Lenvik Museum

Desuden befrygtes, at en af Bernt Pedersen Græsmyrs not-
baade, der overfaldtes af stormen paa Malangen om natten,
skal være bortkommet. Den andre af baadene, der sammen
med lægefartøiet klarte sig ind paa Gisundet, seilte sig paa
land i Hestøbogen formedels storm og snetykke, men kom
sig af uden at faa skade.
Distriktslægen, der lørdag reiste med baad til Rosfjord, skal
ha paatruffet vragstumper paa de kanter. Hvorvidt disse
hidrører fra den savnede notbaad vides ikke. Den var imid-
lertid endnu ikke kommen tilrette igaar.
(Lenviken Avis Nr. 35, Gibostad mandag 7de novbr. 1904)
Julehandelen
er i fuld gang paa Gibostad. I mangel af penge skaffes der
naturligvis ved som handelsmændene tar med stor begjerlig-
hed. Prisen er 7 kr. favnen men saa er ogsaa veden derefter.
Det ser ud til at det er ungskogen som maa undgjælde.
(Lenviken Avis Nr. 39, Gibostad onsdag 21de des. 1904)
Nøisom
Tilfældig kom os i hænde en beretning om Lenviken folke-
skoler for 1896 - 1900. Der staar blandt andet, at skolerne
maa ansees nogenlunde vel udstyret med undervisningsmid-
ler.
Det forekommer os høist merkeligt, at man paa det tidspunkt
kunde bekvemme sig til at anføre noget saadant.
Den nuværende skolestyreformand har vistnok i de sidste aar
gjort en hel del for at anskaffe undervisningsmidler, men det
kan vel neppe siges, at samtlige skoler endnu er vel udstyret i
saa henseende. I et hvert fald er Gibostad, Lanesbogen og
Svartfjelds skoler endnu temmelig mangelfuldt udstyret med
undervisningsmidler, og det skulde forundre os om ikke det
samme er tilfaldet flere steder.
Trods dette kan en af bygdens lærere, som affattede oven-
nævnte beretning, angive at man allerede da var vel forsynt.
Det kan man kalde en nøisom kar.
Ikke at undres over, at man i de tider lod amtet inddrage en
bevilgning paa ca. 200 kr. til undervisningsmidler til Lenvi-
ken, fordi herværende skoleautoriteter ikke havde brug for
beløbet.
(Lenviken Avis Nr. 15, Gibostad onsdag 19de april 1905)
Normanns tale
17de mai paa Gibostad
Du slægt hvis hjerte banker for dine fædres daad, har du
ogsaa tanker som fylder deres maal.
Naar vore fædre paa Eidsvold i 1814 paa en saa skjøn og
herlig maade løste de vanskelige opgaver, saa skyldes det
først og fremst det fædrelandssind de hadde faaet i arv. Der
var den gang ogsaa en slægt, hvis hjerte banket for sine
fædres daad. Det var vor ærerige historie, som viste dem
veien til et frit og selvstændigt Norge. De var kaldet i en
alvorsstund til den ansvars-fulde gjerning at bestemme
fedrelandets skjebne for de kommende slægter. Der var
trange og tunge tider den gang i landet, og en 400 aarig trol-
dom hadde suget paa nationens aandelige og legemlige kraft.
Vore ydre tegn for vort lands selvstændighed var forlængst
forsvundet eller tilintetgjort af det danske enevoldsstyre.
Men noget var der dog tilbage. Ruinerne af Haakons hal og
Olafs kirke stod igjen. Disse synlige tegn fra landets storheds-
tid, stod der pegende tilbage paa den lange række af alle de
gjeve fædre, som i svundne tider hadde bygget gamle Norge.
De mange helteskikkelser vor historie viser som har gjort vort
land agtet og æret blandt folkeslagene, stod der som et lysen-
de forbillede paa hvad landet var dengang nordmænd raade-
de i Norge.
Naar vi idag feirer vor nationale festdag til minde om det sto-
re værk vore fædre paa Eidsvold i 1814 fuldførte, da Norge
paany indtraadte i rækken blandt frie og selvstendige natio-
ner, synes jeg det rigtigst ogsaa at mindes vor ældre historie;
thi derved blir fedrelandet større, skjønnere og herligere, og
i den stilling vi i dag befinder os, ligger det temmelig nær at
tro, at vor statsretslige stilling i ældre tider, vil være os til ikke
liden hjælp ved opnaaelsen af vor selvstændigheds ret. Med
1 7de mai 1814 begynder et nyt afsnit af vor historie. Frugte-
ne af Eids-voldsmændenes værk er øiensynlig for enhver.
Baade paa det aandelige og det materielle omraader er den
storartede fremskridt; men det største gode er dog selve frihe-
den; thi uden den er ingen virkelig folkelykke mulig. Vi som
er født og opvokst i et land, hvor frihedens 1 7de mai sol
allerede fra første stund har lyst over os, har maaske vanske-
ligt for fuldtud at forstaa, hvilket skjønt og herligt gode vi
eier. De folk som den dag idag lever under troldomskaar kan
maaske bedst fortelle os det. Spørg Finlands folk, hvad de
vilde ofre for at beholde sine nationale rettigheder. Hvis der
nogensinde skulde oprinde nogen frihedsdag for dette folk,
hvilken jubel vilde der ikke bli i landet. Til os, som har mod-
taget denne store og herlige arv af vore fædre, stilles dette
spørgsmaal! Har vi ogsaa tanker som fylder deres maal?
Husk at de yngre, som feirer dagen med os, skal af os modta-
9