Forord ”Kineserne kommer! Det er det eneste I har talt om <strong>hele</strong> dagen, men den her konference burde handle om uddannelser til fremtidens arbejdsmarked, det er jo det, der står på skiltet!” Udbruddet kom fra debattør, <strong>for</strong>fatter og musiker Peter Bastian, der på en kontant og personlig måde fik manet til eftertanke blandt de 160 uddannelsesfolk, der havde investeret dagen i <strong>Styrelsen</strong> <strong>for</strong> Universiteter og Internationaliserings konference ”What did you learn in life today?” den 25. oktober <strong>2011</strong>. Forud var gået en hektisk efterårsdag med indlæg fra erhvervsledere, fremtids<strong>for</strong>skere og en enkelt skoleelev, der gav hver deres bud på, hvad der skal til, <strong>for</strong> at danske uddannelser kan skabe elever og studerende med kompetencer i verdensklasse. Det handler om kreativitet og evne til at omstille sig, mente næst<strong>for</strong>mand i Danske Skoleelever Trisse Dyrløv Høegh. Og det handler om faglige færdigheder og evne til <strong>for</strong>dybe sig, svarede rektor <strong>for</strong> DTU Lars Pallesen. Niels Rasmussen fra erhvervsskolen Tradium i Randers kombinerede perspektiverne med sit oplæg om et nyt uddannelses<strong>for</strong>løb inden <strong>for</strong> alternativ energi, som erhvervsskoler fra fem europæiske lande har etableret med tilskud fra Programmet <strong>for</strong> Livslang Læring. Ind i mellem ud<strong>for</strong>drede tilhørerne både oplægsholderne og hinanden med reaktioner, spørgsmål og svar via tweets, som blev bragt på store skærme langs væggen og hjemme på <strong>Styrelsen</strong>s konferenceblog www.iu.dk/skills-blog. Ud<strong>for</strong>dringer er der nok af. Ikke bare fra Kina og andre globale vækstøkonomier, men også i <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>skellige syn på, hvordan det danske uddannelsessystem skal klæde elever, studerende og lærlinge på til fremtiden. Nye <strong>EU</strong>-programmer på vej Men det er ikke ud<strong>for</strong>dringer, som Danmark står alene med. Mens disse linjer skrives, <strong>for</strong>handler <strong>EU</strong>’s medlemslande om, hvordan næste generation af uddannelsesprogrammer skal ud<strong>for</strong>mes. Det sker i Bruxelles, hvor blandt andre Børne- og Undervisningsministeren og Uddannelsesministeren sidder <strong>for</strong> bordenden. De nye programmer skal afløse Programmet <strong>for</strong> Livslang Læring og Aktive Unge og løbe fra 2014 – 2020. Det er endnu <strong>for</strong> tidligt at sige, hvilke ændringer landene vil enes om, men de vil utvivlsomt tage udgangspunkt i det <strong>for</strong>slag, som <strong>EU</strong>-Kommissionen fremsatte i slutningen af november <strong>2011</strong>. Hensigten med <strong>for</strong>slaget ”Erasmus <strong>for</strong> alle” er at sikre, at <strong>programmerne</strong> i endnu højere grad end hidtil understøtter landenes fælles målsætninger på uddannelsesområdet og bidrager til den europæiske strategi <strong>for</strong> vækst frem mod 2020. Det drejer sig blandt andet om at reducere skolefrafaldet, øge antallet af højtuddannede, skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og arbejdsmarked og om at få langt flere studerende, erhvervsskoleelever og lærere til at studere i udlandet. Kommissionens <strong>for</strong>slår også at integrere ungdomsområdet i uddannelsesprogrammet. Om det vil ske er endnu uvist, men at der er tale om et vigtigt felt, som mange ønsker at styrke og udbygge, er der ikke tvivl om. Forslaget bygger i høj grad på brugernes erfaringer. De eksisterende Programmer <strong>for</strong> Livslang Læring og Aktive Unge er blevet af evalueret af deltagere, af de nationale agenturer og af mange andre interessenter, som har bidraget med deres synspunkter og ønsker, og meget tyder på, at den næste generation af programmer vil reflektere dette. Det har <strong>for</strong> eksempel været et udbredt ønske blandt danske deltagere at nedbringe mængden af skemaer og <strong>for</strong>mularer, fjerne unødvendige barrierer <strong>for</strong> ansøgerne og at <strong>for</strong>stærke mulighederne <strong>for</strong> samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og det ser ud til at ske. 100 millioner kroner, 300 projekter, 4000 stipendier og 8000 gæster At Danmark har gavn af <strong>EU</strong>-<strong>programmerne</strong>, er der ingen tvivl om. Hvert år uddeler <strong>Styrelsen</strong> <strong>for</strong> Universiteter og Internationalisering mere end 100 millioner kroner på vegne af <strong>EU</strong>. De går blandt andet til cirka 300 partnerskaber mellem danske og udenlandske institutioner, organisationer og virksomheder, der får mulighed <strong>for</strong> at samarbejde om at skabe ny viden, der kan bære de europæiske lande endnu et nøk fremad. Men de fleste af pengene går til mobilitet. Mere end 4.000 danske elever, studerende, unge, lærere, ledere og vejledere får hvert år et <strong>EU</strong>-stipendium til at rejse til udlandet <strong>for</strong> at hente viden og erfaringer med hjem til deres studier, skoler, organisationer og arbejdspladser. Og så er der de mere end 8.000 europæiske Erasmus-studerende, Comenius og Grundtvig-lærere, Leonardo-elever og aktive unge, som årligt gæster Danmark i et semester eller to. De bidrager med udenlandske perspektiver og 4 5 Forord input, der hjælper med til at udvikle danske uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og gøre dem mere innovative, mere interessante, mere internationale. Du kan læse mere om de mange uddannelsesprojekter på www.iu.dk/projektkortet. Der findes beskrivelser af godt 1.500 internationale uddannelses- og ungdomsprojekter, partnerskaber, udvekslinger og studiebesøg og deres resultater i <strong>for</strong>m af læreplaner, undervisningsmaterialer, artikler, bøger og meget andet, som projekternes ophavsmænd håber, kan komme andre til gode. God <strong>for</strong>nøjelse! Morten Overgaard Kontorchef med ansvar <strong>for</strong> Programmerne <strong>for</strong> Livslang Læring og Aktive Unge