Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

fokus FOLKETINGSVALG 2005
s.8 Stemte du til valget på DJH?
indenfor PIGERNE LOSSER IGENNEM
s.5 Drengene får baghjul
midtersider ELSKER DIG FOR EVIGT
s.12 Fotoopgave fra 2. semester
Foto | Jeppe Carlsen Tekst | Camilla Folsach Madsen PRAKTIKANT
En praktikplads hos Dansk Røde
Kors var drømmen for Bertel.
Det er det stadig. Trods de forfærdelige
konsekvenser har
katastrofen i Asien givet ham et
dybere indblik i, hvordan en af
landets største nødhjælpsorganisationer
arbejder – set fra den
anden side
udenfor
s. 19
Tekst | Allan Christensen KILDEBØVL
Ledelsen oplyser ikke om kildeaftaler
Studerende på DJH kan komme
ud i uheldige situationer, når
de ringer til visse kilder. Der er
nemlig risiko for at få en kilde i
røret, som ikke vil kontaktes af
journaliststuderende. I øjeblikket
har både Sexologisk Klinik
på Rigshospitalet og Socialforskningsinstituttet
oplyst skolens
ledelse om, at de ikke ønsker
henvendelser fra studerende. Men
andre mulige kilder kan også have
henvendt sig til skolen, uden at
der er blevet informeret om det fra
skolens ledelse.
”Jeg mener, der er kommet en
henvendelse fra en lokal præst, og
så er der vist også en lokalafdeling
af Dansk Blindesamfund, der har
henvendt sig,” fortæller rektor
Kim Minke.
Bortset fra en mail omkring
aftalen med Socialforskningsinstituttet
er disse aftaler aldrig blevet
videreformidlet direkte til de
studerende. I stedet får underviserne
ansvaret for at oplyse om
det. Det sker dog sjældent, og i
nogle tilfælde strander beskeden
på rektors kontor.
”Jeg sendte ikke henvendelsen
fra lokalafdelingen af Dansk
Blindesamfund videre, for jeg tror
ikke, at de får så mange opkald, at
det er et problem,” fortæller Kim
Minke, som heller ikke generelt
mener, at der er et problem med
informationen til de studerende.
”Det er selvfølgelig uheldigt,
når de studerende ikke kender til
aftalerne og ringer til kilden. Men
jeg tror godt, institutionerne er
klar over, at det er svært at formidle
beskeden til alle studerende.”
Uenighed om aftale
Nogle aftaler er ikke bare ukendte
for de studerende, men tilsyneladende
også for skolens ledelse.
Da en elev, under 1. årsopgaven i
december, kontaktede Århus Politi,
fi k hun en kontant hentydning
om, at henvendelser til politiet
skal ske gennem rektor.
Ifølge vicepolitimester Villy
Sørensen fra Århus Politi er det
en gammel aftale, der er indgået
med skolens ledelse. Aftalen går
ud på, at der ved eksamensprojekter
og lignende skal laves en
central henvendelse fra skolen.
”Men aftalen kan vel næsten
betegnes som værende bortfaldet
ved ikke at blive brugt,” erklærer
Villy Sørensen.
De studerende overholder ikke
aftalen, men oddsene er heller
ikke gode. Selv skolens ledelse har
ikke hørt om den.
”Det er fl ere år siden, jeg har
talt med Århus Politi. Og jeg har
ingen erindring om nogen aftale,”
siger Kim Minke.
Overholdelse af den gamle
aftale ville, ifølge Villy Sørensen,
være til gavn for både
politiet og i høj grad
også de studerende.
”I dag bliver vi nødt
til at sige nej til nogle
henvendelser. Det
kunne undgås ved en
fælles koordinering.”
gallan@mail.djh.dk
Illustreret Bunker
februar 2005 | 8. årgang | nr. 1

2 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
IINDENFOR N D E N F O R
2 Short story
3 Leder
Politisk journalistik måske på vej tilbage
Språglære søjes
4 Lemfældig karaktergivning
5 Pigerne slår drengene
6 Reeksamen kostede to praktikpladser
7 Reklamesøjlen DJH
FFOKUS O K U S
8 Venstrefløjen vandt valget
To be or not to be- a radicool
9 At dække en valgkamp anno 2005
10 Varme forbindelser
Spin i fokus som aldrig før
11 Valgkampens skæve vinkler
Hvad er spin?
UUDENFOR D E N F O R
12 Midtersiderne: Fotojournalist Martin Bubandt
14 Politisk aktive DJH’ere
15 SE og HØR’s sorte torsdag
16 Portræt: Lasse Jensen
19 Praktikant: Bertel Henning Jensen
FFORBRUGER O R B R U G E R
20 RSS-feeds
21 Boganmeldelser og Hang the DJ
DDEBAT E B A T
21 Rebelske rygere
22 Infantil og infam
Bag af dansen
Indskrænket og intolerant
illustreret bunker
danmarks journalisthøjskole
olof palmes allé 11, 8200 århus n
ib@mail.djh.dk
mobil 22 98 31 08
redaktionen
dorte stenbæk (ansv.) dortes@mail.djh.dk
karen clement karenc@mail.djh.dk
martin thimes langballe lang@mail.djh.dk
ole hall olehalll@mail.djh.dk
INDHOLD
kasserer
morten perregaard mortenp@mail.djh.dk
annoncer
dorte stenbæk 22 98 31 08 dortes@mail.djh.dk
billedredaktører
mie schärfe mien@mail.djh.dk
kristian brasen brasen@mail.djh.dk
bagsiden
mads zacho bagsiden@mail.djh.dk
morten szygenda
Short Story - historien i billedet
Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt en kort tekst
til brasen@mail.djh.dk eller mien@mail.djh.dk
Tekst & foto | Brian Berg, 1. sem.t
Dan bor i en trailerpark i udkanten af Bagdad i Arizona, USA, hvor han arbejder i byens kobbermine.
“Den her ‘baby’ har jeg haft i rigtig mange år,” siger han og slår på taget af sin bil.
“Jeg købte den af en brugtvognssælger fra Kingsman. Det var “hende” her, der kørte Lee Harvey Oswald
på kirkegården efter Ruby-epsioden. Jeg mødte Kennedy senere på en bar i Prescott, sammen med hans
stabschef. Det var i efteråret 1971.”
brianberg@mail.djh.dk
Note | redaktionen AVISEN
Om avisen
Illustreret Bunker er inddelt i sektioner.
”Indenfor” beskæftiger sig med aktuelle historier fra DJH.
”Udenfor” dækker branchen, faget og historier fra verden udenfor bunkeren.
”Fokus” er en større afdækning af et relevant, væsentligt og aktuelt tema;
i denne måned beskæftiger fokus sig med Folketingsvalget 2005.
”Debat” bringer læserbreve og klummer fra studerende og ansatte.
I ”Forbruger” kan du blandt andet fi nde boganmeldelser, Hang the DJ
og forbrugeroplysninger.
illustrationer
katrine damkjær katrin@mail.djh.dk
stud.århus-ansvarlig
anders lai anderlj@mail.djh.dk
oplag
1800 eksemplarer 9 gange årligt.
illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte
ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter
samt til journaliststuderende på sdu og ruc.
citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun
bringes med udførlig kildeangivelse.
ib@mail.djh.dk
Rettelse
tryk
avistryk nord 98 17 19 11
udgivelse
10. februar 2005
8. årgang nr. 1 - 1. oplag
På side 16 og 17 havde der, i december
udgaven af avisen, sneget
sig et par regi-bemærkninger ind i
teksten. Vi beklager.
/redaktionen
næste udgave
idéudvikling i lokale 204 d. 17. februar kl. 15.30.
illustreret bunker udkommer næste gang d. 10.
marts.
deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er
den 2. marts.

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
IINDENFOR N D E N F O R
De forbudte kilder
”Du har ingen som helst ret til at kræve eller forvente, at kilder vil tale
med dig.”
Citat: Første linje i studieleder Lars Bjergs vejledning om god kildekontakt.
Og hvor er det rigtigt. Vi har ingen ret. Langt de fl este af os oplever
da også allerede på Den Gode Historie den ubehagelige følelse af en
knotten stemme i den anden ende af røret. Det er åbenbart en del af
det at være journalist.
Især som studerende må vi ofte indse, at folk ikke gider bruge tid
på os – om det så skyldes, at de samme dag allerede har talt med tre
DJH’ere, oveni købet måske uforskammede eller uforberedte, eller at
de simpelthen har travlt med deres arbejde.
I de tilfælde kan man ikke fortænke en topkilde i at bede om en timeout
for journaliststuderendes forsøg på at overbelaste telefonnettet.
Det er der nogle, der har gjort. Ærgerligt er det, men et eller andet
sted er det jo rimeligt nok.
Blandt disse er Århus Politi. Som 3. semester studerende får man på
nyhedsforløbet indskærpet, at politiet ikke vil have mere end én henvendelse
per dag fra alle nyhedsholdene tilsammen. Nyttig viden – for
hvor meget kan man bruge en sur og usamarbejdsvillig politimand til?
Desværre har ingen i skolens ledelse eller lærerstab tænkt på, at
studerende fra de to første semestre kunne få den ide at ringe til
politiet. Her skal man åbenbart lære det på den hårde måde – hvad en
studerende midt i 1.årsprøven for nylig gjorde. Der var ikke den ting,
der ikke var i vejen med hende; hvem fanden troede hun, at hun var,
sådan at gå og ringe til politiet!
En ret ubehagelig oplevelse for de fl este; især når man tænker på, at
det med en enkelt besked fra ledelsen højst sandsynligt kunne være
undgået.
Igen et citat fra Lars Bjergs udmærkede opsang til de dovne studerende,
der glemmer at sende artikler:
”Hold aftaler. Hold aftaler. Hold aftaler.”
Også her kan man kun give Lars Bjerg ret - og så opfordre til lidt selvjustits
og fejen for dørene på 400-gangen, inden man kaster med sten
mod de studerende (man skal ikke kaste med bomber, når man bor i
en bunker), for nu at blive i klicheerne. Har Minke og Co. indgået en
aftale med en præst i Midtjylland om at begrænse antallet af opringninger,
så skal den aftale selvfølgelig holdes. Og det kan den vel kun
blive ved at give de ringende (læs: studerende) besked.
Minke mener ikke, at det kan lade sig gøre at give budskabet videre.
Må vi have lov til at komme med et forslag!
Skolen har takket være IT-afdelingen et fremragende mail-system,
som blandt andet benyttes af Studieadministrationen til at bringe adskillige
lejlighedstilbud ud. Det kunne man jo bruge til at få sendt en
opdateret liste over de såkaldt forbudte kilder til os (de studerende),
der står og skal bruge disse oplysninger.
Det er jo trods alt en kommunikationsskole, vi går på.
LEDER
ib@mail.djh.dk
Tekst | Mette Mandrup GENKOMST
Politisk journalistik
måske på vej tilbage
Når fagspecialekataloget
kommer til marts,
er politisk journalistik
sandsynligvis en valgmulighed
Det har aldrig været meningen,
at fagspecialet politisk journalistik
skulle fjernes permanent fra
udbuddet. Det blev det, fordi der
ikke var praktisk mulighed for at
gennemføre det. Det bliver der
måske til efteråret ifølge Henrik
Berggreen, leder på 2. delen.
”Jeg kan ikke love noget. Vi
skal jo også have nogen, der skal
køre det. Det skal være godt,”
forklarer han.
Stor opbakning
Sidste udgave af Illustreret Bunker
kunne fortælle, at KaJ og Skolegruppen
havde startet en underskriftsindsamling
for at få politisk
journalistik tilbage. De fi k samlet
ca. 200 underskrifter, selvom ind-
Tekst | Morten Bürckel SPROG
Språglære søjes
Eleverne på DJH kan se
frem til en fordobling i
antallet af lærere i sprog
og fortælleteknik
Gitte Luk har været eneste fastansatte
underviser i sprog og fortælleteknik,
siden Teddy Petersen
forlod sin stilling for i stedet at
blive forlagsredaktør på Ajour. Nu
har skolen endelig slået stillingen
samlingen lå på et tidspunkt, hvor
både 2. og 8. semester havde travlt
med eksamensopgaver.
”Det var meget pænt, tidspunktet
taget i betragtning,”
mener Thomas Berndt, bestyrelsesmedlem
i KaJ og initiativtager
til underskriftsindsamlingen. Han
fortæller, at ni studerende på tværs
af semestrene har stået bag indsamlingen,
og han synes, at de har
gjort et stort stykke arbejde.
”Jeg synes, at der lå et godt
fodarbejde bag
underskriftsindsamlingen. Der var
fl ere studerende involveret
end i noget andet, skolegruppen
har lavet. I hvert fald så
langt jeg kan huske tilbage,” fortæller
han.
Godt med engagement
Henrik Berggreen er helt enig i,
at det er fl ot, at de studerende har
engageret sig og taget stilling til
deres uddannelse.
”Vi havde nok prøvet at få politisk
journalistik tilbage. Underskriftsindsamling
eller ej,” siger
op. Forklaringen er ikke, at Gitte
Luk i øjeblikket arbejder for to.
”Vi er i gang med en omlægning
af 1. delen af uddannelsen,
og to sproglærere vil kunne styrke
planlægning, idéudvikling og undervisning.”
Gitte Luk ønsker ikke at give et
bud på, hvad omlægningen præcis
indebærer, men hun forventer
mere overordnet undervisning
i sprog og fortælleteknik til de
forskellige medietyper.
”En fastansættelse giver ro og
3
Henrik Berggreen.
For KaJ og Skolegruppen er
det dog ikke kun politisk journalistik,
det handler om.
”I løbet af 2005 bliver der
forhåbentlig taget fat på, hvad
fagspecialet skal bruges til,” siger
Thomas Berndt.
Det kan Henrik Berggreen ikke
love. For uddannelsens første del
skal til at lægges om, og 2. delen
skal passe til 1. delen.
”Derfor kan ingen forvente, at
vi laver gennemgribende forandringer
på 2. delen, før vi ved,
hvordan den nye 1. del bliver,”
fastslår han.
KaJ har udarbejdet et forslag til,
hvilke fagspecialer de studerende
kan vælge til efteråret. Det har de
givet videre til Henrik Berggreen,
som vil tage forslaget med i overvejelserne.
Kataloget med fagspecialer
udkommer i marts. Først da vil
det være muligt at se, om politisk
journalistik bliver udbudt igen.
mandrup@mail.djh.dk
engagement, som undervisere udefra
har sværere ved, da de ikke har
deres faste gang på skolen,” mener
Gitte, og ser frem til ansættelsen.
På rektors kontor er der endnu
ingen forlydender om antallet
af ansøgninger, men Gitte Luk
bekræfter en stor interesse for
stillingsopslaget. Fristen for at søge
stillingen som lektor i sprog og
fortælleteknik er 21. februar 2005.
burckel@mail.djh.dk

4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR 2005
NOTE
Endnu mere sport på DJH
Den danske organisation Play The Game fl ytter ind i DJH’s bygninger.
Organisationen beskæftiger sig med sportsjournalistik på internationalt
plan. Bestyrelsen i Play The Game tæller da også blandt andet Søren
Wormslev fra International Federation of Journalists og kommunikationscheferne
fra både DGI og DIF. Play The Game vil, ud over deres
normale arbejde, tilbyde sig som en idrætsfaglig ressource for skolen.
lang@mail.djh.dk
Omkring 100 vil tage diplomuddannelsen
DHJ holdt den 5. februar optagelsesprøve for cirka 100 ansøgere til
diplomuddannelsen. Der bliver optaget 24 fuldtidsstuderende og 20
deltidsstuderende på uddannelsen, som, siden den blev oprettet i 1999,
har oplevet en stor stigning i antallet af ansøgere.
Nye åbningstider
NOTE
lang@mail.djh.dk
NOTE
KaJ, der repræsenterer de studerende på DJH, har fået nye åbningstider.
De træffes mandag til torsdag i lokale 115 fra klokken 12.00 til 12.20 og
igen fra 15.00 til 15. 30. Fredag dog kun fra 12.00 til 12.20.
olehall@mail.djh.dk
NOTE
Åbent hus
Næste åbent hus på DJH bliver torsdag d. 3 marts 2005. Der er intro for
journalister kl 17.00 og 18.00 og intro for fotojournalister kl. 17.45.
Du kan læse mere på www.djh.dk/aabenthus.
karenc@mail.djh.dk
NOTE
Fredagsbar
Til åbningsarrangementet i fredagsbaren løb der mere end 1000 liter øl
gennem hanerne. Det svarer til et gennemsnit på omkring 7 fadøl per
studerende. Anders Kanberg, presseansvarlig for Fredagsbaren, udtaler:
”Fredagsbaren sender deres uforbeholdne tak til deltagerne i fredagens
åbningsarrangement- særligt til de nye studerende på 1. semester. Keep
up the good work!”
karenc@mail.djh.dk
NOTE
Generalforsamling
Skolegruppeformand, Sara Schlüter, byder op til dans, så reserver allerede
nu lørdag den 5. marts. Der holder KaJ generalforsamling i Frøberts
med efterfølgende fest.
Kom glad til øl, fest og faglig diskussion.
lang@mail.djh.dk
NOTE
Ændringer i optagelsesprøven
Når de håbefulde journalistspirer lørdag den 7. maj går til optagelsesprøve,
er der ændringer i vente. Alle, der får en karakter mellem otte og
ni, skal til en anden prøve, der indeholder en mindre opgave samt en
samtale. Formålet med anden prøve er at belyse den studerendes personlige
egenskaber.
anderslj@mail.djh.dk
NOTE
Stud.aarhus søger skribent.
Stud.aarhus, der er et samarbejde mellem Illustreret Bunker, JP
Århus og bladene fra Universitetet og Handelshøjskolen, søger i øjeblikket
en kvindelig skribent fra andet semester.
For yderligere information send en mail til Anders Lai på
anderslj@mail.djh.dk.
olehall@mail.djh.dk
Tekst | Ole Hall 1.ÅRSPRØVE
Lemfældig
karaktergivning
Uden klageprocedure og sagsbehandling
fi k en studerende ændret sin
1. årsprøvekarakter i en e-mail
En fantastisk gave der kom dumpende
ned fra himlen. Sådan må
en 2. semester studerende have
følt, da hun, efter at have forsvaret
sit 1. årsprojekt, om aftenen
tjekker sin e-mail. I indbakken
ligger en venlig mail fra vejleder
John Frølich og censor. De havde,
efter eksamensdagen var overstået,
besluttet at ændre hendes karakter
fra syv til otte.
Karakterændring uden klage
En glædelig nyhed om et karakterløft
som kun de færreste DJH’ere
havde turdet drømme om. Det var
næsten for godt til at være sandt.
En række forhold kaster dog
hurtigt grus i maskineriet. Klageproceduren
er ikke fulgt, intet
er skrevet ned, og ingen kritik er
blevet givet i forhold til eksaminationen.
Ifølge John Frølich er der
faktisk slet ikke tale om en klage.
”Vi gav hende et hak op af, fordi i
forhold til helheden var der nogle
ting, der kunne tale for det. Men
det havde ikke noget at gøre med,
at hun klagede. For det gjorde hun
ikke.”
Formand for Skolegruppen,
Sara Schlüter, mener, at episoden
er besynderlig, og hun forstår ikke
fremgangsmåden.
”Underviser og censor bør
have grundlag for at fastlægge den
endelige karakter i eksamenssituationen,”
siger hun og henviser
til, at der ikke bør være tvivl om
niveauet, da dette afklares inden
eksamenerne på et niveaulægningsmøde,
hvor alle undervisere
og censorer er til stede.
Selv om der ikke var tvivl om
niveauet, vælger John Frølich og
censor, efter eksamensdagen er
omme, at hæve en enkelt karakter.
Uden om studienævnet sender
Frølich en mail med karakterændringen
til den studerende.
Ydre omstændigheder spiller ind
Den noget utraditionelle og uformelle
handling rejser spørgsmålet,
hvorvidt ydre omstændigheder
spiller ind, når underviser og
censor beslutter sig for at ændre
en karakter, efter den er blevet
udleveret til den studerende.
Sara Schlüter mener i udgangspunktet,
det er fl ot, at underviser
og censor sætter karakteren op,
hvis de fagligt har fejlbedømt en
præstation.
”Men det duer ikke, at ingen
fører kontrol med, hvorfor underviser
og censor gør, som de gør.
Hvem ved, måske kan der være
ydre omstændigheder, der spiller
ind,” forklarer hun, mens hun i
samme sætning indskyder, at hun
ikke kan sige noget om, hvad der
er sket i den konkrete sag.
Mellem studerende og underviser
John Frølich forsikrer dog, at her
er tale om et enkeltstående tilfælde,
og at det ikke har haft noget
med eksaminandens reaktion at
gøre.
”Det har intet at gøre med, om
hun var tilfreds eller utilfreds med
karakteren. Jeg har oplevet både
glade, skuffede og sønderknuste
studerende. Men uanset hvad, kan
vi ikke lade os påvirke,” siger John
Frølich og fortsætter:
”Det er første gang, jeg nogensinde
har ændret en karakter. Når
det skete, så er det fordi, vi kom
i tvivl om, hvorvidt vi havde ydet
eksaminanden fuld retfærdighed.”
Formand for studienævnet,
Lars Bjerg, har ikke tidligere hørt
om lignende episoder. Der fi ndes
ingen regler på området, og Lars
Bjerg mener ikke, man kan sikre
sig mod, at der foregår underlige
ting mellem underviser og studerende
efter eksamen.
”I realiteten så har vi ikke en
jordisk chance for at se, om der er
gået 10.000 kroner under bordet.”
Lars Bjerg har dog fået John
Frølichs version af den konkrete
sag og mener ikke, at der på nogen
måde er et problem i den.
Ingen myter
Sara Schlüter mener, at censor og
underviser, for at hindre mytedannelser,
fremover skal begrunde
fagligt, hvorfor en karakter ændres.
”En mulig løsningsmodel
er at kræve en redegørelse fra
underviser og censor for, hvorfor
karakteren sættes op. Den sendes
så både til studienævnet og til
den studerende. På den måde er
der ingen, der undrer sig over en
pludselig karakterændring.”
Sara Schlüter har tænkt sig
at opfordre studienævnet til at
indføre modellen som fast procedure.
Indtil videre er området
regelfri zone, og underviser og
censor er stadig overladt til egen
samvittighed og selvjustits. Det må
derfor endnu leve i uvisheden, om
medfølelse og andre ydre omstændigheder
kan have indfl ydelse
på, om en karakter tages op til
genovervejelse.
KLAGEPROCEDURE
olehall@mail.djh.dk
Vil en studerende have ændret en
karakter skal det ske skriftligt og
gå igennem studienævnet
Klagebehandlingstiden er ca. 2-3
uger
Klagen kan ikke resultere i en
lavere karakter, end den de oprindelige
bedømmere har givet

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
Tekst | Jens Sillesen Illustration | Jens SIllesen 1.ÅRSPRØVE
Pigerne slår drengene
Næsten to ud af fem drenge på DJH klarer ikke 1. årsprøven i første forsøg, mens kun godt en ud af tyve
piger dumper. En kønsforskel der giver anledning til hævede øjenbryn blandt både lærere og studerende
DUMPEPROCENT | Flere drenge skrider i svinget
Ved den netop overståede 1.
årsprøve klarede i alt 29 af 124 studerende
ikke skærene. 26 drenge
og 3 piger. Det største antal
drenge og mindste antal piger i
de syv seneste semestre. Forskellen
er til at tage og føle på. Den
er markant større end tidligere
år, og DJH’s rektor, Kim Minke,
har ingen forklaring på den store
forskel, der især er slået igennem
det sidste år.
”Det er lidt foruroligende,
for man kan ikke lige se, hvad
man kan gøre ved det,” siger Kim
Minke.
”Det ligner for meget, det man
kender andre steder i uddannelsessystemet.
Så derfor kan man
være lidt bange for, at vi ikke har
de rigtige håndtag at skrue på, for
så havde de nok fundet dem på
andre uddannelser.”
“
Kun 12 % af de dumpede
bestod ikke
reeksamen
At undersøgelsen viser, at
pigerne klarer sig bedre end drengene
overrasker ikke koordinator
for 1. årsprøven Lars Bjerg. Han
har haft samme fornemmelse gennem
fl ere år, og han er ikke i tvivl
om årsagen: Manglende seriøsitet
og disciplin hos drengene.
”Der er en stor gruppe af drengene,
som har den der mere vilde
laissez-faire holdning og springer
over, hvor gærdet er lavest,” fortæller
han og fortsætter:
”Det betyder ikke, de er dårligere
begavede eller mindre talentfulde,
men de har svært ved en struktureret,
disciplineret arbejdsindsats”.
Pigernes modsvarende lave
dumpeprocent overrasker ham
heller ikke.
”Pigerne er mere pertentlige,
ordentlige og optagede af, at det
“ -Fakta
her skal gøres ordentligt. Det er
den forskel, der slår igennem her,”
siger Lars Bjerg og pointerer.
”Det er helt klart vigtigt, at man
både i sin måde at tilegne sig nyt
stof og arbejde med en journalistisk
opgave, har en form for
disciplin.”
Laura og Eva, der går på 3.
semester, er enige med Lars Bjergs
vurdering af kønnenes indstilling.
”Det er helt sikkert, at pigerne er
mere disciplinerede end drengene.
Der er en del drenge, der ikke er
seriøse, og det er derfor, de kommer
i problemer,” siger Laura og
Eva supplerer:
”Drengene overvurderer deres
evner, når de skal vurdere, hvor
meget de behøver at lave.”
Dumperne er overraskede
Solveig Schmidt, der er tidligere
medlem af Dansk Journalistforbunds
ligestillingsråd, lavede i
2004 en undersøgelse blandt de
elever, der dumpede til 1. årsprøven.
De studerende blev inviteret
til et møde, og 3/4 af de fremmødte
var drenge. De var overraskede
over, at de var dumpede.
”De havde bare ikke troet, at det
var så svært. I den periode, hvor
man skal lave opgaven, og man
skal disponere over sin tid, har
de haft venstre hånd i gang med
opgaven, mens højre hånd har
lavet noget, der var sjovere. Så går
de ind i den mur, der hedder eksamen
og siger ’shit, det skulle jeg
ikke have gjort sådan’, ” fortæller
Solveig Schmidt.
Til gengæld var de fremmødte
ikke i tvivl om, at de ville bestå reeksamen.
Årsagen til det kan ligge
i, at de undervurderede opgaven
i første omgang, og nu havde en
bedre forståelse for opgaven.
Men det er også et faktum, at langt
de fl este rent faktisk klarer reeksamen.
De seneste seks reeksamener
er kun ni, heraf to piger, af 98
studerende dumpet til reeksamen,
og tre har undladt at afl evere. Der-
INDENFOR
udover er der et antal studerende,
der ikke går op til reeksamen.
Så det er trods alt et fåtal, der
bliver stoppet af selve eksamen
efter første år, men en stor del af
drengene får en yderst kort vinterferie.
Her i januar blev det til en
enkelt feriedag for dem, der var til
reeksamen.
Ønsker anarkistiske bogholdere
Rektor, Kim Minke, mener dog
ikke, at det generelt står så slemt
til for drengene.
”Vi har ikke et Carl Mar
problem med, at kvinderne har
overtaget, og Tarzan’erne er skudt
ud på sidelinien.”
KARAKTERER | I januar 2005 fik pigerne 8,1 i snit, mens drengene fik 6,4
Det giver Solveig Schmidt
ham ret i. Selvom pigerne klarer
sig bedst ved 1. årsprøven, er der
advarselslamper, der blinker for
pigerne.
”Større opgaver hvor du ikke
scorer højt på at kunne følge
noget, så vil du se en anden
tendens. Der betyder det noget at
have mod og at turde gå ud af en
tangent. Det kan give nogle meget
høje karakterer,” siger hun og
mener, at her skal pigerne tage sig
sammen.
Lars Bjerg skærer det klart ud:
”Den ideelle journalist har den
der besynderlige blanding af en
bogholder og en anarkist. En Dr.
Jekyll og Mr. Hyde”.
Her mangler pigerne tilsyne-
5
ladende den vilde Mr. Hyde. Det
kan blandt andet ses af, at dobbelt
så mange drenge som piger får 11
eller 13 til 1. års-prøven. Sat i forhold
til antallet af piger og drenge
er det stadig cirka en halv gang
fl ere drenge.
“
2005: 6 drenge
afleverede ikke. Alle
piger afleverede
-Fakta
“
Så pigerne er nødt til at udvide
deres repetoire, hvis de ikke vil
overhales senere i uddannelsen.
Derfor kommer Solveig Schmidt
med en opfordring til pigerne.
”Behold disciplinen, behold det
med at arbejde seriøst og systematisk,
fordi det giver altså nogle
points, men når I så har gjort det,
så skal I turde noget mere. Vov
noget mere, spring noget mere
ud på dybt vand. Lad være med
at være så forsigtige. Det kan man
netop tillade sig, når grundlaget er
i orden.”
”Bliv ved med at springe ud på
dybt vand. Bliv ved med at turde
noget,” er Solveig Schmidts råd til
drengene, og hun forsætter med et
smil ”men gider I ikke godt få systematikken
og disciplinen med?”
sille@mail.djh.dk
Tekst | Ole Hall Foto | Kristian Brasen VALGAFTEN
Valgaften på DJH
HYGGE | Der blev drukket både sejrsøl og gravøl
De studerende fulgte
Reimer Bo og Kaare R.
Skous dækning af valgaftenen
2005.
Foran storskærmen i
kantinen blev fadøllene
hældt indenbords imens
resultaterne langsomt
dryppede ind

6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR
FEBRUAR 2005
Tekst | Jørgen Skadhede REEKSAMEN
Reeksamen kostede to praktikpladser
KaJ foreslår, at alle eksamener skal bestås før praktiksøgningen
En printer der mere og mere
febrilsk stønner for til sidst bare at
gå helt kold, manglende forberedelse,
sygdom eller en regulær offday.
Der kan være mange grunde
til en dumpet eksamen, og så er
det jo heldigt, at der til reeksamen
er en ekstra chance. Især når det
nu gælder om retten til at starte i
den praktikplads, som har kostet
sved, nattesøvn og en kreativ
ansøgning at sikre sig. Sådan var
situationen for 17 studerende fra
3. semester, der var til reeksamen
i mediejura i sidste måned. En
dumpet eksamen ville give den
studerende to dage til at ringe for
at ophæve praktikaftalen.
Ændringsforslag fra KaJ
To DJH’ere måtte løfte det
tunge rør og ringe til henholdsvis
TV2/Sporten og Skive Folkeblad,
mens også en RUC’er på grund af
et dumpet projekt måtte ringe til
Frederiksborg Amts Avis. KaJ har i
mellemtiden foreslået studienævnet
at ændre praksis i forbindelse
med den kommende reform af
førstedelen af uddannelsen, så der
ikke ligger nogen eksamener efter
Panikdagen.
”Nu hvor vi er i gang, så bør
vi se på det her, for det kan godt
lade sig gøre rent praktisk. Det er
ikke noget krav fra vores side, men
en dialog vil være bedst for både
medier, skolen og de studerende,”
udtaler kassereren i KaJ, Brian
Mogensen.
Forslaget tager udgangspunkt
i, at mediejura rykkes ned på 1.
semester, og så kan eksamen og
reeksamen i samfundsfag på 3.
semester afvikles tidligt nok til, at
der vil være ren røv at trutte i for
både medier og studerende før
praktiksøgningen.
Blandet modtagelse af forslaget
Praktikkoordinator Pia Færing
oplyser, at højest ti studerende,
fra de tre journalistuddannelser
tilsammen, årligt må vinke farvel
til en praktikplads på grund af
en dumpet eksamen. Hun mener
derfor, at problemet er ubetydeligt
for systemet som helhed, men erkender
samtidig, at det er en trist
situation for de involverede. Et
semesterforløb uden eksamener
efter Panikdagen vil dog ikke være
ønskeligt ifølge Pia Færing.
”Så kan man jo gøre med sit
studium, som man vil. At man har
skaffet sig en praktikplads, er ikke
det samme som en kroning. Hvis
man ikke er motiveret til at bestå
en eksamen, når man har udsigt til
en praktikplads, hvornår er man
så?” spørger hun retorisk.
Leder af førstedelen og formand
for reformudvalget Henrik
W. Jørgensen gyder dog olie på
vandene.
”I den optimale verden er det
en god ide, men vi har også andre
hensyn at tage.”
Han er bange for at klumpe for
mange eksamener sammen på for
kort tid til gene for de i forvejen
stressede studerende på 3. semester.
Henrik W. Jørgensen er også
bange for, at mange studerende
vil få et motivationsproblem, hvis
der ikke eksisterer nogen eksamener
efter Panikdagen. Han mener
derfor, at en senere placering af
Panikdagen vil være den bedste
løsning. Det vil dog kræve, at både
medierne, RUC og SDU indvilliger,
og det vil også bringe de
studerende, som ikke får en praktikplads
i første runde, i tidsnød.
”Vi overvejer alle muligheder
i øjeblikket,” bedyrer Henrik W.
Jørgensen, som vedgår, at det
også inkluderer muligheden for
at afslutte 3. semester med et
semesterprojekt i stil med førsteårsprøven.
Studienævnet ventes
at vedtage en ny studieordning
inden for det næste års tid. Indtil
da må de studerende på 3. semester
indstille sig på risikoen for
at skulle foretage et opkald, som
��� ������
���� �� ������� ��� ����� ����
����� ������ ��� �����������
��� ��� ���
��� ����������� �� ��������
��� ������ ��� �������
�� ���� ���������� ������
����� ���
i direkte sammenligning kan få
enhver kildeskræk til at blegne.
skadhede@mail.djh.dk
REEKSAMEN
Alle forløb og eksamener på
de tre første semestre skal
være bestået, før man må
starte i praktik.
De studerende har tre forsøg
til at bestå. Eksamen og
reeksamen plus et evt. tredje
forsøg, når den pågældende
eksamen udbydes igen et
halvt år efter.
Til det tredje forsøg er
eksaminanden på vilkår
som selvstuderende og har
dermed ikke ret til at følge
undervisningen.
På 3. semester ligger både
reeksamen i samfundsfag og
eksamen og reeksamen i mediejura
efter Panikdagen.
Tekst | Mads Zacho FASTANSÆTTELSE
Nye boogiemoves i studieadministrationen
Karin Degn-Andersen overtager
Lise Lotte Kroghs stilling
DJH har budt en ny fuldmægtig
op til dans. Karin Degn-Andersen
har overtaget Lise Lotte Kroghs
tjans som studiesekretær på
1.delen og skal i fremtiden danne
kvadrille med studerende på 1.
delen, tillægsuddannelsen samt
undervisere på skolen. Hun er
ikke ubekendt med jobbet, som
hun også har haft det sidste halve
år under Lise Lottes barselsorlov
og var derfor et naturligt valg, da
Lise Lotte sagde sin stilling op.
Karin er uddannet cand. scient.
pol fra Aarhus Universitet, og var
for to år siden i praktik på DJH.
Og netop fordi hun ikke er kontoruddannet
som sin forgænger,
er stillingen udvidet med en lille
håndfuld arbejdsområder. Karin
kommer til at danse tæt med de
Tekst | Karen Clement UDDANNELSE
Ny international journalistuddannelse
Internationale og danske studerende får mulighed for ny global uddannelse
DJH og Center for Journalistiske
Universitetsuddannelser ved Aarhus
Universitet er af Europakommissionen
udvalgt til, som de første i
Danmark, at udbyde en to-årig Erasmus
Mundus-kandidatuddannelse i
global journalistik.
40 danske og internationale studerende
får fra september 2005 mulighed
for at fordybe sig i de globale
udfordringer som journalistikken
står overfor.
Uddannelsen udbydes i samarbejde
med universiteter i Hamburg, London,
Amsterdam og Swansea.
Det første semester af uddannelsen
skal tages i Danmark, hvor DJH og
Institut for Statskundskab og Institut
for Informations- og Medievidenskab
vil stå for undervisningen.
Andet halvår vil de studerende tilbringe
i Amsterdam og derefter kan
de vælge at specialisere sig enten i
Hamburg, Swansea eller London.
Målet, med EU-uddannelsesprogrammet,
er, at styrke universitetsuddannelserne
i Europa, og gøre
dem efterspurgte blandt forskere og
studerende uden for Europa.
karenc@mail.djh.dk
elektroniske evalueringer, høringssvar
til ministerier - såvel som hun
har med optagelsesprøven at gøre.
”Den bedste af alle mine arbejdsopgaver
er at ringe til de folk, der
står på standby-listen, og fortælle
dem, at de er kommet ind,” fortæller
Karin, der til gengæld hader,
når hun skal smide folk ud fra
uddannelsen.
Studieadministrationen er altid
travlt beskæftiget, og de mange
forskellige forespøgsler kræver
sikre trin i det daglige:
”Jeg bliver tit afbrudt i mit arbejde,
så jeg bliver nødt til at holde
fast i mit overblik hele tiden. Men
jeg kan jo også udvikle mig fagligt
på den måde,” smiler Karin.
zacho@mail.djh.dk
KARIN DEGN-ANDERSEN
26 år
Uddannet cand.scient.pol. fra
Århus Universitet i april 2004
Danser funk og styrketræner i
fritiden
Karin kan bænkpresse omkring
50 kilo
�����
��������
���������
�������� ����� � �����
������ ��� ����� ��������������
���� ��� �� ������� ��� ������� ��������
�������� �� ��� ���
������ �������� ����������������

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
Tekst | Jens Sillesen Foto | Gitte Gry Langkjær ANNONCERING
Reklamesøjlen DJH
Byens billigste reklamesøjle er Danmarks Journalisthøjskole. Det er gratis uanset annoncens
størrelse, og hvor længe den hænger. Eneste omkostning er, at de studerendes
beskeder drukner i spam
Var det noget med en tur på Social
Club? Et abonnement hos Falck?
Eller en udgave af bogen ’Smilenes
land’?
Reklamerne er overalt på
skolens vægge. Private fi rmaer,
velgørende organisationer, arrangementer
og senest politiske partier.
Væggene minder om en stor
udgave af Bonniers kuponhæfter.
Det hele er i orden. Reglerne
er simple: Man må ikke klistre
plakater på malede fl ader.
Derudover er der frit slag. Det
gør, at skolens opslagstavler er
spammede til med reklamer.
Reklamerne bliver hængende i
månedsvis og, for nogles vedkommende,
længe efter de er interessante.
Det betyder, at de opslag,
de studerende hænger op, ofte
bliver dækket til af reklamer, der
intet har med skolen at gøre. Så
opslagstavlerne fungerer ikke efter
hensigten.
Disse problemer gør dog ikke,
at man skal forvente, at der kommer
nogle nye regler. Rektor, Kim
Minke, ser ikke det store problem.
”Det er et ureguleret område.
En gang i mellem må man over-
veje, om det er et problem, som
kræver regulering.”
Det mener han ikke, det gør.
Han erkender dog, at skolen burde
gå gennem reklamerne noget
oftere og rydde op. Som det er
nu, sker det som regel før semesterstart,
men endnu ikke i denne
sæson.
Hos Bygningsservice siger
Kim Sørensen, at han ikke river
reklamer ned, med mindre han
bliver bedt om det. Kun hvis han
ser noget decideret ulovligt eller
krænkende, vil han selv tage affære.
Så reklamerne vil være på
opslagstavlerne længe endnu.
Med denne artikel leveres lidt
ekstra reklame for sprogskoler, Poetklubbens
program, loppemarked
i Marseliesborghallen, arrangementer
i Rødt studenterforum,
latinsk kulturaften, koncert med
Poplic på Fatter Eskil og etniske
bryllupper opført på Gellerupscenen.
Alt sammen noget du kan få
efteråret 2004 til at gå med.
sille@mail.djh.dk
Tekst | Uffe Weng Madsen, fotojournalist Foto | Kristian Brasen STUDIESTART
Godt begyndt
At starte på DJH kan være sværere, end man tror
– især når aftenen ikke går som forventet
INDENFOR
Luften er kold og klar. Efter en
lang dag, der kan gå hen og blive
til en lang aften og nat, er den
friske luft tiltrængt. Ved Sølystgade
43 ringer jeg roligt på døren.
Klumpen i maven er voksende,
men jeg trøster mig ved tanken
om en kold øl for enden af de
korte trapper til 1. sal. Jeg bliver
pænt krydset af på en liste. Det
tyder på, at alt er i den skønneste
orden. Jeg har styr på tingene.
Der bliver drukket øl. Lækkert.
Det ved man, hvad er. Den første
øl er hurtigt overstået. Den kolde
væske løber ned gennem halsen,
samtidig med at den nærmest med
det samme begynder at kunne
mærkes i blodet og rundt i hele
kroppen. Skal helt sikkert have
en til! Jeg fristes til at sige ”ahh!”
og bøvse, men nej. Jeg er jo ikke
hjemme. Snakken bliver mere og
mere afslappet. Følelsen af at jeg
har kendt de første to, tre personer
længe, rammer mig.
Ud i den kolde luft igen. Den er
stadig frisk, men der er blevet
mørkere. Vi går i fl ok, som fl okdyr
nu engang gør, ned til vandhullet,
Fatter Eskild. Finder et bord og
hurtigt er den næste øl på bordet.
En rusværtinde fra et andet hold
kommer hen til bordet. ”Vi mangler
et par stykker,” siger hun. Hun
er fotojournalist, og en af dem, der
mangler, skulle også være det.
”Han hedder Uffe,” lyder det fra
rusværtinden. Jeg mærker pulsen.
Det, der før var en beroligende
følelse af øl, der strømmede gennem
kroppen, har ændret sig til en
mere ubehagelig følelse. Nervøsiteten
er kommet igen.. ”Jeg er
fotojournalist og hedder Uffe,”
siger jeg. Høfl ig som man jo er. Jeg
7
føler hele forsamlingen på Fatter
Eskild kender til historien.
Dagen før dagen har taget en
uventet drejning. Jeg er er gået
forkert og må fi nde mit rigtige
hold!
”Men hey!” tænker jeg. Havde jeg
ikke lavet dette ’stunt’, havde jeg
ikke fået sat ansigter på dem fra
hold A. Hvilket jeg er glad for nu.
Tirsdag var jeg måske lidt længere
tid om at komme ind på folkene
fra mit rigtige hold, hold B. Men
vi har fi re udfordrende år for os,
så hvad gør en lille fejl? Jeg lever
med det og tænker, ”Jeg vil lave
noget andet på DJH, som folk skal
huske mig for...”
uffeweng@mail.djh.dk

8 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
FFOKUS: O K U S : VALG V A L G
Tekst | Dorte Stenbæk og Morten Perregaard FOKUS: VALG
Venstrefløjen vandt valget
373 stemte ved IB’s prøvevalg. Resultatet
blev klart – de Radikale ville få et kanonvalg,
hvis det stod til DJH
Resultatet af prøvevalget på DJH
Parti Procent Mandatfordeling
A: Socialdemokraterne 12,9% 24
B: Det Radikale Venstre 33,0% 62
C: De Konservative 9,7% 18
D: Centrumdemokraterne 2,7% 5
F: Socialistisk Folkeparti 11,0% 21
M: Minoritetspartiet 1,6% 0
O: Dansk Folkeparti 2,1% 4
Q: Kristendemokraterne 0,3% 0
V: Venstre 14,2% 27
Ø: Enhedslisten 9,7% 18
Stemmer blankt 0,5%
Ved ikke 1,3%
Vil ikke stemme 1,1%
Valgresultat | I alt afgav 373 deres stemme
Tekst | Morten Perregaard FOKUS: VALG
To be or not to be – a radicool
Derfor stemmer en tredjedel af de studerende på Det Radikale Venstre
Når man sætter sit kryds er det i
lige så høj grad et spørgsmål om
identifi kation som holdninger.
Det mener Rune Slothuus, Ph.Dstuderende
ved statskundskab
på Århus Universitet og forsker i
borgernes politiske holdningsdannelse.
Han er ikke overrasket over,
at De Radikale scorer tre gange så
mange stemmer på DJH som på
landsplan.
”Generelt har De Radikale et
godt tag i de unge på de videregående
uddannelser og mere
specifi kt på uddannelser som samfundsfag
og kommunikation.”
De Radikale har den fordel, at
deres vælgergruppe er smal, og de
derfor kan komme med kontroversielle
holdninger omkostningsfrit.
Partier som De Radikale betegnes
på statskundskab af den grund
også som nichepartier. Profi len er
slebet skarpt til, og samtidig har
de formået at tiltrække personligheder
som Klaus Bondam og
Naser Khader, som unge gerne vil
identifi ceres med.
”Ens politiske holdninger er
medvirkende til, hvor man sætter
sit kryds, men det drejer sig også
om identifi kation. I det øjeblik
man bekender kulør, siger man
også, hvem man ikke vil sættes i
Det er de færreste partiformænd,
der oplever at få seksdoblet deres
stemmeandel. Ikke desto mindre
er det, hvad der vil ske, hvis
DJH’s studerende får lov til at
vælge medlemmerne af Folketinget.
Det viser Illustreret Bunkers
valgundersøgelse, der blev gennemført
den 2. februar blandt de
tilmeldte på studieadministrationens
mailingliste. 373 afgav deres
stemme i løbet af de ni timer,
undersøgelsen varede.
Det Radikale Venstre ville gå
fra 5,2 procent (tal fra valget i
2001) til hele 33 procent, så Marianne
Jelved ville få mange nye
folketingsmedlemmer at lære op i
kunsten at være MF’er.
Derimod er der ikke stor
tilslutning til de traditionelt store
partier. Både Socialdemokraterne
og Venstre bliver halveret, og
ender på henholdsvis 12,9 og14,2
Det med småt - om valgundersøgelsen
Ud af cirka 950 DJH-studerende
på 1. til 8. semester har 373 svaret.
Valgundersøgelsen er ikke et
repræsentativt udsnit af befolkningen
og viser kun en tendens i
stemmeafgivningen på DJH.
Mandattallene er simpelt proportionalt
beregnet for partier med
minimum 2% af stemmerne som
valgloven foreskriver.
De Nordatlantiske mandater er inkluderet,
så undersøgelsen baserer
sig på 179 mandater.
Der kan ikke tages hensyn til
bås med. Når man sidder på en
café og siger, at man stemmer radikalt,
siger man i samme øjeblik,
hvilke personer man er enige med,
og hvem man bestemt ikke er
enige med. Som radikal vælger er
det enten eller.”
Tidens trend
At stemme på De Radikale er
nærmest et udtryk for en livsstil,
der afspejler tidens trend. Fænomenet
har forskerne allerede døbt
radicool.
”Med fare for at træde radikale
vælgere over tæerne, vil jeg sige, at
procent af stemmerne.
Det er dog intet i forhold til
Dansk Folkeparti, der i den grad
ville blive rundbarberet. Med 2,1
procent af stemmerne får de kun
lige sneget sig inden for i varmen.
Få tvivlere
På DJH’s valgdag, knap en uge før
de ægte afstemningssteder åbnede,
var der ikke mange, der ikke havde
bestemt sig. Kun 1,3 procent af
de studerende er ifølge undersøgelsen
i tvivl om, hvad de skal
stemme. Det er langt under landsgennemsnittet,
hvor undersøgelser
viser, at op imod 30 procent af
vælgerne er i tvivl om deres kryds
helt frem til valgdagen.
Tallene viser samtidig, at
DJH’erne deltager i demokratiet.
Kun en procent ville ifølge
undersøgelsen ikke stemme. Dette
tal skal dog, som de andre, tages
eventuelle kreds- og tillægsmandater.
Der skal gøres opmærksom på, at
indsamlingen af data har en usikkerhed,
da der af tekniske grunde
har været en teoretisk mulighed
for at afgive sin stemme to gange.
Der tages forbehold for den statistiske
usikkerhed.
Der må kun refereres til undersøgelsen
med Illustreret Bunker som
udtrykkelig kilde.
mortenp@mail.djh.dk
radikale vælgere mere følger med
strømmen, end de bestemmer,
hvor strømmen skal gå.”
Blandt de andre to tredjedele
ud over De Radikale får et andet
nicheparti, Enhedslisten, også
markant fl ere stemmer på DJH i
forhold til landet som helhed. Men
det er i lige så høj grad ideologisk
betinget.
”Det kan tænkes, at mange
journalister går med en lille ’frelsverden’
i maven, og derfor får
venstrefl øjspartierne generelt fl ere
stemmer blandt journalister – og
kommende journalister end fra
med det forbehold, at kun godt
en tredjedel af de studerende,
undersøgelsen blev sendt ud til,
har svaret.
Spændende fl ertalsmuligheder
Til trods for Lykketofts tilbagegang
står venstrefl øjen stærkt
blandt de kommende journalister.
Helt præcist ville S, R, SF og Ø
tilsammen få 125 mandater.
Socialdemokraterne og de Radikale
vil kunne danne en fl ertalsregering
med enten Centrumdemokraterne
eller Socialistisk
Folkeparti, og der ville derfor ikke
nødvendigvis være indfl ydelse til
Enhedslisten, selv om de ifølge
undersøgelsen ville vokse fra fi re
(resultatet fra 2001-valget) til 18
mandater.
mortenp@mail.djh.dk
Røde på retur
Ved Folketingsvalgene i 1998 og
2001 blev der også gennemført
prøvevalg på DJH. I 1998 gav
prøvevalget 137 mandater til Socialdemokraterne,
Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Enhedslisten. Ved prøvevalget
i 2001 fi k de fi re partier
134 mandater til sammen. Her
deltog lidt over 100 studerende.
Tendensen fortsætter med prøvevalget
i år, hvor de S, SF, R og
Ø får 125 mandater til deling.
mortenp@mail.djh.dk
befolkningen som helhed. Fordi
de henvender sig til en snæver
gruppe af borgere, og de kan også
komme med utraditionelle eller
’rigtige’ synspunkter omkostningsfrit.
Det samlede resultat er ikke
overraskende, og Rune Slothuus
bemærker, at hvis der skal peges
på noget utraditionelt ved undersøgelsen,
så er det, at Socialdemokraterne
kun får knap 13 procent
af stemmerne, og at de Konservative
er i stand til at få knap 10
procent af stemmerne, der svarer
til resultatet på landsplan.
mortenp@mail.djh.dk

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
Tekst | Simon James Pettitt FOKUS: VALG
At dække en valgkamp anno 2005
Da statsministeren den 18. januar udskrev folketingsvalg, gik den fjerde statsmagt
i selvsving. Mens politikerne faldt over hinanden med valgløfter, overbød
medierne hinanden med analyser og debatter
Flere medier meldte ud, at dette
valg ville blive dækket mere
intenst end nogensinde, men
hvorfor?
”Det ligger i tiden, at store
begivenheder bliver dækket totalt.
Vi så det samme med katastrofen i
Østasien,” forklarer Henrik Kaufholz,
politisk reporter på Politiken.
Ifølge ham er det ikke noget
særligt ved dette valg, der skaber
den massive mediedækning, det er
bare noget, man er begyndt på ved
den slags begivenheder.
”Men en anden ting, der også
spiller ind, er tiden. Det er en
utrolig kort valgkamp, tre uger er
det korteste en valgkamp må være.
Det betyder, at vores dækning af
valget må være meget intens for at
kunne nå hele vejen rundt inden
valgdagen,” mener Kaufholz.
Follow the money
Men hvordan dækker man så
en valgkamp anno 2005? For
Panelpolitik
Kun 27 dukkede op til DJH’s
møde med fem folketingskandidater.
Morten Østergaard (tv), Per
Dalgaard (th), Pernille Frahm,
Hüseyin Arac og Eyvind Vesselbo
fi k brugt deres sidste
kræfter før den store valgdag
på at samle deres valgmateriale
sammen efter debatten.
Politikens vedkommende er det
vigtigste at undersøge økonomien
bag det meget guld og de grønne
skove, som politikerne lover. Som
Henrik Kaufholz forklarer:
”Vi undersøger tallene bag
de mange løfter. Vi ser, om der i
oplæggene er sat penge af til det,
de lover. Hvis man skal se, hvad
en politiker virkelig mener, skal
man se på økonomien. Vi følger
pengene for at se, hvilke valgløfter
de vil holde.”
At undersøge politikernes
valgløfter er også en høj prioritet
for DR. Lisbeth Knudsen, Nyhedsdirektør
på DR fortæller:
”Hvor vi før i tiden havde tendens
til at referere politikerne, sætter
vi nu fokus på ’fact fi nding’, hvor
vi går ind og undersøger, hvordan
de enkelte løfter hænger sammen.
Faktisk har vi lavet et research
hold, som skal undersøge om alle
valgløfterne holder.”
Men DR er stødt på et problem,
de ikke har oplevet før.
FOKUS
”Mange af vores normale eksperter,
især økonomerne, har været
tøvende med at udtale sig, fordi
de er bange for at blive fanget i
et politisk slagsmål. Vi har været
nødt til at få dem til at vise os,
hvad de mener, og så selv videreformidle
det uden at nævne vores
kilde. Simpelthen fordi der gåes
meget hårdere til folk, der udtaler
sig, end normalt.”
Danmarks nye præsident
Noget, der blev diskuteret i denne
valgkamp, var, hvorvidt der var
tale om et præsidentvalg mellem
Anders Fogh Rasmussen og
Mogens Lykketoft. Det entydige
svar fra DR, TV2 og Politiken er,
at medierne er opmærksomme
på dette. Og de prøver alle at
undgå at lægge for meget op til en
præsidentvalgkamp. Men samtidig
er det en vinkel, de er nødt til at
dække. En stor forskel i denne
valgkamp i forhold til tidligere
er manglen på ideologier, mener
Lisbeth Knudsen.
”Denne valgkamp handler
meget mindre om ideologi, fordi
alle leger klumpspil på midten.
Hver gang, der dukker en ny sag
op, sidder spindoktorere i hvert
parti og fi nder ud af hvilken
holdning, der er bedst i denne
situation.”
Det betyder også, at der kommer
mere fokus på enkeltpersonerne,
fordi der alligevel ikke er så stor
forskel på partierne.
”Det bliver et spil om, hvem
der først kommer med det gode
forslag, som vi så med dankort
gebyret,” fortæller hun.
Valget på nettet
Nettet er, for medierne, blevet en
ny måde at dække valget på. Og
der er sket en del ændringer siden
sidste gang.
”Vi havde både debatter og
meningsmålinger sidste gang, men
9
det har vi valgt fra i år, fordi begge
blev misbrugt,” fortæller Rasmus
Nielsen, der er redaktør af TV2’s
valghjemmeside.
Selvom interaktivitet er nettets
store styrke, gør TV2.dk ikke
meget ud af det i denne valgkamp.
”Vi laver en enkelt overvåget chat
med nogle politikere, men ellers
ikke noget.”
Men nettet har en anden meget
mere tydelig styrke.
”Vi har nærmest uanet plads, vi
er ikke begrænset af sendetid eller
spalteplads. Så vi kan gå i dybden,
og det har vi blandt andet gjort
ved at lave en kandidat database
med samtlige opstillede.”
Selvfølgelig er der også den
berømte ’test dig selv’, hvor man
kan fi nde ud af, hvem man er mest
enig med. Rasmus Nielsen mener
ikke, den er afgørende for folks
valg.
simon@mail.djh.dk
Tekst | Dorte Stenbæk Foto | Mie Schärfe FOKUS: VALG

10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS
FEBRUAR 2005
Tekst | Lasse Hørbye Foto | Katrine Damkjær FOKUS: VALG
Varme forbindelser
Der er knald på mediekontakten, når man stiller op til Folketinget
Morten Østergaard er 28 år, læser
statskundskab, og så er han folketingskandidat.
Ved sidste valg var
han tæt på at komme ind; denne
gang skal det bare være. Han har
en plan, og den plan indeholder et
stort element af sammenspil med
journalister. Han ved godt, at udtrykket
er slidt, men han betegner
alligevel sit forhold til journalister
som en slags symbiose.
”De har brug for mig, og jeg
har brug for dem. Jeg kender dem
efterhånden så godt, at når jeg skal
have en historie af sted, så ringer
jeg direkte til journalisten. Jeg
går altid uden om redaktionen,”
forklarer Morten Østergaard.
Han er lynende
Der er en halv time til, at Jelved
og Bendtsen går på scenen til
debat i Aros. Morten Østergaard
sidder afslappet med armen over
ryggen på kunstsofaen. Hans trøje
er blank og limegrøn. Han skal
være ordstyrer i debatten mellem
de to partiledere, og han har lige
fået presset Jørgen Krogh ind
i sit program. Jørgen Krogh er
journalist for Århus Stiftstidende,
Tekst | Povl D. Rasmussen FOKUS: VALG
Spin i fokus som aldrig før
Spin fyldte meget i valgkampen, men er det et reelt problem?
Journalist Kaare R. Skou og professor Christian Kock er uenige om dets betydning
Under den netop overståede
valgkamp fyldte spin mere i den
danske politiske debat end
nogensinde før. På nettet blev
hjemmesiderne spinkontrol.dk
og spinnesiden.dk oprettet, mens
man i tv kunne følge med i ’Jersild
og spin’ på DR2. Fælles for dem
alle er, at de betoner vigtigheden
af det arbejde, som spindoktorerne
udfører.
TV2’s politiske redaktør, Kaare
R. Skou, er dog ikke enig i, at spin
er så afgørende i moderne dansk
politik.
”Spin er vildt overvurderet og
ude af proportioner, det har ikke
den store betydning,” siger Kaare
R. Skou, når han skal vurdere
spins betydning.
Efter valget i 2001 var det
ellers fremme, at Anders Foghs
succes skyldtes et vellykket stykke
spinarbejde af henholdsvis Henrik
Qvortrup og Michael Kristiansen,
men Kaare R. Skou mener, at Fogh
og mens Morten Østergaard forsvinder
i fem minutter for at blive
fotograferet til avisen, fortæller
Jørgen Krogh om, hvorfor Morten
Østergaard nok skal nå langt:
”Han er lynende intelligent og
klar i mælet. Han er nem at forstå,
og så vil han gerne snakke.”
Morten Østergaard er dagligt i
kontakt med journalister under
valgkampen. Han er en fremtidens
mand, som der er en vis interesse
for. Blandt andet har JP Århus
denne dag brugt hele deres leder
på at angribe ham.
En misforståelse
”Det er helt i hegnet,” siger Morten
Østergaard, der er tydeligt irriteret.
Han snakker med to lag af
stemmer, hvoraf den ene knurrer,
mens den anden er i balance. Det
er ikke så meget det, at JP Århus
har rettet et misforstået angreb på
ham denne dag. Det, der irriterer
Morten Østergaard denne morgen
på Silkeborg Gymnasium, var en
fejl begået af det Radikale Venstres
valgsystem. Der er blevet sendt
to kandidater ud til det samme
valgmøde, så han har taget turen
havde opnået den samme succes
alligevel.
”Danskerne valgte Fogh, fordi
de var trætte af Nyrup,” lyder
vurderingen fra Kaare R. Skou.
Han mener desuden, at Anders
Fogh Rasmussen havde været lige
så stor en politisk succes uden
det arbejde, som Henrik Qvortrup
udførte i sin tid.
Spin bekymrer
På trods af, at Kaare R. Skou
nedtoner betydningen af spin, så
hersker der ikke enighed om dette.
Professor i retorik ved Københavns
Universitet og initiativtager
til spinnesiden.dk, Christian Kock,
mener, at spin fi nder sted i stigende
grad, og at den menige dansker
står tilbage som taber, da han eller
hun ikke kan gennemskue det.
”Jeg ved ikke, om det er spindoktorer,
der står bag. Men der er
en stigende tendens til, at poli-
fra Århus forgæves. Han er sammenbidt,
mens hans hjerneceller
tæller de stemmer, der ikke blev
samlet op her i Silkeborg. Lutter
førstegangs-stemmer, der sidder
og lytter i gymnasiets fælles sal,
og som han sagtens kunnet have
vundet.
Faktisk gør det ikke så meget,
at JP Århus har misforstået den
kommentar, han fyrede af nede
hos Kaospiloterne for et par dage
siden. Nej, det er nærmest en halv
sejr. Hele lederen er brugt på ham.
Morten Østergaard retter sig lidt
op igen. Han smiler:
”Jeg trøstede bare Kaospiloterne
med, om de ikke kunne fi nde
trøst i, at de penge, de mister på fi -
nansloven, i stedet bliver brugt på
Gulag forskning af Bent Jensen.”
”JP Århus kalder mig uansvarlig”
Morten Østergaard skynder
sig at slå fast, at han selvfølgelig
ikke ville gøre grin med Gulag og
Stalins udrensninger. Men sagt er
sagt.
”Nu bliver jeg bare nødt til
at skrive et læserbrev, hvor jeg
forsvarer mig.”
Mere plads i avisen.
tikerne manipulerer med medierne,”
siger Christian Kock.
Han vil ikke fremhæve en
lang række politikere, men han
synes dog, at Thor Pedersen (V) er
iøjnefaldende, når det kommer til
at snakke udenom. Christian Kock
vil dog godt sige, hvilken side af
Folketinget, der har været bedst til
at anvende spin.
”Regeringspartierne er bedst
til det. De har lært noget, og det er
givetvis noget, de har arbejdet bevidst
med,” siger Christian Kock,
der også mener, at Socialdemokratiet
er godt med på spinvognen.
Kaare R. Skou er ikke videre
bekymret over spindoktorernes
indtog i dansk politik. Han anser
dem som naturlige efter den
professionalisering, der er sket indenfor
det politiske liv. Det er en
stilling, der er helt indlysende for
de kommunikationsuddannede,
mener han.
MEDIETÆKKE | Ung, Radikal og folketingskandidat
TV2 og Kindrødt
Hvis man ringer til Morten Østergaard,
skal man være forberedt på
at blive sat på ’hold’ en gang i mellem.
Telefonsamtalerne drypper
ind i øret, og der er ikke mange
minutter, der bliver spildt.
Heller ikke valgkampens første
timer blev spildt. Efter valget blev
udskrevet klokken et, debatterede
han i valgets første valgmøde klokken
fi re på Café Kindrødt i Århus.
Han havde for lang tid siden planlagt
mødet med nogle ligesindede
folketingskandidater. De skulle
hurtigt i gang. Og det kom de.
”Der var fl ere journalister til
det valgmøde, end der var almindelige
tilhørere. Selv TV2 Nyhederne
var der. De sendte live tv,
og det er jo enhver folketingskandidats
højeste ønske. Så jeg kom
godt fra start.”
Ifølge Morten Østergaard er
TV2 Nyhederne normalt lukket
land for unge håbefulde kandidater.
Men han fi k altså foden indenfor
med sit ’valgmøde stunt’.
Fremtidens journalister
Spin’s fremtid foruroliger ikke
Kaare R. Skou. Han anser det ikke
for sandsynligt, at vi får britiske
eller amerikanske tilstande i
Danmark.
”Spin vil udvikle sig på en
dansk måde. Vi har helt anderledes
valgregler i Danmark, og man
skaber fl ertal på en helt anderledes
måde i Danmark,” pointerer
Kaare R. Skou og forklarer videre:
”De danske ministre går løs inde
på Christiansborg, så der kan
ikke sættes et tæt fi lter op for at
beskytte dem.”
Christian Kock er ikke helt
enig i dette. Han mener, at der i
stigende grad er eksempler på,
at politikerne viger uden om de
spørgsmål, de bliver stillet. Samtidig
mener han dog, at journalisterne
er begyndt at blive bedre til
at håndtere dette.
”Medierne er begyndt at tage
det op. Journalisterne er blevet
I det hele taget er Morten
Østergaards fod placeret lunt
inden for i medieverdenen. Han
har kontakter, som han bruger fl ittigt.
Det er en del af planen.
hoerbye@mail.djh.dk
MORTEN ØSTERGAARD
Alder 28 år
Bopæl Århus
Uddannelse og erhverv: Statskundskab,
konsulent for Dafolo
1996 Medlem af Det Radikale
Venstre
2001 Suppleant til Folketinget. (MF
i tilsammen fi re uger siden sidste
valg i 2001)
2002 Næstformand for Det Radikale
Venstre
bedre til at få politikerne til at
svare på, hvad der bliver spurgt
om,” bemærker Christian Kock.
Han anser det som en opgave
for fremtidens politiske journalister,
at de skal være på vagt overfor
politikerne.
”Jeg kunne godt tænke mig, at
journalisterne i fremtiden bruger
mere tid på deres research, så de
fi nder frem til de objektive fakta;
tal. Politikerne nævner en masse
tal, men folk kan ikke vurdere, om
det er sandt,” siger Christian Kock.
Hans råd til de kommende
journalister er, at de skal være
mere fokuserede på at få svar fra
politikerne, fordi de i stigende
grad viger udenom. Lykkes det,
er medierne nået et godt stykke
videre, skønner professoren.
povl@mail.djh.dk

ILLUSTRERET BUNKER
Tekst | Anna Dinesen Foto | Anders Kristensen & Kristian Brasen FOKUS: VALG
Valgkampens skæve vinkler
I et hav af kampklædte VU’er og
SDU’er befi nder fotojournaliststuderende
Anders Kristensen sig.
I jagten på den skæve vinkel har
han forvildet sig ind i et inferno
af cheerleaders i pallietnederdele,
EMNE | Figursatsens overkant skal ramme billedets underkant
klapkøller og smædevers fra den
politiske ungdom.
Det er tirsdag den 1. februar
og kulissen er Atletion i Århus.
Anders dækker med sit kamera
valgkampens sidste duel mellem
OPSANG | Halvanden time før valgduelen var der fælles opvarmning for de tilrejsende VU’ere
Hvad er spin?
Begrebet spin blev
nævnt dagligt i valgkampen,
men hvad ligger
der egentlig i det
”Spindoktor er et nyt ord for opinionsmanipulatorer
og et pænere
ord for løgnhals.” Sådan bliver
spindoktor defi neret i Politiken
den 21. oktober 1992 - den første
gang danskerne læser ordet på
dansk.
Selve ordet ’spin’ er importeret
fra engelsk. Betydningen af
det i en politisk sammenhæng
er forholdsvis klar. Spin er det,
som spindoktoren udfører for at
fremme sin arbejdsgivers chancer
for at vinde et valg. Det indebærer,
at spindoktoren drejer historierne
i medierne i en retning, der tilgodeser
arbejdsgiverens interesser.
Det kan ske i form af pressemed-
FOKUS
Mogens Lykketoft og Anders Fogh
Rasmussen.
De mange historier
”Det er en fed oplevelse at være til
et stort arrangement med mange
delelser såvel som specifi kke
instruktioner til politikeren om,
hvordan han eller hun skal agere
ved givne spørgsmål.
Et eksempel på specifi kke
instruktioner er hentet fra USA.
Karen Hughes, tidligere spindoktor
for George W. Bush, gav
den nuværende amerikanske
præsident en række forslag til
ordvalg i hans valgkamp. Ordene
skulle sikre, at folk fi k en positiv
opfattelse af personen, der brugte
FOKUS | Anders og de andre fotografer ventede foran trappen for få skuddet af de to duelanter
fotografer,” fortæller Anders.
”Et sted, hvor der sker så meget,
at man må udvælge sit fokus, for
det er ikke muligt at nå hele vejen
rundt.”
Og vinkler er der nok af.
Hallen er fyldt med historier, og
linsen fi nder mange fi kspunkter.
Midt i salen oversætter en tolk
debatten til tegnesprog. Fingrenes
udtale og ansigtsmimikken
arbejder hurtigt, da både spørgsmål,
svar og de mange tilråb skal
oversættes. Mogens Lykketoft på
tegnesprog er en knyttet hånd
under hagen.
Den skæve vinkel
Anders’ opgave er at tage to
nyhedsbilleder med forskellige
FOTOGRAFSANDWICH | Der er mange om buddet for at få det rigtige billede BØRNETÆKKE | Aftenens yngste Anders Fogh fan SOCIALKAMMERATER | Så klapper vi i takt!
dem. George W. Bush blev derfor
bedt om at sige ’moms and dads’
i stedet for ’parents’, ’tax relief’ i
stedet for ’tax cuts’ og ’employers’
i stedet for ’business’. Et eksempel
på, hvordan alt er gennemtænkt
ned til mindst detalje i en amerikansk
valgkamp.
Det arbejde, som spindoktoren
udfører, er altså at spinne, og det
adskiller sig fra en typisk pressemedarbejders
arbejde i ministerierne,
mener Kaare R. Skou,
FEBRUAR 2005
11
vinkler. Kravet er, at vinklen skal
være skæv, så der skal fi ndes et alternativ
til det traditionelle billede
af de to rivaliserende kandidater.
De to statsministerkandidater
ankommer, og hujen, klap og råb
stiger til decibel langt over anbefalet
støjniveau.
Duellanterne bliver omringet
af omkring 20 fotografer og oplyst
af blitz. Det gælder om at få det
bedste billede af valgkampens
førende kamphaner.
”Det er det eneste tidspunkt,
hvor der bliver brugt albuer. Alle
skal have et billede af de to med
hjem på redaktionen.”
dinesen@mail.djh.dk
Tekst | Povl D. Rasmussen FOKUS: VALG
politisk redaktør hos TV2.
”Spindoktorer adskiller sig fra
pressemedarbejdere, ved at de er
politikformulerende, politikskabende
og imageformulerende,”
siger han. Han vurderer, at
der kun er fi re af denne type i
Danmark. Disse fi re er tilknyttet
henholdsvis Anders Fogh Rasmussen,
Mogens Lykketoft, Bendt
Bendtsen og Pia Kjærsgaard.
povl@mail.djh.dk

12 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
Tekst & foto | Martin Bubandt Jensen
GODNATHISTORIE | Winni har lige fået læst godnathistorie i yndlingsbogen ’Sådan er kattekillinger’. I morgen tager Jørgen i Jysk for at hente familiens juletræ. Konen Piyamaporn har nemlig bestemt, at det skal
være den 180 cm høje plasticmodel med træfod til 100 kroner
”Darling, where are you darling,”
kalder Jørgen Ruberg på sit eget,
gebrokne engelsk. Inde fra stuen
kommer svaret med en østlig
generthed.
”Hej far,” lyder det fra thailandske
Piyamaporn. Hun er ved
at ordne vasketøjet sammen med
datteren Winni. Jørgen lukker den
gamle træhoveddør og sætter sig
afslappet på den hvide klapstol
med den stribede campinghynde.
Pigerne kysser ham kærligt på
kinden, inden han får serveret den
daglige havregryn med sødmælk.
Winni får en lignende tallerken
THAI-TV | Jørgen og Piyamaporn blev gift efter at have kendt hinanden i to måneder. Efter vielsen
forærede Jørgen hende et fjernsyn og en parabol, som kan modtage en thailandsk kanal. På den måde
kan de se tv sammen, men på hver sit fjernsyn
med små stykker and. Hele familien
sidder ved bordet. Jørgen,
Piyamaporn og Winni.
Familien Danmark
63-årige Jørgen og 36-årige thailandske
Piyamaporn har været gift
i lidt over fi re år, og sammen har
de har to-årige Winni. Jørgen er
førtidspensionist og fremskridtsmand.
”Der er ingen mennesker, der har
det så godt som mig, så kan man
kalde det kærlighed eller lykke,”
fastslår Jørgen. Bag hans aldrende
ansigt er der endelig fundet en ro.
Udenfor det to-etagers murstenshus
i Hornbæk er decembermørket
ved at lægge sig. Indenfor viser
stuetermometeret konstant 25,2
grader. Gamle møbler og farvet keramik
står tæt i vinkelstuen. Kun
få steder bliver det ældre møbellandskab
brudt; for eksempel af en
skrigende plasticrutschebane og
en lyserød, trehjulet cykel.
Piyamaporn har sat sig ved siden
af Jørgen i køkkenet. De spiser
Danish Butter Cookies fra den
gammeldags røde dåse. Jørgen har
ondt i maven. Han nævner, at det
måske er hakkebøffen fra i går.
”Maybe bøf not varm indeni,”
siger han. Hun smiler saligt og
læser videre i tilbudskataloget fra
1.ÅRSOPGAVE
FOTO
I december måned var de fotostuderende
fra 2. semester på
deres første længere reportageopgave.
Illustreret Bunker bringer resultatet
af Martin Bubandt Jensens
jomfruelige møde med det klassiske
reportagefotografi.
Opgaven blev bedømt til et 10-tal.
Teksten er redigeret af Martin
Bubandt Jensen og faktabokse af
Mie Schärfe og Kristian Brasen.
Elsker dig for evigt
Jørgen Ruberg og Piyamaporn Ruberg er gift. Sammen har de Winni på to år. Han er fremskridtsmand, og hun er 27 år yngre
end ham. Han elsker røde pølser. Hun er fra Thailand. Sammen er de lykkelige
Netto. Bag hende hænger deres
bryllupsbillede. Det er uskarpt
og skævt klippet, men alligevel i
guldramme.
Fortidens mørke
”Det værste i mit liv var med
DANISH | Tre gange om ugen går Piyamaporn til danskundervisning på Nordsjællands Sprogcenter. Størstedelen
af lektierne foregår ved at repetere hverdagssætninger fra en cd. Desværre er Winnis værelse
det eneste med en cd-afspiller, så lektierne skal gerne laves, inden Winni hentes fra vuggestuen.

ILLUSTRERET BUNKER
MIDDAGSLUR | Jørgen har lige hentet Winni fra vuggestuen, og hun er gået omkuld i forældrenes soveværelser. Hver dag sover Jørgen, Piyamporn og Winni eftermiddagslur sammen. Winni kommer nemlig i seng
lidt over klokken 22.00 i hverdagene
Jonas.” Jørgen mindes sin søns
tragiske død for 25 år siden.
”Jeg ville være som en mor for
ham og se ham vokse op.” Stemmen
er svag – næsten uhørlig.
Venskabelig leg mellem Jonas
og to andre drenge endte i familiens
swimmingpool. Jørgen fandt
sin søn på bunden. Jonas blev fi re
år. De efterfølgende år var præget
af en personlig kamp, og ægteskabet
med den daværende kone
endte i skilsmisse. Men for Jørgen
blev bruddet, og sønnens tragiske
død, et vendepunkt.
”Winni kan ikke erstatte
Jonas, men hun og Piyamaporn
har givet mig smilet tilbage.”
Den politiske karriere
Det var den daværende leder for
Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup,
der vækkede hans fascination
for politik.
”Jeg syntes, han var fantastisk,
og han sagde sin mening uden at
tænke på prisen.”
De stærke, fremskridtspolitiske
holdninger har ikke altid været
accepteret i lokalsamfundet.
”Jeg er ikke en politiker, der
skal have godkendt mine holdninger
hos konen. Jeg siger sgu, hvad
jeg vil, og jeg står ved det. Det drejer
sig om at føre partiets politik
ud i livet. Intet andet,” pointerer
han og forsætter:
”Jeg vidste ikke andet, end at
partiet var imod indvandrere, og
det tiltalte mig.”
Kærligheden og lykken
Jørgen og Piyamaporn ligger arm i
arm på den grønne lædersofa. Jørgens
skjorte og bukser er identiske.
Ikke mærket eller stoffet, men
malerpletterne. Parret ser nyhederne
- på hver deres tv. Lyden på
DR og den thailandske kanal er
skruet op - og lige høj.
”Jeg ville ikke undvære hende for
noget andet i verden. Det, der er
vigtigt, er et kys, når man kommer
hjem. Vi kan godt undvære sex i
en måned, men det, der tæller er
tryghed. Et kys, et kram,” fortæller
Jørgen.
”Jeg ved godt, at hun ikke er forelsket
i mig. Men hun er tryg, og
hun ved, at jeg tænker på hende
og Winnis fremtid.”
Til januar tager familien tre
måneder til Thailand, hvor Jørgen
har købt et hus. Det står i Piyamaporns
navn. Det samme gør hans
testamente.
buban@mail.djh.dk
AND MED HOTTER | Mens 63-årige Jørgen Ruberg ser TV Avisen, leger datteren Winni med julekataloget
fra Kop & Kande. Familiens måltider laves dagligt af hans kone, 36-årige Piyamaporn. Hun er i
køkkenet for at koge vand til de røde pølser. Pigerne skal have thailandsk suppe og salat med kinakål og
broccoli. Jørgen skal have hotdogs
MARTIN OM OPGAVEN
FEBRUAR 2005
13
1.ÅRSOPGAVE
OPGAVEFORMULERING
Opgaven skal omfatte :
Minimum seks farvebilleder
En skreven reportage som baseres
på egne iagttagelser, interview
med mundtlige kilder og faktaoplysninger.
Reportagen skal være på
mindst 4000 anslag
En arbejdsrapport med kildeliste
Tekst og billeder skal layoutes til to
sider i broadsheetformat. Desuden
afl everes en forsidehenvisning med
foto
»Det har betydet alt i denne opgave, at jeg besøgte familien gentagende
gange, før jeg sagde, at jeg ønskede at fotografere deres hverdag.
Den gensidige tillid voksede.«
»Jeg lavede en kontrakt med familien om, at når jeg fotograferede, så
skulle de ikke tale til mig. Det hjalp begge parter til at forstå, hvornår
jeg interviewede til den skrevne reportage, og hvornår jeg tog billeder.«
»Jeg manglede billedet af Jørgen og hans kone, Piyamaporn, sammen
i en let intim situation, for at fortælle historien - det kunne jeg ikke
få uden at bede dem om det. Men det ville bryde troværdigheden i
opgaven.«
»Jeg gjorde det klart, at de helst ikke skulle tale til mig, når jeg gik
rundt med kameraet hjemme hos dem. Det hjalp begge parter til at
dele min tilstedeværelse op i, hvornår jeg interviewede, og hvornår jeg
var fl uen på væggen.«
BAG OM OPGAVEN
I løbet af den uge, fotograferingen stod på, klikkede Martins Canon
D10 kamera 1300 gange.
Researchen til opgaven bestod i at skabe tillid til familien og forstå
familiens indbyrdes forhold.
I de tre uger 1.årsopgaven blev til, delte Martin arbejdsprocessen op
i en uge til den skrevne opgave, en uge til fotografering og en uge til
layout af det endelige produkt.

14 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS
FEBRUAR 2005
Tekst | Janus Laursen Foto | Martin Bubandt Jensen JOURNALISTISK INTEGRITET
OBJEKTIVITET | Lasse og Mikael er politisk uenige - men enige om, at journalistik skal være fair
Politisk aktive DJH’ere
En af de politisk engagerede
elever på Danmarks Journalisthøjskole
er Mikael Duelund
Hermansen, 24, 2. semester. Han
har været aktiv i Venstres Ungdom
siden 1997 og videre i Venstre fra
2004. Han kender udmærket til de
skeptiske meninger om mulighederne
for at bevare sin integritet
som journalist, når man samtidig
har valgt at være politisk aktiv.
”Det er lidt latterligt – man bør
jo være så professionel, at man
kan være objektiv og troværdig,
selvom man er medlem af et politisk
parti,” fortæller Mikael.
”Jeg ser faktisk min politiske
baggrund som en fordel. Eksempelvis
har jeg fået træning i at
formulere mig skriftligt, da jeg
har skrevet en del læserbreve,
og jeg er ligeledes blevet bedre
til at gennemskue den politiske
dagsorden.”
Opvokset med politik
21-årige Lasse Hørbye, 2. semester,
er medlem af Det Radikale Venstre.
Han er opvokset i en radikal
familie i Nordjylland, så det var
Politiken, der lå på køkkenbordet
i hjemmet. Han har tidligere været
medlem af Radikal Ungdom i en
periode, men det var først omkring
studiestarten på DJH, at han besluttede
sig for igen at blive aktiv
på det politiske plan. Derfor var
der ikke langt til at blive medlem
af De Radikale.
”For mig er det en måde at
dygtiggøre mig på,” lyder det fra
en afklaret Lasse.
”Jeg læser avis på en anden
måde og kan bedre opfange de
politiske budskaber, der ikke altid
er lige tydelige,” påpeger han.
Lasse mener også, det giver tilværelsen
mere mening at have en
aktiv holdning til tingene. Det bliver
sjovere at tilegne sig information,
og det bevirker en stigende
interesse for omverdenen, hvilket
er en fordel som journalist.
”Man modvirker en ligeglad
holdning,” tilføjer han.
En kamp at forholde sig objektiv
Både Mikael og Lasse er enige om,
at man skal tilstræbe objektivitet,
når man er journalist. Altså belyse
en sag fra begge sider og ikke
indsætte egne holdninger i sine
artikler. Men det betyder ikke, at
det ligefrem er nemt at overholde.
Mikael forklarer:
”Det kan være lidt af en kamp
at forholde sig objektiv – som
regel er man jo ret engageret i
konkrete samfundsforhold. Derfor
kan det til tider forekomme svært
at vinkle historierne fra et fuldstændigt
modsat synspunkt.”
Michael kigger alvorligt frem for
sig.
”Men jeg tager mig selv i
kraven for at undgå at fremstå som
en varm fortaler for en bestemt
holdning,” siger han.
Lasse har sit eget billede af objektivitet.
”Ingen er vel 100 procent
objektive, og faktisk mener jeg, at
man næsten kan blive for objektiv.
Journalistikken må heller ikke
blive kedelig. Så længe aviserne
tydeligt gør opmærksom på, hvor
de står politisk, kan det være ok,”
understreger han og fortsætter.
”Så kan folk selv afgøre, hvad
de vil læse.”
I dette nummer af Illustreret Bunker
har Lasse da også skrevet en
artikel om et radikalt folketingsmedlem.
At det lige blev en radikal
politiker, var nu ikke planlagt.
”Jeg kan fi nt skrive om andet;
eksempelvis skrev jeg om Dansk
Folkeparti i min opgave i samfundsfag.
I den situation måtte jeg
udligne min forudindtagede negativitet,
ligesom jeg udligner min
positivitet, når jeg skriver om De
Radikale. Det var en god øvelse,”
pointerer han.
Praktikken vigtigere end politik
Hverken Mikael eller Lasse nærer
dog noget ønske om, at deres
politiske observans skal komme
til at gå ud over deres fremtidige
praktikplads. De er begge parat til
at melde sig ud af deres respektive
partier, hvis det er nødvendigt.
”Men jeg melder mig kun ud,
hvis jeg får et regulært ultimatum,”
siger Mikael fast.
Begge to gør samtidig klart, at
partimedlemskabet den anden vej
rundt kan påvirke deres valg af
praktiksted.
”Jeg kunne eksempelvis ikke
arbejde på Information,” fortæller
Mikael.
”Måske på Politiken, men helst
Jyllands-Posten eller Berlingske
Tidende.”
Aviserne påskønner engagement
Hos Jyllands-Posten i Viby forklarer
praktikantvejleder Lone Ryg
Olsen avisens holdning til politisk
aktive praktikanter.
”Det er bestemt ikke noget
minus at få praktikanter ind, der
er medlem af et parti eller en
organisation. Det vidner ofte om
engagerede mennesker. Eksempelvis
har vi haft en ansøger, der var
aktiv i Amnesty International. Det
er helt fi nt med os.”
Lone Ryg Olsen peger dog på
visse undtagelser.
”Det er klart, man ikke kan få
plads på Christiansborg-redaktionen,
hvis man er tilknyttet et
bestemt parti. Men tilsvarende
kan man heller ikke skrive om
økonomi, hvis man har personlige
interesser dér,” siger hun.
Journalistisk chefredaktør på Politiken,
Per Knudsen, fortæller om
deres syn på problemstillingen.
”Vi mener ikke, det har en
afgørende rolle, hvorvidt man er
politisk aktiv privat, og blander os
derfor ikke i vore journalisters po-
Som journaliststuderende
skal man ofte
lægge øre til påstanden
om at objektiv, fair
journalistik og partipolitisk
tilknytning er en
uholdbar sammenblanding.
Men det behøver
ikke nødvendigvis
forholde sig sådan
litiske engagement. Det ville være
principielt forkert med en generel
regel derom. Faktisk urimeligt,”
siger han.
”Så længe Politiken kan regne
med, at journalisten kan skrive
uafhængigt, alsidigt og tilstræber
objektivitet i sine artikler,” tilføjer
Per Knudsen og nævner en af de
restriktioner Jyllands-Posten også
pegede på; nemlig at man, også
hos Politiken, skal være politisk
neutral for at komme ind som
reporter på Christiansborg.
POLITISK AKTIVITET
janus@mail.djh.dk
I en anonym spørgeskemaundersøgelse
svarede 373 DJH’ere på,
om de er politisk aktive ved siden
af journalstudiet.
31 svarede, at de er medlem af et
politisk parti.
62 svarede, at de er medlem
af en politisk bevægelse/
græsrodsorganisation.
Det svarer til henholdsvis otte og
sytten procent af de adspurgte.

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
UUDENFOR D E N F O R
NOTE
2004 rekordår for dræbte journalister
Ifølge International Federation of Journalists var 2004 året, hvor der er
registreret fl est dræbte journalister. I alt blev der registreret 120 dræbte
journalister. 53 af disse drab fandt sted i Irak og 12 på Fillipinerne.
lang@mail.djh.dk
NOTE
DJH’ere kæmper om årets pressefoto
Igen i år har fotojournalistelever fra DJH vist tænder til branchen ved at
blive nomineret til Årets Pressefoto konkurrence. Kulturminister Brian
Mikkelsen stiller sig på scenen i Brandts Klædefabrik i Odense den 25.
februar for at åbne udstillingen med de 16 nominerede fotografer – heraf
fi re under uddannelse på DJH.
De nominerede elever er Thomas Lekfeldt fra 4. semester (Billedbladet),
Jeppe Carlsen fra 5. semester (B.T.), Henrik Kastenskov fra 6. semester
(Jyllands-Posten) og Miriam Dalsgaard, der er i gang med 8. semester.
Er du medlem af Pressefotografforbundet vil det være mulig at logge ind
og se alle de indsendte billeder på www.presseforbundet.dk. Illustreret
Bunker følger op på begivenheden og bringer i næste nummer de fi re
nomineredes historie fra prisoverrækkelsen.
brasen@mail.djh.dk
NOTE
Tre praktikanter i Asien
Tre praktikanter blev sendt afsted til katastrofen i Asien. Lea Wind-Friis,
journalistpraktikant på Politiken, og Erkan Özden, journalistpraktikant
på TV-avisen blev begge spurgt om, om de kunne tage afsted inden for få
timer - og det gjorde de. Det samme gjorde Morten Runge fra Jyllands-
Posten, der tog til Sri Lanka to dage efter fl odbølgen havde raseret.
Alle tre praktikanter føler på hver deres måde, at oplevelserne har beriget
dem. De fortryder på ingen måde, at de tog afsted.
karenc@mail.djh.dk
NOTE
1. plads til The New York Times
Newsknife har for tredje år i træk kåret årets top-nyhedssteder. Der er
tale om de nyhedskilder, der hyppigst linkes til i større nyheder omtalt
hos Google News. The New York Times scorer førstepladsen, mens Reuters
og The Washington Post tager sig af henholdsvis anden og tredjepladsen.
olehall@mail.djh.dk
Nyt magasin på gaden
De danske kioskejere får endnu et magasin at stille på hylderne. Magasinet
Cover er netop lanceret, og bag unisex modemagasinet står Malene
Malling, tidligere chefredaktør på modemagasinet Costume. Cover udkommer
i 35.000 eksemplarer og handler om mode og livsstil.
Find fl ere kilder på nettet
NOTE
olehall@mail.djh.dk
NOTE
De Gule Sider har øget antallet af tilgængelige telefonnumre på Internettet
med 1,3 millioner nye numre. Det betyder, at der nu er seks millioner
telefonnumre på www.degulesider.dk.
De mange nye numre på nettet skyldes, at det nu er blevet muligt at
registrere brugere af taletidskort, og brugere der har abonnement, hvor
der tankes over nettet.
olehall@mail.djh.dk
Information, Politiken og tyske
Der Spiegel gjorde det. Bragte
billedet fra stranden ved Khao
Lak med de døde forslåede menneskekroppe.
Da Henrik Qvortrup,
chefredaktør for SE og HØR,
skulle vælge billede til den første
udgave af bladet i 2005, var han
ikke i tvivl. Man kunne ikke lade
som om intet var hændt - heller
ikke på SE og HØR.
I sin pressemeddelelse skriver
Henrik Qvortrup:
”Jeg var ikke i tvivl. I mine
øjne ville det være forkert at sende
et blad på gaden med en forside,
der alene signalerede munter
underholdning.”
Omfattende boykot
Mange forretninger var ikke enige
i den beslutning. Boykottet af bladet
startede på en DK-Benzintank
i Esbjerg og bredte sig som ringe i
vandet først til Dansk Supermarked
så til Coop Danmark og andre
kæder fulgte hurtigt trop. Først på
eftermiddagen trak SE og HØR
for første gang i bladets historie
hele oplaget tilbage. Et oplag på
næsten 200.000 blade blev kaldt
tilbage og kørt gennem den store
makulator. Det samlede tab for SE
og HØR blev på cirka 3,7 millioner.
Angiveligt fulgte der også en
mindre læserstorm i hælene på
boykottet.
”Jeg valgte som bekendt at
undskylde. For uanset hvor ædle
mine motiver måtte være, så er jeg
af den opfattelse, at læserne per
defi nition har ret. Derfor valgte
jeg i torsdags at trække SE og
HØR tilbage fra forretningerne,”
skriver Henrik Qvortrup i sin
pressemeddelelse.
På kant med loven
Men var SE og HØR’s forside i
strid med god presseskik? Lektor i
mediejura ved DJH, Oluf Jørgensen,
siger:
”Jeg mener, SE og HØR’s forside
var i strid med god presseskik.
Forsidebilledet udstillede ofre
for katastrofen på en krænkende
måde. Jeg lægger vægt på, at nogle
ofre kunne være genkendelige for
pårørende og venner.”
Oluf Jørgensens udtalelser fi nder
også opbakning i Pressenævnets
Vejledende regler for god presseskik.
Hér kan man læse følgende:
”Ofre for forbrydelser eller
ulykker skal vises det størst mulige
hensyn. Det samme gælder vidner
og pårørende til implicerede. Ved
indsamling og gengivelse af billedmateriale
skal der vises hensynsfuldhed
og takt.”
Begrænsning af ytringsfriheden
Men hvad med den grundlovssikrede
ytringsfrihed? Har den lidt
skade?
“Forretninger disponerer
normalt ud fra salgshensyn. For
eksempel er det svært at fi nde
supermarkeder, der forhandler
Information og Kristeligt Dagblad.
Det er efter min mening ikke et
indgreb i ytringsfriheden, selv om
det afskærer Information og
Kristeligt Dagblad fra at sælge
nogle eksemplarer. I dette tilfælde
disponerede nogle forretninger
ud fra et etisk hensyn, og dermed
15
Tekst | Anders Lai Foto | Kristian Brasen TILBAGETRÆKNING
SE og HØR’s sorte torsdag
FORSIDE | Udsnit af forsiden, der kostede SE og HØR 3,7 millioner kroner
Flodbølgekatastrofen i Asien ændrede mediernes nyhedsprioritering. Chefredaktøren
for SE og HØR proriterede ulykke over underholdning, men forretningerne
nægtede at sælge bladet
forhindrede de nogle kunder i at
købe SE og HØR. Det er på en
måde en begrænsning af ytringsfriheden,
men den er berettiget.
Forretninger har jo også ytringsfrihed
og har ret til at fravælge for
eksempel pornoblade og SE og
HØR,” siger Oluf Jørgensen.
Flere dagblade, både udenlandske
og danske, bragte det samme billede,
så SE og HØR stod på ingen
måde alene med billedvalget. Men
det er ifølge Henrik Qvortrup
ligegyldigt.
”Det er alt sammen lige meget.
For om så samtlige verdens medier
havde bragt billedet, må jeg
konstatere, at det var for stærkt på
forsiden af SE og HØR. Jeg var
altså – med andre ord –gået galt
i byen af mine læsere. Hvad der
bestemt er en alvorlig sag,” siger
han.
Men er der forskel på, hvad man
kan tillade sig som ugeblad og
som dagblad?
”Krænkelsen må vurderes
konkret. Billedet er udgangspunkt
for vurderingen, men krænkelsens
grovhed afhænger af sammenhæng
og formål. Det øger krænkelsen,
at ofre bliver udstillet på
forsiden af et blad, der normalt er
kendt for at bringe underholdning
i den lettere genre,” siger Oluf
Jørgensen.
Tilbage står en chefredaktør med
røde ører, dog med solid opbakning
fra direktøren Betina Aller.
anderslj@mail.djh.dk

16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR
FEBRUAR 2005
Tekst | Maiken Enggaard Foto | Søren Østerlund
Elefantens mediekritiske danseplads
Bevandret journalist, direktør for eget produktionsselskab og vært for Danmarks
eneste faste mediemagasin: ’Mennesker & Medier’ på P1- mød Lasse Jensen
“
’Elefanternes
gravplads’
kalder han
visse DR-
redaktioner,
hvor journalister
af
den ældre og
sagligt tunge
vægtklasse
slår deres
folder, før de
udånder.
Efter en lang rundtur i den
Medierne kan nemt
konkurrere med
Forsvarets Efterretningstjeneste,
når
det gælder åbenhed
om de journalistiske
processer og procedurer
journalistiske manege er 58-årige
Lasse Jensen selv landet som
direktør for et lille produktionsselskab,
Jensen & Kompagni, som
i lighed domineres af de garvede,
grå hår. Til gengæld synes sfæren
i Jensen & Co’s lavloftede lokaler
humorbelagt og præget af fremdrift
- ifølge direktøren fl orerer en
kollektiv angst for rastløshed og
stilstand.
Internt er virksomheden, som
mest er kendt for at producere
magasinet ’Mennesker & Medier’
for DR’s P1, døbt: ’Elefanternes
Danseplads’.
”Det har altid været drømmen.
At ende blandt gamle, dansende
elefanter, et hyggeligt sted, hvor
jeg selv sætter dagsordnen,” klukker
Lasse Jensen med sin dybe,
rustbelagte stemme.
Elefantstatus
Han har været journalist i knap 40
år og er indehaver af et cv, der kan
få de fl este til at dagdrømme. Han
har dækket krigen i Vietnam, sendt
direkte fra opsendelsen af den
første rumfærge og vundet fl ere
priser for sine dokumentarfi lm. Af
poster gennem tiderne kan blandt
andet nævnes: reporter for Ritzaus
Bureau, DR-korrespondent i USA,
chef for TV Avisen, chef for Eurovisionen
i USA, souschef for TV2
Nyhederne og leder af DR TV’s
chefredaktion.
I 1997 startede han så Jensen
& Kompagni, hvor han i dag laver
og producerer dokumentarfi lm og
radio.
”Når man ikke gider være ansat
noget sted, må man jo starte et
enkeltmandsselskab,” griner han
kækt.
- Lasse Jensen
“
Til spørgsmålet
om, hvordan
man erhverver
sig et cv af
den kaliber, og
hvordan man
i øvrigt opnår
en journalistisk
’elefantstatus’,
svarer han:
”Man skal
synes, at alt, der
foregår omkring én, er ret sjovt.
Man skal tænke: ’Hold kæft, hvor
er det interessant!’ – Også selvom
det er en tilsyneladende ligegyldig
90 års fødselsdag, man skal dække.
Og så skal man nærme sig stoffet
i øjenhøjde, uden forudfattede
holdninger til, hvordan noget er,
eller bør være.”
”Og som alle gamle mænd
siger, så skal man jo konstant følge
med...”
Lasse Jensen griner af sin egen
højtidelighed og fortsætter:
”Min gode ven Lasse Ellegaard
og jeg bruger altid citatet: Man
skal have en bred front af tilsyneladende
ubrugelig viden.”
Han klukker videre og tilføjer,
med en snert af selvironisk arrogance:
”Jeg har en paratviden, som
gør, at enten bliver diskussionen
interessant – eller også kan jeg
lynhurtigt og glat rede mig ud af
alle mulige, ubehagelige situationer,
uden det lyder for dumt.”
Mennesker, Medier og Macho-journalister
Ifølge Lasse Jensen, er formålet
med Danmarks eneste faste
mediemagasin, ’Mennesker &
Medier’, at forholde sig kritisk til,
hvordan medierne bruger danskerne.
”Medierne kan nemt konkurrere
med Forsvarets Efterretningstjeneste,
når det gælder åbenhed
om de journalistiske processer
og procedurer. Derfor er min
primære opgave at give almindelige
lyttere et indblik i, hvordan
medierne fungerer, og hvorfor de
fungerer, som de gør,” forklarer
Lasse Jensen og fortæller, at han i
forhold til programplanlægningen
tit oplever, at det er svært at få
PORTRÆT | Godt nok kalder Lasse Jensen sig selv for en ’elefant’, men det er ikke sådan lige til at se

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
journalister til at refl ektere åbent
over deres processer, eksempelvis
i forhold til vinkling, kildebrug,
valgte og fravalgte spørgsmål.
”Der er noget macho over de
fl este journalister. Man vil helst
ikke vise svaghed.”
”Journalister er selvkritiske og
åbenhjertige i lukkede, kollegiale
selskaber, men sørger altid for, at
det ikke kommer ud i en større
kreds. Det kan være problematisk,”
mener han og beklager, at
journalister ofte skyder ansvaret
for deres arbejde videre til redaktørerne.
Lasse Jensen understreger,
hvordan Mennesker & Medier
skiller sig ud fra andre midlertidige
mediemagasiner ved hverken
at være et nyhedsmagasin eller et
aktuelt magasin.
”Mennesker & Medier er et
såkaldt tidsaktuelt magasin. Vi er
ikke et program, der løbende skal
følge én bestemt, konkret sag. Vi
samler op og kigger på tendenser,
principper og perspektiver.”
Derfor ville Lasse Jensen
egentlig helst helt undgå at beskæftige
sig med eksempelvis mediernes
dækning af valgkampen.
”Alle andre gør det jo døgnet
rundt, så min vinkel skal være ny
og overraskende.”
(* Mennesker og medier sendte
den 4. februar en times radio om
blandt andet tv-mediets populisme,
normer og afvigelser i forhold
til valgdækningen. Diskussionen
mellem Henrik Dahl, Jens Gaardbo,
Sven Ove Gade og Lasse
Jensen kan høres på Mennesker &
Mediers hjemmeside.)
På tværs af mediestrømme
Stadig iført den mediekritiske
kasket forklarer Lasse Jensen,
hvordan medierne har udviklet
sig, siden han i monopoltiden,
i hård kamp mod indgroede tv-traditioner,
arbejdede for at reformere
Danmarks Radio.
”Tidligere var man groft sagt
ligeglade med publikum. DR
producerede ’meddelelses-tv’, der
foregik oppe fra og ned til folket.
Det var kommunikation på afsender-betingelser.”
Lasse Jensen arbejdede dengang
“
Jeg gider dybest set ikke lave noget, der ikke interesserer
mig. Det er selvfølgelig lidt højrøvet, men
det skal sgu da være sjovt
- Lasse Jensen
PORTRÆT | Lasse Jensen er direktør, men det er ikke sådan til at se. Det ligner mest af alt den journalistiske arbejdsplads det er
for at få TV-Avisens journalistik
ned i øjenhøjde med publikum, og
han er, set i bakspejlet, stolt over
at have været med til at bringe
journalistik med større fokus på
modtagerne ind i dansk tv.
”I dag kan man så diskutere,
om den form er nået for langt,”
siger han
med et smil,
der gør hans
“ Der er noget macho
over de fleste journalister.
Man vil helst
ikke vise svaghed“
personlige
holdning
nem at gennemskue.Medieanalytikeren
mener, at
nutidens
journalistik
er præget
af centralisering
og
kommercialisering som resultat
af den stigende konkurrence, der
tiltager mellem medieudbyderne.
Kravet om effektivitet vokser på de
danske redaktioner, og resultatet
bliver, ifølge Lasse Jensen, at den
journalistiske kvalitet fortoner sig.
Som privatperson, journalist og
UDENFOR
“
produktionsleder søger Jensen
selv, så vidt muligt, uden om disse
tendenser, der præger nutidens
mediebillede.
”Hvis jeg var direktør for et
stort produktionsselskab, var jeg
nødsaget til at koncentrere mig
om økonomi, salg, marketing,
fanden og hans
pumpestok.”
Der smågrines
på den roterende
kontorstol.
”Vi har de
her lokaler, og
vi skal ikke være
større. Det er
sjovere at have
fi ngrene nede
i projekterne,”
- Lasse Jensen siger han og
kigger sig veltilfreds
rundt i
det lille, lavloftede kontor, der er
domineret af træmøbler og vægge
tapetseret med originale kunstværker.
At Lasse Jensen ikke er
direktørtypen, der følger produktionerne
fra sidelinjen, bekræftes
ved et enkelt kig på hans usystematiske
skrivebord, der fl yder med
høje papirbunker, cd-romskiver,
kassettebånd, kladdehæfter, bøger,
telefonregninger og små, gule
papirlapper.
”Jeg gider dybest set ikke lave
noget, der ikke interesserer mig.
Det er selvfølgelig lidt højrøvet,
men det skal sgu da være sjovt,”
griner Lasse Jensen og henkaster,
at det nok ville være på tide
at skifte hest, hvis han for alvor
skulle spekulere i lytter- og seertal.
Mennesker & Medier bliver
hver uge fulgt af ca. 100.000
meget trofaste lyttere. De er højst
sandsynligt godt tilfredse med, at
Lasse Jensen ikke sadler om til de
moderne medietider, selv om en
elefant til tider kan være tung at
danse med og svær at sluge i én
mundfuld.
”Det er ikke et objektivt, pænt
program. Men forhåbentlig et
program, som både skal være rasende
og begejstret,” konkluderer
værten.
Den dybe, rustbelagte stemme kan
høres på P1 fredage kl. 13.00 og
genudsendes lørdage kl. 11.00.
maiken@mail.djh.dk
CV - LASSE JENSEN
17
PORTRÆT
1968 - mesterlære som journalist
ved Middelfarts Venstreblad
1969 - reporter Ritzaus Bureau
1969-1982 - ’Orientering på P1’,
TV-Avisen, DR-korrespondent i
USA
1982-1987 - chef for TV-Avisen,
DR
1987-1992 - chef f or EBU’s kontorer
i USA
1993-1996 - souschef TV2/
Nyhederne
1996-1997 - chef for DR-tv’s
chefredaktion, bl.a. ansvarlig for
etableringen af DR2
1997 - opretter, sammen med
Easy Film, produktionsselskabet
’Jensen & Kompagni A/S’
2001 - debuterer som fi lminstruktør
med prisbelønnede internationale
dokumentarfi lm ’Jesus Christ
Airlines

18 ILLUSTRERET BUNKER ANNONCE
FEBRUAR 2005

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
På den anden
side af hegnet
En praktikplads hos Dansk Røde Kors var drømmen
for Bertel. Det er det stadig. Trods de forfærdelige
konsekvenser har katastrofen i Asien givet ham et
dybere indblik i, hvordan en af landets største nødhjælpsorganisationer
arbejder – set fra den anden
side
Der står ikke ’barmhjertig samaritaner’
på 26-årige Bertel Henning
Jensens visitkort. Men han
søgte alligevel praktikpladsen
som kommunikationsmedarbejder
for Dansk Røde Kors. Ifølge
Bertel er det ikke et krav. Det er
engagement derimod. Og netop
hans engagement gjorde, at Dansk
Røde Kors lod sig overbevise for
et halvt år siden: Efter han havde
banket på deres dør tre gange, fi k
han praktikpladsen.
Anderledes praktik
Og sit engagement har Bertel så
rigeligt haft brug for. Flodbølgekatastrofen
i Sydøstasien førte ikke
kun død og ødelæggelse, men også
meget lange arbejdsdage, med
sig; telefonen kimede konstant,
der skulle skrives pressemeddelelser
og de to blade, der var
på vej i trykken, skulle kaldes
retur. Dagsordenen var brat blevet
ændret. Katastrofen og støttearrangementerne
krævede nu det
meste af spaltepladsen i artikler og
daglige telegrammer. Desværre var
der ikke plads til at nævne alle de
gode initiativer:
”De fortjente alle at få presseopmærksomhed.
Det er jo folk,
der gerne vil hjælpe. Og vi vil jo
gerne hjælpe dem til at hjælpe os.
Til sidst kunne vi simpelthen ikke
følge med og nævne alle arrangementerne,”
fortæller Bertel med en
oprigtig ærgerlig mine.
Praktikken hos Dansk Røde
Kors har forstærket hans indblik
i, hvor meget elendighed der er i
verden. Men samtidig har tsunamien
også vist ham, hvor lidt der
skal til for at hjælpe. Praktikken
har derfor givet ham en forståelse
for, hvad Dansk Røde Kors gør.
Ikke bare varm luft
Bertel tror dog ikke, at han er
blevet mere påvirket af katastrofen
end mange andre danskere.
”Man arbejder jo meget professionelt
og lader sig ikke så nemt
påvirke. Det har faktisk mere ramt
mig, når jeg har siddet hjemme
foran fjernsynet og set billeder fra
katastrofen.”
Af samme grund har det også
været meningsfuldt for Bertel at
arbejde for Dansk Røde Kors. Det
har givet ham en følelse af, at han
har hjulpet lidt.
”Det er jo ikke, fordi jeg har
gjort en forskel. Men jeg har været
en del af det store maskineri. Og
det er en fed fornemmelse og fagligt
meget interessant. Jeg har fået
en hel anden respekt for hjælpearbejde.
Når ballonen først sendes af
sted, så går det hurtigt, og mange
får hjælp.”
Bertel påpeger, at han er glad
for at have været hos Dansk Røde
Kors under fl odbølgekatastrofen,
’når det nu skulle være’, som han
udtrykker det. Det har udviklet
ham.
Ikke to dage er ens
I den tid, hvor kommunikationsafdelingen
ikke har været i undtagelsestilstand
grundet fl odbølgen,
har Bertel haft et meget bredt
journalistisk område at boltre sig
på.
Hver måned har han været
med til at udgive to publikationer.
Desuden skriver han artikler til
årsbladet og medlemsbladet, skriver
pressemeddelelser, opdaterer
hjemmesiden, skriver det interne
nyhedsbrev en gang om ugen og
tager imod telefonhenvendelser.
Desuden skriver han artikler til
bladet ’Barneland’. Dette sendes
ud til medlemmerne af Dansk
Røde Kors’ faderskabsprojekt.
I den forbindelse var Bertel i
Zimbabwe i november 2004. Dér
var han med til at opsøge familier,
der får hjælp til et bedre liv, takket
være pengene fra Danmark. Dansk
Røde Kors har tidligere besøgt
dem og kunne nu konstatere, hvor
meget projektet hjælper de fattige
familier.
For Bertel var det spændende
at komme til Zimbabwe, men for
ham er det vigtigste, at arbejdet
varierer.
”Der er et bredt spænd i opgavetyper.
Og en masse forskellige
områder, så man ikke bare sidder
og fedter pressemeddelelser
sammen. Der er fl ere forskellige
medier at skrive til, og det gør
praktikken interessant.”
Mangler konfl ikt
I forbindelse med landsindsamlingen
var der selvfølgelig meget
presseomtale at sørge for.
”Hvert år er det jo det samme:
Der mangler indsamlere. Og den
historie er derfor lidt svær at få
UDENFOR
Tekst | Camilla Folsach Madsen Foto | Jeppe Carlsen PRAKTIKANT
MENINGSFULDT | For Bertel har arbejdet hos Røde Kors været meningsfuldt.
solgt til de store medier. Så handler
det om at få den gjort spændende.
Anderledes end de forrige
år. Det er fedt at arbejde på den
måde. At skulle overbevise medierne
om, at de skal trykke artiklen,
når man ikke arbejder for dem.”
Dansk Røde Kors har dog den
fordel, forklarer Bertel, at de generelt
er vellidt i den danske presse
og i danskernes øjne. Men netop
den gode sag bliver nogle gange
for nem for Bertel at skrive om.
”Der er ikke rigtig konfl ikt
i stoffet. Og tit er det jo Dansk
Røde Kors-folk, man interviewer,
eller deres projekter man skriver
om.”
Udfordringen for Bertel er
så blot at skrive, så almindelige
danskere forstår det. Den ulidelige
lethed følger med, når man tydeligvis
er på én side af en sag.
”Der er jo ingen tvivl om,
at man er på den anden side
af hegnet. Derfor er man ikke
særlig kritisk over for Dansk Røde
Kors. Men det skal jo stadig være
journalistik, selvom vi ikke er en
uafhængig presse.”
Bertel forklarer også, at det
var en af grundene til, at han kun
søgte stillingen som kommunikationsmedarbejder
hos Dansk Røde
Kors. Og kun dér.
”Det er en helt anden rolle,
man spiller. Den følte jeg, at jeg
kunne stå inde for hér,” forklarer
han, mens han nikker ud i luften
på sit kontor hos Dansk Røde
Kors i København.
Over hegnet
Til trods for den ensidige praktik
er Bertel ikke afvisende over for at
19
skulle arbejde i en hjælpeorganisation
igen. For det påvirker én at
se elendigheden og vide, at man
hjælper, fortæller han.
Bertels tid i Dansk Røde Kors
er dog ved at være slut for denne
gang. Det halve år er gået, og han
skal videre i praktik. Videre til
noget helt andet: Han skal i praktik
på BT.
”Det bliver rart at skulle lave
kritiske artikler. Og skulle arbejde
mere under pres. Hos Dansk Røde
Kors arbejder man med relativt
lange deadlines. Og hos BT er det
jo noget helt andet,” siger Bertel
med et smil, der afslører hans
egen vished om kvantespringet.
Men også et smil der afslører
forventningens glæde. Og engagement.
cammad@mail.djh.dk

20 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
FFORBRUGER O R B R U G E R
Tekst | Martin Thimes Langballe NEMME NYHEDER
RSS-feeds
Nyhedsbreve, maillister og forfærdeligt mange hjemmesider med nyheder og nyttig information. Det kan tage lang tid at holde sig
opdateret på de emner, der interesserer én. Men dette er heldigvis blevet meget nemmere. Ved hjælp af RSS-feeds kan du hurtigt
danne dig et overblik over topnyhederne fra Politiken, New York Times’ internationale historier eller de seneste nyheder fra musikmagasinet
Gaffa
Der fi ndes ikke en helt klar defi nition
af, hvad RSS egentlig betyder,
men de fl este steder på internettet
kaldes RSS for ’Real Simple Syndication’,
hvilket omtrent betyder
’virkelig simpel offentliggørelse’.
Men selvom defi nitionen af RSS
er noget uklar, er der ingen tvivl
om, at de danske medier er ved at
indse, at RSS-feeds er vejen frem,
når nyheder og informationer
skal distribueres. Dog går det ikke
lige så stærkt som hos de store
udenlandske medier. En kort gennemgang
af de største danske og
udenlandske medier viser, at det
især er de store medier, der har
mange RSS-feeds. The New York
Times har næsten 30 forskellige og
BBC har 18 feeds fordelt på alle
deres stofområder. DR har kun
givet deres brugere adgang til otte
forskellige RSS-feeds og TV2 har
omkring ti forskellige feeds fordelt
RSS-feeds | Sådan ser dit skærmbillede ud når du har Sage åbnet i Firefox. Til venstre er en oversigt over alle dine feeds, og til højre kan du se historierne i det
enkelte feed listet op efter, hvornår de er publiceret.
Tekst | Martin Thimes Langballe NETKORTLEJE
IT-afdelingen afskaffer netkort-leje
Den 1. januar afgik et af IT-afdelingens
gamle tilbud. Siden da
har det ikke været muligt at leje
netkort og dermed få adgang til
skolens trådløse netværk, uden at
investere i sit eget netkort.
”På de to sidste semestre har
vi hørt fra mange studerende, at
vores tilbud simpelthen har været
for dyrt,” fortæller Niels Mørk fra
IT-afdelingen og uddyber:
”Vi startede med at leje netkort
fordi meget få studerende havde
råd til at købe deres eget.”
Men heldigvis fi ndes der ganske
mange muligheder for at få
fi ngrene i et netkort. De fl este
nye bærbare er nemlig allerede
udstyret med netkort. Hvis du ikke
er så heldig, så fi ndes der et stort
arsenal af trådløse internetmod-
tagere på markedet. Ifølge Niels
Mørk koster de billigste netkort
omkring 2-300 kroner.
Skolens trådløse system understøtter
både 802.11B standard,
som er den billigste og mest udbredte
løsning samt 802.11G som
er en meget hurtigere løsning.
802.11G-netkort kan overføre med
op til 54 mbit.
lang@mail.djh.dk
på sport, nyheder, politik og sladdernyheder.
Hvis du vil have et overblik
over tilgængelige RSS-feeds,
som har relevans for en journaliststuderende,
har eJour, DJH’s
onlinemagasin om journalistik på
nettet, lavet en meget overskuelig
liste, som du kan fi nde ved at se på
listen over relevante links til højre
på siden.
Hvordan fungerer det?
Hvis du bruger browseren Firefox,
som skolen i øvrigt også anbefaler,
når du skal bruge QuickPlace,
MailPort og InfoMedia, fi ndes der
en meget enkel måde at få adgang
til RSS-feeds. Du skal bare holde
øje med det lille orange ikon i
bunden af din browser. Et enkelt
klik på ikonet vil tilføje feedet til
dine bookmarks, hvor du herefter
kan få nem adgang til dem.
En endnu bedre måde at få
overblik over de RSS-feeds du har
lyst til at læse, er ved at installere
programmet Sage. Et hurtigt klik
i din browser giver dig herefter
adgang til en overskuelig oversigt
over dine feeds.
lang@mail.djh.dk
LINKS TIL NEMMERE RSS
www.getfi refox.com
IT-afdelingen anbefaler alle at
bruge Firefox. Både PC- og Macbrugere.
Og så er det ganske
gratis!
http://sage.mozdev.org/
Et lille program der hjælper dig
med at holde styr på alle dine
RSS-feeds
www.djh.dk/ejour/arkiv/RSS.html
eJours liste over relevante journalistiske
RSS-feeds
www.djh.dk/ejour/0704
eJour havde sidste efterår et stort
tema om RSS-feeds. Blandt andet
diskuteredes RSS-feed’s betydning
for fremtidens journalistiske
landskab samt udbredelsen af
RSS-feeds i Danmark
RSS-LOGO | Hold øje med dette ikon - det indikerer et feed
Tekst | Morten Bürckel TELEFONTIPS
Brug telefonkortet rigtigt
Har du anskaffet dig et af de nye
telefonkort på DJH, har du sikkert
også opdaget, at opkaldsafgiften
er steget til 2,50 kr. Du kan dog
undgå denne afgift, hvis du skal
ringe mere end en gang.
Efter afsluttet opkald lader du
være med at smække røret på. Når
der er lagt på i den anden ende taster
du så (# # 2 2). Herefter hører
du en klartone, og du kan ringe op
igen uden at betale 2,50 kr. På den
måde holder du dine teleudgifter
nede.
TDC´s telefonkort kan købes i
kantinen, på køl ved siden af mælken.
Godt 30 styk er indtil videre
langet over disken.
burckel@mail.djh.dk

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
Tekst | Martin Thimes Langballe Foto | Martin Stampe FREDAGSBAR
HANG THE DJ | DJ Lonni og DJ Line er garant for ægte neonfarvet, creppet firsernostalgi
Hang The DJ
Det har været småt med hængte dj’s i fredagsbarens
mørke hjørner de sidste par måneder. Men nu bliver den,
ofte voldsomt populære tradition genoptaget. For alvor!
11 februar: DJ Lonni / DJ Line
“
Vi spiller den gode musik fra 80’erne. Du kan synge med, danse og ryste med dine
benvarmerbeklædte skinker. Find dine neonfarvede Marc O’ Polo sweaters, hytteskoene
og de store plasticøreringe frem. Super duper!
Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE
Fedteri og fuldemandsfortællinger
John Lindskog: ’Aller – Sådan har en familie gennem fem generationer bevaret magten over
nordens største bladkoncern’ - Børsens forlag 2004
Da chefredaktør Mogens E.
Pedersen i begyndelsen af
1990’erne stiller et fadølsanlæg op
midt i SE og HØR’s redaktionssekretariat,
er det faktisk med til at
begrænse drikkeriet på bladet.
Der går sport i at tælle kollegernes
refi lls, og efterhånden ved alle i
redaktionslokalet nøjagtig hvor
mange gratis fadøl, den enkelte
journalist har fået indenbords.
Fadølsanlægget viser sig at være et
klogt træk fra en chefredaktør, der
igennem sin karriere har set syv
medarbejdere drikke sig ihjel på
- Lonni og Line i et kækt øjeblik
Tidligere har kælderens soundsystem været hijacked af adskillige
dj’s med både vinyl og digitale skiver i taskerne. Vi har hørt alt fra
ol’ skool hiphop til festlig indie pop/rock.
Hvis du har lyst til at fl exe din pladesamling og gøre Fredagsbaren
til et endnu sjovere sted at være, så skriv en mail til
lang@mail.djh.dk
“
den selv samme redaktion.
For der bliver drukket på SE
og HØR. Og efter der er blevet
drukket, bliver der løjet og
slåsset og bollet på SE og HØR
- og gudskelov for det. For uden
drukhistorierne fra det berygtede
ugeblad havde John Lindskogs
bog om bladkoncernen Aller ikke
været meget værd.
Fortællingen om ægteparret
Carl og Laura Aller, der i 1873
begynder et livslangt knoklearbejde
med udgivelsen af Familiejournalen
i Danmark, Norge og
FORBRUGER
“
Sverige, er ellers rørende nok. De
to var fattige, forelskede og døjede
med dødsensfarlige sygdomme, og
alligevel lykkedes det for dem at
etablere en så massiv forretning, at
deres fem generationer af efterkommere
har kunnet koncentrere
sig om at administrere, uddelegere
og lade være med at komme for
meget op at skændes om formuen.
De første Allere var pionerer
- de efterfølgende blot aktionærer
og bestyrelsesmedlemmer. Der
er en forskel. Derfor grænser det
også til det pinlige, når John Lind-
Og efter der er blevet drukket,
bliver der løjet og slåsset og bollet
på Se og Hør - og gudskelov for
det.
skog bruger hele bogens sidste
fjerdedel på at smiske et rosenrødt
billede frem af Allers nuværende
ledelse. Her folder Bettina Aller
sig blandt andet ud over et ni
sider langt salgs-citat, som forfatteren
kun afbryder med fedtede
perler om hendes skønhed, hendes
uovertrufne evner som mor
eller med små konklusioner som:
”Bettina Allers valgsprog har
altid været ’Følg en drøm’, og det
har sammen med hendes eventyrlyst
gjort hende til et forfriskende
indslag i familien.”
- Om bogen ‘Aller’
“
21
Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE
Middag med mogulerne
På en god dag i New York kan
man, på restaurant Michael’s, iagttage
hele den globale mediemaskine
bag et glas kølig Chardonnay.
De kommer her alle sammen. Mogulerne,
som denne bog handler
om. Der er Barry Diller fra Vivendi
Universal, Stephen Case fra AOL
Time Warner, Michael Eisner fra
Disney og selvfølgelig, hvis man
virkelig har taget heldet med sig
til bords, kongen af mediekonger:
Selveste Rupert Murdoch fra
NewsCorp.
Bare det, at journalisten og
forfatteren Michael Wolff har et
stambord på restaurant Michael´s,
hvorfra han kan se bosserne i medieindustrien
komme og gå, siger
en hel del
om mandens
“
ekspertise.
Wolff har i
en årrække
høstet priser
for sine
sarkastiske
klummer
om mediebranchen
til
Vanity Fair,
New York
Magazine og
The Guardian.
Og forfatteren
er i dén grad på hjemmebane
i fortællingen om de helt store
kanoners storhed og fald. For 2002
var mediemogulernes efterår. Det
Det her handler om
noget større end de
danske fagblades
krøllede portopenge
eller dagbladenes
faldende oplag
- Om Autumn of The Moguls’
Michael Wolff: ’Autumn of the moguls – My misadventures with the titans, poseurs and money
guys who mastered and messed up big media’ - Harper Perennial 2004
var året, hvor de største selskaber
var fusioneret op i så stramme og
indviklede knuder, at konstruktionen
ikke længere
kunne bære. I
2002 begyndte
“
mediemonopolerne
så småt at
krakelere, og de
få direktører, der
stadig havde en
livrem at spænde
ind, kæmpede
for at splitte
deres forretninger
op i mindre,
mere overskuelige
enheder. Som
Wolff skriver det
i bogens første
kapitel, begyndte den økonomiske
struktur, som medieindustrien er
bygget op om, stille og roligt at
kollapse ”(…) som et monarki, et
kolonialt herredømme eller som
kommunismen (…)”
Det her handler om noget større
end de danske fagblades krøllede
portopenge eller dagbladenes faldende
oplag. Glem public service.
Glem fagforeninger, mediekonvergens
og glem Danmark. Det her
handler om big business og det
handler om egoer. Om megalomaner
som Rupert Murdoch, der har
formet og fordrejet en af verdens
største industrier. Michael Wolff
fortæller stramt, skægt og oprigtigt
bekymret om dem allesammen. En
stor bog for journalister, der gerne
vil tættere på dem, der trækker i
snorene.
markus@mail.djh.dk
Og det bliver man træt af. Ikke
så meget fordi Bettina Aller får 5,4
millioner kroner årligt bare i vederlag
fra direktionen - og tilsyneladende
konstant hujer rundt på
en hundeslæde et eller andet sted
i polarcirklen - men mere fordi
forfatteren, John Lindskog, har
spenderet det meste af sin karriere
på SE og HØR, og smører alt, alt
for tykt på den gyldne familie.
markus@mail.djh.dk

22 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
DDEBAT E B A T
Debat | Lasse Hørbye, 2. sem. Illustration | Katrine Damkjær RYGEOMRÅDER
DEBAT | Rygerne oser udenfor de markerede områder
Debat | Louise Dehn, 3. sem. REEKSAMEN
DJH´s måske egnede
Et par dage inde i det nye år poppede
der en mail op i min DJHmailbox
fra studiesekretær Karin
Degn-Andersen. Hun ville gerne
invitere mig til at deltage i tredje
semester. Jeg kan huske, at jeg – i
spøg - tænkte, at det lige var tidligt
nok at byde velkommen, eftersom
vi ikke havde været oppe at forsvare
vores 1.årsopgave endnu.
Et par dage senere skulle det
dog vise sig at blive knap så skidesjovt,
da jeg var en af de studerende,
der fi k lov til at lave en såkaldt
’ommer’ – og derfor kunne vinke
pænt farvel til ferieplaner, sejrsøl
Levering
Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk
i Word .doc eller .rtf-format. Husk
rubrik, fulde navn, semester / stilling
og e-mail-adresse i dokumentet.
og min faglige stolthed.
Men Jan Dyberg udleverede
gode råd og tudekiks næste dag
– og inviterede de faldne soldater
til mundtlig reeksamen den 3. og
4. februar, det vil sige, efter at det
nye semester var gået i gang.
Og det så her, at jeg undrer
mig:
Er det overhovedet ikke muligt
at planlægge andet semester således,
at man kan få afviklet reeksamen
inden semesterstart? For
det er ikke særligt motiverende
at møde op på tredje semester og
tilbringe den første uge med at gå
Omfang
For indlæg og svar gælder det, at de
maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl.
mellemrum), og hvis debatten strækker
sig over fl ere numre maksimalt
1600 anslag.
rundt og føle sig som en måskeegnet
studerende iført voksenble,
klamme håndfl ader og velmenende
medlidenhedsblikke klistret
til en.
Så kære studienævn, Lars
Bjerg og Kim Minke, kan I ikke
kaste et blik i kalenderen og se,
om det kan lade sig gøre. Det er
jeg sikker på, at omkring 25 procent
af de studerende på 1. og 2.
semester vil sætte stor pris på.
DEBATINDLÆG
tlouis@mail.djh.dk
Redigering
Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte indlæg. Desuden
at vælge indlæg fra, såfremt der ikke
er plads til alle indkomne - eller hvis
redaktionen vurderer, at et indlæg
falder uden for avisens område.
Rebelske rygere
Jeg har en lille ting, jeg
gerne vil be’ om
Her kommer et lille mavesurt indlæg
om rygning. Jeg håber ikke,
at det vil blive taget for ilde op
hos skolens mange rygere. For jeg
respekterer, at I ryger. Det eneste,
jeg beder om, er, om I ikke nok vil
acceptere, at jeg ikke ryger?
Det er ok, at folk simpelthen
ikke kan undvære deres smøg.
Men jeg synes, det er træls. Jeg
synes, det er træls, at der skal være
røg i ikke-ryger områderne.
Jeg kan til nød acceptere, at
der bliver røget i Røret. Jeg kan til
nød acceptere, at der bliver røget i
Fredagsbaren hele ugen. Rygerne
må have deres ’ryger’ for sig selv.
Klummen
Er på maksimalt 4500 anslag. Kontakt
redaktionen.
Det er i orden. Men ved I hvad?
Det er for ringe, at jeg ikke kan
have lov til at gå ud fra Frøberts,
uden at jeg skal pulses i hovedet.
Ved I hvad rygere? Skolen har
egentlig en ret liberal rygepolitik.
Der er faktisk ret mange
områder, hvor der kan ryges. Det
er bare ikke i orden, at I står der
udenfor og ryger, når jeg skal ind
til forelæsning. På den måde bliver
det ikke mit eget valg, om jeg
vil indånde røgen. Og det vil jeg
ikke acceptere.
hoerbye@mail.djh.dk
Debat | Jan Dyberg, lektor SVAR TIL METTE ØSTERGAARD
Mette, DJH er IKKE bagud
I sidste nummer af Illustreret
Bunker har 6. sem. studerende
Mette Østergaard et indlæg omkring
fagspecialerne på 8. sem.
Hun skriver blandt andet: ”...Der
er ingen tvivl om, at DJH halter
bagefter på det akademiske plan
(ift. SDU og RUC, red.)”.
Nu er der jo fl ere fortolkninger
af betegnelsen akademisk,
men hvis Mette mener fordybelse
inden for specifi kke fagområder,
så tillader jeg mig at tvivle på fundamentet
for den påstand. I hvert
fald i forhold til SDU.
På DJH’s fagspecialer er der
mulighed for at supplere de
hidtidige tre års uddannelse med
at udforske et fagområde i de 10
ugers fagspecialer.
Når SDU-studerende vender
tilbage efter praktikken, er der
kun få ugers undervisning og et
bachelorprojekt (svarende til vores
hovedopgave). And that’s it. Fordybelse?
Nej.
Jeg kan godt frygte lidt, at Mette
– som en del andre DJH’ere
– ærgerligt nok er blevet fanget af
den vildfarelse, at DJH de facto er
dårligere end SDU og RUC. Det
tror jeg simpelthen ikke på... selv
om det er svært at måle.
Men I HAR altså en mulighed for
at tage en aldeles glimrende uddannelse.
Og det er der tilsyneladende
også andre, der i stigende grad
får øjnene op for. Tag for eksempel
beskæftigelsestallene for de
seneste års nyuddannede fra DJH,
SDU og RUC. Her klarer DJHuddannede
sig bedst. Måske fordi
vi ikke kun uddanner til praktik,
men heldigvis også insisterer
på, at specialiseringen på 2. del
EFTER praktikken er en vigtig del
af en journalistuddannelse.
Så ret ryggen derude, venner!!!
jd@djh.dk

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005
Hvordan DJH har
gjort mig til en
dårligere kæreste
Efter mit første år på Journalisthøjskolen er jeg
blevet mange ting. Klogere (lidt). Skarpere (lidt).
Hurtigere (lidt). En dårligere kæreste (meget).
Det er ingen hemmelighed, at vi bliver indoktrineret til journalistisk
tankegang her på skolen. Det er ligesom derfor, vi er her. Vi lærer at
tænke i historier. At bruge vores hverdag til at fi nde små uregelmæssigheder
i samfundet, vi kan udpege, blæse op og gøre til nyheder.
Jeg skriver her for at fortælle om, hvordan Journalisthøjskolens
indoktrinering har gjort mig til en dårligere kæreste. Det illustreres
bedst med et eksempel. Min kæreste og jeg sad forleden dag over en
hyggelig middag. Vi spiste, talte, grinede og hyggede os. Indtil denne
lille ordveksling:
Hun begyndte. ”Jeg har talt med en fyr, der siger, at…” efterfulgt af en
eller anden ligegyldighed om noget med økologisk mælk. ”Nå. Hvem
var det, der sagde det?” riposterede jeg kækt.
”Bare en fyr, jeg mødte, da jeg var ude her forleden.”
”Hvilken kompetence har han for at udtale sig om økologi?” fortsatte
jeg, nu ivrigere og i en lidt skarpere tone. Jeg lugtede blodet fra et
tyndt argument, der kunne skydes ned fra hoften. ”Det ved jeg sgu da
ikke. Jeg troede bare, vi sad og snakkede. Jeg er altså ikke en af dine
kilder!”
Og så var det, jeg huskede, at jeg ikke sad i en interviewsituation. At
det er okay, at mennesker bare siger noget uden at kunne dokumentere
det. At der eksisterer noget, der hedder smalltalk, som går ud på,
at først siger den ene part noget, og så siger den anden part noget
andet, der måske har en svag tematisk sammenhæng med det, den første
sagde. At mennesker primært gør dette for at være i kontakt med
andre mennesker, ikke fordi de har noget særligt på hjerte.
Mit problem med smalltalk er, at når jeg ikke selv taler, så lytter jeg
aktivt og spørger ind til det, modparten siger for at fi nde svagheder og
huller i argumenterne. Lars Bjerg har lært mig, at det tvinger dem til
at argumentere bedre og udtrykke sig klarere, og det er bare noget, jeg
gør. Jeg kan ikke tænde og slukke for det. Ligesom når jeg retter folks
grammatik.
”If your mother says she loves you – check it out.” Den, der sagde
disse ord, var sikkert en skidegod journalist. Men vedkommende var
sandsynligvis også en elendig datter eller søn. Og sikkert en dårlig
kæreste lige som mig.
Epilog: Da jeg havde skrevet denne klumme, viste jeg den til min
kæreste. ”Det er rigtigt nok, at du godt kan være sådan,” sagde hun.
”Og jeg kan godt se tendensen på Journalisthøjskolen. Men jeg synes
nu ikke, det virker som om, pigerne er lige så slemme til det som
drengene.”
”Nå,” svarede jeg. ”Kan du dokumentere det?”
marius@mail.djh.dk
DEBAT
Debat| Mikkel Winther Foto | Mie Schärfe KLUMME Debat | Ole H. B. Andreesen, lektor og koordinator BAGSIDEN
Infantil og infam
Jeg blev vred og bekymret, da jeg
læste bagsiden af seneste nummer
af Illustreret Bunker.
Jeg tager absolut hatten af for
satire, når den træffer en pointe,
fanger en karikerende detalje
eller har en skæv og overraskende
vinkel, der på en eller anden måde
vækker til eftertanke. Jeg anerkender
ethvert medies ret til at spidde
standspersoner. Kort sagt: Det er i
orden at forsøge at være morsom.
Det er bagsiden ikke.
Den er infam, infantil og grænsende
til det injurierende.
Der er, og skal være, vide
grænser for satire, men at beskylde
Teddy for at have opbygget et
stærkt kriminelt imperium, som
beskæftiger sig med prostitution,
gambling og politisk afpresning, er
på grænsen af injurier. I hvert fald
Kære Ole
Vi er meget glade for din henvendelse,
der bekræfter os i, at DJHunderviserne
kun engagerer sig i
anliggender, der har dem selv som
hovedpersoner. Vi forsøgte med
seneste bagside at lave et karikeret,
Godfather-inspireret stamtræ
med fremtrædende DJH-skikkelser
i centrum. Det synes du ikke
om. Sådan er det.
At kalde bagsiden injurerende
og infam er under lavmålet. Og
selv du må da kunne se ironien i
at påpege, at vi er ærekrænkende,
når du samtidig kalder os ’psykopater
med skydetilladelse’. Det
er muligt, at førnævnte skudsmål
passer på os, men tænk over, at det
er jer selv – underviserne, som karikeres
på bagsiden – som uddeler
vil det kræve et helvedes arbejde
at løfte den bevisbyrde.
Meget kan man sige om Henrik
W., men ikke, at han er stodderkonge.
Ej heller er det vel en
starfucker, man først forbinder
med Roger Buch. Begge betegnelser
grænser til ringeagtsytringer
– måske endda ærekrænkelse.
Og galt bliver det da, når Kim
Minke beskyldes for vold mod
Flemming Svith – der, i parentes
bemærket, kaldes en tølper. Og
selv om Kim Minke skulle have
hang til letlevende damer, så hører
det vel trods alt privatlivet til?
Min vrede har afsæt i, at skribenterne
så markant har tilsidesat
enhver form for anstændighed og
omtanke i skriblerierne på bagsiden.
Jeg er vred, fordi gode kolleger
og fremragende undervisere
disse tilladelser.
Heldigvis har vi gennemskuet
problemet. Det handler i bund
og grund om, at din opfattelse af
god og dårlig humor adskiller sig
fra de unges (

Sandhedskommissionens kulturkanon
for satte undervisere
For at imødekomme et hidtil latent behov for indsigt i
de studerendes kulturelle udgangspunkt bringer Sandhedskommissionen
hermed De Unges Kulturkanon
(læs: det, de unge synes, er sjovt) :
Film
Kundskabens Træ
Rocco Indtager Polen
Operation Cobra
Bøger
Kim-bøgerne
Jane Aamunds ’Colorado Drømme’
Lademanns leksikon nr. 9: ’Jean – kilo’
SANDHEDSKOM
SANDHEDSKOMMISSIONEN
Diverse
Uwe Max Jensens urinprovokunst på Aros
Boogielisten
Hip-hop battle i rapmusik med UFO og Niarn
Det foregående år bød på mange begivenheder, der røg igennem medierne
og blev til fede skandaler. Sandhedskommissionen gnider salt i det
sår, vi kender som 2004:
Frank Grevil-sagen: Skaldet mand fi k samvittighedskvaler og ødelagde en
ellers ret god krig.
Kramer: Tog til Australien på de hjemløses regning. ”Alle dem der hopper,
de elsker pampere”
RETTELSE!
I sidste udgave af Illustreret Stenbæk
kunne man læse om prisstigninger
i skolens telefooonsystem.
Illustreret Stenbæk glemte dog at
informere om, at der pr. 1/1 2005
er indført en afgift pr. skrevet
ord. Afgiften gælder kun for vrede
læserbreve fra undervisere, der
har brug for at få afl øb.
Nyt introforløb på DJH
1.semester 0205 bliver det sidste hold studerende på DJH,
der oplever Den Gode Historie. Efter en byge fadøl i fredagsbaren
røbede en anonym gæsteunderviser planerne
for det nye introduktionsforløb.
Velkommen på ”Det Faglige Flagskib”.
Ud går:
”Ud i landet”
Gæsteundervisere
”Sprogugen”
Plads til mangfoldighed
Sociale arrangementer
Ind kommer:
”Ned i telefonkælderen”
Kim Minke
”Semikolon v./ Gitte Luk”
03 til alternative vinkler
Deadline på 2. version
Bagsidens beske 2004-tilbageblik
Christian Nissen: Kuppet af bestyrelsen i DR. Public service defi neres
fremover af Søren Espersen, der kræver lækre, chilenske Paula Larrain sat
af skærmen. Hun skal erstattes af en arisk model.
Årets største begivenhed: Den danske Guantanamofange vender hjem og
spiller langhåret.
Tekst | Morten Szygenda & Mads Zacho Teglskov BAGSIDEREDAKTIONEN