De danske svampenavne 2003 - Mycokey

3) Vårbægerfamilien. Familienavnet Sarcosomataceae baserer sig på slægtsnavnet Sarcosoma, en slægt der ikke
findes i Danmark og som derfor ikke har noget dansk navn. Vi har valgt at navngive familien vårbægerfamilien,
idet næsten alle familiens arter kan sætte frugtlegemer i perioden februar-april.
4) Kernesvampe. Allerede i 1800-tallet anvenders navnet kiærnesvampe om klassen Pyrenomycetes (Hornemann
1837: 752, E.Rostrup 1869:68).
5) Kulkernesvampordenen & kulkernesvampfamilien. Navnet kulkernesvampordenen anvendes hos Lange (1961:
46) for ordenen Sphaeriales (tidligere kaldes ordenen for kernesvampordenen (M.Lange 1955:65)). Navnet
kulkernesvampordenen anvendes senere i litteratur om ordenen Xylariales (fx H.Dissing m.fl.1992:53), ligesom
navnet kulkernesvampfamilien anvendes om familien Xylariaceae. Navnet kulkernesvamp anvendes derimod
ikke på slægts- eller artsniveau (Xylaria hedder stødsvamp).
6) Kuglesækordenen. Navnet anvendes af både Lange og Dissing om ordenen Plectascales, hvori bl.a. hovsvamp
(Onygena) samt en råkke perfekte stadier af velkendte slægter med imperfekte frugtlegemer, fx Penicillium og
Aspergillus placeres (M.Lange 1955:73, Dissing m.fl. 1992).
7) Tyksæksvampe, tyksækordenen & tyksækfamilien. I M.Lange (1955:77) introduceres navnet tyksækordenen om
ordenen Pseudosphaeriales, der omtrent svarer til vor klasse Loculoascomycetes. Navnet er senere anvendt af
H.Dissing m.fl. (1992) om ordenen Pleosporales, der nogenlunde svarer til vor orden Dothideales, som derfor
kaldes for tyksækordenen. Dette medfører, at familien Dothideaceae får navnet tyksækfamilien. I stil med navnene
for de andre klasser af sæksporesvampe (skivesvampe og kernesvampe) har vi navngivet den tredie hovedgruppe
(Loculoascomycetes) tyksæksvampe.
8) Sækdugsvampe & sækdugordenen. Lange anvender navnet sækdugordenen om ordenen Taphrinales (M.Lange
1955:81). Senere bruger Dissing navnet sækdugsvampe om underklassen Taphrinomycetidae (Dissing m.fl.
1992:71), der tildels svarer til vor klasse Taphrinomycetes, der derfor her benævnes sækdugsvampe. (Slægten
Taphrina har ikke noget almindeligt brugt dansk navn, dog anvender Rostrup i en periode navnet heksekostsvamp
herom (se fx E.Rostrup 1889:21)).
9) Gærsvampe & gærsvampordenen. Gjærsvampe anvendes allerede af Rostrup om hans Saccharomycetes, der
svarer til vor klasse Endomycetes (Rostrup 1891:138). Lange (1955: 82) anvender navnet gærsvampordenen om
ordenen Endomycetales. („Gær“ i almindelig forstand (bagerigær) er slægten Saccharomyces).
10) Basidiesvampe. Allerede Rostrup anvender navnet basidiesvampe om sin klasse Basidiomycetes, der svarer til vor
afdeling Basidiomycota (E.Rostrup 1904:24) . En lignende navngivning bruges af Ferdinandsen og Winge (1912-
28/1943). I 1937 anvender N.F. Buchwald imidlertid navnet køllesporesvampe (N.F.Buchwald 1937:19), hvorefter
M.Lange i 1955 indfører navnet stilksporesvampe for gruppen, et navn der i de sidste 30 år har været
dominerende (M.Lange 1955:88, H.Dissing m.fl. 1992:94). Navneskiftet til stilksporesvampe er imidlertid af to
årsager uheldigt: Dels ligger navnet stilksporesvampe så tæt på navnet stilkporesvampe (slægten Polyporus), at
man ofte oplever misforståelser, dels er navnet misvisende, da sporerne ikke dannes på „stilke“ men på basidier,
jævnfør sæksporesvampene, der danner deres sporer i sække. (Iøvrigt er menigen med „stilk-“ uklar. Der hentydes
vel enten til basidiens sterigme eller til at sporer fra basidiesvampe oftest har en lille „stilkagtig“ udvækst
(apiculus) – under alle omstændigheder er ordet „stilk“ ikke en morfologisk term, der forekommer i dansk
svampelitteratur). Af de nævnte grunde genindførte vi i Danske storsvampe navnet basidiesvampe om afdelingen
Basidiomycota (Petersen & Vesterholt 1990:16).
11) Judasøreordenen & judasørefamilien. I Ferdinandsen og Winge anvendes navnet øresvamp om slægten Auricularia
– en navngivning der kan føres tilbage til 1869, hvor Rostrup bruger navnet øresvamp for slægten Exidia
incl. judasøre (Ferdinandsen og Winge 1912-28/1943, E.Rostrup 1969). Familien Auriculariaceae kaldes som
følge heraf for „Øresvampe“. Bl.a. Dissing har fulgt denne tradition, og kalder ordenen Auriculariales for øresvampordenen
(Dissing m.fl. 1992:138). I navnelisten (Knudsen & Sørensen 1985:4) indføres imidlertid navnet
judasøre for slægten Auricularia. Vi har i Petersen & Vesterholt (1990:83) ladet familie- og ordensnavne følge
det nye slægtsnavn, og således introduceret navnene judasørefamilien og judasøreordenen.
13