Tidsskrift for amatør-radio 77. årgang. oktober 2005 Udgivet ... - EDR

Redaktionelt
Om at fiske!
Det kommer ikke bag på nogen af os (radioamatører) at amatørradio ikke længere er nogen stor
"sællert" indenfor udbuddet af fritidssysler i Danmark, i Europa, ja - i stort set hele Verden!
Det er i hvert fald en hobby der bestemt har været meget mere prestige i, tidligere.
Det er derfor gået op for de fleste landes amatørradioforeninger at man, fordi det tidligere ofte
var en langvarig proces at blive radioamatør, har været nødt til at introducere licenstyper med
lavere adgangskrav, som for eksempel den Danske operatørlicens.
I modsætning til hvad mange tror, og påstår, er det ikke (kun) for at skaffe EDR og tilsvarende
organisationer flere medlemmer. Nej, - det er i langt højere grad for at sikre "artens overlevelse"!
(For at der stadig kan være nogen at "lege med" når vi selv bliver gamle!!!)
Det kan kun gøres ved at sænke kravene, i forhold til tidligere, for adgangen til at erhverve sig
et certifikat, - en licens, og på den måde "lokke" de nysgerrige indenfor i radioamatørens forunderlige
og mangfoldige verden. Vi ved godt at de fleste forsvinder igen når nyhedens interesse
har lagt sig, for sådan har det faktisk altid været! Men nogen fatter jo interesse for et eller
flere aspekter af hobbyen, bliver hængende, og opgraderer på et tidspunkt deres licenskategori.
Og det er dem der skal sikre "artens overlevelse", - at begrebet amatørradio vil fortsætte med
at eksistere, om end efterhånden forandret, - i en verden med stadig flere tilbud. Det er jo de
konkurrerende tilbud der er vores problem. Der er absolut ingen adgangskrav, udover penge,
når man køber en PC og går på nettet, surfer, chatter og kigger på mere eller mindre obskure
hjemmesider og nyhedsgrupper! Det er faktisk nogen af de samme "instinkter" der appelleres
til som dengang man kun kunne "eksperimentere" og "komme rundt i verden" ved at blive radioamatør.
Verden har forandret sig, og det vil den blive ved med! Vi må altså forsøge at få det bedste ud
af situationen.
Når alt det er sagt, så må det også siges at vi alle sammen kan:
Have en vis pligt til at viderebringe vores "sub-kultur" til de nyeste radioamatører.
Forsøge at "sælge" hobbyen til mennesker, unge som gamle, i vores omgangskreds,
Profilere os - som radioamatører - og måske ligefrem deltage i PR-aktiviteter.
Her er det måske nogen gange at det kniber med at finde på "salgsargumenter" når man stilles
overfor bemærkninger som: "Findes der stadig Radioamatører?" Svaret hertil er selvfølgelig: "JA
- i høj grad!" Men næste spørgsmål, som efterhånden er klassisk: "Hvorfor bruger i ikke bare
jeres mobiltelefon?" Det er her man plejer at skulle finde en grimasse der ka' passe og fortælle
spørgeren at amatørradioforbindelser ofte er tilfældige kontakter med mennesker fra forskellige
lande, kulturer og religioner, og at det giver både indsigt og sproglige kundskaber, foruden
alt det tekniske der ligger bag.
Så plejer "de" at forstå at det er en hobby man er vældigt optaget af, men stadig ikke helt hvorfor?
Her plejer jeg så, lettere ironisk, at benytte sammenligninger: Hvorfor en hækkeløber ikke bare
løber på "flad bane", eller en orienteringsløber, - der jo ville få et meget nemmere liv, hvis han
løb ude på alfarvej!
Det er udfordringen der er en væsentlig del af incitamentet.
Amatørradio er en sport - en sport med utroligt mange discipliner!
Allerbedst illustreret med en sammenligning "de" alle sammen forstår:
"Hvorfor går lystfiskeren ikke bare hen hos fiskehandleren og køber sine fisk, i stedet for at stå
i timevis, i regn og blæst, ved vandet, - og vente på at de bider på?"
Radioamatører! Det er os der fisker i æteren !
OZ7IS, Ivan.
554 _________________________________________________________________________ OZ Oktober 2005