Tæk Post 3-2011 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

Nr. 3 · December · 2011 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330 

tæk post 

Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, info@jtl.dk 

Der er stadig godt gang i nybyggeri med stråtage i Holland - på trods af finanskrisen. Læs mere inde i bladet. 

I dette nummer: • Tema: Internationalt samarbejde 

• Tema om ålegræs til tage og rygninger 

• Danmark rundt med tækkemænd 

• Stråtaget ind i fremtiden - og meget mere...

Første nye tangtag i 100 år 

Læsøs tækkemand er nu færdig med Andrines Hus, som er det første hus i 100 år, 

der har fået helt nyt tangtag 

Tekst og foto: Jørgen Kaarup 

De tre tængemænd i gang med at lægge løs tang oven på vaskervolden på Andrines Hus – Henning i midten, lærling Peder til venstre 

og Rune til højre. 

Gumlinge. Vaskere. Haler. 

Det er med at holde tungen lige i 

munden, når fagudtrykkene fyger 

gennem luften, og 35 tons ålegræs 

forvandles til et tangtag. 

Vi er på Læsø, hvor der nu for 

første gang i 100 år bliver tænget 

et helt nyt tag på et helt hus. Det 

er øens tækkemand, Henning 

Johansen, der efter nogle års 

egenoplæring nu lægger nyt tag 

på Andrines Hus, som ejes af 

Kulturarvsstyrelsen. 

Hennings lærling, Peder Munkholm, 

og den unge tækkemand 

2 

Rune Ottesen er med til at forvandle 

de mange tons ålegræs til et 

tag. Rune har prøvet det der med 

tang før. Han er nemlig udlært på 

Frilandsmuseet, som også har en 

tanggård. Derfor har Rune været 

med hver gang, der blev taget et 

nyt skridt med tængning. 

»Om det holder i mindst 200 

år… Ja, det er jeg helt sikker på, 

at det gør«, svarer Henning 

Johansen, når talen falder på 

tangtagenes formidable tykkelse, 

som er medvirkende til, at de holder 

så længe. I modsætning til 

stråtage kan et tag af ålegræs 

nemlig ikke blive for tykt, viser 

den erfaring, Henning har gjort 

sig med at tænge først et lille fårehus, 

så et par reparationer, siden 

en gavl med skotrende og nu 

altså et helt tag. 

170 kilo pr. kvadratmeter 

»Om det er de 170 kilo pr. kvadratmeter, 

vi nu lægger på, eller 

om det bliver til endnu mere, vi 

ender med, det vil vise sig. Det 

handler om, hvor længe taget holder, 

og i modsætning til stråtage

tror jeg faktisk, at jo tykkere, 

desto længere levetid«, siger Læsøs 

tængemester. 

Andrines Hus er fredet og ejes 

af den myndighed, der har fredet 

det, så det er restaureret fra A til 

Z. Når taget er færdigt – det skal 

nu ligge nogle måneder, så tangen 

kan sætte sig og falde sammen, 

hernæst skæres det til ved 

døre og vinduer - er det planen at 

sælge huset. 

For Henning Johansen er 

håbet, at Kulturarsstyrelsens hus 

bliver første i en lang række af 

nye tængninger. Der er 20 – 22 

huse og gårde tilbage, som stadig 

har tang på taget. De fleste er i en 

sørgelig forfatning, flere står med 

presenninger over, og andre har 

delvist erstattet tangen med enten 

strå eller eternitplader. 

»Det er i absolut 12. time, hvis 

denne enestående kulturarv skal 

bevares for eftertiden«, siger 

Henning og tænder piben. 

Fonde interesserede 

Han har længe arbejdet på at få 

både kommune og store fonde 

gjort interesseret i at støtte arbejdet 

med at bevare både tængning 

som håndværk og dermed også 

tangtagene, som er en af Læsøs 

helt store turistattraktioner. 

Flere store fonde har udtrykt 

interesse for projektet, men indtil 

videre er det kun Kulturarvsstyrelsen, 

der har sat handling 

bag ønsket om at bevare 

disse meget specielle tage, som så 

vidt vides er enestående i hele 

verden. 

For nylig var en gruppe tækkemænd 

og – fruer fra Mecklenburg-Vorpommern 

på Læsø for 

at se det specielle håndværk. De 

kendte godt til ålegræs, som også 

skyller i land i deres område, bl.a. 

på øen Rügen i Østersøen. Derfor 

var interessen stor, og der 

blev talt en del om at begynde at 

bruge ålegræs til rygninger – og 

om at levere ålegræs til Læsø, for 

hvis der virkelig kommer gang i 

den med tængningen, er det ikke 

sikkert, at der er tilstrækkeligt 

med ålegræs herhjemme. Der er 

nemlig kun to i Danmark, som 

bjærger det. 

Foreløbig har Henning Johansen 

dog en del på lager i den 

såkaldte Tangbank. Han har købt 

alt, hvad der kunne skaffes fra 

Møn og Bogø. Realdania har lagt 

et sikkerhedsnet under investeringen, 

og skønt der tilsyneladende 

er masser af tang i banken, 

rækker de seneste fire års høst 

næppe til mere end to – tre huse. 

Kaotisk ser det ud, men der var styr på det, da en række frivillige hjalp til med at lave 

vaskere til gavlen på Hedvigs Hus i anledning af, at Søren Ryge laver et program om 

tangtagene på Læsø. 

Den nyudlærte tækkemand Rune Ottesen i gang med at binde en vasker til lægten – det 

er vaskerHALEN, man binder med. 

3

De høster havets græs 

Ålegræs findes overalt langs kyster og i fjorde, men det er kun på Møn og Bogø, 

at det stadig bjærges, tørres og presses til tage – og nu måske også rygninger 

Tekst: Jørgen Kaarup. Foto: Peter Wath & Peter Bondo (undervand) 

Ålegræsset skal hentes, mens det er grønt og spredes så ud på en mark og tørres som hø 

for til sidst at blive presset i rundballer. 

To mennesker i dette land henter 

ålegræs på stranden, kører det op 

på en mark for at tørre det som hø 

for derefter at presse det i rundballer. 

Jens Vedele på Møn og Ib 

Ingermann på Bogø. 

Området i det sydøstlige hjørne 

af Sjælland har en lang tradition 

for at bjærge og sælge tang, nærmere 

bestemt ålegræs. Her lå 

Kallehave Tang-Eksport, som helt 

op i 1960’erne opkøbte tang og 

solgte det til hele Europa: Til isolering 

og madrasser – på et tidspunkt 

lå alle Jens’er i det danske 

forsvar faktisk på madrasser, lavet 

af ålegræs, leveret af Kallehave 

Tang-Eksport. 

I fire årtier lå tangproduktionen 

stille. Men så fik Kurt Schierup fra 

Vordingborg Kommune en god 

ide: Der skulle igen samles og forarbejdes 

tang, for i disse miljøtider 

måtte denne uudnyttede ressource 

kunne bruges. 

4 

Lommepenge fra tang 

»Jeg tjente lommepenge som 

knægt ved at samle ålegræs til min 

far.Vi boede på øen Tærø og leverede 

en del tons ålegræs til Kallehave 

Tang-Eksport«, fortæller 

Kurt. 

Det lykkedes Kurt Schierup at få 

kontakt til interesserede tyske 

kunder, som brugte tangen som 

økologisk isoleringsmateriale – og 

han fik også kontakt til Frilandsmuseet, 

som længe havde været på 

jagt efter en leverandør af tang – 

både til mønninger, gavle og den 

tanggård, der ligger på museets 

store areal ved Kgs. Lyngby. 

Den vej rundt kom Jens Vedele 

Peteresen, der er økologisk landmand, 

og Ib Ungermand, der er 

fritidslandmand, ind i billedet. Og 

det blev til en ny begyndelse for 

det danske tangeventyr, som indtil 

videre først og fremmest har udspillet 

sig på Læsø. 

For nu var der pludselig – for første 

gang i mindst 80 år – igen tang 

på markedet, som kunne bruges 

til at forny Læsøs tangtage med. 

En sygdom havde ødelagt meget 

ålegræs i 1930’erne, og derfor var 

der ingen på Læsø, der mestrede 

kunsten at forarbejde tangen til et 

yderst langtidsholdbart og ikkebrændbart 

materiale. 

Tang i rundballer 

Ålegræsset skyller i land på 

kysten i sensommer og efterår og 

skal så hentes, mens den endnu er 

grøn. Ellers er forrådnelsen i gang. 

Den grønne tang spredes ud på en 

mark og tørres som hø, dvs. vendes 

nogle gange og kræver tørvejr 

og solskin i tørreperioden. 

Lige nu har begge tanghøstere 

laderne fyldte med tang i rundballer, 

for på Læsø går det langsommere 

end forventet med at komme 

i gang med at tænge hele huse. 

Sådan ser ålegræsset ud på stranden. Det 

er vigtigt, at det hentes op til tørring, inden 

det bliver brunt, for så er forrådnelsen 

begyndt. Foto: Peter Wath.

Foreløbig er det blevet til et helt 

hus, to gavle, et lille fårehus og 

nogle reparationer. Forude venter 

omkring 20 husejere på, at projekt 

»Nye tangtage på Læsø« skal køre 

ind i næste fase. 

I mellemtiden er der rig mulighed 

for, at danske tækkemænd 

kan købe tang fra Møn og Bogø til 

mønninger. Prisen er 7 kr. pr. kilo 

+ transport og moms, og der er 

omkring 250 kilo i en rundballe. 

Ib Ungermand: 

Tlf. 61 38 67 24 

Jens Vedele Petersen: 

Tlf. 40 72 35 06 

FAKTA OM ÅLEGRÆS 

Ålegræs bruges af Miljøministeriet som indikator for, hvor godt (eller 

skidt), tilstanden er i hav og fjorde. Ålegræs kræver nemlig en hvis mængde 

lys for at trives, og når vandet er forurenet med bl.a. kvælstof og fosfor, trives 

alger, som så giver mindre sigte. Derfor vokser ålegræs kun ud til 4 – 6 

meters dybde. For 100 år siden var der ålegræsenge, som man kalder det, 

helt ned til 17 meters dybde. 

Efter at en svampesygdom hærgede ålegræsset i 1930’erne er denne ene af 

to danske havgræsarter aldrig kommet på fode igen. De seneste år har vandmiljøplanerne 

ført til forbedret vandkvalitet, så nu breder ålegræsset sig 

langsomt igen. 

Ålegræs er grønt året rundt og danner konstant nye blade og smider de 

gamle. I efteråret river storme ekstra mange blade af planterne – derfor er 

det især i sensommer og efterår, at man kan se tykke bræmmer af opskyllet 

ålegræs langs kysterne. 

På et tidspunkt var mange mennesker ansat ved Kallehave Tang-Eksport, som bl.a. leverede 

madrasser fyldt med ålegræs til det danske forsvar. 

5

Tækkemænd på kursus 

Hvert tredje JTL-medlem mødte op, da der blev holdt kursus og workshop i at lave mønning med 

tang og sy en rygning kobbermønning, skønt de er i hver sit laug 


Henning Johansens selvopfundne vridemaskine til tang vakte både grin, respekt og anerkendelse – for den virker i al sin simpelhed. 

Mere end 20 tækkemænd og én 

arkitektkvinde kappedes om at 

finde den bedste idé til at lave en 

mønning af ålegræs fra Bogø på 

et hus i Den gamle By. Samtidig 

viste Kurt Andersen sindigt og 

roligt, hvordan han laver en syet 

rygning i købstadsmuseet midt i 

Århus. 

Ruud Conijn fik idéen til dette 

mønningskursus, Den gamles Bys 

arkitekt var med på at lave dette 

eksperimentarium, og Tækkekontoret 

inviterede. Den store 

tilslutning viste, at der er stor 

opbakning bag faglige arrangementer, 

når indholdet er interessant 

nok. 

Og det var det, mente mange. 

Ikke mindst Henning Johansens 

»tangshow« trak folk til fra start, 

6 

for her var nyt at kigge på og 

lære: En specialkonstrueret maskine 

til at vride ålegræsset sammen 

til korte eller lange, tykke 

eller tynde, gumlinger, vaskere og 

haler, som opstår, når tangen vrides 

sammen. 

En ivrig debat kom hurtigt i 

gang: Hvordan lægges sådan 

noget tang bedst. Mange bud fra 

at lægge det løst med rygningstræer, 

vride lange, tynde »haler«, 

vride tykkere gumlinge med 

haler, løst tang under for at give 

en mere stejl mønning - og meget 

andet. 

Resultatet blev vidst at tage det 

bedste fra alle de velmente råd – 

og så i øvrigt prøve sig lidt frem, 

for når gavlen blev nået, skulle 

ålegræs-»vridningen« pludselig 

gøres tynd i begge ender og tyk 

på midten. 

»Hvem har sørget for det gode 

vejr«…? Marcelle Meier, arkitekt 

med tangtage som speciale tog 

straks æren. 

Da et team af tangentusiaster 

havde fundet måden at samarbejde, 

sivede mange nysgerrige over 

til det andet hus, hvor Kurt 

Andersen demonstrerede sin 

kunnen i at lave en »Hamburger«- 

rygning, hollandsk - 

eller lollandsk – i hvert fald: En 

rygning, som sys med to korte 

sting og rør, der vendes med 

rodenden opad og støder mod 

hinanden, hvorefter toppene, ned 

mod taget, skæres lige af med en 

hobbykniv. 

»Jeg lærte det af nogle sjællæn-

dere, da jeg var 16 år og siden har 

jeg lavet temmelig mange af dem 

på Herning-kanten«, sagde Kurt, 

som mente, at det var én af 

måderne at skabe en egnsskik: 

Nemlig ved at en tækkemand tilfældigvis 

har lært en ny teknik, og 

praksis derefter vist, at den er 

holdbar. 

Der var enighed blandt alle 

om, at både tang og syet rygning 

indiskutabelt er bedre end lyngmønningen. 

En udbytterig dag med inspiration 

og gode faglige snakke, som 

alle er med til at udvikle tækkefaget. 

Historiske facts 

om tangrygninger 

Tækkemænd har altid brugt de 

materialer, der var tilgængelige, 

anvendelige og holdbare. 

Derfor også ålegræs. I alle kystnære 

områder har der ligget 

tangrygninger, fordi de er holdbare 

– og ålegræsset var let at få 

fat i og kostede kun arbejdet. 

Allan Hjorth Rasmussen er 

den eneste historiker, der har 

skrevet om stråtage, og i den 

lille bog »Stråtage – en gennemgang 

af danske tækkemetoder« 

fra 1966 skriver han 

bl.a.: 

»Spredte steder ved kysterne, 

hvor man havde let adgang til 

tang, har man haft tangrygninger 

uden rygningstræer.Tangen 

blev æltet med ler og eventuelt 

groftskåret hakkelse til den var 

mættet med lerslam. Leret blev 

siden i en kasse eller spand 

bragt op til rygningen.Løs halm 

og ler har på lignende måde 

været brugt«. 

Han skriver desuden, at der 

mange steder i landet blev 

brugt tang, fastholdt med rygningstræer. 

Søren Fur giver Kurt Andersen en hjælpende hånd med den syede rygning. 

To ø-tækkemænd, Henning Johansen, Læsø og Peter Smidemann fra Als. Peter og flere 

andre har set tang ligge i bunden, når de har skiftet f.eks. halmmønninger, så ingen tvivl 

om, at der har været brugt ålegræs mange steder rundt i landet. 

Så nærmer det færdige resultat sig – 8 meter tangmønning på det lille hus fra Norddjursland, 

som nu befinder sig midt i Århus. 

7

I N T E R N AT I O N A LT S A M A R B E J D E 

Tækkemænd samlet i global organisation 

Så er spiren til en verdensorganisation lagt. Det skete i Danmark, da Jydsk 

Tækkemandslaug som vært og initiativtager samlede tækkemænd fra seks lande. Vi så 

stråtage i lange baner, diskuterede tækning, rørkvalitet og rygninger, så miscanthus, 

skålede og konkurrerede i rørkast. Nye forbindelser og netværk blev skabt – tre intense 

døgn, som JTL kan være stolte af. 

Vi blev klogere på situationen i andre lande, hvor Holland stadig er det eneste, hvor 

det er lykkedes at gøre stråtaget populært på nybyggeri – men Sydafrika byder også på 

mange spændende og nye historier fra tækkeverdenen. 

TækPost beretter i en række artikler om det internationale møde, om dannelsen af 

den internationale organisation og om situationen i de lande, der nu er gået sammen i 

ITS, International Thatching Society. 


Sebastian van der Meer og Jørgen Kaarup fra JTL forsøger at råbe de mange gæster fra udlandet op. 

8


Danmark rundt med tækkemænd 

To busser gennempløjede en stor del af Danmark for at vise det bedste, 

vi havde at byde på, da JTL var værter for 70 kolleger fra nær og fjern 


Det skulle egentlig have været en 

nordeuropæisk klub. Så blev den 

europæisk og til sidst international. 

En organisation for tækkemandslaug 

fra hele verden så 

dagens lys. 

»Jeg kan ikke komme hjem og 

sige, at jeg har meldt os ind i en 

europæisk organisation, kan vi 

ikke kalde den international i stedet«, 

spurgte Abrie Visagie, formand 

for tækkemandslauget i 

Sydafrika. 

Det var der ingen indvendinger 

imod. Og hermed begynder navnet 

med International i stedet for 

European. 

Denne meget hurtige tilslutning 

til forslaget fra Sydafrika var 

betegnende for en stor vilje til 

samarbejde blandt alle deltagerne 

i den tre-døgns tur, Jydsk 

Tækkemandslaug havde arrangeret 

i slutningen af august. 

Nu er det jeres tur 

At det blev os til at være værter 

skyldes Henk Horlings fra det 

hollandske tækkekontor. Da jeg 

ringede og snakkede om at tage 

næste skridt til at danne en organisation 

for os her i Nordeuropa, 

kom svaret prompte: »God idé, 

den har vi jo snakket om før, også 

med englænderne – men nu er 

det altså jeres tur til at invitere og 

stå for arrangementet«. 

Og det har Henk jo ret i: 

Mange gange er busser fra både 

Danmark og mange andre lande 

kommet til stråtagenes Mekka i 

Holland, og Henk Horlings og 

hans makker, Joost Kreuger har 

beredvilligt brugt bunker af tid 

på at vise rundt og fortælle om, 

hvordan det er lykkedes at få 

stråtaget ind i en ny tid i det tætbefolkede 

og inddæmmede land. 

Turen startede på Rømø Golf & Wellness, som er Danmarks største nyere byggeri med 

stråtag: 20.000 kvadratmeter. De nye ejere ville gerne have gode råd om stråtagenes tilstand, 

når der nu var samlet ekspertise fra seks lande. 

Som sagt så gjort. Så pludselig 

stod vi der, på Rømø Golf & 

Wellnesscenter, samlet ude foran 

hovedindgangen: Velkommen til 

Danmark og velkommen til vores 

største nybyggeri med stråtag, 

20.000 kvadratmeter. Til gengæld 

også det eneste af sin størrelse. 

Aftenen blev bl.a. brugt på, at 

repræsentanter fra hvert land fortalte 

hele forsamlingen om situationen 

i sit hjemland. Hvert land 

sin historie, alle mærker finanskrisen, 

Tyskland og England har 

markant tilbagegang, Holland 

klarer skærene, og Sverige, Sydafrika 

og Danmark ligger et sted 

midt imellem. Mere herom i særskilt 

artikel. 

Sommerhus til 15 mill. kr. 

Fredag var »store turdag«, som 

først gik til Blåvandshuk til et 

sommerhusområde med påbudt 

stråtag. En lokalplan fra 1984 

befaler, at »ny bebyggelse udformes 

i harmoni med landskabet 

den omgivende bebyggelse« og 

videre kort og godt: »Tagene skal 

tækkes med strå«. Uden lokalplaner 

af den slags ville vores fag 

være gået endnu mere tilbage 

end tilfældet er, og mange af 

vores gæster var behørigt imponerede 

over de danske myndigheder. 

Ved et lykketræf kører vi forbi 

tækkemænd i arbejde på vej ud til 

Jyllands vestligste punkt: Et sommerhus, 

nybygget, masser af kobber, 

både inddækning og rygning 

– skal vist nok sælges til mindst 

15 millioner kroner…. Det er 

åbenbart ikke alle, der er ramt af 

finanskrisen, konstaterer vi på 

tværs af nationaliteter. Flot tækning, 

er alle enige om. 

Så tværs over Jylland til frokost 

på den stråtækte Tyrstrup 

Kro ved Christiansfeld, hvor ejeren 

bød velkommen og fortalte 

om sin passion for stråtag. Videre 

til tækkemand Per Keis, der tækkede 

på Nordfyn og brandsikrede 

med Sepatec, for det skulle 

kollegerne fra udlandet se – 

9


Den smukke og meget typisk danske kro Tyrstrup ved Christiansfeld var nøje udvalgt til 

frokost om fredagen – ejeren af Tyrstrup Kro lovpriste sit tag, og det vakte glæde blandt 

turens deltagere. 

mange kendte nemlig ikke 

Sepatec. 

Herfra gik det hastigt videre til 

godset Lundegård ved Broby, 

hvor arkitekt Jan Skovsende 

Hansen stolt viser en kæmpestor 

stråtækket lade frem. Igen lykkedes 

det at imponere en del gæster 

– så gammelt, så stort, så passioneret 

en ejer, som oven i købet 

også tegner nye huse med stråtage, 

bl.a. en helt ny sognegård i 

Ringe til temmelig mange millioner 

kr. 

En lang tur endte i Svendborg, 

hvis vandrerhjem byder på fremragende 

mad og absolut brugbare 

værelser, også når der er ægtefæller 

med, som flere tyskere og englændere 

havde. 

Store Tækkedag 

Lørdag var »Store Tækkedag«, 

den årlige bindedag, som i år blev 

arrangeret i samarbejde mellem 

Dansk og Jydsk Tækkemandslaug 

og fandt sted hos Søren 

Vodder på Sydlolland. På færgen 

fra Langeland blev den nye, 

internationale organisation stiftet 

under et kort og yderst effektivt 

møde. 

Der var to temaer på bindedagen 

i år: Tækkemiscanthus og 

10 

brand i stråtag. Søren Vodder 

blev vært i det øjeblik, busserne 

rørte lollandsk jord, for Lolland 

er hans område, og vi skulle se 

tage, tækket med hans hjemmedyrkede 

miscanthus. 

Henk Horlings fra det hollandske 

tækkekontor har været 

»afdæmpet kritisk« over for at 

erstatte tagrør med elefantgræs – 

men da han så den store præstegård 

tækket med miscanthus, 

skete der noget: Han var behørigt 

imponeret, og når Henk bliver 

dét, bliver han tavs… Jo, det ser 

rigtig godt ud, både præstegård 

og flere andre huse, vi så på vej til 

bindedagen. 

Søren Vodder har dyrket miscanthus 

i 10 år nu og tækket 

22.000 kvadratmeter med materialet. 

Nu er han i gang derhjemme, 

så alle kunne komme op og få 

miscanthus i hænderne, klappe 

lidt på taget og gå en tur i 

miscanthus-markerne. 

Søren havde delt et spørgeskema 

ud til alle deltagere, og svarene 

viste, at halvdelen af de udenlandske 

tækkemænd er interesserede 

i at bruge tækkemiscanthus. 

Og hele 73 procent af de adspurgte 

vil foretrække materialer 

med 10 års garanti, som Søren 

Vodder faktisk giver under en 

række aftalte betingelser. 

Efter frokost var der afbrænding 

af ikke mindre end 5 prøvetage – 

se artikel andet sted. Og herefter 

var tiden inde til det, en del 

havde ventet på: Det internationale 

mesterskab i rørkast. Der 

blev gået til den, og alle kastere 

gjorde en ihærdig indsats for at 

blive champion. Det blev Hol- 

Denne præstegård på Lolland er tækket med miscanthus og har syet rygning, også kaldet 

enten lollandsk, tysk og hollandsk spidsrygning. Tækket af Søren Vodder.

I N T E R N A T I O N A L T S A M A R B E J D E 

land, der løb af med sejren, og 

sangen »We are the champions« 

lød egentlig ganske imponerende. 

Vikingemad til aften 

Aftenen bød på festivitas, for nu 

skulle det fejres, at turen var gået 

godt, en ny organisation stiftet, 

og at arrangementet begyndte at 

rinde ud. Der er næppe siden 

vikingetiden serveret så store 

stykker kød på en tallerken: 

Griseskank, hele stykker, kogt 

elegant møre – det var passende 

til en gallaaften i vikingernes 

hjemland. 

Pam Tozer fra England var en anelse 

betænkelig ved størrelsen af dansk vikingemad: 

Én skank pr. person. 

Der var gjort et pænt forarbejde, 

da Jydsk Tækkemandslaug forrige 

år var i England. Her begyndte 

drøftelserne om at stifte et formaliseret 

samarbejde i Nordeuropa, 

fordi kontakten mellem 

især Holland, England og Danmark 

har været god gennem en 

del år. Både Sverige og Tyskland 

The champions, united they stand… Hollænderne vandt verdensmesterskabet i rørkast. 

Den gæst, der var længst væk 

hjemmefra, Abrie fra Sydafrika, 

skrev om arrangementet til sine 

medlemmer: 

»Den gæstfrihed og entusiasme, 

jeg blev mødt med var komplet 

overvældende, og den positive 

ånd landene imellem var inspirerende«. 

Det kan godt citeres her, 

for roserne gjaldt også hollænderne, 

der overtog den sydafrikanske 

tækkelaugsformand som 

gæst. Abrie Visagie havde to ledige 

dage, inden turen gik tilbage 

til Cape Town fra Amsterdam, og 

de blev brugt til at se på stråtage 

i Holland. 

»Jeg troede, tækning var et ud- 

er fulgt med, men på grund af 

hollændernes succes med at reintroducere 

stråtaget på nybyggeri 

har deres tækkekontor spillet 

en væsentlig rolle som samlingspunkt 

og et spirende samarbejde. 

Lederen af tækkekontoret 

under Vakfederatie Rietdekkers, 

Henk Horlings, havde efter en 

døende erhverv i Europa, men 

det er slet ikke tilfældet«, skrev 

han til sine medlemmer. 

Allerede nu har Sydafrika inviteret 

til det årlige arrangement i 

2013, så det kan I godt notere og 

overveje at finde lidt spareskillinger 

frem til. I 2012 går turen til 

Lübeck, og alle medlemmer vil 

blive inviteret, når den tid kommer. 

Det internationale samarbejde 

omfatter kun tækkemænd, der er 

medlem af et laug. I Danmark er 

det både Dansk og Jydsk, der er 

medlem. Sekretariatet for samarbejdet 

ligger hos Tækkekontoret 

under JTL. 

Stråtaget ind i fremtiden 

Et vigtigt formål med det nye internationale samarbejde er at løfte stråtaget fra fortidens huse til 

nutidens og fremtidens – men stadig holde fast i rødderne 


drøftelse med bl.a. JTL’s formand 

Morten Petersen og lederen af det 

engelske tækkekontor, Marjorie 

Sanders, lavet et oplæg til at danne 

en europæisk organisation. 

Da Henk venligt men bestemt 

opfordrede JTL’s nye Tækkekontor 

til at blive vært for nordeuropæiske 

laugsmedlemmer, 

11


»Nu er det jeres tur til at arrangere«, sagde 

lederen af det hollandske tækkekontor, 

Henk Horlings, da vi talte om at stifte en 

international organisation. Her er Henk 

på rutchetur efter af have været oppe at 

kigge, hvordan taget på et dansk sommerhus 

til 15 millioner kr. egentlig ser ud… 

blev den fulgt – og i samarbejde 

med hollænderne og siden de 

øvrige lande blev et kort, skriftligt 

oplæg sendt rundt og distribueret 

videre til bestyrelserne. 

Tre tækkelaug i Tyskland 

Den tyske organisering forekommer 

ved første øjekast lidt uoverskuelig, 

men nu er nødden knækket, 

og vi har god kontakt til de 

tyske kolleger, som er organiseret 

efter delstater. Der er tre delstater 

med tækkemandslaug, og de 

har som alle andre nu valgt to 

repræsentanter i bestyrelsen for 

ITS, International Thatching Society. 

Hovedformålet med ITS er at 

etablere viden og teknikker, som 

kan løfte stråtaget fra kun at være 

et tag for gamle og fredede huse 

12 

til et moderne tag, som kan konkurrere 

med andre tagtyper, uanset 

hvilken bygning, de ligger på. 

Japan er det »bedste«, dvs. værste 

eksempel på, hvad der kan 

ske, hvis faget lader stå til og ikke 

samarbejder om at løse de udfordringer, 

der er i et moderne gennemreguleret 

samfund: Det er 

ganske enkelt forbudt at tække på 

andet end fredede huse i Japan, 

fordi myndighederne har besluttet, 

at brandfaren er for stor. 

I England tækkes der næsten kun 

på fredede og bevaringsværdige 

huse, hvis ejere i de fleste tilfælde 

får offentlig støtte, fordi det er 

påbudt at bevare stråtaget, som 

meget ofte er af halm. 

I 11. time 

Derfor er det i 11. time, også i 

Danmark, at der samarbejdes 

med at løse fagets og tagets 

udfordringer. I første omgang 

handler det om at dele al relevant 

viden og forskning, især hvad 

angår brandsikring og holdbarhed. 

Men også sammenligning af 

f.eks. vilkår for forsikringer og et 

muligt arbejde for en forsikring 

på tværs af landegrænser er en 

oplagt arbejdsopgave. F.eks. har 

tyskerne i delstaten Mecklenburg-Vorpommern 

fået en meget 

fordelagtig forsikring til stråtækkede 

ejendomme via et schweizisk 

selskab. 

På lidt længere sigt kan der formentlig 

blive tale om at søge 

penge til fælles forsknings- og 

Det tog mindre end en halv time at blive enige om at stifte den internationale sammenslutning, 

ITS – International Thatching Society. Det skete på færgen mellem Langeland 

og Lolland. 

Formanden for tækkemændene i Sydafrika, 

Abrie Visagie, blev årsag til, at vi 

stiftede en international sammenslutning i 

stedet for en europæisk. 

udviklingsprojekter, f.eks. fra EU, 

som simpelthen kræver, at der er 

flere lande involveret, hvis der 

skal bevilges penge til et fag som 

vores. 

Det er slået fast i det korte 

»grundlovspapir«, som blev vedtaget, 

at ITS er en organisation 

for selvstændige tækkemænd, 

som er medlem af en organisation 

i sit hjemland. Det betyder, 

at en tækkemand kun kan være 

med i samarbejdet, hvis han er 

medlem af et laug. Det betyder 

også, at forhandlere af tagrør og 

andre materialer til branchen, 

ikke kan blive medlemmer. 

I Danmark er Finn Guld fra 

DTL og Sebastian van der Meer 

fra JTL medlemmer af bestyrelsen 

i International Thatching 

Society. 

Den første arbejdsopgave er at 

etablere en hjemmeside, så alle 

medlemmer får glæde af at dele 

viden og erfaringer. Det bliver 

JTL’s tækkekontor, der i samarbejde 

med ITS-bestyrelsen får 

hjemmesiden op at stå. Det vil 

ske i løbet af januar måned. 

Domænet er købt og hedder 

www.thatchers.eu 

Foreløbig er der kun et foto på 

siden – til gengæld er det flot, det 

samme som pryder forsiden af 

denne udgave af TækPost! 

Medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug 

vil løbende blive 

informeret om tiltag i det nye 

samarbejde via den månedlige 

nyhedsmail TækNyt.


På denne og de følgende sider følger en kort status fra hvert af de 6 lande, 

der er med i den internationale organisation, ITS 

Krisen mærkes i Holland 

Meget symbolsk er denne brandstation tækket i det land, hvor forsikringerne til stråtage 

koster det samme som til andre tage – Holland. 

Selv om hollænderne har fået styr 

på konkurrencen fra østeuropæiske 

firmaer, er der alligevel tilbagegang 

i tækkebranchen. Et skøn 

fra Joost Kreuger, hollændernes 

tækkekontor, siger en tilbagegang 

i arbejde på 20 procent. Årsagen 

er både finanskrisen, men også at 

der ikke længere bygges de store 

sommerhus-projekter, som var 

med til at trække branchen ind i 

en ny tid for godt 10 år siden. 

Der er nu så høje krav til kvalitet, 

at østeuropæiske firmaer har 

opgivet Holland. Til gengæld 

beskæftiger hollandske firmaer et 

stigende antal tækkemænd fra 

bl.a. Ungarn. 

Der er omkring 1.300 mennesker 

beskæftiget med stråtage i 

Holland og to ud af tre firmaer er 

med i lauget, Vakfederatie 

Rietdekkers. 90 procent af de 

store firmaer er med i lauget, og 

med 255 medlemsvirksomheder - 

heraf en del temmelig store - har 

vores hollandske kolleger formået 

at finansiere et tækkekontor 

med 4 ansatte. 

Tækkekontoret under Vakfederatie 

Rietdekkers spiller en 

væsentlig rolle i hele branchen. 

F.eks. har lederen af kontoret, 

Henk Horlings, lige nu travlt med 

at forhandle en helt ny overenskomst 

for tækkebranchen. 

Tilsvarende har Joost Kreuger 

det seneste år brugt det meste af 

sin arbejdstid på at udvikle 

uddannelsen, som inden længe 

bliver fuldstændig fornyet med 

nye undervisningsplaner og – 

materialer og en overbygning 

Lodret tækning er slået igennem overalt i Holland. 

som »projektleder«. Dvs. en uddannet 

tækkemand, som videreuddanner 

sig til at kunne styre en 

stor byggeopgave fra A til Z. 

Samlet må man sige, at den 

hollandske tækkebranche på den 

ene side er svækket som følge af 

den almene afmatning i samfundet, 

men på den anden side står 

branchen, fagligt set, så stærkt 

som aldrig før. 

På uddannelsesområdet er der 

9 tækkemandslærlinge på grunduddannelsen. 

Hertil kommer 16, 

der bygger oven på og tager »fagdiplom«, 

hvilket betyder, at de 

kan blive medlem af det hollandske 

laug. På diplomuddannelsen 

er der to niveauer, hvor det højeste 

er rettet imod at blive projektleder, 

dvs. at styre store tækkeprojekter 

som manager. 

www.riet.com 

De bliver ved, de hollændere – med at 

bygge nyt og stort med stråtage. 

13


Sydafrika: Big Bussiness… 

De markedsdominerende firmaer 

i den sydafrikanske tækkebranche 

er kæmpestore. Og dét 

er den to meter høje formand for 

tækkelauget, Abrie Visagie, et 

godt eksempel på: Han er direktør 

med privatsekretær og arbejder 

i det største firma i branchen 

med 250 ansatte. Lucas Quality 

Thatchers hedder det, og deres 

Shelley Point er Sydafrikas svar på Rømø Golf & Wellnesscenter. 

Sådan ser en sydafrikansk rigmandsvilla ved vestkysten ud. 

14 

måde at arbejde på er illustrerende 

for branchen dernede. Lucas 

tilbyder - ud over tækning og at 

lave tagkonstruktion – også ydelser 

som: 

- Totalentreprise ved nybyggeri 

- Design og arkitektur, også indvendig 

indretning 

- Forsikringer 

- Byggeledelse 

Og her et hotel tæt på Cape Town. Sydafrikanerne inviterer til møde i den internationale 

organisation i 2013. 

TASA er navnet på vores sydafrikanske 

søsterorganisation: 

Thatching Association of South 

Africa. Den er grundlagt så sent 

som 2006 med det formål at organisere 

branchen og sætte en 

national kvalitetsstandard. Der 

er 65 medlemsvirksomheder, som 

hver har mellem 5 og 150 tækkemænd 

ansat. De 50 af de 65 virksomheder 

laver totalentrepriser 

og har dermed et tilsvarende 

antal andre bygningsarbejdere 

ansat. 

Ved siden af disse store og 

markedsførende firmaer anslår 

TASA, at der er hen ved 350 mindre 

tækkevirksomheder i landet. 

Det bliver varmt i Sydafrika. 

Derfor er der arbejdet intenst 

med brandsikring, og et automatisk 

sprinkleranlæg er meget 

udbredt i tilknytning til nytækkeri. 

Netop brandsikring er et 

område, vores nye samarbejde 

kan bruges til at udvikle og forhåbentlig 

forbedre. F.eks. slår 

Lucas Quality Thatchers fast, at 

ingen af de 2500 huse, de har tækket, 

er brændt ned. 

Stråtagets historie har i Sydafrika 

rødder tilbage til 1652, 

hvor englændere, tyskere og hollændere 

forbedrede den traditionelle 

afrikanske tækning med 

deres faglighed. 

Især hollandsk og engelsk tradition 

er slået igennem, først og 

fremmest i de sydlige regioner, 

hvor man bruger tagrør – i de 

nordlige regioner bruger man 

afrikanske græsarter, som er mindre 

holdbare og minder mere om 

halm. 

Som nævnt andet sted er medlemmer 

af Dansk og Jydsk Tækkemandslaug 

inviteret til Sydafrika 

i 2013, formentlig på et 

tidspunkt i den mørke og kolde 

tid herhjemme, for da er der sommer 

i Sydafrika. 

www.sa-thatchers.co.za


Tyskland lider stadig under dræbersvampen 

Det var i 2006 i Schleswig-Holstein, 

at det gik galt: »Dræbersvampe 

ødelægger stråtage, og 80 

procent af alle tage er angrebet«. 

Sådan stod der i aviser, historien 

kom i tv, og bag den stod oven i 

købet en doktor, som der jo er 

mange af i Tyskland. En doktor i 

mikrobiologi, som var rasende, fordi 

han selv ejede et angrebet stråtag. 

Det førte til dannelsen af QSR, 

»Selskabet til kvalitetssikring af 

tagrør« (Gesellschaft zur Qualitätssicherung 

Reet), som er tyskernes 

faglige organisation med tækkekontor 

og et par ansatte. 

Da det gik galt i 2006 havde 

tyskerne ikke kontakt til kollegerne 

i nabolandene og kunne derfor 

ikke spørge, hvordan situationen 

mht. svamp i stråtage var i f.eks. 

Holland og Danmark. Så de gik i 

gang med deres egne undersøgelser, 

udført bl.a. på universiteter i 

Greifswald og Kiel. 

Foreløbig er der ingen klare 

resultater, men der er strammet op 

på de tyske standarder for tækning, 

svarende til vores tækkevejledning 

– og kvalitetskontrollen af tagrørene 

er styrket. 

Men der er stadig eftervirkninger 

fra »dræbersvampen«, selv om 

ordremængden nu er mere stabil 

end for et par år siden. 

Tyskland har omkring 150 tækkefirmaer, 

de fleste med mellem tre 

og fem medarbejdere. Formanden 

for tækkelauget i Schleswig-Holstein, 

Hans-Hermann Ohm, skønner, 

at der er tredive tyske tækkefirmaer 

med omkring 10 ansatte. 

Tækkelaugene er kun organiseret 

i to af de tyske delstater, nemlig 

Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern. 

Det er laugene i disse to delstater, 

der har dannet QSR – også i et 

forsøg på at få de resterende tyske 

tækkemænd til at organisere sig. 

De fleste uden for laug er i delstaten 

Niedersachsen med omkring 

50 firmaer. I resten af Tyskland er 

der kun omkring 10 tækkemænd. 

Konkurrence fra østeuropæiske 

tækkemænd mærkes mest i 

Mecklenburg-Vorpommern, der 

grænser op til Polen. Tyskernes 

største problem er at få genskabt 

tilliden til stråtaget hos kunder og 

arkitekter efter den omfattende, 

negative presseomtale i 2006. 

Nytækket hus fra Schleswig-Holstein. 

QSR, tækkekontoret, ligger i 

Lübeck, og arbejder for alle tækkemænd 

i landet – samtidig arbejder 

de to laug for, via QSR, at samle 

alle tækkemænd i en organisation 

for hele Tyskland. En national 

hjemmeside er det allerede blevet 

til. 

www.reetdachdeckung.de 

TækPost har kun fået fotos fra Schleswig-Holstein, men kontakten til Meclenburg- 

Vorpommern, tidligere Østtyskland er god, så vi vender tilbage med en artikel derfra engang 

næste år. 

Tyskerne har samlet de tre tækkemandslaug under et kontor i Lübeck – billedet er dog ikke 

derfra, men fra et nytækket hus på landet. 

15


Stadig halmtækning i Sverige 

Sverige er i modsætning til 

Sydafrika »small business« med 

omkring 35, hovedsageligt mindre 

firmaer – af dem er de 20 

medlem af Svenske Stråtagtækkeres 

Forening. En del svenske 

tækkemænd arbejder med at 

restaurere gamle bygninger ved 

siden af tækkeriet. 

Svenskerne tækker stadig med 

langhalm, rughalm, som dyrkes i 

Halland og Skåne – og desuden 

importeres der også langhalm fra 

Polen. En af de svenske kolleger, 

der var med på turen i august, Eje 

Sådan ser et nyt stråtag ud i Sydsverige. 

Der tækkes stadig en del med halm i Sverige. 

16 

Aren, foretrækker faktisk halm 

og mener, at et halmtag holder 

lige så længe som et af tagrør – 

brandfaren ved halmtaget undlod 

jeg at diskutere med Eje… 

Langt de fleste stråtage i vores 

naboland er i Sydsverige. Tagrørene 

høstes især på søen Tåkern, 

og ifølge Adam Ooms, som 

både er tækkemand og rørhandler, 

kan der høstes en hel del 

mere end tilfældet er, men pga. 

prisen importeres der rør fra de 

baltiske lande, Polen og Balkanlandene. 

I Sverige er arealet med 

tagrør vokset med 30 procent 

inden for 100 år, så der er et stort, 

uudnyttet høstpotentiale. 

Konkurrencen fra østeuropæiske 

tækkemænd er hård i Sverige, 

fordi en del af dem tilbyder 

priser, som ingen svensker kan 

konkurrere med. Så skønt der 

dukker et nybygget hus op i ny og 

næ, er den svenske tækkebranche 

lille og under pres. 

Det betyder også, at der ikke 

er en egentlig uddannelse, men 

kun en gammeldags lærlingeordning 

uden skoleophold, og der 

kommer temmelig få unge ind i 

faget. 

Der er en stor opgave for Stråtagtækkernes 

Forening i at markedsføre 

stråtaget til nybyggeri, 

ganske som i Danmark. Der kan 

spores en stigende interesse for 

at lægge stråtag på nye huse. 

Derfor håber svenskerne, at de 

med en hjemmeside, som er under 

udarbejdelse, kan være med 

til at øge efterspørgslen på stråtaget. 

Indtil videre har Stråtagtækkernes 

Foreningen ingen hjemmeside.


Nye tider er kommet til England 

I gode, gamle og konservative 

England er stråtagene ved at slå 

igennem på nye huse, især større, 

sammenhængende bebyggelser, 

både sommerhuse og helårsbeboelser. 

Det skyldes i vid udstrækning 

det arbejde, deres tækkemandslaug 

har udført siden 1967. 

Der er bygget omkring 600 nye 

huse med stråtage i England i de 

seneste år. Af dem ligger en del i, 

hvad vi ville kalde »bebyggelser«, 

altså rækkehuse eller lignende 

med ens huse. Men finanskrisen 

har lige nu sat en stopper for 

stort set alt nybyggeri af den 

slags. 

Vores søsterorganisation, NSMT 

(National Society of Master Thatchers) 

har 130 tækkefirmaer som 

Her er en nybygget og nytækket bebyggelse i England. 

medlemmer og har i en årrække 

gennemført forskning, udvikling 

og stået bag udgivelser. I 2008 

kulminerede med »En praktisk 

guide til stråtage i det 21. århundrede«. 

Bag den lå tre års arbejde 

med at opfange og herefter formidle, 

hvad ejere af stråtækte 

huse og tækkemænd havde af 

bud på et gammelt fag i en ny tid. 

Der er et sted mellem 600 og 

800 tækkemænd i England, fordelt 

på cirka 300 firmaer. Nogle 

er enkeltmands-, andre er større 

firmaer med op til 14 ansatte. De 

fleste ligner danske tækkefirmaer 

med to eller tre tækkemænd. 

Antallet af stråtækte ejendomme 

er mellem 55.000 og 60.000 – 

faktisk ikke så mange flere end 

herhjemme, hvor vi skønsmæssigt 

formentlig er nede på omkring 

41.000. Årsagen til, at der er 

omkring dobbelt så mange tækkemænd 

i England som i Danmark 

må tilskrives, at de bruger 

mere tid på selve tækningen. 

F.eks. tager det temmelig lang tid 

at tække en engelsk mønning, 

som jo altid er tækket uden på 

resten af taget, uanset om dette 

er lavet med rør eller halm. 

Tilsvarende tager det formentlig 

også længere tid at tække oven 

på et gammelt halmtag, og det er 

temmelig udbredt – i nogle tilfælde 

er halmtagene op til en meter 

tykke, og der er tækket oven på 

mange gange. 

Brandrisiko er et emne, eng- 

17


Dette engelske tag er tækket med hvedehalm, men der bruges også rughalm til de mange 

huse, der stadig får nyt halm på taget. 

Og det her er bare et smukt billede – huset er et museum, bare rolig… 

Selv kirkerne er tækkede i England… 

18 

lænderne har arbejdet meget 

med, bl.a. fordi antallet af alvorlige 

brande af uforklarlige årsager 

er steget de seneste år. Hovedårsagen 

er brændeovne og pejse, 

ifølge NSMT. Jeg vil mene, at den 

bagved liggende grund er, at englænderne 

har rigtig mange halmtage 

– og stort set altid rygninger 

af halm, som er meget letantændelig. 

Rigtig mange engelske huse og 

ejendomme på landet er erklæret 

bevaringsværdige, og det medfører, 

at stråtage skal bevares. Der 

har været støtteordninger i den 

forbindelse, men de er ved at fase 

ud, og det er et problem, fordi der 

er kontrol med en lang række 

ting på de bevaringsværdige huse, 

og bureaukrati og kontrol medfører 

øgede omkostninger i forbindelse 

med tækning. 

Skønt England har store områder 

med tagrør, importeres 75 procent 

af rørene. 

www.nsmtltd.co.uk


Branchen under pres i Danmark 

Den korte version af situationen i 

Danmark er, at mange tækkemænd 

kæmper for at have nok 

arbejde. Kombinationen af, at der 

stadig bliver færre kvadratmeter 

med stråtag i Danmark, konkurrence 

fra østeuropæiske tækkemænd 

og finanskrise er ikke den 

bedste coctail for vores lille branche, 

som også lider under, at de to 

laug ikke i tilstrækkelig grad puljer 

de knappe ressourcer. 

Med under 100 medlemmer er 

der grænser for, hvad Dansk og 

Jydsk Tækkemandslaug kan gabe 

over, når vi taler udfordringer 

som for tidligt nedbrudte tage, 

markedsføring, udvikling og test 

af brandsikring, bedre forsikringer 

og kvalitetskontrol af materialer. 

I Danmark er situationen modsat 

Holland, at to ud af tre tækkemænd, 

efter bedste skøn, IKKE 

er medlem af et af de to laug. Det 

er et udtalt ønske fra medlemmerne 

i begge laug, at der dannes 

ET laug, men indtil videre trækker 

det ud. Hvis flere meldte sig 

ind i et af laugene, ville processen 

med at få et fælles laug formentlig 

gå hurtigere. 

At uddannelsen skranter er 

ingen hemmelighed og et konkret 

udtryk for, at der mangler 

optimisme blandt danske tækkemænd. 

Med 4 lærlinge næste år er 

det underskudsgivende for Den 

Jydske Haandværkerskole at 

drive uddannelsen, men skolen 

har valgt at fortsætte – indtil 

videre. 

I Jydsk Tækkemandslaug er 

der dog jævnligt optimisme trods 

ovenstående. Roligt, men støt 

vokser medlemstallet, og meget 

tyder på, at Tækkekontoret lykkes 

med at rejse penge til mindst 

to større projekter i 2012, så indsatsen 

både fagligt og markedsføringsmæssigt 

kan øges. 

www.jtl.dk & www.taekkelaug.dk 

Sommerhuset ved Blåvand er et eksempel på, at der også i Danmark stadig bygges nyt 

og dyrt med stråtag – 15 millioner kr., skal huset koste, når det er færdigt. 

Det imponerede en del af vores gæster, at vi har så stort et tækkeprojekt som Rømø Golf 

& Wellness i Danmark. 

19

Mere end en time om at brænde 

Uautoriserede brandprøvninger på årets bindedag viste, at det betaler sig at brandsikre et stråtag 


En kvælende sort røg som helt 

afgjort lugtede giftigt lagde sig 

over området, da afbrændingsmester 

Carlo F. Christensen med 

en gasbrænder forsøgte at sætte 

ild til de »modificerede tækkerør«, 

som han selv forhandler – 

Her er et af tagene netop styrtet sammen. 

Søren Vodder var vært på årets bindedag. 

20 

og som er godkendt med en klassificering 

svarende til fast tag. 

Og nej, de kunne ikke brænde, 

de modificerede tækkerør. Men 

det lugtede fælt af plastik i den 

røg, de afgav, mens de blev forsøgt 

antændt. 

På årets bindedag hos Søren 

Vodder blev der sat ild til fem 

stråtage: Et tækket efter hollandsk 

metode på krydsfinerplade 

– et med Sepatec – et med miscanthus, 

som var imprægneret 

med brandhæmmende maling – 

et uden brandsikring – og så de 

modificerede tækkerør. 

Alle blev, med 5 minutters mellemrum, 

antændt med gasbrænder. 

Og nej, det var bestemt ikke 

videnskabeligt, men alligevel gav 

forsøget et fingerpeg om udviklingen 

i en brand. Det blæste en 

del, og tagene havde rigelig med 

luftforsyning fra undersiden. 

Taget på krydsfinerpladen kollapsede 

først, efter cirka en halv 

time. Ilden havde hurtigt fundet 

vej til undersiden, så pladen 

havde brændt i længere tid. 

Da konstruktionen styrtede 

sammen var under halvdelen af 

den tækkede overflade antændt. 

På dette tidspunkt var der godt 

gang i både taget, der var brandhæmmet 

med maling og det ikkebrandsikrede, 

som blev nummer 

to i rækken af tage, der styrtede 

sammen. Lidt efter kollapsede 

også det brandhæmmede tag. 

En time efter start forlod tilskuerne 

stedet. Da brændte taget 

med Sepatec på cirka en fjerdedel 

af overfladen og i lidt af konstruktionen. 

Senere væltede benene 

på Sepatec-taget - taget lå 

omvendt og var kun delvist 

brændt. 

Taget på krydsfinerpladen og 

det med brandhæmmende maling 

havde fået noget regnvand, mens 

de andre tage var tørre. 

Vi håber, at JTL kommer til at 

stå for autoriserede brandforsøg i 

samarbejde med bl.a. Dansk 

Brandsikringsteknisk Institut, 

DBI, hvis ansøgningen om støtte 

til det går igennem hos Realdania.

Vi rykker..! 

I vedtægterne for Jydsk Tækkemandslaug 

står der §2 (formålsparagraffen): 

JTL’s formål er: 

- at samle alle danske tækkemænd 

i foreningen, 

- at forbedre alle tækkemænds 

erhvervsvilkår, 

- at virke for fagets udvikling og 

fagets udøveres uddannelse 

gennem oplysningsarbejde, afholdelse 

af kurser og anden 

form for uddannelse. 

JTL vil gennem ejerskab af et 

konsulent – og servicebureau i 

form af et aps søge at fremme 

disse mål. Bestyrelsen i dette selskab 

udgøres af den til enhver tid 

siddende bestyrelse. 

Med andre ord, JTL’s formål er 

at samle danske tækkemænd og 

arbejde for at udvikle branchen. 

Desværre er det kun en lille del 

af de danske tækkemænd der er 

medlem af et laug. I øjeblikket 

har DTL og JTL tilsammen ca. 80 

medlemmer, og da vi regner med 

at der er ca. 200 tækkefirmaer i 

Danmark, er de fleste udenfor 

laugene. I de sidste mange år, har 

holdningen i JTL’s bestyrelse 

derfor været, at den bedste måde 

at få samlet branchen om den 

fælles sag, som vi kalder Tækkekontoret, 

var at søge samarbejde 

med DTL for at få de tækkemænd 

der var organiseret til at 

løfte i flok for at få resten med i 

fælles fodslag når de ser hvad vi 

kan udrette for fagets udvikling 

ved at stå sammen. 

JTL har tidligere gjort forsøg 

på at løbe tækkekontoret i gang 

alene, men nu har vi i en årrække 

ønsket, og ventet på at få DTL 

med. I de sidste 4 år, har vi derfor 

gentagne gange henvendt os til 

DTL og inviteret til drøftelser af 

muligheder for samarbejde og 

udveksling af visioner for branchen. 

Desværre har svaret hver 

eneste gang været, at DTL ikke 

ser muligheder for et udvidet 

samarbejde så længe JTL står 

udenfor BYG.Vi har ikke modtaget 

nogle konstruktive forslag fra 

DTL, og oplever det som om 

DTL bevidst vælger at fokusere 

på det væsentligste forskel mellem 

laugene, nemlig BYG i stedet 

for at se konstruktivt på de steder 

hvor vi er enige og hvor mulighederne 

ligger. 

JTL eksisterer i dag som selvstændigt 

landsdækkende laug 

netop fordi vi ikke ville være med 

i BYG dengang DTL blev dannet. 

Derfor bliver JTL aldrig en 

del af BYG, og derfor afviser 

DTL et forpligtende samarbejde 

med os. 

Vore medlemmer ønsker at der 

kun er et laug i Danmark, men i 

JTL har vi set os nødsaget til at 

opgive at arbejde for en sammenlægning 

med DTL. 

Vi har satset sparepengene og 

startet Tækkekontoret - og det 

går rigtig godt! I øjeblikket har 

JTL ca. 56 medlemmer og DTL 

kun ca. 35, denne udvikling tolker 

vi som en opbakning til vores 

idéer. Medlemstallet vokser år 

for år, og med de resultater og 

initiativer der allerede er kommet 

fra Jørgens arbejde for 

Tækkekontoret, og de der kommer 

fremover kører vi fortrøstningsfuldt 

videre. Det er trist, at 

vi skal gå selv med tækkekontoret 

og de mange opgaver der følger 

med, men vi kan ikke acceptere 

at DTL’s manglende interesse 

for Tækkekontoret bremser 

udfoldelsen af vores visioner. 

Vi kan i disse måneder se tilbage 

på det første år i Tækkekontoret, 

et år hvor der er blevet 

lagt et godt fundament for fremtiden. 

Vi har afholdt et internationalt 

møde for tækkemænd, der 

resulterede i dannelsen af en 

europæisk tækkeorganisation, 

vores blad er blevet mærkbart 

bedre og udkommer nu 4 gange 

årligt, vores hjemmeside er blevet 

fornyet, der er afholdt et succesfuldt 

kursus og der er flere initiativer 

på vej. Jørgen har gjort et 

kæmpe arbejde, og vi venter os 

fortsat meget af hans indsats. 

Mange af de opgaver som bestyrelsen 

tidligere varetog varetages 

nu af Jørgen, det har givet bestyrelsen 

tid til at tage sig af andre 

opgaver. Vi overvejer den fremtidige 

udvikling af Tækkekontoret, 

og det er blevet klart for os hvilke 

opgaver vi ikke kan klare med 

den nuværende bemanding. 

Noget af det vi gerne vil blive 

bedre til, er at kunne tilbyde direkte 

råd og vejledning til vore 

medlemmer om de udfordringer 

de møder i deres hverdag som 

selvstændige håndværkere. 

Derfor har vi ledt efter andre 

mindre brancheorganisationer, 

som vi kan samarbejde med. Vi 

har været til møde i Håndværksrådet. 

Læs mere om Håndværksrådet 

i artiklerne her i bladet. 

Hvis vi kan få andre til at stå for 

vejledning af medlemmerne om 

love regler og jura, kan vi nemlig 

koncentrere vores indsats om det 

vi er bedst til, at udvikle vort fag, 

opdatere det og bringe stråtaget 

ind i det moderne byggeri. Det er 

det vi har arbejdet på i årevis, og 

vi fortsætter. Selvfølgelig vil vi 

samarbejde med andre der vil 

være med, også DTL, men vi står 

ikke længere med hatten i hånden 

og venter. JTL’s tækkekontor 

er en realitet og vi rykker! 

De bedste ønsker 

for Jul og Nytår. 

Morten B. Petersen 

21

Skal JTL med i Håndværksrådet? 

Af Morten Petersen, formand for JTL 

JTL’s vigtigste opgave har i 

mange år været, at få etableret 

Tækkekontoret. Tækkekontoret 

skal være stedet, hvor alle med 

interesse for stråtag kan hente 

råd og vejledning således at stråtaget 

bliver kendt og antallet af 

tækkede huse i Danmark øges. 

Samtidig skulle Tækkekontoret 

også gerne fungere som et sekretariat 

for laugets medlemmer, et 

sted hvor medlemmerne kan 

henvende sig og få råd og vejledning 

om faglige juridiske og byggetekniske 

problemer. 

Tækkekontoret er startet op 

med fokus på tækning og stråtag. 

Tækkekontoret kan ikke (endnu) 

rådgive om juridiske forhold når 

vi som håndværkere har problemer 

med kunder, der ikke vil 

betale eller er utilfredse med det 

udførte arbejde. 

Politisk vedtagne love og forordninger 

der påvirker vores 

arbejde er det også umuligt for 

Tækkekontoret at følge med i så 

længe vi kun har en ansat, og 

under alle omstændigheder kan 

et kontor/sekratariat der repræsenterer 

56 medlemsvirksomheder 

i hvert fald ikke ændre på ret 

meget. Et eksempel er det gebyr 

for benyttelse af genbrugsstationer, 

som vi alle er blevet påbudt. 

Gebyret favoriserer store firmaer, 

og langt de fleste tækkemænd 

betaler urimeligt meget for de 

små mængder affald de levere til 

genbrugsstationerne. Som bestyrelsesmedlemmer 

har også vores 

egne virksomheder at varetage, 

hvorfor vi heller ikke magter at 

holde styr på alt hvad der sker. 

Derfor har bestyrelsen besluttet 

at undersøge mulighederne for et 

samarbejde med mindre virksomheder 

i andre brancher. 

Byggeriets Arbejdsgiverforening 

(BYG) har vi aldrig været interesseret 

i at blive medlem af, 

blandt andet fordi denne organi- 

sation har en udemokratisk 

struktur der domineres af enkelte 

meget store medlemsvirksomheder 

og fordi det er en arbejdsgiverforening. 

Møde med 

Håndværksrådet: 

Vi har ønsket at slutte os sammen 

med andre faggrupper med lignende 

problemer som vores, men 

uden at afgive vores ret til selv at 

bestemme i vores virksomhed. 

Håndværksrådet er en sammenslutning 

af små - og mellemstore 

virksomheder. Rådet arbejder 

politisk for at forbedre mulighederne 

for at drive og udvikle disse 

virksomheder. Rådet har eksisteret 

siden 1879 og er en centralt 

placeret i forhold til der hvor de 

politiske beslutninger tages. 

Bestyrelsen har besluttet, at 

undersøge om håndværksrådet 

kan tilbyde os det vi mangler for 

at kunne rådgive vores medlemmer 

bedst muligt. Derfor var vi til 

møde med rådets direktør den 2. 

november. Læs om mødet i Jørgens 

artikel andetsteds i bladet. 

Ved mødet fik vi indblik i noget 

af det arbejde rådet udfører og 

hvor tæt kontakt de har til de 

politiske råd og nævn der hælder 

gebyrer og forpligtelser over os i 

en lind strøm. Rådet har blandt 

andet arbejdet hårdt for at få 

ændret på det urimelige affaldsgebyr. 

Dette er bare et eksempel 

på en sag som vi har fælles med 

andre mindre virksomheder, og 

som vi ikke har ressourcer til at 

rejse selv. På baggrund af mødet, 

og de fordele vi ser i et medlemskab, 

har bestyrelsen besluttet at 

opfordre generalforsamlingen til 

at vedtage, at vi melder os kollektivt 

ind i håndværksrådet. 

Vedtægtsændringer: 

Bestyrelsen mener, at dette kræver 

en ændring af vores vedtæg- 

ter. Samtidig betyder udviklingen 

af tækkekontoret, at bestyrelsens 

opgaver i fremtiden bliver så 

store, at vi bliver nødt til at få 

ansat professionel medhjælp til at 

varetage nogle opgaver f.eks. kassererfunktionen, 

der er blever 

mere omfattende nu hvor vi har 

en medarbejder ansat i Tækkekontoret. 

Dette kræver også at vedtægterne 

revideres. I det hele taget er 

JTL’s vedtægter ikke en passende 

ramme for de store opgaver der 

ligger foran os og den størrelse 

vores økonomi har fået. Derfor 

fremlægger bestyrelsen et sæt 

reviderede vedtægter til generalforsamlingen 

i februar. 

Samtidig er det på tide at finde 

et mere passende navn for vores 

laug. Vi hører nemlig fra flere der 

gerne vil optages i lauget, men 

tøver fordi de ikke rigtig kan se 

det smarte i at reklamere med at 

de er medlem af Jydsk Tækkemandslaug, 

når nu de bor, arbejder 

og servicerer kunder på f.eks. 

Sjælland. Bestyrelsen modtager 

gerne forslag til et nyt navn der 

signalerer at JTL er landsdækkende. 

Jeg håber at mange vil komme 

til vores generalforsamling i februar 

og stemme om disse afgørende 

tiltag for JTL’s fremtid. 

23

Jydsk på Islands Brygge 

Der er juridisk bistand, rabatordninger og varetagelse af små firmaers interesser at hente, 

hvis Jydsk Tækkemandslaug bliver medlem af Håndværksrådet 


Jylland var underrepræsenteret, 

da en lille delegation fra Jydsk 

Tækkemandslaug var i København 

for at få uddybet, hvorfor 

medlemskab af Håndværksrådet 

kunne være en god idé. 

En hollænder fra Holbæk, 

JTLs kasserer, Sebastian van der 

Meer, en sjællænder fra Ærø, 

JTLs formand, Morten Petersen 

og så den ene jyde i kurven, 

Jørgen Kaarup fra Tækkekontoret 

i Randers. Betegnende for, 

at vores laug ikke længere er specielt 

jysk, men landsdækkende. 

Gratis hotline til juridisk bistand 

og en særdeles favorabel 

pris for at få adgang til personlig 

og konkret rådgivning i sager, 

hvor tækkemanden og kunden 

(eller andre) er røget uklar, eller 

der er opstået uventede situationer, 

som risikerer at give tækkemanden 

et økonomisk og juridisk 

ansvar. Det er en af fordelene 

ved et medlemskab af Håndværksrådet. 

Vi sidder i et mødelokale med 

fremragende udsigt over København 

og vandet langs Islands 

Brygge. Over for sidder Håndværksrådet 

direktør, Ane Buch, 

som ikke lader sig kyse af JTLformandens 

spørgsmål: 

Siden Lau Traberg Smidt var 

formand har man ikke hørt så 

meget til Håndværksrådet, eller 

har man..? 

»Jo, det har man da i høj grad, 

vi er faktisk den organisation 

inden for vores område, der har 

flest pressehits«, forklarer direktøren 

smilende. Hvert år tælles, 

hvor mange gange de forskellige 

organisationer som Dansk Byggeri 

og Håndværksrådet er i pressen 

– og ifølge Ane Buch er 

Håndværksrådet topscorer. 

Rabatportalen 

Vi sidder her på Islands Brygge, 

fordi JTL-bestyrelsen overvejer, 

JTLs formand, Morten Petersen og kasserer Sebastian van der Meer, på besøg hos 

Håndværksrådet på Islands Brygge i København. 

om lauget skal melde sig ind i 

denne paraplyorganisation, som 

har 20.000 medlemmer og ikke er 

en arbejdsgiverorganisation som 

Dansk Byggeri og Dansk Håndværk. 

Et sådant medlemskab kræver 

både vedtægtsændring og generalforsamlings-beslutning. 

Fordelene er umiddelbart indlysende: 

Større politisk indflydelse, 

umiddelbar adgang til juridisk rådgivning 

fra specialister på byggeområdet, 

know how om det nyeste 

inden for byggeriet, herunder EUregler 

– og samarbejde om presse 

og kommunikation, som får Tækkekontorets 

udsendte til at lyse op 

og spørge uddybende… 

Og så er der Rabatportalen. Her 

kan medlemmer får rabatter på 

alverdens ting – fra brændstof og 

fyringsolie over telefoni og bredbånd 

til lønsystemer, kontorartikler, 

ferierejser og fitness. I alt er 

der mere end 60 rabataftaler. 

Det vil koste omkring 550 kr. 

om året pr. medlem at komme 

med i Håndværksrådet – noget 

tyder dog på, at pengene tjenes ind 

via rabatter, ud over at den juridiske 

hotline er gratis – og timeprisen, 

hvis en jurist skal konkret ind 

i en sag er helt nede på 800 kr. 

Det regnestykke og den debat 

vil blive uddybet i næste nummer 

af TækPost, umiddelbart før JTLmedlemmerne 

på generalforsamlingen 

tager stilling til spørgsmålet 

om medlemskab af Håndværksrådet. 

Forsikringsaftale forude 

Til frokost i Håndværkets Hus 

stødte Dansk Håndværks direktør, 

Erik Møbius, til. Dansk 

Håndværk er som Dansk Byggeri 

en arbejdsgiverorganisation, som 

har overenskomst med bl.a. 3F. 

Da det er JTL-bestyrelsens vurdering, 

at mange medlemmer ikke 

ønsker at blive medlem af en arbejdsgiverorganisation, 

førte mødet 

med Erik Møbius os hurtigt 

over i en interessant snak om forsikringer, 

rabatordninger og efterfølgende 

et møde med en forsikringsmægler. 

Den historie vender 

vi tilbage til, når vi har taget næste 

skridt på forsikringsfronten. 

Ethvert medlem af JTL kan 

dog melde sig ind i Dansk Håndværk, 

og vi har faktisk flere medlemmer, 

som er i denne arbejdsgiverorganisation, 

som også er 

en del af paraplyorganisationen 

Håndværksrådet. 

Læs mere om Håndværksrådet 

på: www.hvr.dk 

Og om Dansk Håndværk på: 

www.dhv.dk 

25

26 

KOBBERRYG 135 

Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske 

stråtagsnormer. 

Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, 

kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds 

stråtagsmål. 

Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en 

popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. 

Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! 

P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. 

Carlo F. Christensen A/S 

Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk

Jydsk Tækkemandslaug 

Foreningens formål er at samle 

alle danske tækkemænd i foreningen. 

Forbedre tækkefagets 

erhvervsvilkår. Virke for fagets 

udvikling og fagets udøveres uddannelse 

gennem oplysningsarbejde, 

afholdelse af kurser og 

anden form for uddannelse. 

Formand: 

Morten Brixtofte Petersen 

Snorløkke 5, 

5985 Søby, Ærø 

Tlf. 61 74 54 42 

E-mail: post@naturtag.dk 

Kasserer: 

Jan Ek 

Ørby Hovedgade 19 

8305 Samsø 

Tlf. 86 59 02 37 

E-mail: janeek@post.tele.dk 

Sekretær: 

Sebastian van der Meer 

Carl Reffsvej 6C 

4300 Holbæk 

Tlf. 25 27 36 33 

E-mail: taekker@hotmail.com 

Bestyrelsesmedlem: 

Kjeld Jensen 

Vengevej 1 

8660 Skanderborg 

Tlf. 86 94 41 61 

E-mail: kjeldbj@ofir.dk 


Ruud Conijn 

Hemmedvej 26 

8585 Glæsborg 

Tlf. 86 38 66 01 

E-mail: mail@tag-ruud.dk 


Tonny Bogut 

Tudsdamvej 16 

8350 Hundslund 

Tlf. 86 55 18 94 

E-mail: tonnybogut@hotmail.com 

Tæk Post udkommer 

4 gange om året. 

Oplag 325 stk. 

Omdeles til alle skandinaviske 

tækkemænd. 

KORT NYT 

Generalforsamling 

HUSK, at der er generalforsamling i Jydsk Tækkemandslaug lørdag 

d. 25. februar 2012. Sæt kryds i kalenderen, for der bliver lagt op til vedtægtsændringer, 

debat om både strategi og måske også om nyt navn, 

hvis JTL skal gå sin egen vej frem for at søge imod sammenlægning af 

de to tækkemandslaug. 

Faglige dage 

Der er faglige dage på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten fra fredag 

d. 6. til lørdag d. 7. januar – arrangeres af DTL, men alle er velkomne. 

TækPost 

TækPost har ændret udgivelsestidspunkt, men kommer fortsat 4 gange 

om året. Årsagen er, at de tre blade inden for vores fag hidtil er kommet 

stort set samtidig: Straatag fra Foreningen Straatag, Tækkemanden 

fra DTL og TækPost fra JTL er alle udkommet omkring 

den første i hvert kvartal. 

Næste nummer af TækPost kommer d. 20. februar 2012, lige før generalforsamlingen. 

Og herefter den 20. maj, 20. august og 20. november. 

TækPost ud til alle…? 

På det seneste er redaktøren løbet ind i flere unge, relativt nyuddannede 

tækkemænd, som ikke får bladet. Hvis I kender tækkemænd, der 

ikke får TækPost, så skriv venligst til mig på info@jtl.dk 

Sepateckurser 

10 tækkemænd og 

TækPosts redaktør 

deltog i det obligatoriske 

kursus for oplægning 

af Sepatec i 

slutningen af september. 

Erling Bach 

Pedersen var en veloplagt 

lærer i kursets 

teoretiske del, som 

genopfriskede viden 

om brand og brandsikring. 

Videooptagelser 

af en brandprøvning 

af et tag sikret med 

Tækkemand Ruud Conijn stod for den praktiske undervisning 

på kurset i oplægning af Sepatec på Den jydske 

Haandværkerskole. 

Sepatec var overbevisende: Brandvæsenet kan sagtens nå frem, uanset 

hvor et sådant hus ligger. 

Som noget nyt er der i det nye bygningsreglement, BR 10, åbnet for 

stråtag på rækkehuse, en vigtig detalje i forbindelse med nybyggeri. 

De seneste tre år er der holdt et årligt kursus med 10 – 14 deltagere. 

Der er løbende tilmelding til Erling Bach Pedersen (Tlf. 22 25 30 62). 

Kurserne holdes på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, og fremover 

bliver det tækkemand Jesper Sandgaard, der underviser. Jesper 

underviser i praktisk tækning på skolen, og Sepatec-kurserne vil fra næste 

gang blive for både lærlinge og ude fra kommende tækkemænd. 

27

Fungerer vores syn og skøn? 

Max Akselbo blev den første, der fik et nytækket tag tjekket ud fra JTL’s nye procedure – kunden fik 

medhold, og Max har skrevet dette debatindlæg, fordi han synes, der er noget galt med proceduren 

Af Max Akselbo, tækkemand, medlem af Jydsk Tækkemandslaug 

Jeg fik i starten af juni foretaget 

et syn af JTL, fordi kunden havde 

klaget over det visuelle. 

Hos samme kunde har jeg før 

tækket med kinesiske tækkerør. 

Til arbejdet i år, ca. 140 m 2 , bestilte 

jeg danske tækkerør fra 

Vejlerne. Leverandøren havde 

før vist, at han havde ordentlige 

og lige rør, så jeg bestilte til opgaven. 

Han lovede at komme med 

samme kvalitet. 

Jeg fik leveret ca. 2300 bundter 

til arbejdet i Rørvig, og af dem 

skulle jeg bruge ca. 1400. Jeg tog 

selv imod dem, da de kom, og de 

fleste synede flotte. 

Da vi skulle i gang med tækningen, 

viste det sig, at de bare 

var strammet så hårdt i båndene, 

at når jeg kiggede i rodenden 

synede de meget flotte. 

Men selve rørkvaliteten var 

OK, så vi gik i gang med tækningen 

og sorterede rørene, så de få 

vi kunne finde, der var rette og 

lige, blev brugt ved vindskederne 

(sjællandske). Og ellers tog vi forløbende 

i rullerne. 

Kunden mente, at vi skulle have 

åbnet alle rullerne, sortere, lægge 

fra og så ellers køre de resterende 

løse på lager. Vi valgte ikke at 

gøre sådan pga. økonomi. Vi 

kunne heller ikke have fundet så 

mange ens, rette og lige, at det 

ville have gjort nogen forskel. 

Jeg tænkte på alle vores møder 

i JTL, hvor vi netop på grund af 

faren for råd var enige om, at 

stråtage i dag skal tækkes, så der 

er mulighed for udluftning mellem 

rørene. 

Efter endt tækning henvendte 

kunden sig nogle dage efter: 

Stråtaget opfyldte ikke hans 

FORVENTNINGER - sammenlignet 

med det stråtag, vi havde 

afleveret nogle år tidligere. Han 

var ikke i tvivl om, at alt var 

udført efter forskrifterne, men 

det visuelle var han ikke tilfreds 

28 

med. Jeg prøvede efter bedste 

evne, at overbevise ham om, at 

taget var sundt og friskt, og at 

han efter 1 års tid ikke ville 

kunne se forskel. Desværre forgæves. 

Jeg foreslog, at vi tog et syn på 

taget. Dette blev vi enige om, og 

han henvendte sig til JTL, der 

synes det var en god ide. Dette 

var det første syn de skulle gennemføre 

efter at JTL havde lavet 

en »syns & skønforretning«. Så 

her var der jo alle chancer, for at 

vise, at vi havde noget, der fungerede. 

Det bedømmelsesskema, synsmanden 

gik ud fra, indeholder 28 

punkter, og her »dumpede« jeg 

på: Sortering af rør, afpudsning, 

og samlet visuelt indtryk. Alt 

sammen noget der gik tilbage til 

sortering af rørene. Det skal 

bemærkes, at bedømmelse af de 

kritiske punkter alle stod på stregen 

mellem OK og dårlig. Altså 

ikke decideret dårlig. 

Så i mine øjne 1 punkt ud af 28. 

Og hermed stod jeg som taber af 

sagen. Hvilket jeg accepterede og 

betalte de 5.000 kr. for synet til 

JTL. Men jeg er bestemt ikke 

enig i, at vi har et syn og skøn der 

fungerer. 

Kunden og jeg blev enige om, 

at jeg stoppede rør op i de 

»åbninger«, der fremstod tydeligst. 

Det gjorde jeg, og kunden 

blev tilfreds. 

Men hvad hvis kunden havde 

krævet et nyt tag? 

Han ville jo have haft en god 

sag hvis den var endt i retten. 

Han ville jo have kunnet taget 

JTL synsrapport med, og holdt 

sig til, at min tækning ikke havde 

overholdt den tækkevejledning, 

JTL bedømmer efter. Men er der 

nogen tækkemænd der kan det? 

Tag og kig op på et tag i lige har 

afleveret. Eller tænk om stødlængden 

lige er, hvad den skal 

være alle vegne, er syningerne for 

løse eller for stramme enkelte 

steder? Jeg kan se mange stråtage 

i området, som andre tækkemænd 

har lavet, og som jeg 

egentlig synes er OK, der ikke vil 

kunne klare et syn. 

Har JTL lavet et regelsæt for, 

hvad eller hvor meget, der skal 

være galt, før kunden får ret. Hvis 

der kun skal én fejl ud af 28 til, ja 

så er kundens chance for at få ret 

jo væsentlig større end tækkemandens. 

Bestyrelsen siger vi har et system 

der fungerer, men gav sig ikke tid 

til, at komme og besigtige taget, 

selv om jeg inviterede til det. Det 

synes jeg var lige lovligt arrogant. 

Jeg giver hermed JTL tilladelse 

til at offentliggøre bedømmelsesskema 

fra min sag. Dog uden at 

nævne kundens navn.

Ja - vores syn og skøn fungerer 

Kommentar til Max Akselbos indlæg. 

Af Morten Petersen, formand for JTL 

Hvorfor har vi indført 

muligheden for kvalitetstjek? 

Bestyrelsen i JTL har kendskab 

til skrækeksempler hvor kunder 

nægter at betale sidste rate, fordi 

de er utilfredse med udført tækkearbejde 

eller bare er urimelige, 

dette er en trussel for tækkemandens 

økonomi, og efterfølgende 

retssager er dyre, belastende og 

langvarige. Tilsvarende kender vi 

også eksempler på kunder der har 

betalt for tækkearbejde der ikke 

var i orden og bagefter står med 

et problem, som tækkemanden 

ignorerer fordi han har fået sine 

penge. Jeg vil understrege at problemet 

er lille og ikke kun eksisterer 

indenfor JTL, »udenfor« er 

der langt større problemer. 

For at forhindre den slags 

uoverensstemmelser i at udvikle 

sig til retssager, bøvl og ballade, 

besluttede bestyrelsen at tilbyde 

vores medlemmer og deres kunder 

et kvalitetstjek af nyudførte 

tage. I praksis koster det 5000 kr, 

som kun lige dækker omkostningerne 

ved kvalitetstjekket. Meningen 

er at kunden betaler hvis 

alt er i orden, men hvis der er fejl i 

udførelsen af taget betaler tækkemanden. 

Får kunden ret står der i 

rapporten hvad fejlene består i, og 

tækkemanden kan derfor se hvad 

der skal rettes eller laves om. 

Max Akselbo er kendt for at 

levere flotte tækkearbejder med 

ensartede flader og skarpe kanter. 

Som jeg forstår sagen var det netop 

denne kvalitet kunden forventede 

og tidligere havde fået. Det tjener 

Max til ære, at han valgte kvalitetstjekket 

og tog konsekvensen og 

rettede skønhedsfejlene så kunden 

blev tilfreds. For JTL’s eneste sanktionsmulighed 

hvis han nægtede 

ville have været at ekskludere ham, 

og det har aldrig været på tale. Set 

fra bestyrelsens synsvinkel er 

resultatet blevet lige præcis det der 

er formålet med kvalitetstjekket, 

nemlig en vellykket mægling og 

ingen konflikt mellem kunde og 

tækkemand. Max betalte for kvalitetstjekket 

og udbedrede de visuelle 

fejl der var bemærket af kunden 

og i rapporten over kvalitetstjekket. 

Så burde alle være tilfredse. 

Men det er Max åbenbart ikke. Jeg 

har ikke selv læst rapporten, det er 

ikke min opgave og jeg har ikke 

erfaring med syn - og skøn,men jeg 

har talt med dem der har set arbejdet 

og udført tjekket. Bestyrelsen 

fastlægger procedurer der sikrer, at 

JTL som laug lever op til vores slogan 

»sikkerhed for kvalitet«. 

Bestyrelsens opgave er, at føre 

JTL’s politik, generalforsamlingens 

beslutninger ud i livet, ikke at foretage 

syn og skøn,derfor har vi valgt 

kompetente folk til, mod betaling 

at kigge på sager rundt omkring i 

landet. JTL’s erfarne syns og 

skønsmænd ved hvad der forventes 

af et JTL-medlem og de har 

bestyrelsens fulde tillid. Det er de 

samme personer der bedømmer 

kvaliteten af de tage, som nye medlemmer 

skal have godkendt for at 

blive optaget i lauget. Og det 

samme skema de anvender ved 

kvalitetstjekket. Derfor har alle 

tækkemænd der er medlemmer af 

JTL på et tidspunkt fremvist 3 tage 

der lever op til alle 28 punkter i 

bedømmelsesskemaet, og derfor 

burde de kunne blive ved med det. 

Max har fuldstændig ret i, at 

der er forskel på hvor pæne de 

rør vi anvender er, skæve rør der 

giver et luftigt og holdbart tag 

men mindre pæn overflade får vi 

alle af og til. Men det er altså alligevel 

den enkelte tækkemands 

ansvar at anvende dem fornuftigt. 

Og ja - vi kan alle risikere at 

møde en kunde der er utilfreds. 

Derfor kan vi alle havne i Max’s 

situation, men alligevel mener 

bestyrelsen at vi skal fastholde 

den gældende kvalitetskrav til 

arbejder udført af JTL’s medlem- 

mer. Kun derved kan vi fortsat 

sige at medlemskab af JTL er 

kundens garanti for at tækkemanden 

kan levere kvalitet. 

Skal vi ændre krav 

og procedurer? 

Personligt mener jeg ikke, at vi 

skal ændre i vores bedømmelsesskema 

på baggrund af en enkelt 

sag. Det er klart, at vi ikke skal 

fastholde et krav til det visuelle 

udtryk, hvis det sker på bekostning 

af luft i taget og holdbarhed. 

Men jeg mener heller ikke dette 

er tilfældet i dag. JTL vil ikke gå 

på kompromis, når det gælder 

kvalitet, men selvfølgelig skal 

kravene være mulige at opfylde. 

Som jeg forstår Max, er han utilfreds 

med, at et enkelt eller få 

punkter i bedømmelsesskemaet 

er afgørende for om taget er rigtigt 

eller forkert. Det er ikke 

sådan, at man kan blive dømt til 

at lave et helt tag om fordi der er 

enkelte mangler. I praksis vil det 

dreje sig om at udbedre de fejl 

der er påpeget. Samtidig er ordningen 

med kvalitetstjek frivillig, 

og JTL kan derfor kun henstille 

til vores medlemmer, at de 

respekterer den vurdering som 

vore syn- og skønsmænd giver. 

Men ordningen er ny, og selvom 

JTL ønsker kvalitet og tilfredse 

kunder, så er vi tækkemændenes 

laug, og selvfølgelig skal vi ikke 

have kvalitetskrav der er så høje, 

at de giver vore medlemmer problemer. 

Og det mener jeg som 

nævnt ikke er tilfældet, men vi 

kan sagtens debattere emnet. 

Derfor håber jeg at mange af 

vore medlemmer vil deltage i 

debatten om dette emne pr. email 

og evt. til generalforsamlingen. 

Hele Max’s brev bliver rundsendt 

snarest sammen med vores 

elektroniske nyhedsbrev »Tæk 

nyt« og alle er velkommen til at 

kommentere. 

29

Nyt fra skolen 

På opfordring fra TækPost fortæller Den jydske Haandværkerskole her om, 

hvad der er gang i – og hvordan næste år tegner 

Af Finn Døssing, uddannelsesleder, Den jydske Haandværkerskole. 

Hovedforløb for 

tækkespecialet 

Fredag den 4.november 2011 var 

den sidste skoledag for tækkemandshovedforløbet 

H.4. Der 

var to lærlinge på holdet, så det 

har ikke været et stort hold, men 

det har været en godt hold der 

har vist evner og vilje til at lære 

noget de ikke har prøvet før. 

I teori har svendeprøverne 

været gennemgået for rørvalg og 

hældningstab fra tag til rør, samt 

tækning af krøj og de to typer 

vindskeder med vægt på konstruktionens 

indflydelse på hældningstab. 

Der har været undervist i 

30 

gamle bindemetoder, kokosgarn, 

krumnål, Tysker – Hollændernåle, 

pil og kæppetækning. Som 

gæstelærere i disse temaer havde 

Jesper indbudt tækkemændene 

Evald Knudsen og Bjarne Johansen. 

Der er udført opmåling 

af praktikopgave og optegning af 

ændringer og undervist i hvordan 

konstruktionen enten begrænser 

eller hjælper. Endelig blev der 

givet kursus i Sepatec, så lærlingene 

nu er certificeret til at udføre 

denne. 

I praktik er der udført ændring 

af husets konstruktion så det 

opfylder kravene til tækning. 

Under tækning af huset er der 

udført øvelse i tagskæg, vindskeder 

samt lodret tækning med 

mansardovergang til tagflade og 

arbejdet med kreative nye løsninger. 

Ved besøg hos leverandøren 

er der udtaget rør til den kommende 

svendeprøve. 

Eleverne evaluerede skoleopholdet 

sammen med uddannelsesudvalget 

på den sidste skoledag 

og specielt tækning mellem 

lodret og til tagets hælding blev 

der spurgt grundig ind til. 

Underviseren i praktisk tækning 

tækkemester Jesper Sandgaard 

måtte flere gange forklare hvordan 

teknikken var med, at bruge 

den rigtige rørlængde for at 

Her er huset, som de to lærlinge fra seneste hold har tækket – med bl.a. lodret mansard-overgang og andre krævende detaljer.

komme rundt om hjørnet mellem 

lodret og taghældningen. Uddannelsesudvalget 

konkluderede udfra 

samtaler med eleverne, at der 

var tilfredshed med undervisningen. 

Kursus for nye 

tækkelærlinge 

I uge 43 blev der afholdt kursus i 

tækkekendskab. Dette kursus er 

tænkt til lærlinge, der lige er 

begyndt deres læreforløb. Der 

var 7 lærlinge der deltog i kurset 

hvor de fik en introduktion til de 

tækkespecifikke hovedforløb og 

blev orienteret om formålet og 

anvendelsen af uddannelseslogbogen. 

Der blev arbejdet med tækning 

af tagskæg med hensyntagen til 

sortering og opspændingens indflydelse 

på hældningstab. På 

svendeprøverne blev der udført 

undersøgelse i forhold til opfugtning 

efter regn og tørretid på forskellige 

områder med varierende 

tæthed og fasthed i tagflade. 

Der blev gjort forsøg med 

opsugningsevne af forskellige 

rørtyper og disses tilsvarende tørretid 

samt forsøg med luftgennemstrømning 

i forhold til opspænding 

af syning og fasthed i 

tagflade. Der udover har der 

været generelle diskussioner om 

arbejdsskader, værktøjsvalg, arbejdsmetoder 

og forebyggelsestræning. 

Ved en samtale på den sidste 

kursusdag gav eleverne udtryk 

for, at det havde været en god uge 

og at det var en øjenåbner for 

tækkefaglige forhold som de ikke 

havde tænkt på. 

Flere tækkelærlinge 

efterlyses 

Det er ingen hemmelighed, at der 

er for få lærlinge i gang med tækkespecialet 

– kun to udlæres i 

2012, fire i 2013. Fra AER (Arbejdsgivernes 

Elev Refusion) er 

der bevilget en pulje, der skal rettes 

mod, at der indgås flere 

uddannelsesaftaler indenfor tækkespecialet. 

Det er Tue Eskildsen fra byg- 

geriets uddannelser, der gennemfører 

projektet og enten har han 

gjort besøg i virksomheden eller 

også vil virksomheden få besøg af 

Tue. 

Hvis tækningen af de ca. 40.000 

danske huse med stråtag og nye 

huse med stråtag i fremtiden skal 

udføres af danske tækkemænd 

skal der uddannes nogle nye 

svende. Så budskabet er enkelt 

ved, at der skal indgås nogle flere 

uddannelsesaftaler. Har i en læreplads, 

men mangler en lærling vil 

Tue søge at lave en kobling mellem 

lærling og firma. Der kan 

lægges besked på min mail 

fd@hadstents.dk og jeg vil koble 

det videre. 

Kursus i ovenlys 

Der er gennemført en undersøgelse 

af hvilke kurser der var 

ønske om. Resultatet blev, at der 

er ønske om et kursus i montering 

og tækning omkring ovenlys. 

Dette kursus har en varighed på 

en dag og udbydes torsdag i uge 

1., 2012. Det udbydes som AMU 

kursus, gennemføres på DJH og 

tilmelding kan ske på www.hadstents.dk 

Herfra bliver man ledt 

videre. 

DM i tækning 

Tækkebranchen deltager i 

Odense under afviklingen af DM 

for håndværksfag. Tækkefaget 

deltager som demonstrationsfag. 

Der er 3 udlærte svende der konkurrerer 

mod hinanden. Det 

burde være lærlinge, der konkurrerede 

mod hinanden, men der er 

lige nu så få lærlinge, at det blev 

fravalgt. 

Der skal udføres tækning af et 

spir og Den jydske Haandværkerskole 

bidrager, sammen med 

andre, ved at være sponsor for 

det tagværk der skal tækkes på. 

Det anbefales at tage til Odense 

en af dagene fra den 26.-28. jan. 

2012. Her bliver faget eksponeret 

mod de mange unge mennesker 

der besøger DM. 

31

Prosman Reed + Windows 

P.O. Box 3079 

NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands 

Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 

Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 

E-mail : info@prosman.com 

Internet: www.prosman.com 

Warehouse Germany: 

Am Alten Werk 56 

D-21406 Melbeck (near Hamburg) 

We have weekly arrivals of containers with 

reed from China in Hamburg for possible 

delivery to Denmark. 

Direct deliveries or deliveries with our truck 

with crane of: 

· Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, 

Austria, Turkey and China. 

· Wire, heather, sheets, windows, 

copper & galvanised chicken wire, 

tools, copper or ceramic ridge tiles etc. 

Med venlige hilsner, 

Fam. Prosman 

Prosman Reet + Fenster 

Postfach 3079 

NL - 2800 CD Gouda - Holland 

Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 

Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 

E-mail : info@prosman.com 

Internet: www.prosman.com 

Lager Deutschland: 

Am Alten Werk 56 

D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) 

Wir haben wöchtentliche Ankunft von 

Container mit China Reet in Hamburg für 

eventuelle Lieferung nach Dänemark. 

Direktlieferung oder Lieferung mit unserem 

Kran-LKW: 

· Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, 

Österreich, Turkei und China. 

· Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, 

Kupfer und Verzinktem Masschendraht, 

Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.

Tæk Post 3-2011 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?