Instructions for Use - Smiths Medical

PORT-A-CATH® 

P.A.S. PORT® Systems 

Implantable Venous Access Systems 

Instructions for Use 

[en] English 3 P.A.S. PORT® Implantable Venous Access Systems 

Figures 77 Instructions for Use 

[fr] Français 9 Systèmes implantables d’accès vasculaire P.A.S. PORT® 

Figures 77 Mode d’emploi 

[de] Deutsch 15 P.A.S. PORT® implantierbares venöses Zugangssystem 

Abbildungen 77 Gebrauchsanweisung 

[nl] Nederlands 21 P.A.S. PORT® Implanteerbare systemen voor veneuze toegang 

Figuren 77 Aanwijzingen voor gebruik 

[sv] Svenska 27 P.A.S. PORT® Implanterbara venåtkomstsystem 

Figurer 77 Bruksanvisning 

[da] Dansk 33 P.A.S. PORT® Venøse adgangssystemer til implantation 

Figurer 77 Brugsanvisning 

[no] Norsk 38 P.A.S. PORT® Systemer for venøs tilgang 

Figurer 77 Bruksanvisning 

[fi] Suomi 44 P.A.S. PORT® suonen sisäänmenojärjestelmä 

Kuvat 77 Käyttöohjeet 

[es] Español 50 P.A.S. PORT® Sistemas implantables de acceso venoso 

Figuras 77 Instrucciones de uso 

[pt] Português 56 P.A.S. PORT® Sistemas de Acesso Venoso 

Figuras 77 Instruções de Utilização 

[it] Italiano 62 Sistemi di accesso venoso impiantabili P.A.S. PORT® 

Figure 77 Istruzioni per l’uso 

[el] Ελληνικά 68 Συστήματα αγγειακής πρόσβασης P.A.S. PORT® 

Σχημάτα 77 Οδηγίες χρήσης

[en] Symbols [fr] Symboles [de] Symbole [nl] Symbolen [sv] Symboler [da] Symbol [no] Symboler 

[fi] Symbolien [es] Símbolos [pt] Símbolos [it] Simboli [el] Σύμβολα: 

[en] Attention, See instructions for use [fr] Attention : Voir de 

Mode d’emploi [de] Achtung, bitte Gebrauchsanleitung beachten 

[nl] Opgelet: Zie Gebruiksaanwijzing [sv] OBS! se bruksanvisning 

[da] OBS! Se brugsanvisning [no] OBS, se bruksanvisning [fi] Huomio, 

tutustu käyttöohjeislin [es] Atención, ver instrucciones de uso 

[pt] Atenção, ver as instruções de utilização [it] Attenzione, vedere 

le istruzioni per l’uso [el] Προσοχή, δείτε τις οδηγίες χρήσης 

[en] Do Not Reuse [fr] Ne pas réutiliser [de] Nicht zur Wiederverwendung 

[nl] Niet opnieuw gebruiken [sv] Får inte återanvändas [da] Må 

ikke genanvendes [no] Til engangsbruk [fi] Ei saa käyttää uudelleen 

[es] No reutilizar [pt] Não reutilizar [it] Non riutilizzare [el] Μην 

επαναχρησιμοποιείτε 

[en] Batch Code [fr] Numéro de lot [de] Chargenbezeichnung 

[nl] Batchcode [sv] Batchkod [da] Batchkode [no] Kode for parti [fi] Eräkoodi 

[es] Codigo de lote [pt] Código de série [it] Codice del lotto [el] Κωδικός 

παρτίδς 

[en] Sterilized using ethylene oxide [fr] Stérilisé a l'oxyde d’éthylène 

[de] Sterilisation mit Ethylenoxid [nl] Gesteriliseerd met 

ethyleenoxide [sv] Steriliserad med etylenoxid [da] Steriliseret med 

etylenoxid [no] Sterilisert med etylenoksid [fi] Steriloitu etyleenioksidilla 

[es] Método de esterilización utilizando óxido de etileno 

[pt] Esterilizado utilizando óxido de etileno [it] Metodo di sterilizzazione 

con ossido di etilene [el] Αποστειρώθηκε με χρήση οξειδη 

οξειδίου αιθυλείου 

[en] Use by [fr] Utiliser avant le [de] Verwendbar bis [nl] Te gebruiken 

voor [sv] Använd före [da] Anvendes inden [no] Brukes innen [fi] Käytettävä 

ennen [es] Fecha de caducidad [pt] Utilizar até [it] Utilizzare 

entro [el] Ημερομηνία λήξης 

2 

[en] Catalog Number [fr] Numéro de catalogue [de] Bestellnummer 

[nl] Catalogusnummer [sv] Katalognummer [da] Katalognummer 

[no] Katalognummer [fi] Luettelonumero [es] Número de catálogo 

[pt] Número de catálogo [it] Numero di catalogo [el] Αριθηός 

καταλόγου 

[en] CAUTION: Federal (U.S.A.) law restricts this device to sale 

by or on the order of a physician. [fr] ATTENTION : Conformént 

à la loi fédérale américaine, ce matériel ne poura être vendu ou 

prescrit que par un médecin. [de] ACHTUNG: Laut amerikanischem 

Gesetz darf dieses Produkt in den U.S.A. nur durch einen Arzt 

oder aufgrund einer ärztlichen Verordnung verkauft werden. 

[nl] LET OP: Op grond van de federale (USA) wetgeving mag dit 

medisch hulpmiddel slechts op voorschrift van een arts worden 

verkocht of geleverd. [sv] VARNING! I USA får produkten endast 

förskrivas av läkare. [da] ADVARSEL: I USA må produktet kun anvendes 

efter aftale med en læge. [no] Pass på: Føderale lover (USA) 

begrenser salg av dette utstyret til, eller på ordre fra, leger. 

[fi] Huomautus: Yhdysvaltain laki rajoittaa tämän tuotteen myynnin 

vain lääkärin toimesta tai määräyksestä. [es] PRECAUCION: Este 

dispositivo deberá dispensarse con receta médica de acuerdo 

con la Ley Federal (U.S.A.). [pt] Precaução: A lei federal dos E.U.A. restringe 

a venda deste dispositivo a médicos ou mediante receita 

médica. [it] ATENÇÃO: A lei Federal (E.U.A.) limita a venda deste 

dispositivo a médicos ou por receita médica. [el] Προσοχή: Το 

Ομοσπονδιακό Δικαιο (ΗΠΑ) επιτρέπει την πώληση της συσκευής 

αυτής μόνον από ιατρό ή κατόπιν εντολής ιατρού. 

[en] Authorized Representative in the European Community 

[fr] Mandataire dans la Communauté [de] Bevollmächtigter in der 

Europäischen Gemeinschaft [nl] Gemachtigde in de Europese Gemeenschap 

[sv] Auktoriserad representant i Europeiska gemanskapen 

[da] Repræsentant i det Europæiske Fællesskab [no] Representant 

i Europa [fi] Valtuutettu edustaja Euroopan yhteisössä 

[es] Representante autorizado en la Comunidad Europea[pt] Mandatário 

na Comunidade Europeia [it] Mandatario per la Comunità 

Europea [el] Εξουσιοδοτημένος αντιπρόσωπος στην Ευρωπαίκή 

Κοινότητα

[en] 

TABLE OF CONTENTS ....................................................................... PAGE 

I. INTRODUCTION .............................................................................. 3 

A. Product Description ........................................................................................ 3 

B. Indications for Use ........................................................................................... 3 

C. Contraindications ............................................................................................ 3 

D. Potential Complications .................................................................................. 3 

II. WARNINGS ....................................................................................... 4 

III. PRE-IMPLANTATION CONSIDERATIONS ........................................ 4 

A. Preparation of the System ............................................................................... 4 

IV. CATHETER PLACEMENT TECHNIQUES ........................................... 5 

A. Percutaneous Puncture – Method A (Interventional Radiologists) .......... 5 

B. Percutaneous Puncture – Method B (Surgeons) .......................................... 5 

C. Surgical Cutdown ............................................................................................. 6 

V. PORTAL AND SITE PREPARATION ................................................... 6 

A. Prepare Subcutaneous Pocket ......................................................................... 6 

B. Catheter-Portal Assembly ............................................................................... 6 

C. Flow Check ........................................................................................................ 6 

D. Site Closure ....................................................................................................... 6 

E. Postoperative Care ........................................................................................... 7 

VI. INSTRUCTIONS FOR SYSTEM ACCESS ............................................ 7 

A. Determining System Integrity ........................................................................ 7 

A.1 System Integrity is Verified – Portal Will Not 

Be Used Immediately ............................................................................. 7 

A.2 System Integrity Is Verified – Injection Or Infusion Will 

Be Initiated Immediately ....................................................................... 8 

B. Flushing Schedule ............................................................................................ 8 

C. Blood Sampling Procedure ............................................................................. 8 

D. Discontinuing System Use .............................................................................. 8 

E. References ......................................................................................................... 8 

FIGURES ................................................................................................ 77 

I. INTRODUCTION 

P.A.S. PORT® implantable venous access systems can be placed in the arm or chest 

and are designed to permit repeated access to the venous system for the parenteral 

delivery of medications, fluids, and nutritional solutions and for the sampling of 

venous blood. These devices should be implanted only by clinicians experienced or 

trained in the implantation and maintenance of venous access devices and knowledgeable 

of the risks. 

The figures referred to in this manual are found on a fold-out page inside the back 

cover. Specifications for the portal and catheter are listed in the Product Specifications 

sheet packaged with the product. 

Patient Information and Clinician Information booklets can be obtained by contacting 

Smiths Medical MD, Inc. in the U.S. at 1 800.426.2448 or Smiths Medical International 

Ltd. the EU Authorized Representative at Tel +44 (0) 1923 246434. 

A. Product Description 

P.A.S. PORT® systems are supplied sterile (EtO sterilized) and non-pyrogenic. All 

P.A.S. PORT® products are designed and intended for single-patient use only. A 

P.A.S. PORT® system consists of a portal with a self-sealing septum and a singlelumen 

catheter and is accessible by percutaneous puncture with a non-coring 

needle. Systems are also available with introducer sets. 

B. Indications for Use 

P.A.S. PORT® systems are indicated when patient therapy requires repeated venous 

access for injection or infusion therapy and/or venous blood sampling. 

C. Contraindications 

P.A.S. PORT® systems are contraindicated for patient therapy whenever: 

• The presence of infection, bacteremia, or septicemia is known or suspected. 

• The patient’s anatomy will not permit introduction of the catheter into a vessel. 

• The patient has severe chronic obstructive pulmonary disease (COPD). 

• The patient has undergone past irradiation of the upper chest area. 

• The patient is known to have, or is suspected to have, an allergic reaction to materials 

contained in the system or has exhibited a prior intolerance to implanted 

devices. (System materials are listed in the Product Specifications sheet and on 

the package label.) 

• Substances are used for patient therapy that are incompatible with any of the 

system’s components. (System materials are listed in the Product Specifications 

sheet and on the package label.) 

Do not use this product if the package has been previously opened or damaged. 

D. Potential Complications 

Use of the P.A.S. PORT® system involves potential risks normally associated with the 

insertion or use of any implanted device or indwelling catheter, including but not 

limited to those listed below: 

• Air embolism 

• Arteriovenous fistula 

• Artery or vein damage/injury 

• Brachial plexus injury 

• Cardiac arrhythmia 

• Cardiac puncture 

• Cardiac tamponade 

• Catheter disconnection, fragmentation, fracture, or shearing with possible embolization 

of the catheter 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Catheter occlusion 

• Catheter rupture 

• Drug extravasation 

• Erosion of portal/catheter through skin and/or 

blood vessel 

• Fibrin sheath formation around catheter tip 

• Hematoma 

• Hemothorax 

• Implant rejection 

• Infection/bacteremia/sepsis 

• Migration of portal/catheter 

• Nerve damage 

• Pneumothorax 

• Thoracic duct injury 

• Thromboembolism 

• Thrombophlebitis 

3

[en] (continued) 

4 

• Thrombosis 

II. WARNINGS 

It is important that this Instructions for Use manual and Product Specifications sheet 

be brought to the attention of all healthcare personnel involved in the care and 

management of the patient. 

Please note that the following warnings contain information important to the safety 

of the patient. Failure to properly follow warnings and instructions could result in 

death or serious injury to the patient. 

• Failure to suture the portal in place or tunnel the catheter to the portal when 

appropriate may cause catheter flexing which could result in catheter occlusion 

or catheter fragmentation, fracture, or shearing. 

• Medical procedures on the patient’s arm in which the system is implanted should 

be restricted as follows: 

Do not withdraw blood from or infuse medication into any area of the arm 

where the system is located unless you are using the portal. 

Do not measure the patient’s blood pressure on this arm. 

Failure to observe these restrictions could cause inadvertent catheter puncture, 

catheter occlusion, or other catheter damage. 

• Avoid medial catheter placement into the subclavian vein through percutaneous 

technique. This placement could lead to catheter occlusion, damage, rupture, 

shearing, or fragmentation due to compression of the catheter between the first 

rib and clavicle (catheter pinch-off syndrome). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Do not force insertion of the introducer, dilator, or guidewire as this may result in 

vessel irritation, trauma, or puncture. 

• When using a peel-away introducer sheath, do not begin peeling the sheath prior 

to withdrawing it as this may result in tearing of the vein. 

• Avoid air embolism by properly positioning the patient and by applying finger 

pressure over the introducer sheath inlet until the catheter is inserted. Failure to 

do so could result in an air embolism. 

• Avoid cutting the vein and/or cutting or occluding the catheter when placing the 

ligature. 

• Do not place the portal in a manner that causes a loop in the catheter as this may 

cause catheter damage or occlusion. 

• Do not use any instruments to assist in seating the connector. DO NOT USE 

FORCEPS OR INSTRUMENTS WITH TEETH OR SHARP EDGES to attach 

the catheter to the portal, as this may damage the catheter and could result in 

embolization of all or part of the catheter or in system leakage. 

If for any reason you disconnect the catheter from the portal during the implantation 

procedure, you must trim off approximately 6 mm of the catheter before 

reattaching it to the portal. Improper reconnection of the catheter to the portal 

can damage the catheter and result in system leakage. 

• Do not twist or stretch the catheter while sliding it onto the outlet tube, as this 

may damage the catheter. 

• Failure to advance the connector next to the widest portion of the bulb on the 

outlet tube may cause disconnection of the catheter from the portal and possible 

system leakage. 

• Do not exceed a pressure of 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] when flushing fluid 

through the system. Excessive pressure may damage the system and can easily be 

generated with power injectors or with all syringes. The smaller the syringe, the 

higher the pressure that can be generated with the same applied force. Do not 

continue attempts to flush the system if extreme resistance is encountered. Damage 

due to excessive pressure may include but is not limited to, catheter rupture or 

fragmentation with possible embolization, or drug extravasation. 

• Do not initiate injection or infusion therapy until portal and/or catheter integrity 

are confirmed. If portal and catheter integrity are not confirmed, damage to the 

system may exist, which may include but is not limited to, catheter rupture or 

fragmentation with possible embolization, or drug extravasation. 

• Do not use standard hypodermic needles to penetrate the septum, as these will 

damage the septum and may cause leakage. Use only non-coring PORT-A-CATH® 

access needles when accessing the portal. 

• Do not tilt or rock the needle once the septum is punctured as this may cause 

fluid leakage or damage to the septum. 

• To avoid a possible drug precipitation and resulting catheter occlusion, 

thoroughly flush the system with an appropriate solution before and after each 

injection or infusion when administering medications that may be incompatible 

with one another. Refer to the manufacturer’s specific instructions and labeling 

for each medication before administration. 

III. PRE-IMPLANTATION 

CONSIDERATIONS 

Selection of an appropriate vein for placement and verification of venous patency 

can be done using venography. Once the vein is selected, estimate the catheter 

length required to place the distal tip at the desired location. The catheter is then 

placed using percutaneous puncture or surgical cutdown. Ultrasound guidance may 

be used to assist in accessing the vein and placing the catheter. 

After the portal and catheter are placed, catheter tip location should be verified 

using fluoroscopy or x-ray. To assure stability of the system, the catheter should be 

tunneled to the port and the portal should be sutured in place using all available 

suture holes. 

WARNING: Failure to suture the portal in place or tunnel the catheter to the portal 

when appropriate may cause catheter flexing which could result in catheter occlusion or 

catheter fragmentation, fracture, or shearing. 

Medical procedures on the patient’s arm in which the system is implanted should be 

restricted as follows: 

• Do not withdraw blood from or infuse or inject medication or fluids into any 

area of the arm unless you are using the portal. 

• Do not measure the patient’s blood pressure on this arm. 

WARNING: Avoid medial catheter placement into the subclavian vein through percutaneous 

technique. This placement could lead to catheter occlusion, damage, rupture, 

shearing, or fragmentation due to compression of the catheter between the first rib and 

clavicle. 

A. Preparation of the System 

Before handling the system, ensure that surgical gloves are free of talc. 

Using the blunt needle, flush the catheter using a 10 ml or larger syringe filled with 

heparin solution (10 to 100 IU/ml) and clamp it closed at the square-cut end to be 

connected to the portal. 

NOTE: The clamped end of the catheter must be cut off prior to connecting it 

to the portal. 

This procedure is intended to purge the catheter of air and confirm flow. 

IV. CATHETER PLACEMENT 

TECHNIQUES 

This section describes three placement techniques: 

A. Percutaneous Puncture – Method A (Interventional Radiologists), a 

technique commonly used by interventional radiologists for inserting the 

catheter over a guidewire.

B. Percutaneous Puncture – Method B (Surgeons), a technique commonly 

used by surgeons for inserting the catheter through the introducer sheath 

after removing the guidewire. 

C. Surgical Cutdown, a technique utilizing direct exposure of the vein to aid in 

catheter insertion. 

A. Percutaneous Puncture – Method A 

(Interventional Radiologists) 

This technique describes the use of a 21 gauge (0.81 mm) introducer needle, 0.018 

in. (0.46 mm) guidewire, 4 Fr (1.35 mm) transitional dilating system (coaxial 

catheter), and a 0.035 in. (0.89 mm) hydrophilic guidewire which are not supplied 

with this system. 

1. Place the patient in a supine position. Select the appropriate site for placement of 

the catheter and portal. Verify the vein pathway using fluoroscopy or ultrasound. 

2. Prepare the puncture site by using standard aseptic technique and anesthetize the 

vein insertion site. 

3. For arm placement, make a small incision at the vein entry site. Under direct 

fluoroscopic or ultrasound visualization puncture the vein with a 21 gauge (0.81 

mm) introducer needle (not supplied). If desired, attach a syringe and aspirate 

gently to determine intra-luminal location. 

For chest placement, puncture the skin with a 21 gauge introducer needle below 

the clavicle at the lateral aspect of the junction of its medial and middle third. To 

confirm that the needle is in the subclavian vein, attach a syringe and aspirate 

gently as the needle is directed toward a point slightly above and behind the 

suprasternal notch. 

4. Remove the syringe if necessary, leaving the needle in place. 

5. Insert a 0.018 in. (0.46 mm) guidewire through the needle. 

6. Under fluoroscopic guidance, advance the guidewire tip to the desired location. 

7. Remove the needle and discard it, leaving the guidewire in place. 

8. Advance a 4 Fr (1.35 mm) transitional dilating system (coaxial catheter) over 

the 0.018 in. (0.46 mm) guidewire. Remove the inner section of the transitional 

dilating system. 

9. Exchange the 0.018 in. (0.46 mm) guidewire with a 0.035 in. (0.89 mm) hydrophilic 

guidewire. To reduce the opportunity for air embolism, place a finger over 

the opened sheath until the catheter is inserted. 

10. Replace the remaining section of the transitional dilating system with the 6 Fr 

(2.0 mm) dilator/sheath assembly using a twisting motion to advance the assembly 

into the vein. 

11. Remove the dilator from the introducer sheath, leaving the sheath in place 

(Figure 1: A. Squeeze, B. Pull Back, C. Sheath, D. Dilator). 

12. Place the tipped end of the catheter over the hydrophilic guidewire and through 

the sheath and advance the catheter along the hydrophilic guidewire to the 

desired location. 

13. For arm-placed systems, move the patient’s arm to several positions relative to 

the body. Using fluoroscopy, evaluate the effect of this movement on the catheter 

tip location during each movement. If appropriate, reposition the catheter so the 

tip is in the desired location. 

NOTE: Exercise care in the placement of the catheter tip. Movement of the 

patient’s arm in which the system is implanted can cause displacement of 

the catheter tip away from the desired location. 

14. Withdraw the hydrophilic guidewire after the catheter tip is positioned. 

15. Withdraw the sheath from the vessel gradually and, if using a peel away sheath, 

at the same time pull outwards on the two tabs of the sheath peeling it away from 

the catheter. 

WARNING: Failure to withdraw the sheath prior to peeling it may result in tearing of 

the vein. 

16. Using the blunt needle and a 10-ml or larger syringe, flush the catheter with 

heparin solution (10 to 100 IU/ml) and clamp it closed at the end to be connected 

to the portal. 

17. Confirm by fluoroscopy or x-ray that the distal tip of the catheter is positioned at 

the desired location. 

18. If appropriate, tunnel the catheter from the insertion site to the location for the 

portal pocket. 

Proceed to Portal Site Preparation. 

B. Percutaneous Puncture – Method B 

(Surgeons) 

This technique describes the use of an 18 gauge (1.3 mm) introducer needle, a 0.035 

in. (0.89 mm) J-guidewire, and a 6 Fr (2.0 mm) introducer/sheath assembly which 

are supplied with certain P.A.S. PORT® systems. 

1. Place the patient in a supine position and select the appropriate vein for placement 

of the portal and catheter. Mark the site for venipuncture. 

2. Prepare the puncture site by using standard aseptic technique and anesthetize the 

vein insertion site. 

3. For arm placement, puncture the vein with an 18 gauge (1.3 mm) introducer 

needle. If desired, attach a syringe and aspirate gently to determine intra-luminal 

location. 

For chest placement, puncture the skin with an 18 gauge (1.3 mm) introducer 

needle below the clavicle at the lateral aspect of the junction of its medial and 

middle third. To confirm that the needle is in the subclavian vein, attach a 

syringe and aspirate gently as the needle is directed toward a point slightly above 

and behind the suprasternal notch. 

4. Remove the syringe if necessary, leaving the needle in place. 

5. Slide the guidewire straightener over the 0.035 in. (0.89 mm) guidewire. Insert 

the guidewire through the needle, far enough into the vein to determine that the 

venous pathway is open. 

6. Withdraw and discard the needle and guidewire straightener, leaving the guidewire 

in place. 

7. Make a small incision in the skin at the vein entry site to insert the dilator and 

sheath assembly into the vein. 

8. Introduce the dilator and sheath assembly over the guidewire with a twisting 

motion and advance the assembly just past the soft tissue into the vein. 

9. Remove the dilator and guidewire, leaving the sheath in place. (Figure 1: A. 

Squeeze, B. Pull Back, C. Sheath, D. Dilator). To reduce the opportunity for air 

embolism, place a finger over the opened sheath until the catheter is inserted. 

10. Advance the tipped end of the catheter slowly and in short increments through 

the sheath to the desired location. 

11. For arm-placed systems, move the patient’s arm to several positions relative to 

the body. Using fluoroscopy, evaluate the effect of this movement on the catheter 

tip location during each movement. If appropriate, reposition the catheter. 

NOTE: Exercise care in the placement of the catheter tip. Movement of the 

patient’s arm in which the system is implanted can cause displacement of 

the catheter tip away from the desired location. 

12. Withdraw the introducer sheath from the vessel gradually and, if using a peel 

away sheath, at the same time pull outwards on the two tabs of the sheath peeling 

it away from the catheter. 

5


6 

WARNING: Failure to withdraw the sheath prior to peeling it may result in tearing of 

the vein. 

13. Using the blunt needle and a 10-ml or larger syringe, flush the catheter with 

heparin solution (10 to 100 IU/ml) and clamp it closed. 



15. If appropriate, tunnel the catheter from the insertion site to the location for the 


Proceed to Portal and Site Preparation. 

C. Surgical Cutdown 

This technique describes surgical cutdown and the use of a vein pick which is supplied 

with P.A.S. PORT® systems. 

1. Perform the cutdown procedure and access the vein according to established 

protocol. 

2. Insert the tapered end of the vein pick through the incision and advance it into 

the vein. 

3. Stabilize the vein pick. Thread the catheter underneath the vein pick and into the 

vein (Figure 2: A. Vein Pick, B. Catheter, C. Vein). 

4. Remove the vein pick. 

5. Advance the catheter to the predetermined length. 

6. In accordance with standard surgical procedures and at the discretion of the 

clinician, a venous catheter may be sutured in place at the venotomy. Avoid 

cutting and/or occluding the vein or catheter when placing the ligature. 



8. If appropriate, tunnel the catheter from the venotomy site to the location for the 


Proceed to Portal and Site Preparation. 

V. PORTAL AND SITE 

PREPARATION 

A. Prepare Subcutaneous Pocket 

1. For arm placement, make a subcutaneous pocket for the portal next to the vein 

entry site. 

For chest placement, determine a place for the portal over a bony prominence 

and make a subcutaneous pocket for the portal. 

NOTE: Prepare the pocket so the port does not sit directly below the incision. 

Position the port so the outlet tube aligns with the vein entry site and does 

not create a loop in the catheter (Figure 3). 

2. Place the portal approximately 0.5 to 1.0 cm below the skin surface depending 

upon the patient’s anatomy and location of the port. A portal placed too deeply 

may be difficult to palpate and access. The portal must be stable over muscle or 

fascia to ensure that it does not change position after placement. 

3. Position the portal in the subcutaneous pocket to determine if the size of the 

pocket is adequate. 

B. Catheter-Portal Assembly 

WARNING: DO NOT USE FORCEPS OR INSTRUMENTS WITH TEETH OR SHARP EDGES to 

attach the catheter to the portal, as this may damage the catheter. 

NOTE: Prior practice in attaching the catheter to the portal is recommended. 

If you disconnect the catheter from the portal you must trim off approximately 6 

mm of the catheter before re-attaching it to the portal. 

1. Penetrate the septum with a non-coring PORT-A-CATH® access needle, and 

flush the portal chamber using a 10-ml or larger syringe filled with heparin 

solution (10 to 100 IU/ml). Keep the outlet tube in an upright position to free the 

chamber of all air. 

2. Cut the catheter to the required length, removing the clamped section. Allow for 

sufficient slack in the catheter to enable body movement and correct placement 

of the portal. 

3. Slide the ULTRA-LOCK® connector back toward the portal housing to expose 

the bulb on the outlet tube. Slide the catheter onto the portal outlet tube while 

holding the portal upright to keep it full of heparin solution (Figure 4). Avoid 

twisting or stretching the catheter while connecting it to the port. 

4. Bring the catheter and the portal to a horizontal position. Slide the catheter completely 

onto the portal outlet tube and into the connector (Figure 5). 

The end of the catheter must be advanced beyond the holes in the connector 

until it contacts the portal housing or is as close to the portal housing as possible. 

Hole location may vary with product. (Figure 6 ). 

5. Advance the connector away from the portal housing until it is seated next to 

the widest portion of the bulb on the outlet tube. While holding the connector 

against the bulb of the outlet tube, pull gently on the catheter to engage the 

connector, locking the catheter in place. 

To assure proper connection, the catheter must be seen through and extend 

beyond the holes in the connector and the end of the catheter must be between 

the connector and the portal housing (Figure 7). 

WARNING: Failure to advance the ULTRA-LOCK® connector next to the widest portion 

of the bulb on the outlet tube may cause disconnection of the catheter from the portal 

and possible system leakage. 

6. Position the assembled portal in the prepared subcutaneous pocket. 

7. Ensure that the catheter extends smoothly from the outlet tube with sufficient 

slack to eliminate tension. Excessive slack may increase the possibility of kinking 

and catheter flexing which may cause catheter occlusion and/or fracture. 

C. Flow Check 

WARNING: Do not exceed a pressure of 40 psi [2.76 bar; 275 kPa ] when flushing fluid 


generated with power injectors or with all syringes. The smaller the syringe, the higher the 

pressure that can be generated with the same applied force. Do not continue attempts to 

flush the system if extreme resistance is encountered. Damage due to excessive pressure 

may include but is not limited to, catheter rupture or fragmentation with possible 

embolization, or drug extravasation. 

1. Stabilize the portal using the thumb and finger. Confirm that the flow is not 

obstructed and that no leaks exist by flushing the system, using a non-coring 

PORT-A-CATH® access needle and a 10-ml or larger syringe filled with heparin 

solution (10 to 100 IU/ml). 

2. Establish a heparin lock by continuing to inject heparin solution while withdrawing 

the needle. 

NOTE: The above step must be done to avoid reflux of blood into the 

catheter. 

D. Site Closure 

1. Suture the portal to the underlying muscle fascia when possible or to subcutaneous 

tissue using permanent sutures in all available suture holes to prevent the portal 

from changing position after placement.

NOTE: The P.A.S. PORT® Elite has two suture holes near the outlet tube 

and one pierceable suture hole in the back which can be pierced with a 

standard suture needle. 

2. Close the portal pocket, ensuring that the portal does not lie directly below the 

incision. 

E. Postoperative Care 

Observe the patient for any potential complications immediately following system 

implantation. 

VI. INSTRUCTIONS FOR SYSTEM 

ACCESS 

A. Determining System Integrity 

WARNING: Do not initiate injection or infusion therapy until system integrity is confirmed. 

If integrity is not confirmed, damage to the system may exist, which may include but is 

not limited to, catheter rupture or fragmentation with possible embolization, or drug 

extravasation. 

NOTE: This procedure requires aseptic technique and sterile equipment. 

Before starting an injection or infusion therapy it is essential to confirm system 

integrity and assure that no system damage exists by completing steps 1 through 10 

below. 

If system integrity is in doubt as a result of any of the following steps, further 

verification will be required. This may consist of radiography (fluoroscopy, x-ray). 

If radiography is used, the patient should be placed in an upright, arms-at-sides 

position. 1,2,5,7,8 

1. Inquire and/or observe whether the patient has experienced any symptoms that 

might warn of catheter fragmentation and/or catheter embolization since the 

system was last accessed; for example, episodes of shortness of breath, chest pain, 

or palpitations. If any of these symptoms are reported, an x-ray is recommended 

to determine if there are problems with the catheter. 

2. Examine and palpate the portal pocket and catheter tract for erythema, swelling, 

tenderness, or infection which might indicate system leakage. If system leakage is 

suspected, an x-ray is recommended to determine if there are problems with the 

system. 

3. Set up the sterile field and supplies. 

4. Prepare the site for the injection or infusion. 

5. Anesthetize the site for needle puncture, if desired. 

6. Using a 10-ml or larger syringe, prime the non-coring PORT-A-CATH® access 

needle and any attached extension set to remove all air from the fluid path. Do 

not use standard hypodermic needles, as these will damage the septum and may 

cause leakage. 

7. Locate the portal by palpation and immobilize it using thumb and fingers of the 

nondominant hand 

8. Insert the non-coring needle through the skin and portal septum at a 90° angle to 

the septum. To avoid injection into the subcutaneous tissue, slowly advance the 

needle until it touches the bottom of the portal chamber (Figure 8). 

WARNING: Do not tilt or rock the needle once the septum is punctured as this may 

cause fluid leakage or damage to the septum. 

9. Aspirate for blood return. Difficulty in withdrawing blood may indicate catheter 

blockage or improper needle position. 

WARNING: Do not exceed a pressure of 40 psi [2.76 bar; 275 kPa ] when flushing fluid 


generated with power injectors or with all syringes. The smaller the syringe, the higher 

the pressure that can be generated with the same applied force. Do not continue 

attempts to flush the system if extreme resistance is encountered. Damage due to 

excessive pressure may include but is not limited to, catheter rupture or fragmentation 

with possible embolization, or drug extravasation. 

10. Using a second 10-ml or larger syringe, flush the system with 10-ml of normal 

saline, taking care not to apply excessive force to the syringe. Difficulty in injecting 

or infusing fluid may indicate catheter blockage. 

During this saline flush, observe the portal pocket and catheter tract for swelling 

and inquire or observe whether the patient is experiencing burning, pain, or 

discomfort at the portal site. If any of these symptoms are noted and/or swelling 

of the portal pocket and catheter tract is observed, fluid extravasation into the 

portal pocket or catheter tract should be suspected. 

A.1 System Integrity is Verified – Portal Will 

Not Be Used Immediately 

1. Attach a 10 ml or larger syringe filled with 5 ml of heparin solution (10 to 100 

IU/ml). 

2. Establish a heparin lock by instilling 5 ml of heparin solution (10 to 100 IU/ml). 

To maintain positive pressure, clamp the extension set tubing while injecting the 

last 0.5 ml of heparin solution. 

3. Withdraw the non-coring needle. 

NOTE: If using a straight, non-coring needle, stabilize the portal and withdraw 

the syringe and non-coring needle while injecting the last 0.5 ml. 

4. Discard the needles and syringes according to established protocol. 

A.2 System Integrity Is Verified – Injection Or 

Infusion Will Be Initiated Immediately 

1. Secure the non-coring needle according to established protocol. Replace the 

syringe with an injection cap, IV tubing, or needleless access device. 

2. Clean the injection cap or extension set hub according to established protocol. 

3. Connect the fluid delivery system according to established protocol. 

NOTE: Follow the Centers for Disease Control and Prevention (CDC) guidelines 

or established hospital/institutional policy for changing tubing. 

4. Secure all connections. 

5. Begin the infusion or give the injection. 

WARNING: To avoid a possible drug precipitation and resulting catheter occlusion, 

thoroughly flush the system with an appropriate solution before and after each 

injection or infusion when administering medications that may be incompatible with 

one another. Refer to the manufacturer’s specific instructions and labeling for each 

medication before administration. 

6. Upon completion of the infusion or injection, flush the system with 10 ml of 

normal saline using a 10 ml or larger syringe and do one of the following: 

• Give another injection or begin the next infusion. 

• Establish a heparin lock by instilling 5 ml of heparin solution (10 to 100 IU/ml). 

To maintain positive pressure, clamp the extension set tubing while injecting the 

last 0.5 ml of heparin solution. 

NOTE: If using a straight, non-coring needle, stabilize the portal and withdraw 

the syringe and non-coring needle while injecting the last 0.5 ml. 


7


8 

B. Flushing Schedule 

System integrity must be verified before flushing the portal (refer to Determining 

System Integrity). 

Maintain system patency by flushing it with heparin solution at least once a month 

when not in use. 

NOTE: The self-sealing septum of a P.A.S. PORT® Elite venous portal allows up 

to 500 punctures with a 22 gauge (0.7 mm) PORT-A-CATH® access needle. 

C. Blood Sampling Procedure 

System integrity must be verified before doing a blood sampling procedure (refer to 

Determining System Integrity). 

NOTE: It is recommended that a 10-ml or larger syringe be used for injecting 

or infusing fluids through the system. 

1. Flush the system using a non-coring PORT-A-CATH® access needle with 5 ml of 

normal saline to verify that the system is not occluded. 

2. Slowly withdraw at least 5 ml of blood and discard. 

3. Withdraw the volume of blood required. 

4. Immediately inject 20 ml of normal saline. 

5. Establish a heparin lock by instilling 5 ml of heparin solution (10 to 100 IU/ml). 

Maintain positive pressure by withdrawing the syringe while injecting the last 0.5 

ml of heparin solution. 


D. Discontinuing System Use 

If it is determined that the system is no longer required for therapy, the clinician 

should consider explantation of the system. If the system is left in place, then periodic 

x-ray with the patient in an upright, arms-at-sides position is recommended to 

detect problems with the system, such as pinching of the catheter between the 

clavicle and first rib which could result in catheter fragmentation and subsequent 

embolization. 1,4,5,8 

E. References 

1. Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare Complication 

of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical Oncol 1996; 62:222. 

2. Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally Implanted 

Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013. 

3. Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J Vascular Dis 

1997;2:117. 

4. Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture Due to 

Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995;50:59. 

5. Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central Venous 

Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998;10:412. 

6. Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and embolization 

to the lung. Pediatric Emer Care 1998;6:403. 

7. Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”. J Surgical 

Oncol 1991;47:261. 

8. Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris DA. Pinch-off 

Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access Devices. Radiology 

1990;177:353 

9. Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a totally 

implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988;12:528 

10. Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic 

catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22 

NOTE: An issue date of this Instructions for Use is included for the clinician’s 

information. In the event one year has elapsed between this date and product 

use, the clinician should contact Smiths Medical MD, Inc. to see if a later revision 

of this Instructions for Use is available. 

Date of Issue: 2005-08 

The products described are covered by one or more of the following U.S. Patent Nos.: 

4,880,414, 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH, and P.A.S. PORT are trademarks of the Smiths Medical 

family of companies. The symbol indicates it is registered in the U.S. Patent and 

Trademark Office and certain other countries. ® 

© 2005 Smiths Medical family of companies. All rights reserved.

[fr] 

TABLE DES MATIÈRES ...................................................................... PAGE 

I. INTRODUCTION .............................................................................. 9 

A. Description du produit .................................................................................... 9 

B. Indications ......................................................................................................... 9 

C. Contre-indications ........................................................................................... 9 

D. Complications possibles .................................................................................. 9 

II. AVERTISSEMENTS ......................................................................... 10 

III. AVANT L’IMPLANTATION .............................................................. 10 

A. Préparation du système ................................................................................. 10 

IV. TECHNIQUES DE MISE EN PLACE DU CATHÉTER ......................... 11 

A. Ponction percutanée – Méthode A (par un spécialiste 

de radiologie interventionnelle) ................................................................... 11 

B. Ponction percutanée – Méthode B 

(par un chirurgien) ........................................................................................ 11 

C. Incision chirurgicale ...................................................................................... 12 

V. PRÉPARATION DU SITE ET DE LA CHAMBRE D’ACCÈS ................. 12 

A. Préparer une poche sous-cutanée ................................................................ 12 

B. Assemblage cathéter/chambre d’accès ......................................................... 12 

C. Vérification du flux ......................................................................................... 13 

D. Fermeture du site ............................................................................................ 13 

E. Soins postopératoires ..................................................................................... 13 

VI. INSTRUCTIONS D’ACCÈS AU SYSTÈME ......................................... 13 

A. Détermination de l’intégrité du système .................................................... 13 

A.1 Intégrité du système vérifiée – la chambre d’accès 

ne sera pas utilisée immédiatement .................................................... 14 

A.2 Intégrité du système vérifiée – une injection ou 

perfusion sera immédiatement effectuée ........................................... 14 

B. Fréquence des rinçages .................................................................................. 14 

C. Procédure de prélèvement sanguin .............................................................. 14 

D. Retrait du système .......................................................................................... 14 

E. Références bibliographiques ......................................................................... 14 

FIGURES ................................................................................................ 77 

I. INTRODUCTION 

Les systèmes implantables d’accès vasculaire P.A.S. PORT® se placent dans le bras ou 

la poitrine et sont conçus pour permettre l’accès répété au système vasculaire pour 

l’administration parentérale de médicaments, de solutions nutritives et autres fluides, 

ou pour le prélèvement de sang veineux. L’implantation de ce dispositif ne doit être 

effectuée que par des médecins expérimentés, formés aux techniques d’implantation 

et de maintenance des dispositifs d’accès et bien informés sur les risques. 

Les références aux figures mentionnées dans ce manuel se trouvent sur une page 

dépliante au dos de la couverture. Les caractéristiques techniques du cathéter et de la 

chambre d’accès figurent dans la fiche de Caractéristiques techniques du produit se 

trouvant dans l’emballage du produit. 

On peut obtenir les livrets d’Informations destinées au patient et d’Informations 

destinées au clinicien en contactant Smiths Medical MD, Inc. aux États-Unis au 

1 800.426.2448 ou le Représentant agréé en Europe, Smiths Medical International 

Ltd. au +44 (0) 1923 246434. 

A. Description du produit 

Les systèmes P.A.S. PORT® sont livrés stériles (stérilisés à l’oxyde d’éthylène) et 

apyrogènes. Tous les produits P.A.S. PORT® sont conçus et prévus pour un usage 

unique. Le système P.A.S. PORT® est composé d’une chambre munie d’un septum 

en silicone auto-obturateur, d’un cathéter à simple lumière accessible par ponction 

cutanée à l’aide d’une aiguille atraumatique. Des ensembles introducteurs sont 

également disponibles. 

B. Indications 

Le système P.A.S. PORT® est indiqué dans le cas de traitements nécessitant un accès 

répété au système vasculaire pour des injections, des perfusions et/ou des 

prélèvements sanguins. 

C. Contre-indications 

Le système P.A.S. PORT® est contre-indiqué à des fins thérapeutiques dans les cas 

suivants : 

• Présence d’une infection, bactériémie ou septicémie connue ou soupçonnée. 

• L’anatomie du patient ne permet pas l’introduction d’un cathéter dans un vaisseau. 

• Le patient souffre de bronchopneumopathie chronique obstructive (COPD). 

• Le patient a subi une irradiation de la partie supérieure de la poitrine. 

• Le patient présente une réaction allergique, connue ou soupçonnée, aux matériaux 

contenus dans le système d’accès, ou a fait preuve antérieurement d’une intolérance 

aux dispositifs implantés. (La liste des composants du système figure dans 

la fiche de Caractéristiques techniques du produit et sur l’étiquette d’emballage.) 

• Des substances sont utilisées pour le traitement des patients qui sont incompatibles 

avec un des composants du système. (La liste des composants du système figure 

sur la fiche de Caractéristiques techniques du produit et sur l’étiquette d’emballage.) 

Ne pas utiliser ce produit si l’emballage a déjà été ouvert ou s’il est endommagé. 

D. Complications possibles 

L’utilisation du système P.A.S. PORT® comporte les risques potentiels associés à 

l’introduction ou à l’utilisation de tout dispositif implantable ou d’un cathéter à 

demeure. Ils comprennent, sans s’y limiter : 

• Arythmie cardiaque 

• Déconnexion, fracture, coupure ou fragmentation du cathéter avec possibilité 

d’embolisation du cathéter 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Embolie gazeuse 

• Érosion du vaisseau sanguin ou de la peau par le cathéter ou par la chambre 

d’accès 

• Extravasation médicamenteuse 

• Fistule artério-veineuse 

• Formation d’une couche de fibrine autour de l’extrémité du cathéter 

• Hématome 

• Hémothorax 

• Infection/bactériémie/septicémie 

• Lésion artérielle ou veineuse 

• Lésion du canal thoracique 

• Lésion d’un nerf 

• Migration de la chambre d’accès ou du cathéter 

• Occlusion du cathéter 

• Perforation cardiaque 


• Rejet de l’implant 

• Rupture du cathéter 

• Tamponnade cardiaque 

9

[fr] (suite) 

10 

• Thromboembolie 

• Thrombophlébite 

• Thrombose 

• Traumatisme du plexus brachial 

II. AVERTISSEMENTS 

Il est important que l’ensemble du personnel chargé des soins et du traitement du 

patient prenne connaissance du Mode d’emploi et de la fiche de Caractéristiques 

techniques du produit. 

Notez bien que les avertissements suivants contiennent des informations importantes 

relatives à la sécurité du patient. Le non-respect des avertissements et instructions 

peut entraîner le décès du patient ou de sérieux traumatismes. 

• Si l’on ne suture pas la chambre d’accès, une fois en place, ou que l’on ne fait pas 

avancer le cathéter par tunnellisation au moment opportun, il peut en résulter 

une flexion du cathéter et une occlusion, fragmentation, fracture ou rupture de 

celui-ci. 

• Des restrictions s’appliquent aux procédures médicales d’implantation du 

système sur le bras du patient : 

Ne pas prélever de sang ni faire d’infusion de médicament sur le bras dans lequel 

le dispositif implanté est placé sans utiliser la chambre d’accès. 

Ne pas prendre la tension artérielle sur le bras du patient. 

Si l’on n’observe pas ces instructions, il peut en résulter une perforation accidentelle 

du cathéter, une occlusion ou tout autre endommagement de celui-ci. 

• Éviter la mise en place médiane du cathéter dans la veine sous-clavière par 

la technique de ponction percutanée classique. Cette mise en place pourrait 

conduire à une occlusion, détérioration, rupture, coupure ou fragmentation du 

cathéter, compte tenu de la compression du cathéter entre la première côte et la 

clavicule (appelé syndrome de l’effet de pincement du cathéter – « pinch-off »). 

1,2,3,4,5,7,8,9 

• Ne pas forcer l’insertion de l’introducteur, du dilatateur ou du fil-guide, une 

irritation, un traumatisme ou une ponction du vaisseau pouvant se produire. 

• Quand on utilise une gaine d’introducteur décollable, ne pas commencer à décoller 

la gaine avant son retrait, une déchirure de la veine pouvant survenir. 

• Éviter l’embolie gazeuse en mettant le patient dans une position appropriée et 

en appliquant une pression du doigt sur l’ouverture de l’introducteur, jusqu’à 

insertion complète du cathéter. Si l’on n’observe pas cette procédure, une embolie 

gazeuse risque de se produire. 

• Éviter de sectionner la veine, de couper ou d’obstruer le cathéter, en mettant en 

place la ligature. 

• Ne pas mettre en place la chambre d’accès de façon à laisser une boucle se former, 

ceci risquerait d’endommager ou de bloquer le cathéter. 

• N’UTILISER AUCUN INSTRUMENT LORS DE LA MISE EN PLACE DU 

CONNECTEUR. NE PAS UTILISER DE PINCES NI D’INSTRUMENTS À 

DENTS NI TRANCHANTS pour raccorder le cathéter à la chambre d’accès, ceci 

pourrait endommager le cathéter et entraîner une embolisation sur tout ou une 

partie du cathéter ou produire une fuite du système. 

Si pour une raison quelconque vous débranchez le cathéter de la chambre d’accès 

pendant la procédure d’implantation, vous devez sectionner environ 6 mm du 

cathéter avant de l’attacher à nouveau à la chambre d’accès. Une reconnexion 

incorrecte du cathéter à la chambre d’accès peut endommager le cathéter et 

produire une fuite dans le système. 

• Ne pas tordre ni étirer le cathéter durant son insertion dans le tube de sortie, car 

cela risquerait d’endommager le cathéter. 

• À défaut d’avancer le connecteur à côté de la partie la plus large du renflement de 

la tubulure de sortie, le cathéter peut se déconnecter de la chambre d’accès et le 

système peut se mettre à fuir. 

• Ne pas dépasser une pression de 2 068 mm Hg [275 kPa (40 psi)] lors du rinçage 

du système. Une pression excessive, susceptible d’endommager le système, pourrait 

aisément se développer avec tout type d’injecteur électrique ou de seringue. 

Plus le volume de la seringue est petit, plus la pression résultante à poussée 

égale sera élevée. Ne pas continuer à rincer le système si l’on rencontre une forte 

résistance. Une pression excessive peut causer, sans s’y limiter, les dommages 

suivants : rupture ou fragmentation du cathéter avec risque d’embolisation, ou 

extravasation médicamenteuse. 

• Ne pas entreprendre le traitement par injection ou perfusion avant que l’intégrité 

de la chambre d’accès et du cathéter ne soit confirmée. Si l’intégrité de la chambre 

d’accès et du cathéter n’est pas confirmée, un risque d’endommagement existe. 

Parmi ces risques citons : la rupture ou fragmentation du cathéter avec risque 

d’embolisation, ou l’extravasation médicamenteuse. 

• Ne pas pénétrer le septum en utilisant des aiguilles hypodermiques standard, 

elles risquent d’endommager le septum et produire des fuites. Pour accéder à la 

chambre, utiliser uniquement des aiguilles atraumatiques PORT-A-CATH®. 

• Une fois le septum percé, ne pas incliner ni basculer l’aiguille, au risque de causer 

une fuite de fluide ou d’endommager le septum. 

• Pour éviter la précipitation éventuelle de médicaments et l’occlusion du cathéter, 

lors de l’injection ou de la perfusion de substances ou de médicaments pouvant 

être incompatibles entre eux, bien rincer le système à l’aide d’une solution 

appropriée avant et après chaque injection ou perfusion. Se reporter aux 

instructions spécifiques du fabricant et à l’étiquetage de chaque produit avant 

d’administrer celui-ci. 

III. AVANT L’IMPLANTATION 

Sélection par phlébographie de la veine appropriée pour la mise en place et la 

vérification de l’état d’ouverture des veines. Une fois la veine choisie, évaluer la longueur 

requise de cathéter pour placer l’extrémité distale à l’emplacement souhaité. Le 

cathéter est alors introduit soit par incision chirurgicale soit par ponction percutanée. 

Un guidage par ultrasons pourra faciliter l’accès à la veine et la mise en place du 

cathéter. 

Une fois le cathéter et la chambre d’accès mis en place, vérifier l’emplacement de 

l’extrémité du cathéter sous guidage radioscopique ou radiographique. Pour assurer 

la stabilité du système, faire avancer le cathéter par tunnellisation sur l’orifice d’accès 

selon le besoin et suturer la chambre d’accès sur cet emplacement en utilisant tous 

les orifices disponibles. 

AVERTISSEMENT : Si l’on ne suture pas la chambre d’accès une fois en place ou que l’on 

ne fait pas avancer le cathéter par tunnellisation au moment opportun, il peut en résulter 

une flexion du cathéter et une occlusion, fragmentation, fracture ou rupture de celui-ci. 

Certaines restrictions aux procédures médicales d’implantation du système sur le 

bras du patient s’appliquent : 

• Ne pas prélever de sang ni procéder à l’infusion de médicament dans le bras sur 

lequel le dispositif implanté est placé sans utiliser la chambre d’accès. 

• Ne pas prendre la tension artérielle sur le bras du patient. 

AVERTISSEMENT : Éviter la mise en place médiane du cathéter dans la veine sousclavière 

par la technique de ponction percutanée classique. Un tel emplacement pourrait 

être la cause d’une occlusion, détérioration, rupture, coupure ou fragmentation du cathéter 

compte tenu de la compression du cathéter entre la première côte et la clavicule. 

A. Préparation du système 

Avant de manipuler le système, s’assurer qu’il ne reste plus de talc à la surface des 

gants chirurgicaux. 

En utilisant l’aiguille épointée, rincer le cathéter avec une seringue de 10 ml ou plus, 

remplie d’une solution héparinée (10 à 100 UI/ml), et clamper le cathéter du côté

taillé en angle droit qui sera raccordé à la chambre d’accès. 

REMARQUE : Couper l’extrémité clampée du cathéter avant de le raccorder à 

la chambre d’accès. 

Cette procédure vise à purger l’air du cathéter et à confirmer le flux. 

IV. TECHNIQUES DE MISE EN PLACE 

DU CATHÉTER 

Cette section décrit trois techniques de mise en place du cathéter : 

A. Ponction percutanée – Méthode A (par un spécialiste de radiologie interventionnelle), 

technique courante d’introduction du cathéter sur un fil-guide, 

utilisée par les spécialistes de radiologie interventionnelle. 

B. Ponction percutanée – Méthode B (par un chirurgien), technique courante 

d’introduction du cathéter à travers l’introducteur après retrait du fil-guide, 

utilisée par les chirurgiens. 

C. Incision chirurgicale, technique exposant directement la veine pour faciliter 

l’introduction du cathéter. 

A. Ponction percutanée – Méthode A (par un 

spécialiste de radiologie interventionnelle) 

La technique décrite ci-dessous consiste à utiliser une aiguille d’introducteur de 

taille 21 (0,81 mm), un fil-guide de 0,46 mm, un système de dilatation transitionnel 

4 Fr (1,35 mm) (cathéter coaxial), et un fil-guide hydrophile de 0,89 mm — non 

fournis avec ce système). 

1. Mettre le patient en position dorsale. Choisir un site d’implantation approprié 

pour le cathéter et la chambre d’accès. Vérifier la voie veineuse sous guidage 

radioscopique ou échographique. 

2. Préparer le site de ponction veineuse selon les techniques aseptiques habituelles 

et procéder à l’anesthésie du site d’accès veineux. 

3. Pour une mise en place sur le bras, effectuer une petite incision au site d’entrée 

de la veine. En visionnant directement sous radioscopie ou échographie, perforer 

la veine avec une aiguille d’introducteur de taille 21 (0,81 mm) (non fournie). Au 

besoin, attacher une seringue et aspirer doucement pour déterminer l’emplacement 

intraluminal. 

Pour une mise en place dans la poitrine, perforer l’épiderme avec une aiguille 

d’introducteur de taille 21 sous la clavicule au niveau de la jonction de son tiers 

central et de sa médiane. Pour confirmer la présence de l’aiguille dans la veine 

sous-clavière, attacher une seringue et aspirer doucement en dirigeant l’aiguille 

vers un point légèrement supérieur et situé derrière la fourchette sternale. 

4. Retirer la seringue, si nécessaire, tout en laissant l’aiguille en place. 

5. Insérer un fil-guide de 0,46 mm à travers l’aiguille. 

6. Sous guidage radioscopique, avancer l’extrémité du fil-guide à l’emplacement 

souhaité. 

7. Retirer l’aiguille et la jeter , en laissant le fil-guide en place. 

8. Faire avancer le système de dilatation transitionnel de 4 Fr (1,35 mm) (cathéter 

coaxial) sur le fil-guide de 0,46 mm. Retirer la section intérieure du système de 

dilatation transitionnel. 

9. Échanger le fil-guide de 0,46 mm avec le fil-guide hydrophile de 0,89 mm. Pour 

réduire le risque d’embolie gazeuse, placer le doigt sur la gaine ouverte jusqu’à 

l’introduction du cathéter. 

10. Replacer la section restante du système de dilatation transitionnel avec l’ensemble 

dilatateur/introducteur de 6 Fr (2,0 mm) et en pratiquant un mouvement de 

rotation, faire avancer le tout dans la veine. 

11. Retirer le dilatateur de l’introducteur, en laissant la gaine en place (Figure 1 : 

A. Comprimer, B. Retirer, C. Gaine, D. Dilatateur). 

12. Placer l’extrémité du cathéter sur le fil-guide hydrophile et à travers la gaine, 

et avancer le cathéter le long du fil-guide hydrophile jusqu’à ce qu’il atteigne 

l’emplacement souhaité. 

13. Pour les systèmes placés sur le bras, déplacer le bras du patient dans plusieurs 

positions par rapport à son corps. Par guidage radioscopique, évaluer l’effet de ce 

mouvement sur l’emplacement de l’extrémité du cathéter lors de chaque 

mouvement. Si nécessaire, repositionner le cathéter pour que son extrémité se 

trouve à l’emplacement souhaité. 

REMARQUE : Procéder avec prudence lors du placement de l’embout du 

cathéter. Le mouvement du bras du patient dans lequel le système est 

implanté peut causer le déplacement de l’embout du cathéter et l’écarter 

de l’emplacement désiré. 

14. Après positionnement de l’embout du cathéter, retirer le fil-guide hydrophile. 

15. Retirer progressivement la gaine de la veine, et si l’on utilise une gaine décollable, 

écarter simultanément les deux onglets de façon à décoller celle-ci du cathéter. 

AVERTISSEMENT : Si l’on ne retire pas la gaine avant de la décoller, une déchirure de 

la veine pourrait se produire. 

16. En utilisant l’aiguille épointée, rincer le cathéter avec une seringue de 10 ml ou 

plus remplie d’une solution héparinée (10 à 100 UI/ml), et clamper le cathéter 

afin de fermer le bout qui sera raccordé à la chambre d’accès. 

17. Vérifier sous guidage radioscopique ou radiographique que l’extrémité distale du 

cathéter est dans la position souhaitée. 

18. Le cas échéant, faire avancer le cathéter par tunnellisation depuis le site 

d’insertion à l’emplacement de la poche contenant la chambre d’accès. 

Procéder à la Préparation du site et de la chambre d’accès. 

B. Ponction percutanée – Méthode B 

(par un chirurgien) 

La technique décrite ci-dessous consiste à utiliser une aiguille d’introducteur de 

calibre 18 (1,3 mm), un fil-guide en J de 0,89 mm, et un ensemble dilatateur/ 

introducteur 6 Fr (2,0 mm) — fournis avec certains systèmes P.A.S. PORT®. 

1. Mettre le patient en position dorsale et choisir la veine appropriée pour la mise 

en place de la chambre d’accès et du cathéter. Marquer le site de ponction veineuse. 

2. Préparer le site de ponction veineuse selon les techniques aseptiques habituelles 

et procéder à l’anesthésie du site d’accès veineux. 

3. Pour une mise en place sur le bras, perforer la veine avec une aiguille d’introducteur 

de taille 18 (1,3 mm). Au besoin, attacher une seringue et aspirer doucement 

pour déterminer l’emplacement intraluminal. 

Pour un placement dans la poitrine, perforer l’épiderme avec une aiguille 

d’introducteur de taille 18 (1,3 mm) sous la clavicule au niveau de la jonction de 

son tiers central et de sa médiane. Pour confirmer la présence de l’aiguille dans 

la veine sous-clavière, attacher une seringue et aspirer doucement en dirigeant 

l’aiguille vers un point légèrement supérieur et situé derrière la fourchette sternale. 

4. Retirer la seringue, si nécessaire, tout en laissant l’aiguille en place. 

5. Glisser le raidisseur du fil-guide par-dessus le fil-guide de 0,89 mm. Insérer le 

fil-guide à travers l’aiguille dans la veine, suffisamment pour établir que la voie 

veineuse est ouverte. 

6. Retirer et jeter l’aiguille et le raidisseur du fil-guide en laissant le fil-guide en 

place. 

7. Effectuer une petite incision sur l’épiderme au site d’entrée de la veine, pour 

introduire l’ensemble dilatateur et introducteur. 

11

[fr] (suite) 

8. Enfiler le dilatateur et l’introducteur sur le fil-guide en pratiquant un mouvement 

de rotation, et faire progresser le tout dans la veine en dépassant juste les tissus 

mous. 

9. Retirer le dilatateur et le filguide, tout en laissant l’introducteur en place. (Figure 

1: A. Comprimer, B. Retirer, C. Gaine, D. Dilatateur). Pour réduire le risque 

d’embolie gazeuse, placer le doigt sur la gaine ouverte jusqu’à l’introduction du 

cathéter. 

10. Faire avancer l’extrémité du cathéter lentement par petites étapes dans la gaine à 

l’emplacement souhaité. 

11. Pour les systèmes placés sur le bras, déplacer le bras du patient sur plusieurs 

positions par rapport au corps. Par guidage radioscopique, évaluer l’effet de ce 

mouvement sur l’emplacement de l’extrémité du cathéter à chaque mouvement. 

Le cas échéant, repositionner le cathéter. 

REMARQUE : Procéder avec prudence lors du placement de l’extrémité 

du cathéter. Le mouvement du bras du patient sur lequel le système est 

implanté peut causer le déplacement de l’embout du cathéter et l’écarter 

de l’emplacement souhaité. 

12. Retirer progressivement la gaine de l’introducteur de la veine, tout en écartant ses 

deux onglets de façon à décoller celle-ci du cathéter. 

12 

AVERTISSEMENT : Si l’on ne retire pas la gaine avant de la décoller, une déchirure de 

la veine pourrait se produire. 

13. En utilisant l’aiguille épointée, rincer le cathéter avec une seringue de 10 ml ou 

plus remplie de solution héparinée (10 à 100 UI/ml), et clamper le cathéter. 

14. Vérifier sous radioscopie ou radiographie que l’extrémité distale du cathéter est 

en bonne position et à l’emplacement souhaité. 

15. Le cas échéant, faire avancer le cathéter par tunnellisation depuis le site d’insertion 

à l’emplacement de la poche contenant la chambre d’accès. 

Procéder à la Préparation du site et de la chambre d’accès 

C. Incision chirurgicale 

La technique décrite ci-dessous consiste à utiliser un pique-veine, fourni avec le 

système P.A.S. PORT®, pour l’incision chirurgicale. 

1. Procéder à l’incision chirurgicale et accéder à la veine selon la procédure établie. 

2. Insérer l’extrémité effilée du pique-veine dans l’incision et l’avancer à l’intérieur 

de la veine. 

3. Stabiliser le pique-veine. Enfiler le cathéter sous le pique-veine et dans la veine. 

(Figure 2 : A. Pique-veine, B. Cathéter, C. Veine). 

4. Enlever le pique-veine. 

5. Avancer le cathéter jusqu’à la longueur prédéterminée. 

6. Conformément aux techniques chirurgicales d’usage, et à la discrétion du 

chirurgien, on peut suturer un cathéter veineux au site de phlébotomie. Éviter 

de sectionner la veine, de couper ou d’obstruer le cathéter, en mettant en place la 

ligature. 

7. Vérifier par guidage radioscopique ou radiographique que l’extrémité distale du 

cathéter est positionnée à l’emplacement souhaité. 

8. Le cas échéant, faire avancer le cathéter par tunnellisation depuis le site de 

phlébotomie à l’emplacement de la poche contenant la chambre d’accès. 

Procéder à la Préparation du site et de la chambre d’accès. 

V. PRÉPARATION DU SITE ET DE 

LA CHAMBRE D’ACCÈS 

A. Préparer une poche sous-cutanée 

1. Pour une mise en place dans le bras, préparer une poche sous-cutanée pour 

placer la chambre d’accès à côté du site d’entrée de la veine. 

Pour une mise en place dans la poitrine, déterminer l’emplacement de la chambre 

d’accès au-dessus d’une protubérance osseuse, et préparer une poche sous-cutanée 

pour placer la chambre d’accès. 

REMARQUE : Préparer la poche de manière à ce que l’orifice d’accès ne se 

trouve pas directement sous l’incision. Positionner l’orifice afin d’aligner 

le tube de sortie avec le site d’entrée de la veine et de ne pas former de 

boucle dans le cathéter (Figure 3). 

2. Selon l’anatomie du patient et l’emplacement de l’orifice d’accès il conviendra de 

placer la chambre d’accès à environ 0,5 - 1,0 cm sous la surface de l’épiderme. 

Si la chambre est implantée trop profondément, elle ne pourra pas être repérée 

facilement par palpation et sera difficile d’accès. La chambre d’accès doit reposer 

de manière stable sur l’aponévrose ou sur le muscle pour s’assurer qu’elle ne 

changera pas de position après sa mise en place. 

3. Positionner la chambre d’accès dans la poche sous-cutanée afin de déterminer si 

la longueur de la poche est suffisante. 

B. Assemblage cathéter/chambre d’accès 

AVERTISSEMENT : N’UTILISER AUCUN INSTRUMENT LORS DE LA MISE EN PLACE DU 

CONNECTEUR. NE PAS UTILISER DE PINCES NI D’INSTRUMENTS A DENTS OU TRANCHANTS 

pour raccorder le cathéter à la chambre d’accès, car ceci pourrait endommager le 

cathéter. 

REMARQUE : Il est recommandé de s’exercer préalablement à raccorder le 

cathéter à la chambre d’accès. 

Si vous débranchez le cathéter de la chambre d’accès, vous devez sectionner environ 

6 mm du cathéter avant de l’attacher à nouveau à la chambre d’accès. 

1. Percer le septum à l’aide d’une aiguille atraumatique d’accès PORT-A-CATH et 

rincer la chambre d’accès à l’aide d’une seringue de 10 ml remplie de solution 

héparinée (10 à 100 UI/ml). Maintenir le tube de sortie en position verticale afin 

de purger la chambre de tout l’air qu’elle peut contenir. 

2. Couper le cathéter à la longueur désirée, en retirant la section clampée. Laisser 

suffisamment de jeu pour permettre les mouvements du corps du patient et une 

mise en place correcte de la chambre d’accès. 

3. Faire glisser le connecteur ULTRA-LOCK® en arrière pour dégager le renflement 

de la tubulure de sortie. Insérer le cathéter dans l’ouverture de la tubulure de 

sortie de la chambre d’accès, en maintenant celle-ci en position verticale, pour 

qu’elle reste remplie de solution héparinée (Figure 4). Éviter de tordre ou d’étirer 

le cathéter pendant le raccordement à l’orifice d’accès. 

4. Amener le cathéter et la chambre d’accèsen position horizontale. Faire glisser le 

cathéter complètement dans le tube de sortie de la chambre d’accès et le raccorder 

au connecteur (Figure 5). 

L’extrémité du cathéter doit être poussée au-delà des orifices du connecteur 

jusqu’à toucher la paroi de la chambre d’accès ou le plus près possible de la paroi 

de la chambre d’accès. L’emplacement de l’orifice varie selon les produits. (Figure 6 

). 

5. Avancer le connecteur de façon à le dégager de la paroi de la chambre d’accès 

jusqu’à ce qu’il soit placé à côté de la partie la plus large du renflement de la 

tubulure de sortie. En tenant le connecteur contre le renflement de la tubulure 

de sortie, tirer légèrement sur le cathéter pour enclencher le connecteur, et 

verrouiller le cathéter en position.

Pour assurer une bonne connexion, le cathéter doit être visible et dépasser les 

orifices du connecteur et l’extrémité du cathéter doit se trouver entre le connecteur 

et la paroi de la chambre d’accès (Figure 7). 

AVERTISSEMENT : À défaut de placer le connecteur ULTRA-LOCK® à côté de la partie 

la plus large du renflement de la tubulure de sortie, le cathéter peut se déconnecter de 

la chambre d’accès et le système peut se mettre à fuir. 

6. Mettre la chambre d’accès dans la poche sous-cutanée déjà préparée. 

7. S’assurer que le cathéter se prolonge convenablement au-delà de la tubulure 

de sortie, avec suffisamment de jeu pour éliminer les tensions. Un jeu excessif 

augmente le risque de coudure et de flexion du cathéter, pouvant entraîner une 

occlusion et/ou une fracture de celui-ci. 

C. Vérification du flux 

AVERTISSEMENT : Ne pas dépasser une pression de 2 068 mm Hg [275 kPa (40 psi)] 

lors du rinçage du système. Une pression excessive, susceptible d’endommager le système, 

pourrait aisément se développer avec tout type d’injecteur électrique ou de seringue. Plus 

le volume de la seringue est petit, plus la pression résultante à poussée égale sera élevée. 

Ne pas continuer à rincer le système si l’on rencontre une forte résistance. Une pression 

excessive peut causer, sans s’y limiter, les dommages suivants : rupture ou fragmentation 

du cathéter avec risque d’embolisation, ou extravasation médicamenteuse. 

1. Maintenir la chambre en place entre le pouce et l’index. Confirmer qu’il n’y a 

pas d’obstruction ni de fuite, en rinçant le système à l’aide d’une aiguille d’accès 

PORT-A-CATH ® et d’une seringue de 10 ml ou plus, remplie de solution 

héparinée (10 à 100 UI/ml). 

2. Établir un bouchon d’héparine en continuant à injecter une solution d’héparine 

tout en retirant l’aiguille. 

REMARQUE : L’étape ci-dessus doit être réalisée pour éviter un reflux du 

sang dans le cathéter. 

D. Fermeture du site 

1. Suturer la chambre d’accès à l’aponévrose musculaire sous-jacente si possible, ou 

aux tissus sous-cutanés avec des sutures permanentes en utilisant tous les orifices 

disponibles pour éviter que la chambre d’accès ne change de position après sa 

mise en place. 

REMARQUE : Le P.A.S. PORT® Elite comporte deux orifices de suture à 

proximité du tube de sortie et un orifice de suture arrière que l’on peut 

percer avec une aiguille de suture standard. 

2. Fermer la poche contenant la chambre d’accès, en s’assurant que la chambre ne se 

trouve pas directement sous l’incision. 

E. Soins postopératoires 

Observer le patient immédiatement après l’implantation du système pour contrôler 

la présence de complications possibles. 

VI. INSTRUCTIONS D’ACCÈS AU 

SYSTÈME 

A. Détermination de l’intégrité du système 

AVERTISSEMENT : Ne pas entreprendre le traitement par injection ou perfusion sans que 

l’intégrité du système ne soit préalablement confirmée. Si l’intégrité n’est pas confirmée, 

un risque d’endommagement du système existe, à savoir : rupture ou fragmentation du 

cathéter avec risque d’embolisation, ou extravasation médicamenteuse. 

REMARQUE : Cette procédure nécessite une technique aseptique et un 

équipement stérile 

Avant de commencer un traitement par injection ou perfusion, il est essentiel de 

confirmer l’intégrité du système et de s’assurer qu’aucun dommage n’existe en 

complétant les étapes 1 à 10 ci-dessous. 

Si l’intégrité du système est mise en doute à la suite de l’une des étapes suivantes, 

une vérification plus approfondie sera nécessaire, sous forme de radiographie 

(radioscopie, rayons X). Si l’on fait appel à la radiographie, le patient se tiendra en 

station verticale, les bras le long du corps. 1,2,5,7,8 

1. Observer le patient ou lui demander s’il a éprouvé des symptômes pouvant 

indiquer une fragmentation du cathéter et/ou son embolisation, depuis le dernier 

accès au système. Par exemple : difficultés respiratoires, douleurs thoraciques 

ou palpitations. Si le patient présente l’un de ces symptômes, il est recommandé 

d’effectuer une radiographie pour déterminer l’état du cathéter. 

2. Examiner et palper la poche contenant la chambre et le trajet du cathéter pour 

s’assurer de l’absence de tout érythème, œdème ou sensibilité ou infection pouvant 

indiquer un défaut d’étanchéité du système. Si l’on soupçonne la présence d’une 

fuite, il est recommandé d’effectuer une radiographie pour vérifier l’intégrité du 

système. 

3. Préparer le champ et les instruments stériles. 

4. Préparer le site pour l’infusion ou l’injection. 

5 Anesthésier ou non le site de ponction, au choix. 

6. À l’aide d’une seringue de 10 ml ou plus, amorcer toute tubulure d’extension et 

l’aiguille atraumatique PORT-A-CATH® pour purger intégralement l’air du trajet 

des fluides. Ne pas utiliser d’aiguilles hypodermiques standard, car elles risquent 

d’endommager le septum et produire des fuites. 

7. Repérer la chambre par palpation et tenir la chambre immobilisée entre le pouce 

et l’index de la main non dominante. 

8. Insérer l’aiguille atraumatique à travers la peau et dans le septum de la chambre, 

perpendiculairement au septum. Pour éviter une injection dans les tissus 

sous-cutanés, avancer lentement l’aiguille jusqu’à ce qu’elle touche le fond de la 

chambre d’accès (Figure 8). 

AVERTISSEMENT : Une fois le septum percé, ne pas incliner ni basculer l’aiguille ; ceci 

risquerait de causer une fuite de fluide ou d’endommager le septum. 

9. Aspirer pour prélever du sang. Toute difficulté de prélèvement du sang peut 

indiquer un blocage du cathéter ou une aiguille mal positionnée. 

AVERTISSEMENT : Ne pas dépasser une pression de 2 068 mm Hg [275 kPa (40 

psi)] lors du rinçage du système. Une pression excessive, susceptible d’endommager le 

système, pourrait aisément se développer avec tout type d’injecteur électrique ou de 

seringue. Plus le volume de la seringue est petit, plus la pression résultante à poussée 

égale sera élevée. Ne pas continuer à rincer le système si l’on rencontre une forte 

résistance. Une pression excessive peut causer, sans s’y limiter, les dommages suivants : 

rupture ou fragmentation du cathéter avec risque d’embolisation, ou extravasation 

médicamenteuse. 

10. À l’aide d’une deuxième seringue de 10 ml ou plus, rincer le système avec 10 ml 

de sérum physiologique, en prenant soin de ne pas appliquer de force excessive 

sur la seringue Toute difficulté d’injection ou de perfusion de fluide peut indiquer 

un blocage du cathéter. 

Durant ce rinçage au sérum physiologique, observer la poche contenant la chambre 

d’accès et le trajet du cathéter, pour déceler un œdème éventuel. Observer ou 

demander au patient s’il ressent des brûlures, des douleurs ou une gêne au niveau 

du site de la chambre d’accès. En présence de l’un de ces symptômes et/ou d’un 

œdème au niveau de la poche où se trouve la chambre d’accès, ou sur le trajet du 

cathéter, on doit soupçonner une extravasation de fluide dans la poche ou sur le 

trajet du cathéter. 

13

[fr] (suite) 

14 

A.1 Intégrité du système vérifiée – la chambre 

d’accès ne sera pas utilisée immédiatement 

1. Raccorder une seringue de 10 ml ou plus remplie de 5 ml de solution d’héparine 

(10 à 100 IU/ml). 

2. Établir un bouchon d’héparine en administrant 5 ml de solution d’héparine (10 à 

100 UI/ml). Pour maintenir une pression positive, clamper la tubulure d’extension 

lors de l’injection du dernier demi-millilitre de solution d’héparine. 

3. Retirer l’aiguille atraumatique. 

REMARQUE : Si l’on utilise une aiguille droite atraumatique, stabiliser la 

chambre d’accès et retirer la seringue et l’aiguille atraumatique tout en 

injectant le dernier demi-millilitre. 

4. Jeter les aiguilles et les seringues conformément au protocole établi. 

A.2 Intégrité du système vérifiée – une injection 

ou perfusion sera immédiatement effectuée 

1. Fixer l’aiguille atraumatique conformément au protocole établi. Remplacer la 

seringue par un capuchon d’injection ou une tubulure I.V., ou un dispositif 

d’accès sans aiguille. 

2. Essuyer ou nettoyer le capuchon d’injection ou l’orifice de la tubulure d’extension 

conformément au protocole établi. 

3. Connecter le système d’administration des fluides conformément au protocole 

établi. 

REMARQUE : Suivre les directives établies par les centres épidémiologiques 

ou l’hôpital en matière de remplacement de tubulure. 

4. Bien serrer tous les raccordements. 

5. Commencer la perfusion ou administrer l’injection. 

AVERTISSEMENT : Pour éviter la précipitation éventuelle de médicaments et 

l’occlusion du cathéter, lors de l’injection ou de la perfusion de substances ou de 

médicaments pouvant être incompatibles entre eux, bien rincer le système à l’aide 

d’une solution appropriée avant et après chaque injection ou perfusion. Se reporter 

aux instructions spécifiques du fabricant et à l’étiquetage de chaque produit avant de 

l’administrer. 

6. Dès que l’injection ou la perfusion est terminée, rincer le système avec 10 ml de 

sérum physiologique avec une seringue de 10 ml ou plus et procéder comme 

suit : 

• Procéder à une autre injection, ou commencer la perfusion suivante. 

• Établir un bouchon d’héparine en administrant 5 ml de solution d’héparine (10 à 

100 UI/ml). Maintenir une pression positive en clampant la tubulure d’extension 

lors de l’injection du dernier demi-millilitre de solution d’héparine. 

REMARQUE : Si l’on utilise une aiguille droite atraumatique, stabiliser 

la chambre d’accès, retirer la seringue et l’aiguille atraumatique tout en 

injectant le dernier demi-millilitre. 


B. Fréquence des rinçages 

Vérifier l’intégrité du système avant le rinçage de la chambre d’accès (voir Détermination 

de l’intégrité du système). 

Maintenir la perméabilité du système en rinçant la chambre d’accès et le cathéter 

périodiquement à l’aide de solution héparinée. 

REMARQUE : Le septum en silicone auto-obturateur d’une chambre d’accès 

veineuse P.A.S. PORT® Elite, permet d’effectuer jusqu’à 500 ponctions avec une 

aiguille PORT-A-CATH ® de taille 22 (0,7 mm). 

C. Procédure de prélèvement sanguin 

Vérifier l’intégrité du système avant d’effectuer une procédure de prélèvement 

sanguin (voir Détermination de l’intégrité du système). 

REMARQUE : Il est recommandé d’utiliser une seringue de 10 ml ou plus pour 

l’injection ou la perfusion de fluide dans le système. 

1. Rincer le système à l’aide d’une aiguille atraumatique PORT-A-CATH® remplie 

de 5 ml de sérum physiologique pour contrôler l’absence d’occlusion du système. 

2. Prélever lentement au moins 5 ml de sang et jeter ce prélèvement. 

3. Prélever la quantité de sang requise. 

4. Injecter immédiatement 20 ml de sérum physiologique. 

5. Établir un bouchon d’héparine en administrant 5 ml de solution d’héparine (10 

à 100 UI/ml). Maintenir une pression positive en retirant la seringue lors de 

l’injection du dernier demi-millilitre de solution d’héparine. 


D. Retrait du système 

Si l’utilisation du système n’est plus requise pour le traitement du patient, le médecin 

doit envisager son extraction. Si le système demeure en place, il est alors recommandé 

de prendre des radiographies périodiques du patient en station verticale, les bras 

le long du corps, pour détecter des problèmes du système, tel le pincement d’un 

cathéter implanté dans la veine sous-clavière, entre la clavicule et la première côte, 

pouvant causer la fragmentation du cathéter et une embolisation ultérieure. 1,4,5,8 

E. Références bibliographiques 






1997;2:117. 







7. Lafreniere, R. Indwelling subclavian catheters and a visit with the “pinched-off sign.” J Surgical 

Oncol 1991;47:261. 


syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access Devices. Radiology 

1990;177:353 





REMARQUE : Le médecin est informé de la date de publication de ce Mode 

d’emploi. Si le produit est utilisé plus d’une année après cette date, le médecin 

est prié de contacter Smiths Medical MD Inc., pour vérifier si une édition plus 

récente de ce Mode d’emploi est disponible. 

Date de publication : 2005-08

Les produits décrits ci-dessous font l’objet des brevets américains suivants. 4,880,414, 

4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH et P.A.S. PORT sont des marques commerciales de 

la Smiths Medical famille d’entreprises. Le symbole ® indique que la marque a été 

enregistrée auprès du Registre des brevets et des marques commerciales aux États-Unis 

et dans certains autres pays. 

© 2005 Smiths Medical famille d’entreprises. Tous droits réservés. 

[[de] 

INHALT ..............................................................................................SEITE 

I. EINFÜHRUNG ................................................................................ 15 

A. Produktbeschreibung .................................................................................... 15 

B. Anwendungsgebiete ....................................................................................... 16 

C. Gegenanzeigen ................................................................................................ 16 

D. Mögliche Komplikationen ............................................................................ 16 

II. WARNHINWEISE ............................................................................ 16 

III. HINWEISE ZUR VORBEREITUNG DER IMPLANTATION ................ 17 

A. Vorbereitung des Systems ............................................................................. 17 

IV. VERFAHREN FÜR DIE KATHETERPLAZIERUNG ............................ 17 

A. Perkutane Punktion – Methode A (Chirurgie-Radiologen) .................... 17 

B. Perkutane Punktion – Methode B (Chirurgen) ......................................... 18 

C. Chirurgische Inzision .................................................................................... 18 

V. VORBEREITUNG DER PORTSTELLE .............................................. 18 

A. Vorbereitung der subkutanen Tasche .......................................................... 18 

B. Montage des Katheters am Port ................................................................... 19 

C. Überprüfen des Durchflusses ....................................................................... 19 

D. Schließen der Inzision ................................................................................... 19 

E. Postoperative Pflege ....................................................................................... 19 

VI. HINWEISE ZUR ANWENDUNG ...................................................... 19 

A. Bestimmung der Systemintegrität ................................................................ 19 

A.1 Systemintegrität ist bestätigt – 

Port wird nicht sofort verwendet ........................................................ 20 

A.2 Systemintegrität bestätigt – Injektion oder Infusion 

wird sofort eingeleitet .......................................................................... 20 

B. Regelmäßige Spülung .................................................................................... 20 

C. Blutabnahme ................................................................................................... 20 

D. Beendigung des Systemeinsatzes .................................................................. 21 

E. Literaturhinweise ............................................................................................ 21 

ABBILDUNGEN ...................................................................................... 77 

I. EINFÜHRUNG 

P.A.S. PORT® implantierbare venöse Systeme können im Arm bzw. in der Brust 

implantiert werden und ermöglichen den wiederholten Zugang zum venösen System 

zur parenteralen Zufuhr von Medikamenten, Flüssigkeiten und Nährlösungen 

sowie zur Abnahme von venösem Blut. Diese Produkte dürfen ausschließlich von 

Ärzten implantiert werden, die über ausreichende Erfahrung und Ausbildung in der 

Implantation und Wartung von venösen Kathetern verfügen und Kenntnis über die 

damit verbundenen Risiken haben. 

Die in diesem Handbuch erwähnten Abbildungen befinden sich auf einem Faltblatt 

auf der Rückseite. Die Spezifikationen für Port und Katheter sind in dem mit dem 

Produkt mitgelieferten Produkt-Datenblatt aufgeführt. 

Informationsblätter für Patienten und Ärzte können bei Smiths Medical MD, Inc. 

in den USA unter der Tel.-Nr. 1.800.426.2448 oder beim europäischen Vertragshändler 

Smiths Medical International Ltd., unter der Tel.-Nr. +44 (0) 1923 246434 

bezogen werden. 

A. Produktbeschreibung 

P.A.S. PORT® Systeme werden steril (mit Ethylenoxid sterilisiert) und nicht-pyrogen 

geliefert. Alle P.A.S. PORT® Produkte sind nur zum einmaligen Gebrauch an einem 

Patienten bestimmt. Ein P.A.S. PORT® System besteht aus einem Port mit einem 

selbstschließenden Septum und einem einlumigen Katheter. Der Zugang erfolgt 

15

[de] (Fortsetzung) 

durch eine perkutane Punktur mit einer nicht-stanzenden Nadel. Die Systeme sind 

auch mit Einführbestecken erhältlich. 

B. Anwendungsgebiete 

P.A.S. PORT® Systeme sind indiziert, wenn die Patiententherapie den wiederholten 

venösen Zugang für Injektionen oder Infusionen bzw. eine venöse Blutabnahme 

erfordert. 

C. Gegenanzeigen 

P.A.S. PORT® Systeme sind in folgenden Fällen zur Therapie kontraindiziert: 

• Im Falle von oder bei Verdacht auf Infektion, Bakteriämie oder Sepsis. 

• Wenn die Einführung eines Katheters in ein Gefäß anatomisch nicht möglich ist. 

• Bei Patienten mit schwerer chronisch-obstruktiver Lungenerkrankung (COPD). 

• Bei Patienten, bei denen eine Bestrahlungstherapie des oberen Brustkorbbereichs 

durchgeführt worden ist. 

• Wenn der Patient allergisch gegen die im System verwendeten Materialien ist, 

der Verdacht auf eine derartige Allergie besteht oder der Patient bereits früher 

eine Unverträglichkeit gegenüber implantierten Geräten gezeigt hat. (Die 

Systemmaterialien sind im Produkt-Datenblatt und auf der Packungsbeilage 

aufgeführt.) 

• Bei Verwendung von Substanzen zur Patiententherapie, die nicht mit den 

Systemkomponenten kompatibel sind. (Die Systemmaterialien sind im Produkt- 

Datenblatt und auf der Packungsbeilage aufgeführt.) 

Dieses Produkt nicht verwenden, wenn die Verpackung geöffnet oder beschädigt ist. 

D. Mögliche Komplikationen 

Bei der Verwendung des P.A.S. PORT® Systems können wie bei jedem implantierten 

System oder Verweilkatheter u. a. die folgenden Komplikationen auftreten: 

• Armplexus-Verletzung 

• arteriovenöse Fistel 

• Beschädigung oder Verletzung der Arterie oder Vene 

• Erosion von Port/Katheter durch die Haut bzw. Blutgefäße 

• Fibringerinnselbildung an der Katheterspitze 

• Hämatom 

• Hämatothorax 

• Herzrhythmusstörungen 

• Herzpunktion 

• Herzbeuteltamponade 

• Implantatabstoßung 

• Infektion/Bakteriämie/Sepsis 

• Katheter diskonnektion, -fragmentierung, -fraktur oder ein Abscheren mit 

möglicher Embolisation des Katheters 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Katheterruptur 

• Katheterverschluß 

• Luftembolie 

• Medikamentenaustritt 

• Migration von Port/Katheter 

• Nervenschäden 


• Verletzung des Milchbrustgangs 

16 

• Thromboembolie 


• Thrombose 

II. WARNHINWEISE 

Es ist besonders wichtig, daß die Gebrauchsanweisung und das Produkt-Datenblatt 

von allen mit der Pflege und Betreuung des Patienten betrauten Personen sorgfältig 

gelesen und eingehalten werden. 

Die folgenden Warnhinweise enthalten wichtige Informationen für die Sicherheit des 

Patienten. Wenn die folgenden Warnhinweise und Anweisungen nicht genau befolgt 

werden, kann dies zu ernsthaften Verletzungen bzw. zum Tod des Patienten führen. 

• Wenn der Port nicht durch eine Naht gesichert bzw. der Katheter nicht zum Port 

tunneliert ist, kann sich der Katheter biegen. Dies kann zu Katheterverschluß, 

-fragmentierung, -fraktur oder Abscheren des Katheters führen. 

• Für den Arm, in dem das System implantiert ist, gelten folgende Einschränkungen: 

Kein Blut abnehmen und keine Medikamenten-Infusion anlegen, außer bei 

Verwendung des Ports. 

Die Blutdruckmessung nicht an diesem Arm vornehmen. 

Nichtbeachtung dieser Einschränkungen kann zum versehentliche Punktieren 

des Katheters, zu Katheterverschluß oder anderweitiger Beschädigung des 

Katheters führen. 

• Eine perkutane Katheterplazierung in die Vena subclavia vermeiden. Diese 

Plazierung kann zum Katheterverschluß, zur Beschädigung, Ruptur, zum 

Abscheren oder zur Fragmentierung des Katheters führen, wenn dieser zwischen 

der ersten Rippe und dem Schlüsselbein eingeklemmt wird (catheter pinch-off 

syndrome). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Das Einführbesteck, den Dilatator bzw. Führungsdraht nicht durch Anwendung 

von Druck einführen, da dies zur Reizung der Blutgefäße, zu Trauma oder Punktion 

führen kann. 

• Bei Verwendung einer abziehbaren Einführschleuse diese erst nach dem 

Zurückziehen abziehen, da andernfalls die Vene beschädigt werden kann. 

• Eine Luftembolie kann durch entsprechende Patientenpositionierung und durch 

Fingerdruck an der Eingangsstelle der Einführschleuse, bis die Kathetereinführung 

abgeschlossen ist, verhindert werden. Andernfalls kann eine Luftembolie eintreten. 

• Beim Anlegen einer Ligatur ist darauf zu achten, daß Vene und Katheter nicht 

durchschnitten werden und keine Okklusion im Katheter eintritt. 

• Den Port nicht so plazieren, daß eine Katheterschlaufe entsteht, da dies die 

Beschädigung des Katheters oder eine Okklusion im Katheter verursachen kann. 

• BEI DER PLATZIERUNG DES SICHERUNGSRINGES KEINE INSTRUMENTE 

VERWENDEN. KEINE ZANGEN ODER INSTRUMENTE MIT ZÄHNEN 

ODER SCHARFEN KANTEN zur Fixierung des Katheters am Port verwenden, 

da dadurch eine Beschädigung und eine teilweise oder vollständige Embolisation 

des Katheters oder eine Undichtigkeit des Systems entstehen kann. 

Sollte sich der Katheter während der Implantation vom Port lösen, müssen ca. 6 

mm vom Katheter abgeschnitten werden, bevor er wieder am Port befestigt wird. 

Unsachgemäßes Wiederanbringen des Katheters am Port kann den Katheter 

beschädigen und zur Undichtigkeit des Systems führen. 

• Um Beschädigungen am Katheter zu vermeiden, den Katheter während des 

Aufschiebens auf das Auslaßröhrchen nicht drehen oder dehnen. 

• Wenn der Sicherungsring nicht bis zur breitesten Stelle der Auslaßröhrchen- 

Verdickung vorgeschoben wird, kann sich der Katheter vom Port lösen, was zur 

Undichtigkeit des Systems führt. 

• Beim Durchspülen des Systems darauf achten, daß ein Druck von 2,76 bar (40 

psi; 275 kPa) nicht überschritten wird. Übermäßiger Druck kann zur Beschädigung des

Systems führen. Dieser kann durch Druckinjektionsgeräte sowie alle herkömmlichen 

Spritzen erzeugt werden. Je kleiner die Spritze ist, desto höher der Druck, 

der mit derselben Druckkraft erzeugt wird. Bei extremem Widerstand nicht versuchen, 

das System durchzuspülen. Zu den durch übermäßige Druckanwendung 

verursachten Schäden gehören u. a. die Katheterruptur oder -fragmentierung mit 

möglicher Embolisation oder extravaskulärer Medikamentenableitung. 

• Die Injektions-/Infusionstherapie darf erst nach der Bestätigung der Port-/ 

Katheterintegrität eingeleitet werden. Wenn die Port-/Katheterintegrität nicht 

sichergestellt wird, besteht die Möglichkeit von Systemschäden, wie z. B. einer 

Katheterruptur oder -fragmentierung mit möglicher Embolisation, oder extravaskulärer 

Medikamentenableitung. 

• Keine herkömmlichen Injektionsnadeln in das Septum einführen, da sie das 

Septum beschädigen und Leckagen verursachen können. Für den Portzugang 

ausschließlich nicht-stanzende PORT-A-CATH® Punktiernadeln verwenden. 

• Nach der Punktion des Septums die Nadel nicht hin- und herbewegen, da dies 

Flüssigkeitsaustritt oder eine Beschädigung des Septums verursachen kann. 

• Wenn Medikamente verabreicht werden, die u. U. nicht miteinander kompatibel 

sind, das System vor und nach jeder Injektion bzw. Infusion gründlich mit einer 

entsprechenden Lösung durchspülen, um Medikamenten-Präzipitation mit 

anschließendem Katheterverschluß zu verhindern. Die speziellen Anleitungen 

des Herstellers und die Verpackungsbeilagen der Medikamente beachten. 

III. HINWEISE ZUR VORBEREITUNG 

DER IMPLANTATION 

Durch Venographie die geeignete Vene zur Plazierung auswählen und die Venendurchgängigkeit 

bestätigen. Nach Auswahl der Vene die zum Plazieren der distalen 

Spitze erforderliche Katheterlänge bestimmen. Der Katheter wird danach durch 

perkutane Punktion oder chirurgische Inzision plaziert. Der Venenzugang und 

die Plazierung des Katheters können durch Ultraschallüberwachung unterstützt 

werden. 

Nach der Plazierung von Port und Katheter ist die Position der Katheterspitze durch 

Fluoroskopie oder Röntgenaufnahme zu überprüfen. Den Katheter ggf. zum Port 

tunnelieren und den Port an allen Nahtöffnungen mit einer Naht befestigen. 

WARNHINWEIS: Wenn der Port nicht durch eine Naht befestigt bzw. der Katheter nicht 

zum Port tunneliert wird, kann sich der Katheter biegen. Dies kann zu Katheterverschluß, 

-fragmentierung, -fraktur oder Abscheren des Katheters führen. 

Für den Arm, in dem das System implantiert ist, gelten folgende Einschränkungen: 

• Blutabnahme und Medikamenten-Infusion bzw. - Injektion nur unter Verwendung 

des Ports durchführen. 

• Die Blutdruckmessung nicht an diesem Arm vornehmen. 

WARNHINWEIS: Eine mediale perkutane Katheterplazierung in die Vena subclavia 

vermeiden. Dies kann zu Katheterverschluß, Beschädigung, Ruptur, Abscheren oder 

Fragmentierung des Katheters führen, wenn dieser zwischen der ersten Rippe und dem 

Schlüsselbein eingeklemmt wird. 

A. Vorbereitung des Systems 

Vor Handhabung des Systems ist sicherzustellen, daß sich an den Operationshandschuhen 

kein Talkpuder mehr befindet. 

Mit einer stumpfen Nadel den Katheter mit einer 10 ml-Spritze (oder größer) mit 

Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) durchspülen und das gerade geschnittene Ende, 

das am Port angeschlossen wird, mit einer Klemme verschließen. 

HINWEIS: Das mit der Klemme verschlossene Ende des Katheters muß vor 

dem Fixieren am Port abgeschnitten werden. 

Mit diesem Verfahren wird die Luft aus dem Katheter entfernt und der Durchfluß 

wird sichergestellt. 

IV. VERFAHREN FÜR DIE 

KATHETERPLAZIERUNG 

In diesem Abschnitt werden drei verschiedene Verfahren beschrieben: 

A. Perkutane Punktion – Methode A (Chirurgie-Radiologen), ein Verfahren, 

das im allgemeinen von Chirurgie-Radiologen angewandt wird, um einen 

Katheter über einen Führungsdraht einzuführen. 

B. Perkutane Punktion – Methode B (Chirurgen), ein Verfahren, das im 

allgemeinen von Chirurgen angewandt wird, um den Katheter nach dem 

Entfernen des Führungsdrahts durch die Einführschleuse einzuführen. 

C. Chirurgische Inzision, ein Verfahren, bei dem die Vene freigelegt wird, um 

die Einführung des Katheters zu ermöglichen. 

A. Perkutane Punktion – Methode A 

(Chirurgie-Radiologen) 

Bei diesem Verfahren werden eine Einführnadel Größe 21 G (0,81 mm), ein 0,46 

mm Führungsdraht, ein 4 F (1,35 mm) Zwischen-Dilatator (Koaxialkatheter) und 

ein 0,89 mm hydrophiler Führungsdraht verwendet, die nicht im Lieferumfang 

enthalten sind. 

1. Den Patienten in Rückenlage bringen. Die für die Plazierung von Katheter und 

Port geeignete Stelle auswählen. Die Venenbahn durch Fluoroskopie oder 

Ultraschall bestätigen. 

2. Die Punktionsstelle wie gewohnt durch aseptische Verfahren vorbereiten und die 

Einführstelle anästhetisieren. 

3. Bei Plazierung im Arm eine kleine Inzision an der Einführstelle zur Vene 

vornehmen. Bei direkter Fluoroskopie oder Ultraschall die Vene mit einer 

Einführnadel Größe 21 G (0,81 mm) (nicht mitgeliefert) punktieren. Nach 

Wunsch eine Spritze anschließen und vorsichtig aspirieren, um die intraluminale 

Position zu bestimmen. 

Bei Plazierung im Brustkorbbereich die Haut mit einer Einführnadel Größe 21 

G unterhalb des Schlüsselbeins punktieren, lateral vom Übergang des medialen 

zum lateralen Drittel des Schlüsselbeins. Sicherstellen, daß sich die Nadel in 

der Vena subclavia befindet. Hierzu eine Spritze anschließen und vorsichtig 

aspirieren, während die Nadel zu einer Stelle leicht oberhalb und hinter der 

Incisura jugularis sterni zeigt. 

4. Die Spritze nach Bedarf entfernen; die Position der Nadel nicht verändern. 

5. Einen 0,46 mm Führungsdraht durch die Nadel einführen. 

6. Die Führungsdrahtspitze unter Fluoroskopie-Überwachung an die korrekte Stelle 

vorschieben. 

7. Die Nadel herausziehen und entsorgen; dabei die Position des Führungsdrahtes 

nicht verändern. 

8. Einen Zwischen-Dilatator Größe 4 F (1,35 mm) (Koaxialkatheter) auf dem 0,46 

mm Führungsdraht anbringen. Den inneren Teil des Zwischen-Dilatators entfernen. 

9. Den 0,46 mm Führungsdraht durch einen 0,89 mm hydrophilen Führungsdraht 

ersetzen. Um eine mögliche Luftembolie zu vermeiden, mit einem Finger auf die 

offene Schleuse drücken, bis der Katheter eingeführt ist. 

10. Den verbleibenden Teil des Zwischen-Dilatators durch ein Einführbesteck Größe 

6 F (2,0 mm) ersetzen. Das Einführbesteck durch Drehen in die Vene 

vorschieben. 

11. Den Dilatator aus der Einführschleuse herausziehen, dabei die Position der 

Schleuse nicht verändern (Abbildung 1: A. Zusammendrücken, B. Zurückziehen, 

C. Schleuse, D. Dilatator). 

17


12. Das spitze Ende des Katheters über den hydrophilen Führungsdraht und durch 

die Schleuse am hydrophilen Führungsdraht entlang zur gewünschten Stelle 

vorschieben. 

13. Bei Plazierung im Arm den Arm des Patienten in verschiedene Richtungen 

relativ zum Körper bewegen. Durch Fluoroskopie die Auswirkungen dieser 

Bewegungen auf die Position der Katheterspitze beobachten. Sofern erforderlich, 

den Katheter neu plazieren, damit die Spitze in der korrekten Position liegt. 

HINWEIS: Beim Plazieren der Katheterspitze vorsichtig vorgehen. Durch 

Bewegen des Arms, in dem das System implantiert ist, kann die Katheterspitze 

verrutschen. 

14. Den hydrophilen Führungsdraht nach der Plazierung der Katheterspitze herausziehen. 

15. Die Einführschleuse vorsichtig aus dem Gefäß herausziehen und gleichzeitig die 

beiden Schleusenteile an den Laschen der Schleuse vom Katheter abziehen. 

18 

WARNHINWEIS: Wenn die Einführschleuse nicht vor dem Abziehen herausgezogen 

wird, kann die Vene beschädigt werden. 

16. Mit einer stumpfen Nadel und einer Spritze mit einem Volumen von mindestens 

10 ml den Katheter mit Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) durchspülen und das 

Ende, das am Port angeschlossen wird, mit einer Klemme verschließen. 

17. Durch Fluoroskopie oder Röntgenkontrolle sicherstellen, daß die distale Spitze 

des Katheters an der korrekten Stelle plaziert ist. 

18. Den Katheter ggf. von der Einführstelle zur Porttaschenstelle tunnelieren. 

Mit der Vorbereitung des Ports fortfahren. 

B. Perkutane Punktion – Methode B 

(Chirurgen) 

Für dieses Verfahren werden eine Einführnadel Größe 18 G (1,3 mm), ein 0,89 mm 

J-Führungsdraht und ein Einführbesteck Größe 6 F (2,0 mm) verwendet, die mit 

bestimmten P.A.S. PORT® Systemen mitgeliefert werden. 

1. Den Patienten in die Rückenlage bringen und die entsprechende Vene für die 

Plazierung von Port und Katheter auswählen. Die Stelle der Venenpunktion 

markieren. 

2. Die Punktionsstelle wie gewohnt durch aseptische Verfahren vorbereiten und die 

Einführstelle anästhetisieren. 

3. Bei Plazierung im Arm die Vene mit einer 18 G (1,3 mm) Einführnadel punktieren. 

Nach Wunsch eine Spritze anschließen und vorsichtig aspirieren, um die 

intraluminale Position zu bestimmen. 

Bei Plazierung im Brustkorbbereich die Haut mit einer 18 G (1,3 mm) Einführnadel 

unterhalb des Schlüsselbeins lateral vom Übergang des medialen zum 

lateralen Drittel punktieren. Um zu bestätigen, daß die Nadel in der Vena 

subclavia plaziert ist, eine Spritze anschließen und vorsichtig aspirieren, während 

die Nadel auf eine Stelle leicht oberhalb und hinter der Incisura jugularis sterni 

zeigt. 

4. Die Spritze nach Bedarf entfernen; die Position der Nadel dabei nicht verändern. 

5. Den Führungsdraht-Ausrichter auf den 

0,89 mm Führungsdraht aufschieben. Den Führungsdraht durch die Nadel in die 

Vene vorschieben, bis sichergestellt werden kann, daß die Venenbahn offen ist. 

6. Nadel und Führungsdraht-Ausrichter herausziehen und entsorgen; dabei die 

Position des Führungsdrahts nicht verändern. 

7. Bei der Eintrittsstelle zur Vene einen kleinen Einschnitt vornehmen und das 

Einführbesteck in die Vene vorschieben. 

8. Das Einführbesteck mit drehender Bewegung über den Führungsdraht am 

weichen Gewebe vorbei in die Vene einführen. 

9. Dilatator und Führungsdraht entfernen. Dabei die Position der Schleuse nicht 

verändern. (Abbildung 1: A. Zusammendrücken, B. Zurückziehen, C. Schleuse, 

D. Dilatator). Um eine mögliche Luftembolie zu vermeiden, mit einem Finger 

auf die offene Schleuse drücken, bis der Katheter eingeführt ist. 

10. Das spitze Ende des Katheters vorsichtig und schrittweise durch die Einführschleuse 

an die gewünschte Stelle vorschieben. 

11. Bei Plazierung im Arm den Arm des Patienten in verschiedene Richtungen 

relativ zum Körper bewegen. Durch Fluoroskopie die Auswirkungen dieser 

Bewegungen auf die Position der Katheterspitze beobachten. Den Katheter ggf. 

neu plazieren. 

HINWEIS: Beim Plazieren der Katheterspitze vorsichtig vorgehen. Durch 

Bewegen des Arms, in dem das System implantiert ist, kann die Katheterspitze 

verrutschen. 

12. Die Einführschleuse vorsichtig aus dem Gefäß herausziehen und gleichzeitig die 

beiden Schleusenteile an den Laschen der Schleuse vom Katheter abziehen. 

WARNHINWEIS: Wenn die Einführschleuse vor dem Abziehen nicht herausgezogen 

wird, kann die Vene beschädigt werden. 

13. Eine stumpfe Nadel und eine Spritze mit einem Volumen von mindestens 10 

ml verwenden, um den Katheter mit einer Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) 

durchzuspülen; anschließend mit einer Klemme verschließen. 

14. Durch Fluoroskopie oder Röntgenkontrolle sicherstellen, daß die distale Spitze 

des Katheters an der korrekten Stelle plaziert ist. 

15. Den Katheter ggf. von der Einführstelle zur Porttaschenstelle tunnelieren. 

Mit der Vorbereitung der Portstelle fortfahren. 

C. Chirurgische Inzision 

Für dieses Verfahren wird die chirurgische Inzision und die Verwendung eines 

Venenhakens, der mit dem P.A.S. PORT® System mitgeliefert wird, beschrieben. 

1. Die Inzision vornehmen und den Venenzugang nach dem üblichen Verfahren 

herstellen. 

2. Das konisch geformte Ende des Venenhakens durch die Inzision in die Vene 

vorschieben. 

3. Den Venenhaken stabilisieren. Den Katheter unterhalb des Venenhakens in die 

Vene einführen. (Abbildung 2: A. Venenhaken, B. Katheter, C. Vene). 

4. Den Venenhaken entfernen. 

5. Den Katheter bis auf die vorbestimmte Länge vorschieben. 

6. In Übereinstimmung mit den jeweiligen chirurgischen Richtlinien und nach 

Ermessen des Arztes kann ein Venenkatheter durch eine Naht an der Stelle 

der Venenpunktion befestigt werden. Beim Anlegen einer Ligatur ist darauf zu 

achten, daß Vene und Katheter nicht durchschnitten oder okkludiert werden. 

7. Durch Fluoroskopie oder eine Röntgenaufnahme sicherstellen, daß sich die 

distale Spitze des Katheters an der richtigen Stelle befindet. 

8. Den Katheter ggf. von der Venenpunktionsstelle zur Porttaschenstelle tunnelieren. 

Mit der Vorbereitung der Portstelle fortfahren. 

V. VORBEREITUNG DER 

PORTSTELLE 

A. Vorbereitung der subkutanen Tasche 

1. Bei Plazierung im Arm an der Einführstelle zur Vene eine subkutane Tasche für 

den Port vorbereiten. 

Bei Plazierung im Brustkorbbereich eine Stelle auf knochigem Untergrund

estimmen und eine subkutane Tasche für den Port vorbereiten. 

HINWEIS: Die Tasche so anlegen, daß der Port nicht direkt unter der 

Inzision liegt. Den Port so plazieren, daß das Auslaßröhrchen mit der 

Einführstelle zur Vene ausgerichtet ist und der Katheter keine Schlaufe 

bildet (Abbildung 3). 

2. Den Port ca. 0,5 bis 1,0 cm unterhalb der Hautoberfläche plazieren, je nach Körperbau 

des Patienten und Position des Ports. Ein zu tief liegender Port kann die 

Palpation und die Punktion erschweren. Der Port muß sicher über Muskelgewebe 

bzw. Faszia plaziert werden, damit er nach der Plazierung nicht verrutscht. 

3. Den Port in der subkutanen Tasche plazieren, um festzustellen, ob die Größe der 

Tasche ausreichend ist. 

B. Montage des Katheters am Port 

WARNHINWEIS: BEI DER PLATZIERUNG DES SICHERUNGSRINGES KEINE INSTRUMENTE 

VERWENDEN. KEINE ZANGEN BZW. INSTRUMENTE MIT ZÄHNEN ODER SCHARFEN KANTEN 

zur Fixierung des Katheters am Port verwenden, da der Katheter dadurch beschädigt 

werden kann. 

HINWEIS: Das Fixieren des Katheters am Port sollte vorher geübt werden. 

Sollte sich der Katheter vom Port lösen, müssen ca. 6 mm vom Katheter abgeschnitten 

werden, bevor er wieder am Port befestigt wird. 

1. Das Septum mit einer nicht-stanzenden PORT-A-CATH® Nadel punktieren und 

die Portkammer mit Hilfe einer 10 ml-Spritze durchspülen, die mit Heparinlösung 

(10 bis 100 IU/ml) gefüllt ist. Während des Spülens das Auslaßröhrchen senkrecht 

halten, um die Luft aus der Kammer entweichen zu lassen. 

2. Den Katheter auf die erforderliche Länge zurechtschneiden und den mit der 

Klemme verschlossenen Teil entfernen. Sicherstellen, daß der Katheter genügend 

Spielraum für Körperbewegungen hat und der Port richtig plaziert wurde. 

3. Den ULTRA-LOCK® Sicherungsring in Richtung Port-Gehäuse schieben, um die 

breiteste Stelle am Auslaßröhrchen freizulegen. Den Katheter auf das Port- 

Auslaßröhrchen aufschieben, wobei der Port aufrecht gehalten werden muß, damit 

keine Heparinlösung austritt. (Abbildung 4) Den Katheter beim Anschließen an 

den Port nicht drehen oder spannen. 

4. Den Katheter und den Port in eine horizontale Position bringen. Den Katheter 

vollständig auf das Port-Auslaßröhrchen in den Sicherungsring schieben 

(Abbildung 5). 

Das Katheterende muß so weit über die Löcher im Sicherungsring geschoben 

werden, bis es das Port-Gehäuse berührt oder bis es sich so nahe wie möglich am 

Port-Gehäuse befindet. Die Position der Löcher ist je nach Produkt unterschiedlich. 


5. Den Sicherungsring vom Port-Gehäuse wegschieben, bis er sich an der breitesten 

Stelle des Auslaßröhrchens befindet. Den Sicherungsring gegen die Ausbuchtung 

des Auslaßröhrchens drücken und vorsichtig am Katheter ziehen, damit der 

Katheter in der richtigen Position fixiert wird. 

Sicherstellen, daß der Katheter richtig angeschlossen ist. Er muß in den Löchern 

im Sicherungsring sichtbar sein, und das Ende des Katheters muß sich zwischen 

Sicherungsring und Port-Gehäuse befinden (Abbildung 7). 

WARNHINWEIS: Wenn der ULTRA-LOCK® Sicherungsring nicht bis zur breitesten Stelle 

der Ausbuchtung im Auslaßröhrchen vorgeschoben wird, kann sich der Katheter vom 

Port lösen, was zur Undichtigkeit des Systems führt. 

6. Den montierten Port in der vorbereiteten subkutanen Tasche plazieren. 

7. Der Katheter muß gerade am Auslaßröhrchen befestigt sein und genügend Spielraum 

haben, so daß er nicht gespannt ist. Übermäßiger Spielraum kann Knicke am 

Katheter verursachen und zu Katheterverschluß bzw. -fraktur führen. 

C. Überprüfen des Durchflusses 

WARNHINWEIS: Beim Durchspülen des Systems darauf achten, daß ein Druck von 2,76 

bar (40 psi; 275 kPa) nicht überschritten wird. Übermäßiger Druck kann zur Beschädigung 

des Systems führen. Dieser kann durch Druckinjektionsgeräte sowie alle herkömmlichen 

Spritzen erzeugt werden. Je kleiner die Spritze ist, desto höher der Druck, der mit derselben 

Druckkraft erzeugt wird. Bei extremem Widerstand nicht versuchen, das System durchzuspülen. 

Schäden durch übermäßigen Druck umfassen u. a. die Katheterruptur oder - 

fragmentierung mit möglicher Embolisation oder extravaskulärer Medikamentenableitung. 

1. Den Port zwischen Daumen und Zeigefinger festhalten. Das System mit einer 

nicht-stanzenden PORT-A-CATH® Nadel und einer Spritze mit einem Volumen 

von mindestens 10 ml mit Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) durchspülen, um 

freien Durchfluß und Dichtigkeit zu bestätigen. 

2. Während der Injektion von Heparinlösung die Nadel zurückziehen, um einen 

Heparinblock herzustellen. 

HINWEIS: Durch den vorigen Schritt wird ein Rückfluß von Blut in den 

Katheter verhindert. 

D. Schließen der Inzision 

1. Den Port wenn möglich in allen Nahtöffnungen mit nicht-resorbierbarem 

Nahtmaterial an der darunterliegenden Muskelfaszie oder dem subkutanen 

Gewebe befestigen, damit sich der Port nach der Plazierung nicht bewegt. 

HINWEIS: Der P.A.S. PORT® Elite verfügt über zwei Nahtöffnungen am 

Auslaßröhrchen und eine mit normalen Suturnadeln durchbohrbare 

rückwärtige Nahtöffnung. 

2. Porttasche schließen und sicherstellen, daß der Port nicht direkt unter der 

Inzision liegt. 

E. Postoperative Pflege 

Den Patienten unmittelbar nach der Implantation auf mögliche Komplikationen 

überwachen. 

VI. HINWEISE ZUR ANWENDUNG 

A. Bestimmung der Systemintegrität 

WARNHINWEIS: Die Injektions-/Infusionstherapie darf erst nach der Bestätigung der 

Systemintegrität eingeleitet werden. Wenn die Systemintegrität nicht bestätigt werden 

kann, besteht die Möglichkeit von Systemschäden wie z. B. einer Katheterruptur oder 

-fragmentierung mit möglicher Embolisation, oder extravaskulärer Medikamentenableitung. 

HINWEIS: Dieser Vorgang erfordert aseptische Verfahrensweisen und sterile 

Geräte. 

Vor der Einleitung der Injektions-/Infusions-therapie durch Ausführen der Schritte 

1 bis 10 (siehe unten) unbedingt die Systemintegrität bestätigen und sicherstellen, 

daß keine Schäden im System vorliegen. 

Wenn die Systemintegrität aufgrund der folgenden Schritte nicht sichergestellt ist, 

ist eine weitere Bestätigung erforderlich, z. B. durch Radiographie (Fluoroskopie, 

Röntgenaufnahmen). Radiographie ist bei aufrechter Haltung des Patienten und mit 

den Armen zur Seite vorzunehmen. 1,2,5,7,8 

1. Feststellen, ob der Patient Symptome aufweist, die auf eine Katheterfragmentierung 

bzw. -embolisation seit dem letzten Systemeinsatz hinweisen, wie z. B. gelegentliche 

Atemnot, Brustschmerzen oder Herzrhythmusstörungen. Bei Auftreten eines 

oder mehrerer dieser Symptome wird eine Röntgenaufnahme empfohlen, um 

festzustellen, ob der Katheter die Ursache ist. 

2. Porttasche und Katheterweg auf Erythembildung, Schwellung, Druckempfindlichkeit 

oder Infektion untersuchen und abtasten, da dies auf eine Undichtigkeit 

19


im System hinweisen kann. Wird eine Undichtigkeit im System vermutet, sollte 

mit einer Röntgenaufnahme festgestellt werden, ob das System Probleme verursacht. 

3. Auf sterile Umgebung achten und sterile Geräte bereitstellen. 

4. Die Stelle für die Injektion/Infusion vorbereiten. 

5. Falls erforderlich, die Punktionsstelle anästhesieren. 

6. Die nicht-stanzende PORT-A-CATH® Nadel und den angeschlossenen Verlängerungsschlauch 

mit Hilfe einer Spritze mit einem Volumen von mindestens 10 

ml vorfüllen, um die gesamte Luft aus dem System zu entfernen. Keine normalen 

Injektionsnadeln verwenden, da diese das Septum beschädigen und Leckagen 

verursachen können. 

7. Die Lage des Ports durch Palpation feststellen und den Port mit Daumen und 

Zeigefinger der anderen Hand festhalten. 

8. Die nicht-stanzende Nadel rechtwinklig zum Septum durch die Haut und das 

Portseptum einführen. Um Injektionen in das subkutane Gewebe zu vermeiden, 

die Nadel vorsichtig vorschieben, bis sie den Boden der Portkammer berührt 


20 

WARNHINWEIS: Nach der Punktion des Septums die Nadel nicht hin- und herbewegen, 

da dies Flüssigkeitsaustritt oder eine Beschädigung des Septums verursachen kann. 

9. Aspirieren, bis Blut erscheint. Schwierigkeiten bei der Blutentnahme können auf 

Katheterblockierung oder unsachgemäße Plazierung der Nadel hinweisen. 

WARNHINWEIS: Beim Durchspülen des Systems darauf achten, daß ein Druck 

von 2,76 bar (40 psi; 275 kPa) nicht überschritten wird. Übermäßiger Druck kann zur 

Beschädigung des Systems führen. Dieser kann durch Druckinjektionsgeräte sowie 

alle herkömmlichen Spritzen erzeugt werden. Je kleiner die Spritze ist, desto höher 

der Druck, der mit derselben Druckkraft erzeugt wird. Bei extremem Widerstand nicht 

versuchen, das System durchzuspülen. Schäden durch übermäßigen Druck umfassen 

u. a. die Katheterruptur oder -fragmentierung mit möglicher Embolisation oder 

extravaskulärer Medikamentenableitung. 

10. Mit einer zweiten Spritze mit einem Volumen von mindestens 10 ml das System 

mit 10 ml physiologischer Kochsalzlösung durchspülen. Keinen übermäßigen 

Druck auf die Spritze ausüben. Schwierigkeiten bei der Injektion/Infusion von 

Flüssigkeiten können auf eine Katheterblockierung hinweisen. 

Während der Spülung mit physiologischer Kochsalzlösung die Porttasche und 

den Katheterweg auf Schwellung beobachten und den Patienten fragen, ob er an 

der Portstelle Brennen, Schmerzen oder sonstige Beschwerden spürt. Wenn eines 

oder mehrere dieser Symptome und/oder Schwellungen der Porttasche bzw. des 

Katheterwegs festgestellt werden, ist Flüssigkeitsaustritt in die Porttasche oder 

aus dem Katheter zu vermuten. 

A.1 Systemintegrität ist bestätigt – 

Port wird nicht sofort verwendet 

1. Eine mit 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) gefüllte Spritze mit einem 

Volumen von mindestens 10 ml anschließen. 

2. 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) instillieren und dadurch einen Heparinblock 

herstellen. Durch Abklemmen der Verlängerungsschläuche den Überdruck 

aufrechterhalten, während die letzten 0,5 ml Heparinlösung injiziert werden. 

3. Die nicht-stanzende Nadel herausziehen. 

HINWEIS: Bei Verwendung einer geraden, nicht-stanzenden Nadel den Port 

stabilisieren und die Spritze sowie die nicht-stanzende Nadel während der 

Injektion der letzten 0,5 ml herausziehen. 

4. Die Nadeln und Spritzen vorschriftsgemäß entsorgen. 

A.2 Systemintegrität bestätigt – Injektion 

oder Infusion wird sofort eingeleitet 

1. Die nicht-stanzende Nadel ordnungsgemäß befestigen. Die Spritze abnehmen 

und eine Injektionskappe, einen Infusionsschlauch oder ein nadelloses Zugangsgerät 

anbringen. 

2. Die Injektionskappe oder Schlauchverbindung vorschriftsmäßig reinigen. 

3. Das Flüssigkeitszufuhrsystem gemäß den einschlägigen Richtlinien anschließen. 

HINWEIS: Die einschlägigen Vorschriften des Centers for Disease Control 

and Prevention (CDC — US-Gesundheitsbehörde) bzw. für Krankenhäuser 

oder Kliniken für das Auswechseln von Infusionsschläuchen sind zu 

befolgen. 

4. Alle Verbindungen sichern. 

5. Infusion beginnen oder Injektion verabreichen. 

WARNHINWEIS: Wenn Medikamente verabreicht werden, die u. U. nicht miteinander 

kompatibel sind, das System vor und nach jeder Injektion bzw. Infusion gründlich 

mit einer entsprechenden Lösung durchspülen, um Medikamenten-Präzipitation mit 

anschließendem Katheterverschluß zu verhindern Die speziellen Anleitungen des 

Herstellers und die Verpackungsbeilagen der Medikamente beachten. 

6. Nach der Infusion oder Injektion das System mit einer mit 10 ml physiologischer 

Kochsalzlösung gefüllten Spritze mit einem Volumen von mindestens 10 ml 

durchspülen und wie folgt fortfahren: 

• Eine weitere Injektion verabreichen oder die nächste Infusion beginnen 

• 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) instillieren und dadurch einen Heparinblock 

herstellen. Durch Abklemmen der Verlängerungsschläuche den Überdruck 

aufrechterhalten, während die letzten 0,5 ml Heparinlösung injiziert werden. 

HINWEIS: Bei Verwendung einer geraden, nicht-stanzenden Nadel den Port 

stabilisieren und die Spritze sowie die nicht-stanzende Nadel während der 

Injektion der letzten 0,5 ml herausziehen. 


B. Regelmäßige Spülung 

Die Systemintegrität muß vor dem Spülen des Ports sichergestellt werden (siehe 

Bestimmung der Systemintegrität). 

Die Durchgängigkeit des Systems wird beibehalten, wenn es bei Nichtgebrauch 

mindestens einmal monatlich mit Heparinlösung gespült wird. 

HINWEIS: Das selbstschließende Septum eines venösen P.A.S. PORT® Elite 

Ports ermöglicht bis zu 500 Punktionen mit einer PORT-A-CATH ® Nadel Größe 

22 G (0,7 mm). 

C. Blutabnahme 

Die Systemintegrität muß vor der Blutabnahme bestätigt werden (siehe Bestimmung 

der Systemintegrität). 

HINWEIS: Es wird empfohlen, ausschließlich Spritzen mit einem Volumen von 

mindestens 10 ml zu verwenden, um Flüssigkeiten in das System zu injizieren 

oder zu instillieren. 

1. Das System unter Verwendung einer nicht-stanzenden PORT-A-CATH® Nadel 

mit 5 ml physiologischer Kochsalzlösung durchspülen, um den freien Durchgang 

zu bestätigen. 

2. Vorsichtig mindestens 5 ml Blut entnehmen und entsorgen. 

3. Die gewünschte Blutmenge entnehmen. 

4. Sofort 20 ml physiologische Kochsalzlösung injizieren.

5. 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) instillieren und dadurch einen Heparinblock 

herstellen. Durch Herausziehen der Spritze den Überdruck aufrechterhalten, 

während die letzten 0,5 ml Heparinlösung injiziert werden. 


D. Beendigung des Systemeinsatzes 

Wenn das System nicht mehr zu Therapiezwecken benötigt wird, ist eine Explantation 

vom Arzt zu erwägen. Wenn das System in situ belassen wird, sind regelmäßige 

Röntgenaufnahmen des Patienten in aufrechter Stellung mit den Armen an den 

Seiten empfohlen, um eventuelle Probleme, wie z. B. ein Einklemmen des Katheters 

zwischen dem Schlüsselbein und der ersten Rippe festzustellen, die zu Katheterfragmentierung 

und Embolisation führen können. 1,4,5,8 

E. Literaturhinweise 






1997;2:117. 








Oncol 1991; 47:261. 

8. Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andvis DA. Pinch-off 

syndrome: A complication of implantable subclavian venous access devices. Radiology 1990; 

177:353. 

9. Franey T, DeMarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a totally 

implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528. 



HINWEIS: Diese Gebrauchsanweisung ist zur Information des Arztes mit 

dem Datum der Herausgabe versehen. Wenn zwischen diesem Datum und 

der Verwendung des Produkts ein Jahr vergangen ist, sollte sich der Arzt bei 

Smiths Medical MD, Inc. erkundigen, ob eine neuere Auflage der Gebrauchsanweisung 

vorliegt. 

Datum der Herausgabe: 2005-08 

Die hier beschriebenen Produkte haben eine oder mehrere der folgenden US-Patentnummern. 

4,880,414, 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH und P.A.S. Port sind Marken der Smiths Medical- 

Unternehmensgruppe. Das Symbol bedeutet, daß dieses marke im US-Patent- und 

Warenzeichenamt und in bestimmten ® anderen Ländern registriert ist. 

© 2005 Smiths Medical-Unternehmensgruppe. Alle Rechte vorbehalten. 

[nl] 

INHOUDSOPGAVE BLZ. 

I. INLEIDING ...................................................................................... 21 

A. Beschrijving van het product ........................................................................ 21 

B. Aanwijzingen voor gebruik ........................................................................... 22 

C. Contra-indicaties ............................................................................................ 22 

D. Mogelijke complicaties .................................................................................. 22 

II. WAARSCHUWINGEN ..................................................................... 22 

III. VOOR HET IMPLANTEREN ............................................................ 23 

A. Voorbereiding van het systeem .................................................................... 23 

IV. PLAATSINGSTECHNIEKEN VOOR DE KATHETER ......................... 23 

A. Percutane punctie – Methode A (Interventionele Radiologen) ............... 23 

B. Percutane Punctie – Methode B (Chirurgen) ............................................ 24 

C. Chirurgische incisie ....................................................................................... 24 

V. DE POORTLOCATIE PREPAREREN ................................................ 24 

A. Een subcutane holte prepareren ................................................................... 24 

B. Katheter/poort assemblage ........................................................................... 25 

C. Stroming controleren ..................................................................................... 25 

D. De poortlocatie sluiten .................................................................................. 25 

E. Postoperatieve behandeling .......................................................................... 25 

VI. INSTRUCTIES VOOR TOEGANG TOT HET SYSTEEM ..................... 25 

A. Nagaan of het systeem intact is .................................................................... 25 

A.1 Systeem is intact – Poort wordt niet 

onmiddellijk gebruikt ........................................................................... 26 

A.2 Systeem is intact – Injectie of infusie zal 

onmiddellijk beginnen ........................................................................ 26 

B. Spoelschema .................................................................................................... 26 

C. Procedure voor afname van bloed ............................................................... 26 

D. Stoppen met het gebruik ............................................................................... 26 

E. Referenties ....................................................................................................... 27 

FIGUREN ................................................................................................ 77 

I. INLEIDING 

De P.A.S. PORT® implanteerbare systemen voor veneuze toegang kunnen in de arm 

of de borst geplaatst worden en zijn ontworpen om herhaaldelijke toegang tot het 

veneuze systeem mogelijk te maken voor de parenterale toediening van medicatie, 

vochten, en voedingsoplossingen en voor de afname van aderlijk bloed. Deze hulpstukken 

mogen alleen door clinici geïmplanteerd worden die ervaring hebben met 

of opgeleid zijn in het implanteren en onderhoud van hulpstukken voor veneuze 

toegang en die de risico’s kennen. 

In deze handleiding wordt verwezen naar figuren die zich op een uitvouwblad op 

de achterflap bevinden. Het blad met Productspecificaties in de verpakking van het 

product geeft de specificaties voor poort en katheter. 

Brochures met informatie voor patiënt en clinicus kunnen verkregen worden door 

contact op te nemen met Smiths Medical MD, Inc. in de V.S. op 1.800.426.2448 of 

met Smiths Medical International Ltd., de erkende vertegenwoordiger voor de EU 

op Tel +44 (0) 1923 246434. 

A. Beschrijving van het product 

P.A.S. PORT® systemen worden steriel (ETO-sterilisatie) en apyrogeen geleverd. 

Alle P.A.S. PORT® producten zijn ontworpen en bedoeld voor gebruik bij één enkele 

patiënt. Een P.A.S. PORT® systeem bestaat uit een poort met een zelfafsluitend septum 

en een enkellumen katheter die toegankelijk is door percutane punctie met een niet- 

21

[nl] (vervolg) 

borende naald. De systemen worden ook geleverd met invoersets. 

B. Aanwijzingen voor gebruik 

P.A.S. PORT® systemen zijn aangewezen als de therapie herhaaldelijke veneuze 

toegang vereist voor de injectie van therapeutische middelen en/of afname van 

veneus bloed. 

C. Contra-indicaties 

P.A.S. PORT® systemen zijn gecontra-indiceerd voor therapie als: 

• Het bestaan van infectie, bacteriëmie of septikemie bekend is of vermoed wordt 

• De anatomie van de patiënt inbrenging van de katheter in de bloedvaten niet 

toestaat 

• De patiënt last heeft van ernstig chronisch obstructief longlijden (COPD). 

• De patiënt in het verleden bestraald is op de bovenste regio van de thorax. 

• De patiënt, naar bekend is of vermoed wordt, een allergische reactie heeft op 

stoffen die zich in het systeem bevinden, of er eerder blijk van heeft gegeven 

geïmplanteerde hulpmiddelen niet te verdragen (De materialen van het systeem 

worden gegeven op het blad met de Productspecificaties en op het etiket van de 

verpakking.) 

• Er voor de therapie stoffen gebruik worden die niet te verenigen zijn met één van 

de componenten van het systeem. (De materialen van het systeem worden gegeven 

op het blad met de Productspecificaties en op het etiket van de verpakking.) 

Dit product mag niet gebruikt worden indien de verpakking beschadigd of geopend 

is. 

D. Mogelijke complicaties 

Het gebruik van het P.A.S. PORT® systeem houdt de mogelijke risico’s in die normaal 

gepaard gaan met het inbrengen of gebruik van geïmplanteerde hulpstukken of 

permanente katheter, waaronder de volgende in de niet-beperkende lijst hieronder: 

• Luchtembolie 

• Arterio-veneuze fistel 

• Beschadiging of verwonding van de slagaders of aders 

• Letsel van de brachiale plexus 

• Hartaritmie 

• Hartpunctie 

• Harttamponade 

• Het loslaten, fragmenteren, breken, of snijden van de katheter met als gevolg 

embolisatie van de katheter 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Katheterocclusie 

• Katheterbreuk 

• Extravasatie van de medicijnen 

• Erosie van de poort of van de katheter door de huid en/of de bloedvaten 

• Afzetting van fibrine bij de kathetertip 

• Hematoom 

• Hemothorax 

• Afstoting van het implantaat 

• Infectie/bacteriëmie/sepsis 

• Migratie van de poort/katheter 

• Beschadiging van de zenuwen 


22 

• Letsel van de ductus thoracicus 

• Trombo-embolie 

• Tromboflebitis 

• Trombose 

II. WAARSCHUWINGEN 

Het is belangrijk dat al het geneeskundig personeel dat betrokken is bij de zorg en 

behandeling van de patiënt op deze Gebruikershandleiding en op de productspecificaties 

gewezen wordt. 

De volgende waarschuwingen bevatten informatie die belangrijk is voor de veiligheid 

van de patiënt. Indien de waarschuwingen en aanwijzingen niet op de juiste wijze 

worden opgevolgd, kan dit ernstig of dodelijk letsel voor de patiënt tot gevolg hebben. 

• Als de poort niet gehecht wordt of de katheter niet door een huls omgeven wordt 

als dit vereist is, kan de katheter buigen, waardoor er een occlusie zou kunnen 

ontstaan of de katheter zou kunnen fragmenteren, breken of snijden. 

• Medische procedures op de arm van de patiënt waarin het systeem is geïmplanteerd 

moeten als volgt beperkt worden: 

Geen bloed afnemen of medicatie infuseren in het gebied van de arm waar het 

systeem is ingebracht, tenzij door de poort. 

Geen meting van de bloeddruk van de patiënt op deze arm. 

Het niet opvolgen van deze restricties kan leiden tot onopzettelijk doorprikken 

van de katheter, katheterocclusie, of andere schade aan de katheter. 

• Vermijd het plaatsen van een medische katheter in de vena subclavia met de 

percutane technieken. Een dergelijke plaatsing zou kunnen leiden tot occlusie, 

beschadiging, breken, snijden of fragmenteren van de katheter door het afklemmen 

van de katheter tussen de eerste rib en het sleutelbeen (afgeknepen kathetersyndroom). 

1,2,3,4,5,7,8,9 

• Forceer de invoerbuis, het verwijdingsinstrument, of de geleidedraad niet naar 

binnen want dit kan irritatie van het bloedvat, trauma of een punctie veroorzaken. 

• Als u een afpelbare invoerhuls gebruikt, begin de huls dan niet af te pellen voordat 

u hem hebt uitgetrokken, want anders kan de ader scheuren. 

• Voorkom luchtembolie door de patiënt correct te positioneren en door met de 

vinger druk uit te oefenen op de invoerhuls tot de katheter ingevoerd is. Als men 

dit niet doet kan luchtembolie optreden. 

• Zorg dat u de ader en/of de katheter niet afsnijdt of afsluit wanneer u de ligatuur 

aanbrengt. 

• Plaats de poort niet zodanig dat u een lus aanbrengt in de katheter want dit kan 

de katheter beschadigen of een occlusie veroorzaken. 

• GEBRUIK GEEN INSTRUMENTEN OM DE CONNECTOR TE HELPEN 

ZETTEN. GEBRUIK GEEN FORCEPS OF INSTRUMENTEN MET TANDEN 

OF SCHERPE RANDEN om de katheter te verbinden met de poort, want dit 

zou de katheter kunnen beschadigen en de katheter of gedeelten ervan kunnen 

emboliseren of lekken in het systeem kunnen maken. 

Indien u om welke reden dan ook tijdens het inbrengen de katheter van de poort 

losmaakt, dient u ongeveer 6 mm van de katheter af te knippen voordat u deze 

weer aan de poort vastmaakt. Onjuiste verwijdering van de katheter van de poort 

kan de katheter beschadigen en systeemlekkage tot gevolg hebben. 

• De katheter mag niet worden verdraaid of uitgerekt terwijl u deze op de uitvoerbuis 

schuift, aangezien dit kan leiden tot beschadiging van de katheter of lekkage. 

• Als u de connector niet naast het breedste gedeelte van de bol op de uitvoerbuis 

aanbrengt, kan de katheter loslaten van de poort en mogelijk systeemlekkage 

optreden. 

• Zorg ervoor de druk van 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] niet te overschrijden tijdens

het spoelen van het systeem met vocht. Overmatige druk kan het systeem 

beschadigen en kan makkelijk veroorzaakt worden door alle injecteermechanismen. 

Hoe kleiner het volume van de spuit, des te hoger de druk die kan ontstaan met 

dezelfde uitgeoefende kracht. Probeer het systeem niet te spoelen als u veel weerstand 

ondervindt. Door overmatige druk kan de schade fragmentatie en ruptuur 

van de katheter omvatten met mogelijke embolisatie. Dit zijn evenwel niet de 

enige mogelijke gevolgen. 

• Begin niet met injectie of infusietherapie voordat vaststaat dat de poort en/of de 

katheter intact zijn. Als het niet vaststaat dat de poort en/of de katheter intact 

zijn, kan er schade aan het systeem optreden, waaronder fragmentatie en ruptuur 

van de katheter met mogelijke embolisatie, of extravasatie van geneesmiddel. Dit 

zijn evenwel niet de enige mogelijke gevolgen. 

• Gebruik geen standaard injectienaalden om het septum aan te prikken, want 

deze kunnen het septum beschadigen en lekken veroorzaken. Gebruik uitsluitend 

PORT-A-CATH® naalden voor het aanprikken van de poort. 

• Nadat het septum is aangeprikt, mag de naald niet schuin worden gehouden of 

heen en weer worden bewogen, aangezien dit kan leiden tot vloeistoflekken of 

beschadiging van het septum. 

• Om een mogelijke precipitatie van het geneesmiddel en de daaruit voortkomende 

occlusie van de katheter te voorkomen, dient het systeem grondig gespoeld 

te worden met een geschikte oplossing voor en na injectie of infusie als men 

medicaties toedient die onverenigbaar met elkaar zijn. Raadpleeg voor ieder 

geneesmiddel de specifieke aanwijzingen en etiketten van de fabrikant alvorens 

het toe te dienen. 

III. VOOR HET IMPLANTEREN 

Door middel van venografie kan men de geschikte ader kiezen voor de plaatsing 

en nagaan of de ader voldoende open is. Als de ader eenmaal gekozen is, schat u 

de lengte van de katheter die vereist is om de distale tip op de gewenste locatie te 

brengen. De katheter wordt dan geplaatst met behulp van een percutane punctie of 

een heelkundige incisie. Om de ader aan te prikken en de katheter te plaatsen kan 

men ultrasone geleiding gebruiken. 

Als de poort en de katheter geplaatst zijn, dient de locatie van de tip van de katheter 

fluoroscopisch of radiografisch gecontroleerd te worden. Om de stabiliteit van het 

systeem te verzekeren, dient de katheter als dit wenselijk is door een huls omgeven 

te worden en de poort dient gehecht te worden met alle beschikbare hechtingsgaten. 

WAARSCHUWING: Als de poort niet gehecht wordt of de katheter niet door een huls 

naar de poort loopt wanneer dit gewenst is kan de katheter buigen en hierdoor kan er een 

occlusie optreden in de katheter of kan deze fragmenteren, breken of snijden. 

De medische procedures op de arm van de patiënt waarin het systeem is geïmplanteerd 

dienen als volgt beperkt te worden: 

• Neem geen bloed af en injecteer of infuseer geen medicatie, tenzij door de poort. 

• Meet de bloeddruk van de patiënt niet op deze arm. 

WAARSCHUWING: Vermijd de mediale plaatsing van de katheter in de vena subclavia 

met de percutane techniek. Deze plaatsing kan leiden tot beschadiging, scheuren, snijden 

of fragmentatie door het samendrukken van de katheter tussen de eerste rib en het 

sleutelbeen. 

A. Voorbereiding van het systeem 

Zorg dat de chirurgische handschoenen talkvrij zijn voordat u het systeem ter hand 

neemt. 

Met de botte naald spoelt u de katheter met een 10 ml spuit of groter met een 

heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml) en u klemt hem af bij het recht afgesneden 

uiteinde dat aan de poort aangesloten zal worden. 

OPMERKING: Het geklemde uiteinde van de katheter moet afgesneden worden 

voordat deze op de poort aangesloten wordt. 

Deze procedure is bedoeld om de katheter van lucht te purgeren en de stroming te 

constateren. 

IV. PLAATSINGSTECHNIEKEN 

VOOR DE KATHETER 

In dit hoofdstuk worden er drie plaatsingstechnieken beschreven: 

A. Percutane punctie – Methode A (Interventionele radiologen), een techniek 

die veel gebruikt wordt door interventionele radiologen om de katheter over een 

geleidedraad in te brengen. 

B. Percutane punctie – Methode B (Chirurgen), een techniek die veel gebruikt 

wordt door chirurgen om de katheter door de beschermingshuls te schuiven 

nadat de geleidedraad verwijderd wordt. 

C. Heelkundige incisie, een techiek waarbij de ader blootgelegd wordt om de 

katheter in te brengen. 

A. Percutane punctie – Methode A 

(Interventionele Radiologen) 

Bij deze techniek wordt er een 21 gauge (0,81 mm) invoernaald gebruikt, een 

0,46 mm geleidedraad, 4 Fr (1,35 mm) transitioneel verwijdingssysteem (coaxiale 

katheter), en een 0,89 mm hydrofiele geleidedraad die niet met dit systeem worden 

geleverd. 

1. Laat de patiënt achterover liggen. Kies de geschikte locatie voor het plaatsten 

van de katheter en poort. Controleer de baan van de ader fluoroscopisch of 

ultrasoon. 

2. Prepareer de punctielocatie met de standaardaseptische technieken en verdoof de 

priklocatie. 

3. Voor plaatsing op de arm maakt u een kleine incisie op de plaats van inbrengen. 

Prik met een 21 gauge (0,81 mm) invoernaald (niet geleverd) de ader aan onder 

directe fluoroscopische of ultrasone observatie. Desgewenst kunt u een injectiespuit 

aankoppelen en voorzichtig aanzuigen om de intraluminale lokatie te bepalen. 

Voor plaatsing in de borst prikt u de huid aan met een 21 gauge invoernaald 

onder het sleutelbeen aan de laterale zijde van de overgang tussen het middelste 

derde en het mediale derde deel. Om te bevestigen dat de naald in de vena 

subclavia steekt, verbindt u een injectiespuit en zuigt u voorzichtig aan terwijl 

de naald gericht wordt naar een punt lichtelijk boven en achter de suprasternale 

uitstulping. 

4. Verwijder zo nodig de injectiespuit, maar laat de naald zitten. 

5. Breng een 0,46 mm geleidedraadbinnen door de naald. 

6. Breng de tip van de geleidedraad onder fluoroscopische geleiding naar de 

gewenste locatie. 

7. Verwijder de naald en werp hem weg, en laat de geleidedraad zitten. 

8. Schuif een 4 Fr (1,35 mm) transitioneel verwijdingssysteem (coaxiale katheter) 

over de 0,46 mm geleidedraad. Verwijder het binnenste van het transitionele 

uitzetsysteem. 

9. Vervang de 0,46 mm geleidedraad door een 0,89 mm hydrofiele geleidedraad. 

Om de kans op luchtembolie te verminderen, plaatst u een vinger over de naaldopening, 

tot de katheter ingebracht is. 

10. Vervang het overblijvende gedeelte van het transitionele uitzetsysteem door het 6 

Fr (2,0 mm) verwijdingsstuk met huls met een draaibeweging om de eenheid in 

de ader voort te duwen. 

23


11. Verwijder het verwijdingsstuk van de invoerhuls, waarbij u de huls laat zitten 

(Figuur 1: A. Knijp, B. Trek terug, C. Huls, D. Verwijdingsstuk ). 

12. Plaats het puntige uiteinde van de katheter over de hydrofiele geleidedraad en 

door de huls en schuif de katheter tot de gewenste locatie. 

13. Als het systeem op de arm geplaatst wordt, beweegt u de arm in verschillende 

posities ten opzichte van het lichaam. Observeer het effect van deze beweging op 

de locatie van de kathetertip op elk ogenblik van de beweging met behulp van 

fluoroscopie. Zo dit nodig is, kan de positie van de katheter bijgesteld worden 

zodat deze zich op de gewenste locatie bevindt. 

OPMERKING: Wees uiterst zorgvuldig bij de plaatsing van de kathetertip. 

Beweging van de arm waarin het systeem geïmplanteerd is kan leiden tot 

verplaatsing van de kathetertip weg van de gewenste lokatie. 

14. Trek de hydrofiele geleidedraad terug nadat de kathetertip gepositioneerd is. 

15. Verwijder de huls geleidelijk uit het bloedvat, en trek als er een afpelhuls gebruikt 

wordt, tegelijkertijd de twee flapjes terug van de huls, zodat ze van de katheter 

afgepeld worden. 

24 

WAARSCHUWING: Als de huls niet teruggetrokken wordt vóór het pellen kan de ader 

scheuren. 

16. Spoel de katheter met behulp van de stompe naald met een heparine-oplossing 

(10 tot 100 IU/ml) en klem de katheter dicht aan het uiteinde dat op de poort zal 

worden aangesloten. 1,2 

17. Controleer fluoroscopisch of radiografisch of het distale einde van de kathetertip 

zich op degewenste plaats bevindt. 

18. Omgeef desgewenst de katheter met een huls van de invoerlocatie naar de locatie 

van de poortholte. 

Prepareer vervolgens de poortlocatie. 

B. Percutane Punctie – Methode B 

(Chirurgen) 

Bij deze techniek wordt een 18 gauge (1,3 mm) invoernaald gebruikt, een 0,89 mm 

J-geleidedraad, en een 6 Fr (2,0 mm) invoerhulpstuk met huls dat geleverd wordt bij 

bepaalde P.A.S. PORT® systemen. 

1. Laat de patiënt achterover liggen en kies de geschikte ader voor de plaatsing van 

poort en katheter. Markeer de locatie voor venapuntie. 

2. Prepareer de punctielocatie met de standaardaseptische technieken en verdoof de 

priklocatie. 

3. Voor plaatsing in de arm prikt u de ader aan met een 18 gauge (1,3 mm) invoernaald. 

Desgewenst zet u er een injectiespuit op en zuigt u voorzichtig aan om de 

intraluminale locatie te bepalen. 

Voor plaatsing op de borst prikt u de huid aan met een 18 gauge (1,3 mm) 

invoernaald onder het sleutelbeen aan de laterale zijde van de overgang tussen 

het mediale derde en het middelste derde deel. Om te bevestigen dat de naald 

in de vena subclavia zit, verbindt u een spuit en zuigt u voorzichtig aan terwijl 

de naald gericht wordt naar een punt lichtelijk boven en achter de suprasternale 

uitstulping. 

4. Verwijder zo nodig de injectiespuit, maar laat de naald zitten. 

5. Schuif de strekhuls van de geleidedraad over de 0,89 mm geleidedraad. Schuif de 

geleidedraad door de naald, ver genoeg in de ader om te bepalen of de ader open 

is. 

6. Haal de naald en strekhuls eruit en werp deze weg, waarbij de geleidedraad op zijn 

plaats blijft. 

7. Maak ene kleine incisie in de huid op de aanpriklocatie van de ader om het 

geheel van het verwijdingsinstrument en huls in de ader te schuiven. 

8. Schuif het verwijdingsinstrument en huls over de geleidedraad met een draaibe- 

weging en schuif het geheel tot juist voorbij de zachte weefsels in de ader. 

9. Verwijder het verwijdingsinstrument en geleidedraad , waarbij de huls op zijn plaats 

blijft. (Figuur 1: A. Knijp, B. Trek terug, C. Huls, D. Verwijdingsinstrument). Om 

de kans op luchtembolie te verminderen, plaatst u een vinger over de naaldopening, 

tot de katheter ingebracht is. 

10. Schuif het puntige einde van de katheter langzaam en met kleine stappen door de 

huls tot de gewenste locatie. 

11. Als het systeem in de arm geplaatst wordt, beweegt u de arm van de patiënt in 

verschillende posities ten opzichte van het lichaam. Observeer het effect van deze 

beweging op de locatie van de kathetertip op elk ogenblik van de beweging met 

behulp van fluoroscopie. Stel zo nodig de plaats van de katheter bij. 

OPMERKING: Wees uiterst zorgvuldig bij de plaatsing van de kathetertip. 

Door de beweging van de arm van de patiënt waarin het systeem is geïmplanteerd 

kan de kathetertip zich weg van de gewenste locatie verplaatsen. 

12. Haal de invoerhuls geleidelijk uit de ader, en als er een afpelhuls gebruikt wordt, 

trekt u tegelijkertijd de twee flapjes van de hulsvellen naar buiten om ze van de 

katheter te verwijderen. 

WAARSCHUWING: Als de huls niet teruggetrokken wordt vóór het pellen kan de ader 

scheuren. 

13. Spoel de katheter met een heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml) met een stompe 

naald en een 10-ml spuit of groter en klem hem af. 

14. Controleer fluoroscopisch of radiografisch ofhet distale einde van de kathetertip 

zich op degewenste plaats bevindt. 

15. Omgeef desgewenst de katheter met een huls van de invoerlocatie naar de locatie 

van de poortholte. 

Prepareer vervolgens poort en locatie. 

C. Chirurgische incisie 

Bij deze techniek wordt een chirurgische incisie gegeven en een venenhaakje dat 

geleverd wordt bij de P.A.S. PORT® systemen. 

1. Voer de incisie uit en prik de ader aan volgens het gevestigde protocol 

2. Voer de schuin afgesneden zijde van het venenhaakje in door de incisie en schuif 

het in de ader. 

3. Stabiliseer het venenhaakje. Schuif de katheter onder het venenhaakje in de ader 

(Figuur 2: A. Venenhaakje, B. Katheter, C. Ader). 

4. Verwijder het venenhaakje. 

5. Schuif de katheter over de vooraf bepaalde lengte. 

6. Een veneuze katheter kan bij de venotomie gehecht worden volgens de chirurgische 

standaardprocedures en de beslissing van de clinicus. Vermijd in de ader te 

snijden of de ader te occluderen als u de ligatuur plaatst. 

7. Controleer door fluoroscopie of radiografie of het distale uiteinde van de katheter 

zich op de gewenste locatie bevindt. 

8. Omgeef zo nodig de katheter met een huls van de locatie van de venotomie naar 

de locatie van de poortholte. 

Prepareer vervolgens poort en locatie. 

V. DE POORTLOCATIE PREPAREREN 

A. Een subcutane holte prepareren 

1. Bij plaatsing in de arm maakt u een onderhuidse holte voor de poort naast de 

invoerlocatie in de ader. 

Bij plaatsing in de borst bepaalt u de plaats voor de poort boven een benig 

uitsteeksel en maakt u een onderhuidse holte voor de poort.

OPMERKING: Prepareer de holte zodat de poort zich niet direct onder de 

incisie bevindt. Plaats de poort zodat de uitvoerbuis zich richt naar de 

invoerlocatie in de ader en er geen lus in de katheter ontstaat (Figuur 3). 

2. Plaats de poort ongeveer 0,5 tot 1,0 cm onder het huidoppervlak, afhankelijk 

van de anatomie van de patiënt en de locatie van de poort. Een te diep geplaatste 

poort kan moeilijk te palperen en aan te prikken zijn. De poort moet stabiel over 

een spier of een fascia liggen zodat deze zich niet verplaatst na plaatsing. 

3. Plaats de poort in de onderhuidse holte om te bepalen of de holte past. 

B. Katheter/poort assemblage 

WAARSCHUWING: GEBRUIK GEEN INSTRUMENTEN OM DE CONNECTOR TE HELPEN 

ZETTEN. Gebruik geen forceps of INSTRUMENTEN MET TANDEN OF SCHERPE RANDEN om 

de katheter aan de poort te bevestigen, aangezien dit de katheter kan beschadigen. 

OPMERKING: Het is aan te bevelen vooraf eens te oefenen in het aansluiten 

van de katheter op de poort. 

Als u de katheter van de poort loskoppelt moet u ongeveer 6 mm van de katheter 

afsnijden voordat u deze opnieuw aan de poort kunt koppelen. 

1. Prik het septum aan met een niet-borende PORT-A-CATH® invoernaald, en 

spoel de poortkamer met een spuit van 10-ml of groter met een heparine-oplossing 

(10 tot 100 IU/ml). Houd de uitvoerbuis verticaal om alle lucht uit de kamer 

te verwijderen. 

2. Snijd de katheter op de vereiste lengte, verwijder het afgeklemde gedeelte. Laat 

voldoende speling op de katheter opdat de patiënt normaal zou kunnen bewegen 

en de poort juist geplaatst kan worden. 

3. Schuif de ULTRA-LOCK® connector terug naar de poortbehuizing om de bol op 

de uitvoerbuis bloot te leggen. Schuif de katheter op de uitvoerbuis van de poort 

terwijl u de poort rechtop houdt, zodat deze gevuld blijft met normale fysiologische 

zoutoplossing (Figuur 4). Vermijd de katheter te verdraaien of te rekken 

wanneer u hem op de poort aansluit. 

4. Leg de katheter en de poort horizontaal. Schuif de katheter volledig over de 

uitvoerbuis van de poort en in de connector (Figuur 5). 

Het uiteinde van de katheter moet voorbij de gaten in de connector geschoven 

worden tot het contact maakt met de poortbehuizing of daar zo dicht mogelijk bij 

ligt. De locatie van de gaten kan volgens het product variëren. (Figuur 6 ). 

5. Schuif de connector weg van de poortbehuizing totdat deze zich naast het 

breedste gedeelte van de bol op de uitvoerbuis bevindt. Houd de connector tegen 

de bol en activeer de connector door voorzichtig aan de katheter te trekken, 

waardoor deze wordt vastgezet. 

Om zeker te zijn van de verbinding, moet u de katheter door de gaten kunnen 

zien en moet deze verder gaan dan de gaten in de connector, en moet het einde 

van de katheter tussen de connector en de poortbehuizing liggen (Figuur 7). 

WAARSCHUWING: Als de ULTRA-LOCK® connector niet tot naast het breedste 

gedeelte van de bol op de uitvoerbuis geschoven wordt kan de katheter loskomen van 

de poort en kan er een systeemlek ontstaan. 

6. Plaats de geassembleerde poort in de geprepareerde onderhuidse holte. 

7. Zorg ervoor dat de katheter losjes uit de uitvoerbuis steekt met voldoende speling, 

zodat de katheter niet wordt belast. Door te veel speling kan de katheter knikken 

of buigen, wat occlusies en/of breuken kan veroorzaken. 

C. Stroming controleren 

WAARSCHUWING: Houd de druk bij het spoelen van het systeem onder 40 psi [2,76 

bar; 275 kPa]. Overmatige druk kan het systeem beschadigen en kan makkelijk veroorzaakt 

worden door alle injecteermechanismen. Hoe kleiner het volume van de spuit, 

des te hoger de druk die kan ontstaan met dezelfde uitgeoefende kracht. Probeer het 

systeem niet te spoelen als u veel weerstand ondervindt. Door overmatige druk kan de 

schade fragmentatie en ruptuur van de katheter omvatten met mogelijke embolisatie. 

Dit zijn evenwel niet de enige mogelijke gevolgen. 

1. Stabiliseer de poort met duim en vinger. Controleer of de stroming niet gestremd 

is en dat er geen lek is door het systeem te spoelen, met behulp van een nietborende 

PORT-A-CATH® aanpriknaald en een injectiespuit van 10-ml of groter 

met een heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml). 

2. Vorm een heparineslot door verder te gaan met de injectie van heparine terwijl u 

de naald terugtrekt. 

OPMERKING: De bovengenoemde stap is nodig om reflux van bloed in de 

katheter te vermijden. 

D. De poortlocatie sluiten 

1. Hecht de poort op de onderliggende spierfascia als dit mogelijk is of op onderhuids 

weefsel met permanente hechtingen in alle beschikbare hechtgaten om te 

voorkomen dat de poort na de plaatsing verschuift. 

OPMERKING: De P.A.S. PORT® Elite heeft twee hechtgaten bij de uitvoerbuis 

en één doorprikbaar hechtgat aan de achterkant dat doorgeprikt kan 

worden met een standaard hechtnaald. 

2. Sluit de poortholte en controleer of de poort niet direct onder de incisie komt te 

liggen. 

E. Postoperatieve behandeling 

Observeer de patiënt onmiddellijk na het implanteren van het systeem voor mogelijke 

complicaties. 

VI. INSTRUCTIES VOOR TOEGANG 

TOT HET SYSTEEM 

A. Nagaan of het systeem intact is 

WAARSCHUWING: Begin niet met injectie- of infusietherapie tot vaststaat dat het 

systeem intact is. Als het niet vaststaat dat het systeem intact is, kan het systeem beschadigd 

zijn, zoals onder andere maar niet uitsluitend breuk of fragmentatie van de katheter met 

mogelijk embolisatie of extravasatie van geneesmiddel. 

OPMERKING: Deze procedure vereist een aseptische techniek en steriele 

instrumenten. 

Voordat u de injectie- of infusietherapie opstart is het van belang te bevestigen dat 

het systeem intact is en na te gaan of het systeem niet beschadigd is door de stappen 

1 tot 10 hieronder door te nemen. 

Indien men twijfelt of het systeem intact is bij één van de volgende stappen, is 

nadere controle vereist. Dit kan gebeuren door radiografie (of fluoroscopie). Bij 

radiografie moet de patiënt rechtop staan met de armen langs de zijden. 1,2,5,7,8 

1. Observeer de patiënt en vraag of hij/zij na de laatste keer dat het systeem werd 

aangeprikt, tekenen heeft waargenomen die op katheterfragmentatie of katheterembolisatie 

kunnen duiden; bijvoorbeeld episoden van kortademigheid, pijn op 

de borst of hartkloppingen. Als één van deze symptomen aanwezig is, verdient 

het aanbeveling om aan de hand van röntgenstraling en/of angiografie vast te 

stellen of er problemen zijn met de katheter. 

2. Onderzoek en palpeer de poortholte en de baan van de katheter op erytheem, 

zwelling, gevoeligheid of infectie. Deze verschijnselen zouden kunnen wijzen op 

een lek in het systeem. Indien vermoed wordt dat het systeem lekt, verdient het 

aanbeveling om aan de hand van radiografie vast te stellen of er problemen zijn 

met het systeem. 

3. Stel het steriele veld en de benodigdheden op. 

25


26 

4. Prepareer de locatie voor injectie of infusie. 

5. Desgewenst kan de naaldpunctielocatie worden verdoofd. 

6. Met behulp van een spuit van 10-ml of groter spoelt u de niet-borende PORT-A- 

CATH® invoernaald en elke verbonden uitbreiding om lucht uit de vloeistofbaan 

te verwijderen. Gebruik geen standaard injectienaalden, aangezien deze het 

septum kunnen beschadigen en lekkage kunnen veroorzaken. 

7. Zoek de poort door palpatie en houd hem vast met de duim en vingers van de 

niet-dominante hand. 

8. Voer de niet-borende naald in door de huid en het poortseptum onder een hoek 

van 90° op het septum. Om te vermijden dat u subcutaan injecteert schuift u de 

naald langzaam verder tot deze de bodem van de poortkamer raakt (Figuur 8). 

WAARSCHUWING: Nadat het septum is aangeprikt, mag de naald niet schuin 

worden gehouden of heen en weer worden bewogen, aangezien dit kan leiden tot 

vloeistoflekken of beschadiging van het septum. 

9. Zuig aan om de bloedstroom om te keren. Als bloedafname moeilijkheden 

oplevert, kan dit wijzen op een blokkade in de katheter of een onjuiste plaatsing 

van de naald. 

WAARSCHUWING: Houd de druk bij het spoelen van het systeem onder 40 psi [2,76 

bar; 275 kPa]. Overmatige druk kan het systeem beschadigen en kan makkelijk veroorzaakt 

worden door alle injecteermechanismen. Hoe kleiner het volume van de spuit, 

des te hoger de druk die kan ontstaan met dezelfde uitgeoefende kracht. Probeer het 

systeem niet te spoelen als u veel weerstand ondervindt. Door overmatige druk kan de 

schade fragmentatie en ruptuur van de katheter omvatten met mogelijke embolisatie. 

Dit zijn evenwel niet de enige mogelijke gevolgen. 

10. Spoel het systeem door met 10 ml normale fysiologische zoutoplossing met behulp 

van een tweede injectiespuit van minimaal 10 ml. Oefen niet te veel kracht uit op 

de spuit. Als injectie of infusie moeizaam verloopt, kan dit wijzen op een blokkade 

in de katheter. 

Tijdens het doorspoelen met fysiologische zoutoplossing moet u de poortholte 

en katheterbaan controleren op zwelling en vragen of controleren of de patiënt 

een branderig gevoel, pijn of ongemak ondervindt. Als één van deze symptomen 

zich manifesteert en/of zwelling van de poortpocket en katheterbaan wordt 

waargenomen, moet men aannemen dat er mogelijke vloeistof-extravasatie in de 

poortholte of katheterbaan plaatsvindt. 

A.1 Systeem is intact – Poort wordt niet 

onmiddellijk gebruikt 

1. Verbind een injectiespuit van 10 ml of groter met 5 ml heparine-oplossing (10 tot 

100 IU/ml). 

2. Vorm een heparineslot door 5 ml heparine-oplossing in te voeren (10 tot 100 

IU/ml). Om een positieve druk te behouden klemt u de verlengstukken af tijdens 

het injecteren van de laatste 0,5 ml heparine-oplossing. 

3. De niet-borende naald weghalen. 

OPMERKING: Als u een rechte, niet-borende naald gebruikt, moet u de 

poort stabiliseren en de injectiespuit en de niet-borende naald terugtrekken 

terwijl u de laatste 0,5 ml injecteert. 

4. Werp de naalden en injectiespuiten weg volgens het gevestigde protocol. 

A.2 Systeem is intact – Injectie of infusie zal 

onmiddellijk beginnen 

1. Bevestig de niet-borende naald volgens het gevestigde protocol. Vervang de naald 

door een injectiekap, I.V. slangetjes, of een naaldloos hulpstuk voor toegang. 

2. Reinig de injectiekap of het middelpunt van het verlengstuk volgens het gevestigde 

protocol. 

3. Sluit het vloeistoftoedieningssysteem aan volgens het gevestigde protocol. 

OPMERKING: Volg het gevestigde protocol voor het vervangen van infuuslijnen 

van het ziekenhuis of de instelling op. 

4. Bevestig alle verbindingen. 

5. Begin met de infusie of geef de injectie. 

WAARSCHUWING: Om mogelijke precipitatie van geneesmiddel en de daaruit 

voortvloeiende occlusie van de katheter te vermijden, dient u het systeem grondig te 

spoelen met een geschikte oplossing voor en na elke injectie of infusie als u medicatie 

toedient die onverenigbaar met elkaar kunnen zijn. Raadpleeg voor ieder geneesmiddel 

de specifieke aanwijzingen en etiketten van de fabrikant alvorens het toe te dienen. 

6. Na afloop van de injectie of infusie, spoelt u het systeem met 10 ml normale 

fysiologische zoutoplossing met een injectiespuit van 10 ml of groter en doet u 

het volgende: 

• Geef een volgende injectie of begin met het volgende infuus 

• Vorm een heparineslot door 5 ml heparine-oplossing in te spuiten (10 tot 100 

IU/ml). Om een positieve druk te behouden klemt u de uitbreidingsbuizen af 

tijdens het injecteren van de laatste 0,5 ml heparine-oplossing. 

OPMERKING: Als u een rechte, niet-borende naald gebruikt, moet u de 

poort stabiliseren en de injectiespuit en de niet-borende naald terugtrekken 

terwijl u de laatste 0,5 ml injecteert. 


B. Spoelschema 

Voordat u de poort spoelt dient u na te gaan of het systeem intact is (zie hiervoor 

Bepalen of het systeem intact is). 

Houd het systeem open door minstens één maal per maand met heparine te spoelen 

als de poort niet gebruikt wordt. 

OPMERKING: Het zelfafsluitende septum van de P.A.S. PORT® Elite veneuze 

poort kan tot 500 puncties verdragen met een 22 gauge (0,7 mm) PORT-A-CATH® 

aanpriknaald. 

C. Procedure voor afname van bloed 

Voordat u bloed afneemt, dient u na te gaan of het systeem intact is (zie hiervoor 

Bepalen of het systeem intact is). 

OPMERKING: Het is aan te bevelen een injectiespuit van 10-ml of groter te 

gebruiken om vocht door het systeem te injecteren of te infuseren. 

1. Spoel het systeem met een niet-borende PORT-A-CATH® aanpriknaald met 5 ml 

normale fysiologische zoutoplossing om na te gaan of het systeem niet verstopt 

is. 

2. Trek langzaam ten minste 5 ml bloed en werp dit weg. 

3. Neem het vereiste bloedvolume af. 

4. Injecteer onmiddellijk 20 ml normale fysiologische zoutoplossing. 

5. Vorm een heparineslot door 5 ml heparine-oplossing in te spuiten (10 tot 100 

IU/ml). Om een positieve druk te behouden trekt u de injectiespuit eruit tijdens 

het injecteren van de laatste 0,5 ml heparine-oplossing. 


D. Stoppen met het gebruik 

Als vaststaat dat het systeem niet langer nodig is voor therapie, dient de clinicus 

verwijdering van het systeem te overwegen. Als het systeem op zijn plaats gelaten

wordt, is een regelmatig radiografisch onderzoek aan te bevelen, waarbij de patiënt 

rechtop staat met de armen langs de zijden, om problemen in het systeem te detecteren, 

zoals afknijpen van de katheter tussen het sleutelbeen en de eerste rib, waardoor de 

katheter kan fragmenteren en embolie kan volgen. 1,4,5,8 

E. Referenties 






1997;2:117. 








Oncol 1991;47:261. 



1990;177:353 





OPMERKING: Een uitgavedatum van deze gebruikershandleiding wordt 

vermeld ter informatie van de clinicus. Indien er een jaar is verlopen tussen de 

datum van uitgave en het gebruik van het product, dient de arts contact op te 

nemen met Smiths Medical MD, Inc. om te zien of er een recentere versie van 

deze handleiding verkrijgbaar is. 

Datum van uitgave: 2005-08 

De beschreven producten worden gedekt door één of meer van de volgende V.S. Patentnummers. 

4,880,414, 4,963,133. 

ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH en Low Profile zijn handelsmerken 

van de Smiths Medical-bedrijvengroep. Het -symbool geeft aan dat het 

geregistreerd is in het “U.S. Patent and Trademark Office” ® en sommige andere landen. 

© 2005 Smiths Medical Bedrijvengroep. Alle rechten voorbehouden. 

[sv] 

INNEHÅLLSFÖRTECKNING ............................................................... SIDA 

I. INLEDNING .................................................................................... 27 

A. Produktbeskrivning ....................................................................................... 27 

B. Indikationer för användning ......................................................................... 28 

C. Kontraindikationer ........................................................................................ 28 

D. Potentiella komplikationer ............................................................................ 28 

II. VARNINGAR ................................................................................... 28 

III. ATT BEAKTA FÖRE IMPLANTERING .............................................. 29 

A. Iordningställning av systemet ....................................................................... 29 

IV. TEKNIKER FÖR PLACERING AV KATETER ..................................... 29 

A. Perkutan punktur – Metod A (Radiologiskt ingrepp) ............................... 29 

B. Perkutan punktur – Metod B (Kirurgi) ....................................................... 30 

C. Kirurgiskt ingrepp .......................................................................................... 30 

V. IORDNINGSTÄLLNING AV PORT OCH STÄLLE ............................. 30 

A. Iordningställ den subkutana fickan ............................................................. 30 

B. Hopkoppling av kateter och port ................................................................. 30 

C. Flödeskontroll ................................................................................................. 31 

D. Tillslutning ...................................................................................................... 31 

E. Postoperativ vård ............................................................................................ 31 

VI. ANVISNINGAR ANGÅENDE SYSTEMÅTKOMST ............................ 31 

A. Fastställ systemets funktionsduglighet ........................................................ 31 

A.1 Systemets funktionsduglighet 

har bekräftats – porten ska inte användas omedelbart .................... 33 

A.2 Systemfunktionen har bekräftats –injicering eller 

infusion påbörjas omedelbart ............................................................. 33 

B. Spolschema ..................................................................................................... 33 

C. Rutin för blodprovtagning ............................................................................ 33 

D. Avsluta användningen av systemet .............................................................. 33 

E. Referenser ........................................................................................................ 33 

FIGURER ................................................................................................ 77 

I. INLEDNING 

P.A.S. PORT® implanterbara venåtkomstsystem kan placeras i armen eller bröstkorgen 

och har utformats för att möjliggöra upprepad åtkomst av vensystemet för 

parenteral tillförsel av läkemedel, vätska, och näringslösningar och för tagning av 

blodprov från venen. Dessa anordningar får endast implanteras av erfarna kliniker 

med utbildning i implantering och underhåll av anordningar för venåtkomst och 

som känner till riskerna anknutna med dessa anordningar. 

Figurerna som refereras till i denna handledning återfinns på utvikningssidan på 

insidan av bakpärmen. Specifikationerna för porten och katetern uppges i produktspecifikationen 

som medföljer produkten. 

Patient- och klinikerinformationhäften kan fås genom att kontakta Smiths Medical 

MD, Inc. i U.S.A, telefonnummer: 1.800.426.2448 eller Smiths Medial International 

Ltd,. auktoriserad representant i EU, telefonnummer: +44 (0) 1923 246434. 

A. Produktbeskrivning 

P.A.S. PORT® systemen levereras sterila (EtO-steriliserade) och icke-pyrogena. Alla 

P.A.S. PORT®-produkter är utformade och avsedda för att användas av endast en 

patient. Ett P.A.S. PORT®-system består av en injektionsport med ett självtillslutande 

septum och en kateter med ett lumen och kan tillgås viaperkutan nålpunktur med 

en icke-borrande nål. Det finns även system med införingsset. 

27

B. Indikationer för användning 

P.A.S. PORT®-system indiceras när patientbehandlingen kräver upprepad tillgång till 

venen för injektions- och infusionsterapi och/eller venblodprovtagning. 

C. Kontraindikationer 

P.A.S. PORT®-systemen kontraindiceras för patientbehandling: 

• Om patienten lider av eller misstänks lida av infektion, bakteriemi eller septikemi. 

• Patientens anatomi gör det omöjligt att införa katetern till ett blodkärl. 

• Patienten har kronisk obstruktiv lungsjukdom (COPD). 

• Patienten har tidigare undergått bestrålning av övre bröstkorgsområdet. 

• Om det är känt eller misstänkt att patienten är allergisk mot material som ingår 

i systemet, eller om patienten tidigare ej tålt implanterade anordningar. (Material 

som ingår i systemet är angivna i produktspecifikationen och på förpackningsetiketten.) 

• Om substanser, som är inkompatibla med någon av systemets komponenter 

används vid behandlingen. (Material som ingår i systemet är angivna i produktspecifikationen 

och på förpackningsetiketten.) 

Använd inte produkten om förpackningen tidigare har öppnats eller skadats. 

D. Potentiella komplikationer 

Användning av P.A.S. PORT® systemet medför vissa risker, vilka normalt är 

anknutna med införing och användning av implanterade anordningar eller 

kvarliggande katetrar, och inkluderar, men begränsar sig inte till, de risker som 

anges nedan: 

• Luftemboli 

• Arteriovenös fistel 

• Artär- eller venskada 

• Skada på plexus brachialis 

• Hjärtrytmrubbning 

• Hjärtpunktur 

• Hjärttamponad 

• Katetern lossar, fragmenteras, brister eller rivs med möjlig kateteremboli 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Katetertilltäppning 

• Kateterruptur 

• Läkemedelsextravasation 

• Erosion av port/kateter genom hud och/eller blodkärl 

• Fibrinbeläggning bildas på kateterspetsen 

• Hematom 

• Hemotorax 

• Implantatavstötning 

• Infektion/bakteriemi/sepsis 

• Förflyttning av port/kateter 

• Nervskada 

• Pneumotorax 

• Skada på ductus thoracicus 

• Tromboemboli 

• Tromboflebit 

• Trombos 

28 

II. VARNINGAR 

Det är viktigt att all personal som deltar i vården av patienten har bekantat sig med 

Bruksanvisningen och produktspecifikationen. 

Var vänlig observera att följande varningar innehåller information som är viktig för 

patientens säkerhet. Underlåtelse att noggrant iaktta varningar, försiktighetsåtgärder 

och anvisningar kan orsaka dödsfall eller allvarlig patientskada. 

• Underlåtelse att suturera porten på plats eller tunnelera katetern till porten 

vid behov kan medföra böjning av katetern, vilket kan resultera i att katetern 

tilltäpps, fragmenteras, bryts, eller rivs. 

• Medicinska rutiner på patientens arm där systemet implanterats bör begränsas 

enligt följande: 

Ta inte blod från eller tillför inte läkemedel till något område på armen där 

systemet finns, utan att använda porten. 

Mät inte patientens blodtryck på denna arm. 

Underlåtelse att iaktta dessa begränsningar kan resultera i att katetern av misstag 

punkteras, tilltäpps, eller på annat sätt skadas. 

• Undvik att placera katetern medialt i vena subclavia med perkutan teknik. Detta 

kan leda till att katetern tilltäpps, skadas, brister, rivs, eller fragmenteras som 

följd av kompression av katetern mellan det första revbenet och clavicula 

(kateterpinchsyndrom). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Använd inte våld när du för in introducern, dilatorn, eller ledaren, eftersom 

detta kan medföra blodkärlsirritation, trauma, eller punktur. 

• Om du använder en avskalbar introducerhylsa, börja inte skala av hylsan innan 

du dragit ut den, eftersom detta kan riva sönder venen. 

• Unvik luftemboli genom riktig positionering av patienten och genom att täppa 

till mynningen av introducerhylsan med fingret tills katetern är införd. Underlåtelse 

att göra detta kan medföra luftemboli. 

• Undvik att skära i venen och/eller att skära eller täppa till katetern då du utför 

ligaturen. 

• Sätt inte porten så att det blir en ögla på katetern, eftersom detta kan medföra 

skada på katetern eller ocklusion. 

• ANVÄND INTE NÅGOT INSTRUMENT SOM HJÄLP FÖR ATT TRYCKA 

NED ANSLUTNINGSKONTAKTEN. ANVÄND INTE TÄNGER ELLER 

INSTRUMENT MED TAGGAR ELLER VASSA KANTER för att ansluta katetern 

till porten, eftersom detta kan skada katetern och medföra embolisering av hela 

eller en del av katetern, eller resultera i systemläckage. 

Om du av någon anledning kopplar bort katetern från porten under 

implanteringsingreppet måste ca 6 mm av katetern putsas av innan den åter 

kopplas till porten. Felaktig återanslutning av katetern till porten kan skada 

katetern och orsaka systemläckage. 

• Se till att katetern inte vrids eller sträcks när den förs på utloppsslangen, eftersom 

detta kan skada katetern. 

• Underlåtelse att föra kopplingen till det bredaste stället på utloppsslangens boll 

kan leda till att katetern lossar från porten och eventuellt läckage från systemet. 

• Överstig inte ett tryck på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] då du spolar systemet med 

vätska. För högt tryck kan skada systemet och kan lätt åstadkommas med 

kraftinjektorer eller med alla sprutor. Ju mindre sprutans volym, desto högre är 

det tryck som skapas vid samma kraft. Fortsätt inte att spola systemet vid mycket 

högt motstånd. Skada till följd av för högt tryck kan inkludera, men begränsar sig 

inte till, kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli eller läkemedelsextravasation. 

• Påbörja inte injektions- eller infusionsbehandling förrän portens och/eller 

kateterns funktionsduglighet har bekräftats. Om inte portens eller kateterns 

funktionsduglighet kan fastställas, kan systemet vara skada, vilket kan inkludera, 

men begränsar sig inte till, kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli

eller läkemedelsextravasation. 

• Använd inte vanliga injektionsnålar för att penetrera septum, eftersom dessa kan 

skada septum och förorsaka läckage. Använd endast icke-borrande PORT-A-CATH®tillträdesnålar 

för åtkomst till porten. 

• När septum har punkterats får inte nålen lutas eller ruckas på, eftersom detta kan 

orsaka vätskeläckage eller septumskada. 

• Förhindra eventuell läkemedelsfällning och resulterande kateterocklusion 

genom att spola systemet väl med tillbörlig lösning före och efter varje injicering 

eller infusion om du administrerar läkemedel som kan vara inkompatibla med 

varandra. Se tillverkarens anvisningar och etiketter för varje läkemedel innan du 

administrerar det. 

III. ATT BEAKTA FÖRE 

IMPLANTERING 

Valet av lämplig ven för placering och bekräftelse av venöppenhet kan göras med 

tillhjälp av venografi. När du valt ut venen, beräkna den nödvändiga kateterlängden 

för att placera den distala spetsen på önskad plats. Katetern placeras sedan genom 

perkutan punktur eller kirurgiskt ingrepp. Ultraljud kan användas som hjälp för att 

komma åt venen och placera katetern. 

Efter att porten och katetern satts in, ska kateterspetsens läge verifieras med fluoroskopi 

eller röntgen. För att vara säker på att systemet är stabilt, ska katetern, vid 

behov, tunneleras till porten och porten ska sutureras på plats genom att använda 

alla tillgängliga suturhål. 

VARNING! Underlåtelse att suturera porten på plats eller tunnelera katetern till porten 

vid behov kan leda till att katetern böjs, vilket kan medföra att den tilltäpps, fragmenteras, 

bryts eller rivs. 

Medicinska rutiner på implantatstället av systemet på patientens arm ska begränsas 

enligt följande: 

• Ta inte blod från, eller infundera eller injicera inte läkemedel eller vätska till, 

någon del av armen utan att använda porten. 

• Mät inte patientens blodtryck på denna arm. 

VARNING! Undvik att placera katetern medialt i vena subclavia med perkutan teknik. 

Detta kan leda till att katetern tilltäpps, skadas, bryts, rivs, eller fragmenteras som en följd 

av att katetern kläms ihop mellan första revbenet och clavicula. 

A. Iordningställning av systemet 

Före du hanterar systemet ska du försäkra dig om att det inte finns talk på operationshandskarna. 

Med tillhjälp av den trubbiga nålen, spola katetern med en 10 ml eller större spruta 

fylld med heparinlösning (10 till 100 IU/ml) och tillslut katetern med en klämma 

vid den tvärt avskurna änden som ska kopplas till porten. 

OBS! Kateterns tillslutna ände måste skäras av innan du kopplar den till 

porten. 

Avsikten med denna rutin är att tömma katetern på luft och fastställa flöde. 

IV. TEKNIKER FÖR PLACERING AV 

KATETER 

I detta avsnitt beskrivs tre tekniker för placering av kateter: 

A. Perkutan punktur – Metod A (Radiologiskt ingrepp), en vanlig teknik som 

används inom ingreppsradiologi för att föra in en kateter över en ledare. 

B. Perkutan punktur – Metod B (Kirurgi), en vanlig teknik som används inom 

kirurgi för att föra in en kateter genom en introducerhylsa efter att ledaren 

avlägsnats. 

C. Kirurgiskt ingrepp, en teknik som använder direkt exponering av venen för 

att underlätta kateterinsättning. 

A. Perkutan punktur – Metod A 

(Radiologiskt ingrepp) 

Denna teknik beskriver användningen av en 21 gauge (0,81 mm) introducernål, 

0,46 mm ledare, 4 fr (1,35 mm) övergångsdilatationssystem (koaxial kateter), och en 

0,89 mm hydrofilisk ledare, som inte levereras med systemet. 

1. Lägg patienten i ryggläge. Välj lämpligt ställe för placering av kateter och port. 

Bekräfta vengången med tillhjälp av fluoroskopi eller ultraljud. 

2. Iordningställ punkturstället genom att använda standard aseptisk teknik och bedövaventillträdet. 

3. Vid placering i armen, gör ett litet snitt vid ventillträdet. Under direkt visualisering 

med fluoroskopi eller ultraljud, punktera venen med en 21 gauge (0,81 mm) 

introducernål (ingår ej). Om du önskar kan du ansluta en spruta och aspirera 

varsamt för att fastställa intralumenläget. 

Vid placering i bröstkorgen, punktera huden med en 21 gauge introducernål 

under nyckelbenet vid den laterala föreningspunkten av dess mediala och mittersta 

tredje del. Bekräfta att nålen är i nyckelbensvenen, genom att ansluta en 

spruta och aspirera varsamt medan nålen är riktad mot en punkt något ovanför 

och bakom den suprasternala inskärningen. 

4. Ta bort sprutan om nödvändigt och lämna nålen på plats. 

5. För in en 0,46 mm ledare genom nålen. 

6. Med tillhjälp av fluoroskopi, för ledarens spets till det önskade stället. 

7. Avlägsna nålen och kassera den, och lämna ledaren på plats. 

8. För in ett 4 fr (1,35 mm) övergångsdilatationssystem (koaxial kateter) över 

0,46 mm ledaren. Ta bort inre delen av övergångsdilatationssystemet. 

9. Byt ut 0,46 mm ledaren till en 0,89 mm hydrofilisk ledare. För att minska risken 

av luftemboli, sätt ett finger över den öppnade hylsan tills katetern är införd. 

10. Ersätt den kvarstående delen av övergångsdilatationssystemet med 6 fr (2,0 mm) 

dilator/hylsmontaget med en vridningsrörelse för att föra in montaget i venen. 

11. Ta bort dilatorn från introducerhylsan, och lämna hylsan på plats (Figur 1: 

A. Kläm, B. Dra tillbaka, C. Hylsa, D. Dilator). 

12. Sätt den spetsiga änden av katetern över den hydrofiliska ledaren och genom 

hylsan och för katetern längs med den hydrofiliska ledaren till det önskade stället. 

13. För system som ska placeras i armen, flytta patientens arm i flera lägen i förhållande 

till kroppen. Med tillhjälp av fluoroskopi, bedöm effekten av denna förflyttning 

på läget av katererspetsen under varje förflyttning. Om tillämpligt, flytta på 

katetern så att spetsen är i önskat läge. 

OBS! Var försiktig då du placerar kateterspetsen. Om patienten rör på 

armen med det implanterade systemet, kan detta förorsaka att kateterspetsen 

förflyttas från det önskade stället. 

14. Dra ut den hydrofiliska ledaren efter det att kateterspetsen är i position. 

15. Dra långsamt ut hylsan från blodkärlet och, om du använder en skalbar hylsa, dra 

samtidigt utåt på de två flikarna på hylsan och skala den av katetern. 

VARNING! Underlåtelse att dra ut hylsan innan du skalar av den kan leda till att 

venen rivs. 

16. Med tillhjälp av den trubbiga nålen och en 10 ml eller större spruta spola katetern 

med heparinlösning (10 — 100 IE/ml) och tillslut katetern med en klämma vid 

den ände som ska kopplas till porten. 

17. Bekräfta med tillhjälp av fluoroskopi eller röntgen att kateterns distala spets är i 

29

[sv] (fortsättning) 

30 

position på önskat ställe. 

18. Om tillämpligt, tunnelera katetern från införselstället till platsen för portfickan. 

Fortsätt till Iordningställning av portstället. 

B. Perkutan punktur – Metod B (Kirurgi) 

Denna teknik beskriver användningen av en 18 gauge (1,3 mm) introducernål, en 

0,89 mm J-ledare och ett 6 fr (2,0 mm) introducer/hylsmontage, vilka levereras med 

vissa P.A.S. PORT®-system. 

1. Placera patienten i ryggläge och välj lämplig ven för placering av port och kateter. 

Märk ut stället för venpunktur. 

2. Iordningställ punkturstället genom att använda standard aseptisk teknik och bedövaventillträdet. 

3. Vid placering i armen, punktera venen med en 18 gauge (1,3 mm) introducernål. 

Om du önskar kan du ansluta en spruta och aspirera varsamt för att fastställa 

intralumenläget. 

Vid placering i bröstkorgen, punktera huden med en 18 gauge (1,3 mm) introducernål 

under nyckelbenet vid den laterala föreningspunkten av dess mediala 

och mittersta tredje del. Bekräfta att nålen är i nyckelbensvenen, genom att 

ansluta en spruta och aspirera varsamt medan nålen är riktad mot en punkt något 

ovanför och bakom den suprasternala inskärningen. 

4. Ta bort sprutan om nödvändigt och lämna nålen på plats. 

5. För in ledaruträtaren över 0,89 mm ledaren. För in ledaren genom nålen, tillräckligt 

långt in i venen för att avgöra om vengången är öppen. 

6. Dra ut och kassera nålen och ledaruträtaren, och lämna ledaren på plats. 

7. Gör ett litet snitt i huden vid ventillträdet för att sätta in dilator- och hylsmontaget i 

venen. 

8. För in dilator- och hylsmontaget över ledaren med en vridningsrörelse och för in 

montaget litet förbi den mjuka vävnaden in i venen. 

9. Ta bort diltatorn och ledaren, och lämna hylsan på plats. (Figure 1: A. Kläm, 

B. Dra tillbaka, C. Hylsa, D. Dilator). Undvik luftemboli genom att applicera ett 

finger över den öppna hylsan tills katetern är införd. 

10. För långsamt in kateterns spetsiga ände litet i taget genom hylsan till det önskade 

stället. 

11. För system som ska placeras i armen, flytta patientens arm i flera lägen i förhållande 

till kroppen. Med tillhjälp av fluoroscopi, uppskatta effekten av denna rörelse på 

kateterspetsens läge under varje rörelse. Om tillämpligt, flytta på katetern. 

OBS! Var fösiktig då du placerar kateterspetsen. Om patienten rör på armen med 

det implanterade systemet, kan detta förorsaka att kateterspetsen förflyttas 

från det önskade stället. 

12. Dra långsamt ut introducerhylsan från blodkärlet och, om du använder en 

skalbar hylsa, dra samtidigt utåt på de två flikarna på hylsan och skala den av 

katetern. 

VARNING! Underlåtelse att dra ut hylsan innan du skalar av den kan leda till att 

venen rivs. 

13. Med tillhjälp av den trubbiga nålen och en 10-ml eller större spruta, spola katetern 

med heparinlösning (10 till 100 IU/ml) och tillslut den med en klämma. 

14. Bekräfta med tillhjälp av fluoroskopi eller röntgen att kateterns distala spets är i 

position på önskat ställe. 

15. Om tillämpligt, tunnelera katetern från införselstället till platsen för portfickan. 

Fortsätt till Iordningställ port och ställe. 

C. Kirurgiskt ingrepp 

Denna teknik beskriver det kirurgiska ingreppet och användningen av en venplock- 

are, vilken levereras med P.A.S. PORT®-systemen. 

1. Utför det kirurgiska ingreppet för tillträde till venen i enlighet med det fastställda 

protokollet. 

2. För in den avsmalnande änden av venplockaren genom ingreppet och för in den i 

venen. 

3. Stabilisera venplockaren. Trä katetern under venplockaren och för in den i venen 

(Figur 2: A. Venplockare, B. Kateter, C. Ven). 

4. Ta bort venplockaren. 

5. För in katetern till den förutbestämda längden. 

6. I enlighet med standard kirurgiska rutiner och efter klinikerns gottfinnande 

kan en venkateter sutureras på plats vid venotomin. Undvik att skära och/eller 

ockludera venen eller katetern då du utför ligaturen. 

7. Bekräfta med tillhjälp av fluoroskopi eller röntgen att kateterns distala spets är på 

avsedd plats. 

8. Om tillämpligt, tunnelera katetern från venotomistället till platsen för portfickan. 

Fortsätt till Iordningställning av port och ställe. 

V. IORDNINGSTÄLLNING AV PORT 

OCH STÄLLE 

A. Iordningställ den subkutana fickan 

1. Vid placering i armen, gör en subkutan ficka för porten bredvid ventillträdet. 

Vid placering i bröstkorgen, välj en plats för porten över en benutskjutning och 

gör en subkutan ficka för porten. 

OBS! Iordningställ fickan så att porten inte är rakt under ingreppet. Positionera 

porten så att uttloppsslangen är inriktad mot ventillträdet och inte 

åstadkommer en ögla i katetern (Figur 3). 

2. Placera porten ungefär 0,5 till 1,0 cm under huden beroende på patientens anatomi 

och portstället. En port som placerats för djupt kan vara svår att palpera och 

komma åt. Porten ska vara stabil över muskeln eller fascian för att du kan vara 

säker på att den inte ändrar läge efter implantering. 

3. Positionera porten i den subkutana fickan för att fastställa om fickans storlek är 

tillräcklig. 

B. Hopkoppling av kateter och port 

VARNING! ANVÄND INTE NÅGOT INSTRUMENT SOM HJÄLP FÖR ATT TRYCKA NED 

ANSLUTNINGSKONTAKTEN. ANVÄND INTE TÄNGER ELLER INSTRUMENT MED TAGGAR 

ELLER VASSA KANTER till att ansluta katetern till porten eftersom detta kan skada katetern. 

OBS! Erfarenhet rekommenderas för att ansluta katetern till porten. 

Om du kopplar bort katetern från porten ska du skära bort ungefär 6 mm från den 

innan du återansluter den till porten. 

1. Penetrera septum med en icke-borrande PORT-A-CATH®-tillträdesnål och spola 

portrummet med en 10-ml eller större spruta fylld med heparinlösning (10 till 

100 IU/ml). Håll utloppsslangen upprätt för att få bort all luft från rummet. 

2. Skär katetern till önskad längd, och avlägsna den tillslutna delen. Se till att det 

finns tillräckligt spelrum i katetern för att tillåta kroppsrörelse och rätt placering 

av porten. 

3. Skjut in ULTRA-LOCK®-kopplingen tillbaka mot porthöljet för att exponera 

bollen på utloppsslangen. Skjut katetern på portutloppsslangen medan du håller 

porten i upprätt läge så att den kan hållas full med heparinlösning (Figur 4). 

Undvik att vrida eller dra på katetern medan du kopplar den till porten. 

4. Sätt katetern och porten i horisontellt läge. Skjut katetern fullständigt på

portutloppsslangen och in i kopplingen (Figur 5). 

Kateterns ände måste föras förbi hålen i kopplingen så att den rör vid porthöljet 

eller är så nära porthöljet som möjligt. Hålställena kan variera från produkt till 

produkt. (Figur 6). 

5. För kopplingen från porthöljet tills den är vid den bredaste delen på utloppsslangens 

boll. Medan du håller kopplingen mot utloppsslangens boll ska du dra 

varsamt i katetern för att koppla fast kopplingen så att katetern låses på plats. 

För att vara säker på att katetern är väl ansluten ska du kunna se katetern genom, 

och den bör gå förbi, hålen i kopplingen och kateteränden måste vara mellan 

kopplingen och porthöljet (Figur 7). 

VARNING! Underlåtelse att föra ULTRA-LOCK®-kopplingen till den vidaste delen av 

bollen på utloppsslangen kan leda till att katetern lossar från porten och i systemläckage. 

6. Positionera den ihopsatta porten i den iordningställda subkutana fickan. 

7. Se till att katetern är jämnt utsträckt från utloppsslangen och att den är tillräckligt 

slak så att ingen spänning uppstår. För mycket spelrum kan öka risken av veckbildning 

och att katetern böjs, vilket kan leda till att katetern tilltäpps och/eller 

bryts. 

C. Flödeskontroll 

VARNING: Överstig inte ett tryck på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] då du spolar vätska 

genom systemet. För högt tryck kan skada systemet och kan lätt åstadkommas med 

kraftinjektorer eller med alla sprutor. Ju mindre sprutans volym, desto högre är det 

tryck som skapas vid samma kraft. Fortsätt inte att spola systemet vid mycket högt 

motstånd. Skada till följd av för högt tryck kan inkludera, men begränsar sig inte till, 

kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli, eller läkemedelsextravasation. 

1. Stabilisera porten med tillhjälp av tummen och fingret. Bekräfta att flödet inte 

har hinder och att det inte finns läckage genom att spola systemet med tillhjälp av 

en icke-borrande PORT-A-CATH®-tillträdesnål och en 10-ml eller större spruta 

fylld med heparinlösning (10 till 100 IU/ml). 

2. Upprätta ett heparinlås genom att fortsätta att injicera heparinlösning medan du 

drar ut nålen. 

OBS!: Det ovan nämnda steget måste tas för att undvika blodåterflöde till 

katetern. 

D. Tillslutning 

1. Suturera porten till den underliggande muskelfascian då det är möjligt, eller till 

subkutan vävnad med tillhjälp av permanenta suturer i alla sutureringshål för att 

undvika att porten flyttar på sig efter implanteringen. 

OBS! P.A.S. PORT® Elite har två suturhål nära utloppsslangen och ett igenomträngbart 

suturhål baktill, vilket du kan tränga igenom med en vanlig 

suturnål. 

2. Tillslut portfickan medan du försäkrar dig om att porten inte ligger direkt under 

snittet. 

E. Postoperativ vård 

Observera patienten för eventuella komplikationer strax efter systemimplanteringen. 

VI. ANVISNINGAR ANGÅENDE 

SYSTEMÅTKOMST 

A. Fastställ systemets funktionsduglighet 

VARNING! Börja inte injiceringen eller infusionsbehandlingen förrän du bekräftat 

systemets funktionsduglighet. Om du inte kunnat bekräfta att systemet fungerar, kan 

systemet vara skadat, vilket kan inkludera, men begränsar sig inte till, kateterruptur eller 

fragmentering med eventuell emboli, eller läkemedelsextravasation. 

OBS! Denna rutin kräver aseptisk teknik och steril utrustning. 

Före du börjar injiceringen eller läkemedelsbehandlingen är det viktigt att du 

bekräftar att systemet fungerar och att du försäkrar dig om att systemet inte är 

skadat genom att utföra stegen 1 – 10 nedan. 

Om funktionsdugligheten hos systemet kan ifrågasättas med anledning av följande 

åtgärder, krävs ytterligare verifiering. Detta kan inbegripa radiografi (fluoroskopi, 

röntgen). Om radiografi används, ska patienten vara i upprätt ställning med 

armarna vid sidan. 1,2,5,7,8 

1. Fråga och/eller observera om patienten har haft symtom som kan vara tecken på 

kateterfragmentering och/eller kateteremboli sedan senaste tillträdet till systemet; 

t ex andnöd, smärta i bröstet, eller palpitation. Om något av dessa symtom 

rapporteras, rekommenderas röntgenkontroll för att avgöra om det föreligger 

problem med katetern. 

2. Undersök och palpera portfickan och kateterkanalen med avseende på erytem, 

svullnad eller ömhet, eller infektion, vilket kan tyda på systemläckage. Om 

systemläckage misstänks, rekommenderar vi röntgenkontroll för att avgöra om 

det föreligger problem med systemet. 

3. Iordningställ sterilt område och utrustning. 

4. Iordningställ injicerings- eller infusionsstället. 

5. Bedöva platsen för nålsticket om så önskas. 

6. Med tillhjälp av en 10-ml eller större spruta, fyll den icke-borrande PORT-A- 

CATH®-tillträdesnålen och eventuella anslutna förlängningsset för att avlägsna 

all luft från vätskebanan. Använd inte vanliga injektionsnålar, eftersom dessa kan 

skada septum och orsaka läckage. 

7. Lokalisera porten genom palpation och gör den orörlig med tummen och fingrarna 

i den icke-dominanta handen 

8. För in den icke-borrande nålen genom huden och portseptum vid 90°-graders 

vinkel mot septum. Undvik injicering till den subkutana vävnaden genom att 

långsamt föra nålen tills den rör vid bottnen av portrummet (Figur 8). 

VARNING! När septum har punkterats får inte nålen lutas eller ruckas på, eftersom 

detta kan orsaka vätskeläckage eller septumskada. 

9. Aspirera för återflödande av blod. Om det visar sig svårt att ta blod kan det bero 

på att katetern är tilltäppt eller oriktigt nålläge. 

VARNING: Överstig inte ett tryck på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] då du spolar vätska 

genom systemet. För högt tryck kan skada systemet och kan lätt åstadkommas med 

kraftinjektorer eller med alla sprutor. Ju mindre sprutans volym, desto högre är det 

tryck som skapas vid samma kraft. Fortsätt inte att spola systemet vid mycket högt 

motstånd. Skada till följd av för högt tryck kan inkludera, men begränsar sig inte till, 

kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli, eller läkemedelsextravasation. 

10. Använd ytterligare en spruta, vars volym är 10 ml eller större, för att spola systemet 

med 10 ml vanlig saltlösning, och undvik noga att använda för stor kraft vid 

insprutningen. Om det visar sig svårt att injicera eller infundera vätska kan det 

bero på att katetern är tilltäppt. 

Under spolningen med saltlösning ska du observera portfickan och kateterka- 

31

[sv] (fortsätttning) 

32 

nalen med avseende på svullnad, och observera — eller fråga patienten — om 

sveda, smärta eller annat obehag uppstår vid portstället. Om patienten har 

något av dessa symptom och/eller om svullnad av portfickan och kateterkanalen 

observeras, är det skäl att misstänka vätske-extravasation till portfickan eller 

kateterkanalen. 

A.1 Systemets funktionsduglighet har bekräftats 

– porten ska inte användas omedelbart 

1. Anslut en 10 ml eller större spruta fylld med 5 ml heparinlösning (10 till 100 

IU/ml). 

2. Upprätta ett heparinlås genom att droppa 5 ml heparinlösning (10 till 100 IU/ml). 

Upprätthåll positivt tryck genom att klämma fast förlängningssetets slang med en 

klämma medan du injicerar de sista 0,5 ml av heparinlösningen. 

3. Dra ut den icke-borrande nålen. 

OBS! Om en rak, icke-borrande nål används, stabilisera porten och dra ut 

sprutan och den icke-borrande nålen medan du injicerar de sista 0,5 ml. 

4. Kassera nålarna och sprutorna enligt etablerade rutiner. 

A.2 Systemfunktionen har bekräftats –injicering 

eller infusion påbörjas omedelbart 

1. Sätt fast den icke-borrande nålen enligt fastställd rutin. Byt ut sprutan mot en 

injektionshylsa, intravenös slang, eller nållös tillträdesanordning. 

2. Rengör injektionshylsan eller förlängningssatsens fattning enligt fastställd rutin. 

3. Anslut vätsketillförselsystemet enligt fastställd rutin. 

OBS! Följ riktlinjerna givna av Centers for Disease Control and Prevention 

(CDC) i Förenta staterna, eller sjukhusets eller institutionens fastställda 

rutiner vid byte av slangar. 

4. Spänn fast alla anslutningar. 

5. Påbörja infusionen eller ge injektionen. 

VARNING! Undvik eventuell läkemedelsfällning och resulterande katetertilltäppning 

genom att noggrant spola systemet med en lämplig lösning före och efter varje injicering 

eller infusion vid administrering av läkemedel som kan tänkas vara inkompatibla 

med varandra. Se tillverkarens anvisningar och etiketter för varje läkemedel innan du 

administrerar det. 

6. Då du slutfört infusionen eller injiceringen, spola systemet med 10 ml vanlig 

saltlösning med tillhjälp av en 10 ml eller större spruta och gör ett av följande: 

• Ge ännu en injektion eller påbörja nästa infusion 

• Upprätta ett heparinlås genom att droppa 5 ml heparinlösning (10 till 100 IU/ml). 

Upprätthåll positivt tryck genom att klämma fast förlängningssatsens slang medan 

du injicerar de sista 0.5 ml av heparinlösningen. 

OBS! Om en rak, icke-borrande nål används, stabilisera porten och dra ut 

sprutan och den icke-borrande nålen medan du injicerar de sista 0,5 ml. 


B. Spolschema 

Systemets funktionsduglighet måste verifieras innan du spolar porten (hänvisa till 

Fastställ systemets funktionsduglighet). 

Upprätthåll systemöppenhet genom att spola det med heparinlösning minst en gång 

i månaden då det inte är i bruk. 

OBS! Självslutande septum av en P.A.S. PORT® Elite-venport tillåter upp till 500 

punkturer med en 22 gauge (0,7 mm) PORT-A-CATH®-tillträdesnål. 

C. Rutin för blodprovtagning 

Systemets funktionsduglighet måste verifieras innan en blodprovsrutin görs (hänvisa 

till Fastställ systemets funktionsduglighet). 

OBS! Användning av en 10-ml eller större spruta rekommenderas för injicering 

eller infundering av vätska genom systemet. 

1. Spola systemet med tillhjälp av en icke-borrande PORT-A-CATH®-tillträdesnål 

med 5 ml vanlig saltlösning för att fastställa att systemet inte är tilltäppt. 

2. Ta långsamt åtminstone 5 ml blod och kassera. 

3. Ta den nödvändiga mängden blod. 

4. Injicera omedelbart 20 ml vanlig saltlösning. 

5. Upprätta heparinlås genom att droppa 5 ml heparinlösning (10 till 100 IU/ml). 

Upprätthåll positivt tryck genom att dra ut sprutan medan du injicerar de sista 

0,5 ml av heparinlösningen. 


D. Avsluta användningen av systemet 

Om det fastställs att systemet inte längre behövs för behandling, bör läkaren överväga 

att explantera systemet. Om systemet lämnas på plats, rekommenderas regelbunden 

röntgen av patienten i upprätt ställning, armarna vid sidan, för att detektera problem 

med systemet, som t.ex. ihopklämning av katetern mellan nyckelbenet och det första 

revbenet, vilket kan medföra kateterfragmentering och efterföljande emboli. 1,4,5,8 

E. Referenser 






1997;2:117. 








Oncol 1991;47:261. 



1990;177:353 





OBS! Publiceringsdatum för denna bruksanvisning anges för information till 

läkare. Om mer än ett år har gått mellan utgivningsdatum och användningen 

av produkten bör läkaren kontakta Smiths Medical MD, Inc. för att ta reda på 

om det finns en senare revision av bruksanvisningen. 

Publiceringsdatum: 2005-08 

De beskrivna produkterna är skyddade av ett eller flera av följande patent i USA. 

Patentnummer: 4,880,414, 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH, PolyFlow och Low Profile är varumärken som tillhör 

Smiths Medical-koncernen. Symbolen anger att varumärket är registrerat hos U.S. 

Patent and Trademark Office (Byrån för ® patent och varumärken i Förenta staterna) 

och vissa andra länder. 

© 2005 Smiths Medical koncernen. Med ensamrätt.

[da] 

INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................ SIDE 

I. INDLEDNING ................................................................................. 33 

A. Produktbeskrivelse ......................................................................................... 33 

B. Indikationer .................................................................................................... 33 

C. Kontraindikationer ........................................................................................ 33 

D. Potentielle komplikationer ............................................................................ 33 

II. ADVARSLER ................................................................................... 34 

III. OVERVEJELSER FØR IMPLANTATION ........................................... 34 

A. Klargøring af systemet ................................................................................... 34 

IV. TEKNIKKER FOR PLACERING AF KATETER ................................... 34 

A. Perkutan punktur – Metode A (Interventionsradiologer) ........................ 35 

B. Perkutan punktur – Metode B (Kirurger) ................................................... 35 

C. Kirurgisk fremlægning .................................................................................. 36 

V. KLARGØRING AF PORT OG OPERATIONSSTED ........................... 36 

A. Klargøring af subkutan lomme ..................................................................... 36 

B. Samling af kateter og port ............................................................................. 36 

C. Kontrol af gennemskylning ........................................................................... 36 

D. Lukning af operationssted ............................................................................. 36 

E. Postoperativ pleje ........................................................................................... 36 

VI. INSTRUKTIONER FOR SYSTEMADGANG ...................................... 37 

A. Bestemmelse af systemintegritet .................................................................. 37 

A.1 Systemintegritet er bekræftet –Porten skal ikke 

anvendes med det samme .................................................................... 37 

A.2 Systemintegritet er bekræftet – Injektion eller 

infusion indledes med det samme ..................................................... 37 

B. Skylningsskema .............................................................................................. 37 

C. Procedure for blodprøver .............................................................................. 38 

D. Indstilling af brug af systemet ...................................................................... 38 

E. Litteraturhenvisninger ................................................................................... 38 

FIGURER ................................................................................................ 77 

I. INDLEDNING 

P.A.S. PORT® venøst adgangssystem til implantation kan anbringes i armen eller 

brystet og er udviklet til at muliggøre gentagen adgang til venesystemet for parenteral 

administration af lægemidler, væsker og ernæringsopløsninger og til prøvetagning 

af venøst blod. Anordningerne må kun indopereres af læger med erfaring eller 

uddannelse i implantation og vedligeholdelse af anordninger for venøs adgang og 

som forstår de risici, der er forbundet med indgrebet. 

Figurerne, der henvises til i denne vejledning, findes på en folde-ud-side på indersiden 

af det bageste omslag. Specifikationer for port og kateter er angivet på arket 

Produktspecifikationer, som er vedlagt anordningen. 

Brochurer med information for patienten og information for lægen fås ved henvendelse 

til Smiths Medical MD, Inc. i U.S.A. på 1.800.426.2448, eller til Smiths Medical 

International Ltd., autoriseret EU-repræsentant på tel +44 (0) 1923 246434. 

A. Produktbeskrivelse 

P.A.S. PORT® systemer leveres sterile (steriliseret med EtO) og er ikke-pyrogene. 

Alle P.A.S. PORT® produkter er udelukkende udviklet og beregnet til brug på en 

enkelt patient. Et P.A.S. PORT® system består af en port med en selvlukkende 

membran og et enkeltlumenkateter, og der skaffes adgang til systemet ved perkutan 

punktur med en ikke-udkernende kanyle. Systemerne fås også med introducersæt. 

B. Indikationer 

P.A.S. PORT® systemer er indiceret, når behandlingen af patienten kræver gentagen 

venøs adgang for injektions- eller infusionsbehandling og/eller prøvetagning af 

venøst blod. 

C. Kontraindikationer 

P.A.S. PORT® systemer er kontraindicerede til behandling af patienter når: 

• Tilstedeværelsen af infektion, bakteræmi eller sepsis er kendt eller formodes. 

• Patientens anatomi ikke tillader indføring af katetret i et blodkar. 

• Patienten lider af svær kronisk obstruktiv lungesygdom (chronic obstructive 

pulmonary disease, COPD). 

• Patienten tidligere har fået strålebehandling i den øvre del af brystet. 

• Patienten vides at have eller formodes at have en allergisk reaktion over for 

materialer indeholdt i systemet eller tidligere har udvist intolerance over for 

implanterede anordninger. (Systemets materialer er angivet på arket Produktspecifikationer 

og på pakningens mærkning.) 

• Stoffer som anvendes i behandlingen ikke er kompatible med systemets komponenter. 

(Systemets materialer er angivet på arket Produktspecifikationer og på 

pakningens mærkning.) 

Anvend ikke dette produkt, hvis emballagen tidligere har været åbnet eller er blevet 

beskadiget. 

D. Potentielle komplikationer 

Brugen af P.A.S. PORT® systemet involverer de potentielle risici, som normalt er 

forbundet med indføring eller brug af enhver indopereret anordning eller indlagt 

kateter, herunder, men ikke udelukkende, nedenstående: 

• Luftemboli 

• Arteriovenøs fistel 

• Beskadigelse/læsion af arterie eller vene 

• Brachial plexus beskadigelse 

• Kardiel arytmi 

• Kardiel punktur 

• Kardiel tamponade 

• Adskillelse af kateter, fragmentering, brud eller forskydning med mulig 

kateterembolisering 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Kateterokklusion 

• Kateterruptur 

• Lægemiddelekstravasation 

• Erosion af port/kateter gennem hud og/eller blodkar 

• Dannelse af fibrinbelægning på kateterspidsen 

• Hæmatom 

• Hæmothorax 

• Implantatafstødning 

• Infektion/bakteræmi/sepsis 

• Vandring af port/kateter 

• Nerveskade 


• Beskadigelse af thorakale ductus 

• Thromboembolisme 

33

[da] (fortsat) 

34 


• Thrombose 

II. ADVARSLER 

Det er vigtigt, at alt sundhedspersonale, der er involveret i plejen og pasningen af 

patienten, gøres bekendt med Brugsanvisningen og arket med Produktspecifikationer. 

Bemærk at de følgende advarsler indeholder information, der er vigtig for patientens 

sikkerhed. Hvis advarsler og instruktioner ikke følges nøje, kan det medføre, at 

patienten dør eller lider alvorlig skade. 

• Hvis porten ikke sutureres fast, eller katetret ikke føres korrekt frem til porten 

hvor det er passende, kan det medføre, at katetret bøjes, hvilket kan resultere i 

kateterokklusion eller —fragmentering, brud eller forskydning. 

• Medicinske procedurer på armen hvor systemet er indopereret bør begrænses til 

følgende: 

Tag ikke blod fra eller indgiv lægemidler på noget sted på armen, hvor systemet 

er anbragt, medmindre porten anvendes. 

Mål ikke patientens blodtryk på denne arm. 

Hvis disse forbehold ikke overholdes, kan det medføre utilsigtet kateterpunktur, 

kateterokklusion eller anden beskadigelse af katetret. 

• Undgå medial placering af katetret i vena subclavia med perkutan teknik. En 

sådan placering kan resultere i kateterokklusion, beskadigelse, brud, forskydning 

eller fragmentering på grund af sammenklemning af katetret mellem første 

ribben og kravebenet (”catheter pinch-off syndrome”). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Brug ikke magt ved indføring af introducer, dilatator eller guidewire, da dette 

kan forårsage karirritation, traume eller punktur. 

• Ved anvendelse af en aftagelig introducerskede må skeden ikke tages af, før den 

er trukket ud, da dette kan medføre beskadigelse af venen. 

• Undgå luftemboli ved at placere patienten korrekt og ved at trykke ned på 

introducerskedeindgangen med fingrene til katetret er indført. Hvis dette ikke 

gøres, kan det medføre dannelse af luftemboli. 

• Undgå at skære i venen og/eller skære eller okkludere katetret, når ligaturen 

bindes. 

• Placér ikke porten sådan, at der dannes en løkke på katetret, da dette kan 

medføre kateterbeskadigelse eller -okklusion. 

• BRUG IKKE ANDRE INSTRUMENTER SOM HJÆLP TIL AT FASTGØRE 

KONNEKTOREN. BRUG IKKE PINCETTER ELLER INSTRUMENTER MED 

TÆNDER ELLER SKARPE KANTER til at fastgøre katetret til porten, da dette 

kan beskadige katetret og eventuelt medføre embolisering af hele eller dele af 

katetret eller resultere i systemlækage. 

Hvis De af en hvilken som helst årsag skiller katetret fra porten under 

implantationsproceduren, skal De afskære cirka 6 mm af katetret, inden det 

igen sættes på porten. Forkert gentilslutning af katetret til porten kan beskadige 

katetret og resultere i systemlækage. 

• Vrid eller stræk ikke katetret, mens det trækkes over udløbsslangen, da dette kan 

beskadige katetret. 

• Hvis konnektoren ikke føres frem til den bredeste del af vulsten på udløbsslangen, 

kan dette medføre adskillelse af katetret fra porten og mulig systemlækage. 

• Overstig ikke et tryk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa], når der skylles væske igennem 

systemet. For stort tryk kan beskadige systemet og kan let dannes ved injektion 

med pumpe eller med alle sprøjter. Jo mindre sprøjten er, desto højere er trykket, 

der kan dannes ved samme påførte kraft. Fortsæt ikke med at forsøge at skylle 

systemet, hvis der mærkes stor modstand. Beskadigelse som følge af for stort tryk 

kan omfatte, men er ikke begrænset til, kateterruptur eller -fragmentering med 

mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation. 

• Indled ikke injektions- eller infusionsbehandling før portens og/eller katetrets in- 

tegritet er blevet bekræftet. Hvis portens og katetrets integritet ikke er bekræftet, kan 

beskadigelse af systemet forekomme, som kan omfatte, men ikke er begrænset til, 

kateterruptur eller —fragmentering med mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation. 

• Brug ikke standard hypodermkanyler til at trænge igennem membranen, da 

disse kan beskadige membranen og forårsage lækage. Brug kun ikke-udkernende 

PORT-A-CATH® adgangskanyler til at skaffe adgang til porten. 

• Når først membranen er gennembrudt, må kanylen ikke vippes eller rokkes, da 

dette kan medføre væskelækage eller beskadigelse af membranen. 

• Ved administration af lægemidler, der kan være inkompatible med hinanden, 

skal systemet skylles grundigt med en passende opløsning før og efter hver 

injektion eller infusion for at undgå mulig lægemiddeludfældning og resulterende 

kateterokklusion. Der henvises til producentens specifikke instruktioner og 

mærkning for hvert lægemiddel før administration. 

III. OVERVEJELSER FØR 

IMPLANTATION 

Udvælgelse af en egnet vene til placering og bekræftelse af venøst gennemløb kan 

foretages med venografi. Når venen er valgt, bedømmes kateterlængden der er 

påkrævet for at placere den distale spids på det ønskede sted. Katetret placeres derefter 

ved hjælp af perkutan punktur eller kirurgisk fremlægning. Ultralyd kan bruges som 

en hjælp, når der skaffes adgang til venen og katetret placeres. 

Når porten og katetret er placeret, bør placeringen af kateterspidsen bekræftes med 

fluoroskopi eller røntgen. For at sikre systemets stabilitet bør katetret føres til porten, 

hvor det er passende, og porten bør sutureres fast ved brug af alle tilgængelige 

suturhuller. 

ADVARSEL: Hvis porten ikke sutureres fast, eller katetret ikke føres korrekt frem til porten 

hvor det er passende, kan dette medføre, at katetret bøjes, hvilket kan resultere i kateterokklusion 

eller —fragmentering, brud eller forskydning. 

Medicinske procedurer på armen hvor systemet er indopereret bør begrænses til 

følgende: 

• Tag ikke blod fra eller indgiv eller injicér lægemidler eller væsker på noget som 

helst sted på armen, medmindre porten anvendes. 

• Mål ikke patientens blodtryk på denne arm. 

ADVARSEL: Undgå medial placering af katetret i vena subclavia med perkutan teknik. En 

sådan placering kan resultere i kateterokklusion, beskadigelse, brud, forskydning eller fragmentering 

på grund af sammenklemning af katetret mellem første ribben og kravebenet. 

A. Klargøring af systemet 

Sørg for at operationshandsker er fri for pudder, inden systemet håndteres. 

Skyl katetret med den stumpe kanyle med en 10 ml eller større sprøjte fyldt med 

heparinopløsning (10 til 100 IU/ml), og klem det af ved den firkantede ende, der 

skal sluttes til porten. 

NB: Den afklemte ende af katetret skal klippes af inden tilslutningen til 

porten. 

Denne procedure er beregnet til at fjerne luft fra katetret og bekræfte gennemløbet. 

IV. TEKNIKKER FOR PLACERING 

AF KATETER 

Denne sektion beskriver tre placeringsteknikker: 

A. Perkutan punktur – Metode A (Interventionsradiologer), en teknik der 

normalt anvendes af interventionsradiologer til indføring af katetret over en

guidewire. 

B. Perkutan punktur – Metode B (Kirurger), en teknik der normalt anvendes af 

kirurger til indføring af katetret igennem introducerskeden, efter at guidewiren 

er fjernet. 

C. Kirurgisk fremlægning, en teknik der anvender direkte blotlægning af venen 

som en hjælp ved indføringen af katetret. 

A. Perkutan punktur – Metode A 

(Interventionsradiologer) 

Denne teknik omfatter brugen af en str. 21 (0,81 mm) introducernål, 0,46 mm 

guidewire, 4 Fr (1,35 mm) overgangs dilatationssystem (koaksialt kateter) og en 0,89 

mm hydrofil guidewire, som ikke leveres med systemet. 

1. Anbring patienten i rygleje. Vælg det passende sted til placering af kateter og 

port. Bekræft venebanen med fluoroskopi eller ultralyd. 

2. Klargør punkturstedet ved hjælp af standard aseptisk teknik og bedøv indføringsstedet. 

3. Ved placering i armen laves en lille incision ved indgangsstedet i venen. Foretag 

punktur i venen med en str. 21 (0,81 mm) introducerkanyle (ikke vedlagt) under 

direkte fluoroskopisk eller ultralydsvejledning. Fastgør eventuelt en sprøjte og 

aspirér forsigtigt for at bestemme den intra-luminale placering. 

Ved placering i brystet punktureres huden med en str. 21 introducerkanyle under 

kravebenet på den laterale side af overgangen mellem kravebenets mediale og 

midterste tredjedel. For at bekræfte at kanylen er anbragt i vena subclavia fastgøres 

en sprøjte. Aspirér derefter forsigtigt med kanylen imod et punkt en smule over 

og bag incisura jugularis. 

4. Fjern om nødvendigt sprøjten, og lad kanylen blive siddende. 

5. Indfør en 0,46 mm guidewire igennem kanylen. 

6. Før under fluoroskopisk vejledning guidewirens spids til det ønskede sted. 

7. Fjern kanylen og kassér den, og lad guidewiren blive siddende. 

8. Før et 4 Fr (1,35 mm) overgangs dilatationssystem (koaksialt kateter) over 

0,46 mm guidewiren. Fjern den indvendige sektion af overgangs dilatationssystemet. 

9. Udskift 0,46 mm guidewiren med en 0,80 mm hydrofil guidewire. Læg en finger 

på den åbne skede til katetret er indført for at nedsætte risikoen for luftemboli. 

10. Udskift den resterende sektion af overgangs dilatationssystemet med str. 6 Fr (2,0 

mm) dilatator/skedesamlingen med en roterende bevægelse for at føre samlingen 

fremad og ind i venen. 

11. Fjern dilatatoren fra introducerskeden, og lad skeden blive siddende (Figur 1: 

A. Klem, B. Træk tilbage, C. Skede, D. Dilatator). 

12. Placér katetrets spidse ende over den hydrofile guidewire og igennem skeden, og 

før katetret langs med den hydrofile guidewire til det ønskede sted. 

13. For systemer anbragt i armen: flyt patientens arm til forskellige stillinger. Evaluér 

under fluoroskopi virkningen af bevægelserne på placeringen af kateterspidsen 

ved hver enkelt bevægelse. Flyt eventuelt på katetret, så spidsen ligger på det 

ønskede sted. 

NB: Udvis forsigtighed ved placering af kateterspidsen. Bevægelse af 

armen hvor systemet er placeret kan forårsage fejlplacering af kateterspidsen 

væk fra det ønskede sted. 

14. Fjern den hydrofile guidewire efter at kateterspidsen er placeret. 

15. Træk skeden gradvist ud af karret og, hvis en aftagelig skede anvendes, træk 

samtidig de to tapper udad, så skeden trækkes væk fra katetret. 

ADVARSEL: Hvis skeden ikke fjernes, inden den trækkes af, kan det resultere i 

beskadigelse af venen. 

16. Ved hjælp af en stump kanyle og en 10 ml eller større sprøjte skylles katetret med 

heparinopløsning (10 til 100 IU/ml) og afklemmes ved den ende, der skal sluttes 

til porten. 1,2 

17. Bekræft med fluoroskopi eller røntgen at katetrets distale spids er placeret ved det 


18. Før eventuelt katetret fra indføringsstedet frem til stedet for portlommen. 

Fortsæt til Klargøring af portstedet. 

B. Perkutan punktur – Metode B (Kirurger) 

Denne teknik omfatter brugen af en str. 18 (1,3 mm) introducerkanyle, en 0,89 mm 

J-guidewire og en 6 Fr (2,0 mm) introducer/skedesamling, der leveres sammen med 

visse P.A.S. PORT® systemer. 

1. Anbring patienten i rygleje, og vælg et passende sted til placering af port og 

kateter. Markér stedet til venepunktur. 

2. Klargør punkturstedet ved hjælp af standard aseptisk teknik og bedøv 

indføringsstedet. 

3. Ved placering i armen punktureres venen med en str. 18 (1,3 mm) introducerkanyle. 

Fastgør om ønsket en sprøjte, og aspirér forsigtigt for at bestemme den 

intra-luminale placering. 

Ved placering i brystet punktureres huden med en str. 18 (1,3 mm) introducerkanyle 

under kravebenet på den laterale side af overgangen mellem kravebenets 

mediale og mellemste tredjedel. For at bekræfte at kanylen er anbragt 

i vena subclavia fastgøres en sprøjte. Derefter aspireres forsigtigt med kanylen 

imod et punkt en smule over og bag incisura jugularis. 

4. Fjern eventuelt sprøjten, og lad kanylen blive siddende. 

5. Skub guidewireretteren over 0,89 mm guidewiren. Før guidewiren igennem 

kanylen, langt nok ind i venen til at det kan bestemmes, om den venøse bane er 

uhindret. 

6. Fjern og kassér kanylen og guidewireretteren, og lad guidewiren blive siddende. 

7. Lav en lille incision i huden ved indgangsstedet til venen til indføring af dilatator 

og skedesamling. 

8. Før dilatator og skedesamling over guidewiren med en roterende bevægelse, og 

før samlingen fremad lidt forbi bløddelene og ind i venen. 

9. Fjern dilatator og guidewire, og lad skeden blive siddende. (Figur 1: A. Klem, 

B. Træk tilbage, C. Skede, D. Dilatator). Læg en finger på den åbne skede, indtil 

katetret er indført, for at nedsætte risikoen for luftemboli. 

10. Før katetrets spidse ende langsomt og gradvist igennem skeden til det ønskede 

sted. 

11. For systemer anbragt i armen: flyt patientens arm til forskellige stillinger. Evaluér 

under fluoroskopi virkningen af bevægelserne på placeringen af kateterspidsen 

ved hver enkelt bevægelse. Flyt eventuelt på katetret. 

NB: Udvis forsigtighed ved placering af kateterspidsen. Bevægelse af 

armen hvor systemet er placeret kan forårsage fejlplacering af kateterspidsen 

væk fra det ønskede sted. 

12. Træk introducerskeden gradvist ud af karret og, hvis en aftagelig skede anvendes, 

træk samtidig de to tapper udad, så skeden trækkes væk fra katetret. 

ADVARSEL: Hvis skeden ikke fjernes, inden den trækkes af, kan det resultere i beskadigelse 

af venen. 

13. Ved hjælp af en stump kanyle og en 10 ml eller større sprøjte skylles katetret med 

heparinopløsning (10 til 100 IU/ml) og afklemmes. 



15. Før eventuelt katetret fra indføringsstedet frem til stedet for portlommen. 

35


Proceed to Klargøring af port og operationssted. 

C. Kirurgisk fremlægning 

Denne teknik omfatter kirurgisk fremlægning og brugen af en venekniv, som leveres 

sammen med P.A.S. PORT® systemet. 

1. Foretag fremlægningsproceduren og skaf adgang til venen ifølge etableret protokol. 

2. Før den tilspidsede ende af venekniven igennem incisionen og videre ind i venen. 

3. Stabilisér venekniven. Led katetret under venekniven og ind i venen (Figur 2: 

A. Venekniv, B. Kateter, C. Vene). 

4. Fjern venekniven. 

5. Før katetret frem til den fastlagte længde. 

6. I overensstemmelse med standard kirurgisk praksis og efter lægens bedømmelse 

kan et venekateter sutureres fast ved venotomien. Undgå at skære i og/eller 

okludere venen eller katetret, når ligaturen bindes. 



8. Før eventuelt katetret fra venotomistedet frem til stedet for portlommen. 

Fortsæt til Klargøring af port og operationssted. 

V. KLARGØRING AF PORT OG 

OPERATIONSSTED 

A. Klargøring af subkutan lomme 

1. Ved placering i armen dannes en subkutan lomme til porten ved siden af 

indgangsstedet i venen. 

Ved placering i brystet bestemmes en placering for porten over et knoglefremspring, 

og en subkutan lomme til porten dannes. 

NB: Klargør lommen sådan at porten ikke sidder direkte under incisionen. 

Anbring porten så udløbsslangen følger indgangsstedet i venen og ikke 

danner en løkke i katetret (Figur 3). 

2. Anbring porten ca. 0,5 til 1,0 cm under hudoverfladen, afhængigt af patientens 

anatomi og portens placering. Hvis porten placeres for dybt, kan den være 

vanskelig at palpere og få adgang til. Porten skal ligge fast over muskel- eller 

fasciavæv for at sikre, at den ikke ændrer position efter placeringen. 

3. Anbring porten i den subkutane lomme for at bestemme, om lommen har den 

rette størrelse. 

B. Samling af kateter og port 

36 

ADVARSEL: BRUG IKKE ANDRE INSTRUMENTER SOM HJÆLP TIL AT FASTGØRE 

KONNEKTOREN. ANVEND IKKE PINCETTER ELLER INSTRUMENTER MED TÆNDER ELLER 

SKARPE KANTER til at sætte katetret på porten, da dette kan beskadige katetret. 

NB: Forudgående erfaring med fastgørelse af katetret til porten anbefales. 

Hvis De skiller katetret fra porten, skal De afskære cirka 6 mm af katetret, inden det 

igen sættes på porten. 

1. Stik en ikke-udkernende PORT-A-CATH® adgangskanyle igennem membranen, 

og skyl portkammeret med en 10 ml eller større sprøjte fyldt med heparinopløsning 

(10 til 100 IU/ml). Hold udløbsslangen opad for at fjerne al luft fra 

kammeret. 

2. Klip kateteret i den påkrævede længde, og fjern den afklemte del. Sørg for at 

katetret er langt nok til, at der er taget hensyn til patientens bevægelser og korrekt 

placering af porten. 

3. Skub ULTRA-LOCK® konnektoren tilbage mod porthuset, så vulsten på udløbs- 

slangen kan ses. Skub katetret ind på portens udløbsslange, mens porten holdes 

opret for at holde den fyldt med heparinopløsning (Figur 4). Undgå at vride eller 

trække i katetret, mens det sluttes til porten. 

4. Læg kateter og port vandret. Skub katetret helt ind på portens udløbsslange og 

ind i konnektoren (Figur 5). 

Katetrets ende skal føres forbi hullerne i konnektoren til det rører ved porthuset, 

eller er så tæt på porthuset som muligt. Hullernes placering varierer afhængig af 

produkttypen. (Figur 6). 

5. Før konnektoren væk fra porthuset, indtil den er placeret ved siden af den 

bredeste del af vulsten på udløbsslangen. Mens konnektoren holdes mod vulsten 

på udløbsslangen, trækkes forsigtigt i katetret for at aktivere konnektoren og låse 

katetret fast. 

For at sikre korrekt tilslutning skal katetret kunne ses igennem og nå forbi 

hullerne i konnektoren, og katetrets ende skal ligge mellem konnektoren og 

porthuset (Figur 7). 

ADVARSEL: Hvis ULTRA-LOCK® konnektoren ikke føres frem til den bredeste del af 

vulsten på udløbsslangen, kan dette medføre adskillelse af katetret fra porten og mulig 

systemlækage. 

6. Anbring portsamlingen i den klargjorte subkutane lomme. 

7. Kontrollér, at katetret strækker sig glat fra udløbsslangen med tilstrækkelig slæk til 

at undgå, at det strammes. For stort slæk øger risikoen for knæk i katetret og at 

katetret bøjes, hvilket kan forårsage kateterokklusion og/eller brud. 

C. Kontrol af gennemskylning 

ADVARSEL: Overstig ikke et tryk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa], når væske skylles igennem 

systemet. For stort tryk kan beskadige systemet og kan let dannes ved injektion med 

pumpe eller med alle sprøjter. Jo mindre sprøjten er, desto højere er trykket, der kan 

dannes ved samme påførte kraft. Fortsæt ikke med at forsøge at skylle systemet, hvis der 

mærkes stor modstand. Beskadigelse som følge af for stort tryk kan omfatte, men er ikke 

begrænset til, kateterruptur eller —fragmentering med mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation. 

1. Stabilisér porten med tommel- og pegefinger. Bekræft at gennemskylningen ikke 

er blokeret og at systemet ikke er utæt ved at skylle systemet igennem ved hjælp 

af en ikke-udkernende PORT-A-CATH® adgangskanyle og en 10 ml eller større 

sprøjte fyldt med heparinopløsning (10 til 100 IU/ml). 

2. Dan en blokering med heparinopløsningen ved at fortsætte med at injicere 

opløsningen samtidig med at kanylen trækkes tilbage. 

NB: Ovenstående skal gøres for at undgå tilbageløb af blod i katetret. 

D. Lukning af operationssted 

1. Suturér porten til den underliggende muskelfascia, når det er muligt, eller til det 

subkutane væv ved hjælp af permanente suturer i alle tilgængelige suturhuller for 

at forhindre, at porten ændrer position efter placeringen. 

NB: P.A.S. PORT® Elite har to suturhuller ved udløbsslangen og et gennemtrængeligt 

suturhul på bagsiden, som kan åbnes med en standard suturnål. 

2. Luk portlommen, idet det sikres, at porten ikke ligger direkte under incisionen. 

E. Postoperativ pleje 

Observér patienten for mulige komplikationer umiddelbart efter implantationen.

VI. INSTRUKTIONER FOR 

SYSTEMADGANG 

A. Bestemmelse af systemintegritet 

ADVARSEL: Indled ikke injektions- eller infusionsbehandling før systemets integritet er 

bekræftet. Hvis integriteten ikke er bekræftet, kan beskadigelse af systemet forekomme, 

som kan omfatte, men ikke er begrænset til, kateterruptur eller —fragmentering med 

mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation. 

NB: Denne procedure kræver aseptisk teknik og sterilt udstyr. 

Inden injektions- eller infusionsbehandling indledes, er det vigtigt at bekræfte 

systemets integritet og sikre, at systemet ikke er beskadiget ved at udføre trin 1 til 10 

nedenfor. 

Hvis der er tvivl om systemets integritet som resultat af de foregående trin, er 

yderligere kontrol nødvendig. Dette kan omfatte radiografi (fluoroskopi, røntgen). 

Hvis radiografi anvendes, bør patienten anbringes i en opret stilling med armene 

ved siden. 1,2,5,7,8 

1. Forespørg og/eller observér om patienten har haft symptomer, der kunne advare 

om kateterfragmentering og/eller kateterembolisering, siden systemet sidst blev 

anvendt, for eksempel episoder med åndenød, brystsmerter eller hjertebanken. 

Hvis nogen af disse symptomer forekommer, anbefales røntgen for at undersøge, 

om der er problemer med katetret. 

2. Undersøg og palpér portlommen og kateterkanalen for erytem, hævelse, ømhed 

eller infektion, som kan indicere systemlækage. Hvis der er mistanke om systemlækage, 

anbefales røntgen for at undersøge, om der er problemer med systemet. 

3. Klargør det sterile område og udstyret. 

4. Klargør injektions- eller infusionsstedet. 

5. Bedøv stedet inden kanylepunkturen, hvis det ønskes. 

6. Brug en 10 ml eller større sprøjte og prim den ikke-udkernende PORT-A-CATH® 

adgangskanyle og ethvert fastgjort forlængersæt for at fjerne al luft fra væskebanen. 

Anvend ikke standard hypodermkanyler, da disse beskadiger membranen 

og kan medføre lækage. 

7. Find porten ved palpering og stabilisér den med tommel- og pegefingeren på 

Deres ikke-dominerende hånd. 

8. Før den ikke-udkernende nål igennem huden og portmembranen ved en vinkel 

på 90° i forhold til membranen. For at undgå injektion i det subkutane væv føres 

kanylen langsomt fremad, indtil den når portkammerets bund (Figur 8). 

ADVARSEL: Når først membranen er gennembrudt, må kanylen ikke vippes eller 

rokkes, da dette kan medføre væskelækage eller beskadigelse af membranen. 

9. Aspirér for blodtilbageløb. Hvis dette er vanskeligt, kan det være tegn på kateterblokering 

eller forkert kanyleposition. 

ADVARSEL: Overstig ikke et tryk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa], når væske skylles igennem 

systemet. For stort tryk kan beskadige systemet og kan let dannes ved injektion med 

pumpe eller med alle sprøjter. Jo mindre sprøjten er, desto højere er trykket, der kan 

dannes ved samme påførte kraft. Fortsæt ikke med at forsøge at skylle systemet, hvis 

der mærkes stor modstand. Beskadigelse som følge af for stort tryk kan omfatte, men 

er ikke begrænset til, kateterruptur eller —fragmentering med mulig embolisering eller 

lægemiddelekstravasation. 

10. Brug en 10 ml eller større sprøjte og skyl systemet med 10 ml fysiologisk saltvand, 

idet der udvises forsigtighed for at undgå at bruge for stor kraft på sprøjten. 

Vanskeligheder ved injektion eller infusion af væske kan være tegn på kateterblokering. 

Under saltvandsskylningen observeres portlommen og katetergangen for tegn på 

hævelse og patienten adspørges, eller det observeres, om han/hun føler brænden, 

smerte eller ubehag ved portstedet. Hvis et eller flere af disse symptomer er 

til stede, og/eller hævelse af portlommen og katetergangen er observeret, bør 

væskeekstravasation ind i portlommen og katetergangen mistænkes. 

A.1 Systemintegritet er bekræftet –Porten 

skal ikke anvendes med det samme 

1. Fastgør en 10 ml eller større sprøjte fyldt med 5 ml heparinopløsning (10 til 100 

IU/ml). 

2. Dan en blokering med heparinopløsningen ved at instillere 5 ml heparinopløsning 

(10 til 100 IU/ml). For at vedligeholde overtrykket afklemmes forlængersættets 

slange samtidig med, at de sidste 0,5 ml heparinopløsning injiceres. 

3. Træk den ikke-udkernende kanyle tilbage. 

NB: Hvis der bruges en spids, ikke-udkernende kanyle, skal porten stabiliseres, 

og sprøjten og den ikke-udkernende kanyle trækkes tilbage, mens de 

sidste 0,5 ml injiceres. 

4. Kassér kanyler og sprøjter ifølge etableret protokol. 

A.2 Systemintegritet er bekræftet – Injektion 

eller infusion indledes med det samme 

1. Fastgør den ikke-udkernende kanyle ifølge etableret protokol. Erstat sprøjten 

med en injektionshætte, I.V.-slange eller nålfri adgangsanordning. 

2. Rengør injektionshætten eller forlængersættets muffe ifølge etableret protokol. 

3. Tilslut væskeadministrationssystemet ifølge etableret protokol. 

NB: Følg etableret hospitals- eller institutionsprotokol ved udskiftning af 

slanger. 

4. Fastgør alle tilslutninger. 

5. Begynd infusionen eller giv injektionen. 

ADVARSEL: Ved administration af lægemidler der kan være inkompatible med 

hinanden skal systemet skylles grundigt med en passende opløsning før og efter hver 

injektion eller infusion for at undgå mulig lægemiddeludfældning og resulterende 

kateterokklusion. Der henvises til producentens specifikke instruktioner og mærkning 

for hvert lægemiddel før administration. 

6. Når infusionen eller injektionen er udført, skylles systemet med 10 ml fysiologisk 

saltvand med en 10 ml eller større sprøjte, og ét af følgende punkter foretages: 

• Giv en ny injektion eller begynd næste infusion. 

• Dan en blokering med heparinopløsningen ved at instillere 5 ml heparinopløsning 

(10 til 100 IU/ml). For at vedligeholde overtrykket afklemmes forlængersættets 

slange samtidig med, at de sidste 0,5 ml heparinopløsning injiceres. 

NB: Hvis der bruges en spids, ikke-udkernende kanyle, skal porten stabiliseres, 

og sprøjten og den ikke-udkernende kanyle trækkes tilbage, mens de 

sidste 0,5 ml injiceres. 


B. Skylningsskema 

Systemets integritet skal bekræftes, inden porten skylles igennem (se Bestemmelse 

af systemintegritet). 

Bevar systemets åbenhed ved at skylle det med en heparinopløsning mindst en gang 

om måneden, når systemet ikke er i brug. 

NB: Den selvlukkende membran på P.A.S. PORT® Elite veneporten tillader op 

til 500 punkturer med en str. 22 (0,7 mm) PORT-A-CATH® adgangskanyle. 

37


C. Procedure for blodprøver 

38 

Systemets integritet skal bekræftes, inden en blodprøveprocedure udføres (se 

Bestemmelse af systemintegritet). 

NB: Det anbefales at anvende en 10 ml eller større sprøjte til injektion eller 

infusion af væsker igennem systemet. 

1. Skyl systemet igennem med en ikke-udkernende PORT-A-CATH® adgangskanyle 

med 5 ml fysiologisk saltvand for at bekræfte, at systemet ikke er okkluderet. 

2. Tag langsomt mindst 5 ml blod og kassér det. 

3. Tag den ønskede mængde blod. 

4. Injicér øjeblikkeligt 20 ml fysiologisk saltvand. 

5. Dan en blokering med heparinopløsningen ved at instillere 5 ml heparinopløsning 

(10 til 100 IU/ml). Oprethold overtrykket ved at trække sprøjten tilbage samtidig 

med, at de sidste 0,5 ml heparinopløsning injiceres. 


D. Indstilling af brug af systemet 

Hvis det bestemmes, at systemet ikke længere er nødvendigt for behandling, bør 

lægen overveje eksplantation af systemet. Hvis systemet skal blive siddende anbefales 

periodiske røntgenoptagelser med patienten i opret stilling og med armene ved 

siden. Dette muliggør registrering af problemer med systemet, som f.eks. 

sammenklemning af katetret mellem kravebenet og første ribben, hvilket kan resultere 

i kateterfragmentering og efterfølgende embolisering. 1,4,5,8 

E. Litteraturhenvisninger 






1997;2:117. 








Oncol 1991;47:261. 



1990;177:353 





NB: En udgivelsesdato for denne brugsanvisning er inkluderet for lægens 

information. Lægen bør, hvis der er gået mere end et år mellem udgivelsesdatoen 

og anvendelsen af produktet, kontakte Smiths Medical MD, Inc. for at 

forhøre, om en nyere revideret udgave af brugsanvisningen er tilgængelig. 

Udgivelsesdato: 2005-08 

De beskrevne produkter er beskyttet af ét eller flere af følgende U.S.-patentnumre: 

4,880,414, 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH og P.A.S. PORT er varemærker, der tilhører familiekoncernen 

Smiths Medical. Symbolet angiver, at produktet er registreret i U.S. Patent and 

Trademark Office (amerikanske bureau ® for patenter og varemærker) og i visse andre lande. 

© 2005 Smiths Medical familiekoncernen. Alle rettigheder forbeholdt. 

[no] 

INNHOLDSFORTEGNELSE ................................................................ SIDE 

I. INNLEDNING ................................................................................. 38 

A. Produktbeskrivelse ......................................................................................... 39 

B. Indikasjoner for bruk ..................................................................................... 39 

C. Kontraindikasjoner ........................................................................................ 39 

D. Potensielle komplikasjoner .......................................................................... 39 

II. ADVARSLER ................................................................................... 39 

III. OVERVEIELSER FØR IMPLANTERING ........................................... 40 

A. Klargjøring av systemet ................................................................................. 40 

IV. TEKNIKKER FOR PLASSERING AV KATETER ................................. 40 

A. Perkutan punktering – metode A (intervenerende radiologer) ............... 40 

B. Perkutan punktering - metode B (kirurger) ............................................... 41 

C. Kirurgisk nedskjæring ................................................................................... 41 

V. KLARGJØRING AV PORTAL OG PLASSERINGSSTED .................... 41 

A. Klargjøre subkutan lomme ........................................................................... 41 

B. Montering av kateter og portal ..................................................................... 42 

C. Strømningskontroll ........................................................................................ 42 

D. Lukking av plasseringsstedet ........................................................................ 42 

E. Postoperativ pleie ........................................................................................... 42 

VI. INSTRUKSJONER FOR TILGANG TIL SYSTEMET ........................... 42 

A. Kontrollere at systemet er i orden ................................................................ 42 

A.1 Systemintegriteten er bekreftet – portalen skal 

ikke brukes umiddelbart ...................................................................... 43 

A.2 Det er bekreftet at systemet er i orden – injisering 

eller infusjon startes umiddelbart ....................................................... 43 

B. Spyleplan ......................................................................................................... 43 

C. Prosedyre for blodprøver (kun venøse systemer) ...................................... 43 

D. Avslutte bruken av systemet .......................................................................... 43 

E. Referanser ........................................................................................................ 44 

FIGURER ................................................................................................ 77 

I. INNLEDNING 

P.A.S. PORT® implanterbare systemer for venøs tilgang kan plasseres i armene eller 

i brystet, og er konstruert for gjentatt tilgang til det venøse systemet for parenteral 

administrering av medisiner, væsker og næringsoppløsninger, og for å ta prøver av 

venøst blod. Disse innretningene skal kun implanteres av leger som har erfaring eller 

er opplært i implantering og vedlikehold av innretninger for venøs tilgang og som er 

kjent med de farene dette medfører. 

Forholdsregel: Pasienter som er i arbeide, eller deltar i fysiske aktiviteter som golf, 

svømming eller vektløfting, som medfører kraftig og/eller gjentatt svingbevegelser 

av øvre ekstremiteter og/eller skuldre eller brystet, skal informeres om at slike aktiviteter 

kan øke muligheten for fragmentering av kateteret på grunn av at kateteret 

trykkes mellom kragebeinet og første ribbein (kateteravsnøringssyndrom). 

Figurene det refereres til i denne boken finner du på en utbrettside på bakre perm. 

Spesifikasjoner for portalene og katetrene er ført opp i heftet Produktspesifikasjoner 

som følger med produktet. 

Hefter for pasientinformasjon og informasjon til pleiere kan bestilles ved å kontakte 

Smiths Medical MD, Inc. i USA på tlf.: 1.800.426.2448 eller Smiths Medical International 

Ltd. autorisert representant i EU-landene på tlf.: +44 (0) 1923 246434.

A. Produktbeskrivelse 

Systemene P.A.S. PORT® leveres sterile (EtO sterilisert) og ikke-pyrogene. Alle P.A.S. 

PORT® produkter er konstruert og beregnet for bruk på kun én pasient. Et system 

består av en portal med én eller to selvtettende skillevegger og et enkelt eller dobbelt 

lumen kateter, og gir tilgang ved perkutan punktering med en nål som ikke gir noe 

kjerneutsnitt. Systemene leveres også med innføringssett. 

B. Indikasjoner for bruk 

Indikasjonene for bruk av P.A.S. PORT® systemer er at pasienten trenger gjentatt 

venøs tilgang for injiserings- eller infusjonsbehandling og/eller prøvetaking av 

venøst blod. 

C. Kontraindikasjoner 

Systemene P.A.S. PORT® skal ikke brukes til pasientbehandling når: 

• Man vet eller mistenker infeksjon, bakteremi eller septikemi. 

• Pasientens anatomi ikke tillater innføring av kateteret i en åre. 

• Pasienten har alvorlig kronisk obstruktiv lungesykdom (COPD) (gjelder kun 

plassering på brystet). 

• Pasienten har gjennomgått tidligere strålebehandling av øvre del av brystet 

(gjelder kun plassering på brystet). 

• Man vet eller mistenker at pasienten har en allergisk reaksjon mot materialer 

som er benyttet i systemet eller har vist tidligere intoleranse mot implanterte 

innretninger. (Systemets materialer er listet opp i heftet Produktspesifikasjoner 

og på merkingen av innpakningen.) 

• Stoffer som brukes ved behandlingen av pasienten er inkompatible med noen av 

komponentene i systemet. (Systemets materialer er listet opp i heftet Produktspesifikasjoner 

og på merkingen av innpakningen.) 

Bruk ikke dette produktet hvis pakningen er åpnet eller skadet. 

D. Potensielle komplikasjoner 

Bruk av systemet medfører potensielle farer som normalt forbindes med innsetting 

eller bruk av implanterte innretninger eller bruk av kateter, inkludert, men ikke 

begrenset til, de som er oppført nedenfor: 

• Luftembolisme 

• Arterievenøs fistel 

• Ødeleggelse/skade av arterie eller vene 

• Skade på brakialvev 

• Hjertearytmi 

• Hjertepunktering 

• Hjertetamponade 

• Kateterfrakopling, -fragmentering, -fraktur eller –avkorting med mulig 

embolisering av kateteret 

• Okklusjon av kateteret 

• Brudd på kateteret 

• Utsiving av medisin 

• Erosjon av portal/kateter gjennom huden og/eller blodkaret 

• Dannelse av fibrinkappe rundt kateterspissen 

• Hematom 

• Hemotorax 

• Avstøting av implantatet 

• Infeksjon/bakteremi/sepsis 

• Migrering av portal/kateter 

• Nerveskade 

• Pneumotorax 

• Skade på pusterør 

• Tromboembolisme 

• Tromboflebit 

• Trombose 

II. ADVARSLER 

Det er viktig at alt helsepersonell som er involvert i pleie og håndtering av pasienten 

er gjort kjent med denne bruksanvisningen og heftet Produktspesifikasjoner. 

Merk deg at følgende advarsler inneholder informasjon som er viktig for pasientens 

sikkerhet. Hvis man unnlater å følge advarsler og instruksjoner, kan dette føre til at 

pasienten dør eller blir alvorlig skadet. 

• Hvis portalen ikke festes med sutur eller kateteret ikke forbindes med portalen, 

kan kateteret bøye seg, noe som kan føre til okklusjon eller fragmentering av 

kateteret, eller kateteret kan knekke eller avkortes. 

• Medisinske prosedyrer på den av pasientens armer som systemet er implantert i, 

skal begrenses slik: 

Ta ikke blod fra, eller infuser medisin i noe område på armen som systemet er 

plassert i, unntatt ved bruk av portalen. 

Pasientens blodtrykk skal ikke måles på denne armen. 

Hvis man ikke følger disse begrensningene, kan dette føre til at kateteret punkteres, 

okkluderes eller blir skadet på annen måte. 

• Unngå medial plassering av kateteret i nøklebeinvenen med perkutan teknikk. 

Denne plasseringen kan føre til okklusjon av, skade på, brudd på, avkorting av 

eller fragmentering av kateteret på grunn av at kateteret presses mellom første 

ribbein og kravebeinet (kateteravsnøringssyndrom). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Bruk ikke makt ved innsetting av innførereren, utvideren eller føringsviren, da 

dette kan føre til at åren blir irritert, skadet eller punkteres. 

• Når man bruker en innføringsslire for avskrelling, må man ikke starte å skrelle av 

sliren før den trekkes ut, da det kan medføre at venen revner. 

• Unngå luftembolisme ved å plassere pasienten skikkelig, og ved å holde fingeren 

trykket over slirens åpning til kateteret er satt inn. Hvis man ikke gjør det, kan 

resultatet bli en luftembolisme. 

• Unngå å kutte venen og/eller kutte eller okkludere kateteret når man setter 

stinget. 

• Plasser ikke portalen slik at det blir en løkke i kateteret, da dette kan medføre 

skade på kateteret eller okklusjon av det. 

• Bruk ikke redskaper for å hjelpe til med å sette i koblingen. BRUK IKKE PINSETT 

ELLER INSTRUMENTER MED TENNER ELLER SKARPE KANTER for å 

feste kateteret til portalen, da dette kan skade kateteret og at hele eller deler av 

kateteret emboliseres, eller det kan føre til lekkasje i systemet. 

Hvis du av en eller annen grunn kobler kateteret fra portalen under implanteringsprosedyren, 

må du kutte av ca. 6 mm på kateteret før det settes på portalen 

igjen. Feil påkobling av kateteret på portalen kan skade kateteret og medføre 

lekkasje i systemet. 

• Kateteret må ikke vris eller strekkes mens det skyves på utløpsrøret, da dette kan 

skade kateteret. 

• Hvis man unnlater å føre fram koblingen til den bredeste delen av kulen på 

utløpsrøret, kan dette føre til at kateteret løsner fra portalen og mulig systemlekkasje. 

• Overskrid ikke et trykk på 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] ved spyling av væske 

39

[no] (fortsatt) 

40 

gjennom systemet. For høyt trykk kan skade systemet, og kan lett frambringes 

av motoriserte injektorer eller med alle typer sprøyter. Jo mindre sprøyte, jo 

høyere trykk kan genereres med samme påført press. Ikke fortsett å prøve å spyle 

gjennom systemet hvis det er uvanlig stor motstand. Skader som skyldes for høyt 

trykk kan omfatte, men er ikke begrenset til, brudd på kateteret eller fragmentering 

av kateteret med mulighet for embolisering, eller lekkasje av medisiner. 

• Start ikke med injeksjons- eller infusjonsterapi før det er kontroller at portalen 

og/eller kateteret er i orden. Hvis portalen og kateteret ikke er kontrollert, kan 

det være skader på systemet, inkludert, men ikke begrenset til, brudd på kateteret 

eller fragmentering av kateteret med mulighet for embolisering, eller lekkasje av 

medisiner. 

• Bruk ikke standard kanyler til å trenge gjennom skilleveggen, da disse vil ødelegge 

skilleveggen og kan gi lekkasje. Bruk kun PORT-A-CATH® tilgangsnåler som 

ikke skjærer ut kjerne ved innsprøyting i portalen. 

• Vipp eller gyng ikke nålen når skilleveggen er punktert, da dette kan gi væskelekkasje 

eller ødelegge skilleveggen. 

• For å unngå mulig utfelling av medisin og medførende okklusjon av kateteret, 

skal systemet skylles grundig med en egnet oppløsning før og etter hver injeksjon 

eller infusjon ved administrering av medisiner som kan være inkompatible med 

hverandre. Se produsentens spesifikke instruksjoner og merking for hver type 

medisin før administrering. 

III. OVERVEIELSER FØR 

IMPLANTERING 

Man kan velge en egnet vene for plasseringen, og kartlegge venene ved hjelp av 

venografi. Når venen er valgt, skal man vurdere den nødvendige kateterlengden for 

å plassere den distale spissen på ønsket sted. Kateteret plasseres deretter ved hjelp av 

perkutan punktering eller et kirurgisk snitt. Ultralydstyring kan brukes for å hjelpe 

til med å komme inn i venen og med å plassere kateteret. 

Etter at portalen og kateteret er plassert, skal man kontrollere plasseringen av 

spissen på kateteret ved hjelp av fluoroskopi eller røntgen. For å sikre stabilitet til 

systemet, skal kateteret tunneleres til porten, og portalen festes med suturer i alle 

tilgjengelige suturhuller. 

ADVARSEL: Hvis man unnlater å feste portalen med suturer eller å tunnelere kateteret 

til portalen, kan kateteret bli bøyd, noe som kan medføre at kateteret blir okkludert eller 

fragmenteres, brekker eller kortes av. 

ADVARSEL: Medisinske prosedyrer på den av pasientens armer som systemet er implantert 

i, skal begrenses slik: 

Ta ikke blod fra, eller infuser medisin i noe område på armen som systemet er plassert i, 

unntatt ved bruk av portalen. 

Pasientens blodtrykk skal ikke måles på denne armen. 

Hvis man ikke følger disse begrensningene, kan dette føre til at kateteret punkteres, 

okkluderes eller blir skadet på annen måte. 

ADVARSEL: Unngå medial plassering av kateteret i nøklebeinvenen med perkutan 

teknikk. Denne plasseringen kan føre til okklusjon av, skade på, brudd på, avkorting av 

eller fragmentering av kateteret på grunn av at kateteret presses mellom første ribbein og 

kravebeinet (kateteravsnøringssyndrom). 

A. Klargjøring av systemet 

Før man håndterer systemet, må man forsikre seg om at operasjonshanskene er fri 

for talkum. 

Bruk en stump nål, og spyl kateteret med en 10 ml eller større sprøyte fylt med hepa- 

rinoppløsning (10 til 100 IU/ml) og klem den igjen på den rettskjærte enden som 

skal kobles til portalen. 

MERK: Den klemte enden av kateteret må kuttes av før tilkobling til portalen. 

Denne prosedyren er ment å skulle tømme kateteret for luft og kontrollere at 

strømningen er fri. 

IV. TEKNIKKER FOR PLASSERING 

AV KATETER 

Dette avsnittet beskriver tre teknikker for plassering: 

A. Perkutan punktering – metode A (intervenerende radiologer), en teknikk som 

er vanlig brukt av intervenerende radiologer for innsetting av kateteret via en 

føringsvire. 

B. Perkutan punktering – metode B (kirurger), en teknikk som er vanlig brukt av 

kirurger for innsetting av kateteret gjennom innføringssliren etter at føringsviren 

er fjernet. 

C. Kirurgisk nedskjæring, en teknikk som benytter direkte eksponering av venen 

for å hjelpe til med innsetting av kateteret. 

A. Perkutan punktering – metode A 

(intervenerende radiologer) 

Denne teknikken beskriver bruk av en 21 gauge (0,81 mm) innføringsnål, 0,018 

tommer (0,46 mm) føringsvire, 4 Fr (1,35 mm) transisjonelt utvidelsessystem 

(koaksialkateter) og en 0,035 tommer (0,89 mm) hydrofil føringsvire som ikke 

leveres med systemene P.A.S. PORT®. 

1. Plasser pasienten i ryggleie. Velg egnet sted for plassering av kateteret og portalen. 

Sjekk hvor veneleder ved hjelp av fluoroskopi eller ultralyd. 

2. Forbered punkteringsstedet ved hjelp av standard aseptisk teknikk og bedøv 

innføringsstedet i venen. 

3. For plassering i arm, gjør et lite innsnitt ved innføringsstedet i venen. Under 

direkte fluoroskopi eller ultralydvisualisering punkteres venen med en 21 gauge 

(0,81 mm) innføringsnål (ikke med i leveransen). Om ønskelig setter man på en 

sprøyte og aspirerer forsiktig for å bestemme intraluminal lokalisering. 

For plassering på bryst, punkter huden med en 21 gauge (0,81 mm) innføringsnål 

(ikke med i leveransen) under kravebeinet ved siden av der hvor midtre del og 

tredje midtre del møtes. Kontroller at nålen er i nøklebeinsvenen ved å sette på 

en sprøyte og aspirere forsiktig mens nålen er rettet mot et punkt litt over og bak 

den suprasternale fordypningen. 

4. Fjern om nødvendig sprøyten og la nålen bli stående. 

5. Sett inn en 0,018 tommer (0,46 mm) føringsvire gjennom nålen. 

6. Før fram føringsviren til spissen av den er på ønsket sted, styrt fluoroskopisk. 

7. Ta ut nålen og kast den, slik at føringsviren blir stående igjen på riktig sted. 

8. Før fram et 4 Fr (1,35 mm) overgangsutvidelsessystem (koaksialkateter) over 

føringsviren på 0,018 tommer (0,46 mm). Fjern den indre delen av overgangsutvidelsessystemet. 

9. Skift ut føringsviren på 0,018 tommer (0,46 mm) med en hydrofil føringsvire på 

0,035 tommer (0,89 mm). Man kan redusere muligheten for luftembolisering ved 

å plassere en finger over den åpnede sliren til kateteret er satt inn. 

10. Skift ut resten av overgangsutvidelsessystemet med utvidelses-/sliresettet på 6 Fr 

(2,0 mm) med en vridende bevegelse for å føre settet inn i venen. 

11. Ta utvideren ut av sliren, mens sliren blir stående på plass (Figur 1: A - Press, 

B – Trekk tilbake, C - Slire, D - Utvider). 

12. Sett enden av kateteret over den hydrofile føringsviren og gjennom sliren og før

kateteret langs den hydrofile føringsviren til ønsket plassering. 

13. For systemer plassert i armen, beveg pasientens arm slik at den står i forskjellige 

stillinger i forhold til kroppen. Bruk fluoroskopi til å evaluere effekten av disse 

bevegelsene på plasseringen til spissen av kateteret ved hver bevegelse. Plasser 

om nødvendig kateteret på nytt slik at spissen står i ønsket stilling. 

MERK: Utvis forsiktighet ved plassering av spissen på kateteret. Bevegelse 

av den av pasientens armer som systemet er implantert i kan medføre at 

spissen til kateteret beveger seg bort fra ønsket plassering. 

14. Trekk ut den hydrofile føringsviren etter at spissen på kateteret er plassert. 

15. Trekk sliren gradvis ut av blodåren, og – hvis man bruker en avskrellingsslire – trekk 

samtidig ut de to flikene på sliren slik at den skrelles av kateteret. 

ADVARSEL: Hvis man ikke trekker ut sliren før man skreller den av, kan dette føre til at 

venen revner. 

16. Bruk den stumpe nålen og en sprøyte som er på 10-ml eller større, spyl kateteret 

med 5 ml med heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml) og klem den igjen i den 

enden som skal kobles til portalen. 

17. Sjekk med fluoroskopi eller røntgen at den distale spissen av kateteret er plassert 

på ønsket sted. 

18. Tunneler om nødvendig kateteret fra innsettingsstedet til der portallommen er 

plassert. 

Gå til Klargjøring av portalplassering. 

B. Perkutan punktering - metode B (kirurger) 

Denne teknikken beskriver bruk av en innføringsnål på 18 gauge (1,3 mm), en 

J-føringsvire på 0,035 tommer (0,89 mm) og et innførings/sliresett på 6 Fr (2,0 mm) 

som leveres med enkelte systemer av typen P.A.S. PORT®. 

1. Plasser pasienten i ryggleie og velg egnet vene for plassering av portalen og 

kateteret. Merk stedet for venepunktering. 

2. Klargjør punkteringsstedet ved hjelp av standard aseptisk teknikk og bedøv 

innsettingsstedet. 

3. For plassering i arm, gjør et lite innsnitt ved innføringsstedet i venen. Under 

direkte fluoroskopi eller ultralydvisualisering punkteres venen med en 18 gauge 

(1,3 mm) innføringsnål (ikke med i leveransen). Om ønskelig setter man på en 

sprøyte og aspirerer forsiktig for å bestemme intraluminal lokalisering. 

For plassering på bryst, punkter huden med en 18 gauge (1,3 mm) innføringsnål 

(ikke med i leveransen) under kravebeinet ved siden av der hvor midtre del og 

tredje midtre del møtes. Kontroller at nålen er i nøklebeinsvenen ved å sette på 

en sprøyte og aspirere forsiktig mens nålen er rettet mot et punkt litt over og bak 

den suprasternale fordypningen. 

4. Ta om nødvendig ut sprøyten, mens nålen blir stående på plass. 

5. Skyv føringsvire retteren over føringsviren på 0,035 tommer (0,89 mm). Før inn 

føringsviren gjennom nålen, langt nok inn i venen til å sjekke at venen er åpen. 

6. Trekk ut og kast nålen og føringsvireretteren, la føringsviren stå på plass. 

7. Lag et lite innsnitt i huden ved inngangsstedet til venen for å sette inn utvider og 

sliresettet i venen. 

8. Før inn utvider og sliresettet over føringsviren med en vridende bevegelse og før 

settet akkurat forbi det bløte vevet og inn i venen. 

9. Ta ut utvideren og føringsviren, la sliren sitte igjen på plass. (Figur 1: A - Press, 

B – Trekk tilbake, C - Slire, D - Utvider). Man kan redusere muligheten for 

luftembolisering ved å plassere en finger over den åpnede sliren til kateteret er 

satt inn. 

10. Før fram kateteret gjennom sliren sakte og med små bevegelser til ønsket plassering. 

11. For systemer plassert i armen, Beveg pasientens arm slik at den står i forskjellige 

stillinger i forhold til kroppen. Bruk fluoroskopi til å evaluere effekten av disse 

bevegelsene på plasseringen til spissen av kateteret ved hver bevegelse. Plasser 

om nødvendig kateteret på nytt slik at spissen står i ønsket stilling. 

MERK: Utvis forsiktighet ved plassering av spissen på kateteret. Bevegelse 

av den av pasientens armer som systemet er implantert i kan medføre at 

spissen til kateteret beveger seg bort fra ønsket plassering. 

12. Trekk innføringssliren gradvis ut av blodåren, og – hvis man bruker en avskrellingsslire 

– trekk samtidig ut de to flikene på sliren slik at den skrelles av kateteret. 

ADVARSEL: Hvis man ikke trekker ut sliren før man skreller den av, kan dette føre til at 

venen revner. 

13. For umonterte systemer, bruk den stumpe nålen og en sprøyte som er på 10-ml 

eller større, spyl kateteret med 5 ml med heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml) og 

klem den igjen. 

14. Sjekk med flouroskopi eller røntgen at den distale spissen av kateteret er plassert 


15. Hvis dette er hensiktsmessig, skal kateteret tunneleres fra innsettingsstedet til 

plasseringen av portallommen. 

Gå videre til Klargjøring av portal og plasseringssted. 

C. Kirurgisk nedskjæring 

Denne teknikken krever kirurgisk innskjæring og bruk av en venestikke som leveres 

med P.A.S. PORT® systemene. 

1. Utfør nedskjæringsprosedyren og avdekk venen i henhold til etablerte protokoller. 

2. Før inn den koniske enden av venestikken gjennom innsnittet og før den inn i 

venen. 

3. Stabiliser venestikken. Skru kateteret under venestikken og inn i venen (Figur 2: 

A - Venestikke, B - Kateter, C - Vene). 

4. Ta ut venestikken. 

5. Før fram kateteret gjennom sliren sakte og med små bevegelser til ønsket 

plassering. 

6. I henhold til standard kirurgiske prosedyrer, og etter kirurgens skjønn, kan et 

venekateter festes med suturer til veneinnsnittet. Unngå kutting og/eller okkludering 

av venen eller kateteret ved plassering av stinget. 

7. Sjekk med fluoroskopi eller røntgen at den distale spissen av kateteret er plassert 


8. For umonterte systemer, tunneler kateteret fra venotomistedet til stedet hvor 

portallommen er plassert. 

Gå videre til Klargjøring av portal og plasseringssted. 

V. KLARGJØRING AV PORTAL OG 

PLASSERINGSSTED 

A. Klargjøre subkutan lomme 

1. For plassering i armen, lag en subkutan lomme for portalen ved siden av 

inngangsstedet i venen. 

For plassering i brystkassen, finn en plassering for portalen over et benete framspring 

og lag en subkutan lomme for portalen. 

MERK: Klargjør lommen slik at porten ikke sitter rett under innsnittet. Plasser 

porten slik at utløpsrøret er rettet inn mot inngangsstedet i venen og ikke 

lager løkke på kateteret (Figur 3). 

2. Plasser portalen ca. 0,5 til 1,0 cm under hudoverflaten, avhengig av pasientens 

anatomi og portens plassering. En portal plassert for dypt kan være vanskelig å 

palpere og få tilgang til. Portalen må være stabil over muskulaturen slik at den 

41


42 

ikke skifter stilling etter plassering. 

3. Posisjoner portalen i den subkutane lommen for å avgjøre om størrelsen på lommen 

er passende. 

B. Montering av kateter og portal 

Hvis du kobler kateteret fra portalen, må du skjære av ca. 6 mm av kateteret før det 

kobles på portalen igjen. 

ADVARSEL: BRUK INGEN INSTRUMENTER FOR Å HJELPE TIL MED Å SETTES PÅ PLASS 

KOBLINGEN. BRUK IKKE PINSETT ELLER INSTRUMENTER MED TENNER ELLER SKARPE 

KANTER for å feste kateteret til portalen, da dette kan skade kateteret. 

MERK: Tidligere praksis i å feste kateteret til portalen anbefales. 

Hvis du kobler kateteret fra portalen på et umontert system, må du skjære av ca. 6 

mm av kateteret før det settes på portalen igjen. 

1. Penetrer skilleveggen med en PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer 

ut kjerne og spyl portalkammeret med en 10 ml eller større sprøyte fylt med 

heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml). Hold utløpsrøret i stående stilling slik at 

kammeret tømmes for luft. 

2. Kutt kateteret til nødvendig lengde, fjern den gjenklemte delen. La det være 

tilstrekkelig slakke på kateteret til kroppsbevegelser og for å tillate korrekt 

plassering av portalen. 

3. Skyv ULTRA-LOCK® koblingen tilbake mot portalens kapsling for å eksponere 

kulen på utløpsrøret. Skyv kateteret på portalens utløpsrør mens du holder 

portalen oppreist for å holde den oppfylt med heparinoppløsning (Figur 4). 

Unngå å vri eller strekke kateteret mens du kobler det til porten. 

4. Før kateteret og portalen til horisontal stilling. Skyv kateteret helt på portalens 

utløpsrør og inn i koblingen (Figur 5). 

Enden av kateteret må føres forbi hullene i koblingen til det er i kontakt med 

kapslingen til portalen eller er så nær kapslingen til portalen som mulig. Plasseringen 

av hullene kan varierer fra produkt til produkt (Figur 6). 

5. Før koblingen bort fra kapslingen til portalen til den er plassert like ved siden av 

den bredeste delen av kulen på utløpsrøret. Mens du holder koblingen mot kulen 

på utløpsrøret, trekker du forsiktig i kateteret for å få koblingen til å gå i lås, slik 

at den holder kateteret på plass. 

For å sikre korrekt tilkobling må kateteret være synlig gjennom og gå forbi hullene 

i koblingen, og enden av kateteret skal være mellom koblingen og kapslingen til 

portalen (Figur 7). 

ADVARSEL: Hvis man unnlater å føre fram koblingen ULTRA-LOCK® til den står ved 

siden av kulen på utløpsrøret, kan dette føre til at kateteret løsner fra portalen og 

mulighet for lekkasje i systemet. 

6. Plasser den monterte portalen i den klargjorte subkutane lommen. 

7. Forsikre deg om at kateteret går rett ut fra utløpsrøret med tilstrekkelig slakke til 

å eliminere mulig stramming. For mye slakke kan øke muligheten for løkker og 

bevegelse av kateteret, noe som kan føre til okklusjon og /eller brudd på kateteret. 

Gå videre til Strømningskontroll. 

C. Strømningskontroll 

ADVARSEL: Overskrid ikke et trykk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa ] når du spyler væske 

gjennom systemet. For høyt trykk kan ødelegge systemet og kan lett bli generert av 

motoriserte injektorer eller med alle sprøyter. Jo mindre sprøyte, jo høyere trykk kan 

genereres med samme påført kraft. Ikke fortsett med å spyle systemet hvis det er ekstremt 

stor motstand. Skader på grunn av for høyt trykk kan omfatte, men er ikke begrenset til, 

brudd på kateteret eller fragmentering av kateteret med mulig embolisering eller utsiving 

av medisiner. 

1. Stabiliser portalen med tommelen og en finger. Kontroller at strømmen ikke er 

obstruert og at det ikke er noen lekkasjer ved å spyle gjennom systemet, bruk en 

PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne og spyl systemet med en 

10 ml eller større sprøyte fylt med heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml). 

2. Etabler en heparinlås ved å fortsette med å injisere heparinløsning mens nålen 

trekkes ut. 

MERK: Prosedyren over må utføres for å minimere tilbakestrømming av 

blod inn i kateteret. 

D. Lukking av plasseringsstedet 

1. Sy fast portalen til den underliggende muskelhinnen når dette er mulig, eller til 

subkutant vev ved hjelp av permanente suturer i alle tilgjengelige suturhull, slik at 

portalen ikke skifter stilling etter implantering. 

MERK: P.A.S. PORT® Elite har to suturhull like ved utløpsrøret og et uåpnet 

suturhull på baksiden, som kan åpnes ved å stikke gjennom det med en 

standard suturnål. 

2. Lukk portallommen slik at du er sikker på at portalen ikke ligger direkte under 

innsnittet. 

E. Postoperativ pleie 

Observer pasienten for eventuelle potensielle komplikasjoner rett etter systemimplanteringen. 

VI. INSTRUKSJONER FOR TILGANG 

TIL SYSTEMET 

A. Kontrollere at systemet er i orden 

ADVARSEL: Start ikke med injeksjons- eller infusjonsterapi før det er kontrollert at 

systemet er i orden. Hvis det ikke er mulig å få bekreftet at system er i orden, kan det være 

skader på systemet, som kan inkludere, men som ikke er begrenset til, brudd på kateter 

eller fragmentering av kateter med mulig embolisering, eller utsiving av medisin. 

MERK: Denne prosedyren krever aseptiske teknikker og sterilt utstyr. 

Før man starter med injeksjons- eller infusjonsterapi er det viktig å kontrollere at 

systemet er i orden, og å forsikre seg om at det ikke er noen skader på systemet, ved 

å gjennomføre trinn 1 til 10 under. 

Hvis det er tvil om systemet er i orden som en følge av noen av de følgende trinnene, 

kreves det videre kontroll. Dette kan omfatte radiografi (fluoroskopi, røntgen). Hvis 

man benytter radiografi, skal pasienten plasseres i opprett stilling med armen langs 

siden. 

1. Spør og/eller observer om pasienten har opplevd noen symptomer som kan tyde 

på fragmentering av kateteret og/eller embolisering av kateteret siden systemet 

sist ble benyttet; for eksempel, episoder med kortpustethet, brystsmerter eller 

hjertebank. Hvis noen av disse symptomene rapporteres, er det nødvendig med 

røntgen for å kontrollere om det er problemer med kateteret. 

2. Undersøk og palper portallommen og katetertrakten for erytem, svelling, ømhet 

eller infeksjon som kan tyde på systemlekkasje. Hvis det er mistanke om systemlekkasje, 

anbefales det å ta røntgen for å kontrollere om det er problemer med 

systemet. 

3. Sett opp det sterile feltet og utstyret. 

4. Klargjør stedet for injeksjon eller infusjon. 

5. Bedøv om ønskelig stedet for nålestikket. 

6. Bruk en sprøyte på 10 ml eller mer, fyll opp PORT-A-CATH® tilgangsnålen som 

ikke skjærer ut kjerne og alt tilkoblet utstyr for å fjerne all luft fra væskeveien. 

Bruk ikke standard kanyler, da disse vil ødelegge skilleveggen, og kan gi lekkasje.

7. Lokaliser portalen ved palpering og immobiliser den med tommelen og fingrene 

på den venstre (høyre for venstrehendte) hånden. 

8. Sett nålen som ikke skjærer ut kjerne gjennom huden og portalskilleveggen med 

en vinkel på 90 ° i forhold til skilleveggen. For å unngå injeksjon i det subkutane 

vevet, føres nålen sakte fram til den berører bunnen på portalkammeret (Figur 8). 

ADVARSEL: Vipp eller gyng ikke nålen når den har gått gjennom skilleveggen, da 

dette kan føre til væskelekkasje eller ødelegge skilleveggen. 

9. Aspirer til du får retur av blod. Vansker med å trekke ut blod kan indikere blokkering 

i kateteret eller feil plassering av nålen. 

ADVARSEL: Overskrid ikke et trykk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] når du spyler væske 

gjennom systemet. For høyt trykk kan skade systemet og kan lett oppnås med motoriserte 

injektorer eller med alle sprøyter. Jo mindre sprøyte, jo høyere trykk kan genereres 

med samme påførte kraft. Forsøk ikke å spyle systemet hvis du møter ekstremt stor 

motstand. Skader som skyldes for høyt trykk kan inkludere, men er ikke begrenset 

til, brudd på kateteret eller fragmentering av kateteret med mulig embolisering eller 

utsiving av medisin. 

10. Bruk en ny sprøyte på 10 ml eller mer, spyl systemet med 10 ml med normal 

saltoppløsning, pass på å ikke bruke for mye kraft på sprøyten. Problemer med å 

injisere eller infusere væske kan indikere blokkering av kateteret. 

Observer portallommen og katetertrakten under spylingen med saltoppløsning, 

se etter svelling og spør eller observer om pasienten kjenner brennende eller 

annen smerte, eller ubehag ved portalen. Hvis noen av disse symptomene opptrer 

og/eller det er svelling av portallommen og katetertrakten, kan man mistenke 

væskeuttredelse i portallommen eller katetertrakten. 

A.1 Systemintegriteten er bekreftet – portalen 

skal ikke brukes umiddelbart 

1. Sett i en sprøyte på 10 ml eller mer, fylt med 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 

IU/ml). 

2. Etabler et heparinlås ved å gi inn 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml). For 

å opprettholde positivt trykk, klem over forlengelsesrøret mens du injiserer det 

siste 0,5 ml med heparinoppløsning. 

3. Trekk ut kanylen. 

MERK: Hvis du bruker en rett nål som ikke skjærer ut kjerne, stabiliser portalen 

og trekk ut sprøyten og nålen mens du injiserer de siste 0,5 ml. 

4. Kast nålene og sprøytene i henhold til etablert protokoll. 

A.2 Det er bekreftet at systemet er i 

orden – injisering eller infusjon startes 

umiddelbart 

1. Fest nålen som ikke skjærer ut kjernen i henhold til etablert protokoll. Skift ut 

sprøyten med injeksjonshette, IV-rør eller nåleløst tilgangssystem. 

2. Gjør ren injeksjonshetten eller forlengelsessettet i henhold til etablert protokoll. 

3. Koble til væskeleveringssystemet i henhold til etablert protokoll. 

MERK: Følg retningslinjene til ”Centers for Disease Control and Prevention” 

(CDC) eller etablerte retningslinjer for sykehuset/institusjonen for utskifting 

av rørene. 

4. Sikre alle koblinger. 

5. Start infusjonen eller gi injeksjonen. 

ADVARSEL: Unngå mulig utfelling av medisin og påfølgende okkludering av 

kateteret ved å spyle systemet grundig med en egnet oppløsning før og etter hver 

injeksjon eller infusjon ved administrering av medisiner som er inkompatible med 

hverandre. Se produsentenes spesifikke instruksjoner og merking for hver type medisin 

før administrering. 

6. Når injeksjonen eller infusjonen er ferdig, skyll systemet med 10 ml normal 

saltoppløsning med en sprøyte på 10 ml eller mer, og utfør en av følgende prosedyrer: 

• Gi en ny injeksjon eller start neste infusjon. 

• Etabler et heparinlås ved å gi inn 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml). For 

å opprettholde positivt trykk, klem over forlengelsesrøret mens du injiserer det 

siste 0,5 ml med heparinoppløsning. 

MERK: Hvis du bruker en rett nål som ikke skjærer ut kjerne, stabiliser 

portalen og trekk ut sprøyten og nålen mens du injiserer de siste 0,5 ml. 


B. Spyleplan 

Det må kontrolleres at systemet er i orden før man spyler portalen (se Kontrollere at 

systemet er i orden). 

Vedlikehold systemets pålitelighet ved å spyle det med heparinoppløsning minst en 

gang i måneden når det ikke er i bruk. 

MERK: Den selvtettende skilleveggen til en P.A.S. PORT® Elite venøs portal 

tillater opp til 500 punkteringer med en 22 gauge (0,7 mm) PORT-A-CATH® 

tilgangsnål. 

C. Prosedyre for blodprøver (kun venøse 

systemer) 

Systemets integritet må kontrolleres før man utfører en prosedyre for å ta blodprøve 

(se Kontrollere systemets integritet). 

MERK: Det anbefales at det benyttes en sprøyte på 10 ml eller mer for injisering 

eller infusering av væsker gjennom systemet. 

1. Bruk en PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne til å spyle 

systemet med 10 ml normal saltoppløsning for å kontrollere at systemet ikke er 

okkludert. 

2. Trekk sakte ut minst 5 ml blod og kast det. 

3. Trekk ut nødvendig blodmengde. 

4. Injiser 20 ml normal saltoppløsning umiddelbart. 

5. Etabler et heparinlås ved å gi inn 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml). 

Opprettholde positivt trykk ved å injisere de siste 0,5 ml med heparinoppløsning 

mens nålen trekkes ut. 


D. Avslutte bruken av systemet 

Hvis man har avgjort at systemet ikke lenger er nødvendig for behandlingen, 

skal legen vurdere eksplantering av systemet. Hvis man lar systemet stå på plass, 

anbefales periodisk røntgen av pasienten i oppreist stilling med armene langs siden, 

for å detektere problemer med systemet, som fastklemming av kateteret mellom 

kravebeinet og første ribbein – som kan medføre fragmentering av kateteret og 

etterfølgende embolisering. 

43


E. Referanser 

44 






1997;2:117. 








Oncol 1991;47:261. 



1990;177:353 





MERK: Utgivelsesdato for denne bruksanvisningen er tatt med som informasjon 

til legen. Hvis ett år er gått siden denne datoen og datoen produktet skal 

brukes, skal legen kontakte Smiths Medical MD, Inc. for å undersøke om en 

nyere utgave av denne bruksanvisningen er tilgjengelig. 

Utgivelsesdato: 2005-08 

De produktene som er omtalt her er omfattet av en eller flere av følgende U.S. patentnumre. 

4,880,414, og 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH og P.A.S. PORT er varemerker som tilhører Smiths 

Medical -familieselskaper. Symbolet angir at varemerket er registrert av kontoret for 

patenter og varemerker i USA og enkelte ® andre land. 

© 2005 Smiths Medical familieselskaper. Alle rettigheter forbeholdt. 

[fi] 

SISÄLLYSLUETTELO .......................................................................... SIVU 

I. JOHDANTO .................................................................................... 44 

A. Tuotekuvaus .................................................................................................... 44 

B. Käyttöindikaatiot ............................................................................................ 45 

C. Kontraindikaatiot ........................................................................................... 45 

D. Mahdolliset komplikaatiot ............................................................................ 45 

II. VAROITUKSET ................................................................................ 45 

III. TOIMENPITEET ENNEN IMPLANTOINTIA ..................................... 46 

A. Järjestelmän valmistelu .................................................................................. 46 

IV. KATETRIN SIJOITUSMENETELMÄT ............................................... 46 

A. Perkutaaninen punktio – menetelmä A (interventioradiologia) ............. 46 

B. Perkutaaninen punktio – menetelmä B (kirurgia) .................................... 47 

C. Avausviilto ....................................................................................................... 47 

V. PORTIN JA SIJOITUSKOHDAN VALMISTELU ................................ 47 

A. Subkutaanisen taskun valmistelu ................................................................. 47 

B. Katetrin ja portin kokoaminen ..................................................................... 47 

C. Virtauksen tarkistus ....................................................................................... 48 

D. Sijoituskohdan sulkeminen ........................................................................... 48 

E. Leikkauksen jälkeinen hoito ......................................................................... 48 

VI. LAITTEEN KÄYTTÖOHJEET ........................................................... 48 

A. Laitteen toiminnan tarkistus ......................................................................... 48 

A.1 Järjestelmän toiminta on tarkistettu – porttia ei 

käytetä välittömästi ............................................................................... 49 

A.2 Järjestelmän toiminta on tarkistettu – injektio tai 

infuusio aloitetaan välittömästi ........................................................... 49 

B. Huuhteluaikataulu .......................................................................................... 49 

C. Verinäytteen ottomenetelmä (vain laskimojärjestelmät) .......................... 49 

D. Järjestelmän käytön lopettaminen ............................................................... 49 

E. Lähdeluettelo .................................................................................................. 49 

KUVAT .................................................................................................... 77 

I. JOHDANTO 

Laskimoihin implantoitavat P.A.S. PORT® -järjestelmät voidaan sijoittaa käsivarteen 

tai rintaan ja ne on tarkoitettu tarjoamaan toistuva sisäänmenokäytävä laskimoon 

parenteraalista lääkkeiden, nesteiden ja ravinteiden annostelua sekä laskimoverinäytteen 

ottamista varten. Nämä laitteet saa implantoida vain laskimojärjestelmien 

implantointi- ja huoltokoulutuksen saaneet lääkärit, jotka tuntevat niihin liittyvät 

riskit. 

Varotoimi: Potilaille, joiden ammattiin tai harrastuksiin (kuten golf, uinti tai painonnosto) 

liittyy runsaita ja/tai toistuvia yläraajojen ja/tai olkapäiden tai rintakaaren liikkeitä, 

on kerrottava, että tällaiset liikkeet lisäävät katetrin murtumismahdollisuutta 

katetrin puristuessa solisluun ja ensimmäisen kylkiluun väliin (katetrin puristumissyndrooma). 

Tässä ohjeessa mainitut kuvat ovat takakannesta aukeavalla lisälehdellä. Portin ja 

katetrin tekniset tiedot ovat tuotepakkauksessa olevassa tuoteselosteessa. 

Ohjelehtiset potilaalle ja lääkärille ovat saatavana Smiths Medical MD, Inc:ltä USA: 

ssa numerosta 1.800.426.2448 (ainoastaan Yhdysvalloissa) tai Smiths Medical 

International Ltd:ltä, valtuutetulta edustajalta Euroopassa numerosta +44 (0) 1923 

246434. 

A. Tuotekuvaus 

P.A.S. PORT® -järjestelmät toimitetaan steriileinä (steriloitu etyleenioksidilla) ja

pyrogeenittomina. Kaikki P.A.S. PORT® -tuotteet on tarkoitettu vain potilaskohtaista 

käyttöä varten. Järjestelmä sisältää portin, jossa on yksi tai kaksi itsestään sulkeutuvaa 

seinämää, ja yksi- tai kaksiluumenisen katetrin. Järjestelmään mennääns isään 

perkutaanisesti ei-kairaavalla neulalla. Järjestelmien mukana on myös saatavana 

sisäänviejäpakkaus. 

B. Käyttöindikaatiot 

P.A.S. PORT® -järjestelmät on tarkoitettu käytettäväksi silloin, kun potilaalle annetaan 

toistuvaa injektio- ja infuusiohoitoa laskimon kautta ja/tai laskimoverinäytteen 

ottamista varten. 

C. Kontraindikaatiot 

P.A.S. PORT® -järjestelmien käyttö on kontraindikoitua seuraavissa tapauksissa: 

• infektiota, bakteremiaa tai septikemiaa epäillään tai sen tiedetään esiintyvän 

• potilaan anatomia ei salli katetrin asettamista verisuoneen 

• potilaalla on vakava krooninen obstruktiivinen keuhkosairaus (COPD) (vain 

rintaan sijoitettaessa) 

• potilaalle on annettu sädetyshoitoa ylärinnan alueella (vain rintaan sijoitettaessa) 

• potilaan tiedetään tai epäillään olevan allerginen järjestelmän valmistusmateriaaleille 

tai potilaalla on esiintynyt aiempaa yliherkkyyttä implantoituille laitteille. 

(järjestelmän valmistusmateriaalit on lueteltu tuoteselosteessa ja tuotteen etiketissä) 

• potilaan hoidossa käytetään aineita, jotka eivät sovi yhteen järjestelmän osien 

kanssa (järjestelmän valmistusmateriaalit on lueteltu tuoteselosteessa ja tuotteen 

etiketissä) 

Tätä tuotetta ei saa käyttää, jos pakkaus on aiemmin avattu tai vaurioitunut. 

D. Mahdolliset komplikaatiot 

Järjestelmän käyttöön voi mahdollisesti liittyä minkä tahansa implantin tai kehon 

sisäisen katetrin sisäänvientiin tai käyttöön liittyvät riskit, mukaan lukien seuraavat: 

• ilmaembolia 

• verisuonifisteli 

• valtimon tai laskimon vaurioituminen 

• hartiapunosvamma 

• sydämen rytmihäiriö 

• sydämen punktio 

• sydämen tamponaatio 

• katetrin irtoaminen, rikkoutuminen, murtuminen tai leikkautuminen, mikä voi 

aiheuttaa katetrin embolisaation 

• katetrin tukkeuma 

• katetrin repeytyminen 

• lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle 

• portin tai katetrin eroosio ihon ja/tai verisuonen läpi 

• fibriinisuojan muodostuminen katetrin kärjen ympärille 

• hematooma 

• veririnta 

• implantin hyljintä 

• infektio/bakteremia/sepsis 

• portin tai katetrin siirtyminen 

• hermovaurio 

• ilmarinta 

• rintatiehytvaurio 

• tromboembolia 

• tromboflebiitti 

• tromboosi 

II. VAROITUKSET 

On tärkeää, että nämä käyttöohjeet ja tuoteseloste ovat kaikkien potilasta hoitavien 

hoitohenkilöiden saatavilla. 

Huomaa, että seuraavat varoitukset sisältävät tärkeitä potilaan turvallisuutta koskevia 

tietoja. Varoitusten ja ohjeiden laiminlyönti voi aiheuttaa potilaan vakavan tapaturman 

tai hengenvaaran. 

• Jos porttia ei ommella paikoilleen tai katetria ei tunneloida porttiin, seurauksena 

voi olla katetrin taipuminen, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen, rikkoutumisen, 

murtumisen tai leikkautumisen. 

• Hoitotoimenpiteitä potilaan siinä käsivarressa, johon laite on implantoitu, on 

rajoitettava seuraavasti: 

Potilaan käsivarren laitteen implantointikohdasta ei saa ottaa verinäytettä eikä 

siihen saa annnostella lääkehoitoa, ellei porttia käytetä. 

Potilaan verenpainetta ei saa mitata tästä käsivarresta. 

Näiden rajoitusten laiminlyöminen voi aiheuttaa tahattoman katetrin puhkeamisen, 

katetrin tukkeutumisen tai muunlaisen katetrivaurion. 

• Katetria ei saa asettaa mediaalisesti solislaskimoon perkutaanisella menetelmällä. 

Tämä sijoituskohta voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen, vaurioitumisen, repeämisen, 

leikkautumisen tai rikkoutumisen, koska katetri puristuu ensimmäisen kylkiluun 

ja solisluun väliin (katetrin puristumissyndrooma). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Sisäänviejää, laajenninta tai johdinlankaa ei saa työntää sisään voimaa käyttäen, 

koska seurauksena voi olla verisuonen ärsyyntyminen, trauma tai puhkaisu. 

• Irrotettavaa sisäänviejäholkkia ei saa irrottaa, ennen kuin se on vedetty pois 

suonesta verisuonen repeämisen estämiseksi. 

• Vältä ilmaembolia asettamalla potilas oikeaan asentoon ja painamalla sisäänviejäholkin 

aukkoa sormella, kunnes katetri on viety sisään. Tämän laiminlyönti 

saattaa aiheuttaa ilmaembolian. 

• Vältä verisuonen leikkaamista ja/tai katetrin leikkaamista tai tukkeutumista 

ompeleita asetettaessa. 

• Porttia ei saa asettaa siten, että katetri menee silmukalle, koska tästä voi seurata 

katetrin vahingoittuminen tai tukkeutuminen. 

• LiitIntä ei saa kiinnittää instrumenteilla. Katetria ei saa kiinnittää porttiin HAM- 

MASTETULLA TAI TERÄVÄREUNAISILLA PIHDEILLÄ TAI INSTRUMEN- 

TEILLA, koska tämä voi vahingoittaa katetria ja aiheuttaa katetrin embolisoitumisen 

osittain tai kokonaan, tai laitteen vuotamisen. 

Jos katetri jostakin syystä irrotetaan portista implantointitoimenpiteen aikana, 

katetria on lyhennettävä noin 6 mm ennen kuin se kiinnitetään uudelleen porttiin. 

Jos katetria ei kiinnitetä uudestaan kunnolla porttiin, seurauksena voi olla 

katetrin vaurioituminen ja laitteen vuotaminen. 

• Katetria ei saa vääntää tai venyttää, kun se asetetaan poistoletkuun, koska tämä 

voi vahingoittaa katetria. 

• Jos liitintä ei siirretä poistoletkun pallon leveimmän kohdan vierelle, seurauksena 

voi olla katetrin irtoaminen portista ja mahdollinen järjestelmän vuoto. 

• Paine ei saa olla yli 40 psi [2,76 bar, 275 kPa], kun laitetta huuhdellaan nesteellä. 

Liiallinen paine voi vahingoittaa laitetta.Painetta kehittyy helposti tehoinjektoreita ja 

kaikkia ruiskuja käytettäessä. Mitä pienempi ruisku on, sitä enemmän painetta 

kehittyy samaa voimaa käyttäen. Laitteen huuhtelua ei saa jatkaa, jos tuntuu 

huomattavaa vastusta. Liiallisen paineen aiheuttama vaurio voi olla muun muassa 

katetrin repeämä tai murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama embolia, tai 

lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle. 

45

[fi] (jatkuu) 

46 

• Injektiota tai infuusiota ei saa aloittaa, ennen kuin portin ja/tai katetrin toiminta 

on varmistettu. Jos porin tai katerin asianmukaista toimintaa ei varmisteta, 

laitteessa voi olla vaurio, muun muassa katetrin repeämä tai murtuma ja sen 

mahdollisesti aiheuttama embolismi tai lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle. 

• Seinämää ei saa puhkaista tavallisilla hypodermisillä neuloilla, koska ne vahingoittavat 

seinämää ja voivat aiheuttaa vuodon. Portista saa mennä sisään vain 

ei-kairaavilla PORT-A-CATH®-neuloilla. 

• Neulaa ei saa kallistaa tai heiluttaa, kun seinämä puhkaistaan, koska tämä voi 

vahingoittaa seinämää ja aiheuttaa vuodon. 

• Lääkken saostumisen ja katetrin tukkeutumisen välttämiseksi laite on huuhdeltava 

asianmukaisella liuoksella ennen jokaista injektiota tai infuusiota ja aina 

niiden jälkeen, kun potilaalle annetaan lääkkeitä, jotka eivät ehkä sovi yhteen 

keskenään. Lue kunkin lääkkeen valmistajan ohjeet ja tuotetiedot ennen lääkkeen 

annostelua. 

III. TOIMENPITEET ENNEN 

IMPLANTOINTIA 

Sopiva sijoituskohta voidaan valita ja suonen avoimuus tarkistaa venografian avulla. 

Kun suoni on valittu, arvioi tarvittavan katetrin pituus niin, että distaalikärki 

voidaan sijoittaa haluttuun kohtaan. Katetri viedään sisään joko perkutaanisen 

punktion tai avausviillon kautta. Ultraääntä voidaan käyttää avuksi suoneen sisäänmentäessä 

ja katetria sijoitettaessa. 

Kun portti ja katetri on asetettu paikoilleen, katetrin kärjen sijainti on varmistettava 

läpivalaisussa tai röntgenillä. Laitteen toiminnan varmistamiseksi katetri on tunneloitava 

porttiin ja portti on ommeltava kaikkia käytettävissä olevia ommelreikiä 

käyttäen. 

VAROITUS: Jos porttia ei ommella paikoilleen tai katetria ei tunneloida porttiin, 

seurauksena voi olla katetrin taipuminen, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen, 

rikkoutumisen, murtumisen tai leikkautumisen. 

VAROITUS: Hoitotoimenpiteitä potilaan siinä käsivarressa, johon laite on implantoitu, 

on rajoitettava seuraavasti: 

Potilaan käsivarren laitteen implantointikohdasta ei saa ottaa verinäytettä eikä siihen 

saa annnostella lääkehoitoa, ellei porttia käytetä. 

Potilaan verenpainetta ei saa mitata tästä käsivarresta. 

Näiden rajoitusten laiminlyöminen voi aiheuttaa tahattoman katetrin puhkeamisen, 

katetrin tukkeutumisen tai muunlaisen katetrivaurion. 

VAROITUS: Katetria ei saa asettaa mediaalisesti solislaskimoon perkutaanisella 

menetelmällä. Tämä sijoituskohta voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen, vaurioitumisen, 

repeämisen, leikkautumisen tai rikkoutumisen, koska katetri puristuu ensimmäisen 

kylkiluun ja solisluun väliin (katetrin puristumissyndrooma). 

A. Järjestelmän valmistelu 

Varmista ennen järjestelmän käsittelyä, ettei leikkauskäsineissä ole talkkia. 

HUOM: Katetrin suljettu pää on leikattava pois ennen porttiin kiinnittämistä. 

Huuhtele katetri tylppää neulaa käyttäen 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka 

on täytetty hepariinilla (10–100 IU/ml). Sulje katetrin neliönmuotoinen pää, joka 

kiinnitetään porttiin. 

Tällä toimenpiteellä katetrista poistetaan ilma ja varmistetaan virtaus. 

IV. KATETRIN 

SIJOITUSMENETELMÄT 

Tässä osassa kuvataan kolme sijoitusmenetelmää: 

A. Perkutaaninen punktio – menetelmä A (interventioradiologia), menetelmä, 

jota käytetään yleisesti interventioradiologiassa, kun katetri viedään sisään 

johdinlangan päällä. 

B. Perkutaaninen punktio – menetelmä B (kirurgia), menetelmä, jota käytetään 

yleisesti kirurgisissa toimepiteissä, kun katetri viedään sisään sisäänviejäholkin 

läpi johdinlangan poistamisen jälkeen. 

C. Avausviilto, menetelmä, joka tuo verisuonen suoraan esiin ja helpottaa katetrin 

sisäänvientiä. 

A. Perkutaaninen punktio – menetelmä A 

(interventioradiologia) 

Tässä menetelmässä käytetään 21 G:n (0,81 mm) sisäänviejäneulaa, 0,46 mm:n 

johdinlankaa, 4 F:n (1,35 mm) siirtymälaajennusjärjestelmää (koaksiaalikatetri) ja 

0,89 mm:n hydrofiilista johdinlankaa, joita ei toimiteta P.A.S. PORT® -järjestelmien 

mukana. 

1. Aseta potilas selinmakuulle. Valitse katetrin ja portin sijoituspaikka. Tarkista 

verisuoni läpivalaisun tai ultraäänen avulla. 

2. Valmistele pistoskohta standardia aseptista menetelmää käyttäen ja anestesoi 

verisuonen sisäänmenokohta. 

3. Käsivarteen asetettaessa tee pieni leikkausviilto sisäänmenokohtaan. Puhkaise 

verisuoni läpivalaisun tai ultraäänikuvauksen avustamana 21 G:n (0,81 mm) 

sisäänviejäneulalla (ei pakkauksessa). Kiinnitä tarvittaessa ruisku ja aspiroi 

varovasti intraluminaalisen sijainnin määrittämiseksi. 

Rintaan asetettaessa puhkaise iho 21 G:n (0,81 mm) sisäänviejäneulalla (ei pakkauksessa) 

solisluun alapuolella sen mediaali- ja keskikolmanneksen risteyskohdassa 

lateraalipuolella. Varmista, että neula on solislaskimossa, kiinnitä ruisku ja 

aspiroi varovasti siten, että neula osoittaa hieman rintalastan kaulaloven ylä- ja 

takapuolelle. 

4. Poista ruisku tarvittaessa ja jätä neula paikoilleen. 

5. Työnnä 0,46 mm:n johdinlanka neulan läpi. 

6. Työnnä johdinlangan kärki haluttuun kohtaan läpivalaisussa. 

7. Poista neula ja hävitä se. Jätä johdinlanka paikoilleen. 

8. Työnnää 4 F:n (1,35 mm) siirtymälaajennusjärjestelmä (koaksiaalikatetri) 0,46 

mm:n johdinlankaa pitkin. Poista siirtymälaajennusjärjestelmän sisempi osa. 

9. Vaihda 0,46 mm:n johdinlanka 0,89 mm:n hydrofiiliseen johdinlankaan. Vähennä 

ilmaembolian mahdollisuutta sijoittamalla sormi avoimen holkin päälle, kunnes 

katetri on asetettu paikoilleen. 

10. Vaihda loput siirtymälaajennusjärjestelmästä 6 F:n (2,0 mm) laajennin-holkkiyhdistelmään 

ja vie se verisuonen sisään kiertoliikkeellä. 

11. Poista laajennin sisäänviejäholkista ja jätä holkki paikoilleen (kuva 1: A - purista, 

B - vedä, C - holkki, D - laajennin). 

12. Aseta katetrin pää hydrofiilisen johdinlangan päälle ja holkin läpi ja vie katetria 

eteenpäin hydrofiilista johdinlankaa pitkin haluttuun kohtaan. 

13. Käsivarteen sijoitettaessa siirrä potilaan käsivarsi useisiin eri asentoihin kehoon 

nähden. Arvioi kunkin liikkeen vaikutus katetrin kärjen sijaintiin läpivalaisussa. 

Aseta katetri tarvittaessa uudelleen siten, että sen kärki on halutussa kohdassa. 

HUOM: Aseta katetrin kärki paikoilleen varovasti. Jos se käsivarsi, johon 

laite on implantoitu, liikkuu, katerinkärki voi siirtyä halutusta kohdasta. 

14. Vedä hydrofiilinen johdinlanka pois, kun katetrin kärki on asetettu paikoilleen. 

15. Vedä holkki asteittain verisuonesta ja jos käytössä on irrotettava holkki, vedä

samanaikaisesti ulospäin kahdesta holkin kielekkeestä, jolloin holkki irtoaa 

katetrista. 

VAROITUS: Jos holkkia ei poisteta ennen kuin se irrotetaan katetrista, seurauksena 

voi olla verisuonen repeäminen. 

16. Huuhtele katetri tylppää neulaa käyttäen 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, 

joka on täytetty 5 ml:lla hepariiniliuosta (10–100 IU/ml). Sulje katetrin porttiin 

kiinnitettävä pää. 

17. Varmista läpivalaisun tai röntgenin avulla, että katetrin distaalikärki on halutussa 

kohdassa. 

18. Tunneloi katetri tarvittaessa sisäänvientikohdasta porttitaskun sijaintikohtaan. 

Siirry vaiheeseen Portin sijoituskohdan valmistelu. 

B. Perkutaaninen punktio – menetelmä B 

(kirurgia) 

Tässä menetelmässä käytetään 18 G:n (1,3 mm) sisäänviejäneulaa, 0,89 mm:n J-johdinlankaa 

ja 2,0 mm:n sisäänviejä-holkkiyhdistelmää, jotka toimitetaan joidenkin 

P.A.S. PORT® -järjestelmien mukana. 

1. Aseta potilas selinmakuulle ja valitse sopiva verisuoni portin ja katetrin sijoittamista 

varten. Merkitse verinäytteen ottamiskohta. 

2. Valmistele pistoskohta standardia aseptista menetelmää käyttäen ja anestesoi 

verisuonen sisäänmenokohta. 

3. Käsivarteen asetettaessa tee pieni leikkausviilto sisäänmenokohtaan. Puhkaise 

verisuoni läpivalaisun tai ultraäänikuvauksen avustamana 21 G:n (0,81 mm) 

sisäänviejäneulalla (ei pakkauksessa). Kiinnitä tarvittaessa ruisku ja aspiroi 

varovasti intraluminaalisen sijainnin määrittämiseksi. 

Rintaan asetettaessa puhkaise iho 21 G:n (0,81 mm) sisäänviejäneulalla (ei pakkauksessa) 

solisluun alapuolella sen mediaali- ja keskikolmanneksen risteyskohdassa 

lateraalipuolella. Varmista, että neula on solislaskimossa, kiinnitä ruisku ja 

aspiroi varovasti siten, että neula osoittaa hieman rintalastan kaulaloven ylä- ja 

takapuolelle. 

4. Poista ruisku tarvittaessa ja jätä neula paikoilleen. 

5. Aseta johdinlangan suoristin 0,97 mm:n johdinlangan päälle. Työnnä johdinlanka 

neulan läpi tarpeeksi pitkälle verisuoneen, jotta voit määrittää, onko verisuoni 

avoin. 

6. Poista ja hävitä neula ja johdinlangan suoristin. Jätä johdinlanka paikoilleen. 

7. Tee pieni leikkausviilto ihoon verisuoneen sisäänmenokohtaan laajenninholkkiyhdistelmän 

sisäänvientiä varten. 

8. Vie laajennin-holkkiyhdistelmä johdinlangan päälle kiertoliikkeellä ja työnnä 

tämä yhdistelmä pehmytkudoksen ohi verisuoneen. 

9. Poista laajennin ja johdinlanka. Jätä holkki paikoilleen. (Kuva 1: A - purista, 

B - vedä, C - holkki, D - laajennin). Vähennä ilmaembolian mahdollisuutta 

sijoittamalla sormi avoimen holkin päälle, kunnes katetri on asetettu paikoilleen. 

10. Vie katetri hitaasti ja pienin askelin holkin läpi haluttuun kohtaan. 

11. Käsivarteen sijoitettaessa siirrä potilaan käsivarsi useisiin eri asentoihin kehoon 

nähden. Arvioi kunkin liikkeen vaikutus katetrin kärjen sijaintiin läpivalaisussa. 

Aseta katetri tarvittaessa uudelleen siten, että sen kärki on halutussa kohdassa. 

HUOM: Aseta katetrin kärki paikoilleen varovasti. Jos se käsivarsi, johon 

laite on implantoitu, liikkuu, katerinkärki voi siirtyä halutusta kohdasta. 

12. Vedä sisäänviejäholkki verisuonesta asteittain ja jos käytössä on irrotettava holkki, 

vedä samanaikaisesti ulospäin kahdesta holkin kielekkeestä, jolloin holkki irtoaa 

katetrista. 

VAROITUS: Jos holkkia ei poisteta ennen kuin se irrotetaan katetrista, seurauksena 

voi olla verisuonen repeäminen. 

13. Järjestelmissä, joita ei ole kokoonpantu huuhtele katetri tylppää neulaa käyttäen 

10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty 5 ml:lla hepariiniliuosta 

(10–100 IU/ml), ja sulje katetri. 


kohdassa. 

15. Tunneloi katetri tarvittaessa sisäänvientikohdasta porttitaskun sijaintikohtaan. 

Siirry vaiheeseen Portin ja sijoituskohdan valmistelu. 

C. Avausviilto 

Tämä menetelmä kuvaa kirurgisenavausviillon tekemisen sekä suonenottimenkäytön, 

joka toimitetaan joidenkin P.A.S. PORT® -järjestelmien mukana. 

1. Tee avausviilto suoneen sairaalan käytännön mukaisesti. 

2. Työnnä suonenottimen kapeneva pää avausviillosta verisuoneen. 

3. Kiinnitä suonenotin. Pujota katetri suonenottimen alapuolelle ja verisuoneen 

(kuva 2: A - suonenotin, B - katetri, C - verisuoni). 

4. Poista suonenotin. 

5. Työnnä katetria hitaasti eteenpäin ja pienin askelin haluttuun kohtaan. 

6. Laskimokatetri voidaan ommella paikoilleen venotomiaan standardien leikkausmenetelmien 

ja lääkärin harkinnan mukaisesti. Vältä verisuonen tai katetrin 

leikkaamista ja/tai sulkemista ompeleita asetettaessa. 


kohdassa. 

8. Järjestelmissä, joita ei ole kokoonpantu tunneloi katetri venotomiakohdasta porttitaskun 

sijaintikohtaan. 

Siirry vaiheeseen Portin ja sijoituskohdan valmistelu. 

V. PORTIN JA SIJOITUSKOHDAN 

VALMISTELU 

A. Subkutaanisen taskun valmistelu 

1. Käsivarteen asetettaessa tee subkutaaninen tasku porttia varten sisäänmenokohdan 

viereen. 

Rintaan asetettaessa määritä portin sijoituskohta ulkonevan luun päällä ja tee 

subkutaaninen tasku porttia varten. 

HUOM: Valmistele tasku siten, että portti ei ole suoraan leikkausviillon alla. 

Aseta portti siten, että poistoletku on verisuoneen sisäänmenokohdan 

kohdalla eikä se taita katetria silmukalle (kuva 4). 

2. Aseta portti noin 0,5–1,0 cm ihonpinnan alapuolelle potilaan anatomian ja portin 

sijoituskohdan mukaan. Liian syvälle asetettu portti voi vaikeuttaa palpointia 

ja käyttöä. Portin on oltava tukevasti lihaksen päällä, jotta se ei siirry asetuksen 

jälkeen. 

3. Aseta portti subkutaaniseen taskuun ja määritä, onko tasku riittävän suuri. 

B. Katetrin ja portin kokoaminen 

VAROITUS: LIITINTÄ EI SAA KIINNITTÄÄ INSTRUMENTEILLA. Katetria ei saa kiinnittää 

porttiin HAMMASTETULLA TAI TERÄVÄREUNAISILLA PIHDEILLÄ TAI INSTRUMENTEILLA, 

koska tämä voi vahingoittaa katetria. 

HUOM: Katetrin kiinnittämistä porttiin on hyvä harjoitella etukäteen. 

Jos katetri irrotetaan portista, katetria on lyhennettävä noin 6 mm ennen kuin se 

kiinnitetään uudelleen porttiin. 

1. Puhkaise seinämä ei-kairaavalla PORT-A-CATH®-sisäänviejäneulalla ja huuhtele 

portin kammio 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty hepariinilla 

47

[fi] (jatkuu) 

(10–100 IU/ml). Pidä poistoletku pystyasennossa poistaaksesi kaiken ilman 

kammiosta. 

2. Leikkaa katetri sopivanmittaiseksi ja poista suljettu osa. Jätä katetriin riittävästi 

ylimääräistä mittaa kehon liikkeitä ja portin asettamista varten. 

3. Siirrä ULTRA-LOCK®-liitintä takaisinpäin portin runkoa kohti, jolloin poistoletkun 

pallo tulee esiin. Siirrä katetri portin poistoletkun päälle pitäen samalla porttia 

pystyasennossa, jotta se pysyy täynnä hepariinia (kuva 4). Katetria ei saa vääntää 

tai venyttää porttiin kiinnitettäessä. 

4. Aseta katetri ja portti vaaka-asentoon. Siirrä katetri kokonaan portin poistoletkun 

päälle ja liittimeen (kuva 5). 

Katetrin pää on työnnettävä liittimessä olevien reikien ohi, kunnes se koskettaa 

tai on mahdollisimman lähellä portin runkoa. Reikien sijainti voi vaihdella tuotekohtaisesti 

(kuva 6). 

5. Siirrä liitintä poispäin portin rungosta, kunnes se on tukevasti poistoletkun 

päällä pallon leveimmän kohdan vieressä. Pidä liitintä poistoletkun palloa vasten 

ja vedä katetria varovasti siten, että se lukittuu kiinni liittimeen. 

48 

Kunnollisen liitännän varmistamiseksi katetrin on näyttävä liittimessä olevien 

reikien läpi ja ulotuttava niiden ohi. Katetrin pään on oltava liittimen ja portin 

rungon välissä (kuva 7). 

VAROITUS: Jos ULTRA-LOCK®-liitintä ei työnnetä poistoletkun pallon leveimmän 

kohdan vierelle, seurauksena voi olla katetrin irtoaminen portista ja mahdollinen 

järjestelmän vuoto. 

6. Aseta koottu portti valmisteltuun subkutaaniseen taskuun. 

7. Varmista, että katetri tulee tasaisesti ulos poistoletkusta ja että se on riittävän pitkä 

eikä kiristy. Liian pitkä katetri voi lisätä mutkalle menonja katetrin taipumisen 

mahdollisuutta, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen ja/tai murtuman. 

Siirry kohtaan Virtauksen tarkistus. 

C. Virtauksen tarkistus 

VAROITUS: Paine ei saa olla yli 40 psi [2,76 bar, 275 kPa], kun laitetta huuhdellaan nesteellä. 

Liiallinen paine voi vahingoittaa laitetta. Painetta kehittyy helposti tehoinjektoreita ja 

kaikkia ruiskuja käytettäessä. Mitä pienempi ruisku on, sitä enemmän painetta kehittyy 

samaa voimaa käyttäen. Laitteen huuhtelua ei saa jatkaa, jos tuntuu huomattavaa 

vastusta. Liiallisen paineen aiheuttama vaurio voi olla muun muassa katetrin repeämä 

tai murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama embolia, tai lääkkeen joutuminen verisuonen 

ulkopuolelle. 

1. Kiinnitä portti peukalolla ja sormella. Varmista, että virtaus ei ole estynyt eikä 

järjestelmässä ole vuotoja huuhtelemalla se ei-kairaavalla PORT-A-CATH®neulalla 

ja 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty hepariinilla 

(10–100 IU/ml). 

2. Luo hepariinilukko jatkamalla hepariinin injektoimista neula poistettaessa. 

HUOM: Yllä oleva vaihe on suoritettava veren takaisinvirtauksen minimoimiseksi 

katetriin. 

D. Sijoituskohdan sulkeminen 

1. Mikäli mahdollista, ompele portti sen alla olevaan lihakseen tai subkutaaniseen 

kudokseen pysyvillä ompeleilla kaikkien ommelreikien kautta, jotta portti pysyy 

paikoillaan sijoittamisen jälkeen. 

HUOM: P.A.S. PORT® Elite -järjestelmässä on kaksi ommelreikää poistoletkun 

lähellä ja yksi takana sijaitseva puhkaistava ommelreikä , joka voidaan 

puhkaista tavallisella kirurgisella neulalla. 

2. Sulje tasku ja varmista, että portti ei ole suoraan leikkausviillon alla. 

E. Leikkauksen jälkeinen hoito 

Tarkkaile potilasta heti laitteen implantoinnin jälkeen mahdollisten komplikaatioiden 

varalta. 

VI. LAITTEEN KÄYTTÖOHJEET 

A. Laitteen toiminnan tarkistus 

VAROITUS: Injektiota tai infuusiota ei saa aloittaa, ennen kuin järjestelmän toiminta on 

varmistettu. Jos toimintaa ei varmisteta laitteessa voi olla vaurio, muun muassa katetrin 

repeymä tai murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama embolia tai lääkkeen joutuminen 

verisuonen ulkopuolelle. 

HUOM: Tässä toimenpiteessä on käytettävä aseptista menetelmää ja steriilejä 

instrumentteja. 

Ennen injektio- tai infuusiohoidon aloittamista on tärkeää tarkistaa järjestelmän 

toiminta ja varmistaa alla olevien vaiheiden 1–10 mukaisesti, että järjestelmä ei ole 

vaurioitunut. 

Jos järjestelmän epäillään toimivan virheellisesti kun seuraavat testivaiheet on 

suoritettu, toiminta on tarkistettava lisätoimenpitein. Tämä voi vaatia radiografiaa 

(läpivalaisu, röntgen). Jos radiografiaa käytetään, potilas on asetettava pystyasentoon, 

käsivarret kehon sivuille. 

1. Kysy potilaalta (ja/tai tarkkaile tilannetta), onko hän tuntenut mitään oireita, 

jotka voivat olla merkki katetrin murtumisesta ja/tai katetriemboliasta sen 

jälkeen, kun laitetta käytettiin viimeksi (esim. hengenahdistusta, rintakipuja tai 

sydämentykytystä). Jos potilas ilmoittaa tunteneensa jotakin näistä, suosittelemme 

että katetrin mahdollinen ongelma määritetään röntgenkuvan avulla. 

2. Tutki ja palpoi porttitasku ja katetrikanava eryteeman, turvotuksen, kivun tai 

infektion varalta, jotka voivat olla merkki järjestelmän vuodosta. Jos järjestelmän 

epäillään vuotavan, suosittelemme että järjestelmässä mahdollisesti olevat ongelmat 

määritetään röntgenkuvan avulla. 

3. Valmistele steriili alue ja tarvikkeet. 

4. Valmistele injektio- tai infuusiokohta. 

5. Anestesoi neulanpistoskohta tarvittaessa. 

6. Esitäytä ei-kairaava PORT-A-CATH®-neula ja siihen liitetyt jatkeet 10 ml:n tai 

sitä suuremmalla ruiskulla ilman poistamiseksi nesteen kulkureitiltä. Tavallisia 

hypodermisiä neuloja ei saa käyttää, koska ne vahingoittavat seinämää ja voivat 

aiheuttaa vuodon. 

7. Paikanna portti palpoimalla ja pidä se paikallaan ei-dominoivan käden peukalon 

ja sormien avulla. 

8. Työnnä ei-kairaava neula ihon ja portin seinämän läpi 90 asteen kulmassa seinämään 

nähden. Subkutaanisen kudoksen injektoinnin välttämiseksi neulaa on 

siirrettävä hitaasti eteenpäin, kunnes se koskettaa portin kammion pohjaa (kuva 

8). 

VAROITUS: Neulaa ei saa kallistaa tai heiluttaa, kun seinämä puhkaistaan, koska 

tämä voi vahingoittaa seinämää ja aiheuttaa vuodon. 

9. Aspiroi takaisinvirtaava veri. Veren aspiroimisvaikeus voi olla merkki katetrin 

tukkeutumisesta tai virheellisestä neulan asennosta. 

VAROITUS: Paine ei saa olla yli 40 psi [2,76 bar, 275 kPa], kun laitetta huuhdellaan 

nesteellä. Liiallinen paine voi vahingoittaa laitetta.Painetta kehittyy helposti tehoinjektoreita 

ja kaikkia ruiskuja käytettäessä. Mitä pienempi ruisku on, sitä enemmän 

painetta kehittyy samaa voimaa käyttäen. Laitteen huuhtelua ei saa jatkaa, jos 

tuntuu huomattavaa vastusta. Liiallisen paineen aiheuttama vaurio voi olla muun 

muassa katetrin repeämä tai murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama embolia, tai 

lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle.

10. Huuhtele järjestelmä toisella 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on 

täytetty 10 ml:lla fysiologista keittosuolaliuosta. Varo painamasta ruiskua liian 

voimakkaasti. Nesteen injektointi- tai infuusiovaikeus voi olla merkki katetrin 

tukkeutumisesta. 

Tarkkaile porttitaskua ja katetrin kanavaa huuhtelun aikana turvotuksen varalta 

ja kysy potilaalta (tilannetta tarkkaillen), tunteeko hän polttavaa tunnetta, kipua 

tai epämiellyttäviä tuntemuksia portin sijoituskohdassa. Jos näitä oireita esiintyy 

ja/tai porttitaskun tai katetrin kanavan todetaan turvonneen, nestettä on voinut 

päästä verisuonen ulkopuolelle porttitaskuun tai katetrin kanavaan. 

A.1 Järjestelmän toiminta on tarkistettu 

– porttia ei käytetä välittömästi 

1. Kiinnitä 10 ml:n tai sitä suurempi ruisku, joka on täytetty 5 ml:lla hepariinia 

(10–100 IU/ml). 

2. Luo hepariinilukko 5 ml:lla hepariinia (10–100 IU/ml). Säilytä positiivinen paine 

puristamalla jatkoletkua samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml hepariinia. 

3. Poista ei-kairaava neula. 

HUOM: Suoraa, ei-kairaavaa neulaa käytettäessä kiinnitä portti ja poista 

ruisku ja ei-kairaava neula samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml. 

4. Hävitä neulat ja ruiskut asianmukaisella tavalla. 

A.2 Järjestelmän toiminta on tarkistettu – 

injektio tai infuusio aloitetaan välittömästi 

1. Kiinnitä ei-kairaava neula asianmukaisella tavalla. Vaihda ruiskun tilalle injektiotulppa, 

suonensisäinen letku tai neulaton sisäänmenoväline. 

2. Puhdista injektiotulppa ja jatkeosan kanta yleisen menetelmän mukaisesti. 

3. Kiinnitä nesteenantojärjestelmä asianmukaisella tavalla. 

HUOM: Noudata Centers for Disease Control and Prevention (CDC) -järjestön 

antamia ohjeita tai sairaalan sääntöjä letkujen vaihtamisessa. 

4. Varmista kaikki liitännät. 

5. Aloita infuusio tai suorita injektio. 

VAROITUS: Lääkken saostumisen ja katetrin tukkeutumisen välttämiseksi laite on huuhdeltava 

asianmukaisella liuoksella ennen jokaista injektiota tai infuusiota ja aina niiden 

jälkeen, kun potilaalle annetaan lääkkeitä, jotka eivät ehkä sovi yhteen keskenään. Lue 

kunkin lääkkeen valmistajan ohjeet ja tuotetiedot ennen lääkkeen annostelua. 

6. Kun infuusio tai injektio on suoritettu, huuhtele järjestelmä 10 ml:n tai sitä 

suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty 10 ml:lla fysiologista keittosuolaliuosta, ja 

suorita jompi kumpi seuraavista toimenpiteistä: 

• Anna toinen injektio tai aloita seuraava infuusio. 

• Luo hepariinilukko 5 ml:lla hepariinia (10–100 IU/ml). Säilytä positiivinen paine 

puristamalla jatkoletkua samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml hepariinia. 

HUOM: Suoraa, ei-kairaavaa neulaa käytettäessä kiinnitä portti ja poista 

ruisku ja ei-kairaava neula samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml. 


B. Huuhteluaikataulu 

Järjestelmän toiminta on tarkistettava ennen portin huuhtelua (katso kohtaa 

Järjestelmän toiminnan tarkistus). 

Ylläpidä järjestelmän avoimuus huuhtelemalla se hepariinilla vähintään kerran 

kuukaudessa, kun järjestelmä ei ole käytössä. 

HUOM: P.A.S. PORT® Elite -laskimoportin itsestään sulkeutuva seinämä sallii 

enintään 500 pistoa 22 G:n (0,7 mm) PORT-A-CATH®-neulalla. 

C. Verinäytteen ottomenetelmä (vain 

laskimojärjestelmät) 

Järjestelmän toiminta on tarkistettava ennen verinäytteen ottamista (katso kohtaa 

Järjestelmän toiminnan tarkistus). 

HUOM: On suositeltavaa, että injektoitaessa tai järjestelmän kautta tapahtuvassa 

nesteinfuusiossa käytetään 10 ml:n tai sitä suurempaa ruiskua. 

1. Tarkista, että järjestelmä ei ole tukossa, huuhtelemalla se ei-kairaavalla PORT-A- 

CATH®-neulalla, joka on täytetty 10 ml:lla fysiologista keittosuolaliuosta. 

2. Ota hitaasti vähintään 5 ml verta ja hävitä se. 

3. Ota haluttu määrä verinäytettä. 

4. Injektoi välittömästi 20 ml fysiologista keittosuolaliuosta. 

5. Luo hepariinilukko 5 ml:lla hepariinia (10–100 IU/ml). Säilytä positiivinen paine 

vetämällä ruisku pois samalla kun injektoit loput 0,5 ml hepariinia. 


D. Järjestelmän käytön lopettaminen 

Jos järjestelmää ei enää tarvita hoitoon, hoitavan lääkärin on harkittava järjestelmän 

poistamista. Jos järjestelmä jätetään paikoilleen, suosittelemme säännöllisin väliajoin 

otettavia röntgenkuvia potilaan ollessa pystyasennossa käsivarret kehon sivuilla. 

Täten tunnistetaan järjestelmässä mahdollisesti esiintyvät ongelmat, kuten katetrin 

puristuminen solisluun ja ensimmäisen kylkiluun väliin, mikä voi aiheuttaa katetrin 

murtumisen ja sitä seuraavan embolian. 

E. Lähdeluettelo 






1997;2:117. 








Oncol 1991;47:261. 



1990;177:353 





HUOM: Näiden käyttöohjeiden julkaisupäivämäärä annetaan hoitohenkilöstön 

tiedoksi. Mikäli yli vuosi on kulunut julkaisupäivämäärän ja tuotteen 

käyttöpäivämäärän välillä, hoitohenkilöstön on otettava yhteys Smiths Medical 

MD, Inc:iin, josta saa mahdolliset käyttöohjeiden päivitystiedot. 

Julkaisupäivämäärä: 2005-08 

Yksi tai useampia seuraavista Yhdysvaltain patenteista voi kattaa nämä tuotteet:, 4,880,414, 

ja 4,963,133. Muita patentteja haettu, ulkomaisia patentteja haettu. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH ja P.A.S. PORT ovat Smiths Medical-yhtiöperheen tavaramerkkejä. 

Merkki tarkoittaa rekisteröintiä Yhdysvaltain patentti- ja tavaramerkkivirastossa 

sekä tietyissä muissa ® maissa. 

© 2005 Smiths Medical yhtiöperhe. Kaikki oikeudet pidätetään. 

49

[es] 

ÍNDICE .......................................................................................... PÁGINA 

50 

I. INTRODUCCIÓN ............................................................................ 50 

A. Descripción del producto .............................................................................. 50 

B. Indicaciones para el uso ................................................................................ 50 

C. Contraindicaciones ........................................................................................ 50 

D. Complicaciones potenciales .......................................................................... 50 

II. ADVERTENCIAS ............................................................................. 51 

III. CONSIDERACIONES ANTES DEL IMPLANTE ................................ 51 

A. Preparación del sistema ................................................................................. 51 

IV. TÉCNICAS DE COLOCACIÓN DEL CATÉTER .................................. 52 

A. Punción percutánea – Método A 

(Radiólogos intervencionistas) .................................................................... 52 

B. Punción percutánea – Método B (Cirujanos) ............................................ 52 

C. Corte quirúrgico ............................................................................................. 53 

V. PREPARACIÓN DEL SITIO Y DEL PORTAL ..................................... 53 

A. Preparar el bolsillo subcutáneo .................................................................... 53 

B. Ensamblado del catéter-portal ...................................................................... 53 

C. Verificación del flujo ...................................................................................... 53 

D. Cierre del sitio ................................................................................................ 54 

E. Atención postoperatoria ................................................................................ 54 

VI. INSTRUCCIONES PARA EL ACCESO AL SISTEMA .......................... 54 

A. Determinación de la integridad del sistema ............................................... 54 

A.1 Se verifica la integridad del 

sistema – El portal no se utilizará inmediatamente ......................... 54 

A.2 Se verifica la integridad del sistema – Se iniciará una 

inyección o infusión inmediatamente ............................................... 54 

B. Calendario de irrigación ............................................................................... 55 

C. Procedimiento de toma de muestras ........................................................... 55 

D. Abandono del uso del sistema ...................................................................... 55 

E. Bibliografía ...................................................................................................... 55 

FIGURAS ................................................................................................ 77 

I. INTRODUCCIÓN 

Los sistemas implantables de acceso venoso P.A.S. PORT® pueden colocarse en el 

brazo o el pecho y están diseñados para permitir el acceso repetido al sistema venoso 

para la administración parenteral de medicamentos, fluidos, soluciones nutritivas, 

y para la toma de muestras de sangre. Estos dispositivos deben ser implantados sólo 

por clínicos experimentados o capacitados en la implantación y el mantenimiento de 

dispositivos de acceso venoso, y conocedores de los riesgos implícitos. 

Las figuras mencionadas en este manual se encuentran en una página desplegable 

dentro la contratapa del manual. Las especificaciones del portal y del catéter se listan 

en la hoja de especificaciones empacada con el producto. 

Puede obtener los folletos de Información para el paciente e Información para el 

clínico llamando a Smiths Medical MD, Inc. en los Estados Unidos al 1.800.426.2448 

o Smiths Medical International Ltd. Representante Autorizado en la Unión Europea 

al teléfono +44 (0) 1923 246434. 

A. Descripción del producto 

Los sistemas P.A.S. PORT® se suministran estériles (esterilizados con óxido de etileno) 

y no pirogénicos. Todos los productos P.A.S. PORT® están diseñados para uso en un 

solo paciente. Un sistema P.A.S. PORT® consta de un portal con un septum autosellante 

y un catéter de un solo lumen y es accesible por punción percutánea con una 

aguja sin núcleo. También hay sistemas disponibles con equipos introductores. 

B. Indicaciones para el uso 

Los sistemas P.A.S. PORT® son recomendables cuando la terapia del paciente 

requiere de un acceso venoso repetido para inyección o infusión, o para la toma de 

muestra de sangre. 

C. Contraindicaciones 

Los sistemas P.A.S. PORT® son contraindicados para terapia del paciente cuando: 

• Se sepa o se sospeche que hay infección, bacteremia o septicemia. 

• La anatomía del paciente no permita la introducción del catéter en el vaso correspondiente. 

• El paciente presente una enfermedad pulmonar obstructiva crónica (COPD, por 

su sigla en inglés). 

• El paciente haya recibido irradiaciones en el pasado en el área superior del pecho. 

• Se sepa o sospeche que el paciente tiene una reacción alérgica a materiales 

contenidos en el sistema o que haya dado muestras previas de intolerancia a 

los dispositivos implantados. (Los materiales del sistema se listan en la hoja de 

Especificaciones del sistema y en la etiqueta del envase.) 

• Se utilizan para las terapias del paciente substancias que son incompatibles con 

alguno de los componentes del sistema. (Los materiales del sistema se listan en la 

hoja de Especificaciones del producto y en la etiqueta del envase.) 

No utilizar este producto si el paquete ha sido previamente abierto o dañado. 

D. Complicaciones potenciales 

El uso del sistema P.A.S. PORT® implica riesgos potenciales normalmente asociados 

con la inserción o uso de cualquier dispositivo implantado o catéter permanente, 

incluyendo pero sin limitarse a aquellos listados a continuación: 

• Arritmia cardíaca 

• Daño a nervio 

• Daño/lesión a arteria o vena 

• Desconexión del catéter , fragmentación, fractura, o ruptura con posible 

embolización del catéter 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Embolia gaseosa 

• Erosión del portal/catéter a través de la piel y/o vaso sanguíneo 

• Extravasación de medicamento 

• Fístula arteriovenosa 

• Formación de una vaina de fibrina alrededor de la punta del catéter 

• Hematoma 

• Hemotórax 

• Infección/bacteremia/sepsis 

• Lesión en ducto torácico 

• Lesión en plexo braquial 

• Migración del portal/catéter 

• Neumotórax 

• Oclusión del catéter 

• Punción cardíaca 

• Rechazo del implante 

• Ruptura del catéter 

• Taponamiento cardíaco

• Tromboembolismo 

• Tromboflebitis 

• Trombosis 

II. ADVERTENCIAS 

Es importante que el personal sanitario involucrado en el cuidado y la administración 

del paciente preste atención a las Instrucciones de uso y a la hoja de Especificaciones 

del producto. 

Observe que las siguientes advertencias contienen información importante para la 

seguridad del paciente. Si no se siguen apropiadamente las advertencias e instrucciones 

podrían producirse lesiones graves o fatales para el paciente. 

• Si no se sutura el portal en su lugar ni se tuneliza el catéter hasta el portal cuando 

corresponde, podría producirse la flexión del catéter, lo cual podría resultar en 

oclusión del catéter o fragmentación, fractura o ruptura del catéter. 

• Los procedimientos médicos en el brazo del paciente en el cual está implantado 

el sistema deben restringirse a lo siguiente: 

No extraiga sangre ni infundir medicamento en ningún área del brazo donde está 

colocado el sistema, a menos que use el portal. 

No mida la presión sanguínea del paciente en este brazo. 

Si no se observan estas restricciones podría producirse una perforación, oclusión 

u otro daño al catéter. 

• Evite la colocación medial del catéter en la vena subclavia por medio de una técnica 

percutánea. Esta colocación podría conducir a una oclusión, daño, ruptura o 

fragmentación del catéter debido a la compresión del catéter entre la primera 

costilla y la clavícula (síndrome del catéter pellizcado). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• No fuerce la inserción del introductor, dilatador o alambre guía, ya que se podría 

producir la irritación, trauma o perforación de algún vaso. 

• Cuando use una funda introductora desprendible, no empiece a desprender la 

funda antes de extraerla, ya que esto podría desgarrar la vena. 

• La embolia gaseosa puede evitarse colocando al paciente en posición correcta y 

aplicando presión con un dedo sobre la entrada de la funda introductora hasta 

que se haya insertado el catéter. Si no se hace esto, podría producirse una embolia 

gaseosa. 

• Para evitar cortar la vena o cortar u ocluir el catéter, poner mucho cuidado al 

momento de efectuar la ligadura. 

• No coloque el portal de modo tal que forme un bucle en el catéter, ya que esto 

podría dañar u ocluir el catéter. 

• NO UTILICE NINGÚN INSTRUMENTO COMO AYUDA PARA ASENTAR 

EL CONECTOR. NO USE FÓRCEPS NI INSTRUMENTOS CON DIENTES O 

BORDES AFILADOS para conectar el catéter al portal, ya que esto podría dañar 

el catéter y producir una embolización de todo o parte del catéter, o fuga en el 

sistema. 

Si por algún motivo se desconecta el catéter del portal durante el procedimiento 

de implantación, se debe recortar aproximadamente 6 mm del catéter antes de 

reconectarlo al portal. La conexión incorrecta del catéter al portal puede dañar el 

catéter y producir fugas en el sistema. 

• No torcer o estirar el catéter mientras se lo desliza en el tubo de salida, ya que 

podría dañarse el catéter. 

• Si no se hace avanzar el conector hasta la porción más ancha del bulbo en el tubo 

de salida podría producirse la desconexión del catéter del portal y una posible 

fuga en el sistema. 

• No exceda la presión de 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] al hacer pasar fluido por el 

sistema. La presión excesiva puede dañar el sistema y puede generarse fácilmente 

con los inyectores o con todas las jeringas. A menor volumen de jeringa, mayor 

la presión que se puede generar con la aplicación de la misma fuerza. No continúe 

los intentos de irrigar el sistema si se encuentra con demasiada resistencia. 

El daño debido a presión excesiva puede incluir, pero no está limitado sólo a, 

ruptura de catéter o fragmentación con posible embolización o extravasación de 

medicamento. 

• No iniciar la terapia de inyección o infusión hasta confirmar la integridad del 

portal y el catéter. Si no se confirma la integridad del portal y del catéter, podría 

producirse daño al sistema, el cual podría incluir, pero sin limitarse sólo a, 

ruptura o fragmentación del catéter con posible embolización o extravasación de 

medicamento. 

• No use agujas hipodérmicas estándar para penetrar el septum, ya que éstas podrían 

dañar el septum y producir una fuga. Utilizar sólo agujas PORT-A-CATH ® para 

acceder al portal. 

• Una vez perforado el septum, no inclinar ni hacer oscilar la aguja, ya que esto 

tiende a causar fugas de fluido o daños al septum. 

• Para evitar una posible precipitación del medicamento con resultado de oclusión 

del catéter, irrigue completamente el sistema con una solución apropiada antes y 

después de cada inyección o infusión al administrar medicamentos que pueden 

ser incompatibles entre ellos. Referirse al etiquetado e instrucciones específicas 

del fabricante de cada uno de los medicamentos antes de su administración. 

III. CONSIDERACIONES ANTES DEL 

IMPLANTE 

La selección de una vena apropiada para la colocación y la verificación de la 

permeabilidad de la vena se puede hacer por medio de una venografía. Una vez que 

se selecciona la vena, estime la longitud requerida del catéter para colocar la punta 

distal en el lugar deseado. El catéter entonces se coloca utilizando una punción 

percutánea o un corte quirúrgico. Se puede utilizar la ayuda de ultrasonido para 

acceder la vena y colocar el catéter. 

Después de colocar el portal y el catéter, se debe verificar el lugar de la punta del 

catéter por medio de una fluoroscopia o rayos x. Para asegurar la estabilidad del 

sistema, se debe tunelizar el catéter hasta el portal cuando sea apropiado y se debe 

suturar el portal en su lugar utilizando todos los agujeros para sutura disponibles. 

ADVERTENCIA: Si no se sutura el portal en su lugar ni se tuneliza el catéter hasta el 

portal cuando corresponde, podría producirse la flexión del catéter, lo cual podría resultar 

en oclusión del catéter o fragmentación, fractura o ruptura del catéter. 

Restricciones a los procedimientos médicos en el brazo del paciente en el que se ha 

implantado el sistema: 

• No extraer sangre ni infundir o inyectar medicamento o fluidos en ninguna área 

del brazo a menos que se utilice el portal. 

• No medir la presión sanguínea del paciente en este brazo. 

ADVERTENCIA: Evite la colocación medial del catéter en la vena subclavia por medio 

de una técnica percutánea. Esta colocación podría conducir a la oclusión, daño, ruptura 

o fragmentación del catéter debido a la compresión del catéter entre la primera costilla 

y la clavícula. 

A. Preparación del sistema 

Antes de manipular el sistema, asegurarse de que los guantes quirúrgicos no tengan 

talco. 

Utilizando una aguja roma, irrigar el catéter utilizando una jeringa de 10 ml o mayor 

llena con solución de heparína (10 a 100 IU/ml) y cerrarla con una pinza en el 

extremo con el corte en ángulo recto que se conectará al portal. 

NOTA: El extremo pinzado del catéter debe cortarse antes de conectarlo al 

portal. 

Este procedimiento se hace para purgar el aire del catéter y confirmar el flujo. 

51

[es] (continuación) 

IV. TÉCNICAS DE COLOCACIÓN 

DEL CATÉTER 

52 

Esta sección describe tres técnicas de colocación: 

A. Punción percutánea – Método A (Radiólogos intervencionistas), una técnica 

comúnmente utilizada por los radiólogos intervencionistas para insertar el 

catéter sobre el alambre guía. 

B. Punción percutánea – Método B (Cirujanos), una técnica comúnmente 

utilizada por cirujanos para insertar el catéter a través de la funda introductora 

después de quitar el alambre guía. 

C. Corte quirúrgico, una técnica que utiliza la exposición directa de la vena 

como ayuda para la inserción del catéter. 

A. Punción percutánea – Método A 

(Radiólogos intervencionistas) 

Esta técnica describe el uso de una aguja introductora de calibre 21 (0,81 mm), un 

alambre guía de 0,46 mm, un sistema de dilatación transicional de 4 Fr (1,35 mm) 

(catéter coaxial), y un alambre guía hidrofílico de 0,89 mm que no se suministran 

con el sistema. 

1. Poner al paciente en posición supina. Seleccionar el sitio apropiado para la 

colocación del catéter y el portal. Verificar la trayectoria de la vena utilizando una 

fluoroscopia o un ultrasonido. 

2. Preparar el sitio de punción utilizando una técnica aséptica estándar y anestesiar 

el sitio de inserción. 

3. Para colocación en el brazo, hacer una pequeña incisión en el punto de entrada 

de la vena. Bajo visualización fluoroscópica directa o ultrasonido, hacer una 

punción en la vena con una aguja introductora de calibre 21 (0,81 mm) (no suministrada). 

Si se desea, conectar una jeringa y aspirar suavemente para determinar 

la ubicación intraluminal. 

Para colocación en el pecho, hacer una punción en la piel con una aguja introductora 

calibre 21 bajo la clavícula en la parte lateral de la unión del tercio medial 

y el central. Para confirmar que la aguja está en la vena subclavia, conectar una 

jeringa y aspirar suavemente a medida que la aguja se dirige hacia un punto 

ligeramente sobre y detrás del corte supraesternal. 

4. Quitar la jeringa si es necesario, dejando la aguja en su lugar. 

5. Insertar un alambre guía de 0,46 mm a través de la aguja. 

6. Bajo guía fluoroscópica, hacer avanzar la punta del alambre guía hasta el lugar 

deseado. 

7. Quitar la aguja y desecharla, dejando el alambre guía en su lugar. 

8. Hacer avanzar un sistema de dilatación transicional de 4 Fr (1,35 mm) (catéter 

coaxial) sobre el alambre guía de 0,46 mm. Retirar la sección interior del sistema 

de dilatación transicional. 

9. Intercambiar el alambre guía de 0,46 mm con un alambre guía hidrofílico de 0,89 

mm. Para reducir la oportunidad de una embolia gaseosa, poner un dedo sobre 

la funda abierta hasta que se inserte el catéter. 

10. Reemplazar la sección remanente del sistema de dilatación transicional con 

el conjunto de dilatador/funda de 6 Fr (2,0 mm) haciendo un giro para hacer 

avanzar el conjunto en la vena. 

11. Retirar el dilatador de la funda introductora, dejando la funda en su lugar (Figura 

1: A. Apretar, B. Tirar, C. Funda, D. Dilatador). 

12. Colocar la punta del catéter sobre el alambre guía hidrofílico y a través de la 

funda, y hacer avanzar el catéter por el alambre guía hidrofílico hasta el lugar 

deseado. 

13. Para sistemas colocados en el brazo, mover el brazo del paciente a varias posiciones 

en relación al cuerpo. Por medio de fluoroscopia, evaluar el efecto de este 

movimiento en el sitio de la punta del catéter durante cada movimiento. Si fuera 

apropiado, reposicionar el catéter de manera que la punta esté en la ubicación 

deseada. 

NOTA: Proceder con sumo cuidado al colocar la punta el catéter. El movimiento 

del brazo del paciente en el cual está implantado el sistema puede 

causar el desplazamiento de la punta del catéter de su ubicación deseada. 

14. Retirar el alambre guía hidrofílico después de posicionar la punta del catéter. 

15. Gradualmente sacar la funda introductora del vaso y, a la vez, tirar de las dos 

lengüetas de la funda, en direcciones opuestas, para separarla por la mitad y 

liberar el catéter. 

ADVERTENCIA: Si no se retira la funda antes de desprenderla podría producirse el 

desgarramiento de la vena. 

16. Con una aguja de punta roma y una jeringa de 10 ml o mayor, irrigar el catéter 

con solución salina heparinizada (10 a 100 IU/ml) y cerrar el catéter con una 

pinza aplicada en el extremo que se va a conectar al portal. 

17. Confirmar con fluoroscopia o rayos X que la punta distal del catéter esté colocada 

en el sitio deseado. 

18. Si fuera apropiado, tunelizar el catéter desde el sitio de inserción hasta el lugar 

para el bolsillo del portal. 

Proceder a Preparación del sitio del portal. 

B. Punción percutánea – Método B (Cirujanos) 

Esta técnica describe el uso de una aguja introductora de calibre 18 (1,3 mm), un 

alambre guía en “J” de 0,89 mm y un conjunto de introductor/funda de 6 Fr (2,0 

mm) que se suministran con ciertos sistemas P.A.S. PORT®. 

1. Poner al paciente en posición supina y seleccionar la vena apropiada para la 

colocación del portal y del catéter. Marcar el sitio para una venipunción. 

2. Preparar el sitio de punción utilizando una técnica aséptica estándar y anestesiar 

el sitio de inserción. 

3. Para colocación en el brazo, hacer una punción en la vena con una aguja 

introductora de calibre 18 (1,3 mm). Si se desea, conectar una jeringa y aspirar 

suavemente para determinar el lugar intraluminal. 

Para colocación en el pecho, hacer una punción en la piel con una aguja 

introductora de calibre 18 (1,3 mm) bajo la clavícula en la parte lateral de la 

unión de su tercio medial y medio. Para confirmar que la aguja está en la vena 

subclavia, conectar una jeringa y aspirar suavemente a medida que la aguja se 

dirige hacia un punto ligeramente sobre y detrás del corte supraesternal. 

4. Quitar la jeringa si es necesario, dejando la aguja en su lugar. 

5. Deslizar el enderezador del alambre guía sobre el alambre guía de 0,89 mm. 

Insertar el alambre guía a través de la aguja, bien adentro de la vena para determinar 

que la trayectoria venosa está abierta. 

6. Retirar y desechar la aguja y el enderezador de alambreguía, dejando el alambreguía 

en su lugar. 

7. Hacer una incisión pequeña en el sitio de acceso a la vena para insertar el conjunto 

de dilatador y funda en la vena. 

8. Introducir el conjunto de dilatador y funda sobre el alambre guía utilizando 

movimientos de torsión y haciéndolo penetrar aproximadamente la mitad dentro 

de la vena. 

9. Retirar el dilatador y alambreguía, dejando la funda en su lugar. (Figura 1: 

A. Apretar, B. Tirar, C. Funda, D. Dilatador). Para reducir la oportunidad de 

una embolia gaseosa, poner un dedo sobre la funda abierta hasta que se inserte 

el catéter. 

10. Hacer avanzar la punta del catéter lentamente y en incrementos cortos a través de 

la funda hasta el lugar deseado.

11. Para sistemas colocados en el brazo, mover el brazo del paciente a varias posiciones 

en relación al cuerpo. Por medio de fluoroscopia, evaluar el efecto de este 

movimiento en el sitio de la punta del catéter durante cada movimiento. Si fuera 

apropiado, reposicionar el catéter. 

NOTA: Proceder con sumo cuidado al colocar la punta el catéter. El movimiento 

del brazo del paciente en el cual está implantado el sistema puede 

causar el desplazamiento de la punta del catéter de su ubicación deseada. 

12. Gradualmente sacar la funda introductora del vaso y, a la vez, tirar de las dos 

lengüetas de la funda, en direcciones opuestas, para separarla por la mitad y 

liberar el catéter. 

ADVERTENCIA: Si no se retira la funda antes de desprenderla podría producirse el 

desgarramiento de la vena. 

13. Con una aguja de punta roma y una jeringa de 10 ml o mayor, irrigar el catéter 

con solución salina heparinizada (10 a 100 IU/ml) y cerrar el catéter con una 

pinza. 



15. Si fuera apropiado, tunelizar el catéter desde el sitio de inserción hasta el lugar 

para el bolsillo del portal. 

Proceder a Preparación del sitio y del portal. 

C. Corte quirúrgico 

Esta técnica describe el corte quirúrgico y el uso de una lanceta para vena que se 

suministra con los sistemas P.A.S. PORT®. 

1. Realizar el procedimiento de corte y acceder la vena de acuerdo con el protocolo 

establecido. 

2. Insertar el extremo ahusado de la lanceta en la incisión y hacerla avanzar en la 

vena. 

3. Estabilizar la lanceta para venas. Colocar el catéter por debajo de la lanceta para 

venas e introducirlo en la vena (Figura 2: A. Lanceta para vena, B. Catéter, 

C. Vena). 

4. Extraer la lanceta para venas. 

5. Hacer avanzar el catéter hasta la longitud predeterminada. 

6. De acuerdo con los procedimientos quirúrgicos estándar, y a criterio del médico, 

el catéter venoso puede suturarse en el punto de la venotomía. Evitar cortar u 

obstruir la vena o el catéter al momento de efectuar la ligadura. 



8. Si fuera apropiado, tunelizar el catéter desde el sitio de la venotomía hasta el 

lugar para el bolsillo del portal. 

Proceder a Preparación del sitio y del portal. 

V. PREPARACIÓN DEL SITIO Y DEL 

PORTAL 

A. Preparar el bolsillo subcutáneo 

1. Para colocación en el brazo, hacer un bolsillo subcutáneo para el portal próximo 

al punto de entrada de la vena. 

Para colocación en el pecho, determinar un lugar para el portal sobre una 

prominencia ósea y hacer un bolsillo subcutáneo para el portal. 

NOTA: Preparar el bolsillo de manera que el portal no quede asentado 

directamente bajo la incisión. Posicionar el portal de manera que el tubo 

de salida se alinee con el punto de entrada de la vena y no cree un bucle en 

el catéter (Figura 3). 

2. Colocar el portal aproximadamente de 0,5 cm a 1,0 cm bajo la superficie de la 

piel dependiendo de la anatomía del paciente y de la ubicación del puerto. La 

colocación demasiado profunda de un portal podría dificultar su palpación y 

acceso. El portal debe estar estable sobre músculo o fascia para asegurar que no 

cambie de posición después de la colocación. 

3. Posicionar el portal en el bolsillo subcutáneo para determinar si el tamaño del 

bolsillo es adecuado. 

B. Ensamblado del catéter-portal 

ADVERTENCIA: NO UTILICE NINGÚN INSTRUMENTO COMO AYUDA PARA ASENTAR EL 

CONECTOR. NO USAR FÓRCEPS NI INSTRUMENTOS CON DIENTES O BORDES AFILADOS 

para conectar el catéter al portal, porque se puede dañar el catéter. 

NOTA: Se recomienda tener experiencia previa en la conexión del catéter al 

portal. 

Si se desconecta el catéter del portal, se debe recortar aproximadamente 6 mm del 

catéter antes de reconectarlo al portal. 

1. Penetrar el septum con una aguja de acceso PORT-A-CATH®, e irrigar la cámara 

del portal utilizando una jeringa de 10-ml llena con solución salina heparinizada 

(de 10 a 100 IU/ml). Mantener el tubo de salida en posición vertical para liberar 

el aire de la cámara. 

2. Cortar el catéter al largo requerido, quitando la sección pinzada. Dejar una 

holgura suficiente en el catéter para habilitar el movimiento del cuerpo y corregir 

la colocación del portal. 

3. Deslizar el conector ULTRA-LOCK® hacia la cubierta del portal para exponer 

el bulbo en el tubo de salida. Deslizar el catéter sobre el tubo de salida del portal 

al tiempo que se sujeta el portal en posición vertical para mantenerlo lleno de 

solución salina (Figura 4). Evitar girar o estirar el catéter al conectarlo al puerto. 

4. Poner el catéter y el portal en posición horizontal. Deslizar el catéter completamente 

en el tubo de salida del portal y en el conector (Figura 5). 

La punta final del catéter debe hacerse avanzar más allá de los agujeros que están 

en el conector hasta que haga contacto con la cámara del portal o hasta que quede 

lo más cerca posible de la cámara del portal. La ubicación del agujero puede variar 

con el producto. (Figura 6 ). 

5. Hacer avanzar el conector alejándolo de la cámara del portal hasta que se asiente 

junto a la porción más ancha del bulbo en el tubo de salida. Mientras se sujeta 

el conector contra el bulbo del tubo de salida, tirar suavemente del catéter para 

enganchar el conector, fijando el catéter en su lugar. 

Para asegurar una conexión apropiada, el catéter debe verse y extenderse más 

allá de los agujeros en el conector, y el extremo del catéter debe quedar entre el 

conector y la cámara del portal (Figura 7). 

ADVERTENCIA: Si no se hace avanzar el conector ULTRA-LOCK® hasta la porción 

más ancha del bulbo en el tubo de salida podría producirse la desconexión del catéter 

del portal y una posible fuga en el sistema. 

6. Posicionar el portal armado en el bolsillo subcutáneo preparado. 

7. Asegurarse de que el catéter se extienda sin dificultad desde el tubo de salida 

y con suficiente holgura para eliminar la tensión. El exceso de holgura puede 

aumentar la posibilidad de torceduras y la flexión del catéter podría causar la 

oclusión o fractura del catéter. 

C. Verificación del flujo 

ADVERTENCIA: No exceda la presión de 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] al hacer pasar 

fluido por el sistema. La presión excesiva puede dañar el sistema y puede generarse 

fácilmente con los inyectores o con todas las jeringas. A menor volumen de jeringa, 

53

[es] (continuación) 

54 

mayor la presión que se puede generar con la aplicación de la misma fuerza. No continúe 

los intentos por irrigar el sistema si se encuentra con demasiada resistencia. El 

daño debido a presión excesiva puede incluir, pero no está limitado sólo a, ruptura de 

catéter o fragmentación con posible embolización o extravasación de medicamento. 

1. Estabilizar el portal utilizando el dedo pulgar y el índice. Confirmar que el flujo 

no esté obstruido y que no existan fugas por medio de una irrigación del sistema 

y del uso de una aguja de acceso PORT-A-CATH® y una jeringa de 10 ml o 

mayor llena con solución de heparina (10 a 100 IU/ml). 

2. Establecer un cierre de heparina mediante la continuación de la inyección de 

heparina mientras se retira la aguja. 

NOTA: El paso anterior debe hacerse para evitar el reflujo de sangre al 

catéter. 

D. Cierre del sitio 

1. Suturar el portal a la fascia del músculo subyacente cuando sea posible o al tejido 

subcutáneo utilizando suturas permanentes en todos los agujeros para sutura 

disponibles, para prevenir que el portal cambie de posición después de la colocación. 

NOTA: El P.A.S. PORT® Elite tiene dos agujeros para suturas cerca del tubo 

de salida y otro en la parte posterior que se puede perforarse con una 

aguja estándar para suturas. 

2. Cerrar el bolsillo del portal, asegurándose de que el portal no quede directamente 

bajo la incisión. 

E. Atención postoperatoria 

Observar al paciente para ver si presenta alguna complicación inmediatamente después 

de la implantación del sistema. 

VI. INSTRUCCIONES PARA EL 

ACCESO AL SISTEMA 

A. Determinación de la integridad del sistema 

ADVERTENCIA: No iniciar una terapia de inyección o infusión hasta confirmar la integridad 

del sistema. Si no se confirma la integridad, podría producirse daño al sistema, el cual 

podría incluir, pero sin limitarse sólo a, ruptura o fragmentación del catéter con posible 

embolización o extravasación de medicamento. 

NOTA: Este procedimiento requiere técnica aséptica y equipo estéril. 

Antes de iniciar una terapia de inyección o infusión es esencial confirmar la integridad 

del sistema y asegurar que no exista daño en el sistema. Esto se hace completando los 

pasos siguientes del 1 al 10. 

Si se sospecha de la integridad del sistema como resultado de cualquiera de los pasos 

siguientes, será necesario realizar otra verificación. Esta podría consistir en una 

radiografía (fluoroscopia o rayos x). Si se utiliza radiografía, el paciente debe colocarse 

en posición vertical, con los brazos a los costados. 1,2,5,7,8 

1. Preguntar u observar si el paciente ha experimentado síntomas que pudieran 

indicar la fragmentación o embolización del catéter desde la última vez que se 

accedió al sistema; por ejemplo, episodios de dificultad para respirar, dolor de 

pecho o palpitaciones. Si se informa de alguno de estos síntomas, se recomienda 

la toma de rayos x para determinar si existen problemas con el catéter. 

2. Examinar y palpar el bolsillo del portal y el tracto del catéter para ver si hay 

eritema, hinchazón, hipersensibilidad o infección que pudieran indicar fugas en 

el sistema. Si se sospecha de alguna fuga en el sistema, se recomienda la toma de 

rayos x para determinar si existen problemas con el catéter. 

3. Preparar el campo estéril y los suministros. 

4. Preparar el sitio para la inyección o infusión. 

5. Anestesiar el sitio para la punción con aguja, si se desea. 

6. Con una jeringa de 10 ml o mayor, cebar la aguja de acceso PORT-A-CATH® y 

cualquier equipo de extensión adicional para remover todo el aire del conducto 

de fluido. No utilizar agujas hipodérmicas estándar, ya que podrían dañar el 

septum y producir fugas. 

7. Localizar el portal palpándolo e inmovilizarlo utilizando el pulgar y los dedos de 

la mano no dominante. 

8. Insertar la aguja a través de la piel y el septum del portal a un ángulo de 90° con 

respecto al septum. Para evitar la inyección en el tejido subcutáneo, hacer avanzar 

lentamente la aguja hasta que toque el fondo de la cámara del portal (Figura 8). 

ADVERTENCIA: Una vez perforado el septum, no inclinar ni hacer oscilar la aguja, ya 

que esto tiende a causar fugas de fluido o daños al septum. 

9. Aspirar para hacer volver la sangre. Si existe dificultad para extraer sangre, es 

posible que el catéter esté bloqueado o la aguja mal colocada. 

ADVERTENCIA: No exceda la presión de 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] al hacer pasar 

fluido por el sistema. La presión excesiva puede dañar el sistema y puede generarse 

fácilmente con los inyectores o con todas las jeringas. A menor volumen de jeringa, 

mayor la presión que se puede generar con la aplicación de la misma fuerza. No continúe 

los intentos por irrigar el sistema si se encuentra con demasiada resistencia. El 

daño debido a presión excesiva puede incluir, pero no está limitado sólo a, ruptura de 

catéter o fragmentación con posible embolización o extravasación de medicamento. 

10. Con la utilización de una jeringa de 10 ml o mayor, irrigar el sistema con 10 ml 

de solución salina normal, teniendo cuidado de no aplicar demasiada fuerza a la 

jeringa. La dificultad en inyectar o infundir fluido puede ser indicio de bloqueo 

en el catéter. 

Durante esta irrigación salina, observar el bolsillo del portal y el tracto del catéter 

para ver si hay hinchazón, y preguntar u observar si el paciente ha experimentado 

irritación, dolor o incomodidad en el sitio del portal. Si se presenta alguno de 

estos síntomas o se observa la hinchazón del bolsillo del portal y el tracto del 

catéter, es posible que se deba a una extravasación de fluido en el bolsillo del 

portal o en el tracto del catéter. 

A.1 Se verifica la integridad del sistema – El 

portal no se utilizará inmediatamente 

1. Conectar una jeringa de 10 ml o mayor llena con 5 ml de solución de heparina 

(10 a 100 IU/ml). 

2. Establecer un cierre de heparina irrigando 5 ml de solución de heparina (10 a 

100 IU/ml). Para mantener una presión positiva, colocar una pinza en el tubo del 

equipo de extensión al tiempo que se inyecta los últimos 0,5 ml de solución de 

heparina. 

3. Retirar la aguja. 

NOTA: Si se utiliza una aguja Huber recta, estabilizar el portal y retirar la 

jeringa y la aguja Huber al tiempo que se inyectan los últimos 0,5 ml. 

4. Desechar las agujas y jeringas de acuerdo con el protocolo establecido. 

A.2 Se verifica la integridad del sistema – Se 

iniciará una inyección o infusión 

inmediatamente 

1. Asegurar la aguja de acuerdo con el protocolo establecido. Reemplazar la jeringa 

con una tapa para inyección, tubo I.V. o un dispositivo de acceso sin aguja. 

2. Limpiar la tapa para inyección o conexión del equipo de extensión de acuerdo 

con el protocolo establecido. 

3. Conectar el sistema de administración de fluido de acuerdo con el protocolo

establecido. 

NOTA: Para cambiar los tubos, seguir las pautas de los Centros para el 

control y la prevención de enfermedades (CDC, por sus siglas en inglés) o 

las normas establecidas del hospital o institución. 

4. Asegurar todas las conexiones. 

5. Comenzar la infusión o aplicar la inyección. 

ADVERTENCIA: Para evitar una posible precipitación del medicamento con resultado 

de oclusión del catéter, irrigue completamente el sistema con una solución apropiada 

antes y después de cada inyección o infusión al administrar medicamentos que 

pueden ser incompatibles entre ellos. Referirse al etiquetado e instrucciones específicas 

del fabricante de cada uno de los medicamentos antes de su administración. 

6. Después de completar la infusión o inyección, irrigar el sistema con 10 ml de 

solución salina normal utilizando una jeringa de 10 ml o mayor y hacer una de 

las siguientes cosas: 

• Dar otra inyección o empezar la siguiente infusión. 

• Establecer un cierre de heparina irrigando 5 ml de solución de heparina (10 a 

100 IU/ml). Para mantener una presión positiva, colocar una pinza en el tubo del 

equipo de extensión al tiempo que se inyecta los últimos 0,5 ml de solución de 

heparina. 

NOTA: Si se utiliza una aguja Huber recta, estabilizar el portal y retirar la 

jeringa y la aguja Huber al tiempo que se inyectan los últimos 0,5 ml. 


B. Calendario de irrigación 

Se debe verificar la integridad del sistema antes de irrigar el portal (referirse a Determinación 

de la integridad del sistema). 

Mantener la permeabilidad del sistema irrigándolo con solución de heparina al 

menos una vez al mes cuando no se use. 

NOTA: El septum autosellante de un portal venoso PORT-A-CATH ® Elite 

permite hasta 500 punciones con una aguja de acceso PORT-A-CATH ® calibre 

22 (0,7 mm). 

C. Procedimiento de toma de muestras 

La integridad del sistema debe verificarse antes de hacer el procedimiento de toma 

de una muestra de sangre (referirse a Determinación de la integridad del sistema). 

NOTA: Se recomienda utilizar una jeringa de 10 ml o más para la inyección o 

infusión de fluidos en el sistema. 

1. Irrigar el sistema usando una aguja de acceso PORT-A-CATH® con 5 ml de 

solución salina normal para verificar que el sistema no está obstruido. 

2. Lentamente extraer al menos 5 ml de sangre y desecharla. 

3. Extraer el volumen de sangre requerido. 

4. Inmediatamente inyectar 20 ml de solución salina normal. 

5. Establecer un cierre de heparina irrigando 5 ml de solución de heparina (10 a 

100 IU/ml). Mantener una presión positiva extrayendo la jeringa al tiempo de 

inyectar los últimos 0,5 ml de solución de heparina. 


D. Abandono del uso del sistema 

Si se determina que ya no se necesita el sistema con fines terapéuticos, el clínico 

deberá tomar en consideración la extracción del sistema. Si se deja el sistema en el 

lugar, entonces se recomienda hacer rayos x en forma periódica con el paciente en 

posición vertical y sus brazos a los costados, para detectar problemas en el sistema, 

tales como catéter pinzado entre la clavícula y la primera costilla, lo cual podría 

producir la fragmentación del catéter y su posterior embolización. 1,4,5,8 

E. Bibliografía 


for Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical Oncol 1996; 62:222. 




1997;2:117. 








Oncol 1991; 47:261. 


syndrome: A complication of implantable subclavian venous access devices. Radiology 1990; 

177:353. 

9 Franey T, DeMarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a totally 




NOTA: Se incluye la fecha de publicación de estas Instrucciones de uso para 

información del médico. En el caso de haber transcurrido un año entre esta 

fecha y el uso del producto, el médico debe ponerse en contacto con Smiths 

Medical MD, Inc. para ver si existe una revisión posterior de estas Instrucciones 

de uso. 

Fecha de publicación: 2005-08 

Los productos descritos están cubiertos por una o más de las siguientes patentes 

estadounidenses: 4,880,414, 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH y P.A.S. PORT son marcas registradas del grupo de 

empresas Smiths Medical. El símbolo indica que está registrada en la Oficina de 

Patentes y Marcas Comerciales de Estados ® Unidos y algunos otros países. 

© 2005 Smiths Medical grupo de empresas. Todos los derechos reservados. 

55

[pt] 

ÍNDICE .......................................................................................... PÁGINA 

I INTRODUÇÃO ................................................................................ 56 

A. Descrição do Produto .................................................................................... 56 

B. Indicações de Utilização ................................................................................ 56 

C. Contra-indicações .......................................................................................... 56 

D. Complicações Potenciais ............................................................................... 56 

II. ADVERTÊNCIAS ............................................................................. 57 

III. CONSIDERAÇÕES DE PRÉ-IMPLANTAÇÃO ................................... 57 

A. Preparação do Sistema ................................................................................... 58 

IV. TÉCNICAS DE COLOCAÇÃO DO CATETER .................................... 58 

A. Punção Percutânea – Método A (Radiologistas Intervencionais) ........... 58 

B. Punção Percutânea - Método B (Cirurgiões) ............................................. 58 

C. Incisão Cirúrgica ............................................................................................ 59 

V. PREPARAÇÃO DO LOCAL E DA PORTA ......................................... 59 

A. Prepare a Bolsa Subcutânea .......................................................................... 59 

B. Conjunto Cateter-Porta ................................................................................. 59 

C. Controlo de Fluido ......................................................................................... 60 

D. Encerramento do Local ................................................................................. 60 

E. Cuidado Pós-operatório ................................................................................ 60 

VI. INSTRUÇÕES PARA ACESSO AO SISTEMA .................................... 60 

A. Determinação da Integridade do Sistema ................................................... 60 

A.1 A Integridade do Sistema é Verificada – A Porta 

Não Será Utilizada Imediatamente ..................................................... 60 

A.2 A Integridade do Sistema é Verificada – Injecção 

Ou Infusão será Iniciada Imediatamente .......................................... 61 

B. Programa de Irrigação ................................................................................... 61 

C. Procedimento de Colheita de Amostras de 

Sangue (Apenas Sistemas Venosos) ............................................................. 61 

D. Utilização Descontínua do Sistema ............................................................. 61 

E. Referências ...................................................................................................... 61 

FIGURAS ................................................................................................ 77 

I. INTRODUÇÃO 

56 

Os sistemas de acesso venoso implantáveis P.A.S. PORT® podem ser colocados no 

braço ou no tórax e são concebidos para permitir acesso repetido ao sistema venoso 

para a administração parenteral de medicamentos, fluidos e soluções nutricionais e 

para recolha de amostras de sangue venoso. Estes dispositivos devem ser implantados 

apenas por médicos experientes ou treinados na implantação e manutenção de 

dispositivos de acesso venoso e com conhecimento dos riscos envolvidos. 

Precaução: Pacientes que exerçam ocupações ou actividades físicas, tais como golfe, 

natação ou levantamento de pesos, que envolvam movimento excessivo e/ou repetitivo 

da extremidade superior e/ou do ombro ou da área da cintura peitoral, deverão ser 

informados de que tal actividade pode aumentar a possibilidade de fragmentação 

do cateter devido à compressão do cateter entre a clavícula e a primeira costela 

(síndrome de pinch-off do cateter). 

As figuras referidas neste manual encontram-se numa página desdobrável dentro da 

contra-capa. As especificações para a porta e o cateter estão descritas no folheto de 

Especificações do Produto embalado com o produto. 

Folhetos de Informação do Paciente e de Informação do Médico podem ser 

obtidos contactando a Smiths Medical MD, Inc. nos E.U.A. através do número 

1.800.426.2448 ou Smiths Medical International Ltd., o Representante Autorizado na 

UE através do número de telefone +44 (0) 1923 246434. 

A. Descrição do Produto 

Os sistemas P.A.S. PORT® são fornecidos esterilizados (esterilizados com EtO) e 

apirogénicos. Todos os produtos P.A.S. PORT® são concebidos para e destinados à 

utilização em apenas um único paciente. Um sistema é constituído por uma porta 

com um ou dois septos auto-vedantes e um cateter de lúmen simples ou duplo e é 

acessível através de punção percutânea com uma agulha sem núcleo. Os sistemas 

estão também disponíveis com conjuntos introdutores. 

B. Indicações de Utilização 

Os sistemas P.A.S. PORT® são indicados quando o tratamento do paciente requer 

acesso vascular repetido para terapia de injecção ou de infusão e/ou colheita de 

amostras de sangue venoso. 

C. Contra-indicações 

Os sistemas P.A.S. PORT® são contra-indicados para tratamento de pacientes sempre 

que: 

• Seja conhecida a ou se suspeite da presença de infecção, bacteremia ou septicemia. 

• A anatomia do paciente não permita a introdução do cateter num vaso. 

• O paciente sofra de doença pulmonar obstrutiva crónica grave (DPOC) (colocação 

no tórax apenas). 

• O paciente tenha sido submetido no passado a irradiação na área superior do 

tórax (colocação no tórax apenas). 

• Seja conhecida ou se suspeite de reacção alérgica no paciente a materiais contidos 

no sistema, ou tenha exibido previamente uma intolerância a dispositivos 

implantados. (Os materiais do sistema encontram-se descritos no folheto de 

Especificações do Produto e no rótulo da embalagem.) 

• Sejam utilizadas substâncias no tratamento do paciente que sejam incompatíveis 

com qualquer dos componentes do sistema. (Os materiais do sistema encontram-se 

descritos no folheto de Especificações do Produto e no rótulo da embalagem.) 

Não use este produto caso a embalagem tenha sido previamente aberta ou se encontre 

danificada. 

D. Complicações Potenciais 

A utilização do sistema envolve riscos potenciais normalmente associados à introdução 

ou utilização de qualquer dispositivo implantado ou cateter residente, incluindo, 

mas não se limitando aos abaixo descritos: 

• Embolia gasosa 

• Fístula arteriovenosa 

• Dano/lesão na artéria ou na veia 

• Lesão no plexo braquial 

• Arritmia cardíaca 

• Punção cardíaca 

• Tamponamento cardíaco 

• Desconexão, fragmentação, fractura ou cortes no cateter com possível 

embolização do mesmo 

• Oclusão do cateter 

• Ruptura do cateter 

• Extravasamento do fármaco 

• Erosão da porta/cateter através da pele e/ou do vaso sanguíneo 

• Formação de bainha de fibrina à volta da ponta do cateter 

• Hematoma 

• Hemotórax

• Rejeição do implante 

• Infecção/bacteremia/sépsis 

• Migração da porta/cateter 

• Lesões nervosas 

• Pneumotórax 

• Lesão no ducto torácico 

• Tromboembolia 

• Tromboflebite 

• Trombose 

II. ADVERTÊNCIAS 

Todo o pessoal de saúde envolvido no cuidado e tratamento do paciente deve prestar 

atenção a este manual de Instruções de Utilização e ao folheto de Especificações do 

Produto. 

Por favor, note que as advertências a seguir mencionadas contêm informações 

importantes para a segurança do paciente. O não cumprimento de forma correcta 

das advertências e instruções poderá resultar em morte ou lesões graves no paciente. 

• Se não suturar a porta no devido local nem encaminhar o cateter para a porta, 

poderá causar curvatura no cateter, o que poderá resultar em oclusão do cateter 

ou fragmentação, fractura ou cortes no cateter. 

• Os procedimentos médicos no braço do paciente no qual o sistema está implantado 

devem ser limitados como se segue: 

Não retire sangue nem administre medicamentos em qualquer área do braço em 

que o sistema esteja localizado, a não ser que esteja a utilizar a porta. 

Não meça a tensão arterial do paciente nesse braço. 

A não observação destas restrições poderá causar punção inadvertida no cateter, 

oclusão do cateter ou outros danos no mesmo. 

• Evite a colocação do cateter medial na veia subclávia através de técnica 

percutânea. Esta prática poderá resultar em oclusão, danos, ruptura, cortes ou 

fragmentação do cateter devido à compressão do cateter entre a primeira costela 

e a clavícula (síndrome de pinch-off do cateter). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Não force a inserção do introdutor, dilatador ou fio-guia, pois poderá resultar em 

irritação, trauma ou punção no vaso. 

• Quando utilizar uma bainha introdutora destacável, não a comece a destacar 

antes de a retirar, pois poderá resultar em ferimento da veia. 

• Evite embolia gasosa posicionando o paciente apropriadamente e aplicando 

pressão com o dedo sobre a entrada da bainha introdutora até o cateter estar 

introduzido. O não cumprimento desta advertência pode resultar numa embolia 

gasosa. 

• Evite cortar a veia e/ou cortar ou bloquear o cateter quando colocar o filete. 

• Não coloque a porta de modo a causar a formação de um laço no cateter, pois 

isto poderá resultar em danos ou oclusão no cateter. 

• Não utilize quaisquer instrumentos para ajudar o conector a encaixar. NÃO UTILIZE 

PINÇAS NEM INSTRUMENTOS DENTADOS OU COM EXTREMIDADES 

AFIADAS para ligar o cateter à porta, pois pode causar danos no cateter, o que 

poderá resultar em embolização de todo o cateter ou parte deste ou em fugas no 

sistema. 

Se, por qualquer razão, desligar o cateter da porta durante o procedimento de 

implantação, deverá cortar aproximadamente 6 mm do cateter antes de o ligar 

novamente à porta. A reconexão imprópria do cateter à porta pode danificar o 

cateter e resultar em fugas no sistema. 

• Não torça nem estique o cateter enquanto o desliza pelo tubo de saída, pois poderá 

causar danos no cateter. 

• Falha em fazer avançar o conector perto da parte mais larga do bolbo no tubo de 

saída poderá fazer com que o cateter se desligue da porta e causar possíveis fugas 

no sistema. 

• Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando irrigar fluido através 

do sistema. O excesso de pressão pode danificar o sistema e pode facilmente 

ser gerada com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto mais 

pequena for a seringa, maior será a pressão que pode ser gerada com a mesma 

força aplicada. Não continue a tentar irrigar o sistema se encontrar resistência 

extrema. Os danos devido a pressão excessiva podem incluir, mas não se limitam 

a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização ou extravasamento 

do fármaco. 

• Não inicie terapia de injecção ou infusão até as integridades da porta e/ou do 

cateter estarem confirmadas. Se as integridades da porta e do cateter não forem 

confirmadas, poderão existir danos no sistema, que podem incluir, mas não se 

limitam a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização ou 

extravasamento do fármaco. 

• Não utilize agulhas hipodérmicas padrão para penetrar no septo, pois estas irão 

danificá-lo, e poderão causar fugas. Utilize apenas agulhas de acesso sem núcleo 

PORT-A-CATH® quando aceder à porta. 

• Não incline nem agite a agulha após a punção do septo, pois isto poderá causar 

fuga de fluido ou danos no septo. 

• A fim de evitar uma possível precipitação do fármaco e resultante oclusão do 

cateter, irrigue o sistema muito bem com uma solução apropriada antes e depois 

de cada injecção ou infusão quando administrar medicamentos que possam ser 

incompatíveis uns com os outros. Consulte as instruções e rotulagem específicas 

do fabricante referentes a cada medicamento antes de proceder à sua administração. 

III. CONSIDERAÇÕES DE 

PRÉ-IMPLANTAÇÃO 

A selecção de uma veia apropriada para colocação e verificação de desobstrução 

venosa pode ser feita utilizando venografia. Após a veia ter sido seleccionada, 

calcule o comprimento requerido do cateter para colocar a extremidade distal no 

local desejado. O cateter é então colocado utilizando punção percutânea ou incisão 

cirúrgica. Pode utilizar-se orientação de ultra-som para assistir no acesso à veia e na 

colocação do cateter. 

Após a colocação da porta e do cateter, deverá verificar a localização da ponta do 

cateter sob fluoroscopia ou raios X. Para garantir a estabilidade do sistema, o cateter 

deve ser encaminhado para a abertura, e a porta deverá ser suturada no local utilizando 

todos os orifícios de sutura disponíveis. 

AVISO: Falha em suturar a porta no devido local ou encaminhar o cateter para a porta, 

pode causar curvaturas no cateter, o que poderá resultar em oclusão do cateter ou 

fragmentação, fractura ou cortes no cateter. 

AVISO: Os procedimentos médicos no braço do paciente no qual o sistema está 

implantado devem ser limitados, conforme se segue: 

Não retire sangue de nem administre medicamentos em qualquer área do braço no qual 

o sistema esteja localizado, a não ser que esteja a utilizar a porta. 

Não meça a tensão arterial do paciente nesse braço. 

A não observação destas restrições poderá causar punção inadvertida no cateter, oclusão 

do cateter ou outros danos no mesmo. 

AVISO: Evite a colocação de um cateter medial na veia subclávia através de técnica 

percutânea. Esta prática poderá levar a oclusão, dano, ruptura, cortes ou fragmentação 

do cateter devido à compressão do cateter entre a primeira costela e a clavícula (síndrome 

de pinch-off do cateter). 

57

[pt] (continuação) 

A. Preparação do Sistema 

58 

Antes de manusear o sistema, assegure-se de que as luvas cirúrgicas não têm talco. 

Utilizando a agulha romba, irrigue o cateter utilizando uma seringa de 10 ml ou 

maior cheia de solução heparina (10 a 100 IU/ml) e aplique um clampe na extremidade 

cortada em ângulo recto a ser ligada à porta. 

NOTA: A extremidade com o clampe do cateter tem que ser cortada antes de 

o ligar à porta. 

Este procedimento destina-se a purgar o ar do cateter e confirmar o fluxo. 

IV. TÉCNICAS DE COLOCAÇÃO DO 

CATETER 

Esta secção descreve três técnicas de colocação: 

A. Punção Percutânea – Método A (Radiologistas Intervencionais), uma técnica 

geralmente usada por radiologistas intervencionais para introdução do cateter 

sobre um fio-guia. 

B. Punção Percutânea – Método B (Cirurgiões), uma técnica geralmente usada 

por cirurgiões para inserção do cateter através da bainha introdutora depois de se 

ter retirado o fio-guia. 

C. Incisão Cirúrgica, uma técnica utilizando exposição directa da veia para auxiliar 

na inserção do cateter. 

A. Punção Percutânea – Método A 

(Radiologistas Intervencionais) 

Esta técnica descreve a utilização de uma agulha introdutora de calibre 21 (0,81 

mm), um fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.), um sistema dilatador transitório de 1,35 

mm (4 Fr) (cateter coaxial) e um fio-guia hidrofílico de 0,89 mm (0,035 pol.), os 

quais não são fornecidos com os sistemas P.A.S. PORT®. 

1. Coloque o paciente numa posição de decúbito dorsal. Seleccione o local 

apropriado para colocação do cateter e da porta. Verifique o trajecto da veia sob 

observação fluoroscópica ou ultra-som. 

2. Prepare o local de punção utilizando uma técnica asséptica padrão e anestesie o 

local de inserção na veia. 

3. Para colocação no braço, faça uma pequena incisão no local de entrada da veia. 

Sob observação fluoroscópica directa ou de ultra-som, efectue uma punção na 

veia com uma agulha introdutora de calibre 21 (0,81 mm) (não fornecida). Se 

desejado, ligue uma seringa e aspire suavemente para determinar o local intraluminal. 

Para colocação no tórax, efectue uma punção na pele com uma agulha introdutora 

de calibre 21 (0,81 mm) (não fornecida) abaixo da clavícula no lado lateral da 

junção da sua medial e da terceira média. Para confirmar que a agulha está na 

veia subclávia, ligue uma seringa e aspire suavemente à medida que a agulha é 

dirigida para um ponto ligeiramente acima e por detrás do entalhe supraesternal. 

4. Se for necessário, retire a seringa deixando a agulha no local. 

5. Introduza um fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.) através da agulha. 

6. Sob observação fluoroscópica, faça avançar a ponta do fio-guia para o local 

desejado. 

7. Retire a agulha e descarte-a deixando o fio-guia no local. 

8. Faça avançar um sistema dilatador transitório de 1,35 mm (4 Fr) (cateter coaxial) 

sobre o fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.). Retire a secção interior do sistema 

dilatador transitório. 

9. Troque o fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.) por um fio-guia hidrofílico de 0,89 

mm (0,035 pol.). Para reduzir a oportunidade de embolia gasosa, coloque um 

dedo sobre a bainha aberta até o cateter estar introduzido. 

10. Substitua o secção restante do sistema dilatador transitório pelo conjunto dilatador/bainha 

de 2,0 mm (6 Fr) executando um movimento rotativo para fazer 

avançar o conjunto para dentro da veia. 

11. Retire o dilatador da bainha introdutora deixando a bainha no local (Figura 1: 

A - Aperte, B – Puxe para trás, C - Bainha, D - Dilatador). 

12. Coloque a extremidade do cateter sobre o fio-guia hidrofílico e através da bainha, 

e faça avançar o cateter ao longo do fio-guia hidrofílico para o local desejado. 

13. Para sistemas colocados no braço, movimente o braço do paciente em diversas 

posições relativamente ao corpo. Utilizando fluoroscopia, avalie o efeito deste 

movimento no local da ponta do cateter durante cada movimento. Se apropriado, 

reposicione o cateter de modo a que a ponta esteja no local desejado. 

NOTA: Tenha cuidado na colocação da ponta do cateter. Movimentos no 

braço do paciente, no qual o sistema está implantado, poderão causar a 

deslocação da ponta do cateter para fora do local desejado. 

14. Retire o fio-guia hidrofílico após o posicionamento da ponta do cateter. 

15. Retire gradualmente a bainha do vaso e, se utilizar uma bainha destacável, puxe 

ao mesmo tempo as duas patilhas para fora da bainha, destacando-a do cateter. 

AVISO: Falha em retirar a bainha antes de a destacar, pode resultar numa laceração 

da veia. 

16. Utilizando uma agulha romba e uma seringa de 10 ml ou maior, irrigue o cateter 

com 5 ml de solução heparina (10 a 100 IU/ml) e aplique um clampe à extremidade 

a ser ligada à porta. 

17. Sob observação fluoroscópica ou raios x, confirme que a ponta distal do cateter 

está posicionada no local desejado. 

18. Se apropriado, encaminhe o cateter do local de inserção para o local da bolsa da 

porta. 

Proceda à Preparação do Local para a Porta. 

B. Punção Percutânea - Método B (Cirurgiões) 

Esta técnica descreve a utilização de uma agulha introdutora de calibre 18 (1,3 mm), 

um fio-guia em J de 0,89 mm (0,035 pol.) e um conjunto introdutor/bainha de 2,0 

mm (6 Fr), os quais são fornecidos com certos sistemas P.A.S. PORT®. 

1. Coloque o paciente numa posição de decúbito dorsal e seleccione a veia apropriada 

para colocação da porta e do cateter. Marque o local para punção venosa. 

2. Prepare o local de punção utilizando uma técnica asséptica padrão e anestesie o 

local de inserção na veia. 

3. Para colocação no braço, faça uma pequena incisão no local de entrada da veia. 

Sob observação fluoroscópica directa ou de ultra-som, efectue uma punção na 

veia com uma agulha introdutora de calibre 18 (1,3 mm) (não fornecida). Se 

desejado, ligue uma seringa e aspire suavemente para determinar o local intra-luminal. 

Para colocação no tórax, efectue uma punção na pele com uma agulha introdutora 

de calibre 18 (1,3 mm) (não fornecida) abaixo da clavícula no lado lateral 

da junção da sua medial e da terceira média. Para confirmar que a agulha está na 

veia subclávia, ligue uma seringa e aspire suavemente à medida que a agulha é 

dirigida para um ponto ligeiramente acima e por detrás do entalhe supraesternal. 

4. Se for necessário, retire a seringa deixando a agulha no local. 

5. Faça deslizar o endireitador do fio-guia sobre o fio-guia de 0,89 mm( 0,035 pol.). 

Introduza o fio-guia através da agulha bem dentro da veia para determinar se o 

trajecto venoso está aberto. 

6. Retire e descarte a agulha e o endireitador do fio-guia, deixando o fio-guia no 

local. 

7. Faça uma pequena incisão na pele no local de entrada da veia para introduzir o 

conjunto do dilatador e da bainha dentro da veia.

8. Introduza o conjunto do dilatador e da bainha sobre o fio-guia com um movimento 

rotativo e faça avançar o conjunto para dentro da veia até passar o tecido 

mole. 

9. Retire o dilatador e o fio-guia deixando a bainha no local. (Figura 1: A - Aperte, 

B – Puxe Para Trás, C - Bainha, D - Dilatador). Para reduzir a possibilidade 

de embolia gasosa, coloque um dedo sobre a bainha aberta até o cateter estar 

introduzido. 

10. Faça avançar o cateter lentamente e em pequenos incrementos através da bainha 

para o local desejado. 

11. Para sistemas colocados no braço, movimente o braço do paciente em diversas 

posições relativamente ao corpo. Sob observação fluoroscópica, avalie o efeito 

deste movimento no local da ponta do cateter durante cada movimento. Se 

apropriado, reposicione o cateter de modo a que a ponta fique no local desejado. 

NOTA: Tenha cuidado na colocação da ponta do cateter. Movimentos no 

braço do paciente, no qual o sistema está implantado, poderão causar a 

deslocação da ponta do cateter para fora do local desejado. 

12. Retire gradualmente a bainha introdutora do vaso e, se utilizar uma bainha 

destacável, puxe ao mesmo tempo as duas patilhas para fora da bainha 

destacando-a do cateter. 

AVISO: Falha em retirar a bainha antes de a destacar poderá resultar numa 

laceração na veia. 

13. Utilizando a agulha romba e uma seringa de 10 ml ou maior, irrigue o cateter 

com 5 ml de solução heparina (10 a 100 IU/ml) e aplique um clampe para o 

fechar. 

14. Confirme sob observação fluoroscópica ou raios x que a ponta distal do cateter 


15. Se for apropriado, encaminhe o cateter do local de inserção para o sítio da bolsa 

da porta. 

Proceda à Preparação da Porta e do Local. 

C. Incisão Cirúrgica 

Esta técnica descreve uma incisão cirúrgica e a utilização de um apanhador de veia, 

que é fornecido com os sistemas P.A.S. PORT®. 

1. Execute a incisão cirúrgica e aceda a veia de acordo com o protocolo estabelecido. 

2. Introduza a extremidade cónica do apanhador da veia através da incisão e faça-a 

avançar para dentro da veia. 

3. Estabilize o apanhador de veia. Enfie o cateter por baixo do apanhador da veia e 

para dentro da veia (Figura 2: A – Apanhador de Veia, B - Cateter, C - Veia). 

4. Retire o apanhador da veia. 

5. Faça avançar o cateter lentamente e em pequenos incrementos para o local 

desejado. 

6. De acordo com procedimentos cirúrgicos padrão e segundo o critério do médico, 

um cateter venoso pode ser suturado na venotomia. Evite cortar e/ou bloquear a 

veia ou o cateter quando colocar o filete. 

7. Confirme, sob observação fluoroscópica ou raios x, que a ponta distal do cateter 


8. Para sistemas desmontados, encaminhe o cateter do local da venotomia para o 

local da bolsa da porta. 

Proceda à Preparação do Local e da Porta. 

V. PREPARAÇÃO DO LOCAL E DA 

PORTA 

A. Prepare a Bolsa Subcutânea 

1. Para colocação no braço, faça uma bolsa subcutânea para a porta, junto ao local 

de entrada na veia. 

Para colocação no peito, determine um local para a porta sobre uma proeminência 

óssea e faça uma bolsa subcutânea para a porta. 

NOTA: Prepare a bolsa de modo a que a abertura não fique directamente 

por baixo da incisão. Posicione a abertura de modo a que o tubo de saída 

fique alinhado com o local de entrada da veia e não crie um laço no cateter 

(Figura 3). 

2. Coloque a porta aproximadamente 0,5 a 1 cm abaixo da superfície da pele, 

dependendo da anatomia do paciente e do local da abertura. Uma porta colocada 

em profundidade demasiada pode ser difícil de palpar e de aceder. A porta tem 

de estar estável sobre um músculo para assegurar que a porta não muda de 

posição após a sua colocação. 

3. Posicione a porta na bolsa subcutânea para determinar se o tamanho desta é 

adequado. 

B. Conjunto Cateter-Porta 

AVISO: NÃO UTILIZE QUAISQUER INSTRUMENTOS PARA ASSISTIR NA INSTALAÇÃO DO 

CONECTOR. NÃO UTILIZE PINÇAS NEM INSTRUMENTOS DENTADOS OU COM PONTAS 

AFIADAS para ligar o cateter à porta, pois poderá danificar o cateter. 

NOTA: Recomenda-se experiência prévia na ligação do cateter à porta. 

Se desligar o cateter da porta, terá que cortar aproximadamente 6 mm do cateter 

antes de o voltar a ligar à porta. 

1. Penetre o septo com uma agulha de acesso sem núcleo PORT-A-CATH® e irrigue 

a câmara da porta utilizando uma seringa de 10 ml ou maior cheia de solução 

heparina (10 a 100 IU/ml). Mantenha o tubo de saída numa posição vertical para 

libertar a câmara de todo o ar. 

2. Corte o cateter ao comprimento requerido, retirando a secção com o clampe. 

Deixe uma folga suficiente no cateter para possibilitar o movimento do corpo e o 

posicionamento correcto da porta. 

3. Faça deslizar o conector ULTRA-LOCK® para trás em direcção ao corpo da 

porta para expor o bolbo no tubo de saída. Deslize o cateter no tubo de saída da 

porta segurando a porta verticalmente para a manter cheia de solução heparina 

(Figura 4). Evite torcer ou esticar o cateter enquanto o liga à abertura. 

4. Ponha o cateter e a porta numa posição a horizontal. Faça deslizar o cateter 

completamente no tubo de saída da porta e para dentro do conector (Figura 5). 

A extremidade do cateter deve ser avançada para além dos orifícios no conector 

até entrar em contacto com o corpo da porta ou até se encontrar o mais perto 

possível do corpo da porta. O local do orifício pode variar com o produto. (Figura 6). 

5. Faça avançar o conector para ficar afastado do corpo da porta até estar instalado 

perto da parte mais larga do bolbo no tubo de saída. Enquanto segura o conector 

contra o bolbo do tubo de saída, puxe o cateter suavemente para engatar o conector, 

travando o cateter no local. 

Para assegurar uma ligação apropriada, o cateter tem que ser visto através e 

estender-se para além dos orifícios no conector, e a extremidade do cateter tem 

que estar entre o conector e o corpo da porta (Figura 7). 

AVISO: Falha em fazer avançar o conector ULTRA-LOCK® para perto da parte mais 

larga do bolbo no tubo de saída poderá fazer com que o cateter se separe da porta e 

causar possíveis fugas no sistema. 

59

[pt] (continuação) 

6. Posicione a porta montada na bolsa subcutânea preparada. 

7. Certifique-se de que o cateter se estende suavemente do tubo de saída com 

uma folga suficiente para eliminar tensão. O excesso de folga pode aumentar a 

possibilidade de dobras e curvaturas no cateter, o que poderá causar oclusão e/ou 

fractura do cateter. 

Proceda ao Controlo de Fluido. 

C. Controlo de Fluido 

60 

AVISO: Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa ] quando irrigar fluido 

através do sistema. Excesso de pressão pode danificar o sistema, podendo, também, ser 

gerada facilmente com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto mais 

pequena for a seringa, maior é a pressão que pode ser gerada com a mesma força 

aplicada. Se encontrar resistência extrema, não continue a tentar a irrigação do sistema. 

Danos devidos a excesso de pressão podem incluir, mas não se limitam a, ruptura ou 

fragmentação do cateter com possível embolização ou extravasamento do fármaco. 

1. Estabilize a porta utilizando o polegar e um outro dedo. Confirme que o fluxo 

não está obstruído e que não existem quaisquer fugas quando irriga o sistema, 

utilizando uma agulha de acesso sem núcleo PORT-A-CATH® e uma seringa de 

10 ml ou maior cheia de solução heparina (10 a 100 IU/ml). 

2. Estabeleça um bloqueio de solução heparina injectando continuamente solução 

heparina enquanto retira a agulha. 

NOTA: O passo acima descrito deverá ser efectuado a fim de minimizar o 

refluxo de sangue para dentro do cateter. 

D. Encerramento do Local 

1. Suture a porta à fáscia muscular subjacente quando possível ou ao tecido subcutâneo 

utilizando suturas permanentes em todos os orifícios de sutura disponíveis para 

evitar que a porta mude de posição após a sua colocação. 

NOTA: O P.A.S. PORT® Elite tem dois orifícios de sutura perto do tubo de 

saída e um orifício de sutura perfurável na parte de trás que pode ser 

perfurado com uma agulha de sutura padrão. 

2. Feche a bolsa da porta , certificando-se de que a porta não fica directamente por 

baixo da incisão. 

E. Cuidado Pós-operatório 

Observe o paciente para detectar quaisquer complicações potenciais imediatamente 

a seguir à implantação do sistema. 

VI. INSTRUÇÕES PARA ACESSO AO 

SISTEMA 

A. Determinação da Integridade do Sistema 

AVISO: Não inicie a terapia de injecção ou de infusão até a integridade do sistema estar 

confirmada. Se a integridade não for confirmada, poderão existir danos no sistema, os 

quais podem incluir, mas não se limitam a, ruptura ou fragmentação do cateter com 

possível embolização ou extravasamento do fármaco. 

NOTA: Este procedimento requer uma técnica asséptica e equipamento 

esterilizado. 

Antes de iniciar uma terapia de injecção ou de infusão, é essencial que confirme 

a integridade do sistema e se certifique de que não existem danos no sistema ao 

completar os passos 1 até 10 abaixo descritos. 

Se a integridade do sistema for posta em causa resultante de qualquer um dos 

seguintes passos, é requerida uma verificação adicional. Isto poderá consistir em 

radiografia (fluoroscopia, raios x). Se utilizar radiografia, o paciente deverá ser colocado 

numa posição vertical com os braços posicionados ao longo dos lados . 

1. Inquira e/ou observe se o paciente já teve quaisquer sintomas que possam chamar 

à atenção para fragmentação do cateter e/ou embolização do cateter desde que o 

sistema foi acedido pela última vez, por exemplo, episódios de falta de ar, dores 

no peito ou palpitações. Se for relatado qualquer um destes sintomas, é recomendado 

um raio x para determinar se há problemas com o cateter. 

2. Examine e apalpe a bolsa da porta e o tracto do cateter para detectar eritema, 

tumefacção, sensibilidade ou infecção que possa indicar fugas no sistema. Se 

suspeitar de fugas no sistema, recomenda-se um raio x para determinar se há 

problemas com o sistema. 

3. Prepare o campo estéril e os materiais a utilizar. 

4. Prepare o local para a injecção ou a infusão. 

5. Se desejar, anestesie o local para a punção da agulha. 

6. Utilizando uma seringa de 10 ml ou maior, prepare a agulha de acesso sem 

núcleo PORT-A-CATH® e qualquer conjunto de extensão anexado para retirar 

todo o ar da via do fluido. Não utilize agulhas hipodérmicas padrão, pois estas 

irão danificar o septo e poderão causar fugas. 

7. Localize a porta por palpação e imobilize-a usando o polegar e os dedos da mão 

não dominante. 

8. Introduza a agulha sem núcleo através da pele e do septo da porta a um ângulo 

de 90° relativamente ao septo. Para evitar injecção no tecido subcutâneo, faça 

avançar a agulha lentamente até tocar o fundo da câmara da porta (Figura 8). 

AVISO: Não incline nem agite a agulha após a punção do septo, pois isto poderá 

causar fuga de fluido ou danos no septo. 

9. Aspire retornos de sangue. Dificuldade em recolher o sangue pode indicar 

bloqueio do cateter ou posição imprópria da agulha. 

AVISO: Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] ao irrigar fluido através 

do sistema. Excesso de pressão poderá danificar o sistema e pode ser gerada facilmente 

com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto mais pequena for a 

seringa, maior é a pressão que pode ser gerada com a mesma força aplicada. Não 

continue a tentar irrigar o sistema se encontrar resistência extrema. Danos devido ao 

excesso de pressão podem incluir, mas não se limitam a, ruptura ou fragmentação do 

cateter com possível embolização ou extravasamento do fármaco. 

10. Utilizando uma outra seringa de 10 ml ou maior, irrigue o sistema com 10 ml de 

solução salina normal, tendo o cuidado de não aplicar força excessiva na seringa. 

Dificuldade em injectar ou administrar o fluido pode indicar bloqueio do cateter. 

Durante esta irrigação com solução salina, observe a bolsa da porta e o tracto 

do cateter para detectar tumefacção e inquira ou observe se o paciente está a 

sentir ardor, dores ou desconforto no local da porta. Se notar qualquer um destes 

sintomas, e/ou observar tumefacção da bolsa da porta e do tracto do cateter, deve 

suspeitar de extravasamento de fluido para dentro da bolsa da porta ou do tracto 

do cateter. 

A.1 A Integridade do Sistema é Verificada – A 

Porta Não Será Utilizada Imediatamente 

1. Ligue uma seringa de 10 ml ou maior com 5 ml de solução heparina (10 a 100 

IU/ml). 

2. Estabeleça um bloqueio de solução heparina administrando 5 ml de solução 

heparina às gotas (10 a 100 IU/ml). Para manter pressão positiva, aplique um 

clampe na tubagem do conjunto de extensão enquanto injecta os últimos 0,5 ml 

de solução heparina. 

3. Retire a agulha sem núcleo. 

NOTA: Se utilizar uma agulha sem núcleo direita, estabilize a porta e retire 

a seringa e a agulha sem núcleo enquanto injecta os últimos 0,5 ml. 

4. Descarte as agulhas e as seringas de acordo com o protocolo estabelecido.

A.2 A Integridade do Sistema é Verificada 

– Injecção Ou Infusão será Iniciada 

Imediatamente 

1. Fixe a agulha sem núcleo de acordo com o protocolo estabelecido. Substitua a 

seringa por uma tampa de injecção, um tubo IV ou um dispositivo de acesso sem 

agulha. 

2. Limpe a tampa de injecção ou o orifício de conexão do conjunto de extensão de 

acordo com o protocolo estabelecido. 

3. Ligue o sistema de administração de fluido de acordo com o protocolo estabelecido. 

NOTA: Siga as directrizes dos Centros para Prevenção e Controlo de Doenças 

(CPCD) ou as normas institucionais/hospitalares estabelecidas para a 

mudança do tubo. 

4. Fixe todas as ligações. 

5. Inicie a infusão ou dê a injecção. 

AVISO: Para evitar uma possível precipitação do fármaco e a oclusão do cateter resultante, 

irrigue o sistema pormenorizadamente com uma solução apropriada, antes e 

depois de cada injecção ou infusão, quando administrar medicamentos que possam 

ser incompatíveis uns com os outros. Consulte as instruções e rotulagem específicas 

do fabricante referente a cada medicamento antes de proceder à sua administração. 

6. Depois de completar a infusão ou injecção, irrigue o sistema com 10 ml de 

solução salina normal utilizando uma seringa de 10 ml ou maior e execute uma 

das seguintes acções: 

• Dê outra injecção ou inicie a próxima infusão. 

• Estabeleça um bloqueio de solução heparina administrando 5 ml de solução 

heparina às gotas (10 a 100 IU/ml). Para manter uma pressão positiva, aplique 

um clampe na tubagem do conjunto de extensão enquanto injecta os últimos 0,5 

ml de solução heparina. 

NOTA: Se utilizar uma agulha sem núcleo direita, estabilize a porta e retire 

a seringa e agulha sem núcleo enquanto injecta os últimos 0,5 ml. 

7. Descarte as agulhas e seringas de acordo com o protocolo estabelecido. 

B. Programa de Irrigação 

A integridade do sistema tem que ser verificada antes de irrigar a porta (consulte 

Determinação da Integridade do Sistema). 

Mantenha a desobstrução do sistema irrigando-o com solução heparina, pelo 

menos, uma vez por mês quando não for utilizado. 

NOTA: O septo auto-vedante de uma porta venosa P.A.S. PORT® Elite permite 

500 punções com uma agulha de acesso PORT-A-CATH® de calibre 22 (0,7 

mm). 

C. Procedimento de Colheita de Amostras 

de Sangue (Apenas Sistemas Venosos) 

A integridade do sistema tem que ser verificada antes de executar um procedimento 

de colheita de amostras de sangue (consulte Determinação da Integridade do 

Sistema). 

NOTA: Recomenda-se que seja utilizada uma seringa de 10 ml ou maior para 

injectar ou administrar fluidos no sistema. 

1. Irrigue o sistema utilizando uma agulha de acesso sem núcleo PORT-A-CATH® 

com 10 ml de solução salina normal para verificar se o sistema não está bloqueado. 

2. Recolha lentamente, pelo menos, 5 ml de sangue e descarte-o. 

3. Recolha o volume de sangue requerido. 

4. Injecte imediatamente 20 ml de solução salina normal. 

5. Estabeleça um bloqueio de solução heparina administrando 5 ml de solução 

heparina às gotas (10 a 100 IU/ml). Mantenha uma pressão positiva ao retirar a 

seringa enquanto injecta os últimos 0,5 ml de solução heparina. 

6. Descarte as agulhas e seringas de acordo com o protocolo estabelecido. 

D. Utilização Descontínua do Sistema 

Se se determinar que o sistema já não é requerido para a terapia, o médico deverá 

considerar a explantação do sistema. Se o sistema for deixado no local, então 

recomendam-se raios x periódicos com o paciente numa posição vertical e com os 

braços posicionados ao longo dos lados para detectar problemas com o sistema, tais 

como a compressão do cateter entre a clavícula e a primeira costela, o que poderá 

resultar em fragmentação do cateter e subsequente embolização. 

E. Referências 






1997;2:117. 








Oncol 1991;47:261. 



1990;177:353 





NOTA: A data de emissão destas Instruções de Utilização é incluída para 

informação do médico Se o intervalo de tempo entre a data de emissão e a 

utilização do produto for superior a um ano, o médico deverá contactar a 

Smiths Medical MD, Inc. para verificar se se encontra disponível uma versão 

mais recente destas instruções. 

Data de Emissão: 2005-08 

Estes produtos descritos estão abrangidos por uma ou mais das seguintes Patente dos 

E.U.A, números: 4,880,414, e 4,963,133. 

PORT-A-CATH, ULTRA-LOCK, e P.A.S. PORT são marcas registadas das empresas 

da família Smiths Medical. El simbolo ® indica que el producto está registrado en la 

Oficina de Patentes y Marcas Comercialea de EE.UU. y en algunos otros paises. 

© 2005 Smiths Medical família de empresas. Todos os direitos reservados. 

61

[it] 

INDICE .......................................................................................... PAGINA 

I. INTRODUZIONE ............................................................................. 62 

A. Descrizione del prodotto ............................................................................... 62 

B. Indicazioni per l’uso ....................................................................................... 62 

C. Controindicazioni .......................................................................................... 62 

D. Complicanze potenziali ................................................................................. 62 

II. AVVERTENZE ................................................................................. 63 

III. ISTRUZIONI SUL PRE-IMPIANTO .................................................. 63 

A. Preparazione del sistema ............................................................................... 63 

IV. TECNICHE DI POSIZIONAMENTO DEL CATETERE ........................ 64 

A. Puntura percutanea – Metodo A (radiologi d’intervento) ....................... 64 

B. Puntura percutanea – Metodo B (chirurghi) ............................................. 64 

C. Incisione chirurgica per approccio vascolare ............................................. 65 

V. PREPARAZIONE DELLA PORTA E DEL SITO .................................. 65 

A. Preparazione della tasca sottocutanea ......................................................... 65 

B. Gruppo catetere-porta ................................................................................... 65 

C. Controllo del flusso ........................................................................................ 65 

D. Sutura del sito ................................................................................................. 66 

E. Assistenza post-operatoria ............................................................................ 66 

VI. ISTRUZIONI PER L’ACCESSO AL SISTEMA ..................................... 66 

A. Determinazione dell’integrità del sistema ................................................... 66 

A.1 Integrità del sistema verificata – La porta non 

sarà usata immediatamente ................................................................. 66 

A.2 Integrità del sistema verificata – Inizio immediato 

dell’iniezione o dell’infusione ............................................................. 66 

B. Irrigazione ....................................................................................................... 67 

C. Procedimento per i prelievi del sangue ....................................................... 67 

D. Interruzione dell’uso del sistema .................................................................. 67 

E. Bibliografia ...................................................................................................... 67 

FIGURE .................................................................................................. 77 

I. INTRODUZIONE 

I sistemi di accesso venoso impiantabili P.A.S. PORT® possono essere posizionati 

in un braccio o nel torace e sono ideati per consentire l’accesso ripetuto al sistema 

venoso per la somministrazione parenterale di farmaci, fluidi e soluzioni nutritive, 

e per i prelievi del sangue venoso. Questi dispositivi devono essere impiantati 

esclusivamente da medici che abbiano acquisito esperienza nelle tecniche d’impianto 

e mantenimento dei dispositivi di accesso venoso e che siano a conoscenza dei rischi 

relativi. 

Le figure a cui si fa riferimento in questo manuale si trovano nella pagina ripiegata 

all’interno della copertina posteriore. Le specifiche sulla porta e sul catetere sono 

elencate nel foglio illustrativo fornito con il prodotto. 

Libretti informativi per il paziente e per il medico possono essere richiesti contattando 

la Smiths Medical MD, Inc. negli Stati Uniti, al 1.800.426.2448 o la Smiths 

Medical International Ltd., il rappresentante autorizzato in Europa, al +44 (0) 1923 

246434. 

A. Descrizione del prodotto 

I sistemi P.A.S. PORT® sono forniti sterili (sterilizzati con ossido di etilene) e 

apirogeni. Tutti i prodotti P.A.S. PORT® sono ideati e intesi per l’uso su un paziente 

singolo. Il sistema P.A.S. PORT® consiste di una porta con setto autosigillante e di 

un catetere a lume singolo, ed è accessibile mediante puntura percutanea con un ago 

62 

tipo Huber. I sistemi sono anche a disposizione con set d’introduzione. 

B. Indicazioni per l’uso 

I sistemi P.A.S. PORT® sono indicati quando la terapia del paziente richiede accessi 

venosi ripetuti per eseguire iniezioni o infusioni terapeutiche e prelievi del sangue 

venoso. 

C. Controindicazioni 

I sistemi P.A.S. PORT® sono controindicati per la terapia dei pazienti nei seguenti 

casi: 

• In presenza di infezione, batteriemia o setticemia note o sospette. 

• L’anatomia del paziente non consente l’introduzione del catetere in un vaso. 

• Il paziente è affetto da pneumopatia cronica ostruttiva (COPD). 

• Il paziente è stato precedentemente sottoposto a irradiazione parziale dell’area 

superiore del torace. 

• È noto che il paziente ha, o si sospetta che abbia, una reazione allergica ai materiali 

contenuti nei sistemi; oppure nei casi in cui il paziente abbia precedentemente 

esibito intolleranza ai dispositivi impiantati. (I materiali che compongono il 

sistema sono elencati nel foglio illustrativo che riporta le specifiche del prodotto e 

sull’etichetta della confezione.) 

• Per la terapia del paziente si fa uso di sostanze che sono incompatibili con i 

componenti del sistema. (I materiali che compongono il sistema sono elencati 

nel foglio illustrativo che riporta le specifiche del prodotto e sull’etichetta della 

confezione.) 

Non usare questo prodotto se la confezione è stata precedentemente aperta o risulta 

danneggiata. 

D. Complicanze potenziali 

L’uso del sistema P.A.S. PORT® comporta rischi potenziali normalmente associati 

all’introduzione o all’uso di un qualsiasi dispositivo impiantabile o catetere a 

permanenza. Alcuni di questi rischi sono i seguenti: 

• Embolia gassosa 

• Fistula arterovenosa 

• Danno o lesione dell’arteria o della vena 

• Lesione del plesso brachiale 

• Aritmia cardiaca 

• Puntura cardiaca 

• Tamponamento cardiaco 

• Scollegamento, frammentazione, rottura o tosatura del catetere con possibile 

embolizzazione 1,2,3,4,5,6,7,8 

• Occlusione del catetere 

• Rottura del catetere 

• Stravaso di farmaci 

• Erosione della pelle e del vaso sanguigno causata dal gruppo porta-catetere 

• Formazione di un rivestimento di fibrina intorno alla punta del catetere 

• Ematoma 

• Emotorace 

• Rigetto dell’impianto 

• Infezione, batteriemia, sepsi 

• Migrazione del gruppo porta-catetere 

• Danni ai nervi

• Pneumotorace 

• Lesione del dotto toracico 

• Tromboembolia 

• Tromboflebite 

• Trombosi 

II. AVVERTENZE 

È importante che tutto il personale medico e paramedico impegnato nella terapia e 

nell’assistenza dei pazienti si attenga al manuale sulle Istruzioni per l’uso e al foglio 

illustrativo che riporta le specifiche del prodotto. 

Si prega di notare che le seguenti avvertenze contengono informazioni importanti per 

la sicurezza del paziente. Se non si seguono attentamente le avvertenze e le istruzioni 

il paziente può subire gravi lesioni e rischiare il decesso. 

• Se la sutura della porta in situ o la tunnellizzazione del catetere non vengono 

eseguite al momento opportuno, si può flettere il catetere e, di conseguenza, si 

possono causare occlusione o frammentazione, frattura o tosatura del catetere. 

• Nei pazienti in cui si è impiantato il sistema in un braccio, limitare i procedimenti 

medici come segue. 

Non eseguire prelievi del sangue né infusioni di farmaci nell’area del braccio in 

cui si è posizionato il sistema a meno che non si usi la porta. 

Non misurare la pressione sanguigna del paziente servendosi di questo braccio. 

Se non si seguono queste avvertenze si possono causare inavvertitamente puntura 

od occlusione del catetere, oppure altri danni al catetere. 

• Evitare di collocare il catetere in posizione mediale nella vena succlavia mediante 

la tecnica percutanea, poiché ciò può provocare occlusione, danno, rottura, 

tosatura o frammentazione del catetere a causa della compressione del catetere tra 

la prima costa e la clavicola (sindrome da pizzicamento del catetere). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Durante l’introduzione, non forzare l’introduttore, il dilatatore o la guaina poiché 

ciò può causare irritazione, trauma o puntura del vaso. 

• Quando si usa una guaina separabile, non cominciare a separarla prima di estrarla 

poiché ciò può lacerare la vena. 

• Per evitare che si verifichi un’embolia gassosa, accertarsi che il paziente sia nella 

posizione appropriata e premere con le dita l’ingresso della guaina dell’introduttore 

finché il catetere non sia introdotto. Se non si seguono queste avvertenze si può 

causare un’embolia gassosa. 

• Quando si esegue la legatura, fare molta attenzione a non tagliare la vena e a non 

tagliare od occludere il catetere. 

• Posizionare la porta in modo da evitare che il catetere si pieghi poiché ciò può 

danneggiare il catetere o causarne l’occlusione. 

• Não utilize quaisquer instrumentos para ajudar o conector a encaixar. NÃO 

UTILIZE PINÇAS NEM INSTRUMENTOS DENTADOS OU COM EXTREMI- 

DADES AFIADAS para ligar o cateter à porta, pois pode causar danos no cateter, 

o que poderá resultar em embolização de todo o cateter ou parte deste ou em 

fugas no sistema. 

Se per una qualsiasi ragione si scollega il catetere dalla porta durante il procedimento 

d’impianto, si deve tagliare l’estremità del catetere di circa 6 mm prima di 

ricollegarlo alla porta. Se non si ricollega il catetere alla porta in maniera corretta 

si può danneggiare il catetere e causare perdite del sistema. 

• Non torcere o tendere il catetere mentre lo si fa scorrere sul tubo di uscita poiché 

si può danneggiare. 

• Fare avanzare il connettore in modo che sia vicino alla parte più larga del bulbo 

sul tubo di uscita, altrimenti si può scollegare il catetere dalla porta e, di 

conseguenza, si possono causare perdite nel sistema. 

• Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando irrigar fluido através 

do sistema. O excesso de pressão pode danificar o sistema e pode facilmente 

ser gerada com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto mais 

pequena for a seringa, maior será a pressão que pode ser gerada com a mesma 

força aplicada. Não continue a tentar irrigar o sistema se encontrar resistência 

extrema. Os danos devido a pressão excessiva podem incluir, mas não se limitam 

a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização ou extravasamento 

do fármaco. 

• Non procedere all’iniezione o all’infusione terapeutica finché non si sia accertata 

l’integrità della porta e del catetere. Se non se ne accerta l’integrità si rischia di 

danneggiare il sistema e di causare danni quali la rottura o la frammentazione del 

catetere con possibile embolizzazione o stravaso di farmaci. 

• Non usare aghi ipodermici standard per penetrare il setto poiché questi possono 

danneggiarlo e causare perdite nel sistema. Per l’accesso alla porta, usare esclusivamente 

aghi PORT-A-CATH® tipo Huber. 

• Una volta superato il setto, non inclinare o spostare l’ago poiché si può causare la 

fuoriuscita di fluido o danneggiare il setto. 

• Per evitare una possibile precipitazione dei farmaci, che può causare l’occlusione 

del catetere, irrigare bene il sistema con una soluzione appropriata prima e dopo 

ogni iniezione o infusione quando si somministrano farmaci che possono essere 

incompatibili tra loro. Prima di procedere alla somministrazione, consultare le 

istruzioni specifiche e le etichette di ciascun farmaco fornite dalla casa farmaceutica. 

III. ISTRUZIONI SUL PRE-IMPIANTO 

Si può procedere alla selezione di una vena appropriata per il posizionamento e alla 

verifica della sua pervietà mediante venografia. Dopo aver selezionato la vena, calcolare 

la lunghezza del catetere necessaria per collocare la punta distale nella posizione 

desiderata. Posizionare quindi il catetere mediante puntura percutanea o incisione 

chirugica per approccio vascolare. Si può impiegare una guida a ultrasuoni per facilitare 

l’accesso nella vena e il posizionamento del catetere. 

Dopo aver posizionato la porta e il catetere, verificare la posizione della punta del 

catetere mediante fluoroscopia o radiografia. Per assicurare la stabilità del sistema, 

al momento opportuno tunnellizzare il catetere fino alla porta e suturare la porta in 

situ utilizzando tutti i fori di sutura a disposizione. 

AVVERTENZA: se la sutura della porta in situ o la tunnellizzazione del catetere fino alla 

porta non sono eseguite al momento opportuno, si può flettere il catetere e, di conseguenza, 

si possono causare occlusione o frammentazione, rottura o tosatura del catetere. 

Nei pazienti in cui si è impiantato il sistema in un braccio, limitare i procedimenti 

medici come segue. 

• Non eseguire prelievi del sangue né infusioni o iniezioni di farmaci o fluidi 

nell’area del braccio in cui si è posizionato il sistema a meno che non si usi la 

porta. 

• Non misurare la pressione sanguigna del paziente servendosi di questo braccio. 

AVVERTENZA: evitare di collocare il catetere in posizione mediale nella vena succlavia 

mediante la tecnica percutanea, poiché ciò può provocare occlusione, danno, rottura, 

tosatura o frammentazione del catetere a causa della compressione del catetere tra la 

prima costa e la clavicola. 

A. Preparazione del sistema 

Prima di maneggiare il sistema, accertarsi che i guanti chirurgici siano privi di talco. 

Irrigare il catetere usando un ago smusso e una siringa da 10 ml, o più grande, piena 

di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) e clampare il catetere in corrispondenza 

dell’estremità tagliata perpendicolarmente da collegare alla porta. 

NOTA: tagliare l’estremità clampata del catetere prima di collegarla alla porta. 

63

[it] (continua) 

64 

Questo procedimento serve a spurgare aria dal catetere e a verificare il passaggio del 

flusso. 

IV. TECNICHE DI POSIZIONAMENTO 

DEL CATETERE 

Questa sezione descrive tre diverse tecniche di posizionamento. 

A. Puntura percutanea – Metodo A (radiologi d’intervento), una tecnica usata 

comunemente dai radiologi d’intervento per introdurre il catetere sopra un 

filo guida. 

B. Puntura percutanea – Metodo B (chirurghi), una tecnica usata comunemente 

dai chirurghi per introdurre il catetere attraverso la guaina dell’introduttore 

dopo aver rimosso il filo guida. 

C. Incisione chirurgica per approccio vascolare, una tecnica che si serve 

dell’esposizione diretta della vena per facilitare l’introduzione del catetere. 

A. Puntura percutanea – Metodo A 

(radiologi d’intervento) 

Questa tecnica prevede l’uso di un ago per introduttore calibro 21 (0,81 mm), un filo 

guida di 0,46 mm, un sistema di dilatazione transizionale (catetere coassiale) di 1,35 

mm (4 Fr) e un filo guida idrofilo di 0,89 mm che non sono forniti con il sistema. 

1. Il paziente deve essere in posizione supina. Selezionare il sito appropriato per 

il posizionamento del catetere e della porta. Verificare il percorso della vena 

mediante fluoroscopia o ultrasuoni. 

2. Preparare il sito di puntura adottando la tecnica asettica standard e anestetizzare 

il sito d’introduzione del catetere nella vena. 

3. Per il posizionamento nel braccio, fare una piccola incisione in corrispondenza 

del sito d’introduzione nella vena. Sotto diretta visualizzazione fluoroscopica o 

a ultrasuoni, pungere la vena con un ago per introduttore calibro 21 (0,81 mm) 

(non fornito con il sistema). Se lo si desidera, collegare una siringa e aspirare con 

cautela per determinare la posizione intraluminale. 

Per il posizionamento nel torace, pungere la pelle con un ago per introduttore 

calibro 21 sotto la clavicola in corrispondenza della superficie laterale della giunzione 

del suo terzo mediale con il suo terzo mediano. Per accertarsi che l’ago sia 

nella vena succlavia, collegare una siringa e aspirare con cautela mentre si dirige 

l’ago verso un punto situato leggermente sopra e dietro l’incisura giugulare dello 

sterno. 

4. Rimuovere la siringa, se necessario, lasciando l’ago in situ. 

5. Introdurre un filo guida di 0,46 mm attraverso l’ago. 

6. Sotto visualizzazione fluoroscopica, fare avanzare la punta del filo guida fino alla 

posizione desiderata. 

7. Rimuovere l’ago ed eliminarlo, lasciando il filo guida in situ. 

8. Fare avanzare un sistema di dilatazione transizionale (catetere coassiale) di 1,35 

mm (4 Fr) sopra il filo guida di 0,46 mm. Rimuovere la parte interna del sistema 

di dilatazione transizionale. 

9. Sostituire il filo guida di 0,46 mm con un filo guida idrofilo di 0,89 mm. Per 

ridurre la possibilità che si verifichi un’embolia gassosa, mettere un dito sulla 

guaina aperta finché il catetere non sia introdotto. 

10. Sostituire la parte rimanente del sistema di dilatazione transizionale con il gruppo 

dilatatore/guaina di 2,0 mm (6 Fr) e fare avanzare il gruppo nella vena con un 

movimento rotatorio. 

11. Rimuovere il dilatatore dalla guaina dell’introduttore, lasciando la guaina in situ 

(Figura 1: A. Comprimere, B. Tirare indietro, C. Guaina, D. Dilatatore). 

12. Posizionare l’estremità appuntita del catetere sopra un filo guida idrofilo e attraverso 

la guaina, quindi fare avanzare il catetere lungo il filo guida idrofilo fino 

alla posizione desiderata. 

13. Nel caso dei sistemi posizionati nel braccio, muovere il braccio del paziente in 

posizioni diverse rispetto al corpo. Mediante fluoroscopia, osservare l’effetto di 

ogni movimento sulla posizione della punta del catetere. Se necessario, riposizionare 

il catetere in modo che la punta ritorni nella posizione desiderata. 

NOTA: fare attenzione durante il posizionamento della punta del catetere. 

Muovendo il braccio del paziente in cui è stato impiantato il sistema, la 

punta del catetere può spostarsi dalla posizione desiderata. 

14. Estrarre il filo guida idrofilo dopo aver posizionato la punta del catetere. 

15. Estrarre gradualmente la guaina dal vaso e, allo stesso tempo, se si usa una guaina 

separabile, tirare verso l’esterno le due linguette della guaina per staccarla dal 

catetere. 

AVVERTENZA: se non si estrae la guaina prima di separarla, si può lacerare la vena. 

16. Usando l’ago smusso e una siringa da 10 ml, o più grande, irrigare il catetere con 

soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) e clampare il catetere all’estremità da 

collegare alla porta. 

17. Mediante fluoroscopia o radiografia, accertarsi che la punta distale del catetere si 

trovi nella posizione desiderata. 

18. Se necessario, tunnellizzare il catetere dal sito d’introduzione fino alla tasca della 

porta. 

Passare alla Preparazione della porta e del sito. 

B. Puntura percutanea – Metodo B (chirurghi) 

Questa tecnica prevede l’uso di un ago per introduttore calibro 18 (1,3 mm), un filo 

guida a J di 0,89 mm e un gruppo introduttore/guaina di 2,0 mm (6 Fr) che sono 

forniti con alcuni sistemi P.A.S. PORT®. 

1. Tenere il paziente in posizione supina e selezionare la vena appropriata per il 

posizionamento della porta e del catetere. Segnare il sito per la venopuntura. 

2. Preparare il sito di puntura adottando la tecnica asettica standard e anestetizzare 

il sito d’introduzione del catetere nella vena. 

3. Per il posizionamento nel braccio, pungere la vena con un ago per introduttore 

calibro 18 (1,3 mm). Se lo si desidera, collegare una siringa e aspirare con cautela 

per determinare la posizione intraluminale. 

Per il posizionamento nel torace, pungere la pelle con un ago per introduttore 

calibro 18 (1,3 mm) sotto la clavicola, in corrispondenza della superficie laterale 

della giunzione del suo terzo mediale con il suo terzo mediano. Per accertarsi 

che l’ago sia nella vena succlavia, collegare una siringa e aspirare con cautela 

mentre si dirige l’ago verso un punto situato leggermente sopra e dietro l’incisura 

giugulare dello sterno. 

4. Rimuovere la siringa, se necessario, lasciando l’ago in situ. 

5. Fare scorrere il raddrizzatore del filo guida sopra un filo guida di 0,89 mm. Introdurre 

il filo guida attraverso l’ago e farlo avanzare nella vena abbastanza da poter 

verificare che il percorso venoso sia aperto. 

6. Estrarre l’ago e il raddrizzatore del filo guida ed eliminarli, lasciando il filo guida 

in situ. 

7. Eseguire una piccola incisione sulla pelle in corrispondenza del sito d’introduzione 

nella vena per introdurre il gruppo dilatatore/guaina nella vena. 

8. Introdurre il gruppo dilatatore/guaina sopra il filo guida con un movimento 

rotatorio e farlo avanzare appena oltre il tessuto molle nella vena. 

9. Rimuovere il dilatatore e il filo guida, lasciando la guaina in situ. (Figura 1: 

A. Comprimere, B. Tirare indietro, C. Guaina, D. Dilatatore). Per ridurre la 

possibilità che si verifichi un’embolia gassosa, mettere un dito sulla guaina aperta 

finché il catetere non sia introdotto. 

10. Fare avanzare l’estremità appuntita del catetere lentamente e a piccoli tratti attraverso

la guaina fino alla posizione desiderata. 

11. Nel caso dei sistemi posizionati nel braccio, muovere il braccio del paziente in 

posizioni diverse rispetto al corpo. Mediante fluoroscopia, osservare l’effetto di 

ogni movimento sulla posizione della punta del catetere. Se necessario, riposizionare 

il catetere. 

NOTA: fare attenzione durante il posizionamento della punta del catetere. 

Muovendo il braccio del paziente in cui è stato impiantato il sistema, la 

punta del catetere può spostarsi dalla posizione desiderata. 

12. Estrarre gradualmente la guaina dell’introduttore dal vaso e, allo stesso tempo, 

se si usa una guaina separabile, tirare verso l’esterno le due linguette della guaina 

per staccarla dal catetere. 

AVVERTENZA: se non si estrae la guaina prima di separarla, si può lacerare la vena. 

13. Usando l’ago smusso e una siringa da 10 ml, o più grande, irrigare il catetere con 

soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) e clamparlo chiudendolo. 

14 Mediante fluoroscopia o radiografia, accertarsi che la punta distale del catetere si 

trovi nella posizione desiderata. 

15. Se necessario, tunnellizzare il catetere dal sito d’introduzione fino alla tasca della 

porta. 


C. Incisione chirurgica per approccio vascolare 

Questa tecnica richiede un’incisione chirurgica per approccio vascolare e l’uso di 

una lancetta per vene che viene fornita con i sistemi P.A.S. PORT®. 

1. Eseguire l’incisione chirurgica e accedere alla vena seguendo la prassi stabilita. 

2. Inserire l’estremità appuntita della lancetta attraverso l’incisione e farla avanzare 

nella vena. 

3. Tenere ferma la lancetta. Fare passare il catetere sotto la lancetta e introdurlo nella 

vena (Figura 2: A. Lancetta per vene, B. Catetere, C. Vena). 

4. Rimuovere la lancetta. 

5. Fare avanzare il catetere fino alla lunghezza predeterminata. 

6. In conformità ai procedimenti chirurgici standard e a discrezione del medico, un 

catetere venoso può essere suturato in situ, presso il sito della flebotomia. Quando 

si esegue la legatura, fare molta attenzione a non tagliare e a non occludere la 

vena o il catetere. 

7 Mediante fluoroscopia o radiografia, accertarsi che la punta distale del catetere 

sia nella posizione desiderata. 

8. Se necessario, tunnellizzare il catetere dal sito della flebotomia fino alla tasca 

della porta. 


V. PREPARAZIONE DELLA PORTA 

E DEL SITO 

A. Preparazione della tasca sottocutanea 

1. Per il posizionamento nel braccio, preparare una tasca sottocutanea per la porta 

vicino al sito d’introduzione nella vena. 

Per il posizionamento nel torace, scegliere un sito per la porta sopra una sporgenza 

ossea e preparare una tasca sottocutanea. 

NOTA: preparare la tasca in modo che la porta non si trovi direttamente 

sotto l’incisione. Posizionare la porta in modo che il tubo di uscita sia allineato 

con il sito d’introduzione nella vena e non faccia piegare il catetere 

(Figura 3). 

2. Posizionare la porta in modo che si trovi 0,5 – 1,0 cm sotto la superficie della 

pelle, in base all’anatomia del paziente e alla posizione della porta. Una porta 

posizionata troppo in profondità può rendere difficile la palpazione e l’accesso. 

La porta deve essere stabilmente situata sopra il muscolo o la fascia perché non si 

sposti dopo il posizionamento. 

3. Posizionare la porta nella tasca sottocutanea per verificare che la dimensione 

della tasca sia adeguata. 

B. Gruppo catetere-porta 

AVVERTENZA: NON USARE STRUMENTI PER COLLOCARE IN SEDE IL CONNETTORE. 

NON USARE PINZE NÈ STRUMENTI CON DENTI O CON BORDI AFFILATI per collegare il catetere 

alla porta, perché si può danneggiare il catetere. 

NOTA: il collegamento del catere alla porta deve essere eseguito da medici 

che abbiano acquisito esperienza. 

Se si scollega il catetere dalla porta, si deve tagliare l’estremità del catetere di circa 6 

mm prima di ricollegarlo alla porta. 

1. Penetrare il setto con un ago di accesso PORT-A-CATH® tipo Huber e irrigare 

la camera della porta con una siringa da 10 ml, o più grande, piena di soluzione 

di eparina (da 10 a 100 IU/ml). Tenere il tubo di uscita in posizione verticale per 

eliminare tutta l’aria dalla camera. 

2. Tagliare il catetere alla lunghezza desiderata, rimuovendo la sezione clampata. 

Lasciare il catetere sufficientemente allentato in modo da consentire il movimento 

corporeo e il corretto posizionamento della porta. 

3. Fare scorrere il connettore ULTRA-LOCK® all’indietro, verso l’alloggiamento 

della porta, in modo da rendere visibile il bulbo sul tubo di uscita. Fare scorrere 

il catetere sul tubo di uscita della porta, tenendo la porta rivolta verso l’alto 

per mantenerla piena di soluzione di eparina (Figura 4). Evitare di torcere o di 

tendere il catetere mentre lo si collega alla porta. 

4. Portare il catetere e la porta in posizione orizzontale. Fare scorrere completamente 

il catetere sul tubo di uscita della porta e nel connettore (Figura 5). 

Fare avanzare l’estremità del catetere oltre i fori nel connettore finché non entri 

in contatto con l’alloggiamento della porta o non vi sia il più possibile vicina. La 

posizione dei fori può variare in base al prodotto (Figura 6). 

5. Allontanare il connettore dall’alloggiamento della porta facendolo avanzare 

finché non sia vicino alla parte più larga del bulbo sul tubo di uscita. Tenendo 

il connettore contro il bulbo del tubo di uscita, tirare con cautela il catetere per 

collegarlo al connettore e bloccarlo in sede. 

Perché il collegamento sia corretto, il catetere deve essere visibile attraverso ed 

estendersi oltre i fori nel connettore, e l’estremità del catetere deve trovarsi tra il 

connettore e l’alloggiamento della porta (Figura 7). 

AVVERTENZA: se non si fa avanzare il connettore ULTRA-LOCK® finché non sia vicino 

alla parte più larga del bulbo sul tubo di uscita, il catetere può scollegarsi dalla porta e 

si possono verificare perdite nel sistema. 

6. Posizionare la porta assemblata nella tasca sottocutanea preparata precedentemente. 

7. Accertarsi che il catetere si estenda liberamente dal tubo di uscita e che sia allentato 

abbastanza da eliminare tensioni ma non tanto da aumentare la possibilità che si 

verifichino inginocchiamenti o che il catetere si fletta, con conseguente occlusione 

o rottura. 

C. Controllo del flusso 

AVVERTENZA: non superare una pressione di 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando si irriga 

il sistema con il fluido. Siringhe di qualsiasi dimensione o altri dispositivi d’iniezione 

possono facilmente generare una pressione eccessiva e, di conseguenza, danneggiare 

il sistema. Quanto più piccola è la siringa, tanto più alta è la pressione che si può 

65

[it] (continua) 

66 

generare applicando la stessa forza. Non continuare a irrigare il sistema se si incontra 

molta resistenza. Una pressione eccessiva può causare danni quali la rottura o la 

frammentazione del catetere con possibile embolizzazione o stravaso di farmaci. 

1. Tenere ferma la porta con il pollice e l’indice. Per verificare che il flusso non sia 

ostruito e che non si verifichino perdite, irrigare il sistema usando un ago di 

accesso PORT-A-CATH® tipo Huber e una siringa da 10 ml, o più larga, piena di 

soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml). 

2. Eparinizzare il sistema continuando a iniettare la soluzione di eparina mentre si 

estrae l’ago. 

NOTA: è importante seguire le istruzioni indicate nel punto precedente per 

evitare il riflusso del sangue nel catetere. 

D. Sutura del sito 

1. Suturare la porta alla fascia muscolare sottostante, quando possibile, o al tessuto 

sottocutaneo con suture permanenti e utilizzando tutti i fori di sutura a disposizione 

per prevenire che la porta si sposti dopo il posizionamento. 

NOTA: il sistema P.A.S. PORT® Elite ha due fori di sutura vicino al tubo di 

uscita e un foro di sutura perforabile sul retro che può essere perforato con 

un ago di sutura standard. 

2. Chiudere la tasca della porta, accertandosi che quest’ultima non si trovi direttamente 

sotto l’incisione. 

E. Assistenza post-operatoria 

Immediatamente dopo l’impianto, esaminare il paziente per accertarsi che non si 

siano verificate complicanze potenziali. 

VI. ISTRUZIONI PER L’ACCESSO AL 

SISTEMA 

A. Determinazione dell’integrità del sistema 

AVVERTENZA: non iniziare un’iniezione o un’infusione terapeutiche finché non si sia 

verificata l’integrità del sistema. Se il sistema non risulta integro, è possibile che il catetere 

abbia subito danni quali la rottura o la frammentazione con possibile embolizzazione, o 

che si sia verificato uno stravaso di farmaci. 

NOTA: per questo procedimento è necessario adottare una tecnica asettica e 

strumenti sterili. 

Prima di iniziare un’iniezione o un’infusione terapeutiche, è necessario verificare 

l’integrità del sistema e accertarsi che questo non abbia subito danni eseguendo il 

seguente procedimento dal punto 1 al punto 10. 

Se in seguito alle verifiche effettuate si hanno dubbi sull’integrità del sistema, è 

necessario operare ulteriori controlli come una radiografia (fluoroscopia, raggi X). 

Se si fa una radiografia, il paziente deve stare in posizione eretta e con le braccia 

distese di lato. 1,2,5,7,8 

1. Chiedere al paziente o controllare se abbia avuto sintomi quali episodi di dispnea, 

dolori al petto o palpitazioni, che possono indicare una frammentazione ed 

embolizzazione del catetere successive all’ultimo accesso al sistema. Se il paziente 

ha accusato anche uno o più di questi sintomi, si consiglia di eseguire un esame 

radiografico per controllare lo stato del catetere. 

2. Esaminare e palpare la tasca della porta e il tratto del catetere per accertarsi 

che non ci siano segni di eritema, gonfiore, iperestesia o infezione, che possono 

indicare perdite nel sistema. Se si sospetta la presenza di perdite nel sistema, si 

consiglia di eseguire un esame radiografico per individuare eventuali problemi. 

3. Predisporre il campo sterile e il materiale occorrente. 

4. Preparare il sito per l’iniezione o l’infusione. 

5. Se lo si desidera, anestetizzare il sito per la puntura. 

6. Con una siringa da 10 ml, o più grande, eseguire il priming dell’ago di accesso 

PORT-A-CATH® tipo Huber e di qualsiasi set di prolunga collegato per rimuovere 

tutta l’aria dal percorso del fluido. Non usare aghi ipodermici standard poiché 

possono danneggiare il setto e causare perdite. 

7. Localizzare la porta mediante palpazione e immobilizzarla con le dita, compreso 

il pollice, della mano non dominante. 

8. Inserire l’ago tipo Huber attraverso la pelle e il setto della porta tenendolo in 

posizione perpendicolare rispetto al setto. Per evitare iniezioni nel tessuto sottocutaneo, 

fare avanzare l’ago lentamente finché non tocchi il fondo della camera 

della porta (Figura 8). 

AVVERTENZA: una volta superato il setto, non inclinare o spostare l’ago poiché si 

può provocare la fuoriuscita di fluido o danneggiare il setto. 

9. Aspirare il sangue di ritorno. Se il prelievo del sangue risulta difficoltoso, ciò può 

indicare che il catetere è ostruito o che non è nella posizione corretta. 

AVVERTENZA: non superare una pressione di 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando si irriga 

il sistema con il fluido. Siringhe di qualsiasi dimensione o altri dispositivi d’iniezione 

possono facilmente generare una pressione eccessiva e, di conseguenza, danneggiare 

il sistema. Quanto più piccola è la siringa, tanto più alta è la pressione che si può 

generare applicando la stessa forza. Non continuare a irrigare il sistema se si incontra 

molta resistenza. Una pressione eccessiva può causare danni quali la rottura o la 

frammentazione del catetere con possibile embolizzazione o stravaso di farmaci. 

10. Con un’altra siringa da 10 ml, o più grande, irrigare il sistema con 10 ml di 

soluzione fisiologica, facendo attenzione a non applicare una forza eccessiva alla 

siringa. Se l’iniezione o l’infusione di fluido risulta difficoltosa, ciò può indicare 

che il catetere è ostruito. 

Durante l’irrigazione con la soluzione fisiologica, osservare la tasca della porta e 

il tratto del catetere per rilevare eventuali segni di gonfiore e chiedere al paziente 

o controllare se prova sensazioni di bruciore, dolore o disagio nel sito della porta. 

Se il paziente accusa uno o più di questi sintomi e si rilevano segni di gonfiore in 

corrispondenza della tasca della porta e del tratto del catetere, va considerata la 

possibilità che si sia verificato uno stravaso di fluido nella tasca della porta o nel 

tratto del catetere. 

A.1 Integrità del sistema verificata – La 

porta non sarà usata immediatamente 

1. Collegare una siringa da 10 ml, o più grande, contenente 

5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml). 

2. Instillare 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) per eparinizzare il 

sistema. Per mantenere una pressione positiva, clampare il tubo del set di prolunga 

mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione di eparina. 

3. Estrarre l’ago tipo Huber. 

NOTA: se si usa un ago tipo Huber diritto, tenere ferma la porta ed estrarre 

la siringa e l’ago mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione. 

4. Eliminare gli aghi e le siringhe seguendo la prassi stabilita. 

A.2 Integrità del sistema verificata – Inizio 

immediato dell’iniezione o dell’infusione 

1. Fissare l’ago tipo Huber seguendo la prassi stabilita. Sostituire la siringa con un 

cappuccio per iniezione, un tubo endovenoso o un dispositivo di accesso senza 

ago. 

2. Pulire il cappuccio per iniezione o il raccordo del set di prolunga seguendo la 

prassi stabilita. 

3. Collegare il sistema di somministrazione del fluido seguendo la prassi stabilita.

NOTA: per cambiare i tubi, attenersi alle direttive del Centro per il controllo 

delle malattie (Centers for Disease Control, CDC) o alla prassi ospedaliera e 

istituzionale stabilita. 

4. Fissare tutte le connessioni. 

5. Iniziare l’infusione o fare l’iniezione. 

AVVERTENZA: per evitare una possibile precipitazione dei farmaci, che può causare 

l’occlusione del catetere, irrigare bene il sistema con una soluzione appropriata prima 

e dopo ogni iniezione o infusione quando si somministrano farmaci che possono 

essere incompatibili tra loro. Prima di procedere alla somministrazione, consultare le 

istruzioni specifiche e le etichette di ciascun farmaco fornite dalle case farmaceutiche. 

6. Completata l’infusione o l’iniezione, irrigare il sistema con 10 ml di soluzione 

fisiologica usando una siringa da 10 ml, o più larga, e seguendo una delle seguenti 

procedure. 

• Fare un’altra iniezione o iniziare l’infusione successiva. 

• Instillare 5 ml di soluzione dºi eparina (da 10 a 100 IU/ml) per eparinizzare il sistema. 

Per mantenere una pressione positiva, clampare il tubo del set di prolunga mentre 

si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione di eparina. 

NOTA: se si usa un ago diritto tipo Huber, tenere ferma la porta ed estrarre 

la siringa e l’ago mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione. 


B. Irrigazione 

Verificare l’integrità del sistema prima di irrigare la porta (vedi Determinazione 

dell’integrità del sistema). 

Quando il sistema non è in uso, mantenerne la pervietà irrigandolo con soluzione di 

eparina almeno una volta al mese. 

NOTA: il setto autosigillante di una porta venosa P.A.S. PORT® Elite consente di 

eseguire fino a 500 punture con un ago di accesso calibro 22 (0,7 mm) 

PORT-A-CATH®. 

C. Procedimento per i prelievi del sangue 

Verificare l’integrità del sistema prima di eseguire un prelievo di sangue (vedi Determinazione 

dell’integrità del sistema). 

NOTA: si raccomanda di usare una siringa da 10 ml, o più grande, per l’iniezione 

o l’infusione di fluidi nel sistema. 

1. Irrigare il sistema con 5 ml di soluzione fisiologica, usando un ago di accesso 

PORT-A-CATH® tipo Huber, per verificare che il sistema non sia occluso. 

2. Prelevare lentamente almeno 5 ml di sangue ed eliminarlo. 

3. Prelevare la quantità di sangue necessaria. 

4. Iniettare immediatamente 20 ml di soluzione fisiologica. 

5. Instillare 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) per eparinizzare 

il sistema. Per mantenere una pressione positiva, estrarre la siringa mentre si 

iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione di eparina. 


D. Interruzione dell’uso del sistema 

Se si determina che il sistema non è più necessario ai fini terapeutici, spetta al 

medico decidere se eseguirne l’espianto. Se si lascia il sistema in situ, si consiglia 

di eseguire periodicamente una radiografia con il paziente in posizione eretta e le 

braccia distese di lato; ciò consente di rilevare eventuali problemi del sistema quali 

il pizzicamento del catetere posto tra la clavicola e la prima costa, che può causare la 

frammentazione e, di conseguenza, l’embolizzazione del catetere. 1,4,5,8 

E. Bibliografia 






1997;2:117. 







7. Lafreniere, R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off sign.” J Surgical 

Oncol 1991; 47:261. 



1990; 177:353. 

9. Franey T, DeMarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a totally 




NOTA: la data di pubblicazione di queste Istruzioni per l’uso è inclusa a titolo 

informativo per il medico. Qualora sia trascorso un anno dalla data di pubblicazione, 

il personale medico deve rivolgersi alla Smiths Medical MD, Inc. per 

richiedere la versione aggiornata del manuale, se disponibile. 

Data di pubblicazione: 2005-08 

I prodotti descritti sono tutelati da uno o più dei seguenti brevetti statunitensi: 

4,880,414, 4,963,133. 

ULTRA-LOCK, PORT-A-CATH e P.A.S PORT sono marchi depositati della famiglia 

di aziende Smiths Medical. Il simbolo ® indica che il marchio è depositato presso 

l’Ufficio brevetti centrale statunitense e in alcuni altri Paesi. 

© 2005 Smiths Medical famiglia di aziende. Tutti i diritti sono riservati. 

67

[el] 

68 

ΠΙΝΑΚΑΣ ΠΕΡΙΕΧΟΜΕΝΫΝ .......................................................... ΣΕΛΙΔΑ 

I. ΕΙΣΑΓΫΓΗ ....................................................................................... 68 

A. Περιγραφή Ιροϊόντος ..................................................................................... 68 

B. Ενδείξεις χρήσης ............................................................................................. 68 

Γ. Αντενδείξεις .................................................................................................... 68 

Δ. Πιθανές εΙιΙλοκές .......................................................................................... 68 

II. ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΕΙΣ ....................................................................... 69 

III. ΘΕΜΑΤΑ ΠΟΥ ΠΡΕΠΕΙ ΝΑ ΛΑΜΒΑΝΟΝΤΑΙ ΥΠΟΨΗ 

ΠΡΙΝ ΑΠΟ ΤΗΝ ΕΜΦΥΤΕΥΣΗ ....................................................... 69 

A. Προετοιμασία του συστήματος .................................................................... 70 

IV. ΤΕΧΝΙΚΕΣ ΤΟΠΟΘΕΤΗΣΗΣ ΤΟΥ ΚΑΘΕΤΗΡΑ ................................ 70 

A. Διαδερμική Ιαρακέντηση – Μέθοδος A 

(ΕΙεμβατικοί ακτινολόγοι) ............................................................................ 70 

B. Διαδερμική Ιαρακέντηση - Μέθοδος Β (Χειρουργοί) ............................... 71 

Γ. Χειρουργική τομή ........................................................................................... 71 

V. ΠΡΟΕΤΟΙΜΑΣΙΑ ΘΕΣΗΣ ΕΙΣΟΔΟΥ ΚΑΙ 

ΘΕΣΗΣ ΕΙΣΑΓΫΓΗΣ ........................................................................ 71 

A. Προετοιμασία υΙοδόριου θυλάκου .............................................................. 71 

B. Συναρμολόγηση καθετήρα/θέσης εισόδου ................................................. 72 

Γ. Έλεγχος ροής .................................................................................................. 72 

Δ. Κλείσιμο θέσης ............................................................................................... 72 

E. Μετεγχειρητική φροντίδα ............................................................................. 72 

VI. ΟΔΗΓΙΕΣ ΠΡΟΣΒΑΣΗΣ ΣΤΟ ΣΥΣΤΗΜΑ ........................................ 72 

A. Εξακρίβωση ακεραιότητας συστήματος ..................................................... 72 

A.1 ΕΙαλήθευση ακεραιότητας συστήματος – Η 

θέση εισόδου δεν θα χρησιμοΙοιηθεί αμέσως .................................. 73 

A.2 ΕΙαλήθευση ακεραιότητας συστήματος – Η ένεση 

ή έγχυση θα ξεκινήσει αμέσως ............................................................ 73 

B. Χρονοδιάγραμμα έκΙλυσης ........................................................................... 73 

Γ. Διαδικασία δειγματοληψίας αίματος 

(Φλεβικά συστήματα μόνο) .......................................................................... 74 

Δ. ΔιακοΙή χρήσης συστήματος ........................................................................ 74 

E. Βιβλιογραφία .................................................................................................. 74 

ΣΧΗΜΑΤΑ .............................................................................................. 77 

I. ΕΙΣΑΓΫΓΗ 

Τα εμφυτεύσιμα συστήματα φλεβικής Ιρόσβασης P.A.S. PORT® μΙορούν να 

τοΙοθετηθούν στο βραχίονα ή το θώρακα και είναι κατάλληλα σχεδιασμένα 

ώστε να εΙιτρέΙουν εΙαναλαμβανόμενη Ιρόσβαση στο φλεβικό σύστημα για 

Ιαρεντερική χορήγηση φαρμάκων, υγρών και θρεΙτικών διαλυμάτων, καθώς και για 

δειγματοληψία φλεβικού αίματος. Οι συσκευές αυτές ΙρέΙει να εμφυτεύονται μόνον 

αΙό ιατρούς οι οΙοίοι είμαι ΙεΙειραμένοι ή έχουν εκΙαιδευτεί στην εμφύτευση και 

συντήρηση συσκεθών φλεβικής Ιρόσβασης και γνωρίζουν τους κινδύνους. 

Τα φλεβικά συστήματα μΙορούν να τοΙοθετηθούν στο βραχίονα ή στο θώρακα. 

Τα αρτηριακά συστήΠροφύλαξη: Οι ασθενείς Ιου εΙιδίδονται σε ασχολίες ή 

φυσικές δραστηριότητες, όΙως το γκολφ, η κολύμβηση και η άρση βαρών, οι οΙοίες 

Ιεριλαμβάνουν υΙερβολικέρ ή/και εΙαναληΙτικές κινήσεις των άνω άκρων ή/και 

της ωμικής ή θωρακικής φώνης, ΙρέΙει να Ιληροφορούνται ότι αυτού του είδους 

οι δραστηριότητες εμδέχεται να αυξήσουν την Ιιθανότητα θρυμματισμού του 

καθετήρα εξαιτίας της συμΙίεσής του μεταξύ της κλείδας και της Ιρώτης Ιλευράς 

(σύνδρομο σύμθλιψης καθετήρα). 

Τα σχήματα στα οΙοία γίνεται αναφορά στο Ιαρόν εγχειρίδιο βρίσκονται σε μια 

Ιτυσσόμενη σελίδα στην εσωτερική Ιλευρά του οΙισθόφυλλου. Οι Ιροδιαγραφές 

για τη θέση εισόδου και τον καθετήρα αναφέρονται στο φυκλάδιο με τίτλο 

“Προδιαγραφές Προϊόντος” Ιου είναι συσκευασμένο μαζί με το Ιροϊόν. 

Φυλλάδια με Πληροφορίες για Ασθενείς και Πληροφορίες για Ιατρούς μΙορείτε να 

Ιρομηθευτείτε αν αΙευθυνθείτε στην εταιρεία Smiths Medical MD, Inc., στις Η.Π.Α., 

στον αριθμό 1.800.426.2448 ή στην εταιρεία Smiths Medical International Ltd., 

Εξουσιοδοτημένο ΑντιΙρόσωΙο για την ΕΕ, στον αριθμό +44 (0)1923 246434. 

A. Περιγραφή Προϊόντος 

Τα συστήματα P.A.S. PORT® Ιαρέχονται αΙοστειρωμένα (αΙοστείρωση με 

αιθυλενοξείδιο) και μη Ιυρετογόνα. Όλα τα Ιροϊόντα P.A.S. PORT® έχουν σχεδιαστεί 

και Ιροορίζονται για χρήση σε έναν ασθενή μόνο. Ένα σύστημα αΙοτελείται αΙό μια 

θέση εισόδου με ένα ή δύο αυτοσφραγιζόμενα διαφράγματα και έναν καθετήρα 

μονού ή διΙλού αυλού και είναι ΙροσΙελήσιμο διαμέσου διαδερμικής Ιαρακέντησης 

με βελόνα με αμβλεία μύτη. Τα συστήματα είναι εΙίσης διαθέσιμα με σετ εισαγωγής. 

B. Ενδείξεις χρήσης 

Τα συστήματα P.A.S. PORT® ενδείκνυνται όταν η θεραΙεία του ασθενούς αΙαιτεί 

εΙαναλαμβανόμενη φλεβική Ιρόσβαση για θεραΙεία ενέσεων ή εγχύσεων ή/και 

δειγματοληψία φλεβικού αίματος. 

Γ. Αντενδείξεις 

Τα συστήματα P.A.S. PORT® αντεδείκνυνται για θεραΙεία ασθενών όταν: 

• Γνωρίζετε ή υΙοψιάζεστε ότι υΙάρχει λοίμωξη, βακτηριαιμία ή σηψαιμία. 

• Η ανατομία του ασθενούς δεν εΙιτρέΙει την εισαγωγή του καθετήρα σε αγγείο. 

• Ο ασθενής Ιάσχει αΙό σοβαρή χρόνια αΙοφρακτική ΙνευμονοΙάθεια (ΧΑΠ) (για 

τοΙοθέτηση στο θώρακα μόνο). 

• Ο ασθενής έχει υΙοβληθεί σε ακτινοβολία της άνω θωρακικής Ιεριοχής (για 

τοΙοθέτηση στο θώρακα μόνο). 

• Γνωρίζετε ή υΙοψιάζεστε ότι ο ασθενής Ιαρουσιάζει αλλεργική αντίδραση 

σε υλικά Ιου Ιεριέχονται στο σύστημα ή έχει Ιαρουσιάσει στο Ιαρελθόν 

δυσανεξία σε εμφυτευμένες συσκευές. (Τα υλικά του συστήματος αναφέρονται 

στο φυλλάδιο με τίτλο “Προδιαγραφέρ Προϊόντος” και στην ετικέτα της 

συσκευασίας). 

• ΧρησιμοΙοιούνται για τη θεραΙεία του ασθενούς ουσίες Ιου είναι ασύμβατες 

με οΙοιοδήΙοτε αΙό τα συστατικά στοιχεία του συστήματος. ( Τα υλικά του 

συστήματος αναφέρονται στο φυλλάδιο με τίτλο “Προδιαγραφέρ Προϊόντος” 

και στην ετικέτα της συσκευασίας). 

Μη χρησιμοΙοιήσετε το Ιροϊόν αν η συσκευασία του έχει ανοιχτεί ή έχει υΙοστεί 

ζημιά. 

Δ. Πιθανές εΙιΙλοκές 

Η χρήση του συστήματος Ιεριλαμβάνει δυνητικούς κινδύνους Ιου συσχετίζονται 

συνήθως με την εισαγωγή ή χρήση οΙοιασδήΙοτε εμφυτευμένης συσκευής ή μόνιμου 

καθετήρα, μεταξύ των οΙοίων Ιεριλαμβάνονται και οι εξής: 

• Εμβολή αέρα 

• Αρτηριοφλεβώδες συρίγγιο 

• Βλάβη/τραυματισμός αρτηρίας ή φλέβας 

• Τραυματισμός βραχιόνιου Ιλέγματος 

• Καρδιακή αρρυθμία 

• Καρδιακή Ιαρακέντηση 

• Καρδιακός εΙιΙωματισμός 

• ΑΙοσύνδεση, θρυμματισμός, θραύση ή διατομή με Ιιθανή εμβολή του καθετήρα 

• ΑΙόφραξη του καθετήρα 

• Ρήξη του καθετήρα

• Εξαγγείωση φαρμάκων 

• Διάβρωση της θέσης εισόδου/καθετήρα διαμέσου του δέρματος ή/και του 

αιμοφόρου αγγείου 

• Σχηματισμός Ιεριβλήματος ινικής γύρω αΙό το άκρο του καθετήρα 

• Αιμάτωμα 

• Αιμοθώρακας 

• ΑΙόρριψη εμφυτεύματος 

• Λοίμωξη/βακτηριαιμία/σηψαιμία 

• Μετακίνηση θέσης εισόδου/καθετήρα 

• Βλάβη νεύρου 

• Πνευμοθώρακας 

• Τραυματισμός μείζονος θωρακικού Ιόρου 

• Θρομβοεμβολή 

• Θρομβοφλεβίτιδα 

• Θρόμβωση 

II. ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΕΙΣ 

Το Ιαρόν εγχειρίδιο με τις Οδηγίες Χρήσης και το φυλλάδιο με τις Προδιαγραφές 

Προϊόντος ΙρέΙει να τεθούν υΙόψη όλου του ΙροσωΙικού Ιαροχής υγειονομικής 

Ιερίθαλψης Ιου ασχολείται με τη ωροντίδα και τη διαχείριση του ασθενούς. 

Παρακαλούμε σημειώστε ότι οι Ιαρακάτω ΙροειδοΙοιήσεις Ιεριέχουν Ιληροφορίες 

Ιου είναι σημαντικές για την ασφάλεια του ασθενούς. Αν δεν τηρηθούν σωστά οι 

ΙροειδοΙοιήσεις και οι οδηγίες, υΙάρχει κίνδυνος να Ιροκληθεί θάνατος ή σοβαρός 

τραυματισμός του ασθενούς. 

• Αν δεν ακινητοΙοιηθεί με ράμματα η θέση εισόδου ή αν δεν δημιουργηθεί 

δίοδος του καθετήρα Ιρος τη θέση εισόδου, ενδέχεται να Ιροκληθεί κάμψη του 

καθετήρα με Ιιθανό αΙοτέλεσμα την αΙόφραξη του καθετήρα ή θρυμματισμό, 

θραύση ή διατομή του καθετήρα. 

• Οι ιατρικές εΙεμβάσεις στο βραχίονα του ασθενούς στον οΙοίο έχει εμφυτευτεί το 

σύστημα ΙρέΙει να Ιεριοριστούν ως εξής: 

Μην Ιάρετε αίμα και μην εγχύσετε φάρμακα σε οΙοιαδήΙοτε Ιεριοχή του βραςίονα 

στον οΙοίο βρίσκεται το σύστημα, εκτός αν χρησιμοΙοιήσετε τη θέση εισόδου. 

Μη μετρήσετε την Ιίεση αίματος του ασθενούς σε αυτόν το βραχίονα. 

Αν δεν τηρηθούν οι Ιεριορισμοί αυτοί, ενδέχεται να Ιροκληθεί κατά λάθος τρώση 

του καθετήρα, αΙόφραξη του καθετήρα ή άλλη βλάβη του καθετήρα. 

• Να αΙοφεύγετε την κεντρική τοΙοθέτηση του καθετήρα στην υΙοκλείδια φλέβα 

διαμέσου διαδερμικής τεχνικής. Η τοΙοθέτηση αυτή θα μΙορούσε να εΙιφέρει 

αΙόφραξη, βλάβη, ρήξη, διατομή ή θρυμματισμό του καθετήρα εξαιτίας της 

συμΙίεσής του μεταξύ της Ιρώτης Ιλευράς και της κλείδας (σύνδρομο σύνθλιψης 

καθετήρα). 1,2,3,4,5,7,8,9 

• Μην ασκείτε υΙερβολική δύναμη κατά την εισαγωγή του εισαγωγέα, του 

διαστολέα ή του οδηγού σύρματος, εΙειδή υΙάρχει κίνδυνος να Ιροκληθεί 

ερεθισλός, τραυματισμός ή διάτρηση αγγείου. 

• Όταν χρησιμοΙοιείτε διαχωριζόμενο θηκάρι εισαγωγής, μην ξεκινήσετε το 

διαχωρισμό του θηκαριού Ιριν αΙό την αφαίρεσή του, γιατί κάτι τέτοιο ενδέχεται 

να Ιροκαλέσει σχίσιμο της φλέβας. 

• ΑΙοφύγετε την εμβολή αέρα τοΙοθετώντας κατάλληλα τον ασθενή και ασκώντας 

Ιίεση με το δάκτυλό σας στην είσοδο του θηκαριού εισαγωγής μέχρι να εισαχθεί 

ο καθετήρας. Αν δεν το κάνετε, υΙάρχει κίνδυνος να Ιροκληθεί εμβολή αέρα. 

• ΑΙοφύγετε το κόψιμο της φλέβας ή/και το κόψιμο ή την αΙόφραξη του καθετήρα 

κατά την αΙολίνωση. 

• Μην τοΙοθετείτε τη θέση εισόδου με τρόΙο Ιου να δημιουργεί ένα βρόχο στομ 

καθετήρα εΙειδή κάτι τέτοιο μΙορεί να Ιροκαλέσει βλάβη ή αΙόφραξη του 

καθετήρα. 

• Μη χρησιμοΙοιείτε όργανα για να διευκολύνετε την έδραση του συνδετήρα. ΜΗ 

ΧΡΗΣΙΜΟΠΟΙΕΙΤΕ ΛΑΒΙΔΑ Ή ΟΡΓΑΝΑ ΜΕ ΟΔΟΝΤΫΤΕΣ Ή ΑΙΧΜΗΡΕΣ 

ΑΚΡΕΣ για να Ιώοσαρτήσετε τον καθετήρα στη θέση εισόδου, γιατί κάτι τέτοιο 

μΙορεί να Ιροκαλέσει βλάβη στον καθετήρα και ενδέχεται να έχει ως αΙοτέλεσμα 

την εμβολή ολόκληρου ή τμήματος του καθετήρα ή τη διαρροή του συστήματος. 

Αν για οΙοιονδήΙοτε λόγο αΙοσυνδέσετε τον καθετήρα αΙό τη θέση εισόδου 

ξατά τη διάρκεια της διαδικασίας εμφύτευσης, ΙρέΙει να αΙοκόψετε ΙερίΙου 6 mm 

αΙό τον καθετήρα Ιριν τον Ιροσαρτήσετε Ιάλι στη θέση εισόδου. Ακατάλληλη 

εΙανασύνδεση του καθετήρα στη θέση εισόδου μΙορεί να Ιροκαλίσει βλάβη στον 

καθετήρα και να έχει ως αΙοτέλεσμα να Ιαρουσιαστεί διαρροή στο σύστημα. 

• Μη συστρέφετε και μην τεντώνετε τον καθετήρα καθώς τον κάνετε να ολισθήσει 

στο σωλήνα εξόδου, εΙειδή υΙάρχει κίνδυνος να Ιροκληθεί βλάβη στον καηετήρα. 

• Αν δεν Ιροωθήσετε το συνδετήρα δίΙλα στο τμήμα του βολβού με το 

μεγαλύτεώο Ιλάτος, στο σωλήνα εξόδου, ενδέχεται να Ιροκληθεί αΙοσύνδεση 

του καθετόρα αΙό τη θέση εισόδου και Ιιθανή διαρροή στο σύστημα. 

• Η Ιίεση δεν ΙρέΙει να ξεΙερνά τα 40 psi [2,76 bar, 275 kPa] κατά την έκΙλυση 

του συστήματος με υγρό. Η υΙερβολική Ιίεση μΙορεί να Ιροκαλέσει βλάβη 

στο σύστημα. ΥΙερβολική Ιίεση μΙορεί να Ιροκληθεί αΙό ηλεκτρικές συσκευές 

έγχυσης ή αΙό όλες τις σ˝ριγγες. Όσο μικρότερη είναι η σύριγγα, τόσο 

υψηλότερη είναι η Ιαραγόμενη Ιίεση όταν ασκηθεί η ίδια δύναμη. Μην εΙιμείνετε 

στην ΙροσΙάθεια έκΙλυσης του συστήματος αν συναντήσετε θΙερβολική 

αντίσταση. Μεταξύ των βλαβών Ιου οφείλονται στην υΙερβολική Ιίεση 

Ιεριλαμβάνονται και η ρήξη ή ο θρυμματισμός του καθετήρα με Ιιθανή εμβολή, 

καθώς και η εξαψγείωση φαρμάκων. 

• Μην ξεκινήσετε θεραΙεία ενέσεων ή εγχύσεων αν δεν εΙαληθεύσετε την 

ακεραιότητα της θέσης εισόδου ή/και του καθετήρα. Αν δεν εΙαληθευτεί η 

ακεραιότητα της θέσης εισόδου και του καθετήρα, ενδίχεται να υΙάρχει βλάβη 

στο σύστημα η οΙοία μΙορεί να Ιεριλαμβάνει, μεταξ˝ άλλων, ρήξη ή θρυμματισμό 

του καθετήρα με Ιιθανή εμβολή, καθώς και εξαγγείωση φαρμάκων. 

• Μη χρησιμοΙοιείτε τις συνηθισμένες υΙοδόριες βελόνες για να διαΙεράσετε 

το διάφραγμα, γιατί μΙορεί να Ιροκαλέσετε βλάβη στο διάφραγμα και Ιιθαμή 

διαρροή. Να χρησιμοΙοιείτε μόνο τις βελόνες Ιρόσβασης PORT-A-CATH® με 

αμβλεία μύτη κατά την Ιρόσβαση στη θέση εισόδου. 

• Μη δώσετε κλίση και μη μετακινήσετε μΙρος-Ιίσω τη βελόνα αφού τρυΙήσετε το 

διάφραγμα γιατί υΙάρχει κίνδυνος να Ιροκαλέσετε διαρροή υγρού ή βλάβγ στο 

διάφραγμα. 

• Για να αΙοφύγετε Ιιθανή καθίζηση των φαρμάκων και εΙακόλουθη αΙόφραξη 

του καθετήρα, ΙρέΙει να εκΙλύνετε Ιλήρως το σύστημα με κατάλληλο διάλυμα 

Ιριν και μετά αΙό κάθε ένεση ή έγχυση κατά τη χορήγηση φαρμάκων Ιου 

μΙορεί να είναι ασύμβατα μεταξύ τους. Συμβουλευτείτε τις ειδικές οδηγίες του 

κατασκευαστή και τις ετικέτες τυν φαρμάκων Ιριν αΙό τη χορήγηση. 

III. ΘΕΜΑΤΑ ΠΟΥ ΠΡΕΠΕΙ ΝΑ 

ΛΑΜΒΑΝΟΝΤΑΙ ΥΠΟΨΗ ΠΡΙΝ 

ΑΠΟ ΤΗΝ ΕΜΦΥΤΕΥΣΗ 

Η εΙιλογή της κατάλληλης φλέβας για τοΙοθέτηση και η εΙαλήθευση της βατϋτητας 

της φλέβας μΙορεί να γίνει με τη βοήθεια φλεβογραφίας. Αφού εΙιλέξετε τη φλέβα, 

υΙολογίστε το μήκος καθετήρα Ιου αΙαιτείται για να τοΙοθετηθεί το Ιεριφερικό άκρο 

στη θέση Ιου θέλετε. Στη συνέχεια γίνεται η τοΙοθέτηση του καθετήρα διαμέσου 

διαδερμικής Ιαώακέντησης ή χειρουργικής τομής. ΜΙορεί να χρησιμοΙοιηθεί 

καθοδήγηση με υΙερήχους για να διευκολυνθεί η Ιρόσβαση στη φλέβα και η 

τοΙοθέτηση του καθετήρα. 

Μετά την τοΙοθέτηση της θέσης εισόδου και του καθετήρα, η θέση του άκρου του 

καθετήρα ΙρέΙει να εΙιβεβαιωθεί με ακτινοσκόΙηση ή ακτίνες Χ. Για να εξασφαλιστεί 

η σταθερότητα του συστήματος, ΙρέΙει να δημιουργηθεί δίοδος του καθετήρα Ιρος 

τη θύρα και η θέση εισόδου ΙρέΙει να συρραφεί στη θέση της με χρήση όλων των 

69

[el] (συνεχίζεται) 

70 

διαθέσιμων οΙών συρραφής. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν σταθεροΙοιηθεί με ράμματα η θέση εισόδου ή αν δεν 

δημιουργηθεί δίοδος του καθετήρα Ιρος τη θέση εισόδου, ενδέχεται να Ιροκληθεί κάμψη 

του καθετήρα με Ιιθανό αΙοτέλεσμα την αΙόφραξη του καθετήρα ή θρυμματισμό, θραύση 

ή διατομή του καθετήρα. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Οι ιατρικές εΙεμβάσεις στο βραχίονα του ασθενούς στον οΙοίο έχει 

εμφυτευτεί το σύστημα ΙρέΙει να Ιεριοριστούν ως εξής: 

Μην Ιάρετε αίμα και μην εγχύσετε φάρμακα σε οΙοιαδήΙοτε Ιεριοχή του βραςίονα στον 

οΙοίο βρίσκεται το σύστημα, εκτός αν χρησιμοΙοιήσετε τη θέση εισόδου. 

Μη μετρήσετε την Ιίεση αίματος του ασθενούς σε αυτόν το βραχίονα. 

Αν δεν τηρηθούν οι Ιεριορισμοί αυτοί, ενδέχεται να Ιροκληθεί κατά λάθος τρώση του 

καθετήρα, αΙόφραξη του καθετήρα ή άλλη βλάβη του καθετήρα. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Να αΙοφεύγετε την κεντρική τοΙοθέτηση του καθετήρα στην 

υΙοκλείδια φλέβα διαμέσου διαδερμικής τεχνικής. Η τοΙοθέτηση αυτή θα μΙορούσε 

να εΙιφέρει αΙόφραξη, βλάβη, ρήξη, διατομή ή θρυμματισμό του καθετήρα εξαιτίας 

της συμΙίεσής του μεταξύ της Ιρώτης Ιλευράς και της κλείδας (σύνδρομο σύνθλιψης 

καθετήρα). 

A. Προετοιμασία του συστήματος 

Πριν χειριστείτε το σύστημα, βεβαιωθείτε ότι τα χειρουργικά γάντια δεν ίχουν ταλκ. 

ΧρησιμοΙοιώντας τη βελόνα χωρίς μύτη, κάντε έκΙλυση του καθετήρα 

χρησιμοΙοιώντας μια σύριγγα των 10 ml ή μεγαλύτερη γεμάτη με ηΙαρινούχο 

διάλυμα (10 έως 100 IU/ml) και κλείστε με ένα σφιγκτήρα το τετράγωνο άκρο Ιου 

Ιροορίζεται να συνδεθεί με τη θέση εισόδου. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Το άκρο του καθετήρα με το σφιγκτήρα ΙρέΙει να κοΙεί Ιριν γίνει η 

σύνδεση με τη θέση εισόδου. 

Η διαδικασία αυτή έχει ως στόχο να αΙομακρύνει τον αέρα αΙό τον καθετήρα ξαι να 

εΙαληθεύσει τη ροή. 

IV. ΤΕΧΝΙΚΕΣ ΤΟΠΟΘΕΤΗΣΗΣ ΤΟΥ 

ΚΑΘΕΤΗΡΑ 

Στην ενότητα αυτή Ιεριγράφονται τρεîς τεχνικές τοΙοθέτησης: 

A. Διαδερμική Ιαρακέντηση – Μέθοδος A (ΕΙεμβατικοί ακτινολόγοι), μια τεχνική 

Ιου χρησιμοΙοιούν συνήθως οι εΙεμβατικοί ακτινολόγοι για μα εισαγάγουν τον 

καθετήρα Ιάνω σε οδηγό σύρμα. 

B. Διαδερμική Ιαρακέντηση – Μέθοδος B (Χειρουργοί), μια τεχνική Ιου 

χρησιμοΙοιούν συνήθως οι χειρουργοί για να εισαγάγουν τον καθετήρα 

διαμέσου του θηκαριού εισαγωγής μετά την αφαίρεση του οδηγού σύρματος. 

Γ. Χειρουργική τομή, μια τεχνική Ιου χρησιμοΙοιεί την άμεση έκθεση της φλέβας 

για να διευκολθνθεί η εισαγωγή του καθετήρα. 

A. Διαδερμική Ιαρακέντηση – Μέθοδος A 

(ΕΙεμβατικοί ακτινολόγοι) 

Η τεχνική αυτή Ιεριγράφει τη χρήση μιας βελόνας εισαγωγής 21 G (0,81 mm), ενός 

οδηγού σύρματος 0,018 in. (0,46 mm), ενός μεταβατικού διαστολικού συστήματος 

(ομοαξονικού καθετήρα) 4 Fr (1,35 mm) και ενός υδρόφιλου οδηγού σύρματος 

0,035 in. (0,89 mm) Ιου δεν Ιαρέχονται με τα συστήματα P.A.S. PORT®. 

1. ΤοΙοθετήστε τον ασθενή σε ύΙτια θέση. ΕΙιλέξτε την κατάλληλη Ιεριοχή για 

τοΙοθέτηση του καθετήρα και της θέσης εισόδου. ΕΙαληθεύστε τη διαδρομή της 

φλέβας με τη βοήθεια ακτινοσκόΙησης ή υΙερήχων. 

2. Προετοιμάστε το σημείο Ιαρακέντησης χρησιμοΙοιώντας μια καθιερωμένη 

ασηΙτική τεχνική και αναισθητοΙοιήστε το σημείο εισαγωγής στη φλέβα. 

3. Για τοΙοθέτηση στο βραχίονα, κάντε μια μικρή τομή στο σημείο εισαγωγής στη 

φλέβα. ΥΙό τον άμεσο έλεγχο ακτινοσκόΙησης ή υΙερήχων τρυΙήστε τη φλέβα με 

μια βελόνα εισαγωγής 21 G (0,81 mm) (δεν Ιαρέχεται). Αν θέλετε, Ιροσαρτήστε 

μια σύριγγα και αναρροφήστε ελαφρά για να Ιροσδιορίσετε την ενδοαυλική 

θέση. 

Για τοΙοθέτηση στο θώρακα, τρυΙήστε το δέρμα με μια βελόνα εισαγωγής 

21 G (0,81 mm) (δεν Ιαρέχεται) κάτω αΙό την κλείδα, στον Ιλευρικό χώρο της 

διασταύρωσης της κεντρικής γραμμής της με το μεσαίο τριτημόριο. Για να 

εΙιβεβαιώσετε ότι η βελόνα βρίσκεται στην υΙοκλείδια φλέβα, Ιροσαρτήστε 

μια σύριγγα και αναρροφήστε ελαφρά καθώς η βελόνα κατευθύνεται Ιρος ένα 

σημείο λίγο Ιιο Ιάνω και Ιίσω αΙό την υΙερστερνική εντομή. 

4. Αφαιρέστε τη σύριγγα αν χρειάζεται, αφήνοντας τη βελόνα στη θέση της. 

5. Εισαγάγετε ένα οδηγό σύρμα 0,018 in. (0,46 mm) διαμέσου της βελόνας. 

6. ΥΙό ακτινοσκοΙική καθοδήγηση, Ιροωθήστε το άκρο του οδηγού σύρματος στην 

εΙιθυμητή θέση. 

7. Αφαιρέστε τη βελόνα και αΙορρίψτε την, αφήνοντας το οδηγό σύρμα στη θέση 

του. 

8. Προωθήστε ένα μεταβατικό διαστολικό σύστημα (ομοαξονικό καθετήρα) 4 Fr 

(1,35 mm) Ιάνω στο οδηγό σύρμα 0,018 in. (0,46 mm). Αφαιρέστε το εσωτερικό 

τμήμα του μεταβατικού διαστολικού συστήματος. 

9. Αλλάξτε το οδηγό σύρμα 0,018 in. (0,46 mm) με ένα υδρόφιλο οδηγό σύρμα 

0,035 in. (0,89 mm). Για να μειώσετε την Ιιθανότητα εμβολής αέρα, κλείστε με το 

δάκτυλό σας το ανοικτό θηκάρι μέχρι να εισαχθεί o καθετήρας. 

10. Αντικαταστήστε το υΙόλοιΙο τμήμα του μεταβατικού διαστολικού συστήματος 

με το συγκρότημα διαστολέα/θηκαριού 6 Fr (2,0 mm) εφαρμόζοντας μια 

Ιεριστροφική κίνηση για να Ιροωθήσετε το συγκρότημα λέσα στη φλέβα. 

11. Αφαιρέστε το διαστολέα αΙό το θηκάρι εισαγωγής, αφήνοντας το θηκάρι στη 

ηέση του (Σχήμα 1: A - Πιέστε, B - Τραβήξτε, C - Θηκάρι, D - Διαστολέας). 

12. ΤοΙοθετήστε το άκρο του καθετήρα Ιάνω στο υδρόφιλο οδηγό σύρμα και μέσα 

στο θηκάρι και Ιροωθήστε τον καθετήρα κατά μήκος του υδρόφιλου οδηγού 

σύρματος μέχρι την εΙιθυμητή θέση. 

13. Για τα συστήματα Ιου είναι τοΙοθετημένα στο βραχίονα, μετακινήστε το 

βραχίονα του ασθενούς σε διάφορες θέσεις σε σχέση με τον κορμό του. Με 

χρήση ακτινοσκόΙησης, αξιολογήστε το αΙοτέλεσμα της μετακίνησης στη θέση 

του άκρου του καθετήρα κατά τη διάρκεια κάθε μετακίνησης. Αν χρειάζεται, 

εΙανατοΙοθετήστε τον καθετήρα ώστε το άκρο του να βρεθεί στην εΙιθυμητή 

θέση. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Να είστε Ιροσεκτικοί κατά την τοΙοθέτηση του άκρου του 

καθετήρα. Η μετακίνηση του βραχίονα του ασθενούς στον οΙοίο είναι 

εμφυτευμένο το σύστημα μΙορεί να Ιροκαλέσει μετατόΙιση του άκρου του 

καθετήρα αΙό την εΙιθυμητή θέση. 

14. Αφού τοΙοθετηθεί το άκρο του καθετήρα, αφαιρέστε το υδρόφιλο οδηγό σύρμα. 

15. ΑΙοσύρετε σταδιακά το θηκάρι αΙό το αγγείο και, αν χρησιμοΙοιείτε 

διαχωώιζόμενο θηκάρι, τραβήξτε ταυτόχρονα Ιρος τα έξω τις δύο Ιροεξοχές του 

θηξαριού για να το διαχωρίσετε αΙό τον καθετήρα. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν αΙοσυρθεί το θηκάρι Ιριν αΙό το διαχωρισμό του, υΙάρχει 

κίνδυνος να Ιροκληθεί σχίσιμο της φλέβας. 

16. ΧρησιμοΙοιώντας τη βελόνα χωρίς μύτη και μια σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, 

κάντε έκΙλυση του καθετήρα με 5 ml ηΙαρινούχου διαλύματος (10 έως 100 IU/ 

ml) και κλείστε με ένα σφιγκτήρα το άκρο Ιου Ιροορίζεται να συνδεθεί με τη 

θίση εισόδου. 

17. ΕΙαληθεύστε με ακτινοσκόΙηση ή ακτίνες Χ ότι το Ιεριφερικό άκρο του καθετήρα 

έχει τοΙοθετηθεί στην εΙιθυμητή θέση.

18. Αν χρειάζεται, δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα αΙό τη θέση εισαγωγής μέςρι 

το θύλακο της θέσης εισόδου. 

Προχωρήστε στην ενότητα Προετοιμασία θέσης εισόδου και θέσης εισαγωγής. 

B. Διαδερμική Ιαρακέντηση - Μέθοδος Β 

(Χειρουργοί) 

Η τεχνική αυτή Ιεριγράφει τη χρήση μιας βελόνας εισαγωγής 18 G (1,3 mm), ενός 

οδηγού σύρματος τύΙου J με διάμετρο 0,035 in. (0,89 mm) και ενός συγκροτήματος 

εισαγωγέα/θηκαριού 6 Fr (2,0 mm) τα οΙοία Ιαρέχονται με ορισμένα συστήματα 

P.A.S. PORT®. 

1. ΤοΙοθετήστε τον ασθενή σε ύΙτια θέση και εΙιλέξτε την κατάλληλη φλέβα για 

τοΙοθέτηση της θέσης εισόδου και του καθετήρα. Σημαδέψτε τη θέση για τη 

φλεβοΙαρακέντηση. 

2. Προετοιμάστε το σημείο Ιαρακέντησης χρησιμοΙοιώντας μια καθιερωμένη 

ασηΙτική τεχνική και αναισθητοΙοιήστε το σημείο εισαγωγής στη φλέβα. 

3. Για τοΙοθέτηση στο βραχίονα, κάντε μια μικρή τομή στο σημείο εισαγωγής στη 

φλέβα. ΥΙό τον άμεσο έλεγχο ακτινοσκόΙησης ή υΙερήχων τρυΙήστε τη φλέβα με 

μια βελόνα εισαγωγής 18 G (1,3 mm) (δεν Ιαρέχεται). Αν θέλετε, Ιροσαρτήστε 

μια σύριγγα και αναρροφήστε ελαφρά για να Ιροσδιορίσετε την ενδοαυλική 

θέση. 

Για τοΙοθέτηση στο θώρακα, τρυΙήστε το δέρμα με μια βελόνα εισαγωγής 

18 G (1,3 mm) (δεν Ιαρέχεται) κάτω αΙό την κλείδα, στον Ιλευρικό χώρο της 

διασταύρωσης της κεντρικής γραμμής της με το μεσαίο τριτημόριο. Για να 

εΙιβεβαιώσετε ότι η βελόνα βρίσκεται στην υΙοκλείδια φλέβα, Ιροσαρτήστε 

μια σύριγγα και αναρροφήστε ελαφρά καθώς η βελόνα κατευθύνεται Ιρος ένα 

σημείο λίγο Ιιο Ιάνω και Ιίσω αΙό την υΙερστερνική εντομή. 

4. Αφαιρέστε τη σύριγγα αν χρειάζεται, αφήνοντας τη βελόνα στη θέση της. 

5. Ολισθήστε τον ευθυγραμμιστή του οδηγού σύρματος Ιάνω στο οδηγό σύρμα 

0,035 in. (0,89 mm). Εισαγάγετε το οδηγό σύρμα διαμέσου της βελόνας, σε 

αρκετό μήκος μέσα στη ωλέβα, για να εξακριβώσετε ότι η φλεβική διαδρομή 

είναι ανοικτή. 

6. Αφαιρέστε και αΙορρίψτε τη βελόνα και τον ευθυγραμμιστή οδηγού σύρματορ, 

αφήνοντας το οδηγό σύρμα στη θέση του. 

7. Κάντε μια μικρή τομή στο δέρμα, στο σημείο εισαγωγής στη φλέβα, για να 

εισαγάγετε το διαστολέα και το συγκρότημα θηκαριού στη φλέβα. 

8. Εισαγάγετε το διαστολέα και το συγκρότημα θηκαριού Ιάνω στο οδηγό σύρμα 

με μια Ιεριστροφική κίνηση και Ιροωθήστε το συγκρότημα λίγο Ιιο Ιέρα αΙϋ το 

μαλακό ιστό και μέσα στη φλέβα. 

9. Αφαιρέστε το διαστολέα και το οδηγό σύρμα, αφήνοντας το θηκάρι στη θέση 

του. (Σχήμα 1: A - Πιέστε, B - Τραβήξτε, C - Θηκάρι, D - Διαστολέας). Για να 

μειώσετε την Ιιθανότητα εμβολής αέρα, κλείστε με το δάκτυλό σας το ανοικτό 

θηκάρι μέχρι να εισαχθεί o καθετήρας. 

10. Προωθήστε τον καθετήρα αργά και με μικρά βήματα διαμέσου του θηκαριού 

μέχρι την εΙιθυμητή θέση. 

11. Για τα συστήματα Ιου είναι τοΙοθετημένα στο βραχίονα, μετακινήστε το 

βραχίονα του ασθενούς σε διάφορες θέσεις σε σχέση με τον κορμό του. Με 

χρήση ακτινοσκόΙησης, αξιολογήστε το αΙοτέλεσμα της μετακίνησης στη θέση 

του άκρου του καθετήρα κατά τη διάρκεια κάθε μετακίνησης. Αν χρειάζεται, 

εΙανατοΙοθετήστε τον καθετήρα ώστε το άκρο του να βρεθεί στην εΙιθυμητή 

θέση. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Να είστε Ιροσεκτικοί κατά την τοΙοθέτηση του άκρου του 

καθετήρα. Η μετακίνηση του βραχίονα του ασθενούς στον οΙοίο είναι 

εμφυτευμένο το σύστημα μΙορεί να Ιροκαλέσει μετατόΙιση του άκρου του 

καθετήρα αΙό την εΙιθυμητή θέση. 

12. ΑΙοσύρετε σταδιακά το θηκάρι εισαγωγής αΙό το αγγείο και, αν χρησιμοΙοιείτε 

διαχωριζόμενο θηκάρι, τραβήξτε ταυτόχρονα Ιρος τα έξω τις δύο Ιροεξοχές του 

θηκαριού για να το διαχωρίσετε αΙό τον καθετήρα. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν αΙοσυρθεί το θηκάρι Ιριν αΙό το διαχωρισμό του, υΙάρχει 

κίνδυνος να Ιροκληθεί σχίσιμο της φλέβας. 

13. Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, χρησιμοΙοιώντας τη βελόνα χωρίς 

μύτη και μια σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, κάντε έκΙλυση του καθετήρα με 5 ml 

ηΙαρινούχου διαλύματος (10 έως 100 IU/ml) και κλείστε τον με ένα σφιγκτήρα. 


έχει τοΙοθετηθεί στην εΙιθυμητή θέση. 

15. Αν χρειάζεται, δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα αΙό τη θέση εισαγωγής μέςρι 

το θύλακο της θέσης εισόδου. 


Γ. Χειρουργική τομή 

Η τεχνική αυτή Ιεριγράφει τη χειρουργική τομή και τη χρήση ενός οργάνου μύξης 

φλεβών Ιου Ιαρέχεται με τα συστήματα P.A.S. PORT®. 

1. Κάντε την τομή και αΙοκτήστε Ιρόσβαση στη φλέβα σύμφωνα με το 

καθιερωμέμο Ιρωτόκολλο. 

2. Εισαγάγετε το κωνικό άκρο του οργάνου νύξης φλεβών διαμέσου της τομής και 

Ιροωθήστε το μέσα στη φλέβα. 

3. ΣταθεροΙοιήστε το όργανο νύξης φλεβών. Προωθήστε με Ιεριστροφική κίνηση 

τον καθετήρα κάτω αΙό το όργανο νύξης ωλεβών και μέσα στη φλέβα (Σχήμα 2: 

A - Όργανο νύξης φλεβών, B - Καθετήρας, C - Φλέβα). 

4. Αφαιρέστε το όργανο νύξης φλεβών. 

5. Προωθήστε τον καθετήρα αργά και με μικρά βήματα λέχρι την εΙιθυμητή θέση. 

6. Σύμφωνα με τις καθιερωμένες χειρουργικές διαδικασίες και κατά την κρίσγ 

του ιατρού, ένας φλεβικός καθετήρας μΙορεί να στερεωθεί με ράμματα στη 

ωλεβοτομή. ΑΙοφύγετε το κόψιμο ή/και την αΙόφραξη της φλέβας ή του 

καθετήρα κατά την αΙολίνωση. 


έχει τοΙοθετηθεί στην εΙιθυμητή θέση. 

8. Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα αΙό 

τη θέση της φλεβοτομής μέχρι το θύλακο της θέσης εισόδου. 


V. ΠΡΟΕΤΟΙΜΑΣΙΑ ΘΕΣΗΣ 

ΕΙΣΟΔΟΥ ΚΑΙ ΘΕΣΗΣ 

ΕΙΣΑΓΫΓΗΣ 

A. Προετοιμασία υΙοδόριου θυλάκου 

1. Για τοΙοθέτηση στο βραχίονα, δημιουργήστε έναν υΙοδόριο θύλακο για τη θίση 

εισόδου δίΙλα στο σημείο εισαγωγής στη φλέβα. 

Για τοΙοθέτηση στο στήθος, καθορίστε μια Ιεριοχή για τη θέση εισόδου Ιάνυ 

αΙό ένα οστικό έΙαρμα και δημιουργήστε έναν υΙοδόριο θύλακο για τη θέση 

εισόδου. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Φροντίστε η θύρα του θυλάκου να μη βρίσκεται αΙευθείας 

κάτω αΙό την τομή. ΤοΙοθετήστε τη θύρα έτσι ώστε ο σωλήνας εξόδου να 

ευθυγραμμίζεται με τη ηέση εισόδου στη φλέβα και να μη δημιουργεί 

βρόχο στον καθετήρα (Σχήμα 3). 

2. ΤοΙοθετήστε τη θέση εισόδου ΙερίΙου 0,5 έως 1,0 cm κάτω αΙό την εΙιφάνεια 

του δέρματος, ανάλογα με την ανατομία του ασθενούς και τη θέση της θύρας. 

Αν η θέση εισόδου τοΙοθετηθεί σε μεγάλο βάθος, ενδέχεται να είναι δύσκολγ 

η ψηλάφηση και η ΙροσΙέλασή της. Η θέση εισόδου ΙρέΙει να είναι σταθερή 

71

[el] (ουνεχιζεται) 

εΙάνω στο μυ ώστε να εξασφαλιστεί ϋτι δεν Ιρόκειται να μετακινηθεί μετά την 

τοΙοθέτηση. 

3. ΤοΙοθετήστε τη θέση εισόδου στον υΙοδόριο θύλακο για να εξακριβώσετε αν 

είναι κατάλληλο το μέγεθος του θυλάκου. 

B. Συναρμολόγηση καθετήρα/θέσης εισόδου 

72 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: ΜΗ ΧΡΗΣΙΜΟΠΟΙΕΙΤΕ ΟΡΓΑΝΑ ΓΙΑ ΝΑ ΔΙΕΥΚΟΛΥΝΕΤΕ ΤΗΝ 

ΕΔΡΑΣΗ ΤΟΥ ΣΥΝΔΕΤΗΡΑ. ΜΗ ΧΡΗΣΙΜΟΠΟΙΕΙΤΕ ΛΑΒΙΔΑ Ή ΟΡΓΑΝΑ ΜΕ ΟΔΟΝΤΫΤΕΣ Ή 

ΑΙΧΜΗΡΕΣ ΑΚΡΕΣ για να Ιώοσαρτήσετε τον καθετήρα στη θέση εισόδου, γιατί κάτι τέτοιο 

μΙορεί να Ιροκαλέσει βλάβη στον καθετήρα. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Συνιστάται η Ιροηγούμενη εξάσκηση στην Ιροσάρτηση του 

καθετήρα στη θέσγ εισόδου. 

Αν αΙοσυνδέσετε τον καθετήρα αΙό τη θέση εισόδου ΙρέΙει να αΙοκόψετε ΙεώίΙου 

6 mm αΙό τον καθετήρα Ιριν τον Ιροσαρτήσετε Ιάλι στη θέση εισόδου. 

1. ΔιαΙεράστε το διάφραγμα με μια βελόνα Ιρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία 

μύτη και κάντε έκΙλυση του θαλάμου της θέσης εισόδου χρησιμοΙοιώντας μια 

σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη γεμάτη με ηΙαρινούχο διάλυμα (10 έως 100 IU/ml). 

Κρατήστε το σωλήνα εξόδου σε όρθια θέση για να αΙομακρύνετε όλον τον αέρα 

αΙό το θάλαμο. 

2. Κόψτε τον καθετήρα στο κατάλληλο μήκος, αφαιρώντας το τμήμα με το 

σφιγκτήρα. Φροντίστε να είναι αρκετά χαλαρός ο καθετήρας ώστε να εΙιτρέΙει 

την κίνηση του σώματος και τη σωστή τοΙοθέτηση της θέσης εισόδου. 

3. Ολισθήστε το συνδετήρα ULTRA-LOCK® Ιίσω, Ιρος το Ιερίβλημα της θέσης 

εισόδου για να εμφανίσετε το βολβό στο σωλήνα εξόδου. Ολισθήστε τον 

καθετήρα στο σωλήνα εξόδου της θέσης εισόδου κρατώντας όρθια τη θέση 

εισόδου για να Ιαραμείνει γεμάτη με ηΙαρινούχο διάλυμα (Σχήμα 4). ΑΙοφύγετε 

τη συστροφή ή τη στρέβλωση του καθετήρα κατά τη σύνδεσή του με τη θύρα. 

4. ΤοΙοθετήστε τον καθετήρα και τη θέση εισόδου σε οριζόντια θέση. Ολισθήστε 

τον καθετήρα εντελώς Ιάνω στο σωλήνα εξόδου της θέσης εισόδου και μέσα στο 

συνδετήρα (Σχήμα 5). 

Το άκρο του καθετήρα ΙρέΙει να Ιροωθηθεί Ιέρα αΙό τις οΙές του συνδετήρα μέχρι 

να έρθει σε εΙαφή με το Ιερίβλημα της θέσης εισόδου ή να βρεθεί όσο Ιιο κοντά 

γίνεται σε αυτό. Οι θέσεις των οΙών Ιοικίλλουν ανάλογα με το Ιροϊόν. (Σχήμα 6). 

5. Προωθήστε το συνδετήρα μακριά αΙό το Ιερίβλημα της θέσης εισόδου μέχρι 

να τοΙοθετηθεί δίΙλα στο τμήμα του βολβού με το μεγαλύτερο Ιλάτος, στο 

σωλήνα εξόδου. Κρατώντας το συνδετήρα Ιάνω στο βολβό του σωλήνα εξόδου, 

τραβήξτε αΙαλά τον καθετήρα για να εμΙλέξετε το συνδετήρα, κλειδώνοντας τον 

καθετήρα στη θέση του. 

Για να εξασφαλίσετε σωστή σύνδεση, ο καθετήρας ΙρέΙει να είναι ορατός και 

να εκτείνεται Ιέρα αΙό τις οΙές του συνδετήρα και το άκρο του καθετήρα ΙρέΙει 

να βρίσκεται μεταξύ του συνδετήρα και του Ιεριβλήματος της θέσης εισόδου 

(Σχήμα 7). 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν Ιροωθήσετε το συνδετήρα ULTRA-LOCK® δίΙλα στο τμήμα 

του βολβού με το μεγαλύτερο Ιλάτος, στο σωλήνα εξόδου, εμδέχεται να Ιροκληθεί 

αΙοσύνδεση του καθετήρα αΙό τη θέση εισόδου και Ιιηανή διαρροή στο σύστημα. 

6. ΤοΙοθετήστε τη συναρμολογημένη θέση εισόδου στον Ιαρασκευασμένο υΙοδϋριο 

θύλακο. 

7. Βεβαιωθείτε ότι ο καθετήρας εκτείνεται ομαλά αΙό το σωλήνα εξόδου και είναι 

αρκετά χαλαρός ώστε να μην ασκούνται τάσεις. Η υΙερβολική χαλαρότητα 

ενδέχεται να αυξήσει την Ιιθανότητα στρέβλωσηρ και κάμψης του καθετήρα με 

ενδεχόμενο αΙοτέλεσμα την αΙόφραξη ή/και θρα˝ση του καθετήρα. 

Προχωρήστε στην ενότητα Έλεγχος ροής. 

Γ. Έλεγχος ροής 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Η Ιίεση δεν ΙρέΙει να ξεΙερνά τα 40 psi [2,76 bar, 275 kPa] κατά την 

έκΙλυση του συστήματος με υγρό. Η υΙερβολική Ιίεση μΙορεί να Ιροκαλέσει βλάβη στο 

σύστημα. ΥΙερβολική Ιίεση μΙορεί να Ιροκληθεί αΙό ηλεκτρικές συσκευές έγχυσης ή αΙό 

όλες τις σ˝ριγγες. Όσο μικρότερη είναι η σύριγγα, τόσο υψηλότερη είναι η Ιαραγόμενη 

Ιίεση όταν ασκηθεί η ίδια δύναμη. Μην εΙιμείνετε στην ΙροσΙάθεια έκΙλυσης του 

συστήματος αν συναντήσετε θΙερβολική αντίσταση. Μεταξύ των βλαβών Ιου οφείλονται 

στην υΙερβολική Ιίεση Ιεριλαμβάνονται και η ρήξη ή ο θρυμματισμός του καθετήρα με 

Ιιθανή εμβολή, καθώς και η εξαψγείωση φαρμάκων. 

1. ΣταθεροΙοιήστε τη θέση εισόδου χρησιμοΙοιώντας τον αντίχειρα και ένα 

δήκτυλο. Για να βεβαιωθείτε ότι η ροή είναι ανεμΙόδιστη και δεν υΙάρχουν 

διαρροέρ, κάντε έκΙλυση του συστήματος χρησιμοΙοιώντας μια βελόνα 

Ιρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και μια σύριγγα 10 ml ή 

μεγαλύτερη γεμάτη με ηΙαρινούχο διάλυμα (10 έως 100 IU/ml). 

2. Εφαρμόστε ένα φραγμό ηΙαρίνης συνεχίζοντας την έγχυση ηΙαρινούχου 

διακύματος καθώς αΙοσύρετε τη βελόνα. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Το ΙαραΙάνω βήμα ΙρέΙει να εκτελεστεί για να ελαχιστοΙοιηθεί η 

Ιαλινδρόμηση αίματος στον καθετήρα. 

Δ. Κλείσιμο θέσης 

1. Συρράψτε τη θέση εισόδου στην υΙοκείμενη μυϊκή Ιεριτονία όταν είναι εφικτό 

ή στον υΙοδόριο ιστό χρησιμοΙοιώντας μόνιμα ράμματα σε όλες τις διαθέσιμες 

οΙές ραμμάτων ώστε να εμΙοδίσετε τη θέση εισόδου να αλλάξει θέση λετά την 

τοΙοθέτηση. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Το P.A.S. PORT® Elite διαθέτει δύο οΙές ραμμάτων κοντά στο 

σωλήνα εξόδου και μία διατρήσιμη οΙή ραμμάτων στο Ιίσω μέρος η οΙοία 

μΙορεί να διατρυΙηθεί με συνηθισμένη βελόνα ράμματος. 

2. Κλείστε το θύλακο της θέσης εισόδου, εξασφαλίζοντας ότι η θέση εισόδου δεν 

βρίσκεται αΙευθείας κάτω αΙό την τομή. 

E. Μετεγχειρητική φροντίδα 

Παρακολουθήστε τον ασθενή για τυχόν εΙιΙλοκές αμέσως μετά την εμφύτευσγ του 

συστήματος. 

VI. ΟΔΗΓΙΕΣ ΠΡΟΣΒΑΣΗΣ ΣΤΟ 

ΣΥΣΤΗΜΑ 

A. Εξακρίβωση ακεραιότητας συστήματος 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Μην ξεκινήσετε θεραΙεία ενέσεων ή εγχύσεων αν δεν εΙαληθεύσετε 

την ακεραιότητα του συστήματος. Αν δεν εΙαληθευτεί η ακεραιότητα του συστήματος, 

ενδέχεται να υΙάρχει βκάβη στο σύστημα, η οΙοία μΙορεί να Ιεριλαμβάνει, μεταξύ άλλων, 

ρήξη ή θρυμλατισμό του καθετήρα με Ιιθανή εμβολή, καθώς και εξαγγείωση φαρμάκων. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Η διαδικασία αυτή αΙαιτεί ασηΙτική τεχνική και αΙοστειρωμένο 

εξοΙλισμϋ. 

Πριν ξεκινήσετε μια θεραΙεία ενέσεων ή εγχύσεων είναι σημαντικό να εΙαληθεύσετε 

την ακεραιότητα του συστήματος και να βεβαιωθείτε ότι δεν υΙάρςει βλάβη στο 

σύστημα εκτελώντας τα βήματα 1 έως 10 Ιου ακολουθούν. 

Αν υΙάρχει αμφιβολία για την ακεραιότητα του συστήματος εξαιτίας οΙοιοθδήΙοτε 

αΙό τα βήματα Ιου ακολουθούν, αΙαιτείται Ιεραιτέρω εΙαλήθευση. Αυτό μΙορεί 

να σημαίνει ακτινογράφηση (ακτινοσκόΙηση, ακτίνες Χ). Αν χρησιμοΙοιηθεί 

ακτινογράφηση, ο ασθενής ΙρέΙει να τοΙοθετηθεί σε όρθια θέση με τους βραχίονες 

στα Ιλάγια. 

1. Ρωτήστε ή/και Ιαρατηρήστε αν ο ασθενής έχει αισθανθεί συμΙτώματα Ιου θα 

λΙορούσαν να ΙροειδοΙοιούν για θρυμματισμό ή/και εμβολή του καθετήρα αΙϋ 

τότε Ιου ΙραγματοΙοιήθηκε η τελευταία Ιρόσβαση στο σύστημα, για Ιαράδειγμα, 

εΙεισόδια λαχανιάσματος, Ιόνο στο θώρακα ή αίσθημα Ιαλμών. Αν αναφερθεί 

οΙοιοδήΙοτε αΙό αυτά τα συμΙτώματα, συνιστάται η χρήση ακτίνων Χ για να 

εξακριβωθεί αν υΙάρχουν Ιροβλήματα με τον καθετήρα.

2. Εξετάστε και ψηλαφήστε το θύλακο της θέσης εισόδου και την οδό του 

καθετόρα για ερύθημα, οίδημα, ευαισθησία ή λοίμωξη Ιου ενδέχεται να 

υΙοδηλώνει διαρροή στο σύστημα. Αν υΙοψιάζεστε διαρροή στο σύστημα, 

συνιστάται η χρήση ακτίνων Χ για να ενακριβωθεί αν υΙάρχουν Ιροβλήματα με 

το σύστημα. 

3. Ετοιμάστε το στείρο Ιεδίο και τις Ιρομήθειες. 

4. Προετοιμάστε τη θέση για την ένεση ή την έγχυση. 

5. ΑναισθητοΙοιήστε την Ιεριοχή της Ιαρακέντησης, αν το εΙιθυμείτε. 

6. ΧρησιμοΙοιώντας σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, ετοιμάστε τη βελόνα Ιρόσβασης 

PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και οΙοιοδήΙοτε Ιροσαρτημένο σετ 

Ιροέκτασης για να αΙολακρύνετε όλον τον αέρα αΙό τη διαδρομή του υγρού. 

Μη χρησιμοΙοιείτε τις συνηθισμένες υΙοδόριες βελόνες για να διαΙεράσετε 

το διάφραγμα, γιατί μΙορεί να Ιροκαλέσετε βλάβη στο διάφραγμα και Ιιθανή 

διαρροή. 

7. ΕντοΙίστε τη θέση εισόδου με ψηλάφηση και ακινητοΙοιήστε την, 

χρησιμοΙοιώντας τον αντίχειρα και τα δάκτυλα του μη βασικού χεριού. 

8. Εισαγάγετε την αμβλεία βελόνα διαμέσου του δέρματος και του διαφράγματος 

της θέσης εισόδου υΙό γωνία 90Æ σε σχέση με το διάφραγμα. Για να αΙοφύγετε 

την ένεση στον υΙοδόριο ιστό, Ιροωθήστε αργά τη βελόνα μίχρι να ακουμΙήσει 

τη βάση του θαλάμου της θέσης εισόδου (Σχήμα 8). 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Μη δώσετε κλίση και μη μετακινήσετε μΙρος-Ιίσω τη βελόνα 

αφού τρυΙήσετε το διάφραγμα, γιατί υΙάρχει κίνδυνος να Ιροκαλέσετε διαρροή υγρού 

ή βλάβγ στο διάφραγμα. 

9. Αναρροφήστε για εΙιστροφή αίματος. Δυσκολία στη λήψη αίματος μΙορεί να 

σημαίνει αΙόφραξη του καθετήρα ή ακατάλληλη θέση της βελόνας. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Η Ιίεση δεν ΙρέΙει να ξεΙερνά τα 40 psi [2,76 bar, 275 kPa] κατά την 

έκΙλυση του συστήματος με υγρό. Η υΙερβολική Ιίεση μΙορεί να Ιροκαλέσει βλάβη στο 

σύστημα. ΥΙερβολική Ιίεση μΙορεί να Ιροκληθεί αΙό ηλεκτρικές συσκευές έγχυσης ή αΙό 

όλες τις σ˝ριγγες. Όσο μικρότερη είναι η σύριγγα, τόσο υψηλότερη είναι η Ιαραγόμενη 

Ιίεση όταν ασκηθεί η ίδια δύναμη. Μην εΙιμείνετε στην ΙροσΙάθεια έκΙλυσης του 

συστήματος αν συναντήσετε θΙερβολική αντίσταση. Μεταξύ των βλαβών Ιου 

οφείλονται στην υΙερβολική Ιίεση Ιεριλαμβάνονται και η ρήξη ή ο θρυμματισμός του 

καθετήρα με Ιιθανή εμβολή, καθώς και η εξαψγείωση φαρμάκων. 

10. ΧρησιμοΙοιώντας δεύτερη σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, κάντε έκΙλυση του 

συστήματος με 10 ml φυσιολογικού ορού, Ιροσέχοντας να μην εφαρμόσετε 

υΙερβολική δύναμη στγ σύριγγα. Δυσκολία στην ένεση ή έγχυση υγρού μΙορεί 

να σημαίνει αΙόφραξη του καθετήρα. 

Κατά τη διάρκεια της έκΙλυσης με φυσιολογικό ορό, εξετάστε το θύλακο 

της ηέσης εισόδου και την οδό του καθετήρα για οίδημα και ρωτήστε ή 

Ιαρατηρήστε αν ο ασθενής αισθάνεται κάψιμο, Ιόνο ή ενόχληση στην Ιεριοχή 

της θέσης εισόδου. Αν Ιαρουσιαστεί οΙοιοδήΙοτε αΙό αυτά τα συμΙτώματα ή/και 

Ιαρατηρηθεί οίδημα στο θύλακο της θέσης εισόδου και της οδού του καθετήρα, 

θα ΙρέΙει να υΙοψιαστείτε εξαγγείωση υγρού στο θύλακο της θέσης εισόδου ή 

στην οδό του καθετήρα. 

A.1 ΕΙαλήθευση ακεραιότητας συστήματος 

– Η θέση εισόδου δεν θα χρησιμοΙοιηθεί 

αμέσως 

1. Προσαρτήστε μια σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη η οΙοία Ιεριέχει 5 ml ηΙαρινούχου 

διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). 

2. Δημιουργήστε ένα φραγμό ηΙαρίνης ενσταλάζοντας 5 ml ηΙαρινούχου 

διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). Για να διατηρήσετε θετική Ιίεση, κλείστε με ένα 

σφιγκτήρα τη σωλήνωση τοθ σετ Ιροέκτασης κατά την έγχυση του τελευταίου 

0,5 ml ηΙαρινούχου διαλύματος. 

3. ΑΙοσύρετε την αμβλεία βελόνα. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Αν χρησιμοΙοιείτε ευθεία βελόνα με αμβλεία μύτη, 

σταθεροΙοιήστε τη θέση εισόδου και αΙοσύρετε τη σύριγγα και την αμβλεία 

βελόνα κατά την έγχυση του τελευταίου 0,5 ml. 

4. ΑΙορρίψτε τις βελόνες και τις σύριγγες σύμφωνα με το καθιερωμένο 

Ιρωτόκολλο. 

A.2 ΕΙαλήθευση ακεραιότητας συστήματος 

– Η ένεση ή έγχυση θα ξεκινήσει αμέσως 

1. Ασφαλίστε τη βελόνα με την αμβλεία μύτη σύμφωνα με το καθιερωμένο 

Ιρωτόξολλο. Αντικαταστήστε τη σύριγγα με μια καλύΙτρα έγχυσης, ενδοφλέβια 

σωλήνωση ή συσκευή Ιρόσβασης χωρίς βελόνα. 

2. Καθαρίστε την καλύΙτρα έγχυσης ή το Ιεριστόμιο του σετ Ιροέκτασης σύμφωνα 

με το καθιερωμένο Ιρωτόκολλο. 

3. Συνδέστε το σύστημα Ιαροχής υγρού σύμφωνα με το καθιερωμένο Ιρωτόκολλο. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Για την αλλαγή σωλήνωσης, εφαρμόστε τις κατευθυντήριες 

οδηγίες των Κέντρων Ελέγχου και Πρόληψης Νόσων (Centers for 

Disease Control and Prevention, CDC) ή την καθιερωμένη Ιολιτική του 

νοσοκομείου/ιδρύματος. 

4. Ασφαλίστε όλες τις συνδέσεις. 

5. Αρχίστε την έγχυση ή κάντε την ένεση. 

ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Για να αΙοφύγετε Ιιθανή καθίζηση των φαρμάκων και εΙακόλουθη 

αΙόφραξη του καθετήρα, ΙρέΙει να εκΙλύνετε Ιλήρως το σύστημα με κατάλληλο διάλυμα 

Ιριν και μετά αΙό κάθε ένεση ή έγχυση κατά τη χορήγηση φαρμάκων Ιου μΙορεί να είναι 

ασύμβατα μεταξύ τους. Συμβουλευτείτε τις ειδικές οδηγίες του κατασκευαστή και τις 

ετικέτες τυν φαρμάκων Ιριν αΙό τη χορήγηση. 

6. Όταν ολοκληρωθεί η έγχυση ή η ένεση, κάντε έκΙλυση του συστήματος με 10 ml 

φυσιολογικού ορού χρησιμοΙοιώντας σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη και συνεχίστε 

με μία αΙό τις Ιαρακάτω ενέργειες: 

• Κάντε μία ακόμη ένεση ή αρχίστε την εΙόμενη έγχυση. 

• Δημιουργήστε ένα φραγμό ηΙαρίνης ενσταλάζοντας 5 ml ηΙαρινούχου 

διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). Για να διατηρήσετε θετική Ιίεση, κλείστε με ένα 

σφιγκτήρα τη σωλήνωση τοθ σετ Ιροέκτασης κατά την έγχυση του τελευταίου 

0,5 ml ηΙαρινούχου διαλύματος. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Αν χρησιμοΙοιείτε ευθεία βελόνα με αμβλεία μύτη, 

σταθεροΙοιήστε τη θέση εισόδου και αΙοσύρετε τη σύριγγα και την αμβλεία 

βελόνα κατά την έγχυση του τελευταίου 0,5 ml. 



B. Χρονοδιάγραμμα έκΙλυσης 

Η ακεραιότητα του συστήματος ΙρέΙει να εΙαληθεύεται Ιριν αΙό την έκΙλυση της 

θέσης εισόδου (δείτε την ενότητα Εξακρίβωση ακεραιότητας συστήματος). 

Διατηρήστε τη βατότητα του συστήματος κάνοντας εκΙλύσεις με ηΙαρινούχο 

διάλυμα τουλάχιστον μία φορά το μήνα όταν δεν χρησιμοΙοιείται. 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Το αυτοσφραγιζόμενο διάφραγμα μιας φλεβικής θέσης 

εισόδου P.A.S. PORT® Elite εΙιτρέΙει έως 500 τρυΙήματα με βελόνα Ιρόσβασης 

PORT-A-CATH® 22 G (0,7 mm). 

73

[el] (ουνεχιζεται) 

74 

Γ. Διαδικασία δειγματοληψίας αίματος 

(Φλεβικά συστήματα μόνο) 

Η ακεραιότητα του συστήματος ΙρέΙει να εΙαληθεύεται Ιριν αΙό την εκτέλεση μιας 

διαδικασίας δειγματοληψίας αίματος (δείτε την ενότητα Εξακρίβωση ακεραιότητας 

συστήματος). 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Συνιστάται η χρήση σύριγγας 10 ml ή μεγαλύτερης για ένεση ή 

έγχυση υγρών διαμέσου του συστήματος. 

1. Κάντε έκΙλυση του συστήματος χρησιμοΙοιώντας μια βελόνα Ιρόσβασης 

PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη με 10 ml φυσιολογικού ορού για να 

εΙαληθεύσετε ότι δεν υΙάρχει αΙόφραξη στο σύστημα. 

2. ΑΙοσύρετε αργά τουλάχιστον 5 ml αίματος και αΙορρίψτε το. 

3. ΑΙοσύρετε τον αΙαραίτητο όγκο αίματος. 

4. Εγχύστε αμέσως 20 ml φυσιολογικού ορού. 

5. Δημιουργήστε ένα φραγμό ηΙαρίνης ενσταλάζοντας 5 ml ηΙαρινούχου 

διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). Διατηρήστε θετική Ιίεση αΙοσύροντας τη 

σύριγγα κατά την έγχυση του τελευταίου 0,5 ml ηΙαρινούχου διαλύματος. 



Δ. ΔιακοΙή χρήσης συστήματος 

Αν αΙοφασιστεί ότι το σύστημα δεν είναι Ιλέον αΙαραίτητο για θεραΙεία, ο ψιατρός 

θα ΙρέΙει να εξετάσει την ΙερίΙτωση αφαίρεσης του συστήματος. Αν το σύστημα 

Ιαραμείνει στη θέση του, συνιστάται η Ιεριοδική χρήση ακτίμων Χ με τον ασθενή 

σε όρθια θέση και με τα χέρια στα Ιλάγια ώστε να εντοΙιστούν Ιροβλήματα του 

συστήματος, όΙως η σύνθλιψη του καθετήρα μεταξύ της κλείδας και της Ιρώτης 

Ιλευράς, κάτι Ιου μΙορεί να Ιροκαλέσει θρυμματισμό του καθετήρα και εΙακόλουθη 

εμβολή. 

E. Βιβλιογραφία 



2. Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization 

from Totally Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013. 

3. Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments 

Embolization. J Vascular Dis 1997;2:117. 

4. Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous 

Catheter Fracture Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical 

Radiology 1995;50:59. 

5. Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization 

of a Central Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical 

Oncology 1998;10:412. 

6. Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter 

fracture and embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998;6:403. 

7. Lafreniere, R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the 

“Pinched-Off sign.” J Surgical Oncol 1991; 47:261. 

8. Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda 

EA, Andvis DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian 

Venous Access Devices. Radiology 1990; 177:353. 

9. Franey T, DeMarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization 

in a totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 

12:528. 

10. Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management 

of thrombotic catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22 

ΣΗΜΕΙΫΣΗ: Περιλαμβάνεται η ημερομηνία έκδοσης των Οδηγιών Χρήσης για 

την την Ιληροφόρηση του ιατρού. Αν έχει Ιεράσει ένα έτος μεταξύ αυτής της 

ημερομηνίας και της χρήσης του Ιροϊόντος, ο ιατρός θα ΙρέΙει να εΙικοινωνήσει 

με την εταιρεία Smiths Medical MD, Inc. για να Ιληροφορηθεί αν υΙάρχει Ιιο 

Ιρόσφατη αναθεώρηση των Οδηγιών Χρήσης. 

Ημερομηνία έκδοσης: 2005-08 

Τα Ιροϊόντα Ιου Ιεριγράφονται καλύΙτονται αΙό έναν ή Ιερισσότερους αΙό τους εξής 

αριθμούς ευρεσιτεχνίας Η.Π.Α. 4.880.414, και 4.963.133. 

Οι εΙωνυμίες PORT-A-CATH, ULTRA-LOCK και P.A.S. PORT είναι εμπορικά σήματα 

των εταιριών Smiths Medical. Το σύμβολο δηλώνει ότι έχει κατατεθεί στο Γραφείο 

Ευρεσιτεχνιών και Ελπορικών Σλπορικών Σημάτων ® των Η.Π.Α. και σε ορισμένες άλλες 

χώρες. 

© 2005 Smiths Medical ταιρίες. Με επιφύλαξη όλων των δικαιωμάτων.

Smiths Medical MD, Inc. 

St. Paul, MN 55112 USA 

1 800.426.2448 (USA), +1 651.633.2556 

www.smiths-medical.com 

Smiths Medical International Ltd. 

WD24 4LG, UK 

Tel +44 (0)1923 246434 

B 

2005-08 

40-5123-24B

B 

A 

D. Zurn 11/18/99 

Di-Lock Introducer.eps 

Vein Intro 

in use.eps C 

D. Zurn 9/22/98 

11/17/99 D. Zurn 

Di-Lock Introducer #2.eps 

B 

C 

B 

A 

C 

D

D 

9/9/99 D. Zurn 

«PP placement no-loop»

E 

Sequence» 

Elite «PP 

D. Zurn «PP Elite Sequence» 

Zurn 

F 

D. 

D. Zurn «PP Elite Sequence» 9/8/99 

G 

H 

I 

«PP Elite cross-section» 

D. Zurn, 11/3/99

Instructions for Use - Smiths Medical

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?