INSPIRATION

››FOLKESKOLEREFORMKL-INSPIRATION OM DEN ÅBNE SKOLE JUNI 2015LÆRING I DENÅBNE SKOLEKL INSPIRATION

2 ForordLæring i den åbne skoleForordI den åbne skole skal eleverne møde virkeligheden uden forskolen: Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal indi skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening,der bidrager til, at de bliver så dygtige, de kan og trives.Den åbne skole er en integreret del afden længere og mere varierede skoledag.Her kan man inddrage nye læringsrum– skolegården, naturen, et museum, envirksomhed – og tilbyde eleverne enanden måde at lære på, som tager højdefor, at eleverne lærer på forskelligemåder.Den åbne skole bliver ofte kaldt et af reformensstore nybrud. Mange elever hardog gennem tiden mødt virkelighedenuden for skolen i form af en gæstelærer,en udflugt eller et virksomhedsbesøg.Grunden til, at den åbne skole er et nybruder dels, at elevernes læring og trivseler omdrejningspunkt for samarbejdet, ogat undervisningen, skal være målstyret.I reformens første år har samarbejdetmellem skolerne og de eksterne aktørerført til eksperimenter og udvikling af nyelæringsforløb. Det skyldes, at der er lokalfrihed til at tilrettelægge samarbejdet omden åbne skole. Sideløbende har mangeskoler og forvaltninger udviklet tiltag,der understøtter samarbejdet. Status er,at alle kommuner har iværksat tiltag,der betyder, at skolerne åbner sig moddet omgivende samfund. Der er dog storforskel på, hvor langt skoler og kommunerer, bl.a. fordi vilkår og prioriteringerer forskellige. Nogle har erfaring medog tradition for at samarbejde med eksterne.Andre har måttet starte fra bundenmed at opdyrke potentielle samarbejdspartnere.Det tager tid at udvikle den åbne skoleog skabe de nødvendige forandringerlæringsmæssigt, organisatorisk og kulturelt.Alle parter skal tage nye skridt. Udfordringener at få alle gode kræfter i spilog skabe et bæredygtigt og udviklendesamarbejde om en undervisning, der ermålstyret, differentieret og varieret.››FORMÅLETFormålet med dette materiale er at bidragetil, at forvaltninger og skoler videreudviklerden åbne skole på en måde, der øgerelevernes læring og trivsel og skaber bæredygtigeog udviklende rammer for skolensmedarbejdere og de eksterne samarbejdspartnere.Dette inspirationsmateriale bygger pådrøftelser med en række kommuner iforåret 2015 og på et review af de erfaringer,der indtil nu er samlet op af KLog andre aktører.Fortsat god arbejdslystmed den åbne skole!KL juni 2015

ForordLæring i den åbne skole3LæsevejledningUndervejs i materialet er der indsat links til undersøgelser, eksemplermv. Links er markeret med rød skrift og understregning.Materialet er inddelt i otte temaer, hvis du ønsker at gå direktetil et af temaerne, klikker du på en boks nedenunder.01 /Overblik og faktaSide 402 /Lær i denåbne skoleSide 703 /Understøt denåbne skoleSide 1104 /KommunalpolitiskemålSide 1505 /Juraen i denåbne skoleSide 1706 /Økonomien iden åbne skoleSide 1907 /Praksiseksempler påden åbne skoleSide 2108 /Hvis du vilvide mereSide 28

401 / Overblik og faktaLæring i den åbne skole01 /Overblik og faktaHvem er de mange aktører, der som led i den åbne skole, skal samarbejdeom at øge elevernes læring og trivsel? Få overblikket her. Hvad ved vi om omfangetaf samarbejde med eksterne aktører? Tal fra forskellige undersøgelsergiver et billede af, hvor meget skolerne hidtil har samarbejdet med eksterneog hvem der primært samarbejdes med. Tallene siger dog ikke noget om kvalitetenaf undervisningen, og hvorvidt der er tale om målstyret undervisning.Aktørerne i den åbne skoleI den åbne skole skal mange aktørerarbejde sammen om at øge eleverneslæring og trivsel: Kommunalbestyrelse,kommunal forvaltning, skolebestyrelse,skoleledelse, lærere og pædagoger, elever,forældre og en lang række forskelligesamarbejdsaktører:1. Musikskoler og ungdomsskoler(gensidigt forpligtende samarbejde)2. Foreningsområdet: Foreninger, folkeoplysningsforbundog NGO’er indenfor fx idræt/bevægelse, natur, sundhed/sygdom,internationale organisationervedr. globale temaer somfattigdom, klima etc.››HVEM SKAL OG HVEM KAN SKOLERNE SAMARBEJDE MED?Ifølge folkeskoleloven er der samarbejdsparter som skolerne skal indgå i et forpligtendegensidigt samarbejde med. Det gælder kommunale musikskoler og ungdomsskoler. Skolerneer desuden forpligtet til at åbne sig mod det omgivende samfund og indgå i samarbejdermed det lokalsamfundets kulturliv, folkeoplysningsforbund, idræts- og foreningsliv,kunst- og kulturskoler og med lokale fritids- og klubtilbud. Skolerne er ikke forpligtet tilsamarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i regi af den åbne skole. Læsmere om lovgivningen omkring den åbne skole herUndervisningsministeriet har samlet en liste over mulige samarbejdsaktører her››Aktørerne i den åbne skoleCirklen i figuren viser de mange aktører, der har ansvar og opgaver i forhold til den åbne skole. I højreside af figuren udspecificeres kategorien samarbejdsaktører i fire hovedgrupper af samarbejdsaktører3. Kultur- og fritidsområdet: Biblioteker,kunstskoler, kulturinstitutioner(teatre, museer), naturskoler, naturområdet,skoletjeneste, lokale fritidshjemog -klubber etc.4. Uddannelsesinstitutioner og virksomheder:Ungdomsuddannelser,videregående uddannelser, virksomheder/erhvervsliv.

01 / Overblik og faktaLæring i den åbne skole5Fakta om omfanget af den åbne skoleDer findes en række undersøgelser somkan give et billede af omfanget af denåbne skole, bredt forstået som samarbejdemed eksterne/undervisning udenfor skolen. Det gælder tal på, hvor mangeskoler, der samarbejder med eksterneeller bruger eksterne i undervisningen,samt tal på om elever oplever, at der ereksterne aktiviteter i undervisningen.KL undersøgelseKL gennemførte i november 2014 enundersøgelse blandt landets skoleforvaltninger.Her svarede forvaltningernebl.a. på omfanget af samarbejde om denåbne skole – ud over det gensidigt forpligtendesamarbejde med musikskolerog ungdomsskoler.››Samarbejdspartnere i den åbne skole, udover musikskoler og ungdomsskoler••61 kommuner svarede, at alle ellerover halvdelen af skolerne har samarbejdemed foreningsliv.••48 kommuner svarede, at alle ellerover halvdelen af skolerne har samarbejdemed kulturinstitutioner.••32 kommuner svarede, at alle ellerover halvdelen af skolerne har samarbejdemed ungdomsuddannelser••29 kommuner svarede, at alle ellerover halvdelen af skolerne har samarbejdemed virksomheder.Kilde: KL’s undersøgelse blandt skoleforvaltningerne, november 2014

601 / Overblik og faktaLæring i den åbne skoleFølgeforskningsprogrammetForligspartierne bag folkeskolereformenhar iværksat et evaluerings- og forskningsprogram,som skal følge reformen.For at have en basislinje at måle reformenseffekter ud fra, har man før reformen– i foråret 2014 – spurgt eleverne ifolkeskolen, hvordan de oplevede deresskoledag.››Elevernes oplevelse af omfanget af eksterneaktiviteter i folkeskolen – før reformenSkalaen går fra 0-1, hvor 0 er ingen eksterne aktiviteter, og 1 svarer til, at eksterne aktiviteter er megetudbredtDer er ikke spurgt til den åbne skole, daden ikke var iværksat på dette tidspunkt,men der er spurgt til, i hvilket omfangeleverne oplevede, at der var eksterneaktiviteter, fx i form af eksterne undervisereog undervisning uden for skolen,udflugter m.v. i undervisningen. Fordelingenviste, at det gennemsnitlige niveauvar meget lavt. Knap 95 pct. af alle besvarelserlå i nederste tredjedel af skalaen,som går fra 0-1, hvor 0 er ingen eksterneaktiviteter, og 1 svarer til, at eksterne aktiviteterer meget udbredt.Kilde: Undervisningsministeriet, elevskema, rapport fra SFI om beskrivelse af første 1. dataindsamling(data er indsamlet før reformen, i foråret 2014.)Fordelt på klassetrin var tendensen, atantallet af eksterne aktiviteter falder iløbet af skoletiden. en trejdedel af elevernei 8.-9. klasse meddelte, at de aldrigoplevede eksterne aktiviteter. Der var enhøjere andel af ”ved ikke”-besvarelser pådette spørgsmål end på andre spørgsmåli spørgeskemaet, hvorfor resultaterne måfortolkes med forbehold.Andre undersøgelser viser:Andelen af skoler, der systematisk arbejdermed udeskole••Ca. 18 procent af folkeskolerne arbejdersystematisk med ”Udeskole” svarendetil, at der foregår undervisninguden for klasseværelset en halv daghver 14. dag på et af skolens klassetrin.Kilde: Projekt Udvikling af Udeskole.Andelen af eksterne aktører i den understøttendeundervisning• • 15 procent af 721 adspurgte skolersvarer, at eksterne aktører spiller encentral rolle i den understøttendeundervisning. Dette tal giver dog ikkedet fulde billede af samarbejdet medeksterne, da eksterne også kan indgåi den fagopdelte undervisning. Kilde:Rambøll-undersøgelse foretaget forRådet for Børns Læring, januar 2015.

02 / Læring i den åbne skoleLæring i den åbne skole702 /Lær i denåbne skoleElevernes møde med virkeligheden uden for skolen, skal bidragetil, at de bliver så dygtige, de kan og trives. Hvad sigerforskningen om, hvorfor eleverne lærer i den åbne skole? Oghvad kendetegner et ideelt læringsforløb? Hvordan kan etåben-skole-forløb egentlig se ud? Hvilke fag og faglige måltages der typisk afsæt i? Og er der fag og emner, som har potentialetil at fylde mere i den åbne skole? Find svarene her oglæs også syv gode råd om læring i den åbne skole.Den åbne skole skal understøtte alleelevers læring, trivsel og motivation forvidere uddannelse ved, at skolen samarbejdermed aktører i sin omverden.Undervisning skal være målstyret, differentieretog varieret og inddrage nyelæringsrum, som er motiverende og varierede.Samarbejdet skal tage udgangspunkti folkeskolens formål og fagenesmål og bidrage med pædagogisk værdi tilbåde den fagopdelte og den understøttendeundervisning.Hvorfor lærer elevernei den åbne skole?Den åbne skole giver god mulighed for,at eleverne oplever en mere praksisnærog anvendelsesorienteret undervisning,og at eleverne praktisk kan erfare ogfordybe sig i det, de skal lære i undervisningen.Den åbne skole udvider læringsrummetog kan tilgodese, at børn lærerforskelligt. Børn lærer bedst, når de fårviden på mange forskellige måder.I den åbne skole kan teori kobles medpraksis, og eleverne kan producere ting,løse problemer i praksis etc. Det skaberflere veje ind i læringen, så alle elever får››HVAD SIGER LOVEN?:§ 3. Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber,med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- ogforeningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbudog med de kommunale eller kommunalt støttede musikskolerog ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolensformål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsenfastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder,og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.§ 3. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder, kan skolens lederbeslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen,i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolensfag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.et fagligt udbytte gennem det at opleve,handle og forstå. Det giver også mulighedfor at fremme elevernes nysgerrighed oglyst og evne til at eksperimentere.Når eleverne møder virkeligheden udenfor skolen i form af andre læringsrum ogandre aktører i undervisningen, er deraltså en god mulighed for, at eleverne fåret større fagligt udbytte, og at elevernestrivsel og alsidige udvikling forbedres.

802 / Læring i den åbne skoleLæring i den åbne skoleifølge den new zealandske forsker i læring,John Hattie. Han har undersøgt 100indikatorer for læring, og kommer fremtil, at underviserens troværdighed er denfjerde vigtigste indikator for læring.Hvad er et forløb i den åbne skole?Den åbne skole er en anden måde at lærepå. Afsættet er derfor ikke aktiviteten,men den læring, der skal finde sted. Derer mange muligheder for at inddrage denåbne skole i udviklingen af den længereog mere varierede skoledag. Det kanvære:••Korte forløb, fx et greb eller en metode,der kan anvendes i større ellermindre grad i alle skolens fag og i denunderstøttende undervisning.••Længerevarende forløb, der går påtværs af flere fag og formål og inddragerflere forskellige samarbejdsparter.••Et element i arbejdet med motion ogbevægelse, hvor man samarbejdermed forskellige idrætsforeninger omat udvikle forløb, kompetenceudviklelærere etc.Forskningen viser,••At praksisorienteret undervisningmed fokus på elevernes egne erfaringsdannelserkan påvirke elevernesfaglige og trivselsmæssige udviklingpositivt.••At anvendelsesorienteret undervisning,hvor man bruger praktiske læremidler,skaber flere veje til læringog styrker elevernes faglige udvikling.••At undervisning uden for klasseværelseter mest effektiv i forhold til atstyrke elevernes læring, trivsel og alsidigeudvikling, når undervisningenhar et klart fagligt formål.••At interagerende og elevaktiverendeaktiviteter (fx elev-til-elev læring) harpotentiale til at øge elevernes kommunikationsevnerog relationer samtlæring, trivsel og alsidige udvikling.Sådanne aktiviteter indgår ofte i undervisninguden for klasseværelset.Kilde: Forskningsbaseret viden om Varieretlæring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp,august 2014.Den åbne skole giver mulighed for anvendeautentiske, troværdige læringsrumog personer med erfaring og ekspertiseinden for forskellige fag og områder. Denåbne skole kan give undervisningen størretroværdighed, og netop troværdighedhar stor betydning for elevernes læring••En tilgang i arbejdet med at udvikleudskolingsmiljøer og profilskolereller udvikle indholdet af emner som”Job og Uddannelse”, ”Sundheds-,seksualundervisning og familiekundskab”,”Innovation og entreprenørskab”og fag som ”Madkundskab” og”Håndværk og design”.Den åbne skole i skolens hverdagDen åbne skole er ikke en særskilt aktivitet,men en integreret del af den længereog mere varierede skoledag. Flere kommunerhar erfaringer med, at det kangive udfordringer og blive for rigidt, hvisden åbne skole skemalægges på faste månedlige”ude-dage” eller primært er koblettil temadage og projektuger. Det erikke aktiviteterne, der skal være styrendefor den åbne skole, men det, der givermening for elevernes læring og trivsel.Det peger i retning af en fleksibel organi-

02 / Læring i den åbne skoleLæring i den åbne skole9››DET IDEELLE LÆRINGSFORLØBDen åbne skole skal ikke tage afsæt i aktiviteten, men i den læring, der skal finde sted. Effektivelæringsforløb i den åbne skole fordrer, at eleverne gennemgår forskellige faser. Dr. pæd.Mads Hermansen taler om, at der i et ideelt læringsforløb indgår tre faser:››Forforståelsesfasen (feedforward)››Fordybelsesfasen››Feedback-fasen.Den voksne og eleven har forskellige opgaver i hver fase. I forforståelsesfasen er den voksnesopgave at skabe sammenhæng og mening og sikre elevernes forforståelse: Hvad ermålet med, at vi er i skoven, på et museum, på en virksomhed? Herefter kommer fordybelsesfasen,hvor eleverne hver for sig eller sammen arbejder med emnet, undersøger, løserproblemer og eksperimenterer. Her er den voksne i baggrunden. Til sidst kommer feedbackfasen,hvor den voksne og eleverne sammen taler om, hvad eleven har lært i forløbet. Etvigtigt element i læringen og erkendelsesprocessen er her, at eleven selv får mulighed for atfortælle enten læreren eller andre elever, hvad han eller hun har lært.Kilde: Mads Hermansen, Spilleregler i klassen. Akademisk 2011 og Omlæring••At der er fag, hvor der er et potentialefor at åbne skolen yderligere. Det gælderfx sprogfagene og fag som geografi,biologi og fysik/kemi. I nogle fager der er få timer og det er en udfordringfordi åben-skole-forløb beslaglæggerofte en del tid. Her kan manmed fordel tænke på tværs af flere fagog også inddrage den tid, der er afsattil understøttende undervisning.••At der er potentiale for, at den åbneskole kan bidrage til at opfylde folkeskolensformål om at give eleverne”forståelse for andre lande og kulturer”og give eleverne internationaltudsyn ved, at man inddrager globaleproblemstillinger som fattigdom,krig, sundhed samt klima og bæredygtighed.sering og en løbende integration af åbenskole elementet (eksterne aktører ognye læringsrum) i undervisningen. Dogunder hensyntagen til, at aftaler med eksterneskal planlægges og aftales i god tid.For inspiration til organisering af skoledagenog skoleåret se KL, Børne-ogKulturchefforeningen og Skolelederforeningensinspirationskatalog Ny praksisi folkeskolen side 5-6.Undersøgelser om arbejdetmed læring i den åbne skoleFormålet med undervisningen i denåbne skole skal være koblet til folkeskolensformål og fagenes mål. Med afsæt ien række undersøgelser (se links på side10) tegner der sig efterhånden et billedeaf, hvilke formål og faglige mål, der primærtligger til grund for læringsforløb iden åbne skole:••Trivsel, læringsparathed og motivationsamt styrkelse af undervisning ide praktisk-musiske fag og idræt vartidligere de mest typiske formål nårskoler samarbejdede med eksterne.(jf. en Deloitte rapport for Undervisningsministeriet,januar 2014) Der ersket en udvikling siden. I 2014/2015udvikles der i stigende grad læringsforløb,som helt eller delvist er koblettil Fælles Mål for et eller flere fag.Samtidig er der ofte en kobling tilfolkeskolens formål, læringsparathedm.v.••Det er typisk fagene dansk, matematik,natur/teknik, idræt, musik og billedkunstsamt emnerne Innovationog Entreprenørskab og Job og Uddannelse,der indgår i læringsforløb i denåbne skole.••Natur- og kulturaktiviteter, fx naturskoler,teatre, museer, besøg på landbrug,kulturrygsække er oftest integrereti indskolingen.••Samarbejde med virksomheder,fx praktikforløb, løse opgaver forvirksomheder, besøg, udvikling afundervisningsforløb, kompetenceudviklingaf lærere etc., sker oftest iudskolingen.Når man ser på tværs af de praksiseksempler,KL har indsamlet frem til maj 2015,står det klart,••At en del skoler tænker den åbneskole sammen med udviklingen af”motion og bevægelse”, fx via samarbejdemed idrætsforeninger omidrætsfaget, ideer til bevægelse, der erintegreret i undervisningen, kompetenceudviklingaf lærere, uddannelseaf legeagenter etc.Læs KL’s statusnotat om motion og bevægelsesamt DIF, DGI og Dansk Skoleidrætssamarbejde med 5 kommuner omdet A.P. Møller støttede projekt ”Krop ogKompetencer”.Ovenstående status baserer sig på KL’sdrøftelser med kommuner i foråret 2015samt på følgende inspirationsmaterialer:Deloittes rapport for Undervisningsministerietom den åbne skole (januar2014), Det nationale netværk af Skoletjenesterskortlægning, Ungdomsskoleforeningensinspirationskatalog. Der lanceresdesuden et inspirationsmateriale omskole-virksomhedssamarbejde i augusteller september 2015. Materialet er udarbejdetaf Deloitte for Undervisningsministeriet,KL og DI.

1002 / Læring i den åbne skoleLæring i den åbne skoleLÆR IDEN ÅBNESKOLE››SYV GODE RÅD1. Start med læringsmålet, og kobl aktiviteterne på bagefter. Formål og målene for samarbejdetskal stå klart. Afklar, om det er målene for fag eller emner, der er i fokus ellerelevernes alsidige udvikling, trivsel, sundhed, inklusion, motivation etc.2. Afsæt tid til samarbejde og planlægning, og forbered læringsforløbet sammen. Aftalroller og ansvar, afstem forventninger og gør klart for hinanden, hvad hver part kan fåud af samarbejdet, og hvad der motiverer i samarbejdet. Lad det fremgå af en egentlig”samarbejds-aftale”.3. Afklar fra start varighed af samarbejdet og det praktiske, juridiske og økonomiske, fxbørneattester, forsikring, befordring og eventuel finansiering. Lad det fremgå af enegentlig ”samarbejdsaftale”.4. Afprøv forskellige forløb, evaluer effekten og gå videre med de projekter, der er ensucces eller har potentiale til at blive det. Den åbne skole kan blive en tidsrøver medfor lidt læringsindhold, så kunsten er at finde ud af, hvad der giver øger læring og trivsel,og hvad der ikke gør.5. Find en balance mellem at udvikle læringsforløb “fra grunden” og at bruge merefærdigsyede koncepter/forløb, der kræver mindre planlægning. Find også en balancemellem kendte og nye samarbejdsparter. Det tager tid at etablere og udvikle nyegode samarbejder.6. Prioriter, og vælg en strategi inden for de rammer og principper, der er sat politisk ogfra skolebestyrelsen. Man kan ikke alt på en gang. Beslut, om der er bestemte klassetrin,bestemte samarbejdspartnere, der skal prioriteres.7. Kommuniker om den åbne skole, så samarbejdsparter, forældre og elever ved, hvadder foregår, kender formålet og hvordan der prioriteres.Rådene er målrettet skolerne. De er baseret på KL’s drøftelser med en række kommuner iforåret 2015 og på et review af de ideer og råd, der gives i diverse inspirationsmaterialeromkring den åbne skole.

03 / Understøttelse af den åbne skoleLæring i den åbne skole1103 /Understøt denåbne skoleAlle gode kræfter skal i spil for at skabe et bæredygtigt og udviklende samarbejdeom en undervisning, der er målstyret, differentieret og varieret.Den åbne skole fordrer samarbejde på tværs af institutionelle grænser. Detgiver nye perspektiver og muligheder, men udfordrer også og rejser en rækkespørgsmål, som skal afklares: Hvordan vil vi understøtte den åbne skole? Hvilkeopgaver, skal ligge centralt fx i skoleforvaltningen, og hvilke opgaver skalligge decentralt på skolerne.››Aktørerne i den åbne skoleCirklen i figuren viser de mange aktører, der har ansvar og opgaver i forhold til den åbne skole. I højreside af figuren udspecificeres kategorien samarbejdsaktører i fire hovedgrupper af aktørerHvorfor er det vigtigt atunderstøtte den åbne skole?Hvis samarbejdet mellem skoler og detomgivende samfund skal være bæredygtigt,udviklende og effektivt, er derbehov for, at forvaltningen understøtterskolerne, sætter rammer for den åbneskole og bistår skolerne med at kobleskolens kerneopgave til aktiviteter i denåbne skole. Denne pointe går igen i dedrøftelser, som KL har haft med kommuneri foråret 2015 samt i de inspirationsmaterialer,der er udarbejdet gennem detseneste år.

1203 / Understøttelse af den åbne skoleLæring i den åbne skoleHvordan kan manunderstøtte den åbne skole?Samarbejde med eksterne aktører harindtil skoleåret 2014/2015 i høj gradværet båret af ildsjæle på skolerne. Nuser man, at udviklingen går i retning afmere central understøttelse, mere struktureredeog formaliserede samarbejder– og dermed også mindre ad hoc og personbårnesamarbejder. I reformens førsteleveår har en del kommuner og skolersåledes haft fokus på at udvikle og iværksætteen eller flere former for understøttelseaf den åbne skole.››Sådan understøttes den åbne skoleHvilke initiativer er igangsat i kommunen for at understøtte, at skolerneåbner sig mod det omgivende samfund? (sæt gerne flere kryds)Der er overordnet tre modeller for organiseringaf den åbne skole:••En central model, hvor en centralenhed/forvaltningen spiller en rollei at formidle og organisere samarbejdetmed eksterne (fx Skolen i Virkelighedeni Fredensborg Kommune)••En kombi-model, hvor der er en arbejdsdelingmellem forvaltningen ogskolerne: forvaltningen sætter rammerm.v. og skolerne etablerer samarbejderneog••En rent decentral model, hvor samarbejdetmed eksterne er helt op tilskolerne selv.Udviklingen går i retning af at flere kommunergår fra den decentrale model tilkombi-modellen, hvor skoleforvaltningensætter rammer for samarbejderne.Der er også kommuner, hvor andreaktører fx læringscentre, ungdomsskolen,enkeltskoler (fx profilskoler), andreforvaltninger (fx kultur, fritid, erhverv,sundhed) har en koordinerende funktionog opgaver ift. at udvikle den åbne skole.Der er desuden kommuner, som har valgtat koble sig på Skolen i Virkeligheden.Ifølge KL’s undersøgelse blandt skoleforvaltningerne,gennemført i maj 2015, harKilde: KL’s undersøgelse blandt skoleforvaltningerne, maj 2015kommunerne taget følgende initiativerfor at åbne skolerne mod omverdenen:••Arrangementer, hvor skolerog eksterne mødesFx speeddating, bazarer, inspirationsmøderog lignende. Formålet harværet at kickstarte eller opdyrke potentiellesamarbejdsrelationer. Noglehar også haft til formål at genstarteallerede eksisterende samarbejdermed et nyt og større fokus på målstyretlæring og trivsel.››HVORFOR UDPEGE EN KOORDINATOR?En koordinator for den åbne skole kan fx være med til at:••Skabelon for samarbejdsaftalerEn skabelon udarbejdes oftest af forvaltningen.De felter, der skal udfyldesomhandler hvem (aktører – rollerog ansvar), hvor (på skolen ellereksternt), hvad (formålet og koblingtil fælles mål, aktiviteter) evaluering,varighed af forløbet, økonomi, regler(forsikring, børneattest etc.). Bagen sådan skabelon kan der ligge enegentlig partnerskabsaftale mellemkommunen og eksterne aktører. Linktil eksempel på skabelon.››Etablere samarbejdsrelationer, holde dem ved lige og følge op.››Styre økonomi, hvis der er afsat midler til et samarbejdet.››Rådgive og vejlede om det gode samarbejde.››Sprede erfaringerne og sikre, at der sker videndeling om, hvad der fungerer/ikke fungereri et samarbejde.

03 / Understøttelse af den åbne skoleLæring i den åbne skole13••Udpegelse af en koordinatorKoordinatoren kan være placeretcentralt i forvaltningen, være ambassadør/koordinatorpå den enkelteskole, eller være ansat på fx et læringscenter,en ungdomsskole, andreforvaltninger m.v.••Etablering af it-portaler/ide-bankerSom hovedregel er det forvaltningen,der tager initiativ til at etablere en itportal,men fx en forældrebank kanvære et initiativ på skoleniveau, hvorman samler forældres ideer og tilbudom at være gæstelærer, arrangerevirksomhedsbesøg eller lignende.››Folkeskolereformen – Vurdering af udfordringerForvaltningernes vurdering hvilke områder der er i god udvikling, og på hvilkeområder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggendeKapacitetsopbygning i den åbne skoleUdviklingen går i retning af mere understøttelseog mere strukturerede ogformaliserede samarbejder. Men erunderstøttende tiltag tilstrækkeligt tilat udbrede den åbne skole som undervisningsmetode?I sidste ende afhængerden åbne skoles effekt på elevernes læringog trivsel af, om skolernes medarbejderegenerelt er motiveret til at arbejdemed den åbne skole.Derfor er der brug for også at tage fat pådrøftelsen af, hvordan man gearer heleorganisationen til at arbejde på tværs afinstitutionelle grænser, herunder også atdrøfte, hvad det kræver af ledelsen. Derer fx brug for at drøfte:••Hvordan undgår man, at viden, ekspertiseog erfaringer forsvinder, nåren ildsjæl – fx en koordinator på enskole eller i forvaltningen – ikke længereer ansat?••Hvordan kan man forankre kapacitetentil at håndtere at arbejde på tværsi den åbne skole?••Hvilke krav stiller det til organisationog ledelse, og hvad kan bygges op forat sikre, at organisationen kan håndtereog videreudvikle den åbne skoleuanset, hvilke konkrete personer, dervaretager nøglepositioner?Undersøgelser om understøttelseaf den åbne skoleKommunernes og skolernes udgangspunkt,vilkår og prioritering i forhold tilden åbne skole er forskellige. Nogle kommunerer langt med rammer, strategi ogorganisering af understøttende tiltag oghar måske erfaring med at samarbejdemed eksterne aktører. Andre er startetmere fra bunden.Resultaterne af KL’s seneste spørgeskemaundersøgelsefra maj 2015 viser, atmange kommuner oplever udfordringeri forhold til indholdselementerne i folkeskolereformen,herunder den åbne skole.Resultaterne viser desuden, at lidt mereend halvdelen af kommunerne fremovervil gribe den åbne skole anderledes an.Kilde: KL’s undersøgelse blandt skoleforvaltningerne, maj 2015

1403 / Understøttelse af den åbne skoleLæring i den åbne skole››Folkeskolereformen – Vurdering af indsats fremoverForvaltningernes vurdering af hvilke områder man fremover vil gribeanderledes an, og på hvilke områder man vil fortsætte nuværende sporKilde: KL’s undersøgelse blandt skoleforvaltningerne, maj 2015

04 / Kommunalpolitiske målLæring i den åbne skole1504 /KommunalpolitiskemålIfølge folkeskoleloven er det op til den enkelte skoleledelse atbeslutte, hvordan samarbejdet med de eksterne aktører udmøntesi praksis. Det skal ske inden for de mål og rammer, derer besluttet politisk og inden for de principper, som skolebestyrelsenfastsætter. Hvilke spørgsmål er relevante at drøfte kommunalpolitiskog i skolebestyrelsen? Hvilke fordele kan politiskforankring og ejerskab til mål, strategi og principper giveforvaltninger og skoler i deres arbejde med den åbne skole?Kommunale mål for samarbejdet medeksterne aktører kan bidrage til at tydeliggøre,hvad kommunen ønsker, at skolerneskal opnå med samarbejdet. Der erstor forskel på, hvor meget kommunalbestyrelseog stående udvalg er involveret idrøftelser af mål og strategi for den åbneskole. De spørgsmål, der kan være relevanteat drøfte politisk er fx:••Er der lokale fordele eller udfordringer,der skal tages højde for i udarbejdelsenaf mål og strategi?••Hvis vi ikke kan det hele på én gang,hvad ønsker vi så primært at skolerneskal have fokus på og skal dettefokus skifte over årene? Skal vi laveen flerårig strategi?••Hvor forskelligt må det blive fra skoletil skole og fra klasse til klasse? Acceptererforældre og elever, at der kanvære store forskelle på, hvad et skoleforløbindeholder?••Skaber målene en retning for skolerne,så de ved, hvad de skal prioritere?••Er der bestemte samarbejdsrelationersom skal prioriteres på grund afen skoles placering, profil eller hensynettil særlige elevgrupper på skoler?••Hvilke resultater vil kommunenopnå med skolernes samarbejdermed eksterne aktører?••Hvordan vil vi følge op på arbejdetmed den åbne skole?Skolebestyrelsens principperDet er lovpligtigt, at skolebestyrelsernefastsætter principper for den åbne skole.Skole og Forældre har udarbejdet hjælpog inspiration til at lave principper forden åbne skole – klik her.Hvis den åbne skole er drøftet og forankretkommunalpolitisk og i skolebestyrelsenpå den enkelte skole, understøtterdet kommunen og skolernes arbejdemed at nå målene med den åbne skole oggiver et bedre afsæt for at kommunikereom den åbne skole. Det gælder fx kommunikationenmed de samarbejdsaktører,som efterspørger mere samarbejde,end de eventuelt oplever, skolerne harmulighed for eller ønsker at prioritere.Det gælder også kommunikation til forældreog elever om, hvad målet er medden åbne skole og hvordan indsatser ogaktiviteter i den åbne skole er koblet tilskolens kerneopgave.

1604 / Kommunalpolitiske målLæring i den åbne skoleUNDERSTØTDEN ÅBNESKOLE››SYV GODE RÅD1. Understøt skolerne. Tag stilling til, hvordan I vil understøtte den åbne skole. Afklarhvilke opgaver, der skal ligge centralt i skoleforvaltningen, hvilke andre aktører ellerforvaltninger, har opgaver eller skal inddrages og hvilke opgaver skal ligge decentraltpå skolerne. Skab ledelsesforankring både centralt og decentralt.2. Afklar og meld ud, hvad rammerne for samarbejdet er. Kopier eller udarbejd en skabelonfor samarbejdsaftaler som angiver, hvad skole og samarbejdspart skal væreenige om. Overvej om der skal indgås partnerskabsaftaler.3. Basér samarbejdet på fælles dialog og drøft åbnet, hvad der skal til for, at et samarbejdeskaber værdi for og motiverer begge parter.4. Skab klare kommunikationsveje og let tilgængelighed. Det skal stå klart, hvor potentiellesamarbejdsparter skal henvende sig, når der er tale om hhv. en idé til opstart afet samarbejde, afklaring af rammer for et samarbejde, og konkrete aftaler om (hvor,hvornår etc.).5. Understøt videndeling. Etabler fx en it-portal, idébank, forældrebank etc. (Det kanvære alt fra praktiske oplysninger til portaler med læringsforløb som skolernes medarbejderekan tage ned fra hylden. Vedligehold, og følg op på brugen af portaler m.v.6. Find en balance mellem kendte og nye samarbejdsparter og mellem genbrug og udviklingaf nye forløb. Det tager tid at etablere og udvikle nye gode samarbejder.7. Tag fat på drøftelsen af, hvilken organisation, ledelse og kapacitet, der kan bygges opfor at sikre, at organisationen kan håndtere og videreudvikle den åbne skole, uansethvilke konkrete personer, der er ansat.

05 / Juraen i den åbne skoleLæring i den åbne skole1705 /Juraen i denåbne skoleJuridiske spørgsmål om ansvar, forsikring m.v. kan være kilde til usikkerhed idrøftelser mellem parterne omkring samarbejdet. Det er vigtigt, at aftaler ogjuridiske problemstillinger er afklaret og afdramatiseret, så usikkerhed omdisse spørgsmål ikke bliver en barriere for at samarbejde med og inddrageeksterne i skoledagen. Her gives KL’s vurdering af, hvordan man i kort formkan besvare de mest gængse juridiske spørgsmål i forbindelse den åbne skole.Svarene er ikke udtømmende.Ansvar for undervisningenSpørgsmål: Hvem har ansvar for undervisningen,og må en gæstelærer værealene med eleverne?••Svar: Ja, eksterne undervisere, der udførerunderstøttende undervisning,kan godt være alene med eleverne.Det gælder fx gæstelærere eller oplægsholdere,eksempelvis en politimand,der deltager i en samfundsfagstimeeller en repræsentant fraen idrætsforening, som medvirker iden åbne skole/motion og bevægelse.Men man kan ikke generelt substitueremed eksterne undervisere (fxfrivillige forældre) i den almene lovbundneundervisning. Læreren skalvære til stede, og de eksterne kantræde til som ekstralærer, men kanikke generelt overlades en kommunaldriftsopgave, som undervisning er.Forsikring (ansvar)Spørgsmål: Må kommunen tegne en kollektivansvarsforsikring for frivillige?••Svar: Nej, den udgift må kommunenikke afholde, fordi den kommunaleinteresse heri ikke er tilstrækkeligkonkret. Dvs. at foreninger og andreselv er ansvarlige for at tegne en ansvarsforsikring.Flere kommunerhar imidlertid stillet spørgsmålstegnherved, og Økonomi- og Indenrigsministerieter i februar 2015 gået indi sagen og har samtidig meddelt, at dekommuner, der allerede har tegneten kollektiv ansvarsforsikring forfrivillige, kan fortsætte deres praksis.Status er, at Økonomi- og Indenrigsministerietvil komme med en udtalelseom kommunernes mulighederfor at forsikre frivillige, formentligbåde hvad angår ansvars-, ulykkes- ogarbejdsskadeforsikring.Spørgsmål: Er en ekstern aktør erstatningspligtig,hvis vedkommende forvolderen skade som led i sin opgave i denåbne skole?••Svar: Ja, men skaden dækkes af tingsforsikringeller arbejdsgiverens ansvarsforsikring,medmindre personenhar forvoldt skaden med forsæteller optrådt groft uagtsomt.Spørgsmål: Er det forældrenes ansvar,hvis deres søn/datter forvolder en skadepå ting eller på andre i forbindelse medet åben-skole-forløb?••Svar: Ja, som udgangspunkt er forældreneansvarlige for de skader, deresbørn forvolder på personer og materielleting (både skolens og eksterneaktørers bygninger og inventar).Kommunen kan blive medansvarligeller fuldt ansvarlig, hvis tilsynet ersvigtet. Forældre har hæftelsesansvarfor deres børns skader (op til 7500kr.).Forsikring (ulykke)Spørgsmål: Hvis der sker en ulykke i forbindelsemed den åbne skole, hvem harså ansvaret?••Svar: Det er kun, hvis der er tale omtilsynssvigt, at skolelederen har ansvaret.Ellers er ansvaret for ulykkesforsikringforældrenes.Forsikring (arbejdsskade)Spørgsmål: Hvem er ansvarlig, hvis enekstern aktør pådrager sig en arbejdsskadei forbindelse med at samarbejde medfolkeskolen om en opgave?

1805 / Juraen i den åbne skoleLæring i den åbne skole••Svar: I forhold til arbejdsskade er detafgørende at vurdere, om der er taleom frivilligt arbejde eller frivillig indsats.Til afklaring af dette skal manafveje følgende kriterier:••Er der instruktionsbeføjelse?••Er der tale om et reelt stykke arbejde?••Skulle en anden have udført arbejdet,hvis den frivillige ikke udførtearbejdet?••Er der tale om et ansættelseslignendeforhold?Hvis der er tale om frivilligt arbejde,fx lektiecafe på en skole hvor skolenhar instruktionsbeføjelser og tilsynspligt,så er arbejdsgiveren eller foreningensikringspligtig, og personenberettiget til erstatning i forbindelsemed en arbejdsskade.Hvis der er tale om frivillig indsats,fx frivillig lektiehjælper, der er tilknyttetet lokalt bibliotek, hvor denpågældende hjælper børnene med atlæse lektier, falder det helt uden forarbejdsskadesikringsloven, idet derikke er tale om ”arbejde” i lovens forstand.Dette siger altså alene noget omforeningers forpligtelse til at tegnearbejdsskadeforsikring. Kommunerneseventuelle ansvar for at tegnearbejdsskadeforsikring af frivillige eruafklaret og afventer en udtalelse fraØkonomi- og Indenrigsministeriet.BørneattestSpørgsmål: Skal eksterne aktører i folkeskolenhave en børneattest?••Svar: Ja. Myndigheden, skolen, foreningenetc. skal indhente børneattest,inden de ansætter eller beskæftigerpersoner, der som led i udførelsenaf deres opgaver har direkte kontaktmed børn under 15 år, såfremtforholdet har karakter af fast tilknytning.Det gælder altså skolens fastansatteog andre, der er beskæftiget afskolen, fx vikarer og studerende. Ogmed fast tilknytning menes mere endenkeltstående eller kortvarig karakter.Dvs. at skolen ikke skal indhenteen børneattest på en far, hvis dennefar holder et enkelt oplæg i sin dattersklasse. Ulønnede frivillige og lignedesidestilles med personer, der erbeskæftiget af skolen. For folkeoplysendeforeningers vedkommendegælder det, at selv om de allerede harindhentet én børneattest på en givenfrivillig leders arbejde i foreningen,skal der altså indhentes en mere,såfremt der bliver tale om en fast tilknytningtil en skole. Man kan altsåikke genbruge en forenings alleredeindhentede børneattestSpørgsmål: Hvem har ansvaret for, at derindhentes en børneattest?••Svar:••Hvis der er tale om samarbejdemed enkeltpersoner, er det kommunens/skolensansvar.••Hvis der er tale om samarbejdemed en forening, er det foreningensansvar.••Hvis der er tale om samarbejdemed en virksomhed, er det arbejdsgiverensansvar.TavshedspligtSpørgsmål: Er eksterne i folkeskolen pålagttavshedspligt?••Svar: Nej, men de må ikke videregivefortrolige oplysninger. Aftaler omkringtavshedspligt kan eventueltvære et element i en samarbejdsellerpartnerskabsaftale.TilsynSpørgsmål: Hvem har ansvaret for at føretilsyn?••Svar: Ansvaret for at føre tilsyn liggerhos skolelederen, men ansvaret kandelegeres til en medarbejder eller ender varetager frivilligt arbejde. I såfald skal der træffes en eksplicit beslutningherom.Kilde: KL’s og COK’s kursus ”Åben skole– juridiske problemstillinger ved brug afeksterne undervisere”.For en nærmere gennemgang af lovgivningenomkring den åbne skole henvisestil KL’s inspirationskatalog ”Den åbneskole”, udgivet i 2014.

06 / Økonomien i den åbne skoleLæring i den åbne skole1906 /Økonomien iden åbne skoleUd fra et økonomisk og styringsmæssigt perspektiv handlerden åbne skole om at udnytte kapaciteten bedre og gennemsamarbejder og partnerskaber, få flere aktører i det omgivendesamfund til at tage medansvar for at øge elevernes læring ogtrivsel. Her gives KL's bud på en række overvejelser og afklaringeri forhold til styring og finansiering af den åbne skole.Folkeskolereformen er fuldt finansieret,og der er ikke øremærket midler tilsamarbejdet omkring den åbne skole.Omfanget af den åbne skole er såledesikke som udgangspunkt bundet op på, atder skal tildeles en særskilt kommunalfinansiering eller på, at der indledes nyeforhandlinger om økonomi med nuværendesamarbejdspartnere. Alligevelkan den åbne skole kalde på nogle overvejelserog afklaringer lokalt i forholdtil økonomien og finansieringen af denåbne skole:Afklaring af, hvordan kapaciteten udnyttesså alle relevante ressourcer i kommunenkommer i spil. Det gælder bådeudnyttelsen af kommunens eller kommunaltstøttede aktørers materialer, lokaler,ekspertise etc.••Udnytter vi musikskolen, ungdomsskolenog fritidsklubbernes kapacitet(lokaler, materialer, busser, ekspertiseetc.) i forhold til den åbne skole?

2006 / Økonomien i den åbne skoleLæring i den åbne skole••Hvis der i forvejen er afsat ressourcertil fx profilskoler eller andre indsatser,hvordan kan disse ressourcer såbringes i spil i forhold til den åbneskole?••Vil vi stille krav til kommunalt støttedekulturinstitutioner om at levereressourcer ind i den åbne skole?••Vil vi stille krav om, at de foreninger,der modtager tilskud efter folkeoplysningslovenskal tilbyde at samarbejdei regi af den åbne skole omkringunderstøttende undervisningfor at få et forhøjet tilskud eller etsærligt tilskud? (Ifølge reglerne i folkeoplysningslovenkan kommunenstille disse krav til foreninger, når detgælder et forhøjet tilskud eller særligetilskud, men ikke når det gældergrundtilskuddet).••Vil vi arbejde med sociale kontrakterog fx stille krav om, at virksomheder,der arbejder for kommunen, stillersig til rådighed for den åbne skole.Det kunne fx være, at et byggefirmastiller medarbejdere og byggepladsentil rådighed for grupper af elever somled i et åben-skole-forløb?Afklaring af behov for mindre engangsinvesteringer.Det kan fx være en itportaleller idebank til skoler og samarbejdspartnere,opstartsaktiviteter i formaf arrangementer for skoler og eksterneetc. Nogle kommuner tænker også denåbne skole ind i en bredere strategi påkultur- og fritidsområdet omkring åbnefaciliteter (åbne biblioteker, åbne hallerm.v.). Det kan kræve større investeringeri fx nøglekortssystemer.Afklaring af behov for at afsætte driftsmidlertil den åbne skole. Vil vi sørge for,at der centralt eller lokalt på skolerne erafsat penge til partnerskaber og aflønningaf eksterne samarbejdspartnere?I Slagelse Kommune har man fx afsat300.000 kr. årligt til partnerskaber medforeningsområdet. Det er muligt at afsættedele af ressourcerne i den understøttendeundervisning til eksterne. Det harca. 15 pct. af kommunerne valgt at gørei budget 2014/2015. Nogle (især størrekommuner) vælger at ansætte åbenskole-koordinatorer.Der er også skolerog kommuner som har afsat penge til befordringaf elever i forbindelse med denåbne skole.Afklaring af behov for nye anlæg, derunderstøtter folkeskolereformen. Denåbne skole fordrer ikke anlægsinvesteringer,men den længere og mere varieredeskoledag, herunder bl.a. en mere anvendelsesorientetundervisning, tid og rumtil fordybelse, den åbne skole og motionog bevægelse kan betyde nye og anderledesbehov. Det kan overvejes om det skalpåvirke arbejdet med helhedsplaner forden enkelte skoles område og/eller medden fysiske planlægning i kommunen.

07 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole2107 /Praksiseksempler påden åbne skoleAlle kommuner har gode eksempler på læringsforløb og påarbejdet med den åbne skole. Nedenfor gives udvalgte praksiseksemplerinden for hver af de fire hovedgrupper af samarbejdsaktøreri den åbne skole.Hvert praksiseksempel beskrives efter samme skabelon; formål, kobling til faglige mål,indhold, evaluering og effekt, organisering og gode råd.››DE FIRE HOVEDGRUPPER AF SAMARBEJDSAKTØRER1. Musikskoler og ungdomsskoler (gensidigt forpligtende samarbejde)2. Foreningsområdet: Foreninger, folkeoplysningsforbund og NGO’er inden for idræt/bevægelse, natur, sundhed/sygdom, internationale organisationer vedr. globale temaerfattigdom, klima etc.3. Kultur- og fritidsområdet: Biblioteker, kunstskoler, kulturinstitutioner (teatre, museer)naturområdet, skoletjeneste, lokale fritidshjem og klubber etc.4. Uddannelsesinstitutioner og virksomheder: Ungdomsuddannelser, videregående uddannelse,virksomheder/erhvervsliv.

2207 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole1. Praksiseksempel påsamarbejde med musikskolen››PRAKSISEKSEMPEL››Kommune: Vesthimmerland Kommune››Samarbejdsparter: Gedved Skoleog Vesthimmerlands Kulturskole››Titel: Instrumentalundervisning iskoletidenSkolerne skal indgå i et forpligtende gensidigtsamarbejde med kommunale musikskolerog ungdomsskoler. Samarbejdetskal som udgangspunkt omhandle:••Tilrettelæggelse af undervisningenmed det formål, at begge skoleformersrespektive mål for undervisningenfremmes, og undervisningen fortsatkan gennemføres på bedste vis.••Musikskolernes medvirken i folkeskolensundervisning i musikfaget.••Musikskolernes medvirken i musikfagetsunderstøttelse af folkeskolensøvrige fag.Den gensidige forpligtigelse til at samarbejdegælder kun musikskoleundervisningenog ikke eventuelt andre kunstfag,der udbydes. Disse er alene omfattet afden generelle forpligtigelse til at samarbejdemed kulturlivet m.v. Læs mere her.FormålMålet er, at alle børn uanset social baggrundhar mulighed for at få undervisningi et musikinstrument (instrumentalundervisning).Forløbet indgår i skolenarbejde med at blive en musikprofilskole.Kobling til faglige målInstrumentalundervisning i skoletidener koblet til folkeskolens formål og tilde faglige mål for musikundervisning.Kulturskolen har i andre sammenhængehaft mindre forløb med skoler, fx rimog remser på engelsk, elevproduktion afmusikvideoer på iPad, forløb om læring,musik og bevægelse etc. Alle forløb erkoblet til folkeskolen formål og FællesMål for de relevante fag.IndholdProjektet ”Instrumentalundervisning iskoletiden” omfatter alle elever på skolensseks klassetrin, som undervises i instrumentalundervisning.Alle 0.-2. klassefår violin- og celloundervisning. Eleverfra 3.-6. klasser kan vælge mellem enrække instumenter. Musikundervisningener obligatorisk.Evaluering og effektDer har været afholdt evalueringsmødermellem samarbejdsparterne, også påledelsesniveau, samt interne evalueringsmøder.Parterne har drøftet effekten afforløbet i forhold til målene. Projektethar været en succes i forhold til de opstilledemål om at bryde den sociale arv iadgangen til instrumentalundervisningog indfri fælles mål for musikundervisning.Projektet gentages, men i mindremålestok.OrganiseringSamarbejdet mellem folkeskolerne ogKulturskolen er et partnerskab, og forløbeneplanlægges i dialog. Gedsted skoleog Vesthimmerland Kulturskole har deltfinansieringen 50/50. Ved holdundervisninger kulturskolelæreren alene, men enkoordinator fra skolen er tilknyttet. Vedklasseundervisning deltager der altid enskolelærer også.››GODE RÅD FRA PRAKTIKERE››Når to forskellige fagligheder og institutionerskal samarbejde er det vigtigt at sætteklare rammer for samarbejdet og tydeliggøreforventninger til hinanden.››Alt skal diskuteres ordentligt igennem.Undervurder ikke det lavpraktiske.››Det er sundt og givende at samarbejdeog få sat sine kompetencer i spil på en nymåde. Alle lærer noget nyt om deres faglighedog kompetencer.››Det tager tid at udvikle et samarbejde.Vær tålmodighed og sæt ikke for mangestore projekter i gang på en gang.Lignende eksempler findes bl.a. i SlagelseKommune, hvor Flakkebjergskolen samarbejdermed musikskolen om instrumentalundervisning.Samarbejdet med ungdomsskolerUngdomsskoleforeningen har med støttefra Undervisningsministeriet udarbejdetet inspirationskatalog som giver inspirationtil, hvordan samarbejdet med ungdomsskolenkan være en integreret del afkommunens og skolernes arbejde medden åbne skole. Kataloget indeholder enrække praksiseksempler.

07 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole232. Praksiseksempel påsamarbejde med foreninger››PRAKSISEKSEMPEL››Kommune: Greve Kommune››Samarbejdsparter: Karlslunde Skole ogStrandskolen i Greve og fire idrætsklubber››Titel: Idræt i SkolenDet mest udbredte samarbejde er mellemskoler og foreningsliv. I KL’s undersøgelsefra november 2014 blandtskoleforvaltningerne har 61 kommunerangivet, at alle eller over halvdelen afskolerne har samarbejde med foreningslivet.Det kan være foreninger og NGO’erinden for idræt/bevægelse, natur, sundhed/sygdom,internationale organisationervedr. globale temaer som fattigdom,klima etc. I en del kommuner er samarbejdetmed foreninger i den åbne skoletæt koblet til motion og bevægelse. Maninddrager de lokale idrætsforeningerenten som instruktører eller til at kompetenceudviklelærere fx ift. bevægelseselementeri undervisningen, uddannelegeagenter mv.FormålAt introducere og give eleverne grundfærdighederi fire forskellige, til dels mindre,sportsgrene. Foreningernes delmålhar været at få flere medlemmer: Det harén af de tre sportsgrene opnået halvvejsi projektet.Koblingen til faglige målForløbet er koblet til fælles mål foridrætsfagetIndholdI projektet introduceres eleverne til fireidrætsgrene (badminton, tennis, petanqueog golf) og modtager kvalificeretundervisning af uddannede instruktører.Projektet omfatter 6. årgang på to skoler.Det samlede elevtal er på ca. 110 elever.Projektet er delt op, så forløbet gennemføresfor Strandskolens elever (ca. 65) iefteråret 2014, mens eleverne på KarlslundeSkole (ca. 45) deltager i foråret2015. Hver skole opdeles i fire grupper(A, B, C, D), så hver gruppe består af 12til 16 elever. Hver gruppe gennemgår totimers idrætsundervisning om ugen i ettre ugers sammenhængende forløb – i altseks timer pr. idrætsgren.Evaluering og effektProjektet er evalueret midtvejs i perioden,og evalueres når forløbet er slut. Detsker efter en række parametre: målgruppe,holdstørrelse, valg af idrætsgrene,tidspunkt, aktivitetsniveau, sværhedsgradmv. Valget af målgruppe (6. klasser)matcher projektets formål godt. Elevernehar en alder, hvor de forstår instruktørernesundervisning, og balancen mellemleg og læring har været god. Generelt hareleverne været meget interesserede ogoplevet, at de har fået nye færdigheder.En kombination af kendte og mindrekendte idrætsgrene i forhold til aldersgruppener en succes. Projektet blev nr.to i P4 og DIF`s kåring af ”DanskernesIdrætspris 2014” (ud af 50 indstilledeprojekter).OrganiseringForberedelsen er sket i tæt samarbejde.Der er aftalt detaljerede betingelser forsamarbejdet mellem skolerne og de fireidrætsklubber. Fx at det er skolenes ansvar,at eleverne er forberedte og påklædttil undervisningen, at det er golfklubben,der betaler befordring til golfklubbenetc. Projektet afrundes med en aktivitetsdagfor alle lærere, instruktører, elever ogforældre.››GODE RÅD FRA PRAKTIKERE››Aftal betingelser for samarbejdet (en samarbejdsaftale)››Evaluer undervejs i projektet, opstil parametrefor, at I fx vil følge op på, om målgruppenmatcher balancen mellem leg oglæring.››Det er tidskrævende at få samarbejde omstørre forløb op at stå. Udvikl videre påde samarbejder, der er sat i gang, fx vedat udvide målgruppen til andre klassetrin,udskifte og inddrage nye samarbejdspartnerei projektet.Lignende eksempler findes i de femfyrtårnskommuner (Slagelse, Aalborg,Herning, Frederiksund og Ringkøbing-Skjern) som samarbejder med DIF, DGIog Dansk Skoleidræt i det A.P. Møllerstøttede projekt ”Krop og Kompetencer”.

2407 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole3. Praksiseksempel på samarbejdemed kulturinstitutioner››PRAKSISEKSEMPEL››Kommune: Vejle Kommune, Centerfor Kultur og Udvikling samt Centerfor Uddannelse og Læring››Samarbejdsparter: Vejle Kommuneog en række kultur- og naturinstitutioneri kommunen.››Titel: KulturrygsækkenDet næstmest udbredte samarbejde findesmellem skoler og kulturinstitutioner.I KL’s forvaltningsundersøgelse fra november2014 har 48 kommuner angivet,at alle eller over halvdelen af skolernesamarbejder med kulturinstitutioner.FormålVisionen for ”Kulturrygsækken” er at allebørn uanset baggrund i deres skoleforløbmøder et bredt udsnit af kulturgenrersåvel som fagpersoner, der formidlerkultur og natur.Koblingen til faglige målMålet er, at eleverne får en dybere forståelsefor og indlevelse i naturens ogkulturens væsen i mødet med udøvendeog formidlende fagpersoner. Forløbeneer koblet til Fælles Mål de praktisk/kreative områder samt historie og naturvidenskab.Målet er endvidere at åbnepigernes øjne for de naturvidenskabeligefag og bidrage til at udvikle historie ognaturfagsundervisningen i folkeskolen.Eleverne skal opleve, at de kan bruge ogudvikle deres kreativitet, samt at undervisningener anvendelsesorienteret ogbaseret på skabende processer.IndholdForløbene i kulturrygsækken henvendersig til skolens aldersinddelte afdelinger,hvor eleverne møder et bredt udsnitaf kulturgenrer og fagpersoner. Samarbejdspartnerei projekterne er: Musikskolen,Økolariet (Miljøcenter), VejleKunstmuseum, Kongens Jelling, Kulturmuseeti Spinderihallerne, VingstedMølle, Søballe-gaard Naturskole, VejleStadsarkiv, Vejle Bibliotekerne, VingstedHistoriske Værksted, Givskud Zoo, Xenerietog Vejle Kommunes Sundhedsafdeling.Indholdet er dynamisk og der udviklesårligt nye projekter.Indskoling: Den lange rejseForløbet er bygget op omkring en fiktivrejse over tre dage. Først forbereder elevernerejsen, de får et stempel i et hjemmelavetpas, indretter klasseværelsetsom et skib etc. Dag ét tager eleverne påVejle Børnebibliotek og starter en rejseigennem bøger fra forskellige lande ogverdener. På dag to tager eleverne påVingsted Historiske Værksted, hvor detilbereder og spiser stenaldermad medingredienser, de har fundet i naturen,og de træner forskellige kamplege for atkunne forsvare deres landsby. På dag tretager eleverne til stranden og undersøgerhavets og strandens dyre- og plantelivsammen med Økolariet (Miljøcenter) ogNaturskolen.Mellemtrin: Leonardo da VinciSom optakt til forløbet introduceres elevernetil Leonardo da Vinci og til et opfinderværkstedet,hvor de får en opgave,de skal løse, inden forløbet går i gang.Dag ét tager eleverne på Kunstmuseet forat se på renæssancekunst og selv forsøgesig som kunstnere. Dag to tager elevernepå Xeneriet (eksperimenterende børneteater),hvor eleverne med baggrund iegne arbejdstegninger, bygger og afprøverderes egne opfindelser. Dag tre tagereleverne igen ud på Xeneriet og arbejderdramatisk med Leonardo da Vincis syvlæringsprincipper.I Darwins FodsporEleverne er inden forløbet gjort bekendtmed Darwins liv og opdagelser vha. materialefra Givskud Zoo, Søballegård Naturskole,Vejle Stadsarkiv og Vejle Kunstmuseum.På dag ét tager eleverne i GivskudZoo for bl.a. at observere chimpanseflokkenog sammenligne chimpanserog menneskers fysiologi og adfærd. Vialeg og læring får eleverne en forståelse afbegreberne generation og evolution. Dagto foregår på Stadsarkivet hvor elevernebl.a. lærer om generationer og slægt. Pådag tre undersøger eleverne en rækkeværker på Vejle Kunstmuseum for at forstå,hvordan Darwin brugte tegning somdokumentation for videnskaben.Udskoling: Håndværk – Industri – ITFør forløbet skal eleverne have opnåetkendskab til Danmark under industrialiseringen,og eleverne vælger én af fireforskellige håndværkstraditioner. På dagét arbejder eleverne på Vingsted HistoriskeVærksted og Vingsted Mølle i firehåndværkstraditions linjer. På værkstederneer der medarbejdere med specialei de forskellige håndværk fra Vejle Museernetil at assistere eleverne. På dag totager eleverne på Vejles Stadsarkiv og introducerestil forskellige aspekter af Vejleunder industrialiseringen. Efterfølgendearbejdes der på skolen med perspektiveringtil det moderne, computerstyredesamfund.Evaluering og effektDisse forløb har betydet, at kulturinstitutionernehar fået hul igennem til folkeskolernei kommunen. Tidligere harmaterialer mv. ikke fået den ønskede responsog effekt. Forløbene har igennemde tværinstitutionelle møder og samarbejderskabt synergier på tværs i kommunen.Vejle Kommune har i opstartsfasenholdt ti møder med samarbejdspartner-

07 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole25ne for at afklare formål og mål med projektet.Projektet er opstartet før folkeskolereformen,men i forbindelse med reformenhar man udvidet projektet meden digital platform for at understøttesamarbejdet. Forvaltningen og kulturrygsækkenssamarbejdspartnere mødes togange om året til evaluering af forløbeneog planlægning af fremtidige forløb.OrganiseringDen åbne skole er organiseret decentraltog centralt. Forvaltningen har spillet encentral rolle i understøttelsen af samarbejdetmellem skoler og kulturinstitutioner– særligt i opstartsfasen, delsvia møder, dels via en digital platform.Forløbene organiseres mellem skolen ogkulturinstitutionerne eksempelvis viaplatformen aabenskole.vejle.dk››GODE RÅD FRA PRAKTIKERE››Vær tydelig på aftaler, og forventningsafstemningmed de interessenter, der indgåri samarbejdet.››Hvis det er større projekter så efterspørg,at det er årligt tilbagevendende (ikke engangsevents)og skab en tradition, somskolerne kan regne med som en mulighedi deres årsplanlægning.››Understøt, at forskellige natur– og kulturinstitutionerarbejder sammen, sådanat de kan tilbyde skolerne åben-skolelæringsforløb,der går på tværs af flere fagog emner.Viborg Kommune har et lignende samarbejdeomkring kulturrygsække.Kulturelt LæringsCenter i Viborg KommuneViborg Kommune har skabt ”KultureltLæringsCenter Viborg”. Centret skal isamspil mellem lærere, pædagoger ogområdets kulturinstitutioner, kunstnere,erhvervs- og foreningsliv, skabe kulturellelæringsforløb til børn og unge i dagtilbudog skoler.Centrets samler beskrivelser af de kulturelletilbud som institutioner, foreninger,erhvervsliv, frivillige m.fl. i Viborg Kommuneudbyder for børn og unge i skole-og dagtilbudstid og formidler dette tilskoler og dagtilbud. Centret medvirkertil udvikling af læringsforløb i samarbejdemed udbydere, lærere og pædagoger.Centret findes på skoletjenesten.dk, ogfysisk i form af et sekretariat på kommunensbørnebibliotek. Det er sekretariatetman skal kontakte, hvis man har et tilbud,man gerne vil have formidlet gennemcentret eller hvis man har en ide tilet læringsforløb, hvor man mangler sparringeller en samarbejdspartner.

2607 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole4. Praksiseksempel på samarbejdemed en virksomhed››PRAKSISEKSEMPEL››Kommune: Aalborg Kommune››Samarbejdsparter: Gistrup Skole,Spar Nord Bank, Eurodan Huse(ejendomsmægler)››Titel: Byg et husSkole-virksomhedssamarbejde og samarbejdemed ungdomsuddannelser erde samarbejder som er mindst udbredteifølge KL’s forvaltningsundersøgelse franovember 2014. Det er dog KL’s indtryk,at det er et område i rivende udvikling.Der er ikke lovkrav om, at kommunerog virksomheder skal samarbejde. Kommunernehar imidlertid en række skalopgaversåsom vejledning, praktik ogsamarbejder med ungdomsuddannelser,og i skolen er der en række fag og emner(Job og uddannelse, Håndværk og design,Innovation og entreprenørskab) som gørsamarbejde med virksomheder oplagt.Derfor er samarbejde med virksomhe-der oplagt – ikke mindst i udskolingen.Hvis der er ikke er oplagte virksomhederi nærområdet, kan forældre på skolenevt. bidrage. Nogle skoler har etablereten ”forældrebank”.FormålFormålet med samarbejdet er, at eleverneskal blive dygtigere til matematikog samfundsfag ved at arbejde anvendelsesorienteret,koble teori og praksis ogskabe sammenhæng mellem skolen ogvirksomheder.Faglige målSamarbejdet med banken og ejendomsmæglerenhar både et samfundsfagligt,økonomisk og matematisk aspekt. Samfundsøkonomiskbliver eleverne introducerettil låneberegning og til en rækkeprivatøkonomiske anliggender. Og i fagetmatematik får eleverne bl.a. stillet trigonometriskeudfordringer, fx i forholdtil hvordan taghældningen på huset skalvære?Ikast-Brande Kommune har skabt en Entreprenørskabsskolefor at få entreprenørskabtil at gennemsyre skolernes dagligdag. Påbilledet ses resultatet af et samarbejde mellemto klasser på Dalgasskolen og virksomhedenBiomar A/S. Klasserne lavede en bl.a.en hjemmeside, udviklede et nyt kortspil, ogdesignede en ny fodersæk med børnenes tegningerpå.

07 / Praksiseksempler på åben skoleLæring i den åbne skole27Indhold: Byg et husOpgaven begynder med, at eleverne fåren familiecase. Familien skal flytte ogskal i den forbindelse optage lån, findeen byggegrund og bygge huset. Igennemforløbet prøver eleverne at ansøge omlån i en bank, at sætte sig ind i lokalplanenfor udstykningen, at købe grundenpå en fiktiv auktion, at tegne en plantegningover huset, at få projektet godkendt(lokalplan og økonomi), bygge huset i1:40 i karton og afslutningsvist få husetvurderet hos en ejendomsmægler medhenblik på salg. Igennem forløbet kommereleverne på to besøg, dels hos SparNord (bank) i forhold til at få viden ogdrøfte låntagning, dels hos Eurodan Huse(ejendomsmæglerfirma) for at få videnom og drøfte indretning af husene og fårådgivning i forhold til vurderingen afdet endelige resultat af elevernes husprojekt.Evaluering og effektEleverne oplever, at de kan anvende samfundsfag,økonomisk teori og matematiskteori i praksis. De oplever, at det delærer bliver meget virkelighedsnært ogfår et billede af, hvad man arbejder med,når man er ansat i en bank eller hos enejendomsmægler. Virksomhederne opleverat få en eksponering.OrganiseringDen åbne skole understøttes på skolenog på forvaltningsniveau. Forvaltningenhar bl.a. en playmakermodel, hvor manbåde på erhvervsområdet, kulturområdetog på fritidsområdet har en playmaker,som har til opgave at skabe rammer,koordinere og udvikle aktiviteter ift.samarbejdet med skoler og det respektiveområde. Det konkrete projekt er forberedtog udviklet i samarbejde mellemskolen og virksomhederne.››GODE RÅD FRA PRAKTIKERE››Afstem forventninger og hav en åbendialog om begge parters motivation forprojektet.››Afklar arbejdsdeling.››Forankr i ledelsen. Projekterne skal væreforankret ledelsesmæssigt, og skoleledelsenskal være tydelig omkring, hvad der erledelsesansvar, og hvad der et medarbejderansvar.› › Den åbne skole har store potentialer. Kunstener at finde ud af, hvad der giver merelæring, og hvad der ikke gør – det kanblive en tidsrøver uden læringsindhold.Afprøv forskellige forløb, evaluer og gåvidere med de projekter, der viser sig atvære en succes eller har potentiale til atblive det.

2808 / Hvis du vil vide mereLæring i den åbne skole08 /Hvis du vilvide mereBesøg KL’s site: Den åbne skole: www.kl.dk/aabenskoleHer finder du links til aktuelle artiklerom den åbne skole, inspirationsmaterialerom læring i den åbne skole ogunderstøttelse af den åbne skole frabl.a. Undervisningsministeriet, KL,Deloitte, Danmarks Evalueringsinstitut,Det nationale netværk af skoletjenester,Ungdomsskoleforeningen, Det DanskeSpejderkorps, Kulturministeriet m.fl. Derkommer løbende flere eksempler. Der erbl.a. et inspirationsmateriale på vej omskole-virksomhedssamarbejde, som erudarbejdet i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet,KL og DI.

Læring i den åbne skole© KL juni 2015Produktion: Kommuneforlaget A/SDesign: e-TypesFoto: Rie Neuchs, Jakob Carlsen, Caroline HegelundProduktionsnr. 830124-pdfISBN 978-87-93365-02-5-pdf