Denmark Yearbook - 2009

Statistisk 

Årbog 2009 

Statistical Yearbook

Statistisk Årbog 2009 

Udgivet af Danmarks Statistik 

Juni 2009 

113. årgang 

ISBN 978-87-501-1754-4 

ISSN 0070-3567 

ISBN 978-87-501-1755-1 (internet-udgave) 

ISSN 1601-104x (internet-udgave) 

Statistisk Årbogs internetadresse: www.dst.dk/aarbog 

Redaktion 

Stefan Jul Gunnersen 

Tlf.: 39 17 31 67. E-mail: sjg@dst.dk 

Margrethe Pihl Bisgaard 

Tlf.: 39 17 31 62. E-mail: mpb@dst.dk 

Udsnit af kort, hvortil Kort- og Matrikelstyrelsen har ophavsret, 

er gengivet med instituttets tilladelse. 

Sats: Danmarks Statistik, København 

Tryk: Scanprint, Viby J 

Oplag: 3.000 

Pris 

Salg og 

abonnement 

© Danmarks 

Statistik 2009 

360 kr. inkl. 25 pct. moms 

Publikationssalg: 

Tlf.: 39 17 30 20. E-mail: publsalg@dst.dk 

Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse 

af denne publikation uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik 

er forbudt efter gældende lov om ophavsret. 

Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse 

af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik 

og i det omfang, som betinges af formålet. 

Henvendelse 

Danmarks Statistik 

Sejrøgade 11 

2100 København Ø 

Tlf.: 39 17 39 17 

E-post: dst@dst.dk 

Internet: www.dst.dk 

2 Statistisk Årbog 2009

Forord 

Statistisk Årbog 2009 er en bog om danskernes liv og levevilkår. Tallene viser, hvordan 

vores samfund udvikler sig år for år. Sådan har det været hvert år siden 1896, 

hvor Statistisk Årbog blev udgivet for første gang 

Statistisk Årbog er Danmarks Statistiks mest omfattende udgivelse og afspejler hovedparten 

af de statistikker, der bliver produceret i institutionen. Den medtager også 

en del statistikker fra andre myndigheder og institutioner. I alt bidrager ca. 160 

af Danmarks Statistiks faglige specialister til årbogen. 

På www.dst.dk/aarbog kan du læse en række artikler om årbogen og hente bogen i 

pdf-format. På siden findes også eventuelle rettede versioner af tabeller. 

På www.dst.dk/aarbogsarkiv kan du finde historiske årbøger i pdf-format fra årgang 

1896 og frem, og det er muligt at søge på enkelte ord. Med tiden vil alle årbøger 

blive tilgængelige i dette online-arkiv. 

Den engelske version af årbogen hedder Statistical Yearbook og kan hentes i pdfformat 

på www.dst.dk/yearbook. 

Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere er altid velkomne og 

kan sendes til mpb@dst.dk eller sjg@dst.dk. 

Danmarks Statistik, maj 2009 

Jan Plovsing / Leon Østergaard 

Statistisk Årbog 2009 3

Indholdsfortegnelse 

Side 

Tabel 

Danmark 

Geografi og klima.................................................. 9- 17 1- 8 

Arealdække, natur, meteorologiske forhold 

Befolkning og valg ................................................ 19- 68 9- 63 

Folketal, indvandrere og efterkommere, fertilitet, dødelighed, 

vandringer, navne, samlivsformer, adoptioner, politiske valg o.l. 

Uddannelse og kultur ............................................ 69-106 64-112 

Uddannelsesinstitutioner, elever, uddannelsesniveau, køn og uddannelse, 

uddannelse og beskæftigelse, kursister, bøger, dagblade, 

radio, tv, biografer, biblioteker, museer, teatre, idræt 

Arbejdsmarked og løn ........................................... 107-148 113-149 

Beskæftigelse, pendling, løn, fagforeninger, dagpenge, ledighed, 

arbejdstid, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen ................ 149-202 150-214 

Institutioner, udgifter, børnebidrag, bistand til børn og unge, barselsorlov, 

børnepasning, ældreomsorg, sygesikring, pension, sygdom, 

anmeldelser, afgørelser, frihedsstraf, indsatte 

Indkomst, forbrug og priser .................................. 203-240 215-245 

Familie- og personindkomst, regnskab, detaljeret forbrug, vareforsyning, 

drikke- og tobaksvarer, prisudvikling, ejendomssalg 

Generel erhvervsstatistik ...................................... 241-262 246-262 

Firmastatistik, brancher, medarbejdere, nye firmaer, regnskabsstatistik, 

arbejdssteder, lønsum, forskning og udvikling 

Landbrug, skovbrug og fiskeri............................... 263-290 263-290 

Bedrifter, produktion, detailomsætning, arealanvendelse, høstudbytte, 

husdyrhold, miljøbelastning, kapitelstakster, regnskabsstatistik, 

skovareal, hugst, fiskerfartøjer, fiskeri 

Industri .................................................................. 291-298 291-293 

Omsætning, produktion, eksport, konjunkturudvikling 

Byggeri og boligforhold ........................................ 299-314 294-308 

Bygningsbestand, byggevirksomhed, boligbyggeri, samlet areal, 

omkostningsindeks, beskæftigede ved bygge og anlæg, befolkningens 

boligsituation, boligtyper, opvarmning, udlejning 

Serviceerhverv og informationssamfundet ........... 315-332 309-326 

Detailomsætning, rejser, turisme og overnatninger, omsætning 

og eksport i serviceerhverv, it-erhverv, virksomheders og familiers 

brug af it, varige forbrugsgoder, it og telefoni 


Side 

Tabel 

Transport ............................................................... 333-356 327-350 

Infrastruktur, transportmidler (biler, tog, skibe, fly etc.), trafik, 

person- og godstransport, personbiler, søulykker, færdselsuheld 

Miljø og energi ...................................................... 357-370 351-366 

Luftforurening, råstofindvinding, vandforbrug, pesticider, forurening, 

miljøudgifter og -indtægter, energibalance og -forbrug 

Udenrigshandel...................................................... 371-390 367-374 

Hovedtal, samhandel med andre lande, mest importerede og 

eksporterede varer 

Nationalregnskab og betalingsbalance................. 391-420 375-400 

Forsyningsbalance, indkomstanvendelse, regnskab og finansielle 

konti for sektorer, produktion, præsterede timer, beskæftigelse, 

forbrug, investeringer, bruttonationalprodukt, betalingsbalance 

Offentlige finanser ................................................ 421-460 401-430 

Statens finanser, aktiver og passiver, regnskab for sektorer, skatter 

og afgifter, offentlige udgifter og indtægter, subsidier, statslig 

bistand til lande 

Penge- og kapitalmarked ...................................... 461-481 431-453 

Valuta, pengemængde, penge- og realkreditinstitutter, finansieringsselskaber, 

aktier, obligationer, pensionskasser, valutakurser 

Færøerne 

& 

Grønland 

Færøerne og Grønland .......................................... 482-488 454 

Oversigtstabel med statistik fra samme områder som Danmark 

(fx areal, befolkning, sundhed, retsvæsen, indkomster, fiskeri, 

byggeri, boligforhold, nationalregnskab mv.) 

International 

statistik 

International statistik............................................ 489-526 455-483 

Areal, befolkning, fertilitet, dødelighed, uddannelse, ledighed, 

kulturelle forhold, beskæftigelse, produktion, forurening, priser, 

infrastruktur, bruttonationalprodukt, betalingsbalance 

Bilag 

Dansk Branchekode og standardgrupperinger ..... 528-529 

Definitioner og ordforklaringer............................. 530-556 

Stikordsregister..................................................... 557-575 


Signaturforklaring 

- Nul. 

• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. 

0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed. 

0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed. 

. . Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn. 

. . . Oplysning foreligger ikke. 

* Foreløbige anslåede tal. 

— Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er 

ikke fuldt sammenlignelige. 

Viser hvornår nye hovedtal til statistikken offentliggøres fra Danmarks Statistik. 

Henviser til link til Statistikbanken, hvor du vil kunne finde flere tal for den 

pågældende statistik, fx tal for flere år. I Statistikbanken finder du også oplysninger 

om metode og kontaktpersoner. 

Rød 

skrift 

Henviser fra figur i tekstafsnit til tabel. 

Rød skrift i pdf-udgaven af årbogen henviser til, at der er rettet i forhold til den trykte 

udgave. 

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. 

Nye tabeller 

Udgåede tabeller 

Gennemsnitsaldre i befolkningen (tabel 21) 

Vielser og skilsmisser (tabel 37) 

Børn og unge med døde forældre (tabel 46) 

Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen (tabel 70) 

Fuldførte uddannelser ved voksen- og efteruddannelse (tabel 76) 

Pendlingsafstande for beskæftigede (tabel 122) 

Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion (tabel 125) 

Kriminalitetsindeks for mænd (tabel 209) 

Forbrug for udvalgte år (tabel 228) 

Personer fordelt efter familiens velfærd (tabel 232) 

Gennemsnitspriser på fødevarer (tabel 236) 

Befolkningens køb på internettet (tabel 322) 

De 20 mest udbredte personbilmærker (tabel 340) 

Regionernes regnskaber (tabel 407) 

Regioners udgifter og finansiering (tabel 408) 

Regioners drifts- og anlægsregnskaber (tabel 409) 

Adoptioner (tabel 44 i Statistisk Årbog 2008) 

Elever (tabel 64 i Statistisk Årbog 2008) 

Elever regionalt fordelt (tabel 65 i Statistisk Årbog 2008) 

Elever ved erhvervsfaglige uddannelser (tabel 69 i Statistisk Årbog 2008) 

Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser (tabel 70 i Statistisk Årbog 2008) 

Afgang fra videregående uddannelser (tabel 72 i Statistisk Årbog 2008) 

Folkekirken og anerkendte trossamfund (tabel 81 i Statistisk Årbog 2008) 

Erhvervspendling for større kommuner (tabel 122 i Statistisk Årbog 2008, erstattes af ny tabel 122) 

Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken (tabel 144 i Statistisk Årbog 2008) 

Frakendelser af kørekort (tabel 214 i Statistisk Årbog 2008) 

Landbrugsbedrifter med fast medhjælp (tabel 276 i Statistisk Årbog 2008) 

Afkoblingsindikatorer for transportsektoren (tabel 352 i Statistisk Årbog 2008) 

Kommunernes balance (tabel 408 i Statistisk Årbog 2008) 

Amternes og Hovedstadens Udviklingsråds regnskaber (tabel 409 i Statistisk Årbog 2008) 

Dødsfald (tabel 458 i Statistisk Årbog 2008) 

Aviser, bøger, biblioteker og biografer (tabel 462 i Statistisk Årbog 2008) 

Internationale SOx udslip (tabel 470 i Statistisk Årbog 2008) 

Mål og vægt (bilag) 


Statistisk Årbog er som fotografiet ovenfor, der viser et udsnit af København: 

Et øjebliksbillede, der viser en lang række facetter af danskernes liv og færden. 

Samtidig fortæller årbogen historien om livet i Danmark fra år til år 

mht. demografi, økonomi, kultur, uddannelse, forbrug osv. 


Danmark 


Geografi og klima 


1. Geografi 

Den lange danske kystlinje 

Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland 

er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på lidt mere end 

43.000 km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig for landets størrelse. 

Danmark strækker sig over mere end 7.300 km kyst, hvilket er længere end Den 

Kinesiske Mur. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. 

Et kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer, 407 i alt. I nævnte rækkefølge 

er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm de største øer. Jylland 

(inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 70 pct. af landets samlede areal. 

Det danske rige omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og 

Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, og 

Danmark er 30 gange større end Færøerne. 

Danmarks natur er præget af landbrug og skov 

Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg på 

det danske landskab. Således består to tredjedele af landskabet af landbrugsarealer. 

Skove er dog også synlige i landskabet i form af bl.a. løvskov og nåleskov. Af de 

mange skove er Rold Skov og Gribskov de største. 

Figur 1 

Fordeling af Danmarks areal efter arealtype 

Kunstige overflader, 9,8 pct. 

Landbrugsarealer, 66,3 pct. 

Fordeling på totalt areal 

Fordeling på kunstige overflader 

Byer, bygninger m.m., 

74,3 pct. 

Veje m.m., 20,6 pct. 

Skov og tørre natur-typer, 15,6 pct. 

Vådområder, søer m.m., 6,8 pct. 

Jernbane, broer og 

dæmninger, 1,4 pct. 

Uklassificeret, 1,5 pct. 

Andre kunstige overflader, 

3,7 pct. 

Se tabel 4. 

Menneskeskabt infrastruktur og bygninger fylder i landskabet 

Byer, veje, jernbaner, broer og andre former for menneskeskabte overflader dækker 

sammenlagt 10 pct. af det danske areal. Det svarer til tre gange Færøernes areal 

– eller 56 pct. af Sjælland. Heraf er bymæssige bebyggelser som fx villakvarterer, 

lejlighedskomplekser og industrikvarterer dominerende og optager tre fjerdedele 

af de menneskeskabte overflader. 

Statistisk Årbog 2009 Geografi og klima 9


2. Klima 

Det regner eller sner hver anden dag 

Det danske vejr er kendt for at være omskifteligt. Sikkert er det i hvert fald, at det 

regner eller sner hver anden dag i Danmark. Et år har nemlig i gennemsnit 171 dage 

med nedbør. 

Sne syv døgn om måneden i vinterperioden 

I Danmark har vi milde vintre uden store mængder sne, dog med meget regn. I 

gennemsnit er der syv snevejrsdøgn hver måned i december, januar og februar. 

Det falder til fem snevejrsdøgn, når vi når hen i marts, og i april er der gennemsnitligt 

tre døgn med sne. Enkelte gange har det sneet i maj, men det bliver sjældent til 

mere end et par timers snevejr fordelt på hele måneden. 

Figur 2 

2008 

Gns. 1961-1990 

Temperaturer i Danmark 

° C 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Kilde: www.dmi.dk. 

Temperatursvingning på 16 o C i løbet af året 

Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur generelt fra 0 °C i januar 

til 16 °C i august. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. 

Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på 

-31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 °C. 

”… og det bliver overskyet igen i dag” 

Gråvejr og mange skyer på himlen er et naturligt syn i en danskers hverdag. Skyerne 

dækker i gennemsnit to tredjedele af himlen på et år, men sommeren er dog 

den mindst skydækkede årstid med et gennemsnit på 60 pct. skydække. 

Ikke mange solskinstimer på et år 

Danmark er et land, hvor det samlede antal solskinstimer på et år giver anledning 

til at nyde solen, mens den er der. I gennemsnit er der fire timers solskin om dagen, 

naturligvis særligt i foråret og sommeren. Fra maj til august er der over seks 

timers solskin om dagen. 2008 havde 22 pct. flere solskinstimer set over hele året 

end i et normalt år. 

10 Geografi og klima Statistisk Årbog 2009

Tabel 1 

Danmarks areal, folketal og kystlinje 

Areal 

km 2 

Folketal 

1. januar 

2009 

Befolkningstæthed 

pr. km 2 

Antal 

øer 

Vandareal 

1959 

km 2 

Kystlinje 

1959 

km 

Danmark 43 098,31 5 511 451 127,9 407 700 7 314 

Landsdele 

Sjælland 7 450,59 2 329 910 312,7 99 184 1 735 

Lolland-Falster 1 795,34 110 968 61,8 45 24 587 

Bornholm 1 588,55 42 659 72,5 9 3 141 

Fyn 3 485,84 484 346 138,9 100 26 1 130 

Øerne i alt 13 320,32 2 967 883 222,8 253 237 3 593 

Jylland 29 777,99 2 543 568 85,4 154 463 3 721 

Regioner 

Region Hovedstaden 2 561,27 1 662 285 649,0 28 101 602 

København by 180,11 667 228 3 704,6 5 18 213 

Københavns omegn 340,08 508 183 1 494,3 . . . . . . . . . 

Nordsjælland 1 452,53 444 215 305,8 14 80 248 

Bornholm 588,55 42 659 72,5 9 3 141 

Region Sjælland 7 273,21 821 252 112,9 114 109 1 861 

Østsjælland 807,59 233 605 289,3 18 7 154 

Vest- og Sydsjælland 6 465,62 587 647 90,9 96 102 1 707 

Region Syddanmark 12 206,17 1 199 667 98,3 120 . . . . . . 

Fyn 3 485,84 484 346 138,9 100 26 1 130 

Sydjylland 8 720,33 715 321 82,0 20 . . . . . . 2 

Region Midtjylland 13 124,34 1 247 732 95,1 79 . . . . . . 

Østjylland 5 907,10 820 558 138,9 48 . . . . . . 

Vestjylland 7 217,24 427 174 59,2 31 . . . . . . 

Region Nordjylland 7 933,32 580 515 73,2 56 . . . . . . 

Færøerne 1 398,85 48 778 34,9 17 3 . . . 1 117 4 

Grønland 410 449,00 5 56 462 6 0,1 . . . . . . . . . 

Anm. 1: Danmarks sydligste punkt er Gedserodde på Falsters sydspids, 11°58’15” ø.l., 54°33’35” n.b., det nordligste ved Skagen 10°36’11” ø.l., 57°45’07” n.b., det 

vestligste Blåvandshuk 08°04’22” ø.l. 55°33’36” n.b. og det østligste Christiansø (Østerskær), 15°11’55” ø.l.,55°19’17” n.b. Europæisk Datum, 1950. 

Anm. 2: De grundlæggende opmålinger er foretaget af Geodætisk Institut i perioden 1953-1959 på de daværende målebordsblade (1:20.000), jf. Danmarks Areal 

(Statistiske Meddelelser 1968:4). Arealerne er ajourført af Danmarks Statistik ved planimetriske opmålinger på de nuværende 4 cm-kort (1:25.000). 

Anm. 3: Arealerne i kol. 1 omfatter alle arealer inden for landets konturer. Fjorde og vige, der ved den ovennævnte opmåling havde fri forbindelse til havet (fx 

Ringkøbing fjord), indgår ikke i arealtallene. 

Anm. 4: Tallene i kol. 5 og 6 er fra den i 1959 afsluttede planimetriske, opmåling og de er ikke ajourført på nyere kortmateriale. I kol. 5 indgår fire søer og to inddæmmede 

fjorde, der hver er over 1.000 ha (10 km2) - nemlig Arresø, Esrum sø, Mossø, Tissø, Saltbæk Vig og Stadil Fjord. I de danske søer er der 53 navngivne øer med et 

samlet areal på 1,97 km 2 . Kystlinien og vandarealerne er forsøgt fordelt de nye regioner efter kommuneinddelingen 1. januar 2007. 

Anm. 5: Navngivne søer, vandløb mv. i sogne, der 1. januar 2007 blev delt på kommuner beliggende i hver sin region, er medtaget under den region, hvor den største 

del af sognet ligger. 

Anm. 6: Tallene afviger fra tallene i tabel 4 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Inkl. Christiansø. 2 Landegrænsen mod Tyskland havde ved opmålingen en længde på 67,7 km. 3 Beboede øer. 4 Opmålt 1955. 5 Kun den isfri del af Grønland er medtaget. 

Grønlands samlede areal er på 2.166.086 km 2 , hvoraf 81 pct. dækket af indlandsis. 6 1. januar 2008. 

Kilde: Danmarks geografiske yderpunkter (Kort- og Matrikelstyrelsen). 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2010. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/02 


Tabel 2 Danmarks administrative inddeling. 2009 

Kommune 

Kirke 

sogne 

Skatte- 

Valgkredse 2 

centre 1 

Storkredse 

Opstillingskredse 

I alt 98 2 121 30 10 92 

Øerne 56 891 16 6 48 

Region Hovedstaden 29 249 7 4 28 

København by 4 85 1 1 12 

Københavns omegn 13 56 2 1 8 

Nordsjælland 11 86 3 1 6 

Bornholm 1 22 1 1 2 

Region Sjælland 17 417 6 1 12 

Østsjælland 5 60 2 3 

Vest- og Sydsjælland 12 357 4 } 1 9 

Region Syddanmark 22 499 7 2 21 

Fyn 10 225 2 1 8 

Jylland 42 1 230 14 4 44 

Region Syddanmark (fortsat) 

Sydjylland 12 274 4 1 13 

Region Midtjylland 19 616 7 2 22 

Østjylland 11 357 4 1 11 

Vestjylland 8 259 3 1 11 

Nordjylland 11 340 3 1 9 

Anm. 1: I kirkelig henseende er der ti stifter (111 provstier og 1.281 pastorater) gældende for 2007. 

Anm. 2: Arbejdsformidling: Der er 91 jobcentre i den nye kommuneinddeling. 

Anm. 3: Retskredse: Der er 13 på Øerne og 11 i Jylland. 

Anm. 4: Politikredse: Der er syv på Øerne og fem i Jylland. 

Anm. 5: Landsretter: Østre Landsret har seks nævningekredse og Vestre Landsret har seks nævningekredse. 

Anm. 6: Miljøcentre: Der er tre på Øerne og fire i Jylland. 

1 Indeholder også Toldcentre og Skylds- og vurderingskredse. 2 Ifølge Lov nr. 1292 af 8. december 2006 om valg til Folketinget. 



Tabel 3 

Areal og folketal for landsdele og beboede øer 

Kommune 

kode 

Areal Folketal 1. januar 

i ha 

2009 2008 2009 

Kommune 

kode 

Areal Folketal 1. januar 

i ha 

2009 2008 2009 

Hele landet 4 309 831 5 475 791 5 511 451 Fynske øgruppe 348 584 482 410 484 346 

Fyn 298 456 451 394 453 700 

Den sjællandske 430 Avernakø 586 111 111 

øgruppe 745 059 2 310 624 2 329 910 492 Birkholm 92 10 10 

Sjælland i alt 703 130 2 130 970 2 147 281 430 Bjørnø 150 36 32 

330 Agersø 684 233 221 420 Bågø 623 36 37 

Amager i alt 9 629 166 030 169 157 479 Drejø 426 71 69 

390 Bogø 1 307 1 124 1 112 410 Fænø 394 3 2 

370 Enø 340 275 281 479 Hjortø 90 12 13 

250 Eskilsø 139 2 2 482 Langeland 28 384 13 723 13 340 

390 Farø 93 5 5 430 Lyø 605 116 109 

370 Gavnø 575 35 40 482 Siø 131 18 17 

330 Glænø 559 62 63 479 Skarø 197 40 39 

211 Hesselø 71 0 0 482 Strynø 488 216 206 

390 Langø 127 4 3 479 Thurø 753 3 728 3 742 

390 Masnedø 168 122 135 440 Tornø 21 4 4 

390 Møn 21 775 10 200 10 074 479 Tåsinge 6 979 6 188 6 217 

326 Nekselø 223 21 21 480 Æbelø 232 2 - 

390 Nyord 499 45 41 492 Ærø 8 807 6 702 6 698 

330 Omø 452 177 169 82 navngivne øer 1 170 • • 

316 Orø 1 502 890 906 

185 Saltholm 1 599 5 5 Jylland 2 977 799 2 528 129 2 543 568 

326 Sejerø 1 237 397 373 Jyske halvø 2 387 430 2 151 667 2 167 177 

101 Slotsholmen 21 21 19 Vendsyssel-Thy 468 573 289 630 289 849 

101 Trekroner 2 2 1 773 Agerø 385 38 35 

390 Tærø 175 4 1 727 Alrø 751 149 156 

78 navngivne øer 752 • • Als 31 222 52 109 51 892 

707 Anholt 2 237 164 167 

580 Barsø 266 23 24 

Den lolland- 851 Egholm 600 55 52 

falsterske øgruppe 179 534 111 715 110 968 615 Endelave 1 308 174 168 

- Lolland 124 286 67 306 66 655 563 Fanø 5 578 3192 3 207 

376 Falster 51 376 43 640 43 530 779 Fur 2 229 872 865 

360 Askø 282 47 46 813 Hirsholm 17 4 4 

360 Fejø 1 600 557 574 766 Hjarnø 321 106 107 

360 Femø 1 138 150 147 671 Jegindø 791 524 500 

360 Lilleø 86 6 5 580 Kalvø 18 8 7 

360 Skalø 106 9 11 820 Livø 331 10 9 

360 38 navngivne øer 660 • • 825 Læsø 10 122 2 003 1 993 

561 Mandø 763 46 44 

773 Morsø 36 331 22 091 22 098 

550 Rømø 12 886 689 715 

Den bornholmske 741 Samsø 11 206 4 085 4 003 

øgruppe 58 855 42 913 42 659 580 Store Okseø 11 3 3 

400 Bornholm 58 815 42 817 42 563 727 Tunø 352 119 118 

411 Christiansø 1 25 671 Venø 646 201 199 

411 Frederiksø 1 4 } 96 96 

510 Årø 566 167 176 

411 6 navngivne øer 11 • • 129 navngivne øer 2 859 • • 

Anm.: Amager er afgrænset ved hjælp af polygoner. Den lolland-falsterske øgruppe omfatter følgende kommuner: 360 og 376. Vendsyssel-Thy omfatter følgende 

kommuner: 3.037 personer af Struer Kommune, 787, 810, 813 (ekskl. Hirsholm), 849, 860, plus 36.346 personer af Aalborg Kommune, 495 personer i Aggersborg sogn 

i Vesthimmerlands Kommune.. I alt 333 navngivne øer er uden beboere. 

1 Uden for kommuneinddelingen. Administreres af Forsvarsministeriet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2010. 



Tabel 4 Arealdække 1 

Km 2 

Pct. 

Samlet areal 43 560,76 100,00 

Kunstige overflader 4 246,46 9,75 

Bymæssige strukturer, industrielle og kommercielle enheder 2 3 154,63 7,24 

Motorvej 43,96 0,10 

Motortrafikvej 9,10 0,02 

Vej bredere end 6 meter 269,02 0,62 

Vej 3 – 6 meter 551,58 1,27 

Jernbane 58,22 0,13 

Bro 0,02 0,00 

Dæmning 2,64 0,01 

Landingsbane 3,31 0,01 

Råstofområde 19,94 0,05 

Teknisk areal 17,46 0,04 

Kirkegård 6,96 0,02 

Sportsanlæg 52,18 0,12 

Rekreativt område 57,44 0,13 

Landbrugsarealer 28 897,85 66,34 

Landbrug 28 615,01 65,69 

Gartneri 33,87 0,08 

Græsarealer 155,18 0,36 

Græs i byområder 93,72 0,22 

Blandet landbrug og natur 0,07 0,00 

Skov og tørre natur-typer 6 788,32 15,58 

Skov 1 829,48 4,20 

Løvskov 1 309,40 3,01 

Nåleskov 2 147,34 4,93 

Blandet skov 7,98 0,02 

Overdrev 391,92 0,90 

Hede 981,76 2,25 

Sand/klit 51,21 0,12 

Anden overflade med ringe vegetation 69,23 0,16 

Vådområder 2 274,89 5,22 

Eng 808,89 1,86 

Vådområde 205,66 0,47 

Mose 875,60 2,01 

Strandeng 384,74 0,88 

Søer og vandløb 670,59 1,54 

Sø 616,49 1,42 

Vandløb bredere end 8-12 meter 49,42 0,11 

Sø-rørskov 0,34 0,00 

Dambrug 4,34 0,01 

Uklassificeret 682,65 1,57 

Anm. 1: Datagrundlaget er arealanvendelseskortet i Miljøministeriets Areal Informations System. Tallene er en revision 

(ikke en opdatering) af de indsamlede data. Revisionen er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i 2001. 

Klassifikationen er baseret på den trecifrede CORINE land cover nomenclature, idet der er tilføjet et fjerde ciffer til 

nationalt brug. 

Anm. 2: Tallene afviger fra tallene i tabel 1 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Tallene er baseret på forskellige datakilder, der dækker perioden fra ultimo 1980'erne til medio 1990'erne. 2 Omfatter 

bykerne, lav bebyggelse, høj bebyggelse, bebyggelse i åbent land og industri. Veje er ikke omfattet. 

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dmu.dk 


Tabel 5 

Danmarks 15 største søer – rettelse 

Navn Beliggenhed 1999-2002 2004-2008 Navn Beliggenhed 1999-2002 2004-2008 

km 2 km 2 

Arresø Sjælland 39,5 39,6 Søndersø Lolland 8,4 8,0 

Esrum sø Sjælland 17.4 17,4 Tystrup sø Sjælland 6,7 6,7 

Mossø Østjylland 16,6 16,6 Julsø Østjylland 5,8 5,8 

Stadil Fjord 1 Vestjylland 17.3 16,2 Tømmerby Fjord Nordjylland 6,0 5,7 

Saltbæk Vig 1 Sjælland 16,1 15,9 Ulvedybet Nordjylland 5,9 5,5 

Tissø Sjælland 12,7 12,5 Tange sø Vestjylland 5,5 5,5 

Furesø Sjælland 9,3 9,4 Lund Fjord Nordjylland 5,1 5,1 

Skanderborg sø Østjylland 8,6 8,6 

Anm.: Opmålingsgrundlaget spænder over reviderede ældre kort, hvor revisionsgraden er ukendt, til fotogrametrisk nyopmålte kort. Benævnte søer er navngivet på 

målebordsbladene. 

1 Brakvandsområde. 

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Flere tal og oplysninger findes på www.kms.dk 

Tabel 6 

Meteorologiske forhold, temperatur og graddage 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Året 

Maximumstemperatur 

1874-2008 Temp. 12,4 15,8 22,2 28,6 32,8 35,5 35,3 36,4 32,3 24,1 18,5 14,5 36,4 

Målt i året 2005 1990 1990 1993 1892 1947 1941 1975 1906 1978 1968 1953 1975 

2008 11,0 11,3 15,8 22,4 29,5 29,5 31,4 30,4 22,8 17,3 14,1 9,9 31,4 

Gns. dagtemperatur 

Normal (1961-1990) 2,0 2,2 4,9 9,6 15,0 18,7 19,8 20,0 16,4 12,1 7,0 3,7 10,9 

2008 5,8 6,6 6,4 11,4 17,6 19,4 22,2 20,2 16,7 12,3 7,9 4,3 12,6 

Middeltemperatur 

Normal (1961-1990) 0,0 0,0 2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 15,7 12,7 9,1 4,7 1,6 7,7 

2008 4,1 4,6 3,6 7,4 12,6 15,0 17,6 16,5 12,9 9,6 5,9 2,6 9,4 

Gns. nattemperatur 

Normal (1961-1990) -2,9 -2,8 -0,8 2,1 6,5 9,9 11,5 11,3 9,1 6,1 2,3 -0,7 4,3 

2008 2,1 2,3 0,4 3,3 7,0 10,4 13,0 13,2 9,4 6,5 3,5 0,5 6,0 

Minimumtemperatur 

1874-2007 Temp. -31,2 -29,0 -27,0 -19,0 -8,0 -3,5 -0,9 -2,0 -5,6 -11,9 -21,3 -25,6 -31,2 

Målt i året 1982 1942 1888 1922 1900 1936 1903 1885 1886 1880 1973 1981 1982 

2008 -5,3 -7,7 -9,6 -3,7 -0,7 3,3 6,4 5,1 0,9 -5,0 -9,2 -6,4 -9,6 

Graddage 

Normal (1961-1990) 522 491 461 337 198 84 43 47 128 243 361 469 3 382 

2008 400 359 417 288 137 70 26 25 122 231 332 446 2 853 

Anm. 1: Fra og med 2007 er gns. dagtemperatur, middeltemperatur, gns. nattemperatur og graddage baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet 

over Danmark. 

Anm.2: Maximumtemperatur/minimumtemperatur i årene 1874-2008 er fundet ved at udtage den højeste/laveste temperatur blandt samtlige ca. 62 stationer (ca. 100 

før 1960). Målt i året er det seneste år, hvor pågældende temperatur er forekommet. Graddage anvendes som et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i 

fyringssæsonen (1. september – 31. maj). Graddage er skyggegraddage. 

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2010. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dmi.dk 


Tabel 7 Meteorologiske forhold, nedbør, soltimer, tryk og vind m.m. 2008 


Nedbør 

Normal (1961-1990) 57 38 46 41 48 55 66 67 73 76 79 68 712 

Hele landet 89 46 77 41 13 39 54 146 65 108 71 32 779 

Nordjylland 97 42 64 37 6 52 58 146 64 88 67 21 744 

Midt- og Vestjylland 119 55 88 45 4 55 68 133 90 155 83 23 918 

Østjylland 99 49 89 46 10 30 47 158 58 84 72 21 762 

Syd- og Sønderjylland 102 64 99 32 6 43 57 180 95 153 86 27 945 

Fyn 64 52 57 47 24 26 47 135 47 78 52 30 658 

Vest- og Sydsjælland, 

Lolland/Falster 50 27 57 43 24 24 43 124 31 68 57 55 604 

København og Nordsjæll. 56 25 59 34 33 28 48 136 29 80 62 64 655 

Bornholm 55 28 65 36 21 20 49 128 79 145 40 58 724 

Fugtighedsgrad, hele landet 1 

Normal (1961-1990) 91 90 87 80 75 77 79 79 83 87 89 90 84 

2008 90 87 83 79 68 72 75 83 84 86 87 93 82 

Skydække, hele landet 2 

Normal (1961-1990) 79 73 69 63 60 59 62 59 63 70 74 77 67 

2008 82 76 68 56 40 49 48 64 62 63 74 79 63 

mm. 

pct. 

Soltimer, hele landet 3 

Normal (1961-1990) 43 69 110 162 209 209 196 186 128 87 54 43 1 495 

2008 27 69 122 194 347 281 280 160 145 110 52 34 1 821 

Middellufttryk ved havoverfladen 

Aalborg 1 007 1 016 999 1 012 1 020 1 012 1 013 1 008 1 018 1 008 1 008 1 017 1 011 

Københavns Lufthavn 1 011 1 019 1 000 1 012 1 020 1 014 1 014 1 009 1 019 1 011 1 009 1 017 1 013 

Hyppigste vindretning 4 

Normal (1961-1990) V19 Ø18 V22 V20 V20 V29 V35 V28 V28 V22 V22 V23 V24 

2008 SV28 V35 V25 Ø17 Ø23 V35 V23 SV28 Ø20 SV42 V20 Ø17 V23 

Middelvindhastighed 

Normal (1961-1990) 6,5 6,1 6,3 5,6 5,2 5,1 5,3 5,0 5,8 6,0 6,5 6,5 5,8 

2008 7,0 6,4 5,7 3,7 3,3 5,0 4,2 4,5 4,0 5,2 5,5 4,1 4,9 

Anm 1.: Fra og med 2007 er nedbør, soltimer og middelvindhastighed baseret på interpolation af stationsdata i et fintmasket gridnet over Danmark. Endvidere er 

nedbørens fordeling på amter bortfaldet. I stedet for er nedbøren fordelt på de regioner DMI anvender i vejrudsigter. Regionsinddelingen kan ses på månedsoversigtens 

side 2 på www.dmi.dk. 

hPa 

m/sek 

Lufttrykket er vægten af den luftsøjle, som hviler på 1 cm 2 af en vandret flade. Måles i hPa = hektopascal = millibar. 

1 Fugtigheden angiver i procent forholdet mellem de tilstedeværende vanddampe i luften og den mængde, ved hvilken luften ville være mættet ved den pågældende 

temperatur. 2 Skydækket angiver hvor mange procent af himlen, der er dækket med skyer. I 2005 er der beregnet nye normaler for skydække baseret på syv stationer, 

således at normaltallene mere er i overensstemmelse med de faktiske forhold end tidligere. 3 Soltimerne beregnes via globalstråling (klart solskin dvs. 200 watt pr. m 2 ). 

4 Vindhyppigheden angiver angiver den procentvise fordeling af de daglige observationer på de otte vindretninger. 

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 


Flere tal og oplysninger findes på www.dmi.dk 


Tabel 8 Meteorologiske forhold, døgnoplysninger. 2008 

Antal døgn i måneden, hele landet 


Sommerdage (maks. >25°) 

Normal (1961-1990) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 1,9 2,6 2,3 0,1 0,0 0,0 0,0 7,2 

2008 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 2,2 8,1 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 12,1 

Isdøgn (maks.


Befolkning og valg 


1. Udviklingen i Danmarks befolkning 

Figur 1 

Befolkningen 

5,6 

5,5 

5,4 

5,3 

5,2 

5,1 

5,0 

4,9 

Mio. 

70 75 80 85 90 95 00 05 

Flere tal og oplysninger findes på 

www.statistikbanken.dk/bef1a07. 

Befolkningens størrelse 

Siden starten af 1970'erne har der boet over fem millioner indbyggere i Danmark. 

Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 

1. januar 2009 på 5,5 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog 

faldende på grund af meget lave fødselstal. 

Kvinderne er i overtal 

Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end 

mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mændene dør tidligere end 

kvinderne. I alle aldre op til omkring 60 år er der flest mænd, men herefter kommer 

kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der mere end fire gange så 

mange kvinder som mænd. 

Flere fødte end døde 

Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer 

og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af 

dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring 

(indvandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede 

end udvandrede. 

Figur 2 

Befolkningens udvikling 

80 

Tusinde personer 

70 

Fødte 

Døde 

Indvandrede 

Udvandrede 

60 

50 

40 

30 

20 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hisb3. 

Vi bliver ældre og ældre 

Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 

40,1 år 1. januar 2009. For mænd var den 39,0 år, og for kvinder var den 41,1 år. 

Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen over tre år lavere (36,7 år i alt, 

Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 19


35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, 

at antallet af gamle over 80 år er vokset med næsten 60 pct. i dette tidsrum, og 

at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere 

skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og 

erstattes af mindre årgange. 

Figur 3 

Enkestand 

Fraskilt 

Gift / separeret 

Ugift 

Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2009 

Mænd 

95+ 

90-94 

85-89 

80-84 

75-79 

70-74 

65-69 

60-64 

55-59 

50-54 

45-49 

40-44 

35-39 

30-34 

25-29 

20-24 

15-19 

10-14 

5-9 

0-4 

Kvinder 

250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07. 

2. Forsørgerbyrden i Danmark 

Den demografiske forsørgerbyrde 

Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. 

Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for 

den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det vil 

sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. 

Forsørgerbyrden vokser de kommende år 

Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59 år, kan forsørgerbyrden i 2009 beregnes 

til 0,90. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er 

der 90 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen 

fra 2008, vil forsørgerbyrden vokse til 0,91 i år 2010 og til 1,1 i år 

2030. I 1970'erne var forsørgerbyrden højere, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 

1990'erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, 

da der bliver flere og flere ældre. 

20 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009


Høj forsørgerbyrde sammenlignet med andre lande i EU 

For 2008 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden for EU's medlemslande. 

Her er den erhvervsaktive alder sat til 15-64 år. Tallene viser, at Danmark ligger 

blandt de fem lande inden for EU med den højeste forsørgerbyrde, nemlig 0,52. 

Slovakiet havde den allerlaveste forsørgerbyrde med 0,39. Frankrig havde den højeste 

forsørgerbyrde med 0,53 efterfulgt af Sverige med 0,52. Gennemsnittet for 

EU-landene var 0,47. 

3. Fødsler 

Hvor mange børn bliver der født? 

Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på ca. 65.000 

om året. Det svarer i gennemsnit til ca. 180 om dagen. Antallet af fødte i en periode 

afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor 

mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige 

antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 2008 på 1,89 børn. 

For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau 

en fertilitet på 2,08. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå 

fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det 

laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. 

Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit 

Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2006 havde Island 

den højeste fertilitet (2,08), mens Slovakiet havde den laveste (1,24). 

Figur 4 

Fertilitet i europæiske lande. 2006 

2,2 

2,0 

1,8 

1,6 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

Island 

Frankrig 

Irland 

Norge 

Sverige 

Finland 

Storbritannien 

Danmark 

Holland 

Luxembourg 

Estland 

Cypern 

Makedonien 

Schweiz 

Liechtenstein 

Malta 

Østrig 

Grækenland 

Kroatien 

Spanien 

Bulgarien 

Letland 

Portugal 

Ungarn 

Tjekkiet 

Italien 

Tyskland 

Litauen 

Rumænien 

Slovenien 

Polen 

Slovakiet 

Kilde: Eurostat. 



Mødrene bliver stadig ældre 

Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2008 var gennemsnitsalderen 

for de fødende kvinder 30,4 år. Denne udvikling har været særlig 

kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen 

for kvinder, der føder deres første barn, var 28,9 år i 2005. 

4. Samlivsformer 

Vi gifter os senere… 

Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 

år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende 

samlivsform, idet 78 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er 

imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift 

og boede sammen med ægtefællen. I 2009 er andelen faldet til 35 pct. Sideløbende 

hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for 

kvinder fra 22,9 år til 31,5 år og for mænd fra 25,1 år til 33,8 år i løbet af perioden 

1970-2007. 

… men lever alligevel i parforhold 

Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med 

at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever 

sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. 

Figur 5 

Voksne personers familietype 

2.500 


2.000 

Ægteskab 

Enlige 

1.500 

1.000 

Andre partyper 

500 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2009 

Anm.: Opgørelsesmetoden for familietyper er ændret fra og med tallene for 2008, hvilket bl.a. har bevirket et fald i enlige. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fam10, fam100 og fam100n. 

Mange lever ikke i parforhold 

Mere end en tredjedel af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er 18- 

24 år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 

pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 67 pct. af kvinderne og 69 pct. af mændene 

helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. 



Figur 6 

Vielser og skilsmisser 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Pr. 10.000 indbyggere 

1901 1926 1951 1976 2001 

Vielser 

Skilsmisser 

Flere tal og oplysninger findes 

på www.statistikbanken.dk/hisb3. 

Færre vielser og flere skilsmisser 

Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. 

Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode 

blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982, hvorefter niveauet steg og 

har stabiliseret sig fra 1990'erne og frem. 

Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser og færre vielser. 

Gennem 1900-tallet har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det 

nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden 

er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. 

Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det 

har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab 

for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også 

hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 

1970'erne. 

Flest skilsmisser efter 5-6 års ægteskab 

Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ti år af ægteskabet. Hyppigst 

sker skilsmissen efter 5-6 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var 

blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 40 pct. af 

ægteskaberne fra 1980. 

Figur 7 

Skilsmisser efter ægteskabets varighed. 2007 

1.000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 

Varighed (år) 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ski107. 

5. Dødelighed 

De fleste af os passerer de 75 år 

Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring 55.000 personer 

om året. I 2008 var antallet på 54.591. 87 pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen 

over 60 år og 48 pct. i aldersgruppen over 80 år. 



Figur 8 

Personer på 100 år + 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

1989 

1999 


Mænd 

2019 

2029 

2039 

Kvinder 


på www.statistikbanken.dk/bef1a, 

bef5 og prog7a08. 

Flere er over 100 år 

Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 

2009 var der 806 personer (696 kvinder og 114 mænd) på 100 år og derover. 

I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. 

Der er altså sket hen mod en femdobling i løbet af 29 år. 

Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder 

I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd. De har altså en såkaldt 

overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 

16-35 år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. 

Et mål for befolkningens sundhed 

Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden 

er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt 

i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste 

middellevetider er beregnet til 76,3 år for mænd og 80,7 år for kvinder. 

Figur 9 

Middellevetid i udvalgte lande. 2006 

Mænd 

Kvinder 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Alder 

Island 

Schweiz 

Sverige 

Norge 

Spanien 

Frankrig 

Danmark 

Finland 

Ungarn 

Letland 

Frankrig 

Spanien 

Schweiz 

Island 

Finland 

Sverige 

Norge 

Danmark 

Ungarn 

Letland 


Figur 10 

Antal selvmord 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

Antal personer 

75 80 85 90 95 00 05 06 

Mænd 

Kvinder 


på www.statistikbanken.dk/fod5. 

Danskerne lever kortere end andre europæere 

Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark 

som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til 

stagnerende middellevetid. Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som 

havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. 

I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste 

ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,6 år og for kvinder med 3,0 år. 

En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme 

Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største 

dødsårsager. 55 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af 

dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af 

døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. 



Færre selvmord 

Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse 

viser 650 selvmord i 2006, hvilket svarer til 1,2 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer 

mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 

6. Vandringer og flytninger 

Vandringer til og fra udlandet 

Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen 

ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige 

og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske 

statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2008 var 31 pct. af alle indvandrede 

danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere 

eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. 

Danskerne udvandrer – og genindvandrer 

Ser man på udvandringen fra Danmark i 2008, er 50 pct. danske statsborgere. Der 

er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller 

arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. 

Figur 11 

Indvandringer af 

udenlandske statsborgere 

Udvandringer af 

danske statsborgere 

Indvandringer af 

danske statsborgere 

Udvandringer af 


Ind- og udvandringer 

55 


50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/van211, van222, van21a og van22a. 

Flere indvandrer fra fjerne lande 

De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor 

udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning 

fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom 

en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende 

indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske 

lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge 

og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. 



Indvandrere og efterkommere 

1. januar 2009 udgjorde indvandrere og efterkommere 9,5 pct. af den samlede befolkning 

(526.000 personer) – ca. 7,3 pct. er indvandrere, og 2,3 pct. er efterkommere. 

54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk 

land. I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe 

har baggrund i Tyrkiet, nemlig 58.191 personer eller 11,1 pct. af alle indvandrere 

og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Irak og Tyskland, der hver 

har omkring 30.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. 

Figur 12 

Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar 2009 

60 


50 

40 

Efterkommere 

Indvandrere 

30 

20 

10 

0 

Tyrkiet 

Tyskland 

Polen 

Irak 

Bosnien- 

Hercegovina 

Norge 

Sverige 

Libanon 

Iran 


Jugoslavien 

(eks.) 

Pakistan 

Somalia 

Afghanistan 

Vietnam 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/krbef3. 

Næsten hver ottende person flytter på et år 

I 2008 blev der registreret lidt mere end 812.000 indenlandske flytninger. Næsten 

hver ottende person flyttede i løbet af året. Af disse flyttede 108.463 personer dog 

to eller flere gange. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2008 gik over kommunegrænser. 

Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne 

De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. 

Kommuner i Østjylland, Vest- og Sydsjælland og på Fyn vil generelt 

opleve en fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det 

øvrige Jylland delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen 

er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem 

kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor 

tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. 



Figur 13 

Befolkningsfremskrivning i kommunerne. 2008 og 2030 

Befolkningstilvækst 

Under -5 pct. 

-4,9 - 0 pct. 

0 - 4,9 pct. 

5 - 9,9 pct. 

10 pct. + 

© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog107. 

7. Navne 

Jens og Anne er de mest udbredte fornavne 

I Danmark er de mest udbredte fornavne Jens og Peter. Det hed hhv. 52.947 og 

51.175 personer 1. januar 2009, hvilket svarer til hhv. 19,4 og 18,7 pr. 1.000 

mænd. Anne og Kirsten lå med 48.158 og 47.115 personer nummer tre og fire på 

listen, svarende til 17,3 og 17,0 pr. 1.000 kvinder. Samtidig var de to navne nummer 

et og to på listen over pigenavne. 

Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn 

278.782 og 275.744 danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt 

mindre udbredt er Hansen, som 231.221 danskere har som efternavn. Tilsammen 

dækker disse navne hver syvende dansker. Derefter følger en række gammelkendte 

navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 

13 pct. af danskerne. 

Lucas og Emma er de mest populære fornavne til nyfødte 

I første halvdel af 2008 var Lucas det mest populære navn til nyfødte drenge og 

blev givet til 24 ud af 1.000 drenge. Også Mikkel, William og Oliver var populære – 

med hver 23 ud af 1.000 drenge. Hos pigerne fik 25 ud af 1.000 nyfødte navnet 

Emma. Freja var næsten lige så populært, og som nummer tre kom Caroline med 

23 ud af 1.000 nyfødte piger. 



Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn 

Lucas fra 1985 til 1993, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag, 

hvor det har stabiliseret sig. Brugen af Emma tog rigtig fart i begyndelsen af 

1990'erne. Emma har været det mest populære pigenavn i fire forskellige år siden 

2000. 

8. Valg 

Folketingsvalg 

Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til 

kommunalbestyrelser og amtsråd, valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. 

Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget 

afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation 

kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer 

i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 

15 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 

1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre valg – i 1990, 1994 og 1998. Det seneste 

folketingsvalg var i 2007. 

Figur 14 

Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 

60 

Antal mandater 

50 

2005 

2007 

40 

30 

20 

10 

0 

Radikale 

Venstre 

Socialdemokraterne 

Konservative 

Folkeparti 

Socialistisk 

Folkeparti 

Dansk 

Folkeparti 

Venstre 

Ny 

Alliance 

Enhedslisten 

Se tabel 54. 

Opstillede og valgte partier 

Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte 

opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni 

kom ind i Folketinget. 



Stemmeprocenten 

Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere 

valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. 

Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 86,6. Stemmeprocenten 

ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes 

valg til nationale parlamenter. 

Valg til Europa-Parlamentet 

Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i 

2004. Danmark vælger 14 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg 

er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var 

stemmeprocenten 47,9. Ni partier opstillede, og otte af dem blev repræsenteret. 36 

pct. af de valgte kandidater var kvinder. 

Folkeafstemninger 

Der er siden 1920 afholdt 14 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. 

Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 

og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). 

Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til 

EF – senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte 

erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne 

har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen 

om Danmarks tiltrædelse af EF. 


Tabel 9 

Folketal i landsdele 

Hovedstaden 

1 

Øerne (uden 

Hovedstaden) 

Jylland I alt Årlig 

tilvækst 

i pct. 


pr. km 2 

1769 82 086 364 835 350 663 797 584 . . . 20,5 

1787 92 701 397 616 351 489 841 806 0,30 21,6 

1801 104 109 439 768 385 124 929 001 0,74 23,8 

1840 125 903 618 032 545 140 1 289 075 0,86 33,1 

1850 135 641 678 131 600 876 1 414 648 0,97 36,3 

1860 166 967 741 189 700 206 1 608 362 1,37 41,3 

1870 202 327 794 295 788 119 1 784 741 1,10 45,8 

1880 266 466 834 062 868 511 1 969 039 1,03 50,5 

1890 367 262 862 998 942 120 2 172 380 1,03 55,8 

1901 468 936 916 812 1 063 792 2 449 540 1,16 62,9 

1911 584 089 974 530 1 198 457 2 757 076 1,26 70,8 

1921 2 700 610 1 068 742 1 498 479 3 104 209 1,26 79,7 

1921 700 610 1 068 742 1 498 479 3 267 831 • 76,1 

1930 771 168 1 156 126 1 623 362 3 550 656 0,96 82,7 

1940 890 130 1 230 882 1 723 300 3 844 312 0,83 89,6 

1950 974 901 1 404 281 1 902 093 4 281 275 1,14 99,7 

1960 923 974 1 643 114 2 018 168 4 585 256 0,71 106,6 

1970 802 391 1 941 598 2 193 590 4 937 579 0,77 114,6 

1980 654 437 2 129 762 2 337 866 5 122 065 0,21 118,9 

1985 633 412 2 126 674 2 351 022 5 111 108 -0,02 118,6 

1990 617 637 2 139 424 2 378 348 5 135 409 0,11 119,2 

1995 625 810 2 171 062 2 418 846 5 215 718 0,37 121,0 

2000 653 983 2 212 855 2 463 182 5 330 020 0,31 123,7 

2005 663 239 2 250 930 2 497 236 5 411 405 0,26 125,6 

2007 664 605 2 268 878 2 513 601 5 447 084 0,36 126,4 

2008 672 218 2 275 444 2 528 129 5 475 791 0,53 127,1 

2009 683 397 2 284 486 2 543 568 5 511 451 0,65 127,9 

Anm.: Folketallene efter 1921-60 omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, 

mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 

1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden 

fra henholdsvis 1860 og 1921. 2 Ekskl. Sønderjylland. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ft 

Tabel 10 

Folketal i byer og landdistrikter 

1901 1921 1940 1960 1970 1981 1990 2009 

indbyggere 

Hele landet 2 449 540 3 269 554 3 844 312 4 585 256 4 937 579 5 123 989 5 135 409 5 511 451 

Hovedstadsområdet 1 491 276 700 610 1 021 499 1 289 406 1 380 204 1 381 882 1 337 114 1 167 569 

Byer i øvrigt med: 

Over 100 000 indbyggere - - 127 366 307 067 459 669 432 778 452 773 521 004 

10 000-99 999 indbyggere 250 830 547 364 691 891 913 860 998 485 1 024 886 1 067 874 1 419 316 

1 000-9 999 indbyggere 273 129 374 295 388 172 513 030 688 789 1 021 714 1 085 531 1 228 385 

500-999 indbyggere 33 866 99 437 123 697 160 066 202 905 237 774 227 478 236 045 

200-499 indbyggere 11 370 82 384 103 345 209 915 216 105 198 058 185 669 192 416 

Landdistrikter 1 389 069 1 465 464 1 388 342 1 191 912 991 422 826 897 778 970 739 464 

Ikke-placerbar bopæl • • • • • • • 7 252 

1 I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 




Tabel 11 

Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

Levendefødte 

Døde 

Tilflyttede 

fra 

udlandet 

Fraflyttede 

til 

udlandet 

Levendefødte 

Døde 

Døde u. 1 år 

i pct. af 

levendefødte 

tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 

1851/60 gns. 1 1 523 49 400 31 300 . . . . . . 32,4 20,6 13,0 

1861/70 gns. 1 714 52 700 34 100 . . . . . . 30,7 19,9 13,1 

1871/80 gns. 1 888 59 300 36 700 . . . . . . 31,4 19,4 13,3 

1881/90 gns. 2 087 66 600 38 700 . . . . . . 31,9 18,5 13,4 

1891/00 gns. 2 301 69 400 40 100 . . . . . . 30,2 17,4 13,4 

1901/10 gns. 2 594 74 156 36 927 . . . . . . 28,6 14,2 11,4 

1911/20 gns. 2 921 72 588 37 914 . . . . . . 24,9 13,0 9,4 

1921/30 gns. 3 426 71 215 38 317 . . . . . . 20,8 11,2 8,2 

1931/40 gns. 3 705 66 239 39 612 12 045 9 847 17,9 10,7 6,6 

1941/50 gns. 4 070 85 311 39 378 14 041 15 755 21,0 9,7 4,3 

1951/60 gns. 4 445 76 165 40 388 21 358 26 594 17,1 9,1 2,5 

1961/70 gns. 4 774 79 220 46 976 30 146 27 420 16,6 9,8 1,8 

1971 4 963 75 359 48 858 35 026 31 626 15,2 9,8 1,4 

1972 4 992 75 505 50 445 31 200 25 762 15,1 10,1 1,2 

1973 5 022 71 895 50 526 41 948 29 703 14,3 10,1 1,1 

1974 5 045 71 327 51 637 33 146 39 751 14,1 10,2 1,1 

1975 5 060 72 071 50 895 31 946 40 659 14,2 10,1 1,0 

1976 5 073 65 267 54 001 33 320 30 000 12,9 10,6 1,0 

1977 5 088 61 878 50 485 32 740 26 906 12,2 9,9 0,9 

1978 5 104 62 036 52 864 32 059 26 735 12,2 10,4 0,9 

1979 5 117 59 464 54 654 33 183 27 731 11,6 10,7 0,9 

1980 5 123 57 293 55 939 30 311 29 913 11,2 10,9 0,8 

1971/80 gns. 5 059 67 210 52 030 33 488 30 879 13,3 10,3 1,0 

1981 5 122 53 089 56 359 27 874 29 719 10,4 11,0 0,8 

1982 5 118 52 658 55 368 28 223 28 328 10,3 10,8 0,8 

1983 5 114 50 822 57 156 27 718 25 999 9,9 11,2 0,8 

1984 5 112 51 800 57 109 29 035 25 053 10,1 11,2 0,8 

1985 5 114 53 749 58 378 36 214 26 715 10,5 11,4 0,8 

1986 5 121 55 312 58 100 38 932 27 928 10,8 11,3 0,8 

1987 5 127 56 221 58 136 36 296 30 123 11,0 11,3 0,8 

1988 5 130 58 844 58 984 35 051 34 544 11,5 11,5 0,8 

1989 5 133 61 351 59 397 38 391 34 949 12,0 11,6 0,8 

1990 5 141 63 433 60 926 40 715 32 383 12,3 11,9 0,7 

1981/90 gns. 5 123 55 728 57 991 33 845 29 574 10,9 11,3 0,8 

1991 5 154 64 358 59 581 43 567 32 629 12,5 11,6 0,7 

1992 5 171 67 726 60 821 43 377 31 915 13,1 11,8 0,7 

1993 5 189 2 67 369 62 809 43 400 32 344 13,0 12,1 0,5 

1994 5 205 2 69 666 61 099 44 961 34 710 13,4 11,7 0,5 

1995 5 228 2 69 771 63 127 63 187 34 630 13,3 12,1 0,5 

1996 5 262 2 67 638 61 043 54 445 37 312 12,9 11,6 0,6 

1997 5 284 2 67 648 59 898 50 105 38 393 12,8 11,3 0,5 

1998 5 301 2 66 174 58 453 51 372 40 340 12,5 11,0 0,5 

1999 5 319 2 66 220 59 179 50 236 41 340 12,4 11,1 0,4 

2000 5 337 2 67 084 57 998 52 915 43 417 12,6 10,9 0,5 

1991/2000 gns. 5 245 2 67 365 60 401 49 757 36 703 12,8 11,5 0,5 

2001 5 355 2 65 458 58 355 55 984 43 980 12,2 10,9 0,5 

2002 5 374 2 64 075 58 610 52 778 43 481 11,9 10,9 0,4 

2003 5 387 2 64 599 57 574 49 754 43 466 12,0 10,7 0,4 

2004 5 401 2 64 609 55 806 49 860 45 017 12,0 10,3 0,4 

2005 5 416 2 64 282 54 962 52 458 45 869 11,9 10,1 0,4 

2006 5 435 2 64 984 55 477 56 750 46 786 12,0 10,2 0,4 

2007 5 457 2 64 082 55 604 64 656 41 566 11,7 10,2 0,4 

2008 5 489 2 65 038 54 591 72 749 43 490 11,8 9,9 0,4 

1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på www.dst.dk/aarbogsarkiv. 2 Folketal 1. juli. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1, bef6, bef607 og hisb3 


Tabel 12 Folketal fordelt efter køn og alder. 2009 

1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 2 732 020 2 779 431 5 511 451 

0 år 33 656 31 648 65 304 50 år 37 062 36 418 73 480 

1 år 33 212 31 678 64 890 51 år 36 789 36 219 73 008 

2 år 33 943 32 119 66 062 52 år 36 994 36 477 73 471 

3 år 33 253 31 998 65 251 53 år 36 515 35 839 72 354 

4 år 33 421 32 004 65 425 54 år 35 362 35 435 70 797 

5 år 33 513 31 926 65 439 55 år 35 966 35 829 71 795 

6 år 33 328 31 511 64 839 56 år 35 090 35 124 70 214 

7 år 33 661 32 289 65 950 57 år 34 588 34 262 68 850 

8 år 34 634 33 132 67 766 58 år 35 079 35 567 70 646 

9 år 34 232 32 849 67 081 59 år 34 760 35 254 70 014 

10 år 34 601 32 821 67 422 60 år 36 538 36 713 73 251 

11 år 35 378 33 605 68 983 61 år 38 570 38 859 77 429 

12 år 35 631 33 779 69 410 62 år 39 787 39 680 79 467 

13 år 36 995 34 927 71 922 63 år 38 066 38 126 76 192 

14 år 36 956 35 386 72 342 64 år 35 585 36 138 71 723 

15 år 35 943 34 140 70 083 65 år 32 043 33 366 65 409 

16 år 36 487 34 506 70 993 66 år 30 013 30 985 60 998 

17 år 34 853 33 190 68 043 67 år 26 109 27 530 53 639 

18 år 34 695 32 938 67 633 68 år 24 940 26 602 51 542 

19 år 33 891 32 284 66 175 69 år 23 476 25 004 48 480 

20 år 33 189 31 605 64 794 70 år 22 652 24 679 47 331 

21 år 32 480 30 934 63 414 71 år 20 987 23 775 44 762 

22 år 32 566 31 138 63 704 72 år 19 878 22 323 42 201 

23 år 31 849 30 912 62 761 73 år 18 315 21 059 39 374 

24 år 30 904 30 118 61 022 74 år 17 192 20 229 37 421 

25 år 30 247 29 891 60 138 75 år 15 807 18 881 34 688 

26 år 31 205 30 497 61 702 76 år 14 700 18 537 33 237 

27 år 30 808 30 663 61 471 77 år 13 782 17 569 31 351 

28 år 32 617 32 628 65 245 78 år 12 962 17 005 29 967 

29 år 33 337 33 230 66 567 79 år 12 106 16 134 28 240 

30 år 34 475 34 285 68 760 80 år 11 473 15 854 27 327 

31 år 34 414 34 085 68 499 81 år 10 075 14 805 24 880 

32 år 35 993 35 283 71 276 82 år 9 442 14 302 23 744 

33 år 38 647 38 681 77 328 83 år 8 402 13 656 22 058 

34 år 38 158 38 058 76 216 84 år 7 547 12 844 20 391 

35 år 38 389 37 967 76 356 85 år 6 345 11 918 18 263 

36 år 39 978 39 741 79 719 86 år 5 446 10 415 15 861 

37 år 40 010 38 881 78 891 87 år 4 873 10 108 14 981 

38 år 38 250 37 449 75 699 88 år 4 078 9 114 13 192 

39 år 38 355 37 207 75 562 89 år 2 937 6 867 9 804 

40 år 39 908 38 384 78 292 90 år 2 438 6 015 8 453 

41 år 42 519 41 315 83 834 91 år 1 776 4 927 6 703 

42 år 45 776 44 238 90 014 92 år 1 434 4 171 5 605 

43 år 44 166 42 914 87 080 93 år 1 029 3 159 4 188 

44 år 43 449 41 723 85 172 94 år 797 2 667 3 464 

45 år 42 217 41 146 83 363 95 år 519 1 967 2 486 

46 år 39 988 38 837 78 825 96 år 386 1 511 1 897 

47 år 38 723 37 882 76 605 97 år 248 1 016 1 264 

48 år 38 749 37 779 76 528 98 år 169 741 910 

49 år 37 033 36 381 73 414 99 år 97 478 575 

100 + 114 696 810 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07 


Tabel 13 (side 1 af 2) 

Folketal i byer med over 4.000 indbyggere 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1999 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1999 

Folketal 

1. januar 


Hele landet 5 313 577 5 511 451 710 Hadsten 6 683 7 720 

846 Hadsund 4 811 5 016 

Hovedstadsområdet 1 069 813 1 167 569 710 Hammel 5 628 6 665 

320 Haslev 10 101 10 941 

Øvrige byer 169 Hedehusene 7 • 11 402 

420 Assens 5 691 6 089 766 Hedensted 8 838 11 022 

217 Hellebæk 5 121 5 447 

751 Beder • 4 359 270 Helsinge 6 332 7 228 

461 Bellinge 4 131 4 331 217 Helsingør 1,4 34 237 46 101 

530 Billund 5 895 6 033 657 Herning 29 207 45 470 

230 Birkerød 1 18 999 19 809 219 Hillerød 27 400 29 683 

791 Bjerringbro 7 253 7 709 710 Hinnerup 5 971 7 180 

259 Borup • 4 123 860 Hirtshals 6 861 6 310 

561 Bramming 6 576 7 104 860 Hjørring 24 974 24 963 

756 Brande 6 323 6 795 846 Hobro 10 848 11 490 

810 Brønderslev 11 402 11 927 316 Holbæk 23 111 26 623 

575 Brørup 4 156 4 436 661 Holstebro 31 202 34 062 

630 Børkop • 4 110 706 Hornslet 4 613 5 211 

615 Horsens 48 590 52 518 

155 Dragør 10 803 11 419 210 Humlebæk 8 577 8 962 

260 Hundested 8 311 8 867 

706 Ebeltoft 2 5 261 7 506 461 Højby 4 178 4 556 

561 Esbjerg 73 350 71 025 326 Høng • 4 325 

607 Erritsø 3 7 158 • 746 Hørning 5 686 6 654 

Espergærde 1,4 11 047 • Hørsholm 1 35 059 33 039 

190 Farum 11 696 18 573 756 Ikast 14 029 14 785 

370 Fensmark • 4 804 183 Ishøj Strand 6 19 549 • 

169 Fløng By 5 11 345 • 

210 Fredensborg St.by 7 754 8 441 265 Jyllinge 8 474 10 056 

607 Fredericia 3 29 528 39 484 250 Jægerspris • 4 047 

813 Frederikshavn 24 675 23 511 

250 Frederikssund 14 283 15 283 326 Kalundborg 15 452 16 489 

260 Frederiksværk 11 480 12 190 440 Kerteminde 5 494 5 680 

430 Faaborg 7 335 7 207 740 Kjellerup 4 216 4 761 

621 Kolding 53 216 56 249 

746 Galten 4 308 7 768 751 Kolt 8 4 809 • 

270 Gilleleje 5 246 6 452 330 Korsør 14 478 14 589 

630 Give 4 077 4 428 259 Køge 32 929 34 733 

707 Grenaa 14 399 14 386 

253 Greve 6 41 238 • 440 Langeskov • 4 065 

530 Grindsted 9 441 9 567 665 Lemvig 7 325 7 151 

540 Gråsten • 4 168 201 Lillerød 15 347 15 616 

201 Lynge • 4 047 

510 Haderslev 21 086 21 435 751 Lystrup 8 703 9 660 

Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 

1 Er fordelt på flere kommuner. 2 Flere udvidelser gennem årene. 3 Indgår 1. januar 2000 i Fredericia By 4 Indgår 1 januar 2009 i Helsingør By. 5 Ændret til Hedehusene. 

6 Indgår 1. januar 2007 i Hovedstadsområdet. 7 Tidligere benævnt Fløng. 8 Indgår 1. januar 2004 i Århus By. 





Folketal i byer med over 4.000 indbyggere 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1999 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1999 

Folketal 

1. januar 


820 Løgstør 4 562 4 367 250 Slangerup 5 727 6 776 

751 Løgten 4 322 5 993 240 Smørumnedre 4 8 837 18 555 

269 Solrød Strand 14 310 14 805 

360 Maribo 5 555 6 083 340 Sorø 6 728 7 708 

410 Middelfart 12 910 14 494 190 Stavnsholt 5 5 812 • 

440 Munkebo 5 444 5 512 240 Stenløse 6 12 549 5 770 

151 Måløv 1 7 919 • 410 Strib 4 013 4 419 

751 Mårslet • 4 327 671 Struer 11 243 10 873 

840 Støvring 5 601 6 782 

360 Nakskov 14 709 13 886 479 Svendborg 27 626 27 179 

461 Neder Holluf 2 5 723 • 851 Svenstrup 7 4 536 6 600 

851 Nibe • 4 900 265 Svogerslev 4 216 4 254 

210 Nivå 8 220 7 891 813 Sæby 8 621 8 911 

540 Nordborg 7 675 7 089 540 Sønderborg 26 786 27 179 

450 Nyborg 15 843 16 514 

376 Nykøbing F 16 254 16 405 760 Tarm • 4 162 

773 Nykøbing M 9 330 9 198 787 Thisted 12 623 12 995 

306 Nykøbing S 5 186 5 225 751 Tranbjerg 7 602 • 

370 Næstved 39 264 41 717 230 Trørød 4 8 612 11 439 

253 Tune 4 858 5 052 

727 Odder 9 899 11 083 550 Tønder 8 262 7 787 

461 Odense 144 940 158 678 169 Taastrup 30 819 32 102 

480 Otterup 4 442 4 832 

621 Vamdrup 4 368 4 948 

580 Padborg 4 683 4 607 573 Varde 12 553 13 054 

575 Vejen 8 570 9 045 

730 Randers 3 55 949 59 842 630 Vejle 47 976 50 654 

561 Ribe 8 048 8 210 791 Viborg 32 098 35 108 

430 Ringe 4 812 5 482 265 Viby 4 268 4 568 

760 Ringkøbing 9 123 9 775 760 Videbæk • 4 343 

329 Ringsted 17 942 20 575 851 Vodskov 4 259 4 370 

265 Roskilde 42 739 46 292 510 Vojens 7 880 7 714 

482 Rudkøbing 4 828 4 658 390 Vordingborg 8 681 9 282 

746 Ry 4 803 5 454 190 Værløse 11 696 12 519 

580 Rødekro 5 292 6 028 

400 Rønne 14 375 14 031 240 Ølstykke St. 6 5 214 14 681 

376 Sakskøbing 4 815 4 784 580 Aabenraa 16 143 16 042 

740 Silkeborg 36 904 41 979 849 Aabybro 4 406 5 199 

813 Skagen 10 562 8 750 851 Aalborg 119 431 122 461 

746 Skanderborg 12 380 14 072 851 Heraf Aalborg 119 431 106 617 

779 Skive 20 534 20 686 851 Heraf Nørresundby • 20 923 

760 Skjern 7 066 7 622 751 Århus 8 216 564 239 865 

330 Skælskør 6 124 6 586 820 Aars 7 106 7 893 

330 Slagelse 31 173 31 682 

1 Indgår 1. januar 2006 i Smørumnedre By. 2 Indgår 1. januar 2006 i Odense By. 3 Udvidet 1. januar 2007. 4 Er fordelt på flere kommuner. 5 Indgår 1. januar 2006 i 

Farum By. 6 Stenløse bydelen fra den gamle Ølstykke Kommune indgår 1. januar 2006 i Ølstykke Stationsby. 7 Fra 1. januar 2007 inkl. Godthåb By. 8 Flere udvidelser 

gennem årene. 


Tabel 14 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2009 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Hele Landet 5 511 451 4 764 735 127,9 Vest- og Sydsjælland 587 647 440 236 90,9 

320 Faxe 35 441 26 429 87,6 

84 Region Hovedstaden 1 662 285 1 615 120 649,0 376 Guldborgsund 63 211 44 417 70,0 

316 Holbæk 69 528 55 440 120,1 

København by 667 228 666 960 3 704,6 326 Kalundborg 49 741 35 536 82,4 

101 Københavns 518 574 518 574 5 876,2 360 Lolland 47 757 32 913 53,5 

147 Frederiksberg 95 029 95 029 10 835,7 370 Næstved 80 954 64 719 118,4 

155 Dragør 13 411 13 143 739,3 306 Odsherred 33 159 21 274 93,3 

185 Tårnby 40 214 40 214 619,2 329 Ringsted 32 442 25 876 109,8 

330 Slagelse 77 457 63 498 136,5 

84 Københavns omegn 508 183 505 623 1 494,3 340 Sorø 29 458 21 645 95,0 

165 Albertslund 27 706 27 706 1 202,5 336 Stevns 21 948 15 121 87,7 

151 Ballerup 47 398 47 035 1 390,4 390 Vordingborg 46 551 33 368 74,9 

153 Brøndby 33 762 33 762 1 635,0 

157 Gentofte 69 794 69 794 2 732,7 83 Region Syddanmark 1 199 667 990 332 98,3 

159 Gladsaxe 63 233 63 233 2 529,3 

161 Glostrup 21 008 21 008 1 578,4 Fyn 484 346 398 883 138,9 

163 Herlev 26 635 26 635 2 212,2 420 Assens 42 128 29 456 82,2 

167 Hvidovre 49 366 49 366 2 253,1 430 Faaborg-Midtfyn 52 108 36 513 81,7 

169 Høje Taastrup 47 400 45 799 604,5 440 Kerteminde 23 745 18 485 115,4 

183 Ishøj 20 756 20 160 800,2 482 Langeland 13 563 8 292 46,6 

173 Lyngby-Taarbæk 51 532 51 532 1 325,4 410 Middelfart 37 625 29 624 125,4 

175 Rødovre 36 228 36 228 2 989,1 480 Nordfyn 29 651 17 271 65,7 

187 Vallensbæk 13 365 13 365 1 460,7 450 Nyborg 31 714 24 888 114,8 

461 Odense 187 929 181 603 617,5 

Nordsjælland 444 215 410 468 305,8 479 Svendborg 59 185 48 255 142,1 

201 Allerød 23 821 22 225 353,2 492 Ærø 6 698 4 496 74,1 

240 Egedal 41 031 37 438 326,2 

210 Fredensborg 39 254 35 985 350,2 Jylland 2 543 568 2 096 437 85,4 

250 Frederikssund 44 246 38 591 178,0 

190 Furesø 37 864 36 946 668,0 Sydjylland 715 321 591 449 82,0 

270 Gribskov 40 627 33 343 145,1 530 Billund 26 235 20 980 48,9 

260 Halsnæs 31 013 28 200 255,9 561 Esbjerg 114 595 103 143 152,3 

217 Helsingør 61 053 58 437 502,0 563 Fanø 3 207 2 876 57,5 

219 Hillerød 47 081 42 488 219,6 607 Fredericia 49 690 47 621 369,6 

223 Hørsholm 24 310 23 729 774,7 510 Haderslev 56 508 44 594 69,5 

230 Rudersdal 53 915 53 086 735,1 621 Kolding 88 519 77 402 144,7 

540 Sønderborg 76 793 67 286 154,6 

Bornholm 42 659 32 069 72,5 550 Tønder 40 216 28 425 32,1 

400 Bornholm 42 563 32 069 72,4 573 Varde 50 475 35 325 40,5 

411 Christiansø 96 • 240,0 575 Vejen 42 807 29 920 52,6 

630 Vejle 105 884 85 897 99,3 

85 Region Sjælland 821 252 654 295 112,9 580 Aabenraa 60 392 47 980 64,1 

Østsjælland 233 605 214 059 289,3 82 Region Midtjylland 1 247 732 1 044 098 95,1 

253 Greve 47 951 47 037 796,8 

259 Køge 56 848 50 583 222,5 Østjylland 820 558 708 327 138,9 

350 Lejre 26 778 20 322 111,5 710 Favrskov 46 248 36 259 85,5 

265 Roskilde 81 285 76 260 383,6 766 Hedensted 45 954 32 431 83,3 

269 Solrød 20 743 19 857 518,7 615 Horsens 81 565 71 442 158,3 

707 Norddjurs 38 390 27 997 53,2 

Anm.: Nogle sogne i Jylland er blevet delt på to kommuner. Arealet er tildelt den kommuner, der har flest indbyggere. 

1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed 

forstås folketal pr km 2 . 




Tabel 14 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2008 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

727 Odder 21 593 15 806 95,9 671 Struer 22 642 17 696 90,3 

730 Randers 94 221 82 336 126,2 791 Viborg 92 823 72 796 65,4 

741 Samsø 4 003 1 545 35,0 

740 Silkeborg 88 016 73 634 101,8 81 Region Nordjylland 580 515 460 890 73,2 

746 Skanderborg 56 636 47 000 122,5 810 Brønderslev 35 762 25 222 56,5 

706 Syddjurs 41 314 28 358 59,3 813 Frederikshavn 62 525 54 344 96,4 

751 Århus 302 618 291 519 645,4 860 Hjørring 67 102 49 845 72,2 

849 Jammerbugt 38 990 28 257 44,7 

Vestjylland 427 174 335 771 59,2 825 Læsø 1 993 1 161 17,5 

657 Herning 85 217 72 004 64,4 846 Mariagerfjord 42 762 31 809 59,2 

661 Holstebro 57 267 47 420 71,6 773 Morsø 22 098 13 722 60,1 

756 Ikast-Brande 40 176 32 731 54,6 840 Rebild 28 900 18 940 46,4 

665 Lemvig 21 946 14 902 43,2 787 Thisted 45 596 31 087 41,4 

760 Ringkøbing-Skjern 58 803 41 564 39,5 820 Vesthimmerlands 38 495 26 866 49,6 

779 Skive 48 300 36 658 69,9 851 Aalborg 196 292 179 637 171,6 


Tabel 15 Folketal fordelt efter køn og alder i regioner. 2009 

1. januar 0-6 år 7-16 år 17-24 år 25-39 år 40-64 år 65 år + I alt 

Mænd og kvinder i alt 457 210 691 952 517 546 1 063 429 1 905 818 875 496 5 511 451 

Region Hovedstaden 140 426 190 492 159 947 371 161 551 288 248 971 1 662 285 

Region Sjælland 66 450 107 743 65 800 136 993 304 578 139 688 821 252 

Region Syddanmark 97 210 157 284 109 798 212 119 421 679 201 577 1 199 667 

Region Midtjylland 107 598 162 823 125 850 241 075 424 151 186 235 1 247 732 

Region Nordjylland 45 526 73 610 56 151 102 081 204 122 99 025 580 515 

Mænd i alt 234 326 354 518 264 427 534 883 959 279 384 587 2 732 020 

Region Hovedstaden 72 114 97 520 79 092 184 662 275 546 104 210 813 144 


Region Syddanmark 49 507 80 492 56 885 107 422 213 054 89 960 597 320 

Region Midtjylland 54 917 83 343 64 600 122 333 214 611 83 069 622 873 


Kvinder i alt 222 884 337 434 253 119 528 546 946 539 490 909 2 779 431 







Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07 

Tabel 16 Ændringer i regionernes folketal. 2008 

Folketal 

1.1.2008 

Levendefødte 

Døde Nettotilflytning 

fra indland 

Nettotilflytning 

fra udland 

Tilvækst 1 

Folketal 

1.1.2009 

I alt 5 472 093 65 038 54 591 • 29 259 39 358 5 511 451 

Region Hovedstaden 1 644 389 21 375 16 389 2 407 10 724 17 896 1 662 285 

Region Sjælland 819 012 8 581 8 972 -150 2 768 2 240 821 252 

Region Syddanmark 1 194 073 13 650 11 955 -1 815 5 822 5 594 1 199 667 


Region Nordjylland 578 609 6 469 6 140 -1 142 2 766 1 906 580 515 

1 Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bev107 


Tabel 17 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab. 2009 

Mænd Kvinder I alt 

1. januar 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 

I alt 24 203 127 562 7 572 159 337 23 037 128 050 9 764 160 851 47 240 255 612 17 336 320 188 

Vestlige lande 6 994 64 030 3 983 75 007 6 622 57 202 4 985 68 809 13 616 121 232 8 968 143 816 

Ikke-vestlige lande 17 209 63 532 3 589 84 330 16 415 70 848 4 779 92 042 33 624 134 380 8 368 176 372 

EU-lande 5 014 50 773 2 747 58 534 4 777 42 092 3 264 50 133 9 791 92 865 6 011 108 667 

Heraf: Bulgarien 49 696 4 749 49 724 11 784 98 1 420 15 1 533 

Finland 104 577 75 756 85 1 298 188 1 571 189 1 875 263 2 327 

Frankrig 207 2 506 55 2 768 176 1 809 106 2 091 383 4 315 161 4 859 

Holland 628 2 864 129 3 621 576 1 871 116 2 563 1 204 4 735 245 6 184 

Irland 26 778 19 823 33 433 16 482 59 1 211 35 1 305 

Italien 122 2 579 145 2 846 121 1 201 38 1 360 243 3 780 183 4 206 

Letland 114 605 3 722 124 1 035 4 1 163 238 1 640 7 1 885 

Litauen 235 1 866 - 2 101 203 2 007 4 2 214 438 3 873 4 4 315 

Polen 927 10 106 53 11 086 917 7 703 184 8 804 1 844 17 809 237 19 890 

Rumænien 114 1 762 8 1 884 130 1 695 35 1 860 244 3 457 43 3 744 

Spanien 74 1 623 38 1 735 58 1 445 41 1 544 132 3 068 79 3 279 

Storbritannien 589 8 023 679 9 291 533 3 795 534 4 862 1 122 11 818 1 213 14 153 

Sverige 461 4 323 511 5 295 486 5 835 1 065 7 386 947 10 158 1 576 12 681 

Tyskland 1 094 8 790 889 10 773 1 039 7 762 813 9 614 2 133 16 552 1 702 20 387 

Ungarn 42 607 4 653 33 664 7 704 75 1 271 11 1 357 

Øvrige Europa 7 551 34 201 2 890 44 642 7 070 36 589 3 774 47 433 14 621 70 790 6 664 92 075 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 950 4 457 693 6 100 880 3 969 892 5 741 1 830 8 426 1 585 11 841 

Island 1 055 3 024 91 4 170 972 3 262 124 4 358 2 027 6 286 215 8 528 

Jugoslavien (eks.) 830 2 901 369 4 100 808 2 780 448 4 036 1 638 5 681 817 8 136 

Makedonien 274 842 38 1 154 237 833 35 1 105 511 1 675 73 2 259 

Norge 555 4 781 633 5 969 536 7 159 1 139 8 834 1 091 11 940 1 772 14 803 

Rusland 272 828 10 1 110 236 2 320 40 2 596 508 3 148 50 3 706 

Schweiz 33 624 96 753 29 519 121 669 62 1 143 217 1 422 

Serbien-Montenegro 456 1 042 22 1 520 471 1 026 38 1 535 927 2 068 60 3 055 

Tyrkiet 2 676 11 165 893 14 734 2 465 10 836 862 14 163 5 141 22 001 1 755 28 897 

Ukraine 136 3 322 5 3 463 127 2 209 20 2 356 263 5 531 25 5 819 

Afrika 2 765 8 072 230 11 067 2 794 7 502 317 10 613 5 559 15 574 547 21 680 

Heraf: Marokko 242 975 89 1 306 210 1 178 94 1 482 452 2 153 183 2 788 

Somalia 1 456 2 869 76 4 401 1 512 2 403 165 4 080 2 968 5 272 241 8 481 

Nordamerika 294 3 831 374 4 499 267 3 375 310 3 952 561 7 206 684 8 451 

Heraf: Canada 54 804 76 934 43 780 75 898 97 1 584 151 1 832 

USA 240 3 027 298 3 565 224 2 595 235 3 054 464 5 622 533 6 619 

Syd- og Mellemamerika 221 1 903 36 2 160 215 3 008 62 3 285 436 4 911 98 5 445 

Heraf: Brasilien 65 471 3 539 77 1 096 10 1 183 142 1 567 13 1 722 

Asien 7 896 26 386 1 144 35 426 7 465 33 497 1 850 42 812 15 361 59 883 2 994 78 238 

Heraf: Afghanistan 1 530 3 292 89 4 911 1 422 2 937 143 4 502 2 952 6 229 232 9 413 

Filippinerne 187 612 22 821 162 4 402 70 4 634 349 5 014 92 5 455 

Indien 265 2 213 36 2 514 249 1 069 36 1 354 514 3 282 72 3 868 

Irak 2 892 6 240 205 9 337 2 708 5 267 289 8 264 5 600 11 507 494 17 601 

Iran 307 1 858 171 2 336 248 1 459 267 1 974 555 3 317 438 4 310 

Japan 30 297 30 357 30 677 56 763 60 974 86 1 120 

Kina 287 2 973 58 3 318 311 3 503 81 3 895 598 6 476 139 7 213 

Libanon 161 520 43 724 131 708 72 911 292 1 228 115 1 635 

Myanmar 206 556 2 764 181 329 1 511 387 885 3 1 275 

Nepal 15 893 2 910 12 232 - 244 27 1 125 2 1 154 

Pakistan 615 2 475 178 3 268 617 2 720 248 3 585 1 232 5 195 426 6 853 

Sri Lanka 221 845 55 1 121 210 1 110 160 1 480 431 1 955 215 2 601 

Thailand 428 808 5 1 241 477 5 486 48 6 011 905 6 294 53 7 252 

Vietnam 338 1 127 198 1 663 347 1 635 320 2 302 685 2 762 518 3 965 

Oceanien 50 1 001 42 1 093 43 802 27 872 93 1 803 69 1 965 

Heraf: Australien 38 717 34 789 34 645 21 700 72 1 362 55 1 489 

Statsløse og uoplyst 412 1 395 109 1 916 406 1 185 160 1 751 818 2 580 269 3 667 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef2a og krbef2a 


Tabel 18 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 2009 

Indvandrere Efterkommere I alt 

1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 198 086 203 685 401 771 63 477 60 788 124 265 261 563 264 473 526 036 

Vestlige lande 76 620 79 168 155 788 8 534 7 963 16 497 85 154 87 131 172 285 

Ikke-vestlige lande 121 466 124 517 245 983 54 943 52 825 107 768 176 409 177 342 353 751 

EU-lande 61 500 60 145 121 645 6 648 6 160 12 808 68 148 66 305 134 453 

Heraf: Bulgarien 820 936 1 756 70 69 139 890 1 005 1 895 

Finland 1 017 2 284 3 301 249 197 446 1 266 2 481 3 747 

Frankrig 2 606 2 065 4 671 168 153 321 2 774 2 218 4 992 

Holland 3 111 2 233 5 344 510 470 980 3 621 2 703 6 324 

Italien 2 825 1 274 4 099 116 116 232 2 941 1 390 4 331 

Letland 705 1 173 1 878 72 85 157 777 1 258 2 035 

Litauen 1 984 2 187 4 171 181 143 324 2 165 2 330 4 495 

Polen 12 566 11 817 24 383 1 509 1 306 2 815 14 075 13 123 27 198 

Rumænien 2 229 2 400 4 629 249 202 451 2 478 2 602 5 080 

Spanien 1 777 1 640 3 417 88 67 155 1 865 1 707 3 572 

Storbritannien 7 645 4 112 11 757 600 629 1 229 8 245 4 741 12 986 

Sverige 4 996 8 229 13 225 977 938 1 915 5 973 9 167 15 140 

Tyskland 13 472 14 319 27 791 1 316 1 278 2 594 14 788 15 597 30 385 

Ungarn 1 056 1 113 2 169 159 142 301 1 215 1 255 2 470 

Øvrige Europa 50 146 54 498 104 644 21 778 21 010 42 788 71 924 75 508 147 432 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 9 017 8 972 17 989 2 099 2 005 4 104 11 116 10 977 22 093 

Island 3 631 3 966 7 597 527 508 1 035 4 158 4 474 8 632 

Jugoslavien (eks.) 5 661 5 587 11 248 2 983 2 910 5 893 8 644 8 497 17 141 

Makedonien 1 166 1 056 2 222 690 650 1 340 1 856 1 706 3 562 

Norge 5 180 9 361 14 541 716 699 1 415 5 896 10 060 15 956 

Rusland 1 268 3 073 4 341 194 218 412 1 462 3 291 4 753 

Serbien-Montenegro 1 285 1 319 2 604 389 385 774 1 674 1 704 3 378 

Tyrkiet 16 683 15 151 31 834 13 416 12 941 26 357 30 099 28 092 58 191 

Ukraine 3 436 2 449 5 885 176 155 331 3 612 2 604 6 216 

Afrika 16 887 14 819 31 706 7 852 7 515 15 367 24 739 22 334 47 073 

Heraf: Egypten 931 477 1 408 279 268 547 1 210 745 1 955 

Marokko 2 681 2 386 5 067 2 345 2 210 4 555 5 026 4 596 9 622 

Somalia 5 425 4 806 10 231 3 264 3 194 6 458 8 689 8 000 16 689 

Nordamerika 4 441 4 116 8 557 481 450 931 4 922 4 566 9 488 

Heraf: Canada 926 1 014 1 940 157 123 280 1 083 1 137 2 220 

USA 3 515 3 102 6 617 324 327 651 3 839 3 429 7 268 

Syd- og Mellemamerika 3 499 5 387 8 886 428 415 843 3 927 5 802 9 729 

Heraf: Brasilien 687 1 540 2 227 84 81 165 771 1 621 2 392 

Asien 59 870 63 376 123 246 25 995 24 998 50 993 85 865 88 374 174 239 

Heraf: Afghanistan 5 191 4 526 9 717 1 250 1 220 2 470 6 441 5 746 12 187 

Filippinerne 1 123 6 243 7 366 458 493 951 1 581 6 736 8 317 

Indien 3 205 1 897 5 102 593 501 1 094 3 798 2 398 6 196 

Irak 11 755 9 528 21 283 3 938 3 696 7 634 15 693 13 224 28 917 

Iran 6 958 4 946 11 904 1 549 1 443 2 992 8 507 6 389 14 896 

Jordan 567 443 1 010 487 491 978 1 054 934 1 988 

Kina 3 668 4 553 8 221 551 584 1 135 4 219 5 137 9 356 

Kuwait 647 476 1 123 350 341 691 997 817 1 814 

Libanon 6 573 5 462 12 035 5 885 5 643 11 528 12 458 11 105 23 563 

Pakistan 5 780 5 047 10 827 4 561 4 492 9 053 10 341 9 539 19 880 

Sri Lanka 3 333 3 370 6 703 1 965 1 995 3 960 5 298 5 365 10 663 

Syrien 878 994 1 872 843 755 1 598 1 721 1 749 3 470 

Thailand 1 345 6 965 8 310 249 285 534 1 594 7 250 8 844 

Vietnam 4 261 4 604 8 865 2 467 2 294 4 761 6 728 6 898 13 626 

Oceanien 1 167 906 2 073 82 77 159 1 249 983 2 232 

Statsløse og uoplyst 576 438 1 014 213 163 376 789 601 1 390 

Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef3 og krbef3 


Tabel 19 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark. 2008 

Antal 

1.1.2008 

Levendefødte 

Døde 

Indvandring 

Udvandring 

Naturalisationer 

Nettotilvækst 

Korrektioner 

Antal 

1.1.2009 

I alt 298 490 2 961 963 50 196 21 531 5 772 24 891 -3 193 320 188 

Vestlige lande 127 242 1 001 524 33 725 15 934 409 17 859 -1 285 143 816 

Ikke-vestlige lande 171 248 1 960 439 16 471 5 597 5 363 7 032 -1 908 176 372 

EU-lande 93 166 707 354 26 800 10 420 291 16 442 -941 108 667 

Heraf: Bulgarien 823 10 - 802 95 1 716 -6 1 533 

Finland 2 228 11 14 485 371 4 107 -8 2 327 

Frankrig 4 515 28 9 1 097 639 18 459 -115 4 859 

Holland 6 020 79 15 541 383 26 196 -32 6 184 

Irland 1 240 5 4 120 51 - 70 -5 1 305 

Italien 3 820 13 10 921 464 6 454 -68 4 206 

Letland 1 531 28 1 567 190 15 389 -35 1 885 

Litauen 3 489 59 1 1 429 530 11 946 -120 4 315 

Polen 13 753 157 32 8 422 2 220 43 6 284 -147 19 890 

Rumænien 2 386 18 5 1 661 283 29 1 362 -4 3 744 

Spanien 2 929 13 3 975 517 10 458 -108 3 279 

Storbritannien 13 657 74 68 1 223 611 25 593 -97 14 153 

Sverige 12 099 66 82 1 906 1 273 39 578 4 12 681 

Tyskland 18 001 108 96 4 131 1 650 44 2 449 -63 20 387 

Ungarn 1 019 5 1 591 216 2 377 -39 1 357 

Øvrige Europa 90 147 842 356 7 839 4 543 1 417 2 365 -437 92 075 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 12 058 76 59 109 22 270 -166 -51 11 841 

Island 8 301 173 20 1 564 1 449 10 258 -31 8 528 

Jugoslavien (eks.) 8 562 75 59 28 24 196 -176 -250 8 136 

Makedonien 2 185 23 3 70 9 17 64 10 2 259 

Norge 14 426 73 101 1 965 1 453 73 411 -34 14 803 

Rusland 3 456 25 7 524 175 63 304 -54 3 706 

Schweiz 1 385 4 11 166 112 3 44 -7 1 422 

Serbien-Montenegro 3 367 32 6 33 10 100 -51 -261 3 055 

Tyrkiet 28 843 275 82 751 235 581 128 -74 28 897 

Ukraine 4 744 53 4 2 142 944 32 1 215 -140 5 819 

Afrika 21 441 388 39 1 443 306 1 083 403 -164 21 680 

Heraf: Marokko 2 827 32 5 91 29 119 -30 -9 2 788 

Somalia 8 849 197 20 83 37 527 -304 -64 8 481 

Nordamerika 8 147 28 30 2 757 2 229 24 502 -198 8 451 

Heraf: Canada 1 663 9 9 503 250 3 250 -81 1 832 

USA 6 484 19 21 2 254 1 979 21 252 -117 6 619 

Syd-og Mellemamerika 4 972 25 7 991 331 112 566 -93 5 445 

Heraf: Brasilien 1 489 6 1 405 122 18 270 -37 1 722 

Asien 75 116 917 152 9 072 3 418 2 713 3 706 -584 78 238 

Heraf: Afghanistan 9 485 176 8 148 29 359 -72 - 9 413 

Filippinerne 4 414 25 2 1 771 640 71 1 083 -42 5 455 

Indien 3 284 33 5 1 692 986 58 676 -92 3 868 

Irak 18 314 307 26 408 188 1 166 -665 -48 17 601 

Iran 4 385 28 15 224 62 207 -32 -43 4 310 

Japan 1 059 3 2 285 191 3 92 -31 1 120 

Kina 6 568 65 9 1 630 681 181 824 -179 7 213 

Libanon 1 712 11 7 53 21 73 -37 -40 1 635 

Myanmar 1 058 48 1 168 1 4 210 7 1 275 

Nepal 639 2 2 612 95 5 512 3 1 154 

Pakistan 6 724 89 25 374 91 191 156 -27 6 853 

Sri Lanka 2 640 17 8 111 25 127 -32 -7 2 601 

Thailand 6 736 28 8 715 114 79 542 -26 7 252 

Vietnam 3 937 33 28 172 57 78 42 -14 3 965 

Oceanien 1 833 17 8 476 268 8 209 -77 1 965 

Heraf: Australien 1 380 13 4 385 215 5 174 -65 1 489 

Statsløse og uoplyst 3 668 37 17 818 16 124 698 -699 3 667 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/krbef2a, van211 og van222 


Tabel 20 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab. 2008 


I alt 2 719 3 053 5 772 

Vestlige lande 174 235 409 

Ikke-vestlige lande 2 545 2 818 5 363 

EU-lande 118 173 291 

Heraf: Holland 15 11 26 

Polen 14 29 43 

Rumænien 6 23 29 

Storbritannien 7 18 25 

Sverige 21 18 39 

Tyskland 21 23 44 

Øvrige Europa 673 744 1 417 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 128 142 270 

Jugoslavien (eks.) 94 102 196 

Norge 34 39 73 

Rusland 15 48 63 

Serbien-Montenegro 57 43 100 

Tyrkiet 284 297 581 

Ukraine 13 19 32 

Afrika 515 568 1 083 

Heraf: Burundi 13 25 38 

Etiopien 44 27 71 

Ghana 15 20 35 

Marokko 53 66 119 

Nigeria 16 12 28 

Rwanda 12 13 25 

Somalia 242 285 527 

Uganda 9 23 32 

Nordamerika 13 11 24 

Syd- og Mellemamerika 36 76 112 

Asien 1 295 1 418 2 713 

Heraf: Afghanistan 197 162 359 

Filippinerne 17 54 71 

Indien 26 32 58 

Irak 628 538 1 166 

Iran 91 116 207 

Kina 67 114 181 

Libanon 26 47 73 

Pakistan 88 103 191 

Sri Lanka 48 79 127 

Syrien 12 18 30 

Thailand 32 47 79 

Vietnam 25 53 78 

Oceanien 2 6 8 

Statsløse og uoplyst 67 57 124 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dkstat 


Tabel 21 

Gennemsnitsaldre i befolkningen 

1999 2009 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

alder i år 

Alle 37,7 40,3 39,0 39,0 41,1 40,1 

Ugift, 18 år + 32,5 32,0 32,3 34,4 33,2 33,9 

Gift / separeret 52,3 49,6 50,9 54,3 51,7 53,0 

Enke / enkemand 73,9 75,0 74,8 75,1 76,5 76,2 

Skilt 52,4 53,0 52,8 54,9 55,3 55,1 

Registreret partnerskab 45,2 42,8 44,3 48,2 44,1 46,2 

Længstlevende af to partnere 51,2 56,9 52,0 59,6 63,6 60,6 

Ophævet partnerskab 40,2 39,8 40,0 45,6 43,7 44,7 

Personer med dansk oprindelse 38,2 40,8 39,5 39,7 41,8 40,8 

Indvandrere 37,1 39,2 38,1 39,4 40,1 39,8 

Efterkommere 11,6 11,6 11,6 14,0 14,0 14,0 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef3, krbef3, bef1a og bef1a07 

Tabel 22 

Fertilitets- og reproduktionstal 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2008 

Antal levendefødte 57 293 53 749 63 433 69 771 67 084 64 189 65 038 

pr. tusinde kvinder 

Summarisk fertilitetskvotient 11,2 10,5 12,3 13,3 12,6 11,9 11,8 

Generel fertilitetskvotient 46,8 42,2 48,5 53,8 53,5 51,9 52,2 

Samlet fertilitet 1 546 1 447 1 668 1 807 1 772 1 799 1 892 

Bruttoreproduktion 754 708 810 878 862 880 917 

Nettoreproduktion 742 697 798 867 853 872 909 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fod107 og fod3 

Tabel 23 

Gennemsnitsalder for fødende kvinder 

1960 1970 1980 1990 2000 2005 2007 

Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 28,1 28,9 29,2 

Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,7 30,2 30,4 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort september 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fod11 


Tabel 24 

Aldersbetingede fertilitetskvotienter 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2008 

pr. tusinde kvinder 

15-19 år 16,8 9,1 9,1 8,3 7,8 5,8 6,2 

20-24 år 101,7 76,7 71,4 61,6 51,7 43,4 45,8 

25-29 år 117,9 118,1 134,8 139,1 128,3 125,2 125,0 

30-34 år 54,6 64,1 86,9 108,5 116,7 127,1 134,7 

35-39 år 15,7 18,4 27,3 38,5 43,0 50,5 56,6 

40-44 år 2,4 2,8 3,9 5,3 6,7 8,1 9,6 

45-49 år 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. 



Tabel 25 Legale aborter efter kvindens alder og bopæl. 2006 

Kvindens alder 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år I alt 

Samlet 

abortkvotient 

Hele landet 2 518 3 138 2 861 2 973 2 373 1 107 83 15 053 446 

Københavns Kommune 281 631 592 522 309 130 12 2 477 578 

Frederiksberg Kommune 35 71 65 79 55 23 1 329 480 

Københavns Amt 356 443 393 362 362 187 20 2 123 600 

Frederiksborg Amt 199 173 147 206 214 98 12 1 049 535 

Roskilde Amt 127 122 103 153 123 52 4 684 504 

Vestsjællands Amt 181 184 186 182 153 55 2 943 554 

Storstrøms Amt 173 132 145 150 132 37 6 775 569 

Bornholms Regionskommune 18 21 15 21 15 5 1 96 506 

Fyns Amt 215 221 195 221 166 90 4 1 112 387 

Sønderjyllands Amt 85 104 76 89 66 28 - 448 331 

Ribe Amt 86 95 108 96 95 43 2 525 406 

Vejle Amt 128 163 178 174 95 74 3 815 373 

Ringkøbing Amt 89 79 79 92 81 36 4 460 284 

Århus Amt 275 370 314 326 289 139 4 1 717 385 

Viborg Amt 83 88 73 93 57 40 2 436 335 

Nordjyllands Amt 187 241 192 207 161 70 6 1 064 363 

abortkvotienter 

Pr. tusinde kvinder 16,3 21,8 17,6 15,6 12,2 5,4 0,5 12,2 • 

Kilde: Sundhedsstyrelsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fod6 og bef6 


Tabel 26 Dødelighedstavle. 2007-2008 

Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middellevende 

klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 

døds- døds- døds- dødshyppig- 

hyppig- hyppig- hyppighed 

1 hed 1 hed 1 hed 1 

mænd kvinder mænd kvinder 

0 år 100 000 450 76,3 100 000 338 80,7 50 år 94 788 515 28,6 97 028 283 32,1 

1 år 99 550 54 75,6 99 662 34 80,0 51 år 94 300 541 27,7 96 753 340 31,2 

2 år 99 496 26 74,7 99 628 14 79,0 52 år 93 790 572 26,9 96 424 386 30,3 

3 år 99 470 17 73,7 99 614 7 78,0 53 år 93 254 643 26,0 96 052 394 29,4 

4 år 99 453 13 72,7 99 607 6 77,0 54 år 92 654 693 25,2 95 674 409 28,5 

5 år 99 440 8 71,7 99 601 7 76,0 55 år 92 012 722 24,4 95 283 478 27,7 

6 år 99 432 12 70,7 99 594 6 75,0 56 år 91 348 788 23,5 94 828 526 26,8 

7 år 99 420 16 69,7 99 588 10 74,0 57 år 90 628 857 22,7 94 329 548 25,9 

8 år 99 404 9 68,7 99 578 9 73,0 58 år 89 851 895 21,9 93 812 579 25,1 

9 år 99 395 6 67,7 99 569 4 72,0 59 år 89 047 946 21,1 93 269 613 24,2 

10 år 99 389 9 66,7 99 565 8 71,1 60 år 88 205 1 057 20,3 92 697 698 23,4 

11 år 99 380 7 65,7 99 557 10 70,1 61 år 87 273 1 205 19,5 92 050 773 22,5 

12 år 99 373 6 64,7 99 547 6 69,1 62 år 86 221 1 307 18,8 91 338 826 21,7 

13 år 99 367 17 63,7 99 541 7 68,1 63 år 85 094 1 416 18,0 90 584 915 20,9 

14 år 99 350 22 62,8 99 534 14 67,1 64 år 83 889 1 564 17,2 89 755 1 005 20,1 

15 år 99 328 20 61,8 99 520 20 66,1 65 år 82 577 1 718 16,5 88 853 1 087 19,3 

16 år 99 308 37 60,8 99 500 18 65,1 66 år 81 158 1 879 15,8 87 887 1 181 18,5 

17 år 99 271 49 59,8 99 482 19 64,1 67 år 79 633 1 999 15,1 86 849 1 280 17,7 

18 år 99 222 62 58,8 99 463 24 63,1 68 år 78 041 2 163 14,4 85 737 1 399 16,9 

19 år 99 160 73 57,9 99 439 19 62,1 69 år 76 353 2 395 13,7 84 538 1 551 16,1 

20 år 99 088 70 56,9 99 420 16 61,1 70 år 74 524 2 647 13,0 83 227 1 779 15,4 

21 år 99 019 76 55,9 99 404 16 60,2 71 år 72 551 2 988 12,3 81 746 2 017 14,6 

22 år 98 944 79 55,0 99 388 14 59,2 72 år 70 383 3 267 11,7 80 097 2 273 13,9 

23 år 98 866 80 54,0 99 374 19 58,2 73 år 68 084 3 554 11,1 78 276 2 459 13,2 

24 år 98 787 74 53,1 99 355 30 57,2 74 år 65 664 3 936 10,5 76 351 2 659 12,6 

25 år 98 714 65 52,1 99 325 30 56,2 75 år 63 079 4 393 9,9 74 321 3 032 11,9 

26 år 98 650 62 51,1 99 295 25 55,2 76 år 60 308 4 936 9,3 72 068 3 449 11,3 

27 år 98 589 63 50,2 99 270 26 54,2 77 år 57 331 5 414 8,8 69 582 3 806 10,6 

28 år 98 527 77 49,2 99 244 29 53,2 78 år 54 227 6 034 8,3 66 934 4 079 10,0 

29 år 98 451 77 48,3 99 215 30 52,3 79 år 50 955 6 696 7,8 64 204 4 532 9,4 

30 år 98 375 79 47,3 99 185 34 51,3 80 år 47 543 7 222 7,3 61 294 5 116 8,9 

31 år 98 297 85 46,3 99 151 41 50,3 81 år 44 109 8 020 6,8 58 158 5 728 8,3 

32 år 98 213 87 45,4 99 110 44 49,3 82 år 40 571 8 940 6,3 54 827 6 358 7,8 

33 år 98 128 94 44,4 99 066 41 48,3 83 år 36 944 10 078 5,9 51 341 7 023 7,3 

34 år 98 036 96 43,4 99 025 50 47,4 84 år 33 221 11 222 5,5 47 735 7 720 6,8 

35 år 97 942 102 42,5 98 975 59 46,4 85 år 29 493 12 053 5,2 44 050 8 563 6,3 

36 år 97 842 111 41,5 98 917 57 45,4 86 år 25 938 13 198 4,8 40 278 9 755 5,9 

37 år 97 733 115 40,6 98 861 64 44,4 87 år 22 515 14 709 4,5 36 349 10 870 5,5 

38 år 97 621 120 39,6 98 798 76 43,5 88 år 19 203 16 110 4,1 32 398 12 112 5,1 

39 år 97 504 132 38,7 98 723 86 42,5 89 år 16 109 18 222 3,8 28 474 13 628 4,7 

40 år 97 375 153 37,7 98 638 92 41,5 90 år 13 174 19 842 3,6 24 594 15 116 4,4 

41 år 97 226 185 36,8 98 547 96 40,6 91 år 10 560 21 297 3,3 20 876 16 497 4,0 

42 år 97 046 208 35,8 98 452 110 39,6 92 år 8 311 23 599 3,1 17 432 18 411 3,7 

43 år 96 844 213 34,9 98 344 131 38,7 93 år 6 350 25 248 2,9 14 223 20 450 3,5 

44 år 96 638 243 34,0 98 215 148 37,7 94 år 4 747 27 984 2,7 11 314 22 133 3,2 

45 år 96 403 271 33,1 98 070 157 36,8 95 år 3 419 29 914 2,6 8 810 24 096 3,0 

46 år 96 142 276 32,2 97 916 185 35,8 96 år 2 396 30 214 2,5 6 687 26 235 2,8 

47 år 95 877 311 31,2 97 735 231 34,9 97 år 1 672 32 797 2,3 4 933 28 485 2,6 

48 år 95 579 378 30,3 97 509 246 34,0 98 år 1 124 35 243 2,2 3 528 30 393 2,4 

49 år 95 218 452 29,5 97 269 248 33,0 99 år 728 36 964 2,1 2 456 32 806 2,3 

1 Tallene angiver (pr 100.000) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 2 Gennemsnittet af de levetider, som opnås af et antal 

jævnaldrende, der dør jf. dødelighedstavlen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hisb7, hisb77, hisb8 og hisb9 


Tabel 27 

Døde 


2007 2008 2007 2008 2007 2008 

I alt 27 045 26 851 28 559 27 740 55 604 54 591 

0-4 år 179 179 129 127 308 306 

5-9 år 16 16 12 11 28 27 

10-14 år 22 25 16 16 38 41 

15-19 år 82 78 34 30 116 108 

20-24 år 105 137 30 27 135 164 

25-29 år 116 102 53 39 169 141 

30-34 år 163 163 65 79 228 242 

35-39 år 239 216 118 144 357 360 

40-44 år 458 399 240 248 698 647 

45-49 år 661 648 423 372 1 084 1 020 

50-54 år 1 140 1 010 671 632 1 811 1 642 

55-59 år 1 584 1 418 999 963 2 583 2 381 

60-64 år 2 419 2 436 1 589 1 534 4 008 3 970 

65-69 år 2 554 2 697 1 738 1 815 4 292 4 512 

70-74 år 3 148 3 150 2 469 2 368 5 617 5 518 

75-79 år 3 879 3 787 3 419 3 358 7 298 7 145 

80-84 år 4 318 4 260 4 851 4 499 9 169 8 759 

85-89 år 3 585 3 576 5 605 5 274 9 190 8 850 

90-94 år 1 815 1 964 4 087 4 098 5 902 6 062 

95 år + 562 590 2 011 2 106 2 573 2 696 



Tabel 28 

Middellevetid 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

2007- 

2008 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

2007- 

2008 

mænd 

0 år 56,2 70,9 71,5 72,6 75,1 76,3 59,2 76,5 77,5 77,9 79,7 80,7 

5 år 60,0 67,1 67,3 68,2 70,6 71,7 61,6 72,4 73,2 73,4 75,1 76,0 

10 år 55,6 62,3 62,4 63,3 65,6 66,7 57,2 67,5 68,2 68,5 70,2 71,1 

20 år 46,7 52,7 52,6 53,5 55,8 56,9 48,4 57,7 58,4 58,6 60,3 61,1 

30 år 38,4 43,2 43,2 44,0 46,2 47,3 40,2 48,0 48,6 48,8 50,4 51,3 

40 år 30,2 33,8 33,9 34,7 36,7 37,7 32,0 38,4 39,1 39,2 40,7 41,5 

50 år 22,4 24,9 25,0 25,7 27,7 28,6 24,0 29,4 29,9 30,0 31,4 32,1 

60 år 15,3 17,1 17,2 17,7 19,4 20,3 16,4 20,9 21,6 21,5 22,6 23,4 

70 år 9,4 10,8 10,9 11,1 12,2 13,0 9,9 13,3 14,1 14,2 14,8 15,4 

80 år 5,1 6,2 6,3 6,4 6,8 7,3 5,3 7,4 7,9 8,1 8,6 8,9 

90 år 3,0 3,2 3,4 3,3 3,5 3,6 2,8 3,6 3,9 3,9 4,2 4,4 

Anm.: Tabellen viser det antal år, som en person i en given alder kan forvente at leve, hvis dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hisb7, hisb77, hisb8 og hisb9 

kvinder 


Tabel 29 Mænds dødsfald. 2006 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 142 24 47 495 1 482 2 802 4 961 17 524 27 477 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 1 1 - 2 16 42 55 241 358 

Tuberkulose - - - - 1 1 2 9 13 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - - 21 112 152 187 472 

Ondartet svulst i mavesæk - - - 2 13 43 55 114 227 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - - 20 65 153 490 728 

Ondartet svulst i endetarm - - - - 9 27 75 211 322 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - 1 55 274 651 1 190 2 171 

Ondartet svulst i knogler og hud - - - 11 13 33 49 75 181 

Ondartet svulst i brystkirtel - - - - 1 1 3 11 16 

Ondartet svulst i livmoderhals • • • • • • • • • 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder • • • • • • • • • 

Ondartet svulst i blærehalskirtel - - - - 1 32 164 984 1 181 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer - 1 3 29 119 286 567 1 189 2 194 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv - 1 3 8 22 58 132 367 591 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - - 3 6 5 42 131 187 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 4 5 3 4 12 33 43 119 223 

Sukkersyge - - - 4 46 76 148 447 721 

Sygdomme i blod og bloddannende organer 1 - - - 6 9 7 59 82 

Mentale lidelser - - 1 29 171 231 247 616 1 295 

Hjernehindebetændelse 2 - 1 - - 1 2 2 8 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer - - 7 22 24 52 103 461 669 

Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - - 1 1 4 6 

Blodtryksforhøjelse - - - 1 7 34 66 192 300 

Iskæmiske hjertesygdomme - - - 7 95 281 500 2 427 3 310 

Andre hjertesygdomme - 2 - 7 63 107 249 1 334 1 762 

Karsygdomme i hjerne - - 1 5 52 116 261 1 536 1 971 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - - 11 41 108 568 728 

Andre sygdomme i kredsløbets organer - - 1 - 8 14 22 75 120 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - - - - 1 1 11 13 

Lungebetændelse - 1 - 3 10 22 53 632 721 

Bronkitis, udvidede lunger og astma - - - - 18 60 194 1 172 1 444 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - 1 2 6 13 43 145 210 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - 1 6 21 37 160 225 

Sygdomme i lever og galdeveje - - - 8 135 225 186 149 703 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer - - - 2 31 59 98 363 553 

Nyrebetændelse - - - 1 3 5 5 39 53 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - 1 1 2 2 29 35 

Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - 1 - 6 11 26 372 416 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen • • • • • • • • • 

Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv - - - - 6 12 37 113 168 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 10 5 1 4 3 1 3 4 31 

Andre medfødte misdannelser 23 3 7 6 9 11 12 5 76 

Sygdomme hos nyfødte 75 1 1 - 1 - - - 78 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - - 146 146 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 8 1 1 15 44 102 144 544 859 

Motorkøretøjsulykker - 1 2 90 42 36 21 36 228 

Andre ulykker 2 2 9 98 168 75 85 377 816 

Selvmord - - 1 76 110 89 75 121 472 

Andre ydre årsager - - - 32 60 19 11 8 130 

Dødsårsag ikke oplyst 1 16 - 3 21 31 63 71 59 264 

1 Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. 




Tabel 30 Kvinders dødsfald. 2006 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 110 15 29 186 751 1 707 3 308 22 219 28 325 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 2 2 2 3 7 11 37 355 419 

Tuberkulose - - - - 1 1 1 5 8 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - - 7 40 43 137 227 

Ondartet svulst i mavesæk - - - - 8 16 39 91 154 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - 5 10 62 140 589 806 

Ondartet svulst i endetarm - - - - 5 23 40 188 256 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - 3 66 246 481 936 1 732 

Ondartet svulst i knogler og hud - - 3 3 21 22 20 62 131 

Ondartet svulst i brystkirtel - - - 6 86 184 296 673 1 245 

Ondartet svulst i livmoderhals - - - 2 19 17 16 52 106 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder - - - - 7 14 39 125 185 

Ondartet svulst i blærehalskirtel • • • • • • • • • 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer 1 1 1 28 88 223 474 1 450 2 266 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv 1 - 1 9 12 36 71 332 462 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - 1 - 8 11 22 190 232 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 2 1 - 6 10 26 32 320 397 

Sukkersyge - - - 3 16 34 72 462 587 

Sygdomme i blod og bloddannende organer - - 2 2 - 1 8 93 106 

Mentale lidelser - - - 3 40 70 70 1 310 1 493 

Hjernehindebetændelse - - - - - 2 2 7 11 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 1 4 - 10 19 40 88 652 814 

Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - - - - 5 5 

Blodtryksforhøjelse - - - - 2 9 30 301 342 

Iskæmiske hjertesygdomme - 1 - - 22 58 210 2 688 2 979 

Andre hjertesygdomme - - - 1 20 32 104 1 785 1 942 

Karsygdomme i hjerne - - - 3 37 82 204 2 339 2 665 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - 1 5 9 58 638 711 

Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 1 8 15 19 148 191 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - - - - - - 17 17 

Lungebetændelse 1 - - - 6 9 37 965 1 018 

Bronkitis, udvidede lunger og astma - - - 1 12 79 227 1 345 1 664 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - - - - 10 12 145 167 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - - 5 8 24 276 313 

Sygdomme i lever og galdeveje - - - 2 54 126 88 152 422 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer - 1 - 2 13 33 55 613 717 

Nyrebetændelse - - - - 1 2 1 32 36 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - - 1 1 3 32 37 

Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - - 2 4 21 402 429 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen - - - 4 1 - - - 5 

Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv - - 1 - 5 14 24 254 298 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 18 - - 1 1 2 2 2 26 

Andre medfødte misdannelser 13 2 2 1 3 7 7 4 39 

Sygdomme hos nyfødte 53 - 1 - - 1 - - 55 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - 2 469 471 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 3 - - 2 16 31 68 832 952 

Motorkøretøjsulykker 1 2 6 24 15 4 13 27 92 

Andre ulykker - 1 7 10 24 34 39 623 738 

Selvmord - - 1 24 39 35 37 42 178 

Andre ydre årsager - - - 20 19 14 9 11 73 

Dødsårsag ikke oplyst 1 14 - 1 6 10 9 23 43 106 

1 Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. 




Tabel 31 

Ikke-naturlige dødsfald 

2001 2006 

Dødsårsag Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 1 819 1 259 3 078 1 646 1 081 2 727 

Motorkøretøjsulykker, i alt 323 123 446 228 92 320 

Heraf: Person i personbil i kollision 165 72 237 100 38 138 

Fodgænger i kollision 37 23 60 40 31 71 

Motorcyklist i kollision 56 - 56 39 5 44 

Cyklist i kollision 39 18 57 21 15 36 

Person i varevogn i kollision 7 - 7 13 - 13 

Andre ulykker, i alt 838 846 1 684 816 738 1 554 

Heraf: Faldulykker 168 151 319 152 160 312 

Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer 119 45 164 132 35 167 

Kvælning 44 36 80 45 26 71 

Ild 34 31 65 41 26 67 

Drukning 42 7 49 41 5 46 

Selvmord, i alt 508 219 727 472 178 650 

Heraf: Hængning, strangulation og kvælning 243 67 310 201 51 252 

Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 96 80 176 100 72 172 

Skud fra skydevåben 70 1 71 63 - 63 

Drukning 20 36 56 29 25 54 

Spring fra højde 29 17 46 25 17 42 

Andre ydre årsager, i alt 150 71 221 130 73 203 

Heraf: Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 1 85 41 126 63 42 105 

Voldshandling 31 18 49 24 12 36 

Ild 1 8 6 14 5 7 12 

Drukning 1 8 2 10 7 2 9 

Hængning, strangulation og kvælning 1 4 1 5 2 1 3 

1 Uvist om ulykke eller forsætlig handling. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2009. 



Tabel 32 Dødelighed og erhverv. 1996-2000 

Antal 

personer 

20-64 år 

1/1-1996 

Antal 

døde 

Dødelighedsindeks 

Antal 

personer 

20-64 år 

1/1-1996 

Antal 

døde 


mænd 

kvinder 

Alle i erhverv 1 373 194 21 698 100 1 195 054 11 136 100 

Selvstændige 169 736 3 531 92 55 261 711 105 

Heraf: Landmænd 35 471 654 68 3 027 35 80 

Fiskere 2 630 71 131 . . . . . . 

Detailhandel 15 710 301 97 9 575 112 106 

Restaurationsvirksomhed 4 086 71 128 2 441 30 126 

Medhjælpende ægtefæller 1 020 24 93 22 287 401 96 

Topledere 52 958 934 74 10 294 116 93 

Lønmodtagere på højeste niveau 162 314 2 048 71 120 719 995 83 

Heraf: Læger på hospitaler 5 994 66 63 3 354 28 123 

Lærere på gymnasier 8 197 143 79 6 091 62 92 

Lærere i folkeskoler 21 016 279 67 35 543 350 84 

Journalister 4 231 69 102 2 420 18 96 

Lønmodtagere på mellemniveau 157 477 2 304 89 225 753 1 703 89 

Heraf: Sygeplejersker, sundhedsvæsen . . . . . . 29 620 176 80 

Pædagoger mv. 2 630 26 100 22 289 145 87 

Programmører 6 298 59 94 2 294 13 97 

Kaptajner, lodser 2 617 91 158 . . . . . . 

Lønmodtagere på grundniveau 611 170 9 126 109 565 343 4 982 103 

Heraf: Kontorassistenter 21 101 232 127 94 175 918 109 

Kokke, tjenere 11 032 157 159 18 691 181 150 

Plejepersonale, hospital 5 028 97 116 13 887 180 108 

Bagere, konditorer 3 567 52 106 . . . . . . 

Øvrige lønmodtagere 217 499 3 716 135 195 363 2 227 114 

Anm.: Tabellen omfatter personer, der var 20-64 år den 1.1.1996. Dødeligheden er observeret i perioden 1.1.1996 til og 

med 31.12.2000. Dødelighedsindekset måler dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved beregningen 

er der taget højde for forskellen i aldersfordelingen mellem erhvervene. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december 2009. 


Tabel 33 Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land. 2008 

Danske statsborgere Udenlandske statsborgere I alt 

Indvandrede 

Udvandrede 

Nettoindvandrede 

Indvandrede 

Udvandrede 


Indvandrede 

Udvandrede 


I alt 22 553 21 959 594 50 196 21 531 28 665 72 749 43 490 29 259 

Færøerne 1 149 1 084 65 31 12 19 1 180 1 096 84 

Grønland 2 808 2 044 764 31 30 1 2 839 2 074 765 

Vestlige lande 14 189 14 606 -417 34 901 15 735 19 166 49 090 30 341 18 749 

Ikke-vestlige lande 4 407 4 225 182 15 233 5 754 9 479 19 640 9 979 9 661 

EU-lande 9 821 10 196 -375 27 636 9 941 17 695 37 457 20 137 17 320 

Heraf: Belgien 289 183 106 235 137 98 524 320 204 

Bulgarien 17 24 -7 781 69 712 798 93 705 

Finland 56 57 -1 489 358 131 545 415 130 

Frankrig 578 467 111 1 116 528 588 1 694 995 699 

Holland 278 244 34 580 337 243 858 581 277 

Irland 178 189 -11 126 46 80 304 235 69 

Italien 246 203 43 913 375 538 1 159 578 581 

Letland 27 15 12 577 172 405 604 187 417 

Litauen 20 18 2 1 422 453 969 1 442 471 971 

Polen 121 104 17 8 466 2 038 6 428 8 587 2 142 6 445 

Portugal 55 46 9 222 68 154 277 114 163 

Rumænien 24 15 9 1 638 243 1 395 1 662 258 1 404 

Slovakiet 34 25 9 446 159 287 480 184 296 

Spanien 867 801 66 1 069 510 559 1 936 1 311 625 

Storbritannien 2 185 2 161 24 1 253 609 644 3 438 2 770 668 

Sverige 2 864 3 859 -995 2 224 1 605 619 5 088 5 464 -376 

Tjekkiet 50 49 1 344 150 194 394 199 195 

Tyskland 1 451 1 392 59 4 372 1 608 2 764 5 823 3 000 2 823 

Ungarn 50 27 23 600 191 409 650 218 432 

Østrig 108 100 8 241 121 120 349 221 128 

Øvrige Europa 1 870 1 938 -68 7 822 4 609 3 213 9 692 6 547 3 145 

Heraf: Island 189 130 59 1 542 1 382 160 1 731 1 512 219 

Norge 984 1 168 -184 2 038 1 653 385 3 022 2 821 201 

Rusland 55 31 24 507 154 353 562 185 377 

Schweiz 340 345 -5 229 189 40 569 534 35 

Tyrkiet 155 121 34 653 207 446 808 328 480 

Ukraine 29 19 10 2 167 896 1 271 2 196 915 1 281 

Afrika 854 670 184 1 363 211 1 152 2 217 881 1 336 

Nordamerika 2 040 1 947 93 2 939 2 275 664 4 979 4 222 757 

Heraf: Canada 287 259 28 504 249 255 791 508 283 

USA 1 753 1 688 65 2 435 2 026 409 4 188 3 714 474 

Syd-og Mellemamerika 548 363 185 949 279 670 1 497 642 855 

Heraf: Brasilien 95 69 26 401 102 299 496 171 325 

Asien 2 394 2 442 -48 8 777 2 651 6 126 11 171 5 093 6 078 

Heraf: Filippinerne 59 44 15 1 599 256 1 343 1 658 300 1 358 

Indien 120 121 -1 1 636 878 758 1 756 999 757 

Irak 20 47 -27 354 144 210 374 191 183 

Japan 63 43 20 292 178 114 355 221 134 

Kina 463 412 51 1 587 550 1 037 2 050 962 1 088 

Nepal 30 10 20 605 84 521 635 94 541 

Pakistan 128 53 75 321 53 268 449 106 343 

Singapore 161 194 -33 177 69 108 338 263 75 

Thailand 305 265 40 713 106 607 1 018 371 647 

Vietnam 114 103 11 172 52 120 286 155 131 

Oceanien 808 803 5 518 288 230 1 326 1 091 235 

Heraf: Australien 665 647 18 422 233 189 1 087 880 207 

Statsløse og uoplyst 261 472 -211 130 1 235 -1 105 391 1 707 -1 316 

Anm.: Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde indplaceret for sig selv og ikke under Nordamerika. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/van211 og van222 


Tabel 34 

Opholdstilladelser givet i Danmark 

2000 2007 2008 

I alt 34 881 58 571 68 501 

I asylsager 5 156 1 278 1 441 

Flygtningestatus 4 388 1 013 1 231 

Heraf: Konventionsstatus 1 327 98 . . . 

De facto-status 2 541 443 . . . 

Kvoteflygtninge 464 472 . . . 

Andet grundlag 768 265 210 

Heraf: Humanitær opholdstilladelse 31 223 . . . 

Familiesammenføring 12 571 4 455 3 793 

Ægtefæller og samlevende 6 399 3 616 3 011 

Mindreårige børn 5 934 837 670 

Andre familiemedlemmer 238 2 112 

EF/EØS-beviser 5 925 14 621 30 594 

Andre opholdstilladelser 11 229 38 217 32 673 

Arbejdstilladelser 2 195 22 939 15 542 

Tilladelser til uddannelse 4 239 6 195 6 856 

Øvrige grunde 4 795 9 083 10 275 

Anm.: Konventionsflygtninge skal opfylde de betingelser, der er opstillet i FN's Flygtningekonvention for, hvornår en 

person er flygtning. De facto flygtninge opfylder ikke betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men kan få asyl efter de 

danske asylregler af "andre lignende eller i øvrigt tungtvejende" grunde. Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med 

UNHCR. Tallene for familiesammenføringer indeholder ikke tilladelser til børn født i Danmark. 

Kilde: Udlændingeservice. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/van6 

Tabel 35 Indenlandske flytninger. 2008 

Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 138 452 135 784 274 236 267 777 270 884 538 661 406 229 406 668 812 897 

0- 4 år 9 177 8 450 17 627 18 172 17 347 35 519 27 349 25 797 53 146 

5- 9 år 4 981 4 938 9 919 15 732 15 344 31 076 20 713 20 282 40 995 

10-14 år 4 800 4 696 9 496 13 764 13 757 27 521 18 564 18 453 37 017 

15-19 år 13 031 17 300 30 331 20 375 25 487 45 862 33 406 42 787 76 193 

20-24 år 31 092 34 848 65 940 46 447 50 164 96 611 77 539 85 012 162 551 

25-29 år 21 350 20 163 41 513 35 727 33 840 69 567 57 077 54 003 111 080 

30-34 år 15 821 13 047 28 868 27 593 24 724 52 317 43 414 37 771 81 185 

35-39 år 10 693 7 706 18 399 21 580 18 877 40 457 32 273 26 583 58 856 

40-44 år 8 273 6 109 14 382 18 439 16 090 34 529 26 712 22 199 48 911 

45-49 år 5 697 4 915 10 612 12 916 11 801 24 717 18 613 16 716 35 329 

50-54 år 4 046 3 953 7 999 9 115 8 293 17 408 13 161 12 246 25 407 

55-59 år 3 085 3 014 6 099 6 567 6 454 13 021 9 652 9 468 19 120 

60-64 år 2 938 2 681 5 619 5 816 5 850 11 666 8 754 8 531 17 285 

65-69 år 1 619 1 428 3 047 4 117 4 523 8 640 5 736 5 951 11 687 

70-74 år 861 823 1 684 3 220 3 817 7 037 4 081 4 640 8 721 

75-79 år 445 538 983 2 725 3 557 6 282 3 170 4 095 7 265 

80-84 år 288 495 783 2 486 4 055 6 541 2 774 4 550 7 324 

85-89 år 166 380 546 1 858 3 696 5 554 2 024 4 076 6 100 

90-94 år 77 233 310 905 2 282 3 187 982 2 515 3 497 

95 år + 12 67 79 223 926 1 149 235 993 1 228 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fly33 og fly66 


Tabel 36 Vielser fordelt efter ægtefællernes alder. 2007 

Under 

20 år 

20-29 

år 

30-39 

år 

Brudgommens alder 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Brudens 

gns. 

Uoplyst I alt vielsesalder 

Brudens alder 

I alt 40 7 789 15 964 7 128 3 416 1 409 290 540 36 576 35,5 

Under 20 år 23 156 13 2 1 - - 18 213 19,2 

20-29 år 16 6 207 4 832 394 62 8 1 257 11 777 26,8 

30-39 år - 1 152 9 723 2 670 258 36 4 163 14 006 34,0 

40-49 år - 40 910 3 296 1 338 173 15 61 5 833 44,2 

50-59 år - 2 42 427 1 447 589 34 29 2 570 54,1 

60-69 år - - 1 18 159 491 125 11 805 63,5 

70 år + - - 1 2 5 48 107 1 164 74,4 

Uoplyst 1 232 442 319 146 64 4 - 1 208 • 

Brudg. gns. vielsesalder 19,2 27,3 34,3 44,2 54,3 63,4 75,4 • 38,1 • 

Anm.: Den gennemsnitlige vielsesalder var i 2007 ved første ægteskab 34,1 år for mænd og 31,8 år for kvinder. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vie207 

Tabel 37 

Vielser og skilsmisser 

1920 1940 1960 1980 2000 2007 

Vielser i alt 26 991 35 262 35 897 26 448 38 388 36 576 

Heraf: Kirkelige . . . . . . 23 728 14 473 18 172 15 065 

Borgerlige 1 660 13 352 12 169 11 669 20 172 19 332 

Registrerede partnerskaber, mænd • • • • 177 189 

Registrerede partnerskaber, kvinder • • • • 131 236 

Skilsmisser i alt 1 223 3 472 6 682 13 593 14 381 14 066 

Heraf: Varighed af ægteskab: 0 - 7 år . . . . . . . . . . . . 6 812 5 680 

Heraf: Varighed af ægteskab: 20 + år . . . . . . . . . . . . 2 404 2 563 

antal 

gennemsnitsalder i år 

Førstegangsviede, mænd 27,6 27,4 26,0 27,5 32,6 34,1 

Førstegangsviede, kvinder 25,2 24,5 22,9 24,8 30,1 31,8 

Alle viede, mænd 29,2 29,1 28,3 30,8 36,0 37,6 

Alle viede, kvinder 25,8 25,3 24,7 27,9 33,3 35,0 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hisb3, vie307, ireg1, ski07 og vie1 


Tabel 38 

Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed – rettet 

2000 2006 2007 

I alt 13 851 14 381 14 066 

Under 1 år 293 155 142 

1 år 686 544 486 

2 år 856 824 724 

3 år 1 148 830 846 

4 år 1 149 1 076 780 

5 år 1 001 1 004 866 

6-7 år 1 679 1 763 1 836 

8-9 år 1 351 1 421 1 378 

10-14 år 2 460 2 593 2 686 

15-19 år 1 354 1 771 1 759 

20-24 år 1 031 999 1 081 

25 år + 1 369 1 361 1 267 

Uoplyst 4 2 215 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ski1 og ski107 

Tabel 39 Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder. 2007 

18-19 

år 

20-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

Kvindens alder 

mandens alder 

I alt 1 521 3 966 5 441 2 741 976 189 231 14 066 

15-19 år 1 3 - - - - - - 4 

20-29 år - 367 589 84 14 1 1 49 1 105 

30-39 år - 121 2 780 1 708 188 31 3 73 4 904 

40-49 år - 13 475 3 249 1 145 137 14 67 5 100 

50-59 år - 2 38 307 1 244 409 26 35 2 061 

60-69 år - - 5 27 99 369 84 4 588 

70 år + - - - 3 3 15 57 3 81 

Uoplyst - 15 79 63 48 14 4 - 223 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ski107 


Tabel 40 De hyppigst anvendte navne til børn født i 2007 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte drenge 

Placering 

i 2006 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte piger 

Placering 

i 2006 

drenge 

1 Lucas 838 25 (1) 1 Mathilde 756 24 (3) 

2 Mikkel 800 24 (2) 2 Emma 751 24 (4) 

3 Noah 765 23 (12) 3 Sofie 700 22 (2) 

4 William 753 23 (15) 4 Freja 688 22 (5) 

5 Oliver 746 22 (7) 5 Laura 688 22 (1) 

6 Mathias 735 22 (9) 6 Caroline 680 21 (6) 

7 Magnus 725 22 (4) 7 Ida 649 20 (7) 

8 Emil 721 22 (6) 8 Anna 625 20 (8) 

9 Frederik 717 22 (3) 9 Sara 555 18 (9) 

10 Mads 696 21 (5) 10 Julie 490 15 (10) 

11 Christian 679 20 (13) 11 Maja 490 15 (11) 

12 Victor 637 19 (11) 12 Victoria 471 15 (16) 

13 Sebastian 630 19 (8) 13 Clara 454 14 (12) 

14 Tobias 588 18 (10) 14 Emilie 449 14 (14) 

15 Marcus 537 16 (14) 15 Lærke 442 14 (20) 

16 Gustav 536 16 (19) 16 Isabella 417 13 (18) 

17 Rasmus 533 16 (16) 17 Josefine 403 13 (19) 

18 Malthe 525 16 (25) 18 Cecilie 394 12 (13) 

19 Oscar 515 16 (23) 19 Amalie 387 12 (17) 

20 Alexander 508 15 (18) 20 Alberte 366 12 (23) 

Anm.: Navnene kan ofte staves forskelligt. I tabellen er hver af stavemådernes antal navngivninger summeret, og den oftest brugte stavemåde er anvendt. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juli 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/navne 

piger 

Tabel 41 De hyppigst anvendte navne i Danmark. 2009 

1. januar 

Antal 

i 2009 

Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2008 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2008 

Pr. 

tusinde 

drenge 

1 Jens 52 947 19 53 686 20 Anne 48 153 17 48 313 17 

2 Peter 51 175 19 51 357 19 Kirsten 47 115 17 47 657 17 

3 Lars 46 859 17 47 035 17 Hanne 41 374 15 41 606 15 

4 Michael 45 872 17 45 933 17 Mette 39 477 14 39 541 14 

5 Henrik 43 688 16 43 834 16 Anna 36 891 13 37 190 13 

6 Søren 43 240 16 43 535 16 Helle 34 922 13 35 018 13 

7 Thomas 42 265 15 42 177 16 Susanne 32 237 12 32 328 12 

8 Niels 42 091 15 42 732 16 Lene 31 874 11 31 949 12 

9 Hans 40 791 15 41 743 15 Karen 30 330 11 31 117 11 

10 Jørgen 40 698 15 41 461 15 Inge 29 606 11 30 155 11 

11 Jan 40 241 15 40 399 15 Marianne 27 959 10 28 004 10 

12 Martin 37 314 14 37 308 14 Maria 27 562 10 27 260 10 

13 Christian 36 919 14 36 694 14 Inger 26 892 10 27 723 10 

14 Ole 35 477 13 35 870 13 Bente 26 351 9 26 549 10 

15 Anders 35 232 13 35 233 13 Lone 26 243 9 26 341 10 

16 Erik 35 062 13 35 824 13 Else 25 454 9 26 336 10 

17 Morten 34 628 13 34 657 13 Pia 24 759 9 24 795 9 

18 Per 34 571 13 34 883 13 Jette 24 571 9 24 680 9 

19 Jesper 34 442 13 34 494 13 Camilla 24 560 9 24 453 9 

20 Poul 30 651 11 31 487 12 Charlotte 23 998 9 23 999 9 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2010. 


piger 


Tabel 42 De hyppigst anvendte efternavne i Danmark. 2009 

1. januar 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2008 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2008 

Pr. 

tusinde 

1 Jensen 278 782 51 282 249 52 26 Frederiksen 20 877 4 20 970 4 

2 Nielsen 275 744 50 279 122 51 27 Laursen 18 635 3 18 623 3 

3 Hansen 231 221 42 234 079 43 28 Henriksen 17 979 3 18 123 3 

4 Pedersen 173 639 32 175 422 32 29 Lund 17 130 3 17 090 3 

5 Andersen 165 871 30 166 936 30 30 Schmidt 15 845 3 15 835 3 

6 Christensen 125 192 23 126 425 23 31 Holm 15 515 3 15 386 3 

7 Larsen 122 712 22 123 792 23 32 Eriksen 15 157 3 15 207 3 

8 Sørensen 117 300 21 118 396 22 33 Kristiansen 14 106 3 14 126 3 

9 Rasmussen 99 238 18 100 045 18 34 Clausen 13 318 2 13 353 2 

10 Jørgensen 93 182 17 93 998 17 35 Simonsen 13 169 2 13 185 2 

11 Petersen 85 268 15 86 382 16 36 Svendsen 12 048 2 12 133 2 

12 Madsen 67 075 12 67 521 12 37 Andreasen 12 013 2 12 038 2 

13 Kristensen 62 549 11 62 783 11 38 Iversen 10 799 2 10 853 2 

14 Olsen 50 904 9 51 322 9 39 Jeppesen 10 078 2 10 131 2 

15 Thomsen 39 860 7 39 923 7 40 Østergaard 10 075 2 9 996 2 

16 Christiansen 38 528 7 38 726 7 41 Lauridsen 9 352 2 9 346 2 

17 Poulsen 33 106 6 33 250 6 42 Nissen 9 310 2 9 314 2 

18 Johansen 32 166 6 32 229 6 43 Mogensen 9 185 2 9 231 2 

19 Knudsen 30 634 6 30 793 6 44 Jespersen 9 069 2 9 125 2 

20 Møller 30 516 6 30 574 6 45 Vestergaard 8 967 2 8 827 2 

21 Mortensen 30 140 5 30 328 6 46 Jepsen 8 700 2 8 713 2 

22 Jakobsen 28 473 5 28 501 5 47 Frandsen 8 694 2 8 712 2 

23 Jacobsen 25 293 5 25 454 5 48 Kjær 8 666 2 8 600 2 

24 Olesen 23 240 4 23 328 4 49 Nørgaard 8 372 2 8 285 2 

25 Mikkelsen 22 882 4 22 947 4 50 Søndergaard 7 724 1 7 655 1 




Tabel 43 Husstande. 2009 

1. januar 

Enlig mand 

med/uden 

børn 

Enlig kvinde 

med/uden 

børn 

Ægtepar 

med/uden 

børn 

Par i øvrigt 

med/uden 

børn 

Ikke-hjemmeboende 

barn 

u. 18 år 

I alt 

Andre 

husstande 

i alt 

Husstande 

i alt 

husstande med 1 familie 

I alt 488 405 654 562 967 210 287 762 1 472 2 399 411 164 492 2 563 903 

1 person 464 109 528 370 • • 1 472 993 951 • 993 951 

2 personer 18 295 67 410 524 720 170 332 • 780 757 61 966 842 723 

3 personer 5 028 44 781 138 917 58 682 • 247 408 47 686 295 094 

4 personer 821 10 935 213 862 45 390 • 271 008 22 258 293 266 

5 personer 126 2 252 73 565 10 862 • 86 805 16 155 102 960 

6 personer + 26 814 16 146 2 496 • 19 482 16 427 35 909 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fam55n 

Tabel 44 Familier. 2009 

1. januar 

Enlige 

Ægtepar 

Andre 

par 

I alt Enlige Ægtepar 

Andre 

par 

I alt 

Ikkehjemmeboende 

børn 

under 18 år 

Familier 

i alt 

familier uden børn under 25 år 

familier med børn under 25 år 

I alt 1 296 846 560 335 173 981 2 031 162 165 367 472 788 123 422 761 577 17 021 2 809 760 

1 person 1 296 846 • • 1 296 846 • • • • 17 021 1 313 867 

2 personer • 560 335 173 981 734 316 96 040 • • 96 040 • 830 356 

3 personer • • • • 53 358 150 745 61 837 265 940 • 265 940 

4 personer • • • • 12 576 225 888 47 480 285 944 • 285 944 

5 personer • • • • 2 515 78 549 11 429 92 493 • 92 493 

6 personer + • • • • 878 17 606 2 676 21 160 • 21 160 



Tabel 45 Børn. 2009 

Børn, der bor hos: 

Enlig far Enlig mor Ægtepar Registreret 

partnerskab 

Samlevende 

par 

Samboende 

par 

Ikkehjemmeboende 

børn 

under 18 år 

I alt 

Alle børn 35 562 219 751 913 354 1 066 157 082 44 350 17 021 1 388 186 

0-2 år 1 051 19 362 119 231 364 53 884 1 692 672 196 256 

3-5 år 2 161 26 780 133 609 207 29 257 3 154 947 196 115 

6-8 år 3 335 32 556 134 419 146 20 923 5 815 1 361 198 555 

9-11 år 4 568 35 756 135 817 127 17 218 7 829 2 171 203 486 

12-14 år 6 410 39 261 139 837 98 14 965 9 521 3 582 213 674 

15-17 år 8 101 38 124 132 518 79 11 973 9 388 8 288 208 471 

18 år + 9 936 27 912 117 923 45 8 862 6 951 • 171 629 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i marts 2010. 



Tabel 46 Børn og unge med døde forældre. 2009 

Børn der 

både har 

far og mor 

Børn der har 

far, men hvor 

mor er død 

Børn der har 

mor, men hvor 

far er død 

Børn hvor 

begge forældre 

er døde 

Èn eller begge 

forældre 

uoplyst 

I alt 

Alle børn 1 174 515 4 993 12 397 231 25 069 1 192 136 

Alder på barn: 

0 år 61 994 3 17 - 3 290 65 304 

1 år 63 516 13 58 - 1 303 64 890 

2 år 64 624 39 92 - 1 307 66 062 

3 år 63 889 56 128 - 1 178 65 251 

4 år 64 145 88 162 - 1 030 65 425 

5 år 64 054 102 274 1 1 008 65 439 

6 år 63 306 103 307 3 1 120 64 839 

7 år 64 391 135 391 3 1 030 65 950 

8 år 66 047 195 486 3 1 035 67 766 

9 år 65 260 231 613 5 972 67 081 

10 år 65 344 301 635 10 1 132 67 422 

11 år 66 516 321 833 7 1 306 68 983 

12 år 66 805 400 928 15 1 262 69 410 

13 år 68 951 469 1 195 21 1 286 71 922 

14 år 68 909 522 1 342 33 1 536 72 342 

15 år 66 551 595 1 431 39 1 467 70 083 

16 år 66 735 678 1 731 35 1 814 70 993 

17 år 63 478 742 1 774 56 1 993 68 043 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i marts 2010. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/brn9 

Tabel 47 

De værnepligtiges højde 

1896-1900 

gns. 

1920 1940 1960 1980 2000 2006 

Værnepligtige i alt 18 039 27 898 29 712 15 727 12 928 25 971 25 454 

159 cm og derunder 1 298 2 035 945 7 17 56 47 

160-164 cm 3 729 5 204 3 411 18 128 249 219 

165-169 cm 6 138 8 860 7 928 143 582 1 141 1 142 

170-174 cm 4 614 7 304 9 000 875 2 176 3 722 3 655 

175-179 cm 1 841 3 513 5 899 2 942 3 608 6 888 6 834 

180-184 cm 375 844 2 048 4 711 3 615 7 255 7 127 

185-189 cm 40 126 410 4 214 1 989 4 530 4 383 

190-194 cm 

195-199 cm 

200 cm + 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

4 12 71 

Gennemsnitlig højde i cm 168,4 169,4 172,5 . . . 179,9 180,6 180,6 

Anm.: Den gennemsnitlige højde for perioden 1852-1856 var 165,4 cm. 

Kilde: Forsvarets Rekruttering. 


2 065 

636 

116 

668 

125 

20 

1 657 

396 

77 

1 601 

381 

65 


Tabel 48 

Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne 

2008 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2049 

Levendefødte 63 331 61 653 60 556 63 565 66 034 65 816 64 413 63 094 62 749 63 477 

Døde 54 532 53 410 52 509 53 637 56 186 59 706 63 439 66 568 68 927 70 420 

Indvandring 57 063 57 330 57 999 58 665 59 334 60 000 60 000 60 000 60 000 60 000 

Udvandring 48 438 49 512 52 067 53 963 55 401 56 560 56 318 56 346 56 638 56 890 

Befolkningstilvækst 17 424 16 063 13 976 14 632 13 781 9 549 4 656 182 -2 816 -3 832 

Procentvis befolkningstilvækst 0,32 0,29 0,25 0,26 0,24 0,16 0,08 0,00 -0,05 -0,07 

Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2008:11. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog1008 

Tabel 49 

Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser 

2008 2010 2020 2030 2040 2050 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 2 712 666 2 763 125 2 730 948 2 779 024 2 805 127 2 850 371 2 868 864 2 920 910 2 892 993 2 948 761 2 883 063 2 935 905 

0- 4 år 166 580 159 026 165 152 157 417 159 820 152 115 171 439 163 125 165 897 157 844 163 958 156 002 

5- 9 år 170 185 162 254 168 160 160 564 158 079 150 569 168 065 160 016 169 529 161 379 163 674 155 808 

10-14 år 180 508 171 364 176 862 167 852 166 157 158 403 160 852 153 137 172 128 163 810 166 905 158 834 

15-19 år 171 597 162 666 179 037 170 027 170 509 162 819 160 829 153 202 170 579 162 391 172 080 163 766 

20-24 år 154 548 149 249 163 332 157 022 183 515 175 478 173 471 166 727 168 521 161 883 179 134 171 585 

25-29 år 160 378 159 345 153 412 152 588 183 818 179 396 175 929 172 620 167 310 164 106 175 927 171 974 

30-34 år 184 520 183 159 175 665 174 975 163 547 162 377 180 535 177 991 172 032 170 396 167 710 166 092 

35-39 år 195 795 191 088 194 092 191 726 154 051 154 786 180 386 178 589 173 465 172 334 165 961 164 705 

40-44 år 217 953 210 969 209 845 203 597 175 665 175 904 163 148 162 739 179 061 177 536 171 467 170 576 

45-49 år 191 945 187 337 202 056 196 724 191 521 190 960 152 962 154 485 177 838 177 546 171 578 171 751 

50-54 år 182 476 180 281 183 128 180 671 202 564 200 241 170 530 173 294 158 723 160 560 174 068 175 084 

55-59 år 177 408 177 828 174 617 175 303 191 573 191 129 182 693 185 902 146 847 150 950 170 629 173 442 

60-64 år 186 572 187 719 185 311 187 012 170 167 172 404 189 518 191 749 161 049 166 636 150 517 154 775 

65-69 år 129 860 136 618 145 989 152 766 156 061 162 733 173 813 178 913 167 482 174 695 135 481 142 192 

70-74 år 95 330 108 697 102 042 114 305 154 749 165 678 146 539 155 331 165 354 173 793 141 667 151 448 

75-79 år 68 902 88 594 70 681 89 082 109 750 125 370 122 999 137 153 140 520 153 007 136 918 149 976 

80-84 år 46 043 72 153 47 354 70 399 63 758 81 870 104 902 124 683 104 214 120 257 119 501 135 512 

85-89 år 23 232 47 732 24 684 49 004 32 606 50 507 59 014 78 428 70 934 89 493 83 738 101 926 

90-94 år 7 329 20 788 7 845 21 175 13 407 26 391 23 189 36 324 43 005 59 956 45 352 60 228 

95-99 år 1 402 5 630 1 566 6 076 3 401 9 560 6 702 13 070 15 160 23 971 19 569 28 703 

100 år + 103 628 118 739 409 1 681 1 349 3 432 3 345 6 218 7 229 11 526 



Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog7a08 

Tabel 50 

Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe 

2008 2010 2020 2030 2040 2050 

I alt 5 475 791 5 509 972 5 655 498 5 789 774 5 841 754 5 818 968 

Vestlige lande: 156 479 165 728 198 977 219 154 233 170 243 215 

Indvandrere 140 970 148 705 174 184 187 297 195 837 201 921 

Efterkommere 15 509 17 023 24 793 31 857 37 333 41 294 

Ikke-vestlige lande: 341 483 356 969 425 913 479 796 520 189 549 255 

Indvandrere 237 695 245 759 281 492 311 082 330 699 340 518 

Efterkommere 103 788 111 210 144 421 168 714 189 490 208 737 

Personer med dansk oprindelse 4 977 829 4 987 275 5 030 608 5 090 824 5 088 395 5 026 498 



Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog7a08 


Tabel 51 

Folketingsvalgene, oversigt 

20. november 2001 8. februar 2005 13. november 2007 

Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland 

Vælgere 3 998 957 33 106 38 710 4 003 616 34 166 39 588 4 022 920 34 529 39 634 

Afgivne stemmer 3 484 915 26 498 23 819 3 384 560 24 936 23 516 3 483 533 23 214 25 589 

Ugyldige stemmer 35 247 105 559 27 348 94 457 24 113 149 500 

Gyldige stemmer 3 449 668 26 393 23 260 3 357 212 24 842 23 059 3 459 420 23 065 25 089 

Heraf personlige 1 605 006 23 608 22 930 1 689 703 23 362 22 342 1 756 636 21 149 24 564 

Stemmeprocent 87,1 80,0 61,5 84,5 73,0 59,4 86,6 66,8 65,6 

Ugyldighedsprocent 1,0 0,4 2,4 0,8 0,4 1,9 0,7 0,6 1,9 

Personlig stemmeprocent 46,5 89,4 98,6 50,3 94,0 96,9 50,8 46,1 97,9 

Kandidater 984 92 13 947 111 16 808 94 16 

Heraf kvinder 289 21 4 299 33 6 260 34 9 

Valgte 175 2 2 175 2 2 175 2 2 

Heraf kvinder 67 1 - 66 - - 66 - 1 

Anm.: Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre 

ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Kilde: Velfærdsministeriet. 


Tabel 52 Valgte ved folketingsvalget. 13. november 2007 

A B C F K O V Y Ø Uden 

for 

partierne 

I alt 

Hele landet 45 9 18 23 - 25 46 5 4 - 175 

Heraf kvinder 15 4 8 11 - 9 15 2 2 - 66 

Hovedstaden 12 3 6 8 - 6 10 2 2 - 49 

Heraf kvinder 7 2 4 6 - 2 4 1 1 - 27 

Københavns Storkreds 4 1 2 4 - 2 2 1 1 - 17 

Heraf kvinder 4 1 1 3 - - 1 - 1 - 11 

Københavns omegns Storkreds 4 1 2 2 - 2 3 - 1 - 15 

Heraf kvinder 2 - 2 1 - - 2 - - - 7 

Nordsjællands Storkreds 3 1 2 2 - 2 4 1 - - 15 

Heraf kvinder 1 1 1 2 - 2 1 1 - - 9 

Bornholms Storkreds 1 - - - - - 1 - - - 2 

Heraf kvinder - - - - - - - - - - - 

Sjælland-Syddanmark 16 3 6 8 - 11 19 2 1 - 66 

Heraf kvinder 5 1 2 3 - 6 6 1 1 - 25 

Sjællands Storkreds 7 1 2 3 - 5 8 1 1 - 28 

Heraf kvinder 1 - - 1 - 4 2 1 1 - 10 

Fyns Storkreds 4 1 2 2 - 2 3 - - - 14 

Heraf kvinder 1 - 1 1 - 1 1 - - - 5 

Sydjyllands Storkreds 5 1 2 3 - 4 8 1 - - 24 

Heraf kvinder 3 1 1 1 - 1 3 - - - 10 

Midtjylland-Nordjylland 17 3 6 7 - 8 17 1 1 - 60 

Heraf kvinder 3 1 2 2 - 1 5 - - - 14 

Østjyllands Storkreds 7 1 2 3 - 3 6 1 1 - 24 

Heraf kvinder 2 - 1 1 - - 2 - - - 6 

Vestjyllands Storkreds 4 1 1 2 - 2 6 - - - 16 

Heraf kvinder - - - - - - 1 - - - 1 

Nordjyllands Storkreds 6 1 3 2 - 3 5 - - - 20 

Heraf kvinder 1 1 1 1 - 1 2 - - - 7 

Anm.: A: Socialdemokraterne. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. 

Y: Ny Alliance. Ø: Enhedslisten. 



Tabel 53 (side 1 af 2) Folketingsvalget. 13. november 2007 

Stem- 

Stemmefordeling i pct. 

me 

pct. A B C F K O V Y Ø Uden for 

partierne 

Hele landet 86,6 25,5 5,1 10,4 13,0 0,9 13,9 26,2 2,8 2,2 0,0 

Hovedstaden 86,7 24,6 7,2 11,9 15,6 0,6 12,4 19,8 3,9 4,0 0,0 

Københavns Storkreds 84,8 24,2 8,9 10,1 21,0 0,5 10,6 13,7 4,3 6,7 0,0 

Østerbro 87,0 23,7 10,6 11,6 20,1 0,5 7,9 14,6 4,9 6,1 0,0 

Sundbyvester 82,6 25,1 8,6 8,8 21,6 0,5 11,4 13,5 4,3 6,2 0,0 

Indre By 83,7 19,2 11,7 12,0 21,4 0,4 5,6 14,6 6,0 9,1 0,0 

Sundbyøster 83,3 26,2 7,8 7,8 22,0 0,6 12,4 13,8 3,9 5,4 0,1 

Nørrebro 83,8 22,7 11,0 6,5 27,3 0,4 7,0 8,6 4,2 12,3 0,0 

Utterslev 79,8 27,0 7,6 7,7 22,9 0,7 12,6 11,0 3,3 7,2 0,0 

Brønshøj 85,1 27,1 7,1 8,6 20,4 0,6 13,7 13,4 3,6 5,5 0,0 

Valby 83,2 27,2 7,1 8,5 21,4 0,4 13,1 13,1 3,6 5,6 0,0 

Vesterbro 84,6 23,5 10,3 6,7 27,0 0,5 8,1 9,4 4,0 10,5 0,0 

Falkoner 89,0 20,5 10,9 17,0 17,2 0,4 7,8 15,6 5,4 5,2 0,0 

Slots 86,6 22,0 8,9 16,3 17,5 0,6 10,0 15,2 4,8 4,7 0,0 

Tårnby 87,8 26,7 4,2 10,7 12,8 0,4 18,8 21,9 2,9 1,6 0,0 

Københavns Omegns Storkreds 87,3 27,6 5,5 13,2 13,3 0,5 14,6 19,5 3,3 2,5 0,0 

Gentofte 89,9 13,7 8,0 27,8 8,8 0,4 7,9 25,5 5,5 2,4 0,0 

Lyngby 89,4 20,3 8,9 18,8 12,1 0,5 9,8 22,5 4,8 2,3 0,0 

Gladsaxe 87,4 27,7 6,7 10,7 15,6 0,5 13,3 18,4 3,7 3,4 0,0 

Rødovre 86,3 33,2 4,4 9,3 14,6 0,8 16,5 16,4 2,3 2,5 0,0 

Hvidovre 86,0 30,8 4,2 8,2 14,7 0,5 18,9 17,3 2,6 2,8 0,0 

Brøndby 85,6 31,2 3,7 10,0 13,4 0,4 18,5 18,2 2,5 2,1 0,0 

Taastrup 86,0 29,7 4,4 9,9 15,2 0,4 16,0 18,9 2,6 2,9 0,0 

Ballerup 87,9 34,7 3,9 9,6 12,3 0,4 16,8 17,9 2,5 1,9 0,0 

Nordsjællands Storkreds 89,1 20,7 7,1 13,8 10,8 0,5 12,6 28,2 4,3 2,0 0,0 

Helsingør 86,0 25,3 6,9 11,7 12,8 0,4 13,7 22,6 4,1 2,5 0,0 

Fredensborg 89,7 16,3 7,6 18,5 8,2 0,3 11,0 31,4 5,1 1,6 0,0 

Hillerød 88,6 22,1 6,3 11,2 11,2 1,1 13,6 28,5 3,8 2,2 0,0 

Frederikssund 86,6 25,9 4,8 9,4 11,7 0,5 16,8 26,1 3,0 1,8 0,0 

Egedal 91,6 20,4 7,5 14,8 11,4 0,4 12,0 27,0 4,5 2,0 0,0 

Rudersdal 91,5 14,4 9,8 17,8 9,2 0,4 8,4 32,5 5,6 1,9 0,0 

Bornholms Storkreds 85,1 35,4 2,2 6,0 11,9 2,0 12,0 26,3 2,2 1,9 0,1 

Rønne 84,4 39,4 2,3 6,1 11,5 1,9 11,9 23,4 1,7 1,7 0,1 

Aakirkeby 85,7 31,6 2,1 5,9 12,3 2,1 12,2 28,9 2,7 2,1 0,1 

Sjælland-Syddanmark 86,4 24,9 4,0 9,6 12,6 0,6 15,9 28,6 2,4 1,4 0,0 

Sjællands Storkreds 86,8 25,5 3,9 8,5 12,8 0,4 16,8 27,8 2,7 1,6 0,0 

Lolland 83,3 25,5 1,7 4,8 25,8 0,3 16,8 22,6 1,3 1,2 0,0 

Guldborgsund 85,8 30,7 3,0 6,9 12,7 0,4 17,0 25,9 2,0 1,4 0,0 

Vordingborg 87,1 25,9 4,0 7,7 14,6 0,3 16,4 26,7 2,3 2,1 0,0 

Næstved 86,6 29,4 3,4 9,8 11,5 0,5 15,9 25,7 2,5 1,3 0,0 

Faxe 87,1 24,1 3,7 9,6 11,1 0,4 17,4 29,6 2,7 1,4 0,0 

Køge 89,1 24,6 4,3 9,3 11,4 0,4 16,1 29,1 3,2 1,6 0,0 

Greve 89,1 21,2 3,6 9,7 8,3 0,4 17,0 35,5 3,3 1,0 0,0 

Roskilde 89,5 23,4 6,2 10,7 14,0 0,5 12,5 26,1 3,9 2,7 0,0 

Holbæk 86,7 25,5 5,2 8,8 12,6 0,5 15,2 27,4 3,0 1,8 0,0 

Kalundborg 85,3 24,6 4,0 6,6 12,5 0,3 20,2 27,9 2,4 1,5 0,0 

Ringsted 87,0 25,2 4,1 8,6 11,8 0,5 16,6 28,6 3,1 1,5 0,0 

Slagelse 84,5 26,0 2,9 7,6 12,0 0,4 19,9 27,5 2,4 1,3 0,0 

Fyns Storkreds 86,6 26,9 5,0 13,3 14,0 0,4 14,8 21,4 2,4 1,8 0,0 

Odense Øst 82,5 31,2 5,6 11,7 18,8 0,5 13,3 13,6 2,6 2,7 0,0 

Odense Vest 86,6 29,0 4,7 16,3 14,9 0,3 14,5 16,2 2,3 1,8 0,0 

Odense Syd 88,2 24,3 6,5 17,9 14,4 0,5 12,5 18,9 3,1 1,9 0,0 

Assens 86,7 26,9 4,3 13,2 11,7 0,4 15,9 24,1 2,4 1,1 0,0 

Anm. 1: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Anm. 2: A: Socialdemokraterne. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. 

Y: Ny Alliance. Ø: Enhedslisten. 



Tabel 53 (side 2 af 2) Folketingsvalget. 13. november 2007 

Stem- 

Stemmefordeling i pct. 

me 

pct. A B C F K O V Y Ø Uden for 

partierne 

Fyns Storkreds (fortsat) 

Middelfart 87,4 26,2 4,4 13,3 10,8 0,3 16,3 25,6 2,2 0,9 0,0 

Nyborg 87,5 28,4 3,9 11,7 13,2 0,3 15,9 23,4 2,0 1,2 0,0 

Svendborg 86,6 25,4 5,2 10,7 14,7 0,4 15,5 23,2 2,3 2,6 0,0 

Faaborg 87,2 24,9 5,0 12,1 12,5 0,4 15,0 26,3 2,3 1,5 0,0 

Sydjyllands Storkreds 85,9 22,9 3,4 8,3 11,4 1,0 15,7 34,6 1,9 0,8 0,0 

Sønderborg 86,7 25,6 3,0 7,2 9,5 0,5 18,2 33,5 1,8 0,7 0,0 

Aabenraa 85,5 22,9 3,0 8,3 8,5 0,8 17,1 37,2 1,6 0,6 0,0 

Tønder 84,2 22,0 3,0 7,7 8,9 1,3 15,4 39,4 1,6 0,7 0,0 

Esbjerg By 83,5 30,8 2,8 6,6 14,6 0,7 15,5 26,0 1,7 1,3 0,0 

Esbjerg Omegn 87,8 23,4 3,4 7,6 10,8 0,7 13,8 37,9 1,6 0,8 0,0 

Varde 87,0 18,4 3,5 7,2 7,6 1,3 14,0 45,9 1,5 0,6 0,0 

Vejen 85,9 20,4 3,1 7,9 8,6 1,2 15,5 40,9 1,9 0,5 0,0 

Vejle Nord 88,5 18,9 4,6 9,9 11,0 1,2 15,6 35,3 2,5 1,0 0,0 

Vejle Syd 84,7 22,6 4,4 9,4 13,4 1,2 15,8 29,5 2,6 1,1 0,0 

Fredericia 84,8 26,6 3,1 9,3 13,8 0,9 16,4 27,0 2,0 0,9 0,0 

Kolding Nord 86,5 18,6 4,4 11,3 15,8 0,8 13,8 32,0 2,4 0,9 0,0 

Kolding Syd 85,9 19,9 3,8 10,9 16,0 1,1 15,7 29,8 1,9 0,9 0,0 

Haderslev 86,1 23,2 2,9 7,2 11,3 1,2 15,8 35,8 1,9 0,7 0,0 

Midtjylland-Nordjylland 86,7 26,8 4,5 9,9 11,3 1,5 12,9 29,4 2,3 1,4 0,0 

Østjyllands Storkreds 87,3 27,6 5,4 8,7 13,3 0,8 12,2 27,0 2,9 2,1 0,0 

Århus Syd 89,3 26,9 7,2 10,3 15,8 0,7 9,3 23,9 3,4 2,5 0,0 

Århus Vest 86,3 30,9 5,2 7,9 15,4 0,9 12,2 20,8 2,9 3,8 0,0 

Århus Nord 87,3 29,5 7,9 8,0 19,5 1,3 9,2 17,4 3,4 3,8 0,0 

Århus Øst 88,7 24,1 9,4 10,5 18,5 0,8 7,2 21,8 3,8 3,9 0,0 

Djurs 85,1 27,3 3,7 8,0 10,9 0,6 15,3 30,8 2,1 1,3 0,0 

Randers Nord 85,3 34,9 3,1 6,6 9,4 0,7 14,7 27,9 1,8 0,9 0,0 

Randers Syd 85,0 30,7 3,3 8,0 9,6 1,1 14,5 29,8 2,0 1,0 0,0 

Favrskov 88,2 25,8 5,0 9,3 9,4 0,6 13,0 33,1 2,8 1,0 0,0 

Skanderborg 89,8 26,5 5,1 9,2 12,0 0,5 11,4 30,5 3,2 1,6 0,0 

Horsens 86,6 27,3 3,6 8,3 11,1 0,5 14,5 30,4 3,2 1,1 0,0 

Hedensted 88,4 20,0 3,0 8,0 8,2 1,8 16,5 39,6 2,2 0,7 0,0 

Vestjyllands Storkreds 87,3 23,0 3,9 7,7 9,4 2,8 13,0 37,3 2,1 0,8 0,0 

Struer 87,4 22,4 3,4 6,5 13,0 2,3 12,4 37,7 1,6 0,7 0,0 

Skive 86,1 28,2 4,6 5,4 10,1 1,0 13,2 35,2 1,4 0,9 0,0 

Viborg Vest 85,9 27,0 4,3 7,1 10,3 1,1 12,5 34,7 2,1 0,9 0,0 

Viborg Øst 87,7 22,8 4,1 8,3 8,3 1,9 12,6 39,2 2,1 0,7 0,0 

Silkeborg Nord 88,9 23,8 3,9 9,6 9,4 2,2 13,5 33,3 3,3 1,0 0,0 

Silkeborg Syd 87,8 27,6 4,5 12,4 12,4 0,9 11,1 25,5 3,8 1,8 0,0 

Ikast 86,9 19,9 3,1 8,4 7,0 3,8 17,3 38,2 1,7 0,6 0,0 

Herning Syd 85,8 21,2 4,5 7,3 8,2 3,5 13,8 39,1 1,7 0,7 0,0 

Herning Nord 90,0 17,7 3,8 7,1 6,2 4,7 12,9 45,2 1,7 0,6 0,1 

Holstebro 87,5 24,4 3,8 5,4 10,3 2,7 11,3 39,8 1,5 0,8 0,0 

Ringkøbing 87,2 17,2 3,3 7,7 7,8 6,5 13,6 41,5 1,9 0,5 0,0 

Nordjyllands Storkreds 85,3 29,3 3,9 13,4 10,3 1,1 13,6 25,5 1,8 1,1 0,0 

Frederikshavn 83,8 31,8 2,7 11,4 8,2 1,0 16,7 26,1 1,4 0,7 0,0 

Hjørring 84,9 27,4 3,8 16,2 9,9 1,1 13,2 26,0 1,6 0,8 0,0 

Brønderslev 85,9 29,8 3,0 12,5 9,0 1,3 14,2 28,0 1,5 0,7 0,0 

Thisted 86,1 26,7 3,9 11,0 9,2 1,6 14,2 31,0 1,5 0,9 0,0 

Himmerland 85,5 23,2 3,6 16,7 9,5 1,1 13,4 29,6 2,0 0,9 0,0 

Mariagerfjord 85,4 27,8 3,6 12,8 9,5 1,0 14,1 28,5 1,9 0,8 0,0 

Aalborg Øst 85,0 34,6 4,7 11,8 13,2 0,8 12,8 18,3 2,1 1,7 0,0 

Aalborg Vest 86,7 28,7 5,4 15,9 12,3 0,6 11,2 22,1 2,1 1,7 0,0 

Aalborg Nord 84,7 33,0 4,5 12,7 11,7 0,8 13,0 20,6 2,0 1,7 0,0 


Tabel 54 

Folketingsvalg, stemme- og kandidatfordeling - rettet 

8. februar 2005 13. november 2007 

Stemmefordeling Kandidater 

Valgte Stemmefordeling Kandidater 

Absolut Pct. Absolut Pct. 

Valgte 

Danmark 3 357 212 100,0 947 175 3 459 420 100,0 808 175 

Socialdemokraterne 867 349 25,8 104 47 881 037 25,5 93 45 

Radikale Venstre 308 212 9,2 96 17 177 161 5,1 80 9 

Konservative Folkeparti 344 886 10,3 101 18 359 404 10,4 90 18 

Centrum-Demokraterne 33 880 1,0 94 - • • • • 

Socialistisk Folkeparti 201 047 6,0 103 11 450 975 13,0 91 23 

Kristendemokraterne 58 071 1,7 93 - 30 013 0,9 77 - 

Minoritetspartiet 8 850 0,3 56 - • • • • 

Dansk Folkeparti 444 947 13,3 89 24 479 532 13,9 83 25 

Venstre 974 636 29,0 96 52 908 472 26,3 93 46 

Ny Alliance • • • • 97 295 2,8 97 5 

Enhedslisten 114 123 3,4 100 6 74 982 2,2 91 4 

Uden for partierne 1 211 0,0 15 - 549 0,0 13 - 

Færøerne 24 848 100,0 111 2 23 065 100,0 94 2 

Folkeflokken 5 990 24,1 22 1 4 728 20,5 19 - 

Sambandspartiet 5 329 21,4 23 - 5 414 23,5 22 1 

Socialdemokratiet 5 509 22,2 26 - 4 702 20,4 22 - 

Selvstyrepartiet 584 2,4 7 - 799 3,5 3 - 

Republikanske Parti 6 301 25,4 21 1 5 849 25,4 18 1 

Centerpartiet 829 3,3 10 - 1 573 6,8 10 - 

Uden for partierne 306 1,2 2 - - - - - 

Grønland 23 059 100,0 16 2 25 089 100,0 16 2 

Atàssut 3 774 16,4 4 - 4 094 16,3 4 - 

Demokraatit 4 909 21,3 2 - 4 584 18,3 4 - 

Inuit Ataqatigiit 5 774 25,0 4 1 8 343 33,3 4 1 

Siumut 7 761 33,7 4 1 8 068 32,2 4 1 

Udenfor partierne 841 3,6 2 - . . . . . . . . . - 



Tabel 55 Regionsvalg, oversigt. 15. november 2005 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 

Vælgere 1 280 640 624 563 910 451 930 918 445 816 4 192 388 

Afgivne stemmer 839 611 439 859 649 562 671 884 307 578 2 908 494 


Blanke stemmer 30 154 19 955 31 763 25 479 10 143 117 494 

Andre stemmer 2 740 1 486 2 046 1 420 633 8 325 

Gyldige stemmer 806 717 418 418 615 753 644 985 296 802 2 782 675 

Personlige stemmer 378 677 130 419 277 342 287 374 137 616 1 688 452 

Kandidater 297 265 296 310 254 1 422 

Mænd 194 195 219 227 184 1 019 

Kvinder 103 70 77 83 70 403 

Valgte 41 41 41 41 41 205 

Mænd 23 30 27 27 29 136 

Kvinder 18 11 14 14 12 69 

Stemmeprocent 65,6 70,4 71,3 72,2 69,0 69,4 

Ugyldighedsprocent 4,1 5,1 5,5 4,2 3,6 4,5 

Personlig stemmeprocent 46,9 31,2 45,0 44,6 46,4 60,7 

Kvindeprocent, kandidater 34,7 26,4 26,0 26,8 27,6 28,3 

Kvindeprocent, valgte 43,9 26,8 34,1 34,1 29,3 33,7 

Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af 

gyldige stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort november 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/akva3 


Tabel 56 Regionsvalg. 15. november 2005 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 

Stemmeprocent 65,6 70,4 71,3 72,2 69,0 

Valgte i alt 41 41 41 41 41 

pct. (hver kolonne = 100 pct.) 

Socialdemokraterne 31,0 31,9 32,2 37,8 45,5 

Radikale Venstre 10,2 5,9 4,4 5,0 3,3 

Konservative Folkeparti 14,8 7,4 12,9 5,9 5,8 

Socialistisk Folkeparti 8,3 7,4 6,1 5,8 4,9 

Dansk Folkeparti 7,6 9,7 7,6 6,3 5,9 

Venstre 17,7 30,6 30,0 32,2 27,4 

Enhedslisten 6,4 2,9 2,1 2,3 1,6 

Andre 4,2 4,3 4,7 4,6 5,6 

valgte kvinder i pct. 

Socialdemokraterne 46,2 14,3 35,7 25,0 30,0 

Radikale Venstre 60,0 50,0 - 100,0 - 

Konservative Folkeparti 33,3 66,7 16,7 - - 

Socialistisk Folkeparti 33,3 33,3 50,0 50,0 50,0 

Dansk Folkeparti 66,7 50,0 66,7 100,0 - 

Venstre 25,0 23,1 30,8 28,6 41,7 

Enhedslisten 66,7 - 100,0 - - 

Andre - - - 100,0 - 



Tabel 57 Regionsvalg, stemme- og kandidatfordeling. 15. november 2005 

Stemmefordeling 

Absolut 

Pct. 

Kandidater 

Valgte 

I alt 2 782 675 100,0 1 422 205 

Socialdemokraterne 960 327 34,5 182 77 

Radikale Venstre 176 096 6,3 161 11 

Konservative Folkeparti 284 573 10,2 167 20 

Socialistisk Folkeparti 187 443 6,7 108 12 

Dansk Folkeparti 206 748 7,4 62 14 

Venstre 744 517 26,8 215 60 

Enhedslisten 96 689 3,5 143 6 

Andre 126 282 4,5 384 5 




Tabel 58 Kommunale valg, oversigt. 15. november 2005 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 

Vælgere 1 280 220 624 513 910 382 930 819 445 791 4 191 725 

Afgivne stemmer 841 114 440 410 650 210 672 839 307 939 2 912 512 


Blanke stemmer 6 963 4 089 5 808 5 044 2 767 24 671 

Andre stemmer 2 441 1 293 2 046 1 405 649 7 834 

Gyldige stemmer 831 710 435 028 642 356 666 390 304 523 2 880 007 

Personlige stemmer 606 941 350 082 542 931 552 389 259 243 2 311 586 

Kandidater 2 984 2 087 2 654 2 348 1 334 11 407 

Mænd 1 978 1 470 1 949 1 662 974 8 033 

Kvinder 1 006 617 705 686 360 3 374 

Valgte 673 457 588 517 287 2 522 

Mænd 436 337 443 395 222 1 833 

Kvinder 237 120 145 122 65 689 



Personlig stemmeprocent 73,0 80,5 84,5 82,9 85,1 80,3 

Kvindeprocent, kandidater 33,7 29,6 26,6 29,2 27,0 29,6 

Kvindeprocent, valgte 35,2 26,3 24,7 23,6 22,6 27,3 

Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af 

afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/valgk3 

Tabel 59 

Kommunale valg, stemme- og kandidatfordeling 

20. november 2001 15. november 2005 




Valgte 

I alt 3 471 416 100,0 16 914 4 647 2 880 007 100,0 11 407 2 522 

Socialdemokraterne 1 125 859 32,4 3 611 1 551 986 829 34,3 2 295 900 

Radikale Venstre 134 018 3,9 993 88 148 882 5,2 1 067 86 

Konservative Folkeparti 391 111 11,3 2 107 444 295 596 10,3 1 430 257 

Centrum-Demokraterne 15 024 0,4 169 3 • • • • 

Socialistisk Folkeparti 261 301 7,5 1 325 237 211 793 7,4 1 071 162 

Dansk Folkeparti 188 452 5,4 829 168 169 902 5,9 611 125 

Kristendemokraterne 37 192 1,1 491 31 • • • • 

Slesvigsk Parti 4 072 0,1 69 7 4 301 0,2 74 4 

Venstre 983 856 28,3 3 846 1 666 793 061 27,5 2 283 804 

Fremskridtspartiet 9 609 0,3 268 5 • • • • 

Enhedslisten, De Rødgrønne 60 503 1,7 349 11 78 116 2,7 544 24 

Andre 260 419 7,5 3 857 436 191 527 6,7 2 032 160 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/valgk3 


Tabel 60 

Valg til Europa-Parlamentet, oversigt 

10. juni 1999 13. juni 2004 

Øerne Jylland I alt Øerne Jylland I alt 

Vælgere 2 159 493 1 850 101 4 009 594 2 159 795 1 852 868 4 012 663 

Afgivne stemmer 1 130 736 892 570 2 023 306 1 066 979 854 562 1 921 541 

Brevstemmer 1 42 792 25 047 67 839 54 254 32 703 86 957 


Blanke 25 341 20 842 46 183 12 734 10 682 23 416 

Andre 4 011 2 836 6 847 2 300 1 479 3 779 

Gyldige stemmer 1 101 384 868 892 1 970 276 1 051 945 842 401 1 894 346 

Heraf personlige 853 558 656 439 1 509 997 864 617 696 009 1 560 626 

Kandidater . . . . . . 205 . . . . . . 142 

Mænd . . . . . . 145 . . . . . . 92 

Kvinder . . . . . . 60 . . . . . . 50 

Valgte . . . . . . 16 . . . . . . 14 

Mænd . . . . . . 10 . . . . . . 9 

Kvinder . . . . . . 6 . . . . . . 5 


Brevstemmeprocent 3,8 2,8 3,4 5,1 3,8 4,5 


Personlige stemmepct. 77,5 75,5 76,6 82,2 82,6 82,4 

Kvindepct.-kandidater . . . . . . 29,3 . . . . . . 35,2 

Kvindepct.-valgte . . . . . . 37,5 . . . . . . 35,7 

Anm.: Danmark er ved EU-valget én valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller landslister. 

1 Brevstemmer i betragtning. 


Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009. 

Tabel 61 

Valg til Europa-Parlamentet, stemme- og kandidatfordeling 

10. juni 1999 13. juni 2004 




Valgte 

I alt 1 970 276 100,0 205 16 1 894 346 100,0 142 14 

A Socialdemokraterne 324 256 16,5 15 3 618 412 32,6 16 5 

B Radikale Venstre 180 089 9,1 20 1 120 473 6,4 16 1 

C Konservative Folkeparti 166 884 8,5 20 1 214 972 11,3 18 1 

D Centrum-Demokraterne 68 717 3,5 20 - • • • • 

F Socialistisk Folkeparti 140 053 7,1 20 1 150 766 7,9 18 1 

J JuniBevægelsen 317 508 16,1 20 3 171 927 9,1 19 1 

K Kristendemokraterne 39 128 2,0 18 - 24 286 1,3 14 - 

N Folkebevægelsen mod EU 143 709 7,3 20 1 97 986 5,2 20 1 

O Dansk Folkeparti 114 865 5,8 20 1 128 789 6,8 12 1 

V Venstre 460 834 23,4 12 5 366 735 19,4 9 3 

Z Fremskridtspartiet 14 233 0,7 20 - • • • • 

Anm.: Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund ved 2004-valget: AF, 

BK, CV og JN; - ved 1999-valget: CDV og JN. 




Tabel 62 

Folkeafstemninger 

Vælgere Afgivne stemmer Stem- Pct. af gyldige Pct. af vælgerne 

me- 

I alt Ugyldige pct. Ja- Nej- Ja- Nejstem- 

stem- stem- stemmer 

mer mer mer 

Grundlovsændring 

6/9 1920 1 291 745 640 759 6 940 49,6 96,9 3,1 47,5 1,5 

23/5 1939 2 173 420 1 063 764 11 770 48,9 91,9 8,1 44,5 3,9 

28/5 1953 2 585 800 1 527 658 25 231 59,1 78,8 21,2 45,8 12,3 

Valgretsalder 

28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år 2 815 100 1 608 625 67 688 57,1 54,6 1 45,4 1 29,9 1 24,9 1 

30/5 1961: 23 til 21 år 2 880 337 1 074 558 9 299 37,3 55,0 45,0 20,3 16,6 

24/6 1969: 21 til 18 år 3 309 551 2 103 854 8 443 63,6 21,4 78,6 13,5 49,8 

21/9 1971: 21 til 20 år 3 378 087 2 911 749 78 201 86,2 56,5 43,5 47,4 36,5 

19/9 1978: 20 til 18 år 3 615 158 2 283 276 8 984 63,2 53,8 46,2 33,8 29,1 

Andre spørgsmål 

25/6 1963: Erhvervelse af landbrug 

Statshusmandslov 

Kommunal forkøbsret 

Naturfredning 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

3 043 170 ⎧ ⎨ 

⎩ 

2 222 264 

2 222 123 

2 222 238 

2 222 195 

23 920 

25 687 

22 160 

23 391 

2/10 1972: Tiltrædelse af EF 3 453 763 3 113 122 19 316 90,1 63,3 36,7 56,7 32,9 

2/6 1992: Danm. tiltrædelse af traktaten 

om Den Europæiske Union 3 962 005 3 290 610 30 879 83,1 49,3 50,7 40,5 41,7 

18/5 1993: Danm. tiltrædelse af Edinburghafgørelsen 

og Maastrichttraktaten 3 974 672 3 436 940 34 635 86,5 56,7 43,3 48,6 37,0 

28/5 1998: Danm. tiltrædelse af Amsterdamtraktaten 

3 996 333 3 046 781 56 494 76,2 55,1 44,9 41,2 33,6 

Vejledende folkeafstemninger 1916-86 

14/12 1916: Salg af De Vestindiske Øer 1 200 000 449 094 7 267 37,4 64,2 35,8 23,6 13,2 

27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken 3 883 429 2 927 652 29 383 75,4 56,2 43,8 41,9 32,7 

Specifikation af afstemningen 28/9 2000: 

Fælles valuta 

Hele landet 3 999 325 3 503 525 40 358 87,6 46,8 53,2 40,5 46,1 

København og Frederiksberg 446 155 376 291 5 874 84,3 45,7 54,3 37,9 45,1 

Øerne 1 707 985 1 510 086 15 576 88,4 46,4 53,6 40,6 46,9 

Jylland 1 845 185 1 617 148 18 908 87,6 47,4 52,6 41,0 45,6 

1 Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linje læses som hhv. »for 23 år« og »for 21 år«. 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

73,0 ⎧ ⎨ 

⎩ 

38,4 

38,6 

39,6 

42,6 

61,6 

61,4 

60,4 

57,4 

27,7 

27,9 

28,6 

30,8 

44,5 

44,3 

43,7 

41,5 

Tabel 63 Menighedsrådsvalg. 11. november 2008 

Køben- Hel- Ros- Lolland- Fyens Hader- Ribe Århus Viborg Aal- Hele 

havns 

Stift 

singør 

Stift 

kilde 

Stift 

Falsters 

Stift 

Stift slev 

Stift 

Stift Stift Stift borg 

Stift 

landet 

Antal provstier i alt 11 13 13 4 12 7 8 14 11 14 107 

Antal provstier med afstemning 5 7 7 3 9 7 7 11 10 12 78 

Antal sogne med afstemning 8 9 12 3 10 13 20 18 32 23 148 

Stemmeberettigede 43 869 57 144 45 799 7 391 30 785 44 639 72 286 43 429 75 439 71 445 492 226 

Afgivne stemmer 3 776 5 935 5 813 1 407 4 162 8 141 13 855 6 816 15 881 11 611 77 397 

Stemmeprocent 8,6 10,4 12,7 19,0 13,5 18,2 19,2 15,7 21,1 16,3 15,7 

Højeste stemmeprocent 27,6 33,3 77,3 33,2 72,6 45,0 45,7 52,5 50,9 57,6 77,3 

Laveste stemmeprocent 4,8 4,4 5,9 12,9 8,5 10,2 6,5 4,0 10,6 8,4 4,0 

Kilde: Kirkeministeriet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i 2012. 


Uddannelse og kultur 


1. Uddannelsessystemet 

Børnehaveklasse til 10. klasse 

I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen 

og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2007 gik 718.000 elever i grundskolen. 

Af disse var der 65.500, der begyndte i børnehaveklasse, mens 172.600 gik 

i 8.-10. kl., og blandt disse gik 26.400 på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige 

sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen 

steget med 4 pct. siden 1996. Antallet af elever i 8.-10. klasse var derimod faldende 

perioden frem til 1999, men er i hele perioden fra 1997 frem til 2007 tilsammen 

steget med 19 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det 

danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående 

uddannelser. 

Figur 1 

Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2007 

Alder Årstrin ISCED 1) 

27 20 

26 19 Ph d 5.280 6 

25 18 

24 17 

23 16 5 

22 15 

21 14 

20 13 

Kandidatuddannelser 54.935 Mellemlange videregående Korte videregående 4 

Bacheloruddannelser 64.057 uddannelser 66.916 uddannelser 18.681 

19 12 Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og 

18 11 kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu 3 

17 10 nelser uddan. mv. uddannelser 

Forberedende uddannelser 

Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle 

uddannelser siale uddannelser 124.156 uddannelser 

76.615 34.387 Forberedende uddannelser 1.939 FUU 0 

16 10 Efterskoler 

15 9 26.438 

14 8 2 

13 7 

12 6 

11 5 

10 4 1 

9 3 

8 2 

7 1 

Grundskole 626.064 

6 0 0 

Børnehaveklasse 65.521 

Undervisningspligt 

1 International Standard Classification of Education. 

Voksenuddannelse 

Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 69


Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen 

Tre måneder efter eleverne fra årgang 2006-07 forlod grundskolen, var godt 75 

pct. i gang med en ny uddannelse. 

Knap 50 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, 

htx), mens 26 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. 

For årgang 1987-88 var der 40 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse 

tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en erhvervsfaglig 

uddannelse. 

Figur 2 

Årgange fordelt efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen 

40 

Pct. 

35 

Almen gymnasial 

30 

25 

Erhvervsuddannelse 

20 

Ikke i gang 

15 

10 

Erhvervsgymnasial 

5 

1987- 

1988 

1989- 

1990 

1991- 

1992 

1993- 

1994 

1995- 

1996 

1997- 

1998 

1999- 

2000 

2001- 

2002 

2003- 

2004 

2005- 

2006 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/afgang11. 

19 pct. af studenterne fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 

19 pct. af studenterårgang 2006-07 fra almengymnasium startede på en uddannelse 

lige efter eksamen. Samme andel for årgang 1997-98 var 17 pct. Andelen, 

der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 35 pct. for årgang 

2006-07. 

74 pct. af studenterne årgang 2006-07 fra almen- og erhvervsgymnasium, som var 

i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. 

Flere tager en uddannelse 

I 2007 var der 124.200 studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i 

alt var 210.000 på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske 

eller læge, inkl. 5.300 ph.d. studerende. 

Siden 1997 er antallet af studerende steget med 5 pct. på erhvervsuddannelserne 

og 21 pct. på de videregående uddannelser. 

70 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009


Figur 3 

Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 

140 


120 

100 

1997 

2007 

80 

60 

40 

20 

0 

Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. 

uddannelser 

Lange vidg. og 

bachelor uddannnelser 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u11 og u1107. 

Flest unge studerer samfundsfag 

Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største 

uddannelser med hhv. 25, 17 og 17 pct. af de i alt 210.000 studerende på videregående 

uddannelser. 

Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand.merc., jura og økonomi 

store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske 

uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 

12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. 

ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 

14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. 

278.500 kursister hos private kursusudbydere 

Ved siden af de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser findes en række 

forskellige private udbydere af kurser. Det drejer sig om private kommercielle 

kursusudbydere, men også om kurser hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, 

erhvervsorganisationer samt selvejende foreninger og selskaber. 

I 2007 deltog 278.500 kursister hos private kursusudbydere. 

Flest kursister ved AMU-kurser 

Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser 

af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. 

Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. 

I skoleåret 2006-07 afsluttede næsten 1 mio. kursister deres deltagelse i offentligt 

styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMUog 

erhvervsuddannelserne 66 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx 8.-9. 

klasse og HF, udgjorde 23 pct. og ved videregående uddannelser 11 pct. 



Der var 38 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført 

uddannelse, 44 pct. havde en grundskoleuddannelse, gymnasialuddannelse 

eller uoplyst uddannelse, og 18 pct. havde en videregående uddannelse som højest 

fuldført. 

66 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 

51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse 

var der 66 pct. kvinder mod kun 44 pct. på AMU- og erhvervskurserne. På de 

videregående uddannelser var 57 pct. kvinder. 

Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence 

Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 49 pct. af årgang 1996-97 fuldført en 

erhvervskompetencegivende uddannelse. 30 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig 

og 19 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en 

uddannelse. 

Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og 

ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 25 

pct. af årgang 1996-97. Samme andel var godt 28 pct. for årgang 1987-88. 

2. Befolkningens uddannelsesniveau 

Uddannelsesniveauet er steget 

I 2008 havde 67 pct. af de 30-69-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående 

uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget 

med 8 procentpoint fra 1998 til 2008. Der er lidt overvægt af mænd (51 pct.) med 

en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre 

uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. 

Flest med erhvervsfaglig uddannelse 

Den højeste uddannelse blandt de 30-69-årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 

38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 29 pct. havde en videregående 

uddannelse i 2008. Andelene er steget med hhv. 1 og 6 procentpoint siden 1998. 

Blandt de resterende 33 pct. af de 30-69-årige i befolkningen havde 25 pct. en 

grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, 

mens de sidste 3 pct. er uoplyste. 

Store regionale forskelle 

Der er store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster. Andelen, der 

har erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Men 

der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 

er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel er 

i yderdistrikterne. 

Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set 

I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange 

af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver 

region er der stadig store forskelle. 



Figur 4 

Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30-69-årige 

1998 2008 

0 - 44 

45 - 54 

55 - 64 

65 - 74 

75 + 


Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet 

Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, 

idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere 

afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. 

Sammenlignet med 1998 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere 

indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. 

Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser 

Fra 1998 til 2008 steg andelen af 20-24-årige efterkommere, der var i gang med en 

erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 30 pct. til 40 pct. Det var især på 

mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne, at andelen 

steg. 

3. Køn og uddannelse 

Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede 

Der er skarpe skel mellem 30-69-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster 

både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige 

og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange 

videregående uddannelser i 2008. 

Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og 

siden 2003 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. 

På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som 

jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), 

transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok 

og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) 

og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. 



Figur 5 

Fag for 30-69-årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte 

Sundhed 

Transport 

Jordbrug og fiskeri 

1998 

Mænd 

Kvinder 

Levnedsmiddel 

Service 

2008 

Mænd 

Kvinder 

Teknik og industri 

Grafisk 

Bygge og anlæg 

Jern og metal 

Handel og kontor 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1. 

De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede 

Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: 

Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx 

skovog landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. 

Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og 

sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, 

pædagog og sygeplejerske. 

Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser 

Ved de lange videregående uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, 

men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: 

pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- 

(cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). 

Figur 6 

Fag for 30-69-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte 

Forsvar 

Sundhed 

Jordbrug mv. 

1998 Mænd Kvinder 

2008 Mænd Kvinder 

Levnedsmiddel 

Teknisk 

Naturvidenskabeligt 

Samfundsvidenskabeligt 

Kunstnerisk 

Humanistisk 

Pædagogisk 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1. 



Kvindeandelen steg på nogle fagområder 

Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2008, er der dog i 

perioden fra 1998 til 2008 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. 

Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen 

kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående 

uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 8 procentpoint. 

4. Uddannelse og beskæftigelse 

Uddannelse har betydning for beskæftigelse 

Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau 

end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere 

uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. 

Figur 7 

30-69-åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2007 

Med 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Uden 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Under uddannelse 

I beskæftigelse 

Ledig 

Uden for arbejdsmarkedet 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/krhfu2. 

5. Uddannelse i internationalt lys 

Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt 

I alle OECD-landene var der i gennemsnit 27 pct. af de 25-64 årige, som havde 

fuldført en videregående uddannelse i 2006. Danmark lå med 35 pct. blandt de 

OECD-lande, som havde en høj andel. 

De tre højeste andele havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde 

Portugal, Italien og Tyrkiet. 



Figur 8 

Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 2006 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Canada 

Japan 

Usa 

Finland 

Danmark 

Belgien 

Sverige 

Irland 


Spanien 

OECD 

Polen 

Tjekkiet 

Portugal 

Italien 

Tyrkiet 

Kilde: OECD, Education at a glance 2008. 

6. Kultur 

Danskerne uddanner sig i mange år 

Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2006, vil i gennemsnit uddanne 

sig i ca. 17,1 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse 

som fuldtidsuddannelse. Australien har den længste uddannelsestid med 

20,2 år, efterfulgt af New Zealand med 19,5 år, herefter Finland og Island med 

hhv. 19,2 og 19,1 år. Mexico og Tyrkiet har den korteste uddannelsestid med 13 og 

11,9 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,5 år i 2006. 

Flest teatertilskuere til skuespil 

Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en tilbagegang på 6 pct. i 

sæsonen 2007-2008 i forhold til sæsonen før. Af de 2,2 mio. tilskuere gik 40 pct. til 

skuespil, mens børneteater udgjorde 18 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: 

Opera (12 pct.), operette/musical (14 pct.), ballet/dans (10 pct.), mens 

performance og revy/kabaret tilsammen havde 3 pct. af tilskuerne. I sæsonen 

2007-2008 støttede staten, herunder Kunstrådet, 108 teatre mod 114 året før. 

Ikke-statsstøttede teatre 

De ikke-statsstøttede teatre havde i alt 203 forestillinger, der blev opført 4.708 

gange, med i alt 900.100 tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 191 tilskuere pr. 

opførelse. Børneteater havde 31 pct. af tilskuerne; ballet/dans havde 17 pct.; og 

skuespil 15 pct. De ikke-statsstøttede teatre havde 29 pct. af det samlede antal 

tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. 

Stor fremgang for danske film 

Der blev solgt 13,1 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2008, hvilket var 8 

pct. flere end i 2007. Amerikanske film gik tilbage med 3 pct. biografbilletter, 

mens danske film havde en fremgang på 38 pct. De tre mest sete film i 2008 var 

Flammen & Citronen, Indiana Jones og krystalkraniets kongerige og James Bond – 

Quantum of Solace. 



Danske film havde en andel på 33 pct. af samtlige solgte billetter i 2008. Det er en 

stigning på 7 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var 

Flammen & Citronen, der solgte 673.300 billetter i 2008. 

Figur 9 

Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner 

140 

Indeks, 1989 = 100 

Museer - besøgstal 

130 

Solgte 

biografbilletter 

120 

110 

Statsstøttede 

teater - tilskuere 

Bogudlån 

100 

90 

80 

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

10,6 mio. museumsbesøg 

De danske museer havde i alt 10,6 mio. besøg i 2008. I forhold til besøgstallet i 

2007 er det et fald på 0,5 pct. Ud af de 277 museer, der indgår i statistikken, var 

179 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede museer havde 

8,8 mio. besøg i 2008, svarende til 83 pct. af det samlede antal besøg ved museerne 

i 2008. I 2008 havde de zoologiske og botaniske haver samt akvarier i alt 3,9 

mio. besøg, hvilket er en stigning på ca. 73.000 besøgende i forhold til 2007. 

Figur 10 

De ti mest besøgte museer 

Louisiana 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 

Den Gamle By 

Statens Museum for Kunst 

Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby 

Ny Carlsberg Glyptotek 

ARoS, Aarhus Kunstmuseum 

Rosenborgsamlingen 

Egeskov Slot, Park, Veteranmuseum 

Arken Museum for Moderne Kunst 

2008 

2007 

0 100 200 300 400 500 600 

Tusinde besøg 

Se tabel 106. 



Louisiana det mest besøgte museum 

Louisiana var for andet år i træk det mest besøgte museum med 558.500 gæster. 

Det var 90.300 eller en femtedel flere end i forhold til året før. Derefter følger Nationalmuseet, 

Prinsens Palais med 373.300 besøgende 

Figur 11 

Gns. dagligt oplag i alt 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Tusinde 

2000 2002 2004 2006 2008 

Gratis aviser 

Regionale dagblade 

Landsdækkende dagblade 

Se tabel 85 og 86. 

Avisernes oplagstal 

Fra 2007 til 2008 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag steget med 6,7 pct. 

Stigningen skyldes udelukkende, at den store gratisavis 24timer først indgår i opgørelsen 

fra 2008. 

Oplagstallet for de 20 største aviser viser et fald på 7,9 pct., hvis 24timer trækkes 

ud af sammenligningen. For de fem store landsdækkende dagblade Jyllands- 

Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og B.T. er faldet i oplaget 6,7 

pct. 

Søndagsavisernes oplag er faldet med 6,6 pct. eller 71.000 aviser fra 2007 til 2008. 

Ældre ser mest tv 

97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste husstande har adgang 

til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 47 minutter dagligt i 

2008, hvilket er en stigning på 19 minutter i forhold til 2007. 

Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant 

højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 32 minutter om dagen. 

Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 42 minutter og er dermed 

den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. 

I 2008 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, TV3, DR2 og TV3+. 

Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. 

Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens to ud 

af tre har adgang til TV3. 

Figur 12 

Gennemsnitlig daglig seertid 

250 

Minutter 

2002 

2007 

2008 

200 

150 

100 

50 

0 

4-11 år 12-20 år 21-34 år 35-54 år 55 år+ 

Se tabel 93. 


Tabel 64 Uddannelsesinstitutioner. 2007 

Antal 

institutioner 

Mænd 

Elever 

Kvinder 

I alt 

I alt 3 066 572 989 588 383 1 161 372 

Almene skoler 2 843 395 146 397 598 792 744 

Offentlige grundskoler 1 935 307 495 291 423 598 918 

Private grundskoler 500 45 492 46 129 91 621 

Efterskoler 256 12 773 13 267 26 040 

Gymnasier, HF- og studenterkurser 152 29 386 46 779 76 165 

Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner 223 177 843 190 785 368 628 

Institutioner med social- og sundhedsuddannelser 37 2 589 27 396 29 985 

Institutioner med pædagogiske uddannelser 17 9 129 25 955 35 084 

Transport- og navigationsskoler 11 805 71 876 

Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar 7 1 847 491 2 338 

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv. 29 2 201 2 888 5 089 

Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel 14 1 350 769 2 119 

Sociale højskoler 6 708 3 096 3 804 

Tekniske højskoler og arkitektskoler 14 4 171 1 664 5 835 

Universiteter 10 60 513 66 863 127 376 

Øvrige institutioner med erhvervsrettede uddannelser 78 94 530 61 592 156 122 

Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u11 

Tabel 65 Elever i uddannelsessystemet. 2007 

1.10.2006 – 30.09.2007 Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen Elever 2007 

I alt 243 724 187 278 73 233 1 163 964 

Grundskole/forberedende 65 521 77 556 8 421 718 937 

Gymnasiale 43 852 32 855 9 196 111 002 

Erhvervsfaglige 68 379 29 904 38 770 124 156 

Korte videregående 9 490 6 161 2 684 18 681 

Mellemlange videregående 19 008 14 684 6 370 66 916 

Bachelor 20 678 11 651 4 872 64 057 

Lange videregående 16 796 14 467 2 920 60 215 

Mænd 117 140 87 306 40 229 574 418 


Gymnasiale 19 983 14 048 4 648 49 801 




Bachelor 9 170 5 259 2 494 29 524 


Kvinder 126 584 99 972 39 512 589 546 


Gymnasiale 23 869 18 807 4 548 61 201 




Bachelor 11 508 6 392 2 378 34 533 


1 Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 

10. klasses prøve. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2010. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u1107, u2107, u3107 og u4107 


Tabel 66 Elever fordelt efter national oprindelse. 2007 

Grundskole/ 

forberedende 

Gymnasiale 

Erhvervsfaglige 

Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

I alt 

pct. 

Mænd og kvinder i alt 62 10 11 2 6 6 5 1 163 964 

Heraf indvandrere og deres efterkommere 60 8 10 3 5 6 6 117 614 

Fra vestlige lande 36 7 9 6 10 14 18 20 611 

Fra ikke-vestlige lande 65 9 11 3 4 4 4 97 003 

Mænd i alt 64 9 12 2 4 5 5 574 418 




Kvinder i alt 60 10 9 2 8 6 6 589 546 





Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u13 

Tabel 67 

Elever ved almene uddannelser 

Tilgang 1 

01.10.06-30.09.07 

Fuldført 

01.10.06-30.09.07 

Afbrudte 

uddannelser 

Elever 

01.10.07 2 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 53 644 55 729 53 169 57 242 10 822 10 705 416 022 413 917 

Grundskole/forberedende 33 661 31 860 39 121 38 435 6 174 6 157 366 221 352 716 

Gymnasier 9 856 15 207 7 185 11 459 1 769 2 294 26 189 41 216 

Hf 1 737 2 904 1 403 2 501 653 941 3 049 5 297 

Studenterkurser 135 244 103 185 61 80 254 400 

Adgangskurser til videregå. udd. 17 98 12 98 5 20 25 185 

Hhx 4 654 4 304 3 202 3 945 1 124 985 12 175 11 918 

Htx 3 032 893 1 784 458 836 170 7 544 2 006 

Adgangseksamen til 

ingeniøruddannelserne 552 219 359 161 200 58 565 179 

1 Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der 

trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u1107, u2107 og u3107 

Tabel 68 Afgang fra gymnasiale uddannelser. 2007 

Fuldførte uddannelser 

Karaktergennemsnit 


I alt 14 048 18 807 32 855 • • • 

Gymnasier 7 185 11 459 18 644 8,3 8,4 8,4 

Hf 1 403 2 501 3 904 6,0 5,8 5,9 

Studenterkurser 103 185 288 8,1 8,3 8,2 

Adgangskurser, videregående uddannelser 12 98 110 • • • 

Hhx 3 202 3 945 7 147 7,9 8,1 8,0 

Htx 1 784 458 2 242 8,1 8,4 8,2 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 359 161 520 

• • • 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u3107 og u4107 


Tabel 69 

Elever ved videregående uddannelser 

Tilgang 

01.10.06–30.09.07 

Fuldført 

01.10.06–30.09.07 

Afbrudte 

uddannelse 

Elever 

01.10.07 1 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 28 291 37 681 20 014 26 949 4 306 6 192 88 173 121 696 

Korte videregående 

uddannelser 5 086 4 404 3 294 2 867 1 604 1 080 9 707 8 974 

Pædagogisk 3 35 3 20 1 8 10 80 

Formidling og erhvervssprog 619 445 313 183 258 157 1 056 723 

Kunstnerisk 114 214 96 161 9 14 368 643 

Samfundsfaglig 2 159 1 994 1 053 1 183 833 542 4 115 3 724 

Teknisk 831 965 648 706 261 221 1 573 1 925 

Levnedsmiddel og husholdning 68 48 49 48 15 9 145 122 

Jordbrug og fiskeri 500 196 431 150 25 28 553 278 

Transport mv. 414 48 269 33 157 16 433 76 

Sundhed 27 342 26 269 1 50 66 940 

Politi og forsvar 351 117 406 114 44 35 1 388 463 

Mellemlange videregående 

uddannelser 6 209 12 799 4 523 10 161 2 468 3 902 21 170 45 746 

Pædagogisk 2 174 5 807 1 805 5 900 1 211 2 038 8 813 23 630 

Formidling og erhvervssprog 235 311 196 256 84 96 815 974 

Kunstnerisk 75 118 91 136 9 18 228 298 

Samfundsvidenskabelig 179 1 005 72 549 72 243 557 3 293 

Teknisk 2 454 836 1 703 439 789 265 7 593 2 017 

Levnedsmiddel og ernæring 24 349 13 195 14 109 125 1 526 

Transport mv. 364 21 264 5 87 5 1 003 29 

Sundhed 587 4 344 277 2 665 186 1 128 1 770 13 958 

Forsvar 117 8 102 16 16 . . . 266 21 

Bachelor 9 170 11 508 5 259 6 392 2 494 2 378 29 524 34 533 

Humanistisk 2 348 4 239 1 141 2 233 733 1 055 8 126 13 399 

Kunstnerisk 116 101 69 76 17 11 370 293 

Naturvidenskabelig 1 232 1 073 758 534 324 188 4 839 3 372 

Samfundsvidenskabelig 3 610 3 981 2 402 2 640 1 062 811 10 730 11 350 

Teknisk 1 263 591 612 341 289 141 3 564 1 687 

Levnedsmiddel og ernæring 12 71 10 31 4 11 48 204 

Jordbrugsvidenskabelig 82 270 54 77 16 43 269 799 

Sundhed 507 1 182 213 460 49 118 1 578 3 429 

Lange videregående 

uddannelser 6 931 8 176 6 331 7 108 1 407 1 150 24 997 29 938 

Pædagogisk 209 710 27 129 56 167 898 2 759 

Humanistisk og teologisk 1 134 2 225 908 1 995 225 361 4 942 8 948 

Kunstnerisk 129 131 116 90 19 24 369 418 

Naturvidenskabelig 1 095 660 947 681 199 72 3 912 2 152 

Samfundsvidenskabelig 2 929 3 246 2 418 2 395 693 416 9 511 9 666 

Teknisk 1 000 452 1 261 651 169 51 3 246 1 524 

Levnedsmiddel og ernæring 22 64 14 75 4 8 44 184 


Sundhed 235 596 444 884 32 39 1 614 3 541 

Forsvar 106 6 113 9 4 1 104 6 

Forskeruddannelser 895 794 607 421 182 181 2 775 2 505 

Humanistisk og teologisk 100 108 75 62 26 29 358 375 

Kunstnerisk 12 22 31 24 . . . . . . 62 70 

Naturvidenskabelig 166 114 101 49 7 7 369 269 

Samfundsvidenskabelig 84 83 68 37 70 72 257 273 

Teknisk 294 139 185 56 26 9 945 367 


Sundhed 183 249 111 145 49 57 596 880 

1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår 

uden eksamen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u13, u23 og u33 


Tabel 70 

Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen – rettet 

Afgangsår 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Afgangsårgang i alt 58 859 56 120 57 234 54 122 57 226 56 867 59 543 60 987 

I gang med en uddannelse 25 266 23 581 23 757 22 216 24 086 22 486 23 445 22 748 

Forberedende uddannelser 808 773 607 220 84 78 72 74 

Almengymnasiale uddannelser 2 883 2 986 2 942 2 660 2 863 2 793 2 711 2 252 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 718 2 645 2 777 2 709 3 440 1 884 1 927 1 733 

Erhvervsfaglige grundforløb 2 360 2 384 2 528 2 621 3 078 2 851 2 934 2 607 

Erhvervsuddannelser 12 924 11 475 11 514 10 669 11 055 10 950 11 525 11 175 

Korte videregående uddannelser 752 593 545 509 525 647 628 697 

Mellemlange videregående uddannelser 928 932 1 044 950 1 011 1 124 1 186 1 317 

Bachelor 1 453 1 448 1 449 1 564 1 951 2 139 2 438 2 869 

Lange videregående uddannelser 440 345 351 314 79 20 24 24 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/afgang11 

Tabel 71 

Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. 

Afgangsår 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Afgangsårgang i alt 23 537 23 782 22 594 20 927 19 904 20 311 19 439 19 986 

Igang med en uddannelse 17 004 17 476 16 867 15 817 15 334 15 759 15 266 15 759 

Forberedende uddannelser 26 38 33 5 9 16 9 8 

Almengymnasiale uddannelser 2 2 2 . . . 1 . . . . . . . . . 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 195 201 171 160 154 13 10 16 

Erhvervsfaglige grundforløb 285 285 274 253 291 319 265 242 

Erhvervsuddannelser 1 487 1 406 1 227 1 141 1 026 1 159 1 036 1 016 

Korte videregående uddannelser 1 121 1 301 1 113 843 834 915 942 925 

Mellemlange videregående uddannelser 5 839 6 033 5 794 5 460 5 299 5 458 5 042 5 152 

Bachelor 6 040 6 319 6 406 6 267 6 270 6 709 7 191 7 814 

Lange videregående uddannelser 2 009 1 891 1 847 1 688 1 450 1 170 771 586 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/afgang21 


Tabel 72 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 2008 

Alder 

1. januar 2008 

1. - 6. klassetrin 

eller uoplyst 

7. - 10. 

klassetrin 

Gymnasium, 

hf og 

studenterkursus 

Hhx, htx 

og adgangseksamen 

til 

ingeniørudd. 

I alt 

I alt 171 880 2 570 638 857 023 279 770 3 879 311 

15 - 24 år 28 464 454 625 108 332 46 639 638 060 

25 - 29 år 25 390 138 696 104 183 51 454 319 723 

30 - 39 år 35 455 378 793 232 585 107 729 754 562 

40 - 49 år 38 588 505 149 207 725 56 742 808 204 

50 - 59 år 26 723 536 245 141 513 13 512 717 993 

60 - 69 år 17 260 557 130 62 685 3 694 640 769 

Mænd 90 017 1 361 491 359 697 141 847 1 953 052 

15 - 24 år 14 526 247 784 39 181 24 654 326 145 

25 - 29 år 12 503 83 610 38 042 26 223 160 378 

30 - 39 år 18 448 220 132 90 840 50 895 380 315 

40 - 49 år 21 986 272 230 87 689 27 993 409 898 

50 - 59 år 13 742 267 168 69 561 9 413 359 884 

60 – 69 år 8 812 270 567 34 384 2 669 316 432 

Kvinder 81 863 1 209 147 497 326 137 923 1 926 259 

15 – 24 år 13 938 206 841 69 151 21 985 311 915 

25 – 29 år 12 887 55 086 66 141 25 231 159 345 

30 - 39 år 17 007 158 661 141 745 56 834 374 247 

40 - 49 år 16 602 232 919 120 036 28 749 398 306 

50 - 59 år 12 981 269 077 71 952 4 099 358 109 

60 - 69 år 8 448 286 563 28 301 1 025 324 337 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/krhfu1 

Tabel 73 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn. 2008 

Alder 

1. januar 2008 

Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige 

Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

Uoplyst 

I alt 

pct. 

I alt 25,4 4,7 37,9 5,7 15,0 1,1 7,2 2,6 2 921 528 

30 - 39 år 17,9 7,2 35,6 7,2 15,5 2,5 10,3 3,2 754 562 

40 - 49 år 22,0 5,7 39,2 6,3 15,2 1,1 7,0 2,7 808 204 

50 - 59 år 27,1 3,4 38,6 5,1 16,5 0,4 6,4 2,2 717 993 

60 - 69 år 36,4 1,8 38,3 3,9 12,5 0,2 4,7 2,1 640 769 

Mænd 24,2 4,7 40,9 6,7 10,8 1,0 8,2 2,9 1 466 529 

30 - 39 år 20,1 6,9 37,7 8,5 10,1 2,2 10,1 3,6 380 315 

40 - 49 år 23,0 5,4 40,9 7,7 10,2 1,0 7,7 3,2 409 898 

50 - 59 år 24,2 4,0 43,4 5,7 11,5 0,5 8,0 2,3 359 884 

60 - 69 år 30,8 2,0 41,7 4,5 11,7 0,2 6,7 2,3 316 432 

Kvinder 26,5 4,6 35,0 4,7 19,2 1,2 6,2 2,2 1 454 999 

30 - 39 år 15,6 7,5 33,4 5,9 21,0 2,9 10,4 2,8 374 247 

40 - 49 år 21,1 6,1 37,3 4,8 20,4 1,3 6,3 2,2 398 306 

50 - 59 år 30,0 2,8 33,9 4,6 21,4 0,3 4,8 2,0 358 109 

60 - 69 år 41,8 1,6 35,0 3,4 13,3 0,1 2,7 1,9 324 337 




Tabel 74 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region. 2008 

30-69-årige 

Bopæl 1.1.2008 

Grundskole Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

Uoplyst 

I alt 

Hele landet 740 768 136 243 1 107 826 167 282 438 490 31 999 210 584 74 728 2 921 528 

Region Hovedstaden 181 088 59 416 285 761 49 491 138 788 15 478 108 804 30 914 877 869 

København 53 761 22 669 65 523 13 805 40 507 7 451 39 792 13 660 259 827 

Frederiksberg 7 220 4 319 11 934 2 878 8 669 1 409 10 481 2 209 49 826 

Region Sjælland 124 678 16 998 191 284 24 989 63 289 2 987 20 908 9 096 455 395 

Region Syddanmark 177 615 22 377 254 931 37 635 95 049 4 947 27 436 14 631 635 793 

Region Midtjylland 166 539 27 568 252 800 38 860 99 229 6 398 39 599 13 456 646 935 

Region Nordjylland 90 848 9 884 123 050 16 307 42 135 2 189 13 837 6 631 305 536 

1 Inkl. Christiansø. 



Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 2008 

30-69-årige 

Under 

uddannelse 

Ikke under uddannelse 

Beskæftiget Ledig Uden for 

arbejdsstyrken 

I alt 67 365 2 092 549 43 667 717 947 2 921 528 

Grundskole 1 12 202 440 035 16 267 346 992 815 496 

Gymnasial 12 068 98 821 2 701 22 653 136 243 

Erhvervsfaglig 17 088 839 902 13 875 236 961 1 107 826 

Videregående 25 891 700 928 10 679 110 857 848 355 

Mænd 27 293 1 109 790 21 051 308 395 1 466 529 

Grundskole 1 5 140 247 547 7 929 136 740 397 356 

Gymnasial 5 477 51 766 1 316 10 349 68 908 

Erhvervsfaglig 6 059 472 044 6 925 114 098 599 126 

Videregående 10 545 329 976 4 799 46 897 392 217 

Kvinder 40 072 982 759 22 616 409 552 1 454 999 

Grundskole 1 7 062 192 488 8 338 210 252 418 140 

Gymnasial 6 591 47 055 1 385 12 304 67 335 

Erhvervsfaglig 11 029 367 858 6 950 122 863 508 700 

Videregående 15 346 370 952 5 880 63 960 456 138 

1 Inkl. uoplyst. 



I alt 


Tabel 76 

Fuldførte uddannelser ved voksen- og efteruddannelse 

Skoleåret 2005/2006 Skoleåret 2006/2007 

Gymnasiale uddannelser 1 604 2 024 

Erhvervsfaglige uddannelser 342 299 

Korte videregående uddannelser 1 666 1 553 

Mellemlange videregående uddannelser 3 546 3 406 

Bachelor 80 85 

Lange videregående uddannelser 1 029 1 172 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/veu4 

Tabel 77 

Kursister ved private kursusudbydere 

2006 2007 Ændring 

I alt 273 655 278 459 4 804 

Private kommercielle kursusudbydere 107 193 123 520 16 327 

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer 32 498 32 398 -100 

Lønmodtagerorganisationer 57 237 56 671 -566 

Dimittendforeninger 19 576 21 868 2 292 

Selvejende institutioner, foreninger og selskaber 51 812 40 840 -10 972 

Oplysningsforbund 5 339 3 162 -2 177 


Tabel 78 

Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype 

2006 2007 Ændring 

I alt 273 655 278 459 4 804 

Ledelse og medarbejder udvikling 40 546 44 109 3 563 

Jura, økonomi, forsikring og finansiering 22 735 23 481 746 

Køb, salg og service 31 491 26 761 -4 730 

Eksport 282 243 -39 

Edb 41 550 50 046 8 496 

Præsentation og undervisning 4 574 3 047 -1 527 

Kommunikation og medieteknik 3 894 4 207 313 

Miljø og sikkerhed 11 044 7 963 -3 081 

Personlig udvikling og træning 14 026 13 589 -437 

Sprog 4 313 3 294 -1 019 

Politik, samarbejde m.m. 50 455 53 360 2 905 

Andet herunder fagtekniske 43 406 45 197 1 791 

Almene u.n.a. 5 339 3 162 -2 177 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konpriv1 


Tabel 79 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2006/2007 

Højeste fuldførte uddannelse 

Grundskole 

Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videre 

gående 

Bachelor 

Lange 

videre 

gående 

Uoplyst 

I alt 

I alt 1 278 640 77 198 373 641 57 470 81 113 7 998 28 829 66 883 971 772 

Deltagelse i almene og 

forberedende kurser 110 515 20 478 38 638 4 924 10 799 510 3 617 37 152 226 633 

Grundskole 62 259 5 610 24 400 2 716 6 348 113 1 510 18 180 121 136 

Heraf: Almene voksenuddannelse 58 093 4 531 23 336 2 481 6 083 113 1 392 9 080 105 109 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 4 166 1 079 1 064 235 265 0 118 9 100 16 027 

Forberedende uddannelser 2 372 3 575 1 230 521 733 83 774 16 623 25 911 

Heraf: Almene og erhvervsrettede 

forløb 1 713 2 697 406 51 164 27 34 1 817 6 909 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 659 878 824 470 569 56 740 14 806 19 002 

Almengymnasial uddannelser 45 765 10 916 12 711 1 588 3 680 302 1 281 2 240 78 483 

Heraf: Hf 45 645 9 337 12 622 1 561 3 628 280 1 271 2 166 76 510 

Adgangskurser til videregående 

uddannelser 120 1 579 89 27 52 22 10 74 1 973 

Erhvervsgymnasial uddannelser 119 377 297 99 38 12 52 109 1 103 

Deltagelse i erhvervsrettede kurser 168 125 56 720 335 003 52 546 70 314 7 488 25 212 29 731 745 139 

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 2 538 1 787 4 198 752 650 161 328 312 10 726 

Efteruddannelse af specialarbejdere og 

faglærte 161 466 41 934 307 871 40 470 34 799 4 112 10 954 25 700 627 306 

Heraf: Industri og metalindustri 33 675 5 644 63 757 6 497 4 537 425 1 549 5 260 121 344 

Handel, administration, 

kommunikation og ledelse 37 255 19 032 107 962 18 602 16 840 2 545 6 362 7 868 216 466 

Serviceerhverv 13 162 2 905 13 370 1 366 1 438 156 362 1 994 34 753 

Bygge/anlæg og industri 15 603 1 923 22 686 2 485 1 123 96 356 2 743 47 015 

Mejeri og Jordbruget 5 662 874 7 895 3 091 524 69 239 354 18 708 

Køkken, hotel, restaurant, 

bager, konditor og kødbranchen 5 467 1 439 4 280 403 867 81 141 989 13 667 

Transporterhverv 29 138 5 667 31 477 2 995 2 286 301 623 3 876 76 363 

Det pædagogiske område, 

social- og sundhedsområdet 6 747 914 21 776 764 2 677 75 187 345 33 485 

Øvrige kurser 14 757 3 536 34 668 4 267 4 507 364 1 135 2 271 65 505 

Korte videregående uddannelser 2 866 4 429 14 279 5 841 3 750 949 2 649 958 35 721 

Mellemlange videregående 

uddannelser 1 078 7 213 8 021 4 813 26 733 1 424 5 808 1 088 56 178 

Bachelor 22 279 36 61 69 135 241 102 945 

Lange videregående uddannelser 155 1 078 598 609 4 313 707 5 232 1 571 14 263 

1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/veu107 


Tabel 80 Folkekirkens inddeling. 2009 

Kirkelig inddeling 

1. januar Kirker Præster Provstier Pastorater Sogne 

Hele landet 2 353 1 931 107 1 304 2 117 

Københavns Stift 122 207 11 87 105 

Helsingør Stift 165 269 13 121 142 

Roskilde Stift 339 238 13 178 316 

Lolland-Falsters Stift 109 63 4 51 101 

Fyns Stift 246 179 12 138 225 

Haderslev Stift 187 167 7 130 170 

Ribe Stift 214 153 8 119 184 

Århus Stift 354 268 14 183 334 

Viborg Stift 289 177 11 138 256 

Aalborg Stift 328 215 14 159 284 

Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik. 


antal 

Tabel 81 Folkekirkens kirkelige handlinger. 2008 

Døbte 

i pct. af fødte 

2008 

Konfirmerede 2008 

i pct. af 14-15-årige 

1. januar 2009 

pct. 

Kirkeligt begravede 

i pct. afdøde 

2008 

Hele landet 82,1 70,4 90,2 

Københavns Stift 51,1 42,8 78,0 

Helsingør Stift 77,5 58,7 85,8 

Roskilde Stift 92,5 69,2 90,5 

Lolland-Falsters Stift 97,2 74,6 89,2 

Fyns Stift 88,8 78,3 92,9 

Haderslev Stift 89,4 78,1 93,4 

Ribe Stift 94,1 79,6 94,8 

Århus Stift 85,1 76,6 93,5 

Viborg Stift 95,0 78,1 97,4 

Aalborg Stift 95,6 80,7 95,7 

Kilde: Kirkeministeriet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/km44 


Tabel 82 Folkekirkemedlemmer. 2009 

1. januar 

Hele landet 

Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen 

Bopælsstift 

Mænd Kvinder I alt København Helsingør, 

Roskilde og 

Lolland- 

Falster 

Fyn 

Jylland 

Antal 

folkekirkemedlemmer 

i alt 

I alt 79,7 83,2 81,5 65,0 79,5 85,0 86,8 4 490 

Alder: 

0- 4 år 69,7 69,9 69,8 45,5 67,5 73,5 77,8 228 

5- 9 år 77,5 77,9 77,7 50,8 75,2 81,2 84,7 257 

10-14 år 80,5 80,9 80,7 55,4 77,7 84,1 86,9 283 

15-19 år 82,2 83,9 83,0 61,2 80,0 86,1 88,5 285 

20-29 år 74,5 76,6 75,5 64,0 72,1 80,2 82,1 476 

30-39 år 77,0 80,1 78,5 63,3 76,7 83,5 85,0 587 

40-49 år 79,3 84,5 81,9 67,0 80,5 84,9 86,1 666 

50-59 år 80,1 84,8 82,4 67,2 80,1 85,1 86,9 589 

60-69 år 84,3 89,3 86,9 73,6 84,4 89,6 91,1 572 

70-79 år 89,4 92,4 91,0 82,3 88,8 92,9 94,0 336 

80 år + 92,0 94,1 93,4 88,1 91,9 95,2 95,4 212 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/km55 

pct. 

tusinde 


Tabel 83 Udkomne bøger. 2008 

Bøger og småtryk 

Efter art Efter udgave I alt Heraf 

Decimalklassedeling 

Småtryk 

(17-48 sider) 

Bøger 

(o. 48 sider) 

Førsteudgaver 

Reviderede 

udgaver 

Skolebøger 

1,2 

Børnebøger 

1 

antal titler 

Udkomne titler i alt 3 152 9 202 10 307 2 047 12 354 786 1 937 

Skønlitteratur i alt 82-88 1 009 2 449 2 819 639 3 458 337 1 535 

Romaner og noveller 20 1 247 890 377 1 267 13 1 293 

Skuespil 4 43 45 2 47 - 11 

Digte 49 119 155 13 168 - 35 

Humor, tegneserier mv. 34 83 114 3 117 - 196 

Børne- og ungdomsbøger 902 957 1 615 244 1 859 324 • 

Faglitteratur i alt 00-81,89-99 2 143 6 753 7 488 1 408 8 896 449 402 

Almindelige skrifter 00-07 44 185 214 15 229 9 3 

Filosofi 10-19 47 339 328 58 386 12 7 

Religion 20-29 67 292 329 30 359 14 43 

Samfundsvidenskab 30-39, 59 518 1 569 1 607 480 2 087 65 36 

Geografi og rejser 40-49 86 298 297 87 384 20 16 

Naturvidenskab 50-58 222 349 516 55 571 110 66 

Anvendt videnskab 60-69 670 1 984 2 208 446 2 654 40 100 

Kunst, spil og sport 70-79 290 675 890 75 965 33 88 

Litteraturhistorie, sprog 80-81,89 58 260 266 52 318 122 2 

Historie 90-99 141 802 833 110 943 24 41 

Anm.: Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. 

i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i 

mikroform (i alt 5.141 titler i 2008). 

1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning 

og selvstudium. 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2010. 

Tabel 84 Oversatte bøger. 2008 

Svensk Norsk Nordiski 

øvrigt 1 

Originalsprog 

Engelsk/ 

amerikansk 

Tysk Fransk Russisk Andre 

sprog 

Oversatte 

titler 

til dansk 

i alt 

antal titler 

Oversatte titler i alt 325 150 31 1 738 214 142 9 256 2 865 

Skønlitteratur 243 87 25 1 085 110 113 7 220 1 890 

Faglitteratur 82 63 6 653 104 29 2 36 975 

1 Finsk, færøsk, islandsk og oldislandsk. 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter. 



Tabel 85 

Dagblade 

Antal dagblade 

Oplag 

Hverdage 1 Søndage Hverdage Søndage 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 

Dagblade i alt 2 36 37 10 10 1 728 1 843 1 077 1 006 

Efter oplag pr. nummer: 

Under 10 000 6 6 - - 30 28 - - 

10 000-19 999 11 12 - - 146 160 - - 

20 000-29 999 5 6 - - 113 142 - - 

30 000-49 999 3 1 1 1 114 42 42 38 

50 000-99 999 6 6 4 4 456 433 293 276 

100 000 + 5 6 5 5 870 1 032 743 693 

1 Inklusive gratisaviserne 24timer, Urban og MetroExpress. 2 Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår 2008. 

Kilde: Dansk oplagsbulletin 2008. 


tusinde 

Tabel 86 

De 20 største dagblade 

Oplag 1 

Hverdage 2 

Søndage 

2007 2008 2007 2008 

24timer • 246 • • 

MetroXpress 244 228 • • 

Urban 246 208 • • 

Jyllands-Posten 140 129 189 174 

Berlingske tidende 124 113 142 138 

Politiken 116 110 149 140 

Ekstra Bladet 98 91 133 122 

B.T. 87 84 129 120 

Børsen 71 72 • • 

JydskeVestkysten 74 71 83 78 

Nordjyske Stiftstidende 69 62 78 69 

Fyens Stiftstidende 57 55 71 67 

Frederiksborg Amts Avis 49 47 • • 

Århus Stiftstidende 31 28 42 38 

Erhvervs Bladet 34 26 • • 

Kristeligt Dagblad 27 25 • • 

Information 22 22 • • 

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 22 21 • • 

Sjællandske 22 20 • • 

Lolland-Falsters Folketidende 21 19 • • 

1 Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne 24timer, MetroXpress og Urban. 



tusinde 


Tabel 87 Fagblade, tidsskrifter og magasiner. 2008 

Under 

10 000 

Antal blade fordelt efter oplag 

10 000 

-19 999 

20 000 

-49 999 

50 000 

-99 999 

100 000 

+ 

Antal 

blade 

I alt 

Fagblade og tidsskrifter 1 22 5 2 2 2 33 

Efter udgivelseshyppighed: 

Ugentlig - 1 - 1 - 2 

Hver 14. dag 3 - - - - 3 

Månedlig 11 1 1 - - 13 

Under 10 gange årligt 8 3 1 1 2 15 

Magasiner 2 9 15 29 9 7 69 

Efter udgivelseshyppighed: 

Ugentlig 2 - 2 5 6 15 

Hver 14. dag 1 4 4 2 - 11 

Månedlig 3 8 21 2 1 35 

Under 10 gange årligt 3 3 2 - - 8 

1 1. juli 2007 - 30. juni 2008. 2 oplagskontrollerede, 1. halvår. 



Tabel 88 

Forbrugerbetalte magasiner 

Oplag 

2007 2008 

tusinde 

Billed Bladet 201 195 

Familie Journalen 204 194 

Se & Hør 188 188 

Ude og Hjemme 168 162 

Hjemmet 158 149 

Her & Nu 118 109 

Ugebladet Søndag 94 90 

Bo Bedre 84 84 

Alt for damerne 76 73 

Illustreret Videnskab 68 71 

I Form 63 69 

Kig Ind 67 67 

Femina 71 65 

Anders And og Co. 61 55 

Woman 46 49 

Komputer for alle 43 47 

M! 46 46 

Vi Unge 45 45 

Isabellas 41 45 

Hendes Verden 48 45 

Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. 




Tabel 89 

Reklameforbrug 

2006 2007 

mio. kr pct. mio. kr pct. 

Reklameforbrug i alt 27 983 100,0 29 180 100,0 

Pressens annonceomsætning i alt 8 665 31,0 8 646 29,6 

Dagblade 3 493 12,5 3 229 11,1 

Magasiner 454 1,6 466 1,6 

Fagblade mv. 987 3,6 1 007 3,4 

Distriktsblade 2 467 8,8 2 704 9,3 

Andet 1 264 4,5 1 240 4,2 

Andre reklameaktiviteter i alt 19 318 69,0 20 534 70,4 

Radio 283 1,0 285 1,0 

TV 2 471 8,8 2 516 8,6 

Biografer 55 0,2 56 0,2 

Tryksager 6 405 22,9 6 477 22,2 

Sportssponsorering 1 136 4,1 1 182 4,0 

Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 405 1,4 473 1,6 

Internet 1 794 6,4 2 502 8,6 

Udstillinger og messer 1 363 4,9 1 309 4,5 

Reklameartikler 515 1,8 553 1,9 

Ufordelte adm.- og prod.omkostninger 4 891 17,5 5 181 17,8 

Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. 

Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2007, Dansk Oplagskontrol. 


Tabel 90 

DR og TV2/DANMARK, indtægter og udgifter 

Danmarks Radio 

TV2/DANMARK 

2006 2007 2006 2007 

tusinde 

Antal tilmeldte husstande i alt 2 344 2 375 2 344 2 375 

Antal licenser i alt 1 2 588 2 2 478 3 2 588 2 2 478 3 

Heraf: Tv-Licens 2 264 • • • 

Medielicens • 2 311 4 • • 

Radiolicens 80 64 • • 

Antal tilmeldte virksomheder/institutioner 

244 103 • • 

mio. kr. 

Årsregnskab 

Driftsindtægter 3 408 3 618 1 980 2 272 

Heraf: Licens 3 139 3 326 - - 

Reklame, sponsor 1 2 1 586 1 687 

Andet 268 290 394 585 

Samlede udgifter 3 225 3 278 1 752 2 120 

1 DR Licens- og Programservice opkræver den samlede licens, som bl.a. fordeles til DR, TV2/DANMARK, lokalradio- og tv 

m.fl. 2 Pr. 1.6.2006. 3 Pr. 31.12. 2007. 4 Pr. 1.1.2007 indførtes Medielicens. 

Kilde: DR og TV2/DANMARK. 



Tabel 91 

Radioudsendelser 


2006 2007 

Analog Digital Analog Digital 

Radioudsendelser i alt 53 653 208 199 54 404 202 147 

P1 8 760 • 8 760 • 

P2 8 760 • 8 760 • 

P3 8 760 • 8 760 • 

P4 26 420 • 27 357 • 

P5/P6 953 • 767 • 

DR Barracuda • 8 760 • 8 760 

DR Event • 93 • - 

DR Gyldne Genhør • 8 526 • - 

DR Jazz • 8 760 • 8 760 

DR Kanonkamelen • 28 • - 

DR Klassisk • 8 525 • - 

DR Litteratur • 8 520 • - 

DR Oline • 8 732 • 8 760 

DR P2 Klassisk • 234 • 8 760 

DR P2 Plus • 228 • 8 760 

DR P4 Danmark • 234 • 8 760 

DR P4 Hit • 234 • 8 760 

DR Kultur (tidl. DR Plus) • 8 532 • - 

DR Politik (tidl. DR Demokrati) • 686 • 781 

DR Rock • 8 760 • 8 760 

DR Boogie (tidl. Boogie Skum) • 8 760 • 8 760 

DR Hiphop (tidl. DR Ghetto) • 8 760 • 8 760 

DR Electronica (tidl. Electric Skum) • 8 760 • 8 760 

DR Soft • 8 397 • 8 648 

DR Sport • 8 525 • - 

DR Nyheder • 8 760 • 8 760 

DR Allegro • 8 760 • 8 760 

DR Barometer • 8 760 • 8 760 

DR Country • 8 760 • 8 760 

DR Dansktop • 8 760 • 8 760 

DR Evergreen • 8 760 • 8 760 

DR Folk • 8 760 • 8 760 

DR Modern Rock • 8 760 • 8 760 

DR R&B • 8 760 • 8 760 

DR World • 8 760 • 8 760 

DR Spillemand • • • 1 871 

DR X • 6 545 • 6 887 

Programmer efter indhold 53 653 208 199 54 404 202 147 

Nyheder • • 4 955 11 429 

Aktualitet og debat • • 21 580 22 188 

Oplysning og kultur • • 5 530 1 428 

Dramatik/Fiktion • • 294 1 679 

Musik • • 12 324 155 616 

Underholdning • • 6 865 8 293 

Sport • • 812 54 

Undervisning • • 6 - 

Kor- og orkester virksomhed • • 387 477 

Præsentation og Service 1 913 • 1 641 799 

Ikke formålsfordelt • • 10 184 

Kilde: Danmarks Radio. 


timer 


Tabel 92 

Fjernsynsudsendelser 


TV 2/DANMARK 

2006 2007 2006 2007 

Fjernsynsudsendelser i alt 10 981 11 027 12 382 12 686 

Landsprogrammer i alt 10 981 11 027 6 962 7 170 

Nyheder 1 1 034 757 564 595 

Aktualitet og debat 1 647 1 460 941 1 006 

Oplysning og kultur 3 164 3 279 510 473 

Undervisning 347 377 - - 

Musik 416 379 17 11 

Underholdning 419 394 361 291 

Dansk dramatik 466 487 254 310 

Udenlandsk dramatik 2 751 3 277 3 204 3 425 

Sport 417 276 775 534 

Præsentation & service 321 341 336 525 

Regionaludsendelser i alt • • 4 115 4 164 

Reklamer • • 1 305 1 352 

Fordelt efter produktion 2 

Egen produktion 3 377 2 921 1 287 1 562 

Fremmed produktion 1 762 2 038 3 089 3 291 

Genudsendelser (inkl. snaprepriser) 5 842 6 068 2 586 2 317 

Anm.: Regionaludsendelser omfatter den tid, som regionerne har til rådighed på fladen. 

1 Ekskl. tekst-tv. 2 For TV 2/DANMARK ekskl. regionaludsendelser og reklamer. 

Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 


timer 

Tabel 93 

Gennemsnitlig daglig seertid på danske og andre tv-stationer 

4-11 år 12-20 år 21-34 år 35-54 år 55 år + I alt Mænd Kvinder 

(timer:minutter) pr. dag 

Alle, 2008 01:42 01:53 02:49 02:47 03:32 02:47 02:40 02:53 

DR1 00:31 00:19 00:28 00:41 01:02 00:41 00:37 00:44 

DR2 00:01 00:01 00:05 00:07 00:13 00:07 00:06 00:07 

TV 2 00:15 00:30 00:49 00:53 01:17 00:52 00:48 00:57 

TV 2 Zulu 00:01 00:05 00:08 00:04 00:02 00:04 00:04 00:03 

TV 2 Charlie 00:00 00:01 00:01 00:04 00:09 00:04 00:03 00:05 

TV3 00:03 00:10 00:15 00:09 00:04 00:08 00:06 00:10 

TV3+ 00:01 00:08 00:10 00:06 00:04 00:06 00:07 00:04 

Kanal 5 00:01 00:04 00:08 00:06 00:03 00:05 00:05 00:05 

TV Danmark 00:01 00:02 00:06 00:03 00:02 00:03 00:02 00:04 

Andre 00:48 00:35 00:39 00:34 00:36 00:38 00:41 00:33 

Alle, 2007 01:24 01:37 02:32 02:21 03:20 02:28 02:20 02:37 

Kilde: TNS Gallup A/S og DR Medieforskning. 



Tabel 94 

Husstandenes adgang til tv-stationer 

2007 2008 

Antal husstande Andel af husstande med tv 

Antal husstande Andel af husstande med tv 

tusinde pct. tusinde pct. 

Antal husstande i alt, 1. januar 2 532 2 547 

Heraf antal husstande med tv 2 444 100 2 479 100 

TV 2 2 445 100 2 462 100 

DR 1 2 444 100 2 479 100 

DR 2 2 164 89 2 271 92 

TV3 1 629 67 1 624 66 

3+ 1 600 65 1 567 63 

TV 2 Zulu 1 480 61 1 529 62 

Discovery Channel 1 442 59 1 475 59 

TV 2 Charlie 1 425 58 1 503 61 

Kanal 5 / TvDanmark 1 1 403 57 1 493 60 

TV Danmark/ TvDanmark 2 1 392 57 1 521 61 

Animal Planet 1 307 53 1 348 54 

ARD 1 251 51 1 201 48 

ZDF 1 231 50 1 187 48 

Sverige 1 1 230 50 1 218 49 

MTV 1 219 50 1 276 51 

Cartoon Network 1 206 49 1 173 47 

TV 2 Film 1 202 49 1 274 51 

Sverige 2 1 143 47 1 152 46 

TV4 Sverige 1 143 47 1 155 47 

TV 2 News 1 082 44 1 244 50 

TV 2 Sport 1 068 44 1 151 46 

Voice TV 842 34 831 34 

TV2 Norge 829 34 844 34 

NRK/Norge 1 776 32 950 38 

NDR 759 31 906 37 

NRK 2 437 18 714 29 

TV2 Sport HD • • 130 5 

SBS Net • • 1 019 41 

Eurosport • • 1 348 54 

Nat. Geographic Channel • • 1 199 48 

Nickelodeon • • 517 21 

TCM • • 989 40 

Hallmark • • 984 40 

VH-1 • • 704 28 

Jetix • • 672 27 

Disney Channel • • 1 187 48 

Playhouse Disney • • 338 14 

Toon Disney • • 367 15 

Anm.: Opgørelsen er baseret på spørgsmålet: Hvilke af følgende tv-stationer er mindst ét af husstandens fjernsyn fast indstillet eller af og til indstillet til at kunne 

modtage. 

Kilde: TNS Gallup A/S, Annual survey 2008. 

Tabel 95 

Biografer – rettet 

2006 2007 2008 

Biografernes antal ultimo året 

Antal biografer 165 167 164 

Antal faste siddepladser (tusinde) 58 59 58 

Biografernes virksomhed 

Antal solgte billetter (tusinde stk.) 12 604 12 121 13 246 

Entréindtægt ekskl. moms (mio. kr.) 675 659 734 

Filmleje (mio. kr.) 297 289 325 

Anm.: Omfatter offentlige forevisninger af spillefilm. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bio1 og bio2 


Tabel 96 

Film fordelt efter nationalitet. 2008 – rettet 

Antal 

foreviste 

spillefilm 

Antal 

solgte 

billetter 

Entréindtægt 

i alt 

Filmleje 

Filmleje 

i pct. af 

entréindtægt 

tusinde tusinde kr. pct. 

Biografforeviste spillefilm i alt 625 13 246 733 653 325 453 44 

Dansk 128 4 275 222 345 99 382 45 

Udenlandsk i alt 497 8 970 511 309 226 071 44 

Heraf Europæiske 188 1 912 105 388 46 317 44 

Amerikanske 267 6 880 395 834 175 276 44 

Øvrige og uoplyste 42 179 10 087 4 478 44 

Biografforeviste spillefilm i 2007 676 12 121 658 588 289 385 44 




Tabel 97 

Film fordelt efter premieretidspunkt. 2008 – rettet 

Antal 

foreviste 

spillefilm 

Antal 

solgte 

billetter 


i alt 

Filmleje 

Filmleje 

i pct. af 



Biografforeviste spillefilm i alt 625 13 246 733 653 325 453 44 

Premieretidspunkt: 

2008 213 12 426 692 541 308 790 45 

2007 151 784 39 996 16 192 40 

2006 63 12 321 123 38 

2001-2005 103 12 331 144 43 

1996-2000 33 3 115 51 44 

1991-1995 12 1 50 19 38 

1981-1990 16 2 70 29 41 

1971-1980 10 1 20 11 55 

1961-1970 4 - 10 5 45 

1960 og tidligere 20 5 200 90 45 




Tabel 98 

Film fordelt efter censurforhold. 2008 – rettet 

Antal 

foreviste 

spillefilm 

Antal 

solgte 

billetter 


i alt 

Filmleje 

i pct. af 



Biografforeviste spillefilm i alt 625 13 246 733 653 44 

Tilladt for alle 1 237 5 312 278 922 43 

Tilladt for børn over 11 år 172 5 183 292 949 46 

Tilladt for børn over 15 år 123 2 623 154 939 45 

Ucensurerede eller uoplyst 93 127 6 844 38 

Anm.: Omfatter offentlige forevisninger af spillefilm. Enhver film, der forevises offentligt for børn under 11 eller 15 år, skal 

ifølge lov om filmcensur være godkendt hertil af Medierådet for Børn og Unge. 

1 Inkl. film, der efter 1. august 1980 er tilladt for alle, men frarådes børn under syv år. 




Tabel 99 

De mest sete biograffilm – rettet 

1976-2008 2008 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal solgte 

billetter 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal 

solgte 

billetter 

tusinde 

1 04-1998 Titanic 1 363 1 13-2008 Flammen & Citronen 1 673 

2 51-2001 Ringenes Herre – Eventyret om ringen 1 330 2 45-2008 James Bond – Quantum of Solace 536 

3 40-1976 Olsen banden ser rødt 1 1 201 3 21-2008 Indiana Jones og krystalkraniets kongerige 529 

4 51-2003 Ringenes Herre – Kongen vender tilbage 1 166 4 28-2008 Mamma Mia – The movie 448 

5 51-2002 Ringenes Herre – De to tårne 1 122 5 30-2008 The dark knight 437 

6 11-1976 Gøgereden 1 120 6 33-2008 Blå mænd 1 437 

7 39-1977 Olsen banden deruda’ 1 1 045 7 23-2008 Sex and the city: The movie 399 

8 51-1982 E.T. 1 019 8 39-2008 Rejsen til Saturn 1 391 

9 37-1978 Grease 1 006 9 40-2008 Far til fire – På hjemmebane 1 375 

10 40-1978 Olsen banden går i krig 1 1 006 10 29-2008 Kung Fu Panda 362 

1 Danske film. 



tusinde 

Tabel 100 

Salg af musikmedier 

Salg 

Omsætning 

2007 2008 2007 2008 

antal 

tusinde kroner 

Total 1 19 556 131 125 645 379 615 137 553 158 

CD-albums 7 475 289 6 256 423 455 144 361 497 

LP (plader) 12 407 18 595 1 136 1 856 

MC (kassettebånd) 7 663 44 488 7 

DVD-audio 41 109 23 506 3 274 1 469 

CD-sets 2 950 766 949 284 77 284 73 526 

CD/sacd 1 624 927 142 83 

CD-maxi 6 805 3 012 192 98 

CD-single 8 344 15 483 190 409 

Digital albums 350 183 434 085 16 488 21 476 

Digital single 4 782 934 5 753 822 25 548 30 174 

Digital andet 4 736 782 112 188 604 4 813 50 268 

Andet 1 182 225 1 594 30 438 12 295 

Anm.: IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udenlandske pladeselskaber, hvis omsætning udgør mere 

end 95 pct. af samtlige de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark. 

1 

Inkl. Grønland og Færøerne. 2 Dobbeltalbums og lignende produkter, der indeholder mere end ét fonogram, men som 

fremtræder som ét produkt. 

Kilde: IFPI Danmark. 



Tabel 101 Rigsarkivet og landsarkiverne. 2008 

Total hyldekapacitet 

Samlingerne 

Omfang 

ultimo året 

Modtagne 

bøger mv. 

i antal 

hyldemeter 

Læsesalene 

Besøg 

Ekspederede 

enheder 

Fjernlån 

ekspederede 

enheder 

Personale 

aflønnet 

af egne 

budgetter 

tusinde meter meter tusinde antal 

Arkiverne i alt 392 399 9 772 55 183 11 455 256 

Rigsarkivet 169 188 5 610 15 53 5 218 153 

Landsarkivet i: 

København 50 49 - 16 20 1 320 14 

Odense 23 18 219 7 9 584 15 

Viborg 63 70 3 228 11 85 3 107 39 

Aabenraa 17 19 138 3 5 296 11 

Erhvervsarkivet 70 55 577 3 11 930 14 

Dansk Data Arkiv - - - - - - 10 

Kilde: Rigsarkivet. 


Tabel 102 Statens Kunstfond. 2007 

3-årige 

stipendier 

Engangsydelser 

Konkurrencer 

og præmier 

Bestillinger 

og indkøb 

Andre 

ydelser 

I alt 

tusinde kr. 

I alt 25 200 41 689 4 360 3 543 19 300 94 092 

Billedkunst 5 880 9 318 1 330 2 921 16 197 35 646 

Forfattere 7 560 8 539 600 30 107 16 836 

Rytmisk tonekunst 1 680 3 450 400 - 636 6 166 

Klassisk tonekunst 840 3 425 200 - 1 753 6 218 

Fælles tonekunst 840 75 - - 115 1 030 

Kunsthåndværk og design 4 200 6 249 680 592 32 11 753 

Arkitektur 3 360 4 757 - - 471 8 588 

Film og teater 840 5 876 1 150 - -11 7 855 

Anm.: Uddelinger mv. i henhold til Lov om Statens Kunstfond af 12. april 1978 og senere ændringer. 

Kilde: Beretning for Statens Kunstfond. 


Tabel 103 Biblioteker. 2007 

Fuldtidsansat 

personale ultimo året 

Driftsudgifter 

(regnskabstal) 

Bøger, tidsskrifter 

og andet 

I alt 

Heraf 

bibliotekarer 

I alt 

Heraf 

lønninger 

Bestand 

ultimo 

året 

Udlån 

i året 

antal mio. kr. tusinde enheder 

Folkebiblioteker i alt 4 698 2 238 2 750 1 685 25 993 71 640 

Centralbiblioteker 1 827 1 015 1 126 669 10 371 32 699 

Øvrige heltidsbiblioteker 2 871 1 223 1 624 1 016 15 622 38 941 

Skolebiblioteker i alt 3 252 2 603 . . . . . . 37 999 22 435 

Forskningsbiblioteker i alt 1 505 563 919 584 41 696 1 9 509 

Det Kongelige Bibliotek 394 86 192 146 23 222 1 495 

Statsbiblioteket 228 60 152 82 4 503 1 059 

Universiteter og højere læreanstalter 471 166 328 188 8 385 3 393 

Andre videregående udd.institutioner 204 143 107 81 2 174 2 295 

Institutbiblioteker . . . . . . 41 26 3 412 238 

Specialbiblioteker 208 108 99 61 . . . 1 029 

1 Ekskl. specialbiblioteker. Tallet kan ikke opgives pga. af usammenlignelig population. 

Kilde: Biblioteksstyrelsen samt oplysninger fra Undervisningsministeriet (skolebiblioteker). 



Tabel 104 Folkebiblioteker, bøger. 2007 

Antal 

betjeningssteder 

med Bind pr. 

offentlig indbygger 

adgang 

Bestand 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Bind pr. 

indbygger 

Udlån 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Folkebiblioteker 550 4,73 3,91 8,66 13,08 10,41 25,98 

Region Hovedstaden 127 5,06 4,23 9,23 15,51 12,54 30,43 

Region Sjælland 99 4,92 4,03 9,16 11,23 8,72 23,19 

Region Syddanmark 125 4,93 4,11 8,82 11,94 9,34 24,75 

Region Midtjylland 133 4,33 3,57 7,85 12,93 10,31 24,90 

Region Nordjylland 66 3,95 3,17 7,87 11,49 9,09 23,47 

Kilde: Biblioteksstyrelsen. 


Tabel 105 Folkebiblioteker, andre medier. 2007 

Antal 

betjeningssteder 

med Bind pr. 

offentlig indbygger 

adgang 

Bestand 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Bind pr. 

indbygger 

Udlån 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Folkebiblioteker 550 0,63 0,60 0,75 3,35 2,82 5,93 

Region Hovedstaden 127 0,73 0,71 0,88 4,17 3,62 6,90 

Region Sydsjælland 99 0,62 0,60 0,71 2,69 2,17 5,17 

Region Syddanmark 125 0,60 0,59 0,69 2,84 2,41 5,27 

Region Midtjylland 133 0,58 0,56 0,69 3,47 2,93 5,94 

Region Nordjylland 66 0,47 0,42 0,73 2,67 2,06 5,74 

Anm.: Betegnelsen andre medier består af materialekategorierne musikoptagelser, levende billeder, lydbøger og multimediematerialer. 

Disse materialekategorier dækker således også videobånd, cd-rom’er, musik cd’er og dvd’er. 

Kilde: Biblioteksstyrelsen. 



Tabel 106 

Besøg på museer 

2007 2008 2007 2008 

Antal museer i alt 266 266 Bork Vikingehavn 50 46 

Nationalmuseet og tilknyttede museer 7 7 Spøttrup Borgmuseum 36 45 

Kulturhistoriske museer 187 187 Elmuseet 45 41 

Kunstmuseer 54 54 Museum Sønderjylland, Historiecenter Dybbøl Banke 43 41 

Naturvidenskabelige museer 6 6 Kvindemuseet 45 41 

Andre museer 12 12 Danmarks Mediemuseum 34 37 

Marstal Søfartsmuseum 32 37 

Antal besøg tusinde Tirpitz Stillingen 33 36 

Københavns Bymuseum 43 35 

a. Nationalmuseet og tilknyttede museer i alt 793 817 Industrimuseet, Horsens 38 35 

Heraf: Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg 48 35 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 382 373 Bymuseet, Århus 27 33 

Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby 265 288 Gavnø Slot 30 33 

Frihedsmuseet 61 67 Det Kongelige Bibliotek. 17 33 

Freøslevlejrens Museum 34 37 Morslands historiske museum 35 32 

Lindholm Høje 27 32 

b. Kulturhistoriske museer i alt 6 461 6 231 Karen Blixen-Museet, Rungstedlund 34 32 

Heraf: 

Den Gamle By 388 333 c. Kunstmuseer i alt 2 861 2 885 

Rosenborgsamlingen 188 211 Heraf: 

Egeskov Slot, Park, Veteranmuseum 218 207 Louisiana 468 559 

Kronborg Slot 191 190 Statens Museum for Kunst 425 313 

Frederiksborgmuseet 183 165 Ny Carlsberg Glyptotek 311 275 

Fregatten Jylland 132 151 ARoS, Aarhus Kunstmuseum 232 215 

Fiskeri- og Søfartsmuseet 160 151 Arken Museum for Moderne Kunst 116 202 

Post & Tele Museum 142 151 Skagens museum 110 163 

Carlsberg Besøgscenter 137 135 Kunstmuseet Trapholt 75 66 

Vikingeskibsmuseet 138 135 Det Danske Kunstindustrimuseum 72 63 

Moesgård Museum 120 127 Thorvaldsens museum 62 60 

Arbejdermuseet i København 111 101 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg 57 53 

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 106 95 Ordrupgaard 67 46 

Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum 106 95 Bornholms kunstmuseum 58 46 

Den Fynske Landsby 105 95 Randers kunstmuseum 49 46 

Det Danske Filminstitut 112 93 Storstrøms Kunstmuseum 2 45 

Museet på Koldinghus 100 93 Glasmuseet, Ebeltoft 46 43 

Danmarks Jernbanemuseum 98 92 Johannes Larsen Museet 46 40 

H.C. Andersens Hus 92 88 Museet for fotokunst 38 39 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum 102 77 Silkeborg kunstmuseum 38 35 

Langelands museum 69 71 Michael og Anna Anchers Hus og Saxilds Gaard 33 30 

Møntergården 56 67 

Museet Ribes Vikinger 67 64 d. Naturhistoriske museer i alt 282 284 

Museumscenter Hanstholm 65 62 Heraf: 

Valdemars Slot, Herregårdsmuseum 73 62 Universitetets Zoologiske Museum 111 103 

Andelslandsbyen Nyvang 61 59 Naturama 60 64 

Lemvig Museum 65 59 Naturhistorisk Museum 48 50 

Tøjhusmuseet 55 57 

Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Sønderborg 

slot 58 57 e. Andre museer i alt 275 279 

Museum Erotica 75 54 Heraf: 

Fur Museum 1 53 52 Danfoss Univers A/S 191 195 

Fiskeriets Hus 45 48 Voergård Slot 36 36 

Kulturhistorisk museum Randers 46 48 

Amalienborg Museet, Christian VIII's Palæ 74 48 a-e. Besøgstal i alt inkl. dobbeltregning 2 10 672 10 497 

Danmarks Tekniske museum 46 46 

Anm.: De totale besøgstal i tabellen omfatter kun museer, for hvilke besøgstal er oplyst begge år. Dobbeltmuseer omfatter både en kulturhistorisk afdeling og en 

kunstafdeling uden mulighed for fordeling af besøgstallet på de to afdelinger. I tabellen er kun specificeret museer, som i 2008 havde mere end 30.000 besøgende. 

1 Indeholder både en kulturhistoriske og naturhistoriske samling, som ikke kan adskilles. 2 I det samlede besøgstal medtælles det totale besøgstal på dobbeltmuseer. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mus 

tusinde 


Tabel 107 

Zoologiske og botaniske haver mv. 

2007 2008 

Antal 16 16 

tusinde 

Besøg i alt 3 800 3 873 

Zoologisk Have 1 161 1 394 

Odense Zoo 420 430 

Aalborg Zoologiske Have 392 372 

Den selvejende institution Givskud Zoo 350 328 

Knuthenborg (Hippotigris A/S) 262 241 

Nordsømuseet 236 217 

Kattegatcentrets Driftsfond 215 187 

Jyllands Park Zoo Aps 178 170 

Danmarks Akvarium 159 138 

Ree Park - Ebeltoft Safari 102 102 

Skandinavisk Dyrepark A/S 100 81 

Fjord- og bæltcentret i Kerteminde 70 62 

Øresundsakvariet 54 51 

Odsherred Zoo - Dyrepark A/S 48 47 

Bornholms Sommerfuglepark & tropeland 31 31 

Skærup Zoo 22 22 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mus 


Tabel 108 Teatre. 2007/2008 

Faste 

scener 

Antal af 

opførelser 

Siddepladser 

I alt 

Antal forestillinger 

Heraf 

danske 

Premiere i sæson 

I alt 

Heraf 

danske 

Antal tilskuere 

I alt 

Solgte 

billetter 

Statsstøttede teatre i alt 91 10 676 28 333 464 346 310 215 2 197 . . . 

Det Kongelige Teater i alt 6 765 4 054 51 18 34 10 530 475 

Skuespil . . . 410 . . . 12 6 10 5 127 96 

Opera . . . 140 . . . 11 1 6 - 184 177 

Ballet og dans . . . 127 . . . 25 9 16 4 116 102 

Operette og musical . . . 65 . . . 2 1 1 - 91 88 

Revy og cabaret . . . 23 . . . 1 1 1 1 12 12 

Landsdelsscenerne i alt 20 1 752 5 790 57 32 55 32 566 498 

Københavns Teater 6 827 2 934 25 19 25 19 301 268 

Landsdelsscenerne i provinsen 14 925 2 856 32 13 30 13 265 230 

Øvrige statsstøttede teatre i alt 65 8 159 18 489 356 296 221 173 1 101 . . . 

folketeatret.dk, Den Jyske Opera og 

Peter Schaufuss Balletten 1 545 1 477 20 12 20 12 231 . . . 

Små storbyteatre 21 2 599 3 012 82 65 58 45 277 . . . 

Egnsteatre 35 2 485 13 232 141 112 78 54 368 . . . 

Støtte ydet af Kunstrådet 8 2 530 768 113 107 65 62 225 . . . 

Ikke-statsstøttede teatre i alt . . . 4 708 . . . 203 . . . . . . . . . 900 . . . 

Ballet og dans . . . 425 . . . 9 . . . . . . . . . 157 . . . 

Performance . . . 69 . . . 6 . . . . . . . . . 4 . . . 

Opera . . . 74 . . . 9 . . . . . . . . . 11 . . . 

Operette og musical . . . 241 . . . 4 . . . . . . . . . 197 . . . 

Skuespil . . . 495 . . . 29 . . . . . . . . . 139 . . . 

Børneteater . . . 3 044 . . . 126 . . . . . . . . . 281 . . . 

Revy og cabaret . . . 162 . . . 10 . . . . . . . . . 42 . . . 

Andet . . . 198 . . . 10 . . . . . . . . . 69 . . . 

Anm.: Teatrenes virksomhed er ekskl. gæstespil. Opgørelsen vedrører sæsonen, der går fra 1. juli til 30. juni. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 

antal 

tusinde 


Tabel 109 

Ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationer 

Antal medlemmer 

2007 2008 

tusinde 

Børne- og ungdomsorganisationer i alt 1 88 85 

Det Danske Spejderkorps 25 25 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF 26 24 

De grønne pigespejdere 6 5 

KFUM-spejderne i Danmark 25 25 

Danske Baptisters Spejderkorps 1 1 

DUI - LEG og VIRKE 5 5 

Idrættens hovedorganisationer 2 

Dansk Idræts-Forbund 1 630 1 626 

Badminton 104 100 

Fodbold (DBU) 305 307 

Golf 142 146 

Gymnastik 126 121 

Håndbold 123 119 

Ridning 78 79 

Sejlsport 58 59 

Svømning 127 123 

Tennis 62 61 

Øvrige forbund 505 511 

Danske Gymnastik & Idræts Foreninger 1 602 . . . 

Badminton 152 . . . 

De danske Skytteforeninger 141 . . . 

Fodbold 272 . . . 

Gymnastik 315 . . . 

Håndbold 123 . . . 

Svømning 158 . . . 

Tennis 51 . . . 

Øvrige idrætsgrene 331 . . . 

Børnefamilier og handicapidræt mv. 32 . . . 

Efterskoler, ungdomsskoler mv. 25 . . . 

Dansk Firmaidrætsforbund 329 316 

Badminton 22 21 

Fodbold 38 40 

Håndbold 4 3 

Bowling 29 27 

Motionscenter 48 49 

Motionsgymnastik 11 12 

Motionsløb 23 25 

Øvrige idrætsgrene 154 139 

Friluftsorganisationer i øvrigt 

Dansk Camping Union 165 159 

Dansk Cyklist Forbund 18 18 

Danmarks Naturfredningsforening 140 140 

Danmarks Jægerforbund 93 94 

Det Danske Haveselskab 47 45 

1 Omfatter medlemmer af de uniformerede korps tilsluttet Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. 2 DIF omfatter 

kun aktive medlemmer; de andre organisationer omfatter også passive medlemmer. Hvis en person samtidig dyrker flere 

idrætsgrene, vil den pågældende normalt blive talt med flere gange. 

Kilde: Organisationerne. 



Tabel 110 

Danske Spil 

2006 2007 2008 

mio. kr. 

Spilleindtægter i alt 1 10 591 11 179 10 955 

Sportsspil 2 064 2 128 2 434 

Tips 197 181 167 

Oddset 2 1 867 1 947 2 267 

Talspil 4 995 5 040 4 805 

Lotto 3 3 997 4 075 3 871 

Bingo 19 116 132 

Joker 665 560 532 

Boxen 41 37 37 

Trackside 67 67 50 

Keno 206 184 183 

Skrabespil 803 941 906 

Quick 803 911 906 

Andre skrabespil • 29 • 

Dantoto (tidligere Hestespil) 538 636 612 

Automatspil og andre indtægter 2 191 2 434 2 198 

Udgifter i alt 10 560 11 149 10 927 

Heraf til: 

Præmier 6 294 6 810 6 637 

Drift mv. 1 403 1 437 1 528 

Statsafgifter 1 243 1 283 1 252 

Restbeløb fordelt til formål vedrørende: 

Idræt 635 634 592 4 

Kultur 275 275 256 

Almennyttige og sociale foreninger 227 227 212 

Ungdoms- og oplysningsarbejde 205 205 191 

Andet 278 278 259 

Anm.: Jf. Lov om visse spil, lotterier og væddemål (tipsloven) samlet i lovbekendtgørelse nr. 438 af 26. juni 1998. For 

perioden før den nye tipslovs ikrafttræden er det tidligere lovbestemte tilskud fordelt på restbeløbet. 

1 Inkl. beløb henlagt til fonde og til finanslovsreserve. 2 Fra 2006 også Måltips/Måljagt. 3 Fra 2006 også Viking Lotto. 

4 Heraf 252 mio. kr. til Danmarks Idræts-Forbund, 230 mio. kr. til De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, 34 mio. kr. 

til Dansk Firmaidrætsforbund. 

Kilde: Danske Spil A/S (Årsberetningen). 



Tabel 111 

Tilskuertal til udvalgte sportsgrene 

Sæson 2006/2007 Sæson 2007/2008 

Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

pct. udvikling 

2006/2007 

til 2007/2008 

Fodbold 

Sasliagen – herrer 1 605 459 198 8 108 1 681 695 198 8 493 4,7 

Viasat div. – herrer 401 909 240 1 675 323 770 240 1 349 -19,5 

2. division – herrer 145 545 182 800 175 774 240 732 -8,5 

Håndbold 

Håndboldliga – herrer 227 682 191 1 192 273 357 193 1 416 18,8 

1. division– herrer 70 115 186 377 79 669 184 433 14,9 

Håndboldliga – damer 204 978 141 1 454 214 178 141 1 519 4,5 

1. division – damer 37 472 186 202 35 736 184 194 -4,0 

Ishockey 

Al-Bank ligaen – herrer 245 588 162 1 515 310 667 223 1 393 -8,1 

Play-off og slutspil – herrer 105 430 38 2 774 97 305 41 2 373 -14,5 

Sæsonen totalt 1 herrer 351 018 200 1 755 407 972 264 1 546 -11,9 

Badminton 2 

Denmark Open 5 243 . . . . . . 5 079 . . . . . . . . . 

Copenhagen Masters 5 593 . . . . . . 3 282 . . . . . . . . . 

DM 2 778 . . . . . . 2 588 . . . . . . . . . 

Hold-finalen 1 936 . . . . . . 2 123 . . . . . . . . . 

Basketball 

Basketligaen – herrer 54 698 152 360 57 191 133 430 19,4 

Anm.: Der opgøres ikke tal over sportsgrene, hvor tilskuerinteressen enten er for lille eller for afhængig af enkelte arrangementer, fx volleyball, tennis, damefodbold og 

damebasketball. 

1 Pokalkampe er ikke inkluderet. 2 Kun større turneringer, både dame- og herrebadminton. 

Kilde: Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund, Danmarks Ishockey Union, Danmarks Badminton Forbund, Danmarks Basketball-Forbund. 



Tabel 112 Offentlige driftsudgifter til de enkelte kulturområder. 2007 

Skabende og 

udøvende virksomhed 

Støtte til Musik Teater Film Bibliokunstnere 

1 teker 

Bevaring og formidling 

af kulturarven 

Arkiver 

mv. 

Videregående 

uddan- 

Øvrige 

kulturelle 

Museer nelser udgifter 2 

Kultur 

i alt 

Udgifter i alt 662 820 1 183 329 3 166 175 1 363 857 1 370 9 925 

Stat 662 257 986 310 682 175 902 857 637 5 468 

Kommuner . . . 563 197 19 2 485 . . . 461 . . . 733 4 457 

mio. kr. 

kr. pr. indbygger 

Udgifter i alt 122 151 217 60 581 32 250 157 251 1 822 

Stat 122 47 181 57 125 32 166 157 117 1 004 

Kommuner . . . 103 36 3 456 . . . 85 . . . 135 818 

Anm.: Driftsudgifter omfatter bruttodriftsudgifter fratrukket evt. indtægter og statsrefusion. 

1 Herunder forfattere mv. 2 Omfatter statsregnskabets konto 21.11 ekskl. 21.11.71-79, 21.81 (Radio og TV) og Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne til 

almene kulturelle formål. De kommunale udgifter omfatter konto 3.64 (andre kulturelle opgaver) i de kommunale regnskaber. 

Kilde: Statsregnskabet og de kommunale regnskaber. 



Arbejdsmarked og løn 


1. Det danske arbejdsmarked 

Figur 1 

Erhvervsfrekvens for 

16-64-årige 

Pct. 

90 

85 

80 

75 

70 

84 88 92 96 00 04 08 

Mænd 

Kvinder 

I alt 


www.statistikbanken.dk/ras1f1. 

Mænds og kvinders erhvervsdeltagelse – forskellen mindskes 

Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den 

internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Beskæftigede 

og ledige (der tilsammen udgør arbejdsstyrken) samt personer uden 

for arbejdsstyrken. Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 

1981 og frem til 2008, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Den erhvervsaktive 

del af befolkningen (16-64-årige) er steget 9,5 pct. for mænd og 9,1 

pct. for kvinder som følge af den generelle befolkningsudvikling. Selve arbejdsstyrken 

er i samme periode steget 1,7 pct. for mænd og 14,7 pct. for kvinder. Andelen 

af erhvervsaktive kvinder er med andre ord generelt steget, mens andelen af 

erhvervsaktive mænd generelt er faldet. 

Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980’erne, mens mændenes erhvervsfrekvens 

faldt. I 1990’erne – hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur 

– var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det 

meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, 

mens faldet i mændenes erhvervsfrekvens er fortsat. Erhvervsfrekvensen er den 

andel, som arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning. 

Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet 

Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra 

108.000 til 358.000 i perioden 1981-2008. Det er især antallet af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen 

36.000 for 16-64-årige, mens antallet var 236.000 i 2008. 

Figur 2 

Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere. 2008 

90 

Pct. 

Mænd 

Kvinder 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Indvandrere fra 

vestlige lande 

Indvandrere fra 

ikke-vestlige lande 

Efterkommere fra 

vestlige lande 

Efterkommere fra 

ikke-vestlige lande 

Personer med 

dansk oprindelse 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras1f1. 

Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 107


Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af 

dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har den laveste erhvervsfrekvens 

på 60,7 pct. i 2008. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders 

erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. 

Efterkommerne fra ikke-vestlige lande har højere erhvervsfrekvens (70,0 pct.) end 

indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen 

mellem mænd og kvinder mindre for efterkommerne end for indvandrerne. Gruppen 

af efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 

år, hvorfor en væsentlig del fortsat er under uddannelse. Derfor er det ikke muligt 

at drage sikre konklusioner om deres integration på arbejdsmarkedet. 

2. Ledighed, personer uden ordinær beskæftigelse og efterlønsmodtagere 

Historisk lav ledighed i 2008 

I 2008 faldt ledigheden til 51.300 personer omregnet til fuld tid. Det svarer til 1,8 

pct. af arbejdsstyrken. Målt i procent af arbejdsstyrken blev ledigheden i 2008 

derved den laveste i 34 år. Ledigheden har imidlertid taget en kraftig vending i 

løbet af 2008 og er fra lavpunktet i juni 2008 på 47.100 fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret) 

steget med 13.500 personer frem mod december 2008, når der tages 

højde for sæsonudsving. 

Figur 3 

Sæsonkorrigeret ledighed i pct. af arbejdsstyrken 

7 

Pct. 

6 

Mænd 

5 

4 

Kvinder 

3 

2 

1 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/aus01. 

Ledigheden er nu højere blandt mænd end blandt kvinder 

Stigningen i den sæsonkorrigerede ledighed siden midten af 2008 er fortrinsvis 

sket for mænd. Målt i procent af arbejdsstyrken steg den sæsonkorrigerede ledighed 

for mænd således med 0,8 procentpoint i løbet af 2. halvår 2008, mens den 

tilsvarende stigning for kvinder kun var 0,2 procentpoint. Disse forskelle medfører, 

at den sæsonkorrigerede ledighed (i pct. af arbejdsstyrken) nu er højere 

108 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009


blandt mænd end blandt kvinder. Historisk set har det helt overvejende været 

kvinder, der har haft den højeste ledighedsprocent. Man skal således helt tilbage 

til 1976 for at finde en lignende situation, hvor ledigheden (i pct. af arbejdsstyrken) 

var højere blandt mænd end blandt kvinder. 

Kun få med længerevarende ledighed 

Af den samlede ledighed på 51.300 fuldtidspersoner i 2008 var det relativt få, der 

havde længerevarende ledighedsforløb. I 2008 havde fx 1.830 fuldtidspersoner 

været ledige i mere end 292 dage, svarende til en ledighedsgrad på mindst 80 pct. 

af året. I 2008 udgjorde personer med længerevarende ledighed dermed 3,6 pct. 

af den samlede ledighed, mens den tilsvarende andel i 2007 var 9,6 pct. I opgørelsen 

af længerevarende ledighed er ikke medregnet perioder i aktivering. 

Figur 4 

Fuldtidsledige fordelt efter ledighedsgrader 

25 

Tusinde 

20 

2007 

15 

2008 

10 

5 

0 

0,0 - 0,2 0,2 - 0,4 0,4 - 0,6 0,6 - 0,8 0,8 - 1,0 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/auaar02. 

Figur 5 

Fuldtidsdeltagere fordelt 

efter ydelsestype. 2008 

Registrerede ledige 

Vejl. og opkvalificering 

Støttet beskæftigelse 

Øvrige ydelsesmodtagere 

Personer uden ordinær beskæftigelse 

Statistikken personer uden ordinær beskæftigelse bestod i 2008 af ledige, deltagere i 

støttet beskæftigelse med løn og deltagere, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken 

(støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger, orlov fra 

ledighed mv.). Med denne afgrænsning var der 256.100 fuldtidspersoner uden 

ordinær beskæftigelse i 2008. Heraf var 31,6 pct. i støttet beskæftigelse, 20,2 pct. 

var registrerede ledige, 16,4 pct. var i foranstaltninger vedr. vejledning eller opkvalificering, 

mens 31,8 pct. var øvrige ydelsesmodtagere. 

Støttet beskæftigelse og udviklingen i antallet af personer i fleksjob 

Støttet beskæftigelse udgjorde som nævnt 31,6 pct. af det samlede antal personer 

uden ordinær beskæftigelse i 2008, svarende til 81.000 fuldtidspersoner. Heraf var 

49.600 fuldtidspersoner i fleksjob, mens de resterende 31.400 fuldtidspersoner 

omfatter voksenlærlinge, skånejob, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud 

mv. Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er steget konstant siden 2000 fra et 

niveau på 8.600 fuldtidspersoner til 49.600 i 2008 som nævnt ovenfor. Denne 

stigning er sket for alle aldersgrupper, men stigningen har været størst blandt de 

50-66 årige. I 2000 udgjorde de 50-66 årige således 37 pct. af det samlede antal 

fuldtidsdeltagere i fleksjob, mens denne andel i 2008 var steget til 52 pct. 



Figur 6 

Fuldtidsdeltagere i fleksjob fordelt på alder 

60 

Tusinde 

50 

50-66-årige 

40 

30-49-årige 

30 

16-29-årige 

20 

10 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 7 

Fuldtidspersoner på 

efterløn 

Tusinde 

200 

150 

100 

50 

0 

96 98 00 02 04 06 08 

65 år + 

60-64 år 

Udviklingen i antallet af personer på efterløn 

Antallet af efterlønsmodtagere har været støt stigende i perioden fra 1996 til 

2004, hvor antallet nåede op på godt 180.000 fuldtidspersoner. I 4. kvartal 2008 

var antallet af efterlønsmodtagere faldet til 139.600 fuldtidspersoner, hvilket er 

41.800 lavere end ”toppunktet” i 2004. Faldet i antal efterlønsmodtagere afspejler 

navnlig nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. 

juli 1939. 

Igennem 2007 og 2008 har antallet af efterlønsmodtagere ligget på et nogenlunde 

konstant niveau. 

Set i sammenhæng med, at antallet af personer i efterlønsalderen (60-64 år) er 

steget forholdsvis kraftigt i de senere år, er stabiliseringen i antallet af efterlønsmodtagere 

udtryk for, at en faldende andel af de 60-64-årige er på efterløn. Fra 

2004 til 2008 er denne andel således faldet fra 39,3 pct. til 35,8 pct. 

Figur 8 

63-64 år 

62 år 

60-64 år 

61 år 

60 år 

Andel af befolkningen på efterløn fordelt på alder 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

Pct. 

2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Andelene er beregnet som antal fuldtidspersoner på efterløn i 4. kvartal i forhold til befolkningstallet ultimo året (i 

de enkelte aldersgrupper). 



Det er navnlig blandt de 60-62–årige, at andelen på efterløn er faldet. For eksempel 

var det 22,8 pct. af de 60-årige (opgjort som fuldtid), der i 4. kvartal 2004 

modtog efterløn, mens denne andel var faldet til 16,6 pct. i 4. kvartal 2008 - dvs. 

et fald på 6,2 procentpoint. 

3. Pendling 

Længere pendlingsafstand 

Danskerne rejste i gennemsnit 18,1 km hver vej mellem hjem og arbejde i 2007. 

Det er 0,6 km længere end i 2005 og 1,0 km længere end i 2003. Mænd arbejder i 

gennemsnit 21,2 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 14,8 km til arbejde. 

Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 

6,4 km, hvilket er lidt mindre end i 2003, hvor den var 6,6 km. Pendlingsafstanden 

beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i 

opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. 

Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, 

men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. 

Københavnere pendler kortest – vest- og sydsjællændere længst 

Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 25,9 

km. Foruden beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har også beskæftigede 

med bopæl i Østsjælland og på Bornholm en gennemsnitlig pendlingsafstand på 

over 20 km. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn 

pendler derimod kun henholdsvis 12,1 km og 12,2 km til arbejde. 

Figur 9 

Pendlingsafstand. 2007 

25 

Km 

20 

Mænd 

Kvinder 

15 

10 

5 

0 

Industri 

Bygge og 

anlæg 

Handel, 

hotel og 

restauration 

Transport, 

post og tele 

Landbrug, 

fiskeri, 

råstofudvinding 

Energiog 

vandforsyning 

Finansiering 

og 

forretningsservice 

Offentlige 

og personlige 

tjenester 

Anm.: Pendlingsafstand er den korteste vejafstand fra bopæl til arbejde for beskæftigede, der ikke bor og arbejder på 

samme adresse. 

Væsentlige brancheforskelle 

Der er væsentlig forskel på, hvor langt man pendler, alt afhængig af hvilken branche 

man arbejder indenfor. Beskæftigede inden for transport, post og tele pendler 

23,3 km i gennemsnit fulgt af bygge og anlæg med 22,6 km og landbrug, fiskeri og 

råstofudvinding med 22,0 km. 



Den korteste gennemsnitlige pendlingsafstand på 16,7 km har beskæftigede inden 

for offentlige og personlige tjenester. Men den største kønsforskel på pendlingsafstandene 

findes samtidig her: De beskæftigede mænd i offentlige og personlige tjenester 

skal i gennemsnit rejse 8,7 km længere end kvinderne for at komme på arbejde. 

Den mindste forskel findes inden for energiog vandforsyning, hvor mændene i 

gennemsnit kun pendler 1,3 km længere end kvinderne. 

4. Løn og timefortjeneste 

Mænd ansat i finansverdenen tjener mest 

Uanset hvilken branche kvinder er ansat i, tjener de mindre end mændene i samme 

branche. Forskellen er størst i finansiering og forretningsservice, hvor kvinders 

løn var 20,5 pct. under mændenes, og mindst i bygge og anlæg med 9,8 pct. 

Dog skal man være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner, hvad angår 

kønsspecifikke lønforskelle. Der er store forskelle på, hvilke job hhv. mænd og 

kvinder har inden for de forskellige brancher. Der er således generelt flere mænd 

end kvinder i lederjob. 

Figur 10 

Mænd 

Kvinder 

Timefortjeneste for privatansatte. 2007 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Kr. 

Industri 

Bygge og 

anlæg 

Handel, hotel 

og 

restauration 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lon04. 

Transport, 

post og tele 

Energi- og 

vandforsyning 

Finansiering 

og 


Offentlige og 

personlige 

tjenester 

5. Præsterede arbejdstimer 

Antallet af præsterede arbejdstimer for beskæftigede steg med 2,9 pct. fra 2006 til 

2007. I samme periode steg antallet af beskæftigede med 2,0 pct. En beskæftiget 

arbejdede altså i gennemsnit lidt flere timer i 2007 end i 2006. 

Det var især de deltidsbeskæftigede, defineret som dem der arbejder mindre end 

27 timer om ugen, som bidrog til den samlede stigning i de præsterede timer, idet 

de deltidsbeskæftigede udgør 20 pct. af de beskæftigede, men samtidig bidrog 

med 26 pct. af stigningen i de præsterede timer fra 2006 til 2007. 



Figur 11 

Præsteret tid 

(1.000 timer), mænd 

Præsteret tid 

(1.000 timer), kvinder 

Gns. antal 

beskæftigede mænd 

Gns. antal 

beskæftigede kvinder 

Præsterede timer og gennemsnitlig beskæftigelse 

2.750.000 

2.500.000 

2.250.000 

2.000.000 

1.750.000 

1.500.000 

1.250.000 

1.000.000 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/atr1. 

Det var især mændene, som øgede deres arbejdsmængde. Antallet af præsterede 

arbejdstimer steg således med 3,1 pct. for mænd fra 2006 til 2007, mens beskæftigelsen 

steg 1,5 pct. 

Kvinderne præsterede også flere timer, men kvindernes stigning på 2,7 pct. kan i 

helt overvejende grad tilskrives en stigning i beskæftigelsen på 2,6 pct. 

En årsag til, at mænds arbejdstimer steg mest, var bl.a. de gode konjunkturer inden 

for branchen bygge og anlæg, der i overvejende grad beskæftiger mænd. 

I et længere perspektiv er det kvinderne, der har bidraget til den største stigning i 

antallet af præsterede arbejdstimer. I perioden 1997 til 2007 steg antallet af præsterede 

arbejdstimer for kvinder med 14,5 pct., mens mændenes arbejdstimer i 

samme periode steg med 8,5 pct. 

Figur 12 

Præsterede timer og beskæftigelse 

115 

Indeks, 1997=100 

Præsteret tid, kvinder 

Gnsntl. beskæftigelse, 

kvinder 

Præsteret tid, mænd 

Gnsntl. beskæftigede, 

mænd 

112 

109 

106 

103 

100 

97 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/atr1. 



Stigningen har i høj grad været båret af en beskæftigelsesstigning på 11,0 pct. for 

kvinder, mens den tilsvarende beskæftigelsesstigning for mænd kun var på 4,0 pct. 

I 2007 var 23,8 pct. af kvinderne og 17,0 pct. af mændene deltidsbeskæftigede. I 

1997 var de tilsvarende andele 26,0 pct. for kvinderne og 15,4 pct. for mændene. 

6. Fravær 

Kvinder har mere sygefravær end mænd 

I 2007 var de ansatte i den kommunale sektor, dvs. kommuner og regioner, i gennemsnit 

fraværende pga. egen sygdom i 13,3 arbejdsdage. 

I staten lå sygefraværet på 8,6 arbejdsdage. 

I begge sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet 

i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. 

I kommunerne er 78 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 43 pct. i 

staten. 

Figur 13 

Fravær på grund af egen sygdom. 2007 – rettet 

16 

Dage 

14 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Den statslige sektor 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fra05. 

Den kommunale sektor 

7. Et europæisk perspektiv 

Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU 

Med 77,1 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år i beskæftigelse har Danmark den 

højeste beskæftigelsesfrekvens i EU ifølge Arbejdskraftundersøgelsen. 



Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer 

og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen 

umiddelbart sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser 

i alle EU-lande. 

I 2007 var beskæftigelsesfrekvensen i Danmark pænt over EU-gennemsnittet på 

65,4 pct. Danmark ligger højere end Holland og Sverige, der har beskæftigelsesfrekvenser 

på henholdsvis 76,0 og 74,2 pct. 

De laveste beskæftigelsesfrekvenser har Polen og Malta, med henholdsvis 57,0 pct. 

og 54,6 pct. 

Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i 

forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. 

I kapitlet International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af 

lande. 

Figur 14 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU27. 2007 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Holland 

Sverige 


Østrig 

Cypern 

Finland 

Estland 

Tyskland 

Irland 

Letland 

Portugal 

Slovenien 

Tjekkiet 

Spanien 

EU27 

Litauen 

Frankrig 

Luxembourg 

Belgien 

Bulgarien 

Grækenland 

Slovakiet 

Rumænien 

Italien 

Ungarn 

Polen 

Malta 


Holland har den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd 

Holland havde med 82,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd i 2007 

blandt de 27 EU-lande. Danmark ligger lige efter med 81,0 pct. efterfulgt af Cypern, 

hvor 80,0 pct. af mændene var beskæftigede. 

Ungarn og Polen har med henholdsvis 64,0 pct. og 63,6 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser 

for mænd. Letland ligger med 72,5 pct. nøjagtig på gennemsnittet 

for de 27 EU-lande. 



Figur 15 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU27. Mænd. 2007 

90 

Pct. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Holland 

Danmark 

Cypern 

Østrig 


Irland 

Sverige 

Spanien 

Grækenland 

Tjekkiet 

Tyskland 

Portugal 

Estland 

Malta 

Slovenien 

Letland 

EU27 

Luxembourg 

Finland 

Italien 

Frankrig 

Belgien 

Slovakiet 

Litauen 

Bulgarien 

Rumænien 

Ungarn 

Polen 


Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder 

Danmark har haft den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU siden 2004, 

og igen i 2007 ligger Danmark øverst med 73,2 pct. af kvinderne i arbejde. 

Danmark ligger lige foran Sverige og Holland, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 

kvinder er henholdsvis 71,8 pct. og 69,6 pct. Gennemsnittet i de 27 EU-lande er 

58,3 pct. 

Italien og Malta har med 46,6 pct. og 35,7 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser 

for kvinder i EU. 

Figur 16 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU27. Kvinder. 2007 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Sverige 

Holland 

Finland 

Estland 


Østrig 

Letland 

Tyskland 

Slovenien 

Cypern 

Litauen 

Portugal 

Irland 

Frankrig 

EU27 

Bulgarien 

Tjekkiet 

Luxembourg 

Belgien 

Spanien 

Slovakiet 

Rumænien 

Ungarn 

Polen 

Grækenland 

Italien 

Malta 




Danmark har den næstlaveste arbejdsløshed i EU 

Blandt de 27 EU-lande er det kun Holland, der har en lavere arbejdsløshed end 

Danmark. Arbejdsløsheden blandt de 15-64-årige i Danmark var 3,8 pct. i 2007, 

mens den i Holland var 3,2 pct. Cypern lå lige efter Danmark med en arbejdsløshed 

på 4 pct. 

Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af arbejdsløshed 

og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende 

mv. Disse personer indgår ikke i den registerbaserede ledighedsstatistik, da 

de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, og ledighedsstatistikkens niveau 

er derfor lavere end arbejdskraftundersøgelsens. 

Den højeste arbejdsløshed findes i Slovakiet og Polen, hvor henholdsvis 11,2 pct. 

og 9,7 pct. er arbejdsløse. Gennemsnittet for EU er 7,2 pct. 

Arbejdsløse er de ubeskæftigede, der ønsker at få et job, som har søgt arbejde inden 

for de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job inden for to uger. 

I kapitlet International statistik findes der arbejdsløshedstal for en bredere kreds af 

lande 

Figur 17 

Arbejdsløshed i EU27. 15-64-årige. 2007 

12 

Pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Slovakiet 

Polen 

Tyskland 

Portugal 

Grækenland 

Spanien 

Frankrig 

Belgien 

Ungarn 

EU27 

Finland 

Bulgarien 

Rumænien 

Malta 

Sverige 

Italien 

Letland 


Tjekkiet 

Slovenien 

Estland 

Irland 

Østrig 

Litauen 

Luxembourg 

Cypern 

Danmark 

Holland 


Ungdomsarbejdsløsheden i EU 

Når man ser på ungdomsarbejdsløsheden i EU, dvs. arbejdsløsheden blandt de 15- 

24-årige, ligger Danmark også ganske lavt, igen lige efter Holland. Danmark har 

en ungdomsarbejdsløshed på 7,9 pct., mens hollænderne er helt nede på 5,9 pct. 

I vores naboland Sverige er ungdomsarbejdsløsheden overraskende høj. Her er 

den 19,3 pct., mens arbejdsløsheden for de 15-64-årige kun er 6,2 pct. 



Den højeste ungdomsarbejdsløshed i EU findes i Grækenland og Polen, hvor henholdsvis 

22,9 pct. og 21,7 pct. af de 15-24-årige er arbejdsløse. EU-gennemsnittet 

er 15,4 pct. 

Figur 18 

Ungdomsarbejdsløshed i EU27. 15-24-årige. 2007 

25 

Pct. 

20 

15 

10 

5 

0 

Grækenland 

Polen 

Slovakiet 

Italien 

Rumænien 

Sverige 

Belgien 

Frankrig 

Spanien 

Ungarn 

Portugal 

Finland 

EU27 

Luxembourg 

Bulgarien 


Malta 

Tyskland 

Letland 

Tjekkiet 

Cypern 

Slovenien 

Estland 

Irland 

Østrig 

Litauen 

Danmark 

Holland 



Tabel 113 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880 1890 1901 

tusinde personer 

Befolkningen i alt 1 224 1 283 1 350 1 500 1 601 1 785 1 969 2 172 2 450 

Landbrug 704 720 744 816 853 934 1 006 997 1 015 

Fiskeri og søfart 34 35 37 40 45 47 54 59 73 

Håndværk og industri 261 302 334 389 423 460 511 606 721 

Handel og omsætning 51 56 60 78 95 121 152 214 277 

Immateriel virksomhed 81 82 83 86 92 106 132 159 194 

Formue 48 48 52 58 58 69 81 92 113 

Understøttelse 45 41 40 33 35 48 33 45 56 

Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Landbrug 58 56 55 54 53 52 51 46 41 

Fiskeri og søfart 3 3 3 3 3 3 3 3 3 

Håndværk og industri 21 24 25 26 26 26 26 28 29 


Immateriel virksomhed 7 6 6 6 6 6 7 7 8 

Formue 4 4 4 4 4 4 4 4 5 

Understøttelse 3 3 3 2 2 3 2 2 2 

Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i 1890. Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i 

huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, 

der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

pct. 

Tabel 114 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1901 1906 1911 1930 1940 1950 1960 1965 1970 


Befolkningen i alt 2 450 2 589 2 757 3 551 3 844 4 281 4 585 4 768 4 938 

Landbrug mv. 975 999 1 041 1 127 1 066 1 012 861 703 495 

Industri 721 737 788 1 091 1 285 1 492 1 674 1 776 1 758 


Transportvirksomhed 126 138 162 236 249 306 335 331 330 

Administration og liberale erhverv 118 135 141 223 268 363 480 605 770 

Uoplyst branche 53 68 73 86 73 63 31 43 69 

Pension, formue, understøttelse 219 220 241 367 418 487 574 649 834 

Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Landbrug mv. 40 39 38 32 28 24 19 15 10 

Industri 29 28 29 31 33 35 37 37 36 


Transportvirksomhed 5 5 6 7 7 7 7 7 7 

Administration og liberale erhverv 5 5 5 6 7 8 10 13 16 

Uoplyst branche 2 3 3 2 2 1 1 1 1 

Pension, formue, understøttelse 9 8 9 10 11 11 13 14 17 

Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervsgruppering 

som ved tællingen i 1950. 1901-1911 er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark 1901-76. 

pct. 


Tabel 115 

Beskæftigede personer fordelt efter erhverv 

1981 1990 2000 2008 


I alt 2 552 2 674 2 759 2 858 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 200 157 108 89 

Industri 481 504 464 397 

Energi- og vandforsyning 16 19 16 14 

Bygge og anlæg 180 167 168 194 

Handel, hotel og restauration 436 461 503 537 

Transport, post og tele 179 182 183 174 

Finansiering og forretningsservice 176 282 344 450 

Offentlige og personlige tjenester 871 886 962 991 

Uoplyst aktivitet 12 15 11 12 

På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras9 og rasb1x 

Tabel 116 Beskæftigede fordelt efter køn, branche og socioøkonomisk status. 2008 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

Topledere 

Højeste 

niveau 

Lønmodtagere 

Andre 

Uden 

nærm. 

ang. 

Mellemniveau 

Grundniveau 

Lønmodtagere 

i alt 

Beskæftigede 

i alt 


Mænd og kvinder i alt 187,9 6,6 73,6 347,5 490,8 1 054,9 236,7 459,6 2 663,1 2 857,6 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 37,0 2,8 0,2 1,1 1,3 12,5 2,9 30,9 48,8 88,6 

Industri 8,8 0,4 14,1 29,3 52,3 206,7 30,8 54,9 388,1 397,3 

Energi- og vandforsyning 0,7 0,0 0,4 1,7 3,1 4,7 1,2 2,1 13,2 13,8 

Bygge og anlæg 20,5 0,5 4,4 3,5 8,7 106,9 19,4 30,2 173,0 194,0 

Handel, hotel- og restauration 37,7 1,5 17,1 11,0 60,7 216,9 53,7 138,8 498,2 537,4 

Transport, post og tele 9,5 0,3 2,8 6,2 24,7 76,4 12,8 40,9 163,8 173,6 

Finansiering og forretningsservice 35,1 0,7 10,8 73,0 106,1 86,2 51,0 87,2 414,1 450,0 

Offentlige og personlige tjenester 27,4 0,3 23,9 221,8 233,9 344,4 64,9 74,1 962,9 990,7 

Uoplyst aktivitet 11,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,6 0,9 12,1 

Mænd i alt 139,3 0,7 53,4 182,2 187,5 531,0 136,7 281,1 1 371,8 1 511,7 


Industri 7,1 0,0 12,1 20,8 30,0 146,3 19,9 35,9 265,0 272,2 


Bygge og anlæg 19,8 0,0 4,0 3,0 6,3 97,9 18,6 26,1 155,9 175,7 






Kvinder i alt 48,6 6,0 20,3 165,3 303,3 523,9 100,0 178,5 1 291,3 1 345,9 


Industri 1,8 0,3 2,0 8,5 22,3 60,4 11,0 19,0 123,1 125,2 


Bygge og anlæg 0,7 0,5 0,3 0,5 2,4 9,0 0,7 4,1 17,1 18,3 







Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras9x 


Tabel 117 Beskæftigede fordelt efter køn, bopæl og branche. 2008 

Landbrug, 

fiskeri og 


Industri Energi- og 

vandforsyning 

Bygge og 

anlæg 

Handel, 

hotel og 

restauration 

Transport, 

post og 

tele 

Finansiering 

og 


Offentlige 

og 

personlige 

tjenester 

Uoplyst 

aktivitet 

I alt 


Mænd og kvinder i alt 88,6 397,3 13,8 194,0 537,4 173,6 450,0 990,7 12,1 2 857,6 

Region Hovedstaden 6,6 75,6 3,7 46,2 159,4 58,7 190,0 326,4 4,4 871,1 

Region Sjælland 13,4 48,1 2,5 38,3 79,2 26,2 62,1 146,2 1,7 417,6 

Region Syddanmark 27,5 107,0 3,1 43,2 117,5 37,9 72,5 200,9 2,4 612,1 

Region Midtjylland 25,7 116,5 3,2 43,7 126,0 35,2 89,8 218,1 2,4 660,6 

Region Nordjylland 15,4 50,1 1,5 22,6 55,3 15,6 35,6 99,0 1,2 296,1 

Landsdel København by 1,3 23,8 1,1 14,5 62,9 27,4 84,6 145,5 1,8 362,8 

Landsdel Københavns omegn 1,1 22,9 1,2 15,2 49,9 18,5 56,5 91,9 1,1 258,4 

Landsdel Nordsjælland 3,2 26,5 1,3 15,0 42,8 11,5 47,3 81,2 1,3 230,1 

Landsdel Bornholm 1,0 2,4 0,1 1,5 3,8 1,4 1,5 7,9 0,1 19,8 

Landsdel Østsjælland 1,8 13,1 0,6 9,5 25,7 8,2 24,3 41,3 0,4 124,7 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 11,6 35,0 1,9 28,8 53,5 18,0 37,8 105,0 1,3 292,9 

Landsdel Fyn 10,3 35,7 0,9 18,0 45,4 14,0 30,2 86,6 1,1 242,0 

Landsdel Sydjylland 17,3 71,4 2,2 25,2 72,1 23,9 42,3 114,3 1,4 370,1 

Landsdel Østjylland 12,2 64,9 1,9 27,4 84,8 25,5 65,2 148,6 1,7 432,2 

Landsdel Vestjylland 13,5 51,6 1,3 16,3 41,3 9,7 24,5 69,5 0,7 228,4 

Landsdel Nordjylland 15,4 50,1 1,5 22,6 55,3 15,6 35,6 99,0 1,2 296,1 

Mænd i alt 70,1 272,2 10,5 175,7 294,1 127,6 249,5 304,9 7,2 1 511,7 












Landsdel Fyn 7,4 26,3 0,7 16,3 24,3 10,7 16,5 26,1 0,6 128,8 





Kvinder i alt 18,6 125,2 3,4 18,3 243,4 46,0 200,5 685,8 4,9 1 345,9 












Landsdel Fyn 2,9 9,4 0,2 1,7 21,1 3,3 13,7 60,5 0,4 113,2 






Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rasb1x 


Tabel 118 Befolkningen fordelt efter køn, alder og socioøkonomisk status. 2008 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen 

Løn- Arbejds- I alt 

Pen- 

i alt 

mod- løse 

sionister 

tagere 

Midlertidigt 

uden for 


Tilbagetrækning 

fra 


Andre 

uden for 



Mænd og kvinder i alt 187,9 6,6 2 663,1 59,9 2 917,4 93,5 138,2 985,1 1 341,6 5 475,8 

I alt 16-64 år 158,2 5,5 2 576,7 59,9 2 800,3 93,3 138,2 223,7 286,6 3 542,0 

Under 16 år 0,0 0,0 35,5 0,0 35,5 0,0 0,0 0,0 1 050,2 1 085,7 

16-19 år 0,3 0,0 160,9 1,7 162,8 2,7 0,0 4,4 93,3 263,2 

20-24 år 2,6 0,0 230,4 5,7 238,8 7,2 0,0 4,0 53,7 303,7 

25-29 år 7,8 0,1 251,1 7,9 266,8 11,3 0,0 4,5 37,6 320,3 

30-34 år 14,8 0,3 299,7 8,6 323,4 14,4 0,0 7,6 23,1 368,5 

35-39 år 20,3 0,5 314,7 7,9 343,5 13,8 0,0 11,9 18,1 387,3 

40-44 år 25,3 0,8 345,7 7,3 379,1 13,2 0,0 19,8 16,6 428,7 

45-49 år 23,2 0,8 300,2 5,5 329,6 10,9 0,0 26,1 12,4 379,0 

50-54 år 21,7 0,8 279,9 4,9 307,2 9,2 0,0 35,8 10,5 362,8 

55-59 år 21,9 1,1 258,9 8,3 290,3 8,3 0,0 46,6 10,1 355,3 

60-64 år 20,2 1,0 135,3 2,1 158,7 2,3 138,2 63,0 11,3 373,5 

65-66 år 6,6 0,3 18,7 0,0 25,6 0,1 0,0 88,4 1,2 115,2 

67 år + 23,0 0,8 32,2 0,0 56,1 0,0 0,0 673,1 3,6 732,8 

Mænd i alt 139,3 0,7 1 371,8 28,4 1 540,1 33,5 58,1 408,0 673,0 2 712,7 

Mænd i alt 16-64 år 114,7 0,5 1 317,6 28,4 1 461,2 33,5 58,1 100,0 134,0 1 786,7 

Under 16 år 0,0 0,0 19,3 0,0 19,3 0,0 0,0 0,0 536,9 556,2 

16-19 år 0,2 0,0 81,9 0,8 83,0 1,4 0,0 2,3 48,4 135,1 

20-24 år 2,1 0,0 119,6 2,7 124,5 2,9 0,0 2,2 24,8 154,4 

25-29 år 5,8 0,0 129,1 3,5 138,4 3,5 0,0 2,5 16,2 160,6 

30-34 år 10,8 0,0 152,9 3,6 167,3 4,0 0,0 3,9 9,7 184,9 

35-39 år 14,4 0,0 160,2 3,5 178,2 4,1 0,0 5,9 7,9 196,1 

40-44 år 17,8 0,1 174,4 3,4 195,8 4,6 0,0 9,6 7,9 217,9 

45-49 år 16,6 0,1 149,8 2,8 169,2 4,2 0,0 12,0 6,2 191,7 

50-54 år 15,6 0,1 139,5 2,7 157,8 3,8 0,0 15,8 5,0 182,4 

55-59 år 16,0 0,1 130,4 4,0 150,4 3,6 0,0 19,3 4,2 177,5 

60-64 år 15,5 0,1 79,7 1,3 96,6 1,3 58,1 26,4 3,7 186,1 

65-66 år 5,4 0,0 12,3 0,0 17,8 0,0 0,0 38,2 0,5 56,6 

67 år + 19,1 0,1 22,6 0,0 41,8 0,0 0,0 269,8 1,5 313,2 

Kvinder i alt 48,6 6,0 1 291,3 31,5 1 377,4 59,9 80,2 577,1 668,6 2 763,1 

Kvinder i alt 16-64 år 43,5 5,0 1 259,1 31,5 1 339,1 59,9 80,2 123,7 152,6 1 755,4 

Under 16 år 0,0 0,0 16,2 0,0 16,2 0,0 0,0 0,0 513,3 529,5 

16-19 år 0,1 0,0 78,9 0,9 79,8 1,3 0,0 2,0 44,9 128,1 

20-24 år 0,5 0,0 110,8 3,0 114,3 4,3 0,0 1,8 28,9 149,2 

25-29 år 1,9 0,1 122,0 4,4 128,4 7,8 0,0 2,0 21,4 159,7 

30-34 år 4,0 0,3 146,8 4,9 156,1 10,4 0,0 3,6 13,4 183,6 

35-39 år 5,9 0,5 154,5 4,4 165,3 9,7 0,0 6,0 10,2 191,2 

40-44 år 7,5 0,7 171,3 3,9 183,4 8,5 0,0 10,2 8,7 210,8 

45-49 år 6,6 0,7 150,4 2,6 160,3 6,7 0,0 14,0 6,2 187,3 

50-54 år 6,1 0,7 140,3 2,3 149,4 5,4 0,0 20,1 5,5 180,3 

55-59 år 6,0 1,0 128,5 4,3 139,9 4,7 0,0 27,3 6,0 177,8 

60-64 år 4,7 0,9 55,5 0,8 62,0 1,0 80,2 36,7 7,5 187,4 

65-66 år 1,2 0,3 6,4 0,0 7,9 0,0 0,0 50,2 0,6 58,7 

67 år + 3,9 0,7 9,6 0,0 14,2 0,0 0,0 403,3 2,0 419,6 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras207 


Tabel 119 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status. 2008 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen 

Løn- Arbejdsløse 

I alt 

Pen- 

i alt 

modtagere 

sionister 

Midlertidigt 

uden for 


Tilbagetrækning 

fra 


Andre 

uden for 



Mænd og kvinder i alt 187,9 6,6 2 663,1 59,9 2 917,4 93,5 138,2 985,1 1 341,6 5 475,8 

Region Hovedstaden 52,9 1,2 817,0 22,8 893,9 27,8 33,5 276,6 414,1 1 645,8 


Region Syddanmark 39,8 1,8 570,4 10,5 622,6 21,0 32,4 230,1 288,5 1 194,7 

Region Midtjylland 43,0 1,7 616,0 9,8 670,4 21,5 30,8 209,1 305,2 1 237,0 


Mænd i alt 139,3 0,7 1 371,8 28,4 1 540,1 33,5 58,1 408,0 673,0 2 712,7 






Kvinder i alt 48,6 6,0 1 291,3 31,5 1 377,4 59,9 80,2 577,1 668,6 2 763,1 






1 Inkl. Christiansø. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras207 

Tabel 120 

16-64-årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning 

2007 2008 

Befolkningen 

Arbejdsstyrken 

Beskæftigede 

Erhvervsfrekvens 

Beskæftigelsesfrekvens 

Befolkningen 


Beskæftigede 



personer pct. personer pct. 

Hele befolkningen 3 530 083 2 789 845 2 709 577 79,0 76,8 3 542 047 2 800 250 2 740 391 79,1 77,4 

Indvandrere fra: 

Vestlige lande 105 148 69 697 67 301 66,3 64,0 114 416 76 051 74 215 66,5 64,9 

Ikke-vestlige lande 200 886 119 641 107 270 59,6 53,4 208 698 126 634 116 769 60,7 56,0 

Bosnien-Hercegovina 14 954 9 180 8 583 61,4 57,4 15 644 9 643 9 198 61,6 58,8 

Irak 16 433 7 419 6 075 45,2 37,0 17 235 8 181 7 016 47,5 40,7 

Iran 10 597 6 450 5 879 60,9 55,5 10 699 6 631 6 197 62,0 57,9 

Jugoslavien (ex.) 9 951 6 021 5 502 60,5 55,3 10 029 6 058 5 526 60,4 56,1 

Libanon 11 332 4 859 4 017 42,9 35,5 11 347 5 044 4 407 44,5 38,8 

Pakistan 9 422 5 581 4 840 59,2 51,4 9 465 5 488 4 947 58,0 52,3 

Somalia 8 411 3 905 2 909 46,4 34,6 8 627 4 295 3 501 49,8 40,6 

Tyrkiet 28 719 18 843 16 479 65,6 57,4 28 993 19 223 17 335 66,3 59,8 

Efterkommere 33 434 23 697 22 637 70,9 67,7 34 638 24 553 23 502 70,9 67,9 

Personer af dansk 

oprindelse 3 190 615 2 576 810 2 512 369 80,8 78,7 3 184 295 2 573 012 2 525 905 80,8 79,3 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras1f og ras207 


Tabel 121 

Lønmodtagere fordelt efter køn, sektor og arbejdsomfang 

2007 2008 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

personer 

I alt Inkl. uoplyst og udenlandssektoren 1 1 356 142 1 270 249 1 371 771 1 291 287 

Heltid 1 171 082 1 059 683 1 179 887 1 074 400 

Deltid 185 060 210 566 191 884 216 887 

Privat 1 055 047 633 745 1 078 296 661 893 

Heltid 904 039 484 365 920 370 506 102 

Deltid 151 008 149 380 157 926 155 791 

Den offentlige sektor i alt 301 021 636 481 293 475 629 393 

Heltid 266 974 575 300 259 517 568 297 

Deltid 34 047 61 181 33 958 61 096 

Offentlige selskaber mv. 52 012 31 232 50 062 31 922 

Heltid 48 337 28 230 46 545 28 990 

Deltid 3 675 3 002 3 517 2 932 

Offentlig forvaltning og service i alt 249 009 605 249 243 413 597 471 

Heltid 218 637 547 070 212 972 539 307 

Deltid 30 372 58 179 30 441 58 164 

Stat 97 454 84 518 103 036 94 676 

Heltid 84 600 73 461 90 044 82 232 

Deltid 12 854 11 057 12 992 12 444 

Sociale kasser og fonde 690 1 798 672 1 754 

Heltid 666 1 737 635 1 689 

Deltid 24 61 37 65 

Regioner 47 102 147 374 27 697 105 177 

Heltid 42 419 137 424 25 402 99 021 

Deltid 4 683 9 950 2 295 6 156 

Kommuner 103 763 371 559 112 008 395 864 

Heltid 90 952 334 448 96 891 356 365 

Deltid 12 811 37 111 15 117 39 499 

Udlandssektoren 3 2 - 1 

Heltid 3 1 - 1 

Deltid - 1 - - 

1 Inkl. uoplyst og udlandssektoren. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rasoff11 


Tabel 122 Pendlingsafstande for beskæftigede. 2007 

Pendling 

i alt 

Ingen 

pendling 

Indtil 

5 km 

5-10 

km 

10-20 

km 

20-30 

km 

30-40 

km 

40-50 

km 

Over 50 

km 

Ikke Gennemberegnet 

snit 

Mænd og kvinder i alt 2 821 641 228 275 899 840 514 675 525 855 258 045 133 902 75 500 177 642 7 907 18,1 

Region Hovedstaden 861 113 53 503 286 729 194 213 180 636 72 470 32 413 14 915 24 525 1 709 14,2 

Region Sjælland 415 140 38 414 104 451 50 922 69 286 47 245 32 454 19 110 52 527 731 24,4 

Region Syddanmark 605 280 53 448 197 703 111 732 106 014 55 315 24 792 13 534 39 956 2 786 18,6 

Region Midtjylland 648 469 56 102 214 083 111 828 118 204 55 622 30 251 19 858 41 268 1 253 18,1 

Region Nordjylland 291 639 26 808 96 874 45 980 51 715 27 393 13 992 8 083 19 366 1 428 19,9 

Landsdel København by 355 860 17 339 155 824 96 128 51 462 14 031 7 093 2 487 10 587 909 12,1 

Landsdel Københavns omegn 256 014 14 838 74 257 65 233 76 300 15 770 3 469 1 376 4 448 323 12,1 

Landsdel Nordsjælland 229 435 19 411 49 207 29 875 49 089 40 498 21 399 11 047 8 562 347 19,5 

Landsdel Bornholm 19 804 1 915 7 441 2 977 3 785 2 171 452 5 928 130 21,5 

Landsdel Østsjælland 124 672 9 696 26 512 14 175 22 353 22 049 17 136 7 973 4 627 151 21,1 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 290 468 28 718 77 939 36 747 46 933 25 196 15 318 11 137 47 900 580 25,8 

Landsdel Fyn 238 465 20 814 77 050 46 490 40 913 19 724 9 539 5 987 16 367 1 581 19,2 

Landsdel Sydjylland 366 815 32 634 120 653 65 242 65 101 35 591 15 253 7 547 23 589 1 205 18,2 

Landsdel Østjylland 423 105 34 108 133 704 79 650 77 306 34 811 20 449 14 046 28 166 865 18,5 

Landsdel Vestjylland 225 364 21 994 80 379 32 178 40 898 20 811 9 802 5 812 13 102 388 17,1 

Landsdel Nordjylland 291 639 26 808 96 874 45 980 51 715 27 393 13 992 8 083 19 366 1 428 19,9 

Mænd i alt 1 496 911 148 004 421 366 258 098 275 534 141 297 77 473 46 165 122 081 6 893 21,2 

Region Hovedstaden 443 441 34 971 126 444 95 241 98 287 41 460 19 578 9 577 16 523 1 360 16,5 


Region Syddanmark 325 811 34 207 95 500 57 124 55 762 30 250 14 291 8 044 28 054 2 579 21,9 

Region Midtjylland 348 486 36 218 104 481 57 361 61 292 29 995 17 462 12 212 28 380 1 085 20,8 

Region Nordjylland 159 129 17 726 48 129 24 372 26 776 14 867 7 854 4 757 13 426 1 222 23,4 

Landsdel København by 182 181 11 542 70 381 48 174 30 338 8 819 4 237 1 494 6 529 667 13,8 

Landsdel Københavns omegn 132 036 9 741 31 427 32 236 42 217 9 543 2 390 974 3 235 273 14,1 


Landsdel Bornholm 10 556 1 264 3 561 1 542 1 972 1 175 256 4 665 117 27,2 



Landsdel Fyn 127 458 13 093 36 443 23 471 21 656 10 892 5 501 3 434 11 510 1 458 23,0 

Landsdel Sydjylland 198 353 21 114 59 057 33 653 34 106 19 358 8 790 4 610 16 544 1 121 21,2 



Landsdel Nordjylland 159 129 17 726 48 129 24 372 26 776 14 867 7 854 4 757 13 426 1 222 23,4 

Kvinder i alt 1 324 730 80 271 478 474 256 577 250 321 116 748 56 429 29 335 55 561 1 014 14,8 

Region Hovedstaden 417 672 18 532 160 285 98 972 82 349 31 010 12 835 5 338 8 002 349 11,9 


Region Syddanmark 279 469 19 241 102 203 54 608 50 252 25 065 10 501 5 490 11 902 207 14,9 

Region Midtjylland 299 983 19 884 109 602 54 467 56 912 25 627 12 789 7 646 12 888 168 15,0 

Region Nordjylland 132 510 9 082 48 745 21 608 24 939 12 526 6 138 3 326 5 940 206 15,9 

Landsdel København by 173 679 5 797 85 443 47 954 21 124 5 212 2 856 993 4 058 242 10,3 

Landsdel Københavns omegn 123 978 5 097 42 830 32 997 34 083 6 227 1 079 402 1 213 50 10,1 


Landsdel Bornholm 9 248 651 3 880 1 435 1 813 996 196 1 263 13 15,3 



Landsdel Fyn 111 007 7 721 40 607 23 019 19 257 8 832 4 038 2 553 4 857 123 15,2 

Landsdel Sydjylland 168 462 11 520 61 596 31 589 30 995 16 233 6 463 2 937 7 045 84 14,8 



Landsdel Nordjylland 132 510 9 082 48 745 21 608 24 939 12 526 6 138 3 326 5 940 206 15,9 

Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/afstb1 og afstb2 


Tabel 123 Ind- og udpendling for større kommuner. 2008 

Personer med arbejdssted 

i området 

Beskæftigede personer 

med bopæl i området 

Nettoindpendling 


personer 


Region Sjælland 180 653 169 699 350 352 220 897 196 730 417 627 -40 244 -27 031 -67 275 

Region Syddanmark 322 715 283 981 606 696 328 471 283 606 612 077 -5 756 375 -5 381 

Region Midtjylland 352 174 304 646 656 820 353 524 307 088 660 612 -1 350 -2 442 -3 792 

Region Nordjylland 157 664 133 858 291 522 161 060 135 089 296 149 -3 396 -1 231 -4 627 

Landsdel København by 208 162 206 183 414 345 185 428 177 420 362 848 22 734 28 763 51 497 

København 173 147 172 624 345 771 145 812 137 988 283 800 27 335 34 636 61 971 

Frederiksberg 17 976 21 550 39 526 25 517 25 887 51 404 -7 541 -4 337 -11 878 

Landsdel Københavns omegn 177 815 145 621 323 436 133 202 125 182 258 384 44 613 20 439 65 052 

Ballerup 22 386 18 367 40 753 12 007 11 331 23 338 10 379 7 036 17 415 

Gentofte 18 434 20 438 38 872 17 824 17 771 35 595 610 2 667 3 277 

Gladsaxe 18 621 15 760 34 381 16 473 15 656 32 129 2 148 104 2 252 

Høje-Taastrup 18 514 13 840 32 354 13 155 11 712 24 867 5 359 2 128 7 487 

Lyngby-Taarbæk 18 459 15 670 34 129 13 402 12 871 26 273 5 057 2 799 7 856 

Landsdel Nordsjælland 96 109 91 580 187 689 118 640 111 447 230 087 -22 531 -19 867 -42 398 

Helsingør 11 810 11 851 23 661 15 659 14 708 30 367 -3 849 -2 857 -6 706 

Landsdel Bornholm 10 228 9 200 19 428 10 480 9 301 19 781 -252 -101 -353 

Landsdel Østsjælland 51 919 48 843 100 762 64 577 60 161 124 738 -12 658 -11 318 -23 976 

Roskilde 20 905 21 178 42 083 22 282 20 941 43 223 -1 377 237 -1 140 

Landsdel Vest-og Sydsjælland 128 734 120 856 249 590 156 320 136 569 292 889 -27 586 -15 713 -43 299 

Guldborgsund 13 518 13 095 26 613 16 222 14 150 30 372 -2 704 -1 055 -3 759 

Holbæk 14 749 15 063 29 812 19 096 17 055 36 151 -4 347 -1 992 -6 339 

Næstved 17 332 17 727 35 059 22 228 19 652 41 880 -4 896 -1 925 -6 821 

Slagelse 18 719 16 777 35 496 20 379 17 984 38 363 -1 660 -1 207 -2 867 

Landsdel Fyn 120 177 110 161 230 338 128 826 113 178 242 004 -8 649 -3 017 -11 666 

Odense 50 834 51 466 102 300 49 353 45 284 94 637 1 481 6 182 7 663 

Landsdel Sydjylland 202 538 173 820 376 358 199 645 170 428 370 073 2 893 3 392 6 285 

Esbjerg 33 750 28 606 62 356 31 755 27 421 59 176 1 995 1 185 3 180 

Kolding 28 140 23 783 51 923 25 271 22 196 47 467 2 869 1 587 4 456 

Sønderborg 19 632 18 312 37 944 20 084 17 552 37 636 -452 760 308 

Vejle 28 983 27 458 56 441 29 861 26 234 56 095 -878 1 224 346 

Aabenraa 15 935 14 378 30 313 16 257 13 877 30 134 -322 501 179 

Landsdel Østjylland 221 739 199 057 420 796 228 364 203 883 432 247 -6 625 -4 826 -11 451 

Horsens 23 123 20 003 43 126 22 835 19 839 42 674 288 164 452 

Randers 23 062 21 951 45 013 26 020 22 390 48 410 -2 958 -439 -3 397 

Silkeborg 22 328 20 333 42 661 24 997 22 015 47 012 -2 669 -1 682 -4 351 

Skanderborg 13 429 11 445 24 874 16 118 14 571 30 689 -2 689 -3 126 -5 815 

Århus 95 023 87 429 182 452 82 361 77 543 159 904 12 662 9 886 22 548 

Landsdel Vestjylland 130 435 105 589 236 024 125 160 103 205 228 365 5 275 2 384 7 659 

Herning 26 318 21 305 47 623 24 909 20 804 45 713 1 409 501 1 910 

Holstebro 16 841 15 399 32 240 16 678 14 292 30 970 163 1 107 1 270 

Ringkøbing-Skjern 18 931 14 410 33 341 17 759 14 168 31 927 1 172 242 1 414 

Viborg 29 578 23 960 53 538 26 968 22 681 49 649 2 610 1 279 3 889 

Landsdel Nordjylland 157 664 133 858 291 522 161 060 135 089 296 149 -3 396 -1 231 -4 627 

Frederikshavn 17 533 14 432 31 965 17 104 14 430 31 534 429 2 431 

Hjørring 16 863 15 168 32 031 18 315 15 616 33 931 -1 452 -448 -1 900 

Aalborg 56 885 50 177 107 062 53 412 46 493 99 905 3 473 3 684 7 157 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rasa1 og rasb1 


Tabel 124 

Fravær på grund af egen sygdom. 2007 – rettelse 

Den statslige sektor Den kommunale sektor Den private sektor 

Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt 

fraværsdage pr. fuldtidsansat 

Alder i alt 7,35 10,38 8,64 9,80 14,27 13,27 . . . . . . . . . 

- 19 år 7,19 8,58 7,60 7,23 11,76 10,93 . . . . . . . . . 

20-24 år 7,56 11,25 8,54 9,70 14,28 13,33 . . . . . . . . . 

25-29 år 6,60 9,23 7,71 9,26 15,97 14,76 . . . . . . . . . 

30-34 år 5,80 8,78 7,21 9,32 15,76 14,43 . . . . . . . . . 

35-39 år 6,04 9,44 7,71 9,74 14,87 13,83 . . . . . . . . . 

40-44 år 6,80 10,78 8,66 9,70 14,00 13,15 . . . . . . . . . 

45-49 år 7,59 10,86 8,96 9,61 13,57 12,74 . . . . . . . . . 

50-54 år 7,76 11,45 9,22 10,04 13,83 12,92 . . . . . . . . . 

55-59 år 8,83 11,71 10,01 10,75 13,94 13,09 . . . . . . . . . 

60 år + 8,42 9,83 8,94 9,43 12,05 11,16 . . . . . . . . . 

Anm.: Sammenligning mellem den private og den offentlige sektor skal tages med forbehold, da statistikken endnu er ny 

og metoden løbende forbedres. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fra05 

Tabel 125 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion. 2007 

– rettelse 

Den Den 

statslige kommunale 

sektor sektor 

fraværsdage pr. fuldtidsansat 

Den 

private 

sektor 

I alt 8,64 13,27 

. . . 

Militært arbejde 7,40 . . . . . . 

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den 

. . . 

offentlige sektor 4,68 7,49 

Højt kvalifikationsniveau 6,05 9,84 . . . 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 10,18 13,69 . . . 

Kontorarbejde 12,11 11,62 . . . 

Detailsalg, service- og omsorgsarbejde 11,81 15,88 . . . 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 9,94 13,05 . . . 

Håndværkspræget arbejde 11,43 9,71 . . . 

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 11,39 17,18 . . . 

Andet arbejde 12,62 14,45 . . . 

Anm.: Sammenligning mellem den private og den offentlige sektor skal tages med forbehold, da statistikken endnu er ny 

og metoden løbende forbedres. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fra01 


Tabel 126 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, privat sektor. 2007 

Antal 

ansættelsesforhold 

Fortjeneste 

Pr. præsteret time, 

alle tid- og fastlønnede 

Månedsløn 

for fastlønnede 1 

Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn 

inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 1 193 835 255,70 251,10 180,05 219,80 284,10 718 185 36 732 

Mænd 774 410 268,29 262,61 185,93 225,76 298,56 412 760 40 122 

Kvinder 419 425 230,08 227,70 169,11 207,93 260,41 305 425 31 539 

Ledelsesarbejde på højt niveau 54 665 423,98 423,24 257,59 352,06 504,21 54 052 56 534 

Mænd 43 512 443,97 443,19 268,03 370,47 529,58 43 037 59 333 

Kvinder 11 153 339,51 338,93 227,62 290,54 399,48 11 015 44 694 

Højt kvalifikationsniveau 118 777 342,12 340,65 254,33 320,00 399,29 112 406 45 516 

Mænd 81 868 355,96 354,36 266,67 334,77 412,96 76 765 47 693 

Kvinder 36 909 309,76 308,60 233,42 286,12 360,64 35 641 40 450 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 243 583 286,23 284,18 215,90 260,78 325,68 232 455 37 849 

Mænd 136 367 309,88 306,98 229,48 282,27 354,25 127 942 41 274 

Kvinder 107 216 254,58 253,66 203,27 238,57 286,81 104 513 33 342 

Kontorarbejde 138 831 218,52 216,90 175,63 203,93 243,80 117 118 29 099 

Mænd 52 249 222,37 219,46 171,98 199,44 249,16 39 164 30 171 

Kvinder 86 582 216,58 215,62 177,76 205,83 241,97 77 954 28 590 

Salgs- og servicearbejde 135 342 185,53 180,64 139,71 169,57 205,99 73 487 25 509 

Mænd 60 249 195,88 189,64 146,05 180,20 217,78 29 826 27 548 

Kvinder 75 093 176,15 172,48 136,20 161,89 194,17 43 661 23 734 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 1 821 197,75 191,69 161,81 183,52 210,58 696 27 419 

Mænd 1 395 200,37 193,39 162,69 184,86 211,28 489 28 283 

Kvinder 426 188,82 185,92 157,24 180,87 207,41 207 25 122 

Håndværkspræget arbejde 148 371 229,49 222,96 191,92 214,54 243,94 31 071 31 451 

Mænd 139 996 231,36 224,67 193,77 215,97 245,16 28 581 31 852 

Kvinder 8 375 196,62 192,71 163,15 185,49 211,44 2 490 26 464 

Proces- og maskinoperatørarbejde 150 034 211,64 199,35 167,67 189,55 218,92 33 887 27 979 

Mænd 115 391 215,95 202,88 170,35 192,76 223,34 26 022 28 833 

Kvinder 34 643 194,74 185,51 160,97 178,41 200,56 7 865 24 566 

Andet arbejde 162 508 194,20 187,97 153,88 178,10 209,99 38 853 26 586 

Mænd 115 389 201,30 194,17 158,88 185,69 218,03 25 570 27 733 

Kvinder 47 119 175,18 171,35 148,03 161,71 185,15 13 283 23 986 

Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 

1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lon02 

kr. 


Tabel 127 Løn opdelt efter branche, privat sektor. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 1 193 835 255,70 251,10 180,05 219,80 284,10 718 185 36 732 

Mænd 774 410 268,29 262,61 185,93 225,76 298,56 412 760 40 122 

Kvinder 419 425 230,08 227,70 169,11 207,93 260,41 305 425 31 539 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3 4 503 322,45 307,73 218,27 259,96 362,64 2 488 48 126 

Mænd 3 894 327,56 311,36 219,29 259,82 371,95 1 934 50 432 

Kvinder 609 288,48 283,57 213,57 261,18 323,58 554 38 343 

Industri 312 265 248,81 241,19 181,87 212,90 263,01 143 964 37 419 

Mænd 220 954 258,48 249,73 187,33 218,82 272,50 92 768 40 268 

Kvinder 91 311 223,72 219,03 171,06 198,13 241,32 51 196 31 837 

Energi- og vandforsyning 8 639 310,70 304,11 222,76 264,90 354,35 8 531 40 402 

Mænd 6 157 324,38 315,97 227,69 275,23 367,43 6 066 42 245 

Kvinder 2 482 272,27 270,78 211,60 243,50 308,07 2 465 35 267 

Bygge og anlæg 99 802 244,87 240,57 197,03 223,25 263,91 22 409 37 384 

Mænd 91 835 246,84 242,21 198,48 224,42 265,37 17 015 39 472 

Kvinder 7 967 222,70 222,14 181,11 207,80 245,54 5 394 30 280 

Handel, hotel og restauration 263 044 233,63 231,36 161,57 202,61 260,51 180 498 32 872 

Mænd 156 438 251,49 248,81 172,90 214,29 281,93 101 572 36 297 

Kvinder 106 606 203,52 201,93 148,79 183,18 228,38 78 926 27 816 

Transport, post og tele 117 402 243,89 235,71 171,45 201,38 257,03 83 697 33 591 

Mænd 80 378 251,29 241,59 170,94 201,97 261,96 52 361 35 811 

Kvinder 37 024 224,87 220,61 172,69 200,42 247,25 31 336 29 440 

Finansiering og forretningsservice 292 883 294,79 293,12 197,82 261,45 349,98 206 366 41 696 

Mænd 170 723 321,84 319,62 206,91 289,39 386,61 111 479 46 599 

Kvinder 122 160 255,81 254,93 188,54 237,08 295,52 94 887 35 025 

Finansiering og forsikring 90 502 332,04 330,80 246,38 300,03 378,51 87 311 43 081 

Mænd 42 158 377,65 375,93 279,78 345,81 432,24 40 167 49 460 

Kvinder 48 344 288,18 287,39 231,47 269,87 320,64 47 144 36 971 

Udlejning og ejendomsformidling 19 914 251,38 250,02 180,09 214,77 274,76 15 051 34 761 

Mænd 13 485 261,81 259,92 180,19 214,35 287,49 9 402 37 121 

Kvinder 6 429 233,08 232,65 179,80 215,33 259,48 5 649 31 194 

Forretningsservice 182 467 285,39 283,51 183,13 247,62 343,16 104 004 41 935 

Mænd 115 080 312,01 309,60 196,10 277,05 377,23 61 910 46 707 

Kvinder 67 387 241,16 240,17 168,42 217,81 278,04 42 094 34 265 

Offentlige og personlige tjenester 95 048 253,36 249,92 182,79 226,15 282,59 70 033 34 547 

Mænd 43 867 267,64 262,55 185,04 231,73 299,73 29 431 37 117 

Kvinder 51 181 240,44 238,50 180,82 222,82 269,52 40 602 32 330 

Uoplyst aktivitet 228 241,33 240,55 185,74 222,28 269,58 190 33 918 

Mænd 145 247,89 247,35 187,74 222,37 276,32 127 34 592 

Kvinder 83 227,54 226,26 175,77 222,28 252,24 63 32 387 


1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. 3 Landbrug og fiskeri indgår ikke i statistikken. 



kr. 


Tabel 128 Løn opdelt efter uddannelsesniveau, privat sektor. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre Median Øvre 

pension 2 

kvartil 

kvartil 

beløb i kr. 

I alt 1 193 835 255,70 251,10 180,05 219,80 284,10 718 185 36 732 

Mænd 774 410 268,29 262,61 185,93 225,76 298,56 412 760 40 122 

Kvinder 419 425 230,08 227,70 169,11 207,93 260,41 305 425 31 539 

Grundskole 297 621 210,83 203,82 160,39 188,43 225,22 111 559 29 815 

Mænd 193 813 218,77 210,43 165,74 193,48 231,04 60 906 31 868 

Kvinder 103 808 194,63 190,35 152,62 177,75 212,34 50 653 26 992 

Almengymnasiale 77 290 248,01 242,81 155,02 202,14 281,80 40 172 36 350 

Mænd 43 653 270,46 264,00 160,95 212,25 314,39 21 424 40 704 

Kvinder 33 637 216,22 212,78 147,99 189,90 249,84 18 748 30 633 

Erhvervsgymnasiale 42 943 244,48 241,32 165,31 210,85 278,29 27 053 34 502 

Mænd 25 082 261,05 256,97 164,28 216,41 305,05 13 975 38 261 

Kvinder 17 861 223,04 221,06 166,59 205,91 254,25 13 078 30 324 

Erhvervsfaglige 464 547 243,85 239,22 186,36 218,39 265,25 293 389 33 601 

Mænd 309 445 253,40 247,53 192,44 223,31 272,71 165 398 36 188 

Kvinder 155 102 222,44 220,59 173,13 206,09 249,92 127 991 29 741 

Korte videregående 75 821 268,60 266,06 202,96 244,39 303,24 64 254 36 502 

Mænd 45 247 283,39 279,97 208,89 257,25 321,88 35 773 39 493 

Kvinder 30 574 245,30 244,12 195,93 228,16 275,00 28 481 32 390 

Mellemlange videregående 86 688 335,33 333,11 235,68 303,33 387,62 77 828 45 402 

Mænd 58 115 361,96 359,51 257,77 329,64 412,65 51 952 49 427 

Kvinder 28 573 275,21 273,52 209,08 252,09 315,96 25 876 36 449 

Bachelor 22 772 286,19 284,51 193,41 243,92 324,03 17 556 39 464 

Mænd 11 962 321,16 318,97 199,70 267,33 375,83 8 507 45 664 

Kvinder 10 810 249,33 248,18 188,57 230,06 281,68 9 049 33 415 

Lange videregående 69 861 376,63 375,19 260,90 335,53 436,94 66 239 50 284 

Mænd 44 863 402,42 400,80 276,82 357,97 465,01 42 066 54 231 

Kvinder 24 998 327,13 326,03 239,86 299,21 379,61 24 173 42 820 

Forskeruddannelser 3 353 418,72 417,78 327,37 389,38 472,87 3 258 55 924 

Mænd 2 489 430,18 429,22 334,65 398,48 484,82 2 406 57 660 

Kvinder 864 384,61 383,76 313,32 367,79 428,99 852 50 754 

Uoplyst 52 939 225,17 218,12 151,94 182,56 232,32 16 877 36 789 

Mænd 39 741 229,82 221,75 154,56 184,53 230,88 10 353 39 974 

Kvinder 13 198 210,57 206,69 146,09 172,67 236,85 6 524 31 138 





kr. 


Tabel 129 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, regioner og kommuner. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 784 967 226,36 218,08 176,72 205,99 241,28 729 060 28 982 

Mænd 171 212 250,41 241,86 186,20 222,82 266,43 157 596 32 923 

Kvinder 613 755 219,11 210,91 174,77 201,83 233,44 571 464 27 797 


Mænd 10 480 381,46 376,55 287,09 334,41 416,59 10 451 51 748 

Kvinder 10 712 301,32 299,52 242,37 268,93 323,64 10 709 40 683 


Mænd 56 737 300,77 290,90 239,13 262,06 308,90 54 553 39 458 

Kvinder 102 895 273,20 268,02 232,26 254,04 280,46 100 396 35 375 


Mænd 34 045 231,65 224,88 198,48 219,70 244,53 33 053 30 140 

Kvinder 194 901 225,12 217,07 194,39 213,78 231,52 190 836 28 269 


Mænd 3 896 204,49 202,13 182,53 201,64 220,27 3 574 27 521 

Kvinder 40 817 205,40 202,90 185,36 200,16 214,42 40 075 26 774 


Mænd 33 183 183,97 170,59 145,43 168,49 190,00 24 990 22 964 

Kvinder 226 385 189,00 176,68 159,80 174,73 190,07 195 045 23 287 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 1 921 212,97 208,28 187,19 204,93 224,90 1 912 27 718 

Mænd 1 494 215,86 210,77 190,51 206,87 226,33 1 487 28 175 

Kvinder 427 200,87 197,86 174,98 193,47 219,30 425 25 812 


Mænd 4 603 225,59 216,36 199,28 213,12 229,68 4 557 29 301 

Kvinder 349 214,99 212,71 187,91 207,86 227,57 330 27 791 


Mænd 1 013 196,86 185,09 162,84 181,83 199,79 989 25 551 

Kvinder 109 208,53 195,86 175,81 190,74 203,29 105 24 817 

Andet arbejde 62 667 179,92 174,88 155,98 170,74 188,84 57 241 23 391 

Mænd 25 647 191,23 185,20 166,84 182,88 200,39 23 829 25 109 

Kvinder 37 020 169,47 165,34 151,02 162,63 174,64 33 412 21 780 





kr. 


Tabel 130 Løn opdelt efter branche, regioner og kommuner. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 784 967 226,36 218,08 176,72 205,99 241,28 729 060 28 982 

Mænd 171 212 250,41 241,86 186,20 222,82 266,43 157 596 32 923 

Kvinder 613 755 219,11 210,91 174,77 201,83 233,44 571 464 27 797 

Offentlig administration 69 734 255,35 253,13 204,99 229,38 277,59 69 208 33 908 

Mænd 20 424 293,52 289,49 221,76 265,39 322,80 20 250 39 452 

Kvinder 49 310 238,06 236,67 201,05 221,17 251,39 48 958 31 400 

Undervisning 132 678 245,15 241,85 215,66 242,54 262,55 127 021 32 147 

Mænd 43 903 252,80 249,14 219,51 247,05 267,96 41 395 33 631 

Kvinder 88 775 241,24 238,10 213,56 240,01 260,14 85 626 31 391 

Sundhedsvæsen 131 803 260,71 244,57 189,54 217,69 256,78 128 665 32 100 

Mænd 23 352 330,01 306,85 199,61 257,38 402,83 22 593 41 752 

Kvinder 108 451 245,00 230,45 188,28 214,32 242,64 106 072 29 921 

Sociale institutioner 391 382 200,95 192,51 166,13 186,31 212,54 348 755 25 502 

Mænd 53 885 205,97 198,31 163,65 193,56 223,63 45 279 26 857 

Kvinder 337 497 200,16 191,59 166,35 185,42 210,89 303 476 25 294 

Foreninger, kultur og renovation 31 861 214,94 209,68 176,28 198,73 234,16 30 228 28 412 

Mænd 19 195 214,06 207,45 176,69 196,37 226,18 18 327 28 255 

Kvinder 12 666 216,57 213,83 175,25 205,91 245,15 11 901 28 706 

Andre erhverv 27 509 206,72 200,08 164,00 187,04 220,74 25 183 26 908 

Mænd 10 453 218,87 210,49 173,06 197,06 230,60 9 752 28 748 

Kvinder 17 056 196,86 191,63 159,59 177,61 212,12 15 431 25 393 





kr. 


Tabel 131 Løn opdelt efter uddannelsesniveau, regioner og kommuner. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 784 967 226,36 218,08 176,72 205,99 241,28 729 060 28 982 

Mænd 171 212 250,41 241,86 186,20 222,82 266,43 157 596 32 923 

Kvinder 613 755 219,11 210,91 174,77 201,83 233,44 571 464 27 797 

Grundskole 122 301 186,41 179,78 157,10 174,52 195,36 103 678 24 035 

Mænd 28 408 196,54 188,96 161,74 182,70 206,04 23 974 25 563 

Kvinder 93 893 182,99 176,67 156,14 172,25 191,26 79 704 23 514 


Mænd 13 063 204,08 196,39 142,45 180,79 226,74 9 773 27 097 

Kvinder 36 385 183,30 175,94 137,41 170,32 205,43 26 262 23 798 


Mænd 3 474 192,88 186,81 141,81 175,27 220,24 2 574 25 678 

Kvinder 7 469 184,94 179,83 144,20 178,67 208,42 5 819 24 333 


Mænd 38 652 218,39 209,85 177,40 200,02 227,85 36 540 28 425 

Kvinder 190 537 201,44 191,02 168,49 184,58 205,13 182 320 25 078 


Mænd 4 799 228,86 221,40 185,01 215,98 244,49 4 416 30 247 

Kvinder 13 054 215,11 210,00 180,50 206,82 229,08 12 347 27 923 


Mænd 57 357 256,05 251,00 217,58 246,15 271,42 56 023 33 804 

Kvinder 233 366 237,26 229,95 201,96 223,46 249,41 228 429 30 050 

Bachelor 7 347 215,93 209,19 172,13 204,44 234,97 6 162 28 385 

Mænd 2 428 220,53 213,35 169,43 207,16 242,66 1 961 29 726 

Kvinder 4 919 213,71 207,18 173,40 203,16 231,67 4 201 27 771 


Mænd 18 938 383,39 364,48 265,17 325,94 461,12 18 683 49 840 

Kvinder 25 118 316,61 308,14 240,22 289,39 342,08 24 703 40 777 


Mænd 1 251 438,06 411,72 314,91 417,91 492,65 1 239 56 534 

Kvinder 1 070 409,44 390,35 305,73 389,06 476,19 1 062 52 395 

Uoplyst 10 786 209,96 197,25 150,39 177,74 215,74 9 030 26 568 

Mænd 2 842 238,13 222,81 162,25 192,70 243,77 2 413 30 732 

Kvinder 7 944 197,57 186,01 146,33 172,03 205,59 6 617 24 703 





kr. 


Tabel 132 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, staten. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 191 178 265,35 258,94 204,01 245,09 297,48 182 176 34 884 

Mænd 107 923 274,77 265,94 208,75 252,07 304,32 104 789 35 977 

Kvinder 83 255 252,21 249,18 199,17 233,26 287,05 77 387 33 318 

Militært arbejde 22 473 256,93 240,80 188,57 223,21 272,34 22 473 32 301 

Mænd 21 295 257,99 241,63 189,01 224,16 273,37 21 295 32 463 

Kvinder 1 178 237,15 225,44 177,10 208,23 253,55 1 178 29 284 


Mænd 2 352 441,79 440,96 343,28 422,64 509,07 2 350 60 295 

Kvinder 1 331 394,14 393,64 304,70 383,00 463,72 1 328 52 913 


Mænd 38 680 307,81 305,03 257,76 297,03 332,68 38 565 41 566 

Kvinder 32 610 294,10 291,72 248,65 283,99 317,09 32 421 38 922 


Mænd 11 582 270,71 264,54 221,03 255,19 286,71 11 361 35 585 

Kvinder 18 285 229,64 228,13 199,31 218,31 241,59 18 046 29 855 


Mænd 5 093 217,63 211,45 182,07 206,62 232,77 4 409 28 571 

Kvinder 16 883 210,24 208,23 185,64 203,87 223,02 16 113 27 163 


Mænd 13 056 238,95 222,48 188,82 218,05 251,48 13 017 29 588 

Kvinder 4 311 213,22 196,01 170,06 188,03 212,38 4 149 25 666 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 911 195,61 193,37 172,75 185,68 204,59 856 25 472 

Mænd 678 192,85 190,59 172,12 183,40 202,54 654 25 361 

Kvinder 233 206,86 204,72 181,00 195,56 209,96 202 25 943 


Mænd 4 061 233,33 224,45 204,23 219,41 237,62 4 043 29 778 

Kvinder 344 224,12 222,30 198,17 211,46 228,67 337 28 941 


Mænd 3 469 248,04 216,60 196,78 214,13 229,79 3 460 29 005 

Kvinder 188 231,58 210,22 185,66 206,43 228,32 188 27 666 

Andet arbejde 15 549 197,95 193,16 157,09 180,66 211,78 9 060 27 225 

Mænd 7 657 212,57 205,72 173,76 192,47 223,03 5 635 27 887 

Kvinder 7 892 179,88 177,65 144,46 161,66 188,05 3 425 25 853 





kr. 


Tabel 133 Løn opdelt efter branche, staten. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 191 178 265,35 258,94 204,01 245,09 297,48 182 176 34 884 

Mænd 107 923 274,77 265,94 208,75 252,07 304,32 104 789 35 977 

Kvinder 83 255 252,21 249,18 199,17 233,26 287,05 77 387 33 318 

Landbrug, gartneri og skovbrug 787 220,95 219,68 174,12 190,86 262,67 736 29 488 

Mænd 652 218,67 217,31 173,28 187,67 261,85 622 29 296 

Kvinder 135 236,58 235,95 185,21 211,73 285,16 114 30 837 

Bygge og anlæg 968 249,46 219,84 186,48 208,55 238,75 963 30 210 

Mænd 886 250,60 218,84 185,17 207,41 237,82 883 30 132 

Kvinder 82 235,03 232,51 201,97 217,04 253,36 80 31 196 

Transport 14 271 255,40 234,53 190,79 217,84 252,00 13 638 31 397 

Mænd 9 624 262,29 239,20 197,84 221,09 253,84 9 231 32 212 

Kvinder 4 647 237,12 222,15 166,95 203,07 245,31 4 407 29 233 

Forretningsservice 7 948 279,32 275,93 212,03 260,39 323,25 7 583 36 602 

Mænd 3 888 296,19 291,66 221,68 286,65 336,53 3 725 39 168 

Kvinder 4 060 261,12 258,96 205,91 232,82 300,96 3 858 33 803 

Offentlig administration 92 773 263,90 257,04 201,62 238,51 289,02 90 923 34 179 

Mænd 56 475 271,12 261,41 203,31 245,95 293,82 55 851 35 056 

Kvinder 36 298 252,20 249,98 199,36 227,29 280,88 35 072 32 752 

Undervisning 68 201 269,94 266,73 216,43 260,49 305,43 63 188 36 621 

Mænd 33 546 284,93 281,18 234,21 274,02 313,94 32 074 38 558 

Kvinder 34 655 254,13 251,48 202,60 246,17 292,62 31 114 34 468 

Sociale institutioner 1 122 231,98 224,52 185,88 212,48 246,69 867 30 737 

Mænd 423 234,66 224,67 184,36 208,97 245,16 316 30 910 

Kvinder 699 230,20 224,42 188,24 215,97 249,17 551 30 626 

Foreninger, kultur og renovation 4 029 244,48 242,75 193,31 225,67 277,55 3 429 33 073 

Mænd 2 038 250,46 248,33 195,70 230,37 288,86 1 770 33 922 

Kvinder 1 991 238,08 236,79 192,37 221,64 265,87 1 659 32 138 

Andre erhverv 1 079 254,83 249,68 187,27 238,79 295,33 849 34 213 

Mænd 391 276,57 268,46 191,22 258,21 312,79 317 37 051 

Kvinder 688 243,18 239,62 185,69 234,16 279,60 532 32 642 





kr. 


Tabel 134 Løn opdelt efter uddannelsesniveau, staten. 2007 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 191 178 265,35 258,94 204,01 245,09 297,48 182 176 34 884 

Mænd 107 923 274,77 265,94 208,75 252,07 304,32 104 789 35 977 

Kvinder 83 255 252,21 249,18 199,17 233,26 287,05 77 387 33 318 

Grundskole 22 291 219,20 209,17 173,69 200,55 233,02 20 104 28 271 

Mænd 13 129 228,84 215,43 179,65 204,20 239,29 12 671 28 855 

Kvinder 9 162 204,46 199,60 161,23 194,86 223,93 7 433 27 226 


Mænd 6 907 253,14 242,31 177,79 214,67 277,02 6 349 33 027 

Kvinder 4 117 241,67 235,50 176,01 215,70 271,50 3 349 31 997 


Mænd 2 683 223,44 210,38 172,92 193,55 232,87 2 512 28 515 

Kvinder 1 805 218,50 215,16 183,90 206,20 235,59 1 639 28 483 


Mænd 25 645 240,66 228,58 197,20 221,14 250,01 25 037 30 646 

Kvinder 24 722 218,06 215,80 188,10 208,76 232,52 23 439 28 320 


Mænd 16 810 260,21 248,69 213,14 247,68 268,40 16 636 33 188 

Kvinder 7 092 231,70 226,82 197,51 216,91 244,14 6 892 29 625 


Mænd 8 978 294,61 287,98 244,23 276,02 319,55 8 767 39 146 

Kvinder 8 040 262,36 259,94 227,48 249,77 278,85 7 712 34 722 

Bachelor 5 588 237,33 234,36 195,22 219,07 261,90 4 595 31 946 

Mænd 2 395 247,19 243,05 195,91 229,98 274,51 1 991 33 540 

Kvinder 3 193 228,97 227,00 194,87 212,78 249,87 2 604 30 593 


Mænd 24 934 332,31 328,54 278,40 310,53 356,82 24 583 44 847 

Kvinder 21 547 309,91 307,18 263,80 298,18 328,45 21 068 41 050 


Mænd 4 351 340,80 340,41 291,79 320,67 368,40 4 318 46 310 

Kvinder 2 091 327,79 327,38 281,77 310,83 344,10 2 064 43 567 

Uoplyst 3 577 250,65 246,96 192,34 247,61 280,37 3 112 34 451 

Mænd 2 091 265,88 261,46 205,53 256,69 295,50 1 925 36 040 

Kvinder 1 486 227,54 224,98 174,90 216,27 262,51 1 187 31 756 





kr. 


Tabel 135 Samlede arbejdsomkostninger fordelt efter branche. 2007 

Samlede 

arbejdsomkostninger 

Øvrige 


Fortjeneste 

inkl. 

genetillæg 

Gene- Løn 

tillæg under 

sygdom mv. 

Heraf 

Ferie 

og SHbetalinger 

Personalegoder 

Pension 

inkl. 

ATP 

kr. pr. time 

Alle 266,19 10,49 255,70 4,60 7,28 32,24 1,98 29,42 

Industri 258,39 9,59 248,81 7,62 7,94 30,41 1,68 28,50 

Energi- og vandforsyning 322,95 12,24 310,70 6,59 8,20 39,02 1,88 42,36 

Bygge og anlæg 253,74 8,87 244,87 4,30 6,17 31,94 1,34 27,44 

Handel, hotel og restauration 240,18 6,55 233,63 2,28 6,47 28,74 3,43 24,72 

Transport, post og tele 250,49 6,61 243,89 8,17 6,01 29,81 1,41 28,39 

Finansiering og forretningsservice 313,30 18,50 294,79 1,67 8,23 38,88 1,96 36,34 

Finansiering og forsikring 373,77 41,72 332,04 1,24 10,87 48,51 1,21 49,94 

Udlejning og ejendomsformidling 265,88 14,51 251,38 1,36 7,00 33,26 2,31 27,30 

Forretningsservice 293,92 8,54 285,39 1,87 7,34 35,77 2,21 32,08 

Personlige tjenesteydelser og soc. inst. 261,72 8,37 253,36 3,44 7,58 32,72 0,65 28,55 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. Øvrige arbejdsomkostninger er arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for 

lønmodtageren. Som eksempler kan nævnes bidrag til forskellige sociale ordninger og fonde, tilskud til kantine, samt skatter og afgifter beregnet på basis af antal 

ansatte eller lønsummen. De samlede arbejdsomkostninger angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 


Flere tal oplysninger www.statistikbanken.dk/sao11 

Tabel 136 Samlede arbejdsomkostninger fordelt efter arbejdsfunktion. 2007 

Samlede 


Øvrige 


Fortjeneste 

inkl. 

genetillæg 

Gene- Løn 

tillæg under 

sygdom mv. 

Heraf 

Ferie 

og SHbetalinger 

Personalegoder 

Pension 

inkl. 

ATP 

kr. pr. time 

Samtlige lønmodtagere 266,19 10,49 255,70 4,60 7,28 32,24 1,98 29,42 

Ledelsesarbejde på højt niveau 436,61 12,63 423,98 0,74 9,30 52,45 13,77 62,48 

Højt kvalifikationsniveau 354,97 12,86 342,12 1,46 8,87 43,84 2,11 43,58 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 300,68 14,44 286,23 2,05 8,12 37,08 3,16 34,55 

Kontorarbejde 229,20 10,68 218,52 1,62 7,10 28,39 0,56 23,69 

Salgs og servicearbejde 190,62 5,09 185,53 4,89 5,12 22,60 0,42 17,20 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 203,93 6,18 197,75 6,06 5,86 24,58 0,13 16,97 

Håndværkspræget arbejde 237,74 8,25 229,49 6,53 6,73 28,69 0,22 24,57 

Proces og maskinoperatørarbejde 220,58 8,94 211,64 12,29 7,30 25,35 0,06 21,94 

Andet arbejde 201,05 6,85 194,20 6,23 5,56 24,31 0,16 18,32 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. Øvrige arbejdsomkostninger er arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for 

lønmodtageren. Som eksempler kan nævnes bidrag til forskellige sociale ordninger og fonde, tilskud til kantine, samt skatter og afgifter beregnet på basis af antal 

ansatte eller lønsummen. De samlede arbejdsomkostninger angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 


Flere tal og oplysninger www.statistikbanken.dk/sao31 


Tabel 137 Ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. 2008 

Gennemsnitlige normale antal arbejdstimer 

Gennemsnitlige faktiske antal arbejdstimer 


I alt 37,9 32,4 35,3 32,9 26,2 29,7 

Alder 

15-29 år 31,1 25,0 28,2 26,8 19,4 23,3 

30-54 år 40,5 35,4 38,1 35,2 28,6 32,1 

55-66 år 38,6 32,9 36,2 33,4 27,8 31,0 

Branche 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 43,2 35,7 41,7 40,6 29,1 38,2 

Industri 38,8 34,1 37,2 33,8 27,8 31,9 

Energi- og vandforsyning 39,0 36,1 38,3 33,0 32,1 32,8 

Bygge og anlæg 40,2 33,2 39,5 34,2 27,4 33,6 

Handel, hotel, restauration 34,9 27,6 31,6 31,2 22,9 27,5 

Transport, post og tele 40,7 33,7 38,8 34,9 26,5 32,5 

Finansiering og forretningsservice 38,8 33,7 36,7 32,9 27,7 30,8 

Offentlige og personlige tjenester 36,0 33,2 34,1 30,8 26,5 27,8 

Uoplyst aktivitet 37,8 17,4 30,3 31,5 14,4 24,9 

Socioøkonomisk status 

Selvstændige 47,3 39,9 45,4 42,4 35,0 40,5 

Medarbejdende ægtefæller 15,2 31,4 27,8 13,5 25,9 23,1 

Lønmodtagere 36,7 32,1 34,5 31,7 25,8 28,8 

Topledere 45,2 40,7 44,1 39,4 34,7 38,2 

Højeste niveau 39,1 36,7 38,1 33,4 29,0 31,5 

Mellemniveau 38,1 34,3 35,8 32,3 26,9 29,1 

Grundniveau 36,3 30,5 33,4 31,6 24,9 28,3 

Andet arbejde 29,0 24,2 27,0 25,2 19,6 22,9 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/aku7, aku8 og aku9 

timer 


Tabel 138 Fuldtidsledige fordelt efter køn og alder. 2008 

Ledige 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 


antal personer 

I alt 25 272 26 007 51 279 1,7 1,9 1,8 

16-24 år 2 519 2 419 4 937 1,2 1,2 1,2 

25-29 år 3 008 3 417 6 425 2,2 2,7 2,4 

30-34 år 3 271 4 163 7 434 2,0 2,7 2,3 

35-39 år 3 174 3 758 6 932 1,8 2,3 2,0 

40-44 år 3 239 3 419 6 658 1,7 1,9 1,8 

45-49 år 2 714 2 533 5 247 1,6 1,6 1,6 

50-54 år 2 552 2 125 4 676 1,6 1,4 1,5 

55-59 år 3 000 2 687 5 687 2,0 1,9 2,0 

60-64 år 1 796 1 487 3 283 1,9 2,4 2,1 

Anm.: Personernes alder opgøres ultimo december. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/auaar01 og ras3307 

pct. 

Tabel 139 Fuldtidsledige fordelt efter køn, alder og region. 2008 

Ledige 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 



pct. 

Hele landet 25 272 26 007 51 279 1,7 1,9 1,8 

Region Hovedstaden 9 665 9 164 18 828 2,2 2,2 2,2 

Region Sjælland 3 555 3 679 7 234 1,7 1,9 1,8 

Region Syddanmark 4 465 4 819 9 283 1,4 1,7 1,6 

Region Midtjylland 4 478 4 911 9 388 1,3 1,6 1,5 

Region Nordjylland 3 021 3 364 6 385 2,0 2,5 2,2 

Hele landet 25 272 26 007 51 279 1,7 1,9 1,8 

Landsdel København by 5 605 5 196 10 801 3,0 2,9 2,9 

Landsdel Københavns omegn 2 206 2 126 4 332 1,7 1,7 1,7 

Landsdel Nordsjælland 1 460 1 416 2 877 1,3 1,3 1,3 

Landsdel Bornholm 393 425 819 3,8 4,5 4,2 

Landsdel Østsjælland 835 842 1 677 1,3 1,4 1,4 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 2 721 2 837 5 557 1,8 2,1 1,9 

Landsdel Fyn 2 297 2 350 4 646 1,9 2,1 2,0 

Landsdel Sydjylland 2 168 2 469 4 637 1,1 1,5 1,3 

Landsdel Østjylland 3 232 3 389 6 621 1,5 1,7 1,6 

Landsdel Vestjylland 1 246 1 521 2 767 1,1 1,5 1,3 

Landsdel Nordjylland 3 021 3 364 6 385 2,0 2,5 2,2 




Tabel 140 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken efter køn, alder og region. 2008 

Mænd Kvinder Mænd og kvinder i alt 

Under 

30 år 

30 år + I alt Under 

30 år 


30 år 

30 år + I alt 

Hele landet 1,6 1,8 1,7 1,8 2,0 1,9 1,7 1,9 1,8 

Region Hovedstaden 1,9 2,3 2,2 1,8 2,3 2,2 1,9 2,3 2,2 

Region Sjælland 1,8 1,6 1,7 2,1 1,8 1,9 2,0 1,7 1,8 

Region Syddanmark 1,3 1,5 1,4 1,7 1,7 1,7 1,5 1,6 1,6 

Region Midtjylland 1,2 1,4 1,3 1,5 1,7 1,6 1,3 1,5 1,5 

Region Nordjylland 1,9 2,0 2,0 2,4 2,5 2,5 2,1 2,2 2,2 

Landsdel København by 2,2 3,3 3,0 2,0 3,4 2,9 2,1 3,4 2,9 

Landsdel Københavns omegn 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,7 1,7 

Landsdel Nordsjælland 1,5 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 

Landsdel Bornholm 2,7 4,1 3,8 3,9 4,6 4,5 3,3 4,3 4,2 

Landsdel Østsjælland 1,5 1,3 1,3 1,4 1,4 1,4 1,5 1,4 1,4 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 1,9 1,8 1,8 2,4 2,0 2,1 2,1 1,9 1,9 

Landsdel Fyn 1,5 1,9 1,9 1,8 2,2 2,1 1,7 2,1 2,0 

Landsdel Sydjylland 1,2 1,1 1,1 1,6 1,4 1,5 1,3 1,3 1,3 

Landsdel Østjylland 1,3 1,5 1,5 1,5 1,7 1,7 1,4 1,6 1,6 

Landsdel Vestjylland 1,0 1,1 1,1 1,4 1,5 1,5 1,2 1,3 1,3 

Landsdel Nordjylland 1,9 2,0 2,0 2,4 2,5 2,5 2,1 2,2 2,2 




Tabel 141 

Fuldtidsledige fordelt efter oprindelsesland 


2007 2008 2007 2008 2007 2008 


I alt 33 881 25 272 43 791 26 007 77 671 51 279 

Danmark 26 873 20 177 36 165 20 919 63 038 41 095 

Udenlandsk oprindelse i alt 6 986 5 077 7 614 5 079 14 600 10 156 

Heraf: Vestlige lande 1 148 832 1 443 940 2 592 1 771 

Ikke-vestlige lande 5 838 4 246 6 171 4 139 12 009 8 385 

EU-lande 27 942 664 1 102 731 2 044 1 395 

Heraf: Polen 124 94 274 185 398 278 

Storbritannien 188 130 93 48 281 178 

Sverige 107 77 190 116 297 194 

Tyskland 184 130 177 121 361 251 

Europa ekskl. EU 27 2 163 1 593 2 507 1 646 4 669 3 240 

Heraf: Bosnien-Herzegovina 205 152 282 161 486 312 

Jugoslavien (eks.) 268 183 286 182 554 365 

Norge 74 53 170 91 243 144 

Tyrkiet 1 383 1 030 1 324 898 2 707 1 928 

Afrika i alt 1 052 826 930 645 1 982 1 471 

Heraf: Somalia 453 377 423 284 876 661 

Nordamerika i alt 68 54 61 35 128 89 

Syd- og Mellemamerika i alt 106 88 163 108 268 196 

Asien i alt 2 608 1 822 2 822 1 893 5 429 3 715 

Heraf: Irak 615 435 515 350 1 130 785 

Iran 291 186 202 138 494 324 

Libanon 373 276 350 219 724 495 

Pakistan 409 273 442 302 851 574 

Sri Lanka 102 83 163 101 265 184 

Vietnam 161 117 241 172 402 289 

Oceanien i alt 16 11 9 6 25 17 

Statsløse 15 9 9 8 24 17 

Uoplyst 17 9 12 8 29 17 

Uoplyst herkomst 22 18 11 10 33 27 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/auaar03 


Tabel 142 Forsikrede fuldtidsledige efter køn og a-kasse. 2008 

Forsikrede ledige 

Ledighedsprocent 


I alt 20 875 21 459 42 333 2,0 2,1 2,1 

Akademikere (AAK) 657 879 1 537 2,0 2,1 2,1 

Business 297 102 399 1,4 2,2 1,6 

Byggefagenenes a-kasse 325 83 409 2,4 2,9 2,5 

Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 129 656 785 1,6 1,4 1,4 

Danske Lønmodtagere (DLA) 615 575 1 190 1,8 2,2 2,0 

Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 17 201 218 0,4 0,3 0,3 

El-faget 113 2 115 0,5 0,9 0,5 

Fag og arbejde (FOA) 319 1 833 2 153 1,6 1,3 1,3 

Faglig Fælles a-kasse (3FA) 6 648 4 162 10 810 3,7 4,9 4,1 

Frie Funktionærer (FFA) 93 177 270 1,2 1,3 1,3 

Funktionærer og Servicefag 245 91 336 1,8 2,0 1,8 

Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 770 1 043 1 813 1,6 1,4 1,5 

Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 1 316 3 797 5 113 2,4 2,1 2,2 

Ingeniører (IAK) 545 172 718 1,0 1,6 1,1 

IT-faget og Merkonomer (PROSA) 160 48 207 1,7 1,5 1,6 

Journalistik, Kommunikation og Sprog 272 476 748 3,9 3,9 3,9 

Kristelig a-kasse 1 935 2 321 4 256 2,3 2,7 2,5 

Ledere 501 198 699 0,8 1,1 0,9 

Lærere (DLF-A) 266 623 889 1,2 1,3 1,3 

Magistre (MA) 796 1 188 1 984 3,5 4,3 4,0 

Metalarbejdere 1 146 76 1 222 1,4 2,9 1,4 

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) 392 294 686 2,5 3,8 2,9 

Socialpædagoger (SLA) 108 339 447 1,4 1,4 1,4 

Selvstændige (DANA) 341 192 534 1,4 1,7 1,5 

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 1 068 870 1 938 1,2 1,9 1,4 

Stats- og Teleansatte (STA) 181 150 331 0,9 1,5 1,1 

Teknikere 262 468 730 1,9 3,7 2,7 

Træ-Industri-Byg (TIB) 1 017 188 1 205 2,7 4,5 2,9 

Økonomer (CA) 340 253 592 1,9 1,9 1,9 

Anm.: Antal forsikrede personer opgøres ultimo året og er ekskl. personer på overgangsydelse og efterløn. 



Tabel 143 

Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og overgangsydelse 

2007 2008 

Fuldtidsmodtagere af dagpenge 61 100,0 39 447,0 

Udbetalte dagpenge (ekskl. feriedagpenge) mio. kr. 10 406,6 6 945,1 

Udbetalte dagpenge mio. kr. 11 595,5 7 943,2 

Udbetalt efterløn mio. kr. 1 20 618,6 21 896,0 

Udbetalt overgangsydelse mio. kr. 0,2 0,0 

Nettotilskud fra staten: 

I mio. kr. 19 322,5 16 710,5 

I pct. af udbetalinger 60,0 56,0 

1 Ekskl. udbetalt skattefri præmie. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet. 


Tabel 144 Dagpengemodtagere fordelt efter årsag til ledighed. 2008 


I alt 25 272 26 007 51 279 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 5 897 5 935 11 832 

Ledige dagpengemodtagere 19 375 20 072 39 447 

Heraf: Opsagt af arbejdsgiver 13 178 11 007 24 185 

Midlertidigt hjemsendt 103 67 170 

Har selv sagt op 888 1 627 2 515 

Frigørelsesattest eller arbejdsfordeling 46 104 149 

Dimittend eller afsluttet værnepligt 942 1 457 2 399 

Ophørt med fuldført aktivering 1 321 1 891 3 212 

Ophørt med orlov eller barsel 327 766 1 093 

Midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet 206 592 798 

Ophørt med selvstændig virksomhed 550 429 979 

Andet 1 754 2 017 3 772 

Ledighedsårsag uoplyst 60 115 175 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/auh01 


Tabel 145 Personer uden ordinær beskæftigelse. 2008 


Under 

30 år 


30 år 


30 år 


antal fuldtidsdeltagere 

I alt 23 995 88 743 112 738 27 940 115 433 143 373 51 935 204 176 256 111 

Registrerede ledige i alt 1 5 723 20 054 25 777 5 881 20 025 25 906 11 604 40 079 51 683 

Ledige dagpengemodtagere 1 3 412 16 398 19 809 3 114 16 873 19 986 6 525 33 270 39 795 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 1 2 312 3 656 5 968 2 767 3 152 5 920 5 079 6 809 11 888 

Feriedagpenge 218 1 468 1 685 576 3 214 3 790 794 4 682 5 476 

Vejledning og opkvalificering i alt 5 589 11 788 17 377 6 385 18 138 24 523 11 974 29 926 41 900 

Vejlednings- og afklaringsforløb (s) 71 466 538 77 553 630 149 1 019 1 168 

Vejlednings- og afklaringsforløb (k) 1 270 2 823 4 093 1 383 3 493 4 876 2 653 6 316 8 969 

Særligt tilrettelagte projekter og 

uddannelsesforløb (s) 10 45 54 10 54 64 20 99 119 

Særligt tilrettelagte projekter og 

uddannelsesforløb (k) 3 284 5 413 8 697 3 420 7 399 10 818 6 704 12 811 19 515 

Ordinær uddannelse (s) 292 1 758 2 051 479 3 837 4 316 771 5 595 6 367 

Ordinær uddannelse (k) 582 1 191 1 773 926 2 630 3 556 1 508 3 820 5 329 

Særligt opkvalificerende forløb (k) 79 92 172 90 172 262 169 265 434 

Støttet beskæftigelse i alt 5 443 31 761 37 204 3 601 40 203 43 805 9 045 71 964 81 009 

Virksomhedspraktik 2 (s) 29 168 198 46 245 291 75 414 489 

Virksomhedspraktik (k) 800 1 954 2 754 921 3 116 4 037 1 721 5 070 6 791 

Ansættelse med løntilskud (s) 260 2 045 2 305 383 2 758 3 141 643 4 803 5 446 

Ansættelse med løntilskud (k) 391 823 1 214 202 603 805 593 1 426 2 019 

Fleksjob 3 1 091 19 266 20 357 620 28 631 29 250 1 711 47 897 49 608 

Skånejob 3 340 2 711 3 051 170 2 001 2 171 510 4 713 5 222 

Servicejob 4 0 194 194 0 330 330 0 524 524 

Voksenlærling 2 533 4 599 7 132 1 259 2 519 3 779 3 792 7 119 10 911 

Integrationsuddannelse i alt 284 479 764 564 1 099 1 663 848 1 578 2 426 

Danskundervisning (k) 257 458 715 527 1 058 1 585 784 1 516 2 300 

Særl. tilrettelagt danskundervisning (k) 28 21 49 37 40 77 65 62 126 

Børnepasningsorlov mv. i alt 10 427 437 45 1 566 1 611 55 1 994 2 049 

Orlov til børnepasning 5 3 412 415 37 1 548 1 585 40 1 960 2 000 

Forsøg (k) 7 15 22 8 18 27 15 34 49 

Øvrige ydelsesmodtagere i alt 6 727 22 768 29 494 10 888 31 188 42 075 17 614 53 955 71 569 

Kontanthjælp 5 932 18 504 24 437 9 732 21 786 31 518 15 665 40 291 55 955 

Introduktionsydelse 146 279 425 210 415 625 356 694 1 050 

Revalideringsydelse i øvrigt 496 1 434 1 930 771 3 481 4 253 1 267 4 916 6 183 

Ledighedsydelse 153 2 550 2 702 174 5 505 5 679 327 8 055 8 381 

Anm.: Ekskl. efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge. 

1 Antallet afviger marginalt fra tabel 138-145, hvor opgørelsen er baseret på CRAM-året (fra 16-12-2007 til 21-12-2008), mens det her er kalenderåret 2008. 2 Kan også 

indeholde personer i arbejdspraktik. 3 Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er her foretaget udelukkende ved reduktion i forhold til antal hele dage i støttet 

beskæftigelse i kvartalet. 4 Tilgang til servicejob er stoppet 1. april 2002. 5 Kan kun gives til børn født eller adopteret før 27. marts 2002. Antallet er undervurderet pga. 

ufuldstændig registrering i 4. kvartal 2008. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2010. 



Tabel 146 Personer uden ordinær beskæftigelse fordelt efter region. 2008 


Under 

30 år 


30 år 


30 år 


antal fuldtidsdeltagere 

Hele landet 23 995 88 743 112 738 27 940 115 433 143 373 51 935 204 176 256 111 






Landsdel København by 3 525 15 055 18 580 3 795 15 293 19 088 7 320 30 348 37 668 

Landsdel Københavns omegn 1 916 6 926 8 842 2 120 8 869 10 989 4 036 15 795 19 831 

Landsdel Nordsjælland 1 137 4 672 5 808 1 209 6 355 7 565 2 346 11 027 13 373 

Landsdel Bornholm 183 1 056 1 239 236 1 230 1 466 419 2 286 2 705 

Landsdel Østsjælland 698 2 711 3 409 791 3 887 4 678 1 489 6 598 8 088 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 2 591 9 440 12 031 3 331 12 394 15 725 5 922 21 834 27 756 

Landsdel Fyn 2 288 8 958 11 245 2 656 11 588 14 244 4 944 20 546 25 490 

Landsdel Sydjylland 3 063 10 572 13 636 3 820 15 026 18 845 6 883 25 598 32 481 

Landsdel Østjylland 3 860 13 265 17 124 4 562 18 707 23 269 8 421 31 972 40 393 

Landsdel Vestjylland 1 654 5 584 7 238 1 949 8 068 10 018 3 604 13 652 17 256 

Landsdel Nordjylland 2 926 9 813 12 739 3 323 13 477 16 800 6 249 23 290 29 538 

Anm.: Ekskl. efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge 




Tabel 147 (side 1 af 2) Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 2009 



1. januar 

I alt 

Heraf 

kvinder 

I alt 

Heraf 

kvinder 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 1 1 224 108 600 431 Danske Afspændingspædagoger 787 748 

Danske Bioanalytikkere 5 512 5 216 

Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 8 460 26 Danske Forsikringsfunktionæreres Landsforening 7 065 5 269 

Dansk Artistforbund 1 387 590 Danske Fysioterapeuter 8 544 6 661 

Dansk EL-Forbund 29 923 291 Ergoterapeutforeningen 5 946 5 667 

Dansk Frisør- og kosmetikerforbund 4 969 4 769 Farmakonomforeningen 4 421 4 377 

Dansk Jernbaneforbund 5 870 857 Film- og TV-arbejderforeningen 746 298 

Dansk Metalarbejderforbund 128 888 5 716 Finansforbundet 47 221 25 563 

Dansk Serviceforbund, Funktionærforbund 17 864 4 357 Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer 505 64 

Fagligt Fælles Forbund 332 835 109 712 Foreningen af Radiografer i Danmark 1 394 1 003 

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 202 242 177 788 Frie Skolers Lærerforening 8 420 5 215 

Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark 63 767 6 725 Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg 817 301 

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Funktionærforeningen i FDB/COOP Danmarks 544 215 

Danmark (HK) 320 150 238 668 Halinspektørforeningen 562 33 

Hærens Konstabel- og Korporalforening 5 003 301 JID 1 201 372 

Malerforbundet i Danmark 12 336 3 432 Jordmoderforeningen 1 465 1 460 

Næringsmiddelarbejderforbundet 27 845 9 154 Konstruktørforeningen 3 753 593 

Socialpædagogisk Landsforbund 34 211 25 658 Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 625 188 

Spillerforeningen 831 91 Kost og Ernæringsforbundet 6 941 6 808 

Teknisk Landsforbund 27 527 12 296 Københavns Kommunale Embedsmandsforening 571 280 

Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter 1 320 1 254 

Funktionærernes og Tjenestemændenes 357 845 244 978 Lederforeningen i TeleDanmark 1 205 504 

Fællesråd (FTF) Lederforum – Social & Sundhedssektoren 726 660 

Merkonomernes Hovedorganisation 1 180 637 

Attorfillit Kattuffiat, Grønland 779 456 PROSA – EDB-fagets fagforening 8 362 1 331 

BUPL 53 601 43 953 SAFU Sammenslutningen af Funktionærer 1 418 752 

CO II – gruppen i FTF 24 394 8 053 Uddannelsesforbundet 8 773 3 623 

Heraf: Andre Foreninger 4 766 2 147 

Danmarks Kordegneforening 544 390 

Dansk Kirkemusiker Forening 399 279 Ledernes Hovedorganisation 79 585 18 373 

Dansk Told- og Skatteforbund 4 662 2 564 Lederne 79 585 18 373 

Erhversskolelederne i Danmark 501 114 

Foreningen af Præliminære Organister 637 304 

Foreningen af Tekniske og Administrative 

Tjenestemænd (TAT) 1 000 523 

Forsvarets Civil-Etat 1 249 258 

Handelsskolernes Lærerforening 1 574 775 

Politiforbundet i Danmark 11 694 2 050 

Trafikforbundet 731 211 

Andre foreninger 1 403 585 

Cabin Union Denmark 1 622 1 161 

CS-Gruppen 6 108 388 

Danmarks Lærerforening 66 570 46 276 

Dansk Musiker Forbund 3 000 660 

Dansk Skuespillerforbund 1 662 889 

Dansk Socialrådgiverforening 10 398 8 846 

Dansk Sygeplejeråd 53 825 51 995 

Dansk Tandplejerforening 1 096 1 062 

Anm.: Tallene er ekskl. Danmarks Frie Fagforening pga. manglende indberetning. 

1 Inkl. hvilende medlemmer (pensionister og efterlønsmodtagere), indkaldte mv. 2 Kun lønmodtagere. 3 Inkl. 1548 medlemmer med dobbelt medlemskab under AC. 

Kilde: Hovedorganisationerne samt fagforbund uden for hovedorganisationerne. 



Tabel 147 (side 2 af 2) Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 2009 



1. januar 

I alt 

Heraf 

kvinder 

I alt 

Heraf 

kvinder 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 2 133 212 69 010 Uden for fællesorganisationerne 260 112 100 765 

Arkitektforbundet 4 529 2 129 Brancheafdelingen Trafik & Jernbane 3 359 1 680 

Bibliotekarforbundet 4 119 3 183 Business Danmark 29 681 5 225 

Civiløkonomerne 9 273 3 428 Dansk Formands Forening 1 287 28 

Dansk Journalistforbund 1 548 619 Dansk Fængselforbund 3 326 1 051 

Dansk Musikpædagogisk Forening 817 443 Dansk Journalistforbund 3 11 492 4 755 

Den Danske Dyrlægeforening 1 651 933 Den Danske Landinspektørforening 856 639 

Forsvarsgruppen i AC 3 554 144 Fagforeningen Danmark 31 884 11 886 

Gymnasieskolernes Lærerforening 10 915 5 652 Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 1 581 700 

Jordbrugsakademikerne 3 625 1 669 Forbundet for Tjenestemænd ved Fødevare- og 

Jurist- og Økonomforbundet 32 437 15 522 Undervisningsministeriet m.fl. 455 55 

Kommunikation og Sprog 5 560 5 104 Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen 23 802 12 741 

Lægeforeningen 15 303 6 718 Ingeniørforeningen i Danmark 47 764 8 777 

Magisterforeningen 26 327 14 588 Kristelig Fagforening 97 715 53 184 

Pharma-Danmark 3 388 2 607 Maskinmestrenes Forening 6 910 44 

Præsteforeningen 2 530 1 265 

Psykologforeningen 4 317 3 200 

Tandlægeforeningen 1 505 771 

Tandlægernes Ny Landsforening 754 633 

Andre foreninger 1 060 403 

Tabel 148 

Medlemmer i arbejdsløshedskasser 

2008 1 2009 1 

Antal a-kasser 29 29 

Arbejdsløshedsforsikrede i alt 2 086 488 2 058 623 

Heltidsforsikrede i alt 2 061 776 2 035 801 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 978 993 941 608 

FTF 3 335 300 331 286 

Lederne 4 79 201 81 362 

AC 5 237 719 242 498 

Øvrige forbund 6 430 563 439 047 

Deltids- og kombinationsforsikrede i alt 24 712 22 822 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 13 122 11 865 

FTF 3 4 165 3 810 

Lederne 4 32 35 

AC 5 649 629 

Øvrige forbund 6 6 744 6 483 

1 Opgjort 1. januar. 2 Landsorganisationen i Danmark. 3 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 4 Ledernes 

Hovedorganisation. 5 Akademikernes Centralorganisation. 6 Inkl. arbejdsløshedskasser med forbund tilmeldt forskellige 

hovedorganisationer. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet. 




Tabel 149 

Arbejdsstandsninger 

Arbejdsstandsninger Berørte ansatte Tabte arbejdsdage 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 

I alt 862 335 61 113 91 409 91 700 1 869 100 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding - - - - - - 

Industri i alt 306 138 24 599 10 813 39 900 14 300 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 40 16 2 644 759 3 600 900 

Tekstil- og læderindustri 2 - 65 - - - 

Træ-, papir- og grafisk industri 28 6 1 154 96 5 900 300 

Kemisk industri og plastindustri 22 11 899 716 1 900 800 

Sten-, ler- og glasindustri 18 13 1 143 1 071 2 100 1 400 

Jern- og metalindustri 169 80 17 884 7 616 25 100 10 000 

Møbelindustri og anden industri 27 12 810 555 1 300 1 000 

Energi- og vandforsyning - - - - - - 

Bygge og anlæg 103 33 2 751 795 4 200 1 000 

Handel 106 40 4 097 2 365 6 500 4 000 

Hotel og restauration 4 1 479 21 - - 

Transport, post og tele 214 68 8 407 4 962 19 000 9 000 

Stat, regioner og kommuner 80 41 17 400 72 041 18 600 1 839 500 

Øvrige 49 412 3 380 412 3 500 1 300 

Uoplyst - - - - - - 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/abst1 

antal 


Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 


1. Sociale forhold 

Formålet med det sociale sikringssystem 

Det sociale sikringssystem i Danmark har flere formål: 

1) At sikre befolkningen økonomisk ved fx sygdom, ledighed og alderdom i form af 

indkomsterstattende ydelser. 

2) At yde støtte til nedbringelse af udgifter til fx bolig og børnepasning i form af 

supplerende tilskudsordninger. 

3) At sørge for passende tilbud som fx børnepasning, ældreomsorg, omsorg for 

handicappede, sundhedspleje og hjemmehjælp i form af institutioner og serviceydelser. 

Sociale udgifter på 475 milliarder kr. 

De samlede udgifter til sociale ydelser var 475 mia. kr. i 2007, hvilket svarer til 

87.000 kr. pr. indbygger. Heraf var de 341 mia. kr. offentlige udgifter til sociale 

ydelser, hvilket svarer til 41 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter. Målt i forhold 

til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 29 pct. i 

2007. Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, 

plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed samt beskæftigelse 

og til kontanthjælp er faldende, mens de øvrige former for udgifter er stigende. De 

sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet 

og arbejdsmarkedsordninger. 

Figur 1 

Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål. 2007 

Alderdom, 181 mia. kr. 

Sygdom og sundhed, 109 mia. kr. 

Familier, 62 mia. kr. 

Arbejdsløshed og beskæftigelse, 27 mia. kr. 

Invaliditet og revalidering, 71 mia. kr. 

Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 13 mia. kr. 

Boligstøtte, 12 mia. kr. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/udg1. 

Finansiering af de sociale udgifter 

Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 66 

pct. i 2007, heraf 23 pct. for staten og 43 pct. for kommuner og regioner. Arbejdsgiverne 

bidrog med 12 pct., mens de sikrede betalte 22 pct. Statens andel er stærkt 

faldende, mens andelen for kommuner og amter samt arbejdsgivere og sikrede er 

stigende. 

Statistisk Årbog 2009 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 149


Danmark på en femteplads i international sammenligning 

Med en andel på 29 pct. i 2006 har Eurostat placeret Danmark på en femteplads 

blandt de 27 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Danmark er 

dermed rykket ned efter i flere år at have haft tredjepladsen, hvor Sverige og 

Frankrig var nr. 1 og 2. Også Sverige er rykket ned og er nu på andenpladsen, 

mens Frankrig står som nr. 1. Belgien og Holland er nr. 3 og 4. Ligesom tidligere 

ligger Litauen, Estland og Letland i bunden af skalaen med andele på hhv. 13, 12 

og 12 pct. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale 

ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte 

lande. Internationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også 

ved sammenligning af de sociale udgifter. 

Figur 2 

Sociale udgifter som andel af BNP i EU27. 2006 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Frankrig 

Sverige 

Belgien 

Holland 

Danmark 

Tyskland 

Østrig 

Italien 


Finland 

Portugal 

Grækenland 

Slovenien 

Ungarn 

Spanien 

Luxembourg 

Polen 

Tjekkiet 

Cypern 

Irland 

Malta 

Slovakiet 

Bulgarien 

Rumænien 

Litauen 

Estland 

Letland 

Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. 

Kilde: Eurostat/ESSPROS 

Mere børnepasning 

Personaleforbruget til pasning af børn og unge var 99.000 årsværk i 2007. I 1985 udgjorde 

det 59.500 årsværk, og der er dermed på lidt over 20 år sket en stigning på 66 

pct. Stigningen i personaleforbrug hænger sammen med udviklingen i befolkningens 

størrelse og sammensætning samt hele udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder især 

kvindernes stigende erhvervsfrekvens og arbejdstid. 

Figur 3 

Ansatte i den sociale sektor 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Tusinde årsværk 

1985 1990 1995 2000 2008 (1) 

Ældreomsorg mv. 

150 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2009 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Tusinde årsværk 

1985 1990 1995 2000 2007 

Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber 

Daginstitutioner og dagpleje 

1 

Der er databrud i tallene mellem 2000 og 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pas33, res2, res2n, res10 og res10x.


Personalet i skolefritidsordninger mv. er steget med næsten 150 pct., mens der er 50 

pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje. Stigningen i personaleforbruget 

skyldes, at flere småbørn passes ude, og at flere skolebørn går i fritidsordninger mv. efter 

skoletid. 

Mere hjemmehjælp 

Ud af i alt ca. 225.000 personer på 80 år og derover i 2007 modtog 116.000 varig 

hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/plejehjemsbolig. 

Andelen, der får varig hjælp, er stærkt stigende med alderen. Således 

gælder det for 37 pct. af de 80-84-årige, 60 pct. af de 85-89-årige og 84 pct. af alle 

personer på 90 år og derover. 

Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt stigende 

med alderen. Inden for ældreområdet hænger det stigende personaleforbrug 

i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. 

Fra 1985 til 2007 er vi blevet 7 pct. flere i Danmark, men antallet af ældre på 80 år 

og derover er steget med 37 pct. Der er derfor også et meget større behov for 

hjemmehjælp og døgnpleje. 

Stigningen i de seneste år skyldes kommunalreformen, idet bl.a. genoptræning og 

omsorg for handicappede er overgået fra amterne til kommunerne. 

Flere pleje- og ældreboliger 

Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en 

satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af ældreboligmassen som erstatning 

for nedlæggelse af plejehjemspladser. 

Der findes i dag 34.000 plejeboliger, 10.000 plejehjemsboliger og 2.000 beskyttede 

boliger samt 30.000 almene ældreboliger. I alt er der 77.000 pleje- og ældreboliger. 

Derimod var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) 

49.000 plejehjemsboliger, 7.000 beskyttede boliger og 4.000 ældreboliger, dvs, i 

alt 60.000 pleje- og ældreboliger. 

Nye sociale og sundhedsmæssige ordninger 

Siden 1985 er der også oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom 

forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- 

og ledsageordninger mv. 

2,2 millioner personer modtager indkomsterstattende ydelser 

I 2006 modtog 2,2 mio. personer i Danmark indkomsterstattende ydelser. Modtagerne 

er belyst i statistiske opgørelser hver for sig, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, 

barselsdagpenge og kontanthjælp. 

Modtagerne bliver placeret under den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, der er 

modtaget i længst tid inden for et år. Ydelserne opdeles i midlertidige og varige. 

Af de ca. 2,2 mio. modtagere af indkomsterstattende ydelser var 951.000 mænd, 

mens 1.209.000 var kvinder. 



Figur 4 

Mænd 

Modtagere af indkomsterstattende ydelser – midlertidige ydelser. 2006 

Ledighedsydelse 

Revalidering 

AF-aktivering 

Kommunal aktivering 

Orlovsydelser 

Barselsdagpenge 

Kontanthjælp 

Sygedagpenge 

Arbejdsløshedsdagpenge 

Kvinder 

200 

150 

100 

50 0 Tusinde personer 0 50 100 150 200 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sam11. 

Flere kvinder end mænd modtog indkomsterstattende ydelser 

Flere kvinder end mænd modtog i 2006 indkomsterstattende ydelser. For folkepension 

har dette en naturlig forklaring, idet 58 pct. af befolkningen over 66 år er 

kvinder. Også blandt modtagere af orlovsydelser og barselsdagpenge er der en stor 

kvindeandel. Men der er også mange kvinder i den personkreds, ordningen er tiltænkt 

at være til fordel for. 

Figur 5 

Modtagere af indkomsterstattende ydelser – varige ydelser. 2006 

Mænd 

Efterløn/overgangsydelse 

Førtidspension 

Folkepension 

Kvinder 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


0 100 200 300 400 500 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sam11. 

Supplerende tilskudsordninger 

Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at 184.000 husstande i alt 

modtog 209 millioner kr. i boligsikring i december 2008, mens 311.000 pensionisthusstande 

i alt modtog 715 millioner kr. i boligydelse. Den samlede udgift 

til boligsikring og boligydelse var hhv. 2,6 og 9,1 mia. kr. i 2007. 685.000 familier 

fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik 126.000 familier yderligere en 

eller flere former for børnetilskud i 4. kvartal 2007. De samlede udgifter til børnefamilieydelser 

og børnetilskud var 15 mia. kr. i 2007. 

Forældre holder barselsorlov i 299 dage 

Børn, der blev født i 2007, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i 

299 dage efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven, 275 dage, mens 

fædrene holdt 24 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan holde barselsorlov med 

dagpenge. Blandt de øvrige finder man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere 

mv. Når 16.799 børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt orlov, betyder 

det langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke 

erhvervsaktiv, eller han kan fx have brugt sine feriedage til at gå hjemme. 

152 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2009


Figur 6 

Barselsorlov efter fødslen. 2007 

350 

Dage 

300 

250 

Mors orlov 

Fars orlov 

200 

150 

100 

50 

0 

Kun far har orlov: 

5.202 børn 

Kun mor har orlov: 

16.735 børn 

Begge har orlov: 

35.349 børn 

Alle: 

57.286 børn 

Se tabel 160. 

Børnepasning 

I alt 538.000 børn under ti år blev passet i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger 

i oktober 2008. Det svarer til 82 pct. af alle børn under ti år. Andelen 

af børn i offentlig pasning var størst i børnehavealderen, dvs. 3-5 år. I denne 

aldersklasse blev 97 pct. af alle børn passet i dagpleje og daginstitutioner. Andelen 

af børn, der passes, var 66 pct. for børn i vuggestue- og dagplejealderen, dvs. 0-2- 

årige, og 82 pct. for 6-9-årige. I 1998 var det hhv. 55 pct. for 0-2-årige, 90 pct. for 

3-5-årige og 76 pct. for 6-9-årige. Blandt de 0-2 årige passes kun få børn under 1 år 

(cirka 11.000 – svarende til 17 pct.), mens cirka 90 pct. af de 1-2-årige blev passet i 

dagpleje og daginstitutioner i 2008. 

Bistand til børn og unge 

Ved udgangen af 2006 fik 26.000 børn og unge bistand. Bistanden omfatter anbringelser 

uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger. 

12.000 børn og unge fik ved udgangen af 2006 mindst én form for forebyggende 

foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet udgjorde 

14.000. Mere end 80 pct. af anbringelserne er frivillige, dvs. med samtykke. Mere 

end halvdelen af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for 

børn og unge, der bor hjemme, og andelen, der har fast kontaktperson, er stigende. 

2. Sundhed 

Danskerne blandt dem med lavest middellevetid i Vesteuropa 

Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I 

Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men har siden 

midten af 1990’erne igen vist en positiv udvikling. Danmark er dog fortsat 

blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. I 2007-2008 var 

den 76,3 år for mænd og 80,7 år for kvinder. 



Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere 

peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn 

til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget 

af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. 

Danskernes livsstil 

Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til 

at udgøre under en fjerdedel i 2008. Der har i hele perioden været en større del af 

mændene end kvinderne, der har været rygere, men forskellen er indsnævret kraftigt. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om 

ugen og kvinder højst 14. I 2005 var der 18 pct. af mændene og 11 pct. af kvinderne, 

der angav at have overskredet denne grænse. 

Figur 7 

Danskernes livsstil 

60 

Pct. 

Rygning 

25 

Pct. 

Alkohol 

50 

40 

30 

20 

10 

20 

15 

10 

5 

Mænd 

Kvinder 

0 

25 

1980 1990 2000 2008 

Pct. 

Ingen motion 

0 

50 

Pct. 

2003 2005 

Fedtindtag 

20 

40 

15 

30 

10 

20 

5 

10 

0 

1987 1994 2000 2005 

0 

1985 1995 2003-2006 

Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger (21 genstande 

for mænd og 14 for kvinder). 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Fødevareforskning. 

I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 

var denne andel faldet til 13 pct. 

Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. 

I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I 

2003-2006 var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. 



Forbruget af sundhedsydelser belyser befolkningens sundhed 

Ud over middellevetiden bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte 

mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse 

og brug af sygesikringen findes i administrative registre, hvilket giver gode 

muligheder for statistiske opgørelser. 

Fald i antallet af sygehuse 

I 2005 var der 49 almindelige og ti psykiatriske sygehuse i Danmark. Det er et fald 

på hhv. 33 og to sygehuse på ti år. En del af faldet skyldes sammenlægninger af sygehuse. 

I alt var der i 2005 ca. 20.100 sengepladser på sygehusene, heraf ca. 1.600 

på de psykiatriske og ca. 18.500 på de almindelige sygehuse. Sammenlagt var patienterne 

indlagt i 5,8 mio. dage, hvilket svarer til en belægningsprocent på 91 pct. 

På de psykiatriske sygehuse var belægningsprocenten ligeledes 91 pct. Der sker ca. 

1,2 mio. indlæggelser på sygehusene om året. Hertil kommer ca. 1 mio. besøg på 

skadestuerne og ca. 6,2 mio. ambulante besøg. 

Hver niende indlægges mindst en gang om året 

Ca. 625.000 personer eller 11,5 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere 

gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige 

– under 5 pct. – og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen 

på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige 

antal sengedage stiger med alderen: Ca. tre dage for de 5-14-årige og ca. 14 

dage for personer på 85 år og derover. 

Små drenge oftere på hospitalet end piger 

Drenge under ti år kommer oftere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene 

bliver især oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. Forskellen 

udligner sig i teenagealderen. 

De hyppigste indlæggelsesårsager 

Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede 

indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser 

for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og legemsbeskadigelse 

og forgiftninger. Årligt indlægges ca. 85.000 som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. 

Et tilsvarende antal indlægges som følge af legemsbeskadigelse. For hver 

af grupperne svarer det til ca. 12 pct. af de indlagte. Der er dog store aldersforskelle 

i diagnosemønstret. Fx er 39 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 33 pct. af de 

1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer og ca. 15 pct. af de 65- 

74-årige indlagt pga. svulster. 

Sociale forskelle betinger sygehusforbruget 

Det har vist sig, at sygehusforbruget afhænger af de sociale forhold. Fx har voksne 

personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger ca. 

35 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har 

et forbrug, der ligger næsten 30 pct. over gennemsnittet. 

Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har 

drenge og piger, der bor i familier, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks 

måneder, et sygehusforbrug, der ligger hhv. 19 og 18 pct. over gennemsnittet for 

alle børn. Børn, der bor i familier, som ikke har modtaget nogen form for sociale 

ydelser, har omvendt et forbrug på 15 pct. under gennemsnittet. 



Figur 8 

Indlæggelseshyppigheder fordelt efter familiens dominerende sociale ydelse. 2006 

140 

Indeks, alle = 100 

120 

100 

Drenge 

Piger 

80 

60 

40 

20 

0 


Arbejdsløshedsdagpenge 

Sygedagpenge 

Kontanthjælp 

Ingen 

ydelser 

Anm.: Børn fra 0-17 år. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pa10. 

92 pct. benyttede den offentlige sygesikring i 2007 

Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af den offentlige sygesikring og 

kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, 

tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. 

Det benyttede 5,1 mio. personer eller ca. 92 pct. af befolkningen sig af i 2007, 

og hver indbygger havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller 

anden læge ti gange. 

Lidt flere kvinder end mænd modtog sygesikringsydelser. Ca. 4,7 mio. havde kontakt 

med en praktiserende læge. Ca. 2,6 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge 

en eller flere gange. Både øjenlæger og ørelæger blev kontaktet af ca. 0,5 mio. 

personer og kiropraktorerne af 300.000 personer. 

Figur 9 

Medicinudgifter 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mia. kr. 

98 00 02 04 06 08 

Se tabel 189. 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen. 

Udgifter til medicin stiger støt 

Ca. 40 pct. af den voksne befolkning bruger regelmæssigt medicin, og ca. 60 pct. 

har anvendt medicin inden for en 14-dages periode. Der er flere blandt kvinderne 

end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. 

De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende 

medicin og hjertemedicin. 

Omsætningen af medicin er steget jævnt igennem de sidste ti år. I 1999 blev der 

omsat for 8,7 mia. kr. og i 2008 for 13,4 mia. kr. Det svarer til en stigning på 54 

pct. I 2008 udgjorde omsætningen af nervemedicin 3,9 mia. og af hjerte- og kredsløbsmedicin 

2,0 mia. 

Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980’erne 

I 2006 blev der registreret 31.850 nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 2006 

var der ca. 192.000, der levede med en kræftsygdom. Blandt de nyregistrerede tilfælde 

var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel 

den hyppigste blandt mændene. 



Figur 10 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd 

120 

100 


Lungekræft 

Urinveje 

Prostatakræft 

Tyktarms- og 

endetarmskræft 

80 

60 

40 

20 

0 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 


I løbet af de sidste 25 år er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens 

størrelse og alderssammensætning, steget med 19 pct. for kvindernes 

og med 14 pct. for mændenes vedkommende. Også for 25 år siden var brystkræft 

den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For 

mændene var det derimod lungekræft. 

Figur 11 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder 

140 


120 

Brystkræft Kræft i livmoder og æggestok Lungekræft Livmoderhalskræft 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

1982- 1992- 2002- 

1986 1996 2006 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 




Antallet af AIDS-patienter er faldet drastisk 

I perioden 1980-2008 blev der i alt diagnosticeret 2.716 personer med aids. Af disse 

var 2.006 døde pr. 31. december 2008. Antallet af diagnosticerede toppede i 

1993 med 239 og har herefter været konstant faldende, bortset fra en stigning i 

2001 og i 2004. I 2008 blev der diagnosticeret 29 personer. 

Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august 1990. Frem til udgangen 

af 2008 blev der i alt anmeldt 5.339 hiv-positive personer. Udviklingen i 

det årlige antal hiv-smittede har været svingende i perioden 1995-2008. 

Stigning i forekomsten af gonoré-tilfælde 

Forekomsten af gonoré er i 2008 højere end for ti år siden. Stigningen skyldes især 

flere tilfælde blandt mænd. Mændene tegner sig også for langt hovedparten af tilfældene 

– i 2008 var det 80 pct. For klamydia er det omvendt: 63 pct. af tilfældene 

forekommer blandt kvinder. 

Figur 12 

Udviklingen i antal tilfælde af gonoré og aids/hiv (antal tilfælde) 

400 

Laboratoriepåvist gonoré Aids-patienter Hiv-positive 

100 

250 

Mænd 

Kvinder 

300 

200 

100 

80 

60 

40 

20 

200 

150 

100 

50 

0 

0 

0 

97 99 01 03 05 07 

97 99 01 03 05 07 

97 99 01 03 05 07 

Se tabel 182-184. 

Kilde: Statens Serum Institut. 

3. Retsvæsen 

Figur 13 

Straffelovsanmeldelser 

600 

Tusinde 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

35 45 55 65 75 85 95 05 


www.statistikbanken.dk/straf22. 

Kriminalitet og retspleje 

Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. 

Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og 

civilretlige sager. 

Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser 

af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, samt ofre for visse 

straffelovsovertrædelser. 

Kriminalstatistikken omfatter kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, 

der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet 

(mørketallet) ikke er belyst. 

Væksten i anmeldelser kulmineret 

Væksten i antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven siden 1950 er kulmineret. 



Figur 14 

Straffelovsanmeldelser 

fordelt efter kategori. 

2007 

Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca. 

110.000 til knapt 550.000. Siden har anmeldelsestallet været faldende. I 2008 

modtog politiet 477.000 anmeldelser – en stigning i forhold til 2007. I 1950 svarede 

anmeldelsestallet til 3.500 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere (over 15 år) 

mod 12.700 i 1994 og senest 10.644 i 2008. 

Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for 

ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger 

og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, 

hvor erstatningsudbetaling forudsætter en anmeldelse til politiet. 

Sædelighedsforbrydelser 

Voldsforbrydelser 

Ejendomsforbrydelser 

Andre straffelovsforbr. 


www.statistikbanken.dk/straf2 og 

straf22. 

Figur 15 

Anmeldte 

ejendomsforbrydelser 

Tusinde 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

50 60 70 80 90 00 04 06 


www.statistikbanken.dk/straf22. 

Figur 16 

Anmeldte volds- og 

sædelighedsforbrydelser 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Tusinde 

50 60 70 80 90 00 04 06 




www.statistikbanken.dk/straf2 og 

straf22. 

De mange indbrud og tyverier skal også ses i relation til den stigende velstand i 

samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom 

mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. 

Nedgangen siden 1994 foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, 

hvor det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og 

her tilskrives fx faldet i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne 

biler. 

Ejendoms- og berigelsesforbrydelser 

Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør 90-95 pct. af det årlige anmeldelsestal. 

I 2008 blev der anmeldt 449.400 ejendomsforbrydelser, hvilket er 

lavere i forhold til første halvdel af 1990’erne, hvor der årligt blev anmeldt over 

500.000 ejendomsforbrydelser. 

I 2008 var der 93.600 indbrud og 188.400 tyverier – herunder 44.000 indbrud i 

villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt 18.300 tyverier af biler og 

71.900 tyverier af cykler. 


Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig 

myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra 2.400 anmeldelser 

i 1950 til 18.500 i 2008. I alt 60 pct. af de anmeldte voldstilfælde drejer sig 

om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. 

lign. mod offentlig myndighed (15 pct.) og trusler (19 pct.). 

Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, alvorligere 

vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt 11.300 anmeldelser i 2008. Simpel 

vold er mest udbredt (85 pct.) og er steget 41 pct. siden 1990. Drab eller forsøg på 

drab lå i 2008 på 250 anmeldelser og i 1990 på 234. I 2008 var der i alt 53 fuldbyrdede 

drab. Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab stort set ligget mellem 200- 

250. 


Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste 

halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og 

har siden ligget fast på 2-3.000 anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. I 

2008 blev der anmeldt 2.500 sædelighedsforbrydelser, hvilket er uændret i forhold 

til 1990. Næsten halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser 

(47 pct.), mens voldtægt udgør en femtedel (19 pct.). 



Regionale forskelle i anmeldelsestallet – flest i byer og byområder 

De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne 

er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens 

landkommunerne ligger lavt – eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. 

Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, 

mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. 

Figur 17 

Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. 2008 

0 - 49 

50 - 69 

70 - 89 

90 - 109 

110 + 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf22 og bef607. 

Mindre end hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse 

I under en femtedel af de 450-500.000 årlige anmeldelser rejses der sigtelse mod 

en eller flere personer – i 2008 gjaldt det for 15 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten 

varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således rejses der 

gennemsnitligt sigtelser over for op imod 80 pct. af voldsforbrydelserne og ca. 70 

pct. af sædelighedsforbrydelserne, men kun over for 11-13 pct. af ejendomsforbrydelserne. 

Strafferetlige afgørelser 

På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen 

er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2007 truffet 176.600 

strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller frihedsstraf, 

men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige 

afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede overtrædelser af 

færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffelovsovertrædelser 

ligger mere konstant. 



43.300 afgørelser angik i 2007 straffeloven, 109.300 færdselsloven og 23.900 særlove 

(fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller 

dyreværnsloven). 

De i alt ca. 176.600 afgørelser i 2007 omfattede 236.400 kriminelle forhold eller 

sigtelser, der var begået af omtrent 144.600 forskellige personer. Dvs. flere personer 

har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser 

omfatter mere end ét forhold. 

Hovedparten af afgørelserne ender i bøder 

Af de 176.600 afgørelser i 2007 var langt de fleste (ca. 141.200) bødeafgørelser, 

hvoraf tre fjerdedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser. 17.900 afgørelser var 

frihedsstraffe (fængsel), og de resterende 17.500 afgørelser omfatter tiltale undladt, 

tiltalefrafald eller frifindelse. 8.900 eller noget under halvdelen af frihedsstraffene 

var i 2007 ubetingede frihedsstraffe. 

Figur 18 

Strafferetlige afgørelser i alt samt afgørelser med bøde og frihedsstraf 

225 

Tusinde 

200 

175 

Frihedsstraf 

Bødestraf 

Afgørelser i alt 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf4 og straf44. 

Flest mandlige lovovertrædere 

80 pct. af de strafferetlige afgørelser i 2007 angik mænd. Men kvindernes andel er 

stigende. I 2007 angik 21 pct. af de strafferetlige afgørelser kvinderne mod 9 pct. i 

1980. Kvindernes andel af afgørelserne inden for straffeloven er i samme periode 

steget fra 15 til 21 pct. og fra 7 til 23 pct. inden for færdselsloven. En mindre del af 

afgørelserne (under 2 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser af færdselsloven 

eller miljølove). 

Et stigende antal kvinder dømmes for vold 

Antallet af kvinder med voldsdomme er mere end tredoblet siden 1990 – fra 329 til 

1.371 i 2007. Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen 15-19 år, hvor antallet 

siden 1990 er ottedoblet, ligesom de 15-19-årige udgjorde en tredjedel af afgørelserne. 

I alt 50 pct. eller halvdelen af kvinderne var under 25 år. Specielt er det 

overtrædelser som simpel og alvorlig vold, der er steget, men også vold mod offentlig 

myndighed og trusler er steget. I forhold til tallet i 1990 bliver lidt over fem 

gange så mange kvinder idømt frihedsstraffe for vold – i alt 565 i 2007, hvoraf 

over en fjerdedel (30 pct.) blev idømt ubetinget frihedsstraf. 



Men de fleste voldsforbrydelser begås af yngre mænd 

Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2007 lidt under 35 år – for mænd 35 

år og kvinder 38 år – men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest 

ligger gennemsnitsalderen for voldsforbrydere med 29 år. Næsten en fjerdedel af 

volden begås af unge mænd under 20 år – i alt begås lidt under 90 pct. af volden af 

mænd. 

Gennemsnitsalderen for sædelighedsforbrydere er noget højere og var i 2007 på 

36 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for 

økonomisk kriminalitet. Gerningsmænd, der havde begået skyldnersvig, grov skattesvig 

mv. eller overtrådt skatte- og afgiftslove, var i gennemsnit 40-45 år i 2007. 

Næsten hver anden med frihedsstraf havde også en tidligere frihedsstraf 

Ud af 16.000 personer, der i 2007 blev idømt frihedsstraf, havde 42 pct. – eller op 

imod halvdelen – tidligere modtaget en frihedsstraf inden for de seneste fem år. Af 

de i alt 6.700 personer i 2007 med tidligere frihedsstraf havde næsten to tredjedele 

eller 4.000 modtaget en tidligere frihedsstraf inden for de seneste to år. 

Ofre for straffelovsforbrydelser 

Næsten 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelserne i 2007 var kvinder, mens 

stort set alle overgrebene blev begået af mænd. Derimod var en tredjedel af voldsofrene 

kvinder, men også her blev over 90 pct. af forbrydelserne begået af mænd. 

Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for sædelighedsforbrydelser lå på 20 år, 

og 14 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre. De 

mandlige voldsofre var i gennemsnit 30 år og de kvindelige 32 år. Én pct. af voldsofrene 

var under ti år, ligesom under én pct. var over 70 år. 

Figur 19 

Ofre for straffelovsforbrydelser. 2007 

24 

Tusinde 

20 

16 

Mænd 

Kvinder 

12 

8 

4 

0 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf55. 



Ejendomsforbrydelser 

Andre 

forbrydelser 


Tabel 150 Sociale institutioner for børn og unge. 2008 

Antal 

institutioner 

Indskrevne Personale 1 

Børnepasning mv. 7 207 642 803 98 885 

Dagpleje • 63 562 20 308 

Vuggestuer 325 12 241 5 784 

Børnehaver 1 899 91 000 19 290 

Aldersintegrerede institutioner 2 372 159 587 28 694 

Skolefritidsordninger 1 858 227 792 17 654 

Fritidshjem 189 16 963 3 252 

Klubber 564 71 658 3 903 

Legestuer 19 301 93 

Anm.: Opgørelsen er fra oktober 2008. 

1 Personalet er vedr. oktober 2007, omregnet til fuldtidsbeskæftiget (37 timer pr. uge). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pas22 

Tabel 151 Sociale institutioner og serviceydelser for ældre mv. 2008 

Antal Indskrevne Personale 1 

institutioner 

Brugere Beboere 

I alt 1 167 240 866 2 84 179 102 931 

Ældreomsorg mv. • • • 102 931 3 

Varig hjemmehjælp • 206 628 2 . . . . . . 

Plejehjem samt kombinerede pleje- og daghjem 394 • 9 823 . . . 

Beskyttede boliger 96 • 1 987 . . . 

Plejeboliger • • 33 048 . . . 

Almene ældreboliger • • 30 224 . . . 

Andre boliger for ældre • • 9 097 . . . 

Dagcentre og daghjem 677 34 238 4 • . . . 

1 Omregnet til fuldtidsbeskæftiget 37 timer pr. uge. 2 Opgørelsen af varig hjemmehjælp vedr. 2007. 3 Omfatter personale i 

integrerede ordninger, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger, ældreboliger, 

dagcentre, forebyggende hjemmebesøg og omsorgsarbejde for ældre og handicappede. Ekskl. ansatte hos private 

leverandører af hjemmehjælp. 4 Inkl. brugere på kombinerede pleje- og daghjem. 



Tabel 152 Sociale institutioner og serviceydelser for voksne. 2007 

Antal Indskrevne 

institutioner 

Brugere Beboere 

I alt 1 454 1 53 994 16 170 

Botilbud med længerevarende ophold § 108 505 715 10 382 

Botilbud med midlertidigt ophold §107 489 690 5 225 

Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud 

efter §§ 103 og 104 488 26 947 • 

Krisecentre 40 • 563 

Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende § 99 2 • 4 213 • 

Kontaktpersonordning for døvblinde § 98 • 265 • 

Ledsagerordninger efter §§ 45 og 97 • 5 229 • 

Socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud 

efter §§ 85 og 102 • 15 935 • 

1 68 botilbud er både § 107 og §108. 2 Der mangler tal for enkelte kommuner. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/resv01 og resv05 


Tabel 153 

Sociale udgifter 

Kontante ydelser Naturalydelser 1 I alt 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Sociale udgifter i alt 276 052 279 277 188 716 195 267 477 624 487 579 

Administration 2 • • • • 12 856 13 035 

Sygdom 16 046 18 369 84 117 90 881 100 163 109 251 

Dagpenge udbetalt af arbejdsgivere 3 731 4 206 - - 3 731 4 206 

Dagpenge udbetalt af kommunerne 11 884 13 689 - - 11 884 13 689 

Sygesikring - - 13 283 14 163 13 283 14 163 

Hospitals- og sundhedsvæsen - - 62 005 66 956 62 005 66 956 

Medicin - - 6 864 7 645 6 864 7 645 

Andet 432 475 1 965 2 117 2 397 2 592 

Invaliditet og revalidering 48 043 49 468 21 185 21 745 69 228 71 212 

Førtidspension 28 530 29 719 - - 28 530 29 719 

Andet 19 512 19 749 21 185 21 745 40 698 41 494 

Alderdom 145 759 151 759 30 047 29 049 175 806 180 808 

Folke-, alm. førtids- og delpension 82 641 85 648 - - 82 641 85 648 

Efterløn mm. 21 012 21 066 - - 21 012 21 066 

ATP og SP 7 642 8 197 - - 7 642 8 197 

Tjenestemandspensioner 3 18 973 19 782 - - 18 973 19 782 

Arbejdsmarkedspensioner 4 15 467 17 067 - - 15 467 17 067 

Institutioner, hjemmehjælp mv. 5,6 24 - 30 047 29 049 30 071 29 049 

Efterlevende 1 1 132 127 133 129 

Familier og børn 24 429 25 134 36 591 37 001 61 020 62 136 

Dagpenge, graviditet og fødsel 8 574 9 008 - - 8 574 9 008 

Orlov til børnepasning 296 279 - - 296 279 

Børnetilskud og børnefamilieydelse 15 171 15 429 - - 15 171 15 429 

Forskud på børnebidrag 388 418 - - 388 418 

Daginstitutioner, dagpleje - - 25 357 25 509 25 357 25 509 

Døgninstitutioner o.l. - - 11 219 11 478 11 219 11 478 

Andet - - 15 14 15 14 

Arbejdsløshed 31 824 25 291 1 635 1 491 33 459 26 782 

Arbejdsløshedsdagpenge 15 955 11 596 - - 15 955 11 596 

Uddannelsesorlov - - - - - - 

Aktivering 15 869 13 696 1 635 1 491 17 504 15 187 

Boliger - - 11 217 11 724 11 217 11 724 

Boligsikring - - 2 604 2 595 2 604 2 595 

Boligydelse - - 8 606 9 129 8 606 9 129 

Andet 6 - - 8 - 8 - 

Andre sociale ydelser 9 949 9 254 3 793 3 249 13 742 12 503 

Bistandshjælp 8 618 7 876 - - 8 618 7 876 

Lønmodtagernes Garantifond 211 271 - - 211 271 

Andet 1 120 1 107 3 793 3 249 4 913 4 356 

Sociale ydelser i alt 276 052 279 277 188 716 195 267 464 768 474 545 

Anm.: De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EU-landene. 

1 Ifølge Eurostats definition er en naturalydelse en socialsikringsydelse, der ydes i form af goder eller tjenester – naturalydelsen kan tildeles direkte eller ved kontant 

udbetaling mod dokumentation af de faktiske udgifter. 2 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og samlet i én post. 3 Omfatter 

statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens supplementydelse til afgåede funktionærer. 4 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under 

Finanstilsynet. 5 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. 6 En kontoændring fra 2007 i den kommunale kontoplan. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/udg1 

mio. kr. 


Tabel 154 

Satser for kontante, sociale ydelser 

Børnetilskud 

1/10-2007 1/10-2008 

kr./kvartal 

Ordinært pr. barn 1 107 1 139 

Særligt, forældreløse børn 5 652 5 814 

Særligt, børn af enker og enkemænd med flere 2 826 2 907 

Ekstra, pr. familie, maksimum 1 126 1 159 

Flerbørnstilskud 1 823 1 876 

Børnefamilieydelse, pr. barn 0-2 år 3 473 4 039 



Normalbidrag 

Faders-/moders bidrag 11 304 11 628 

Dagpenge 1 

kr./år 

kr./uge (7 dage) 

Ved sygdom, fødsel og adoption, maks. 3 415 3 515 

kr./uge (5 dage) 

Ved arbejdsløshed, maksimum: 

Fuldtidsforsikrede 3 415 3 515 

Deltidsforsikrede 2 275 2 345 

Nyuddannede, heltidsforsikrede 2 800 2 880 

Den ny efterløn (for personer født efter 1.7.1939) 

Start ved 60 år = 91 pct. af dagpengenes højeste beløb 161 720 166 400 

Start ved 62 år = højeste dagpengebeløb 177 580 182 780 

Sociale pensioner 

kr./år 

kr./md. 

Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: 

Grundbeløb, maksimum 4 952 5 096 

Pensionstillæg, maksimum 2 328 2 396 

Invaliditetsbeløb 2 408 2 478 

Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede 3 325 3 421 

Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist: 

Grundbeløb, maksimum 4 952 5 096 

Pensionstillæg, maksimum 2 328 2 396 

Pensionstillæg, reelt enlige 4 985 5 130 

Invaliditetsbeløb 2 408 2 478 

Erhvervsudygtighedsbeløb 3 325 3 421 

Delpension, maksimum 30 timer/uge 9 839 10 127 

Samlet pension, højeste beløb 

Højeste førtidspension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 13 013 13 391 

Andre 15 670 16 125 

Ny førtidspension (fra 1.1.2003): 

Ægtepar 12 582 12 947 

Andre 14 803 15 232 

Folkepension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 7 280 7 492 

Andre 9 937 10 226 

Begravelseshjælp 

Begravelseshjælp §16 (maksimum) 8 600 8 850 

Personer under 18 år (maksimum) 7 200 7 400 

1 Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. 




kr. 


Tabel 155 Indkomsterstattende ydelser. 2006 

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-66 år 67 år + I alt Gns. 

udbetalt 

beløb 


I alt 95 088 447 802 532 905 236 437 107 332 740 252 2 159 816 83 409 

Mænd 48 681 185 066 244 023 106 325 51 569 315 399 951 063 77 296 

Kvinder 46 407 262 736 288 882 130 112 55 763 424 853 1 208 753 88 201 

Pct. af befolkningen i aldersgruppen 22,8 41,1 34,9 64,9 14,0 100,0 50,5 • 

1 Inklusive 17.462 personer med uoplyst eller uden beløb, som ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige udbetalte beløb. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sam11 og sam22 

pct. 

kr. 

Tabel 156 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ydelsesart. 2006 

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-66 år 67 år + I alt 

antal helårsmodtagere 

I alt 35 115 208 511 304 553 203 169 100 198 734 107 1 585 654 

Dominerende ydelse: 

Midlertidig i alt 31 367 180 637 162 124 15 353 430 1 276 391 187 

Arbejdsløshedsdagpenge 6 005 39 956 52 729 7 761 33 • 106 483 

Sygedagpenge 3 151 21 637 45 473 4 477 186 40 74 964 

Barselsdagpenge 2 483 50 841 3 108 1 • - 56 433 

Kontanthjælp 13 679 35 797 31 260 2 090 200 1 235 84 262 

Revalidering 2 313 11 042 6 033 42 • • 19 429 

Kommunal aktivering 3 144 7 192 4 815 226 • • 15 377 

AF-aktivering 495 9 543 8 988 365 2 • 19 392 

Orlovsydelser • 2 006 953 2 • • 2 961 

Ledighedsydelse 99 2 624 8 765 389 8 - 11 885 

Varig i alt 3 747 27 874 142 430 187 816 99 768 732 831 1 194 467 

Folkepension • • • • 79 127 732 686 811 813 

Førtidspension 3 747 27 874 142 430 58 991 4 944 13 237 999 

Efterløn/ overgangsydelse • • • 128 825 15 698 132 144 655 

Pct. af befolkningen i aldersgruppen 8,4 19,1 19,9 55,8 91,6 95,5 37,1 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sam77 

pct. 


Tabel 157 Støtte til børn og unge. 2006 

31. december 0-6 år 7-14 år 15-17 år 18 år + 

Fordelt efter alder Drenge Piger I alt 

Med støtte i alt (netto) 3 052 12 081 7 954 3 146 15 155 11 078 26 233 

Anbringelser uden for hjemmet 1 489 5 796 4 897 1 974 7 858 6 298 14 156 

Lovgrundlag: 

Anbringelse med samtykke 1 147 5 064 4 446 1 044 6 488 5 213 11 701 

Anbringelse uden samtykke 331 594 207 2 580 554 1 134 

Ungdomssanktion - - 108 20 117 11 128 

Efterværn med døgnophold - 2 8 907 517 400 917 

Uoplyst 11 136 128 1 156 120 276 

Anbringelsessted: 

Netværksplejefamilie 43 74 49 4 83 87 170 

Slægtsanbringelse 11 26 26 7 33 37 70 

Familiepleje i øvrigt 1 107 3 185 1 243 510 3 183 2 862 6 045 

Døgninstitution, sikret afdeling - 4 45 7 46 10 56 

Døgninstitution, anden afdeling 181 1 131 863 257 1 463 969 2 432 

Akutinstitution 43 97 82 6 115 113 228 

Socialpædagogisk opholdssted, 

værksteds- eller produktionsskole, miniinstitution 

32 806 1 265 480 1 647 936 2 583 

Kost-, ungdoms-, efterskole e.l. - 134 505 99 405 333 738 

Eget værelse eller lignende - 7 406 363 311 465 776 

Skibsprojekt - 6 33 11 48 2 50 

Kommunalt døgntilbud 43 196 239 110 288 300 588 

Uoplyst 29 130 141 120 236 184 420 

Forebyggende foranstaltninger 1 563 6 285 3 057 1 172 7 297 4 780 12 077 

Personlig rådgiver 6 246 348 152 450 302 752 

Fast kontaktperson 114 1 200 1 429 622 2 109 1 256 3 365 

Aflastningsophold 1 457 4 923 1 003 64 4 404 3 043 7 447 

Praktikophold 1 58 402 41 383 119 502 

Udslusningsordning - - 7 354 191 170 361 

Anm.: Tal for 2006 kan ikke uden videre sammenlignes med tidligere år pga. ny anbringelsesreform pr. 1.1.2006, samt ændret opgørelsesmetode. Tal for anbringelser er 

fra og med 1.1.2006 indhentet via Ankestyrelsen og er opgjort på nye kommuner iflg. kommunalreformen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bis22, bis44 og bis99 

Tabel 158 Børnefamilieydelser og børnetilskud. 4. kvartal 2007 

Antal Antal Udbetalte Udbetalt 

familier børn beløb beløb pr. 

tusinde kr. 

familie i 

gnsn. kr. 

Børneydelser i alt 1 684 760 1 200 400 3 805 898 5 558 

Børnefamilieydelse 684 684 2 1 200 323 3 313 583 4 840 

Ordinært børnetilskud 125 879 193 830 214 545 1 704 

Ekstra børnetilskud 124 363 • 140 046 1 126 

Særligt børnetilskud 28 066 40 901 120 388 4 289 

Flerbørnstilskud 9 346 18 166 17 335 1 855 

1 Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for tilskud. 2 At færre 

familier modtager børnefamilieydelse end børneydelser i alt skyldes, at man kun kan modtage børnefamilieydelse, hvis 

tilskudsmodtageren er skattepligtig og bor i Danmark. Hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bts44, bts55 og bts66 


Tabel 159 Børnebidrag. 2007 

Børn 

ialt 1 

Bidragsberettigede 

forsørgere 

Udbetalt af 

kommunerne 

Indbetalt 

af bidragspligtige 

Kommunale 

tilgodehavender 

ultimo året 2 

antal 

mio. kr. 

Hele landet 155 620 105 327 1 778,4 1 490,1 4 261,7 

Region Hovedstaden 41 975 29 290 484,2 410,5 1 317,8 

Region Sjælland 28 493 19 235 322,7 274,4 643,6 

Region Syddanmark 34 980 23 482 396,9 331,5 960,9 

Region Midtjylland 33 560 22 086 381,7 312,4 927,2 

Region Nordjylland 16 612 11 234 192,8 161,2 412,3 

Landsdel København by 16 202 11 233 187,9 181,4 668,0 

Landsdel Københavns omegn 14 222 10 013 163,1 127,5 367,1 

Landsdel Nordsjælland 10 065 7 035 116,2 88,0 247,5 

Landsdel Bornholm 1 486 1 009 16,9 13,6 35,2 

Landsdel Østsjælland 6 576 4 536 74,9 58,2 136,7 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 21 917 14 699 247,8 216,2 506,8 

Landsdel Fyn 14 477 9 756 163,9 138,1 419,8 

Landsdel Sydjylland 20 503 13 726 232,9 193,5 541,1 

Landsdel Østjylland 21 998 14 563 250,9 200,8 673,0 

Landsdel Vestjylland 11 562 7 523 130,7 111,7 254,1 

Landsdel Nordjylland 16 612 11 234 192,8 161,2 412,3 

1 Alder ved årets udgang. 2 Kommunernes tilgodehavender indeholder ud over forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag 

til børn også andre typer af bidrag (fx ægtefællebidrag og uddannelsesbidrag), da disse beløb rent administrativt ikke kan 

udskilles. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bidrag11 og bidrag22 

Tabel 160 Barselsorlov 2007-2008 fordelt mellem mor og far – børn født i 2007 

Antal 

Gennemsnitligt antal dage pr. barn 

børn 

i alt Fars orlov Mors orlov Orlov i alt 

Alle 57 286 24 275 299 

0-2 uger pr. barn 2 966 13 0 14 

3-16 uger pr. barn 2 011 49 11 60 

17-30 uger pr. barn 2 344 32 144 177 

31-40 uger pr. barn 7 039 25 229 254 

41-47 uger pr. barn 17 133 14 301 315 

48 uger pr. barn 15 988 27 308 336 

49-78 uger pr. barn 9 258 28 367 394 

79+ uger pr. barn 547 37 572 609 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/socdag1 og socdag10 


Tabel 161 Børnepasning. 2008 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år I alt 1 0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år I alt 

I alt 129 300 189 176 219 809 31 055 569 340 66,0 96,6 82,6 11,1 60,8 

Dagpleje 63 127 435 . . . . 63 562 32,2 0,2 . . . . 6,8 

Vuggestuer 12 192 49 . . . . 12 241 6,2 . . . . . . 1,3 

Børnehaver 4 027 85 152 1 821 . . 91 000 2,1 43,4 0,7 . . 9,7 

Aldersintegrerede institutioner 49 861 93 577 13 506 2 355 159 299 25,4 47,7 5,1 0,8 17,0 

Skolefritidsordninger 93 9 345 189 373 27 690 226 501 . . 4,8 71,3 10,0 24,2 

Fritidshjem . . 618 15 109 1 010 16 737 . . 0,3 5,7 0,4 1,8 

Anm.: Opgørelsen er fra oktober 2008. 

1 Ekskl. 1.805 børn over 13 år. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pas11 og bef1a07 

Tabel 162 

Takster for børnepasning 

2007 2008 2009 

kr. pr. år 

Kommunal dagpleje (0-2 år) 23 630 24 535 26 043 

Kommunal dagpleje (3-5 år) 22 091 23 448 24 479 

Vuggestuer 31 427 31 848 33 526 

Børnehave (3-5 år) 16 514 16 913 17 757 

Aldersint. institutioner (0-2 år) 30 116 31 161 33 240 



Skolefritidsordning (6-9 år) 15 402 15 976 17 323 

Skolefritidsordning (10-13 år) 11 168 10 481 10 346 

Fritidshjem (6-9 år) 14 341 12 666 13 336 

Fritidsklub (10-13 år) 5 789 5 189 5 361 

Ungdomsklub (14-18 år) 1 383 1 289 1 206 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/res88 

Tabel 163 Ældreomsorg. 2008 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

Under 67-79 80-89 90 år + I alt Under 67-79 80-89 90 år + I alt 

67 år år år 67 år 1 år år 

I alt 9 409 19 181 31 487 15 005 75 082 0,6 3,7 16,6 41,8 3,2 

Plejehjem 653 2 042 4 260 2 868 9 823 . . 0,4 2,3 8,0 0,4 

Beskyttede boliger 331 456 769 431 1 987 . . 0,1 0,4 1,2 0,1 

Plejeboliger 2 915 7 155 14 850 8 128 33 048 0,2 1,4 7,9 22,7 1,4 

Almene ældreboliger 5 510 9 528 11 608 3 578 30 224 0,3 1,9 6,1 10,0 1,3 

1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/resi01 og bef1a 


Tabel 164 Kontanthjælp. 2007 

Under 

18 år 

Modtagerens alder Familietype Personer 

i alt 

25-39 40-67 68 år + Ægte- Øvrige 

inklusive 

år år 

par 

uoplyste 

18-24 

år 

Heraf 

enlige 

kvinder 

med børn 


Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt 1 339 37 275 80 716 80 839 1 240 51 705 148 704 42 649 200 409 

Kontanthjælp mv. i alt 303 32 181 57 434 50 419 1 200 27 645 113 892 32 702 141 537 

Kontanthjælp forsørgere og starthjælp til gifte og 

samlevende fyldt 25 år 126 6 940 37 808 27 187 35 19 568 52 528 30 018 72 096 

Kontanthjælp ikke-forsørgere og starthjælp til 

gifte og samlevende fyldt 25 år 11 3 581 20 471 24 333 53 4 311 44 138 3 618 48 449 

Kontanthjælp og starthjælp til unge 49 25 737 1 951 70 - 3 716 24 091 1 814 27 807 

Kontanthjælp til personer uden ret til social 

pension - - 6 236 1 122 560 804 3 1 364 

Særlig støtte til kontant- og starthjælpsmodtagere - 261 5 795 10 282 11 980 15 369 1 496 16 349 

Revalidering mv. i alt 2 2 183 14 881 10 787 • 10 277 17 576 5 804 27 853 

Revalideringsydelse - 933 9 932 5 538 • 5 865 10 538 3 739 16 403 

Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik - 589 4 381 3 722 • 3 198 5 494 1 789 8 692 

Tillægsydelse under revalidering 2 1 233 6 322 5 293 • 5 362 7 488 2 613 12 850 

Løntilskud ved revalidenders ansættelse med 

løntilskud - 60 443 353 - 356 500 112 856 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 40 19 899 34 981 29 081 3 14 823 69 181 20 772 84 004 

Forsørgelse under vejledning, opkvalificering og 

virksomhedspraktik 39 17 377 31 851 26 350 2 13 082 62 537 19 278 75 619 

Særlig støtte til aktiverede kontant- og 

starthjælpsmodtagere - 143 3 101 5 546 1 398 8 393 696 8 791 

Aktiveringsgodtgørelse 11 7 062 14 835 12 755 - 6 229 28 434 8 722 34 663 

Løntilskud til personer i tilskud efter kap. 12 - 401 1 249 961 - 522 2 089 410 2 611 

Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering 1 2 171 1 863 1 341 - 941 4 435 1 167 5 376 

Introduktionsydelse i alt 35 607 1 716 897 60 1 751 1 564 331 3 315 

Introduktionsydelse 29 571 1 574 857 58 1 611 1 478 321 3 089 

Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge 18 411 1 291 687 17 1 240 1 184 254 2 424 

Ledighedsydelse i alt • 274 5 142 17 497 • 11 277 11 636 2 934 22 913 

Ledighedsydelse mellem flexjob • 100 1 855 6 434 • 3 758 4 631 1 075 8 389 

Ledighedsydelse i visitationsperioden • 71 1 929 7 401 • 4 889 4 512 1 153 9 401 

Ledighedsydelse under ferie • 133 2 078 6 257 • 4 486 3 982 1 163 8 468 

Ledighedsydelse under sygdom og barsel • 7 306 977 • 612 678 215 1 290 

Særlig ydelse til personer uden ret til 

ledighedsydelse • 9 90 199 • 176 122 36 298 

Hjælp i særlige tilfælde i alt 29 754 11 830 29 452 34 396 446 42 499 63 379 19 058 105 878 

Hjælp vedr. samværsret mv. med børn 80 41 705 829 4 122 1 537 185 1 659 

Hjælp til sygebehandling mv. 225 3 322 7 989 9 989 284 4 337 17 472 4 696 21 809 

Hjælp enkeltudgifter og flytning 134 5 843 10 784 8 717 89 2 204 23 363 6 516 25 567 

Merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med 

nedsat funktionsevne 28 975 1 596 1 749 2 341 35 20 082 14 614 5 061 34 696 

Merudgiftsydelser ved forsørgelse af voksne med 

nedsat funktionsevne 62 2 380 4 504 8 564 67 7 283 8 294 1 313 15 577 

Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn 

med nedsat funktionsevne 1 861 141 6 567 6 980 7 10 704 4 852 3 227 15 556 

Efterlevelseshjælp - - 22 291 25 - 338 46 338 

Løbende hjælp til visse persongrupper – (§29 i lov 

om aktiv socialpolitik) - 168 557 247 1 74 899 21 973 

Hjælp til hjælpemidler mv. til aktiverede 1 37 142 229 1 154 256 57 410 

Anm.: Typer af hjælp, der kun modtages af meget få, er ikke vist, men indgår i totalerne 

1 Ekskl. hjælp i særlige tilfælde. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kh1r 


Tabel 165 Modtagere af hjælp til forsørgelse. 2007 

Antal 

modtagere 

Antal 

helårsmodtagere 

Gns. antal 

måneder 

med hjælp 

pr. person 

Gns. 

udbetalt 

beløb 

pr. måned 

Udbetalt 

i alt 

personer måneder kr. mio. kr. 

Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt 200 409 128 811 7,7 10 533 16 280 

Kontanthjælp i alt 141 537 70 614 6,0 9 429 7 989 

Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til 

gifte og samlevende fyldt 25 år 72 096 38 077 6,3 10 776 4 923 

Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp 

til enlige fyldt 25 år 48 449 23 523 5,8 8 483 2 394 

Kontant- og starthjælp til unge 27 807 7 665 3,3 4 907 451 

Revalidering mv. i alt 27 853 16 625 7,2 13 984 2 789 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 84 004 33 196 4,7 9 130 3 637 

Introduktionsydelse i alt 3 315 1 847 6,7 6 645 147 

Ledighedsydelse i alt 22 913 10 786 5,6 13 264 1 716 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kh1r 

Tabel 166 

Boligstøtte 

Husstande med boligstøtte Udbetalt boligstøtte Boligstøtte pr. husstand 

December 2007 2008 2007 2008 2007 2008 

antal tusinde kr. kr. 

Boligstøtte i alt 525 973 519 364 943 674 958 144 1 794 1 845 

Boligsikring i alt 188 675 184 330 211 866 209 420 1 123 1 136 

Almindelig boligsikring 187 453 183 461 210 709 208 657 1 124 1 137 

Byfornyelse 1 113 766 1 029 644 925 841 

Bofællesskaber 109 103 128 119 1 174 1 155 

Boligydelse i alt 317 487 311 457 704 153 714 777 2 218 2 295 

Lejere i alt 288 266 284 503 671 875 683 896 2 331 2 404 

Almindelige lejligheder 231 881 227 516 490 272 495 490 2 114 2 178 

Ældreboliger 56 385 56 987 181 603 188 406 3 221 3 306 

Ejere 1 226 1 108 1 687 1 581 1 376 1 427 

Andelshavere 27 274 25 175 29 175 27 934 1 070 1 110 

Bofællesskaber 721 671 1 416 1 366 1 964 2 036 

Boligstøtte til nye førtidspensionister i alt 1 19 811 23 577 27 655 33 947 1 396 1 440 

1 Boligstøtte til førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede, som er nye boligstøttemodtagere efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003. 




Tabel 167 Dagpenge ved sygdom eller fødsel. 2008 

Udgifter 

i alt 1 

Dagpengedage 


mio. kr. tusinde antal personer 2 

I alt 23 981 54 697 251 452 335 173 586 625 

Sygdom i alt 14 435 32 161 206 289 243 095 449 384 

Lønmodtagere i alt 13 708 30 313 186 671 233 203 419 874 

Første 15/21 dage 3 1 400 2 535 109 008 117 448 226 456 

Efter 15/21 dage 12 308 27 778 113 670 157 885 271 555 

Selvstændige i alt 727 1 848 20 083 10 280 30 363 

Første 2 uger 4 173 361 15 634 8 042 23 676 

Efter 2 uger 555 1 487 12 218 5 422 17 640 

Graviditet, fødsel eller 

adoption i alt 9 546 22 536 51 247 105 449 156 696 

Graviditet 1 488 4 212 • 61 532 61 532 

Fødsel, adoption 8 058 18 325 51 247 99 502 150 749 

1 Omfatter alle udbetalinger i året, dvs. både afsluttede sager og sager, der var løbende ved årets udgang. 2 Antal personer 

er opgjort netto, dvs. at en person ved overgang fra en fraværstype til en anden inden for samme gruppe kun regnes med 

en gang. Personer, der både har modtaget dagpenge ved sygdom og ved fødsel mv., er dog optalt to gange. 

3 Dagpengesager, hvor det offentlige har overtaget arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge. I andre tilfælde skal 

arbejdsgiverne udbetale sygedagpenge de første 15/21 dage (arbejdsgiverperioden). 4 Især selvstændige, der har tegnet en 

frivillig dagpengeforsikring. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/socdag11 

Tabel 168 Folkepension. 2008 

Grundbeløb 

I alt 

1. januar 

Fuldt 

beløb 

Reduceret 

beløb 

Intet 

beløb 1 

Modtagere i alt 819 921 44 865 2 457 867 243 

65-69 år 245 244 19 064 801 265 109 

70-79 år 352 600 19 442 1 017 373 059 

80-89 år 186 720 5 910 533 193 163 

90 år + 35 357 449 106 35 912 

Mænd i alt 353 383 23 807 1 340 378 530 

65-69 år 116 278 10 798 486 127 562 

70-79 år 159 765 10 294 571 170 630 

80-89 år 68 602 2 566 238 71 406 

90 år + 8 738 149 45 8 932 

Kvinder i alt 466 538 21 058 1 117 488 713 

65-69 år 128 966 8 266 315 137 547 

70-79 år 192 835 9 148 446 202 429 

80-89 år 118 118 3 344 295 121 757 

90 år + 26 619 300 61 26 980 

1 Pensionisten har enten for meget i indkomst til at få udbetalt grundbeløbet eller har udsat sin pension. 


antal 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33 


Tabel 169 Førtidspension. 2008 


I alt 

1. januar 

Højeste 

Mellemste Alm./forhøjet 

almindelig 

Ny førtidspension 

Modtagere i alt 56 957 80 168 35 902 67 622 240 649 

18-29 år 2 554 1 178 68 6 002 9 802 

30-39 år 7 418 5 822 1 290 8 587 23 117 

40-49 år 14 078 15 893 6 286 17 106 53 363 

50-59 år 20 247 31 685 14 996 25 441 92 369 

60-64 år 12 515 25 251 13 033 10 434 61 233 

65-66 år 145 339 229 52 765 

Mænd i alt 29 661 34 601 14 074 31 512 109 848 

18-29 år 1 470 698 42 3 404 5 614 

30-39 år 4 222 3 089 693 4 041 12 045 

40-49 år 7 564 7 375 3 022 7 628 25 589 

50-59 år 10 048 13 027 6 020 11 324 40 419 

60-64 år 6 287 10 280 4 231 5 094 25 892 

65-66 år 70 132 66 21 289 

Kvinder i alt 27 296 45 567 21 828 36 110 130 801 

18-29 år 1 084 480 26 2 598 4 188 

30-39 år 3 196 2 733 597 4 546 11 072 

40-49 år 6 514 8 518 3 264 9 478 27 774 

50-59 år 10 199 18 658 8 976 14 117 51 950 

60-64 år 6 228 14 971 8 802 5 340 35 341 

65-66 år 75 207 163 31 476 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pen11 

Tabel 170 Ansøgninger om førtidspension 1 . 2007 

antal 

Ansøgninger 

i alt 

Tilkendelser Frakendelser Opret-holdelser Uoplyst 2 Afslag på førtidspension 

I alt I pct. af 


ansøgere 

I alt 13 408 11 902 11 138 156 1 201 9,0 

Mænd i alt 6 227 5 548 6 55 72 546 8,8 

Under 20 år 267 250 1 1 - 15 5,6 

20-29 år 534 464 1 8 12 49 9,2 

30-39 år 1 127 962 3 24 19 119 10,6 

40-49 år 1 913 1 694 1 14 21 183 9,6 

50-59 år 2 158 1 964 - 8 18 168 7,8 

60-66 år 125 113 - - 2 10 8,0 

Uoplyst 103 101 - - - 2 1,9 

Kvinder i alt 7 181 6 354 5 83 84 655 9,1 

Under 20 år 190 166 2 2 3 17 8,9 

20-29 år 551 468 - 14 9 60 10,9 

30-39 år 1 498 1 280 2 28 19 169 11,3 

40-49 år 2 285 2 012 1 28 25 219 9,6 

50-59 år 2 452 2 236 - 11 26 179 7,3 

60-66 år 128 117 - - 1 10 7,8 

Uoplyst 77 75 - - 1 1 1,3 

1 Statistikken omfatter kun kommunale afgørelser. 2 Indeholder ansøgere med eller uden pension, hvor afgørelsen er uoplyst, samt ansøgere, hvor pensionsstatus er 

uoplyst. 

Kilde: Ankestyrelsen. 



Statistisk Årbog 2009 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 173 

pct.

Tabel 171 Udbetaling af folke- og førtidspension. Januar 2008 

Folkepension 

Højeste/ 

mellemste 

førtidspension 

Modtagere 

Almindelig 

/forhøjet 

almindelig 


Ny 


I alt 

Udbetalte 

beløb 

i alt 

Gennemsnitligt månedligt beløb pr. modtager 

Folkepension 

Højeste/ Almindelig 

mellemste /forhøjet 

førtids- almindelig 

pension førtidspension 

Ny førtidspension 

I alt 

antal mio. kr. kr. 

I alt 867 243 137 125 35 902 67 622 1 107 892 9 742 7 819 12 357 10 608 12 880 8 780 

Mænd 378 530 64 262 14 074 31 512 488 378 4 160 7 289 12 768 11 127 13 193 8 501 

Kvinder 488 713 72 863 21 828 36 110 619 514 5 582 8 229 11 995 10 273 12 606 8 999 

Ydelsesart 

Grundbeløb: 

I alt 864 786 135 430 35 677 67 283 1 103 176 6 013 4 959 4 993 4 956 12 942 5 450 

Fuldt 819 921 127 896 33 038 42 450 1 023 305 5 610 5 096 5 096 5 096 14 398 5 482 

Reduceret 44 865 7 534 2 639 24 833 79 871 403 2 459 3 248 3 200 10 455 5 044 

Ingen udbetaling 2 457 1 695 225 339 4 716 - - - - - - 

Pensionstillæg til enlige: 

I alt 384 784 85 157 22 116 - 492 057 2 217 4 435 4 768 4 742 - 4 507 

Fuldt 261 063 71 012 18 232 - 350 307 1 797 5 130 5 130 5 130 - 5 130 

Reduceret 123 721 14 145 3 884 - 141 750 420 2 969 2 952 2 918 - 2 966 

Ingen udbetaling 24 560 1 570 292 - 26 422 - - - - - - 

Pensionstillæg til øvrige: 

I alt 362 379 33 505 10 335 - 406 219 815 2 010 1 958 2 019 - 2 006 

Fuldt 230 851 20 267 6 632 - 257 750 618 2 396 2 396 2 396 - 2 396 

Reduceret 131 528 13 238 3 703 - 148 469 197 1 332 1 287 1 345 - 1 328 

Ingen udbetaling 95 462 16 826 3 136 - 115 424 - - - - - 

Ægteskabstillæg 35 36 1 - 72 - 686 694 1 000 - 694 

Bistands- eller plejetillæg 2 524 5 297 4 - 7 825 26 2 969 3 250 2 500 - 3 159 

Invaliditetsydelse 3 - - - 3 - 667 - - - 667 

Ventetillæg/venteydelse 3 070 - - - 3 070 1 443 - - - 443 

Invaliditetsbeløb 12 032 136 901 17 - 148 950 365 2 441 2 452 2 412 - 2 451 

Erhvervsudygtighedsbeløb 3 402 56 904 10 - 60 316 205 3 389 3 397 3 400 - 3 396 

Førtidsbeløb 5 739 21 35 743 - 41 503 52 1 248 1 190 1 264 - 1 262 

Ekstra tillægsydelse - 17 28 669 - 28 686 33 - 1 059 1 147 - 1 147 

Anm.: Beløbene vedrører kun udbetaling i januar måned. 




Tabel 172 

Pensionister med pension fra ATP 

2007 2008 

mio. kr. 

Ydelser 7 347 7 652 

Med egen pension i alt 660 700 697 600 

Mænd 324 100 340 300 

Årlig pension under 2 000 kr. 7 400 6 200 

2 000-3 999 kr. 20 900 18 000 

4 000 kr. + 295 800 316 100 

Kvinder 336 600 357 300 

Årlig pension under 2 000 kr. 21 600 17 800 

2 000-3 999 kr. 57 600 51 000 

4 000 kr. + 257 400 288 500 

Med ægtefællepension i alt 15 100 13 400 

Mænd 200 100 

Kvinder 14 900 13 300 

Kilde: ATP. 



antal 

Tabel 173 Sociale ankesager. 2007 

Afgjorte 

sager 

i alt 

Afvisning/ 

henvisning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvisning 

Afgjorte Afvisning/ 

sager henvisi 

alt ning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvisning 

antal 

pct. 

De sociale ankenævn i : 

Hele landet 11 117 1 173 6 888 1 438 1 618 100,0 10,6 62,0 12,9 14,6 

Statsforvaltningen Hovedstaden 4 616 468 3 033 541 574 100,0 10,1 65,7 11,7 12,4 

Statsforvaltningen Sjælland 1 378 154 794 248 182 100,0 11,2 57,6 18,0 13,2 

Statsforvaltningen Syddanmark 2 465 246 1 516 228 475 100,0 10,0 61,5 9,2 19,3 

Statsforvaltningen Midtjylland 1 612 216 927 249 220 100,0 13,4 57,5 15,4 13,6 

Statsforvaltningen Nordjylland 1 046 89 618 172 167 100,0 8,5 59,1 16,4 16,0 

Kilde: Ankestyrelsen. 



Tabel 174 Sygesikring. 2007 


tusinde personer tusinde kontakter mio. kr. 

I alt 2 449 2 653 5 101 22 276 34 177 56 567 4 658 6 782 11 500 

Almen læge i alt 2 209 2 539 4 748 15 452 23 924 39 470 2 553 3 748 6 326 

Almen læge, konsultation, dagtid 1 969 2 333 4 302 7 599 10 969 18 617 890 1 284 2 179 

Almen læge, konsultation, aften mv. 325 359 684 461 508 978 90 99 191 

Almen læge, besøg, dagtid 63 107 170 174 305 479 36 62 99 

Almen læge, besøg, aften mv. 99 124 223 152 190 343 42 53 96 

Almen læge, telefonkonsultation, dagtid 1 425 1 959 3 384 5 397 9 366 14 779 135 234 369 

Almen læge, telefonkonsultation, aften mv. 413 539 952 700 963 1 670 68 94 163 

Almen læge, email-konsultation 109 205 314 269 533 803 13 27 40 

Almen læge, forebyggelse, andre ydelser 414 576 990 701 1 091 1 802 601 902 1 519 

Almen læge, basishonorar og 

praksishonorar 1 • • • • • • 676 994 1 670 

Speciallæge i alt 641 904 1 545 1 900 2 945 4 853 964 1 480 2 449 

Ørelæge 233 256 489 495 516 1 013 236 237 474 

Øjenlæge 218 319 537 387 586 974 176 277 454 

Øvrig speciallægehjælp 290 507 797 1 018 1 843 2 866 552 966 1 521 

Andre ydelser i alt 1 283 1 509 2 791 4 926 7 311 12 250 2 725 1 552 1 142 

Tandlæge 2 1 174 1 381 2 555 1 981 2 366 4 352 1 295 679 614 

Kiropraktik 157 163 319 894 1 115 2 014 97 53 44 

Fysioterapi 145 258 403 1 981 3 627 5 611 869 530 339 

Psykologhjælp 11 33 44 55 186 241 103 79 23 

Laboratorier . . . . . . . . . • • • 332 195 109 

Øvrige ydelser 2 2 4 15 17 32 17 9 8 

Anm.: Tabellen omfatter ydelser fra sygesikringen bortset fra medicintilskud, rejsesygesikring mv. 

1 Beløbet er beregnet ud fra antallet af tilmeldte i den enkelte lægepraksis uanset brugen af lægen. 2 Børn og unge under 18 år er omfattet af børne- og 

ungdomstandplejen og indgår derfor ikke i sygesikringsstatistikken. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sygk, sygks, sygp, sygps, sygu og sygus 


Tabel 175 Sygehuse. 2005 

Antal 

sygehuse 

Patientdage 

Heldøgnspatienter 

Indlæggelser 

Sengepladser 

Belægningsprocent 

1 

Skadestuebesøg 

Ambulante 

besøg 2 

tusinde 

I alt 59 6 263 1 205 20 058 91 981 6 181 

Alm. sygehuse 3 49 5 751 1 187 18 464 91 966 5 878 

Psykiatriske sygehuse 10 512 18 1 594 91 15 303 

Hele landet 59 6 263 1 205 20 058 91 981 6 181 

Hovedstadens 

Sygehusfællesskab 4 6 1 221 196 3 851 95 174 1 210 

Københavns Amt 3 707 130 2 094 99 136 692 

Frederiksborg Amt 1 357 75 1 109 93 71 319 

Roskilde Amt 3 264 51 795 95 52 299 

Vestsjællands Amt 1 308 60 961 91 58 254 

Storstrøms Amt 2 267 55 801 94 43 218 

Bornholms Amt 1 43 7 142 83 7 37 

Fyns Amt 2 542 107 1 741 89 84 588 

Sønderjyllands Amt 5 232 46 776 85 38 212 

Ribe Amt 2 195 45 658 85 33 234 

Vejle Amt 7 368 74 1 307 80 77 461 

Ringkøbing Amt 6 238 49 746 89 19 223 

Århus Amt 11 734 160 2 395 90 111 768 

Viborg Amt 3 244 50 834 84 24 233 

Nordjyllands Amt 6 542 100 1 848 89 53 433 

Alle specialer i alt 59 6 263 1 205 20 058 91 981 6 181 

Medicinske afd. i alt . . . 2 645 484 8 081 94 43 2 596 

Fysiurgi og rehabilitering . . . 171 13 565 97 - 132 

Hud- og kønssygdomme . . . 26 4 83 82 - 125 

Andre medicinske specialer . . . 2 448 467 7 433 94 - 2 338 

Kirurgiske afd. i alt . . . 2 173 584 7 446 81 890 2 728 

Gynækologi og fødselshjælp . . . 524 195 1 388 80 1 706 

Neurokirurgi . . . 60 12 207 88 - 22 

Øjenkirurgi . . . 15 7 79 63 - 274 

Øre-, næse- og halskirurgi . . . 69 31 255 84 - 314 

Andre kirurgiske specialer . . . 1 505 50 5 517 81 889 1 412 

Øvrige Alm. afd. . . . 310 99 1 058 86 - 191 

Psykiatriske afd. 5 . . . 1 136 39 3 473 93 47 666 

Anm.: Private hospitaler er ikke medtaget i tabellen. 

1 Patientdage i forhold til gennemsnitligt antal disponible sengepladser. 2 Tidligere år viste tabellen afsluttede ambulante forløb. 3 Alm. sygehuse inkl. psykiatriske 

afdelinger. 4 Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har siden 1. januar 1995 drevet Rigshospitalet og sygehusene i Københavns og Frederiksberg Kommuner. 5 Inkl. 

psykiatriske afdelinger på alm. sygehuse. 



tusinde 


Tabel 176 Personer indlagt på almindelige sygehuse. 2006 



I alt netto 1 266 041 358 342 624 383 

Patienter uden symptomer eller sygdom 11 356 19 839 31 195 

Infektions- og parasitære sygdomme 8 455 8 294 16 749 

Svulster 16 776 22 146 38 922 

Ernærings- og stofskiftesygdomme 6 010 8 678 14 688 

Sygdomme i blod og bloddannende organer 2 238 3 037 5 275 

Psykiske lidelser 4 709 3 379 8 088 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 11 072 10 951 22 023 

Sygdomme i kredsløbsorganer 35 841 27 410 63 251 

Sygdomme i åndedrætsorganer 25 577 23 841 49 418 

Sygdomme i fordøjelsesorganer 24 307 24 171 48 478 

Sygdomme i urin- og kønsorganer 12 358 23 083 35 441 

Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i 

barselsseng • 70 229 70 229 

Sygdomme i hud og underhud 5 483 4 423 9 906 

Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og 

bindevæv 18 247 22 572 40 819 

Medfødte misdannelser 2 636 2 148 4 784 

Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden 223 214 437 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 44 943 49 277 94 220 

Traumer, forgiftninger og anden voldelig 

legemsbeskadigelse 35 667 34 519 70 186 

Anm.: Diagnose (S-listen). Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2006. Dvs. personer født eller 

indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 

1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have været indlagt med flere forskellige 

diagnoser. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/pa1a 

Tabel 177 Indlæggelser på almindelige sygehuse fordelt efter alder og køn. 2006 


Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

antal pct. antal pct. antal pct. 

I alt 496 762 266 041 9,9 602 096 358 342 13,1 1 098 858 624 383 11,5 

11-14 år 28 404 17 345 13,1 20 866 12 975 10,2 49 270 30 320 11,7 

15-14 år 25 598 17 586 5,0 21 845 14 539 4,3 47 443 32 125 4,7 

15-24 år 24 360 17 381 5,5 39 439 27 516 9,2 63 799 44 897 7,3 

25-34 år 28 103 19 691 5,6 99 569 71 652 20,6 127 672 91 343 13,1 

35-44 år 42 843 27 276 6,6 70 129 47 937 12,0 112 972 75 213 9,2 

45-54 år 57 537 32 036 8,6 56 782 33 992 9,3 114 319 66 028 8,9 

55-64 år 92 090 45 137 12,3 76 645 41 130 11,2 168 735 86 267 11,8 

65-74 år 90 539 41 401 18,7 79 447 39 665 16,4 169 986 81 066 17,5 

75-84 år 78 304 34 431 28,1 84 036 41 473 24,5 162 340 75 904 26,0 

85 år + 28 984 13 757 36,5 53 338 27 463 31,8 82 322 41 220 33,2 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2006. Dvs. personer født eller indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/pa1 og ud1 


Tabel 178 Sengedage. 2006 


Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

I alt 2 166 170 8,1 2 584 561 7,2 4 750 731 7,6 

11-14 år 64 108 3,7 50 949 3,9 115 057 3,8 

15-14 år 53 358 3,0 48 536 3,3 101 894 3,2 

15-24 år 60 451 3,5 94 942 3,5 155 393 3,5 

25-34 år 81 204 4,1 281 762 3,9 362 966 4,0 

35-44 år 140 280 5,1 204 297 4,3 344 577 4,6 

45-54 år 225 446 7,0 205 453 6,0 430 899 6,5 

55-64 år 420 152 9,3 335 960 8,2 756 112 8,8 

65-74 år 472 529 11,4 429 112 10,8 901 641 11,1 

75-84 år 463 258 13,5 548 704 13,2 1 011 962 13,3 

85 år + 185 384 13,5 384 846 14,0 570 230 13,8 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2006. Dvs. personer født eller indvandret i løbet af året er 

ikke medtaget i tabellen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/ud3 

antal 

Tabel 179 Indlæggelseshyppigheder fordelt efter uddannelse ¹ . 2006 

Grundskole 

eller 

uoplyst 2 

Almengymnasialuddannelse 

Erhvervsfaglig 

uddannelse 3 

Kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlangvideregående 

uddannelse 

Bachelor 

Lang 

videregående 

uddannelse 

I alt 

I alt 128 83 100 86 79 70 64 100 

20-24 år 134 77 106 68 69 61 61 100 

25-29 år 145 84 101 78 81 76 58 100 

30-34 år 149 76 103 75 74 73 60 100 

35-39 år 142 83 100 81 76 64 58 100 

40-44 år 140 82 97 88 70 73 58 100 

45-49 år 134 82 94 82 77 71 64 100 

50-54 år 125 90 100 88 79 72 67 100 

55-59 år 119 90 101 92 83 80 70 100 

60-64 år 111 92 101 97 86 94 74 100 

I alt 127 87 99 84 85 68 66 100 

20-24 år 146 84 109 76 79 62 50 100 

25-29 år 145 102 110 84 87 68 55 100 

30-34 år 142 97 106 81 88 70 66 100 

35-39 år 147 87 101 85 84 73 64 100 

40-44 år 145 82 96 83 85 70 66 100 

45-49 år 130 83 96 84 84 85 67 100 

50-54 år 120 85 100 78 83 93 76 100 

55-59 år 120 85 96 85 87 79 72 100 

60-64 år 112 89 95 92 84 95 76 100 

Anm.: Indlæggelseshyppigheden angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har været indlagt på sygehus. Hyppigheden er her angivet som 

indekstal, hvor hyppigheden for alle i en aldersgruppe er sat lig 100. De samlede indlæggelseshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at 

aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesgrupper. Indlæggelseshyppighederne er derfor indbyrdes sammenlignelige. 

1 Højeste igangværende eller afsluttede uddannelse 1.1.2006. 2 Inkl. personer med uoplyst uddannelse samt personer med Efg-basisår, kursus til handelseksamen mv. 

3 Efg 2. del, lærlingeuddannelser mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/pa8 

mænd 

kvinder 


Tabel 180 Udvalgte kræftformer blandt nye kræfttilfælde. 2006 


mænd 

I alt 87 227 655 2 784 7 207 4 836 15 796 

Kræft i hoved-hals 3 7 50 293 344 139 836 

Kræft i tyk- og endetarm 1 7 46 348 986 757 2 145 

Kræft i lunge, bronkier og luftrør - - 25 367 1 099 669 2 160 

Modermærkekræft, hud 1 32 91 141 225 132 622 

Anden hudkræft 1 - 1 6 44 252 366 669 

Kræft i blærehalskirtel - - 1 325 1 708 1 056 3 090 

Kræft i testikel 1 72 154 60 12 2 301 

Kræft i urinveje (neoplasi) 1 4 47 309 825 563 1 749 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 22 25 74 159 204 99 583 

Anden kræft 58 79 161 738 1 552 1 053 3 641 

kvinder 

I alt 72 263 1 126 3 543 6 087 4 962 16 054 

Kræft i hoved-hals 2 18 53 129 171 98 471 

Kræft i tyk- og endetarm 1 2 42 305 744 917 2 011 

Kræft i lunge, bronkier og luftrør - 1 28 390 886 599 1 904 

Modermærkekræft, hud 1 78 168 206 194 158 805 

Anden hudkræft 1 - 2 12 39 140 281 475 

Kræft i bryst - 12 360 1 287 1 567 911 4 137 

Kræft i livmoderhals - 33 150 78 74 49 384 

Kræft i livmoder og æggestok 3 9 51 315 570 326 1 274 

Kræft i urinveje (neoplasi) 5 - 16 105 340 268 734 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 15 39 99 151 207 131 642 

Anden kræft 45 69 147 538 1 194 1 224 3 217 

Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år har ICD7 været 

anvendt. 

1 Ekskl. basalcelle hudkræft. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret. 



Tabel 181 Personer der er i live efter tidligere at have fået konstateret kræft 1 . 2006 

31. december 0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 75 år + I alt 

mænd 

I alt netto 2 558 1 777 6 199 14 299 30 658 23 881 77 372 

Kræft i hoved-hals 6 51 249 1 353 2 381 1 358 5 398 

Kræft i tyk- og endetarm 2 19 171 1 346 4 804 4 712 11 054 

Kræft i bronkier og lunge - 2 55 515 1 571 935 3 078 

Modermærkekræft, hud 2 84 697 1 543 2 262 1 122 5 710 

Anden hudkræft 3 1 7 87 343 1 494 2 523 4 455 

Brystkræft - - - 2 2 4 8 

Kræft i blærehals - - 5 704 6 266 5 885 12 860 

Kræft i testikel 11 382 2 365 2 679 1 261 291 6 989 

Kræft i urinveje (neoplasi) 30 65 294 1 702 5 441 5 228 12 760 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 125 401 759 1 179 1 261 551 4 276 

Anden kræft 383 774 1 590 3 299 5 647 3 464 15 157 

kvinder 

I alt netto 2 495 1 522 7 904 25 902 44 503 38 269 118 595 

Kræft i hoved-hals 9 89 507 1 086 1 265 848 3 804 

Kræft i tyk- og endetarm 2 21 156 1 273 4 176 6 478 12 106 

Kræft i bronkier og lunge - 8 62 598 1 591 791 3 050 

Modermærkekræft, hud 2 239 1 545 2 606 2 880 1 899 9 171 

Anden hudkræft 3 2 16 93 322 858 1 977 3 268 

Brystkræft 1 32 1 652 11 115 19 357 13 160 45 317 

Livmoderhalskræft - 81 1 374 2 518 2 763 2 551 9 287 

Kræft i livmoder og æggestok 7 56 327 2 089 5 261 6 101 13 841 

Kræft i urinveje (neoplasi) 36 57 129 628 2 084 2 240 5 174 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 123 358 909 1 591 1 920 1 051 5 952 

Anden kræft 314 577 1 252 2 903 4 991 4 525 14 562 

Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år har ICD7 været 

anvendt. 

1 Kræft i Danmark 1943-2006 inkluderer visse godartede svulster, for hvilke der er anmeldelsespligt; især svulster i hjerne, 

hjernehinder og urinveje. 2 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan optræde med flere 

forskellige kræftformer. 3 Ekskl. basalcelle hudkræft. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret. 



Tabel 182 Laboratoriepåviste tilfælde af seksuelt overførbare infektioner. 2008 


Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Klamydia 1 17 189 2 825 7 810 4 202 6 315 1 942 2 325 1 235 1 357 476 304 10 742 2 18 326 2 

Erhvervet syfilis - - 2 - 3 1 11 1 41 6 83 7 140 15 

Gonoré - - 30 16 47 26 59 12 80 11 70 6 286 71 

1 Der blev i 2008 påvist 48 tilfælde, hvor køn og/eller alder var uoplyst. Disse tilfælde er ikke medtaget i tabellen. 2 Inkl. 45 tilfælde for mænd og 26 tilfælde for kvinder 

under 1 år. Det er fortrinsvis nyfødte med øjenbetændelse. 



Tabel 183 

Diagnosticerede aids-patienter 

1990 1995 2000 2007 2008 I alt 1 

Mænd 

Antal diagnosticerede i alt 180 184 41 32 25 2 327 

Heraf døde pr. 31.12.2008 2 174 134 16 4 1 1 800 

Døde i året 3 141 206 17 15 3 1 800 

Kvinder 

Antal diagnosticerede i alt 17 29 18 16 4 389 

Heraf døde pr. 31.12.2008 2 17 24 4 1 - 206 

Døde i året 3 7 31 5 5 - 206 

1 I alt i perioden 1980-2008. 2 Diagnosticeret 1.1 til 31.12 det angivne år og døde pr. 31.12.2008. 3 I alt døde i året, uanset 

hvornår diagnosticeringen er sket. 



Tabel 184 

Anmeldte hiv-positive personer fordelt efter smittemåde 

1990 1995 2000 2007 2008 I alt 1 

I alt 140 304 260 307 261 5 339 

Mænd i alt 110 224 163 224 187 3 864 

Homo/biseksuel 80 116 72 141 122 2 119 

Stiknarkomaner 9 20 15 15 4 284 

Heteroseksuel 15 69 68 62 51 1 180 

Blodtransfusion 3 1 1 - - 15 

Medfødt smittede - 1 2 1 1 28 

Andet/ukendt 3 17 5 5 9 238 

Kvinder i alt 30 80 97 83 74 1 475 

Homo/biseksuel - - - - - - 

Stiknarkomaner 6 14 5 6 8 178 

Heteroseksuel 22 58 79 70 61 1 170 

Blodtransfusion - 3 4 1 - 22 

Medfødt smittede 1 2 4 6 2 52 

Andet/ukendt 1 3 5 - 3 53 

1 Anmeldte personer i alt i perioden 1.8.1990-31.12.2008. 




Tabel 185 Anmeldte arbejdsulykker. 2007 

DB03 Branchegrupper Samtlige Heraf døde 2 

Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 

I alt 30 279 18 384 48 882 60 5 65 

0109 Landbrug, gartneri og skovbrug 553 182 742 8 - 8 

0500 Fiskeri 16 - 16 - - - 

1009 Råstofudvinding 69 3 72 1 - 1 

1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2 628 1 107 3 740 3 - 3 

1709 Tekstil- og læderindustri 95 48 143 - - - 

2009 Træ-, papir- og grafisk industri 767 195 964 - - 

2309 Kemisk industri og plastindustri 697 338 1 038 2 - 2 

2600 Sten-, ler- og glasindustri 771 48 822 - - - 

2709 Jern- og metalindustri 4 815 848 5 680 5 - 5 

3600 Møbelindustri og anden industri 505 214 722 - - - 

4009 Energi- og vandforsyning 158 16 175 - - - 

4500 Bygge og anlæg 5 499 176 5 720 13 - 13 

5000 Autohandel, service og tankstationer 627 70 699 1 - 1 

5100 Engroshandel undtagen med biler 1 485 397 1 887 2 - 2 

5200 Detailhandel og rep. virks. undt. biler 814 853 1 678 - - - 

5500 Hoteller og restauranter 350 526 882 1 - 1 

6009 Transportvirksomhed 2 380 497 2 893 11 - 11 

6400 Post og tele 1 030 673 1 708 - - - 

6509 Finansiering og forsikring 70 138 208 1 - 1 

7009 Udlejning og ejendomsformidling 398 86 488 2 - 2 

7209 Forretningsservice 1 007 731 1 755 2 1 3 

7500 Offentlig administration mv. 1 255 1 441 2 702 - - - 

8000 Undervisning 767 1 283 2 056 - - - 

8519 Sundhedsvæsen 315 1 386 1 705 - - - 

8539 Sociale institutioner 876 5 792 6 686 - 3 3 

9009 Foreninger, kultur og renovation 1 230 590 1 828 3 1 4 

9800 Uoplyst aktivitet 1 102 746 1 873 5 - 5 

Anm.: Omfatter kun arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet i 2007. 

1 Inkl. personer med uoplyst køn. 2 Omfatter dødsulykker, der er sket i 2007 og anmeldt frem til 1. april 2008. 

Kilde: Arbejdstilsynet. 



Tabel 186 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser. 2007 

DB03 Branchegruppe Mænd Kvinder I alt 1 

I alt 7 543 9 459 17 051 

0109 Landbrug, gartneri og skovbrug 117 73 190 

0500 Fiskeri 13 1 14 

1009 Råstofudvinding 26 3 29 

1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 438 364 803 

1709 Tekstil- og læderindustri 14 57 71 

2009 Træ-, papir- og grafisk industri 148 135 283 

2309 Kemisk industri og plastindustri 132 199 335 

2600 Sten-, ler- og glasindustri 111 22 133 

2709 Jern- og metalindustri 760 478 1 241 

3600 Møbelindustri og anden industri 88 97 185 

4009 Energi- og vandforsyning 51 22 73 

4500 Bygge og anlæg 806 94 903 

5000 Autohandel, service og tankstationer 175 25 200 

5100 Engroshandel undtagen med biler 251 198 449 

5200 Detailhandel og rep. virks. undt. biler 103 311 416 

5500 Hoteller og restauranter 100 204 304 

6009 Transportvirksomhed 311 158 470 

6400 Post og tele 141 173 314 

6509 Finansiering og forsikring 46 136 183 

7009 Udlejning og ejendomsformidling 89 47 137 

7209 Forretningsservice 232 468 704 

7500 Offentlig administration mv. 495 968 1 471 

8000 Undervisning 158 613 774 

8519 Sundhedsvæsen 78 824 904 

8539 Sociale institutioner 133 1 483 1 619 

9009 Foreninger, kultur og renovation 166 433 600 

9800 Uoplyst aktivitet 2 361 1 873 4 246 

Anm.: Omfatter kun arbejdsbetingede lidelser, som er anmeldt til Arbejdstilsynet. 

1 Inkl. personer med uoplyst køn. 

Kilde: Arbejdstilsynet. 


Tabel 187 Anmeldelser og afgørelser i arbejdsskadesager. 2008 

Arbejdsulykker 

1 

Erhvervssygdomme 

Brilleskader 

Pludselige 

løfteskader 

Anmeldte sager 21 620 19 120 84 9 

Afgjorte sager i alt 2 23 683 20 431 68 31 

Anerkendte sager 17 161 4 689 23 9 

Afviste sager 5 867 14 799 23 21 

Henlæggelser 3 655 943 22 1 

Tildeling af erstatning 4 7 706 3 183 - 13 

Anm.: Omfatter kun arbejdsskader, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. 

1 Fra og med 1999 inkl. skader på tænder. 2 En sag bliver ikke nødvendigvis afgjort samme år, som den anmeldes. Derfor er 

antallet af anmeldte og afgjorte sager ikke identisk. 3 Sager henlagt før anerkendelse. Henlæggelse sker i tilfælde, hvor 

skadelidte ikke ønsker sagen behandlet, eller hvis skadelidte dør, uden at dødsfaldet har forbindelse med ulykken/erhvervssygdommen. 

4 Godtgørelse af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Tildeling af erstatning vedrører sager, der 

tidligere er blevet anerkendt, enten i året eller i tidligere år. 

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen. 



Tabel 188 

Apoteker 

2006 2007 

Distributionsenheder i alt 1 364 1 286 

Apoteker 267 263 

Apoteksfilialer 55 57 

Apoteksudsalg 132 128 

Håndkøbsudsalg 675 630 

Medicinudleveringssteder 235 208 

Personale i alt 6 275 6 316 

Farmaceuter 758 763 

Farmakonomer 3 112 3 047 

Øvrigt personale 2 405 2 506 

Receptsalg i antal tusinde pakninger 55 574 55 740 

Til enkeltpersoner 51 643 53 479 

Til sygehuse 409 385 

Dyrlægeordinationer 3 522 1 876 1 

Antal pakninger pr. tusinde indbyggere 10 240 10 063 

Gennemsnitlig pris pr. pakning i kr. 174,4 173,5 

Bruttoomsætning i mio. kr. 11 987 12 146 

Salg efter recept 9 697 9 672 

Håndkøbssalg 1 973 2 119 

Andet 317 355 

1 Salget af lægemidler til produktionsdyr blev liberaliseret pr. 1. april 2007, hvilket medfører nedgang i omsætningen. 




Tabel 189 

Forbrug af medicin 

ATCgruppe 

2007 2008 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

Medicinforbrug i alt 13 210,0 1 279,5 13 368,3 1 335,3 

A Fordøjelse og stofskifte 1 572,3 129,7 1 589,3 135,8 

A02 Midler mod mavesyre relaterede 

forstyrrelser 636,3 43,5 602,0 47,4 

A10 Midler mod diabetes 458,9 38,5 492,8 41,8 

B Blod og bloddannende organer 441,6 94,8 465,9 102,3 

C Hjerte og kredsløb 2 146,8 423,1 2 030,8 458,7 

C03 Vanddrivende midler (diuretika) 232,8 110,3 224,2 110,1 

C07 Beta-receptorblokerende midler 254,7 34,0 243,6 34,8 

C08 Calciumantagonister 196,7 62,3 179,7 67,2 

C09 Midler med virkning på reninangiotensin 

systemet 904,2 121,6 886,4 136,8 

C10 Lipid-modificerende midler 430,8 75,3 372,3 90,5 

D Hudmidler 289,5 37,6 289,2 38,5 

G Kønshormoner og midler til 

kønsorganer og urinveje 934,8 101,3 914,5 101,1 

G03 Kønshormoner 555,4 86,8 524,5 85,3 

H Hormoner til systemisk brug 198,4 25,5 196,0 26,0 

J Systemiske lægemidler mod 

infektionssygdomme 883,5 17,0 1 043,1 16,8 

J01 Antibakterielle midler til 

L 

systemisk brug 382,8 16,2 373,5 16,0 

Cancermidler og lægemidler til 

immunsystemet 87,1 3,7 107,1 3,9 

L01 Cytostatika 7,4 . . . 9,3 . . . 

M Muskler, led og knogler 538,7 63,8 505,4 65,6 

N Centralnervesystemet 3 845,6 253,3 3 944,1 257,3 

N02 Smertestillende midler 1 154,1 93,0 1 109,1 93,8 

N05 Psykofarmaka 954,5 56,2 936,5 52,7 

N06 Antidepressive, 

psykostimulerende og 

demens midler 824,8 72,7 916,2 77,6 

P Parasitmidler 79,6 1,3 90,7 1,3 

R Åndedrætsorganer 1 686,9 119,3 1 692,9 118,7 

R03 Midler mod obstruktive 

luftvejssygdomme 1 176,4 59,3 1 197,9 58,4 

S Sanseorganer 287,7 9,1 286,5 9,3 

V Diverse 46,0 - 47,9 - 

- Magistrelle lægemidler mm. 171,5 - 164,8 - 

Anm.: Opgørelsen dækker lægemiddelforbruget i den primære sundhedssektor og bygger på oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens 

Lægemiddelstatistikregister. Mængdeforbruget af medicin er opgjort i antal DDD (defineret døgndosis) pr. 1.000 

indbyggere pr. døgn, dvs. den promille af befolkningen, der dagligt kunne behandles med den forbrugte medicinmængde, 

hvis den definerede døgndosis indtages. Vær opmærksom på, at ikke alle lægemidler har DDD-værdier, I nogle ATCgrupper 

drejer det sig om en stor del af lægemidlerne, og mængdeforbruget er kun opgjort for de lægemidler, der er tildelt 

en DDD-værdi. 

Omsætningen er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. moms og recepturgebyr. 




Tabel 190 

Anmeldte og afgjorte lovovertrædelser 

2000 2006 2007 

Anmeldte lovovertrædelser 

Straffeloven 504 231 425 093 445 271 

Heraf: 

Sædelighedsforbrydelser 2 800 2 652 2 602 

Voldsforbrydelser 15 157 19 557 19 419 

Ejendomsforbrydelser 479 190 395 528 416 478 

Andre forbrydelser 7 084 7 356 6 772 

Særlovsovertrædelser 1 66 265 81 463 69 046 

Straffelovsanmeldelser med sigtelse 95 430 75 202 73 078 

Afgjorte lovovertrædelser 

Antal personer med afgørelser i alt 2 136 657 167 264 144 571 

Afgørelser i alt 3 165 487 206 089 176 567 

Straffeloven 52 455 51 307 43 283 

Heraf: 

Sædelighedsforbrydelser 1 024 1 285 1 154 

Voldsforbrydelser 9 421 12 486 11 272 

Ejendomsforbrydelser 38 851 33 046 27 303 

Andre forbrydelser 3 159 4 490 3 554 

Færdselsloven 96 375 124 388 109 348 

Øvrige særlove 16 657 30 394 23 935 

1 Overtrædelser af færdselsloven registreres primært som afgørelser. 2 Antal forskellige personer med en eller flere 

straffelovs- og/eller særlovsafgørelser. 3 En afgørelse kan omfatte èn eller flere anmeldelser. 



Tabel 191 Anmeldte overtrædelser af visse særlove. 2008 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

I alt 

Overtrædelser i alt 28 374 7 726 14 702 13 007 5 646 71 216 

Lov om euforiserende stoffer 8 896 1 437 3 058 3 547 1 116 18 126 

Udlændingeloven 1 648 753 1 299 339 75 4 353 

Våbenloven 3 094 854 1 603 1 595 503 7 736 

Skatte- og afgiftslove m.v. 614 137 232 205 126 1 358 

Politiloven (tidl. politivedtægten) 4 881 1 185 2 435 2 603 942 12 053 

Bygge- og boliglove 66 17 27 41 13 165 

Sundheds- og sociallove 903 203 539 409 323 2 404 

Miljølove 1 234 330 505 386 245 2 730 

Love om dyr, jagt mv. 1 026 1 158 1 790 1 599 1 079 6 769 

Love om arbejde, transport mv. 2 303 593 1 244 744 305 6 109 

Love om spil, bevilling, næring 1 772 403 814 638 367 4 006 

Andre særlove ekskl. færdselslov 1 937 656 1 156 901 552 5 407 

Anm.: Ekskl. færdselsloven, idet overtrædelser af færdselsloven kun undtagelsesvis anmeldes. I alt inkl. uoplyst kommune. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf22 


Tabel 192 

Anmeldelser og sigtelser for straffelovsovertrædelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

med sigtelser 

Sigtelser i pct. 

af anmeldelser 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 

Straffeloven i alt 445 271 476 953 73 078 70 219 16,4 14,7 

Sædelighedsforbrydelser i alt 2 602 2 477 1 818 1 692 69,9 68,3 

Blodskam mv. 78 74 71 66 91,0 89,2 

Voldtægt mv. 566 475 387 340 68,4 71,6 

Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 184 168 162 154 88,0 91,7 

Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 256 289 234 266 91,4 92,0 

Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 14 9 14 9 100,0 100,0 

Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 18 10 17 8 94,4 80,0 

Blufærdighedskrænkelse 1 221 1 162 702 611 57,5 52,6 

Utugt mv. 265 290 231 238 87,2 82,1 

Voldsforbrydelser i alt 19 419 18 486 15 295 13 843 78,8 74,9 

Vold o.l. mod offentlig myndighed 3 068 2 728 2 710 2 289 88,3 83,9 

Opløb/forstyr. af offentlig orden 208 19 201 18 96,6 94,7 

Manddrab 45 53 41 52 91,1 98,1 

Forsøg på manddrab 187 197 166 169 88,8 85,8 

Vold mod privatperson 11 635 11 256 8 758 8 150 75,3 72,4 

Simpel vold 9 916 9 589 7 377 6 798 74,4 70,9 

Alvorligere vold 1 685 1 652 1 351 1 340 80,2 81,1 

Særlig alvorlig vold 34 15 30 12 88,2 80,0 

Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 44 39 43 38 97,7 97,4 

Forbrydelser mod liv og legeme 344 374 279 301 81,1 80,5 

Forbrydelser mod den personlige frihed 263 250 217 211 82,5 84,4 

Trusler 3 625 3 570 2 880 2 615 79,4 73,2 

Ejendomsforbrydelser i alt 416 478 449 429 50 374 49 374 12,1 11,0 

Dokumentfalsk 2 375 2 026 1 963 1 481 82,7 73,1 

Brandstiftelse 1 388 1 401 546 532 39,3 38,0 

Indbrud 78 787 93 578 4 856 5 530 6,2 5,9 

Indbrud i banker, forretninger 28 625 33 310 1 874 2 157 6,5 6,5 

Indbrud i beboelser 36 342 43 974 2 367 2 794 6,5 6,4 

Indbrud i ubeboede bebyggelser 13 820 16 294 615 579 4,5 3,6 

Tyverier 175 337 188 376 24 411 24 973 13,9 13,3 

Tyverier fra bil, båd mv. 46 713 41 544 1 764 1 659 3,8 4,0 

Butikstyverier mv. 17 892 19 567 14 065 15 148 78,6 77,4 

Andre tyverier 110 732 127 265 8 582 8 166 7,8 6,4 

Brugstyveri af indreg. køretøjer 17 754 20 131 2 605 2 894 14,7 14,4 

Brugstyveri af knallert 8 114 6 673 769 534 9,5 8,0 

Brugstyveri af cykel 67 307 71 860 399 332 0,6 0,5 

Brugstyveri af andet 8 525 10 434 717 847 8,4 8,1 

Ulovlig omgang med hittegods 689 693 484 498 70,2 71,9 

Underslæb, bedrageri, mandatsvig 7 725 7 616 4 964 4 120 64,3 54,1 

Afpresning og åger 220 210 178 166 80,9 79,0 

Skyldnersvig 82 69 58 41 70,7 59,4 

Hæleri 1 445 1 313 1 413 1 280 97,8 97,5 

Røveri 2 994 3 400 1 138 1 329 38,0 39,1 

Grov skattesvig mv. 482 448 368 279 76,3 62,3 

Hærværk 42 895 40 910 5 239 4 370 12,2 10,7 

Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 359 266 291 168 81,1 63,2 

Andre forbrydelser i alt 6 772 6 561 5 591 5 310 82,6 80,9 

Salg af narkotika mv. 848 722 831 692 98,0 95,8 

Smugling narkotika 131 150 119 142 90,8 94,7 

Uagtsomt manddrab mv. ved færd. u. 251 240 247 238 98,4 99,2 

Øvrige straffelovsbestemm. 5 542 5 449 4 394 4 238 79,3 77,8 




Tabel 193 Ofre for straffelovsovertrædelser. 2007 

Mænd Kvinder Uoplyst køn I alt 

I alt 21 240 32 065 2 878 56 183 

Sædelighedsovertrædelser 245 2 101 15 2 361 

Blodskam mv. 7 63 - 70 

Voldtægt mv. 16 542 2 560 

Hetero- el. homoseks. sædelighedsforbryd. 87 365 1 453 

Blufærdighedskrænkelse 135 1 131 12 1 278 

Voldsovertrædelser 11 784 6 388 1 425 19 597 

Vold eller lign. mod offentlig myndighed 879 644 1 246 2 769 

Drab 

Drabsforsøg 

Vold mod privat person 8 399 3 876 74 12 349 

Heraf: Simpel vold 6 969 3 493 55 10 517 

Alvorligere vold 1 408 378 19 1 805 

Særlig alvorlig vold 22 5 - 27 

Trusler 2 044 1 625 50 3 719 

Ejendomsovertrædelser 9 104 23 104 1 401 33 609 

Tasketyverier 313 2 347 52 2 712 

Tyveri fra lomme/taske 6 363 19 413 1 248 27 024 

Tricktyveri i beboelse 288 727 6 1 021 

Åger og afpresning 175 35 2 212 

Røveri 1 922 575 93 2 590 

Andre straffelovsovertrædelser 107 472 37 616 

Overtrædelse af politiudstedt advarsel 102 471 37 610 

Bagvaskelse, krænkelse, fornærmelser 5 1 - 6 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2009. 


Tabel 194 Ofre for straffelovsovertrædelser fordelt efter køn og alder. 2007 

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år + Uoplyst 

år 

I alt 

Ofre i alt 589 10 117 11 209 7 835 6 876 5 174 4 771 3 665 3 062 2 885 56 183 

Mænd 200 5 400 5 390 3 413 2 809 1 700 1 138 654 531 5 21 240 

Kvinder 389 4 717 5 819 4 422 4 067 3 474 3 633 3 011 2 531 2 32 065 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 2 878 2 878 

Sædelighedsovertrædelser 368 1 254 353 145 130 51 20 12 13 15 2 361 

Mænd 80 133 9 8 12 1 2 - - - 245 

Kvinder 288 1 121 344 137 118 50 18 12 13 - 2 101 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 15 15 

Voldsovertrædelser 185 4 994 4 879 3 310 2 780 1 364 530 95 31 1 429 19 597 

Mænd 105 3 497 3 303 1 993 1 613 827 353 74 16 3 11 784 

Kvinder 80 1 497 1 576 1 317 1 167 537 177 21 15 1 6 388 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 425 1 425 

Ejendomsovertrædelser 33 3 831 5 917 4 237 3 798 3 666 4 180 3 525 3 018 1 404 33 609 

Mænd 14 1 764 2 075 1 406 1 152 836 765 575 515 2 9 104 

Kvinder 19 2 067 3 842 2 831 2 646 2 830 3 415 2 950 2 503 1 23 104 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 401 1 401 

Andre straffelovsovertrædelser 3 38 60 143 168 93 41 33 - 37 616 

Mænd 1 6 3 6 32 36 18 5 - - 107 

Kvinder 2 32 57 137 136 57 23 28 - - 472 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 37 37 




Tabel 195 Ofre for straffelovsovertrædelser fordelt efter art. 2007 

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år + Uoplyst 

år 

I alt 

Straffelovsovertrædelser i alt 589 10 117 11 209 7 835 6 876 5 174 4 771 3 665 3 062 2 885 56 183 

Sædelighedsovertrædelser 368 1 254 353 145 130 51 20 12 13 15 2 361 

Blodskam mv. 38 32 - - - - - - - - 70 

Voldtægt mv 10 304 132 46 39 12 7 5 3 2 560 

Heteroseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 134 46 - 1 - - - - - - 181 

Heteroseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 10 195 17 6 7 1 - 1 4 1 242 

Homoseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 10 3 - - - - - - - - 13 

Homoseksuel sæd.forbryd. i øvrigt - 14 1 1 1 - - - - - 17 

Blufærdighedskrænkelse i alt 166 660 203 91 83 38 13 6 6 12 1 278 

Voldsovertrædelser 185 4 994 4 879 3 310 2 780 1 364 530 95 31 1 429 19 597 

Vold mod tjenestemand i funktion - 7 173 444 482 338 78 1 - 1 246 2 769 

Vold mod politi mv. ved opløb - - - - - - - - - - - 

Manddrab, forsøg på manddrab, barnedrab 2 28 73 55 50 16 10 2 2 12 250 

Vold mod privatperson 153 3 964 3 619 1 968 1 535 645 306 64 19 76 12 349 

Simpel vold 124 3 532 2 964 1 642 1 312 552 261 56 17 57 10 517 

Alvorligere vold 29 424 647 322 220 91 44 7 2 19 1 805 

Særlig alvorlig vold - 8 8 4 3 2 1 1 - - 27 

Hensættelse i hjælpeløs tilstand - - 1 - 1 1 - - - - 3 

Forvolde fare for liv eller førlighed 9 32 56 34 45 20 19 1 1 41 258 

Undlade at hjælpe person i livsfare 1 2 - - - - - - - - 3 

Ulovlig tvang - 73 33 24 14 9 3 1 1 2 160 

Frihedsberøvelse 3 23 23 11 7 4 1 - 1 - 73 

Kvalificeret frihedsberøvelse - 3 5 2 1 - 2 - - - 13 

Trusler 17 862 896 772 645 331 111 26 7 52 3 719 

Ejendomsovertrædelser. 33 3 831 5 917 4 237 3 798 3 666 4 180 3 525 3 018 1 404 33 609 

Tasketyverier 2 264 693 374 296 310 295 234 192 52 2 712 

Tyverier fra lomme el. taske 29 2 514 4 625 3 540 3 185 3 068 3 677 2 991 2 144 1 251 27 024 

Trick tyveri i beboelse - 6 7 13 26 36 71 237 619 6 1 021 

Tyveri i forb. m. prostitution - - - - 3 - - - - - 3 

Tyveri i forb. m. vold - 14 14 10 7 2 - - - - 47 

Afpresning - 67 47 37 27 13 7 3 - 2 203 

Åger - - 1 - 3 - 1 1 3 - 9 

Røveri mod andre 2 951 504 244 236 222 119 54 56 88 2 476 

Særligt farligt røveri mod andre - 15 26 19 15 15 10 5 4 5 114 

Andre straffelovsovertrædelser. 3 38 60 143 168 93 41 33 - 37 616 

Overtrædelse af advarsler 3 38 60 143 167 89 40 33 - 37 610 

Forfølgelse ved gentagne beskyldninger - - - - - - - - - - - 

Ærekrænkelse, bagvaskelse, fornærmelse - - - - 1 4 1 - - - 6 

Anm.: Alderen er beregnet på gerningstidspunktet. 




Tabel 196 Afgørelser af straffelovsovertrædelser fordelt efter alder og køn. 2007 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Straffeloven i alt 1 11 051 7 867 5 363 8 747 6 076 4 168 33 474 9 798 43 272 

Sædelighedsforbrydelser 206 121 116 274 228 209 1 109 45 1 154 

Blodskam mv. 7 2 - 11 20 10 49 1 50 

Voldtægt mv. 64 53 40 68 41 20 277 9 286 

Heterosek. sæd. for. børn u.12 år 11 5 4 21 24 20 82 3 85 

Heterosek. sæd. forbr. i øvrigt 47 19 20 29 16 16 143 4 147 

Homosek. sæd. forbrydelser 7 1 - 5 1 3 17 - 17 

Blufærdighedskrænkelse 56 32 42 110 100 109 431 18 449 

Utugt mv. 14 9 10 30 26 31 110 10 120 

Voldsforbrydelser 3 058 2 382 1 381 2 206 1 564 681 9 901 1 371 11 272 

Vold o.l. mod off. myndighed 307 335 220 349 267 101 1 313 266 1 579 

Opløb/forstyrelse af off. orden 37 56 31 33 2 4 100 63 163 

Manddrab 1 8 4 12 2 2 25 4 29 

Forsøg på manddrab 11 9 10 15 13 - 51 7 58 

Vold mod privatperson 2 372 1 688 904 1 410 1 009 434 6 958 859 7 817 

Simpel vold 1 993 1 346 709 1 186 869 371 5 747 727 6 474 

Alvorligere vold 378 338 190 210 132 60 1 179 129 1 308 

Særlig alvorlig vold 1 4 5 14 8 3 32 3 35 

Forsætlig legemskrænkelse - - - - - - - - - 

Uagts. manddrab/legemsbeskad. - 3 5 6 3 3 14 6 20 

Forbrydelse mod liv og legeme 30 38 25 28 19 13 141 12 153 

Forbrydelse mod den pers. frihed 27 26 22 20 11 12 102 16 118 

Trusler 273 219 160 333 238 112 1 197 138 1 335 

Ejendomsforbrydelser 7 171 4 592 3 304 5 470 3 748 3 009 19 589 7 705 27 294 

Dokumentfalsk 74 123 117 218 129 62 396 327 723 

Brandstiftelse 116 51 30 52 32 26 243 64 307 

Indbrud 773 655 386 529 184 30 2 376 181 2 557 

Indbrud i bank. forretning mv. 395 361 197 256 88 7 1 236 68 1 304 

Indbrud i beboelser 291 250 159 227 79 17 925 98 1 023 

Indbrud i ubeboede bebyggelse 87 44 30 46 17 6 215 15 230 

Tyverier 2 714 1 897 1 561 2 799 2 214 2 239 7 676 5 748 13 424 

Tyveri fra bil. båd mv. 218 158 99 102 38 7 519 103 622 

Butikstyverier mv. 1 535 946 877 1 910 1 661 1 994 4 392 4 531 8 923 

Andre tyverier 961 793 585 787 515 238 2 765 1 114 3 879 

Brugstyveri af indreg. køretøj 530 266 155 228 84 27 1 157 133 1 290 

Brugstyveri af knallert 417 64 17 23 14 4 520 19 539 

Brugstyveri af cykel 106 53 32 52 28 11 247 35 282 

Brugstyveri af andet 205 65 31 47 22 11 361 20 381 

Ulovlig omgang med hittegods 90 52 33 75 51 16 270 47 317 

Underslæb, bedrag mandatsvig 157 252 279 451 348 217 1 193 511 1 704 

Afpresning og åger 17 20 18 24 18 3 96 4 100 

Skyldnersvig - 1 9 13 17 24 53 11 64 

Hæleri 247 223 173 256 132 66 940 157 1 097 

Røveri 446 186 100 119 53 7 840 71 911 

Grov skattesvig mv. - 8 19 62 65 44 143 55 198 

Hærværk 1 239 644 315 474 319 200 2 913 278 3 191 

Uagtsomt hæleri 9 11 3 9 5 1 35 3 38 

Berigelsesforbrydelser og 

formuekrænkelser 31 21 26 39 33 21 130 41 171 

Andre forbrydelser 616 772 562 797 536 269 2 875 677 3 552 

Salg af narkotika. 64 132 127 167 73 17 490 90 580 

Smugling mv. af narkotika 20 47 46 72 48 20 202 51 253 

Uagtsomt manddrab mv.v.færd.u. 13 28 18 29 40 42 138 32 170 

Øvrige straffelovsbestemmelser 519 565 371 529 375 190 2 045 504 2 549 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 11 virksomheder fik dom i 2007. 




Tabel 197 Straffelovsovertrædelser fordelt efter afgørelsesart. 2007 

Frihedsstraf Bøde Anden Frifindelse I alt 

afgørelse 1 

Betinget fængsel Ubetinget fængsel 

Straffelov i alt 6 399 6 947 14 601 14 095 1 241 43 283 

Sædelighedsforbrydelser 142 186 177 600 49 1 154 

Voldtægt mv. 5 54 - 214 13 286 

Heteroseksuel usædelighed 48 49 1 124 10 232 

Homoseksuel usædelighed 1 7 - 8 1 17 

Blufærdighedskrænkelse 57 32 150 188 22 449 

Andre sædelighedsforbrydelser 31 44 26 66 3 170 

Voldsforbrydelser 2 782 3 171 557 4 087 675 11 272 

Vold o.l. mod off. myndighed mv. 325 429 253 490 82 1 579 

Manddrab - 15 - 12 2 29 

Forsøg på manddrab - 5 - 52 1 58 

Vold mod privatperson 2 172 2 301 176 2 650 518 7 817 

Andre voldsforbrydelser 285 421 128 883 72 1 789 

Ejendomsforbrydelser 3 049 2 663 12 814 8 337 440 27 303 

Dokumentfalsk 203 136 111 249 24 723 

Brandstiftelse 37 63 3 193 11 307 

Indbrud 585 541 113 1 289 29 2 557 

Tyveri, brugstyveri 1 109 1 059 9 889 3 708 153 15 918 

Underslæb, bedr., mandatsvig 487 143 255 765 58 1 708 

Skyldnersvig 16 5 3 35 5 64 

Hæleri 198 152 361 355 32 1 098 

Røveri 79 441 4 367 20 911 

Hærværk 194 54 1 722 1 138 84 3 192 

Andre ejendomsforbrydelser 141 69 353 238 24 825 

Andre forbrydelser 426 927 1 053 1 071 77 3 554 

Narkotika 84 543 2 194 10 833 

Andre forbrydelser 342 384 1 051 877 67 2 721 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf33 og straf44 


Tabel 198 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter alder og køn. 2007 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50- år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Særlove i alt 1 3 211 4 722 3 066 4 624 3 680 2 595 18 849 3 049 21 898 

Lov om euforiserende stoffer 1 670 2 792 1 822 2 256 1 260 451 9 261 990 10 251 

Udlændingeloven 25 90 87 172 110 56 158 382 540 

Våbenloven 481 484 293 446 387 234 2 046 279 2 325 

Brandundersøg./Brandlovg. 16 15 29 69 53 82 212 52 264 

Sikring af den offentlige orden 

(tidl. Politivedtægten) 337 433 194 200 102 42 1 193 115 1 308 

Økonomiske love 3 22 32 73 100 69 242 57 299 

Sundheds- og sociallove 21 66 57 89 82 93 352 56 408 

Miljølove 9 27 41 104 191 206 487 91 578 

Love om dyr, jagt mv. 30 64 110 329 457 552 1 155 387 1 542 

Love om arbejde, transport mv. 13 70 131 378 495 508 1 378 217 1 595 

Love om spil, bevilling, næring 96 151 125 182 135 84 594 179 773 

Særlovgivning i øvrigt 510 508 145 326 308 218 1 771 244 2 015 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 2.861 virksomheder fik en dom i 2007. 



Tabel 199 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter afgørelsens art. 2007 

Dom til frihedsstraf Bøde Anden Frifindelse I alt 

Betinget 

fængsel 

Ubetinget 

fængsel 

I alt 

afgørelse 1 

Særlove i alt 615 707 1 322 21 447 1 115 51 23 935 

Lov om euforiserende stoffer 479 459 938 8 597 687 29 10 251 

Udlændingeloven 4 131 135 412 60 7 614 

Våbenloven 57 88 145 1 888 286 9 2 328 

Brandundersøgelser/Brandlovgivning - - - 268 - - 268 

Sikring af den offentlige orden 

(tidl. Politivedtægten) - - - 1 305 3 - 1 308 

Økonomiske love 41 20 61 249 3 - 313 

Sundheds- og sociallove 10 6 16 460 12 - 488 

Miljølove 2 - 2 653 27 - 682 

Love om dyr, jagt mv. 10 1 11 1 635 7 4 1 657 

Love om arbejde, transport mv. 1 - 1 2 659 12 1 2 673 

Love om spil, bevilling, næring 5 - 5 85 3 - 93 

Særlovgivning i øvrigt 6 2 8 3 236 15 1 3 260 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. 




Tabel 200 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffelove. 2007 

30 dage 31-60 dage 61 dage 

-3 mdr. 

3 mdr. + I alt 

Straffelove i alt 1 224 1 651 938 3 022 6 835 

Sædelighedsforbrydelser 18 24 12 123 186 

Voldtægt - - - 51 54 

Voldsforbrydelser 514 1 010 538 1 055 3 125 

Vold o.l. mod offentlig myndighed mv. 148 125 46 101 420 

Vold mod privatperson 299 780 433 758 644 

Trusler 51 74 46 127 298 

Ejendomsforbrydelser 536 518 324 1 198 2 599 

Indbrud 68 94 102 271 536 

Tyveri/brugstyveri 347 249 133 321 1051 

Hæleri 33 24 24 71 152 

Røveri 4 30 16 328 395 

Andre forbrydelser 156 99 64 542 925 

Salg eller smugling af narkotika 16 9 13 442 542 



Tabel 201 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af færdselslov og særlove. 2007 

30 dage 31-60 dage 61 dage 

-3 mdr. 

3 mdr. + I alt 

Færdselslove i alt 701 350 103 62 1 216 

Færdselsluheld med spiritus 59 31 8 8 106 

Spiritus- og promillekørsel 395 179 73 42 691 

Færdselslov i øvrigt 247 140 22 12 419 

Særlove i alt 339 200 72 96 707 

Lov om euforiserende stoffer 224 104 63 68 459 

Våbenloven 53 17 2 16 88 

Økonomiske love 6 11 1 2 20 

Særlovgivning i øvrigt 56 68 6 10 140 




Tabel 202 Afgørelser efter straffelov og særlove. 2007 

Mænd 

Kvinder 

Antal pr. 100.000 i alderen: 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

I alt 15 år + 1 532 3 867 863 6 262 433 1 063 135 1 631 

15-19 år 5 308 4 840 1 748 11 897 1 323 534 167 2 025 

20-24 år 4 219 7 191 2 805 14 215 1 005 1 503 321 2 829 

25-29 år 2 575 6 072 1 661 10 308 758 1 583 243 2 584 

30-39 år 1 747 5 278 1 005 8 029 546 1 816 206 2 568 

40-49 år 1 110 4 502 726 6 338 390 1 612 181 2 183 

50 år + 303 1 871 237 2 412 137 511 42 689 



Tabel 203 Afgørelser efter straffelov og særlove fordelt efter straf. 2007 


Bøde Frihedsstraf Andet Bøde Frihedsstraf Andet 

Antal pr. 100.000 personer Betinget Ubetinget Betinget Ubetinget 

I alt 15 år + 4 906 348 354 653 1 378 62 50 141 3 907 

15-19 år 8 041 1 203 611 2 041 1 353 241 59 372 7 095 

20-24 år 10 444 849 1 096 1 825 2 183 131 133 382 8 626 

25-29 år 7 862 510 783 1 154 2 091 76 132 286 6 457 

30-39 år 6 348 364 515 803 2 196 72 95 205 5 320 

40-49 år 5 252 282 309 495 1 941 65 51 126 4 291 

50 år + 2 128 101 61 123 635 18 7 31 1 502 




Tabel 204 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter alder og køn. 2007 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50- år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Færdselsloven i alt 1 9 004 13 102 12 319 27 052 24 754 22 304 84 501 24 034 108 535 

Færdselsuheld med spiritus og 

spirituskørsel 754 1 388 943 1 797 2 247 2 554 8 572 1 111 9 683 

Spirituskørsel 587 1 086 760 1 474 1 932 2 214 7 199 854 8 053 

Mangler ved køretøj 2 944 882 410 507 402 246 5 059 332 5 391 

Øvrige overtrædelser 5 306 10 832 10 966 24 748 22 105 19 504 70 870 22 591 93 461 

Overtrædelse af 

hastighedsbestemmelser 2 144 7 001 7 856 19 039 17 407 15 131 50 404 18 174 68 578 

Ikke efterkommet anvisning 62 73 48 71 47 34 301 34 335 

Vigepligtsforseelse 131 212 153 303 294 572 1 061 604 1 665 

Overlæs 5 71 95 270 327 282 974 76 1 050 

Andre 2 964 3 475 2 814 5 065 4 030 3 485 18 130 3 703 21 833 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 813 virksomheder fik en dom i 2007. 



Tabel 205 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter afgørelsens art. 2007 

Dom til frihedsstraf Bøde Anden Frifindelse I alt 

afgørelse 1 

Betinget 

fængsel 

Ubetinget 

fængsel 

I alt 

Færdselsloven i alt 1 986 1 216 3 202 105 167 794 185 109 348 

Færdselsuheld med spiritus og 

spirituskørsel 1 713 797 2 510 6 832 304 37 9 683 

Spirituskørsel 1 383 691 2 074 5 752 198 29 8 053 

Mangler ved køretøj - - - 5 444 18 3 5 465 

Øvrige overtrædelser 273 419 692 92 879 471 144 94 186 

Overtrædelse af 

hastighedsbestemmelser 6 4 10 68 445 88 37 68 580 

Ikke efterkommet anvisning 1 - 1 329 4 1 335 

Vigepligtsforseelse 2 - 2 1635 4 24 1 665 

Overlæs - - - 1 436 2 1 1 439 

Andre 264 415 679 21 034 373 81 22 167 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. 




Tabel 206 Afgjorte straffesager i første instans. 2007 

Byretterne Landsretterne I alt 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland I alt Østre 2 Vestre 2 

Afsluttede sager 33 492 28 723 34 705 96 920 27 53 97 000 

Med domsmænd 3 352 3 980 5 762 13 094 - - 13 094 

Uden domsmænd 27 306 21 268 23 868 72 442 27 53 72 522 

Tilståelsessager 2 533 3 109 4 467 10 109 - - 10 189 

Øvrige straffesager 301 366 608 1 275 - - 1 275 

1 Retskredse i København og omegn. 2 Nævningesager. 

Kilde: Domstolsstyrelsen. 



Tabel 207 Afgjorte civile retssager i første instans. 2007 

Byretterne 

Landsretterne 

I alt 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

Hele 

landet 

Østre 

Vestre 

Domssager i alt 37 055 38 870 48 557 124 482 671 523 125 676 

Sagens art 

Almindelige sager 28 070 30 824 37 610 96 504 671 523 97 698 

Boligsager 3 104 2 304 3 778 9 186 - - 9 186 

Ægteskabssager 2 417 2 231 3 062 7 710 - - 7 710 

Faderskabssager 547 384 516 1 447 - - 1 447 

Værgemålssager 350 252 278 880 - - 880 

Sager i h.h. til lov om social service § 124 - - - - - - 

Andre sager 2 567 2 875 3 313 8 755 - - 8 755 

1 Retskredse i København og omegn og Sø- og Handelsretten. 





Tabel 208 Kriminalitet og national oprindelse. 2007 

Vestlige lande 

Ikke-vestlige 

lande 

Udenlandsk oprindelse 

Indvandrer 

Efterkommere 

I alt 

Dansk 

oprindelse 

Befolkningen 

i alt 

Mænd, 15-79 år, i alt 2 364 12 632 12 274 2 722 14 996 90 094 105 090 

Kvinder, 15-79 år, i alt 828 2 087 2 486 429 2 915 24 531 27 446 

Indeks, befolkningen i alt = 100 

Mænd, 15-79 år 68 169 128 189 136 97 100 

Heraf: 

15-19 år 94 174 165 163 164 93 100 

20-29 år 42 174 113 217 137 95 100 

30-39 år 63 171 131 206 136 96 100 

40-49 år 78 155 132 112 131 97 100 

50-59 år 109 163 140 102 139 97 100 

60-69 år 118 167 142 73 140 98 100 

70-79 år 125 99 113 110 113 100 100 

Kvinder, 15-79 år 90 107 96 150 101 100 100 

Anm.: Omfatter alene personer, der er fundet skyldige (dvs. ekskl. personer med påtale undladt eller frifindelse) i overtrædelse af straffelov, færdselslov eller andre 

særlove. Indeks = aldersbetingede kriminalitetshyppigheder for personer med afgørelser i 2007. 



Tabel 209 Kriminalitetsindeks for mænd. 2007 

Straffelov Færdselslov Særlov I alt 

indeks, alle mænd = 100 

EU-lande 

Danmark 97 98 98 98 

Tyskland 42 70 35 59 

Polen 58 69 35 62 

Sverige 47 70 49 64 

Storbritannien 51 72 49 67 

Øvrige Europa 

Tyrkiet 132 212 166 184 

Bosnien-Hercegovina 131 92 74 98 

Norge 70 74 49 70 

Jugoslavien 242 197 169 198 

Island 68 78 57 74 

Afrika 

Somalia 227 81 319 167 

Marokko 255 143 296 187 

Asien 

Irak 129 161 114 142 

Pakistan 132 198 232 188 

Libanon 243 219 210 208 

Iran 186 143 164 155 

Vietnam 121 79 68 90 

Afghanistan 116 137 107 129 

Sri Lanka 143 120 100 122 

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. Standardiseret for alder og socioøkonomisk status. 



Tabel 210 Personer med frihedsstraf i 2007 og tidligere frihedsstraf 1 

I alt 

Alder på afgørelsestidspunktet 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

antal med frihedsstraf 

I alt 15 959 3 201 2 919 2 060 3 493 2 651 1 635 14 318 1 641 

Straffelov i alt 11 835 3 109 2 487 1 595 2 460 1 543 641 10 531 1 304 

Færdselslov i alt 3 051 28 221 295 756 879 872 2 794 257 

Særlov i alt 1 073 64 211 170 277 229 122 993 80 

procentandel med tidligere frihedsstraf 

I alt 42,1 24,2 51,7 54,2 50,7 41,1 28 44,5 20,7 

Straffelov i alt 41,5 24,2 51,9 53,9 49,3 40,6 25,6 43,9 21,0 

Sædelighedsforbrydelser 19,4 12,5 43,5 21,9 30,2 11,8 6,9 19,0 30,0 

Voldtægt mv. 31,5 15,4 57,1 42,9 46,7 12,5 - 32,1 - 

Voldsforbrydelser 38,0 23,0 50,6 51,9 42,8 37,2 21,9 40,1 15,9 

Vold o.l. mod offentlig myndigh. mv. 42,5 28,4 49,3 59,8 46,8 36,3 29,4 45,8 21,3 

Vold mod privatperson 36,0 21,0 50,4 50,6 40,0 36,6 18,6 38,0 12,8 

Ejendomsforbrydelser 45,9 26,0 54,4 58,8 57,4 46,3 27,9 49,2 25,0 

Indbrud i banker, forretninger mv. 58,2 32,6 66,0 71,3 67,4 66,7 100,0 58,8 40,0 

Indbrud i beboelser 60,9 31,7 59,8 86,0 82,0 92,3 25,0 62,5 37,5 

Tyverier 51,5 25,2 41,6 64,0 65,9 64,6 45,2 55,0 36,8 

Tyveri/brugstyveri af indreg. køretøj 49,5 27,0 60,4 66,0 80,0 67,7 66,7 52,4 18,2 

Røveri 49,1 30,0 71,4 63,6 80,0 46,2 75,0 50,6 26,7 

Andre forbrydelser 45,2 24,1 48,6 50,2 48,4 47,4 47,8 48,3 19,1 

Salg af narkotika mv. 46,7 27,5 43,3 51,2 55,7 47,9 40,0 48,2 18,5 

Færdselslov i alt 42,1 17,9 50,7 55,6 52,5 39,9 29,1 44,5 14,8 

Færdselsuheld med spiritus 25,7 25,0 39,5 34,2 37,8 24,8 11,6 29,7 4,5 

Særlove i alt 49,1 29,7 50,2 54,1 57,4 48,9 32,0 50,2 35,0 

Lov om euforiserende stoffer 52,2 25,9 49,5 48,9 62,6 57,1 43,7 53,2 39,7 

1 Tidligere frihedsstraf inden for en forudgående 5-årsperiode (dvs. 2007-2002). 




Tabel 211 Indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner 1 


2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 3 898 3 615 192 181 4 090 3 796 

Antal nyindsættelser i løbet af året 17 613 16 583 1 448 1 519 19 061 18 102 

Arresthuse og Københavns fængsler: 


Varetægt og anholdelse 1 026 950 64 62 1 090 1 012 

Fængsel og forvaring 449 336 29 16 478 352 

Hæfte - - - - - - 

Bøde 5 - - - 5 - 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 37 42 3 5 40 47 

Andet - - - - - - 

Statsfængsler: 


Varetægt og anholdelse 7 21 1 1 8 21 

Fængsel og forvaring 2 199 2 104 85 89 2 284 2 193 

Hæfte - - - - - 0 

Bøde 10 2 - - 10 3 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven - - - - - - 

Andet 17 18 - - 17 18 

Pensioner: 

Gennemsnitligt dagligt antal beboere 150 143 8 8 158 150 

Varetægt - - - - - - 

Betinget dømte 1 1 - - 1 1 

Prøveløsladte 3 1 - - 3 1 

Fængselsdømte 117 112 7 6 124 118 

Klienter i frivilligt tilsyn 29 29 1 1 30 30 

Anm.: Kriminalforsorgens lukkede institutioner er Anstalten ved Herstedvester og statsfængslerne i Østjylland, Nyborg, Ringe og Vridsløselille, mens de åbne 

institutioner er Horserød, Kragskovhede, Møgelkær, Midtjylland, Renbæk, Sdr. Omme, Søbysøgård i Jyderup samt på Holsbjergvej. Herudover findes 40 

arresthuse/arrestafdelinger rundt om i landet samt otte pensioner. 

1 Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå asylafdeling. 

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen. 




Tabel 212 Anke og kære af strafferetlige afgørelser. 2008 

Østre 

Landsret 

Vestre 

Landsret 

I alt 

Fra 

Østre 

Landsret 

Fra 

Vestre 

Landsret 

Højesteret 

Fra 

anden 

ret 

I alt 

Ankesager i alt 1 491 1 242 2 733 12 5 - 17 

Herunder antal tiltalte i alt 1 319 1 382 2 701 14 5 - 19 

Skærpet afgørelse 170 175 345 1 1 - 2 

Stadfæstet afgørelse 773 548 1 321 8 2 - 10 

Formildet afgørelse 299 294 593 2 2 - 4 

Anden afgørelse 14 9 23 5 1 - 6 

Kæremål i alt 2 100 1 889 3 989 14 11 1 26 

Anm.: Anden afgørelse er inklusive hævede og bortfaldne sager. 




Tabel 213 

Politiets virksomhed 

2000 2006 2007 

Personale 

Politistyrken 10 197 10 759 10 620 

Ordenspolitiet 8 162 8 478 • 

Kriminalpolitiet 2 035 2 281 • 

Kontorpersonale ved politiet 2 084 2 020 1 700 

Juridisk personale 416 454 625 

Køretøjer 2 115 2 503 2 529 

Opgaver 

Anholdelser i alt 78 090 60 984 59 756 

Sikring af den off.orden 

(tidl. politivedtægten m.m.) 20 815 14 343 12 861 

Frakendelser af kørekort 16 188 19 606 . . . 

Idømte parkeringsafgifter 1 82 556 55 876 . . . 

Fremmedsager 29 705 41 602 38 206 

Idømte bøder 2 407 918 532 452 463 900 

Meddelte polititilladelser 98 570 122 557 . . . 

Indleverede stk. hittegods 156 408 128 094 117 157 

Udlevere stk. hittegods 66 547 52 255 48 531 

Udstedte kørekort 283 065 333 128 . . . 

Udstedte pas 358 068 627 883 . . . 

Anm.: Tabellen indeholder ikke de dele af politiets virksomhed, der fremgår af andre tabeller i Statistisk Årbog. Opdeling af 

personale i ordens- og kriminalpoliti er ophørt med ikrafttrædelse af politireformen pr. 1.1.2007, ligesom tal for nogle 

kategorier ikke forelå for 2007. 

1 Pålagt af politiet og parkeringskorpset. 2 Svarende til en værdi af 784 mio. kr. i 2007. 

Kilde: Politiets årsberetning. 




Tabel 214 Fogedforretninger, tinglysninger, døds- og konkursboer m.m. 2007 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

I alt 

Fogedforretninger 65 424 87 632 111 022 264 078 

Almindelige sager: 

Pengekrav 34 131 47 288 59 781 141 200 

Pengekrav med udpantningsret 2 299 3 272 4 056 9 627 

Kreditaftaleloven 360 435 609 1 404 

Øvrige almindelige sager 99 110 114 323 

Særlige sager: 

Forældremyndighedssager 409 560 690 1 659 

Umiddelbare fogedforretninger 11 992 7 429 9 755 29 176 

Forbud-/bevissikringssager 186 127 189 502 

Øvrige særlige sager 36 49 61 146 

Inkassoproces: 

Betalingspåkrav 14 127 23 529 30 203 67 859 

Begæringer om auktion om fast ejendom 1 030 2 410 2 807 6 247 

Afholdte tvangsauktion om fast ejendom 919 2 259 2 757 5 935 

Heraf: Gennemførte tvangsauktioner 63 264 391 718 

Notarialforretninger 26 220 15 864 23 917 66 001 

Tinglysningsforretninger i alt 391 401 778 395 1 489 171 2 658 967 

Heraf: 

Skøder og andre adkomst-dokumenter 29 648 68 670 108 089 206 407 

Pante- og løsørebreve i fast ejendom 91 905 216 076 277 289 585 270 

Bil- og personbogen - - 212 025 212 025 

Andre lysninger 269 848 493 649 964 467 1 727 964 

Dødsboer i alt 13 728 17 086 23 861 54 675 

Almindelige dødsboer: 

Boudlæg § 18 4 689 4 851 6 587 16 127 

Udlagt til efterlevende ægtefælle § 22 182 180 378 740 

Uskiftet bo § 24 2 080 4 006 5 500 11 586 

Privat skifte § 25 2 959 3 894 5 680 12 533 

Forenklet privat skifte §§ 33-34 1 404 2 162 3 475 7 041 

Bobestyrerbo § 36 1 245 1 408 1 523 4 176 

Sluttet i øvrigt 1 001 332 320 1 653 

Genoptagne sager med ændret 

bobehanlingsmåde 85 117 198 400 

Andre alm. sager 35 48 38 121 

Særlige dødsboer i alt 48 88 162 298 

Andre Skiftesager 2 341 3 885 5 692 13 556 

Konkursbegæring 19 1 084 1 458 3 753 

Anmodning om gældssanering 77 1 529 2 621 5 051 

Anmodning om betalingsstandsning - 90 174 330 

Anmodning om tvangsopløsning 8 859 1 001 3 339 

Ægtefælleskifter 217 257 305 779 

Øvrige sager 20 66 133 304 

Heraf: 

Konkursboer afsluttet pga. mgl.midler 3 306 359 1 396 

Gældssanering taget til følge 23 489 964 1 637 

Tvangsopløsningssager sluttet pga. 

mgl. midler 2 396 468 1 074 

Ægtefælleskifter sluttet u. off. skifte 

behandling 110 114 119 343 

1 Retskredse i København og omegn, dvs. nr. 1-12 og Sø- og Handelsretten. 2 Inklusive 3.638 sager behandlet i Sø- og 

Handelsretten. 





Indkomst, forbrug og priser 


1. Udviklingen i indkomst og forbrug 

Indkomstbegreber 

Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hovedbegreberne 

er hhv. personindkomst i alt og familieindkomst i alt. Personindkomsten 

dannes som summen af erhvervsindkomst, formueindkomst, overførselsindkomst 

og anden personindkomst, og familieindkomsten dannes som summen af personindkomst 

i alt for alle familiemedlemmer uanset personens alder. 

Par med børn har størst indkomst 

Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige indkomst 

i 2007 på 770.900 kr. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst 

545.500 kr. Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn 

typisk er ældre end par med børn, og at børn i et vist omfang kan bidrage til den 

samlede familieindkomst. 

Figur 1 

Gennemsnitlige familieindkomster. 2007 

800 

Tusinde kr. 

700 

600 

Indkomst i alt 

Disponibel indkomst 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Par 

uden børn 

Par 

med børn 

Enlige 

mænd uden 

børn 

Enlige 

mænd med 

børn 

Enlige 

kvinder uden 

børn 

Enlige 

kvinder med 

børn 

Se tabel 215. 

Mænd har større indkomst end kvinder 

I 2007 var den gennemsnitlige indkomst i alt for personer på 15 år eller derover 

274.100 kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet mænds gennemsnitlige 

indkomst var på 318.200 kr. mod kvindernes 231.600 kr. 

Statistisk Årbog 2009 Indkomst, forbrug og priser 203


Figur 2 

Gennemsnitlig personindkomst i alt i de enkelte aldersklasser. 2007 

450 

Tusinde kr. 

400 

350 

Mænd 

300 

250 

Kvinder 

200 

150 

100 

50 

0 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-34 

år 

35-39 

år 

40-44 

år 

45-49 

år 

50-54 

år 

55-59 

år 

60-64 

år 

65-69 

år 

70-74 

år 

75 + 

år 

Se tabel 224. 

Nordsjællandske kommuner landets rigeste 

Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat, dvs. den disponible familieindkomst, 

var 298.300 kr. i 2007. De højeste gennemsnitlige disponible familieindkomster 

fandtes i kommunerne nord for Københavns Kommune. I Hørsholm var 

den 513.100 kr. og i Rudersdal 505.500 kr. De laveste gennemsnitlige familieindkomster 

fandtes i København med 227.500 kr. og på Lolland, hvor den var 

247.100 kr. 

Figur 3 

Gennemsnitlig disponibel familieindkomst. 2007 

0 - 290.000 kr. 

290.000 - 320.000 kr. 

320.000 - 350.000 kr. 

350.000 - 380.000 kr. 

380.000 kr. + 


204 Indkomst, forbrug og priser Statistisk Årbog 2009


Socioøkonomisk indkomstfordeling 

Fordeles personerne efter både disponible personindkomst og efter socioøkonomisk 

placering er der blandt topledere kun 0,6 pct. med en disponibel indkomst 

under 100.000 kr. i 2007, mens der i den anden ende af skalaen var 98,1 pct. af de 

uddannelsessøgende og 36,3 pct. af kontanthjælpsmodtagere under denne indkomst. 

Figur 4 

Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper. 2007 

Selvst. og medarb. ægtefæller 

Topledere 

Lønmodtagere højeste niveau 

Lønmodtagere mellemniveau 

Lønmodtagere grundniveau 

Øvrige lønmodtagere 

Arbejdsløse 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 

Uddannelsessøgende 

Pensionister mv. 

Kontanthjælpsmodtagere 

Øvrige uden for arbejdsstyrken 

< 100.000 kr 

100.000 - 199.999 kr. 

200.000 - 299.999 kr. 

300.000 kr + 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

Se tabel 220. 

Danmark har størst indkomstlighed 

Til at måle, hvordan indkomsten i et samfund er fordelt, anvender man ginikoefficienten. 

Gini-koefficienten viser, hvor stor en del af de samlede indkomster 

der skal dirigeres om, for at der er fuld lighed. Jo højere gini-koefficienten er, des 

mere ulige er indkomstfordelingen i landet. 

Figur 5 

Gini-koefficienter i EU27. 2007 

40 

Gini-koefficient 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Letland 

Portugal 

Litauen 

Grækenland 

Estland 

Ungarn 

Polen 

Rumænien 


Irland 

Italien 

Spanien 

Cypern 

Belgien 

Luxembourg 

Malta 

Slovakiet 

Frankrig 

Tyskland 

Finland 

Holland 

Østrig 

Tjekkiet 

Bulgarien 

Danmark 

Slovenien 

Sverige 




Hvis gini-koefficienten antager værdien 0, er indkomsterne fuldstændig lige fordelt 

– dvs. alle har præcis den samme indkomst. Hvis den derimod antager værdien 

100, er indkomsterne fuldstændigt ulige fordelt, dvs. én person har al indkomst 

i landet. Af tallene ses, at Danmark, Sverige og Slovenien er de tre lande i Europa 

med mest ligelige indkomstfordeling, mens Letland og Portugal har den mest ulige 

indkomstfordeling. 

2. Hvordan bruges indkomsten? 

Størsteparten går til forbrug 

Af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske 

forhold bliver undersøgt, er det muligt at se, hvad den samlede husstandsindkomst 

bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i 2006 en samlet indkomst 

på 524.481 kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdefinition 

adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst tilfaldt 

dog ikke husstanden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og eventuelle 

renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen) – i alt 190.660 

kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand 333.821 kr. 

Størstedelen af indkomsten gik til forbrug – 295.286 kr. – mens 30.096 kr. gik til 

opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste 8.439 kr. 

gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgørenhed. 

Figur 6 

Indkomstens anvendelse i forskellige husstande – procent af samlet indkomst. 2006 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

Pensionister mv. 

Indkomstskatter mv. 

Renteudgifter mv. 

Forbrug 

Opsparing 

Velgørenhed, 

kontingenter mv. 

Øvrige ude af erhverv 

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

Pct. 

Selvstændige og lønmodtagere betalte mest i indkomstskat 

Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2006 de grupper, hvor indkomstskatterne 

mv. udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande 

og øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende 

mv.) var bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til 



forbrug i forhold til de selvstændige og lønmodtagerhusstandene. Øvrige ude af 

erhverv havde derudover en negativ opsparing. 

Husstandstyperne er meget forskellige 

Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er 

meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager eller selvstændig, 

er væsentlig større end de øvrige husstande – hhv. 2,5 og 2,2 personer pr. husstand 

mod pensionisthusstandene på 1,5 personer og øvrige husstande på 2,1 personer. 

Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for erhverv, 

nemlig i gennemsnit 291.542 kr. i pensionisthusstandene og 234.997 kr. i øvrige 

ude af erhverv. 

Lønmodtagerne har haft størst forbrugsfremgang 

Fra 2001 til 2006 har lønmodtagerhusstande haft den største stigning i forbruget 

(32 pct.) efterfulgt af pensionisterne (22 pct.) og husstande ude af erhverv (17 

pct.), mens de selvstændiges forbrug er steget med 7 pct. Forskellen i udviklingen 

skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling, mens den 

relative sammensætning inden for den enkelte gruppe kun har ændret sig i mindre 

grad. Opgørelsen er foretaget i årets priser, så der er ikke taget højde for inflationen. 

Figur 7 

Forbrugsændring fra 2001 til 2006 

400 

Tusinde kr. pr. husstand 

Fødevarer, beklædning mv. 

Bolig, opvarmning 

Transport 

Andet 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2001 2006 2001 2006 2001 2006 2001 2006 

Selvstændige Lønmodtagere Pensionister mv. Øvrige 

De fleste penge gik til boligbenyttelse 

Boligbenyttelse var i 2006 den største forbrugspost, idet 20 pct. af det samlede 

forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet husleje 

i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 7 pct. til opvarmning og 

elektricitet. Transport mv. indgik med 18 pct. Udgiften til fødevarer, drikkevarer 

og tobak var på 14 pct., og det samme var posten andre varer og tjenester, der bl.a. 

omfatter udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskellige 

tjenesteydelser, forsikringer mv. Fritidsudstyr og underholdning tegnede sig 

for 13 pct., mens beklædning og fodtøj kun indgik med 5 pct. 



Figur 8 

Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse. 2006 

Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct. 

Beklædning og fodtøj, 5 pct. 

Boligbenyttelse, 20 pct. 

Opvarmning og el, 7 pct. 

Boligudstyr mv., 6 pct. 

Transport og kommunikation, 18 pct. 

Medicin og lægeudgifter, 3 pct. 

Fritidsudstyr, underholdning mv., 13 pct. 

Andre varer og tjenester, 14 pct. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fu5. 

Vi bruger en mindre del af vores penge på fødevarer og en større del på bolig 

Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant. 

Siden 1978 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgøre 

25 pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre 14 pct. i 2008. Omvendt 

er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 22 

pct. i 1978 til 26 pct. i 2008. Dette er dog svagt faldende siden 2001. Beklædning 

og fodtøjs andel af privatforbruget er faldet fra at udgøre 6 pct. i 1978 til 4,6 pct. i 

2008, mens andelen af udgifterne til transport og kommunikation er relativt 

uændret gennem perioden. 

Figur 9 

Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug 

30 

Pct. 

1978 

1988 

1998 

2008 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Føde-, drikkevarer og 

tobak 

Beklædning og fodtøj 

Boligbenyttelse, 

opvarmning og el 

Transport og 

kommunikation 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat05. 

Vi drak den samme mængde alkohol, men forbrugsmønstret har ændret sig 

Det gennemsnitlige forbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år var med 12,1 

liter det samme i 2007 som året før. Men forbruget af alkohol var markant mindre 

end i 2003, som er det år, hvor det højeste forbrug er opgjort. Her var forbruget af 

ren alkohol en liter større end i 2007. 



Mens mængden af ren alkohol pr. indbygger over 14 år var uændret mellem 2006 

og 2007, så var sammensætningen af forbruget ændret. Forbruget af øl faldt fra 

554 til 542 mio. liter, mens forbruget af vin steg fra 172 til 178 mio. liter, og spiritus 

og alkoholsodavand under et steg fra 30 til 32 mio. liter i 2007. 2003 var det 

år, hvor danskerne havde det højeste forbrug af øl, vin, spiritus mv. i perioden, 

hvor forbruget er opgjort. I forhold til dengang, hvor forbruget af øl var 601 mio. 

liter, drak vi 10 pct. mindre i 2007. Næsten samme ændring ses for spiritus og alkoholsodavand 

under et, hvor vi drak 9 pct. mindre i 2007. Til sammenligning har 

faldet i forbruget af vin kun været på 2 pct. i samme periode. 

Figur 10 

Samlet forbrug af afgiftsberigtigede alkohol 

60 

Mio. liter à 100 pct. ren alkohol 

50 

Spiritus 

Vin 

Øl 

40 

30 

20 

10 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/alko4. 

Vi ryger færre cigaretter 

Det gennemsnitlige cigaretforbrug pr. indbygger over 14 år faldt i 2007 med næsten 

100 stk., svarende til 4,8 pct. I 2007 røg hver dansker over 14 år i gennemsnit 

1.832 stk., mod 1.924 stk. året før. Hermed ligger cigaretforbruget i 2007 under 

forbruget i samtlige øvrige år, hvor forbruget er beregnet. I 2004 toppede forbruget 

af cigaretter mv. med over 2.000 stk. årligt. 

Figur 11 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Mia. stk. 

Forbruget af tobaksvarer 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Cigaretter, cigarer og cigarillos 

Statistisk Årbog 2009 Indkomst, forbrug og priser 209 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

Tons 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/alko4. 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Røgtobak


3. Husstandene og det offentlige 

Indirekte tilskud fra det offentlige 

Forbrugsundersøgelsen opgører også værdien af det indirekte tilskud fra det offentlige, 

som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis eller 

prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning. 

På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden 

en betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre 

afgifter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det 

offentlige som vist i tabellen nedenfor. 

Husstandenes tilskud til og fra det offentlige. 2006 

Alder 

Alle 17-29 30-49 50-59 60-66 67 + 

tusinde kr. 

Borgernes betaling til det offentlige 230 148 295 291 209 122 

Indkomstskatter mv. 160 95 211 209 137 79 

Moms, afgifter, ejendomsskatter mv. 70 53 84 82 72 43 

Offentlige ydelser til borgerne 146 134 155 87 148 190 

Indkomstoverførsler 81 58 61 54 122 136 

Udvalgte tilskud 65 76 94 33 26 53 

Nettoydelse til det offentlige 84 14 140 204 61 -68 

Gennemsnitlig husstandsindkomst 524 328 675 656 467 293 

Husstandene er her inddelt efter hovedpersonens alder. Ved vurderingen af tallene 

skal man være opmærksom på, at såvel de unge husstande som de ældre husstande 

er relativt små, mens husstandene mellem 30 og 59 år er større og som oftest består 

af to erhvervsaktive voksne. 

Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Indkomstoverførslerne 

omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension, 

bistandshjælp, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, boligydelse 

og børnefamilieydelse. Udvalgte tilskud omfatter de vigtigste ydelser inden 

for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning, idet medicintilskuddene dog 

ikke er opgjort af praktiske grunde. 

Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen 

Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60 

år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepension, 

så for den ældste gruppe er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger det, 

som de betaler til det offentlige i skat og afgifter. 



4. Priser 

Forbrugerprisindeks og prisindekset for indenlandsk vareforsyning 

Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester, som forbrugerne 

typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter, 

bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. 

Udviklingen i forbrugerprisindekset udtrykker landets inflation. Prisindekset for 

indenlandsk vareforsyning måler derimod prisudviklingen i første omsætningsled. 

Til beregningen af prisindekset for indenlandsk vareforsyning bliver der taget udgangspunkt 

i importørernes faktiske købspriser ekskl. moms og afgifter og producenternes 

faktiske salgspriser ekskl. moms og afgifter. 

Figur 12 

Årlige ændringer 

i prisindeks 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

Pct. 

70 75 80 85 90 95 00 05 

Forbrugerprisindekset 

Prisindeks for 

indenl. vareforsyning 


www.statistikbanken.dk/pris9 og 

pris10. 

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer mere 

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbrugerprisindekset. 

Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk vareforsyning indeholder 

en række råvarer, hvor priserne svinger relativt meget, og som ikke indgår i 

forbrugerprisindekset. 

Inflationen toppede i 1974 

I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på ca. 15 

pct. og en ændring i prisindekset for indenlandsk vareforsyning på ca. 22 pct. I 

1980 var den årlige ændring i forbrugerprisindekset på ca. 12 pct. og ca. 17 pct. i 

prisindekset for indenlandsk vareforsyning. 

De høje olieprisstigninger i disse perioder havde på grund af den større vægt i prisindekset 

for indenlandsk vareforsyning et kraftigere gennemslag i dette indeks. 

Devalueringerne af den danske krone i slutningen af 1970'erne var desuden med til 

at hæve importpriserne, der slår stærkere igennem i prisindekset for indenlandsk 

vareforsyning. 

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning var faldende i 1986-87, 1992-93 og 

1998, mens forbrugerprisindekset har været stigende i hele perioden siden 1970, 

hvilket er ensbetydende med stigende priser for forbrugerne. 

Vare- og tjenesteindeksene 

Figur 13 viser de årlige ændringer i forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester. 

Stigningerne i disse to delindeks afspejler det høje inflationsniveau fra starten 

af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenesteindekset var større end 

stigningerne i vareindekset i perioderne før og efter oliekriserne. 

Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i alle år ligget højere end 

vareprisindekset. Dette kan delvist henføres til, at tjenesteindekset i højere grad 

end vareindekset påvirkes af lønudviklingen. 



Figur 13 

Årlige ændringer i prisindeks 

20 

Pct. 

15 

Varer 

10 

Tjenester 

5 

0 

-5 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris6. 

Bolig-, fødevare- og transportindeksene 

De årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (hhv. bolig-, fødevare- 

og transportindekset) er vist i figur 14. Overordnet viser disse delindeks samme 

udvikling som forbrugerprisindekset, dvs. størst ændringer i perioden omkring de 

to oliekriser. Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under 

prisudviklingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på fødevarer ligefrem 

faldende, mens de i de efterfølgende år er steget mere og mere. I 2008 steg priserne 

på fødevarer noget mere end priserne på bolig og transport. Prisudviklingen for 

transport og bolig har i perioden fra 2002 til 2008 været ganske stabil. 

Figur 14 

Årlige ændringer i udvalgte delindeks 

20 

Pct. 

Fødevarer og 

ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

Bolig 

15 

10 

5 

Transport 

0 

-5 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 




Største ændringer i forbrugerpriserne siden 2000 

Figur 15 viser, hvilke vare- og tjenestegrupper der er faldet eller steget mest i pris 

fra januar 2000 til januar 2009. Telefoner er i perioden faldet med 91 pct. Her er 

det især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. 

Computere (-68 pct.) og fotografisk udstyr (-63 pct.) er også faldet kraftigt. Radio 

og tv er faldet 38 pct., mens spiritus er faldet 21 pct. i perioden i høj grad som følge 

af afgiftsnedsættelserne i oktober 2003. 

Uddannelse er steget med 67 pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er 

blevet nedsat. Bilforsikringer er steget 70 pct. siden 2000. Vandafledningsafgift er i 

perioden steget med 77 pct. 

Havearbejde mv. er steget 81 pct., og hjemmeservice (bl.a. rengøring og vinduespudsning) 

er steget 86 pct. Stigningen for de to sidste tjenestegrupper skyldes bl.a. 

bortfald af tilskud til hjemmeservice. 

Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er 

faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester er steget mest. 

Figur 15 

Procentvis ændring i forbrugerpriserne. Jan. 2000 – jan. 2009 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80 

-100 

Pct. 

Telefoner 

Computere 

Fotografisk 

udstyr 

Radio og TV 

Spiritus 

Uddannelse 

Bilforsikringer 

Vandafledning 

Havearbejde 

Hjemmeservice 

International sammenligning af prisudviklingen 

Frem til midten af 2001 lå inflationen i EU og USA på mellem knap 2 pct. og 4 pct. 

Fra 2001 og frem har inflationen ligget på et lavere niveau på mellem 1 pct. og 4 

pct. Siden starten af 2004 og frem til midten af 2006 har inflationen ligget noget 

højere i USA end i EU, mens Danmark til gengæld har haft en lavere inflation end i 

EU som gennemsnit. I anden halvdel af 2007 har inflationen i både USA, EU, 

Danmark og Japan taget et spring opad, hvilket bl.a. skyldes globalt stigende priser 

på fødevarer og energi. Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008. 



Figur 16 

Inflation i EU, Danmark, USA og Japan 

6 

Pct. 

5 

EU 

Danmark 

USA 

Japan 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

5. Ejendomspriser 

Kraftig vækst på boliger afløst af stagnerende og faldende priser 

I midten af 1990’erne begyndte priserne på ejerboliger at stige langt mere end den 

almindelige prisudvikling i samfundet (angivet ved forbrugerprisindekset). Stigningen 

varede ved frem til 2006, hvor de første tegn på stagnation og deciderede 

prisfald viste sig. 

Fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2008 er priserne på ejerlejligheder faldet 18,5 pct. 

I samme periode er priserne på enfamiliehuse og sommerhuse stagneret. 

Figur 17 

Udviklingen i priser på ejerboliger 

500 

Indeks, 1992 = 100 

450 

Ejerlejligheder 

Sommerhuse 

Enfamiliehuse 


400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ejen5 og pris12. 


Tabel 215 Indkomst i alt. 2007 

Antal familier Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Familier i alt 2 741,5 197,5 335,5 590,3 443,2 

Uden børn 1 989,1 172,9 265,7 430,4 352,6 

Med 1 barn 304,1 363,0 562,9 741,6 612,1 

Med 2 børn 323,6 504,4 661,2 834,1 723,0 

Med 3 eller flere børn 124,7 489,4 666,5 854,3 750,5 

Par 1 323,9 396,0 582,6 757,1 646,3 

Uden børn 731,7 309,6 469,6 645,4 545,5 

Med 1 barn 210,9 528,5 656,6 816,0 730,1 

Med 2 børn 271,9 581,3 704,0 873,6 789,4 


Enlige i alt 1 417,6 156,2 211,6 311,8 253,5 

Uden børn 1 257,4 150,9 195,8 293,1 240,3 

Med 1 barn 93,2 235,4 313,5 404,6 345,0 




Tabel 216 Indkomst i alt fordelt efter familietype og indkomstniveau. 2007 

Familier i alt Enlige Par 

I alt 

Uden 

børn 

Med 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 2 

eller 

flere 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 2 

børn 

Med 3 

eller 

flere 

børn 

Antal familier i alt 2 741,5 1 989,1 752,4 1 417,6 1 257,4 93,2 67,0 1 323,9 731,7 210,9 271,9 109,3 


Under 50 000 kr. 57,8 54,8 3,0 53,8 52,5 0,9 0,4 4,0 2,3 0,6 0,7 0,4 

50 000 - 99 999 kr. 70,5 68,4 2,1 67,9 66,6 0,9 0,4 2,7 1,8 0,3 0,3 0,2 

100 000 - 149 999 kr. 198,9 195,0 3,9 192,6 189,8 2,2 0,7 6,2 5,2 0,5 0,4 0,2 

150 000 - 199 999 kr. 371,7 358,7 13,0 347,3 336,6 8,5 2,2 24,4 22,0 1,2 0,8 0,3 

200 000 - 249 999 kr. 277,4 250,2 27,2 197,5 174,6 15,0 8,0 79,9 75,6 2,0 1,5 0,8 

250 000 - 299 999 kr. 238,8 204,7 34,0 167,6 140,9 14,9 11,9 71,1 63,9 3,7 2,3 1,3 

300 000 - 349 999 kr. 212,3 172,4 39,9 136,6 109,0 15,1 12,4 75,7 63,4 5,2 4,1 3,0 

350 000 - 399 999 kr. 165,9 127,3 38,6 92,9 70,7 11,6 10,6 73,0 56,5 7,0 5,6 3,9 

400 000 - 449 999 kr. 131,3 94,7 36,6 55,7 40,6 7,9 7,1 75,6 54,1 9,6 7,7 4,2 

450 000 - 499 999 kr. 116,8 77,6 39,2 33,6 24,0 5,3 4,3 83,2 53,6 13,2 11,4 5,0 

500 000 - 599 999 kr. 237,8 131,0 106,8 33,9 23,6 5,6 4,7 203,9 107,4 38,1 43,1 15,3 

600 000 - 699 999 kr. 217,2 95,8 121,5 15,3 10,7 2,5 2,1 201,9 85,1 41,1 55,9 19,7 

700 000 - 799 999 kr. 154,5 58,0 96,5 7,4 5,4 1,1 0,9 147,1 52,6 31,4 46,0 17,1 

800 000 - 899 999 kr. 98,1 33,3 64,8 4,3 3,3 0,6 0,5 93,8 30,0 20,6 31,3 11,9 

900 000 - 999 999 kr. 59,3 19,0 40,3 2,6 2,1 0,3 0,3 56,7 17,0 12,3 19,8 7,7 

1 000 000 - 1 999 999 kr. 115,3 39,4 75,9 6,4 5,2 0,7 0,5 108,9 34,2 21,5 37,0 16,2 

2 000 000 - 2 999 999 kr. 10,1 4,6 5,6 1,0 0,9 0,1 0,1 9,1 3,7 1,5 2,6 1,3 

3 mio. kr. + 7,7 4,3 3,5 1,1 1,0 0,1 0,0 6,7 3,3 1,0 1,6 0,8 



tusinde 


Tabel 217 Familieindkomster fordelt efter boligforhold. 2007 

Boligtype 

Boligform 

Parcelog 

stuehuse 

Række-, 

kæde- og 

dobbelthuse 

Etageboliger 

Kollegieboliger 

Andre 

boliger 1 

I alt 

Ejerbolig 

Lejerbolig 

2 


tusinde kr. 

Familier i alt 584,4 390,8 315,1 118,4 338,9 443,2 603,2 295,7 

Uden børn 462,5 322,8 282,3 115,5 276,0 352,6 488,9 257,3 

Med 1 barn 724,2 544,1 448,4 247,0 624,4 612,1 740,4 433,1 

Med 2 børn 793,5 630,9 514,6 314,7 738,1 723,0 806,2 507,5 

Med 3 eller flere børn 836,4 624,7 494,5 363,2 819,4 750,5 857,1 514,4 

Par i alt 700,4 581,7 515,1 233,9 660,7 646,3 706,0 495,9 

Uden børn 589,4 491,3 468,3 222,2 567,6 545,5 598,6 434,9 

Med 1 barn 778,0 697,0 597,8 295,2 761,9 730,1 787,5 580,2 

Med 2 børn 822,1 747,0 627,7 369,5 816,4 789,4 828,6 627,7 


Enlige i alt 297,5 256,5 242,2 106,4 203,9 253,5 337,7 224,1 

Uden børn 279,7 237,5 233,1 105,7 196,6 240,3 321,6 212,1 

Med 1 barn 412,9 347,0 311,6 189,8 337,8 345,0 449,1 307,5 


Samlet indkomst med nettorenter 

Familier i alt 591,0 395,1 311,0 116,9 330,0 444,8 614,5 288,4 

Uden børn 483,5 330,4 279,8 114,1 275,5 360,4 514,9 252,3 

Med 1 barn 712,2 538,5 436,5 241,7 584,6 600,5 732,0 416,9 

Med 2 børn 781,6 626,9 502,0 306,4 676,0 711,1 797,4 487,4 


Par i alt 704,1 587,5 506,8 230,9 631,0 647,0 713,0 480,6 

Uden børn 613,6 504,0 463,9 219,6 563,5 560,5 625,2 425,6 

Med 1 barn 764,3 690,7 581,6 289,6 709,0 716,0 777,0 556,7 

Med 2 børn 809,3 743,6 612,2 361,0 744,9 776,1 818,7 600,5 


Enlige i alt 311,5 259,9 239,5 105,1 203,7 256,1 360,3 219,6 

Uden børn 296,0 242,4 231,0 104,4 197,1 243,9 346,5 208,3 

Med 1 barn 410,4 342,4 303,6 184,7 325,1 339,0 453,8 297,7 



Familier i alt 393,6 268,6 209,8 85,5 226,4 298,3 408,8 196,5 

Uden børn 329,0 228,4 188,6 83,4 191,6 245,2 349,5 172,3 

Med 1 barn 463,8 354,3 290,5 178,8 385,8 393,6 475,9 278,7 

Med 2 børn 506,3 412,4 338,8 223,3 444,2 464,0 515,9 329,5 


Par i alt 466,8 391,0 336,4 166,1 424,9 429,4 472,2 321,2 

Uden børn 417,0 343,8 309,5 158,3 386,4 379,8 424,2 287,3 

Med 1 barn 496,6 446,2 377,3 208,4 463,8 464,8 504,1 362,3 

Med 2 børn 522,6 478,9 401,2 255,1 486,3 501,9 528,4 392,9 


Enlige i alt 212,8 182,6 163,6 77,1 143,1 176,0 244,8 151,9 

Uden børn 202,0 169,9 156,6 76,5 138,5 166,9 235,6 143,0 

Med 1 barn 274,0 235,9 211,1 143,7 222,9 232,3 301,6 207,4 


1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Andelsboliger er talt med under lejerboliger. 




Tabel 218 Børnefamiliers indkomst. 2007 

Antal 

familier 

Yngste barns alder 

0-2 år 3-6 år 7-12 år 13-14 år 15-17 år 18-24 år 

I alt 


tusinde 

tusinde kr. 

Familier i alt 752,4 626,7 660,2 694,5 714,7 714,6 759,2 682,8 

Med 1 barn 304,1 575,7 533,2 548,5 580,1 629,3 737,0 612,1 

Med 2 børn 323,6 657,4 693,2 725,2 765,5 822,8 918,4 723,0 


Par i alt 592,2 668,4 746,6 806,6 837,2 842,5 878,2 770,9 

Med 1 barn 210,9 626,1 670,3 729,1 740,9 775,4 858,6 730,1 

Med 2 børn 271,9 690,8 758,5 811,7 850,4 903,6 1 001,6 789,4 

Med 3 eller flere børn 109,3 706,5 781,3 854,9 1 009,0 1 052,3 1 003,0 803,6 

Enlige i alt 160,2 256,0 312,6 351,5 374,8 393,1 454,6 357,0 

Med 1 barn 93,2 233,3 284,0 321,2 343,2 366,0 443,7 345,0 



Familier i alt 752,4 601,0 641,0 682,4 706,9 707,8 757,0 668,2 

Med 1 barn 304,1 551,4 516,5 538,4 571,7 622,9 735,0 600,5 

Med 2 børn 323,6 635,4 677,7 717,0 761,1 817,2 916,1 711,1 


Par i alt 592,2 640,8 724,9 792,6 828,0 834,8 876,1 753,9 

Med 1 barn 210,9 599,5 649,4 716,4 730,1 768,9 856,9 716,0 

Med 2 børn 271,9 667,6 741,7 802,7 845,5 897,0 998,9 776,1 

Med 3 eller flere børn 109,3 668,1 749,6 827,9 983,7 1 020,5 963,3 771,9 

Enlige i alt 160,2 247,8 303,8 345,5 371,1 388,4 452,2 351,1 

Med 1 barn 93,2 225,2 275,0 314,5 338,3 359,9 441,1 339,0 



Familier i alt 752,4 394,6 419,9 447,0 464,7 467,2 499,7 438,8 

Med 1 barn 304,1 358,3 338,5 351,2 375,2 410,1 484,7 393,6 

Med 2 børn 323,6 415,8 438,6 465,6 499,4 540,6 606,9 464,0 


Par i alt 592,2 418,1 469,0 512,9 539,0 546,5 576,8 490,6 

Med 1 barn 210,9 387,1 417,8 458,5 473,0 501,1 563,6 464,8 

Med 2 børn 271,9 434,6 475,2 515,3 549,6 589,3 659,9 501,9 


Enlige i alt 160,2 186,3 222,1 245,3 258,8 268,0 302,4 247,3 

Med 1 barn 93,2 162,8 194,5 216,2 231,0 246,2 294,5 232,3 





Tabel 219 Familieindkomstmassen. 2007 

Antal 

familier 

1. kvartilgruppe 




Maksimal 

udjævningsprocent 


tusinde 

Familier i alt 2 741,5 7,7 14,8 25,5 52,0 29,2 

Uden børn 1 989,1 8,6 15,2 23,8 52,4 28,3 

Med 1 barn 304,1 10,4 19,1 26,4 44,1 20,8 

Med 2 børn 323,6 12,0 20,4 25,6 42,0 18,1 

Med 3 eller flere børn 124,7 11,5 19,5 25,0 44,0 19,8 

Par 1 323,9 10,7 19,2 25,7 44,4 20,6 

Uden børn 731,7 10,7 17,7 25,4 46,1 22,3 

Med 1 barn 210,9 13,8 20,3 25,0 40,9 16,6 

Med 2 børn 271,9 14,5 20,4 24,7 40,4 16,0 


Enlige i alt 1 417,6 10,3 17,7 25,5 46,4 22,9 

Uden børn 1 257,4 10,3 17,9 25,1 46,7 23,0 

Med 1 barn 93,2 13,1 20,0 25,7 41,2 17,4 



Familier i alt 2 741,5 7,6 15,0 25,6 51,8 28,9 

Uden børn 1 989,1 8,4 15,3 24,0 52,2 28,3 

Med 1 barn 304,1 10,1 18,8 26,5 44,6 21,5 

Med 2 børn 323,6 11,5 20,1 25,8 42,6 18,8 


Par 1 323,9 10,9 19,1 25,6 44,3 20,5 

Uden børn 731,7 10,9 18,0 25,3 45,7 21,9 

Med 1 barn 210,9 13,2 20,1 25,2 41,5 17,3 

Med 2 børn 271,9 13,8 20,3 25,0 40,9 16,6 


Enlige i alt 1 417,6 10,2 17,9 25,5 46,4 22,9 

Uden børn 1 257,4 10,1 18,0 25,2 46,7 23,0 

Med 1 barn 93,2 12,8 19,7 25,7 41,7 18,0 



Familier i alt 2 741,5 8,4 16,0 26,1 49,5 26,8 

Uden børn 1 989,1 9,2 16,4 24,3 50,1 26,2 

Med 1 barn 304,1 11,1 19,5 26,7 42,7 19,6 

Med 2 børn 323,6 12,8 21,0 26,0 40,3 16,5 


Par 1 323,9 12,2 20,0 25,8 42,1 18,3 

Uden børn 731,7 12,3 19,0 25,4 43,3 19,3 

Med 1 barn 210,9 14,1 20,8 25,4 39,8 15,6 

Med 2 børn 271,9 14,8 21,1 25,2 38,9 14,6 


Enlige i alt 1 417,6 11,0 19,5 25,8 43,7 20,1 

Uden børn 1 257,4 11,0 19,8 25,6 43,6 19,8 

Med 1 barn 93,2 14,5 20,9 25,7 38,9 14,9 




pct. 


Tabel 220 Disponibel indkomst fordelt efter køn og socioøkonomisk gruppe. 2007 

Antal 

personer 

Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder 

Selvstændige i alt 1 195,0 115,7 202,3 347,0 320,5 

Selvstændige med ansatte 46,6 145,2 272,7 508,7 404,4 

Selvstændige uden ansatte 140,2 109,6 191,6 316,1 301,8 

Medarbejdende ægtefæller 8,2 119,3 153,4 193,8 162,6 

Lønmodtagere i alt 2 437,7 162,2 204,9 253,4 220,5 

Topledere 73,2 247,0 306,9 405,3 389,6 

Lønmodtagere på højeste niveau 333,9 218,5 260,7 318,1 281,0 

Lønmodtagere på mellemniveau 481,3 189,8 224,8 269,0 238,2 

Lønmodtagere på grundniveau 986,6 150,4 188,1 224,3 189,4 

Andre lønmodtagere 197,5 137,0 170,4 205,6 172,8 

Lønmodtagere uden nærmere angivelse 365,2 140,8 188,0 243,6 217,8 

Arbejdsløse 58,4 111,8 134,0 162,2 141,8 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 45,3 114,0 130,2 151,7 135,4 

Uden for arbejdsstyrken 

Pensionister m.v 1 140,9 107,1 132,8 167,3 149,2 

Kontanthjælpsmodtagere 87,9 88,0 113,9 143,8 119,9 

Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 452,3 8,7 25,7 50,7 41,8 

Mænd 






Topledere 52,9 260,6 327,0 437,3 424,1 






Arbejdsløse 26,2 103,5 127,7 156,9 138,4 



Pensionister m.v 484,6 115,3 141,3 184,4 165,3 



Kvinder 






Topledere 20,4 227,1 266,1 328,8 300,4 






Arbejdsløse 32,2 118,3 138,7 165,2 144,6 



Pensionister m.v 656,3 99,3 127,7 155,8 137,2 



1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 




Tabel 221 Personindkomst fordelt efter indkomsttype. 2007 

Erhvervsindkomst Overførselsindkomst Formueindkomst, 

Løn mv. Virksomheds 

I alt Arbejds- Pensioner Sociale I alt 3 netto 

løsheds- mv. ydelser 

overskud 

dagpenge 

mv. 

o.l. 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder i alt 175,9 18,5 194,4 2,5 43,5 7,4 61,8 16,7 184,3 

Selvstændige i alt 1 28,6 387,4 416,0 1,5 17,4 7,0 30,2 18,9 320,5 

Selvstændige med ansatte 13,7 632,2 645,9 0,2 7,2 6,1 16,4 -64,9 404,4 

Selvstændige uden ansatte 34,6 320,0 354,6 1,9 20,8 7,3 34,7 46,7 301,8 

Medarbejdende ægtefæller 12,2 145,4 157,6 0,5 16,7 5,9 31,6 20,8 162,6 

Lønmodtagere i alt 311,4 2,1 313,5 2,0 3,7 3,9 16,8 13,2 220,5 

Topledere 588,0 6,7 594,6 0,5 5,6 0,8 9,8 87,6 389,6 

Lønmodtagere, højeste niveau 415,4 4,6 420,0 1,8 4,4 2,7 15,8 20,6 281,0 

Lønmodtagere, mellemniveau 345,7 1,6 347,2 1,4 2,7 3,4 16,0 9,7 238,2 

Lønmodtagere, grundniveau 264,5 1,1 265,6 2,1 2,2 4,2 15,7 2,9 189,4 

Andre lønmodtagere 238,2 0,9 239,1 3,3 3,1 5,6 18,5 1,2 172,8 

Uden nærmere angivelse 281,5 3,3 284,8 2,3 8,7 4,9 22,5 30,4 217,8 

Arbejdsløse 48,5 3,8 52,3 79,2 4,5 38,1 132,6 4,9 141,8 

Midlertidigt ude af 

arbejdsstyrken 10,4 -0,3 10,1 27,9 6,8 115,4 165,3 -0,9 135,4 


Pensionister m.v. 2,3 0,4 2,7 0,1 154,4 1,1 163,9 29,8 149,2 

Kontanthjælpsmodtagere 6,4 0,1 6,4 0,2 3,0 127,3 149,8 -3,0 119,9 

Andre uden for arbejdsstyrken 2 12,9 0,3 13,2 0,1 5,6 4,3 23,2 8,3 41,8 

1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 3 Inkl. andre overførsler. 



Tabel 222 Disponibel indkomst fordelt efter køn og indkomstniveau. 2007 


tusinde 

pct. 

Antal personer i alt 2 169,8 2 247,6 4 417,5 49 51 100 


Under 50 000 kr 192,0 185,8 377,8 51 49 100 

50 000 - 99 999 kr. 214,6 327,6 542,1 40 60 100 

100 000 - 149 999 kr. 397,2 553,6 950,8 42 58 100 

150 000 - 199 999 kr. 432,1 540,8 973,0 44 56 100 

200 000 - 249 999 kr. 402,3 367,2 769,4 52 48 100 

250 000 - 299 999 kr. 230,6 157,3 387,9 59 41 100 

300 000 - 349 999 kr. 118,4 58,9 177,2 67 33 100 

350 000 - 399 999 kr. 62,2 24,4 86,6 72 28 100 

400 000 - 449 999 kr. 34,8 11,8 46,6 75 25 100 

450 000 - 499 999 kr. 21,4 6,4 27,8 77 23 100 

500 000 - 599 999 kr. 23,4 6,0 29,4 80 20 100 

600 000 - 699 999 kr. 12,2 2,6 14,8 82 18 100 

700 000 - 799 999 kr. 7,1 1,5 8,6 83 17 100 

800 000 - 899 999 kr. 4,6 0,9 5,5 84 16 100 

900 000 - 999 999 kr. 3,3 0,6 3,8 85 15 100 

1 000 000 - 1 999 999 kr. 9,3 1,7 11,0 85 15 100 

2 000 000 - 2 999 999 kr. 2,0 0,3 2,4 86 14 100 

3 mio. kr. + 2,3 0,4 2,7 87 13 100 




Tabel 223 Disponibel indkomstmasse efter køn og socioøkonomisk gruppe. 2007 

Antal 

personer 





Maksimal 


tusinde 

Mænd og kvinder 4 417,5 7,9 18,9 26,6 46,5 23,5 

Selvstændige i alt 1 195,0 -0,8 12,4 20,5 68,0 43,1 

Selvstændige med ansatte 46,6 -6,2 12,9 23,0 70,2 46,2 

Selvstændige uden ansatte 140,2 1,2 12,5 20,3 66,0 41,1 


Lønmodtagere i alt 2 437,7 13,4 20,9 25,8 40,0 16,1 

Topledere 73,2 12,6 17,7 22,4 47,3 22,3 

Lønmodtagere, højeste niveau 333,9 15,3 21,3 25,5 37,9 13,8 

Lønmodtagere, mellemniveau 481,3 16,1 21,8 25,7 36,5 12,4 

Lønmodtagere, grundniveau 986,6 14,5 22,5 27,1 35,9 13,0 

Andre lønmodtagere 197,5 14,4 22,4 27,0 36,1 13,2 

Lønmodtagere uden nærmere angivelse 365,2 10,8 19,0 24,5 45,8 21,3 

Arbejdsløse 58,4 14,8 21,8 25,9 37,6 13,7 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 45,3 16,8 22,6 25,8 34,7 10,7 


Pensionister mv. 1 140,9 14,0 20,2 24,7 41,1 16,6 

Kontanthjælpsmodtagere 87,9 15,3 21,1 26,7 37,0 13,8 

Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 452,3 -0,3 10,0 22,1 68,2 44,0 

Mænd 2 169,8 7,0 18,3 26,0 48,7 25,2 

Selvstændige i alt 1 136,1 -1,8 12,0 20,5 69,2 44,4 





Topledere 52,9 11,9 17,3 22,1 48,8 23,8 






Arbejdsløse 26,2 13,6 21,1 25,4 39,9 15,7 



Pensionister mv. 484,6 14,1 19,4 24,2 42,3 17,8 


Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 213,7 -1,3 9,3 20,8 71,3 46,6 

Kvinder 2 247,6 9,1 20,2 27,7 43,0 20,8 

Selvstændige i alt 1 58,8 2,5 14,5 22,0 61,0 36,2 





Topledere 20,4 16,0 20,5 24,4 39,1 14,5 






Arbejdsløse 32,2 15,9 22,3 26,1 35,7 11,9 



Pensionister m.v. 656,3 14,2 21,0 25,5 39,4 15,2 


Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 238,7 0,6 10,7 23,4 65,3 41,6 

1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 



pct. 


Tabel 224 Disponibel indkomst fordelt efter køn og alder. 2007 

Antal 

personer 

Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder 

I alt 4 417,5 112,0 167,4 227,3 184,3 

15-19 år 330,7 11,0 24,8 48,1 34,0 

20-24 år 289,9 71,0 99,1 136,6 106,4 

25-29 år 308,5 103,7 153,8 192,3 150,2 

30-34 år 360,8 149,4 189,2 227,9 191,8 

35-39 år 382,4 163,9 205,6 251,8 216,8 

40-44 år 425,8 167,3 212,1 262,8 230,9 

45-49 år 377,3 163,8 210,5 264,0 234,3 

50-54 år 361,5 159,0 207,8 263,2 232,8 

55-59 år 354,4 153,0 204,0 263,7 234,7 

60-64 år 373,7 126,4 172,4 242,8 214,5 

65-69 år 266,1 101,4 137,1 196,9 178,3 

70-74 år 203,9 96,2 128,9 175,3 160,3 

74 år + 382,4 107,1 131,4 165,2 154,6 

Mænd 

I alt 2 169,8 118,3 183,5 248,3 206,1 

15-19 år 170,0 11,1 25,0 50,6 35,6 

20-24 år 148,0 72,0 105,3 151,5 113,7 

25-29 år 154,7 107,5 164,7 204,9 159,0 

30-34 år 180,6 153,3 198,8 241,5 202,3 

35-39 år 193,2 167,7 214,8 268,1 230,3 

40-44 år 216,0 171,7 221,3 282,3 249,2 

45-49 år 190,7 172,5 223,8 287,6 258,4 

50-54 år 181,7 172,5 225,7 289,8 261,5 

55-59 år 176,9 172,1 228,1 295,3 272,2 

60-64 år 186,2 144,5 202,7 281,1 256,5 

65-69 år 129,7 118,8 159,9 237,0 217,2 

70-74 år 95,2 111,5 143,6 211,0 192,1 

74 år + 146,9 110,1 136,4 189,4 175,4 

Kvinder 

I alt 2 247,6 106,1 154,9 208,4 163,2 

15-19 år 160,7 10,9 24,5 46,0 32,3 

20-24 år 142,0 70,2 94,5 124,5 98,8 

25-29 år 153,9 100,8 145,8 179,7 141,4 

30-34 år 180,1 146,9 181,2 215,5 181,3 

35-39 år 189,2 161,2 198,0 237,8 202,9 

40-44 år 209,8 164,2 204,1 247,1 212,2 

45-49 år 186,6 157,8 199,2 244,1 209,6 

50-54 år 179,8 150,4 192,6 239,0 203,9 

55-59 år 177,5 142,3 183,6 233,0 197,4 

60-64 år 187,5 116,6 149,9 204,3 172,7 

65-69 år 136,5 87,3 122,2 161,8 141,4 

70-74 år 108,6 81,0 119,1 149,6 132,3 

74 år + 235,4 103,9 129,5 154,6 141,6 




Tabel 225 (side 1 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2007 


Komm. 

kode 

Erhvervs- Overførselsindkomst 

indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Hele landet 239,2 53,2 206,1 151,1 70,1 163,2 194,4 61,8 184,3 

København by 229,7 49,3 187,1 162,9 65,7 162,7 195,3 57,7 174,6 

101 København 220,4 47,4 177,4 159,3 63,9 157,1 189,3 55,8 167,1 

147 Frederiksberg 270,3 56,0 222,7 176,4 72,9 181,8 219,7 65,1 200,7 

155 Dragør 297,1 64,5 266,5 190,4 70,0 204,9 241,7 67,4 234,5 

185 Tårnby 237,5 54,6 207,9 166,1 68,4 173,0 200,4 61,8 189,8 

Københavns omegn 266,5 56,6 231,3 169,8 72,5 184,0 216,2 64,9 206,7 

165 Albertslund 211,3 52,3 180,6 151,8 68,3 156,5 181,2 60,4 168,4 

151 Ballerup 233,3 60,6 202,3 161,3 73,9 169,0 196,2 67,4 185,1 

153 Brøndby 206,9 59,7 182,9 141,5 76,2 156,4 172,9 68,3 169,1 

157 Gentofte 431,8 64,7 394,2 209,2 75,8 250,8 311,5 70,7 316,7 

159 Gladsaxe 247,6 52,8 209,7 170,8 71,2 177,5 207,7 62,3 193,0 

161 Glostrup 245,2 53,0 205,8 161,2 71,7 169,0 201,2 62,8 186,5 

163 Herlev 227,5 57,2 199,3 156,2 73,2 168,7 190,1 65,6 183,2 

167 Hvidovre 228,8 53,0 196,1 159,6 69,9 166,3 192,9 61,7 180,7 

169 Høje-Taastrup 245,4 50,0 202,8 166,0 66,5 168,5 205,2 58,3 185,5 

183 Ishøj 218,5 48,2 181,4 151,4 67,6 157,7 184,6 58,0 169,4 

173 Lyngby-Taarbæk 313,7 63,1 272,9 187,1 78,3 210,8 246,7 71,2 240,0 

175 Rødovre 225,6 55,6 194,6 153,5 75,7 168,7 187,9 66,1 181,1 

187 Vallensbæk 281,4 53,8 238,0 195,9 61,6 190,3 238,4 57,7 214,0 

Nordsjælland 301,4 59,5 264,0 182,7 70,0 195,0 240,2 64,9 228,4 

201 Allerød 340,3 54,8 273,6 211,4 61,0 207,4 274,1 58,0 239,6 

240 Egedal 309,5 45,4 246,5 205,1 56,6 191,3 256,6 51,1 218,5 

210 Fredensborg 303,8 56,4 255,9 183,3 68,5 193,1 241,3 62,7 223,3 

250 Frederikssund 258,4 52,2 221,3 169,3 67,8 175,8 213,2 60,1 198,2 

190 Furesø 316,2 64,7 271,7 200,6 71,6 205,6 256,1 68,3 237,3 

270 Gribskov 252,8 55,9 230,8 166,5 67,9 185,7 209,1 62,0 208,0 

260 Halsnæs 218,3 58,1 199,9 153,2 72,8 167,5 185,5 65,5 183,5 

217 Helsingør 253,4 62,7 235,2 158,9 75,3 177,4 204,4 69,2 205,2 

219 Hillerød 288,2 53,2 238,3 185,2 65,2 184,7 234,8 59,4 210,5 

223 Hørsholm 434,4 77,4 396,5 193,1 80,2 227,9 304,3 78,9 305,6 

230 Rudersdal 403,0 75,1 374,5 201,7 78,2 237,8 297,2 76,7 302,7 

Bornholm 178,4 66,3 173,2 115,5 81,1 145,0 146,3 73,9 158,8 

Østsjælland 277,7 50,4 233,0 179,9 64,0 183,6 227,6 57,4 207,7 

253 Greve 281,2 51,5 239,3 186,0 63,2 193,8 232,5 57,5 216,0 

259 Køge 258,4 48,1 213,2 167,9 66,0 171,0 212,0 57,3 191,6 

350 Lejre 283,1 47,1 236,9 185,9 59,6 182,7 234,2 53,4 209,7 

265 Roskilde 277,7 53,3 234,6 178,2 65,8 183,7 226,4 59,7 208,4 

269 Solrød 316,5 47,1 261,0 198,0 59,0 194,8 255,9 53,2 227,2 

Vest- og Sydsjælland 218,6 56,9 194,7 140,2 73,5 156,2 178,8 65,3 175,1 

320 Faxe 246,0 49,3 203,9 152,7 68,3 158,5 198,8 58,9 180,9 

376 Guldborgsund 191,6 62,8 184,3 125,2 77,3 150,8 157,9 70,2 167,3 

316 Holbæk 241,2 49,5 203,4 156,6 67,2 163,6 198,0 58,6 183,1 

326 Kalundborg 225,5 55,3 198,0 142,4 73,3 156,2 183,8 64,3 177,0 

360 Lolland 170,2 70,6 169,2 110,3 84,6 139,9 140,2 77,6 154,6 

370 Næstved 230,8 52,7 200,9 147,2 70,8 158,2 188,0 62,0 179,1 

306 Odsherred 195,9 68,2 187,8 127,9 80,1 153,7 161,7 74,2 170,6 

329 Ringsted 249,0 46,6 210,5 159,8 65,6 164,5 203,7 56,2 187,2 

330 Slagelse 214,7 57,9 193,5 136,0 74,7 155,1 174,5 66,5 173,9 

340 Sorø 241,9 51,0 202,9 153,6 69,7 161,3 197,0 60,5 181,8 

336 Stevns 245,7 51,2 211,0 154,9 67,5 165,9 200,2 59,3 188,4 

390 Vordingborg 202,8 62,6 186,3 132,2 77,6 154,8 166,9 70,2 170,3 




Tabel 225 (side 2 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2007 


Komm. 

kode 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Fyn 212,0 56,7 190,4 134,1 74,2 153,2 172,4 65,6 171,5 

420 Assens 222,2 52,5 192,6 140,1 70,8 151,0 180,9 61,7 171,6 

430 Faaborg-Midtfyn 214,7 55,2 187,9 134,3 74,1 151,8 174,2 64,7 169,7 

440 Kerteminde 228,8 55,6 202,2 137,2 73,8 154,8 182,4 64,8 178,2 

482 Langeland 168,7 70,9 175,0 106,0 83,4 142,1 137,0 77,2 158,4 

410 Middelfart 238,5 55,1 205,5 148,3 71,4 159,9 192,8 63,4 182,4 

480 Nordfyns 220,0 50,1 189,4 137,8 70,3 149,5 179,1 60,2 169,5 

450 Nyborg 209,2 61,8 187,4 132,0 77,1 150,9 170,1 69,5 168,9 

461 Odense 208,3 56,0 187,0 134,1 74,0 154,4 170,0 65,3 170,2 

479 Svendborg 203,8 59,9 193,9 130,3 75,7 153,8 166,5 67,9 173,5 

492 Ærø 173,8 71,7 190,5 100,0 84,7 147,3 137,0 78,2 169,0 

Sydjylland 233,3 51,5 201,4 141,9 69,6 154,0 187,3 60,6 177,5 

530 Billund 243,2 46,2 210,1 143,9 68,6 154,2 193,7 57,3 182,3 

561 Esbjerg 229,6 53,8 200,4 138,6 71,3 151,9 183,7 62,6 176,0 

563 Fanø 228,7 70,4 230,0 142,9 74,7 168,8 185,1 72,6 198,9 

607 Fredericia 233,9 56,7 199,5 142,3 74,2 156,5 187,8 65,5 177,8 

510 Haderslev 225,6 53,8 195,7 138,2 72,1 151,7 181,6 63,0 173,5 

621 Kolding 249,8 47,4 205,7 150,8 66,2 157,4 199,6 56,9 181,3 

540 Sønderborg 211,9 56,0 187,8 136,5 71,0 149,6 173,8 63,6 168,5 

550 Tønder 217,8 52,7 196,3 126,6 72,4 146,7 171,8 62,6 171,3 

573 Varde 239,3 47,0 208,1 143,0 66,3 154,6 191,5 56,6 181,6 

575 Vejen 237,0 45,9 196,7 137,0 68,4 149,5 187,4 57,1 173,3 

630 Vejle 249,1 49,2 212,0 155,2 67,6 162,9 201,5 58,5 187,1 

580 Aabenraa 222,0 52,4 198,8 134,5 68,7 150,3 177,8 60,6 174,3 

Østjylland 239,6 50,4 204,4 147,6 68,5 160,8 192,9 59,6 182,3 

710 Favrskov 262,4 42,3 212,9 162,6 62,1 163,9 212,6 52,2 188,5 

766 Hedensted 256,4 40,9 214,9 153,6 63,9 160,9 205,3 52,3 188,1 

615 Horsens 236,3 48,1 199,2 146,7 67,4 156,1 191,3 57,8 177,5 

707 Norddjurs 211,5 55,7 191,5 127,5 73,6 147,5 169,6 64,7 169,5 

727 Odder 243,1 50,8 213,8 151,5 67,7 165,0 196,4 59,4 188,9 

730 Randers 224,0 53,3 191,4 135,7 73,3 152,2 179,3 63,4 171,5 

741 Samsø 178,4 68,5 183,8 113,8 85,4 147,9 145,1 77,2 165,3 

746 Skanderborg 276,5 44,1 226,7 173,8 60,9 174,1 224,6 52,6 200,2 

706 Syddjurs 232,6 55,8 207,4 141,6 71,3 175,1 186,9 63,6 191,2 

751 Århus 227,7 53,1 199,9 146,2 69,5 161,0 185,8 61,6 179,9 

Vestjylland 240,7 47,6 204,8 143,7 67,7 154,6 192,3 57,6 179,8 

657 Herning 243,7 44,8 206,5 144,6 65,9 155,5 194,1 55,4 181,0 

661 Holstebro 246,0 47,5 209,7 144,4 66,8 155,5 194,7 57,2 182,4 

756 Ikast-Brande 234,1 44,8 208,5 141,7 67,0 152,9 188,4 55,7 181,0 

665 Lemvig 240,2 51,5 208,9 129,7 71,3 148,4 185,6 61,3 179,1 

760 Ringkøbing-Skjern 250,1 45,2 210,4 145,0 65,7 156,5 198,2 55,3 183,8 

740 Silkeborg 276,0 47,1 218,7 152,6 66,7 162,7 213,5 57,0 190,3 

779 Skive 225,5 51,7 194,2 135,7 70,7 149,1 181,1 61,1 171,9 

671 Struer 228,7 52,9 195,7 138,0 70,7 150,6 183,6 61,7 173,3 

791 Viborg 242,7 48,4 202,2 151,3 68,4 158,0 196,8 58,4 180,0 

Nordjylland 220,5 53,3 190,7 134,5 72,2 150,4 177,4 62,8 170,5 

810 Brønderslev 221,1 53,2 186,9 132,5 73,4 148,4 176,9 63,3 167,7 

813 Frederikshavn 212,5 58,1 190,7 125,8 76,3 148,1 168,8 67,2 169,3 

860 Hjørring 215,6 55,3 185,7 130,4 74,2 148,3 172,6 64,8 166,8 

849 Jammerbugt 218,3 52,3 189,1 134,9 72,3 150,7 176,8 62,2 170,0 

825 Læsø 188,3 66,5 189,3 106,0 82,6 141,0 147,5 74,5 165,4 

846 Mariagerfjord 228,1 50,8 193,7 137,3 71,0 151,5 182,8 60,9 172,6 

773 Morsø 208,7 55,3 181,7 121,7 74,4 143,6 165,3 64,8 162,7 

840 Rebild 254,5 43,7 205,2 154,5 63,7 157,1 205,2 53,6 181,5 

787 Thisted 226,9 50,9 197,7 133,2 70,3 148,5 180,0 60,6 173,1 

820 Vesthimmerlands 221,7 50,3 189,9 132,7 71,6 147,5 177,6 60,9 168,8 

851 Aalborg 218,6 53,9 190,2 138,2 71,5 152,8 178,0 62,8 171,3 


Tabel 226 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 2006 

Husstandens samlede indkomst 

Alle 

Under 

150 000 kr. 

150 000- 

299 999 kr. 

300 000- 

499 999 kr. 

500 000- 

799 999 kr. 

800 000 kr. 

+ 

kroner pr. husstand 

A. Erhvervsindkomst (B+C) 15 803 47 014 218 867 504 089 904 477 358 958 

B. Løn mv. 30 421 46 770 211 924 488 104 832 168 340 721 

C. Virksomhedsoverskud mv. -14 618 243 6 944 15 985 72 309 18 237 

D. Formueindkomster 3 265 16 063 29 484 41 600 106 846 41 700 

E. Overførsler fra private 4 552 26 355 39 492 31 656 51 447 33 814 

F. Overførsler fra det offentlige 72 051 124 677 92 938 61 948 33 033 80 768 

G. Andre indkomster og afstemning 3 850 3 353 7 380 6 429 7 483 5 847 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 99 521 217 461 388 160 645 723 1 103 286 521 087 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 157 925 1 006 3 992 10 157 3 394 

J. Samlet indkomst (H+I) 99 678 218 386 389 166 649 715 1 113 443 524 481 

K. Indkomstskatter mv. 23 554 51 768 109 622 195 703 376 854 159 969 

L. Private renteudgifter mv. 2 557 6 861 20 295 44 566 69 146 30 691 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 73 567 159 758 259 250 409 447 667 443 333 822 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner - 972 3 696 1 584 4 283 2 301 

O. Skat af udbetalinger fra kapitalpensioner - 389 1 478 633 1 713 920 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 73 567 160 341 261 467 410 397 670 013 335 203 

Q. Bøder 181 199 345 437 653 375 

R. Gaver, velgørenhed 3 216 4 873 6 405 2 889 7 679 5 148 

S. Kontingent til foreninger 910 1 190 3 548 6 470 8 007 4 297 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) -57 234 -20 517 -2 240 55 418 140 092 30 096 

U. Pensions- og ATP-bidrag 2 606 4 041 22 055 49 277 115 546 40 330 

V. Indbetaling til privat livsforsikring mv. 52 303 923 3 309 4 921 2 041 

X. Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 5 081 2 148 18 561 19 644 45 073 18 555 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -64 972 -27 009 -43 778 -16 812 -25 448 -30 829 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 126 494 174 595 253 410 345 184 513 583 295 286 

Fødevarer 14 822 18 245 26 538 36 367 45 329 29 475 

Drikkevarer og tobak 6 391 8 051 9 933 12 647 13 651 10 549 

Beklædning og fodtøj mv. 9 981 7 428 11 267 17 862 28 433 15 042 

Boligbenyttelse 32 892 47 455 54 602 66 744 80 502 59 024 

Elektricitet, opvarmning 9 865 15 627 20 322 23 885 29 513 20 937 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 5 810 8 085 12 614 19 529 34 023 16 687 

Medicin og lægeudgifter 3 899 7 198 6 310 9 577 11 131 8 084 

Køb af transportmidler 2 139 4 221 17 131 28 405 39 489 19 644 

Anden transport og kommunikation 12 841 18 777 29 442 41 894 63 134 34 871 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 13 581 21 040 29 211 37 255 88 560 39 165 

Andre varer og tjenester 14 273 18 468 36 041 51 022 79 818 41 809 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 89 094 51 714 48 493 71 038 87 694 65 309 

Børnepasning 8 984 4 801 11 936 19 063 32 196 15 440 

Uddannelse 42 311 15 237 24 866 37 974 45 773 30 804 

Sundhed 37 799 31 676 11 692 14 001 9 725 19 066 

Produktions- og importskatter i alt 24 792 37 134 61 420 86 089 122 458 69 984 

Moms 17 565 22 251 36 378 48 365 75 662 41 682 

Punktafgifter 5 914 12 033 21 354 32 270 37 283 23 469 

Stempelafgifter 3 159 383 340 994 402 

Ejendomsskatter 1 310 2 692 3 305 5 114 8 518 4 432 

Personer pr. husstand 1,3 1,4 2,0 2,7 3,1 2,2 

heraf voksne 1,1 1,3 1,6 2,0 2,1 1,7 

Husstande i undersøgelsen 164 601 630 671 498 2 564 

Husstande i Danmark - tusinder 181 647 561 603 468 2 459 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6 

antal 


Tabel 227 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 2006 

Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

på 

højesteniveau 

Lønmodtagere 

på 

mellemniveau 

Lønmodtagere 

på 

grundniveau 

Arbejdsløse 

Uddannelsessøgende 

Pensionister 

og 

efterlønsmodtagere 

Ude af 

erhverv 

i øvrigt 


A. Erhvervsindkomst (B+C) 618 452 768 766 589 800 446 968 96 823 64 576 23 369 89 630 358 958 

B. Løn mv. 189 570 766 537 595 480 442 258 95 221 64 009 21 698 78 638 340 721 

C. Virksomhedsoverskud mv. 428 883 2 230 -5 679 4 711 1 602 568 1 671 10 993 18 237 

D. Formueindkomster 55 817 46 734 44 391 47 136 8 968 2 246 39 449 6 508 41 700 

E. Overførsler fra private 105 855 26 109 15 429 13 623 5 601 10 219 66 054 19 024 33 814 

F. Overførsler fra det offentlige 34 020 31 499 34 280 49 889 141 858 60 605 154 913 145 611 80 768 

G. Andre indkomster og afstemning 10 478 9 896 6 763 4 162 1 200 945 4 135 19 436 5 847 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 824 622 883 005 690 664 561 778 254 450 138 592 287 920 280 209 521 087 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 5 532 3 515 4 001 3 096 2 729 4 018 3 622 44 3 394 

J. Samlet indkomst (H+I) 830 154 886 520 694 664 564 874 257 178 142 610 291 542 280 253 524 481 

K. Indkomstskatter mv. 237 812 307 984 230 787 172 143 67 019 26 278 72 212 67 017 159 969 

L. Private renteudgifter mv. 32 396 56 694 53 277 36 332 7 617 3 361 9 159 11 930 30 691 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 559 947 521 843 410 600 356 399 182 542 112 971 210 171 201 306 333 822 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 3 059 142 - 1 942 8 - 5 118 - 2 301 

O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 1 224 57 - 776 3 - 2 047 - 920 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 561 782 521 928 410 600 357 564 182 547 112 971 213 243 201 306 335 203 

Q. Bøder 394 443 458 466 161 324 168 698 375 

R. Gaver, velgørenhed 2 084 7 624 3 101 3 172 246 224 9 185 248 5 148 

S. Kontingent til foreninger 3 210 7 618 5 990 5 572 1 741 1 659 1 361 2 447 4 297 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 229 506 52 639 30 482 36 110 9 893 -48 794 1 213 -19 839 30 096 

U. Pensions- og ATP-bidrag 110 288 90 224 58 409 42 953 10 565 2 846 8 843 7 753 40 330 

V. Indbetaling til privat livsforsikring 7 507 4 635 2 405 2 269 71 55 309 416 2 041 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig 31 279 34 813 33 611 22 374 3 825 152 2 947 6 745 18 555 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual 80 432 -77 033 -63 943 -31 487 -4 569 -51 848 -10 885 -34 753 -30 829 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 326 588 453 604 370 569 312 244 170 506 159 559 201 316 217 751 295 286 

Fødevarer 33 165 42 361 33 991 31 184 22 624 18 672 21 284 26 591 29 475 

Drikkevarer og tobak 10 465 12 912 11 107 11 384 10 230 5 813 8 799 9 816 10 549 

Beklædning og fodtøj mv. 15 744 23 004 21 025 16 862 3 116 17 478 7 318 15 275 15 042 

Boligbenyttelse 64 386 74 821 70 016 57 315 48 392 33 382 53 712 46 059 59 024 

Elektricitet, opvarmning 27 992 22 400 26 014 21 405 13 573 8 011 18 950 14 707 20 937 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 18 197 26 450 27 350 18 004 6 969 5 310 8 482 11 416 16 687 

Medicin og lægeudgifter 5 834 14 011 5 353 6 931 2 624 4 983 9 337 6 226 8 084 

Køb af transportmidler 24 232 22 968 29 634 25 769 692 911 10 323 4 537 19 644 

Anden transport og kommunikation 31 556 53 269 45 991 39 956 20 798 19 679 19 720 27 056 34 871 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 48 175 90 933 43 316 36 218 19 240 22 867 22 874 26 140 39 165 

Andre varer og tjenester 46 844 70 474 56 771 47 215 22 247 22 454 20 519 29 928 41 809 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 47 488 87 595 68 929 67 246 55 802 111 817 47 255 96 358 65 309 

Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 8 962 32 249 23 631 17 860 30 779 20 036 97 27 553 15 440 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 31 592 46 765 37 944 39 011 17 689 87 705 3 513 57 586 30 804 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 6 934 8 581 7 354 10 375 7 334 4 076 43 644 11 219 19 066 

Produktions- og importskatter i alt 81 157 101 223 88 653 78 475 35 703 28 316 46 024 42 742 69 984 

Moms 43 803 66 471 54 138 45 845 21 618 21 192 25 173 29 177 41 682 

Punktafgifter 30 504 26 832 27 451 28 487 12 172 5 874 16 818 11 398 23 469 

Stempelafgifter 383 1 105 656 323 69 9 210 5 402 

Ejendomsskatter 6 467 6 815 6 408 3 820 1 844 1 241 3 823 2 163 4 432 

Personer pr. husstand 2,2 2,8 2,5 2,4 2,1 1,5 1,5 2,4 2,2 

heraf voksne 1,6 1,9 1,8 1,8 1,4 1,3 1,4 1,6 1,7 

Husstande i undersøgelsen 91 405 393 820 42 59 668 86 2 564 

Husstande i Danmark - tusinder 92 289 297 886 39 56 706 95 2 459 



antal 


Tabel 228 

Forbrug for udvalgte år 

Kroner pr. husstand 

Andel i procent 

2000 2003 2006 2000 2003 2006 

Samlet indkomst 417 529 435 414 524 481 100,0 100,0 100,0 

Indkomstskatter mv. 129 964 138 579 159 969 31,1 31,8 30,5 

Private renteudgifter mv. 27 977 28 034 30 691 6,7 6,4 5,9 

Disponibel indkomst 259 589 268 801 333 822 62,2 61,7 63,6 

Forbrug i alt 227 283 238 555 295 286 100,0 100,0 100,0 

Fødevarer 25 605 26 428 29 475 11,3 11,1 10,0 

Ris, brød, pasta, kager, mel mv. 4 737 4 852 5 200 2,1 2,0 1,8 

Kød, fisk og pålæg 7 569 7 483 9 087 3,3 3,1 3,1 

Mælkeprodukter, æg, margarine mv. 4 690 4 819 4 962 2,1 2,0 1,7 

Frugt 1 662 1 991 2 443 0,7 0,8 0,8 

Grøntsager 2 860 3 048 3 426 1,3 1,3 1,2 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv. 3 291 3 345 3 447 1,4 1,4 1,2 

Salt, krydderier, suppeterninger mv. 795 891 911 0,3 0,4 0,3 

Drikkevarer og tobak 12 053 11 176 10 549 5,3 4,7 3,6 

Drikkevarer uden alkohol 2 939 2 732 2 904 1,3 1,1 1,0 

Drikkevarer med alkohol 4 851 4 561 3 761 2,1 1,9 1,3 

Cigaretter og tobak 4 263 3 883 3 884 1,9 1,6 1,3 

Beklædning og fodtøj 12 356 11 595 15 042 5,4 4,9 5,1 

Beklædning mv. 10 075 9 433 11 753 4,4 4,0 4,0 

Fodtøj mv. 2 281 2 162 3 290 1,0 0,9 1,1 

Boligbenyttelse, opvarmning mv. 66 033 71 499 79 961 29,1 30,0 27,1 

Husleje mv. 40 113 42 885 47 604 17,6 18,0 16,1 

Reparation, vedligeholdelse af bolig 4 833 4 496 5 159 2,1 1,9 1,7 

Vandforsyning, renovation mv. 5 691 6 227 6 260 2,5 2,6 2,1 

Elektricitet, gas, fjernvarme mv. 15 397 17 891 20 937 6,8 7,5 7,1 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 14 226 14 836 16 687 6,3 6,2 5,7 

Boligudstyr, møbler, tekstiler mv. 6 600 6 533 7 701 2,9 2,7 2,6 

Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv. 3 071 3 761 3 964 1,4 1,6 1,3 

Værktøj, udstyr til hus og have 1 548 1 760 1 903 0,7 0,7 0,6 

Rengøringsudstyr og husholdningstjenester 3 007 2 783 3 119 1,3 1,2 1,1 

Medicin og lægeudgifter 5 131 6 305 8 084 2,3 2,6 2,7 

Medicin, vitaminer mv. 1 919 1 939 2 582 0,8 0,8 0,9 

Briller, hæfteplastre, termometre mv. 703 1 120 1 769 0,3 0,5 0,6 

Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv. 2 509 3 246 3 733 1,1 1,4 1,3 

Køb af transportmidler 10 072 10 423 19 644 4,4 4,4 6,7 

Biler, motorcykler mv. 9 619 9 932 18 985 4,2 4,2 6,4 

Cykler 453 491 659 0,2 0,2 0,2 

Anden transport og kommunikation 26 624 27 014 34 871 11,7 11,3 11,8 

Brændstof og smøremidler 8 027 7 681 10 890 3,5 3,2 3,7 

Reparation, reservedele og andre udgifter 9 867 9 565 12 525 4,3 4,0 4,2 

Bus, tog, taxa, fly, færge mv. 3 813 4 180 5 153 1,7 1,8 1,7 

Porto, telefon, telefonabonnement mv. 4 917 5 588 6 304 2,2 2,3 2,1 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 25 207 26 539 39 165 11,1 11,1 13,3 

Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv. 5 178 5 343 7 960 2,3 2,2 2,7 

Campingvogn, båd, musikinstrumenter mv. 968 1 294 6 242 0,4 0,5 2,1 

Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv. 5 299 6 215 7 260 2,3 2,6 2,5 

Forlystelser, tv-licens mv. 6 913 7 170 8 161 3,0 3,0 2,8 

Aviser, bøger, papir mv. 3 479 3 221 4 043 1,5 1,4 1,4 

Pakkede rejser 3 370 3 294 5 500 1,5 1,4 1,9 

Andre varer og tjenester 29 975 32 740 41 809 13,2 13,7 14,2 

Uddannelser 855 911 1 435 0,4 0,4 0,5 

Restaurant, kantine, hotel, camping mv. 10 050 9 530 13 167 4,4 4,0 4,5 

Frisører, skønhedspleje mv. 5 169 5 314 6 628 2,3 2,2 2,2 

Smykker, tasker, barnevogne mv. 1 385 1 685 1 989 0,6 0,7 0,7 

Daginstitutioner 2 671 2 987 3 720 1,2 1,3 1,3 

Forsikringer og andre tjenesteydelser mv. 9 845 12 314 14 869 4,3 5,2 5,0 




Tabel 229 Forbrug fordelt efter husstandstype. 2006 

Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hovedperson 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


A. Erhvervsindkomst (B+C) 262 595 29 356 222 215 526 575 151 214 665 639 609 458 358 958 

B. Løn mv. 240 549 28 236 212 973 495 712 134 104 643 653 593 895 340 721 

C. Virksomhedsoverskud mv. 22 046 1 121 9 242 30 863 17 110 21 986 15 563 18 237 

D. Formueindkomster 46 778 34 400 10 755 35 491 53 328 41 989 53 675 41 700 

E. Overførsler fra private 6 540 76 348 33 182 22 995 74 208 14 424 22 633 33 814 

F. Overførsler fra det offentlige 35 015 114 583 79 917 56 920 156 369 63 405 98 369 80 768 

G. Andre indkomster og afstemning 1 806 2 278 12 935 7 342 8 025 7 803 8 062 5 847 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 352 734 256 965 359 004 649 321 443 143 793 260 792 197 521 087 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 1 753 2 716 645 4 923 6 293 2 880 4 127 3 394 

J. Samlet indkomst (H+I) 354 488 259 681 359 649 654 244 449 435 796 140 796 324 524 481 

K. Indkomstskatter mv. 112 976 72 639 92 215 200 730 124 558 256 250 238 822 159 969 

L. Private renteudgifter mv. 19 491 5 569 18 771 40 231 18 762 61 917 41 312 30 691 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 222 021 181 472 248 663 413 284 306 116 477 973 516 190 333 822 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner - 2 377 587 14 13 943 1 148 2 301 

O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner - 951 234 6 5 576 1 59 920 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 222 021 182 899 249 016 413 292 314 483 477 974 516 279 335 203 

Q. Bøder 426 119 662 401 217 524 434 375 

R. Gaver, velgørenhed 2 746 11 364 518 2 512 9 242 2 703 6 152 5 148 

S. Kontingent til foreninger 2 750 982 3 142 5 777 2 904 7 708 6 653 4 297 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 20 564 8 095 -10 539 64 952 13 737 44 302 46 165 30 096 

U. Pensions- og ATP-bidrag 28 037 11 103 21 056 54 533 33 810 67 887 57 302 40 330 

V. Indbetaling til privat livsforsikring 1 802 232 1 836 3 525 754 3 137 2 906 2 041 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig 7 625 2 362 4 465 44 856 9 090 36 131 8 162 18 555 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -16 901 -5 603 -37 896 -37 962 -29 916 -62 853 -22 204 -30 829 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 195 536 162 339 255 233 339 650 288 384 422 737 456 875 295 286 

Fødevarer 15 589 16 238 28 722 32 467 29 191 44 732 49 851 29 475 

Drikkevarer og tobak 8 976 6 030 7 780 12 658 12 614 12 111 13 950 10 549 

Beklædning og fodtøj mv. 9 815 5 936 25 997 13 417 12 661 26 854 18 620 15 042 

Boligbenyttelse 43 029 51 351 57 389 63 817 62 605 71 678 70 700 59 024 

Elektricitet, opvarmning 14 636 16 706 17 500 20 423 23 144 28 660 26 300 20 937 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 10 241 7 662 14 716 22 739 14 210 26 954 19 643 16 687 

Medicin og lægeudgifter 4 437 5 773 4 511 10 180 13 930 8 420 9 743 8 084 

Køb af transportmidler 12 378 2 581 5 465 26 126 23 920 24 598 49 274 19 644 

Anden transport og kommunikation 24 170 13 745 27 740 43 820 30 484 55 036 49 368 34 871 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 22 978 19 038 32 417 48 158 34 070 50 207 89 507 39 165 

Andre varer og tjenester 29 286 17 278 32 996 45 844 31 556 73 487 59 919 41 809 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 24 071 58 698 128 508 33 021 22 361 145 029 87 659 65 309 

Indirekte tilskud vedrørende børnepasning - - 54 783 - - 63 068 2 290 15 440 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 18 035 766 65 224 24 948 1 169 67 721 73 981 30 804 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 6 036 57 933 8 502 8 073 21 192 14 240 11 388 19 066 

Produktions- og importskatter i alt 43 279 33 284 51 752 87 163 73 645 99 416 111 853 69 984 

Moms 26 290 19 745 33 859 52 055 37 413 63 358 63 782 41 682 

Punktafgifter 14 157 9 743 14 391 30 291 30 386 29 294 41 532 23 469 

Stempelafgifter 395 107 92 419 477 702 291 402 

Ejendomsskatter 2 436 3 688 3 410 4 399 5 369 6 062 6 248 4 432 

Personer pr. husstand 1,0 1,0 2,5 2,0 2,0 3,9 3,7 2,2 

heraf voksne 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,1 1,7 

Husstande i undersøgelsen 585 340 118 453 402 540 126 2 564 

Husstande i Danmark - tusinder 523 402 117 395 330 493 199 2 459 



antal 


Tabel 230 Forbrug fordelt efter boligform. 2006 

Eget 

hus 

Lejet 

hus 

Lejet 

lejlighed 

Lejet 

værelse 

Egen 

ejerlejlighed 

Andelsbolig 

Tjenestebolig 

mv. 1 

Alle 


Samlet indkomst 689 279 562 290 398 868 331 677 418 482 130 566 1 001 859 524 481 

Indkomstskatter mv. 211 790 177 685 124 806 94 770 136 309 28 469 349 603 159 969 

Beløb til rådighed 429 766 334 234 264 782 230 502 268 674 100 757 601 399 335 203 

Nettoopsparing 51 748 28 304 14 014 12 563 -8 499 -25 070 134 178 30 096 

Forbrug i alt 366 520 297 310 236 375 212 005 265 750 123 410 461 564 295 286 

A Fødevarer 34 410 27 740 26 565 23 889 27 220 16 033 38 410 29 475 

B Drikkevarer og tobak 11 031 11 128 11 890 9 877 9 549 6 007 11 466 10 549 

C Beklædning og fodtøj 17 245 15 882 7 463 14 059 13 852 9 493 50 811 15 042 

D Boligbenyttelse i alt 68 236 61 209 50 110 50 067 54 030 24 528 47 202 59 024 

Husleje 601 392 42 873 43 949 45 465 22 047 27 826 20 208 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsbolig - - - - 268 - - 20 

Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 73 126 232 131 103 2 10 106 

Beregnet husleje mv., ejerbolig 42 820 29 106 - - - - 741 22 176 

Ejendomsskat, ejerbolig 6 260 4 367 3 62 34 - - 3 267 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig 347 635 - - - - - 199 

Værdi af fri bolig 74 - - 36 - - 8 424 62 

Beregnet husleje mv., fritidsbolig 1 346 1 625 447 1 084 1 402 - 4 477 1 182 

Ejendomsskat, fritidsbolig 412 597 163 308 680 - 1 883 382 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig - - - 5 12 - - 2 

Materialer til vedligeholdelse af bolig 1 837 430 551 281 422 756 - 1 089 

Materialer til reparation af bolig 1 034 3 990 657 276 241 1 - 849 

Fliser mv. til have 528 - 80 13 5 - - 267 

Reparation mv., håndværker, bolig 4 910 5 421 780 437 1 626 - - 2 955 

Vandforsyning 1 731 1 789 1 038 846 1 315 516 1 685 1 366 

Renovation 2 036 1 723 1 498 1 465 1 144 762 885 1 713 

Vandafledningsafgift, kloak 2 104 2 200 1 033 825 1 118 396 1 267 1 541 

Diverse vedligeholdelse o.l. 1 854 1 070 720 234 137 29 - 1 089 

Fællesudgifter, kontingenter o.l. 269 7 738 36 115 55 18 3 550 

E Elektricitet, opvarmning 26 733 18 359 17 565 14 739 17 091 5 789 29 089 20 937 

F Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 21 170 22 331 12 449 10 743 13 906 7 470 24 016 16 687 

G Medicin og lægeudgifter 9 983 8 995 6 859 5 672 6 758 4 538 8 325 8 084 

H Køb af transportmidler 29 241 15 316 14 797 7 700 17 135 -1 633 38 412 19 644 

I Anden transport og kommunikation 45 251 33 262 29 566 21 982 29 591 14 137 42 834 34 871 

J Fritidsudstyr, underholdning og rejser 51 305 34 094 29 662 23 996 37 306 19 249 67 055 39 165 

K Andre varer og tjenester 51 916 48 995 29 449 29 281 39 312 17 799 103 944 41 809 

Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) 38 021 40 482 169 1 452 1 141 - - 20 908 

Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 32 698 28 173 1 085 1 904 9 541 - 108 18 555 

Samlet indkomst pr. person 264 091 305 592 204 548 193 963 243 303 102 808 291 238 242 815 

Forbrug i alt pr. person 140 429 161 581 121 218 123 979 154 506 97 173 134 175 136 707 

Areal til beboelse, m 2 149 96 100 86 90 53 171 118 

Opførelsesår 1943 1948 1951 1957 1961 1965 1930 1950 

Antal personer i husstanden 2,6 1,8 1,9 1,7 1,7 1,3 3,4 2,2 

heraf voksne 1,9 1,4 1,5 1,4 1,5 1,2 2,0 1,7 

Antal husstande i undersøgelsen 1 215 160 175 713 230 66 5 2 564 

Antal husstande i Danmark - tusinder 1 191 121 217 677 183 66 5 2 459 

Antal personer i Danmark - tusinder 3 106 222 421 1 160 314 84 16 5 324 

1 Pga. det lille antal husstande i stikprøven er tallene usikre. 



antal 



Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 

2005 

HS 

kapitel 1 

Vægtfordeling 

2007 

gns. 

2008 

gns. 

pct. 2005=100 

02 Kød og spiseligt slagteaffald 1,76 103,4 108,5 

03 Fisk og krebsdyr 1,44 110,3 106,3 

04 Mælk og mejeriprodukter mv. 3,57 105,5 114,2 

05 Diverse produkter af animalsk oprindelse 0,20 112,5 117,5 

07 Grøntsager 0,68 124,2 130,4 

08 Frugt, nødder, citrusfrugter og meloner 0,52 100,3 101,9 

09 Kaffe, te og krydderier 0,24 107,6 119,3 

10 Korn 0,74 157,6 198,7 

11 Mølleriprodukter, malt, stivelse, inulin og hvedegluten 0,27 130,1 165,9 

12 Olieholdige frø og frugter; div. andre frø og frugter mv. 0,67 110,4 124,8 

13 Schellak o.l., carbohydratgummier og naturharpikser mv. 0,15 106,9 104,4 

15 Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier 0,67 127,6 154,8 

16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr 1,38 105,5 105,2 

17 Sukker og sukkervarer 0,58 104,2 107,6 

18 Kakao og tilberedte varer deraf 0,37 101,9 107,8 

19 Tilberedte varer af korn, mel, stivelse eller mælk; bagværk 1,00 102,7 114,8 

20 Varer af grøntsager, frugter, nødder eller andre planter og plantedele 0,59 127,5 121,3 

21 Diverse produkter fra næringsmiddelindustrien 0,74 105,0 111,8 

22 Drikkevarer, ethanol og eddike 1,66 106,3 109,8 

23 Rest- og affaldsprodukter fra nærringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder 2,02 125,0 136,7 

24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger 0,44 105,7 109,3 

25 Salt, svovl, jord og stenarter; gips, kalk og cement 0,61 109,9 116,2 

27 Mineralske brændselsstoffer, mineralolie og destillationsprodukter deraf 7,95 121,7 155,4 

28 Uorganiske kemikalier 0,40 107,8 143,2 

29 Organiske kemikalier 1,14 101,0 108,7 

30 Pharmaceutiske produkter 2,22 102,7 102,6 

31 Gødningsstoffer 0,17 114,5 169,8 

32 Farvestoffer, lakker og malervarer 0,76 101,9 104,4 

33 Flygtige vegetabilske olier og resionider; parfume, kosmetik og toiletmidler 0,56 104,1 116,0 

34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler 0,53 103,0 108,2 

35 Proteiner, modificeret stivelse, lim og klister samt enzymer 0,38 100,0 99,8 

37 Foto- og kinematografiske artikler 0,19 101,8 101,9 

38 Diverse kemiske produkter 1,11 104,7 104,5 

39 Plast og varer deraf 4,78 107,3 112,2 

40 Gummi og varer deraf 0,70 103,3 105,4 

41 Rå huder og skind samt læder 0,09 107,5 100,6 

42 Varer af læder; sadelmagerarbejder; rejseartikler håndtasker o.l. varer 0,41 102,6 105,6 

44 Træ og varer deraf 3,19 116,6 118,4 

48 Papir og pap; varer af papirmasse 2,64 103,2 104,7 

51 Uld samt fine eller grove dyrehår; garn og vævet stof af hestehår 0,11 99,7 96,2 

54 Endeløse kemofibre 0,20 103,8 104,3 

55 Korte kemofibre 0,12 102,9 96,6 

56 Vat, filt og fiberdug; særligt garn; sejlgarn, reb og tovværk samt varer deraf 0,16 98,7 100,8 

57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer 0,13 105,3 107,7 

59 Imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret tekstilstof; tekniske varer af tekstil 0,09 102,5 106,5 

61 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædnings genstande, af trikotage 1,30 97,9 97,0 

62 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædnings genstande, undtagen varer af 

trikotage 1,62 97,4 97,0 

63 Andre konfektionerede tekstilvarer 0,36 99,2 98,4 

64 Fodtøj, gamacher o.l., samt dele dertil 0,66 103,3 103,1 

68 Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer o.l. materialer 1,47 115,0 121,2 

69 Keramiske produkter 0,39 108,6 113,0 

70 Glas og glasvarer 0,87 108,6 115,0 

71 Ædle metaller og varer deraf 0,27 130,5 144,8 

72 Jern og stål 2,21 121,8 130,4 

73 Varer af jern og stål 4,85 108,7 114,2 

74 Kobber og varer deraf 0,49 129,7 121,2 

1 

HS kapitel er Toldsamarbejdsrådets nomenklatur (Harmonized system). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris11 



Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 

2005 

HS 

kapitel 1 


2007 

gns. 

2008 

gns. 

pct. 2005=100 

76 Aluminium og varer deraf 1,36 120,4 119,5 

79 Zink og varer deraf 0,07 266,6 189,5 

82 Værktøj og redskaber samt dele dertil af uædle metaller 0,34 100,5 102,7 

83 Diverse varer af uædle metaller 0,61 108,2 115,6 

84 Maskiner og apparater; mekaniske redskaber og dele dertil 12,48 95,7 95,7 

85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil 10,03 103,7 104,5 

87 Køretøjer og dele dertil 6,18 102,7 105,4 

90 Optiske og fotografiske instrumenter og apparater, samt måle-, kontrol-, og 

præcisionsinstrumenter og –apparater 2,59 101,5 100,8 

91 Ure og dele dertil 0,07 94,1 86,6 

94 Møbler samt visse belysningsartikler 2,72 104,8 107,1 

95 Legetøj; spil, sportsartikler og dele dertil 0,72 101,2 100,9 

Tabel 232 Personer fordelt efter familiens velfærd. 2007 

0-15 

år 

16-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

69+ 

år 

I alt 

Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til? 

pct. 

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Meget let 17 17 12 15 18 23 31 28 22 21 

Let 36 39 32 36 40 39 40 42 54 40 

Nogenlunde let 27 23 25 26 25 22 18 18 16 22 

Lidt svært 13 13 16 15 11 10 5 8 6 10 

Svært eller meget svært 9 8 15 8 7 6 5 4 2 7 

Synes familien, at boligudgiften er en byrde? 

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Ikke noget problem 61 68 57 61 64 70 83 87 90 72 

Noget af en byrde 31 25 36 29 28 24 14 11 9 22 

En tung byrde 8 7 7 9 8 7 3 3 1 6 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ifv1 og ifv5 


Tabel 233 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse 


2007 

gns. 

2008 

gns. 

pct. 2005 =100 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt 100,00 108,4 115,4 

Produktionsmidler 62,84 110,1 119,1 

Råvarer til landbrug 3,08 128,5 149,5 

Råvarer til øvrige erhverv 42,33 112,1 120,8 

Brændstoffer og smøreolier 4,46 117,6 145,3 

Maskiner og værktøj; varetransportmidler 12,98 97,6 98,1 

Forbrugsvarer 37,16 104,3 106,8 

Animalske fødevarer ekskl. fisk 6,56 105,1 111,0 

Fisk og fiskeprodukter 1,94 107,6 102,1 

Vegetabilske fødevarer 2,81 113,4 118,3 

Nydelsesmidler 2,81 106,1 109,9 

Andre forbrugsvarer 23,04 101,7 103,4 

Fordelt efter oprindelse: 

Danske varer 36,77 111,9 122,4 

Danske produktionsmidler 25,35 114,2 127,7 

Danske forbrugsvarer 11,43 106,4 110,4 

Importvarer 63,23 105,8 110,1 

Importerede produktionsmidler 37,49 107,0 112,6 

Importerede forbrugsvarer 25,74 102,7 104,0 

Importerede uforarbejdede råvarer i alt 

= Råvareprisindeks 1 i alt 9,27 121,7 136,8 

Råvarer til landbrug 0,61 124,0 148,1 

Råvarer til øvrige erhverv 6,17 121,7 129,8 

Brændstoffer og smøreolier 2,49 120,9 153,4 

1 

Råvareprisindekset omfatter uforarbejdede, importerede råvarer og brændstoffer. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris10 og pris11 


Tabel 234 

Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler 

Forsyning i alt 

2006 2007 2008 

tusinde tons 

Mælk og fløde 

Sødmælk og letmælk 1 226 230 220 

Skummetmælk og kærnemælk 271 279 296 

Ymer og yoghurt 107 111 106 

Andre konsummælkprodukter 2 72 73 62 

Fløde (inkl. creme fraiche) 47 51 48 

Fedtstoffer 

Smør 3 9 10 10 

Margarine 47 45 43 

Ost . . . . . . 

Æg 92 92 . . 

Kød 

Oksekød og kalvekød 4 147 150 144 

Svinekød 4 240 208 195 

Fjerkrækød 117 124 124 

Hestekød 1 0 0 

Fårekød og lammekød 7 8 8 

Vildtkød 4 4 4 

Mel og gryn mv. 

Hvedemel 330 313 . . . 

Durumhvede fx pastaprodukter 33 38 . . . 

Rugmel 84 84 . . . 

Havregryn 26 26 . . . 

Risengryn og rismel 33 35 . . . 

Andet mel og gryn mv. 68 66 . . . 

Sukker 205 246 236 

Kartofler 299 299 302 

Økologiske produkter 5 

Mælk og fløde 148 166 182 

Æg 7 8 8 

Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer. 

1 Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. 2 Omfatter forskellige syrnede produkter samt kakaomælk og kakaoskummetmælk. 

3 Hertil kommer blandingsprodukter, der siden 1996 har udgjort ca. 27 mio. kg årligt. 4 Tallene er eksklusive 

forbruget af spiselige biprodukter. Ny beregningsmetode for svinekød fra 2005. 5 Andel af samlet forsyning. 


Flere tal og oplysninger findes på og www.statistikbanken.dk/fvf1 


Tabel 235 

Forbrug af drikke- og tobaksvarer 

2005 2006 2007 

mio. liter 

Forbrug af øl 574 554 542 

Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenter 484 474 462 

Skønnet grænsehandel (netto) 90 80 80 

Forbrug af vin 173 172 178 

Afgiftsbelagt salg 164 162 168 


Forbrug af spiritus 33 25 27 

Afgiftsbelagt salg 28 23 25 


Forbrug af alkoholsodavand - 5 6 

Afgiftsbelagt salg - 5 6 

Skønnet grænsehandel (netto) - - - 

gns. antal liter 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger 10,4 10,0 10,0 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år 12,8 12,1 12,1 

mio. stk. 

Forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 8 469 8 635 8 226 

Afgiftsbelagt salg 8 069 8 335 8 026 


Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 

Pr. indbygger 1 564 1 589 1 510 

Pr. indbygger over 14 år 1 925 1 924 1 832 

Forbrug af røgtobak 1 497 1 332 1 208 

Afgiftsbelagt salg 1 122 1 032 908 


Anm.: Opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af øl, vin og spiritus indeholder til og med 2005 også alkoholsodavand baseret på den pågældende type alkohol. Tallene for 

salget og dermed også forbruget før og efter 2006 er således ikke direkte sammenlignelige. Gælder i særlig grad spiritus. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/alko2, alko3 og alko4 

stk. 

tons 


Tabel 236 

Gennemsnitspriser på fødevarer 

1970 1980 1990 2000 2008 

Mængde 

kr. i løbende priser 

Rugbrød, groft 1 kg 1,43 4,56 7,46 13,63 17,86 

Franskbrød, alm. 300 g 1,16 3,23 5,81 7,38 8,90 

Rundstykker 1 stk 0,38 1,10 2,12 2,99 4,29 

Wienerbrød, alm. 1 stk 0,68 2,05 4,43 6,51 8,72 

Tørkage, alm. 1 stk 0,83 2,78 6,10 8,83 11,03 

Oksesmåkød 1 kg 15,09 43,44 77,73 98,71 129,92 

Hamburgerryg 1 kg 22,96 40,72 70,31 57,30 63,10 

Bayerske pølser 1 kg 13,16 31,17 53,46 47,89 61,90 

Leverpostej 1 kg 11,80 22,34 31,18 30,33 41,14 

Medisterpølse 1 kg 11,61 23,70 35,73 38,27 49,72 

Torsk, middelstore 1 kg 4,44 15,30 38,97 60,80 106,40 

Rødspætter, middelstore 1 kg 8,26 24,21 57,42 88,76 120,42 

Sødmælk 1/1 l 1,29 3,49 6,39 6,19 8,36 

Piskefløde 1/2 l 4,57 9,71 12,84 12,84 12,74 

Ost, 45% 1 kg 10,70 39,15 65,27 62,93 82,87 

Æg, str. L 10 stk 5,40 9,71 14,12 18,32 23,52 

Smør, saltet 1 kg 12,52 23,85 41,20 45,40 57,60 

Spiseæbler 1 kg 3,42 7,58 12,06 13,13 15,85 

Vindruer 1 kg 7,77 23,55 33,67 28,82 34,93 

Appelsiner 1 kg 3,10 7,96 11,27 11,43 12,99 

Bananer 1 kg 3,62 9,02 13,46 14,53 16,26 

Gulerødder 1 kg 2,60 7,28 8,34 8,58 8,30 

Løg 1 kg 3,60 8,07 8,49 8,35 7,30 

Tomater 1 kg 7,90 20,27 25,33 25,29 28,04 

Agurker 1 kg 6,92 13,98 18,75 21,27 22,06 

Hvidkål 1 kg 1,35 2,88 4,75 5,14 7,97 

Blomkål 1 kg 4,19 10,19 12,91 12,51 14,78 

Kartofler, danske 1 kg 1,18 2,82 4,49 7,11 10,09 

Kaffe 1 kg 26,55 60,97 51,87 61,25 60,44 


Tabel 237 

Nettoprisindeks 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års 

gns. 

2000=100 

Stigning 

i pct. 

2000 98,1 98,9 99,5 99,7 100,1 100,4 100,0 99,8 100,6 100,8 101,0 100,9 100,0 3,1 

2001 100,4 101,4 102,0 102,5 102,9 102,9 102,4 102,3 102,8 103,0 102,8 103,0 102,4 2,4 

2002 103,1 104,1 104,7 105,1 105,2 105,1 104,8 104,8 105,5 105,7 105,6 105,6 104,9 2,5 

2003 105,8 107,0 107,8 107,8 107,6 107,5 106,9 106,9 107,5 107,6 107,8 107,6 107,3 2,3 

2004 107,4 108,3 108,9 109,0 109,4 109,1 108,7 108,4 109,0 109,4 109,1 108,9 108,8 1,4 

2005 108,7 109,9 110,6 111,2 111,1 111,2 111,0 111,0 111,9 111,8 111,5 111,6 111,0 2,0 

2006 111,3 112,4 112,8 113,4 113,5 113,7 113,5 113,5 113,8 113,6 113,6 113,6 113,2 2,0 

2007 113,3 114,7 115,1 115,4 115,6 115,5 115,1 114,9 115,6 116,0 116,8 116,7 115,4 1,9 

2008 117,1 118,6 119,1 119,5 120,1 120,4 120,2 120,3 120,7 120,5 120,2 119,8 119,7 3,7 

Nye tal til tabellen offentliggøres hver måned. 



Tabel 238 

Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit 

År Indeks Pct. 1 År Indeks Pct. 1 År Indeks Pct. 1 År Indeks Pct. 1 

1900=100 

1901 100 -0,2 1931 178 -5,7 1961 555 4,5 1991 4 353 2,4 

1902 101 1,3 1932 177 -0,7 1962 591 6,6 1992 4 445 2,1 

1903 101 -0,2 1933 181 2,7 1963 622 5,2 1993 4 500 1,3 

1904 102 1,3 1934 188 3,9 1964 645 3,6 1994 4 590 2,0 

1905 102 -0,5 1935 196 3,8 1965 686 6,4 1995 4 686 2,1 

1906 103 0,7 1936 198 1,2 1966 733 6,8 1996 4 785 2,1 

1907 106 3,5 1937 205 3,6 1967 787 7,4 1997 4 890 2,2 

1908 107 0,9 1938 207 1,2 1968 850 8,0 1998 4 980 1,8 

1909 108 0,7 1939 213 2,9 1969 880 3,5 1999 5 104 2,5 

1910 109 0,7 1940 266 24,4 1970 937 6,5 2000 5 253 2,9 

1911 109 0,2 1941 305 14,7 1971 992 5,9 2001 5 377 2,4 

1912 113 3,8 1942 315 3,5 1972 1 058 6,6 2002 5 507 2,4 

1913 116 2,6 1943 318 0,8 1973 1 156 9,3 2003 5 622 2,1 

1914 119 2,3 1944 325 2,2 1974 1 333 15,3 2004 5 687 1,2 

1915 140 18,0 1945 328 1,1 1975 1 461 9,6 2005 5 790 1,8 

1916 165 17,8 1946 326 -0,7 1976 1 592 9,0 2006 5 900 1,9 

1917 191 15,8 1947 335 2,9 1977 1 769 11,1 2007 6 001 1,7 

1918 223 16,8 1948 344 2,5 1978 1 946 10,0 2008 6 205 3,4 

1919 264 18,6 1949 352 2,4 1979 2 133 9,6 

1920 315 19,3 1950 384 9,1 1980 2 396 12,3 

1921 268 -15,0 1951 429 11,7 1981 2 677 11,7 

1922 228 -15,0 1952 439 2,2 1982 2 948 10,1 

1923 237 4,2 1953 436 -0,5 1983 3 152 6,9 

1924 251 6,0 1954 444 1,9 1984 3 350 6,3 

1925 244 -2,8 1955 474 6,7 1985 3 507 4,7 

1926 207 -15,0 1956 498 5,0 1986 3 636 3,7 

1927 200 -3,4 1957 504 1,2 1987 3 782 4,0 

1928 199 -0,6 1958 509 0,9 1988 3 953 4,5 

1929 198 -0,6 1959 519 2,1 1989 4 142 4,8 

1930 188 -4,8 1960 531 2,3 1990 4 251 2,6 

1 Angiver den procentvise stigning i forhold til foregående år. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris8 og pris9 

Tabel 239 

Forbrugerprisindeks 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års 

gns. Stigning pct. 

i 

2000=100 

2000 98,3 98,9 99,6 99,7 100,1 100,4 100,0 99,9 100,6 100,8 100,9 100,8 100,0 2,9 

2001 100,6 101,3 101,9 102,4 102,8 102,7 102,4 102,4 102,9 103,0 102,8 103,0 102,4 2,3 

2002 103,1 103,8 104,5 104,9 105,0 105,0 104,7 104,8 105,4 105,6 105,6 105,6 104,8 2,4 

2003 105,8 106,8 107,5 107,5 107,3 107,3 106,7 106,6 107,4 107,1 107,2 107,1 107,0 2,1 

2004 107,0 107,8 108,3 108,4 108,7 108,5 108,1 107,9 108,6 108,9 108,6 108,4 108,3 1,2 

2005 108,1 109,2 109,8 110,4 110,3 110,4 110,3 110,3 111,2 111,1 110,8 110,8 110,2 1,8 

2006 110,4 111,5 111,9 112,4 112,5 112,8 112,5 112,5 112,9 112,8 112,7 112,8 112,3 1,9 

2007 112,4 113,6 114,1 114,3 114,5 114,4 113,9 113,7 114,3 114,7 115,5 115,4 114,2 1,7 

2008 115,7 117,1 117,6 118,0 118,4 118,8 118,4 118,6 119,1 118,9 118,6 118,2 118,1 3,4 

Nye tal til tabellen offentliggøres hver måned. 



Tabel 240 

Forbrugerprisindeks for hovedgrupper 

Vægte pr. 

jan. 2006 

2007 

gns. 

2008 

gns. 

2000 =100 

Forbrugerprisindeks i alt 100,00 114,2 118,1 

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 12,47 115,1 123,8 

Fødevarer 11,01 114,8 123,5 

Ikke-alkoholiske drikkevarer 1,46 117,6 126,5 

Alkoholiske drikkevarer og tobak 4,49 101,1 105,5 

Alkoholiske drikkevarer 2,31 95,2 101,6 

Tobak 2,18 107,7 109,7 

Beklædning og fodtøj 5,21 97,4 96,9 

Beklædning 4,29 94,1 93,4 

Fodtøj 0,92 113,6 114,3 

Bolig 29,27 120,4 125,3 

Husleje 19,72 118,6 121,5 

Vedligeholdelse og reparation af boligen 0,89 117,7 122,4 

Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 2,12 139,3 148,5 

Brændsel, el, gas og varme 6,54 121,5 130,9 

Boligudstyr og husholdningstjenester 6,08 110,8 113,1 

Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 2,14 105,8 107,9 

Boligtekstiler 0,50 107,5 108,8 

Husholdningsapparater og reparation heraf 0,98 102,7 103,6 

Glas, service og husholdningsredskaber 0,89 114,5 117,7 

Værktøj og udstyr til hus og have 0,56 107,7 109,3 

Varer og tjenester til almindelig husførelse 1,01 130,2 134,9 

Sundhed 2,76 109,7 110,2 

Medicinske produkter og udstyr 1,31 94,7 92,2 

Ambulant behandling 1,12 126,7 130,8 

Hospitalsbehandling 0,33 122,4 124,5 

Transport 12,01 119,5 123,5 

Anskaffelse af køretøj 4,09 112,5 111,3 

Drift af personlige transportmidler 6,54 121,9 128,5 

Transporttjenester 1,38 126,7 133,4 

Kommunikation 2,18 87,6 87,7 

Fritid og kultur 10,25 102,9 103,4 

Audiovisuelt og fotografisk udstyr og 

databehandlingsudstyr 2,26 63,0 57,6 

Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 0,39 108,8 111,3 

Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 2,31 102,8 104,4 

Tjenester ifm. fritid, kultur og sport 2,78 126,0 129,7 

Aviser, bøger og papirvarer 1,67 125,6 130,1 

Charterrejser 0,83 123,1 127,2 

Uddannelse 0,81 152,7 159,1 

Restauranter og hoteller 4,63 118,8 124,6 

Restauranter, cafeer, kantiner mv. 4,32 118,7 124,6 

Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem 0,32 123,3 127,1 

Andre varer og tjenester 9,83 122,9 125,5 

Personlig pleje 2,20 118,7 122,0 

Andre personlige effekter 0,77 113,7 119,1 

Daginstitutioner og social forsorg 2,15 119,1 122,8 

Forsikringer 2,46 138,6 141,0 

Finansielle tjenester 1,60 123,4 120,6 

Andre tjenester 0,64 123,7 130,6 

Varer i alt 52,68 108,3 112,4 

Tjenester i alt 47,32 121,6 125,3 




Tabel 241 Prisindeks for ejendomssalg. 2007 

Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder 

2006=100 

Hele landet 104,9 104,4 95,3 

Landsdel København by 96,1 . . 91,8 

Landsdel Københavns omegn 95,3 . . 91,4 

Landsdel Nordsjælland 100,9 99,9 98,2 

Landsdel Bornholm 112,2 112,4 . . 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 107,4 103,2 106,0 

Landsdel Fyn 111,1 113,7 105,2 

Landsdel Sydjylland 110,6 105,2 109,1 

Landsdel Østjylland 106,4 109,8 96,3 

Landsdel Vestjylland 110,6 105,2 111,2 

Region Hovedstaden 98,3 100,6 92,3 

Region Sjælland 105,4 103,5 103,3 

Bornholms Regionskommune 101,6 104,5 100,3 

Region Syddanmark 110,6 107,3 107,1 

Region Midtjylland 107,5 107,6 98,2 

Region Nordjylland 108,2 104,8 104,6 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ejen66 

Tabel 242 

Tvangsauktioner 

2007 2008 

I alt 1 392 2 840 

Landbrugsejendomme 38 74 

Enfamiliehuse 867 1 586 

Ejerlejligheder 148 381 

Fritidsboliger 94 215 

Flerfamilieejendomme 39 124 

Kombinerede beboelses- og forretningsejendomme 68 152 

Ubebyggede grunde 33 92 

Erhvervsejendomme 57 136 

Nedlagte landbrug 48 80 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/tvang1 


Tabel 243 

Indeks for udviklingen i kontantpriser, alm. fri handel 

2000 2007 

indeks, 2006 = 100 

Enfamiliehuse 56,9 104,9 

Ejendomme med 2 lejligheder 56,5 104,6 

Ejendomme med 3 lejligheder 63,5 109,1 

Ejendomme med 4-8 lejligheder 38,9 114,5 

Ejendomme med 9 eller flere lejligheder 34,3 100,0 

Blandet beboelse/forretning 46,6 116,5 

Rene forretningsejendomme 72,9 114,6 

Fabriks- og lagerejendomme 83,0 115,1 

Landbrug 51,5 114,0 

Sommerhuse 45,3 104,4 

Grunde under 2.000 m 2 73,7 104,9 

Ejerlejligheder 46,1 95,3 

Anm.: Beregningerne foretages på følgende måde: Forholdet mellem den kontante købesum og den kontante vurdering 

indekseres. Ved skift i vurdering foretages kædning på 1. kvartal i vurderingsåret. 



Tabel 244 

Vurderingsresultater 

Ejendomsvurdering 2006 Ejendomsvurdering 2007 

Vurderinger 

Ejendomsværdi 

Grundværdi 

Vurderinger 


Grundværdi 

antal mio. kr. antal mio. kr. 

Hele landet i alt 2 031 495 4 871 017 1 244 762 2 062 245 5 602 332 1 527 594 

Enfamiliehuse 1 153 321 1 701 139 492 976 1 165 264 2 270 259 712 498 

To- og trefamiliehuse 26 780 55 542 14 512 26 495 75 806 19 842 

Større boligejendomme samt forretningsejendomme 

med eller uden beboelse 96 882 1 234 340 264 981 96 996 1 228 997 264 243 

Ejerlejligheder 206 636 292 322 40 506 217 475 356 181 56 150 

Sommerhuse på egen jord 192 181 222 894 63 878 193 838 273 218 93 143 

Fabriks- og lagerejendomme 18 625 190 622 35 497 18 769 190 099 35 460 

Landbrugsejendomme 91 832 452 628 120 434 90 400 451 916 119 650 

Frugtplantage, gartneri, planteskole 2 084 7 879 1 137 2 067 7 791 1 126 

Særskilt vurd. skove, plantager 5 385 22 613 6 115 5 488 25 207 6 696 

Ubebyggede arealer 108 925 81 366 63 250 114 691 92 632 73 073 

Stats- og kommunale ejendomme 13 519 258 788 64 463 13 549 266 476 65 600 

Andre vurderinger 115 325 350 884 77 014 117 213 363 750 80 112 

Anm.: Sammenlægning af enkeltoplysninger vil pga. afrunding ikke i alle tilfælde danne de anførte totaler. 

Kilde: Skat. 




Tabel 245 

Ejendomssalg i almindelig fri handel 

Antal salg 

i alt 

Gns. pris pr. ejendom 

tusinde kr. 

Købesum i pct. af 

ejendomsvurdering 1 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Enfamiliehuse 

Hele landet 52 564 51 686 1 748 1 819 132,0 138,5 

Region Hovedstaden 8 782 8 596 3 382 3 279 138,1 135,8 

Region Sjælland 10 399 9 134 1 727 1 819 129,0 136,0 

Region Syddanmark 13 522 13 833 1 296 1 422 128,4 142,1 

Region Midtjylland 12 843 13 011 1 490 1 613 132,5 142,4 

Region Nordjylland 7 018 7 112 1 099 1 196 125,0 135,3 

Landsdel København by 1 085 1 110 3 917 3 743 139,6 134,1 

Landsdel Københavns Omegn 2 793 2 968 3 921 3 549 137,6 131,2 

Landsdel Nordsjælland 3 995 3 662 3 440 3 455 138,7 139,9 

Landsdel Bornholm 909 856 886 1 000 129,3 145,0 

Landsdel Østsjælland 2 118 1 892 2 865 2 890 137,0 139,2 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 8 281 7 242 1 437 1 538 125,2 134,4 

Landsdel Fyn 5 624 5 432 1 365 1 510 133,2 148,0 

Landsdel Sydjylland 7 898 8 401 1 246 1 364 124,8 138,1 

Landsdel Østjylland 7 607 7 330 1 770 1 930 137,1 145,8 

Landsdel Vestjylland 5 236 5 681 1 087 1 208 122,8 135,8 

Landsdel Nordjylland 7 018 7 112 1 099 1 196 125,0 135,3 

Ejerlejligheder 

Hele landet 19 341 18 539 1 764 1 675 124,6 118,7 

Region Hovedstaden 9 938 9 883 2 256 2 035 125,5 115,9 

Region Sjælland 1 928 1 728 1 273 1 265 121,1 125,1 

Region Syddanmark 2 194 2 058 1 086 1 121 125,6 134,5 

Region Midtjylland 3 629 3 447 1 295 1 358 120,0 117,8 

Region Nordjylland 1 652 1 423 1 093 1 049 128,8 134,7 

Landsdel København by 5 686 5 962 2 471 2 110 123,3 113,2 

Landsdel Københavns Omegn 2 525 2 357 1 957 1 856 129,1 118,0 

Landsdel Nordsjælland 1 624 1 499 1 976 1 989 131,1 128,6 

Landsdel Bornholm 103 65 712 760 133,4 141,5 

Landsdel Østsjælland 714 693 1 727 1 694 126,1 126,5 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 1 214 1 035 1 030 1 040 116,9 123,9 

Landsdel Fyn 962 924 1 161 1 181 130,3 137,1 

Landsdel Sydjylland 1 232 1 134 1 020 1 073 121,2 132,3 

Landsdel Østjylland 2 915 2 687 1 403 1 469 120,2 115,7 

Landsdel Vestjylland 714 760 872 930 118,9 132,2 

Landsdel Nordjylland 1 652 1 423 1 093 1 049 128,8 134,7 

Andre ejendomme 

Ejendomme med 2 lejligheder 1 692 1 606 1 796 1 811 99,8 104,3 

Ejendomme med 3 lejligheder 390 418 1 742 1 826 106,2 115,8 

Ejendomme med 4-8 lejligheder 745 708 4 311 4 098 111,8 128,1 

Ejendomme m 9 el. flere lejl. 447 307 26 849 19 994 111,2 111,1 

Blandet beboelse-forretning 3 004 2 694 5 524 5 317 117,6 137,0 

Rene forretningsejendomme 1 842 1 812 9 391 10 172 115,8 132,7 

Fabriks- og lagerejendomme 1 567 1 378 10 148 10 914 108,1 124,4 

Landbrug i alt 4 192 4 011 197 229 123,1 140,4 

Sommerhuse 8 900 7 624 1 344 1 428 122,8 128,2 

Grunde under 2000 m 2 11 894 9 394 484 400 130,9 137,2 

Grunde 2000 m 2 + 2 623 1 893 106 126 120,0 92,3 

Anm.: For grunde er gennemsnitsprisen pr. m 2 , for landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk. 

1 For 2006 og 2007 anvendes 2006-vurderingen. 

Kilde: Skat. 




Generel erhvervsstatistik 


1. Den danske erhvervsstruktur 

Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat 

Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste 

årtier. Danmark er gået fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at blive 

et samfund, hvor tjenesteydelser er dominerende. 

Ved indgangen til det nye årtusinde arbejdede næsten tre fjerdedele af de beskæftigede 

inden for de tjenesteydende erhverv. Tjenesteydelser omfatter såvel private 

tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, forretningsservice og personlige 

tjenesteydelser som offentlige tjenesteydelser. Serviceerhvervenes vækst er 

fortsat ind i det nye årtusinde. 

Udviklingen kan illustreres ved at se på firmaernes salg i perioden 2001-2008. Erhvervslivets 

samlede vækst i omsætningen er på 42 pct. i perioden, men dækker 

over store forskelle branchegrupperne imellem. Forretningsservice er steget med 

69 pct., mens industriens omsætning kun er steget med 27 pct. Bygge og anlæg oplevede 

en markant vækst i omsætningen frem til og med 2007 på 50 pct., hvorefter 

væksten bremsede markant op i 2008. 

Figur 1 

Udvikling i firmaernes salg for udvalgte brancher 

170 

Indeks, 2001=100 

160 

Forretningsservice 


I alt 

Industri 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Firmaer og arbejdssteder 

Erhvervslivets struktur beskrives ved at anvende to virksomhedsniveauer: Firmaer 

og arbejdssteder. Det overordnede niveau er firmaet, som er juridisk og økonomisk 

ansvarlig for virksomhedens drift. Et arbejdssted er en organisatorisk afgrænset del 

af et firma, som ligger på en given adresse og producerer en eller flere varer eller 

tjenesteydelser. Arbejdsstederne er således der, hvor den fysiske produktion af 

firmaets varer eller tjenesteydelser finder sted. 

Statistisk Årbog 2009 Generel erhvervsstatistik 241


Antal firmaer 

I Danmark er der ca. 298.000 reelt aktive firmaer. Der er flest firmaer inden for finansiering 

og forretningsservice (26 pct.) og handel, hotel og restauration (21 

pct.), mens 14 pct. af firmaerne har hovedaktivitet inden for landbrug, fiskeri og 

råstofudvinding. 6 pct. har hovedaktivitet inden for industri. 

Figur 2 

Firmaer fordelt efter branche. 2006 

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 

Tusinde firmaer 

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Offentlige og personlige tjenesteydelser mv. 

Bygge- og anlægsvirksomhed 

Fremstillingsvirksomhed 

Transportvirks., post og telekommunikation 

Energi- og vandforsyning 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/gf4. 

Størst koncentration inden for industri 

Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange helt små firmaer med under 

ti fuldtidsansatte (92 pct.). Alligevel arbejder mere end 1,4 mio. fuldtidsansatte 

– eller 61 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte – i de største firmaer med 100 

eller flere fuldtidsansatte. Den største koncentration findes inden for industrien, 

hvor 62 pct. er beskæftiget i de største firmaer, mens denne gruppe kun står for 22 

pct. af de fuldtidsansatte inden for bygge og anlæg. 

Figur 3 

Antal fuldtidsansatte fordelt efter firmastørrelse. 2006 

1-9 fuldtidsansatte 




100 + fuldtidsansatte 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/gf3. 

242 Generel erhvervsstatistik Statistisk Årbog 2009


Omsætning og eksport 

Danske firmaer omsatte for i alt 3.155 mia. kr. i 2006. Heraf blev varer og tjenester 

for 754 mia. kr. eksporteret til udlandet. Resten blev solgt i Danmark. Industrifirmaer 

står direkte for 41 pct. af salget af varer og tjenester til udlandet. En betydelig 

del af industriens eksport består af forarbejdede landbrugs- og fiskerivarer. Dette 

forhold sammenholdt med, at uforarbejdede varer fra disse primære erhverv 

eksporteres via handelsvirksomheder, er forklaringen på, at eksporten direkte fra 

landbrug, fiskeri og råstofudvinding er af en beskeden størrelse (2.260 mio. kr.). 

Bygge og anlæg er helt overvejende et hjemmemarkedserhverv, hvor eksporten 

kun udgør ca. 1 pct. af den samlede omsætning. 

Udenlandsk-ejede firmaer i Danmark 

Udenlandsk-ejede firmaer står for 18 pct. af den samlede beskæftigelse, selvom de 

kun udgør 1 pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor i Danmark. De 

3.478 udenlandsk ejede firmaer i Danmark beskæftigede 268.000 fuldtidsansatte i 

2006 og havde en omsætning på 686 mia. kr.– det svarer til 22 pct. af den samlede 

omsætning i den private sektor. 

Brancherne transport, post og tele samt finansiering og forretningsservice er med 

hhv. 27 og 22 pct. de brancher, som har de største andele af medarbejdere ansat i 

udenlandsk ejede firmaer. Bygge- og anlægserhvervene (7 pct.) samt øvrige erhverv 

(3 pct.) har de laveste andele af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. 

Figur 4 

Ansatte fordelt efter udenlandske og danske firmaer. 2006 

100 

Pct. 

90 

80 

Udenlandske 

Danske 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

I alt Industri Bygge og 

anlæg 

Handel, hotel 

og 

restauration 

Transport, 

post og tele 


mv. 

Øvrige 

Se tabel 255. 

Firmaer med udenlandsk ejer er i gennemsnit større end firmaer med dansk ejer. 

Der var i gennemsnit 77 ansatte pr. firma i de udenlandsk-ejede firmaer i 2006, 

mens der var fire ansatte pr. firma i de dansk-ejede firmaer. 

73 pct. af de ansatte i de udenlandsk-ejede firmaer arbejder i firmaer ejet af andre 

EU-lande. Sverige og Storbritannien repræsenterer de største ejerandele, idet firmaer 

ejet fra disse to lande har henholdsvis 30 og 15 pct. af udenlandsk-ejede firmaers 

ansatte. 



Figur 5 

Udenlandsk ejede firmaer, andel af antal ansatte. 2006 

USA 

13 pct. 

Øvrige 

8 pct. 

Sverige 

30 pct. 

Norge 

6 pct. 

Øvrige EU 

12 pct. 

Holland 

7 pct. 

Tyskland 

9 pct. 


15 pct. 

Lille stigning i antallet af nye firmaer 

Nye firmaer er en vigtig faktor i et dynamisk erhvervsliv, da de skaber økonomisk 

vækst gennem åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. 

Der blev etableret lige over 36.000 nye firmaer i 2006, mens tallet i 2005 lå på lidt 

over 35.000. Heraf startede lidt over en tredjedel inden for finansiering og forretningsservice, 

mens kun 4 pct. af de nye firmaer startede op inden for industri. Bygge 

og anlæg havde den største årlige stigning i antal nye firmaer fra 2005 til 2006. 

De nye firmaer er sårbare i starten af deres levetid. Over en fjerdedel af de nystartede 

firmaer i 2005 var ikke længere aktive i 2006. Næsten 60 pct. af de nye firmaer 

fra 2003 var stadig aktive i 2006. I denne periode har de nystartede firmaer inden 

for bygge og anlæg klaret sig særligt godt med en overlevelsesrate på 65 pct. 

I 2006 ophørte flere firmaer, end der startede. I alt ophørte 36.360 firmaer i 2006, 

hvilket er flere end året før, hvor 28.028 ophørte. 

Figur 6 Nye firmaer fordelt efter branche. 2006 

Finansiering og forretningsservice 

Handel, hotel og restauration 

Offentlige og personlige tjenester 


Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Industri 

Transport, post og tele 

Energi- og vandforsyning 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 

Tusinde firmaer 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/demo4. 



2. Værditilvækst 

Lav værditilvækst i handelserhvervene 

For at fastholde et velfærdssamfund er det væsentligt, at firmaerne har en høj værditilvækst. 

Firmaernes værditilvækst, dvs. driftsindtægter minus forbrug af varer 

og tjenester, går bl.a. til at aflønne arbejdskraften og foretage nye investeringer. 

De danske firmaer havde i 2006 en gennemsnitlig værditilvækst på 27 pct. i forhold 

til driftsindtægterne. Hoteller og restauranter (42 pct.) og forretningsservice 

(44 pct.) lå højt, mens engros- og detailhandel lå under gennemsnittet (hhv. 13 og 

19 pct.). 

Figur 7 

Firmaernes resultater, udvalgte brancher. 2006 

Råstofudvinding 

Forretningsservice mv. 

Hotel og restauration 


Industri 

Transport 

Detailhandel 

Handel med biler 

Engroshandel 

Forbrug af varer 

og tjenester 

Løn mv. 

Andre udgifter 

Ordinært resultat før skat 

0 20 40 60 80 100 

Se tabel 252. 

Pct. 

Den lave overskudsprocent for handelsbrancherne skyldes, at firmaerne i disse 

brancher videresælger produkter uden at ændre dem. Derfor er arbejdsindsatsen 

pr. omsat krone væsentlig mindre i handelsfirmaerne end i firmaer i andre erhverv, 

og følgelig er indtjeningen i forhold til omsætningen mindre. Disse forhold afspejler 

sig i regnskabsposterne på den måde, at forbrug af varer og tjenester i handelserhvervene 

udgør en meget stor del af omsætningen, mens de øvrige serviceerhverv 

samt råstofudvinding har forholdsvis små omkostninger til forbrug af varer og tjenester. 

Til gengæld er lønninger en stor omkostning i serviceerhvervene ligesom i 

industri og bygge og anlæg. 

3. Arbejdssteder 

De fleste arbejdssteder er små 

I Danmark er der lidt over 300.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen 

af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens omkring 30 pct. findes i hovedstadsområdet. 

Der udføres lidt over 3,1 mio. job på disse arbejdssteder. 



I gennemsnit er der omkring ti job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af meget 

forskellig størrelse. Langt den største del af arbejdsstederne er små. På to tredjedele 

af arbejdsstederne er der mindre end fem job, og der er kun lidt over 9.000 arbejdssteder 

i Danmark med 50 eller flere job. 

De store arbejdssteder er koncentreret omkring de store byer. Omkring 15 pct. af 

arbejdsstederne med 100 eller flere job ligger i Københavns Kommune. 

Figur 8 

Arbejdssteder fordelt efter branche og størrelse. 2007 

Landbrug og fiskeri 


Tjenesteydelser i øvrigt 

Handel og hotel 

1-4 job 

5-19 job 

20-49 job 

50 job + 

Industri 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

Se tabel 259. 

Figur 9 

Job fordelt 

efter sektorer. 2007 

Specielt inden for landbrug og fiskeri er arbejdsstederne meget små, da omkring 90 

pct. af arbejdsstederne i disse brancher har under fem job. De fleste arbejdssteder 

omfatter kun ét job, og det er som hovedregel ejeren selv, der arbejder på dette arbejdssted. 

De største arbejdssteder findes i industri og inden for tjenesteydelser i øvrigt. For 

tjenesteydelsesgruppen er det specielt inden for offentlig administration, at mange 

af arbejdsstederne er store. 

Privat sektor 

Offentlige selskaber 

Offentlig forvaltning 

og service 

Se tabel 261. 

En tredjedel af alle job er i den offentlige sektor 

Den offentlige sektor, der omfatter offentlig forvaltning og service samt de offentligt 

ejede selskaber, står for omkring en tredjedel af alle job i Danmark. 30 pct. af 

alle job ligger i offentlig forvaltning og service, mens offentligt ejede selskaber står 

for 3 pct. af jobbene. 

Den private sektor er næsten dobbelt så stor, idet op imod to tredjedele af alle job 

ligger i private virksomheder. 

De sociale institutioner besætter lidt over en tredjedel af alle job inden for den offentlige 

sektor. Knap 25 pct. af jobbene findes inden for undervisningssektoren, 

mens omkring 15 pct. af jobbene findes inden for offentlig administration. 



4. Forskning og udvikling (FoU) og innovation 

Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for 

produktivitetsudviklingen og dermed for den økonomiske vækst i samfundet. Skabelse 

af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne er centrale drivkræfter 

i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af introduktion af nye produkter og 

produktionsprocesser. 

Den private sektors andel af FoU er stigende 

FoU-aktiviteter foregår både i den private og offentlige sektor. De samlede danske 

FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er fordoblet i perioden 1996- 

2006 og er opgjort til 40,4 mia. kr. i 2006. 

Den private sektors andel af de samlede FoU-udgifter har været stigende siden 

1990’erne og udgjorde i 2006 mere end to tredjedele af de samlede FoU-udgifter. 

Figur 10 

FoU-udgifter i den offentlige og private sektor 

45 

Mia. kr. 

40 

35 

Den private sektor 

Den offentlige sektor 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. 

Industri og videnservice investerer mest i FoU 

Især industrien investerer i FoU og havde i 2006 en samlet udgift på 17,7 mia. kr. til 

egen FoU. Det svarer til 65 pct. af den private sektors udgifter til FoU. 

Virksomheder inden for videnservice, som bl.a. omfatter it-servicevirksomhed, 

forskning og udvikling og rådgivende ingeniører, havde 7,3 mia. kr. i egne FoUudgifter 

i 2006, svarende til en fjerdedel (27 pct.) af den private sektors FoU. 



Figur 11 

Andel innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper. 2004-2006 

Har introduceret 

innovationer 


produktinnovation 


procesinnovation 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Industri 

Den finansielle 

sektor 

Videnservice Handel Øvrige erhverv I alt 


37 pct. af alle firmaer er innovative 

Langt hovedparten af de mindre danske firmaer udfører ikke forsknings- og udviklingsaktiviteter. 

I stedet forsøger de at forbedre deres konkurrenceevne ved at introducere 

nye produkter og produktionsprocesser, dvs. via innovation. 37 pct. af de 

danske firmaer har introduceret produkteller procesinnovationer i perioden 2004- 

2006. 

De innovative firmaer findes især inden for videnservice, hvor 46 pct. var produkteller 

procesinnovative, og inden for industrien, hvor andelen var 41 pct. 

De danske firmaers innovationsaktivitet er kendetegnet ved et stigende antal, der 

introducerer procesinnovation. I perioden 2004-2006 havde 24 pct. af firmaerne 

produktinnoveret og 28 pct. procesinnoveret. De samlede innovationsudgifter udgjorde 

52,7 mia. kr. i 2006. 


Tabel 246 Firmaer fordelt efter virksomhedsform og branche. 2006 

Enkeltmandsvirksomhed 

Interessentskab 

m.v. 

Aktieselskab 

Fond, 

forening 

mv. 

Anpartsselskab 

Andelsselskab 

mv. 

Offentlig 

myndighed 

Anden 

ejer 

I alt 

antal firmaer 

I alt 165 771 18 208 30 526 59 637 15 541 1 518 456 6 557 298 214 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 37 012 3 795 701 1 417 152 23 - 82 43 182 

Industri 7 663 637 5 112 4 675 148 60 - 162 18 457 

Energi- og vandforsyning 450 864 241 77 1 565 461 - 5 3 663 

Bygge og anlæg 20 308 843 3 114 9 178 15 2 - 272 33 732 

Handel, hotel og restauration 33 337 3 280 8 599 15 793 611 600 - 952 63 172 

Transport, post og tele 9 899 596 1 542 2 351 275 51 1 188 14 903 

Finansiering og forretningsservice 34 089 5 515 10 265 21 548 6 057 205 - 700 78 379 

Offentlige og personlige tjenester 22 401 2 591 756 4 135 6 580 110 451 4 163 41 187 

Uoplyst aktivitet 612 87 196 463 138 6 4 33 1 539 

Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/gf5 

Tabel 247 Firmaer fordelt efter størrelse og branche. 2006 

Antal fuldtidsansatte 

0 1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal firmaer 

I alt 164 043 109 152 12 806 7 741 2 226 2 246 298 214 

Landbrug, gartneri og skovbrug 31 818 9 157 287 110 21 8 41 401 

Fiskeri 968 620 7 2 - - 1 597 

Råstofudvinding 67 77 18 10 5 7 184 


Tekstil- og læderindustri 429 357 70 51 20 11 938 

Træ-, papir- og grafisk industri 1 380 1 195 262 221 91 78 3 227 

Kemisk industri og plastindustri 241 374 133 118 56 77 999 

Sten-, ler- og glasindustri 271 198 43 55 25 40 632 

Jern- og metalindustri 3 567 3 369 897 742 300 276 9 151 


Energi- og vandforsyning 3 091 492 30 30 7 13 3 663 

Bygge og anlæg 16 426 13 765 2 106 1 121 204 110 33 732 

Autohandel, service og tankstationer 3 300 4 252 511 318 87 51 8 519 

Engroshandel undtagen med biler 5 501 8 196 1 386 951 298 184 16 516 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 10 695 12 088 1 162 549 88 85 24 667 

Hoteller og restauranter 6 251 6 385 511 245 44 34 13 470 

Transport 6 302 5 705 763 458 148 123 13 499 

Post og tele 989 297 43 29 18 28 1 404 

Finansiering og forsikring 3 550 1 112 118 98 53 95 5 026 

Udlejning og ejendomsformidling 20 115 7 228 310 163 32 25 27 873 

Forretningsservice 28 644 13 828 1 550 934 273 251 45 480 

Offentlig administration 10 110 20 32 28 354 554 

Undervisning 1 557 883 482 491 110 111 3 634 

Sundhedsvæsen 9 005 6 028 233 35 7 8 15 316 

Sociale institutioner 92 2 087 819 325 92 55 3 470 

Foreninger, kultur og renovation 7 952 8 983 661 400 118 99 18 213 

Uoplyst aktivitet 657 860 13 4 2 3 1 539 

Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. 




Tabel 248 Fuldtidsansatte fordelt efter firmaernes størrelse og branche. 2006 

1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal fuldtidsansatte 

I alt 312 691 171 672 230 420 152 300 1 372 416 2 239 499 

Landbrug, gartneri og skovbrug 19 613 3 761 3 055 1 307 1 637 29 373 

Fiskeri 1 259 83 48 - - 1 390 

Råstofudvinding 282 236 274 368 2 183 3 343 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 4 016 3 102 4 083 4 017 45 143 60 361 

Tekstil- og læderindustri 1 095 973 1 472 1 379 2 071 6 990 

Træ-, papir- og grafisk industri 4 258 3 562 6 765 6 348 23 060 43 993 

Kemisk industri og plastindustri 1 477 1 804 3 680 3 745 36 605 47 311 

Sten-, ler- og glasindustri 642 576 1 597 1 609 11 548 15 972 

Jern- og metalindustri 11 935 12 279 22 732 20 582 91 257 158 785 

Møbelindustri og anden industri 1 892 1 899 3 637 2 758 12 558 22 744 


Bygge og anlæg 44 972 28 181 33 111 13 796 33 999 154 059 

Autohandel, service og tankstationer 13 465 6 876 9 673 5 832 10 372 46 218 

Engroshandel undtagen med biler 26 316 18 615 28 214 20 182 51 015 144 342 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 36 115 15 432 15 762 5 923 52 266 125 498 

Hoteller og restauranter 16 733 6 756 7 339 3 097 8 440 42 365 

Transport 16 465 10 263 13 442 10 126 54 897 105 193 

Post og tele 850 586 953 1 174 41 207 44 770 

Finansiering og forsikring 2 802 1 674 3 246 3 628 62 878 74 228 

Udlejning og ejendomsformidling 15 916 4 082 4 716 2 197 5 101 32 012 

Forretningsservice 36 179 20 751 27 887 18 912 92 171 195 900 

Offentlig administration 346 282 1 067 1 935 624 836 628 466 

Undervisning 3 119 6 940 14 140 7 625 43 115 74 939 

Sundhedsvæsen 16 398 2 885 980 483 20 205 40 951 

Sociale institutioner 9 579 10 702 9 700 6 549 11 001 47 531 

Foreninger, kultur og renovation 23 852 8 830 11 872 8 140 27 662 80 356 

Uoplyst aktivitet 1 817 158 118 117 969 3 179 

Anm.: Omfatter antal fuldtidsansatte i reelt aktive firmaer. 



Tabel 249 

Reelt nye firmaer 

Antal fimaer 

2002 2004 2006 

I alt 26 638 30 090 36 264 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 853 2 802 2 506 

Industri 1 346 1 525 1 590 

Energi- og vandforsyning 270 135 130 

Bygge og anlæg 2 633 3 407 5 316 

Handel, hotel og restauration 6 248 6 944 6 779 

Transport, post og tele 1 246 1 298 1 626 

Finansiering og forretningsservice 8 856 10 125 13 182 

Offentlige og personlige tjenester 3 082 3 606 4 493 

Uoplyst erhverv 104 248 642 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/demo4 


Tabel 250 Økonomiske oplysninger for firmaer. 2006 

Omsætning Eksport Ordinært 

resultat 

Investeringer, 

netto 

I alt 3 154 982 753 973 248 486 133 772 

Landbrug, gartneri og skovbrug 88 345 1 894 . . . . . . 

Fiskeri 3 776 366 . . . . . . 

Råstofudvinding . . . . . . . . . . . . 


Tekstil- og læderindustri 11 884 5 849 751 533 


Kemisk industri og plastindustri 109 317 64 303 10 091 6 647 

Sten-, ler- og glasindustri 24 781 3 086 2 390 2 448 

Jern- og metalindustri 245 710 142 018 15 782 9 939 

Møbelindustri og anden industri 35 485 17 793 1 869 970 

Energi- og vandforsyning 111 540 14 523 10 574 9 917 

Bygge og anlæg 210 817 2 733 15 175 6 260 

Autohandel, service og tankstationer 166 276 7 654 5 689 2 106 

Engroshandel undtagen med biler 745 028 172 395 26 292 8 322 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 267 303 10 094 12 462 3 142 

Hoteller og restauranter 39 925 949 3 845 1 663 

Transport 320 692 165 616 14 649 15 483 

Post og tele 68 266 3 410 7 625 5 832 

Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . 

Udlejning og ejendomsformidling 80 900 3 101 37 565 28 629 

Forretningsservice 269 437 37 608 21 667 14 610 

Offentlig administration . . . . . . . . . . . . 

Undervisning . . . . . . . . . . . . 

Sundhedsvæsen 24 372 52 . . . . . . 

Sociale institutioner . . . . . . . . . . . . 

Foreninger, kultur og renovation 51 360 1 047 2 746 2 918 

Uoplyst aktivitet . . . . . . 72 19 

Anm.: Beløbene er opgjort for reelt aktive firmaer. 



mio. kr 

Tabel 251 

Konkurser 

2007 2008 

I alt 2 401 3 709 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 35 53 

Industri 206 259 

Energi- og vandforsyning 1 1 

Bygge og anlæg 438 715 

Handel, hotel og restauration 674 969 

Engroshandel 245 324 

Detailhandel 215 337 

Hoteller og restauranter 151 210 

Transport, post og tele 110 211 

Finansiering og forretningsservice 493 743 

Finansiering 33 49 

Ejendomsudlejning og -formidling 51 159 

Anden forretningsservice 286 385 

Offentlige og personlige tjenester 105 144 

Uoplyst aktivitet 339 614 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konk2 


Tabel 252 (side 1 af 2) Regnskabsstatistik for firmaer for udvalgte erhverv. 2006 

I alt 1 


Industri 

Bygge og Autohandel, 

anlæg service og 

tankstationer 

Resultatopgørelse 

252 Generel erhvervsstatistik Statistisk Årbog 2009 

mio. kr. 

Omsætning 2 849 368 66 303 640 645 210 817 166 276 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 3,0 0,1 1,7 1,4 0,7 

Vareforbrug 54,2 3,7 53,1 41,4 81,0 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 2,5 0,2 1,4 15,9 0,3 

Løn, pension mv. 16,3 2,5 21,8 25,5 8,9 

Af- og nedskrivninger 2,7 9,0 3,8 1,9 0,9 

Andre ordinære udgifter 19,1 9,5 15,4 9,5 6,2 

Ordinært resultat 8,1 75,2 6,3 7,2 3,4 

Finansielle indtægter 6,9 3,5 4,8 1,5 1,0 

Finansielle udgifter 3,0 2,4 2,4 1,7 1,1 

Ekstraordinære udgifter, netto -0,2 0,0 0,0 -0,4 0,0 

Selskabsskat 2,6 44,3 2,1 1,2 0,7 

Resultat efter selskabsskat 9,6 32,1 6,6 6,2 2,7 

Balance 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 3 233 161 75 422 643 774 121 114 67 452 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 61,8 78,2 53,2 36,0 30,5 

Immaterielle anlægsaktiver 2,4 0,5 3,7 1,1 0,9 

Grunde og bygninger 18,3 0,8 10,8 16,2 17,3 

Tekniske anlæg og maskiner 5,8 28,8 8,8 4,0 1,8 

Andre driftsmidler 4,5 2,3 3,9 10,1 6,1 

Finansielle anlægsaktiver 30,8 45,8 26,0 4,7 4,4 

Omsætningsaktiver i alt 38,2 21,8 46,8 64,0 69,5 

Varelagre 6,8 0,9 12,7 7,2 34,7 

Tilgodehavender fra salg 11,3 9,2 13,6 27,1 18,1 

Andre omsætningsaktiver 20,1 11,7 20,5 29,6 16,7 

Passiver: 

Egenkapital 45,4 37,2 42,2 26,2 26,5 

Hensættelser 2,7 12,1 3,2 3,2 3,5 

Langfristet gæld 19,7 28,2 16,5 16,5 12,6 

Kortfristet gæld 32,1 22,6 38,1 54,0 57,5 

mio. kr. 

Investeringer, netto 119 159 7 284 27 587 6 260 2 106 

Stigning fra 2005 til 2006 

Omsætning 10,0 19,7 8,6 15,5 2,3 

Resultat efter skat -5,2 39,4 18,6 11,9 -0,8 

Aktiver i alt = passiver i alt 12,7 12,1 12,3 18,3 12,4 

Egenkapital 7,8 -9,3 10,2 13,5 14,2 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 26,5 86,6 31,3 34,2 13,1 

Bruttoavance (pct.) 43,3 96,1 45,5 42,7 18,7 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 2 187 19 543 1 785 1 213 3 225 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 352 463 357 317 296 

Antal firmaer 200 290 184 18 457 33 732 8 519 

Antal beskæftigede (i årsværk) 1 341 666 3 397 365 109 176 165 51 914 

Heraf: ansatte (i årsværk) 1 215 139 3 345 356 172 154 171 46 175 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energiog vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene 

boligselskaber, offentlig administration mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regn3 og regn3a 

pct.

Tabel 252 (side 2 af 2) Regnskabsstatistik for firmaer for udvalgte erhverv. 2006 

Engroshandel 

Detailhandel 

Hoteller 

og 

restauranter 

Transport 2 , 

post og tele 

Fast ejendom 

3 og 


mv. 


mio. kr. 

Omsætning 745 028 267 303 39 925 362 736 350 336 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 1,3 1,2 2,1 2,3 13,7 

Vareforbrug 79,7 70,8 32,6 27,7 23,9 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 0,3 0,2 0,6 3,5 3,4 

Løn, pension mv. 8,1 13,3 29,8 13,5 28,5 

Af- og nedskrivninger 0,9 1,3 3,5 4,5 4,1 

Andre ordinære udgifter 8,7 10,9 25,9 48,3 37,0 

Ordinært resultat 3,5 4,7 9,6 4,7 16,9 

Finansielle indtægter 2,6 1,5 3,9 5,5 32,8 

Finansielle udgifter 1,4 1,1 4,6 3,6 9,8 

Ekstraordinære udgifter, netto -0,1 -0,4 -0,3 0,2 -1,0 

Selskabsskat 1,0 0,9 0,7 0,9 4,3 

Resultat efter selskabsskat 3,9 4,5 8,5 5,4 36,7 

Balance 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 375 322 122 105 34 110 462 712 1 331 150 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 37,6 39,3 74,1 69,2 75,0 

Immaterielle anlægsaktiver 2,0 2,1 2,9 3,9 1,5 

Grunde og bygninger 5,9 14,5 50,8 2,9 31,5 

Tekniske anlæg og maskiner 1,3 0,4 2,2 18,0 1,1 

Andre driftsmidler 5,2 7,6 13,8 7,3 2,6 

Finansielle anlægsaktiver 23,2 14,6 4,5 37,1 38,2 

Omsætningsaktiver i alt 62,4 60,7 25,9 30,8 25,0 

Varelagre 16,4 23,8 2,4 0,9 0,6 

Tilgodehavender fra salg 26,1 6,2 4,4 9,2 5,8 

Andre omsætningsaktiver 20,0 30,7 19,1 20,8 18,6 

Passiver: 

Egenkapital 37,7 36,6 27,1 35,6 56,9 

Hensættelser 1,4 1,7 4,1 1,7 2,7 

Langfristet gæld 10,2 10,7 37,7 33,6 19,7 

Kortfristet gæld 50,6 51,0 31,1 29,1 20,6 

mio. kr. 

Investeringer, netto 8 322 3 142 1 663 19 557 43 239 

Stigning fra 2005 til 2006 

Omsætning 7,9 7,0 9,9 10,5 18,4 

Resultat efter skat 19,7 16,8 20,2 -63,5 -1,4 

Aktiver i alt = passiver i alt 18,2 2,5 15,7 3,9 15,3 

Egenkapital 25,2 -7,2 28,0 -22,4 14,9 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 12,5 19,1 42,1 22,2 43,7 

Bruttoavance (pct.) 20,0 29,0 66,7 68,7 72,7 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 5 064 1 882 758 2 750 1 511 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 383 261 264 359 421 

Antal firmaer 16 516 24 667 13 470 14 568 70 177 

Antal beskæftigede (i årsværk) 148 979 143 699 53 751 134 887 263 765 

Heraf: ansatte (i årsværk) 144 227 125 534 42 510 123 922 219 083 

2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber. 

pct. 


Tabel 253 (side 1 af 3) Regionalfordelt regnskabsstatistik. 2006 

Omsætning 

Vareforbrug 

mv. 

Bruttofortjeneste 


netto 

Bruttoavance 

i pct. 

Antal 

arbejdssteder 

Antal 

ansatte 

I alt inkl. råstofudvinding 1 

mio. kr. 

Hele landet 2 853 699 1 617 492 1 236 207 98 488 43 220 201 1 217 083 

I alt ekskl. råstofudvinding 1 

Hele landet 2 787 242 1 614 775 1 172 467 91 306 42 219 887 1 214 017 

København og Frederiksberg 429 836 168 424 261 413 19 077 61 28 613 140 006 

Københavns Amt 495 188 293 168 202 020 12 381 41 26 298 197 291 

Frederiksborg Amt 150 068 88 205 61 863 5 861 41 17 504 65 922 

Roskilde Amt 93 367 55 307 38 061 2 678 41 10 566 41 391 

Vestsjællands Amt 113 940 72 561 41 379 3 704 36 11 891 51 406 

Storstrøms Amt 64 544 37 353 27 192 2 441 42 9 618 38 560 

Bornholms Amt 11 360 6 739 4 621 302 41 1 507 6 724 

Fyns Amt 180 815 111 450 69 365 6 188 38 17 178 91 539 

Sønderjyllands Amt 119 850 76 239 43 611 3 893 36 8 881 56 652 

Ribe Amt 126 713 65 910 60 804 2 982 48 8 493 55 857 

Vejle Amt 231 834 153 556 78 278 6 973 34 15 117 98 090 

Ringkøbing Amt 155 074 100 916 54 158 5 232 35 10 589 71 753 

Århus Amt 299 098 184 144 114 954 9 020 38 26 318 144 967 

Viborg Amt 102 866 64 476 38 390 3 702 37 9 029 53 092 

Nordjyllands Amt 212 687 136 328 76 359 6 872 36 18 285 100 767 


Hele landet 66 457 2 717 63 740 7 182 96 314 3 066 

Industri 

Hele landet 646 698 354 393 292 305 22 185 45 20 671 357 631 

København og Frederiksberg 30 849 11 919 18 930 805 61 1 690 15 493 



Roskilde Amt 16 773 8 368 8 405 693 50 839 10 185 

Vestsjællands Amt 42 282 25 598 16 684 1 671 39 1 078 16 874 

Storstrøms Amt 17 605 9 445 8 160 835 46 911 11 388 

Bornholms Amt 3 382 2 258 1 123 123 33 171 1 859 

Fyns Amt 50 859 29 552 21 308 1 850 42 1 904 30 711 

Sønderjyllands Amt 38 094 21 449 16 645 1 371 44 921 23 929 

Ribe Amt 38 393 21 030 17 363 390 45 981 22 371 

Vejle Amt 63 925 37 255 26 670 2 345 42 1 793 36 013 


Århus Amt 63 252 34 846 28 406 1 550 45 2 565 39 607 

Viborg Amt 44 078 26 615 17 464 1 628 40 1 223 26 258 



Hele landet 212 760 121 721 91 038 6 078 43 34 326 155 244 


Københavns Amt 43 994 27 139 16 855 940 38 3 753 27 512 

Frederiksborg Amt 14 365 8 525 5 840 343 41 3 239 8 488 

Roskilde Amt 9 130 4 961 4 169 211 46 2 099 6 589 

Vestsjællands Amt 12 386 6 668 5 718 374 46 2 716 9 599 

Storstrøms Amt 8 633 4 662 3 972 186 46 2 142 7 213 

Bornholms Amt 1 050 497 553 27 53 254 1 163 

Fyns Amt 16 385 8 954 7 430 480 45 2 760 13 489 


Ribe Amt 9 235 5 097 4 138 260 45 1 411 7 696 

Vejle Amt 17 065 10 103 6 962 453 41 2 314 12 078 

Ringkøbing Amt 11 239 6 559 4 680 345 42 1 655 8 034 

Århus Amt 24 369 13 587 10 782 1 038 44 3 603 18 273 

Viborg Amt 8 522 4 666 3 856 270 45 1 644 6 928 

Nordjyllands Amt 19 700 11 285 8 415 615 43 2 911 15 520 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energiog vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regn4 



Omsætning 

Vareforbrug 

mv. 



netto 

Bruttoavance 

i pct. 

Antal 

arbejdssteder 

Antal 

ansatte 

Autohandel, service og 

mio. kr. 

tankstationer 

Hele landet 172 084 140 047 32 037 2 160 19 9 839 47 797 

København og Frederiksberg 10 686 9 032 1 654 249 15 425 1 931 

Københavns Amt 37 043 31 399 5 644 265 15 881 6 312 

Frederiksborg Amt 10 870 8 859 2 011 19 19 721 3 170 

Roskilde Amt 8 223 6 559 1 664 103 20 457 2 434 

Vestsjællands Amt 8 439 6 674 1 764 187 21 680 2 917 


Bornholms Amt 612 435 177 -4 29 64 304 

Fyns Amt 12 173 9 655 2 518 152 21 856 3 897 

Sønderjyllands Amt 8 981 7 213 1 768 126 20 595 2 748 

Ribe Amt 6 586 5 287 1 299 96 20 451 2 434 

Vejle Amt 17 208 14 210 2 997 166 17 816 4 160 

Ringkøbing Amt 7 558 5 964 1 593 99 21 616 2 533 

Århus Amt 18 476 14 686 3 790 353 21 1 213 6 058 

Viborg Amt 7 074 5 684 1 389 111 20 565 2 289 

Nordjyllands Amt 12 666 10 091 2 575 156 20 974 4 528 

Engroshandel 

Hele landet 752 255 600 891 151 364 5 885 20 18 658 144 793 




Roskilde Amt 31 566 21 900 9 665 221 31 929 5 297 



Bornholms Amt 1 655 1 359 296 13 18 67 348 

Fyns Amt 47 140 38 434 8 706 264 18 1 451 9 662 


Ribe Amt 22 764 18 161 4 603 193 20 695 5 546 

Vejle Amt 78 500 64 855 13 645 505 17 1 513 12 269 


Århus Amt 89 063 73 261 15 802 646 18 2 372 18 145 

Viborg Amt 19 451 15 615 3 837 214 20 662 4 304 


Detailhandel 

Hele landet 256 626 180 055 76 571 2 603 30 31 584 124 537 




Roskilde Amt 11 484 8 006 3 477 105 30 1 268 5 551 



Bornholms Amt 2 288 1 661 628 24 27 268 1 109 

Fyns Amt 21 030 14 918 6 112 275 29 2 587 10 314 


Ribe Amt 10 053 7 067 2 986 115 30 1 314 4 967 

Vejle Amt 18 242 12 877 5 365 398 29 1 998 8 882 

Ringkøbing Amt 13 229 9 432 3 798 131 29 1 582 6 617 

Århus Amt 34 183 23 856 10 327 290 30 3 756 16 523 

Viborg Amt 10 373 7 670 2 703 118 26 1 291 4 705 




Omsætning 

Vareforbrug 

mv. 



netto 

Bruttoavance 

i pct. 

Antal 

arbejdssteder 

Antal 

ansatte 

Hoteller og restauranter 

mio. kr. 

Hele landet 41 325 13 785 27 539 1 585 67 14 894 44 189 



Frederiksborg Amt 2 182 749 1 433 109 66 860 2 206 

Roskilde Amt 1 330 492 837 46 63 458 1 432 

Vestsjællands Amt 1 550 547 1 002 71 65 736 1 619 

Storstrøms Amt 1 283 462 821 18 64 665 1 300 

Bornholms Amt 495 168 327 11 66 235 505 

Fyns Amt 3 580 1 223 2 357 180 66 1 282 3 817 

Sønderjyllands Amt 1 346 458 888 79 66 664 1 459 

Ribe Amt 1 691 574 1 117 84 66 599 1 957 

Vejle Amt 2 424 770 1 654 120 68 891 2 722 

Ringkøbing Amt 1 402 486 916 37 65 604 1 440 

Århus Amt 4 186 1 408 2 778 111 66 1 706 4 543 

Viborg Amt 1 161 429 732 39 63 572 1 201 


Transport 2 , post og tele 

Hele landet 362 673 113 710 248 964 17 313 69 16 171 123 357 



Frederiksborg Amt 6 685 2 241 4 444 482 66 960 4 046 

Roskilde Amt 5 075 1 719 3 356 241 66 836 3 170 



Bornholms Amt 1 294 232 1 061 67 82 80 973 

Fyns Amt 12 098 3 834 8 264 652 68 1 131 7 731 


Ribe Amt 31 391 6 923 24 468 1 182 78 706 5 743 

Vejle Amt 17 772 7 894 9 877 867 56 1 199 9 985 


Århus Amt 27 793 11 238 16 555 943 60 1 801 15 020 

Viborg Amt 4 374 1 437 2 937 250 67 707 3 045 


Fast ejendom 3 og forretningsservice 

mv. 

Hele landet 342 821 90 172 252 649 33 496 74 73 744 216 469 




Roskilde Amt 9 788 3 301 6 487 1 056 66 3 680 6 734 



Bornholms Amt 584 128 456 41 78 368 462 

Fyns Amt 17 550 4 880 12 670 2 335 72 5 207 11 917 

Sønderjyllands Amt 7 478 2 220 5 258 1 366 70 2 387 5 182 

Ribe Amt 6 601 1 772 4 829 661 73 2 336 5 144 

Vejle Amt 16 698 5 592 11 107 2 120 67 4 593 11 980 


Århus Amt 37 776 11 262 26 514 4 089 70 9 302 26 798 

Viborg Amt 7 833 2 360 5 473 1 071 70 2 365 4 363 


2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber 


Tabel 254 Regnskabsstatistik for dansk og udenlandsk ejede selskaber. 2006 

Industri Handel, hotel og restauranter I alt 1 

Dansk 

ejede 

Udenlandsk 

ejede 

Dansk 

ejede 

Udenlandsk 

ejede 

Dansk 

ejede 

Udenlandsk 

ejede 

Omsætning mv. 477 153 799 295 1 935 643 

Omsætning mv. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Vareforbrug mv. 53,1 55,8 76,7 76,4 56,1 59,9 

Løn, pension mv. 21,8 20,2 9,8 9,8 16,2 16,1 

Andre ordinære omkostninger 19,3 17,8 9,9 11,2 22,5 19,3 

Finansielle indtægter, netto 2,7 1,6 1,2 0,3 4,9 1,6 

Ekstraordinære indtægter, netto 0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,0 

Resultat før selskabsskat 8,5 8,0 4,9 3,0 10,3 6,4 

Aktiver i alt 484 144 380 156 2 117 656 

Investeringer, netto 21 6 10 3 75 21 

Selskaber 9 490 548 24 556 1 481 78 233 3 195 

Ansatte 2 267 199 74 368 231 303 71 427 826 755 238 677 

Ansatte 2 pr. selskab 28 136 9 48 11 75 

mia. kr. 

pct. 

mia. kr. 

antal 

tusinde kr. 

Omsætning pr. fuldtidsansat 1 784 2 055 3 454 4 135 2 341 2 694 

Løn pr. fuldtidsansat 355 375 313 372 349 394 

Værditilvækst 31,4 30,0 14,5 13,5 23,8 24,0 

Bruttoavance 45,9 43,5 22,4 22,6 41,9 39,0 

Overskudsgrad 5,8 6,2 3,6 2,5 5,2 4,8 

Egenkapitalens forrentning 15,2 15,3 24,3 10,5 16,3 13,1 

Soliditet 42,7 42,1 35,5 37,9 49,4 38,7 

1 935 643administration mv. 2 Lønmodtagere, som har ansættelse i firmaet. Udtrykt som fuldtidsbeskæftigede (årsværk). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fats1 og fats2 

pct. 

Tabel 255 

Dansk og udenlandsk ejede firmaer i den private sektor 

Danske Udenlandske I alt 

2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006 

Omsætning 1 2 005 2 285 2 467 502 581 686 2 507 2 867 3 153 

Fuldtidsansatte 1 173 696 1 167 460 1 198 346 234 214 252 661 267 907 1 407 910 1 420 121 1 466 253 

Antal firmaer 272 778 283 212 287 492 3 234 3 404 3 478 276 012 286 616 290 970 

Fuldtidsansatte pr. firma 4 4 4 72 74 77 5 5 5 

Omsætning 1 80,0 79,7 78,2 20,0 20,3 21,8 100,0 100,0 100,0 

Fuldtidsansatte 83,4 82,2 81,7 16,6 17,8 18,3 100,0 100,0 100,0 

Antal firmaer 98,8 98,8 98,8 1,2 1,2 1,2 100,0 100,0 100,0 

1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. I 2004 omfatter omsætningen ikke el-, gas og varmeforsyning. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ifatsf1 

mia. kr. 

antal 

pct. 


Tabel 256 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter regioner. 2007 

Antal arbejdssteder 

ultimo november 

Antal job 


Antal 

fuldtidsbeskæftigede 

Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 300 327 3 132 244 2 299 451 801 044 

Region Hovedstaden 87 764 1 032 605 777 732 301 615 

Region Sjælland 45 236 385 381 273 690 89 303 

Region Syddanmark 64 183 663 645 488 502 159 701 

Region Midtjylland 69 559 723 909 516 231 171 664 

Region Nordjylland 33 316 318 855 229 859 74 204 

Uden for Danmark 269 7 849 9 759 3 328 

Uoplyst - - 3 678 1 229 

Pga. nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. 


Tabel 257 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter sektor. 2007 

Antal arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal job 

ultimo 

november 

Antal 


Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 300 327 3 132 244 2 299 451 801 044 

Privat sektor 276 742 2 119 492 1 470 821 528 912 

Offentlig sektor i alt 23 585 1 012 752 828 630 272 132 

Offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder 1 766 85 652 79 206 28 681 

Offentlig forvaltning og service i alt 21 819 927 100 749 424 243 451 

Den statslige sektor 5 110 221 175 172 817 64 627 

De sociale kasser og fonde 149 2 527 2 511 923 

Den regionale sektor 1 341 141 725 125 177 43 454 

Den kommunale sektor 15 219 561 673 448 919 134 447 




Tabel 258 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter branche. 2007 

Antal 

arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal 

job 

ultimo 

november 

Antal 


Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 300 327 3 132 244 2 299 451 801 044 

Landbrug, gartneri og skovbrug 38 229 90 714 33 407 9 412 

Fiskeri 1 326 3 390 1 294 662 

Råstofudvinding 259 4 671 4 463 2 159 


Tekstil- og læderindustri 887 8 704 7 105 2 262 


Kemisk industri og plastindustri 1 013 50 812 47 376 18 992 

Sten-, ler- og glasindustri 837 16 888 15 347 5 491 

Jern- og metalindustri 9 112 184 757 166 214 58 506 


Energi- og vandforsyning 2 253 16 296 12 032 5 105 

Bygge og anlæg 32 944 206 510 163 539 52 952 

Autohandel, service og tankstationer 9 314 68 183 48 776 14 940 

Engroshandel undtagen med biler 16 209 175 793 148 209 58 554 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 29 263 228 650 131 268 35 509 

Hoteller og restauranter 13 156 114 208 47 983 13 072 

Transport 13 415 137 761 111 993 40 195 

Post og tele 1 991 52 799 44 129 15 635 

Finansiering og forsikring 4 837 87 717 76 638 36 162 

Udlejning og ejendomsformidling 19 077 64 014 36 800 13 311 

Forretningsservice 42 712 364 955 233 356 96 807 

Offentlig administration 1 927 159 165 134 833 49 726 

Undervisning 6 608 230 661 178 204 63 796 

Sundhedsvæsen 15 991 178 494 140 167 48 627 

Sociale institutioner 12 389 366 861 288 214 79 732 

Foreninger, kultur og renovation 19 521 166 930 101 820 35 893 





Tabel 259 Arbejdssteder fordelt efter størrelse, branche og region. 2007 

Antal job på arbejdsstederne ultimo november 

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal arbejdssteder 

I alt 121 669 78 093 43 531 29 601 17 976 5 826 3 631 300 327 

Branche 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 24 280 11 360 3 018 848 240 51 17 39 814 

Industri 5 350 3 951 2 913 2 600 2 193 872 782 18 661 


Bygge og anlæg 14 471 8 544 5 055 2 929 1 481 331 133 32 944 

Handel, hotel og restauration 17 308 21 530 13 987 9 141 4 576 972 428 67 942 

Transport, post og tele 5 705 4 249 2 231 1 553 1 027 375 266 15 406 

Finansiering og forretningsservice 35 387 16 686 7 187 4 052 2 233 604 477 66 626 

Offentlige og personlige tjenester 18 231 10 718 8 839 8 389 6 166 2 595 1 498 56 436 

Uoplyst aktivitet 117 100 26 2 - - - 245 

Region 

Region Hovedstaden 36 411 22 464 11 874 8 318 5 506 1 818 1 373 87 764 


Region Syddanmark 24 579 16 993 10 051 6 714 3 839 1 297 710 64 183 



Uden for landet 38 78 67 42 20 15 9 269 




Tabel 260 Arbejdssteder fordelt efter størrelse og sektor. 2007 


1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal arbejdssteder 

I alt 121 669 78 093 43 531 29 601 17 976 5 826 3 631 300 327 

Privat sektor 120 873 75 664 39 243 23 152 12 472 3 273 2 065 276 742 

Offentlig sektor i alt 796 2 429 4 288 6 449 5 504 2 553 1 566 23 585 

Offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder 102 250 333 377 360 171 173 1 766 

Offentlig forvaltning og service i alt 694 2 179 3 955 6 072 5 144 2 382 1 393 21 819 

Den statslige sektor 254 879 1 079 964 960 493 481 5 110 

De sociale kasser og fonde 6 32 56 27 16 6 6 149 

Den regionale sektor 44 155 265 335 290 123 129 1 341 

Den kommunale sektor 390 1 113 2 555 4 746 3 878 1 760 777 15 219 



Tabel 261 Job fordelt efter størrelse og sektor. 2007 


1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + Uoplyst I alt 

antal job 

I alt 121 669 211 218 287 356 400 049 534 556 401 648 957 378 218 370 3 132 244 

Privat sektor 120 873 203 931 257 554 309 819 368 340 221 994 504 039 132 942 2 119 492 

Offentlig sektor i alt 796 7 287 29 802 90 230 166 216 179 654 453 339 85 428 1 012 752 

Offentlige selskaber og selskabslign. virksomheder 102 743 2 302 5 181 11 081 12 249 53 643 351 85 652 

Offentlig forvaltning og service i alt 694 6 544 27 500 85 049 155 135 167 405 399 696 85 077 927 100 

Den statslige sektor 254 2 592 7 262 13 391 29 093 35 458 128 037 5 088 221 175 

De sociale kasser og fonde 6 97 360 361 508 415 780 - 2 527 

Den amtskommunale sektor 44 483 1 836 4 595 8 973 8 786 116 666 342 141 725 

Den kommunale sektor 390 3 372 18 042 66 702 116 561 122 746 154 213 79 647 561 673 




Tabel 262 Job fordelt efter arbejdsstedets størrelse, branche og region. 2007 


1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + Fiktive 

enheder 

I alt 

antal job 

I alt 121 669 211 218 287 356 400 049 534 556 401 648 957 378 218 370 3 132 244 

Branche 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 24 280 29 314 19 084 10 808 7 066 3 317 4 411 495 98 775 

Industri 5 350 10 782 19 566 35 876 67 356 60 121 207 886 6 979 413 916 

Energi- og vandforsyning 820 2 537 1 720 1 158 1 819 1 708 6 463 71 16 296 

Bygge og anlæg 14 471 23 180 33 417 39 167 43 940 22 452 27 651 2 232 206 510 

Handel, hotel og restauration 17 308 60 115 92 228 122 878 133 042 65 185 84 108 11 970 586 834 

Transport, post og tele 5 705 11 519 14 637 21 014 30 749 25 835 73 674 7 427 190 560 

Finansiering og forretningsservice 35 387 43 663 47 101 53 938 65 177 41 024 128 834 101 562 516 686 

Offentlige og personlige tjenester 18 231 29 850 59 446 115 186 185 407 182 006 424 351 87 634 1 102 111 

Uoplyst aktivitet 117 258 157 24 - - - - 556 

Region 

Region Hovedstaden 36 411 60 300 78 220 113 108 162 427 126 640 396 434 59 065 1 032 605 





Uden for landet 38 237 477 545 595 1 025 4 931 1 7 849 




Landbrug, skovbrug og fiskeri 


1. Landbruget i Danmark 

EU's landbrugspolitik og statistikken 

Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, 

der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik 

har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og 

beslutningsadfærd og dermed de krav, EU stiller til landbrugsstatistikken. 

Faldende andel af samfundsøkonomien 

Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre 

sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske 

betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både 

omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den 

samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt. 

Strukturen i dansk landbrug – færre, men større bedrifter 

Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et 

fald i antallet af bedrifter år for år. I 2008 var der godt 43.000 bedrifter over 5 ha i 

Danmark, hvilket er næsten en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en 

bedrift er nu 62 hektar, langt over gennemsnittet i EU. 

Figur 1 

Bedrifter efter arealstørrelse 

90 

Tusinde bedrifter 

80 

>+ 75,0 ha 

30,0-74,9 ha 

70 

60 

50 

40 

30 

< 30,0 ha 

20 

10 

0 

1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf og bdf07. 

Ikke desto mindre er der fortsat mange mindre bedrifter i Danmark. Bedrifter på 

under 30,0 ha udgør faktisk over halvdelen af alle bedrifter, nemlig 54 pct., hvor 

denne andel for 20 år siden var 61 pct. Mellemstore bedrifter på mellem 30,0 og 

Statistisk Årbog 2009 Landbrug, skovbrug og fiskeri 263


74,9 ha udgør 21 pct. mod 32 pct. i 1988. Endelig udgør de største bedrifter på 

mindst 75,0 ha 25 pct. af alle bedrifter mod kun 8 pct. i 1988. 

Landbrugets arealanvendelse 

Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter, 

der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen afspejles 

naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion 

af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender som 

animalske fødevarer. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 56 pct. af det samlede 

areal. 

Figur 2 

Landbrugets arealanvendelse 

100 

Pct. 

Andet 

Bælgsæd og rodfrugter 

80 

60 

Græs og grønfoder 

40 

Korn 

20 

0 

1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/afg og afg07. 

Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen 

andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer, mens 

græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for omdriften, 

herunder brak. Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion 

af korn, mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder 

til husdyr. Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent 

tilsvarende stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er 

blevet erstattet af majs til ensilage. 

Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige 

grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar. 

Vegetabilsk produktion 

Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. 

Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære 

kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, 

mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næstvigtigste aktivitet. 

Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer 

enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til fo- 

264 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2009


der til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre 

non-food afgrøder. 

Figur 3 

Høstudbytter 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

Mia. foderenheder 

96 98 00 02 04 06 08* 

I alt Korn 


på www.statistikbanken.dk/hst6. 

Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, 

bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion, 

sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden 

de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør et naturligt 

grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den primære 

forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. Ud over korn, hvor en stor del af produktionen 

anvendes til svinefoder, dyrkes en lang række græs- og grønfoderafgrøder, 

som primært anvendes til kvægfoder. I figur 3 er vist de seneste års udvikling i 

det samlede høstudbytte for den vegetabilske produktion, dog undtaget frugt, 

grøntsager og andre gartneriprodukter. 

Husdyrbrug og animalsk produktion 

Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af de 

to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960’erne er det alsidige landbrug 

med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede bedrifter. 

Over 50 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 3 pct. af bedrifterne 

har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968. 

Figur 4 

Specialiseringsgrad 

100 

Pct. 

Uden kvæg og svin 

80 

Med svin, uden kvæg 

60 

Med kvæg, uden svin 

Både kvæg og svin 

40 

20 

0 

1968 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/komb og komb07. 

Husdyrtætheden indikerer en miljøbelastning 

Husdyrtætheden er et mål for antallet af husdyr omregnet til dyreenheder i forhold 

til det gødningsegnede areal. Dyreenhederne udtrykker mængden af kvælstof i 

husdyrgødningen, mens det gødningsegnede areal er dyrket jord med afgrøder, 

hvor denne gødning kan udbringes. 

Husdyrtætheden var 0,87 DE pr. ha i 2007, idet der er regnet i forhold til det samlede 

areal til udbringning i hele landet. Det er en stigning på 0,04 DE pr. ha sammenlignet 

med niveauet i 1990. Forøgelsen skete primært fra 1992 til 1993, hvorefter 

husdyrtætheden kun er steget periodisk. Årsagen er, at der fra 1993 blev indført 

krav om braklægning for at opnå hektarstøtte, og derfor blev det gødnings- 



egnede areal markant reduceret. Faldet i husdyrtætheden fra 2002 til 2003 skyldes, 

at faktorerne for kvælstofudskillelsen pr. dyr blev ændret. 

Figur 5 

Husdyrtætheden 

1,2 

Dyreenheder pr. hektar landbrugsjord i alt 

1,0 

Andre husdyr 

Fjerkræ 

Svin 

Kvæg 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/brug6, brug66, brug4 og brug44. 

Siden 1990 har bidraget til husdyrtætheden fra kvæg været jævnt faldende, mens 

bidraget fra svin har været stigende. Svinene bidrog lidt mere end kvæget til husdyrtætheden 

i 2007. Langt størstedelen af gødningsproduktionen stammer dog fra 

kvæg og svin, idet de to husdyrkategoriers bidrag til husdyrtætheden tilsammen 

udgjorde 95 pct. Faldet i andelen fra svin fra 2002 til 2003 skyldes den nævnte 

reviderede omregning til dyreenheder. 

Figur 6 

Produktion og eksport af 

svinekød 

2.250 

2.000 

1.750 

1.500 

1.250 

1.000 

Mio. kg 

94 96 98 00 02 04 06 08 

Produktion 

Eksport 


på www.statistikbanken.dk/ani5 

og kn8y. 

Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende 

Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder 

dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. 

stk. i 1980 til nu knap 13 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i 

samme periode steget fra knap 150 til omkring 2.200. Samtidig med denne stigning 

er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen, at 

svinekødsproduktionen er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion. I 

figur 6 vises foruden den samlede produktion af svinekød også den eksporterede 

mængde, som har gjort Danmark til en af verdens største eksportører af svinekød. 

Mælkeproduktionen 

Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. 

Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en 

EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. I den samme periode er 

bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, men den store stigning i 

den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme produktion på 4,5 mia. 

kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne mælkeproduktion været 

økologisk og udgør 9 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne. 



Figur 7 

Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko 

9.500 

Kg mælk 

9.000 

Mælkeydelse ifølge 

Kontrolforeningen 

Mælkeydelse ifølge 

Danmarks Statistik 

8.500 

8.000 

7.500 

7.000 

6.500 

1991/1992 1993/1994 1995/1996 1997/1998 1999/2000 2001/2002 2003/2004 2005/2006 2007/2008 

Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. 

Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 88 pct. af den samlede 

malkekobestand. 

Se tabel 280. 

Økonomien i landbrugssektoren 

Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet 

for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af 

landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger. 

I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst 

i producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. 

Forskellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, 

som landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren 

betaler. 

Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 8, varieret kraftigt de seneste 

ti år med et lavpunkt i 2003. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på 

svinekød, som er landbrugets vigtigste produkt og eksportvare. 

Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's 

landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte 

areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er 

nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser. 

Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver ca. 17 pct. 

står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU (EU27). 

Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget 

til at frembringe den kun var 0,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. 

Ud af EU’s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia. kr. gik ca. 2,0 

pct. til Danmark. 



Figur 8 

Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst 

28 

Mia. kr. 

26 

Bruttofaktorindkomst 

Bruttoværditilvækst 

i basispriser 


i producentpriser 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007* 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbfi1. 

Investeringer, gæld og renter 

Landbrugets faste bruttoinvesteringer var i 2007 på 14,4 mia. kr. og dermed ca. 

2,7 mia. kr. større end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner 

og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne 

blev opgjort til 9,3 mia. kr. Der er således en positiv nettoinvestering i landbrugserhvervet, 

hvilket også har sammenhæng med strukturudviklingen. Tallene 

er eksklusive gartneri og arealløse pelsdyrbedrifter. 

Landbrugets gæld er opgjort til 252 mia. kr. ultimo 2007 og har gennem flere år 

været stigende. Renteudgifterne beløb sig i 2007 til 11,5 mia. kr., en svag stigning 

efter flere års nedgang. Lavere renteniveau og nye lånetyper er hovedårsagerne til, 

at renteudgifterne har været vigende, mens gælden forøges. 

6 pct. af alle bedrifter økologiske 

Det økologiske landbrug i Danmark er steget betragteligt i omfang sammenlignet 

med for ti år siden, men har i en periode vist en mindre tilbagegang. De økologiske 

bedrifter udgjorde godt 6 pct. af alle bedrifter i 2007, mens det fuldt ud omlagte 

økologiske areal udgjorde ca. 5 pct. af det samlede landbrugsareal. I 1997 udgjorde 

de økologiske bedrifter ca. 2,6 pct. af alle bedrifter, og det økologiske areal 

kun 1,4 pct. af det samlede landbrugsareal. 

2. Skovbrug 

Skovtællinger 

Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige 

mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik 

blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i alt ni skovtællinger. 

De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træarts- 

og aldersklassefordeling mv. 



Figur 9 

Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 

300 

Tusinde ha 

Løvtræ 

Tusinde ha 

300 

Nåletræ 

250 

250 

200 

200 

150 

150 

100 

100 

50 

50 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skov1. 

Figur 10 

Hugsten 

Tusinde m³ 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

90 94 98 02 06 

Nåletræ 

Løvtræ 


på www.statistikbanken.dk/skov6. 

Skovloven 

I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles landsdækkende 

statistik på skovområdet, og i for 2000 gennemførte Danmarks Statistik 

en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev der som 

noget nyt indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelsesog 

etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode. 

For 2006 har Skov & Landskab opgjort skovarealet på grundlag af en stikprøve 

baseret på konkrete målinger på et stort antal prøveflader. Forskellene i metode 

mellem opgørelsen i 2006 og de tidligere skovtællinger gør, at sammenligninger 

mellem disse i mange tilfælde skal tolkes med varsomhed. 

I figur 9 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 1881 til 

2000. I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal – først og fremmest 

gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. For den fremtidige 

udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven fra 1997 om en 

yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en periode svarende til en 

trægeneration (ca. 100 år). 

Skovens produktion 

Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gennem 

en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Knap halvdelen 

af den samlede hugst i 2006 var til energiformål. Stormfaldene i 1999 og 

senest i 2005 afspejler sig tydeligt for nåletræets vedkommende. Der har i mange 

år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de nyeste tal indikerer en lille 

stigning. 

3. Fiskeri 

EU's fælles fiskeripolitik 

EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme består 

bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer 

gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. 



Fiskerflåden 

Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som 

fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse 

fra Fiskeridirektoratet til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. 

Som et led i de løbende strukturforanstaltninger inden for fiskeri, der har til formål 

at tilpasse fiskerflådens fangstkapacitet til fiskerimulighederne, ydes støtte til fartøjers 

endelige ophør. Dette har medført, at et større antal fartøjer er udgået af fiskerflåden. 

I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer 

på seks meters længde eller derover. 

Figur 11 

Den danske fiskerflåde 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Antal 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Se tabel 289. 

Brutto tonnage (BT) 

105.000 

100.000 

95.000 

90.000 

85.000 

80.000 

75.000 

70.000 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Saltvandsfiskeriet 

Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været 

faldende i perioden 1998-2008. Fra 1,4 mio. tons i 1998 til knap 600.000 tons i 

2008. Værdien af fangsten i 2008 er med 2,6 mia. kr. ca. 22 pct. lavere end i 1998, 

målt i årets priser. 

Figur 12 

Saltvandsfiskeriet – danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi 

Tusinde tons 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

3.600 

3.400 

3.200 

3.000 

2.800 

2.600 

Mio. kr. 

400 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008* 

2.400 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008* 

Se tabel 290. 

Statistik udarbejdes i Fiskeridirektoratet 

Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, landingerne og 

markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i Fiskeridirektoratet. 


Tabel 263 Landbrugsbedrifter efter arealstørrelse 2008 

Under 

10, 0 ha 

10,0-19,9 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 ha + I alt 

antal bedrifter 

Hele landet 10 215 8 158 4 942 5 365 6 620 8 115 43 415 

Region Hovedstaden 853 531 305 273 262 267 2 492 

København og Nordsjælland 753 436 245 219 171 152 1 976 

Landsdel Bornholm 100 95 60 54 91 116 516 

Region Sjælland 2 129 1 189 855 1 113 1 064 1 338 7 687 


Landsdel Fyn 985 628 374 425 592 634 3 639 

Landsdel Sydjylland 1 480 1 481 851 1 092 1 500 1 892 8 297 


Landsdel Østjylland 1 686 1 315 800 764 758 1 043 6 367 

Landsdel Vestjylland 1 273 1 196 764 839 1 243 1 410 6 724 

Region Nordjylland 1 809 1 817 993 858 1 201 1 531 8 209 

Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af 

afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis overens med enkelttallene. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf 

Tabel 264 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel. 2008 

Agerbrug Gartneri Permanente 

beplantninger 

Kvæg 

mv. 

Svin 

og 

fjerkræ 

Blandet 

planteavl 

Blandet 

husdyrhold 

Planteavl 

og 

husdyrhold 

Alle 

brugstyper 


Hele landet 22 925 720 570 8 969 1 988 855 329 7 059 43 415 

Region Hovedstaden 1 436 72 44 496 38 71 15 320 2 492 

København og Nordsjælland 1 141 70 41 402 4 61 14 243 1 976 

Landsdel Bornholm 295 2 3 94 34 10 1 77 516 

Region Sjælland 5 228 141 161 869 174 226 26 862 7 687 

Region Syddanmark 5 763 322 220 2 898 586 190 80 1 876 11 936 

Landsdel Fyn 1 917 258 177 534 173 103 21 456 3 639 

Landsdel Sydjylland 3 846 64 43 2 364 413 87 59 1 420 8 297 

Region Midtjylland 6 547 141 108 2 806 768 249 119 2 353 13 091 

Landsdel Østjylland 3 427 93 63 1 126 302 166 65 1 125 6 367 

Landsdel Vestjylland 3 120 47 44 1 681 466 82 55 1 229 6 724 

Region Nordjylland 3 951 45 38 1 901 421 119 88 1 647 8 209 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf 


Tabel 265 Landbrugsbedrifters forpagtning. 2008 

Arealstørrelse 

Under 

10,0 ha 

10,0-19,9 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 

ha + 

I alt 


Bedrifter uden forpagtning 8 908 5 899 3 017 2 603 1 675 731 22 833 

Bedrifter med forpagtning 1 306 2 259 1 925 2 762 4 945 7 384 20 582 

Forpagtet areal 4 474 14 028 16 508 35 138 109 431 602 479 782 058 

Gns. forpagtet areal pr. bedrift 3,4 6,2 8,6 12,7 22,1 81,6 38,0 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf2 

ha 

Tabel 266 

Pelsdyrbedrifter på landbrugsbedrifter 

2005 2006 2007 

Pelsdyrbedrifter 1 948 1 850 1 828 

Pelsdyrbedrifter kombineret med landbrug 1 276 1 215 1 226 

Pct. af pelsdyrbedrifter på landbrug 65,5 65,7 67,1 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pels3 


Tabel 267 

Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse 

2006 2007 

Økologiske 

bedrifter 

Procent af 

alle bedrifter 

Økologiske 

bedrifter 

Procent af 

alle bedrifter 

antal bedrifter pct. antal bedrifter pct. 

I alt 2 794 5,9 2 835 6,4 

Under 10,0 ha 723 6,7 750 7,2 

10,0-19,9 ha 463 5,1 430 5,1 

20,0-29,9 ha 284 5,4 260 5,4 

30,0-49,9 ha 319 5,1 300 5,3 

50,0-99,9 ha 410 5,3 376 5,3 

100,0 ha + 463 5,6 491 6,0 

Uoplyst areal 132 . . . 228 . . . 

Kilde: Plantedirektoratet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2010 


Tabel 268 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2007 

Økologiske 

bedrifter 

Alle bedrifter 

Økologiske 

bedrifter 


Økologisk 

areal i pct. af 

samlet areal 

ha 

pct. 

Samlet dyrket areal 1 131 430 2 662 761 100,0 100,0 4,9 

Korn 35 987 1 445 158 27,4 54,3 2,5 

Bælgsæd 1 172 5 639 0,9 0,2 20,8 

Rodfrugter 1 108 84 343 0,8 3,2 1,3 

Industrifrø 787 149 193 0,6 5,6 0,5 

Frø til udsæd 2 271 87 262 1,7 3,3 2,6 

Græs og grønfoder 82 186 667 989 62,5 25,1 12,3 

Gartneri 1 615 20 556 1,2 0,8 7,9 

Braklægning 4 433 184 449 3,4 6,9 2,4 

Andre afgrøder 1 869 18 173 1,4 0,7 10,3 

Anm.: Afgrødetallene for de økologiske landbrugsbedrifter vedrører arealer, der er fuldt ud omlagt til økologisk drift. 

1 Ekskl. skov, væksthus. gårdsplads, o.l. 

Kilde: Plantedirektoratet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort september 2010. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1 


Tabel 269 

Husdyr og produktion på økologiske bedrifter 

2006 2007 

Økologiske husdyr 1 196 726 1 218 738 

Kvæg 132 147 136 873 

Svin 82 328 134 016 

Fjerkræ 966 512 933 212 

Andre dyr 15 739 14 637 

Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 480 453 

mio. kg 

Mælkeproduktion 417 421 

Andel af samlet produktion 9 9 

Økologiske bedrifter med ægproduktion 198 172 

pct. 

mio. kg 

Ægproduktion 7,4 7,8 

Andel af samlet produktion 15 15 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8 

pct. 


Tabel 270 

Detailomsætning af økologiske fødevarer 

2006 2007 

tusinde kr. 

Omsætning i alt 2 701 330 3 601 547 

Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 288 287 461 721 

Heraf: Rugbrød 55 099 84 792 

Mel 47 530 66 394 

Gryn, cornflakes, müesli o.l. 85 474 129 183 

Kød, pålæg, indmad 254 633 306 305 

Heraf: Okse- og kalvekød 118 451 125 163 

Svinekød 38 366 45 035 

Pålæg af kød og fjerkræ 77 648 106 494 

Mælk, ost, æg 1 269 550 1 487 859 

Heraf: Letmælk 175 489 167 936 

Minimælk 272 044 315 602 

Skummetmælk 211 354 231 580 

Ost 98 043 136 934 

Æg 228 021 265 929 

Fedtstoffer, madolier 131 465 163 565 

Heraf: Smør, blandingsprodukter 107 892 133 034 

Frugt 174 023 268 756 

Heraf: Citrusfrugter, friske 47 737 61 840 

Bananer, friske 24 074 41 833 

Æbler, friske 32 623 51 331 

Tørret frugt, frugtpålæg 35 025 53 949 

Grøntsager 327 118 456 976 

Heraf: Tomater, friske 34 298 63 799 

Gulerødder, friske 107 378 110 792 

Kartofler, friske 44 289 66 603 

Løg, friske 25 975 34 200 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 62 287 101 819 

Heraf: Sukker 22 603 27 091 

Sirup, honning, kagepynt 10 678 15 455 

Syltetøj, marmelade o.l. 12 865 22 709 

Krydderier, suppeterninger o.l. 58 320 91 322 

Heraf: Krydderier 10 806 22 498 

Babymad (konserves) 30 823 42 635 

Kaffe, te, kakao o.l. 72 026 104 888 

Juice, frugtsaft, vin, cider, øl o.l. 63 117 157 139 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko3 


Tabel 271 

Det dyrkede areals anvendelse 

2006 2007 2008 

Samlet dyrket areal 2 710 507 2 662 761 2 667 895 

Korn 1 512 814 1 445 158 1 505 210 

Bælgsæd 11 353 5 639 4 910 

Rodfrugter 83 642 84 343 83 768 

Industrifrø 124 840 180 072 173 580 

Frø til udsæd 103 941 87 262 82 058 

Græs og grønfoder i omdriften 474 084 471 359 515 306 

Gartneriprodukter 20 429 20 556 22 154 

Græs uden for omdriften 356 886 350 200 260 624 

Øvrige arealer 22 518 18 173 20 285 

Braklagt areal med tilskud 1 193 348 184 449 70 662 

Samlet dyrket areal 100,0 100,0 100,0 

Korn 55,8 54,3 56,4 

Bælgsæd 0,4 0,2 0,2 

Rodfrugter 3,1 3,2 3,1 

Industrifrø 4,6 6,8 6,5 

Frø til udsæd 3,8 3,3 3,1 

Græs og grønfoder i omdriften 17,5 17,7 19,3 

Gartneriprodukter 0,8 0,8 0,8 

Øvrige arealer 0,8 13,2 9,8 

Græs uden for omdriften 13,2 0,7 0,8 

Braklagt areal med tilskud 1 7,1 6,9 2,6 

1 Braklagt areal med tilskud er også inkluderet under græsarealerne og under industrifrø (udtaget areal med non food). I 

2008 forekommer non food afgrøder ikke længere. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/afg07 

ha 

pct. 


Tabel 272 

Landbrugets råvareanvendelse 

2005/2006 2006/2007 2007/2008* 

mio. FE 1 

Foderforbrug i alt 15 499 16 199 15 692 

Kraftfoder 

Korn i alt (inkl. klid mv.) 7 389 7 513 7 057 

Oliekager, -mel og -skrå 2 577 2 909 2 732 

Andre vegetabilske foderstoffer 651 557 739 

Fiskemel, -ensilage og -affald 410 538 366 

Mælk og mælkeprodukter 110 117 102 

Grovfoder 4 362 4 565 4 696 

Rodfrugter (rod) 331 322 386 

Græs og grønfoder 3 834 4 056 4 109 

Halm 197 187 201 

Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer 

tusinde tons 

Kvælstof 192 195 220 

Fosfor 14 14 14 

Kalium 61 59 60 

Forsyning med bekæmpelsesmidler 

I alt (i virksomme stoffer) 3 229 3 264 3 316 

Mod ukrudt 2 394 2 531 2 583 

Mod svampe 615 547 557 

Mod insekter 47 43 28 

Vækstregulerende midler 175 144 148 

1 FE: Foderenhed. 1 foderenhed = foderværdien af 1,04 kg byg. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2 

tons 


Tabel 273 

Høstudbytte 

2007 2008* 2007 2008* 2007 2008* 

tusinde tons mio. foderenheder 1 hkg pr. ha 

Samlet høstudbytte • • 15 161 15 643 • • 

Korn (kerne) i alt 8 220 9 041 8 126 8 946 57 60 

Vinterhvede 4 482 4 983 4 590 5 103 66 79 

Vårhvede 37 45 38 46 47 47 

Rug 135 147 135 147 45 51 

Triticale 150 189 150 189 47 54 

Vinterbyg 856 748 818 714 51 58 

Vårbyg 2 248 2 613 2 147 2 496 49 45 

Havre og blandsæd 312 316 248 251 48 39 

Raps i alt 589 635 1 003 1 081 33 37 

Vinterraps 586 633 998 1 079 33 37 

Vårraps 3 2 5 3 25 35 

Bælgsæd 2 19 12 21 13 34 27 

Halm i alt, der er bjærget 3 071 . . . 575 . . . 31 . . . 

Heraf kornhalm, der er bjærget 3 006 . . . 559 . . . 31 . . . 

Rod i alt 4 143 4 206 925 935 491 517 

Læggekartofler under kontrol 136 135 26 26 299 302 

Kartofler til melproduktion 950 942 258 256 458 492 

Spisekartofler 540 622 106 122 339 368 

Sukkerroer til fabrik 2 255 2 182 488 472 572 600 

Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 262 324 47 58 700 733 

Græs og grønfoder i alt 23 240 23 773 4 511 4 668 • • 

Lucerne 219 187 29 25 569 500 

Majs til ensilering 5 372 6 250 1 423 1 656 372 395 

Korn til ensilering 1 126 831 314 232 186 152 

Græs og kløver i omdriften 12 384 12 803 2 104 2 175 459 420 

Græs uden for omdriften 3 402 3 324 542 530 146 153 

Efterslæt efter korn og helsæd 738 379 99 51 59 61 

1 En foderenhed svarer omtrent til foderværdien af 1 kg byg (se ordforklaring). 2 Omfatter bl.a. foderærter og hestebønner. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hst6 

Tabel 274 

Anvendelse af korn 

2005 2006 2007 

tusinde tons 

Høstudbytte efter svind 9 005 8 373 7 974 

Import 750 619 825 

Primo lager 6 118 6 751 5 896 

Til rådighed 15 873 15 743 14 695 

Eksport 841 1 400 1 517 

Udsæd 287 285 276 

Industriforbrug 814 805 769 

Ultimo lager 6 751 5 896 6 104 

Anvendt til foder 7 179 7 358 6 029 


Flere tal og oplysninger findes www.statistikbanken.dk/korn 


Tabel 275 

Landbrugets husdyrhold 

Juni 

1970 

Juni 

1980 

Juni 

1990 

Maj 

2000 

Juni 

2008 

Heste 45 413 49 596 38 215 39 737 60 029 

Kvæg i alt 2 842 271 2 960 926 2 239 097 1 867 937 1 564 393 

Køer 1 152 681 1 104 468 839 988 760 310 665 158 

Heraf malkekøer . . . 1 039 623 753 114 635 519 557 978 

Heraf ammekøer . . . 64 845 86 874 124 791 107 180 

Svin i alt 8 360 575 9 956 800 9 497 219 11 921 573 12 737 648 

Søer i alt 998 874 1 070 927 903 820 1 083 192 1 059 233 

Slagtesvin . . . 2 449 211 2 425 004 3 363 118 3 504 781 

Får i alt 69 610 55 748 158 563 145 492 136 049 

Fjerkræ 

tusinde stk. 

Høns i alt 17 847 14 243 15 498 20 982 14 710 

Heraf høner 6 330 4 563 4 327 3 681 3 521 

Heraf slagtekyllinger 7 809 7 533 9 802 16 047 9 737 

Kalkuner 504 382 213 546 169 

Ænder 638 802 495 296 214 

Gæs 180 82 43 7 14 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2010 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hdyr1 

Tabel 276 

Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Juni 2008 – rettelse 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Hele 

landet 

Heste 8 525 11 509 11 773 17 338 10 883 60 029 

Kvæg i alt 27 433 83 067 590 055 513 033 350 804 1 564 393 

Køer 11 326 32 036 261 244 208 385 152 167 665 158 

Heraf malkekøer 7 487 21 329 230 749 173 357 125 056 557 978 

Heraf ammekøer 3 839 10 707 30 495 35 028 27 111 107 180 

Svin i alt 294 013 1 400 195 3 707 288 4 539 496 2 796 656 12 737 648 

Søer 24 590 111 178 307 920 379 037 236 508 1 059 233 

Slagtesvin 73 394 390 659 1 061 127 1 219 439 760 163 3 504 781 

Får i alt 12 524 28 436 46 881 24 706 23 501 136 049 

1.000 stk. 

Høns i alt 228 916 5 845 4 604 3 117 14 710 

Heraf høner 108 700 1 438 875 399 3 521 

Heraf slagtekyllinger 37 0 4 145 3 143 2 412 9 737 

Kalkuner 0 10 30 50 78 169 

Ænder 2 1 47 162 1 214 

Gæs 1 4 6 2 0 14 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hdyr 


Tabel 277 Husdyrtætheden på bedrifter. 2007 

Bedrifter Dyreenheder 1 Areal Husdyrtæthed 

antal de ha de pr. ha 

Hele landet 44 618 2 191 582 2 509 191 0,87 

Landsdel København by, 

omegn og Nordsjælland 1 893 16 694 60 269 0,28 

Landsdel Bornholm 529 31 282 31 932 0,98 

Landsdel Fyn 3 856 167 914 213 302 0,79 

Landsdel Sydjylland 8 554 573 082 535 780 1,07 

Landsdel Østjylland 6 618 280 434 334 590 0,84 

Landsdel Vestjylland 7 012 449 427 421 295 1,07 

Region Hovedstaden 2 421 47 976 92 201 0,52 

Region Sjælland 7 846 180 186 450 237 0,40 

Region Syddanmark 12 410 740 996 749 082 0,99 

Region Midtjylland 13 630 729 860 755 885 0,97 

Region Nordjylland 8 311 492 563 461 785 1,07 

Brugstype 

Kvægbedrifter 8 828 888 044 601 985 1,48 

Svinebedrifter 5 212 1 078 412 619 456 1,74 

Fjerkræbedrifter 290 62 765 23 457 2,68 

Andre husdyrbedrifter 1 949 69 124 54 428 1,27 

Planteavlsbedrifter 28 340 93 237 1 209 865 0,08 

Anm.: Bedriftstyperne er defineret på baggrund af antallet af dyreenheder fra hhv. svin, kvæg, fjerkræ mv. 

1 En dyreenhed (de) svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødningen. 


For flere tal og oplysninger se www.statistikbanken.dk/brug66 


Tabel 278 

Pelsdyrhold 

Antal farme 1 

2006 2007 2008 

Mink 1 777 1 762 . . . 

Ræve 35 34 . . . 

Chinchilla 67 59 . . . 

Antal pelsdyr 

Mink 2 703 918 2 832 069 . . . 

Ræve 4 009 4 542 . . . 

Chinchilla 12 044 12 053 . . . 

Produktion af skind 

stk. 

tusinde skind 

Mink 13 500 14 500 14 000 

Ræve 10 . . . . . . 

Andre pelsdyr 28 30 30 

Gennemsnitspris 

kr. pr. skind 

Mink 232 250 185 

Ræve 426 . . . . . . 


Værdi af skind 

mio.kr. 

Salgsværdi i alt 3 140 3 631 2 600 

Mink 3 125 3 618 2 590 

Ræve 4 . . . . . . 


Værdi af besætningsforskydningerne 27 -2 . . . 

1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for hver af disse arter. 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pels1 og pels3 

Tabel 279 

Kapitelstakster for byg og hvede 

Byg 

Hvede 

2007 2008 2007 2008 

kr. pr. 100 kg 

Gennemsnit for hele landet 140,06 134,87 148,19 121,51 

Kapitelstakstområder: 

Sjælland med omliggende øer 133,68 144,58 140,52 113,41 

Lolland-Falser med omliggende øer 129,00 143,55 145,19 117,89 

Bornholm 130,08 123,41 146,60 108,17 

Fyn med omliggende øer 141,56 136,26 158,62 123,47 

Sønderjylland 147,60 129,45 152,40 122,75 

Østjylland 137,61 127,52 144,93 124,69 

Vestjylland 145,45 129,91 150,39 125,10 

Nordjylland 142,87 129,30 147,53 124,51 

Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg eller hvede, som 

landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af december det pågældende år. Taksterne 

bruges ved regulering af leje af jord. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kapit1 


Tabel 280 

Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter 

Produktion 

Eksport 

Naturmælk 

2007 2008 2007 2008 

tusinde tons 

Mælk 4 650 4 729 . . . . . . 

Mælkeydelse pr. malkeko 8 520 8 498 • • 

Gennemsnitlig fedtprocent 4,26 4,30 • • 

Gennemsnitlig proteinprocent 3,42 3,42 • • 

Mejeriprodukter 

kg 

pct. 

mio. kg 

Smør 36 38 59 63 

Ost 346 324 . . . . 

Sødmælks- og flødepulver 93 95 76 73 

Skummetmælkspulver 19 18 17 17 

Æg (inkl. rugeæg) 78 81 45 40 

Kød 1 (inkl. spiselige biprodukter) 

Okse- og kalvekød 141 138 93 95 

Svinekød 2 046 1 985 1 866 1 937 

Fjerkrækød 198 205 130 136 

Hestekød 1 1 0 1 

Fåre- og lammekød 2 2 1 1 

Kød i alt 2 388 2 331 2 090 2 170 

Heraf: Spiselige biprodukter 87 85 79 95 

Vildtkød 3 3 0 0 

Spiseligt okse- og svinefedt 85 82 31 34 

Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen produktion til konsum og til 

salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget til foder. 

1 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/08 og 13 


Tabel 281 

Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen 

Vægte Mængdeindeks 

Prisindeks 

(2005- 

værdier) 2006 2007* 2006 2007* 

pct. 2005=100 

Salgsprodukter i alt 100,0 100,2 102,7 101,3 109,3 

Vegetabilske produkter i alt 32,7 101,4 101,9 104,2 133,5 

Korn i alt 12,5 98,9 97,8 110,3 171,0 

Heraf: Hvede 6,4 106,2 95,6 112,4 172,6 

Byg 5,3 91,6 100,5 107,6 167,2 

Industriafgrøder 2,7 100,9 114,6 91,4 100,6 

Foderafgrøder og halm 7,3 106,3 109,7 100,0 114,6 

Grøntsager og prydplanter 7,1 103,6 101,5 100,8 103,7 

Heraf: Potteplanter 4,2 100,2 100,2 101,1 103,0 

Kartofler 1,6 94,8 102,2 112,3 125,8 

Frugt og bær 0,3 105,8 105,1 103,2 115,6 

Frø til udsæd 1,1 94,6 67,9 103,9 121,2 

Animalske produkter i alt 67,3 99,6 103,0 99,8 97,5 

Kød og levende dyr i alt 40,3 98,1 102,2 104,8 96,4 

Heraf: Kvæg 4,2 96,1 96,8 107,8 98,5 

Svin 33,2 99,0 103,7 105,8 95,8 

Fjerkræ 2,5 89,1 91,8 87,7 99,2 

Produkter fra husdyr i alt 27,0 101,8 104,3 92,4 99,1 

Heraf: Naturmælk 18,5 101,0 101,5 99,9 109,0 

Pelsskind 7,4 104,7 112,4 71,7 71,7 

Forbrug i produktionen i alt 100,0 101,3 102,0 101,7 113,9 

Udsæd 4,2 100,1 101,3 99,8 107,0 

Energi 6,8 94,8 95,8 108,9 109,7 

Gødningsstoffer 3,7 94,9 95,9 98,6 103,3 

Bekæmpelsesmidler 3,2 96,2 99,6 95,1 91,9 

Dyrlæge og medicin 2,6 107,8 107,7 99,3 102,4 

Foderstoffer i alt 42,7 103,2 105,5 100,9 124,3 

Enkeltfoderstoffer 23,7 107,5 111,6 103,2 133,9 

Blandingsfoderstoffer 19,0 97,9 97,8 97,9 112,2 

Reparation og vedligeholdelse 8,6 99,9 99,0 102,2 105,2 

Landbrugsmæssige tjenester 7,3 97,2 95,3 105,5 112,9 

Indirekte bankomkostninger 3,0 109,1 109,1 88,6 88,6 

Direkte bank- og kreditomkostninger 4,7 97,4 97,4 102,7 102,7 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 13,2 103,4 101,3 104,2 110,9 

Anm.: Tabellen omfatter den udvidede landbrugssektor, dvs. landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Ved landbrugets 

salgsprodukter forstås bruttosalget af de enkelte produkter, herunder internt forbrug af vegetabilske produkter, producenternes 

private forbrug af egen produktion samt salget til mellemhandlere o.l. Ved landbrugets forbrug i produktionen 

forstås det samlede køb af de ved produktionen anvendte rå- og hjælpestoffer, herunder køb fra mellemhandlere, internt 

anvendte vegetabilske produkter, udgifter til vedligeholdelse af produktionsapparatet og udgifter til tjenesteydelser. De 

anførte prisindeks er beregnet på grundlag af udviklingen i et repræsentativt udvalg af priser for de enkelte produkter. 

Indeksene er generelt beregnet som Laspeyres-indeks med 2005 som vægtbasisår og sammenligningsår. Enkelte mængdeindeks 

er beregnet ud fra indtægterne og priserne 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbfpris 


Tabel 282 Landbrugets regnskabsresultater. 2007 

Landbrugsareal 

Under 20,0 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 

ha + 


Kr. pr. bedrift 

Bruttoudbytte i alt 438 472 317 861 563 259 1 525 697 4 753 305 1 651 614 

Korn 44 713 116 842 153 676 318 757 1 001 184 343 995 

Ærter 37 178 74 902 2 561 813 

Raps 3 797 8 459 12 147 23 055 87 400 28 624 

Frø 416 1 609 3 635 12 435 59 486 16 986 

Kartofler 1 659 935 5 047 7 431 77 455 20 561 

Industrikartofler - 1 355 1 394 5 211 39 534 10 455 

Sukkerroer til fabrik 243 3 512 5 384 13 282 53 634 16 255 

Non-food - 806 1 061 4 313 15 828 4 751 

Konservesærter 44 - - 155 2 053 514 

Tilskud til planteproduktion 33 433 621 1 908 11 375 3 140 

Gartneri 382 1 484 547 5 983 6 338 3 046 

Foderafgrøder 20 053 26 728 69 025 161 728 406 614 145 549 

Mælk 26 005 26 901 68 357 365 342 941 800 311 297 

Andet udbytte af kvæg 19 762 36 308 67 096 94 893 180 617 80 948 

Tilskud til kvægproduktion 2 151 6 153 9 938 7 355 12 962 7 319 

Svin 131 747 22 067 77 058 319 482 1 493 290 460 176 

Fjerkræ 31 639 10 094 21 534 46 488 94 873 45 133 

Pelsdyr 131 048 27 842 29 842 73 254 56 545 75 099 

Heste og andre husdyr 4 913 830 -20 298 458 1 736 

Får 591 380 889 857 2 329 1 063 

Tilskud til moderfår 54 18 139 81 341 134 

Andre indtægter, husdyr 1 392 776 2 491 5 020 3 626 2 744 

Andre kilder 17 795 24 153 33 326 57 467 203 003 71 276 

Driftsomkostninger i alt 501 176 329 489 549 912 1 367 190 4 244 398 1 521 061 

Udsæd 4 722 10 896 15 921 32 366 101 446 34 872 

Kunstgødning 8 014 15 658 21 902 39 331 109 362 40 548 

Husdyrgødning, indkøbt 10 52 51 284 939 289 

Særlige gødningsstoffer til økologisk 

landbrug 2 47 1 80 411 116 

Kemikalier 3 426 8 465 13 883 28 960 105 458 34 109 

Salgsemballage 96 27 24 63 490 160 

Biologiske hjælpemidler - - - - 59 13 

Vandafgift 1 200 658 1 588 4 244 11 017 4 063 

Foder 205 261 93 757 194 800 570 043 1 763 148 621 413 

Energi 16 675 12 773 21 684 55 946 181 914 62 762 

Vedligeholdelse 31 251 30 339 42 830 93 354 267 339 99 534 

Maskinstation 16 454 20 475 40 747 76 251 197 010 74 073 

Omkostninger vedrørende 

planteproduktion 5 104 9 457 11 193 21 851 52 751 20 837 

Medicin 5 875 856 2 403 6 775 37 454 12 165 

Dyrlæge 5 639 3 637 8 138 20 926 54 508 20 082 

Inseminering/bedækning 3 632 969 3 755 11 565 41 720 13 667 

Diverse omkostninger, husdyrproduktion 19 088 5 750 11 014 32 162 89 990 35 211 

Andel i personbil 13 954 11 733 13 112 19 964 35 330 19 687 

Forsikringer 15 091 14 068 18 239 29 160 64 864 29 699 

Økonomisk rådgivning og regnskab 16 158 14 064 16 112 24 306 50 221 25 359 

Diverse omkostninger 12 985 9 651 11 698 19 426 46 002 21 267 

Afskrivninger 68 920 51 553 76 883 189 851 585 519 210 876 

Lønnet arbejdskraft 39 452 4 656 10 173 64 936 384 797 115 077 

Ejendomsskatter 6 549 8 862 11 627 19 957 45 197 19 156 

Grønne afgifter 1 618 1 089 2 131 5 392 17 451 6 023 

Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra ca. 2.000 landbrugsbedrifter på 10 ha + eller en tilsvarende produktion. 

Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. 


Flere tal og oplysninger findes på www.foi.life.ku.dk 


Tabel 283 

Landbrugets bruttofaktorindkomst 

2005 2006 2007* 

A. Bruttoproduktion i alt (B+C+D+E) 57 220 59 414 65 803 

B. Landbrugets salgsprodukter i alt 54 610 55 576 61 269 

Vegetabilske salgsprodukter i alt 17 880 18 966 24 307 

Korn i alt 6 844 7 474 11 443 

Heraf: Hvede 3 518 4 200 5 807 

Byg 2 878 2 838 4 837 

Industriafgrøder 1 490 1 469 1 900 

Foderafgrøder og halm 3 984 4 234 5 018 

Grøntsager og prydplanter i alt 3 869 4 033 4 065 

Heraf: Potteplanter 2 302 2 332 2 376 

Kartofler 884 921 1 120 

Frugt og bær 189 206 229 

Frø til udsæd 619 628 532 

Animalske salgsprodukter i alt 36 730 36 611 36 962 

Kød og levende dyr i alt 22 000 22 708 21 908 

Heraf: Kvæg 2 311 2 387 2 328 

Svin 18 131 18 998 18 080 

Fjerkræ 1 383 1 141 1 319 

Produkter fra husdyr i alt 14 730 13 903 15 054 

Heraf: Naturmælk 10 076 10 195 11 066 

Pelsskind 4 022 3 032 3 255 

C. Værdi af landbrugsmæssige tjenester i alt 1 934 1 997 2 097 

D. Værdi af sekundære aktiviteter 853 748 748 

E. Forskydninger hos producenter i alt -177 1 092 1 689 

Lagerforskydninger for korn 288 593 1 902 

Besætningsforskydninger -466 499 -213 

F. Forbrug i produktionen i alt 41 869 43 307 49 045 

Udsæd 1 756 1 756 1 866 

Energi 2 862 2 950 3 004 

Gødningsstoffer 1 552 1 453 1 540 

Bekæmpelsesmidler 1 323 1 211 1 211 

Dyrlæge og medicin 1 088 1 165 1 200 

Foderstoffer i alt 17 879 18 840 23 806 

Enkeltfoderstoffer 9 927 11 218 15 085 

Blandingsfoderstoffer 7 952 7 623 8 721 

Reparation og vedligeholdelse 3 585 3 646 3 722 

Landbrugsmæssige tjenester 3 075 3 153 3 310 

Indirekte bankomkostninger 1 255 1 213 1 213 

Direkte bank- og kreditomkostninger 1 974 1 974 1 974 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 5 520 5 945 6 199 

G. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A-F) 15 351 16 107 16 758 

H. Produkttilknyttede driftstilskud 272 274 273 

I. Produkttilknyttede skatter og afgifter - 63 - 

J. Bruttoværditilvækst i basispriser (G+H-I) 15 623 16 318 17 031 

K. Generelle driftstilskud 6 988 7 500 7 434 

L. Generelle skatter og afgifter 1 020 1 017 1 053 

M. Bruttofaktorindkomst (J+K-L) 21 591 22 801 23 412 

Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst 

følger de nyeste retningslinier vedtaget i EU-regi. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbfi1 

mio. kr. 


Tabel 284 

Landbrugets bruttoinvesteringer 

Bruttoinvesteringer i årets priser 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Bruttoinvesteringer i alt 11 314 14 838 20 004 

Lager- og besætningsforskydninger i alt -26 950 3 736 

Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) -314 366 -122 

Lagerforskydninger 288 584 3 858 

Faste bruttoinvesteringer i alt 11 340 13 888 16 267 

Avlsbygninger 4 154 5 025 6 495 

Inventar 5 563 6 553 7 743 

Grundforbedring og landvinding 108 106 168 

Avlsdyr 1 515 2 204 1 861 

Bruttoinvesteringer i 2005-priser 

Bruttoinvesteringer i alt 11 314 13 542 15 857 

Lager- og besætningsforskydninger i alt -26 167 684 

Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) -314 327 -102 

Lagerforskydninger 288 -160 786 

Faste bruttoinvesteringer i alt 11 340 13 375 15 173 

Avlsbygninger 4 154 4 865 6 024 

Inventar 5 563 6 406 7 388 


Avlsdyr 1 515 2 002 1 607 

Bruttoinvesteringer i årets priser indeks 2005=100 

Bruttoinvesteringer i alt 1 100 131 177 

Faste bruttoinvesteringer i alt 2 100 122 143 

Avlsbygninger 100 121 156 

Inventar 100 118 139 


Bruttoinvesteringer i 2005-priser 

Bruttoinvesteringer i alt 1 100 120 140 

Faste bruttoinvesteringer i alt 2 100 118 134 

Avlsbygninger 100 117 145 

Inventar 100 115 133 


Anm.: Omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

1 Inkl. lager- og besætningsforskydninger. 2 Inkl. avlsdyr. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbf1 og lbf2 


Tabel 285 

Landbrugets renteudgifter og gæld 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Renteudgifter i alt 9 098 8 932 11 485 

Gæld i alt 1 212 677 225 173 252 286 

Realkreditlån (fast gæld) 160 081 164 004 180 644 

Kortfristet gæld (løs gæld) 42 797 50 795 61 307 

gns. beløb pr. bedrift i tusinde kr. 

Renteudgifter i alt 182 195 267 

Gæld i alt 1 4 248 4 916 5 858 

Realkreditlån (fast gæld) 3 197 3 581 4 195 

Kortfristet gæld (løs gæld) 855 1 109 1 424 

Anm.: Omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

1 Finanslån er kun inkluderet i Gæld i alt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rent 


Tabel 286 

Skov- og plantageareal 

Hele landet Øerne Jylland 

1990 2000 2006 1990 2000 2006 1990 2000 2006 

tusinde ha 

Skovareal i alt 445 486 534 141 149 . . . 305 337 . . . 

Hjælpearealer 28 13 8 8 4 . . . 21 9 . . . 

Skovbevokset areal i alt 417 473 522 133 145 . . . 284 328 . . . 

Midlertidig ubevokset 6 5 11 2 1 . . . 4 4 . . . 

Løvtræ i alt 143 174 230 81 90 . . . 63 85 . . . 

Bøg 72 80 72 43 44 . . . 29 36 . . . 

Eg 30 43 47 15 19 . . . 15 24 . . . 

Ask 10 13 20 6 8 . . . 4 5 . . . 

Ær (Ahorn) 8 9 18 6 6 . . . 2 3 . . . 

Andre løvtræarter 23 30 74 11 13 . . . 12 17 . . . 

Nåletræ i alt 268 294 281 51 54 . . . 218 240 . . . 

Rødgran 135 132 102 30 27 . . . 105 105 . . . 

Sitkagran mv. 35 34 34 4 4 . . . 31 30 . . . 

Nobilis 7 12 10 2 3 . . . 5 9 . . . 

Nordmandsgran 12 28 21 4 10 . . . 7 18 . . . 

Andre ædelgranarter 15 15 14 2 2 . . . 13 14 . . . 

Andre nåletræarter 64 72 100 8 9 . . . 56 63 . . . 

Ukendt 1 . . . . . . 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

1 Opstår når der på en prøveflade på et træ bevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen træart. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort 2010-2012. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skov1 

Tabel 287 Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2000 

Privatejede 

Fonde 

mv. 

Selskaber 

og foreninger 

Skovog 

Naturstyrelsen 

Øvrige 

offentligt 

ejede 

skove 

I alt 

pct. 

Skovareal i alt 46,1 6,3 19,3 23,2 5,1 100,0 

Hjælpearealer 34,4 7,2 25,2 25,3 8,0 100,0 

Skovbevokset areal i alt 46,4 6,3 19,2 23,2 5,0 100,0 

Midlertidig ubevokset 60,1 4,8 25,4 4,2 5,5 100,0 

Løvtræ i alt 49,1 9,0 15,0 21,3 5,6 100,0 

Bøg 48,4 10,2 14,2 22,4 4,8 100,0 

Eg 39,2 8,2 17,3 29,2 6,0 100,0 

Ask 61,8 9,0 14,7 10,5 4,0 100,0 

Ær (Ahorn) 60,5 9,9 14,5 12,6 2,5 100,0 

Andre løvtræarter 56,3 6,6 13,7 14,4 9,1 100,0 

Nåletræ i alt 44,5 4,7 21,6 24,6 4,7 100,0 

Rødgran 44,9 5,2 24,6 20,5 4,8 100,0 

Sitkagran 32,2 6,8 23,6 32,9 4,5 100,0 

Nobilis 60,4 4,6 22,0 11,0 2,0 100,0 

Nordmannsgran 74,1 3,3 15,8 5,7 1,1 100,0 

Andre ædelgranarter 30,9 4,3 28,6 30,0 6,2 100,0 

Fyr 34,1 1,9 12,5 45,8 5,7 100,0 

Andre nåletræarter 47,0 5,8 21,9 18,6 6,6 100,0 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort 2010-2012. 



Tabel 288 Hugst i skove og plantager. 2007 

Øerne Jylland I alt 0 – 100 ha 100 – 1.000 ha 1.000 ha + 

tusinde m 3 

Løv- og nåletræ i alt 726,4 1 823,3 2 549,7 714,2 889,3 946,3 

Gavntræ 467,6 987,4 1 455,0 336,6 540,1 578,4 

Brænde 168,2 208,7 376,9 171,4 99,2 106,4 

Energitræ 90,6 627,1 717,7 206,2 250,0 261,5 

Løvtræ i alt 290,3 149,5 439,8 109,9 158,9 171,0 

Gavntræ i alt 120,8 39,9 160,7 24,5 71,8 64,4 

Finér- og savværkskævler 65,2 26,1 91,3 17,5 34,6 39,2 

Industrikævler 52,5 10,3 62,8 5,2 33,9 23,7 

Andet gavntræ 3,1 3,4 6,6 1,8 3,2 1,5 

Brænde 156,4 94,5 250,9 72,7 81,4 96,8 

Energitræ 13,2 15,1 28,3 12,6 5,8 9,8 

Bøg i alt 153,9 77,2 231,1 38,5 85,1 107,6 

Gavntræ i alt 63,5 16,4 80,0 5,7 35,3 39,0 



Andet gavntræ 0,7 0,6 1,4 0,1 1,2 0,1 

Brænde 90,4 60,8 151,2 32,8 49,9 68,5 

Eg i alt 45,5 18,2 63,7 10,5 26,4 26,8 

Gavntræ i alt 29,0 10,5 39,5 6,6 17,2 15,8 



Andet gavntræ 1,4 1,6 3,1 1,1 0,9 1,1 

Brænde 16,4 7,7 24,1 3,9 9,2 11,1 

Andet løvtræ i alt 77,8 39,0 116,8 48,3 41,7 26,8 

Gavntræ i alt 28,2 13,0 41,2 12,3 19,3 9,6 



Andet gavntræ 1,0 1,2 2,1 0,6 1,1 0,3 

Brænde 49,6 26,0 75,6 36,0 22,3 17,3 

Nåletræ i alt 436,1 1 673,8 2 109,9 604,3 730,4 775,3 

Gavntræ i alt 346,8 947,5 1 294,3 312,1 468,3 514,0 

Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 37,1 136,9 174,0 53,2 53,0 67,9 

Korttømmer 142,0 357,2 499,2 109,9 182,7 206,7 

Industritræ 155,5 385,4 540,9 120,9 220,7 199,3 

Andet gavntræ 12,1 68,0 80,2 28,1 11,9 40,1 

Brænde 11,8 114,2 126,0 98,7 17,8 9,5 

Energitræ 77,5 612,0 689,6 193,5 244,3 251,7 

Anm.: Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalerne. 



Tabel 289 

Fiskerfartøjer 

Bruttotonnage-grupper 2007 2008 

31. december Antal BT Antal BT 

I alt 1 861 75 729 1 815 72 290 

0 - 4,9 BT 798 2 297 801 2 291 

5 - 9,9 BT 342 2 327 329 2 240 

10 - 14,9 BT 131 1 597 128 1 561 

15 - 19,9 BT 97 1 693 89 1 546 

20 - 49,9 BT 234 7 501 216 6 875 

50 - 99,9 BT 117 7 950 117 8 002 

100 - 249,9 BT 71 12 051 73 12 084 

250 - 499,9 BT 49 17 505 43 15 644 

500 BT + 22 22 807 19 22 047 

Anm.: Erhvervs-fiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. For fartøjer, hvor bruttotonnagemålet (BT) er uoplyst, anvendes bruttoregistertonnage. 

Kilde: Fiskeridirektoratet. 



Tabel 290 

Saltvandsfiskeriet 

2007 2008* 

Mængde Værdi Mængde Værdi 

tons tusinde tons tusinde 

Danske fiskeres samlede udbytte 807 749 2 973 826 590 531 2 624 060 

Heraf landet i Danmark i alt 731 882 2 650 830 519 025 2 256 380 

Heraf i: 

Esbjerg 123 744 188 878 2 963 46 004 

Frederikshavn 118 4 585 163 3 910 

Hirtshals 60 228 379 791 56 313 402 501 

Hvide Sande 23 672 174 365 30 045 146 984 

Skagen 77 758 272 111 114 982 283 992 

Thyborøn 93 119 263 997 232 966 373 273 

Hanstholm 64 089 297 736 83 746 295 782 

Fordeling efter fangststed 

Nordsøen 1 360 841 1 167 249 445 576 1 175 827 

Skagerrak 59 326 473 751 45 946 436 581 

Kattegat 24 512 192 185 16 542 154 132 

Øresund 5 644 61 203 6 037 46 687 

Bælthavet og vestlige Østersø 17 289 137 519 11 543 103 571 

Østlige Østersø 44 628 207 187 51 392 184 721 

Limfjorden 5 823 13 417 4 389 11 979 

Ringkøbing og Nissum fjorde 465 3 847 635 5 430 

Fordeling efter fangstart 

Konsumfisk i alt 172 661 1 839 806 158 202 1 701 009 

Sild, brisling og makrel 101 686 338 693 86 641 341 518 

Torskefisk 32 537 496 637 33 739 471 047 

Fladfisk 25 007 458 914 24 585 421 008 

Ål 521 34 151 448 19 487 

Andre fiskearter 2 935 81 921 2 935 74 742 

Hummer og rejer 9 975 429 490 9 854 373 207 

Industri- og foderfisk 2 345 869 416 554 423 857 417 916 

Danske fiskeres landinger 

i udenlandske havne i alt 75 867 322 996 71 506 367 680 

Heraf i: 

Sverige 2 435 27 925 6 051 41 111 

Norge 12 151 50 526 17 861 76 878 

Tyskland 22 758 52 263 28 323 70 639 

Storbritannien 12 410 58 704 6 803 57 868 

Holland 1 058 33 311 1 250 36 875 

Belgien 3 143 . . . . . . 

Island, Færøerne og Grønland 12 974 74 819 4 819 59 724 

Udenlandske fiskeres landinger 

i danske havne i alt 478 288 1 346 719 376 676 1 032 810 

Heraf i: 

Esbjerg 29 695 115 835 9 148 58 247 

Thyborøn 70 554 172 949 21 764 78 599 

Hanstholm 64 757 300 928 46 166 268 813 

Hirtshals 21 872 111 739 11 618 68 823 

Skagen 212 937 405 016 220 720 397 445 

Bornholm 27 469 52 799 24 503 40 688 

Anm.: Vægt og værdi fra fiskeriet efter østers, muslinger og søstjerner er ikke medregnet i tabellen. Alle mængder angivet 

som hel fisk. 

1 Inkl. udbyttet i Den Engelske Kanal samt i fjernere farvande. 2 Fisk, som landes med henblik på fremstilling af fiskemel og 

fiskeolie. 

Kilde: Fiskeridirektoratet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.fd.dk 


Industri 

Industri 

1. Industriens betydning for den danske økonomi 

Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende 

Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale 

tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende, og siden stagnerende, 

betydning i økonomien de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den 

samlede beskæftigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. 

Industrien udgør ca. 14 pct. af den samlede beskæftigelse og bruttoværditilvækst 

Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 

26 pct. i 1968 til 14 pct. i 2008. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i 

samme periode men knap så markant fra 21 pct. til 14 pct. Endelig er også andelen 

af produktionen faldet fra 31 pct. i 1968 til 22 pct. i 2008. 

Figur 1 

Produktion 

Samlet antal 

beskæftigede 


Industriens andele af de samlede erhverv 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

Pct. 

1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 

Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. 


2. Industriens konjunkturudvikling 

Indeks for industriproduktion 

Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste 

priser. Perioden 1990-2008 dækker en række forskellige konjunkturforløb, som afspejles 

i produktionsindekset. 

1990-2000 

Perioden 1990-1991 var karakteriseret ved en beskeden økonomisk vækst, som var 

væsentligt påvirket af Golfkrisen. I efteråret 1992 fulgte en konjunkturtilbagegang 

i kølvandet på den internationale valutauro. Det følgende konjunkturopsving (medio 

1993) toppede i foråret 1995 og blev fulgt af en vækstpause på ca. et halvt år. 

Vækstpausen blev afløst af en fornyet vækst i 1996 og 1997, men i 1998 tabte den 

danske økonomi pusten efter en mere eller mindre uafbrudt opgang i fem år. Indu- 

Statistisk Årbog 2009 Industri 291

Industri 

striproduktionen steg igen i løbet af 1999 og 2000, hvilket skyldtes gunstige internationale 

konjunkturer. 

2001-2004 

Afmatningen i verdensøkonomien fra 2001 påvirkede den danske industriproduktion, 

som også kun steg meget beskedent i 2002 og 2003. Tendensen fortsatte i 

2004 og blev yderligere påvirket af den markante svækkelse af den amerikanske 

dollar. 

2005-2008 

Fra 2005 frem til midten af 2008 var den danske industriproduktion igen i vækst. I 

sidste halvdel af 2008 har der været et markant fald i industriens produktion, som 

afspejler den økonomiske krise, som også har ramt resten af verden. 

Figur 2 

Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 

120 

Indeks, 2000=100 

110 

100 

90 

80 

70 

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prod01x. 

3. Industriens eksport 

Figur 3 

Industri i alt 

Møbelindustri og anden industri 

Transportmiddelindustri 

Elektronikindustri 

Maskinindustri 

Fremst. og forarbejdning af metal 

Sten-, ler- og glasindustri 

Gummi- og plastindustri 

Kemisk industri 

Mineralolieindustri mv. 

Papir- og grafisk industri 

Træindustri 

Tekstil-, beklædnings- og læderind. 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 

Industriens eksportandel 

Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2008 udgjorde 

eksportomsætningen 59 pct. af den samlede industriomsætning. 

Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2008 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

Pct. 

292 Industri Statistisk Årbog 2009

Industri 

Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. De laveste eksportandele 

findes i papir- og grafisk industri samt sten-, ler- og glasindustri med 

hhv. 16 og 18 pct. Den højeste eksportandel har kemisk industri, som inkluderer 

medicinalindustrien, med 83 pct. Herefter følger elektronikindustrien og maskinindustrien 

med hhv. 77 og 76 pct. 

4. Industriens omsætning fordelt efter hovedbranche 

Industriens brancheprofil i 2008 

Siden 1993 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder 

med mindst ti beskæftigede steget fra 343 mia. kr. til 740 mia. kr. i 2008, inkl. råstofudvinding. 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 21 pct. af industriens 

samlede omsætning og var dermed den branche, der havde den største omsætningsandel. 

Herefter fulgte elektronikindustri med 13 pct., maskinindustri med 12 

pct. og råstofudvinding med 10 pct. af den samlede omsætning i 2008. 

Figur 4 

Industriens omsætning fordelt efter branche 

Møbelindustri og anden industri 




Fremst. og forarbejdning af metal 

Sten-, ler- og glasindustri mv. 

Gummi- og plastindustri mv. 


Mineralolieindustri mv. 

Papir- og grafisk industri 

Træindustri 

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 



2008 

1993 

0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oms2. 

Vækst i elektronikindustrien 

Dansk industris brancheprofil er ikke radikalt ændret siden 1993. Føde-, drikke- og 

tobaksvareindustri var også dengang den mest dominerende hovedbranche. Branchen 

har dog mistet relativ betydning, idet dens andel af den samlede omsætning 

er faldet fra næsten en tredjedel til en femtedel. Til gengæld er andre hovedbrancher 

steget i relativ betydning. Det gælder i særlig grad elektronikindustri, hvor 

især vindmølleindustrien har bidraget til den store vækst. 


Industri 

5. Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper 

Koncentration på industrivirksomheder 

Industriens tre største virksomheder bidrog med 10,6 pct. til industriens samlede 

omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 26,0 pct. Koncentrationsgraden, 

dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et begrænset 

antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. Således er 

omsætningen især koncentreret på ganske få store virksomheder, hvad angår mineralolieindustrien 

(de tre største virksomheder bidrog i 2008 med 100 pct. af den 

samlede omsætning), læder- og fodtøjsindustrien (de tre største virksomheder bidrog 

med 91,4 pct.), tobaksindustrien (de tre største virksomheder bidrog med 

92,0 pct.) samt mejerier og isfabrikker (de tre største virksomheder bidrog med 

88,5 pct.). Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration af store 

virksomheder, er eksempelvis fremstilling af byggematerialer af metal, hvor de ti 

største virksomheder stod for 22,0 pct., samt fremstilling af maskiner til industri 

mv., hvor de ti største virksomheder stod for 28,2 pct. af den samlede omsætning i 

2008. 

Industriproduktionen fordelt på varer 

Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede varegrupper. 

De ti mest producerede varegrupper i Danmark i 2008 fremgår af figur 5. 

Mineralsk brændsel mv. udgjorde knap 17 pct. af industriens omsætning, mens kedler, 

maskiner og mekaniske apparater udgjorde godt 10 pct. 

Figur 5 

De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2008 

Mineralsk brændsel mv. 

Kedler, maskiner og mekaniske apparater 

Elektriske maskiner, lyd- og billedapparater mv. 

Kød 

Varer af jern og stål 

Farmaceutiske produkter 

Møbler, dyner, lamper mv. 

Instrumenter (præcisions-, optiske, medicinske mv.) 

Bøger, aviser, tryksager mv. 

Plastvarer 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 

Pct. 

Se tabel 293. 

10.000 forskellige varegrupper 

Salget af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, 

hvoraf der i alt eksisterer ca. 10.000. En oversigt over dansk industris 25 mest solgte 

varegrupper kan ses i tabelafsnittet. I denne opgørelse indtager jordolie førstepladsen, 

fulgt af vindmøller. Herefter kommer gasolier, naturgas, foderstoffer og 

lægemidler med insulin. 


Tabel 291 Industriens omsætning. 2008 

DB03 Branche Totalomsætning 

Omsætningsandele 

De tre 

største 

De ti 

største 

mio. kr. 

pct. 

1009+2 Råstofudvinding og industri 739 861 10,6 26,0 

1009 Råstofudvinding 72 488 83,8 95,7 

2 Industri 667 373 10,6 23,0 

15009 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 158 676 31,5 46,4 

151000 Slagterier mv. 40 884 66,5 86,3 

155000 Mejerier og isfabrikker 29 127 88,5 94,9 

158909 Anden fødevareindustri 71 889 14,8 34,7 

159000 Drikkevareindustri 12 514 75,4 96,5 

160000 Tobaksindustri 4 262 92,0 100,0 

17009 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 9 690 23,6 40,6 

170000 Tekstilindustri 6 713 32,3 51,1 

180000 Beklædningsindustri 2 706 34,6 64,9 

190000 Læder- og fodtøjsindustri 271 91,4 100,0 

20000 Træindustri 14 980 25,4 48,0 

21009 Papirindustri og grafisk industri 37 012 14,6 30,9 

210000 Papirindustri 9 882 32,2 68,6 

221200 Udgivelse af dagblade 8 000 57,0 85,5 

221309 Udgiver- og forlagsvirksomheder ekskl. dagblade 9 069 27,2 52,9 

222009 Trykkerier mv. 10 060 17,2 36,0 

23000 Mineralolieindustri mv. 38 576 100,0 100,0 

24000 Kemisk industri 62 848 43,2 69,9 

241009 Fremstilling af kemiske råstoffer 12 427 66,6 88,4 

243009 Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 19 553 40,1 66,1 

244000 Medicinalindustri 30 868 84,1 96,4 

25000 Gummi- og plastindustri 27 287 28,6 43,5 

26000 Sten-, ler- og glasindustri mv. 21 933 18,7 40,0 

261009 Glas- og keramisk industri 3 139 45,4 74,6 

263009 Tegl-, cement- og betonindustri mv. 18 794 21,9 46,4 

27009 Fremstilling og forarbejdning af metal 57 501 10,8 21,4 

270000 Fremstilling af metal 11 657 45,4 77,4 

281009 Fremstilling af byggematerialer af metal 29 893 11,8 22,0 

286009 Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. 15 951 14,0 28,8 

29000 Maskinindustri 85 927 20,6 34,0 

291000 Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv. 33 737 52,4 77,9 

292000 Fremstilling af maskiner til generelle formål 25 260 15,5 29,9 

293000 Fremstilling af landbrugsmaskiner 5 104 28,6 59,2 

294009 Fremstilling af maskiner til industri mv. 19 512 12,2 28,2 

297000 Fremstilling af husholdningsapparater 2 315 40,4 74,5 

30009 Elektronikindustri 99 479 36,2 53,6 

300009 Fremstilling af edb-udstyr, el-motorer mv. 67 789 53,2 74,4 

320000 Fremstilling af telemateriel mv. 8 256 54,4 74,6 

330000 Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter 23 433 24,9 50,4 

35009 Transportmiddelindustri 19 301 34,2 54,5 

351000 Skibsværfter og bådebyggerier 8 596 71,1 92,7 

352009 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe 10 705 22,4 47,3 

36000 Møbelindustri og anden industri 34 164 36,7 57,8 

361000 Møbelindustri 19 287 26,5 44,4 

365009 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 14 878 79,9 91,0 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oms2 


Tabel 292 

Produktionsindeks for industrien 

2007 2008 

2005 = 100 

BC Råstofindvinding og industri 102,2 101,7 

B Råstofindvinding 84,6 83,2 

Industri ekskl. fremst. af skibe og andre 

transportmidler 107,0 106,7 

C Industri 106,6 106,3 

CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 100,5 99,3 

10001 Slagterier 95,3 93,4 

10002 Fiskeindustri 85,8 92,2 

10003 Mejerier 93,3 94,0 

10004 Bagerier, brødfabrikker mv. 111,4 105,2 

10005 Anden fødevareindustri 108,8 108,5 

11000 Drikkevareindustri 105,2 107,8 

12000 Tobaksindustri 93,5 85,2 

CB Tekstil- og læderindustri 89,5 80,2 

CC Træ- og papirindustri, trykkerier 105,6 96,5 

CE+CD Kemisk industri og Olieraffinaderier mv. 101,8 105,9 

CE Kemisk industri . . . . 

CF Medicinalindustri 92,6 85,0 

CG Plast-, glas- og betonindustri 105,2 106,7 

22000 Plast- og gummiindustri 104,6 107,8 

23001 Glasindustri og keramisk industri 108,0 128,8 

23002 Betonindustri og teglværker 105,5 101,8 

CH Metalindustri 111,9 113,4 

CI Elektronikindustri 119,0 108,3 

CJ Fremst. af elektrisk udstyr 110,2 113,2 

CK Maskinindustri 122,8 131,8 

28001 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 126,0 149,1 

28002 Fremst. af andre maskiner 120,2 117,6 

CL Transportmiddelindustri 85,7 82,2 

29000 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 98,5 90,0 

30000 Fremst. af skibe og andre transportmidler 64,3 69,1 

CM Møbel og anden industri mv. 105,7 109,2 

D Energiforsyning 100,3 91,1 

BCD Råstofindvinding, industri og energiforsyning 102,1 101,0 

Investeringsgodeindustri 116,5 122,8 

Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og 

andre transportmidler 117,9 124,2 

Mellemproduktindustri 107,4 105,9 

Fremstilling af varige forbrugsgoder 100,8 87,4 

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 97,6 94,5 

Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 89,0 85,9 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prod01 


Tabel 293 

De mest solgte dansk fremstillede varer 

2007 2008 

tusinde kr. 

Produktion i alt 597 519 276 638 986 511 

Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undtagen i form af kondensater af naturgas 40 919 090 47 710 517 

Generatorer, elektriske, vinddrevne 18 749 332 25 287 790 

Gasolier, undtagen til behandling eller omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt% 13 187 349 15 863 580 

Naturgas, i gasformig stand 11 569 401 15 385 342 

Foderstoffer, undtagen til hunde og katte, i.a.n. 9 909 809 11 222 440 

Lægemidler, med insulin, detailpakning 11 098 503 10 604 038 

Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 8 448 331 10 443 602 

Lægemidler, detailpakning, undtagen med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og jodforbindelser 9 127 517 9 364 992 

Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer, udgivet min. 4 gange ugentlig 8 241 715 7 881 968 

Brændselsolier, indhold af svovl max. 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 3 773 203 7 087 978 

Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 6 933 250 6 630 768 

Varer af jern og stål, i.a.n. 6 087 532 6 471 022 

Varer af glasfibre, undtagen af tekstilfibre, i.a.n. 4 791 549 6 408 868 

Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 5 407 307 6 306 547 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max. 0,013 g/l, oktantal min. 95 under 98 5 743 218 5 715 900 

Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 4 304 549 5 111 568 

Jern- og stålkonstruktioner, hovedsagelig af plader, i.a.n. 4 647 960 4 900 597 

Fragtskibe, søgående, undtagen tank-, køle-, og fryseskibe 5 365 281 4 707 988 

Vinduer og glasdøre og rammer dertil af nåletræ 5 400 511 4 408 857 

Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 438 798 4 196 603 

Bøger, brochurer ol. tryksager, undtagen enkeltark (ej hovedsagelig i reklameøjemed) 4 884 685 4 088 839 

Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer, udgivet en gang ugentligt 4 133 189 4 082 447 

Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glucose eller stivelse i.a.n. 3 109 479 3 943 640 

Kanyler, katedre, nåle ol., undtagen sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 2 988 244 3 865 792 

Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 3 422 554 3 828 902 

Anm. 1: Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. 

Anm. 2: I tabellen er anvendt en 10-cifret nomenklatur, der er baseret på den 8-cifrede KN (Kombinerede Nomenklatur). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/varer1 



Byggeri og boligforhold 


1. Danskernes boligforhold 

Flest parcelhuse 

1. januar 2008 var der 2.710.297 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 

25.910 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 38 pct. etageboliger, 

mens de resterende boliger findes i andre typer af bygninger. Lidt over halvdelen 

af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, mens 47 pct. er enten udlejnings- 

eller andelsboliger. Resten er uoplyst. 

Færre unge bor i en ejerbolig 

Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 60 pct. af alle 

personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden 1981. Andelen 

af de 20-39-årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 48 pct. i samme 

periode. Derimod er andelen af personer over 64 år, der bor i ejerbolig, steget fra 

47 pct. til 53 pct. 

Figur 1 

Andelen af personer på 20 år og derover, der bor i en ejerbolig 

80 

Pct. 

70 

60 

1981 

2008 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + 

Mere plads til den enkelte 

Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 51,9 m² i 2008. Der er 

dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- og 

lejeboliger. I 2008 drejede det sig om hhv. 54,4 og 46,3 m². 

Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet 

mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse 

er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,14 personer, og den gennemsnitlige 

boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 111,3 m². 

Statistisk Årbog 2009 Byggeri og boligforhold 299


2. Opvarmning i boliger 

De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme 

Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget 

fra 34 til 61 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 

53 til 15 pct. 

Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980’erne, findes nu i ca. 15 pct. 

af boligerne. 

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i såvel parcelhuse som etageboliger, 

hvor den opvarmer hhv. 42 og 88 pct. af de beboede boliger. 

Figur 2 

Boliger fordelt efter varmeinstallation 

100 

Pct. 

90 

Andet og uoplyst 

El 

Naturgas 

Oliefyr 

Fjernvarme 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1981 1985 1990 2000 2008 

Anm.: 1. januar. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bol1 og bol11. 

3. Boligbestanden 

Ni ud af ti boliger opført efter 1900 

Ni ud af ti af Danmarks 2,7 millioner boliger er opført efter 1900. 4 pct. af parcelhusene, 

13 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 5 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse 

er opført efter år 2000. 

300 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2009


Figur 3 

Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar 2008 

20 

Pct. 

15 

10 

5 

0 

Før 

1900 

1900- 

1909 

1910- 

1919 

1920- 

1929 

1930- 

1939 

1940- 

1949 

1950- 

1959 

1960- 

1969 

1970- 

1979 

1980- 

1989 

1990- 

1999 

2000- 

2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bol33. 

4. Byggevirksomhed 

Boligbyggeriet toppede i 1970’erne 

Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960’erne og 

1970’erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger – hovedsageligt parcelhuse. Antallet 

af fuldførte boliger kulminerede i årene 1969-74 og toppede i 1973 med over 

55.000 fuldførte boliger. Den økonomiske vækst i de senere år har også betydet en 

markant stigning i antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede. 

Det er igen især parcelhusbyggeriet, der har stået for stigningen. Krisen i 2008 har 

resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet. 

Figur 4 

Fuldførte boliger 

60 

Tusinde 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv33. 



Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 

Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970’erne slår også igennem, når byggeriet 

opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kvadratmetre 

om året til beboelse end til erhvervsformål. Men siden 1980 er billedet 

vendt, således at der siden er blevet fuldført flere kvadratmetre hvert år til erhvervsformål 

end til beboelse. Dog har stigningen i boligbyggeriet siden 2003 betydet, 

at antallet af kvadratmetre til beboelse kraftigt har nærmet sig omfanget af 

fuldført samlet etageareal til erhvervsbygninger – og oversteg erhvervsbyggeriet i 

2007. Den kraftige opbremsning i boligbyggeriet i 2008 har betydet, at det fuldførte 

erhvervsbyggeri igen har oversteget byggeriet til beboelse. 

Figur 5 

Fuldført byggeri, samlet etageareal 

14 

Samlet etageareal i mio. m 2 

12 

I alt 

Erhverv 

Beboelse 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygv1 og bygv11. 

5. Bygningsbestanden 

Samlet etageareal steget med 17 pct. siden 1990 

1. januar 2008 udgjorde det samlede etageareal 700,8 mio. m² – heraf findes 50 

pct. i bygninger til helårsbeboelse, 40 pct. i erhvervsbygninger og 10 pct. i bygninger 

til kultur- og fritidsformål. 

Samlet antal bygninger steget med 5 pct. siden 1990 

Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1990 steget 10 pct. Antallet 

af sommerhuse er steget 12 pct., og række-, kæde- og dobbelthuse er steget 31 

pct. 



6. Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien 

Værditilvækst 

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten) 

har været markant faldende siden starten af 1970’ere. Siden 

midten af 1990’erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst på 5- 

6 pct. været rimelig konstant. 

Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren 

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har siden slutningen 

af 1960’erne udgjort en stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i 

landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 9,5 pct. af den samlede 

beskæftigelse, er andelen i 2007 faldet til 6,7 pct. 

7. Byggebeskæftigelsens fordeling på aktivitet 

Lille fald i den samlede byggebeskæftigelse 

Fra 2004 til 2007 har der været en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 

2008 vendte denne udvikling, idet der var 175.000 beskæftigede i 2008 mod 

182.000 i 2007, svarende til et fald på 4 pct. 

Fordeling af beskæftigelsen 

I 2008 var 45.000 beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 26 pct. af 

den samlede byggebeskæftigelse; 59.000 var beskæftiget med reparationsarbejde, 

svarende til 34 pct.; og 27.000 eller 15 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde. 

Derudover var lige over 7.000 beskæftiget med andet arbejde, såsom transport, 

lagerarbejde, salg af varer mv. i 2008, hvilket svarer til 4 pct. af den samlede byggebeskæftigelse, 

mens i alt 25.000 udførte kontorarbejde. 

Figur 6 

Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 

200 


180 

Ikke på arbejde (sygdom mv.) 

Kontor arbejde 

Andet arbejde 

Anlægsarbejde 

Reparation og ombygning 

Nybyggeri og tilbygning 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg. 



8. Byggeomkostningerne 

De samlede byggeomkostninger er steget moderat 

I 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af byggeomkostningsindekset 

for boliger. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye indeks 

også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. 

De samlede byggeomkostninger er fra 1987 til 2008 steget med 102 pct., dvs. mere 

end fordoblet. Materialeomkostningerne er i den samme periode steget med 97 

pct. og arbejdsomkostningerne med 115 pct. På årlig basis er de samlede byggeomkostninger 

steget med 3 pct. Materialeomkostningerne og arbejdsomkostningerne 

er i samme periode også steget – begge med 3 pct. Årets stigninger i byggeomkostningerne 

er mere moderate efter den eksplosive stigning i 2007, der var 

den største set over 20 år. 

Figur 7 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

140 

Indeks, 1. kvt. 2003=100 

120 

Materialer 

Arbejdsløn 

I alt 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Anm.: Tallene fra 1987 og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeri, mens tallene for 2003 og 

frem stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg5. 


Tabel 294 Bygningsbestand. 2008 

1. januar 

Antal 

bygninger 

Fjernvarme 

Bygningens varmeform 

Centralvarme 

Ovne 2 

Ingen el. 

uoplyst 

varmeinstallation 

Bygningernes 

bebyggede 

areal 3 

Bygningernes 

samlede 

areal 4 

tusinde m 2 

Bygningsbestanden i alt 1 2 502 776 279 793 222 770 43 524 154 753 492 749 700 840 

Bygningernes hovedsagelige anvendelse 

Bygninger til beboelse i alt 1 515 215 191 173 138 613 20 389 2 393 209 483 352 568 

Parcelhuse og stuehuse 1 189 617 74 822 114 563 16 540 1 766 151 579 207 691 

Række-, kæde- og dobbelthuse 224 787 24 443 10 221 2 629 158 27 898 37 450 

Etageboligbebyggelse 88 640 86 958 11 500 995 361 25 709 99 814 

Andre bygninger til beboelse 12 171 4 950 2 329 224 109 4 297 7 613 

Bygninger til erhverv i alt 685 638 56 129 69 418 6 436 148 780 234 872 280 763 

Avls- og driftsbygninger 476 147 1 194 13 022 917 120 752 127 520 135 885 

Fabrikker, værksteder o.l. 69 539 11 359 30 798 2 279 10 981 48 458 55 416 

Bygninger til administration 

(herunder off.adm.), handel, lib. erhverv 74 260 36 477 20 436 1 946 8 113 42 106 66 972 

Andre bygninger til erhverv 65 692 7 099 5 162 1 294 8 934 16 789 22 490 

Øvrige bygninger i alt 301 923 32 492 14 739 16 699 3 580 48 394 67 509 

Bygninger til institution, undervisning, 

kulturelle formål mv. 46 924 28 303 11 430 1 012 1 698 25 702 42 443 

Sommerhuse 212 867 81 861 14 235 494 14 893 15 671 

Andre bygninger til fritidsformål 42 132 4 107 2 447 1 453 1 387 7 799 9 394 

Regioner 






1 Inkl. bygninger med uoplyst anvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder også elpaneler. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. 

kælder, men ekskl. tagetageareal, der ikke kan udnyttes. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygb11 


Tabel 295 

Byggevirksomhed 

Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 

tusinde m 2 

Byggeri i hele landet, målt i etageareal 10 679 8 639 9 904 7 139 9 990 9 574 

Beboelsesbygninger 3 590 2 473 3 349 2 019 4 396 3 486 

Bygnings art 

Fritliggende enfamiliehuse 2 298 1 826 2 174 1 480 2 515 2 122 

Række-, kæde- og dobbelthuse 622 319 588 276 733 656 

Etageboligbebyggelse 592 246 501 211 1 039 615 

Øvrige bygninger 78 82 86 52 109 93 

Produktions- og administrationsbygninger mv. 5 531 4 784 5 082 3 953 3 960 4 587 

Landbrug mv. 2 418 1 884 2 373 1 839 1 814 2 078 

Fabrikker, værksteder mv. 781 780 744 594 577 711 

El-, gas-, vand- & varmeværker 37 34 27 20 37 28 

Transport-, kommunikationsog garageanlæg 138 98 123 40 93 107 

Administration, handel, liberale erhverv 1 945 1 820 1 624 1 312 1 294 1 491 

Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt 94 73 75 63 57 61 

Øvrige bygninger 117 95 116 85 87 110 

Bygninger til kulturelle formål samt 

institutioner 270 243 263 182 324 293 

Heraf: 

Bygninger til undervisning og forskning 136 126 131 94 109 165 

Hospitaler, sygehjem mv. 26 29 21 28 45 19 

Bygninger i øvrigt 1 288 1 140 1 210 985 1 311 1 207 

Heraf: Sommerhuse 354 294 325 253 382 325 

Geografisk fordeling 

Hele landet 10 679 8 639 9 904 7 139 9 990 9 574 

Region Hovedstaden 1 516 1 020 1 196 833 1 646 1 388 

Region Sjælland 1 426 1 075 1 359 869 1 278 1 434 

Region Syddanmark 2 848 2 349 2 712 2 015 2 438 2 309 

Region Midtjylland 3 316 2 933 3 201 2 351 2 902 3 025 


Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygv11 


Tabel 296 

Boligbyggeri 

Udstedte 

byggetilladelser 

Påbegyndt i 

Fuldført i 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 

antal boliger 

Hele landet i alt 23 464 14 533 22 289 12 403 30 680 24 129 

Heraf: 

Til- og ombygninger 1 518 1 046 1 773 1 091 2 665 1 729 

Bygnings art 

Fritliggende enfamiliehuse 1 9 387 6 686 8 901 5 582 9 636 8 622 

Række-, kæde- og dobbelthuse 5 608 2 687 5 041 2 354 6 759 5 908 


Kollegier 122 409 400 261 201 421 

Døgninstitutioner 445 314 479 242 853 520 

Øvrige bygninger 1 967 1 729 1 810 1 384 1 603 1 906 

Bygherreforhold 

Private bygherrer 19 574 13 030 17 916 10 956 25 832 18 333 

Boligforeninger 663 391 749 354 1 593 744 

Stat og kommune 1 059 914 1 213 646 1 654 977 

Geografisk fordeling 

Hele landet 23 464 14 533 22 289 12 403 30 680 24 129 

Region Hovedstaden 4 758 2 011 4 265 1 537 8 590 5 413 

Region Sjælland 3 351 1 913 3 489 1 580 4 323 3 624 




1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygv3 


Tabel 297 

Bygningernes samlede areal 

1986 1990 2000 2008 

I alt 566,4 598,8 648,3 700,8 

Bygninger til beboelse 293,8 305,4 326,9 352,6 

Heraf: 

Parcelhuse 146,8 152,1 166,9 180,6 

Række-, kæde- og dobbelthuse 22,9 27,1 31,7 37,5 

Etageboligbebyggelse 85,8 87,9 92,5 99,8 

Bygninger til erhverv 222,9 240,5 261,2 280,8 

Heraf: 

Avls- og driftsbygninger til landbrug 121,7 126,3 130,7 135,9 

Fabrikker og værksteder 41,7 46,3 52,2 55,4 

Kontor, handel, lager og administration 43,5 50,0 57,9 67,0 

Øvrige bygninger 49,7 52,8 60,2 67,5 

Heraf: 

Kulturelle formål og institutioner 32,9 34,8 38,9 42,4 

Sommerhuse 11,4 12,0 13,4 15,7 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygb3 og bygb33 

mio. m 2 

Tabel 298 

Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger 

1985 1990 1995 2000 2005 2008 

m 2 pr. bolig 

Helårsbeboelse i alt 1 99 85 98 120 112 139 

Stuehuse 196 206 196 230 195 251 

Parcelhuse 129 134 145 164 149 198 

Række-, kæde- og dobbelthuse 83 80 84 91 96 111 

Etageboligbebyggelse 74 73 77 99 93 98 

Kollegier 24 37 37 37 47 46 

antal boliger 

Fuldført boligbyggeri i alt 22 831 27 237 13 503 16 460 28 319 24 129 

Stuehuse til landbrugsejendomme 287 245 251 250 420 409 

Parcelhuse 7 391 3 147 3 106 5 346 8 607 8 213 

Række-, kæde- og dobbelthuse 8 863 12 431 2 444 3 711 6 822 5 908 


Kollegier 227 833 306 391 944 421 

Øvrige boliger 647 1 164 1 130 1 998 2 297 2 426 

Anm.: Det gennemsnitlige areal af fuldførte boliger er beregnet alene på nybyggede boliger. 

1 Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv33 


Tabel 299 

Omkostningsindeks for anlæg 

Gns. 1998 Gns. 2007 Gns. 2008 

1995=100 

Veje 109,74 155,90 168,20 

Jordarbejder mv. 110,77 151,27 162,02 

Asfaltarbejder 109,21 160,67 173,75 

Betonkonstruktioner 108,92 154,63 168,18 

Jernkonstruktioner 106,34 162,39 185,73 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg7 

Tabel 300 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

Sammenvejningsfaktorer 

Gns. 

2007 

Gns. 

2008 

1. kvt. 2003=100 

Byggeomkostningsindeks for boliger i alt 1 000 117,3 120,7 

Jord- og betonarbejde 164 114,7 119,1 

Betonelementarbejde 89 121,7 127,5 

Murerarbejde 165 116,3 120,5 

Tømrerarbejde 253 120,3 122,1 

Snedkerarbejde 127 109,9 112,8 

Malerarbejde 50 111,3 115,2 

VVS-arbejde 87 124,6 128,5 

El-arbejde 65 117,0 119,6 

Undergrund 98 114,2 118,0 

Råhus 301 121,9 124,1 

Bygningskomplettering 379 115,5 119,5 

VVS-anlæg 100 118,2 123,5 

El- og mekaniske anlæg 55 119,7 122,9 

Bygningsinventar 67 107,0 108,8 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg5 


Tabel 301 

Beskæftigede ved bygge og anlæg 

Gns. 

2007 

Gns. 

2008 

Antal beskæftigede i alt 181 981 175 218 

Entreprenører mv. 55 160 53 551 

Murermestre 14 435 13 327 

El-installatører 25 989 26 750 

Vvs-installatører 18 711 17 689 

Tømrermestre og bygningssnedkere 33 462 30 887 

Malermestre 13 100 11 861 

Glarmestre 1 367 1 371 

Anden bygge- og anlægsvirksomhed 13 905 14 011 

Offentlige virksomheder mv. 5 853 5 773 

Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge- og 

anlægssektoren. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg 

Tabel 302 

Befolkningens boligsituation 

1. januar 1960 1970 1980 1990 2000 2008 

Husstande (beboede boliger) 1 475 620 1 796 648 2 000 231 2 245 599 2 414 513 2 530 494 

Beboere 4 437 550 4 832 842 4 947 728 5 095 731 5 287 379 5 429 490 

Gennemsnitligt antal beboere pr. husstand 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,15 

Personer pr. bolig 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,8 36,7 38,6 

2 beboere 27,4 29,5 31,6 32,9 33,3 33,0 

3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,0 12,8 11,5 

4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,3 11,9 11,5 

5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 

Boligart 

I alt (inkl. uoplyst) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Husstande i: 

Stuehuse 12,4 9,8 7,8 6,5 5,2 4,5 

Parcel-, række- og kædehuse 32,6 39,7 49,9 52,7 53,7 54,8 

Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 38,0 

Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 2,8 

Udlejningsforhold 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 51,4 

Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 47,2 

Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 1,4 

Installationsforhold: 

Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 93,3 

Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 95,7 

1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 



antal 

pct. 


Tabel 303 Boliger fordelt efter art, værelser m.m. 2008 

1. januar 

Boligens art 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Andre 

stuehuse kæde- og boliger boliger boliger 1 

dobbelthuse 

Boliger 

i alt 

antal boliger 

Boliger i alt 1 202 743 375 138 1 039 775 37 184 55 457 2 710 297 

Antal værelser 2 : 

1 værelse 893 10 323 71 012 8 287 2 412 92 927 

2 værelser 21 752 74 117 356 040 3 378 5 232 460 519 

3 værelser 134 387 107 647 327 178 605 6 664 576 481 

4 værelser 344 401 118 486 146 290 44 6 716 615 937 

5 + værelser 631 531 43 789 41 510 52 8 937 725 819 

Uoplyst 7 456 449 1 436 206 4 835 14 382 

Areal: 

0- 39 m2 1 597 8 678 58 175 29 704 12 804 110 958 

40- 59 m2 7 067 23 635 214 385 5 387 8 672 259 146 

60- 79 m2 40 907 90 106 355 190 1 185 11 316 498 704 

80- 99 m2 115 159 127 797 256 690 149 6 707 506 502 

100-119 m2 193 276 75 780 91 643 50 4 472 365 221 

120-159 m2 474 517 41 741 46 175 120 4 620 567 173 

160-199 m2 237 175 5 342 10 956 73 1 928 255 474 

200 + m2 133 045 2 059 6 561 516 4 938 147 119 

Opførelsesperiode: 

Før 1900 131 113 16 970 105 025 1 153 5 714 259 975 

1900-1919 125 970 12 356 134 872 987 5 616 279 801 

1920-1939 160 191 9 819 189 145 1 207 5 041 365 403 

1940-1949 53 097 13 546 79 474 814 1 741 148 672 

1950-1959 102 960 23 532 109 008 2 260 4 059 241 819 

1960-1964 94 954 12 711 59 930 2 221 3 491 173 307 

1965-1969 119 586 18 110 81 111 7 074 5 007 230 888 

1970-1974 139 876 30 441 84 387 10 000 5 901 270 605 

1975-1979 106 282 33 984 35 787 953 4 307 181 313 

1980-1984 39 336 47 794 29 970 1 142 2 490 120 732 

1985-1989 38 927 56 545 28 727 1 679 2 438 128 316 

1990-1994 11 010 33 605 30 506 2 641 1 506 79 268 

1995-1999 26 738 16 911 20 602 1 652 2 110 68 013 

2000-2004 26 897 28 535 25 202 1 583 3 056 85 273 

2005-2007 23 542 18 994 24 631 1 741 2 503 71 411 

Uoplyst 2 264 1 285 1 398 77 477 5 501 

Ejerforhold: 

Privatperson, A/S mv. 1 180 633 183 939 505 743 26 101 44 641 1 941 057 

Almene boligselskaber 9 445 132 999 363 196 8 631 1 824 516 095 

Private andelsboligforeninger 8 325 44 852 146 160 220 275 199 832 

Offentlig myndighed 4 340 13 348 24 676 2 232 8 717 53 313 

Udlejningsforhold 2 : 

Beboet af ejer 1 037 050 124 944 123 212 10 16 686 1 301 902 

Lejer af bolig 92 494 229 782 823 424 28 858 19 031 1 193 589 

Uoplyst 11 331 3 192 13 907 846 5 727 35 003 

Installationsforhold 2 : 

Toilet, centralvarme og bad 1 098 754 352 218 894 667 25 837 29 923 2 401 399 

Toilet, centralvarme uden bad 15 292 2 871 46 153 128 2 015 66 459 

Toilet, bad uden centralvarme 14 503 1 635 2 419 5 1 843 20 405 

Toilet uden centralvarme og bad 1 742 208 526 . . 297 2 773 

Uden toilet 3 129 448 14 876 3 536 2 411 24 400 

Uoplyst 7 455 538 1 902 208 4 955 15 058 

1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Beboede boliger. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bol11, bol511, bol33, bol66 og bol22 


Tabel 304 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art. 2008 

1. januar 

Boliger 

Husstande 

(beboede 

boliger) 

Personer 

Gns. antal 

personer pr. 

husstand 

I alt 2 710 297 2 530 494 5 429 490 2,15 

Boligens art 

Stuehuse 126 109 113 006 317 137 2,81 

Parcelhuse 1 076 634 1 027 869 2 681 693 2,61 

Række-, kæde- og dobbelthuse 375 138 357 918 687 120 1,92 

Etageboliger 1 039 775 960 543 1 616 908 1,68 

Kollegieboliger 37 184 29 714 37 581 1,26 

Boliger i døgninstitutioner 13 845 9 486 22 329 2,35 

Fritidshuse 16 244 16 244 28 931 1,78 

Anden helårsbeboelse 24 839 15 185 36 805 2,42 

Uoplyst 529 529 986 1,86 

Anm.: Oplysningerne er baseret på en samkøring af bygnings- og boligregistret (BBR) og det centrale personregister (CPR). 

En husstand består af personer tilmeldt samme adresse i CPR. 


antal 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bol33. bol44 og bol66 

Tabel 305 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation. 2008 

1. januar 

Fjernvarme 

Olie 

Centralvarme fra eget anlæg med 

Natur 

gas 

Andet 

el. uoplyst 

I alt 

Ovne 1 

Ingen eller 

uoplyst 

varmeinstallation 

I alt 

antal boliger 

Boliger i alt 1 551 975 374 554 378 770 56 647 809 971 153 092 15 456 2 530 494 

Stuehuse 1 681 72 587 3 321 22 855 98 763 10 051 2 511 113 006 

Parcelhuse 430 440 232 845 236 000 30 619 499 464 92 288 5 677 1 027 869 

Række-, kæde- og dobbelthuse 236 578 19 769 72 988 1 187 93 944 25 825 1 571 357 918 

Etageboliger 843 820 43 136 60 075 809 104 020 9 028 3 675 960 543 

Kollegieboliger 26 413 406 2 270 278 2 954 226 121 29 714 

Andre boliger 13 043 5 811 4 116 899 10 826 15 674 1 901 41 444 

1 Inkl. elovne og elpaneler. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bol11 

Tabel 306 Boliger regionalt fordelt efter boligens art. 2008 

1. januar 

Boligens art 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Andre 

stuehuse kæde- og boligbebyggelse 

boliger boliger 1 

dobbelthuse 

antal boliger 

Boliger 

i alt 

Hele landet 1 202 743 375 138 1 039 775 37 184 55 457 2 710 297 






1 Inkl. uoplyst boligforhold. 




Tabel 307 Husstande fordelt efter boligens art. 2008 

1. januar 

Boligens art 

Husstande 

Heraf 

(beboede 

Parcel- og Række-, Etage Kollegie- Andre boliger) Udlejede Beboet 

stuehuse kæde- og boligbebyggelse 

boliger boliger 1 i alt boliger af ejer 

dobbelthuse 

Husstande i alt 1 140 875 357 918 960 543 29 714 41 444 2 530 494 1 193 589 1 301 902 

Heraf med: 

0 børn 668 987 263 524 785 660 29 118 35 550 1 782 839 955 258 801 473 

1 barn 161 372 43 178 92 529 423 2 543 300 045 117 934 178 320 

2 børn 221 908 39 823 57 588 146 2 263 321 728 83 649 234 732 

3 eller flere børn 88 608 11 393 24 766 27 1 088 125 882 36 748 87 377 

Husstande med enlig 

mand i alt 122 671 61 292 268 854 13 836 11 743 478 396 309 178 159 414 

Heraf med: 

0 børn 111 672 57 919 260 120 13 819 11 457 454 987 297 690 147 850 

1 barn 7 896 2 602 6 944 14 221 17 677 8 921 8 480 

2 børn 2 590 671 1 479 3 56 4 799 2 115 2 619 

3 eller flere børn 513 100 311 - 9 933 452 465 

Husstande med enlig 

kvinde i alt 123 633 135 761 362 637 10 549 11 400 643 980 472 477 161 829 

Heraf med: 

0 børn 96 318 106 378 297 712 10 330 10 364 521 102 378 854 134 507 

1 barn 11 633 15 339 38 205 173 537 65 887 51 368 13 491 

2 børn 11 608 11 315 20 093 41 375 43 432 31 816 10 962 

3 eller flere børn 4 074 2 729 6 627 5 124 13 559 10 439 2 869 

Husstande med ægtepar 

i alt 682 681 114 603 150 407 364 11 425 959 480 203 855 747 529 

Heraf med: 

0 børn 351 678 71 444 89 300 200 8 707 521 329 124 848 392 311 

1 barn 97 220 15 891 23 588 90 960 137 749 28 040 108 379 

2 børn 165 807 20 887 23 968 61 1 180 211 903 32 193 178 058 


Øvrige husstande med 

par i alt 137 203 33 206 112 681 2 525 2 686 288 301 130 314 154 196 

Heraf med: 

0 børn 63 187 18 670 84 337 2 353 1 753 170 300 90 861 76 993 

1 barn 32 791 7 437 17 664 128 436 58 456 22 147 35 640 

2 børn 31 386 5 608 8 441 38 369 45 842 13 032 32 319 


Andre husstandstyper 2 

I alt 74 687 13 056 65 964 2 440 4 190 160 337 77 765 78 934 

Heraf med: 

0 børn 46 132 9 113 54 191 2 416 3 269 115 121 63 005 49 812 

1 barn 11 832 1 909 6 128 18 389 20 276 7 458 12 330 

2 børn 10 517 1 342 3 607 3 283 15 752 4 493 10 774 

3 eller flere børn 6 206 692 2 038 3 249 9 188 2 809 6 018 

Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, 

mens uden boligforhold oplyst betyder, at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en boligenhed på adressen i 

BBR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 18 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. 

1 Inkl. uoplyst boligart. 




Tabel 308 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier. 2008 

Med installationsmangler Uden installationsmangler I alt 

1. januar 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

antal udlejede boliger (tusinde) 

I alt udlejede boliger 75,1 41,1 34,1 1 118,4 440,0 678,4 1 193,6 481,1 712,5 

Boligens art: 

Parcelhuse 4,7 0,7 3,9 73,3 8,8 64,5 77,9 9,5 68,4 

Række-, kæde- og dobbelthuse 2,9 0,8 2,1 226,9 48,3 178,6 229,8 49,1 180,7 

Etageboligbebyggelse 59,1 37,3 21,8 764,3 367,2 397,1 823,4 404,6 418,9 

Kvadratmeterinterval: 

Under 40 m 2 14,3 4,8 9,5 60,7 24,9 35,8 75,0 29,7 45,3 

40- 59 m 2 23,6 14,8 8,8 175,7 84,8 90,9 199,3 99,5 99,8 

60- 79 m 2 20,0 11,9 8,1 361,3 143,8 217,5 381,3 155,7 225,5 

80- 99 m 2 10,4 5,9 4,5 315,4 116,2 199,1 325,8 122,1 203,6 

100-119 m 2 3,7 2,1 1,7 117,0 40,1 76,9 120,7 42,1 78,5 

120-159 m 2 2,4 1,3 1,1 57,1 21,6 35,5 59,5 22,9 36,6 

160-199 m 2 0,5 0,2 0,3 17,4 5,3 12,2 17,9 5,5 12,4 

200 m 2 + 0,3 0,1 0,2 13,9 3,4 10,5 14,1 3,5 10,7 

Ejerforhold: 

Privatperson o.l. 22,5 5,3 17,2 154,3 26,6 127,6 176,7 31,9 144,8 

Alment boligselskab 6,2 2,9 3,3 488,5 184,3 304,2 494,6 187,1 307,5 

Aktie- og anpartsselskab m.m. 11,0 4,3 6,8 100,2 29,0 71,2 111,3 33,3 78,0 

Private andelsboligforeninger 21,8 20,7 1,0 169,5 108,8 60,6 191,2 129,5 61,7 

Kommuner og stat 4,5 2,6 1,9 33,3 8,8 24,5 37,8 11,4 26,4 

Udlejede ejerlejligheder 2,5 1,3 1,2 112,1 50,0 62,1 114,6 51,3 63,3 

Andet eller uoplyst 6,7 4,0 2,7 60,7 32,5 28,1 67,3 36,5 30,8 

Opførelsesperiode: 

Opført før år 1900 19,7 13,1 6,6 80,1 36,3 43,8 99,8 49,4 50,4 

1900-1919 21,0 12,1 8,8 95,9 41,2 54,7 116,8 53,4 63,5 

1920-1939 17,4 9,8 7,6 143,3 83,5 59,9 160,7 93,3 67,5 

1940-1949 6,5 3,2 3,3 74,3 36,3 38,0 80,8 39,5 41,3 

1950-1959 3,6 1,3 2,3 118,3 54,1 64,2 121,9 55,4 66,5 

1960-1964 1,5 0,4 1,0 63,7 27,6 36,1 65,2 28,0 37,2 

1965-1969 1,1 0,1 1,0 82,9 32,6 50,3 84,0 32,7 51,3 

1970-1974 0,7 0,1 0,5 93,3 37,1 56,2 94,0 37,2 56,8 

1975-1979 0,5 0,3 0,2 48,3 17,5 30,8 48,8 17,7 31,0 

1980-1984 0,8 0,3 0,5 61,6 15,5 46,1 62,4 15,9 46,6 

1985-1989 0,8 0,1 0,7 71,2 15,5 55,7 72,0 15,6 56,4 

1990-1994 0,5 0,1 0,4 62,3 14,8 47,5 62,8 14,9 47,9 

1995-1999 0,2 0,0 0,2 35,9 8,9 27,0 36,1 8,9 27,2 

2000-2004 0,2 0,0 0,2 47,2 7,3 39,9 47,4 7,3 40,1 

2005-2007 0,1 0,0 0,1 35,4 11,1 24,3 35,5 11,1 24,3 




Serviceerhverv og informationssamfundet 


1. Serviceerhvervenes struktur 

Serviceerhverv i fortsat vækst 

Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen 

af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller 

og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, 

finansielle tjenester og forretningsservice. Sidstnævnte omfatter it-servicevirksomhed, 

forskning og udvikling, revision og bogføring, rengøring, udlejning af maskiner 

og udstyr, vikarbureauer mv. Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen 

på 20 pct. i perioden 1992-1999, fulgt af en vækst på 8 pct. fra 1999 til 

2006. Til sammenligning er antallet af beskæftigede inden for industrien faldet 

med 3 pct. fra 1992 til 1999 og er derefter faldet med 6 pct. frem til 2006. 

Størst omsætning og beskæftigelse inden for handelserhvervene 

Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største 

beskæftigelse fandtes i 2006 inden for handelserhvervene, hvor der var 316.000 

fuldtidsansatte, efterfulgt af forretningsservice med 302.000. Handelserhvervene 

repræsenterede med 59 pct. den største andel af serviceerhvervenes samlede omsætning 

i 2006, mens transporterhvervene og forretningsservice stod for hhv. 19 

og 17 pct. Forretningsservice stod med 46 pct. for næsten halvdelen af det samlede 

antal firmaer inden for serviceerhvervene, mens handelserhvervene stod for 29 

pct. 

Figur 1 

Beskæftigelse, omsætning og antal firmaer inden for serviceerhvervene. 2006 

60 

Pct. 

50 

Fuldtidsansatte 

Omsætning 

Antal firmaer 

40 

30 

20 

10 

0 

Handel 

Hotel og 

restauration 

Transport 


Renovation, 

forlystelser 

Statistisk Årbog 2009 Serviceerhverv og informationssamfundet 315


2. Detailhandel 

Markant fald i detailomsætningen 

Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, 

beklædning mv. og andre forbrugsvarer (udstyr til bolig og fritid). Fødevarer og 

andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør hhv. omkring 50 pct. og 40 pct. af 

den samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de resterende ca. 10 

pct. 

Efter flere år med en stigende tendens er omsætningen inden for detailhandel faldet 

markant i løbet af 2008. Der er i det samlede indeks tale om en årlig nedgang 

på ca. 8 procent, mens beklædning mv. og andre forbrugsvarer har fald på hhv. 11 

og 10 procent. Fødevarer og andre dagligvarer falder med mere beskedne 5 procent 

og medvirker dermed til at begrænse det samlede fald. I løbet af det sidste halvår i 

2008 alene faldt detailhandel i alt med ca. 5 procent. 

Figur 2 

Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen – rettet (ny figur) 

160 

Indeks, 2000 gns.=100 

Andre forbrugsvarer 

Beklædning mv. 

Detailhandel i alt 

Fødevarer og andre 

dagligvarer 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/deta21. 

3. Turisme 

Fald i antal overnatninger i 2008 

I 2008 var der tilsammen 44,9 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser, 

vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 0,7 mio. eller 2 pct. færre overnatninger 

end året før. Der blev foretaget hhv. 2 pct. flere danske og 5 pct. færre 

udenlandske overnatninger sammenlignet med 2007. Udviklingen i antallet af 

overnatninger i 2008 gik i forskellige retninger: Feriehuse udlejet igennem danske 

udlejningsbureauer faldt 4 pct., hoteller o.l. faldt 3 pct., og vandrerhjem faldt med 

4 pct. Campingpladserne og lystbådehavnene havde derimod begge 4 pct. flere 

overnatninger. 

316 Serviceerhverv og informationssamfundet Statistisk Årbog 2009


Figur 3 

Overnatninger fordelt efter kategori 

50 

Mio. overnatninger 

45 

Feriehuse 

Lystbådehavne 

Vandrehjem 

Camping 

Hoteller og Feriecentre 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008* 

* Statistikken for feriehuse 2008 er baseret på foreløbige tal. 

Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og 2007. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/turist. 

Danskernes ferie- og forretningsrejser 

2,8 mio. voksne danskere, svarende til 61 pct. af voksenbefolkningen, foretog en 

eller flere ferierejser med mindst fire overnatninger i 2007. 60 pct. af rejserne til 

udlandet foregik med fly, mens ca. tre af fire af rejserne i Danmark foregik med bil. 

På 28 pct. af rejserne i Danmark var indkvarteringsformen lejet feriehus, 26 pct. 

var hos familie/venner og 15 pct. var i eget feriehus. Også camping var en populær 

ferieform i Danmark med 17 pct. af rejserne. På rejse til udlandet havde 55 pct. 

valgt hotel som indkvarteringsform, mens 15 pct. boede hos familie/venner. Danskerne 

foretog i alt 6,2 mio. ferierejser med mindst fire overnatninger i 2007. Heraf 

gik 72 pct. af rejserne til udlandet. 

Figur 4 

Danskere, der foretog ferierejser, fordelt efter alder og destination. 2007 

80 

Pct. 

70 

Kun i Danmark 

Kun i udland 

Både Danmark og udland 

I alt 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

15-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år + I alt 

Se tabel 310. 



4. Forretningsservice 


Forretningsservice omfatter en række meget forskelligartede erhverv. Branchegruppen 

omfatter både videnintensive serviceerhverv som it-servicevirksomhed, 

rådgivende ingeniører, revision og bogføring, arkitekter o.l., men også erhverv, der 

yder operationelle tjenester, fx rengøring, pakkerier samt vagt- og overvågningsvirksomheder. 

Det fælles element er, at virksomhederne inden for forretningsservice 

primært leverer serviceydelser til andre virksomheder. 

Stor omsætning i it-servicevirksomhed 

I 2007 var den samlede omsætning i de undersøgte serviceerhverv 168 mia. kr. Itservicevirksomheder 

havde den største omsætning på 67 mia. kr. i 2007, svarende 

til 40 pct. af den samlede omsætning i de undersøgte serviceerhverv. Den mest 

omsatte serviceydelse i 2007 var computerprogrammering (19,1 mia. kr.). Den 

største kundegruppe er virksomheder med 74 pct. af omsætningen. Den offentlige 

sektor tegner sig for 16 pct. af omsætningen, og 10 pct. stammer organisationer og 

privatpersoner. 

Figur 5 

Omsætning inden for forretningsservice fordelt efter brancher 

It-servicevirksomheder 

Rådgivende ingeniører 

Reklame- og markedsføringsbureauer 

Revisions- og bogføringsvirksomheder 

Virksomhedsrådgivning 

Advokatvirksomhed 

Vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder 

Arkitekter 

Teknisk afprøvning og analyse 

Meningsmåling og markedsanalyse 

2007 

2006 

2005 

0 10 20 30 40 50 60 70 Mia. kr. 

Anm.: Figuren indeholder de videnintensive serviceerhverv. Fra 2006 opgøres enkelte brancher kun hvert andet år. 

Eksport af serviceydelser 

I 2007 var Danmarks samlede eksport af serviceydelser i de undersøgte serviceerhverv 

37 mia. kr., hvilket svarer til 22 pct. af omsætningen. Den største eksport var 

inden for rådgivende ingeniørvirksomhed samt branchen it-servicevirksomhed. 

Tilsammen eksporterede de to brancher for 32,4 mia. kr. i 2007, svarende til 88 

pct. af den samlede eksport i serviceerhvervene. Den største eksportydelse i 2007 

var projektering relateret til processer og faciliteter inden for fremstilling og industri 

(5,5 mia. kr.). Danske virksomheder eksporterede i 2007 i lidt højere grad serviceydelser 

til EU end til resten af verden. Således blev 51 pct. af den samlede eksport 

eksporteret til EU, mens 49 pct. blev eksporteret til resten af verden. 



Figur 6 

Eksportens andel af omsætningen inden for forretningsservice fordelt efter brancher 

Rådgivende ingeniører 

It-servicevirksomheder 

Teknisk afprøvning og analyse 

Meningsmåling og markedsanalyse 

Reklame- og markedsføringsbureauer 

Arkitekter 

Vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder 

Revisions- og bogføringsvirksomheder 

Virksomhedsrådgivning 

Advokatvirksomhed 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 

Anm.: Figuren indeholder de videnintensive serviceerhverv. Fra 2006 opgøres enkelte brancher kun hvert andet år. 

2007 

2006 

Pct. 

5. Informationssamfundet 

Om informationssamfundet 

Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene 

og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den 

offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. Danmarks Statistiks 

publikationer om informationssamfundet er tilgængelige på www.dst.dk/it. 

It-erhvervene 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært 

er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it-industri, 

it-engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed. 

Figur 7 

Fuldtidsansatte i it-erhvervene 

180 

Indeks, 1992=100 

160 

It-serviceerhverv 

140 

It-erhverv i alt 

120 

It- industri 

100 

80 

60 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 



Lille stigning i beskæftigelse i it-industri 

I 2006 havde it-erhvervene i Danmark 95.470 fuldtidsansatte, hvilket er en stigning 

på 3,4 pct. i forhold til 2005. Heraf var 45 pct. beskæftiget inden for itkonsulentydelser, 

20 pct. inden for it-engroshandel, mens hhv. 15 pct. og 20 pct. 

var beskæftiget inden for it-industri og telekommunikation. Stigningen i beskæftigelsen 

i it-erhvervene i alt dækker over en stigning i beskæftigelsen på 2,6 pct. i itserviceerhvervene 

og en stigning på 8,1 pct. i it-industri. 

Virksomhedernes it-anvendelse 

Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2008, og næsten 

ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Otte ud af ti virksomheder 

havde bredbåndsforbindelse til internettet (ADSL eller anden kabelbaseret forbindelse). 

Seks ud af ti havde automatiseret dataudveksling med andre firmaer m.m. 

(også kaldet EDI). Hver fjerde virksomhed anvendte ERP-software, og under hver 

tiende brugte open source-styresystemer. 

Figur 8 

Virksomhedernes brug af it. 2008 

100 

Pct. af alle virksomheder 

80 

60 

40 

20 

0 

Internetadgang 

Egen 

hjemmeside 

Bredbånd 

Automatiseret 

dataudveksling 

(EDI) 

ERP 

software 

Brug af open 

sourcestyresystemer 

Anm. 1: Baseret på besvarelser fra mere end 4.000 virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. 

Anm. 2: Bredbåndsforbindelse omfatter ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vita. 

Den offentlige sektors brug af it 

Blandt de myndigheder, der modtager indberetninger fra borgere, mener mere 

end halvdelen (56 pct.), at blanketterne er digitaliseret i nogen grad, 18 pct. i høj 

grad, og endelig mener 24 pct., at blanketterne kun er digitaliseret i ringe grad 

eller slet ikke. 

Hos de myndigheder, der har elektroniske blanketter, udnyttes blanketterne ikke i 

helt samme grad, som de er digitalt tilgængelige. Således vurderer 15 pct., at blanketterne 

bruges i høj grad, 55 pct. i nogen grad og 23 pct., at de bruges i ringe grad 

eller slet ikke. 



Figur 9 

Digitaliserede blanketter i den offentlige sektor. 2008 

Digitaliseringsgrad 

Borgernes udnyttelsesgrad 

I høj grad 

I nogen grad 

I ringe grad / ingen 

Ved ikke 

Anm.: Tallene repræsenterer kvalificerede skøn over digitaliseringen snarere end eksakte tal. 

Stadig flere har it-produkter hjemme 

Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og 

mobiltelefon. I 2008 havde 83 pct. af familierne adgang til internet i hjemmet mod 

48 pct. blot syv år tidligere i 2001. 

Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret udbredelsen af pc, og i 

2008 havde hele 95 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 68 pct. i 2000. 88 

pct. af familierne havde i 2008 pc i hjemmet. 

Figur 10 

Familiernes adgang til it-goder 

100 

Pct. 

Pc 

Mobiltelefon 

Internet 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: 1. januar. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/varforbr. 



Adgang til internet i hjemmet 

Antallet af apparater, der kan bruges til at få adgang til internet, er stigende. I dag 

er der mulighed for at anvende en pc, en mobiltelefon, en spillekonsol eller et tvapparat 

til internetadgang. 

I 2008 havde i alt 85 pct. af danskerne adgang til internet fra deres hjem. 62 pct. 

gik på nettet med en stationær pc, og 55 pct. havde internetadgang fra en bærbar 

pc. 

Andelen, der havde internetadgang i hjemmet fra et tv-apparat, var 4 pct. Endelig 

havde 5 pct. af danskerne internetadgang via spillekonsol (fx Xbox eller Nintendo 

Wii) i deres hjem i 2008. 

Lidt flere mænd end kvinder havde adgang til internet i 2008, hvilket gælder for 

samtlige kategorier. 

Figur 11 

Adgang til internet. 2008 

90 

Pct. af befolkningen 

80 

I alt 

Kvinder 

Mænd 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Stationær pc Bærbar Tv-apparat Spillekonsol Generelt i hjemmet 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bebrit01 og bebrit03. 

Barrierer for at have internet i hjemmet 

I alt 15 pct. af befolkningen havde ikke adgang til internet i hjemmet i 2008. De 

fleste af disse peger på intet behov som årsag til ikke at have internet. Samme mønster 

gælder, når der ses på aldersfordeling; andelen af dem, der ikke har behov for 

internet, stiger dog med alderen. 

Andelen af dem, der angiver mangel på kompetencer som barriere, stiger ligeledes 

med alderen. I alt mener dog kun 10 pct. af dem, der ikke har internet i hjemmet, 

at manglende kompetencer er en barriere for at have internetadgang i hjemmet. 


Tabel 309 

Værdiindeks for detailomsætning – rettet 

2006 2007 2008 

2000 = 100 

Detailhandel og reparationsvirks. undt. biler 130 133 133 

Detailhandel med fødevarer 115 119 125 

Supermarkeder og kolonialhandel 116 119 127 

Kolonialhandel 85 86 89 

Døgnkiosker 114 122 128 

Supermarkeder 108 110 112 

Discountforretninger 150 157 177 

Specialforretninger med fødevarer 113 115 113 

Frugt- og grøntforretninger 98 98 90 

Slagter- og viktualieforretninger 137 142 127 

Fisk- og vildtforretninger 150 160 146 

Bagerforretninger og brødudsalg 139 151 153 

Chokolade- og konfektureforretninger 107 88 97 

Vinforretninger 117 112 108 

Tobaksforretninger 66 61 62 

Osteforretninger 84 91 82 

Andre specialforretninger med fødevarer 205 212 232 

Varehuse og stormagasiner 121 123 122 

Apoteker, parfumerier og materialister 139 137 136 

Apoteker 135 135 134 

Parfumerier 155 176 183 

Materialister 155 147 144 

Detailhandel med beklædning og fodtøj 145 150 140 

Handel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 102 96 100 

Dametøjsforretninger 150 150 143 

Herretøjsforretninger 153 160 147 

Herre- og dametøjsforretninger 141 150 141 

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 203 214 209 

Skotøjsforretninger 114 116 101 

Lædervareforretninger 182 197 185 

Detailhandel i øvrigt 156 158 152 

Detailhandel med boligudstyr 149 153 145 

Møbelforretninger 158 164 155 

Tæppeforretninger 142 143 138 

Boligtekstilforretninger 131 135 131 

Handel kun med køkkenudstyr, glas, porcelæn og lign. 236 224 211 

Handel med elektr. husholdningsmaskiner og apparater 203 208 203 

Radio- og tv-forretninger 94 97 89 

Pladeforretninger 123 128 128 

Forhandlere af musikinstrumenter 141 157 150 

Isenkramforretninger 1 107 109 101 

Byggemarkeder 192 200 190 

Farve- og tapetforretninger 106 98 92 

Detailhandel fra øvrige specialforretninger 171 170 168 

Bog- og papirhandlere 100 93 88 

Urmagerforretninger 156 208 229 

Urmager- og guldsmedeforretninger 140 138 131 

Guldsmede- og juvelerforretninger 134 130 128 

Optikere 152 157 156 

Fotoforretninger 96 100 115 

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 315 316 283 

Sportsforretninger 139 156 162 

Handel med legetøj og spil 133 138 133 

Cykel- og knallertforretninger 133 119 110 

Handel med pc’er, standardsoftware og kontormaskiner 148 151 162 

Blomsterforretninger, planteforhandlere og havecentre 165 161 172 

Handel fra postordreforretninger 123 126 117 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/deta11 og deta21 


Tabel 310 

Ferierejser 

Danmark 

4 overnatninger + 1-3 overnatninger 

Udlandet 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Rejser i alt 1 842 000 1 574 000 4 054 000 4 416 000 4 736 000 4 377 000 

Overnatninger pr. rejse 6,87 7,03 10,04 9,86 2,16 2,16 

Transportmiddel 

Fly 2 1 60 60 7 10 

Bil 76 82 28 28 68 69 

Bus 4 3 8 7 6 6 

Tog 13 12 2 3 16 13 

Skib 3 1 2 2 2 2 

Båd 1 0 0 0 . . . . . . 

Cykel 1 . . . 0 0 . . . . . . 

Andet 0 1 0 0 1 1 

Indkvarteringsform 

Hotel 9 8 54 55 22 26 

Feriecenter 4 3 2 5 3 3 

Camping 18 17 8 6 8 9 

Vandrerhjem 1 1 2 2 3 1 

Lejet feriehus 23 28 9 9 6 6 

Eget feriehus 12 15 4 5 9 12 

Båd 0 0 1 1 . . . . 

Familie/venner 27 26 17 15 45 40 

Andet 5 1 2 3 3 1 

Destinationer 

Danmark 100 100 • • 80 77 

Norge • • 6 5 2 2 

Storbritannien • • 5 3 2 2 

Sverige • • 7 8 7 7 

Tyskland • • 6 8 6 7 

Frankrig • • 10 9 1 1 

Spanien • • 13 13 0 0. 

Grækenland • • 6 6 . . . . . . 

Europa i øvrigt • • 31 30 2 5 

Andre lande • • 18 18 . . . . . . 


pct. 


Tabel 311 

Forretningsrejser 

Danmark 

Udlandet 

2006 2007 2006 2007 

Rejser 1 174 000 828 000 1 128 000 1 140 000 

Overnatninger pr. rejse 2,06 2,47 3,54 3,28 

Transportmiddel 

Fly 8 7 73 80 

Bil 72 75 16 13 

Bus 3 3 6 3 

Tog 15 15 4 2 

Skib 0 . . . 1 1 

Båd . . . . . . . . . . . . 

Cykel . . . . . . . . . 0 

Andet 0 1 0 0 

Destinationer 

Danmark 100 100 • • 

Norge • • 4 9 

Storbritannien • • 8 11 

Sverige • • 21 15 

Tyskland • • 17 16 

Frankrig • • 5 5 

Spanien • • 2 3 

Grækenland • • 1 0 

Europa i øvrigt • • 27 25 

Andre lande • • 15 16 


pct. 

Tabel 312 

Danskernes rejseintensitet 

2006 2007 

tusinde 

Befolkning 15 år + 4 412 4 433 

Pct. med ferierejse 

1 ferierejse 31 34 

2 ferierejser 18 17 

3 ferierejser 9 7 

4 ferierejser 

5 ferierejser og mere 

I alt med ferierejse 64 61 

Ingen ferierejse 36 39 

4 

2 

pct. 

tusinde 

Antal personer med ferierejse 2 814 2 756 

Antal ferierejser 5 064 5 990 

Rejser pr. rejsende 1,80 2,20 

Rejser pr. person 1,20 1,40 

Anm.: Tabellen er opgjort på baggrund af ferierejser med mindst fire overnatninger. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009 

rejser 

2 

2 


Tabel 313 Overnatninger. 2008 

Hoteller 

o.l. 

Campingpladser 

Vandrerhjem 


1 

Sommerhuse 

2 

I alt 

tusinde personnætter 

Hele landet 14 609 12 169 1 249 1 126 15 748 44 901 

Region Hovedstaden 5 767 1 104 516 139 … 7 527 

Region Sjælland 1 557 1 598 143 187 … 3 485 

Region Syddanmark 3 160 4 505 303 438 … 8 407 

Region Midtjylland 1 733 2 628 156 205 … 4 721 

Region Nordjylland 2 392 2 335 130 157 … 5 014 

Landsdel København by 4 348 . . . 366 36 . . . 4 750 

Landsdel Københavns omegn 475 . . . 35 13 . . . 523 

Landsdel Nordsjælland 503 . . . 74 48 . . . 625 

Landsdel Bornholm 441 . . . 42 41 . . . 523 

Landsdel Østsjælland 190 . . . 34 8 . . . 232 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 1 368 . . . 109 179 . . . 1 656 

Landsdel Fyn 917 . . . 104 307 . . . 1 328 

Landsdel Sydjylland 2 243 . . . 199 132 . . . 2 574 

Landsdel Østjylland 1 205 . . . 97 184 . . . 1 485 

Landsdel Vestjylland 528 . . . 59 21 . . . 608 

Landsdel Nordjylland 2 392 . . . 130 157 . . . 2 679 

Nationalitet 

Danmark 8 997 9 306 806 585 3 897 23 590 

Sverige 1 157 215 74 78 320 1 843 

Norge 1 199 249 69 27 777 2 321 

Tyskland 628 1 774 85 358 10 010 12 856 

Storbritannien 479 32 19 8 . . . 538 

Holland 288 378 18 53 484 1 222 

Øvrige Europa 1 132 209 139 9 . . . 1 489 

USA 334 2 10 1 . . . 347 

Andre lande 395 4 28 8 259 695 

Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. 

Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer. 

1 Statistikken dækker månederne maj-september. 2 Statistikken for sommerhuse 2008 er endnu ikke udkommet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hotel1, camp1, vandrer, lyst1 og ferieh3 


Tabel 314 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. 2008 

Hoteller 

o.l. 

Hotelsenge 

1 

Hotelværelser 

1 

Campingpladser 

1 

Campingenheder 

1 

Vandrerhjem 


Bådepladser 

Hele landet 543 112 241 44 298 414 89 780 96 275 50 370 






1 ”Hele landet” og summerne af regionerne stemmer ikke, da regionerne har deres maksimale kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er opgjort som det 

maksimale antal, der har været åbent i løbet af året i det pågældende område. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hotel4 og camp3 

Tabel 315 Reklame- og markedsføringsbureauernes omsætning og eksport. 2007 

Reklamebureauer Anden reklamevirksomhed Reklameplads i medier 

Omsætning Heraf eksport Omsætning Heraf eksport Omsætning Heraf eksport 

I alt 13 827 1 406 4 032 206 2 918 220 

Produkter i alt 100 100 100 100 100 100 

Salg af reklameplads i trykte medier på honorareller 

kontraktbasis 20 23 2 3 37 37 

Salg af reklameplads eller -tid på Internettet på honorareller 

kontraktbasis 5 10 0 1 8 29 

Salg af reklameplads eller -tid i radio og fjernsyn på 

honorareller kontraktbasis 12 4 1 • 13 16 

Andet salg af reklameplads eller -tid på honorareller 

kontraktbasis 4 3 12 • 6 3 

Videresalg af reklameplads eller -tid på honorareller 

kontraktbasis 1 3 16 • 10 3 

Salg af reklame i forbindelse med events 1 1 1 0 1 2 

Totalrådgivning vedr. reklame 17 12 1 • 21 7 

Direct marketing og direct mailing 5 4 14 • • • 

Reklamedesign og konceptudvikling 22 21 1 0 1 • 

Andre reklametjenester 11 17 52 93 2 3 

Andre serviceydelser i.a.n. 2 1 0 3 1 0 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prdst705 

mio. kr. 

pct. 


Tabel 316 Vikarbureauer og rekrutteringsfirmaernes omsætning og eksport. 2007 

Vikarbureauer 

Anden personaleformidling 

Omsætning Heraf eksport Omsætning Heraf eksport 

I alt 10 800 421 1 011 133 

Produkter i alt 100 100 100 100 

Rekruttering af ledere og mellemledere 1 0 56 0 

Formidling af fast arbejde undtagen rekruttering 

af ledere og mellemledere 1 0 16 • 

It og telekommunikation 1 • • • 

Andet kontorpersonale 13 0 5 • 

Handelsbranchen 1 0 6 • 

Produktion og bygge/anlæg 35 52 • • 

Transport, lager og logistik 10 0 10 • 

Hotel- og restaurationsbranchen 3 • • • 

Sygeplejersker 7 16 • • 

Social- og sundhedsassistenter 9 0 • • 

Social- og sundhedshjælpere 10 2 • • 

Læger 3 27 • • 

Øvrigt personale inden for sygepleje og sundhed 4 2 • 0 

Anden personaleformidling 2 0 6 0 

Andre serviceydelser i.a.n. 0 1 1 18 



mio. kr. 

pct. 

Tabel 317 It-servicevirksomhedernes omsætning og eksport 2007 

Omsætning 

Heraf eksport 

I alt 67 412 12 760 

Brancher i alt 100 100 

Udgivelse af computerspil 1 2 

Anden udgivelse af software 4 12 

Computer programmering 34 36 

Konsulentvirksomhed vedr. informationsteknologi 32 26 

Computer facility management 14 11 

Anden it-servicevirksomhed 7 8 

Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser 8 6 

Webportaler 1 0 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort september 2009 


mio. kr. 

pct. 


Tabel 318 

Virksomhedernes brug af it 

Internetadgang 

Egen 

hjemmeside 

Bredbåndsforbindelse 

til internet 2 

2007 2008 2007 2008 2007 2008 

Alle virksomheder 1 97 98 84 87 80 80 

Sektorer 

Industri 98 100 88 90 81 81 

Bygge og anlæg 97 98 73 83 71 70 

Handel, hotel og restauration 98 97 86 86 83 82 

Transport, post og tele 92 92 70 70 73 71 

Finans. og forretningsservice 98 99 92 93 86 87 

Fuldtidsansatte 

10-19 fuldtidsansatte 97 96 80 82 76 73 



100 fuldtidsansatte + 99 100 94 95 95 94 

1 Baseret på besvarelser for januar 2008 fra mere end 4.000 virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. 2 ADSL o.l. eller 

anden kabelbaseret internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vita og www.dst.dk/it 

pct. 

Tabel 319 Virksomhedernes it-sikkerhedsforanstaltninger. 2008 

Alle 

10-49 

virksomheder fuldtidsansatte 

50 

fuldtidsansatte + 

pct. af virksomheder med internetadgang 

Antivirus software 94 93 98 

Firewall 89 87 97 

Offsite back-up sikkerhed 84 82 92 

Server med sikker forbindelse 1 59 55 79 

Datakryptering af hensyn til fortrolighed 17 13 32 

1 Understøtter sikkerhedsprotokoller, fx SSL eller SHTTP. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vita og www.dst.dk/it 


Tabel 320 It-erhvervene i Danmark. 2006 

Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Lønsum 

mio. kr. 

It-erhverv i alt 10 451 95 470 249 233 47 417 

It industri 593 14 667 23 718 5 926 

It engroshandel 1 529 18 853 109 378 9 332 

Telekommunikation 318 18 625 50 396 8 304 

It konsulentvirksomhed 8 011 43 325 65 741 23 855 



Tabel 321 

Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet 

2001 2002 2003 2003 2005 2006 2007 2008 

pct. af familier 

Adgang til en computer i hjemmet 

I alt 69 70 78 80 84 85 83 85 

Enlig uden børn 53 53 63 66 71 72 70 76 

Par uden børn 67 70 79 80 83 85 84 92 

Enlig med børn 73 77 83 87 87 93 93 85 

Par med børn 90 90 94 94 98 97 97 97 

Adgang til internet i hjemmet 

I alt 54 59 66 70 74 78 78 82 

Enlig uden børn 38 41 50 55 58 64 63 70 

Par uden børn 53 59 67 69 75 79 80 89 

Enlig med børn 49 55 65 69 70 83 87 81 

Par med børn 76 80 85 88 93 94 96 95 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fabrit01 

Tabel 322 Befolkningens køb på internettet. 2008 

16-19 år 20-39 år 40-59 år 60-74 år I alt 

pct. af befolkningen, der har købt produkter på internettet i det sidste år 

I alt 67 79 58 25 59 

Rejseprodukter 18 51 58 49 51 

Billetter til teater, koncerter mv. 43 54 45 30 48 

Tøj, sport- og fritidsudstyr 65 44 37 19 41 

Film, musik, dvd, cd 31 43 27 12 33 

Bøger, aviser mv. 13 35 26 26 29 

Elektronik mv. 31 33 26 18 29 

Software mv. 21 28 22 20 24 

Computer hardware 17 25 18 17 21 

Møbler og husholdningsartikler 8 19 19 15 18 

Taletid til mobiltelefoner 11 21 17 13 18 

Lotterier, lotto, casino mv. 5 16 13 11 14 

Dagligvarer 4 9 10 9 9 

Finansielle ydelser /aktier 2 7 7 7 7 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bebrit08 


Tabel 323 

It og telefoni 

2006 2007 

Fastnetabonnementer 3 098 580 2 823 639 

Pr. 100 indbyggere 56,9 51,6 

Mobilabonnenter 1 5 830 479 6 242 598 

Pr. 100 indbyggere 1 107,0 114,0 

Internetabonnementer 1 900 010 2 101 364 

Pr. 100 indbyggere 34,9 38,4 

xDSL-abonnementer 1 063 205 1 207 200 

Kabelmodemabonnementer 509 950 542 280 

Kabel-TV-abonnementer 2 176 958 2 310 963 

mio. min. 

Indlandstrafik, fastnet 11 204 9 572 

Udlandstrafik, fastnet 595 528 

Indlandstrafik, mobil 7 314 8 379 

Udlandstrafik, mobil 252 324 

antal mio. 

Sendte SMS-beskeder 10 158 11 920 

Sendte MMS-beskeder 28 42 

mio. kr. 

Omsætning 40 527 44 450 

1 Inkl. taletidskort, som har været aktive inden for de seneste tre måneder. 

Kilde: IT- og Telestyrelsen. 

Flere tal og oplysninger findes på www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Telearbog 

Tabel 324 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

mio. kr. i løbende priser 

FoU-udgifter i alt 26 420 29 023 31 883 34 430 36 075 36 451 37 958 40 424 

Den offentlige sektor 9 269 9 657 10 017 10 666 11 146 11 663 12 050 13 366 

Den private sektor 17 151 19 366 21 866 23 764 24 929 24 788 25 908 27 058 

FoU-udgifter i alt 

i procent af BNP 2,18 2,24 2,39 2,53 2,58 2,50 2,45 2,46 

Den offentlige sektor 0,76 0,75 0,75 0,78 0,80 0,80 0,78 0,81 

Den private sektor 1,41 1,50 1,64 1,74 1,78 1,70 1,67 1,65 


Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/fui 

pct. 

Tabel 325 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser 

1999 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

mio. kr. i 2006-priser 

FoU-udgifter i alt 29 009 34 206 36 661 38 211 38 315 38 736 40 424 

Den offentlige sektor 10 971 11 210 11 669 11 994 12 246 12 297 13 366 

Den private sektor 18 038 22 996 24 992 26 217 26 069 26 439 27 058 


Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/fui 


Tabel 326 

Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder 

1990 1995 2000 2005 2008 

tusinde 

Antal familier 2 174 2 227 2 269 2 356 2 415 

Ejerbolig 59 60 63 59 . . . 

Sommerhus 11 9 11 11 . . . 

Tørretumbler 24 33 40 47 55 

Vaskemaskine 70 72 76 79 80 

Opvaskemaskine 29 40 49 56 65 

Mikrobølgeovn 17 37 52 68 75 

Video 42 73 78 84 74 

Cd-afspiller . . . 66 84 93 92 

Pc 15 37 65 84 88 

Telefonsvarer . . . 26 42 47 . . . 

Mobiltelefon . . . 20 68 92 95 

Fastnettelefonabonnement 95 . . . . . . . . . 76 

Fax . . . 9 15 . . . . . . 

Dvd-afspiller . . . . . . 7 68 84 

Videokamera . . . 15 20 24 29 

Cd-rom . . . 11 53 80 . . . 

Dvd-drev . . . . . . 13 59 . . . 

Internet . . . . . . 46 73 83 

Digital kamera . . . . . . . . . 48 70 

Digital videokamera . . . . . . . . . 12 20 

Dvd-optager . . . . . . . . . 8 24 

Fladskærms TV . . . . . . . . . . . . 44 

Digitalt TV . . . . . . . . . . . . 38 

MP3-afspiller . . . . . . . . . . . . 48 

MP4-afspiller . . . . . . . . . . . . 9 

DAB-radio . . . . . . . . . . . . 25 

GPS-navigation . . . . . . . . . . . . 32 

Interviewede personer 1 385 1 533 948 948 983 

Anm.: Resultaterne er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Der er 

efterfølgende sket en opregning af resultaterne til antal familier i hele landet, bestående af en eller flere personer i alderen 

16-74 år, som bor i samme bolig og er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være 

et ægtepar (samlevende par) i familien. Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 3 procentpoint. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/varforbr 

pct. 

antal 


Transport 

Transport 

1. Infrastruktur 

Flere km motorveje og motortrafikveje 

Der var 73.197 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2008. Efter kommunalreformen 

i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen af de lokalt orienterede 

tidligere amtsveje, mens staten overtog de øvrige amtsveje. Statsvejnettet omfatter 

nu 5 pct. af det offentlige vejnet, mens de resterende 95 pct. bliver administreret 

af kommunerne. Hovedparten af det offentlige vejnet, 65 pct., findes i Jylland, 

mens det resterende vejnet fordeler sig med 9 pct. i Region Hovedstaden og 

26 pct. på øerne i øvrigt. Over de seneste ti år er det offentlige vejnet øget med 

1.800 km, overvejende ved tilgang af kommuneveje. Samtidig er det overordnede 

vejnet udbygget. Siden 1998 er motorvejsnettet øget med 29 pct. til 1.111 km i 

2008, og længden af motortrafikveje er vokset med 28 pct. til 375 km i 2008. 

Figur 1 

Vejnettets og trafikarbejdets fordeling 

Vejnettet. 1. januar 2008 

Trafikarbejdet. 2007 

Personbiler 

Motorveje 

Øvrige statsveje 

Kommuneveje 

Varebiler 

Lastbiler og trækkere 

Cykler og knallert-30 

Andre 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej11 og vej20. 

Næsten en fjerdedel af jernbanenettet er nu elektrificeret 

Længden af det samlede jernbanenet var 1. januar 2008 på 2.667 km. Det er stort 

set som året før. I forhold til landets samlede areal er der 62 km jernbane pr. 1.000 

km 2 . Heraf er hovedparten statsbaner, som forvaltes af Banedanmark. De regionale 

baner driver 514 km banenet og Københavns Metro 21 km. Siden 1990 er jernbanenettet 

blevet næsten 200 km kortere, overvejende pga. nedlæggelse af godsbanestrækninger 

på Banedanmarks net. Sammenlignet med Sverige og Norge er 

jernbanetætheden for det danske, statsejede jernbanenet hhv. to og fire gange så 

stor, men i forhold til de fleste andre europæiske lande er det danske jernbanenet 

af noget mindre omfang. Primo 2008 var næsten en fjerdedel af jernbanenettet 

elektrificeret. Det er omtrent tre gange så meget som i 1990. 

Godsomsætning til søs er koncentreret på knap 30 havne 

Der var 115 danske havne med godsomsætning i 2007. En fjerdedel af havnene 

ekspederede hver mere end 1 mio. ton gods om året, men stod tilsammen for ni 

Statistisk Årbog 2009 Transport 333

Transport 

tiendedele af den samlede søværts godsomsætning. Målt efter godsomsætning er 

Fredericia Havn og Århus Havn landets største havne med hhv. 14 pct. og 11 pct. 

af den samlede søværts godsomsætning. 

Passagertrafikken til søs er koncentreret på knap 40 havne 

74 havne har passagertrafik. Heraf har halvdelen over 250.000 passagerer om året 

og står for mere end 90 pct. af skibspassagererne. Største havn er Helsingør Havn 

med 23 pct. af samtlige passagerer, efterfulgt af Rødby Færgehavn med 15 pct. af 

passagererne i 2007. 

2. Transportmidler 

Figur 2 

Bestanden af personbiler 

Tusinde 

2.100 

2.000 

1.900 

1.800 

98 00 02 04 06 08 


www.statistikbanken.dk/bil10. 

Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler 

Der var 2.851.000 motorkøretøjer i Danmark 1. januar 2009. Heraf er 74 pct. personbiler, 

17 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er busser og 

lastbiler. Væksten på 321.000 eller 13 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra 2005 

til 2009 udgøres hovedsagelig af personbiler og varebiler. Herudover er der en 

markant tilgang af motorcykler. Antallet af busser og lastbiler er stort set uændret 

over perioden. 

Flere biler til rådighed 

I 2009 var der 381 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Den største bilrådighed finder 

man i Nordsjælland med 426 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens København 

By ligger lavest med 250 personbiler pr. 1.000 indbyggere. 

Figur 3 

København By 

Københavns Omegn 

Nordsjælland 

Østsjælland 

Vest- og Sydsjælland 

Bornholm 

Fyn 

Sydjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere fordelt efter landsdele. 1. januar 2009 

Antal 

0 100 200 300 400 500 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07 og bil707. 

Mindre fald i nyregistreringerne af personbiler 

Antallet af nyregistrerede personbiler var i 2008 lidt mindre i 2006-2007, hvor 

bilsalget lå meget højt. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 

36-38 pct. de seneste otte-ni år. 

334 Transport Statistisk Årbog 2009

Transport 

Figur 4 

Nyregistrerede personbiler fordelt efter erhverv og private husholdninger 

Tusinde 

180 

160 

140 

I husholdningerne 

I erhvervene 

Personbiler i alt 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bil5. 

Energieffektiviteten er steget 

Energieffektiviteten for nyregistrerede benzin- og dieseldrevne personbiler i 2006- 

2007 var i gennemsnit 17,8 km/l mod 13,1 km/l for biler nyregistreret i 1997- 

1998. Det svarer til en stigning på 33,7 pct. For bilerne købt af de private husholdninger 

var de tilsvarende tal hhv. 18,0 km/l og 13,4 km/l, mens de for erhvervenes 

biler var hhv. 17,4 km/l og 12,5 km/l. 

Figur 5 

Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler 

28 

Km/l 

Diesel v. 1.000 kg 

26 

24 

Diesel 

Benzin v. 1.000 kg 

22 

20 

18 

Benzin 

16 

14 

12 

Juli 1997 

Januar 1998 

Juli 1998 

Januar 1999 

Juli 1999 

Januar 2000 

Juli 2000 

Januar 2001 

Juli 2001 

Januar 2002 

Juli 2002 

Januar 2003 

Juli 2003 

Januar 2004 

Juli 2004 

Januar 2005 

Juli 2005 

Januar 2006 

Juli 2006 

Januar 2007 

Juli 2007 

Januar 2008 

Juli 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ee1. 

Færre lokomotiver, flere togsæt og markant færre godsvogne 

Mens antallet af lokomotiver er faldet, er antallet af togsæt steget. Primo 2008 var 

der 537 togsæt i brug, 17 pct. flere end i 1998, mens antal strækningslokomotiver 


Transport 

til gengæld er reduceret med 44 pct. Togvognene havde 124.000 siddepladser. Det 

er 21 pct. flere end for ti år siden. En tredjedel af pladserne er i S-tog. 

Det meste af godstransporten med tog sker nu som transitkørsel med udenlandske 

godsvogne. I begyndelsen af 2007 ejede de danske jernbanevirksomheder således 

kun 153 godsvogne mod 3.440 for ti år siden. 

Mere end 60 pct. af danske lastskibes bruttotonnage er nu i containerskibe 

1. januar 2009 var der 1.742 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 

20 BT. Det er 1 pct. flere end året før. 37 pct. af skibene var fiskerfartøjer og 30 pct. 

lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 10,3 mio. BT. Det er 0,8 mio. BT mere 

end året før og det højeste nogensinde. Der har især været tilgang af tonnage for 

tankskibe. Containerskibenes bruttotonnage var primo 2009 på 5,9 mio. BT, svarende 

til 62 pct. af de danske lastskibes samlede bruttotonnage, og dobbelt så stort 

som i 2000. 

Figur 6 

Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2009 

Antal skibe 

Bruttotonnage, BT 

Tankskibe 

Containerskibe 

Tørlastskibe i øvrigt 

Passagerskibe/færger 

Fiskerfartøjer 

Andre skibe 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib11. 

Unge skibe har størstedelen af bruttotonnagen 

Primo 2009 lå 81 pct. af den samlede bruttotonnage på skibe med en alder under ti 

år. 10 pct. af tonnagen var på skibe, der var 10-14 år gamle. For tankskibene var 94 

pct. af tonnagen på skibe under ti år, mens under en halv procent af tonnagen var 

på skibe på 25 år eller ældre. 

Den danske handelsflåde er den 17. største i verden 

Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. 

Den var i januar 2009 på 453 skibe med tilsammen 10,0 mio. BT. Den danske handelsflåde 

havde 1 pct. af den samlede verdenstonnage i juli 2008. Det var den 7. 

største handelsflåde i EU og den 17. største i verden. 

3. Trafik 

Mere biltrafik og mindre cyklisme 

Danske køretøjer kørte 49 mia. km på danske veje i 2007, når cykel- og knallertkørsel 

medregnes. Danske biler skønnes yderligere at have kørt 2,6 mia. km i udlandet. 

Antages det, at udenlandske biler har kørt lige så meget i Danmark, som 


Transport 

danske biler i udlandet, bliver det samlede trafikarbejde på danske veje på næsten 

52 mia. km, heraf over 49 mia. km for motorkøretøjer alene. Siden 1990 har cykeltrafikken 

stort set været aftagende, mens motorkøretøjer har haft en gennemsnitlig 

årlig trafikvækst på 1,7 pct. Det svarer næsten til væksten i bestanden af biler. 74 

pct. af det samlede trafikarbejde med motorkøretøjer blev udført af personbiler. 

Øget bil- og togtrafik over Storebælt efter åbningen af broen 

På de mest befærdede indfaldsveje til København er der mellem 70.000 og 

105.000 biler i døgnet, mens der på de mindre trafikerede motorveje nord for Limfjorden 

kører under 10.000 biler i døgnet. Storebælt blev i 2007 passeret af over 

29.000 biler i døgnet, 64 pct. mere end i broens første år, mens færgerne mellem 

Øst- og Vestdanmark transporterede 2.800 biler i døgnet mod 12.700 året før broens 

åbning for vejtrafik. Togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark er ligeledes 

tiltaget markant efter åbningen af Storebæltsbroen. 

Ni jernbanestrækninger med over 200 tog i døgnet 

Ni jernbanestrækninger havde mere end 200 tog i døgnet i 2007; heraf ligger de 

syv i Københavnsområdet. Strækningen København H-Østerport var den mest befærdede 

med 454 tog på et hverdagsdøgn, mens strækningen Nykøbing Falster- 

Gedser fortsat er den mindst trafikerede med bare to tog i døgnet. På næsten alle 

øvrige strækninger kørte mere end 20 tog i døgnet. På strækningen over Storebælt 

var der 112 persontog og 55 godstog i døgnet. 

4. Persontransport 

Vi transporterer os 41 km om dagen 

Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker 15.000 km i løbet af 2007, svarende til 

41 km om dagen. I de seneste år har der været en betydelig stigning i transport 

med personbil og varebil, men også i kørsel med tog. Mulige forklaringer herpå er 

stigningen i bilbestanden, udbygningen af især motorvejsnettet og øget afstand 

mellem bopæl og arbejde/uddannelse. 

Figur 7 

Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler 

Bil, 77 pct. 

Bil, 78 pct. 

Bus, 10 pct. 

Bus, 9 pct. 

Tog, 8 pct. 

1987 

2007 

Tog, 8 pct. 

Cykel, 4 pct. 

Cykel, 3 pct. 

Andet, 1 pct. 

Andet, 2 pct. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pkm1. 

Vi kører mest i bil 

Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil (78 

pct.), mens 9 pct. foregår med bus og 8 pct. med tog. Transport med cykel/knallert 

er faldet i de seneste år. I 2007 cyklede hver dansker gennemsnitligt 416 km. 


Transport 

Øget landsdækkende togtransport og fortsat flere rejser over Øresund 

Der har været en markant vækst i den landsdækkende persontransport med tog i 

de seneste år. I 2007 var der gennemsnitligt 180.000 togrejser om dagen, heraf 

102.000 øst for Storebælt, 56.000 vest for Storebælt og 22.000 over Storebælt. Der 

var mere end 25.000 rejser over Øresund, 23 pct. flere end året før. 

Færre med indenrigsfly efter åbningen af Storebæltsforbindelsen 

Antal passagerer med indenrigsfly faldt efter åbningen af Storebæltsbroen. Fra 

1996 til 2003 blev antal afrejsende indenrigspassagerer næsten halveret, men siden 

2004 har der været passagerfremgang år for år. 

Støt stigning i udenrigspassagerer med rutefly 

Antallet af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende 

bortset fra en midlertidig opbremsning i 2003 pga. krigen i Irak, udbruddet af 

SARS mv. Tre ud af fire afrejsende flypassagerer fra danske lufthavne rejser nu 

med udenrigs rutefly. 

5. Godstransport 

Den nationale godstransport sker mest med lastbil – den internationale med skib 

I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i 

Danmark, blev der pålæsset 202 mio. tons i 2007. Lastbilen er langt det mest anvendte 

transportmiddel med 92 pct. af den samlede godsmængde; 7 pct. blev 

transporteret med fragtskib og under 1 pct. med tog. I den internationale trafik, 

dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er skibstransport derimod den 

dominerende transportmåde. I 2007 fragtedes 90 mio. ton gods i international 

trafik, heraf 63 pct. med fragtskib, 14 pct. med danske lastbiler og 20 pct. med 

udenlandske lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog. 

Figur 8 

Godsmængder – national og international trafik. 2007 

National 

International 

Udenlandske lastbiler 

Danske lastbiler 

Tog 

Skib 

Fly 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/uvg1, nvg1, ivg4, bane1, bane401, skib41 og flyv41. 

Vognmandskørsel har øget sin andel af den nationale godstransport med lastbil 

Det samlede nationale transportarbejde med lastbil har i de seneste år ligget mellem 

10 og 11 mia. tonkm, men fra 2006 har det været stigende til 11,8 mia. tonkm 


Transport 

i 2007. Stigningen har fundet sted for såvel firmakørsel, dvs. kørsel for egen regning, 

som vognmandskørsel, dvs. kørsel for fremmed regning. Hovedparten af 

transporten foregår dog fortsat ved vognmandskørsel, hvis andel stort set har været 

stigende fra 73 pct. i 1990 til 83 pct. i 2007 som resultat af, at flere virksomheder 

opgiver egen kørselsafdeling. 

Megen kørsel af gods i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder 

I 2007 var mere end to femtedele af godset grus, sand, cement, jord og sten, men 

da transport i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder typisk foregår over kortere 

strækninger, står kørsel med disse produkter kun for lidt over en fjerdedel af 

det samlede transportarbejde. Næringsmidler, landbrugsprodukter og stykgods 

udgjorde ligeledes to femtedele af godset, men stod for mere end halvdelen af 

transportarbejdet. 3 pct. af godset var klassificeret som farligt gods. Det var især 

brandfarlige, flydende stoffer såsom benzin. 

Figur 9 

Nationalt godstransportarbejde fordelt efter varegrupper 

Stykgods, bearbejdede 

varer mv. 

Kul, koks, olie og kemiske 

produkter 

12 

10 

8 

Mia. tonkm 

Næringsmidler og foder 

6 

Landbrugsprodukter og 

gødningsstoffer 

Grus, sand, cement, jord, 

sten mv. 

4 

2 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nvg2 og nvg22. 

Figur 10 

Transportarbejde ved 

international lastbilkørsel 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mia. tonkm 

97 99 01 03 05 07 

Import 

Eksport 


www.statistikbanken.dk/ivg4. 

Det meste lastbilgods flyttes lokalt 

Det meste gods blev transporteret lokalt, og hovedparten af det gods, der blev flyttet 

til en anden landsdel, gik til en nabolandsdel. På regionsniveau blev mere end 

tre fjerdedele af godset flyttet inden for samme region. Den gennemsnitlige turlængde 

ved kørsel med læs var i 2007 på 83 km. 

International godstransport med danske lastbiler foregår i vognmandskørsel 

International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i vognmandskørsel. 

Siden starten af 1990’erne har transportarbejdet svinget mellem 10 

og 13 mia. tonkm, men efter udvidelsen af EU medio 2004 indtraf der en markant 

tilbagegang. Fra 2004 til 2007 faldt transportarbejdet med 27 pct. til 9,2 mia. 

tonkm. I samme periode steg den samlede transport med lastbil mellem Danmark 

og udlandet dog med 8 pct., hvilket yderligere illustrerer de danske lastbilers tabte 

markedsandel. 

Danske lastbilers markedsandel er yderligere reduceret til 40 pct. 

De udenlandske lastbiler dækkede 60 pct. af det samlede transportarbejde med 

lastbil mellem Danmark og udlandet i 2007, mod 59 pct. i 2006 og 36 pct. i 2000. 


Transport 

Blandt de udenlandske lastbiler var der overvægt af tyske, polske og hollandske 

lastbiler. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af danske firmaer til udlandet og det 

udvidede fælles marked i EU. 

Figur 11 

Containeromsætning på 

de fem største havne (TEU, 

containerenhed på 20 fod) 

800 

750 

700 

650 

600 

550 

500 

450 

400 

350 

Tusinde TEU 

97 99 01 03 05 07 


www.statistikbanken.dk/skib49. 

Tyskland og Sverige er største modtager- og afsenderlande 

Godstransporten mellem Danmark og udlandet foregik især med Tyskland og Sverige 

som på- eller aflæsningsland. Danske lastbilers gennemsnitlige turlængde ved 

kørsel med læs var på 608 km i 2007. Halvdelen af turene med læs var på under 

500 km, og kun en sjettedel var på 1.000 km eller mere. 

Hovedparten af skibsgodset er udenrigsgods 

Godstransporten over danske havne steg til 94 mio. ton gods i 2007 – det højeste 

niveau siden 1998. Den søværts godstransport over danske havne varierer i stort 

omfang med udlosningen af kul fra udlandet og med den indenrigske distribution 

af kul fra kuldepoterne. Hovedparten af skibsgodset er udenrigsgods. Kun en femtedel 

af godset var i indenrigstrafik mellem danske havne eller mellem søen og 

dansk havn. Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet halvdelen 

af godsomsætningen ligger på de seks største havne. To tredjedele af godset er 

enten fast bulk, især kul, sten, sand og grus, kalk, cement mv. og foderstoffer, eller 

flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. En fjerdedel er færgegods, 

især gods på lastbiler. 

Støt vækst for containere 

Mængden af containeriseret gods med fragtskibe er fordoblet siden 1997. I 2007 

ekspederede danske havne 476.000 containere, svarende til 790.000 20-fods enheder 

(TEU), hovedparten i Århus Havn, som havde mere end 60 pct. af de ekspederede 

containere. 

Figur 12 

Godstransportarbejde med jernbane 

1.400 

Mio. tonkm 

1.200 

Transit 

International 

National 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bane1. 


Transport 

Figur 13 

Godstransportarbejde 

i rørtransport 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Mia. tonkm 

97 99 01 03 05 07 

Naturgasrør Olierør 


www.statistikbanken.dk/ror11. 

Øget godstransport med tog i transit gennem Danmark 

Godstransporten på de danske jernbaner har ligget omkring 2 mia. tonkm i de 

seneste ti år. Der er dog sket store forskydninger inden for transporttyperne. Både 

den nationale og den internationale godstransport har stort set været faldende 

siden 1997, mens godstransport i transit gennem Danmark er steget markant siden 

1996. Transitkørslen dækker nu to tredjedele af transportarbejdet med tog. 

Mindre transport af olie og naturgas i rørledninger 

Medregnes transport af olie og naturgas i rørledning i den indenlandske godstransport, 

dækker transport i rørledninger 30 pct. af det samlede indenlandske 

transportarbejde. Transport i rørledning er øget betydeligt frem til 2005, men har 

herefter været faldende. I 2007 blev der udført et transportarbejde på 6,7 mia. 

tonkm. Det er 10 pct. mindre end året før. Næsten en tredjedel af transporten i 

rørledninger er af naturgas; resten er af råolie fra borefelterne i Nordsøen. 

6. Færdselsuheld 

Figur 14 

Trafikdræbte 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Dræbte 

97 99 01 03 05 07 


www.statistikbanken.dk/uheld1 og 

uheld8. 

Færre bliver dræbt i trafikken 

Antallet af færdselsuheld med personskade er fra 1997 til 2007 faldet med 31 pct. I 

1997 var der 8.004 færdselsuheld med personskade, hvilket var faldet til 5.549 i 

2007. I samme periode er antallet af trafikdræbte faldet fra 489 til 406, svarende 

til et fald på 17 pct. Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne faldet 

31 pct. Fra 2006 til 2007 steg antallet af færdselsuheld med 3 pct. og antallet af 

dræbte med 33 pct. Spiritusuheld tegnede sig i 2007 for 17 pct. af uheldene og for 

28 pct. af de færdselsdræbte. 

Stort mørketal i færdselsuheldsstatistikken 

Den officielle færdselsuheldsstatistik bygger på politiets indberetninger, som kun 

dækker en begrænset del af det totale antal personskader ved færdselsuheld. Ved 

at sammenligne politiets indberetninger med skadestuebesøg forårsaget af færdselsuheld, 

har Danmarks Statistik vist, at det samlede antal personskader er næsten 

syv gange større end det, der registreres af politiet. Det såkaldte mørketal – 

dvs. de ulykker, som politiet ikke har kendskab til – er størst for eneuheld, for cyklister 

og for børn og unge, hvor kun ca. 10 pct. af uheldene kommer til politiets 

kendskab. 

Figur 15 

Lettere 

tilskadekomne 

Alvorligt 

tilskadekomne 

Tilskadekomne i alt 

Tilskadekomne i færdselsuheld 

Tusinde tilskadekomne 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: Der er et brud i den relative fordeling af tilskadekomne fra 1997 på grund af en ny definition af skadestype. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/uheld1 og uheld8. 


Tabel 327 

Transportens infrastruktur 

1. januar 2007 2008 

Vejnettet i alt 72 411 73 197 

Heraf motorveje 1 071 1 111 

Statsveje 3 788 3 817 

Kommuneveje 68 582 69 339 

Jernbanenettet i alt 2 663 2 667 

Heraf Metro 17 21 

Heraf privatbaner 514 514 

Standsningssteder for tog 535 547 

Havne 119 116 

Lufthavne 23 23 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april-oktober 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej11, bane41, skib1 og skib101 

km 

antal 

Tabel 328 

Udgifter til transportens infrastruktur 

2006 2007 

mio. kr. 

Vejnet 1 14 112 13 028 

Anlægsudgifter 8 882 7 600 

Drifts- og vedligeholdelse 5 230 5 428 

Banedanmarks banenet 1 948 1 396 

Nyinvesteringer (nyanlæg) 364 263 

Reinvesteringer (fornyelser) 566 1 106 

Øvrige investeringer 18 27 

Privatbanerne 59 45 

Havne 698 . . . 

Anlæg 573 . . . 

Bygninger 125 . . . 

Lufthavne 268 . . . 

Storebæltsforbindelsen 26 44 

Øresundsforbindelsen 1 6 

Metroen i København 295 238 

1 Tallene er ekskl. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juli-oktober 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej2, bane42, flyv2 og skib2 


Tabel 329 

Nyregistrerede motorkøretøjer 

2007 2008 

Køretøjer i alt 240 496 202 322 

Personbiler i alt 162 480 150 661 

Personbiler i husholdningerne 100 875 92 847 

Personbiler i erhverv 61 605 57 814 

Benzindrevne 97 560 80 217 

Dieseldrevne 1 64 918 70 437 

Busser 676 930 

Motorcykler 9 776 6 688 

Knallert 45 4 518 3 671 

Varebiler i alt 2 56 084 33 656 

Under 2.001 kg 1 444 6 404 

2.001-3.000 kg 38 586 17 358 

3.001-3.500 kg 16 054 9 894 

Lastbiler i alt 2 3 523 3 661 

3.501-6.000 kg 166 185 

over 6.000 kg 3 357 3 476 

Sættevognstrækkere 3 439 3 055 

1 Inkl. gas og el mv. 2 Totalvægt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bil6 

antal 


Tabel 330 

Vare- og lastbiler mv. 


Bestand (primo) 

antal 

Varebiler i alt 1 485 786 481 887 

Under 2.001 kg 83 351 83 358 

2.001-3.000 kg 271 361 269 362 

3.001-3.500 kg 131 074 129 167 

Lastbiler i alt 1 35 442 34 629 

3.501-6.000 kg 3 070 2 832 

Over 6.000 kg 32 372 31 797 

Sættevognstrækkere 15 322 14 887 

Påhængsvogne over 2.000 kg 35 529 39 004 

Sættevogne 36 700 38 847 

1 Totalvægt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bil707 og bil909 

Tabel 331 

Personbiler, busser og motorcykler mv. 


Bestand (primo året) 

antal 

Personbiler i alt 2 068 493 2 099 090 

Heraf i husholdninger 1 914 039 1 941 978 

Heraf i erhverv 154 454 157 112 

Benzindrevne 1 745 668 1 715 006 

Dieseldrevne 1 322 667 383 921 

Alder: 

0- 3 år 562 347 588 417 

4- 7 år 394 040 401 660 

8-11 år 529 329 494 684 

12-15 år 334 362 366 088 

16-19 år 141 294 140 959 

over 19 år 107 121 107 282 

Gennemsnitsalder i år 9,1 9,1 

Busser i alt 14 482 14 452 

Rutebusser 5 256 5 467 

Turistbusser 9 226 8 986 

Campingvogne 136 905 140 366 

Motorcykler 133 914 143 546 

Knallert-45 63 263 61 224 

1 Inkl. gas og el mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bil8 og bil10 


Tabel 332 

Skibe over 20 BT 

1. januar 2008 2009 

Danske skibe i alt 1 728 1 742 

Tankskibe 92 123 

Containerskibe 93 91 

Tørlastskibe i øvrigt 318 305 

Passagerskibe/færger 107 107 

Fiskerfartøjer 681 651 

Andre skibe 437 465 

antal 

tusinde BT 

Skibstonnage i alt 9 522 10 325 

Tankskibe 2 099 2 859 

Containerskibe 5 834 5 876 

Tørlastskibe i øvrigt 835 813 

Passagerskibe/færger 439 444 

Fiskerfartøjer 132 128 

Andre skibe 184 205 

Anm.: Inkl. skibe med hjemsted i Grønland. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib11 

Tabel 333 

Flybestand 

2007 2008 

1. januar Fly Pladser Fly Pladser 

Danske fly i alt 1 058 • 1 077 • 

Flytyper 

Jet, 3-4 motorer 13 1 977 13 1 973 

Jet, 2 motorer 132 12 362 147 12 639 

Turbo-propel, 4 motorer 6 309 6 309 

Turbo-propel, 2 motorer 61 1 874 54 1 670 

Propel, 2 motorer 52 320 47 292 

Propel, 1 motor 1 712 2 422 711 2 415 

Helikoptere 82 537 99 651 

Pladser • 19 801 • 19 949 

1- 2 pladser 214 373 215 375 

3- 5 pladser 564 2 194 573 2 221 

6- 9 pladser 87 619 88 634 

10-99 pladser 125 4 004 133 4 159 

100 pladser + 68 12 611 68 12 560 

1 Denne kategori indeholder også enkelte turbo-propel fly med én motor. 

Kilde: Statens Luftfartsvæsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/flyv11 

antal 


Tabel 334 

Trafik på veje, jernbaner, havne og lufthavne 

2005 2006 2007 

mio. køretøjkm 

Vejtrafik i alt 1 46 600 47 634 49 052 

Personbiler 33 152 33 907 35 013 

Motorcykler 713 757 757 

Varebiler 7 513 7 681 7 938 

Lastbiler 1 341 1 407 1 444 

Sættevogntrækkere 854 896 920 

Rutebusser 362 373 370 

Turistbusser mv. 250 251 250 

Cykler/knallerter 2 322 2 269 2 269 

Knallert 45 93 92 90 

mio. togkm 

Banetrafik i alt 79,2 80,5 78,7 

S-tog 15,8 15,7 14,9 

Metro 4,2 4,4 4,5 

Passagertog på Banedanmarks net 47,0 48,5 47,5 

Godstog på Banedanmarks net 4,1 3,8 3,1 

Privatbanerne 8,1 8,2 8,7 

tusinde anløb 

Skibstrafik i alt 543 540 545 

Passagerskibe og færger 517 513 517 

Fragtskibe 26 28 28 

tusinde operationer 

Flytrafik i alt 364 352 357 

Indenrigsfly (rute og charter) 97 99 95 

Udenrigsfly (rute og charter) 267 253 262 

1 Omfatter ikke udenlandske bilers kørsel i Danmark. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej20, bane31, skib22, skib221 og flyv21 


Tabel 335 

Persontransport 

2006 2007 

mio. personkm 

Persontransport i Danmark 79 942 81 594 

Bil 62 348 63 917 

Motorcykel 946 946 

Rutebus 3 069 3 042 

Turistbus 4 380 4 380 

Cykel/knallert 2 269 2 269 

Knallert 45 92 90 

S-tog og Metro 1 289 1 273 

Tog i øvrigt 4 985 5 080 

Færge 222 215 

Fly 1 342 382 

tusinde passagerer 

Indenrigsfærger i alt 10 574 10 312 

Heraf: Kattegat-ruterne 2 632 2 545 

Udenrigsfærger i alt 26 979 27 497 

Heraf: Danmark-Sverige 13 759 13 970 

Danmark-Tyskland 8 758 9 121 

Danmark-Norge 4 148 4 077 

Rute- og charterfly i alt 12 423 13 013 

Rutefly, indenrigs 1 666 1 821 

Rutefly, udenrigs 9 382 9 736 

Charterfly 1 375 1 456 

1 Omhandler kun persontransportarbejde ved indenrigsflyvning. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pkm1, bane21, skib31, skib32 og flyv32 


Tabel 336 

Godstransport med lastbiler over 6 ton totalvægt 

2006 2007 

mio. ton 

National godstransport i alt 177,6 183,6 

Vognmandskørsel 143,0 149,4 

Firmakørsel 34,7 34,2 

mio. tonkm 

National godstransport i alt 11 495 11 800 

Vognmandskørsel 9 598 9 848 

Firmakørsel 1 896 1 952 

mio. ton 

International godstransport i alt 15,4 14,3 

Fra Danmark 7,2 6,6 

Til Danmark 6,8 6,2 

Tredjelandskørsel 0,5 0,5 

Cabotagekørsel 0,8 1,0 

mio. tonkm 

International godstransport i alt 9 760 9 160 

Fra Danmark 4 793 4 330 

Til Danmark 4 356 4 135 

Tredjelandskørsel 373 402 

Cabotagekørsel 238 293 

Anm.: Tredjelandskørsel er godskørsel, hvor på- og aflæsning sker i hver sit udland, og cabotagekørsel er kørsel, hvor påog 

aflæsning sker i samme udland. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nvg1 og ivg4 

Tabel 337 

Godstransport med tog, skib og fly 

2006 2007 

tusinde ton 

Godsmængde med tog 7 300 6 850 

National 1 232 727 

Til Danmark 1 858 1 665 

Fra Danmark 899 778 

I transit 3 311 3 680 

mio. tonkm 

Godstransportarbejde med tog 1 893 1 779 

National 260 146 

Til Danmark 344 282 

Fra Danmark 174 135 

I transit 1 115 1 216 

tusinde ton 

Godsmængde med fragtskib 70 457 71 493 

National 13 077 14 865 

Til Danmark 33 303 32 603 

Fra Danmark 24 077 24 025 

Godsmængde med færge 22 151 22 613 

National 4 907 4 761 

International 17 244 17 852 

Godsmængde med fly 108 121 

National 7 6 

International 101 116 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april-juli 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bane1, skib41 og flyv41 


Tabel 338 Familiernes rådighed over personbiler. 2007 

Familier Uden Med Med Med 

1. januar bil i alt bil i alt 1 bil 2 + bil 


Hele landet i alt 

2 933 191 43,9 56,1 45,1 11,1 

Københavns Kommune 326 706 72,3 27,7 25,0 2,6 

Frederiksberg Kommune 59 013 64,2 35,8 32,0 3,8 

Københavns Amt 331 718 47,3 52,7 41,9 10,8 

Frederiksborg Amt 192 901 36,8 63,2 46,4 16,8 

Roskilde Amt 121 828 36,7 63,3 47,3 15,9 

Vestsjællands Amt 162 837 37,4 62,6 48,9 13,6 

Storstrøms Amt 143 360 38,7 61,3 48,9 12,4 

Bornholms Regionskommune 23 461 40,5 59,5 50,1 9,4 

Fyns Amt 257 625 41,2 58,8 47,9 10,9 

Sønderjyllands Amt 130 324 33,5 66,5 53,8 12,7 

Ribe Amt 115 235 36,4 63,6 52,4 11,2 

Vejle Amt 188 091 36,6 63,4 49,1 14,2 

Ringkøbing Amt 139 751 34,1 65,9 54,3 11,6 

Århus Amt 357 031 44,8 55,2 44,1 11,1 

Viborg Amt 120 516 33,7 66,3 54,0 12,3 

Nordjyllands Amt 262 794 39,9 60,1 49,3 10,8 




Tabel 339 De 20 mest solgte personbilmærker. 2008 

Antal Andel i pct. Placering i 2007 

Nyregistreringer i alt 150 661 100,00 

1 Peugeot 15 989 10,61 (1) 

2 Toyota 12 865 8,54 (3) 

3 Citroën 12 016 7,98 (4) 

4 Ford 10 598 7,03 (5) 

5 VW 10 476 6,95 (2) 

6 Opel 9 929 6,59 (6) 

7 Suzuki 8 611 5,72 (7) 

8 Skoda 8 300 5,51 (8) 

9 Mazda 7 513 4,99 (12) 

10 Kia 7 377 4,90 (9) 

11 Fiat 7 121 4,73 (11) 

12 Hyundai 6 537 4,34 (10) 

13 Audi 5 239 3,48 (13) 

14 BMW 3 516 2,33 (16) 

15 Volvo 3 077 2,04 (14) 

16 Renault 3 031 2,01 (15) 

17 Chevrolet 3 004 1,99 (17) 

18 Mitsubishi 2 988 1,98 (18) 

19 Mercedes-Benz 2 849 1,89 (19) 

20 Nissan 2 176 1,44 (NY) 

Øvrige 7 449 4,94 



Tabel 340 De 20 mest udbredte personbilmærker. 2009 

Antal 

Andel i pct. 

Bestand (primo) 2 099 090 100,00 

1 Volkswagen 244 232 11,64 

2 Peugeot 213 129 10,15 

3 Toyota 199 594 9,51 

4 Ford 172 792 8,23 

5 Opel 170 684 8,13 

6 Citroën 140 580 6,70 

7 Fiat 94 295 4,49 

8 Mazda 91 681 4,37 

9 Skoda 90 298 4,30 

10 Suzuki 87 657 4,18 

11 Volvo 64 126 3,05 

12 Audi 59 049 2,81 

13 Hyundai 59 045 2,81 

14 Renault 58 624 2,79 

15 Nissan 52 145 2,48 

16 Mercedes-Benz 47 275 2,25 

17 BMW 39 850 1,90 

18 Mitsubishi 37 521 1,79 

19 Kia 35 078 1,67 

20 Seat 29 155 1,39 

Øvrige 112 280 5,35 




Tabel 341 

Familiernes køb af nye personbiler 

Familier pr. 1. januar 

Købt ny bil 

2006 2007 2005 2006 

Hele landet i alt 2 916 979 2 933 191 101 588 104 783 


Hele landet i alt 3,5 3,6 

Københavns Kommune 325 140 326 706 1,5 1,6 

Frederiksberg Kommune 58 852 59 013 2,1 2,3 

Københavns Amt 331 111 331 718 3,9 4,1 

Frederiksborg Amt 191 945 192 901 5,0 5,3 

Roskilde Amt 121 202 121 828 4,9 5,2 

Vestsjællands Amt 161 208 162 837 4,1 4,0 

Storstrøms Amt 142 763 143 360 4,0 4,1 

Bornholms Regionskommune 23 471 23 461 2,7 3,1 

Fyns Amt 255 936 257 625 2,8 2,9 

Sønderjyllands Amt 130 009 130 324 3,6 3,4 

Ribe Amt 114 854 115 235 3,5 3,3 

Vejle Amt 186 119 188 091 3,8 4,0 

Ringkøbing Amt 139 039 139 751 3,7 3,6 

Århus Amt 353 950 357 031 3,4 3,6 

Viborg Amt 119 781 120 516 3,5 3,4 

Nordjyllands Amt 261 599 262 794 3,6 3,6 



Tabel 342 

Familiernes køb af nye personbiler fordelt efter amter 

Familier 1. januar 

Købt ny bil 

2006 2007 2005 2006 

Hele landet i alt 2 916 979 2 933 191 101 588 104 783 

Hele landet i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 

Københavns Kommune 11,1 11,1 4,8 4,9 

Frederiksberg Kommune 2,0 2,0 1,2 1,3 

Københavns Amt 11,4 11,3 12,7 13,0 

Frederiksborg Amt 6,6 6,6 9,5 9,8 

Roskilde Amt 4,2 4,2 5,9 6,0 

Vestsjællands Amt 5,5 5,6 6,4 6,3 

Storstrøms Amt 4,9 4,9 5,6 5,6 

Bornholms Regionskommune 0,8 0,8 0,6 0,7 

Fyns Amt 8,8 8,8 7,1 7,2 

Sønderjyllands Amt 4,5 4,4 4,7 4,2 

Ribe Amt 3,9 3,9 3,9 3,7 

Vejle Amt 6,4 6,4 7,0 7,2 

Ringkøbing Amt 4,8 4,8 5,1 4,8 

Århus Amt 12,1 12,2 12,0 12,4 

Viborg Amt 4,1 4,1 4,1 3,9 

Nordjyllands Amt 9,0 9,0 9,2 9,1 



pct. 


Tabel 343 

Biltrafik på danske Europaveje, udvalgte veje og broer o.l. 

Europavejstrækninger 

2006 2007 

gns. antal biler pr. døgn 

E20 Øresundsbroen 15 801 18 482 

Amagermotorvejen, ved Kalveboderne 85 123 90 622 

Øresundsmotorvejen, vest for Englandsvej 57 729 59 076 

Sjællandsbroen, København 53 300 52 800 

Vestmotorvejen, øst for Ringsted 38 757 40 823 

Storebæltsbroen 27 617 29 429 

Fynske Motorvej, nord for Nyborg 26 296 28 155 

Fynske Motorvej, syd for Odense 47 122 50 501 

Den Ny Lillebæltsbro 56 495 60 020 

Fynske Motorvej, ved Taulov 31 770 34 201 

Esbjerg-Kolding, ved Holsted 17 048 16 894 

Gammelby Ringvej i Esbjerg 11 034 11 794 

E45 Landegrænsen, Kruså 14 308 16 835 

Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev 29 605 32 758 

E20/45 Sydjyske Motorvej, nord for Kolding 61 695 66 045 

E45 Vejlefjordsbroen 61 574 63 849 

Midtjyske Motorvej, ved Horsens 42 140 42 343 

Midtjyske Motorvej, ved Stilling 48 833 51 249 

Midtjyske Motorvej, ved Randers 35 364 37 581 

Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg 37 980 41 170 

Limfjordstunnelen 58 248 60 934 

Frederikshavnsmotorvejen ved Vodskov 16 366 18 468 

Frederikshavnmotorvejen ved Sæby 8 112 8 941 

Nord for Sæby 14 181 15 261 

E39 Hirtshalsmotorvejen mellem og 19 200 21 100 

Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring 6 222 6 627 

E47/55 Flynderborgvej, Helsingør 41 072 41 422 

Helsingørmotorvejen, ved Nærum 74 754 75 696 

Motorring 3, ved Husum 62 527 63 813 

E20/47/55 Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige 101 283 102 296 

Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby 89 726 91 829 

E47/55 Sydmotorvejen, ved Tappernøje 23 556 24 860 

Sydmotorvejen, syd for Algestrup 35 862 37 501 

Farøbroerne, nord for Farø 21 529 22 605 

Guldborgsundtunnelen 11 616 11 728 

E47 Sydmotorvejen, syd for Rødby 6 774 7 073 

E55 Ørslev-Gedser 14 136 15 960 

Andre veje og broer 

8 Alssundbroen 23 630 24 200 

9 Svendborgmotorvejen, nord for , Årslev 18 800 19 900 

9 Svendborgsundbroen 16 059 16 108 

9 Frederik IX's Bro 19 500 21 500 

15 Herningmotorvejen, øst for Kløverbladet 17 300 18 400 

15 Herningmotorvejen, vest for 18 300 18 800 

18 Midtjyske Motorvej, syd for , Herning 11 400 13 500 

21/23 Holbækmotorvejen, vest for Ring 3 81 371 80 313 

21/23 Holbækmotorvejen, øst for Roskilde 52 282 53 124 

O4 Motorring 4, ved Herstedvester 75 353 75 353 

55 Limfjordsbroen 31 364 29 000 

153 Storstrømsbroen 5 097 5 300 

53 Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund 19 491 19 900 

16 Bispeengbuen 49 500 50 800 

16 Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen 49 019 49 131 

Knippelsbro, København 30 000 28 300 

Langebro, København 58 500 57 600 

Kilde: Vejdirektoratet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej22 


Tabel 344 

Observerede skibspassager gennem Sundet og Bælterne 

2007 2008 

observationer 

Øresund 

Nordligt observationssted 31 449 29 959 

Nordgående 15 086 14 218 

Sydgående 16 363 15 741 

Sydligt observationssted 35 518 32 411 


Sydgående 18 599 16 914 

Store Bælt 19 614 18 482 


Sydgående 8 661 8 399 

Kilde: Søværnets Operative Kommando. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib24 

Tabel 345 

Søulykker og forlis af danske skibe 

Handelsskibe Fiskerfartøjer I alt 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

I alt 59 41 31 22 90 63 

Heraf forlis 2 - 6 5 8 5 

Heraf passagerskibe 18 22 • • 18 22 

Brand 5 1 2 4 7 5 

Grundstødning 17 10 2 4 19 14 

Kollission 12 3 8 5 20 8 

Påsejling af skib 3 3 - - 3 3 

Kontaktskade 12 12 1 - 13 12 

Kæntring - - 3 1 3 1 

Havari 2 4 6 2 8 6 

Anden årsag 8 8 9 6 17 14 

Omkomne 1 - - 1 2 1 2 

Tilskadekomne 1 2 - 2 8 4 8 

1 Som følge af ovenstående. 

Kilde: Søfartsstyrelsen. 


antal 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib92 og skib93 


Tabel 346 

Alvorligt tilskadekomne og dræbte i uheld ved jernbanedrift 

2005 2006 2007 


Passagerer 6 4 3 

Heraf dræbte 1 - - 

Ansatte ved banen 1 4 1 

Heraf dræbte - 1 - 

Andre 26 16 18 

Heraf dræbte 18 13 10 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bane91 

Tabel 347 

Færdselsuheld med personskade 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2007 

Uheld i alt 12 334 11 502 9 155 8 373 7 346 5 412 5 549 

Heraf: 

Spiritusuheld 1 2 622 2 403 1 613 1 282 1 272 870 966 

Personskader i alt 15 751 14 627 11 287 10 573 9 590 6 919 7 062 

Dræbte 690 722 634 582 498 331 406 

Alvorligt tilskadekomne 8 477 8 672 6 396 5 624 4 259 3 072 3 138 

Lettere tilskadekomne 6 584 5 183 4 257 4 367 4 833 3 516 3 518 

Personskader i spiritusuheld 3 654 3 255 2 057 1 672 1 696 1 092 1 261 

Dræbte 246 261 154 123 110 85 112 

Alvorligt tilskadekomne 2 004 1 923 1 176 893 738 458 567 

Lettere tilskadekomne 1 404 1 071 727 656 848 549 582 

Anm.: Opgørelsen omfatter kun færdselsuheld med personskade, som er kommet til politiets kendskab, og som har fundet sted på offentlig tilgængelig gade, vej eller 

plads, der blev benyttet trafikalt af mindst ét af de implicerede transportmidler, og hvor mindst ét af de implicerede transportmidler var kørende. I henhold hertil falder 

uheld alene med fodgængere, jernbaneulykker (bortset fra uheld i jernbaneoverskæringer), samt uheld på gårdspladser, marker, garager etc. uden for begrebet 

færdselsuheld. Som dræbte medregnes dødsfald, der indtræffer indtil 30 dage efter uheldet, og som er en følge deraf. 

1 Uheld med mindst én impliceret fører eller fodgænger med en spirituspromille, der overstiger 0,5. Til og med 1996 blev uheld med fører eller fodgænger med en 

promille på 0,5 medregnet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/uheldk7 og uheld9 


Tabel 348 Færdselsuheld med personskade efter hovedsituation. 2007 

Hovedsituationer 

I alt 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Uheld i alt 1 214 678 473 638 442 529 629 239 637 70 5 549 

Uheld med impliceret: 

Almindelig personbil 767 515 389 518 398 438 531 192 425 25 4 198 

Taxi 1 14 9 5 6 14 8 10 15 1 83 

Køretøj 0-3.500 kg 

under udrykning - 2 2 2 - 2 1 - 1 - 10 

Varebil 0-2.000 kg 34 41 27 26 21 23 33 15 9 1 230 

Varebil 2.001-3.500 kg 46 81 68 45 28 64 49 30 28 1 440 

Lastbil over 3.500 kg. 18 88 64 56 21 32 40 30 23 4 376 

Rutebus 1 22 10 15 7 9 10 8 21 - 103 

Bus i øvrigt 1 9 4 6 4 9 3 - 3 - 39 

Traktor 3 16 19 20 3 6 11 6 5 2 91 

Motorcykel 108 57 34 49 46 21 51 5 7 7 385 

Knallert 45 26 24 7 17 17 16 27 13 5 - 152 

Knallert 30 med 

konstruktive ændringer 32 9 10 38 17 21 25 10 11 3 176 

Knallert 30 i øvrigt 159 82 48 176 64 88 101 43 47 15 823 

Cykel 19 150 62 207 139 185 241 81 34 16 1 134 

Fodgænger • 1 - 1 3 2 1 1 637 - 646 

Anm.: I alt omfatter hovedsituationer 0-9: 0: Eneuheld; 1: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej med samme kurs; 2: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej 

med modsat kurs; 3: Uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs og med svingning; 4: Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med 

svingning; 5: Uheld mellem ligeud kørende i kryds; 6: Uheld mellem kørende på hver sin vej med svingning; 7: Uheld med parkeret køretøj; 8: uheld mellem fodgænger 

og køretøj; 9: Uheld med dyr, faste genstande mv. på kørebanen; 10: I alt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/uheld6 


Tabel 349 Dræbte ved færdselsuheld. 2007 

Personbil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motorcykel 

Knallert- 

45 

Knallert- 

30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 118 23 7 33 8 35 34 42 300 

0- 6 år 2 - - - - - 1 3 6 

7-14 år 2 - - 1 - 1 - 3 7 

15-19 år 11 3 - - - 10 1 4 29 

20-24 år 21 6 - 5 - - 1 4 37 

25-44 år 48 6 5 16 6 10 1 9 101 

45-64 år 19 5 2 7 2 7 9 9 60 

65 år + 15 3 - 4 - 7 21 10 60 

Kvinder i alt 50 1 1 3 2 3 19 26 105 

0- 6 år - - 1 - - - 1 - 2 

7-14 år 2 - - - - - 2 1 5 

15-19 år 4 - - - 1 - - 1 6 

20-24 år 2 - - 1 - - - 1 4 

25-44 år 15 - - 1 1 2 4 6 29 

45-64 år 13 1 - 1 - - 6 3 24 

65 år + 14 - - - - 1 6 14 35 

1 Inkl. bus og traktor. 



Tabel 350 Dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld. 2007 

Personbil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motor- Knallert- Knallertcykel 

45 30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 1 944 2 248 120 361 2 126 776 574 330 4 480 3 

0- 6 år 38 1 13 - - 1 5 17 75 

7-14 år 49 5 4 9 3 23 60 33 186 

15-19 år 341 25 7 7 18 356 64 50 868 

20-24 år 403 38 15 56 16 58 30 28 644 

25-44 år 685 114 40 186 51 172 156 83 1 487 

45-64 år 273 51 33 89 31 121 165 76 840 

65 år + 153 14 8 13 7 45 94 43 377 

Kvinder i alt 1 380 2,4 57 41 32 22 183 538 318 2 576 4 

0- 6 år 25 2 9 - - 1 7 15 60 

7-14 år 62 2 2 3 - 8 52 38 168 

15-19 år 178 11 11 1 5 97 52 34 389 

20-24 år 165 5 1 6 3 15 57 14 266 

25-44 år 515 20 9 11 9 33 136 49 784 

45-64 år 269 14 7 9 4 19 151 76 550 

65 år + 166 3 2 2 1 10 83 92 359 

Uoplyst køn og alder 3 - - - - - 3 - 6 

1 Inkl. bus og traktor. 2 Inkl. personer med uoplyst alder. 3 Inkl. en rytter. 4 Inkl. fem ryttere 




Miljø og energi 


1. Landbrug 

Figur 1 

Forsyning med kvælstof i 

husdyr- og handelsgødning 

350 

300 

250 

200 

150 

Tusinde tons 

97 99 01 03 05 

Husdyrgødning 

Handelsgødning 


www.statistikbanken.dk/kvael2 og 

kvael3. 

Mindre anvendelse af handelsgødning i landbruget 

Landbrugssektorens produktion af animalske og vegetabilske produkter medfører 

frembringelse og forbrug af husdyr- og handelsgødning. Derved tilføres jorden 

kvælstof og fosfor. En del kvælstof og fosfor optages ikke i planterne og udvaskes 

derfor af jorden. Det fører til udledning af disse stoffer til havet via vandløbene, 

hvilket bl.a. har medført en uønsket vækst af alger. Som følge af restriktioner i den 

samlede tilførsel af kvælstof samt en bedre udnyttelse af husdyrgødning har anvendelsen 

af handelsgødning været dalende. 

Vandmiljøplan II og III 

Sigtet med Vandmiljøplan II var at mindske landbrugets udledning af kvælstof. For 

at mindske udvaskningen af kvælstof ønsker man bl.a. at øge arealerne med vådområder, 

økologiske jordbrug og efterafgrøder samt at skærpe harmonikravene, 

dvs. sikre en bedre balance mellem den producerede mængde husdyrgødning og 

det tilhørende gødningsegnede areal på det enkelte landbrug. Begrænsning af 

fosforudledningen indgår som et hovedtema i Vandmiljøplan III. 

Økologisk landbrug i fremgang 

Den del af landbrugsarealet, der drives økologisk, er vokset markant siden 1996. 

Væksten i det økologiske areal har i de senere år været let faldende, og i 2006 og 

2007 udgjorde arealet 131.000 ha, hvilket svarer til 5 pct. af det samlede landbrugsareal. 

Figur 2 

Samlet areal på de økologiske brug 

160 

Tusinde ha 

140 

120 

100 

Økologisk dyrket areal 

80 

60 

40 

20 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko1. 

Statistisk Årbog 2009 Miljø og energi 357


Bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter kan påvirke miljøet 

Pesticider er kemiske produkter, der fortrinsvis anvendes i landbruget til bekæmpelse 

af ukrudt, svampe og insekter. En effektiv bekæmpelse med pesticider af 

skadedyr og ukrudt i markerne har en indirekte effekt på diversiteten af dyr, som 

lever af fx bladlus og andre insekter. Pesticiderne opdeles i midler, som beskytter 

afgrøderne mod ukrudt (herbicider), mod svampesygdomme (fungicider) og mod 

insekter (insekticider). Desuden findes der midler, som virker stråforkortende 

(vækstregulatorer). Set over en længere årrække har forbruget af pesticider været 

faldende. 

Figur 3 

Udviklingen i salget af pesticider til landbruget 

6 

Tusinde tons virksomt stof 

5 

Insektbekæmpelse 

Svampebekæmpelse 

Vækstregulatorer 

Ukrudtsbekæmpelse 

4 

3 

2 

1 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pest1. 

2. Transport 

Figur 4 

Transportsektorens andel 

af samtlige nationale 

udledninger. 2006 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

CO2 

NOx 

N2O 

SO2 

NMVOC 

CO 

PM10 


www.statistikbanken.dk/term2. 

Transportsektorens miljøbelastning 

Transporten binder et samfund sammen, men belaster også miljøet. Transport 

kræver anlæg af veje, jernbaner, havne og lufthavne, hvilket kan føre til en negativ 

påvirkning af rekreative naturområder. I byområderne kan transporten belaste beboerne 

med støj, partikler, lattergas, kvælstofoxider, kulilte, svovldioxid, flygtige 

organiske forbindelser (NMVOC) mv. Transportsektoren defineres her som den 

samlede vej-, jernbane-, luft- og søtransport i Danmark. 

Transportsektoren har størst andel af udledningen af kulilte 

Transportsektorens andel af de samlede nationale udledninger i 2006 er størst for 

kvælstofoxider med 43 pct. og mindst for lattergas med 2 pct. Vejtransporten bidrog 

i 2006 med 94 pct. af transportsektorens udslip af kuldioxid. Andelene siger 

ikke noget om den absolutte udledning i ton eller skadevirkningerne på miljøet. 

Transportsektoren har en stigende andel af energiforbruget 

Sammenlignes transportens energiforbrug udtrykt i energienheder med energiforbruget 

i husholdninger og erhverv i perioden 1990 til 2007 ses, at transportens 

andel af det samlede energiforbrug er steget svagt, mens erhvervenes og hushold- 

358 Miljø og energi Statistisk Årbog 2009


ningernes andel har været svagt faldende. Transportens andel er steget fra 29 pct. 

af det totale energiforbrug i 1990 til 33 pct. i 2007. 

Figur 5 

Endeligt energiforbrug fordelt efter sektor 

700 

PJ 

600 

Erhverv 

Husholdninger 

Transport 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/term1. 

3. Reaktionen fra den offentlige sektor 

Miljørelaterede skatter 

I den danske miljøpolitik anvendes miljøskatter, eller mere præcist miljørelaterede 

skatter (Se Statistisk Efterretning Offentlige miljøudgifter og -indtægter 1997-2007 i 

serien Miljø og Energi 2007:4) i et stigende omfang. Miljørelaterede skatter, inddeles 

i forureningsrelaterede, energirelaterede, ressourcerelaterede og transportrelaterede 

skatter. I 2007 var de samlede indtægter fra de miljørelaterede skatter 97,9 

mia. kr., hvilket svarer til knap 12 pct. af Danmarks samlede skatter og afgifter. De 

transportrelaterede skatter vejer tungest. I 2007 udgjorde statens indtægter fra de 

transportrelaterede skatter 37,4 mia. kr., hvilket svarer til 38,2 pct. af de samlede 

indtægter fra de miljørelaterede skatter. De energirelaterede skatter udgjorde 

samme år 36,4 mia. kr. eller 37,2 pct. af de miljørelaterede skatter. De forureningsrelaterede 

skatter udgjorde 22,9 pct. og de ressourcerelaterede skatter 1,6 

pct. 

Figur 6 

Miljøskatter 

Transportskatter 

Ressourceskatter 

Energiskatter 

Forureningsskatter 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Mia. kr. 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mreg2s. 



4. Energiforbruget 

Danmark selvforsynende med energi 

Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede 

indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen samt udvikling af vedvarende energi. 

Den samlede energiproduktion har været stigende i hele denne periode frem til 

2005. I 2006 var der for første gang i flere år et større fald i energiproduktion, 

hvilket primært skyldes en mindre produktion af olie- og naturgas. Denne tendens 

fortsatte ind i 2007. Energiproduktionen er dog i 2007 stadig væsentligt større end 

det samlede energiforbrug i Danmark. 

Energiforbruget er steget 

Bruttoenergiforbruget er forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi mv. 

Ved opgørelse af bruttoenergiforbruget korrigeres for import og eksport af elektricitet. 

Det samlede bruttoenergiforbrug steg med 1,4 pct. fra 2005 til 2006 og igen 

med 11,4 pct. fra 2006 til 2007. Siden 1990’erne har brændselssammensætningen 

ændret sig markant, idet der generelt har været et stigende forbrug af naturgas og 

vedvarende energi på bekostning af kul. Fra 2006 ses der imidlertid en stigning i 

forbruget af kul og koks. I 2006 var der en stigning på 9,6 pct. i forhold til året før, 

mens der i 2007 var en stigning på 5,5 pct. i forhold til året før. Til gengæld faldt 

forbruget af naturgas i 2007 med 8,4 pct. i forhold til året før. 

Mere vedvarende energi 

Forbruget af vedvarende energi har været stigende i en lang årrække og udgør nu 

17 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Vedvarende energi spiller en særlig 

rolle i miljøsammenhæng, idet stigende anvendelse af vedvarende energi medfører 

reduceret kuldioxidudledning, når fossile brændsler som kul og olie erstattes. Vedvarende 

energi er dels kuldioxidfri energiformer som fx vindkraft og solvarme, 

dels kuldioxidneutrale brændsler som fx halm og træ, der under væksten optager 

kuldioxid fra atmosfæren og derefter afgiver kuldioxiden igen ved afbrændingen. 

Figur 7 

Bruttoenergiforbruget 

1.400 

PJ 

1.400 

PJ 

1.200 

1.200 

1.000 

1.000 

800 

800 

600 

600 

400 

400 

200 

200 

0 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Egen produktion 


0 

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Olie 

Naturgas 

Kul og koks Vedvarende energi 


Tabel 351 

Luftforurening i byer 

2003 2004 2005 2006 2007 

µg/ m 3 kvælstofdioxid 

København 47,0 46,0 47,0 53,0 41,0 

Aalborg 35,0 35,0 40,0 43,0 34,0 

Odense 35,0 32,0 31,0 34,0 32,0 

Århus 46,0 45,0 47,0 45,0 40,0 

ng/ m 3 bly 

København 15,1 10,7 9,1 7,8 5,7 

Aalborg 9,9 6,8 7,5 6,7 . . . 

Odense 19,5 11,4 11,8 8,8 . . . 

Århus 11,5 7,6 7,6 7,6 4,6 

µg/ m 3 partikler 

København 32,9 32,0 33,0 32,3 30,3 

Aalborg 31,2 27,0 32,9 39,1 32,8 

Odense 36,7 31,0 34,1 40,4 34,7 

Århus 29,4 23,2 29,2 31,8 26,9 

µg/ m 3 Kulmonooxid/kulilte 

København 3 588 3 624 4 076 2 208 2 460 

Aalborg 3 485 2 916 2 504 2 698 2 062 

Odense 3 835 2 816 3 148 2 190 3 661 

Århus 2 524 1 780 1 882 1 624 1 463 

Anm.: µg/m 3 svarer til milliontedel gram pr. kubikmeter, mens ng/m 3 svarer til miliardtedel gram pr. kubikmeter. 

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Atmosfærisk Miljø. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/term8 

Tabel 352 

Råstofindvinding 

1990 1995 2000 2007 

tusinde m 3 

Råstofindvinding i alt 33 976 34 210 40 945 49 000 

Råstofindvinding på land i alt 28 106 28 558 33 809 42 079 

Sand, grus og sten 22 534 21 721 27 587 33 229 

Kvartssand 186 191 479 589 

Granit 811 662 199 205 

Ler 462 739 788 833 

Ekspand. ler 303 311 313 577 

Moler 195 186 227 241 

Kridt/kalk 2 924 4 049 3 405 4 431 

Tørv 399 259 247 242 

Andre råstoffer 292 440 563 1 732 

Indvinding fra Havområder 

Sand, grus, sten, sandfyld mv. 5 870 5 652 7 136 6 921 

Kilde: Råstofindvindingen fra havområderne indsamles af Skov- og Naturstyrelsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rst01 og rst3 


Tabel 353 

Udslip fra transportsektoren 

CO 2 NO x SO 2 CO 

2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 

tusinde tons 

I alt 1 13 057 13 417 80 80 1,3 1,2 201 181 

Vejtransport 12 229 12 595 69 68 0,1 0,1 192 173 

Jernbaner 232 227 4 4 0,0 0,0 1 1 

Luftfart 134 141 1 1 0,0 0,0 1 1 

Søtransport 462 455 8 7 1,1 1,1 8 7 

I alt 1 100 100 100 100 100 100 100 100 

Vejtransport 94 94 85 85 6 7 95 95 

Jernbaner 2 2 5 4 0 0 0 0 

Luftfart 1 1 1 1 3 4 0 0 

Søtransport 4 3 9 9 90 90 4 4 

1 Udslip fra militær aktivitet er ikke medtaget. 

Kilde: Danmarks miljøundersøgelser. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009 


pct. 

Tabel 354 

Badevandskvalitet 

1985 1990 1995 2000 2005 2008 

Målestationer 1 374 1 370 1 301 1 295 1 249 1 271 

Acceptabelt badevand 1 017 1 251 1 227 1 250 1 225 1 192 

Antal tvivlsomt badevand 288 70 54 28 10 65 

Badeforbud 69 49 20 17 14 14 

Kilde: Miljøstyrelsen. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2010 

Flere tal og oplysninger findes på www.mst.dk 


Tabel 355 

Drikkevandsforbrug fra vandværker fordelt efter amter 

Husholdninger 

Industri, erhverv 

og institutioner 

Tab mv. 

I alt 

2004 2005 2004 2005 1 2004 2005 2004 2005 

Hele landet 250,0 259,3 191,6 122,0 28,0 27,8 469,6 409,1 

Københavns Amt 2 55,8 55,7 28,8 19,4 4,3 4,3 88,9 79,4 

Frederiksborg Amt 16,6 16,5 5,6 4,2 1,8 2,1 24,0 22,8 

Roskilde Amt 10,3 10,2 8,5 3,5 1,2 0,7 20,0 14,4 

Vestsjællands Amt 10,6 18,4 18,3 7,7 1,8 2,7 30,7 28,8 

Storstrøms Amt 11,1 13,6 7,5 6,5 1,4 1,5 20,0 21,6 

Bornholms Regionskommune 2,7 2,4 1,0 0,9 0,1 0,3 3,8 3,6 

Fyns Amt 21,2 21,4 16,5 11,7 2,8 2,5 40,5 35,6 

Sønderjyllands Amt 14,9 14,2 8,3 5,9 1,8 1,8 25,0 21,9 

Ribe Amt 10,9 11,3 13,3 9,0 1,3 0,8 25,5 21,1 

Vejle Amt 13,9 14,7 14,5 10,4 2,2 2,1 30,6 27,2 

Ringkøbing Amt 13,8 14,9 17,1 8,7 2,1 1,6 33,0 25,2 

Århus Amt 31,8 31,3 15,8 11,8 3,3 3,4 50,9 46,5 

Viborg Amt 13,6 12,4 9,7 7,2 1,7 1,5 25,0 21,1 

Nordjyllands Amt 23,0 22,2 26,7 15,2 2,1 2,5 51,8 39,9 

1 Der er ikke opgjort tal for egenindvinding pr. 2005 på nuværende tidspunkt. Industriens forbrug er derfor lavere end normalt. 2 Københavns Amt omfatter også 

Københavns og Frederiksberg Kommuner. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vand1 

mio. m 3 

Tabel 356 

Drikkevandsforbrug fordelt efter anvendelsesgruppe 

2003 2004 2005 1 

mio. m 3 

I alt 629,8 658,8 409,1 

Husholdninger 245,5 250,0 259,3 

Industri, erhverv og institutioner 193,3 191,6 122,0 

Jordbrug mv. 162,8 189,2 . . . 

Tab mv. 28,2 28,0 27,8 

1 Der er ikke opgjort tal for egenindvinding pr. 2005 på nuværende tidspunkt. Industriens forbrug er derfor lavere end 

normalt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vand1 


Tabel 357 

Salg af pesticider 

2005 2006 2007 

Salg af pesticidprodukter 1 

Salg i alt 12 389 12 234 13 236 

Herbicider 6 532 7 000 7 328 

Fungicider 2 046 1 691 1 666 

Midler mod algevækst 12 27 19 

Insekticider 807 964 1 713 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse 46 - 0 

Midler mod utøj på husdyr mv. 72 62 72 

Vækstregulatorer 408 283 334 

Kombinerede fungi- og insekticider 2 3 13 

Jorddesinfektionsmidler 5 4 8 

Gnavermidler 364 335 282 

Afskrækningsmidler 17 24 17 

Midler til behandling af træværk 2 078 1 842 1 784 

Heraf virksomt stof 2 

Virksomt stof i alt 3 928 3 775 3 963 

Herbicider 2 531 2 651 2 792 

Fungicider 845 660 662 

Midler mod algevækst 3 6 3 

Insekticider 88 112 76 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse 33 - 0 

Midler mod utøj på husdyr mv. 1 1 8 

Vækstregulatorer 232 163 173 

Kombinerede fungi- og insekticider 2 1 5 

Jorddesinfektionsmidler 5 4 8 

Gnavermidler 4 4 1 

Afskrækningsmidler 3 4 3 

Midler til behandling af træværk 182 168 232 

1 Et pesticidprodukt består af ét eller flere virksomme stoffer, emulgatorer, klæbestoffer samt inaktive fyldstoffer. 2 Den del 

af produktet, der har den egentlige giftvirkning. 

Kilde: Miljøstyrelsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pest2 

tons 


Tabel 358 

Offentlig sektors miljøregnskab, funktionel fordeling 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 25 538 26 638 27 988 

Luft og klima 674 673 739 

Spildevand 6 982 7 409 7 420 

Affald 9 038 8 945 9 845 

Jord og grundvand 807 1 212 467 

Støj 9 10 19 

Biodiversitet og landskab 2 538 2 856 3 208 

Stråling 16 20 20 

Forskning og udvikling 1 395 1 457 1 926 

Miljøbistand 1 366 1 244 1 304 

Andet (inkl. administration) 2 714 2 812 3 039 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 1 16 488 18 017 19 390 

Luft og klima 20 27 30 

Spildevand 6 789 7 772 6 743 

Affald 8 212 8 462 10 233 

Jord og grundvand 99 261 90 

Støj 0 1 0 

Biodiversitet og landskab 353 389 537 

Stråling 2 5 8 

Forskning og udvikling 578 631 1 130 

Miljøbistand 1 2 5 

Andet (inkl. administration) 433 466 615 

Anm.: Denne opgørelse omfatter også de markedsmæssige ydelser. 

1 Ekskl. miljøskatter. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mreg2 

Tabel 359 

Offentlig sektors miljøregnskab, realøkonomisk fordeling 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 25 538 26 638 27 988 

Driftsudgifter i alt 20 082 21 767 22 914 

Aflønning 4 730 5 031 5 042 

Forbrug i produktionen 12 021 13 309 14 159 

Løbende overførsler i alt 3 331 3 428 3 713 

Kapitaludgifter i alt 5 456 4 870 5 074 

Faste bruttoinvesteringer 5 117 4 666 4 896 

Andre kapitaludgifter 340 204 178 


Driftsindtægter i alt 15 780 17 099 18 777 

Salg af varer og tjenester 14 794 15 930 17 078 

Løbende overførsler i alt 987 1 170 1 699 

Obligatoriske ydelser 10 9 10 

Andre løbende overførsler 977 1 161 1 689 

Kapitalindtægter i alt 708 918 613 





Tabel 360 Offentlige delsektorers miljøregnskab, funktionel fordeling. 2007 

Stat Amt/Region Kommune Offentlig 

sektor i alt 1 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 6 841 524 20 623 27 988 

Luft og klima 739 - - 739 

Spildevand 3 - 7 417 7 420 

Affald 257 - 9 589 9 845 


Støj 19 - - 19 

Biodiversitet og landskab 1 465 - 1 744 3 208 

Stråling 20 - - 20 

Forskning og udvikling 1 926 - - 1 926 

Miljøbistand 1 304 - - 1 304 

Andet (inkl. administration) 953 241 1 845 3 039 


Luft og klima 30 - - 30 

Spildevand 1 - 6 742 6 743 

Affald 5 - 10 228 10 233 


Støj - - - - 

Biodiversitet og landskab 287 - 249 537 

Stråling 8 - - 8 

Forskning og udvikling 1 130 - - 1 130 

Miljøbistand 5 - - 5 

Andet (inkl. administration) 2 172 86 357 615 

1 Ukonsolideret. 2 Ekskl. miljøskatter. 



mio. kr. 

Tabel 361 Offentlige delsektorers miljøregnskab, realøkonomisk fordeling. 2007 

Stat Amt/Region Kommune Offentlig 

sektor i alt 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 6 841 524 20 623 27 988 

Driftsudgifter i alt 6 131 510 16 272 22 914 

Aflønning 1 523 147 3 372 5 042 

Forbrug i produktionen 1 457 335 12 367 14 159 



Faste bruttoinvesteringer 514 14 4 367 4 896 

Andre kapitaludgifter 195 - -17 178 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 1 1 714 100 17 577 19 390 

Driftsindtægter i alt 1 709 99 16 969 18 777 



Obligatoriske ydelser - - 10 10 

Andre løbende overførsler 1 255 81 353 1 689 

Kapitalindtægter i alt 5 0 608 613 




mio. kr. 


Tabel 362 Energiregnskab for Danmark. 2007* 

Råolie 

og halvfabrikata 

Kul og 

koks mv. 

Olieprodukter 

Naturgas 

Anden 

gas 

Vedvarende 

energi mv. 

El 

Fjernvarme 

tusinde tons mio. Nm 3 tusinde 

tons 

TJ GWh TJ 

Produktion 15 432 - 7 285 8 897 501 129 866 36 896 122 111 

Import 2 281 8 123 21 164 - 5 18 699 10 426 - 

Tilgang i alt (=anvendelse i alt) 17 713 8 123 28 449 8 897 506 148 565 47 322 122 111 

Lagerforøgelser -56 -26 -1 121 278 2 52 - - 

Svind og ledningstab 79 80 58 3 5 733 2 334 24 452 

Eksport 9 815 77 7 033 4 282 94 1 681 11 377 - 

Erhverv og husholdninger i alt 7 875 7 991 22 480 4 334 405 146 098 33 611 97 659 

Alle erhverv 7 875 7 991 20 159 3 670 370 105 956 23 254 37 115 

Husholdninger - 0 2 321 663 35 40 142 10 357 60 544 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding - 88 811 797 4 3 530 2 129 1 994 

Landbrug, gartneri og skovbrug - 84 616 48 3 3 286 1 993 1 985 

Fiskeri mv. - - 164 - 0 - 60 - 

Råstofudvinding - 4 31 749 1 244 76 9 

Industri 7 875 355 795 912 336 5 069 9 408 6 039 

Nærings- og nydelsesmiddelindustri - 83 182 366 7 495 2 277 945 

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri - - 9 10 0 1 161 156 

Træ-, papir- og grafisk industri - - 34 84 3 2 085 1 079 1 093 

Mineralolie-, kemisk og plastindustri 7 875 - 64 127 307 113 2 128 1 510 

Sten-, ler og glasindustri - 273 358 147 8 784 919 116 

Jern- og metalindustri - 0 129 165 10 289 2 442 2 047 

Møbelindustri og anden industri - - 19 12 1 1 302 400 171 

Energi- og vandforsyning - 7 548 319 1 643 0 96 463 674 14 

Bygge- og anlægsvirksomhed - - 449 9 5 - 315 - 

Handel, hotel- og rest.virksomhed mv. - - 374 107 3 - 4 149 10 059 

Handel m. biler, autorep., servicestationer - - 91 11 0 - 381 1 052 

Engros- og agenturhandel undt. biler - - 200 42 2 - 1 351 3 980 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler - - 65 29 0 - 1 765 2 692 

Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. - - 18 25 1 - 651 2 336 

Transportvirksomhed, post og telekomm. - - 17 025 11 10 - 1 634 1 074 

Transportvirksomhed - - 17 002 5 10 - 1 202 512 

Post og telekommunikation - - 23 6 0 - 433 563 

Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice - - 127 55 1 - 1 595 5 166 

Finansierings- og forsikringsvirksomhed - - 7 9 - - 222 837 

Udlejning og ejendomsformidling - - 27 8 0 - 153 717 

Forretningsservice mv. - - 93 39 1 - 1 220 3 611 

Offentlige og personlige tjenesteydelser - - 257 136 10 893 3 350 12 768 

Offentlig administration mv. - - 108 16 2 116 387 1 532 

Undervisning - - 32 31 3 286 764 2 889 

Sundhedsvæsen mv. - - 12 19 1 179 482 1 823 

Sociale institutioner mv. - - 36 31 - 313 758 2 864 

Renovation, foreninger og forlystelser mv. - - 69 39 3 - 959 3 661 

Heraf dansk opererede skibes bunkring - - 14 989 - - - - - 

Heraf dansk opererede flys bunkring - - 586 - - - - - 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ene1 


Tabel 363 

Energiforbrug for Danmark 

Energiforbruget (brutto) 

1980 1990 2000 2007 

tusinde tons 

Stenkul mv. 9 989 9 995 6 571 7 953 

Koks og cinders 121 45 41 38 

Brunkulsbriketter 29 6 2 0 

Affald 1 266 1 833 2 905 3 677 

Brænde, træpiller og træaffald 482 1 110 1 338 4 861 

Halm 334 861 843 1 412 

Petroleum 91 118 4 4 

Jetbrændstof og flyvebenzin 544 666 535 338 

Motorbenzin 1 472 1 571 1 965 1 788 

Anden olie til energiformål 1 18 19 1 251 12 

Gas- og dieselolie 5 218 3 906 3 493 3 852 

Fuelolie 4 304 947 596 595 

Petroleumskoks 36 182 224 314 

Flaskegas (LPG) 261 100 76 74 

Raffinaderigas 204 265 294 306 

mio. Nm 3 

Naturgas 2 - 1 703 4 205 3 630 

Biogas 168 587 1 433 2 394 

Vind- og vandkraft 161 2 298 15 375 25 924 

El-forsyning 

TJ 

mio. kWh 

El-salg i alt 21 942 28 547 32 824 34 108 

Boliger 7 567 9 015 9 592 9 746 

Landbrug mv. 1 918 2 349 2 568 2 483 

Industri 5 895 8 112 9 832 9 811 

Andre erhverv samt administration mv. 6 562 9 071 10 832 12 068 

Råolie og naturgas 

tusinde tons 

Råolie, dansk produktion 280 5 982 17 780 15 169 

mio. Nm 3 

Naturgas, dansk produktion 73 2 082 7 883 8 897 

1 Bl.a. spildolie og orimulsion. 2 Ekskl. forbrug på platforme i Nordsøen. 

Kilde: Dansk Energi og Danmarks Statistik. 




Tabel 364 Energiforbrug for industrien. 2007 

Fast 

brændsel 

Flydende 

brændsel 

Gas 

Elektricitet 

Fjernvarme 

tusinde GJ 

Industri i alt 1,2 12 939 16 149 50 831 29 100 3 920 

14009 Udvinding af grus og ler mv. 339 694 1 841 246 2 

15009 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2 2 158 4 564 13 927 7 284 690 

151000 Slagterier - 329 1 442 1 782 47 

155000 Mejerier og isfabrikker - 297 4 087 839 2 

158909 Anden fødevareindustri 2 158 3 669 6 482 3 921 282 

159000 Drikkevareindustri - 262 1 794 624 347 

160000 Tobaksindustri - 8 122 118 13 

17009 Tekstil- og læderindustri 1 30 236 408 45 

170000 Tekstilindustri 1 27 225 391 31 

180000 Beklædningsindustri - 2 6 14 14 

190000 Læder- og fodtøjsindustri - 1 5 3 - 

20000 Træindustri 1 464 224 234 771 295 

21009 Papir- og grafisk industri 14 274 2 580 1 679 144 

210000 Papirindustri 14 256 2 286 914 5 

221200 Dagbladsvirksomhed - 1 9 120 46 

221309 Forlagsvirksomhed - 3 37 100 46 

222009 Trykkerier - 15 248 545 48 

23000 Mineralolieindustri - 827 15 916 1 102 405 

24000 Kemisk industri 4 741 3 712 3 912 904 

241009 Fremst. af kemiske råstoffer - 438 1 958 1 953 58 

243009 Fremst. af maling og sæbe - 123 903 682 31 

244000 Medicinalindustri 4 179 851 1 277 815 

25000 Gummi- og plastindustri 13 341 849 2 148 62 

26000 Sten-, ler- og glasindustri 8 358 6 962 6 047 3 038 116 

261009 Glas- og keramisk industri 0 14 1 252 547 42 

263009 Tegl-, cement- og betonindustri 8 358 6 948 4 795 2 491 74 

27009 Fremstilling og forarbejdning af metal 181 662 3 172 2 764 290 

270000 Metal 0 143 1 869 981 37 

281009 Byggematerialer af metal 168 441 705 1 006 201 

286009 Diverse metalprodukter 13 78 598 777 52 

29000 Maskinindustri 29 458 790 2 034 432 

291000 Skibsmotorer og pumper 1 85 227 1 110 236 

292000 Ovne og køleanlæg 19 202 251 402 75 

293000 Landbrugsmaskiner - 80 110 125 17 

294009 Industrimaskiner 7 78 144 306 85 

297000 Husholdningsapparater 3 13 58 92 19 

30009 Elektronikindustri 14 87 566 1 378 264 

300009 It-udstyr, el-motorer 4 66 315 801 117 

320000 Telemateriel 8 6 152 247 26 

330000 Medicinsk udstyr og ure 1 15 99 331 121 

35009 Transportmiddelindustri 8 84 662 986 147 

351000 Bygning af skibe og både 2 42 291 258 18 

352009 Fremst. af øvrige transportmidler 6 42 372 727 129 

36000 Møbelindustri og anden industri 355 202 298 1 351 124 

361000 Møbelindustri 352 91 224 857 71 

365009 Fremst. af legetøj og smykker 3 111 73 494 53 

Anm.: Opgørelsen omfatter arbejdssteder i firmaer med 20 eller flere beskæftigede ved industri. 

1 Inkl. udvinding af grus, ler, sten og salt mv. 2 Ekskl. bagerforretninger. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august 2010. 



Tabel 365 

Produktion af vedvarende energi 

1990 2000 2007 

Vedvarende energi i alt 48 245 83 250 130 156 

Solvarme 100 335 469 

Vindkraft 2 197 15 268 25 823 

Vandkraft 101 109 101 

Halm 12 481 12 220 18 331 

Skovflis 1 724 2 744 7 289 

Brænde 8 757 12 432 25 022 

Træpiller 1 575 2 984 2 606 

Træaffald 6 191 6 895 6 253 

Biogas 752 2 912 3 914 

Affald 11 065 23 601 30 133 

Biodiesel - - 3 685 

Fiskeolie 744 49 835 

Jordvarme 1 2 558 3 702 5 695 

1 Varmepumper og geotermi. 

Kilde: Energistyrelsen. 


TJ 

Tabel 366 

Endeligt energiforbrug fordelt efter sektor 

1990 2000 2007 

Transport 170,2 199,3 224,5 

Husholdninger 184,5 188,9 200,4 

Erhverv 236,5 248,2 247,1 

Anm.: Tallene er klimakorrigeret, dvs. der tages hensyn til de variationer, der har været i klimaet det pågældende år. 



PJ 


Udenrigshandel 


1. Udviklingen i den samlede udenrigshandel med varer 

Overskud på handelsbalancen de seneste 22 år 

Danmarks udenrigshandel med varer er siden afslutningen af 2. verdenskrig karakteriseret 

ved, at der først var en meget lang periode med permanent underskud på 

Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden 1987 har været en lang 

periode med overskud. Handelsbalancen beregnes som forskellen mellem eksport 

og import af varer. 

Figur 1 

Handelsbalancen 

6 

Pct. af BNP 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Anm.: Udviklingen fra 1945-1947 er beregnet på baggrund af BNP i 1948. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01, sitc5r3y og sitc5r4y. 

Figur 2 

Import og eksport 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. af BNP 

45 55 65 75 85 95 05 

Eksport Import 

Anm.: Udviklingen fra 1945-1947 

er beregnet på baggrund af BNP i 

1948. 


på www.statistikbanken.dk/nat01, 

sitc5r3y og sitc5r4y. 

Handelsbalancen fra 1945 til og med 1986 viser et gennemsnitligt årligt underskud 

i handlen med udlandet på 4,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I den 

efterfølgende periode frem til og med 2008 har der været et gennemsnitligt årligt 

overskud på 2,9 pct. af BNP, dog noget lavere i de seneste år. 

Fra starten af 1950’erne har både importen og eksporten i store træk udgjort omkring 

en fjerdedel af BNP. I de seneste år er denne andel steget til en tredjedel. 

Værdien af udenrigshandlen afhænger ikke blot af mængden af de varer, der importeres 

og eksporteres, men også af deres prisniveau. Koreakrigens udbrud i starten 

af 1950’erne gav stigende råvarepriser. Det betød, at både importens og eksportens 

andel af BNP steg kraftigt. Også de to oliekriser i 1970’erne gav stigende 

importpriser. 

Eksportens andel af BNP steg kraftigt i slutningen af 1970’erne frem til midten af 

1980’erne. Siden 1987 har eksportens andel af BNP oversteget importens – en udvikling, 

der har bidraget positivt til væksten i BNP. 

Statistisk Årbog 2009 Udenrigshandel 371


2. Samhandelspartnere 

Geografi præger samhandelen 

Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt på Danmark. Således 

tegner de øvrige 26 EU-lande sig for 71 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel 

med varer i 2008 og Norge 5 pct. 

Eksportmarkeder og importlande 

Danmarks udenrigshandel er koncentreret på få dominerende samhandelspartnere. 

I 2008 aftog de ti største eksportmarkeder 70 pct. af den samlede danske vareeksport, 

mens ti lande leverede 72 pct. af vareimporten til Danmark. 

Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, men i de senere år har eksportandelen 

været faldende. I 2008 udgjorde importen fra Tyskland 22 pct. af Danmarks 

samlede import, og eksporten udgjorde 16 pct. Ti år tidligere (1998) var 

importen fra Tyskland 21 pct., mens eksporten var 19 pct. 

Kina er det land, der i de senere år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere, 

og er nu Danmarks fjerdestørste importland med 6 pct. i 2008. 

Danmarks eksport til Kina har ikke samme betydning, idet Kina ligger nr. 13 på 

listen med under 2 pct. af den samlede vareeksport. 

Figur 3 

Top 10 eksportmarkeder og importlande 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Pct. 

Andel af samlede eksport 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Andel af samlede import 

Tyskland 

Sverige 


Norge 

USA 

Nederlandene 

Frankrig og 

Monaco 

Italien 

Finland 

Spanien 

Tyskland 

Sverige 

Nederlandene 

Kina 


Norge 

Italien 

Frankrig og 

Monaco 

Belgien 

USA 

1998 2008 

1998 2008 

Anm.: I 1998 indgår import fra Luxembourg i opgørelsen for Belgien. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sitc5r3y og sitc5r4y. 

3. Udenrigshandlens fordeling på varegrupper 

Færdigvarer udgør halvdelen af importen 

Siden 1960 er færdigvarernes andel af den samlede import steget betragteligt, og 

handlen med disse varer udgør i dag halvdelen af den samlede import. I samme 

periode er handlen med halvfabrikata derimod reduceret, så andelen i dag kun 

udgør omkring en tredjedel af den samlede import. 

372 Udenrigshandel Statistisk Årbog 2009


Figur 4 

Halvfabrikata 

Brændselsstoffer 

Andre varer 

Færdigvarer 

Import af varer fordelt efter varegrupper 

Pct. af import i alt 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Figur 5 

Eksport og import af råolie 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mio. tons 

80 85 90 95 00 05 


Danmark er nettoeksportør af olie 

Importen af olie og olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973 

for en forholdsvis stabil andel på omkring 10 pct. af den samlede import. Herefter 

betød en stigning i oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem til 

midten af 1980’erne værdimæssigt udgjorde 20 pct. af den samlede import. Efterfølgende 

er importen af olie og olieprodukter igen reduceret, så den i dag kun udgør 

lidt over 6 pct. af den samlede import. Olieeksporten har udviklet sig anderledes, 

idet den steg kraftigt fra 1997 til 2004, hvorefter den har været kraftigt faldende. 

I 2008 udgjorde eksporten af olie og olieprodukter lidt under 9 pct. af den 

samlede eksport, og mængdemæssigt er eksporten af råolie fire gange så stor som 

importen. Udviklingen, der skal ses i lyset af den danske energiproduktion i Nordsøen, 

betyder at Danmark siden 1997 har været nettoeksportør af olie. 

Eksporten domineres af færdigvarer og halvfabrikata 

Siden starten af 1960’erne er landbrugsvarernes andel af den samlede eksport 

mere end halveret, så salget i dag udgør omkring 16 pct. af den samlede eksport. 

Færdigvarernes andel af eksporten er derimod steget betydeligt i den samme periode 

og udgør i dag 41 pct. af eksporten. Handlen med halvfabrikata er ligeledes 

steget, nemlig fra ca. 20 pct. i 1960 til nu næsten 30 pct. af den samlede eksport. 

Figur 6 

Halvfabrikata 

Færdigvarer 

Andre varer 

Landbrugsvarer mv. 

Eksport af varer fordelt efter varegrupper 

Pct. af eksport i alt 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 



4. Mængder, enhedsværdier og bytteforhold 

Figur 7 

Mængdeindeks for 

import og eksport 

Indeks, 1995=100 

180 

170 

160 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

95 97 99 01 03 05 07 



www.statistikbanken.dk/konj42 og 

bec42. 

Im- og eksportmængden er steget betydeligt i nyere tid 

Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandlen viser, at importen siden 1995 er 

steget lidt mere end eksporten – en udvikling der fremgår af mængdeindekset. Fra 

1995 til 2008 har der været en gennemsnitlig årlig stigning i den eksporterede 

mængde på 4,0 pct., mens importmængden gennemsnitligt er steget 4,3 pct. årligt. 

Import- og eksportpriser følges ad 

Siden 1995 har priserne på de importerede og eksporterede varer fulgtes tæt ad – 

en udvikling der fremgår af enhedsværdiindekset. Fra 1995 til 2008 har der været 

en gennemsnitlig årlig stigning i enhedsværdiindekset for import på 1,8 pct., mens 

indekset for eksporten i gennemsnit er steget 1,6 pct. årligt. Dette gælder som en 

overordnet betragtning, mens der har været store prisforskydninger i de enkelte 

varegrupper. 

Udviklingen i import- og eksportpriserne har resulteret i en meget flad kurve i 

Danmarks bytteforhold over for udlandet. Bytteforholdet er forholdet mellem enhedsværdierne 

i eksporten og importen. Lige siden 1987 har bytteforholdet været 

nogenlunde konstant, men et markant fald i 2007 betyder, at de importerede varer 

er blevet lidt dyrere end de eksporterede varer. 

Samlet værdi 

Stigningen i den samlede værdi af Danmarks im- og eksport siden 1995 kan altså i 

højere grad tilskrives større varemængder end højere priser. 

Figur 8 

Indeks for enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold 

130 

Indeks, 1995=100 

125 

Import 

Eksport 

Bytteforhold 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

90 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konj42, bec42 og byt22. 


Tabel 367 

Udenrigshandlens hovedtal 

Eksport 

Import 

2007 2008* 2007 2008* 

mio. kr. 

I alt 551 296 586 670 531 793 561 662 

ØMU-lande i alt 221 579 232 972 255 310 260 362 

Belgien 8 293 8 564 18 918 19 681 

Cypern 566 466 111 157 

Finland 15 895 15 101 12 058 12 685 

Frankrig og Monaco 24 875 26 094 21 737 21 044 

Grækenland 4 073 4 087 1 080 735 

Irland 8 581 7 097 6 138 5 385 

Italien 18 217 18 259 21 976 21 919 

Luxembourg 322 352 1 873 1 899 

Malta 340 966 67 104 

Nederlandene 25 093 25 794 36 121 38 512 

Portugal 2 632 2 714 2 111 2 325 

Slovenien 624 621 1 500 1 370 

Spanien 15 774 16 009 9 834 9 408 

Tyskland 91 901 102 511 115 839 119 195 

Østrig 4 395 4 338 5 947 5 944 

Andre EU-lande 158 963 170 607 135 825 146 663 

Bulgarien 663 895 190 241 

Den Tjekkiske Republik 5 814 4 832 5 133 5 481 

Estland 1 898 1 792 1 539 1 765 

Letland 2 260 1 985 1 915 2 593 

Litauen 3 282 3 001 2 584 4 098 

Polen 12 698 14 180 13 385 15 522 

Rumænien 1 468 1 594 337 486 

Slovakiet 1 457 1 811 2 794 3 393 


Sverige 80 892 85 502 76 494 79 737 

Ungarn 3 155 3 534 4 218 4 323 

Uoplyst land EU 1 469 1 924 0 0 

Øvrige lande i alt 170 754 183 090 140 659 154 636 

Argentina 735 699 2 049 3 036 

Australien 4 219 4 323 944 846 

Brasilien 1 951 2 627 2 203 2 108 

Canada 5 178 6 026 3 063 2 785 

De Forenede Arabiske Emirater 1 758 2 224 1 386 1 047 

Grønland 2 776 2 943 2 218 2 465 

Hongkong 4 325 5 278 2 159 1 667 

Indien 1 983 2 770 3 792 3 601 

Japan 10 334 11 459 3 928 3 387 

Kina 9 673 11 217 29 974 32 974 

Norge 33 026 35 240 22 445 26 472 

Rusland 10 532 11 140 7 928 9 653 

Schweiz 4 753 5 023 4 624 5 077 

Singapore 2 468 2 413 981 1 542 

Sydafrika 1 479 1 333 1 224 1 673 

Sydkorea 3 798 3 870 3 065 2 736 

Taiwan 1 311 1 447 4 092 3 138 

Thailand 1 122 1 347 2 496 2 897 

Tyrkiet 3 189 4 301 5 590 5 381 

USA 34 935 32 338 18 500 18 009 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sitc2r4y 



Udenrigshandlen fordelt efter lande 

Eksport Import Handelsbalance 

2007 2008* 2007 2008* 2007 2008* 

tusinde kr. 

I alt 551 295 565 586 669 838 531 792 830 561 661 605 19 502 735 25 008 233 

Europa i alt 1 441 787 791 468 872 950 435 868 194 458 114 229 5 919 597 10 758 721 

Albanien 37 592 45 805 1 766 2 868 35 826 42 937 

Andorra 12 835 11 906 227 169 12 608 11 737 

Belgien 8 292 691 8 563 888 18 918 036 19 681 310 -10 625 345 -11 117 422 

Bosnien-Hercegovina 126 807 163 938 36 093 21 732 90 714 142 206 

Bulgarien 662 637 895 491 189 534 240 632 473 103 654 859 

Cypern 565 616 466 299 110 989 156 980 454 627 309 319 

Estland 1 898 324 1 791 649 1 539 015 1 764 968 359 309 26 681 

Finland 15 894 721 15 100 746 12 057 680 12 685 447 3 837 041 2 415 299 

Frankrig og Monaco 24 875 024 26 094 086 21 736 555 21 044 257 3 138 469 5 049 829 

Færøerne 1 2 557 707 2 375 349 925 139 979 846 1 632 568 1 395 503 

Gibraltar 152 148 126 382 2 417 39 126 149 731 87 256 

Grønland 2 2 776 365 2 942 632 2 217 697 2 464 619 558 668 478 013 

Grækenland 4 072 779 4 086 576 1 079 718 734 530 2 993 061 3 352 046 

Hviderusland 370 353 378 020 939 435 1 075 645 -569 082 -697 625 

Irland 8 581 277 7 097 310 6 138 306 5 384 919 2 442 971 1 712 391 

Island 3 079 061 2 618 244 833 455 948 302 2 245 606 1 669 942 

Italien 18 217 088 18 259 393 21 975 789 21 918 562 -3 758 701 -3 659 169 

Kosovo 31 340 31 960 75 284 31 265 31 676 

Kroatien 962 416 1 267 305 171 165 176 273 791 251 1 091 032 

Letland 2 259 729 1 985 453 1 914 876 2 593 101 344 853 -607 648 

Liechtenstein 20 095 9 286 18 983 34 473 1 112 -25 187 

Litauen 3 282 268 3 001 023 2 583 524 4 097 875 698 744 -1 096 852 

Luxembourg 322 011 351 760 1 872 971 1 898 672 -1 550 960 -1 546 912 

Makedonien 108 991 116 679 19 832 21 549 89 159 95 130 

Malta 339 752 965 787 67 232 104 095 272 520 861 692 

Moldova 44 180 66 092 13 684 799 30 496 65 293 

Montenegro 12 247 8 725 10 757 407 1 490 8 318 

Nederlandene 25 092 937 25 793 786 36 120 995 38 511 797 -11 028 058 -12 718 011 

Norge 33 026 133 35 239 611 22 445 014 26 471 935 10 581 119 8 767 676 

Polen 12 697 661 14 179 791 13 384 810 15 522 414 -687 149 -1 342 623 

Portugal 2 631 833 2 713 778 2 111 269 2 324 572 520 564 389 206 

Rumænien 1 468 446 1 593 789 336 577 486 266 1 131 869 1 107 523 

Rusland 10 532 224 11 140 179 7 928 189 9 652 986 2 604 035 1 487 193 

San Marino 23 258 15 861 9 991 4 146 13 267 11 715 

Schweiz 4 753 301 5 023 208 4 623 525 5 077 331 129 776 -54 123 

Serbien 498 918 471 134 63 548 93 908 435 370 377 226 

Slovakiet 1 456 959 1 811 334 2 794 175 3 392 961 -1 337 216 -1 581 627 

Slovenien 623 602 620 959 1 500 009 1 370 209 -876 407 -749 250 

Spanien 15 774 361 16 009 425 9 834 202 9 408 241 5 940 159 6 601 184 

Storbritannien 43 905 458 49 556 193 27 236 426 29 023 283 16 669 032 20 532 910 

Sverige 80 892 440 85 502 195 76 494 027 79 736 669 4 398 413 5 765 526 

Tjekkiet 5 814 482 4 832 306 5 133 182 5 481 438 681 300 -649 132 

Tyrkiet 3 189 417 4 300 690 5 590 050 5 381 266 -2 400 633 -1 080 576 

Tyskland 91 900 819 102 510 925 115 838 788 119 194 613 -23 937 969 -16 683 688 

Ukraine 1 706 852 1 869 859 1 100 564 1 105 916 606 288 763 943 

Ungarn 3 155 321 3 533 826 4 218 356 4 323 343 -1 063 035 -789 517 

Uoplyst EU-land 1 469 058 1 924 242 . . . . . . 1 469 058 1 924 242 

Vatikanstaten . . . 13 136 74 55 -74 13 081 

Østrig 4 394 622 4 337 571 5 947 170 5 944 059 -1 552 548 -1 606 488 

1 Færøerne medregnet i Europa. 2 Grønland medregnet i Amerika. 







2007 2008* 2007 2008* 2007 2008* 

tusinde kr. 

Afrika i alt 5 748 564 7 229 985 2 455 710 2 827 321 3 292 854 4 402 664 

Algeriet 487 259 703 613 199 49 376 487 060 654 237 

Angola 52 478 94 383 8 299 103 44 179 94 280 

Benin 13 416 31 165 54 588 95 130 -41 172 -63 965 

Botswana 6 538 40 838 19 71 6 519 40 767 

Britisk Territorium i Det Indiske Ocean 1 782 2 570 432 - 1 350 2 570 

Burkina Faso 16 226 14 705 58 055 132 223 -41 829 -117 518 

Burundi 3 866 8 417 3 969 1 348 -103 7 069 

Cameroun 19 119 23 833 15 201 21 046 3 918 2 787 

Centralafrikanske Republik, Den 10 123 5 005 224 92 9 899 4 913 

Ceuta 7 028 5 305 52 237 6 976 5 068 

Comorerne 149 270 20 3 129 267 

Congo 67 104 24 401 19 576 7 051 47 528 17 350 

Congo (Den Demokratiske Republik) 26 792 26 807 5 316 20 122 21 476 6 685 

Djibouti 8 377 13 347 - 5 983 8 377 7 364 

Egypten 1 027 540 948 607 146 644 109 236 880 896 839 371 

Elfenbenskysten 33 657 29 637 122 262 120 885 -88 605 -91 248 

Eritrea 8 608 5 215 401 12 8 207 5 203 

Etiopien 71 682 40 327 3 533 6 512 68 149 33 815 

Gabon 13 335 32 537 6 544 2 812 6 791 29 725 

Gambia 25 113 23 994 33 483 25 080 23 511 

Ghana 107 708 116 695 200 520 79 477 -92 812 37 218 

Guinea 19 085 13 282 1 790 412 17 295 12 870 

Guinea-Bissau 6 029 4 207 - 96 6 029 4 111 

Kap Verde 3 908 7 175 34 770 3 874 6 405 

Kenya 108 883 129 889 37 069 22 854 71 814 107 035 

Lesotho 44 459 1 1 43 458 

Liberia 31 235 1 481 845 112 390 31 123 1 481 455 

Libyen 244 577 159 998 142 88 326 244 435 71 672 

Mandagaskar 22 325 41 179 10 423 11 980 11 902 29 199 

Malawi 24 191 32 652 32 796 19 147 -8 605 13 505 

Mali 13 085 13 432 15 552 73 018 -2 467 -59 586 

Marokko 253 642 388 306 27 899 46 134 225 743 342 172 

Mauritanien 2 186 39 353 314 16 1 872 39 337 

Mauritius 62 717 53 413 14 431 17 908 48 286 35 505 

Mayotte 1 620 755 - - 1 620 755 

Melilla 4 803 6 639 - - 4 803 6 639 

Mozambique 16 001 77 956 26 694 25 377 -10 693 52 579 

Namibia 33 682 46 593 44 283 33 294 -10 601 13 299 

Niger 7 567 5 647 1 253 102 6 314 5 545 

Nigeria 512 604 479 843 10 417 10 019 502 187 469 824 

Rwanda 7 541 6 264 3 784 76 3 757 6 188 

Sao Tome, Principe 1 254 482 127 - 1 127 482 

Senegal 77 723 24 657 1 334 3 662 76 389 20 995 

Seychellerne 9 879 7 809 5 848 9 639 4 031 -1 830 

Sierra Leone 22 582 18 430 1 032 731 21 550 17 699 

Somalia 584 1 302 2 6 582 1 296 

St. Helena mv. 298 35 8 6 181 290 -6 146 

Sudan 116 760 185 352 5 420 3 617 111 340 181 735 

Swaziland 1 250 8 122 170 153 1 080 7 969 

Sydafrika 1 479 000 1 332 615 1 224 031 1 672 680 254 969 -340 065 

Tanzania 64 803 84 607 8 681 26 403 56 122 58 204 

Tchad 14 592 29 074 443 2 14 149 29 072 

Togo 124 365 14 472 1 600 145 122 765 14 327 

Tunesien 358 448 226 633 44 004 45 661 314 444 180 972 

Uganda 49 086 67 882 19 544 16 063 29 542 51 819 

Zambia 19 195 15 740 18 082 12 747 1 113 2 993 

Zimbabwe 12 470 17 275 25 413 27 489 -12 943 -10 214 

Ækvatorial Guinea 12 650 14 940 227 090 20 -214 440 14 920 





2007 2008* 2007 2008* 2007 2008* 

tusinde kr. 

Amerika i alt 51 082 575 50 273 786 32 268 605 33 237 705 18 813 970 17 036 081 

Heraf: Nordamerika 1 42 890 265 41 308 046 23 780 703 23 258 219 19 109 562 18 049 827 

Syd-og Mellemamerika 8 192 310 8 965 740 8 487 902 9 979 486 -295 592 -1 013 746 

Amerikanske Jomfruøer 12 258 8 593 3 315 1 066 8 943 7 527 

Anguilla 10 244 400 17 288 10 227 112 

Antiqua og Barbuda 121 917 17 955 5 482 6 991 116 435 10 964 

Argentina 735 321 699 427 2 049 388 3 035 632 -1 314 067 -2 336 205 

Aruba 19 747 16 976 701 139 19 046 16 837 

Bahamaøerne 59 987 260 134 465 24 59 522 260 110 

Barbados 28 866 34 376 1 928 1 575 26 938 32 801 

Belize 13 491 14 201 41 236 13 450 13 965 

Bermudaøerne 213 054 19 307 232 452 2 533 -19 398 16 774 

Bolivia 31 320 50 788 6 666 5 519 24 654 45 269 

Brasilien 1 950 800 2 626 941 2 203 381 2 108 260 -252 581 518 681 

Britiske Jomfruøer, De 510 641 71 822 4 009 1 466 506 632 70 356 

Canada 5 178 359 6 025 849 3 062 600 2 784 597 2 115 759 3 241 252 

Caymanøerne 41 908 4 672 1 307 188 40 601 4 484 

Chile 696 604 739 043 917 480 1 072 283 -220 876 -333 240 

Colombia 238 202 361 754 1 340 031 1 053 125 -1 101 829 -691 371 

Costa Rica 67 335 89 359 13 331 23 577 54 004 65 782 

Cuba 162 827 84 664 148 232 313 433 14 595 -228 769 

Dominica 2 445 6 647 59 485 2 386 6 162 

Dominikanske Republik 537 711 484 286 7 371 6 775 530 340 477 511 

Ecuador 63 387 75 188 135 840 159 859 -72 453 -84 671 

El Salvador 67 849 53 118 2 371 335 65 478 52 783 

Falklandsøerne 1 900 648 - 90 318 1 900 -89 670 

Grenada 7 608 8 353 86 - 7 522 8 353 

Guatemala 68 011 52 185 13 565 15 463 54 446 36 722 

Guyana 10 318 14 463 1 463 378 8 855 14 085 

Haiti 22 466 21 626 99 570 22 367 21 056 

Honduras 35 056 44 352 24 599 35 090 10 457 9 262 

Jamaica 30 031 24 988 3 494 4 395 26 537 20 593 

Mexico 1 189 024 1 715 636 538 415 736 077 650 609 979 559 

Montserrat 1 560 246 - 36 1 560 210 

Nederlandske Antiller, De 82 984 48 654 1 647 1 068 81 337 47 586 

Nicaragua 12 593 21 418 8 051 2 501 4 542 18 917 

Panama 392 260 293 670 23 860 474 644 368 400 -180 974 

Paraguay 10 521 23 363 5 432 22 284 5 089 1 079 

Peru 135 923 223 666 585 706 440 750 -449 783 -217 084 

St. Kitts, Nevis 16 085 3 206 1 974 1 834 14 111 1 372 

St. Lucia 6 449 5 589 102 239 6 347 5 350 

St. Pierre mv. 192 1 138 - - 192 1 138 

St. Vincent og Grenadinerne 40 598 12 077 170 9 40 428 12 068 

Suriname 9 867 11 756 214 131 9 653 11 625 

Trinidad og Tobago 66 129 102 275 1 890 1 614 64 239 100 661 

Turks-og Caicosøerne 244 228 1 1 243 227 

Uruguay 119 405 167 174 39 973 60 243 79 432 106 931 

USA 34 935 349 32 338 427 18 500 406 18 009 003 16 434 943 14 329 424 

Venezuela 347 364 450 516 163 294 298 052 184 070 152 464 

Asien i alt 47 761 965 54 033 382 59 495 871 61 694 705 -11 733 906 -7 661 323 

Afghanistan 63 366 105 671 2 512 70 242 60 854 35 429 

Armenien 22 298 30 616 746 551 21 552 30 065 

Aserbajdsjan 54 417 101 449 79 057 2 172 -24 640 99 277 

Bahrain 152 199 175 928 4 050 53 292 148 149 122 636 

Bangladesh 253 743 212 201 884 843 939 560 -631 100 -727 359 

Bhutan 1 134 1 086 6 243 1 128 843 

1 USA, Canada, Grønland, St. Pierre mv. 





2007 2008* 2007 2008* 2007 2008* 

tusinde kr. 

Brunei 6 856 20 666 828 458 6 028 20 208 

Cambodia 11 808 11 580 83 455 100 788 -71 647 -89 208 

For. Arabiske Emirater, De 1 757 658 2 224 340 1 386 320 1 047 332 371 338 1 177 008 

Georgien 56 667 67 068 5 264 5 872 51 403 61 196 

Hongkong 4 325 130 5 278 425 2 159 316 1 666 597 2 165 814 3 611 828 

Indien 1 982 852 2 770 316 3 792 266 3 600 727 -1 809 414 -830 411 

Indonesien 566 089 504 775 1 250 535 1 167 662 -684 446 -662 887 

Irak 324 049 234 688 488 1 116 323 561 233 572 

Iran 869 866 868 942 75 997 51 584 793 869 817 358 

Israel 960 134 1 069 682 738 375 728 993 221 759 340 689 

Japan 10 334 076 11 458 632 3 928 059 3 387 024 6 406 017 8 071 608 

Jordan 262 696 313 120 10 817 11 931 251 879 301 189 

Kasakhstan 347 265 488 054 114 458 263 093 232 807 224 961 

Kina 9 672 864 11 216 965 29 974 239 32 973 805 -20 301 375 -21 756 840 

Kirgistan 8 904 10 416 7 77 8 897 10 339 

Kuwait 336 936 380 898 430 016 494 903 -93 080 -114 005 

Laos 11 999 10 843 7 677 22 313 4 322 -11 470 

Libanon 529 086 446 015 10 086 14 021 519 000 431 994 

Macao 17 549 14 763 127 779 45 863 -110 230 -31 100 

Malaysia 821 800 792 173 1 684 688 1 769 581 -862 888 -977 408 

Maldiverne 21 129 34 570 217 409 20 912 34 161 

Mongoliet 18 427 10 687 1 119 657 17 308 10 030 

Myanmar 3 921 8 165 55 537 9 591 -51 616 -1 426 

Nepal 19 054 11 841 12 909 13 148 6 145 -1 307 

Nordkorea 35 616 26 664 7 322 1 757 28 294 24 907 

Oman 426 092 676 854 1 654 126 032 424 438 550 822 

Pakistan 403 154 445 681 405 195 528 416 -2 041 -82 735 

Philippinerne 461 772 597 441 379 963 397 355 81 809 200 086 

Qatar 316 632 519 465 21 485 337 866 295 147 181 599 

Saudi Arabien 2 157 415 2 112 739 25 993 281 841 2 131 422 1 830 898 

Singapore 2 467 668 2 412 539 981 002 1 542 326 1 486 666 870 213 

Sri Lanka 121 561 145 027 123 727 157 924 -2 166 -12 897 

Sydkorea 3 798 261 3 869 579 3 064 885 2 735 817 733 376 1 133 762 

Syrien 184 120 300 789 12 842 8 221 171 278 292 568 

Tadsjikistan 4 947 17 535 61 564 4 886 16 971 

Taiwan 1 310 595 1 447 130 4 092 000 3 137 515 -2 781 405 -1 690 385 

Thailand 1 121 505 1 346 539 2 495 590 2 897 394 -1 374 085 -1 550 855 

Timor Leste 1 050 528 164 1 141 886 -613 

Turkmenistan 37 181 8 775 1 - 37 180 8 775 

Usbekistan 35 715 56 033 497 3 380 35 218 52 653 

Vestbredden/Gaza-striben 5 839 5 058 1 3 5 838 5 055 

Vietnam 841 957 952 465 954 599 1 091 028 -112 642 -138 563 

Yemen 216 913 217 966 107 224 2 520 109 689 215 446 

Oceanien i alt 4 851 959 6 170 005 1 704 450 5 787 645 3 147 509 382 360 

Amerikansk Samoa 390 1 083 7 34 383 1 049 

Antarktis - 632 - - - 632 

Australien 4 219 369 4 323 105 943 518 845 589 3 275 851 3 477 516 

Bouvetøen 114 - - - 114 - 

Cocosøerne - - 22 495 -22 -495 

Cookøerne 28 11 509 - 231 28 11 278 

Fiji 7 073 11 204 153 400 6 920 10 804 

Franske Terr., sydlige i Det Indiske Ocean 3 340 2 098 1 2 3 339 2 096 

Fransk Polynesien 16 105 16 801 2 533 2 141 13 572 14 660 

Guam 10 356 8 062 35 1 10 321 8 061 

Heard-McDonaldøerne 398 3 228 - 1 398 3 227 

Juleøen - 46 4 - -4 46 





2007 2008* 2007 2008* 2007 2008* 

tusinde kr. 

Kiribati - 1 069 201 682 -201 387 

Marshalløerne 1 145 916 404 - 3 957 474 1 145 -3 041 070 

Nauru 383 30 - - 383 30 

New Zealand 540 367 753 829 740 694 971 011 -200 327 -217 182 

Niueøen - 28 - - - 28 

Nordmarianerne 1 080 88 26 108 1 054 -20 

Norfolkøen 1 767 4 803 26 30 1 741 4 773 

Ny Kaledonien 21 625 23 071 78 387 21 547 22 684 

Palau - - 2 70 -2 -70 

Papua Ny Guinea 21 750 27 473 16 189 7 546 5 561 19 927 

Pitcairn - - 41 14 -41 -14 

Salomonøerne 1 813 3 596 512 289 1 301 3 307 

Samoa 289 488 5 1 284 487 

Sammenslutningen af Mikronesiske Stater - 507 - 2 - 505 

Tokelauøerne 1 938 56 009 131 712 1 807 55 297 

Tonga 946 1 482 132 38 814 1 444 

Tuvalu 54 317 68 350 -14 -33 

Wallis, Futuna - 10 - 1 - 9 

Vanuatu 1 135 2 257 72 17 1 063 2 240 

Øer fjernt fra USA 494 776 - 19 494 757 

Uoplyst Ikke EU-land 62 711 89 730 - - 62 711 89 730 


Tabel 369 

Kvantum- og enhedsværdiindeks i udenrigshandlen 

Kvantum 

Enhedsværdi 

2006 2007 2008 2006 2007 2008 

1995=100 

Import 1 

Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 166 172 172 118 123 126 

Varer fortrinvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt 106 117 127 127 142 168 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 199 213 208 105 111 114 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt 145 152 150 115 120 122 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt 97 86 103 318 321 404 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 197 204 189 109 113 110 

Transportmidler i alt 202 201 190 108 113 113 

Varer fortrinvis til direkte forbrug i alt 192 199 206 110 114 114 

Eksport 1 

Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 157 162 166 121 121 123 

Animalske landbrugsvarer 128 131 132 107 104 111 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 83 84 78 123 135 142 

Kød- og mælkekonserves i alt 78 80 83 117 122 129 

Industrivarer i alt 169 178 188 109 109 107 

Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter 166 171 181 109 110 109 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 109 104 103 120 121 122 

Rå pelsskind 185 142 173 179 139 151 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 197 188 165 373 349 468 

Bytteforhold • • • 103 98 98 

Anm.: I eksporten er gruppen: Andre varer, udeladt, men den indgår i totaltallene. 

1 Ekskl. skibe over 250 GT, fly og bore- og produktionsplatforme. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bec42, konj42 og byt22 


Tabel 370 

Import 

BEC - varegrupper 2007 2008 

Import i alt 531 793 561 662 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt 12 457 15 929 

Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn 1 849 3 622 

Foderstoffer 6 959 7 717 

Gødningsstoffer 1 702 2 685 

Andre varer til landbrug og gartneri 1 947 1 905 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 45 185 46 297 

Tømmer af nåletræ, bearbejdet 3 868 2 677 

Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug 4 290 4 725 

Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 10 711 12 333 

Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 7 533 7 678 

Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 18 782 18 884 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt 174 342 177 890 

Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) 1 336 1 867 

Papirmasse og papiraffald 439 412 

Papir, pap og varer deraf 9 666 9 825 

Tekstilfibre 283 264 

Tekstilgarn 1 163 1 139 

Tekstilstoffer 4 257 4 086 

Kemiske grundstoffer og forbindelser 7 793 8 769 

Plast, samt varer deraf 16 963 16 893 

Andre kemiske materialer og produkter 10 794 11 475 

Jern og stål 22 263 22 772 

Ikke-jernholdige metaller 7 782 7 266 

Forskellige metalvarer 5 847 6 066 

Andre råvarer og halvfabrikata 22 165 22 761 

Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekansike instrumenter 24 411 26 610 

Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater 13 925 13 268 

Andre dele og tilbehør 4 445 4 840 

Dele og tilbehør til transportmidler 19 515 18 500 

Flyvemaskinemotorer 318 53 

Motorer fortrinsvis til andre transportmidler 977 1 024 

Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt 29 519 44 346 

Kul, koks og briketter 3 513 4 848 

Rå jordolie 7 006 8 345 

Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) 6 056 8 269 

Gasolier og brændselsolier 10 031 16 825 

Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 2 913 6 059 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 65 174 64 815 

Landbrugs- og mejerimaskiner 4 128 4 444 

Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner 12 921 12 346 

Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed 3 426 2 583 

Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske 19 666 21 694 

Elektriske maskiner, apparater og udstyr 25 033 23 748 

Transportmidler i alt 42 439 46 699 

Skibe 2 323 8 828 

Fly 4 495 4 159 

Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug 13 060 13 696 

Personbiler 22 561 20 016 

Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt 156 128 159 720 

Næringsmidler, drikkevarer og tobak 44 854 47 734 

Andre ikke-varige forbrugsvarer 24 790 26 345 

Beklædning 24 196 24 205 

Fodtøj 5 444 5 718 

Andre halvvarige forbrugsvarer 25 716 26 787 

Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug 2 797 2 335 

Andre varige forbrugsvarer 28 331 26 596 

Varer ikke andetsteds medtaget 6 549 5 965 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk.dk/bec2Y 

mio. kr. 


Tabel 371 

Eksport 

KONJ - varegruppe 2007 2008 

mio. kr. 

Eksport i alt 551 296 586 670 

Animalske landbrugsprodukter i alt 39 224 42 267 

Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset 1 963 2 118 

Levende svin; svinekød 23 544 24 793 

Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset 1 558 1 631 

Smør 1 442 1 764 

Ost 7 273 7 644 

Æg med skal 99 84 

Svine- og fjerkræfedt 412 464 

Kvæg- og hestehuder, uberedte 230 228 

Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk 491 534 

Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste 952 1 295 

Andre animalske landbrugsprodukter 1 260 1 712 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 9 087 8 885 

Korn 2 134 1 920 

Frø, frugter og sporer til udsæd 1 867 1 775 

Blomster, planter, frugt og grøntsager 3 766 3 616 

Andre vegetabilske landbrugsprodukter 1 320 1 574 

Kød- og mælkekonserves i alt 5 496 6 031 

Kødkonserves 3 106 3 512 

Mælkekonserves 2 390 2 519 

Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, Skibe mv.) 411 326 428 774 

Sukker og melasse 855 1 192 

Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter 20 976 22 164 

Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret 4 253 4 388 

Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) 5 167 5 296 

Øl 1 908 2 044 

Andre drikkevarer (undtagen frugt- og grøntsagssaft) 2 410 2 359 

Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 2 171 2 930 

Medicinske og pharmaceutiske produkter 39 881 41 135 

Andre kemiske artikler 32 737 36 867 

Læder og lædervarer; beredte pelsskind 478 432 

Gummi, bearbejdet 1 417 1 283 

Træ- og korkvarer, undtagen møbler 5 072 4 855 

Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 5 174 5 538 

Tekstil og beklædning 27 358 28 450 

Varer af ikke-metalliske mineraler 9 466 10 858 

Metaller 14 325 14 004 

Metalvarer mere bearbejdet 17 259 21 831 

Maskiner og instrumenter 145 961 150 572 

Transportmidler (undtagen skibe over 250 BT og fly) 17 185 17 592 

Møbler og dele dertil 16 334 14 665 

Forskellige varer af plast 8 458 8 564 

Andre industriprodukter 32 481 31 755 

Skibe over 250 BT, fly, bore- og produktionsplatforme 3 242 6 535 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 12 539 12 463 

Rå pelsskind 3 665 4 849 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 56 819 66 524 

Andre varer 9 897 10 340 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konj2y 


Tabel 372 (side 1 af 2) Eksport og import fordelt efter landområder og varegrupper. 2008* 

SITC Udvalgte varegrupper I alt Finland Frankrig, Monaco Holland 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

I alt 586 670 561 662 15 101 12 685 26 094 21 044 25 794 38 512 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 92 493 55 765 1 756 529 3 117 2 654 3 312 6 877 

01 Kød og kødvarer 30 080 7 996 224 14 511 432 276 1 611 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 13 990 4 678 483 22 289 321 586 496 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 16 775 10 327 194 27 1 476 166 1 088 318 

04 Korn og kornvarer 5 509 6 672 67 177 82 526 142 457 

05 Frugt og grøntsager 2 810 10 112 62 134 28 413 101 2 290 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 2 410 2 134 186 49 32 248 80 224 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 1 307 2 976 39 35 22 68 89 432 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 5 315 7 388 256 7 181 219 302 690 

1 Drikkevarer og tobak i alt 6 015 6 566 275 21 141 1 067 90 131 

11 Drikkevarer 4 406 5 759 246 21 83 1 062 34 101 

12 Tobak og tobaksvarer 1 609 807 30 0 58 5 55 30 

2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 20 519 15 692 680 770 875 277 773 2 015 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 5 086 1 070 153 143 39 0 13 47 

24 Træ og kork 916 4 695 7 503 27 8 5 47 

28 Malme og metalaffald 4 143 1 424 240 58 203 1 89 42 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer. i alt 67 245 45 116 1 326 837 2 823 124 5 197 633 

32 Kul, koks og briketter 56 4 931 0 2 8 0 1 11 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 49 884 35 878 1 325 809 2 800 124 1 886 620 

34 Gas 12 723 95 0 0 15 0 68 2 

35 Elektrisk strøm 4 583 4 212 0 0 0 0 0 0 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 3 418 4 185 41 2 72 52 244 228 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 77 509 60 779 2 762 1 355 4 172 4 103 2 728 7 936 

51 Organiske kemikalier 9 274 5 388 143 118 531 452 562 927 

52 Uorganiske kemikalier 828 3 378 15 137 19 90 22 851 

53 Farve- og garvestoffer 3 385 3 464 121 66 135 91 88 242 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 41 133 16 893 1 769 60 2 555 1 064 483 1 931 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 4 320 5 660 265 33 66 1 036 151 377 

57 Plast, ubearbejdet 1 722 10 060 58 219 41 523 69 2 073 

58 Plast, bearbejdet 5 305 6 657 140 271 231 328 320 470 

6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 65 545 94 058 1 381 4 304 3 350 3 374 2 394 4 831 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 283 4 095 20 84 78 71 98 178 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 4 816 6 334 53 524 221 68 293 255 

64 Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse 5 538 12 146 238 986 565 374 308 1 109 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 7 094 8 250 166 65 361 219 349 512 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 10 858 8 593 163 166 331 259 154 449 

67 Jern og stål 10 133 23 911 208 2 058 374 1 453 149 1 193 

68 Ikke jernholdige metaller 3 850 8 247 44 159 380 329 135 266 

7 Maskiner og transportmidler i alt 157 662 189 844 3 574 3 802 6 904 7 441 5 072 10 841 

71 Kraftmaskiner og motorer 28 413 11 822 138 884 792 427 470 253 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 21 694 18 679 392 392 1 049 875 473 1 022 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 608 2 236 36 45 41 122 36 106 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 43 378 32 583 1 047 772 2 523 1 680 1 759 1 386 

75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 6 025 17 193 209 24 231 377 418 2 360 

76 App. til telekomm., lydoptag. /gengivelse 11 675 19 467 718 782 600 228 636 2 056 

77 Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør 20 739 27 204 537 650 941 1 012 662 1 502 

78 Køretøjer 15 266 42 647 440 218 627 2 466 446 1 958 

79 Andre transportmidler 8 864 18 013 34 34 92 253 155 198 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 87 817 84 467 3 167 1 064 4 397 1 910 5 531 4 852 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 2 416 3 717 125 119 455 125 52 123 

82 Møbler og dele dertil 14 229 9 094 252 53 1 114 43 603 273 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 561 1 336 35 5 20 57 47 74 

84 Beklædningsgenstande og –tilbehør 21 352 24 138 1 600 50 716 299 2 174 821 

85 Fodtøj 3 759 5 782 148 41 34 90 353 363 

87 Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n. 16 065 10 852 328 257 827 317 647 697 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 576 2 733 45 2 98 138 78 200 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 8 446 5 189 118 416 197 185 89 94 

Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-kap. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sitc2r4y 

384 Udenrigshandel Statistisk Årbog 2009 

mio. kr.

Italien Polen Storbritannien Sverige Tyskland EU-lande i alt Norge 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

mio. kr. 

18 259 21 919 14 180 15 522 49 556 29 023 85 502 79 737 102 511 119 195 403 580 407 025 35 240 26 472 

5 171 2 407 3 354 1 735 11 586 1 918 10 119 4 940 18 647 13 051 66 622 40 347 3 028 2 031 

2 357 298 2 113 669 5 723 269 2 586 255 4 632 3 272 21 021 7 638 95 37 

115 178 77 137 1 609 114 1 772 574 3 197 1 035 9 936 3 871 284 31 

1 944 84 492 292 1 269 240 1 318 749 3 422 577 13 269 2 810 566 1 785 

57 475 72 52 482 526 637 917 1 824 2 095 3 615 5 825 446 39 

49 917 18 280 211 148 1 131 691 405 2 059 2 170 9 027 149 9 

21 32 95 23 51 91 628 400 361 642 1 830 1 913 408 15 

18 56 8 64 49 192 438 607 252 686 988 2 405 77 47 

324 209 193 164 375 184 494 76 828 1 879 3 883 3 712 731 26 

695 989 56 88 207 548 1 001 235 1 987 807 4 950 4 736 339 91 

688 982 30 45 143 544 718 214 1 607 699 3 766 4 375 165 40 

7 7 25 43 64 4 283 22 380 108 1 183 361 174 50 

642 233 298 586 710 383 2 207 3 791 4 111 2 326 12 200 12 342 721 740 

159 2 7 195 0 4 48 182 69 109 767 883 8 59 

2 4 48 168 71 4 207 2 063 147 578 632 4 166 138 58 

31 2 1 12 13 9 485 803 1 121 279 2 581 1 236 95 135 

27 9 372 1 284 9 252 2 640 28 502 9 062 12 797 1 164 61 825 17 695 2 573 13 405 

3 0 0 0 0 3 17 50 1 86 32 380 17 0 

22 9 372 1 053 9 146 2 598 26 159 6 576 1 457 764 44 610 14 536 2 218 11 527 

2 0 0 0 106 29 14 11 9 23 12 714 84 4 0 

0 0 0 0 0 0 453 2 407 4 016 289 4 468 2 696 114 1 516 

59 96 89 0 329 100 803 205 430 1 290 2 381 2 267 530 118 

2 270 1 834 1 654 736 3 130 4 455 8 692 7 706 8 384 14 511 45 010 52 896 2 958 1 529 

201 136 116 13 271 420 272 198 707 1 527 5 867 4 160 67 159 

15 12 13 37 9 148 111 232 96 707 469 2 851 80 153 

34 85 270 20 145 212 570 799 407 1 083 2 621 2 962 255 127 

1 193 392 595 48 1 507 1 565 3 572 2 992 4 005 2 785 20 302 14 295 907 198 

23 401 88 183 243 686 1 457 660 466 1 105 3 018 5 232 816 70 

24 183 130 36 40 404 462 1 246 237 2 151 1 343 9 306 77 500 

100 492 216 155 338 400 848 885 754 2 096 4 040 6 184 516 74 

1 757 3 831 2 951 4 532 6 652 4 022 8 994 14 724 15 153 23 864 51 012 75 709 5 348 3 395 

28 131 51 32 66 654 164 439 210 1 405 895 3 480 101 14 

85 32 312 1 281 902 69 597 710 861 1 243 4 173 5 000 224 125 

83 248 137 262 493 239 879 4 184 1 034 2 999 4 337 11 384 417 337 

189 462 591 408 891 421 664 594 1 092 1 578 5 415 5 970 512 121 

619 635 166 340 713 151 1 379 680 3 147 2 875 8 501 7 073 824 124 

158 967 547 1 029 688 1 302 1 979 3 329 3 111 5 414 8 274 19 195 851 459 

79 402 296 38 149 347 383 1 280 1 274 2 103 3 363 5 879 137 1 827 

5 029 8 317 3 638 4 049 11 412 10 737 13 224 28 022 24 917 49 820 92 510 148 702 9 517 3 355 

1 225 553 594 156 3 910 1 179 871 729 3 209 3 512 13 342 9 451 612 540 

447 1 240 552 275 972 1 493 1 909 1 536 2 356 6 163 10 738 15 893 1 991 565 

33 241 68 42 44 102 84 171 265 543 769 1 714 87 12 

1 508 2 980 1 198 1 096 2 802 1 535 3 349 3 289 6 711 9 635 26 691 28 075 2 227 224 

165 84 74 413 380 1 627 1 116 4 764 739 3 626 3 657 14 907 765 75 

437 82 194 114 680 1 114 1 693 4 957 1 605 2 025 8 166 15 766 701 234 

893 905 492 1 239 1 752 1 613 2 147 3 872 3 185 8 198 13 806 21 830 1 106 278 

241 1 985 442 630 654 1 845 1 918 8 483 5 139 15 530 11 912 39 030 1 418 305 

66 247 13 83 209 228 107 221 1 696 589 3 428 2 037 574 1 122 

2 348 4 158 1 643 2 565 5 867 4 080 11 303 10 691 15 004 11 866 61 525 50 362 9 384 981 

34 229 16 89 128 69 422 1 036 216 644 1 605 2 842 342 103 

229 512 287 620 1 172 97 1 604 1 964 2 635 848 9 485 5 603 2 473 468 

12 62 16 22 33 69 88 99 112 96 442 568 60 8 

618 1 712 310 511 993 393 3 040 1 517 4 733 1 215 17 613 8 959 2 225 24 

37 571 139 97 189 104 572 299 812 467 2 642 3 499 417 5 

765 172 299 383 1 192 1 120 1 361 1 069 1 867 2 203 9 801 7 610 650 115 

68 98 7 24 103 195 105 474 274 520 1 002 1 867 77 13 

43 367 266 561 361 955 531 0 0 806 5 544 1 968 83 0 


Tabel 372 (side 2 af 2) Eksport og import fordelt efter landområder og varegrupper. 2008* 

SITC Udvalgte varegrupper Rusland Europa i alt Afrika i alt USA 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

I alt 11 140 9 653 468 873 458 114 7 230 2 827 32 338 18 009 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 3 389 236 75 110 44 501 861 160 1 948 845 

01 Kød og kødvarer 1 262 0 22 659 7 678 71 0 823 3 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 118 0 10 578 3 977 317 1 390 62 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 732 81 15 166 5 618 32 18 64 245 

04 Korn og kornvarer 101 18 4 381 5 909 111 0 274 202 

05 Frugt og grøntsager 13 1 2 439 9 240 97 68 40 194 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 5 12 2 321 1 954 6 8 5 11 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 56 0 1 183 2 504 1 53 17 9 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 204 120 4 937 4 286 70 3 14 89 

1 Drikkevarer og tobak i alt 6 1 5 455 4 882 63 307 104 226 

11 Drikkevarer 1 1 4 028 4 449 61 211 66 132 

12 Tobak og tobaksvarer 6 0 1 427 433 1 97 38 94 

2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 271 104 14 520 13 527 133 546 197 316 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 24 4 850 1 013 0 31 4 3 

24 Træ og kork 2 70 802 4 339 4 35 23 53 

28 Malme og metalaffald 0 15 3 606 1 392 0 1 0 14 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt 3 5 720 64 610 37 804 51 1 442 1 461 1 104 

32 Kul, koks og briketter 0 79 52 2 431 3 1 305 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 3 3 881 47 257 31 076 48 137 1 461 826 

34 Gas 0 0 12 720 85 0 0 0 10 

35 Elektrisk strøm 0 0 4 583 4 212 0 0 0 0 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 218 11 3 206 2 481 18 16 5 268 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 2 058 388 53 220 56 513 1 614 34 8 106 1 752 

51 Organiske kemikalier 74 20 6 395 4 427 153 14 1 155 293 

52 Uorganiske kemikalier 1 16 582 3 032 4 6 115 164 

53 Farve- og garvestoffer 89 6 3 089 3 158 23 3 52 36 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 1 203 0 24 324 15 633 1 211 2 6 125 635 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 44 0 4 026 5 387 21 2 16 157 

57 Plast, ubearbejdet 25 0 1 488 9 827 6 3 19 43 

58 Plast, bearbejdet 25 1 4 803 6 474 35 1 105 60 

6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 321 3 043 58 790 83 869 321 102 1 610 895 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 20 0 1 086 3 517 37 2 31 36 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 16 147 4 587 5 352 4 30 58 43 

64 Papir, pap; varer af papir, pap og papirmasse 12 33 5 044 11 795 13 1 54 41 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 47 4 6 304 6 440 26 46 214 75 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 28 7 9 747 7 487 38 6 278 148 

67 Jern og stål 34 2 830 9 347 22 984 86 1 56 87 

68 Ikke jernholdige metaller 4 20 3 560 7 936 21 4 44 18 

7 Maskiner og transportmidler i alt 3 258 19 111 654 155 625 3 762 78 13 749 8 761 

71 Kraftmaskiner og motorer 121 0 15 520 10 088 167 1 6 001 281 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 869 3 14 932 16 780 704 18 1 346 923 

73 Maskiner til metalbearbejdning 46 0 982 1 859 14 0 161 54 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 1 393 1 31 830 28 782 641 8 2 646 862 

75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 80 3 4 572 15 036 200 6 456 566 

76 App. til telekomm., lydopt. og -gengivelse 95 0 9 409 16 122 157 28 752 490 

77 Elektriske maskiner og app. i.a.n.; tilbehør 303 8 16 014 22 763 175 6 1 522 889 

78 Køretøjer 294 2 14 232 39 843 136 5 371 329 

79 Andre transportmidler 51 1 4 163 4 350 1 568 6 482 4 366 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 1 474 49 75 655 55 712 358 107 4 672 2 699 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 51 1 2 082 3 033 6 1 131 43 

82 Møbler og dele dertil 61 23 12 708 6 243 43 3 558 19 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 16 0 537 601 1 3 4 11 

84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 281 9 20 847 12 053 30 74 55 46 

85 Fodtøj 461 8 3 618 3 551 4 3 52 6 

87 Tekniske/videnskabelige instrumenter i.a.n. 363 5 11 502 7 933 168 2 1 799 1 603 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 14 1 1 156 2 105 7 0 97 72 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 0 0 6 653 3 202 49 37 0 0 

mio. kr. 


Nordamerika i alt 

Syd- og Mellemamerika 

i alt 

Japan Kina Sydkorea Asien i alt Oceanien i alt 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

mio. kr. 

41 308 23 258 8 966 9 979 11 459 3 387 11 217 32 974 3 870 2 736 54 033 61 695 6 170 5 788 

2 909 4 131 1 115 4 517 4 667 11 1 417 664 405 1 11 082 1 704 1 414 752 

1 056 4 99 144 3 860 0 477 0 262 0 5 230 41 964 130 

569 62 533 30 275 0 18 0 23 0 1 849 55 143 553 

135 3 357 6 393 334 4 699 442 17 0 1 330 887 107 53 

401 206 210 443 58 1 30 3 16 0 373 115 32 0 

160 282 13 254 6 1 1 119 2 0 70 260 31 9 

45 30 0 20 2 0 1 6 0 0 37 120 1 1 

92 9 1 332 3 1 1 6 0 0 26 73 4 5 

40 119 8 2 896 37 0 6 68 40 0 259 85 1 0 

292 232 61 649 5 1 0 0 1 0 123 77 9 419 

194 138 56 533 2 1 0 0 1 0 49 9 4 419 

98 94 4 116 3 0 0 0 0 0 74 68 5 0 

287 548 137 341 234 47 1 000 191 99 20 5 421 663 20 67 

4 18 0 4 8 0 628 4 79 0 4 232 5 0 0 

51 95 1 110 18 0 12 34 0 0 55 107 3 9 

0 16 0 6 0 0 269 7 3 0 537 9 0 0 

1 920 1 307 197 1 857 1 0 3 4 1 361 467 2 667 0 39 

0 268 0 888 1 0 0 0 0 0 1 1 0 39 

1 916 1 030 197 969 0 0 2 3 1 361 465 2 666 0 0 

3 10 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

8 275 70 425 12 0 15 1 2 0 106 988 10 0 

9 586 1 839 2 735 371 3 025 280 1 724 899 591 70 9 529 1 952 813 70 

1 332 298 541 42 163 97 249 355 31 5 766 602 86 6 

135 175 7 2 6 31 4 60 13 7 96 162 6 0 

108 39 24 37 2 30 32 104 7 1 125 224 15 3 

7 043 669 1 445 260 2 581 6 1 055 116 261 1 6 516 300 582 28 

135 167 37 5 10 3 13 41 3 1 90 69 10 30 

51 60 12 2 2 28 37 22 76 41 164 168 1 0 

147 63 72 1 3 18 123 46 3 13 244 117 4 1 

2 512 1 050 482 525 243 318 749 4 793 276 591 2 983 8 460 451 53 

45 41 17 4 8 52 32 157 4 68 78 529 19 1 

127 44 1 277 11 1 20 354 8 0 90 627 8 2 

146 51 22 12 57 8 59 186 23 8 221 287 93 1 

262 77 35 47 30 80 102 751 24 42 442 1 639 24 2 

416 153 78 70 53 12 177 604 13 12 491 876 88 2 

107 88 83 17 1 16 44 326 127 58 500 786 10 35 

55 103 28 1 3 10 16 158 0 1 169 203 17 0 

17 524 9 631 3 280 1 146 1 872 2 160 5 398 9 629 1 903 1 544 18 822 19 176 2 603 4 188 

8 097 336 502 38 626 182 1 279 521 685 540 3 702 1 325 425 34 

1 861 982 844 24 180 177 626 386 108 12 2 977 820 373 55 

167 65 47 2 60 149 70 58 25 13 376 310 19 0 

3 035 913 1 032 141 477 262 2 142 1 917 860 84 6 382 2 726 456 13 

557 568 28 61 28 73 169 631 22 42 606 1 500 59 21 

889 531 62 21 161 260 177 1 368 85 111 1 056 2 737 99 28 

1 787 943 246 34 150 129 890 1 994 107 113 2 316 3 395 199 63 

564 337 48 44 59 481 25 521 8 629 254 2 407 33 10 

567 4 957 470 780 131 446 18 2 233 4 0 1 155 3 957 940 3 964 

5 759 2 949 804 95 1 340 463 687 16 695 241 109 4 445 25 498 779 106 

206 46 8 0 18 3 7 541 2 2 102 637 10 1 

711 21 87 18 256 2 61 2 174 21 1 596 2 806 76 1 

9 12 1 1 2 0 2 502 0 4 11 718 1 0 

229 57 9 16 18 10 9 8 176 6 20 223 11 935 13 3 

78 7 0 12 10 0 10 923 1 9 51 2 204 8 5 

1 991 1 663 319 26 460 251 318 502 136 28 1 845 1 157 239 71 

112 80 15 4 47 96 28 243 16 17 275 543 9 1 

512 1 295 86 52 98 350 40 0 0 0 1 055 511 72 93 


Tabel 373 

De mest importerede varer 

2007 2008* 

tusinde kr. 

Import i alt 531 792 851 561 661 577 

1 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 

vægt% 5 211 081 8 749 229 

2 Motorkøretøjer til personbefordring,diesel- el semi-dieselmotor,nye,o 1500 max 2500 kubikcm, 

undt til beboelse el camping 8 515 700 7 718 927 

3 Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og 

jodforbindelser 7 346 220 7 119 210 

4 Tankskibe, søgående 1 164 354 6 908 089 

5 Personbiler, med forbrændingsmotor,med frem-/tilbagegående stempel,nye,o 1500 max 3000 

kubikcm, ej til beboelse/camping 8 269 981 6 668 404 

6 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 4 838 684 5 667 761 

7 Bærbare digitale autom. databehandlingsmaskiner max 10 kg, bestående af mindst en 

centralenhed, et tastatur og en skærm 3 900 516 4 478 755 

8 Jetpetroleum af middelsvær olie 2 821 664 4 344 470 

9 Elektrisk strøm 1 761 742 4 211 876 

10 Gearkasser 2 138 042 3 883 171 

11 Farve-tv med billedskærm, uden indbygget billedrør, forholdet mellem skærmbredde og –højde 

min. 1,5 3 317 518 3 407 028 

12 Oliekager o a restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet el i form af piller 2 890 853 3 334 547 

13 Lægemidler,doseret (ej detailpakning) undt med antibiotika,homoner, alkaloider, vitaminer og 


14 Dele (ej umagnetiske akselringe), til elektriske motorer, generatorer og roterende omformere, ej af 

støbejern/støbestål 4 171 082 3 239 246 

15 Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net 4 190 305 3 097 513 

16 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 2 426 701 3 065 408 

17 Dele til flyvemaskiner el helikoptere, undt propeller, rotorer og landingsstel samt dele dertil 2 992 764 2 723 650 

18 Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 2 167 119 2 677 519 

19 Lastbiler, nye, diesel- el semi-dieselmotor,totalvægt max 5 tons, max 2500 kubikcm, undt dumpers 2 709 792 2 619 313 

20 Halvfabrikata af jern el ulegeret stål,u 0,25 vægt% kulstof, rektangulært, valset el støbt 2 024 362 2 334 766 

21 Motorkøretøjer til godsbefordring, diesel- el semidieselmotor, totalvægt o 5 tons, max 20 tons, 

nye, undt dumpers 2 165 065 2 262 020 

22 Motorkøretøjer, til personbefordring,med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, 

nye, o 1000 max 1500 kubikcm 2 155 250 2 203 344 

23 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 662 647 2 064 024 

24 Sættevogne til godstransport, nye, undt med påmonteret tank og til transport af radioaktive stoffer 2 023 694 2 050 892 

25 Dele og tilbehør til automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, undt sammensatte 

elektroniske komponenter 2 616 332 2 008 302 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kn8y 


Tabel 374 

De mest eksporterede varer 

2007 2008* 

tusinde kr. 

Eksport i alt 551 295 569 586 669 792 

1 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 27 685 092 30 998 681 

2 Lægemidler, med insulin, detailpakning 11 008 533 10 421 235 

3 Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og 


4 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 6 792 821 6 662 272 

5 Generatorer, elektriske, vinddrevne 9 329 653 6 333 170 

6 Varer af glasfibre, undt af tekstilfibre, i.a.n. 4 369 396 5 752 248 

7 Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 4 574 113 5 497 127 

8 Vekselstrømsgeneratorer, effekt o 750 kVA 630 747 5 409 705 

9 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 3 584 917 5 405 042 

10 Lægemidler,med hormoner (undt insulin og corticosteroide hormoner), detailpakning 5 489 905 4 918 765 

11 Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 3 575 146 4 796 986 

12 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe,lipoprotein lipase og aspergillus 

alkalin protease 3 087 521 4 716 101 

13 Skinke og stykker deraf,af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 803 172 4 656 055 

14 Elektrisk strøm 2 662 427 4 582 509 

15 Tårne og gittermaster, af jern og stål, samt dele dertil 1 119 397 4 573 597 

16 Fragtskibe, søgående, undt tank-, køle-, fryseskibe 810 224 4 485 628 

17 Høreapparater, undt dele og tilbehør 3 946 179 4 176 569 

18 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 

vægt% 3 574 674 4 098 056 

19 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glucose el stivelse i.a.n. 3 754 583 3 967 731 

20 Dele til kraftmaskiner og motorer, undt til reaktionsmotorer, hydrauliske motorer 343 538 3 707 409 

21 Kanyler, katedre, nåle o l, undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 3 022 158 3 010 512 

22 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 2 968 197 3 000 387 

23 Dele (ej umagnetiske akselringe), til elektriske motorer, generatorer og roterende omformere, 

ej af støbejern/støbestål 4 452 623 2 965 593 

24 Tilberedte næringsmidler,uden indhold af mælkefedt, glucose og stivelse, i.a.n. 2 623 225 2 690 313 

25 Dele til væskepumper 2 422 903 2 611 268 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kn8y 



Nationalregnskab og betalingsbalance 


1. Dansk økonomi 1998 til 2008 

Figur 1 

Årlig realvækst i BNP 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

Pct. 

98 00 02 04 06 08 


www.statistikbanken.dk/nat02. 

Økonomisk nedgang i 2008 

Den økonomiske vækst var negativ i 2008. Efter tre år med høje vækstrater i 2004- 

2006 og en mere afdæmpet vækst i 2007 gik den danske økonomi tilbage med 1,1 pct. i 

2008. Denne økonomiske nedgang er den største siden 1975, og det er 15 år siden, 

Danmark sidst oplevede et fald i bruttonationalproduktet. Til sammenligning voksede 

det reale BNP med gennemsnitligt 2,4 pct. årligt fra 2003 til 2007, som var den seneste 

periode med højkonjunktur, mens den gennemsnitlige vækstrate fra 2001 til 2008 var 

1,3 pct. 

Fortsat fremgang i beskæftigelsen 

Trods nedgangen i dansk økonomi var der i 2008 fremgang i beskæftigelsen på 

31.000 personer, således at det gennemsnitlige antal beskæftigede var 2.928.000. 

Heraf var 47.000 på orlov. Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen 

forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås ligeledes tydeligt ved afdæmpningen 

af den økonomiske vækst i 2001 og igen i 2004, hvor konjunkturerne vendte. 

Fra 1997 til 2002 steg beskæftigelsen med 102.000 personer, mens den i løbet af 

2003 og 2004 faldt med 47.700 personer. Siden 2004 er den samlede beskæftigelse 

steget med 189.300 personer. 

Figur 2 

Årlig vækst i beskæftigelsen (inkl. orlov) 

80 


60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 


De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energiog byggevirksomhed) 

beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 1998 var 27,4 pct. 

beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 23,3 pct. i 2008. I 

løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 37,3 

pct. i 1998 til 42,3 pct. i 2008). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige 

tjenesteydelser var 35,2 pct. i 1998, mens den i 2008 var 34,3 pct. 

Statistisk Årbog 2009 Nationalregnskab og betalingsbalance 391


2. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel 

Den hjemlige efterspørgsel har drevet den økonomiske udvikling 

I 2008 bidrog den hjemlige efterspørgsel negativt til den ligeledes negative udvikling 

i BNP. I de foregående ti år var den hjemlige efterspørgsel en væsentlig drivkraft 

bag den økonomiske vækst. 

Ser man bort fra 1999, har den hjemlige efterspørgsel i alle årene bidraget positivt 

til den årlige realvækst i BNP, mens nettoeksporten i adskillige tilfælde har bidraget 

negativt til BNP-væksten. Det skyldes bl.a., at ændringer i de udenlandske konjunkturer 

påvirker den danske eksport. Samtidig giver voksende indenlandsk efterspørgsel 

erfaringsmæssigt anledning til øget import af fx forbrugs- og investeringsgoder. 

Figur 3 

Bidrag til årlig realvækst i BNP 

7 

Pct. 

6 

5 

Nettoeksport 

Hjemlig efterspørgsel 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 4 

Import og eksport i pct. 

af BNP, årets priser 

Pct. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1993 1998 2003 2008 

Eksport af varer og tjenester 

Import af varer og tjenester 


www.statistikbanken.dk/nat01. 

Lav vækst i eksport og import 

Handlen med udlandet steg relativt meget i perioden fra 1997 til 2006, både opgjort 

i forhold til BNP og i årets priser. I 2007 og 2008 er væksten dog afdæmpet. 

For tjenestehandelen var der dog pæne vækstrater i både eksporten og importen, 

mens der for varehandelen var en lille stigning i importen og for andet år i træk et 

lille fald i eksporten. 

Opgjort i årets priser er ikke mindst tjenestehandlen steget kraftigt de sidste ti år. 

Tjenesteimporten blev tredoblet i perioden 1998 til 2008, og tjenesteeksporten 

voksede næsten lige så hurtigt. Vareimporten blev næsten fordoblet i samme periode, 

og vareeksporten steg ca. 80 pct. 

Den højere vækst i tjenestehandlen kan bl.a. tilskrives en kraftigere prisudvikling i 

forhold til varehandlen. Fusioner og virksomhedsopkøb i søfartserhvervet er en 

anden faktor, der har påvirket tjenestehandlen. 

392 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2009


Figur 5 

Endelige anvendelser i pct. af BNP, årets priser 

500 

Indeks, 1990=100 

450 

Import af tjenester 

Eksport af tjenester 

Import af varer 

Eksport af varer 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 


Kapitalapparatet er vokset 

Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af 

fast realkapital), voksede i 2008 med 2,3 pct. og har fra 1998 til 2008 oplevet en 

realvækst på 14,6 pct. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden 

været kontinuert voksende. Ændringen i kapitalapparatet (nettobeholdningen af 

fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne 

(de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital) 

og de nominelle omvurderinger i perioden. 

Figur 6 

Nettobeholdningen af fast realkapital 

4.300 

4.200 

4.100 

4.000 

3.900 

3.800 

3.700 

3.600 

3.500 

3.400 

3.300 

Mia. kr. 

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 

2,50 

2,25 

2,00 

1,75 

1,50 

1,25 

1,00 

0,75 

0,50 

0,25 

0,00 

Realvækst i pct. 


90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 

Faldende produktivitet 

Arbejdskraftens produktivitet, målt som den markedsmæssige bruttoværditilvækst 

i faste priser pr. beskæftiget eksklusive orlov i de markedsmæssige erhverv, er faldet 

4,6 pct. fra 2006 til 2008. Produktiviteten steg i gennemsnit 1,5 pct. pr. år i 

perioden fra 1998 til 2006. Produktivitetstallene dækker over store udsving i hele 



perioden. I 2004 voksede produktiviteten mere end 2,8 pct., men er aftaget siden 

og har de sidste to år været negativ. 

Figur 7 

Bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser pr. beskæftiget (ekskl. orlov), årlig vækstrate 

Pct. 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat02 og nat18. 

Markant fald i timeproduktiviteten 

På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten 

beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. 

Tallene viser markante fald i timeproduktiviteten i 2007 og 2008 på henholdsvis 

2,9 og 3,2 pct. Perioden fra 1998 til 2006 havde en gennemsnitlig stigning 

på 1,4 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden fra 1998 til 2008 var 

0,5 pct. mod en gennemsnitlig vækst på 0,7 pct., hvis man bruger beskæftigelsen. 

Forskellen udtrykker, at de beskæftigede har haft en stigning i den gennemsnitlige 

arbejdstid. 

Figur 8 

Bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser pr. time, årlig vækstrate 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

Pct. 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 




Stigende lønkvote i 2008 

De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne 

(bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de 

samlede indkomster var generelt stigende i perioden frem mod 2000, hvor den 

faldt mærkbart. I perioden fra 2001 til 2003 steg lønkvoten igen efterfulgt af et 

beskedent fald under de tre år med høj vækst fra 2004 til 2006. De to seneste år er 

lønkvoten atter steget og nåede i 2008 sit hidtil højeste niveau med næsten 66 pct. 

Nedenstående figur viser udviklingen i lønnens andel af den samlede bruttofaktorindkomst. 

Figur 9 

Lønkvote 

Pct. 

66 

65 

64 

63 

62 

61 

60 

59 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 


3. Forholdet til udlandet 

Figur 10 

Overskud på betalingsbalancens 

løbende poster 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

-10 

-20 

Mia. kr. 

98 00 02 04 06 08 

Se tabel 398. 

Opsparing, betalingsbalance og gæld 

Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible indkomst) 

steg forholdsvis jævnt fra 21,3 pct. i 1998 til 24,3 pct. i 2001. Herefter har opsparingskvoten 

ligget forholdsvis stabilt med sit højeste niveau i 2005 og 2006, hvor 

den nåede over 25 pct. I 2008 var opsparingskvoten med 24,4 pct. tilbage på 2001- 

niveau. På grund af høj investeringsvækst faldt fordringserhvervelsen, netto, for 

samfundet som helhed (overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 

tillæg af kapitaloverførsler, netto) i både 1997 og 1998, og var sidstnævnte år negativ 

(-10,4 mia. kr.). Fra 1999 har fordringserhvervelsen, netto, igen været positiv 

og var i 2005 hele 70,0 mia. kr. Fordringserhvervelsen, netto, faldt i både 2006 og 

2007 og var 19,2 mia. kr. i 2007, hvilket er det laveste niveau siden 2000. I 2008 

steg fordringserhvervelsen, netto, til 35,9 mia. kr. 

Udlandsgælden, netto, er igen stigende 

En positiv dansk nettofordringserhvervelse betyder alt andet lige en nedbringelse 

af Danmarks udlandsgæld, netto. I 2005 havde Danmark for første – og indtil videre 

også sidste – gang siden 1950’erne ingen udlandsgæld, netto. Nettogælden er 

dog siden 2005 alligevel steget til trods for et solidt overskud på betalingsbalan- 



cen. Det skyldes, at gældsopgørelsen også er påvirket af kursreguleringer. Fra 

1990 blev Danmarks nettogæld til udlandet gradvist afviklet fra 282 mia. kr. til en 

nettoformue på 52 mia. kr. i 2005. Herefter er gælden igen steget, så den i 2008 lå 

på 153 mia. kr. 

4. Finansielle fordringer 

Fordobling i husholdningernes finansielle nettoformue 

Husholdningssektorens finansielle nettoformue er i den samlede periode fra 1997 

til 2007 næsten fordoblet trods en fordringserhvervelse, netto, som i alle årene var 

negativ. Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, 

hvor positive kursreguleringer i årene 1997-2000 og 2003-2006 har givet husholdningerne 

markante kursgevinster. I modsætning hertil har negative kursreguleringer 

i perioden 2001-2002 samt 2007 påvirket husholdningernes finansielle 

nettoformue i nedadgående retning. Det er især kursreguleringer på aktier, som 

har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte 

gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 

Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber 

for yderligere tre hovedsektorer: selskabssektoren, sektoren for offentlig 

forvaltning og service samt udland. Sektorernes finansielle fordringer udgøres af 

en række finansielle aktiver og passiver som omfatter bl.a. aktier, obligationer og 

lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle 

passiver udgør den finansielle nettoformue. 

Figur 11 

Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 

600 

Mia. kr. 

500 

Fordringserhvervelse, 

netto 

Andre ændringer 

i status, netto 

Ændring i finansiel 

nettoformue 

400 

300 

200 

100 

0 

-100 

-200 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

5. Inflationen 

Høj inflation i 2008 

Efter en periode med generel lav inflation, målt ved den årlige stigning i prisindekset 

på BNP, nåede inflationen 4,3 pct. i 2008, hvilket er det højeste niveau siden 



1989. Den gennemsnitlige årlige prisstigning i perioden 1989-2007 var 1,9 pct. I 

forhold til tidligere har inflationen i denne periode været både lav og stabil, og kun 

i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3 pct. 

Figur 12 

Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 

5 

Pct. 

4 

3 

2 

1 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 


6. International sammenligning 

International økonomisk stagnation 

Blandt de lande, der har størst betydning for den danske økonomiske udvikling, 

har især USA, Storbritannien og Sverige oplevet en opbremsning i deres økonomi i 

2008. Væksten i Tyskland holder et pænt niveau i 2008 i forhold til resten af EU, og 

Japan havde ligesom Danmark direkte nedgang i den økonomiske aktivitet. Siden 

1995 har Danmark haft en økonomisk vækst lidt under gennemsnittet i EU. 

Figur 13 

BNP i udvalgte lande, faste priser 

Danmark 

USA 

Sverige 


EU (27 lande) 

Tyskland 

Japan 

150 

145 

140 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

Indeks, 1995=100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Kilde: Eurostat, New Cronos. 


Tabel 375 

Forsyningsbalance 

Bruttonationalprodukt 

i markedspriser 

Import af 

varer og 

tjenester 

Forsyning 

i alt 

Privat 

forbrug 

Offentlig 

forbrug 

Bruttoinvestering 

Eksport af 

varer og 

tjenester 

årets priser, mio. kr. 

2001 1 335 611 542 205 1 877 816 631 687 343 263 271 982 630 885 

2002 1 372 737 568 189 1 940 926 652 256 360 212 280 142 648 317 

2003 1 400 689 547 565 1 948 254 666 942 371 236 274 963 635 114 

2004 1 466 180 593 572 2 059 752 707 214 389 028 298 508 665 004 

2005 1 545 257 681 203 2 226 460 745 139 402 509 321 807 757 006 

2006* 1 628 630 797 025 2 425 655 792 814 422 524 363 828 846 490 

2007* 1 687 892 846 622 2 534 514 826 720 438 815 386 157 882 822 

2008* 1 739 716 913 211 2 652 927 851 488 461 184 389 414 950 842 

2000-priser, kædede værdier 1 , mio. kr. 

2001 1 303 085 534 167 1 837 252 617 185 332 233 266 597 621 238 

2002 1 309 155 574 249 1 883 404 626 727 339 124 270 409 646 970 

2003 1 314 179 564 864 1 879 043 632 924 341 541 263 792 640 802 

2004 1 344 359 608 332 1 952 691 662 781 347 698 281 586 658 561 

2005 1 377 231 675 561 2 052 792 688 037 352 135 296 854 711 392 

2006* 1 423 285 769 453 2 192 738 718 353 359 393 330 152 776 349 

2007* 1 446 720 790 876 2 237 596 735 641 363 962 335 718 793 244 

2008* 1 430 207 819 878 2 250 085 734 547 367 968 325 702 810 946 

årlig realvækst i pct. 

2001 0,7 1,9 1,0 0,1 2,2 -2,7 3,1 

2002 0,5 7,5 2,5 1,5 2,1 1,4 4,1 

2003 0,4 -1,6 -0,2 1,0 0,7 -2,4 -1,0 

2004 2,3 7,7 3,9 4,7 1,8 6,7 2,8 

2005 2,4 11,1 5,1 3,8 1,3 5,4 8,0 

2006* 3,3 13,9 6,8 4,4 2,1 11,2 9,1 

2007* 1,6 2,8 2,0 2,4 1,3 1,7 2,2 

2008* -1,1 3,7 0,6 -0,1 1,1 -3,0 2,2 

1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som 

indikator for resultaternes pålidelighed. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01, nat02 og nat04 


Tabel 376 

Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 

2006* 2007* 2008* 

årets priser mio. kr. 

Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) 871 819 922 322 975 279 

+ Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst 507 067 507 862 504 910 

Bruttofaktorindkomst, BFI 1 378 886 1 430 184 1 480 188 

+ Andre produktionsskatter minus -subsidier -2 444 -3 041 -1 661 

Bruttoværditilvækst 1 376 441 1 427 143 1 478 528 

+ Produktskatter 266 471 274 302 274 413 

÷ Produktsubsidier 14 282 13 552 13 225 

Bruttonationalprodukt, BNP 1 628 630 1 687 892 1 739 716 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 5 842 5 592 5 514 

÷ Aflønning af ansatte til udlandet 10 445 16 321 16 367 

+ Subsidier fra udlandet 8 835 8 385 8 095 

÷ Produktion-og importskatter til udlandet 3 499 4 007 4 070 

+ Formueindkomst fra udlandet 163 144 183 273 213 904 

÷ Formueindkomst til udlandet 133 590 168 576 174 524 

Bruttonationalindkomst, BNI 1 658 917 1 696 239 1 772 268 

+ Løb. indkomst-og formueskatter mv. fra udlandet 4 038 5 331 5 209 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 8 107 8 709 10 073 

÷ Løb. indkomst-og formueskatter mv. til udlandet 744 744 744 

÷ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 44 160 45 852 49 366 

Disponibel bruttonationalindkomst 1 626 157 1 663 683 1 737 438 

÷ Privat forbrug 792 814 826 720 851 488 

÷ Offentlig forbrug 422 524 438 815 461 184 

Bruttoopsparing 410 818 398 148 424 767 

÷ Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer 1 332 001 356 603 358 059 

÷ Offentlige bruttoinvesteringer 1 31 828 29 554 31 356 

Løbende saldo overfor udlandet 46 991 11 990 35 352 

+ Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 2 460 2 156 2 420 

÷ Betalte kapitaloverførsler til udlandet 1 762 1 658 1 851 

÷ Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende 

aktiver, netto -660 -202 -53 

Fordringserhvervelse, netto 47 028 12 286 35 868 

1 Inkl. lagerændringer. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og nat03 


Tabel 377 

Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering 

Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer 

Faste 

priser 

Årlig stigning 

i faste priser 

Faste 

priser 

Faste priser 

pr. indbygger 

Årlig stigning 

i faste priser 

pr. indbygger 

Faste 

priser 

1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980=100 

1921-1929 gns. 24 4,1 23 35 2,8 11 

1930-1939 gns. 31 2,5 28 40 1,4 17 

1940-1946 gns. 31 0,2 27 34 0,6 14 

1947-1950 gns. 39 4,4 36 44 0,6 26 

1951-1957 gns. 44 1,7 40 46 1,0 33 

1958-1965 gns. 57 4,6 53 58 4,1 56 

1966-1973 gns. 79 3,7 76 79 3,6 95 

1974-1975 gns. 88 -1,5 87 88 -0,9 101 

1976-1979 gns. 95 3,4 97 98 3,8 111 

1980-1981 gns. 100 -0,5 100 100 -1,4 94 

1982-1986 gns. 110 3,5 107 107 3,1 119 

1987-1993 gns. 121 0,8 114 113 -0,1 148 

1994-2000 gns. 140 2,9 132 128 2,1 192 

2001-2004 gns. 152 0,3 143 136 1,5 213 

2005-2008* gns. 160 1,1 158 149 1,7 254 

1 Inkl. lagerforøgelser. 


Tabel 378 

Danmark og udlandet 

2006* 2007* 2008* 

årets priser i mio. kr. 

Eksport af varer 537 981 545 428 581 709 

+ Turistindtægter 36 132 37 159 37 812 

+ Eksport af øvrige tjenester 272 378 300 235 331 320 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 5 842 5 592 5 514 

+ Subsidier fra udlandet 8 835 8 385 8 095 

+ Formueindkomst fra udlandet 163 144 183 273 213 904 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. fra udlandet 4 038 5 331 5 209 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 8 107 8 709 10 073 

Løbende indtægter fra udlandet i alt 1 036 454 1 094 112 1 193 635 

+ Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 2 460 2 156 2 420 

+ Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver 259 274 236 

Indtægter fra udlandet i alt 1 039 173 1 096 542 1 196 292 

Import af varer 530 854 558 343 600 901 

+ Turistudgifter mv. 49 658 53 787 54 251 

+ Import af øvrige tjenester 216 513 234 492 258 059 

+ Aflønning af ansatte til udlandet 10 445 16 321 16 367 

+ Produktions- og importskatter til udlandet 3 499 4 007 4 070 

+ Formueindkomst til udlandet 133 590 168 576 174 524 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. til udlandet 744 744 744 

+ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 44 160 45 852 49 366 

Løbende udgifter til udlandet i alt 989 463 1 082 122 1 158 283 

+ Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 1 762 1 658 1 851 

+ Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver 919 477 290 

Udgifter til udlandet i alt 992 144 1 084 256 1 160 424 

Varebalance (handelsbalance) 7 126 -12 916 -19 192 

Tjenestebalance 42 338 49 116 56 822 

Vare- og tjenestebalancen 49 464 36 200 37 630 

Saldo på de løbende poster 46 991 11 990 35 352 


Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 


Tabel 379 

Offentlig forvaltning og service 

2006* 2007* 2008* 


Produktion 446 724 463 082 485 029 

÷ Forbrug i produktionen 141 082 150 738 157 932 

Bruttoværditilvækst, BVT 305 642 312 344 327 098 

÷ Forbrug af fast realkapital 30 096 30 401 31 909 

Nettoværditilvækst 275 546 281 943 295 188 


÷ Andre produktionsskatter minus subsidier -2 548 -2 684 -2 986 

Bruttofaktorindkomst, BFI 308 190 315 028 330 084 

÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 278 094 284 627 298 175 

Bruttooverskud af produktionen 30 096 30 401 31 909 

+ Produktions- og importskatter 291 299 300 381 302 682 

÷ Subsidier 36 219 38 295 39 129 

+ Formueindkomst, netto -516 2 830 11 056 

Primær bruttoindkomst 284 660 295 318 306 518 

+Løbende indkomstog formueskatter mv. 495 567 498 840 515 725 

+ Bidrag til sociale ordninger 31 554 31 542 32 169 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier • • • 

+ Andre løbende overførsler 12 197 11 354 11 602 

I alt bruttoindtægter 823 978 837 054 866 015 

+Løbende indkomstog formueskatter mv. • • • 

+ Bidrag til sociale ordninger • • • 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 254 704 257 657 263 326 


I alt bruttoudgifter 294 087 297 324 304 798 

Disponibel bruttoindkomst 529 891 539 729 561 216 

÷ Sociale overførsler i naturalier 297 986 308 931 330 331 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 231 904 230 799 230 885 


÷ Samlet forbrug 422 524 438 815 461 184 


Korrigeret disponibel bruttoindkomst 231 904 230 799 230 885 

÷ Faktisk kollektivt forbrug 124 538 129 884 130 853 


+ Kapitaloverførsler, netto 4 431 4 308 -4 100 

Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 111 798 105 223 95 932 

÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 31 719 29 472 31 356 

÷ Lagerændringer 109 82 0 

÷ Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerende aktiver, netto -1 490 528 1 393 





Tabel 380 

Selskabssektor 

2006* 2007* 2008* 


Produktion 2 076 311 2 197 123 2 313 735 

÷ Forbrug i produktionen 1 201 752 1 285 390 1 362 193 





÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier 1 854 1 718 2 642 


÷ Aflønning af ansatte(indenlandske producenters udgifter) 542 169 582 501 616 464 

Bruttooverskud af produktionen 330 535 327 515 332 435 

+ Formueindkomst, netto -9 033 -13 703 3 529 

Primær bruttoindkomst 321 501 313 812 335 964 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. • • • 


+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier • • • 


I alt bruttoindtægter 497 992 521 473 558 473 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. 71 004 61 031 58 350 


+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 53 564 58 409 57 338 




÷ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass. 79 935 86 834 99 566 


+ Kapitaloverførsler, netto -3 995 -3 167 -1 934 



÷ Lagerændringer 13 790 10 279 12 829 

÷ Anskaffelse af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 1 423 -62 -643 


Anm.: Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med 2004. Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 




Tabel 381 

Husholdningssektor 

2006* 2007* 2008* 


Produktion 331 799 346 501 345 775 

÷ Forbrug i produktionen 135 558 143 436 145 887 





÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier -1 751 -2 075 -1 317 


÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 51 555 55 194 60 640 

Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 146 436 149 946 140 565 

+ Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) 867 216 911 594 964 425 

+ Produktions- og importskatter • • • 

+ Subsidier • • • 

+ Formueindkomst, netto 39 103 25 570 24 795 

Primær bruttoindkomst 1 052 755 1 087 110 1 129 785 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. • • • 


+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 306 247 313 852 318 264 


I alt bruttoindtægter 1 391 288 1 434 611 1 482 557 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. 421 269 433 223 452 911 


+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier • • • 




+ Sociale overførsler i naturalier 297 986 308 931 330 331 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 064 785 1 093 550 1 133 236 


+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 79 935 86 834 99 566 

÷ Individuel forbrug 792 814 826 720 851 488 


Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 064 785 1 093 550 1 133 236 

+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 79 935 86 834 99 566 

÷ Faktisk individuelt forbrug 1 090 801 1 135 651 1 181 819 


+ Kapitaloverførsler, netto 261 -644 6 603 



÷ Lagerændringer 477 -874 274 

÷ Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 727 -264 -696 

Fordringserhvervelse, netto -55 426 -67 908 -51 804 

Anm. 1: Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med 2004. Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 

Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). 




Tabel 382 

Produktion 

Årets priser 2000-priser, kædede værdier 1 

2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

Produktion i alt 2 854 834 3 006 706 3 144 539 2 527 137 2 585 917 2 578 755 

Heraf: Offentlig forvaltning og service 446 724 463 082 485 029 378 509 382 729 386 012 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 128 639 126 355 146 395 105 093 101 128 101 340 


Fiskeri 4 010 3 584 3 378 3 318 3 016 2 444 

Råstofudvinding 63 570 59 168 74 225 37 393 34 764 33 691 

Industri 617 721 654 090 685 772 559 428 572 648 571 923 


Tekstil- og læderindustri 11 048 11 070 10 227 10 400 10 416 9 460 



Sten-, ler- og glasindustri 23 410 25 470 24 400 20 599 20 760 19 086 



Energi- og vandforsyning 57 650 50 811 55 370 45 477 39 349 37 530 

Bygge og anlæg 213 860 230 100 226 620 182 297 185 762 176 103 

Handel, hotel og restauration 359 638 379 377 386 168 323 773 331 060 321 715 





Transport, post og tele 361 866 388 523 418 902 335 900 352 549 366 534 

Transport 294 583 316 140 342 819 260 775 272 813 285 832 

Post og tele 67 283 72 384 76 083 74 155 78 935 79 290 

Finansiering og forretningsservice 568 897 604 092 623 061 513 009 531 329 529 737 




Offentlige og personlige tjenester 546 564 573 358 602 251 463 351 475 233 478 263 

Offentlig administration 131 620 136 685 142 530 112 837 114 979 114 508 

Undervisning 104 149 105 998 110 798 87 773 87 617 87 627 

Sundhedsvæsen 96 264 103 634 107 968 81 505 86 077 85 833 







mio. kr. 


Tabel 383 



2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

Bruttoværditilvækst i alt 1 376 441 1 427 143 1 478 528 1 196 403 1 216 864 1 206 529 




Fiskeri 2 079 1 745 1 802 1 732 1 571 1 288 


Industri 200 545 213 476 209 269 180 718 187 263 183 830 









Bygge og anlæg 81 538 87 530 86 243 70 281 73 052 69 154 







Transport 80 016 81 713 97 105 68 454 72 506 73 011 

Post og tele 27 522 30 209 31 718 36 682 38 344 38 121 







Undervisning 75 727 77 673 81 309 62 805 63 459 63 505 








mio. kr. 


Tabel 384 

Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen 

Aflønning af ansatte 

Bruttooverskud af produktionen og 

blandet indkomst 

2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

I alt 871 819 922 322 975 279 507 067 507 862 504 910 

Heraf : Offentlig forvaltning og service 278 094 284 627 298 175 30 096 30 401 31 909 



Fiskeri 782 744 766 1 318 1 023 1 058 


Industri 136 638 144 703 150 717 64 689 69 636 59 362 


Tekstil- og læderindustri 2 524 2 575 2 710 716 454 -15 







Bygge og anlæg 59 707 64 987 67 585 21 850 22 574 18 652 







Transport 41 733 44 194 47 574 38 853 38 147 50 125 

Post og tele 16 843 17 186 18 158 10 382 12 711 13 214 







Undervisning 70 040 73 546 77 069 6 333 4 832 4 932 


Sociale institutioner 84 261 83 272 88 139 -435 4 654 3 950 




mio. kr. 


Tabel 385 

Præsterede timer 

Samlede præsterede timer 

Præsterede timer for lønmodtagere 

2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

tusinde timer 

I alt 4 407 601 4 569 178 4 630 931 4 056 664 4 200 386 4 261 982 

Heraf : Offentlig forvaltning og service 1 273 011 1 269 161 1 265 678 1 273 011 1 269 161 1 265 678 



Fiskeri 5 634 5 562 5 675 3 097 2 815 2 740 


Industri 611 749 631 587 639 360 594 276 613 316 621 545 









Bygge og anlæg 314 345 335 945 333 736 270 091 288 024 287 479 







Transport 234 685 246 462 250 814 212 958 224 047 229 330 

Post og tele 80 278 80 589 76 417 78 602 78 790 74 695 





Offentlige og personlige tjenester 1 530 490 1 538 504 1 537 714 1 496 256 1 500 672 1 499 215 


Undervisning 313 096 327 687 325 901 310 179 324 504 322 641 







Tabel 386 

Beskæftigede og lønmodtagere 

Beskæftigede i alt 1 Heraf lønmodtagere 2 

2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 


I alt 2 822 405 2 897 520 2 928 048 2 649 133 2 717 272 2 745 421 

Heraf : Offentlig forvaltning og service 844 957 841 298 838 338 844 957 841 298 838 338 



Fiskeri 3 680 3 446 3 445 2 178 1 931 1 887 


Industri 389 299 396 153 396 551 380 435 387 048 387 355 









Bygge og anlæg 183 011 192 422 191 546 161 417 169 359 168 111 







Transport 130 651 135 860 136 751 121 282 126 112 126 872 

Post og tele 52 101 50 940 49 880 51 290 50 060 48 995 





Offentlige og personlige tjenester 1 001 890 1 002 666 1 002 860 979 704 979 338 979 094 


Undervisning 204 531 209 889 206 652 202 860 208 139 204 870 




1 Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov. 




Tabel 387 

Privat forbrug 

Årets priser 2000- priser, kædede værdier 1 

2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

Privat forbrug i alt 792 814 826 720 851 488 718 353 735 641 734 547 

Husholdningers forbrug på dansk 

område 780 993 812 446 836 719 708 330 723 352 721 498 

Fødevarer 76 240 79 918 85 300 69 255 69 280 68 669 

Drikkevarer og tobak 37 456 36 686 36 030 35 545 33 970 31 654 

Beklædning og fodtøj 37 205 39 071 39 519 37 425 40 206 40 937 


Elektricitet og brændsel 47 271 43 878 46 963 39 427 36 389 36 221 

Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 45 370 47 107 47 727 42 065 43 158 42 865 

Medicin, lægeudgifter o.l. 20 571 21 231 21 754 19 080 19 482 19 598 

Anskaffelse af kørekøjer 49 663 51 370 45 401 46 530 48 627 43 366 

Anden transport og kommunikation 71 472 76 922 78 072 66 227 69 438 67 493 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 91 625 94 617 94 603 87 000 89 168 88 227 

Andre varer og tjenester 144 262 154 639 166 584 132 780 139 630 146 044 

Turistbalance -534 848 78 . . . . . . . . . 

Turistindtægter -36 132 -37 159 -37 812 -33 552 -33 706 -33 099 

Turistudgifter 35 597 38 007 37 890 32 962 34 945 34 631 

Organisationer, foreninger mv. 12 356 13 426 14 691 10 482 10 942 11 370 

Varer 388 211 394 386 398 407 362 891 365 312 356 828 

Varige 102 052 105 171 98 943 101 550 106 028 100 295 

Halvvarige 84 707 88 098 89 453 81 978 85 674 86 456 

Ikke varige 201 452 201 117 210 011 180 416 175 285 171 557 

Tjenester 392 782 418 060 438 312 345 836 358 139 364 201 


Andre tjenester 232 924 251 053 263 546 212 478 223 373 227 520 





Tabel 388 

Investeringer 

Statistisk Årbog 2009 Nationalregnskab og betalingsbalance 409 

mio. kr. 


2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

Maskiner og inventar 92 192 101 526 102 421 94 002 101 643 97 334 

Transportmidler 32 326 35 862 35 534 31 059 30 222 29 632 

Bygninger og anlæg 188 598 201 954 197 040 157 852 160 859 151 912 

Boligbyggeri 106 479 117 217 107 816 91 170 95 543 86 212 

Andet byggeri 53 907 54 591 61 695 44 460 42 981 46 993 

Anlæg 28 211 30 145 27 529 22 382 22 603 18 944 

Stambesætninger 158 158 -13 -13 -13 0 

Anskaffelse af værdigenstande, netto 2 066 2 357 2 568 1 924 2 134 2 257 

Købt og egenudviklet software 31 568 32 359 36 258 32 134 32 786 35 655 

Originalværker inden for underholdning, kultur og kunst 1 811 1 798 1 807 1 590 1 551 1 512 

Efterforskningsboringer 734 656 697 634 526 505 

Faste bruttoinvesteringer 349 452 376 670 376 311 319 588 329 572 317 765 

Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og service 32 166 29 293 31 098 28 467 25 623 26 951 

Lagerforøgelser 14 376 9 487 13 103 11 247 7 503 9 064 

Bruttoinvesteringer 363 828 386 157 389 414 330 152 335 718 325 702 

Forbrug af fast realkapital 255 229 268 563 286 573 235 400 241 260 249 370 

Nettoinvesteringer 108 599 117 594 102 842 92 668 92 480 76 319 





mio. kr.

Tabel 389 

Faste bruttoinvesteringer 


2003 2004 2005 2003 2004 2005 

Faste bruttoinvesteringer i alt 1 269 835 282 941 301 621 257 241 267 295 279 760 

Maskiner, inventar og transportmidler 106 785 110 079 111 556 105 406 108 780 110 433 


Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 27 288 28 534 29 745 27 376 28 659 29 889 








Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 1 374 847 1 187 1 423 864 1 182 

Industri 29 966 32 571 28 676 28 506 30 913 26 909 







Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 200 162 263 202 164 266 

Bygge og anlæg 6 008 5 218 6 875 5 676 4 898 6 699 


Bygninger og anlæg 1 006 672 1 158 935 616 1 015 

Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 305 542 275 307 548 279 


















indikator for resultaternes pålidelighed. 2 Ekskl. anskaffelser og afhændelser af værdigenstande. 



mio. kr. 


Tabel 390 (side 1 af 2) Forsyning med varer. 2005 

SITC 

Dansk 

omsæt- 

Anvendt til 

Import 

inkl. told 

Eksport Indenlandsk 

ning forsyning Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 150 377 42 612 73 598 119 391 82 367 36 050 34 940 

00 Levende dyr 21 440 93 1 633 19 900 20 204 136 - -440 

01 Kød og kødvarer 36 942 6 366 26 790 16 518 6 135 10 126 - 257 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 32 388 3 791 12 280 23 899 17 584 6 110 - 206 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 12 420 9 855 13 443 8 832 7 982 668 - 182 

04 Korn og kornvarer 11 962 3 675 3 765 11 873 7 182 4 140 - 551 

05 Frugt og grøntsager 6 898 7 309 1 836 12 371 5 960 6 257 - 154 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 4 413 1 389 2 084 3 718 2 036 1 575 - 107 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 2 092 2 812 967 3 937 1 224 2 724 - -11 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 12 345 5 132 3 630 13 847 12 437 1 528 - -118 

09 Diverse næringsmidler i.a.n. 9 476 2 189 7 171 4 494 1 624 2 785 34 51 

1 Drikkevarer og tobak i alt 11 848 5 763 4 908 12 702 3 828 8 932 - -58 

11 Drikkevarer 8 359 5 047 3 502 9 905 3 196 6 639 - 70 

12 Tobak og tobaksvarer 3 488 715 1 406 2 797 632 2 294 - -129 

2 Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt 18 724 12 399 13 424 17 699 16 376 3 136 - -1 812 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 4 203 688 4 164 727 278 - - 449 

22 Olieholdige frø og frugter 651 759 121 1 289 1 344 11 - -66 

23 Gummi, herunder syntetisk og regenereret 83 274 97 260 255 - - 5 

24 Træ og kork 2 419 4 787 637 6 569 5 382 1 086 - 101 

25 Papirmasse og papiraffald 36 350 48 337 337 - - 1 

26 Tekstilfibre og affald 674 313 570 416 402 10 - 4 

27 Gødningsstoffer og mineraler 2 355 1 026 687 2 694 2 420 150 - 124 

28 Malme og metalaffald 466 603 1 756 -687 1 855 - - -2 542 

29 Animalske og vegetabilske materialer i.a.n 7 839 3 599 5 344 6 094 4 104 1 878 - 112 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. i alt 113 943 46 324 56 952 103 315 81 131 17 158 - 5 027 

32 Kul, koks og briketter 287 2 396 87 2 596 2 661 80 - -144 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 70 010 41 118 47 169 63 959 52 130 6 667 - 5 162 

34 Gas 24 704 64 6 728 18 040 15 295 2 736 - 10 

35 Elektricitet 18 942 2 747 2 968 18 720 11 045 7 675 - - 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt 3 859 2 539 2 348 4 050 3 944 177 - -71 

41 Animalske olier og fedtstoffer 1 360 507 940 927 896 29 - 2 

42 Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb. 1 125 1 431 621 1 935 1 870 136 - -70 

43 Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks 1 375 601 787 1 188 1 178 12 - -2 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 70 581 49 216 61 360 58 437 48 796 5 130 3 477 1 035 

51 Organiske kemikalier 9 767 4 531 7 883 6 415 6 331 40 - 44 

52 Uorganiske kemikalier 748 2 035 505 2 278 2 247 18 - 12 

53 Farve- og garvestoffer 4 612 3 214 3 365 4 461 4 127 244 - 89 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 35 703 13 913 35 364 14 252 8 132 2 191 3 477 453 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 3 191 4 624 2 866 4 949 2 577 2 321 - 50 

56 Gødningsstoffer, bearbejdede 204 1 286 105 1 386 1 347 22 - 17 

57 Plast, ubearbejdet 931 8 892 1 206 8 617 8 542 1 - 75 

58 Plast, bearbejdet 6 452 5 467 3 721 8 198 7 870 106 - 221 

59 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 8 971 5 256 6 345 7 881 7 623 186 - 73 

6 Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt 86 941 72 054 42 592 116 403 105 544 5 495 389 4 975 

61 Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind 57 681 292 446 360 69 - 17 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 491 3 237 1 263 3 465 3 151 188 - 125 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 12 165 5 494 3 818 13 841 12 975 357 - 510 

64 Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 8 834 10 631 4 537 14 928 13 686 915 389 -62 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 5 729 7 727 5 676 7 779 5 567 1 546 - 667 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 17 471 6 915 6 890 17 495 16 083 876 - 537 

67 Jern og stål 3 822 16 998 6 144 14 676 14 458 5 - 213 

68 Ikke jernholdige metaller 3 024 6 117 2 258 6 883 6 817 5 - 61 

69 Metalvarer i.a.n. 34 348 14 254 11 713 36 890 32 448 1 534 - 2 907 

1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i "Forbrug i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug 

omfatter hovedsageligt tilskudsordninger, fx til medicin. 


Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/inputoutput/ 

Statistisk Årbog 2009 Nationalregnskab og betalingsbalance 411 

mio. kr.

Tabel 390 (side 2 af 2) Forsyning med varer. 2005 

SITC 

Dansk 

omsæt- 

Anvendt til 

Import 

inkl. told 

Eksport Indenlandsk 

ning forsyning Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

7 Maskiner og transportmidler i alt 111 860 162 754 118 745 155 870 67 502 26 973 343 61 051 

71 Kraftmaskiner og motorer 20 335 7 965 17 786 10 514 9 168 83 - 1 263 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 14 824 12 925 12 892 14 857 3 929 303 - 10 625 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 209 1 566 972 1 803 485 - - 1 319 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 35 216 20 667 26 917 28 966 17 274 188 - 11 505 

75 Kontormaskiner; aut. databehandlingsmaskiner 1 365 22 162 6 603 16 924 5 763 1 201 9 9 951 

76 App. til telekomm.,lydoptagelse og -gengivelse 6 990 28 781 22 400 13 371 6 446 4 440 - 2 486 

77 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 16 956 21 054 11 959 26 051 17 875 3 408 1 4 767 

78 Køretøjer 8 263 37 385 11 203 34 446 5 173 16 976 333 11 963 

79 Andre transportmidler 6 703 10 249 8 014 8 937 1 389 374 - 7 174 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 85 568 64 223 66 905 82 886 43 875 23 432 874 14 706 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler 3 952 3 002 2 002 4 952 2 459 835 2 1 656 

82 Møbler og dele dertil 20 998 6 860 14 738 13 121 2 574 4 613 121 5 813 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 24 951 296 679 134 445 - 100 

84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 3 832 20 702 14 446 10 089 1 359 8 203 - 526 

85 Fodtøj 450 4 393 2 406 2 437 295 1 889 7 246 

87 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 13 051 7 230 11 499 8 782 5 595 152 13 3 021 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 900 2 882 1 453 3 329 2 079 952 36 262 

89 Diverse forarbejdede varer i.a.n. 41 361 18 202 20 066 39 497 29 380 6 343 695 3 080 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 51 789 233 607 645 -89 - 51 

93 Varer, ikke klassificeret efter art - 681 202 478 478 - - - 

96 Mønter 51 5 3 53 0 2 - 51 

97 Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald - 103 28 76 167 -91 - 1 

mio. kr. 

Tabel 391 Bruttonationalprodukt fordelt efter regioner og landsdele. 2007 



pr. indbygger 1 



Gns. årlig 

realvækst 

2000-2007 

Årlig realvækst 

2007 

årets priser mio. kr. årets priser 1 000 kr. hele landet = 100 pct. 

Hele landet 2 1 687 892 309,1 100 1,8 1,6 

Region Hovedstaden 605 367 369,0 119 1,8 2,5 

København by 274 091 420,1 136 1,9 2,2 

Københavns omegn 210 777 418,5 135 2,1 2,4 

Nordsjælland 110 969 251,4 81 1,2 3,6 

Bornholm 9 529 221,4 72 1,4 2,8 

Region Sjælland 183 571 224,4 73 1,5 0,5 

Østsjælland 53 403 229,8 74 2,3 0,7 

Vest- og Sydsjælland 130 168 222,3 72 1,1 0,4 

Region Syddanmark 331 512 278,1 90 1,9 2,1 

Fyn 119 405 248,1 80 1,3 0,8 

Sydjylland 212 107 298,4 97 2,2 2,9 

Region Midtjylland 348 364 282,8 91 2,1 1,6 

Østjylland 127 904 301,8 98 2,1 2,7 

Vestjylland 220 461 272,9 88 2,1 1,0 

Region Nordjylland 156 791 271,4 88 2,2 2,8 

Nordjylland 156 791 271,4 88 2,2 2,8 

Uden for regional inddeling 3 62 287 • • -1,6 -7,4 

1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for region. 2 For hele landet er tallene i overensstemmelse med den tidligere offentliggørelse – 

Nationalregnskab 2007, novemberversion. 3 Kategorien udenfor region omfatter aktiviteterne i forbindelse med udvinding af råolie og naturgas i Nordsøen, produktion 

af anlægsinvesteringer i Nordsøen samt danske ambassader og andre offentlige aktiviteter i udlandet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rnat11 og rnat21 


Tabel 392 Input-output tabel. 2005 

Input i brancher 

Landbrug, 

fiskeri og 


Industri 

Energi- Bygge 

og vandforsyning 

anlægs- 

og 

virksomhed 

Transport, 

post og 

tele 

Handel, 

hotel og 

restauration 

Finansiering 

og 


Offentlige 

og 

personlige 

tjenester 

I alt 


Landbrug, fiskeri og råstofudvind. 8 029 50 154 9 135 1 851 363 7 42 1 515 71 096 

Industri 12 894 96 138 806 36 739 17 281 6 932 14 344 9 859 194 994 

Energi- og vandforsyning 1 364 6 591 3 200 171 3 678 924 1 764 4 137 21 828 

Bygge og anlægsvirksomhed 1 472 2 571 3 276 1 631 2 067 5 903 25 902 7 289 50 111 

Handel, hotel og restauration. 4 598 29 938 460 21 104 14 587 7 892 6 395 9 770 94 745 

Transport, post og tele 885 14 402 409 2 009 32 731 35 196 17 282 17 801 120 715 

Finansiering og forretningsservise 7 595 35 021 2 842 27 116 49 775 17 989 96 124 41 581 278 043 

Offentlige og personlige tjenester 1 207 5 356 505 724 5 297 3 486 11 812 29 452 57 839 

Indenlandsk leverance i alt 38 045 240 171 20 632 91 345 125 779 78 330 173 666 121 403 889 371 

Import inkl. told 10 517 143 978 3 863 23 041 36 784 126 986 28 572 25 962 399 703 

Produktskatter, netto og moms 3 226 3 385 112 1 567 5 010 5 777 17 366 24 012 60 455 

Anvendelse i køberpriser 51 787 387 535 24 606 115 953 167 573 211 094 219 604 171 377 1 349 529 

Andre produktionsskatter, netto -5 365 -805 98 -40 -306 -311 7 395 -3 887 -3 222 

Aflønning af ansatte 9 915 130 564 4 980 53 649 129 978 55 590 137 793 301 190 823 659 

Bruttooverskud af produktionen og 

blandet indkomst 64 721 55 782 21 810 17 289 46 106 56 552 170 376 55 783 488 417 

Produktionsværdi 121 058 573 076 51 494 186 851 343 351 322 925 535 167 524 462 2 658 384 

Endelig anvendelse 

I alt 

Privat 

forbrug 

Offentligt 

forbrug 


Maskiner 

og transportmidler 

Bygninger 

og anlæg 

Øvrige 

investeringer 

Lagerforøgelser 

Eksport 

I alt 


Landbrug, fiskeri og råstofudvind. 3 124 1 013 1 - 452 778 44 594 49 962 121 058 

Industri 49 384 728 26 427 - 2 222 7 333 291 988 378 082 573 076 

Energi- og vandforsyning 20 870 - - - 159 - 25 8 661 29 666 51 494 

Bygge og anlægsvirksomhed 3 816 7 199 454 123 939 108 - 1 222 136 740 186 851 

Handel, hotel og restauration 147 794 2 634 18 072 - 3 640 1 140 75 326 248 606 343 351 

Transport, post og tele 36 060 649 4 - 2 174 1 163 322 202 210 322 925 

Finansiering og forretningsservice 192 856 4 974 4 160 11 062 14 026 85 29 960 257 124 535 167 

Offentlige og personlige tjenester 

81 355 378 761 9 174 3 843 0 2 482 466 623 524 462 

Indenlandsk leverance i alt 535 260 395 957 49 127 135 175 26 626 9 312 617 555 1 769 013 2 658 384 

Import inkl. told 112 453 4 438 48 269 251 4 666 8 483 106 101 284 661 684 364 

Turistindtægter mv. -34 978 - - - - - 34 978 - - 

Produktskatter, netto og moms 

132 404 2 113 14 293 24 894 642 69 -1 628 172 787 233 242 

Anvendelse i køberpriser 745 139 402 509 111 689 160 320 31 934 17 864 757 006 2 226 461 3 575 990 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/natio1 


Tabel 393 

Fast realkapital 


2006* 2007* 2008* 2006* 2007* 2008* 

Bruttobeholdning i alt, primo 8 484 241 8 916 648 9 528 010 7 445 268 7 600 078 7 768 419 

Maskiner og inventar 1 021 933 1 056 687 1 109 756 990 006 1 024 176 1 065 799 


Bygninger og anlæg 6 907 990 7 283 662 7 802 747 5 940 333 6 049 357 6 161 335 

Boligbyggeri 3 627 691 3 841 543 4 137 096 3 235 135 3 318 036 3 404 881 

Erhvervsbygninger 2 166 731 2 264 887 2 390 915 1 821 205 1 842 767 1 864 199 

Anlæg 1 113 567 1 177 232 1 274 736 886 902 893 409 899 434 

Stambesætninger 7 792 7 804 7 914 6 352 6 259 6 205 


Originalværker inden for 

underholdning, kultur og kunst 10 723 11 105 11 529 9 485 9 676 9 808 

Efterforskningsboringer 22 406 25 371 26 347 18 730 18 963 19 110 

Forbrug af fast realkapital i alt 255 229 268 563 . . . 235 401 241 261 . . . 

Maskiner og inventar 73 892 78 354 . . . 75 462 79 329 . . . 

Transportmidler 31 837 31 419 . . . 28 060 27 258 . . . 

Bygninger og anlæg 121 516 128 112 . . . 104 807 105 806 . . . 

Boligbyggeri 53 694 57 293 . . . 47 383 48 131 . . . 

Erhvervsbygninger 40 171 41 431 . . . 35 538 35 697 . . . 

Anlæg 27 651 29 388 . . . 21 888 21 991 . . . 

Stambesætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Købt og egenudviklet software 25 462 28 022 . . . 25 401 27 675 . . . 


. . . 

. . . 

underholdning, kultur og kunst 1 721 1 784 

1 520 1 549 

Efterforskningsboringer 801 872 . . . 690 697 . . . 

Nettobeholdning i alt, primo 4 619 167 4 854 873 5 192 896 4 043 735 4 129 253 4 223 202 

Maskiner og inventar 547 037 574 826 614 326 528 181 555 739 588 441 


Bygninger og anlæg 3 746 849 3 946 947 4 226 503 3 213 735 3 268 864 3 326 335 

Boligbyggeri 1 945 356 2 062 783 2 225 690 1 731 514 1 778 231 1 828 494 

Erhvervsbygninger 1 157 891 1 210 761 1 280 626 972 612 984 133 996 319 

Anlæg 643 602 673 403 720 188 511 229 509 697 506 741 

Stambesætninger 7 792 7 804 7 914 5 987 5 900 5 849 



underholdning, kultur og kunst 5 902 6 116 6 311 5 221 5 329 5 369 

Efterforskningsboringer 12 221 13 709 14 076 10 216 10 247 10 210 




Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat08 og nat04 

mio. kr. 


Tabel 394 

Finansielle konti. Danmark og udlandet 

Finansiel konto 

2005 2006* 2007* 


Finansielle aktiver 324 037 283 767 567 893 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder -444 -1 260 129 

Sedler og mønt samt indskud 78 695 146 249 303 787 

Værdipapirer undtagen aktier 139 798 92 235 188 112 

Lån 53 873 81 047 -6 905 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 42 791 -55 315 68 470 

Forsikringstekniske reserver -322 328 -1 205 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 9 646 20 483 15 505 

Finansielle passiver 394 046 330 795 580 180 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder • • • 



Lån 62 316 29 522 70 941 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 153 929 182 880 104 240 

Forsikringstekniske reserver 1 287 -1 619 2 650 



Konto for andre ændringer i status 

Finansielle aktiver 150 276 36 029 -40 601 


Sedler og mønt samt indskud 25 093 -17 254 -32 147 

Værdipapirer undtagen aktier 6 704 -42 249 -33 742 

Lån 11 799 6 449 -5 939 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 103 119 87 813 34 481 

Forsikringstekniske reserver 1 362 209 -143 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 2 199 1 061 -3 111 

Finansielle passiver 208 351 -92 233 -138 465 


Sedler og mønt samt indskud 10 858 -33 758 -13 692 


Lån 1 910 -173 -21 325 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 130 741 18 584 -27 468 

Forsikringstekniske reserver -36 -40 -18 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 4 965 -5 053 -3 922 

Ultimostatuskonto 

Finansielle aktiver 3 228 905 3 549 961 4 077 124 


Sedler og mønt samt indskud 813 842 942 837 1 214 477 

Værdipapirer undtagen aktier 1 164 684 1 214 670 1 369 040 

Lån 344 683 432 179 419 335 


Forsikringstekniske reserver 15 671 16 207 14 859 


Finansielle passiver 3 273 633 3 512 195 3 953 910 



Værdipapirer undtagen aktier 961 252 934 544 1 031 227 

Lån 490 279 519 628 569 244 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 110 564 1 312 028 1 388 800 



Finansielle aktiver, netto -44 728 37 766 123 214 

Anm.: Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af udlandet, er således 

et passiv for Danmark og omvendt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13 


Tabel 395 

Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service 

2005 2006* 2007* 



Finansielle aktiver -11 118 64 409 9 799 


Sedler og mønt samt indskud -8 024 61 935 15 222 

Værdipapirer undtagen aktier -2 520 -3 805 3 988 

Lån 4 965 13 712 -15 626 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 4 548 -2 177 3 430 

Forsikringstekniske reserver 28 -31 125 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -10 115 -5 225 2 660 

Finansielle passiver -88 240 -17 054 -65 344 


Sedler og mønt samt indskud 723 764 220 

Værdipapirer undtagen aktier -79 892 -68 856 -63 377 

Lån 4 036 3 718 25 503 

Aktier og andre ejerandelsbeviser • • • 

Forsikringstekniske reserver • • • 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -13 108 47 320 -27 690 



Finansielle aktiver -27 736 -1 150 11 178 


Sedler og mønt samt indskud - 138 - 


Lån 779 1 682 -818 


Forsikringstekniske reserver 8 9 16 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -27 910 -7 278 7 266 

Finansielle passiver 5 436 -24 465 -11 331 


Sedler og mønt samt indskud - - - 


Lån 1 448 1 847 3 119 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* • • • 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 6 385 - - 






Lån 118 257 133 652 117 208 








Lån 117 149 122 714 151 335 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* • • • 



Finansielle aktiver, netto -133 135 -28 355 69 298 

Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke 

elimineres. 




Tabel 396 

Finansielle konti. Selskabssektor 


2005 2006* 2007* 



Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 445 1 260 -129 



Lån 416 248 399 970 440 311 


Forsikringstekniske reserver 2 249 -3 249 6 367 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -36 956 238 634 61 376 





Lån 192 831 270 319 121 252 






Finansielle aktiver 1 275 347 287 566 -513 435 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 1 868 727 1 276 

Sedler og mønt samt indskud -14 828 -17 352 17 795 


Lån -790 -24 409 -25 962 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 159 746 420 715 -402 717 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 52 067 571 -9 997 

Finansielle passiver 1 653 564 657 853 -439 837 


Sedler og mønt samt indskud 21 216 10 868 -66 


Lån 18 487 -12 049 -8 199 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 415 411 695 049 -341 313 

Forsikringstekniske reserver 167 813 75 -45 447 




Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 7 647 9 633 10 780 

Sedler og mønt samt indskud 1 433 295 1 540 040 2 042 295 


Lån 3 257 171 3 632 732 4 047 081 






Sedler og mønt samt indskud 2 452 445 2 790 587 3 433 773 


Lån 1 317 552 1 575 822 1 688 873 


Forsikringstekniske reserver 1 652 507 1 717 155 1 759 961 


Finansielle aktiver, netto -1 438 290 -1 787 577 -1 856 122 

Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke 

elimineres. 




Tabel 397 

Finansielle konti. Husholdningssektor 


2005 2006* 2007* 





Værdipapirer undtagen aktier -721 3 735 13 309 

Lån 20 -29 5 

Aktier og andre ejerandelsbeviser -1 340 36 694 -16 426 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 7 777 1 958 -8 637 




Værdipapirer undtagen aktier -1 896 1 317 451 

Lån 215 922 191 141 200 090 

Aktier og andre ejerandelsbeviser - - - 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -38 251 10 953 4 664 



Finansielle aktiver 469 844 206 166 -55 807 


Sedler og mønt samt indskud 21 809 11 577 594 

Værdipapirer undtagen aktier -1 1 271 -641 

Lån 2 2 0 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 281 887 193 782 -9 891 

Forsikringstekniske reserver 166 149 -465 -45 869 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -3 -1 1 

Finansielle passiver -1 481 -13 259 -10 306 



Værdipapirer undtagen aktier -542 -451 -451 

Lån -10 054 -5 902 -6 312 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - - 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 9 116 -6 907 -3 543 






Lån 199 172 177 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 988 633 1 219 109 1 192 792 

Forsikringstekniske reserver 1 615 092 1 680 532 1 720 280 






Lån 1 795 331 1 980 570 2 174 348 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - - 



Finansielle aktiver, netto 1 623 799 1 787 800 1 674 389 

Anm.: 1: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke 

elimineres. 

Anm.: 2: Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 




Tabel 398 

Betalingsbalancen over for udlandet 

2006* 2007* 2008* 

mio. kr. 

Løbende indtægter i alt 1 031 498 1 090 095 1 189 100 

Eksport af varer (fob) 537 981 545 428 581 710 

Tjenester 308 086 334 267 365 641 

Søtransport 158 340 172 149 191 719 

Anden transport 39 148 44 549 47 970 

Rejser 33 074 33 862 34 152 

Kommunikation, informat. mv. 22 015 23 678 24 686 

Vareformidling, rådgivning mv. 46 206 50 582 56 771 

Finansielle og kulturelle tjenester mv. 9 303 9 446 10 345 

Aflønning af ansatte 5 841 5 591 5 514 

Formueindkomst 158 610 182 384 212 861 

Løbende overførsler fra EU 9 409 8 875 9 148 


Løbende udgifter i alt 984 508 1 078 105 1 153 747 

Import af varer (fob) 520 725 547 707 589 668 

Tjenester 267 578 292 569 316 488 

Søtransport 112 453 126 440 133 526 

Anden transport 28 980 30 973 36 213 

Rejser 44 438 47 873 48 941 

Kommunikation, informat. mv. 19 500 20 731 23 096 

Vareformidling, rådgivning mv. 45 488 47 953 57 980 

Finansielle og kulturelle tjenester mv. 16 720 18 601 16 728 


Formueindkomst 137 356 170 904 177 044 

Løbende overførsler til EU 17 460 18 678 20 060 


Overskud på løbende poster 46 990 11 991 35 352 

+ Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto 37 295 516 


+ Finansielle transaktioner, netto fra udlandet -83 765 -12 438 8 486 

Forøgelse af Nationalbankens valutareserve -36 737 -152 44 354 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bop6 

Tabel 399 

Udviklingen på betalings- og kapitalbalancen 

Varer og 

tjenester, 

netto 1 

Formueindkomst, 

netto 1 

Betalingsbalancens 

løbende poster, netto 1 

mio. kr. mio. kr. mio. kr. I pct. af bruttonationalproduktet 

mio. kr. 

Nettogælden over for 

udlandet ultimo året 2 

I pct. af bruttonationalproduktet 

Pr. indbygger 

kr. 

1960 -458 33 - 407 -1,0 417 1,0 90 

1970 -3 452 -334 -4 077 -3,4 14 929 12,6 3 016 

1975 -1 800 -1 866 -3 176 -1,5 26 818 12,4 5 294 

1980 -4 090 -9 580 -13 400 -3,6 99 700 26,7 19 457 

1985 -533 -27 045 -28 833 -4,7 243 500 39,6 47 593 

1990 41 863 -33 891 3 425 0,4 282 000 33,5 54 795 

1995 41 306 -25 815 7 153 0,7 268 000 26,3 50 657 

2000 77 693 -33 001 18 208 1,4 218 000 16,8 40 754 

2005 82 229 13 671 67 137 4,3 -52 000 -3,4 -9 397 

2008* 41 195 35 817 35 352 2,0 153 000 8,8 27 760 

1 Ændret opgørelse fra og med 1988 til IMF's femte betalingsbalancemanual og ekskl. Færøerne og Grønland. 2 Fra og med ultimo 1991 er opgørelsen baseret på 

Nationalbankens reviderede opgørelse af udlandsgælden. 

Kilde (for gæld): Danmarks Nationalbank. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2010 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bop6 


Tabel 400 

Kapitalbalancen 

31. december 2006* 2007* 2008* 

INSTRUMENTER 

mia. kr. 

Tilgodehavender i alt (aktiver) 3 374 3 724 3 715 

Tilgodehavender i alt ekskl. Nationalbanken 3 196 3 548 3 490 

Direkte investeringer 840 913 1 010 

Porteføljeinvesteringer 1 415 1 523 1 236 

Aktier mv. 741 789 456 

Obligationer mv. 674 733 780 

Finansielle derivater,netto 47 -3 66 

Andre investeringer 894 1 115 1 178 

Valutareserven (Nationalbanken) 178 176 226 

Gæld i alt (passiver) 3 401 3 835 3 868 

Gæld i alt ekskl. Nationalbanken 3 397 3 830 3 747 

Direkte investeringer 761 801 833 

Porteføljeinvesteringer 1 425 1 549 1 426 

Aktier mv. 358 427 245 

Obligationer mv. 1 067 1 122 1 181 

Andre investeringer 1 210 1 480 1 488 

Valutareserven (Nationalbanken) 4 5 121 

SEKTORER 

Tilgodehavender i alt (aktiver) 3 374 3 724 3 715 

Private selskaber og husholdninger 2 131 2 219 2 145 

Offentlig forvaltning og service 28 22 24 

Monetære og Finansielle Institutioner 1 037 1 306 1 321 

Nationalbanken (valutareserven) 178 176 226 

Gæld i alt (passiver) 3 401 3 835 3 868 

Private selskaber og husholdninger 1 401 1 494 1 450 


Monetære og Finansielle Institutioner 1 814 2 155 2 058 

Nationalbanken (valutareserven) 4 5 121 

Nettogæld i alt (passiver-aktiver) 27 111 153 

Private selskaber og husholdninger -730 -725 -695 


Monetære og Finansielle Institutioner 777 849 737 

Nationalbanken (valutareserven) -174 -171 -105 

Kilde: Danmarks Nationalbank 



Offentlige finanser 


1. Den offentlige sektor 

Sammensætningen af den offentlige sektor 

Den offentlige sektor består af offentlige forvaltning og service samt offentlige selskaber 

og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). 

Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der 

hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist 

gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, 

uddannelse og sygehuse). 

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen 

mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at 

de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en 

del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). 

Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller 

domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). 

Dvs. at det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, 

hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. 

I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige 

område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil 

dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning 

og service. 

Figur 1 

Den offentlige sektor fordelt efter område 

Den offentlige sektor 

Offentlig forvaltning og service 

Selskabssektoren 

Den statslige sektor 

De sociale kasser og 

fonde 


Den regionale sektor 

Offentlige selskabslignende 

virksomheder 


Politi 

Dronningen 

Forsvar 

Folketinget 

Overordnet vejnet 

Videregående 

uddannelser 

Arbejdsløshedskasser 

Lønmodtagernes 

Garantifond 

Folkeskole 

Ældrepleje 

Daginstitutioner 

Rådhuse 

Lokalt vejnet 

Genoptræning 

Sygehuse 

Banestyrelsen 

Bornholmstrafikken 

IT- og Telestyrelsen 

Skov- og Naturstyrelsen 

Elektricitetsrådet 


Dansk Tipstjeneste 

DONG Energy A/S 

TV2 

Post Danmark A/S 

Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 421


Kommunalreformen 

Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i 

den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt 

danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. 

Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret 

fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet 

fem regioner. 

I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og 

kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, 

mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. 

Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning 

af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. 

Kommunerne kommer samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 

2. Udviklingen i den offentlige sektor 

Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1995 

I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget 

konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1995. 

Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring 37 pct. af den samlede 

aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne de senere år har ligget 

på omkring 13-18 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 

90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor kan henføres til institutioner under 

offentlig forvaltning og service, mens investeringerne fordeler sig mere jævnt 

mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. 

Figur 2 

Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI 


Offentlige selskabslignende 

selskaber 

Offentlig forvaltning og 

service 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og off14. 

422 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009


Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. 

Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et 

eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, 

hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. 

En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 

I 2007 skabte de offentlige selskaber 18 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 

10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 36 

pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. 

Figur 3 

Offentlig sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber. 2007 

Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer 


og service 

De offentlige 

selskaber 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off14. 

Figur 4 

Det offentlige overskud 

i pct. af BNP 

4 

-1 

-6 

-11 

Pct. 

75 80 85 90 95 00 05 


www.statistikbanken.dk/nat01 og 

off3. 

Overskud på de offentlige finanser siden 1999 

Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. 

Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af 

en kortvarig højkonjunktur. 

Siden 1999 har der været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre 

underskud i 2003. 

Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur 

betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter 

og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. 

Den offentlige nettogæld faldet siden 1999 

Over- eller underskud på de offentlige finanser giver anledning til over- eller underskud 

på den offentlige saldo. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige 

økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. 

Den kommunale og regionale sektor kan ikke selv stifte gæld. De store udsving i 

nettogælden skyldes derfor primært gæld optaget af staten. 

Nettogælden har været faldende, siden den toppede i 1998 med 36,3 pct. I 2007 

forsvandt nettogælden og blev vendt til en nettoformue som udgjorde 4,8 pct. af 

BNP i 2008. 



3. Offentlige udgifter i offentlig forvaltning og service 

Figur 5 

Drifts- og kapitaludgifter 

i pct. af BNP 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

Pct. 

75 80 85 90 95 00 05 



off3. 

Figur 6 

Ansatte i offentlig forvaltning 

og service i pct. af 

samlet beskæftigelse 

34 

32 

30 

28 

26 

Pct. 

75 80 85 90 95 00 05 



nat18x. 

Fald i de offentlige udgifter siden 1995 

Størrelsen af den offentlige sektor er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske 

og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold 

og sygehuse i 1970’erne førte til en kraftig vækst i den offentlige sektor. Endvidere 

førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. 

Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1994. Siden 1994 har 

der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2008 udgjorde 

drifts- og kapitaludgifterne 52 pct. af BNP. 

Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 

I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx 

lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter 

går til aflønning af ansatte. 

I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 16 pct. af den samlede beskæftigelse. 

Denne andel var i 1993 steget til ca. 29 pct., hvorefter den har været 

stort set konstant. 

Den realøkonomiske fordeling af udgifterne 

Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I 

den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler 

og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale 

om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. 

Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse 

med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende 

overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og 

arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, 

hospitaler og veje. 

Figur 7 

Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 

100 

Pct. 

Kapitaludgifter 

Løbende overførsler 

Offentligt forbrug 

80 

60 

40 

20 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

1 

Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off14 og off3. 



Fra 1975 og frem til midten af 1990’erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig 

mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde 

en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990’erne frem til 2007 skete der en 

svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt 

svagt. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980’erne, hvorefter 

de har været nogenlunde konstant. 

Offentlige udgifter fordelt efter formål 

I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle 

fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de 

enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. 

Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 

1970 og frem til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige 

og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige 

tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 

Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og 

sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig 

forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 12,8 pct. af 

de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar 

og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 2,6 pct. og 2,0 pct. af ressourcerne. 

Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet 

som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 70,7 pct. af udgifterne i 2008 blev anvendt 

til disse tre store områder. 

Figur 8 

Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2008 

Generelle offentlige tjenester, 13 pct. 

Forsvar, 3 pct. 

Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. 

Økonomiske anliggender, 7 pct. 

Miljøbeskyttelse, 1 pct. 

Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. 

Sundhedsvæsen, 14 pct. 

Fritid, kultur og religion, 3 pct. 

Undervisning, 15 pct. 

Social beskyttelse, 41 pct. 


Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (41,5 

pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. 

Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 

14,8 pct. og 14,4 pct. af de samlede udgifter. 



6,7 pct. af udgifterne anvendes især til anliggender inden for økonomi, handel og 

arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige 

faciliteter og til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,0 pct. og 3,1 pct. 

4. Finansieringen af de offentlige udgifter inden for offentlig forvaltning og service 

Figur 9 

Skatter og afgifter 

i pct. af BNP 

55 

50 

45 

40 

35 

Pct. 

75 80 85 90 95 00 05 



off12. 

Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP 

Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, 

hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. 

Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 

pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2007 på 

48,8 pct. 

Skattestrukturen uændret i 30 år 

Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, 

produktionsog importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale 

ordninger. 

Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- 

og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder 

(fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til 

besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). 

Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af 

moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktionsog importskatter bruges til 

at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). 

Figur 10 

Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 

100 

Pct. 

Obligatoriske bidrag 

til sociale ordninger 

Kapitalskatter 

80 

60 

Løbende indkomstog 

formueskatter 

Produktionsog 

importskatter 

40 

20 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 




De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har 

provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre 

lande, hvor mange velfærdsydelserne finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor 

tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. 

5. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne 

Arbejdsdeling mellem delsektorerne 

Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, regioner, 

stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling 

mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved 

at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne 

fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen 

viser den sektor, der finansierer udgifterne. 

Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 

2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen 

tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer 

for en række udgifter – specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. 

Figur 11 

Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2007 

Opgavefordeling 

Byrdefordeling 

Statslige sektor 

Sociale kasser og fonde 

Amtskommunale sektor 

Kommunale sektor 

6. International sammenligning 

Den offentlige sektors størrelse i et EU med 27 medlemmer i 2006 

1. januar 2007 blev EU udvidet med to nye øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien 

og Rumænien. EU blev før da udvidet 1. maj 2004 med ti nye øst- og centraleuropæiske 

lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, 

Cypern og Malta. 

De 12 nye EU-lande havde i 2006 tilsammen en BNP på 747 mia. euro, svarende til 

6,4 pct. af de 15 ”gamle” EU-landes BNP (EU15). 



Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer 

kraftigt i EU fra 33,0 pct. i Estland til 54,3 pct. i Sverige. Variationen kan være 

udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens 

til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i- 

lande en større offentlig sektor end u-lande. 

Figur 12 

De offentlige udgifter i procent af BNP i EU15 og EU27. 2006 

60 

Pct. af BNP 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sverige 

Frankrig 

Ungarn 

Danmark 

Italien 

Østrig 

Finland 

Belgien 

Portugal 

EU15 

EU27 

Holland 

Tyskland 

Slovenien 


Polen 

Malta 

Cypern 

Tjekkiet 

Grækenland 

Luxembourg 

Spanien 

Bulgarien 

Letland 

Slovakiet 

Irland 

Romænien 

Litauen 

Estland 


International skattesammenligning 

Danmark har det højeste skattetryk (skatter og afgifter i pct. af BNP) blandt udvalgte 

OECD-lande. 

Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket 

bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, 

bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, 

som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales 

skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket 

alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. 

Figur 13 

Skatter og afgifter i procent af BNP. 2006 

60 

Pct. af BNP 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Sverige 

Belgien 

Frankrig 

Finland 

Italien 

Østrig 

EU15 

Holland 

EU19 

Ungarn 


Spanien 

Tjekkiet 

Portugal 

Luxembourg 

Tyskland 

Polen 

Canada 

Irland 

Grækenland 

Slovakiet 

USA 

Japan 

Tyrkiet 

Anm.: EU15 og EU19 er ikke-vægtede gennemsnit (dvs. at der ikke er taget højde for størrelsen af landene). 

Kilde: OECD. 



Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU 

I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige 

finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor 

i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. 

ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 

pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. 

Samlet havde EU27 et ØMU-underskud på 0,9 pct. Det offentlige ØMU-overskud i 

2007 er høj i bl.a. Danmark med 4,9 pct. af BNP og i Finland med 5,3 pct. af BNP. 

Der er en to lande, der har underskud, og som ligger over grænsen på 3 pct. Det 

gælder Ungarn og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 5,0 pct. og 3,5 

pct. 

Figur 14 

ØMU-underskud (-) / ØMU-overskud (+) i procent af BNP i EU27. 2007 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

-10 

Pct. af BNP 

Finland 

Danmark 

Sverige 

Cypern 

Luxembourg 

Estland 

Spanien 

Slovenien 

Holland 

Irland 

Bulgarien 

Letland 

Tyskland 

Belgien 

Østrig 

EU27 

Tjekkiet 

Litauen 

Italien 

Malta 

Slovakiet 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Frankrig 


Grækenland 

Ungarn 

EU27 havde en ØMU-gæld på 58,7 pct. af BNP i 2007. Gennemsnit for EU27 ligger 

med andre ord under den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Grækenland og Tyskland 

havde en høj ØMU-gæld med hhv. 94,8 og 65,1 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og 

Luxembourg havde en lav ØMU-gæld med hhv. 3,5 pct. og 7,0 pct. af BNP. Danmarks 

ØMU-gæld lå i 2007 på 26,2 pct. af BNP. 

Figur 15 

ØMU-gæld i procent af BNP i EU27. 2007 

120 

Pct. af BNP 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Italien 

Grækenland 

Belgien 

Ungarn 

Tyskland 

Frankrig 

Portugal 

Malta 

Cypern 

Østrig 

EU27 

Holland 

Polen 


Sverige 

Spanien 

Finland 

Slovakiet 

Tjekkiet 

Danmark 

Irland 

Slovenien 

Bulgarien 

Litauen 

Rumænien 

Letland 

Luxembourg 

Estland 


Tabel 401 

Statens finanser, sammenfatning 

2008* 2009* 

Driftsbudget 

Udgift 

Indtægt 

Anlægsbudget 

Driftsbudget 

Udgift 

Indtægt 

Anlægsbudget 

mio. kr. 

§ 1. Dronningen 65,9 - - 69,3 - - 

§ 2. Medlemmer af det 

kongelige hus 21,7 - - 23,7 - - 

§ 3. Folketinget 864,2 - - 932,6 - - 

§ 5. Statsministeriet 121,8 - - 124,2 - - 

§ 6. Udenrigsministeriet 14 846,9 828,0 - 15 693,3 378,0 -74,2 

§ 7. Finansministeriet 8 569,8 1 479,0 150,9 7 234,8 2 045,0 237,7 

§ 8. Økonomi- og 

Erhvervsministeriet 1 991,0 54,0 - 1 909,7 26,0 - 

§ 9. Skatteministeriet 5 337,2 1 110,5 - 5 643,0 1 123,0 - 

§ 11. Justitsministeriet 13 185,6 1 870,0 - 14 101,1 1 870,0 - 

§ 12. Forsvarsministeriet 19 776,1 20,1 978,7 20 887,9 17,9 1 196,0 

§ 15. Velfærdsministeriet 256 864,9 7,9 - 280 533,1 7,9 - 

§ 16. Ministeriet for sundhed 

og forebyggelse 4 882,6 - - 5 158,6 - - 

§ 17. Beskæftigelsesministeriet 74 026,3 13 864,9 - 75 973,8 14 337,1 

§ 18. Ministeriet for 

Flygtninge, Indvandrere 

og Integration 2 103,0 - - 2 213,2 - - 

§ 19. Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi 

og Udvikling 16 759,5 388,6 - 18 445,4 390,6 - 

§ 20. Undervisningsministeriet 42 525,8 23,8 - 44 450,7 29,4 - 

§ 21. Kulturministeriet 5 813,6 135,0 12,0 6 051,9 76,5 12,7 

§ 22. Kirkeministeriet 723,5 - 20,8 857,4 - 17,0 

§ 23. Miljøministeriet 1 995,9 80,8 108,9 2 069,6 70,7 101,1 

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri 2 713,1 - -13,8 2 812,8 - 9,9 

§ 28. Transportministeriet 6 218,6 921,1 6 309,8 6 661,4 968,6 7 136,2 

§ 29. Klima- og Energi 

ministeriet 1 455,9 12 351,2 - 4 552,2 7 049,6 - 

§ 35. Generelle reserver 11 047,2 3 000,0 - 11 500,2 2 000,0 - 

§ 36. Pensionsvæsenet 18 019,3 - - 19 562,7 - - 

I alt 509 929,4 36 134,8 7 567,3 547 462,6 30 390,3 8 636,4 

§ 37. Renter 23 870,3 6 539,8 • 27 953,4 12 573,8 • 

§ 38. Skatter og afgifter 32 250,8 605 272,3 • 33 010,9 578 651,7 • 

I alt 566 050,5 647 946,9 7 567,3 608 426,9 621 615,8 8 636,4 

Overskud - 81 896,4 -7 567,3 • 13 188,9 -8 636,4 

Drifts- anlægs- og udlånsbudget 

- 74 329,1 • • 4 552,5 • 

§ 40. Genudlån mv. 7 817,5 • • 4 673,3 • • 

§ 41. Beholdningsbevægelser 

mv. - -1 620,6 • • 306,1 • 

§ 42. Afdrag på statsgælden 

(netto) 64 891,0 • • 185,3 • • 

I alt 72 708,5 72 708,5 • 4 858,6 4 858,6 • 

Kilde: Finanslov 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 og www.oes-cs.dk/bevillingslove 



Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 

Udgiftsbudget 

Regnskab 

2007 

Budget 

2008 

Finanslov 


mio. kr. 

§ 1. Dronningen 64,4 65,9 69,3 

1. Statsydelse 64,4 65,9 69,3 

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus 21,1 21,7 23,7 

1. Årpenge 21,1 21,7 23,7 

§ 3. Folketinget 862,5 864,2 932,6 

1. Udgifter ved Folketinget 579,5 574,0 625,5 

2. Folketingets Ombudsmand 46,6 49,1 53,1 

3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 179,8 185,2 194,9 

4. Folketingets pensioner 56,6 55,9 59,1 

§ 5. Statsministeriet 114,2 121,8 124,2 

1. Fællesudgifter 114,2 121,8 124,2 

§ 6. Udenrigsministeriet 13 608,0 14 846,9 15 693,3 

1. Udenrigstjenesten mv. 1 692,8 1 690,0 1 861,5 

2. Internationale organisationer 431,9 449,0 620,5 

3. Bistand til udviklingslandene 11 396,3 12 614,0 13 131,5 

4. Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats 

87,0 93,9 79,8 

§ 7. Finansministeriet 9 203,0 8 569,8 7 234,8 

1. Offentlig økonomi 5 378,1 4 658,2 3 174,8 

2. Grønland og Færøerne 3 824,9 3 911,6 4 060,0 

Grønland 3 202,1 3 288,6 3.436,7 

Færøerne 622,8 623,0 623,3 

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 275,6 1 991,0 1 909,7 


2. Erhvervsregulering 365,7 349,1 372,7 

3. Erhvervsfremme og byggeri -855,3 818,3 641,4 

4. Statistik 250,4 247,7 250,1 

5. Søfart 395,2 395,5 412,7 

§ 9. Skatteministeriet 5 640,8 5 337,2 5 643,0 


2. Forvaltning 5 416,1 5 183,3 5 374,8 

3. Statens IT - - 47,0 

§ 11. Justitsministeriet 13 382,7 13 185,6 14 101,1 


2. Politivæsenet 8 666,8 8 341,3 9 050,4 

3. Kriminalforsorg 2 509,6 2 549,6 2 721,3 

4. Retsvæsenet 1 934,7 2 097,2 2 036,4 

§ 12. Forsvarsministeriet 18 892,3 19 776,1 20 887,9 

1. Fællesudgifter 145,9 -44,9 152,2 

2. Militært forsvar 18 001,5 19 018,1 19 898,2 

3. Civil virksomhed 247,7 263,6 279,1 

4. Redningsberedskab 477,7 521,4 540,3 

5. Militærnægterområdet 19,5 17,9 18,1 

Kilde: Finanslov 2009. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 og www.oes-cs.dk/bevillingslove 



Specifikation af statens finanser, nettoudgifter 

Udgiftsbudget 

Regnskab 

2007 

Budget 

2008 

Finanslov 


mio. kr. 

§ 15. Velfærdsministeriet 241 773,1 256 864,9 280 533,1 

1. Fællesudgifter 3 763,4 3 140,6 3 358,9 

2. Børnetilskud i alt 2 791,7 2 678,1 2 744,8 

Børnetilskud 2 117,4 2 167,8 2 198,7 

Andre ydelser til børn 425,4 436,6 469,1 

Udvikling af dagtilbud 248,9 73,7 77,0 

3. Individuel boligstøtte 7 500,9 7 712,7 7 880,9 

Boligydelse til pensionister 6 319,5 6 488,0 6 652,0 

Øvrig individuel boligstøtte 1 424,2 1 498,0 1 513,2 

Afdrag, afskrivninger mm for boligydelseslån 

boligsikringslån og beboerindskudslån mv. -242,8 -273,3 -284,3 

4. Kontantydelser 1 318,4 1 365,2 1 614,4 

Anden kontanthjælp 168,2 174,1 178,6 

Hjælp til flygtninge 80,7 77,9 104,9 

Udgifter i forbindelse med børns pleje 908,2 898,1 1 077,3 

Udgifter til pleje af personer med betydeligt 

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 

164,0 213,1 251,6 

Efterlevelseshjælp -2,7 2,0 2,0 

5. Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder 

-3 131,3 1 938,6 1 818,2 

Alment boligbyggeri 158,8 1 628,3 1 459,9 

Privat boligbyggeri 115,7 76,9 114,8 

Byfornyelse 206,1 233,4 243,5 

Hensættelse vedrørende alment boligbyggeri 

og andelsboliger -2 730,2 - - 

Hensættelse vedrørende privat boligbyggeri -532,8 - - 

Hensættelser vedrørende byfornyelse og 

sanering -348,9 - - 

6. Bistand og pleje for handicappede 65,6 90,7 72,7 

7. Øvrige bistandsordninger 1 244,6 1 646,9 1 542,9 

Forsorgshjem 397,5 390,2 440,9 

Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter 

til, fra og i Grønland 0,4 0,4 0,4 

Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 152,6 205,7 246,7 

Særligt udsatte grupper 694,1 1 050,6 854,9 

8. Sociale pensioner 93 172,7 96 931,7 101 373,6 

Folkepension 81 523,5 84 963,3 89 380,4 

Højeste og mellemste førtidspension 13 718,3 13 188,3 12 856,0 

Almindelig førtidspension 3 166,0 3 096,4 2 918,3 

Personlige tillæg til pensionister 805,9 787,8 819,0 

ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende 

arbejdsmarkedspension for førtidspensionister 

434,2 442,3 530,8 

Reservation til førtidspensionsreformen 0,9 - - 

Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond -9 840,0 -9 830,0 -10 150,0 

Førtidspension 3 363,9 4 283,6 5 019,1 

9. Tilskud til kommuner m.v. 135 047,1 141 360,4 160 126,7 

Tilskud til kommuner 116 743,7 124 067,4 141 431,1 

Udligning af kommunernes udgifter til 

merværdiafgift 18 303,4 17 293,0 18 695,6 

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 4 538,4 4 882,6 5 158,6 


2. Forebyggelse 200,7 244,2 256,9 

3. Uddannelse og forskning 334,2 292,7 259,1 

4. Den primære sundhedstjeneste 70,4 81,2 93,8 

5. Sygehuse mv. 3 199,0 3 615,9 3 565,6 




Udgiftsbudget 

Regnskab 

2007 

Budget 

2008 

Finanslov 


mio. kr. 

§ 17. Beskæftigelsesministeriet 71 093,7 74 026,3 75 973,8 


2. Arbejdsmiljø 988,9 1 128,4 1 156,0 

3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse 53 896,9 54 950,0 55 038,9 

Fællesudgifter 245,7 662,7 897,0 

Arbejdsløshedsdagpenge 11 595,5 10 568,7 10 300,0 

Efterløn 21 948,6 23 483,0 22 830,0 

Kontanthjælp mv. 3 373,4 3 096,4 3 198,4 

Dagpenge ved barsel 9 257,6 9 676,4 9 857,4 

Dagpenge ved sygdom 7 154,0 7 023,0 7 386,1 

Tilbagetrækning 322,1 439,8 570,0 

4. Arbejdsmarkedsservice 16 075,9 17 793,6 19 627,3 

Fællesudgifter 110,9 114,4 100,7 

Beskæftigelsesindsats, drift 863,7 970,1 1 003,6 

Aktiv beskæftigelsesindsats 12 390,9 13 944,7 15 877,3 

Aktiv socialpolitik mv. 2 234,7 2 287,4 2 056,2 

Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 475,7 477,0 589,5 

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 

og Integration 2 085,6 2 103,0 2 213,2 


2. Asylansøgere 439,3 431,3 460,4 

3. Integration 1 243,1 1 223,8 1 254,4 

Introduktionsprogram og danskundervisning 990,2 966,8 1 010,6 

Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 116,3 118,3 111,3 

Indsats vedr. boligområder mv. 74,0 54,3 39,0 

Øvrige integrationsinitiativer mv. 62,6 84,4 93,5 

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi 

og Udvikling 15 147,4 16 759,5 18 445,4 


2. Forskning og universitetsuddannelser 11 813,5 12 585,6 13 581,5 

3. Forskningsråd og forskeruddannelse 1 855,6 2 486,2 2 874,1 

4. Forskningsinstitutioner 467,7 172,5 168,6 

5. Tele- og Oplysningsområdet 67,8 118,1 186,4 

6. Kompetence og teknologi 752,8 874,2 890,8 

§ 20. Undervisningsministeriet 39 087,6 42 525,8 44 450,7 

1. Administration m.m. 1 102,5 1 469,9 1 639,5 

2. Grundskolen 2 395,6 2 268,5 2 368,4 

3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 6 166,3 6 655,6 6 804,9 

4. Gymnasiale uddannelser 7 942,4 8 375,1 9 064,2 

5. Andre ungdomsuddannelser mv. 412,6 469,1 491,5 

6. Videregående uddannelser 4 529,0 4 409,2 4 815,8 

7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og 

videreuddannelser 3 511,0 4 231,5 4 149,6 

8. Tværgående og internationale aktiviteter 717,0 1 010,4 1 332,4 

9. Støtteordninger mv. 12 311,2 13 636,5 13 784,4 

Statens uddannelsesstøtte 10 709,3 11 414,3 11 481,4 

Støtte til befordring 245,4 220,2 279,9 

Støtteordninger for voksne 336,4 835,7 697,0 

Forskellige støtteordninger 1 020,1 1 166,3 1 326,1 

§ 21. Kulturministeriet 5 269,6 5 813,6 6 051,9 


2. Skabende og udøvende virksomhed 2 091,7 2 319,4 2 423,4 

Støtte til kunstnere, forfattere mv. 645,5 682,3 708,3 

Musik 231,6 235,8 249,6 

Teater 903,9 1 039,1 1 089,4 

Film 310,7 362,2 376,1 




Udgiftsbudget 

Regnskab 

2007 

Budget 

2008 

Finanslov 


mio. kr. 

3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 755,3 1 862,0 1 942,6 

Biblioteker 696,2 740,9 773,9 

Arkiver mv. 163,8 238,5 231,3 

Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv 895,3 882,6 937,4 

4. Videregående uddannelse 839,6 885,1 928,3 

5. Idræts- og fritidsfaciliteter 11,7 39,6 38,7 

6. Radio og TV -72,6 4,1 -6,7 

§ 22. Kirkeministeriet 616,1 723,5 857,4 


2. Folkekirken 562,5 664,2 796,4 

§ 23. Miljøministeriet 1 722,6 1 995,9 2 069,6 


2. Miljøbeskyttelse 258,2 384,7 402,0 

3. Miljøundersøgelser 148,4 133,5 155,5 

4. By- og Landskabsforvaltning mv. 442,0 582,4 568,3 

5. Skov- og Naturforvaltning mv. 484,8 510,0 558,1 

6. Kortproduktion 94,9 113,6 186,4 

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

Fiskeri 2 744,8 2 713,1 2 812,8 


2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 782,3 949,9 905,7 

3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 750,5 1 600,1 1 726,1 

4. Markedsordninger 43,0 -3,2 -3,2 

§ 28. Transport- og Energiministeriet 6 426,6 6 218,6 6 661,4 


2. Vejtrafik 348,3 395,1 403,3 

3. Luftfart og meteorologi 126,6 70,4 -13,6 

4. Kyster, havne og færgetrafik 268,4 264,9 267,1 

5. Banetrafik 5 298,1 5 267,1 5 694,0 

§ 29. Klima- og Energiministeriet 1 210,9 1 455,9 4 552,2 


2. Energi 878,9 1 064,0 4 090,2 

3. Meteorologi 176,1 174,3 190,2 

4. Geologisk forskning og undersøgelser 138,7 129,7 139,6 

§ 35. Generelle reserver 7 903,6 11 047,2 11 500,2 

Reserver mv. - 2 687,2 2 750,2 

Moms-refusion 7 903,6 8 360,0 8 750,0 

§ 36. Pensionsvæsenet 16 853,1 18 019,3 19 562,7 

1. Tjenestemand i staten og folkekirken 5 151,0 5 293,9 5 661,9 

2. Ansatte med tjenstemandspensionsret 

aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv. 2 817,3 3 011,3 3 164,4 

3. Forskellige statslige pensionsforpligtelser 7 507,1 8 289,0 9 273,4 

4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet 

-0,2 -0,7 -0,7 

5. Indekskontrakter 1 333,9 1 370,0 1 400,0 

6. Administrationsudgifter mv. 44,0 55,8 63,7 




Udgiftsbudget 

Regnskab 

2007 

Budget 

2008 

Finanslov 


mio. kr. 

§ 37. Renter 26 573,6 23 870,3 27 953,4 

1. Renter af statsgæld 23 620,3 21 647,8 25 108,6 

Indenlandsk statsgæld 20 980,4 18 098,4 21 291,8 

Udenlandsk statsgæld 2 639,9 3 549,4 3 816,8 

2. Regulering af hensættelser 2 953,3 2 222,5 2 844,8 

§ 38. Skatter og afgifter 25 702,9 32 250,8 33 010,9 

1. Skatter på indkomst og formue 13 307,5 13 775,0 14 250,0 

Børnefamilieydelse 13 307,5 13 775,0 14 250,0 

2. Told- og forbrugsafgifter -59,5 -60,0 -75,0 

Afgifter vedrørende motorkøretøjer -59,5 -60,0 -75,0 

3. EU-ordninger 16 529,2 18 171,2 18 391,0 

4. Overførsel til andre paragraffer -4 074,3 364,6 444,9 

Nettodriftsudgifter i alt 530 814,2 566 050,5 608 426,9 

Tabel 403 

Statens gæld og låntagning 

1995 2000 2005 2007* 

pct. af BNP 

Samlet statsgæld 1 75,5 55,0 39,3 27,9 

Indenlandsk statsgæld 63,7 48,4 33,4 23,8 

Udenlandsk statsgæld 11,8 6,6 5,9 4,1 

mio. kr. 

Samlet låntagning 149 876 76 095 46 446 13 115 

Indenlandsk låntagning 137 173 65 672 30 925 2 917 

Udenlandsk låntagning 12 703 10 423 15 521 10 198 

1 Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. 



Tabel 404 

Statens aktiver og passiver 

2006 2007 

31. december 1. januar 31. december 

Aktiver i alt 645 398,5 658 580,3 734 987,9 

Anlægsaktiver 304 348,1 311 384,6 332 001,1 

Immaterielle anlægsaktiver 3 049,8 3 083,3 3 233,0 

Materielle anlægsaktiver 146 030,6 173 624,5 188 321,4 

Finansielle anlægsaktiver 155 267,8 134 676,7 140 446,8 

Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 154,5 1 213,7 1 218,1 

Udlån og langfristede tilgodehavender 106 443,3 84 599,2 89 020,6 

Emissionskurstab mv. -145,7 -145,7 909,4 

Værdipapirer og kapitalindskud 48 815,7 49 009,5 49 298,7 

Omsætningsaktiver 193 808,2 199 953,4 255 599,3 

Varebeholdninger 16 409,3 16 409,5 16 735,3 

Igangværende arbejder for fremmed regning 181,5 177,1 263,7 

Debitorer 21 636,2 21 573,7 37 190,5 

Periodeafgrænsningsposter 2 716,9 2 993,2 4 058,5 

Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn 21 110,2 21 110,2 21 795,0 

Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 51,5 51,5 688,6 

Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld 

i Statens KoncernBetalingssystem 1 978,3 1 978,3 37 416,5 

Andre tilgodehavender 11 355,7 11 527,0 12 853,5 

Mellemværende med Danmarks Nationalbank 67 592,9 67 592,9 84 317,7 

Finansministeriets ordinære konto 67 586,3 67 586,3 84 320,3 

Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 6,6 6,6 -2,6 

Likvidbeholdninger 50 775,7 56 540,0 40 280,0 

Statsinstitutionernes likvide beholdninger 1 784,5 7 548,8 1 867,7 

Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec. 48 991,2 48 991,2 38 412,3 

Andre aktiver 147 242,2 147 242,2 147 387,4 

Aktiver for særlige fonde 147 242,2 147 242,2 147 387,4 

Den sociale pensionsfond 139 935,0 139 935,0 135 495,4 

Højteknologifonden 4 751,2 4 751,2 6 704,6 

Andre fonde 2 556,0 2 556,0 5 187,3 

Passiver i alt 645 398,5 658 580,3 734 987,9 

Egenkapital -224 916,4 -206 952,4 -83 084,6 

Egenkapital -224 916,4 -206 952,4 -83 084,6 

Hensættelser 99 143,7 98 500,0 93 576,8 

Hensættelser vedr. statens drift 2 001,5 2 109,1 2 002,9 

Afgivne tilsagn 97 142,1 96 390,9 91 573,9 

Langfristet gæld 582 419,4 592 879,6 532 752,6 

Indenlandsk statsgæld 454 417,6 454 417,6 402 040,1 

Udenlandsk statsgæld 79 818,9 79 818,9 68 642,2 

Periodiserede renter på statsgælden 1 760,4 1 760,4 1 699,0 

Prioritetsgæld 24,4 24,4 77,7 

Anden langfristet gæld 44 318,3 54 834,2 58 250,5 

Donationer 2 079,9 2 024,1 2 043,1 

Kortfristet gæld 41 509,6 26 910,9 44 355,7 

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 304,4 225,8 628,8 

Skyldige feriepenge 4 880,3 4 938,5 4 996,4 

Leverandører af varer og tjenester 14 253,5 12 445,7 15 516,3 

Periodeafgrænsningsposter 1 198,6 1 270,2 610,4 

Mellemregning med særlige fonde 5,5 5,5 - 

Gæld til Eksport Kredit Fonden 3 247,3 3 247,3 3 534,2 

Reserveret bevilling 203,8 1 312,2 1 897,0 

Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i 

Statens KoncernBetalingssystem 9 161,1 9 161,1 9 940,7 

Anden kortfristet gæld 8 255,0 -5 695,4 7 232,0 

Andre Passiver 147 242,2 147 242,2 147 387,4 

Kapitaler for særlige fonde 147 242,2 147 242,2 147 387,4 

Kilde: Statsregnskabet 2007. 



mio. kr. 


Tabel 405 

Statens finansieringsbehov 

2006* 2007* 

mio. kr. 

Nettofinansieringsbehov -90 239 -82 780 

+ Emissionskurstab, udenl. statslån 0 1 

+ Valutakursregulering af udenl. statslån mv. -1 371 2 399 

+ Emissionskurstab, indenl. statslån 1 029 1 446 

+ Ændr. i DSP’s beh. af statspapirer 1 -476 -3 436 

= Ændring af statsgælden -91 056 -82 370 

Samlet statsgæld pr. 31. december 338 172 255 802 

Indenlandsk gæld (netto), i alt 257 970 186 884 

Obligationsgæld i alt 411 379 382 104 

a. Statsobligationer 428 796 403 039 

b. Kortfristet statsgældsbeviser - - 

c. Præmieobligationer 200 200 

d. Swaps -17 617 -21 135 

DSP’s beholdning af statspapirer -125 111 -128 547 

Nettogæld til Danmarks Nationalbank -70 958 -86 333 

Skatkammerbeviser 42 660 19 660 

Udenlandsk gæld, i alt 79 823 68 642 

Bruttofinansieringsbehov 2 1 334 3 610 

Afdrag i alt 91 600 79 200 

a. Afdrag på indenlandske lån 78 600 58 500 

b. Afdrag på udenlandske lån 13 000 20 700 

Indenlandske låntagning, i alt -1 089 -13 808 

a. Obligationer 16 168 2 917 

b. Træk på Nationalbanken -17 257 -16 725 

Udenlandske låntagning, i alt 2 423 10 198 

1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. 

Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank. 


Tabel 406 

De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter 

A-kasser mv. 


Garantifond 

Sociale kasser 

og fonde i alt 

2007* 2008* 2007* 2008* 2007* 2008* 

Driftsudgifter 48 489 46 002 305 719 48 794 46 721 

Forbrugsudgift 3 026 3 033 33 47 3 059 3 080 

Renter mv. - - 1 4 1 4 

Indkomstoverførsler til husholdninger 32 214 29 840 271 668 32 485 30 508 

Indkomstoverførsler til den statslige sektor 13 249 13 129 - - 13 249 13 129 

Driftsindtægter 50 065 48 320 441 335 50 506 48 655 

Renter og udbytter mv. 112 102 42 51 154 153 

Obligatoriske bidrag 16 409 16 900 227 170 16 636 17 070 

Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 33 544 31 317 - - 33 544 31 317 

Andre løbende overførsler - 1 172 114 172 115 

Driftsoverskud 1 576 2 318 136 -384 1 712 1 934 

Kapitaludgifter, netto 1 692 1 928 - - 1 692 1 928 

Drifts- og kapitaloverskud -116 390 136 -384 20 6 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 


Tabel 407 Regionernes regnskaber. 2007 

Driftsvirksomhed 

Anlægsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 

Drifts- og anlægsvirksomhed 

1 

Netto 

Skatter 

Netto 

Generelle 

tilskud 

Netto 

mio. kr. 

Samtlige regioner 98 707 15 761 2 752 36 85 661 69 485 16 065 






Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Inkl. statsrefusion. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regr31 


Tabel 408 Regioners udgifter og finansiering. 2007 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Alle 

regioner 

mio. kr. 

Sundhed i alt 29 881 13 244 18 695 19 318 8 931 90 069 


Sygesikring mv. 6 266 3 023 4 320 4 341 2 113 20 064 

Diverse udgifter 217 35 98 184 195 728 

Andel af fælles formål og administration 610 313 328 372 101 1 724 

Andel af renter 9 13 60 3 8 94 

Social og specialundervisning i alt 928 684 1 276 1 323 648 4 858 

Sociale tilbud og specialundervisning 863 650 1 187 1 260 628 4 588 


Andel af fælles formål og administration 22 15 38 47 7 128 

Andel af renter 21 11 28 - 2 62 

Regional udvikling i alt 614 327 285 350 205 1 780 

Kollektiv trafik 393 221 127 179 106 1 026 

Kulturel virksomhed 4 2 3 3 1 13 

Erhvervsudvikling 71 26 28 80 23 227 

Uddannelse 4 0 1 4 20 29 

Miljø 112 59 53 61 42 327 


Andel af fælles udgifter og administration 16 7 16 6 3 48 

Andel af renter 6 0 - - - 6 

Fælles formål og administration i alt 1 692 290 491 464 191 2 128 

Overførsel af renter -37 -20 -61 -3 -8 -129 

Driftsudgifter, brutto 32 078 14 524 20 686 21 452 9 966 98 707 

Sygehusvæsen, anlæg 861 222 413 586 241 2 323 

Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg 2 11 20 129 23 185 

Andre anlægsudgifter 131 29 5 79 - 244 

Drifts- og anlægsudgifter, brutto 33 073 14 786 21 124 22 245 10 230 101 458 

Driftsindtægter, sygehusvæsen 4 271 679 1 434 1 993 435 8 812 

Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning 342 535 1 341 1 311 696 4 226 

Andre driftsindtægter 767 80 87 243 93 1 270 

Anlægsindtægter 0 12 8 11 5 36 

Drifts- og anlægsudgifter, netto 27 692 13 480 18 254 18 687 9 000 87 114 

Renteudgifter 191 53 121 50 41 456 

Renteindtægter 156 33 61 47 32 329 

Statsrefusion 629 288 441 403 165 1 926 

Nettoudgift til udligning af moms 473 - 0 - - 472 

Til finansiering 27 570 13 213 17 874 18 287 8 844 85 787 

Finansiering i alt 27 570 13 213 17 874 18 287 8 844 85 787 

Heraf: 

Tilskud fra staten 22 390 10 761 14 778 14 308 7 260 69 497 

Kommunale bidrag 4 906 2 566 3 516 3 447 1 629 16 065 

Nettolåneoptagelse 2 -573 1 794 2 148 86 771 4 225 

Finansforskydninger 3 847 -1 908 -2 568 446 -816 -4 000 

Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 2 og 3. 

1 Primært ikke fordelte udgifter til tjenestemandspensioner. 2 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes åbningsbalance og ultimobalance 2007. 

3 Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering. 




Tabel 409 Regioners drifts- og anlægsregnskaber. 2007 

Sundhed 

Social og 

specialundervisning 

Regional 

udvikling 

Fælles formål 

og 

administration 

Renter 

m.v. 

Tilsammen 

Nettoudgifter i alt 83 514 33 1 598 2 098 -129 87 114 

Bruttoudgifter i alt 92 464 5 049 1 782 2 293 -129 101 458 

mio. kr. 

Lønninger 1 39 761 3 625 226 928 - 44 540 

Varekøb 12 649 388 26 261 - 13 323 

Fødevarer 426 84 1 12 - 524 

Brændsel og drivmidler 920 73 4 10 - 1 008 

Køb af jord og bygninger 20 - - - - 20 

Anskaffelser 1 355 37 1 61 - 1 454 

Øvrige varekøb 9 928 194 19 177 - 10 318 

Tjenesteydelser m.v. 19 110 800 396 1 169 - 21 475 

Tjenesteydelser uden moms 7 793 308 147 137 - 8 386 

Entreprenør- og håndværkerydelser 2 167 236 49 136 - 2 587 

Betalinger til staten 100 0 - - - 100 

Betalinger til kommuner 110 0 - 3 - 113 

Betalinger til regioner 4 575 -1 - 3 - 4 576 

Øvrige tjenesteydelser 4 366 257 200 891 - 5 714 

Tilskud og overførsler 19 484 26 1 077 2 013 - 22 600 

Tjenestemandspensioner m.v. 7 0 - 1 949 - 1 956 

Overførsler til personer 19 472 23 - 30 - 19 526 

Øvrige tilskud og overførsler 5 3 1 077 33 - 1 118 

Finansudgifter 1 - - - - 1 

Interne udgifter og indtægter 1 459 210 56 -2 077 -129 -481 

Overførte lønninger -12 -1 0 0 - -13 

Overførte varekøb 791 3 0 1 - 795 

Overførte tjenesteydelser 2 605 249 56 -1 949 -129 833 

Interne indtægter -1 926 -41 - -130 - -2 096 

Bruttoindtægter i alt 8 951 5 015 184 194 - 14 344 

Indtægter 8 784 4 998 183 195 - 14 160 

Egne huslejeindtægter 103 14 - 2 - 119 

Salg af produkter og ydelser 977 171 0 15 - 1 164 

Betalinger fra staten 481 37 142 11 - 671 

Betalinger fra kommuner 450 4 654 - 1 - 5 106 

Betalinger fra regioner 5 370 10 4 10 - 5 394 

Øvrige indtægter 1 404 111 37 155 - 1 706 

Finansindtægter 2 166 18 1 - - 185 

Finansindtægter - - 1 - - 1 

Tilskud fra kommuner - - - - - - 

Statstilskud 166 18 - - - 184 

Øvrige finansindtægter - - - - - - 


1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Inkl. statsrefusion. 




Tabel 410 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber. 2007 

Driftsvirksomhed 

Anlægsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 

Drifts- og anlægsvirksomhed 

Netto 

Skatter 

Netto 

Generelle 

tilskud 

Netto 

Samtlige kommuner 342 599 108 460 20 617 8 372 246 385 201 230 42 464 

Region Hovedstaden i alt 107 605 32 158 5 881 2 351 78 976 72 092 6 503 

København 32 764 8 729 1 186 570 24 650 21 121 4 325 

Frederiksberg 5 210 1 386 259 114 3 969 4 182 -272 

Albertslund 2 382 867 145 12 1 647 1 082 504 

Allerød 1 409 347 44 38 1 068 1 267 -216 

Ballerup 3 483 1 046 156 93 2 500 2 234 406 

Bornholm 2 814 871 75 14 2 004 1 348 683 

Brøndby 2 547 784 79 61 1 781 1 307 552 

Dragør 691 127 20 44 540 665 -91 

Egedal 2 200 550 192 94 1 748 1 729 -94 

Fredensborg 2 625 851 98 39 1 833 1 739 50 

Frederikssund 2 686 808 90 58 1 910 1 758 267 

Furesø 2 249 521 117 185 1 660 2 000 -135 

Gentofte 4 433 1 628 703 149 3 359 4 120 -1 564 

Gladsaxe 4 524 1 665 325 77 3 107 2 718 304 

Glostrup 1 548 559 103 58 1 034 917 114 

Gribskov 2 420 702 203 51 1 870 1 594 165 

Halsnæs 2 128 670 155 17 1 596 1 106 355 

Helsingør 4 411 1 595 142 201 2 757 2 536 383 

Herlev 1 853 562 79 4 1 366 1 069 277 

Hillerød 3 668 1 551 386 152 2 351 2 082 57 

Hvidovre 3 240 820 177 28 2 569 2 025 510 

Høje-Taastrup 3 209 908 184 61 2 424 1 931 491 

Hørsholm 1 363 359 80 51 1 033 1 426 -425 

Ishøj 1 750 651 137 7 1 229 704 476 

Lyngby-Taarbæk 3 169 870 185 73 2 410 2 694 -367 

Rudersdal 3 273 1 062 231 7 2 435 3 251 -873 

Rødovre 2 597 810 92 8 1 872 1 437 425 

Tårnby 2 289 687 183 45 1 741 1 496 232 

Vallensbæk 672 172 54 40 514 554 -38 


Faxe 2 072 650 95 22 1 496 1 240 283 

Greve 2 633 730 180 79 2 004 1 881 68 

Guldborgsund 3 989 1 336 188 72 2 770 1 900 818 

Holbæk 4 149 1 373 221 69 2 928 2 269 616 

Kalundborg 3 286 1 168 153 33 2 239 1 743 507 

Køge 3 443 983 205 61 2 604 1 975 553 

Lejre 1 444 390 89 15 1 128 1 023 50 

Lolland 3 655 1 211 103 6 2 541 1 581 988 

Næstved 4 864 1 591 361 199 3 434 2 686 671 

Odsherred 2 275 715 156 22 1 694 1 258 318 

Ringsted 2 069 711 216 95 1 479 1 131 278 

Roskilde 5 237 1 843 288 166 3 516 3 455 59 

Slagelse 5 057 1 785 129 48 3 352 2 469 980 

Solrød 1 019 239 45 8 818 866 -42 

Sorø 1 811 586 145 41 1 329 1 039 249 

Stevns 1 244 391 63 37 879 756 135 

Vordingborg 2 972 993 110 46 2 043 1 455 561 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms. 

1 Inkl. statsrefusion. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regk31 og regk11 

mio. kr. 


Tabel 410 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber. 2007 

Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed 

Skatter Generelle 

tilskud 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Netto Netto Netto 


Assens 2 430 708 143 54 1 811 1 398 439 

Billund 1 488 438 102 43 1 110 866 235 

Esbjerg 8 197 3 192 256 154 5 108 3 892 1 336 

Fanø 188 60 17 5 141 125 14 

Fredericia 3 356 1 246 431 314 2 228 1 750 474 

Faaborg-Midtfyn 3 041 915 129 48 2 207 1 659 515 

Haderslev 3 411 1 047 134 59 2 439 1 897 598 

Kerteminde 1 405 448 91 50 997 797 198 

Kolding 5 126 1 422 354 164 3 895 3 185 666 

Langeland 966 283 28 10 702 430 255 

Middelfart 2 275 775 111 49 1 561 1 273 282 

Nordfyns 1 607 412 61 24 1 233 925 305 

Nyborg 1 836 486 71 38 1 383 1 066 360 

Odense 11 566 3 447 572 145 8 545 6 258 2 172 

Svendborg 3 818 1 290 174 80 2 622 1 907 666 

Sønderborg 4 271 1 212 208 37 3 230 2 489 722 

Tønder 2 535 831 128 37 1 796 1 206 531 

Varde 2 923 936 224 50 2 161 1 595 446 

Vejen 2 263 620 168 69 1 741 1 258 471 

Vejle 6 375 2 107 601 415 4 454 3 570 826 

Ærø 446 146 44 7 336 194 121 

Aabenraa 3 719 1 189 154 76 2 608 1 930 649 


Favrskov 2 403 669 178 134 1 779 1 503 302 

Hedensted 2 356 645 208 151 1 768 1 457 313 

Herning 5 015 1 642 424 180 3 617 2 808 705 

Holstebro 3 216 975 188 108 2 322 1 879 473 

Horsens 4 938 1 621 602 175 3 743 2 674 820 

Ikast-Brande 2 301 763 135 86 1 587 1 258 414 

Lemvig 1 307 396 62 16 957 699 273 

Norddjurs 2 441 743 132 44 1 785 1 215 482 

Odder 1 186 353 135 40 928 712 151 

Randers 5 959 2 008 259 213 3 997 3 063 1 034 

Ringkøbing-Skjern 3 210 956 192 110 2 336 1 857 465 

Samsø 292 95 38 1 234 134 76 

Silkeborg 5 086 1 701 360 88 3 657 3 023 595 

Skanderborg 3 185 1 086 237 64 2 272 1 914 288 

Skive 2 769 805 149 57 2 055 1 545 506 

Struer 1 297 417 126 36 970 726 198 

Syddjurs 2 339 652 127 36 1 778 1 381 317 

Viborg 5 211 1 418 307 221 3 878 3 128 745 

Århus 19 775 7 532 2 165 761 13 647 10 943 2 325 

Region Nordjylland 36 247 11 922 1 765 551 25 539 18 822 6 107 

Brønderslev 2 261 814 100 34 1 513 1 091 441 

Frederikshavn 3 863 1 096 88 52 2 804 2 017 733 

Hjørring 4 112 1 215 183 33 3 047 2 117 785 

Jammerbugt 2 350 737 75 28 1 660 1 221 409 

Læsø 185 62 22 9 136 70 55 

Mariagerfjord 2 481 739 81 28 1 794 1 334 447 

Morsø 1 320 393 94 35 986 682 277 

Rebild 1 560 462 87 39 1 145 915 239 

Thisted 2 722 832 199 42 2 046 1 409 536 

Vesthimmerlands 2 360 715 152 44 1 754 1 174 508 

Aalborg 13 033 4 858 684 206 8 652 6 792 1 678 

mio. kr. 


Tabel 411 Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber. 2007 

Sum af kommuner beliggende i 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Alle 

kommuner 

Driftsvirksomhed i alt, netto 86 819 40 612 59 574 58 901 28 765 274 671 

Børn og unge 26 863 12 488 17 049 17 982 8 293 82 674 

Folkeskolen m.m. 1 13 510 7 276 10 078 10 238 4 980 46 081 

Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge 9 647 3 386 4 593 5 515 2 116 25 258 

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov 1 083 529 581 655 343 3 191 

Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. 2 2 623 1 297 1 797 1 574 853 8 144 

Ældre og voksne med særlig behov 17 069 7 690 11 623 11 492 6 179 54 053 

Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 3 10 724 4 840 7 407 7 489 4 009 34 469 

Forebyggende indsats for ældre og handicappede 664 336 542 564 236 2 342 

Botilbud til ældre og voksne med særlig behov 4 3 869 1 541 2 261 2 152 1 222 11 046 

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 978 581 806 678 383 3 426 

Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse 833 392 606 610 328 2 769 

Sundhedsudgifter 4 416 2 011 2 966 2 961 1 328 13 682 

Kontante ydelser 19 724 10 616 16 651 16 098 7 497 70 586 

Andre områder 18 746 7 807 11 286 10 369 5 469 53 677 

Statsrefusion i alt 11 372 6 085 9 541 9 093 4 440 40 531 

Anlægsvirksomhed i alt, netto 3 530 1 728 2 273 3 501 1 214 12 245 

Børn og unge 1 455 526 503 679 211 3 373 

Ældre og voksne med særlig behov 436 175 577 647 328 2 162 

Andre områder 1 639 1 027 1 194 2 175 675 6 710 

Renteudgifter 863 474 622 582 305 2 846 

Renteindtægter 5 8 057 321 501 485 171 9 535 

Generelle og særlige tilskud i alt 6 6 503 7 094 12 279 10 481 6 107 42 464 

Nettoudgift til udligning af moms 5 -10 51 87 31 163 

Til Finansiering 65 285 29 304 40 199 43 012 19 597 197 395 

Finansieres af: 

Skatter 72 092 28 727 39 670 41 918 18 822 201 230 

Optagne lån 3 617 1 760 3 180 3 318 819 12 694 

Afdrag på lån 5 7 455 1 592 3 077 2 802 476 15 403 

Nettolånoptagelse -3 838 168 103 516 343 -2 709 

Finansiering i alt 68 254 28 895 39 773 42 434 19 165 198 521 

Finansforskydninger -2 969 409 426 578 432 -1 126 

Heraf: 

Forbrug af likvide beholdninger -2 480 354 -1 216 -1 216 199 -4 358 

Finansforskydninger i øvrigt -489 55 1 642 1 794 233 -3 232 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgninstitutioner for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, 

hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk hjælp. 4 Ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. Københavns 

Kommunes udbytte fra Københavns Energi på 6,7 mia. kr. 6 Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 6,6 mia. kr. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regk31 

mio. kr. 


Tabel 412 Kommuners drifts- og anlægsregnskaber. 2007 

Byudvikling, 

bolig 

og 

miljø 

Forsyningsvirksomheder 

mv. 

Transport 

og 

infrastruktur 

Undervisning 

og 

kultur 

Sundhedsområdet 

Sociale 

opgaver 

og 

beskæftigelse 

Fællesudgifter 

og 

administration 

mv. 

Tilsammen 

Nettoudgifter i alt 4 950 -663 8 600 57 101 13 786 172 653 30 490 286 916 

Bruttoudgifter i alt 14 513 18 356 11 907 66 086 14 032 204 102 34 219 363 216 

mio. kr. 

Lønninger 1 2 620 1 595 2 836 39 693 3 054 73 526 20 418 143 742 

Varekøb 3 497 4 667 1 839 4 483 278 8 350 1 880 24 994 

Fødevarer 32 4 5 329 5 1 565 151 2 091 

Brændsel og drivmidler 509 3 459 629 1 072 16 1 118 272 7 075 

Køb af jord og bygninger 2 361 59 27 58 - 240 8 2 753 

Anskaffelser 72 110 232 194 29 236 211 1 084 

Øvrige varekøb 525 1 033 946 2 830 227 5 191 1 238 11 990 

Tjenesteydelser mv. 7 203 11 913 6 381 17 726 10 235 41 319 9 135 103 912 

Tjenesteydelser uden moms 1 433 1 418 1 365 3 856 442 12 871 1 394 22 778 

Entreprenør- og håndværkerydelser 3 319 4 182 3 043 3 330 102 4 082 1 126 19 183 

Betalinger til staten 72 93 90 3 881 7 22 70 4 234 

Betalinger til kommuner 73 8 37 3 242 39 12 253 52 15 704 

Betalinger til regioner 0 2 474 617 9 482 4 159 3 14 737 

Øvrige tjenesteydelser 2 306 6 210 1 373 2 800 164 7 933 6 490 27 275 

Tilskud og overførsler 1 120 40 1 200 3 974 449 80 603 3 209 90 595 

Tjenestemandspensioner mv. 15 32 44 159 13 19 2 939 3 221 

Overførsler til personer 32 8 8 1 000 432 79 304 71 80 854 

Øvrige tilskud og overførsler 1 073 0 1 147 2 815 4 1 281 200 6 520 

Finansudgifter 22 141 4 - - 17 0 184 

Interne udgifter og indtægter 51 - -352 210 17 287 -423 -211 

Overførte lønninger 216 - 826 93 33 1 774 26 2 967 

Overførte varekøb 11 - 23 31 1 54 28 147 

Overførte tjenesteydelser 207 - 437 326 19 1 033 131 2 154 

Interne indtægter -382 - -1 638 -239 -37 -2 574 -608 -5 478 

Bruttoindtægter i alt 9 564 19 019 3 308 8 985 246 31 450 3 729 76 301 

Indtægter 9 409 18 863 3 296 8 887 215 30 469 3 536 74 675 

Egne huslejeindtægter 800 1 5 82 4 1 495 66 2 454 

Salg af produkter og ydelser 961 9 466 1 713 3 239 47 11 796 472 27 693 

Betalinger fra staten 99 10 39 470 48 775 179 1 620 

Betalinger fra kommuner 59 2 134 3 672 45 13 142 122 17 176 

Betalinger fra regioner 33 - 12 70 15 290 6 426 

Øvrige indtægter 7 457 9 384 1 394 1 354 57 2 969 2 691 25 306 

Finansindtægter 2 155 156 11 98 31 981 193 1 626 

Statstilskud 137 1 12 88 31 939 117 1 325 

Øvrige finansindtægter 18 156 - 10 - 42 76 301 


1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Eksl. statsrefusion. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regk11 


Tabel 413 

Personindkomster og skatter 

Skattepligtige personer 

2006 2007* 


Danmarks befolkning ultimo året 5 447 5 476 

Heraf skatteydere 4 740 4 808 

mio. kr. 

Forskudsskatter 

+ Forskudsskat i alt 338 306 357 623 

A-skat inkl. § 68-indbetalinger 299 290 313 643 

B-skat 16 337 16 874 

Aktieskat 5 299 7 356 

Frivillige indbetalinger 17 605 19 991 

§ 55-udbetalinger -225 -241 

Overført restskat mv. 

÷ Overført restskat 4 359 4 245 

+ Hævede opsparede overskud 1 715 2 118 

Indkomster ved slutligningen 

+ Skattepligtig indkomst 851 989 883 549 

+ Beregningsfradrag 165 243 170 272 

+ Udskrivningsgrundlag 686 746 713 277 

Slutskatter 

+ Slutskat i alt 325 251 342 391 

+ Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) 68 670 73 280 

Bundskat 44 068 46 331 

Mellemskat 8 256 9 069 

Topskat 16 240 17 808 

+Sundhedsbidrag • 56 714 

+Skat for begrænset skattepligt • 1 245 

+ Kirkeskat 4 992 5 181 

+ Amtskommunal indkomstskat 70 440 • 

+ Kommunal indkomstskat 152 884 173 703 

+ Virksomhedsskat 5 617 4 697 

+ Aktieskat 11 314 15 872 

+ Ejendomsværdiskat 11 334 11 699 

Arbejdsmarkedsbidrag 64 345 68 185 

Slutopgørelsen 

Beregnet overskydende skat - beregnet restskat 10 411 13 105 

Beregnet overskydende skat 19 354 22 494 

Beregnet restskat 8 943 9 389 

Reguleret overskydende skat - reguleret restskat 

(inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) 9 884 13 295 

Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling 19 631 22 678 

Reguleret restskat mv. til opkrævning 9 747 9 383 

Til opkrævning via forskudssystemet 4 180 4 333 

Til opkrævning via slutsystemet 5 567 5 050 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i december 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/stattabel/447 



Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2008 2009 2008 2009 2008 2009 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

Hele landet 24,81 24,82 0,88 0,88 185 123 186 758 0,9 

Region Hovedstaden 24,27 24,23 0,70 0,70 61 855 62 306 0,7 

101 København 24,00 23,80 0,80 0,80 17 122 17 260 0,8 

147 Frederiksberg 23,10 23,10 0,48 0,48 3 875 3 897 0,6 

165 Albertslund 24,60 24,60 0,80 0,80 893 894 0,1 

201 Allerød 25,30 25,30 0,58 0,58 1 139 1 067 -6,3 

151 Ballerup 25,50 25,50 0,70 0,71 1 743 1 749 0,3 

400 Bornholm 25,90 25,90 0,93 0,93 1 262 1 292 2,4 

153 Brøndby 24,50 24,50 0,80 0,80 1 111 1 115 0,3 

155 Dragør 24,80 24,80 0,63 0,64 577 563 -2,4 

240 Egedal 25,00 25,70 0,71 0,71 1 610 1 636 1,6 

210 Fredensborg 24,60 24,60 0,54 0,57 1 603 1 578 -1,5 

250 Frederikssund 25,90 25,90 0,92 0,95 1 624 1 614 -0,7 

260 Frederiksværk-Hundested 25,40 25,40 0,80 0,80 1 002 1 002 0,0 

190 Furesø 1 25,90 25,90 0,65 0,65 1 788 1 771 -1,0 

157 Gentofte 22,80 22,80 0,41 0,42 3 763 3 799 0,9 

159 Gladsaxe 24,00 24,00 0,75 0,75 2 254 2 253 0,0 

161 Glostrup 24,20 24,20 0,66 0,66 752 759 1,0 

270 Gribskov 24,10 24,50 0,95 0,95 1 344 1 394 3,7 

217 Helsingør 25,40 25,40 0,78 0,78 2 253 2 276 1,0 

163 Herlev 23,70 23,70 0,77 0,77 903 916 1,5 

219 Hillerød 25,60 25,60 0,69 0,69 1 784 1 840 3,1 

167 Hvidovre 25,60 25,60 0,72 0,72 1 754 1 766 0,7 

169 Høje-Taastrup 24,70 24,70 0,80 0,80 1 571 1 598 1,7 

223 Hørsholm 23,50 23,50 0,55 0,55 1 297 1 328 2,4 

183 Ishøj 25,00 25,00 0,80 0,80 649 654 0,8 

173 Lyngby-Taarbæk 23,70 23,70 0,59 0,59 2 322 2 330 0,3 

230 Rudersdal 23,00 22,90 0,54 0,53 2 710 2 782 2,7 

175 Rødovre 25,70 25,70 0,72 0,72 1 305 1 324 1,4 

185 Tårnby 23,30 23,10 0,61 0,61 1 340 1 333 -0,5 

187 Vallensbæk 25,10 25,10 0,58 0,58 505 514 1,8 

Region Sjælland 25,16 25,21 0,97 0,98 27 246 27 439 0,7 

320 Faxe 26,10 26,10 1,08 1,08 1 228 1 203 -2,1 

253 Greve 23,90 23,90 0,73 0,73 1 777 1 769 -0,5 

376 Guldborgsund 25,10 25,10 1,15 1,20 1 845 1 897 2,8 

316 Holbæk 24,60 24,60 0,96 0,96 2 246 2 217 -1,3 

326 Kalundborg 25,30 25,30 1,01 1,01 1 582 1 593 0,7 

259 Køge 24,90 24,90 0,87 0,87 1 915 1 930 0,8 

350 Lejre 24,60 25,40 1,06 1,06 943 991 5,1 

360 Lolland 26,70 26,70 1,23 1,23 1 492 1 495 0,2 

370 Næstved 25,00 25,00 0,98 0,98 2 626 2 601 -1,0 

306 Odsherred 26,60 26,60 0,98 0,98 1 081 1 097 1,5 

329 Ringsted 26,70 26,70 1,00 0,99 1 125 1 122 -0,3 

265 Roskilde 25,20 25,20 0,84 0,84 3 085 3 172 2,8 

330 Slagelse 24,70 24,70 0,96 0,96 2 337 2 376 1,7 

269 Solrød 24,60 24,60 0,92 0,92 809 825 1,9 

340 Sorø 26,40 26,40 0,91 0,95 1 029 999 -2,9 

336 Stevns 25,00 25,00 1,04 1,10 730 727 -0,5 

390 Vordingborg 24,50 24,90 1,02 1,02 1 394 1 425 2,2 

Region Syddanmark 25,05 25,09 0,92 0,92 37 949 38 254 0,8 

420 Assens 26,10 26,10 0,95 0,94 1 298 1 334 2,7 

530 Billund 25,20 25,20 0,89 0,89 849 862 1,6 

480 Bogense 25,50 25,50 1,04 1,04 868 893 2,9 

1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er udskrivningsprocenten 27,10 pct. i 2008 og 2009, mens den i Værløse er 24,80 pct. i 2008 og 2009. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pskat 



Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2008 2009 2008 2009 2008 2009 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

561 Esbjerg 25,40 25,40 0,81 0,81 3 749 3 815 1,7 

563 Fanø 24,30 24,30 1,14 1,14 101 102 2,0 

607 Fredericia 25,50 25,50 0,86 0,86 1 690 1 710 1,2 

430 Faaborg-Midtfyn 25,70 25,80 1,05 1,05 1 607 1 622 0,9 

510 Haderslev 25,50 25,50 0,95 0,95 1 814 1 820 0,4 

440 Kerteminde 25,80 25,80 1,00 1,00 782 781 -0,2 

621 Kolding 25,00 25,00 0,94 0,94 2 958 2 926 -1,1 

482 Langeland 27,80 27,80 1,20 1,18 435 446 2,6 

410 Middelfart 24,90 25,40 0,92 0,90 1 214 1 236 1,8 

450 Nyborg 26,10 26,10 1,15 1,15 1 028 1 034 0,6 

461 Odense 24,50 24,50 0,68 0,68 5 766 5 873 1,9 

479 Svendborg 26,10 26,10 1,06 1,06 1 824 1 860 1,9 

540 Sønderborg 25,20 25,20 0,93 0,93 2 450 2 472 0,9 

550 Tønder 25,00 25,00 1,20 1,20 1 220 1 239 1,5 

573 Varde 24,40 24,60 1,02 1,02 1 527 1 545 1,2 

575 Vejen 24,90 24,90 1,06 1,06 1 232 1 261 2,4 

630 Vejle 23,30 23,30 0,91 0,91 3 456 3 307 -4,3 

492 Ærø 26,10 26,10 1,26 1,20 194 207 6,7 

580 Aabenraa 25,40 25,40 0,95 0,95 1 887 1 909 1,2 

Region Midtjylland 24,94 24,95 0,93 0,93 40 094 40 376 0,7 

710 Favrskov 25,20 25,20 1,03 1,03 1 466 1 459 -0,5 

766 Hedensted 24,50 24,50 1,08 1,08 1 491 1 499 0,5 

657 Herning 24,90 24,90 0,99 0,99 2 683 2 694 0,4 

661 Holstebro 25,30 25,30 1,08 1,08 1 827 1 866 2,1 

615 Horsens 25,20 25,20 0,89 0,89 2 575 2 590 0,6 

756 Ikast-Brande 24,90 24,90 1,00 1,00 1 239 1 224 -1,2 

665 Lemvig 24,80 24,80 1,27 1,27 673 699 4,0 

707 Norddjurs 24,80 24,60 1,00 1,00 1 134 1 154 1,7 

727 Odder 24,90 24,90 1,00 1,00 700 699 0,0 

730 Randers 25,60 25,60 0,91 0,91 2 970 3 009 1,3 

760 Ringkøbing-Skjern 2 24,30 24,30 1,05 1,05 1 802 1 817 0,8 

741 Samsø 26,00 26,00 1,50 1,50 121 124 2,4 

740 Silkeborg 25,50 25,50 0,95 0,95 2 958 2 968 0,4 

746 Skanderborg 24,90 24,90 0,86 0,86 1 913 1 915 0,1 

779 Skive 25,50 25,50 1,00 1,00 1 532 1 550 1,2 

671 Struer 24,50 24,50 1,20 1,20 709 706 -0,3 

706 Syddjurs 24,60 24,80 1,00 1,00 1 283 1 294 0,9 

791 Viborg 25,80 25,80 0,95 0,95 3 057 3 144 2,8 

751 Århus 24,40 24,40 0,74 0,74 9 963 9 964 0,0 

Region Nordjylland 25,44 25,48 1,08 1,08 17 978 18 383 2,3 

810 Brønderslev-Dronninglund 25,90 26,70 1,10 1,10 1 074 1 124 4,6 

813 Frederikshavn 25,20 25,20 1,03 1,03 1 922 2 007 4,4 

860 Hjørring 24,90 24,90 1,19 1,19 1 980 2 027 2,4 

849 Jammerbugt 25,10 25,10 1,20 1,20 1 163 1 184 1,8 

825 Læsø 25,60 25,60 1,30 1,30 63 64 1,9 

846 Mariagerfjord 25,70 25,70 1,15 1,15 1 316 1 332 1,3 

773 Morsø 25,30 25,30 1,20 1,20 673 686 1,9 

840 Rebild 25,10 25,10 1,21 1,20 902 913 1,2 

787 Thisted 25,50 25,50 1,28 1,28 1 389 1 423 2,5 

820 Vesthimmerland 26,90 26,90 1,18 1,18 1 172 1 229 4,9 

851 Aalborg 25,40 25,40 0,93 0,93 6 324 6 394 1,1 

2 Der gælder særlige forhold for Ringkøbing-Skjern Kommune. I Holmsland er udskrivningsprocenten 21,90 pct. i 2008 og 22,7 pct. i 2009, mens den i resten af kommunen 

er 24,50 pct. i 2008 og 24,40 pct. i 2009. 


Tabel 415 Selskabsbeskatning. 2007 

Pålignet selskabsskat 1 

Under 100 000 kr. 100 000-1 mio. kr. Over 1 mio. kr. I alt 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

I alt 36 087 1 122 22 396 7 154 4 859 46 193 63 342 54 470 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 415 13 225 67 42 225 682 306 

Råstofindvinding 16 1 15 6 18 9 190 49 9 197 

Industri 1 264 47 968 307 282 2 111 2 514 2 465 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 102 4 79 24 26 225 207 253 

Tekstil- og læderindustri 72 3 30 11 12 49 114 62 

Træ- og papirindustri, trykkerier 177 6 105 32 21 59 303 97 

Olieraffinaderier mv. - - - - 1 173 1 173 

Kemisk industri 22 1 15 6 14 72 51 78 

Medicinalindustri 6 - 3 1 2 295 11 296 

Plast-, glas- og betonindustri 76 3 86 29 31 315 193 346 

Metalindustri 262 10 234 71 44 116 540 198 

Elektronikindustri 49 2 38 14 25 106 112 122 

Fremst. af elektrisk udstyr 51 2 27 8 19 73 97 82 

Maskinindustri 132 5 137 50 43 344 312 399 

Transportmiddelindustri 23 1 22 8 7 22 52 31 

Møbel og anden industri mv. 292 10 192 55 37 262 521 328 

Energiforsyning 47 1 27 9 8 46 82 55 

Vandforsyning og renovation 30 1 26 8 7 28 63 37 

Bygge og anlæg 2 986 109 1 570 427 127 656 4 683 1 193 

Handel 4 477 157 3 197 1 012 649 2 897 8 323 4 065 

Transport 750 24 467 145 89 704 1 306 873 

Hoteller og restauranter 532 17 242 67 16 69 790 153 

Information og kommunikation 1 474 48 665 192 142 765 2 281 1 005 

Forlag, tv og radio 323 10 136 42 41 302 500 354 

Telekommunikation 23 1 16 5 4 6 43 12 

It- og informationstjenester 1 128 37 513 145 97 457 1 738 639 

Finansiering og forsikring 3 796 125 3 470 1 253 1 336 20 249 8 602 21 627 

Ejendomshandel og udlejning 2 864 83 1 671 560 416 1 962 4 951 2 605 

Videnservice 3 710 121 1 913 565 311 1 486 5 934 2 172 

Rådgivning mv. 2 993 97 1 561 462 265 1 170 4 819 1 729 

Forskning og udvikling 32 1 19 6 11 185 62 192 

Reklame og øvrig erhvervsservice 685 23 333 97 35 131 1 053 251 

Rejsebureauer, rengøring og anden 

operationel service 1 105 34 675 213 120 384 1 900 631 

Offentlig administration, forsvar og politi 5 - 3 - 1 15 9 15 

Undervisning 155 5 70 20 5 7 230 32 

Sundhed og socialvæsen 844 33 560 139 26 54 1 430 226 

Sundhedsvæsen 802 32 538 132 25 52 1 365 216 

Sociale institutioner 42 1 22 7 1 2 65 10 

Kultur og fritid 192 6 71 21 16 114 279 141 

Andre serviceydelser 580 16 155 42 18 93 753 152 

Private husholdninger med ansat medhjælp - - - - - - - - 

Internationale organisationer og ambassader - - - - - - - - 

Uoplyst aktivitet 10 845 281 6 407 2 101 1 230 5 138 18 482 7 520 

1 Inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/selsk1, selsk2 og selsk3 


Tabel 416 

Told og forbrugsafgifter 

2006 2007 2008 

mio. kr. 

Told og importafgifter 3 185 3 263 3 324 

Moms 165 813 174 281 175 113 

Lønsumsafgift 4 378 4 672 4 612 

Afgift af motorkøretøjer 35 078 35 130 32 615 

Vægtafgift og udligningsafgift 9 221 8 712 10 544 

Registreringsafgift 23 732 24 321 20 031 

Afgift af ansvarsforsikring 2 125 2 097 2 040 

Energiskatter 36 564 36 152 36 768 

Benzin 9 256 9 209 8 876 

Visse olieprodukter 8 204 8 548 8 763 

Elektricitet 8 697 8 664 8 697 

Stenkul, brunkul mv. 1 539 1 413 1 471 

Naturgas 3 678 3 124 3 799 

Kuldioxid (CO 2 ) 5 121 5 091 5 076 

Svovl (SO 2 ) 69 103 86 

Forureningsskatter 2 891 3 126 3 167 

Visse detailsalgspakninger 1 003 1 073 1 078 

Bekæmpelsesmidler 365 445 572 

Affald 1 143 1 239 1 127 

CFC (drivgasser) 61 48 57 

Klorerede opløsningsmidler 0 0 0 

Nikkel/kadmium batterier 24 17 12 

Spildevand 179 181 222 

Kvælstof 25 28 23 

PVC og ftalater 44 43 37 

Mineralsk fosfor 47 52 39 

Afgift af spiritus, vin og øl 3 302 3 349 3 263 

Spiritus m.m. 1 165 1 215 1 162 

Vin 1 010 1 032 1 058 

Øl 1 111 1 085 1 028 

Tillægsafgift af alkoholsodavand 16 17 15 

Afgift af ikke-alkoholiske drikke 803 688 654 

Kaffe 279 251 244 

Te 8 8 8 

Mineralvand 516 429 402 

Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. 1 607 1 601 1 554 

Chokolade- og sukkervareafgift 1 419 1 423 1 372 

Konsum-is 188 178 182 

Tobaksafgift 7 400 7 280 7 072 

Cigaretter, røgtobak m.m. 7 321 7 203 7 003 

Cigarer, cerutter og cigarillos 49 44 40 

Cigaretpapir 30 33 29 

Afgifter i øvrigt 3 386 3 153 3 004 

Glødelamper, elektriske sikringer mv. 222 213 179 

Råstofmaterialer 223 219 201 

Ledningsført vand 1 378 1 380 1 385 

Lystfartøjsforsikring 91 96 118 

Spillekasinoer 243 262 230 

Passagerafgift 353 35 -5 

Spilleautomater 802 860 809 

Andre afgifter 74 88 87 

Told og forbrugsafgifter i alt 264 407 272 695 271 146 

EU-afregninger -2 392 -2 452 -2 537 




Tabel 417 Den offentlige sektor. 2007 

Offentlig 

forvaltning 

og service 

Offentlige 

selskabslignende 

virksomheder 

Offentlige 

selskaber 

Den 

offentlige 

sektor 

mio. kr. 

Produktionskonto 

Produktion 463 082 29 509 121 027 613 619 

Forbrug i produktionen 150 738 16 607 65 751 233 096 

Bruttoværditilvækst 312 344 12 902 55 277 380 523 

Forbrug af fast realkapital 30 401 5 122 11 315 46 837 

Nettoværditilvækst 281 943 7 781 43 962 333 686 

Konto for indkomstdannelsen 

Bruttoværditilvækst 312 344 12 902 55 277 380 523 

Produktionsskatter, netto -2 684 150 -453 -2 987 

Produktionsskatter -2 684 150 - -2 534 

Produktionssubsidier - - 453 453 

Bruttofaktorindkomst 315 028 12 752 55 730 383 510 

Aflønning af ansatte 284 627 5 388 27 049 317 064 

Bruttooverskud af produktion 30 401 7 364 28 681 66 446 


Nettooverskud af produktion 0 2 243 17 366 19 609 

Konto for indkomstfordelingen 

Bruttooverskud af produktion 30 401 7 364 28 681 66 446 

Renter samt udbytter 36 820 668 24 658 62 146 

Produktions- og importskatter 300 381 - - 300 381 

Løbende indkomstog formueskatter 498 840 - - 498 840 

Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 17 462 - 6 773 24 235 

Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger 14 080 - - 14 080 

Internationalt samarbejde 944 2 - 947 

Andre løbende overførsler 10 410 92 - 10 502 

I alt bruttoindtægter 909 338 8 127 60 111 977 576 

Renter samt udbytter 33 989 3 349 23 644 60 983 

Subsidier 38 295 - - 38 295 

Løbende indkomstog formueskatter - 9 2 530 2 539 

Sociale overførsler 257 657 30 4 623 262 310 

Internationalt samarbejde 23 958 - - 23 958 

Andre løbende overførsler 15 710 20 - 15 730 

I alt bruttoudgifter 369 609 3 408 30 796 403 813 

Disponibel bruttoindkomst 539 729 4 718 29 315 573 763 


Disponibel nettoindkomst 509 328 -403 18 000 526 926 

Indkomstanvendelseskonto 

Disponibel bruttoindkomst 539 729 4 718 29 315 573 763 

Konsumudgift 438 815 - - 438 815 

Ændr. i husholdningernes nettoformue - - 1 845 1 845 

Bruttoopsparing 100 915 4 718 27 471 133 104 


Nettoopsparing 70 514 -403 16 156 86 266 

Kapitalkonto 

Bruttoopsparing 100 915 4 718 27 471 133 104 

Kapitalskatter 3 903 - - 3 903 

Andre kapitaloverførsler 6 423 63 - 6 486 

I alt bruttoopsparing og kapitaloverførsler 111 240 4 782 27 471 143 493 

Faste bruttoinvesteringer 29 472 7 682 8 889 46 043 

Lagerændringer 82 17 - 99 

Køb af jord og rettigheder, netto 528 -1 796 1 255 -13 

Investeringstilskud 6 017 0 - 6 017 

Andre kapitaloverførsler 0 14 - 14 

Heraf til offentlige delsektorer 0 -7 - -7 

Fordringserhvervelse, netto 75 140 -1 136 17 327 91 332 




Tabel 418 

Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service 

2006* 2007* 2008* 

mio. kr. 




Andre produktionsskatter og subsidier, netto -2 548 -2 684 -2 986 

Sociale ydelser i naturalier 23 580 24 343 25 668 

Renter mv. 36 035 33 989 31 534 

Subsidier 36 219 38 295 39 129 




Formue- og erhvervsindkomster mv. 35 519 36 820 42 590 

Produktions- og importskatter 291 299 300 381 302 682 

Løbende indkomstog formueskatter 495 567 498 840 515 725 

Bidrag til sociale ordninger 31 554 31 542 32 169 



Kapitalakkumulation 30 337 30 082 32 748 

Kapitaloverførsler 6 867 6 017 14 546 

Kapitalindtægter i alt 11 299 10 326 10 446 

Kapitalskatter 3 478 3 903 4 762 

Andre kapitaloverførsler 7 821 6 423 5 684 

Driftsoverskud 107 367 100 915 100 032 

Drifts- og kapitaloverskud 81 461 75 140 63 184 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 og off16 

Tabel 419 Udgifter og indtægter fordelt på offentlige delsektorer. 2008* 

Den 

statslige 

sektor 

De 

sociale 

kasser og 

fonde 

Den 

samlede 

kommunale 

sektor 

Offentlig 

forvaltning 

og service 1 

Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 451 

mio. kr. 

Driftsudgifter i alt 606 986 46 730 548 003 854 249 

Aflønning af ansatte 82 773 2 312 213 090 298 175 

Forbrug i produktionen 55 324 777 101 831 157 932 

Andre produktionsskatter og –subsidier, netto 906 1 -3 893 -2 986 

Sociale ydelser i naturalier 104 - 25 564 25 668 

Renter mv. 27 966 4 3 563 31 534 

Subsidier 24 934 - 14 195 39 129 

Andre løbende overførsler 414 980 43 637 193 652 304 798 

Driftsindtægter i alt 692 398 48 664 560 690 954 281 

Salg af varer og tjenester 19 959 9 29 545 49 513 

Formue- og erhvervsindkomster mv. 37 460 153 4 976 42 590 

Produktions- og importskatter 280 923 - 21 759 302 682 

Løbende indkomstog formueskatter 322 483 - 193 242 515 725 

Bidrag til sociale ordninger 6 715 17 070 8 384 32 169 

Andre løbende overførsler 24 859 31 432 302 782 11 602 

Kapitaludgifter i alt 22 444 1 928 23 006 47 294 

Kapitalakkumulation 10 134 4 22 610 32 748 

Kapitaloverførsler 12 310 1 923 397 14 546 

Kapitalindtægter i alt 7 313 - 3 216 10 446 

Kapitalskatter 4 758 - 3 4 762 

Andre kapitaloverførsler 2 555 - 3 213 5 684 

Driftsoverskud 85 412 1 934 12 687 100 032 

Drifts- og kapitaloverskud 70 282 6 -7 104 63 184 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3

Tabel 420 

De offentlige udgifter og indtægter 

2006* 2007* 2008* 

mio. kr. 

Den statslige sektor 1 

Driftsudgifter 510 207 595 441 606 986 

Kapitaludgifter 13 182 13 950 22 444 

Driftsindtægter 605 907 681 522 692 398 

Kapitalindtægter 6 071 6 424 7 313 


Drifts- og kapitaloverskud 2 88 590 78 556 70 282 

De sociale kasser og fonde 




Kapitalindtægter - - - 


Drifts- og kapitaloverskud 2 297 20 6 

Den samlede kommunale sektor 1 






Drifts- og kapitaloverskud 2 -7 425 -3 436 -7 104 

Heraf: 

Den amtskommunale sektor 




Kapitalindtægter 254 27 60 

Driftsoverskud -421 3 925 2 833 

Drifts- og kapitaloverskud 2 -7 545 -153 -1 773 







Drifts- og kapitaloverskud 2 120 -3 283 -5 331 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 2 Drifts- og kapitaloverskud = nettofordringserhvervelsen. 




Tabel 421 

Det offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling 

2006 2007 2008 

mio. kr. 

Drifts-og kapitaludgifter i alt 843 754 862 732 901 543 




Andre produktionsskatter og 

andre produktionssubsidier, netto -2 548 -2 684 -2 986 

Sociale ydelser i naturalier 23 580 24 343 25 668 


Renter mv. 36 035 33 989 31 534 

+ Subsidier 36 219 38 295 39 129 

Til offentlige kvasi-selskaber 11 697 11 392 10 993 

Til andre virksomheder 24 522 26 903 28 136 


Til andre offentlige delsektorer • • • 

Til husholdninger 254 704 257 657 263 326 

Til NPIH’er 2 6 021 5 324 6 200 

Til udland (a-d) 33 362 34 344 35 272 

a. Færøerne, netto 752 766 748 

b. Grønland, netto 3 632 3 668 3 678 

c. EU's institutioner 14 387 14 670 15 107 

d. Udland i øvrigt 14 590 15 240 15 739 


Kapitalakkumulation i alt 30 337 30 082 32 748 

Faste nyinvesteringer 32 166 29 293 31 098 

+ Køb af bygninger o.a. eksisterende 

investeringsgoder, netto -448 179 258 

+ Lagerændring 109 82 . . 

+ Køb af jord og rettigheder, netto -1 490 528 1 393 

Kapitaloverførsler i alt 6 867 6 017 14 546 

Investeringstilskud og 

kapitaloverførsler i øvrigt 6 867 6 017 14 546 

Til offentlige kvasi-selskaber 260 150 433 

Til andre virksomheder 2 638 2 260 2 526 

Til andre offentlige delsektorer 0 0 0 

Til husholdninger 3 501 3 566 11 322 

Til NPIH’er 1 418 126 211 

Til udland (a-d) 50 -84 54 

a. Færøerne, netto 1 -132 0 

b. Grønland, netto 22 24 24 

c. EU's institutioner 0 0 0 

d. Udland i øvrigt 26 24 30 

1 Til non-profit institutioner rettet mod husholdningerne. 




Tabel 422 

Det offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling 

2006 2007 2008 

mio. kr. 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 925 216 937 872 964 727 



Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber 4 390 3 693 3 637 

Renter samt udbytter 21 285 24 315 27 342 

Jordrente mv. 9 844 8 812 11 611 

Produktions- og importskatter 291 299 300 381 302 682 

Løbende indkomstog formueskatter 495 567 498 840 515 725 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 950 16 805 17 279 

Frivillige bidrag til sociale ordninger 660 657 594 

Imputerede bidrag til sociale ordninger 13 944 14 080 14 296 


Fra andre offentlige delsektorer • • • 

Fra andre indenlandske sektorer 11 453 10 410 10 253 

Fra udlandet 744 944 1 349 

EU's institutioner 604 496 1 082 

Udland i øvrigt 140 448 267 

Kapitalindtægter i alt 11 299 10 326 10 446 

Kapitalskatter 3 478 3 903 4 762 

Andre kapitaloverførsler 7 821 6 423 5 684 

Fra andre offentlige delsektorer • • • 

Fra andre indenlandske sektorer 7 290 6 229 5 292 

Fra udlandet 532 195 392 

EU's institutioner 532 195 391 

Udland i øvrigt - - - 


Drifts- og kapitaloverskud 1 81 461 75 140 63 184 

1 Drifts- og kapitaloverskud = fordringserhvervelsen, netto. 



Tabel 423 

Det offentliges forbrugsudgift 

2006 2007 2008 

mio. kr. 

Forbrugsudgift (1+2+3) 422 524 438 815 461 184 

1. Produktion 446 724 463 082 485 029 


Forbrug af fast realkapital 30 096 30 401 31 909 


Andre produktionsskatter og andre 

produktionssubsidier, netto -2 548 -2 684 -2 986 

2. Sociale ydelser i naturalier 23 580 24 343 25 668 

3. Salg af varer og tjenester -47 780 -48 610 -49 513 




Tabel 424 

Funktionel fordeling i offentlig forvaltning og service 

Udgifter 2006 2007 2008 

I alt 843 754 862 732 901 543 

1. Generelle offentlige tjenester 106 608 107 933 115 635 

1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen 26 805 28 013 37 339 

1.2 Økonomisk bistand til udland 15 907 16 000 16 616 

1.3 Generelle tjenester 3 383 4 123 3 395 

1.4 Grundforskning og F &U inden for generelle offentlige tjenester 2 673 2 787 2 486 

1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 19 198 19 148 20 305 

1.6 Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld og overførsler af generel art 38 642 37 861 35 493 

2. Forsvar 26 382 26 583 23 715 

2.1 Militært forsvar mv. 25 572 25 830 22 881 

2.2 Civilforsvar 810 752 835 

3. Offentlig orden og sikkerhed 16 333 17 050 18 141 

3.1 Politi 8 609 9 105 9 670 

3.2 Brandvæsen 1 484 1 519 1 597 

3.3 Domstole 3 184 3 452 3 650 

3.4 Fængsler 2 793 2 673 2 923 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 264 301 302 

4. Økonomiske anliggender 57 103 56 691 60 087 

4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 22 802 21 731 23 481 

4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 2 017 1 808 2 597 

4.3 Brændstof og energi 104 142 194 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed 300 220 267 

4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 28 940 29 106 30 177 

4.6 F & U i emner inden for økonomi 1 897 2 415 1 784 

4.7 Økonomiske anliggender mv. 1 042 1 269 1 587 

5. Miljøbeskyttelse 8 881 10 015 9 578 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 2 493 2 109 2 053 

5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 2 580 2 781 2 415 

5.3 Miljøbeskyttelse mv. 3 808 5 125 5 110 

6. Boliger og offentlige faciliteter 8 069 10 067 9 336 

6.1 Boligbyggeri 7 303 9 465 8 872 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 766 603 464 

7. Sundhedsvæsen 115 690 123 125 129 795 

7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 7 146 8 606 8 548 

7.2 Ambulant behandling 17 373 19 861 21 341 

7.3 Hospitalstjenester 88 494 89 784 95 119 

7.4 F & U inden for sundhedsvæsen 1 000 352 241 

7.5 Sundhedsvæsen mv. 1 677 4 521 4 545 

8. Fritid, kultur og religion 25 857 26 211 27 744 

8.1 Fritids- og sportstjenester 7 718 8 125 8 802 

8.2 Kulturtjenester 10 494 10 190 10 922 

8.3 Religiøse og andre organisationer 6 870 6 920 7 017 

8.4 Fritid, kultur og religion mv. 775 977 1 003 

9. Undervisning 126 145 124 609 133 697 

9.1 Folkeskolen og lign. 55 953 57 338 60 990 

9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 25 212 22 990 24 580 

9.3 Højere og videregående uddannelse 25 855 28 240 32 034 

9.4 Undervisning uden for niveauplacering 14 991 12 267 11 818 

9.5 Undervisning mv. 4 134 3 774 4 275 

10. Social beskyttelse 352 684 360 448 373 816 

10.1 Sygdom og invaliditet 76 078 79 191 84 161 

10.2 Alderdom 114 339 121 807 127 425 

10.3 Familie og børn 80 954 83 208 87 550 

10.4 Arbejdsløshed 41 792 37 271 35 022 

10.5 Bolig 10 968 11 165 11 403 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 18 703 18 148 18 393 

10.7 Social beskyttelse mv. 9 850 9 658 9 862 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off23 og off23b 

mio. kr. 


Tabel 425 Funktionel fordeling i delsektorer, off. forvaltning og service. 2008* 

Udgifter 

Den 

statslige 

sektor 

De sociale Den 

kasser amtsog 

kommunale 

fonde sektor 

Den 

primær- 

kommunale 

sektor 

Interne Offentlig 

over- forvaltning 

førsler og service 

i alt 

I alt 629 430 48 658 110 262 481 613 368 419 901 543 

1. Generelle offentlige tjenester 239 089 5 927 40 182 164 569 115 635 

1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen 37 339 - - - 0 37 339 

1.2 Økonomisk bistand til udlandet 16 613 - - 8 5 16 616 

1.3 Generelle tjenester 3 395 - - - 0 3 395 

1.4 Grundforskning og F & U inden for generelle offentlige tjenester 2 435 - - 63 12 2 486 

1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 637 - 167 19 685 183 20 305 

1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art 178 670 5 760 20 427 164 368 35 493 

2. Forsvar 23 460 - - 255 0 23 715 

2.1 Militært forsvar mv. 22 881 - - - 0 22 881 

2.2 Civilforsvar 579 - - 255 0 835 

3. Offentlig orden og sikkerhed 16 545 - - 1 597 1 18 141 

3.1 Politi 9 670 - - - 0 9 670 

3.2 Brandvæsen 1 - - 1 597 1 1 597 

3.3 Domstole 3 650 - - - 0 3 650 

3.4 Fængsler 2 923 - - - 0 2 923 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 302 - - - 0 302 

4. Økonomiske anliggender 36 510 - 1 968 23 261 1 652 60 087 

4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 15 544 - 477 8 909 1 450 23 481 

4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 2 597 - - - 0 2 597 

4.3 Brændstof og energi 235 - - 0 42 194 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomh. og bygge- og anlægsvirksomh. 267 - - - 1 267 

4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 14 606 - 1 384 14 348 160 30 177 

4.6 F & U i emner inden for økonomi 1 784 - - - 0 1 784 

4.7 Økonomiske anliggender mv. 1 476 - 108 4 0 1 587 

5. Miljøbeskyttelse 4 186 - 516 5 000 124 9 578 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 1 173 - 375 604 100 2 053 

5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 1 155 - - 1 271 11 2 415 

5.3 Miljøbeskyttelse mv. 1 857 - 141 3 124 13 5 110 

6. Boliger og offentlige faciliteter 4 653 - - 4 727 44 9 336 

6.1 Boligbyggeri 4 176 - - 4 727 32 8 872 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 477 - - 0 13 464 

7. Sundhedsvæsen 2 004 - 99 508 30 888 2 605 129 795 

7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 72 - 7 727 1 112 364 8 548 

7.2 Ambulant behandling 478 - 13 579 7 659 375 21 341 

7.3 Hospitalstjenester -15 - 75 092 21 885 1 843 95 119 

7.4 F & U inden for sundhedsvæsen 241 - 0 10 10 241 

7.5 Sundhedsvæsen mv. 1 228 - 3 109 222 14 4 545 

8. Fritid, kultur og religion 12 662 - 32 15 676 626 27 744 

8.1 Fritids- og sportstjenester 868 - - 7 938 4 8 802 

8.2 Kulturtjenester 4 159 - 32 7 341 611 10 922 

8.3 Religiøse og andre organisationer 6 632 - - 397 12 7 017 

8.4 Fritid, kultur og religion mv. 1 003 - - - 0 1 003 

9. Undervisning 76 416 - 73 62 152 4 944 133 697 

9.1 Folkeskolen og lign. 10 044 - 0 54 488 3 541 60 990 

9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 24 406 - 0 217 43 24 580 

9.3 Højere og videregående uddannelse 32 014 - 9 20 9 32 034 

9.4 Undervisning uden for niveauplacering 7 794 - 10 5 356 1 342 11 818 

9.5 Undervisning mv. 2 158 - 54 2 071 7 4 275 

10. Social beskyttelse 213 904 48 652 7 238 297 875 193 854 373 816 

10.1 Sygdom og invaliditet 34 046 - 3 277 79 081 32 243 84 161 

10.2 Alderdom 102 520 - 2 096 109 289 86 479 127 425 

10.3 Familie og børn 27 471 - 1 406 73 603 14 931 87 550 

10.4 Arbejdsløshed 31 480 47 917 - 245 44 620 35 022 

10.5 Bolig 7 734 - - 11 308 7 639 11 403 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 9 394 668 166 16 077 7 911 18 393 

10.7 Social beskyttelse mv. 1 259 67 293 8 273 30 9 862 


mio. kr. 


Tabel 426 

Subsidier 

2007* 2008* 

mio. kr. 

Subsidier i alt 46 680 47 224 

Fordelt efter modtager: 

Subsidier til offentlige kvasi-selskaber 11 392 10 993 

Subsidier til andre virksomheder 26 553 27 640 

Subsidier i medfør af EU-ordninger 8 735 8 590 

Fordelt efter art og ordning: 

1. Produktsubsidier i alt 13 552 13 225 

a. EU-ordninger i alt 684 639 

Heraf: 

Eksportstøtteordninger 600 531 

Øvrige EU-ordninger 84 108 

b. Danske ordninger i alt 12 868 12 586 

Heraf: 

DSB 7 744 7 590 

Kommunal busdrift mv. 1 242 997 

2. Andre produktionssubsidier i alt 33 128 33 999 

a. EU-ordninger i alt 8 051 7 952 


Heraf: 

Rentesikring 5 374 3 905 

Andre private virksomheder 13 615 15 635 

Fordelt efter finansiering: 

a. EU-ordninger i alt 8 735 8 590 

EU's andel af EU-ordninger i alt 8 385 8 095 

Dansk andel af EU-ordninger i alt 350 496 


c. Dansk finansierede subsidier i alt 38 295 39 129 



Tabel 427 

Indkomstoverførsler fra den offentlige sektor 

2007* 2008* 


mio. kr. 

Overførsler i alt 257 657 263 326 

Sociale ydelser undtagen 

overførsler i naturalier i alt 252 893 258 458 

Tjenestemandspensioner 18 676 19 810 

Specielle pensioner 193 196 

Generelle pensioner 115 386 120 495 

Efterløn 20 970 22 128 

Arbejdsløshedsdagpenge 11 596 7 943 

Kontantydelser if. bistandsloven 11 832 11 453 

Bruttorevalideringsydelse 3 282 2 951 

Syge- og barselsdagpenge mv. 23 022 24 019 

Børnetilskud og ungdomsydelser 3 878 3 954 

Orlovsydelse til forældre til børnepasning 291 274 

Børnefamilieydelse 13 309 13 773 

Boligsikring og boligydelse 11 134 11 301 

Uddannelsesstøtte 10 893 11 382 

Øvrige sociale overførsler 8 432 8 777 

Andre løbende overførsler i alt 4 764 4 868 

Befordring 976 1 161 

Øvrige overførsler 3 788 3 708 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off10


Den samlede beskatning 

2007 * 2008 * 

mio. kr. 

Samlet beskatning 824 332 844 517 

Fordelt efter nationalregnskabsgrupper: 

Danske ordninger 

Produktions- og importskatter 300 777 302 682 

Løbende indkomstog formueskatter 498 840 515 725 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 805 17 279 

Kapitalskatter 3 903 4 762 

EU-ordninger 

Produktions- og importskatter 4 007 4 070 

Fordelt efter skatteart: 

Indkomstskatter 490 955 507 678 

Personlige indkomstskatter 425 459 443 119 

Statslig indkomstskat 147 458 145 118 

Kommunal indkomstskat 175 043 188 372 

Kirkeskat 5 238 5 491 

Arbejdsmarkedsbidrag 76 005 80 704 

Ejendomsværdiskat 11 639 11 900 

Andre personlige indkomstskatter 10 076 11 533 

Selskabsskat 61 031 58 350 

Pensionsafkastskat 4 465 6 209 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 805 17 279 

Sociale bidrag fra medlemmer 16 576 17 102 

Sociale bidrag fra arbejdsgivere 229 177 

Andre arbejdsmarkedsbidrag 3 975 3 893 

Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere 3 975 3 893 

Skat af formue, ejendom og besiddelse 33 093 36 552 

Afgift af arv og gave 3 897 4 755 

Afgifter på motorkøretøjer 10 230 10 297 

Ejendomsskatter 18 960 21 494 

Frigørelses- og afståelsesafgift 6 6 

Afgifter af varer og tjenester 278 547 278 976 

Moms 176 148 180 402 

Lønsumsafgift 4 642 4 562 

Told og importafgifter 3 637 3 350 

Afgifter af specielle varer 78 940 75 508 

Registreringsafgift af motorkøretøjer 24 286 19 029 

Energiskatter 36 409 37 029 

Forureningsskatter 3 128 3 170 

Tobaksafgifter 6 763 7 358 

Afgifter af øl, vin og spiritus 3 339 3 267 

Andre afgifter af specielle varer 5 015 5 655 

Afgifter af specielle transaktioner 8 695 8 138 

Tinglysningsafgift 8 581 8 047 

Andre afgifter af specielle transaktioner 114 91 

Afgifter af specielle tjenester 6 339 6 881 

Omsætningsafgift af tipning mv. 1 161 1 128 

Afgift af motorkøretøjs- og lystfartøjsforsikring 2 204 2 162 

Andre afgifter af specielle tjenester 2 974 3 592 

Diverse afgifter 147 133 

Andre produktionsskatter 164 139 





Den samlede beskatning 

2007 * 2008 * 

Fordelt efter modtagende delsektor: 

mio. kr. 

Statslig forvaltning og service 603 822 608 313 

De sociale kasser og fonde 16 636 17 070 

Kommunal forvaltning og service 199 867 215 064 

Supranationale myndigheder (EU) 4 007 4 070 

Skattetryk 1 i alt 48,8 48,5 

Produktions- og importskatter 18,0 17,6 

Løbende indkomstog formueskatter 29,6 29,6 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 1,0 1,0 

Kapitalskatter 0,2 0,3 

1 Skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet. 



pct. 

Tabel 429 

Statslig bistand til udviklingslande 

2007 2008 1 


mio. kr. 

Samlet statslig bistand 12 416 12 377 

Bilateral bistand i alt 8 422 8 312 

Program og projektbistand 

Afrika 2 622 2 461 

Asien og Latinamerika 1 335 1 398 

Personelbistand 247 369 

Privat Sektor Programmet m.v. 213 183 

Blandede kreditter 350 349 

Lånebistand, gældslettelse 671 450 

Bistand til regional- og nærområder 270 134 

Menneskerettigheder og demokratisering 263 275 

Overgangsbistand til vestlige Balkan -1 0 

Bistand gennem NGO’er 932 961 

Særlig miljøbistand til udviklingslandende 374 447 

Forskning og oplysning i Danmark 206 215 

Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB 808 933 

Naboskabsprogrammet 140 144 

Andet -8 -7 

Multilateral bistand i alt 3 993 4 065 

International udviklingsforskning 34 38 

FN's udviklingsprogram 440 395 

FN's børnefond (UNICEF) 209 208 

HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 559 621 

FN’s Landbrugs- og fødevareprogram 179 180 

Globale miljøprogrammer 252 257 

FN’s øvrige bistandsprogrammer 277 297 

Verdensbankgruppen 434 749 

Regionale banker 69 58 

Regionale og øvrige udviklingsfonde 490 301 

Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 455 488 

Multilateral regional og overgangsbistand 95 112 

Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed 57 26 

Div. multilaterale bidrag 145 29 

Multilateral humanitær bistand 320 330 

Andet -21 -24 

1 Budgettal. 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15

Tabel 430 De 40 lande med størst dansk statslig bistand. 2008 

Projekt og 

programbistand 

Ikkestatslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 

I alt 

Projekt og 

programbistand 

Ikkestatslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 

I alt 

mio. kr. 

I alt 5 612,8 960,6 1 738,7 8 312,1 Sydafrikanske Rep. 55,3 6,3 82,9 144,6 

Afrika i alt 3 397,0 494,0 784,6 4 675,7 Afrika 36,4 - 81,0 117,4 

Asien i alt 1 426,0 188,3 526,2 2 140,5 Sri Lanka 100,3 0,6 13,7 114,6 

Latinamerika i alt 409,5 110,3 16,7 536,5 Centralamerika 56,5 49,4 3,7 109,6 

Europa i alt 3,6 12,5 126,7 142,9 Burma 15,8 8,5 74,3 98,6 

Tanzania 532,9 32,8 50,5 616,2 Somalia 8,3 3,0 77,9 89,2 

Mozambique 349,4 49,8 51,8 451,0 Zimbabwe 17,1 30,1 40,1 87,3 

Ghana 382,6 52,0 6,7 441,3 Niger 58,9 11,6 0,8 71,3 

Uganda 332,9 74,5 22,5 429,9 Bhutan 68,9 - 2,3 71,2 

Vietnam 335,3 18,9 65,4 419,6 Cambodia 12,3 15,4 42,8 70,5 

Nigeria 375,0 0,5 0,0 375,5 Mali 47,3 1,8 15,7 64,8 

Kenya 207,6 27,9 45,7 281,2 Liberia 33,1 7,1 23,4 63,6 

Afghanistan 175,3 19,5 65,5 260,3 Sydlige Afrika 11,6 34,5 10,4 56,5 

Benin 248,2 - 0,7 248,8 Indonesien 16,9 6,8 29,3 53,1 

Bangladesh 214,2 15,0 12,9 242,2 Gaza/Vestbredden 34,0 7,2 10,2 51,5 

Nepal 194,2 37,4 7,9 239,5 Kosovo - - 43,6 43,6 

Egypten 224,6 6,9 0,2 231,7 Kina 13,1 - 23,6 36,7 

Burkina Faso 229,3 0,2 0,0 229,5 D. R. Congo - 3,1 31,7 34,8 

Nicaragua 184,2 10,6 1,3 196,1 Etiopien 6,8 11,9 14,6 33,2 

Sudan 33,8 9,7 151,9 195,3 Mellemøsten 31,6 0,0 0,0 31,6 

Irak 124,3 0,1 63,9 188,3 Angola 9,0 11,6 10,3 30,9 

Bolivia 163,5 14,1 9,6 187,2 Balkan - - 30,7 30,7 

Zambia 151,7 26,0 3,6 181,3 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA. 

mio. kr. 


Penge- og kapitalmarked 


1. Penge- og kapitalmarkedet 

Formidling af kapital fra långiver til låntager 

Et kapitalmarked er et marked, hvor der handles med finansielle produkter såsom 

lån, aktier, obligationer og kredit. Markedet gør det muligt at formidle kapital fra 

personer med opsparingsoverskud til personer med opsparingsunderskud. På den 

måde kan den enkelte tidsmæssigt adskille investeringer og forbrug i forhold til 

indtjeningen. Pengemarkedets formål er at sikre en velfungerende betalingsmekanisme, 

så en handel uden større omkostninger og besvær kan blive afsluttet med 

en betaling. Pengemarkedet vedrører derfor den likviditet, der bruges til betalingsformidling 

ved økonomiske transaktioner. Der er ingen skarp grænse mellem 

penge- og kapitalmarkedet. 

Øget internationalisering 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en markant udvikling på de danske finansielle 

markeder i retning af deregulering, internationalisering og øget konkurrence. 

Danske borgere kan uden større vanskeligheder eller omkostninger investere 

i eller optage lån fra udlandet. Den frie kapitalbevægelighed har sammen 

med en troværdig fastkurspolitik bl.a. betydet en udligning af priserne (renterne) 

på de finansielle produkter imellem landene. I 1980 var forskellen mellem den 

danske og tyske lange obligationsrente 10,6 procentpoint, hvor den var faldet til 

nul i 2007 – og siden øget en smule i 2008. 

Figur 1 

Renten på tiårige statsobligationer 

25 

Pct. 

20 

Danmark 

15 

Tyskland 

10 

5 

0 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dnrenta. 

Den lange rente var på 21 pct. i 1982 

Renten på en finansiel fordring udtrykker långivers kompensation for den udskudte 

forbrugsmulighed. Man sondrer mellem korte og lange renter, dvs. renter 

på hhv. kortfristede og langfristede fordringer. Som indikator for den korte rente 

Statistisk Årbog 2009 Penge- og kapitalmarked 461


bruges normalt pengeinstitutternes 3-måneders rente, hvor renten på 10-årige 

statsobligationer bruges som indikator for den lange rente. 

Den korte rente kan styres centralt. Nationalbanken kan regulere mængde og pris 

på likviditeten i forhold til pengeinstitutterne. Den rente, pengeinstitutterne får og 

betaler til Nationalbanken, påvirker de rentesatser, der fastsættes i forhold til kunderne. 

Den lange rente dækker over andre markedsbestemte faktorer, først og 

fremmest inflationsforventninger og risikoforventninger. Disse faktorer får mere 

indflydelse på renteudmålingen, desto længere løbetid fordringen har. Den lange 

rente vil normalt være højere end den korte rente. I 1981 var den lange rente helt 

oppe på 21 procent p.a. En del af forklaringen var de høje inflationsforventninger. 

Staten har opkøbt udenlandsk valuta for at holde kronekursen nede 

Kronekursen afhænger af udbud og efterspørgsel efter valuta. Efterspørgslen efter 

fremmedvaluta øges ved importbetalinger og kapitaleksport (f.eks. ved indlændinges 

køb af udenlandske værdipapirer eller ved indlændinges investeringer i udlandet). 

Omvendt vil eksportbetalinger og kapitalimport øge efterspørgslen efter 

kronen. I tilfælde af en merefterspørgsel efter fremmedvaluta presses prisen på 

denne op, og kronekursen falder. 

Nationalbanken handler på valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens 

kurs gennem køb og salg af valuta mod kroner. Det primære formål med valutareserven 

er således at give Nationalbanken mulighed for at anvende intervention 

som et instrument til at holde en stabil valutakurs mellem kronen og euroen. Køb 

af kroner vil således trække i retning af en styrkelse af kronen, mens salg af kroner, 

dvs. køb af valuta, trækker i retning af en svækkelse af kronen. Størrelsen af den 

danske valutareserve er siden begyndelsen af 1990'erne og frem til 2003 steget 

meget. Det er udtryk for, at Nationalbanken i den forløbne periode har været nødt 

til netto at opkøbe valuta for at holde kronekursen nede. Siden 2003 er valutareserven 

dog faldet igen, og specielt i 2006 var der et stort fald i valutareserven. I 

2008 så vi igen en stigning. 

Figur 2 

Valutareserven 

240 

220 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Mia. kr. 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dnivl. 

Danmark i valutakurssamarbejdet ERM ll 

Fra 1. januar 1999 har Danmark deltaget i et valutakurssamarbejde med Den Europæiske 

Centralbank, som er en frivillig ordning for EU-lande, der ikke deltager i Den 

462 Penge- og kapitalmarked Statistisk Årbog 2009


Økonomiske Monetære Union. Siden juni 2004 har Danmark, fra at være eneste medlem, 

fået selskab af Estland, Litauen, Letland, Cypern, Malta og Slovakiet. Aftalen betegnes 

ERM II (Exchange Rate Mechanism II) og ligner meget det tidligere samarbejde 

under EMS'en. Samarbejdet skal sikre, at valutakurserne holder sig inden for det tilladte 

valutabånd på +/- 15 pct. i forhold til centralkursen. Danmark har aftalt et snævrere 

bånd på +/- 2,25 pct. i forhold til centralkursen. I tilfælde af ekstraordinært pres 

på kronen kan Danmark ud over at sælge ud af sin egen valutareserve også trække på 

en interventionskredit/euro-konto i Den Europæiske Centralbank. Valutakurssamarbejdet 

er således med til at sikre kronekursen i forhold til de europæiske valutaer og 

euroen, men ikke over for andre vigtige valutaer som f.eks. amerikanske dollar og yen. 

2. Finansielle fordringer 

Penges funktion som betalingsmiddel 

Pengenes funktion som betalingsmiddel er i dag udelukkende baseret på tillid. 

Hvis en sælger skal modtage penge som betaling for sit produkt, må han kunne stole 

på, at andre ligeledes vil modtage pengene som betaling. I tilfælde af høj inflation 

vil pengenes værdi som betalingsmiddel falde. Frem til 1931 var det muligt at 

indløse værdien af sine sedler og mønter til guld i Nationalbanken. Selvom guldindløseligheden 

derefter blev afskaffet, eksisterede guldfodssystemet formelt stadig 

helt frem til 1971. Det betød, at Nationalbanken var forpligtet til at opretholde 

en beholdning af guld svarende til værdien af sedler og mønter i omløb. I dag er 

penge stadig fordringer på Nationalbanken, men nu blot uden dækning af Nationalbankens 

guldbeholdning. 

Figur 3 

Sedler og mønt 

hos "borgerne" 

Omsætning på 

dankort 

Dankortomsætning og beholdningen af sedler og mønt 

300 

280 

260 

240 

220 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Mia. kr. 

1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Se tabel 433 og 438. 

Vanskeligt at vurdere pengemængden 

Det bliver stadigt sværere at vurdere mængden af den likviditet, der er til rådighed 

i samfundet. Brugen af dankort har betydet, at kontoformer, der er knyttet til et 

dankort, hermed er blevet lige så likvide som sedler og mønter. Samtidigt kan der 

til dankortet knyttes visse kreditfaciliteter, ligesom udenlandske pengeinstitutter 

kan stille kredit til rådighed for de danske borgere. Danmarks position som en lille 



åben økonomi med frie kapitalbevægelser gør, at pengemængden ikke længere har 

samme betydning som pengepolitisk måltal som tidligere. 

Den danske realkreditobligation er internationalt enestående 

Obligationer er let omsættelige standardiserede gældsbeviser med lav risiko og fast 

afdragsprofil. Det danske obligationsmarked var før introduktionen af euroen 

blandt de største i Europa 1 . Det er domineret af statsobligationer og realkreditobligationer. 

Realkreditobligationer er obligationer med sikkerhed i fast ejendom med lang løbetid 

(op til 30 år). De danske realkreditobligationer og deres rolle i boligfinansieringen 

er enestående for det danske marked. Den relativt høje grad af sikkerhed 

skyldes ud over sikkerhedsstillelsen i fast ejendom de tilknyttede betingelser til 

realkreditinstitutternes låneudmåling vedrørende lånegrænser, løbetid og opbygning 

af reservefonde. 

Ultimo 2007 var ca. 15 pct. af den samlede obligationsmasse ejet af udenlandske 

investorer. Der har i de senere år været en stigende udenlandsk interesse for investering 

i realkreditobligationer. Således lå 11 pct. af disse på udenlandske hænder 

ultimo 2007, hvor det kun var omkring 5 pct. i 1996. 

Figur 4 

Den cirkulerende aktie- og obligationsmasse på Københavns Fondsbørs 

4.000 

Mia. kr. 

3.500 

Cirkulerende børsnoterede 

obligationer, pålydende 

værdi 

Cirkulerende børsnoterede 

aktier, kursværdi 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dnvpdkb. 

Aktien et risikofyldt placeringsobjekt 

En aktie er et ejerandelsbevis i en virksomhed. Værdien af aktien afhænger først og 

fremmest af virksomhedens fremtidige indtjening. Da der er knyttet stor usikkerhed 

til den fremtidige indtjening, kan aktieinvesteringer give anledning til såvel 

store tab som store gevinster. Aktiekursen afspejler – ud over specifikke forventninger 

til den pågældende virksomhed – også mere generelle forventninger til 

branchen og til økonomien som helhed. Små ændringer i markedsinformationerne 

kan skabe betydelige fluktuationer på markedet. 

1 Efter indførelsen af euroen 1. januar 1999 er eurolandenes markeder ikke længere regionalt opdelte, men udgør et samlet 

marked. 



Det danske aktiemarked er ikke så stort som obligationsmarkedet. Det afspejler 

den danske erhvervsstruktur, som er karakteriseret af mange små og mellemstore 

virksomheder, hvor der ikke på samme måde som i udlandet er tradition for at gå 

på aktiemarkedet for at få finansieret sit kapitalbehov. I 2008 var 203 selskaber 

noteret på Fondsbørsen, hvoraf de 20 største udgjorde 64 pct. af den samlede markedsværdi. 

Figur 5 

Aktieindeks 

OMXC, totalindeks for samtlige aktier opgjort til markedsværdi 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Ultimo året, 1995=100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mpk13. 

Som indikator for udviklingen på aktiemarkedet bruges forskellige indeks. De mest 

almindelige er det ovenfor viste totalindeks, OMXC, der angiver markedsværdien 

af samtlige noterede aktier, og OMXC20, der er et vægtet markedsværdiindeks for 

de 20 største og mest handlede aktier. Der har været en tendens til stigende kurser, 

som har afspejlet udviklingen på de internationale markeder. I 1998, 2001, 2002, 

2007 og især i 2008 skete udbredte kursfald. Udviklingen skete i takt med 

kursudviklingen på de udenlandske markeder. 

3. Virksomheder i den finansielle sektor 

Bank-, realkredit- og forsikringsvirksomhed stadig klart adskilte brancher 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en overlapning af forretningsområderne 

i den finansielle sektor. Man kan eksempelvis i dag få tilbudt pensionsopsparingsordninger 

af sin bank, der ligger tæt op ad de ordninger, som livsforsikringsselskaberne 

kan tilbyde. Det er dog stadig ikke tilladt at drive bank-, realkrediteller 

forsikringsvirksomhed i samme selskab. Ny lovgivning gjorde det muligt at 

etablere holdingselskaber og tværgående ejerskab blandt de finansielle selskaber 

indbyrdes. Det betyder, at et realkreditinstitut godt kan eje en bank og omvendt. 

Som resultat er der foretaget en række fusioner og koncerndannelser på kapitalmarkedet. 

I den sammenhæng er der oprettet finansielle supermarkeder, hvor forbrugeren 

kan ordne sine finansielle engagementer gennem samme udbyder. 

Få store pengeinstitutter og mange små 

Pengeinstitutsektoren varetager funktioner i forbindelse med betalings- og kreditformidling, 

omsætning af værdipapirer samt dertil hørende serviceydelser. På 

trods af de senere års fusioner blandt de større pengeinstitutter eksisterer der stadig 

et stort antal mindre pengeinstitutter. Der er registreret 147 virksomheder 

ultimo 2007, hvoraf de to største dækker 70 pct. af balancesummen i branchen. 



Der er ofte fokus på udlånsaktiviteten i pengeinstitutsektoren, da den er meget 

konjunkturfølsom og kan tolkes som indikator for væksten bl.a. i forbrug og investeringer. 

Rentemarginalen, dvs. forskellen mellem udlåns- og indlånsrente, tiltrækker 

også opmærksomhed. En stadig større del af bankernes indtjening ligger 

imidlertid på gebyrindtægterne, som det fremgår af figur 6. 

Figur 6 

Pengeinstitutternes indtjening fordelt efter art 

1997 2007 

Nettogebyr-indtægter 

Nettorente-indtægter 

Kursregulering 

Andre indtægter 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mpk39. 

Realkreditinstitutternes låneaktivitet afhængig af renteændringer 

Realkreditinstitutter er eneberettigede til at drive realkreditinstitutvirksomhed her 

i landet. Med realkreditvirksomhed menes lån mod registreret pant i fast ejendom 

på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Der er i dag otte aktører på 

markedet. Låneaktivitet påvirkes især af renteudviklingen. Fluktuationer op eller 

ned resulterer i konverteringsbølger, hvor låntager søger at omlægge sine lån til 

bedre betalingsvilkår. 

Større del af den private opsparing i forsikringsselskaber og pensionskasser 

Der skelnes mellem skadesforsikring samt livs- og pensionsforsikring. De forskellige 

forsikringsformer må ikke drives i samme virksomhed, men kan godt bindes 

sammen via tværgående ejerskab. Det er særligt livs- og pensionsforsikringsområdet, 

der er vokset de senere år. Udviklingen af arbejdsmarkedspensioner og forskellige 

former for skattebegunstigelser i forbindelse med pensionsindbetalinger 

har betydet, at en stadig større del af den private opsparing forvaltes af pensionskasserne 

og livsforsikringsselskaberne, som herved er blevet vigtige aktører på de 

finansielle markeder. 

Kraftig ekspansion i investeringsforeninger 

En investeringsforening er en forening, der placerer midler, som den har modtaget 

som indskud fra sine medlemmer. Medlemmerne er ofte småsparere, men kan også 

være livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde. Fordelen ved at optræde 

i fællesskab er sparede administrationsomkostninger og bedre mulighed for risikospredning. 

Investeringsforeninger er i de senere år ekspanderet kraftigt. Den samlede 

balancesum udgjorde 892 mia. kr. ved udgangen af 2007 mod 290 mia. kr. 

ultimo 2002. Antallet af investeringsforeningsselskaber er dog faldet siden 2002, 

hvor der var 132 investeringsforeninger og specialforeninger. I 2007 var antallet 

nede på 124. 


Tabel 431 

Den finansielle sektor, hovedtal 

2006 2007 

Balance Virksomheder Ansatte Balance Virksomheder Ansatte 

mia. kr. antal mia. kr. antal 

I alt 8 849 531 61 465 10 060 529 66 662 

Pengeinstitutter 3 484 152 41 579 4 285 147 45 042 

Realkreditinstitutter 2 319 8 4 174 2 621 8 4 122 

Danmarks Skibskreditfond 63 1 53 77 1 57 

Fondsmæglerselskaber 3 31 371 2 30 425 

Investeringsforeninger og specialforeninger 881 115 306 892 124 300 

Skadesforsikringsselskaber 149 120 10 509 162 118 12 077 

Livsforsikringsselskaber 1 010 34 3 362 1 054 33 3 671 

Tværgående pensionskasser 402 28 388 412 28 247 

Firmapensionskasser 43 38 35 43 36 36 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 372 1 671 389 1 665 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 64 1 17 63 1 20 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 5 1 . . . 6 1 . . . 

Den Særlige Pensionsopsparing 54 1 . . . 54 1 . . . 

Kilde: Finanstilsynet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mpk55 

Tabel 432 


Ultimo året 2006 2007 2008 

mia. kr. 

Nationalbankens guldbeholdning 7,7 9,1 9,8 

Nationalbankens fordringer på udlandet 165,1 162,6 210,5 

Fordringer på Den Internationale Valutafond 3,2 2,5 3,4 

Valutareserven i alt 176,0 174,2 223,7 

Kilde: Danmarks Nationalbank. 


Tabel 433 

Pengemængden 

2006 2007 2008 

mia. kr. 

Pengemængden 860,2 972,8 1 060,0 

Seddel- og møntomløb 50,7 51,9 50,4 

Indlån i banker og sparekasser 809,5 920,9 1 009,6 

- Anfordring 648,6 703,2 704,8 

- Aftaleindskud 1 160,9 217,7 304,8 

1 Dækker fx indlån på opsigelse og indlån på tidsindskud. 




Tabel 434 

Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse og balance 

2006 2007 2008 

mio. kr. 


Nettorenteindtægter 3 368 4 105 4 915 

Kursreguleringer -690 1 634 2 246 

Udbytte af aktier 115 134 140 

Andre indtægter 48 59 26 

Omkostninger inkl. afskrivninger -606 -751 -590 

Årets resultat 2 235 5 181 6 737 

Balance 

Aktiver i alt 364 872 424 540 635 094 

Guldbeholdning 7 700 9 084 9 781 

Fordring på Den Internationale Valutafond (SDR) 3 189 2 561 3 406 

Fordringer på udlandet 164 556 161 722 202 777 

Udlån 157 207 219 368 370 814 

Obligationer og aktier 29 396 28 581 27 308 

Andre aktiver 2 824 3 224 21 008 

Passiver i alt 364 872 424 540 635 094 

Seddelomløb 54 249 55 782 55 612 

Møntomløb 5 518 5 771 5 671 

Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) 501 1 432 1 460 

Forpligtelser over for udlandet 3 729 4 585 4 293 

Indlån 174 458 211 969 246 702 

Andre passiver 501 632 503 

Statens løbende konto 73 789 89 899 262 789 

Egenkapital 52 127 54 470 58 064 


Nye tal til tabellen forventes offentliggjort ultimo marts 2010. 



Tabel 435 

Pengeinstitutternes resultatopgørelse og balance 

Ultimo året 2006 2007 

Antal pengeinstitutter 152 147 

Antal ansatte, ultimo året 41 579 45 042 


mio. kr. 

+ Renteindtægter 121 801 169 826 

– Renteudgifter 85 442 127 264 

Renteindtægter, netto 36 359 42 562 

+ Udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele 1 514 1 334 

+ Gebyrer og provisionsindtægter 21 693 24 739 

– Afgivne gebyrer og provisionsindtægter 3 801 4 829 

Rente- og gebyrindtægter, netto 55 765 63 806 

+ Kursstigning på værdipapirer og valuta 12 584 7 025 

+ Andre ordinære indtægter 2 838 2 792 

Resultat af finansielle poster 71 187 73 623 

– Udgifter til personale og administration 37 128 42 796 

– Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver 2 585 2 943 

– Andre driftsudgifter 67 85 

– Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto) -1 937 -150 

+ Kursstigning på kapitalinteresser 8 945 11 641 

Resultat af ordinær drift 42 289 39 590 

+ Ekstraordinærer indtægter (netto) 23 0 

Resultat før skat 42 312 39 590 

– Skat 8 926 7 068 

Årets resultat 33 386 32 522 

Balance 

Aktiver i alt 3 473 735 4 275 014 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 650 412 751 930 

Udlån 1 688 709 2 138 432 

Obligationer mv. 679 775 758 415 

Aktier mv. 31 488 32 519 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 93 256 130 736 

Immaterielle aktiver 7 902 27 199 

Materielle aktiver 16 631 19 024 

Andre aktiver 305 562 416 759 

Passiver i alt 3 473 735 4 275 014 

Gæld til kreditinstitutter mv. 1 038 380 1 265 508 

Indlån 1 287 502 1 615 523 

Udstedte obligationer mv. 379 510 448 789 

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 467 339 603 801 

Hensættelser til omkostninger 4 248 4 639 

Efterstillede kapitalindskud 82 013 93 397 

Egenkapital 214 743 243 357 

Anm.: Ekskl. grønlandske banker. 





Tabel 436 Større pengeinstitutters indenlandske indlån og udlån. 2008 

Indlån Udlån 1 

mio. kr. 

I alt 1 595 478 1 564 678 

Erhvervsmæssige indlån og udlån i alt 1 096 565 1 191 939 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 28 595 65 720 

Landbrug, gartneri og skovbrug 25 012 60 698 

Fiskeri 859 3 284 

Råstofudvinding 2 724 1 738 

Industri 36 643 109 340 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 3 842 33 220 

Tekstil- og læderindustri 632 4 370 

Træ-, papir- og grafisk industri 2 720 8 001 

Kemisk industri og plastindustri 17 643 17 852 

Sten-, ler- og glasindustri 843 3 834 

Jern- og metalindustri 9 681 34 809 

Møbelindustri og anden industri 1 282 7 254 

Energi- og vandforsyning 10 669 19 698 

Bygge og anlæg 16 703 30 633 

Handel, hotel og restauration 43 391 100 572 

Autohandel, service og tankstationer 3 997 14 540 

Engroshandel undtagen med biler 22 648 53 373 

Detailhandel, reparationsvirksomhed undtagen biler 12 749 23 142 

Hoteller og restauranter 3 997 9 517 

Transport, post og tele 27 987 50 207 

Transport 21 690 42 906 

Post og tele 6 297 7 301 

Finansiering og forretningsservice 810 579 695 161 

Finansiering og forsikring 685 813 475 847 

Udlejning og ejendomsformidling 39 962 129 112 

Forretningsservice 84 804 90 202 

Offentlige og personlige tjenester 86 564 69 221 

Offentlig administration 45 694 44 187 

Undervisning 6 864 2 454 

Sundhedsvæsen 13 766 9 738 

Sociale institutioner 2 027 987 

Foreninger, kultur og renovation 18 213 11 855 


Lønmodtagere, pensionister, mv. 498 913 372 739 

Anm.: De større pengeinstitutter har en balancesum, der tilsammen udgør ca. 93 pct. af den samlede balance for pengeinstitutsektoren. 

1 Skyld ultimo året. 




Tabel 437 

Pengeinstitutternes særlige indlånsformer 

Ultimo året 2006 2007 Ændring i pct. 

i forhold til året før 

mio. kr. 

pct. 

I alt særlige indlånsformer 169 575 184 694 8,9 

Indekskonti 11 908 11 467 -3,7 

Kapitalpensionskonti 80 170 83 765 4,5 

Børneopsparingskonti 11 006 11 477 4,3 

Selvpensioneringskonti 3 799 3 848 1,3 

Investeringsfondskonti 19 16 -15,8 

Etableringskonti 906 876 -3,3 

Boligopsparingskontrakter 568 526 -7,4 

Ratepensionskonti 52 048 64 696 24,3 

Uddannelsesopsparing 383 312 -18,5 

Gevinstopsparingskonti 8 731 7 671 -12,1 

Konjunkturudligningskonti 37 40 8,1 




Tabel 438 

Omsætning på dankort 

Dankort 

1988 1993 1998 2003 2008 

tusinde stk. 

Kort 1 321 2 412 2 621 3 434 4 010 

Transaktioner 

Elektronisk 21 934 147 314 328 975 528 044 796 099 

Notaer 6 262 24 868 10 867 7 513 295 

Omsætning 

mio. kr. 

Elektronisk 11 175 46 586 113 203 175 719 279 712 

Notaer 3 863 9 170 5 658 5 154 185 

Anm.: Transaktioner i de såkaldte KONTANTEN-automater er ikke medregnet. 

Kilde: PBS (Pengeinstitutternes BetalingsService). 




Tabel 439 

Realkreditinstitutterne 

2006 2007 

Antal institutter 8 8 

mio. kr. 


+ Renteindtægter 82 145 106 622 

– Renteudgifter 70 392 92 648 

Renteindtægter, netto 11 753 13 974 

+Gebyrer og provisioner mv. -304 -803 

Rente- og gebyrindtægter, netto 11 449 13 171 

– Udgifter til personale, administration og andre 

driftsudgifter 4 834 4 818 

– Afskrivninger og hensættelser -290 394 

+Kursstigning 5 094 2 761 

+Andre ordinære indtægter 183 47 

Ordinært driftsresultat 12 182 10 767 

+Ekstraordinære indtægter (netto) . . . . . . 

– Skat 2 808 2 624 

Årets resultat 9 374 8 143 

Balance 

Aktiver i alt 2 318 658 2 620 657 

Tilgodehavende hos kreditinstitutter mv. 265 674 385 436 

Udlån 1 851 085 1 994 508 

Obligationer og aktier, mv. 168 229 197 330 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 15 858 20 230 

Immaterielle aktiver 4 013 4 009 

Materielle aktiver 1 152 1 246 

Andre aktiver 12 647 17 897 

Passiver i alt 2 318 658 2 620 657 

Gæld til kreditinstitutter 227 436 345 343 

Udstedte obligationer mv. 1 898 421 2 037 069 

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 50 525 87 065 

Hensættelser til omkostninger 2 273 2 266 

Efterstillede kapitalindskud 16 726 16 114 

Egenkapital 123 277 132 800 



Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mpk47 og mpk48 


Tabel 440 

Realkreditinstitutternes nettoudlån 

2006 2007 2008 

mio. kr. 

Udlån inkl. indekslån i alt 158 046 176 823 162 080 

Ejerboliger og fritidshuse 105 736 94 664 64 436 

Udlejningsejendomme 24 122 24 720 20 380 

Erhvervsejendomme 27 121 55 467 75 890 

Andre ejendomme 1 067 1 972 1 374 

Anm.: Realkreditinstitutternes udlån er opgjort til kontantværdier. Nettoudlån er lig bruttonyudlån fratrukket førtidige indfrielser 

og ordinære afdrag. 



Tabel 441 

Større finansieringsselskaber, factoring og anden udlån 

Tilgang 

i alt 2006 

Tilgang 

i alt 2007 

Status 

ult. 2006 

Status 

ult. 2007 

mio. kr. 

Factoring 30 951 42 408 3 521 4 763 

Anden udlån 15 153 15 090 32 736 35 081 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber. 



Tabel 442 

Større finansieringsselskaber, leasing 

Aktiviteter i årets løb 

2006 2007 

mio. kr. 

I alt 21 735 23 844 

Industriudstyr 3 178 2 969 

Edb- og kontorudstyr 3 253 2 586 

Lastvogne og varevogne 8 342 9 751 

Personvogne 3 577 3 606 

Skibe, fly, jernbanemateriel 130 188 

Bygninger 379 596 

Andet 2 876 4 148 

Status ultimo 54 198 57 386 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber. 




Tabel 443 

Forbrugerkredit 

Ultimo året 2006 2007 2008 

mio. kr. 

I alt 18 194 20 515 21 060 

Saldo på købekort og kontokort 6 882 7 550 7 190 

Heraf benzinselskaber 1 563 1 521 1 237 

Blankolån 8 279 10 216 11 051 

Kredit mod sikkerhed 3 033 2 749 2 819 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber og kontoringe. 



Tabel 444 Sektorfordeling af den cirkulerende obligationsmasse. 2008 

Pålydende værdi ultimo året 

Statsobligationer 

mv. 

Realkreditobligationer 

mv. 1 

Andre 

obligationer 2 

I alt 

mio. kr. 

I alt 479 091 2 695 891 304 954 3 479 936 

Ikke-finansielle selskaber 5 274 106 210 15 115 126 599 

Finansielle selskaber 46 554 1 531 883 152 772 1 731 209 

Monetære, finansielle institutioner 18 652 1 287 516 97 121 1 403 289 

Andre finansielle formidlere 27 902 244 366 55 651 327 919 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 169 297 614 258 48 442 831 997 

Offentlig forvaltning og service 96 837 39 001 7 855 143 693 

Statslig forvaltning og service 96 364 14 427 687 111 478 

Kommunal forvaltning og service 463 23 011 7 119 30 593 

Sociale kasser og fonde 10 1 563 49 1 622 

Husholdninger 3 745 107 442 46 507 157 694 

Non-profit institutioner, 

rettet mod husholdninger 896 28 024 1 645 30 565 

Uoplyst 6 243 34 324 5 389 45 956 

Udlandet 150 244 234 749 27 228 412 221 

1 Realkreditobligationer samt obligationer udstedt af andre obligationsudstedende institutter. 2 Kommuneobligationer, 

skibskreditfondsobligationer, erhvervsobligationer, udenlandske obligationer og CMO- obligationer. 

Kilde: Nationalbanken. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dnvpdks 


Tabel 445 Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. 2008 

Kursværdi, ultimo året 

Udstedende selskaber 

Ejere 1 

Industri 

Ikke finansielle selskaber 

Transport, 

post og tele 

Øvrige 

selskaber 

Finansielle 

selskaber 

Udenlandske 

selskaber 

I alt 

I alt 226,0 196,7 173,6 411,0 28,3 1 035,7 

Ikke-finansielle selskaber 49,5 127,7 34,6 37,1 1,2 250,1 

Finansielle selskaber 16,8 8,8 20,8 64,3 6,9 117,6 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 12,3 7,6 13,9 55,0 1,3 90,1 

Offentlig forvaltning og service 0,6 3,7 0,3 4,1 0,6 9,2 

Husholdninger 2 30,2 18,1 30,1 204,7 7,9 291,0 

Non-profit institutioner, rettet mod 

husholdninger 2,4 1,2 1,2 9,7 0,2 14,7 

Udlandet 1,6 1,3 2,7 10,2 0,4 16,3 

Uoplyst 112,6 28,4 70,0 25,9 9,7 246,6 

mia. kr. 

1 Ved ejere forstås kontohavere i Værdipapircentralen. 2 Husholdninger består af personligt ejede firmaer, lønmodtagere, pensionister, mv. 

Kilde: Nationalbanken. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dnvpdks 

Tabel 446 

Aktieindeks ved årets udgang 

OMXC-indeks 2006 2007 2008 

Ultimo ultimo 1995=100 

Aktier i alt 423 447 228 

Energi 218 236 74 

Materialer 339 369 257 

Industri 431 539 259 

Forbrugsgoder 316 238 79 

Konsumentvarer 192 188 76 

Sundhedspleje 641 699 515 

Finans 607 523 188 

It 515 395 211 

Telekommunikation 138 182 151 

Forsyning 1 363 2 004 552 

Kilde: Københavns Fondsbørs. 




Tabel 447 

Effektiv rente af obligationer 

Effektiv nominel kreditorrente 

2006 2007 2008 

pct. p.a. 

Statsobligationer: 

5-årige: Ultimo året 3,92 4,23 3,25 

Årsgennemsnit 3,59 4,22 4,14 



Realkreditobligationer: 








Tabel 448 

Pensionskasser 

Tværgående pensionskasser 

Firmapensionskasser 

2006 2007 2006 2007 

Antal medlemmer 668 735 676 737 18 882 18 508 

Erhvervsaktive medlemmer 575 017 576 598 7 760 7 356 

Pensionerede medlemmer 73 534 79 588 7 979 7 976 

Pensionerede ægtefæller 11 992 12 389 2 299 2 340 

Børn, der oppebærer børnepension 8 192 8 162 844 836 

mio. kr. 

Løbende årlig pension i alt 7 095 7 861 1 635 1 689 

Pension til medlemmer 5 891 6 634 1 357 1 385 

Pension til ægtefæller 962 1 022 264 289 

Pension til børn 242 205 14 15 

Diverse indtægter 

Medlemsbidrag 14 995 15 559 679 1 017 

Heraf ekstraordinære bidrag - - 326 615 

Renteindtægter og udbytte 10 309 11 085 1 433 1 834 

Diverse udgifter 1 

Pensioner 8 548 9 715 1 670 1 713 

Udtrædelsesgodtgørelser 651 639 68 80 

Aktiver i alt 402 367 412 251 42 920 43 027 

Statsobligationer 1 19 615 17 410 4 730 3 379 

Kommuneobligationer 1 1 654 1 659 313 271 

Realkreditobligationer mv. 1 80 933 80 203 18 521 18 468 

Likvide beholdninger 196 2 178 264 384 

Lån i fast ejendom 126 75 1 . . . 

Lån mod anden sikkerhed 10 082 3 506 2 144 

Andre aktiver 289 761 307 220 19 089 20 381 

Præmiereserver 303 847 301 057 34 465 33 876 

Anm.: Visse pensionskassers regnskabsår er ikke sammenfaldende med kalenderåret. 

1 Bogført værdi. 





Tabel 449 

Danmarks Nationalbanks diskonto 

Diskonto Diskonto Diskonto 

1994 1998 2003 

6. januar 6,00 21. september 4,25 7. marts 2,50 

19. januar 5,75 5. november 4,00 6. juni 2,00 

18. februar 5,50 4. december 3,50 2005 

15. april 5,25 1999 2. december 2,25 

13. maj 5,00 4. februar 3,25 2006 

1995 9. april 2,75 3. marts 2,50 

8. marts 6,00 5. november 3,00 9. juni 2,75 

6. juli 5,75 2000 4. august 3,00 

3. august 5,50 4. februar 3,25 6. oktober 3,25 

25. august 5,00 17. marts 3,50 8. december 3,50 

9. november 4,75 28. april 3,75 2007 

15. december 4,25 9. juni 4,25 9. marts 3,75 

1996 1. september 4,50 7. juni 4,00 

25. januar 4,00 6. oktober 4,75 2008 

7. marts 3,75 2001 4. juli 4,25 

19. april 3,25 14. maj 4,50 8. oktober 4,50 

1997 31. august 4,25 7. november 4,00 

10. oktober 3,50 18. september 3,75 5. december 3,50 

1998 9. november 3,25 2009 

6. maj 4,00 2002 16. januar 2,75 

29. maj 3,75 6. december 2,75 6. marts 2,00 

3. april 1,75 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/disk 

pct. 

Tabel 450 

Valutakurser 

Møntenhed 2006 2007 2008 

Britiske pund GBP 1 094,32 1 089,81 939,73 

Bulgarske lev BGN 381,38 380,95 381,22 

Estiske kroon EEK 47,67 47,62 47,65 

Islandske kroner ISK 8,55 8,51 . . . 

Lettiske lats LVL 1 071,34 1 064,24 1 061,08 

Litauiske litas LTL 216,03 215,78 215,94 

Norske kroner NOK 92,71 92,99 91,02 

Polske zloty PLN 191,58 196,96 213,21 

Schweiziske franc CHF 474,22 453,66 469,90 

Slovakiske koruna SKK 20,05 22,06 23,89 

Svenske kroner SEK 80,62 80,57 77,73 

Tjekkiske koruna CZK 26,32 26,85 29,93 

Ungarske forint HUF 2,83 2,96 2,97 

EUR Euro EUR 745,91 745,06 745,60 

Amerikanske dollar USD 594,70 544,56 509,86 

Australske dollar AUD 447,76 456,06 430,79 

Canadiske dollar CAD 524,24 508,24 479,15 

Hong Kong dollar HKD 76,55 69,80 65,49 

Japanske yen JPY 5,11 4,62 4,95 

Singapore dollar SGD 374,17 361,21 359,70 

Effektiv kronekurs, 1980 = 100 101,60 103,20 105,80 

Anm.: Kursen er et årsgennemsnit. 




kr. 


Tabel 451 

Livsforsikringsselskaber 

2006 2007 

Antal selskaber 34 33 


mio. kr. 

A: Forsikringsvirksomheden 

+ Præmieindtægter for egen regning 74 877 82 554 

+ Overført investeringsafkast 32 042 10 315 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 106 919 92 869 

– Forsikringsydelser for egen regning 51 382 57 635 

– Forøgelse af livsforsikringshensættelser 27 524 25 380 

– Administrationsudgifter 4 184 4 455 

– Ændring i bonusudjævningshensættelser 21 467 4 088 

+ Resultat af syge- og ulykkesforsikring 269 387 

Resultat af forsikringsvirksomheden 2 631 1 698 

B: Investeringsvirksomheden 

+ Samlet investeringsresultat 35 951 11 128 

–Skat på pensionsafkast 3 909 813 

– Overført investeringsafkast til livs- og pensionsordninger 29 741 8 837 

– Overført investeringsafkast til syge- og ulykkesforsikringer - - 

Investeringsresultat 2 301 1 478 

C: Samlet virksomhed 

+ Resultat af primær drift 4 932 3 176 

+ Øvrige ordinære indtægter, netto 164 232 

+ Ekstraordinære indtægter, netto 0 0 

– Skatter 855 700 

Årets nettoresultat 4 241 2 708 

D: Forøgelse af egenkapital 

+ Årets nettoresultat 4 241 2 708 

– Udbytte mv. 9 8 

Egenkapitalforøgelse, i alt 4 232 2 700 

heraf henlagt til sikkerhedsfond . . . . . . 

Balance 

Aktiver i alt 1 010 371 1 054 186 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 10 405 8 665 

Obligationer 544 677 542 861 

Kapitalandele 281 894 300 041 

Udlån 15 828 11 283 

Øvrige 21 981 24 832 

B: Øvrige aktiver 135 586 166 504 

Passiver i alt 1 010 371 1 054 186 

Egenkapital 56 511 56 787 

Hensættelser 920 530 951 753 

Øvrige passiver 33 330 45 646 





Tabel 452 

Skadesforsikringsselskaber 

2006 2007 

Antal selskaber 120 118 


mio. kr. 

A: Forsikringsvirksomheden 

+ Præmieindtægter for egen regning 43 643 49 725 

+ Forsikringsteknisk rente for egen regning 1 243 1 653 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 44 886 51 378 

– Erstatningsudgifter for egen regning 28 511 34 986 

– Administrationsudgifter 8 648 8 841 

– Andre forsikringsmæssige poster 690 904 

Resultat af forsikringsvirksomheden 7 037 6 647 

B: Investeringsvirksomheden 

+ Resultat af investeringsvirksomheden 10 103 7 864 

C: Samlet virksomhed 

Resultat af primær drift 17 140 14 510 

+ Øvrige ordinære indtægter, netto 3 004 -3 569 

+ Ekstraordinære indtægter, netto 724 774 

– Skatter 2 916 2 312 


D: Forøgelse af egenkapitalen 


+ Balanceposteringer 4 634 3 080 

+ Kapitaltilførsler 8 21 

Tilgang i alt 16 509 11 731 

– Udbytte mv. 5 797 5 122 

Egenkapitalforøgelse, i alt 10 712 6 609 

Heraf henlagt til sikkerhedsfond 201 . . . 

Balance 

Aktiver i alt 150 984 163 705 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 5 192 5 175 

Obligationer 75 055 85 076 

Kapitalandele 47 644 46 076 

Udlån 787 479 

Øvrige 4 548 5 160 

B: Øvrige aktiver 17 758 21 739 

Passiver i alt 150 984 163 705 

Egenkapital 66 532 68 169 

Hensættelser 69 506 82 004 

Øvrige passiver 14 946 13 532 





Tabel 453 

Skadesforsikring fordelt efter branche 

Præmier 

Erstatninger 

2006 2007 2006 2007 

mio. kr. 

I alt 47 641 53 457 29 714 38 066 

Erhvervsforsikring i alt 15 027 16 705 9 947 13 295 

Arbejdsskadeforsikring 3 871 4 525 3 757 3 718 

Bygningsforsikring 3 782 4 569 2 112 4 606 

Løsøreforsikring mv. 3 155 3 282 1 841 2 424 

Erhvervsansvarsforsikring 1 489 1 702 707 774 

Sø- og transportforsikring 1 137 1 528 970 1 154 

Luftfartsforsikring 889 368 199 143 

Anden erhvervsforsikring 704 731 361 476 

Privatforsikring i alt 8 765 10 174 5 988 7 901 

Familieforsikring 3 318 3 671 2 113 2 707 

Grundejerforsikring 3 694 4 610 2 544 3 878 

Fritidshusforsikring 484 600 249 373 

Ejerskifteforsikring 412 381 477 436 

Anden privatforsikring 857 912 605 507 

Personulykkesforsikring i alt 8 367 10 245 6 171 7 188 

Sundhedsforsikring 424 572 325 521 

Enkelt ulykkes- og sygeforsikring 7 587 9 020 5 631 6 297 

Erhvervsudygtighedsforsikring 356 653 215 370 

Motorkøretøjsforsikring i alt 12 555 14 667 6 536 8 370 

Ansvar 5 196 6 235 2 759 3 320 

Kasko 7 359 8 432 3 777 5 050 

Kredit- og kautionsforsikring 403 429 7 28 

Turistassistance- og retshjælpsforsikring 73 335 33 249 

Direkte forretning i alt 45 190 52 556 28 682 37 031 

Indirekte forretning i alt 2 451 902 1 032 1 035 

Anm.: Præmier og erstatninger er angivet med reserveregulerede bruttobeløb. Indirekte forretning er den modtagne genforsikring, 

som det enkelte forsikringsselskab har overtaget fra andre forsikringsselskaber. 





Færøerne 

Mykines 

0km 10km 20km 30km 

Hestur 

Skopun 

Mikladal 

Gjógv Kunoy 

Eiði 

Funninfjørður 

oyndar- 

Haldórsvík 

El- 

Húsar 

du- 

vík 

Saksun 

Fuglafjørður 

Sunda Gøta Leirvík 

Hosvík 

Skála 

Vestmanna 

Streymoy Runavík 

Kvívík Sjógv 

Bø Kollafjørður 

Miðvág 

Nes 

Sandavág Skúvoy 

Sørvág 

Tórshavn 

Argir 

4 

FÆRØERNE 

Koltur 

Sand 

Argir 

Kirkjubø 

3 

Skálavík 

2 

Viðareiði 

Hvannasund 

svínoy 

Klaksvík 

Nólsoy 

1 

Fugloy 

Sysselgrænse 

Kommunegrænse 

Skúvoy 

Húsavík 

5 

Sysler 

1.Norðoya 

2.Eysturoyar 

3.Streymoyar 

4.Vága 

5.Sandoyar 

6.SuðuroyarNorðara 

7.SuðuroyarSunnara 

Hvalba 

Tvøroyri 

Fámjin 

Hov 

Porkeri 

Vágur 

6 

Sumba 

7 

© Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen (G.5-00) 

482 Færøerne Statistisk Årbog 2009

Grønland 

Qaanaaq 

Thule 

Upernavik 

Uummannaq 

Iloqqortoormiut 

Scoresbysund 

Qeqertarsuaq 

Godhavn 

Aasiaat 

Egedesminde 

Kangaatsiaq 

Ilulissat 

Jakobshavn 

Qasigiannguit 

Christianshåb 

Sisimiut 

Holsteinsborg 

Maniitsoq 

Sukkertoppen 

NUUK 

Godthåb 

Tasiilaq 

Ammassalik 

Paamiut 

Frederikshåb 

Narsaq 

Ivittuut 

Qaqortoq 

Julianehåb 

Nanortalik 

Kommunegrænse 

KALAALLITNUNAAT 

Grønland 

1:10mio 

100 0 100 200 300 400 500km 

© Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 

Statistisk Årbog 2009 Grønland 483

Færøerne og Grønland 


1. Det danske riges befolkning 

Hvis du vil vide mere… 

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for Færøerne og Grønland helt tilbage til 

den første Statistiske Årbog i 1896. Både Færøerne og Grønland har i dag deres 

eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger end præsenteret 

i årbogen. De to landes statistikbureauer findes på hjemmesiderne 

www.hagstova.fo for Færøerne og www.statgreen.gl for Grønland. Grønland udgiver 

desuden sin egen årbog med udførlig statistik. Beretningerne fra Rigsombudsmanden 

på Færøerne og Grønland er desuden gode kilder til orientering. 

Ét rige – tre forskellige samfund 

Færøerne og Grønland har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab 

med Danmark. I det 20. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra Danmark 

og har i dag et udbygget hjemmestyre. Hjemmestyret blev etableret på Færøerne i 

1948 og i Grønland i 1979. Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om 

egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, handel, kommunale forhold mv., mens 

spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og retspolitik er fællesanliggender efter 

dansk lov. Færøerne og Grønland er med tiden blevet mindre økonomisk afhængige 

af Danmark, men modtager betydelige midler fra den danske stat. I 2007 modtog 

Færøerne 616 mio. kr. i bloktilskud, mens Grønland modtog 3.202 mio. kr. 

Oven i dette afholder den danske stat udgifterne til bl.a. retsvæsen og forsvar. 

Små befolkninger i forhold til den danske 

Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 

5,5 mio. mennesker i Danmark, mens der bor 49.000 på Færøerne og 56.000 i 

Grønland. Til sammenligning bor der omkring 50.000 i en middelstor dansk provinsby. 

Figur 1 

Danmark 

Grønland 

Færøerne 

Befolkningsudvikling i Danmark, Færøerne og Grønland 

Indeks, 1990=100 

110 

105 

100 

95 

90 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Færøernes krise i midten af 1990’erne 

Mens befolkningen er steget svagt i Danmark og Grønland siden 1990, oplevede 

færingerne i midten af 1990’erne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedår- 

484 Færøerne og Grønland Statistisk Årbog 2009


sagen var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløshed. 

Det færøske samfund havde desuden en gæld til udlandet på næsten 150 pct. 

af BNP. Først i 2003 var der lige så mange mennesker på Færøerne, som der var i 

1990. 

Figur 2 

Ledighed i Danmark, Færøerne og Grønland 

15 

Pct. af arbejdsstyrken 

12 

Grønland 

Danmark 

Færøerne 

9 

6 

3 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Anm.: Data for Færøerne er først gyldige fra og med 1995. 2008-tal for Grønland forelå ikke ved redaktionens afslutning. 

Figur 3 

Fertilitet 

4 

3 

2 

1 

0 

Børn pr. kvinde 

1970 Nyeste 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

Anm.: Data for Danmark er fra 2008, 

Færøerne fra 2007 og Grønland fra 

2006. 

Færinger får flere børn… 

For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for knap 40 

år siden. I 1970 fik en færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,5 børn i dag. I 

Grønland fik en kvinde 2,7 børn i 1970 mod 2,2 børn i dag, og i Danmark fik kvinderne 

næsten to børn i 1970 mod 1,9 i dag. Fertiliteten har således været mest 

nedadgående på Færøerne, men det er stadig der, kvinderne får flest børn. 

… og lever længere 

Det er også på Færøerne, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder på 

Færøerne er 77 år, mens danske mænd lever, til de er 76 år, og grønlandske mænd 

til de er 66 år. Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit, til de er 82 år, mens 

danske kvinder gennemsnitligt lever, til de er 81 år, og grønlandske kvinder 71 år. 

Den betragteligt lavere middellevetid i Grønland afspejles i, at der er relativt færre 

ældre i Grønland end i de øvrige dele af det danske rige. I Danmark findes imidlertid 

den laveste andel af unge til at bære fremtidens samfund. 18 pct. af danskerne 

er børn og unge op til og med 14 år, mens den samme andel er 22 pct. på Færøerne 

og 24 pct. i Grønland. 

Figur 4 

Alderssammensætning i Danmark, Færøerne og Grønland 

Danmark (2009) Færøerne (2008) Grønland (2008) 

0-14 år 

15-64 år 

65 år + 

Statistisk Årbog 2009 Færøerne og Grønland 485


2. Det danske riges økonomi 

Små økonomier i forhold til den danske 

De færøske og grønlandske økonomier er ganske små i forhold til den danske. 

Mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde 1.740 mia. kr. i 2008, var 

BNP i Grønland omtrent 11 mia. kr. i 2006. Færøernes BNP udgjorde i 2006 lige 

under 12 mia. kr. 

Figur 5 

Danmark 

Grønland 

Færøerne 

Udviklingen i BNP i årets priser 

16 

Pct. 

12 

8 

4 

0 

-4 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 


Figur 6 

BNP pr. indbygger 

i årets priser 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Tusinde kr. 

98 00 02 04 06 08 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 


www.statistikbanken.dk/nat01, bef1a 

og bef1a07. 

Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord 

Foruden den generelle konjunkturafmatning har den økonomiske udvikling på 

Færøerne og Grønland været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. Grønlands 

økonomi er specielt sårbar over for prisen på rejer. Færøernes økonomi er ligeledes 

stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal fiskedage, udviklingen for opdrættede 

laks og prisen på bl.a. rejer og torsk. Trods pæne vækstrater mod slutningen af 

1990’erne havde Færøerne i 2003 en negativ vækst i BNP, men dette er siden vendt 

til en høj vækst i 2006. Generelt er det kendetegnende for Færøernes og Grønlands 

økonomi, at de er sårbare for svingninger i et enkeltstående erhverv, fiskeriet, og 

de har derfor større konjunkturudsving end Danmark. 

Inflationen størst på Færøerne 

Set over de seneste år er forbrugerpriserne steget mest på Færøerne. Mens Danmark 

og Grønland har haft en gennemsnitlig inflation på hhv. 2,5 og 2,3 pct. siden 

1995, har inflationen på Færøerne gennemsnitligt været 3,6 pct. i samme periode. 

Figur 7 

Færøerne 

Danmark 

Grønland 

Årlige ændringer i forbrugerprisindekset 

150 

Indeks, 1995=100 

140 

130 

120 

110 

100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 




Nøgletal for Færøerne og Grønland 

År Danmark År Færøerne År Grønland 


Samlet areal, km 2 2009 43 098 2008 1 396 2009 2 166 086 

Højeste punkt, meter 2009 171 2008 882 2009 3 693 

Middeltemperatur, januar, celsius 1 1961-1990 0,0 1961-1990 3,4 1961-1990 -7,4 

Middeltemperatur, juli, celsius 1 1961-1990 15,6 1961-1990 10,3 1961-1990 6,5 

Nedbør, mm. 1 1961-1990 712 1961-1990 1 284 1961-1990 752 

Soltimer 1 1961-1990 1 495 1961-1990 839 . . . . . . 

Befolkning 

Befolkning 2009 5 511 451 2009 48 778 2008 56 462 

Indbyggere pr. km 2 2009 127,9 2009 34,9 2008 0,1 

Fertilitet 2008 1,9 2007 2,5 2006 2,2 

Middellevetid, mænd 2007-2008 76,3 2004-2008 76,8 2006 65,8 

Middellevetid, kvinder 2007-2008 80,7 2004-2008 82,3 2006 71,2 

Befolkning 0-14 år i pct. 2009 18 2008 22 2008 24 

Befolkning 65 år + i pct. 2009 16 2008 14 2008 6 

Vielser pr. 1.000 indbyggere 2007 6,7 2008 5,3 . . . . . . 

Skilsmisser pr. 1.000 indbyggere 2007 2,6 2008 1,1 . . . . . . 

Uddannelse 

Uddannelsesudgifter, mio. kr. 2007 124 609 2006 962 2007 1 587 

Uddannelsesudgifter i pct. af BNP 2007 7,4 2006 8,8 2006 13,9 

Uddannelsesudgifter pr. folkeskoleelev 2007 88 012 2003 40 083 2006 151 516 

Arbejdsmarked 

Arbejdsstyrken 2008 2 916 152 2008 29 400 2007 27 846 

Beskæftigede i alt 2008 2 856 292 2008 29 300 2006 22 924 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 2 2008 1,8 2008 0,3 2007 5,4 

Erhvervsfrekvens, mænd i pct. 2008 81,8 2008 86,8 2006 78,6 

Erhvervsfrekvens, kvinder i pct. 2008 76,3 2008 82,1 2006 73,3 

Sociale forhold 

Off. udgifter til social beskyttelse 2007 360 448 2006 2 133 2007 2 140 

Off. udgifter til social beskyttelse i pct. af BNP 2007 21,4 2006 19,6 2006 19,5 

Off. udgifter til social beskyttelse pr. indbygger 2007 65 400 2006 44 197 2007 37 844 

Sundhed 

Sundhedsudgifter i pct. af BNP 2007 7,3 2006 7,9 2006 8,9 

Sundhedspersonale pr. 100.000 indbyggere 2005 2 027 2005 1 330 2006 996 

Heraf læger pr. 100.000 indbyggere 2005 321 2005 188 2006 162 

Udførte aborter pr. 1 000 levendefødte børn 2006 235 2007 67 2006 867 

Selvmord pr. 100.000 indbyggere 2006 12 2002-2006 3,4 2006 102 

Døde spædbørn pr. 1.000 levendefødte, drenge 2008 4,4 2007 6,2 2006 16,9 

Døde spædbørn pr. 1.000 levendefødte, piger 2008 3,6 2007 2,9 2006 14,0 

Retsvæsen 

Anmeldte straffelovsovertrædelser 2008 476 953 2008 866 2007 5 540 

Sædelighedsforbrydelser 2008 2 477 2008 15 2007 462 

Voldsforbrydelser 2008 18 486 2008 79 2007 863 

Heraf drab og drabsforsøg 2008 250 . . . . . . 2007 25 

Tyveri 2008 188 376 2008 250 2007 1 714 

Indbrud 2008 93 578 2008 56 2007 666 


Forbrugerprisindeks (inflation), årlig vækst i pct. 2008 3,4 2007 3,6 2008 4,5 

Gennemsnitlig personindkomst, før skat, kr. 2007 274 092 2007 191 030 2005 184 769 

Gennemsnitlig familieindkomst, efter skat, kr. 2007 298 347 . . . . . . 2005 257 591 

1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på Færøerne og Nuuk i Grønland. 2 Ledigheden på Grønland opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle 

arbejdsstyrke. 

Kilde: Danmarks Statistik, Færøernes Statistik, Grønlands Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook. 

Statistisk Årbog 2009 Færøerne og Grønland 487


Nøgletal for Færøerne og Grønland 

År Danmark År Færøerne År Grønland 


Firmaer 2006 298 214 2007 2 550 2006 1 988 

Beskæftigede fordelt efter erhverv, total pct. 2006 100 2007 100,0 2006 100,0 

Landbrug, jagt og fiskeri 2006 1,4 2007 12,0 2006 4,9 

Industri, råstof og forsyning 2006 16,5 2007 13,6 2006 5,1 

Bygge og anlæg 2006 6,9 2007 8,5 2006 9,9 

Handel, hotel og restauration 2006 16,0 2007 12,6 2006 19,9 

Transport, post og tele 2006 6,7 2007 6,6 2006 8,8 

Finansiering og forretningsservice 2006 13,5 2007 9,1 2006 4,9 

Offentlige og personlige tjenester 2006 38,9 2007 36,2 2006 46,5 

Uoplyst aktivitet 2006 0,1 2007 1,5 2006 0,0 

Fiskeri 

Fiskerfartøjer 2008 1 815 2007 150 2006 863 

Samlet fiskerifangst, 1.000 tons 2008 590 2007 582 2004 192 

Fangst af rejer i pct. 2008 1,7 2007 1,2 2004 70,8 

Fangst af torsk og sej i pct. 2008 5,7 2007 16,4 2004 3,2 

Industri og foderfisk i pct. 2008 71,8 2007 70,9 . . . . . . 

Skudte sæler 2007 . . . 2008 - 2005 130 927 


Boligbestand 2008 2 710 000 . . . . . . 2007 22 075 

Gns. antal personer pr. bolig 2008 2,1 . . . . . . 2007 2,6 

Gns. boligareal, m 2 2008 110,4 . . . . . . 2007 65,5 

Tilgang af boliger 2008 24 129 2007 357 2006 225 

Serviceerhverv 

Overnatninger i alt 2007 45 603 826 2006 116 236 2007 234 604 

Indenlandske overnatninger i pct. 2007 51 2006 26 2007 51 

Udenlandske overnatninger i pct. 2007 49 2006 74 2007 49 

Heraf danske i pct. • • 2006 51 2007 69 

Adgang til internet pct. af 16-74-årig befolkning 2008 85 2007 44 2006 69 

Mobiltelefon pct. af befolkning mellem 16 og 74 år 2008 120 2007 155 2006 125 


Import, mio. kr. 2008 561 662 2008 5 005 2007 3 643 

Heraf import fra Danmark i pct. • • 2008 31,8 2007 70,1 

Eksport mio. kr. 2008 586 670 2008 4 318 2007 2 332 

Heraf eksport til Danmark i pct. • • 2008 12,1 2007 85,1 

Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct. 2008 2,9 2008 81,9 2007 81,7 

Nationalregnskab 

Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, mio. kr. 2008 1 739 716 2003 9 699 2006 10 636 

Årlig realvækst i pct. af BNP 2008 -1,1 2003 . . . 2006 2,6 

BNP årets priser, pr indbygger, kr. 2008 315 655 2003 202 239 2006 187 341 

Betalingsbalancen, løbende poster, mio. kr. 2008 35 352 2003 -130 2005 790,3 

Betalingsbalancen i pct. af BNP 2008 2,0 2003 -1,3 2005 7,8 


Overskud på offentlige finanser, mio. kr. 2008 63 184 2003 407 2007 386 

Overskud på offentlige finanser i pct. af BNP 2008 3,6 2003 4,2 2006 3,6 

Offentlige sektors nettogæld, mio. kr., ultimo året 2008 -83 074 2003 3 052 2007 -2 251 

Offentlige sektors nettogæld i pct. af BNP, ultimo året 2008 -4,8 2003 31,0 2006 -21,2 

Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr. • • 2007 616 2007 3 202 

Kilde: Danmarks Statistik, Færøernes Statistik, Grønlands Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook. 


International statistik 


1. Udviklingen i verdens befolkning 

Vi bliver flere mennesker på jorden 

I løbet af det 20. århundrede blev jordens befolkning næsten fire gange større. I 

1900 boede 1,65 mia. mennesker på jorden, mens dette tal er estimeret til omkring 

6,8 mia. i 2009. Udviklingen tog særlig til fra 1960’erne frem til 1990’erne med en 

vækst på omkring 20 pct. hvert årti. I 2050 forventes jordens befolkning at runde 

9,2 mia. 

Figur 1 

Verdens befolkning 

10 

Mia. 

8 

6 

4 

2 

0 

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 

Kilde: FN’s befolkningsprognose. 

Vi bliver også ældre 

Samtidig med, at vi bliver flere mennesker på jorden, lever vi også længere. I 1960 

var den forventede middellevetid for alle verdens nyfødte børn i gennemsnit 50 år. 

I 2008 var den forventede middellevetid steget til over 66 år. I 2050 forventes middellevetiden 

at være steget til 76 år. Tallene dækker over meget store forskelle 

mellem lande og verdensdele. Et barn født i Japan i 2008 kan forvente at blive omkring 

82 år, mens et barn født i Swaziland i Afrika kun kan forvente at fylde 40 år. 

Figur 2 

Gennemsnitlig forventet levetid for nyfødte over hele verden 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Alder 

1955- 

1960 

1965- 

1970 


1975- 

1980 

Statistisk Årbog 2009 International statistik 489 

1985- 

1990 

1995- 

2000 

2005- 

2010 

2015- 

2020 

2025- 

2030 

2035- 

2040 

2045- 

2050


Der bor flest mennesker i Asien 

Verdens befolkning er vokset på alle kontinenter, men da kvinder i Asien og Afrika 

generelt føder flere børn, har verdensdelenes andel af jordens samlede befolkning 

ændret sig en del. I 1950 udgjorde den europæiske befolkning 22 pct. af verdens 

samlede befolkning, mens denne andel i 2006 var mindsket til 11 pct. Modsat er 

den asiatiske befolkning vokset fra at udgøre 56 pct. af verdens befolkning i 1950 

til 60 pct. i 2006. 

Figur 3 

Verdens befolkning fordelt efter verdensdel 

1950 

Nordamerika 

Oceanien 

Afrika 

2006 

Nordamerika 

Oceanien 

Europa 

Afrika 

Europa 

Latinamerika 

og Caribien 


Asien 

Latinamerika 

og 

Caribien 

Asien 

2. Verdensøkonomien 

Stabil vækst og øget samhandel 

Set over de seneste 38 år har verdensøkonomien været i stabil vækst med en gennemsnitlig 

årlig realvækst på 3,6 pct. af verdens samlede BNP. Periodens mest udtalte 

konjunkturnedgange har været i 1975, 1982 og 1991 med vækstrater nede på 

1-2 pct. BNP voksede for verdensøkonomien som helhed med næsten 4 pct. i 2008. 

Ligeledes har tiden siden 1970 vist en generelt øget verdenshandel, dog med mere 

varierende og i enkelte år negative vækstrater (1975 og 1982). I 2008 voksede 

verdenshandlen med 4,9 pct. I 2001 var væksten i samhandlen helt nede på 0,3 

pct. Forbrugerpriserne (inflationen) har de seneste år været på et historisk lavt niveau 

i de vestlige lande. I 2008 var inflationen i i-landene dog steget til 3,6 pct. 

Figur 4 

Nøgleindikatorer for verdensøkonomien 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Pct. 

Årlig BNP-vækst 

Trend 

Pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

Årlig vækst i verdenshandlen 

Trend 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Pct. 

Årlig inflation 

U-lande 

I-lande 

1970 

1974 

1978 

1982 

1986 

1990 

1994 

1998 

2002 

2006 

1970 

1974 

1978 

1982 

1986 

1990 

1994 

1998 

2002 

2006 

1970 

1974 

1978 

1982 

1986 

1990 

1994 

1998 

2002 

2006 

Kilde: IMF – global indicators. 

490 International statistik Statistisk Årbog 2009


3. International statistik 

International statistik siden 1898 

Lige siden 1898 har årbogen indeholdt et afsnit med international statistik. Flere af 

statistikkerne fra dengang er medtaget i årbogen den dag i dag, fx areal og folkemængde 

i stater og landområder. 

Nogle tabeller er i mellemtiden røget ud, fx indvandringen til Amerikas forenede 

Stater, mens andre er kommet til, fx ØMU-gælden. Udvalget af tabellerne sker med 

øje for, at statistikkerne fortsat både har kontinuitet og aktualitet. 

International harmonisering af statistikker 

Udviklingen de sidste 100 år har forøget behovet for international statistik. En direkte 

sammenligning af de nationale statistikker er som regel vanskelig, fordi de 

enkelte lande ofte har forskellige opgørelsesmetoder. Derfor arbejder de internationale 

organisationer fortsat på at sikre, at definitioner, klassifikationer og opgørelsesmetoder 

er ensartet på tværs af landene. 

Dette harmoniseringsarbejde strækker sig fra vejledende retningslinier til mere direkte 

krav til de statistikker, som medlemslandene indberetter til organisationerne. 

Statistikpublicerende organisationer 

Blandt de helt centrale internationale statistikpublicerende organisationer – som 

også indgår som kilder i Statistisk Årbog – kan nævnes: 

Eurostat (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor) 

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) 

UN/FN (United Nations – Forenede Nationer) – herunder bl.a.: 

- ECE (Economic Commission for Europe) 

- FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) 

- ILO (International Labour Organisation) 

- IMF (International Monetary Fund) 

- UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) 

- WHO (World Health Organization) 

- World Bank 

International sammenlignelig statistik publiceres i form af trykte statistiske publikationer, 

på cd-rom og i databaser med adgang fra de statistikproducerende institutioners 

hjemmesider. 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er hovedfagbibliotek for beskrivende 

statistik, rummer Danmarks største samling af dansk, udenlandsk og international 

statistik. 

Samlingen udbygges løbende og suppleres med det nyeste materiale fra de statistikproducerende 

organisationer. Ud over den store bestand af trykte publikationer 

og cd-rom giver biblioteket adgang til en lang række internationale databaser. 

Biblioteket er åbent for offentligheden. 

Statistisk Årbog 2009 International statistik 491


Areal og folkemængde i stater og landeområder 

Samlet 

areal 

Areal 

Heraf Seneste opgørelse 

Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 

Bybefolkningens 

andel 

km 2 pct. tusinde pct. 

Europa 1 23 045 137 96,6 . . . . . . . . . . . . 

Albanien 28 748 95,3 2001 3 069 107 44 

Andorra 464 100,0 2006 81 175 93 

Belgien 30 528 99,2 01-01-07 10 584 347 97 

Bosnien og Hercegovina 51 129 100,0 2005 3 910 88 44 

Bulgarien 110 994 99,7 2006 7 679 72 70 

Cypern 9 251 99,9 2005 836 90 69 

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland 43 098 98,5 01-01-09 5 511 128 86 

Estland 45 227 93,7 2005 1 347 30 70 

Finland ekskl. Åland 336 881 90,1 28-02-07 5 279 17 63 

Frankrig 2 543 965 99,7 2007 63 573 108 76 

Færøerne 1 399 100,0 01-11-08 49 35 39 

Gibraltar (kun civilbefolkningen) 6 100,0 2005 29 4 428 100 

Grækenland 131 957 97,7 2005 11 220 83 61 

Guernsey 63 100,0 2001 60 902 . . . 

Holland 41 528 81,6 nov.08 16 479 485 68 

Hviderusland 207 600 99,9 2005 9 795 47 71 

Irland 70 273 98,0 2003 4 240 60 60 

Island 102 819 97,3 01-04-07 316 3 93 

Italien 301 277 97,6 2007 59 131 194 67 

Jan Mayen 377 . . . . . . . . . . . . . . . 

Jersey 116 99,8 2001 87 750 . . . 

Kosovo 3 10 887 . . . 2000 1 970 181 . . . 

Kroatien 56 542 98,9 2005 4 550 78 59 

Letland 64 589 96,1 01-01-06 2 295 37 68 

Liechtenstein 160 100,0 2006 35 219 23 

Litauen 65 200 99,4 01-01-07 3 384 53 67 

Luxembourg 2 586 100,0 2005 455 175 92 

Makedonien 25 713 . . . 01-11-02 2 023 79 60 

Malta 4 316 100,0 2005 405 1 282 92 

Man 572 . . . 2006 80 140 76 

Moldova 33 848 . . . 2004 3 939 129 46 

Monaco 2 . . . 2000 32 21 477 100 

Montenegro 13 812 . . . 2003 620 45 . . . 

Nordirland 14 135 . . . 2004 1 710 121 . . . 

Norge 323 802 94,6 01-01-09 4 799 15 78 

Polen 312 685 97,4 2005 38 230 122 62 

Portugal 5 91 947 99,5 2005 10 528 113 55 

Rumænien 238 391 96,6 01-01-02 21 681 91 55 

Rusland 17 075 400 . . . 01-01-06 142 754 9 73 

San Marino 61 100,0 2006 30 490 93 

Schweiz 41 285 95,8 31-12-06 7 509 188 68 

Serbien 3 77 474 99,8 2005 5 466 98 57 

Slovakiet 49 034 98,1 2005 5 389 110 58 

Slovenien 20 273 99,4 31-03-05 1 998 99 51 

Spanien 6 506 030 98,7 01-01-05 44 108 83 77 

Storbritannien 228 938 98,7 2007 60 975 250 89 

Svalbard 61 020 . . . 01-01-05 2 0 . . . 

Anm.: Seneste opgørelse kan indeholde beregnede folketal. Folkemængden pr. km 2 og bybefolkningens andel kan vedrøre andre år end dem i øvrige kolonner. 

1 Inkl. Rusland. 2 Ekskl. oversøiske besiddelser. 3 Udskilt af Serbien. 4 Inkl. Gozo. 5 Inkl. Azorerne og Madeira. 6 Inkl. Balearerne, De Kanariske Øer og Spansk Nordafrika. 

Kilde: The Statesman's Yearbook 2009. Yderligere kilder: United Nations: Demographic Yearbook, (United Nation World Population Data Sheet. FAO: Production Yearbook. 

Eurostat: Demographic Statistics. Populations Division of the United Nations Secretariat, World Urbanization Prospects: The 1999 Revision. Demographic Bulletin. 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Sverige 450 295 91,3 31-12-08 9 256 22 83 

Tjekkiet 78 866 98,0 2007 10 287 130 74 

Tyskland 357 116 97,8 31-12-06 82 315 230 88 

Ukraine 603 700 96,0 2005 46 481 80 67 

Ungarn 93 030 99,3 2005 10 086 110 65 

Vatikanstaten 0 . . . 2000 1 2 273 100 

Østrig 83 858 98,7 2006 8 299 96 66 

Åland 1 555 . . . 31-12-05 27 17 . . . 

Afrika 30 260 680 97,8 . . . . . . . . . . . . 

Algeriet 2 381 741 100,0 2005 32 850 12 59 

Angola 1 246 600 100,0 2005 16 100 13 36 

Benin 112 622 98,2 2002 6 770 60 45 

Botswana 581 730 97,4 2005 1 840 3 52 

Burkina Faso 270 764 99,9 2006 13 730 51 18 

Burundi 27 834 92,3 2005 7 859 282 10 

Cameroun 475 440 97,9 2005 17 800 37 51 

Centralafrikanske Republik 622 984 99,9 2003 3 895 6 43 

Comorerne 1 862 100,0 2003 576 309 35 

Congo demokratiske republik (Zaire) 2 344 798 96,7 2005 58 741 25 32 

Congo republik af 341 821 99,9 2005 3 610 11 54 

Djibouti 23 200 99,9 2005 804 35 84 

Egypten 1 001 450 99,4 2005 72 850 59 58 

Elfenbenskysten 322 460 98,6 2005 18 590 48 45 

Eritrea 121 100 . . . 2005 4 527 37 20 

Etiopien 1 127 127 90,6 2005 78 990 70 16 

Gabon 267 667 95,9 2005 1 291 5 84 

Gambia 10 689 80,6 2003 1 364 128 26 

Ghana 238 533 95,4 2005 22 535 79 45 

Guinea 245 857 99,9 2005 9 003 29 35 

Guinea-Bissau 36 125 77,9 2005 1 597 44 34 

Kap Verde 4 033 100,0 2005 507 108 56 

Kenya 582 646 98,1 2005 35 599 55 39 

Lesotho 30 355 100,0 2006 1 872 62 18 

Liberia 99 065 86,5 2005 3 442 35 45 

Libyen 1 759 540 100,0 2003 5 678 3 86 

Madagaskar 587 041 99,1 2005 18 643 32 27 

Malawi 118 484 79,4 2005 13 226 84 16 

Mali 1 248 574 98,4 2005 11 611 8 32 

Marokko 458 730 99,9 2004 29 536 42 57 

Mauretanien 1 030 700 100,0 2005 2 963 2 62 

Mauritius 2 040 99,5 2003 1 223 576 43 

Mayotte 376 . . . 2003 183 426 . . . 

Mozambique 799 380 97,8 2007 20 531 26 36 

Namibia 825 112 99,9 2005 2 020 2 32 

Niger 1 186 408 100,0 2005 13 264 9 22 

Nigeria 923 768 98,6 2006 140 004 152 47 

Rèunion 2 507 99,6 2005 785 291 90 

Rwanda 25 314 93,7 2002 8 129 321 18 

Sao Tome og Principe 1 001 100,0 2005 153 163 38 

Senegal 196 722 97,9 2005 11 660 54 50 

Seychellerne 455 100,0 2006 85 166 50 

Sierra Leone 71 740 99,8 2004 4 977 69 39 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Somalia 637 657 98,4 2005 8 196 13 33 

St. Helena 122 100,0 2001 5 53 35 

Sudan 2 505 810 94,8 2005 36 900 14 39 

Swaziland 17 363 99,1 2005 1 125 54 24 

Sydafrika 1 219 090 100,0 30-06-06 47 391 31 60 

Tanzania 942 799 93,5 2002 35 615 36 35 

Tchad 1 284 000 98,1 2005 10 146 8 25 

Togo 56 785 95,8 2005 6 240 110 35 

Tunesien 164 150 94,5 2004 9 911 60 64 

Uganda 241 548 81,7 2002 24 442 101 12 

Vestsahara 252 120 . . . 2004 356 1 95 

Zambia 752 612 98,8 2005 11 478 13 36 

Zimbabwe 390 757 99,0 2002 11 632 30 35 

Ækvatorialguinea 28 051 100,0 2005 484 18 48 

Amerika 42 531 094 96,7 . . . . . . . . . . . . 

Amerikanske Jomfruøer 346 100,0 2002 123 811 92 

Anguilla 155 . . . 2001 12 75 11 

Antigua og Barbuda 442 . . . 2002 67 153 38 

Argentina 1 2 780 400 98,4 2001 36 260 13 90 

Aruba 180 . . . 2000 91 503 . . . 

Bahamas 13 939 100,0 2005 323 20 89 

Barbados 430 100,0 2005 270 628 52 

Belize 22 964 99,3 2007 312 10 51 

Bermuda 53 100,0 2005 64 1 164 . . . 

Bolivia 1 098 581 98,7 2005 9 180 8 64 

Brasilien 8 514 877 99,5 2007 183 889 22 83 

Britiske Jomfruøer 151 100,0 2000 20 126 61 

Canada 9 984 670 91,1 2006 31 613 3 80 

Caymanøerne 259 100,0 2005 52 203 . . . 

Chile 1 756 096 99,0 2002 15 116 20 87 

Colombia 1 141 748 91,2 2005 42 091 37 76 

Costa Rica 51 100 99,9 2005 4 330 71 61 

Cuba 110 861 99,1 2002 11 178 101 76 

Dominica 750 . . . 2001 71 95 72 

Dominikanske Republik 48 137 99,3 2002 8 563 169 59 

Ecuador 272 045 97,6 2001 12 157 45 62 

El Salvador 21 041 98,8 2005 6 670 317 59 

Falklandsøerne 12 200 100,0 2001 2 0 79 

Fransk Guayana 85 534 97,9 2005 192 2 75 

Grenada 344 . . . 2001 103 298 41 

Grønland 2 2 166 086 100,0 01-01-08 56 0 83 

Guadeloupe 1 631 98,8 2005 453 246 99 

Guatemala 108 889 99,6 2002 11 237 103 46 

Guyana 214 999 91,6 2002 751 3 38 

Haiti 27 700 99,3 2003 7 929 286 37 

Hollandske Antiller 800 100,0 2005 186 259 70 

Honduras 112 492 99,8 2005 6 830 58 54 

Jamaica 10 991 98,5 2005 2 680 237 57 

Martinique 1 128 96,4 2005 396 338 95 

Mexico 1 964 375 97,5 2005 103 263 53 76 

1 Ekskl. Antartis. 2 Den isfri del udgør 410.449 km 2 svarende til en befolkningstæthed på 0,1. 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Montserrat 102 . . . 2001 4 . . . . . . 

Nicaragua 131 812 92,1 2005 5 142 39 57 

Panama 75 001 99,5 2005 3 232 38 57 

Paraguay 406 752 97,7 2002 5 163 13 57 

Peru 1 285 216 99,6 2005 26 152 20 74 

Puerto Rico 8 871 100,0 2007 3 941 1 112 94 

St. Kitts og Nevis 269 . . . 2001 46 166 32 

St. Lucia 617 . . . 2005 161 256 30 

St. Pierre og Miquelon 242 95,8 1999 6 28 32 

St. Vincent og Grenadinerne 389 . . . 2003 106 273 58 

Surinam 163 820 95,5 2004 493 3 74 

Syd Georgien 340 . . . 2004 0 . . . . . . 

Trinidad og Tobago 5 128 100,0 2005 1 324 246 75 

Turks- og Caicosøerne 500 100,0 2006 33 32 45 

USA 9 826 629 93,2 2007 301 621 31 21 

Uruguay 176 215 98,5 2004 3 241 18 92 

Venezuela 916 445 96,7 2005 26 726 25 88 

Asien 31 738 931 97,2 . . . . . . . . . . . . 

Afghanistan 645 807 100,0 2005 25 070 31 22 

Armenien 29 743 94,6 2001 3 213 108 64 

Azerbaijan 86 600 100,0 01-01-04 8 266 92 52 

Bahrain 720 100,0 2003 689 957 90 

Bangladesh 147 570 90,4 2001 142 167 843 24 

Bhutan 46 650 100,0 2005 672 14 8 

Brunei 5 765 91,3 2005 374 58 76 

Cambodia 181 035 97,5 2005 13 956 54 19 

Filippinerne 300 076 99,4 2005 84 566 255 61 

Forenede Arab. Emirater 83 600 100,0 2005 4 104 49 85 

Georgien 69 700 . . . 2002 4 372 76 52 

Hongkong 1 103 92,5 2001 6 708 6 237 100 

Indien 1 3 166 285 90,4 2005 1 103 370 325 28 

Indonesien 1 890 754 95,1 2005 226 060 102 45 

Irak 434 128 99,8 2005 27 996 51 68 

Iran 1 648 195 99,3 2006 70 473 43 67 

Israel 2 22 072 97,9 2005 6 990 313 92 

Gazaområdet 365 100,0 2004 1 325 2 808 94 

Vestbredden 5 651 100,0 2004 2 311 333 . . . 

Japan (inkl. Ryukyuøerne) 377 915 99,7 01-10-05 127 768 343 66 

Jordan 89 342 99,7 2004 5 371 57 79 

Kasakhstan 2 724 900 98,3 2005 15 211 6 56 

Kina 9 572 900 97,2 01-11-00 1 242 612 130 44 

Kirgisistan 199 900 96,6 2005 5 204 24 34 

Kuwait 17 818 100,0 2005 2 213 124 96 

Laos 236 800 97,5 2005 5 610 24 21 

Libanon 10 452 98,4 2005 4 010 384 88 

Macao 27 100,0 31-12-03 448 16 428 99 

Malaysia 329 847 99,6 2005 25 653 71 64 

Maldiverne 298 100,0 2006 299 1 003 29 

Mongoliet 1 565 008 100,0 2005 2 581 2 57 

1 Ekskl. kinesisk besat område i Jammu og Kashmir. 2 Inkl. Golan Højen og Øst-Jerusalem mv. 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Myanmar (Burma) 676 577 97,2 2005 47 970 75 30 

Nepal 147 181 97,2 2005 29 094 157 15 

Nordkorea 122 762 99,9 2005 23 616 167 81 

Oman 309 500 100,0 2003 2 341 8 78 

Pakistan 1 796 095 96,8 2005 158 801 168 34 

Qatar 11 493 100,0 2004 744 65 92 

Saudi-Arabien 2 149 690 100,0 2004 22 678 11 88 

Singapore 682 98,4 2006 4 484 6 572 100 

Sri Lanka 65 610 98,5 2005 20 743 286 21 

Sydkorea 99 585 99,5 01-01-05 47 279 474 80 

Syrien 185 180 99,2 2005 18 894 103 50 

Tadsjikistan 143 100 98,3 2005 6 550 43 25 

Taiwan 36 188 100,0 2001 22 406 619 . . . 

Thailand 513 115 99,6 2005 63 003 119 32 

Turkmenistan 448 100 96,3 2005 4 833 10 45 

Tyrkiet 780 580 99,3 2005 72 970 81 66 

Usbekistan 447 400 92,6 2005 26 593 59 37 

Vietnam 332 934 98,1 2005 85 029 229 26 

Yemen 555 000 100,0 2004 19 685 35 26 

Øst Timor 15 410 . . . 2004 954 60 8 

Oceanien 8 515 347 99,1 . . . . . . . . . . . . 

Amerikansk Samoa 200 100,0 2000 57 286 89 

Australien 7 703 354 100,0 30-06-06 19 855 3 75 

Cocosøerne 14 100,0 2001 1 . . . . . . 

Cookøerne (ekskl. Niue) 235 100,0 2001 18 76 68 

Fiji 18 333 100,0 2007 828 45 52 

Fransk Polynesien 4 167 91,5 2002 246 59 53 

Guam 549 100,0 2000 155 282 41 

Heard og McDonaldøerne 412 . . . . . . . . . . . . . . . 

Juleøen 137 . . . 2001 2 . . . . . . 

Kiribati 811 100,0 2005 93 114 43 

Marshalløerne 181 100,0 2003 56 281 66 

Mikronesien 701 . . . 2005 110 153 28 

Nauru 21 . . . 2002 10 475 . . . 

New Zealand 270 534 99,1 07-03-06 4 143 14 86 

Niue 260 100,0 2006 2 6 71 

Norfolk 34 100,0 2001 2 51 . . . 

Nordmarianerne 464 100,0 2004 69 . . . . . . 

Ny Caledonien 18 575 98,4 2004 231 12 63 

Palau 488 100,0 2005 20 41 70 

Papua Ny Guinea 462 840 97,8 2005 6 070 11 13 

Pitcairn 5 . . . 2003 0 . . . . . . 

Salomonøerne 28 370 96,9 2005 472 14 16 

Tokelauøerne 12 100,0 2004 2 134 . . . 

Tonga 748 96,0 2006 101 135 33 

Tuvalu 26 100,0 2002 10 373 47 

Vanuatu 12 190 100,0 2005 215 15 23 

Samoa 2 831 99,6 2005 184 59 22 

Wallis og Futuna 274 100,0 2003 15 55 . . . 

Antarktis 15 500 000 . . . . . . . . . . . . . . . 

1 Ekskl. Jammu og Kashmir. 


Tabel 456 Folkemængden i byer med over en million indbyggere. 1998-2008 

Land By År Tusinde Land By År Tusinde 

Europa 

Amerika 

Belgien BRUXELLES 2004 1 000 Argentina BUENOS AIRES 2001 12 047 

Bulgarien SOFIA 2001 1 174 Brasilien BRASILIA 2000 2 051 

Danmark KØBENHAVN 1 2008 1 153 Canada OTTOWA 2006 1 131 

Frankrig PARIS 1999 9 645 Chile SANTIAGO 4 2002 4 668 

Holland Amsterdam 2 2007 1 022 Colombia BOGOTA 2005 6 779 

Hviderusland MINSK 2004 1 741 Cuba HAVANNA 2002 2 202 

Irland DUBLIN 2002 1 046 Dominikanske Rep. SANTO DOMINGO 1999 3 523 

Italien ROM 2001 2 547 Ecuador QUITO 2001 1 399 

Polen WARSZAWA 2002 1 672 El Salvador SAN SALVADOR 2005 2 232 

Portugal LISSABON 2001 2 683 Guatemala GUATEMALA BY 1999 3 119 

Rumænien BUKAREST 2002 1 926 Haiti PORT-AU-PRINCE 2003 1 977 

Rusland MOSKVA 2002 10 130 Mexico MEXICO BY 2005 8 464 

Serbien BEOGRAD 2002 1 120 Peru LIMA 2005 7 753 

Spanien MADRID 2007 3 132 Uruguay MONTEVIDEO 2004 1 270 

Storbritannien LONDON 2005 7 518 Venezuela CARACAS 2003 3 326 

Tjekkiet PRAG 2006 1 182 

Asien 

Tyskland BERLIN 2005 3 395 Afganistan KABUL 2006 2 540 

Ukraine KYIV 2001 2 611 Armenien YEREVAN 2001 1 103 

Ungarn BUDAPEST 2003 1 719 Azerbaijan BARU 2004 1 840 

Østrig WIEN 2001 1 690 Bangladesh DHAKA 2001 7 673 

Afrika 

Cambodia PHNOM PENH 2003 1 157 

Algeriet ALGIER 1998 1 520 Filippinerne MANILA 2000 1 581 

Angola LUANDA 2000 2 340 Forenede Arabiske 

ABU DHABI 2005 1 292 

Emirater 

Burkina Faso OUAGADOUGOU 2006 1 182 Georgien TBILSI 2005 1 100 

Cameroun YAOUNDE 2001 1 248 Hongkong HONGKONG 2001 6 708 

Congo dem. Republik KINSHASA 2004 4 787 Indonesien JAKARTA 2000 8 389 

Congo Republik BRAZZAVILLE 1999 1 187 Irak BAGDAD 1999 4 689 

Egypten KAIRO 2006 7 787 Iran TEHERAN 2006 7 797 

Etiopien ADDIS ABABA 1999 2 534 Gazastriben Jerikoområdet GAZA BY 2000 1 060 

Ghana ACCRA 1999 1 904 Japan TOKYO 2005 8 490 

Guinea CONAKRY 2003 1 366 Jordan AMMAN 2004 1 036 

Kenya NAIROBI 1999 2 143 Kina BEIJING (PEKING) 2000 11 300 

Libyen TRIPOLI 2003 2 006 Libanon BEIRUT 1998 1 500 

Madagaskar ANTANANARIVO 1999 1 432 Malaysia Kuala Lumpur 5 2000 1 379 

Malawi LILONGWE 1998 1 000 Rangoon 2003 3 874 

(Yangon) 5 

Mali BAMAKO 1999 1 083 Nordkorea PYONGYANG 1999 3 136 

Marokko RABAT 2004 1 623 Saudi-Arabien RIADH 2004 4 090 

Mozambique MAPUTO 2002 1 045 Singapore SINGAPORE 2006 4 484 

Senegal DAKAR 2002 1 983 Sydkorea SEOUL 2005 9 763 

Somali MOGADISHU 1999 1 162 Syrien DAMASKUS 1999 2 270 

Sudan KHARTOUM 1998 2 628 Taiwan TAIPEI 2001 2 690 

Sydafrika Kapstaden 3 2000 2 715 Thailand BANGKOK 2000 6 355 

PRETORIA 2 2000 1 084 Tyrkiet ANKARA 2000 3 203 

Tanzania Dar-es-Salaam 2 2002 2 340 Usbekistan TASJKENT 2000 2 133 

Uganda KAMPALA 2002 1 189 Vietnam HANOI 2002 2 931 

Zambia LUSAKA 2000 1 085 Yemen SANA’A 2004 1 708 

Zimbabwe HARARA 2002 1 445 

1 Hovedstadsområdet. 2 Hovedstad. 3 Regeringsby. 4 Administrativ. 5 Kommerciel. 

Kilde: The Statesman’s Yearbook 2009. FN. Demographic Yearbook. The Europe Yearbook. Der Fischer Weltalmanach. Britannica Book of the Year. 


Tabel 457 

Folkemængde, fødsels- og dødsrater for verdensdele 

Beregnet folketal ved årets midte 

Årlig 

befolk- 

Årligt 

antal 

Årligt 

antal 

Befolkningsnings- 

levende- døde tæthed 

forøgelse fødte i ‰ af 

i ‰ af middelmiddel- 

folkefolke- 

mængden 

mængden 

2000- 2000- 2000- 

1970 1980 1990 2006 2010 2010 2010 

Areal 

i km 2 

Forsøgerbyrde 

1 

Verdensdele og regioner 

mio. pct. promille pr. km 2 i tusinde pct. 

Hele verden 3 697 4 442 5 280 6 593 1,2 20 9 48 136 127 35 

Europa 656 692 721 731 0,0 10 12 32 23 049 32 

Østeuropa 276 295 311 296 -0,5 10 15 16 18 814 29 

Nordeuropa 86 89 92 97 0,4 12 10 53 1 810 33 

Sydeuropa 127 138 143 151 0,3 10 10 115 1 317 33 

Vesteuropa 166 170 176 187 0,2 10 10 169 1 108 34 

Afrika 364 479 636 943 2,2 39 13 31 30 312 45 

Østafrika 109 146 198 300 2,5 39 14 47 6 361 47 

Midtafrika 41 54 73 116 2,8 45 17 18 6 613 48 

Nordafrika 86 112 144 193 1,7 24 6 23 8 525 37 

Det sydlige Afrika 26 33 42 55 0,6 23 17 21 2 675 36 

Vestafrika 102 134 178 279 2,4 40 15 46 6 138 47 

Nordamerika 232 256 283 336 1,0 14 8 15 21 776 33 

Latinamerika 285 362 444 565 1,2 20 6 27 20 546 36 

Caribien 25 29 34 41 0,9 19 8 175 234 34 

Mellemamerika 68 91 113 146 1,3 21 5 59 2 480 38 

Sydamerika 192 242 297 379 1,2 19 6 21 17 832 35 

Asien 2 140 2 630 3 169 3 984 1,1 19 7 125 31 880 34 

Østasien 987 1 178 1 350 1 531 0,5 13 7 130 11 763 29 

Det centrale Sydasien 780 978 1 226 1 672 1,5 24 8 155 10 791 38 

Sydøstasien 286 358 440 565 1,2 20 6 126 4 495 34 

Vestasien 88 116 154 216 1,8 24 6 45 4 831 38 

Oceanien 20 23 27 34 1,2 17 7 4 8 564 35 

Australien og New Zealand 16 18 20 25 1,0 13 7 3 8 012 33 

Melanesien 3 4 6 8 1,9 28 9 15 541 42 

Mikronesien 0,2 0,3 0,4 0,5 1,3 22 5 167 3 35 

Polynesien 0,4 0,5 0,5 0,7 1,0 22 5 88 8 38 

1 0-14-årige og 65-årige og derover i pct. af den samlede befolkning. 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2006. 


Tabel 458 

Folkemængde, fødsels- og dødsrater i forskellige lande 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

2006 

Pr. 1 000 indbyggere Døde i 

1. leveår 

Levende- Døde i ‰ af 

fødte 2006 samtlige 

2006 levendefødte 

2006 

Middellevetid 

År Mænd Kvinder 

0 år 65 år 0 år 65 år 

millioner 

promille 

Belgien 10,5 11,5 9,6 4,4 1 2004 76,5 16,8 82,4 20,7 

Bulgarien 7,7 9,6 14,7 9,7 2004-2006 69,1 13,1 76,3 16,1 

Danmark 5,4 12,0 10,2 3,8 2005-2006 75,9 16,2 80,4 19,0 

Estland 1,3 11,1 12,9 . . . 2005 67,2 13,1 78,1 18,0 

Finland 5,3 11,2 9,1 2,8 2006 75,8 16,8 82,8 20,9 

Frankrig 61,4 13,0 8,5 3,6 1 2005 76,8 17,7 83,8 22,0 

Grækenland 11,1 10,0 9,5 3,7 2006 77,1 17,4 82,0 19,6 

Holland 16,3 11,3 8,3 4,4 2006 77,4 16,9 81,7 20,5 

Irland 4,2 15,2 6,5 3,7 2002 75,1 15,4 80,3 18,7 

Island 0,3 14,5 6,3 . . . 2005-2006 79,4 18,3 83,0 20,6 

Italien 58,9 9,5 9,5 4,2 2004 77,9 17,4 83,7 21,4 

Letland 2,3 9,7 14,5 7,6 2006 65,9 12,1 76,8 17,8 

Litauen 3,4 9,2 13,2 6,8 2006 65,3 13,1 77,1 17,7 

Luxembourg 0,5 11,7 8,0 . . . 2000-2002 74,8 15,8 81,0 19,7 

Norge 4,7 12,6 8,9 3,2 2006 78,1 17,5 82,7 20,6 

Polen 38,1 9,8 9,7 6,0 2006 70,4 11,7 79,0 14,9 

Portugal 10,6 10,0 9,6 3,3 2005-2006 75,2 16,3 81,8 19,8 

Rumænien 21,6 10,2 12,0 13,9 2004-2006 68,7 13,5 75,8 16,3 

Rusland 142,5 10,4 15,2 10,2 2006 60,4 11,4 73,2 15,6 

Schweiz 7,5 9,8 8,1 4,4 2005-2006 78,9 18,2 83,9 21,7 

Slovakiet 5,4 10,0 9,9 6,6 2006 70,4 13,3 78,2 17,1 

Slovenien 2,0 9,4 9,1 . . . 2005-2006 74,8 16,1 81,9 20,1 

Spanien 44,1 10,9 8,4 3,8 2004-2005 77,0 17,2 83,5 21,1 

Storbritannien 60,6 12,4 9,4 5,0 2000 75,3 15,7 80,1 18,8 

Sverige 9,1 11,7 10,0 2,8 2006 78,7 17,6 82,9 20,8 

Tjekkiet 10,3 10,3 10,2 3,3 2006 73,4 14,8 79,7 18,0 

Tyskland 82,4 8,2 10,0 3,8 2004-2006 76,6 16,8 82,1 20,2 

Ungarn 10,1 9,9 13,1 5,7 2006 69,0 13,4 77,4 17,2 

Østrig 8,3 9,4 9,0 3,6 2006 75,5 17,2 81,5 20,6 

Sydafrika 47,4 . . . . . . . . . 2004 49,9 . . . 52,9 . . . 

Argentina 39,0 17,9 7,5 12,9 2000-2001 70,0 14,1 77,5 18,4 

Brasilien 186,8 . . . . . . . . . 2005 68,1 16,0 75,8 18,6 

Canada 32,6 10,7 7,1 5,4 1 2004 77,8 17,7 82,6 21,0 

Mexico 104,9 . . . 4,7 . . . 2005 71,9 16,4 77,4 18,4 

USA 299,4 14,2 8,1 6,6 2004 75,2 17,1 80,4 20,0 

Hong Kong 6,9 9,6 5,5 1,8 2005 78,8 17,7 84,6 21,9 

Israel 7,1 21,0 5,5 4,0 2002-2006 78,0 17,9 82,0 20,1 

Indien 1 117,7 23,5 7,5 57,0 2001-2005 62,3 13,5 63,9 15,3 

Japan 127,8 8,7 8,6 2,6 2006 79,0 18,5 85,8 23,4 

Kina 1 311,0 12,1 6,8 . . . 2000 69,6 . . . 73,3 . . . 

Saudi-Arabien 23,7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Singapore 4,5 8,5 3,7 3,1 2005 77,9 17,0 81,6 19,3 

Sydkorea 48,3 9,2 5,0 3,8 2006 75,7 16,1 82,4 20,1 

Tyrkiet 73,0 18,7 6,2 22,6 2006 69,1 . . . 74,0 . . . 

Australien 20,7 12,9 6,5 4,7 2003-2005 78,5 18,1 83,3 21,4 

New Zealand 4,2 14,1 6,7 5,1 2004-2006 77,9 17,8 81,9 20,5 

1 2005. 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2006. 


Tabel 459 

Levendefødte børn pr. 1.000 kvinder 

År Antal levendefødte pr. 1 000 kvinder Samlet 

fertilitet 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år pr. kvinde 

2006 

Belgien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,7 

Bulgarien 2006 40,3 79,6 84,2 52,2 16,3 2,2 0,1 1,4 

Danmark 2006 5,9 43,8 128,4 131,0 51,6 8,7 0,3 1,9 

Estland 2006 21,4 69,4 102,7 74,2 35,5 6,4 0,2 1,5 

Finland 2006 9,4 58,4 116,8 117,9 53,0 11,0 0,5 1,8 

Frankrig 2005 7,8 55,0 128,1 121,4 56,0 12,9 0,7 2,0 

Grækenland 2006 11,3 44,5 84,3 90,9 41,1 7,9 0,8 1,4 

Holland 2006 3,8 34,2 99,8 126,4 61,9 9,8 0,4 1,7 

Irland 2006 16,4 48,8 79,4 131,9 89,3 17,8 0,7 1,9 

Island 2006 13,6 79,1 127,9 119,3 61,4 11,2 0,3 2,0 1 

Italien 2004 7,0 33,6 73,9 89,8 49,2 9,9 0,4 1,4 

Letland 2006 17,7 67,3 86,6 62,5 29,6 6,6 0,3 1,4 

Litauen 2006 19,4 64,2 93,4 56,8 21,8 4,4 0,2 1,3 

Luxembourg 2006 10,4 54,5 98,9 106,0 51,1 8,8 0,2 1,7 1 

Norge 2006 8,7 60,3 127,2 122,8 51,9 8,9 0,4 1,9 

Polen 2006 13,9 57,7 91,1 62,8 24,0 4,9 0,2 1,3 

Portugal 2006 16,8 45,6 79,7 83,8 38,4 7,7 0,4 1,4 

Rumænien 2006 35,0 69,8 82,7 54,0 19,0 3,5 0,2 1,3 

Rusland 2006 28,5 85,8 78,2 46,8 18,7 3,1 0,1 1,3 

Schweiz 2006 4,5 37,8 85,2 102,8 50,0 8,9 0,3 1,4 

Slovakiet 2006 20,2 56,6 84,6 62,1 22,0 3,6 0,2 1,2 

Slovenien 2006 4,7 39,3 99,3 86,2 29,3 4,6 0,2 1,3 

Spanien 2005 11,5 31,0 64,3 100,4 53,4 9,4 0,5 1,4 

Storbritannien 2004 26,7 71,5 97,6 97,5 48,5 9,8 0,5 1,9 

Sverige 2006 5,9 47,6 113,6 131,2 59,4 11,5 0,5 1,9 

Tjekkiet 2006 10,9 47,0 103,6 77,5 25,6 4,1 0,2 1,3 

Tyskland 2006 10,1 45,3 82,4 82,5 37,4 6,6 0,3 1,3 

Ungarn 2006 19,7 48,2 89,5 78,3 29,1 4,9 0,2 1,4 

Østrig 2006 11,9 53,6 91,3 82,0 34,3 6,7 0,3 1,4 

Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,7 

Argentina 2006 62,8 109,7 108,9 99,0 60,1 17,4 1,3 2,3 

Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,3 

Canada 2005 13,3 50,5 97,4 97,6 42,1 7,1 0,3 1,5 

Mexico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,2 

USA 2004 41,2 101,8 115,2 95,4 45,3 9,0 0,5 2,1 

Hong Kong 2006 4,1 36,8 67,6 74,4 35,5 5,4 0,3 1,0 

Israel 2006 14,1 106,3 171,0 163,8 94,3 23,8 2,1 2,7 

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,5 

Japan 2006 5,1 36,3 84,4 87,3 37,9 5,4 0,1 1,3 

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 

Saudi-Arabien 2004 14,7 66,1 228,3 117,5 97,9 58,7 22,8 3,4 

Singapore 2005 7,3 33,8 83,8 93,0 38,9 6,5 0,3 1,3 

Sydkorea 2005 2,1 18,9 97,0 88,0 20,1 2,6 0,2 1,1 

Tyrkiet 1997 50,0 173,6 144,9 73,3 36,1 15,5 3,4 2,2 

Australien 2004 16,3 53,4 102,5 114,4 57,4 10,6 0,5 1,8 

New Zealand 2006 28,1 70,9 105,4 119,4 63,6 12,3 0,7 2,1 

1 2004. 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2006. United Nations: World Development Indicators, 2008 (kolonne 8). 


Tabel 460 Tilhængere af udvalgte religioner. 2001 

Europa Asien Afrika Nordamerika 

Latinamerika 

Oceanien 

Hele 

verden 

Pct. 

Lande 

Kristne 559 359 317 759 368 244 261 752 486 591 25 343 2 019 052 32,9 238 

Kristne, som tilhører en kirke 536 588 312 182 342 819 213 038 481 132 21 600 1 907 363 31,1 238 

Heraf: Romersk katolske 112 086 112 086 123 467 71 391 466 226 8 327 1 067 053 17,4 235 

Protestanter 77 497 50 718 90 989 70 164 49 008 7 478 345 855 5,6 232 

Ortodokse 158 375 14 219 36 038 6 400 564 718 216 314 3,5 134 

Anglikanere 26 628 735 43 524 3 231 1 098 5 428 80 644 1,3 163 

Andre kristne 29 456 160 126 87 978 91 779 47 136 2 004 418 479 6,8 . . . 

Kristne som ikke tilhører en kirke 22 771 5 577 25 425 48 714 5 459 3 743 111 689 1,8 232 

Muslimer 31 724 845 341 323 556 4 518 1 702 307 1 207 148 19,7 204 

Hinduer 1 425 813 396 2 384 1 350 775 359 819 689 13,4 114 

Buddhister 1 570 356 533 139 2 777 660 307 361 985 5,9 126 

Sikher 241 22 689 54 535 0 19 23 538 0,4 34 

Jøder 2 506 4 476 215 6 045 1 145 98 14 484 0,2 134 

Tilhængere af andre religioner 130 489 1 372 045 105 343 34 554 34 288 4 271 1 680 990 27,4 . . . 

Befolkningen i alt 728 270 3 730 168 802 150 311 877 525 878 30 164 6 128 512 100,0 238 

Anm.: Tallene er estimerede. 

Kilde: Britannica Book of the year. 

tusinde 

Tabel 461 Uddannelse i forskellige OECD-lande. 2006 

Folkeskole 

Forventet uddannelsestid 

Ungdoms- Videregående 

uddannelser uddannelser 

Personer i befolkningen, der har fuldført en videregående uddannelse 

I alt 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år I alt 

antal år 

OECD i alt 1 9,5 3,9 3,0 16,5 33 28 24 19 27 

Belgien 9,4 6,4 3,1 18,9 42 35 27 22 32 

Danmark 9,4 4,2 3,5 17,1 41 36 33 28 35 

Finland 9,0 5,5 4,7 19,2 38 41 34 27 35 

Frankrig 9,5 3,4 2,7 15,6 41 27 19 16 26 

Grækenland 9,0 3,5 4,6 17,1 27 26 20 13 22 

Holland 10,4 3,4 2,9 16,6 36 30 30 25 30 

Irland 10,9 3,5 2,8 17,2 42 33 24 17 31 

Island 9,9 5,6 3,7 19,1 32 34 29 21 30 

Italien 8,3 4,8 3,0 16,1 17 14 11 9 13 

Luxembourg 9,2 3,8 . . . . . . 33 24 19 18 24 

Norge 10,0 3,9 3,6 17,5 42 35 30 25 33 

Polen 9,0 4,0 3,4 16,4 28 17 13 13 18 

Portugal 10,4 2,9 2,6 15,8 20 14 11 7 13 

Schweiz 9,6 3,5 2,2 15,3 32 33 29 24 30 

Spanien 11,0 2,3 3,0 16,2 39 31 22 15 28 

Storbritannien 9,1 4,5 2,8 16,4 37 31 29 24 30 

Sverige 9,9 4,8 3,7 18,4 39 29 29 25 31 

Tjekkiet 9,1 4,3 2,3 15,6 15 15 13 11 14 

Tyskland 10,3 3,5 2,3 16,1 22 25 25 23 24 

Ungarn 9,2 4,9 3,1 17,2 21 17 17 15 18 

Østrig 8,1 4,7 2,4 15,2 19 19 18 14 18 

Canada . . . . . . . . . . . . 55 51 43 37 47 

Mexico 10,0 1,7 1,3 13,0 19 16 15 8 15 

USA 9,2 2,8 4,2 16,2 39 41 40 38 39 

Japan 9,1 2,9 . . . . . . 54 46 39 23 40 

Sydkorea 9,0 2,8 4,6 16,4 53 37 19 11 33 

Tyrkiet 7,6 2,5 1,8 11,9 13 9 9 8 10 

Australien 11,7 4,9 3,6 20,2 39 33 32 26 33 

New Zealand 10,2 5,2 4,1 19,5 44 39 38 30 38 

Anm.: Tallene er skønnede. 

1 Gennemsnit af procenterne for alle OECD-lande ved befolkningens højeste uddannelse. 

Kilde: OECD, Education at a Glance, OECD indicators, Britannica Book of the year. 

Statistisk Årbog 2009 International statistik 501 

pct.

Tabel 462 Analfabetisme i udvalgte lande. 2007 


pct. 

Algeriet 15,7 33,6 24,6 Mauretanien 36,7 51,7 44,2 

Argentina 2,4 2,3 2,4 Marokko 31,3 56,8 44,4 

Bangladesh 41,3 52,0 46,5 Mozambique 42,8 67,0 55,6 

Belarus 0,2 0,3 0,3 Namibia 11,4 12,6 12,0 

Benin 46,9 72,1 59,5 Nederlandske antiller 3,7 3,6 3,6 

Botswana 17,2 17,1 17,1 Nigeria 19,9 35,9 28,0 

Brasilien 9,9 9,1 9,5 Oman 10,6 22,5 15,6 

Bulgarien 1,4 2,1 1,7 Pakistan 31,3 59,8 45,1 

Cambodia 14,2 32,3 23,7 Panama 6,0 7,2 6,6 

Cape Verde 10,6 21,2 16,2 Paraguay 5,6 6,9 6,3 

Colombia 6,4 6,5 6,4 Peru 4,8 14,2 9,5 

Comoros 19,7 30,2 24,9 Russisk Federation 0,3 0,6 0,5 

Congo 7,9 18,3 13,2 Samoa 1,1 1,6 1,3 

Costa Rica 4,3 3,8 4,1 Saudi Arabien 10,9 20,6 15,0 

Cuba 0,2 0,2 0,2 Slovenien 0,3 0,4 0,3 

El Salvador 11,6 17,2 14,5 Sydafrika 11,1 12,8 12,0 

Guatemala 21,0 32,0 26,8 Sri Lanka 6,8 10,1 8,5 

Haiti 39,9 36,0 37,9 Surinam 7,3 11,9 9,6 

Indien 23,1 45,5 34,0 Trinidad og Tobago 0,9 1,7 1,3 

Indonesien 5,1 12,0 8,6 Tunesien 13,6 31,0 22,3 

Jamaica 19,5 8,9 14,0 Uganda 18,2 34,5 26,4 

Jordan 3,5 10,6 6,9 Ukraine 0,2 0,4 0,3 

Kuwait 5,1 7,8 6,1 Fore. Arabiske Emirater 9,1 10,8 9,6 

Liberia 39,8 49,1 44,5 Fore. Rep. Tanzania 21,0 34,1 27,7 

Libyan Arab Jamahiriya 5,5 21,6 13,2 Uruguay 2,4 1,7 2,0 

Maldiverne 3,0 2,9 3,0 Yemen 23,0 59,5 41,1 

Malta 10,0 6,8 8,4 Zimbabwe 5,9 11,7 8,8 

Anm.: Analfabetisme er defineret som den procentdel af befolkningen over 15 år, som hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn om sin dagligdag. 

Kilde: www.uis.unesco.org 

pct. 


Tabel 463 Beskæftigelse. 2007 


Beskæftigede 

personer 

Beskæftigede 

mænd 

Beskæftigede 

kvinder 


OECD-lande 567 168 535 361 303 548 231 813 

EU-lande 235 700 218 899 121 595 97 304 

De nordiske lande 13 113 12 451 6 562 5 889 

Belgien 4 733 4 380 2 444 1 937 

Bulgarien 3 493 3 253 1 732 1 521 

Danmark 2 893 2 779 1 476 1 303 

Estland 687 655 330 325 

Finland 2 695 2 512 1 310 1 202 

Frankrig 27 844 25 628 13 613 12 015 

Grækenland 4 918 4 520 2 762 1 758 

Holland 8 609 8 309 4 547 3 762 

Irland 2 202 2 102 1 202 900 

Island 182 177 97 81 

Italien 24 728 23 222 14 057 9 165 

Letland 1 191 1 119 574 546 

Litauen 1 603 1 534 778 757 

Luxembourg 328 319 114 90 

Norge 2 506 2 443 1 289 1 154 

Polen 16 860 15 241 8 403 6 838 

Portugal 5 618 5 170 2 789 2 380 

Rumænien 9 994 9 353 5 116 4 237 

Rusland 75 159 70 570 35 650 34 920 

Schweiz 4 278 4 122 2 259 1 863 

Slovakiet 2 649 2 357 1 322 1 036 

Slovenien 1 041 993 542 451 

Spanien 22 190 20 356 11 987 8 369 


Sverige 4 837 4 540 2 390 2 150 

Tjekkiet 5 199 4 922 2 806 2 116 

Tyskland 41 770 38 162 20 890 17 272 

Ungarn 4 238 3 926 2 143 1 783 

Østrig 4 213 4 028 2 209 1 819 

Sydafrika 17 164 13 222 7 554 5 668 

Argentina 1 11 090 10 041 5 787 4 254 

Brasilien 1 97 528 89 318 51 400 37 918 

Canada 17 946 16 866 8 889 7 978 

Mexico 44 412 42 907 26 841 16 066 

USA 153 124 146 046 78 254 67 792 

Hong Kong 3 641 3 495 1 875 1 620 

Indien 2 385 600 368 966 262 484 106 482 

Israel 2 894 2 682 1 442 1 240 

Japan 66 690 64 120 37 530 26 590 

Kina , . . . 769 900 . . . . . . 

Saudi Arabien 8 229 7 766 6 664 1 102 

Singapore 1 918 1 842 1 060 783 

Sydkorea 24 216 23 433 13 607 9 826 

Tyrkiet 23 522 21 189 15 661 5 528 

Australien 10 928 10 444 5 751 4 693 

New Zealand 2 235 2 156 1 161 995 

Anm.: For samtlige EU-lande dækker tallene de 15-64-årige, mens aldersafgrænsningen for de øvrige lande i reglen er 

15+. De fleste lande (bl.a. samtlige EU-lande) anvender harmoniserede interviewbaserede undersøgelser. Beskæftigelsen 

kan dog stadig opgøres forskelligt i de enkelte lande, hvorfor sammenligninger landene imellem bør tages med forbehold. 

De forskellige opgørelsesmetoder er samtidig medvirkende årsag til, at arbejdsstyrken for enkelte lande kan afvige fra 

summen af landets beskæftigede og landets ledige. 

1 2006. 2 2000. 

Kilde: ILO, Yearbook of Labour Statistics 2008 


Tabel 464 Ledighed. 2007 

Ledige 

personer 

Ledighedsprocenten 

Ledige 

mænd 

Ledige 

kvinder 

tusinde personer pct. tusinde personer 

OECD-lande 31 808 5,6 17 394 14 414 

EU-lande 16 801 7,1 8 521 8 280 

De nordiske lande 662 5,0 330 331 

Belgien 353 7,5 174 179 

Bulgarien 240 6,9 121 120 

Danmark 115 4,0 55 60 

Estland 32 4,7 19 13 

Finland 183 6,8 90 93 

Frankrig 2 216 8,0 1 095 1 121 

Grækenland 398 8,1 144 254 

Holland 300 3,5 143 157 

Irland 100 4,6 60 40 

Island 4 2,3 2 2 

Italien 1 506 6,1 722 784 

Letland 72 6,0 39 33 

Litauen 69 4,3 35 34 

Luxembourg 9 2,7 4 5 

Norge 63 2,5 34 29 

Polen 1 619 9,6 831 788 

Portugal 448 8,0 197 251 

Rumænien 641 6,4 399 242 

Rusland 4 589 6,1 2 453 2 136 

Schweiz 156 3,6 68 88 

Slovakiet 292 11,0 144 148 

Slovenien 48 4,6 20 28 

Spanien 1 834 8,3 815 1 019 

Storbritannien 1 621 5,3 930 691 

Sverige 297 6,1 149 148 

Tjekkiet 277 5,3 124 153 

Tyskland 3 608 8,6 1 944 1 664 

Ungarn 312 7,4 164 148 

Østrig 186 4,4 90 96 

Sydafrika 3 942 23,0 1 883 2 059 

Argentina 1 1 049 9,5 489 560 

Brasilien 1 8 210 8,4 3 510 4 700 

Canada 1 079 6,0 604 476 

Mexico 1 505 3,4 886 620 

USA 7 078 4,6 3 882 3 196 

Hong Kong 146 4,0 89 57 

Indien 2 16 634 4,3 11 838 4 797 

Israel 212 7,3 105 107 

Japan 2 570 3,9 1 540 1 030 

Kina 3 . . . 4,0 . . . . . . 

Saudi Arabien 463 5,6 296 168 

Singapore 76 4,0 41 36 

Sydkorea 783 3,2 517 266 

Tyrkiet 2 333 9,9 1 702 631 

Australien 484 4,4 244 239 

New Zealand 80 3,6 40 40 

Anm.: Ledigheden opgøres forskelligt i de enkelte lande, alt efter om der anvendes registre, officielle estimater eller 

interviewbaserede undersøgelser. De fleste lande (bl.a. samtlige EU-lande) anvender dog de interviewbaserede 

undersøgelser. Da ledigheden således er opgjort forskelligt i de enkelte lande, bør sammenligninger landene imellem tages 

med forbehold. De forskellige opgørelsesmetoder er samtidig medvirkende årsag til, at arbejdsstyrken for enkelte lande 

kan afvige fra summen af landets beskæftigede og landets ledige. 

1 2006. 2 2000. 3 Ledighedsprocent kun for store byområder. 

Kilde: ILO, Yearbook of Labour Statistics 2008. 


Tabel 465 

Forbrugerpriser 

Årlig procentvis vækst i forbrugerpriser 

2006 2007 2008 

Belgien 2,3 1,8 1,8 

Bulgarien 7,3 8,2 7,9 

Danmark 1,9 1,7 3,4 

Estland 4,4 6,0 7,0 

Finland 1,3 1,5 1,8 

Frankrig 1,9 1,6 1,8 

Grækenland 3,3 3,0 3,2 

Holland 1,7 2,0 2,2 

Irland 2,7 2,5 2,1 

Island 6,8 4,8 3,3 

Italien 2,2 1,9 1,9 

Letland 6,5 9,0 8,9 

Litauen 3,8 5,2 4,6 

Luxembourg 2,7 2,2 2,2 

Norge 2,3 0,8 2,5 

Polen 1,0 2,2 2,7 

Portugal 3,0 2,5 2,4 

Rumænien 6,6 4,3 4,8 

Rusland 9,7 8,1 7,5 

Schweiz 1,0 1,0 1,0 

Slovakiet 4,4 2,4 2,0 

Slovenien 2,5 3,2 3,1 

Spanien 3,6 2,5 2,8 

Storbritannien 2,3 2,4 2,0 

Sverige 1,5 1,9 2,0 

Tjekkiet 2,5 2,9 4,4 

Tyskland 1,8 2,1 1,8 

Ungarn 3,9 7,6 4,5 

Østrig 1,7 1,9 1,9 

Sydafrika 4,7 6,6 6,2 

Argentina 10,9 9,5 12,6 

Brasilien 4,2 3,6 3,9 

Canada 2,0 2,2 1,9 

Mexico 3,6 3,9 4,2 

USA 3,2 2,7 2,3 

Hong Kong 2,0 2,0 3,2 

Israel 2,1 0,5 2,5 

Indien 6,1 6,2 4,4 

Japan 0,3 0,0 0,5 

Kina 1,5 4,5 3,9 

Saudi Arabien 2,2 3,0 3,0 

Singapore 1,0 1,7 1,7 

Sydkorea 2,2 2,6 2,7 

Tyrkiet 9,6 8,2 4,6 

Australien 3,5 2,3 2,8 

New Zealand 3,4 2,4 2,7 

Kilde: IMF, International Financial Statistics. 


Tabel 466 Sammenligning af BNP pr. indbygger og prisniveau. 2007* 

BNP pr. 

indbygger 

omregnet 

med valutakursen 

BNP pr. 

indbygger 

omregent med 

købekraftparitet 

Prisniveau 

for husholdningernes 

forbrug i alt 

Prisniveau alene 

for fødevarer og 

ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

EU27 = 100 

EU-27 100 100 100 100 

EU-15 117 112 105 106 

Belgien 127 118 106 111 

Danmark 167 120 138 143 

Tyskland 118 115 103 106 

Grækenland 82 95 89 96 

Spanien 94 105 92 93 

Frankrig 120 109 108 103 

Irland 176 150 125 124 

Italien 104 102 104 114 

Luxembourg 303 266 112 115 

Holland 139 131 103 87 

Østrig 131 124 101 110 

Portugal 62 76 85 86 

Finland 136 116 123 119 

Sverige 145 122 117 118 

Storbritannien 135 119 110 114 

Island 188 119 148 157 

Norge 242 178 139 158 

Schweiz 167 137 126 132 

Bulgarien 15 37 47 61 

Cypern 80 91 89 107 

Tjekkiet 49 80 62 71 

Estland 46 68 72 80 

Ungarn 40 63 66 79 

Litauen 34 59 60 69 

Letland 37 58 66 76 

Malta 53 77 73 83 

Polen 33 54 64 69 

Rumænien 23 42 62 75 

Slovenien 69 89 78 91 

Slovakiet 41 67 64 73 

Tyrkiet 26 44 72 89 

USA 134 153 85 . . . 

Japan 101 112 97 . . . 

Canada . . . . . . . . . . . . 

Australien . . . . . . . . . . . . 

Anm.: Tallene er foreløbige. Endelige tal foreligger december 2010. Tallene er beregnet i årets priser og løbende købekraftspariteter. 

Kilde: Eurostat database. 



Udvalgte varer fordelt efter de 10 mest producerende lande 

2006 2007 2006 2007 

tusinde tons 

tusinde tons 

Hvede 

Majs 

Verdensproduktion 598 440 607 046 Verdensproduktion 699 285 784 787 

Kina 104 470 109 860 USA 267 598 332 092 

Indien 69 355 74 890 Kina 145 610 151 970 

USA 49 316 53 603 Brasilien 42 662 51 590 

Rusland 45 006 49 390 Mexico 21 893 22 500 

Frankrig 35 367 33 219 Argentina 14 446 21 755 

Pakistan 21 277 23 520 Indien 14 979 16 780 

Tyskland 22 428 21 367 Frankrig 12 902 13 107 

Canada 25 265 20 641 Indonesien 11 611 12 382 

Tyrkiet 20 010 17 678 Canada 8 990 10 555 

Kasakhstan 13 500 16 500 Italien 9 671 9 891 

Danmark 4 802 4 519 Danmark . . . . . . 

Rug 

Ris 


Rusland 2 965 3 910 Kina 184 128 187 040 

Tyskland 2 644 3 319 Indien 139 137 141 134 

Polen 2 622 3 194 Indonesien 54 455 57 049 

Hviderusland 1 072 1 305 Bangladesh 43 504 43 504 

Kina 453 700 Vietnam 35 827 35 567 

Ukraine 584 550 Myanmar 30 600 32 610 

Tyrkiet 271 264 Thailand 29 269 27 879 

Spanien 159 258 Filippinerne 15 327 16 000 

Canada 383 250 Brasilien 11 527 11 080 

USA 183 201 Japan 10 695 10 970 

Danmark 130 135 Danmark . . . . . . 

Byg 

Sukkerrør 

Verdensproduktion 139 057 136 209 Verdensproduktion 1 388 674 1 557 665 

Rusland 18 154 15 663 Brasilien 457 246 514 080 

Canada 9 573 11 822 Indien 281 172 355 520 

Spanien 8 318 11 684 Kina 100 435 106 316 

Tyskland 11 967 11 034 Thailand 47 658 64 366 

Frankrig 10 412 9 472 Pakistan 44 666 54 752 

Tyrkiet 9 551 7 423 Mexico 50 676 50 680 

Ukraine 11 341 6 000 Colombia 39 000 40 000 

Australien 4 257 5 920 Australien 38 169 36 000 

Storbritannien 5 239 5 149 USA 27 033 27 751 

USA 3 923 4 612 Filippinerne 24 345 25 300 


Havre 

Sukkerroer 


Rusland 4 880 5 407 Frankrig 29 879 32 338 

Canada 3 852 5 009 USA 30 631 31 912 

Polen 1 035 1 487 Rusland 30 861 29 000 

USA 1 359 1 330 Tyskland 20 647 26 114 

Spanien 918 1 274 Ukraine 22 421 16 978 

Finland 1 029 1 266 Tyrkiet 14 452 14 800 

Sverige 624 892 Polen 11 475 11 058 

Australien 748 843 Kina 10 536 8 931 

Tyskland 830 800 Storbritannien 7 150 6 500 

Kina 512 800 Belgien 5 667 5 747 

Danmark 274 312 Danmark 2 314 2 255 

Kilde: www.fao.org 



Udvalgte varer fordelt efter de 10 mest producerende lande 

2006 2007 2006 2007 

tusinde tons 

tusinde tons 

Svinekød 

Te 


Kina 53 093 61 150 Kina 1 049 1 187 

USA 9 550 9 953 Indien 893 949 

Tyskland 4 662 4 670 Kenya 311 315 

Spanien 3 219 3 222 Sri Lanka 311 305 

Brasilien 3 120 3 130 Tyrkiet 205 192 

Vietnam 2 505 2 500 Indonesien 185 192 

Polen 2 071 2 100 Vietnam 142 153 

Frankrig 2 011 1 982 Japan 92 95 

Canada 1 898 1 894 Argentina 72 72 

Rusland 1 641 1 788 Iran 59 60 


Fåre- og lammekød 

Kaffe 


Kina 2 540 2 600 Brasilien 2 573 2 178 

Australien 626 635 Vietnam 854 1 060 

New Zealand 542 573 Colombia 696 710 

Iran 389 390 Indonesien 653 666 

Storbritannien 330 330 Etiopien 241 326 

Tyrkiet 272 272 Mexico 310 320 

Indien 240 243 Indien 274 275 

Spanien 230 225 Peru 258 230 

Syrien 200 200 Guatemala 217 217 

Algeriet 185 182 Honduras 192 200 


Okse- og kalvekød 

Kartofler 


USA 11 910 12 044 Kina 70 338 72 040 

Brasilien 7 800 7 900 Rusland 38 573 36 784 

Kina 7 172 7 272 Indien 23 905 26 280 

Argentina 2 800 2 830 Ukraine 19 467 19 102 

Australien 2 077 2 261 USA 19 713 17 654 

Rusland 1 705 1 828 Tyskland 10 031 11 605 

Mexico 1 613 1 650 Polen 8 982 11 221 

Frankrig 1 473 1 450 Hviderusland 8 329 8 744 

Indien 1 289 1 282 Holland 6 240 7 200 

Canada 1 391 1 279 Frankrig 6 354 6 271 

Danmark 129 130 Danmark 1 361 1 626 

Hønsekød 

Vin 


USA 15 870 16 000 Italien 4 712 5 050 

Kina 10 692 10 857 Frankrig 5 349 4 712 

Brasilien 8 669 8 670 Spanien 3 644 3 645 

Mexico 2 464 2 500 USA 2 250 2 300 

Indien 2 000 2 200 Argentina 1 540 1 550 

Rusland 1 580 1 722 Kina 1 400 1 450 

Iran 1 327 1 423 Sydafrika 1 013 1 050 

Indonesien 1 260 1 331 Australien 1 430 962 

Storbritannien 1 289 1 300 Chile 977 828 

Japan 1 337 1 290 Portugal 732 745 



Tabel 468 

Vej- og jernbanetransport 

Vejtransport 2006 Jernbanetransport 2007 

Vejlængde 

Km vej 

pr. km 2 

Antal 

vare- og 

lastbiler 

Transportarbejdet 

Jernbanelængde 

Jernbanelængde 

pr. tusinde 

km 2 

Lokomotiver 

Personkilometer 

Tonkilometer 

km tusinde mio. tonkm km antal mio. 

OECD-lande 16 560 183 0,48 127 345 4 605 223 548 897 16 55 420 686 694 3 674 553 

EU-27 lande 5 925 557 1,37 29 540 1 427 400 209 895 49 26 145 379 043 380 717 

De nordiske 

lande 954 050 0,78 1 779 93 347 21 940 18 1 123 18 536 21 934 

Belgien 152 256 4,99 623 51 572 3 374 109 698 9 932 8 149 

Bulgarien 40 231 6 0,37 6 318 5 9 015 5 4 027 36 602 2 424 5 242 

Danmark 72 361 1,68 436 6 11 058 6 2 133 50 56 5 724 . . . 

Estland 57 016 6 1,26 6 143 6 7 641 6 962 7 21 113 6 273 8 153 

Finland 78 941 0,23 372 26 400 5 899 17 530 3 778 10 434 

Frankrig 951 500 1,41 6 179 197 000 29 488 53 4 289 83 299 42 435 

Grækenland 117 533 6 0,89 6 1 186 6 18 360 1 2 551 19 172 1 954 835 

Holland 126 100 6 3,72 6 981 3 45 700 1 2 776 66 122 15 546 . . . 

Irland 96 602 4 1,32 4 251 4 15 900 4 1 919 27 94 7 2 007 129 

Island 13 038 0,13 26 6 800 4 . . . . . . . . . . . . . . . 

Italien 487 700 6 1,62 6 4 133 6 186 510 2 16 668 55 3 218 47 113 22 340 

Letland 69 675 1,08 121 2 729 2 269 35 200 983 16 735 

Litauen 79 987 1,23 136 18 134 6 1 766 27 243 409 14 373 

Luxembourg 5 227 5 2,01 5 36 5 9 493 4 275 92 111 316 287 

Norge 91 916 4 0,29 6 465 6 14 966 5 4 087 11 . . . 2 567 . . . 

Polen 423 997 4 1,35 4 2 305 6 136 490 19 419 62 3 538 17 081 43 548 

Portugal 82 900 6 0,90 6 357 4 23 085 2 2 838 31 150 3 610 2 585 

Rumænien 198 817 5 0,83 5 494 6 51 531 6 10 646 45 1 961 7 417 13 471 

Rusland 933 000 0,05 4 929 23 300 1 84 158 5 12 063 7 173 411 2 090 337 

Schweiz 71 298 1,73 314 16 337 3 619 88 1 593 7 15 771 16 736 

Slovakiet 43 761 0,89 208 18 517 5 3 629 74 1 021 2 148 9 331 

Slovenien 38 562 1,90 74 12 112 1 228 61 164 812 3 603 

Spanien 666 292 4 1,32 4 4 363 4 132 868 4 14 832 29 . . . 21 225 11 064 

Storbritannien 398 351 1,71 3 431 6 163 000 6 16 208 67 . . . 49 635 21 200 

Sverige 697 794 1,55 480 40 123 9 821 22 537 7 6 467 11 500 7 

Tjekkiet 128 512 1,63 349 3 45 100 3 9 491 7 120 1 952 6 855 16 972 

Tyskland 644 480 1,85 2 604 227 197 4 33 897 95 4 128 74 740 91 013 

Ungarn 159 700 6 1,72 6 407 4 12 000 3 7 960 86 1 005 6 244 8 323 

Østrig 107 262 1,28 364 26 411 4 5 818 69 1 241 9 051 18 996 

Sydafrika 364 131 2 0,30 2 1 968 434 1 24 487 20 3 301 6 14 856 108 513 6 

Argentina 231 374 4 0,08 4 . . . . . . 35 753 6 13 . . . . . . 12 871 

Brasilien 1 751 868 5 0,20 5 5 801 5 . . . 29 487 6 3 2 394 6 . . . 232 297 7 

Canada 1 408 900 5 0,14 5 589 4 184 774 4 57 042 7 6 2 947 7 1 451 7 353 227 7 

Mexico 356 945 0,18 7 563 209 392 26 662 6 14 1 179 6 84 75 600 

USA 6 544 257 6 0,68 6 62 641 6 2 116 532 5 226 706 7 24 23 990 7 9 059 2 820 061 

Hong Kong 1 983 1,80 112 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Israel 17 719 0,85 355 6 . . . 958 44 81 1 831 1 175 

Indien 3 316 452 10,01 3 488 4 . . . 63 327 19 8 110 694 764 480 993 

Japan 1 196 999 3,16 18 360 5 327 632 5 20 050 7 53 1 170 7 252 579 23 145 

Kina 3 456 999 6 0,36 10 595 975 420 63 637 7 17 222 689 618 2 211 246 

Saudi Arabien 221 372 6 0,10 6 1 128 6 108 6 1 412 1 59 345 1 630 

Singapore 3 262 4,61 144 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Sydkorea 102 062 1,02 3 183 12 545 6 3 399 34 573 31 596 10 927 

Tyrkiet 426 951 0,55 2 152 6 166 831 6 8 697 11 597 5 553 9 680 

Australien 812 972 4 0,11 4 2 529 6 168 630 6 9 639 7 1 509 7 1 309 7 46 036 7 

New Zealand 93 576 0,35 456 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

1 2000. 2 2001. 3 2002. 4 2003. 5 2004. 6 2005. 7 2006. 

Kilde: International Road Federation: World Road Statistics 2007. UIC: Railway Statistics-Synopsis 2007. 


Tabel 469 Skibsbestand. 2007 

Skibsbestand 

Samlet 

Heraf: 

Samlet 

Heraf: 

skibsbestand 

skibsbestand 

31. december Tankskibe Containerskibe Tankskibe Containerskibe 

antal 

tusinde BT 

Hele verden 97 504 12 214 4 278 744 937 260 800 124 922 

OECD-lande 35 216 3 867 1 024 189 326 65 571 36 729 

EU-27 lande 15 863 1 981 1 049 169 786 56 463 36 212 

De nordiske lande 4 169 490 93 33 427 12 016 5 778 

Belgien 243 28 7 4 091 2 203 153 

Bulgarien 139 14 6 911 26 66 

Cypern 985 123 183 18 954 3 998 3 756 

Danmark 1 782 92 83 9 231 1 930 5 565 

Estland 122 2 - 390 4 - 

Finland 289 14 3 1 570 364 29 

Frankrig 910 66 25 6 258 3 123 1 608 

Færøerne 171 2 2 246 6 18 

Grækenland 1 478 441 46 35 704 20 975 2 574 

Holland 1 258 68 69 6 139 490 1 432 

Irland 246 2 1 187 13 5 

Island 267 1 - 180 0 - 

Italien 1 564 265 30 12 972 3 838 1 159 

Letland 153 9 - 262 100 - 

Litauen 127 1 1 426 2 3 

Luxembourg 75 20 6 884 200 95 

Malta 1 421 309 70 27 754 8 614 1 405 

Norge 2 088 300 5 18 156 9 135 167 

Polen 351 11 - 193 11 - 

Portugal 469 34 5 1 070 318 26 

Rumænien 192 4 - 270 28 - 

Rusland 3 481 268 10 7 587 1 153 92 

Schweiz 32 5 6 589 46 170 

Slovakiet 57 - - 233 - - 

Slovenien 6 - - 2 - - 

Spanien 1 648 38 26 3 062 1 331 273 

Storbritannien 2 218 333 213 23 411 7 786 6 775 

Sverige 572 81 - 4 045 582 - 

Tyskland 885 44 279 12 934 583 11 350 

Østrig 4 - 2 14 - 4 

Liberia 2 171 783 677 76 573 35 121 22 956 

Sydafrika 250 - 1 193 - 28 

Argentina 569 28 1 838 363 13 

Bahamas 1 430 357 65 43 739 19 857 1 836 

Brasilien 538 69 9 2 290 1 110 195 

Canada 927 26 2 2 768 512 16 

Mexico 780 41 - 1 217 641 - 

Panama 7 605 1 375 730 168 166 41 671 26 926 

USA 6 486 67 82 11 411 2 326 3 201 

Israel 51 3 16 728 1 712 

Indien 1 417 159 12 9 168 5 269 157 

Japan 6 519 1 266 17 12 788 5 153 384 

Kina 5 043 837 348 60 737 13 284 10 004 

Saudi Arabien 311 36 4 942 326 149 

Singapore 2 257 678 243 36 252 17 752 6 532 

Sydkorea 2 946 430 83 13 102 2 519 1 372 

Tyrkiet 1 252 181 33 4 995 757 365 

Australien 696 11 1 1 911 681 7 

New Zealand 174 2 - 210 53 - 

Anm.: Kun handelsskibe over 100 BT er medtaget. 

1 Inkl. Grønland. 

Kilde: Lloyd’s Register. World Fleet Statistics 2007. 


Tabel 470 

Forbrug af pesticider 

1990 1995 2000 2002 2004 2006 

tons i 1990 indeks 1990=100 

Belgien 9 922 100 110 96 51 61 70 

Danmark 5 650 100 85 50 51 51 57 

Finland 1 994 100 52 57 81 75 83 

Frankrig 97 701 100 86 97 84 78 73 

Grækenland 8 006 100 106 139 148 145 129 

Holland 18 837 100 58 51 43 49 50 

Irland 1 802 100 127 118 155 . . . . . . 

Italien 1 78 267 116 100 102 121 119 104 

Norge 1 183 100 79 32 69 73 61 

Polen 6 609 100 105 134 157 132 259 

Portugal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Schweiz 2 283 100 80 69 67 61 60 

Spanien 39 562 100 70 96 103 120 103 


Sverige 2 575 100 58 79 85 53 86 

Tyskland 2 26 732 . . . 114 113 110 108 119 

Ungarn 24 719 100 31 22 33 40 . . . 

Canada 33 964 100 97 117 101 106 108 

USA 326 587 100 106 100 . . . . . . . . . 

Japan 92 608 100 93 83 71 68 64 

Tyrkiet 34 055 100 98 98 90 103 106 

Australien 17 867 100 143 187 149 203 201 

1 1995=100. 2 1994=100. 

Kilde: OECD, Environmental Data, Compendium 2008. 


Tabel 471 

Produktion af elektricitet i forskellige lande 

Produktion i alt Ved vandkraft Ved atomkraft 

1995 2006 1995 2006 1995 2006 

Hele verden 13 231 475 19 699 173 2 571 420 3 063 035 2 252 621 2 753 260 

EU15-lande 2 342 583 2 885 830 311 945 302 402 808 362 893 034 

De nordiske lande 379 975 402 912 209 430 200 347 89 151 89 883 

Belgien 74 477 85 391 1 230 1 628 41 356 46 645 

Bulgarien 41 789 45 843 2 314 4 579 17 261 19 493 

Danmark 38 054 45 716 30 23 - - 

Estland 8 693 9 508 2 13 - - 

Finland 64 035 82 304 12 925 11 494 19 216 22 906 

Frankrig 1 497 417 574 473 75 922 61 112 377 231 450 191 

Grækenland 41 552 60 789 3 782 6 475 - - 

Holland 80 832 96 733 88 106 4 018 3 469 

Hviderusland 24 918 31 811 20 35 - - 

Irland 18 254 28 046 1 273 1 088 - - 

Island 4 981 9 930 4 682 7 293 - - 

Italien 2 243 086 314 121 41 907 43 425 - - 

Kroatien 8 863 12 430 5 265 6 124 - - 

Letland 3 979 4 891 2 937 2 698 - - 

Litauen 13 898 12 482 751 802 11 822 8 651 

Luxembourg 1 181 4 333 835 917 - - 

Norge 124 470 121 663 123 633 119 799 - - 

Polen 139 007 161 742 3 865 3 020 - - 

Portugal 33 362 49 041 8 555 11 467 - - 

Rumænien 59 266 62 697 16 693 18 356 - 5 632 

Rusland 860 027 995 785 177 256 175 282 99 532 156 436 

Schweiz 3 64 600 64 038 37 474 32 883 24 895 27 819 

Serbien og Montenegro 37 176 36 481 11 220 10 965 

Slovakiet 26 306 31 418 5 226 4 566 11 437 18 012 

Slovenien 12 648 15 115 3 240 3 591 4 779 5 548 

Spanien 169 615 303 051 24 569 29 503 55 455 60 126 

Storbritannien 338 412 398 327 7 942 8 458 88 964 75 451 

Sverige 148 435 143 299 68 160 61 738 69 935 66 977 

Tjekkiet 60 847 84 361 2 274 3 257 12 230 26 046 

Tyrkiet 86 255 176 299 35 541 44 244 - - 

Tyskland 537 284 636 761 26 250 27 304 152 187 167 269 

Ukraine 194 318 193 381 10 150 13 034 70 823 90 225 

Ungarn 34 017 35 859 164 186 14 026 13 461 

Østrig 56 587 63 445 38 477 37 664 - - 

Sydafrika 187 825 253 798 1 803 5 581 11 301 11 780 

Argentina 67 085 115 197 26 986 38 157 7 066 7 691 

Brasilien 275 601 419 336 253 905 348 805 2 519 13 754 

Canada 560 091 612 594 336 144 355 511 97 844 97 964 

Mexico 152 360 249 648 29 065 30 394 5 409 10 866 

USA 3 558 145 4 300 103 352 126 317 686 673 402 816 195 

Hong Kong 27 916 38 613 - - - - 

Israel 30 388 51 811 25 15 - - 

Indien 418 043 744 119 72 596 113 359 7 982 18 607 

Japan 989 880 1 100 364 91 216 95 576 291 254 303 426 

Kina 1 007 726 2 865 726 190 577 441 280 12 833 54 843 

Saudi Arabien 99 833 179 782 - - - - 

Singapore 22 057 39 442 - - - - 

Sydkorea 205 102 404 021 5 478 5 219 67 029 148 749 

Australien 173 384 251 659 16 240 16 028 - - 

New Zealand 35 387 43 519 27 259 23 453 - - 

Anm.: Oplysningerne omfatter offentlige og private værker. 

1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Leichtenstein. 

Kilde: United Nations, UNData http://data.un.org 

GWh 


Tabel 472 

Forbrug af elektricitet i forskellige lande pr. indbygger 

1993 2005 1993 2005 

kWh 

Afrika 509 625 Algeriet 678 998 

Asien 1 007 1 702 Egypten 811 1 458 

Europa 5 613 6 544 Etiopien 4 25 40 

Nord- og Mellemamerika 8 814 10 290 Marocco 427 665 

Oceanien 7 402 9 257 Nigeria 141 153 

Sydafrika 5 3 856 4 641 

Tanzania 70 84 

Tunesien 754 1 293 

Belgien 7 167 8 927 

Bulgarien 4 438 4 752 Canada 17 356 18 711 

Danmark 6 935 6 951 Mexico 1 522 2 263 

Estland 7 072 6 236 USA 12 273 14 544 

Finland 13 588 16 687 

Frankrig 1 7 116 8 457 Argentina 1 888 2 874 

Grækenland 3 781 5 746 Australien 9 361 12 353 

Holland 5 715 7 262 Bangladesh 86 163 

Irland 4 664 6 796 Bolivia 348 555 

Island 17 973 29 348 Brazilien 1 828 2 400 

Italien 2 4 588 6 021 Chile 1 743 3 469 

Letland 2 462 3 066 Colombia 1 176 1 063 

Litauen 3 037 3 463 Filippinerne 401 671 

Luxembourg 12 957 16 175 Indien 398 639 

Norge 26 091 27 155 Indonesien 307 579 

Polen 3 421 3 819 Irak 1 365 1 287 

Portugal 3 190 5 062 Iran 1 171 2 625 

Rumænien 2 498 2 613 Israel 4 958 6 894 

Rusland 6 294 6 572 Japan 7 282 8 628 

Schweiz 3 7 622 8 843 Kazakhstan 5 295 4 177 

Serbien og Montenegro 3 277 4 282 Kina 719 1 907 

Slovakiet 4 979 5 233 Malaysia 1 850 3 256 

Slovenien 5 337 7 392 New Zealand 9 560 10 480 

Spanien 4 021 6 745 Pakistan 378 618 

Storbritannien 5 844 6 790 Paraguay 728 1 193 

Sverige 16 508 16 694 Peru 646 918 

Tjekkiet 5 520 6 834 Sydkorea 3 707 8 063 

Tyskland 6 520 7 469 Thailand 1 167 2 100 

Ukraine 4 396 3 775 Tyrkiet 1 245 2 204 

Ungarn 3 452 4 162 Venezuela 3 399 3 821 

Østrig 6 571 8 328 Vietnam 153 643 

1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Liechtenstein. 4 Omfatter Eritrea. 5 Omfatter Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland. 

Kilde: United Nations, Energy Statistics Yearbook. 

kWh 


Tabel 473 

Værdien af forskellige landes import, landefordelt 

År Danmark Finland Island Norge Sverige Belgien Frankrig Holland Italien Portugal 

Import fra: 

G G S G G S S S S S 

mio. U.S. $ 

Samlet import 2 2006 85 100 69 445 5 083 63 366 127 652 351 893 536 309 358 495 440 751 65 592 

2007 98 821 81 757 6 106 79 762 151 351 413 975 616 890 421 381 509 898 76 372 

Danmark 2006 • 3 107 374 4 430 12 273 1 344 3 993 4 760 2 999 387 

2007 • 2 918 497 5 145 13 892 1 636 4 118 4 575 3 142 386 

Finland 2006 1 905 • 84 2 056 7 480 2 002 2 686 4 097 2 811 262 

2007 2 152 • 96 2 959 9 210 2 369 3 282 4 976 2 800 353 

Island 2006 121 14 • 126 28 94 36 780 2 34 

2007 168 20 • 178 37 108 32 1151 7 64 

Norge 2006 5 535 1 977 434 • 10 417 5 095 7 533 9 097 24 768 866 

2007 6 018 1 560 306 • 12 535 4 169 7 445 11 338 27 709 950 

Sverige 2006 12 109 9 668 426 9 645 • 7 302 6 756 6 818 4 986 617 

2007 14 311 11 241 674 11 778 • 8 890 8 150 8 233 5 650 848 

Belgien 2006 2 850 2 036 94 1 482 5 296 • 60 179 39 341 18 691 1 770 

2007 3 477 2 381 106 1 655 6 246 • 69 900 45 781 21 728 2 202 

Frankrig 2006 3 754 2 270 240 2 528 6 028 39 346 • 18 938 41 093 5 410 

2007 4 026 2 811 191 2 928 7 502 46 285 • 21 586 45 511 6 571 

Holland 2006 5 374 4 501 297 2 619 7 575 64 395 36 738 • 24 768 2 946 

2007 7 063 5 531 3 745 2 974 8 736 73 028 42 828 • 27 709 3 564 

Italien 2006 3 381 2 128 200 2 183 4 317 11 873 45 242 9 232 • 3 713 

2007 4 061 2 578 229 2 638 5 377 15 534 51 718 10 704 • 4 102 

Portugal 2006 361 331 25 203 450 1 333 4 970 1 605 1 992 • 

2007 410 284 16 217 657 1 481 5 612 1 678 2 029 • 

Spanien 2006 1 623 878 83 1 465 1 969 6 488 37 827 7 236 18 864 19 309 

2007 1 810 1 152 90 1 777 2 210 7 597 44 022 8 705 21 440 23 116 

Tyskland 2006 18 329 10 840 754 8 648 22 852 61 043 102 439 71 219 74 199 8 751 

2007 21 538 12 886 809 10 899 27 854 73 395 116 530 87 353 85 398 10 082 

Storbritannien 2006 4 884 3 234 324 4 110 8 169 23 187 35 832 24 645 15 839 2 653 

2007 5 268 4 036 359 5 530 10 355 25 695 34 705 28 467 16 687 2 698 

Polen 2006 1 974 727 67 1 270 3 417 2 841 6 605 3 471 7 032 397 

2007 2 431 946 115 1 675 4 395 3 610 7 884 4 926 8 751 331 

Schweiz 2006 1 090 457 138 715 1 221 2 456 13 401 2 844 13 087 455 

2007 849 499 132 864 1 298 3 349 15 293 3 180 15 357 546 

Østrig 2006 936 608 36 515 1 333 2 250 4 739 2 222 11 594 415 

2007 1 090 722 45 776 1 629 2 345 5 520 2 621 11 896 685 

Sydafrika 2006 262 98 10 104 387 1 842 995 2 619 2 886 253 

2007 225 92 17 164 600 2 715 1 220 3 067 3 746 373 

Canada 2006 302 357 175 1 724 461 1 628 2 323 2 751 1 688 116 

2007 517 771 118 3 415 523 2 479 3 019 3 700 2 346 159 

USA 2006 2 488 1 738 783 3 432 4 431 18 849 24 762 32 513 13 462 978 

2007 3 188 1 830 906 3 875 4 719 22 424 26 912 36 016 15 198 1 310 

Indien 2006 494 143 22 233 443 3 797 2 281 2 372 3 736 299 

2007 624 195 27 290 619 4 533 2 792 2 863 4 642 479 

Japan 2006 684 1 247 252 1 728 2 808 9 200 7 821 12 686 6 822 690 

2007 716 1 340 245 1 772 3 002 10 382 8 316 15 282 7 332 783 

Hongkong 2006 465 77 15 246 464 947 573 2 940 728 38 

2007 386 73 24 255 457 912 559 2 689 658 57 

Australien 2006 155 866 7 96 395 1 574 1 294 1 474 1 570 35 

2007 171 1 270 50 160 408 1 784 1 230 1 805 1 757 53 

Anm.: Tallene er opgivet i c.i.f., hvis ikke andet er meddelt; S = Specialhandel, G = Generalhandel. 

1 F.o.b. 2 Inkl. import fra lande, der ikke er opført i tabellen. 3 Tallene for 2006 og 2007 er oplyst af partnerlandet. 4 Mia US$. 


Spanien Tyskland Storbritannien 

Polen Schweiz Østrig Sydafrika 1 Canada 1 USA Indien 3 Japan Hongkong 

Australien 

s 

S S G S S S G G G G G G G 

mio. U.S. $ 

326 033 922 338 547 476 124 647 132 021 130 939 67 617 348 928 1 919 4 175 242 579 574 334 681 132 496 

384 955 1 059 643 620 709 159 541 153 171 156 134 79 873 379 800 2 017 4 215 717 619 829 367 647 157 651 

2 452 14 351 7 196 1 913 868 685 222 1 256 5 707 366 2 022 694 789 

2 633 16 401 6 786 2 452 946 780 272 1 242 6 233 402 2 023 607 822 

2 002 9 447 5 073 1 541 954 834 686 985 5 176 454 1 359 399 608 

2 412 11 273 5 213 2 090 974 896 744 789 5 501 687 1 682 380 751 

114 513 771 66 85 7 5 27 262 1 133 7 18 

70 598 768 38 56 10 5 28 217 1 128 3 22 

2 361 21 556 26 937 1 314 274 309 88 4 808 7 380 370 1 223 248 163 

2 680 21 829 29 059 1 325 339 530 152 4 972 7 590 653 1 663 272 322 

4 260 16 147 9 725 3 268 1 412 1 731 858 2 078 14 230 1 481 2 182 465 1 895 

4 476 19 144 10 488 4 419 1 413 2 087 1 154 1 966 13 401 1 738 2 237 531 1 965 

11 638 66 465 24 720 4 064 4 489 3 212 840 1 732 14 790 6 392 1 822 2 393 1 171 

12 945 82 110 29 577 5 342 4 925 3 551 986 2 202 15 677 8 135 1 930 2 595 1 357 

43 951 78 007 37 869 6 893 14 122 4 338 2 316 4 577 38 089 3 646 8 972 2 661 3 191 

47 305 91 193 43 348 8 494 15 270 5 099 2 670 4 762 42 498 5 069 10 028 2 962 3 950 

16 136 108 183 35 894 7 250 6 638 5 610 1 103 1 404 18 081 1 562 2 190 1 654 1 054 

17 228 126 881 45 559 9 452 7 357 7 056 1 277 1 649 19 140 2 414 2 807 1 821 1 220 

27 175 51 524 21 295 8 159 14 919 9 588 2 045 4 029 34 107 3 006 7 052 3 684 3 354 

31 351 60 942 26 379 10 909 17 367 11 574 2 218 4 737 36 471 4 562 7 249 4 120 4 055 

10 914 5 027 3 625 291 410 248 109 314 3 145 40 189 95 103 

12 151 5 652 2 910 380 423 300 142 325 3 175 48 137 61 148 

• 24 118 17 089 2 342 3 242 1 540 1 037 1 240 10 402 751 1 871 551 1 029 

• 28 615 20 232 3 370 3 452 1 781 7 035 1 188 11 075 1 100 1 976 654 1 534 

48 637 • 69 856 36 899 44 807 62 400 8 565 9 810 91 222 8 459 18 311 5 709 6 782 

58 610 • 88 462 48 221 52 414 74 296 9 306 10 781 96 640 11 094 19 431 6 165 8 193 

17 045 51 643 • 3 806 5 537 2 739 3 382 9 589 54 630 5 492 6 667 4 047 4 688 

17 734 59 472 • 4 985 6 704 3 075 3 846 10 734 58 096 6 499 7 529 3 880 6 756 

2 303 26 662 4 989 • 750 1 735 208 864 2 377 223 267 47 145 

3 735 33 504 7 371 • 885 2 173 293 623 2 350 180 380 72 245 

4 484 33 541 8 312 888 • 6 156 601 1 874 14 774 1 656 5 078 3 625 1 358 

4 192 40 123 7 167 1 096 • 8 151 710 2 115 15 285 2 111 5 218 4 573 1 666 

2 752 39 235 4 240 3 014 6 071 • 609 1 255 8 527 1 1 511 599 763 

3 550 47 125 4 934 3 620 6 741 • 767 1 338 10 893 812 1 597 613 844 

1 686 4 339 7 313 198 1 006 243 • 720 7 751 860 6 695 494 1 185 

1 995 4 987 8 555 258 873 232 • 980 9 291 1 486 7 742 493 1 136 

887 3 494 9 270 219 806 370 496 • 307 823 1 625 9 565 1 425 1 680 

1 176 3 615 11 170 224 951 526 739 • 317 604 1 841 9 922 1 487 1 713 

8 872 42 441 48 562 1 665 8 726 3 079 5 180 191 950 • 11 100 69 329 16 047 18 789 

11 380 47 637 53 916 2 129 9 345 3 625 6 155 205 734 • 19 352 72 264 17 953 20 239 

2 155 4 692 5 857 354 587 222 1 586 1 691 22 993 • 4 117 4 743 961 

2 781 5 941 7 321 539 791 275 1 776 1 852 25 114 • 4 159 6 132 1 225 

5 980 21 913 14 679 1 181 2 476 1 414 4 465 13 519 152 244 4 935 • 34 549 12 752 

6 467 24 943 15 404 1 558 2 919 1 398 5 254 14 427 149 423 6 782 • 36 893 15 184 

567 2 768 13 847 69 1 162 114 391 452 8 285 3 253 1 556 • 1 215 

526 2 459 4 765 126 988 116 398 495 7 321 4 914 1 449 • 1 182 

1 042 1 326 3 935 75 142 96 1 406 1 255 8 563 7 413 27 776 2 116 • 

1 049 1 427 4 342 123 159 103 1 454 1 663 8 971 8 552 31 060 2 093 • 

Kilde: Direction of Trade. A supplement to International Financial Statistics (International Monetary Fund, International Bank for Reconstruction and Development). 


Tabel 474 Eksport fordelt efter varegrupper. 2006 

Heraf 

Fødevarer 

SITC-afsnit/kapitel 0 + 1 + 

22 + 4 

Landbrugsråstoffer 

2 ÷ (22 + 

27 + 28) 

Brændsel 

Mineraler 

og 

metaller 

3 27 + 28 

+ 68 + 667 

+ 971 

Bearbejdede 

varer 

5 – 8 ÷ 

(667 + 68) 

Kemiske 

produkter 

Andre 

bearbejdede 

varer 

5 6 + 8 ÷ 

(667 + 68) 

Maskiner 

og 

transportmidler 

Diverse 

varer 

i.a.n. 

7 9 

Total 

værdi 

pct. mio. US $ 

Belgien 7,9 1,3 7,7 7,9 72,9 27,7 21,3 23,9 2,3 369 256 

Bulgarien 8,6 1,7 13,3 20,2 53,3 6,3 33,5 13,5 2,9 15 101 

Danmark 17,8 2,6 10,3 1,6 64,7 12,2 24,9 27,6 3,0 90 118 

Estland 6,7 5,6 15,8 3,2 63,8 4,7 28,7 30,4 4,9 9 608 

Finland 1,8 5,5 5,2 5,0 81,2 7,4 31,8 42,0 1,3 77 279 

Frankrig 10,5 0,9 4,3 3,0 79,3 15,7 22,3 41,3 2,0 479 013 

Grækenland 20,3 2,4 13 10,8 50,9 13,1 25,2 12,6 2,6 20 943 

Holland 13,3 3,0 13,6 3,9 65,9 17,0 17,8 31,1 0,3 370 209 

Irland 9,7 0,5 0,6 1,4 84,2 45,7 11,8 26,7 3,6 108 763 

Island 53 0,8 2,3 24,1 19,1 2,8 6,2 10,1 0,7 3 453 

Italien 6,3 0,6 3,6 2,3 84,6 10,4 37,4 36,8 2,6 417 153 

Letland 12,3 15,4 5,2 4,0 59,3 7,4 36,9 15,0 3,8 5 891 

Litauen 13,7 2,8 23,5 1,7 57,6 9,1 26,1 22,4 0,7 14 135 

Luxembourg 6,2 0,8 0,8 7,1 80,8 6,3 49,8 24,7 4,3 14 183 

Norge 5,0 0,5 67,8 7,2 16,1 2,4 5,5 8,2 3,4 121 624 

Polen 9,3 1,1 4,5 5,3 78,7 7,1 31,6 40,0 1,1 109 584 

Portugal 8,0 1,9 5,5 3,6 73,3 6,5 35,3 31,5 7,7 43 358 

Rumænien 3,3 2,2 10,0 5,6 78,9 5,7 43,3 29,9 0,0 32 336 

Rusland 1,6 2,6 62,9 7,9 16,4 3,8 8,5 4,1 8,6 301 551 

Schweiz 2,8 0,4 2,5 4,8 89,4 35,0 29,7 24,7 0,1 147 856 

Slovakiet 4,2 1,2 5,4 3,3 84,7 5,3 30,7 48,7 1,2 41 719 

Slovenien 3,0 1,1 2,7 5,9 87,1 13,6 35,3 38,2 0,2 20 983 

Spanien 13,5 1,1 4,6 3,3 75,6 11,9 24,1 39,6 1,9 214 061 

Storbritannien 4,7 0,6 9,7 5,1 75,4 14,4 18,2 42,8 4,5 444 439 

Sverige 3,5 4,0 5,6 4,1 77,3 10,9 25,3 41,1 5,5 147 370 

Tjekkiet 3,5 1,3 2,8 2,0 88,6 5,8 30,2 52,6 1,8 95 141 

Tyskland 4,4 0,9 2,5 3,4 84,9 14,0 21,8 49,1 3,9 1 121 963 

Ungarn 5,7 0,5 2,3 2,0 83,8 7,7 16,3 59,8 5,7 74 055 

Østrig 6,0 1,8 5,3 3,5 80,1 9,1 30,2 40,8 3,3 134 053 

Sydafrika 7,1 2,3 9,5 33,6 47,5 7,5 18,5 21,5 0,0 53 170 

Argentina 44,5 1,3 14,6 6,5 31,6 8,1 10,8 12,7 1,5 46 423 

Brasilien 24,9 3,8 7,7 12,1 49,6 6,7 18,7 24,2 1,9 137 806 

Canada 7,0 4,4 20,0 9,1 55,3 7,6 15,9 31,8 4,2 388 091 

Mexico 5,4 0,4 15,5 2,8 75,6 3,5 18,0 54,1 0,3 249 961 

USA 6,7 2,3 3,4 5,3 79,4 13,1 18,6 47,7 2,9 1 037 029 

Hongkong 0,9 0,5 0,3 5,6 92,5 4,8 33,9 53,8 0,2 322 669 

Israel 2,4 0,7 0,1 35,8 47,8 16,2 12,9 18,7 13,2 46 792 

Indien 8,6 2,0 15 16,9 56,3 11,4 33,8 11,1 1,2 126 126 

Japan 0,5 0,5 0,9 2,8 90,6 8,9 18,0 63,7 4,7 646 725 

Kina 2,9 0,5 1,8 2,4 92,2 4,6 40,5 47,1 0,2 968 936 

Saudi Arabien 0,7 0,1 89,2 0,5 9,6 5,7 1,9 2,0 -0,1 211 306 

Singapore 1,6 0,3 13,1 2,1 78,6 11,3 9,6 57,7 4,3 271 801 

Sydkorea 0,9 0,7 6,4 2,7 89,2 9,8 20,3 59,1 0,1 325 457 

Tyrkiet 6,7 0,3 0,2 1,8 41,4 1,7 31,7 8,0 49,6 85 526 

Australien 14,5 3,4 24 33,2 17,8 4,2 5,6 8,0 7,1 123 323 

New Zealand 48,8 10,3 1,6 6,0 30,0 5,1 12,9 12,0 3,3 22 409 

Anm.: Grupperingen er baseret på SITC, Revision 3. 

Kilde: UN, UNCTAD Handbook of Statistics 2008. 


Tabel 475 

Bytteforhold og kvantumindeks i udenrigshandlen 

Bytteforhold 

Kvantumindeks 

2006 2007 Eksport Import 

2006 2007 2006 2007 

2000 = 100 

Danmark 105,0 102,5 122,0 128,0 135,0 147,0 

Finland 82,9 82,9 . . . . . . . . . . . . 

Frankrig 102,3 101,4 136,9 139,5 146,9 153,1 

Holland 101,7 106,4 132,1 132,7 126,4 132,1 

Irland 94,4 91,3 117,3 120,3 116,8 118,9 

Italien 95,9 98,0 109,9 113,4 112,6 114,8 

Norge 139,2 133,9 105,6 106,8 142,2 155,6 

Polen 106,5 109,3 220,3 226,0 172,8 193,7 

Schweiz 96,4 96,5 132,0 141,2 116,7 124,5 

Spanien 103,5 104,7 128,2 133,2 148,8 159,2 

Storbritannien 104,3 104,1 123,3 113,2 142,6 137,5 

Sverige 88,1 89,3 . . . . . . . . . . . . 

Tyskland 96,6 97,1 . . . . . . . . . . . . 

Ungarn 95,5 95,4 193,7 224,1 168,4 187,8 

Brasilien 97,1 91,6 173,5 188,7 110,2 128,2 

Canada 114,1 117,7 103,4 105,0 122,8 130,0 

USA 95,9 96,6 120,0 128,1 132,1 133,2 

Hongkong 96,8 96,7 169,3 183,4 162,5 179,4 

Israel 93,7 91,5 124,3 136,2 105,5 114,3 

Japan 75,5 71,7 122,7 129,9 123,4 119,3 

Singapore 86,0 84,5 191,8 207,9 148,5 158,1 

Sydkorea 73,8 72,0 201,8 222,8 154,8 168,8 

Australien 145,5 152,3 141,0 144,5 145,4 154,9 

New Zealand 111,5 118,1 120,0 127,4 152,2 165,0 



Tabel 476 Betalingsbalancens løbende poster for forskellige lande. 2007 

Eksport 

fob 

(a) 

Import 

fob 

(b) 

Varer, 

netto 

(a – b) 

Tjenester, 

netto 

Løn- og Løbende 

formueindkomst, 

netto 

overførsler, 

netto 

Løbende 

poster 

i alt, 

netto 

Løbende 

poster 

i pct. af 

BNP 

Nettogælden 

over for 

udlandet 

ultimo 

mio. U.S. $ pct. mio. U.S. 

Belgien 323 708 322 023 1 685 6 535 5 816 -6 819 7 216 1,6 -140 721 

Bulgarien 18 575 28 646 -10 071 1 515 -624 464 -8 716 -22,0 35 922 

Danmark 100 820 101 831 -1 011 7 502 2 009 -5 096 3 404 1,1 21 982 

Estland 11 078 14 756 -3 678 1 321 -1 574 159 -3 772 -17,7 16 879 

Finland 90 126 78 190 11 936 -1 552 1 560 -1 897 10 048 4,1 70 297 

Frankrig 546 039 600 923 -54 884 14 987 39 305 -30 658 -31 249 -1,2 -374 740 

Grækenland 23 991 81 041 -57 050 22 810 -12 469 2 122 -44 587 -14,2 315 727 

Holland 458 042 407 374 50 668 2 597 7 172 -13 003 47 435 6,1 -14 097 

Irland 115 517 84 226 31 291 -5 478 -36 851 -1 658 -12 695 -4,9 46 289 

Island 3 3 477 5 716 -2 239 -715 -1 283 -34 -4 272 -26,3 19 316 

Italien 502 384 498 142 4 242 -9 451 -26 918 -18 905 -51 032 -2,4 119 362 

Letland 8 227 15 125 -6 899 969 -937 382 -6 485 -23,9 22 671 

Litauen 17 180 22 803 -5 623 827 -1 623 1 159 -5 260 -13,7 23 488 

Luxembourg 18 257 23 066 -4 810 27 071 -14 975 -2 358 4 928 10,0 -55 875 

Norge 137 297 77 026 60 271 834 2 001 -2 647 60 459 15,6 -231 811 

Polen 144 609 160 162 -15 553 4 718 -16 253 8 493 -18 595 -4,4 242 155 

Portugal 51 746 75 853 -24 108 9 206 -10 135 3 618 -21 418 -9,6 215 680 

Rumænien 40 349 64 689 -24 340 276 -5 788 6 716 -23 136 -19,0 79 531 

Rusland 354 401 223 486 130 915 -19 771 -31 396 -3 506 76 241 5,9 127 048 

Schweiz 200 490 187 740 12 750 33 078 21 594 -9 405 58 018 13,7 -634 645 

Slovakiet 57 806 58 715 -909 532 -3 288 -438 -4 103 -5,5 40 042 

Slovenien 27 123 29 432 -2 310 1 419 -1 000 -402 -2 293 -5,0 10 261 

Spanien 256 681 380 197 -123 516 30 403 -43 243 -9 000 -145 355 -10,1 1 080 540 

Storbritannien 442 153 621 415 -179 262 76 722 10 999 -27 617 -119 158 -4,3 585 720 

Sverige 170 462 152 230 18 232 15 633 9 534 -4 983 38 416 8,5 30 854 

Tjekkiet 122 791 116 878 5 913 2 783 -11 041 -887 -3 232 -1,8 68 607 

Tyskland 1 354 120 1 075 430 278 690 -39 275 57 894 -41 771 255 534 7,7 -948 940 

Ukraine 49 840 60 412 -10 572 2 420 -659 3 539 -5 272 -3,7 31 397 

Ungarn 94 247 92 278 1 969 1 537 -10 702 452 -6 743 -4,9 136 196 

Østrig 162 147 160 302 1 845 16 703 -5 166 -1 352 12 031 3,2 59 949 

Bangladesh 12 474 16 669 -4 195 -1 267 -968 7 287 857 1,2 20 983 

Kina 1 220 000 904 618 315 382 -7 905 25 689 38 668 371 833 11,5 -1 022 020 

Indien 3 123 617 180 860 -57 243 25 982 -4 264 26 109 -9 415 -1,0 45 275 

Indonesien 118 014 85 296 32 718 -11 797 -15 524 4 968 10 365 2,4 . . . 

Iran 1 28 345 15 207 13 138 -914 -200 621 12 645 . . . . . . 

Israel 49 779 55 789 -6 010 3 280 -25 7 278 4 523 2,8 15 229 

Japan 678 090 573 337 104 753 -21 250 138 501 -11 514 210 490 4,8 -2 194 960 

Pakistan 18 121 28 761 -10 640 -5 006 -3 693 11 086 -8 253 -5,8 50 883 

Filippinerne 49 321 57 557 -8 236 492 -467 13 977 5 766 4,0 27 349 

Saudi-Arabien 3 211 305 63 914 147 391 -33 255 642 -15 711 99 066 28,4 . . . 

Singapore 3 274 971 230 226 44 745 -2 853 -4 184 -1 383 36 325 27,5 -129 246 

Sydkorea 378 982 349 573 29 409 -20 575 769 -3 649 5 954 0,6 232 459 

Tyrkiet 115 356 162 025 -46 669 13 879 -7 143 2 236 -37 697 -5,7 313 467 

Egypten 24 455 39 354 -14 900 5 601 1 388 8 322 412 0,3 8 364 

Etiopien 1 288 5 165 -3 877 -385 40 3 395 -827 -4,3 . . . 

Nigeria 2 48 069 17 288 30 781 -3 157 -6 732 3 311 24 202 25,5 . . . 

Sydafrika 76 185 81 890 -5 705 -3 051 -8 923 -2 953 -20 631 -7,3 68 379 

Canada 432 028 387 665 44 363 -17 849 -12 988 -888 12 639 0,9 126 519 

USA 1 152 570 1 967 870 -815 300 115 043 81 751 -112 705 -731 209 -5,3 2 441 830 

Mexico 271 875 281 949 -10 074 -6 090 -13 684 24 323 -5 525 -0,5 393 038 

Australien 142 133 160 047 -17 914 1 550 -40 172 -248 -56 783 -6,2 592 068 

New Zealand 27 292 29 056 -1 764 244 -9 164 449 -10 235 -7,8 118 068 

Argentina 55 780 42 525 13 255 -526 -5 931 315 7 113 2,7 -36 821 

Brasilien 160 649 120 621 40 028 -13 355 -29 242 4 029 1 460 0,1 569 209 

1 2000. 2 2005 3 2006. 

Kilde: IMF: Balance of Payments Statistics, March 2009. IMF: International Financial Statistics, Yearbook 2008. 


Tabel 477 



Procentvis vækst i bruttonationalproduktet i faste priser 

i årets priser 

2008 1 2004 2005 2006 2007 2008 

mia. dollars 

Belgien 531 2,8 1,4 2,9 2,8 1,4 

Finland 288 3,7 2,9 4,9 4,5 2,5 

Frankrig 2 978 2,5 1,7 2,2 2,2 0,8 

Grækenland 374 4,7 3,7 4,2 4,0 3,2 

Holland 909 2,2 1,5 3,4 3,5 2,3 

Irland 285 4,3 5,9 5,7 6,0 -1,8 

Italien 2 399 1,2 0,1 1,8 1,5 -0,1 

Luxembourg 58 3,6 4,0 6,1 4,5 2,3 

Portugal 255 1,5 0,5 1,4 1,9 0,6 

Spanien 1 683 3,3 3,6 3,9 3,7 1,4 

Tyskland 3 818 1,1 0,8 3,0 2,5 1,9 

Østrig 432 2,3 2,0 3,4 3,1 2,0 

Eurozone 14 011 2,1 1,6 2,8 2,6 1,3 

Bulgarien 52 6,6 6,2 6,3 6,2 6,3 

Cypern 26 4,2 3,9 4,0 4,4 3,4 

Danmark 370 2,1 3,1 3,9 1,7 1,0 

Estland 25 8,3 10,2 10,4 6,3 -1,5 

Letland 34 8,7 10,6 12,2 10,3 -0,9 

Litauen 49 7,3 7,6 7,9 8,9 3,9 

Malta 9 0,1 3,3 3,1 3,7 2,8 

Polen 567 5,3 3,6 6,2 6,6 5,2 

Rumænien 214 8,5 4,1 7,9 6,0 8,6 

Slovakiet 101 5,4 6,0 8,5 10,4 7,4 

Slovenien 57 4,4 4,1 5,7 6,1 4,3 

Storbritannien 2 787 3,3 1,8 2,8 3,0 1,0 

Sverige 513 4,1 2,9 4,1 2,7 1,2 

Tjekkiet 217 4,6 6,5 6,8 6,6 4,0 

Ungarn 164 4,8 4,2 3,9 1,3 1,9 

EU27 19 195 2,7 2,2 3,3 3,1 1,7 

Argentina 339 9,0 9,2 8,5 8,7 6,5 

Australien 1 069 3,7 2,8 2,7 4,2 2,5 

Brasilien 1 665 5,7 2,9 3,8 5,4 5,2 

Canada 1 564 3,1 3,1 3,1 2,7 0,7 

Hong Kong 224 8,6 7,5 7,0 6,4 4,1 

Indien 1 237 7,9 9,0 9,8 9,3 7,9 

Island 19 7,6 7,2 4,4 4,9 0,3 

Israel 189 5,2 5,3 5,2 5,4 4,3 

Japan 4 844 2,7 1,9 2,4 2,1 0,7 

Kina 4 222 10,1 10,4 11,6 11,9 9,7 

Mexico 1 143 4,2 2,8 4,9 3,2 2,1 

New Zealand 136 4,4 2,7 1,9 3,2 0,7 

Norge 481 3,9 2,7 2,5 3,7 2,5 

Rusland 1 779 7,2 6,4 7,4 8,1 7,0 

Saudi Arabien 528 5,3 6,1 3,0 3,5 5,9 

Schweiz 493 2,5 2,4 3,4 3,3 1,7 

Singapore 193 8,8 6,6 8,2 7,7 3,6 

Sydafrika 300 4,8 5,1 5,4 5,1 3,8 

Sydkorea 953 4,7 4,2 5,1 5,0 4,1 

Tyrkiet 799 8,9 7,4 6,9 4,6 3,5 

USA 14 334 3,6 3,1 2,8 2,0 1,6 

1 Omregnet til US Dollars ved internationale valutakurser. Se tabel 479 for købekraftsparitetskorrigeret BNP pr. indbygger. 

Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, October 2008 

pct. 


Tabel 478 Bruttonationalprodukt, import og anvendelse. 2007 


i dollars 


Privat 

konsum 

Procentvis andel af bruttonationalproduktet 

Offentlig 

konsum 



og tjenester 


og tjenester 

Belgien 35 388 52,2 22,3 21,2 88,6 85,5 

Finland 35 349 50,6 21,1 20,2 44,2 39,2 

Frankrig 33 509 56,3 23,6 20,9 26,9 28,5 

Grækenland 29 146 70,6 16,9 25,7 22,2 35,4 

Holland 38 995 55,3 22,0 25,4 88,3 91,7 

Irland 43 414 46,7 16,5 25,0 80,0 69,1 

Italien 30 365 59,2 19,9 20,8 29,2 29,5 

Luxembourg 79 660 34,4 15,1 19,0 172,0 140,5 

Portugal 21 779 64,6 20,4 21,8 32,7 39,9 

Spanien 30 118 56,9 18,4 31,1 26,2 32,7 

Tyskland 34 212 56,7 18,0 18,6 46,7 39,7 

Østrig 38 181 54,2 17,7 20,7 58,3 51,5 

Eurozone . . . 56,8 20,0 22,0 41,9 41,1 

Bulgarien 11 311 69,1 16,2 29,8 63,4 85,5 

Cypern 27 171 65,4 17,8 20,8 47,9 52,7 

Danmark 37 265 48,9 25,7 23,7 52,4 51,2 

Estland 20 584 53,1 17,1 31,9 72,8 81,7 

Letland 17 488 65,5 18,2 31,6 44,4 64,7 

Litauen 17 733 65,6 16,9 26,7 55,4 67,4 

Malta 23 026 62,5 19,3 17,8 86,8 88,2 

Polen 16 316 61,1 16,9 22,6 41,3 42,4 

Rumænien 11 401 69,5 16,4 28,5 31,2 46,3 

Slovakiet 20 268 56,5 17,2 25,9 88,1 89,7 

Slovenien 27 227 52,3 18,2 28,7 71,4 73,2 

Storbritannien 35 634 63,4 21,7 18,1 25,8 29,4 

Sverige 36 578 46,7 25,9 18,9 52,4 44,7 

Tjekkiet 24 229 49,4 20,2 24,8 80,4 76,5 

Ungarn 19 020 53,3 21,4 20,9 80,0 77,7 

EU27 . . . 59,9 21,4 20,2 37,7 40,0 

Argentina 13 318 56,2 12,4 23,0 23,4 19,6 

Australien 36 226 55,1 18,4 27,5 19,8 21,5 

Brasilien 9 703 60,5 20,1 18,5 13,8 12,1 

Canada 38 614 55,8 19,5 22,3 34,9 32,9 

Hong Kong 42 124 59,9 8,1 20,3 207,4 196,7 

Indien 2 563 55,1 11,4 32,2 22,4 25,9 

Island 39 168 59,5 25,1 26,0 36,0 46,5 

Israel 27 147 55,8 25,5 18,4 43,6 45,3 

Japan 33 596 57,1 17,6 23,3 17,6 15,9 

Kina 5 325 35,9 13,7 41,1 41,3 31,3 

Mexico 14 120 68,9 11,7 20,8 32,5 34,4 

New Zealand 26 611 58,9 18,5 22,5 27,6 28,4 

Norge 53 152 41,3 19,6 19,8 46,2 29,2 

Rusland 14 705 48,5 17,3 21,0 30,3 21,9 

Saudi Arabien 22 852 28,6 20,2 26,6 60,4 36,7 

Schweiz 41 265 58,3 10,8 21,6 56,3 47,0 

Singapore 49 754 39,6 10,5 24,9 230,9 202,0 

Sydafrika 9 767 61,9 19,7 20,6 31,6 34,7 

Sydkorea 24 803 54,7 15,3 29,3 46,4 45,3 

Tyrkiet 12 858 66,7 15,1 22,1 28,4 35,8 

USA 45 725 70,7 16,2 18,0 11,9 17,1 

1 Beregnet på baggrund af købekraftspariteter. 

Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, October 2008. 

pct. 


Tabel 479 


År 

Landbrug, 

gartneri 

skovbrug 

og fiskeri 

Råstofudvinding, 

industri samt 

energiog vandforsyning 

Bygge og 

anlæg 

Handel, hotel og 

restauration 

samt transport, 

post og tele 

Finansiering og 


Offentlige og 

personlige 

tjenester 

Belgien 2007 0,8 18,7 5,3 22,9 29,0 23,3 

Finland 2007 3,2 26,2 6,4 21,6 21,1 21,4 

Frankrig 2007 2,2 14,0 6,5 18,7 33,9 24,7 

Grækenland 2007 3,8 13,3 7,0 32,6 19,4 23,9 

Holland 2007 2,0 18,8 5,6 21,9 28,3 23,4 

Irland 2007 1,7 23,7 9,9 18,0 28,1 18,7 

Italien 2007 2,1 21,4 6,1 22,5 27,3 20,6 

Luxembourg 2007 0,4 9,8 5,9 20,4 47,3 16,2 

Portugal 2007 2,5 18,0 6,5 24,3 22,4 26,4 

Spanien 2007 2,9 17,5 12,3 24,4 22,1 20,9 

Tyskland 2007 0,9 26,4 4,0 17,6 29,2 21,9 

Østrig 2007 1,8 23,5 7,1 23,1 24,2 20,4 

Eurozone 2007 1,9 20,3 6,4 20,7 28,3 22,3 

Bulgarien 2007 0,9 26,4 4,0 17,6 29,2 21,9 

Cypern 2007 2,2 9,8 9,1 27,3 27,7 23,9 

Danmark 2007 1,2 20,3 6,1 21,3 24,7 26,4 

Estland 2007 2,8 21,3 9,1 26,9 23,3 16,6 

Letland 2007 3,6 14,2 9,0 31,8 22,3 19,1 

Litauen 2007 4,5 22,6 10,2 31,0 15,4 16,3 

Malta 2007 2,6 18,4 3,6 26,7 21,0 27,6 

Polen 2007 4,3 24,5 7,3 26,8 18,6 18,5 

Rumænien 2007 1,6 19,8 6,4 20,8 28,8 22,6 

Slovakiet 2007 3,5 31,3 7,9 24,5 16,9 15,8 

Slovenien 2007 2,4 26,4 8,0 22,4 22,1 18,8 

Sverige 2007 1,4 23,4 4,9 19,1 24,8 26,3 

Tjekkiet 2007 2,4 32,6 6,3 24,6 17,3 16,8 

UK 2007 0,7 16,7 6,4 21,2 31,9 22,9 

Ungarn 2007 4,0 25,0 4,6 21,8 22,6 22,0 

EU27 2007 1,8 20,2 6,5 21,1 28,1 22,3 

Argentina 2007 10,0 30,6 4,1 22,6 50,5 1 . . . 

Australien 2007 2,9 20,7 7,1 21,3 32,7 1 . . . 

Brasilien 2007 6,4 23,8 5,2 26,4 48,0 1 . . . 

Canada 2007 2,2 26,0 5,5 20,9 38,2 1 . . . 

Hong Kong 2007 0,1 6,4 3,0 38,2 45,5 1 . . . 

Indien 2007 18,2 20,9 6,8 25,4 52,4 1 . . . 

Island 2007 6,3 15,4 8,8 19,1 28,7 1 . . . 

Israel 2007 1,9 16,4 5,1 19,6 57,0 1 . . . 

Japan 2007 1,5 22,8 6,2 19,7 49,8 1 . . . 

Kina 2007 11,7 43,5 5,7 13,9 25,2 1 . . . 

Mexico 2007 3,8 20,6 5,4 31,2 39,0 1 . . . 

New Zealand 2007 6,5 18,4 5,2 23,1 46,8 1 . . . 

Norge 2007 1,4 37,7 5,0 17,5 17,9 20,5 

Rusland 2007 4,6 31,8 5,7 30,1 27,7 1 . . . 

Saudi Arabien 2007 3,4 56,8 4,8 8,9 26,1 1 . . . 

Schweiz 2007 1,2 22,5 5,5 21,8 23,6 25,4 

Singapore 2007 0,1 26,9 4,0 32,7 36,4 1 . . . 

Sydafrika 2007 3,2 28,3 2,9 22,9 42,6 1 . . . 

Sydkorea 2007 3,5 31,0 9,2 17,1 39,3 1 . . . 

Tyrkiet 2007 10,4 25,8 4,5 35,6 23,7 1 . . . 

USA 2007 1,1 17,1 4,8 21,1 56,0 1 . . . 

1 Inklusive offentlige og personlige tjenesteydelser. 

Kilde: Eurostat databasen. International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, October 2008. 

pct. 


Tabel 480 Skattetryk. 2006 

Skatter og afgifter Person- Andre Bidrag Skat af Gene- Told Afgifter på 

i alt 

lige 

indkomstskatter 

indkomstskatter 

til 

sociale 

ordninger 

formue, 

ejendom 

og 

besiddelse 

relle 

omsætningsafgifter 

mv. specielle 

varer og 

tjenester 

samt obl. 

1995 2006 gebyrer mv. 

procent af BNP, årets priser 

Danmark 49,0 49,2 24,5 5,1 1,0 1,9 10,2 0,2 6,2 

Belgien 43,5 44,5 13,0 3,7 13,6 1,9 7,4 0,5 4,4 

Finland 45,7 43,5 13,2 3,4 12,1 1,1 8,6 0,1 4,9 

Frankrig 43,2 44,4 7,8 3,0 16,4 3,1 7,5 0,1 6,5 

Grækenland 28,7 31,3 4,7 2,8 11,1 1,3 7,5 0,1 3,8 

Holland 41,6 39,3 7,4 3,4 14,2 2,2 7,3 0,3 4,6 

Irland 32,6 31,8 8,9 3,8 4,3 1,4 7,9 0,1 5,5 

Island 31,2 41,5 14,0 4,3 3,3 3,5 11,3 0,4 4,7 

Italien 40,1 42,1 10,8 3,2 12,6 1,6 6,3 0,1 7,6 

Luxembourg 37,4 35,7 7,5 4,9 9,9 2,7 5,7 0,1 4,9 

Norge 40,9 43,9 9,1 12,9 8,7 1,6 8,0 0,1 3,5 

Polen 36,2 33,5 4,6 2,4 12,2 1,7 8,1 0,2 4,4 

Portugal 31,7 35,8 5,5 3,0 11,4 1,1 8,9 0,1 5,8 

Slovakiet . . . 29,8 2,5 3,2 11,9 1,1 7,6 0,1 3,4 

Spanien 32,2 37,1 6,9 4,4 12,2 2,0 6,4 0,2 5,0 

Storbritannien 34,5 37,1 10,8 4,0 6,9 4,0 6,7 0,2 4,6 

Sverige 47,5 49,1 15,7 3,7 12,5 1,5 9,2 0,2 6,3 

Tjekkiet 37,5 36,9 4,2 4,8 16,1 1,0 6,6 0,2 4,0 

Tyskland 37,2 35,6 8,7 2,1 13,7 1,0 6,4 0,2 3,6 

Ungarn 41,3 37,1 6,8 2,3 11,9 1,1 9,8 0,2 5,0 

Østrig 41,1 41,7 9,3 2,7 14,4 1,0 7,7 0,1 6,5 

Japan 26,8 27,9 5,1 4,7 10,2 2,8 2,6 0,2 2,3 

USA 27,9 28,0 10,2 3,3 6,7 3,9 2,2 0,2 1,5 

EU – 15 39,1 39,9 10,3 3,5 11,1 1,9 7,6 0,2 5,4 

OECD – lande i alt 37,6 38,1 9,2 4,0 10,7 1,9 7,4 0,2 4,7 

Kilde: OECD: Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2007. Paris 2008. 


Tabel 481 

Effektiv rente af statsobligationer 

2007 2008 

pct. p.a. 

Belgien 4,33 4,42 

Bulgarien 4,54 5,06 

Danmark 4,29 4,28 

Finland 4,29 4,29 

Frankrig 4,30 4,23 

Grækenland 4,50 4,80 

Holland 4,29 4,23 

Irland 4,31 4,53 

Island . . . . . . 

Italien 4,49 4,68 

Norge 4,78 4,35 

Polen 5,48 6,07 

Portugal 4,42 4,52 

Rumænien 7,14 7,56 

Rusland 6,52 7,27 

Schweiz 3,11 2,79 

Slovakiet 4,49 4,72 

Slovenien 4,53 4,61 

Spanien 4,31 4,37 

Storbritannien 5,04 4,58 

Sverige 4,17 3,89 

Tjekkiet 4,65 4,63 

Tyskland 4,22 3,99 

Ungarn 6,74 8,24 

Østrig 4,30 4,26 

Sydafrika 7,99 9,10 

Canada 4,34 3,93 

Mexico 7,79 8,12 

USA 4,63 3,67 

Japan 1,65 1,44 

Sydkorea 5,43 5,74 

Australien 6,02 5,88 

New Zealand 6,81 6,17 

Anm.: Tallene er årsgennemsnit. 




Tabel 482 

ØMU-gælden 

2006 2007 2006 2007 

mio. euro 

pct. af BNP 

Belgien 279 467 280 958 87,8 83,9 

Tyskland 1 569 037 1 577 242 67,6 65,1 

Grækenland 204 394 216 381 95,9 94,8 

Spanien 389 193 379 951 39,6 36,2 

Frankrig 1 149 928 1 209 497 63,6 63,9 

Irland 43 787 47 239 24,7 24,8 

Italien 1 582 009 1 598 971 106,9 104,1 

Luxembourg 2 223 2 524 6,6 7,0 

Holland 256 109 259 031 47,4 45,7 

Østrig 159 484 161 110 62,0 59,5 

Portugal 100 522 103 702 64,7 63,6 

Finland 65 536 63 148 39,2 35,1 

Slovenien 8 289 8 071 26,7 23,4 

Cypern 9 331 9 262 64,6 59,5 

Malta 3 253 3 370 63,8 62,2 

Euro-zone 5 822 676 5 920 457 68,5 66,3 

Danmark 67 073 59 531 30,5 26,2 

Sverige 147 194 131 412 45,9 40,4 

Storbritannien 853 821 842 100 43,4 44,2 

Tjekkiet 34 621 38 396 29,6 28,9 

Estland 558 533 4,3 3,5 

Letland 1 708 1 910 10,7 9,5 

Litauen 4 327 4 836 18,0 17,0 

Ungarn 61 922 65 916 65,6 65,8 

Polen 131 856 146 485 47,7 44,9 

Slovakiet 14 669 16 184 30,4 29,4 

Bulgarien 5 721 5 260 22,7 18,2 

Rumænien 12 585 14 492 12,4 12,9 

EU27 7 158 749 7 249 553 61,3 58,7 



Tabel 483 ØMU-underskud (-) / overskud (+) 

2006 2007 2006 2007 

mio. euro 

pct. af BNP 

Belgien 1 093 -966 0,3 -0,3 

Tyskland -35 620 -3 950 -1,5 -0,2 

Grækenland -6 018 -7 937 -2,8 -3,5 

Spanien 19 847 23 259 2,0 2,2 

Frankrig -42 570 -50 301 -2,4 -2,7 

Irland 5 326 444 3,0 0,2 

Italien -49 982 -24 094 -3,4 -1,6 

Luxembourg 433 1 171 1,3 3,2 

Holland 3 371 1 973 0,6 0,3 

Østrig -3 950 -1 122 -1,5 -0,4 

Portugal -6 092 -4 218 -3,9 -2,6 

Finland 6 875 9 583 4,1 5,3 

Slovenien -377 177 -1,2 0,5 

Cypern -173 537 -1,2 3,5 

Malta -117 -96 -2,3 -1,8 

Euro-zone -107 956 -55 538 -1,3 -0,6 

Danmark 11 141 11 086 5,1 4,9 

Sverige 7 237 11 828 2,3 3,6 

Storbritannien -51 794 -56 944 -2,7 -2,8 

Tjekkiet -3 031 -1 256 -2,7 -1,0 

Estland 382 412 2,9 2,7 

Letland -34 13 -0,2 0,1 

Litauen -107 -350 -0,4 -1,2 

Ungarn -8 356 -5 016 -9,3 -5,0 

Polen -10 315 -6 145 -3,8 -2,0 

Slovakiet -1 575 -1 069 -3,5 -1,9 

Bulgarien 760 36 3,0 0,1 

Rumænien -2 169 -3 142 -2,2 -2,6 

EU27 -165 793 -106 029 -1,4 -0,9 




Bilag 


Dansk Branchekode og standardgrupperinger 

Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret brancheklassifikation, der beskriver den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk 

brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's brancheklassifikation NACE, og NACE er en underopdeling af FN's brancheklassifikation ISIC. 

De to første cifre i Dansk Branchekode svarer således til ISIC, mens de fire første cifre svarer til NACE. Der er derved en direkte sammenhæng imellem 

DB og internationale brancheklassifikationer, hvor DB er yderligere underopdelt i de brancher, der er relevante at belyse mere detaljeret i forhold til 

den danske erhvervsstruktur. 

1. januar 2008 trådte Dansk Branchekode 2007 (DB07) samt nye standardgrupperinger i kraft, og alle virksomheder er fra 1. januar 2008 registreret 

med en DB07-branchekode. DB07 består af 726 branchekoder, og der er dermed sket en reduktion af antallet af 6-cifrede branchekoder i forhold til 

DB03´s 825 branchekoder. De første statistikker baseret på DB07-standardgrupperinger blev offentliggjort i slutningen af 2008, og i Statistisk Årbog 

2009 vil der for første gang være statistik opgjort på begge standardgrupperinger. Yderligere information om DB07 kan ses på www.dst.dk/db07. 

Nedenfor er vist de fire standardgrupperinger med hhv. 10, 19, 36 og 127 grupper, som danner udgangspunkt for anvendelsen af DB07 i Danmarks 

Statistiks offentliggørelser. De fire standardgrupperinger afspejler et stigende detaljeringsniveau i opdelingen. Kodestrukturen knytter sig til koderne i 

DB07 og angiver, hvor i DB07 man befinder sig. 10-grupperingen anvender etcifrede løbenumre, mens 19-grupperingen anvender ét bogstav, 36- 

grupperingen anvender et til to bogstaver og 127-grupperingen femcifret. På www.dst.dk/db07 kan man se sammenhængen imellem standardgrupperingerne 

og de sekscifrede branchekoder. 

På www.dst.dk/downloaddb03 kan man se standardgrupperingerne for DB03. 

I nedenstående tabel er titler, der er identiske på flere niveauer, kun skrevet én gang ud for standardgruppernes numre. 

Standardgruppe 

10 19 36 127 Titel 

1 A A Landbrug, skovbrug og fiskeri 

01.00.0 Landbrug og gartneri 

02.00.0 Skovbrug 

03.00.0 Fiskeri 

2 Industri, råstoffer, forsyning 

B B Råstofindvinding 

C 

CA 

CB 

CC 

06.00.0 Indvinding af olie og gas 

08.00.9 Indvinding af grus og sten 

09.00.0 Service til råstofindvinding 

Industri 


10.00.1 Slagterier 

10.00.2 Fiskeindustri 

10.00.3 Mejerier 

10.00.4 Bagerier, brødfabrikker mv. 

10.00.5 Anden fødevareindustri 

11.00.0 Drikkevareindustri 

12.00.0 Tobaksindustri 

Tekstil- og læderindustri 

13.00.0 Tekstilindustri 

14.00.0 Beklædningsindustri 

15.00.0 Læder- og fodtøjsindustri 

Træ- og papirindustri, trykkerier 

16.00.0 Træindustri 

17.00.0 Papirindustri 

18.00.0 Trykkerier mv. 

CD 19.00.0 Olieraffinaderier mv. 

CE 


20.00.1 Fremst. af basiskemikalier 

20.00.2 Fremst. af maling og sæbe mv. 

CF 21.00.0 Medicinalindustri 

CG 

Plast-, glas- og betonindustri 

22.00.0 Plast- og gummiindustri 

23.00.1 Glasindustri og keramisk industri 

23.00.2 Betonindustri og teglværker 


10 19 36 127 Titel 

CH 

CI 

CJ 

CK 

CL 

CM 

Metalindustri 

24.00.0 Fremst. af metal 

25.00.0 Metalvareindustri 


26.00.1 Fremst. af it-udstyr 

26.00.2 Fremst. af andet elektronisk udstyr 

Fremst. af elektrisk udstyr 

27.00.1 Fremst. af elektriske motorer mv. 

27.00.2 Fremst. af ledninger og kabler 

27.00.3 Fremst. af husholdningsapp. 


28.00.1 Fremst af motorer, vindmøller 

28.00.2 Fremst. af andre maskiner 


29.00.0 Fremst. af motorkøretøjer 

30.00.0 Fremst. andre transportmidler 

Møbel og anden industri mv. 

31.00.0 Møbelindustri 

32.00.1 Fremst. af medicinsk udstyr 

32.00.2 Fremst. af legetøj mv. 

33.00.0 Rep. og inst. af maskiner mv. 

D D Energiforsyning 

35.00.1 Elforsyning 

35.00.2 Gasforsyning 

35.00.3 Varmeforsyning 

E E Vandforsyning og renovation 

36.00.0 Vandforsyning 

37.00.0 Kloak- og rensningsanlæg 

38.00.0 Renovation og genbrug 

39.00.0 Rensning af jord og grundvand 

3 F F Bygge og anlæg 

41.00.0 Byggeentreprenører 

42.00.0 Anlægsentreprenører 

43.00.1 Bygningsinstallation 

43.00.2 Bygningsfærdiggørelse 

43.00.9 Murere mv. 

528 Dansk Branchekode og standardgrupperinger Statistisk Årbog 2009

Dansk Branchekode og standardgrupperinger 


10 19 36 127 Titel 

4 Handel og transport mv. 

G G Handel 

45.00.1 Bilhandel 

45.00.2 Bilværksteder mv. 

46.00.1 Agenturhandel 

46.00.2 Engrosh. med korn og foderstof 

46.00.3 Engrosh. føde-, drikke-, tobaksvarer 

46.00.4 Engrosh. med hushold.artikler 

46.00.5 Engrosh. med it-udstyr 

46.00.6 Engrosh. med andre maskiner 

46.00.7 Anden engroshandel 

47.00.1 Supermarkeder og varehuse mv. 

47.00.2 Specialbutikker med fødevarer 

47.00.3 Tankstationer 

47.00.4 Detailhandel m. elektronik 

47.00.5 Detailhandel m. hushold.artikler 

47.00.6 Detailhandel m. fritidsprodukter 

47.00.7 Detailh. med beklædning og fodtøj 

47.00.8 Internethandel, postordre mv. 

H H Transport 

49.00.1 Regional- og fjerntog 

49.00.2 Lokaltog, bus og taxi mv. 

49.00.3 Fragtvognmænd og rørtransport 

50.00.0 Skibsfart 

51.00.0 Luftfart 

52.00.0 Hjælpevirksomhed til transport 

53.00.0 Post og kurertjeneste 

I I Hoteller og restauranter 

55.00.0 Hoteller mv. 

56.00.0 Restauranter 

5 J Information og kommunikation 

JA 

Forlag, tv og radio 

58.00.1 Forlag 

58.00.2 Udgivelse af computerspil mv. 

59.00.0 Prod. af film, tv og musik mv. 

60.00.0 Radio- og tv-stationer 

JB 61.00.0 Telekommunikation 

JC 

It- og informationstjenester 

62.00.0 It-konsulenter mv. 

63.00.0 Informationstjenester 

6 K K Finansiering og forsikring 

64.00.1 Pengeinstitutter 

64.00.2 Kreditforeninger mv. 

65.00.0 Forsikring og pension 

66.00.0 Finansiel service 

7 L L Ejendomshandel og udlejning 

68.00.1 Ejendomsmæglere mv. 

68.00.2 Boligudlejning 

68.00.3 Udlejning af erhvervsejendomme 


10 19 36 127 Titel 

8 Erhvervsservice 

M 

MA 

Videnservice 

Rådgivning mv. 

69.00.1 Advokatvirksomhed 

69.00.2 Revision og bogføring 

70.00.0 Virksomhedskonsulenter 

71.00.0 Arkitekter og rådg. Ingeniører 

MB 72.00.0 Forskning og udvikling 

MC 

Reklame og øvrig erhvervsservice 

73.00.0 Reklame- og analysebureauer 

74.00.0 Anden videnservice 

75.00.0 Dyrlæger 

N N Rejsebureauer, rengøring mv. 

77.00.0 Udlejn. og leasing af materiel 

78.00.0 Arbejdsformid., vikarbureauer 

79.00.0 Rejsebureauer 

80.00.0 Vagt og sikkerhedstjeneste 

81.00.0 Ejendomsservice mv. 

82.00.0 Anden operationel service 

9 Off. adm, undervisn., sundhed 

O O Offentlig adm., forsvar og politi 

84.00.1 Offentlig administration 

84.00.2 Forsvar, politi og retsvæsen 

P P Undervisning 

Q 

QA 

QB 

85.00.1 Grundskoler 

85.00.2 Gymnasier, erhvervsskoler 

85.00.3 Videregående udd.institutioner 

85.00.4 Voksenundervisning mv. 

Sundhed og socialvæsen 

Sundhedsvæsen 

86.00.1 Hospitaler 

86.00.2 Læger, tandlæger mv. 

Sociale institutioner 

87.00.0 Plejehjem mv. 

88.00.0 Daginstitutioner, -centre mv. 

10 Kultur, fritid, anden service 

R R Kultur og fritid 

90.00.0 Teater, musik og kunst 

91.00.0 Biblioteker, museer mv. 

92.00.0 Lotteri og andet spil 

93.00.1 Sport 

93.00.2 Forlystelsesparker mv. 

S S Andre serviceydelser mv. 

94.00.0 Organisationer og foreninger 

95.00.0 Rep. af husholdningsudstyr 

96.00.0 Frisører, vaskerier mv. 

97.00.0 Private husholdn. med ansatte 

99.00.0 Intern. organisat. og ambassader 

11 X X 99.99.9 Uoplyst aktivitet 

Statistisk Årbog 2009 Dansk Branchekode og standardgrupperinger 529

Definitioner og ordforklaringer 


Abort, legal 

Abortkvotient, samlet 

Affald 

Afgang (fra uddannelse) 

Afgiftsangivet 

omsætning 

Afgørelse 

Aflønning af ansatte 

Aids 

Aktieindeks 

Aktieselskab 

Aktiver 

Aldersbetinget 

fertilitetskvotient 

Almengymnasiale 

uddannelser 

Almindelig fri handel 

En fremkaldt abort foretaget i overensstemmelse med gældende lov. 

Det antal legale aborter, som ville blive foretaget på 1.000 kvinder i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) der i hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter som 

angivet ved årets aldersbetingede abortkvotienter. 

Affald er ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, 

agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. 

Består i uddannelsesstatistikken af personer, som har fuldført en almen- eller 

erhvervskompetencegivende eksamen, og personer, som har forladt uddannelsen 

uden en kompetencegivende eksamen. 

Omfatter salg på hjemmemarkedet af afgiftspligtige varer og tjenesteydelser, 

samt den afgiftsfri eksport mv. I den afgiftspligtige salgsværdi indgår told- og 

punktafgifter, hvorimod moms og registreringsafgift (biler) ikke er medregnet. 

Resultatet af en retshandling foretaget på baggrund af en sigtelse. Afgørelsen kan 

fx være ubetinget eller betinget dom, bøde, tiltalefrafald eller frifindelse. 

Omfatter i nationalregnskabssammenhæng lønninger af enhver art, dvs. også 

akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag 

til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. 

Der medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens 

nationalitet. Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, 

fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark 

(danske residenter). Se også Løn/fortjeneste. 

Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom) er 

slutstadiet af hiv-infektionen. På dette stadium vil immunforsvaret fungere så 

dårligt, at en lang række sygdomme vil kunne forekomme. Se også Hiv. 

Benyttes til at vurdere den generelle udvikling på aktiemarkedet. Aktieindeks 

udtrykker værdistigningen af en kontantformue placeret i en aktieportefølje, hvis 

sammensætning afspejler sammensætningen af massen af børsnoterede aktier. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (aktionærerne) hæfter 

personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af 

deltagerne tilvejebragte aktiekapital. 

Et regnskabsmæssigt udtryk for formueværdi. Aktiver modsvares af passiver. 

Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000 kvinder i 

den pågældende aldersklasse i middelfolketallet eller 1.-juli-folketallet (anvendes 

fra 1989). 

De almengymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker over 

matematisk og sproglig studentereksamen, hf-eksamen og matematisk og sprogligt 

studenterkursus. 

Omsætning af ejendomme, bortset fra familiesalg og tvangsauktion mv. 

530 Definitioner og ordforklaringer Statistisk Årbog 2009


Ammekøer 

Ammonium 

Analfabetisme 

Andelskasse 

Anden ejer 

Andre løbende 

overførsler 

Andre løbende 

overførsler til 

og fra udlandet 

Anke og kære 

Anlægsaktiver 

Anmeldelse 

Anpartsselskab 

Arbejder 

Arbejdsbetinget 

lidelse 

Arbejdsformidling 

Arbejdsfunktion 

Arbejdsløse 

Arbejdsløshedskasse 

Køer, der normalt ikke malkes, men dies af kalve til opdræt af kødrace. 

NH 4 

er den kemiske betegnelse for ammonium. NH 4 

opstår fx, når landbruget 

spreder ammoniakholdigt gylle på landbrugsjorden. NH 4 

bidrager til forsuring. 

Når et menneske over 15 år hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn om 

vedkommende hverdag. 

Lokalt pengeinstitut som modtager indskud fra og yder kredit til medlemmerne. 

Omfatter statslige, kommunale og selvejende institutioner samt foreninger 

Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt. 

Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og offentlig forvaltning og 

service, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere 

er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import 

af tjenester, henført til denne gruppe. 

En afgørelse i første instans kan eventuelt forelægges en højere retsinstans, dvs. 

landsretterne eller højesteret, til fornyet afgørelse. 

Den del af de samlede aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for 

selskabet. 

En lovovertrædelse anmeldt til politiet eller som på anden måde er kommet til 

politiets kundskab. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (anpartshaverne) hæfter 

personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af 

deltagerne tilvejebragte indskudskapital. 

Ansatte mandlige og kvindelige arbejdere samt medarbejdende mestre, der i 

almindelighed deltager i håndværksfaget. Omfatter faglærte arbejdere, lærlinge, 

EU-elever og ikke-faglærte. 

Enhver sygdom, som er – eller formodes at være – opstået som følge af påvirkninger 

i arbejdsmiljøet. 

Den statslige arbejdsformidling udføres af AF-kontorerne. AF-kontorernes arbejdsformidling 

udgør en del af den samlede pladsomsætning på arbejdsmarkedet. 

Om den kommunale arbejdsformidling, som indførtes i 1990, foreligger 

ingen statistik. 

Arbejdsfunktionen angiver, hvilket arbejdsområde en person er beskæftiget med. 

Se Fuldtidsledige. 

En af staten anerkendt forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, 

der har sluttet sig sammen med det formål at sikre sig økonomisk 

bistand i tilfælde af ledighed. For at blive statsanerkendt skal kassen opfylde 

en række betingelser; bl.a. har det siden 1. januar 1985 været en betingelse, 

at der er mindst 5.000 medlemmer, hvilket har medført en række sammenlægninger 

af mindre kasser mv. 

Statistisk Årbog 2009 Definitioner og ordforklaringer 531


Arbejdsmarkedets 

Tillægspension (ATP) 

Arbejdsmarkedsplacering 

Arbejdsomfang 

Arbejdsstandsning 

Arbejdssteder og job 


Arbejdsstyrke 

Arbejdsulykke 

Areal 

Bachelor 

Basispriser 

BEC 

Bedrift 

Befolkningstilvækst 

Beskæftigede 

ATP er en obligatorisk aldersforsikring for lønmodtagere i alderen 16–66 år med 

mindst ni timers ugentlig arbejdstid. 

Arbejdsmarkedsplacering dannes ved først at udskille de ledige, herefter afgrænses 

personer som uddannelsessøgende, efterlønsmodtagere, pensionister, modtagere 

af overgangsydelse samt personer på orlov. Disse personer klassificeres 

som uden for arbejdsstyrken. Tilbage er de beskæftigede. Metoden er modificeret, 

således at personer, der er i gang med en uddannelse, udskilles først og placeres 

under uddannelse uanset personens arbejdsmarkedsplacering. 

For forsikrede personer er arbejdsomfanget beregnet ud fra forsikringskategorien. 

Således betragtes heltidsforsikrede som heltidsbeskæftigede og deltidsforsikrede 

som deltidsbeskæftigede. For ikke-forsikrede personer beregnes arbejdsomfanget 

ud fra det indbetalte ATP-beløb og ansættelseslængden. 

De mest almindelige udtryk for arbejdsstandsninger er strejker og lockouter. I 

statistikken skelnes der ikke mellem rets- og interessetvister eller mellem overenskomstmæssige 

og overenskomststridige arbejdsstandsninger. 

Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, hvor der 

er henført jobs til på dette tidspunkt. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere 

og dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

Summen af beskæftigede og arbejdsløse. 

Pludselig indtrådt hændelse eller forgiftningstilfælde på arbejdspladsen, der har 

medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. 

Areal omfatter i boligstatistikken en bygnings samlede etageareal af samtlige etager 

i bygningen, målt til ydersiden af ydervæggene, samt areal i tagetagen, der 

kan udnyttes, men eksklusive kælderareal. 

Bacheloruddannelsen varer tre år, og den blev indført ved bachelorreformen i 

1993. Bacheloruddannelsen bygger oven på de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale 

uddannelser, og den er en forudsætning for master-, kandidat- og 

ph.d.-uddannelserne. 

Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive produktskatter, 

netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Også 

værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). 

Classification by Broad Economic Categories. Udarbejdes af FN. 

Landbrugs- eller gartneribedrift. Teknisk-økonomisk enhed, der omfatter det 

areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, der af bedriftens indehaver 

betragtes som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller 

flere selvstændigt vurderede landbrugsejendomme og/eller en eller flere dele af 

selvstændigt vurderede landbrugsejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer 

medregnes under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer betragtes 

som hørende til den bedrift, der har forpagtet eller lejet arealet. 

Fødte og indvandrede minus døde og udvandrede. 

De beskæftigede består af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

For at blive klassificeret som beskæftiget skal man udføre et arbejde mod 

en form for betaling i mindst en time i referenceperioden. Endvidere vil personer, 

der i referenceperioden er midlertidigt fraværende (pga. sygdom, ferie, orlov 



mv.), blive betragtet som beskæftiget. En lønmodtager skal have en fast tilknytning 

til en arbejdsgiver for at blive betragtet som midlertidigt fraværende. 


Betinget frihedsstraf 

Bilrådighed 

Bistand til 

børn og unge 

Bolig 

Bolig- eller 

erhvervsenhed 

Boligstøtte 

Brugte biler 

Bruttoavance 


Bruttofaktorindkomsten 

Bruttofortjenesten 

Bruttonationalproduktet 

i 

markedspriser 


i udvalgte lande 

Beskæftigelsesfrekvens angiver antal beskæftigede i alderen 16-64 år i procent af 

den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

En domfældelse, hvor frihedsberøvelsen kun iværksættes, hvis personen inden 

for en vis prøvetid begår et nyt strafbart forhold eller overtræder vilkår fastsat af 

retten. 

En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller 

flere personbiler eller varebiler, uden at ejeren har tilknytning til en erhvervsvirksomhed 

eller firmabil til rådighed. 

Hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service vedrørende 

børnefamilier med særlige behov. Omfatter anbringelse uden for eget hjem 

med eller uden forældres samtykke samt visse forebyggende foranstaltninger. 

Et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstændig 

adgang samt beliggende i en permanent bygning. 

En boligenhed eller en erhvervsenhed i en bygning defineres som et værelse eller 

flere sammenhængende værelser med tilhørende øvrige rum, anvendt til beboelse 

eller erhverv, eventuelt til både beboelse og erhverv. Der kræves selvstændig 

adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang- eller trappearealer. 

Det er afgørende, om enheden kan adresseres selvstændigt i overensstemmelse 

med ovenstående krav om selvstændig adgang. 

Hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomstog 

boligforhold kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder 

o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist. Boligydelse 

kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller 

ejerbolig samt bofællesskaber. 

Køb af brugt bil omfatter køb ved genregistrering af tidligere registreret bil, herunder 

importeret brugt bil, eller ved ejerskifte af allerede registreret bil. 

Bruttofortjeneste i pct. af omsætning. 

Den mængde energivarer, der er til rådighed efter konvertering i raffinaderier og 

inden konvertering i el-, gas- og fjernvarmeværker. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, 

netto. Er lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes som omsætning minus vareforbrug minus køb af lønarbejde og underentrepriser. 

Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i markedspriser 

at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser. 

Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus 

overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. 

Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser 

i køberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester. 

Bruttonationalprodukt pr. indbygger er opgjort som indeks i forhold til gennemsnittet 

af EU27=100. Hvis indekset for et land er højere end 100, betyder det, at 



det pågældende lands BNP pr. indbygger er højere end EU-gennemsnittet og 

omvendt. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftpariteter udtrykker mængdemæssige 

forskelle mellem lande, da der ved omregning er taget højde for forskelle 

i prisniveauet mellem landene. Omregning med valutakursen tager imidlertid 

ikke fuldt ud hensyn til forskelle i prisniveauet i de lande, der sammenlignes. 

Det medfører, at BNP overvurderes i lande med højt prisniveau og undervurderes 

i lande med lavt prisniveau. 

Bruttonationalindkomsten 


Bruttoopsparingen 

Bruttooverskud af 

produktion i 

offentlig forvaltning 

og service 

Bruttooverskud af 

produktionen og 

blandet indkomst 

Bruttoreproduktionstal 

Bruttotonnagen (BT) 


i basispriser 

Bygningens hovedsagelige 

anvendelse 

Bygningsbegrebet 

Byområde 

Bytteforholdet 

Bøger og småtryk 

Børnebidrag 

Denne dannes ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage formueindkomst 

samt udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet. 

Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af 

privat og kollektivt forbrug. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringer 

plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. 

Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det 

offentliges produktion opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttooverskuddet 

pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af fast realkapital, 

i offentlig forvaltning og service. 

Beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus andre produktionsskatter, 

netto, og aflønning af ansatte. Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes 

fås nettooverskud af produktionen og blandet indkomst, der medgår til aflønning 

af selvstændiges arbejde i egen virksomhed og til forrentning af kapital mv. 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder sætter i verden i løbet af de fertile 

aldre 15-49 år, hvis ingen af dem dør, før de er fyldt 50 år, og de i hver aldersklasse 

føder netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Er et ubenævnt tal, der er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. 

Dette mål har nu afløst bruttoregistertonnagen (BRT). 

Er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv 

som produktionsværdien i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser. 

Det er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, 

aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. 

For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten tillige opgøres som bruttonationalproduktet 

i markedspriser minus produktskatter, netto. 

Svarer til bygningens faktiske anvendelse. I tilfælde af flere anvendelser er den 

anvendelse registreret, der beslaglægger det største etageareal. 

Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse, i det væsentligste opført 

af ensartede materialer og i reglen med samme antal etager. 

Omfatter mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med højst 

200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige 

anlæg, idrætspladser, erhvervsmæssige anlæg eller lignende 

Udtryk for forholdet mellem enhedsværdiindekset for eksporten og enhedsværdiindekset 

for importen udtrykt i pct. 

Ikke-periodisk trykte publikationer gjort tilgængelige for offentligheden; bøger er 

defineret som publikationer på mindst 49 sider, mens småtryk er på 5–48 sider. 

Bopælskommunen udbetaler i visse tilfælde (fx efter aftale mellem forældrene, 

eller når bidrag ikke betales rettidigt) forskudsvis børnebidrag (normalbidrag) til 



børn født uden for ægteskab eller til separerede og fraskilte ægtefællers børn, når 

den bidragsberettigede ikke bor sammen med den anden af barnets forældre. 

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag dækker ikke de bidrag, der udbetales rettidigt 

af de bidragspligtige uden det sociale udvalgs medvirken. 

Børnefamilieydelse 

Børnetilskud 

Cirkulerende 

børsnoterede 

obligationer 

Dagpenge ved 

sygdom eller fødsel 

Dansk oprindelse 

Delpension 

Deltagelsesgrad 

Diskonto 

Disponibel bruttonationalindkomst 



Ydelse som udbetales uafhængigt af indkomstforholdene til alle familier med 

børn under 18 år som et fast beløb pr. barn. Ydelsens størrelse afhænger af barnets 

aldersgruppe (0-3 år, 4-6 år, 7-17 år). 

Tilskud som udbetales uden hensyn til indkomst som ordinært og ekstra børnetilskud 

til enlige forsørgere med børn under 18 år. Særligt børnetilskud udbetales 

til forældreløse børn, børn af pensionister, børn af enker/enkemænd samt børn 

født uden for ægteskab, hvor ingen er anset som bidragspligtig. 1. april 2000 blev 

særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Siden 1. januar 2001 er 

særligt børnetilskud desuden tildelt familier, hvor mindst én forælder deltager i 

en SU-berettiget uddannelse, og i disse tilfælde er tilskuddet indtægtsreguleret. 

Værdien af de udestående obligationer (inkl. statsgældsbeviser, skatkammerbeviser 

og CMO-obligationer) noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i 

værdipapircentralen. 

Dagpengeydelse som sikring ved indtægtstab pga. sygdom, tilskadekomst, fødsel 

eller adoption. Ordningen omfatter alle erhvervsaktive personer med bopæl og 

skattepligt i Danmark og består for sygedagpengenes vedkommende dels i en 

obligatorisk sikring for alle lønmodtagere fra første fraværsdag, dels i en frivillig 

sikring efter to ugers fravær for selvstændige. Statistikken omhandler alene de 

tilfælde, hvor kommunen udbetaler dagpenge. Ved sygdom skal private arbejdsgivere 

normalt udbetale dagpenge til lønmodtagere i de første to uger af fraværsperioden 

og offentlige arbejdsgivere i hele fraværsperioden. 

En person har dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger 

og født i Danmark. 

Ydelse til lønmodtagere og selvstændige i alderen 60–65 år, når visse betingelser 

om bopælstid og arbejdsforhold er opfyldt. Arbejdstiden skal nedsættes til 12–30 

timer pr. uge. Delpensionen beregnes ud fra dagpengesatsen og kan højst udgøre 

82 pct. af indtægtstabet ved arbejdstidsnedsættelsen. 

For hver arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning beregnes en deltagelsesgrad for 

opgørelsesperioden på basis af en registreret startdato, en kendt eller en planlagt 

slutdato og en oplysning om antal timer pr. uge i foranstaltningen. Deltagelsesgraden 

udregnes som forholdet mellem de dage i perioden, som en person deltager 

i en foranstaltning, og periodens dage ganget med forholdet mellem det 

ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal ugentlige timer. 

Rente, beregnet som procentuelt fradrag ved salg eller indløsning af en fordring. 

Nationalbankens diskonto: Nationalbankens basisrente i forhold til hvilken renten 

på mellemværende med pengeinstitutterne fastsættes. 

Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende 

overførsler mv. (netto) til EU’s institutioner og øvrige udland. 

Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og 

opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. 



Distriktsblade 


Dødshyppighed 

Effektiv kronekurs 

Effektiv rente 

Efterkommer 

Egenkapital 

Ejendomsvurdering 


Ejer 

Ejerform 


og tjenester 

Elektronisk handel 

Energi- og ressourceafgifter 

Periodiske publikationer med begrænset, men varieret tekst, der husstandsomdeles 

gratis. Økonomien er baseret på annoncer. 

Mål for dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved 

beregning er der taget højde for forskellen i aldersdelingen mellem erhvervene. 

Angiver (i 100.000-dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag 

til den næste. Anvendes i dødelighedstavler. 

Indekset for den effektive kronekurs er en geometrisk sammenvejning af udviklingen 

i 25 af Danmarks vigtigste handelspartneres valutaer over for den danske 

krone. 

Består af den direkte rente samt af den gennemsnitlige udtrækningsgevinst. Den 

direkte rente fås ved at multiplicere den pålydende rente med 100 og dividere 

med købskursen på det pågældende papir. 

En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger 

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, 

og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 

Hvis en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, 

vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder 

danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, klassificeres 

deres børn som efterkommere. 

Ejernes andel af kapitalen. Beregnes som aktiver i alt minus summen af hensættelser 

og gæld. 

Den offentlige ejendomsvurdering er en vurdering af alle landets faste ejendomme, 

der foretages årligt som baggrund for ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten. 

Værdifastsættelse af fast ejendom (jord og bygninger) skete frem til 1996 normalt 

ved vurderinger hvert fjerde år samt ved årsreguleringer. Siden 1998 er 

værdifastsættelsen sket ved årlige vurderinger. Ejendomsværdien består af 

grundværdi og bygningsværdi (forskelsværdi). 

Omfatter i erhvervsstatistikken ansvarlige indehavere med hovedbeskæftigelse i 

firmaet, inkl. medarbejdende ægtefælle. 

Firma med begrænset ansvar mv.: Aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), 

andelsselskab med begrænset ansvar (AmbA). Ansvarligt firma: Enkeltmandsfirma, 

interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab i øvrigt. Øvrige ejere er 

staten, kommunerne, fonde, foreninger og selvejende institutioner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis endeligt 

forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige verden, og 

dels alle tjenester, som danske enheder leverer til udenlandske enheder. 

Salg eller køb baseret på ordrer afgivet via internettet. I visse sammenhænge omfatter 

elektronisk handel også ordrer afgivet via andre computerbaserede netværk, 

eksempelvis i form af EDI (Electronic Data Interchange). 

Afgifter på elektricitet, gas, benzin, naturgas samt visse olieprodukter. Desuden 

afgifter på stenkul, brunkul og koks mv. 



Enfamiliehus 

Enhedsværdiindeks 

Enlig 

Erhverv 


uddannelser 

Erhvervsgymnasiale 

uddannelser 


Erhvervsindkomst 

Stuehus til en landbrugsejendom, parcelhus, række-, kæde- eller dobbelthus. 

Enhedsværdiindekset udtrykker ændringer i prisen på de importerede og eksporterede 

varer. 

En enlig person er en person, der ikke lever i par. En enlig under 25 år må ikke 

være hjemmeboende barn (se dette) i forældrenes familier. I indkomststatistikkens 

familietabeller indgår også ikke-hjemmeboende børn, som ved årets 

slutning var fyldt 15 år, i gruppen enlige. Se også Par og Familie. 

Placering af de beskæftigede på erhverv. Grupperingerne af erhvervene følger 

Dansk Branchekode. Se årbogens afsnit om erhvervsgruppering. 

Erhvervsfaglige uddannelser er erhvervsfagligt grundforløb og erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb. Disse uddannelser er erhvervskompetencegivende, men 

det gælder dog ikke for grundforløbet alene. Erhvervsfaglige uddannelser er eksempelvis 

murer, tømrer og elektriker. Uddannelserne er en blanding af praktisk 

oplæring på arbejdspladsen og skoleophold. 

De erhvervsgymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og omfatter 

højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 

Erhvervsfrekvens angiver antal personer i arbejdsstyrken i alderen 16-64 år i 

procent af den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

Omfatter løn o.l., herunder bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 

og nettooverskud af selvstændig virksomhed. 

Erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter er holdt ude fra opgørelsen af 

virksomhedsoverskuddet. Bl.a. af denne grund er det ikke muligt direkte at sammenligne 

selvstændiges og lønmodtageres primærindkomster. 

Erhvervspendling 

Factoring 

Fagblade og 

tidsskrifter 

Faktisk arbejdstid 

Faktorpriser 

Familie 

Familieindkomst 

En person opgøres som erhvervspendler, når vedkommende ikke bor og arbejder 

i samme kommune. 

Ved factoring belåner finansieringsselskabet en kreditors fakturaer. 

Periodiske publikationer, der primært henvender sig til målgrupper med fælles 

faglige/økonomiske selektive interesser. Økonomien er baseret på medlemskontingenter, 

abonnementer og eventuelt annoncer. 

Faktisk arbejdstid er den faktiske ugentlige arbejdstid, inklusive evt. faktisk overarbejde. 

Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og 

ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier. Det er det prisniveau, 

bruttofaktorindkomsten (BFI) måles i. BFI kaldes også bruttonationalproduktet 

(BNP) i faktorpriser. 

En eller flere personer, som bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes 

relationer. En familie består af en enlig med eller uden børn, af et par med eller 

uden børn, eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende 

børn (se dette) regnes med til forældrenes familier. 

Omfatter i indkomststatistikken summen af primær-, overførsels-, formueindkomst 

(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster, som 

ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer indkomst. 



Fast ejendom 

Fast realkapital 

Faste 

bruttoinvesteringer 

Fastlønnede 

Ferie- og 

forretningsrejser 

Fertilitet, samlet 

Selvstændigt matrikuleret ejendom bestående af jord og bygninger. 

Fast realkapital opgøres både brutto og netto alt efter, om der tages hensyn til 

slid og faldende restlevetid for kapitalgoder, der indgår i en produktionsproces. 

Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder 

opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I faste priser er nettobeholdningen 

lig bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital 

og afspejler derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. 

Omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) 

og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar mv. Hertil 

kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. 

Lønmodtagere, hvis løn opgøres på månedsbasis, typisk funktionærer, men fx 

også lønmodtagere ansat på funktionærlignende vilkår uden at være omfattet af 

funktionærloven. 

Danskernes ferie- og forretningsrejser med mindst én overnatning. Beskriver 

danskernes rejsemønstre, aldersfordeling, rejsegruppens størrelse, rejsens organisation 

og turisternes samlede udgifter ved rejsen. 

Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile 

aldre fra 15 til 49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets 

fertilitetskvotienter. 

Fertilitetskvotient, generel Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i den fertile alder 15-49 år. 

Fertilitetskvotient, 

summarisk 

Finansielle 

transaktioner 

Finanslån 

Firma 

Flerfamiliehus/ 

etagebyggeri 

Foderenhed (FE) 

Folkepension 

Antal levendefødte pr. år. pr. 1.000 indbyggere. 

Finansielle transaktioner i betalingsbalancen forekommer, når fx den danske stat, 

danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder optager lån i udlandet, 

eller danske værdipapirer bliver solgt til udlandet. I begge tilfælde fremkommer 

der en statusforringelse over for udlandet, der modsvares af en stigning i valutareserven. 

Det samme gælder, hvis man her i Danmark modtager afdrag på lån, 

der er ydet til udlandet. Omvendt vil et lån, ydet herfra til personer i udlandet, og 

de afdrag, som her i landet betales på en gæld, man har i udlandet, optræde som 

en forbedring af status, der modsvares af en nedgang i valutareserven. 

Lån optaget i udlandet, typisk i udenlandsk valuta, med en løbetid på mindst et 

år. 

I erhvervsstatistikken en juridisk enhed, der udøver én eller flere økonomiske 

aktiviteter på én eller flere lokale enheder (virksomheder). 

Typisk en udlejnings- eller ejerlejlighedsejendom, hvor der findes to eller flere 

lejligheder, der tjener som bolig. 

Regningsenhed med udgangspunkt i foderværdien. Fx er 1 foderenhed lig foderværdien 

af 0,97 kg hvede, 1,00 kg rug, 0,98 kg triticale, 1,05 kg byg, 1,26 kg havre, 

0,92 kg bælgsæd eller 0,59 kg raps. En foderenhed for halm beregnes med 5,5 

kg hvede-, havre- og triticalehalm, 5 kg byghalm eller 7,5 kg rughalm. For grønfoder 

og rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret på tørstofindholdet. 

En social alderspension for alle personer, der opfylder nærmere angivne betin- 



gelser om dansk indfødsret og bopælstid. 

Hvis man er født før den 1. juli 1939, kan man få folkepension, når man fylder 67 

år. Hvis man er født 1. juli 1939 eller senere, kan man få folkepension, når man 

fylder 65 år. 

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, der begge er indkomstbestemte. 

Grundbeløbets størrelse afhænger af indkomst ved personligt 

arbejde. Pensionstillæggets størrelse afhænger af ægtefælles/samlevers samlede 

indkomst ud over folke- og førtidspension. 

Forberedende 

uddannelser 

Forbrug 

Ikke-kompetencegivende uddannelser af kortere varighed, der forbedrer grundskolen 

og ungdomsuddannelserne, fx teknisk introduktionskursus og indgangsår 

til social og sundhed samt værkstedskurser. 

I forbrugsundersøgelsen opgøres forbruget som de private husstandes samlede 

udgifter til varer og tjenester, når hensigten er direkte behovstilfredsstillelse. 

Specielt opgørelsen af boligforbruget for boligejere indebærer visse problemer. I 

forbrugsundersøgelsen er problemet søgt løst ved at beregne en husleje (lejeværdi 

af egen bolig). Beregningen tager udgangspunkt i tilgængelige statistikker 

over, hvor stor huslejen ville være i en tilsvarende udlejningsbolig, altså i en bolig 

af samme størrelse og alder, samme beliggenhed og med samme faciliteter. 

Opdelingen af forbruget følger i hovedsagen de nationalregnskabsmæssige principper 

og bygger på det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95. Efter dette 

system inddeles varer og tjenester efter formål. I den mest detaljerede form indgår 

i forbrugsundersøgelsen ca. 1.200 enkelte forbrugstyper, der hver er tildelt en 

ottecifret kode. I Statistisk Årbog sker offentliggørelsen på det to- eller det firecifrede 

niveau, mens detaljerede opgørelser leveres på servicebasis. 

Forbrug af fast 

realkapital 

Forbrug i 

produktionen 

Forbrugerbetalte 

magasiner 


Forbrug af fast realkapital i årets priser er et mål for den faste realkapitals fysiske 

og tekniske værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. 

Forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber. 

Afskrivninger i virksomhedsregnskaber kan tillige indeholde 

et element af omvurdering som følge af prisændringer. 

Beregnes som de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen. I offentlig 

forvaltning og service defineres det som køb af varer og tjenester til løbende forbrug, 

herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier 

samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere betragtes 

en del af anskaffelserne af varige goder til militæret (våbensystemer) fortsat per 

konvention som forbrug i produktionen. 

Periodiske publikationer med informativ og underholdende tekst udgivet ugentlig 

eller sjældnere, primært rettet mod familien/familiemedlemmer. Økonomisk 

baseret på løssalg og annoncer. 

Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfundet. Forbrugerprisindekset 

opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerne betaler for 

varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Vægtgrundlaget er baseret 

på nationalregnskabets opdeling af det private forbrug på dansk område 

kombineret med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. 

Forbrugerprisindeks, 

1900 = 100 

Frem til 1963 er indekset baseret på materiale fra beregning af detailpristallet, 

idet direkte skatter og kontingenter mv., som indgik i detailpristallet, er trukket 

ud. Herved er beregningsgrundlaget for årene før 1964 tilnærmet de principper, 



som fra 1964 er lagt til grund for forbrugerprisindekset. Vægtgrundlaget i detailpristallet 

var baseret på leveomkostningerne i arbejder- og tjenestemandsfamilier 

ifølge de afholdte forbrugsundersøgelser, mens vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset 

fra 1964 har været baseret på det private forbrug for alle husholdninger. 

Ved sammenkædningen af indeksene i 1964 er der set bort fra disse 

afvigelser, idet de erfaringsmæssigt vil være uden afgørende indflydelse. 

Formueindkomst 

Formueindkomst 

til og fra udlandet 

Forpagtning 

Forskning og udvikling 

(FoU) 

Forskningsbiblioteker 

Forsyning 

Fortjeneste 

Frivillige bidrag 

til sociale 

sikringsordninger 

Fuldført byggeri 

Fuldtidsbeskæftigede 

Består af renter og udbytter samt den beregnede husleje af ejerbolig. Indtægterne 

omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber 

samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne 

omfatter bl.a. renter af lån i udlandet, udbytter til danske aktier på udenlandske 

hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og 

datterselskaber her i landet. I Indkomststatistikken omfatter formueindkomst 

nettorenteindtægt, herunder også nettorenteindtægt i forbindelse med selvstændig 

virksomhed, aktieudbytte, fortjeneste ved salg af visse formuegoder og en 

beregnet lejeværdi af egen bolig. 

Omfatter fortrinsvis renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, 

selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske 

moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.l. På tilsvarende måde 

fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, 

moderselskaber osv. 

Leje af et areal. 

FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge 

den eksisterende viden – herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet – 

samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles 

for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. FoU-begrebet omfatter 

forskning og eksperimentel udvikling inden for teknik, naturvidenskab, 

sundhed, jordbrugs- og veterinærområdet samt inden for kendskabet til mennesket, 

kulturen og samfundet. Det betyder, at også forskning og udvikling i forbindelse 

med administration, økonomisk planlægning, systemanalyser samt salg og 

afsætning medtages i opgørelserne. 

Alle biblioteker, som i det væsentlige er finansieret med offentlige midler, og som 

ikke er folke- eller skolebiblioteker eller knyttet til folkebibliotekssektoren. 

Industriens salg af egen produktion + import ÷ eksport. 

Se Løn. 

Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, 

at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger 

omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, 

hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig 

ordningen. 

Byggeri, hvortil der er udstedt enten ibrugtagningstilladelse, midlertidig ibrugtagningstilladelse, 

eller hvor byggeriet er konstateret fuldført, uanset om der 

foreligger en ibrugtagningstilladelse. 

Udtrykker den samlede præsterede arbejdsmængde målt i fulde arbejdsår. Ansatte, 

der arbejder på deltid eller kun har været ansat en del af året, indgår med 

en tilsvarende brøkdel. Beregnes på grundlag af bidraget til Arbejdsmarkedets 

Tillægspension (ATP), som varierer forholdsmæssigt med arbejdstidens længde. 



Fuldtidsledige 

Personer klassificeres som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden ikke er i arbejde, 

men er til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig søger arbejde. Statistikken 

over registrerede arbejdsløse (CRAM) udarbejdes i bedst mulig overensstemmelse 

hermed. 

I CRAM beregnes en persons ledighed ud fra antal ledige timer i ugen. Antallet af 

fuldtidsledige beregnes ved at multiplicere antallet af personer, der har været 

ledige i perioden med deres gennemsnitlige ledighedsgrad. 

I den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) opgøres antallet af ledige 

som de personer, der ifølge CRAM var fuldt ledige i sidste uge i november. 

Fungicider 

Funktionsfordeling 

Fængsel 

Færdselsuheld 

Fødte 

Første instans 

Svampebekæmpelsesmidler, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme. 

Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Den viser, 

hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for offentlig forvaltning 

og service opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige 

tjenester, samfundsmæssige og sociale forhold og erhvervsøkonomiske forhold. 

Ikke-funktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger 

forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. 

Frihedsstraf, som kan idømmes enten på livstid eller på tid fra 30 dage til 16 år. 

Uheld, der er sket på en offentlig tilgængelig vej, plads eller lignende, når uheldet 

står i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte områder, og mindst 

en af de implicerede parter har været kørende. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken 

alle dødsfald, der er en følge af færdselsuheld, og som indtræffer 

indtil 30 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle øvrige 

personer, der efter politiets oplysninger er kommet til skade ved færdselsuheld. 

Levendefødte + dødfødte. 

Omfatter første retsafgørelse i sager ved byretterne og landsretterne, herunder 

sø- og handelsretten. 

Førtidspension Social pensionsydelse, der efter ansøgning kan tilkendes personer i alderen 18-66 

år. Pension kan tilkendes, når der er tale om en varig nedsættelse af erhvervsevnen 

pga. fysisk eller psykisk invaliditet (helbredsbestemt førtidspension), eller 

når der foreligger et varigt forsørgelsesbehov af sociale og økonomiske grunde 

(behovsbestemt førtidspension). Tildelingskriterierne og de udbetalte beløbsarter 

varierer med pensionsformerne: Højeste, mellemste, almindelig og forhøjet 

almindelig førtidspension samt invaliditetsydelse. 

Genanvendelse 

Generalhandel 

Generel fertilitetskvotient 

Genetillæg 

Gennemsnitlig 

omsætning 

Gennemsnitlige 

antal deltagere 

Omfatter genbrug af affald i oprindelig form og genvinding af affald, fx genanvendelse 

af brugte flasker efter skylning og rensning. 

Opgørelse, der i princippet omfatter alle ind- og udførte varer. 

Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49 år). 

Overtidstillæg, holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg. 

Defineres som den samlede afgiftsangivne omsætning pr. registreringsenhed for 

de enheder, der har været i drift hele året. 

For AMFORA er det gennemsnitlige antal deltagere for en periode beregnet som 

summen af deltagelsesgraderne inden for gruppen. 



Godstransportarbejde 

Grundskolen 

Grundværdi 

Guldbeholdning 

Gæld 

Handelsbalance 

Hektar (ha) 

Hensættelser 

Herbicider 

HIV 

Hjemmeboende barn 

Hjælp efter lov om 

aktiv socialpolitik 

Hjælpeenhed 

Hotel 

Hovedstadsområdet 

Husdyrtæthed 

Ét ton transporteret én km. – måles i tonkm. 

Omfatter 1.-10. klasse. 1.-9. klassetrin er obligatorisk. 8.-10. klasse kan også tages 

ved efterskoler. 

Værdiansættelse af jorden til en ejendom. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af guld opgøres til en pris, der er baseret på 

den seneste officielle notering (”gold fixing”) i London. 

Beløb, som en virksomhed eller person skylder. Der skelnes mellem fast gæld i 

form af fx obligationer og løs gæld i form af fx kassekredit og varegæld. 

Værdien af udførslen minus værdien af indførslen. 

1 ha er lig 10.000 m², dvs. 100 ha er lig med 1 km². 

Forpligtelser, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt 

skat og pensionsforpligtelser. 

Ukrudtbekæmpelsesmidler, der benyttes til bekæmpelse af uønsket plantevækst i 

planteavlen. 

HIV (Human Immundefekt Virus) er en virus, som angriber kroppens immunforsvar. 

En person, som er smittet med HIV, vil danne antistoffer mod dette og kaldes 

pga. den positive prøve for antistoffer for HIV-positiv. 

En person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 

som aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, og som 

ikke selv har børn. 

Omfatter hjælpeforanstaltninger i henhold til lovene om aktiv social politik og 

social service i form af kontant støtte, fx hjælp til underhold eller uddannelse 

(revalidering) til familier eller enkeltpersoner, som pga. en social begivenhed er 

kommet i en økonomisk trangssituation uden mulighed for hjælp efter anden 

lovgivning. 

En særskilt placeret lokal enhed, som producerer hjælpestoffer eller tjenesteydelser 

til de virksomheder, den betjener. 

Virksomhed, der yder ekstra service som fx forplejning til de overnattende gæster. 

Omfatter hoteller, moteller, kroer, feriepensionater, feriecentre, o.l., der 

tilbyder overnatningsmulighed til rejsende. 

Hovedstaden og for perioden 1. januar 1970-1979 følgende 18 omegnskommuner: 

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, 

Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Taarnby, Vallensbæk, 

Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Pr. 1. januar 1980 yderligere syv omegnskommuner: 

Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humle-bæk, Karlebo, 

Greve og Solrød. Fra 1. januar 1999 er Ballerup, Dragør, Høje Taastrup, 

Ishøj, Ledøje Smørum, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg- 

Humlebæk, Hørsholm, Karlebo, Greve og Solrød kommuner udskilt af Hovedstadsområdet 

og opdelt i by/land efter samme principper som øvrige kommuner i 

landet. 

Husdyrtætheden udtrykker miljøbelastningen af plantenæringsstof (kvælstof) fra 

husdyrene på landbrugets dyrkede arealer. Et stigende antal kvæg, svin og fjer- 



kræ vil alt andet lige medføre en større gyllemængde, som skal udspredes på 

landbrugsbedrifternes arealer. Dette kan være et miljøproblem, hvis plantevæksten 

ikke optager alt næringsstoffet, fordi den overskydende mængde udvaskes til 

vandmiljøet og medfører øget algevækst. 

Husholdningers 

forbrug 

Husleje 

Husstand 

Hæfte 

Ikke-funktionsfordelte 

udgifter 

Ikke-markedsmæssig 

aktivitet 

Ikke-vestlige lande 

IMF 


og tjenester 

Imputerede bidrag til 

sikringsordninger 

Indirekte målte 

finansielle formidlingstjenester 

(FISIM) 

Indkomsten 

Består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark 

som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges 

udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås husholdningernes 

forbrug på dansk område. 

Det beløb, der lovligt kan afkræves lejeren. Huslejen omfatter ikke varmebidrag, 

ligesom eventuel boligsikring ikke er fratrukket i huslejen. 

Omfatter i forbrugsundersøgelsen de personer, der bor sammen og har en høj 

grad af fælles økonomi. Logerende mv. danner egne husstande. I befolkningsstatistikken 

består en husstand af den eller de personer, der bor på en adresse. 

Frihedsstraf, som kan idømmes fra syv dage til seks måneder. Personer, der udstår 

hæftestraf, har særlige rettigheder i forhold til personer, der udstår en fængselsstraf. 

Denne hovedgruppe indeholder i offentlige finanser især rentebetalinger og andre 

omkostninger, der er forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. 

Betaling af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er 

finansieret ved låntagning snarere end ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter 

er ikke knyttet til de løbende aktiviteter og kan derfor ikke entydigt klassificeres 

til en særlig funktion. 

Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger 

eller af private husholdninger med henblik på eget forbrug. 

Alle lande, der ikke er vestlige lande. 

International Monetary Fund – Den Internationale Valutafond. Reservestillingen 

i IMF opgøres som forskellen mellem Nationalbankens aktiver og passiver over 

for IMF. Det vil sige forskellen mellem det af Danmark indbetalte beløb til IMF og 

IMF’s beholdning af danske kroner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte), som mod betaling eller gratis definitivt 

får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, og dels alle 

tjenester, som udenlandske enheder leverer til danske enheder. 

Beregnet bidrag fra tjenestemænd m.fl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent 

pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den 

udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. 

Beregnes som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter mv. og renteudgifter. 

I henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beløb 

under et fra den erhvervsfordelte bruttoværditilvækst med det formål at kunne 

medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed 

uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på råog 

hjælpestoffer i erhvervene. 

Er i nationalregnskabssammenhæng lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre 

produktionsskatter, netto. 



Indkomsten i 

markedspriser 

Indkomsterstattende 

ydelser 

Indtægter fra jord 

og rettigheder 

Indvandrer 

Input-output 

Insekticider 

Installationsmangler 

Interessentskab 

Investering 

Investeringer, netto 

It-sektoren 

Joule 

Kapitalakkumulation 

Denne dannes i nationalregnskabssammenhæng ved fra bruttonationalproduktet 

i markedspriser at fradrage formueindkomst samt udgifter til aflønning af ansatte 

(netto) til udlandet. 

Omfatter kontanthjælp efter lov om aktiv social politik mv., arbejdsløshedsdagpenge 

o.l., sygedagpenge, offentlige pensioner, efterløn mv., orlovsydelser, stipendier 

og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte. Renteindtægter indgår 

ikke i overførselsindkomsten. 

Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.l. 

En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger 

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysning om nogen af forældrene, og 

personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 

En input-output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur 

og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes som 

en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for hhv. varer 

og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Input-output tabellen udgør derfor 

en integreret del af nationalregnskabsstatistikken og er konsistent med nationalregnskabets 

data i såvel det enkelte år som over tid. 

Insektbekæmpelsesmidler, der benyttes i planteavl. 

En bolig har installationsmangler, hvis den mangler toilet, bad og/eller centralvarme. 

Et selskab med to eller flere deltagere, der har indgået en aftale om i forening at 

drive økonomisk virksomhed. Deltagerne er fuldt ansvarlige over for virksomhedens 

kreditorer. 

Anskaffelser minus salg af fast ejendom og driftsmidler. 

Tilgang minus afgang af anlægsaktiver, dvs. fast ejendom (grunde, bygninger 

mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Tilgang opgøres til anskaffelsespris 

før afskrivninger og andre reguleringer og omfatter såvel købte 

som leasede aktiver. Afgang værdisættes til salgsprisen. 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der 

primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan statistisk opdeles 

i fire undergrupper, nemlig it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og itkonsulentydelser. 

Disse grupper kan igen underopdeles på i alt 35 enkeltbrancer, 

heraf 16 industribrancher, ni engroshandelsbrancher, en telekommunikationsbranche 

og ni brancher inden for konsulentydelser. 

Måleenhed for energi (GJ = 1 mia. joule). 

I offentlige finanser omfatter reale kapitalaktiviteter i sektoren for offentlig forvaltning 

og service. Kapitalakkumulation opgøres som: 

Faste nyinvesteringer + køb af bygninger (netto) = faste bruttoinvesteringer 

Faste bruttoinvesteringer+ lagerforøgelse (netto) + køb af jord og rettigheder 

(netto) = kapitalakkumulation 



Kapitalapparat 

Kapitaloverførsler 

Kapitaloverførsler 


Kapitelstakster 

Kommanditselskab 

Kommuner, amter 

og regioner 

Kontantpris 

Korrektioner i 

befolkningsregnskab 

Korte videregående 

uddannelser 

Kriminalforsorgen 

Kriminalitetshyppighed 

Kursreguleringer 

Kvantumindeks 

Kvartil (nedre og øvre) 

Kvartilfordeling 

Se Fast realkapital. 

Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægsog 

investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende 

ydelser, oftest af engangskarakter. 

Omfatter transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige 

sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. 

Der kan være tale om investeringstilskud til eller fra EU's institutioner og arv. 

Gennemsnitlige producentpriser opnået ved salg af korn (byg og hvede) fra høstens 

begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksterne beregnes 

af Danmarks Statistik og anvendes hovedsagelig i forbindelse med forpagtningskontrakter. 

Et selskab, hvor en eller flere af deltagerne hæfter solidarisk og med hele deres 

formue for selskabets forpligtelser (komplementarerne), mens de øvrige deltagere 

kun hæfter med et bestemt beløb (kommanditisterne). 

Danmark var indtil 1. januar 2007 inddelt i 271 kommuner; de 268 kommuner 

udgør 13 amter. Bornholms regionskommune samt København og Frederiksberg 

kommuner var uden for den amtskommunale inddeling. Christiansø, der er uden 

for kommuneinddelingen, administreres af Forsvarsministeriet. Fra 1. januar 

2007 er Danmark inddelt i 98 kommuner og fem regioner. 

Kontant udbetaling på en ejendom med tillæg af kursværdien af prioriteterne. 

Omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere og er desuden en afstemningspost, 

hvori indgår annulationer af hændelser i foregående periode. 

De korte videregående uddannelser omfatter uddannelser med en længde op til 

to år oven på den almengymnasiale eller erhvervsgymnasiale uddannelse. Korte 

videregående uddannelser er fx ejendomsmægler, datamatiker og politibetjent. 

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager driften af åbne og lukkede anstalter, 

arresthuse og den fri kriminalforsorgs afdelinger. 

I undersøgelsen af kriminalitet og national oprindelse opgøres de aldersbetingede 

kriminalitetshyppigheder for de forskellige herkomstgrupper (indvandrer, 

efterkommer eller dansk) som indekstal, hvor 100 angiver landsgennemsnittet 

(dvs. talværdier over 100 angiver, at hyppigheden er over gennemsnittet). Endvidere 

er kriminalitetshyppighederne aldersstandardiseret, dvs. der er korrigeret 

for, at aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige herkomstgrupper. 

Ændringer i værdien af aktier, obligationer og pantebreve, som følge af renteændringer 

siden sidste opgørelse. 

Kvantumindekset udtrykker de mængdemæssige ændringer i import og eksport. 

Nedre kvartil i en indkomstfordeling er det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at 25 pct. har en indkomst, der ligger under beløbet, og 75 

pct. har en indkomst, der ligger over. Øvre kvartil deler tilsvarende indkomstmodtagerne 

i 75 pct. med en indkomst, der ligger under, og 25 pct., der ligger 

over. 

Efter en sortering af indkomstmodtagere efter indkomststørrelse opgøres det, 

hvor stor en andel af indkomstmassen, hver fjerdedel af indkomstmodtagerne 



råder over. 

Kvotienter 

Kvotienter inden for befolkningsstatistikken: 

Aldersbetingede: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse 

pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Kvotienterne på femårs-aldersklasserne 

er beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de enkelte 

étårs-aldersklasser af kvinder i de fertile aldre, hvorved man fjerner virkningerne 

af forskydningerne fra år til år i kvindernes aldersfordeling inden for de enkelte 

femårs-aldersklasser. 

Generelle: Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser, dvs. 15- 

49 år. 

Summariske: Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere. 

Kvælstofilter 

Kvælstofoxider (NOx) 

Køb af bygninger, 

netto 

Køb af jord og rettigheder, 

netto 

Købekraftpariteter 

Køretøjkm 

Lagerforøgelser 

Landbrugssektor 

Lange videregående 

uddannelser 

Leasing 

NOx er en betegnelse for nitrogenoxider eller på dansk: Kvælstofilter. Det er en 

kemisk forbindelse mellem et nitrogenatom og et eller flere oxygenatomer. Kvælstofilter 

spredes med vinden og bidrager til forsuring af miljøet. 

Forbindelser af kvælstof og ilt, der dannes ved forbrænding. Kvælstofoxider er 

sundhedsfarlige i høje koncentrationer og kan i atmosfæren omdannes til salpetersyre, 

der øger nedbørens surhedsgrad og bidrager til algevækst. 

Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste 

størrelse, minus tilsvarende salg. 

Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus 

salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. 

Købekraftpariteter – også kaldet PPP (Purchasing Power Parities) – er forholdet 

mellem forskellige landes priser i de nationale valutaer for de samme varer eller 

tjenester. Købekraftpariteter anvendes først og fremmest ved omregning af BNP 

og andre nationalregnskabsposter til internationalt sammenlignelige størrelser. 

Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages der 

højde for forskelle i prisniveauet. Ved omregning med valutakurserne tages der 

derimod ikke fuldt ud højde for forskelle i priserne. Købekraftpariteter anvendes 

derudover til opgørelse af prisniveauet i de lande, der sammenlignes. 

Et køretøj, der har flyttet sig en kilometer. 

Omfatter i nationalregnskabsstatistikken rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, 

engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, 

der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og 

øvrige besætningsforskydninger samt EU-interventionslagre i Danmark. Består i 

statistikken over offentlige finanser primært af køb af varer til interventionslagre 

og strategiske lagre minus salg fra disse lagre. 

Omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

De lange videregående uddannelser omfatter både master-, kandidat- og ph.d.- 

uddannelser. Masteruddannelser er af længden et til to år, kandidatuddannelser 

er toårig og ph.d.-uddannelser varer tre-fire år. 

Ved leasing køber leasingselskabet typisk et leasingaktiv efter aftale med aktivets 



fremtidige bruger. Herefter leases – eller udlejes – aktivet til brugeren. 

Ledige 

Ledighedsgrad og 

gennemsnitlig 

ledighedsgrad 

Ledighedsprocenter 

Levendefødt 

Liniefart 

Luftkvalitet 




Løn/fortjeneste 

Se Arbejdsløse. 

Ved opgørelsen af ledigheden i arbejdsløshedsstatistikken (CRAM) beregnes der 

en ledighedsgrad for hver enkelt af de personer, der har været berørt af ledighed i 

perioden. For forsikrede personer beregnes ledighedsgraden ved at sætte antallet 

af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i ugen. Hvis en person er 

arbejdsløshedsforsikret for 37 timer om ugen, og pågældende er ledig i 19 timer, 

vil ledighedsgraden være 0,514; hvis den samme person havde været arbejdsløshedsforsikret 

for 26 timer om ugen, ville ledighedsgraden være 0,731. En 

person med ledighedsgraden 1 er fuldt ledig, dvs. at den pågældende har været 

ledig i det antal timer, den pågældende er forsikret for i en given periode. På baggrund 

af de enkelte personers ledighedsgrader beregnes en gennemsnitlig ledighedsgrad. 

Den gennemsnitlige ledighedsgrad er et udtryk for den gennemsnitlige 

varighed af en ledighedsperiode. Den gennemsnitlige ledighedsgrad fås ved at 

summere ledighedsgraderne i perioden og dernæst dividere med antallet af ledighedsberørte 

personer i perioden. 

Der beregnes ledighedsprocenter for hhv. arbejdsløshedsforsikrede personer og 

for registrerede ledige i alt, dvs. arbejdsløshedsforsikrede inkl. ikke-forsikrede 

ledige. For begge beregninger gælder, at aldersafgrænsningen er 16-64 år (før 

2006: 16-66 år), og at personer på efterløn og overgangsydelse ikke medtages. 

Ledighedsprocenten for registrerede ledige beregnes ved at sætte det gennemsnitlige 

antal ledige i forhold til arbejdsstyrken (RAS). Ledighedsprocenten for 

forsikrede beregnes ved at dividere den gennemsnitlige ledighed i perioden for 

de personer, der samtidig er forsikrede ultimo perioden, med antallet af forsikrede 

personer ultimo perioden. 

Barn, som kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller 

græder) uanset svangerskabsperiodens længde. 

Angiver sejlads med skib i faste ruter og i regelmæssige, forud planlagte rundrejser. 

Et mål for koncentrationen af forskellige forurenende stoffer i luften. Ren luft 

indeholder 78 pct. kvælstof, 21 pct. ilt og 1 pct. ædelgasser mv. 

Kategorien anvendes i statistikken over offentlige finanser. Påvirker de løbende 

disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. 

Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, 

tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- 

og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil 

kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. 

Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen og hjælp til udviklingslandene. 

Endvidere indgår overførsler mellem Danmark og EU's institutioner, på indtægtssiden 

støtten til dansk landbrug fra landbrugsfonden og på udgiftssiden Danmarks 

bidrag til EU's budget. 

Lønnen, også kaldet fortjenesten, omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse 

med ansættelsesforholdet, herunder løn og arbejdsgiverbetalte dagpenge 

i forbindelse med sygefravær mv., feriebetalinger og såvel arbejdsgiver- og 

lønmodtagerbidrag til pensionsordninger. 

Se også Aflønning af ansatte. 



Lønmodtagerorganisationer 


Garantifond (LG) 

Lønsum 

Løsøre 

Maksimal 


Markedsmæssig 

aktivitet 

Markedspriser 

Markedsværdi 

Medianen 

Mellemlange 

videregående 

uddannelser 

Sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse 

og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål at arbejde for medlemmernes 

fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer 

af en hovedorganisation (fx LO, FTF og AC), mens et mindre antal står uden for 

hovedorganisationerne. 

LG er en lovbestemt sikring af lønmodtagernes krav på løn, feriegodtgørelse mv. i 

tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedens ophør eller lign. 

Omfatter den samlede årlige lønudbetaling til alle ansatte på et arbejdssted samt 

eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. 

I beløbet indgår feriegodtgørelse, men ikke pensionsbidrag eller ATP. 

Rørlige ejendele, fx møbler og maskiner. 

Angiver, hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra indkomstmodtagere 

med højere indkomst end den gennemsnitlige til indkomstmodtagere med 

lavere indkomst end den gennemsnitlige for at opnå en præcis ligelig fordeling. 

Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning 

på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste 

herved. 

Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab 

kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). 

For nettotilgangen af børsnoterede obligationer beregnes denne som bruttotilgangen 

til kursværdi fratrukket udtrækninger til pari (kurs 100) og anden afgang 

til kursværdi. 

I en indkomstfordeling er medianen det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at halvdelen har en indkomst, der ligger under beløbet, og halvdelen 

har en indkomst, der ligger over. 

Mellemlange videregående uddannelser er af varigheden to til fire år og efterfølger 

en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Siden 2000 

har det været muligt at blive professionsbachelor med en mellemlang videregående 

uddannelse, som giver mulighed for videreuddannelse ved masteruddannelser 

og særlige kandidatuddannelser. Mellemlange videregående uddannelser 

er fx sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør. 

Middellevetid Det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, 

hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som er 

konstateret i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende til 

enhver alder. 

Miljøskatter 

Momsregistrerede 

virksomheder 

Naturalisation 

Nettoprisindekset 

Omfatter afgifter lagt på affald, CO 2 

, SO 2 

, emballage, engangsservice, CFC, bekæmpelsesmidler, 

råstoffer, ledningsført vand, NiCd-batterier og klorerede opløsningsmidler. 

Virksomheder registreret i toldvæsenets register over enheder indeholdelsespligtige 

for merværdiafgift (moms). 

Erhvervelse af dansk statsborgerskab. 

Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer 

og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug, ekskl. indirekte skatter og 



afgifter og inkl. pristilskud. Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets 

opdeling af det private forbrug på dansk område kombineret med oplysninger fra 

forbrugsundersøgelsen. Fra januar 2001 er grupperingen af varer og tjenesteydelser 

baseret på den internationale klassifikation for opdeling af husholdningers 

forbrug (COICOP). 

Nettoreproduktion 

NH4 

Nitrat 

Normal arbejdstid 

NOx 

Nyregistrerede 

motorkøretøjer 

Obligationer 


og service 

Offentlig 

forbrugsudgift 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis de 1.000 kvinder fra 0-årsalderen antalsmæssigt reduceres 

svarende til årets dødelighedserfaringer, og de i hver aldersklasse føder 

netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Se Ammonium. 

Nitrat er et næringssalt, som i vandmiljøet bidrager til algevækst og forsuring. 

Normal arbejdstid er den sædvanlige ugentlige arbejdstid, inklusive evt. normalt 

overarbejde. 

Se Kvælstofilter. 

Nye motorkøretøjer, der indregistreres første gang. Importerede brugte motorkøretøjer, 

der registreres for første gang i Danmark indgår ikke i opgørelserne, 

men opgøres som brugtbilkøb. 

Efter Værdipapircentralens etablering i 1979 består obligationer ikke længere 

som fysiske enheder. Obligationer prisfastsættes dagligt på Københavns Fondsbørs 

og udstedes i serier af staten, realkreditinstitutterne, andre obligationsudstedende 

institutter eller af erhvervsvirksomheder. 

Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner, hvis 

hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige offentlige tjenester 

og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster. Afgrænsningen af 

den offentlige forvaltning og service skal ses i forhold til de offentligt ejede virksomheder, 

som sammen med den offentlige forvaltning og service udgør den 

samlede offentlige sektor. 

Den offentlige forbrugsudgift eller forbrug omfatter driftsaktiviteter i sektoren 

for offentlig forvaltning og service. Over halvdelen af den offentlige forbrugsudgift 

kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt forbrug. 

Opgøres fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde: 

Aflønning af ansatte + forbrug af fast realkapital = bruttofaktorindkomst (BFI) 

Bruttofaktorindkomst (BFI) + forbrug i produktionen = produktion 

Produktion + sociale ydelser i naturalier ÷ salg af varer og tjenester = offentlig 

forbrugsudgift 

Offentlige 

kursusudbydere 

Offentlige kvasi-selskaber 

Omfatter offentlige voksen- og efteruddannelsesinstitutioner samt selvejende 

institutioner, der modtager statslige tilskud. 

Offentlige kvasi-selskaber er karakteriseret ved, at deres regnskaber er integreret 

i stats- eller kommuneregnskaberne. Sektoren for offentlig forvaltning og service 

kontrollerer disse selskaber 100 pct. med tilhørende juridiske forpligtelser og 

dækker selskabers driftsunderskud eller modtager selskabers driftsoverskud. Det 

betyder, at disse virksomheder kun indgår i statistikken for offentlig forvaltning 

og service med deres over- eller underskud. Det offentliges dækning af kapital- 



udgifter til fx faste nyinvesteringer i selskaberne fremgår dog ikke af statistikken, 

da der i statistisk forstand er tale om, at det offentlige erhverver ejerandelsbeviser. 

Eksempler på offentlige kvasi-selskaber er DSB, kommunale forsyningsvirksomheder 

og dele af renovationsbranchen. 

Følgende forudsætninger gælder for et offentligt kvasi-selskab: Regnskaberne er i 

stats- eller kommuneregnskaberne; produktionen er markedsbestemt, fremstilles 

i stor skala og sælges hovedsageligt til den private sektor, dvs. indtægter ved salg 

udgør 50 pct. eller mere end de løbende driftsudgifter; selskaberne drives erhvervsmæssigt. 

Offentlige udgifter 

til kultur 

Offentlige veje 

Omsætning 

Omsætning mv. 

Omsætningsaktiver 

De offentlige udgifter til kultur omfatter nettodriftsudgifterne under Kulturministeriet 

og uddelingen af tipsmidler til kulturelle formål. Endvidere er kommuners 

og amters nettodriftsudgifter til kultur omfattet. 

Veje, der er under bestyrelse af kommunerne, amtskommunerne eller Vejdirektoratet. 

Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der stammer fra firmaets primære 

drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. afgifter m.m., der 

direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning 

og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner. 

Omsætningen og andre driftsindtægter. 

Varelagre, likvide beholdninger, salgstilgodehavender samt let realisable værdipapirer, 

der ikke er bestemt til vedvarende eje. 

OMXC-aktieindeks Er fondsbørsens totalindeks og inkluderer alle aktier. OMXC erstattede den 15. 

juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX. 

Opgave-/ 

byrdefordeling 

Belyser med udgangspunkt i opdelingen af offentlig forvaltning og service i stat, 

kommuner og sociale kasser og fonde, hvordan opgaver og finansieringsmæssige 

byrder er fordelt mellem delsektorerne. 

Ved opgavefordelingen inden for det offentlige ses på, hvilken sektor eller myndighed 

der har det direkte ansvar for løsning af opgaven, hvad enten der er tale 

om levering af en ydelse eller en overførsel til borgerne. Den opgaveudførende 

enhed kan i mange tilfælde få udgiften helt eller delvist refunderet af andre offentlige 

myndigheder. Byrdefordelingen viser, hvordan den endelige finansieringsbyrde 

er fordelt på de forskellige offentlige delsektorer. 

Overordnede 

offentlige tjenester 

Par 

Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, 

dvs. at de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. Hovedgruppen 

omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, de 

lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske 

aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede 

salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. 

Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret 

samfund. 

To voksne personer, der bor på samme adresse udgør et par i familiestatistikken, 

hvis de enten er gift med hinanden eller har indgået registreret partnerskab, eller 

hvis de har fælles børn uden at være gift med hinanden. Desuden medregnes 

ikke-gifte par uden fællesbørn, hvis der ikke er andre voksne på adressen, de er af 

hvert sit køn, ikke er søskende, og aldersforskellen er mindre end 15 år. Personer 



ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Se også Enlig. 

Parcelhus 

Partikler 

Passiver 

Pengeinstitutter 

Pengemængden 

Personindkomst 

Personkm 

Persontransportarbejde 

Pesticider 

Prioriteter 

Prisindeks for indenlandsk 

vareforsyning 

Prisniveauindeks 

Prisrelation 

Privat forbrugsudgift 

Private kursusudbydere 

Fritliggende enfamiliehus, der overvejende eller udelukkende tjener som bolig, 

og hvor der som hovedregel kun er èn bolig. 

Betegnelse for partikler, der kan holde sig svævende i luft. I visse situationer defineres 

svævestøv som partikler med diameter mindre end 10 µm. I andre tilfælde 

er svævestøvet defineret som de partikler, der opsamles ved en bestemt procedure, 

og som godt kan omfatte partikler større end 10 µm. 

Regnskabsmæssigt udtryk for hvordan den samlede formue (aktiver) er finansieret. 

Består af danske banker og sparekasser med en arbejdende kapital (egenkapital, 

ansvarlig indskudskapital og indlån) større end 250 mio. kr. 

Pengemængden består af sedler og mønt uden for pengeinstitutsektoren med tillæg 

af husholdningernes, kommunernes og de ikke-finansielle virksomheders 

indskud på anfordring, opsigelse og tid i pengeinstitutterne. 

Omfatter summen af primær- og overførselsindkomst samt visse udenlandske 

indkomster, som ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående to indkomstarter. 

Transportenhed – en person transporteret en kilometer. 

Måles i personkm. 

Kemiske produkter til bekæmpelse af uønsket biologisk aktivitet, såsom insekter, 

ukrudt og svampe. 

Lån mod pant i fast ejendom. 

Indekset belyser udviklingen i producenternes og importørernes salgspriser eksklusive 

moms og indenlandske punktafgifter. Vægtgrundlaget, der er baseret på 

nationalregnskabets produktbalance for 1998, er lig summen af import- og produktionsværdierne 

til hjemmemarkedet ekskl. moms og punktafgifter 

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for 

den reelle forskel i prisniveauer mellem lande. I EU-prisundersøgelsen angiver 

prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet af 

EU. Hvis et land har et prisniveauindeks højere end 100, betyder det, at prisniveauet 

i det pågældende land er højere end gennemsnittet i EU og omvendt. 

Forholdet mellem to priser. Anvendes til at belyse udviklingen i forholdet mellem 

et produkts pris og et til produktets fremstilling vigtigt produktionsmiddel. 

Udgøres af summen af det samlede forbrug for husholdningerne og gruppen foreninger, 

organisationer mv., der omfatter den endelige anvendelse af den ikkemarkedsmæssige 

produktion i private forbrugsorienterede, ikke-udbyttegivende 

institutioner. 

Omfatter kursusaktivitet i privat regi, fx private kursusvirksomheder, lønmodtager- 

og arbejdsgiverorganisationer, forvaltningsskoler og en række selvejende 

institutioner, samt kurser i oplysningsforbund, der ikke er i regi af daghøjskoler. 

Produktionsskatter 

Omfatter afgifter på produkter samt andre produktionsskatter. Sidstnævnte består 

altovervejende af ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer an- 



vendt i produktionen. 

Påbegyndt byggeri 

Realkredit-obligationer 

Registrerede skibe 

Registreret 

partnerskab 

Rejser 

Rene næringsstoffer 

Renteindtægter 

Renteindtægter, 

udbytter mv. 

Renteudgifter mv. 

Den fysiske påbegyndelse af byggearbejdet. For erhvervsbygninger til landbrug 

mv. anmeldelsestidspunktet for byggearbejdet. 

Obligationer udstedt af realkreditinstitutter. 

Skibe på mindst 20 BT i privat eller offentligt eje, dog undtagen Søværnets skibe. 

Registreret partnerskab er en ægteskabslignende relation mellem to personer af 

samme køn. 

Omfatter i betalingsbalancestatistikken indtjening ved udlændinges rejser og 

ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser og ophold i udlandet samt 

indtægter og udgifter ved grænsehandel. 

Gødningsforbruget: Indholdet af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium 

(K) i de enkelte gødninger. 

Omfatter i indkomststatistikken såvel private som erhvervsmæssige renteindtægter. 

I forbrugsundersøgelsen indgår kun private renteindtægter. 

Omfatter inden for offentlige finanser – ud over de egentlige nominelle renter, 

dividender o.l. – tillige kursgevinster minus eventuelle tab. 

Omfatter inden for offentlige finanser, såvel egentlige, pålydende eller nominelle 

renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. 

Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. 

Reproduktionstallet, netto Se Nettoreproduktion. 

Returpapir 

Råvareprisindekset 

Salg af egne 

produkter 

Salg af varer og 

tjenester 

Samfundsmæssige og 

sociale forhold 

Samlet fertilitet 

Samlet indkomst 

Indsamlet, delvist renset og oparbejdet brugt papir. 

Indekset belyser udviklingen i priserne for importerede uforarbejdede råvarer og 

brændstoffer og er et delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning. 

Faktureret salg af varer, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, behandlet 

eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds på 

basis af materiale leveret af virksomheden. 

Faktureret salg af varer og tjenester, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, 

behandlet eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille 

andetsteds på basis af materiale leveret af virksomheden. 

Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes 

til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, 

sundhedsvæsen, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig 

og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. 

Se Fertilitet, samlet. 

Forbrugsundersøgelsens data fremkommer ved at sammenholde forskellige datakilder. 

Det har derfor også været muligt at opstille et bredere indkomstbegreb 

end i den generelle registerbaserede indkomststatistik. I forbrugsundersøgelsens 

samlede indkomst indgår således bl.a. også indkomst ved sort arbejde, forskellige 

gevinster mv. For selvstændige er evt. virksomhedsrenteudgifter fratrukket. 



Sammenhængende 

socialstatistik 

SDR 

Sigtelse 

SITC 

Skatkammerbeviser 

Skatter og afgifter 

Smalfortjeneste 

SO2 

Sociale ydelser 

i naturalier 

Spillefilm 

Statsgældsbeviser 

Statsobligationer 

Statsstøttede teatre 

Straffelovsovertrædelser 

Samlet årlig opgørelse over personer, der har modtaget indkomsterstattende 

ydelser. Der kan enten være tale om modtagelse af midlertidige ydelser, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, 

syge/barselsdagpenge, kontanthjælp/revalidering, orlov, 

aktivering – eller om modtagelse af varige ydelser, dvs. folkepension, førtidspension 

eller efterløn/overgangsydelse. I opgørelsen skelnes mellem berørt ydelse, 

som er de ydelsesarter, personen har modtaget i løbet af året, og dominerende 

ydelse, som er den ydelsesart, der inden for året dominerer mht. varighed. 

Særlige trækningsrettigheder i IMF (se IMF). SDR er et internationalt betalingsmiddel, 

som kan benyttes til betalinger mellem centralbankerne indbyrdes og 

mellem centralbankerne og IMF. 

Mistanke om strafbart forhold fremsat af politiet. 

Standard International Trade Classification, udarbejdet af FN. 

Værdipapirer udstedt af staten med tre eller seks måneders løbetid. Skatkammerbeviser 

har ingen påtrykt rente, men den effektive rente bestemmes som forskellen 

mellem priser på købstidspunktet og hovedstolen. Skatkammerbeviser sælges 

hovedsagelig til pengeinstitutterne. 

Defineres i statistikken over offentlige finanser som obligatoriske ydelser, der 

udskrives til sektoren for offentlig forvaltning og service uden nogen speciel 

modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter 

og nationalregnskabsgrupper. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige 

dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og 

afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne 

opdeles i nationalregnskabet i produktionsog importskatter og løbende 

indkomstog formueskatter samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obligatoriske 

gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen 

af skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. 

Begrebet er det, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår 

ved en timeløn. 

Se Svovldioxid. 

Dette er betegnelsen for fx sygesikringsydelser og hjælpemidler, som sektoren for 

offentlig forvaltning køber på markedet og fordeler til husholdningerne i form af 

hel eller delvis betaling til markedsproducenter for at levere visse specifikke produkter 

til husholdningerne. 

Film optaget til forevisning som biograffilm (long film) med en længde på over 

1.600 meter 35 mm film (ca. en times spilletid). Film under 1.600 meter defineres 

normalt som kortfilm (ofte dokumentarfilm). 

Statspapirer med en løbetid på under to år. 

Obligationer udstedt i Danmark af den danske stat. 

Foruden Det Kgl. Teater og landsdelsscenerne de teatre, som af Teaterrådet i 

henhold til loven om teatervirksomhed får bevilget statsstøtte. 

Omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og 

andre forbrydelser, heraf statsforbrydelser, falsk forklaring, salg af narkotika mv. 



Subsidier 

Summarisk 

fertilitetskvotient 

Svovldioxid 

Sygesikring 

Sælgerpantebrev 

Særlovsovertrædelser 

Søtransport 

Omfatter alle løbende overførsler fra det offentlige til virksomheder med en markedsmæssig 

produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige 

kvasi-selskaber og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om det er 

produktsubsidier, dvs. tildeles proportionalt med produktion af varer, eller andre 

produktionssubsidier. Dækning af underskud i offentlige kvasi-selskaber klassificeres 

som produktsubsidie. 

Se Fertilitetskvotient, summarisk. 

Svovldioxid (SO 2 

) – på dansk svovltveilte – er en giftig luftart, der fremkommer 

som biprodukt ved afbrænding af fx kul og olie. Svovldioxid spredes med vinden 

og bidrager til forsuring af miljøet. 

Ordning, der sikrer alle bosat i Danmark adgang til sygdomsbehandling og sundhedsvæsenets 

faciliteter uanset helbred, alder og indtægt. De sikrede kan uanset 

indtægtsforhold vælge mellem gruppe 1 med bl.a. fast og gratis lægehjælp og 

gruppe 2 med frit lægevalg og reduceret betaling. 

Pantebrev med sælger som kreditor og køber af fast ejendom som debitor. 

Lovovertrædelser, som ikke er omfattet af straffeloven, fx overtrædelser af færdselsloven, 

lov om euforiserende stoffer, våbenloven samt skatte- og afgiftslove. 

Kategori i betalingsbalancestatistikken. Indtægterne omfatter dels danske rederiers 

indtjening ved sejlads i udenrigsfart undtagen fragt af varer fra udlandet til 

Danmark, og dels udenlandske rederiers udgifter her i landet til bl.a. bugsering 

og skibsmæglere. Udgifterne omfatter dels danske rederiers udgifter i fremmede 

havne, og dels udgifter til søfragten på importen ved udenlandske rederier. 

Tilgang Omfatter i uddannelsesstatistikken personer, der i løbet af en given periode (1. 

oktober til 30. september det følgende år) tilmelder sig en uddannelse eller en 

uddannelsesgruppe. 

Tiltalefrafald 

Timecharter 

Togkm 

Tonkm 

Tonnage 

Trafikarbejde 

Transportarbejde 

Trampfart 

Transit/transfer 

lufttrafik 

Udslip 

Undladelse i henhold til retsplejeloven af at rejse tiltale i en straffesag, fx hvis 

sagen er bagatelagtig eller over for unge. 

Indtægter ved udlejning af skibe. 

Transportenhed – et tog bevæget en kilometer. 

Transportenhed – et ton gods transporteret en kilometer. 

Angiver kapacitet af et skib. Et mål for tonnagen er bruttotonnagen (BT). 

Antal kørte kilometre. 

En beregning af danske lastbilers transport, som både tager hensyn til godsmængde 

og turens længde. Det måles i tonkm, der defineres som et ton gods 

transporteret en kilometer. 

Angiver sejlads med skibe, der ikke er i linjefart. 

Angiver trafik, der mellemlander. Transit angiver, at rejsen fortsætter med samme 

fly. Transfer angiver, at der skiftes fly. 

Udslip af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. 



Udstedte byggetilladelser 

Udtræk af indkomst 

fra kvasiselskaber 

Valg, folketingsvalg 

Valg, regionsvalg 

Valg, kommunale 

Valg, menighedsrådsvalg 

Valg, Europa-parlamentet 


Vandforsyning 

Vandringsoverskud 

Vandværk 

Vareforbrug 

Vareforbrug mv. 

Varer 

Varetægtsfængsling 

Vestlige lande 

Videregående 

uddannelser 

Vielseskvotient 

Tilladelse til at påbegynde byggeri givet af den kommunale bygningsmyndighed. 

Beregnes for de offentlige selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder på 

de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i offentlig forvaltning og service, 

fx havnevæsener og Finanstilsynet. Ved beregningen af overskuddet indgår de 

beregnede afskrivninger som en driftsudgift. Endvidere indgår statens andel af 

Nationalbankens overskud. 

Folketingsvalg afholdes med højst fire års mellemrum. 

Regionsvalg afholdes hvert fjerde år. Første gang var i november 2005 med henblik 

på sammensætningen af regionsrådene, der trådte i funktion i forbindelse 

med reformen af den administrative struktur 1. januar 2007. 

Valg til de kommunale råd afholdes hvert fjerde år. 

Menighedsrådsvalg afholdes hvert fjerde år i november måned blandt folkekirkens 

medlemmer. 

Valg til Europa-parlamentet afholdes hvert fjerde år. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af likvide midler, der kan benyttes til betalinger 

over for udlandet. Valutareserven består af Nationalbankens guldbeholdning, 

fordringen på Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske 

Central-bank, reservestillingen i IMF og Nationalbankens fordringer på udlandet. 

En vandforsyning består af ét eller flere vandværker, én eller flere indvindingsboringer 

og et forsyningsnet. Almene vandforsyninger karakteriseres ved enheder, 

som forsyner mindst ti husstande med drikkevand. 

Nettoindvandring: Indvandring minus udvandring. 

Ved vandværk forstås et vandbehandlingsanlæg med hertil knyttet rentvandsbeholder. 

Råvandstilførslen kan stamme fra én eller flere indvindingsboringer. 

Det forbrug, som medgår til omsætningen i form af rå- og hjælpestoffer, handelsvarer 

og energiprodukter samt direkte udgifter i forbindelse med købet som fx 

told og fragt. 

Vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. 

I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport af varer fob, hvilket 

i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser cif reduceres for 

påløbne fragtomkostninger ved søtransport. Endvidere korrigeres udenrigshandelsstatistikken 

for en række mindre poster. 

Frihedsberøvelse iflg. retskendelse for at sikre en sigtet persons tilstedeværelse. 

Vestlige lande omfatter alle EU-lande samt Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, 

Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New 

Zealand. 

Alle videregående uddannelser er erhvervskompetencegivende. Videregående 

uddannelser opdeles i korte, mellemlange og lange alt efter længden på uddannelsen. 

Antal vielser pr. 1.000 indbyggere. 



Virksomhed 

Virksomme stoffer 

Voksen- og 

efteruddannelse 

Værditilvækst 

Ægtepar 

ØMU-gæld 

Øvrige tjenester 

En lokal økonomisk enhed. 

Bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktive stoffer i de enkelte bekæmpelsesmidler, 

dvs. uden fyldstoffer, vand mv. Mængden af virksomme stoffer varierer med bekæmpelsesmidlet 

(fra ca. 10 pct. til ca. 80 pct. af handelsmængden). 

Omfatter voksen- og efteruddannelse efter afslutning af grundskoleniveauet. 

Kursusaktiviteten sigter mod at erhverve eller vedligeholde kompetencer. 

Værditilvækst beregnes som nettoomsætning minus vareforbrug. 

I familiestatistikken er et ægtepar to personer, der er gift med hinanden, og som 

bor på samme adresse. 

ØMU-gælden er en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel 

værdi) for offentlig forvaltning og service. Disse passivposter er: 1) Sedler og 

mønt samt indskud, 2) værdipapirer undtagen aktier og 3) lån. En mere fuldstændig 

opgørelse er den såkaldte nettogæld (til markedsværdi) som offentliggøres 

i sammenhæng med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. 

Nettogælden beregner forskellen imellem de samlede finansielle aktiver og passiver. 

I betalingsbalancen en række transaktioner af løbende karakter, fx vedrørende 

land- og lufttransport, forsikringer og licenser. 


Tallene angiver sidetal 

Stikordsregister 


Der henvises til tabeller og ikke tekstafsnit. 

Tal angiver sidetal. 

A 

a-kasser 

arbejdsløse 142 

medlemmer 147 

regnskab 437 

aborter 43, 487-488 

administrativ inddeling 12 

AF-aktivering 144, 166 

afgifter 449 

aflastningsophold, børn og unge 167 

aflønning af ansatte, brancher 406 

aids 182 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 146-147 

aktier 

børsnoterede 475 

OMXC-indeks 475 

aktieselskaber 249 

aktivering 144, 164, 166 

akvarier 101 

alder, gennemsnit 42 

aldersfordeling 32, 37-38 

aldersintegrerede institutioner 163, 169 

aldrende befolkning 32, 37, 487-488 

alkoholholdige drikkevarer, forbrug 234 

almen læge 176 

alternativ energi 367, 370 

amtskommunale sektor 

arbejdssteder 258 

beskæftigede 124, 258, 261 

indtægter 452 

løn 131-133 

lønsum 258 

miljøindtægter og -udgifter 366 

udgifter 452, 456 

analfabetisme, internationalt 502 

anbringelser uden for hjemmet 167 

andelsselskaber 249 

andre medier, antal 99 

animalske landbrugsprodukter 

eksport 278, 282 

produktion 282-283 

økologiske 233, 274 

ankesager 201 

Ankestyrelsen 175 

anlægsarbejder, omkostningsindeks 309 

anlægsregnskab, regioner 438, 440 

anmeldelser, arbejdsskader 184 

annonceomsætning 92 

anpartsselskaber 249 

apoteker 185 

arbejdsbetingede lidelser 184 

arbejdsformidling 12 


arbejdsløshedskasser 142 

indkomst 219-221 

internationalt 504 

køn 139-141 

køn og alder 122, 139 

køn og amt 123 

landsdele 139-140 

ledighedsprocent 139-142, 487-488 

oprindelsesland 141 

regioner 139-140 

arbejdsløshedsdagpenge 

modtagere 143, 166 

satser 165 


arbejdsløshedsforsikrede 142 

arbejdsløshedskasser 


medlemmer 147 

regnskab 437 

arbejdsløshedsprocent 139-143, 487-488 


Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 164, 175, 467 

arbejdsmarkedsbidrag 445 

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 144 

arbejdsmarkedstilknytning 123 

arbejdsmarkedsuddannelse, elever 86 

arbejdsomkostninger 137 

arbejdsskader 183-184 

arbejdsstandsninger 148 


beskæftigede 261 

brancher 259 

brancher, amt 254-256, 260 

sektor 258, 261 

arbejdsstyrken 122-123, 487-488 


arbejdstid 124, 138 

brancher 407 

arbejdstilladelser 51 

arbejdstimer, brancher 407 

arbejdsulykker 183-184 

areal 11, 487-488 

benyttelse 14 

byer 14 

bygninger 305, 308 

dyrket 14, 271, 276 

forpagtet 272 

internationalt 492-496 

jernbane 14 

landsdele 11, 13 

skove 14, 288 

søer 14-15 

vandareal 11, 14-15 

veje 14 

vådområder 14 

øer 13 

økologisk landbrug 273 

arkiver 98 

arresthuse, indsatte 200 

Statistisk Årbog 2009 Tallene angiver sidetal Stikordsregister 557



asylsager 51 

atomkraft, internationalt 512 

ATP 175 

autohandel, service og tankstationer 

arbejdssteder 254-256 

beskæftigede 250, 254-256 

regnskab 251-256 

aviser 90 

B 

badeforbud 362 

badevandskvalitet 362 

badminton, tilskuere 105 

banenet 342 


banker, se pengeinstitutter 

barselsdagpenge 164-166, 172 

barselsorlov 168 

basketball, tilskuere 105 

bebygget areal 305 

befolkning 11, 487-488 


byer 30, 33-36 

byer, internationalt 492-497 

erhverv 119 

folketal 11, 13, 30-31 

folketal, internationalt 492-496, 498-499 

gennemsnitsalder 42 

kommuner 35-36 


landdistrikter 30 

landsdele 13, 30, 35-36 

levetid 44-45, 487-488 

levetid, internationalt 498-499 

region 11, 35-37 

socioøkonomisk status 120, 122-123, 219, 221, 226 

uddannelsesniveau 83-84 

uddannelsesniveau, internationalt 501-502 

uddannelsesplacering 82 

udenlandske statsborgere 38-40, 42 

værnepligtiges højde 57 

øer 13 

befolkningen, køb på internet 330 

befolkningsfremskrivning 58 

befolkningsprognose 58 

befolkningstilvækst 30, 37, 58 


udenlandske statsborgere 40 

befolkningstæthed 11, 30, 35-36, 487-488 


begravelse 87 

begravelseshjælp 165 

bekæmpelsesmidler 

forbrug 277, 364 

forbrug, internationalt 511 

benzinforbrug 368 

beskyttede boliger 163, 169 

beskæftigede 

amt 258, 262 

arbejdstid 124, 138 

brancher 120-121, 250, 254-256, 259, 262, 408, 487- 

488 

bygge og anlæg 120-121, 250, 254-256, 259, 262, 310, 

408 

dansk- og udenlandskejede firmaer 257 

dansk- og udenlandskejede selskaber 257 

finansielle sektor 467 


it-erhvervene 328 

køn 120-121 

køn og alder 122 

køn og bopæl 121, 123 

køn og sektor 124 

nationalregnskab 408 

offentlige sektor 120-121, 124, 163-165, 250, 258, 261, 

408 

politiet 201 

private sektor 124, 128-130, 250, 258, 261, 408 

sociale institutioner 163 

socioøkonomisk status 120 

beskæftigelse, personer uden ordinær 145 

beskæftigelsesfrekvens 123 

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 144 

betalingsbalance 419, 487-488 


betjeningssteder, antal 99 

biblioteker 98-99 

bilateral udviklingsbistand 459-460 

biler 

alder 344 

antal 344 

bilmærker 350 

familier med 349, 351 

nyregistreringer 343 

trafik 346, 352 

biogas 367, 370 

biografer 95-97 

bistand til børn og unge 167 

bistand til udviklingslande 459-460 

blankolån 474 

boligbyggeri 

byggeomkostninger 309 

byggetilladelser 307 

bygherreforhold 307 

fuldført 306-308 

påbegyndt 306-307 

boliger 

alder 311, 314 

antal 305 

areal 308 

boligstøtte 164, 171 

byggeri 306-308 

ejendomssalg 238-240 

ejendomsvurderinger 239 

ejerforhold 311, 314 

husstande 310 

(fortsættes) 

558 Stikordsregister Tallene angiver sidetal Statistisk Årbog 2009



boliger (fortsat) 

installationsforhold 305, 310-312, 314 

lejeboliger 311, 314 

opvarmningsforhold 305, 310-311 

regioner 312 

størrelse 311, 314 

tvangsauktioner 238 

type 305-306, 311-312, 314 

udlejningsforhold 311 

boligforhold 310-314, 487-488 

boligsikring 164, 171 

boligydelse 164, 171 

botaniske haver 101 

botilbud 163, 169 

broer, trafik 352 

bruttoenergiforbrug 368 

bruttofaktorindkomst (BFI) 399 

husholdningssektor 403 

landbrug 285 

offentlig forvaltning og service 401 

selskabssektor 402 

bruttoinvesteringer 

brancher 410 


landbrug 286 

nationalregnskab 398, 400, 409-410 

bruttonationalindkomst (BNI) 399 

bruttonationalprodukt (BNP) 398-399, 487-488 

amt 412 


bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, 


bruttoopsparing, nationalregnskab 399, 401-403 

bruttooverskud af produktionen 401-403 

brancher 406 

bruttoreproduktion 42 

bruttovirksomhedsindkomst, selskabssektor 402 

bruttoværditilvækst (BVT) 399 

brancher 405 

brancher, internationalt 521 


landbrug 285 

offentlig forvaltning og service 401, 405 


brændselsforbrug 367-369 

buddhister, internationalt 501 

busser 343-344, 346-347 

byer 

areal 14 

folketal 30, 33-36 

folketal internationalt 492-497 

luftforurening 361 

bygge og anlæg 

aflønning af ansatte 406 


arbejdssteder 254-256, 259 

arbejdstimer 407 

beskæftigede 120-121, 250, 254-256, 259, 262, 310, 

408 

(fortsættes) 

bygge og anlæg (fortsat) 

bruttoinvesteringer 410 

bruttooverskud af produktionen 406 

bruttoværditilvækst 405 


energiforbrug 367 

firmaer 249 

input-output 413 

konkurser 251 

løn 129, 135 

lønsum 259 

produktion 404 


byggegrunde 238-240 

byggeomkostningsindeks for boliger 309 

byggeri 

boliger 306-307 


byggetilladelser 306-307 

erhvervsbygninger 306 

fuldført 306-307 

påbegyndt 306-307 

regioner 306 

type 307 

byggetilladelser 306-307 

bygherreforhold 307 

bygninger, regioner 305 

bygningsbestanden 305 

byretter 197 

bytteforhold 

udenrigshandel 381 

udenrigshandel, internationalt 517 

bødestraffe 192-193, 195-196 

bøger 

biblioteker 98-99 

udkomne titler 89 

børn anbragt uden for hjemmet 167 

børne- og ungdomsorganisationer 103 

børnebidrag 164-165, 168 

børnedødelighed 31, 45, 487-488 


børnefamilier 56 

boligforhold 313 


type 56 

børnefamilieydelser 164-165, 167 

børnehaver 163, 169 

børnepasning 169 

takster 169 

børnetilskud 164-165, 167 

børsnoterede aktier 475 

børsnoterede obligationer 474 

C 

campingpladser 326-327 

campingvogne 344 

cd-afspiller, familier med 332 

cd-albums, salg 97 

cd-rom, familier med 332 




chincillaavl 281 

cigaretforbrug pr. indbygger 234 

cirkulerende obligationer 474 

civile retssager 197 

cykler, trafik 346-347 

D 

DAB-radio, familier med 332 

dagblade 90 

daghjem 163 

daginstitutioner 

børn 164, 169, 487-488 

voksne 163 

ældre 163 

dagpenge 

arbejdsløshed 143, 164-166 

fødsel og graviditet 164-166, 172 

satser 165 

sygdom 164-166, 172 

dagpengemodtagere 143 

dagpleje 163-164, 169 

dagspressen 90 

dankort 471 

Danmarks Nationalbank 

diskonto 478 

guldbeholdning 467-468 

regnskab 468 

valutareserve 419-420, 467 

Danmarks Radio 92-94 

Dansk Data Arkiv 98 

Danske Spil 104 

danskejede firmaer 257 

danskejede selskaber 257 

delpension 

satser 165 

udgifter 164 

deltidsbeskæftigede 124, 138 

detailhandel 



omsætning 323 


detailomsætning 275 

økologi 275 

detailomsætningsindeks 323 

digitalkamera, familier med 332 

digitalt tv, familier med 332 

digitalt videokamera, familier med 332 

diskonto, Danmarks Nationalbank 478 

disponibel bruttoindkomst, nationalregnskab 401-403 

disponibel bruttonationalindkomst 399 

domstole 197, 201 

drengenavne 54 

driftsregnskab 


regioner 438, 440 

drikkevand 363 

drikkevarer 

afgifter 449 

forbrug 234 

dvd-afspiller, familier med 332 

dvd-optager, familier med 332 

dyrket areal 14, 271, 276 

økologisk 273 

døde 31 

erhvervsfordelt 49 

fremskrivning 58 

ikke-naturlige årsager 46-48, 183, 353-354, 356, 487- 

488 



region 37 


ulykker 46-48, 353-354, 356 

døde under 1 år 31, 44-45, 487-488 


dødelighed 31, 44-45 

erhverv 49 


dødsboer 202 

dødsårsager 46-47 

ikke-naturlige 46-48, 183, 353-354, 356, 487-488 

døgninstitutioner 163-164 

ældre 169 

dåb 87 

E 

effektiv kronekurs 478 

efterkommere 39 




kriminalitet 198 

uddannelse 80 

efterløn 

modtagere 166 

satser 165 


efternavne 55 

efterskoler 79 

efteruddannelse 85-86 

ejendomsforbrydelser 187-192, 194, 487-488 



ejendomsværdi 239 

ejerboliger 314 



familier med 332 


type 311 

eksamen, uddannelsesinstitutioner 80-81 

eksport 

brancher 251 

energi 367 

(fortsættes) 




eksport (fortsat) 

enhedsværdiindeks 381 


kvantumindeks 381 

landbrugsprodukter 278 

lande 375-380 

serviceydelser 327-328 

varer 383, 389, 411-412 

varer og lande 384-387 

varer og tjenester 398 

elektricitet 

energibalance 367 

forbrug 367-369 

forbrug internationalt 513 


produktion internationalt 512 

elektronikindustri 295-296 

elever 

arbejdsmarkedsuddannelse 86 

efterskoler 79 

efteruddannelse 85-86 

erhvervsskoler 79-80, 86 

folkeskolen 79-80 

grundskolen 79-80 

gymnasier 79-80 

national oprindelse 80 

private kursusudbydere 85 


videregående uddannelser 79-81, 86 

voksenuddannelse 80, 85-86 

emigration 31, 37 


statsborgerskab 40, 50 

emission, luft 361-362 

energiog vandforsyning 





beskæftigede 120-121, 250, 259, 262, 408 





firmaer 249 


konkurser 251 

løn 129, 132 

lønsum 259 


produktionsindeks 296 


energieffektivitet, biler 343 

energieksport 367 

energiforbrug 

brancher 367 

brutto 368 

husstande 367, 370 

industri 367, 369 

transport 370 

energiimport 367 

energiproduktion 367, 370 

energiskatter 449 

engroshandel 




enhedsværdiindeks, udenrigshandel 381 

enkeltmandsfirmaer 249 

Erhvervsarkivet 98 

erhvervsbygninger 

antal 305 

areal 308 

byggeri 306 

ejendomssalg 240 


opvarmningsforhold 305 


erhvervsfaglige uddannelser 79-80, 86 

erhvervsfrekvens 123, 487-488 

erhvervspendling 125-126 

erhvervssygdomme 184 

EU-folkeafstemninger 68 

EU-subsidier 457 

Europa-Parlamentsvalg 67 

F 

factoring 473 

fagblade 91 

fagforeninger 146-147 

faglitteratur 89 

familiepleje 167 

familier 

beskatning 225-226 

bilrådighed 349, 351 

boligforhold 310, 312-313 

boligstøtte 171 

energiforbrug 367, 370 

forbrug 225-229, 409 

indkomst 215-218, 225-226, 487-488 

it-anvendelse 330, 332 

køb på internet 330 

tv-stationer 95 

type 56 

varige forbrugsgoder 332 

velfærd 231 

familiesammenføringer 51 

fangst 290, 487-488 

fast ejendom og forretningsservice 


beskæftigede 254-256 


fast realkapital 414 

faste bruttoinvesteringer 398, 400, 409-410 


fastnetabonnenter 331 

ferie 

overnatninger 326-327 

rejser 324-325 




fertilitet 31, 42, 487-488 

aldersfordeling 43 


film 96-97 

filmcensur 96 

finansielle konti 

Danmark og udlandet 415 




finansielle sektor 467 

finansiering og forretningsservice 





beskæftigede 120-121, 259, 262, 408 





firmaer 249 


konkurser 251 

løn 129 

lønsum 259 


finansieringsselskaber 472-473 

finanslov 430-435 

firmaer 


brancher 249 

dansk- og udenlandskejede 257 

it-anvendelse 329 

nye 250 

regnskaber 251-256 

virksomhedsform 249 

FISIM 405-406, 413 

fiskearter, fangst 290 

fiskerfartøjer 289, 345, 487-488 

fiskeri 


fangst 290 

regnskab 251 

fjerkræhold 279 

økologiske 274 

fjernsyn 

licenser 92 

seertid 94 

udsendelser 94 

flybestand 345 

flygtninge 51 

flytninger 37, 51 

fodbold, tilskuere 105 

foderstoffer, forbrug 277, 283 

fodterapi 176 

fogedforretninger 202 

folkeafstemninger 68 

folkebiblioteker 98-99 

andre medier 99 

folkekirke 87-88 

folkepension 

modtagere 166, 172, 174 

satser 165 


folkeskolen 79-80 

folketal 11, 30-31, 487-488 

byer 30, 33-36 

byer, internationalt 492-497 

internationalt 492-496, 498-499 



landdistrikter 30 

landsdele 13, 30, 35-36 

region 11, 35-37 

udenlandske statsborgere 38-40 

øer 13 

folketingsvalg 

kandidater 59, 63 

mandater 60, 63 

stemmefordeling 60-63 

stemmeprocent 59, 61-62 

stemmetal 59 

valgkredse 60-62 

vælgere 59 

folketællinger 119 

forbrug 

alkoholholdige drikkevarer 234 

bekæmpelsesmidler 277, 364 

drikkevand 363 

drikkevarer 234 

elektricitet 367-369 

elektricitet, internationalt 513 

energi 367-370 

familier 227 

fast realkapital 414 

foder 277, 283 

fødevarer 233 

handelsgødning 277, 283 

husstande 225-229, 409 

medicin 185-186 

offentligt 398, 401-403, 411-413, 453-456 

offentligt, internationalt 520 

pesticider 277, 364 

pesticider, internationalt 511 

privat 398, 403, 411-413 

privat, internationalt 520 

reklamer 92 


tobak 234 

økologiske varer 233 

forbrugerkredit 474 

forbrugerprisindeks 236-237 


forbrugsafgifter 449 

forbrugsgoder, varige 332 

forbrugslån 474 

forbrydelser 187-196, 198, 487-488 

fordringserhvervelse 399-403 

foreninger kultur og renovation 251 




forlis 353 

fornavne 54 

forpagtning 272 

forretningsrejser 325 



løn 129, 135 

regnskab 251 

forsikringer 479 

forsikringsselskaber 467, 479-480 

forskning og udvikling (FoU), udgifter 331 

forskningsbiblioteker 98 

forskudsskatter 445 

forsorgshjem 163 

forsurende stoffer 361-362 

forsyningsbalance 398, 411-412 

forsørgerbyrden 32, 37 


fortjeneste 

arbejdsfunktion 128, 131, 134 

brancher 129, 132, 135 

kommunale sektor 131-133 

køn 128-136 

offentlige sektor 129 

private sektor 128, 130 

statslige sektor 134-136 

uddannelsesniveau 130, 133, 136 

forurening 

luft 361-362 

vand 362 

forureningsskatter 449 

fravær 127 

arbejdsfunktion 127 

privat sektor 127 

fremstilling og forarbejdning af metal 295-296 

frihedsstraffe 192-196, 199 

friluftsorganisationer 103 

fritidshjem 163, 169 

fugtighedsgrad 16 

fuldført byggeri 306-308 

fuldtidsbeskæftigede 124, 138, 250, 257-259 

fungicider 364 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 

146-147 

fysioterapi 176 

fængselsstraffe 192-196, 199 

fængsler, indsatte 200 

færdselslovovertrædelser 187, 196 

færdselsulykker 46-48, 353-356 

færgefart 

godstransport 348 

persontransport 347 

trafik 346 

Færøerne 

aborter 487-488 

aldrende befolkning 487-488 

arbejdsstyrken 487-488 

areal 11, 487-488 


(fortsættes) 

Færøerne (fortsat) 

befolkningstæthed 11, 487-488 


betalingsbalance 487-488 

boligforhold 487-488 

bruttonationalprodukt (BNP) 487-488 

døde under 1 år 487-488 

fertilitet 487-488 

firmaer 487-488 

fiskerfartøjer 487-488 

fiskeri 487-488 


inflation 487-488 

internetadgang 487-488 

klima 487-488 

kriminalitet 487-488 

kystlinje 11 

ledighedsprocent 487-488 

levetid 487-488 

meteorologiske forhold 487-488 

mobiltelefoner 487-488 

nedbør 487-488 

offentlig gæld 487-488 

politiske partier 63 

realvækst 487-488 

selvmord 487-488 

skilsmisser 487-488 

sociale udgifter 487-488 

soltimer 487-488 

straffelovovertrædelser 487-488 

sundhedsvæsen 487-488 

temperaturforhold 487-488 

tilskud fra Danmark 487-488 

turisme 487-488 

uddannelsesudgifter 487-488 

udenrigshandel 487-488 

valg 59, 63 

vejrforhold 487-488 

vielser 487-488 

føde-, drikke- og tobaksvareindustri, omsætning 295 

fødevareforbrug 233 

fødevarer 235 

gennemsnitspriser 235 


fødte 31, 37, 42 



kvindens alder 42 


førstegangsfødende 42 


ansøgninger 173 

modtagere 166, 173-174 

satser 165 


fårehold 279 

G 

gartnerier 271 




gas 



gennemsnitsalder, viede 52 

godstransport 


lastbil 348 

transportmåde 348 

GPS-navigation, familier med 332 

graddage 15 

granitproduktion 361 

gratisaviser 90 

grundloven, folkeafstemninger 68 

grundskolen 79-80 

grundværdier 239 

grusproduktion 361 

Grønland 

aborter 487-488 

aldrende befolkning 487-488 

arbejdsstyrken 487-488 

areal 11, 487-488 


befolkningstæthed 11, 487-488 


boligforhold 487-488 

bruttonationalprodukt (BNP) 487-488 

døde under 1 år 487-488 

erhvervsfrekvens 487-488 

fertilitet 487-488 

firmaer 487-488 

fiskerfartøjer 487-488 

fiskeri 487-488 


inflation 487-488 

internetadgang 487-488 

klima 487-488 

kriminalitet 487-488 

ledighedsprocent 487-488 

levetid 487-488 

meteorologiske forhold 487-488 

mobiltelefoner 487-488 

offentlig gæld 487-488 

politiske partier 63 

realvækst 487-488 

selvmord 487-488 

sociale udgifter 487-488 

straffelovovertrædelser 487-488 

sundhedsvæsen 487-488 


tilskud fra Danmark 487-488 

turisme 487-488 

uddannelsesudgifter 487-488 

udenrigshandel 487-488 

valg 59, 63 

vejrforhold 487-488 

grønne afgifter 449 


gummi- og plastindustri 295-296 

gymnasier 79-80 

gæld 

indenlandsk 435-437 

kapitalbalance 419-420 

landbrug 287 

offentlig 419-420, 435-437, 441-442, 487-488 

offentlig, internationalt 518 

udenlandsk 419-420, 435-437 

gødning 277, 283 

H 

handel, hotel og restauration 





beskæftigede 120-121, 259, 262, 408 





firmaer 249 


konkurser 251 

løn 129 

lønsum 259 



handelsbalance 376-380, 400, 419 

handelsflåden 345 


handelsgødning 277, 283 

havforurening 362 

havne 

antal 342 


udgifter 342 

heltidsbeskæftigede 124, 138, 250, 257-259 

herbicider 364 

hestehold 279 

hinduer, internationalt 501 

hiv 182 

hjemmecomputer, familier med 330, 332 

hjemmehjælp 163 

hjemmesider, virksomheder med 329 

hospitaler 177-179 

udgifter 164 

hoteller 326-327 

hoteller og restauranter 



firmaer 249 


hugst 289 

husdyrhold 279-280 


husdyrtætheden 280 

husholdningssektor 403, 408 

huslejetilskud 164, 171 




husstande 

beskatning 225-226 

bilrådighed 349, 351 

boligforhold 310, 312-313 

boligstøtte 171 


forbrug 225-229, 409 

indkomst 215-218, 225-226, 487-488 

it-anvendelse 330, 332 

køb på internet 330 

tv-stationer 95 

type 56 


højde, værnepligtige 57 

Højesteret 201 

høstudbytte 278 

håndbold, tilskuere 105 

håndkøbsudsalg 185 

I 

idrætsorganisationer 103 

ikke-naturlige dødsfald 46-48, 183, 353-354, 356, 487- 

488 

ikke-statsstøttede teatre 102 

immigration 31, 37 



import 

energi 367 


internationalt 514-515, 517-518 


lande 375-380 

varer 382, 388, 411-412 


varer og tjenester 398 

importafgifter 449 

indbyggere pr. km 2 11, 30, 35-36, 487-488 


indenlandsk vareforsyning, prisindeks 230-232 

indenlandske vandringer 37, 51 

indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) 

405-406, 413 

indkomst 

familier 215-218, 487-488 

husstande 225-226 


personlig 219-222 

personlig, gennemsnitlig 223-224 

personlig, kommuner 223-224 

skattepligtig 445 

socioøkonomisk status 219, 221, 226 

indkomstanvendelse, nationalregnskab 399 

indkomstbegreber, nationalregnskab 399 

indkomsterstattende ydelser 

modtagere 143-144, 166, 170-174 

satser 165 

udgifter 143, 164, 171-172, 174, 457 

indkomstskatter 445-447 

indlæggelser 177-179 

uddannelse 179 

indlån 467, 469-471 

indpendling 126 

indsatte, fængsler 200 

industri 



arbejdssteder 254-256, 259-260 


beskæftigede 120-121, 250, 254-256, 259, 262, 408 






firmaer 249 


konkurser 251 

kornforbrug 278 

løn 129 

lønsum 259 


produktion 296, 404 



indvandrere 31, 37, 39 






uddannelse 80, 144 

inflation 236, 487-488 


input-output, brancher 413 

insektmidler 277, 364 

installationsforhold 305, 310-312, 314 

institutionstakster 169 

integrationsuddannelse 144 

interessentskaber 249 

internet, køb af produkter 330 

internetadgang 

abonnenter 331 

befolkningens 330, 332, 487-488 

virksomheder med 329 

introduktionsydelse 170 

investeringer 

brancher 251-256, 410 


landbrug 286 

nationalregnskab 398, 400, 409-410 

investeringsforeninger 467, 475 

ishockey, tilskuere 105 

it-anvendelse 

befolkningens 330, 332 

virksomheder 329 

it-erhvervene 


omsætning 328, 330 




it-sikkerhed 329 

J 

jernbaner 

areal 14 

banelængde 342 

banelængde, internationalt 509 




trafik 346-347 

udgifter 342 

ulykker 354 

jobtræning 144 

jordvarme 370 

jøder, internationalt 501 

K 

kalkproduktion 361 

kapitalbalance 419-420 

kapitelstakster 281 

kartoffelforbrug 233 

kassettebånd, salg 97 

kemisk industri 295-296 

kirke 87-88 

kirkegårde 14 

kirkelig inddeling 12, 87 

kirkelige handlinger 87 

kirkeskat 446-447 

kirkesogne 12 

kiropraktik 176 

klima 15-17, 487-488 

klubber 163 

knallerter 344, 346-347 

kommunal aktivering 144, 166 

kommunale sektor 

arbejdssteder 258, 261 

beskæftigede 124, 163-165, 258, 261 

fravær 127 

indtægter 451-452 

løn 131-133 

lønsum 258 


personbeskatning 446-447 


skatteprocenter 446-447 

udgifter 451-452, 456 

kommunalvalg 66 

kommuner 

anlægsregnskaber 443-444 

driftsregnskaber 443-444 

konfirmation 87 

konkurser 202, 251 

konsum, se forbrug 

kontanthjælp, modtagere 166, 170-171 

kontantpriser, ejendomme 239 

kontokort 474 

kornanvendelsen 278 

kornpriser 281 

kreditaftaler 474 

kreditkøb 474 

kridtproduktion 361 

kriminalitet 187-196, 198, 487-488 

kriminalitetshyppighed 198 

kriminalitetsindeks, nationalitet 198 

kristendom 87-88 

kristne, internationalt 501 

kræftsygdomme 46-47, 180-181 

kuldioxidforurening 362 

kuloxidforurening 362 

kulturudgifter 98, 106 

kursister, se elever 

kvantumindeks 



kvartssandproduktion 361 

kvæghold 279 


kvælstofforurening 361-362 

kystlinje 11 

kæremål 201 

købekort 474 

købekraftpariteter 506 

kød 

eksport 282 

forbrug 233 


kønssygdomme 182 

kørekort 

frakendelser 201 

udstedte 201 

L 

landbrug 

animalsk produktion 233, 274, 282-283 

bedrifter 271 

bekæmpelsesmidler 277, 283 

bruttofaktorindkomst 285 



dyrket areal 14, 271, 276 

foderstoffer 277, 283 

forpagtning 272 

gæld 287 

gødning 277, 283 

husdyrhold 279-280 

husdyrtætheden 280 

høstudbytte 278 

kapitelstakster 281 

mængdeindeks 283 

pelsdyravl 272, 281 

prisindeks 283 


råvareanvendelse 277, 283 

subsidier 285, 457 

vegetabilsk produktion 278, 283 

økologisk 273-274 




landbrug, fiskeri og råstofudvinding 




beskæftigede 120-121, 259, 262, 408 





firmaer 249 


konkurser 251 

løn 129 

lønsum 259 


landbrug, gartneri og skovbrug 


løn 135 

regnskab 251 

landbrugsejendomme 



vurderinger 239 

landinger, fisk 290 

landsarkiver 98 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 146-147 

landsretter 197, 201 

lastbiler 

antal 344 

antal, internationalt 509 



trafik 346 

leasing 473 

Ledernes Hovedorganisation 146-147 

ledige 


forsikrede 142 



køn 139-141 


køn og region 123 

landsdele 139-140 

oprindelsesland 141 


ledighed 143 

ledighedsprocent 139-142, 487-488 


legale aborter 43 

lejeboliger 311, 314 

lerproduktion 361 

levendefødte 31, 37, 42 



kvindens alder 42 


levetid 44-45, 487-488 


ligeløn 128-136 

livsforsikringsselskaber 467, 479 

lovovertrædelser 

færdselsloven 187, 195-196 

køn og alder 191, 195-196 

miljølove 187, 193-194 

national oprindelse 198 

straffeloven 187-192, 194-195 

særlove 187, 193-195 

LP-plader, salg 97 

luftfart 

flybestand 345 

forurening 362 



luftforurening 361-362 

lufthavne 

antal 342 

trafik 346 

udgifter 342 

lufttryk 16 

lystbådehavne 326-327 

lægemiddelforbrug 185-186 

læger 487-488 

løbende saldo over for udlandet 399-400 

løn 

arbejdsfunktion 128, 131, 134 

brancher 129, 132, 135 


køn 128-136 

offentlige sektor 129 

private sektor 128-130 


uddannelsesniveau 130, 133, 136 

lønmodtagere 

arbejdstid 124, 138, 407 

brancher 120, 408 




køn og arbejdsfunktion 128 

køn og bopæl 123 

køn og brancher 129 

sektor 124 

staten 134-136 

uddannelsesniveau 130, 136 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 467 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 437 

lønmodtagerorganisationer 146-147 

lønsum 258 

brancher 259 

sektor 258 

løvtræ 288-289 

M 

magasiner 91 

margarineforbrug 233 

maskinindustri 295-296 




medarbejdende ægtefæller 

arbejdstid 138 

brancher 120 



medicinforbrug 185-186 

medicinudgifter, offentlige 164 

medlemmer, folkekirke 88 

mejeriprodukter 

eksport 282 


melforbrug 233 

menighedsrådsvalg 68 

meteorologiske forhold 15-17, 487-488 

metroen, udgifter 342 

middellevetid 44-45 


mikrobølgeovn, familier med 332 

miljøforurening 

luft 361-362 

vand 362 

miljølovovertrædelser 187, 193-194 

miljøskatter 449 

miljøudgifter 365-366 

mineralolieindustri 295-296 

minkavl 281 

mobiltelefoner 

abonnenter 331, 487-488 

familier med 332, 487-488 

molerproduktion 361 

moms 449 

motorcykler 343-344, 346-347 

motorkøretøjer 

afgifter 449 

antal 344 

dødsulykker 46-48 

færdselsuheld 354-356 



trafik 346, 352 

motorveje 

areal 14 

længde 342 

trafik 352 

mp3-afspiller, familier med 332 

mp4-afspiller, familier med 332 

multilateral udviklingsbistand 459-460 

museumsbesøg 100 

musikfiler, salg 97 

musikmedier, salg 97 

muslimer, internationalt 501 

mælk 

eksport 282 

forbrug 233 

produktion 274, 282 

økologisk 233, 274 

mængdeindeks 




møbelindustri 250-251, 295-296 

møntomløb 467-468 

månedsmagasiner 91 

N 

narkotikaforbrydelser 188, 191-192, 194 

Nationalbanken 

diskonto 478 


regnskab 468 


nationalregnskab, indkomstbegreber og 

indkomstanvendelse 399 

naturalisationer 40 

naturgas 367-368 

navne 54-55 

nedbør 16-17, 487-488 

nettoindvandring 37 


nettoprisindeks 235 

nettoreproduktion 42 

nettoværditilvækst, nationalregnskab 400-403 

notarialforretninger 202 

nye firmaer, brancher 250 


næringsmidler, forbrug 233 

nåletræ 288-289 

O 


cirkulerende 474 

præmieobligationer 437 

rente 476 

rente, internationalt 523 

statsobligationer 437 

obligationsudstedende institutter 472-473 

offentlig administration 


løn 132, 135 





beskæftigede 124, 258, 261, 408 

bruttofaktorindkomst 401 



bruttoværditilvækst 401, 405 

disponibel bruttoindkomst 401 

finansielle konti 416 

indtægter 401, 450-452 

lønsum 258 


udgifter 401, 450-452, 455-456 

offentlig gæld 419-420, 435-437, 441-442, 487-488 





offentlige og personlige tjenester 





beskæftigede 120-121, 259, 262, 408 





firmaer 249 


konkurser 251 

løn 129 

lønsum 259 


offentlige sektor 


beskæftigede 120-121, 124, 250, 258-259, 261, 280, 

408 

firmaer 249 

forbrug 454 

indkomstoverførsler 457 

indtægter 401-402, 450-452 

indtægter, realøkonomisk fordeling 454 

løn 131-136 

lønsum 258 

miljøindtægter 365-366 

miljøudgifter 365-366 


saldo, internationalt 525 

salg 454 

sociale ydelser 454 

udgifter 401-402, 407, 450-452, 454, 487-488 

udgifter, FoU 331 

udgifter, funktionel fordeling 456 

udgifter, kultur 98, 106 

udgifter, realøkonomisk fordeling 453 

offentlige virksomheder 261, 450 

offentligt ansatte 120-121, 124, 250, 258-259, 261, 408 

løn 131-136 

offentligt forbrug 398, 401-403, 411-413, 453, 455-456 


ofre 189-190 

olie 



omkostninger til arbejdskraft 137 

omkostningsindeks for anlæg 309 

omsætning 

apoteker 185 

brancher 251, 254-256 

dankort 471 


detailhandel 323 

industri 295 

it-erhvervene 328, 330 

musikmedier 97 

reklame- og markedsføringsbureauer 327 

(fortsættes) 

omsætning (fortsat) 

vikarbureauer og rekrutteringsvirksomhed 328 

økologi 275 

OMXC-indeks 475 

opholdstilladelser 51 

opsparing 

husstande 225 


opstillingskredse 12 

opvarmningsforhold 305, 310-312 

opvaskemaskine, familier med 332 

orlovsordninger 

deltagere 144, 166, 168 

udgifter 164 

ost, forbrug af 233 

overførselsindkomster 

modtagere 143-144, 166, 170-174 

satser 165 

udgifter 143, 164, 171-172, 174, 457 

overgangsydelse 

modtagere 144 

udgifter 143 

overlevelsestabel 44 

overnatninger 324-327, 487-488 

ozonlagsnedbrydende stoffer 362 

P 

papir- og grafisk industri 295-296 

partikler 361 

pas, udstedte 201 

pasningstilbud 163 

pastorater 12, 87 

patienter 177-179 

pc, familier med 330, 332 

pelsdyravl 272, 281 

pendling 125-126 


pengeinstitutter 

antal 467, 469 


ind- og udlån 467, 469-471 

regnskaber 469 

valutakurser 478 

pengemængden 467 

pension 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 175 

satser 165 


pensionister 122-123, 166, 172-175 


pensionskasser 467, 477 

personbiler 350 

alder 344 

antal 344 




producenter af 350 

(fortsættes) 




personbiler (fortsat) 


udbredte mærker 350 

personfradrag 445 

personindkomst 219-222, 487-488 


personnavne 54-55 

personskader 353-356 

personskatter 445-447 

persontransport 

jernbane, internationalt 509 

transportmiddel 347 

pesticider 277, 283, 364 


pigenavne 54 

plantager 288-289 

plejeboliger 163 

plejehjem 163, 169 

politiet 201 

politiske partier 60-63, 65-67 

post og tele 


regnskab 251 

pressen 90-91 

priser, pelsdyrskind 281 

prisindeks 

aktier 475 


ejendomspriser 238-239 

forbrugerpriser 236-237 

forbrugerpriser, internationalt 505 

indenlandsk vareforsyning 230-232 

inflation 236, 487-488 

inflation, internationalt 505 

købekraftspariteter 506 


nettopriser 235 

privat forbrug 398, 403, 411-413 


privatansatte 120-121, 124, 128-130, 250, 254-259, 261- 

262, 408 

privatbaner 342, 346-347 

privatbiler 

alder 344 

antal 344 





private kursusudbydere, elever 85 

private sektor 

beskæftigede 120-121, 124, 129-130, 250, 254-258, 

261-262, 408 

firmaer 249, 257 

løn 128-130 

udgifter, FoU 331 

produktion 

brancher 404 

udvalgte varer 297 

udvalgte varer, internationalt 507-508 

produktionsindeks, industri 296 

provstier 12, 87 

præmieobligationer 437 

præster 87 

præsterede timer 407 

psykologhjælp 176 

påbegyndt byggeri 306-307 

påhængsvogne 344 

R 

radiolicenser 92 

radioudsendelser 93 

realkreditinstitutter 467, 472-473 

realkreditobligationer 474, 476 

realvækst 398, 412, 487-488 



anlægsregnskab 438, 440 

driftsregnskab 438, 440 

finansiering 439 


regnskaber 438, 440 

skatteprocenter 446-447 

udgifter 439 

regionsvalg 64-65 

registreret partnerskab 52 

regnskaber 


brancher 251-256 

Danmarks Nationalbank 468 

Danmarks Radio 92 


forsikringsselskaber 479-480 


kommuner, kommunefordelt 441-442 

landbrug 284-287 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 437 

obligationsudstedende institutter 472 

pengeinstitutter 469 

pensionskasser 477 

regioner 438 

sociale kasser og fonde 437 

staten 431-436 

TV 2/Danmark 92 

rejser 324-325 

reklame- og markedsføringsbureauer, omsætning 327 

reklameforbrug 92 

rekrutteringsvirksomheder 328 

religion 87-88 

religioner, internationalt 501 

rentefod 


obligationer, internationalt 523 

ressourceskatter 449 

restskatter 445 

retskredse 12 

revalidering, modtagere 166 

revalideringsinstitutioner 163 

Rigsarkivet 98 




rygning 234 

ræveavl 281 

råolie 367-368 

råstofindvinding 361 








råvareanvendelse, landbrug 277, 283 

S 

s-togskørsel 346-347 

saldo over for udlandet 399-400 

sandproduktion 361 

seddelomløb 467-468 

seertid 94 

selskaber 


offentlige 124, 258-259, 450 

selskabsbeskatning 448 

selskabssektor 402, 407 

finansielle konti 417 

selskabsskatter 

brancher 448 


selvmord 46-48, 354, 487-488 

selvstændige 

arbejdstid 138 

brancher 120 



køn og bopæl 123 

sengedage 179 

sengepladser 177 

servicejob 144 

SFO'er 163, 169 

sikher, internationalt 501 

skadesforsikringer 481 

skadesforsikringsselskaber 467, 480 

skadestuebesøg 177 

skattecentre 12 

skattepligtig indkomst 445 

skattepligtige personer 445 

skatteprocenter, kommunale 446-447 

skatter 

husstande 225 

kommunale 446-447 

miljø 449 



samlede beskatning 458-459 

selskabsbeskatning 448 

skattepligtige 445 


skattetryk 458-459 


skibe 

antal 345 

antal, internationalt 510 

fiskerfartøjer 289, 345, 487-488 

søulykker 353 

skibsfart 346 


passager gennem Sundet og Bælterne 353 


skibsværfter 295-296 

skilsmisser 52-53, 487-488 

skindpriser 281 

skolebiblioteker 98 

skolefritidsordninger 163, 169 

skoler 79 

skove 

areal 14, 288 


ejerforhold 288 

hugst 289 

træarter 288 

skyldkredse 12 

skønlitteratur 89 

slutskat 445 

smørforbrug 233 

sociale ankenævn 175 

sociale ankesager 175 

sociale institutioner 

antal 163 

beskæftigede 163, 250 

børn og unge 163 

indskrevne 163 

løn 132, 135 

voksne 163 

ældre 163 

sociale kasser og fonde 


beskæftigede 124, 258, 261 


lønsum 258 

regnskab 437 

udgifter 451-452, 456 

sociale ydelser 

modtagere 163, 167-168, 170-174, 176 

satser 165 

udgifter 143, 164, 167-168, 171-172, 174, 176, 457 

voksne 163 

ældre 163 

socioøkonomisk status 120, 122-123, 219, 221, 226 

sogne 12, 87 

solskinstimer 16 

solvarme 370 

sommerhuse 

antal 305 

areal 308 



familier med 332 

opvarmningsforhold 305 

(fortsættes) 




sommerhuse (fortsat) 



speciallæge 176 

spejderkorps 103 

sphagnumproduktion 361 

spillefilm 96-97 

spiritus 

afgifter 449 

forbrug 234 

spirituskørsel 194, 196, 199 

spiritusuheld 354 

sportsgrene, tilskuere 105 

sportsorganisationer 103 

spædbørnsdødelighed 31, 44-45, 487-488 


staten 

aktiver 436 

budget 430-435 

finansieringsbehov 437 

fravær 127 

gæld 435-437 


indtægter, ministerier 430 

løn 134-136 

lønsum 258 

låntagning 435-437 


passiver 436 


udgifter 451-452, 456 

udgifter, ministerier 430-435 

udviklingsbistand 459-460 

Statens Kunstfond 98 

statsansatte 124, 258, 261 

statsborgerskab 


indvandring 50 


skift til dansk 41, 56 

udenlandske statsborgere 38, 40 

udvandring 50 

statsfængsler 200 

statsgældsbeviser 437 

statsobligationer 437, 474, 476 


statsstøttede teatre 102 

sten-, ler- og glasindustri 




regnskab 251 

stenproduktion 361 

stifter 12, 87 

Storebæltsforbindelsen, udgifter 342 

storkredse 12 

straffe 192-196, 199 

straffeloven 

afgørelser 187, 191-192, 194-195 

anke og kære 201 

lovovertrædelser 187-192, 487-488 


strejker 148 

studerende, se elever 

støttet beskæftigelse 144 

subsidier 

danske ordninger 457 

EU-ordninger 457 

landbrug 285 

sukkerforbrug 233 

sundhedsvæsen 


løn 132 

udgifter 164, 487-488 

svampemidler 277, 364 

svinehold 279 


svovlforurening 362 

svævestøv 361 

sygdom 127 

sygdomme 

aids 182 

arbejdsbetingede 184 

dødsårsager 46-47 

egen 127 

hiv 182 

kræft 180-181 

kønssygdomme 182 

patienter 178 

sygedagpenge 164, 172 

modtagere 166 

satser 165 

sygehuse 177-179 

udgifter 164 

sygesikring 164, 176 

udgifter 176 

sædelighedsforbrydelser 187-192, 194, 487-488 

Særlig Pensionsopsparing (SP) 445 

særlove 

afgørelser 193-195 

lovovertrædelser 187 

sættevogne 344 

sættevognstrækkere 343-344 

søer (vandområder) 14-15 

søtransport, forurening 362 

søulykker 353 

T 

tandlæge 176 

teatre 102 

tekstil- og læderindustri 




regnskab 251 




telefonabonnenter 331 

telefonsvarer, familier med 332 

telefonvæsen 331 

temperatur 15, 17 


tidsskrifter 91 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 122-123, 144 

tilskuere 

sportsgrene 105 

teaterforestillinger 102 

timeløn 


private sektor 128-130 


tinglysninger 202 

tjenestebalance 400, 419 

tobak 

afgifter 449 

forbrug 234 

togtrafik 346 

told 449 

toldcentre 12 

topledere 

brancher 120 


trafik 

biler 346-347, 352 

broer 352 

cykler 346-347 

færdselsulykker 46-48, 353-356 

jernbane 346 

luftfart 346 

motorkøretøjer 346-347 

motorveje 352 

skibsfart 346 

veje 346, 352 

trafikarbejde, transportmiddel 346 

trafikforurening 362 

trafikulykker 46-48, 353-356 

transaktioner med udlandet 399-400 

transport 


forurening 362 

gods 348 

infrastruktur 342 


personer 347 

regnskab 251 

transport, post og tele 



arbejdssteder 254-256, 259-260 


beskæftigede 120-121, 250, 254-256, 259, 262, 408 





firmaer 249 

(fortsættes) 

transport, post og tele (fortsat) 


konkurser 251 

løn 129 

lønsum 259 



transportarbejde 348 


transportmiddelindustri 295-296 

transportskatter 449 

trossamfund 88 


træarter 288 

træhugst 289 

træindustri 295-296 

turister 324-327, 487-488 

TV 2/Danmark 92, 94 

tv-stationer 94-95 

tv-udsendelser 94 


tvangsfjernelser 167 

tyverier 188-192, 194, 487-488 

tørretumbler, familier med 332 

tørveproduktion 361 

U 

uddannelse 



fuldført 85 

højst fuldførte 83 

indvandrere 80, 144 

uddannelsesinstitutioner 

antal 79 

eksamen 80-81 

elever 79-81 

uddannelsesniveau 83-84 




aldersfordeling 38 



arbejdstilladelser 51 

asylsager 51 


befolkningstilvækst 40 

døde 40 


familiesammenføringer 51 

flygtninge 51 

folketal 38-40 

fødte 40 

indvandrere 39-40, 50 



opholdstilladelser 51 

(fortsættes) 




udenlandske statsborgere (fortsat) 

statsborgerskab 38 

uddannelse 80, 144 

udvandrere 40, 50 

udenlandske vandringer 31, 37, 40, 50 

udenlandskejede firmaer 257 

udenlandskejede selskaber 257 

udenrigshandel 

bytteforhold 381 

bytteforhold, internationalt 517 

eksport, lande 375 

eksport, varer 383, 389 


forsyningsbalance 411-412 

handelsbalance 376-380, 419 

import, lande 375 

import, varer 382, 388 



lande 375-380 

nationalregnskab 398 

varer 382-383, 388-389 


udlandsgæld 419-420, 435-437 


udlandssektor 258, 261 



lønsum 258 

udlejning og ejendomsformidling 



løn 129 

regnskab 251 

udlændinge, se udenlandske statsborgere 

udlån 469 

andre medier 99 

udpendling 126 

udskrivningskredse 12 

udslip, luftforurening 361-362 

udvandrere 31, 37 



udviklingsbistand 459-460 

ugeblade 91 

ukrudtsmidler 277, 283, 364 

ulykker 46-48, 183-184, 353-356 

undervisning 


løn 132, 135 

ungdomsorganisationer 103 

unge anbragt uden for hjemmet 167 

V 

valg 

Europa-Parlamentet 67 

folkeafstemninger 68 

folketinget 59-63 

(fortsættes) 

valg (fortsat) 

kommunale 66 

menighedsråd 68 


stemmeberettigede 59, 64, 66-68 

stemmeprocenter 59, 61-62, 64-68 

valgkredse 12 

valgretsalder 68 

valutakurser 478 


vandareal 11, 14-15 


vandforbrug 363 

vandkraft 370 


vandkvalitet, badevand 362 

vandrerhjem 326-327 

vandringer 

indenlandske 37, 51 

udenlandske 31, 37, 40, 50 

varebalance 376-381, 400, 419 

varebiler 343-344, 347 


vareproduktion 


mest producerede varer 297 

varer, forsyningsbalance 411-412 

varer og tjenester 

afgifter 449 

nationalregnskab 398, 411-412 

varig hjemmehjælp 163 


vaskemaskine, familier med 332 

vedvarende energi 367, 370 

vegetabilske landbrugsprodukter, produktion 278, 283 

veje 

areal 14 

længde 342 

længde, internationalt 509 

omkostningsindeks for anlæg 309 

trafik 346, 352 

udgifter 342 

vejledende folkeafstemninger 68 

vejrforhold 15-17, 487-488 

vejtransport, forurening 362 

Vestre Landsret 197, 201 

videobåndoptager, familier med 332 

videokamera, familier med 332 

videregående uddannelser 79-81, 86 

vielser 52, 487-488 

borgerlige 52 

kirkelige 52 

vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder 328 

vin 

afgifter 449 

forbrug 234 

vindforhold 16-17 

vindkraft 370 




virksomheder 


brancher 249 


it-anvendelse 329 

nye 250 

offentlige 261, 450 


virksomhedsform 249 

virusangreb 329 

voksenomsorg 163 

voksenuddannelse 85-86 

voldsforbrydelser 187-192, 194, 487-488 

voldtægt 188-192, 194 

vuggestuer 163, 169 

vurderingskredse 12 

vækstregulerende midler 277, 364 

vælgere 59, 64, 66-68 

værdiindeks, detailomsætning 323 

værnepligtiges højde 57 

vådområder 14 

Z 

zoologiske haver 101 

Æ 

æg 

eksport 282 

forbrug 233 


økologiske 233, 274 

ægteskaber 52-53, 487-488 

ældreboliger 163, 169 

ældrebyrden 32, 37 


ældreomsorg 163, 169 

Ø 

øer 11, 13 

øjenlæge 176 

økologisk landbrug 273-274 

økologisk mælk 233, 274 

økologiske husdyrhold 274 

økologiske varer, forbrug 233 

økologiske æg 233, 274 

øl 

afgifter 449 

forbrug 234 

ØMU 524-525 

ørelæge 176 

Øresundsforbindelsen, udgifter 342 

Østre Landsret 197, 201 

Å 

årlig realvækst 398, 412, 487-488

Denmark Yearbook - 2009

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?