Det tørre bed - Webkommunikator

Inspirerende ideer til store og små
Gør din have til en oplevelse

Gør din have til en oplevelse
Inspirerende ideer til store og små

Indholdsfortegnelse
1. Året rundt i det romantiske blomsterbed 6-21
- Året rundt med blomster
- De fire overvejelser
- Året rundt i bedet
- Planternes form
- Stærke eller mindre stærke farver
2. Temabede 22-43
- Bedet til afskæring
- Det tørre bed – præriehaven
- Grøntsager mellem blomsterne
- Store og små græsser
- Stedsegrønne i vinterdragt
. Terrassehaven med krukker og potter 44-57
- Roser i krukker
- Den duftende mur
- Vandsten
4. Krydderurter 58-65
- Hvordan får man mere ud af sine krydderurter
- Opskrifter med krydderurter
- Chili i krukker

. Frugthaven 66-75
- Frugt mellem blomsterne
- Frugttræer i krukker
- Æble- eller pærebue
- Frugttunnel
6. Børnenes oplevelseshave 76-85
- Pil som levende hulebyggemateriale
- Børnenes leg i haven
- Børn og voksne sammen
7. Grøntsagshaven 86-91
- Grøntsager i højbede
- Dyrkning i beholdere
8. Tidens populære planter 92-95
- Hortensia
- Andre typer af hortensia
- Engelske roser
- Pæoner og bonderoser
- Syrener
Udgiver: www.danskehavecentre.dk
Fotos: GAP Photos Ltd, England, Fonnesbech Foto, Flora Info (PBA),
Hortus Advising, Visions Pictures.
Tekst: Hortusadvising.dk.
Layout/tryk: Grafisk Produktion Odense.

Året rundt i det
romantiske blomsterbed
6

lomster,
blomster,
blomster
Året rundt med
É n
blomster, blomster,
blomster
af de største oplevelser i haven er blomsterne. Blomsterbedet,
som gennem året giver dejlige oplevelser.
Farver, former, dufte og synet af de insekter, som besøger
blomsterne. Blomster, der pryder haven eller blomster, der
pryder vaserne i huset eller på terrassen.
Hvordan planlægger man et dejligt blomstrende bed, som
man kan glæde sig over både forår, sommer, efterår og vinter?
Hvordan undgår man, at det hele ikke blomstrer på én gang
og derefter er grønt resten af året?
Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man går i gang
med at plante alle de planter, man allerbedst kan lide?
På de følgende sider kan du læse om de overvejelser, man
bør gennemgå inden man anlægger et blomsterbed. Skal det
være en skærehave, præriehave, bedet med sommerblomster
eller et gammeldags blomsterbed?
7

De fire
overvejelser
De fire overvejelser
1. Placeringen i haven
For at kunne opbygge en have, som er i harmoni, kræver det
at man tager HELE haven i betragtning. Et nyt blomsterbed
skal placeres, så det passer ind i det øvrige haverum. Blomsterbedet
kan sagtens integreres i et bed, hvor der i forvejen
er planter. Vel at mærke planter, som ikke fylder hele bedet,
og som ikke skygger alt for meget. Udvid evt. et sådant bed
ved at inddrage noget af græsplænen.
2. Jordbunden
Ikke alle planter trives i almindelig havejord. Nogle kan bedst
lide at vokse i surbundsjord, mens andre skal stå under mere
kalkholdige forhold. Fugtigheden i jorden har også betydning
for, om planterne trives optimalt. Vi har altså brug for at vide,
hvilken pH jorden i bedet har, og om det er et meget fugtigt
bed eller et tørt bed. Afhængigt af udfaldet af denne vurdering,
kan det blive nødvendigt at lave jordforbedring, for at
kunne etablere et blomsterbed. Få mere rådgivning i dit havecenter,
om hvordan man finder sin jordbundstype.

10
. Sol/skyggeforhold
Når bedet er udpeget, skal man finde ud af, hvilke planter der
kan gro under de derved givne betingelser. Kan planter, der
kræver fuld sol plantes i det, eller er der dele af bedet, hvor
planter, der tåler halvskygge, kan plantes? Er der større træer,
som danner skygge, skal der muligvis placeres planter,
der tåler fuld skygge. På de fleste planteetiketter kan man
se, under hvilke forhold de enkelte planter bedst gror.
4. Udvælgelse af planter
Først er det en god idé at finde ud af, om det skal være et
bed, som:
- er lysende og sprudlende eller køligt og tilbageholdende.
- er rent og ordentligt eller vildt og naturligt.
Overvej også om pasningen af bedet må tage masser af tid,
eller om det skal passe sig selv og bare nydes.
Dernæst skal solitærplanterne findes.
Solitærplanterne er træer, store buske eller hække. Hvad er
der i forvejen og hvad skal evt. plantes til. Solitærplanterne
er medvirkende til at bygge bedets skelet op og give det et
grundlæggende udseende. Er bedet meget stort, er det vigtigt
at have kraftigtvoksende solitærplanter, så man undgår,
at bedet bliver fladt at se på. Omvendt må et lille bed ikke
tilplantes med for store solitærplanter, hvorved blomsterne
og bunden bliver for lille en andel af bedet.

Når listen af planter, som
skal tegne selve bedet, skal
udarbejdes, skal der være
plads til vintergrønne planter.
Det behøver ikke kun at være
stedsegrønne nåletræer,
men kan også være bladstedsegrønne
buske eller vintergrønne
stauder.
Planternes form kan
danne kontraster. Staudesalvie
og haveiris
sammen i juni måned.
Det lidt vilde og helt tilplantede bed, der ikke skal passes så meget. Storkenæb,
staudesalvie og valmue i blomst. En rose er på vej, lidt høstfloks
bryder frem i baggrunden og der er også græsser i dette bed.
11

12
Året rundt
Året rundt
Året rundt i bedet
i bedet
B lomstringstiden
er vigtig at notere sig. Hvornår blomstrer
de forskellige planter, og hvor længe. Mange
af de overdådige forårsbebudere blomstrer desværre ikke i
særlig lang tid, så det er vigtigt, at der er noget, som afløser
dem.
Nogle af de sommerblomstrende planter har både lang
blomstringstid og danner ofte smukke frøstande, som forlænger
”fornøjelsen” i bedet.
Kombinér forårets løgvækster med funkia, som er en staude,
hvis blade skyder relativt sent hvert forår og derved afløser
løgvæksterne, som efter deres blomstring har et kedeligt udseende.
Plant sentblomstrende klematis i de dejligt forårsblomstrende
prydkirsebær eller prydæbler. Lad altid nogle af
de bunddækkede flader beplante med vintergrønne planter
som bærmispel, vinterglans, kæmpe stenbræk, krybende
enebær eller lave græsser.

14
form
Planternes form
planternes form
I kke
kun blomsternes eller bladenes farver har betydning
for, hvordan blomsterbedet kommer til at tage sig ud.
Også formen på planten har indflydelse på, om bedet opfattes
roligt eller vildt.
De runde planter, som enten kan tilhøre gruppen af stedsegrønne
planter, buskroser eller prydbuske, støtter hinanden
godt i et bed. De er med til at binde bedet sammen til en
helhed. De kan placeres i baggrunden af bedet, eller de kan
”dumpes” tilfældigt ned i bedet hist og her.
Søjleformede planter bruges som fokuspunkter. Én enkelt
søjleformet plante kræver opmærksomhed, mens to søjleformede
planter flytter opmærksomheden til arealet mellem
dem. Kombinationen af søjleformede planter og runde planter
er virkelig opsigtsvækkende.
Planter eller blomster med flad vækst er god kontrast til
grupper af oprette planter. F.eks. er røllike og almindelig
hortensia med deres flade blomsterhoveder gode i mange
staudeblandinger. Græsser med overhængende vækstform
er gode sammen med funkia og bronzeblad.

Planternes karakter
Den enkelte plantes karakter udtrykkes ud fra de enkelte
plantedeles udformning og farve. Et asketræ er graciøst med
de mange sammensatte mørkegrønne blade, mens en gulbladet
funkia har en helt andet karakter med store og mere
oplyste blade. Det samme princip gør sig gældende for de
enkelte blomster. Raketblomstens blomster er få og enkeltvis
ikke særlig store, men har alligevel en meget kraftig effekt
på samme måde, som prydløg med deres helt unikke
kugleformede blomsterstande har.
1

stærke
Stærke eller mindre
stærke stærke farver farver
V alget
af farver er op til den enkelte haveejer. Bede i hvide
og blå farvenuancer eller en variation af forskellige
grønne farver er jo helt fredelig og dejlig. Det giver ro og skaber
harmoni i haven, og sådanne bede har en lang levetid, for
de falder i med sig selv og behøver ikke at blive skiftet ud.
Ønsker man derimod et blomsterbed med wauw oplevelse,
skal man sætte sig ind i farvernes indvirkning på hinanden.
Farvernes indbyrdes forhold
Grundlæggende arbejder man med farvehjulet. Primærfarverne
gul, rød og blå er placeret kl. 12, 3 og 9. Sekundærfarverne
orange, lilla og grøn ligger kl. 2, 6 og 10. Farverne
mellem kl. 12 og 6 er varme, mens farverne mellem 6 og 12
er kolde. Når farvehjulet bruges i blomsterbedet, skal man
minimum 4 timer frem eller tilbage for at finde 2 farver, der
danner kontrast med hinanden. Alligevel ses mange gode
eksempler på at farver, der ”bor” tæt på hinanden kan give
17

Det kontrastfulde bed, hvor en hel
masse forskellige blomster blomstrer
på samme tid i et kæmpe farveflor.
Ridderspore, aksærenpris, nellikerod,
solbrud, pragtrøllike og valmue
blomstrer alle i juli, august og hen
mod september måned.
18
Farver uden så mange blomster. Bunddækkeplanter som alunrod (den
rødbladede) og bispehue dækker effektivt. Den hvidblomstrende busk er
en uægte jasmin.
Gode kontraster på bladfarver, former og blomstringstidspunkter.
Purpurfarvet parykbusk, brogetbladet Hosta, bronzegræs, brogetbladet
elefantgræs og astilbe i knop.

Den traditionelle sammensætning af lilla og rosa,
som kan passes ind de fleste steder i haven.
Staudesalvie og storkenæb.
gode kontrastfarver i blomsterbedet. Det er især når stærke
farver sættes tæt op ad hinanden. Pink sammen med kraftig
abrikos eller gulgrøn sammen med blå.
Baggrunden er altid grøn
Vi har en tendens til kun at fokusere på blomsternes farve, da
de fleste jo har grønne blade. Vi bliver nærmest blinde overfor
den grønne farve. Men det bør vi ikke. Mange grøntløvede
planter er nemlig ikke kun grønne. Flere af dem har mørkere
tegninger på bladene eller kan have rødlige bladstilke. Alligevel
ser vi kun med interesse på de planter, som har helt gråt,
bronzefarvet, purpurfarvet eller gulgrønt løv. Det er nemlig
disse farver, som ofte er gode til at danne kontraster til både
de varme, men også de kølige blomsterfarver.
Det varme bed i røde og gule farver. Pragtrøllike, guldknap,
haveklinte, nellikerod og en enkelt rose.
1

20
Ro i nuancer. Bunddækkende
benved og funkia i forgrunden,
gulbladet spiræa til højre, hvidblomstrende
storkenæb og nye
hvidblomstrende floks på vej i
baggrunden.
Varierende højder i det hvide bed.
Hvid storkenæb i bunden, hvide
staudesalvie, smalbladet klokke
og flerårig hør giver sammen
med den brogetbladede elefantgræs
bedet et helt fantastisk
udtryk.
Det nemme, grøngule bed. Lodden
løvefod sammen med en
gulbladet funkia.

Farverne på løvet kan enten forstærke blomsterfarven, men
kan også gøre den mindre skrap. En kraftigt rødfarvet montbretie
sammen med purpurfarvet løv dæmper den røde
blomsterfarve, mens montbretie sammen med gråt løv vil
gøre den mere skrigende rød.
Farver og årstider
Nogle farver har det med at dominere de enkelte årstider.
Gule og blå farver i foråret, kølige farver i den varme sommer
og varme farver i sensommeren og om efteråret. Man
kan vælge at lade dem dominerer eller man kan forsøge at
bryde mønsteret for at give unikke oplevelser i havens blomsterbede.
Har man flere haverum, vil man måske lave bedene, så de er
overdådige på hver sin årstid. Har man kun ét haverum skal
man forsøge at placere forårsbebuderne sammen i nogle
grupper, sommerblomstrene må heller ikke stå for langt fra
hinanden og efterårets planter ligeså. Det er altså lidt af et
puslespil at få sammensat planter, der i samme bed kan give
masser af oplevelser hele året rundt, men det kan lade sig
gøre.
Det romantiske sommerbed.
Smalbladet klokke, storkenæb og
staudesalvie i rosa og lilla farver.
21

22
Temabede

Bedet
Bedet
D et
til afskæring
til afskæring
mest optimale for enhver haveejer er at have plads
nok til at indrette et bed, som kun skal bruges til afskæring.
Står man i et evigt dilemma, hvor man ikke altid
bryder sig om at fjerne blomsterne, når de er på deres højeste
i haven for at pryde hjemmets vaser, vil det være ideelt
at lave et sådant bed. Et bed, hvor man kan skære buketter,
der er så store og smukke, at de ikke kan købes for penge i
butikken. Buketter, som kan være et helt miks af forskellige
blomster eller blot helt ens. Buketter, som kan foræres til
højre og venstre. Buketter, som børnene helst vil have dem.
Tænk at kunne frådse med blomsterne fra et bed, hvor det
eneste formål er at plukke og plukke og plukke…
Praktiske tiltag
Bedet kan sagtens placeres i køkkenhaven og være en del
heraf. Det vil typisk være etårige blomstervækster, som man
kan så om foråret sammen med gulerødder og ærter. Knolde
2

24
kan også placeres i køkkenhaven, for de skal op igen til efteråret.
Der er egentlig ikke noget til hinder for, at stauder og
buske også placeres i køkkenhaven, blot skal man vide, at de
ikke lader sig flytte rundt på så nemt og derfor vil det være en
permanent beplantning man etablerer.
Opbinding
Mange afskæringsblomster kan sagtens holde sig selv oprejst,
men rigtig mange har godt af at blive støttet. Ærteblomsterplantes
omkring et stativ eller espalier. Georginer
med lidt støtte, så de tunge hoveder ikke knækker af, er også
bedst. Flet gerne stativer af havens egne materialer som
grene af birketræer og placér dem over planterne inden de
bliver for store, eller anvend bambuspinde med støttesnore.
Se også nogle af de mange opbindingssystemer, som kan købes
i dit havecenter.

Plantevalg
Velegnede
etårige
Ærteblomster, geor-
giner, sommerasters,
hjertegræs, stolt
kavaler, chokoladeblomster,mamelukærmer,
valmuer og
frøkenhatte.
Velegnede stauder
Pragtrøllike, lodden
løvefod, inkalilje, akeleje,
høstanemone, asters,
astilbe, mange græsser,
smalbladet blåklokke,
montbretia, ridderspore,
gemserod, nellikerod,
mandstro, haveiris,
studenternelliker, raketblomst,
kæmpemargerit,
pragtskær, statise, alm.
katost, elefantgræsser,
sankthansurt, pæoner,
høstfloks, solhat,
strålesolhat, solbrud og
gyldenrisasters.
Få mere inspiration på www.haveinspiration.dk
Velegnede buske
og slyngplanter
Alle roser, uægte
jasmin, klokkeblomst,
troldnød, japankvæde,
spiræa, dronningebusk,
ranunkelbusk, syrener,
hortensia, blodribs,
forsytia, klematis,
efeu, klatrehortensia,
staudelatyrus, kaprifolie
og stedsegrønne
bladplanter som kirsebærlaurbær.
2

Det tørre bed
- præriehaven
Det tørre bed
– præriehaven
D et
tørre bed opstår i haver, hvor jorden indehol- der
en stor mængde sand, hvilket ofte kan give problemer
med at holde jorden fugtig nok til at alle planter trives lige
godt. Det tørre bed kan også være bedet, som er placeret på
en skråning, hvor vandet helt naturligt løber hurtigere væk
end i andre af havens bede. Det tørre bed kan også være under
udhæng, ved soklen af huset eller i nærheden af meget
tørstige store træer.
27

28 Det
tørre bedSolrig
Selv en rimelig fugtighedsholdende havejord kan sagtens
være udsat for tørke, hvis den er placeret midt i haven uden
skygge fra høje træer og uden læ fra hække eller husmure.
Bedet vil typisk have behov for vand flere gange i løbet af
sommeren, men er det ikke muligt at plante planter, som
kan tåle lidt mere tørke?
og tør vokseplads
Tørketålende planter
Planternes måde at kompensere for tørke kan bl.a. ses på
bladene. De er oftest smalle, tykke, med hår eller beskyttet
med et vokslag for at mindske fordampningen. Nogle planter
med duftende blade kan også tåle at vokse i tørre bede. De
olier, som udsender duften er med til at beskytte bladene
mod udtørring.
Planterne ser typisk tørre ud. De kan have grålige bladfarver,
smalle aks og blade, tykke sukkulente rosetter eller hører
til gruppen af stenhøjsplanter, som vi kender dem fra disse
bede.
Nogle af de velegnede etårige og løgvækster:
Morgenfrue, kornblomst, skønhedsøje, pragtkerte, flittiglise,
mamelukærme, torskemund, hør, kornvalmue, solhat, fløjlsblomst,
verbena, prydløg, krokus, lilje, perlehyacint, skilla og
fuglemælk.

Velegnede
slyngplanter
Akebia, trompetblomst,
pragtsnerle, vildvin
og blåregn.
Velegnede
græsser
Rørhvene, star,
svingel, steppegræs,
marehalm,
blåtop, blåaks og
fjergræs.
Velegnede
træer og buske
Ædelgran, serbiske gran,
blågran, østrigsk fyr, skovfyr,
spidsløn, bærmispel,
tretorn, guldregn, sølvpoppel,
bævreasp, glansbladet
hæg, vintereg, robinie,
røn, berberis, buddleja,
hedelyng, ærtetræ, blåskæg,
kirsebærkornel, rød
kornel, parykbusk, gyvel,
sølvblad, visse, havtorn,
perikon, ene, ranunkelbusk,
gedeblad, mahonie,
blærespiræa, bjergfyr, slåen,
ildtorn, hjortetaktræ,
klitrose, æblerose, rynket
rose og pibekalkved.
Få mere inspiration på www.haveinspiration.dk
Velegnede
stauder
Akantus, røllike,
anisisop, løvefod, kalkkarse,
engelsk græs,
kalaminte, karpaterklokke,
sporebaldrian,
skønhedsøje, strandkål,
fjernellike, tidselkugle,
vortemælk, blodrød
storkenæb, brudeslør,
soløje, solhat, isop,
haveiris, raktetblomst,
lavendel, flerårig hør,
haveklinte, blåkant,
krybende natlys,
oregano, kæmpevalmue,
salvie, løvehale,
lav sæbeurt, stenurt,
husløg, lammeøre,
timian, aksærenpris og
palmelilje.
2

Grøntsager
blomsterne
mellem
blomsterne
B lomster
i grøntsagsbedet eller grøntsager i blomsterbedet.
Ja, hvad er egentlig forskellen?
Mange har sikkert prøvet at så lidt morgenfruer eller blomsterkarse
i grøntsagsbedet. Dels fordi disse enårige sommerblomster
lyser op med dejlige blomster, men også fordi
de er spiselige og meget dekorative i sommerens salater. Der
er nok ikke så mange, der har prøvet det modsatte. Plante
grøntsager i blomsterbedet? Hvad skulle formålet være?
Prydværdien hos mange grøntsager er begrænset, hvem gider
se på kartoffeltoppe, som alligevel om efteråret får skimmel
og visner ned? Eller radiser, hvis toppe bare er grønne
og kan være svære at finde mellem dagliljer og rosenbuske.
MEN, der findes faktisk ret dekorative grøntsager, som sagtens
kunne placeres mellem blomsterne og give en helt speciel
oplevelse i haven.
1

Grøntsager
blomsterne
2
Artiskokplanter, som bliver ca. 0,75-1 m høje og med deres
grågrønne behårede blade er yderst opsigtsvækkende. Artiskokkernes
blomster er lilla og blomstrer i juli-august måned.
Det er blomsterbunden, der efterfølgende kan spises.
Fennikel er en staude, der som helt udvokset bliver op mod
1,5 m høj. Den virker dog ikke dominerende, da dens blade er
sytrådstynde og giver et let udtryk i blomsterbedet. Fennikel
fås også i en rødlig bladnuance og hedder så bronzefennikel.
Det er normalt rodknolden, som spises, men skuddene fra
planten smager dejligt i salater eller på nye kartofler.
Bønner placeret på stativer midt i blomsterbedet er også
meget dekorative. Vælger man gule voksbønner, lilla stangbønner
eller andre smukt blomstrende spiselige bønner, har
man både opnået at plante i højden, fået frodig vækst ind i
bedet, smukke blomster i juni og dejlige friske bønner, der
kan høstes fra juli – oktober måned.
Kål er sundt og mange kål er særdeles dekorative. Palmekålens
overhængende vækst eller grønkålen, der enten kan
være grøn eller purpurfarvet, og som er dekorativ hele vinteren.
Salathoveder, der er grønne eller purpurfarvede, krøllede,
krusede eller helt runde. Salathoveder, der er plantet i dekorative
mønstre sammen med rødbedeplanter og kruspersille
som forkantsplanter i blomsterbedet. Så særpræget en sammensætning,
at man ikke nænner at spise den!

Blomster i grøntsagsbedet
- giver flere naturlige fjender mod skadedyr
I gamle dage blev der ikke skelnet mellem prydhaven og
frugt- og grønthaven, som vi ofte gør i dag. Frugttræerne
blev espalieret og anvendt som hegn, så grøntsagerne kunne
udvikle sig ekstra godt bag et læhegn. Sommerblomsterne
såede enten sig selv fra år til år, eller blev nøje sået i rækker,
så buketterne kunne skæres ind i vaser. Insekterne trivedes
fint i de mange blomster og sandsynligheden for at gulerodsfluerne
fik lagt æg, så larverne ødelagde rødderne var ikke så
stor, som vi ofte oplever den i de køkkenhaver, hvor der kun
er grøntsager. Faktisk har skadedyrenes naturlige fjender
meget større mulighed for at etablere sig i haver, hvor der er
en blanding mellem blomster og grøntsager.
Et smukt haverum omkranset af høj
takshæk og bede afgrænset med
flethegn. Formklippede buksbom,
dekorative prydløg og fennikel blan-
det med andre sommerblomster og
grøntsager.

Græsser
Store
og små
græsser
Græsser
B rugen
af græsser i haven er stigende, men det kan
være svært at vælge mellem det efterhånden ret
store udbud af græsser. Det er også et spørgsmål om at
vælge de græsser, som passer til bedets vækstbetingelser
og sammenhængen med de øvrige planter i bedet.
Solitærgræsser
Ofte en enkelt græsplante, som er iscenesat, så omgivelserne
er mere eller mindre neutrale. Ofte anvendes disse
græsser i krukker eller trug, hvor der ikke er så meget
plads, men kan også plantes i større eller mindre grupper
som eks. bambus. Pampasgræs er et særdeles godt eksempel
på en solitærgræs. Elefantgræs er et godt alternativ
til pampasgræs, og der findes rigtig mange forskellige sorter
af elefantgræs med forskellige aksmønstre og farver.
7

8
Græsser i smalle bede
Havens bede langs hække, hegn og terrasse kan sagtens indeholde
græsser uden at de behøver at tage overhånd. Det gælder
om at anvende tætte og lavtvoksende græsser. Især de græsser,
som har farvede aks er flotte i disse bede. Star græsser er oplagte,
mosebunke og bjørnegræs er også særdeles velegnede.
Mange af græsserne kan også plantes for at give et svævende
udseende i bedet. Det er de lettere græsser, som ofte også er
højere, men som ikke fylder så meget i bredden. Blomsterstandene
på finbladet græs, pibegræs og almindelig blåtop er helt
unikke i smalle bede med sentblomstrende stauder.
Græsser under forskellige vækstbetingelser
Generelt er græsser meget nemme planter i haven. De fleste
trives rigtig godt i almindelig havejord i sol eller halvskygge.
Men der er undtagelser og har man specielle forhold, hvor
græsserne skal plantes, er det godt at anvende denne generelle
oversigt, hvor nogle af de mange græsser er nævnt.

Sted Dansk navn Latinsk navn
Fugtige steder Stiv star Carex elata
Søkogleaks Scirpus
Dunhammer Typha
Rørgræs Phalaris arundinacea
Pibegræs Molinia
Elefantgræs Miscanthus
Bunddækkende Frytle Luzula (skygge)
Bjørnegræs Festuca glauca (fuld sol)
Marehalm Leymus arenarius (fuld sol)
Lampepudsergræs Pennisetum (fuld sol)
Tørre steder Hjertegræs Briza media
Rørhvene Calamagrostis
Kæmpefjergræs Stipa gigantea
Lampepudsergræs Pennisetum
Bjørnegræs Festuca glauca
Hvor pladsen er trang Bredbladet spidsgræs Chasmanthium latifolium
Japansk star Carex morrowii
Japansk skovgræs Hakonechloa macra
Skygge Bredbladet spidsgræs Chasmanthium latifolium
Kæmpestar Carex pendula
Japansk star Carex m. ’Variegata’
Mosebunke Deschampsia c. ‘Goldschleier’
Frytle Luzula
Bambus Fargesia
Palmebladet bambus Sasa
Græsser i krukker Stiv star Carex elata ‘Aurea’
Uncinia Uncinia rubra
Stor hjertegræs Briza maxima
Lampepudsergræs Pennisetum alopecuroides
Brun star Carex buchananii
Japansk star Carex morrowii ‘Evergold’
Få mere inspiration på www.haveinspiration.dk

Stedsegrønne
Stedsegrønne i vinterdragt
P r.
i vinterdragt
definition har vi tre måneders vinter hvert år. December,
januar og februar er i kalenderen udnævnt til at
være vinter. En fjerdedel af vores liv i haven er altså vinter.
En tid, hvor dagligdagen er præget af korte dage og til tider
gråvejr. En årstid, hvor vejret ikke altid er lige venligt og
hvor mange mennesker er lidt trætte, indadvendte og til tider
knapt så positive. Haven kan hurtigt komme i samme triste
humør som os andre. Våde bede, nedfaldne blade, bare grene
og kedelige visne stauder. Når blot sneen pryder billedet ser
det straks lidt bedre ud. Også rimfrost kan dekorere naturen
på en helt fantastisk måde. Hvilke planter kan så lysne vores
sind i den mørke tid?
De uundværlige stedsegrønne
Blandt andre hører nåletræer, rododendron, buksbom, kristtorn,
kirsebærlaurbær, mahonia, gedeblad og vinterglans
med til gruppen af havens stedsegrønne. At planter er stedsegrønne
betyder blot at de ikke taber alle bladene eller nå-
41

42
lene om vinteren. Det giver dejlige fyldige planter i bunden, i
midten og i højden. De er med til at gøre haven genkendelig
hele året rundt og deres former og konturer fylder haven godt
ud.
Livet i de stedsegrønne
De stedsegrønne er med til at lave skjulesteder for havens
dyreliv. Gran og fyr producerer kogler med nærende frø til
fuglene, bærmispel og kristtorn giver føde med deres bær.
Cypresser og tuja danner også små runde kogler, der leverer
masser af frø til fuglene. De tætte kroner i fyrretræet er
dejligt ly for fugle og insekter. Fugle, som vi gerne vil have til
bl.a. at beskytte havens roser mod for massive angreb af lus,
når vi nærmer os sommer. Fugle, som skal æde larverne i
blomsterbedene og i de nyplantede kålplanter i maj måned.
Der findes også små stedsegrønne
Fra 1960’er haven er vi vant til at se tre graner plantet sammen
i en lille gruppe. Vi har levet sammen med den østrigske fyr,
som nu er opstammet til ukendelighed og juletræet fra 1985
med klump er nu så stort, at det kan stå på Rådhuspladsen.
Det behøver ikke at være sådan. Der findes et utroligt stort udbud
af dværgstedsegrønne. Planter, der ikke bliver mere end
0,5 m høje og brede, planter med flotte nålefarver og skægge
faconer. Planter, som helt passer sig selv og ikke skal klippes
for at beholde formen. Brug disse dejlige planter i havens bede,
foran huset sammen med sten eller i krukker på terrassen.

44
Terrassehaven

Terrassehaven
Terrassehaven
E nkeltheden
krukker
med
krukker og potter
potter
og frodigheden er to forhold, som ofte gør
sig gældende i haven. Når vi bevæger os ind i det rum af
haven, som både skiller og samler huset og haven, kan det
være enkelt eller det kan være frodigt. Terrasser er i de fleste
danske haver meget enkle. Belægningen er enten en form
for fliser eller lavet af træ. Faconen er kvadratisk, rektangulær
eller rund, og de fleste terrasser er placeret i umiddelbar
nærhed af huset. Terrasser placeres ofte mod syd, hvor
mængden af sol er størst. Hvor er jeres terrasse placeret, og
får I nok ud af den?
4

46
Den enkle terrasse
Det er både praktisk og nemt at holde en enkel terrasse. Med
enkel forstås få elementer. Der skal være lys, luft og plads
nok på terrassen til, at den kan virke overskuelig og nem at
bruge. Få, men store krukker med eksempelvis middelhavsplanter,
enkeltstående roser, klippede buksbom, græsser,
store krydderurter eller farverige sommerblomster. Har man
et lille bed mellem terrasse og resten af haven, er det en god
idé at gøre plantevalget enkelt. Lavendelhæk, hortensiabuske,
lave græsser eller bunddækkende roser. Farverne skal
helst være afdæmpede og passet ind efter hinanden.

Den frodige terrasse
Den frodige terrasse ligger tit væk fra huset og indeholder
hverken udekøkken eller udebad. Den frodige terrasse er en
krog, hvor man kan gemme sig lidt. Et fristed for de voksne,
hvor man kan læse sin avis eller bog i fred og ro uden at
blive forstyrret af solbadning, larm og legende børn. Klatrende
planter, planter i forskellige krukker, store græsser
og det hele tilfældigt placeret, så det giver et frodigt og, for
nogle, måske lidt rodet indtryk. Havemøblerne består ofte af
en gammel bænk eller en hængekøje.
47

Roser i krukker
Ligesom mange af de langsomtvoksende roser kan anvendes
i altankasser, vil mange rosentyper egne sig til krukker.
Krukkerne, kan på terrassen ændre dette haverums form og
udtryk blot ved at blive flyttet lidt rundt. Her fylder roserne
ikke nødvendigvis så meget, og de mange robuste, længeblomstrende
sorter giver os alle mulighed for at nyde dem
gennem hele sommeren. Der er et væld af forskellige sorter
med større eller mindre blomsterhoveder. Sorter, der er krybende
eller overhængende. Sorter, der er oprette og danner
buketter eller enkeltstående blomster. Sorter, der er podede
på en stamme, så man også kan underplante med sommerblomster
eller stauder. Eller sorter, der kan vokse på et stativ
og blive store og overdådige.
Gode råd, når roser plantes i krukker
Vælg en krukke, der er stor nok, som er frostsikker og har
gode drænhuller i bunden. Køb gerne små fødder til krukken,
så den ikke er placeret direkte ovenpå terrassens gulv.
Fyld først et drænlag i krukken. Ca. 5-10 cm med lecasten,
nøddesten eller potteskår. Dernæst skal der fyldes op med
rosenjord. Rosenjord er en spagnumblanding tilsat både kalk
og gødning, som lige præcis roser er helt vilde med. Ofte er
der iblandet kompost, som roserne jo trives rigtig godt med.
Når man køber en rose, er det ofte plantet i en plastpotte og
skal vandes godt op inden plantningen. Sæt gerne potten i en
4

0
spand vand i 15 min. Dernæst fjernes potten og rodklumpen
placeres i krukken. Plantedybden er vigtig. Sørg for at podestedet
er plantet minimum 5 cm under jordoverfladen. Vand
godt til efterfølgende.
Roser er nogle af de mest nærings- og vandkrævende planter
vi har. Da roden i en krukke har en begrænset mulighed for at
finde næring og vand, er rosen helt afhængig af din indsats.
De fleste roser i krukker kræver daglig vanding. Gødning kan
tilføres i flydende form eller som granulat. Få nærmere gødningsanvisninger
i dit havecenter, som har flere forskellige
løsninger.

De afblomstrede blomster skal fjernes på roserne, da det
fremmer næste blomstring. Anvend en skarp kniv eller saks
og klip til nærmeste bladpar. Fjern også grene, som ser dårlige
ud.
Overvintring af roser i krukker
Mange roser blomstrer helt hen i oktober-november måned.
Studs evt. de længste grene ned, så blomsterne fjernes. Rens
ud i rosenbusken, så nedfaldne blade ikke ligger i bunden. Er
krukken ikke vandmættet, skal den vandes med almindeligt
vand. Flyt krukken ind under halvtaget, ind i carporten, garagen,
udhuset eller i drivhuset. Krukken kan sagtens stå ude
51

52
om vinteren, blot skal den tilses tidlig
forår, så den kan få noget vand,
hvis den er tør. Det gælder især,
hvis den står under et udhæng eller
under tag. Bliver det rigtig koldt,
kan det være en god idé at lægge
lidt beskyttende grangrene henover
krukken.
Når det bliver forår, klippes rosen
tilbage til ca. 5-10 cm afhængig af
sorten. Topdress gerne med rosenkompost
andet år, hvor de fleste
roser sagtens kan vokse i samme
krukke. Efter to år i samme beholder,
bør rosen enten plantes i haven
eller sættes i en større krukke.
Roser på stamme, som står i krukker
bør vinterbeskyttes i læ for vintervindenes
udtørrende evne. Er det
ikke muligt, bør man lægge stammeroserne
ned og dække kronen
med grangrene.

Den duftende mur
I forbindelse med terrassen er der
ofte en mur. Det kan enten være en
mur, der er bygget ud fra huset eller
det kan være husmuren. Her kan
sagtens gro planter. Man kan også
vælge at placere et flethegn, så terrassen
afskærmes – også her kan
der vokse planter. Fordelen ved at
plante planter i højden er, at de ikke
fylder så meget i bedet, at de er med
til at dække uønskede flader og at
de bryder kedelige flader med frodig
plantevækst. Planter i højden er med
til at gøre selv den lille have stor og
mangfoldig. Prøv blot at plante ærteblomster
i en krukke med pilefletstativ
og sæt krukken på terrassen.
Det giver en helt ny dimension.
53

54
Duftende planter som kan vokse i højden
Klematis
der dufter
Duftende arter: C. armandii,
C. flammula,
C. heracleifolia, C.
montana, C. recta, C.
vitalba og C. viticella.
Duftende sorter:
C. ’Barbara Jackman’,
C. ’Duchess
of Edinburgh’, C.
‘Miss Bateman’, C.
m. ’Elizabeth’, C. m.
’Mayleen’ og C. m.
’Wilsonii’.
Slyngroser
der dufter
’New Dawn’ og ’Albertine’er
gode duftende
slyngroser.
Mange kraftigtvoksende
roser, f.eks.
de engelske roser er
desuden velegnede
som klatrende roser,
og blandt disse er der
et større udbud af
duftende roser.
Få mere inspiration på www.haveinspiration.dk
Andre klatreplanter
med duft
Kaprifolier er ligesom
blåregn oplagte som
muligheder til den
duftende mur. Både
frodigheden og de
kraftige dufte fra disse
to planteslægter er helt
uundværlig i haven og
vil til enhver tid glæde
både beboere og gæster
på terrassen.

Vandsten
Lyden af vand er for de fleste en behagelig oplevelse.
Et lille trug med pumpe, der sender vand
op og ud gennem et hul eller en tud. Et lille
springvand eller blot det stille vand fra et bassin
55

eller en balje. Ønsker man den sagte
rislen kan man med fordel benytte sig
af vandsten. Oplevelsen af flotte sten,
som hele tiden overrisles med vand,
så de smukke mønstre står tydeligere
er utrolig smuk. Det kan være
runde sten, store sten, aflange sten,
store skulpturer eller blot vand der
pibler op fra et centralt hul og gør en
flad sten smuk. Grib et glimt af Japan
og anlæg vandsten i haven.
57

58
Krydderurter

Krydder
Krydderurter
D yrkning
af krydderurter har et historisk perspektiv og
går 400-500 år tilbage i tiden. Gennem disse mange
år har krydderurter været et vigtigt element i klosterhaver,
landsbyhaver og i de helt små haver. Krydderurter er ikke
blot blevet anvendt til kulinariske retter, men også til medicinske
forhold. Krydderurter er da også blevet hentet ind fra
hele verden af både handelsmænd og plantekyndige for at
berige mængden af arter.
59urter

60
Hvordan får man mere ud af sine krydderurter?
Er man samlertypen, vil det være helt oplagt at anlægge en
krydderurtehave, som indeholder så mange forskellige krydderurter
som muligt.
Har man en lille have, kan krydderurter med fordel dyrkes i
krukker og placeres på små ledige steder på terrassen eller
trappetrin.
Mange af krydderurterne har også en stor prydværdi og kan
nemt indgå i blomsterbedet eller som bunddækkeplanter.
Det er også værd at sætte sig ind i anvendelsen af krydderurterne.
Hvilke retter er de velegnede til, kan man lave varme
eller kolde drikke med krydderurterne, skal de høstes og tørres
i ovnen, eller kan de indtages som medicin mod småskavanker?
Farver, form og duft
Synes man, at krydderurter er lidt kedelige i farven, kan
denne opfattelse nemt brydes og erstattes af endog særdeles
smukke sammensætninger af planter. Prydløg, rødbladet
salvie, strandkål og lavendler. De dejligt blomstrende
timianblomster er både med til at sætte kulør på krydderurterne
og duften er dejlig. De mange forskellige bladformer
er også med til at vise variationen mellem de forskellige
krydderurter. Fennikelens fjerlette blade, salviens dunede,
hængende blade, de små bitte timianblade og rosmarins
nåleformede.

Krydderurter på mange måder
Krydderurter kan både plantes i krukker, trug og sågar
skuffer! De kan plantes i små højbede med pileflethegn
omkring, eller hvad med at sætte potterne i holdere i havens
bede, hvor man i ståhøjde kan høste de dejlige urter.
Krydderurter kan fylde meget i haven, eller de kan fylde
ganske lidt på terrassen.
61

62
Krydderurter i dit køkken
Krydderurte gelé
2,3 kg madæbler
1 l lagereddike
Sukker
6-8 skefulde friskplukkede
perbermynte, persille eller
timian
eller..
6 skefulde friskplukket salvie
eller…
4 skefulde rosmarin
Kog de rensede æbler i vand
indtil de er møre. Tilsæt eddiken
og lad det koge i 5 min. Lad
blandingen trække gennem et
klæde og afkøl væsken. Tilsæt
75 g sukker pr. 100 ml væske
og varm langsomt op til sukkeret
er opløst. Kog derefter i
10 min. Tilsæt de friske krydderurter
i den varme væske og
lad dem afkøle langsomt. Rør
rundt i blandingen, så krydderurterne
fordeler sig og hæld
den på rene glas. Bør anvendes
indenfor 6 måneder.
Krydderurte olie
Solsikkeolie eller en mild olivenolie
Friske krydderurter, rosmarin, timian, estragon,
merian, fennikel, sar, salvie eller basilikum.
Knus krydderurterne let og fyld glasset halvt op. Hæld
olien over krydderurterne og luk beholderen til. Den skal
trække et koldt sted i 2 uger, og ryst beholderen dagligt.
Vrid krydderurterne og smag på olien. Er smagen ikke
kraftig nok, kan processen gentages. Hæld olien på et
rent glas og anvend den indenfor ca. 6 måneder.
Krydderurter i dit køkken
Anvend dine krydderurter som smagsvariation til olier,
eddiker, marmelader og gelé.
Krydderurte vinegar
God kvalitet af rød- eller hvidvinseddike
Friske krydderurter (brug aldrig tørrede)
Fyld en flaske eller anden beholder halvt op med friske
krydderurter. Opvarm rød- eller hvidvinseddiken og hæld
den over de friske krydderurter. Efter 5-6 måneder filtreres
væsken og tilsættes evt. mere eddike, hvis smagen
er for kraftig. Holdbarheden er herefter omkring 6 måneder.

Chili
C hili
i krukker
er en grøntsag, som har fundet vej til mange
madelskeres hjerter. Chili giver et ekstra pust til maden
og ikke mindst er chili utrolig dekorativ. Chili er subtropiske
planter, der kan blive mange år, når blot man formår at
overvintre dem. Chili skal derfor dyrkes i krukker eller andre
beholdere, så de kan flyttes og beskyttes om vinteren. Der
findes utrolig mange forskellige chilisorter. De kan købes
som frø, småplanter eller færdige chiliplanter i potter. Vælg
gerne forskellige slags, så man kan lave en lille udstilling.
Chili er mildest, når de er grønne. Venter man med at høste
dem, til de er røde, gule eller violette, opnår man en kraftigere
smag.
Fremdyrker man sine egne småplanter fra frø, skal de omplantes
til en større potte. Køber man småplanter, kan det
være nødvendigt at nippe toppen af småplanterne for at få
dem til at forgrene sig. Chili kan ofte høstes fra august – november
måned. Når man ikke at spise dem alle selv, er det
en god værtindegave enten som friske chili eller syltede chili,
hvor de i glas er meget flotte!
Chili
65

Frugthaven
66

Frugt
haven
Frugthaven
Frugthaven
D e,
der har oplevet fornøjelsen af at indtage fuldmodne
blommer om sommeren under eget blommetræ
eller selv plukke dagens æbler til børnenes madpakker ved,
at der er en ekstra fornøjelse forbundet ved at være selvforsynende.
Hvordan får man så plads til alle de dejlige frugter,
som man har brug for? Vi vil gerne have både jordbær,
hindbær, ribs, solbær, brombær, stikkelsbær, æbler, pærer,
kirsebær, blommer. Og hvad med valnødder, hasselnødder
og ægte kastanjer?
67

Frugt mellem
blomsterne
Frugt mellem
E t
blomsterne
frugttræ i fuld blomst er i maj måned et dejligt syn. Står
træet midt i græsplænen, kan bunden sås eller plantes
til med dejlige sommerblomster. En kvædebusk imellem
stauderne vækker blot opmærksomhed, når de smukke hvide
blomster i foråret pryder busken. Tilmed afsluttes sæsonen
i staudebedet med pragtfulde gule frugter. Opstammede
frugtbuske i en blomsterbund af morgenfruer, gul okseøje
og jomfru i det grønne er også en løsning, hvor man får flere
ønsker opfyldt på én gang.
Hvorfor ikke bruge jordbærplanter som bunddække eller forkantsplante
i blomsterbedet. De smukke hvide blomster med
gul midte efterfulgt af de dejlige røde bær i juli måned.
69

Frugttræer
i
Frugttræer
krukker
70
V ores
i krukker
krukkekultur udvikler sig hele tiden. Alting kan
stort set dyrkes i krukker. Det er der egentlig ikke
noget nyt i. Gammel havekultur i Japan omfatter dyrkning
i skåle, nemlig Bonzai og hvorvidt det skyldes pladsmangel
eller blot interessen for at styre væksten både i rod og top,
skal vi ikke komme nærmere ind på her. I de danske haver
kan behovet for at dyrke frugt i krukker og andre beholdere
opstå, fordi der ikke er plads i haven. Ønsker man at dyrke
middelhavsfrugt som mandariner, appelsiner og citroner
kommer krukkerne helt naturligt ind i billedet, da de færreste
ønsker at grave planterne op hvert år, når det bliver
frostvejr. En anden fordel ved at dyrke frugttræer i krukker er
muligheden for at ændre på sammensætningen af planter.

Et espalieret æbletræ er utrolig
smukt, når det blomstrer, men er
dernæst lidt kedeligt at se på henover
sommeren, for igen i august
måned at blive meget attraktivt at
have stående fremme. Krukken
eller beholderen, som træet står
i, kan jo bare stilles lidt væk i den
”triste” periode.
Der er forskel på, hvilke sorter
og træer, som egner sig til at stå
i krukker eller baljer. Frugttræer
er podet på grundstammer, som
er med til at bestemme, hvor kraftigt
den enkelte frugtsort vokser.
Der podes faktisk frugttræer på så
svage grundstammer, at de egner
sig til at vokse i store krukker eller
baljer. Desuden er der forædlet
nogle æblesorter, der er meget
langsomtvoksende eller som vokser
i en søjleform. Få yderligere
rådgivning i dit havecenter om,
hvilke muligheder der er for at
dyrke frugt i krukker.
71

Æble- Æbleeller
pærebue
72
O fte
eller pærebue
er køkkenhaven et fladt stykke have med gangstier,
der deler stykket i små haverum, og som man kan
færdes på med trillebør og gummistøvler. Tænker man over
det, vil det godt kunne lade sig gøre at lave en bue henover
disse gangstier.

Det er vigtigt at støbe benene fast for at
sikre sig, at buen holder i mange år.
Når frugttræerne skal plantes, er det
nødvendigt at plante lidt udefra stolperne,
som jo er støbt. Bind hovedstammen ind
til stolpen og klip sidegrenene ind til ca.
15 cm længde eller minimum 3 knopper.
Når træet når op, hvor stolpen deler sig i
tre, udvælges og føres tre hovedgrene ud
på hver bue.
For at bevare faconen på æble- eller pærebuen
er det vigtigt at beskære sideskuddene
hvert år. Klip dem, så der er 3-5
knopper tilbage både sommer og vinter.
73

Frugttunnel
Frugttunnel
H ar
man plads nok, kan en hel tunnel etableres. Her
kan man sagtens have både æbler og pærer og gerne
flere forskellige sorter. Sæt buerne sammen med tværstænger
og få en ekstra god høst af dejlige frugter.
75

76
Børnenes
oplevelseshave

A t
evne havearbejdet som en leg må være enhver barnlig
sjæls mål. At nyde at kunne yde en indsats, der kommer
mangefold retur i form af dejlige buketter og bugnende
frugt- og grøntsagskurve burde være alles ret her i livet. At
kunne tilføje resten af familien denne gave er der heldigvis
rigtig mange haveentusiaster, der nærmest ser som et kald.
Bedsteforældrene, der ofte har lidt mere tid og tålmodighed
til de små vandplaskende drenge og piger. De halvstore børn i
alderen fra 5-12 år, der er klar til deres egne haver med rækker
af gulerødder, solsikker og ærter med hjælp fra mor og
far. De mange lege på græsplænen, i sandkassen og uendeligt
mange gyngeture, klatreture og opdagelser i haven, har
de fleste børn utrolig stor glæde af og gode minder om resten
af deres liv. Lige indtil de selv får børn og børnebørn og igen
kan give erfaringer og gode oplevelser videre.
77

78
Pil som levende
hulebyggemateriale
hulebyggemateriale
P il
er blevet anvendt som byggemateriale, fordi det er
nemt at arbejde med og fordi pil har en fantastisk grokraft
og derfor har været et tilgængeligt materiale til kurvebyggeri.
I dag kan man få kurser i at bygge fuglefoderhuse,
læhegn, plantestativer og helt unikke mønstre til dekoration.
Ofte er det pilegrene, som ikke længere skal gro, der anvendes
til disse projekter. Man kan dog sagtens få sig et levende
pileflethegn eller en hule.
Før man går i gang, skal man finde velegnede pilestiklinge.
I de fleste tilfælde høster man pilestiklingene fra december
måned, hvor alle bladene er faldet af. Til kurvefletning tørres
pilegrenene, men når de skal bruges til at vokse videre, må
de ikke tørre ud. De skal enten opbevares i et kølerum med
en temperatur nær 0 °C eller de skal stilles, så rodenden
står i spande med vand og så køligt som muligt. Når vinte

80
ren slipper sit tag hen i marts måned, kan man
plante sine pilestiklinge. Det er ikke nødvendigt
at få rod på de lange stiklinge, inden de stikkes i
jorden. Rødder skal de nok selv danne ned i jorden.
Selve plantningen
Når arealet, hvor hulen skal bygges, er udvalgt
og de lange pilegrene er indkøbt, kan man gå
i gang. Optegn hulens facon. Skal den være aflang
eller rund eller skal det være en tunnel,
som man kan gemme sig i? Der, hvor ”væggene”
skal være, er det vigtigt at fjerne græs og
ukrudt. Jorden skal eventuelt løsnes noget, der
hvor grenene skal stikkes ned. Pilegrenene skal
stikkes ca. 25 cm ned for at sikre godt fæste og
mulighed for at danne rødder. Afstanden mellem
grenene må højst være 20 cm. Ønsker man
at flette ”væggene” skal man plante stiklingene
skråt. Husk at nogle af stiklingene skal være så
lange, at de kan nå op og over til den anden side
for at danne tag. Flettes ”væggene” vil de være
stærke nok, men danner man en hule af lodrette
stiklinge, er det nødvendigt at flette nogle
pilegrene på tværs af de lodrette stiklinge for at
styrke skelettet og bevare hulens form.

Børnenes leg
i haven
M ange
leg i haven
forbinder leg med legetøj, og rigtig mange børn
har også stor fornøjelse af at rutche, gynge, klatre
og løbe rundt på en rigtig børnelegeplads. Hvorvidt man har
mod på at indrette en helt professionel legeplads for at stille
børnenes behov, er op til hver enkelt – der er jo muligvis allerede
en legeplads, som er helt professionel lige i nærheden
af, hvor man bor. Men man kan overveje at bygge et legehus
og en sandkasse til de helt små børn. Det kan sagtens laves
så pænt, at det ikke skæmmer resten af haven. Legehuset
giver børnene frihed og privatliv og er et sted, hvor de selv
kan få lov at herske. Er barnet til gør-det-selv-arbejde, kan
man måske indrette det, så der kan saves, hamres og males.
Acceptér at det roder på barnets eget område og hjælp eventuelt
med oprydning en gang imellem.
Klatretræer er altid til stor fornøjelse for børn og det er sundt
for deres motorik. Fjern derfor ikke træerne i haven og sav
81

82
ikke de lave grene af, som kan lette opstigningen i træet med.
Mangler der lidt hjælp til at komme op, kan en rebstige eller
en træstige sagtens bruges. Når børnene bliver lidt større, er
det måske hulen oppe i træet, der tæller.

Børn og Børn
voksne
L eg
voksne sammen
i haven handler måske egentlig bare om at være
sammen. At udføre havearbejdet sammen - børn og
voksne. Plante sammen, så sammen, høste sammen, kigge
på dyr sammen, gynge sammen, vande sam - men og at
slappe af sammen på græsset. Brug tiden med børnene i
deres tempo og lær dem om dyrene og planterne i små doser.
83

Det bedste er altid at kunne vække deres opmærksomhed
kort og få dem til selv at blive nysgerrige. Lad dem stikke sig
på roserne, blive våde af haveslangen, lad dem falde ned fra
træerne og lad dem blive beskidte. Lad dem få naturen helt
ind lige fra de endnu ikke kan gå. Haven bliver da et naturligt
element for dem, og de vil trives sammen med, og have respekt
for de ting, der er i haven på en helt anden måde, end
hvis de altid sidder passivt i barnevognen eller klapvognen
og ser på.
85

86
Grøntsagshaven

A lle,
der har oplevet at dyrke deres egne grøntsager,
synes at de smager allerbedst. Fornøjelsen ved at se
frøene spire frem af jorden eller opleve udplantningsplanterne
få fat og vokse sig store og stærke er næsten ubeskrivelig.
Trygheden ved at vide, hvordan grøntsagerne er dyrket,
er stor, når man selv har haft al indflydelsen for væksten.
Fornøjelsen indfinder sig i august, når der høstes rodfrugter,
salater og tomater. Og i oktober, når æblerne plukkes til
overvintring.
Ikke alle har mulighed for at dyrke grøntsager på store havearealer.
Få har så meget plads at de kan dyrke rækkevis af
kål, salater, ærter, bønner, gulerødder, rødbeder, artiskok,
rabarber, pastinak, løg ect. De fleste lærer begrænsningens
kunst, når der skal købes frøposer og udplantningsplanter.
På de næste sider kan du få nogle gode tips til, hvordan du
får mest ud af begrænset plads.
87

88
Grøntsager
Grøntsager
i højbede
højbede
E n
gammel tradition er vendt tilbage til
vores haver, nemlig dyrkning af grøntsager
i højbede. Det er der mange fordele
ved. Dels får grøntsagerne et større muldlag
at vokse i, man træder ikke inde i bedet og
undgår at ødelægge planterne. De indrammede
bede virker mere overkommelige at
passe, og ofte er jordtemperaturen højere i
de hævede bede.
Højbedene kan anlægges i mange forskellige
materialer. Man kan støbe et fundament og
bygge små murstensvægge eller stenmure
op med faste flisegange imellem bedene.

Man kan opsætte kantbrædder som skiller
dyrkningsarealet fra gangarealet. Man
kan anvende flettede hegn, som skal kunne
holde på jorden. Man kan bruge tørveklyner,
betonelementer, kantfliser eller hvad man
nu synes bedst om.
Det vigtigste er at anlægge bedene i en bredde,
så man kan nå ind til midten fra begge
sider. Husk også at gangene skal være så
brede, at man kan færdes med en trillebør.
Højbedene kan dyrkes så intensivt at de tidlige
grøntsager kan høstes, og et nyt hold kan
sås på samme sted. Man kan også sætte stativer
op til bønner og ærter så de ikke fylder i
bunden, men kun i højden.
Jorden i højbedene
Grøntsager er generelt sultne planter. Det
gælder især rodfrugter som selleri, rødbeder,
pastinak og gulerødder. Sørg derfor for
at have en god kompostblandet havejord i bedene.
Komposten kan du enten lave selv eller
købe i dit havecenter. Gød gerne med organisk
gødning flere gange henover sommeren
og sørg især for hvert år at jordforbedre med
mere kompost i bedene.
89

90
Dyrkning
Dyrkning
i beholdere i beholdere
U anset
om man bor i lejlighed, rækkehus,
parcelhus, villa eller på et
landsted, behøver grøntsagerne ikke fylde ret
meget. Næsten alle grøntsager kan dyrkes i
beholdere, når bare der er jord nok til roden, og
at man husker at vande hver dag om sommeren.
Prøv f.eks. at dyrke salater i krukker. Høst
bladene enkeltvis, så vil mange af planterne
producere nye blade til næste dag. På et solrigt
sted trives tomaterne særdeles godt i krukker
eller større beholdere, men husk de kræver
masser af vand og gødning. Alle krydderurter
er velegnede i beholdere af forskellig art og
mange kan plantes sammen i større beholdere
og vil fremstå som dekoration på terrassen eller
trappestenen.

De nemme
Salat
tomat
bønner
kartofler
sølvbeder
radiser
skalotteløg
squash
gulerødder
rødbeder
De vanskelige
Blomkål
rosenkål
grønkål
hvidkål
knoldselleri
De til
let skygge
Salat
spinat
radiser
porrer
hvidløg
rabarber
sølvbede
De til
fuld sol
Majs
tomater
peber
auberginer
De grådige
Majs
squash
kartofler
tomater
porrer
knoldselleri
91

92
Tidens
populære
planter
Tidens populære
Hortensia
Almindelig hortensia er en prydbusk, som for mange vækker
minder fra bedstemors have. Store, flotte buske med
skærme af blomster i hvide, lyserøde og blå nuancer. I dag
bliver hortensia mest brugt i krukker på terrassen og foran
huset. Man kan stadig købe de sorter, som står i bedstemors
have, men der er også kommet nye sorter til. Hårdførheden
er bedst hos de danske sorter – og det er vigtigt, at de er
hårdføre, for almindelig hortensia blomstrer nemlig på sidste
års endeknopper. Hortensia i krukker skal opbevares i læ og
gerne lidt tørt. Stil dem gerne i carporten eller i drivhuset,
men husk at vande, så snart det bliver forår. Hortensia, der er
plantet ud i haven vokser hurtigt til og bliver dejlige robuste
buske. Dæk gerne toppen med et par grangrene de første
vintre, så får man flest blomster den efterfølgende sommer.

Andre typer af hortensia
Havehortensia, Hydrangea paniculata også kaldet syrenblomstrende
hortensia, blomstrer i toppe på etårige skud. Fås i
mange sorter i farver, der varierer fra limegrøn, cremehvid
og over i svag lyserød.
Hydrangea serrata, kraftig busk med randblomstrende blomster
i lilla, blå og svagt rosa farver.
Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens med store cremehvide
blomsterstande.
Egebladet hortensia, Hydrangea quercifolia med store egebladformede
blade og cremehvide til svagt rosafarvede
blomster. Denne art får et utrolig flot efterårsløv.
Engelske roser
De dejligt fyldte, og ikke mindst duftende, roser er meget
populære i de danske haver. Englænderne har fundet disse
egenskaber frem og forædlet en række meget efterspurgte
rosensorter. Roserne blomstrer fra juni og fortsætter helt
hen sent på efteråret. De er rimelig hårdføre og mange af
dem er forholdsvis kraftigtvoksende. Bladene er ofte lidt tyndere
end på de dansk forædlede roser, hvilket gør dem lidt
mere følsomme for bladsvampe. Husk derfor at gøde roserne
godt og ofte. En tommelfingerregel siger, at du skal gøde en
gang hver måned fra 1. april og frem til 1. august. Mængden
af gødning afgøres ud fra hvilket gødningsprodukt, du vælger.
Få yderligere vejledning i dit havecenter.
93

94
Pæoner og bonderoser
Nostalgi og fyldige blomster er kendetegn for pæoner og bonderoser,
som er utrolig efterspurgte og populære. Disse planter
bryder hvert forår jordskorpen med de mest fantastiske
sammenkrøllede blade i rødlige nuancer. Derefter bliver bladene
dybt mørkegrønne. Fra maj til august måned blomstrer
pæonerne, lidt afhængig af sorten. De fås med enkle og fyldte
blomster både i hvide, cremefarvede, svagt rosa, stærk pink,
dybt røde og endog gule farver. Pæoner har desuden en dejlig
duft, mens bonderoserne må nydes uden duft. Både pæoner
og bonderoser er særdeles velegnede til afskæring.

Syrener
Blandt de mange nye planter, som kommer fra alverdens steder
i verden, er en af de ”gamle” planter, som altid har været i
haven, syrener. Syrener med store blomster, fyldte blomster eller
med små blomster – alle sammen dejligt duftende. Syrener
i hegn og skel, syrener som buske eller syrener på stammer.
Syrener vokser i almindelig havejord og er forholdsvis nøjsomme
planter. Det eneste, man skal være opmærksom på, er, at
der ikke må vokse for kraftigt ukrudt under syrener og så skal
man vælge danske syrener, som er podede på grundstammer,
der praktisk taget ikke laver rodskud. Har man syrener, der
danner rodskud, skal man huske at fjerne dem, da de ellers vil
overtage væksten og hindre den podede syren i at vokse til.
95

����������������������������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������
�������������������������������������������������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������������������������������������������������
�����������������
����������������������
������������������