Den østrigske skole - Bladet Ø

andre menneskers selvejerskab.
Denne grundlæggende tese bliver brugt
til at argumentere for adskillige meget
liberale tiltag, og en stat, hvis eneste opgave
er, at sikre en opretholdelse af den
private ejendomsret.
Læren fra østrigerne
Og her starter den del af artiklen, der
næppe længere kan betragtes som objektiv.
Personligt, havde jeg en stor sympati
for den østrigske skole inden jeg startede
på Institut for Økonomi. Den passede
perfekt ind i mit lidt pubertære verdensbillede,
hvor alt var enten sort eller hvidt.
Og så var det en let måde at underbygge
mit liberale verdensbillede på. Jo mere,
jeg har læst, jo mere har jeg dog også
indset, at den østrigske skole består af en
masse ikke-underbyggede postulater, der
Læs mere om den østrigske skole
Har du fået lyst til at læse mere om, hvilken størrelse den
østrigske skole er, så kan du med fordel starte med Murray
Rothbards ”What has Government Done to Our Money?”
eller Bastiat’s ”What is Seen and What is Not Seen”.
Begge bøger er tilgængeligt gratis på www.mises.org
Side 32
ikke har skyggen af empirisk bevis.
Men jeg mener alligevel, at vi kan lære
meget fra østrigerne, fordi østrigerne
gjorde sig en lang række tanker omkring
hvilke rettigheder et menneske havde –
og at disse overvejelser var en del af deres
økonomiske skole. Det kan lyde en
anelse blødt og gøglet, men jeg synes, at
det giver store problemer ikke at overveje
de antagelser, som vi ligger til grund for
vores idéer om policy. Jeg har i mine tre
første år på Institut for Økonomi ikke
oplevet en eneste forelæser eller instruktor
diskutere rimeligheden i den utilitaristiske
tankegang, der ligger bag vores
økonomiske teorier. Alting handler om
at maksimere ”den samlede nytte” i samfundet,
men det foregår uden tanke for,
om dét i sig selv er et mål.
Murray Rothbards