Den østrigske skole - Bladet Ø

bladetoe.dk

Den østrigske skole - Bladet Ø

40. årgang, forår 2012 nr. 2

Den østrigske skole

Lommefilosofi eller glemte dyder?

Fusionen af Vestjysk Bank

og Aarhus Lokalbank

Enighed blandt økonomer:

Gør noget ved boligskatten

Kaos på uni

- hvem, hvad, hvor?


Bladet Ø udkommer fire gange hvert semester i 400 eksemplarer. Signerede artikler

udtrykker ikke redaktionens holdning og er trykt udelukkende under forfatterens eget

ansvar. Alle indlæg modtages med tak - husk navn og adresse. Indlæg kan enten afleveres

på kontoret (125/1322) eller sendes til vores e-mail-adresse. Medmindre andet er

aftalt skal alle indlæg, data og grafik afleveres digitalt i .pdf eller anden grafiktype.

Aarhus Universitet, Bartholins Allé

Bygn. 1322, lok. 121

Web: www.bladetoe.dk

E-mail: kontakt@bladetoe.dk

Redaktionen

Silas Skovsbo

Tlf. 60 86 93 35

Ansvarshavende

Redaktør

Side 2

Jeppe Toft Andersen

Tlf. 30 24 85 11

Redaktør

Anne Lundgaard

Tlf. 23 86 20 66

Layout & Foto

Stort tak til Torben M. Andersen, Johannes Raaballe, Jonas Carlsen, Filip Anker Olsen,

Klaus Kølbæk Hansen, Per Dalbjerg, Studienævnet, Alexander Pazdecki og Ida Thomsen.

Næste deadline for indlæg er:

Tirsdag d. 3. april 2011


Indhold

Lederen Side 4

Kalender Side 5

Hørt & Sket på IFØ! Side 6

Gør noget ved boligskatten - interview med Torben M. Andersen Side 10

Biblioteket flytter Side 16

Månedens tal Side 17

Staten løber risiko med bankfusion - interview med Johannes Raaballe Side 18

Financelab - en verden mellem teori og virkelighed Side 21

Quiz og soduko Side 27

Den østrigske skole Side 28

Praktikant - underbetalt studentermedhjælper på fuld tid? Side 35

Kaos på AU - hvem, hvad, hvor? Side 38

Information fra studievejledningen Side 41

Nyt fra studienævnet Side 42

ØF klummen Side 44

Oeconrådets klumme Side 46

Side 3


Lederen

I en omvæltningens tid, hvor Aarhus

Universitet i medierne fremstår som en

forvirret pubertetsknægt, og hvor fodboldmanagere

udskiftes som vinden blæser,

er der også forandringer på Bladet Ø.

Men i modsætning til forandringerne på

Universitetet og managerudskiftninger i

Chelsea, er det ikke noget der medfører

kaos, kommunikationsbrist eller præstationssvingninger.

Her står skuden

stærkt!

Fra næste blad er hele redaktionen blevet

udskiftet siden november måned og vi

bliver en ny (og visionær) redaktion. Fra

Bladet Ø skal der lyde en stor tak til Anne

Nandrup, der stoppede ved sidste blad,

samt Jeppe Toft, hvis sidste blad er dette.

Tak for gode blade!

I den nye redaktion glæder vi os til at

lave givtige, spændende, sjove og informative

blade i fremtiden. Og med en ny

redaktion er det jo ofte også nye tider

– og også nu! Vi har en forhåbning og

plan om at involvere flere i skabelsen af

Bladet Ø! Enhver, der skulle have lyst til

lidt luftforandring fra differentialregning

eller resultatopgørelser og have lyst til

at prøve sig skriftligt – hvad vi er nogen

der knap har gjort siden 3 g.’s afslutning

Side 4

– er derfor hjertens velkomne. Så hvad

enten man har lyst til at give udtryk for

lidt lommefilosofi, aktieanalyser, opinion

(den røde/blå blog) eller blive vores første

tegner, så skriv en mail til os på kontakt@bladetoe.dk

- eller kig forbi til vores

åbne redaktionsmøde til en kop kaffe

– og måske kage - onsdag d. 22. marts kl.

16.00 på Oecon-rådets kontor.

Sidst krydser vi fra Bladet Ø fingre for

at alle er sluppet nådigst over deres reeksamener,.

Skulle man være fanget i eksistentielle

overvejelser, om hvad pokker

man laver på disse ofte aldeles uinspirerende

og dødssyge gange og hvor det hele

nu bærer hen, vil vi gerne slutte med en

nyfortolket udgave af et ret gammelt Søren

Kirkegaard-citat:

’Bliv Økonom. Du vil fortryde det. Bliv

ikke Økonom, du vil også fortryde det.

Bliv Økonom eller bliv ikke Økonom, Du

vil fortryde begge Dele; enten Du bliver

Økonom, eller Du bliver ikke Økonom,

Du fortryder begge Dele. … Dette, mine

Herrer er Indbegrebet af al Levevisdom.’

Kan I ha’ en dejlig marts måned!

– Redaktionen.


Kalender

15. marts Financelab inviterer til foredrag Claus Hjort om aktieanalyse

15. marts Debat om sikkerhedspolitik med udenrigsminister Villy Søvndal på AU

16. marts FACCA Event: ”Facca Friday”

16. marts Studenterrådet fejrer 80 års fødselsdag med fest i Stakladen

16. marts ØF-fest med sygeplejerskerne

19. marts Studienævnsmøde kl. 12.15

20. marts ØF inviterer til Spilaften med pizza og godt selskab

21. marts Aarhus Byråd inviterer til demonstrationen ’Aarhus hylder tolerancen’

22. marts ØF arrangerer vinsmagning

22. marts Frit Forum inviterer til foredrag med Henrik Dahl

25. marts Afgang på studietur til Prag

26. marts FACCA Event: ”Facca Case Groups”

28. marts Oecon-råds møde, kl. 16.00

29. marts Foredrag ved tidl. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i Frit Forum

1.-2. april Financelab arrangerer Trading-kursus

3. april Financelab afholder foredrag med CFO fra Arla Foods, Frederik Lotz

11. april Konservative Studerende afholder foredrag med historiker David Gress

13. april ØF afholder 75 års jubilæum med en kæmpe fest

Har du et arrangement, som, du synes, skal i Bladet Ø’s kalender, så skriv til redaktionen

på kontakt@bladetoe.dk.

Side 5


Hørt & sket på IfØ!

Kapsejlads

Forberedelserne til Kapsejladsen 2012,

hvor ØF skal forsvare den flotte sejr fra

sidste år, gør store fremskridt. Konferenciererne

til den fantastiske forårsfest er

netop blevet offentliggjort, og det vil helt

sikkert glæde mange: Jørgen Leth og

Dennis Ritter skal akkompagnere årets

sejlads med anekdoter af Tour de Francekvalitet.

”Vi går som altid efter at slå økonomerne”,

udtaler arrangør og Umbilicus-medlem

Andreas Tinggaard. Mon

ikke medicinerne ender som Rolf Aldag i

Leths berømte citat fra touren 2003:

”Virenque kører væk! … Og Aldag bliver

stående - som et grantræ i Hartzen!”

Side 6

Jørgen Leth akkompagnerer Kapsejlads 2012

Shape the Future

I et samarbejde mellem FN og Aarhus

universitet, introduceres konkurrencen

PRME LEADERS +20, der skal være grobund

for dannelse af ideer til løsninger på

fremtidens store udfordringer. Tanken

er, at man laver et team med studerende

samt en forelæser, og i dette samarbejder

udvikler og formulerer ideer til, hvordan

bæredygtighed kan integreres i universitets

management-uddannelser. Vinderholdet

af konkurrencen vinder en tur til

Rio de Janeiro, hvor ideen skal præsenteres

på PRME Global Forum. Læs meget

mere og se introvideo på projektets hjemmeside:

http://prme-leaders20.au.dk/.

Der er ansøgningsfrist til konkurrencen

d. 19. Marts.

Driller de nye computerprogrammer?

Vi kender det alle: forelæseren vil have

en pæn pdf fra LyX eller LaTeX og forventer,

at vi lige kan programmere i Ox

eller MATLAB. Det er bare ikke altid

lige let. Frem til uge 19 afholdes derfor


hver tirsdag fra kl. 15.15 – 18.00 et åbent

kursus (en ”studiecafé) i økonomisk relevant

software. Kurset omhandler bl.a.

de førnævnte programmer og afholdes

af Kasper Olesen og Manuel Lukas. De er

Ph.D.-studerende ved instituttet og kender

selv til frustrationerne særligt i starten

og til stadighed, hvis man pludselig

er ”stucked”. Alle uanset niveau og semester

er meget velkomne med egne problemer,

og udover den kyndige vejledning er

det tilmed muligt at få noter og læringsmateriale.

ECON Data and Software Lab

afholdes i bygning 1325, 2. Sal, T5.

Der er over 150 piger på

økonomi!

Mange tror det måske næppe, men efter

opstarten af KØN(Kvindeligt Økonomisk

Netværk), er kvinderne væltet

frem på Økonomi. Introarrangementet

ved Medikonomifesten blev en stor succes

med 100 frække frøkener, og foreningens

facebookside er for længst over 150

medlemmer. Allerede nu hviskes der om

hvorvidt pigernes selvmanifestering vil

fortsætte, mens rygter om dannelse af

den mandlige pendant, MØN eller SKØN

måske, svirrer. Det kunne ende med en

KØN kamp!

IfØ’s piger nød godt af tre-retters middag

til KØN Release Party . Foto lånt af KØN.

Side 7


Københavnerturen

Torsdag d. 1 marts kl. 05.25 stod 32 trætte,

men meget pænt klædte studerende

ved Samfundsfaglig Kantine og ventede

på at få lov til at sove videre inde i den

bus, der skulle køre dem til storbyen København.

På turen til København gjorde

vi stop på Fyn for at nyde morgenmaden

med Storebæltsbroen som udsigt. Første

besøg i storbyen var hos Finansministeriet

i deres historiske bygninger. Her var

fokus makroøkonomi og tre afdelinger

lod sig repræsentere. Alle oplæg blev

holdt hvor regeringen fremlægger finansforslag,

som senere blev en del af en kort

rundvisning i de gamle konge bygninger

Finansministeriet i dag benytter. Næste

stop på turen var hos Dong Energys helt

nyindviede bygning, som lignede en tur

ind i fremtiden. Hos Dong fik vi et oplæg

som omhandlede måden de analyserer

og planlægger deres strategier, hvorefter

alle blev stillet overfor samme case.

Denne case blev først gennemarbejdet og

efterfølgende gennemdiskuteret.

Fra Dong Energy gik turen nu i bus til

Hotel Løven i indre by, her smed vi taskerne

og gjorde klar til det sociale arrangement.

Det sociale arrangement var

Side 8

et restaurantbesøg hos ”Le Pavé”, hvor

alle fik en 2 retters menu og lidt til ganen

fra det fornemme franskinspirerede køkken.

Vi havde tre store borde, hvor snakken

om dagens oplevelser blev snakket

igennem årgangene imellem. Alle maver

fulde og mætte gik turen videre til baren

kaldet ”Zefside”, her stod den på billige

drinks og afslappet atmosfære indtil sengen

på hotellet kaldte.

Fredag stod på tidlig morgenmad, så

Nordea kunne besøges kl. 10.00. Her

hørte vi om tre spændende afdelinger der

hver især havde et stort ansvar for hvordan

Nordea klarer sig på det europæiske

marked. Der var både fokus på risiko, intern

fokus og kontakten til de største erhvervskunder.

Efter det sidste oplæg gik

turen ud til den behagelige bus der straks

kørte 32 trætte studerende direkte hjem

til Lang Fredagsbar.


- Bliv en del af et stærkt netværk!

Kort fortalt er Nova100 et netværk for nogle af Danmarks mest karriereorienterede

og netværksaktive studerende indenfor studieområderne; økonomi, ingeniørvidenskab,

IT og business.

At være medlem i Nova100 handler nemlig om at opbygge sit eget netværk og danne

fundamentet for at opnå de bedste muligheder i ens fremtidige karriere.

For at give vores medlemmer en række tilbud, der kan være med til at skabe deres

karrierenetværk, samarbejder vi med en række store danske virksomheder, der

kunne være en potentiel arbejdsgiver, når du står med eksamensbeviset i hånden.

Gennem Nova100 får du mulighed for at deltage i arrangementer med vores virksomhedspartnere

og blive udfordret fagligt på relevante arbejdsområder, samt få

en uddybende dialog omkring karriere- og udviklingsmuligheder, der passer til din

profil.

Vi laver også sociale og faglige events udelukkende for medlemmerne, så du kan udbygge

dit netværk på tværs af kompetencer, studieretning og geografisk placering.

Du kan læse mere om os og vores virksomhedspartnere på vores hjemmeside www.

nova100.com, hvor du også ansøger til netværket. Du er mere end velkommen til

at ringe til os på tlf. 2751 1393, hvis du har yderligere spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning,

Mvh

Ida Thomsen

Ambassadør Nova100

Side 9


Enighed blandt økonomer:

Gør noget ved

boligskatten

Det Økonomiske Råd siger det,

OECD anbefaler det, og selv professor

Torben M. Andersen er

tilhænger. Ophæv skattestoppet

(nominalprincippet) på ejendomsbeskatningen

og lad boligbeskatningen

følge inflationen!

Af Silas Skovsbo

De gamle blå finansministre frygtede det.

Den røde Bjarne Corydon frygter det – at

en hær af danske parcelhusejere i raseri

over stigende boligskatter vil rejse sig og

flå dem ud af de sikkert fint malede ministerlokaler

på Christiansborg. Og derfor

står skattestoppet på boliger ved trods

massiv faglig kritik.

I 2001 indførtes der af den daværende

regering det såkaldte nominalprincip på

ejendomsværdibeskatning, som betyder,

at der ikke som førhen betales 1 % af ejendomsvurderingen,

men i stedet af husets

pris pr. 1. januar 2002. Og i takt med

prisstigningerne på boliger i Danmark,

er procentsatsen støt faldet og ligger i

dag omkring 0,5 %. Nominalprincippet

blev indført som en del af skattestoppet.

Side 10

Fra vismændene i Det Økonomiske Råd

påpeges det, at skatten langsomt vil udhules,

og de anbefaler, ligesom OECD gør

i den seneste rapport om Danmark fra februar

2012, at man går tilbage til den ene

procent af ejendomsvurderingen.

Hvorfor der overhovedet skal være en

beskatning af boliger, har vi ladet professor

Torben M. Andersen, der selv er

tidligere overvismand, hjælpe os med at

svare på: ”Det grundlæggende argument

er, at der skal skabes en ensartethed i beskatningen.

Vi skal have finansieret velfærdssamfundet,

og så er det mest hensigtsmæssigt,

at der er ens beskatning på

lignende ting. Ligegyldigt om jeg investerer

min opsparing i bolig, i obligationer

eller i noget helt andet, så bør skattesystemet

behandle mig ens. Det gør den

dog ikke.”

Ligesom at kapitalgevinster i Danmark,

fx obligationer eller aktier, beskattes med

27% - 42% afhængig af størrelsen, så bør

kapitalgevinster opnået ved huskøb også

beskattes.

”Hvis jeg placerer mine penge i bolig,


Blandt alle upopulære skatter er boligbeskatning

den absolut mest upopulære.” - Torben M. Andersen

bliver jeg i dag lempeligere beskattet. På

marginalen giver staten subsidier til boliger

– mursten bliver støttet af skattesystemet,”

lyder det fra Torben.

Ejendomsværdibeskatning er en beskatning

af en ikke-realiseret kapitalgevinst,

der først realiseres ved hussalg. Alternativt

kunne man, som det gøres i Sverige,

beskatte kapitalgevinsten ved hussalg

– så man altså betaler skat af forskellen

mellem husets købspris og salgspris. Der

er dog mange problemer forbundet herved,

af hvilken grund Torben foretrækker

ejendomsværdiskatten frem for kapitalbeskatning

ved hussalg.

”Med kapitalgevinstbeskatning er der et

administrativt problem i, hvad værditilvæksten

har været, når der tages højde

Side 11


Side 12

Prisudviklingen i Danmark.

Kilde: DNB

Grundforløb = prisudvikling i

Danmark. Kontrafaktisk forløb =

estimeret forløb uden fastfrysning

af ejendomsværdiskat og indførelse

af afdragsfrie og rentetilpasningslån.

Kilde: DNB


for forbedringer. Hovedargumentet mod

kapitalbeskatning er, at hvis man har

kapitalgevinstbeskatning, så er det jo et

stort beløb, man skal betale, når man

sælger sin ejendom. Det kan både have

en negativ psykologisk effekt, og det som

man kalder en indlåsningseffekt. Ejendomsværdiskatten

er en enkel pragmatisk

måde at gøre det på.”

Et eksempel på problemerne ved kapitalbeskatningsmodellen

er en mand, der

bor i Randers og har fået et arbejde i København.

Han har et hus til 2 millioner

og ønsker at købe et nyt hus i København.

Hvis han kapitalbeskattes af salget af sit

gamle hus, vil han ikke have et uændret

budget til at købe et nyt hus – og han er

dermed fastlåst i sit gamle hus i Randers.

En upopulær sag

Mellem Det Økonomiske Råd, OECD og

Torben er der dermed konsensus om, at

nominalprincippet er en uhensigtsmæssig

skattestruktur. Modsat andre forslag

fra Det Økonomiske Råd til skiftende

danske regeringer, fx afskaffelsen af efterløn

og en forkortelse af dagpengeperioden,

der er blevet realiseret, lader det

ikke til at devisen om, at boligbeskatning

er en hensigtsmæssig skatteform har

overbevist hverken politikere eller villaejere.

”Det er jo en mild underdrivelse at sige, at

det ikke er lykkedes for nogen at gøre en

beskatning af boliger populær – blandt

alle upopulære skatter er boligbeskatning

den absolut mest upopulære.”

Og så hjælper det jo ikke noget at det

danske boligmarked siden finanskrisens

begyndelse har levet en meget kølig tilværelse.

At ophæve nominalprincippet

fra i morgen, er der da ifølge Torben hel-

”Uanset hvordan boligmarkedet har det, så er der

altid nogen der siger: ’bare ikke lige nu’. Det skal

indfases – men der skal tages stilling til det nu.”

- Torben M. Andersen

Side 13


ler ikke nogen, han kender, som kunne

drømme om. Men reformhandskerne

skal tages på nu, lyder det fra Torben:

”Uanset hvordan boligmarkedet har det,

så er der altid nogen der siger: ’bare ikke

lige nu’. Det skal indfases – men der skal

tages stilling til det nu.”

Det Økonomiske Råd foreslår en sådan

indfasning, hvor nominalprincippet ophæves.

På grund af den kritiske situation

på boligmarkedet, skal der i en periode

gives et skattenedslag svarende til forskellen

mellem den nominelle ejendomsværdiskat

i dag og ejendomsværdiskatten

på 1% af ejendomsvurderingen. Dette

skattenedslag skal fastholdes indtil bo-

Side 14

Gevinst for boligejere i sparet

ejendomsværdiskat fordelt på

indkomstdeciler.

Kilde: DØR

ligmarkedet er tøet op, hvorefter der skal

ske en aftrapning af skattenedslaget.

Kassen er tom!

Den nuværende beskatning bevirker

altså en skævhed, hvor mursten og obligationer

beskattes forskelligt, men det

største problem er nok, at finansieringsgrundlaget

for velfærdstaten langsomt

forsvinder. Ifølge skatteministeriets

egne tal var provenutabet i 2010 på 6,8

milliarder kroner, mens nationalbanken

estimerer et provenutab på 15 milliarder

kroner i 2015.

”I den situation vi er i nu, har vi et systematisk

finansieringsproblem – og det


ville der også være uden krisen. Vi har

så gjort det dobbelt problematisk – dels

kan man argumentere for at satsen på 1

% er for lav, men vi har jo udhulet den, så

den er nede omkring 0,5 %. Lad os i det

mindste komme tilbage til den ene procent,”

lyder det klart fra Torben.

Og at det er uundgåeligt og nødvendigt

med finanspolitiske ændringer i Danmark

i den kommende tid for at sikre

den finanspolitiske holdbarhed står helt

klart. Derfor må det onde, som boligbeskatning

betragtes som, ses i lyset af

alternative økonomiske ændringer, der

kan forbedre økonomien.

”Man kan ikke bare sige at boligbeskatningen

vil have nogle store negative konsekvenser.

Det skal sammenlignes med

konsekvenserne i forhold til hvad man

Fakta: Boligbeskatning

Der findes 2 typer beskatning af ejendomme.

vil gøre for at lukke finansieringsproblemerne.

Alternativet er ikke bare, at vi

fortsætter med alt andet uændret.”

Generelt har en boligbeskatning flere meget

vellidte egenskaber i et nationaløkonomisk

perspektiv. En skat på boliger,

der afhænger af boligens værdi, vil have

en stabiliserende effekt på boligpriserne,

den vil begrænse spekulation i boligpriser

og den kan på den måde også være

med til at undgå fremtidige boligbobler.

”Der er ingen tvivl om at skattestoppet

på boliger har været med til at skubbe

priserne op. Og dermed skyldes noget af

den overophedning, der har været på boligmarkedet

dette skattestop. Der er klart

et medansvar samt et stort mistet provenu

over en 10-årig periode,” konkluderer

Torben.

Ejendomsværdiskat: Denne opkræves af staten og er 1% af ejendomsvurderingen (eller

vurderingen i 2002) – og artikler vedrører denne.

Grundskyld: Det er en skat på jorden. Den opkræves kommunalt og varierer ml 1,5-

4% af grundens seneste vurdering.

Side 15


Biblioteket flytter

Den 19. marts er det igen flyttedag for

økonomernes bogsamling. I foråret 2010

blev den flyttet fra bygning 1322 i forbindelse

med nedlæggelsen af Økonomisk

Bibliotek og oprettelsen af Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek.

Nu finder vi flyttekasserne frem igen, for

samlingen skal følge med økonomerne til

Fuglesangs Allé. Selvom denne flytning

først sker til sommer, bliver økonomibøgerne

allerede nu pakket ned for at give

plads til det tidligere Psykologisk Bibliotek,

som skal flytte ind efter påske.

På Fuglesangs Allé bliver bøgerne i første

omgang placeret på et lukket magasin.

Herfra kan de bestilles via biblioteksbasen,

og efterhånden som de bliver efterspurgt,

vil de blive indlemmet i samlingen

på biblioteket her. Erfaringen siger

os dog, at der ikke er det store træk på

Side 16

bøgerne. Både studerende og forskere synes

at foretrække de elektroniske informationsressourcer,

som er tilgængelige

uafhængigt af tid og sted.

Semesterhyldebøgerne og de få trykte

tidsskrifter, vi har tilbage, vil stadig være

at finde på fakultetsbiblioteket indtil

sommer. Og mine kolleger og jeg vil også

stadig være her, hvis I får brug for hjælp

til jeres informationssøgninger.

Gertrud Stougård Thomsen

Bibliotekar

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek


Månedens tal

Her på siden kan du holde dig opdateret om månedens udvalgte hårde facts - både de

relevante og irrelevante af slagsen.

Relevant

Irrlelevant

Lokal

40 %

.. er inflationen på scones i

Samfundsfaglig Kantine siden

år 2010. Det giver en årlig

inflation på 18 %!

38 % mænd,

2 % kvinder

... siger ja til uforpligtende

sex viser Århusiansk undersøgelse

med 389 respondenter.

De blev opsøgt af en

fremmed offentlige steder.

Global

101 %

Den amerikanske gæld udgør

nu 101 % af BNP!

842

... millioner kinesere fulgte

åbningsceremonien ved OL

2008

Side 17


Staten løber stor risiko

med bankfusion

I slutningen af januar måned offentliggjorde

Vestjysk Bank og

Aarhus Lokalbank til Københavns

Fondbørs, at de to banker planlagde

en fusion. Fusionen er speciel,

fordi begge banker de sidste år har

vist sig urentable, og fordi staten

har op mod 10 milliarder kroner i

udeståender hos de to banker i tilfælde

af, at fusionen skulle gå galt.

Bladet Ø har snakket med Johannes

Raaballe for at finde hoved og

hale i fusionen.

Af Jeppe Toft

Siden bankpakke I i oktober 2008, har

diverse bankpakker holdt hånden under

nødlidende banker. Men på trods af

bankpakkerne er adskillige danske banker

allerede krakket – primært som følge

af dårlig ledelse, indlånsunderskud og en

meget høj gearing. To af de banker, der

for alvor har kæmpet med investorernes

mistillid, har nu planer om at finde sammen

i en frivillig fusion, der ifølge bankerne

selv, vil skabe tillid til banken og

øge bankens solvens. Men spørgsmålet

er, om fusionen er den bedste løsning?

Johannes Raaballe, der forsker i – og

Side 18

har udgivet flere artikler om - den danske

banksektor, er ikke begejstret: ”Man

fusionerer to banker, der gennem tre og et

halvt år har vist sig ikke at være rentable. Og

oven i købet bibeholder man den daglige ledelse.

Den fusion har jeg alligevel aldrig set

i lærebogen.” Han uddyber: ”Ydermere, så

er der ikke en eneste driftsmæssig fordel

ved at lægge de to banker sammen. Men

der kommer til gengæld en masse omkostninger

i forbindelse med fusionen,

fordi de to banker eksempelvis kører med

to forskellige EDB-centraler.”

Staten risikerer at blive den største

taber

Én af de store tabere på fusionen kan vise

sig at blive staten. I garantier, aktier og

hybrid kernekapital har staten i omegnen

af 10 milliarder kroner ude at hænge,

hvis fusionen skulle gå galt. Og der er da

heller ingen tvivl om, at et af de væsentlige

argumenter for fusionen er, at den

nye Vestjysk Bank vinder sig tid i forhold

til funding. Bankpakke IV åbner nemlig

op for en forlængelse af de garantier, som

staten stiller bankerne i det tilfælde, at en

bank fusionerer med en dårlig bank. Men

ifølge selvsamme bankpakke, gælder det

kun, hvis det er en god bank, der fusionerer

med en dårlig bank.


Man fusionerer to banker, der gennem tre og et halvt

år har vist sig ikke at være rentable. Og oven i købet

bibeholder man den daglige ledelse. Den fusion har

jeg alligevel aldrig set i lærebogen.” - Johannes Raaballe

”Men i det her tilfælde er det jo ikke en

god bank, der overtager en dårlig bank.

Det er en dårlig bank, der overtager en

anden dårlig bank,” forklarer Raaballe.

”Man bøjer simpelthen reglerne”.

Johannes Raaballe er ikke ene om at

påpege denne kritik. Eksempelvis har

Moody’s analytiker, Oscar Heemskerk,

til Berlingske Business udtalt: ”Fusio-

nen mellem to svagere enheder tyder på,

at ingen stærkere fusionspartner kunne

overtales til at købe bankerne – og dette

tydeliggør svaghederne i lovgivernes ordning

til at håndtere problembanker (med

bankepakke IV, red.).”

Fusion? Den bedste løsning

Raaballe er langt fra overbevist om, at

fusionen viser sig at være den bedste

Side 19


løsning: ”Man kunne spørge sig selv, om

man ikke kunne gøre noget bedre? Jeg

havde da hellere set, at staten havde givet

nogle penge til en stor og veldreven

bank for at overtage Vestjysk Bank. På

den måde havde staten begrænset sit tab

og sin risiko.”

Udover staten ville have mindsket sit

tab og sin risiko, mener Raaballe også,

at kunderne i de to banker havde været

bedre stillet ved en anden løsning: ”Det

er klart, at det altid er bedst at være kunde

i en stærk bank. Og det er klart, at det

bliver den fusionerede bank ikke.”

”Det væsentlige er, at staten havde et andet

valg. I stedet for at køre med de 10

milliarder kr. ude, så kunne de have valgt

at give en ”medgift” til en større bank for

Jeg havde da hellere set, at staten havde givet

nogle penge til en stor og veldreven bank for at

overtage Vestjysk Bank. På den måde havde staten

begrænset sit tab og sin risiko.” - Johannes Raaballe

Side 20

at overtage en af de dårlige banker. Man

skal huske, at der ikke var andre end staten,

der ville låne Vestjysk Bank penge.

Den almene vurdering fra de andre bankers

side var, det her var altså ikke noget,

man skulle røre ved,” siger Raaballe.

I sidste ende er det kun tiden, der vil vise,

om fusionen bliver en succes, men der er

umiddelbart meget, der taler imod det.

Og spørgsmålet er, hvor meget det kommer

til at koste staten, hvis bankerne ikke

er i stand til at imødekomme forpligtigelserne

på længere sigt.

”Det er spørgsmålet om en sådan medgift

ikke havde været langt bedre og billigere.

Det havde i hvert fald ikke været så risikabelt,”

afslutter Raaballe.


Financelab

En verden mellem teori og virkelighed

Aktieanalyse, markedskonjunkturer,

finanskarriere, strategiske beslutninger

og godt selskab.

FinanceLab Aarhus er en studenterforening

med store visioner,

der henvender sig til alle finansieringsinteresserede

studerende.

af Silas Skovsbo

Ikke langt fra den kedelige grå reciterende

undervisning i ligninger og variansanalyse,

blomstrer der muligheder

for den studerende, der vil mere end blot

teori, modeller og så lidt mere teori. FinanceLab,

der er en forening for studerende

med interesse for finansieringen

og investeringens forunderlige verden,

er genopstået – og stærkere end længe

set, hvis man spørger Jonas Carlsen og

Filip Anker Olsen, 6. semester på økonomi

og hhv. formand og næstformand

i FinanceLab.

Ideen til FinanceLab startede i København

for fire år siden, og er siden bare

vokset og vokset. I Aarhus startede det

for 2 år siden, og i år er der masser af

spændende aktiviteter på programmet.

FinanceLab arrangerer kurser, foredrag

samt medlemsaktiviteter som f.eks deres

investeringspanel.

Investeringspanelet skal i samarbejde –

som en investeringsforening – forrente

en sponsoreret pulje på bedst mulig vis.

”Vi vil gerne give de studerende en mulighed

for at få reel erfaring med faktiske

analyser lavet i samarbejde med andre

studerende, der interesserer sig for investering.

Derudover vil det naturligvis

ikke skade, at det af CV’et fremgår, at

man har været udvalgt til investeringspanelet

og dermed har været med til

at skabe et afkast, der var bedre end

S&P500 etc.,” fastslår Jonas.

Side 21


Folk skal gå fra vores arrangementer, være blevet

inspireret og tænke: Det her, det kan jeg virkelig

bruge til noget!” - Jonas Carlsen

Så kunne man tænke sig en reel grund

til at spendere sine forelæsningstimer

på euroinvestor.dk, og har man lyst til at

boltre dig i aktiernes verden uden at fundamentet

består af SU-lån og børneopsparingen,

så er det en super mulighed.

Forventningen er, at investeringspanelet

her i Aarhus gennem de næste år vil vokse

sig større – som det er set i København

– samt at der også skal være en dyst med

det københavnske panel.

”Det er et fedt konkurrenceelement. Det

bliver et spil, hvor man både kan udfolde

sig selv – fagligt, personligt og få sparring

fra folk, der brænder for det samme,” siger

Filip. Desværre er ansøgningsfristen

overskredet (d. 9. marts), men næste semester

er muligheden der igen.

Udover investeringspanelet er mulighederne

stadig mange i FinanceLab i

den kommende tid. Der er foredrag ved

Side 22

CFO fra Arla, Frederik Lotz, d. 3. april;

den kendte investeringsblogger Thorleif

Jackson d. 17. april og d. 15. marts vil

Claus Hjort fortælle om, hvordan markedet

styres af de store spillere, og hvordan

man kan udnytte dette. Alle foredrag er

gratis, og alle er velkomne. Dertil kommer

kurser i investering og trading.

Jonas og Filip glæder sig til fremtiden i

FinanceLab Aarhus og opfordrer alle interesserede

til at kigge forbi til møder,

arrangementer og specielt deres facebook-side,

der løbende opdateres med

foreningens aktiviteter: www.facebook.

com/FLAarhus

”Folk skal gå fra vores arrangementer,

være blevet inspireret og tænke: Det her,

det kan jeg virkelig bruge til noget!,”

slutter Jonas.


28

Søren Astrup / Formuepleje

Søren Astrup fra Formueplejen kommer på

besøg for at præsentere sine 10 bud samt give

en forsmag på, hvad der venter deltagerne på

forårets investeringskursus.

4 & 5

Basic Trading Course / GCMS

Global Capital Market Solutions giver en introduktion

til trading med CFD’er, råvarer og valuta i

dette kursus, der udstyrer dig med værktøjerne til

selv at kunne springe ud i trading-verdenen.

9

FinanceLab Investment Panel

Investeringspanelet er din mulighed for

at anvende investeringsteori i praksis og

repræsentere Aarhus i kampen mod investorer

fra CBS og Københavns Universitet

15

Claus Hjort / CHjort Invest

Claus Hjort er en af Danmarks førende tekniske

analytikere med stor fokus på ‘smarte

penge’ - altså hvordan de rigtig store spillere

skaber trends. Der vil indgå en aktuel analyse

som en del af eventet.

3

Frederik Lotz / CFO, Arla Foods

Kom og hør Arla’s CFO fortælle om, hvordan de finansielle

markeder ser ud fra en dansk markedsleders

synspunkt.

16 & 25

Investeringskursus / Formuepleje

Formuepleje vil gennem dette to-dages kursus

give dig teknikker og redskaber til virksomhedsvurdering,

der gør dig i stand til at slå markedet.

17

Thorleif Jackson / Nordnet.dk

Danmarks måske mest kendte investment blogger

har med stor eksponering i emerging markets

sikret et årligt afkast på 11,6% i snit siden 2005.

Advanced Trading Course / GCMS

Viderebygningen på basickurset fra starten af marts går

i dybden med handel med råvarer, eksotiske valutaer og

risikostyring.

FEB

MAR

MAR

MAR

APR

APR

APR

30 APR

FORÅR’12

Side 23


Side 24


D. 25. februar afholdte ØF, traditionen tro, den årlige indendørs fodboldturnering i Vejlby Risskov hallen. De 19 deltagende

hold, som i øverigt satte rekord for deltagelse i turneringen, kæmpede om sejren , godt bakket op af heppekorene

på sidelinjen. Hold 417 viste sig at være det stærkeste foldboldmandskab, og løb således af med sejren. Prisen

for årets bedste heppekor gik til KØN, som mødte op med bannere og sløjfer i håret.

Side 25


Side 26

Russekretærer søges!!!

Institut for Økonomi søger økonomi- og erhvervsøkonomistuderende til stillingen som

russekretær ved rusarrangementet 2012 for Økonomi og Erhvervsøkonomi.

Der søges 2-3 RUSSEKRETÆRER, som vil få et job med stort ansvar og meget handlefrihed.

Der er jobstart midt i april. Russekretærernes arbejdsopgaver vil primært bestå

af:

• Planlægning af rusprogrammet for både Økonomi og Erhvervsøkonomi

• Koordinering og afvikling af rusarrangementet

• Indsamle materiale til ruspjece

• Udarbejde budgetter og regnskab mv.

• Kontakt til tutorene

• Ansvarlig for studiegrupperotationsordningen

Det forventes derfor, at du som person er innovativ og har talent for organisation og

administration. Desuden er det særdeles vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner

og et godt overblik i en presset situation.

Arbejdsgangen er som følger: Planlægning, reservation og tutorinformation sker alt

sammen hen på foråret, mens ruspjecen typisk udarbejdes op til sommerferien i samarbejde

med instituttet.

Russekretærerne medvirker også ved rusarrangementet (slutningen af august).

Russekretærernes arbejdsmængde afhænger af, hvor mange der ansættes (100-160

timer), og der aflønnes efter studentermedhjælpersats + feriepenge.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Studieleder

Charlotte Christiansen, studieleder@econ.au.dk, 8716 5576.

I ansøgningen bedes du kort beskrive dit hidtidige studieforløb, samt andre aktiviteter

du ønsker taget i betragtning.

Deadline for ansøgningen er fredag den 16. marts 2012 kl. 12.00.


Quiz og soduko

Her kan du få opfrisket din viden om Aarhus Universitet og verden udenfor – eller du

kan lære noget helt nyt.

Mad og drikke 1. Hvad er alkoholprocenten i en Blå Thor øl?

Underholdning 2. Hvem skal være værter ved årets kapsejlads?

Personer 3. Hvad hedder rektoren ved Århus Universitet?

Arkitektur

4. Hvem er Karlsbroen i Prag – som årets studietur i øvrigt går

til – opkaldt efter?

Økonomi 5. Hvilket land er den største aftager af amerikansk gæld?

Film og TV 6. Hvor mange Oscars vandt The Artist?

Geografi/verden 7. I hvilken by bliver årets Melodi Grand Prix afholdt?

Erhvervsliv

8. Hvilken af følgende virksomheder er partner med FACCA:

Grundfos, Danfoss eller Vestas?

Aserbajdsjan, 8. Grundfos.

den 4., 5. Kina, 6. Fem oscars, 7. Baku,

ter, 3. Lauritz B. Holm-Nielsen , 4. Karl

Svar: 1. 6 %, 2. Jørgen Leth & Dennis Rit-

Side 27


Den østrigske skole

Lommefilosofi eller glemte dyder?

På Institut for Økonomi bruger vi

enormt meget tid på at kigge udad:

Vi er et globalt institut, der forsøger

at beskrive verden omkring os

ved hjælp af teoretiske og empiriske

modeller. Når vi bliver færdige,

får mange af os betydningsfulde

jobs, hvor vi – med rygdækning

i den teori, vi lærer – forsøger at

rådgive eller påvirke den økonomiske

udvikling. Men burde vi i stedet

kigge indad? Bladet Ø giver et indblik

i den østrigske skole.

Af Jeppe Toft

Mange økonomer definerer sig efter,

hvilken ”skole”, de tilhører. Den skole,

man tilhører, afhænger ofte af hvilken

tilgang, man har til økonomisk teori.

Her på instituttet lærer vi – i lighed med

mange andre steder – primært neoklassisk

økonomi (eller ortodoks økonomi,

om man vil). Den grundlæggende idé bag

den neoklassiske økonomi er beskrevet

af Lionel Robbins i 1932, hvor han beskrev

den som ”the science which studies

human behavior as a relation between

scarce means having alternative uses.”

Med andre ord, så benytter den neoklassiske

teori sig af nytteoptimerende agen-

Side 28

ter, som vi kender det fra mikro- og makroøkonomi.

Den østrigske skole er meget anderledes

end den form for økonomi, som vi

får stoppet i hovedet til forelæsninger på

tværs af forskellige kurser. Det gælder alt

fra den videnskabelige metode, som den

østrigske skole benytter til de resultater,

som de finder.

Indledningsvist bør det siges, at denne

her artikel vil bryde stort set alle konventioner

og idéer om, hvad ”god journalistik”

er. Jeg indrømmer blankt, at jeg har

en vis sympati for nogle af den østrigske

skoles synspunkter, men jeg vil forsøge

at holde mig relativt objektivt indtil mine

afsluttende kommentarer.

Den historiske baggrund

Navnet ”den østrigske skole” kommer sig

af, at de første til at beskrive den videnskabelige

metode og de principper, der

ligger bag skolen, var fra Østrig startende

med Carl Mengers Principles of Economics

fra 1871. Efterfølgende har skolen

og tankerne dog spredt sig ud over det

meste af verden, og når man snakker om

”østrigsk økonomi”, behøver det således

slet ikke have noget med Østrig at gøre,


Rap battle mellem en fremstilling af John Maynard Keynes og Friedrich von Hayek. Se den på econstories.tv.

men derimod blot være udtryk for referencer

til nogle af de tænkere, der ligger

bag teorierne til den østrigske skole.

Blandt de mere kendte økonomer, der

har bidraget til den østrigske skole er

Friedrich von Hayek, som de fleste - om

ikke andet - kender fra econstories.tv,

hvor han bliver fremstillet i en rap battle

mod Keynes. Har du ikke set de to rap

battles, så bør du gøre det – både fordi de

er underholdende, men også fordi de beskriver

forskellene mellem mainstream

økonomer og den østrigske skole ganske

godt. Du kender måske også Hayek, fordi

han er den eneste tilhænger af den østrigske

skole, der har vundet en Nobelpris.

Praxeologi – den videnskabelige

metode

Når mange tilhængere af den østrigske

skole skal forklare, hvordan deres syn på

økonomi afviger fra mere mainstream

økonomi, så er det ofte ved den videnskabelige

metode, at de starter. Den særlige

østrigske metodik er udviklet i særdeleshed

af Ludwig von Mises, der var blandt

de første ”østrigere”. Metoden kaldes for

”praxeologi”, og er dybest set nøglen til

at forstå konflikten i rap battle’en mellem

Hayek og Keynes – og for den sags skyld

også konflikten mellem tilhængerne af

den østrigske skole og de øvrige økonomer.

Praxeologien minder om sociologi, og

von Mises’ påstand er, at man ikke kan

bruge naturvidenskabelige metoder til

at beskrive menneskelig adfærd. Von

Mises – og andre østrigere – mener ikke,

at man kan tage helt simple observationer

af menneskelig adfærd og generalisere

dem til langt mere komplekse sammenhænge.

Kritikken rammer specielt

Side 29


Side 30

Von Mises’ påstand

er, at man ikke kan

bruge naturvidenskabelige

metoder til at

beskrive menneskelig

adfærd.

antagelsen om, at en økonomi består af

nyttemaksimerende agenter, som vi kender

det, fordi von Mises siger, at nytte er

et subjektivt begreb, og derfor kan man

som sådan ikke tillægge det matematiske

værdier. Von Mises’ praxeologi anfægter

i det hele taget mennesket som værende

rationelt.

Den østrigske skole udleder derfor sine

teorier på en helt anden baggrund end

andre økonomiske skoler. Specielt brugen

af statistik som forklarende for

menneskelig adfærd, er fjern for den

østrigske skole. Påstanden er, at statistik

udelukkende siger noget om historisk adfærd

– intet om fremtidig. Østrigerne baserer

derfor sine økonomiske teorier på

deduktion og logik, hvilket kan synes en

anelse blødt og anderledes for os. Østrigerne

mener således, at de neoklassiske

økonomer kommer frem til nogle helt

forkerte resultater, fordi antagelserne for

deres slutninger er forkerte.

Ludwig von Mises

Østrigsk konjunkturteori

Som regel er det forståelsen af konjunkturer

(eller business cycles), der afgør

forståelsen af policies. Østrigsk konjunkturteori

(ABCT herefter, red.) afviger

enormt meget fra eksempelvis den neoklassiske

og specielt den ny-keynesianske

opfattelse, hvilket også giver helt andre

policy-forslag. Teorien bag ABCT går således:

Lave renter stimulerer låntagning i

banksystemet, hvilket medfører, at pengeudbuddet

stiger som en følge af den

pengemultiplikator, som skabes af vores

fraktionelle-reserve-banksystem. Den

øgede pengemængde, der er stimuleret

af lave renter, får folk til at lave dårlige

investeringer, hvilket medfører en meget

hård recession, når det går op for markedet,

at renten er for lav.

Østrigerne mener altså, at kunstigt lave

renter over en lang periode, er den primære

drivkraft til recessioner, hvilket

hovedsageligt var teorien, som Hayek


vandt en Nobelpris for. Teorien synes

dog at mangle empirisk bevis, hvilket er

anken fra mere neoklassiske økonomer,

der siger, at konjunkturer skyldes en

række tilfældige stød.

Mens mainstream økonomerne siger,

at konjunkturer er mere eller mindre

tilfældige, så mener østrigerne altså, at

konjunkturerne opstår som følge af en

uholdbar vækst i pengemængden. Murray

Rothbard, der er en af de lidt senere

østrigere, beskriver i The Great Depression,

hvordan de store inflationsrater

skabte 1920’ernes amerikanske lavkonjunktur.

Ligesom alle andre økonomiske skoler,

så foreslår østrigerne også en lang række

forslag, der skal afhjælpe lavkonjunkturer.

Men da østrigerne mener, at det

primært er policy-fejl, der medfører lavkonjunkturer,

så mener de, at den bedste

måde at føre konjunktur-policy på er

ved ikke at gøre noget. Det giver en lang

række følgeimplikationer.

Mere end økonomi

Dét at staten (eller en centralbank) ikke

bør påvirke økonomien, får de fleste østrigere

til at foreslå en relativt lille stat. Men

det skyldes ikke alene, at deres praxeologi

medfører en ikke-eksisterende rolle

for staten i en økonomisk henseende,

men også at den østrigske skole har gjort

sig tanker om hvilke rettigheder et menneske

har. Grundlæggende mener østrigerne,

at mennesket har en række naturrettigheder,

som er sikret qua det, at man

er menneske. Førnævnte Rothbard beskriver

det bedst i Ethics of Liberty, som

har udviklet sig til at være en bibel blandt

mange liberale. Jeg vil ikke gå nærmere

ind i den specifikke argumentation, men

blot nævne, at Rothbard konkluderer, at

mennesket har selvejerskab, og dermed

kan gøre præcis som det vil, så længe at

dette ikke medfører begrænsninger for

Side 31


andre menneskers selvejerskab.

Denne grundlæggende tese bliver brugt

til at argumentere for adskillige meget

liberale tiltag, og en stat, hvis eneste opgave

er, at sikre en opretholdelse af den

private ejendomsret.

Læren fra østrigerne

Og her starter den del af artiklen, der

næppe længere kan betragtes som objektiv.

Personligt, havde jeg en stor sympati

for den østrigske skole inden jeg startede

på Institut for Økonomi. Den passede

perfekt ind i mit lidt pubertære verdensbillede,

hvor alt var enten sort eller hvidt.

Og så var det en let måde at underbygge

mit liberale verdensbillede på. Jo mere,

jeg har læst, jo mere har jeg dog også

indset, at den østrigske skole består af en

masse ikke-underbyggede postulater, der

Læs mere om den østrigske skole

Har du fået lyst til at læse mere om, hvilken størrelse den

østrigske skole er, så kan du med fordel starte med Murray

Rothbards ”What has Government Done to Our Money?”

eller Bastiat’s ”What is Seen and What is Not Seen”.

Begge bøger er tilgængeligt gratis på www.mises.org

Side 32

ikke har skyggen af empirisk bevis.

Men jeg mener alligevel, at vi kan lære

meget fra østrigerne, fordi østrigerne

gjorde sig en lang række tanker omkring

hvilke rettigheder et menneske havde –

og at disse overvejelser var en del af deres

økonomiske skole. Det kan lyde en

anelse blødt og gøglet, men jeg synes, at

det giver store problemer ikke at overveje

de antagelser, som vi ligger til grund for

vores idéer om policy. Jeg har i mine tre

første år på Institut for Økonomi ikke

oplevet en eneste forelæser eller instruktor

diskutere rimeligheden i den utilitaristiske

tankegang, der ligger bag vores

økonomiske teorier. Alting handler om

at maksimere ”den samlede nytte” i samfundet,

men det foregår uden tanke for,

om dét i sig selv er et mål.

Murray Rothbards


Oprydningsudsalg!

Generalforsamling

Tirsdag den 3. april kl. 16.15

i bygning 1325 lokale 036.

Kingston USB-stick 4 GB 38kr - Spar 47kr.

Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.

Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.

Gør din indflydelse gældende i Økono-

Häglofstasker 420kr - misk Bogformidling og Spar mød 80kr. op til årets

generalforsamling. Din stemme er afgø-

Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.

rende for foreningens fremtid.

Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis du ikke har

mulighed for at komme forbi i dette tidsrum, kan du sende os

en mail på mail@bogformidling.dk, så kan vi aftale et

passende tidspunkt, rensen hvor i rollen vi kan som holde ordfører.

åbent for dig. Se også

vores tilbud www.bogformidling.dk.

Mød op til kagebord, kaffe og te og oplev Henrik Sø-

Side 33


Oprydningsudsalg!

Kingston Kingston USB-stick USB-stick 4 GB GB 38kr 38kr - Spar - Spar 47kr. 47kr.

Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.

Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.

Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.

Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.

Häglofstasker 420kr - Spar 80kr.

Side 34

Häglofstasker 420kr - Spar 80kr.

Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.

Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.

Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis

du ikke har mulighed for at komme forbi i dette

Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis du ikke har

mulighed tidsrum, for kan at komme du sende forbi os i dette en mail tidsrum, på mail@bogfor-

kan du sende os

midling.dk, en mail på så mail@bogformidling.dk, kan vi aftale et passende så kan vi tidspunkt,

aftale et

passende tidspunkt, hvor vi kan holde åbent for dig. Se også

vores tilbud www.bogformidling.dk.

hvor vi kan holde åbent for dig. Se også vores tilbud

www.bogformidling.dk.


Praktikant

= underbetalt studentermedhjælper på fuld tid?

Af Klaus Kølbæk Hansen

Det er onsdag morgen, vagten har lige

lukket mig ind på ambassaden efter en

hektisk cykeltur i morgentrafikken i det

centrale Beijing. Luften var ikke helt god,

men det er et svært trade-off mellem frysende

at forsøge praje en taxa i et kvarter

eller inhalere luftpartikler, som app’en

på min telefon karakteriserer som ”very

unhealthy”, i de 20 minutter, som cy-

kelturen tager. Jeg er på vej ned til min

nærmeste chef for at få input til den indberetning,

jeg er ved at skrive om udsigterne

for Kinas økonomi i 2012.

Så langt når jeg aldrig. På vejen bliver

jeg stoppet af ambassadens souschef, der

beder mig omsætte det baggrundsmateriale,

jeg lavede tidligere på ugen til en

tale, som han skal holde senere på dagen

Klaus Kølbæk Hansen foran ambassaden i Beijing

Side 35


ved åbningen af Scandinavian Tourist

Board’s årlige event i Kina. Pludselig er

karakteristik af den kinesiske turist, visumansøgning

til Danmark og isbjørne

i Svalbad højt på dagens agenda - kun

overgået af et møde på ambassadørens

kontor omkring forberedelserne til hans

deltagelse i en paneldebat omkring kinesiske

investeringer (FDI) i Europa - et

emne som jeg er nyudnævnt ekspert indenfor.

Lære, arbejde eller ?

Motiverne for at tage i praktik er for ambassadens

7 praktikanter vidt forskellige.

De rangerer fra et obligatorisk element

i uddannelsen, at få noget relevant på

CV’et eller at få en sjov og anderledes

oplevelse. Jeg befinder mig i sidste boks.

En stilling som politisk-økonomisk praktikant

var en mulighed for at få testet den

makroøkonomiske teori i praksis, opleve

hvordan det er at arbejde uden for det

danske kongerige, samt høste en masse

sjove oplevelser inden studietiden når sin

afslutning. For mig var det vigtigt at lokationen

var spændende og at jeg fik lov at

beskæftige mig med det, jeg har studeret

og finder interessant. Indtil nu er jeg ikke

blevet skuffet.

Side 36

Inden der var gået en uge, havde jeg deltaget

i møder i handelsministeriet, siddet

alene for bordenden i EU-delegationen

og skrevet indberetninger hjem til udenrigsministeriet.

Jeg har fået lov at anvende

den baggrund jeg har, men også fået

indsigt i en politisk verden, som er meget

forskellig fra det vi kender på Økonomi.

Der er ikke mange græske bogstaver i de

rapporter der blevet udarbejdet og man

må kigge langt efter matematikken i de

prosa-tekster der forfattes. Selvom jeg

har følt mig på udebane, når jeg skrev

om vandpolitik, så er jeg ikke i tvivl om at

jeg har en god faglig ballast med fra IFØ.

Men hvad vi har i faglighed mangler vi

måske i rå skriftlighed – det håber jeg, at

få med hjem fra mit praktikophold.

Men er der ingen skod opgaver?

Jo, jeg har da brugt tid i kopirummet og

jeg var ikke henrykt over at organisere

logistikken ved et netop overstået ministerbesøg,

men arbejdsopgaverne er

mangfoldige og man kan ikke forvente,

at der udelukkende falder fagligt udfordrende

opgaver ned på skrivebordet, når

alle medarbejdere er travle mennesker.

Er en praktikant så blot en underbetalt

studentermedhjælper, som udnyttes


groft af virksomheder og staten?

Underbetalt – måske – men praktikanter

er rent faktisk et vigtigt aktiv for ambassaden

og udenrigsministeriet. Vi indgår

på lige fod med de øvrige ansatte, og er

her på baggrund af vores kvalifikationer,

som supplerer de lokalt ansatte og de udstationerede

medarbejdere. Trivialiteten

i opgaverne er varierende fra praktikant

til praktikant, og sikkert endnu mere når

man bevæger sig fra arbejdsplads til arbejdsplads,

men ingen virker utilfredse.

For mit vedkommende har det været en

utrolig positiv oplevelse – en oplevelse

som jeg vil anbefale vidt og bredt. Min

praktikoplevelse kan ikke erstatte det jeg

har lært på økonomi, men det er et fremragende

supplement.

Så har du mod på det, så tag i praktik –

og gør det ikke for CV’ets men for din

egen skyld..

Fra Danmarks største ambassade

Beijing, Kina

Klaus Kølbæk Hansen

Side 37


Kaos på AU

Hvem, hvad, hvor?

Af Per Dalbjerg, økonomistuderende og

medlem af Studenterrådet.

Forholdene på Aarhus Universitet har i

den seneste tid været debatteret heftigt

i både aviserne, radioen og fjernsynet.

Men hvad er det egentlig hele sagen drejer

sig om, og hvem er parterne?

Overskriften på denne artikel hedder

”Kaos på AU” og ordet ”kaos” i kombination

med ”Aarhus Universitet” har ifølge

Infomedia optrådt 77 gange i den danske

dagspresse indenfor den seneste måned.

Men hvad er det der menes med kaos og

hvor er den?

Den massive omtale af forholdene på AU

her i februar/marts måned startede den

12. februar hvor blandt andet Information

skrev, at Linda Maria Koldau, der er

musikprofessor på AU, havde fået en advarsel

for at have kritiseret musikstudiet

og humaniora generelt i forsommeren

2011. Denne advarsel blev af flere udlagt

som en krænkelse af ytringsfriheden.

Omtalen af advarslen blev hurtigt fulgt

op af kritiske professorer og studerende

heriblandt Studenterrådet, der brugte

den opståede omtale i de landsdækkende

Side 38

medier til at sætte fokus i medierne på en

generel mangel på ytringsfrihed, problemer

med administrationen og mangel på

faglighed på AU.

Både Studenterrådet, øvrige studenterorganisationer

og en gruppe professorer

mener, at ytringsfriheden på Aarhus

Universitet er stærkt svækket. Studerende

er bange for at ytre sig, da dette kan

skade deres fremtidige jobmuligheder

på AU, og både det videnskabelige og

det teknisk-administrative personale er

bange for en fyreseddel. Dette står lidt i

modstrid til den nuværende debat, hvor

både studerende og ansatte i stor stil i

dagspressen ytrer sig negativt overfor ledelsen.

Men kritikerne mener, dette skal

ses i lyset af, at det først sker nu. De ting,

der som kritikken handler om, startede

allerede da rektor igangsatte Den Faglige

Udviklingsproces (hele omstruktureren

på Aarhus Universitet, red.). Kritikken

af den proces er massiv, man anklager

ledelsen for at have styret en proces med

en udbredt mangel på inddragelse af

studerende og ansatte, en proces som er

styret på må og få, og uden en plan for,

hvordan det hele skal spille sammen.

Det er her det omtalte kaos kommer ind.


Universitetsledelsen har valgt at ryste posen én gang

for alle [...]. Med så meget i gang på samme tid, skal

der ikke meget til før det kan gå galt.

Universitetsledelsen har valgt at ryste

posen én gang for alle, det vil sige hele

administration er blevet samlet i en fællesadministration,

hele den faglige organisering

er lavet om med nye store

hovedområder, store institutter og nedlæggelse

af afdelinger. Endelig har man

også valgt at igangsætte en kæmpe konsolidering

af alle IT systemer på tværs af

hele AU på samme tid. Med så meget i

gang på samme tid, skal der ikke meget

til før det kan gå galt. Dette har haft konsekvenser,

man har set, at medarbejdere

er blevet flyttet næsten fra den ene dag til

den anden uden nogen kommunikation.

På historie, som ellers flyttede før jul, har

man stadig ingen oversigt over, hvor de

forskellige professorer sidder. Der har

været kæmpe problemer med telefonien

på grund af omlæggelse af telefonsystemet,

samtidig med at man egentlig ikke

rigtig ved, hvem der i den nye administrative

organisation har ansvaret for

Side 39


hvad. Man har altså så at sige både skiftet

adressen og funktionen ud på samme tid.

Det tyder altså på, at de kritiske ryster

også har noget at have det i.

For de studerende har ”kaos’et” været

mest synligt på det studieadministrative

område. Man har samtidig med en reorganisering

af studieadministration valgt

at skifte hele IT systemet på området

ud. Det nye IT system hedder STADS, og

denne omlægning til STADS har medført

massive problemer i forbindelse med

eksamen, SU, speciale tilmelding, undervisningstilmelding

o.s.v. Der er eksempler

på, at studerende uden videre er

blevet udmeldt fra studiet på grund af fejl

i deres studiedata. Det har været meget

omtalt i medierne, at det har været svært

for de studerende at få hjælp til at rette

de mange problemer, fordi de sekretærer

man normalt ville gå til har fået nye funktioner

og nyt ansvar, uden at det er blevet

klart hvem der så har ansvaret.

Den store mediesag blev fuldt op på det

seneste universitetsbestyrelse møde,

hvor ledelsen efterfølgende har erkendt,

at der har været problemer, og at man

nu vil indgå i dialog med de forskellige

partere om hvordan man øger inddra- Rektor Lauritz Holm Nielsen

Side 40

gelsen og den interne kommunikation.

AU´s bestyrelsesformand Michael Christiansen

har senest været i medierne og

offentligt sagt, at der nok er noget der er

gået for hurtigt og at der har manglet en

inddragelse og dialog med de studerende

og ansatte.

Man kan følge med i hele sagen både på

Aarhus Universitets hjemmeside, og på

Studenterrådets særlige hjemmeside:

sr.au.dk/kaos.


Information fra

studievejledningen

Eksamenstilmelding

Eksamenstilmeldingen vil være åben til og med den 18. marts. Har du derefter problemer

med at tilmelde en eller flere eksamener, bedes du kontakte Marianne Tange pr

mail mtange@econ.au.dk

Flytning

Studievejledningen og studieadministrationen er fra den 1. marts flyttet til:

Bygning 1328 1. sal, Bartholinsalle 13, 8000 Aarhus C

Studievejledningens kontor er i lokale 132, bygning 1328

Studieadministrationens kontor er i lokale 112 og 120, bygning 1328

Kontaktinformation og åbningstider

Studievejledningens kontaktinformationer er uændrede

Email: counsellor@econ.au.dk

Tlf. nr.: 8716 5268

Studievejledningens åbningstider:

Marts - Week 11:

Monday: Phone: 9-10, Personal: 10-13

Wednesday: Phone: 9-10, Personal: 10-13

Friday: Phone: 9-10, Personal: 10-13

Marts - Week 12 and 13:

Monday: Phone 9-10, Personal: 10-13

Thursday: Phone: 9-10, Personal: 10-13

Friday: Phone: 9-10, Personal: 10-13

Er du forhindret i at bruge vores kontortid, kan du benytte dig af vores mail.

Side 41


Nyt fra Studienævnet

Vi fem studenterrepræsentanter i Studienævnet

vil med denne faste klumme

informere om vores arbejde og inddrage

jer studerende i de overvejelser og debatter,

som vi har i Studienævnet.

Vi går en omskiftelig, men spændende

periode i møde med flytningen til Fuglsangs

Allè, og vi, studenterrepræsentanter

i Studienævnet, gør vores bedste for

at støtte, vejlede og undersøge evt. tvivlsspørgsmål,

de studerende måtte have.

Derfor må du endelig kontakte os, både

med spørgsmål og sager I ønsker taget

op. Alternativt kan du altid følge med

i emnerne fra de sidste møder i denne

klumme.

Materialesøgning i flytningsperioden

I forbindelse med flytningen til Fuglsangs

Allè bliver det økonomiske bibliotek også

flyttet. Dette sker allerede ultimo

marts og vil medføre, at bøgerne ikke

længere er direkte tilgængelige på Samfundsvidenskabeligt

Bibliotek. Heldigvis

bliver vores egen bibliotekar, Gertrud,

der er ansvarlig for det økonomiske område,

på campus ind til 1. juni. Gertrud

vil som altid være behjælpelig med materialesøgning,

dog skal man forvente, at

noget materiale vil tage længere tid end

ellers at fremskaffe, fordi det skal leveres

Side 42

fra Fuglsang Allé.

Til alle, der bruger semesterhylden i eksamensperioden:

Frygt ej! Denne bliver

på Samfundsvidenskabeligt Bibliotek

semesteret ud (hvorvidt den stadig er at

finde heroppe i reeksamensperioden, er

dog endnu uvidst).

Hvad er i øvrigt flyttet? Og hvorhen?

Studieadministrationen er flyttet, dog

ikke så langt! De er at finde på første sal

i bygning 1328, hvor Studievejledningen

også er flyttet hen. Begge er flyttet pr. 1.

marts og befinder sig i et stort flytteord,

så hav tålmodighed.

De gode ting

Som skrevet sidst, er proceduren for godkendelse

af de såkaldte Learning Agreements

for fag taget på det tidligere ASB

blevet lavet om, således at man kan aflevere

sine dokumenter i Studievejledningen,

der vil sørge for, at de bliver underskrevet

på Fuglsangs Allé.

Livet udenfor de gule mure fortsætter, og

jobmarkedet er i bedring, men desværre

er det stadig svært for mange at finde det

helt rigtige studiejob, internship eller

trainee-stilling. Dette håber AU Career

at kunne ændre på ved at gøre informationsdelingen

nemmere. AU career er


nemlig begyndt at lægge internships på

www.jobbank.au.dk. Dermed bliver flere

stillinger samlet et sted, og dette giver os

studerende et bedre overblik.

Generelt fra Studienævnet

Nu skal de hele ikke handle om flytningen.

Arbejdet i Studienævnet går videre,

og der sker en masse spændende ting.

I starten af dette semester har der været

røre omkring statistikeksamenen for første

årgang, fordi beståelsesprocenten har

været relativt lav. Derfor arbejder vi på

at ændre undervisningsforløbet på første

semester i statistik og matematik, således

at man modtager undervisning i begge

fag i samtlige 14 uger af semesteret med

skiftende opgavesæt i henholdsvis matematik

og statistik. Dette skal være med til

at sikre en bedre struktur på semesteret,

samt at de studerende har en længere periode

til at gøre sig bekendt med pensum

i de to fag. Endnu er der ikke truffet en

endelig beslutning, og Studienævnet er i

øjeblikket i dialog med de berørte studerende

omkring ændringer på området.

Desuden er eksamensformen i faget

Business Economics blevet ændret, således

at de studerende må medbringe

en computer til eksamen som et elektronisk

hjælpemiddel. Dette betyder ikke, at

man skal aflevere sin eksamensopgave på

computer, men er et tilbud herom. Sæt

dig derfor ind i reglerne for brug af computer

til eksamen på hjemmesiden under

”Examinations”.

Et nyt summer school-kursus er blevet

godkendt: The Economics of Gender

Differences in the Educational System.

Faget vil blive udbudt først gang i sommeren

2012 med kursusafholdelse i uge

33. Kurset omhandler kønsforskelle i

uddannelsessystemet ud fra et mikroøkonomisk

synspunkt, hvorfor et solidt

mikroøkonomisk fundament anbefales.

Kontakt os

Vi, studenterrepræsentanter, er din

stemme i Studienævnet, og vi vil derfor

meget gerne høre fra dig. Har du problemer,

spørgsmål, eller er du bare interesseret

i, hvad vi arbejder med i studienævnet,

så kan du altid kontakte os på:

oeconraadet@oeconraadet.dk eller hive

fat i os på gangene.

Studenterrepræsentanterne i

Studienævnet

/Anne, Nanette, Ida, Christoffer og

Morten

Side 43


ØF-klummen

Så er endnu et forårssemester rigtig godt

i gang. Og mens det for størstedelen af

befolkningen betyder kriller i maven,

når den friske forårsluft kilder næseborene

på den måde, man efterhånden har

prøvet så mange gange, men som stadig

føles som det første kys hver eneste gang,

betyder det for ØF dårlig samvittighed

over negligerede studier og halvsnaldrede

bestyrelsesmedlemmer, der efter

en lang dag på søen er færdige både fysisk

og mentalt. Vi forbereder os nemlig i

disse dage på Kapsejladsen 2012, som vi

fredag d. 2. marts blev inviteret til! Som

udgangspunkt vil vi træne hver dag kl.

1615, men der kan selvfølgelig ske aflysninger.

Vi inviterer hermed alle medlemmer

af Økonomisk Forening forbi til en

uformel snak og en masse råhygge ved

søens forurenede vand og forårsgrønne

græsarealer.

I sidste uge fik vi vores længe ventede

online-betaling op og køre! Det betyder

at du nu kan melde dig ind online

på hjemmesiden(!!!). Medlemskab

koster 50 kroner som altid, og du ved

jo selv, hvor meget du får for pengene.

I dette semester er vi faktisk så gode, at

vi har arrangementer hver eneste uge.

Fremover vil vores arrangementer blive

mere medlemsbaseret, således at man

skal være medlem for at komme med.

Side 44

I marts måned har vi d. 16. en sygeplejeøkonomi

fest. Det bliver dejligt igen at

byde dem velkommen til vores fest, der

traditionelt byder på mange nystartede

forhold. I øvrigt kan jeg fra sidste fest berette

om en sjov anekdote. En kvindelig

økonom der scorede en mandlig sygeplejerske

– ja du læste rigtigt!

Ugen efter sygeplejefesten har vi et arrangement

som ligger i en lidt anden

genre end vi plejer. Vi forsøger os med

et helt nyt arrangement – vi vil forsøge

at lave en hygge/spilaften. Konceptet er

simpelt: betal 35 kroner, få din egen pizza,

sodavand resten af aftenen, og så spiller

vi Bezzerwizzer! Hvis konceptet bliver

en succes, vil vi også indkøbe matadorspil.

Så meld jer til på hjemmesiden og

bak op om arrangementet!

Umiddelbart efter det, d. 22. marts har vi

en vinsmagning igen. Der vil blive disket

op med vinmirakler og der er lagt i ovnen

til endnu en hyggelig aften. Tilmelding

foregår også på hjemmesiden.

Søndag d. 25. tager vi på 7 dages studietur

til Prag til den nette pris af 1100 (!)

kroner. Som lille kuriosum kan det oplyses,

at PFs 3-dages tur koster 1950. Så

det må jo betyde at vi relativt har ekstra

mange penge til at have det sjovt for.


Efter studieturen vil vi sammen med

fremtrædende erhvervsledere fejre Økonomisk

Forening 75-års fødselsdag. Der

vil først være foredrag i Sø-auditorierne

kl. 14-16.40, efterfulgt af fælles transport

til Terrassen i tivoli. Her vil vi nyde en

treretters menu med vin og pianomusik

til maden. Om natten skal der være fest.

Det bliver da fedt!

Sladder om Kenneth

Kenneth var heldig i fredags. Til medicinerbar

fandt han en sød, men dum,

ungmø og ja – han tog den hele vejen

hjem. Desværre skete der det uheldige

under selve akten, at han brækkede sin

”schwong”.

Om det har betydning for hans deltagelse

i træningen til Kapsejlads vides ikke,

men som han selv siger: ”Jeg er simpelthen

så uheldig, men der er jo andre end

mig der kan komme i båden. Jeg er sikker

på, at vi nok skal levere et solidt resultat

alligevel!”

Ja Kenneth, det er vi sikre på.

På bestyrelsens vegne,

Alexander Pazdecki

Formand for Økonomisk Forening

Tre vigtige ting:

1. Online indmelding virker

2. Husk at melde dig til spilaften!

3. Meld dig til 75-års jubilæum! Det

bliver overdådigt.

Side 45


Oeconrådets klumme

Kalenderen på Oeconrådet viser at det

er blevet marts måned. På Oeconrådets

kontor hænger et billede af Flotte fyr og

Praktikanten i bar overkrop, der signalerer,

at foråret er over os. Kalenderen er

en personlig gave fra Thomas Skov, da

han i efteråret holdt oplæg for erhvervsøkonomerne

– en gave, jeg tror, flere af

de kvindelige medlemmer i Oeconrådet

nyder mere glæde af end de mandlige. Et

andet tegn på, at foråret er kommet, ses

ved, at Økonomisk Forening er tilbage

på søen for at træne til dette års Kapsejlads.

Også i Oeconrådet er vi i fuld gang

med foreningsarbejdet og dermed planlægningen

af vores forskellige arrangementer

i løbet af semesteret. Et af dem er

allerede løbet af stablen, da Aktivitetsudvalget

onsdag den 7. marts arrangerede

en minigolfturnering for de udvekslingsstuderende

på instituttet. Det er fast tradition,

at vi ved hver semesterstart samler

de udvekslingsstuderende omkring en

social aktivitet. Flere undersøgelser viser

nemlig, at denne gruppe af studerende

føler sig udenfor, og det er derfor vigtigt,

at vi alle hjælper til med at integrere dem

på instituttet.

Studenterrådet 80 år

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

bliver 80 år. Det skal fejres! Derfor er

alle studerende på Aarhus Universitet

Side 46

inviteret til koncert i Stakladen den 16.

marts fra 21:30. The Eclectic Moniker og

Specktors kommer og spiller, og der vil

være studievenlige priser i baren! Billetterne

koster 40/60 kr. (m/u studiekort) i

forsalg og kan købes på Studenterrådets

Sekretariat. Se mere på sr.au.dk/80

Udover Studenterrådets fødselsdag kan

vi desuden fortælle, at der den 13. marts

er konstituerende møde i Fællesrådet.

Thea Frederiksen fra Idéhistorie går i

denne forbindelse af som formand, og

vi vil derfor i Oeconrådet gerne takke

hende for den store arbejdsindsats. Vi

kan dog i stedet glæde os over, at dette

giver mulighed for vores helt egen Per

Dalbjerg til at stille op som ny formand.

Desuden stiller Allan Vesterlund op til

Forretningsudvalget. Vi bakker naturligvis

op om dem begge og er utrolig stolte

over, at så mange økonomer deltager flittigt

i studenterpolitik.

Udover den konstituerende del er der på

samme møde 2. forhandling af ny statut.

De nye ændringer i statutten betyder

bl.a., at vi fremover vil have to mandatbærere

til møderne i Fællesrådet.

Flytningen

Så er det en kendsgerning, at lokalerne

hos studievejledningen er tomme – flyt-


ningen nærmer sig med hastige skridt, og

inden vi får set os om er semesteret ovre,

og vi skal betræde nye græsgange på Fuglesangs

Allé.

I Oeconrådet holder vi os bl.a. opdateret

om flytningen igennem månedlige møder

med institutleder Allan Würtz. Ifølge Allan

er ”den gamle Handelshøjskole” snart

klar til at tage imod sine nye studerende,

og han fastslår, at tidligere pladsmangel

i auditorier mm. ikke vil blive noget

problem, idet flere studerende forlader

campus end nye studerende kommer til.

Desuden vil den nye S-bygning snart stå

færdig, og denne bygning er tiltænkt de

studerende og forventes at blive et centralt

samlingssted på campus. Her vil der

bl.a. blive bygget en stor kantine, som

gerne skulle have åbent til noget senere,

end vi er vant til i den Samfundsfaglige.

Der vil desuden blive lavet læsepladser

og grupperum, hvor de studerende har

mulighed for at arbejde. Formentligt vil

det også være her den nye foreningsgang

vil blive placeret.

Vi arbejder i Oeconrådet på at arrangere

en rundvisning, så alle, der ikke allerede

har været på campus, får mulighed for at

danne sig et overblik over lokalerne på

Fuglesangs Allé, inden vi flytter derned–

mere information herom vil følge.

Afslutningsvis vil jeg blot udtrykke min

glæde over, at der stadig dukker nye ansigter

op til Oeconrådsmøderne. Jeg vil

endnu engang understrege, at møderne

i Oeconrådet er åbne for alle, og skulle

man have lyst til at kigge forbi og se, hvad

det er, vi går og laver, er man mere end

velkommen! Jo større repræsentativitet

vi har i fagrådet, jo større indflydelse får

vi, idet vi i større grad kan tale de studerendes

sag.

Ida Thomsen

Formand, Oeconrådet.

Side 47

Similar magazines