Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR 2005 NOTE Endnu mere sport på DJH Den danske organisation Play The Game fl ytter ind i DJH’s bygninger. Organisationen beskæftiger sig med sportsjournalistik på internationalt plan. Bestyrelsen i Play The Game tæller da også blandt andet Søren Wormslev fra International Federation of Journalists og kommunikationscheferne fra både DGI og DIF. Play The Game vil, ud over deres normale arbejde, tilbyde sig som en idrætsfaglig ressource for skolen. lang@mail.djh.dk Omkring 100 vil tage diplomuddannelsen DHJ holdt den 5. februar optagelsesprøve for cirka 100 ansøgere til diplomuddannelsen. Der bliver optaget 24 fuldtidsstuderende og 20 deltidsstuderende på uddannelsen, som, siden den blev oprettet i 1999, har oplevet en stor stigning i antallet af ansøgere. Nye åbningstider NOTE lang@mail.djh.dk NOTE KaJ, der repræsenterer de studerende på DJH, har fået nye åbningstider. De træffes mandag til torsdag i lokale 115 fra klokken 12.00 til 12.20 og igen fra 15.00 til 15. 30. Fredag dog kun fra 12.00 til 12.20. olehall@mail.djh.dk NOTE Åbent hus Næste åbent hus på DJH bliver torsdag d. 3 marts 2005. Der er intro for journalister kl 17.00 og 18.00 og intro for fotojournalister kl. 17.45. Du kan læse mere på www.djh.dk/aabenthus. karenc@mail.djh.dk NOTE Fredagsbar Til åbningsarrangementet i fredagsbaren løb der mere end 1000 liter øl gennem hanerne. Det svarer til et gennemsnit på omkring 7 fadøl per studerende. Anders Kanberg, presseansvarlig for Fredagsbaren, udtaler: ”Fredagsbaren sender deres uforbeholdne tak til deltagerne i fredagens åbningsarrangement- særligt til de nye studerende på 1. semester. Keep up the good work!” karenc@mail.djh.dk NOTE Generalforsamling Skolegruppeformand, Sara Schlüter, byder op til dans, så reserver allerede nu lørdag den 5. marts. Der holder KaJ generalforsamling i Frøberts med efterfølgende fest. Kom glad til øl, fest og faglig diskussion. lang@mail.djh.dk NOTE Ændringer i optagelsesprøven Når de håbefulde journalistspirer lørdag den 7. maj går til optagelsesprøve, er der ændringer i vente. Alle, der får en karakter mellem otte og ni, skal til en anden prøve, der indeholder en mindre opgave samt en samtale. Formålet med anden prøve er at belyse den studerendes personlige egenskaber. anderslj@mail.djh.dk NOTE Stud.aarhus søger skribent. Stud.aarhus, der er et samarbejde mellem Illustreret Bunker, JP Århus og bladene fra Universitetet og Handelshøjskolen, søger i øjeblikket en kvindelig skribent fra andet semester. For yderligere information send en mail til Anders Lai på anderslj@mail.djh.dk. olehall@mail.djh.dk Tekst | Ole Hall 1.ÅRSPRØVE Lemfældig karaktergivning Uden klageprocedure og sagsbehandling fi k en studerende ændret sin 1. årsprøvekarakter i en e-mail En fantastisk gave der kom dumpende ned fra himlen. Sådan må en 2. semester studerende have følt, da hun, efter at have forsvaret sit 1. årsprojekt, om aftenen tjekker sin e-mail. I indbakken ligger en venlig mail fra vejleder John Frølich og censor. De havde, efter eksamensdagen var overstået, besluttet at ændre hendes karakter fra syv til otte. Karakterændring uden klage En glædelig nyhed om et karakterløft som kun de færreste DJH’ere havde turdet drømme om. Det var næsten for godt til at være sandt. En række forhold kaster dog hurtigt grus i maskineriet. Klageproceduren er ikke fulgt, intet er skrevet ned, og ingen kritik er blevet givet i forhold til eksaminationen. Ifølge John Frølich er der faktisk slet ikke tale om en klage. ”Vi gav hende et hak op af, fordi i forhold til helheden var der nogle ting, der kunne tale for det. Men det havde ikke noget at gøre med, at hun klagede. For det gjorde hun ikke.” Formand for Skolegruppen, Sara Schlüter, mener, at episoden er besynderlig, og hun forstår ikke fremgangsmåden. ”Underviser og censor bør have grundlag for at fastlægge den endelige karakter i eksamenssituationen,” siger hun og henviser til, at der ikke bør være tvivl om niveauet, da dette afklares inden eksamenerne på et niveaulægningsmøde, hvor alle undervisere og censorer er til stede. Selv om der ikke var tvivl om niveauet, vælger John Frølich og censor, efter eksamensdagen er omme, at hæve en enkelt karakter. Uden om studienævnet sender Frølich en mail med karakterændringen til den studerende. Ydre omstændigheder spiller ind Den noget utraditionelle og uformelle handling rejser spørgsmålet, hvorvidt ydre omstændigheder spiller ind, når underviser og censor beslutter sig for at ændre en karakter, efter den er blevet udleveret til den studerende. Sara Schlüter mener i udgangspunktet, det er fl ot, at underviser og censor sætter karakteren op, hvis de fagligt har fejlbedømt en præstation. ”Men det duer ikke, at ingen fører kontrol med, hvorfor underviser og censor gør, som de gør. Hvem ved, måske kan der være ydre omstændigheder, der spiller ind,” forklarer hun, mens hun i samme sætning indskyder, at hun ikke kan sige noget om, hvad der er sket i den konkrete sag. Mellem studerende og underviser John Frølich forsikrer dog, at her er tale om et enkeltstående tilfælde, og at det ikke har haft noget med eksaminandens reaktion at gøre. ”Det har intet at gøre med, om hun var tilfreds eller utilfreds med karakteren. Jeg har oplevet både glade, skuffede og sønderknuste studerende. Men uanset hvad, kan vi ikke lade os påvirke,” siger John Frølich og fortsætter: ”Det er første gang, jeg nogensinde har ændret en karakter. Når det skete, så er det fordi, vi kom i tvivl om, hvorvidt vi havde ydet eksaminanden fuld retfærdighed.” Formand for studienævnet, Lars Bjerg, har ikke tidligere hørt om lignende episoder. Der fi ndes ingen regler på området, og Lars Bjerg mener ikke, man kan sikre sig mod, at der foregår underlige ting mellem underviser og studerende efter eksamen. ”I realiteten så har vi ikke en jordisk chance for at se, om der er gået 10.000 kroner under bordet.” Lars Bjerg har dog fået John Frølichs version af den konkrete sag og mener ikke, at der på nogen måde er et problem i den. Ingen myter Sara Schlüter mener, at censor og underviser, for at hindre mytedannelser, fremover skal begrunde fagligt, hvorfor en karakter ændres. ”En mulig løsningsmodel er at kræve en redegørelse fra underviser og censor for, hvorfor karakteren sættes op. Den sendes så både til studienævnet og til den studerende. På den måde er der ingen, der undrer sig over en pludselig karakterændring.” Sara Schlüter har tænkt sig at opfordre studienævnet til at indføre modellen som fast procedure. Indtil videre er området regelfri zone, og underviser og censor er stadig overladt til egen samvittighed og selvjustits. Det må derfor endnu leve i uvisheden, om medfølelse og andre ydre omstændigheder kan have indfl ydelse på, om en karakter tages op til genovervejelse. KLAGEPROCEDURE olehall@mail.djh.dk Vil en studerende have ændret en karakter skal det ske skriftligt og gå igennem studienævnet Klagebehandlingstiden er ca. 2-3 uger Klagen kan ikke resultere i en lavere karakter, end den de oprindelige bedømmere har givet
ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 Tekst | Jens Sillesen Illustration | Jens SIllesen 1.ÅRSPRØVE Pigerne slår drengene Næsten to ud af fem drenge på DJH klarer ikke 1. årsprøven i første forsøg, mens kun godt en ud af tyve piger dumper. En kønsforskel der giver anledning til hævede øjenbryn blandt både lærere og studerende DUMPEPROCENT | Flere drenge skrider i svinget Ved den netop overståede 1. årsprøve klarede i alt 29 af 124 studerende ikke skærene. 26 drenge og 3 piger. Det største antal drenge og mindste antal piger i de syv seneste semestre. Forskellen er til at tage og føle på. Den er markant større end tidligere år, og DJH’s rektor, Kim Minke, har ingen forklaring på den store forskel, der især er slået igennem det sidste år. ”Det er lidt foruroligende, for man kan ikke lige se, hvad man kan gøre ved det,” siger Kim Minke. ”Det ligner for meget, det man kender andre steder i uddannelsessystemet. Så derfor kan man være lidt bange for, at vi ikke har de rigtige håndtag at skrue på, for så havde de nok fundet dem på andre uddannelser.” “ Kun 12 % af de dumpede bestod ikke reeksamen At undersøgelsen viser, at pigerne klarer sig bedre end drengene overrasker ikke koordinator for 1. årsprøven Lars Bjerg. Han har haft samme fornemmelse gennem fl ere år, og han er ikke i tvivl om årsagen: Manglende seriøsitet og disciplin hos drengene. ”Der er en stor gruppe af drengene, som har den der mere vilde laissez-faire holdning og springer over, hvor gærdet er lavest,” fortæller han og fortsætter: ”Det betyder ikke, de er dårligere begavede eller mindre talentfulde, men de har svært ved en struktureret, disciplineret arbejdsindsats”. Pigernes modsvarende lave dumpeprocent overrasker ham heller ikke. ”Pigerne er mere pertentlige, ordentlige og optagede af, at det “ -Fakta her skal gøres ordentligt. Det er den forskel, der slår igennem her,” siger Lars Bjerg og pointerer. ”Det er helt klart vigtigt, at man både i sin måde at tilegne sig nyt stof og arbejde med en journalistisk opgave, har en form for disciplin.” Laura og Eva, der går på 3. semester, er enige med Lars Bjergs vurdering af kønnenes indstilling. ”Det er helt sikkert, at pigerne er mere disciplinerede end drengene. Der er en del drenge, der ikke er seriøse, og det er derfor, de kommer i problemer,” siger Laura og Eva supplerer: ”Drengene overvurderer deres evner, når de skal vurdere, hvor meget de behøver at lave.” Dumperne er overraskede Solveig Schmidt, der er tidligere medlem af Dansk Journalistforbunds ligestillingsråd, lavede i 2004 en undersøgelse blandt de elever, der dumpede til 1. årsprøven. De studerende blev inviteret til et møde, og 3/4 af de fremmødte var drenge. De var overraskede over, at de var dumpede. ”De havde bare ikke troet, at det var så svært. I den periode, hvor man skal lave opgaven, og man skal disponere over sin tid, har de haft venstre hånd i gang med opgaven, mens højre hånd har lavet noget, der var sjovere. Så går de ind i den mur, der hedder eksamen og siger ’shit, det skulle jeg ikke have gjort sådan’, ” fortæller Solveig Schmidt. Til gengæld var de fremmødte ikke i tvivl om, at de ville bestå reeksamen. Årsagen til det kan ligge i, at de undervurderede opgaven i første omgang, og nu havde en bedre forståelse for opgaven. Men det er også et faktum, at langt de fl este rent faktisk klarer reeksamen. De seneste seks reeksamener er kun ni, heraf to piger, af 98 studerende dumpet til reeksamen, og tre har undladt at afl evere. Der- INDENFOR udover er der et antal studerende, der ikke går op til reeksamen. Så det er trods alt et fåtal, der bliver stoppet af selve eksamen efter første år, men en stor del af drengene får en yderst kort vinterferie. Her i januar blev det til en enkelt feriedag for dem, der var til reeksamen. Ønsker anarkistiske bogholdere Rektor, Kim Minke, mener dog ikke, at det generelt står så slemt til for drengene. ”Vi har ikke et Carl Mar problem med, at kvinderne har overtaget, og Tarzan’erne er skudt ud på sidelinien.” KARAKTERER | I januar 2005 fik pigerne 8,1 i snit, mens drengene fik 6,4 Det giver Solveig Schmidt ham ret i. Selvom pigerne klarer sig bedst ved 1. årsprøven, er der advarselslamper, der blinker for pigerne. ”Større opgaver hvor du ikke scorer højt på at kunne følge noget, så vil du se en anden tendens. Der betyder det noget at have mod og at turde gå ud af en tangent. Det kan give nogle meget høje karakterer,” siger hun og mener, at her skal pigerne tage sig sammen. Lars Bjerg skærer det klart ud: ”Den ideelle journalist har den der besynderlige blanding af en bogholder og en anarkist. En Dr. Jekyll og Mr. Hyde”. Her mangler pigerne tilsyne- 5 ladende den vilde Mr. Hyde. Det kan blandt andet ses af, at dobbelt så mange drenge som piger får 11 eller 13 til 1. års-prøven. Sat i forhold til antallet af piger og drenge er det stadig cirka en halv gang fl ere drenge. “ 2005: 6 drenge afleverede ikke. Alle piger afleverede -Fakta “ Så pigerne er nødt til at udvide deres repetoire, hvis de ikke vil overhales senere i uddannelsen. Derfor kommer Solveig Schmidt med en opfordring til pigerne. ”Behold disciplinen, behold det med at arbejde seriøst og systematisk, fordi det giver altså nogle points, men når I så har gjort det, så skal I turde noget mere. Vov noget mere, spring noget mere ud på dybt vand. Lad være med at være så forsigtige. Det kan man netop tillade sig, når grundlaget er i orden.” ”Bliv ved med at springe ud på dybt vand. Bliv ved med at turde noget,” er Solveig Schmidts råd til drengene, og hun forsætter med et smil ”men gider I ikke godt få systematikken og disciplinen med?” sille@mail.djh.dk Tekst | Ole Hall Foto | Kristian Brasen VALGAFTEN Valgaften på DJH HYGGE | Der blev drukket både sejrsøl og gravøl De studerende fulgte Reimer Bo og Kaare R. Skous dækning af valgaftenen 2005. Foran storskærmen i kantinen blev fadøllene hældt indenbords imens resultaterne langsomt dryppede ind
Page 1 and 2: fokus FOLKETINGSVALG 2005 s.8 Stemt
Page 3: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 IIN
Page 7 and 8: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 Tek
Page 11 and 12: ILLUSTRERET BUNKER Tekst | Anna Din
Page 13 and 14: ILLUSTRERET BUNKER MIDDAGSLUR | Jø
Page 15 and 16: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 UUD
Page 17 and 18: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 jou
Page 19 and 20: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 På
Page 23 and 24: ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005 Hvo

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?