Hestesport og magt - Historisk Tidsskrift

2 Balder Mørk Andersen og Morten Bendix Andersen
var en krans. Det gjaldt også ved de tre tilsvarende panhellenske lege:
de Pythiske (Delfi), Isthmiske (Isthmia ved Korinth) og Nemeaiske lege
(Nemea). Fra begyndelsen af det 6. årh. udgjorde de fire konkurrerende,
men tidsmæssigt koordinerede kranselege, tilsammen en cyklus,
den såkaldte periodos. 3 I modsætning til de homerske helte, som selv styrede
deres hestespand, var kusken i Olympia som hovedregel en slave. 4
Det var således den mandlige ejer af det sejrende firspand, der var den
egentlige vinder, og som modtog sejrspræmien – en simpel laurbærkrans.
5
I de græske bystater, hvor alle samfundsforhold var organiseret som
konkurrencer (krig, politik, festivaler, sport, seksualliv og sågar medicin),
var sejrskransen fra Olympia det ultimative symbol på overlegenhed,
ære og magt. 6 Den unge athenske politiker og aristokrat, Alkibiades,
søn af Kleinias, er i hvert fald ikke i tvivl om betydningen af hans
ekstreme satsning i hestesport ved de Olympiske lege i år 416 (Ol. 416).
Således udtaler han det følgende år, ifølge Thukydid, til athenerne på
Folkeforsamlingen i 415 forud for den fatale Sicilien-ekspedition:
»For det første fik den pragt jeg udfoldede ved min deltagelse i
olympiske lege hellenerne til at regne vor bys styrke for endnu
større end den er, medens de indtil da anså den for helt ødelagt
af krigen: Det var fordi jeg startede med syv vogne, flere end
nogen privatmand nogensinde før, og blev nummer eet, to og
fire og traf mine øvrige arrangementer i et niveau der var sejren
værdigt. For vel er der tradition for at den slags er en ære, men
udførelsen danner også grundlag for folks opfattelse af éns styrke.«
(Thuk. 6.16.1-2) 7
3 Ordet periodos, betyder bogstavelig talt ’cirkel’. Om de enkelte kranselege og periodos-konkurrencesteder,
se bl.a: H.-V. Herrmann og A. Mallwitz: Die Funde aus Olympia,
Ergebnisse hundertjähriger Ausgrabungstätigkeit, Athen 1980; W.J. Raschke (ed.): The Archaeology
of the Olympics, Madison 1988; E.R. Gebhard: »The Sanctuary of Poseidon on The
Isthmus of Corinth and The Isthmian Games« i O. Tzachou-alexandri (ed.): Mind and
Body: Athletic Contests in Ancient Greece, Athen 1989, [s. 82-89].
4 Crowther 1994, s. 132.
5 Kun sjældent berettes om sejrende kvindelige hestespandsejere. Den første og mest
kendte kvindelige sejrherre i Olympia er den spartanske kongedatter Kyniska, som vandt
i både 396 og 392. Om hende og hendes få efterfølgere, se M. Golden: Sport and Society
in Ancient Greece, Cambridge 1998, s. 132-140.
6 L. Kurke: »The Economy of Kudos« i C. Dougherty og L. Kurke (eds.): Cultural poetics
in Archaic Greece, New York 1993, [s. 131-163] s. 141; Golden 1998, s. 4-6.
7 Samtlige Thukydid-citater i denne artikel er fra: Thukydid – et udvalg, oversættelse,
indledning og noter ved Holger Friis Johansen, Kbh., 1984.
Kilderne afviger en smule, når de skal opregne Alkibiades’ meritter ved de Olympiske
lege i 416 f. Kr. Isokrates (16.34) anfører, at Alkibiades fik en første-, anden- og tredjeplads.