Læs hvad han fik ud af sine tre - Viborg Stift

Politisk kirke ��
Men kan kirken forkynde evangeliet uden at være politisk? Jeg mener at
det må gå hånd i hånd. Evangeliet er også »at udråbe frigivelse for fanger«
og »at sætte undertrykte i frihed« – sådan som Jesus forkyndte det i Nazarets
synagoge.⁴ I fadervor har Jesus bedt os om at bede til vores himmelske far: »ske
din vilje på jorden, som den sker i himlen.« I sådan en bøn udtrykkes der �ere
ting, bl.a. ønsket om, at livet her på jorden må ligne det himmelske, og at det
må være naturligt for os, der vil kalde Gud for ›Far,‹ at vi også er med til at lade
Guds vilje ske. Dvs. at vi elsker vores næste som os selv – uden at sætte grænser
for, hvem vores næste kan være.
Det må også indebære, at kirken løfter sin stemme for at forsvare den udsatte,
at kirken giver stemme til dem, der ikke har stemme og forsvarer de
forsvarsløse mod at blive overset i et samfund, hvor de stærkeste let ender med
at have mest ret.
Kirken må først og fremmest være på de udsattes side. Der er en stribe
udfordrende tekster i bibelen, som man bør arbejde grundigt med. Når man
i EKD skal begrunde sin deltagelse i Tafel-bevægelsen, så sker det bl.a. med
henvisning til �. Mos. ��,�: »Der skal ikke være fattige hos dig« (ofte sat op i
spænding mod Joh. ��,�: »De fattige har I jo altid hos jer.«).
Det er en udfordring, som kirken altid har kæmpet med – er vi på de svages
side, eller er vi en del af magten? Fremkomsten af Fransiskaner-ordenen
(gråbrødrene) og dannelsen af deres fattigdomsideal er et opgør med datidens
(����-tallets Europa) idealer og samtidig vidner deres historie om, hvor vanskeligt
det er at lave et fattigdomsideal.
I middelalderens kirke var det et tegn på biskoppens værdighed, når man
ved dennes ordination skulle slæbe ham op af kirkegulvet mens han råbte: »Nolo
episcopari⁵« (jeg vil ikke gøres til biskop). For sammen med bispe-embedet
fulgte der ganske betydelige jordbesiddelser. I en senere tids bedrevidenhed vil
vi måske stille spørgsmål ved ægtheden af denne vægring. Men princippet viser
viden om det problematiske i den magt kirken faktisk havde (og har?).
En diakonal kirke må netop afgive denne verdslige magt for at kunne lægge
røst til de udsatte. For magten har gang på gang vist sig at tage magten fra dem
der har fået den. En diakonal kirke må være politisk og tale mod undertrykkelse
og social udgrænsning, mod overgreb og mod at nogle mennesker gøres til
mindreværdige (og derfor i sidste ende over�ødige).
⁴Luk �,��–��. Jeg gør opmærksom på, at jeg i mit citat har udeladt ordene ›syn til blinde‹
– ikke fordi jeg ikke anerkender helbredelsens nådegave, men det er ikke alle kristne, der har
den nådegave.
⁵http://en.wiktionary.org/wiki/nolo_episcopari.