Fredensborg Kommune

Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder 

Slotsholmsgade 10-12 

1216 København K 

Kære Indenrigs- og sundhedsminister 

Hermed fremsendes Fredensborg Kommunes ansøgning om frikommunefor- 

søg til ikrafttrædelse i januar 2012. 

Ansøgningen og de enkelte forsøg er godkendt af et enigt byråd den 20. juni 

2011. En enighed der understreger den brede politiske opbakning, der er til 

frikommuneforsøget. Byrådet lægger således vægt på, at der er tale om am- 

bitiøse og perspektivrige forsøg, som kan bidrage lokalt og for kommunerne 

under ét til bedre løsninger og forenklinger i regelsættet. 

Byrådet har i denne første ansøgningsrunde udvalgt tre overordnede områ- 

der: 

• Fremtidens fleksible folkeskole 

• Flere i beskæftigelse 

• Digital borgerbetjening hele livet 

Områder der er centrale i den kommunale service – både nu og i fremtiden. I 

de kommende ansøgningsrunder vil endnu flere områder og forslag blive 

omfattet af ønsker om frikommuneforsøg. 

Vi håber på ministeriets og Folketingets positive stilling og velvillige behand- 

ling af vores ønsker om frikommuneforsøg. Såfremt der er uddybende 

spørgsmål bedes disse rettet til sekretariatschef Gitte Amdi pr. mail 

gamd@fredensborg.dk eller telefonisk 72 56 51 62 

Venlig hilsen 

Thomas Lykke Pedersen Kim Herlev Jørgensen 

Borgmester Kommunaldirektør 

Fredensborg Kommunes Rådhus • Egevangen 3B • 2980 Kokkedal 

Telefon 7256 5000 • fredensborg@fredensborg.dk • www.fredensborg.dk 

Politik og Strategi 

Borgmesteren 

Telefon 7256 52 42 

borgmester@fredensborg.dk 

Sagsnr. 11-21189 

23. juni 2011

Fredensborg Frikommune 

Godkendt af Byrådet 

den 20. juni 2011 

Forsøgsansøgning

Indholdsfortegnelse 

Side 2 

Fredensborg Frikommune............................................................................... 3 

Frihed under ansvar........................................................................................ 3 

Vision og forsøg.............................................................................................. 4 

Fremtidens fleksible folkeskole ...................................................................... 5 

Nye fag og nye tider .........................................................................................................7 

Styrket udskoling..............................................................................................................9 

Nye prøveformer ............................................................................................................12 

Fleksible hold .................................................................................................................14 

En skolebestyrelse med lokal forankring .......................................................................16 

Flere i beskæftigelse..................................................................................... 18 

Kommunale servicejobs på en ny måde........................................................................19 

Borgerservice .................................................................................................................21 

Jobcentrets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen ..........................................23 

Fleksibilitet i samtaleformer ...........................................................................................25 

Digital borgerbetjening hele livet ................................................................. 27 

Digitale blanketter 100% ................................................................................................28 

Elektronisk annoncering på plan- og miljøområdet........................................................31 

Fritagelse for indhentning af samtykke fra Datatilsynet .................................................33 

Fjerne underskriftskravet på digital post ........................................................................35

Fredensborg Frikommune 

Side 3 

Fredensborg Kommunes vision er tilfredse borgere. Det er ambitiøst i en tid med færre 

ressourcer, færre hænder og fortsatte forventninger til den offentlige service. Samtidig står 

landet som helhed og kommunerne i særdeleshed med en opgave om at sikre fremtidens 

velfærd og offentlige service inden for overkommelige økonomiske rammer. 

I en sådan situation må vi i fællesskab; politikere, medarbejdere og borgere forsøge at finde 

mulige bud på alternative løsninger til at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. Vi må 

udfordre os selv og hinanden. Her er frikommuneforsøget en kærkommen lejlighed til at 

rydde ud i unødige regler, der ikke giver bedre service til borgerne eller bare er overflødige, 

forældede og bureaukratiske. 

Med frikommuneforsøget har Fredensborg Kommune og de andre frikommuner en 

enestående chance for at bane vejen for nye og mere holdbare veje i den kommunale 

opgaveløsning. At være frikommune er en oplagt mulighed, som Fredensborg Kommune 

ønsker at gribe. En mulighed for at afprøve forsøg på en række forskellige områder. Nogle 

mere vidtgående end andre, men alle med det fællestræk, at de har et landsdækkende 

perspektiv og sigter mod at opnå en bedre ressourceanvendelse. 

Fredensborg Frikommune er et fælles projekt for hele kommunen. Et projekt hvor borgere, 

medarbejdere, ledere og politikere er i dialog om, hvilke frikommuneforsøg der skal 

igangsættes. Dels for at sikre en bred forankring og opbakning, som på den lange bane er 

en forudsætning for veltilrettelagte og velgennemførte forsøg og dels for at få igangsat 

forsøg der har deres udspring såvel oppefra som nedefra. 

Samlet set vil det sikre det bedst mulige grundlag for et frikommuneforsøg, der nyder bred 

opbakning. En forudsætning der er nok så vigtig, når man som Fredensborg Kommune har 

ambitioner om at udfordre det bestående og de gængse sandheder og antagelser om, 

hvordan kommunerne skal løse velfærdsopgaverne. 

Frihed under ansvar 

Frikommuneforsøget er det første af sin slags i mange år, og har derfor karakter af en slags 

pionérarbejde. Eller sagt med andre ord, så belægger vi frikommunevejen, mens vi går på 

den. 

Vision for frikommuneforsøget 

Fredensborg Kommune ønsker med frikommuneforsøget at bidrage til at få skabt en 

mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvis borgere og ansatte oplever, at der er fokus 

på ydelser og resultater. Forsøgene skal derfor være ambitiøse, have perspektiv og give 

nogle brugbare landspolitiske erfaringer. 

For Fredensborg Kommune er det målsætningen, at der lægges en vej så bred, at der er 

mulighed for at folde sig ud, men samtidig en vej, der ikke er bredere, end at den kan

Side 4 

overskues. Med andre ord: Frihed under ansvar. Det afspejles i visionen for 

frikommuneforsøget, nemlig et ønske om frihed til metode og ansvar i forhold til resultater. 

Vision og forsøg 

De forsøg, der er skitseret i denne ansøgning, og som Fredensborg Kommune ønsker at 

igangsætte 1. januar 2012 – dog 1. august 2012 for forsøgene på folkeskoleområdet - er 

rodfæstet i den grundlæggende vision og bygger videre på den foreløbige ansøgning, der 

var grundlaget for udvælgelsen til frikommune. 

Heri var angivet følgende områder for frikommuneforsøget: 

• Modernisering af den politiske struktur 

• Digital borgerservice hele livet 


• Den fleksible folkeskole 

• Målrettede indsatser til ældre og handicappede 

• En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden 

• Ingen unødige regler 

Med denne ansøgning er foretaget en helt bevidst prioritering af de 7 områder. Primært ud 

fra en betragtning om, at den føromtalte vej skal kunne overskues, dels af den helt 

indlysende årsag, at tidsfristen til denne ansøgningsrunde har været stram. Det er således 

ikke udtryk for, at der sker en nedprioritering – snarere tværtimod. 

På den baggrund har Fredensborg Kommune udvalgt følgende forsøgsområder til denne 

ansøgningsrunde: 

• Digital borgerbetjening hele livet 


• Fremtidens fleksible folkeskole 

Perspektiver og konkrete forsøg er beskrevet nærmere inden for hvert enkelt område. 

Fælles for de tre områder er dog, at de udgør en række af grundpillerne i den kommunale 

service. Hvad enten det drejer sig om at sikre vores børn de kundskaber, der skal til for at 

klare sig i en globaliseret verden, at få de ledige væk fra passiv forsørgelse og over i varig 

beskæftigelse eller det handler om at udnytte de digitale muligheder, så det offentlige 

Danmark kommer på niveau med de IT-forudsætninger hovedparten af befolkningen har. 

Med andre ord handler frikommuneforsøget også om at bringe Danmark ind i en ny 

tidsalder. 

På vegne af Fredensborg Kommunes Byråd 

Thomas Lykke Pedersen Kim Herlev Jørgensen 

Borgmester Kommunaldirektør

Fremtidens fleksible folkeskole 

Side 5 

Regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge hurtigst muligt skal gennemføre en 

ungdomsuddannelse, er sammen med målet om høj faglighed og motiverede elever, 

udgangspunktet for frikommuneforsøgene på skoleområdet i Fredensborg Kommune. 

Pr. 1. august 2011 er der gennemført en omfattende skolestrukturændring, der indebærer, 

at kommunens 11 folkeskoler sammenlægges til 6 skoler, der nu alle har en størrelse, der 

gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige i fremtiden. Flere af de sammenlagte skoler 

organiserer den nye skole i en indskolingsafdeling og en udskolingsafdeling. 

Fredensborg Kommune har store visioner for fremtidens skole, og frikommuneforsøget giver 

mulighed for at føre nogle af de mere vidtrækkende ud i livet. I 2009 blev der vedtaget en 

langsigtet skoleudviklingsstrategi. Udviklingsstrategien sætter rammen for skolernes 

arbejde med temaer som internationalisering, bæredygtighed, netværk og kommunikation 

og innovation og entreprenørskab. 

Frikommuneforsøgene i Fredensborg Kommune skal således bygge oven på en allerede 

påbegyndt udvikling mod en udviklingsorienteret og dynamisk skole, der med basis i 

fællesskabet og et højt fagligt ambitionsniveau kan udfordre den enkelte elev, så denne kan 

udvikle sig optimalt såvel fagligt som personligt. 

I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have 

lov til at blive skoletrætte. Skolerne vil derfor organisere en undervisning, hvor nye og 

eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til 

fremtidens behov og målrettet udvikling af særlige personlige og faglige kompetencer hos 

eleverne. Med en løbende ’klassedannelse’ er det ideen, at eleverne indgår i forskellige 

faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov - uanset om 

der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige 

udfordringer. 

En styrket udskoling skal sikre elevernes fortsatte motivation forud for deres valg af 

ungdomsuddannelse. Skolerne vil sikre øget faglighed, motivation og læringslyst ved at 

tilbyde nye tematiske linjer som f.eks. en international linje, innovativ linje, kreativ/musisk 

linje, idrætslinje, erhvervsrettet/praktisk linje, medielinje mv. Linjerne præges af det faglige 

tema i både indhold og metode og understøtter på den måde den enkelte elevs interesser 

og talent. 

Faglige test skal løbende undersøge elevernes basisviden og følge deres faglige progression, 

og bruges til at tilpasse den enkeltes forløb. Ved forsøg med nye afgangsprøver ønsker 

kommunen også at afprøve elevernes forståelse for sammenhænge, evne til 

problemløsning, samarbejde og innovation og skal lægge sig op af de fagligheder og det 

indhold eleverne har arbejdet med. 

Skolebestyrelserne har stor indflydelse på skolernes virksomhed og ud over medarbejder-, 

elev- og forældrerepræsentanter, ønsker Fredensborg Kommune at gøre det muligt at 

supplere skolebestyrelsen med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, 

ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger, som kan give skolerne en tæt kobling til 

det omkringliggende samfund. Skolebestyrelserne skal bygge bro til det lokale erhvervsliv, 

der kan indgå i undervisningen med relevante cases og som gæstelærer samt skabe 

grundlag for ekskursioner og praktikophold. Med lokale foreningers repræsentation i

Side 6 

skolebestyrelsen styrkes samarbejdet til fritidsdelen, hvor foreninger kan indgå i 

undervisningen, og hvor eleverne kan deltage i f.eks. idrætsaktiviteter og samtidig få 

indsigt i den frivillighedskultur, der er så enestående for Danmark. 

Ungdomsuddannelsesinstitutioners tættere tilknytning til skolerne skal bruges til at styrke 

brobygningen til ungdomsuddannelserne og sikre, at alle Fredensborg-elever gennemfører 

en ungdomsuddannelse. 

Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med 

andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres 

niveau. Som eksempel kan nævnes de kommunale talenthold, der retter sig mod elever i 

8.-9. klasse, der har særlig interesse og kunnen indenfor et specifikt område, såsom 

science, engelsk/drama, EU, filosofi mv. Et andet eksempel er skolernes samarbejde med 

Krogerup Avlsgård, ’Projekt Haver til Maver’, der giver mulighed for at tilbyde eleverne et 

alternativt supplement til det traditionelle klasselokale med fokus på sundhed og naturfag. 

Disse erfaringer trækkes der på i de konkrete ansøgninger. 

På skoleområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: 

• Nye fag og nye tider 

• Styrket udskoling 

• Nye prøveformer 

• Fleksible hold 

• En skolebestyrelse med lokal forankring 

I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsansøgninger på 

området. Forsøgene vil blive udarbejdet med baggrund i input fra medarbejdere, borgere og 

samarbejdspartnere, der hver især kan give deres bud på, hvordan vi udvikler fremtidens 

fleksible folkeskole.

Frikommune Fredensborg Kommune 

Titel på forsøg 

Nye fag og nye tider 

Start- og sluttidspunkt for 

forsøget 

Kontaktperson 

Dato for ansøgning 

1. Beskrivelse af forsøget 

2. Mål og forventede 

resultater 

Startdato 

1. januar 2012 Slutdato 

Side 7 

31. december 2015 

Susanne Bremer 

Telefon 25 78 93 45 E-mail sbre@fredensborg.dk 

Problemstilling 

Skolerne i Fredensborg Kommune er ambitiøse i forhold til at skabe en 

udviklingsorienteret og fleksibel skole, der er tilpasset de udfordringer, 

skolerne står overfor. 

I forbindelse med at kommunen er blevet frikommune, ønsker 

Fredensborg Kommune derfor at få mulighed for at afvige fra 

ministeriets timefordeling, således at fag kan placeres på andre år, i 

andre blokke og med andet timetal end angivet i ministeriets 

timefordelingsplan. Der ønskes desuden mulighed for at slå to eller 

flere fag sammen til nye fag. 

Det skal understreges, at skolerne ikke kommer til at give eleverne 

færre undervisningstimer end ministeriets minimumstimetal set over 

perioden fra 1.-9. klasse. 

Formål 

Formålet med forsøget er at tilbyde alle elever på alle trin en 

tidssvarende, vedkommende og sammenhængende undervisning, som 

er relevant for elevernes fortsatte uddannelses- og arbejdsliv. 

Mål 

• At skabe større motivation hos eleverne gennem mere relevante og 

sammenhængende undervisningsforløb med mere fordybelse. 

• At give skolerne mulighed for at profilere sig med et særligt fokus 

på et fagområde - f.eks. det internationale/sprogfagene. Skolen kan 

på den måde påbegynde et fag på et tidligere klassetrin og evt. 

give flere timers undervisning i faget. 

• At eleverne opnår personlige kompetencer (samarbejde, kreativitet, 

innovation og problemløsning), som er relevante for deres fortsatte 

uddannelses- og arbejdsliv. 

• At give mulighed for længere skoledag 

Forventede resultater 

- At undervisning opleves mere relevant for eleverne, når 

skolerne har mulighed for at tilrettelægge fag og timer efter

3. Hvordan nås de 

opstillede mål? 

4. Forsøgshjemler 

5. Evaluering 

Side 8 

en rød tråd og mål for årgangens undervisning, forventes 

det, at undervisningen opleves mere relevant for eleverne. 

- At oplevelsen af relevans giver større motivation og 

læringslyst. 

De opstillede mål nås gennem mere fordybelse og en mere relevant, 

meningsfuld og spændende undervisning. 

De skoler der ønsker at gøre brug af forsøgshjemlen udvikler en fagligt 

funderet plan for fagrækker og timetal. Elementer i denne kunne f.eks. 

være: 

Sammenlægning af fag: 

• Sammenlægning af timer i billedkunst, håndarbejde og sløjd til et 

”nyt” fag: design og kreativitet 

• Sammenlægning af de naturfaglige fag geografi, biologi, fysik til et 

”nyt” fag: ’science’ 

• Sammenlægning af de humanistiske fag kristendom og historie til 

’historiske fag’ 

Fagenes timetal og placering: 

• Placering af fag på færre årgange med flere timer pr. år 

• Flytte timer fra én blok til en anden, f.eks. flytte kristendomstime(r) 

fra mellemtrinsblokken til udskolingsblokken 

• Indføre engelskundervisning fra 1. klasse eller tysk og fransk fra 6. 

klasse 

• Indføre valgfag fra 7. klasse 

• Tildele et fag flere eller færre timer end beskrevet i 

timefordelingsplanen, idet der fortsat arbejdes efter målene i 

Fælles Mål 

Fjernundervisning 

• Fjernundervisning i nogle af fagets timer og dermed mulighed for 

forlængelse af skoledagen. 

Afgangsprøve efter 8. klasse i nogle fag 

• Mulighed for at afslutte afgangsprøvefag efter 8. klasse. 

Det vurderes, at forsøget bl.a. vil vedrøre følgende paragraffer i 

Folkeskoleloven: 

• § 5 - Sammensætning af fag 

• § 16 - Timer 

• § 14 - Afgangsprøve 

• Prøvebekendtgørelsen 

Først når forsøgene er detajlplanlagt kan der opstilles de nødvendige 

indikatorer der kan måles på. Evalueringsmetode og succeskriterier for 

forsøget forventes fastlagt i oktober 2011

Frikommune 


Fredensborg Kommune 

Styrket udskoling 

Side 9 


forsøget 

Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 

Kontaktperson 



Dato for ansøgning 1. august 2011 



resultater 


I Fredensborg Kommuner har der fundet en omfattende 

skolestrukturændring sted. Det indebærer, at kommunens 11 skoler, pr. 

august 2011 sammenlægges til 6 skoler, der nu alle har en størrelse, 

der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige og omstillingsparate i 

fremtiden. 

Flere af de sammenlagte skoler organiserer den nye skole i to 

afdelinger på hver sin matrikel, altså en indskolingsafdeling med elever 

fra 0.-4./5. klasse og en udskolingsafdeling med elever fra 5./6.-9. 

klasse. 

Fredensborg Kommune ønsker alle deres elever videre i en 

ungdomsuddannelse og har derfor meget fokus på, hvordan 

udskolingen kan tilrettelægges, så det øger elevernes motivation og 

dermed både indlæring og læringslyst. Erfaringer fra en række 

kommuner viser nemlig, at mange elever i folkeskolens ældste klasser 

har mistet motivationen. 

På den baggrund ønsker byrådet at give kommunens skoler mulighed 

for at tilbyde et anderledes udskolingsforløb, bl.a. ved at oprette 

forskellige tematiske/faglige linjer, som eleverne kan vælge. Ved at 

give eleverne mulighed for selv at vælge linje – og dermed få mulighed 

for at dyrke nogle særlige områder de har interesse og måske talent for 

– understøtter man deres læring i alle fag. 

Formål 

Formålet med forsøget er at tilbyde et spændende og engagerende 

udskolingsforløb, som kan motivere elevernes læringslyst, så de på 

den ene side opnår en solid faglig indlæring, og på den anden side får 

lyst og mod på at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Mål 

• At skabe fagligt kompetente læringsmiljøer, der kan involvere 

og engagere den enkelte elev 

• At skabe større elevinddragelse og give eleverne større 

indflydelse på egne valg og egne læringsmål




Side 10 


- At elevernes motivation og læringslyst øges 

- At det faglige niveau hos eleverne højnes pga. et øget 

engagement i undervisningen. 

- At kunne fastholde og udfordre alle elever – også de 

skoletrætte 

- At flere elever vil gennemføre en ungdomsuddannelse 

Skolerne i Fredensborg Kommune vil udforme deres konkrete forsøg 

forskelligt efter inddragelse af medarbejdere og elever på skolerne. 

Gennemgående kan man dog sige, at eleverne i udskolingen vil få 

mulighed for at vælge sig ind på en linje med et særligt tema. 

Eksempler på temalinjer: science linje, international linje, innovativ linje, 

kreativ/musisk linje, idrætslinje, samfundsfaglig linje, 

erhvervsrettet/praktisk linje, medie- og it-linje. 

Der tilbydes typisk særlige timer/forløb i faget/temaet. Her tænker man 

dels at bruge valgfagstimer, dels fagtimer, der understøtter 

faget/temaet. Herudover vil linjens tema smitte af på undervisningen i 

de øvrige fag i forhold til metoder og indhold. 

Lærerne på en linje vil have særlige kompetencer i forhold til 

faget/temaet, og man kan forestille sig forskellige fagfolk udefra, der 

kan indgå i undervisningen. Skolerne vil, afhængigt af linjens tema, 

opbygge et samarbejde med eksterne parter, som lokale virksomheder, 

foreninger og ungdomsuddannelsesinstitutioner, og man kan forestille 

sig udvidet praktik og brobygning som en del af forløbet for en elev. 

For at give eleverne oplevelse af sammenhæng og relevans, ønsker 

kommunen at afprøve nye prøveformer, der i form og indhold 

understøtter den undervisning, der er gennemført, herunder en 

afgangsprøve i linjens tema. Dette beskrives desuden i ansøgning om 

nye prøveformer. 

Der opstilles konkrete læringsmål for den enkelte elev i alle fag. For at 

kunne give den enkelte elev den bedst mulige undervisning i forhold til 

læringsmålene, ønskes mulighed for at sammensætte hold på tværs af 

klasser og årgange. 

For at kunne inkludere skoletrætte elever, der ellers ville gennemføre 

deres skolegang i erhvervsklasser/heltidsundervisning, ønskes 

desuden mulighed for, at nogle elever kun går til afgangsprøve i dansk, 

matematik og engelsk. 

Det vurderes, at forsøget vil vedrøre følgende paragraffer i 

Folkeskoleloven mv.: 

• Anderledes sammensætning af fag: § 5 

• Timer: § 16 

• Inddragelse af eksterne undervisere: § 28

5. Evaluering 

Side 11 

• Udvidede praktikforløb: § 9 

• Ny klassedannelse/udvidet holddeling: § 25 

• Klasselærerfunktion erstattes af kontaktlærerfunktion: § 18 

• Mulighed for afgangsprøve allerede efter 8. klasse: § 14 

• Andre prøveformer: § 14 



forsøget forventes fastlagt i oktober 2011



Nye prøveformer 

Side 12 


forsøget 


Kontaktperson 






resultater 


Fredensborg Kommunes skoler er i fuld gang med at tilrettelægge 

deres skoletilbud i en ny og mere bæredygtig skolestruktur med større 

skoler. I forbindelse med frikommuneforsøget planlægges desuden 

undervisningsforsøg, der bryder med den eksisterende fagrække bl.a. i 

form af forsøg med udskolingslinjer. 

Det gennemgående formål med de nye tiltag er at give eleverne en 

mere udfordrende undervisning, der kan tilpasses den enkelte elevs 

faglige og personlige niveau og behov. 

Det er en logisk følge af disse nye tiltag, at Fredensborg Kommune 

ønsker mulighed for at afprøve alternative prøveformer i folkeskolens 

afgangsprøvefag. 

Forsøget skal ses i sammenhæng med ansøgningerne ’Styrket 

udskoling’ og ’Fleksible fagrækker og timetal’. 

Formål 

Formålet med forsøget er at sikre, at afgangsprøverne for så vidt angår 

indhold og form, svarer til den undervisning, eleverne har fået. 

Desuden ønskes afgangsprøven tilpasset specialklasse- og 

specialskoleelever, så flere elever får mulighed for at få en 

afgangsprøve. 

Mål 

• At sikre, at udgangspunktet for undervisningen er elevernes 

læring – dvs. undgå ”teaching for tests”. 

• At sikre en god sammenhæng mellem den undervisning 

eleverne får og form og indhold i afgangsprøverne 

• At sikre, at afgangsprøverne er relevante i forhold til de krav, 

der stilles i det fortsatte uddannelsesforløb og på 

arbejdsmarkedet 

• At skabe en prøveform der bedre kan vurdere elevernes 

kompetencer 

• At tilpasse prøveformen til eleverne i specialskole og 

specialklasserække, så flere får mulighed for at kunne tage en




5. Evaluering 

Side 13 

afgangsprøve 

• At medvirke til en nytænkning af afgangsprøver 

Skolerne har flere forslag til mulige alternative afgangsprøver som 

tilgodeser forskellige elever og formål: 

• 24 timers opgave 

• Synopsis 

• Projektprøve 

• Tværfaglig innovationsprøve 

• Alternativ prøve i dansk for specialklasser 

• Mulighed for at afslutte afgangsprøvefag med prøve efter 8. 

klasse 

• Mulighed for at specialskoleelever kan tage folkeskolens 

afgangsprøver fordelt over to år 

Prøverne vil skulle udvikles i samarbejde med de involverede lærere og 

Undervisningsministeriet. 



• § 5 

• § 14 

• § 16 

• § 34 

• Prøvebekendtgørelsen 



forsøget forventes fastlagt i oktober 2011.



Fleksible hold 

Side 14 


forsøget 


Kontaktperson 






resultater 


En almindelig folkeskoleklasse består i dag af elever med meget 

forskellige forudsætninger og på meget forskelligt fagligt niveau. 

Fredensborg Kommunes skoler vil gerne have mulighed for at tilbyde 

en målrettet og differentieret undervisning ved at organisere eleverne i 

årgange frem for klasser og benytte skiftende holddelinger på tværs af 

årgangen og på tværs af klassetrin. På den måde kan man give 

passende faglige udfordringer til alle elever – på trods af forskellige 

sociale og faglige forudsætninger. 

Formål 

Formålet med forsøget er at afprøve nye holddannelsers betydning på 

elevernes faglige progression og trivsel. 

Mål 

Målene med årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning 

er: 

• At tilbyde en større grad af undervisningsdifferentiering 

• At tilbyde passende faglige udfordringer for alle elever 

• At øge faglighed med bedre resultater 

• At eleverne trives, er motiverede, føler de bliver udfordret 

passende og har lyst til at lære 

• At eleverne oplever læringsfællesskaber med forskellige 

grupper af elever 

• At udnytte lærernes særlige kompetencer i forhold til 

undervisningens indhold 

• At ansvarliggøre hele årgangsteamet for årgangens udvikling 

• At styrke den faglige sparring indenfor årgangsteamet 

• At understøtte erfaringsudveksling, inspiration, faglig 

opkvalificering for lærerne og udvikling af god lærerpraksis 

• At der med flere ’øjne’ på den enkelte elevs faglige og sociale 

udvikling opnås større rummelighed 

• At udnytte lærerressourcerne bedst muligt, idet holdstørrelsen 

varieres afhængig af undervisningens indhold. 


Ved at kunne benytte udbredt holddeling i undervisningen, bliver det




5. Evaluering 

Side 15 

muligt at tilbyde den enkelte elev en undervisning der i højere grad 

passer til elevens forudsætninger. Det vil give den enkelte elev en 

bedre indlæring og øget engagement i undervisningen. 

Med udgangspunkt i den løbende evaluering af eleverne, tilrettelægger 

lærerteamet/lærerteamene undervisningen for årgangen/årgangene 

med forskellige holddannelser i kortere eller længere perioder og på 

baggrund af forskellige sociale, faglige eller læringsmæssige kriterier. 

Undervisningens tilrettelæggelse tager tillige udgangspunkt i 

årgangsteamets lærerkompetencer, således at lærernes faglige viden 

udnyttes bedst muligt. 

Hver elev får tildelt en kontaktlærer, der i særlig grad har kontakt til elev 

og familie og varetager de klasselærerfunktioner, der ikke varetages af 

det samlede lærerteam. 



• § 17 – maksimalt elevantal i en klasse 

• § 25 – varighed af holddannelse 

• § 18 – beskrivelse af klasselærerfunktionen 






En skolebestyrelse med lokal forankring 

Side 16 


forsøget 


Kontaktperson 






resultater 




Fredensborg Kommunes skoler ønsker at indgå i et tæt samarbejde 

med lokale virksomheder, foreninger og ungdomsuddannelser omkring 

undervisning på udskolingslinjer samt i relevante fag for alle skolens 

trin. 

Samarbejdet skal bidrage til at gøre undervisningen mere nærværende 

og praktisk forståelig for den enkelte elev, samt bidrage til en bedre 

overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne, herunder 

erhvervsskolerne, specielt for de unge, der ellers er i risikogruppen for 

at falde fra. 

For at opnå en stærk lokal forankring og et konstruktivt samarbejde 

med det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreninger, vil 

det være en fordel, hvis der også er repræsentation herfra i 

skolebestyrelsen. 

Formål 

Formålet med forsøget er at give skolerne mulighed for at 

sammensætte en bredt forankret og dynamisk skolebestyrelse, der 

afspejler skolens interessenter, dvs. udover forældre, medarbejdere og 

elever også det lokale erhvervsliv, foreningslivet og 

ungdomsuddannelserne. 

Mål: 

• At få samlet en bredt forankret og dynamisk skolebestyrelse, 

der afspejler skolens interessenter og samarbejdspartnere 

• At få skabt en udskoling med høj faglig kvalitet, der motiverer 

eleverne og giver dem lyst til at tage en ungdomsuddannelse 

Det forventede resultat: 

- At skolebestyrelsens repræsentanter fra virksomheder, 

foreninger og ungdomsuddannelse styrker 

samarbejdet med disse aktører og understøtter 

elevernes læring og overgang til ungdomsuddannelse. 

Såfremt der gives lovhjemmel hertil, vil det være muligt for skolerne at 

sammensætte en proaktiv og engageret skolebestyrelse, der kan være 

med til at højne den faglige kvalitet og motivere stadig flere elever.


5. Evaluering 

Side 17 

For at få en bredt forankret skolebestyrelse kunne den f.eks. 

sammensættes med 2 elever, 2 ansatte, 5 forældre, 2 repræsentanter 

fra erhverv/forening/uddannelsesinstitution. 

Det vil være skolelederens kompetence at vælge hvilke 2 interessenter, 

det vil være mest relevant at have med i bestyrelsen ud over elever, 

forældre og medarbejdere. 

Bestyrelsen vil tilsammen bestå af 11 personer som i dag. 


Folkeskoleloven mv.: 

• § 42, der bestemmer, hvordan en skolebestyrelse må 

sammensættes. 




Flere i beskæftigelse 

Side 18 

Den beskæftigelsesrettede indsats i Fredensborg Kommune har til formål at støtte 

kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og medvirke til, at 

virksomhederne i både kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. 

Med kommende status som frikommune har Fredensborg Kommune en enestående 

mulighed for at målrette den beskæftigelsesrettede indsats og sikre, at flere ledige borgere 

kommer hurtigere i job og ud af offentlig forsørgelse. 

Mindre bureaukrati og administration, frigørelse fra besværliggørende lovkrav, 

sammenhængende borgerservice og frigørelse af ressourcer er nøgleordene i 

frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet. Ambitionen er, at borgerne oplever en 

mere målrettet og individuel konkret indsats over for de ledige borgere. Samtidig skal der 

frigøres yderligere ressourcer til de borgere, hvor der efter en konkret faglig vurdering 

kræves en yderligere indsats for, at borgerne kommer i job og ud af offentlig forsørgelse. 

Det gælder ikke mindst ungeområdet, hvor kommunen har som politisk vision at have 

landets laveste ungdomsarbejdsløshed. 

Det kræver et opgør med det omfattende regelkompleks, der er på beskæftigelsesområdet. 

På trods af en nylig ændring af reglerne, der har bidraget til at rydde ud i lovgivningen, er 

den på mange områder fortsat så omfattende, at der bruges unødig meget tid på 

administration frem for at sikre, at de ledige kommer i arbejde. 

Fredensborg Kommune ønsker som udgangspunkt at blive fritaget for alle regler på 

beskæftigelsesområdet, hvor det er muligt, og blive målt i forhold til de resultater, 

kommunen opnår. Midlet skal være en blanding af pisk og gulerod, og resultaterne skal 

sættes i forhold til sammenlignelige kommuner og vurderes under hensyntagen til de 

samfundsøkonomiske konjunkturer. Ikke blot overfor de unge, men overfor alle de borgere, 

der har brug for kommunens hjælp til at få job eller bevare tilknytningen til 

arbejdsmarkedet. 

På beskæftigelsesområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: 

• Kommunale servicejobs på en ny måde 

• Borgerservice 

• Jobcentrets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen 

• Fleksibilitet i samtaleformer 

I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsbeskrivelser på 

beskæftigelsesområdet. Beskrivelserne vil blive udarbejdet med baggrund i input fra 

medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere der hver især kan give deres bud på 

målrettet anvendelse af ressourcerne, så flest mulige kommer i job.



Kommunale servicejobs på en ny måde 

Side 19 


forsøget 


Kontaktperson 

Carsten Larsson 

Telefon 41 95 45 35 E-mail caln@fredensborg.dk 




resultater 


Forsøget handler om at lette de administrative sagsgange i forbindelse 

med placering af ledige i tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud), 

herunder om muligheden for at etablere kommunale servicejobs for 

ledige kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at kommunen i 

forsøgsperioden ønsker at fravige regler om: 

• Udarbejdelse af jobplaner 

• Udarbejdelse af blanketter 

• Udarbejdelse af fremmøderegistrering 

• Varighed ved placering i tilbud 

Formål 

Formålet med forsøget er at få ledige kontanthjælpsmodtagere ud i 

virksomhedsaktivering og regulære servicejobs, med det mål at få flere 

ledige i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. 

Mål 

• At flere ledige kommer i uddannelse eller ordinær 

beskæftigelse 

• At aktiveringen i højere grad opleves som regulær 

beskæftigelse med indhold og læring til følge 

• At samarbejdet med virksomhederne bliver smidigere med 

bedre resultater til følge 

• At nedbringe ledigheden gennem etablering af tidlig og 

længerevarende virksomhedsaktivering og etablering af 

regulære servicejobs i kommunen 


- At tilbuddene vil have langt større effekt på den enkelte ledige, 

idet de (ny) ledige kan placeres tidligt og i længere tid i 

virksomhedsaktivering og i kommunale servicejobs. 

- At der frigives ressourcer til flere motiverende jobsamtaler, der 

skal få de ledige til i job eller i ordinære uddannelser




5. Evaluering 

Side 20 

- At de ledige i højere grad end i dag kan opkvalificeres i 

virksomhederne eller i kommunale servicejobs med henblik på 

at kunne indtræde i uddannelsessystemet eller på det ordinære 

arbejdsmarked. De kommunale servicejobs forventes 

endvidere at medvirke til en styrkelse af arbejdsidentiteten hos 

unge langtidsledige. 

- At Jobcentret kan udvikle et mere frugtbart samarbejde med 

virksomhederne, når omfanget af administrativt arbejde 

mindskes. 

Målet nås ved at anvende de frigivne ressourcer til at øge frekvensen 

af samtaler samt ved at øge frekvensen af opfølgninger og kvalificere 

kompetenceudviklingen af den enkelte ledige ved placering i tilbud. 

De nævnte servicejobs forventes etableret inden for områder som: 

- Rengøring 

- Kontor 

- Pleje 

- Grønne områder 

- Snerydning 

- Køkken og kantine 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 9, 10, 11og 12 samt 

skrivelse til samtlige jobcentre, beskæftigelsesregioner, driftsregioner, 

beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen nr. 9278 af 25. maj 2009 

Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) 

Kommunen ønsker at blive målt på resultaterne i forbindelse med 

forsøget. Resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige 

kommuners resultater og vurderes under hensyntagen til de 

samfundsmæssige konjunkturer. 

Der foretages en evaluering, hvor følgende parametre indgår: 

• Hvordan er tilfredsheden blandt medvirkende virksomheder og 

antallet af etablerede servicejobs? 

• Falder ledigheden?



Borgerservice 


forsøget 

Kontaktperson 

Side 21 


Henrik Vendelbo 

Telefon 72 56 52 35 E-mail hv@fredensborg.dk 




resultater 




Fredensborg Kommune ønsker at levere en helhedsorienteret 

kommunal borgerservice. For at understøtte dette skal borgerne opleve 

én samlet indgang til borgerservice, hvor de kan henvende sig omkring 

kommunale ydelser af forskellig art, som fx jobsøgning, kontante 

ydelser og øvrige borgerhenvendelser. 

I dag er der etableret forskellige modtagefunktioner på Rådhuset til 

henholdsvis jobcenter og borgerservice. Det vil være mere effektivt og 

meningsfuldt for såvel medarbejdere som borgere at have én 

borgerindgang. Kommunen vil derfor samle de borgervendte 

ekspeditioner som fx Jobcentret, Ydelsescentret og Borgerservice i én 

fælles ekspedition. 

Formål 

Formålet med forsøget er at forenkle borgernes indgang til det 

offentlige, og at kommunen fremstår som en enhedsaktør. 

Mål 

• At borgerne oplever, at de får en mere smidig sagsgang og en 

kortere sagsbehandlingstid 

• Mindre administration – mere service 

Målet nås ved, at samle de borgervendte ekspeditioner så der ikke 

længere vi være to forskellige indgange, men én indgang. 

Forsøget indebærer ikke ændringer i borgernes retssikkerhed. I 

forbindelse med bemandingen af fælles modtagelse, vil der blive sørget 

for oplæring/opkvalificering indenfor de fagspecifikke områder. 

Forsøget vil ikke have indflydelse på det fokus, der er på 

beskæftigelsesindsatsen. Der søges derfor ikke om dispensation fra 

eksisterende procesregler, som i dag sikrer, at selve sagsbehandlingen 

i henholdsvis Job- og Ydelsescenter foregår særskilt.


5. Evaluering 

Side 22 

Der søges om dispensation fra § 15 i Lov om ansvaret for og styringen 

af den aktive beskæftigelsesindsats, Kapitel 3, Etablering og opgaver. 


• Oplever borgerne en tilfredsstillende modtagelse? 

• Er der effektiviseringsfordele i administrationen?

Side 23 



Jobcentrets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen 

Start- og sluttidspunkt 

for forsøget 


Kontaktperson 

Kenneth Atli Andersen 

Telefon 41 95 45 35 E-mail Kata@fredensborg.dk 




resultater 



Fredensborg Kommune ønsker at kanalisere ressourcer derhen, hvor 

det giver de bedste resultater. Derfor ønsker kommunen ikke, at 

servicedriftsrammen skal omfatte konto 06 for jobcentret. Det fratager 

nemlig kommunen muligheden for at ansætte yderligere personale på 

området selvom det vil have en betydelig effekt på ledighedstallet. 

En investering i ekstra personaleressourcer til at sikre en tidlig, intensiv 

og aktiv beskæftigelsesindsats fører erfaringsmæssigt til en besparelse 

på forsørgelsesudgifterne til fx sygedagpengemodtagere eller unge 

kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse. En besparelse som langt 

overstiger investeringen i ekstra ressourcer. 

Formål 

Formålet med at holde jobcentrets konto 06 uden for 

servicedriftsrammen er at give kommunerne mulighed for at 

tilrettelægge en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en samlet 

kommunal- og samfundsøkonomisk vurdering (aktiveringsudgifter, 

forsørgelsesudgifter og administrative udgifter på jobcenterets konto 

06). 

Mål 

• At reducere udgifterne i det samlede konjunkturregulerede 

regnskab for kommunernes beskæftigelsesindsats 

(aktiveringsudgifter, forsørgelsesudgifter og administrative 

udgifter på jobcenterets konto 06) 


- At opnå en samlet samfundsøkonomisk besparelse på udgifter 

til forsørgelse, indsats og administration 

Fredensborg Kommune ønsker ikke, at jobcentrets anvendelse af 

konto 06 midler skal påvirke tildelingen af statstilskuddet jf. kapitel 6 i 

LBK 561 af 19.06.2009 – Bekendtgørelse af lov om kommunal 

udligning og generelle tilskud til kommuner samt § 14a i Lov 710 af 

25.06.2010 – Lov om ændring af kommunal udligning og tilskud til

5. Evaluering 

Side 24 

kommuner. 






• Opgørelse af den samlede udvikling i kommunens udgifter til 

forsørgelse, beskæftigelsesindsats og administration. 

• Relativ udvikling i Fredensborg Kommune i forhold til 

sammenlignelige kommuner i forsøgsperioden på udviklingen 

af forsørgelsesydelser for de pågældende målgrupper.



Fleksibilitet i samtaleformer 

Side 25 


for forsøget 


Kontaktperson 

Kasper Buhl 

Telefon 72 56 55 85 E-mail kabu@fredensborg.dk 




resultater 


Med dette forsøg ønsker Fredensborg Kommune at få lov til at 

bestemme, hvilken form (telefonisk, pr. mail, personlig) samtalerne 

med de ledige borgere skal have. Valg af samtaleform foretages ud fra 

en faglig vurdering af borgernes individuelle behov, samt en faglig 

vurdering af effekten af formen frem for af de lovgivningsmæssige 

standardiserede bestemmelser. Ved at fravælge den personlige 

samtale dér, hvor det efter en faglig vurdering ikke giver mening at 

afholde en sådan samtale, frigøres ressourcer til at afholde hyppigere 

samtaler med andre borgere, hvor det giver en uddannelsesmæssig 

eller beskæftigelsesmæssig gunstig effekt. 

Som eksempel kan nævnes jobsamtaler, hvor pension fagligt vurderes 

at være nært forestående. Her er den jobmæssige effekt af en 

personlig samtale fraværende. Hvorimod der på ungeområdet kan 

være behov for hyppigere samtaler og tæt opfølgning. 

Formål 

Forsøget vil give sagsbehandleren en større fleksibilitet i forhold til at 

kunne være i hyppigere kontakt med de borgere, hvor der vurderes at 

være større effekt af personlig kontakt. Samtidig vil det være muligt at 

digitalisere noget af kontakten frem for at afholde en samtale, hvor 

dette ikke vurderes som nødvendigt i forhold til den jobmæssige effekt. 

Mål 

• At flere borgere kommer i beskæftigelse og uddannelse 

• At opnå en større borgertilfredshed med kommunens 

beskæftigelsesrettede indsats 

• At benytte digitale medier i øget omfang, hvor den personlige 

samtale ikke vurderes nødvendig i forhold til den jobmæssige 

effekt 


- At den ekstra indsats overfor de borgere, der har et 

potentiale i forhold til at kunne komme i beskæftigelse 

eller uddannelse – herunder særligt de unge –




5. Evaluering 

Side 26 

resulterer i flere i beskæftigelse eller uddannelse. 

- At borgeren oplever en sammenhængende og relevant 

indsats i kontakten med jobcenteret. 

Ved at fokusere på resultaterne frem for lovgivningen. Ressourcerne 

bruges der, hvor der er størst potentiale for et beskæftigelsesmæssigt 

resultat. 

Der foretages en faglig vurdering af, hvilke borgere der skal have 

hyppigere samtale. Vurderingen foretages ud fra, hvem der vil profitere 

beskæftigelsesmæssigt af at have en hyppigere og tættere personlig 

kontakt. Det kan f.eks. være unge uden kompetencegivende 

uddannelse i den første ledighedsperiode. Her er der ofte behov for 

hyppige og motiverende personlige samtaler i forbindelse med valg af 

uddannelse samt hvilke skridt, der skal tages for at starte på 

uddannelse. 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 § 16, § 17 § 18, lov om 

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 

Herunder bekendtgørelser om de sagsbehandlingsskridt, som 

kommuner skal foretage i forbindelse med afholdes af det individuelle 

kontaktforløb. 

Samtlige love, bekendtgørelser og skrivelser, der vedrører formen 

(personligt fremmøde, telefonisk eller anden kontaktform) for, hvordan 

det individuelle kontaktforløb skal tilrettelægges. 






• Medvirker forsøget til, at flere af kommunens ledige borgere 

kommer i beskæftigelse eller uddannelse? 

• Oplever borgeren en sammenhængende og relevant indsats i 

kontakten med jobcentret?

Digital borgerbetjening hele livet 

Side 27 

Øget brug af digitalisering giver mulighed for at effektivisere den kommunale administration 

og dermed frigøre ressourcer i en tid, hvor økonomien er stram. Digitalisering af de 

kommunale opgaver skal sikre, at kommunerne i en fremtid med færre medarbejdere 

fortsat kan løse alle opgaver og udvikle den kommunale service. 

Fredensborg Kommune mener som udgangspunkt, at graden af digitalisering skal afspejle 

de muligheder, der er i dag, og ikke være præget af en vanetænkning, der i visse tilfælde 

fører til unødig forsigtighed og gør det umuligt at være fleksibel i de kanaler, man bruger til 

at kommunikere med borgerne. 

I dag er der flere lovgivningsmæssige forhindringer og praktiske udfordringer i forhold til at 

få skabt en den digitale offentlige service. Fredensborg Kommune ønsker derfor at indlede 

en række forsøg, der skal bidrage til øget brug af de digitale muligheder. Forsøgene vil 

være en kombination af digitale tilbud til borgerne og krav om, at borgerne benytter de 

elektroniske muligheder. Den digitale mulighed skal være borgernes førstevalg. Det kræver, 

at borgerne oplever velfungerende og effektive digitale løsninger. 

Der eksisterer allerede i dag en række selvbetjeningsløsninger, men de bliver brugt for lidt. 

Fredensborg Kommune ønsker at lave konkrete kanalstrategiske tiltag, der sikrer, at 

borgeren benytter den digitale kanal. En del af dette kan være helt at lukke for muligheden 

for at bruge andre kanaler. Borgere der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for 

at benytte de digitale muligheder vil naturligvis tilbydes hjælp i borgerservice, på biblioteket 

eller tilsvarende. En anden del er at gøre den digitale kanal så attraktiv, at borgene 

foretrækker at benytte den frem for andre kanaler. 

De digitale løsninger er et vigtigt tværgående, strategisk satsningsområde for kommunen. 

Digitalisering skal således tænkes ind bredt i den kommunale opgaveløsning – også på 

kerneområderne. 

Målet for e2012 er, at kommunikationen med borgerne i Fredensborg Kommune i videst 

muligt omfang sker digitalt i 2012. I den sammenhæng sikrer vi, at medarbejdernes ITkompetencer 

rustes hertil. Vi skal også leve op til formålet med eDag3, som er at give 

borgerne en væsentlig mere effektiv og fleksibel service på internettet. Så vi er allerede 

godt på vej. Der er imidlertid nogle områder, som har et stort digitaliseringspotentiale, men 

hvor lovgivningen ikke er fulgt med tiden, eller hvor hensynet til den enkeltes retssikkerhed 

spiller ind. 

På digitaliseringsområdet ansøges i første omgang om følgende forsøg: 

• Digitale blanketter 100% 

• Elektronisk annoncering på plan- og miljøområdet 

• Fritagelse for indhentning af samtykke fra Datatilsynet 

• Fjerne underskriftskravet på elektronisk post 

I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsbeskrivelser 

sigtet på øget digitalisering. Beskrivelserne vil blive udarbejdet med baggrund i input fra 

medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, der hver især kan give deres bud på, 

hvordan vi fremmer digital borgerbetjening.



Digitale blanketter 100% 

Side 28 


for forsøget 


Kontaktperson 

Sarah Kønig De Masi 

Telefon 72 56 22 26 E-mail sakd@fredensborg.dk 




Fredensborg Kommune ønsker at overgå til udelukkende at gøre 

brug af digitale blanketter. 

Hvis forsøget skal have en effekt, er det en forudsætning, at der 

lukkes for muligheden for, at borgerne kan aflevere eller sende en 

blanket pr. post. Den primære kanal vil være den digitale 

selvbetjeningsløsning, efter forbillede i SKAT, hvor der er 

begrænsede muligheder for fysisk fremmøde eller telefonbetjening. 

Borgere der har svært ved den digitale løsning søger hjælp hos 

venner og familie eller de støttepersoner de har kontakt med i det 

daglige. 

Forsøget går ud på, at borgerne på udvalgte områder kun kan tilgå 

oplysninger/ansøge ved brug af selvbetjeningsløsningen. Der lukkes 

således for, at borgerne kan udfylde fysiske blanketter på disse 

områder. Borgeren vil dog stadig have mulighed for at rette personlig 

henvendelse i borgerservicecentret eller på biblioteket for at få hjælp 

til at blive guidet igennem selvbetjeningsløsningen med de digitale 

blanketter. 

Forsøget vil i første omgang indebære udelukkende elektroniske 

blanketter på følgende områder: 

• Folkeregister 

• Boligstøtte 

• Børne- og familieydelser 

• Pas 

• Kørekort 

• Ansøgning om enkeltydelser til pensionister 

• Ansøgning om helbredstillæg 

• Ansøgning om pension 

• Ansøgning om kontanthjælp 

• Ansøgning om enkeltydelser til andre end pensionister 

• Indsendelse af dagpengeskemaer 

• Opskrivning til institutionsplads 

• Opskrivning til skole 

• Anmeldelse af byggesag 

Formål 

I dag bruges en del ressourcer på at indtaste borgernes oplysninger, 

ressourcer som kunne spares ved, at blanketterne allerede er udfyldt


resultater 

3. Hvordan nås de opstillede 

mål? 


elektronisk. 

Mål 

Side 29 

• At spare ressourcer på ikke at skulle indtaste borgernes 

oplysninger 

• At kunne bidrage til fremme af en digital kultur i kommunen 


- Kommunen har over den fireårige periode sparet 

administrative ressourcer på udelukkende at have digitale 

blanketter 

- Borgere der har behov herfor oplever, at de kan få hjælp til 

at udfylde de digitale blanketter 

Målene opnås ved at lukke for muligheden for at udfylde fysiske 

blanketter. Borgerne tvinges dermed over på den digitale løsning. 

Borgere der har brug for hjælp får naturligvis dette. Hjælpen kan 

både fås i borgerservice og på bibliotekerne. 

Da forsøget omfatter blanketter på en række områder er 

lovkomplekset omfattende. I forhold til de påførte eksempler er det: 

• Folkeregister – Lov om det centrale personregister samt 

bekendtgørelse om folkeregistrering 

• Boligstøtte – Lov om individuel boligstøtte 

• Børne- og familieydelser – Lov om en børnefamilieydelse, 

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af 

børnebidrag 

• Pas – Lov om pas til danske statsborgere samt 

bekendtgørelse om pas mv. 

• Kørekort – Færdselsloven og bekendtgørelse om kørekort 

• Ansøgning om enkeltydelser til pensionister – Lov om social 

pension 

• Ansøgning om helbredstillæg – Lov om social pension og lov 

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension 

mv. 

• Ansøgning om pension – Lov om social pension 

• Ansøgning om kontanthjælp – Lov om aktiv socialpolitik 

• Ansøgning om enkeltydelser til andre end pensionister – Lov 

om aktiv socialpolitik 

• Indsendelse af dagpengeskemaer - Lov om ændring af lov 

om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved 

barsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om 

arbejdsløshedsforsikring m.v. 

• Opskrivning til institutionsplads – Lov om social service 

• Opskrivning til skole – Lov om folkeskolen 

• Anmeldelse af byggesag – Bygningsreglementet, jf. 

byggeloven

5. Evaluering 

Side 30 


• Hvor mange ressourcer spares ved kun at have digitale 

blanketter? 

• Er der udfordringer forbundet med den digitale løsning? 

• Er borgerne tilfredse med den digitale løsning og hjælpen til at 

benytte denne?



Elektronisk annoncering på plan- og miljøområdet 

Side 31 


for forsøget 


Kontaktperson 

Sarah Kønig De Masi 

Telefon 72 56 22 26 E-mail sakd@fredensborg.dk 



Fredensborg Kommune ønsker som en del af 

afbureaukratiseringsindsatsen at blive fritaget for krav om annoncering 

i lokale aviser på plan- og miljøområdet. Der henvises i øvrigt til 

Miljøministeriets egen rapport om sagen. 

Kommunerne er på plan og miljøområdet i en lang række tilfælde 

pålagt at offentliggøre oplysninger om ansøgninger, forslag, afgørelser, 

planer og lokale regulativer m.v. gennem annoncering i lokale aviser og 

dagblade. Annonceringen må ikke udelukkende ske elektronisk, fx via 

kommunens hjemmeside. 

Annonceringskravet er unødigt ressourcekrævende, både fordi 

kommunerne betaler for at indrykke omfattende fysiske annoncer i 

forskellige medier, herunder udarbejde billedmateriale mv., som skal 

opfylde særlige krav fra disse medier. Det beslaglægger væsentlige 

økonomiske ressourcer og tid i kommunerne. 

Forsøget lægger op til at gennemføre følgende forenklinger: 

• Krav om annoncering i lokale dagblade og aviser på plan- og 

miljøområdet forenkles i den udstrækning EU-lovgivning mv. 

giver mulighed herfor, så kommunen selv kan beslutte den 

mest hensigtsmæssige form for offentliggørelse 

• I enkelte tilfælde gælder en betinget annonceringspligt, fx hvis 

det ikke er muligt at komme i kontakt med de parter, som 

berøres af en afgørelse (fx naboer). I så fald har kommunerne 

pligt til at annoncere lokalt. Denne pligt fastholdes. 

• Forenklingen ændrer ikke på almindelige krav til offentlighed og 

borgerinddragelse. Parter som fx berørte grundejere, 

interesseorganisationer m.fl. vil således stadig blive direkte 

informeret og hørt i alle sager. 

På hjemmesiden vil information om plan og miljøsager naturligvis 

opfylde planlovens indholdsmæssige krav til offentliggørelse, herunder 

også oversigtskort, klagevejledning mv. 

Formål 

En forsøgsordning vil være i tråd med kommunens voksende behov og 

ønske om at blive mere digitaliseret. Det vil smidiggøre 

annonceringsprocessen, og det vil lette borgernes adgang til at gøre 

sig bekendt med og kommentere/klage over planforslag, 

landzonetilladelser m.v. samtidig med, at det vil kunne fremme en 

hurtigere sagsbehandling for borgerne.


resultater 




5. Evaluering 

Mål 

Side 32 

• At fremme brug af digital kommunikation 

• At udgifterne til annoncering reduceres 

• At offentliggørelsen på hjemmesiden vil være mere 

borgervenligt, da materialet her er tilgængeligt hele 

offentliggørelsesperioden i modsætning til nu, hvor borgerne 

blot ser annonceringen i lokalavisen i én uge 


At Fredensborg Kommunes hjemmeside benyttes til kommunikation 

med borgerne i højere grad end i dag. 

I forsøget vil der fortsat indrykkes en ultrakort henvisning til 

hjemmesiden om, at borgerne kan se aktuelle ansøgninger, forslag, 

afgørelser, planer og lokale regulativer m.v. på www.fredensborg.dk. 

Hjemmesiden skal være let tilgængelig, synlig og overskuelig så 

borgerne har let ved at betjene sig selv i forhold til at finde de 

dokumenter, de skal bruge. 

Der søges om dispensation fra relevante paragraffer i plan- og 

miljølovgivningen, eksempelvis Planlovens § 11g, stk. 2, § 11h, stk. 2, 

§ 21b, stk. 4 og 5, § 23a, stk. 1 og 6, § 23c, stk. 2, § 24, stk. 1 og § 30 

stk. 1, § 33a, § 35, stk. 8.”. 


• Omfanget af lettelser i administration 

• Der gennemføres i 2015 en brugerundersøgelse på 

hjemmesiden blandt de besøgende, der søger oplysninger om 

lokalplan mm.

Side 33 



Fritagelse for indhentning af samtykke fra Datatilsynet 


forsøget 


Kontaktperson 

Finn Guldbæk 

Telefon 72 56 22 28 E-mail figu@fredensborg.dk 




resultater 





Kommunen kan i dag træffe beslutning om tilgængelighed til 

papirarkivalier med personoplysninger, hvor der i forhold til elektroniske 

arkivalier kræves Datatilsynets godkendelse. Denne 

godkendelsesprocedure vil med den øgede digitalisering betyde en 

forlængelse af administrations adgang til afleverede arkivalier. Som § 7 

arkiv har vi allerede adgang til oplysningerne som arkivmyndighed, og 

det virker som en unødvendig procedure, at Datatilsynet skal høres. 

Formål 

Formålet med forsøget er at opnå en lettere sagsgang i forhold til 

tilgængelighed til elektroniske arkivalier med personoplysninger 

svarende til ved papirarkivalier. Det vil lette administrationen af disse. 

Mål 

• At skabe lighed for de procedurer og godkendelser der sker for 

papir og elektroniske arkivalier i forhold til tilgængelighed 

• At opnå en hurtigere sagsbehandling i forbindelse med 

fremskaffelse af dokumentation til den kommunale forvaltning 


- At de administrative ressourcer i forbindelse med 

håndtering af elektroniske arkivalier reduceres 

Ved at der ikke skal indhentes samtykke hos datatilsynet. 

Gennem fritagelse fra arkivloven: 

§ 32. Kommunalbestyrelsen eller Regionsrådet 

kan i konkrete tilfælde meddele tilladelse til benyttelse 

af dokumenter, arkivenheder eller grupper 

af arkivenheder, som er afleveret til et kommunalt 

eller regionalt arkiv, inden udløbet af tilgængelighedsfristerne, 

jf. dog § 34. 

§ 34. Tilladelse efter §§ 31 og 32 kræver samtykke 

fra Datatilsynet, hvis arkivenheden er afleveret 

fra en myndighed inden for den offentlige 

forvaltning og indeholder oplysninger om enkeltpersoners 

rent private forhold og 

1) Tidligere behandling af oplysningerne har 

været omfattet af lov om behandling af personoplysninger

5. Evaluering 

eller 

2) Oplysningerne stammer fra et edb-register, 

der har været ført for den offentlige forvaltning. 

Side 34 


• Hvor meget sagsbehandlingstid spares? 

• Er der nogen utilsigtede konsekvenser?



Fjerne underskriftskravet på digital post 

Side 35 

Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 

forsøget 

2015 

Kontaktperson 

Finn Guldbæk 

Telefon 72 56 22 28 E-mail figu@fredensborg.dk 




Fredensborg Kommune opfordrer til, at underskriftskravet for al digital 

post fjernes. 

Det er regeringens målsætning, at al relevant kommunikation med 

borgere og virksomheder kan foregå digitalt i 2012. Lovgrundlaget for 

at gøre dette på en effektiv og hensigtsmæssig måde skal selvfølgelig 

være til stede, så digitaliseringen er til fordel for borgere, virksomheder 

og den enkelte myndighed. 

Forsøget med at fjerne underskriftskravet for al digital post ligger op af 

KL´s opfordring til regeringen i et svar på finansministerens og 

videnskabsministerens brev om underskriftskravet. 

Forsøget indebærer, at der ikke skal underskrift på nogen form for 

digital post. Hverken masseforsendelser, enkeltforsendelser, 

afgørelser, individuelle forsendelser eller andre typer forsendelser til 

borgerne. Der skal ikke skelnes mellem posttyperne. 

Borgerne opnår ikke bedre retssikkerhed ved, at nogle breve er påført 

underskrift og andre ikke. 

Borgerne skal naturligvis vide, hvem der er ansvarlig for den enkelte 

digitale postforsendelse. Hensynet er bl.a., at borgeren skal kunne 

vide, at det er en kompetent person hos rette myndighed, der har 

foretaget den pågældende afgørelse. 

Dette hensyn imødekommes ved at påføre forsendelsen: 

• Kommunens kommunevåben 

• Navn og adresse på kommunen, evt. den relevante forvaltning 

eller institution og 

• Navn og titel på den pågældende sagsbehandler (samt 

relevante telefonnumre) 

Formål 

Formålet med forsøget er at reducere nogle af de mange administrative 

ressourcer, kommunen bruger på at scanne underskrifter ind for 

derefter at kunne sende dem digitalt.


resultater 




5. Evaluering 

Mål 

• At spare administrative ressourcer 

Side 36 

• At fremme den digitale kommunikation med borgerne 


- Kommunen har over den fireårige periode lettet 

digitaliseringen til fordel for borgere, virksomheder og 

myndigheder 

- Langt flere digitale forsendelser – allerede fra 2012 

- Kommunen har sparet administrative ressourcer på at 

overgå til digital kommunikation 

De opstillede mål nås ved, at Fredensborg Kommune får tilladelse til at 

gennemføre forsøget, så alle digitale forsendelser sker med en 

skabelon med kommunens kommunevåben, navn og adresse på 

kommunen samt sagsbehandlerens kontaktoplysninger. 

Der henvises til det ulovbestemte krav om personlig underskrift på 

afgørelser fra det offentlige – jævnfør ombudsmandens udtalelser. Det 

betyder, at alle afgørelser fra det offentlige skal være forsynet med en 

personlig underskrift, med mindre der er hjemmel til at afvige herfra. 

Der henvises endvidere til KL´s korrespondance med finansministeren 

maj-oktober 2010 i forbindelse med E-dag 3. Her gjorde KL 

opmærksom på, at Ombudsmandens krav om underskrift på afgørelser 

m.m. er et problem i forhold til kommunernes digitale kommunikation 

med borgerne. Og det derfor ville være en barriere for en succesfuld 

eDag3 den 1. november: 

http://www.kl.dk/Administration-ogdigitalisering2/Artikler/76567/2010/10/Ingen-underskrift-pa-digital-post/ 


• Reduceres administrative ressourcer ved at lempe på 

underskriftkravet? 

• Er det tydeligt for borgerne, hvem der er afsender på den 

digitale kommunikation?

Fredensborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?