R racket - Verdens kultur
R racket - Verdens kultur
R racket - Verdens kultur
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
adikaloperation Vfi radiolog<br />
linien. Vendte sig efter 1945 mod grænseflytning,<br />
bragte sept. 1947 min. Knud<br />
Kristensen i mindretal i Folketinget;<br />
gik tilbage v. efterflg. valg okt. s. å.,<br />
særlig på landet, fik 144 000 stemmer<br />
(10 mandater). Ledende Bertel Dahlgaard,<br />
Jørgen Jørgensen.<br />
radikaloperation (lat. radix rod), operation,<br />
hvor alt sygt væv fjernes; benævnelsen<br />
benyttes særlig om operation for<br />
brok, hvor både broksækken fjernes, og<br />
det svage sted i bugvæggen lukkes.<br />
Radikalsocialister, fr. parti, opr. udskilt<br />
fra øvr. Radikale 1893, fremtrædende<br />
efter 1899, vandt efterh: tilslutn.,<br />
især i provinsen. Gik efter 1919 ind for<br />
Folkeforbundsidealer og afspænding i<br />
forh. t. Tyskl. (Herriot); ved magten<br />
1924-26, 1932-34; under Daladier i<br />
samarb. m. socialisterne i Folkefronten<br />
1936-38, derpå ledende i forståelse m.<br />
moderate grupper, fik hovedansvar for<br />
krigen 1939 og sammenbruddet 1940.<br />
Stærkt tilbage v. valgene 1945, men hævdede<br />
bet. indflydelse i lokalstyret og især<br />
fra 1947 i samarbejdet ml. midterpartierne.<br />
Radikal Ungdom, da. ungdomsforening,<br />
grl. 1911 i tilslutn. t. Radikale Venstre.<br />
Udg. bladet »Radikal Ungdom«. Har<br />
efter 2. <strong>Verdens</strong>krig understreget partiets<br />
traditionelle standpunkt i forsvarssagen.Ca.<br />
lOOlokaiforen., godt 7000 medl.<br />
radikand (lat. radicandum (det) hvoraf<br />
roden bør uddrages), mat., ved roduddragning<br />
den størrelse, der står under<br />
rodtegnet, altså den, hvoraf roden skal<br />
uddrages.<br />
radiku'litis (lat. radicula lille rod -f-<br />
-ilis), betændelse af nerverødderne, de<br />
nervebundter, der udgår fra rygmarven<br />
og fra hjernens underside.<br />
radio (lat. radius stråle), fork. betegn,<br />
for radiotelegrafi, radiotelefoni og radiofoni.<br />
radio- (lat. radius stråle), strålings- (f.eks.<br />
vedr. varme-, elektromagnetisk og radioaktiv<br />
stråling); foran et grundstofs navn<br />
betegner r en radioaktiv isotop af<br />
stoffet (f. eks. radiofosfor).<br />
radioaktivitet (lat: strålevirksomhed)<br />
er den egenskab hos grundstoffer med<br />
atomvægte større end 206 til stadighed<br />
og uden ydre foranledning at udsende<br />
stråling, samtidig med at de omdannes<br />
til andre grundstoffer, r opdagedes 1896<br />
af Becquerel hos uran, og i 1898 fandt<br />
Pierre og Marie Curie radium og polonium<br />
i uranmineraler. Der udsendes 3<br />
forsk, slags stråling fra de radioaktive<br />
stoffers atomkerner: a (alfa)-og (3(beta)stråling,<br />
der hver kan være ledsaget af<br />
y (gamma)-stråling. Ved udsendelse af<br />
en a-partikel, der er en heliumkerne<br />
med kerneladning 2 og atomvægt 4,<br />
dannes et nyt grundstof, hvis atom-nr.<br />
og atomvægt er henh. 2 og 4 lavere. Ved<br />
udsendelse af en Ø-partikel, der er en<br />
elektron med forsvindende vægt og ladningen<br />
-l, dannes et nyt grundstof med<br />
samme atomvægt, men med kerneladning<br />
forhøjet med 1. De nydannede<br />
grundstoffer er oftest igen radioaktive,<br />
hvorved der dannes radioaktive familier<br />
med mange generationer. Uran-radiumfamilien<br />
har 15 led, thoriumfamilien 12<br />
og actiniumfamilien 12 led, og deres<br />
slutprodukter er de tre kendte stabile<br />
blyisotoper. Hvert radioaktivt stof har<br />
sin karakteristiske halveringstid, som er<br />
den tid, der går, indtil halvdelen af<br />
stoffet er omdannet, og som varierer fra<br />
1.4-10 10 år (thorium) til 10-« sec.<br />
(RaC (et af leddene i radiumfamilien)).<br />
Overlades stoffet til sig selv, vil der<br />
indstille sig en ligevægt, hvor der for<br />
hvert stof dannes lige så mange atomer<br />
pr. sec, som der nydannes af det foregående,<br />
og hvor stofmængderne vil være<br />
proportionale med halveringstiderne. Ved<br />
atomkerneomdannelser kan frembringes<br />
kunstig r for alle andre grundstoffer.<br />
radioapparat, populær betegn, f. radiofonimodtager.<br />
radio-avisen, i dagl. tale betegn, f. Pressens<br />
Radioavis.<br />
radiobrandrør, brandrør, der automatisk<br />
virker, nar det kommer i nærheden<br />
af målet, idet fra r udsendte radiobølger<br />
reflekteres fra målet og derved bringer<br />
projektilet til sprængning.<br />
radiobrev, skibs-radiotelegram til nedsat<br />
takst; befordres pr. post ml. landstation<br />
og adressat.<br />
radiobølger udstråles fra en antenne, der<br />
tilføres højfrekvente strømme, r udbreder<br />
sig med lysets hastighed, og da der hvert<br />
sek. udsendes et antal bølger lig med<br />
svingningstallet, bliver bølgelængden<br />
300 000 km divideret med frekvensen.<br />
Bølgelængder i radio tekn. ligger ml. 1 cm<br />
og 30 000 m. Udbredelsesforholdene er<br />
stærkt afhængige af bølgelængden, idet<br />
bølgerne når modtageantennen dels som<br />
direkte stråling langs Jordens overflade og<br />
dels som indirekte stråling, der tilbagekastes<br />
i ioniserede luftlag, Heavisidelaget<br />
og Appleton-laget. Lange bølger,<br />
1000-30 000 m, er særlig egnet for store<br />
afstande, den gunstigste bølgelængde vokser<br />
med afstanden. Mellemlange bølger,<br />
100-1000 m, er særlig egnet for afstande<br />
under 1000 km, og rækkevidden<br />
er betydelig større ved nat end ved dag.<br />
Korte bølger er særlig egnet for meget<br />
store afstande, og belysningsforholdene<br />
på den ml. stationerne liggende strækning<br />
er af stor betydn.; ligger strækningen<br />
i mørke er de længste bølger fordelagtigst.<br />
Inden for en zone, »skip distance«, omkr.<br />
stationen er det praktisk talt umuligt at<br />
høre senderen. Ved ultrakorte bølger og<br />
mikrobølger kommer kun den direkte<br />
stråle i betragtning, og rækkevidden er<br />
i praksis begrænset til den optiske synsvidde<br />
mellem sende-og modtageantenner.<br />
radiobåke (mnty. bake højt sømærke),<br />
automatisk el. fjernstyret radiofyr. Anv.<br />
ved lufthavne til sikring af indflyvning<br />
i usigtbart vejr (jfr. båkelanding).<br />
Radio City ['ræ:dio: 'siti] (arner: radiobyen),<br />
fællesbetegn. for fem skyskrabere<br />
i New York; påbegyndt 1931. Huser bl.a.<br />
to af Amer.s største radiostationer. RCA<br />
Building 260 m, RKO Building 125 m.<br />
Radio Corporation of America ['ræ:dio:<br />
kårpa'ræ:j3n av a'mærska] (RCA),<br />
arner, firma, der fabrikerer radiomateriel<br />
og driver radioforbindelser. Overtog 1919<br />
det amer. Marconi-selskab. Samarb. m.<br />
National Broadcasting Co.<br />
Radio Danmark, da. frihedssender på<br />
30,9 m (9705 kHz), der påbegyndte nyheds-<br />
og propagandaudsendelser på da.<br />
i febr. 1941. Senderen lå i England.<br />
radio-ekko. På korte bølger kan fremkomme<br />
r hidrørende fra, at radiobølgerne<br />
går rundt om Jordkloden såvel ad den<br />
korteste som ad den længste storcirkel<br />
el. ved radiobølger, der går flere gange<br />
rundt om Jorden. Ved fjernsynsudsendelser<br />
kan r opstå ved radiobølgernes refleksion<br />
fra bygninger, bjergsider o. 1.,<br />
og der vil herved opstå »spøgelsesbilleder«<br />
på skærmen, såfremt tidsforskellen<br />
er stor.<br />
radiofo'ni' (broadcasting, radiospredning),<br />
udsendelse af et lydprogram til en ubegrænset<br />
lytterkreds. Kan enten foregå på<br />
lange bølger (1000-2000 m), mellembølger<br />
(200-550 m) el. ultrakorte bølger<br />
(under 10 m). For internat, r bestemt for<br />
aflytning i fjerne lande benyttes korte<br />
bølger (11-50 m). Ved studieudsendelser<br />
opstilles mikrofonen i et lydreguleret rum<br />
(studie), og kontrollen med udsendelsen<br />
foregår fra et regierum, der har vindu<br />
mod studiet og er lydisoleret fra dette.<br />
Ved udsendelser, der foregår uden for<br />
studierne (transmissioner), indsendes programmet<br />
pr. kabel el. ved små transportable<br />
radiosendere (reportagesendere). Til<br />
gengivelse på et senere tidspunkt optages<br />
programmerne på lydbånd (magnetofonbånd)<br />
el. lydplader (voks- og lakplader).<br />
Denne lydregistrering kan foregå<br />
i radiofonibygningen el. ved transportable<br />
anlæg i biler. Alle linier fra studier, transmissionssteder<br />
og lydregistreringsanlæg<br />
samles i kontrolrummet, hvorfra programmerne<br />
udsendes i endelig form til<br />
radiofonistationerne. (Hertil tavle).<br />
radiofonimodtager, populært kaldet<br />
radioapparat. Til lokalmodtagning benyttes<br />
detektormodtager, hvor de fra<br />
antennen modt. højfrekvente strømme<br />
ensrettes og forstærkes inden gengivelsen<br />
i højttaleren. Til fjernmodtagning anv.<br />
supermodtagere hvor de højfrekvente<br />
strømme omdannes til mellemfrekvens,<br />
ensrettes og forstærkes. Herved opnås en<br />
mere følsom og selektiv modtager. En r<br />
er hyppigst indrettet for tilslutning til<br />
stærkstrømsnettet. En universalmodtager<br />
kan benyttes både v. jævnstrøm<br />
og vekselstrøm. (III. se tavle Radio).<br />
radiofyr, radiosendestation, der 1) under<br />
flyvning anv. som hjælpemiddel, der<br />
mods. luftfyret kan benyttes i usigtbart<br />
vejr. Man skelner ml. alm. r, radio vinkelfyr<br />
(radio-range) og roterende r (flerstrålefyr).<br />
Almindelig r er en jordstation,<br />
der udsender radiosignaler kontinuerligt<br />
i alle retn., medens ved radiovinkelfyret<br />
signalerne udsendes i bestemte<br />
(i reglen 2 el. 4) retn. Roterende<br />
r udsender radiosignaler i mange retn.,<br />
men efter et andet princip end alm. r,<br />
der kun kan benyttes til radiopejling.<br />
Roterende r og radiovinkelfyr kan derimod<br />
anv. til bestemmelse af flyveretn.,<br />
det sidstnævnte dog kun, når man flyver<br />
på et af vinkelbenene, d. v. s. på fast<br />
kurs mod el. fra vinkelfyret; 2) søv., af<br />
skibe benyttes til positionsbestemmelse.<br />
r (ofte ved fyrstationer) udsender i tåge<br />
periodisk og i gruppe med andre r radiotågesignaler,<br />
som kan opfanges og retningsbestemmes<br />
med skibenes radiopejleapparater.<br />
Radiohuset i Kbh. påbegyndtes i 1938,<br />
indflytningen i størstedelen af huset skete<br />
i 1941, men R var først helt færdigt i<br />
1945. Der findes 6 store og et lign. antal<br />
små studier samt udover administra<br />
tionslokaler en koncertsal med plads til<br />
1200 mennesker. R er udført således, at<br />
hvert studie er et selvstændigt hus opført<br />
i tegl, koncertsalen er overdækket<br />
med en skalkonstruktion, og kontorbygn.<br />
er udført som skeletkonstruktion. Arkitekt<br />
var Vilh. Lauritzen, ingeniør prof.<br />
dr. techn. Chr. Nøkkentved og efter dennes<br />
død civiling. O. Brødsgaard for konstruktioner<br />
og civiling. V. L. Jordan for<br />
akustik. Byggesum 12 mill. kr.<br />
radiohu jdemaler, spec. flyveinstrument,<br />
der registrerer den tid, det tager<br />
en radiobølge at nå fra flyvemaskinen<br />
ned til Jorden og tilbage igen. Tiden er et<br />
mål for flyvehøjden, som aflæses på instrumentet.<br />
radiokompas, flyvetekn., pejleapparat,<br />
med hvilket man (på en kompasrose)<br />
kontinuerligt kan aflæse pejlingen til et<br />
radiofyr.<br />
radio'la'rier (lat. radiolus lille stråle), or<br />
den af slimdyr, oftest m. kunstfærdigt<br />
kugleformet skelet af kiselsyre. Pseudopodiernc<br />
fine, trådformede. Pelagiske<br />
havdyr.<br />
radiolicens, årlig afgift for hvert modtagerapparat.<br />
Indførtes 1925 i Danra. v.<br />
statens overtagelse af radiofonien; i finansåret<br />
1949-50 var r i Danm. 15 kr.<br />
radio'lo'g (radio- + -log), læge, specialudd.<br />
i røntgenundersøgelse og -diagnostik<br />
samt i radium- og røntgenbchandl.<br />
3700 3701 3702