HUSK - Jydsk Tækkemandslaug

Nr. 2 · Maj · 2008 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug
tæk post
Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk
Velkommen
Af formand Morten Petersen
Velkommen til dette års andet
nummer af Tæk Post. Et blad der
er præget af, at bestyrelsens medlemmer,
ligesom alle andre tækkemænd
haft travlt med deres
arbejde i forårets gode vejr.
I det tidlige forår var der generalforsamlinger
i de to landsdækkende
tækkelav JTL og DTL, på
begge blev det vedtaget at vi sammen
skal undersøge mulighederne
for at etablere et fælles tækkekontor.
De senere års gode faglige
samarbejde i mellem lavene giver
håb for fremtiden, og bestyrelsen i
JTL ser frem til konstruktive drøftelser
med DTL. Fra JTL vil
undertegnede sammen med Sebastian
van der Meer mødes med
DTL om kontoret.
Det er en del år siden, at DTL
blev dannet, og den splid der dengang
opstod mellem JTL og DTL
er heldigvis ved at være glemt.
JTL’s nye bestyrelse er kommet
til så længe efter, at vi ikke har
part i fortidens uoverensstemmelser.
Men vi er klar over at der
er forskel på de to lav, en forskel
vi bliver nødt til at acceptere,
selvom den er besværlig.
De initiativer der er udgået fra
JTL i de sidste 10 år, har været
med til at skabe stor medlemsfremgang.
Visionen om faglig udvikling
og specielt dannelsen af et
tækkekontor, har fået 56 danske
tækkemænd forny deres medlemskab
i 2008. Det viser opbak-
ning om den linie Jydsk har fulgt,
og derfor vil vi fortsætte den.
Desværre er der mange danske
tækkemænd fortsat står udenfor
lavene, men det arbejde med kvalitetssikring
og udvikling af faget,
der beskrives i »Tækkemanden«
og »Tæk Post« når ud til alle. Det
er en stor fordel for medlemmerne
af lavene og branchens omdømme,
at så megen faglig viden
som muligt når ud til alle danske
tækkemænd. Det er min overbevisning
at denne opgave bedst
varetages af et upolitisk, fagligt
tækkekontor hvor denne aktivitet
og formidling er samlet.
Det er mit håb, at vi med respekt
for lavenes forskelligheder
kan få dette kontor for hele branchen
op og stå, med de to lav som
hjørnestolper. Det er det arbejde
der ligger foran os i dette år.
God sommer

2
Jydsk Tækkemandslaug
Foreningens formål er at samle
alle danske tækkemænd i foreningen.
Forbedre tækkefagets
erhvervsvilkår. Virke for fagets
udvikling og fagets udøveres uddannelse
gennem oplysningsarbejde,
afholdelse af kurser og
anden form for uddannelse.
Formand:
Morten Brixtofte Petersen
Snorløkke 5,
5985 Søby, Ærø
Tlf. 61 74 54 42
www.naturtag.dk
Kasserer:
Kim Andersen
Haugevej 28
7400 Herning
97 11 62 31
Sekretær:
Sebastian van der Meer
Carl Reffsvej 6C
4300 Holbæk
25 27 36 33
Bestyrelsesmedlem:
Max Akselbo
Fjordvænget 15
4581 Rørvig
Bestyrelsesmedlem:
Brian Randrup Nielsen
Nyrupvej 29
9600 Aars
98 65 84 09
Tæk Post udkommer mindst
2 gange årligt.
Oplag 300 stk
Omdeles til alle skandinaviske
tækkemænd.
Forsiden:
»Mikkels hus«, se artiklen:
»Tækkerør kan bruges til andet
end tage«.
ISSN: 1603-4899
Tækkerør kan bruges til andet
end tage
Af Ovnsætter
Bjarne Grube Wickstrøm
(http://www.oeko-byg.dk)
Jeg har en økologisk byggevirksomhed
hvor jeg bygger finske
masseovne og har gjort det siden
1992. Siden 1994 har jeg tækket
på deltid ved siden af ovnbyggeriet.
I år 2000 købte jeg en omkring
100 år gammel rørvævemaskine,
en fingerklipper til rørhøst
og retten til at høste rør ved
Grubbe Mølle på Fyn.
Jeg var på det tidspunkt i gang
hjemme hos os selv med at udvide
loftetagen i vores snart 200 år
gamle stråtækte bindingsværkshus
i Lamdrup ved Gislev. Jeg
skulle bruge noget rørvæv og vidste
at en mand i Fåborg, selv om
han havde nået pensionsalderen,
stadig havde gang i væven. Jeg
havde tidligere været i kontakt
med ham - dengang købte jeg
nogle rørmåtter, som han også
lavede dengang.
Pludselig stod jeg så og havde
købt hele hans maskineri. Det var
Mona, min kone, som skulle stå
for væveriet, så derfor gik hun i
»lære« hos Evald Sørensen indtil
vi flyttede væven hjem til os selv i
et nybygget rum til formålet.
Sådan kan tingene jo sommetider
udvikle sig.
Vi havde ikke plads til rørene
som efter høst skal sorteres i
længder og lagres tørt. Derfor
måtte der bygges en lade til formålet.
Vi var heldige at få en fast aftager,
FK-byggematerialer i Odense,
næsten med det samme. Det
var svært at overtage Evalds produktion
specielt fordi han havde
været alt for billig og vi måtte
sætte prisen op til det dobbelte
og stadig var indtjeningen ikke
for god. Vi var også i konkurrence
med lave østeuropæiske lønninger.
Men med al den entusiasme
der skal til som igangsætter
og en portion blåøjet optimisme
kom vi meget fint fra start syntes
vi selv.
Desværre var uheldet ude da
Mona fik en diskosprolaps efter
kort tid. FK - byggematerialer
blev forståeligt nok trætte af at
vente så de fandt andre leverandører,
så da Mona igen kunne
væve var vi på bar bund. I mellemtiden
har vi leveret lidt til

selvbyggere, som har ønsket den
sunde konstruktion, som ikke
behøver dampspærre, da en pudset
bræddevæg både kan ånde og
samtidig regulere luftfugtigheden
i rummet uden at der kommer
fugt ud i isoleringen.
Lerpuds er endog endnu bedre
end kalkpuds. Et pudslag på min.
3 cm opfylder et BD-30 brandkrav,
hvis man skulle ønske f.eks.
hørbats eller træuldsbats eller
andet organisk isoleringsmateriale
i sit hus.
Nu ved jeg godt at jeg er på vej
ud af en tangent i galop og på en
kæphest. Det her har jo ikke så
meget med tækkefaget at gøre
eller har det? Jeg har hørt tækkemænd
anbefale dampspærre for
at forhindre damp i at trænge ud
i stråtaget - en ædel tanke og selvfølgelig
for at beskytte det smukke
og dyre stråtag. Om stråtaget
er i stand til at ventilere denne
damp ud eller ej er der sikkert
mange og temmelig delte meninger
om men lad det nu være. For
mig er det svært at se meningen
med at lægge et tag i et dejligt
organisk materiale og bagefter
sætte plastikfolie op indvendig.
Derfor synes jeg det er relevant
med den pudsede løsning på rør-
væv i stedet for de efterhånden
vante gipsløsninger - gips kan
ikke opsuge og regulere fugt -
med dertilhørende dampspærre
og tætningsparanoia med diverse
fugemasser.
For at afslutte historien om
vores rørvævsproduktion vil jeg
blot fortælle at Mona for et par år
siden fandt andet arbejde og jeg
regnede egentlig ikke med at der
blev så meget at lave i rørvæveri-
et - faktisk overvejede jeg en
overgang at stoppe rørhøsten og
dermed lukke ned eller bare
skaffe lidt rør efter behov, da jeg
var ved at drukne i tækkerør fra
Grubbe Mølle. At sælge disse rør
høstet med fingerklipper og bundet
med håndkraft og kun bundet
med en snor vil både blive for
dyrt og upraktisk men netop
til rørvævsproduktion indebærer
det nogle fordele at få rørene på
den måde, da jeg meget nemmere
kan danne mig et overblik over
det jeg har og kan grovsortere fra
starten. Og netop disse rør ved
Grubbe Mølle har en overvægt af
lange og lidt grovere rør som er
gode til rørvæv. Lidt tækkerør bliver
der også ud af de lidt kortere
og lidt finere rør som der også er
nogle af.
Tilbage til rørvæveriet. Det der
skete var at kort tid efter at jeg
selv havde overtaget den meget
sparsomme produktion der var,
kom der flere og flere ordrer og
her på det sidste har jeg brugt temmelig
meget tid ved væven. Det
har været trælasthandler og murerfirmaer
der har været de største
aftagere bl.a. til et større restaureringsprojekt
på Amalienborg. Om
den bølge fortsætter er selvfølgelig
3

ikke til at vide, men det tør siges at
det har taget en drejning og det er
jo kun glædeligt.
Tækkerør som udvendig
isolering på lodrette vægge
Noget skulle rørene jo bruges til,
så i mellemtiden har jeg forsøgt
mig med at bruge tækkerør som
udvendig isolering. 20-25 cm
skulle leve op til dagens standart
og med et pudslag udenpå vil det
være vindtæt og kunne modstå
vejrliget uden at blive slidt. Når
isoleringen er pudset vil der være
helt stillestående luft i og mellem
rørene og det er netop den stillestående
luft der er isoleringen.
For at gøre rørene fast på væggen
kræver det en oplægtning
udenpå væggen, men derfra er det
en smal sag for en tækkemand at
»tække« en isolering. Her vendes
rørene både med rod-enden nedaf
(ved soklen) og omvendt når
man når op under tagskægget
med topenderne. Afslutningen er
en udvendig kæp for hver lægte.
Jeg mener at en passende lægteafstand
er 30-40 cm. De store flader
byder ikke på de store vanskeligheder,
men omkring vinduer og
døre kan der være nogle udfordringer
og man kan få brug for
alle sine talenter. Resultatet vil
typisk være nogle bløde og behagelige
organiske former og med
mindre man ikke kan lide dem vil
denne isoleringsform synes som
en rigtig god løsning.
Cob
- en lerjordsbyggeteknik
En del af de rør jeg har høstet er
i den periode hvor det har været
svært at komme af med vores
rørvæv blevet brugt til taget på
to huse som jeg henholdsvis har
bygget og er ved at bygge her på
vores egen grund. Et meget lille
hus og et lidt større begge med
væggene bygget i cob og af den
lerjord som vi fik ved udgravningen.
Det største som endnu
ikke er færdigt har fået en
»overfrakke« af tækkerør udenpå
lerjordsvæggene. Den er
endnu ikke blevet pudset.
4
Cob er en blanding af ler, grus
og halm som væggene æltes op af
med hænderne efter at det er blevet
blandet med fødderne. Det er
det rene mudderbad og man bliver
som barn påny når man leger
med det.
Hvor kommer rørene fra?
Lige til sidst lidt om lokale rør
kontra importerede rør. Alle ved
at jo længere noget skal transporteres
jo mere energi koster det
ligegyldig om det er med flyver
eller på cykel. Men så længe
transporten er billig nok bruger
man hellere mere energi og får
fat i varerne der hvor arbejdskraften
er billigst. Det er jo det vi
kalder for markedskræfterne.
Man kunne måske forestille
sig en situation i en ikke så fjern
fremtid hvor energipriserne stiger
til et endnu højere niveau end
idag og hvor skibe og fly ikke
længere var fritaget for energiafgifter
som vi andre almindelige
mennesker jo skal betale i det
daglige. Så er det måske meget
godt hvis vi ikke kommer helt ud
af træning med at høste rør i kongeriget.
Jeg ved godt at der stadig
høstes en del danske rør, men det
er de helt store områder og med
stort og dyrt maskineri men det
er i hård konkurrence med rør
helt fra Kina! Rør kørt i biler
flere tusinde kilometer over land,
udskibet og sejlet til Rotterdam
og videre med lastbil til Danmark.
Så er det forår igen!
Af Erling Bach Pedersen
Hvert forår, når solen begynder
at skinne på de tækkede tagflader,
opdages nogle tilfælde af
svamp i taget. Som regel konstateres
det ved at taget begynder at
lugte – oftest af skimmel, for den
formerer sig åbenbart hurtigst,
når varmen kommer.
Også i år har der været nogle tilfælde.
Så vil man gerne finde årsagen,
selvfølgelig. Vi må dog nok vænne
os til, at der kun sjældent er en
enkelt grund til miseren.
Tværtimod er det gerne flere
faktorer, der tilsammen trækker i
den forkerte retning, så vognen
vælter. For lille hældning på rørene,
rørene pakker for meget, der
er mange blade i rørene, rørene
har været dårligt lagrede, omgivelser
med dårlig udtørring og

kondensdannelse i taget. Ja, man
kan blive helt dårligt over alle de
ting, der kan få det til at gå galt.
Kondens i stråtaget, er vi nu
blevet klar over, kan opstå, når
man tækker på en lukket konstruktion
uden en effektiv dampspærre
ind mod beboelsesrummene.
F.eks. en lukket konstruktion,
som man får, når der isoleres
til overkant spær og ovenover
lægges en gipsbrandisolering..
På et nybyggeri med dampspærren
i orden skulle det vel
ikke kunne ske?
Jo. I år har jeg set et tilfælde, hvor
jeg er næsten sikker på at kondens
er opstået i taget alligevel,
og på grund af et par af de andre
faktorer, har taget ikke kunnet
tørre igen – så nu rådner det.
Husene bygges så hurtigt i dag,
at et muret hus stadig står med
meget vandholdige vægge, når
efteråret og vinteren sætter ind.
Der kan stå rigtig mange liter
vand i sådan en mur, ikke mindst
hvis den har fået lov at stå udækket
med direkte adgang ned i isoleringen.
I løbet af vinteren varmes murene
op indefra, så der sker en
løbende udtørring. Damp diffunderer
ud af muren ind i beboelsesrummet,
ud i den fri luft, men
også i høj grad op i loftkonstruktionen.
Hele vinteren er der således
inde i loftets isolering et øget
damptryk, når mellemrum mellem
stråtag og varmeisolering
ikke er ventileret. Fugten kan
ikke vandre ind i tagrummet, for
her er dampspærren i vejen, så
det spreder sig til hele tagkonstruktionen
og bevæger sig ud
igennem stråtaget. Når dampen
når ud i nærheden af tagets overflade,
hvor stråene i forvejen er
våde af regnvand, fortætter det
og sætter sig i stråmaterialet.
Hvis der kun sker en ringe løbende
udtørring (kompakt overflade,
meget læ) forstærkes virkningen
selvfølgelig.
I løbet af vinteren bliver taget
vådt i en dybde af måske 15 cm.
Faktisk kræves højst 3 – 4 l vand
pr. kvadratmeter tagflade for at
hæve fugtindholdet i et sådant lag
tækkerør til det niveau, hvor
svampene kan tage over.
Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom
på at byggefugt kan
være en alvorlig fare for en lukket
konstruktion som denne.
Hele taget kan måske ødelægges
allerede den første vinter!
Bevar lysten til arbejdet hos
dine medarbejdere!
Om samarbejdsrelationer, psykisk
arbejdsmiljø – eller omgangstonen
i virksomheden.
Af Morten B Petersen
I slutningen af 1. gymnasieklasse
var jeg i praktik på en smedevirksomhed.
Som ulønnet praktikant
var det meningen, at jeg skulle
rundt og se så mange forskellige
dele af virksomhedens arbejdsopgaver
som muligt uden at jeg var
egentlig arbejdskraft. Mod slutningen
af ugen blev jeg sat til at male
en stålramme (med en maling der
sandsynligvis er forbudt i dag). Jeg
gik til den kedelige opgave med
akkuratesse og grundighed – jævnt
ensartet påstrøget i alle krinkelkroge.
På et tidspunkt kommer en
svend, som jeg ikke tidligere havde
mødt ind i værkstedet, og med tydelig
aggressivitet i stemmen nærmest
råber: »Ka’ du så se at få
noget fart på den pensel!« Fordi
min intention var at gøre det
ordentligt svarede jeg : »Skal det
ikke gøres ordentligt?« Svenden
svarede nu hidsigt: »Det skal bare
gå stærkt!« Jeg fortsatte forurettet
mit malerarbejde i en vis fart,
mens jeg indeni sydede af arrigskab
og indestængt harme. Mens
der tidligere var en lille chance for
at opgaven kunne blive en tilfredsstillende
oplevelse, var det nu blot
noget møgirriterende der skulle
overstås, så jeg kunne komme
videre, og i sidste ende væk fra den
rædselsfulde omgangsform.
Mange år senere, nu som selvstændig
tækkemand, havde jeg
for første gang lejlighed til at
tække på et hus samtidig med at
der var andre håndværkere på
byggepladsen. En tømremester
og en svend indrettede den ny tilbygning,
som vi tækkede. Da projektet
var afsluttet kom tømremesteren
til os og sagde forundret
at det havde været hyggeligt
at arbejde sammen med os - det
havde han aldrig prøvet før. Han
var vandt til at forskellige faggruppers
håndværkere på samme
byggeplads gav en dårlig stemning
og en ubehagelig omgangstone
på byggepladsen.
Nu er tækkemænd nok ikke
bedre, eller venligere mennesker
end så mange andre, men der er
en afgørende forskel mellem tækkemænd
og andre håndværkere.
Forskellen er, at mange tækkemænd
har fundet deres erhverv
som voksne. Ofte har de en
anden udannelse bag sig indtil de
pludselig en dag kom ind i tækkefaget,
fordi deres eget hus skulle
tækkes, fordi de kendte en tækkemand
osv. Disse tækkemand har
søgt deres erhverv fordi de havde
lyst, og jeg synes det er meget
karakteristisk hvordan tækkemænd
»brænder« for stråtaget.
Jeg kender ikke nogen anden faggruppe
der i samme grad er interesseret
i deres fag, nærer kærlighed
til det. Når der er faglige
arrangementer i tækkebranchen
får man næsten det indtryk, at
tækkemænd har stråtag som
hobby. For nogen år siden havde
jeg følelsen af, at tækkemand var
det sidste frie erhverv, men den
illusion er desværre væk, men
alligevel er der noget særligt i
denne branche – noget der er
værd at bevare. Nu har vi en velfungerende
lærlingeuddannelse,
og hvis den særlige ånd i branchen;
lysten og glæden ved arbejdet
skal bestå fremover, skal vi
give den videre til vores lærlinge.
Der var engang hvor en lærling
skulle hente øl, kørnerprikker,
feje gulv og ind imellem tage
imod en øretæve. Sådan er det
heldigvis ikke længere, men der
eksisterer stadig lærlinge der
fordi de er startet i meget ung
alder, og ikke evner at sige fra,
5

gennemgår en træls læretid hvor
de er skydeskive for mesters og
svendenes dårlige vibrationer.
Gennemgår en læretid, hvis eneste
lyspunkt er, at de en dag bliver
svende selv, og får nogle lærlinge
at hakke på. »Forældre der
har fået tæv som børn tæver deres
egne børn«. På samme måde
kan dårlige omgangsformer nedarves
i en virksomhed. Ved faglige
arrangementer har jeg oplevet
tækkemestre gå side om side med
deres lærling, og som to jævnbyrdige
mennesker dele de oplevelser
de fik. Jeg synes det er glædeligt,
at det kan lade sig gøre. Men
jeg har også oplevet »mestersnak«
om de umulige lærlinge der
ikke kan komme op om morgenen,
ikke kommer, bliver syge
osv.
»Unge mennesker i dag, er
ikke hvad de var engang«. Det
fremgår af medierne, at mange
håndværksbrancher har svært
ved at skaffe og fastholde lærlinge,
bla. fordi mange af dem er studenter,
kan tænke selvstændigt og
ikke indordne sig den kadaverdisciplin
de udsættes for i nogle
virksomheder.
Hvad skal der til for at vi i tækkebranchen
kan få og fastholde
lærlinge, og uddanne dem til dygtige
tækkemænd der besidder en
faglig stolthed og glæde ved arbejdet?
Psykisk arbejdsmiljø og
pædagogik hedder det med fine
ord. I praksis, tror jeg, handler det
om, at lytte til det unge menneskes
idéer, tage dem til sig hvis de
er gode, og hvis ikke, så forklar
hvorfor de ikke kan bruges lige
her. Som mester har jeg min egen
økonomi og faglige ansvar at tage
vare på, og derfor skal jeg have
det sidste ord, og der kan være
tidspunkter hvor han må lave det
han evner, alene mens jeg har
andre pligter. Men når du kan se
at han/hun er røvtræt af at pille
gammelt tag ned, så tror jeg det
er bedre at forklare ham/hende,
at du også synes det er træls, men
at det er nødvendigt og rart at få
overstået i en fart, frem for at
hæve stemmen og råbe: »få så lidt
6
fart på«. Giv din lærling selvstændige
opgaver at planlægge og
udføre til succes, frem for at lade
ham/hende halse efter dig som en
evig fiasko. I mit firma bliver man
ikke fyret for at komme for sent,
men til gengæld har jeg loyale
medarbejdere der ikke piver når
der er noget vi er nød til at afslutte
efter fyraften. Måske er jeg et
stakkels offer for 70’ernes »rundkredspædagogik«,
og måske er
jeg bare naiv. Men når du tager
en lærling har du ikke blot ansat
en billig medarbejder, du har
også givet dig selv (eller en af
Korrekt udført skorsten til stråtag.
dine svende) jobbet som lærer.
Tækkebranchen har nu en
veletableret lærlingeuddannelse.
Men udannelsen er ny, ligesom
rollen som læremester er for
mange af os, derfor har vi en enestående
chance for at tænke nyt.
Vi har en enestående chance for
at skabe vores eget uddannelsesmiljø.
Et miljø der kan skabe fagligt
dygtige, selvstændigt tænkende
tækkemænd der nærer kærlighed
til deres fag. Hvordan skal vi
gøre det – og hvordan skal vi få
flere til at gå i - og blive i lære
som tækkemænd?

Guldbasser
Af Erling Bach Pedersen
Fotos: Peter Smidemann
Det er allerede ved at være flere
år siden, der kom de første meldinger
om store tykke larver i
stråtagenes rygninger.
Larverne selv gør ikke den
store skade, men fuglene anser
dem i den grad for gourmetmåltider,
så de er parat til at forsøge
alt for at komme ind til dem. Det
betyder at rygningsmaterialet
splittes ad og ifølge Peter
Smidemann er resultatet ofte en
halvering af lyng og halm-rygningers
levetid.
Peter har sendt de medfølgende
billeder.
Tilsyneladende bliver udbredelsen
af larverne større og større
med en koncentration i det
sønderjyske – specielt mod øst.
Personligt har jeg netop selv
for første gang set dem her på
Djursland – i mit eget tag. 7 – 8
store lækre larver lå pænt samlet
på et sted midt i en 5 år gammel
rygning. Fuglene havde ikke
opdaget dem.
Larverne udvikler sig til et
stort insekt på størrelse med en
skarnbasse. De kaldes guldbasser.
Der findes både en grøn glinsende
og en kobberglinsende
udgave.
Ifølge havesider på nettet findes
insekterne mange andre steder
end lige i vore rygninger, men
tilsyneladende udgør de i larvestadiet
ikke noget problem andre
steder. Derimod kan de store
insekter ødelægge blomsterknopper.
Hvis nogen har yderligere
oplysninger om Guldbasserne,
hører vi gerne fra jer. F.eks. kan
larverne bekæmpes?
HUSK
Bindedag d. 6. september
på Frilandsmuseet
ved København.
7

Tækketeam ApS kan løse flaskehalsproblemer
Af Ian de Reybekill
En ny formidling for udenlandske
tækkefolk, som har gennemgået
en kvalificering i danske
tækkeforhold, ser dagens lys. Nu
kan man hyre et »Tækketeam« i
kortere eller længere tid, - men
alligevel være fri for lønadministration.
Baggrunden
Jeg har i årenes løb prøvet at
have en del forskellige folk med
på arbejde, enten som lærlinge,
voksenlærlinge, almindeligt lønnet
medhjælp, eller et simpelt
samarbejde med en anden tækkemand.
De senere år har jeg haft
et klart valg at træffe: vil jeg
(endnu en gang) forsøge mig med
en ny medhjælper som jeg selv
8
aflønner, lærer op, og ordner alt
papirnusseriet for; - eller vil jeg
hellere aftale et samarbejde med
en anden tækker?
Problemet med at have en helt
ny mand med på arbejde, kender
de fleste tækkemænd vel… Udover
det, at jeg har mine »luner« (jeg har
jo gået meget alene i mange år)
skal min rytme tilpasses en andens
behov, eller omvendt. De fleste der
begynder hos en tækkemand uden
at være oplært, kræver således ret
store resourcer af en, inden de
måske en dag efter temmelig langt
tid, er i stand til selv at tjene deres
løn hjem.
Anderledes er det givetvis med
en nyudlært tækkemand, men
alligevel forpligter det at man
skal ind i et fast samarbejde med
en ny medarbejder i firmaet. Der
er også en hel del administration
forbundet med at ansætte en
mand.
I mange henseender er det dog
også skønt at have en kollega
med på taget. Tiden går oftest
hurtigere, det kan være rigtigt
sjovt, og jobbet klares mange
gange mere effektivt end blot
summen af to mands arbejde: det
hedder synergi. Så det kan jo
være både godt, men også
besværligt.
Hvad gør man så?
Men for ca 2 års tid siden var jeg
igen blevet stillet i en umulig situation,
da jeg havde entreret
med Kommunen om et stykke
arbejde der skulle udføres til en
bestemt tid i vinteren, og min
medhjælper havde lige valgt at
gå! Da var gode råd dyre, og jeg
var lidt prisgivet. Da var jeg
næsten klar til at lægge tækkebrædtet
væk, og finde noget
andet!
En overraskende chance
Så jeg var noget forbavset, da jeg
fik en email fra en tækkemand
fra Ungarn, der ville vide om jeg
kunne hjælpe ham med at få
noget arbejde i Danmark! Han
påstod at han havde tækket i
Belgien, Holland og Ungarn i ca
8 år, og havde medsendt fotos af
sit arbejde jeg kunne se på. På det
tidspunkt var der en del modvilje
overfor fremmede håndværkere
her i landet; mange folk gik rundt
og var bange for, at der ikke ville
være arbejde nok til dem, hvis de
»fremmede horder« først fik fodfæste…
Så hvad skulle jeg dog
gøre?
Jeg valgt alligevel at prøve at
tage imod tilbuddet, og Imre og
hans tremandshold blev inviteret
til at komme og prøve at tække i
Danmark den første gang.
Forinden, havde jeg haft fat i
fagforeningen TIB, Politiet & Udlændingeservice
og SKAT, og

havde spurgt mig for, om der var
andre der var i gang med at
tække med udenlandske tækkere.
Jo, der var flere; nogle ligeledes
fra Ungarn, andre oftest fra
Lithauen eller Polen. Der var en
jungle af regler (ligesom man kan
forestille sig der er), og en hel del
valg der skulle træffes. Flere dage
gik med at rende på kontorer,
søge på nettet, udfylde og sende
formularer osv.
Men til sidst lykkes det! De
kom, vi lavede en arbejdsprøvning,
fik besøg af Arbejdstilsynet,
vi diskuterede forskelle i såvel
arbejdsteknikker og stil, såvel
som arbejdssikkerhed. Til sidst
blev vi alligevel enige om, at det
ville vi godt prøve!
Mine erfaringer med de første
uger var blandede. Det var skønt
at få en frisk og energisk gruppe
mennesker på besøg, som virkeligt
var i stand til at tage fat: og de
vidste altså godt hvordan man
laver stråtag! Alligevel var der
nogle ting jeg gerne ville have
lavet noget anderledes end de var
vant til at gøre, og deres forhold
til sikkerhed på arbejdspladsen
var som en by i…. Transylvanien!
Der var nogle lange diskussioner
om et ord jeg til sidst fik
manet inde i deres bevidsthed:
»KVALITET«. Og rørsortering
var ikke det, de gjorde mest i.
Men det gik, vi fik talt os ind på
hinanden, og efter en lidt mislykket
første forsøg, blev resultaterne
efterhånden ganske gode.
Resultatet
Jeg springer lidt i tiden, og i dag
står jeg med nogle tækkehold
som har lært at tække som vi gør
i Danmark. De ved godt hvordan
tagene bliver tækket i forskellige
egne af landet, de har gode, velindrettede
boliger, og har fået lidt
indsigt i det danske. De er medlemmer
af TIB og har CVR nr.,
og hvert hold har mindst én person
der taler engelsk og én der
kan noget tysk. Dansk taler de
dog ikke (endnu).
Ved Egeskov Slot i sommer,
stod jeg med en lille oplysningskampagne,
og fortalte om mine
erfaringer. Jeg opdagede, at der
var andre tækkere her i landet
der havde oplevet nogle af de
samme problemer som jeg selv
havde, og de var interesserede i
at høre mere om, at kunne hyre
hjælp en gang imellem. Mange
havde brug for noget hjælp,
måske et par uger eller tre, andre
i længere tid hvis alt gik godt. Jeg
påtænkte at starte en mindre formidling
af (fortrinsvis ungarske)
udenlandske tækkefolk, til de
danske tækkefirmaer der kunne
tænke sig at ville hyre et
»Tækketeam« i en kortere eller
længere periode.
Jeg træner altså disse hold selv
i en grundlæggende »dansk tækkekursus«
hvor de lærer noget
om de standarder man forventer
at en tækkemand i et af laugene
overholder. De hold jeg har trænet
længst fra starten er til rådighed
nu, og flere hold tækkere er
ved at være klar. Alle de tækketeams
man kan hyre vil have
bestået en almindelig afprøvning
af deres arbejde.
Tækketeam ApS
Det har taget et stykke tid at
finde den bedste struktur for formidling
af dygtige tækkemænd,
9

på en måde så alle bliver tilfreds
med situationen. Men nu er
det omsider ved at lykkes,
»Tækketeam ApS« eksisterer, og
nu kan jeg så småt tilbyde tækkehold
på tre, fire eller fem personer.
De er dygtige, erfarne, og de
spilder ikke tiden, selv om resultatet
er et pænt stykke håndværk.
Jeg ved at mange tækkere herhjemme
har svært ved at leve op
til løfter de har afgivet om at
udføre tækkearbejde til en bestemt
tid, enten fordi de har taget
lidt rigelig bestillinger ind, eller
også har de måttet sige nej tak til
arbejde, på grund af manglende
kapacitet.
Derfor vil det for de kollegaer
kunne være en kærkommet hjælp
at kunne leje et »Tækketeam« i
en kortere eller længere tidsrum,
uden at være bundet til forpligtelsen
i en længere periode. Afregingen
er i øvrigt gjort så enkel
og ukompliceret som muligt: - du
får simpelthen en faktura fra
Tækketeam ApS. Der afregnes
for en blanding af timeløn og M2
betaling, således at der normalt
stadig er et rimeligt overskud på
deres arbejde.
Alle de lovpligtige og andre
formaliteter er på plads, holdene
er såvel medlemmer af danske
fagforbunde, som aflønnet efter
danske tariffer, og deres håndværk
er indstillet til bedømmelse
ved JTL, således at man kan være
sikker på, at man ikke får ødelagt
det gode renommé som hører til
dit firmas navn.
10
Alle disse fordele koster noget at
få på plads, og folkene skal have
en løn der er på lige fod med
andre her i landet. Deres bolig er
af en almindelig god danske standard.
Derfor er det rart at priserne
for Tækketeam-indsatsen alligevel
er ganske rimelige, når man
ved at alt det, de repræsenterer,
er helt i orden!
Eksempelvis koster en tækket
m 2 kr 250,-, og en almindelig
arbejdstime kr 220,-.
Tækketeam ApS har hjemme i
Århus området, men kan arbejde
Fronten af Cecilies hus.
i hele landet. For prislister og
andre informationer, kontakt
venligst:
Tækkemand Ian de Reybekill,
Tækketeam ApS, Herredsvej 46,
8210 Århus V.
Tlf: 86 15 50 53 / 40 71 50 53.
Email: reybekill@stofanet.dk
HUSK
Bindedag d. 6. september
på Frilandsmuseet
ved København.

Dansk
produceret
Kvalitetsvinduer til stråtage
KVISTVINDUER
KVISTVINDUER MED 2 LAGS LAVENERGI THERMORUDER · 5 ÅRS GARANTI · KOBLEDE
RAMMER MED ENERGIGLAS · KITFALSE MED ENKELT GLAS · 22 MM TYNDE SPROSSER
Type 90/55
B=90 cm - H=52 cm
Bundhængt vinduesramme med udskyder
Type 120/85 eller 120/70
B=120 cm - H=85 eller 70 cm
Sidehængte vinduesrammer med
anverfere og stormkrog. Løs midterpost
Type 150/90
B=150 cm - H=90 cm
Sidehængte vinduesrammer med
anverfere og stormkrog. Fast midterpost
Type 178/70 eller 178/85
B=178 cm - H=70 eller 85 cm
Sidehængte vinduesrammer med
anverfere og stormkrog. Løs
midterpost
Tømrer & Bådebygger
Finn Møller ApS
tilbyder også alt tømrerarbejde
såsom
nybyggeri, reparationer,
eftersyn på
vinduer, døre og tag
samt tilbygninger.
På vort maskinsnedkeri
fremstiller vi
vinduer, døre og
andre specialopgaver
med respekt for
gamle håndværkertradtioner.
Vi tilbyder
fagentrepriser og
hovedentrepriser
eller timelønsarbejde.
Finn Møller
tømrermester
Type 223/90
B=223 cm - H=90 cm
Sidehængte vinduesrammer med
anverfere og stormkrog. Fast
midterpost
KVISTVINDUER
TIL
TÆKKEMÆND
Vore kvistvinduer udføres i høj
kvalitet af imprægneret fyrretræ
med trykimprægneret
vandbræt.
Kan mod tillæg leveres i mahogni.
Leveres ubehandlet eller mod
tillæg med malet overflade.
Vinduerne leveres med 2-lags
lavenergi termoruder med 5
års garanti.
For oplysninger på andre
vinduesmål end angivet her,
kontakt os på tlf. 9854 1496.
Indhent tilbud på vinduer,
døre og andre
specialopgaver på tlf.:
9854 1496
Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS • Randersvej 2 • 9550 Mariager
Tlf.: 98 54 14 96 • Fax: 98 54 28 96 • Mobil: 40 34 14 96
E-mail: info@finn-moller.dk • www.finn-moller.dk
11

DM i præcisionskast med tækkerør.
Fælles bindedag 2008
Bindedagen afholdes i år på Frilandsmuseet
i Sorgenfri ved København.
Frilandsmuseet har
mange forskellige typer og variationer
af stråtag. Foruden faglige
indlæg, vil der på bindedagen
blive afholdt det traditionsrige
DM i rørkast, hvor vi forhåbentlig
kan generobre den ene pokal
der sidste år gik til Sverige.
Bindedagen arrangeres i samarbejde
mellem DTL og JTL.
Datoen er den 6. september.
BEMÆRK: Datoen er ændret i
forhold til oplyst i »Tækkemanden«.
Nærmere information senere.
Nyt fra bestyrelsen
På Generalforsamlingen i februar
var vi 21 stemmeberettigede. Det
blev besluttet at fastholde kontingentet
uændret på kr 3.750 incl
moms. Bestyrelsen fik mandat til
at forhandle med DTL om at
danne et fælles sekretariat, et
»stråtagets kontor«. I kaffepausen
viste kunstneren Alfio
Bonanno billeder af nogen af sine
Land Art installationer. Hans
mange meget store kunstværker
er alle lavet af naturmaterialer, og
12
der var så god interesse for hans
foredrag, at der næsten var for
kort tid. Erling Bach Pedersen
ønskede ikke genvalg som formand,
i stedet blev Morten Petersen
valgt. Som nyt bestyrelsesmedlem
valgtes Sebastian van
der Meer fra Holbæk. Bestyrelsen
har afholdt et møde, og
vedtaget en arbejdsfordeling,
hvor Sebastian er sekretær, og
Morten står for Tæk post. Erling
Bach Pedersen er trådt ud af
bestyrelsen, men varetager opgaver
vedrørende hjemmesiden, og
fortsætter med at repræsentere i
flere forskellige sammenhænge
indtil vi har fået afklaret fremtiden
for stråtagets kontor.
Boganmeldelse
Af Morten Petersen
Foreningen stråtag, som jeg opfatter
som kundernes »fagforening«,
er en aktiv medspiller i vores arbejde
for stråtagets sag. Foreningen
har for nylig udgivet en god lille
bog »det stråtækte hus«. Bogen er
på 63 sider, fint udstyret med flotte
farvefotos og inddelt i 16 kapitler.
Forfattere til de forskellige kapitler
er foreningens formand Torben
Lindegaard Jensen, Jørgen Kaa-
rup, Ian de Reybekill og Johannes
Rasmussen.
Bogen kommer godt rundt om
de forskellige aspekter man som
stråtagsejer kommer i berøring
med. I kapitlet »stråtagets opbygning«,
gives en god indføring i
emnet stråtag, bla. beskrives fastgørelsesmetoder,
der diskuteres
mos på taget og rensning af tage.
Som tækkemand er jeg glad for at
dette centrale kapitel ikke kommer
med kategoriske udsagn om
hvad der er rigtig og forkert.
Bogen er en »stråtag for begyndere«,
og kapitlet kan være et
godt udgangspunkt for en drøftelse
med kunden om hvordan
lige præcis hans/hendes tag skal
udføres og vedligeholdes.
Foreningen stråtags interessefelt
strækker sig også til huset
under taget, og derfor er der også
korte kapitler om bindingsværk,
murværk, vinduer og døre. En flot
samling billeder af forskellige
smukke døre er der bla. også blevet
plads til. Som tækkemand glæder
det mig, at det alligevel er
taget der fylder mest i bogen. I
slutningen af bogen er der gode
kapitler om »love og regler«, »forsikringer«
og »sædvane og aftaler«.
Da også brandsikring er medtaget,
synes jeg bogen kommer rigtig
godt rundt om emnet, og jeg ser
gerne at mine kunder kendte dens
indhold. Jeg vil personligt overveje
at lade et eksemplar af bogen ledsage
min faktura på større projekter.
Med en pris på 125 kr er
bogen et rigtig godt køb.
Det stråtækte hus
Foreningen Stråtag 2008
ISBN 978-87-992398-0-1
Pris 125 kr
Salg: www.foreningen-straatag.dk
HUSK
Bindedag d. 6. september
på Frilandsmuseet
ved København.

Prosman Reed + Windows
P.O. Box 3079
NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : info@prosman.com
Internet: www.prosman.com
Dependance Germany:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (near Hamburg)
As from February 2008 weekly arrival of containers
with reed from China in Hamburg for
possible delivery to Denmark! New Reed!
Direct deliveries or deliveries with our truck
with crane of:
· Reed from Hungary, Rumania, Ukraine,
· Wire, heather, sheets, windows,
Austria, Turkey and China.
copper & galvanised chicken wire,
tools, copper or ceramic ridge tiles etc.
Med venlige hilsner,
Fam. Prosman
Prosman Reet + Gauben
Postfach 3079
NL - 2800 CD Gouda - Holland
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : info@prosman.com
Internet: www.prosman.com
Niederlassung Deutschland:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg)
Von Februar 2008 wöchentliche Ankunft von
Container mit China Reet in Hamburg für evt.
Weiterlieferung nach Dänemark! Neues Reet!
Direktlieferung oder Lieferung mit unserem
Kran-LKW:
· Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine,
· Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster,
Österreich, Turkei und China.
Kupfer und Verzinktem Masschendraht,
Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.
13

14
KOBBERRYG 135
Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske
stråtagsnormer.
Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet,
kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds
stråtagsmål.
Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en
popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker.
Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid!
P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde.
Carlo F. Christensen A/S
Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk

Om Sepatec kursus
Af Erling Bach Pedersen
Oplægning af Sepatec, sådan kan det også gøres.
Kurser i oplægning af Sepatec
Brandsikring kommer til at foregå
i september, oktober og november
måned.
Vi havde forventet at kunne
starte kurserne op allerede her i
foråret, men først skulle nogle
ændringer i oplægningen godkendes
hos DBI og derefter har det
taget tid at få ny tegninger til veje
til den ny vejledning. Håndbogen
er nu under udarbejdelse.
Kurserne kommer til at foregå
som 1-dagskurser med både en
teoretisk og en praktisk del.
Den teoretiske del kommer til
at bestå af følgende elementer.
Historisk gennemgang af
brandsikring af stråtage, brandsikringsteori,
lovgivning vedr.
stråtage, brandslukning, ventilation
af stråtage, fugtophobning i
stråtage, Sepatec systemet, oplægning
af Sepatec, indhentede
erfaringer med Sepatec, typiske
fejl under oplægning af Sepatec.
Under den praktiske del skal vi
se på udførelsen af nogle af detaljerne
i Sepatec Brandsikring.
Desuden skal vi udveksle erfaringer
både med hensyn til
fremgangsmåde under oplægningen
og hvordan vi færdes på
taget under udførelsen af selve
tækningen uden at skade brandsikringen.
To væsentlige ændringer i oplægningvejledningen
følger her:
1. Ved vindskeder og sternbrædder
behøver man ikke længere
at føre glasvæven op til overkant
bræt. Væven skal blot føres
ind til brættet, (der har været
tilfælde på Sjælland, hvor
der ved en sjællandsk vindskede
er blevet trukket fugt ind på
loftet). Følgende eksempel illustrerer
ændringen.
2. Ved skorstene og kviste: Ved
en skorsten føres væven et
stykke op ad skorstenens sider
og klæbes fast med varmebestandig
lim i stedet for at føres
helt op og ud under skorstenens
vandbræt. Ved kvist føres
væven kun et kort stykke ud
under vandbrættet, så den ikke
bliver våd eller fastgøres i
underkarmen, hvorefter der
stoppes til mellem karm og
tækkerør med stenuld. (ved
skorstene er der også konstateret
indtrængende fugt, fordi
skorstenbrættet revner, så vand
trænger ned i glasvæven og
suger det videre ind på loftet).
Følgende eksempel illustrerer
ændringen.
15

Guldbasser: Se artiklen side 7. Foto: Biopix.dk
Har du set vores flotte hjemmeside? www.jtl.dk