16.01.2013 Views

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

Side 24-1 OBS! Nyeste - Illustreret Bunker

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fokus FOLKETINGSVALG 2005<br />

s.8 Stemte du til valget på DJH?<br />

indenfor PIGERNE LOSSER IGENNEM<br />

s.5 Drengene får baghjul<br />

midtersider ELSKER DIG FOR EVIGT<br />

s.12 Fotoopgave fra 2. semester<br />

Foto | Jeppe Carlsen Tekst | Camilla Folsach Madsen PRAKTIKANT<br />

En praktikplads hos Dansk Røde<br />

Kors var drømmen for Bertel.<br />

Det er det stadig. Trods de forfærdelige<br />

konsekvenser har<br />

katastrofen i Asien givet ham et<br />

dybere indblik i, hvordan en af<br />

landets største nødhjælpsorganisationer<br />

arbejder – set fra den<br />

anden side<br />

udenfor<br />

s. 19<br />

Tekst | Allan Christensen KILDEBØVL<br />

Ledelsen oplyser ikke om kildeaftaler<br />

Studerende på DJH kan komme<br />

ud i uheldige situationer, når<br />

de ringer til visse kilder. Der er<br />

nemlig risiko for at få en kilde i<br />

røret, som ikke vil kontaktes af<br />

journaliststuderende. I øjeblikket<br />

har både Sexologisk Klinik<br />

på Rigshospitalet og Socialforskningsinstituttet<br />

oplyst skolens<br />

ledelse om, at de ikke ønsker<br />

henvendelser fra studerende. Men<br />

andre mulige kilder kan også have<br />

henvendt sig til skolen, uden at<br />

der er blevet informeret om det fra<br />

skolens ledelse.<br />

”Jeg mener, der er kommet en<br />

henvendelse fra en lokal præst, og<br />

så er der vist også en lokalafdeling<br />

af Dansk Blindesamfund, der har<br />

henvendt sig,” fortæller rektor<br />

Kim Minke.<br />

Bortset fra en mail omkring<br />

aftalen med Socialforskningsinstituttet<br />

er disse aftaler aldrig blevet<br />

videreformidlet direkte til de<br />

studerende. I stedet får underviserne<br />

ansvaret for at oplyse om<br />

det. Det sker dog sjældent, og i<br />

nogle tilfælde strander beskeden<br />

på rektors kontor.<br />

”Jeg sendte ikke henvendelsen<br />

fra lokalafdelingen af Dansk<br />

Blindesamfund videre, for jeg tror<br />

ikke, at de får så mange opkald, at<br />

det er et problem,” fortæller Kim<br />

Minke, som heller ikke generelt<br />

mener, at der er et problem med<br />

informationen til de studerende.<br />

”Det er selvfølgelig uheldigt,<br />

når de studerende ikke kender til<br />

aftalerne og ringer til kilden. Men<br />

jeg tror godt, institutionerne er<br />

klar over, at det er svært at formidle<br />

beskeden til alle studerende.”<br />

Uenighed om aftale<br />

Nogle aftaler er ikke bare ukendte<br />

for de studerende, men tilsyneladende<br />

også for skolens ledelse.<br />

Da en elev, under 1. årsopgaven i<br />

december, kontaktede Århus Politi,<br />

fi k hun en kontant hentydning<br />

om, at henvendelser til politiet<br />

skal ske gennem rektor.<br />

Ifølge vicepolitimester Villy<br />

Sørensen fra Århus Politi er det<br />

en gammel aftale, der er indgået<br />

med skolens ledelse. Aftalen går<br />

ud på, at der ved eksamensprojekter<br />

og lignende skal laves en<br />

central henvendelse fra skolen.<br />

”Men aftalen kan vel næsten<br />

betegnes som værende bortfaldet<br />

ved ikke at blive brugt,” erklærer<br />

Villy Sørensen.<br />

De studerende overholder ikke<br />

aftalen, men oddsene er heller<br />

ikke gode. Selv skolens ledelse har<br />

ikke hørt om den.<br />

”Det er fl ere år siden, jeg har<br />

talt med Århus Politi. Og jeg har<br />

ingen erindring om nogen aftale,”<br />

siger Kim Minke.<br />

Overholdelse af den gamle<br />

aftale ville, ifølge Villy Sørensen,<br />

være til gavn for både<br />

politiet og i høj grad<br />

også de studerende.<br />

”I dag bliver vi nødt<br />

til at sige nej til nogle<br />

henvendelser. Det<br />

kunne undgås ved en<br />

fælles koordinering.”<br />

gallan@mail.djh.dk<br />

<strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong><br />

februar 2005 | 8. årgang | nr. 1


2 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

IINDENFOR N D E N F O R<br />

2 Short story<br />

3 Leder<br />

Politisk journalistik måske på vej tilbage<br />

Språglære søjes<br />

4 Lemfældig karaktergivning<br />

5 Pigerne slår drengene<br />

6 Reeksamen kostede to praktikpladser<br />

7 Reklamesøjlen DJH<br />

FFOKUS O K U S<br />

8 Venstrefløjen vandt valget<br />

To be or not to be- a radicool<br />

9 At dække en valgkamp anno 2005<br />

10 Varme forbindelser<br />

Spin i fokus som aldrig før<br />

11 Valgkampens skæve vinkler<br />

Hvad er spin?<br />

UUDENFOR D E N F O R<br />

12 Midtersiderne: Fotojournalist Martin Bubandt<br />

14 Politisk aktive DJH’ere<br />

15 SE og HØR’s sorte torsdag<br />

16 Portræt: Lasse Jensen<br />

19 Praktikant: Bertel Henning Jensen<br />

FFORBRUGER O R B R U G E R<br />

20 RSS-feeds<br />

21 Boganmeldelser og Hang the DJ<br />

DDEBAT E B A T<br />

21 Rebelske rygere<br />

22 Infantil og infam<br />

Bag af dansen<br />

Indskrænket og intolerant<br />

illustreret bunker<br />

danmarks journalisthøjskole<br />

olof palmes allé 11, 8200 århus n<br />

ib@mail.djh.dk<br />

mobil 22 98 31 08<br />

redaktionen<br />

dorte stenbæk (ansv.) dortes@mail.djh.dk<br />

karen clement karenc@mail.djh.dk<br />

martin thimes langballe lang@mail.djh.dk<br />

ole hall olehalll@mail.djh.dk<br />

INDHOLD<br />

kasserer<br />

morten perregaard mortenp@mail.djh.dk<br />

annoncer<br />

dorte stenbæk 22 98 31 08 dortes@mail.djh.dk<br />

billedredaktører<br />

mie schärfe mien@mail.djh.dk<br />

kristian brasen brasen@mail.djh.dk<br />

bagsiden<br />

mads zacho bagsiden@mail.djh.dk<br />

morten szygenda<br />

Short Story - historien i billedet<br />

Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt en kort tekst<br />

til brasen@mail.djh.dk eller mien@mail.djh.dk<br />

Tekst & foto | Brian Berg, 1. sem.t<br />

Dan bor i en trailerpark i udkanten af Bagdad i Arizona, USA, hvor han arbejder i byens kobbermine.<br />

“Den her ‘baby’ har jeg haft i rigtig mange år,” siger han og slår på taget af sin bil.<br />

“Jeg købte den af en brugtvognssælger fra Kingsman. Det var “hende” her, der kørte Lee Harvey Oswald<br />

på kirkegården efter Ruby-epsioden. Jeg mødte Kennedy senere på en bar i Prescott, sammen med hans<br />

stabschef. Det var i efteråret 1971.”<br />

brianberg@mail.djh.dk<br />

Note | redaktionen AVISEN<br />

Om avisen<br />

<strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> er inddelt i sektioner.<br />

”Indenfor” beskæftiger sig med aktuelle historier fra DJH.<br />

”Udenfor” dækker branchen, faget og historier fra verden udenfor bunkeren.<br />

”Fokus” er en større afdækning af et relevant, væsentligt og aktuelt tema;<br />

i denne måned beskæftiger fokus sig med Folketingsvalget 2005.<br />

”Debat” bringer læserbreve og klummer fra studerende og ansatte.<br />

I ”Forbruger” kan du blandt andet fi nde boganmeldelser, Hang the DJ<br />

og forbrugeroplysninger.<br />

illustrationer<br />

katrine damkjær katrin@mail.djh.dk<br />

stud.århus-ansvarlig<br />

anders lai anderlj@mail.djh.dk<br />

oplag<br />

1800 eksemplarer 9 gange årligt.<br />

illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte<br />

ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter<br />

samt til journaliststuderende på sdu og ruc.<br />

citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun<br />

bringes med udførlig kildeangivelse.<br />

ib@mail.djh.dk<br />

Rettelse<br />

tryk<br />

avistryk nord 98 17 19 11<br />

udgivelse<br />

10. februar 2005<br />

8. årgang nr. 1 - 1. oplag<br />

På side 16 og 17 havde der, i december<br />

udgaven af avisen, sneget<br />

sig et par regi-bemærkninger ind i<br />

teksten. Vi beklager.<br />

/redaktionen<br />

næste udgave<br />

idéudvikling i lokale 204 d. 17. februar kl. 15.30.<br />

illustreret bunker udkommer næste gang d. 10.<br />

marts.<br />

deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er<br />

den 2. marts.


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

IINDENFOR N D E N F O R<br />

De forbudte kilder<br />

”Du har ingen som helst ret til at kræve eller forvente, at kilder vil tale<br />

med dig.”<br />

Citat: Første linje i studieleder Lars Bjergs vejledning om god kildekontakt.<br />

Og hvor er det rigtigt. Vi har ingen ret. Langt de fl este af os oplever<br />

da også allerede på Den Gode Historie den ubehagelige følelse af en<br />

knotten stemme i den anden ende af røret. Det er åbenbart en del af<br />

det at være journalist.<br />

Især som studerende må vi ofte indse, at folk ikke gider bruge tid<br />

på os – om det så skyldes, at de samme dag allerede har talt med tre<br />

DJH’ere, oveni købet måske uforskammede eller uforberedte, eller at<br />

de simpelthen har travlt med deres arbejde.<br />

I de tilfælde kan man ikke fortænke en topkilde i at bede om en timeout<br />

for journaliststuderendes forsøg på at overbelaste telefonnettet.<br />

Det er der nogle, der har gjort. Ærgerligt er det, men et eller andet<br />

sted er det jo rimeligt nok.<br />

Blandt disse er Århus Politi. Som 3. semester studerende får man på<br />

nyhedsforløbet indskærpet, at politiet ikke vil have mere end én henvendelse<br />

per dag fra alle nyhedsholdene tilsammen. Nyttig viden – for<br />

hvor meget kan man bruge en sur og usamarbejdsvillig politimand til?<br />

Desværre har ingen i skolens ledelse eller lærerstab tænkt på, at<br />

studerende fra de to første semestre kunne få den ide at ringe til<br />

politiet. Her skal man åbenbart lære det på den hårde måde – hvad en<br />

studerende midt i 1.årsprøven for nylig gjorde. Der var ikke den ting,<br />

der ikke var i vejen med hende; hvem fanden troede hun, at hun var,<br />

sådan at gå og ringe til politiet!<br />

En ret ubehagelig oplevelse for de fl este; især når man tænker på, at<br />

det med en enkelt besked fra ledelsen højst sandsynligt kunne være<br />

undgået.<br />

Igen et citat fra Lars Bjergs udmærkede opsang til de dovne studerende,<br />

der glemmer at sende artikler:<br />

”Hold aftaler. Hold aftaler. Hold aftaler.”<br />

Også her kan man kun give Lars Bjerg ret - og så opfordre til lidt selvjustits<br />

og fejen for dørene på 400-gangen, inden man kaster med sten<br />

mod de studerende (man skal ikke kaste med bomber, når man bor i<br />

en bunker), for nu at blive i klicheerne. Har Minke og Co. indgået en<br />

aftale med en præst i Midtjylland om at begrænse antallet af opringninger,<br />

så skal den aftale selvfølgelig holdes. Og det kan den vel kun<br />

blive ved at give de ringende (læs: studerende) besked.<br />

Minke mener ikke, at det kan lade sig gøre at give budskabet videre.<br />

Må vi have lov til at komme med et forslag!<br />

Skolen har takket være IT-afdelingen et fremragende mail-system,<br />

som blandt andet benyttes af Studieadministrationen til at bringe adskillige<br />

lejlighedstilbud ud. Det kunne man jo bruge til at få sendt en<br />

opdateret liste over de såkaldt forbudte kilder til os (de studerende),<br />

der står og skal bruge disse oplysninger.<br />

Det er jo trods alt en kommunikationsskole, vi går på.<br />

LEDER<br />

ib@mail.djh.dk<br />

Tekst | Mette Mandrup GENKOMST<br />

Politisk journalistik<br />

måske på vej tilbage<br />

Når fagspecialekataloget<br />

kommer til marts,<br />

er politisk journalistik<br />

sandsynligvis en valgmulighed<br />

Det har aldrig været meningen,<br />

at fagspecialet politisk journalistik<br />

skulle fjernes permanent fra<br />

udbuddet. Det blev det, fordi der<br />

ikke var praktisk mulighed for at<br />

gennemføre det. Det bliver der<br />

måske til efteråret ifølge Henrik<br />

Berggreen, leder på 2. delen.<br />

”Jeg kan ikke love noget. Vi<br />

skal jo også have nogen, der skal<br />

køre det. Det skal være godt,”<br />

forklarer han.<br />

Stor opbakning<br />

Sidste udgave af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong><br />

kunne fortælle, at KaJ og Skolegruppen<br />

havde startet en underskriftsindsamling<br />

for at få politisk<br />

journalistik tilbage. De fi k samlet<br />

ca. 200 underskrifter, selvom ind-<br />

Tekst | Morten Bürckel SPROG<br />

Språglære søjes<br />

Eleverne på DJH kan se<br />

frem til en fordobling i<br />

antallet af lærere i sprog<br />

og fortælleteknik<br />

Gitte Luk har været eneste fastansatte<br />

underviser i sprog og fortælleteknik,<br />

siden Teddy Petersen<br />

forlod sin stilling for i stedet at<br />

blive forlagsredaktør på Ajour. Nu<br />

har skolen endelig slået stillingen<br />

samlingen lå på et tidspunkt, hvor<br />

både 2. og 8. semester havde travlt<br />

med eksamensopgaver.<br />

”Det var meget pænt, tidspunktet<br />

taget i betragtning,”<br />

mener Thomas Berndt, bestyrelsesmedlem<br />

i KaJ og initiativtager<br />

til underskriftsindsamlingen. Han<br />

fortæller, at ni studerende på tværs<br />

af semestrene har stået bag indsamlingen,<br />

og han synes, at de har<br />

gjort et stort stykke arbejde.<br />

”Jeg synes, at der lå et godt<br />

fodarbejde bag<br />

underskriftsindsamlingen. Der var<br />

fl ere studerende involveret<br />

end i noget andet, skolegruppen<br />

har lavet. I hvert fald så<br />

langt jeg kan huske tilbage,” fortæller<br />

han.<br />

Godt med engagement<br />

Henrik Berggreen er helt enig i,<br />

at det er fl ot, at de studerende har<br />

engageret sig og taget stilling til<br />

deres uddannelse.<br />

”Vi havde nok prøvet at få politisk<br />

journalistik tilbage. Underskriftsindsamling<br />

eller ej,” siger<br />

op. Forklaringen er ikke, at Gitte<br />

Luk i øjeblikket arbejder for to.<br />

”Vi er i gang med en omlægning<br />

af 1. delen af uddannelsen,<br />

og to sproglærere vil kunne styrke<br />

planlægning, idéudvikling og undervisning.”<br />

Gitte Luk ønsker ikke at give et<br />

bud på, hvad omlægningen præcis<br />

indebærer, men hun forventer<br />

mere overordnet undervisning<br />

i sprog og fortælleteknik til de<br />

forskellige medietyper.<br />

”En fastansættelse giver ro og<br />

3<br />

Henrik Berggreen.<br />

For KaJ og Skolegruppen er<br />

det dog ikke kun politisk journalistik,<br />

det handler om.<br />

”I løbet af 2005 bliver der<br />

forhåbentlig taget fat på, hvad<br />

fagspecialet skal bruges til,” siger<br />

Thomas Berndt.<br />

Det kan Henrik Berggreen ikke<br />

love. For uddannelsens første del<br />

skal til at lægges om, og 2. delen<br />

skal passe til 1. delen.<br />

”Derfor kan ingen forvente, at<br />

vi laver gennemgribende forandringer<br />

på 2. delen, før vi ved,<br />

hvordan den nye 1. del bliver,”<br />

fastslår han.<br />

KaJ har udarbejdet et forslag til,<br />

hvilke fagspecialer de studerende<br />

kan vælge til efteråret. Det har de<br />

givet videre til Henrik Berggreen,<br />

som vil tage forslaget med i overvejelserne.<br />

Kataloget med fagspecialer<br />

udkommer i marts. Først da vil<br />

det være muligt at se, om politisk<br />

journalistik bliver udbudt igen.<br />

mandrup@mail.djh.dk<br />

engagement, som undervisere udefra<br />

har sværere ved, da de ikke har<br />

deres faste gang på skolen,” mener<br />

Gitte, og ser frem til ansættelsen.<br />

På rektors kontor er der endnu<br />

ingen forlydender om antallet<br />

af ansøgninger, men Gitte Luk<br />

bekræfter en stor interesse for<br />

stillingsopslaget. Fristen for at søge<br />

stillingen som lektor i sprog og<br />

fortælleteknik er 21. februar 2005.<br />

burckel@mail.djh.dk


4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR 2005<br />

NOTE<br />

Endnu mere sport på DJH<br />

Den danske organisation Play The Game fl ytter ind i DJH’s bygninger.<br />

Organisationen beskæftiger sig med sportsjournalistik på internationalt<br />

plan. Bestyrelsen i Play The Game tæller da også blandt andet Søren<br />

Wormslev fra International Federation of Journalists og kommunikationscheferne<br />

fra både DGI og DIF. Play The Game vil, ud over deres<br />

normale arbejde, tilbyde sig som en idrætsfaglig ressource for skolen.<br />

lang@mail.djh.dk<br />

Omkring 100 vil tage diplomuddannelsen<br />

DHJ holdt den 5. februar optagelsesprøve for cirka 100 ansøgere til<br />

diplomuddannelsen. Der bliver optaget <strong>24</strong> fuldtidsstuderende og 20<br />

deltidsstuderende på uddannelsen, som, siden den blev oprettet i 1999,<br />

har oplevet en stor stigning i antallet af ansøgere.<br />

Nye åbningstider<br />

NOTE<br />

lang@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

KaJ, der repræsenterer de studerende på DJH, har fået nye åbningstider.<br />

De træffes mandag til torsdag i lokale 115 fra klokken 12.00 til 12.20 og<br />

igen fra 15.00 til 15. 30. Fredag dog kun fra 12.00 til 12.20.<br />

olehall@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

Åbent hus<br />

Næste åbent hus på DJH bliver torsdag d. 3 marts 2005. Der er intro for<br />

journalister kl 17.00 og 18.00 og intro for fotojournalister kl. 17.45.<br />

Du kan læse mere på www.djh.dk/aabenthus.<br />

karenc@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

Fredagsbar<br />

Til åbningsarrangementet i fredagsbaren løb der mere end 1000 liter øl<br />

gennem hanerne. Det svarer til et gennemsnit på omkring 7 fadøl per<br />

studerende. Anders Kanberg, presseansvarlig for Fredagsbaren, udtaler:<br />

”Fredagsbaren sender deres uforbeholdne tak til deltagerne i fredagens<br />

åbningsarrangement- særligt til de nye studerende på 1. semester. Keep<br />

up the good work!”<br />

karenc@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

Generalforsamling<br />

Skolegruppeformand, Sara Schlüter, byder op til dans, så reserver allerede<br />

nu lørdag den 5. marts. Der holder KaJ generalforsamling i Frøberts<br />

med efterfølgende fest.<br />

Kom glad til øl, fest og faglig diskussion.<br />

lang@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

Ændringer i optagelsesprøven<br />

Når de håbefulde journalistspirer lørdag den 7. maj går til optagelsesprøve,<br />

er der ændringer i vente. Alle, der får en karakter mellem otte og<br />

ni, skal til en anden prøve, der indeholder en mindre opgave samt en<br />

samtale. Formålet med anden prøve er at belyse den studerendes personlige<br />

egenskaber.<br />

anderslj@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

Stud.aarhus søger skribent.<br />

Stud.aarhus, der er et samarbejde mellem <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>, JP<br />

Århus og bladene fra Universitetet og Handelshøjskolen, søger i øjeblikket<br />

en kvindelig skribent fra andet semester.<br />

For yderligere information send en mail til Anders Lai på<br />

anderslj@mail.djh.dk.<br />

olehall@mail.djh.dk<br />

Tekst | Ole Hall 1.ÅRSPRØVE<br />

Lemfældig<br />

karaktergivning<br />

Uden klageprocedure og sagsbehandling<br />

fi k en studerende ændret sin<br />

1. årsprøvekarakter i en e-mail<br />

En fantastisk gave der kom dumpende<br />

ned fra himlen. Sådan må<br />

en 2. semester studerende have<br />

følt, da hun, efter at have forsvaret<br />

sit 1. årsprojekt, om aftenen<br />

tjekker sin e-mail. I indbakken<br />

ligger en venlig mail fra vejleder<br />

John Frølich og censor. De havde,<br />

efter eksamensdagen var overstået,<br />

besluttet at ændre hendes karakter<br />

fra syv til otte.<br />

Karakterændring uden klage<br />

En glædelig nyhed om et karakterløft<br />

som kun de færreste DJH’ere<br />

havde turdet drømme om. Det var<br />

næsten for godt til at være sandt.<br />

En række forhold kaster dog<br />

hurtigt grus i maskineriet. Klageproceduren<br />

er ikke fulgt, intet<br />

er skrevet ned, og ingen kritik er<br />

blevet givet i forhold til eksaminationen.<br />

Ifølge John Frølich er der<br />

faktisk slet ikke tale om en klage.<br />

”Vi gav hende et hak op af, fordi i<br />

forhold til helheden var der nogle<br />

ting, der kunne tale for det. Men<br />

det havde ikke noget at gøre med,<br />

at hun klagede. For det gjorde hun<br />

ikke.”<br />

Formand for Skolegruppen,<br />

Sara Schlüter, mener, at episoden<br />

er besynderlig, og hun forstår ikke<br />

fremgangsmåden.<br />

”Underviser og censor bør<br />

have grundlag for at fastlægge den<br />

endelige karakter i eksamenssituationen,”<br />

siger hun og henviser<br />

til, at der ikke bør være tvivl om<br />

niveauet, da dette afklares inden<br />

eksamenerne på et niveaulægningsmøde,<br />

hvor alle undervisere<br />

og censorer er til stede.<br />

Selv om der ikke var tvivl om<br />

niveauet, vælger John Frølich og<br />

censor, efter eksamensdagen er<br />

omme, at hæve en enkelt karakter.<br />

Uden om studienævnet sender<br />

Frølich en mail med karakterændringen<br />

til den studerende.<br />

Ydre omstændigheder spiller ind<br />

Den noget utraditionelle og uformelle<br />

handling rejser spørgsmålet,<br />

hvorvidt ydre omstændigheder<br />

spiller ind, når underviser og<br />

censor beslutter sig for at ændre<br />

en karakter, efter den er blevet<br />

udleveret til den studerende.<br />

Sara Schlüter mener i udgangspunktet,<br />

det er fl ot, at underviser<br />

og censor sætter karakteren op,<br />

hvis de fagligt har fejlbedømt en<br />

præstation.<br />

”Men det duer ikke, at ingen<br />

fører kontrol med, hvorfor underviser<br />

og censor gør, som de gør.<br />

Hvem ved, måske kan der være<br />

ydre omstændigheder, der spiller<br />

ind,” forklarer hun, mens hun i<br />

samme sætning indskyder, at hun<br />

ikke kan sige noget om, hvad der<br />

er sket i den konkrete sag.<br />

Mellem studerende og underviser<br />

John Frølich forsikrer dog, at her<br />

er tale om et enkeltstående tilfælde,<br />

og at det ikke har haft noget<br />

med eksaminandens reaktion at<br />

gøre.<br />

”Det har intet at gøre med, om<br />

hun var tilfreds eller utilfreds med<br />

karakteren. Jeg har oplevet både<br />

glade, skuffede og sønderknuste<br />

studerende. Men uanset hvad, kan<br />

vi ikke lade os påvirke,” siger John<br />

Frølich og fortsætter:<br />

”Det er første gang, jeg nogensinde<br />

har ændret en karakter. Når<br />

det skete, så er det fordi, vi kom<br />

i tvivl om, hvorvidt vi havde ydet<br />

eksaminanden fuld retfærdighed.”<br />

Formand for studienævnet,<br />

Lars Bjerg, har ikke tidligere hørt<br />

om lignende episoder. Der fi ndes<br />

ingen regler på området, og Lars<br />

Bjerg mener ikke, man kan sikre<br />

sig mod, at der foregår underlige<br />

ting mellem underviser og studerende<br />

efter eksamen.<br />

”I realiteten så har vi ikke en<br />

jordisk chance for at se, om der er<br />

gået 10.000 kroner under bordet.”<br />

Lars Bjerg har dog fået John<br />

Frølichs version af den konkrete<br />

sag og mener ikke, at der på nogen<br />

måde er et problem i den.<br />

Ingen myter<br />

Sara Schlüter mener, at censor og<br />

underviser, for at hindre mytedannelser,<br />

fremover skal begrunde<br />

fagligt, hvorfor en karakter ændres.<br />

”En mulig løsningsmodel<br />

er at kræve en redegørelse fra<br />

underviser og censor for, hvorfor<br />

karakteren sættes op. Den sendes<br />

så både til studienævnet og til<br />

den studerende. På den måde er<br />

der ingen, der undrer sig over en<br />

pludselig karakterændring.”<br />

Sara Schlüter har tænkt sig<br />

at opfordre studienævnet til at<br />

indføre modellen som fast procedure.<br />

Indtil videre er området<br />

regelfri zone, og underviser og<br />

censor er stadig overladt til egen<br />

samvittighed og selvjustits. Det må<br />

derfor endnu leve i uvisheden, om<br />

medfølelse og andre ydre omstændigheder<br />

kan have indfl ydelse<br />

på, om en karakter tages op til<br />

genovervejelse.<br />

KLAGEPROCEDURE<br />

olehall@mail.djh.dk<br />

Vil en studerende have ændret en<br />

karakter skal det ske skriftligt og<br />

gå igennem studienævnet<br />

Klagebehandlingstiden er ca. 2-3<br />

uger<br />

Klagen kan ikke resultere i en<br />

lavere karakter, end den de oprindelige<br />

bedømmere har givet


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Jens Sillesen Illustration | Jens SIllesen 1.ÅRSPRØVE<br />

Pigerne slår drengene<br />

Næsten to ud af fem drenge på DJH klarer ikke 1. årsprøven i første forsøg, mens kun godt en ud af tyve<br />

piger dumper. En kønsforskel der giver anledning til hævede øjenbryn blandt både lærere og studerende<br />

DUMPEPROCENT | Flere drenge skrider i svinget<br />

Ved den netop overståede 1.<br />

årsprøve klarede i alt 29 af 1<strong>24</strong> studerende<br />

ikke skærene. 26 drenge<br />

og 3 piger. Det største antal<br />

drenge og mindste antal piger i<br />

de syv seneste semestre. Forskellen<br />

er til at tage og føle på. Den<br />

er markant større end tidligere<br />

år, og DJH’s rektor, Kim Minke,<br />

har ingen forklaring på den store<br />

forskel, der især er slået igennem<br />

det sidste år.<br />

”Det er lidt foruroligende,<br />

for man kan ikke lige se, hvad<br />

man kan gøre ved det,” siger Kim<br />

Minke.<br />

”Det ligner for meget, det man<br />

kender andre steder i uddannelsessystemet.<br />

Så derfor kan man<br />

være lidt bange for, at vi ikke har<br />

de rigtige håndtag at skrue på, for<br />

så havde de nok fundet dem på<br />

andre uddannelser.”<br />

“<br />

Kun 12 % af de dumpede<br />

bestod ikke<br />

reeksamen<br />

At undersøgelsen viser, at<br />

pigerne klarer sig bedre end drengene<br />

overrasker ikke koordinator<br />

for 1. årsprøven Lars Bjerg. Han<br />

har haft samme fornemmelse gennem<br />

fl ere år, og han er ikke i tvivl<br />

om årsagen: Manglende seriøsitet<br />

og disciplin hos drengene.<br />

”Der er en stor gruppe af drengene,<br />

som har den der mere vilde<br />

laissez-faire holdning og springer<br />

over, hvor gærdet er lavest,” fortæller<br />

han og fortsætter:<br />

”Det betyder ikke, de er dårligere<br />

begavede eller mindre talentfulde,<br />

men de har svært ved en struktureret,<br />

disciplineret arbejdsindsats”.<br />

Pigernes modsvarende lave<br />

dumpeprocent overrasker ham<br />

heller ikke.<br />

”Pigerne er mere pertentlige,<br />

ordentlige og optagede af, at det<br />

“ -Fakta<br />

her skal gøres ordentligt. Det er<br />

den forskel, der slår igennem her,”<br />

siger Lars Bjerg og pointerer.<br />

”Det er helt klart vigtigt, at man<br />

både i sin måde at tilegne sig nyt<br />

stof og arbejde med en journalistisk<br />

opgave, har en form for<br />

disciplin.”<br />

Laura og Eva, der går på 3.<br />

semester, er enige med Lars Bjergs<br />

vurdering af kønnenes indstilling.<br />

”Det er helt sikkert, at pigerne er<br />

mere disciplinerede end drengene.<br />

Der er en del drenge, der ikke er<br />

seriøse, og det er derfor, de kommer<br />

i problemer,” siger Laura og<br />

Eva supplerer:<br />

”Drengene overvurderer deres<br />

evner, når de skal vurdere, hvor<br />

meget de behøver at lave.”<br />

Dumperne er overraskede<br />

Solveig Schmidt, der er tidligere<br />

medlem af Dansk Journalistforbunds<br />

ligestillingsråd, lavede i<br />

2004 en undersøgelse blandt de<br />

elever, der dumpede til 1. årsprøven.<br />

De studerende blev inviteret<br />

til et møde, og 3/4 af de fremmødte<br />

var drenge. De var overraskede<br />

over, at de var dumpede.<br />

”De havde bare ikke troet, at det<br />

var så svært. I den periode, hvor<br />

man skal lave opgaven, og man<br />

skal disponere over sin tid, har<br />

de haft venstre hånd i gang med<br />

opgaven, mens højre hånd har<br />

lavet noget, der var sjovere. Så går<br />

de ind i den mur, der hedder eksamen<br />

og siger ’shit, det skulle jeg<br />

ikke have gjort sådan’, ” fortæller<br />

Solveig Schmidt.<br />

Til gengæld var de fremmødte<br />

ikke i tvivl om, at de ville bestå reeksamen.<br />

Årsagen til det kan ligge<br />

i, at de undervurderede opgaven<br />

i første omgang, og nu havde en<br />

bedre forståelse for opgaven.<br />

Men det er også et faktum, at langt<br />

de fl este rent faktisk klarer reeksamen.<br />

De seneste seks reeksamener<br />

er kun ni, heraf to piger, af 98<br />

studerende dumpet til reeksamen,<br />

og tre har undladt at afl evere. Der-<br />

INDENFOR<br />

udover er der et antal studerende,<br />

der ikke går op til reeksamen.<br />

Så det er trods alt et fåtal, der<br />

bliver stoppet af selve eksamen<br />

efter første år, men en stor del af<br />

drengene får en yderst kort vinterferie.<br />

Her i januar blev det til en<br />

enkelt feriedag for dem, der var til<br />

reeksamen.<br />

Ønsker anarkistiske bogholdere<br />

Rektor, Kim Minke, mener dog<br />

ikke, at det generelt står så slemt<br />

til for drengene.<br />

”Vi har ikke et Carl Mar<br />

problem med, at kvinderne har<br />

overtaget, og Tarzan’erne er skudt<br />

ud på sidelinien.”<br />

KARAKTERER | I januar 2005 fik pigerne 8,1 i snit, mens drengene fik 6,4<br />

Det giver Solveig Schmidt<br />

ham ret i. Selvom pigerne klarer<br />

sig bedst ved 1. årsprøven, er der<br />

advarselslamper, der blinker for<br />

pigerne.<br />

”Større opgaver hvor du ikke<br />

scorer højt på at kunne følge<br />

noget, så vil du se en anden<br />

tendens. Der betyder det noget at<br />

have mod og at turde gå ud af en<br />

tangent. Det kan give nogle meget<br />

høje karakterer,” siger hun og<br />

mener, at her skal pigerne tage sig<br />

sammen.<br />

Lars Bjerg skærer det klart ud:<br />

”Den ideelle journalist har den<br />

der besynderlige blanding af en<br />

bogholder og en anarkist. En Dr.<br />

Jekyll og Mr. Hyde”.<br />

Her mangler pigerne tilsyne-<br />

5<br />

ladende den vilde Mr. Hyde. Det<br />

kan blandt andet ses af, at dobbelt<br />

så mange drenge som piger får 11<br />

eller 13 til 1. års-prøven. Sat i forhold<br />

til antallet af piger og drenge<br />

er det stadig cirka en halv gang<br />

fl ere drenge.<br />

“<br />

2005: 6 drenge<br />

afleverede ikke. Alle<br />

piger afleverede<br />

-Fakta<br />

“<br />

Så pigerne er nødt til at udvide<br />

deres repetoire, hvis de ikke vil<br />

overhales senere i uddannelsen.<br />

Derfor kommer Solveig Schmidt<br />

med en opfordring til pigerne.<br />

”Behold disciplinen, behold det<br />

med at arbejde seriøst og systematisk,<br />

fordi det giver altså nogle<br />

points, men når I så har gjort det,<br />

så skal I turde noget mere. Vov<br />

noget mere, spring noget mere<br />

ud på dybt vand. Lad være med<br />

at være så forsigtige. Det kan man<br />

netop tillade sig, når grundlaget er<br />

i orden.”<br />

”Bliv ved med at springe ud på<br />

dybt vand. Bliv ved med at turde<br />

noget,” er Solveig Schmidts råd til<br />

drengene, og hun forsætter med et<br />

smil ”men gider I ikke godt få systematikken<br />

og disciplinen med?”<br />

sille@mail.djh.dk<br />

Tekst | Ole Hall Foto | Kristian Brasen VALGAFTEN<br />

Valgaften på DJH<br />

HYGGE | Der blev drukket både sejrsøl og gravøl<br />

De studerende fulgte<br />

Reimer Bo og Kaare R.<br />

Skous dækning af valgaftenen<br />

2005.<br />

Foran storskærmen i<br />

kantinen blev fadøllene<br />

hældt indenbords imens<br />

resultaterne langsomt<br />

dryppede ind


6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR<br />

FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Jørgen Skadhede REEKSAMEN<br />

Reeksamen kostede to praktikpladser<br />

KaJ foreslår, at alle eksamener skal bestås før praktiksøgningen<br />

En printer der mere og mere<br />

febrilsk stønner for til sidst bare at<br />

gå helt kold, manglende forberedelse,<br />

sygdom eller en regulær offday.<br />

Der kan være mange grunde<br />

til en dumpet eksamen, og så er<br />

det jo heldigt, at der til reeksamen<br />

er en ekstra chance. Især når det<br />

nu gælder om retten til at starte i<br />

den praktikplads, som har kostet<br />

sved, nattesøvn og en kreativ<br />

ansøgning at sikre sig. Sådan var<br />

situationen for 17 studerende fra<br />

3. semester, der var til reeksamen<br />

i mediejura i sidste måned. En<br />

dumpet eksamen ville give den<br />

studerende to dage til at ringe for<br />

at ophæve praktikaftalen.<br />

Ændringsforslag fra KaJ<br />

To DJH’ere måtte løfte det<br />

tunge rør og ringe til henholdsvis<br />

TV2/Sporten og Skive Folkeblad,<br />

mens også en RUC’er på grund af<br />

et dumpet projekt måtte ringe til<br />

Frederiksborg Amts Avis. KaJ har i<br />

mellemtiden foreslået studienævnet<br />

at ændre praksis i forbindelse<br />

med den kommende reform af<br />

førstedelen af uddannelsen, så der<br />

ikke ligger nogen eksamener efter<br />

Panikdagen.<br />

”Nu hvor vi er i gang, så bør<br />

vi se på det her, for det kan godt<br />

lade sig gøre rent praktisk. Det er<br />

ikke noget krav fra vores side, men<br />

en dialog vil være bedst for både<br />

medier, skolen og de studerende,”<br />

udtaler kassereren i KaJ, Brian<br />

Mogensen.<br />

Forslaget tager udgangspunkt<br />

i, at mediejura rykkes ned på 1.<br />

semester, og så kan eksamen og<br />

reeksamen i samfundsfag på 3.<br />

semester afvikles tidligt nok til, at<br />

der vil være ren røv at trutte i for<br />

både medier og studerende før<br />

praktiksøgningen.<br />

Blandet modtagelse af forslaget<br />

Praktikkoordinator Pia Færing<br />

oplyser, at højest ti studerende,<br />

fra de tre journalistuddannelser<br />

tilsammen, årligt må vinke farvel<br />

til en praktikplads på grund af<br />

en dumpet eksamen. Hun mener<br />

derfor, at problemet er ubetydeligt<br />

for systemet som helhed, men erkender<br />

samtidig, at det er en trist<br />

situation for de involverede. Et<br />

semesterforløb uden eksamener<br />

efter Panikdagen vil dog ikke være<br />

ønskeligt ifølge Pia Færing.<br />

”Så kan man jo gøre med sit<br />

studium, som man vil. At man har<br />

skaffet sig en praktikplads, er ikke<br />

det samme som en kroning. Hvis<br />

man ikke er motiveret til at bestå<br />

en eksamen, når man har udsigt til<br />

en praktikplads, hvornår er man<br />

så?” spørger hun retorisk.<br />

Leder af førstedelen og formand<br />

for reformudvalget Henrik<br />

W. Jørgensen gyder dog olie på<br />

vandene.<br />

”I den optimale verden er det<br />

en god ide, men vi har også andre<br />

hensyn at tage.”<br />

Han er bange for at klumpe for<br />

mange eksamener sammen på for<br />

kort tid til gene for de i forvejen<br />

stressede studerende på 3. semester.<br />

Henrik W. Jørgensen er også<br />

bange for, at mange studerende<br />

vil få et motivationsproblem, hvis<br />

der ikke eksisterer nogen eksamener<br />

efter Panikdagen. Han mener<br />

derfor, at en senere placering af<br />

Panikdagen vil være den bedste<br />

løsning. Det vil dog kræve, at både<br />

medierne, RUC og SDU indvilliger,<br />

og det vil også bringe de<br />

studerende, som ikke får en praktikplads<br />

i første runde, i tidsnød.<br />

”Vi overvejer alle muligheder<br />

i øjeblikket,” bedyrer Henrik W.<br />

Jørgensen, som vedgår, at det<br />

også inkluderer muligheden for<br />

at afslutte 3. semester med et<br />

semesterprojekt i stil med førsteårsprøven.<br />

Studienævnet ventes<br />

at vedtage en ny studieordning<br />

inden for det næste års tid. Indtil<br />

da må de studerende på 3. semester<br />

indstille sig på risikoen for<br />

at skulle foretage et opkald, som<br />

��� ������<br />

���� �� ������� ��� ����� ����<br />

����� ������ ��� �����������<br />

��� ��� ���<br />

��� ����������� �� ��������<br />

��� ������ ��� �������<br />

�� ���� ���������� ������<br />

����� ���<br />

i direkte sammenligning kan få<br />

enhver kildeskræk til at blegne.<br />

skadhede@mail.djh.dk<br />

REEKSAMEN<br />

Alle forløb og eksamener på<br />

de tre første semestre skal<br />

være bestået, før man må<br />

starte i praktik.<br />

De studerende har tre forsøg<br />

til at bestå. Eksamen og<br />

reeksamen plus et evt. tredje<br />

forsøg, når den pågældende<br />

eksamen udbydes igen et<br />

halvt år efter.<br />

Til det tredje forsøg er<br />

eksaminanden på vilkår<br />

som selvstuderende og har<br />

dermed ikke ret til at følge<br />

undervisningen.<br />

På 3. semester ligger både<br />

reeksamen i samfundsfag og<br />

eksamen og reeksamen i mediejura<br />

efter Panikdagen.<br />

Tekst | Mads Zacho FASTANSÆTTELSE<br />

Nye boogiemoves i studieadministrationen<br />

Karin Degn-Andersen overtager<br />

Lise Lotte Kroghs stilling<br />

DJH har budt en ny fuldmægtig<br />

op til dans. Karin Degn-Andersen<br />

har overtaget Lise Lotte Kroghs<br />

tjans som studiesekretær på<br />

1.delen og skal i fremtiden danne<br />

kvadrille med studerende på 1.<br />

delen, tillægsuddannelsen samt<br />

undervisere på skolen. Hun er<br />

ikke ubekendt med jobbet, som<br />

hun også har haft det sidste halve<br />

år under Lise Lottes barselsorlov<br />

og var derfor et naturligt valg, da<br />

Lise Lotte sagde sin stilling op.<br />

Karin er uddannet cand. scient.<br />

pol fra Aarhus Universitet, og var<br />

for to år siden i praktik på DJH.<br />

Og netop fordi hun ikke er kontoruddannet<br />

som sin forgænger,<br />

er stillingen udvidet med en lille<br />

håndfuld arbejdsområder. Karin<br />

kommer til at danse tæt med de<br />

Tekst | Karen Clement UDDANNELSE<br />

Ny international journalistuddannelse<br />

Internationale og danske studerende får mulighed for ny global uddannelse<br />

DJH og Center for Journalistiske<br />

Universitetsuddannelser ved Aarhus<br />

Universitet er af Europakommissionen<br />

udvalgt til, som de første i<br />

Danmark, at udbyde en to-årig Erasmus<br />

Mundus-kandidatuddannelse i<br />

global journalistik.<br />

40 danske og internationale studerende<br />

får fra september 2005 mulighed<br />

for at fordybe sig i de globale<br />

udfordringer som journalistikken<br />

står overfor.<br />

Uddannelsen udbydes i samarbejde<br />

med universiteter i Hamburg, London,<br />

Amsterdam og Swansea.<br />

Det første semester af uddannelsen<br />

skal tages i Danmark, hvor DJH og<br />

Institut for Statskundskab og Institut<br />

for Informations- og Medievidenskab<br />

vil stå for undervisningen.<br />

Andet halvår vil de studerende tilbringe<br />

i Amsterdam og derefter kan<br />

de vælge at specialisere sig enten i<br />

Hamburg, Swansea eller London.<br />

Målet, med EU-uddannelsesprogrammet,<br />

er, at styrke universitetsuddannelserne<br />

i Europa, og gøre<br />

dem efterspurgte blandt forskere og<br />

studerende uden for Europa.<br />

karenc@mail.djh.dk<br />

elektroniske evalueringer, høringssvar<br />

til ministerier - såvel som hun<br />

har med optagelsesprøven at gøre.<br />

”Den bedste af alle mine arbejdsopgaver<br />

er at ringe til de folk, der<br />

står på standby-listen, og fortælle<br />

dem, at de er kommet ind,” fortæller<br />

Karin, der til gengæld hader,<br />

når hun skal smide folk ud fra<br />

uddannelsen.<br />

Studieadministrationen er altid<br />

travlt beskæftiget, og de mange<br />

forskellige forespøgsler kræver<br />

sikre trin i det daglige:<br />

”Jeg bliver tit afbrudt i mit arbejde,<br />

så jeg bliver nødt til at holde<br />

fast i mit overblik hele tiden. Men<br />

jeg kan jo også udvikle mig fagligt<br />

på den måde,” smiler Karin.<br />

zacho@mail.djh.dk<br />

KARIN DEGN-ANDERSEN<br />

26 år<br />

Uddannet cand.scient.pol. fra<br />

Århus Universitet i april 2004<br />

Danser funk og styrketræner i<br />

fritiden<br />

Karin kan bænkpresse omkring<br />

50 kilo<br />

�����<br />

��������<br />

���������<br />

�������� ����� � �����<br />

������ ��� ����� ��������������<br />

���� ��� �� ������� ��� ������� ��������<br />

�������� �� ��� ���<br />

������ �������� ����������������


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Jens Sillesen Foto | Gitte Gry Langkjær ANNONCERING<br />

Reklamesøjlen DJH<br />

Byens billigste reklamesøjle er Danmarks Journalisthøjskole. Det er gratis uanset annoncens<br />

størrelse, og hvor længe den hænger. Eneste omkostning er, at de studerendes<br />

beskeder drukner i spam<br />

Var det noget med en tur på Social<br />

Club? Et abonnement hos Falck?<br />

Eller en udgave af bogen ’Smilenes<br />

land’?<br />

Reklamerne er overalt på<br />

skolens vægge. Private fi rmaer,<br />

velgørende organisationer, arrangementer<br />

og senest politiske partier.<br />

Væggene minder om en stor<br />

udgave af Bonniers kuponhæfter.<br />

Det hele er i orden. Reglerne<br />

er simple: Man må ikke klistre<br />

plakater på malede fl ader.<br />

Derudover er der frit slag. Det<br />

gør, at skolens opslagstavler er<br />

spammede til med reklamer.<br />

Reklamerne bliver hængende i<br />

månedsvis og, for nogles vedkommende,<br />

længe efter de er interessante.<br />

Det betyder, at de opslag,<br />

de studerende hænger op, ofte<br />

bliver dækket til af reklamer, der<br />

intet har med skolen at gøre. Så<br />

opslagstavlerne fungerer ikke efter<br />

hensigten.<br />

Disse problemer gør dog ikke,<br />

at man skal forvente, at der kommer<br />

nogle nye regler. Rektor, Kim<br />

Minke, ser ikke det store problem.<br />

”Det er et ureguleret område.<br />

En gang i mellem må man over-<br />

veje, om det er et problem, som<br />

kræver regulering.”<br />

Det mener han ikke, det gør.<br />

Han erkender dog, at skolen burde<br />

gå gennem reklamerne noget<br />

oftere og rydde op. Som det er<br />

nu, sker det som regel før semesterstart,<br />

men endnu ikke i denne<br />

sæson.<br />

Hos Bygningsservice siger<br />

Kim Sørensen, at han ikke river<br />

reklamer ned, med mindre han<br />

bliver bedt om det. Kun hvis han<br />

ser noget decideret ulovligt eller<br />

krænkende, vil han selv tage affære.<br />

Så reklamerne vil være på<br />

opslagstavlerne længe endnu.<br />

Med denne artikel leveres lidt<br />

ekstra reklame for sprogskoler, Poetklubbens<br />

program, loppemarked<br />

i Marseliesborghallen, arrangementer<br />

i Rødt studenterforum,<br />

latinsk kulturaften, koncert med<br />

Poplic på Fatter Eskil og etniske<br />

bryllupper opført på Gellerupscenen.<br />

Alt sammen noget du kan få<br />

efteråret 2004 til at gå med.<br />

sille@mail.djh.dk<br />

Tekst | Uffe Weng Madsen, fotojournalist Foto | Kristian Brasen STUDIESTART<br />

Godt begyndt<br />

At starte på DJH kan være sværere, end man tror<br />

– især når aftenen ikke går som forventet<br />

INDENFOR<br />

Luften er kold og klar. Efter en<br />

lang dag, der kan gå hen og blive<br />

til en lang aften og nat, er den<br />

friske luft tiltrængt. Ved Sølystgade<br />

43 ringer jeg roligt på døren.<br />

Klumpen i maven er voksende,<br />

men jeg trøster mig ved tanken<br />

om en kold øl for enden af de<br />

korte trapper til 1. sal. Jeg bliver<br />

pænt krydset af på en liste. Det<br />

tyder på, at alt er i den skønneste<br />

orden. Jeg har styr på tingene.<br />

Der bliver drukket øl. Lækkert.<br />

Det ved man, hvad er. Den første<br />

øl er hurtigt overstået. Den kolde<br />

væske løber ned gennem halsen,<br />

samtidig med at den nærmest med<br />

det samme begynder at kunne<br />

mærkes i blodet og rundt i hele<br />

kroppen. Skal helt sikkert have<br />

en til! Jeg fristes til at sige ”ahh!”<br />

og bøvse, men nej. Jeg er jo ikke<br />

hjemme. Snakken bliver mere og<br />

mere afslappet. Følelsen af at jeg<br />

har kendt de første to, tre personer<br />

længe, rammer mig.<br />

Ud i den kolde luft igen. Den er<br />

stadig frisk, men der er blevet<br />

mørkere. Vi går i fl ok, som fl okdyr<br />

nu engang gør, ned til vandhullet,<br />

Fatter Eskild. Finder et bord og<br />

hurtigt er den næste øl på bordet.<br />

En rusværtinde fra et andet hold<br />

kommer hen til bordet. ”Vi mangler<br />

et par stykker,” siger hun. Hun<br />

er fotojournalist, og en af dem, der<br />

mangler, skulle også være det.<br />

”Han hedder Uffe,” lyder det fra<br />

rusværtinden. Jeg mærker pulsen.<br />

Det, der før var en beroligende<br />

følelse af øl, der strømmede gennem<br />

kroppen, har ændret sig til en<br />

mere ubehagelig følelse. Nervøsiteten<br />

er kommet igen.. ”Jeg er<br />

fotojournalist og hedder Uffe,”<br />

siger jeg. Høfl ig som man jo er. Jeg<br />

7<br />

føler hele forsamlingen på Fatter<br />

Eskild kender til historien.<br />

Dagen før dagen har taget en<br />

uventet drejning. Jeg er er gået<br />

forkert og må fi nde mit rigtige<br />

hold!<br />

”Men hey!” tænker jeg. Havde jeg<br />

ikke lavet dette ’stunt’, havde jeg<br />

ikke fået sat ansigter på dem fra<br />

hold A. Hvilket jeg er glad for nu.<br />

Tirsdag var jeg måske lidt længere<br />

tid om at komme ind på folkene<br />

fra mit rigtige hold, hold B. Men<br />

vi har fi re udfordrende år for os,<br />

så hvad gør en lille fejl? Jeg lever<br />

med det og tænker, ”Jeg vil lave<br />

noget andet på DJH, som folk skal<br />

huske mig for...”<br />

uffeweng@mail.djh.dk


8 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

FFOKUS: O K U S : VALG V A L G<br />

Tekst | Dorte Stenbæk og Morten Perregaard FOKUS: VALG<br />

Venstrefløjen vandt valget<br />

373 stemte ved IB’s prøvevalg. Resultatet<br />

blev klart – de Radikale ville få et kanonvalg,<br />

hvis det stod til DJH<br />

Resultatet af prøvevalget på DJH<br />

Parti Procent Mandatfordeling<br />

A: Socialdemokraterne 12,9% <strong>24</strong><br />

B: Det Radikale Venstre 33,0% 62<br />

C: De Konservative 9,7% 18<br />

D: Centrumdemokraterne 2,7% 5<br />

F: Socialistisk Folkeparti 11,0% 21<br />

M: Minoritetspartiet 1,6% 0<br />

O: Dansk Folkeparti 2,1% 4<br />

Q: Kristendemokraterne 0,3% 0<br />

V: Venstre 14,2% 27<br />

Ø: Enhedslisten 9,7% 18<br />

Stemmer blankt 0,5%<br />

Ved ikke 1,3%<br />

Vil ikke stemme 1,1%<br />

Valgresultat | I alt afgav 373 deres stemme<br />

Tekst | Morten Perregaard FOKUS: VALG<br />

To be or not to be – a radicool<br />

Derfor stemmer en tredjedel af de studerende på Det Radikale Venstre<br />

Når man sætter sit kryds er det i<br />

lige så høj grad et spørgsmål om<br />

identifi kation som holdninger.<br />

Det mener Rune Slothuus, Ph.Dstuderende<br />

ved statskundskab<br />

på Århus Universitet og forsker i<br />

borgernes politiske holdningsdannelse.<br />

Han er ikke overrasket over,<br />

at De Radikale scorer tre gange så<br />

mange stemmer på DJH som på<br />

landsplan.<br />

”Generelt har De Radikale et<br />

godt tag i de unge på de videregående<br />

uddannelser og mere<br />

specifi kt på uddannelser som samfundsfag<br />

og kommunikation.”<br />

De Radikale har den fordel, at<br />

deres vælgergruppe er smal, og de<br />

derfor kan komme med kontroversielle<br />

holdninger omkostningsfrit.<br />

Partier som De Radikale betegnes<br />

på statskundskab af den grund<br />

også som nichepartier. Profi len er<br />

slebet skarpt til, og samtidig har<br />

de formået at tiltrække personligheder<br />

som Klaus Bondam og<br />

Naser Khader, som unge gerne vil<br />

identifi ceres med.<br />

”Ens politiske holdninger er<br />

medvirkende til, hvor man sætter<br />

sit kryds, men det drejer sig også<br />

om identifi kation. I det øjeblik<br />

man bekender kulør, siger man<br />

også, hvem man ikke vil sættes i<br />

Det er de færreste partiformænd,<br />

der oplever at få seksdoblet deres<br />

stemmeandel. Ikke desto mindre<br />

er det, hvad der vil ske, hvis<br />

DJH’s studerende får lov til at<br />

vælge medlemmerne af Folketinget.<br />

Det viser <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>s<br />

valgundersøgelse, der blev gennemført<br />

den 2. februar blandt de<br />

tilmeldte på studieadministrationens<br />

mailingliste. 373 afgav deres<br />

stemme i løbet af de ni timer,<br />

undersøgelsen varede.<br />

Det Radikale Venstre ville gå<br />

fra 5,2 procent (tal fra valget i<br />

2001) til hele 33 procent, så Marianne<br />

Jelved ville få mange nye<br />

folketingsmedlemmer at lære op i<br />

kunsten at være MF’er.<br />

Derimod er der ikke stor<br />

tilslutning til de traditionelt store<br />

partier. Både Socialdemokraterne<br />

og Venstre bliver halveret, og<br />

ender på henholdsvis 12,9 og14,2<br />

Det med småt - om valgundersøgelsen<br />

Ud af cirka 950 DJH-studerende<br />

på 1. til 8. semester har 373 svaret.<br />

Valgundersøgelsen er ikke et<br />

repræsentativt udsnit af befolkningen<br />

og viser kun en tendens i<br />

stemmeafgivningen på DJH.<br />

Mandattallene er simpelt proportionalt<br />

beregnet for partier med<br />

minimum 2% af stemmerne som<br />

valgloven foreskriver.<br />

De Nordatlantiske mandater er inkluderet,<br />

så undersøgelsen baserer<br />

sig på 179 mandater.<br />

Der kan ikke tages hensyn til<br />

bås med. Når man sidder på en<br />

café og siger, at man stemmer radikalt,<br />

siger man i samme øjeblik,<br />

hvilke personer man er enige med,<br />

og hvem man bestemt ikke er<br />

enige med. Som radikal vælger er<br />

det enten eller.”<br />

Tidens trend<br />

At stemme på De Radikale er<br />

nærmest et udtryk for en livsstil,<br />

der afspejler tidens trend. Fænomenet<br />

har forskerne allerede døbt<br />

radicool.<br />

”Med fare for at træde radikale<br />

vælgere over tæerne, vil jeg sige, at<br />

procent af stemmerne.<br />

Det er dog intet i forhold til<br />

Dansk Folkeparti, der i den grad<br />

ville blive rundbarberet. Med 2,1<br />

procent af stemmerne får de kun<br />

lige sneget sig inden for i varmen.<br />

Få tvivlere<br />

På DJH’s valgdag, knap en uge før<br />

de ægte afstemningssteder åbnede,<br />

var der ikke mange, der ikke havde<br />

bestemt sig. Kun 1,3 procent af<br />

de studerende er ifølge undersøgelsen<br />

i tvivl om, hvad de skal<br />

stemme. Det er langt under landsgennemsnittet,<br />

hvor undersøgelser<br />

viser, at op imod 30 procent af<br />

vælgerne er i tvivl om deres kryds<br />

helt frem til valgdagen.<br />

Tallene viser samtidig, at<br />

DJH’erne deltager i demokratiet.<br />

Kun en procent ville ifølge<br />

undersøgelsen ikke stemme. Dette<br />

tal skal dog, som de andre, tages<br />

eventuelle kreds- og tillægsmandater.<br />

Der skal gøres opmærksom på, at<br />

indsamlingen af data har en usikkerhed,<br />

da der af tekniske grunde<br />

har været en teoretisk mulighed<br />

for at afgive sin stemme to gange.<br />

Der tages forbehold for den statistiske<br />

usikkerhed.<br />

Der må kun refereres til undersøgelsen<br />

med <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> som<br />

udtrykkelig kilde.<br />

mortenp@mail.djh.dk<br />

radikale vælgere mere følger med<br />

strømmen, end de bestemmer,<br />

hvor strømmen skal gå.”<br />

Blandt de andre to tredjedele<br />

ud over De Radikale får et andet<br />

nicheparti, Enhedslisten, også<br />

markant fl ere stemmer på DJH i<br />

forhold til landet som helhed. Men<br />

det er i lige så høj grad ideologisk<br />

betinget.<br />

”Det kan tænkes, at mange<br />

journalister går med en lille ’frelsverden’<br />

i maven, og derfor får<br />

venstrefl øjspartierne generelt fl ere<br />

stemmer blandt journalister – og<br />

kommende journalister end fra<br />

med det forbehold, at kun godt<br />

en tredjedel af de studerende,<br />

undersøgelsen blev sendt ud til,<br />

har svaret.<br />

Spændende fl ertalsmuligheder<br />

Til trods for Lykketofts tilbagegang<br />

står venstrefl øjen stærkt<br />

blandt de kommende journalister.<br />

Helt præcist ville S, R, SF og Ø<br />

tilsammen få 125 mandater.<br />

Socialdemokraterne og de Radikale<br />

vil kunne danne en fl ertalsregering<br />

med enten Centrumdemokraterne<br />

eller Socialistisk<br />

Folkeparti, og der ville derfor ikke<br />

nødvendigvis være indfl ydelse til<br />

Enhedslisten, selv om de ifølge<br />

undersøgelsen ville vokse fra fi re<br />

(resultatet fra 2001-valget) til 18<br />

mandater.<br />

mortenp@mail.djh.dk<br />

Røde på retur<br />

Ved Folketingsvalgene i 1998 og<br />

2001 blev der også gennemført<br />

prøvevalg på DJH. I 1998 gav<br />

prøvevalget 137 mandater til Socialdemokraterne,<br />

Socialistisk<br />

Folkeparti, Det Radikale Venstre<br />

og Enhedslisten. Ved prøvevalget<br />

i 2001 fi k de fi re partier<br />

134 mandater til sammen. Her<br />

deltog lidt over 100 studerende.<br />

Tendensen fortsætter med prøvevalget<br />

i år, hvor de S, SF, R og<br />

Ø får 125 mandater til deling.<br />

mortenp@mail.djh.dk<br />

befolkningen som helhed. Fordi<br />

de henvender sig til en snæver<br />

gruppe af borgere, og de kan også<br />

komme med utraditionelle eller<br />

’rigtige’ synspunkter omkostningsfrit.<br />

Det samlede resultat er ikke<br />

overraskende, og Rune Slothuus<br />

bemærker, at hvis der skal peges<br />

på noget utraditionelt ved undersøgelsen,<br />

så er det, at Socialdemokraterne<br />

kun får knap 13 procent<br />

af stemmerne, og at de Konservative<br />

er i stand til at få knap 10<br />

procent af stemmerne, der svarer<br />

til resultatet på landsplan.<br />

mortenp@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Simon James Pettitt FOKUS: VALG<br />

At dække en valgkamp anno 2005<br />

Da statsministeren den 18. januar udskrev folketingsvalg, gik den fjerde statsmagt<br />

i selvsving. Mens politikerne faldt over hinanden med valgløfter, overbød<br />

medierne hinanden med analyser og debatter<br />

Flere medier meldte ud, at dette<br />

valg ville blive dækket mere<br />

intenst end nogensinde, men<br />

hvorfor?<br />

”Det ligger i tiden, at store<br />

begivenheder bliver dækket totalt.<br />

Vi så det samme med katastrofen i<br />

Østasien,” forklarer Henrik Kaufholz,<br />

politisk reporter på Politiken.<br />

Ifølge ham er det ikke noget<br />

særligt ved dette valg, der skaber<br />

den massive mediedækning, det er<br />

bare noget, man er begyndt på ved<br />

den slags begivenheder.<br />

”Men en anden ting, der også<br />

spiller ind, er tiden. Det er en<br />

utrolig kort valgkamp, tre uger er<br />

det korteste en valgkamp må være.<br />

Det betyder, at vores dækning af<br />

valget må være meget intens for at<br />

kunne nå hele vejen rundt inden<br />

valgdagen,” mener Kaufholz.<br />

Follow the money<br />

Men hvordan dækker man så<br />

en valgkamp anno 2005? For<br />

Panelpolitik<br />

Kun 27 dukkede op til DJH’s<br />

møde med fem folketingskandidater.<br />

Morten Østergaard (tv), Per<br />

Dalgaard (th), Pernille Frahm,<br />

Hüseyin Arac og Eyvind Vesselbo<br />

fi k brugt deres sidste<br />

kræfter før den store valgdag<br />

på at samle deres valgmateriale<br />

sammen efter debatten.<br />

Politikens vedkommende er det<br />

vigtigste at undersøge økonomien<br />

bag det meget guld og de grønne<br />

skove, som politikerne lover. Som<br />

Henrik Kaufholz forklarer:<br />

”Vi undersøger tallene bag<br />

de mange løfter. Vi ser, om der i<br />

oplæggene er sat penge af til det,<br />

de lover. Hvis man skal se, hvad<br />

en politiker virkelig mener, skal<br />

man se på økonomien. Vi følger<br />

pengene for at se, hvilke valgløfter<br />

de vil holde.”<br />

At undersøge politikernes<br />

valgløfter er også en høj prioritet<br />

for DR. Lisbeth Knudsen, Nyhedsdirektør<br />

på DR fortæller:<br />

”Hvor vi før i tiden havde tendens<br />

til at referere politikerne, sætter<br />

vi nu fokus på ’fact fi nding’, hvor<br />

vi går ind og undersøger, hvordan<br />

de enkelte løfter hænger sammen.<br />

Faktisk har vi lavet et research<br />

hold, som skal undersøge om alle<br />

valgløfterne holder.”<br />

Men DR er stødt på et problem,<br />

de ikke har oplevet før.<br />

FOKUS<br />

”Mange af vores normale eksperter,<br />

især økonomerne, har været<br />

tøvende med at udtale sig, fordi<br />

de er bange for at blive fanget i<br />

et politisk slagsmål. Vi har været<br />

nødt til at få dem til at vise os,<br />

hvad de mener, og så selv videreformidle<br />

det uden at nævne vores<br />

kilde. Simpelthen fordi der gåes<br />

meget hårdere til folk, der udtaler<br />

sig, end normalt.”<br />

Danmarks nye præsident<br />

Noget, der blev diskuteret i denne<br />

valgkamp, var, hvorvidt der var<br />

tale om et præsidentvalg mellem<br />

Anders Fogh Rasmussen og<br />

Mogens Lykketoft. Det entydige<br />

svar fra DR, TV2 og Politiken er,<br />

at medierne er opmærksomme<br />

på dette. Og de prøver alle at<br />

undgå at lægge for meget op til en<br />

præsidentvalgkamp. Men samtidig<br />

er det en vinkel, de er nødt til at<br />

dække. En stor forskel i denne<br />

valgkamp i forhold til tidligere<br />

er manglen på ideologier, mener<br />

Lisbeth Knudsen.<br />

”Denne valgkamp handler<br />

meget mindre om ideologi, fordi<br />

alle leger klumpspil på midten.<br />

Hver gang, der dukker en ny sag<br />

op, sidder spindoktorere i hvert<br />

parti og fi nder ud af hvilken<br />

holdning, der er bedst i denne<br />

situation.”<br />

Det betyder også, at der kommer<br />

mere fokus på enkeltpersonerne,<br />

fordi der alligevel ikke er så stor<br />

forskel på partierne.<br />

”Det bliver et spil om, hvem<br />

der først kommer med det gode<br />

forslag, som vi så med dankort<br />

gebyret,” fortæller hun.<br />

Valget på nettet<br />

Nettet er, for medierne, blevet en<br />

ny måde at dække valget på. Og<br />

der er sket en del ændringer siden<br />

sidste gang.<br />

”Vi havde både debatter og<br />

meningsmålinger sidste gang, men<br />

9<br />

det har vi valgt fra i år, fordi begge<br />

blev misbrugt,” fortæller Rasmus<br />

Nielsen, der er redaktør af TV2’s<br />

valghjemmeside.<br />

Selvom interaktivitet er nettets<br />

store styrke, gør TV2.dk ikke<br />

meget ud af det i denne valgkamp.<br />

”Vi laver en enkelt overvåget chat<br />

med nogle politikere, men ellers<br />

ikke noget.”<br />

Men nettet har en anden meget<br />

mere tydelig styrke.<br />

”Vi har nærmest uanet plads, vi<br />

er ikke begrænset af sendetid eller<br />

spalteplads. Så vi kan gå i dybden,<br />

og det har vi blandt andet gjort<br />

ved at lave en kandidat database<br />

med samtlige opstillede.”<br />

Selvfølgelig er der også den<br />

berømte ’test dig selv’, hvor man<br />

kan fi nde ud af, hvem man er mest<br />

enig med. Rasmus Nielsen mener<br />

ikke, den er afgørende for folks<br />

valg.<br />

simon@mail.djh.dk<br />

Tekst | Dorte Stenbæk Foto | Mie Schärfe FOKUS: VALG


10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS<br />

FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Lasse Hørbye Foto | Katrine Damkjær FOKUS: VALG<br />

Varme forbindelser<br />

Der er knald på mediekontakten, når man stiller op til Folketinget<br />

Morten Østergaard er 28 år, læser<br />

statskundskab, og så er han folketingskandidat.<br />

Ved sidste valg var<br />

han tæt på at komme ind; denne<br />

gang skal det bare være. Han har<br />

en plan, og den plan indeholder et<br />

stort element af sammenspil med<br />

journalister. Han ved godt, at udtrykket<br />

er slidt, men han betegner<br />

alligevel sit forhold til journalister<br />

som en slags symbiose.<br />

”De har brug for mig, og jeg<br />

har brug for dem. Jeg kender dem<br />

efterhånden så godt, at når jeg skal<br />

have en historie af sted, så ringer<br />

jeg direkte til journalisten. Jeg<br />

går altid uden om redaktionen,”<br />

forklarer Morten Østergaard.<br />

Han er lynende<br />

Der er en halv time til, at Jelved<br />

og Bendtsen går på scenen til<br />

debat i Aros. Morten Østergaard<br />

sidder afslappet med armen over<br />

ryggen på kunstsofaen. Hans trøje<br />

er blank og limegrøn. Han skal<br />

være ordstyrer i debatten mellem<br />

de to partiledere, og han har lige<br />

fået presset Jørgen Krogh ind<br />

i sit program. Jørgen Krogh er<br />

journalist for Århus Stiftstidende,<br />

Tekst | Povl D. Rasmussen FOKUS: VALG<br />

Spin i fokus som aldrig før<br />

Spin fyldte meget i valgkampen, men er det et reelt problem?<br />

Journalist Kaare R. Skou og professor Christian Kock er uenige om dets betydning<br />

Under den netop overståede<br />

valgkamp fyldte spin mere i den<br />

danske politiske debat end<br />

nogensinde før. På nettet blev<br />

hjemmesiderne spinkontrol.dk<br />

og spinnesiden.dk oprettet, mens<br />

man i tv kunne følge med i ’Jersild<br />

og spin’ på DR2. Fælles for dem<br />

alle er, at de betoner vigtigheden<br />

af det arbejde, som spindoktorerne<br />

udfører.<br />

TV2’s politiske redaktør, Kaare<br />

R. Skou, er dog ikke enig i, at spin<br />

er så afgørende i moderne dansk<br />

politik.<br />

”Spin er vildt overvurderet og<br />

ude af proportioner, det har ikke<br />

den store betydning,” siger Kaare<br />

R. Skou, når han skal vurdere<br />

spins betydning.<br />

Efter valget i 2001 var det<br />

ellers fremme, at Anders Foghs<br />

succes skyldtes et vellykket stykke<br />

spinarbejde af henholdsvis Henrik<br />

Qvortrup og Michael Kristiansen,<br />

men Kaare R. Skou mener, at Fogh<br />

og mens Morten Østergaard forsvinder<br />

i fem minutter for at blive<br />

fotograferet til avisen, fortæller<br />

Jørgen Krogh om, hvorfor Morten<br />

Østergaard nok skal nå langt:<br />

”Han er lynende intelligent og<br />

klar i mælet. Han er nem at forstå,<br />

og så vil han gerne snakke.”<br />

Morten Østergaard er dagligt i<br />

kontakt med journalister under<br />

valgkampen. Han er en fremtidens<br />

mand, som der er en vis interesse<br />

for. Blandt andet har JP Århus<br />

denne dag brugt hele deres leder<br />

på at angribe ham.<br />

En misforståelse<br />

”Det er helt i hegnet,” siger Morten<br />

Østergaard, der er tydeligt irriteret.<br />

Han snakker med to lag af<br />

stemmer, hvoraf den ene knurrer,<br />

mens den anden er i balance. Det<br />

er ikke så meget det, at JP Århus<br />

har rettet et misforstået angreb på<br />

ham denne dag. Det, der irriterer<br />

Morten Østergaard denne morgen<br />

på Silkeborg Gymnasium, var en<br />

fejl begået af det Radikale Venstres<br />

valgsystem. Der er blevet sendt<br />

to kandidater ud til det samme<br />

valgmøde, så han har taget turen<br />

havde opnået den samme succes<br />

alligevel.<br />

”Danskerne valgte Fogh, fordi<br />

de var trætte af Nyrup,” lyder<br />

vurderingen fra Kaare R. Skou.<br />

Han mener desuden, at Anders<br />

Fogh Rasmussen havde været lige<br />

så stor en politisk succes uden<br />

det arbejde, som Henrik Qvortrup<br />

udførte i sin tid.<br />

Spin bekymrer<br />

På trods af, at Kaare R. Skou<br />

nedtoner betydningen af spin, så<br />

hersker der ikke enighed om dette.<br />

Professor i retorik ved Københavns<br />

Universitet og initiativtager<br />

til spinnesiden.dk, Christian Kock,<br />

mener, at spin fi nder sted i stigende<br />

grad, og at den menige dansker<br />

står tilbage som taber, da han eller<br />

hun ikke kan gennemskue det.<br />

”Jeg ved ikke, om det er spindoktorer,<br />

der står bag. Men der er<br />

en stigende tendens til, at poli-<br />

fra Århus forgæves. Han er sammenbidt,<br />

mens hans hjerneceller<br />

tæller de stemmer, der ikke blev<br />

samlet op her i Silkeborg. Lutter<br />

førstegangs-stemmer, der sidder<br />

og lytter i gymnasiets fælles sal,<br />

og som han sagtens kunnet have<br />

vundet.<br />

Faktisk gør det ikke så meget,<br />

at JP Århus har misforstået den<br />

kommentar, han fyrede af nede<br />

hos Kaospiloterne for et par dage<br />

siden. Nej, det er nærmest en halv<br />

sejr. Hele lederen er brugt på ham.<br />

Morten Østergaard retter sig lidt<br />

op igen. Han smiler:<br />

”Jeg trøstede bare Kaospiloterne<br />

med, om de ikke kunne fi nde<br />

trøst i, at de penge, de mister på fi -<br />

nansloven, i stedet bliver brugt på<br />

Gulag forskning af Bent Jensen.”<br />

”JP Århus kalder mig uansvarlig”<br />

Morten Østergaard skynder<br />

sig at slå fast, at han selvfølgelig<br />

ikke ville gøre grin med Gulag og<br />

Stalins udrensninger. Men sagt er<br />

sagt.<br />

”Nu bliver jeg bare nødt til<br />

at skrive et læserbrev, hvor jeg<br />

forsvarer mig.”<br />

Mere plads i avisen.<br />

tikerne manipulerer med medierne,”<br />

siger Christian Kock.<br />

Han vil ikke fremhæve en<br />

lang række politikere, men han<br />

synes dog, at Thor Pedersen (V) er<br />

iøjnefaldende, når det kommer til<br />

at snakke udenom. Christian Kock<br />

vil dog godt sige, hvilken side af<br />

Folketinget, der har været bedst til<br />

at anvende spin.<br />

”Regeringspartierne er bedst<br />

til det. De har lært noget, og det er<br />

givetvis noget, de har arbejdet bevidst<br />

med,” siger Christian Kock,<br />

der også mener, at Socialdemokratiet<br />

er godt med på spinvognen.<br />

Kaare R. Skou er ikke videre<br />

bekymret over spindoktorernes<br />

indtog i dansk politik. Han anser<br />

dem som naturlige efter den<br />

professionalisering, der er sket indenfor<br />

det politiske liv. Det er en<br />

stilling, der er helt indlysende for<br />

de kommunikationsuddannede,<br />

mener han.<br />

MEDIETÆKKE | Ung, Radikal og folketingskandidat<br />

TV2 og Kindrødt<br />

Hvis man ringer til Morten Østergaard,<br />

skal man være forberedt på<br />

at blive sat på ’hold’ en gang i mellem.<br />

Telefonsamtalerne drypper<br />

ind i øret, og der er ikke mange<br />

minutter, der bliver spildt.<br />

Heller ikke valgkampens første<br />

timer blev spildt. Efter valget blev<br />

udskrevet klokken et, debatterede<br />

han i valgets første valgmøde klokken<br />

fi re på Café Kindrødt i Århus.<br />

Han havde for lang tid siden planlagt<br />

mødet med nogle ligesindede<br />

folketingskandidater. De skulle<br />

hurtigt i gang. Og det kom de.<br />

”Der var fl ere journalister til<br />

det valgmøde, end der var almindelige<br />

tilhørere. Selv TV2 Nyhederne<br />

var der. De sendte live tv,<br />

og det er jo enhver folketingskandidats<br />

højeste ønske. Så jeg kom<br />

godt fra start.”<br />

Ifølge Morten Østergaard er<br />

TV2 Nyhederne normalt lukket<br />

land for unge håbefulde kandidater.<br />

Men han fi k altså foden indenfor<br />

med sit ’valgmøde stunt’.<br />

Fremtidens journalister<br />

Spin’s fremtid foruroliger ikke<br />

Kaare R. Skou. Han anser det ikke<br />

for sandsynligt, at vi får britiske<br />

eller amerikanske tilstande i<br />

Danmark.<br />

”Spin vil udvikle sig på en<br />

dansk måde. Vi har helt anderledes<br />

valgregler i Danmark, og man<br />

skaber fl ertal på en helt anderledes<br />

måde i Danmark,” pointerer<br />

Kaare R. Skou og forklarer videre:<br />

”De danske ministre går løs inde<br />

på Christiansborg, så der kan<br />

ikke sættes et tæt fi lter op for at<br />

beskytte dem.”<br />

Christian Kock er ikke helt<br />

enig i dette. Han mener, at der i<br />

stigende grad er eksempler på,<br />

at politikerne viger uden om de<br />

spørgsmål, de bliver stillet. Samtidig<br />

mener han dog, at journalisterne<br />

er begyndt at blive bedre til<br />

at håndtere dette.<br />

”Medierne er begyndt at tage<br />

det op. Journalisterne er blevet<br />

I det hele taget er Morten<br />

Østergaards fod placeret lunt<br />

inden for i medieverdenen. Han<br />

har kontakter, som han bruger fl ittigt.<br />

Det er en del af planen.<br />

hoerbye@mail.djh.dk<br />

MORTEN ØSTERGAARD<br />

Alder 28 år<br />

Bopæl Århus<br />

Uddannelse og erhverv: Statskundskab,<br />

konsulent for Dafolo<br />

1996 Medlem af Det Radikale<br />

Venstre<br />

2001 Suppleant til Folketinget. (MF<br />

i tilsammen fi re uger siden sidste<br />

valg i 2001)<br />

2002 Næstformand for Det Radikale<br />

Venstre<br />

bedre til at få politikerne til at<br />

svare på, hvad der bliver spurgt<br />

om,” bemærker Christian Kock.<br />

Han anser det som en opgave<br />

for fremtidens politiske journalister,<br />

at de skal være på vagt overfor<br />

politikerne.<br />

”Jeg kunne godt tænke mig, at<br />

journalisterne i fremtiden bruger<br />

mere tid på deres research, så de<br />

fi nder frem til de objektive fakta;<br />

tal. Politikerne nævner en masse<br />

tal, men folk kan ikke vurdere, om<br />

det er sandt,” siger Christian Kock.<br />

Hans råd til de kommende<br />

journalister er, at de skal være<br />

mere fokuserede på at få svar fra<br />

politikerne, fordi de i stigende<br />

grad viger udenom. Lykkes det,<br />

er medierne nået et godt stykke<br />

videre, skønner professoren.<br />

povl@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER<br />

Tekst | Anna Dinesen Foto | Anders Kristensen & Kristian Brasen FOKUS: VALG<br />

Valgkampens skæve vinkler<br />

I et hav af kampklædte VU’er og<br />

SDU’er befi nder fotojournaliststuderende<br />

Anders Kristensen sig.<br />

I jagten på den skæve vinkel har<br />

han forvildet sig ind i et inferno<br />

af cheerleaders i pallietnederdele,<br />

EMNE | Figursatsens overkant skal ramme billedets underkant<br />

klapkøller og smædevers fra den<br />

politiske ungdom.<br />

Det er tirsdag den 1. februar<br />

og kulissen er Atletion i Århus.<br />

Anders dækker med sit kamera<br />

valgkampens sidste duel mellem<br />

OPSANG | Halvanden time før valgduelen var der fælles opvarmning for de tilrejsende VU’ere<br />

Hvad er spin?<br />

Begrebet spin blev<br />

nævnt dagligt i valgkampen,<br />

men hvad ligger<br />

der egentlig i det<br />

”Spindoktor er et nyt ord for opinionsmanipulatorer<br />

og et pænere<br />

ord for løgnhals.” Sådan bliver<br />

spindoktor defi neret i Politiken<br />

den 21. oktober 1992 - den første<br />

gang danskerne læser ordet på<br />

dansk.<br />

Selve ordet ’spin’ er importeret<br />

fra engelsk. Betydningen af<br />

det i en politisk sammenhæng<br />

er forholdsvis klar. Spin er det,<br />

som spindoktoren udfører for at<br />

fremme sin arbejdsgivers chancer<br />

for at vinde et valg. Det indebærer,<br />

at spindoktoren drejer historierne<br />

i medierne i en retning, der tilgodeser<br />

arbejdsgiverens interesser.<br />

Det kan ske i form af pressemed-<br />

FOKUS<br />

Mogens Lykketoft og Anders Fogh<br />

Rasmussen.<br />

De mange historier<br />

”Det er en fed oplevelse at være til<br />

et stort arrangement med mange<br />

delelser såvel som specifi kke<br />

instruktioner til politikeren om,<br />

hvordan han eller hun skal agere<br />

ved givne spørgsmål.<br />

Et eksempel på specifi kke<br />

instruktioner er hentet fra USA.<br />

Karen Hughes, tidligere spindoktor<br />

for George W. Bush, gav<br />

den nuværende amerikanske<br />

præsident en række forslag til<br />

ordvalg i hans valgkamp. Ordene<br />

skulle sikre, at folk fi k en positiv<br />

opfattelse af personen, der brugte<br />

FOKUS | Anders og de andre fotografer ventede foran trappen for få skuddet af de to duelanter<br />

fotografer,” fortæller Anders.<br />

”Et sted, hvor der sker så meget,<br />

at man må udvælge sit fokus, for<br />

det er ikke muligt at nå hele vejen<br />

rundt.”<br />

Og vinkler er der nok af.<br />

Hallen er fyldt med historier, og<br />

linsen fi nder mange fi kspunkter.<br />

Midt i salen oversætter en tolk<br />

debatten til tegnesprog. Fingrenes<br />

udtale og ansigtsmimikken<br />

arbejder hurtigt, da både spørgsmål,<br />

svar og de mange tilråb skal<br />

oversættes. Mogens Lykketoft på<br />

tegnesprog er en knyttet hånd<br />

under hagen.<br />

Den skæve vinkel<br />

Anders’ opgave er at tage to<br />

nyhedsbilleder med forskellige<br />

FOTOGRAFSANDWICH | Der er mange om buddet for at få det rigtige billede BØRNETÆKKE | Aftenens yngste Anders Fogh fan SOCIALKAMMERATER | Så klapper vi i takt!<br />

dem. George W. Bush blev derfor<br />

bedt om at sige ’moms and dads’<br />

i stedet for ’parents’, ’tax relief’ i<br />

stedet for ’tax cuts’ og ’employers’<br />

i stedet for ’business’. Et eksempel<br />

på, hvordan alt er gennemtænkt<br />

ned til mindst detalje i en amerikansk<br />

valgkamp.<br />

Det arbejde, som spindoktoren<br />

udfører, er altså at spinne, og det<br />

adskiller sig fra en typisk pressemedarbejders<br />

arbejde i ministerierne,<br />

mener Kaare R. Skou,<br />

FEBRUAR 2005<br />

11<br />

vinkler. Kravet er, at vinklen skal<br />

være skæv, så der skal fi ndes et alternativ<br />

til det traditionelle billede<br />

af de to rivaliserende kandidater.<br />

De to statsministerkandidater<br />

ankommer, og hujen, klap og råb<br />

stiger til decibel langt over anbefalet<br />

støjniveau.<br />

Duellanterne bliver omringet<br />

af omkring 20 fotografer og oplyst<br />

af blitz. Det gælder om at få det<br />

bedste billede af valgkampens<br />

førende kamphaner.<br />

”Det er det eneste tidspunkt,<br />

hvor der bliver brugt albuer. Alle<br />

skal have et billede af de to med<br />

hjem på redaktionen.”<br />

dinesen@mail.djh.dk<br />

Tekst | Povl D. Rasmussen FOKUS: VALG<br />

politisk redaktør hos TV2.<br />

”Spindoktorer adskiller sig fra<br />

pressemedarbejdere, ved at de er<br />

politikformulerende, politikskabende<br />

og imageformulerende,”<br />

siger han. Han vurderer, at<br />

der kun er fi re af denne type i<br />

Danmark. Disse fi re er tilknyttet<br />

henholdsvis Anders Fogh Rasmussen,<br />

Mogens Lykketoft, Bendt<br />

Bendtsen og Pia Kjærsgaard.<br />

povl@mail.djh.dk


12 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Tekst & foto | Martin Bubandt Jensen<br />

GODNATHISTORIE | Winni har lige fået læst godnathistorie i yndlingsbogen ’Sådan er kattekillinger’. I morgen tager Jørgen i Jysk for at hente familiens juletræ. Konen Piyamaporn har nemlig bestemt, at det skal<br />

være den 180 cm høje plasticmodel med træfod til 100 kroner<br />

”Darling, where are you darling,”<br />

kalder Jørgen Ruberg på sit eget,<br />

gebrokne engelsk. Inde fra stuen<br />

kommer svaret med en østlig<br />

generthed.<br />

”Hej far,” lyder det fra thailandske<br />

Piyamaporn. Hun er ved<br />

at ordne vasketøjet sammen med<br />

datteren Winni. Jørgen lukker den<br />

gamle træhoveddør og sætter sig<br />

afslappet på den hvide klapstol<br />

med den stribede campinghynde.<br />

Pigerne kysser ham kærligt på<br />

kinden, inden han får serveret den<br />

daglige havregryn med sødmælk.<br />

Winni får en lignende tallerken<br />

THAI-TV | Jørgen og Piyamaporn blev gift efter at have kendt hinanden i to måneder. Efter vielsen<br />

forærede Jørgen hende et fjernsyn og en parabol, som kan modtage en thailandsk kanal. På den måde<br />

kan de se tv sammen, men på hver sit fjernsyn<br />

med små stykker and. Hele familien<br />

sidder ved bordet. Jørgen,<br />

Piyamaporn og Winni.<br />

Familien Danmark<br />

63-årige Jørgen og 36-årige thailandske<br />

Piyamaporn har været gift<br />

i lidt over fi re år, og sammen har<br />

de har to-årige Winni. Jørgen er<br />

førtidspensionist og fremskridtsmand.<br />

”Der er ingen mennesker, der har<br />

det så godt som mig, så kan man<br />

kalde det kærlighed eller lykke,”<br />

fastslår Jørgen. Bag hans aldrende<br />

ansigt er der endelig fundet en ro.<br />

Udenfor det to-etagers murstenshus<br />

i Hornbæk er decembermørket<br />

ved at lægge sig. Indenfor viser<br />

stuetermometeret konstant 25,2<br />

grader. Gamle møbler og farvet keramik<br />

står tæt i vinkelstuen. Kun<br />

få steder bliver det ældre møbellandskab<br />

brudt; for eksempel af en<br />

skrigende plasticrutschebane og<br />

en lyserød, trehjulet cykel.<br />

Piyamaporn har sat sig ved siden<br />

af Jørgen i køkkenet. De spiser<br />

Danish Butter Cookies fra den<br />

gammeldags røde dåse. Jørgen har<br />

ondt i maven. Han nævner, at det<br />

måske er hakkebøffen fra i går.<br />

”Maybe bøf not varm indeni,”<br />

siger han. Hun smiler saligt og<br />

læser videre i tilbudskataloget fra<br />

1.ÅRSOPGAVE<br />

FOTO<br />

I december måned var de fotostuderende<br />

fra 2. semester på<br />

deres første længere reportageopgave.<br />

<strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong> bringer resultatet<br />

af Martin Bubandt Jensens<br />

jomfruelige møde med det klassiske<br />

reportagefotografi.<br />

Opgaven blev bedømt til et 10-tal.<br />

Teksten er redigeret af Martin<br />

Bubandt Jensen og faktabokse af<br />

Mie Schärfe og Kristian Brasen.<br />

Elsker dig for evigt<br />

Jørgen Ruberg og Piyamaporn Ruberg er gift. Sammen har de Winni på to år. Han er fremskridtsmand, og hun er 27 år yngre<br />

end ham. Han elsker røde pølser. Hun er fra Thailand. Sammen er de lykkelige<br />

Netto. Bag hende hænger deres<br />

bryllupsbillede. Det er uskarpt<br />

og skævt klippet, men alligevel i<br />

guldramme.<br />

Fortidens mørke<br />

”Det værste i mit liv var med<br />

DANISH | Tre gange om ugen går Piyamaporn til danskundervisning på Nordsjællands Sprogcenter. Størstedelen<br />

af lektierne foregår ved at repetere hverdagssætninger fra en cd. Desværre er Winnis værelse<br />

det eneste med en cd-afspiller, så lektierne skal gerne laves, inden Winni hentes fra vuggestuen.


ILLUSTRERET BUNKER<br />

MIDDAGSLUR | Jørgen har lige hentet Winni fra vuggestuen, og hun er gået omkuld i forældrenes soveværelser. Hver dag sover Jørgen, Piyamporn og Winni eftermiddagslur sammen. Winni kommer nemlig i seng<br />

lidt over klokken 22.00 i hverdagene<br />

Jonas.” Jørgen mindes sin søns<br />

tragiske død for 25 år siden.<br />

”Jeg ville være som en mor for<br />

ham og se ham vokse op.” Stemmen<br />

er svag – næsten uhørlig.<br />

Venskabelig leg mellem Jonas<br />

og to andre drenge endte i familiens<br />

swimmingpool. Jørgen fandt<br />

sin søn på bunden. Jonas blev fi re<br />

år. De efterfølgende år var præget<br />

af en personlig kamp, og ægteskabet<br />

med den daværende kone<br />

endte i skilsmisse. Men for Jørgen<br />

blev bruddet, og sønnens tragiske<br />

død, et vendepunkt.<br />

”Winni kan ikke erstatte<br />

Jonas, men hun og Piyamaporn<br />

har givet mig smilet tilbage.”<br />

Den politiske karriere<br />

Det var den daværende leder for<br />

Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup,<br />

der vækkede hans fascination<br />

for politik.<br />

”Jeg syntes, han var fantastisk,<br />

og han sagde sin mening uden at<br />

tænke på prisen.”<br />

De stærke, fremskridtspolitiske<br />

holdninger har ikke altid været<br />

accepteret i lokalsamfundet.<br />

”Jeg er ikke en politiker, der<br />

skal have godkendt mine holdninger<br />

hos konen. Jeg siger sgu, hvad<br />

jeg vil, og jeg står ved det. Det drejer<br />

sig om at føre partiets politik<br />

ud i livet. Intet andet,” pointerer<br />

han og forsætter:<br />

”Jeg vidste ikke andet, end at<br />

partiet var imod indvandrere, og<br />

det tiltalte mig.”<br />

Kærligheden og lykken<br />

Jørgen og Piyamaporn ligger arm i<br />

arm på den grønne lædersofa. Jørgens<br />

skjorte og bukser er identiske.<br />

Ikke mærket eller stoffet, men<br />

malerpletterne. Parret ser nyhederne<br />

- på hver deres tv. Lyden på<br />

DR og den thailandske kanal er<br />

skruet op - og lige høj.<br />

”Jeg ville ikke undvære hende for<br />

noget andet i verden. Det, der er<br />

vigtigt, er et kys, når man kommer<br />

hjem. Vi kan godt undvære sex i<br />

en måned, men det, der tæller er<br />

tryghed. Et kys, et kram,” fortæller<br />

Jørgen.<br />

”Jeg ved godt, at hun ikke er forelsket<br />

i mig. Men hun er tryg, og<br />

hun ved, at jeg tænker på hende<br />

og Winnis fremtid.”<br />

Til januar tager familien tre<br />

måneder til Thailand, hvor Jørgen<br />

har købt et hus. Det står i Piyamaporns<br />

navn. Det samme gør hans<br />

testamente.<br />

buban@mail.djh.dk<br />

AND MED HOTTER | Mens 63-årige Jørgen Ruberg ser TV Avisen, leger datteren Winni med julekataloget<br />

fra Kop & Kande. Familiens måltider laves dagligt af hans kone, 36-årige Piyamaporn. Hun er i<br />

køkkenet for at koge vand til de røde pølser. Pigerne skal have thailandsk suppe og salat med kinakål og<br />

broccoli. Jørgen skal have hotdogs<br />

MARTIN OM OPGAVEN<br />

FEBRUAR 2005<br />

13<br />

1.ÅRSOPGAVE<br />

OPGAVEFORMULERING<br />

Opgaven skal omfatte :<br />

Minimum seks farvebilleder<br />

En skreven reportage som baseres<br />

på egne iagttagelser, interview<br />

med mundtlige kilder og faktaoplysninger.<br />

Reportagen skal være på<br />

mindst 4000 anslag<br />

En arbejdsrapport med kildeliste<br />

Tekst og billeder skal layoutes til to<br />

sider i broadsheetformat. Desuden<br />

afl everes en forsidehenvisning med<br />

foto<br />

»Det har betydet alt i denne opgave, at jeg besøgte familien gentagende<br />

gange, før jeg sagde, at jeg ønskede at fotografere deres hverdag.<br />

Den gensidige tillid voksede.«<br />

»Jeg lavede en kontrakt med familien om, at når jeg fotograferede, så<br />

skulle de ikke tale til mig. Det hjalp begge parter til at forstå, hvornår<br />

jeg interviewede til den skrevne reportage, og hvornår jeg tog billeder.«<br />

»Jeg manglede billedet af Jørgen og hans kone, Piyamaporn, sammen<br />

i en let intim situation, for at fortælle historien - det kunne jeg ikke<br />

få uden at bede dem om det. Men det ville bryde troværdigheden i<br />

opgaven.«<br />

»Jeg gjorde det klart, at de helst ikke skulle tale til mig, når jeg gik<br />

rundt med kameraet hjemme hos dem. Det hjalp begge parter til at<br />

dele min tilstedeværelse op i, hvornår jeg interviewede, og hvornår jeg<br />

var fl uen på væggen.«<br />

BAG OM OPGAVEN<br />

I løbet af den uge, fotograferingen stod på, klikkede Martins Canon<br />

D10 kamera 1300 gange.<br />

Researchen til opgaven bestod i at skabe tillid til familien og forstå<br />

familiens indbyrdes forhold.<br />

I de tre uger 1.årsopgaven blev til, delte Martin arbejdsprocessen op<br />

i en uge til den skrevne opgave, en uge til fotografering og en uge til<br />

layout af det endelige produkt.


14 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS<br />

FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Janus Laursen Foto | Martin Bubandt Jensen JOURNALISTISK INTEGRITET<br />

OBJEKTIVITET | Lasse og Mikael er politisk uenige - men enige om, at journalistik skal være fair<br />

Politisk aktive DJH’ere<br />

En af de politisk engagerede<br />

elever på Danmarks Journalisthøjskole<br />

er Mikael Duelund<br />

Hermansen, <strong>24</strong>, 2. semester. Han<br />

har været aktiv i Venstres Ungdom<br />

siden 1997 og videre i Venstre fra<br />

2004. Han kender udmærket til de<br />

skeptiske meninger om mulighederne<br />

for at bevare sin integritet<br />

som journalist, når man samtidig<br />

har valgt at være politisk aktiv.<br />

”Det er lidt latterligt – man bør<br />

jo være så professionel, at man<br />

kan være objektiv og troværdig,<br />

selvom man er medlem af et politisk<br />

parti,” fortæller Mikael.<br />

”Jeg ser faktisk min politiske<br />

baggrund som en fordel. Eksempelvis<br />

har jeg fået træning i at<br />

formulere mig skriftligt, da jeg<br />

har skrevet en del læserbreve,<br />

og jeg er ligeledes blevet bedre<br />

til at gennemskue den politiske<br />

dagsorden.”<br />

Opvokset med politik<br />

21-årige Lasse Hørbye, 2. semester,<br />

er medlem af Det Radikale Venstre.<br />

Han er opvokset i en radikal<br />

familie i Nordjylland, så det var<br />

Politiken, der lå på køkkenbordet<br />

i hjemmet. Han har tidligere været<br />

medlem af Radikal Ungdom i en<br />

periode, men det var først omkring<br />

studiestarten på DJH, at han besluttede<br />

sig for igen at blive aktiv<br />

på det politiske plan. Derfor var<br />

der ikke langt til at blive medlem<br />

af De Radikale.<br />

”For mig er det en måde at<br />

dygtiggøre mig på,” lyder det fra<br />

en afklaret Lasse.<br />

”Jeg læser avis på en anden<br />

måde og kan bedre opfange de<br />

politiske budskaber, der ikke altid<br />

er lige tydelige,” påpeger han.<br />

Lasse mener også, det giver tilværelsen<br />

mere mening at have en<br />

aktiv holdning til tingene. Det bliver<br />

sjovere at tilegne sig information,<br />

og det bevirker en stigende<br />

interesse for omverdenen, hvilket<br />

er en fordel som journalist.<br />

”Man modvirker en ligeglad<br />

holdning,” tilføjer han.<br />

En kamp at forholde sig objektiv<br />

Både Mikael og Lasse er enige om,<br />

at man skal tilstræbe objektivitet,<br />

når man er journalist. Altså belyse<br />

en sag fra begge sider og ikke<br />

indsætte egne holdninger i sine<br />

artikler. Men det betyder ikke, at<br />

det ligefrem er nemt at overholde.<br />

Mikael forklarer:<br />

”Det kan være lidt af en kamp<br />

at forholde sig objektiv – som<br />

regel er man jo ret engageret i<br />

konkrete samfundsforhold. Derfor<br />

kan det til tider forekomme svært<br />

at vinkle historierne fra et fuldstændigt<br />

modsat synspunkt.”<br />

Michael kigger alvorligt frem for<br />

sig.<br />

”Men jeg tager mig selv i<br />

kraven for at undgå at fremstå som<br />

en varm fortaler for en bestemt<br />

holdning,” siger han.<br />

Lasse har sit eget billede af objektivitet.<br />

”Ingen er vel 100 procent<br />

objektive, og faktisk mener jeg, at<br />

man næsten kan blive for objektiv.<br />

Journalistikken må heller ikke<br />

blive kedelig. Så længe aviserne<br />

tydeligt gør opmærksom på, hvor<br />

de står politisk, kan det være ok,”<br />

understreger han og fortsætter.<br />

”Så kan folk selv afgøre, hvad<br />

de vil læse.”<br />

I dette nummer af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong><br />

har Lasse da også skrevet en<br />

artikel om et radikalt folketingsmedlem.<br />

At det lige blev en radikal<br />

politiker, var nu ikke planlagt.<br />

”Jeg kan fi nt skrive om andet;<br />

eksempelvis skrev jeg om Dansk<br />

Folkeparti i min opgave i samfundsfag.<br />

I den situation måtte jeg<br />

udligne min forudindtagede negativitet,<br />

ligesom jeg udligner min<br />

positivitet, når jeg skriver om De<br />

Radikale. Det var en god øvelse,”<br />

pointerer han.<br />

Praktikken vigtigere end politik<br />

Hverken Mikael eller Lasse nærer<br />

dog noget ønske om, at deres<br />

politiske observans skal komme<br />

til at gå ud over deres fremtidige<br />

praktikplads. De er begge parat til<br />

at melde sig ud af deres respektive<br />

partier, hvis det er nødvendigt.<br />

”Men jeg melder mig kun ud,<br />

hvis jeg får et regulært ultimatum,”<br />

siger Mikael fast.<br />

Begge to gør samtidig klart, at<br />

partimedlemskabet den anden vej<br />

rundt kan påvirke deres valg af<br />

praktiksted.<br />

”Jeg kunne eksempelvis ikke<br />

arbejde på Information,” fortæller<br />

Mikael.<br />

”Måske på Politiken, men helst<br />

Jyllands-Posten eller Berlingske<br />

Tidende.”<br />

Aviserne påskønner engagement<br />

Hos Jyllands-Posten i Viby forklarer<br />

praktikantvejleder Lone Ryg<br />

Olsen avisens holdning til politisk<br />

aktive praktikanter.<br />

”Det er bestemt ikke noget<br />

minus at få praktikanter ind, der<br />

er medlem af et parti eller en<br />

organisation. Det vidner ofte om<br />

engagerede mennesker. Eksempelvis<br />

har vi haft en ansøger, der var<br />

aktiv i Amnesty International. Det<br />

er helt fi nt med os.”<br />

Lone Ryg Olsen peger dog på<br />

visse undtagelser.<br />

”Det er klart, man ikke kan få<br />

plads på Christiansborg-redaktionen,<br />

hvis man er tilknyttet et<br />

bestemt parti. Men tilsvarende<br />

kan man heller ikke skrive om<br />

økonomi, hvis man har personlige<br />

interesser dér,” siger hun.<br />

Journalistisk chefredaktør på Politiken,<br />

Per Knudsen, fortæller om<br />

deres syn på problemstillingen.<br />

”Vi mener ikke, det har en<br />

afgørende rolle, hvorvidt man er<br />

politisk aktiv privat, og blander os<br />

derfor ikke i vore journalisters po-<br />

Som journaliststuderende<br />

skal man ofte<br />

lægge øre til påstanden<br />

om at objektiv, fair<br />

journalistik og partipolitisk<br />

tilknytning er en<br />

uholdbar sammenblanding.<br />

Men det behøver<br />

ikke nødvendigvis<br />

forholde sig sådan<br />

litiske engagement. Det ville være<br />

principielt forkert med en generel<br />

regel derom. Faktisk urimeligt,”<br />

siger han.<br />

”Så længe Politiken kan regne<br />

med, at journalisten kan skrive<br />

uafhængigt, alsidigt og tilstræber<br />

objektivitet i sine artikler,” tilføjer<br />

Per Knudsen og nævner en af de<br />

restriktioner Jyllands-Posten også<br />

pegede på; nemlig at man, også<br />

hos Politiken, skal være politisk<br />

neutral for at komme ind som<br />

reporter på Christiansborg.<br />

POLITISK AKTIVITET<br />

janus@mail.djh.dk<br />

I en anonym spørgeskemaundersøgelse<br />

svarede 373 DJH’ere på,<br />

om de er politisk aktive ved siden<br />

af journalstudiet.<br />

31 svarede, at de er medlem af et<br />

politisk parti.<br />

62 svarede, at de er medlem<br />

af en politisk bevægelse/<br />

græsrodsorganisation.<br />

Det svarer til henholdsvis otte og<br />

sytten procent af de adspurgte.


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

UUDENFOR D E N F O R<br />

NOTE<br />

2004 rekordår for dræbte journalister<br />

Ifølge International Federation of Journalists var 2004 året, hvor der er<br />

registreret fl est dræbte journalister. I alt blev der registreret 120 dræbte<br />

journalister. 53 af disse drab fandt sted i Irak og 12 på Fillipinerne.<br />

lang@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

DJH’ere kæmper om årets pressefoto<br />

Igen i år har fotojournalistelever fra DJH vist tænder til branchen ved at<br />

blive nomineret til Årets Pressefoto konkurrence. Kulturminister Brian<br />

Mikkelsen stiller sig på scenen i Brandts Klædefabrik i Odense den 25.<br />

februar for at åbne udstillingen med de 16 nominerede fotografer – heraf<br />

fi re under uddannelse på DJH.<br />

De nominerede elever er Thomas Lekfeldt fra 4. semester (Billedbladet),<br />

Jeppe Carlsen fra 5. semester (B.T.), Henrik Kastenskov fra 6. semester<br />

(Jyllands-Posten) og Miriam Dalsgaard, der er i gang med 8. semester.<br />

Er du medlem af Pressefotografforbundet vil det være mulig at logge ind<br />

og se alle de indsendte billeder på www.presseforbundet.dk. <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong> følger op på begivenheden og bringer i næste nummer de fi re<br />

nomineredes historie fra prisoverrækkelsen.<br />

brasen@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

Tre praktikanter i Asien<br />

Tre praktikanter blev sendt afsted til katastrofen i Asien. Lea Wind-Friis,<br />

journalistpraktikant på Politiken, og Erkan Özden, journalistpraktikant<br />

på TV-avisen blev begge spurgt om, om de kunne tage afsted inden for få<br />

timer - og det gjorde de. Det samme gjorde Morten Runge fra Jyllands-<br />

Posten, der tog til Sri Lanka to dage efter fl odbølgen havde raseret.<br />

Alle tre praktikanter føler på hver deres måde, at oplevelserne har beriget<br />

dem. De fortryder på ingen måde, at de tog afsted.<br />

karenc@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

1. plads til The New York Times<br />

Newsknife har for tredje år i træk kåret årets top-nyhedssteder. Der er<br />

tale om de nyhedskilder, der hyppigst linkes til i større nyheder omtalt<br />

hos Google News. The New York Times scorer førstepladsen, mens Reuters<br />

og The Washington Post tager sig af henholdsvis anden og tredjepladsen.<br />

olehall@mail.djh.dk<br />

Nyt magasin på gaden<br />

De danske kioskejere får endnu et magasin at stille på hylderne. Magasinet<br />

Cover er netop lanceret, og bag unisex modemagasinet står Malene<br />

Malling, tidligere chefredaktør på modemagasinet Costume. Cover udkommer<br />

i 35.000 eksemplarer og handler om mode og livsstil.<br />

Find fl ere kilder på nettet<br />

NOTE<br />

olehall@mail.djh.dk<br />

NOTE<br />

De Gule <strong>Side</strong>r har øget antallet af tilgængelige telefonnumre på Internettet<br />

med 1,3 millioner nye numre. Det betyder, at der nu er seks millioner<br />

telefonnumre på www.degulesider.dk.<br />

De mange nye numre på nettet skyldes, at det nu er blevet muligt at<br />

registrere brugere af taletidskort, og brugere der har abonnement, hvor<br />

der tankes over nettet.<br />

olehall@mail.djh.dk<br />

Information, Politiken og tyske<br />

Der Spiegel gjorde det. Bragte<br />

billedet fra stranden ved Khao<br />

Lak med de døde forslåede menneskekroppe.<br />

Da Henrik Qvortrup,<br />

chefredaktør for SE og HØR,<br />

skulle vælge billede til den første<br />

udgave af bladet i 2005, var han<br />

ikke i tvivl. Man kunne ikke lade<br />

som om intet var hændt - heller<br />

ikke på SE og HØR.<br />

I sin pressemeddelelse skriver<br />

Henrik Qvortrup:<br />

”Jeg var ikke i tvivl. I mine<br />

øjne ville det være forkert at sende<br />

et blad på gaden med en forside,<br />

der alene signalerede munter<br />

underholdning.”<br />

Omfattende boykot<br />

Mange forretninger var ikke enige<br />

i den beslutning. Boykottet af bladet<br />

startede på en DK-Benzintank<br />

i Esbjerg og bredte sig som ringe i<br />

vandet først til Dansk Supermarked<br />

så til Coop Danmark og andre<br />

kæder fulgte hurtigt trop. Først på<br />

eftermiddagen trak SE og HØR<br />

for første gang i bladets historie<br />

hele oplaget tilbage. Et oplag på<br />

næsten 200.000 blade blev kaldt<br />

tilbage og kørt gennem den store<br />

makulator. Det samlede tab for SE<br />

og HØR blev på cirka 3,7 millioner.<br />

Angiveligt fulgte der også en<br />

mindre læserstorm i hælene på<br />

boykottet.<br />

”Jeg valgte som bekendt at<br />

undskylde. For uanset hvor ædle<br />

mine motiver måtte være, så er jeg<br />

af den opfattelse, at læserne per<br />

defi nition har ret. Derfor valgte<br />

jeg i torsdags at trække SE og<br />

HØR tilbage fra forretningerne,”<br />

skriver Henrik Qvortrup i sin<br />

pressemeddelelse.<br />

På kant med loven<br />

Men var SE og HØR’s forside i<br />

strid med god presseskik? Lektor i<br />

mediejura ved DJH, Oluf Jørgensen,<br />

siger:<br />

”Jeg mener, SE og HØR’s forside<br />

var i strid med god presseskik.<br />

Forsidebilledet udstillede ofre<br />

for katastrofen på en krænkende<br />

måde. Jeg lægger vægt på, at nogle<br />

ofre kunne være genkendelige for<br />

pårørende og venner.”<br />

Oluf Jørgensens udtalelser fi nder<br />

også opbakning i Pressenævnets<br />

Vejledende regler for god presseskik.<br />

Hér kan man læse følgende:<br />

”Ofre for forbrydelser eller<br />

ulykker skal vises det størst mulige<br />

hensyn. Det samme gælder vidner<br />

og pårørende til implicerede. Ved<br />

indsamling og gengivelse af billedmateriale<br />

skal der vises hensynsfuldhed<br />

og takt.”<br />

Begrænsning af ytringsfriheden<br />

Men hvad med den grundlovssikrede<br />

ytringsfrihed? Har den lidt<br />

skade?<br />

“Forretninger disponerer<br />

normalt ud fra salgshensyn. For<br />

eksempel er det svært at fi nde<br />

supermarkeder, der forhandler<br />

Information og Kristeligt Dagblad.<br />

Det er efter min mening ikke et<br />

indgreb i ytringsfriheden, selv om<br />

det afskærer Information og<br />

Kristeligt Dagblad fra at sælge<br />

nogle eksemplarer. I dette tilfælde<br />

disponerede nogle forretninger<br />

ud fra et etisk hensyn, og dermed<br />

15<br />

Tekst | Anders Lai Foto | Kristian Brasen TILBAGETRÆKNING<br />

SE og HØR’s sorte torsdag<br />

FORSIDE | Udsnit af forsiden, der kostede SE og HØR 3,7 millioner kroner<br />

Flodbølgekatastrofen i Asien ændrede mediernes nyhedsprioritering. Chefredaktøren<br />

for SE og HØR proriterede ulykke over underholdning, men forretningerne<br />

nægtede at sælge bladet<br />

forhindrede de nogle kunder i at<br />

købe SE og HØR. Det er på en<br />

måde en begrænsning af ytringsfriheden,<br />

men den er berettiget.<br />

Forretninger har jo også ytringsfrihed<br />

og har ret til at fravælge for<br />

eksempel pornoblade og SE og<br />

HØR,” siger Oluf Jørgensen.<br />

Flere dagblade, både udenlandske<br />

og danske, bragte det samme billede,<br />

så SE og HØR stod på ingen<br />

måde alene med billedvalget. Men<br />

det er ifølge Henrik Qvortrup<br />

ligegyldigt.<br />

”Det er alt sammen lige meget.<br />

For om så samtlige verdens medier<br />

havde bragt billedet, må jeg<br />

konstatere, at det var for stærkt på<br />

forsiden af SE og HØR. Jeg var<br />

altså – med andre ord –gået galt<br />

i byen af mine læsere. Hvad der<br />

bestemt er en alvorlig sag,” siger<br />

han.<br />

Men er der forskel på, hvad man<br />

kan tillade sig som ugeblad og<br />

som dagblad?<br />

”Krænkelsen må vurderes<br />

konkret. Billedet er udgangspunkt<br />

for vurderingen, men krænkelsens<br />

grovhed afhænger af sammenhæng<br />

og formål. Det øger krænkelsen,<br />

at ofre bliver udstillet på<br />

forsiden af et blad, der normalt er<br />

kendt for at bringe underholdning<br />

i den lettere genre,” siger Oluf<br />

Jørgensen.<br />

Tilbage står en chefredaktør med<br />

røde ører, dog med solid opbakning<br />

fra direktøren Betina Aller.<br />

anderslj@mail.djh.dk


16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR<br />

FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Maiken Enggaard Foto | Søren Østerlund<br />

Elefantens mediekritiske danseplads<br />

Bevandret journalist, direktør for eget produktionsselskab og vært for Danmarks<br />

eneste faste mediemagasin: ’Mennesker & Medier’ på P1- mød Lasse Jensen<br />

“<br />

’Elefanternes<br />

gravplads’<br />

kalder han<br />

visse DR-<br />

redaktioner,<br />

hvor journalister<br />

af<br />

den ældre og<br />

sagligt tunge<br />

vægtklasse<br />

slår deres<br />

folder, før de<br />

udånder.<br />

Efter en lang rundtur i den<br />

Medierne kan nemt<br />

konkurrere med<br />

Forsvarets Efterretningstjeneste,<br />

når<br />

det gælder åbenhed<br />

om de journalistiske<br />

processer og procedurer<br />

journalistiske manege er 58-årige<br />

Lasse Jensen selv landet som<br />

direktør for et lille produktionsselskab,<br />

Jensen & Kompagni, som<br />

i lighed domineres af de garvede,<br />

grå hår. Til gengæld synes sfæren<br />

i Jensen & Co’s lavloftede lokaler<br />

humorbelagt og præget af fremdrift<br />

- ifølge direktøren fl orerer en<br />

kollektiv angst for rastløshed og<br />

stilstand.<br />

Internt er virksomheden, som<br />

mest er kendt for at producere<br />

magasinet ’Mennesker & Medier’<br />

for DR’s P1, døbt: ’Elefanternes<br />

Danseplads’.<br />

”Det har altid været drømmen.<br />

At ende blandt gamle, dansende<br />

elefanter, et hyggeligt sted, hvor<br />

jeg selv sætter dagsordnen,” klukker<br />

Lasse Jensen med sin dybe,<br />

rustbelagte stemme.<br />

Elefantstatus<br />

Han har været journalist i knap 40<br />

år og er indehaver af et cv, der kan<br />

få de fl este til at dagdrømme. Han<br />

har dækket krigen i Vietnam, sendt<br />

direkte fra opsendelsen af den<br />

første rumfærge og vundet fl ere<br />

priser for sine dokumentarfi lm. Af<br />

poster gennem tiderne kan blandt<br />

andet nævnes: reporter for Ritzaus<br />

Bureau, DR-korrespondent i USA,<br />

chef for TV Avisen, chef for Eurovisionen<br />

i USA, souschef for TV2<br />

Nyhederne og leder af DR TV’s<br />

chefredaktion.<br />

I 1997 startede han så Jensen<br />

& Kompagni, hvor han i dag laver<br />

og producerer dokumentarfi lm og<br />

radio.<br />

”Når man ikke gider være ansat<br />

noget sted, må man jo starte et<br />

enkeltmandsselskab,” griner han<br />

kækt.<br />

- Lasse Jensen<br />

“<br />

Til spørgsmålet<br />

om, hvordan<br />

man erhverver<br />

sig et cv af<br />

den kaliber, og<br />

hvordan man<br />

i øvrigt opnår<br />

en journalistisk<br />

’elefantstatus’,<br />

svarer han:<br />

”Man skal<br />

synes, at alt, der<br />

foregår omkring én, er ret sjovt.<br />

Man skal tænke: ’Hold kæft, hvor<br />

er det interessant!’ – Også selvom<br />

det er en tilsyneladende ligegyldig<br />

90 års fødselsdag, man skal dække.<br />

Og så skal man nærme sig stoffet<br />

i øjenhøjde, uden forudfattede<br />

holdninger til, hvordan noget er,<br />

eller bør være.”<br />

”Og som alle gamle mænd<br />

siger, så skal man jo konstant følge<br />

med...”<br />

Lasse Jensen griner af sin egen<br />

højtidelighed og fortsætter:<br />

”Min gode ven Lasse Ellegaard<br />

og jeg bruger altid citatet: Man<br />

skal have en bred front af tilsyneladende<br />

ubrugelig viden.”<br />

Han klukker videre og tilføjer,<br />

med en snert af selvironisk arrogance:<br />

”Jeg har en paratviden, som<br />

gør, at enten bliver diskussionen<br />

interessant – eller også kan jeg<br />

lynhurtigt og glat rede mig ud af<br />

alle mulige, ubehagelige situationer,<br />

uden det lyder for dumt.”<br />

Mennesker, Medier og Macho-journalister<br />

Ifølge Lasse Jensen, er formålet<br />

med Danmarks eneste faste<br />

mediemagasin, ’Mennesker &<br />

Medier’, at forholde sig kritisk til,<br />

hvordan medierne bruger danskerne.<br />

”Medierne kan nemt konkurrere<br />

med Forsvarets Efterretningstjeneste,<br />

når det gælder åbenhed<br />

om de journalistiske processer<br />

og procedurer. Derfor er min<br />

primære opgave at give almindelige<br />

lyttere et indblik i, hvordan<br />

medierne fungerer, og hvorfor de<br />

fungerer, som de gør,” forklarer<br />

Lasse Jensen og fortæller, at han i<br />

forhold til programplanlægningen<br />

tit oplever, at det er svært at få<br />

PORTRÆT | Godt nok kalder Lasse Jensen sig selv for en ’elefant’, men det er ikke sådan lige til at se


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

journalister til at refl ektere åbent<br />

over deres processer, eksempelvis<br />

i forhold til vinkling, kildebrug,<br />

valgte og fravalgte spørgsmål.<br />

”Der er noget macho over de<br />

fl este journalister. Man vil helst<br />

ikke vise svaghed.”<br />

”Journalister er selvkritiske og<br />

åbenhjertige i lukkede, kollegiale<br />

selskaber, men sørger altid for, at<br />

det ikke kommer ud i en større<br />

kreds. Det kan være problematisk,”<br />

mener han og beklager, at<br />

journalister ofte skyder ansvaret<br />

for deres arbejde videre til redaktørerne.<br />

Lasse Jensen understreger,<br />

hvordan Mennesker & Medier<br />

skiller sig ud fra andre midlertidige<br />

mediemagasiner ved hverken<br />

at være et nyhedsmagasin eller et<br />

aktuelt magasin.<br />

”Mennesker & Medier er et<br />

såkaldt tidsaktuelt magasin. Vi er<br />

ikke et program, der løbende skal<br />

følge én bestemt, konkret sag. Vi<br />

samler op og kigger på tendenser,<br />

principper og perspektiver.”<br />

Derfor ville Lasse Jensen<br />

egentlig helst helt undgå at beskæftige<br />

sig med eksempelvis mediernes<br />

dækning af valgkampen.<br />

”Alle andre gør det jo døgnet<br />

rundt, så min vinkel skal være ny<br />

og overraskende.”<br />

(* Mennesker og medier sendte<br />

den 4. februar en times radio om<br />

blandt andet tv-mediets populisme,<br />

normer og afvigelser i forhold<br />

til valgdækningen. Diskussionen<br />

mellem Henrik Dahl, Jens Gaardbo,<br />

Sven Ove Gade og Lasse<br />

Jensen kan høres på Mennesker &<br />

Mediers hjemmeside.)<br />

På tværs af mediestrømme<br />

Stadig iført den mediekritiske<br />

kasket forklarer Lasse Jensen,<br />

hvordan medierne har udviklet<br />

sig, siden han i monopoltiden,<br />

i hård kamp mod indgroede tv-traditioner,<br />

arbejdede for at reformere<br />

Danmarks Radio.<br />

”Tidligere var man groft sagt<br />

ligeglade med publikum. DR<br />

producerede ’meddelelses-tv’, der<br />

foregik oppe fra og ned til folket.<br />

Det var kommunikation på afsender-betingelser.”<br />

Lasse Jensen arbejdede dengang<br />

“<br />

Jeg gider dybest set ikke lave noget, der ikke interesserer<br />

mig. Det er selvfølgelig lidt højrøvet, men<br />

det skal sgu da være sjovt<br />

- Lasse Jensen<br />

PORTRÆT | Lasse Jensen er direktør, men det er ikke sådan til at se. Det ligner mest af alt den journalistiske arbejdsplads det er<br />

for at få TV-Avisens journalistik<br />

ned i øjenhøjde med publikum, og<br />

han er, set i bakspejlet, stolt over<br />

at have været med til at bringe<br />

journalistik med større fokus på<br />

modtagerne ind i dansk tv.<br />

”I dag kan man så diskutere,<br />

om den form er nået for langt,”<br />

siger han<br />

med et smil,<br />

der gør hans<br />

“ Der er noget macho<br />

over de fleste journalister.<br />

Man vil helst<br />

ikke vise svaghed“<br />

personlige<br />

holdning<br />

nem at gennemskue.Medieanalytikeren<br />

mener, at<br />

nutidens<br />

journalistik<br />

er præget<br />

af centralisering<br />

og<br />

kommercialisering som resultat<br />

af den stigende konkurrence, der<br />

tiltager mellem medieudbyderne.<br />

Kravet om effektivitet vokser på de<br />

danske redaktioner, og resultatet<br />

bliver, ifølge Lasse Jensen, at den<br />

journalistiske kvalitet fortoner sig.<br />

Som privatperson, journalist og<br />

UDENFOR<br />

“<br />

produktionsleder søger Jensen<br />

selv, så vidt muligt, uden om disse<br />

tendenser, der præger nutidens<br />

mediebillede.<br />

”Hvis jeg var direktør for et<br />

stort produktionsselskab, var jeg<br />

nødsaget til at koncentrere mig<br />

om økonomi, salg, marketing,<br />

fanden og hans<br />

pumpestok.”<br />

Der smågrines<br />

på den roterende<br />

kontorstol.<br />

”Vi har de<br />

her lokaler, og<br />

vi skal ikke være<br />

større. Det er<br />

sjovere at have<br />

fi ngrene nede<br />

i projekterne,”<br />

- Lasse Jensen siger han og<br />

kigger sig veltilfreds<br />

rundt i<br />

det lille, lavloftede kontor, der er<br />

domineret af træmøbler og vægge<br />

tapetseret med originale kunstværker.<br />

At Lasse Jensen ikke er<br />

direktørtypen, der følger produktionerne<br />

fra sidelinjen, bekræftes<br />

ved et enkelt kig på hans usystematiske<br />

skrivebord, der fl yder med<br />

høje papirbunker, cd-romskiver,<br />

kassettebånd, kladdehæfter, bøger,<br />

telefonregninger og små, gule<br />

papirlapper.<br />

”Jeg gider dybest set ikke lave<br />

noget, der ikke interesserer mig.<br />

Det er selvfølgelig lidt højrøvet,<br />

men det skal sgu da være sjovt,”<br />

griner Lasse Jensen og henkaster,<br />

at det nok ville være på tide<br />

at skifte hest, hvis han for alvor<br />

skulle spekulere i lytter- og seertal.<br />

Mennesker & Medier bliver<br />

hver uge fulgt af ca. 100.000<br />

meget trofaste lyttere. De er højst<br />

sandsynligt godt tilfredse med, at<br />

Lasse Jensen ikke sadler om til de<br />

moderne medietider, selv om en<br />

elefant til tider kan være tung at<br />

danse med og svær at sluge i én<br />

mundfuld.<br />

”Det er ikke et objektivt, pænt<br />

program. Men forhåbentlig et<br />

program, som både skal være rasende<br />

og begejstret,” konkluderer<br />

værten.<br />

Den dybe, rustbelagte stemme kan<br />

høres på P1 fredage kl. 13.00 og<br />

genudsendes lørdage kl. 11.00.<br />

maiken@mail.djh.dk<br />

CV - LASSE JENSEN<br />

17<br />

PORTRÆT<br />

1968 - mesterlære som journalist<br />

ved Middelfarts Venstreblad<br />

1969 - reporter Ritzaus Bureau<br />

1969-1982 - ’Orientering på P1’,<br />

TV-Avisen, DR-korrespondent i<br />

USA<br />

1982-1987 - chef for TV-Avisen,<br />

DR<br />

1987-1992 - chef f or EBU’s kontorer<br />

i USA<br />

1993-1996 - souschef TV2/<br />

Nyhederne<br />

1996-1997 - chef for DR-tv’s<br />

chefredaktion, bl.a. ansvarlig for<br />

etableringen af DR2<br />

1997 - opretter, sammen med<br />

Easy Film, produktionsselskabet<br />

’Jensen & Kompagni A/S’<br />

2001 - debuterer som fi lminstruktør<br />

med prisbelønnede internationale<br />

dokumentarfi lm ’Jesus Christ<br />

Airlines


18 ILLUSTRERET BUNKER ANNONCE<br />

FEBRUAR 2005


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

På den anden<br />

side af hegnet<br />

En praktikplads hos Dansk Røde Kors var drømmen<br />

for Bertel. Det er det stadig. Trods de forfærdelige<br />

konsekvenser har katastrofen i Asien givet ham et<br />

dybere indblik i, hvordan en af landets største nødhjælpsorganisationer<br />

arbejder – set fra den anden<br />

side<br />

Der står ikke ’barmhjertig samaritaner’<br />

på 26-årige Bertel Henning<br />

Jensens visitkort. Men han<br />

søgte alligevel praktikpladsen<br />

som kommunikationsmedarbejder<br />

for Dansk Røde Kors. Ifølge<br />

Bertel er det ikke et krav. Det er<br />

engagement derimod. Og netop<br />

hans engagement gjorde, at Dansk<br />

Røde Kors lod sig overbevise for<br />

et halvt år siden: Efter han havde<br />

banket på deres dør tre gange, fi k<br />

han praktikpladsen.<br />

Anderledes praktik<br />

Og sit engagement har Bertel så<br />

rigeligt haft brug for. Flodbølgekatastrofen<br />

i Sydøstasien førte ikke<br />

kun død og ødelæggelse, men også<br />

meget lange arbejdsdage, med<br />

sig; telefonen kimede konstant,<br />

der skulle skrives pressemeddelelser<br />

og de to blade, der var<br />

på vej i trykken, skulle kaldes<br />

retur. Dagsordenen var brat blevet<br />

ændret. Katastrofen og støttearrangementerne<br />

krævede nu det<br />

meste af spaltepladsen i artikler og<br />

daglige telegrammer. Desværre var<br />

der ikke plads til at nævne alle de<br />

gode initiativer:<br />

”De fortjente alle at få presseopmærksomhed.<br />

Det er jo folk,<br />

der gerne vil hjælpe. Og vi vil jo<br />

gerne hjælpe dem til at hjælpe os.<br />

Til sidst kunne vi simpelthen ikke<br />

følge med og nævne alle arrangementerne,”<br />

fortæller Bertel med en<br />

oprigtig ærgerlig mine.<br />

Praktikken hos Dansk Røde<br />

Kors har forstærket hans indblik<br />

i, hvor meget elendighed der er i<br />

verden. Men samtidig har tsunamien<br />

også vist ham, hvor lidt der<br />

skal til for at hjælpe. Praktikken<br />

har derfor givet ham en forståelse<br />

for, hvad Dansk Røde Kors gør.<br />

Ikke bare varm luft<br />

Bertel tror dog ikke, at han er<br />

blevet mere påvirket af katastrofen<br />

end mange andre danskere.<br />

”Man arbejder jo meget professionelt<br />

og lader sig ikke så nemt<br />

påvirke. Det har faktisk mere ramt<br />

mig, når jeg har siddet hjemme<br />

foran fjernsynet og set billeder fra<br />

katastrofen.”<br />

Af samme grund har det også<br />

været meningsfuldt for Bertel at<br />

arbejde for Dansk Røde Kors. Det<br />

har givet ham en følelse af, at han<br />

har hjulpet lidt.<br />

”Det er jo ikke, fordi jeg har<br />

gjort en forskel. Men jeg har været<br />

en del af det store maskineri. Og<br />

det er en fed fornemmelse og fagligt<br />

meget interessant. Jeg har fået<br />

en hel anden respekt for hjælpearbejde.<br />

Når ballonen først sendes af<br />

sted, så går det hurtigt, og mange<br />

får hjælp.”<br />

Bertel påpeger, at han er glad<br />

for at have været hos Dansk Røde<br />

Kors under fl odbølgekatastrofen,<br />

’når det nu skulle være’, som han<br />

udtrykker det. Det har udviklet<br />

ham.<br />

Ikke to dage er ens<br />

I den tid, hvor kommunikationsafdelingen<br />

ikke har været i undtagelsestilstand<br />

grundet fl odbølgen,<br />

har Bertel haft et meget bredt<br />

journalistisk område at boltre sig<br />

på.<br />

Hver måned har han været<br />

med til at udgive to publikationer.<br />

Desuden skriver han artikler til<br />

årsbladet og medlemsbladet, skriver<br />

pressemeddelelser, opdaterer<br />

hjemmesiden, skriver det interne<br />

nyhedsbrev en gang om ugen og<br />

tager imod telefonhenvendelser.<br />

Desuden skriver han artikler til<br />

bladet ’Barneland’. Dette sendes<br />

ud til medlemmerne af Dansk<br />

Røde Kors’ faderskabsprojekt.<br />

I den forbindelse var Bertel i<br />

Zimbabwe i november 2004. Dér<br />

var han med til at opsøge familier,<br />

der får hjælp til et bedre liv, takket<br />

være pengene fra Danmark. Dansk<br />

Røde Kors har tidligere besøgt<br />

dem og kunne nu konstatere, hvor<br />

meget projektet hjælper de fattige<br />

familier.<br />

For Bertel var det spændende<br />

at komme til Zimbabwe, men for<br />

ham er det vigtigste, at arbejdet<br />

varierer.<br />

”Der er et bredt spænd i opgavetyper.<br />

Og en masse forskellige<br />

områder, så man ikke bare sidder<br />

og fedter pressemeddelelser<br />

sammen. Der er fl ere forskellige<br />

medier at skrive til, og det gør<br />

praktikken interessant.”<br />

Mangler konfl ikt<br />

I forbindelse med landsindsamlingen<br />

var der selvfølgelig meget<br />

presseomtale at sørge for.<br />

”Hvert år er det jo det samme:<br />

Der mangler indsamlere. Og den<br />

historie er derfor lidt svær at få<br />

UDENFOR<br />

Tekst | Camilla Folsach Madsen Foto | Jeppe Carlsen PRAKTIKANT<br />

MENINGSFULDT | For Bertel har arbejdet hos Røde Kors været meningsfuldt.<br />

solgt til de store medier. Så handler<br />

det om at få den gjort spændende.<br />

Anderledes end de forrige<br />

år. Det er fedt at arbejde på den<br />

måde. At skulle overbevise medierne<br />

om, at de skal trykke artiklen,<br />

når man ikke arbejder for dem.”<br />

Dansk Røde Kors har dog den<br />

fordel, forklarer Bertel, at de generelt<br />

er vellidt i den danske presse<br />

og i danskernes øjne. Men netop<br />

den gode sag bliver nogle gange<br />

for nem for Bertel at skrive om.<br />

”Der er ikke rigtig konfl ikt<br />

i stoffet. Og tit er det jo Dansk<br />

Røde Kors-folk, man interviewer,<br />

eller deres projekter man skriver<br />

om.”<br />

Udfordringen for Bertel er<br />

så blot at skrive, så almindelige<br />

danskere forstår det. Den ulidelige<br />

lethed følger med, når man tydeligvis<br />

er på én side af en sag.<br />

”Der er jo ingen tvivl om,<br />

at man er på den anden side<br />

af hegnet. Derfor er man ikke<br />

særlig kritisk over for Dansk Røde<br />

Kors. Men det skal jo stadig være<br />

journalistik, selvom vi ikke er en<br />

uafhængig presse.”<br />

Bertel forklarer også, at det<br />

var en af grundene til, at han kun<br />

søgte stillingen som kommunikationsmedarbejder<br />

hos Dansk Røde<br />

Kors. Og kun dér.<br />

”Det er en helt anden rolle,<br />

man spiller. Den følte jeg, at jeg<br />

kunne stå inde for hér,” forklarer<br />

han, mens han nikker ud i luften<br />

på sit kontor hos Dansk Røde<br />

Kors i København.<br />

Over hegnet<br />

Til trods for den ensidige praktik<br />

er Bertel ikke afvisende over for at<br />

19<br />

skulle arbejde i en hjælpeorganisation<br />

igen. For det påvirker én at<br />

se elendigheden og vide, at man<br />

hjælper, fortæller han.<br />

Bertels tid i Dansk Røde Kors<br />

er dog ved at være slut for denne<br />

gang. Det halve år er gået, og han<br />

skal videre i praktik. Videre til<br />

noget helt andet: Han skal i praktik<br />

på BT.<br />

”Det bliver rart at skulle lave<br />

kritiske artikler. Og skulle arbejde<br />

mere under pres. Hos Dansk Røde<br />

Kors arbejder man med relativt<br />

lange deadlines. Og hos BT er det<br />

jo noget helt andet,” siger Bertel<br />

med et smil, der afslører hans<br />

egen vished om kvantespringet.<br />

Men også et smil der afslører<br />

forventningens glæde. Og engagement.<br />

cammad@mail.djh.dk


20 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

FFORBRUGER O R B R U G E R<br />

Tekst | Martin Thimes Langballe NEMME NYHEDER<br />

RSS-feeds<br />

Nyhedsbreve, maillister og forfærdeligt mange hjemmesider med nyheder og nyttig information. Det kan tage lang tid at holde sig<br />

opdateret på de emner, der interesserer én. Men dette er heldigvis blevet meget nemmere. Ved hjælp af RSS-feeds kan du hurtigt<br />

danne dig et overblik over topnyhederne fra Politiken, New York Times’ internationale historier eller de seneste nyheder fra musikmagasinet<br />

Gaffa<br />

Der fi ndes ikke en helt klar defi nition<br />

af, hvad RSS egentlig betyder,<br />

men de fl este steder på internettet<br />

kaldes RSS for ’Real Simple Syndication’,<br />

hvilket omtrent betyder<br />

’virkelig simpel offentliggørelse’.<br />

Men selvom defi nitionen af RSS<br />

er noget uklar, er der ingen tvivl<br />

om, at de danske medier er ved at<br />

indse, at RSS-feeds er vejen frem,<br />

når nyheder og informationer<br />

skal distribueres. Dog går det ikke<br />

lige så stærkt som hos de store<br />

udenlandske medier. En kort gennemgang<br />

af de største danske og<br />

udenlandske medier viser, at det<br />

især er de store medier, der har<br />

mange RSS-feeds. The New York<br />

Times har næsten 30 forskellige og<br />

BBC har 18 feeds fordelt på alle<br />

deres stofområder. DR har kun<br />

givet deres brugere adgang til otte<br />

forskellige RSS-feeds og TV2 har<br />

omkring ti forskellige feeds fordelt<br />

RSS-feeds | Sådan ser dit skærmbillede ud når du har Sage åbnet i Firefox. Til venstre er en oversigt over alle dine feeds, og til højre kan du se historierne i det<br />

enkelte feed listet op efter, hvornår de er publiceret.<br />

Tekst | Martin Thimes Langballe NETKORTLEJE<br />

IT-afdelingen afskaffer netkort-leje<br />

Den 1. januar afgik et af IT-afdelingens<br />

gamle tilbud. <strong>Side</strong>n da<br />

har det ikke været muligt at leje<br />

netkort og dermed få adgang til<br />

skolens trådløse netværk, uden at<br />

investere i sit eget netkort.<br />

”På de to sidste semestre har<br />

vi hørt fra mange studerende, at<br />

vores tilbud simpelthen har været<br />

for dyrt,” fortæller Niels Mørk fra<br />

IT-afdelingen og uddyber:<br />

”Vi startede med at leje netkort<br />

fordi meget få studerende havde<br />

råd til at købe deres eget.”<br />

Men heldigvis fi ndes der ganske<br />

mange muligheder for at få<br />

fi ngrene i et netkort. De fl este<br />

nye bærbare er nemlig allerede<br />

udstyret med netkort. Hvis du ikke<br />

er så heldig, så fi ndes der et stort<br />

arsenal af trådløse internetmod-<br />

tagere på markedet. Ifølge Niels<br />

Mørk koster de billigste netkort<br />

omkring 2-300 kroner.<br />

Skolens trådløse system understøtter<br />

både 802.11B standard,<br />

som er den billigste og mest udbredte<br />

løsning samt 802.11G som<br />

er en meget hurtigere løsning.<br />

802.11G-netkort kan overføre med<br />

op til 54 mbit.<br />

lang@mail.djh.dk<br />

på sport, nyheder, politik og sladdernyheder.<br />

Hvis du vil have et overblik<br />

over tilgængelige RSS-feeds,<br />

som har relevans for en journaliststuderende,<br />

har eJour, DJH’s<br />

onlinemagasin om journalistik på<br />

nettet, lavet en meget overskuelig<br />

liste, som du kan fi nde ved at se på<br />

listen over relevante links til højre<br />

på siden.<br />

Hvordan fungerer det?<br />

Hvis du bruger browseren Firefox,<br />

som skolen i øvrigt også anbefaler,<br />

når du skal bruge QuickPlace,<br />

MailPort og InfoMedia, fi ndes der<br />

en meget enkel måde at få adgang<br />

til RSS-feeds. Du skal bare holde<br />

øje med det lille orange ikon i<br />

bunden af din browser. Et enkelt<br />

klik på ikonet vil tilføje feedet til<br />

dine bookmarks, hvor du herefter<br />

kan få nem adgang til dem.<br />

En endnu bedre måde at få<br />

overblik over de RSS-feeds du har<br />

lyst til at læse, er ved at installere<br />

programmet Sage. Et hurtigt klik<br />

i din browser giver dig herefter<br />

adgang til en overskuelig oversigt<br />

over dine feeds.<br />

lang@mail.djh.dk<br />

LINKS TIL NEMMERE RSS<br />

www.getfi refox.com<br />

IT-afdelingen anbefaler alle at<br />

bruge Firefox. Både PC- og Macbrugere.<br />

Og så er det ganske<br />

gratis!<br />

http://sage.mozdev.org/<br />

Et lille program der hjælper dig<br />

med at holde styr på alle dine<br />

RSS-feeds<br />

www.djh.dk/ejour/arkiv/RSS.html<br />

eJours liste over relevante journalistiske<br />

RSS-feeds<br />

www.djh.dk/ejour/0704<br />

eJour havde sidste efterår et stort<br />

tema om RSS-feeds. Blandt andet<br />

diskuteredes RSS-feed’s betydning<br />

for fremtidens journalistiske<br />

landskab samt udbredelsen af<br />

RSS-feeds i Danmark<br />

RSS-LOGO | Hold øje med dette ikon - det indikerer et feed<br />

Tekst | Morten Bürckel TELEFONTIPS<br />

Brug telefonkortet rigtigt<br />

Har du anskaffet dig et af de nye<br />

telefonkort på DJH, har du sikkert<br />

også opdaget, at opkaldsafgiften<br />

er steget til 2,50 kr. Du kan dog<br />

undgå denne afgift, hvis du skal<br />

ringe mere end en gang.<br />

Efter afsluttet opkald lader du<br />

være med at smække røret på. Når<br />

der er lagt på i den anden ende taster<br />

du så (# # 2 2). Herefter hører<br />

du en klartone, og du kan ringe op<br />

igen uden at betale 2,50 kr. På den<br />

måde holder du dine teleudgifter<br />

nede.<br />

TDC´s telefonkort kan købes i<br />

kantinen, på køl ved siden af mælken.<br />

Godt 30 styk er indtil videre<br />

langet over disken.<br />

burckel@mail.djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Tekst | Martin Thimes Langballe Foto | Martin Stampe FREDAGSBAR<br />

HANG THE DJ | DJ Lonni og DJ Line er garant for ægte neonfarvet, creppet firsernostalgi<br />

Hang The DJ<br />

Det har været småt med hængte dj’s i fredagsbarens<br />

mørke hjørner de sidste par måneder. Men nu bliver den,<br />

ofte voldsomt populære tradition genoptaget. For alvor!<br />

11 februar: DJ Lonni / DJ Line<br />

“<br />

Vi spiller den gode musik fra 80’erne. Du kan synge med, danse og ryste med dine<br />

benvarmerbeklædte skinker. Find dine neonfarvede Marc O’ Polo sweaters, hytteskoene<br />

og de store plasticøreringe frem. Super duper!<br />

Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE<br />

Fedteri og fuldemandsfortællinger<br />

John Lindskog: ’Aller – Sådan har en familie gennem fem generationer bevaret magten over<br />

nordens største bladkoncern’ - Børsens forlag 2004<br />

Da chefredaktør Mogens E.<br />

Pedersen i begyndelsen af<br />

1990’erne stiller et fadølsanlæg op<br />

midt i SE og HØR’s redaktionssekretariat,<br />

er det faktisk med til at<br />

begrænse drikkeriet på bladet.<br />

Der går sport i at tælle kollegernes<br />

refi lls, og efterhånden ved alle i<br />

redaktionslokalet nøjagtig hvor<br />

mange gratis fadøl, den enkelte<br />

journalist har fået indenbords.<br />

Fadølsanlægget viser sig at være et<br />

klogt træk fra en chefredaktør, der<br />

igennem sin karriere har set syv<br />

medarbejdere drikke sig ihjel på<br />

- Lonni og Line i et kækt øjeblik<br />

Tidligere har kælderens soundsystem været hijacked af adskillige<br />

dj’s med både vinyl og digitale skiver i taskerne. Vi har hørt alt fra<br />

ol’ skool hiphop til festlig indie pop/rock.<br />

Hvis du har lyst til at fl exe din pladesamling og gøre Fredagsbaren<br />

til et endnu sjovere sted at være, så skriv en mail til<br />

lang@mail.djh.dk<br />

“<br />

den selv samme redaktion.<br />

For der bliver drukket på SE<br />

og HØR. Og efter der er blevet<br />

drukket, bliver der løjet og<br />

slåsset og bollet på SE og HØR<br />

- og gudskelov for det. For uden<br />

drukhistorierne fra det berygtede<br />

ugeblad havde John Lindskogs<br />

bog om bladkoncernen Aller ikke<br />

været meget værd.<br />

Fortællingen om ægteparret<br />

Carl og Laura Aller, der i 1873<br />

begynder et livslangt knoklearbejde<br />

med udgivelsen af Familiejournalen<br />

i Danmark, Norge og<br />

FORBRUGER<br />

“<br />

Sverige, er ellers rørende nok. De<br />

to var fattige, forelskede og døjede<br />

med dødsensfarlige sygdomme, og<br />

alligevel lykkedes det for dem at<br />

etablere en så massiv forretning, at<br />

deres fem generationer af efterkommere<br />

har kunnet koncentrere<br />

sig om at administrere, uddelegere<br />

og lade være med at komme for<br />

meget op at skændes om formuen.<br />

De første Allere var pionerer<br />

- de efterfølgende blot aktionærer<br />

og bestyrelsesmedlemmer. Der<br />

er en forskel. Derfor grænser det<br />

også til det pinlige, når John Lind-<br />

Og efter der er blevet drukket,<br />

bliver der løjet og slåsset og bollet<br />

på Se og Hør - og gudskelov for<br />

det.<br />

skog bruger hele bogens sidste<br />

fjerdedel på at smiske et rosenrødt<br />

billede frem af Allers nuværende<br />

ledelse. Her folder Bettina Aller<br />

sig blandt andet ud over et ni<br />

sider langt salgs-citat, som forfatteren<br />

kun afbryder med fedtede<br />

perler om hendes skønhed, hendes<br />

uovertrufne evner som mor<br />

eller med små konklusioner som:<br />

”Bettina Allers valgsprog har<br />

altid været ’Følg en drøm’, og det<br />

har sammen med hendes eventyrlyst<br />

gjort hende til et forfriskende<br />

indslag i familien.”<br />

- Om bogen ‘Aller’<br />

“<br />

21<br />

Tekst | Markus Bernsen Foto | Gitte Gry Langkjær BOGANMELDELSE<br />

Middag med mogulerne<br />

På en god dag i New York kan<br />

man, på restaurant Michael’s, iagttage<br />

hele den globale mediemaskine<br />

bag et glas kølig Chardonnay.<br />

De kommer her alle sammen. Mogulerne,<br />

som denne bog handler<br />

om. Der er Barry Diller fra Vivendi<br />

Universal, Stephen Case fra AOL<br />

Time Warner, Michael Eisner fra<br />

Disney og selvfølgelig, hvis man<br />

virkelig har taget heldet med sig<br />

til bords, kongen af mediekonger:<br />

Selveste Rupert Murdoch fra<br />

NewsCorp.<br />

Bare det, at journalisten og<br />

forfatteren Michael Wolff har et<br />

stambord på restaurant Michael´s,<br />

hvorfra han kan se bosserne i medieindustrien<br />

komme og gå, siger<br />

en hel del<br />

om mandens<br />

“<br />

ekspertise.<br />

Wolff har i<br />

en årrække<br />

høstet priser<br />

for sine<br />

sarkastiske<br />

klummer<br />

om mediebranchen<br />

til<br />

Vanity Fair,<br />

New York<br />

Magazine og<br />

The Guardian.<br />

Og forfatteren<br />

er i dén grad på hjemmebane<br />

i fortællingen om de helt store<br />

kanoners storhed og fald. For 2002<br />

var mediemogulernes efterår. Det<br />

Det her handler om<br />

noget større end de<br />

danske fagblades<br />

krøllede portopenge<br />

eller dagbladenes<br />

faldende oplag<br />

- Om Autumn of The Moguls’<br />

Michael Wolff: ’Autumn of the moguls – My misadventures with the titans, poseurs and money<br />

guys who mastered and messed up big media’ - Harper Perennial 2004<br />

var året, hvor de største selskaber<br />

var fusioneret op i så stramme og<br />

indviklede knuder, at konstruktionen<br />

ikke længere<br />

kunne bære. I<br />

2002 begyndte<br />

“<br />

mediemonopolerne<br />

så småt at<br />

krakelere, og de<br />

få direktører, der<br />

stadig havde en<br />

livrem at spænde<br />

ind, kæmpede<br />

for at splitte<br />

deres forretninger<br />

op i mindre,<br />

mere overskuelige<br />

enheder. Som<br />

Wolff skriver det<br />

i bogens første<br />

kapitel, begyndte den økonomiske<br />

struktur, som medieindustrien er<br />

bygget op om, stille og roligt at<br />

kollapse ”(…) som et monarki, et<br />

kolonialt herredømme eller som<br />

kommunismen (…)”<br />

Det her handler om noget større<br />

end de danske fagblades krøllede<br />

portopenge eller dagbladenes faldende<br />

oplag. Glem public service.<br />

Glem fagforeninger, mediekonvergens<br />

og glem Danmark. Det her<br />

handler om big business og det<br />

handler om egoer. Om megalomaner<br />

som Rupert Murdoch, der har<br />

formet og fordrejet en af verdens<br />

største industrier. Michael Wolff<br />

fortæller stramt, skægt og oprigtigt<br />

bekymret om dem allesammen. En<br />

stor bog for journalister, der gerne<br />

vil tættere på dem, der trækker i<br />

snorene.<br />

markus@mail.djh.dk<br />

Og det bliver man træt af. Ikke<br />

så meget fordi Bettina Aller får 5,4<br />

millioner kroner årligt bare i vederlag<br />

fra direktionen - og tilsyneladende<br />

konstant hujer rundt på<br />

en hundeslæde et eller andet sted<br />

i polarcirklen - men mere fordi<br />

forfatteren, John Lindskog, har<br />

spenderet det meste af sin karriere<br />

på SE og HØR, og smører alt, alt<br />

for tykt på den gyldne familie.<br />

markus@mail.djh.dk


22 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

DDEBAT E B A T<br />

Debat | Lasse Hørbye, 2. sem. Illustration | Katrine Damkjær RYGEOMRÅDER<br />

DEBAT | Rygerne oser udenfor de markerede områder<br />

Debat | Louise Dehn, 3. sem. REEKSAMEN<br />

DJH´s måske egnede<br />

Et par dage inde i det nye år poppede<br />

der en mail op i min DJHmailbox<br />

fra studiesekretær Karin<br />

Degn-Andersen. Hun ville gerne<br />

invitere mig til at deltage i tredje<br />

semester. Jeg kan huske, at jeg – i<br />

spøg - tænkte, at det lige var tidligt<br />

nok at byde velkommen, eftersom<br />

vi ikke havde været oppe at forsvare<br />

vores 1.årsopgave endnu.<br />

Et par dage senere skulle det<br />

dog vise sig at blive knap så skidesjovt,<br />

da jeg var en af de studerende,<br />

der fi k lov til at lave en såkaldt<br />

’ommer’ – og derfor kunne vinke<br />

pænt farvel til ferieplaner, sejrsøl<br />

Levering<br />

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk<br />

i Word .doc eller .rtf-format. Husk<br />

rubrik, fulde navn, semester / stilling<br />

og e-mail-adresse i dokumentet.<br />

og min faglige stolthed.<br />

Men Jan Dyberg udleverede<br />

gode råd og tudekiks næste dag<br />

– og inviterede de faldne soldater<br />

til mundtlig reeksamen den 3. og<br />

4. februar, det vil sige, efter at det<br />

nye semester var gået i gang.<br />

Og det så her, at jeg undrer<br />

mig:<br />

Er det overhovedet ikke muligt<br />

at planlægge andet semester således,<br />

at man kan få afviklet reeksamen<br />

inden semesterstart? For<br />

det er ikke særligt motiverende<br />

at møde op på tredje semester og<br />

tilbringe den første uge med at gå<br />

Omfang<br />

For indlæg og svar gælder det, at de<br />

maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl.<br />

mellemrum), og hvis debatten strækker<br />

sig over fl ere numre maksimalt<br />

1600 anslag.<br />

rundt og føle sig som en måskeegnet<br />

studerende iført voksenble,<br />

klamme håndfl ader og velmenende<br />

medlidenhedsblikke klistret<br />

til en.<br />

Så kære studienævn, Lars<br />

Bjerg og Kim Minke, kan I ikke<br />

kaste et blik i kalenderen og se,<br />

om det kan lade sig gøre. Det er<br />

jeg sikker på, at omkring 25 procent<br />

af de studerende på 1. og 2.<br />

semester vil sætte stor pris på.<br />

DEBATINDLÆG<br />

tlouis@mail.djh.dk<br />

Redigering<br />

Redaktionen forbeholder sig ret til at<br />

redigere og forkorte indlæg. Desuden<br />

at vælge indlæg fra, såfremt der ikke<br />

er plads til alle indkomne - eller hvis<br />

redaktionen vurderer, at et indlæg<br />

falder uden for avisens område.<br />

Rebelske rygere<br />

Jeg har en lille ting, jeg<br />

gerne vil be’ om<br />

Her kommer et lille mavesurt indlæg<br />

om rygning. Jeg håber ikke,<br />

at det vil blive taget for ilde op<br />

hos skolens mange rygere. For jeg<br />

respekterer, at I ryger. Det eneste,<br />

jeg beder om, er, om I ikke nok vil<br />

acceptere, at jeg ikke ryger?<br />

Det er ok, at folk simpelthen<br />

ikke kan undvære deres smøg.<br />

Men jeg synes, det er træls. Jeg<br />

synes, det er træls, at der skal være<br />

røg i ikke-ryger områderne.<br />

Jeg kan til nød acceptere, at<br />

der bliver røget i Røret. Jeg kan til<br />

nød acceptere, at der bliver røget i<br />

Fredagsbaren hele ugen. Rygerne<br />

må have deres ’ryger’ for sig selv.<br />

Klummen<br />

Er på maksimalt 4500 anslag. Kontakt<br />

redaktionen.<br />

Det er i orden. Men ved I hvad?<br />

Det er for ringe, at jeg ikke kan<br />

have lov til at gå ud fra Frøberts,<br />

uden at jeg skal pulses i hovedet.<br />

Ved I hvad rygere? Skolen har<br />

egentlig en ret liberal rygepolitik.<br />

Der er faktisk ret mange<br />

områder, hvor der kan ryges. Det<br />

er bare ikke i orden, at I står der<br />

udenfor og ryger, når jeg skal ind<br />

til forelæsning. På den måde bliver<br />

det ikke mit eget valg, om jeg<br />

vil indånde røgen. Og det vil jeg<br />

ikke acceptere.<br />

hoerbye@mail.djh.dk<br />

Debat | Jan Dyberg, lektor SVAR TIL METTE ØSTERGAARD<br />

Mette, DJH er IKKE bagud<br />

I sidste nummer af <strong>Illustreret</strong><br />

<strong>Bunker</strong> har 6. sem. studerende<br />

Mette Østergaard et indlæg omkring<br />

fagspecialerne på 8. sem.<br />

Hun skriver blandt andet: ”...Der<br />

er ingen tvivl om, at DJH halter<br />

bagefter på det akademiske plan<br />

(ift. SDU og RUC, red.)”.<br />

Nu er der jo fl ere fortolkninger<br />

af betegnelsen akademisk,<br />

men hvis Mette mener fordybelse<br />

inden for specifi kke fagområder,<br />

så tillader jeg mig at tvivle på fundamentet<br />

for den påstand. I hvert<br />

fald i forhold til SDU.<br />

På DJH’s fagspecialer er der<br />

mulighed for at supplere de<br />

hidtidige tre års uddannelse med<br />

at udforske et fagområde i de 10<br />

ugers fagspecialer.<br />

Når SDU-studerende vender<br />

tilbage efter praktikken, er der<br />

kun få ugers undervisning og et<br />

bachelorprojekt (svarende til vores<br />

hovedopgave). And that’s it. Fordybelse?<br />

Nej.<br />

Jeg kan godt frygte lidt, at Mette<br />

– som en del andre DJH’ere<br />

– ærgerligt nok er blevet fanget af<br />

den vildfarelse, at DJH de facto er<br />

dårligere end SDU og RUC. Det<br />

tror jeg simpelthen ikke på... selv<br />

om det er svært at måle.<br />

Men I HAR altså en mulighed for<br />

at tage en aldeles glimrende uddannelse.<br />

Og det er der tilsyneladende<br />

også andre, der i stigende grad<br />

får øjnene op for. Tag for eksempel<br />

beskæftigelsestallene for de<br />

seneste års nyuddannede fra DJH,<br />

SDU og RUC. Her klarer DJHuddannede<br />

sig bedst. Måske fordi<br />

vi ikke kun uddanner til praktik,<br />

men heldigvis også insisterer<br />

på, at specialiseringen på 2. del<br />

EFTER praktikken er en vigtig del<br />

af en journalistuddannelse.<br />

Så ret ryggen derude, venner!!!<br />

jd@djh.dk


ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2005<br />

Hvordan DJH har<br />

gjort mig til en<br />

dårligere kæreste<br />

Efter mit første år på Journalisthøjskolen er jeg<br />

blevet mange ting. Klogere (lidt). Skarpere (lidt).<br />

Hurtigere (lidt). En dårligere kæreste (meget).<br />

Det er ingen hemmelighed, at vi bliver indoktrineret til journalistisk<br />

tankegang her på skolen. Det er ligesom derfor, vi er her. Vi lærer at<br />

tænke i historier. At bruge vores hverdag til at fi nde små uregelmæssigheder<br />

i samfundet, vi kan udpege, blæse op og gøre til nyheder.<br />

Jeg skriver her for at fortælle om, hvordan Journalisthøjskolens<br />

indoktrinering har gjort mig til en dårligere kæreste. Det illustreres<br />

bedst med et eksempel. Min kæreste og jeg sad forleden dag over en<br />

hyggelig middag. Vi spiste, talte, grinede og hyggede os. Indtil denne<br />

lille ordveksling:<br />

Hun begyndte. ”Jeg har talt med en fyr, der siger, at…” efterfulgt af en<br />

eller anden ligegyldighed om noget med økologisk mælk. ”Nå. Hvem<br />

var det, der sagde det?” riposterede jeg kækt.<br />

”Bare en fyr, jeg mødte, da jeg var ude her forleden.”<br />

”Hvilken kompetence har han for at udtale sig om økologi?” fortsatte<br />

jeg, nu ivrigere og i en lidt skarpere tone. Jeg lugtede blodet fra et<br />

tyndt argument, der kunne skydes ned fra hoften. ”Det ved jeg sgu da<br />

ikke. Jeg troede bare, vi sad og snakkede. Jeg er altså ikke en af dine<br />

kilder!”<br />

Og så var det, jeg huskede, at jeg ikke sad i en interviewsituation. At<br />

det er okay, at mennesker bare siger noget uden at kunne dokumentere<br />

det. At der eksisterer noget, der hedder smalltalk, som går ud på,<br />

at først siger den ene part noget, og så siger den anden part noget<br />

andet, der måske har en svag tematisk sammenhæng med det, den første<br />

sagde. At mennesker primært gør dette for at være i kontakt med<br />

andre mennesker, ikke fordi de har noget særligt på hjerte.<br />

Mit problem med smalltalk er, at når jeg ikke selv taler, så lytter jeg<br />

aktivt og spørger ind til det, modparten siger for at fi nde svagheder og<br />

huller i argumenterne. Lars Bjerg har lært mig, at det tvinger dem til<br />

at argumentere bedre og udtrykke sig klarere, og det er bare noget, jeg<br />

gør. Jeg kan ikke tænde og slukke for det. Ligesom når jeg retter folks<br />

grammatik.<br />

”If your mother says she loves you – check it out.” Den, der sagde<br />

disse ord, var sikkert en skidegod journalist. Men vedkommende var<br />

sandsynligvis også en elendig datter eller søn. Og sikkert en dårlig<br />

kæreste lige som mig.<br />

Epilog: Da jeg havde skrevet denne klumme, viste jeg den til min<br />

kæreste. ”Det er rigtigt nok, at du godt kan være sådan,” sagde hun.<br />

”Og jeg kan godt se tendensen på Journalisthøjskolen. Men jeg synes<br />

nu ikke, det virker som om, pigerne er lige så slemme til det som<br />

drengene.”<br />

”Nå,” svarede jeg. ”Kan du dokumentere det?”<br />

marius@mail.djh.dk<br />

DEBAT<br />

Debat| Mikkel Winther Foto | Mie Schärfe KLUMME Debat | Ole H. B. Andreesen, lektor og koordinator BAGSIDEN<br />

Infantil og infam<br />

Jeg blev vred og bekymret, da jeg<br />

læste bagsiden af seneste nummer<br />

af <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>.<br />

Jeg tager absolut hatten af for<br />

satire, når den træffer en pointe,<br />

fanger en karikerende detalje<br />

eller har en skæv og overraskende<br />

vinkel, der på en eller anden måde<br />

vækker til eftertanke. Jeg anerkender<br />

ethvert medies ret til at spidde<br />

standspersoner. Kort sagt: Det er i<br />

orden at forsøge at være morsom.<br />

Det er bagsiden ikke.<br />

Den er infam, infantil og grænsende<br />

til det injurierende.<br />

Der er, og skal være, vide<br />

grænser for satire, men at beskylde<br />

Teddy for at have opbygget et<br />

stærkt kriminelt imperium, som<br />

beskæftiger sig med prostitution,<br />

gambling og politisk afpresning, er<br />

på grænsen af injurier. I hvert fald<br />

Kære Ole<br />

Vi er meget glade for din henvendelse,<br />

der bekræfter os i, at DJHunderviserne<br />

kun engagerer sig i<br />

anliggender, der har dem selv som<br />

hovedpersoner. Vi forsøgte med<br />

seneste bagside at lave et karikeret,<br />

Godfather-inspireret stamtræ<br />

med fremtrædende DJH-skikkelser<br />

i centrum. Det synes du ikke<br />

om. Sådan er det.<br />

At kalde bagsiden injurerende<br />

og infam er under lavmålet. Og<br />

selv du må da kunne se ironien i<br />

at påpege, at vi er ærekrænkende,<br />

når du samtidig kalder os ’psykopater<br />

med skydetilladelse’. Det<br />

er muligt, at førnævnte skudsmål<br />

passer på os, men tænk over, at det<br />

er jer selv – underviserne, som karikeres<br />

på bagsiden – som uddeler<br />

vil det kræve et helvedes arbejde<br />

at løfte den bevisbyrde.<br />

Meget kan man sige om Henrik<br />

W., men ikke, at han er stodderkonge.<br />

Ej heller er det vel en<br />

starfucker, man først forbinder<br />

med Roger Buch. Begge betegnelser<br />

grænser til ringeagtsytringer<br />

– måske endda ærekrænkelse.<br />

Og galt bliver det da, når Kim<br />

Minke beskyldes for vold mod<br />

Flemming Svith – der, i parentes<br />

bemærket, kaldes en tølper. Og<br />

selv om Kim Minke skulle have<br />

hang til letlevende damer, så hører<br />

det vel trods alt privatlivet til?<br />

Min vrede har afsæt i, at skribenterne<br />

så markant har tilsidesat<br />

enhver form for anstændighed og<br />

omtanke i skriblerierne på bagsiden.<br />

Jeg er vred, fordi gode kolleger<br />

og fremragende undervisere<br />

disse tilladelser.<br />

Heldigvis har vi gennemskuet<br />

problemet. Det handler i bund<br />

og grund om, at din opfattelse af<br />

god og dårlig humor adskiller sig<br />

fra de unges (


Sandhedskommissionens kulturkanon<br />

for satte undervisere<br />

For at imødekomme et hidtil latent behov for indsigt i<br />

de studerendes kulturelle udgangspunkt bringer Sandhedskommissionen<br />

hermed De Unges Kulturkanon<br />

(læs: det, de unge synes, er sjovt) :<br />

Film<br />

Kundskabens Træ<br />

Rocco Indtager Polen<br />

Operation Cobra<br />

Bøger<br />

Kim-bøgerne<br />

Jane Aamunds ’Colorado Drømme’<br />

Lademanns leksikon nr. 9: ’Jean – kilo’<br />

SANDHEDSKOM<br />

SANDHEDSKOMMISSIONEN<br />

Diverse<br />

Uwe Max Jensens urinprovokunst på Aros<br />

Boogielisten<br />

Hip-hop battle i rapmusik med UFO og Niarn<br />

Det foregående år bød på mange begivenheder, der røg igennem medierne<br />

og blev til fede skandaler. Sandhedskommissionen gnider salt i det<br />

sår, vi kender som 2004:<br />

Frank Grevil-sagen: Skaldet mand fi k samvittighedskvaler og ødelagde en<br />

ellers ret god krig.<br />

Kramer: Tog til Australien på de hjemløses regning. ”Alle dem der hopper,<br />

de elsker pampere”<br />

RETTELSE!<br />

I sidste udgave af <strong>Illustreret</strong> Stenbæk<br />

kunne man læse om prisstigninger<br />

i skolens telefooonsystem.<br />

<strong>Illustreret</strong> Stenbæk glemte dog at<br />

informere om, at der pr. 1/1 2005<br />

er indført en afgift pr. skrevet<br />

ord. Afgiften gælder kun for vrede<br />

læserbreve fra undervisere, der<br />

har brug for at få afl øb.<br />

Nyt introforløb på DJH<br />

1.semester 0205 bliver det sidste hold studerende på DJH,<br />

der oplever Den Gode Historie. Efter en byge fadøl i fredagsbaren<br />

røbede en anonym gæsteunderviser planerne<br />

for det nye introduktionsforløb.<br />

Velkommen på ”Det Faglige Flagskib”.<br />

Ud går:<br />

”Ud i landet”<br />

Gæsteundervisere<br />

”Sprogugen”<br />

Plads til mangfoldighed<br />

Sociale arrangementer<br />

Ind kommer:<br />

”Ned i telefonkælderen”<br />

Kim Minke<br />

”Semikolon v./ Gitte Luk”<br />

03 til alternative vinkler<br />

Deadline på 2. version<br />

Bagsidens beske 2004-tilbageblik<br />

Christian Nissen: Kuppet af bestyrelsen i DR. Public service defi neres<br />

fremover af Søren Espersen, der kræver lækre, chilenske Paula Larrain sat<br />

af skærmen. Hun skal erstattes af en arisk model.<br />

Årets største begivenhed: Den danske Guantanamofange vender hjem og<br />

spiller langhåret.<br />

Tekst | Morten Szygenda & Mads Zacho Teglskov BAGSIDEREDAKTIONEN

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!