Børnearbejde - Skoletjenesten

More documents

Recommendations

Info

De fattige husmænd havde ikke ret meget jord, som de kunne dyrke. Derfor blev børnene tit sendt ud at tjene hos gårdmændene. 4 · Danmark for ca. 100 år siden Arbejdermuseet egen gård eller husmandssted. Mange familier måtte tjene til dagen og vejen ved at arbejde for bønderne. De voksne arbejdede som karle og piger, som det hed. Og børnene blev sendt ud at tjene på gårdene, når de var 7-8 år gamle. Og når de var 10 eller 11 år gamle, blev mange af dem sendt hjemmefra for at bo og arbejde på en gård. Disse børn havde det ikke let og blev ikke behandlet lige så godt som bøndernes egne børn. Arbejderbørn i byerne I de store byer var det især børn fra arbejderfamilier, der arbejdede. Danmark var ved at blive et industriland. Fabrikker skød op i de større byer. Folk fra landet flyttede til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne. Lønnen var dårlig, så mange børn måtte også arbejde. Ellers var der ikke penge nok til mad, tøj og husleje. Der var mange forskellige slags arbejde for børn. De kunne arbejde hjemme med at lave ting for andre folk. De kunne også komme på fabrik. Drengene kunne desuden arbejde som mælkedreng eller bybud, og pigerne kunne passe børn, gøre rent eller vaske tøj for andre. På fabrik Børn var billig og populær arbejdskraft på fabrikkerne. I midten af 1800-tallet var der ikke nogen regler for, hvor meget børn måtte arbejde. Derfor var arbejdsdagen tit meget lang – lige så lang som de voksnes – og det gik ud over deres skolegang. Forholdene på fabrikkerne var meget dårlige. Både børn og voksne måtte arbejde i kulde og træk. Der var giftige dampe og støv, lyset var mange steder dårligt, og maskinerne, de arbejdede ved, var ofte farlige. Børnene var dem, der havde det hårdest. De måtte finde sig i at blive skældt ud, og de risikerede at få øretæver, hvis de ikke bestilte nok. Der var bestemte industrier, som brugte mange børn. Det var tobaksfabrikkerne, glasværkerne og tændstikfabrikkerne.
På tobaksfabrikkerne arbejdede børnene med at skille tobaksbladene ad, så der kunne rulles cigarer af dem, og de hjalp cigarmagerne med at sætte cigarerne i forme. Skråtobak blev lavet på en spinderok, der snoede tobaksbladene sammen. Før man fik maskiner til det, var børn ansat som rokkedrejere til at dreje rokken, mens en voksen sørgede for at spinde tobaksbladene sammen. Der var så en dreng, der lagde tobaksbladene frem til ham. Børn blev både brugt som trækkraft og som håndlangere. Fabriksloven – arbejde man kunne dø af I 1800-tallet var der ingen, der mente, at børn tog skade af at arbejde. Tværtimod mente man, at det var godt for børnene at arbejde. Så lærte de en masse nyttige ting, og når de arbejdede, kunne de ikke lave ballade. Alligevel var der nogle problemer med børnearbejdet, som de voksne ikke kunne undgå at se. På tændstikfabrikkerne begyndte børn at dø af fosforforgiftning. Mange børn arbejdede så meget, at de ikke havde tid til at gå i skole, eller også var de for trætte til at følge med i timerne. Og det bekymrede de voksne. Arbejdermuseet Allerede som 7-årig begyndte jeg at arbejde “I 1922 skete der en katastrofe for vores hjem: Far kom til skade og mistede det ene ben. Far kunne nu kun udføre lettere arbejde. Vi kunne næsten ikke få til føden. Kosten bestod af rugbrød med fedt, kartofler med salt samt havregrød med vand eller skummetmælk til… Allerede som 7-årig begyndte jeg at arbejde i tørvemosen med at rejse og vende tørv, det var akkordarbejde. Vi fik 25 øre pr. tusind. Efter nogen øvelse kunne jeg vende 5000 tørv i 6 timer. Jeg hjalp også til med at samle kartofler op hos bønderne; jeg fik 75 øre for 10 timers arbejde + kosten. Pengene måtte jeg aflevere til den fælles husholdning derhjemme. 10 år gammel kom jeg ud at tjene, jeg fik plads på sognets største gård. Lønnen blev aftalt til 40 kr. for sommerhalvåret + et par lædertræsko, hvis jeg var rigtig dygtig. Jeg skulle hjælpe røgteren med at passe kreaturer. Arbejdet bestod mest i at passe kalvene. Der var 20 til 30 stykker af dem; de skulle trækkes ud om morgenen og hjem om aftenen, flyttes 2 gange om dagen samt vandes hver middag af en spand. Desforuden skulle jeg flytte og vande to store tyre. Dem skulle jeg ikke trække ud og ind. Den ene tyr var ondskabsfuld, jeg var bange for den og fik også et par skrammer af den, men da jeg beklagede mig til røgteren, sagde han bare, at det hører med til erhvervet.” Svend Villadsen, født 1915 i Midtjylland Danmark for ca. 100 år siden · 5
Page 1 and 2: Børnearbejde før, nu og i den 3.
Page 3: Danmark for ca. 100 år siden For c
Page 7 and 8: for en fabrik eller en forretning.
Page 9 and 10: Børnearbejde i Danmark i dag Børn
Page 11 and 12: ofre. Derfor skal der være en voks
Page 13 and 14: Børnene arbejder for længe I de f
Page 15 and 16: længe deres forældre ikke tjener

Børnearbejde - Skoletjenesten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?