Typografiske fagudtryk.pdf - Grafisk Kollegium

Accent
Et tegn, pla ce ret over eller under visse
bog sta ver, der angi ver, hvor dan lyden skal
udta les: accent grave (à), accent aigu (é),
accent cir kum fleks (ê), accent trema (ä),
accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).
Aksi al typografi
Typografisk opbygning af en side hvor alle
objekter (rubrikker/billeder) bliver centreret
om en midterakse. Se også Centreret.
Aldus-blad
Er en lille blomst eller bladlignende vignet
❦ • ••(ornament) der tidligere blev
benyttet som dekoration, fx på bogens titelblad.
Er opkaldt efter den venitianske
bogtrykker Aldus Manutius. Kaldes også
Aldus Fleuron (blomst) og Aldus Hedera
(latin: Efeu).
Alinea-tegn
I ældre tid blev starten af et nyt afsnit i
brødteksten markeret, ved at afsætte plads
i satsen og indmale et tegn i en rød eller
blå farve, når arket var trykt. Dette tegn
kaldes alinea-tegnet: ❡.
❡Tegnet blev indsat for at satsen kunne
fastholde indtrykket af en fast venstrekant,
så den rektangulære kolumne kunne fastholdes.
Med tiden glemte man oftere og
oftere at indmale alinea-tegnet for til sidst
bevidst at udelade det. Men indrykningen
af tekstlinien blev bevaret.
Amper sand
&-tegn. Kal des også et-tegn, da et er det
latinske ord for og. Er en ligatur af bogstaverne
e og t. Benyttes især i firmanavne:
Jensen&Co.
Antikva
Fra det latin ske ord anti qua: gam mel.
Latinsk (romersk) skrift type i mod sæt ning
til goti ske skrift ty per.
And
Usand nyhed.
Aste risk
Lille stjer ne for met tegn *, der tidligere
blev benyt tet som hen vis ning i brødteksten
til f.eks. en fod note i en bog.
Asym me tri
Gra fisk arran ge ment der er afba lan ce ret på
fla den uden hen syn til fla dens mid ter akse.
Auto
Teg ning eller foto der i repro duk ti ons-led -
det er ilagt raster.
Basis li nie
Den bundlinie som bog sta verne er for ankret
til. Alle skrift stør rel ser i en linie vil
blive for ank ret til denne linie, så de hol der
fod. Kal dtes i blysats for grund li nie.
4
Bin de streg
Anven des som dele streg til at for binde stavel
ser af et ord der er delt ved juste ring af
lini erne samt til at for binde flere ord eller
navne. Benyt tes i dag også i betyd nin gen
fra og til fx 1990-91, hvor man tid li gere
benyt tede halv ge vi ert tan ke stre gen. Halvge
vi ert tan ke stre gen er jeg selv begyndt at
benytte igen, da tal lene pla ce res lidt læn gere
fra hin an den, fx 1990 – 91 i ste det for
1990-91. Men det kom mer meget an på
den valgte skrift font.
Blind ma te ri ale
Typo gra fisk sat sma te ri ale uden tryk givende
ele men ter. And vend tes i bly sats til
ord mel lem rum, skyd ning og mel lems lag,
dvs. luft.
Blå kopi
Kor rek tur af tryk af ark mon ta gen. Kal des
også Oza lid.
Bogblok
Alle siderne i den trykte bog kaldes tilsammen
for bog blok. Men også ind mad eller
materie kan forekomme. Mod sat omsla get.
Bold
Engelsk udtryk for det halv fede skrift snit.
Bour geois
Gam melt udtryk for skrift gra den 9 pt.
Bred de felt
Tidligere: typebredde. Den bredde et givent
skrift tegn opta ger, incl. luft på siderne
af skrift teg net (for-/ bag bredde).
Bril lant
Gam melt udtryk for skrift gra den 3 pt, der
i bly sats var den mind ste skrift grad.
Broadsheet
Broadsheet er det oprindelige avisformat
benyttet af den mere seriøse del af den
danske presse. Formatet ligger inden for
størrelsen 400¥560 mm. Formatet er dobbelt
så stort som tabloidformatet (se Tab -
loid).
Bryl lup
Gam melt typo gra fisk udtryk for, at et eller
flere ord fejl ag tigt er sat to gange efter hinan
den i sat sen.
Brød tekst
Den løbende tekst i en tryk sag.
Brød skrift
Kal des også grund skrift. Den skrift font og
skrift grad der er valgt til den løbende tekst
i en tryk sag. Grads tør relse almin de lig vis
mel lem 9 pt og 12 pt. Ordet »Brød« stammer
fra sæt ning med de skrifts tør rel ser der
oftest blev benyttet i sætteriet. Derved
kunne indkøbet af skriftgraden forrente sig
og give typo gra fen det dag lige brød.
Typografiske fagudtryk
Niels Bøje Ziegler