07.12.2015 Views

Portfolio_Daniel Lund Sørensen

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Grøften - En tranformation af et industrilandskab

Sted: Vestamager, Skala: XL, Kronologi: Speciale Team: Niels-Christian Mariager Pedersen

Igennem de sidste 15 år har Københavns havnefront gennemgået en

enorm transformation. I takt med industrien gradvist er udfaset, har nye

prestigeprojekter, fra monumentale enkeltbygninger til storskala byplaner,

blevet realiseret. Tilmed er vandet i Københavns havn blevet renset, så

det i dag er velegnet at bade i. Alt dette har bidraget til at brande København

som en grøn og kulturel hovedstad.

Siden Kalvebod Fælled blev delvist åbnet for offentligheden tilbage

i firserne har området, er området for nyligt blevet renset for de sidste

granater fra tiden hvor området blev brugt af militæret og er derfor i dag

fuldt åbent for offentligheden. Kalvebod Fælled er dog forholdsvist ukendt

for den brede offentlighed, som generelt søger nord for København,

når de vil opleve storslået natur.

Grøften ligger klemt inde mellem disse to store områder, som en 4 kilometer

lang industriel barriere, med kun få passager på tværs. Grøftens

afvikling af industrien og den gældende lokalplan indikerer et behov for

en ny strategi.

Forslaget er karakteriseret ved en transformation vha. små interventioner,

men med stor effekt. To snit i terrænet oversvømmer området bag de

veldefinerede terrænmure og skaber dermed en ny kystlinje, som understreger

det karakteristiske landskab. Langs den eksisterende poppelvegetation

skabes fem rektangulære vandfyldte lommer, som danner rammerne

for små fællesskaber i form af bygninger på søjler.

En oplevelsessti går igennem området og giver maksimal kontakt til

Grøftens varierende landskab. Oplevelsesstiens gennemgående element

er dens cortenstålsrist, der danner en nærmest gennemsigtigt base over

overfladen, som tillader græs, siv, og vandreflektioner passere, hvorend

den hænger, flyder eller hviler på terrænet.

Ved oplevelsesstiens knæk over åbent vand er placeret 3,5 meter i diameter

store standard betoncylindere, som fungerer som hvilesteder på ruten.

Langs den eksisterende kystlinje skærer trædæk sig igennem på tværs af

terrænet og forbinder oplevelsesstien med den eksisterende asfaltsti. Derudover

skabes også en visuel og fysisk overgang fra de små indre lommer

til de store flader ved Kalvebod inderhavn og Kalvebod Fælled. Grøftens

størrelse giver rum for den stigende offentlige interesse for vandrelaterede

aktiviteter i København, såsom kajakroning, vindsurfing, lystfiskeri, vinterbadning

og selv østersfarme. Alle disse aktiviter er organiseret langs de

fire trædæk, som giver let adgang for både beboere og besøgende.

Den centrale del af området er kaldet Venedi, som en reference til den

velkendte italienske by Venedig. Det manglende “g”, sammenlignet med

den grammatisk korrekte stavemåde, er inspireret af et graffiti statement

over en af de nærliggende broer, som siger: “Se Venedi og død over Fisketorvet”.

Navnet er også associeret med Havaje, afledt af Hawaii, som er

en fiktiv fristad i Sydhavnen i kultfilmen “Midt om natten”. Denne titel

er tilmed blevet brugt for det igangværende byggeri af Sydhavnsskolen.

I forlængelse af de to hovedsnit, syd og nord for Venedi, skabes der to

tuneller under Amagermotorvejen der giver direkte vandforbindelse mellem

Kalvebod inderhavn og Kalvebod Fælled. En udvidelse af de eksisterende

grøfter, muliggører en sejltur igennem Kalvebod Fælled, hvor sheltere

og fuglekiggertårne som er placeret særlige steder, inviterer til stop for

at opleve det storslåede landskab.

I den nordlige del af Grøften, mod den tætte del af København, foreslås

en udvidelse af de eksisterende husdyrfolde samt en birkebeplantning,

som i en lille skala reflekterer Kalvebod Fælled og fortæller historien om

den tidligere fysiske sammenhæng.

I den modsatte ende, som peger mod Køge Bugt og det ikoniske kraftværk

Avedøreværket, placeres fire storskala vindmøller på toppen af den

eksisterende terrænmur. På terrænmuren plantes der popeltræer, som på

de andre terrænmure ved Grøften og på de to store flader plantes en pileplantage

til energiforsyning og jordrensning efter den tidligere losseplads.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!