INDENRIGS

Januar 2016
NYHEDSBREV FOR MEDARBEJDERNE PÅ RIGSHOSPITALET
INDENRIGS
ER DET EN
DRENG ELLER
EN PIGE?
Forside + side 4-5
Direktøren om
ånd, puls og
fællesskab
side 8-9
Læs sundhedseksperternes
nytårsforsætter
side 9
Verdens første
fuldautomatiske
sterilcentral
side 10
SUNDHEDS-
PLATFORMEN
TALER DANSK
h
side 11

INDENRIGS januar 2016
Småt
& godt
MÅNEDENS TAL
Antal artikler hvor Rigshospitalet er nævnt i december måned. Hvis du vil
følge med i, hvad der bliver skrevet om hospitalet i medierne, kan du tilmelde
dig Regionens medieovervågning på intranettet.
KOLOFON
Ansvarshavende redaktør:
Julie Relsted,
kommunikationschef,
Kommunikation & Presse
Redaktør:
Louise Veino,
kommunikationskonsulent,
Kommunikation & Presse
Forsidegrafik:
RegionH Design
Grafisk opsætning:
RegionH Design
Tryk:
Kopicentralen, Rigshospitalet
Kontakt redaktionen:
indenrigs.rigshospitalet@regionh.dk
Nye ventearealer indviet i Finsencentret
At skabe et godt venteområde er som at lægge
et puslespil med tusind brikker. Pladsen er trang
og behovene mange. Nogle har brug for adspredelse
for at få ventetiden til at gå, andre vil have
ro og diskretion, og så er der dem, der har taget
familien med som støtte. I Finsencentret har
man taget udfordringen op. Patienter, pårørende
og personale har beskrevet, hvad der for dem er
et godt sted at blive modtaget, vente og have
besøg. Det er der kommet en designmanual ud
af og et nyindrettet modtage- og venteområde
i Onkologisk Klinik. Det nye venteområde, der
blev indviet 17. december, favner reception,
lænestole til hvile og fordybelse, sofaer til hygge
og samtale, arbejdsstationer med udsigt til livet
udenfor, og et område hvor der er plads til, at
familier samles. Designmanualen kan bruges,
når andre klinikker skal i gang med forbedring af
venteområder i forbindelse med det strategiske
indsatsområde Ventet og Velkommen. Find den
på intranettet under Patientkommunikation –
Ventet og Velkommen.
2

INDENRIGS januar 2016
MÅNEDENS CITAT
Der er tre udfald: Det ene er, at barnet dør, det andet er, at barnet
overlever og får et godt liv, og det sidste er, at barnet overlever
og får et dårligt liv. Når vi nu ikke er hundrede procent sikre på,
hvad udfaldet bliver, hvad gør vi så?
Gorm Greisen, professor og overlæge i Neonatalklinikken, i indslag i TV-AVISEN 13. december 2015 om dilemmaet, læger
står i, når grænsen for liv rykkes for for tidligt fødte børn.
DECEMBERS MEST LÆSTE NYHEDER PÅ INTRANETTET
1. Julekalender – gæt med i
vores helt egen julequiz
Gæt med i julekalenderen:
Se hvem der vandt i går og
prøv at svare på dagens
spørgsmål, der handler
om et populært medarbejdertilbud.
Der er et halvt
kilo bolcher på højkant til
vinderne.
2. Kom til Kick off-møde om
Sundhedsplatform
Nu kan du få lidt af Sundhedsplatformen
at se og
høre, hvordan vi forbereder
os til ’go live’, som det
hedder, når Sundhedsplatformen
om 11 måneder
erstatter nuværende
journalsystemer.
3. Direktionens Juletræf for
alle medarbejdere
Så holder direktionen igen
Juletræf for alle medarbejdere.
Alle er velkomne.
4. Ønskes: Superbrugere til
Sundhedsplatform
Rekruttering af den første
gruppe superbrugere til
Sundhedsplatformen er nu i
gang. Vi skal have superbrugere
fra alle faggrupper.
Interesseret?
5. Tavlemøder- fordi det
virker
Driftsmålstyring: To ledere
fortæller, hvorfor tavlemøder
giver mening.
AFSTAND TIL TRÆNINGSCENTERET ER IKKE
LÆNGERE EN UNDSKYLDNING
Er du også gået ombord i lidt for store mængder andesteg,
julekonfekt og brune kager i løbet af december måned,
kommer her et tilbud, du ikke kan sige nej til
MEDARBEJDERTILBUD
Find oversigten over
motions- og fitnesstilbud
på intranettet
under fanen:
Personale –
Medarbejdertilbud
– Motionstilbud
Hvis du er en af dem, der har undskyldt dig selv med, at der er alt for langt til
nærmeste trænings- eller fitnesscenter, så duer den undskyldning ikke længere.
På begge af hospitalets matrikler findes nemlig træningscentre, hvor
man for en ganske overkommelig pris kan få adgang til både træningsfaciliteter
og holdtræning. I Glostrup kan melde sig ind i træningscenteret Pusterummet,
mens man på Blegdamsvej kan tilmelde sig Træningscentret. Man
kan finde mere info om begge træningscentre og indmeldelse på intranettet.
Hvis du derimod ikke har noget imod at bevæge dig for at komme hen og
svede i flok, har Region Hovedstaden indgået favorable medarbejderaftaler
med flere fitness- og motionscentre.
3

INDENRIGS januar 2016
Midt i et
etisk
minefelt
Det er in at være androgyn. Overalt i modebilledet og på den kulturelle scene dyrkes
intet-kønnet i disse år som noget dragende og specielt. Det handler ikke om at
være en han eller en hun, men om at være en personlighed. Men for de mennesker,
der hvert år fødes med – eller i en voksen alder opdager, at de har - forstyrrelser i
kønsudviklingen, er virkeligheden knap så glamourøs. Et nyt tværgående team skal
sikre, at disse patienter får den mest kvalificerede udredning og højt specialiseret
individuel behandling
Normalt er der to udfald, når et lille nyt barn
fødes, og jordemoderen kan fortælle de spændte
forældre, at det enten blev en pige eller en
dreng. Men et par gange om året sker det, at
der kommer et barn til verden, hvor det ikke er
muligt for jordemoderen med det blotte øje at
afgøre, hvilket køn barnet har. Og så er det, at
telefonen ringer hos Katharina Main fra Klinik fra
Vækst og Reproduktion. Hun er professor og har
i hele sin karriere beskæftiget sig med patienter,
der har medfødte sygdomme i kønsudviklingen.
Patienterne, der hører ind under betegnelsen
DSD – Disorders of Sex Development - kan
spænde mellem at have alt fra svære og alvorlige
sygdomme til mindre forstyrrelser.
- Det mest dramatiske tilfælde er, når der fødes
et barn, hvor du ikke fra starten kan sige tillykke,
det er en dreng, eller til lykke det er en pige, fordi
man er i tvivl. Det er også det mest sjældne. Det
er svært at sætte tal på, men det drejer sig måske
om 1- 2 børn om året i Danmark. I langt de
fleste tilfælde viser udredningen, at barnet dog
overvejende er det ene køn. Naturen har så at
sige været i gang med at lave enten en pige eller
en dreng, men en voldsom hormonpåvirkning i
løbet af graviditeten har gjort, at der er opstået
fejl i udviklingen af de indre og ydre kønsorganers
udseende og funktion. Svære hormonforstyrrelser
har ofte en genetisk årsag, mens
4
mildere tilfælde kan tilskrives såvel genetik som
miljø og livsstil, forklarer Katharina Main.
TEAM FREMMER FÆLLES VIDEN
For mange patienter er diagnosen med DSD lig
med opfølgning og daglig medicinsk behandling
igennem hele livet. Der er mange forskellige
stadier i et DSD-patientforløb; først udredning,
dernæst måske operative indgreb og endelig løbende
opfølgning og behandling, fx med hormoner,
psykologisk og sexologisk støtte. Udredning
og behandling af patienter med DSD er en højt
specialiseret funktion som primært foregår på
Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.
Her er der samlet mangeårig klinisk ekspertise
og special-laboratorier, som fokuserer på
den højtspecialiserede udredning og behandling
af DSD. Disse patientforløb omfatter imidlertid
rigtig mange andre subspecialer fordelt ud over
hospitalets centre, og netop den manglende
centralisering af viden, fik i 2015 Katharina
Main og professor og klinikchef Anders Juul til
at etablere et tværgående behandlerteam til
DSD-patienter. Teamet er forankret på Klinik for
Vækst og Reproduktion, hvor de regelmæssige
teammøder afholdes. Her samles børneendokrinologer,
specialsygeplejersker, gynækologer,
børnekirurger, patologer, sexologer, psykologer,
psykiatere og klinisk genetikere for at diskutere
den enkelte patient og få alle vinkler belyst.
- Vi følte, at vi var nødt til at have mere formaliseret
interaktion med de andre samarbejdspartnere.
Vi har i forvejen meget kontakt med de andre
involverede eksperter hver for sig. Men nu har vi
et forum, hvor vi samlet kan drøfte den enkelte
patients situation – og så sørger vi for, at alle
de mennesker, der kunne have noget at byde
ind med, har haft mulighed for at se patienten,
så vi sammen kan drøfte, hvad der er muligt at
gøre – og hvad er optimalt for denne patient.
Denne mulighed havde vi ikke tidligere, forklarer
Katharina Main og supplerer:
- Vi deler vores højt-specialiserede viden med
hinanden. Måske er der opfundet nye teknikker
i forbindelse med andre sygdomme, som kan
komme vores patienter til gavn. Den viden har
jeg ellers ingen mulighed for at få, fordi jeg ikke
kan gå til konferencer om alle specialer. Men får
vi ikke den viden, kan det være, at en af vores
patienter går glip af en behandling, som kunne
være den helt rigtige for den enkelte patient.
ETISKE SPØRGSMÅL REJSER SIG
- Når vi går i gang med at udrede børn med DSD,
ender vi ofte med at konkludere, at her er der
i alle henseender tale om fx en helt almindelig
dreng, der har nogle isolerede misdannelser,
som man kan blive opereret for, det kan fx være
isoleret hypospadi, hvor urinrøret udmunder på

INDENRIGS januar 2016
undersiden af penis. Penis kan være krummet
og vanskeliggør stående vandladning og samleje
som voksen. En operation kan udrette penis
og flytte urinrørsåbningen til spidsen af penis,
forklarer Katharina Main.
Og det er her, de etiske spørgsmål begynder at
trænge sig på. For er det okay at operere i genitalerne,
hvis det blot er et ønske om at normalisere.
Og er der tale om forældrenes, barnets eller
samfundets behov?
- Lige nu er der rejst et EU-forslag om, at det skal
være forbudt at operere små børns genitalier.
Men dette synspunkt, mener jeg ikke er vejen
frem. Jeg bryder mig ikke om bastante udmeldinger
om, at nu må man ikke gøre det eller
det, og at én løsning passer på alle. Det tror jeg
simpelthen ikke på – og det ser man heller ikke
andre steder i den medicinske verden, hvor
man i stigende grad tilstræber individualiseret
behandling, siger Katharina Main.
HVAD HAVDE NATUREN MON TÆNKT SIG
HER?
Somme tider opstår de etiske dilemmaer også
i valget af behandling. For selvom kønnet i langt
de fleste tilfælde giver sig selv, er der også grænsetilfælde.
Katharina Main fortæller om børn
med både kvindelige og mandlige kønsorganer
og ligevægt af kvindelige og mandlige kønshormoner.
- Her kan både familien og lægerne være i tvivl
om, hvad der er det rigtige at gøre. Nogle DSD-tilstande
opdages først i puberteten, og hvornår
er man gammel og moden nok til at beslutte,
hvad der skal ske? De fleste familier har i dag et
ønske om, at deres barn vokser op som dreng
eller pige, men udviklingen i samfundet kunne i
fremtiden måske åbne muligheden for at vokse
op, som man er - uden at skulle beslutte sig for
et køn. Der er stadig mange åbne spørgsmål, og
på den måde ligger der et stort ansvar på forældrenes
skuldre, forklarer Katharina Main.
Holdninger til etiske spørgsmål bliver også
flittigt vendt i det nye DSD-team, for et er, at der
medicinsk er belæg for at kunne gennemføre fx
en operation, men er det også det rigtige at gøre
for et lille barn, der ikke har mulighed for at give
et kvalificeret samtykke?
- Det er netop styrken ved at være et formaliseret
team; vi lærer hinandens kompetencer at
kende og finder ud af, hvordan vi bedst får hinanden
i spil, så vi gør det rigtige for den enkelte
patient, slutter Katharina Main.
\\
Louise Veino
Sammensætning
af DSD-teamet
JMC: Klinik for Vækst og Reproduktion,
Gynækologisk Klinik, Børnekirurgisk
Klinik, Klinik for Psykologi, Pædagogik og
Socialrådgivning, Klinisk Genetik
ABD: Medicinsk Endokrinologisk Klinik
HOC: Plastikkirurgi
DIA: Patologiafdeling, Radiologisk Klinik
Psykiatri: Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center Bispebjerg, Sexologisk Klinik
Hvad er DSD
DSD står for Disorders of Sex Development
og omfatter en lang række sygdomme
i udvikling af indre og ydre kønsorganer
hos drenge og piger. De fleste af disse
tilstande er meget sjældne, og derfor er
viden omkring DSD-tilstande begrænset
blandt sundhedspersonale.
Det kan dreje sig om kønskromosomfejl
som fx Klinefelter eller Turner syndrom,
mens andre patienter har en sygdom i
binyrebark, fx Adrenogenitalt syndrom
(AGS). Nogle patienter kan mangle dele af
deres kønsorganer; piger med manglende
vagina eller livmoder. Nogle, men ikke
alle, DSD-tilstande kan nedsætte helt
eller delvis evnen til at få børn.
5

KORT NYT
fra Rigshospitalet
INDENRIGS januar 2016
Fusion i Neurocentret:
Overlæge med funktion
på to matrikler skal styrke
sammenhæng i patient-forløb
For at styrke klinikkens patientforløb har Neuroanæstesiologisk
Klinik ansat overlæge Yvonne Boyhuus
Mølgaard i en stilling med tilknytning til både Neurointensivafsnit
på Blegdamsvej og Respirationscenter Øst i
Glostrup. Håbet er, at den delte ansættelse vil styrke de
komplicerede patientforløb, som går på tværs af de to
afsnit. Yvonne Boyhuus Mølgaard vil være den gennemgående
lægelige funktion for patienter med skade
på rygmarven og behov for hjælp til at trække vejret.
Patienterne starter typisk deres forløb med operation
og efterfølgende stabilisering på Neurointensivafsnit
på Blegdamsvej, derefter bliver de overført til Respirationscenter
Øst i Glostrup, der tager sig af børn og voksne,
der lider af sjældne og kroniske vejrtrækningsproblemer.
Overlæge Yvonne Boyhuus Mølgaard vil med sin stilling
Rigshospitalet
Sundhedsplatformen begge steder kunne følge patienterne i hele forløbet.
God balance i
regnskabet
for 2015
Der er god balance i Rigshospitalets og
centrenes budgetter. Igen i 2015 overholder
hospitalet det samlede udgiftsbudget
og lever op til aktivitetsbudgettet, hvor
der samlet set forventes en lille stigning i
aktiviteten. Det står samtidig klart, at der
bliver overført 166 mio. kr. til budget 2016.
Det sker som følge af periodeforskydninger
og et mindre forbrug på godt 24 mio. kr.
Den øvrige andel af overførslen hænger
sammen med bl.a. forsinkelser i mindre
byggearbejder samt igangværende projekter,
hvor midler er givet i 2015 eller tidligere,
men endnu ikke fuldt gennemførte.
for
Fællesskabet
Rigshospitalets
vision for
Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformen understøtter fællesskabet med, om og for
patienten. Patienten ejer journalen og får på en helt ny måde
mulighed for at følge og forstå sit forløb. Sundhedsplatformen
understøtter også fællesskabet på og omkring Rigshospitalet.
SUNDHEDS
PLATFORMEN
- for patienten
for
Fagligheden
Sundhedsplatformen FOR FÆLLESSKABET
understøtter den høje faglighed på
Rigshospitalet Sundhedsplatformen ved levere overblik, beslutningsstøtte understøtter fællesskabet og
med, om og for
tidstro data. På tværs af klinikker, hospitaler, regioner og
faggrupper patienten. Patienten ejer journalen og får på en helt ny måde
mulighed for at følge og forstå sit forløb. Sundhedsplatformen
understøtter også fællesskabet på og omkring Rigshospitalet.
for
Forskningen
FOR FAGLIGHEDEN
Sundhedsplatformen Sundhedsplatformen understøtter Rigshospitalet understøtter som den høje faglighed på
Danmarks førende forskningshospital. Den gør det lettere at
Rigshospitalet ved at levere overblik, beslutningsstøtte og
rekruttere patienter til forskningsprojekter. Den gør det lettere
at trække og præsentere tidstro data. Og På den tværs gør det af synligt klinikker, for alle, hospitaler, regioner og
når patienten er med
faggrupper.
i forskningsprojekt.
FOR FORSKNINGEN
Sundhedsplatformen understøtter Rigshospitalet som
Danmarks førende forskningshospital. Den gør det lettere at
rekruttere patienter til forskningsprojekter. Den gør det lettere
1
at trække og præsentere data. Og den gør det synligt for alle,
når patienten er med i forskningsprojekt.
6

INDENRIGS januar 2016
Puls på
BørneTraumeSymposium
Direkte involvering af deltagerne i auditoriet og mulighed for
real-time svar fra alle med en smartphone. Nyt netværk og ny
teknologi tages i brug på dagen om børnetraumer i januar
Traume er den hyppigste årsag til død blandt
børn over 1 år. Selv om livstruende traumer hos
børn i Danmark heldigvis er relativt sjældne, er
løbende uddannelse afgørende. Børn under 8 år
udgør en særlig udfordring, fordi deres fysiologi
og anatomi adskiller sig fra voksne.
Det er årsagen til, at Rigshospitalet nu for anden
gang inviterer læger og sygeplejersker med en
rolle under den primære behandling af svært
tilskadekomne børn til en dag om børnetraumer.
Konceptet for BørneTraumeSymposium er også
i år relativt korte og målrettede foredrag - i alt 12
- med fokus på kliniske udfordringer og løsninger.
I 2015 fik Rigshospitalets to store auditorier
imidlertid opgraderet det trådløse netværk. Det
åbner for helt nye måder at afvikle konferencer
og symposier på.
DELTAGERNE UDFORDRES
- Som noget nyt udfordrer vi i år deltagerne med
cases og dilemmaer undervejs. Det fortæller
overlæge og børneanæstesiolog Morten Bøttger
fra Anæstesi- og operationsklinikken og Traume-
Centret i HovedOrtoCentret, som også i år leder
afviklingen af dagen om børnetraumer.
Det nye netværk giver mulighed for real-time
svar fra alle med en smartphone. Overlæge
Morten Bøttger fortæller, at man benytter et professionelt
firma, som via en App, som brugeren
installerer på sin smartphone, tilbyder real-time
afstemning med visuel feedback på afstemningsresultater.
Eksempel på case/spørgsmål,
som deltager kan besvare undervejs
på BørneTraumeSymposiet
In-line immobilisering på spineboard med
halskrave
1 Er afgørende under den indledende
traumemodtagelse
2 Kan fravælges, hvis barnet er uroligt
og ikke vil acceptere immobilisering
3 Kan fravælges – men fokus skal fortsat
være på immobilisering
4 Er ikke længere en del af den primære
traumemodtagelse
VI TAGER PULSEN PÅ SALEN
- Det er fantastisk, at vi på denne måde kan
afholde store symposier uden at miste kontakten
med den enkelte deltager undervejs. Vi kan
simpelthen tage ”pulsen på salen”.
Deltagerne kan desuden via samme App diskret
og anonymt stille spørgsmål til symposieledelsen
undervejs, siger Morten Bøttger og
fortsætter:
-Vi taler om helt nye engagerende muligheder i
kraft af bedre bredbånd og kreativ brug af eksisterende
teknologi i form af smartphones. Målet
er, at deltagerne tager hjem med en mere nuanceret
forståelse af, hvad traumemodtagelse af børn
handler om, og hvordan nogle af de vanskelige
udfordringer håndteres, siger Morten Bøttger.
Key note speaker er Dr. Robert W. Letton Jr., leder
af et pædiatrisk level 1 traumecenter i USA,
som bl.a. vil tale om pædiatrisk mass casualty,
dvs. håndtering af mange tilskadekomne børn i
relation til terror eller naturkatastrofer.
\\
Lisbeth Westergaard
Et nyt værktøj gør
det muligt at skabe
mere dialog mellem
symposie-deltagere
og oplægsholdere, ved
at man fx kan afholde
afstemninger eller stille
spørgsmål.
7

INDENRIGS januar 2016
Forventninger til 2016
Hospitalsdirektøren:
IMPONERET OG FORVENTNINGSFULD
Et år er gået, siden Per Christiansen tog
anførerbindet på for Rigshospitalet. Foran
ham ventede et kæmpe forandringsprojekt
med fusionen mellem to stærke kulturer og
forskningshospitaler. Hvordan er det gået, og
hvad er der i krystalkuglen for Rigshospitalet
i 2016? IndenRigs har grebet mikrofonen og
spurgt hospitalsdirektøren
Det er ikke store armbevægelser,
men store projekter,
der kommer til at fylde i
2016, lyder meldingen fra
Per Christiansen.
– Først og fremmest har vi
et spændende projekt foran
os med Sundhedsplatformen.
Et historisk stort
forandringsprojekt, som vil
kræve en kæmpemæssig
indsats fra alle på hospitalet.
Systemet vil medføre
store ændringer i arbejdsgangene i årene frem,
og det rummer store muligheder for at styrke
samarbejdet mellem patient og behandler, siger
Per Christiansen.
- Fusionen vil fortsat fylde en del. Vi har nået
de store milepæle i 2015, og nu skal vi fortsætte
processen – i første omgang gælder
det organiseringen af de administrative stabe
og snitfladerne herimellem, mens den lokale
proces i centre, afdelinger og klinikker også skal
fuldføres. Kulturer skal smelte sammen, og nye
arbejdssteder og arbejdsgange skal rodfæste
sig hos hver enkelt medarbejder.
- Derudover har vi stadig stort fokus på driftsmålstyring,
hvor Rigshospitalet er kommet godt i
gang med at styre efter lokale driftsmål og holde
tavlemøder. Og vi skal forankre de strategiske
indsatsområder under Fokus, Forenkling og
Forbedring; det gælder i høj grad ift. forskningen,
som er en helt grundlæggende del af hospitalets
DNA og identitet.
I dit tiltrædelsesinterview lagde du meget vægt
på, at du ville styrke sammenhængen for patienterne.
Hvordan er det gået med det, er du tilfreds
med din indsats?
– 100 % tilfreds med min indsats bliver jeg nok
aldrig, for vi kan altid blive bedre til at skabe
sammenhæng for patienterne. Som Danmarks
8

INDENRIGS januar 2016
førende forskningshospital er hverdagen ofte præget af konkurrenceånd.
Det er i høj grad med til at motivere og løfte hospitalet
til nye højder og styrke positionen, også internationalt, men det
må selvfølgelig ikke ske på bekostning af patienternes oplevelse
af service og sammenhæng, siger Per Christiansen og tilføjer:
VOX
POP
Nytårsforsæt
- Set udefra kan Rigshospitalet virke meget søjleopdelt, men
sandheden er, at samarbejdet på tværs af centre og klinikker er
enormt stærkt. Jeg tror, fusionen har været en katalysator for at
skabe en endnu stærkere fællesskabsfølelse på tværs af centre
og klinikker. Vi er kommet et godt stykke videre med at tage
ansvar for hinanden og spille hinanden gode, og den sammenhængskraft
skal patienterne opleve i mødet med hospitalet.
Patienternes situation og hverdag skal styre forløbet, men der
skal også være en høj standard i de tværgående forløb. Det har
vi eksempelvis med kræftpakkerne og hjertepakkerne, der giver
sammenhæng og sikkerhed i forløbene på tværs af hospitalerne.
Har direktionen været synlig nok på begge matrikler – hvad vil du
gøre for at øge synligheden i 2016?
- Det, der er vigtigt for mig, er ikke, om jeg selv er til stede på begge
matrikler. Det vigtigste er, at de centerledelser, der har store
aktiviteter i Glostrup, rent faktisk er tæt på de medarbejdere og
klinikker, de har ansvaret for. Og det er jeg sikker på, at de er. Men
når det er sagt, er det fortsat min ambition, at direktionen skal
være mere synlig – om det så skal være i form af mere fysisk tilstedeværelse
eller anden form for synlighed, må fremtiden vise.
Kommer vi til at opleve besparelser i 2016?
– Vi mangler fortsat at finde fusionsbesparelser for 47 mio. kr. Og
jeg mener ikke, at vi skal finde grønthø-steren frem og foretage
en generel nedskæring, men vi må se i øjnene, at vi løbende
skal hente besparelser på 1-2 % i de kommende år. Det er et
grundvilkår. Pengene skal fortrinsvis findes ved bedre arbejdstilrettelæggelse
og intelligente besparelser, og nogle i form af
målrettede effektiviseringer fx ved at skære, hvor der er unødige
dubletter til stillinger. Jeg mener også, at der fra politisk hold skal
tages medansvar i forhold til nødvendige serviceforringelser, fx
ved at nedlægge enkelte blodtappesteder eller ved at kigge på
arbejdstiderne på regionens områder, hvor der ikke er behov for
døgndækning eller sene åbningstider.
Hvad har overrasket dig mest ved Rigshospitalet?
Ånden. Det enorme engagement og den puls, som alle synes at
arbejde taktfast til. Rigshospitalet er som en stor familie. Vi går
forrest, udvikler sundhedsvæsenet og uddanner sundhedsprofessionelle
til hele landet, og vi tager os af de patienter, ingen
andre har mulighed for at udrede og behandle. Og selv om jeg
måske nok havde forventet det inden min tiltrædelse, har den
enorme forskningsaktivitet og det dybe engagement på alle
niveauer af hospitalet alligevel overrasket og imponeret en nordjyde
som mig dybt, siger Per Christiansen.
Følg Per Christiansen på
Twitter
Per Christiansen er aktiv på Twitter under brugernavnet @
fasanvej6 . Han tweeter om alt mellem sundhed, politik og
fritid.
Omkring halvdelen af alle danskere laver hvert år et eller flere nytårsforsætter
for sig selv. Som oftest er det et ønske om at spise sundere, drikke
mindre alkohol, dyrke mere motion eller tilbringe mere tid sammen med
familien, vi med mere eller mindre held forsøger at kanalisere ind i det nye
år, mens raketterne hyler, og champagnepropperne springer.
Her på hospitalet har vi mange eksperter, der ved, hvad der er bedst, når
det handler om at leve et sundt liv. Vi har spurgt en række udvalgte sundhedsprofiler
på hospitalet, om de selv har et nytårsforsæt for 2016.
”Jeg har tænkt mig at boykotte
hospitalets elevatorer i 2016. Hvis
jeg skal nævne en god og effektiv
motionsvane, som er nem at
komme i gang med, og som ikke
kræver uoverstigelig motivation, så
er trapperne mit bedste bud.”
Christian Hye-Knudsen, sundhedsambassadør,
Administrationen
Mit faglige nytårsforsæt er, at aktiviteterne
i vores forskningscenter
Center for Aktiv Sundhed, hvor vi
udvikler fysisk træning som medicin,
kommer i spil for en masse patienter
- både på Rigshospitalet og rundt
omkring i landet. Mit private nytårsforsæt
er at gøre, som jeg siger og
ikke, som jeg plejer. Med andre ord,
at jeg selv begynder at følge nogle
af alle de sundhedsråd, som hende
Bente Klarlund prædiker om.
Bente Klarlund, Professor og sundhedsforsker,
Finsencentret
Både ja og nej, for jeg lever faktisk
rigtig sundt; cykler meget, spiser
forholdsvis sundt og alkohol er
sjældent. Med hensyn til søvn… ja,
jeg er jo professor, så jeg arbejder
nok for meget, men jeg vil jo også
gerne være med til at skabe et godt
forskningsmiljø og fagligt miljø.
Poul Jennum, professor og søvnforsker,
Neurocentret
9

INDENRIGS januar 2016
DEN FULDAUTOMATISKE
VERDEN RAMMER RIGET
Bedre arbejdsmiljø, bedre lagerstyring og en mere sikker drift bliver de væsentligste
gevinster, når Rigshospitalet om få år bliver hjemsted for verdens første fuldautomatiske
sterilcentral
I december tages der hul på endnu et nybyggeri
på Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej, når
opførelsen af den nye sterilcentral begynder.
Den bliver i fremtiden en af bare to sterilcentraler
i Region Hovedstaden. De to byggerier opføres
som tvillingeprojekter med kun små indbyrdes
forskelle, som skyldes forskellige fysiske forhold
på de to matrikler.
- De to nye byggerier bliver verdens
første fuldautomatiske
sterilcentraler. På projekterne
benytter vi os af velkendte
teknologier og afprøvede
automatiseringsprocesser, ellers
turde vi ikke kaste os over
det. Men ingen har før os gjort
det i denne skala og automatiseret
hele processen. På den
måde balancerer vi mellem
at være meget langt fremme
i skoene – og passende
konservative, så vi sikrer en
kontinuerlig sikker drift, siger
Henrik Eriksen, projektdirektør
på Det Ny Rigshospital.
AUTOMATISK BESTILLING
OG TRANSPORT
Byggeriet er knap nok startet
endnu, så der er stadig et
par år til, at vi kommer til at
mærke ændringer i arbejdsgangene.
- Når medarbejderne på
en operationsgang i 2018
booker den næste dags
operationer, så vil systemet selv bestille de
rette instrumenter fra det centrale lager, som
kommer til at ligge sammen med sterilcentralen.
På lageret vil lagerstyringsrobotterne så
finde instrumentbakkerne frem og sørge for, at
de bliver kørt fra lageret til tid og til den rette
operationsgang, fortæller klinisk projektleder
Trine Frederiksen.
Vi balancerer
mellem at være
meget langt fremme
i skoene – og
passende konservative,
så vi sikrer
en kontinuerlig
sikker drift.
BEDRE ARBEJDSMILJØ
Når udstyret efterfølgende er blevet anvendt køres
det retur til centralen. Efter en manuel forbehandling,
hvor funktionaliteten af instrumenterne
bl.a. bliver kontrolleret, bliver det automatisk
kørt ind i vaskemaskinerne. Herefter er der en ny
manuel kontrol, inden udstyret pr. automatisk
køres videre i autoklaven. Efter autoklaveringen
transporteres instrumentbakkerne
– igen uden menneskelig
håndtering – videre ud på
det robotstyrede lager.
På denne måde mindskes risikoen
for kontaminering af de
sterile instrumenter, ligesom
man undgår en række løft og
andre arbejdsmiljømæssige
belastninger.
TRÆKKER MED PÅ MED-
ARBEJDERNES ERFARIN-
GER
- Det er et meget stort projekt,
som nu begynder at blive
håndgribeligt og til at få øje
på. Men vi har allerede været
i en langstrakt proces med at
lave kravsspecifikationer, hvor
vi har fået vigtige input fra
forskellige personalegrupper,
siger Henrik Eriksen.
- Generelt har vi i mange
forskellige sammenhænge
haft brug for at trække på af
medarbejdernes erfaringer
undervejs. Der har været
nedsat brugergrupper omkring arbejdsmiljø og
arbejdsgange, ligesom Servicecenteret på Rigshospitalet
i samarbejde med Service og Logistik
på Herlev Hospital har etableret en række driftsog
implementeringsgrupper, som skal styre os
videre i mål, slutter Trine Frederiksen.
\\
Ulf Joel Jensen
Tidsplan for
Sterilcentralen
December 2015: Første spadestik.
Efterår 2017: Centralen er færdigbygget
og -udstyret. Test og afprøvning påbegyndes.
Marts 2018: Fuldskala test af hele
systemet i sammenhæng med operationsgangen.
August 2018: Sterilcentralen sættes i
drift – med 25 % af den samlede kapacitet.
Herefter øges driften med 25 % hver
3. måned.
Maj 2019: Fuld drift.
Kort om Sterilcentralen
Sterilcentralen på Rigshospitalet – Blegdamsvej
skal ligge på grunden ved siden
af det nye parkeringshus. Den kommer til
at servicere Bispebjerg, Frederiksberg,
Hvidovre og Amager Hospitaler. Det
centrale lager får plads til 13.000 bakker
med operationsinstrumenter. Hver enkelt
bakke bliver sporbart i systemet vha.
indbyggede chips og stregkoder.
Som supplement til det centrale lager
vil der være små, lokale lagre af instrumenter
på operationsgangen til akutte
operationer mv.
Disse bliver også en del af det fuldautomatiske
set-up: Systemet holder selv
øje med, hvad der mangler, og bestiller
genopfyldning af sig selv. På denne måde
opnår man en bedre lagerstyring – og har
behov for færre instrumenter end i dag.
10

INDENRIGS januar 2016
På vej mod Sundhedsplatformen
IndenRigs har besøgt to af de mange ansatte, som er med
til at gøre klar til Sundhedsplatformen, inden den går i
luften på hospitalet i efteråret 2016
Hvad skal det hedde?
Er du i gang med at aflyse, afbestille eller annullere, når du skal slette
en operation i den nye sundhedsplatform? Og er du i gang med at
booke, planlægge eller bestille, når du skal oprette en operation? Det
har overlæge Vagn Eskesen fra Neurokirurgisk Klinik fokus på, når
han giver feedback på et træningsprogram for operationsbestilling i
sundhedsplatformen.
Som faglig ekspert i forberedelserne indenfor neurokirurgi og en af
planlæggerne for det nuværende Orbit er han optaget af, at skiftet
skal være så let som muligt for brugerne.
-Vi skal helst ramme de udtryk, man kender i forvejen. Lige nu er der
stadig en blanding af amerikanske og danske termer i systemet, og
det har bekymret mig. Nu har jeg været til et møde med sproggruppen
i Sundhedsplatformen og opdaget, hvor komplekst det er. For
eksempel vil det variere, hvad der er den bedste danske oversættelse
Hvordan skal aktiviteten
tilrettelægges?
Klinikchef Lars Kjeldsen fra Hæmatologisk Klinik har netop
sendt en plan afsted til centerledelsen for, hvordan den
ambulante aktivitet skal skrues ned de første to uger efter,
Sundhedsplatformen er gået i luften i november 2016.
- Vi foreslår bl.a., at vi flytter rundt på kontroller, der ikke
behøver at foregå på et bestemt tidspunkt, og måske
dropper overlægernes administrationsdage i de uger og
trækker forskningsansatte ind i klinikken for at hjælpe til,
fortæller han.
af ”cancel” i forskellige sammenhænge.
Men det bliver alt for omfattende at tage
stilling til flere muligheder hele vejen rundt
i systemet, så må man vælge, fortæller
han.
Arbejdet med sprog afsluttes i foråret,
inden Herlev og Gentofte Hospital går i
gang med at bruge Sundhedsplatformen.
Inden da skal Vagn Eskesen og 288 andre
medarbejdere fra Rigshospitalet uddannes
som superbrugere og hjælpe med udrulningen.
Bagefter hjælper medarbejdere
fra Herlev-Gentofte Hospital med vores
implementering.
Plan for
aktiviteten i
2016
Direktion og centerledelser på Rigshospitalet
er enige om, at vi inden
’go live’ skal have et pænt plus på
aktivitetskontoen, så vi kan klare en
aktivitetsnedgang, mens vi implementerer.
Hvert center har derfor
udarbejdet en plan, så der skrues op
og ned for aktivitet på fornuftig vis på
tværs af specialer på Rigshospitalet,
så patienterne får den nødvendige
behandling, og vi overholder budget
2016.
Herlev og Gentofte
Hospital godt i gang
i foråret. To læger, to
sekretærer og seks
sygeplejersker skal afsted.
- Vi kommer til at løbe hurtigere i en periode, for at det kan
gå op. Det bliver hårdt, men jeg tror, det bliver supergodt,
når vi kan tage et nyt og gennemarbejdet system i brug,
siger Lars Kjeldsen.
Klinikledelsen har også været med til at udpege ti medarbejdere,
der skal være superbrugere, og bl.a. hjælpe
\\
Christina Pedersen
Se med i nye film
13 små film viser nu, hvordan et helt patientforløb dokumenteres
i sundhedsplatformen, fra starten med akutte
mavesmerter over indlæggelse, operation og efterfølgende
ambulant kontrol. De nye film kan findes på intranettet
ved at gå ind på forsiden, scrolle ned i bunden af siden,
hvor der er en boks til højre.
11

#MITRIGET
Christina Ibsen Meyer, sygeplejerske, Børne-
UngeKlinikken, Juliane Marie Centret
ibsen2012Besøgafdefinesteultraværter
#5061 #rigshospitalet #ultragalla @bubberinstagram
@jacobriising @joakimi @nikolajstokholm
@dr_ultra #takfordiikom
Anja Riis Madsen, ledelsescoach, Servicecentret
anjariismadsenGodmorgen fra Glostrup-matriklen
- som også spreder julestemning lige
uden for mit vindue #udsigtenframitvindue
#viglæderostiljul #mitriget #glostruphospital
#rigshospitalet
Anne Sofie Q.Jensen, studentermedhjælper,
Kommunikation & Presse, Administrationen
annesofieq Det er ikke hver dag, man får lov
til at gå i Nik og Jays fodspor og betræde
Rigshospitalets 1000 kvm store helikopterplatform
med indbygget gulvvarme. Sikken
en fest og hvilken udsigt fra 80 meters højde
Marie Schultz, operationssygeplejerske,
Anæstesi- og Operationsklinikken, HovedOrto-
Centret
nurseschultz BLACK COFFEE nu med 25%
ekstra mokka Har en time tilbage af min sidste
døgnvagt på plastikkirurgisk operationsgang.
Tirsdag står den på ortopædkirurgi #mitriget
#gab #
Rikke Lange, sygeplejerske, Klinik for Plastikkirurgi,
Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,
HovedOrtoCentret
rikkellange’Aktiv’ nattevagt...#nattevagt #sygeplejerske
#nurse #rigshospitalet #mitriget
#abs #træning #training #aktiv #ribbe #workingonthoseabs
#pinkshoes #pink #shoes
#whiteclothes #fit #fitness #workout
Camilla Louise Dahl, sygeplejerske, Medicinsk
Gastroenterologisk Klinik, Abdominalcentret
fru_prussiluskan I dag har vi haft besøg af
studerende fra Hong Kong på min afdeling.
Jeg har selv været i Hong kong som led i min
uddannelse #nurse #nursing #nurselife #sygeplejerske
#nursestudent
12
På det sociale medie Instagram poster vi dagligt hundredevis af billeder om vores liv og hverdag. Det gælder
også for medarbejderne på Rigshospitalet. I #MitRiget har vi samlet et lille udpluk af de gode hverdagsglimt,
som medarbejdere uploader fra hverdagen på Danmarks største hospital. Vis os, hvordan Riget ser ud igennem
dine briller. ’Tag’ dit billede med #MitRiget, så kan det være, at vi bringer det i IndenRigs.