HUSK - Jydsk Tækkemandslaug

kondensdannelse i taget. Ja, man
kan blive helt dårligt over alle de
ting, der kan få det til at gå galt.
Kondens i stråtaget, er vi nu
blevet klar over, kan opstå, når
man tækker på en lukket konstruktion
uden en effektiv dampspærre
ind mod beboelsesrummene.
F.eks. en lukket konstruktion,
som man får, når der isoleres
til overkant spær og ovenover
lægges en gipsbrandisolering..
På et nybyggeri med dampspærren
i orden skulle det vel
ikke kunne ske?
Jo. I år har jeg set et tilfælde, hvor
jeg er næsten sikker på at kondens
er opstået i taget alligevel,
og på grund af et par af de andre
faktorer, har taget ikke kunnet
tørre igen – så nu rådner det.
Husene bygges så hurtigt i dag,
at et muret hus stadig står med
meget vandholdige vægge, når
efteråret og vinteren sætter ind.
Der kan stå rigtig mange liter
vand i sådan en mur, ikke mindst
hvis den har fået lov at stå udækket
med direkte adgang ned i isoleringen.
I løbet af vinteren varmes murene
op indefra, så der sker en
løbende udtørring. Damp diffunderer
ud af muren ind i beboelsesrummet,
ud i den fri luft, men
også i høj grad op i loftkonstruktionen.
Hele vinteren er der således
inde i loftets isolering et øget
damptryk, når mellemrum mellem
stråtag og varmeisolering
ikke er ventileret. Fugten kan
ikke vandre ind i tagrummet, for
her er dampspærren i vejen, så
det spreder sig til hele tagkonstruktionen
og bevæger sig ud
igennem stråtaget. Når dampen
når ud i nærheden af tagets overflade,
hvor stråene i forvejen er
våde af regnvand, fortætter det
og sætter sig i stråmaterialet.
Hvis der kun sker en ringe løbende
udtørring (kompakt overflade,
meget læ) forstærkes virkningen
selvfølgelig.
I løbet af vinteren bliver taget
vådt i en dybde af måske 15 cm.
Faktisk kræves højst 3 – 4 l vand
pr. kvadratmeter tagflade for at
hæve fugtindholdet i et sådant lag
tækkerør til det niveau, hvor
svampene kan tage over.
Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom
på at byggefugt kan
være en alvorlig fare for en lukket
konstruktion som denne.
Hele taget kan måske ødelægges
allerede den første vinter!
Bevar lysten til arbejdet hos
dine medarbejdere!
Om samarbejdsrelationer, psykisk
arbejdsmiljø – eller omgangstonen
i virksomheden.
Af Morten B Petersen
I slutningen af 1. gymnasieklasse
var jeg i praktik på en smedevirksomhed.
Som ulønnet praktikant
var det meningen, at jeg skulle
rundt og se så mange forskellige
dele af virksomhedens arbejdsopgaver
som muligt uden at jeg var
egentlig arbejdskraft. Mod slutningen
af ugen blev jeg sat til at male
en stålramme (med en maling der
sandsynligvis er forbudt i dag). Jeg
gik til den kedelige opgave med
akkuratesse og grundighed – jævnt
ensartet påstrøget i alle krinkelkroge.
På et tidspunkt kommer en
svend, som jeg ikke tidligere havde
mødt ind i værkstedet, og med tydelig
aggressivitet i stemmen nærmest
råber: »Ka’ du så se at få
noget fart på den pensel!« Fordi
min intention var at gøre det
ordentligt svarede jeg : »Skal det
ikke gøres ordentligt?« Svenden
svarede nu hidsigt: »Det skal bare
gå stærkt!« Jeg fortsatte forurettet
mit malerarbejde i en vis fart,
mens jeg indeni sydede af arrigskab
og indestængt harme. Mens
der tidligere var en lille chance for
at opgaven kunne blive en tilfredsstillende
oplevelse, var det nu blot
noget møgirriterende der skulle
overstås, så jeg kunne komme
videre, og i sidste ende væk fra den
rædselsfulde omgangsform.
Mange år senere, nu som selvstændig
tækkemand, havde jeg
for første gang lejlighed til at
tække på et hus samtidig med at
der var andre håndværkere på
byggepladsen. En tømremester
og en svend indrettede den ny tilbygning,
som vi tækkede. Da projektet
var afsluttet kom tømremesteren
til os og sagde forundret
at det havde været hyggeligt
at arbejde sammen med os - det
havde han aldrig prøvet før. Han
var vandt til at forskellige faggruppers
håndværkere på samme
byggeplads gav en dårlig stemning
og en ubehagelig omgangstone
på byggepladsen.
Nu er tækkemænd nok ikke
bedre, eller venligere mennesker
end så mange andre, men der er
en afgørende forskel mellem tækkemænd
og andre håndværkere.
Forskellen er, at mange tækkemænd
har fundet deres erhverv
som voksne. Ofte har de en
anden udannelse bag sig indtil de
pludselig en dag kom ind i tækkefaget,
fordi deres eget hus skulle
tækkes, fordi de kendte en tækkemand
osv. Disse tækkemand har
søgt deres erhverv fordi de havde
lyst, og jeg synes det er meget
karakteristisk hvordan tækkemænd
»brænder« for stråtaget.
Jeg kender ikke nogen anden faggruppe
der i samme grad er interesseret
i deres fag, nærer kærlighed
til det. Når der er faglige
arrangementer i tækkebranchen
får man næsten det indtryk, at
tækkemænd har stråtag som
hobby. For nogen år siden havde
jeg følelsen af, at tækkemand var
det sidste frie erhverv, men den
illusion er desværre væk, men
alligevel er der noget særligt i
denne branche – noget der er
værd at bevare. Nu har vi en velfungerende
lærlingeuddannelse,
og hvis den særlige ånd i branchen;
lysten og glæden ved arbejdet
skal bestå fremover, skal vi
give den videre til vores lærlinge.
Der var engang hvor en lærling
skulle hente øl, kørnerprikker,
feje gulv og ind imellem tage
imod en øretæve. Sådan er det
heldigvis ikke længere, men der
eksisterer stadig lærlinge der
fordi de er startet i meget ung
alder, og ikke evner at sige fra,
5