Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium
Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium
Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Siderubrik<br />
Ord der er fremhævet i starten af et afsnit<br />
eller en mellemrubrik der er placeret i starten<br />
af et afsnit i samme skriftgrad som<br />
brødteksten. Til fremhævelse kan benyttes<br />
halvfed, majuskler eller kapitæler. Over en<br />
siderubrik placeres normalt en blank linie.<br />
Ska la tryk<br />
Prø ve tryk, der viser far verne enkelt vist og<br />
som sam tryk i et 4-far ve tryk, i ræk ke følgen<br />
cyan, gul, magenta og sort.<br />
Skrift<br />
Et skrift er betegnelsen for et skrevet værk,<br />
fx en bog. En skrift er en forkortelse af ordet<br />
skriftfont eller skrifttype.<br />
Skrift bredde<br />
Angi velse af skriftkeglens bredde i for hold<br />
til høj den. Bogstaverne i en skriftfont kan<br />
gøres elek tro nisk smal lere og bre dere, men<br />
styr ke for hol det mel lem de vand rette og<br />
lod rette stre ger ændres.<br />
Skrift fa mi lie<br />
En skriftfamilie inde hol der selv stæn dige,<br />
kom plette skrift snit, teg net med samme<br />
skrift ka rak ter men i for skel lig styrke (lyse,<br />
halv fede eller fede snit) samt kur sive,<br />
smalle og brede vari an ter. Se også Garniture.<br />
Skriftfont<br />
Skriftfont er en generel betegnelse for en<br />
digitaliseret typografisk skrift fra en skriftleverandør.<br />
Man taler fx om skriftfonte fra<br />
Adobe, Linotype eller Monotype.<br />
Skrift gar ni ture<br />
I bly sats beteg nelse for alle de skrift gra der<br />
og -snit der hører til en bestemt skrift font.<br />
Skrift grad<br />
Typo gra fisk beteg nelse for skrifttypens<br />
stør relse (højde). En 12 pt skrifttype skulle<br />
teo re tisk måle 12 pt fra over kan ten af k til<br />
under kan ten af p. Den såkaldte kp højde.<br />
Udmå les i punkt (pkt) eller points (pt),<br />
sjældnere i millimeter.<br />
Skrift ka rak ter<br />
Benyt tes i betyd nin gen sær præg om hvorvidt<br />
en skrift vil passe til en given opgave.<br />
Skrift snit<br />
Typo gra fisk beteg nelse for de for skel lige<br />
skrift va ri a ti o ner, f.eks. kur siv, halv fed, fed,<br />
smal, bred<br />
Skrift styrke<br />
Angi velse af skriftfontens styrke va ri a ti oner<br />
som lys, mager, ordi nær, halv fed og<br />
fed.<br />
Skrift type<br />
1. Betegnelse for det enkelte støbte neller<br />
digitaliserede skrift tegn, placeret på keglen<br />
eller typelegemet. 2. Betegnelse for en<br />
skriftgruppe som f.eks. antikva eller grotesk.<br />
Skraf fe ring<br />
Anden beteg nelse for serif.<br />
12<br />
Skyd ning<br />
Det mel lems lag (luft) der »sky des« ind<br />
mel lem sats li ni erne. Er altid dif fe ren cen<br />
mel lem linie af stand og skrift grad.<br />
Skær sats<br />
Typo gra fisk beteg nelse for sats der kun inde<br />
hol der brød skrif ten. En homo gen og<br />
smuk skær sats byg ger på det rig tige valg<br />
af skrift grad i for hold til sats for ma tet, linier<br />
nes juste ring, kor rekt skyd ning i for hold<br />
til den valgte skrift font, skrift grad og lini elængde,<br />
ord mel lem rum me nes stør relse,<br />
bog stav af stand og kor rekt brug af typogra<br />
fi ske tegn.<br />
Smuds ti tel<br />
Er bog blok kens før ste side. Siden bli ver<br />
ind sat for at beskytte titel si den, der er den<br />
tra di ti o nelle bogs for nem ste side, mod<br />
smuds.<br />
Snit<br />
De tre sider på den beskårne bog blok. På<br />
ind bundne bøger påfø res der ofte farve på<br />
over snit tet. I sær lige til fælde på alle tre<br />
snit, fx sal me bø ger.<br />
sos<br />
Angi velse for store og små bog sta ver. Anven<br />
des ved skrift lig angi velse til sæt ning af<br />
f.eks. rubrik ker.<br />
Spal te bredde<br />
Sva rer til sats for mat eller lini ens længde.<br />
Angives normalt i mil li me ter. Tidligere<br />
blev den angivet i cicero eller pica.<br />
Spal te mel lem rum<br />
Den lodrette afstand mel lem spal ter.<br />
Spa tie<br />
I blysats var spatiet et lille blanktegn på ½,<br />
1, 1½ og 2 pkt. Spatiet blev brugt til spatiering<br />
af majuskler og kapitæler, ligesom der<br />
altid blev indsat et 1 pkt. spatie før de høje<br />
skilletegn (spørgsmålstegn, udråbstegn,<br />
kolon, og semikolon). Ved forkortelser af<br />
f.eks. navne blev der indsat et 1½ pkt-spatie.<br />
mellem punktum og det efterfølgende<br />
majuskel. Ombrydningsprogrammerne har<br />
i dag også sådanne faste blanktegn.<br />
Spa tie ring<br />
Ens ar tet for øgelse af afstan den mel lem<br />
bog sta verne. Spatiering og knibning kaldes<br />
i dag under et også for Bogtav regulering,<br />
da felterne i QuarkXPress og InDesign<br />
kan indeholde både positive værdier (spatiering)<br />
og negative værdier (knibning).<br />
Der skel nes mel lem 1. gene rel spatiering<br />
(regulering), dvs. ensartet spatiering med<br />
samme værdi mellem alle bogstaverne og 2.<br />
spatiering af bogstavpar hvor det er afstanden<br />
mellem enkelte bogstavpar i ordet<br />
der spatieres.<br />
Spe cial farve<br />
Farve der er blan det til en bestemt nuance<br />
inden den kom mer i tryk ma ski nen.<br />
<strong>Typografiske</strong> <strong>fagudtryk</strong><br />
Niels Bøje Ziegler
Change language