Den østrigske skole - Bladet Ø

40. årgang, forår 2012 nr. 2
Den østrigske skole
Lommefilosofi eller glemte dyder?
Fusionen af Vestjysk Bank
og Aarhus Lokalbank
Enighed blandt økonomer:
Gør noget ved boligskatten
Kaos på uni
- hvem, hvad, hvor?

Bladet Ø udkommer fire gange hvert semester i 400 eksemplarer. Signerede artikler
udtrykker ikke redaktionens holdning og er trykt udelukkende under forfatterens eget
ansvar. Alle indlæg modtages med tak - husk navn og adresse. Indlæg kan enten afleveres
på kontoret (125/1322) eller sendes til vores e-mail-adresse. Medmindre andet er
aftalt skal alle indlæg, data og grafik afleveres digitalt i .pdf eller anden grafiktype.
Aarhus Universitet, Bartholins Allé
Bygn. 1322, lok. 121
Web: www.bladetoe.dk
E-mail: kontakt@bladetoe.dk
Redaktionen
Silas Skovsbo
Tlf. 60 86 93 35
Ansvarshavende
Redaktør
Side 2
Jeppe Toft Andersen
Tlf. 30 24 85 11
Redaktør
Anne Lundgaard
Tlf. 23 86 20 66
Layout & Foto
Stort tak til Torben M. Andersen, Johannes Raaballe, Jonas Carlsen, Filip Anker Olsen,
Klaus Kølbæk Hansen, Per Dalbjerg, Studienævnet, Alexander Pazdecki og Ida Thomsen.
Næste deadline for indlæg er:
Tirsdag d. 3. april 2011

Indhold
Lederen Side 4
Kalender Side 5
Hørt & Sket på IFØ! Side 6
Gør noget ved boligskatten - interview med Torben M. Andersen Side 10
Biblioteket flytter Side 16
Månedens tal Side 17
Staten løber risiko med bankfusion - interview med Johannes Raaballe Side 18
Financelab - en verden mellem teori og virkelighed Side 21
Quiz og soduko Side 27
Den østrigske skole Side 28
Praktikant - underbetalt studentermedhjælper på fuld tid? Side 35
Kaos på AU - hvem, hvad, hvor? Side 38
Information fra studievejledningen Side 41
Nyt fra studienævnet Side 42
ØF klummen Side 44
Oeconrådets klumme Side 46
Side 3

Lederen
I en omvæltningens tid, hvor Aarhus
Universitet i medierne fremstår som en
forvirret pubertetsknægt, og hvor fodboldmanagere
udskiftes som vinden blæser,
er der også forandringer på Bladet Ø.
Men i modsætning til forandringerne på
Universitetet og managerudskiftninger i
Chelsea, er det ikke noget der medfører
kaos, kommunikationsbrist eller præstationssvingninger.
Her står skuden
stærkt!
Fra næste blad er hele redaktionen blevet
udskiftet siden november måned og vi
bliver en ny (og visionær) redaktion. Fra
Bladet Ø skal der lyde en stor tak til Anne
Nandrup, der stoppede ved sidste blad,
samt Jeppe Toft, hvis sidste blad er dette.
Tak for gode blade!
I den nye redaktion glæder vi os til at
lave givtige, spændende, sjove og informative
blade i fremtiden. Og med en ny
redaktion er det jo ofte også nye tider
– og også nu! Vi har en forhåbning og
plan om at involvere flere i skabelsen af
Bladet Ø! Enhver, der skulle have lyst til
lidt luftforandring fra differentialregning
eller resultatopgørelser og have lyst til
at prøve sig skriftligt – hvad vi er nogen
der knap har gjort siden 3 g.’s afslutning
Side 4
– er derfor hjertens velkomne. Så hvad
enten man har lyst til at give udtryk for
lidt lommefilosofi, aktieanalyser, opinion
(den røde/blå blog) eller blive vores første
tegner, så skriv en mail til os på kontakt@bladetoe.dk
- eller kig forbi til vores
åbne redaktionsmøde til en kop kaffe
– og måske kage - onsdag d. 22. marts kl.
16.00 på Oecon-rådets kontor.
Sidst krydser vi fra Bladet Ø fingre for
at alle er sluppet nådigst over deres reeksamener,.
Skulle man være fanget i eksistentielle
overvejelser, om hvad pokker
man laver på disse ofte aldeles uinspirerende
og dødssyge gange og hvor det hele
nu bærer hen, vil vi gerne slutte med en
nyfortolket udgave af et ret gammelt Søren
Kirkegaard-citat:
’Bliv Økonom. Du vil fortryde det. Bliv
ikke Økonom, du vil også fortryde det.
Bliv Økonom eller bliv ikke Økonom, Du
vil fortryde begge Dele; enten Du bliver
Økonom, eller Du bliver ikke Økonom,
Du fortryder begge Dele. … Dette, mine
Herrer er Indbegrebet af al Levevisdom.’
Kan I ha’ en dejlig marts måned!
– Redaktionen.

Kalender
15. marts Financelab inviterer til foredrag Claus Hjort om aktieanalyse
15. marts Debat om sikkerhedspolitik med udenrigsminister Villy Søvndal på AU
16. marts FACCA Event: ”Facca Friday”
16. marts Studenterrådet fejrer 80 års fødselsdag med fest i Stakladen
16. marts ØF-fest med sygeplejerskerne
19. marts Studienævnsmøde kl. 12.15
20. marts ØF inviterer til Spilaften med pizza og godt selskab
21. marts Aarhus Byråd inviterer til demonstrationen ’Aarhus hylder tolerancen’
22. marts ØF arrangerer vinsmagning
22. marts Frit Forum inviterer til foredrag med Henrik Dahl
25. marts Afgang på studietur til Prag
26. marts FACCA Event: ”Facca Case Groups”
28. marts Oecon-råds møde, kl. 16.00
29. marts Foredrag ved tidl. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i Frit Forum
1.-2. april Financelab arrangerer Trading-kursus
3. april Financelab afholder foredrag med CFO fra Arla Foods, Frederik Lotz
11. april Konservative Studerende afholder foredrag med historiker David Gress
13. april ØF afholder 75 års jubilæum med en kæmpe fest
Har du et arrangement, som, du synes, skal i Bladet Ø’s kalender, så skriv til redaktionen
på kontakt@bladetoe.dk.
Side 5

Hørt & sket på IfØ!
Kapsejlads
Forberedelserne til Kapsejladsen 2012,
hvor ØF skal forsvare den flotte sejr fra
sidste år, gør store fremskridt. Konferenciererne
til den fantastiske forårsfest er
netop blevet offentliggjort, og det vil helt
sikkert glæde mange: Jørgen Leth og
Dennis Ritter skal akkompagnere årets
sejlads med anekdoter af Tour de Francekvalitet.
”Vi går som altid efter at slå økonomerne”,
udtaler arrangør og Umbilicus-medlem
Andreas Tinggaard. Mon
ikke medicinerne ender som Rolf Aldag i
Leths berømte citat fra touren 2003:
”Virenque kører væk! … Og Aldag bliver
stående - som et grantræ i Hartzen!”
Side 6
Jørgen Leth akkompagnerer Kapsejlads 2012
Shape the Future
I et samarbejde mellem FN og Aarhus
universitet, introduceres konkurrencen
PRME LEADERS +20, der skal være grobund
for dannelse af ideer til løsninger på
fremtidens store udfordringer. Tanken
er, at man laver et team med studerende
samt en forelæser, og i dette samarbejder
udvikler og formulerer ideer til, hvordan
bæredygtighed kan integreres i universitets
management-uddannelser. Vinderholdet
af konkurrencen vinder en tur til
Rio de Janeiro, hvor ideen skal præsenteres
på PRME Global Forum. Læs meget
mere og se introvideo på projektets hjemmeside:
http://prme-leaders20.au.dk/.
Der er ansøgningsfrist til konkurrencen
d. 19. Marts.
Driller de nye computerprogrammer?
Vi kender det alle: forelæseren vil have
en pæn pdf fra LyX eller LaTeX og forventer,
at vi lige kan programmere i Ox
eller MATLAB. Det er bare ikke altid
lige let. Frem til uge 19 afholdes derfor

hver tirsdag fra kl. 15.15 – 18.00 et åbent
kursus (en ”studiecafé) i økonomisk relevant
software. Kurset omhandler bl.a.
de førnævnte programmer og afholdes
af Kasper Olesen og Manuel Lukas. De er
Ph.D.-studerende ved instituttet og kender
selv til frustrationerne særligt i starten
og til stadighed, hvis man pludselig
er ”stucked”. Alle uanset niveau og semester
er meget velkomne med egne problemer,
og udover den kyndige vejledning er
det tilmed muligt at få noter og læringsmateriale.
ECON Data and Software Lab
afholdes i bygning 1325, 2. Sal, T5.
Der er over 150 piger på
økonomi!
Mange tror det måske næppe, men efter
opstarten af KØN(Kvindeligt Økonomisk
Netværk), er kvinderne væltet
frem på Økonomi. Introarrangementet
ved Medikonomifesten blev en stor succes
med 100 frække frøkener, og foreningens
facebookside er for længst over 150
medlemmer. Allerede nu hviskes der om
hvorvidt pigernes selvmanifestering vil
fortsætte, mens rygter om dannelse af
den mandlige pendant, MØN eller SKØN
måske, svirrer. Det kunne ende med en
KØN kamp!
IfØ’s piger nød godt af tre-retters middag
til KØN Release Party . Foto lånt af KØN.
Side 7

Københavnerturen
Torsdag d. 1 marts kl. 05.25 stod 32 trætte,
men meget pænt klædte studerende
ved Samfundsfaglig Kantine og ventede
på at få lov til at sove videre inde i den
bus, der skulle køre dem til storbyen København.
På turen til København gjorde
vi stop på Fyn for at nyde morgenmaden
med Storebæltsbroen som udsigt. Første
besøg i storbyen var hos Finansministeriet
i deres historiske bygninger. Her var
fokus makroøkonomi og tre afdelinger
lod sig repræsentere. Alle oplæg blev
holdt hvor regeringen fremlægger finansforslag,
som senere blev en del af en kort
rundvisning i de gamle konge bygninger
Finansministeriet i dag benytter. Næste
stop på turen var hos Dong Energys helt
nyindviede bygning, som lignede en tur
ind i fremtiden. Hos Dong fik vi et oplæg
som omhandlede måden de analyserer
og planlægger deres strategier, hvorefter
alle blev stillet overfor samme case.
Denne case blev først gennemarbejdet og
efterfølgende gennemdiskuteret.
Fra Dong Energy gik turen nu i bus til
Hotel Løven i indre by, her smed vi taskerne
og gjorde klar til det sociale arrangement.
Det sociale arrangement var
Side 8
et restaurantbesøg hos ”Le Pavé”, hvor
alle fik en 2 retters menu og lidt til ganen
fra det fornemme franskinspirerede køkken.
Vi havde tre store borde, hvor snakken
om dagens oplevelser blev snakket
igennem årgangene imellem. Alle maver
fulde og mætte gik turen videre til baren
kaldet ”Zefside”, her stod den på billige
drinks og afslappet atmosfære indtil sengen
på hotellet kaldte.
Fredag stod på tidlig morgenmad, så
Nordea kunne besøges kl. 10.00. Her
hørte vi om tre spændende afdelinger der
hver især havde et stort ansvar for hvordan
Nordea klarer sig på det europæiske
marked. Der var både fokus på risiko, intern
fokus og kontakten til de største erhvervskunder.
Efter det sidste oplæg gik
turen ud til den behagelige bus der straks
kørte 32 trætte studerende direkte hjem
til Lang Fredagsbar.

- Bliv en del af et stærkt netværk!
Kort fortalt er Nova100 et netværk for nogle af Danmarks mest karriereorienterede
og netværksaktive studerende indenfor studieområderne; økonomi, ingeniørvidenskab,
IT og business.
At være medlem i Nova100 handler nemlig om at opbygge sit eget netværk og danne
fundamentet for at opnå de bedste muligheder i ens fremtidige karriere.
For at give vores medlemmer en række tilbud, der kan være med til at skabe deres
karrierenetværk, samarbejder vi med en række store danske virksomheder, der
kunne være en potentiel arbejdsgiver, når du står med eksamensbeviset i hånden.
Gennem Nova100 får du mulighed for at deltage i arrangementer med vores virksomhedspartnere
og blive udfordret fagligt på relevante arbejdsområder, samt få
en uddybende dialog omkring karriere- og udviklingsmuligheder, der passer til din
profil.
Vi laver også sociale og faglige events udelukkende for medlemmerne, så du kan udbygge
dit netværk på tværs af kompetencer, studieretning og geografisk placering.
Du kan læse mere om os og vores virksomhedspartnere på vores hjemmeside www.
nova100.com, hvor du også ansøger til netværket. Du er mere end velkommen til
at ringe til os på tlf. 2751 1393, hvis du har yderligere spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning,
Mvh
Ida Thomsen
Ambassadør Nova100
Side 9

Enighed blandt økonomer:
Gør noget ved
boligskatten
Det Økonomiske Råd siger det,
OECD anbefaler det, og selv professor
Torben M. Andersen er
tilhænger. Ophæv skattestoppet
(nominalprincippet) på ejendomsbeskatningen
og lad boligbeskatningen
følge inflationen!
Af Silas Skovsbo
De gamle blå finansministre frygtede det.
Den røde Bjarne Corydon frygter det – at
en hær af danske parcelhusejere i raseri
over stigende boligskatter vil rejse sig og
flå dem ud af de sikkert fint malede ministerlokaler
på Christiansborg. Og derfor
står skattestoppet på boliger ved trods
massiv faglig kritik.
I 2001 indførtes der af den daværende
regering det såkaldte nominalprincip på
ejendomsværdibeskatning, som betyder,
at der ikke som førhen betales 1 % af ejendomsvurderingen,
men i stedet af husets
pris pr. 1. januar 2002. Og i takt med
prisstigningerne på boliger i Danmark,
er procentsatsen støt faldet og ligger i
dag omkring 0,5 %. Nominalprincippet
blev indført som en del af skattestoppet.
Side 10
Fra vismændene i Det Økonomiske Råd
påpeges det, at skatten langsomt vil udhules,
og de anbefaler, ligesom OECD gør
i den seneste rapport om Danmark fra februar
2012, at man går tilbage til den ene
procent af ejendomsvurderingen.
Hvorfor der overhovedet skal være en
beskatning af boliger, har vi ladet professor
Torben M. Andersen, der selv er
tidligere overvismand, hjælpe os med at
svare på: ”Det grundlæggende argument
er, at der skal skabes en ensartethed i beskatningen.
Vi skal have finansieret velfærdssamfundet,
og så er det mest hensigtsmæssigt,
at der er ens beskatning på
lignende ting. Ligegyldigt om jeg investerer
min opsparing i bolig, i obligationer
eller i noget helt andet, så bør skattesystemet
behandle mig ens. Det gør den
dog ikke.”
Ligesom at kapitalgevinster i Danmark,
fx obligationer eller aktier, beskattes med
27% - 42% afhængig af størrelsen, så bør
kapitalgevinster opnået ved huskøb også
beskattes.
”Hvis jeg placerer mine penge i bolig,

Blandt alle upopulære skatter er boligbeskatning
den absolut mest upopulære.” - Torben M. Andersen
bliver jeg i dag lempeligere beskattet. På
marginalen giver staten subsidier til boliger
– mursten bliver støttet af skattesystemet,”
lyder det fra Torben.
Ejendomsværdibeskatning er en beskatning
af en ikke-realiseret kapitalgevinst,
der først realiseres ved hussalg. Alternativt
kunne man, som det gøres i Sverige,
beskatte kapitalgevinsten ved hussalg
– så man altså betaler skat af forskellen
mellem husets købspris og salgspris. Der
er dog mange problemer forbundet herved,
af hvilken grund Torben foretrækker
ejendomsværdiskatten frem for kapitalbeskatning
ved hussalg.
”Med kapitalgevinstbeskatning er der et
administrativt problem i, hvad værditilvæksten
har været, når der tages højde
Side 11

Side 12
Prisudviklingen i Danmark.
Kilde: DNB
Grundforløb = prisudvikling i
Danmark. Kontrafaktisk forløb =
estimeret forløb uden fastfrysning
af ejendomsværdiskat og indførelse
af afdragsfrie og rentetilpasningslån.
Kilde: DNB

for forbedringer. Hovedargumentet mod
kapitalbeskatning er, at hvis man har
kapitalgevinstbeskatning, så er det jo et
stort beløb, man skal betale, når man
sælger sin ejendom. Det kan både have
en negativ psykologisk effekt, og det som
man kalder en indlåsningseffekt. Ejendomsværdiskatten
er en enkel pragmatisk
måde at gøre det på.”
Et eksempel på problemerne ved kapitalbeskatningsmodellen
er en mand, der
bor i Randers og har fået et arbejde i København.
Han har et hus til 2 millioner
og ønsker at købe et nyt hus i København.
Hvis han kapitalbeskattes af salget af sit
gamle hus, vil han ikke have et uændret
budget til at købe et nyt hus – og han er
dermed fastlåst i sit gamle hus i Randers.
En upopulær sag
Mellem Det Økonomiske Råd, OECD og
Torben er der dermed konsensus om, at
nominalprincippet er en uhensigtsmæssig
skattestruktur. Modsat andre forslag
fra Det Økonomiske Råd til skiftende
danske regeringer, fx afskaffelsen af efterløn
og en forkortelse af dagpengeperioden,
der er blevet realiseret, lader det
ikke til at devisen om, at boligbeskatning
er en hensigtsmæssig skatteform har
overbevist hverken politikere eller villaejere.
”Det er jo en mild underdrivelse at sige, at
det ikke er lykkedes for nogen at gøre en
beskatning af boliger populær – blandt
alle upopulære skatter er boligbeskatning
den absolut mest upopulære.”
Og så hjælper det jo ikke noget at det
danske boligmarked siden finanskrisens
begyndelse har levet en meget kølig tilværelse.
At ophæve nominalprincippet
fra i morgen, er der da ifølge Torben hel-
”Uanset hvordan boligmarkedet har det, så er der
altid nogen der siger: ’bare ikke lige nu’. Det skal
indfases – men der skal tages stilling til det nu.”
- Torben M. Andersen
Side 13

ler ikke nogen, han kender, som kunne
drømme om. Men reformhandskerne
skal tages på nu, lyder det fra Torben:
”Uanset hvordan boligmarkedet har det,
så er der altid nogen der siger: ’bare ikke
lige nu’. Det skal indfases – men der skal
tages stilling til det nu.”
Det Økonomiske Råd foreslår en sådan
indfasning, hvor nominalprincippet ophæves.
På grund af den kritiske situation
på boligmarkedet, skal der i en periode
gives et skattenedslag svarende til forskellen
mellem den nominelle ejendomsværdiskat
i dag og ejendomsværdiskatten
på 1% af ejendomsvurderingen. Dette
skattenedslag skal fastholdes indtil bo-
Side 14
Gevinst for boligejere i sparet
ejendomsværdiskat fordelt på
indkomstdeciler.
Kilde: DØR
ligmarkedet er tøet op, hvorefter der skal
ske en aftrapning af skattenedslaget.
Kassen er tom!
Den nuværende beskatning bevirker
altså en skævhed, hvor mursten og obligationer
beskattes forskelligt, men det
største problem er nok, at finansieringsgrundlaget
for velfærdstaten langsomt
forsvinder. Ifølge skatteministeriets
egne tal var provenutabet i 2010 på 6,8
milliarder kroner, mens nationalbanken
estimerer et provenutab på 15 milliarder
kroner i 2015.
”I den situation vi er i nu, har vi et systematisk
finansieringsproblem – og det

ville der også være uden krisen. Vi har
så gjort det dobbelt problematisk – dels
kan man argumentere for at satsen på 1
% er for lav, men vi har jo udhulet den, så
den er nede omkring 0,5 %. Lad os i det
mindste komme tilbage til den ene procent,”
lyder det klart fra Torben.
Og at det er uundgåeligt og nødvendigt
med finanspolitiske ændringer i Danmark
i den kommende tid for at sikre
den finanspolitiske holdbarhed står helt
klart. Derfor må det onde, som boligbeskatning
betragtes som, ses i lyset af
alternative økonomiske ændringer, der
kan forbedre økonomien.
”Man kan ikke bare sige at boligbeskatningen
vil have nogle store negative konsekvenser.
Det skal sammenlignes med
konsekvenserne i forhold til hvad man
Fakta: Boligbeskatning
Der findes 2 typer beskatning af ejendomme.
vil gøre for at lukke finansieringsproblemerne.
Alternativet er ikke bare, at vi
fortsætter med alt andet uændret.”
Generelt har en boligbeskatning flere meget
vellidte egenskaber i et nationaløkonomisk
perspektiv. En skat på boliger,
der afhænger af boligens værdi, vil have
en stabiliserende effekt på boligpriserne,
den vil begrænse spekulation i boligpriser
og den kan på den måde også være
med til at undgå fremtidige boligbobler.
”Der er ingen tvivl om at skattestoppet
på boliger har været med til at skubbe
priserne op. Og dermed skyldes noget af
den overophedning, der har været på boligmarkedet
dette skattestop. Der er klart
et medansvar samt et stort mistet provenu
over en 10-årig periode,” konkluderer
Torben.
Ejendomsværdiskat: Denne opkræves af staten og er 1% af ejendomsvurderingen (eller
vurderingen i 2002) – og artikler vedrører denne.
Grundskyld: Det er en skat på jorden. Den opkræves kommunalt og varierer ml 1,5-
4% af grundens seneste vurdering.
Side 15

Biblioteket flytter
Den 19. marts er det igen flyttedag for
økonomernes bogsamling. I foråret 2010
blev den flyttet fra bygning 1322 i forbindelse
med nedlæggelsen af Økonomisk
Bibliotek og oprettelsen af Det Samfundsvidenskabelige
Fakultetsbibliotek.
Nu finder vi flyttekasserne frem igen, for
samlingen skal følge med økonomerne til
Fuglesangs Allé. Selvom denne flytning
først sker til sommer, bliver økonomibøgerne
allerede nu pakket ned for at give
plads til det tidligere Psykologisk Bibliotek,
som skal flytte ind efter påske.
På Fuglesangs Allé bliver bøgerne i første
omgang placeret på et lukket magasin.
Herfra kan de bestilles via biblioteksbasen,
og efterhånden som de bliver efterspurgt,
vil de blive indlemmet i samlingen
på biblioteket her. Erfaringen siger
os dog, at der ikke er det store træk på
Side 16
bøgerne. Både studerende og forskere synes
at foretrække de elektroniske informationsressourcer,
som er tilgængelige
uafhængigt af tid og sted.
Semesterhyldebøgerne og de få trykte
tidsskrifter, vi har tilbage, vil stadig være
at finde på fakultetsbiblioteket indtil
sommer. Og mine kolleger og jeg vil også
stadig være her, hvis I får brug for hjælp
til jeres informationssøgninger.
Gertrud Stougård Thomsen
Bibliotekar
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

Månedens tal
Her på siden kan du holde dig opdateret om månedens udvalgte hårde facts - både de
relevante og irrelevante af slagsen.
Relevant
Irrlelevant
Lokal
40 %
.. er inflationen på scones i
Samfundsfaglig Kantine siden
år 2010. Det giver en årlig
inflation på 18 %!
38 % mænd,
2 % kvinder
... siger ja til uforpligtende
sex viser Århusiansk undersøgelse
med 389 respondenter.
De blev opsøgt af en
fremmed offentlige steder.
Global
101 %
Den amerikanske gæld udgør
nu 101 % af BNP!
842
... millioner kinesere fulgte
åbningsceremonien ved OL
2008
Side 17

Staten løber stor risiko
med bankfusion
I slutningen af januar måned offentliggjorde
Vestjysk Bank og
Aarhus Lokalbank til Københavns
Fondbørs, at de to banker planlagde
en fusion. Fusionen er speciel,
fordi begge banker de sidste år har
vist sig urentable, og fordi staten
har op mod 10 milliarder kroner i
udeståender hos de to banker i tilfælde
af, at fusionen skulle gå galt.
Bladet Ø har snakket med Johannes
Raaballe for at finde hoved og
hale i fusionen.
Af Jeppe Toft
Siden bankpakke I i oktober 2008, har
diverse bankpakker holdt hånden under
nødlidende banker. Men på trods af
bankpakkerne er adskillige danske banker
allerede krakket – primært som følge
af dårlig ledelse, indlånsunderskud og en
meget høj gearing. To af de banker, der
for alvor har kæmpet med investorernes
mistillid, har nu planer om at finde sammen
i en frivillig fusion, der ifølge bankerne
selv, vil skabe tillid til banken og
øge bankens solvens. Men spørgsmålet
er, om fusionen er den bedste løsning?
Johannes Raaballe, der forsker i – og
Side 18
har udgivet flere artikler om - den danske
banksektor, er ikke begejstret: ”Man
fusionerer to banker, der gennem tre og et
halvt år har vist sig ikke at være rentable. Og
oven i købet bibeholder man den daglige ledelse.
Den fusion har jeg alligevel aldrig set
i lærebogen.” Han uddyber: ”Ydermere, så
er der ikke en eneste driftsmæssig fordel
ved at lægge de to banker sammen. Men
der kommer til gengæld en masse omkostninger
i forbindelse med fusionen,
fordi de to banker eksempelvis kører med
to forskellige EDB-centraler.”
Staten risikerer at blive den største
taber
Én af de store tabere på fusionen kan vise
sig at blive staten. I garantier, aktier og
hybrid kernekapital har staten i omegnen
af 10 milliarder kroner ude at hænge,
hvis fusionen skulle gå galt. Og der er da
heller ingen tvivl om, at et af de væsentlige
argumenter for fusionen er, at den
nye Vestjysk Bank vinder sig tid i forhold
til funding. Bankpakke IV åbner nemlig
op for en forlængelse af de garantier, som
staten stiller bankerne i det tilfælde, at en
bank fusionerer med en dårlig bank. Men
ifølge selvsamme bankpakke, gælder det
kun, hvis det er en god bank, der fusionerer
med en dårlig bank.

Man fusionerer to banker, der gennem tre og et halvt
år har vist sig ikke at være rentable. Og oven i købet
bibeholder man den daglige ledelse. Den fusion har
jeg alligevel aldrig set i lærebogen.” - Johannes Raaballe
”Men i det her tilfælde er det jo ikke en
god bank, der overtager en dårlig bank.
Det er en dårlig bank, der overtager en
anden dårlig bank,” forklarer Raaballe.
”Man bøjer simpelthen reglerne”.
Johannes Raaballe er ikke ene om at
påpege denne kritik. Eksempelvis har
Moody’s analytiker, Oscar Heemskerk,
til Berlingske Business udtalt: ”Fusio-
nen mellem to svagere enheder tyder på,
at ingen stærkere fusionspartner kunne
overtales til at købe bankerne – og dette
tydeliggør svaghederne i lovgivernes ordning
til at håndtere problembanker (med
bankepakke IV, red.).”
Fusion? Den bedste løsning
Raaballe er langt fra overbevist om, at
fusionen viser sig at være den bedste
Side 19

løsning: ”Man kunne spørge sig selv, om
man ikke kunne gøre noget bedre? Jeg
havde da hellere set, at staten havde givet
nogle penge til en stor og veldreven
bank for at overtage Vestjysk Bank. På
den måde havde staten begrænset sit tab
og sin risiko.”
Udover staten ville have mindsket sit
tab og sin risiko, mener Raaballe også,
at kunderne i de to banker havde været
bedre stillet ved en anden løsning: ”Det
er klart, at det altid er bedst at være kunde
i en stærk bank. Og det er klart, at det
bliver den fusionerede bank ikke.”
”Det væsentlige er, at staten havde et andet
valg. I stedet for at køre med de 10
milliarder kr. ude, så kunne de have valgt
at give en ”medgift” til en større bank for
Jeg havde da hellere set, at staten havde givet
nogle penge til en stor og veldreven bank for at
overtage Vestjysk Bank. På den måde havde staten
begrænset sit tab og sin risiko.” - Johannes Raaballe
Side 20
at overtage en af de dårlige banker. Man
skal huske, at der ikke var andre end staten,
der ville låne Vestjysk Bank penge.
Den almene vurdering fra de andre bankers
side var, det her var altså ikke noget,
man skulle røre ved,” siger Raaballe.
I sidste ende er det kun tiden, der vil vise,
om fusionen bliver en succes, men der er
umiddelbart meget, der taler imod det.
Og spørgsmålet er, hvor meget det kommer
til at koste staten, hvis bankerne ikke
er i stand til at imødekomme forpligtigelserne
på længere sigt.
”Det er spørgsmålet om en sådan medgift
ikke havde været langt bedre og billigere.
Det havde i hvert fald ikke været så risikabelt,”
afslutter Raaballe.

Financelab
En verden mellem teori og virkelighed
Aktieanalyse, markedskonjunkturer,
finanskarriere, strategiske beslutninger
og godt selskab.
FinanceLab Aarhus er en studenterforening
med store visioner,
der henvender sig til alle finansieringsinteresserede
studerende.
af Silas Skovsbo
Ikke langt fra den kedelige grå reciterende
undervisning i ligninger og variansanalyse,
blomstrer der muligheder
for den studerende, der vil mere end blot
teori, modeller og så lidt mere teori. FinanceLab,
der er en forening for studerende
med interesse for finansieringen
og investeringens forunderlige verden,
er genopstået – og stærkere end længe
set, hvis man spørger Jonas Carlsen og
Filip Anker Olsen, 6. semester på økonomi
og hhv. formand og næstformand
i FinanceLab.
Ideen til FinanceLab startede i København
for fire år siden, og er siden bare
vokset og vokset. I Aarhus startede det
for 2 år siden, og i år er der masser af
spændende aktiviteter på programmet.
FinanceLab arrangerer kurser, foredrag
samt medlemsaktiviteter som f.eks deres
investeringspanel.
Investeringspanelet skal i samarbejde –
som en investeringsforening – forrente
en sponsoreret pulje på bedst mulig vis.
”Vi vil gerne give de studerende en mulighed
for at få reel erfaring med faktiske
analyser lavet i samarbejde med andre
studerende, der interesserer sig for investering.
Derudover vil det naturligvis
ikke skade, at det af CV’et fremgår, at
man har været udvalgt til investeringspanelet
og dermed har været med til
at skabe et afkast, der var bedre end
S&P500 etc.,” fastslår Jonas.
Side 21

Folk skal gå fra vores arrangementer, være blevet
inspireret og tænke: Det her, det kan jeg virkelig
bruge til noget!” - Jonas Carlsen
Så kunne man tænke sig en reel grund
til at spendere sine forelæsningstimer
på euroinvestor.dk, og har man lyst til at
boltre dig i aktiernes verden uden at fundamentet
består af SU-lån og børneopsparingen,
så er det en super mulighed.
Forventningen er, at investeringspanelet
her i Aarhus gennem de næste år vil vokse
sig større – som det er set i København
– samt at der også skal være en dyst med
det københavnske panel.
”Det er et fedt konkurrenceelement. Det
bliver et spil, hvor man både kan udfolde
sig selv – fagligt, personligt og få sparring
fra folk, der brænder for det samme,” siger
Filip. Desværre er ansøgningsfristen
overskredet (d. 9. marts), men næste semester
er muligheden der igen.
Udover investeringspanelet er mulighederne
stadig mange i FinanceLab i
den kommende tid. Der er foredrag ved
Side 22
CFO fra Arla, Frederik Lotz, d. 3. april;
den kendte investeringsblogger Thorleif
Jackson d. 17. april og d. 15. marts vil
Claus Hjort fortælle om, hvordan markedet
styres af de store spillere, og hvordan
man kan udnytte dette. Alle foredrag er
gratis, og alle er velkomne. Dertil kommer
kurser i investering og trading.
Jonas og Filip glæder sig til fremtiden i
FinanceLab Aarhus og opfordrer alle interesserede
til at kigge forbi til møder,
arrangementer og specielt deres facebook-side,
der løbende opdateres med
foreningens aktiviteter: www.facebook.
com/FLAarhus
”Folk skal gå fra vores arrangementer,
være blevet inspireret og tænke: Det her,
det kan jeg virkelig bruge til noget!,”
slutter Jonas.

28
Søren Astrup / Formuepleje
Søren Astrup fra Formueplejen kommer på
besøg for at præsentere sine 10 bud samt give
en forsmag på, hvad der venter deltagerne på
forårets investeringskursus.
4 & 5
Basic Trading Course / GCMS
Global Capital Market Solutions giver en introduktion
til trading med CFD’er, råvarer og valuta i
dette kursus, der udstyrer dig med værktøjerne til
selv at kunne springe ud i trading-verdenen.
9
FinanceLab Investment Panel
Investeringspanelet er din mulighed for
at anvende investeringsteori i praksis og
repræsentere Aarhus i kampen mod investorer
fra CBS og Københavns Universitet
15
Claus Hjort / CHjort Invest
Claus Hjort er en af Danmarks førende tekniske
analytikere med stor fokus på ‘smarte
penge’ - altså hvordan de rigtig store spillere
skaber trends. Der vil indgå en aktuel analyse
som en del af eventet.
3
Frederik Lotz / CFO, Arla Foods
Kom og hør Arla’s CFO fortælle om, hvordan de finansielle
markeder ser ud fra en dansk markedsleders
synspunkt.
16 & 25
Investeringskursus / Formuepleje
Formuepleje vil gennem dette to-dages kursus
give dig teknikker og redskaber til virksomhedsvurdering,
der gør dig i stand til at slå markedet.
17
Thorleif Jackson / Nordnet.dk
Danmarks måske mest kendte investment blogger
har med stor eksponering i emerging markets
sikret et årligt afkast på 11,6% i snit siden 2005.
Advanced Trading Course / GCMS
Viderebygningen på basickurset fra starten af marts går
i dybden med handel med råvarer, eksotiske valutaer og
risikostyring.
FEB
MAR
MAR
MAR
APR
APR
APR
30 APR
FORÅR’12
Side 23

Side 24

D. 25. februar afholdte ØF, traditionen tro, den årlige indendørs fodboldturnering i Vejlby Risskov hallen. De 19 deltagende
hold, som i øverigt satte rekord for deltagelse i turneringen, kæmpede om sejren , godt bakket op af heppekorene
på sidelinjen. Hold 417 viste sig at være det stærkeste foldboldmandskab, og løb således af med sejren. Prisen
for årets bedste heppekor gik til KØN, som mødte op med bannere og sløjfer i håret.
Side 25

Side 26
Russekretærer søges!!!
Institut for Økonomi søger økonomi- og erhvervsøkonomistuderende til stillingen som
russekretær ved rusarrangementet 2012 for Økonomi og Erhvervsøkonomi.
Der søges 2-3 RUSSEKRETÆRER, som vil få et job med stort ansvar og meget handlefrihed.
Der er jobstart midt i april. Russekretærernes arbejdsopgaver vil primært bestå
af:
• Planlægning af rusprogrammet for både Økonomi og Erhvervsøkonomi
• Koordinering og afvikling af rusarrangementet
• Indsamle materiale til ruspjece
• Udarbejde budgetter og regnskab mv.
• Kontakt til tutorene
• Ansvarlig for studiegrupperotationsordningen
Det forventes derfor, at du som person er innovativ og har talent for organisation og
administration. Desuden er det særdeles vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner
og et godt overblik i en presset situation.
Arbejdsgangen er som følger: Planlægning, reservation og tutorinformation sker alt
sammen hen på foråret, mens ruspjecen typisk udarbejdes op til sommerferien i samarbejde
med instituttet.
Russekretærerne medvirker også ved rusarrangementet (slutningen af august).
Russekretærernes arbejdsmængde afhænger af, hvor mange der ansættes (100-160
timer), og der aflønnes efter studentermedhjælpersats + feriepenge.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Studieleder
Charlotte Christiansen, studieleder@econ.au.dk, 8716 5576.
I ansøgningen bedes du kort beskrive dit hidtidige studieforløb, samt andre aktiviteter
du ønsker taget i betragtning.
Deadline for ansøgningen er fredag den 16. marts 2012 kl. 12.00.

Quiz og soduko
Her kan du få opfrisket din viden om Aarhus Universitet og verden udenfor – eller du
kan lære noget helt nyt.
Mad og drikke 1. Hvad er alkoholprocenten i en Blå Thor øl?
Underholdning 2. Hvem skal være værter ved årets kapsejlads?
Personer 3. Hvad hedder rektoren ved Århus Universitet?
Arkitektur
4. Hvem er Karlsbroen i Prag – som årets studietur i øvrigt går
til – opkaldt efter?
Økonomi 5. Hvilket land er den største aftager af amerikansk gæld?
Film og TV 6. Hvor mange Oscars vandt The Artist?
Geografi/verden 7. I hvilken by bliver årets Melodi Grand Prix afholdt?
Erhvervsliv
8. Hvilken af følgende virksomheder er partner med FACCA:
Grundfos, Danfoss eller Vestas?
Aserbajdsjan, 8. Grundfos.
den 4., 5. Kina, 6. Fem oscars, 7. Baku,
ter, 3. Lauritz B. Holm-Nielsen , 4. Karl
Svar: 1. 6 %, 2. Jørgen Leth & Dennis Rit-
Side 27

Den østrigske skole
Lommefilosofi eller glemte dyder?
På Institut for Økonomi bruger vi
enormt meget tid på at kigge udad:
Vi er et globalt institut, der forsøger
at beskrive verden omkring os
ved hjælp af teoretiske og empiriske
modeller. Når vi bliver færdige,
får mange af os betydningsfulde
jobs, hvor vi – med rygdækning
i den teori, vi lærer – forsøger at
rådgive eller påvirke den økonomiske
udvikling. Men burde vi i stedet
kigge indad? Bladet Ø giver et indblik
i den østrigske skole.
Af Jeppe Toft
Mange økonomer definerer sig efter,
hvilken ”skole”, de tilhører. Den skole,
man tilhører, afhænger ofte af hvilken
tilgang, man har til økonomisk teori.
Her på instituttet lærer vi – i lighed med
mange andre steder – primært neoklassisk
økonomi (eller ortodoks økonomi,
om man vil). Den grundlæggende idé bag
den neoklassiske økonomi er beskrevet
af Lionel Robbins i 1932, hvor han beskrev
den som ”the science which studies
human behavior as a relation between
scarce means having alternative uses.”
Med andre ord, så benytter den neoklassiske
teori sig af nytteoptimerende agen-
Side 28
ter, som vi kender det fra mikro- og makroøkonomi.
Den østrigske skole er meget anderledes
end den form for økonomi, som vi
får stoppet i hovedet til forelæsninger på
tværs af forskellige kurser. Det gælder alt
fra den videnskabelige metode, som den
østrigske skole benytter til de resultater,
som de finder.
Indledningsvist bør det siges, at denne
her artikel vil bryde stort set alle konventioner
og idéer om, hvad ”god journalistik”
er. Jeg indrømmer blankt, at jeg har
en vis sympati for nogle af den østrigske
skoles synspunkter, men jeg vil forsøge
at holde mig relativt objektivt indtil mine
afsluttende kommentarer.
Den historiske baggrund
Navnet ”den østrigske skole” kommer sig
af, at de første til at beskrive den videnskabelige
metode og de principper, der
ligger bag skolen, var fra Østrig startende
med Carl Mengers Principles of Economics
fra 1871. Efterfølgende har skolen
og tankerne dog spredt sig ud over det
meste af verden, og når man snakker om
”østrigsk økonomi”, behøver det således
slet ikke have noget med Østrig at gøre,

Rap battle mellem en fremstilling af John Maynard Keynes og Friedrich von Hayek. Se den på econstories.tv.
men derimod blot være udtryk for referencer
til nogle af de tænkere, der ligger
bag teorierne til den østrigske skole.
Blandt de mere kendte økonomer, der
har bidraget til den østrigske skole er
Friedrich von Hayek, som de fleste - om
ikke andet - kender fra econstories.tv,
hvor han bliver fremstillet i en rap battle
mod Keynes. Har du ikke set de to rap
battles, så bør du gøre det – både fordi de
er underholdende, men også fordi de beskriver
forskellene mellem mainstream
økonomer og den østrigske skole ganske
godt. Du kender måske også Hayek, fordi
han er den eneste tilhænger af den østrigske
skole, der har vundet en Nobelpris.
Praxeologi – den videnskabelige
metode
Når mange tilhængere af den østrigske
skole skal forklare, hvordan deres syn på
økonomi afviger fra mere mainstream
økonomi, så er det ofte ved den videnskabelige
metode, at de starter. Den særlige
østrigske metodik er udviklet i særdeleshed
af Ludwig von Mises, der var blandt
de første ”østrigere”. Metoden kaldes for
”praxeologi”, og er dybest set nøglen til
at forstå konflikten i rap battle’en mellem
Hayek og Keynes – og for den sags skyld
også konflikten mellem tilhængerne af
den østrigske skole og de øvrige økonomer.
Praxeologien minder om sociologi, og
von Mises’ påstand er, at man ikke kan
bruge naturvidenskabelige metoder til
at beskrive menneskelig adfærd. Von
Mises – og andre østrigere – mener ikke,
at man kan tage helt simple observationer
af menneskelig adfærd og generalisere
dem til langt mere komplekse sammenhænge.
Kritikken rammer specielt
Side 29

Side 30
Von Mises’ påstand
er, at man ikke kan
bruge naturvidenskabelige
metoder til at
beskrive menneskelig
adfærd.
antagelsen om, at en økonomi består af
nyttemaksimerende agenter, som vi kender
det, fordi von Mises siger, at nytte er
et subjektivt begreb, og derfor kan man
som sådan ikke tillægge det matematiske
værdier. Von Mises’ praxeologi anfægter
i det hele taget mennesket som værende
rationelt.
Den østrigske skole udleder derfor sine
teorier på en helt anden baggrund end
andre økonomiske skoler. Specielt brugen
af statistik som forklarende for
menneskelig adfærd, er fjern for den
østrigske skole. Påstanden er, at statistik
udelukkende siger noget om historisk adfærd
– intet om fremtidig. Østrigerne baserer
derfor sine økonomiske teorier på
deduktion og logik, hvilket kan synes en
anelse blødt og anderledes for os. Østrigerne
mener således, at de neoklassiske
økonomer kommer frem til nogle helt
forkerte resultater, fordi antagelserne for
deres slutninger er forkerte.
Ludwig von Mises
Østrigsk konjunkturteori
Som regel er det forståelsen af konjunkturer
(eller business cycles), der afgør
forståelsen af policies. Østrigsk konjunkturteori
(ABCT herefter, red.) afviger
enormt meget fra eksempelvis den neoklassiske
og specielt den ny-keynesianske
opfattelse, hvilket også giver helt andre
policy-forslag. Teorien bag ABCT går således:
Lave renter stimulerer låntagning i
banksystemet, hvilket medfører, at pengeudbuddet
stiger som en følge af den
pengemultiplikator, som skabes af vores
fraktionelle-reserve-banksystem. Den
øgede pengemængde, der er stimuleret
af lave renter, får folk til at lave dårlige
investeringer, hvilket medfører en meget
hård recession, når det går op for markedet,
at renten er for lav.
Østrigerne mener altså, at kunstigt lave
renter over en lang periode, er den primære
drivkraft til recessioner, hvilket
hovedsageligt var teorien, som Hayek

vandt en Nobelpris for. Teorien synes
dog at mangle empirisk bevis, hvilket er
anken fra mere neoklassiske økonomer,
der siger, at konjunkturer skyldes en
række tilfældige stød.
Mens mainstream økonomerne siger,
at konjunkturer er mere eller mindre
tilfældige, så mener østrigerne altså, at
konjunkturerne opstår som følge af en
uholdbar vækst i pengemængden. Murray
Rothbard, der er en af de lidt senere
østrigere, beskriver i The Great Depression,
hvordan de store inflationsrater
skabte 1920’ernes amerikanske lavkonjunktur.
Ligesom alle andre økonomiske skoler,
så foreslår østrigerne også en lang række
forslag, der skal afhjælpe lavkonjunkturer.
Men da østrigerne mener, at det
primært er policy-fejl, der medfører lavkonjunkturer,
så mener de, at den bedste
måde at føre konjunktur-policy på er
ved ikke at gøre noget. Det giver en lang
række følgeimplikationer.
Mere end økonomi
Dét at staten (eller en centralbank) ikke
bør påvirke økonomien, får de fleste østrigere
til at foreslå en relativt lille stat. Men
det skyldes ikke alene, at deres praxeologi
medfører en ikke-eksisterende rolle
for staten i en økonomisk henseende,
men også at den østrigske skole har gjort
sig tanker om hvilke rettigheder et menneske
har. Grundlæggende mener østrigerne,
at mennesket har en række naturrettigheder,
som er sikret qua det, at man
er menneske. Førnævnte Rothbard beskriver
det bedst i Ethics of Liberty, som
har udviklet sig til at være en bibel blandt
mange liberale. Jeg vil ikke gå nærmere
ind i den specifikke argumentation, men
blot nævne, at Rothbard konkluderer, at
mennesket har selvejerskab, og dermed
kan gøre præcis som det vil, så længe at
dette ikke medfører begrænsninger for
Side 31

andre menneskers selvejerskab.
Denne grundlæggende tese bliver brugt
til at argumentere for adskillige meget
liberale tiltag, og en stat, hvis eneste opgave
er, at sikre en opretholdelse af den
private ejendomsret.
Læren fra østrigerne
Og her starter den del af artiklen, der
næppe længere kan betragtes som objektiv.
Personligt, havde jeg en stor sympati
for den østrigske skole inden jeg startede
på Institut for Økonomi. Den passede
perfekt ind i mit lidt pubertære verdensbillede,
hvor alt var enten sort eller hvidt.
Og så var det en let måde at underbygge
mit liberale verdensbillede på. Jo mere,
jeg har læst, jo mere har jeg dog også
indset, at den østrigske skole består af en
masse ikke-underbyggede postulater, der
Læs mere om den østrigske skole
Har du fået lyst til at læse mere om, hvilken størrelse den
østrigske skole er, så kan du med fordel starte med Murray
Rothbards ”What has Government Done to Our Money?”
eller Bastiat’s ”What is Seen and What is Not Seen”.
Begge bøger er tilgængeligt gratis på www.mises.org
Side 32
ikke har skyggen af empirisk bevis.
Men jeg mener alligevel, at vi kan lære
meget fra østrigerne, fordi østrigerne
gjorde sig en lang række tanker omkring
hvilke rettigheder et menneske havde –
og at disse overvejelser var en del af deres
økonomiske skole. Det kan lyde en
anelse blødt og gøglet, men jeg synes, at
det giver store problemer ikke at overveje
de antagelser, som vi ligger til grund for
vores idéer om policy. Jeg har i mine tre
første år på Institut for Økonomi ikke
oplevet en eneste forelæser eller instruktor
diskutere rimeligheden i den utilitaristiske
tankegang, der ligger bag vores
økonomiske teorier. Alting handler om
at maksimere ”den samlede nytte” i samfundet,
men det foregår uden tanke for,
om dét i sig selv er et mål.
Murray Rothbards

Oprydningsudsalg!
Generalforsamling
Tirsdag den 3. april kl. 16.15
i bygning 1325 lokale 036.
Kingston USB-stick 4 GB 38kr - Spar 47kr.
Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.
Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.
Gør din indflydelse gældende i Økono-
Häglofstasker 420kr - misk Bogformidling og Spar mød 80kr. op til årets
generalforsamling. Din stemme er afgø-
Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.
rende for foreningens fremtid.
Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis du ikke har
mulighed for at komme forbi i dette tidsrum, kan du sende os
en mail på mail@bogformidling.dk, så kan vi aftale et
passende tidspunkt, rensen hvor i rollen vi kan som holde ordfører.
åbent for dig. Se også
vores tilbud www.bogformidling.dk.
Mød op til kagebord, kaffe og te og oplev Henrik Sø-
Side 33

Oprydningsudsalg!
Kingston Kingston USB-stick USB-stick 4 GB GB 38kr 38kr - Spar - Spar 47kr. 47kr.
Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.
Quill 4-pack overstregningstus 5kr - Spar 8kr.
Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.
Tilbudsmapper 5 stk 15kr - Spar 5kr.
Häglofstasker 420kr - Spar 80kr.
Side 34
Häglofstasker 420kr - Spar 80kr.
Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.
Kig forbi butikken og se andre spændende tilbud.
Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis
du ikke har mulighed for at komme forbi i dette
Vi holder åbent hver torsdag fra 10.00-11.30. Hvis du ikke har
mulighed tidsrum, for kan at komme du sende forbi os i dette en mail tidsrum, på mail@bogfor-
kan du sende os
midling.dk, en mail på så mail@bogformidling.dk, kan vi aftale et passende så kan vi tidspunkt,
aftale et
passende tidspunkt, hvor vi kan holde åbent for dig. Se også
vores tilbud www.bogformidling.dk.
hvor vi kan holde åbent for dig. Se også vores tilbud
www.bogformidling.dk.

Praktikant
= underbetalt studentermedhjælper på fuld tid?
Af Klaus Kølbæk Hansen
Det er onsdag morgen, vagten har lige
lukket mig ind på ambassaden efter en
hektisk cykeltur i morgentrafikken i det
centrale Beijing. Luften var ikke helt god,
men det er et svært trade-off mellem frysende
at forsøge praje en taxa i et kvarter
eller inhalere luftpartikler, som app’en
på min telefon karakteriserer som ”very
unhealthy”, i de 20 minutter, som cy-
kelturen tager. Jeg er på vej ned til min
nærmeste chef for at få input til den indberetning,
jeg er ved at skrive om udsigterne
for Kinas økonomi i 2012.
Så langt når jeg aldrig. På vejen bliver
jeg stoppet af ambassadens souschef, der
beder mig omsætte det baggrundsmateriale,
jeg lavede tidligere på ugen til en
tale, som han skal holde senere på dagen
Klaus Kølbæk Hansen foran ambassaden i Beijing
Side 35

ved åbningen af Scandinavian Tourist
Board’s årlige event i Kina. Pludselig er
karakteristik af den kinesiske turist, visumansøgning
til Danmark og isbjørne
i Svalbad højt på dagens agenda - kun
overgået af et møde på ambassadørens
kontor omkring forberedelserne til hans
deltagelse i en paneldebat omkring kinesiske
investeringer (FDI) i Europa - et
emne som jeg er nyudnævnt ekspert indenfor.
Lære, arbejde eller ?
Motiverne for at tage i praktik er for ambassadens
7 praktikanter vidt forskellige.
De rangerer fra et obligatorisk element
i uddannelsen, at få noget relevant på
CV’et eller at få en sjov og anderledes
oplevelse. Jeg befinder mig i sidste boks.
En stilling som politisk-økonomisk praktikant
var en mulighed for at få testet den
makroøkonomiske teori i praksis, opleve
hvordan det er at arbejde uden for det
danske kongerige, samt høste en masse
sjove oplevelser inden studietiden når sin
afslutning. For mig var det vigtigt at lokationen
var spændende og at jeg fik lov at
beskæftige mig med det, jeg har studeret
og finder interessant. Indtil nu er jeg ikke
blevet skuffet.
Side 36
Inden der var gået en uge, havde jeg deltaget
i møder i handelsministeriet, siddet
alene for bordenden i EU-delegationen
og skrevet indberetninger hjem til udenrigsministeriet.
Jeg har fået lov at anvende
den baggrund jeg har, men også fået
indsigt i en politisk verden, som er meget
forskellig fra det vi kender på Økonomi.
Der er ikke mange græske bogstaver i de
rapporter der blevet udarbejdet og man
må kigge langt efter matematikken i de
prosa-tekster der forfattes. Selvom jeg
har følt mig på udebane, når jeg skrev
om vandpolitik, så er jeg ikke i tvivl om at
jeg har en god faglig ballast med fra IFØ.
Men hvad vi har i faglighed mangler vi
måske i rå skriftlighed – det håber jeg, at
få med hjem fra mit praktikophold.
Men er der ingen skod opgaver?
Jo, jeg har da brugt tid i kopirummet og
jeg var ikke henrykt over at organisere
logistikken ved et netop overstået ministerbesøg,
men arbejdsopgaverne er
mangfoldige og man kan ikke forvente,
at der udelukkende falder fagligt udfordrende
opgaver ned på skrivebordet, når
alle medarbejdere er travle mennesker.
Er en praktikant så blot en underbetalt
studentermedhjælper, som udnyttes

groft af virksomheder og staten?
Underbetalt – måske – men praktikanter
er rent faktisk et vigtigt aktiv for ambassaden
og udenrigsministeriet. Vi indgår
på lige fod med de øvrige ansatte, og er
her på baggrund af vores kvalifikationer,
som supplerer de lokalt ansatte og de udstationerede
medarbejdere. Trivialiteten
i opgaverne er varierende fra praktikant
til praktikant, og sikkert endnu mere når
man bevæger sig fra arbejdsplads til arbejdsplads,
men ingen virker utilfredse.
For mit vedkommende har det været en
utrolig positiv oplevelse – en oplevelse
som jeg vil anbefale vidt og bredt. Min
praktikoplevelse kan ikke erstatte det jeg
har lært på økonomi, men det er et fremragende
supplement.
Så har du mod på det, så tag i praktik –
og gør det ikke for CV’ets men for din
egen skyld..
Fra Danmarks største ambassade
Beijing, Kina
Klaus Kølbæk Hansen
Side 37

Kaos på AU
Hvem, hvad, hvor?
Af Per Dalbjerg, økonomistuderende og
medlem af Studenterrådet.
Forholdene på Aarhus Universitet har i
den seneste tid været debatteret heftigt
i både aviserne, radioen og fjernsynet.
Men hvad er det egentlig hele sagen drejer
sig om, og hvem er parterne?
Overskriften på denne artikel hedder
”Kaos på AU” og ordet ”kaos” i kombination
med ”Aarhus Universitet” har ifølge
Infomedia optrådt 77 gange i den danske
dagspresse indenfor den seneste måned.
Men hvad er det der menes med kaos og
hvor er den?
Den massive omtale af forholdene på AU
her i februar/marts måned startede den
12. februar hvor blandt andet Information
skrev, at Linda Maria Koldau, der er
musikprofessor på AU, havde fået en advarsel
for at have kritiseret musikstudiet
og humaniora generelt i forsommeren
2011. Denne advarsel blev af flere udlagt
som en krænkelse af ytringsfriheden.
Omtalen af advarslen blev hurtigt fulgt
op af kritiske professorer og studerende
heriblandt Studenterrådet, der brugte
den opståede omtale i de landsdækkende
Side 38
medier til at sætte fokus i medierne på en
generel mangel på ytringsfrihed, problemer
med administrationen og mangel på
faglighed på AU.
Både Studenterrådet, øvrige studenterorganisationer
og en gruppe professorer
mener, at ytringsfriheden på Aarhus
Universitet er stærkt svækket. Studerende
er bange for at ytre sig, da dette kan
skade deres fremtidige jobmuligheder
på AU, og både det videnskabelige og
det teknisk-administrative personale er
bange for en fyreseddel. Dette står lidt i
modstrid til den nuværende debat, hvor
både studerende og ansatte i stor stil i
dagspressen ytrer sig negativt overfor ledelsen.
Men kritikerne mener, dette skal
ses i lyset af, at det først sker nu. De ting,
der som kritikken handler om, startede
allerede da rektor igangsatte Den Faglige
Udviklingsproces (hele omstruktureren
på Aarhus Universitet, red.). Kritikken
af den proces er massiv, man anklager
ledelsen for at have styret en proces med
en udbredt mangel på inddragelse af
studerende og ansatte, en proces som er
styret på må og få, og uden en plan for,
hvordan det hele skal spille sammen.
Det er her det omtalte kaos kommer ind.

Universitetsledelsen har valgt at ryste posen én gang
for alle [...]. Med så meget i gang på samme tid, skal
der ikke meget til før det kan gå galt.
Universitetsledelsen har valgt at ryste
posen én gang for alle, det vil sige hele
administration er blevet samlet i en fællesadministration,
hele den faglige organisering
er lavet om med nye store
hovedområder, store institutter og nedlæggelse
af afdelinger. Endelig har man
også valgt at igangsætte en kæmpe konsolidering
af alle IT systemer på tværs af
hele AU på samme tid. Med så meget i
gang på samme tid, skal der ikke meget
til før det kan gå galt. Dette har haft konsekvenser,
man har set, at medarbejdere
er blevet flyttet næsten fra den ene dag til
den anden uden nogen kommunikation.
På historie, som ellers flyttede før jul, har
man stadig ingen oversigt over, hvor de
forskellige professorer sidder. Der har
været kæmpe problemer med telefonien
på grund af omlæggelse af telefonsystemet,
samtidig med at man egentlig ikke
rigtig ved, hvem der i den nye administrative
organisation har ansvaret for
Side 39

hvad. Man har altså så at sige både skiftet
adressen og funktionen ud på samme tid.
Det tyder altså på, at de kritiske ryster
også har noget at have det i.
For de studerende har ”kaos’et” været
mest synligt på det studieadministrative
område. Man har samtidig med en reorganisering
af studieadministration valgt
at skifte hele IT systemet på området
ud. Det nye IT system hedder STADS, og
denne omlægning til STADS har medført
massive problemer i forbindelse med
eksamen, SU, speciale tilmelding, undervisningstilmelding
o.s.v. Der er eksempler
på, at studerende uden videre er
blevet udmeldt fra studiet på grund af fejl
i deres studiedata. Det har været meget
omtalt i medierne, at det har været svært
for de studerende at få hjælp til at rette
de mange problemer, fordi de sekretærer
man normalt ville gå til har fået nye funktioner
og nyt ansvar, uden at det er blevet
klart hvem der så har ansvaret.
Den store mediesag blev fuldt op på det
seneste universitetsbestyrelse møde,
hvor ledelsen efterfølgende har erkendt,
at der har været problemer, og at man
nu vil indgå i dialog med de forskellige
partere om hvordan man øger inddra- Rektor Lauritz Holm Nielsen
Side 40
gelsen og den interne kommunikation.
AU´s bestyrelsesformand Michael Christiansen
har senest været i medierne og
offentligt sagt, at der nok er noget der er
gået for hurtigt og at der har manglet en
inddragelse og dialog med de studerende
og ansatte.
Man kan følge med i hele sagen både på
Aarhus Universitets hjemmeside, og på
Studenterrådets særlige hjemmeside:
sr.au.dk/kaos.

Information fra
studievejledningen
Eksamenstilmelding
Eksamenstilmeldingen vil være åben til og med den 18. marts. Har du derefter problemer
med at tilmelde en eller flere eksamener, bedes du kontakte Marianne Tange pr
mail mtange@econ.au.dk
Flytning
Studievejledningen og studieadministrationen er fra den 1. marts flyttet til:
Bygning 1328 1. sal, Bartholinsalle 13, 8000 Aarhus C
Studievejledningens kontor er i lokale 132, bygning 1328
Studieadministrationens kontor er i lokale 112 og 120, bygning 1328
Kontaktinformation og åbningstider
Studievejledningens kontaktinformationer er uændrede
Email: counsellor@econ.au.dk
Tlf. nr.: 8716 5268
Studievejledningens åbningstider:
Marts - Week 11:
Monday: Phone: 9-10, Personal: 10-13
Wednesday: Phone: 9-10, Personal: 10-13
Friday: Phone: 9-10, Personal: 10-13
Marts - Week 12 and 13:
Monday: Phone 9-10, Personal: 10-13
Thursday: Phone: 9-10, Personal: 10-13
Friday: Phone: 9-10, Personal: 10-13
Er du forhindret i at bruge vores kontortid, kan du benytte dig af vores mail.
Side 41

Nyt fra Studienævnet
Vi fem studenterrepræsentanter i Studienævnet
vil med denne faste klumme
informere om vores arbejde og inddrage
jer studerende i de overvejelser og debatter,
som vi har i Studienævnet.
Vi går en omskiftelig, men spændende
periode i møde med flytningen til Fuglsangs
Allè, og vi, studenterrepræsentanter
i Studienævnet, gør vores bedste for
at støtte, vejlede og undersøge evt. tvivlsspørgsmål,
de studerende måtte have.
Derfor må du endelig kontakte os, både
med spørgsmål og sager I ønsker taget
op. Alternativt kan du altid følge med
i emnerne fra de sidste møder i denne
klumme.
Materialesøgning i flytningsperioden
I forbindelse med flytningen til Fuglsangs
Allè bliver det økonomiske bibliotek også
flyttet. Dette sker allerede ultimo
marts og vil medføre, at bøgerne ikke
længere er direkte tilgængelige på Samfundsvidenskabeligt
Bibliotek. Heldigvis
bliver vores egen bibliotekar, Gertrud,
der er ansvarlig for det økonomiske område,
på campus ind til 1. juni. Gertrud
vil som altid være behjælpelig med materialesøgning,
dog skal man forvente, at
noget materiale vil tage længere tid end
ellers at fremskaffe, fordi det skal leveres
Side 42
fra Fuglsang Allé.
Til alle, der bruger semesterhylden i eksamensperioden:
Frygt ej! Denne bliver
på Samfundsvidenskabeligt Bibliotek
semesteret ud (hvorvidt den stadig er at
finde heroppe i reeksamensperioden, er
dog endnu uvidst).
Hvad er i øvrigt flyttet? Og hvorhen?
Studieadministrationen er flyttet, dog
ikke så langt! De er at finde på første sal
i bygning 1328, hvor Studievejledningen
også er flyttet hen. Begge er flyttet pr. 1.
marts og befinder sig i et stort flytteord,
så hav tålmodighed.
De gode ting
Som skrevet sidst, er proceduren for godkendelse
af de såkaldte Learning Agreements
for fag taget på det tidligere ASB
blevet lavet om, således at man kan aflevere
sine dokumenter i Studievejledningen,
der vil sørge for, at de bliver underskrevet
på Fuglsangs Allé.
Livet udenfor de gule mure fortsætter, og
jobmarkedet er i bedring, men desværre
er det stadig svært for mange at finde det
helt rigtige studiejob, internship eller
trainee-stilling. Dette håber AU Career
at kunne ændre på ved at gøre informationsdelingen
nemmere. AU career er

nemlig begyndt at lægge internships på
www.jobbank.au.dk. Dermed bliver flere
stillinger samlet et sted, og dette giver os
studerende et bedre overblik.
Generelt fra Studienævnet
Nu skal de hele ikke handle om flytningen.
Arbejdet i Studienævnet går videre,
og der sker en masse spændende ting.
I starten af dette semester har der været
røre omkring statistikeksamenen for første
årgang, fordi beståelsesprocenten har
været relativt lav. Derfor arbejder vi på
at ændre undervisningsforløbet på første
semester i statistik og matematik, således
at man modtager undervisning i begge
fag i samtlige 14 uger af semesteret med
skiftende opgavesæt i henholdsvis matematik
og statistik. Dette skal være med til
at sikre en bedre struktur på semesteret,
samt at de studerende har en længere periode
til at gøre sig bekendt med pensum
i de to fag. Endnu er der ikke truffet en
endelig beslutning, og Studienævnet er i
øjeblikket i dialog med de berørte studerende
omkring ændringer på området.
Desuden er eksamensformen i faget
Business Economics blevet ændret, således
at de studerende må medbringe
en computer til eksamen som et elektronisk
hjælpemiddel. Dette betyder ikke, at
man skal aflevere sin eksamensopgave på
computer, men er et tilbud herom. Sæt
dig derfor ind i reglerne for brug af computer
til eksamen på hjemmesiden under
”Examinations”.
Et nyt summer school-kursus er blevet
godkendt: The Economics of Gender
Differences in the Educational System.
Faget vil blive udbudt først gang i sommeren
2012 med kursusafholdelse i uge
33. Kurset omhandler kønsforskelle i
uddannelsessystemet ud fra et mikroøkonomisk
synspunkt, hvorfor et solidt
mikroøkonomisk fundament anbefales.
Kontakt os
Vi, studenterrepræsentanter, er din
stemme i Studienævnet, og vi vil derfor
meget gerne høre fra dig. Har du problemer,
spørgsmål, eller er du bare interesseret
i, hvad vi arbejder med i studienævnet,
så kan du altid kontakte os på:
oeconraadet@oeconraadet.dk eller hive
fat i os på gangene.
Studenterrepræsentanterne i
Studienævnet
/Anne, Nanette, Ida, Christoffer og
Morten
Side 43

ØF-klummen
Så er endnu et forårssemester rigtig godt
i gang. Og mens det for størstedelen af
befolkningen betyder kriller i maven,
når den friske forårsluft kilder næseborene
på den måde, man efterhånden har
prøvet så mange gange, men som stadig
føles som det første kys hver eneste gang,
betyder det for ØF dårlig samvittighed
over negligerede studier og halvsnaldrede
bestyrelsesmedlemmer, der efter
en lang dag på søen er færdige både fysisk
og mentalt. Vi forbereder os nemlig i
disse dage på Kapsejladsen 2012, som vi
fredag d. 2. marts blev inviteret til! Som
udgangspunkt vil vi træne hver dag kl.
1615, men der kan selvfølgelig ske aflysninger.
Vi inviterer hermed alle medlemmer
af Økonomisk Forening forbi til en
uformel snak og en masse råhygge ved
søens forurenede vand og forårsgrønne
græsarealer.
I sidste uge fik vi vores længe ventede
online-betaling op og køre! Det betyder
at du nu kan melde dig ind online
på hjemmesiden(!!!). Medlemskab
koster 50 kroner som altid, og du ved
jo selv, hvor meget du får for pengene.
I dette semester er vi faktisk så gode, at
vi har arrangementer hver eneste uge.
Fremover vil vores arrangementer blive
mere medlemsbaseret, således at man
skal være medlem for at komme med.
Side 44
I marts måned har vi d. 16. en sygeplejeøkonomi
fest. Det bliver dejligt igen at
byde dem velkommen til vores fest, der
traditionelt byder på mange nystartede
forhold. I øvrigt kan jeg fra sidste fest berette
om en sjov anekdote. En kvindelig
økonom der scorede en mandlig sygeplejerske
– ja du læste rigtigt!
Ugen efter sygeplejefesten har vi et arrangement
som ligger i en lidt anden
genre end vi plejer. Vi forsøger os med
et helt nyt arrangement – vi vil forsøge
at lave en hygge/spilaften. Konceptet er
simpelt: betal 35 kroner, få din egen pizza,
sodavand resten af aftenen, og så spiller
vi Bezzerwizzer! Hvis konceptet bliver
en succes, vil vi også indkøbe matadorspil.
Så meld jer til på hjemmesiden og
bak op om arrangementet!
Umiddelbart efter det, d. 22. marts har vi
en vinsmagning igen. Der vil blive disket
op med vinmirakler og der er lagt i ovnen
til endnu en hyggelig aften. Tilmelding
foregår også på hjemmesiden.
Søndag d. 25. tager vi på 7 dages studietur
til Prag til den nette pris af 1100 (!)
kroner. Som lille kuriosum kan det oplyses,
at PFs 3-dages tur koster 1950. Så
det må jo betyde at vi relativt har ekstra
mange penge til at have det sjovt for.

Efter studieturen vil vi sammen med
fremtrædende erhvervsledere fejre Økonomisk
Forening 75-års fødselsdag. Der
vil først være foredrag i Sø-auditorierne
kl. 14-16.40, efterfulgt af fælles transport
til Terrassen i tivoli. Her vil vi nyde en
treretters menu med vin og pianomusik
til maden. Om natten skal der være fest.
Det bliver da fedt!
Sladder om Kenneth
Kenneth var heldig i fredags. Til medicinerbar
fandt han en sød, men dum,
ungmø og ja – han tog den hele vejen
hjem. Desværre skete der det uheldige
under selve akten, at han brækkede sin
”schwong”.
Om det har betydning for hans deltagelse
i træningen til Kapsejlads vides ikke,
men som han selv siger: ”Jeg er simpelthen
så uheldig, men der er jo andre end
mig der kan komme i båden. Jeg er sikker
på, at vi nok skal levere et solidt resultat
alligevel!”
Ja Kenneth, det er vi sikre på.
På bestyrelsens vegne,
Alexander Pazdecki
Formand for Økonomisk Forening
Tre vigtige ting:
1. Online indmelding virker
2. Husk at melde dig til spilaften!
3. Meld dig til 75-års jubilæum! Det
bliver overdådigt.
Side 45

Oeconrådets klumme
Kalenderen på Oeconrådet viser at det
er blevet marts måned. På Oeconrådets
kontor hænger et billede af Flotte fyr og
Praktikanten i bar overkrop, der signalerer,
at foråret er over os. Kalenderen er
en personlig gave fra Thomas Skov, da
han i efteråret holdt oplæg for erhvervsøkonomerne
– en gave, jeg tror, flere af
de kvindelige medlemmer i Oeconrådet
nyder mere glæde af end de mandlige. Et
andet tegn på, at foråret er kommet, ses
ved, at Økonomisk Forening er tilbage
på søen for at træne til dette års Kapsejlads.
Også i Oeconrådet er vi i fuld gang
med foreningsarbejdet og dermed planlægningen
af vores forskellige arrangementer
i løbet af semesteret. Et af dem er
allerede løbet af stablen, da Aktivitetsudvalget
onsdag den 7. marts arrangerede
en minigolfturnering for de udvekslingsstuderende
på instituttet. Det er fast tradition,
at vi ved hver semesterstart samler
de udvekslingsstuderende omkring en
social aktivitet. Flere undersøgelser viser
nemlig, at denne gruppe af studerende
føler sig udenfor, og det er derfor vigtigt,
at vi alle hjælper til med at integrere dem
på instituttet.
Studenterrådet 80 år
Studenterrådet ved Aarhus Universitet
bliver 80 år. Det skal fejres! Derfor er
alle studerende på Aarhus Universitet
Side 46
inviteret til koncert i Stakladen den 16.
marts fra 21:30. The Eclectic Moniker og
Specktors kommer og spiller, og der vil
være studievenlige priser i baren! Billetterne
koster 40/60 kr. (m/u studiekort) i
forsalg og kan købes på Studenterrådets
Sekretariat. Se mere på sr.au.dk/80
Udover Studenterrådets fødselsdag kan
vi desuden fortælle, at der den 13. marts
er konstituerende møde i Fællesrådet.
Thea Frederiksen fra Idéhistorie går i
denne forbindelse af som formand, og
vi vil derfor i Oeconrådet gerne takke
hende for den store arbejdsindsats. Vi
kan dog i stedet glæde os over, at dette
giver mulighed for vores helt egen Per
Dalbjerg til at stille op som ny formand.
Desuden stiller Allan Vesterlund op til
Forretningsudvalget. Vi bakker naturligvis
op om dem begge og er utrolig stolte
over, at så mange økonomer deltager flittigt
i studenterpolitik.
Udover den konstituerende del er der på
samme møde 2. forhandling af ny statut.
De nye ændringer i statutten betyder
bl.a., at vi fremover vil have to mandatbærere
til møderne i Fællesrådet.
Flytningen
Så er det en kendsgerning, at lokalerne
hos studievejledningen er tomme – flyt-

ningen nærmer sig med hastige skridt, og
inden vi får set os om er semesteret ovre,
og vi skal betræde nye græsgange på Fuglesangs
Allé.
I Oeconrådet holder vi os bl.a. opdateret
om flytningen igennem månedlige møder
med institutleder Allan Würtz. Ifølge Allan
er ”den gamle Handelshøjskole” snart
klar til at tage imod sine nye studerende,
og han fastslår, at tidligere pladsmangel
i auditorier mm. ikke vil blive noget
problem, idet flere studerende forlader
campus end nye studerende kommer til.
Desuden vil den nye S-bygning snart stå
færdig, og denne bygning er tiltænkt de
studerende og forventes at blive et centralt
samlingssted på campus. Her vil der
bl.a. blive bygget en stor kantine, som
gerne skulle have åbent til noget senere,
end vi er vant til i den Samfundsfaglige.
Der vil desuden blive lavet læsepladser
og grupperum, hvor de studerende har
mulighed for at arbejde. Formentligt vil
det også være her den nye foreningsgang
vil blive placeret.
Vi arbejder i Oeconrådet på at arrangere
en rundvisning, så alle, der ikke allerede
har været på campus, får mulighed for at
danne sig et overblik over lokalerne på
Fuglesangs Allé, inden vi flytter derned–
mere information herom vil følge.
Afslutningsvis vil jeg blot udtrykke min
glæde over, at der stadig dukker nye ansigter
op til Oeconrådsmøderne. Jeg vil
endnu engang understrege, at møderne
i Oeconrådet er åbne for alle, og skulle
man have lyst til at kigge forbi og se, hvad
det er, vi går og laver, er man mere end
velkommen! Jo større repræsentativitet
vi har i fagrådet, jo større indflydelse får
vi, idet vi i større grad kan tale de studerendes
sag.
Ida Thomsen
Formand, Oeconrådet.
Side 47