R racket - Verdens kultur

Rodinal 3?* Roland
bevægelsesmotiver, og hans figurer er
meget indholdsrige.
Rodi'na'l, fot. fremkalder (Agfa), indeholder
paraamidofenol.
rodknold, bol., er en knold, der er dannet
af roden, r indeholder som regel oplagsnæring,
og denne skal anv. i den kommende
vækstperiode, r kan være dannet
af primroden (gulerod), men mere alm.
af birøddér (georgine, vorterod). Hos
ærteblomstfam. træffes en særlig slags r,
der fremkommer ved, at en knoldbakterie
forårsager svulstdannelser på rødderne.
rodkrebs (Rhizo'cephala), stærkt omdannede,
snyltende krebsdyr af rankeføddernes
gruppe. Består af en sækformet
uleddet del, der rager uden for værten,
og en stærkt forgrenet rodlign. forende,
der breder sig ml. værtens organer. Mangler
så godt som alle organer bortset fra
kønsorganer. Har fritsvømmende larver
af sædv. krebsdyrform. I Danm. et par
arter ret alm. på krabber og eremitkrebs.
Rodo [ro'do], José Enrique (1872-1917),
sp.-arner, forfatter, bosat i Uruguay, har
som lærer haft stor bet. for sp.-arner,
åndsliv, selvom han ikke var nogen systematisk
filosof.
Rodopi Bjergene [ro'dopi] (gr. Rodopé
[ro'dopi], bjerggruppc i SV-Bulg.og NØ-
Grækenl. R når i Musala i Rila Planina
2924 m. Den sydvestl. del kaldes Pirin
Planina.
Rodrigues [ro'dri:g9s], brit. ø i Det Ind.
Ocean 500 km 0 f. Mauritius, som den
hører under; 109 km 2 ; 12 000 indb. (1944).
Rodrigues Lobo [ru'ftriyij 'lo£u], Francisco
(1580-1622), portug. digter, forf. til
Corte na aldeia (hoffet i landsbyen), en
slags håndbog i høflig optræden.
rodskud, overjordisk skud opstået på en
rod, tjener til plantens vegetative formering,
f. eks. agertidsel, poppel.
Rodstc ens'eje, hovedgård S f. Århus,
før 1681 Hovedstrup, nuv. navn efter
admiral Jens Rodsteen (1633-1706).
Hovedbygn. af bindingsværk fra 1681;
fredet i kl. B.
rodstikning, overskæring af hovedroden
på en plante, medens denne står og vokser,
for at hindre, at roden bliver så lang, at
omplantning senere vanskeligt kan udføres
godt.
rodstok, d. s. s. rhizom el. jordstængel.
rodstævne el. sætte på roden, afhugge el.
afskære træstammer el. skud nær ved
jordoverfladen med det formål, at der fra
stubben skal udvikle sig skud, som kan
blive til nye træer; benyttes ved lavskovsdrift.
roduddragning, mat., bestemmelse af en
rod af et tal.
Rodzianko [ra'djanko], Mihail (1859-
1924), russ. politiker; præsident for dumaen
1911-16, leder af den provisoriske
dumakomité 1917. Harskrevet The Fall
ofCzarism (1925).
Rodzinski [ro'cbinski], Artur (f. 1894),
arner, kapelmester, f. i Dalmatien, udd.
i Wien. 1943 leder af og kapelmester for
The New York Philharmonic-Symphony.
rodædere (Hepi'alidae), fam. af sommerfugle.
Ret store, plumpe. Larverne i rødder.
Hertil humleæder og konvalæder.
rodål, 1) fællesbetegn. for rundorme, der
angriber kulturplanter, f. eks. havreål,
rocåi, kartoffelål: 2) rundormen, Hetcrodera
marioni, der angriber drivhusplanter,
navnlig skadelig på tomat.
-roe [re'] (gr. rhoé strøm), med., udstrømning,
udflåd.
roe(r), se rodfrugter; jfr. roetop og roetørstof.
Roed [ro'Q], Holger (1846-74), da. maler,
søn af maleren Jørgen R; Scene fra Synd
/Inden (1870, kunstakad.).
Roed [ro'd], Jørgen (1808-88), da. maler;
elev af Eckersberg; bl. a. betydelige portrætter
og arkitekturbill.
roejern findes i mange former og anv.
såvel til udtynding (afsætning af enkelte
planter) som til renholdelse af roerne og
af andre hakfrugter i rækkerne.
roekuler, de kuler el. batterier, der anv.
til opbevaring af roer. Efter formen benævnes
disse den tagformede r, der er
2-3 m br., og storkulen, der er 4-6 m br.
r er 1,5 2 m høje. Roerne lægges oven på
jorden el. i en plovfures dybde og dækkes
med halm og jord for at forhindre frosten
i at trænge ind. For at undgå det store
arbejde med dækning af r udføres for tiden
forsøg med opbevaring af roer i roehuse.
roeolie, d. s. s. rapsolie.
roeoptagere. Til lettelse af arbejdet ved
optagning af roer anv. roeløsnere til sukkerroer.
Til optagning af kålroer er konstrueret
ret simple og billige r, der afskærer
toppen og trækker roden op.
Roepstorff ['rasps-], tidl. grevskab (1810-
1921), bestående af hovedgårdene Egebjærggård
og Kørup.
Roeselare [rusa'toirs], fr. Roulers, belg.
by i V-Flandern; 32 000 indb. (1948).
Lærreds- og kniplingsindustri.
roesukker, alm. sukker (sakkarose) udvundet
af sukkerroer.
roetop. Toppen (bladene) af rodfrugtafgrøderne
blev tidl. efterladt på marken
og nedpløjet som gødning. I mellemkrigsårene
og navnlig under 2. Verdenskrig,
da man savnede æggehviderigt foder, er
det blevet mere alm. at opfodre r frisk
om efteråret el. som ensilage om vinteren.
For de stortoppede foderbeder kan foderværdien
af r udgøre V«- 1 '« af afgrødens
samlede værdi (10-15 kg = 1 F.E.).
roetørstof. Indholdet af tørstof, der er
afgørende for rodfrugternes foderværdi,
bestemmes ved kern. analyse. Runkelroer
indeholder 9-14, fodersukkerroer
12-22 og kålroer 10-12% tørstof.
roeål (Hete'rodera 'schachti), rundorm.
Ungdomsstadierne frit i jorden. Hunnerne
flaskeformede, danner galler på
roernes rødder. Skadelig. Nærstående
racer på havre og kartofler.
Rogaland ['rå:galan:], no. fylke, omfatter
den sydvestl. del af Hardangervidda, Ryfylke,
Jæren og Dalane; 9183 km 2 ;
199 000 indb. (1946). Kysten har mod S
kun få indskæringer og ingen skærgård,
mod N skærer den ørige og stærkt forgrenede
Boknfjord sig dybt ind i landet.
Dalane er overv. lave og nøgne fjeldpartier,
Jæren er agerland, lyngheder, moser
og mod 0 fjeldland. Ryfylke med Karmøy
er træløst og ufrugtbart med mange nøgne
klippepartier. Ind efter i Boknfjorden er
naturen blidere med frugtbare bygder og
en del skove, mod 0 stiger landet stejlt
op mod højfjeldet. Landbrug og fiskeri er
vigtige erhverv. Købstæder: Stavanger
og Haugesund.
ro'gate (lat: bed!), 5. søndag efter påske
(navn efter dagens introitus. Joh. 16, 24b).
Ro'ger, ital. Ruggero [ru'd :3æro], fyrster
af Sicilien. Roger 1. (1031-1101), søn
af Tancred af Hauteville, erobrede 1060-
91 Sicilien fra araberne. - Roger 2.
(1095-1154), søn af R 1., greve af Sicilien
1101, konge af S. og Neapel 1130, erobrede
Tunis og Tripolis. Beskyttede araberne
på Sicilien.
Roger de Coverley ['rådss ds 'kåvoli], i
J. Addisons soc. essays den typiske eng.
landadelsmand.
Roger-Henrichsen, Borge (f. 1915), da.
komponist og jazzpianist.Cand. jur. 1946.
Har foruden filmmusik komp. pædagogiske
pianotranskriptioner, »Jazz Etuder«.
1941-47 eget orkester.
Roger-Henrichsen, Gudmund (f. 1907),
da. kritiker. Fra 1941 ved »Politiken«.
Essays, bl. a: Fra Højromantik til Stålromantik
(1939). DeTålte ikkeTvang (1948)
rummer bidrag til æstetisk-sociol. orientering
i den aktuelle litt. situation.
Rogers f'rodsarz]. Ginger (egl. Virginia
McMath) (f. 1911), arner, filmskuespillerinde.
Startede som Fred Astaires partnerske
i en række danse- og operettefilm
1933, forlod senere dansen for helt at
hellige sig skuespilkunsten, på hvilket
felt hun afslørede et frodigt og indtagende
talent: »Stage Door« (1938), »Der
er Bryllup i Luften« (1940) og »Kitty
Foyle« (s. å.).
Rogers ['råds«], Samuel(1763-1855), eng.
digter. En af de sidste, der skrev i 18.
årh.s klassicistiske maner, f. eks. i digtene
Pleasures of Memory (1792).
'Ro'gert, Ditlev Ludvig (1742-1813), da.
landsdommer. Var meget mus. begavet,
komp. og spillede violin. Var ven med
Johs. Ewald, og en tradition påstår, at
R er komp. til den da. kongesang »Kong
Kristian«.
Roger von Helmershausen ['ro:gsr
fon 'hælmorshauzsn], ty. guldsmed fra
12. årh., forfattede under pseud. Theophilus
Presbyter Schedula diversarum artium
om forsk, kunstleknik.
Roghman ['rålmon], Roelant (ca. 1620-
1668), holl. maler; påvirket af HL Seghers
og Rembrandt. Malede især klippelandskaber;
repr. på kunstmus., Kbh.
Rogier [re'sje], Charles (1800-85), belg.
liberal politiker. Bidrog til frigørelsen
1830, førstemin. 1847-52, 1857-67, afbødede
uro 1848 ved valgretsudvidelse,
fikl863 Schelde-tolden afviklet.
Rogier van der Weyden, se Weyden, R.
rogn, fiskenes æg og æggestokke.
rognsten, oolit med millimeterstore korn.
Rogstad ['rågsta], Henrik (1916-45), no.
nationalsocialist. Fylkesfører i sydl.
Trøndelag fra dec. '1940, gik iod for
skarpere terrorpolitik end Quisling, blev
15.4.1945 chef for sikkerhedspolitiet.
Selvmord 11. 5. s. å.
Rohan [ro'd], Henri (1579-1638), fr. soldat
og forfatter. Efter Henrik 4.s mord
(1610) hugenotternes fører, kæmpede heldigt
fl. gange, men måtte til sidst opgive
kampen. Har skrevet om krigskunst i Le
Parfait Capitaine (1631), desuden Memo
ires (1629).
Rohde ['ro:da], Johan (1850-1935), da.
maler og kunsthåndværker; medstifter af
»Den Frie Udst.« og medl. 1891; portrætter
bl. a. af Henrik Pontoppidan
(1895, Frederiksborg), kanal- og arkitekturbill,
m. v.; tegn. til møbler og sølvarb.
'Rohol'm, Eli Kaj (1902-48), da. læge og
hygiejniker. Vicestadslæge i Kbh. 1940.
Iværksatte og ledede store kampagner til
bekæmpels> af kønssygdomme og for
vaccination mod difteritis. Prof. i hygiejne
v. Kbh.s Univ.1948, døde kort efter.
Rois fainéants ['rwa fæne'd] (fr: dovnekonger),
øgenavn for de senere Merovinger,
der havde mistet al magt.
Roi soleil ['rwa so'læ:j] (fr: solkongen),
tilnavn for den fr. kong Ludvig 14.
Rojas ['rotøs], Fernando de (d. 1541), sp.
digter. Anses iflg. en udg. fra 1601 af
La Celestina (opr. forfattet 1490) som
forf. (d. v. s. fortsætter og fuldender) af
dette værk.
rok (pers.-arab.), kæmpefugl i arab. eventyr.
rok, d. s. s. spinderok.
ro'kåde (fr., af ital. rocco tårn (i spil)),
skaktræk. Se skak.
ro'ke're, foretage rokade.
Rokitno-sumpene [ra'kitno-], mose-,
eng- og sumplandskab i Hvidcrusl. og
Ukraine (1920-39 i Polen). Afvandes m.
besvær af Pripjat.
rokkeigle (Pontob'della muri'cata), stor
vortet fiskeigle; på huden af rokker.
rokker (Hypo'tremi), orden af fladtrykte
tværmunde. Mund og gælleåbninger på
undersiden, tamderne flade, øjne på oversiden;
store brystfinner, tynd hale. Som
regel bundformer. De fleste æglæggende,
æggene i et brunl. firkantet hylster. Adsk.
arter i da. farvande, bl. a. skade, tærbe
og sømrokke.
rokkesten, store erratiske blokke, der
tilfældigt ligger således, at de let sættes
i vuggende'bevægelse. På Bornholm findes
en r i Paradisbakkerne.
rokoko [ro'koko] (vistnok af fr. rocaille),
kunststil opstået i Frankr. af régencestilen,
beherskede omkr. 1720-70 Frankr.,
Tyskl. og Norden. Væs. ornamental interiørstil
med usymmetrisk komposition
(gitter-, kartoucheværk). Bl. hovedrepr.:
A. Mcissonier, malerne Boucher og
Watteau o. a., i Danm. N. Eigtved. r prægede
også møbler, porcelæn og dragt.
Rokossovskij [raka'sofski], Konstantin
(f. 1896), sovj. marskal (1944). Deltog i
slaget om Moskva 1941-42, ledede senere
den russ. modoffensiv ved Don. Omringede
Paulus' armé ved Stalingrad 1942-
43: tog Kijev 1944. Ledede 2. hvideruss.
hærgruppe under Polens, Østpreussens,
Danzigs og Stettins erobr. 1945.
'Ro'lan'd (fr. [ro'ld]), markgreve af Bretagne
dræbt 778 ved Pyrenæerpasset
Roncesvallcs under et overfald af baskiske
røvere på Karl den Stores bagtrop. Le-
3823 3824 3825