Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium

Typografiske fagudtryk
Typografi
Typografi er læren om skrifttypernes oprindelse,
erkendelsen af deres anvendelse ud fra funktionelle
som æstetiske krav, ordning af satsens enkelte
elementer (brødtekst, rubrik, illustration, andre grafiske
elementer og farve), samt deres gruppering og
placering på en given flade.
Niels Bøje Ziegler

Typografiske fagudtryk
6. udgave
© Niels Bøje Ziegler
Bogen er sat med Klavika, Angie’s New House,
The Sans og Stempel Garamond
Forsidedesign: Karen Winther
Art director, forside: Niels Bøje Ziegler

Accent
Aksi al typografi
Aldus-blad
Alinea-tegn
Amper sand
And
Antikva
Aste risk
Asym me tri
Auto
Basis li nie
Bin de streg
Blå kopi
Blind ma te ri ale
Bogblok
Bold
Bour geois
Bred de felt
Bril lant
Broadsheet
Brød skrift
Brød tekst
Brøk tal
Bryl lup
Bullet
Byline
Cen tre ret
Cicero
Cita ti ons tegn
Cro ma lin
Dæk
Dele a tur
Design
Dia mant
Dis play skrif ter
Dob belt ci cero
Dob belt mit tel
Dummy
Em-space
En-space
Et-tegn
Euro pa-skala
Exli bris
Fag
Fagblad/Tidsskrift
Fak si mile
False
Far ve strip
Fast for- og bag kant
Figur sats
Fisk
Flo der
Flyveblad (indbundne bøger)
Font
For mat
For me ring
For ri der
Forsatspapir (indbundne bøger)
Forsatsspejl (indbundne bøger)
Foto gra fisk prø ve tryk
Fransk hore unge
Fremhævelser
Friblad
Frit læg ning
Fron ti spice
Fusk
Gam mel antikva
Garniture
Generel knibning
Generel spatiering
Gevi ert
Grid
Gro tesk
Grund li nie
gyldne snit, Det
Hævede tal (tegn)
Halv ge vi ert
Halvtoneoriginal
Hånd sats
Høj for mat
Hore unge
Hoved
Hoved ru brik
Hoved steg
Illu mi na tor
Ind ryk ning
Indekstal (Indekstegn)
Index (Indeks)
Ini tial
Inku na bel
Inter punk tion
ISBN-num mer
Jom fru
Juste ret sats
Kanon
Kapi tæ ler
Kegle
Ker ning
Knib ning
Kolo nel
Kolofon
Kolum ne ti tel
Kolumne
Kom bi ne ret
Kom pres
Kor pus
Kor rek tur
Kor rek tur tegn
Kri tisk klamme
Kur siv
Læs bar hed
Læse lig hed
Layout
Let ra set
Let ter spa cing
Levende kolumnetitel
Liga tur
Lige sider
Lille cicero
Linie af stand
Logo type
Løs bag kant
Løs for kant
Luft
Lysmål
Magasin
Maju skel tal
Maju skler
Man chet
Mar gi na ler
Mate ma ti ske tegn
Mate rie
Medi æ val-tal
Mel lem ru brik
Mel lems lag
Mid del li nie
Minu skel tal
Minu skler
Mit tel
Moiré
Mon tage
Ned ryk ning
Nega tiv skyd ning
Nega tiv tekst
Non pa reille
Nor mal si den
Norm
Ny typo grafi
Obli que
Ombryd ning
Omløb
Opslag
Ordi nær
Ordmellemrum
Ori gi nal
Orna ment
Over længde
Over lig ger
Oza lid
Pagina
Parregulering
Pay-off
Periodicum
Perle
Perm (indbundne bøger)
Petit
Pi-skrift fonte
Pica
Point (pt)
Potenstal (tegn)
Præliminærsider
Prø ve si der
Punkt (pkt)
Rafle ud
Raster
Reg let ter
Regi ster
Regulering
Rubrik ker
Rundt lø bende rubrik
Ryg steg
Sænkede tal (tegn)
Sats
Sats for mat
Sats spejl
Serif
Siderubrik
Ska la tryk
Skær sats
Skraf fe ring
Skrift
Skrift bredde
Skrift fa mi lie
Skrift gar ni ture
Skrift grad
Skrift ka rak ter
Skrift snit
Skrift styrke
Skrift type
Skriftfont
Skyd ning
Smuds ti tel
Snit
sos
Spa tie
Spa tie ring
Spær ring
Spal te bredde
Spal te mel lem rum
Spe cial farve
Spi se sed del
Spids ko lumne
Spies
Stå ende
Staffagefarve
Streg
Streg styrke
Stregmaterialet
Tabloid
Tagline
Tal og majuskellinier
Tan ke streg
Tekst (Text)
Ter tia
Thin-space
Titel
Track ing
Tre delt linie fald
Trom pet
Trykkested
Typo grafi
Typo me ter
Udfal dende bil lede
Udgangs li nie
Udlig ning
Udskyd ning
Ulige sider
Uncial
Under længde
Under ru brik
Vari able ord mel lem rum
Ver sa ler (Versalier)
Vig net
x-højde
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Accent
Et tegn, pla ce ret over eller under visse
bog sta ver, der angi ver, hvor dan lyden skal
udta les: accent grave (à), accent aigu (é),
accent cir kum fleks (ê), accent trema (ä),
accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).
Aksi al typografi
Typografisk opbygning af en side hvor alle
objekter (rubrikker/billeder) bliver centreret
om en midterakse. Se også Centreret.
Aldus-blad
Er en lille blomst eller bladlignende vignet
❦ • ••(ornament) der tidligere blev
benyttet som dekoration, fx på bogens titelblad.
Er opkaldt efter den venitianske
bogtrykker Aldus Manutius. Kaldes også
Aldus Fleuron (blomst) og Aldus Hedera
(latin: Efeu).
Alinea-tegn
I ældre tid blev starten af et nyt afsnit i
brødteksten markeret, ved at afsætte plads
i satsen og indmale et tegn i en rød eller
blå farve, når arket var trykt. Dette tegn
kaldes alinea-tegnet: ❡.
❡Tegnet blev indsat for at satsen kunne
fastholde indtrykket af en fast venstrekant,
så den rektangulære kolumne kunne fastholdes.
Med tiden glemte man oftere og
oftere at indmale alinea-tegnet for til sidst
bevidst at udelade det. Men indrykningen
af tekstlinien blev bevaret.
Amper sand
&-tegn. Kal des også et-tegn, da et er det
latinske ord for og. Er en ligatur af bogstaverne
e og t. Benyttes især i firmanavne:
Jensen&Co.
Antikva
Fra det latin ske ord anti qua: gam mel.
Latinsk (romersk) skrift type i mod sæt ning
til goti ske skrift ty per.
And
Usand nyhed.
Aste risk
Lille stjer ne for met tegn *, der tidligere
blev benyt tet som hen vis ning i brødteksten
til f.eks. en fod note i en bog.
Asym me tri
Gra fisk arran ge ment der er afba lan ce ret på
fla den uden hen syn til fla dens mid ter akse.
Auto
Teg ning eller foto der i repro duk ti ons-led -
det er ilagt raster.
Basis li nie
Den bundlinie som bog sta verne er for ankret
til. Alle skrift stør rel ser i en linie vil
blive for ank ret til denne linie, så de hol der
fod. Kal dtes i blysats for grund li nie.
4
Bin de streg
Anven des som dele streg til at for binde stavel
ser af et ord der er delt ved juste ring af
lini erne samt til at for binde flere ord eller
navne. Benyt tes i dag også i betyd nin gen
fra og til fx 1990-91, hvor man tid li gere
benyt tede halv ge vi ert tan ke stre gen. Halvge
vi ert tan ke stre gen er jeg selv begyndt at
benytte igen, da tal lene pla ce res lidt læn gere
fra hin an den, fx 1990 – 91 i ste det for
1990-91. Men det kom mer meget an på
den valgte skrift font.
Blind ma te ri ale
Typo gra fisk sat sma te ri ale uden tryk givende
ele men ter. And vend tes i bly sats til
ord mel lem rum, skyd ning og mel lems lag,
dvs. luft.
Blå kopi
Kor rek tur af tryk af ark mon ta gen. Kal des
også Oza lid.
Bogblok
Alle siderne i den trykte bog kaldes tilsammen
for bog blok. Men også ind mad eller
materie kan forekomme. Mod sat omsla get.
Bold
Engelsk udtryk for det halv fede skrift snit.
Bour geois
Gam melt udtryk for skrift gra den 9 pt.
Bred de felt
Tidligere: typebredde. Den bredde et givent
skrift tegn opta ger, incl. luft på siderne
af skrift teg net (for-/ bag bredde).
Bril lant
Gam melt udtryk for skrift gra den 3 pt, der
i bly sats var den mind ste skrift grad.
Broadsheet
Broadsheet er det oprindelige avisformat
benyttet af den mere seriøse del af den
danske presse. Formatet ligger inden for
størrelsen 400¥560 mm. Formatet er dobbelt
så stort som tabloidformatet (se Tab -
loid).
Bryl lup
Gam melt typo gra fisk udtryk for, at et eller
flere ord fejl ag tigt er sat to gange efter hinan
den i sat sen.
Brød tekst
Den løbende tekst i en tryk sag.
Brød skrift
Kal des også grund skrift. Den skrift font og
skrift grad der er valgt til den løbende tekst
i en tryk sag. Grads tør relse almin de lig vis
mel lem 9 pt og 12 pt. Ordet »Brød« stammer
fra sæt ning med de skrifts tør rel ser der
oftest blev benyttet i sætteriet. Derved
kunne indkøbet af skriftgraden forrente sig
og give typo gra fen det dag lige brød.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Brøk tal
Fin des i to ver si o ner.
1. Den skrå brøk: ¾ hvor hvert taltegn fylder
ca. ½ gevi ert i bredden og er en anelse
mindre end skriftfontens x-højde. Brøkstregen
er skrå og nævneren holder grundlinie.
2. Den lige brøk: hvor brøk stre gen er
vand ret og taltegnene en anelse mindre end
skriftfontens x-højde. Nævneren holder
ikke grundlinie, men går lidt under den på
grund af den vandrette streg og luften omkring
denne.
Bullet
Er oftest en rund prik: ●, men den kan
også være firkantet: ■ ◆, trekantet: ▲ eller
et mere illustrativt symbol: ❀. Benyttes i
punktopstillinger som en slags »eyecatcher«,
for at føre øjet ind til den efterfølgende
tekst. Bulleten holdes altid fri i forkanten.
Afstanden til den efterfølgende
tekst skal være et ordmellemrum og der
skal ikke en blank linie mellem hvert afsnit
i punktopstillingerne.
Byline
For fat te rens eller foto gra fens navn eller
nav net på den grafiske desig ner sat i en
lille skriftgrad. Anven des i f.eks. avi ser,
uge blade og maga si ner.
Cen tre ret
Sats stykke, hvor lini erne er midt stil let på
for ma tet; cen tre ret om en mid ter akse.
Cicero
Skrift grad på 12 pt. Navnet stammer øjensynlig
fra, at skriftgraden blev benyttet til
den udgave af Ciceros værk »De oratore«
som Peter Schöffer trykte i Mainz 1466.
Des uden måle en hed i det euro pæ i ske typo
gra fi ske måle sy stem. Sva rer til 4,51 mm.
Cita ti ons tegn
Anfør sels tegn; gåse øjne. Benyt tes i Danmark
som kom ma form „xx“, ”xx” eller
fransk form »xx«.
Cro ma lin
Foto gra fisk prø ve tryk af far ve re pro duk-
ti o ner.
Dele a tur
Kor rek tur tegn for udgår eller fjer nes.
Design
Engelsk ord for »formgivning«. Benævnelse
for en skabelsesproces. At designe
består både af en intellektuel proces, der
omfatter analyse, kommunikation, histo -
rie fortælling, æstetik, komposition samt
typografi og en håndværksmæssig for ståelse
for fremstillingsprocessen.
Dia mant
Gam melt udtryk for skrift gra den 4 pt.
5
Dis play skrif ter
Engelsk/dansk beteg nelse for skrift fonte,
der er spe cielt udfor met til brug som overskrif
ter i magasiner og brochurer samt til
alle former for reklame. De er ofte, men
ikke nødvendigvis, dekorative og kan være
svære at læse. Derfor er de kun udformet
til brug i store skriftgrader.
Dob belt ci cero
Gam melt udtryk for skrift gra den 24 pt.
Dob belt mit tel
Gam melt udtryk for skrift gra den 28 pt.
Dummy
En pro to type af en tryk sag i kor rekt format,
papir type og omslag (evt. ind binding),
hvor siderne kan være blanke eller
hvor tryk sa gens lay out og typografi er
ind teg net.
Dæk
Angi velse af hvor mange linier en rubrik i
en avis fyl der.
Em-space
Engelsk beteg nelse for gevi ert. Refe re rer
til bog stav m’s bred de felt. Se også Geviert.
En-space
Den halve bredde af en Em-space. Refe rerer
til bog stav n’s bred de felt. Se også Halvgeviert
Et-tegn
&-tegn. Se Amper sand.
Euro pa-skala
Inter na ti o nalt 4-farve blan dings sy stem
med grund far verne gul, magenta, cyan og
sort.
Exli bris
Boge jer mærke. En kunst ne risk udfor met
mær kat der af bogens ejer blev ind klæ bet
på omsla gets inder side.
Fag
Et rum i en sæt te kasse.
Fagblad/Tidsskrift
Er et periodicum, der er styret af den indholdsmæssige
historiefortælling. Teksten
som journalisten har skrevet har førsteprioritet,
mens billederne mere fungerer
som en slags harmonika, der kan gøres
større eller mindre efter behov. Der designes
ikke specielle start opslag til artiklerne,
men de får en ensartet, standardopsætning
bladet igennem. Udkommer oftest hver
14-dag eller én gang om måneden
Fak si mile
Nøj ag tig kopi, f.eks. af en gam mel tryk sag
eller af en under skrift.
False
Folde et stykke papir eller et trykark.
Far ve strip
Kon trol strip der ind sæt tes på ark mon ta gen
til kon trol af pla de ko pie ring og tryk ning.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Fast for- og bag kant
Juste rings me tode, hvor lini erne flug ter i
både højre og ven stre side. Ord mel lemrum
mene er vari able. Se også Justeret sats.
Figur sats
Egent lig beteg nelse for opsæt ning og ombryd
ning af sats li nier så de dan ner en figur,
fx en vase. I dag er det beteg nelse for at
sats li ni erne stand ser i en vis afstand fra en
streg teg ning, så de er med til at understrege
figu rens form.
Fisk
1. Typo gra fisk udtryk for bly sats der er
fal det fra hin an den: gået i fisk. 2. Skrift der
er lagt af i en for kert sæt te kasse eller et
bog stav der lig ger i et for kert fag: der er
fisk i kas sen.
Flo der
Typo gra fisk udtryk som anven des ved sats,
hvor ord mel lem rum mene flug ter lod ret og
er så store, at de dan ner synlige hvide lodrette
stri ber i sats bil le det.
Flyveblad (indbundne bøger)
Den frie del af forsatspapiret der ikke limes
til for- og bagpermens indersider.
Font
Engelsk ord for skrift font.
For mat
1. Det samme som sats for mat, dvs. lini ens
længde. 2. Anven des også om tryk sa gens
stør relse, f.eks. højformat og tværformat..
For me ring
Den del af bogom sla get eller bog bin det
der lig ger ud over bog blok kens for mat.
For ri der
Også kal det trom pet eller over lig ger. En linie
der er pla ce ret over hoved ru brik ken i
en min dre skrift grad. Anven des især i maga
si ner.
Forsatspapir (indbundne bøger)
Papir, firesidet ark, ofte i en kontrastfarve
og/eller anden type/gramvægt end bogens
papir (i ældre tid mamoreret), der placeres
foran og bag bogblokken og indklæbes på
for- og bagpermens indersider samt i bogblokkens
bagkant. Se også flyveblad og
forsatsspejl.
Forsatsspejl (indbundne bøger)
Den del af forsatspapiret der limes til indersiden
af helholdsvis for- og bagpermens
indersider for at skjule indslaget af bindmaterialet.
Foto gra fisk prø ve tryk
Det samme som Cro ma lin.
Fransk hore unge
Ind ryk nings li nie nederst på en side/ spalte.
Kal des på engelsk Orp han og på tysk
Schusterjunge.
6
Fremhævelser
Enkelte ord i brødteksten kan fremhæves
ved at sætte dem i kursiv eller i sjældnere
tilfælde i halvfedt snit af brødskriften. Til
forkortelser kan med fordel benyttes kapitæler,
fx dsb, i stedet for at sætte dem med
versaler, DSB, da ord sat med kapitæler
forbliver en del af brødteksten.
Friblad
En bog kan være opdelt i forskellige dele.
For visuelt at vise denne opdeling kan der
som start til hver del indsættes en side
(højreside) der indeholder del-overskriften
samt evt. en vignet. Denne side kaldes for
et fribad. Den efterfølgende venstreside er
oftest blank. Fribladet kan også være et
opslag, f.eks. i bøger med billeder.
Frit læg ning
Fjer nelse af bag grun den bag moti vet på et
foto grafi.
Fron ti spice
Illu stra tion (foto) der er pla ce ret over for
titel si den i en bog. Nor malt side 2.
Fusk
Fri tids ar bejde på job bet.
Garniture
Gammelt udtryk fra håndsatsens tid. Et
skrift-garniture til f.eks. bogsats indeholdt
alle skriftgrader af det ordinære skriftsnit i
en skriftfont samt de øvrige skriftsnit der
var tegnet til skriftfonten, normalt kursiv,
halvfed, halvfed kursiv og fed. Kaldes også
skriftfamilie.
Gam mel antikva
Typo gra fisk udtryk til klas si fi ka tion af
skrif ter der har sin oprin delse i renæs sancens
og barok kens histo ri ske bog skrif ter.
Generel knibning
Ensartet formindskelse af bogstavafstande
i et ord, linie eller tekststykke.
Generel spatiering
Ensartet forøgelse af bogstavafstande i et
ord, linie eller tekststykke.
Gevi ert
(udta les gefirt) Bety der egent lig kva drat.
Typo gra fisk mel lem rum hvis bredde og
højde er lig med skrif tens grads tør relse.
Ved f.eks. en 12 pt skrift er en gevi ert lig
med 12¥12 pt. Benyt tes ofte ved ind rykning
af før ste tekst li nie i et afsnit. Se også
Em-space.
Grid
Engelsk ord for lini e net. Kan være syn ligt
eller usyn ligt. 1. I QuarkXPress og InDesign
er grund li ni e net tet et grid der hjæl per
med at få tek sten til at holde regi ster.
2. Modul net opbyg get af hjæl pe stre ger der
kan fast læg ge pla ce rin gen af tekst og bil leder
i et design.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Gro tesk
Fæl les beteg nelse for skrift ty per uden
skraf fe rin ger (serif fer) og uden eller med
kun lille for skel mel lem hår- og grund streger.
De første grotesk skrifttyper fremkom
som bogtrykskrifter i England i 1830’erne.
Gik tidligere under navnet Stenskrift eller
Lapidar skrift. Kal des nu også Sans Serif.
Grund li nie
Den linie som bog sta verne er for ank ret til.
Alle skrift stør rel ser i en linie bli ver for ankret
til denne linie, så de hol der fod. Kal des
også basis li nie.
gyldne snit, Det
Det gyldne snits pro por ti o ner (lat. sec tio
aurea) defi ne res som (fra Gyl den dals tibinds
leksikon) »deling af et linie stykke i
to dele, hvor den mind ste del for hol der sig
til den stør ste del som den stør ste del til
hele linie styk ket«, og har siden Antik ken
været udtryk for har mo ni ske pro por ti o ner
indenfor både bil led kunst og arki tek tur.
Det gyldne snits pro por ti o ner kan udtrykkes
ved for holds tal lene 3:5, 5:8, 8:13, 13:21
osv. (Fibonaccis række), hvor hvert tal er
sum men af de to fore gå ende. Det giver
skaleringsforholdet ca. 1:1,6. Disse tal kan
f.eks. benyttes til at finde bogsidens proportioner:
en bredde på 125 mm give højden
200 mm (125¥1,6), et forholdsvis
slankt format, der ligger godt i hån den.
Skaleringsforholdet kan også benyttes til at
graduere rubrik stør rel ser. F.eks. kan du til
en grundskrift på 10 pt vælge en mellemrubrik
på 16 pt og en hovedrubrik på 26 pt
(25,6pt). Men lad altid øjet afgøre dine
valg.
Halv ge vi ert
Svarer til den halve bredde af en geviert. Se
også Geviert og En-space.
Halvtoneoriginal
Repro duk ti ons tek nisk udtryk for et billede,
fx et foto der inde hol der alle ton værdier
fra sort til hvid, der gen gi ves ved
hjælp af raster.
Hore unge
Udgangs li nie pla ce ret øverst på en side eller
i en spalte. Kal des på engelsk for Widow
og på tysk for Hurenkind.
Hoved
Den øverste del af en side. F.eks. er et avishoved
eller magasinhoved avisens/magasinets
logotype der normalt er placeret
øverst på avisen/magasinets forside.
Hoved ru brik
Typo gra fisk beteg nelse for den største
over skrift.
Hoved steg
Afstan den mel lem 2 kolum ner anbragt hoved
mod hoved i en udskyd ning (form -
mon tage). Inklu de rer beskæ ring.
7
Hævede tal (tegn)
Hævede eller opadgående tal og tegn kaldes
også for potenstal (potenstegn). Benyttes
fx til angivelse af kvadratcentimeter,
cm 2 , samt i matematiske og kemiske formler.
Høj for mat
Papir for mat hvis højde er større end bredden.
Hånd sats
Typo gra fisk udtryk for sats som typo grafen,
bog stav for bog stav, har sat op i en
vin kel hage og udslut tet til linier.
Illu mi na tor
Gam mel beteg nelse for en illu stra tor, der
hånd ma lede de far ve lagte ini ti a ler og bil leder
i inku na blerne.
Indekstal (Indekstegn)
Sænkede eller nedadgående tal og tegn kaldes
for indekstal (indekstegn). Se sænkede
tal (tegn).
Index (Indeks)
Engelsk ord for et register. Se Register 3.
Ind ryk ning
Før ste brødtekst li nie i et nyt tekstafsnit er
normalt ryk ket mod højre, så læseren får
nogle fikspunkter i brødteksten. Indrykningens
stør relse svarer normalt til en gevi
ert. Der er ikke indrykning af første
brødtekstlinie efter rubrik og mellemslag.
Før i tiden fandtes der en geviert-tast på
sættemaskinens tastatur. I dag benyttes tabulator-tasten
til angivelse af indrykningen.
Tabulator-indrykningen sættes derefter
i ombrydningsprogramerne til brødtekstens
skriftgrad eller til linieafstanden.
Ini tial
Orna men te ret begyn del ses bog stav indsat
på den første tekstside i en bog. Almindeligt
omkring 1500–1700. Se også Uncial.
Inku na bel
Blok bog. Bøger der ind til 1500 (i Dan mark
ind til 1550) blev trykt i vægt stangs pres ser.
Det tryk gi vende ele ment var en udskå ret
træ plade.
Inter punk tion
Tegn sæt ning dvs. ind sæt ning af skil le tegn i
en tekst, f.eks. punk tum, komma, semi kolon
og udråbs tegn.
ISBN-num mer
Inter na ti o nal Stan dard Book Num ber til
identifikation af alle former for publikationer.
10- eller 13-cif ret tal, der oply ser om
en bogs oprin del ses land og for lag samt det
num mer bogen har fået til delt.
Jom fru
Gam melt typo gra fisk udtryk for en fejl fri
sats i før ste kor rek tu ren.
Juste ret sats
Sats sat med fast for- og bag kant.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Kanon
Gammelt udtryk for skriftgraden 36 pt.
Blev benyttet til en samling kirkelige og
pavelige påbud og anordninger: »kanoniske
bøger«.
Kapi tæ ler
Store bog sta ver, maju skler, der har samme
højde som minu skler nes x-højde. Der
skel nes mel lem ægte og uægte kapi tæ ler.
Ægte kapi tæ ler er teg net til skrift fon ten og
opnår der ved samme grå heds værdi som
brød tek sten. Uægte kapi tæ ler er skrif tens
maju skler sat i en min dre skrift grad. Derved
bli ver de lysere og tyn dere end brødtek
sten og må derfor kun benyttes undtagelsesvis.
Kegle
(fra tysk: Kegel, engelsk: Body) Kaldes
også Legeme. Ældre typo gra fisk betegnelse
for den højde som de støbte bogstaver
optog i linien. Inkluderer Skulderen,
der var beregnet til bogstavers underlængder.
Keglen sva rer til skrif tens grad s tørrelse.
Kaldes i dag for kp-højden.
Ker ning
Engelsk beteg nelse for optisk regulering af
afstanden mellem bog stav par.
Knib ning
For mind skelse af afstan den (luf ten) mellem
bog sta ver. Mod sat spa tie ring. Knibning
og spatiering kaldes i dag under et
også for Bogtavregulering, da felterne i
QuarkXPress og InDesign kan indeholde
både positive værdier (spatiering) og negative
værdier (knibning). Der skel nes mellem
1. gene rel knib ning (regulering), dvs.
ensartet knibning med samme værdi mellem
alle bogstaverne og 2. parknib ning
(parregulering) hvor det er afstanden mellem
enkelte bogstavpar i ordet der knibes.
Kolofon
Betegnelse for en liste i en bog der indeholder
oplysninger om ophavsret, trykkeri,
sats, skrift, papir, bogbinderi, formgiverens
navn, trykår, isbn nr. o.l. I den traditionelle
bog placeres den enten på bogens
fjerde side, eller, hvis kolofonen er
meget omfattende, bagest i bogen.
Kolo nel
Gam melt udtryk for skrift gra den 7 pt.
Kolumne
(udta les klumme) Stam mer fra det græ ske
ord columna: søjle. Den fir kant som sat sen
dan ner på siden.
Kolum ne ti tel
Bog- og/eller kapi tel ti tel evt. sam men med
pagina, pla ce ret i den øver ste eller neder ste
mar gen på en bog- eller maga sin side. Se
også Levende kolum netitel.
Kom pres
Satslinier uden skyd ning. Fx. en 8 pt skrift
med 8 pt linie af stand.
8
Kom bi ne ret
Sam men ko pie ring af raster op ta gelse og
stre gop ta gelse af samme bil lede.
Kor pus
Gam melt udtryk for skrift gra den 10 pt.
Skriftstørrelsen blev første gang brugt til
en lovsamling »Corpus juris civilis«.
Kor rek tur
Kon trol af ind skre vet tekst for fejl samt
kon trol af sidens opbyg ning.
Kor rek tur tegn
Stan dar di se rede tegn (Dansk Stan dard) til
mar ke ring af fejl og angi velse af ret tel ser i
kor rek tu ren.
Kri tisk klamme
En kan tet paren tes [ ].
Kur siv
Benæv nes også Ita lic. Beteg nelse for et
hæl dende skrift snit. Se også obli que.
Layout
Engelsk ord for »skitse«, »plan«. Benævnelse
for det resultat (skitser/tanker) der er
kommet ud af skabelsesprocessen. Se også
design. Et layout er en fastlagt visuel form,
en skabelon, der skal udfyldes i produktions
processen.
Let ra set
Skrift ark hvor bog sta verne kunne over føres
(gnubbes) på for skel lige mate ri a ler. Var
meget udbredt fra ca. 1960–90 til overskrifter.
Blev afløst af dtp-programmerne.
Letraset-arkene indeholdt majuskler, minuskler
og tegn i varierende antal og der
blev produceret overføringsark med de fleste
populære skriftfonte.
Let ter spa cing
Engelsk beteg nelse for det dan ske ord spatie
ring. Ens ar tet for øgelse af afstan den
mel lem bog sta ver.
Levende kolumnetitel
Levende kolumnetitler kan indeholde forfatterens
navn på den ene side og bogens
titel på den anden side i et opslag, og i
samme linie indsættes pagina. Oftest indeholder
den levende kolumnetitel kapitlets
navn på den ene side og mellemrubrikken
på den anden side i et opslag sammen med
pagina. Kolumnetitlen blev tidligere i traditionel
bogtypografi placeret i kolum nens
overkant, ofte efterfulgt af en streg, men
kan i dag også placeres sammen med pagina
i kolumnens underkant.
Liga tur
To bog sta ver der er teg net sam men til ét
bog stav på samme kegle. Benyt tes især i
antik va skrif ter, f.eks. fi og fl, hvor udlø bet
på f’et ville støde sam men med prik ken
over i’et. Men ampersand (&) og det tyske
eszett (ß) er også en ligaturer.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Lige sider
Ven stre si der. Sider med lige pagina: 2, 4, 6,
8 osv.
Lille cicero
Gam melt udtryk for skrift gra den 11 pt.
Linie af stand
Typo gra fisk beteg nelse for afstan den målt
fra skrift fon tens over kant i en linie til
over kan ten af skrift fon ten i den efter følgende
linie, eller fra grund li nie til grund linie.
Angi ves i points.
Logo type
Bog sta ver anvendt til en sam men hæn gende
enhed, f.eks. et fir ma navn, avisnavn eller
magasinets navn.
Luft
Udtryk for mel lem rum met mel lem bog staver,
linier og sats grup per, fx bil lede og billed
tekst. Se også blind ma te ri ale.
Lysmål
Lysmålet er den størrelse omslaget har når
bogen er færdig, dvs. eksklusiv beskæring.
Præsenteres omslagets forside i et passepartout,
er det altid omslagets lysmål der
vises.
Læs bar hed
Beskri ver tek stens for hold til læse ren, dvs.
om tek sten er for stå e lig for læse ren. Læsbar
heds in deks (lix), hvor med man kan
måle en teksts svær heds grad, er kon stru eret
af C. H. Björns son.
Læse lig hed
Den påvirk ning som den visu elle ople velse
af den typo gra fi ske opsæt ning har på læseren,
og som influ e rer på læse rens ind tryk
af tek stens til gæn ge lig hed. Disse visu elle
ind tryk omfat ter den typo gra fi ske opsætning,
men også papir valg og belys ning.
Løs bag kant
Typo gra fisk beteg nelse for sats hvor linierne
ikke flug ter i højre side. Alle ord mellem
rum får samme bredde.
Løs for kant
Typo gra fisk beteg nelse for sats hvor linierne
ikke flug ter i ven stre side. Alle ordmel
lem rum får samme bredde.
Magasin
Er et periodicum, som er styret af den visuelle
historiefortælling, der tager udgangspunkt
i hver enkelt artikels indhold.
Billederne prioriteres lige så højt eller højere
end teksten. Der designes et startopslag
til hver af hovedartiklerne, som skal
have stopeffekt, skabe atmosfære og de
skal have et visuelt udtryk der supplerer
tekstens indhold og tiltrækker sig læserens
opmærksomhed. Da den visuelle form og
tekstens indhold altid skal supplere hinanden,
skal hver artikel have forskellige visuelle
udtryk. Udkommer ofte en gang om
måneden eller hver tredje måned.
9
Maju skler
Typo gra fisk beteg nelse for alfa be tets store
bog sta ver. Kal des også ver sa ler.
Maju skel tal
Tal tegn, der står på samme grund li nie og
med samme højde som maju sk lerne.
Man chet
Tekst stykke, nor malt pla ce ret i begyn delsen
af brød tek sten, der inde hol der et resumé
af artik lens ind hold. Se også underru
brik.
Mar gi na ler
Stik ord der anbrin ges i mar ge nen. Sæt tes
nor malt med løs bag kant.
Mate ma ti ske tegn
Addi ti ons tegn (+), sub trak ti ons tegn (–, ÷),
divi si ons tegn (:), mul ti pli ka ti ons tegn (¥, ·),
lig heds tegn (=), ulig med-tegn (≠),
plus/minus-tegn (±), kva drat rod tegn (√),
m.fl.
Mate rie
Siderne i en tryk sag. Kal des i bøger også
for bog blok eller ind mad. Mod sat omslaget.
Medi æ val-tal
Det samme som minu skel tal.
Mel lems lag
Typo gra fisk beteg nelse for et større liniemel
lem rum i sat sen, f.eks. en blank linie.
Mel lem ru brik
Afsnits over skrift i brød tek sten.
Mid del li nie
Øver ste linie af x-høj den.
Minu skler
Typo gra fisk beteg nelse for alfa be tets små
bog sta ver.
Minu skel tal
Tal tegn af uens højde, med over- og underlæng
der.
Mit tel
Gam melt udtryk for skrift gra den 14 pt.
Moiré
„Køk ken tern-møn ster“ der frem kom mer
ved ilæg ning af raster i et alle rede rastre ret
bil lede.
Mon tage
1. Side mon tage. Side vis opklæb ning af origi
nal ma te ri ale til brug for repro duk tion. I
dag udfø res side mon ta gen på com pu ter i
desk top pub li shing pro gram mer. 2. Arkmon
tage. Mon te ring af tekst film og bil ledfilm
i et udskyd nings møn ster inden kopiering
til tryk forme.
Ned ryk ning
Afstan den fra kolum nens over kant til
over kan ten af før ste brød tekst li nie ved kapi
tel start i bøger. Angi ves i antal brødskrift
li nier.
Nega tiv tekst
Hvid tekst på sort eller far vet bag grund.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Nega tiv skyd ning
Minus-skyd ning der bevir ker at skrif tens
kegle for mind skes. Benyt tes ofte ved store
skrift gra der, f.eks. i avi sers rubrik ker.
Non pa reille
(udta les non præl) Gam melt udtryk for
skrift gra den 6 pt.
Norm
Bogens titel og evt. bind num mer der place
res sam men med pri ma sig na tu ren på
hvert arks før ste side.
Nor mal si den
Bogens opbyg ning tager udgangs punkt i et
opslag, hvor der er taget stil ling til mar genfor
hol dene, kolum nens bredde og højde,
brød skrift, linie af stand mm.
Ny typo grafi
Typo gra fisk ret ning der udsprang fra Bauhaus
i 1920’erne, med Poul Ren ner og Jan
Tschi chold som de tone an gi vende. Her
brød man med tid li gere tiders aksi ale
(sym me tri ske) opsæt ning og ind førte den
asym me trisk opsæt ning.
Obli que
Elek tro nisk kur si ve ret skrift snit.
Ombryd ning
Opbyg ning af de enkelte sider ved hjælp af
rubrik ker, man chet, brød tekst, andre gra fiske
ele men ter, illu stra ti o ner og bil led tekst
mv.
Omløb
Fort sæt telse af en arti kel på næste side eller
læn gere fremme i avi sen eller maga sinet.
Opslag
Et opslag er to sider der fremkommer ved
siden af hinanden i et magasin, brochure,
tidsskrift, bog eller avis. Født opslag er
midteropslaget i en klammeheftet brochure
eller de to midterste sider i et falset trykark.
Ordi nær
1. Styr ke be teg nelse for skrif tens grundform.
2. Lod ret skrift i mod sæt ning til
hældende skrift (kur siv).
10
Ordmellemrum
I blysats: blanktegn eller blindmateriale
(ikke trykgivende materiale) der lå i et fag i
sættekassen til adskillelse af de enkelte ord.
I dag indsættes et standard-ordmellemrum
ved at trykke på mellemrumstasten på tastaturet.
Det ideelle ordmellemrum svarer
til bredden af lille i. Ordmellemrummets
størrelse er altid afhængig af den skriftfont
der benyttes i tryksagen, og du er nød til
at tage individuel stilling fra skriftfont til
skriftfont. Hver gang du skifter skriftfont
skal du ændre ordmellemrum-specifikationerne
i det ombrydningsprogram du benytter,
for at få en ensartet sats. Husk, at
ordmellemrummene i linierne altid skal
være mindre end den visuelle afstand mellem
linierne.
Ori gi nal
Repro duk ti ons tek nisk udtryk for teg ninger,
foto gra fier mv. der skal repro du ce res
(skan nes).
Orna ment
Ofte stiliserede blad- eller blomstermønster.
Typo gra fisk mate ri ale der kan bruges
som vignet eller kan sam men styk kes til
ram mer og andre deko ra tive arran ge menter.
Over lig ger
Se trom pet/for ri der.
Over længde
Den del af bog sta vet der går op over xhøj
den, f.eks. ved b, h, k osv.
Oza lid
Andet ord for blå kopi.
Pagina
Side tal. Pagi ne ring: fortløbende num me rering
af (placering af sidetal på) bogens eller
magasinets sider. Bogblokkens første side
(normalt smudstitel-siden) er altid side 1.
I brochurer, hvor omslaget trykkes på
samme papir og gramvægt og i samme
tryk gang som de øvrige sider, starter pagineringen
på forsiden. I brochurer med et
omslag trykt på et tykkere karton starter
pagineringen på den første side i brochuren.
Pay-off
Et slogan der i annoncer anbringes som afslutter,
ofte sammen med et firmalogo/
logo type F.eks: Coca-Cola. Life Tastes
Good.
Parregulering
Optisk regulering (knibning eller spatiering)
af afstanden mellem to bogstaver
(bogstav-par). I Quark XPress kan der opbygges
reguleringsstabeller for hver skriftfont.
Disse tabeller kan indeholde flere tusinde
bogstavpar.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Periodicum
Et periodicum er et magasin, fagblad, avis
o.lign., der udkommer med fastlagte mellemrum,
fx hver 14-dag, en gang om måneden,
hveranden måned mv.
Perle
Gam melt udtryk for skrift gra den 5 pt.
Perm (indbundne bøger)
(forperm/bagperm) er bogbindets for- og
bagside. Bogbindets for- og bagsider be står
af et papstykke der er beklædt med et
bindmateriale (skind, lærred eller papir).
På permenes indersider limes den ene del
af forsatspapiret for at skjule den del af
bindmaterialet der bukkes om på indersiden
fra permens forside (bindmaterialets
indslag).
Petit
Gam melt udtryk for skrift gra den 8 pt.
Pi-skrift fonte
Skrift fonte som inde hol der spe cial skrifttegn
der ikke lig ger i de nor male skriftfonte.
Pica
Måle en hed i de engelsk ta lende lan des typo
gra fi ske måle sy stem. 1 pica~12 points ~
4,233 mm.
Point (pt)
Mind ste måle en hed i de engelsk ta lende
lan des typo gra fi ske måle sy stem. 1 pt svarer
til 0,353 mm (0,3525 mm). Benyt tes til
angi velse af skriftstørrelse og linieafstand i
alle dtp-pro gram mer. Må ikke forveksles
med punkt, der er den mindste enhed i det
europæiske typografiske målesystem.
Potenstal (tegn)
Hævede eller opadgående tal og tegn kaldes
også for potenstal (potenstegn). Se hævede
tal (tegn).
Præliminærsider
De indledende sider i en bog. Dækker normalt
siderne: smudstitel, af samme forfatter,
titel, kolofon, indhold, forord og/eller
indledning. Præliminærsiderne er normalt
ikke paginerede.
Punkt (pkt)
Mind ste typo gra fi ske måle en hed i det euro
pæ i ske typo gra fi ske måle sy stem, ciceromålet.
Er lig med 0,37595 mm. Benyt tes til
angi velse af skriftstørrelse. I Quark XPress
omreg nes 1 punkt til 0,379 mm med standar
dom reg nings en he den cicero/cm på
2,197. Ændres stan dar dom reg nings en heden
cicero/cm til 2,217 omregnes 1 ciceropunkt
til 0,376 mm. I InDesign omregnes
1 ciceropunkt (c1) til 0,376 mm.
Prø ve si der
Opslag til bog, hæfte eller bro chure hvor
til ret te læg ge ren har fast lagt prin cip per for
det grafiske design, der fore vi ses kun den
inden tryk sa gen sæt tes i pro duk tion.
11
Rafle ud
Hvis fagene i sæt te kas sen var over fyldte
blev de over flø dige skrift tegn fjer net, så
der ikke kunne opstå kas se fisk, ved at typerne
gled over i andre fag.
Raster
Opde ling af en halv to ne il lu stra tion i punkter,
for at kunne gen give grå to ne vær di erne
i tryk pro ces sen.
Regi ster
1. Brød tekst li nier der i spal te sats står lige
ud for hin an den. 2. Satslinier der på to efterfølgende
sider er placeret og trykt nøjagtig
oven på hinanden. 3. En fortegnelse
der er placeret bagest i en bog. Kaldes også
Indeks (Index). Der kan forekomne flere
forskellige registre. Oftest forekommende
er stikordsregister og person- og sagregister.
Reg let ter
Typo gra fisk blind ma te ri ale i for skel lige i
tyk kel ser fra 1-12 pt og i læng der fra 6 cicero
og opef ter. Blev i bly sats benyt tet til
mel lems lag (blanke linier) og til skyd ning
af tekst.
Regulering
Nutidigt udtryk for justering af afstanden
mellem tegn, se også knibning og spatiering.
Ordet er blevet indført fordi funktionen
i ombrydningsprogrammerne der findes
på markedet i dag, både kan angive
knibning (minusværdi) og spatiering (plusværdi).
Der skelnes mellem parregulering,
dvs reguleringen af afstanden mellem bogstavpar
(2 bogstaver) og generel regulering,
dvs en ensartet regulering af afstanden
mellem flere end 2 bogstaver, ofte alle bogstaverne
i en linie.
Rubrik ker
Fæl les be teg nelse for over skrif terne i en
bog, avis, maga sin eller tids skrift. Se også
hoved ru brik og mel lem ru brik.
Rundt lø bende rubrik
Se mel lem ru brik.
Ryg steg
Afstand lagt ind i ryg gen mel lem to kolum
ner i et opslag.
Sats
Manu skript der er blevet omsat til typogra
fisk tekst.
Sats for mat
Lini ens længde. Udmå les i mm. Tid li gere i
cicero eller pica.
Sats spejl
Beteg nelse for satsen på to sider over for
hin an den (i et opslag).
Serif
Afslut nings streg ved begyn del sen eller
slut nin gen af et antik va bog stavs grundstreg.
Kal des også skraf fe ring.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Siderubrik
Ord der er fremhævet i starten af et afsnit
eller en mellemrubrik der er placeret i starten
af et afsnit i samme skriftgrad som
brødteksten. Til fremhævelse kan benyttes
halvfed, majuskler eller kapitæler. Over en
siderubrik placeres normalt en blank linie.
Ska la tryk
Prø ve tryk, der viser far verne enkelt vist og
som sam tryk i et 4-far ve tryk, i ræk ke følgen
cyan, gul, magenta og sort.
Skrift
Et skrift er betegnelsen for et skrevet værk,
fx en bog. En skrift er en forkortelse af ordet
skriftfont eller skrifttype.
Skrift bredde
Angi velse af skriftkeglens bredde i for hold
til høj den. Bogstaverne i en skriftfont kan
gøres elek tro nisk smal lere og bre dere, men
styr ke for hol det mel lem de vand rette og
lod rette stre ger ændres.
Skrift fa mi lie
En skriftfamilie inde hol der selv stæn dige,
kom plette skrift snit, teg net med samme
skrift ka rak ter men i for skel lig styrke (lyse,
halv fede eller fede snit) samt kur sive,
smalle og brede vari an ter. Se også Garniture.
Skriftfont
Skriftfont er en generel betegnelse for en
digitaliseret typografisk skrift fra en skriftleverandør.
Man taler fx om skriftfonte fra
Adobe, Linotype eller Monotype.
Skrift gar ni ture
I bly sats beteg nelse for alle de skrift gra der
og -snit der hører til en bestemt skrift font.
Skrift grad
Typo gra fisk beteg nelse for skrifttypens
stør relse (højde). En 12 pt skrifttype skulle
teo re tisk måle 12 pt fra over kan ten af k til
under kan ten af p. Den såkaldte kp højde.
Udmå les i punkt (pkt) eller points (pt),
sjældnere i millimeter.
Skrift ka rak ter
Benyt tes i betyd nin gen sær præg om hvorvidt
en skrift vil passe til en given opgave.
Skrift snit
Typo gra fisk beteg nelse for de for skel lige
skrift va ri a ti o ner, f.eks. kur siv, halv fed, fed,
smal, bred
Skrift styrke
Angi velse af skriftfontens styrke va ri a ti oner
som lys, mager, ordi nær, halv fed og
fed.
Skrift type
1. Betegnelse for det enkelte støbte neller
digitaliserede skrift tegn, placeret på keglen
eller typelegemet. 2. Betegnelse for en
skriftgruppe som f.eks. antikva eller grotesk.
Skraf fe ring
Anden beteg nelse for serif.
12
Skyd ning
Det mel lems lag (luft) der »sky des« ind
mel lem sats li ni erne. Er altid dif fe ren cen
mel lem linie af stand og skrift grad.
Skær sats
Typo gra fisk beteg nelse for sats der kun inde
hol der brød skrif ten. En homo gen og
smuk skær sats byg ger på det rig tige valg
af skrift grad i for hold til sats for ma tet, linier
nes juste ring, kor rekt skyd ning i for hold
til den valgte skrift font, skrift grad og lini elængde,
ord mel lem rum me nes stør relse,
bog stav af stand og kor rekt brug af typogra
fi ske tegn.
Smuds ti tel
Er bog blok kens før ste side. Siden bli ver
ind sat for at beskytte titel si den, der er den
tra di ti o nelle bogs for nem ste side, mod
smuds.
Snit
De tre sider på den beskårne bog blok. På
ind bundne bøger påfø res der ofte farve på
over snit tet. I sær lige til fælde på alle tre
snit, fx sal me bø ger.
sos
Angi velse for store og små bog sta ver. Anven
des ved skrift lig angi velse til sæt ning af
f.eks. rubrik ker.
Spal te bredde
Sva rer til sats for mat eller lini ens længde.
Angives normalt i mil li me ter. Tidligere
blev den angivet i cicero eller pica.
Spal te mel lem rum
Den lodrette afstand mel lem spal ter.
Spa tie
I blysats var spatiet et lille blanktegn på ½,
1, 1½ og 2 pkt. Spatiet blev brugt til spatiering
af majuskler og kapitæler, ligesom der
altid blev indsat et 1 pkt. spatie før de høje
skilletegn (spørgsmålstegn, udråbstegn,
kolon, og semikolon). Ved forkortelser af
f.eks. navne blev der indsat et 1½ pkt-spatie.
mellem punktum og det efterfølgende
majuskel. Ombrydningsprogrammerne har
i dag også sådanne faste blanktegn.
Spa tie ring
Ens ar tet for øgelse af afstan den mel lem
bog sta verne. Spatiering og knibning kaldes
i dag under et også for Bogtav regulering,
da felterne i QuarkXPress og InDesign
kan indeholde både positive værdier (spatiering)
og negative værdier (knibning).
Der skel nes mel lem 1. gene rel spatiering
(regulering), dvs. ensartet spatiering med
samme værdi mellem alle bogstaverne og 2.
spatiering af bogstavpar hvor det er afstanden
mellem enkelte bogstavpar i ordet
der spatieres.
Spe cial farve
Farve der er blan det til en bestemt nuance
inden den kom mer i tryk ma ski nen.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Spies
I bog tryk angi velse af at ord mel lem rummene
lig ger i samme højde som skrift bil ledet
og derved giver et aftryk på papi ret.
Spids ko lumne
Den tekst side der afslut ter et kapi tel, blev i
gamle dage sat i en spids. Kolum nen på
udgangssiden skal mindst inde holde
samme antal linier som ned ryk nings si den
ved kapi tel start.
Spi se sed del
Kiosk pla kat for avis.
Spær ring
Ens ar tet for øgelse af ord mel lem rum me nes
stør relse i en linie eller i et tekststykke.
Staffagefarve
Ensartet farveflade i 4-farve tryk, der er
blandet af rastertoner af cmyk-farverne.
Farven fremkommer først på det færdige
tryk. Se også specialfarve.
Stregmaterialet
Benyttes i typografisk arbejde især til
skema- og tabelsats, men også som dekoration.
Der findes forskellige stregtyper: alm.
streg, punkteret streg, assuréstreg, perforérstreg.
Stregmaterialets styrker benævntes
tidligere: fin, stumpfin, halvfed og fed.
I dag benævnes stregstyrken i punkt.
Streg
Repro-op ta gelse af illu stra tion eller tekst
uden brug af raster.
Streg styrke
Typo gra fisk beteg nelse for stre gens tykkelse,
f.eks. 1 pt streg.
Stå ende
Benæv nelse for et typo gra fisk mål på 4 cicero.
Sænkede tal (tegn)
Sænkede eller nedadgående tal og tegn kaldes
for indekstal (indekstegn). Benyttes fx
i matematiske og kemiske formler, fx H2O,
MX=MA. Indekstal har samme størrelse
som potenstal.
Tabloid
Tabloidformatet er et avisformat der er
halvt så stort som broadsheet avisformatet
(se Broadsheet). Oprindelig blev formatet
benyttet af de mere sensationsprægede og
underholdende aviser som BT og Ekstrabladet
(boulevardpressen) men i dag er
mange seriøse danske aviser også gået over
til tabloidformatet, da det betragtes som et
mere »handy« format. Formatet er ikke en
helt fast størrelse, så størrelsen kan variere
fra avis til avis, da det kommer an på bredden
på papirrullerne som trykkeriet benytter.
Normalt vil formatet ligge inden for
størrelsen 280¥400 mm. Vælges tabloidformatet
derimod i InDesign fremkommer
formatet 279,4¥431,8, svarende til det
amerikanske format 11¥17 inch.
13
Tagline
En tagline er et slags slogan der især er
knyttet til og placeret sammen med magasinernes
hoved (logo type). Taglinen skal
indfange essensen af magasinets koncept,
angive tone og atmosfære og være let at
huske. Taglinen skal være med til at gøre
magasinet unikt i forhold til andre konkurerende
magasiner. F.eks er GQ’s tagline:
Look Sharp//Live smart mens konkurrenten
Esquires tagline er: Man at his best.
Det danske magasin Euromans tagline er:
Det eneste originale magasin til mænd.
Tal og majuskellinier
Tal i maju skel li nier skal altid være majuskel
tal. F.eks.:
ÅRET 2009, ikke ÅRET 2009
Tan ke streg
Læse tegn (–). Længden svarer til ½ gevi ert.
Findes også i en gevierts længde (—) men
den benyttes sjældent.
Tekst (Text)
Gam melt udtryk for skrift gra den 20 pt.
Navnet menes at stamme fra, at skriftgraden
blev benyttet i de Bibeludgaver Gutenberg
fremstillede.
Ter tia
Gam melt udtryk for skrift gra den 16 pt.
Thin-space
Engelsk udtryk for et ord mel lem rum der
sva rer til bred den af et punk tum og
komma. Sva rer til en fjer de del gevi ert.
Titel
Titelsiden er bogblokkens tredjeside, der
indeholder forfatternavn, bogens titel og
forlagets navn. Siden er i traditionel bogtypografi
bogens smukkeste side, der lægger
anslaget til hele bogens typografiske opsætning.
Er titelsiden opsat symmetrisk
bør bogens øvrige dele også følge retningslinierne
for symmetri. Er titelsiden asymmetrisk
opbygget bør bogens øvrige delse
følge retningslinierne for asymmetri.
Track ing
En gelsk be teg nel se for ens ar tet formindskelse
(knib ning) af af stan den mel lem bogsta
ver. På dansk kal det knib ning.
Tre delt linie fald
Anven des i sym me trisk typo grafi hvor
tek sten ord nes i afveks lende korte og lange
linier, med den vig tig ste tekst som den
læng ste linie.
Trom pet
En linie, der er pla ce ret over hoved ru brikken
som introduktion til denne. Kal des
også for ri der eller over lig ger. Benyt tes i
avis- og maga sin ty po grafi.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler

Trykkested
Ifølge Presselovens § 1 skal alle skrifter der
er trykt i Danmark og danske udgivelser
trykt i udlandet, være forsynet med en angivelse
af trykkeriets navn og trykkestedet,
dvs. navnet på byen hvor trykkeriet ligger
og tryksagen er trykt.
Typo grafi
Ordet typo grafi udsprin ger oprin de lig fra
de græ ske ord typos: det af slag eller tryk
bevir kede; præg; form og -gra fia: skrive.
Niels Bøje Zieg lers defi ni tion på typo grafi:
»Typo grafi er læren om skrift ty per nes
oprin delse, erken del sen af deres anvendelse
ud fra funk ti o nelle som æste ti ske
krav, ord ning af sat sens enkelte ele men ter
(skrift font, brød tekst, rubrik ker, illu stra ti -
o ner, andre gra fi ske ele men ter og farve),
samt deres grup pe ring og pla ce ring på en
given flade.«
Typo me ter
Lineal der indeholder det typo gra fi ske måle
sy stem, som også kal des cice ro mål. Endvi
dere inde hol der typo met ret ind de lin ger
til aflæs ning af linie af stand og skrift stør relser.
Udfal dende bil lede
Bil lede der går til beskæ ring.
Udgangs li nie
Linie der afslut ter et brødtekst af snit. En
udgangslinie bør altid være markant længere
end indrykningen i det efterfølgende
afsnit. Se også hore unge.
Udlig ning
Optisk regu le ring af bog stav af stan dene i et
ord bil lede. Maju skler skal altid udlig nes,
mens kapi tæ ler spa tie res.
Udskyd ning
Kal des også form mon tage. Pla ce ring af sider
i tryk forme efter et bestemt møn ster,
så side 2 tryk kes bag på side 1 osv.
Ulige sider
Høj re si der. Sider med ulige pagina.
Uncial
Stort begyn del ses bog stav der ind sæt tes ved
kapit lets eller artik lens begyn delse. Unci alet
kan spænde over en linie (enliniet uncial)
eller to – tre linier (flerliniet uncial).
Se også Initial.
Under længde
Den del af bog sta vet der går ned under basis
li nien, f.eks. ved g, j, p, y.
Under ru brik
Tekst der udbyg ger hoved ru brik kens indhold.
Vari able ord mel lem rum
Ord mel lem rum der ændres ved sats li ni ens
juste ring. Anven des når linien skal juste res
ud på for ma tet ved fast for- og bag kant.
14
Ver sa ler (Versalier)
Andet ord for maju skler.
Vig net
Lille teg ning eller frit stå ende orna ment.
Ofte sti li se rede plan te mo ti ver eller geo metri
ske for mer. Benyt tes som deko ra tion på
bogens titel blad.
x-højde
Minu skler nes højde. Måles fra skrif tens
grund li nie til over kan ten af bog sta vet x.
De runde bog sta ver er af opti ske hen syn
gjort en anelse større.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler