R racket - Verdens kultur

adium 2 ^ Ragnvald Møre jarl
til Moskva (1790) rejste en stærk kritik
mod de sociale forhold. Blev forvist til
Sibirien.
•ra'dium (lat. radius stråle), radioaktivt
grundstof, kem. tegn Ra, atomnr. 88 og
atomvægt 226, som under a-stråleudsendelse
omdannes med halveringstiden 1590
år til radiumemanation {radon), r udvindes
af uranmineralet uranbegmalm, i
hvilket der findes 0,17 g r pr. ton. r slutter
sig til de divalente metallers gruppe
såvel m. h. t. kem. egenskaber som til dets
spektrum. På gr. af strålingernes store
fysiol. virkninger anv. r meget i med. -
r opdagedes 1898 af P. og M. Curie.
radiumbehandling, behandlingsmetode,
spec. af kræftsygdomme med anv. af
gammastråler; del af radioterapi.
radiumemanation (radium -f emanation),
d. s. s. radon.
radiumemanationsplader, et radiumderivat
blandet i voks, anv. ved behandl,
af hudlidelser.
radiumfilter, plade af bly, platin, guld,
sølv el. messing sammensat af tynde rør
med vægtykkelse '/a-1 mm, hvori radiumpræparatet,
indsmeltet i glasrør, er
anbragt, til frafil trering af a- og Ø-strålerne,
som radium udsender, medens de
biol. virksomme y-stråler passerer igennem,
r tjener tillige til beskyttelse af radiumpræparatet.
Radiumhemmet (sv: radiumhjemmet),
afd. for radium- og røntgenbehandling på
Karolinska institutet i Sthlm, grl. 1910.
radiumkanon, med., apparat til afstandsbestråling
af svulster. Der opnås
større dybdevirkning ved anv. af fl. g
radium. Metoden er kostbar; anv. i Sv.
Radiumstationen, Kbh., grl. 1914 under
Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.
Fra 1930 fælles drift m. Finseninstitutet.
En stor del af virksomheden
foregår som ambulant behandl. 126 senge.
Senere oprettet radiumstationer i Århus
og Odense.
'ra'dius (lat: stråle, hjulege), 1) mat.,
det liniestykke, der forbinder et vilkårligt
punkt på en cirkel el. kugle med centrum,
el. dette liniestykkes længde; 2)
med., spolebenet.
radius'vektor (radius + lat. vector bærer)
for et punkt P er det liniestykke OP,
der forbinder et fast punkt O, i reglen begyndelsespunktet
for et koordinatsystem,
med P.
radi'æ'r (fr., af lat. radius stråle), stråleformet.
Radloff ['ratlof], Friedrich Wilhelm (1837
-1918), ty.-russ. orientalist, grundlægger
af turkologien.
Radnorshire ['rådnalis], grevskab i Wales;
1219 km 2 ; 20 000 indb. (1948).
Radom, handels- og industriby i Polen
S f. Warszawa; 70000 indb. (1946). 12.
-13. 9. 1939 kapitulerede omringet po.
hovedstyrke i R til tyskerne.
ra'do'n (rarfiumemanatio/i), radioaktivt,
luftformigt grundstof, kem. tegn Rn,
atomnr. 86 og atomvægt 222, som opstår
ved omdannelse af radium, og som under
a-strålcudsendelse omdannes med halveringstiden
3,8 døgn til metallet radium A.
r udvindes ved afpumpning af en opløsning
af et radiumsalt og anv. ved strålebehandling
i stedet for radium, r hører
til de ædle luftarters gruppe såvel m. h. t.
sin kem. inaktivitet som til sit spektrum.
radrenser, landbrugsredskab til rensning
af jorden ml. rækkerne i radsåede afgrøder;
renseorganerne er skær el. tænder.
Enradede r til håndkraft kaldes hjulhakker,
r til hestekraft (hestehakker)
kan være een- el. flerrækkede, torækkede
anv. mest.
radsåning. Ved r lægges frøet i ensartet
dybde og rækkeafstand, hvorved der spares
sædekorn og opnås en mere ensartet
spiring end ved bredsåning.
'radula (lat. radere kradse), raspetungen
hos snegle, blæksprutter og skallus.
Rådu'lescu [ra-], Joan Heliade (1802-72),
rum. forfatter og politiker, har skrevet
digte og noveller.
Raeburn ['ræibam], Henry (1756-1823),
skotsk maler. Har malet bredt behandlede
portrætter i tilknytning til Velåzquez'
kunst. Hovedværk: John Wilson
Stående ved Siden af sin Hest. Mandsportræt
(kunstmus., Kbh.).
RaEm, ældre kem. tegn for radiumemanation.
Raemaekers ['ra:ma:kors], Louis (f.
1869), holl. tegner. Især antity. bladtegninger
fra 1. Verdenskrig.
Råerne, no. Raene ['ra:ane], markerede
randmoræner på begge sider af Oslofjord,
dannet samtidig med ml.-sv. moræner
og Salpausselkå.
RAF, fork. for The i?oyal ,4ir Force, det
eng. luftvåben, oprettet 1.4. 1918, selvstændig
del af den eng. krigsmagt, underlagt
luftmin. Marinens luftvåben, The
Naval Air Arm, hører ikke under R, men
er underlagt marinemin. R omfatter
et antal operationskommandoer (Commands),
som er samlet i 1) hjemmeluftstyrkerne
(Home Commands) el. 2) luftstyrkerne
i Middelhavet, Afr., Levanten
m.m. (OverseasCommands). Til hjemmeluftstyrkerne
hører (pr. 1.1. 1947) besættelsesluftstyrkerne
i Tyskl., bomberkommandoen
(Bomber Command); jagerkommandoen
(Fighter Command), kystkommandoen
(Coastal Command), (lyveskolerne
(Flying Training Command),
lufttransportkommandoen (Air Transport
Command) samt den tekn. uddannelses-
og vedligeholdelsestjeneste. R-s
operationskommandoer råder over et
antal flyverregimenter (groups), der består
af flyverafdelinger (wings), som er
sammensat af eskadriller (squadrons).
'Ra'fael, en af de 7 ærkeengle i den jød.
teologi.
Raff, Joachim (1822-82), schw.-ty. komponist
til symfonier, operaer, oratorier
m. v. Nært knyttet til Liszt.
'Ra'ffael el. Rafael, Raphael, egl. Raffa'ello
Santi, kaldet Raffaello da Urbino (1483-
1520), i tal. maler. Elev af faderen Gio-
Raffael: La Madonna delta della Seggiola.
vanni Santi (omkr. 1440-94) og P. Perugino.
R-s første periode under Peruginos
påvirkning tilhører endnu den tidl.
Renæssance. Stilen skifter med Marias
Trolovelse (Sposalizio 1504, Milano) og
Madonna Granduca (1505, Firenze). Fra
tiden indtil 1508 kendes mange berømte
madonnabilleder. 1508-18 smykkede han
Vatikanets sale og de såkaldte loggier med
vægmalerier (Raffaels Bibel), og her findes
de første barokke stiltræk i Eliodorbilledets
komposition (ca. 1514). Som arkitekt
tegnede R Villa Madama (Rom)
og nogle paladser. Hans udkast til Peterskirken
(1514), hvis arkitekt han var, satte
sig ingen spor i kirkens bygningshist. Ved
siden af de herlige portrætter paverne
Julius 2., Leo 10., La Fornarina m. fl.
malede R madonnabilleder, bl. a. den
verdensberømte Sixtinske Madonna (1515
-19). 1515-16 tegnede han kartoner (London)
til vægtæpper i Vatikanet og smykkede
Villa Farnesina med billeder fra
hist. om Amor og Psyke. Hans sidste,
ufuldendte maleri Forklarelsen på Bjerget
fuldførtes af hans elev G. Romano. (111.
se endv. tavle Barok).
Raffaélli [rafaæ'li], Jean Francois (1850-
1924), fr. maler og raderer. Har skildret
Paris' boulevarder med det myldrende
liv, ofte i en selvopfunden oliestift-teknik.
raffaelsporcelæn, eng. majolika med
malede relieffer, fremstillet i Worcester
i 19. årh.
raffinade'ri', virksomhed, fabrik, hvor et
stof raffineres, f. eks. sukker el. olier.
raffi'ne're (fr.), rense et råprodukt; raffi'ne're
t, forfinet, udspekuleret, pikant;
raffinement [-fina'mai?], forfinelse; udspekulerethed.
raffi'ne'ring, tekn., rensning for at opnå
et særlig rent slutprodukt, f. eks. i sukkerind.
I metallurgien betegn, med r
en rensning af metaller for bestanddele,
der kan gøre dem skøre el. give luftudvikling
og blærer, f. eks. metaloksyder.
Råkobber og -nikkel raffineres ved elektrolyse.
raffi'nose (fr. raffiner rense), melitriose
el. plussukker, Cl%HmOu, trisakkarid.
Findes i melassen fra roesukker.
Raffles ['råflz], Sir Thomas Stamford
(1781-1826), brit. koloniadministrator.
Erhvervede og grl. 1819 Singapore, standsede
derved Holl.s forsøg på at dominere
det østasiat. arkipelag.
Raf'flesia ar'noldii, snylteplante uden
bladgrønt, hjemmehørende på Sumatra.
R er kendt for at have verdens største
blomst (kan blive ca. 1 m i tværsnit).
-ra'fi' (gr. rhafé sammensyning), sammensyning
(af sår).
'rafiabast, bladtrævler, der fås af fjerpalmen
Raphia ruffia (især Madagascar).
Anv. i gartnerier.
rafle, d. s. s. at spille terning.
Rafn, Carl Chr. (1795-1864), da. arkæolog,
stifter af Det Kgl. Nord. Oldskriftselskab
(1825), hvis sekr. han var til sin død og
hvis internat, forb. han skabte.
Rafn, Aage (f. 1890), da. arkitekt. 1924-
45 leder af Kunsthåndværkerskolen i
Kbh. Stationsbygn. på Gudhjem-Almin
ding banen (1916, s. m. K. Fisker), fuldførte
efter H. Kampmanns død Politigården
(s. m. H. J. Kampmann, Holger
Jacobsen og Anton Frederiksen) (1938).
rafraichisseur [rafræji'so.'r] (fr. rafraichir
forfriske), flaske til at sprede parfume
o. 1. som støvregn.
Raft [råft], George (f. 1897), arner, filmskuespiller.
Opr. danser. Filmgennembrud
som gangster i »Scarface« (1931),
senere i f. eks. »Løsladt på Prøve« (1938),
»De Kører om Natten« (1940) og »Højspænding«
(1941).
rafte, i skovbruget en nedhugget, ung træstamme
el. gren af større træ, sædv. ca.
7-15 cm tyk, sidegrenene afhuggede; r
lægges i bunker på bestemte ydre mål.
'Ra'ger, £mun (f. 1884), da. politiker.
Civilingeniør, fra 1938 adm. direktør for
elektricitetsfirmaet Louis Poulsen & co.
Radikal folketingsm. (Kbh.) 1929-45,
medl. af Kbh.s borgerrepr. fra 1946.
'Raghuvamca [-vår?fa] (sanskrit: Raghus
æt), ind. episk digt af Kålidåsa om sagnkongerne
i Ayodhyå (Oudh).
-ra'gi' (gr. rhageis bristet), bristning, blødning.
ragian ['r«g-] (efter den eng. general F. J.
H. Ragian (1788-1855)), frakke med vide
ærmer, der fortsætter ud i eet med skulderen
og går i en kile op under kraven.
Ragn- (hører til oldn. regin guder), led i
nord. personnavne.
'Ragnarok (oldnord: gudernes endeligt),
i nord. rel. et motiv fra vikingetiden, der
i sig samler alle ældre legender om dæmonkamp
til et stort digterisk-visionært
udtryk om et endeligt opgør ml. guder og
jætter (Voluspå). Den gi. dæmonkamp i
det kultiske drama var til, for at guderne
skulle sejre. Med K-motivet kommer en
ny slutn.: guder, jætter og hele verden
går under i kampen, men der følger en
verdensgenoprettelse: en nyskabt, ren
verden opstår, hvor det onde ikke mere
eksisterer. 1 denne tanke og i tanken om
verden som verdensforløb, der går mod
en afslutning, spores indflydelse fra kristendommen.
Ragnhild (no. ['ra^nhil:]) (f. 1930), no.
prinsesse, kronprins Olavs og kronprinsesse
Marthas ældste datter.
Ragnvald Kollssøn ['røijnvnl:] (d. 1158),
no. jarl på Orkneyoerne 1136, pilgrimsfærd
til Palæstina 1152-55; helgenkåret
1192.
Ragnvald Mørejarl ['rarmval:] (d. ca.
890), Harald Hårfagcrs betroede mand;
efter sagnet Rollos fader.
3706 3707 3708