Indhold

Title Studyguide for bachelor i medicin 

Modulnavn B5 Energi og vitale funktioner 

Author Stine Carstensen/Peter Bie 

Version 2 

Date 2.01.13 

Indhold: 

1. Om studieguiden: Formål ................................................................................... 2 

2. Om modulet ....................................................................................................... 2 

Biomedicinsporet ............................................................................................... 2 

Skema ............................................................................................................... 3 

Underviserne ..................................................................................................... 3 

Undervisningssekretær ...................................................................................... 3 

Modulbestyrer .................................................................................................... 3 

Undervisningslokaler .......................................................................................... 3 

Modulets varighed .............................................................................................. 4 

Lærebøger ......................................................................................................... 4 

3. Kompetencetermer ............................................................................................. 4 

Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer .... 4 

4. Studieordningens målsætning for modulet ......................................................... 5 

5. Evaluering af modulet......................................................................................... 6 

6. Ugeplaner .......................................................................................................... 6 

Moduluge 1 (uge 5) ........................................................................................... 6 

Ana 1 Mediastinum og hjerte .............................................................................. 6 

Ana 2 Øvre luftveje og larynx ............................................................................. 6 

Fys 1 Kredsløb: Principper og målinger .............................................................. 7 

Fys 2 Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske kar ............... 7 

Fys 3 Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering. ............................ 7 

Moduluge 2 (uge 6) ............................................................................................ 8 

Ana 3 Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration ......................................... 8 

Fys 4 Respirationens mekanik ........................................................................... 9 

Fys 7 Mikrocirkulation og perifer flowregulering .................................................. 9 

Moduluge 3 (uge 7) ......................................................................................... 10 

Fys 5 Gasudveksling ........................................................................................ 10 

Fys 6 Regulering af lungeventilation ................................................................. 11 

Fys 8 Integreret kredsløbsregulering ................................................................ 12 

Kredsløbsøvelse .............................................................................................. 13 

Moduluge 4 (uge 8) ......................................................................................... 13 

Fys 9 Orthostase, specielle kredsløbsgebeter .................................................. 13 

Hæmostase ...................................................................................................... 14 

Kredsløbsøvelse .............................................................................................. 15 

Moduluge 5 (uge 9) ......................................................................................... 15 

Respirationsøvelsen ......................................................................................... 15 

Moduluge 6 (uge 10) ....................................................................................... 16 

Fys 10 Muskelarbejde og træning .................................................................... 16 

KD1: Klinisk demonstration af ekkokardiografi ................................................. 16 

Respirationsøvelsen ......................................................................................... 16

Moduluge 7 (uge 11) ....................................................................................... 17 

KD2 Respiration og cirkulation i thoraxkirurgiske scenarier .............................. 17 

Moduluge 8 (uge 12) ....................................................................................... 17 

KD3: Intensiv medicin....................................................................................... 17 

7. Eksamen .......................................................................................................... 18 

Generelt vedrørende eksamen ......................................................................... 20 

Offentliggørelse af eksamensresultat ............................................................... 20 

Appendiks 1 Samlede delmål for biomedicinsporet ................................................. 20 

Appendiks 2 Særlige oplysninger om bogkøb......................................................... 21 

1. Om studieguiden: Formål 

Modul 5 er et krævende modul, der er kendetegnet ved en betydelig stofmængde 

vedrørende kredsløb og respiration Formålet med denne studieguide er at skabe 

overblik over modulet, så du lettere kan arbejde intensivt med indlæring og forståelse 

af modulets faglige indhold. 

2. Om modulet 

Biomedicinsporet 

Forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde foregår som på tidligere moduler. 

I holdundervisningen får du mulighed for at opøve praktiske færdigheder med hensyn 

til beregning og estimering (’beregningsopgaver’). Der er lagt op til interaktiv undervisning, 

så det er vigtigt, at du forbereder dig til timerne. Du kan ikke regne med, at 

alle annoncerede opgaver vil blive gennemgået; hastigheden af opgavegennemgangen 

afhænger bl.a. af jeres faglige standard og forberedelsesgrad. Det er med vilje, 

at der ikke sammen med opgaverne fremlægges løsningsmodeller eller vink med 

hensyn til løsning. 

Andre vigtige elementer på biomedicinsporet er laboratorieøvelser og kliniske demonstrationer. 

Laboratorieøvelserne giver konkret indblik i koncepter og kvantiteter 

ved simple målinger af kredsløbs- og respirationsvariable udført af deltagerne på deltagerne. 

Øvelserne er teknisk set en del af eksamen og derfor obligatoriske; det er 

derfor vigtigt, at du møder op til de skemalagte timer. Du kan kun bestå modul 5, hvis 

du har gennemført øvelserne, dvs. deltaget i de obligatoriske øvelser, herunder rapportskrivningen, 

samt fået godkendt rapporterne. Ved udeblivelse skal du tage øvelsen 

på et senere tidspunkt, når modulet udbydes igen. 

2

De kliniske demonstrationer er lagt sent i modulet og skal vise eksempler på kliniske 

situationer, hvor modulets faglige indhold er en nødvendig forudsætning for at forstå 

de kliniske undersøgelser eller problemstillinger. 

Skema 

På e-learn findes et overordnet skema for modul 5 med angivelse af tid, sted, tema, 

underviser og hold. Der undervises efter dette skema, og det er også dette skema, 

der bliver opdateret først. Opdager du uoverensstemmelser mellem dit personlige 

skema, der er printet ud via selvbetjeningen, og skemaet på e-learn, bedes du kontakte 

undervisningssekretæren, Stine Carstensen: ccarstensen@health.sdu.dk. 

Undgå at deltage i undervisningen for andre hold. Hvis du gør det alligevel, skal du 

acceptere, at du må forlade undervisningslokalet, såfremt det er fyldt. Ved laboratorieøvelserne 

SKAL du møde op på det hold, du er tilmeldt. 

Underviserne 

Biomedicin 

Professor Peter Bie, IMM, pbie@health.sdu.dk , tlf. 6550 3799 (ansvarlig modulbestyrer) 

Lektor John Chemnitz, IMM, jchemnitz@health.sdu.dk , tlf. 6550 2302 

Lektor Per Lyngs Hansen, Institut for Fysik og Kemi, 

lyngs@memphys.sdu.dk, 6550 3467 

Professor Gisela Sjøgaard, IOB, gsjogaard@health.sdu.dk, tlf. 6550 3456 

Klin. lektor, overlæge Finn Lund Henriksen, OUH, 

Finn.Lund.Henriksen@ouh.regionsyddanmark.dk (sekretær Marianne Gervig 

tlf. 65412169) 

Afd.læge Bo Juel Kjeldsen, OUH, bo.kjeldsen@ouh.fyns-amt.dk 

Lektor Johannes Sidelmann, IST, 

johannes.sidelmann@svs.regionsyddanmark.dk tlf. 7918 2415 

Professor Palle Toft, OUH, palle.toft@ouh.fyns-amt.dk, tlf. 6541 3947 

Lektor Ralf Köhler, IMM, rkohler@health.sdu.dk 

Adjunkt Jane Stubbe, IMM, jstubbe@health.sdu.dk, tlf. 6550 3709 

Lektor Grith Sørensen, IMM, glsorensen@health.sdu.dk, 6550 3932 

Undervisningssekretær 

Stine Sonne Carstensen, IMM, WP 21, stuen 

Telefon: 6550 3760; e-mail: ccarstensen@health.sdu.dk 

Modulbestyrer 

Peter Bie, professor, IMM, WP 21, 3. sal 

Telefon: 6550 3799; e-mail: pbie@health.sdu.dk 

Undervisningslokaler 

Undervisning i anatomi foregår på Campus, mens fysiologiundervisning som regel 

finder sted i Winsløwparken. 

Fysiologiøvelser foregår i specielle øvelseslokaler i WP19, 1. sal. 

3

Modulets varighed 

Modulet begynder mandag i uge 5 og slutter i uge 12. Der er eksamen i uge 14. Se 

punktet ”Eksamen”. 

Lærebøger 

Fysiologi 

Det anbefales, at du vælger mellem følgende: 

W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B2): Medical Physiology. 2. Udg. Saunders – 

Elsevier. 2009. 

R.A Rhoades & D.R. Bell (R&B): Medical Physiology-Principles for Clinical Medicine. 

3. Udg. Lippincott, Williams & Wilkins 2009. R&B4: 4. Udg. 

Anatomi 

T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udgave, 2010 

Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, Thieme (den tyske udgave med 

normal latinsk nomenklatur anbefales) 

Finn Geneser Histologi - på molekylærbiologisk grundlag Munksgaard Danmark, 1. 

udgave, 6. oplag 2006 

*Drake et al.: Gray’s Anatomy for Students, Elsevier 2005. 

* J. Rostgaard, J Tranum-Jensen, K Qvortrup og PH Nielsen. Hovedets, halsens 

og de indre organers anatomi 464 sider, 2006, 10. udgave 

*valgfri 

Fysik 

Cornelius FL (red.): Medicinsk Biofysik I & II. 5. udg. 2006, Aarhus Universitetsforlag 

3. Kompetencetermer 

I denne studieguide benyttes følgende kompetencetermer: 

Kompetenceniveauer for faglige 

og intellektuelle kompetencer 

Kompetenceniveauer 

for praksiskompetencer 

Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere 

Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning 

Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt 

Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle 

kompetencer 

Niveau 1: Angive, definere etc. 

På dette niveau skal du kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det 

lærte, beskrive hvad du ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende 

til eller adskillende sig fra andet. 

Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for 

På dette niveau skal du kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere 

viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne 

forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. 

4

Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere 

På dette niveau skal du kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, 

kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) 

sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. 

Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. 

Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1). 

4. Studieordningens målsætning for modulet 

Mål: 

I dette modul lærer de studerende, at kemisk energi til opretholdelse af livsprocesser 

samt til vækst og udvikling sker ved oxidation af næringsstoffer under forbrug af ilt og 

dannelse af kuldioxid. Studenten får forståelse for brint- og bikarbonat-ionernes særlige 

betydning i denne sammenhæng. Studenten lærer, at den nødvendige gasudveksling 

mellem celler og omgivelser er en funktion såvel af gasudvekslingen mellem 

luft og blod i lungerne, som af blodets transport mellem lunger og perifere væv. Studenten 

får forståelse for mekanismerne bag påvirkning af og adaptation til ekstreme 

omgivelser repræsenteret af højdeklima, dykning og vægtløshed. De lærer konsekvenserne 

af mangelfuld cirkulation og respiration, samt betydningen af den hæmostatiske 

balance. 

Indhold: 

Der biomedicinske spor 

Den studerende kan 

forklare hvorledes blodets gasser udveksles i lungerne, transporteres med 

blodet og optages i væv og celler. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

redegøre for ilttransport og særlige forhold omkring erythrocyt og karvægsfunktion. 

beskrive øvre og nedre luftvejes, brystkassens, hjertets, lungernes og karsystemets 

strukturer og udvikling. 

analysere funktion og regulering af kredsløb og respiration. 

redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration under og efter fødslen samt 

ved særlige fysiske forhold (hyperbare og hypobare miljøer). 

forklare placentas opbygning, funktion og dens betydning for fosterets udvikling. 

beskrive hvorledes energiomsætning, kredsløb og respiration kan påvirkes af 

ydre faktorer og sygdom. 

forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb 

og respiration. 

forklare blodets koagulationsmekanismer og hvorledes disse kan påvirkes. 

anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerter og lunger. 

5

5. Evaluering af modulet 

Alle moduler bliver løbende evalueret for at forbedre uddannelsens kvalitet. Modul 5 

justeres løbende på baggrund af evalueringerne. Det er derfor vigtigt, at alle studerende 

deltager i evalueringen. Skemaer udsendes via e-learn og er anonyme. Der 

anmodes om konstruktiv kritik. 

6. Ugeplaner 

Moduluge 1 (uge 5) 

Modul 5 er systemorienteret, dvs. respiration og kredsløb behandles som strukturelle 

og funktionelle systemer, som tilsammen udviser en overordnet hensigtsmæssighed. 

De læringsmål, der angives efter hver forelæsning, gælder for forelæsningen og den 

tilhørende holdundervisning. 

Første uges hovedemner er kredsløbets overordnede organisation samt struktur og 

hjertets funktion. 

Forelæsninger 

Ana 1 Mediastinum og hjerte 

John Chemnitz 

Opbygningen af mediastinum og hjertets strukturer. 

Læsehenvisninger: Gray, p 176 - 232; conceptual overview kan med fordel læses 

igennem, p 124 - 136 samt functional subdivisions of the CNS, p 35 - 52. Rostgaard, 

kap. 15 og 18 samt kap. 2 (overblik over det autonome nervesystem). Langman, 

kap 12. 

Læringsmål: 

Redegøre for kredsløbets overordnede organisation 

Redegøre for karrenes struktur og funktion 

Beskrive hjertets hulrum, ostier og klapper 

Redegøre for hjertets struktur og pumpefunktion 

Ana 2 Øvre luftveje og larynx 

John Chemnitz 

Introduktion til øvre luftveje og larynx, herunder kraniet, næsehulen, bihulerne, svælget 

og struben. 

Læsehenvisninger: Gray, p 796-829, 851-854, 976-1030, 1047-1054. Rostgaard, 

kap. 3, 11 og 12. Langman, kap. 13 og kap. 16 (p 347-357, 366-374). 

Læringsmål: 

Beskrive de øvre luftvejes struktur 

6

Fys 1 Kredsløb: Principper og målinger 

Peter Bie 

Overordnede principper vedrørende kredsløbets funktion og patologiske aspekter 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 17.(+Blodets volumen og sammensætning kap. 5, 

pp. 106-109 & kap. 18, pp. 448 og 455-458). 

R&B: Kap 11 (+Blodets komponenter, Kap. 9, pp. 170-178; Flow, kap. 13, pp. 258- 

261; Tryk kap. 14, p. 267 & Blodvolumen kap. 23, pp. 420-421). 

R&B4: Kap 11 (+Blodets komponenter, Kap. 9, pp. 167-178; Flow, kap. 13, pp. 262- 

265; Tryk kap. 14, p. 270-271 & Blodvolumen kap. 23, pp. 428-429). 

Læringsmål: 

1. Beskrive principperne for blodets funktion som transportør af ilt og kuldioxid. 

2. Redegøre for kredsløbets principielle opbygning, herunder blodtrykket som 

funktion af hjertets minutvolumen og den perifere modstand. 

3. Redegøre for forskellige metoder til måling af blodtryk, herunder systolisk og 

diastolisk tryk, pulstryk og middeltryk samt de korrekte enheder herfor.. 

4. Redegøre for organperfusion som en funktion af systemisk regulering (nervøs 

og endokrin) og lokal regulering (lokal, parakrin og myogen). 

5. Beskrive begrebet autoregulering i forbindelse med organperfusion. 

Fys 2 Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske 

kar 

Peter Bie 

Detaljeret gennemgang af hjertes pumpefunktion 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 22 &19. R&B: Kap. 13 og 14 (kap 11). R&B4: Kap. 

13 og 14 (kap 11). 

Læringsmål: 

1. Beskrive hjertet som to, parallelle ventilpumper med forskellig arbejdsydelse 

2. Redegøre for hjertets pumpecyklus og for fremkomsten af hjertelyde 

3. Redegøre for hjertets pumpefunktion herunder Starlings hjertelov, preload, afterload, 

slagvolumen og minutvolumen samt målinger af disse volumina. 

4. Forklare principperne for blodtryksreflekser, herunder for sympatisk og parasympatisk 

regulering af hjertes pumpefunktion. 

Fys 3 Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering. 

Ralf Köhler 

Fortsat gennemgang af hjertets pumpefunktion med fokus på hjertets elektriske aktivitet. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 21, Kap. 23. R&B: Kap. 12, kap. 17 pp. 306-308. 

R&B4: Kap. 12, kap. 17 pp. 311-314. 

Læringsmål: 

1. Beskrive aktionspotentialer i forskellige hjertemuskelceller 

2. Beskrive vigtige, hjerterelevante ion-kanaler for natrium, kalium og calcium. 

7

3. Forklare betydningen af ion-kanaler for opståelsen af aktionspotentialer. 

4. Redegøre for pacemaker potentialer, impulsledningssystemet og koordineret 

kontraktion. 

5. Redegøre for elektrokardiogrammet og for beregning af hjertets elektriske akse. 

6. Beskrive simple prototyper på abnorme EKG’er 

Holdundervisning 

Ana 1-kar 

Histologi med mikroskopi af forskellige typer af kar. Der mikroskoperes individuelt, 

men præparaterne vil blive gennemgået. 

Læsehenvisninger: Geneser, kap 15. E-learn: Illustrationer og skitser. 

Ana 2-hjerte 1 

Gennemgang af hjertet, herunder mediastinum, hjertets topografi og makroskopiske 

strukturer, herunder form, hulrum, ostier, klapper og skeletrelationer. 

Læsehenvisninger: Gray, p. 153 – 170, 181 – 199, 200 – 205. Rostgaard, kap. 15 

og kap. 18, p 241-250, 263-265. Opgaver samt billedmateriale på e-learn. (Hæfte 

med opgaver og billedmateriale kan købes i Campus-boghandel) 

Fys 1-kreds 1 

Diskussion af centrale koncepter på basis af simple sygehistorier omkring perifer 

hæmodynamik. Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn. 

Fysik 1 

Gennemgang af fysiske forhold (hydrostatik, vægspænding) i relation til blodet som 

strømmende transportmedium. 

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 5.5-5.10 


Forelæsninger: 

Ana 3 Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration 

John Chemnitz 

Strukturelle forhold i nedre luftveje. Ud over bronchietræets fine forgreninger omtales 

lungevæv, lungehinder samt den embryologiske udvikling af øvre og nedre luftveje. 

Brystkassens bevægelser og muskelvirksomheden ved åndedrættet gennemgås. 

Læsehenvisninger: Gray, p 124 – 136, 137 – 175, 211 – 232. Rostgaard, kap 12 

(179-180), kap 17. Langman, kap. 13 og 16 (347-357, 366-374) 

Læringsmål: 

Beskrive strukturen af nedre luftveje, lunger og lungehinder, samt lungernes 

kar- og nerveforsyning. 

Beskrive luftvejenes embryologiske udvikling 

8

Redegøre for lungernes struktur og funktion med særligt henblik på gasudveksling 

med omgivelserne (alveolær ventilation) 

Redegøre for respirationens mekanik 

Beskrive den histologiske opbygning af luftveje og lunger 

Fys 4 Respirationens mekanik 

Grith Sørensen 

Introduktion til respirationsfunktioner: Respirationsorganernes mekanik, herunder definitioner 

af lungevolumina, og de til respirationsbevægelser hørende trykvariationer. 

Endvidere omtales anvendelsen af begrebet eftergivelighed (compliance) i lungefunktionssammenhæng. 

Den spirometriske målemetode som redskab i analysen af 

respirationsfunktioner gennemgås. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap 26 +27: pp 613-651. R&B: kap. 18: pp 319-347. 

R&B4: kap. 18: pp 326-355 

Læringsmål: 

Skelne mellem respiration og ventilation 

Forklare hvorledes respirationsmusklers aktivitet påvirker ændringer i pluratrykket 

Forklare hvorledes det transpulmonale tryk (åbningstrykket) opstår 

Forklare hvorledes alveolære trykændringer påvirker gasflow ind og ud af 

lunger 

Forklare effekten af damptryk på partialtryk af respirationsgasser 

Forklare hvorfor nogle lungevolumina ikke kan måles direkte ved spirometri, 

og angive hvorledes de så kan måles 

Forklare forskellen på minut ventilation og alveolær ventilation 

Forklare effekterne på lungevolumina ved af tab af elastisk recoil i lungerne 

Forklare relationen mellem lunge kompliance og lunge elastisk recoil – herunder 

angive forskellen på statisk og dynamisk kompliance 

Forklare effekten af pulmonær surfaktant, herunder angive effekter ved surfaktant 

mangel ved infant respiratorisk distress syndrom 

Forudsige hvorledes restriktive og obstruktive lungelidelser påvirker flow, 

modstand, arbejde ved ventilation og lungevolumina – herunder angive ændringer 

i FEV1, FVC og flow volumen loops 

Kunne benytte formler for respirationsarbejde, kompliance, Laplace’s sætning, 

Ohms lov, Poiseuilles lov, relationer mellem flow, tryk og modtand 

Fys 7 Mikrocirkulation og perifer flowregulering 

Ralf Köhler 

Mikrocirkulation, dvs. kapillærernes funktion som udvekslingskar. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap 20: Mikrocirkulation og kap. 19: Arterier og vener. 

R&B: Kap. 15: Mikrocirkulation/lymfe. R&B4: Kap. 15: Mikrocirkulation/lymfe. 

Læringsmål: 

1. Beskrive opbygningen af kapillærer og af forskellige typer endotel. 

2. Beskrive vigtigheden af passive transportmekanismer i microcirkulationen 

9

3. Forklare betydningen af diffusion og filtration for kapillærers funktion 

4. Redegøre for de størrelser, som indgår i Starling-Landis ligningen og for ligningens 

anvendelse til beregning af nettofiltration 

5. Beskrive lymfesystemet, herunder lymfeflow og lymfens sammensætning i 

forskellige væv 

6. Beskrive lokale mekanismer til regulering af vævsgennemblødningen. 

Holdundervisning: 

Ana 3-hjerte 2 

Hjertespecifikke emner: hjertets egen karforsyning, impulsledningssystem og autonom 

innervation, samt hjertets embryologiske udvikling og de mest almindelige udviklingsanomalier. 

Læsehenvisninger: Gray, p. 76 – 88, 171 – 199. Rostgaard, kap 18, p 250-262, 

265-267 samt kap. 2. Langman, kap. 12. 

Fys 2-kreds 2 

Symptomer ved simpel, men alvorlig hjertesygdom. 

Læsehenvisninger: opgaver på e-learn. 

Fysik 2 

Hydrodynamik, herunder strømningsmodstand og konduktans samt laminær strømning 

og turbulens. 

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 6 og 7. 


Forelæsninger: 

Fys 5 Gasudveksling 


Ventilation, dødrum og alveolær ventilation samt gasudveksling i lunger, lungediffusion 

og gastransport med blodet. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap 28 -31: pp 653-708. (kapitel 28 læses extensivt) 

R&B: kap. 19: 348-360. R&B: kap. 19: 356-368. Se endvidere læsehenvisninger til 

fysik 3 (moduluge 3, ang. gaslove mv.). 

Læringsmål: 

Definere syre, base, pKa, pH, buffer 

Beskrive mekanismer der fastholder blodets normale pH 

Beskrive det respiratoriske respons på øgning eller sænkning af blodets pH 

eller P CO2 

Opliste 4 simple syre-base forstyrrelser, og for hver beskrive den primære effekt, 

ændringer i blod kemi (pH, P CO2 , [HCO 3 -]), almindelige årsager, og angive 

retninger af respiratoriske og renale kompenseringer 

10

Angive den atmosfæriske lufts sammensætning i partialtryk og angive relationen 

mellem partialtryk for atmosfæriske gassers og gasser opløst i væsker 

Beskrive effekten af Ficks lov 

Forklare perfusions og diffusions begrænsninger for gasudveksling i lungerne 

Forklare og beregne effekten af hæmoglobin koncentrationen på ilts diffusionskapacitet 

Forklare relationen mellem P 50 og hæmoglobins affinitet for ilt – herunder 

skitsere ilt dissociationskurven 

Forudsige hvorledes blodets pH, P CO2 , DPG, temperatur og kulmonoxid vil 

påvirke ilt dissociationskurvens forløb og forklare Bohr-effekten 

Forudsige hvorledes hæmoglobin koncentrationen påvirker blodets partialtryk 

af ilt og ilt-indhold 

Forklare hvorledes kuldioxid transporteres i blodet 

Forudsige hvordan ilttensioner påvirker transport af kuldioxid og forklare Haldane 

effekten 

Forklare og beregne størrelsen af det døde rum og angive hvorledes det kan 

måles 

Fys 6 Regulering af lungeventilation 


Regulering af lungeventilationen, herunder receptorer og central styring af respirationsmuskler, 

samt ventilations-perfusions-ratio. Endvidere gennemgås særlige forhold 

vedrørende højdeakklimatisation. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap 31+32: pp 708-745. R&B: kap. 20 pp. 361-373 + 

kap 21 pp. 374-389.R&B4: kap. 20 pp. 369-381 + kap 21 pp. 382-398. 

Læringsmål: 

Beskrive de betydende grupper af celler der deltager i ventilations regulering i 

medulla. 

Beskrive hvorledes dybde og frekvens for ventilationen reguleres – nævn 

herunder forskellige typer af sensoriske receptorer der påvirker reguleringen 

Beskrive hvordan alveolær ventilation matches til kroppens metaboliske behov 

Forudsig hvorledes ændringer i blodets pH, og arteriel P C02 og ilt kan påvirke 

regulering af ventilation – herunder hvilke typer kemoreceptorer der dominerer 

og hvilke stimuli de responderer på 

Forklar sekvensen af begivenheder ved kompensering for metabolisk acidose, 

generaliseret hypoventilation og ved blackout under fridykning 

Forudsige hvordan ændringer i cardiac output påvirker pulmonær vaskulær 

modstand 

Beskrive relationen mellem kapillær rekruttering og vaskulær modtand i lungerne 

Beskrive forskellen mellem regional og generaliseret hypoxi og effekter på det 

pulmonære arterielle tryk 

11

Forudsige hvorledes ændringer i overfladespænding vil påvirke interstitial 

trykket i lungerne 

Forudsige hvorledes tyngdekraften påvirker blodflow ved lungernes base og 

ved apex 

Beskrive relationen mellem venøs tilblanding og den alvelær-arterielle ilt gradient 

Beskrive hvordan en lav ventilations-perfusions ratio kan skelnes fra en anatomisk 

shunt som årsag til hypoxæmi 

Beskrive hvordan regional ventilation og perfusion er matchede i lungerne 

Beskrive hvordan en anatomisk shunt eller ændret dødrumsvolumen vil påvirke 

den regionale ventilations-perfusionsratio 

Beskrive kompensatoriske ændringer ved hypoxi, som fx ved ophold ved lave 

ilttensioner 

Fys 8 Integreret kredsløbsregulering 

Peter Bie 

Regulering af kredsløbsfunktioner som led i kroppens samlede homeostase. Dette 

emne omfatter hovedsageligt akutte blodtryksreflekser. Andre mekanismer, f.eks. 

endokrin og renal regulering, medtages for overblikkets skyld, men vil blive gennemgået 

i detaljer på senere moduler. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap 23 (Kap. 19), R&B: Kap. 17, R&B4: Kap. 17 

Læringsmål: 

OBS: Konceptet ”venous return” kan virke mere forvirrende end oplysende og udelades 

derfor.. 

1. Forklare principper for negativ feed-back regulering 

2. Forklare principper for reguleret organgennemblødning som et samspil mellem 

central systemisk blodtrykskontrol og lokal kontrol af organgennemblødning. 

3. Redegøre for komponenterne i blodtryksreflekser: sensor, afferente og efferente 

nervebaner, centralt koordineringscenter, samt perifere effektorer. 

4. Beskrive hovedtræk af det autonome nervesystem: sympatikus og parasympatickus, 

herunder neurotransmittorer, membranreceptorer, sekundære signalveje 

(2nd message). 

5. Redegøre for hovedtræk af regulering af blodvolumen via hormoner og nyrefunktioner, 

herunder specielt hormonerne angiotensin II og vasopressin.. 

6. Redegøre for funktionen af højtryks- og lavtryks-reflekser som hhv. baroreptorer 

og volumenreceptorer 

7. Beskrive blodtryksregulering som et samspil af hurtige (slag-til-slag) og langsomme 

(dag-til-dag) mekanismer. 

8. Angive eksempler på abnorm blodtryksregulering pga. nyresygdom, binyresygdom 

og ”essentiel” hypertension 

Holdundervisning: 

Ana 4-kraniet 

12

Gennemgang af kraniet samt næsehule, svælg og strube. 

Læsehenvisninger: Gray, p 748 – 781, 965 – 972. Rostgaard, kap 3 (omfang og 

detaljer fremgår af noter og opgaver til holdtimen). Langman, kap. 16 

Fys 3-resp 1 

Symptomet kortåndethed (dyspnø) samt anvendelse af gaslovene til realistiske beregninger 

som træning forud for øvelsen i respirationsfysiologi. 

Læsehenvisning: Opgaver på e-learn. 

Fysik 3 

Gennemgang af respirationsgasser (gaslove, respiration) samt opløsning af gasser i 

væsker (blod). 

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap 10. 

Kredsløbsøvelse 

4 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og resultater. 

Læsehenvisninger: Øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i kredsløbsøvelsen. 

Begge dele SKAL læses inden øvelsen! 

Rapporten afleveres via e-learn 4 dage efter øvelsen og evalueres af instruktørerne 

(se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen). 


Forelæsninger 

Fys 9 Orthostase, specielle kredsløbsgebeter 

Peter Bie 

Regulering af kredsløbet under overgang fra liggende til stående stilling (orthostase), 

abnorme G-påvirkninger, samt områder/organer med specielle kredsløbskarakteristika, 

f.eks. hjerne, hjerte og tarm. 

Læsehenvisninger: B&B2: Kap. 24 + 25 (repetition orthostase kap 17, p. 438), 

R&B: Kap. 16 (orthostase/physical factors kap. 11), R&B4: Kap. 16 (orthostase/physical 

factors kap. 11) 

Læringsmål: 

1. Redegøre for særlige forhold ved gennemblødningen af hjertet (den coronare 

cirkulation), hjernen (den cerebrale cirkulation) og mave-tarm-kanalen (den 

splankniske cirkulation). 

2. Beskrive samspillet mellem ekstremiteters muskelaktivitet og venefunktion 

(muskelpumpen). 

13

3. Redegøre for tyngdekraftens påvirkning af kredsløbet, herunder kredsløbsændringer 

ved overgang fra liggende til stående stilling. 

4. Redegøre for begrebet orthostatisk hypotension. 

5. Redegøre for de kompensatoriske mekanismer, som aktiveres ved et pludseligt 

større blodtab. 

6. Definere tilstanden kredsløbsshock 

Hæmostase 

Johannes Sidelmann 

Temadag med to gruppearbejdstimer og to forelæsninger om blodets sammensætning 

og hæmostase. Første forelæsning omhandler blodets formede elementer, 

blodplasma, eythrocytvolumen og erythrocytlevetid, samt blodets hæmostatiske system 

(proenzymer, enzymer, substrater, inhibitorer, overfladebinding, vævsfaktor, 

fosfolipider, calcium). I gruppetimerne diskuteres cases relateret til det hæmostatiske 

system med udgangspunkt i forelæsningen samt lærebøger og noter. Den afsluttende 

forelæsning indeholder diskussion af holdøvelser samt arvelige defekter i hæmostasen 

og basal patofysiologi på dette område. 

Læsehenvisninger: B&B2: kap. 18 eller R&B: Kapitel 9, R&B4: Kapitel 9 samt noter 

‘Det hæmostatiske system’ + cases på e-learn. 

Læringsmål: 

Beskrive blodets sammensætning samt blodets hæmostatiske system og redegøre 

for det hæmostatiske systems medvirken til den normale sårhelingsproces 

herunder beskrive 

1. Blodets formede elementer og blodplasma, samt angive eythrocytvolumen og 

erythrocytlevetid, 

2. Interaktionen mellem væv, blodplader og koagulationsfaktorer 

3. Reguleringen af det hæmostatiske system via overfladebinding, fosfolipidbinding, 

ko-faktorer og inhibitorer. 

4. Arvelige defekter i det hæmostatiske systems påvirkning af sårhelingsprocssen, 

5. Basal patologi (aterosclerose, iskæmi, infarkt, trombose, emboli). 


Ana 5-resp 1 

Bronchier, lunger, lungehinder, kar- og nerveforsyning samt den embryologiske udvikling 

heraf. 

Læsehenvisninger: Gray, p 748 – 781, 803 – 806, 930 – 982, 999 – 1003, Rostgaard, 

kap. 11, kap. 12 (161-165, 169-178), Langman, kap. 13. 

Fys 4-resp 2 

Korte, forsimplede sygehistorier om hypoxi. 

Læsehenvisninger: Opgaver i lungemekanik på e-learn. 

Fysik 4 

14

Særlige kredsløbsfunktioner: fortolkning af hjertepumpens tryk-volumen diagram og 

beregning af samlet modstand i serielt og parallelt koblede strømningsmodstande. 

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 8. 

Kredsløbsøvelse 


Læsehenvisninger: Øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i kredsløbsøvelsen. 

Begge dele SKAL læses inden øvelsen! 





Ana 6-resp 2 

Bronchier, lunger, lungehinder, kar- og nerveforsyning samt den embryologiske udvikling 

heraf. 

Læsehenvisninger: Gray, p 102 – 156, 188 – 199, Rostgaard, kap 12 (1178-180), 

kap 17, Langman, kap 13 

Fys 5-resp 3 

Lungemekanik med udgangspunkt i eksamensopgaver. 

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn 

Fys 6-kreds 3 

Gennemgang af organismens mange reaktioner på et pludseligt blodtab på basis af 

en realistisk sygehistorie. Nogle af reaktionerne, f.eks. funktionen af det endokrine 

system, gennemgås først på et senere modul. 


Respirationsøvelsen 


Læsehenvisninger: øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i respirationsøvelsen 

(begge dele SKAL læses inden øvelsen!) 



15


Forelæsning 

Fys 10 Muskelarbejde og træning 

Gisela Sjøgaard 

Gennemgang af kredsløbet under muskelarbejde og træning samt kredsløbets rolle 

som begrænsende faktor for iltomsætning og fysisk arbejde. 

Læsehenvisninger: R&B: Kap. 29, R&B4: Kap. 29 

KD1: Klinisk demonstration af ekkokardiografi 

Finn Lund Thomsen 

Demonstration af transthorakal ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet) hos raske 

individer. Der vises levende billeder af: hjertets anatomi, venstre og højre ventrikels 

funktion med kontraktion og vægtykkelse (forskellige længdesnit og tværsnit); 

strømningsforhold og gradient over mitralklap, aortaklap, tricuspidalklap. Herefter 

domonstration af transthorakal ekkokardiografi hos det hjertesyge individ. Der vises 

billeder af: hypertrofisk hjerte, forkalket hjerteklap med stenose, klapinsufficiens, hjertesvigt, 

septum defekter, perikardie-exudat og aortadissektion. 

Læsehenvisninger: B&B2, Kap 17 (sidste sider). R&B p. 260-261. R&B4: p. 263- 

265. Dansk Cardiologisk Selskabs side om ekkokardiografi giver klinisk viden, se 

www.ekkokardiografi.dk 


Ana 7-resp 3 

Brystvæg og respirationsmuskler samt respirationssystemets embryologiske udvikling. 

Læsehenvisninger: Gray, p 102 – 136, 220 – 223, 314 – 319, FB-M, kap 2 og 13 

Ana8-hist 

Åndedrætsstrukturernes histologiske opbygning. Mikroskopi af luftveje og lunger fra 

næsehule til alveole. 

Læsehenvisninger: Geneser, kap 19. 

Fys 7-kreds 4 

Opgaver med anvendelse af Fick’s princip for bestemmelse af blodstrøm og andre 

kredsløbsopgaver. 

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn. 

Respirationsøvelsen 


16

Læsehenvisninger: øvelsesvejledning på e-learn samt vejledning i respirationsøvelsen 

(begge dele SKAL læses inden øvelsen!) 




KD2 Respiration og cirkulation i thoraxkirurgiske scenarier 

Bo Kjeldsen 

Time 1: Respiration undersøgt præoperativt med henblik på belysning af ventilation, 

perfusion og diffusion. Lungeoperation med diskussion af anatomi præsenteres. 

Gennemgang af undersøgelsesmetoder i forbindelse med en lungesyg kirurgisk patient; 

herunder lungefunktionsundersøgelse, røntgen af thorax, CT-scanning og bronkoskopi. 

Video af lungekirurgiske metoder vil blive vist. Time 2: Cirkulation belyst ved 

to typer hjertekirurgiske patienter: den iskæmiske hjertepatient og patient med klapfejl. 

Den præoperative vurdering af patienten vil blive gennemgået. Demonstration af 

en hjerte-lunge-maskine. Diskussion af hjertets funktionelle anatomi med udgangspunkt 

i video af hhv. bypass- og klapoperation. 

Læsehenvisninger: B&B2 kap. 22 og 27, R&B: kap. 17 og 18. R&B4: kap. 17 og 18. 


Fys 8-kreds 5 

Kredsløbsregulering på basis af konkrete opgaver vedrørende universel og regional 

gennemblødning. 

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn. 

Fys 9-resp 4 

Opgaver i dødrum og gastransport. 

Læsehenvisninger: opgaver på e-learn. 


KD3: Intensiv medicin 

Palle Toft 

Tema-eftermiddag, hvor erhvervede færdigheder inden for kredsløb og respiration 

anvendes på den kritisk syge patient. Efter 1 times plenumundervisning cirkulerer 

studenterne mellem 5 undervisningsseancer med følgende emner: shock, intensiv 

terapi, kronisk obstruktiv lungesygdom (akut forværring i kronisk), føtal cirkulation 

samt anæstesi og kredsløb. 

17

Læsehenvisninger: B&B2/R&B/R&B4: afsnit om cirkulation og respiration samt opgaver 

på e-learn. 


Ana 9 – repetition og prøvespot 

Opsamlingsdag med prøvespot i anatomi og fysiologi 

Fys 10-resp 5 

Gennemgang af tidligere eksamensopgaver vedr. lungekredsløb og respirationsregulering. 


7. Eksamen 

På nedenstående links findes information om eksamensdatoer mm. 

http://www1.sdu.dk/health/studieinformation/medicinba/ 

(medicin) 

For at bestå modulet skal følgende opfyldes: 

1. De to øvelsesrapporter (kredsløb og respiration) skal være godkendt, dvs. du 

skal have deltaget i de praktiske øvelser samt i udfærdigelse af de to rapporter, 

som efterfølgende er blevet godkendt. 

2. Bestået spot/stationseksamen og spørgsmålsprøve, der giver én samlet karakter. 

Spot indgår med 20% og spørgsmålsprøve med 80% i det samlede 

eksamensresultat. 

Ved bedømmelsen anvendes eksterne censorer, som typisk er overlæger med indsigt 

i basale medicinske fag. 

Øvelsesrapporter 

Godkendt øvelsesforløb er en del af eksamen. Betingelser for beståelse fremgår af 

øvelsesvejledningen. 

Spot/stationseksamen 

Spot med makro- og mikroskopiske præparater, røntgenbilleder og scanninger samt 

spotspørgsmål i fysiologi med anvendelse af kurver og forsøgsresultater. 

20 stande á 2 min = 40 min. 

Spørgsmålsprøven, skriftlig eksamen, 4 timer. 

Format: Opgavesæt med 12-16 korte spørgsmål til besvarelse på begrænset plads. 

Under hvert spørgsmål angives et antal linjer, og besvarelsen er alene den del, som 

er afleveret på de anførte linjer. Pladsen er rigelig til det optimale svar skrevet med 

stor håndskrift. 

18

Følgende termer anvendes i opgaveformulering 

Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, 

hvor det er relevant. 

Beregne: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. 

Beskrive: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende 

tegninger. 

Beskriv kort: Detaljer udelades. 

Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør 

løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. 

Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, 

funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle 

forløb i tid. 

Gør kort rede for: Detaljer udelades. 

Karakterisere: En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner 

strukturer eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber 

(morfologiske og/eller funktionelle). 

Klassificere: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. 

Markere/indtegne: Ofte på en skematisk tegning. 

Nævne (eller benævne, navngive): En simpel opremsning af anatomiske navne. 

Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der 

er anatomisk navngivne. 

Skitsere: Anvendes, når man ønsker et omrids af en struktur. 

Tegne: Anvendes, når man ønsker en mere detaljeret fremstilling af en struktur, en 

kurve eller et diagram 

OM BESVARELSE VED SKRIFTLIG EKSAMEN - DE 10 BUD 

1) Læs grundigt. Sættet består af 12-16 nummererede opgaver, der tilnærmelsesvist 

vægtes ligeligt. 

2) Besvar i nummerorden. Alle besvarelser skal skrives på de udleverede besvarelsesark 

således, at svarene på de enkelte opgaver foreligger i nummerorden med 

fortløbende nummererede sider uden særskilt nummererede bilag. 

3) Følg adfærdstermerne. Hvis der står ”redegør for..”, forventes forklaring med årsags-virknings 

forhold. Få al din viden ned på papiret. 

4) Skriv med kuglepen og med så megen omhu, at enhver kan læse skriften uden 

besvær. Hvis skriften er ulæselig, giver opgaven ikke point! 

5) Definér alle forkortelser første gang, de anvendes (dog ikke SI-enheder). 

6) Gør antagelser. I visse opgaver, specielt beregningsopgaver, må du selv gøre antagelser 

for at kunne løse opgaven. 

7) Husk at opgaverne kan indeholde information, der ikke er strengt nødvendig for 

deres løsning. 

8) Anfør mellemregninger. For beregningsopgaver gælder, at de enkelte trin i beregningerne 

bør fremgå af besvarelsen. Såfremt detaljerede udregninger ikke anføres 

(f.eks. ved tidnød), vil det være af værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres. 

9) Fortolk spørgsmålet. Såfremt et spørgsmål forekommer uklart, bør du gøre rede 

for, hvorledes du forstår spørgsmålet og besvare det i overensstemmelse hermed. 

19

10) Vurdér resultatet. Kommer du til et talresultat, som forekommer usandsynligt, bør 

dette anføres. 

Generelt vedrørende eksamen 

Studiekort: Husk at medbringe studiekort til eksamen. 

Hjælpemidler: Som hjælpemidler til eksamen i modul 5 må medbringes lommeregner 

uden lagrede data. Moduldata udleveres. 

Mødetid: Du skal være klar i eksamenslokalet senest 15 min. før eksamensstart med 

mindre andet er angivet. Det er forbudt at besidde mobiltelefoner under eksamen; 

mobiltelefoner skal afleveres inden eksamensstart. 

Normalt vil en repræsentant fra fagene gå en runde i eksamenslokalerne ca. ½ time 

efter eksamens start for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende fejl og 

mangler i eksamenssættet. Senere er fagrepræsentanten kun til stede i ekstraordinære 

situationer (f.eks. ved mistanke om snyd). Det er derfor en god idé at se hele 

sættet igennem ved eksamens begyndelse. 

Offentliggørelse af eksamensresultat 

Eksamensresultatet vil foreligge ca. 3 uger efter eksamens afholdelse. 

Appendiks 1 Samlede delmål for biomedicinsporet 

Efter modulet kan den studerende 

1. beskrive blodets sammensætning samt blodets hæmostatiske system, og angive 

hvorledes sidstnævnte kan påvirkes medikamentelt, herunder beskrive 

Blodets formede elementer og blodplasma, samt angive eythrocytvolumen og 

erythrocytlevetid, 

Blodets hæmostatiske system (proenzymer, enzymer, substrater, inhibitorer, 

overfladebinding, vævsfaktor, calcium), 

Arvelige defekter i hæmostasen, 

Basal patologi (iskæmi, infarkt, aterosclerose, trombose, emboli). 

2. redegøre for gasudvekslingens principper og kredsløbets organisation samt beskrive 

makroskopisk såvel som mikroskopisk de væv og strukturer, som indgår i brystkasse, 

luftveje, lunger, hjerte og kredsløb, dvs. 

Øvre luftveje, larynx, thorax, 

Mediastinum, 

Bronchier, lunger, pleura, 

Hjerte og pericardium, 

Arterier, udvekslingskar (kapillærer, sinusoider og venoler), vener og lymfekar. 

3. forklare, hvorledes blodets gasser i lungerne udveksles med omgivelserne, transporteres 

med blodet og optages/afgives i celler og væv, herunder 

Gasudveksling mellem alveoleluft og lungekapillærblod, gaslove, gastensioner 

Blodets ilt- og kuldioxidtransport, herunder hæmoglobinets særlige funktioner, 

Mikrocirkulation gennem og stofpassage over pulmonale og perifere kar. 

4. analysere kardiopulmonale hvilefunktioner, herunder 

Respirationsmekanik og -bevægelser, herunder lungevolumina og ventilations-perfusionsratio 

og respirationsarbejde, 

20

Blodtryk og –volumina, 

Blodets strømning, hæmodynamik, viskositet, turbulens, elasticitet, vægspænding, 

Hjertets impulsgenerering og impulsledning, elektrokardiografi, 

Hjertets pumpefunktion, hjertelyde, 

Hjertets minutvolumen, slagvolumen, og arbejdsintensitet, 

Koronarkredsløbet, hjertets iltforbrug og nyttevirkning. 

5. analysere kardiopulmonale reguleringsmekanismer, herunder 

Respirationens nervøse styring, kemoreceptorer, 

Hjertets automati og neurohumorale reguleringsmekanismer, 

Regulering af tonus i systemiske kar, lokal versus systemisk regulering, 

Kredsløbets nervøse kontrolapparat, baroreceptorer og sympatikustonus, 

Specielle gebeter: Hepato-portale og cerebrale kredsløb, 

Kredsløbsomlægning under muskelaktivitet. 

6. redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration før, under og efter fødslen (placentas 

struktur, funktion og betydning for fosterets udvikling) samt ved særlige fysiske 

forhold (anisobare og aniso-G miljøer), herunder 

Det placentare kredsløb og kredsløbsomlægning ved fødslen, 

Stillingsændringer og gravitationsbetinget kredsløbsstress, 

Virkning af nedsat atmosfæretryk og af nedsat ilttension i atmosfæren (hypoxæmisk 

hypoxi), 

Virkningen af øget atmosfæretryk (dykning, trykkammer). 

7. forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb og 

respiration, herunder 

Respiratorisk insufficiens, cyanose, 

Central (kardiopulmonal) og perifer kredsløbsinsufficiens, ødemer. 

Appendiks 2 Særlige oplysninger om bogkøb 

Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i 

Fadl Boghandel (klinikbygningen) 

Tlf: 66137406 Fax: 66114706 

Adresse: Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C 

Åbningstid: mandag - fredag kl. 9 – 17 

samt i: 

Studenterboghandelen (Campus) 

Tlf: 6550 1700/1703/1702 Fax: 65501701 

Email: studenter@boghandel.sdu.dk 

Hjemmeside: http://www.boghandel.sdu.dk 

Adresse: Studenterboghandelen, Campustorvet 

Åbningstider: mandag - torsdag 9.30 - 17.15; fredag 9.30 - 15.00 

Et link til lærebøger, priser osv. finder du hos Academic Books - Panum: 

http://www.academicbooks.dk/ 

Panum Instituttet 

Blegdamsvej 3b, st. 

2200 København N 

21

Tlf.: 3532 6809 

E-mail: panum@academicbooks.dk 

Åbningstid: mandag-torsdag 9.00-17.30, fredag 9.00-16.00 

22

Indhold

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?