Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker
Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker
Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />
Tekst | Martin Thimes Langballe Foto | Martin Stampe FREDAGSBAR<br />
HANG THE DJ | DJ Lonni og DJ Line er garant for ægte neonfarvet, creppet firsernostalgi<br />
Hang The DJ<br />
Det har været småt med hængte dj’s i fredagsbarens<br />
mørke hjørner de sidste par måneder. Men nu bliver den,<br />
ofte voldsomt populære tradition genoptaget. For alvor!<br />
11 februar: DJ Lonni / DJ Line<br />
“<br />
Vi spiller den gode musik fra 80’erne. Du kan synge med, danse og ryste med dine<br />
benvarmerbeklædte skinker. Find dine neonfarvede Marc O’ Polo sweaters, hytteskoene<br />
og de store plasticøreringe frem. Super duper!<br />
Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE<br />
Fedteri og fuldemandsfortællinger<br />
John Lindskog: ’Aller – Sådan har en familie gennem fem generationer bevaret magten over<br />
nordens største bladkoncern’ - Børsens forlag 2004<br />
Da chefredaktør Mogens E.<br />
Pedersen i begyndelsen af<br />
1990’erne stiller et fadølsanlæg op<br />
midt i SE og HØR’s redaktionssekretariat,<br />
er det faktisk med til at<br />
begrænse drikkeriet på bladet.<br />
Der går sport i at tælle kollegernes<br />
refi lls, og efterhånden ved alle i<br />
redaktionslokalet nøjagtig hvor<br />
mange gratis fadøl, den enkelte<br />
journalist har fået indenbords.<br />
Fadølsanlægget viser sig at være et<br />
klogt træk fra en chefredaktør, der<br />
igennem sin karriere har set syv<br />
medarbejdere drikke sig ihjel på<br />
- Lonni og Line i et kækt øjeblik<br />
Tidligere har kælderens soundsystem været hijacked af adskillige<br />
dj’s med både vinyl og digitale skiver i taskerne. Vi har hørt alt fra<br />
ol’ skool hiphop til festlig indie pop/rock.<br />
Hvis du har lyst til at fl exe din pladesamling og gøre Fredagsbaren<br />
til et endnu sjovere sted at være, så skriv en mail til<br />
lang@mail.djh.dk<br />
“<br />
den selv samme redaktion.<br />
For der bliver drukket på SE<br />
og HØR. Og efter der er blevet<br />
drukket, bliver der løjet og<br />
slåsset og bollet på SE og HØR<br />
- og gudskelov for det. For uden<br />
drukhistorierne fra det berygtede<br />
ugeblad havde John Lindskogs<br />
bog om bladkoncernen Aller ikke<br />
været meget værd.<br />
Fortællingen om ægteparret<br />
Carl og Laura Aller, der i 1873<br />
begynder et livslangt knoklearbejde<br />
med udgivelsen af Familiejournalen<br />
i Danmark, Norge og<br />
FORBRUGER<br />
“<br />
Sverige, er ellers rørende nok. De<br />
to var fattige, forelskede og døjede<br />
med dødsensfarlige sygdomme, og<br />
alligevel lykkedes det for dem at<br />
etablere en så massiv forretning, at<br />
deres fem generationer af efterkommere<br />
har kunnet koncentrere<br />
sig om at administrere, uddelegere<br />
og lade være med at komme for<br />
meget op at skændes om formuen.<br />
De første Allere var pionerer<br />
- de efterfølgende blot aktionærer<br />
og bestyrelsesmedlemmer. Der<br />
er en forskel. Derfor grænser det<br />
også til det pinlige, når John Lind-<br />
Og efter der er blevet drukket,<br />
bliver der løjet og slåsset og bollet<br />
på Se og Hør - og gudskelov for<br />
det.<br />
skog bruger hele bogens sidste<br />
fjerdedel på at smiske et rosenrødt<br />
billede frem af Allers nuværende<br />
ledelse. Her folder Bettina Aller<br />
sig blandt andet ud over et ni<br />
sider langt salgs-citat, som forfatteren<br />
kun afbryder med fedtede<br />
perler om hendes skønhed, hendes<br />
uovertrufne evner som mor<br />
eller med små konklusioner som:<br />
”Bettina Allers valgsprog har<br />
altid været ’Følg en drøm’, og det<br />
har sammen med hendes eventyrlyst<br />
gjort hende til et forfriskende<br />
indslag i familien.”<br />
- Om bogen ‘Aller’<br />
“<br />
21<br />
Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE<br />
Middag med mogulerne<br />
På en god dag i New York kan<br />
man, på restaurant Michael’s, iagttage<br />
hele den globale mediemaskine<br />
bag et glas kølig Chardonnay.<br />
De kommer her alle sammen. Mogulerne,<br />
som denne bog handler<br />
om. Der er Barry Diller fra Vivendi<br />
Universal, Stephen Case fra AOL<br />
Time Warner, Michael Eisner fra<br />
Disney og selvfølgelig, hvis man<br />
virkelig har taget heldet med sig<br />
til bords, kongen af mediekonger:<br />
Selveste Rupert Murdoch fra<br />
NewsCorp.<br />
Bare det, at journalisten og<br />
forfatteren Michael Wolff har et<br />
stambord på restaurant Michael´s,<br />
hvorfra han kan se bosserne i medieindustrien<br />
komme og gå, siger<br />
en hel del<br />
om mandens<br />
“<br />
ekspertise.<br />
Wolff har i<br />
en årrække<br />
høstet priser<br />
for sine<br />
sarkastiske<br />
klummer<br />
om mediebranchen<br />
til<br />
Vanity Fair,<br />
New York<br />
Magazine og<br />
The Guardian.<br />
Og forfatteren<br />
er i dén grad på hjemmebane<br />
i fortællingen om de helt store<br />
kanoners storhed og fald. For 2002<br />
var mediemogulernes efterår. Det<br />
Det her handler om<br />
noget større end de<br />
danske fagblades<br />
krøllede portopenge<br />
eller dagbladenes<br />
faldende oplag<br />
- Om Autumn of The Moguls’<br />
Michael Wolff: ’Autumn of the moguls – My misadventures with the titans, poseurs and money<br />
guys who mastered and messed up big media’ - Harper Perennial 2004<br />
var året, hvor de største selskaber<br />
var fusioneret op i så stramme og<br />
indviklede knuder, at konstruktionen<br />
ikke længere<br />
kunne bære. I<br />
2002 begyndte<br />
“<br />
mediemonopolerne<br />
så småt at<br />
krakelere, og de<br />
få direktører, der<br />
stadig havde en<br />
livrem at spænde<br />
ind, kæmpede<br />
for at splitte<br />
deres forretninger<br />
op i mindre,<br />
mere overskuelige<br />
enheder. Som<br />
Wolff skriver det<br />
i bogens første<br />
kapitel, begyndte den økonomiske<br />
struktur, som medieindustrien er<br />
bygget op om, stille og roligt at<br />
kollapse ”(…) som et monarki, et<br />
kolonialt herredømme eller som<br />
kommunismen (…)”<br />
Det her handler om noget større<br />
end de danske fagblades krøllede<br />
portopenge eller dagbladenes faldende<br />
oplag. Glem public service.<br />
Glem fagforeninger, mediekonvergens<br />
og glem Danmark. Det her<br />
handler om big business og det<br />
handler om egoer. Om megalomaner<br />
som Rupert Murdoch, der har<br />
formet og fordrejet en af verdens<br />
største industrier. Michael Wolff<br />
fortæller stramt, skægt og oprigtigt<br />
bekymret om dem allesammen. En<br />
stor bog for journalister, der gerne<br />
vil tættere på dem, der trækker i<br />
snorene.<br />
markus@mail.djh.dk<br />
Og det bliver man træt af. Ikke<br />
så meget fordi Bettina Aller får 5,4<br />
millioner kroner årligt bare i vederlag<br />
fra direktionen - og tilsyneladende<br />
konstant hujer rundt på<br />
en hundeslæde et eller andet sted<br />
i polarcirklen - men mere fordi<br />
forfatteren, John Lindskog, har<br />
spenderet det meste af sin karriere<br />
på SE og HØR, og smører alt, alt<br />
for tykt på den gyldne familie.<br />
markus@mail.djh.dk