en oversigt over statslige interesser i kom- muneplanlægningen - 2013

Vi skal løfte de store udfordringer, som klimaændringerne vil skabe, herunder at vi skal begrænse Danmarks
afhængighed af fossile brændsler. Det vil kræve planlægning for biogasanlæg, vindmøller og områder til
energiafgrøder. Det vil kræve fokus på en nøje afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land,
når der skal skabes rum for de nye tiltag, samtidig med at vi skal beskytte vores grundvand, naturen,
landskaberne og den biologiske mangfoldighed. Jeg forventer, at kommunerne løfter udfordringerne i det
åbne land på den bedste måde.
De statslige Vand- og Natura 2000-planer har været i forhøring, og nu er de sendt i offentlig høring indtil
april 2011. De endelige planer vil få stor betydning for kommunernes planlægning fremover.
Regeringen satte kommuner i yderområderne i fokus i 2010. Regeringens udspil ’Danmark i balance i en
global verden’ bliver fulgt op af flere initiativer. Ét af initiativerne vil være at søge planloven ændret, således
at kommunerne i yderområderne får flere lokale muligheder på planområdet i kystnærhedszonen. Det
skal understøtte en fortsat balance mellem byer, landsbyer og det åbne land, men det skal ske inden for
rammerne af by- og landzoneinddelingen, og vi skal fortsat respektere naturbeskyttelsesområder og
strandbeskyttelseslinjen.
Det er vigtigt, at byernes udvikling tænkes sammen med trafikstrukturen. Nogle af initiativerne i ’Aftale
om en grøn transportpolitik’ understøtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, lige
som nogle af initiativerne er særligt relevante for den kommunale planlægning.
Kommuneplanen kan give investeringssikkerhed for bygherrer, når de skal træffe beslutning om at investere
i byggeri, anlæg og erhverv. I kraft af at kommuneplanen indeholder rammer for, hvad der kan bestemmes
i lokalplaner og for de enkelte dele af kommunen, er den vigtig information for erhverv og bygherrer. Sikre
rammer i planlægningen giver bygherrer et bedre grundlag for at træffe beslutninger om investeringer, der
fremmer vækst og udvikling i kommunen.
I Danmark kommer vores drikkevand fra uforurenet grundvand. Det er et politisk mål fortsat at sikre rent
grundvand til brug for forsyning med drikkevand. Derfor må kommuneplanlægningen ved placering af
byudvikling sikre områder med sårbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandværker.
Mange kommuner anvender i dag digitale kommuneplaner, som findes både på kommunens egen
hjemmeside og i det landsdækkende PlansystemDK, der stiller plandata til rådighed for alle på internettet og
leverer data til mange formål. Jeg ser frem til resultaterne af samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening
og Miljøministeriet om datamodeller, således at kommuneplanerne kan indgå i fremtidens digitale forvaltning
og dermed skabe fælles fordele for den offentlige og den private sektor.
Store beslutninger og udfordringer rækker ud over den enkelte kommunes grænser. Den enkelte kommune
styrker derfor egne vækstmuligheder, hvis kommunerne samarbejder om at udvikle vækst og konkurrenceevne
i områder, der geografisk går på tværs af kommune- og regionsgrænser. Det samme er tilfældet, når
kommuneplanlægning spiller sammen med den regionale udviklingsplan og de regionale vækstforas
erhvervsudviklingsstrategier. Tværkommunalt samarbejde i kommuneplanlægningen kan være til gavn for
egne borgere og erhvervsliv.
Jeg ser planlægning af by og land baseret på kvalitativt gode løsninger som en fælles opgave, hvor stat,
kommuner og regioner hver har et antal brikker, som lagt på den rigtige måde, kan få puslespillet til at gå
op.
Jeg har stor tillid til, at kommunerne kan gennemføre en planlægning på en fuldt kvalificeret måde, og som
også vil indebære konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale. Jeg er sikker på, at
et godt overblik over de statslige interesser og tidlig dialog vil skabe forudsætninger for, at revision af
kommuneplanerne i 2013 får et positivt forløb og et godt udfald såvel lokalt som på landsplan.
3