Risø-R-1647(DA)

Israel
Den israelske atomenergikommission har udtrykt ønske om at indføre kernekraft i
landet. Et problem er, at da Israel ikke er tilsluttet Ikke-spredningstraktaten (NPT),
kan landet kun importere kernekraftenheder, såfremt det tillader IAEA-kontrol med
alle dets nukleare faciliteter. Noget sådant vil Israel ikke acceptere. Israel har derfor
argumenteret for, at landet indgår en aftale med USA på linie med den indiskamerikanske,
således at Israels militære, nukleare anlæg holdes uden for IAEAkontrol,
så denne kontrol kun vil gælde for kommende kernekraftværker.
Nordkorea
De langtrukne forhandlinger, der blev indledt i 2003 mellem Nordkorea, USA, Kina,
Sydkorea, Rusland og Japan om afvikling af Nordkoreas kernevåbenprogram, førte i
februar frem til en aftale. Nordkorea skal nedlukke sin produktionsreaktor og sit
kemiske oparbejdningsanlæg i Yongbyon med henblik på senere at gøre anlæggene
ubrugelige, og Nordkorea skal igen tillade IAEA at kontrollere anlæggene.
Nordkorea vil fremlægge en liste over alle landets nukleare anlæg og drøfte denne
med forhandlingspartnerne. Til gengæld vil USA og Nordkorea indlede
forhandlinger, der sigter mod fuld diplomatisk kontakt, ligesom USA vil få fjernet
Nordkorea fra listen over lande, der er sponsor af terrorisme. Japan og Nordkorea vil
ligeledes indlede forhandlinger om at normalisere forbindelserne mellem de to lande.
Endelig vil parterne samarbejde om økonomisk og humanitær bistand til Nordkorea,
herunder indlede levering af 1 mio. tons brændselsolie. Gennemførelsen af aftalen
skulle påbegyndes inden for de følgende 60 dage.
Men aftaler med Nordkorea er erfaringsmæssigt ikke så lette at gennemføre. Først
nægtede Nordkorea at lukke sine nukleare anlæg, før indefrosne midler på 140 mio.
kr i en bank i Macau blev frigivet. Pengene blev frigivet i juni, og de første IAEAinspektører
ankom samme måned til Nordkorea. I midten af juli blev fire nukleare
anlæg i Yongbyon lukket ned, bl.a. produktionsreaktoren og oparbejdningsanlægget.
I september lovede Nordkorea at gøre alle sine nukleare programmer uanvendelige
inden årets udgang og at fremkomme med den aftalte liste over alle landets nukleare
anlæg. Samme måned aflagde en delegation af amerikanske eksperter besøg i
Yongbyon. Ved årets udgang havde Nordkorea endnu ikke leveret listen over landets
nukleare anlæg, hvorfor landet har fået udsættelse til udgangen af 2008. Nordkorea
har heller ikke gjort sine nukleare anlæg ubrugelige. Det er ikke klart, hvad der skal
lægges i ubrugeliggørelse (engelsk: disablement). Alle involverede anlæg er i dag
formentlig lukket ned, men det vil tage mange år at fjerne dem. Ubrugeliggørelse
betyder formentlig, at der skal foretages sådanne indgreb i anlæggene, at de kun med
meget store vanskeligheder kan startes igen. Der kan f.eks. være tale om injektion af
beton i alle produktionsreaktorens brændselskanaler, efter at de er tømt for
uranstave. Et andet spørgsmål er, hvad der skal ske med det bestrålede uranbrændsel,
der endnu ikke er oparbejdet og med det plutonium, som er produceret i Yongbyonreaktoren,
og som formentlig for en dels vedkommende befinder sig i
Nordkoreanske kernevåben.
Pakistan
Den pakistanske regering har peget på, at den amerikansk-indiske aftale indebærer
risiko for et kernevåbenkapløb mellem Indien og Pakistan. Den mener, at der bør
indgås en aftale med både Indien og Pakistan, således at også Pakistan vil få
mulighed for at importere kernekraftenheder og uranbrændsel. En sådan aftale kunne
kombineres med en aftale om stop for produktion af spalteligt materiale til
kernevåben.
Lederen af det pakistanske berigningsprojekt, Abdul Q Khan arbejdede nogle år i
1970’erne i Holland med udvikling af berigningscentrifuge, og da han senere vendte
36 Risø-R-1647(DA)