Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium
Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium
Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kanon<br />
Gammelt udtryk for skriftgraden 36 pt.<br />
Blev benyttet til en samling kirkelige og<br />
pavelige påbud og anordninger: »kanoniske<br />
bøger«.<br />
Kapi tæ ler<br />
Store bog sta ver, maju skler, der har samme<br />
højde som minu skler nes x-højde. Der<br />
skel nes mel lem ægte og uægte kapi tæ ler.<br />
Ægte kapi tæ ler er teg net til skrift fon ten og<br />
opnår der ved samme grå heds værdi som<br />
brød tek sten. Uægte kapi tæ ler er skrif tens<br />
maju skler sat i en min dre skrift grad. Derved<br />
bli ver de lysere og tyn dere end brødtek<br />
sten og må derfor kun benyttes undtagelsesvis.<br />
Kegle<br />
(fra tysk: Kegel, engelsk: Body) Kaldes<br />
også Legeme. Ældre typo gra fisk betegnelse<br />
for den højde som de støbte bogstaver<br />
optog i linien. Inkluderer Skulderen,<br />
der var beregnet til bogstavers underlængder.<br />
Keglen sva rer til skrif tens grad s tørrelse.<br />
Kaldes i dag for kp-højden.<br />
Ker ning<br />
Engelsk beteg nelse for optisk regulering af<br />
afstanden mellem bog stav par.<br />
Knib ning<br />
For mind skelse af afstan den (luf ten) mellem<br />
bog sta ver. Mod sat spa tie ring. Knibning<br />
og spatiering kaldes i dag under et<br />
også for Bogtavregulering, da felterne i<br />
QuarkXPress og InDesign kan indeholde<br />
både positive værdier (spatiering) og negative<br />
værdier (knibning). Der skel nes mellem<br />
1. gene rel knib ning (regulering), dvs.<br />
ensartet knibning med samme værdi mellem<br />
alle bogstaverne og 2. parknib ning<br />
(parregulering) hvor det er afstanden mellem<br />
enkelte bogstavpar i ordet der knibes.<br />
Kolofon<br />
Betegnelse for en liste i en bog der indeholder<br />
oplysninger om ophavsret, trykkeri,<br />
sats, skrift, papir, bogbinderi, formgiverens<br />
navn, trykår, isbn nr. o.l. I den traditionelle<br />
bog placeres den enten på bogens<br />
fjerde side, eller, hvis kolofonen er<br />
meget omfattende, bagest i bogen.<br />
Kolo nel<br />
Gam melt udtryk for skrift gra den 7 pt.<br />
Kolumne<br />
(udta les klumme) Stam mer fra det græ ske<br />
ord columna: søjle. Den fir kant som sat sen<br />
dan ner på siden.<br />
Kolum ne ti tel<br />
Bog- og/eller kapi tel ti tel evt. sam men med<br />
pagina, pla ce ret i den øver ste eller neder ste<br />
mar gen på en bog- eller maga sin side. Se<br />
også Levende kolum netitel.<br />
Kom pres<br />
Satslinier uden skyd ning. Fx. en 8 pt skrift<br />
med 8 pt linie af stand.<br />
8<br />
Kom bi ne ret<br />
Sam men ko pie ring af raster op ta gelse og<br />
stre gop ta gelse af samme bil lede.<br />
Kor pus<br />
Gam melt udtryk for skrift gra den 10 pt.<br />
Skriftstørrelsen blev første gang brugt til<br />
en lovsamling »Corpus juris civilis«.<br />
Kor rek tur<br />
Kon trol af ind skre vet tekst for fejl samt<br />
kon trol af sidens opbyg ning.<br />
Kor rek tur tegn<br />
Stan dar di se rede tegn (Dansk Stan dard) til<br />
mar ke ring af fejl og angi velse af ret tel ser i<br />
kor rek tu ren.<br />
Kri tisk klamme<br />
En kan tet paren tes [ ].<br />
Kur siv<br />
Benæv nes også Ita lic. Beteg nelse for et<br />
hæl dende skrift snit. Se også obli que.<br />
Layout<br />
Engelsk ord for »skitse«, »plan«. Benævnelse<br />
for det resultat (skitser/tanker) der er<br />
kommet ud af skabelsesprocessen. Se også<br />
design. Et layout er en fastlagt visuel form,<br />
en skabelon, der skal udfyldes i produktions<br />
processen.<br />
Let ra set<br />
Skrift ark hvor bog sta verne kunne over føres<br />
(gnubbes) på for skel lige mate ri a ler. Var<br />
meget udbredt fra ca. 1960–90 til overskrifter.<br />
Blev afløst af dtp-programmerne.<br />
Letraset-arkene indeholdt majuskler, minuskler<br />
og tegn i varierende antal og der<br />
blev produceret overføringsark med de fleste<br />
populære skriftfonte.<br />
Let ter spa cing<br />
Engelsk beteg nelse for det dan ske ord spatie<br />
ring. Ens ar tet for øgelse af afstan den<br />
mel lem bog sta ver.<br />
Levende kolumnetitel<br />
Levende kolumnetitler kan indeholde forfatterens<br />
navn på den ene side og bogens<br />
titel på den anden side i et opslag, og i<br />
samme linie indsættes pagina. Oftest indeholder<br />
den levende kolumnetitel kapitlets<br />
navn på den ene side og mellemrubrikken<br />
på den anden side i et opslag sammen med<br />
pagina. Kolumnetitlen blev tidligere i traditionel<br />
bogtypografi placeret i kolum nens<br />
overkant, ofte efterfulgt af en streg, men<br />
kan i dag også placeres sammen med pagina<br />
i kolumnens underkant.<br />
Liga tur<br />
To bog sta ver der er teg net sam men til ét<br />
bog stav på samme kegle. Benyt tes især i<br />
antik va skrif ter, f.eks. fi og fl, hvor udlø bet<br />
på f’et ville støde sam men med prik ken<br />
over i’et. Men ampersand (&) og det tyske<br />
eszett (ß) er også en ligaturer.<br />
<strong>Typografiske</strong> <strong>fagudtryk</strong><br />
Niels Bøje Ziegler
Change language