16.01.2013 Views

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Martin Thimes Langballe Foto | Martin Stampe FREDAGSBAR<br />

HANG THE DJ | DJ Lonni og DJ Line er garant for ægte neonfarvet, creppet firsernostalgi<br />

Hang The DJ<br />

Det har været småt med hængte dj’s i fredagsbarens<br />

mørke hjørner de sidste par måneder. Men nu bliver den,<br />

ofte voldsomt populære tradition genoptaget. For alvor!<br />

11 februar: DJ Lonni / DJ Line<br />

“<br />

Vi spiller den gode musik fra 80’erne. Du kan synge med, danse og ryste med dine<br />

benvarmerbeklædte skinker. Find dine neonfarvede Marc O’ Polo sweaters, hytteskoene<br />

og de store plasticøreringe frem. Super duper!<br />

Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE<br />

Fedteri og fuldemandsfortællinger<br />

John Lindskog: ’Aller – Sådan har en familie gennem fem generationer bevaret magten over<br />

nordens største bladkoncern’ - Børsens forlag 2004<br />

Da chefredaktør Mogens E.<br />

Pedersen i begyndelsen af<br />

1990’erne stiller et fadølsanlæg op<br />

midt i SE og HØR’s redaktionssekretariat,<br />

er det faktisk med til at<br />

begrænse drikkeriet på bladet.<br />

Der går sport i at tælle kollegernes<br />

refi lls, og efterhånden ved alle i<br />

redaktionslokalet nøjagtig hvor<br />

mange gratis fadøl, den enkelte<br />

journalist har fået indenbords.<br />

Fadølsanlægget viser sig at være et<br />

klogt træk fra en chefredaktør, der<br />

igennem sin karriere har set syv<br />

medarbejdere drikke sig ihjel på<br />

- Lonni og Line i et kækt øjeblik<br />

Tidligere har kælderens soundsystem været hijacked af adskillige<br />

dj’s med både vinyl og digitale skiver i taskerne. Vi har hørt alt fra<br />

ol’ skool hiphop til festlig indie pop/rock.<br />

Hvis du har lyst til at fl exe din pladesamling og gøre Fredagsbaren<br />

til et endnu sjovere sted at være, så skriv en mail til<br />

lang@mail.djh.dk<br />

“<br />

den selv samme redaktion.<br />

For der bliver drukket på SE<br />

og HØR. Og efter der er blevet<br />

drukket, bliver der løjet og<br />

slåsset og bollet på SE og HØR<br />

- og gudskelov for det. For uden<br />

drukhistorierne fra det berygtede<br />

ugeblad havde John Lindskogs<br />

bog om bladkoncernen Aller ikke<br />

været meget værd.<br />

Fortællingen om ægteparret<br />

Carl og Laura Aller, der i 1873<br />

begynder et livslangt knoklearbejde<br />

med udgivelsen af Familiejournalen<br />

i Danmark, Norge og<br />

FORBRUGER<br />

“<br />

Sverige, er ellers rørende nok. De<br />

to var fattige, forelskede og døjede<br />

med dødsensfarlige sygdomme, og<br />

alligevel lykkedes det for dem at<br />

etablere en så massiv forretning, at<br />

deres fem generationer af efterkommere<br />

har kunnet koncentrere<br />

sig om at administrere, uddelegere<br />

og lade være med at komme for<br />

meget op at skændes om formuen.<br />

De første Allere var pionerer<br />

- de efterfølgende blot aktionærer<br />

og bestyrelsesmedlemmer. Der<br />

er en forskel. Derfor grænser det<br />

også til det pinlige, når John Lind-<br />

Og efter der er blevet drukket,<br />

bliver der løjet og slåsset og bollet<br />

på Se og Hør - og gudskelov for<br />

det.<br />

skog bruger hele bogens sidste<br />

fjerdedel på at smiske et rosenrødt<br />

billede frem af Allers nuværende<br />

ledelse. Her folder Bettina Aller<br />

sig blandt andet ud over et ni<br />

sider langt salgs-citat, som forfatteren<br />

kun afbryder med fedtede<br />

perler om hendes skønhed, hendes<br />

uovertrufne evner som mor<br />

eller med små konklusioner som:<br />

”Bettina Allers valgsprog har<br />

altid været ’Følg en drøm’, og det<br />

har sammen med hendes eventyrlyst<br />

gjort hende til et forfriskende<br />

indslag i familien.”<br />

- Om bogen ‘Aller’<br />

“<br />

21<br />

Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE<br />

Middag med mogulerne<br />

På en god dag i New York kan<br />

man, på restaurant Michael’s, iagttage<br />

hele den globale mediemaskine<br />

bag et glas kølig Chardonnay.<br />

De kommer her alle sammen. Mogulerne,<br />

som denne bog handler<br />

om. Der er Barry Diller fra Vivendi<br />

Universal, Stephen Case fra AOL<br />

Time Warner, Michael Eisner fra<br />

Disney og selvfølgelig, hvis man<br />

virkelig har taget heldet med sig<br />

til bords, kongen af mediekonger:<br />

Selveste Rupert Murdoch fra<br />

NewsCorp.<br />

Bare det, at journalisten og<br />

forfatteren Michael Wolff har et<br />

stambord på restaurant Michael´s,<br />

hvorfra han kan se bosserne i medieindustrien<br />

komme og gå, siger<br />

en hel del<br />

om mandens<br />

“<br />

ekspertise.<br />

Wolff har i<br />

en årrække<br />

høstet priser<br />

for sine<br />

sarkastiske<br />

klummer<br />

om mediebranchen<br />

til<br />

Vanity Fair,<br />

New York<br />

Magazine og<br />

The Guardian.<br />

Og forfatteren<br />

er i dén grad på hjemmebane<br />

i fortællingen om de helt store<br />

kanoners storhed og fald. For 2002<br />

var mediemogulernes efterår. Det<br />

Det her handler om<br />

noget større end de<br />

danske fagblades<br />

krøllede portopenge<br />

eller dagbladenes<br />

faldende oplag<br />

- Om Autumn of The Moguls’<br />

Michael Wolff: ’Autumn of the moguls – My misadventures with the titans, poseurs and money<br />

guys who mastered and messed up big media’ - Harper Perennial 2004<br />

var året, hvor de største selskaber<br />

var fusioneret op i så stramme og<br />

indviklede knuder, at konstruktionen<br />

ikke længere<br />

kunne bære. I<br />

2002 begyndte<br />

“<br />

mediemonopolerne<br />

så småt at<br />

krakelere, og de<br />

få direktører, der<br />

stadig havde en<br />

livrem at spænde<br />

ind, kæmpede<br />

for at splitte<br />

deres forretninger<br />

op i mindre,<br />

mere overskuelige<br />

enheder. Som<br />

Wolff skriver det<br />

i bogens første<br />

kapitel, begyndte den økonomiske<br />

struktur, som medieindustrien er<br />

bygget op om, stille og roligt at<br />

kollapse ”(…) som et monarki, et<br />

kolonialt herredømme eller som<br />

kommunismen (…)”<br />

Det her handler om noget større<br />

end de danske fagblades krøllede<br />

portopenge eller dagbladenes faldende<br />

oplag. Glem public service.<br />

Glem fagforeninger, mediekonvergens<br />

og glem Danmark. Det her<br />

handler om big business og det<br />

handler om egoer. Om megalomaner<br />

som Rupert Murdoch, der har<br />

formet og fordrejet en af verdens<br />

største industrier. Michael Wolff<br />

fortæller stramt, skægt og oprigtigt<br />

bekymret om dem allesammen. En<br />

stor bog for journalister, der gerne<br />

vil tættere på dem, der trækker i<br />

snorene.<br />

markus@mail.djh.dk<br />

Og det bliver man træt af. Ikke<br />

så meget fordi Bettina Aller får 5,4<br />

millioner kroner årligt bare i vederlag<br />

fra direktionen - og tilsyneladende<br />

konstant hujer rundt på<br />

en hundeslæde et eller andet sted<br />

i polarcirklen - men mere fordi<br />

forfatteren, John Lindskog, har<br />

spenderet det meste af sin karriere<br />

på SE og HØR, og smører alt, alt<br />

for tykt på den gyldne familie.<br />

markus@mail.djh.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!