DjH Nyt - Den jydske HaandvÃ¦rkerskole

DjH Nyt 

Magasinet for Den jydske Haandværkerskole • september 2007 

Bertel Haarder på besøg 

Undervisningsminister Bertel Haarder besøgte den 6. september DjH, 

hvor han på en rundvisning kom i god dialog med eleverne 

Hvis man kun har en hammer ligner alle 

problemer søm 

Teknisk Akademi havde en formiddag med kreativ ideudvikling da 

firmaet Alt4kreativ var på besøg 

Johnson Controls International 

– Et firmaspecifikt kursus 

På opfordring fra Johnson Control International har køleafdelingen 

gennemført 1. del af et specielt designet træningsprogram for nye 

serviceteknikere

Indhold 

3 

4 

5 

7 

8 

10 

11 

12 

14 

16 

18 

19 

20 

21 

22 

24 

26 

27 

28 

Siden sidst 

S-MUS 

Bertel Haarder på besøg 

Hvis man kun har en hammer 

ligner de fleste problemer søm 

Ideku 

ISO 9001 

Byggeri 

Johson Controls International 

(JCI) - Et firmaspecifikt kursus 

Bosat i Danmark 

Studietur Siemens Berlin 

Et lille hjørne af Berlin 

Mie er eneste pige i klassen 

Intranettet 

Robotprojektet blev belønnet 

Nyt fra afdelingerne 

Skolehjemmet 

Navne 

Så er det tid til at kridte 

badmintonskoene igen 

Marselisløbet 2007 

4 

10 

Studietur 

Siemens Berlin 

Administrationen har 

besøgt Siemensskolen 

i Berlin. Her er 50% af 

eleverne Siemens’ egne 

lærlinge. 

19 

S-MUS 

Plastafdelingen 

har som 

den første 

afdeling på DjH 

gennemført 

medarbejdersamtaler 

med 

brug af det nye 

værktøj; 

S-MUS (Stragetisk 

medarbejdersamtaler) 

ISO 9001 

Ifølge ny lovgivning skal alle nye kølevirksomheder 

ISO 9001certificeres. Det betyder travlhed 

i køleafdelingen, der blandt andet er i gang 

med at udvikle en ny AMU-efteruddannelse om 

administrativlovgivning. 

16 

Mie er eneste pige i klassen 

Mie Jepsen er pige i et mandefag. Hun har valgt at uddanne sig 

til plastmager fordi hun gerne ville have et job, hvor hun kan 

kombinere det tekniske med det praktiske.

af Henrik Øelund 

Siden sidst 

På bygningsområdet går det støt fremad, så 

der nu har været afholdt rejsegilde på tilbygningen 

til el-afdelingen. Selv om vejret ikke 

har været alt for stabilt (for at sige det mildt), 

er tidsplanen ikke rykket mere, end at der 

stadig regnes med ibrugtagning ved årsskiftet. 

De ekstra 50 P-pladser ved skolehjemmet er 

også færdige, så der i forbindelse med etableringen 

af torvet kan etableres P-forhindringer 

langs Akademiet. Planen er stadig, at torvet 

kan færdiggøres inden jul. 

Vinduesudskiftningen på A-fløjen skulle 

have været afsluttet på nuværende tidspunkt, 

men her viste det sig, at rammerne var blevet 

malet i en forkert farve, og dernæst at der var 

længere bestillingstid på stillads, end leverandøren 

forventede. Det berører ikke den aftalte 

pris for arbejdet, men rykker jo noget i planlægningen 

i forhold til rømning af de respektive 

lokaler. Udskiftningen vil foregå i hele 

oktober måned og montering af solafskærmning 

vil række ind i november. Tidsplanen 

opdateres løbende på intranettet. 

Udvidelsen af antallet af grundforløbsindgange 

er nu faldet på plads, så der fra august 

2008 er 12 indgange i stedet for 6. Valg og 

beskrivelse af kompetencemål for de enkelte 

indgange og krav til optagelse på de tilhørende 

hovedforløb er dog ikke færdiggjort endnu, 

så her er det ikke muligt at være konkret. 

Men der vil komme ændringer, om ikke andet 

så fordi beskrivelsessystemet bliver ændret. 

12. november 2007 er der ansøgningsfrist for 

udbud af erhvervsuddannelser gældende fra 

1. august 2008. DjHs bestyrelse besluttede på 

sit septembermøde at ansøge om de uddannelser 

(hovedforløb), vi for nuværende er 

godkendt til: 

• Træfagenes byggeuddannelse 

• Plastmageruddannelsen 

• Køleteknikeruddannelsen 

• Elektrikeruddannelsen 

Endvidere ansøges om udbud af de grundforløb, 

hvor ovenstående uddannelser er indplaceret. 

• Produktion og udvikling 

(plastmager, køletekniker) 

Vi designer, udvikler, konstruerer og fremstiller 

håndværks- og industriprodukter 

• Strøm, styring og it (elektriker) 

Vi leverer løsninger, opbygger, installerer 

og reparerer tekniske installationer og itsystemer 

inden for byggeri, bolig og erhverv 

• Bygge og anlæg 

(træfagenes byggeuddannelse) 

Vi designer, bygger, installerer, reparerer og 

rådgiver om bygninger og anlæg 

På erhvervsakademiområdet har det været 

spændende at være med i og følge processen 

efter udmeldingen om rammerne herfor, som 

kom i juni (og er beskrevet i juninummeret 

af DjH-Nyt). Der foreligger nu et lovudkast 

for strukturen af uddannelsesområdet, der 

loyalt følger rammeaftalen. Lovudkastet var i 

høring til 28. september, og forventes fremsat 

i folketinget i løbet af oktober. Dermed må vi 

forvente allerede inden jul at kunne begynde 

bearbejdningen i forhold til installatøruddannelsen. 

Her håber jeg, at noget af arbejdet kan 

foregå i netværket af installatørskoler, da en 

del af udfordringerne er af generel karakter. 

DjH Nyt • september 2007 

3

af Henrik Øelund 

Undervisningsminister 

Bertel Haarder blev vist 

rundt på skolen da han 

den 6. september var 

på besøg. Han mødte 

både medarbejdere og 

elever, og der opstod 

en god dialog, hvor 

han kom rundt. 

Bertel Haarder på 

besøg 

Torsdag den 6. september havde DjH besøg 

af undervisningsminister Bertel Haarder. 

Tidsmæssigt var der afsat det dobbelte af, hvad 

der normalt anvendes på et skolevirksomhedsbesøg, 

så der var mulighed for at få et nuanceret 

indtryk af aktiviteterne på DjH. 

Første punkt på dagsorden var en introduktion 

til DjH og en god snak om nogle af de 

mere overordnede temaer, der rører sig på 

uddannelsesområdet, såsom akademistruktur, 

fastholdelse af elever, kvalitetsniveauer, internationalisering, 

praktikpladssituationen, den 

mindre skoles og kostskolens fordele. Herefter 

var der lavet rundvisning på skolen, hvor det 

primært var lærlinge og elever, der havde 

ordet, og var i fokus. 

Thomas Sigaard og Daniel Jensen fra 4. 

semester på akademiet fortalte om deres robotprojekt 

og det at være mentorer i elafdelingen. 

På skolehjemmet viste Jesper Storebjerg Jensen 

fra H4, eluddannelsen, sit værelse frem, og 

4 DjH Nyt • september 2007 

fortalte hvordan han oplevede det at bo på skolen. 

I styrings- og reguleringsværkstedet præsenterede 

Brian Sørensen, EUD-repræsentant 

i bestyrelsen, hvorledes man her arbejder med 

projektorienteret undervisning og bruger 24timers 

skolen. Der udspandt sig her og efterfølgende 

i køleafdelingen en spændende samtale 

om det at nå længere og dybere med sit stof, 

end minimumskravene foreskriver. 

I køleafdelingen mødte ministeren det 

internationale hold kursister fra JCI og så på 

svendeprøveopgaver. I plastafdelingen blev 

der set nærmere på de forskellige produktionsformer, 

og der blev givet en orientering om 

det at være brancheskole. Så var det tid at gå 

til cafeen, hvor lærlinge fra alle uddannelser 

ventede til en god dialog over en kop kaffe. 

Der blev spurgt og kommenteret ivrigt, blandt 

andet om det at være voksenlærling, være 

mentor, at gå på DjH i forhold til andre skoler, 

oplevelser i praktiktiden og meget mere. 

Vores fornemmelse er, 

at Bertel Haarder var 

glad for besøget, herunder 

at det var lærlinge 

og studerende, der fortalte 

om deres oplevelser. 

Midtvejs i besøget 

var der et kort møde 

med den lokale presse, 

og her udtalte ministeren 

sig i hvert fald 

meget anerkendende 

om DjH. Ved afslutningen 

på besøget blev skolens 

fysiske rammer og 

udstyrsniveau positivt 

kommenteret, ligesom 

de åbne og tillidsfulde 

rammer, og dermed 

uddannelsesmiljøet, for 

eleverne blev bemærket. 

Dagen efter talte 

ministeren ved en større 

uddannelseskonference, 

hvor besøget på DjH 

også blev kommenteret 

særdeles positivt.

af Allan Rasmussen 

S-MUS 

Første runde med 

strategiske medarbejdersamtaler 

(S-MUS) blev 

gennemført umiddelbart 

inden sommerferien i plastafdelingen 

Medarbejderne blev evalueret på de faglige 

kompetencer, som er aktuelle i forhold til 

bredden på de undervisningsområder, den 

enkelte faglærer dækker. Det betød, at én i 

plastafdelingen blev bedømt på fire faglige 

kompetencer mens en anden blev bedømt på 

ni områder. 

Foruden faglige kompetencer var der 

udvalgt 11 personlige kompetencer, som vi på 

DjH og i plastafdelingen anser for væsentlige 

at være i besiddelse af for en medarbejder 

ansat hos os. 

Endelig blev der givet en helhedsvurdering 

af de resultater, som præsteres i forhold til det 

potentiale, jeg anser den enkelte for at være 

i besiddelse af. Vurderingen blev sendt til 

medarbejderen, som foretog en selvevaluering 

på samme områder og returnerede til mig. 

Derefter kunne han se mine vurderinger og 

det eventuelle gab ved en kompetence, som 

fremkom mellem et vurderet og et ønsket 

niveau. 

Samtidig blev medarbejderens og mine vurderinger 

af kompetencerne opstillet ved siden 

af hinanden, og dette totalt dannede grund 

for den efterfølgende samtale. 

Under samtalen drøftede vi en eventuel 

kompetence-udviklingsplan, og vi skulle 

komme frem til én fælles helhedsvurdering i 

forholdet mellem medarbejderens potentiale 

og de resultater, som opleves leveret. 

Medarbejderen dokumenterede samtalen, 

og sendte det efterfølgende til mig, som godkendte, 

at dette var, hvad vi var blevet enige 

om, og en eventuel kompetenceudviklingsplan 

blev ligeledes godkendt. 

Hele den forudgående proces, hvor alle 

havde været med til at definere faglige kompetencer, 

og ligeledes foretaget en prioritering 

af de personlige kompetencer, har været 

meget givtig. 

Positiv oplevelse 

Med et nyt system kan det ikke undgås, at 

der vil være områder, som efterfølgende skal 

ændres eller tilrettes. Der blev også under 

udfyldelse af forberedelsesmaterialet, og 

senere dokumentationen, oplevet, at noget 

decideret ikke virkede. 

Et efterfølgende møde med XAFIR, som står 

for udvikling af systemet, har dog fået klarlagt 

disse områder, og vil forhåbentlig være 

rettet til inden den videre udbredelse af systemet 

på DjH. 

Alt i alt er vi i plastafdelingen meget positive 

over for den nye S-MUS. 

Det er et rigtigt godt redskab til at forberede, 

gennemføre og dokumentere en medarbejdersamtale, 

og fremadrettet vil det for alle parter 

være mere synligt, hvad leder og medarbejder 

tidligere er blevet enige om. 

Det sikres samtidig, at man komme ind på 

nogle områder, som måske ellers kan være 

lidt vanskeligt at få taget hul på, da man kommer 

meget tæt på den enkelte medarbejder i 

vurderingerne omkring samarbejde, engagement 

og stolthed. 

Det at skulle helhedsvurdere sig selv i forhold 

til potentiale og resultater, er heller ikke helt let. 

Men det har været med til at danne baggrund 

for nogle gode drøftelser. 

Alle skal bruge S-MUS 

Optimeringen af programmet og systemet forventes, 

at være foretaget inden uge 42. 

Herefter er det planen, at de øvrige afdelinger 

skal kunne anvende S-MUS i løbet af efteråret 

og vinteren. 

Alle afdelinger skal inden da have defineret 

og beskrevet faglige kompetencer som er 

nødvendige, og skal ligeledes have drøftet og 

gerne prioriteret personlige kompetencer. 


5

af Anne Hansen Aamand 

Hvis man kun har en ha 

problemer søm 

De studerende var medspillere, da installatørafdelingen 

inviterede til kreativ idéudvikling en formiddag i 

september. Firmaet Alt4kreativ ledte aktiviteten, og 

formålet var, at få ideer til hvordan skolen kan trække 

nye studerende til installatøruddannelsen. Det blev en 

dag med fart over feltet og gode ideer på bordet 


Hvordan kan vi gøre elinstallatøruddannelsen 

super attraktiv? På hvilke måder kan vi udvikle 

24-timers skolen, så hele verden kommer til at 

tale om den? Hvordan gør vi kandidater fra 

DjH til de mest anerkendte i hele branchen? 

- Blot tre at i alt 10 spørgsmål, der skulle 

udfordre de studerende på det kreative område 

til at komme med et bud på, hvordan vi får fat 

i næste generation af installatørstuderende. Og 

hvem kan bedre svare på, hvad en kommende 

installatør drømmer om end målgruppen selv.

mmer ligner de fleste 


Fortsættes næste side 

7

En udfordrende dag 

For studerende indenfor et teknisk fag med 

to streger under facit var dagen uden tvivl 

en udfordring. Et spændende oplæg fra Finn 

Kollerup, Alt4kreativ, blev modtaget positivt, 

og der blev arbejdet koncentreret i alle grupper 

med interessante værktøjer som ”ideku”, ”mindstafet”, 

”super smukke ideer” og ”elevatortale.” 

Finn Kollerup skubbede til fastlåste principper, 

og slog fast, at alle ideer er værdifulde. Jo 

vildere des bedre. I en idéudviklingsfase er der 

ingen begrænsninger. 

”Hvis man kun har en hammer ligner de 

fleste problemer søm”, sagde han og lagde op 

til at se udover det sædvanlige og få øje på de 

muligheder, der nok er lidt skæve, men ikke 

desto mindre særdeles brugbare, når først de 

kommer under nærmere øjesyn. 

Dagen vekslede mellem oplæg i plenum og 

gruppearbejde i forskelligt sammensatte grupper, 

og den kulminerede med en præsentation 

af gruppernes super smukke ideer ved en 

elevatortale på 1½ min. De studerende arbejdede 

seriøst med opgaven, og flere og flere ideer kom 


på bordet i løbet af formiddagen. Efterfølgende 

samler Alt4kreativ ideerne i et bilag, som bliver 

omdrejningspunktet i den videre planlægning af 

rekruttering af nye studerende. 

Realisering af ideer 

Jesper Kofoed, inspektør i el- og vvs-afdelingen 

er godt tilfreds med dagens forløb. 

”Jeg tror, at mange havde glæde af at opleve 

processen, som er meget anderledes fra måden 

de som studerende ellers arbejder på. Det 

var en god formiddag med en god stemning 

og engagerede deltagere hele vejen igennem. 

Jeg havde valgt at får Alt4kreativ til at stå for 

processen som en neutral sparringspartner, og 

jeg tror det lykkedes at få nogle spændende 

ideer på bordet”, siger han. Når Alt4kreativ har 

samlet forslagene, er det Jesper Kofoeds plan 

at invitere klasserepræsentanter fra de enkelte 

klasser til at være med til at prioritere forslagene. 

Han håber, at nogle af ideerne allerede 

kan blive realiseret inden jul, andre var tydeligt 

mere egnede til langtidsprojekter.

Ideku 

Ideku ligner sudoku og går i al sin enkelthed 

ud på at udvikle ideer til løsning af et problem. 

Ideen er at formulere ideerne som et 

spørgsmål og flytte dem ud, hvorefter processen 

gentages. 

Super smukke ideer 

Dogmeregler for super smukke ideer: 

• Formuler yndlingsidéen i 15 ord 

• Illustrer med en tegning 

• Brug tre farver 

Mindstafet 

Tager udgangspunkt i den super smukke ide. 

Ideen skrives i midterfeltet af arket, og det 

roterer blandt gruppemedlemmerne, der hver 

især skriver forbedringer til ideen på arket. 

Elevatortale 

Havner du tilfældigvis i en elevator 

sammen med den person, der administrerer 

firmaets pengepung, kan en elevatortale 

være effektiv. 

1. Få en krog i lytteren: Hvad handler ideen 

om, og hvorfor er den god. 

2. Passion – vis det: Tal til følelserne ikke 

logikken 

3. Opfordring til handling: Opfordre til at 

gøre noget ved ideen, så lytteren selv får 

noget ud af det. 

Dagens super smukke ideer præsenteret i 

elevatortaler handlede om: 

• Ølsmagning 

• Iværksætteri 

• 24-timersskole 

• Oprah Winfrey show 

• Internationalisering 

• Fleksibilitet 

• Mere specialisering med flere valgfag 

• Alternativ energi – obs. på miljøet 


9

af Anne Hansen Aamand og Eigil Nielsen 

af Anton Jensen 

ISO 9001 

Efter en ny bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet er trådt i 

kraft skal alle nye kølevirksomheder ISO 9001 certificeres. 

Det betyder travlhed i køleafdelingen, der er i gang med 

at udvikle en ny AMU-efteruddannelse og samtidig er del 

i et projekt, hvor tre pilotvirksomheder bliver certificeret 

inden jul 

To nye bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet om 

køleanlæg har givet travlhed i køleafdelingen. 

Bekendtgørelserne gør op med den hidtil 

gældende lovgivning om autorisation af virksomheder 

der arbejder med køleanlæg med 

over 2,5 kg kølemiddelfyldning. Det nye er, at 

virksomhederne nu skal certificeres i henhold 

til DS/EN ISO 9001:2000 standarden. 

For køleafdelingen betød det, at AMUuddannelserne 

skulle efterses i sømmene 

og justeres i forhold til den nye lovgivning. 


Køleafdelingen fik lov til at udvikle en ny 

AMU-efteruddannelse om administrativ lovgivning, 

og første forløb er planlagt til uge 

4/2008. 

Eigil Nielsen fra køleafdelingen er primus 

motor på projektet. 

” For at kunne lave en god AMU-efteruddannelse 

ønskede vi i afdelingen et ISO 9001 

kvalitetsledelsessystem passende til en kølevirksomhed, 

og vi holdt derfor et møde med 

Det Norske Veritas om certificeringen. Det 

To murere sad på toppen af den næsten færdige skorsten og spiste deres medbragte, da Sigvard kom til at se 

på tegningen: 

”Svend, lokummet brænder!! Vi har vendt tegningen på hovedet – det sku’ ha’ været en brønd!” 

Så galt gik det ikke med vore håndværkere, men til tider føler man næsten som …..

endte ud med, at der blev igangsat et projekt, 

som går ud på, at tre pilotvirksomheder bliver 

certificeret inden jul i år med hjælp fra køleafdelingen. 

Når pilotvirksomhederne er endeligt 

certificeret, er det udviklede ISO 9001 kvalitetsledelsessystem 

så afprøvet og klar til brug for 

AMU-efteruddannelsen.,” fortæller han. 

Alle virksomheder skal certificeres 

Ifølge loven skal alle nye virksomheder certificeres 

og alle eksisterende virksomheder har 

en tidsfrist på 3-5 år til certificering, afhængig 

af hvornår de er autoriseret, og hvilken type 

autorisation de har. Der bliver desuden behov 

for ISO 9001 certificering af virksomheder, 

hvor autorisationsbæreren af en eller anden 

årsag forlader virksomheden, da der ikke kan 

skiftes til en ny person som ansvarlig. 

” For at få certificeringen til at glide lettest 

muligt, har vi i køleafdelingen besluttet at tilbyde 

konsulenthjælp til de virksomheder der 

ønsker det, men på forhånd ved vi ikke, hvor 

mange det bliver,” siger Eigil, der imødeser en 

travl periode i afdelingen. 

Køleafdelingen kan ikke selv udføre certificeringen, 

så derfor er der indledt et samarbej- 

Byggeri 

Tilbygning værksteder 

Så begynder det at ligne den model, der gennem 

processen er skitseret for det indre øje. 

Byggeri er altid en interessant proces, hvor 

det begynder med skitser, der går over i egentlige 

arbejdstegninger, som ligger til grund for 

den praktiske udførelse, for til sidst at ende 

med det færdige byggeri. 

”Det er alt for lille” er en almindelig kommentar 

indtil skillerum og lofter er på plads 

– så med et kan de fleste nikke genkendende 

til den model, man har opbygget i sit hoved. 

Vi er nu så langt i byggeriet, at de fleste 

nu kan forestille sig det færdige resultat, og 

byggeriet forventes færdig i uge 51 – torvet 

påbegyndes i uge 42. 

de med Bureau Veritas Certification Denmark 

A/S om den officielle certificering. Det er så 

køleafdelingens opgave at hjælpe med at klargøre 

virksomhederne og deres medarbejdere 

– både til at blive certificeret og til at arbejde i 

en certificeret virksomhed. 

På DjH er køleteknikerlærlingene på 3. 

hovedforløb blevet præsenteret for kvalitetsledelsessystemet, 

og skal bruge alle de relevante 

dokumenter fra systemet i deres projektarbejde 

med køleanlæggene. 

Konference 

Som afslutning på projektet med de første ISO 

9001 certificerede virksomheder planlægges 

to konferencer til februar 2008 i henholdsvis 

Slagelse og Hadsten omkring certificering 

og lovgivning på køleområdet. Det er desuden 

planen at fortælle om emnet på Danske 

Køledage i Odense til marts 2008. 

Der er link til yderligere materiale om emnet 

på www.hadstents.dk - under ”ISO 9001 

certificering”. Siden bliver løbende opdateret 

med sidste nyt. 

Udskiftning af facadeelementer 

Administrations-/undervisningsfløjen vil 

gennemgå en ansigtsopløftning, så den vil 

opnå visuel samhørighed med øvrigt byggeri 

omkring torvet. Det er nu heller ikke luksus, 

idet mange vinduer ikke kan åbnes, grundet 

begyndende råd. 

Renoveringen udføres i perioden uge 39 – 47. 

Stålhal 

Jo, det er ganske vist! 

Tømrerne mangler plads. Til afhjælpning af 

dette afhændes 24 m af den eksisterende pavillon, 

og der vil på pladsen blive opført en stålhal. 

Når el-grundforløbsholdet på Industrivej 

flytter til ny tilbygning på Ellemosevej overtager 

tømrerne de rømmede lokaler. 

Bygning af stålhal er planlagt til uge 1 – 5. 


11

af Peter Korsgaard 

Johson Controls Interna 

- Et firmaspecifikt kursu 

Først i september havde køleafdelingen besøg af 14 udenlandske 

Controls International, og skulle følge et træningsprogram speciel 

afdelingens vinkel var kurset samlet en meget positiv oplevelse, o 

velkommen til 2. del af kurset til maj 2008 

I foråret 2007 fik køleafdelingen ved DjH den 

første forespørgsel fra JCI om, hvorvidt det 

ville være muligt at gennemføre et periodeopdelt 

træningsprogram for nye serviceteknikere 

i JCI. 

Opgaven lød på at tilbyde et kursusforløb 

for de udvalgte deltagere. Kurset skal, sammen 

med den ”on the job træning” de modtager 

hos JCI, kunne munde ud i en form for 

kølecertificat, der har en europæisk anerkendelse 

fra for eksempel en institution som TUV. 

Uden kendskab til deltagernes baggrund 

og viden tog vi derfor i det første forslag til 

JCI udgangspunkt i den række AMU kurser, 

vi normalt gennemfører i afdelingen, og som 

ender med at de deltagere, der gennemfører, 


alle får et A certifikat. Kurset blev foreslået 

gennemført som to 3-ugers kurser ved DjH. 

I august fik vi efter møder og samtaler med 

Per Schou-Nielsen fra JCI besked på, at det 

første kursus var blevet godkendt til gennemførelse 

i september måned, og at man regnede 

med, der ville komme mellem 12 og 16 deltagere 

fra forskellige europæiske lande. 

Nu tog planlægningen derfor for alvor fart 

med udarbejdelsen af et 3-ugers program, der 

delte den første skoleperiode op i to dele med 

en mekanisk og en elektrisk del. Dette program 

blev godkendt af JCI. 

Med udgangspunkt i programmet var det 

nu tid at lave detailplanen for kurset og fremskaffe 

det nødvendige kursusmateriale på

tional (JCI) 

s 

kursister. De var sendt af Johnson 

t designet til kurset. Fra køleg 

man glæder sig nu til at byde 

engelsk, her kom det derfor meget belejligt, 

at Eigil Nielsens bog var i færd med at blive 

oversat til engelsk, og at nogle af de grundlæggende 

kapitler var klar til brug. Desuden 

blev visse afsnit fra det fælles europæiske 

Leonadoprojekt også fundet frem og gjort klar 

til brug i undervisningen. Danfoss og andre 

leverandørers hjemmesider blev også anvendt 

i planlægningen, ligesom Kurt Hilbrecht fra 

JCI stod for leveringen af kompressormateriale 

og materialet om ammoniak sikkerhed. 

Detailplanen for kurset var derfor klar i tide 

til, at kursisterne kunne bydes velkommen til 

DjH. 

Kursister fra syv lande 

Den 2. september ankom der 14 kursister, fra 

syv forskellige europæiske lande med UK 

som den største bidragsyder med i alt seks 

deltagere. Mandag den 3. tog undervisningen 

sin begyndelse. Det stod hurtigt klart, at 

de fleste af deltagerne havde et ganske godt 

kendskab til især den mekaniske side af køleteknik, 

og det var derfor nødvendigt løbende 

at tilpasse programmet til den højere hastighed, 

hvormed deltagerne absorberede de 

planlagte emner. Der var hele vejen igennem 

en særdeles positiv holdning til kurset, og deltagernes 

generelle viden afstedkom adskillige 

meget frugtbare diskussioner. 

Under afviklingen af den elektriske del af 

kurset oplevede vi nogle begrænsninger i det 

generelle vidensniveau. Især bygning af styretavler 

gav anledning til mange spørgsmål 

om relevansen heraf set i lyset af, at de alle 

skulle fungere som serviceteknikere, og derfor 

mente, det var mere relevant med fejlfinding 

på styreskabe fremfor at bygge dem og 

mærke alle ledninger med de rette numre. I 

sidste ende havde vi dog følelsen af, at de alle 

accepterede forløbet og indholdet, og alligevel 

følte, det var en god ekstra viden at rejse hjem 

med. 

Nogle af kursisternes holdning skyldtes 

måske også, at det nu var tredje uge de var 

her, og alle var begyndt at længes hjem. 

Alt i alt et spændende kursus at planlægge 

og gennemføre, og vi ser allerede nu frem 

til planlægningen og gennemførelsen af den 

næste skoleperiode af to ugers varighed i maj 

2008, nu hvor vi kender hinandens faglige og 

personlige egenskaber. 

14 kursister fra syv forskellige europæiske lande besøgte i begyndelsen af september 

DjH. De kom alle fra Johson Controls International, der havde henvendt sig til 

skolen for at få lavet et træningsprogram til nye serviceteknikere. 


13


Ian 


Ian Gordon Fudge, elafdelingen og Peter Korsgaard, køleafdeling 

Det meste af deres liv har de hver især tilbragt rundt omkring i v 

For godt et år siden, 1. august 2007, blev Ian Gordon 

Fudge, 49 år ansat i elafdelingen. Selvom han er ½-tids 

ansat, ser vi han sjældent på DjH. Han er her, på en kort 

visit, en gang hver anden uge sidst på eftermiddagen, 

når vi andre er gået hjem. Ellers farter han land og rige 

rundt, og holder lyslederkurser ude i virksomheder, der 

har behov for det. Et par gange om året underviser han 

elektrikerelever her på skolen. 

Lysledere transporterer uanede store mængder signaler, 

der gør, at vi kan se tv, gå på internettet, tale i telefon 

o.s.v. For eksempel transporteres 100.000 samtidige telefonsamtaler 

gennem en 1/8mm tynd lysleder. 

Ian er uddannet elektriker, og har suppleret sin uddannelse 

med fibercertificeringer fra forskellige firmaer verden 

over. Det gør ham til specialist på området, og han 

er i dag en eftertragtet underviser. 

Den tid Ian ikke arbejder for DjH udbyder han 

firmatilrettede kurser rundt omkring i verden. Blandt 

andet har han undervist i Island, Grønland, Sverige og 

Uganda, og Tyskland er næste mål. Han underviser på 

dansk, engelsk og har holdt de første kurser på tysk. 

Seminarer og kurser, han deltager i for at søge ny viden, 

har desuden bragt ham til Californien, Berlin, Barcelona, 

San Francisco, Los Angeles og Sydkorea. Alene i år har 

han været i 11-12 lande. Når han er ude og rejse, sørger 

han altid for at have tid til seværdigheder, som han tager 

mange billeder af – omkring 35-40.000 om året. Især fotografering 

af tekniske installationer er interessante. 

Ian er englænder, og flyttede i 1976 til Danmark sammen 

med sine forældre. Hans far var militærmand, og 

det bragte ham i barndommen rundt i Europa, hvor han 

levede 15 år på militærbaser, og blandt andet gik i en militærkostskole 

i Tyskland i 3½ år. I dag betegner han sig 

som en meget kontant underviser, der ikke accepterer uro 

og forstyrrelser i klassen. Virker en henstilling ikke første 

gang, handler han, og har bortvist forstyrrende elever. 

Ian har et hus i Vejle og et sommerhus i Virksund, men 

opholder sig ikke særlig meget nogen af stederne. For det 

meste bor han i en kuffert, og har det egentligt fint med 

det. Eneste ærgrelse er, at det kniber med økologiske måltider, 

som han foretrækker – både ad hensyn til sig selv 

og miljøet. 

Under mottoet: ”Viden giver vækst” (citat, elfagets 

uddannelsesnævn) trives Ian godt. Som eftertragtet 

underviser mærker han større rift om sin viden, efterhånden 

som han erhverver den. 

Ian ses igen på DjH i uge 50. 

IAN GORDON FUDGE 

BOSAT I DA

NMARK 

en har det til fælles, at de begge for tiden har adresse i Danmark. 

erden med spændende gøremål af den ene eller anden slags 

Peter 

Peter Korsgaard er 62, år og har været ansat i køleafdelingen 

siden januar 2007. Han er uddannet akademi- og 

civilingeniør fra DTH i Lyngby tilbage i halvfjerdserne, 

og har tilbragt store dele at sit arbejdsaktive liv rundt 

omkring i verden. Især har det afrikanske kontinent og 

fjernøsten været mål for hans rejseaktivitet. Sidst har 

Peter arbejdet dels på Danida projekter, dels på et privat 

projekt i Ghana og Botswana. Igennem 10 år havde 

han et kølefirma i Zimbabwe, men med Mugabe ved 

magten blev inflationen så stor, at enhver mulighed for 

at drive et erhverv blev ødelagt, og Peters kølefirma gik 

konkurs. Peter har to gange fortalt sin historie til TV2. 

Både mens forretningen levede og senere, da den var 

gået under. Det er historier, der rummer beretninger 

om projekter med køletanke til eksport af slikærter og 

babymajs og tanke til nedkøling af roser dyrket ved 

foden af Kilimanjaro. Men også dystre beretninger om 

en virksomhed, der mistede en medarbejder hver 4-5. 

måned på grund af aids. 

Til den mere muntre periode af Peters arbejdsliv hører 

tiden hos Simon Spies, hvor Peter i tre år var ansat i 

Spies’s tænketank. Her blev der tænkt store tanker om 

fremtidens rejsemarked og turisternes tendenser. 

Nu arbejder Peter som underviser i køleafdelingen, 

hvor han især tager sig af kursister indenfor området 

køleteknik. Det er også ham, der tager sig af naturfag 

på 1. hovedforløb. 

Aflønningen fra projektarbejdet i udlandet blev for 

tvivlsom, så Peter valgte at bosætte sig i Ugelbølle sammen 

med sin kone Vera fra Ghana. En kontakt med Jørn 

Eriksen, som han kendte fra Ghana, var et godt incitament 

til at søge et job i køleafdelingen. 

Peter har to døtre og fire børnebørn, som han sjældent 

ser, fordi familien slægter faderen på, og har bosat sig i 

henholdsvis Zimbabwe og Seattle. 

Som en åben bagdør til det kontinent, der har 

fyldt meget i Peters liv, står et lille afrikansk hus i 

Zimbabwes højland i udkanten af byen Bulawayo. Det 

er for tiden lejet ud, men måske engang er det igen 

ham, der bebor det. 

Peter er en lun fyr. På spørgsmålet om han har et råd 

til sine medmennesker, siger han med glimt i øjet, at 

hvis man bare takler modgang med godt humør og klør 

på igen efter et nederlag, så går det alt sammen. Selv er 

han et levende bevis på en mand, der har taget sin egen 

medicin og rejst sig efter en konkurs og en rejse hjem 

uden en krone på lommen. 

PEtER KORSGAARD 


15


Administrationen på 

besøg hos Siemens 

Berlin bliver vist 

rundt af thomas 

Bruse, der fortæller 

om Siemensskolen. 

Skolen har 1000 

elever fordelt på tre 

årgange og 50% af 

eleverne er Siemens 

egne. 

Studietur Siemens 

Berlin 

Administrationen var i begyndelsen af september 

på studietur til Siemens i Berlin. En rundvisning på 

Siemensskolen gav en lille indblik i, hvad det kræver 

at blive en god Siemensmedarbejder. Kun de bedste 

elever kommer ind på drømmeuddannelsen 

Røde firkantede murstensblokke side om side 

så langt øjet rækker danner Siemens kompleset 

i Berlin. En hel bydel er opkaldt efter virksomheden: 

Siemensstadt. 

Vi har en aftale med Thomas Bruse, uddannelsesleder 

og Siemens profil udadtil i forhold 

til promovering af uddannelserne, om at vise 

os rundt på Siemensskolen. Før vi kommer så 

langt, skal vi dog lige visiteres, og tankerne 

kredser unægtelig lidt omkring passersedler, 


som da Berlin var delt i øst og vest, da vi skal 

ind af døren ved skiltet ’Anmeldung’. Nogle 

meget alvorlige mænd i uniformer ser os an. 

Vi vejer åbenbart passende på vægtskålen, og 

får lov at komme videre efter at have skrevet 

os på en liste og fået udleveret hvert et gæsteskilt. 

Thomas Bruse leder os over i Siemensskolen, 

men først undskylder han, at skolen er noget 

affolket, da det er fredag,. På den første lange

gang, vi bevæger os henad, møder vi en gruppe 

unge mennesker, der høfligt svarer Thomas 

Bruse på spørgsmål om, hvor de bor, hvordan 

de kommer til skolen og hvor lang transporttid 

de har. Påfaldende er det – i hvert fald for 

en dansker, at tiltaleformen er ’De’, også til 

eleverne. 

Siemens uddanner egne elever 

Siemensskolen uddanner primært egne elever, 

men fylder skolen op med elever fra eksterne 

firmaer så resultatet nærmer sig en fifty/fifty 

fordeling. Der går 1000 elever på skolen fordelt 

på tre årgange, og en uddannelsesplads 

koster Siemens mellem 50 og 60.000 Euro. 

Uddannelsesforløbet er bygget op således, 

at eleverne er tre uger i praktik og en uge på 

skolen. Efter hver skoleuge er der mundtlig 

evaluering i klassen, hvor elever og to lærere, 

en teoretiker og en praktiker, gennemgår ugen. 

Thomas Bruse lægger i sin præsentation af 

skolen meget vægt på nødvendigheden af, at 

eleverne arbejder i grupper og med projekter, 

hvor de skal snakke sammen og hjælpe hinanden. 

Samtidig er der meget opmærksomhed 

på, at det er dyre anlæg, der er i brug på skolen, 

og at det er elevernes ansvar at passe på 

udstyret og behandle det ordentligt. 

5000 unge mennesker søger hvert år om at 

blive elev hos Siemens, men adskillige test i 

ansøgningsforløbet sørger for en sortering, så 

kun de bedste kommer ind. Af de 5000 kommer 

300 gennem nåleøjet, og ikke engang her 

kan de føle sig sikre på at få ønskeuddannelsen. 

Lever de ikke op til forventningerne, er 

dovne eller fraværende, ryger de ud. 

Også en ’bistro’ 

Vi tager afsked med Thomas Bruse i elevkantinen 

før han iler videre til næste rundvisning. 

Det er næsten ligesom at være hjemme, når 

vi står i kø ved skranken, og får udleveret en 

varm ret suppleret med salat fra salatbaren, så 

vi sender en tanke til DjHs bistro. 

Besøget på Siemens er slut, fyldt op med 

indtryk og information, mætte og tilfredse 

må vi igen igennem bygningen med skiltet 

’Anmeldung’ og aflevere passersedlen alias 

gæsteskiltene, så vagterne kan tjekke, at alle, 

der er lukket ind, også er kommet ud. 


17


På sightseeing i 

Berlins gader dukker 

rester af muren 

flere gange op. 

Hele skillelinien 

mellem det gamle 

Øst- og Vestberlin 

er markeret med 

brosten i veje og 

fortove. Den samlede 

administration 

(næsten) har her en 

fod i hver lejr. 

Et lille hjørne af 

Berlin 

Administrationens studietur til Siemens Berlin gav også 

plads til lidt sightseeing 

Selvom Siemens fabrikkerne fylder meget i 

Berlin, er der også andet at se på. Berlin er en 

storby med 4½ millioner indbyggere, så et par 

dages besøg giver kun indblik i et ganske lille 

hjørne af den. Henriette er dansk og bosiddende 

i Berlin. Hun begiver sig blandt andet 

af med at vise folk rundt i den by, hun tydeligvis 

i de sidste ti år har kastet sin kærlighed 

på. Henriette stiger på vores bus og tager os 

på en tur gennem byen, hvor vi bliver fyldt 

op med en masse informationer tilsat en passende 

portion humor. 

Som det er de fleste bekendt, blev Berlin 

under anden verdenskrig ilde tilredt, og den 

efterfølgende kolde krig med en deling af 

byen i øst og vest har unægtelig også fyldt 

meget i byens seneste historie og sat sit tydelige 

præg. Trods murens fald for 18 år siden, 

føler store dele af befolkningen sig stadig som 

øst- eller vestberlinere, og følger gamle tradi- 


tioner som for eksempel ikke at gifte sig med 

hinanden. Ifølge Henriette vil det sikkert først 

ændre sig med et generationsskifte. 

Muren kan stadig findes 

Hvor muren stod, er nu markeret en linie gennem 

byen med to rækker brosten lagt ned i 

veje og fortove. Forskellige steder står der stadig 

rester af muren, og minder os om den fortid, 

der var og stadig er i manges bevidsthed. 

Arkitekturen, vi møder på turen gennem 

byen, er meget blandet. Høje moderne bygninger 

i glas, stål, skæve vinkler og bløde 

buer skyder op mellem de historiske bygninger, 

der overlevede krigen og grå betonblokke 

af senere dato. Flere af de nye byggerier har 

afsæt i en økologisk tankegang, hvor regnvand 

opsamles og bruges til toiletskyldning, 

og solfangere bidrager positivt til energiforbruget. 

Langs floden Spree, der går gennem bymidten, 

er der en målsætning om grønne områder 

og stier, der er åbne for alle, der har lyst til 

en hyggelig gåtur. Mange høje træer og store 

parker præger bybilledet, og gør Berlin til en 

grøn by. 

Under det mere eller mindre organiserede 

bybillede finder man spor af en subkultur, 

der leder tankerne hen på Christiania, og som 

især blomstrede op efter murens fald, hvor 

mange huse ejet af staten pludselig ikke tilhørte 

nogen. Besættere – mere eller mindre 

– flyttede, ind og var på sin vis med til at 

bevare huse, der ellers ville forfalde. 

At Berlin er en by i rivende udvikling sideløbende 

med en spændende historie, er der 

ingen tvivl om. Det kan kun anbefales en 

gang ved lejlighed at bruge et par dage til 

udforskning af den – der er noget for enhver.


Mie er eneste pige i 

klassen 

Ingen, en eller få piger i klassen er intet særsyn på DjH. 

Plastafdelingen er den afdeling, der ser ud til at tiltrække 

flest, og for Mie er det ikke en ting, hun bruger meget tid 

til at tænke over 

Som 24-årig plastelev er Mie Jepsen lidt ældre 

og mere moden end mange af sine mandlige 

klassekammerater. Men det ser ud til an 

anfægte hende lige så lidt som det faktum, at 

hun er ved at tage en uddannelse indenfor et 

fag, mange vil betegne som et mandefag. 

”Jo, jeg tænkte da lidt over det, men var 

egentligt mere optaget af at finde en uddannelse, 

hvor jeg kunne kombinere det tekniske 

med det praktiske, så der lå en tankegang 

bag det, jeg skulle lave”, svarer Mie på spørgsmålet 

om hvilke tanker hun havde om at 

være pige i en mandeverden, og så kommer 

tilføjelsen: 

”Men jeg er jo ansat på LEGO og der er fordelingen 

nogenlunde fifty/fifty”. 

Det er den derimod ikke, når hun er på 

skole og bor på DjHs skolehjem, men Mies 

udstråling og positive holdning til tingene 

levner ingen tvivl om, at det klarer hun sagtens. 

”Selvfølgelig kigger drengene efter de få 

piger, der er her, når man kommer over i 

bistroen, og de kommer med bemærkninger, 

men enten svarer jeg igen eller også ignorerer 

jeg det”, siger Mie, der er alenepige i sin 

klasse. 

”Kan man ikke tage mandehørmen, skal man 

ikke vælge at blive håndværker og uddanne sig 

på en teknisk skole”, fortsætter hun. 

Ude godt – hjemme bedst 

Når Mie ikke er på skole, bor hun sammen 

med sin kæreste i Brande, og det at være væk 

fra hjemmet i skoleperioderne hører i hendes 

verden med til en uddannelse man selv har 

valgt. 

”De sidste fem uger er altid længere end 

de første fem. Der har klassen ikke set hin- 

anden i lang tid, så der er meget at snakke 

om, så ebber det ligesom lidt ud, så kan jeg 

godt savne det lidt derhjemme. Men det er nu 

lige så meget virksomheden, hvor jeg har det 

rigtig godt socialt, jeg savner”, fortæller Mie. 

Når man er ansat på LEGO er man forpligtet 

til at tjekke sin virksomhedsmail, så man kan 

holde sig ajour med hvad der sker hjemme i 

virksomheden, både af mere generelle ting og 

rent socialt. Det hjælper til at kunne vende tilbage 

efter skoleperioden og ikke føle sig helt 

bag ud. 

Mie er mentor 

Plastafdelingen har en mentorordning, hvor 

GUP-værkstedet (glasfiber) to aftener om 


Fortsættes 

næste side 

Mie er plastelev og 

eneste pige i klassen. 

I virksomheden er 

det anderledes, 

der er fordelingen 

nogenlunde lige 

mellem mænd og 

kvinder, selvom Mie 

har valgt at uddanne 

sig indenfor et fag, 

der i almindelighed 

bliver betragtet som 

et mandefag. 

19


ugen er åbent for alle elever på skolen. Her 

kan de af mentorer få svar på spørgsmål og 

hjælp til at løse nogle opgaver i værkstedet. 

Mie blev spurgt af sin lærer, om det ikke var 

noget for hende at være mentor, og de blev 

enige om, at det var det. 

”Det er dejligt at kunne lære fra sig og hjælpe 

andre, og jeg får lige vendt min viden en 

omgang, når jeg skal fortælle om det jeg ved 

til andre. Det giver en god bred erfaring, og 

det er sjovt, når der også er nogle, der kommer 

til mig i skoletiden for at få hjælp, fordi 

jeg har hjulpet dem om aftenen i GUP værkstedet”, 

fortæller Mie, der ellers har valgt at 

Intranettet 

Intranettet har nu været tilgængeligt for medarbejdere 

og elever i omkring et års tid, og jeg 

vil stadig betragte det som værende under 

indkøring – i hvert fald i en konstant udviklingsfase. 

Når man starter noget nyt, vil man 

altid opdage, at noget kunne fungere bedre på 

en anden måde – ’børnesygdommene’ bliver 

synlige. Der opstår også jævnligt nogle fejl af 

uforklarlige årsager, som vi i samarbejde med 

Adapt forsøger at løse hen ad vejen. Men det 

sker, at det er svært at ’se’ fejlene fra en redaktørvinkel, 

fordi vi er koblet op på siden på 

en anden måde end brugerne. Derfor kan jeg 

ikke opfordre tit nok til at du henvender dig, 

enten til mig eller til din lokalredaktør, når du 

som bruger støder på noget, der ikke fungerer. 

Eller hvis du får en god ide, til noget der 

kunne være anderledes eller forbedre siden. 

Nye ønsker og ideer tages op til vurdering i 

gruppen af lokalredaktører eller intranetgruppen, 

der teknisk står for sidens funktion. 

Ændringer på intranettet 

I sommerens løb fik vi sat et felt på bookingmodulet, 

så man kan afkrydse, hvis man 


specialisere sig indenfor en anden retning af 

plastfaget, nemlig sprøjtestøbning. 

Til jul skal Mie op til svendeprøve, og når 

hun er færdiguddannet plastmager er hun 

sikret et job på LEGO. 

”Jeg skal have noget virksomhedserfaring, 

og senere vil jer gerne arbejde med udvikling 

indenfor faget måske som ingeniør”, 

siger Mie, der så med både en Højere 

Handelseksamen og en plastmageruddannelse 

i rygsækken tænker på at søge ind på 

studiet til produktionsgeniør i Herning. Her 

vil hun lære at styre produktionen i en plastvirksomhed. 

ønsker bookingen med i kalenderen. Her er 

det op til den enkelte at overveje, om emnet er 

relevant for skolen at have med i kalenderen. 

Arrangementsbestillingen er også blevet 

ændret, så der er nogle felter, der skal være 

udfyldt, før den kan sendes. Det mindsker 

antallet af fejludfyldte arrangementsbestillinger 

i køkkenets postkasse. 

Et par af menupunkterne, der løber øverst 

på siden, har fået nyt navn, og der er blevet 

ryddet op i indholdet, så det virker mere 

logisk, hvor man skal søge efter hvad. 

Punktet ’DjH-reol’ indeholder alt, hvad man 

kan forestille sig ellers kunne stå i en mappe 

på reolen: Hvem er hvem, rejseafregning, 

booking m.m. 

Under ’organisation’ finder du alt om udvalg 

og referater af udvalgsmøder. Der er i ledelsesgruppen 

taget en beslutning om, at alle 

mødereferater skal ud på intranettet. Det, der er 

relevant for alle, ligger under punktet ’organisation’, 

som bliver redigeret af Malene i administrationen. 

Det, der relaterer til de enkelte 

afdelinger, finder du på afdelingssiderne, hvor 

lokalredaktørerne lægger det ud.


Robotprojektet blev 

belønnet 

I sidste nummer af DjH Nyt bragte vi en 

historie om tre unge installatørstuderendes 

robotprojekt på Teknisk Akademi. 

Programmering af robotten til at finde og 

sortere bestemte emner var Ulrik Schjødtz, 

Jacob Sørensen og Erik Baks afgangsprojekt, 

og de er alle tre nu ude at prøve kræfter i det 

virkelige liv. 

Som et lille supplement til historien i sidste 

Rejsegilde 

- ny værkstedstilbygning 

Den 28. september var der rejsegilde på skolens 

sidste nye værkstedstilbygning på 1.275 

m 2 , der fra nytår skal huse grundforløbseleverne 

på elektrikeruddannelsen. 

Bestyrelsesformand Ove Dyrmose bød velkommen 

til rejsegildet og Direktør Henrik 

Øelund takkede håndværkere, arkitekter og 

andre implicerede for en god og professionel 

indsats. Bjarne Andersen fra Sahls Tegnestue 

lage op til et trefoldigt leve for bygningen. 

Værkstedsbygningen afslutter en fireårig 

periode med byggerier på DjH. I uge 

42 begyndes etableringen af et torv på 

Ellemosevej, der skal samle bygningerne på 

begge sider af vejen til en campus. 

nr. – og som en happy ending synes vi, 

læserne skal vide, at projektet blev belønnet 

med et 13-tal og to 11-taller i karakter. 

Vi har også en lille fortsættelse: Erik Bak er 

nu ansat som projektmanager i en virksomhed 

i Randers. Hans tilbagemelding til installatørafdelingen 

er, at han føler sig godt modtaget i 

sit nye job, og er kommet godt i gang. 


21

Nyt fra afdelingerne 

Tømrerafdelingen 

af Finn Døssing 

Grundforløbene 

De nye grundforløbselever blev modtaget i 

Bistroen tirsdag morgen i uge 31. Modtagelsen 

af nye elever er altid omgivet af spænding, 

om alle eleverne på listerne nu også møder, 

denne gang var fremmødet tilfredsstillende. 

Grundforløbet er i god gænge, og der er etableret 

et velfungerende elevråd, der holder 

møde hver anden uge. I uge 42 er der ingen 

undervisning, og elever der ikke har uddannelsesaftale 

er anbefalet at bruge ugen på et 

praktikophold i en relevant virksomhed. Det 

fører som regel til, at der bliver indgået en del 

praktikaftaler. Elever der har uddannelsesaftaler 

skal være i deres virksomhed. 

Fra uge 44 påbegynder eleverne det fagspecifikke 

forløb, og de fleste af eleverne vil 

kunne afslutte grundforløbet i uge 51. 

Tækkemandsafdelingen 

I uge 38 var der svendeprøve for tækkemandsspecialet. 

Prøven blev bedømt fredag 

uge 38, og samme dag var der dimissionsfest. 

I uge 43 begynder det næste hold H.4. på tækkespecialet; 

dette hold kommer igen i januar 

og afslutter med den teoretiske svendeprøve 

fredag uge 6 2008. Lærebogen om tækkematerialer 

er ifølge Leif Tarp, der er forfatter på 

bogen, ved at være færdig til aflevering. Det 

forventes, at bogen kan anvendes af det tækkehold 

H.4, der begynder uge 43. 

Tømrerafdelingen 

Mandag uge 31 bød afdelingen velkommen 

til underviser Hans Jørgen Andersen. Vi ser 

frem til at samarbejde om at uddanne de kommende 

tømrersvende. 

Det nye skoleår var lige kommet i gang, da 

vi modtog besked om, at en af tømrereleverne 

var blevet dræbt ved en trafikulykke. Der er 

ingen ord, der er dækkede for det savn og 

den sorg, der rammer familien. I begravelsen 

deltog der repræsentanter for skolen samt den 


dræbte elevs medelever. Til berørte elever var 

der tilbud om at tale med en psykolog, og der 

var mange, der tog imod tilbuddet. 

Tirsdag uge 31påbegyndte svendeprøveholdet 

deres skoleophold. Svendeprøven blev 

afholdt med teori mandag uge 37 og praktik 

fra fredag uge 37. Dimissionsfesten blev 

afholdt fredag uge 38. 

I den resterende del af efteråret 2007 gennemføres 

der følgende hovedforløb: 

1. hold H.2; 1. hold H.3; 2 hold H.4; og 

1.hold H.4 tækkemand. I uge 42 forventes det, 

at der er 2 hold praktikvejselever, der påbegynder 

deres grundforløb. Disse elever slutter 

den første del af grundforløbet uge 51. 

Plastafdelingen 

af Allan Rasmussen 

Det er efterhånden ved at være 20 år siden 

plastmageruddannelsen blev etableret, og 

flere af maskinerne fra dengang er ved at 

være udtjente og forældede. Maskinerne bliver 

ikke slidt op rent produktionsmæssigt, 

som de gør det på virksomhederne. Derimod 

kan slidtagen sammenlignes med køreskolebiler, 

som har mange starter og stop. Det, at de 

hele tiden bliver betjent af mere eller mindre 

rutinerede elever, betyder, at maskinerne rent 

timemæssigt ikke holder så længe. 

Selv om vore maskiner systematisk bliver 

vedligeholdt efter forskrifterne, er der efterhånden 

så mange utilsigtede stop på flere af 

dem, at de af økonomiske og pædagogiske 

årsager ikke længere kan indgå i undervisningen. 

Derfor begynder vi på en udskiftning, og 

i september er to nye sprøjtestøbemaskiner 

blevet installeret.

Vi har indgået en aftale med maskinleverandøren 

Arburg, hvor vi på fordelagtige vilkår får 

skiftet to maskiner ud hvert år - de næste fire år. 

Der sker ligeledes en fornyelse på ekstruderingssiden, 

hvor vi har bestilt en ny mindre 

fladdyseekstruder, der er beregnet til at lave 

tynde plastplader med. Det betyder, at vi efter 

planen kan blive selvforsynende med en del 

plader til termoformning. Købet af ekstruderen 

er et resultat af vores besøg på plastmessen 

i Chicago sidste sommer, men vi må dog 

vente til nytår, før vi kan få maskinen leveret. 

Medarbejdere i afdelingen 

Søren Durup Mellergaard har besluttet at 

opsige jobbet som underviser i plastafdelingen 

pr. 1. oktober for at tiltræde en stilling på 

en plastvirksomhed i Silkeborg. Selv om det 

giver lidt omrokering af skemaerne og lidt 

turbulens, har jeg forståelse for Sørens valg. 

Evalueringerne har vist, at der altid har været 

stor tilfredshed for den undervisning Søren 

leverer, og vi kommer til at mangle en mand 

med de kvalifikationer, han er i besiddelse 

af. Jeg vil dog ønske Søren alt mulig held og 

lykke fremover. 

Samtidig er Jakob Lykke Jensen begyndt på 

uddannelsen som linielærer i matematik på 

Hjørring Seminarium, hvor studiet gennemføres 

ved fjernundervisning. Troels Nymark 

Pedersen er i Århus startet på Pædagogisk 

Diplomuddannelsen. 

På sigt vil vi herefter i afdelingen selv kunne 

varetage matematikundervisningen på plastmageruddannelsen, 

og Troels vil formelt have 

kompetencerne til at undervise på HTX. 

Som erstatning for Søren går vi nu i gang 

med at finde en ny underviser til afdelingen, 

og vi håber, at dette er på plads med en nyansættelse 

ved årsskiftet. 

Vejledning 

Der er i efteråret aftalt møder på flere UUcentre 

med vejledere fordelt rundt i landet. 

Vi har kortlagt, hvor der er koncentrationer 

af plastvirksomheder, og der ud fra kontaktet 

de pågældende uddannelsesansvarlige på 

virksomhederne for at spørge, om ikke de har 

behov for en ekstra lærling. 

Herefter er de lokale UU-centre blevet kontaktet 

med tilbud om et møde, hvor vi informerer 

om plastmageruddannelsen, og samtidig 

har ledige lærerpladser for lokalområdet 

med i tasken. Flere har taget imod tilbudet, og 

i Holstebro bliver mødet holdt på en virksomhed, 

så de deltagende vejledere efterfølgende 

kan opleve en plastvirksomhed indefra. 

Vi håber herigennem, at kunne give UUvejlederne 

et godt billede af hvad plastuddannelsen 

omhandler, og samtidig få skabt et 

netværk, som vil være gavnligt for alle parter 

fremover. 

At vejlederne i folkeskolerne er vigtige, 

når eleverne skal foretage valg af uddannelse, 

viser den seneste undersøgelse blandt 

vores nuværende 20 grundforløbselever. De 

områder hvor folkeskolen har været involveret 

med direkte vejledning, ”elev i praktik”, 

uddannelsesmesser, erhvervspraktik og 

plastens uddannelsesavis, er alle nævnt som 

medvirkende til valg af uddannelse. 

Ligeledes er oplysninger fra internettet vigtige 

- især plastmager.dk . 

Derimod har markedsføring via plakatkampagner, 

radiospot, avis- og tv-reklamer og jobannoncer 

ingen eller meget ringe indvirkning 

på de unge. 

Dette er en væsentlig oplysning og information 

for os, når vi skal planlægge, hvor vi vil 

lægge vores markedsføringsmidler. 


23

af Frank Gotfredsen 

Mads er ivrig lystfisker 

og benytter 

sig gerne af mulighederne 

for at fiske 

i Lilleåen, når han er 

på skole. Men da de 

store fisk puttede sig 

for godt, tog han en 

tur til ”put and take” 

og fangede denne 

krabat. 

Skolehjemmet 

DjH fritid og sport og 24-timersskolen er kommet 

godt fra start efter sommerferien med en 

række gode tilbud til vores elever. 

Mentorordning 

På elafdelingen kører vi videre med mentorordningen 

i aftentimerne, hvor elelever kan få 

hjælp til løsning af problemer af studerende 

fra installatørafdelingen, og der er fundet 

afløsere for Erik og Ulrik, der var færdiguddannet 

til sommerferien. 

Mentorideen er taget op i plastafdelingen, 

hvor et af vores fritidstilbud er at få kendskab 

til produktion i glasfiber. Der har vi lavet 


aftale med nogle af vores plastmagerelever, 

der arbejder med glasfiber dagligt, om at være 

støttepædagoger for øvrige elever, der vil 

afprøve deres færdigheder indenfor området. 

I termoplastværkstedet er der åben for plastmagerelever 

onsdag og torsdag aften, så har 

de mulighed for at arbejde med maskinerne. 

Der er lavet aftaler med to af de ældre elever 

om at hjælpe til i værkstedet. 

Tilbuddet benyttes af elever, der gerne vil 

have lidt mere træning i en produktionsmetode, 

de ikke dagligt arbejder med, ligesom 

det giver vores grundforløbselever lidt mere 

maskintid, end de ellers ville få. Det er generelt 

meget motiverende, og gør uddannelsen 

mere nærværende for grundforløbseleverne. 

Fritidsaktiviteter 

Endelig lykkedes det at få 

ændret lidt på vores haltider i 

kommunen. Tidligere havde vi 

kun mandag, men til gengæld 

omfattede det både gymnastiksal, 

gymnasiehal og Voldumhallen. 

Det er nu ændret til, at vi mandag 

har gymnastiksal på Hadsten 

Skole og gymnasiehallen fra 

kl. 15.30 – 17.00. Tirsdag har vi 

Voldumhallen til indendørsfodbold, 

der altid er en sikker aktivitet. 

Med bustransport fra skolen 

er der altid en flok ivrige elever, 

der er klar til lidt konkurrence 

og med udsigt til en præmie til 

vinderholdet i form af en T-shirt 

med logo på, er der altid kamp til 

stregen. 

Et af de seneste tiltag er udlånsfiskekort 

til Lilleåen, der er et 

af landets bedste fiskevande. 

Skolehjemmet er blevet medlem 

af Hadsten Lystfiskerforening så 

vi nu har mulighed for at udlåne 

fiskekort til vores elever, der har 

den interesse, og der er flere der 

har benyttet sig af det - med held 

og dygtighed.

DjH Fritid & sport 

Efterår 2007 

Torsdag 

Onsdag 

Tirsdag 

Mandag 

UNF - Ungdommens naturvidenskabelige 

forening. Spændende oplevelser for den 

nysgerrige. 

Kl. 15.30 - 16.30 i lokale A204 

Åbent værksted - matematik 

Fodboldbane ved Hadsten Skole 

Fodbold. Der kan være andre brugere, 

der har fortrinsret, så respekter dette. 

Ideværksted: Se opslag 

Tilmelding hos Frank senest onsdag 


Fodbold. Der kan være andre brugere, 

der har fortrinsret, så respekter dette. 

Kl. 15.30 - 17.30 Mentorordning i elafdelingen. 

Se intranettet! 

Kl. 15.30 - 17.00 

Favrskov gymnasiehal 

Hallen kan bruges til badminton – volley – 

basket – håndbold – hockey eller ? 

Udstyr lånes på tilsynet Skovvej, der åbner 

kl. 16.00. 

Kl. 15.45 - 17.15 Spansk 

for alle elever i lokale A102 

Musik med Troels - se opslag 

Glasfiberkursus 

kl. 18.30 - 20.30 i plastafdelingen for alle 



Glasfiberkursus 

kl 18.30 - 20.30 i plastafdelingen for alle 

Kl. 19.30 Indendørsfodbold i Voldumhallen. 

Bus afgår fra torvet kl. 19.30. 

Tilmeldingsseddel på opslagstavle. Der er 

præmier til vinderholdet. 

Husk: 

• Overhold ordensregler for hallen .Brug 

indendørs fodtøj, der ikke laver sorte 

streger 

• Ryd op inden næste bruger skal starte 

Kl. 18.30 - 20.30 Mentorordning i plastafdelingen, 

termoplastværksted. 

Kl. 18.30 - 20.30 Mentorordning i plastafdelingen, 

termoplastværksted. 

Kl. 16.00 - 17.30 Hadsten Skole 

Gymnastiksal MI: Badminton 

Prøv vores nye 

Forhindringsbane 

ved gymnasiehallen. 

Fritidskort 


Fodbold 

Der kan være andre brugere, der har fortrinsret, 

så respekter dette. 

Cafeen Skovvej er åben 

mandag - torsdag 

kl. 16.00 - 22.30 

Alle elever er velkomne 

Et medlemsskab af DjH Fritid koster 

30 kr. hvis du er her 6 uger og 50 kr. 

hvis du er her i en længere periode. 

Du får et fritidskort, der giver dig fordele 

ved forskellige arrangementer. 

Ideværksted: Se opslag 

Tilmelding hos Frank senest fredag 

Alle dage 



Beachvolleybane 

ved siden af multibanen 

kan bruges alle 

dage. 

Multibanen ved Teknisk Akademi kan bruges til håndbold, 

volley, basket, tennis og fodbold. 

Bookingseddel og nøgle er i tilsynet på Skovvej. 

Udstyr kan lånes i tilsynet på Skovvej. 

NB! Tennisketchere og -bolde er meget dyre. Ketcherne 

kan lånes, men boldene skal købes for 20 kr. pr. stk. 

Kl. 15.45 - 17.15 Spansk 

for alle elever i lokale A102 

Har du 

• Gode ide er til nye aktiviteter 

• Spørgsmål 

så kontakt Frank 

Receptionen kan hjælpe 

Kl. 18.00 - 20.00 Nyjægerskydning 

Skydebanen Vissingvej (kun september) 


25

Navne 

Velkommen til 

Annette Mathiasen. Medhjælper i køkkenet, 

tiltrådt 18. juni 2007. 

Hans Jørgen Andersen. Underviser i 

tømrerafdelingen, tiltrådt 30. juli 2007. 

Per Schreiber Brixensen. Underviser Teknisk 

Akademi, tiltrådt 1. august 2007. 

Flemming Hovgaard. Underviser 

el afdelingen, tiltrådt 1. august 2007. 

Heidi Lorenzen. Receptionist, 

administrationen, tiltrådt 1. august 2007. 

Rita Nissen. Underviser elafdelingen, tiltrådt 

1. august 2007. 

Rikke Vernegreen Schmidt. Kontorelev, 

administrationen, tiltrådt 1. august 2007. 

Flemming Christiansen. Kok i køkkenet, 

tiltrådt 28. august 2007. 


Tillykke til 

Grethe Silkjær, køkkenet. 

Med 40 år den 24. oktober 2007. 

Poul Henning 

Nielsen, 

tømrerafdelingen. 

Med 60 år 

den 10. november 

2007. 

Jacob Lindkvist Nielsen, 

elafdelingen. 

Med 40 år 

den 19. december 2007. 

Børge Olsen 

Med 25 års jubilæet 

den 1. november 2007. 

Influenzavaccination 

Torsdag den 1. november 

kl. 10.00. 

Find mere information 

på intranettet.

af Kim topp 

Så er det tid til at kridte 

badmintonskoene igen 

Hvis du ikke er klar over det, så har vi en 

”badmintonforening” på DjH. Alle ansatte 

og pensionerede fra skolen kan deltage i 

den ugentlige mandagstræning. Vi spiller på 

mange niveauer, både single og double. I øjeblikket 

er vi 8-10 faste spillere og 2-4 ”løse”, 

men der er selvfølgelig plads til mange flere. 

Vi træner hver mandag kl. 16.00 – 17.00 i 

Voldumhallen, så det passer lige efter arbejdstid. 

Når vi møder op, finder vi ud af hvem der 

vil spille hvad og med hvem. Vi har ikke 

nogen faste makkere, så man kan nå at spille 

med og mod mange. Vi tilpasser os selvfølgelig 

i niveau, efter hvor dygtige vi er. 

Det eneste du skal medbringe er din egen 

ketcher og passende sko og tøj. 

Igennem sæsonen har vi et par hyggelige 

sammenkomster, en lille julefrokost og et lille 

”klubmesterskab” med spisning. 

Hvis du vil høre mere og vores badmintonforening, 

eller er parat til at gå i gang med det 

samme, kan du kontakte Kim Topp (El-afd), 

Djuka Kaufmann (værkstedet) eller Kaj Jensen 

fra seniorklubben. 

DjH Nyt • 27 

september 2007 27


Lørdag kl. 9.00 - DjH 

stand klar til at tage 

imod. Vejret tegnede 

til en fin dag med 

gode oplevelser. 

ADRESSE 

Den jydske Haandværkerskole 

Skovvej 30 

8370 Hadsten 

tlf. 8698 0755 

Fax: 8691 5240 

E-mail: djh@hadstents.dk 

www.hadstents.dk 

Marselisløbet 

2007 

Igen i år deltog DjH i Marselisløbet med 

masser af motion i naturskønne omgivelser. 

Omkring 50 DjH’ere stillede op fordelt på lørdagens 

cykelløb og søndagens løb eller walk. 

Her i blandt et antal entusiastiske heppere, 

som også er meget velkomne. 

Da weekenden oprandt, viste vejrguderne 

sig fra deres allerbedste side med dejligt lunt 

Deadline for næste nummer: 

Den 28. november 2007 

REDAKTION 

Henrik Øelund (Ans.) 

Anne Hansen Aamand 

PRODUKTION 

Concept tryk Aps 

tlf. 87 610 610 

marselis 

Løbet 

og solrigt vejr om lørdagen. Søndagen så mere 

tvivlsom ud. Der kredsede nogle faretruende 

sorte skyer omkring området, men der gik 

ikke hul på dem før hen mod aften, så alle 

nåede nogenlunde tørre i mål afhængigt af 

deres fysiske aktivitet. 

Køkkenet havde sørget for den allerbedste 

forplejning til deltagere og gæster på DjH’s 

stand. Der blev grillet og hygget nogle timer 

efter den fysiske udøvelse, så alle kunne gå 

hjem mætte og med en god fornemmelse i 

kroppen efter god motion. 

Som deltager i Marselisløbet kan alle være 

med uanset form og figur. Der er intet krav 

om bestemte tider, og mange vælger at gå 

løberuten eller holde lange hyggelige pauser 

på cykelruten. 

Det åbner også en mulighed for at have forholdsvis 

små børn med og lave en hyggelig 

familiedag ud af det. 

Vi tager af sted igen til næste år, og håber 

mange DjH’erer vil være med. Hold øje med 

intranettet, hvor datoerne bliver meldt ud før 

sommerferien 2008.

DjH Nyt - Den jydske HaandvÃ¦rkerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?