02.02.2013 Views

Forslag til Regionplan 2016.3 - Naturstyrelsen

Forslag til Regionplan 2016.3 - Naturstyrelsen

Forslag til Regionplan 2016.3 - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

III. TEKNISKE ANLÆG OG FORSYNINGER<br />

OVERORDNEDE MÅL<br />

10. ENERGIFORSYNING<br />

11. VINDMØLLER<br />

12. TELEANLÆG M.V.<br />

13. AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG


OVERORDNEDE MÅL<br />

Der vil fortsat være behov for at finde nye placeringsmuligheder for tekniske anlæg i det åbne<br />

land, uanset om det drejer sig om anlæg, der skal sikre energiforsyningen, eller anlæg, der skal<br />

give mulighed for, at vi kan komme af med vores affald. Amtsrådet ønsker at sikre, at sådanne<br />

anlæg kan etableres, men lægger vægt på, at de placeres, så de påvirker omgivelserne mindst<br />

muligt.<br />

Blandt andet skal de <strong>til</strong>bageværende uforstyrrede landskaber så vidt muligt friholdes for større<br />

tekniske anlæg.<br />

Fleksibel og miljøvenlig energiforsyning<br />

Energiforsyningen i Ribe Amt er veludbygget. Etableringen<br />

af naturgasnettet, opførelsen af nye moderne<br />

kraftvarmeværker og energiproducerende affaldsforbrændingsanlæg<br />

samt oms<strong>til</strong>lingen af bestående fjernvarmeværker<br />

<strong>til</strong> nye brændselsformer og <strong>til</strong> kombineret<br />

el- og varmeproduktion har samtidig gjort energiforsyningen<br />

mere fleksibel, energi- og miljøvenlig.<br />

Efter amtsrådets opfattelse bør bestræbelserne for at<br />

reducere miljøbelastningen fortsat være udgangspunkt<br />

for varmeplanlægningen. Energiforbruget bør <strong>til</strong> stadighed<br />

søges reduceret, og der bør satses på renere energiformer.<br />

Overskudsvarmen fra elproduktionen på A/S<br />

Elsams Esbjergværk bør udnyttes mest muligt. Ligeledes<br />

bør udviklingen hen imod øget anvendelse af indenlandske<br />

brændsler i form af blandt andet naturgas, halm,<br />

træflis og biogas understøttes og fremmes. På amtets<br />

egne institutioner skal det overvejes at installere solvarmeanlæg,<br />

hvor varme- og energiplaner muliggør dette.<br />

Med det nye affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg er<br />

det blevet muligt både at bortskaffe affald, der ikke er<br />

egnet <strong>til</strong> genanvendelse, og at anvende affaldets energiindhold<br />

<strong>til</strong> el- og varmeproduktion. Hermed sker der en<br />

betydelig fortrængning af kul som brændsel.<br />

Tilsvarende kan anvendelse af biogas <strong>til</strong> el- og<br />

varmeproduktion være med <strong>til</strong> at løse nogle af problemerne<br />

omkring landbrugets gylle. Det gælder først og<br />

fremmest <strong>til</strong>vejebringelse af den fornødne opbevaringskapacitet.<br />

Færre luftledninger<br />

Højspændingsledningerne er meget dominerende i landskabet.<br />

Amtsrådet ønsker derfor, at højspændingsledninger<br />

fremover kabellægges, i det omfang det teknisk<br />

og økonomisk er muligt.<br />

Ved høje spændingsniveauer er luftledninger dog stadig<br />

væsentligt billigere at anlægge end jordkabler. Nye<br />

400 kV-ledninger vil derfor fortsat normalt blive fremført<br />

som luftledninger. Derimod vil alle fremtidige ledninger<br />

på 150 kV og derunder blive lagt i jorden.<br />

Desuden har amtsrådet indgået en aftale med transmissionsselskaberne<br />

om, at der sker en oprydning i eksisterende<br />

uheldigt placerede højspændingsanlæg. Det<br />

samlede resultat bliver færre højspændingsledninger. I<br />

forbindelse med etablering af 400 kV-luftledninger vil<br />

der blive mulighed for yderligere bortsanering af 60- og<br />

150 kV-luftledninger.<br />

Udskiftning af gamle vindmøller <strong>til</strong> gavn for<br />

omgivelserne<br />

Der er i Ribe Amt i foråret 2005 ops<strong>til</strong>let ca. 310 møller<br />

med en samlet effekt på ca. 185 MW. Udbygningen gik<br />

især meget stærkt i sidste halvdel af 1990’erne. De nye<br />

møller er meget store med en totalhøjde (navhøjde +<br />

vingelængde) på op <strong>til</strong> 100 m. De påvirker derved landskabet<br />

væsentligt mere end de møller, der blev s<strong>til</strong>let op<br />

tidligere. Samtidig opleves støj, refleksioner og skygger<br />

fra møllerne som et stigende problem.<br />

Amtsrådet ønsker, at den videre udbygning med<br />

vindmøller i det væsentlige foregår på havet. Der er derfor<br />

ikke udlagt nye områder <strong>til</strong> vindmøller, udover hvad<br />

der allerede er planlagt i de gældende kommune- og<br />

lokalplaner. I stedet skal indsatsen rettes mod at få fjernet<br />

uheldigt placerede møller og få mindre møller<br />

udskiftet med nye og mere effektive møller inden for de<br />

allerede udlagte vindmølleområder. Målet er at fastholde<br />

en miljøvenlig energi-produktion med møller, der på<br />

langt sigt samles i klart afgrænsede klynger med større<br />

vindmøllefrie landskabsrum imellem.<br />

Antennemaster<br />

Den stigende brug af mobiltelefoner og anden trådløs<br />

kommunikation har betydet, at flere selskaber opretter<br />

og driver telenet. Der er derfor også fortsat behov for at<br />

ops<strong>til</strong>le sendestationer forskellige steder i amtet.<br />

For at begrænse antallet af tekniske anlæg i landskabet<br />

er det amtsrådets holdning, at sendemaster så<br />

vidt muligt skal ops<strong>til</strong>les i erhvervsområderne i byerne.<br />

Amtsrådet opfordrer i den forbindelse <strong>til</strong>, at kommunerne<br />

sikrer, at lokalplaner for erhvervsområder giver<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

65


mulighed for at ops<strong>til</strong>le sendemaster. Alternativt kan<br />

sendeanlæg monteres på høje bygninger som f.eks.<br />

skorstene, siloer eller højhuse.<br />

For at undgå at der ops<strong>til</strong>les flere master end nødvendigt,<br />

s<strong>til</strong>les krav om, at flere selskaber benytter de<br />

samme master.<br />

Deponering af mindst muligt affald<br />

Amtsrådet ønsker i overensstemmelse med den statslige<br />

politik at sikre mere miljø for pengene gennem øget<br />

kvalitet i affaldsbehandlingen og en mere effektiv<br />

affaldssektor. Økonomisk vækst bør som udgangspunkt<br />

ikke resultere i øgede affaldsmængder. Herved kan<br />

behovet for nye deponerings- og forbrændingsanlæg<br />

mindskes og eventuelle miljøpåvirkninger fra miljøskadelige<br />

stoffer i affaldet begrænses.<br />

Amtsrådet lægger derfor vægt på, at virksomhederne<br />

nedbringer mængden af affald og dets indhold af problematiske<br />

stoffer ved blandt andet at indføre miljøstyring<br />

og renere teknologi. I den forbindelse finder amts-<br />

Der skal fortsat arbejdes på at begrænse mængden af affald.<br />

66 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

rådet fortsat, at der skal arbejdes for, at så mange virksomheder<br />

som muligt anvender bedste, <strong>til</strong>gængelige<br />

teknologi (BAT).<br />

Affald, der ikke kan undgås, skal nyttiggøres, hvor<br />

det lader sig gøre. Affald fra én sektor kan således<br />

udgøre en ressource for en anden.<br />

En væsentlig forudsætning for at øge kvaliteten af<br />

den nuværende affaldsbehandling er, at der udvikles nye<br />

metoder på området. Amtsrådet vil følge udviklingen af<br />

disse metoder og foretage de nødvendige <strong>til</strong>pasninger af<br />

amtets miljøgodkendelser, så fremtidens krav om at<br />

udnytte ressourcerne i affaldet <strong>til</strong>godeses.<br />

Alle affaldsdeponeringsanlæg vil senest 16. juli 2009<br />

skulle overholde nye og strengere krav <strong>til</strong> placering,<br />

indretning og drift. Amtet undersøger i øjeblikket, om<br />

de nuværende affaldsdeponeringsanlæg i Bobøl og<br />

Grindsted kan fortsætte eller må lukke. På grundlag heraf<br />

vil amtet vurdere behovet for nye egnede lokaliteter<br />

<strong>til</strong> deponering af det affald, der ikke kan genanvendes.


10. ENERGIFORSYNING<br />

Af hensyn <strong>til</strong> landskab og befolkning ønsker amtsrådet, at så mange højspændingsledninger<br />

som muligt kabellægges. Amtsrådet har derfor sammen med forsyningsselskaberne aftalt en<br />

tidsplan for sanering af en række luftledninger.<br />

<strong>Regionplan</strong>en indeholder reservationer <strong>til</strong> højspændingsforbindelser, der kan blive aktuelle i<br />

forbindelse med de fremtidige udbygninger og saneringer i det overordnede elnet. Herudover<br />

er der reservationer <strong>til</strong> en udbygning af Esbjergværket og <strong>til</strong> udbygninger af det overordnede<br />

naturgasnet.<br />

RETNINGSLINIER<br />

10.1. Der skal i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Esbjerg Havn reserveres areal for kapacitetsudvidelse af A/S Elsams<br />

Esbjergværk <strong>til</strong> en samlet 100 % kontinuert eleffekt på maksimalt 1075 MW.<br />

Omkring Esbjergværkets Blok 3 og arealreservationen skal der udlægges et konsekvensområde<br />

på 500 meter. Inden for konsekvensområdet må der ikke udlægges arealer <strong>til</strong> forureningsfølsomme<br />

formål, medmindre det kan godtgøres, at det er miljømæssigt forsvarligt.<br />

10.2. Der skal reserveres 200 m brede arealer <strong>til</strong> fremføring af planlagte højspændingsforbindelser<br />

med en spænding på 400 kV og 150 kV som angivet på kortbilag 1 og kort 10.1. Når ledningsføringen<br />

er endeligt fastlagt ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner<br />

efter gældende bestemmelser.<br />

På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal <strong>til</strong> byformål mv.,<br />

gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre <strong>til</strong>tag,<br />

som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.<br />

10.3. 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige <strong>til</strong>fælde<br />

overvejes at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning<br />

<strong>til</strong> større byer, eller hvor luftledninger vil få væsentlige konsekvenser for nationale<br />

naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsføringer. Nye ledningsanlæg<br />

på 150 kV og derunder skal kabellægges.<br />

10.4. Saneringer i det eksisterende højspændingsnet skal foregå efter den saneringsplan, som er<br />

aftalt mellem transmissionsselskaberne og Ribe Amt, se kort 10.3.<br />

10.5. Der skal reserveres 200 meter brede arealer <strong>til</strong> fremføring af planlagte transmissionsledninger<br />

for naturgas og 100 meter brede arealer <strong>til</strong> fremføring af planlagte fordelingsledninger for<br />

naturgas. Reservationerne er vist som funktionslinier på kortbilag 1. Når linieføringen er endeligt<br />

fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende<br />

bestemmelser.<br />

På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal <strong>til</strong> byformål mv.,<br />

gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre <strong>til</strong>tag,<br />

som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

67


10.6. Omkring naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro skal der friholdes en sikkerhedszone på 1<br />

km, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller andre anlæg, der kan medføre sikkerhedsmæssige<br />

problemer. Undtaget herfra er bygninger, anlæg m.v., der er nødvendige for en fortsat<br />

jordbrugsmæssig udnyttelse.<br />

HENSTILLINGER<br />

Etablering af luftledninger bør undgås i internationalt<br />

naturbeskyttelsesområde og områder, der i regionplanen<br />

er udlagt som naturområder. (Transmissionsselskaberne).<br />

Højspændingsanlæg og naturgasanlæg skal i videst<br />

muligt omfang placeres uden for skovområder og arealer,<br />

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.<br />

(Transmissionsselskaberne og DONG A/S).<br />

Hvor nye højspændingsanlæg skal krydse vandløb, skal<br />

masterne placeres med størst mulig afstand <strong>til</strong> vandløbet<br />

og så vidt muligt uden for selve ådalen. (Transmissionsselskaberne).<br />

Nye højspændingsanlæg bør placeres i størst mulige<br />

afstand fra beboelsesejendomme. (Transmissionsselskaberne).<br />

Omkring nye og eksisterende transformerstationer bør<br />

der etableres og vedligeholdes en afskærmende beplantning.<br />

(Transmissionsselskaberne).<br />

Kabellægning af eksisterende 10 kV- og 60 kV-luftledningsanlæg<br />

bør søges fremmet. Dette gælder i særlig<br />

grad i områder, hvor de er tæt på 150 kV- eller 400 kVluftledningsanlæg.<br />

(Transmissionsselskaberne).<br />

Gennem varmeplanlægningen bør det sikres, at den kollektive<br />

varmeforsyning udbygges, at der fortsat udbygges<br />

med decentral kraftvarme, samt at de resterende kulfyrede<br />

varmeværker oms<strong>til</strong>les <strong>til</strong> indenlandske brændsler.<br />

(Transport- og Energiministeriet, kommunerne og<br />

energiforsyningsselskaberne).<br />

REDEGØRELSE<br />

Esbjergværket<br />

Esbjergværket forsyner Esbjergområdet, Varde og<br />

Nordby med fjernvarme. A/S Elsam har over for amtet<br />

<strong>til</strong>kendegivet, at der i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Esbjergværkets<br />

Blok 3 ønskes mulighed for på længere sigt at opføre<br />

yderligere en enhed på 700 MW eller to 350 MW enheder.<br />

Retningslinie 10.1 åbner på denne baggrund mulighed<br />

for udvidelse af Esbjergværket op <strong>til</strong> en maksimal<br />

eleffekt på 1075 MW. Udvidelsen kan ske i etaper.<br />

En udbygning af Esbjergværket vil forudsætte udarbejdelse<br />

af et regionplan<strong>til</strong>læg, der indeholder en vurdering<br />

af virkningerne på miljøet (VVM).<br />

68 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

For at undgå gener i form af støj og støv skal der<br />

omkring Esbjergværket udlægges et konsekvensområde,<br />

hvor der ikke må etableres yderligere forureningsfølsom<br />

arealanvendelse. Udlæg af konsekvensområder<br />

behandles også i afsnit 26, hvor der dog udelukkende<br />

tages hensyn <strong>til</strong> de støjmæssige forhold.<br />

Principper for etablering og sanering af<br />

højspændingsanlæg<br />

Miljø- og Energiministeriet har i samarbejde med<br />

Boligministeriet, Amtsrådsforeningen og elselskaberne<br />

udarbejdet rapporten: ”Principper for etablering og<br />

sanering af højspændingsanlæg”, 1995. Principperne<br />

heri er siden blevet videreført som statslige krav <strong>til</strong> planlægningen<br />

for højspændingsanlæg. Følgende landsdækkende<br />

principper skal lægges <strong>til</strong> grund for regionplanlægningen<br />

af højspændingsanlæg:<br />

- 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som<br />

luftledninger. Det bør dog i særlige <strong>til</strong>fælde overvejes<br />

at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere<br />

stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning <strong>til</strong> større<br />

byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser<br />

for nationale naturinteresser, og der ikke<br />

findes acceptable alternative ledningsføringer.<br />

- 150/132 kV-ledningsanlæg kan etableres som luftledninger,<br />

hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser<br />

i forhold <strong>til</strong> bymæssig bebyggelse eller<br />

væsentlige naturinteresser, eksempelvis som kombineret<br />

400 og 150/132 kV-luftledning.<br />

- I forbindelse med reduktion af luftledningsnettet <strong>til</strong>stræbes<br />

det at fjerne eller kabellægge eksisterende<br />

150/132 kV-luftledninger, hvor ledningernes placering<br />

er uhensigtsmæssig i forhold <strong>til</strong> bymæssig<br />

bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.<br />

- Nye ledningsanlæg under 100 kV kabellægges.<br />

- Eksisterende 60/50 kV-luftledninger kabellægges,<br />

når ledningerne er uheldige i forhold <strong>til</strong> bymæssig<br />

bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.<br />

- Ved større renoveringsarbejder behandles eksisterende<br />

ledningsanlæg på lige fod med nyanlæg.<br />

Principperne blev fastlagt, fordi luftledningsanlæg er<br />

væsentligt billigere at etablere end jordkabler, når<br />

spændingsniveauet er på 132/150 kV og derover. Efterfølgende<br />

er kabelpriserne på 150 kV-jordkabler imidlertid<br />

faldet drastisk, og de seneste års erfaringer viser, at<br />

nye ledningsstræk på 150 kV lægges som jordkabler.<br />

Dette er stadig ikke <strong>til</strong>fældet for 400 kV-ledninger.<br />

Principperne skal sikre mulighed for at etablere nye<br />

højspændingsledninger som luftledninger mod, at fremtidige<br />

ledninger på lavere spændingsniveauer kabellægges,<br />

og at der sker en oprydning i eksisterende uheldigt<br />

placerede højspændingsanlæg. Det samlede resultat


Kort 10.1. Overordnet elforsyningsstruktur.<br />

bliver på lang sigt en reduktion af den samlede masse af<br />

luftbårne højspændingsanlæg.<br />

Reservationer <strong>til</strong> fremtidige<br />

højspændingsanlæg<br />

Med retningslinie 10.2 er der reserveret arealer <strong>til</strong> en<br />

400 kV-forbindelse fra Omme og nord ud af amtet mod<br />

Idomlund ved Holstebro samt mulighed for udbygning<br />

af den eksisterende 400 kV-ledning mellem Kassø ved<br />

Åbenrå og Vejen.<br />

Der er alene tale om arealreservationer, der skal sikre,<br />

at strækningerne friholdes fra byggeri og anlæg mv.,<br />

som kan hindre eller vanskeliggøre etablering af de<br />

pågældende ledningsanlæg.<br />

Forud for etablering af de nævnte forbindelser skal<br />

der udarbejdes regionplan<strong>til</strong>læg med en vurdering af<br />

virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Ribe og<br />

Sønderjyllands amter har i maj 2005 offentliggjort et<br />

fælles forslag <strong>til</strong> regionplan<strong>til</strong>læg for udbygning af højspændingsanlægget<br />

mellem Vejen og Kassø.<br />

Saneringsplan<br />

Udbygningen af ELTRA's ledningsnet giver i fremtiden<br />

forskellige muligheder for at "rydde op" i det bestående<br />

net. Herigennem er det muligt at nedlægge gamle ledninger,<br />

som kan undværes, samt at sanere andre ledninger,<br />

som med tiden er blevet <strong>til</strong> gene af forskellige grunde.<br />

ELTRA har i 1995 udarbejdet en handlingsplan, der<br />

angiver følgende retningslinier for saneringer i højspændingsanlæg:<br />

- 60 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet<br />

inden for 5 år.<br />

- 150 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

69


400 kV-luftledning<br />

150 kV-luftledning<br />

150 kV-jordkabel<br />

Kort 10.2. Det fremtidige højspændingsnet.<br />

inden for 10 år.<br />

- 60 og 150 kV-luftledninger i øvrige byområder søges<br />

fjernet inden for 20 år.<br />

- 60 kV-luftledningudføringer fra kraftværkerne søges<br />

fjernet inden for 10 år (er afsluttet).<br />

- 60 og 150 kV-luftledninger i særlige naturområder<br />

søges fjernet inden for 15 år.<br />

På denne baggrund har Ribe Amt indgået en aftale om<br />

en række saneringer med de transmissionsselskaber, der<br />

ejer 150 kV- og 60 kV-ledningsanlæg i amtet. Nogle af<br />

de aftalte saneringer er allerede gennemført. De øvrige<br />

skal foregå i overensstemmelse med nedenstående saneringsplan.<br />

Aftalerne om sanering er opdelt i to kategorier. Den ene<br />

del af aftalerne indeholder en tidsfrist for, hvornår den<br />

pågældende sanering skal være udført. Den anden del<br />

70 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

kan ikke tidsbestemmes, da de afhænger af videre<br />

udbygninger af 400 kV- og 150 kV-højspændingsnettet.<br />

De enkelte lokaliteter er nummererede og markeret<br />

på kort 10.3.<br />

Aftaler om saneringer 2006-2010:<br />

1. 60 kV-luftledninger i Esbjerg: 60 kV-ledningen fra<br />

Jegsmark mod Esbjerg kabellægges på strækningen<br />

fra Gjesing <strong>til</strong> Vibevej.<br />

2. 150 kV-ledninger ved Esbjerg: Efter etablering af<br />

400 kV-forbindelsen Vejen-Esbjerg med <strong>til</strong>hørende<br />

stationer og udbygning af Station Jegsmark <strong>til</strong><br />

150/60 kV transformerstation, kan 150 kV-ledningen<br />

mod Holstebro og 150 kV-ledningen mod Jegsmark,<br />

der drives som 60 kV bortsaneres/kabellægges<br />

på strækningen langs bymæssig bebyggelse.<br />

3. 150 kV-ledning Sneum Å ved Allerup: Ved Sneum Å


Kort 10.3. Saneringsplan.<br />

flyttes uheldigt placerede master ved åbredden,<br />

således at åløbet fremover kommer <strong>til</strong> at løbe mellem<br />

to master placeret i en afstand af 100-150 m fra<br />

åen.<br />

4. 60 kV-ledning over Kongeåen ved Vejen: I forbindelse<br />

med ombygningen af Konti-Skan ledningen<br />

og oprettelsen af en 400 kV-forbindelse fra Vejen <strong>til</strong><br />

Esbjerg nedtages 60 kV-ledningen, der i dag løber<br />

fra Strudstrup <strong>til</strong> Vejen og videre <strong>til</strong> Revsing. Denne<br />

sanering vil finde sted senest 5 år efter ombygningen<br />

af 400 kV-forbindelsen Vejen-Kassø.<br />

5. 150 kV-luftledning ved Gredstedbro: Energistyrelsen<br />

har i oktober 2004 godkendt et projekt, der indbefatter<br />

kabellægning på en ca. 2,4 km lang<br />

strækning udenom Gredstedbro og under Kongeådalen.<br />

Efterfølgende skal 150 kV-luftledningen gennem<br />

Gredstedbro og over Kongeådalen nedtages.<br />

1<br />

7 15<br />

2<br />

6<br />

14<br />

3<br />

9<br />

5<br />

13<br />

8<br />

11<br />

16<br />

10<br />

12<br />

Projektet forventes fuldført inden udgangen af 2006.<br />

6. 60 kV-ledning Esbjerg - Fanø: Strækningen kabellægges.<br />

7. 60 kV-ledning ved Varde Enge: Forbindelsen Varde-<br />

Jegsmark, har en uheldig placering vest om Varde,<br />

hvor ledningen er meget dominerende i det flade<br />

engområde ved Varde Å. Området er blandt andet<br />

udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde<br />

og benyttes som nærrekreativt område for Varde.<br />

Strækningen over engområderne ved Varde Å vil<br />

derfor blive saneret.<br />

8. 60 kV-ledning over Holsted Å: 60 kV-forbindelsen<br />

fra Holsted <strong>til</strong> Holsted Syd, har et uheldigt forløb<br />

over Holsted Å. Ledningerne passerer åen på et sted,<br />

hvor den løber i en smal, meget markeret og smuk<br />

ådal. En mast er placeret midt i ådalen. Problemet<br />

løses ved at flytte de uheldigt placerede master, så<br />

4<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

71


ådalen alene påvirkes af ledninger, men ikke af<br />

master.<br />

9. 60 kV-ledning ved Rovst Mose: 60 kV-forbindelsen<br />

fra Vr. Nebel <strong>til</strong> Årre forløber over Rovst Mose, som<br />

er et værdifuldt større sammenhængende moseområde,<br />

beliggende i et regionalt naturområde. Den del<br />

af strækningen, der berører Rovst Mose, kabellægges/bortsaneres.<br />

10. 60 kV-ledning over Holme Å ved Hovborg: Vest for<br />

Hovborg krydses Holme Å af en 60 kV-ledning. Et<br />

par af masterne er placeret uheldigt i ådalen, der ligger<br />

i et naturområde og er fredet. Desuden er ådalen<br />

vigtig i forhold <strong>til</strong> rekreative formål som kanosejlads<br />

og lystfiskeri og i kraft af naturstien, der er<br />

etableret langs åen på tværs af amtet. Forbindelsen<br />

kabellægges på strækningen over åen.<br />

11. 60 kV-ledning fra Ribe Nørremark og over Ribe<br />

Østerå: 60 kV-ledningen fra Ribe Nord gennem<br />

boligområdet Nørremarken og videre over Ribe<br />

Østerå kabellægges. Derved fjernes luftledningerne<br />

over boligområdet, og Ribe Østerå krydses derefter<br />

kun af en 150 kV-ledning.<br />

Aftaler om saneringer 2011-2015:<br />

12. 60 kV-ledning langs Vejen Mose: 60 kV-ledningen<br />

fra Edelsborg mod vest nedtages langs Vejen Mose,<br />

når 400 kV-ledningen Vejen-Esbjerg er anlagt. Denne<br />

sanering søges fremmet.<br />

Ikke tidsbestemte aftaler om sanering<br />

Etablering af 400 kV-ledningen fra Station Omme mod<br />

Herning og Holstebro indgår i ELTRA's netudviklingsplan<br />

2004 og forventes etableret i perioden 2009-2012.<br />

Etablering af denne strækning vil give følgende muligheder<br />

for sanering af det eksisterende net i Ribe Amt,<br />

idet det skal understreges, at saneringsmulighederne<br />

for 150 kV-ledningen fra Lykkegård mod Herning<br />

langs byområderne ved Esbjerg samt ved Karlsgårde<br />

Sø og Nørholm Hede forudsætter nye drøftelser med<br />

Eltra:<br />

13. 150 kV-ledning ved Esbjerg: 150 kV-ledningen fra<br />

Station Lykkegård i Esbjerg mod Herning nedtages<br />

og føres sammen med den nye 400 kV-ledning fra<br />

Station Omme mod nord. Ledningen løber langs<br />

byområderne i den østlige del af Esbjerg og passerer<br />

blandt andet Karlsgårde Sø og Nørholm Hede. Desuden<br />

nedtages yderligere en 150 kV-ledning fra<br />

Lykkegård <strong>til</strong> Bryndumdam, når følgende betingelser<br />

er opfyldt:<br />

- Der udbygges med et 60 kV-kabel fra Lykkegård<br />

via Hedelund <strong>til</strong> Jegsmark.<br />

- Der foretages indsløjfning i Station Karlsgaarde af<br />

150 kV-ledninger mellem Omme og Holstebro.<br />

- Der etableres 150/60 kV-transformering i station<br />

Jegsmark.<br />

Herved befries Esbjerg-området for yderligere en<br />

masterække, og der vil kun være en 150 kV-masterække<br />

med to 150 kV-systemer <strong>til</strong>bage fra Lykkegård<br />

mod nord. Disse ledningssystemer kan ikke<br />

72 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

undværes. Fjernelse af de sidste master kan kun ske<br />

ved kabellægning.<br />

14. 150 kV-ledningen over Novrup Enge: 150 kV-forbindelsen<br />

over Novrup Enge ombygges på en kortere<br />

strækning, så denne ikke længere forløber gennem<br />

internationalt naturbeskyttelsesområde.<br />

15. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Sig: I området<br />

mellem Nørholm Hede og Karlsgårde Sø, passeres<br />

Holme Å af en 150 kV-forbindelse. Derudover løber<br />

en 60 kV-forbindelse på en strækning på langs i ådalen.<br />

150 kV-forbindelsen forudsættes nedtaget ved<br />

anlæggelse af 400 kV-ledningen fra Esbjerg <strong>til</strong> Herning.<br />

I den forbindelse vil der ikke længere være<br />

behov for at føre 60 kV-forbindelsen på forskellige<br />

master i ådalen, hvilket vil forbedre det visuelle indtryk.<br />

En mere omfattende sanering af strækningen<br />

vil blive vurderet i forbindelse med etablering af en<br />

150 kV stikledning <strong>til</strong> Grindsted.<br />

16. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Nordenskov: 60<br />

kV-ledningen Karlsgårde-Kroager krydser på en<br />

strækning på ca. 2 km Holme Å adskillige gange.<br />

Masterækken er placeret midt i ådalen og virker, på<br />

trods af at der er tale om træmaster, skæmmende på<br />

ådalen, hvor der blandt andet er etableret en meget<br />

benyttet vandresti. I forbindelse med etableringen af<br />

en 150 kV-ledningsforbindelse <strong>til</strong> Grindsted vil en<br />

sanering af strækningen Nordenskov-Krogager indgå<br />

i projektet med henblik på, at strækningen kan<br />

nedtages eller kabelægges.<br />

Området mellem I/S Vestkrafts Esbjergværk og Station<br />

Lykkegård i Esbjerg, er præget af en række forskellige<br />

150 kV-luftledningssystemer. Disse vil blive søgt saneret<br />

bort i forbindelse med et igangværende renoveringsprojekt,<br />

hvor transmissionsselskaberne, Esbjerg Kommune<br />

og amtet arbejder på at aftale om fjernelse af luftledninger<br />

i og omkring Esbjerg. Der er fjernet en 150 kV<br />

luftledning fra den nedlagte Blok 2 <strong>til</strong> Station Lykkegård.<br />

Naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro<br />

Naturgassen føres gennem ledninger fra Nordsøen <strong>til</strong><br />

forarbejdning på naturgasbehandlingsanlægget ved<br />

Nybro nordvest for Varde. Den behandlede naturgas<br />

sendes herfra <strong>til</strong> forbrugerne via det vidtforgrenede<br />

transmissions-, fordelings- og distributionsnet.<br />

Omkring gasbehandlingsanlæggets ydre afgrænsning<br />

skal der friholdes en sikkerhedszone på 1 km. Hvis<br />

der opstår ønsker om bebyggelse eller anden anvendelse,<br />

der kan medføre sikkerhedsmæssige problemer,<br />

inden for denne foreløbige afgrænsning, vil der blive<br />

fastlagt en endelig og konkret afgrænsning af sikkerhedszonen.<br />

Bygninger, anlæg mv., der er nødvendige<br />

for den fortsatte jordbrugsmæssige drift, er ikke omfattet<br />

af retningslinie 10.6 og vil derfor fortsat kunne etableres<br />

inden for sikkerhedszonen, hvis det i øvrigt er<br />

foreneligt med den lovgivning, der regulerer det åbne<br />

land. Tilsvarende indebærer retningslinien ikke restriktioner<br />

for en fortsat jordbrugsmæssig udnyttelse af arealerne<br />

inden for sikkerhedszonen.


Kort 10.4. Det overordnede naturgasnet.<br />

Naturgasbehandlingsanlægget planlægges udbygget<br />

for at kunne modtage de øgede mængder naturgas, der<br />

ønskes ført i land. Ved væsentlige ændringer/udvidelser<br />

af anlægget, der kan sides<strong>til</strong>les med nyanlæg, skal der<br />

udarbejdes et regionplan<strong>til</strong>læg med <strong>til</strong>hørende vurdering<br />

af virkningerne på miljøet (VVM).<br />

Naturgasledninger<br />

Der skal reserveres areal <strong>til</strong> fremføring af en planlagt<br />

transmissionsledninger fra Esbjerg <strong>til</strong> Skonager. Ledningen<br />

er fastlagt i overensstemmelse med Miljøministeriets<br />

cirkulære nr. 109 af 26. maj 1981 om reservation<br />

af arealer <strong>til</strong> hovedtransmissionsnet for naturgas i<br />

Danmark (landsplandirektiv). Der blev foretaget en<br />

mindre justering af linieføringen i Måde i forbindelse<br />

med vedtagelsen af et regionplan<strong>til</strong>læg for et affaldsforbrændingsanlæg<br />

i Esbjerg. Der er alene tale om en arealreservation.<br />

Der skal desuden reserveres arealer <strong>til</strong> fremføring af<br />

planlagte fordelingsledninger fra Grindsted <strong>til</strong> Agerbæk,<br />

fra Ribe mod syd <strong>til</strong> Skærbæk i Sønderjyllands<br />

Amt og fra Videkær syd for Bramming <strong>til</strong> Esbjerg.<br />

For så vidt angår den planlagte fordelingsledning fra<br />

Videkær <strong>til</strong> Esbjerg er der reserveret areal <strong>til</strong> tre forskellige<br />

linieføringer. Det gælder for det første de to tracéer,<br />

som Naturgas Syd I/S (nu: DONG A/S) har anført i et<br />

dispositionsforslag fra januar 1989:<br />

- Et primært tracé, der mellem Tjæreborg og Kvaglund<br />

følger den sydlige side af rute 24 og linieføringen for<br />

Højdevej.<br />

- Et sekundært tracé, der mellem Tjæreborg og<br />

Kvaglund følger den sydlige side af rute 24 <strong>til</strong> Novrup<br />

Bæk og forløber videre via Krogsgård Mark og<br />

Tovrup.<br />

Den tredje mulighed er en linieføring, der mellem<br />

Tjæreborg og Kvaglund følger Krogsgårdsvej <strong>til</strong> jernba-<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

73


nen og nordsiden af denne <strong>til</strong> Højdevejstracéet. Denne<br />

ledningsføring har amtet foreslået for at undgå påvirkning<br />

af strandengarealerne syd for rute 24 på strækningen<br />

mellem Tjæreborg og Veldbæk.<br />

De øvrige arealreservationer <strong>til</strong> fordelingsledninger<br />

er i overensstemmelse med Naturgas Syd I/S’ (nu:<br />

DONG A/S) dispositionsforslag.<br />

Reservationerne er vist som funktionslinier, der<br />

løbende kan justeres. Inden etablering af transmissionsledningen<br />

skal der udarbejdes særskilte regionplanretningslinier<br />

på baggrund af en vurdering af anlæggets<br />

virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Det samme<br />

gælder for fordelingsledningerne, hvis amtsrådet skønner,<br />

at det konkrete projekt vil kunne få væsentlig indvirken<br />

på miljøet.<br />

74 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

Ved detailprojekteringen af ledningernes endelige<br />

forløb skal der i videst muligt omfang tages hensyn <strong>til</strong><br />

de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske<br />

interesser.<br />

Omkring alle eksisterende transmissionsledninger er<br />

der tinglyst en zone på 2x20 m, inden for hvilken der<br />

ikke må opføres bygninger <strong>til</strong> ophold for mennesker.<br />

Desuden er der en observationszone på 2x200 m<br />

omkring ledningerne, hvor DONG ønsker at blive orienteret<br />

om planer for byudvikling, anlægsarbejder, vejanlæg,<br />

sportspladser, ridebaner, råstofindvinding, vindmøller,<br />

antennemaster mv. Dette skyldes, at naturgasledningerne<br />

er dimensioneret efter befolkningskoncentrationen<br />

i de berørte områder. Ny bebyggelse eller ændret<br />

anvendelse af arealerne nær eksisterende transmissionsledninger<br />

kan i særlige <strong>til</strong>fælde betyde, at<br />

Arbejds<strong>til</strong>synet eller Energistyrelsen vil s<strong>til</strong>le særlige<br />

krav.<br />

Varmeværker, kraftvarmeværker mv.<br />

Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at opføre<br />

større kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg.<br />

Lovhenvisninger<br />

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883<br />

af 18. august 2004) § 6, stk. 3. pkt. 2.<br />

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.<br />

428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i<br />

medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)<br />

- VVM-regler.


11. VINDMØLLER<br />

Amtsrådet ønsker ikke at udlægge nye områder <strong>til</strong> vindmøller, udover hvad der allerede er<br />

planlagt i gældende kommune- og lokalplaner.<br />

En yderligere vindmølleudbygning kan normalt kun finde sted i forbindelse med, at gamle<br />

møller udskiftes med nye og mere effektive møller. Ved udskiftningen skal der ske en samling<br />

af møllerne, så vindmøller på længere sigt kommer <strong>til</strong> at stå i velafgrænsede klynger med<br />

større, vindmøllefrie landskabsrum imellem.<br />

RETNINGSLINIER<br />

11.1. Der må kun ops<strong>til</strong>les nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller<br />

inden for de vindmølleområder, der er vist på kortbilag 1. Undtaget herfra er ops<strong>til</strong>ling og<br />

udskiftning af vindmøller i overensstemmelse med gældende lokalplaner.<br />

Inden for de afgrænsede vindmølleområder på Fanø, ved Tjæreborg i Esbjerg Kommune, ved<br />

Nybro i Varde Kommune og ved Lundsmark i Ribe Kommune skal vindmøllerne ops<strong>til</strong>les i<br />

overensstemmelse med retningslinier i Tillæg nr. 41, Tillæg nr. 43 og Tillæg nr. 46 <strong>til</strong> <strong>Regionplan</strong><br />

2008 samt <strong>til</strong>læg nr. 23 <strong>til</strong> <strong>Regionplan</strong> 2012 med <strong>til</strong>hørende VVM-redegørelser.<br />

11.2. Vindmøllernes totalhøjde (navhøjde + vingelængde) må normalt ikke overstige 100 m.<br />

11.3. Vindmøller skal ops<strong>til</strong>les i grupper med mindst 2 møller og i et klart afgrænset geometrisk<br />

mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse og udseende.<br />

11.4. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der foretages nøje vurderinger, som godtgør, at<br />

områderne udnyttes bedst muligt, og at konsekvenserne i forhold <strong>til</strong> naboer og landskab er<br />

acceptable. Lokalplanerne skal i nødvendigt omfang indeholde visualiseringer, hvor der er<br />

risiko for uacceptable konsekvenser for landskabet.<br />

11.5. Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i<br />

mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid.<br />

11.6. De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget <strong>til</strong> møllerne begrænses<br />

mest muligt, og møllerne ops<strong>til</strong>les under hensyntagen <strong>til</strong> de dyrkningsmæssige interesser.<br />

11.7. Der må ikke ops<strong>til</strong>les vindmøller i kystnærhedszonen, hvis farvandsdirektoratet kan påvise, at<br />

dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. Der må<br />

ikke ops<strong>til</strong>les vindmøller nærmere end 200 m fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis<br />

ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlige risiko i uheldssituationer.<br />

11.8. Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år, fjernes uden udgift for<br />

det offentlige.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

75


11.9. Uanset retningslinierne 11.1-11.8 kan husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m<br />

ops<strong>til</strong>les ved fritliggende ejendomme i umiddelbar <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> ejendommens bygninger,<br />

hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Husstandsmøller<br />

må ikke ops<strong>til</strong>les inden for internationalt naturbeskyttelsesområde samt de i<br />

regionplanen udpegede naturområder og værdifulde kystlandskaber.<br />

REDEGØRELSE<br />

Vindmølleområder<br />

Der er ikke udpeget egentlige nye vindmølleområder i<br />

regionplanen, da det er amtsrådets opfattelse, at<br />

grænsen for, hvor mange møller der kan s<strong>til</strong>les op, er<br />

ved at være nået i forhold <strong>til</strong> naboer og landskab.<br />

For at undgå en for voldsom påvirkning af landskabet<br />

er der i de fleste <strong>til</strong>fælde kun åbnet mulighed for<br />

vindmølleklynger med 3-5 møller. Erfaringsmæssigt<br />

giver dette mulighed for et enkelt og harmonisk virkende<br />

skulpturel samspil mellem møller og landskab. Der<br />

er dog også enkelte områder <strong>til</strong> vindmølleparker med<br />

mere end 5 møller.<br />

Med en fuld udbygning af de udpegede vindmølleområder<br />

og bortsanering af eksisterende vindmøller,<br />

som ikke kan udskiftes med nye, vil antallet af vindmøller<br />

blive reduceret fra 310 <strong>til</strong> 160-170 møller. Den<br />

samlede effekt vil afhænge af udviklingen i vindmølleindustrien,<br />

men vil være mindst lige så stor som i dag.<br />

Detailplanlægning af vindmølleområderne<br />

Inden der ops<strong>til</strong>les nye vindmøller, skal det sikres, at de<br />

udpegede vindmølleområder udnyttes bedst muligt<br />

under hensyntagen <strong>til</strong> naboer og det omgivende landskab.<br />

De detaljerede bestemmelser for det enkelte vindmølleområde,<br />

herunder antallet af møller, deres nærmere<br />

placering og udseende, vil normalt blive fastlagt i en<br />

lokalplan. Ved ops<strong>til</strong>ling af vindmøller i grupper med<br />

mere end 3 møller eller vindmøller med en totalhøjde på<br />

mere end 80 m forudsættes <strong>til</strong>vejebragt et særskilt regionplan<strong>til</strong>læg<br />

på baggrund af en nøjere vurdering af virkningerne<br />

på miljøet (VVM-redegørelse). Der vil blandt<br />

andet skulle redegøres for møllernes visuelle påvirkning<br />

af landskabet, før der tages endelig s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> antal og<br />

højde.<br />

Effektiv udnyttelse af de udpegede vindmølleområder<br />

Med de udpegede vindmølleområder er det søgt sikret,<br />

at vindmølleudbygningen samles i hensigtsmæssigt placerede<br />

områder, så store landskabsrum på længere sigt<br />

kan friholdes for møller. For at reducere behovet for nye<br />

vindmølleområder skal vindressourcerne i de udpegede<br />

områder udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at<br />

der i områder med god vindenergi skal placeres så effektive<br />

møller som muligt.<br />

76 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

Hensyn <strong>til</strong> naboer<br />

Nabohensyn varetages primært ved, at nye møller skal<br />

overholde vindmøllecirkulærets minimumsafstande og<br />

de gældende grænseværdier for støj. Afstanden <strong>til</strong> nærmeste<br />

nabobeboelse bør som hovedregel ikke være mindre<br />

end 500 m, men kan reduceres <strong>til</strong> 4 gange møllens<br />

totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige<br />

gener for nabobeboelser.<br />

Herudover oplever mange naboer <strong>til</strong> vindmøller<br />

skyggekast fra møllevingerne som et problem. Der er<br />

ikke i Danmark fastsat fælles grænser for skyggekast fra<br />

vindmøller på samme måde, som der er grænser for støj.<br />

Ribe Amt har dog ønsket at sikre, at ingen nabobeboelse<br />

bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end<br />

10 timer om året beregnet som reel skyggetid, dvs. den<br />

tid, hvor der under gennemsnitlige vejrforhold vil være<br />

skyggekast.<br />

Hensyn <strong>til</strong> landskabet<br />

For at sikre, at en vindmølleklynge eller -park ikke kommer<br />

<strong>til</strong> at fremstå unødvendigt rodet, forstyrrende og<br />

dermed skæmmende i landskabet, skal vindmøller<br />

ops<strong>til</strong>les i klart afgrænsede geometriske mønstre, medmindre<br />

særlige landskabelige forhold taler for andet.<br />

Erfaringsmæssigt opnås dette bedst, hvis møllerne i en<br />

gruppe ops<strong>til</strong>les på en ret linie. Hvis der er tale om mange<br />

møller på samme lokalitet, opnås den største harmoni<br />

normalt ved ops<strong>til</strong>ling af møllerne på flere parallelle<br />

og lige lange linier. I begge <strong>til</strong>fælde er det afgørende, at<br />

der bliver en ens indbyrdes afstand mellem møllerne, og<br />

at møllernes nav ligger på linie, så vindmøllerne afspejler<br />

de overordnede linier i terrænet. Der kan dog være<br />

<strong>til</strong>fælde, hvor landskabsformerne taler for et andet<br />

mønster. Dette skal i givet fald påvises gennem visualiseringer.<br />

Det er desuden vigtigt for helhedsindtrykket, at møller,<br />

der ops<strong>til</strong>les på samme lokalitet, i det væsentlige er<br />

ens. Møllerne behøver dog ikke nødvendigvis at være af<br />

samme type eller fabrikat. De skal imidlertid have ensartet<br />

tårn- og vingekonstruktion, højde, farve samt<br />

omdrejningsretning og -hastighed.<br />

Hvis der i et vindmølleområde findes ældre vindmøller,<br />

skal det sikres, at disse udskiftes <strong>til</strong> møller med<br />

samme udseende som de nye møller eller fjernes, hvis<br />

de ikke passer ind i det påtænkte ops<strong>til</strong>lingsmønster.<br />

Hvor særlige forhold taler for det, kan kravet dog fraviges<br />

i forbindelse med udskiftning af bestående vindmøller<br />

i vindmølleklynger eller -parker. I givet fald skal<br />

det sandsynliggøres, at de resterende vindmøller i klyngen/parken<br />

fjernes eller udskiftes med møller med sam-


Vindmøller over 450 kW<br />

Vindmøller under 450 kW<br />

Kort 11.1. Eksisterende vindmøller.<br />

me størrelse og udseende som den nye vindmølle inden<br />

for en nærmere fastsat tidsfrist, der kun helt undtagelsesvis<br />

må overstige 3 år.<br />

Hensyn <strong>til</strong> landbrugsdriften<br />

Retningslinie 11.6 skal sikre, at der ved detailplanlægningen<br />

tages videst muligt hensyn <strong>til</strong> den fortsatte landbrugsmæssige<br />

drift. Det kan f.eks. gøres ved at placere møllerne<br />

langs skel, markveje, hegn, diger mv. I det mindste bør<br />

det sikres, at møllernes placering ikke vanskeliggør kørsel<br />

med og anvendelse af landbrugsredskaber.<br />

Eventuelle lokalplaner for ops<strong>til</strong>ling af vindmøller<br />

bør normalt indskrænkes <strong>til</strong> at omfatte de arealer, der <strong>til</strong>sammen<br />

udgør ops<strong>til</strong>lingsfeltet.<br />

Udskiftning af bestående møller<br />

Der er i dag ops<strong>til</strong>let mange vindmøller uden for de<br />

udpegede vindmølleområder. Flere af disse er uheldigt<br />

placeret i forhold <strong>til</strong> natur- og landskabsmæssige hensyn.<br />

Andre er måske acceptable med den nuværende<br />

højde, hvorimod området ikke kan bære, at der ops<strong>til</strong>les<br />

større møller, fordi landskabet er sårbart over for store<br />

tekniske anlæg. Endelig kan der være tale om enkeltmøller<br />

eller klynger af mindre vindmøller, hvor der<br />

fremover kun er plads <strong>til</strong> 1 mølle, fordi afstanden mellem<br />

store møller skal være større end afstanden mellem<br />

de ældre, mindre møller.<br />

En udskiftning af sådanne vindmøller er umiddelbart<br />

i strid med amtets ønsker om at samle møllerne i større<br />

grupper. Vindmøllerne vil dog kunne forblive i drift,<br />

ind<strong>til</strong> mølleejerne beslutter at fjerne dem, eller møllerne<br />

er udtjente. Amtet kan ikke med den nuværende lovgivning<br />

s<strong>til</strong>le krav om, at møller uden for de udpegede<br />

vindmølleområder fjernes.<br />

For at motivere <strong>til</strong> sanering har regeringen åbnet<br />

mulighed for, at ejere af møller under 450 kW - forudsat<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

77


Vindmølleklynger 2-5 møller<br />

Vindmølleparker over 5 møller<br />

Kort 11.2. Vindmølleområder.<br />

at møllen skrottes - kan erhverve mølleandele i en ny<br />

fællesejet vindmølle svarende <strong>til</strong> det tredobbelte af den<br />

gamle mølles elproduktion <strong>til</strong> en særlig gunstig afregningspris.<br />

Gældende lokalplaner<br />

Flere af de vindmøller, der er ops<strong>til</strong>let uden for de udpegede<br />

vindmølleområder, er omfattet af en lokalplan.<br />

Disse møller kan fortsat udskiftes i overensstemmelse<br />

med lokalplanen. Hensynet <strong>til</strong> natur og landskab har<br />

imidlertid gjort, at amtsrådet ikke har ønsket at åbne<br />

mulighed for, at møllerne kan udskiftes <strong>til</strong> større og<br />

mere effektive møller. Det gælder vindmøller, der er<br />

ops<strong>til</strong>let i værdifulde naturområder. Desuden gælder det<br />

vindmøller, der er ops<strong>til</strong>let så tæt på andre vindmølleområder,<br />

at det er vanskeligt at skelne den ene gruppe<br />

fra den anden, og det derfor ud fra et landskabeligt hensyn<br />

vil være ønskeligt at reducere antallet.<br />

78 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

Husstandsmøller<br />

Husstandsmøller er små vindmøller, der alene forsyner<br />

en enkelt ejendom med elektricitet eller varme. Husstandsmøller<br />

med en største totalhøjde på 25 m kan -<br />

uanset retningslinierne 11.1-11.8 -ops<strong>til</strong>les ved fritliggende<br />

ejendomme i umiddelbar <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> ejendommens<br />

bygninger. Ops<strong>til</strong>ling af husstandsmøller forudsætter<br />

dog, at amtet i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde meddeler<br />

landzone<strong>til</strong>ladelse.<br />

Det er en forudsætning, at møllerne indpasses i det<br />

omkringliggende landskab, og at ops<strong>til</strong>lingen er i overensstemmelse<br />

med regionplanens retningslinier for det<br />

åbne land i øvrigt, jf. afsnit IV. Der kan således ikke<br />

ops<strong>til</strong>les husstandsmøller i internationalt naturbeskyttelsesområde<br />

eller i de i regionplanen udpegede naturområder<br />

og værdifulde kystlandskaber.


De første vindmøller er ved at være udtjente.<br />

Vindmøller skal ops<strong>til</strong>les i et klart opfatteligt mønster.<br />

Lovhenvisning<br />

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883<br />

af 18. august 2004) § 6, stk. 3 pkt. 2 og § 6c.<br />

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883<br />

af 18. august 2004) § 35, landzoneadministration.<br />

• Vindmøllecirkulæret (Miljø- og Energiministeriets<br />

cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning<br />

for og landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>ling<br />

af vindmøller).<br />

• Samlebekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets<br />

bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999<br />

om supplerende regler i medfør af lov om planlægning)<br />

§ 3, VVM-regler.<br />

• Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Miljøog<br />

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 304 af<br />

14. maj 1991.<br />

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 1365 af 15. dec. 2004 om <strong>til</strong>slutning af vindmøller<br />

og prisafregning for vindmølleproduceret<br />

elektricitet.<br />

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.<br />

782 af 1. november 1999 om afgrænsning og<br />

administration af internationale naturbeskyttelsesområder.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

79


80 III. Tekniske anlæg og forsyninger II. Trafik og transport


12. TELEANLÆG MV.<br />

Af hensyn <strong>til</strong> landskabet og naturen skal antallet af sendemaster i det åbne land begrænses. Nye<br />

master skal derfor som absolut hovedregel ops<strong>til</strong>les i erhvervsområder eller monteres på<br />

eksisterende høje bygninger, der egner sig <strong>til</strong> formålet. De master, der s<strong>til</strong>les op, bør så vidt<br />

muligt anvendes af flere.<br />

RETNINGSLINIER<br />

12.1. Nye sendemaster mv. skal normalt placeres i områder, der er udlagt <strong>til</strong> erhvervsformål. Kun<br />

hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre muligheder, kan en ops<strong>til</strong>ling i det åbne land<br />

accepteres. I givet fald skal nye antenner så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller<br />

eksisterende høje bygninger, der egner sig <strong>til</strong> formålet. Der kan normalt ikke ops<strong>til</strong>les master<br />

i internationalt naturbeskyttelsesområde, naturområde, værdifuldt kystlandskab og værdifuldt<br />

landskabsområde.<br />

12.2. Ved placering af sendemaster skal der tages hensyn <strong>til</strong> beflyvningen, herunder højdebegrænsninger<br />

og indflyvningszoner, af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.<br />

Ved placering af nye sendemaster mv. i kystnærhedszonen skal Farvandsvæsenet forinden<br />

gives lejlighed <strong>til</strong> at udtale sig.<br />

12.3. Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn <strong>til</strong> planlagte vindmølleområder, jf.<br />

afsnit 11.<br />

Det skal sikres, at sendemaster mv. fjernes uden udgift for det offentlige senest 1 år efter, at<br />

deres anvendelse <strong>til</strong> telekommunikationsformål er ophørt.<br />

HENSTILLINGER<br />

Ved etablering af nye telekommunikationsanlæg bør<br />

eksisterende master og bygningsanlæg så vidt muligt<br />

anvendes. (Teleselskaberne).<br />

Ved udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområder,<br />

bør der sikres mulighed for, at der kan ops<strong>til</strong>les sendemaster<br />

mv. (Kommunerne).<br />

REDEGØRELSE<br />

Masteanlæg<br />

Liberaliseringen på teleområdet har betydet, at antallet<br />

af ønsker om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at ops<strong>til</strong>le master/tårne <strong>til</strong><br />

såvel radiokædeforbindelser som andre radio- og telekommunikationsanlæg<br />

er steget væsentligt.<br />

Af hensyn <strong>til</strong> landskabet og naturen skal det åbne<br />

land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye<br />

master skal derfor som absolut hovedregel ops<strong>til</strong>les i<br />

erhvervsområder, dvs. områder der er udlagt <strong>til</strong> håndværks-<br />

og industriformål i forbindelse med kommuneog<br />

lokalplanlægningen.<br />

Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den<br />

samlede påvirkning af naturen og landskabet begrænses.<br />

Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg.<br />

Eksisterende master bør derfor så vidt muligt anvendes,<br />

når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg mv.<br />

Alternativt kan sendeanlæg mv. monteres på eksisterende<br />

høje bygninger, der egner sig <strong>til</strong> formålet.<br />

Kun hvis ansøgeren kan godtgøre, at der ikke findes<br />

andre anvendelige og acceptable muligheder, kan ops<strong>til</strong>ling<br />

af nye masteanlæg mv. i det åbne land accepteres. I<br />

givet fald skal internationale naturbeskyttelsesområde,<br />

naturområde, værdifuldt kystlandskab og værdifuldt<br />

landskabsområde normalt friholdes. Ved placeringen<br />

skal der endvidere tages hensyn <strong>til</strong> beflyvningen af alle<br />

offentlige flyvepladser og lufthavne. Det vil normalt<br />

ikke være muligt at opnå <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opsætning af højere<br />

master, end de tekniske krav <strong>til</strong> enhver tid foreskriver.<br />

Normalt bør der s<strong>til</strong>les vilkår om, at de nye master,<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

81


der gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong>, s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> rådighed for andre brugere.<br />

Endvidere skal der s<strong>til</strong>les vilkår om, at masterne<br />

nedtages senest 1 år efter, at deres anvendelse <strong>til</strong> telekommunikationsformål<br />

er ophørt.<br />

Telekommunikation og vindmøller mv.<br />

De overordnede telekommunikationsanlæg i amtet<br />

omfatter radiokædetracéer, TV-2 sendetracéer samt TVog<br />

radiosendemaster.<br />

Ved placering af vindmøller og andre høje anlæg skal<br />

der tages hensyn <strong>til</strong> de nævnte anlæg og sendetracéer,<br />

idet høje konstruktioner kan påvirke sendeforholdene i<br />

negativ retning. Da radiokædeforbindelserne udbygges<br />

relativt ofte er telekommunikationsanlæggene ikke vist<br />

på regionplankortene. I stedet anbefales det, at der rettes<br />

henvendelse <strong>til</strong> IT- og Telestyrelsen, hvis der påtænkes<br />

opført vindmøller eller andre høje anlæg. Omvendt skal<br />

der i forbindelse med etablering af nye sendetracéer<br />

tages hensyn <strong>til</strong> planlagte vindmølleområder, så der ikke<br />

senere kan opstå problemer med ops<strong>til</strong>ling af vindmøller<br />

i områderne.<br />

82 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

Lovhenvisninger<br />

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883<br />

af 18. august 2004) § 6, stk. 3, pkt. 2.<br />

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883<br />

af 18. august 2004) § 35 (landzoneadministration).<br />

• Lov om etablering og fælles udnyttelse af<br />

master <strong>til</strong> radiokommunikationsformål mv.<br />

(Lov nr. 212 af 30.3.1999).


13. AFFALDSBEHANDLING<br />

Det er amtsrådets holdning, at der fortsat skal arbejdes på at begrænse mængden af affald. Det<br />

affald, der ikke kan undgås, skal så vidt muligt genbruges eller nyttiggøres.<br />

<strong>Regionplan</strong>en reserverer arealer <strong>til</strong> udvidelser af de eksisterende deponeringsanlæg, så kommunerne<br />

kan aftage de forventede mængder affald. Desuden reserveres arealer <strong>til</strong> udbygning<br />

af en række renseanlæg.<br />

Endelig sikres det, at der ikke opføres boliger, institutioner eller lignende i umiddelbar nærhed<br />

af affaldsbehandlingsanlæggene.<br />

RETNINGSLINIER<br />

13.1. De på kort 13.2-13.7 viste arealer reserveres <strong>til</strong> affaldsbehandlingsanlæg, herunder specielt<br />

affaldsdeponeringsanlæg for ikke farligt affald.<br />

13.2. Der må indenfor en afstand af 500 m fra Måde Losseplads, Grindsted Affalds- og Genbrugscenter<br />

og Bobøl Losseplads ikke udlægges arealer <strong>til</strong> forureningsfølsom anvendelse.<br />

13.3. Der må indenfor en afstand af 500 m fra affaldsforbrændingsanlægget ved Måde og fra Vejen<br />

Kraftvarmeværk ikke udlægges arealer <strong>til</strong> forureningsfølsom anvendelse.<br />

13.4. Der må indenfor en afstand af 250 m fra større biogasanlæg og større komposteringsanlæg<br />

ikke udlægges arealer <strong>til</strong> forureningsfølsom anvendelse.<br />

13.5. Måde Deponeringsanlæg kan udbygges i overensstemmelse med retningslinierne i Tillæg nr.<br />

2 <strong>til</strong> <strong>Regionplan</strong> 2012 med <strong>til</strong>hørende VVM-redegørelse.<br />

HENSTILLINGER<br />

De eksisterende registreringer af og prognoser for<br />

affaldsstrømme i amtet bør løbende forbedres for blandt<br />

andet at opnå et bedre grundlag for at reservere de nødvendige,<br />

egnede arealer <strong>til</strong> deponeringsanlæg. (Kommunerne<br />

og affaldsselskaberne).<br />

Behovet for affaldsdeponering bør begrænses ved<br />

- at kommuner og affaldsselskabet styrker kildesorteringen<br />

og udvider de nuværende indsamlingsordninger,<br />

så flere affaldsfraktioner indsamles, og så ordningerne<br />

dækker samtlige landdistrikter i amtet.<br />

- at al affaldshåndtering foregår under anvendelse af<br />

metoder og teknikker, som gør det muligt at udnytte<br />

ressourcerne i affaldet bedre.<br />

- at uorganiske restprodukter og jord nyttiggøres i bygge-<br />

og anlægsarbejder m.v. efter bestemmelserne i<br />

genanvendelsesbekendtgørelsen. (Kommunerne og<br />

affaldsselskaberne).<br />

Der bør reserveres arealer, der er egnede <strong>til</strong> midlertidig<br />

eller vedvarende deponering af lettere forurenet jord<br />

mv. (Kommunerne).<br />

REDEGØRELSE<br />

Affaldsplanlægning<br />

Regeringen udsendte i 2003 Affaldsstrategi 2005 -<br />

2008. Formålet med Affaldsstrategi 2005-08 er at udstikke<br />

retningslinierne for regeringens affaldspolitik.<br />

Den er grundstenen i de nationale myndigheders fremtidige<br />

arbejde på affaldsområdet og udstikker rammerne<br />

for kommunernes lokale affaldsplanlægning, når de skal<br />

udarbejde den næste generation af kommunale affaldsplaner<br />

for perioden 2005-08. Affaldsstrategien følger op<br />

på Affald 21, der dækker perioden 1998-2004, og den<br />

konkretiserer den nationale indsats på affaldsområdet,<br />

som medlemslandene er forpligtet <strong>til</strong> i forhold <strong>til</strong> EU.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

83


Affaldsstrategi 2005-2008 lægger op <strong>til</strong>, at den hidtidige<br />

indsats i forhold <strong>til</strong> begrænsning af affaldsmængderne<br />

suppleres med <strong>til</strong>tag, der medfører: øget genanvendelse,<br />

øget kvalitet af affaldsbehandlingen, forbedret<br />

udnyttelse af de ressourcer, der findes i affaldet samt<br />

begrænser problemet med miljøskadelige stoffer.<br />

Målsætningen med affaldsstrategien er at øge genanvendelsen<br />

og dermed nedbringe mængden af affald <strong>til</strong><br />

deponering, således at ressourcespild undgås. Sigtelinien<br />

for genanvendelse er mindst 65% i 2008, sigtelinien<br />

for forbrænding er højst 26% og sigtelinien for deponering<br />

i 2008 er højst 9%.<br />

23%<br />

Max. 26%<br />

5% 3%<br />

Max. 9%<br />

Status<br />

National målsætning<br />

Særlig behandling<br />

Deponering<br />

Forbrænding<br />

Genanvendelse<br />

Figur 1. Den nationale målsætning for affaldshåndtering.<br />

For at nå disse mål skal erhvervsvirksomhederne <strong>til</strong>skyndes<br />

<strong>til</strong> at nedbringe affaldsmængderne ved mere<br />

udbredt anvendelse af miljøstyring og fokus på genanvendelse,<br />

samt at producere og anvende mere miljøvenlige<br />

produkter. Borgerne skal informeres bedre om de<br />

kommunale ordninger samt sammenhængen mellem<br />

forbrug og affald. Der skal fokuseres ekstra på information<br />

af børn for at sikre, at fremtidens borgere bliver<br />

opmærksomme på ressource- og affaldsproblemer. Der-<br />

84 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

69%<br />

Min. 65% 26%<br />

udover vil der blive s<strong>til</strong>let øgede krav <strong>til</strong> affaldsbehandlerne<br />

omkring dokumentation for affaldets indhold samt<br />

udvaskning af miljøskadelige stoffer.<br />

De lovgivningsmæssige rammer for affaldshåndtering<br />

er nærmere fastlagt i miljøbeskyttelsesloven og de<br />

her<strong>til</strong> knyttede bekendtgørelser og cirkulærer. Det fremgår<br />

heraf, at kommunerne har ansvaret for al affaldsbortskaffelse<br />

i Danmark. Kommunerne skal hvert 4. år<br />

udarbejde en 12-årig plan for den kommunale håndtering<br />

af affald. Affaldsplanen skal indeholde en kortlægningsdel,<br />

der beskriver status for affaldsområdet i kommunen,<br />

en målsætningsdel, som redegør for kommunens<br />

overordnede målsætninger på affaldsområdet og<br />

en planlægningsdel med særlig fokus på planlægningen<br />

de første 4 år af planperioden. Affaldsplanerne udmøntes<br />

i kommunale affaldsregulativer, som alle borgere,<br />

grundejere, virksomheder, private og offentlige institutioner<br />

skal efterleve.<br />

Restprodukter fra røggasrensning på kraftværker<br />

baseret på fossile brændsler er dog undtaget den kommunale<br />

affaldsplanlægning.<br />

Kommunerne i Ribe Amt har indgået forskellige<br />

samarbejder omkring affaldsplanlægning og drift af<br />

affaldsbehandlingsanlæg.<br />

Bramming, Brørup, Helle, Holsted, Ribe og Vejen<br />

kommuner er interessenter i Sydjysk Miljøfællesskab<br />

I/S med hovedsæde ved Føvling i Holsted Kommune.<br />

Affaldsselskabet og kommunerne driver et deponeringsanlæg,<br />

ni genbrugsstationer og fire komposteringsanlæg<br />

<strong>til</strong> haveaffald.<br />

Blåbjerg, Blåvandshuk og Ølgod kommuner er sammen<br />

med tre kommuner i den sydlige del af Ringkjøbing<br />

Amt interessenter i Affaldsselskabet ESØ 90 I/S med<br />

hovedsæde i Egvad Kommune. Der er i de tre kommuner<br />

i Ribe Amt 8 genbrugsstationer, 1 omlastestation og<br />

46 miljøstationer <strong>til</strong> aviser/ugeblade, glas/flasker og<br />

batterier.<br />

Billund og Varde kommuner er andelshavere i<br />

Affaldsselskabet Østdeponi AmbA med hovedsæde i<br />

Herning. Der er i Varde Kommune 1 genbrugsstation, 5<br />

mobile genbrugsstationer, 1 anlæg <strong>til</strong> haveaffald, 36<br />

miljøstationer <strong>til</strong> glas/flasker og 45 miljøstationer <strong>til</strong><br />

batterier. Der findes i Billund Kommune 1 genbrugsplads,<br />

1 kombineret genbrugsplads og omlastestation<br />

samt et antal miljøstationer <strong>til</strong> pap/papir, glas/flasker og<br />

batterier.<br />

Fanø Kommune driver en genbrugsstation og har<br />

derudover indgået aftale med Esbjerg Kommune om<br />

fælles håndtering af affald <strong>til</strong> forbrænding og deponering.<br />

Esbjerg Kommune driver et deponeringsanlæg<br />

(Måde) med deponi for deponeringsegnet affald, genbrugsområde,<br />

komposteringsplads og specialdepot for<br />

asbest. Derudover har kommunen et specialdepot for<br />

lettere forurenet jord (Mågehøj) og to genbrugsstationer<br />

for private (Tarp og Måde).<br />

Grindsted Kommune driver et affalds- og genbrugscenter<br />

og et biogasanlæg. Kommunen har ind<strong>til</strong> 31.<br />

marts 2007 aftale med Kolding Kommune om at mod-


tage affald <strong>til</strong> deponering. Kommunen har desuden aftale<br />

med Danisco Cultor Grindsted A/S om, at kommunen<br />

kan benytte de faciliteter, der findes på virksomhedens<br />

modtagestation for farligt affald. Pr. 1. april 2005 har<br />

kommunen indgået en 5-årig aftale med Elsam om<br />

afsætning af forbrændingsegnet affald <strong>til</strong> Horsens Kraftvarmeværk.<br />

Blåvandshuk<br />

Blåbjerg<br />

Varde<br />

Esbjerg<br />

Fanø<br />

Sydjysk Miljøfællesskab I/S<br />

Affaldsselskab ESØ I/S<br />

Affaldsselskab Østdeponi AmbsA<br />

Ikke <strong>til</strong>knyttet fælles<br />

kommunale affaldsselskaber<br />

Kort 13.1. Oversigt over kommunernes <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> kommunale<br />

affaldsselskaber.<br />

Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, ESØ 90 I/S og<br />

Østdeponi AmbA er andelshavere i Leverandørforeningen<br />

af 1990 AmbA, L90, der driver affaldsforbrændingsanlæget<br />

i Måde.<br />

Alle kommuner i amtet, undtagen Grindsted, er interessenter<br />

i I/S Esbjerg Modtagestation, der forestår kommunernes<br />

håndtering af farligt affald.<br />

Affaldsmængder i Ribe Amt<br />

Ølgod Grindsted<br />

Helle<br />

Bramming<br />

Ribe<br />

Holsted<br />

Billund<br />

Brørup<br />

Vejen<br />

Kommunernes forventninger <strong>til</strong> udviklingen i de årlige<br />

affaldsmængder og deres planer for at regulere og håndtere<br />

dette affald udgør grundlaget for den regionplanlægning,<br />

der skal muliggøre udvidelser af eksisterende<br />

affaldsbehandlingsanlæg og opførelse af eventuelle nye<br />

anlæg <strong>til</strong> affaldsforbrænding og affaldsdeponering.<br />

Det fremgår af de kommunale affaldsplaner, at<br />

affaldsmængderne forventes at stige fra ca. 516.000<br />

tons/år i 2004 <strong>til</strong> ca. 580.000 tons/år i 2016.. Dette svarer<br />

<strong>til</strong> en årlig vækst i affaldsmængden på i gennemsnit<br />

ca. 1 %. Den forventede <strong>til</strong>vækst i affaldsmængderne<br />

ligger dermed på samme niveau som i den forgående<br />

planperiode.<br />

Andelen af affald <strong>til</strong> forbrænding og deponering i<br />

2004 i Ribe Amt ligger på henholdsvis 23% og 5%, hvilket<br />

er under sigtelinierne på maksimalt 26% og 9%.<br />

Derudover ligger genanvendelsesprocenten i 2004 på<br />

69%, hvilket er over sigtelinien på mindst 65%. De nationale<br />

målsætninger for affaldshåndteringen er dermed<br />

opfyldt for Ribe Amts vedkommende allerede pr. 2004.<br />

tons/år<br />

400.000<br />

300.000<br />

200.000<br />

100.000<br />

0<br />

Prognoserne frem <strong>til</strong> 2016 viser, at målsætningerne også<br />

her vil være opfyldt, da andelene fordelt på genbrug,<br />

forbrænding og deponering forventes at blive henholdsvis<br />

71%, 22% og 4%.<br />

Forbrændingsegnet affald<br />

Status 2016<br />

Genbrug Forbrænding<br />

Deponering Særlig behandling<br />

Figur 13.2. Forventede affaldsmængder.<br />

Siden 1. januar 1997 har det som hovedregel ikke været<br />

<strong>til</strong>ladt at deponere forbrændingsegnet affald. Dette har<br />

betydet, at der skal brændes væsentligt større mængder<br />

affald, end de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg<br />

har kunnet behandle. Affaldsforbrændingsanlægget i<br />

Esbjerg, der blev taget i brug i 2004, skal sammen med<br />

forbrændingsanlæggene på Måbjergværket i Holstebro,<br />

Knudmoseværket i Herning og kraftvarmeværkerne i<br />

Haderslev, Horsens og Vejen dække det fremtidige<br />

behov for affaldsforbrænding i de 35 kommuner, der er<br />

andelshavere i L90. Udbygningen vil betyde, at behovet<br />

for forbrændingskapacitet i Ribe Amt vil være dækket,<br />

idet Grindsted Kommune dog fortsat vil sende affald <strong>til</strong><br />

forbrænding uden for amtet i henhold <strong>til</strong> den aftale, som<br />

kommunen har med Elsam.<br />

Affaldsmængder <strong>til</strong> deponering<br />

De affaldsmængder, som kommunerne årligt anviser <strong>til</strong><br />

deponering på anlæg i Ribe Amt, forventes nedbragt fra<br />

ca. 28.000 tons/år i 2004 <strong>til</strong> ca. 21.500 tons/år i 2016.<br />

Her<strong>til</strong> skal dog lægges maksimalt 12.000 tons/år, som<br />

kommuner uden for amtet kan anvise <strong>til</strong> deponering på<br />

Grindsted Affalds- og Genbrugscenter.<br />

Amtsrådet vurderer på den baggrund, at der frem <strong>til</strong><br />

2016 skal deponeres ca. 295.000 - 340.000 tons affald<br />

svarende <strong>til</strong> mellem 350.000 m 3 og 475.000 m 3 affald på<br />

deponeringsanlæg i amtet. Der vil desuden skulle håndteres<br />

betydelige affaldsmængder, der ikke figurerer i de<br />

kommunale affaldsplaner, f.eks. restprodukter fra<br />

røggasrensning på kraftværker baseret på fossile brændsler<br />

og landbrugsaffald i form af husdyrgødning.<br />

Restprodukter fra affaldsforbrænding<br />

Udbygningen af affaldsforbrændingskapaciteten i Ribe<br />

Amt betyder, at der fra 2003 årligt skal håndteres yderligere<br />

ca. 4.000 tons jernskrot, ca. 36.000 tons slagger<br />

og ca. 4.000 tons restprodukter fra røggasrensning.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

85


Jernskrot og slagger genanvendes, mens flyveaske og<br />

andre restprodukter fra røggasrensningen pt. bliver<br />

deponeret i Tyskland.<br />

Slagger og restprodukter fra røggasrensning<br />

Ved frems<strong>til</strong>lingen af elektricitet på Esbjergværket, der<br />

drives af Elsam A/S, fremkommer der årligt ca. 125.000<br />

tons slagger og restprodukter fra røggasrensningen.<br />

Dette affald er som nævnt undtaget den kommunale<br />

affaldsplanlægning og indgår derfor ikke i kommunernes<br />

affaldsopgørelse. Affaldet nyttiggøres i vidt omfang<br />

i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og <strong>til</strong> frems<strong>til</strong>ling<br />

af gipsplader, så der kun har været behov for at<br />

deponere en mindre del af flyveasken. Flyveasken<br />

deponeres uden for Ribe Amt, og Elsam A/S forventer<br />

ikke, at der vil være behov for at etablere ny deponeringskapacitet<br />

for flyveaske og andre restprodukter fra<br />

røggasrensning i Ribe Amt.<br />

Lettere forurenet jord<br />

Lettere forurenet jord er en affaldstype, der fremkommer<br />

i relativt store mængder, og en egentlig behandling<br />

vil i mange <strong>til</strong>fælde være uaktuel. Amtet udsendte i 2003<br />

en vejledning i håndtering af forurenet jord. Formålet<br />

med vejledningen var at sikre en ensartet og forsvarlig<br />

håndtering af forurenet jord inden for Ribe Amt samt at<br />

skabe grundlag for at mest muligt jord – forurenet som<br />

uforurenet – genanvendes, hvor genanvendelse er en<br />

miljømæssig og økonomisk ansvarlig løsning.<br />

Den igangværende kortlægning af forurenede arealer<br />

i henhold <strong>til</strong> Lov om forurenet jord vil efter alt at dømme<br />

betyde, at kommunerne vil opleve et stigende behov<br />

for at kunne anvise steder, hvor entreprenører, vognmænd<br />

og borgere kan aflevere overskudsjord og lettere<br />

forurenet jord. For at opnå en effektiv håndtering af de<br />

situationer, hvor det kan være påkrævet med en hurtig<br />

indsats over for jordforureninger, kan det efter amtsrådet<br />

opfattelse være hensigtsmæssigt at <strong>til</strong>vejebringe<br />

lokale muligheder for håndtering af lettere forurenet<br />

jord.<br />

Bundfældeligt materiale<br />

I Esbjerg Havn bringer tidevandet hvert år bundfældeligt<br />

materiale ind i havnebassinerne. For at sikre havnens<br />

fortsatte drift er det derfor nødvendigt løbende at<br />

oprense havnebassinerne, så havnen kan besejles.<br />

Oprensningsmaterialet bliver som hovedregel ført <strong>til</strong>bage<br />

<strong>til</strong> havet (klappes). Der er dog behov for årligt at<br />

deponere en del af havnesedimentet, fordi indholdet af<br />

miljøskadelige stoffer ikke overholder de kravværdier,<br />

der er fastsat i havnens <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at klappe oprensningsmateriale.<br />

Der deponeres mellem 40.000 og<br />

50.000 pejle-m 3 årligt på land, hvilket svarer <strong>til</strong> at der<br />

efter udtørring af havnesedimentet skal slutdeponeres<br />

ca. 20.000 – 25.000 m 3 sediment.<br />

Amtet har efter anmodning fra Kystdirektoratet og<br />

Esbjerg Havn igangsat en VVM-undersøgelse af etablering<br />

af et spulefelt <strong>til</strong> deponering af sediment fra Esbjerg<br />

Havn. Spulefeltet ønskes etableret ved inddæmning af<br />

86 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

et område på ca. 32 ha ud for et eksisterende flyveaskedepotet,<br />

dvs. inden for et område, der i regionplanen er<br />

reserveret <strong>til</strong> havneformål.<br />

Det ønskede anlæg vil have en kapacitet, der opfylder<br />

det forventede behov for landdeponering af sediment<br />

i ca. 25 år. I givet fald kan driften af de nuværende<br />

tørrefelter inds<strong>til</strong>les. Der skal også udarbejdes en<br />

VVM-redegørelse for projektet for så vidt angår inddragelsen<br />

af søterritoriet, hvor Trafikministeriet, Kystdirektoratet<br />

er myndighed. Gennemførelsen af de to<br />

VVM-undersøgelser sker i et koordineret forløb mellem<br />

Kystdirektoratet og amtet.<br />

Sideløbende hermed gennemføres også – som et<br />

alternativ <strong>til</strong> et spulefelt - en VVM-undersøgelse for<br />

etablering af et slutdepot for tørret havnesediment på et<br />

areal øst for Måde Deponi – ligeledes med en forventet<br />

kapacitet svarende <strong>til</strong> ca. 25 år. Denne løsning vil forudsætte,<br />

at driften af de nuværende tørrefelter fortsætter<br />

med en udbygget kapacitet.<br />

Oprensningsmateriale<br />

Oprensningsmateriale fra sandfanget foran Karlsgårdeværket<br />

er lettere forurenet med kviksølv og kan derfor<br />

ikke deponeres efter vandløbslovens generelle regler.<br />

Fra sandfanget fjernes årligt ca. 5.000 m 3 , som deponeres<br />

i det nærliggende Kanalvejsdepot.<br />

Affaldsforbrændingsanlæg<br />

Affaldsforbrændingsanlæg fremstår som store, ofte<br />

dominerende industrianlæg, der kan medføre væsentlige<br />

luft-, støv- og støjgener. For at undgå gener<br />

udlægges der omkring disse anlæg et konsekvensområde<br />

på 500 m, hvor der ikke må udlægges nye arealer <strong>til</strong><br />

forureningsfølsom anvendelse.<br />

Vejen Kraftvarmeværk’s miljøgodkendelse er revurderet<br />

i 2004. Anlægget har en nominel kapacitet på ca.<br />

36.000 tons affald pr. år. Affaldet stammer hovedsageligt<br />

fra de seks kommuner i Sydjysk Miljøfællesskab<br />

I/S. Derudover modtager anlægget årligt 3.000-4.000<br />

tons klinisk risikoaffald (sorteret affald fra sygehuse og<br />

sygeklinikker), samt olieaffald fra strandrensning i forbindelse<br />

med særlig beredskabsindsats og pulveraffald<br />

(malingsstøv) fra en produktionsvirksomhed, ligesom<br />

der i perioder med ledig forbrændingskapacitet kan<br />

<strong>til</strong>føres affald fra andre kommuner.<br />

L90 Affaldsforbrænding i Esbjerg er miljøgodkendt i<br />

2001. Anlægget har en nominel kapacitet <strong>til</strong> at forbrænde<br />

180.000 tons affald om året. Anlægget producerer<br />

345.000 MWh varme og 123.000 MWh el om året. De<br />

årlige producerede mængder af el og varme, dækker 1/3<br />

af varmeforbruget og 100 % af elforbruget i Esbjerg (ca.<br />

82.000 indbyggere).<br />

Det forbrændingsegnede affald indsamles hos kilderne<br />

overalt i de 35 kommuner, der er andelshavere i L90,<br />

og transporteres <strong>til</strong> 11 omlastningsstationer i regionen,<br />

hvor L90 overtager behandling af affaldet.<br />

Affaldsforbrændingsanlægget vil således sammen<br />

med Vejen Kraftvarmeværk kunne behandle en affalds-


mængde, der er større end den mængde forbrændingsegnet<br />

affald, der løbende fremkommer i amtet. Overkapaciteten<br />

vil i første omgang blive anvendt <strong>til</strong> forbrænding<br />

af det forbrændingsegnede affald, der er oplagret<br />

fra kommunerne i L90-samarbejdet frem <strong>til</strong> 2003.<br />

Udsorteringen af det våde, organiske affald har gennem<br />

en periode bevirket, at brændværdien i affaldet har<br />

været stigende. Fortsætter denne tendens, vil affaldsforbrændingsanlæggene<br />

ikke kunne behandle de mængder<br />

affald, som de er dimensioneret for. Det vurderes dog, at<br />

der med den planlagte udvidelse af forbrændingskapaciteten<br />

ikke vil være behov for yderligere udbygninger for<br />

at dække forbrændingsbehovet inden for en overskuelig<br />

periode, selvom affaldsmængderne <strong>til</strong> forbrænding er<br />

voksende.<br />

På Elsam A/S, Esbjergværket, kan der i begrænset<br />

omfang forbrændes olieforurenet jord og sand.<br />

Anlæggets miljøgodkendelse åbner mulighed for, at<br />

kullene kan <strong>til</strong>sættes maksimalt 5 % jord og sand.<br />

Affaldsdeponeringsanlæg<br />

For affaldsdeponeringsanlæg udgør risikoen for at forurene<br />

grundvandet det primære miljøproblem. Der kan<br />

derudover forekomme støv-, luft- og støjgener. Endelig<br />

kan anlæggene på grund af størrelsen virke dominerende<br />

i landskabet. Derfor skal der ved anlægsudvidelser<br />

og nyetableringer tages hensyn <strong>til</strong> anlæggets placering i<br />

forhold <strong>til</strong> boligområder, rekreative områder, vandveje,<br />

vandområder samt andre landbrugs- og byområder. Der<br />

skal endvidere tages hensyn <strong>til</strong> de geologiske og hydrogeologiske<br />

forhold, grundvandsforekomster, kystnære<br />

vandområder, fredede arealer, risikoen for oversvømmelser,<br />

sætninger eller jordskred samt beskyttelse af<br />

natur- og kulturværdier.<br />

For at undgå gener udlægges der omkring deponeringsanlæggene<br />

et konsekvensområde, hvori der ikke<br />

må udlægges nye arealer <strong>til</strong> forureningsfølsom anvendelse.<br />

Affaldsdeponeringen på Måde Losseplads blev<br />

påbegyndt i 1966 som opfyldning af en daværende lergrav.<br />

Affaldsdeponeringen på denne del af anlægget<br />

Kort 13.2. Måde Deponeringsanlæg.<br />

fortsatte frem <strong>til</strong> 1986, hvor en miljøgodkendt udvidelse<br />

af deponeringsanlægget blev taget i brug.<br />

Den oprindelige del af anlægget er registreret som<br />

affaldsdepot nr. 561-201.<br />

Ribe Amt meddelte den 13. juli 2004 miljøgodkendelse<br />

<strong>til</strong> en udbygning af Måde Deponeringsanlæg med<br />

tre nye områder <strong>til</strong> henholdsvis blandet affald (område<br />

3), mineralsk affald (område 4) og specielle affaldstyper<br />

(område 5). Godkendelsen omfatter område 3A med<br />

plads <strong>til</strong> ca. 600.000 m 3 blandet affald, celle 4A.1 med<br />

plads <strong>til</strong> 175.000 m 3 mineralsk affald, deponeringsenhed<br />

5A <strong>til</strong> ca. 180.000 m 3 forurenet jord, behandlings- og<br />

deponeringsenhed 5B <strong>til</strong> ca. 30.000 m 3 sand fra gadefejning,<br />

deponeringsenhed 5C <strong>til</strong> maksimalt 45.000 m 3<br />

PVC og deponeringsenhed 5D <strong>til</strong> ca. 32.000 m 3 farligt<br />

affald.<br />

De eksisterende deponeringsenheder vil være nedlukkede<br />

inden juli 2009.<br />

Grindsted Affalds- og Genbrugscenter er taget i brug<br />

i 1978. Den oprindelige miljøgodkendelse og zone<strong>til</strong>ladelse<br />

der blev givet i 1976 og omfatter affaldsdeponering<br />

på et ca. 17 ha stort område sydøst for Frodeslund<br />

Plantage.<br />

Med de affaldsmængder der <strong>til</strong>føres anlægget, forventes<br />

det, at der vil være behov for at udbygge Grindsted<br />

Affalds- og Genbrugscenter med nye celler for<br />

deponering af affald, således at cellerne kan tages i brug<br />

i 2008 eller 2009. Udvidelsen sker indenfor det allerede<br />

udlagte område.<br />

Etableringen af de nye celler forudsætter, at der <strong>til</strong>vejebringes<br />

et regionplan<strong>til</strong>læg med <strong>til</strong>hørende VVMredegørelse<br />

samt en ny miljøgodkendelse. Dette arbejde<br />

er igangsat og et forslag <strong>til</strong> regionplan<strong>til</strong>læg forventes<br />

offentliggjort inden udgangen af 2005.<br />

Kort 13.3. Grindsted Losseplads.<br />

Bobøl Losseplads er etableret i 1975. Deponeringsanlæggets<br />

miljøgodkendelse fra 1994 omfatter et ca. 28<br />

ha stort område med plads <strong>til</strong> 900.000 m 3 affald. Der er<br />

frem <strong>til</strong> udgangen af 2003 deponeret ca. 600.000 m 3<br />

affald.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

87


Sydjysk Miljøfællesskab har indsendt overgangsplan<br />

for Bobøl Losseplads med henblik på at opnå godkendelse<br />

<strong>til</strong> fortsat drift af den nyeste del af deponeringsanlægget<br />

efter juli 2009. Overgangsplanen indebærer, at<br />

enhederne på den gamle del af deponiet nedlukkes inden<br />

2009. Den første etape af den nye del af deponiet er<br />

etableret og taget i brug.<br />

Kapaciteten på de igangværende deponeringsetaper<br />

forventes opbrugt omkring 2009. Amtet har derfor efter<br />

anmodning fra Sydjysk Miljøfællesskab igangsat en<br />

VVM-undersøgelse for ibrugtagning af nye deponeringsenheder<br />

på Bobøl Deponi. Behandlingen af overgangsplanen<br />

og gennemførelsen af VVM-undersøgelsen<br />

sker i et samlet forløb. Amtet forventer, at den samlede<br />

sagsbehandling kan afsluttes medio 2006.<br />

Kort 13.4. Bobøl Losseplads.<br />

Med baggrund i de igangværende og planlagte<br />

udbygninger af deponeringsanlæggene vurderer amtet,<br />

at der vil være <strong>til</strong>strækkelig deponeringskapacitet frem<br />

<strong>til</strong> 2016.<br />

Udover de ovennævnte affaldsdeponeringsanlæg er<br />

der i amtet etableret et antal specialdepoter beregnet for<br />

særlige affaldstyper.<br />

Kort 13.5. Mågehøj Jorddeponi.<br />

88 III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

Mågehøj Jorddeponi er indrettet ovenpå den nu lukkede<br />

losseplads ved Fourfeld i den vestlige del af<br />

Esbjerg. Depotet blev miljøgodkendt i 1996 <strong>til</strong> at modtage<br />

ind<strong>til</strong> 500.000 m 3 overskudsjord og lettere forurenet<br />

jord. I 2002 meddelte amtet miljøgodkendelse <strong>til</strong> en<br />

udvidelse af depotet, der kan således deponeres yderligere<br />

op <strong>til</strong> 200.000 m 3 lettere forurenet jord og 180.000<br />

m 3 rent afdækningsjord, svarende <strong>til</strong> det forventede<br />

deponeringsbehov i 4-5 år. Både det eksisterende deponeringsanlæg<br />

og udvidelsen forventes afsluttet inden<br />

den 15. juli 2009.<br />

Ved Estrupvej er der indrettet et slutdepot for havnesediment,<br />

der ikke kan dumpes på de godkendte klappladser<br />

i Vadehavet og Nordsøen. Slutdepotet indeholder<br />

tre etaper med plads <strong>til</strong> i alt 230.000 – 240.000 m 3 .<br />

Etape 3, der er miljøgodkendt i 2003, kan rumme ca.<br />

47.000 m 3 sediment, hvilket forventes at svare <strong>til</strong> ca. 2<br />

års oprensningsmateriale.<br />

Kort 13.6. Slutdeponi for havnesediment ved Estrupvej.<br />

Kanalvejsdepotet er et specialdepot for forurenet åsediment,<br />

der opgraves fra sandfanget foran Karlsgårdeværket.<br />

Depotet blev miljøgodkendt i 1991 og har i alt<br />

plads <strong>til</strong> ca. 210.000 m 3 . Med et årligt deponeringsbehov<br />

på ca. 5.000 m 3 vil depotets restkapacitet være brugt op<br />

omkring 2025.<br />

Kort 13.7. Kanalvejsdepotet.


For en række af de nuværende specialdepoter er restlevetiden<br />

meget kort. Anlæggenes placering betyder<br />

samtidig, at der ikke er umiddelbare muligheder for<br />

udvidelser, som kan dække deponeringsbehovet for en<br />

længere periode. Amtet finder derfor, at kommunerne<br />

bør undersøge mulighederne for at nyttiggøre specielt<br />

havne- og å-sediment, uorganiske restprodukter samt<br />

lettere forurenet jord og overskudsjord. For de specialdepoter,<br />

hvor der er kapacitet <strong>til</strong> deponering over en<br />

længere periode, vil amtet skulle vurdere overgangsplaner,<br />

der skal muliggøre fortsat deponering efter den 15.<br />

juli 2009.<br />

Oparbejdnings- og genbrugsanlæg<br />

En række anlæg i Ribe Amt nyttiggør de ressourcer, der<br />

findes i affaldet, <strong>til</strong> at frems<strong>til</strong>le energi eller ved at oparbejde<br />

eller genbruge affaldet.<br />

Rådnetanken på Grindsted Renseanlæg, hvor kommunens<br />

spildevandsslam behandles, er indrettet <strong>til</strong> også<br />

at kunne behandle madaffald og flydende, organisk<br />

industriaffald. Derudover er der i amtet tre gyllebaserede<br />

biogasanlæg, der samtidigt kan behandle organisk<br />

affald fra slagterier og fiskeindustrien. Det er regeringens<br />

langsigtede målsætning, at organisk dagrenovation<br />

behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt<br />

og økonomisk mest optimalt. Bioforgasning<br />

ses af regeringen som den højst prioriterede genanvendelsesform,<br />

men også kompostering anses som en hensigtsmæssig<br />

behandlingsform. Regionens affalds-selskaber<br />

og kommuner har dog primært valgt komposteringsløsninger<br />

<strong>til</strong> behandling af den organiske del af<br />

dagrenovationen. Amtet forventer på den baggrund, at<br />

der ikke vil være behov for nogen væsentlig udbygning<br />

af biogasanlæggenes kapacitet.<br />

Udover de offentligt drevne komposteringsanlæg<br />

findes der i amtet ét privat drevet anlæg (Komtex ved<br />

Holsted), der har godkendelse <strong>til</strong> at behandle ca. 20.000<br />

t/år.<br />

Anlæg <strong>til</strong> bioforgasning og kompostering kan forårsage<br />

væsentlige lugtgener i omgivelserne. Det er derfor<br />

vigtigt at inddrage dette aspekt allerede i de indledende<br />

overvejelser omkring en eventuel lokalisering af nye<br />

anlæg.<br />

Endvidere er der i amtet en række industrielle anlæg,<br />

der med henblik på genbrug eller genvinding sorterer og<br />

behandler særlige affaldstyper som for eksempel rent,<br />

forsorteret byggeaffald, udrangerede køretøjer, metalskrot,<br />

plast, pap og papir, glasemballager og træspåner.<br />

Sådanne anlæg vil typisk kunne indpasses naturligt i de<br />

eksisterende industriområder i amtet.<br />

Det er amtsrådets opfattelse, at det derudover vil<br />

være muligt at nyttiggøre betydelige mængder uorganiske<br />

restprodukter, forurenet jord og jord fra kortlagte<br />

ejendomme i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder,<br />

hvor affaldet kan erstatte jomfruelige materialer.<br />

Anlæg <strong>til</strong> særlig affaldsbehandling<br />

I/S Esbjerg Modtagestation forestår indsamlingen af<br />

farligt affald i 13 af amtets 14 kommuner. Det indsam-<br />

lede affald videresendes <strong>til</strong> behandling på godkendte<br />

anlæg. Der kan på modtagestationen foretages en simpel<br />

rensning af olieaffald, så vand og faste partikler fjernes.<br />

Derudover er der i Esbjerg én privat drevet virksomhed,<br />

der på <strong>til</strong>svarende vis oparbejder olieaffald med<br />

henblik på genanvendelse.<br />

Endelig er der i amtet tre privatdrevne virksomheder,<br />

der er godkendt <strong>til</strong> at modtage og behandle forurenet<br />

jord.<br />

Regulering af affaldsbehandlingsanlæg<br />

Nyanlæg eller væsentlige udvidelser af anlæg <strong>til</strong> forbrænding,<br />

kemiske behandling eller deponering af farligt<br />

affald og <strong>til</strong> forbrænding eller kemisk behandling af<br />

mere end 100 tons ikke-farligt affald pr. dag forudsætter,<br />

at amtet <strong>til</strong>vejebringer særskilte regionplanretningslinier<br />

på baggrund af en vurdering af virkningen på miljøet<br />

(VVM-redegørelse).<br />

Ved udvidelser, der ikke kan sides<strong>til</strong>les med nyanlæg,<br />

og ved etablering eller udvidelse af andre affaldsbehandlingsanlæg<br />

skal der <strong>til</strong>vejebringes regionplanretningslinier<br />

og VVM-redegørelse, når anlægget på grund<br />

af dets art, størrelse eller placering må antages at kunne<br />

få væsentlig betydning for miljøet.<br />

Affaldsbehandlingsanlæg vil som udgangspunkt skulle<br />

godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.<br />

For affaldsforbrændingsanlæggene er kravene <strong>til</strong><br />

håndtering og bortskaffelse af slagger, flyveaske og<br />

restprodukter fra røggasrensning blevet skærpet for år<br />

<strong>til</strong>bage. Senest er kravene <strong>til</strong> luftemissionen og spildevandsudledningen<br />

fra røggasrensning skærpet i<br />

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der<br />

forbrænder affald. Bekendtgørelsen implementerer EUdirektiv<br />

2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding<br />

af affald.<br />

I bekendtgørelse om deponeringsanlæg er der fastsat<br />

supplerende regler om godkendelse, indretning og drift<br />

af deponeringsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter blandt<br />

andet nye krav <strong>til</strong> affaldsdeponeringsanlæggenes placering<br />

og indretning samt krav om, at der udfærdiges lister<br />

over de affaldstyper, som anlæggene må modtage. For<br />

de eksisterende affaldsdeponeringsanlæg skal anlægsejeren<br />

i samarbejde med amtet udarbejde overgangsplaner,<br />

så anlæggene overholder bekendtgørelsens regler<br />

senest den 16. juli 2009. Amtet vil skulle lukke de<br />

anlæg, hvor dette ikke er muligt.<br />

Renseanlæg<br />

Renseanlæg og områder <strong>til</strong> oplagring af slam fra renseanlæg,<br />

der må antages at kunne få væsentlig indflydelse<br />

på miljøet, kan kun etableres eller udvides væsentligt på<br />

baggrund af et regionplan<strong>til</strong>læg med en særlig vurdering<br />

af anlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).<br />

Ribe Amt har i september 2005 offentliggjort et forslag<br />

<strong>til</strong> regionplan<strong>til</strong>læg med <strong>til</strong>hørende VVM-redegørelse<br />

for en udbygning af Billund Renseanlæg.<br />

III. Tekniske anlæg og forsyninger<br />

89


90<br />

Lovhenvisninger<br />

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883<br />

af 18. august 2004) § 6, stk. 3, pkt. 3 og § 6c.<br />

• Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr.<br />

753 af 25. august 2001)<br />

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.<br />

428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i<br />

medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen).<br />

VVM-regler.<br />

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.<br />

619 af 27. juni 2000 om affald.<br />

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.<br />

650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.<br />

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11.<br />

marts 2003 om anlæg der forbrænder affald.<br />

Holsted Centralrenseanlæg.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!