R racket - Verdens kultur

More documents

Recommendations

Info

acket $. Bolden serves fra midten af banen mod endevæggen og skal i tilbagespringet ramme gulvet på den ene halvdel af den bageste del af banen (servebanen). Det gælder om at spille bolden således, at den rører gulvet 2 gange inden modstanderen når den, el. således, at han ikke kan slå den mod endevæggen. Under spillet anv. alle 4 vægge på samme måde som banderne i billard. racket [-'kæt], mus., d. s. s. ranket. racketeer [råki'tir] (arner, racket plat, fup), pengeafpresser. racon ['ræikon] (radar •• eng. beacon fyr), radarsystem, hvor de udsendte impulser bevirker udsendelse af radiobølger på en anden frekvens. Benyttes ved navigation. rad, fork. af og betegn, for radian. 'rada (ukrainsk: råd), 1) betegn, for rådsforsamlinger i Ukraine, nu = (russ.) sovjet; 2) specielt det ukrainske udvalg, der 3. 12. 1917 erklærede Ukraine for en selvst. folkerep. m. r som lovlig reg. Ledet af mellempartierne; kun anerk. i V-Ukraine. Efter bolsjevikkisk offensiv sluttede r forbund m. tyskerne, som 29. 4. 1918 afsatte den og dannede godsejerregering. radar (da. ['r«:dar], eng. ['ræida:]) (af radio aetection and ranging, påvisning og afstandsbestemmelse ved radio), ekkoradio for positionsbestemmelse af fjerne genstande v. hj. af reflekterede radiobølger med ganske kort bølgelængde. De første anlæg for r til påvisning af skibe og flyvemaskiner byggedes i Engl. Optegnelse af radar på billedskærm: sundet ml. Portsmouth og Isle of Wight på Englands S-kyst, foruden konturer ses fartøj og bøjer. omkr. 1935. Den eng. fysiker Sir Robert Watson Watt (f. 1892) har den største andel i opfindelsen af r. Under 2. Verdenskrig udvikledes r til et praktisk brugbart middel for observation og navigation, idet opfindelsen af en ny type magnetroner til frembringelse af mikrobølger muliggjorde konstruktion af apparater med små dimensioner for anv. i flyvemaskiner og skibe. Et anlæg for r udsender radiobølger som en ganske kort impuls, og ved modtagningen af de tilsvarende reflekterede radiobølger registreres retningen ligesom tidsforskellen, og derigennem afstanden, måles. Herved er den reflekterende genstands position i forhold til anlægget bestemt. Et anlæg for r omfatter en mikrobølgesender, der i korte tidsrum kan afgive stor effekt (op til 1000 kW), en impulsanordning, der periodisk sætter senderen i gang og samtidig lukker for modtageren, antenneanlægget, der koncentrerer radiobølgerne i en bestemt retning og som automatisk kan drejes, således at synsfeltet afsøges, modtageren, der må være meget følsom, samt indikatoren, hvis konstruktion afhænger af apparatets anvendelse. Bølgelængden må være ganske kort for at opnå virkningsfulde antenner med små dimensioner samt for at få refleksion fra små genstande, men den må dog ikke være så lav, at der fremkommer væsentlig refleksion fra regnbyger. I praksis opfyldes disse krav bedst ved bølgelængder mellem 3 og 10 cm. Ved r til skibsbrug udsendes f. eks. impulser af 0,2 mikrosek. varighed på 3 cm bølger med 30^ kWeffekt. Antennesystemet roterer, således at hele horisonten afsøges af en smal stråle af radiobølger (1,8° i bredden men 17° i højden af hensyn til skibets rulninger). På billedskærmen kan optegnes synsfelter svarende til 12, 3 el. 1,2 sømil, og nøjagtigheden er ca. 5 %. Bøjer og 3697 Til tryk september 1949. ^ / Radikale Venstre Francois Rabelais. Jean Ravine. skibe ses som lysende punkter og kystlinien som en lysende linie. 1 flyvemaskiner anv. r til kortmæssig gengivelse af det overfløjne landskab (PPI, plan position mdicator) eller som anti-kollisionsmiddel, i hvilket tilfælde et hørligt signal kan udsendes, når en flyvemaskine dukker op inden for synsfeltet. radbrækning, gi. straf, der i Danm. omtales i landskabslovene fra 13. årh. I sin mest kvalificerede form bestod r i, at bødlen med en kølle knækkede knoglerne på forbryderen, hvorefter denne levende flettedes ind i et hjul. Om straffen i denne form er fuldbyrdet i Danm. siden 16. årh., er tvivlsomt, men r kunne idømmes indtil 1833, Radcliffe ['rådklif], by i NV-Engl. NNV f. Manchester; 28 000 indb. (1948). Bomulds-, papir- og kemikalieindustri. Radcliffe ['rådklif], Ann (1764-1823), eng. forfatterinde. Skrev rædselsromaner i tidens smag med riddere, spøgelser, gamle borge osv., f. eks. The Mysteries of Udolpho (1794). Rade ['ra:da], Martin (1857-1940), ty. liberal teolog, historiker og dogmatiker, forkæmper for kirk. og nat. frihed og kristelig socialisme. Prof. iMarburg 1904, øvede gnm. tidsskr. Die christliche Welt stor indflydelse. Radebeul ['ra:dabDyl], ty. by i Sachsen; 38 000 indb. (1939). Maskinindustri. Radek, Karl (egl. Sobehohn) (f. 1885), sovj. politiker og journalist, f. i Lvov. Deltog fra 1904 i po. og ty. socialist, arb. 1918 leder af kommunist, parti i Tyskl., udvist herfra dec. 1919. Derpå i Moskva. 1920-24 formand f. 3. Internationale og medl. af partiets centralkomité. Efter Lenins død 1924 sluttede R sig til venstreoppositionen (Trotskij). 1927-30 udelukket af partiet, derefter ved »Izvestija«. 1937 idømt 10 års fængsel. 'radekop, billig, dårlig cigar (nu gammeldags; egl: cigar fra C. A. R (cigarfabrikant i Kbh. 1821-54)). radeløv (navnet af de to rader af småblade langs hovednerven) (As- 1 " 'plenium), slægt af breg- |fc jjf ner med linieformede |§L M 4 sporehushobe. I Danm. '3g ff é' 4 arter, der vokser på ^fe g&? klipper og stengærder tBi^iW? og derfor især findes på ^W? Bornholm. %W ra'de're (lat.), kradse, %S skrabe; udslette; ætse lu/ udføre radering. fr Ra'de'rforening, Den Radeløv. Danske, stiftet 1853, har til formål udbredelse af da. grafik, især raderinger. ra'de'rgummi, d. s. s. viskelæder. ra'de'ring (lat. 'radere afskrabe), aftryk på papir af en til formålet bearb. metalplade, i alm. af kobber. Tegningen er udført på denne ved ætsning, idel pladen overtrækkes med en ætsgrund (af voks, harpiks m. m.), der ikke angribes afsyre; i ætsgrunden ridses linier med radernålen, hvorefter der v. hj. af ætsvand (sædv. jernklorid) ætses fordybninger i pladen, hvor radernålen har blotlagt den; når ætsgrunden fjernes, fremtræder tegningen, der ofte gås efter med koldnål, fordybet i pladen. Der kan anv. andre fremgangsmåder (akvatinta og crayonmanér). Af en uforstålet kobberplade kan der kun tages få helt gode aftryk (første etat). Til de tidligste berømte raderere hører Durer, endv. Rem- 3698 brandt og Goya. Bl. 19. årh.s raderere er Whistler og Zorn. Fl. da. kunstnere i nyere tid har dyrket r. radernål, stålnål, der af radereren bruges til at indridse tegninger på kobberpladen. ra'de'rvand er alm. en fortyndet opløsning af et hypoklorit. Efter afblegning af blækket anv. en opløsning af natriumtiosulfat til at uskadeliggøre det frie klor, der ellers ville ødelægge papiret. Ra'detzky [-ski:], Joseph (1766-1858), østr. general. Genoprettede østr. herredømme i Lombardiet ved sejrene v. Custozza 1848 og Novara 1849, tvang Venezia til overgivelse 1849. 'Rådhå [ra:da:], i ind. rel. guden Krishnas elskede, en hyrdinde. radi'a'l (lat.), i retning af en cirkels el. en kugles; stråleformet radius. radialaksler, ved jernbaner aksler, der kan indstille sig radialt i kurver. radialhastighed, den komponent af et himmellegemes hastighed i forhold til iagttageren, som går i synsliniens retning, r kan måles ved den ændring af spektralliniernes bølgelængder, som den forårsager (Doppler-effekten). Ad denne vej har man bestemt r for ca. 7000 stjerner. radi'alis, 'nervus, nerve på armen, som sender nervetråde til underarmens og håndens strækkemuskler. radialsten, krumme teglsten til muring af runde skorstene. For at øge murværkets sammenhæng er r ofte fremstillet med lodrette huller, hvori mørtlen kan trænge ind. radialturbine, turbine til vandkraftanlæg, hvor løbehjulet påvirkes i radial retning. radi'a'n (af radius), fork. rad, vinkelenheden i buemål, ca. 57,3°. radiation (lat. radius lysstråle), udstråling. radiationspunkt el. radi'an't, det punkt på himlen, hvorfra stjerneskuddene synes at udgå. Retningen til r er parallel med stjerneskudssværmens rumlige bevægelsesretning. radi'ator (nylat: en stråler), varmeafgiver i et centralvarmeanlæg, r udføres af støbejern el. nu mest stålplader. Den gennemstrømmes af varmt vand el. damp og afgiver sin varme ved konvektion, stråling og ledning. radiatorplante, art af slægten Peperomia. Radic ['raditj]. Stepan (1871-1928), kroatisk bondepolitiker. I skarp opposition mod serbiske styre i Jugosl., d. efter revolverskud i Skupstinaen 28. 6. 1928. Radicevic [ro'ditjsvitj], Branko (1824- 52), serbokroat. digter, elegiker og epiker i romantisk stil. radi'e're (lat. radius stråle), udstråle. Radiguet [radi'gæ], Raymond (1902-24), fr. forfatter, kendt for de psyk. romaner Le diable au corps (1923; da. Djævelen i Kroppen 1930) og Le bal du Comte d'Orgel (1924; da. Grev d'Orgels Bal 1943). radi'ka'l (lat. radix rod), 1) sprogv., a) begrebstegnet i et sammensat kin. skrifttegn; b) i de semit, sprog de (i rgl. tre) konsonanter, der udgør hvert ords grundelementer; 2) kern., fællesbetegn. for forsk, atomgrupper, der genfindes i mange kern. forb., f. eks. metyl Cti3-, metylen CHZ^, fenyl C6//5-, ammonium NHt-, Frie radikaler fremstilledes i 1940erne, de fleste har en meget kort »levetid«. radi'ka'l(lat. radix rod),grundig, tilbundsgående; polit. yderliggående. Radikale Venstre, da. polit. parti. srl. 1905 ved udskillelse fra Venstre, da I. C. Christensen opgav nedskæring af forsvarsudg. Fik tilslutn. fra de fleste af Venstres tidl. byvælgere og en del landboer, særl. husmænd; opr. ledere C. Th. Zahle, Edv. Brandes, Ove Rode, P. Munch. Krævede vidtgående sociallovgivn., udstykn., delvis georgeistisk jordbeskatning, sænkning af forsvarsudgifter. Dannede reg. 1909-10, 1913-20, støttet af Soc.dem. Stærkt tilbage 1920; 1929-40 i koalitionsreg. m. Stauning, i samlingsreg. 1940-43; gik ivrigt ind for internat, forståelse efter Folkeforbunds- 3699
adikaloperation Vfi radiolog linien. Vendte sig efter 1945 mod grænseflytning, bragte sept. 1947 min. Knud Kristensen i mindretal i Folketinget; gik tilbage v. efterflg. valg okt. s. å., særlig på landet, fik 144 000 stemmer (10 mandater). Ledende Bertel Dahlgaard, Jørgen Jørgensen. radikaloperation (lat. radix rod), operation, hvor alt sygt væv fjernes; benævnelsen benyttes særlig om operation for brok, hvor både broksækken fjernes, og det svage sted i bugvæggen lukkes. Radikalsocialister, fr. parti, opr. udskilt fra øvr. Radikale 1893, fremtrædende efter 1899, vandt efterh: tilslutn., især i provinsen. Gik efter 1919 ind for Folkeforbundsidealer og afspænding i forh. t. Tyskl. (Herriot); ved magten 1924-26, 1932-34; under Daladier i samarb. m. socialisterne i Folkefronten 1936-38, derpå ledende i forståelse m. moderate grupper, fik hovedansvar for krigen 1939 og sammenbruddet 1940. Stærkt tilbage v. valgene 1945, men hævdede bet. indflydelse i lokalstyret og især fra 1947 i samarbejdet ml. midterpartierne. Radikal Ungdom, da. ungdomsforening, grl. 1911 i tilslutn. t. Radikale Venstre. Udg. bladet »Radikal Ungdom«. Har efter 2. Verdenskrig understreget partiets traditionelle standpunkt i forsvarssagen.Ca. lOOlokaiforen., godt 7000 medl. radikand (lat. radicandum (det) hvoraf roden bør uddrages), mat., ved roduddragning den størrelse, der står under rodtegnet, altså den, hvoraf roden skal uddrages. radiku'litis (lat. radicula lille rod -f- -ilis), betændelse af nerverødderne, de nervebundter, der udgår fra rygmarven og fra hjernens underside. radio (lat. radius stråle), fork. betegn, for radiotelegrafi, radiotelefoni og radiofoni. radio- (lat. radius stråle), strålings- (f.eks. vedr. varme-, elektromagnetisk og radioaktiv stråling); foran et grundstofs navn betegner r en radioaktiv isotop af stoffet (f. eks. radiofosfor). radioaktivitet (lat: strålevirksomhed) er den egenskab hos grundstoffer med atomvægte større end 206 til stadighed og uden ydre foranledning at udsende stråling, samtidig med at de omdannes til andre grundstoffer, r opdagedes 1896 af Becquerel hos uran, og i 1898 fandt Pierre og Marie Curie radium og polonium i uranmineraler. Der udsendes 3 forsk, slags stråling fra de radioaktive stoffers atomkerner: a (alfa)-og (3(beta)stråling, der hver kan være ledsaget af y (gamma)-stråling. Ved udsendelse af en a-partikel, der er en heliumkerne med kerneladning 2 og atomvægt 4, dannes et nyt grundstof, hvis atom-nr. og atomvægt er henh. 2 og 4 lavere. Ved udsendelse af en Ø-partikel, der er en elektron med forsvindende vægt og ladningen -l, dannes et nyt grundstof med samme atomvægt, men med kerneladning forhøjet med 1. De nydannede grundstoffer er oftest igen radioaktive, hvorved der dannes radioaktive familier med mange generationer. Uran-radiumfamilien har 15 led, thoriumfamilien 12 og actiniumfamilien 12 led, og deres slutprodukter er de tre kendte stabile blyisotoper. Hvert radioaktivt stof har sin karakteristiske halveringstid, som er den tid, der går, indtil halvdelen af stoffet er omdannet, og som varierer fra 1.4-10 10 år (thorium) til 10-« sec. (RaC (et af leddene i radiumfamilien)). Overlades stoffet til sig selv, vil der indstille sig en ligevægt, hvor der for hvert stof dannes lige så mange atomer pr. sec, som der nydannes af det foregående, og hvor stofmængderne vil være proportionale med halveringstiderne. Ved atomkerneomdannelser kan frembringes kunstig r for alle andre grundstoffer. radioapparat, populær betegn, f. radiofonimodtager. radio-avisen, i dagl. tale betegn, f. Pressens Radioavis. radiobrandrør, brandrør, der automatisk virker, nar det kommer i nærheden af målet, idet fra r udsendte radiobølger reflekteres fra målet og derved bringer projektilet til sprængning. radiobrev, skibs-radiotelegram til nedsat takst; befordres pr. post ml. landstation og adressat. radiobølger udstråles fra en antenne, der tilføres højfrekvente strømme, r udbreder sig med lysets hastighed, og da der hvert sek. udsendes et antal bølger lig med svingningstallet, bliver bølgelængden 300 000 km divideret med frekvensen. Bølgelængder i radio tekn. ligger ml. 1 cm og 30 000 m. Udbredelsesforholdene er stærkt afhængige af bølgelængden, idet bølgerne når modtageantennen dels som direkte stråling langs Jordens overflade og dels som indirekte stråling, der tilbagekastes i ioniserede luftlag, Heavisidelaget og Appleton-laget. Lange bølger, 1000-30 000 m, er særlig egnet for store afstande, den gunstigste bølgelængde vokser med afstanden. Mellemlange bølger, 100-1000 m, er særlig egnet for afstande under 1000 km, og rækkevidden er betydelig større ved nat end ved dag. Korte bølger er særlig egnet for meget store afstande, og belysningsforholdene på den ml. stationerne liggende strækning er af stor betydn.; ligger strækningen i mørke er de længste bølger fordelagtigst. Inden for en zone, »skip distance«, omkr. stationen er det praktisk talt umuligt at høre senderen. Ved ultrakorte bølger og mikrobølger kommer kun den direkte stråle i betragtning, og rækkevidden er i praksis begrænset til den optiske synsvidde mellem sende-og modtageantenner. radiobåke (mnty. bake højt sømærke), automatisk el. fjernstyret radiofyr. Anv. ved lufthavne til sikring af indflyvning i usigtbart vejr (jfr. båkelanding). Radio City ['ræ:dio: 'siti] (arner: radiobyen), fællesbetegn. for fem skyskrabere i New York; påbegyndt 1931. Huser bl.a. to af Amer.s største radiostationer. RCA Building 260 m, RKO Building 125 m. Radio Corporation of America ['ræ:dio: kårpa'ræ:j3n av a'mærska] (RCA), arner, firma, der fabrikerer radiomateriel og driver radioforbindelser. Overtog 1919 det amer. Marconi-selskab. Samarb. m. National Broadcasting Co. Radio Danmark, da. frihedssender på 30,9 m (9705 kHz), der påbegyndte nyheds- og propagandaudsendelser på da. i febr. 1941. Senderen lå i England. radio-ekko. På korte bølger kan fremkomme r hidrørende fra, at radiobølgerne går rundt om Jordkloden såvel ad den korteste som ad den længste storcirkel el. ved radiobølger, der går flere gange rundt om Jorden. Ved fjernsynsudsendelser kan r opstå ved radiobølgernes refleksion fra bygninger, bjergsider o. 1., og der vil herved opstå »spøgelsesbilleder« på skærmen, såfremt tidsforskellen er stor. radiofo'ni' (broadcasting, radiospredning), udsendelse af et lydprogram til en ubegrænset lytterkreds. Kan enten foregå på lange bølger (1000-2000 m), mellembølger (200-550 m) el. ultrakorte bølger (under 10 m). For internat, r bestemt for aflytning i fjerne lande benyttes korte bølger (11-50 m). Ved studieudsendelser opstilles mikrofonen i et lydreguleret rum (studie), og kontrollen med udsendelsen foregår fra et regierum, der har vindu mod studiet og er lydisoleret fra dette. Ved udsendelser, der foregår uden for studierne (transmissioner), indsendes programmet pr. kabel el. ved små transportable radiosendere (reportagesendere). Til gengivelse på et senere tidspunkt optages programmerne på lydbånd (magnetofonbånd) el. lydplader (voks- og lakplader). Denne lydregistrering kan foregå i radiofonibygningen el. ved transportable anlæg i biler. Alle linier fra studier, transmissionssteder og lydregistreringsanlæg samles i kontrolrummet, hvorfra programmerne udsendes i endelig form til radiofonistationerne. (Hertil tavle). radiofonimodtager, populært kaldet radioapparat. Til lokalmodtagning benyttes detektormodtager, hvor de fra antennen modt. højfrekvente strømme ensrettes og forstærkes inden gengivelsen i højttaleren. Til fjernmodtagning anv. supermodtagere hvor de højfrekvente strømme omdannes til mellemfrekvens, ensrettes og forstærkes. Herved opnås en mere følsom og selektiv modtager. En r er hyppigst indrettet for tilslutning til stærkstrømsnettet. En universalmodtager kan benyttes både v. jævnstrøm og vekselstrøm. (III. se tavle Radio). radiofyr, radiosendestation, der 1) under flyvning anv. som hjælpemiddel, der mods. luftfyret kan benyttes i usigtbart vejr. Man skelner ml. alm. r, radio vinkelfyr (radio-range) og roterende r (flerstrålefyr). Almindelig r er en jordstation, der udsender radiosignaler kontinuerligt i alle retn., medens ved radiovinkelfyret signalerne udsendes i bestemte (i reglen 2 el. 4) retn. Roterende r udsender radiosignaler i mange retn., men efter et andet princip end alm. r, der kun kan benyttes til radiopejling. Roterende r og radiovinkelfyr kan derimod anv. til bestemmelse af flyveretn., det sidstnævnte dog kun, når man flyver på et af vinkelbenene, d. v. s. på fast kurs mod el. fra vinkelfyret; 2) søv., af skibe benyttes til positionsbestemmelse. r (ofte ved fyrstationer) udsender i tåge periodisk og i gruppe med andre r radiotågesignaler, som kan opfanges og retningsbestemmes med skibenes radiopejleapparater. Radiohuset i Kbh. påbegyndtes i 1938, indflytningen i størstedelen af huset skete i 1941, men R var først helt færdigt i 1945. Der findes 6 store og et lign. antal små studier samt udover administra tionslokaler en koncertsal med plads til 1200 mennesker. R er udført således, at hvert studie er et selvstændigt hus opført i tegl, koncertsalen er overdækket med en skalkonstruktion, og kontorbygn. er udført som skeletkonstruktion. Arkitekt var Vilh. Lauritzen, ingeniør prof. dr. techn. Chr. Nøkkentved og efter dennes død civiling. O. Brødsgaard for konstruktioner og civiling. V. L. Jordan for akustik. Byggesum 12 mill. kr. radiohu jdemaler, spec. flyveinstrument, der registrerer den tid, det tager en radiobølge at nå fra flyvemaskinen ned til Jorden og tilbage igen. Tiden er et mål for flyvehøjden, som aflæses på instrumentet. radiokompas, flyvetekn., pejleapparat, med hvilket man (på en kompasrose) kontinuerligt kan aflæse pejlingen til et radiofyr. radio'la'rier (lat. radiolus lille stråle), or den af slimdyr, oftest m. kunstfærdigt kugleformet skelet af kiselsyre. Pseudopodiernc fine, trådformede. Pelagiske havdyr. radiolicens, årlig afgift for hvert modtagerapparat. Indførtes 1925 i Danra. v. statens overtagelse af radiofonien; i finansåret 1949-50 var r i Danm. 15 kr. radio'lo'g (radio- + -log), læge, specialudd. i røntgenundersøgelse og -diagnostik samt i radium- og røntgenbchandl. 3700 3701 3702
Page 1: R 2*3 racket R, r, 18. bogstav i de
Page 5 and 6: adium 2 ^ Ragnvald Møre jarl til M
Page 7 and 8: agout ragout [ra'gu] (fr.), levning
Page 9 and 10: Ramsay under landgangen i Normandie
Page 11 and 12: apidamente Z«3 Rasmussen rapida'me
Page 13 and 14: Rauch ZH Ravnkilde Rauch [rauf], Ch
Page 15 and 16: ealeksekution af en 1-årig realkla
Page 17 and 18: Rée 211 reformdragt fulde amerikan
Page 19 and 20: Régio Zøl regnskov wan, Canada; 5
Page 21 and 22: Rein Z6? rekonvalescens begyndt 121
Page 23 and 24: eligionsfilosofi £^£ remitterende
Page 25 and 26: ensdyrlav so repeal lever i rensdyr
Page 27 and 28: Palazzo Farnese, Rom. Hovedkuplen p
Page 29 and 30: Reticulum Har muligvis også bet. f
Page 31 and 32: Rev. ^>\% revolution Poul Reumert.
Page 33 and 34: heinlånder i
Page 35 and 36: Ribeauvillé */* Richter Ribeauvill
Page 37 and 38: igskammerret 51 o Rikard 1314 senge
Page 39 and 40: " * - ^ w 3?£ ¥ Danmarks Rigsvabe
Page 41 and 42: Ringsted yv\ rishi Ringsted, Henrik
Page 43 and 44: Rizzio yu Robinson • • & Rizd S
Page 45 and 46: Rode *>7f Rodin Kl • Ebbe Rode. E
Page 47 and 48: Roland, Breche de 32>0 Romagnoli ge
Page 49 and 50: omerriget h~bv romerriget ning den
Page 51 and 52: Roosevelt 3?/ Rosen Roosevelt ['ro:
Page 53 and 54:
osenkreutzere ^ Roskilde domkirke m
Page 55 and 56:
Rostovtzeff ^9 Rothschild (maskiner
Page 57 and 58:
Rousseau WC rubai retten. Hævdede
Page 59 and 60:
ude HZ rugbrød har bl. a. tilhørt
Page 61 and 62:
Rumi ?YV rundbælg og som bevirker,
Page 63 and 64:
unesten runesten, sten med runeinds
Page 65 and 66:
ustik-brædder Ernest Rutherford. M
Page 67 and 68:
ygsøm ^H Raeder rygsøm, bol., mid
Page 69 and 70:
Røde Halvmåne ^5^ Rødsand Røde
Page 71 and 72:
Rømø •
Page 73 and 74:
ørmølle 'htrb Raae fisk. Munden i
Page 75 and 76:
iebeckit %/* Rigshospitalet riebeck
show all

R racket - Verdens kultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?