Lenvik Museum

Det stod i "Lenvikens avis";
Lenvikens Avis var en håndskrevet avis med utgivelsessted på Gibostad. Så langt vi har brakt på det rene,
kom første årgang ut i 1894. Det første bevarte nummer er nummer 5, datert 26. mars l894. Siste nummer i
årgangen er nummer 28, datert 1. november s.å. Avisen kom ut med ett nummer i uka. Redaktør var han-
delsmann Eilert A. Nordmann. Opplaget var på 100 eksemplarer.
Trolig var årgangen 1894 en prøveårgang. Avisa kom først ut igjen i 1904, og bestod fram til nr. 22, dat. 2.6.
1908. I siste nummer fremgår det at avisa blir utgitt av "et interesseselskab ved E. Eliassen."
Årgangen fra 1904 har betegnelsen 1. årgang, slik at det er grunn til å anta at -94 årgangen var en prøveår-
gang.
I Lenviken Avis nr. 22/94 står det:" Lenviken Avis udkommer som Regel 1 Gang ugen og koster med Porto
kun kr. 1,20 Aaret."
I en anmerkning påført av Universitetsbiblioteket, heter det at "Med No. 22 ophører Bladet."
Fra disse årgangene har vi i denne utgivelsen av "Fotografier fra Lenvik" funnet å ville sakse noen notiser og
større innlegg fra "Lenviken Avis". Disse presenteres herved:
Bønder giv akt!
Selv her oppe i Tromsø Amt hører man Bønderne klage over
sin fortrykte stilling, og jeg mener ogsaa med Rette; thi Stil-
lingen er virkelig pinibel.
Medens det for Gaardbrugerne syd paa har rette paa sig nok-
saa bra i det sidste, er det Omvendte Tilfældet for dette Amts
Vedkommende. Om Aarsagen til denne stilling, naar man
gaar udom Vaarene, er Meningerne meget delte. Jeg skal hel-
ler ikke indlade mig paa Drøftelsen af de forskiellige Grunde,
som er fremholdt, da det vil føre mig længere end jeg har Tid
til for det første. Jeg vil bare si - efter min Mening da - at Til-
taget, Interessen og Oplysningen er for liden i det som vedrø-
rer Jorddriften.
Som bekjendt har Storthinget gjort meget i den sidste Tid for
at ophjælpe Jordbruget. Det har saaledes oprettet et Jorddyrk-
nings-fond, hvor man kan faa særdeles billige Laan til Jord-
forbedringsarbeider; det har bevilget til Okseholdsforeninger,
til Fremme af Meierisagen, til Landbrugsundervisningen, og
det har hjulpet til at finde Markeder for vore Varer, saa vi kan
afsætte disse med Fordel. Storthinget har naturligvis gjort
meget mere for Jordbruget; men jeg har kun nævnt disse
Ting; da jeg mener, at vi lige saagodt som den sydlige Del
kan drage os Nytte af disse Bevilgninger. Dette sker dog ikke
i den Grad, som det burde. Ganske anderledes benytter de
sydlige Amter sig af de givne Bevilgninger, men det er og
sandt; de har en Flok af Mænd der forstaar at gjøre sine Krav
gjældende og forstaar at benytte hvad de faar. Jeg vil bare be
interesserede Landsmænd at folge lidt med i de forskjellige
Beretninger fra Amternes Landhusselskaber og i Beretningen
fra det Kgl. Selskab for Norges Vel, saa vil de nok faa se at
Amter nede paa Vestlandet, der har saa meget tilfelles med
os, dog kan være med; men det er og sandt, de har Interesse
og er villig til at ofre noget for sit Framsteg. Se bare hvad
enkelte Amter har ofret til Landbrugs undervisningen, og
hvad vi har ofret. Jo, forrige Aar var der paa Amtsthinget For-
slag om Bevilgning af 1000 Kroner som Godtgjørelse til
Nordlands Amt, for at 5 Elever herfra skule faa fri Undervis-
ning og frit Ophold ved den af Amtet - for Nordlandske For-
holde oprettede Skole; men Forslaget opnaaede ikke tilstræk-
keligt Flertal.
Det er næsten latterligt at omtale dette. Samtidig som der
lyder et Skrig fra den sydlige Landsdel om Hjælp for Jordbru-
get, saa sidder Amtets mest oplyste og mest betroede Mænd
og nægter det første Krav om Hjælp for Jordbruget, som er
stillet dem. Repræsenterer Amtsthinget Folkemeningen, saa
er Aarsagen til den elendige Stilling let forklarlig.
6