Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

14 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS FEBRUAR 2005 Tekst | Janus Laursen Foto | Martin Bubandt Jensen JOURNALISTISK INTEGRITET OBJEKTIVITET | Lasse og Mikael er politisk uenige - men enige om, at journalistik skal være fair Politisk aktive DJH’ere En af de politisk engagerede elever på Danmarks Journalisthøjskole er Mikael Duelund Hermansen, 24, 2. semester. Han har været aktiv i Venstres Ungdom siden 1997 og videre i Venstre fra 2004. Han kender udmærket til de skeptiske meninger om mulighederne for at bevare sin integritet som journalist, når man samtidig har valgt at være politisk aktiv. ”Det er lidt latterligt – man bør jo være så professionel, at man kan være objektiv og troværdig, selvom man er medlem af et politisk parti,” fortæller Mikael. ”Jeg ser faktisk min politiske baggrund som en fordel. Eksempelvis har jeg fået træning i at formulere mig skriftligt, da jeg har skrevet en del læserbreve, og jeg er ligeledes blevet bedre til at gennemskue den politiske dagsorden.” Opvokset med politik 21-årige Lasse Hørbye, 2. semester, er medlem af Det Radikale Venstre. Han er opvokset i en radikal familie i Nordjylland, så det var Politiken, der lå på køkkenbordet i hjemmet. Han har tidligere været medlem af Radikal Ungdom i en periode, men det var først omkring studiestarten på DJH, at han besluttede sig for igen at blive aktiv på det politiske plan. Derfor var der ikke langt til at blive medlem af De Radikale. ”For mig er det en måde at dygtiggøre mig på,” lyder det fra en afklaret Lasse. ”Jeg læser avis på en anden måde og kan bedre opfange de politiske budskaber, der ikke altid er lige tydelige,” påpeger han. Lasse mener også, det giver tilværelsen mere mening at have en aktiv holdning til tingene. Det bliver sjovere at tilegne sig information, og det bevirker en stigende interesse for omverdenen, hvilket er en fordel som journalist. ”Man modvirker en ligeglad holdning,” tilføjer han. En kamp at forholde sig objektiv Både Mikael og Lasse er enige om, at man skal tilstræbe objektivitet, når man er journalist. Altså belyse en sag fra begge sider og ikke indsætte egne holdninger i sine artikler. Men det betyder ikke, at det ligefrem er nemt at overholde. Mikael forklarer: ”Det kan være lidt af en kamp at forholde sig objektiv – som regel er man jo ret engageret i konkrete samfundsforhold. Derfor kan det til tider forekomme svært at vinkle historierne fra et fuldstændigt modsat synspunkt.” Michael kigger alvorligt frem for sig. ”Men jeg tager mig selv i kraven for at undgå at fremstå som en varm fortaler for en bestemt holdning,” siger han. Lasse har sit eget billede af objektivitet. ”Ingen er vel 100 procent objektive, og faktisk mener jeg, at man næsten kan blive for objektiv. Journalistikken må heller ikke blive kedelig. Så længe aviserne tydeligt gør opmærksom på, hvor de står politisk, kan det være ok,” understreger han og fortsætter. ”Så kan folk selv afgøre, hvad de vil læse.” I dette nummer af Illustreret Bunker har Lasse da også skrevet en artikel om et radikalt folketingsmedlem. At det lige blev en radikal politiker, var nu ikke planlagt. ”Jeg kan fi nt skrive om andet; eksempelvis skrev jeg om Dansk Folkeparti i min opgave i samfundsfag. I den situation måtte jeg udligne min forudindtagede negativitet, ligesom jeg udligner min positivitet, når jeg skriver om De Radikale. Det var en god øvelse,” pointerer han. Praktikken vigtigere end politik Hverken Mikael eller Lasse nærer dog noget ønske om, at deres politiske observans skal komme til at gå ud over deres fremtidige praktikplads. De er begge parat til at melde sig ud af deres respektive partier, hvis det er nødvendigt. ”Men jeg melder mig kun ud, hvis jeg får et regulært ultimatum,” siger Mikael fast. Begge to gør samtidig klart, at partimedlemskabet den anden vej rundt kan påvirke deres valg af praktiksted. ”Jeg kunne eksempelvis ikke arbejde på Information,” fortæller Mikael. ”Måske på Politiken, men helst Jyllands-Posten eller Berlingske Tidende.” Aviserne påskønner engagement Hos Jyllands-Posten i Viby forklarer praktikantvejleder Lone Ryg Olsen avisens holdning til politisk aktive praktikanter. ”Det er bestemt ikke noget minus at få praktikanter ind, der er medlem af et parti eller en organisation. Det vidner ofte om engagerede mennesker. Eksempelvis har vi haft en ansøger, der var aktiv i Amnesty International. Det er helt fi nt med os.” Lone Ryg Olsen peger dog på visse undtagelser. ”Det er klart, man ikke kan få plads på Christiansborg-redaktionen, hvis man er tilknyttet et bestemt parti. Men tilsvarende kan man heller ikke skrive om økonomi, hvis man har personlige interesser dér,” siger hun. Journalistisk chefredaktør på Politiken, Per Knudsen, fortæller om deres syn på problemstillingen. ”Vi mener ikke, det har en afgørende rolle, hvorvidt man er politisk aktiv privat, og blander os derfor ikke i vore journalisters po- Som journaliststuderende skal man ofte lægge øre til påstanden om at objektiv, fair journalistik og partipolitisk tilknytning er en uholdbar sammenblanding. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan litiske engagement. Det ville være principielt forkert med en generel regel derom. Faktisk urimeligt,” siger han. ”Så længe Politiken kan regne med, at journalisten kan skrive uafhængigt, alsidigt og tilstræber objektivitet i sine artikler,” tilføjer Per Knudsen og nævner en af de restriktioner Jyllands-Posten også pegede på; nemlig at man, også hos Politiken, skal være politisk neutral for at komme ind som reporter på Christiansborg. POLITISK AKTIVITET janus@mail.djh.dk I en anonym spørgeskemaundersøgelse svarede 373 DJH’ere på, om de er politisk aktive ved siden af journalstudiet. 31 svarede, at de er medlem af et politisk parti. 62 svarede, at de er medlem af en politisk bevægelse/ græsrodsorganisation. Det svarer til henholdsvis otte og sytten procent af de adspurgte.
ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 UUDENFOR D E N F O R NOTE 2004 rekordår for dræbte journalister Ifølge International Federation of Journalists var 2004 året, hvor der er registreret fl est dræbte journalister. I alt blev der registreret 120 dræbte journalister. 53 af disse drab fandt sted i Irak og 12 på Fillipinerne. lang@mail.djh.dk NOTE DJH’ere kæmper om årets pressefoto Igen i år har fotojournalistelever fra DJH vist tænder til branchen ved at blive nomineret til Årets Pressefoto konkurrence. Kulturminister Brian Mikkelsen stiller sig på scenen i Brandts Klædefabrik i Odense den 25. februar for at åbne udstillingen med de 16 nominerede fotografer – heraf fi re under uddannelse på DJH. De nominerede elever er Thomas Lekfeldt fra 4. semester (Billedbladet), Jeppe Carlsen fra 5. semester (B.T.), Henrik Kastenskov fra 6. semester (Jyllands-Posten) og Miriam Dalsgaard, der er i gang med 8. semester. Er du medlem af Pressefotografforbundet vil det være mulig at logge ind og se alle de indsendte billeder på www.presseforbundet.dk. Illustreret Bunker følger op på begivenheden og bringer i næste nummer de fi re nomineredes historie fra prisoverrækkelsen. brasen@mail.djh.dk NOTE Tre praktikanter i Asien Tre praktikanter blev sendt afsted til katastrofen i Asien. Lea Wind-Friis, journalistpraktikant på Politiken, og Erkan Özden, journalistpraktikant på TV-avisen blev begge spurgt om, om de kunne tage afsted inden for få timer - og det gjorde de. Det samme gjorde Morten Runge fra Jyllands- Posten, der tog til Sri Lanka to dage efter fl odbølgen havde raseret. Alle tre praktikanter føler på hver deres måde, at oplevelserne har beriget dem. De fortryder på ingen måde, at de tog afsted. karenc@mail.djh.dk NOTE 1. plads til The New York Times Newsknife har for tredje år i træk kåret årets top-nyhedssteder. Der er tale om de nyhedskilder, der hyppigst linkes til i større nyheder omtalt hos Google News. The New York Times scorer førstepladsen, mens Reuters og The Washington Post tager sig af henholdsvis anden og tredjepladsen. olehall@mail.djh.dk Nyt magasin på gaden De danske kioskejere får endnu et magasin at stille på hylderne. Magasinet Cover er netop lanceret, og bag unisex modemagasinet står Malene Malling, tidligere chefredaktør på modemagasinet Costume. Cover udkommer i 35.000 eksemplarer og handler om mode og livsstil. Find fl ere kilder på nettet NOTE olehall@mail.djh.dk NOTE De Gule Sider har øget antallet af tilgængelige telefonnumre på Internettet med 1,3 millioner nye numre. Det betyder, at der nu er seks millioner telefonnumre på www.degulesider.dk. De mange nye numre på nettet skyldes, at det nu er blevet muligt at registrere brugere af taletidskort, og brugere der har abonnement, hvor der tankes over nettet. olehall@mail.djh.dk Information, Politiken og tyske Der Spiegel gjorde det. Bragte billedet fra stranden ved Khao Lak med de døde forslåede menneskekroppe. Da Henrik Qvortrup, chefredaktør for SE og HØR, skulle vælge billede til den første udgave af bladet i 2005, var han ikke i tvivl. Man kunne ikke lade som om intet var hændt - heller ikke på SE og HØR. I sin pressemeddelelse skriver Henrik Qvortrup: ”Jeg var ikke i tvivl. I mine øjne ville det være forkert at sende et blad på gaden med en forside, der alene signalerede munter underholdning.” Omfattende boykot Mange forretninger var ikke enige i den beslutning. Boykottet af bladet startede på en DK-Benzintank i Esbjerg og bredte sig som ringe i vandet først til Dansk Supermarked så til Coop Danmark og andre kæder fulgte hurtigt trop. Først på eftermiddagen trak SE og HØR for første gang i bladets historie hele oplaget tilbage. Et oplag på næsten 200.000 blade blev kaldt tilbage og kørt gennem den store makulator. Det samlede tab for SE og HØR blev på cirka 3,7 millioner. Angiveligt fulgte der også en mindre læserstorm i hælene på boykottet. ”Jeg valgte som bekendt at undskylde. For uanset hvor ædle mine motiver måtte være, så er jeg af den opfattelse, at læserne per defi nition har ret. Derfor valgte jeg i torsdags at trække SE og HØR tilbage fra forretningerne,” skriver Henrik Qvortrup i sin pressemeddelelse. På kant med loven Men var SE og HØR’s forside i strid med god presseskik? Lektor i mediejura ved DJH, Oluf Jørgensen, siger: ”Jeg mener, SE og HØR’s forside var i strid med god presseskik. Forsidebilledet udstillede ofre for katastrofen på en krænkende måde. Jeg lægger vægt på, at nogle ofre kunne være genkendelige for pårørende og venner.” Oluf Jørgensens udtalelser fi nder også opbakning i Pressenævnets Vejledende regler for god presseskik. Hér kan man læse følgende: ”Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.” Begrænsning af ytringsfriheden Men hvad med den grundlovssikrede ytringsfrihed? Har den lidt skade? “Forretninger disponerer normalt ud fra salgshensyn. For eksempel er det svært at fi nde supermarkeder, der forhandler Information og Kristeligt Dagblad. Det er efter min mening ikke et indgreb i ytringsfriheden, selv om det afskærer Information og Kristeligt Dagblad fra at sælge nogle eksemplarer. I dette tilfælde disponerede nogle forretninger ud fra et etisk hensyn, og dermed 15 Tekst | Anders Lai Foto | Kristian Brasen TILBAGETRÆKNING SE og HØR’s sorte torsdag FORSIDE | Udsnit af forsiden, der kostede SE og HØR 3,7 millioner kroner Flodbølgekatastrofen i Asien ændrede mediernes nyhedsprioritering. Chefredaktøren for SE og HØR proriterede ulykke over underholdning, men forretningerne nægtede at sælge bladet forhindrede de nogle kunder i at købe SE og HØR. Det er på en måde en begrænsning af ytringsfriheden, men den er berettiget. Forretninger har jo også ytringsfrihed og har ret til at fravælge for eksempel pornoblade og SE og HØR,” siger Oluf Jørgensen. Flere dagblade, både udenlandske og danske, bragte det samme billede, så SE og HØR stod på ingen måde alene med billedvalget. Men det er ifølge Henrik Qvortrup ligegyldigt. ”Det er alt sammen lige meget. For om så samtlige verdens medier havde bragt billedet, må jeg konstatere, at det var for stærkt på forsiden af SE og HØR. Jeg var altså – med andre ord –gået galt i byen af mine læsere. Hvad der bestemt er en alvorlig sag,” siger han. Men er der forskel på, hvad man kan tillade sig som ugeblad og som dagblad? ”Krænkelsen må vurderes konkret. Billedet er udgangspunkt for vurderingen, men krænkelsens grovhed afhænger af sammenhæng og formål. Det øger krænkelsen, at ofre bliver udstillet på forsiden af et blad, der normalt er kendt for at bringe underholdning i den lettere genre,” siger Oluf Jørgensen. Tilbage står en chefredaktør med røde ører, dog med solid opbakning fra direktøren Betina Aller. anderslj@mail.djh.dk
Page 1 and 2: fokus FOLKETINGSVALG 2005 s.8 Stemt
Page 3 and 4: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 IIN
Page 5 and 6: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 Tek
Page 11 and 12: ILLUSTRERET BUNKER Tekst | Anna Din
Page 13: ILLUSTRERET BUNKER MIDDAGSLUR | Jø
Page 17 and 18: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 jou
Page 19 and 20: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 På
Page 23 and 24: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 Hvo

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?