Hestesport og magt - Historisk Tidsskrift

Hestesport og magt
For det første viste analysen, at de athenske hestesportsvindere grundlæggende
kom fra familier med en næsten identisk socioøkonomisk
profil. Her var tale om ganske få personer, der havde tilfælles, at de tilhørte
familier med store jordbesiddelser, som næsten alle var involveret
i hesteopdræt; at de tilhørte familier med en dokumenteret tradition
for deltagelse og sejre i panhellensk hestesport; at de tilhørte familier
med store netværk af gæstevenskaber; og endelig at de tilhørte familier
med stor politisk indflydelse. Det er med andre ord personer, for hvem
det formentlig forekom naturligt og en selvfølge at deltage i både
hestesport og politik. Det ene udelukkede bestemt ikke det andet –
tværtimod.
For det andet er det oplagt, at den politiske betydning af hestesportssejre
ændrede karakter fra arkaisk til klassisk tid. Mens en hestesportssejr
i arkaisk tid var en åbenlyst destabiliserende faktor, lykkedes det
demos i det demokratiske Athen – gennem en centraliserings- og institutionaliseringsproces
– at få kontrol med produktionen af ære og magt i
bystaten. Men det lykkedes aldrig demos at få fuldstændig kontrol med
eksterne kilder til ære som fx panhellenske hestesportssejre. Og dog. I
modsætning til samtlige athenske hestesportsvindere i arkaisk tid, der
sammen med deres familier var forvist fra Athen på sejrstidspunktet, var
der tilsyneladende ingen væsentlige problemer med at integrere athenske
hestevindere i det demokratiske Athen. Alt tyder på, at hestesportsvinderne
indordnede sig og accepterede normerne i den hjemlige politiske
kultur i Athen. Omvendt accepterede demos, at rige athenere investerede
i panhellensk hestesport og ære. Således repræsenterede hestesportssejre
en betydningsfuld æres- og magtressource, der på linje med
storslåede liturgier og offentlige investeringer, indgik i rige atheneres
jagt på ære og politisk magt, men det var en ressource, der var forbeholdt
personer med en aristokratisk herkomst.
For det tredje giver undersøgelsen anledning til at understrege den
udenrigspolitiske dimension af panhellenske hestesportssejre. For den
rige athenske hestesportsdeltager var sejre i hestesport en dør til gæstevenner
af højere social og politisk status og dermed en magtressource
af stor værdi – også propagandamæssigt – for bystaten i udenrigspolitiske
krisetider. Det var således forholdsvis let for den rige athener, der
gerne ville vælges til general, at overbevise demos om det almennyttige i
hestesportsejre. Desuden repræsenterede ærefulde hestesportssejre
måske den bedste måde, en rig athener kunne yde den gensidighed, et
panhellensk netværk af gæstevenner forpligtede til.
Derudover har analysen givet grund til at betvivle grundlaget for en
af teserne i J.K. Davies’ indflydelsesrige magtbaseteori, nemlig tesen
37