Forslag til Regionplan 2016.5 - Naturstyrelsen

V. FERIE OG FRITID
OVERORDNEDE MÅL
21. SOMMERHUSOMRÅDER
22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV.
23. CAMPINGPLADSER
24. STORE FRITIDSANLÆG MV.
25. GRØN TURISME
IV. Det åbne land 147

OVERORDNEDE MÅL
Det helt primære turistområde i amtet er Vestkysten og Fanø. Herudover er der en betydelig
éndagsturisme, der især knytter sig til Legoland i Billund samt købstæderne Esbjerg, Ribe og
Varde. I den øvrige del af amtet er turismen betydelig mere beskeden.
Amtsrådet er af den opfattelse, at der i Ribe Amt er gode muligheder for en gunstig udvikling
af turismen - især hvis der satses på flere typer af turister. Konkurrencen om turisterne skærpes,
og der skal derfor hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder. Endvidere skal
kvaliteten af de eksisterende produkter løbende forbedres. Turisterne efterspørger i stigende
grad individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet og autenticitet.
Amtsrådet ønsker en turistmæssige udvikling, der giver mulighed for nye arbejdspladser og
øget indtjening for turisterhvervet. Samtidig skal udviklingen ske på et bæredygtigt grundlag,
hvor der tages hensyn til lokalbefolkningen, naturen og miljøet i bred forstand. Udviklingen
skal således ske med respekt for de lokale beboeres ønsker og synspunkter og med deres størst
mulige medvirken. Amtsrådet lægger også afgørende vægt på, at en øget turisme ikke må føre
til, at amtets væsentligste turistattraktion, naturen, ødelægges eller nedslides. I Vadehavsområdet
har naturbeskyttelse særlig stor betydning. Endelig ønsker amtsrådet, at overnatningssteder
og turistfaciliteter i øvrigt bliver af høj kvalitet og i overensstemmelse med regionale og
lokale særtræk.
Bæredygtig turistudvikling ved kysterne
Kysterne med de brede strande og det rene badevand vil
fortsat være amtets største turistattraktion. Amtsrådet
lægger vægt på, at kystområderne fortsat skal kunne
fungere som tidssvarende ferieområder, men at der skal
ske en afvejning af benyttelsen og beskyttelsen i områderne.
Et særkende for kystområderne i amtet er, at det trods
en stor og stadig voksende rekreativ udnyttelse er lykkedes
at friholde betydelige dele for intensiv bebyggelse.
Det turistmæssige pres på strande og kystnære naturområder
har dog visse steder resulteret i et slid på klitter
og strandenge, som strider mod naturinteresserne. Også
lokalbefolkningen har gennem de seneste år følt ikke
bare positive, men også i høj grad negative konsekvenser
af det turistmæssige pres i højsæsonen.
Naturens muligheder og begrænsninger i forhold til
turismen er nærmere beskrevet i rapporten ”Udvikling i
et kystnært turistområde” fra 1997. Rapporten er et
resultat af Miljø- og Energiministeriets eksempelprojekt,
som Ribe Amt deltog i sammen med Blaabjerg,
Blåvandshuk og Varde kommuner. Det anbefales blandt
andet, at der ikke udlægges yderligere arealer til ferieog
fritidsformål i de følsomme naturområder langs Vestkysten,
hvilke i store træk svarer til kystnærhedszonens
ubebyggede områder.
På baggrund af blandt andet disse anbefalinger
ønsker amtsrådet som hovedregel ikke at udlægge arealer
ved kysterne til nye turistmæssige formål. De
nuværende hoteller, campingpladser osv. skal imidlertid
have mulighed for at udvikles, så de til stadighed kan
leve op til turisternes stigende krav til standarden. Der
skal derfor være mulighed for visse udvidelser, forudsat
at andre væsentlige interesser ikke taler afgørende
imod.
Amtsrådet ser også gerne, at der inden for de eksisterende
sommerhusområder og lokalbyer gives mulighed
for udbygning med servicetilbud til gavn for både turisterne
og den lokale befolkning. Amtet vil således gerne
medvirke til arealudlæg, der kan understøtte er turistmæssig
udvikling i de større byer i nærheden af kysten.
Specielt Varde, Esbjerg og Ribe, der i dag primært har
betydning som indkøbs- og udflugtsbyer for de turister,
der opholder sig ved kysterne, har store kvaliteter, der
kan udvikles og suppleres. Dette vil kunne medvirke til
at forlænge turistsæsonen og flytte presset væk fra
strandene.
Fremme af turismen i indlandet
I indlandsområderne er turismen endnu temmelig
beskeden. Fremme af turismen i indlandet vil ikke alene
tjene lokale erhvervsmæssige formål. Det vil muligvis
også kunne medvirke til at tage toppen af presset på
V. Ferie og fritid 149

kystområderne. Amtsrådet lægger derfor vægt på at
fremme indlandsturismen. Oplagte aktivitetsmuligheder
er bondegårdsferie, cykling, vandreture, kanosejlads,
lystfiskeri og golf.
Der er blandt andet i de senere år anlagt flere nye
golfbaner, lystfiskersøer, dyreparker, museer mv., ligesom
der er oprettet et antal landbocampingpladser og
indrettet ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger.
På de større vandløb er der gode muligheder for
kanosejlads. Der findes flere kanoudlejningsbureauer,
der udlejer til turister, skoler og andre institutioner. Desuden
har amtet nogle af landets bedste fiskevandløb og
mange godt afmærkede vandrer- og cykelruter med
mulighed for afvekslende naturoplevelser.
Herudover har byerne i indlandet muligheder for at
udvikle de eksisterende fritidstilbud inden for idræt,
kunst og kultur til gavn for både turister og lokalbefolkningen.
Nye aktivitetsmuligheder eller forbedring af eksisterende
aktiviteter skal have baggrund i den enkelte egns
natur- og kulturgivne muligheder. Af hensyn til både
lokalbefolkningen og turisterhvervet bør turistanlæg og
-attraktioner placeres, indrettes og anvendes under
respekt for naturen og miljøet. Desuden er det vigtigt, at
der er tale om kvalitetsanlæg. Dårligt udførte eller grimme
anlæg, som f.eks. dårligt planlagte og indrettede
lystfiskersøer, dyrehaver eller kræmmermarkeder, vil
ud fra en helhedsbetragtning måske ligefrem have en
direkte negativ effekt på længere sigt.
Amtsrådet finder det væsentligt, at natur- og vandrestinettet
med tilhørende overnatningspladser udbygges,
og at der anlægges ophalerpladser og overnatningspladser
på velegnede steder langs vandløb med mulighed for
kanosejlads.
Det øgede turistmæssige pres på naturen kan medføre
behov for øget regulering af færdslen, som bl.a. kan
ske ved et koordineret oplysningsarbejde i samarbejde
mellem myndigheder, museer og interesseorganisationer.
Dette skal bidrage til forståelse for, at beskyttelsen
af naturen er væsentlig, og til at styrke ansvarligheden
hos den enkelte bruger.
Gode muligheder for friluftslivet
Mange af de anlæg, der tilbydes turisterne, benyttes
også af amtets egne borgere. Det gælder både det organiserede
friluftsliv, der foregår i foreninger og klubber,
og de mere spontane aktiviteter som cykel-, gå- eller
roture.
Amtsrådet ønsker at støtte mulighederne for et aktivt
friluftsliv og ønsker også af denne grund at åbne mulighed
for en videreudbygning med de anlæg, der kan give
befolkningen øgede muligheder for oplevelser i naturen.
For det uorganiserede frilluftsliv handler det først og
fremmest om bynære rekreative områder og gode
adgangsmuligheder til fjernereliggende natur- og landskabsområder.
Amtsrådet vil søge at imødekomme dette
ved blandt andet videreudbygning af stinettet, friholdelse
af værdifulde bynære natur- og landskabsområder
for byggeri mv. samt mulighed for anlæg af nye bynære
150 V. Ferie og fritid
skove. Desuden vil hensynet til handicappedes adgang
til naturen blive inddraget blandt andet ved anlæg af nye
stier og ved, at værdifulde udsigtspunkter og seværdigheder
gøres tilgængelige for handicappede i det omfang,
det er praktisk muligt.
Det organiserede friluftsliv efterspørger især arealer
til mere pladskrævende eller støjende aktiviteter, der
ikke kan finde plads i byerne. Amtsrådet er indstillet på,
at der fortsat kan etableres sådanne anlæg under forudsætning
af, at anlæggene ikke kommer i konflikt med
andre væsentlige interesser i det åbne land.
For at prioritere indsatsen og mere målrettet medvirke
til at styrke friluftslivet finder amtsrådet som anbefalet
af Friluftsrådet, at det på sigt kan være hensigtsmæssigt,
at der udarbejdes sammenhængende friluftsstrategier
på tværs af kommunegrænser. De centrale hovedemner
i friluftsstrategien er bl.a. :
- Adgang og færdsel til lands og til vands.
- Behov for overnatningspladser og lignende støttepunkter.
- Placering af dominerende og støjende friluftsanlæg.
- Informationsindsatsen.
- Naturpleje og -genopretning, herunder skovrejsning.

21. SOMMERHUSOMRÅDER
Amtsrådet ønsker, at de eksisterende sommerhusområder ved kysterne bevares og udvikles
som tidssvarende og attraktive ferieområder, så vi fortsat kan tilbyde et kvalitetsprodukt til de
turister, der foretrækker at bo i sommerhus.
Der må ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, men der er åbnet mulighed
for nye sommerhusområder i indlandet. Områderne skal i givet fald placeres i tilknytning
til de mindre centerbyer: kommunecentre og lokalcentre, for at understøtte disse byers service.
For at sommerhusområderne ikke skal blive for dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes
størrelse.
RETNINGSLINIER
21.1. I kystnærhedszonen, der er afgrænset på kortbilag 5, må der ikke udlægges nye sommerhusområder.
Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan anvendes til offentlige
rekreative formål.
21.2. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges sommerhusområder i tilknytning til mindre
centerbyer, når områderne tilpasses disse i størrelse, og der tages hensyn til naturen, de landskabelige
og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser. Der må ikke
udlægges sommerhusområder i internationalt naturbeskyttelsesområde og naturområde.
HENSTILLINGER
Anvendelse af de eksisterende sommerhusområder i
kystnærhedszonen bør ske med størst mulig hensyntagen
til de omgivende naturværdier. Yderligere grundvandssænkning,
terrænændringer mv. bør undgås, medmindre
det på forhånd er godtgjort, at indgrebene er miljø-,
natur- og landskabsmæssigt acceptable. (Kommunerne).
Mulighederne for at øge de større sommerhusområders
kvalitet bør vurderes, f.eks. mulighederne for forbedring
af adgangs- og passageforhold, trafiksanering,
etablering af friarealer samt vejledning ved renovering
og udbygning af eksisterende sommerhuse. (Kommunerne).
REDEGØRELSE
Sommerhusområder i kystnærhedszonen
I de eksisterende sommerhusområder langs Vestkysten
og på Fanø er der i dag ca. 10.000 sommerhuse, og
områderne er stort set udbyggede.
Ifølge planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder
i kystnærhedszonen. Dette betyder også, at
der principielt ikke kan ske udvidelse af eksisterende
sommerhusområder. Der er dog i forbindelse med
regionplanlægningen mulighed for at foretage mindre
justeringer af sommerhusområdernes grænser, hvor der
er en særlig begrundelse, og det i øvrigt er ubetænkeligt
i forhold til de regionale landskabs- og naturinteresser
og offentlighedens adgang til kysten. Amtet har ikke i
forbindelse med regionplanrevisionen fundet behov for
en sådan justering.
Da der ikke findes større, ubebyggede arealer af
betydning i de kystnære sommerhusområder, er der ikke
behov for en regional planlægning af den fremtidige
nyudbygning i områderne. Dertil ligger de resterende
grunde for spredt. Derimod kan der være behov for en
planlægning og styring af den renovering og løbende
omdannelse, der finder sted i områderne, så de trods
øget udlejning og nybyggeri kan bevares som attraktive
sommerhusområder i et naturlandskab. Med retningslinie
21.1 er der åbnet mulighed for, at ledige arealer
inden for sommerhusområderne kan anvendes til offentligt
tilgængeligt friareal med det formål at øge det samlede
sommerhusområdes kvalitet. Det er imidlertid op
til kommunerne at tage stilling til, hvorvidt der skal ske
V. Ferie og fritid 151

ændringer i de gældende planer for områderne, jf. henstillingen
herom.
I juni 2005 har miljøministeren udsendt et nyt landsplandirektiv,
der giver mulighed for at udlægge enkelte
nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Landsplandirektivet
imødekommer ikke de ønsker om nye
sommerhusområder, der har været i Ribe Amt.
Sommerhusområder uden for
kystnærhedszonen
Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at
udlægge nye sommerhusområder i tilknytning til de
mindre centerbyer, jf. retningslinie 21.2. Retningslinien
har baggrund i et ønske om, at udnytte de butikker og
anden service, der allerede findes. Især i de mindste
byer kan en større omsætning i sommermånederne have
betydning for, om dagligvareforsyningen kan opretholdes.
En placering i tæt tilknytning til centerbyerne vil desuden
give bedre mulighed for en hensigtsmæssig kloakering
og forsyning med el, vand osv. Endelig undgår
man en spredning af bebyggelsen i det åbne land.
Forudsætningen for at udlægge nye sommerhusområder
er, at områderne ikke bliver dominerende i forhold
til lokalsamfundet. Samtidig skal der tages hensyn til de
øvrige interesser på stedet, blandt andet landbrugsinteresser,
natur- og landskabsinteresser, miljøinteresser,
kulturhistoriske og rekreative interesser.
Hvis der ønskes udlagt nye sommerhusområder i
områder, der er udpeget som værdifuldt landskab eller
bevaringsværdigt kulturmiljø stiller det særlige krav til
indpasningen i landskabet, så der reelt bliver tale om så
lille en påvirkning som muligt.
Normalt vil det være tilstrækkeligt, at der tilvejebringes
kommune- og lokalplangrundlag for nye sommerhusområder
i indlandet. Et sommerhusområde vil dog
på grund af størrelsen og beliggenheden kunne forudsætte,
at der tilvejebringes et regionplanmæssigt grundlag.
Hyttebebyggelser
Hytter til erhvervsmæssig udlejning må kun opføres
som campinghytter på campingpladser eller som led i
hotelvirksomhed. Der henvises til redegørelsen i afsnit
22 om feriehoteller, feriebyer mv. og i afsnit 23 om campingpladser.
Med den nuværende lovgivning og administrationspraksis
kan der ikke etableres ”selvstændige” hyttebyer
med henblik på erhvervsmæssig udlejning.
152 V. Ferie og fritid
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 5b, nr. 3, § 6, stk. 3, pkt.
1 og § 6a.
• Lov om sommerhuse og campering mv. (lovbekendtgørelse
nr. 920 af 22. december 1989).
• Vejledning om planlægning i kystområderne,
Miljø- og Energiministeriet, 1995.

22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV.
Amtsrådet ønsker, at der stadig kan være en bred vifte af overnatningsmuligheder for turisterne
at vælge imellem. Der er derfor fortsat mulighed for at opføre nye feriehoteller, feriebyer
mv. i centerbyerne og inden for de eksisterende byzoneområder ved kysten.
Derimod ønsker amtsrådet som hovedregel ikke at give mulighed for at udlægge arealer til nye
feriehoteller i kystnærhedszonen. Baggrunden er et ønske om at bevare det åbne kystlandskab
og beskytte den sårbare natur i klitter og strandenge.
RETNINGSLINIER
22.1. Etablering eller udvidelse af feriehoteller, feriebyer mv. må kun foregå i forbindelse med centerbyerne
samt inden for de eksisterende byzoneområder ved Fanø Vesterhavsbad,
Blåvand/Oksby, Ho, Vejers og Henne Strand.
22.2. Ved nyudlæg af arealer til feriehoteller, feriebyer mv. skal de generelle retningslinier for byudvikling
i afsnit 1 følges.
HENSTILLING
Anvendelse af arealer, der allerede er reserveret til feriehoteller,
feriebyer mv. i kystnærhedszonen og i byzonearealerne
ved Fanø Vesterhavsbad, Blåvand/Oksby, Ho,
Vejers og Henne Strand bør ske med størst mulig hensyntagen
til de omgivende naturværdier. Yderligere
grundvandssænkning, terrænændringer mv. bør undgås,
medmindre det på forhånd er godtgjort, at indgrebene er
miljø-, natur- og landskabsmæssigt acceptable. (Kommunerne).
REDEGØRELSE
Retningslinierne omfatter enhver form for hotelvirksomhed
mv., uanset virksomhedens betegnelse (hotel,
feriehotel, ferieby, feriecenter, vandland, motel, kro,
vandrerhjem mv.). Undtaget er dog indretning af op til
10 ferielejligheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Retningslinierne angiver ikke de eksakte muligheder
for nyanlæg og udvidelser af hoteller mv., da det er fundet
mere hensigtsmæssigt at kunne vurdere konkrete
ønsker herom inden for rammerne af de generelle retningslinier
samt i forbindelse med VVM-sagsbehandlingen.
Feriehoteller mv. i kystnærhedszonen
Udbygningen med feriehoteller ved Vestkysten er først
og fremmest foregået ved Fanø Vesterhavsbad, Blåvand
og Henne. Det vurderes, at overnatningskapaciteten er
stort set fuldt udnyttet i sommersæsonen, og også i lavsæsonen
er udnyttelsen ganske god.
Ifølge planloven kan nye ferie- og fritidsanlæg, herunder
feriehoteller mv., kun placeres i kystnærhedszonen
efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser
og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller
større ferie- og fritidsbebyggelser.
Amtsrådet ønsker generelt, at udviklingen af turismen
rettes mod nye vækstområder, især by- og
erhvervsturisme og indlandsturisme. Den kystbaserede
turisme skal fastholdes og udvikles kvalitetsmæssigt
inden for primært eksisterende bygnings- og anlægsmæssige
rammer.
Der er derfor som hovedregel ikke mulighed for at
udlægge nye arealer til hoteller mv. i landzone- eller
sommerhusområder i kystnærhedszonen. Derimod kan
der planlægges for etablering eller udvidelse af hoteller
mv. inden for de nuværende og planlagte byzonearealer
ved Fanø Vesterhavsbad, Nordby, Sønderho, Blåvand/Oksby,
Ho, Vejers, Henne Strand og Nymindegab.
Der kan dog være særlige tilfælde, hvor det ud fra en
samlet vurdering kan findes hensigtsmæssigt at tillade
en udvidelse af et eksisterende hotel i kystnærhedszonen
uden for de nuværende byområder. Amtsrådet
besluttede således i november 2002, at man gerne ville
imødekomme en ansøgning om et hotel med konferencefaciliteter
ved restaurant Kammerslusen i Ribe Kommune.
Kystdirektoratet har imidlertid vurderet, at projektet
øger risikoen for tab af menneskeliv og værdier,
V. Ferie og fritid 153

hvis der sker brud på digerne, og har derfor ikke villet
givet dispensation fra aftalen om regulering af bebyggelsen
i Ribe Marsken. Amtsrådet har taget dette til
efterretning, men kan fortsat anbefale projektet, hvis der
kan findes en løsning, der tilgodeser sikkerheden, og det
kan godtgøres, at projektet ikke vil påvirke det internationale
naturbeskyttelsesområde negativt.
Uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen
I henhold til § 6a i lov om planlægning skal amterne
overveje at ophæve godkendte, men ikke længere aktuelle
reservationer til ferie- og fritidsbebyggelse i kystnærhedszonen.
I Ribe Amt findes ingen reserverede arealer
til feriehoteller mv. i kystnærhedsonen uden for de
nuværende byområder.
Feriehoteller mv. uden for kystnærhedszonen
Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at
udlægge arealer til etablering af nye eller udvidelse af
bestående feriehoteller, feriebyer mv. i tilknytning til
centerbyerne. Arealudlæg skal ske efter de generelle retningslinier
for byudvikling, der fremgår af afsnit 1.
Vurdering af virkninger på miljøet - VVM
Etablering eller væsentlige ændringer af feriebyer og
hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000
m 2 forudsætter, at amtet udarbejder et særskilt regionplantillæg
på baggrund af en vurdering af anlæggets
virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Tilsvarende
gælder for mindre feriebyer og hotelkomplekser uden
for byområder, hvis placeringen kan give anledning til
en væsentlig indvirkning på miljøet.
Ved vurderingen af om feriebyer og hotelkomplekser
er omfattet af VVM-bestemmelserne, skal der lægges
vægt på placeringen, herunder den miljømæssige
sårbarhed i de områder, der kan blive berørt af projektet.
Ribe Amt har i september 2005 offentliggjort et forslag
til regionplantillæg med VVM-redegørelse for et
ferie- og oplevelsescenter i Billund.
154 V. Ferie og fritid
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 5b, stk. 1, nr. 4, § 6, stk.
3, pkt. 10 og §§ 6a og 6c.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i
medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)
§ 3, stk. 1 og 2.
• Lov om sommerhuse og campering mv. (lovbekendtgørelse
nr. 920 af 22. december 1989).

23. CAMPINGPLADSER
De eksisterende campingpladser bør løbende udvikles, så de lever op til turisternes stigende
krav til standarden. Der er derfor mulighed for i al fald mindre udvidelser af alle campingpladserne,
forudsat at andre væsentlige interesser ikke taler afgørende imod .
I indlandet er der desuden mulighed for at udlægge areal til nye campingpladser. Pladserne skal
i givet fald placeres i tilknytning til centerbyerne for at understøtte disse byers service, og
størrelsen skal tilpasses byernes størrelse.
Af hensyn til kystlandskabet og de følsomme naturområder må der ikke udlægges arealer til
nye campingpladser i kystnærhedszonen.
RETNINGSLINIER
23.1. I kystnærhedszonen må der ikke udlægges areal til etablering af nye campingpladser. De eksisterende
campingpladser må udvides inden for de på kort 23.1.a-c viste områder. Herudover
kan der i særlige tilfælde kommune- og lokalplanlægges for en udvidelse af de eksisterende
campingpladser, når der tages hensyn til de nationale og regionale interesser i det åbne land
(natur, landskab, kulturarv, miljø og landbrug).
23.2. Uden for kystnærhedszonen kan der normalt udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af
campingpladser i tilknytning til centerbyerne, når størrelsen tilpasses byerne, og der tages hensyn
til de nationale og regionale interesser i det åbne land (natur, landskab, kulturarv, miljø og
landbrug).
23.3. Der må ikke udlægges areal til campingpladser i internationalt naturbeskyttelsesområde og
naturområde.
23.4. I forbindelse med etableringer eller udvidelser skal campingpladser indrettes, afgrænses og
afskærmes under hensyntagen til de natur- og landskabsmæssige interesser.
TILKENDEGIVELSER
På en række campingpladser, som er vist på kort 23.2,
kan der forventes givet tilladelse efter campingreglementet
til at opføre campinghytter svarende til op til
30% af campingenhederne på den enkelte plads. Det er
en forudsætning, at natur- og landskabsinteresserne kan
tilgodeses.
Ved tilladelser efter campingreglementet til vinteropbevaring
af campingvogne og vintercampering vil amtet
fastsætte vilkår om, at opbevaringen skal finde sted på
en nøje afgrænset, mindre del af campingpladsen.
Amtet vil ved ændringer af udlejningstilladelser samt
ved meddelelse af nye udlejningstilladelser i medfør af
campingreglementet normalt stille krav om, at campingpladsen
indrettes med faciliteter for autocampere.
REDEGØRELSE
Retningslinierne omfatter enhver form for campingpladser.
Ved en campingplads forstås et areal, som
erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året benyttes
til dag- og natophold i telte, campingvogne mv. Campingpladser
skal i henhold til campingreglementet godkendes
(have udlejningstilladelse) af amtet.
Der er med retningslinie 23.1. reserveret arealer til
udvidelse af Hvidbjerg Strand Feriepark og Baunhøj
Camping, Blåvandshuk Kommune samt Rindby Camping
og Rødgård Camping, Fanø Kommune.
V. Ferie og fritid 155

Retningslinierne angiver ikke herudover eksakte
muligheder for nyanlæg og udvidelser af campingpladser,
da det er fundet mere hensigtsmæssigt at kunne vurdere
konkrete ønsker herom inden for rammerne af de
generelle retningslinier samt i forbindelse med VVMsagsbehandlingen.
Campingpladser i kystnærhedszonen
Godt halvdelen af campingpladserne i Ribe Amt ligger i
kystnærhedszonen. I alt er der 28 godkendte campingpladser
med en samlet kapacitet på 5.165 campingenheder
i områderne langs kysten. Da der normalt beregnes
3 personer pr. campingenhed, kan campingpladserne tilsammen
huse godt 15.000 personer. Antallet af overnatninger
på campingpladserne er steget de seneste par år
efter en række år med fald. Det vurderes dog, at der endnu
er ledig kapacitet på campingpladserne, også i sommersæsonen,
idet der er en tendens til at overnatningerne
spredes over en større del af året.
Ifølge planloven kan nye ferie- og fritidsanlæg, herunder
campingpladser, kun placeres i kystnærhedszonen
efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser
og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller
større ferie- og fritidsbebyggelser.
Amtsrådet ønsker generelt, at udviklingen af turismen
rettes mod nye vækstområder, især by- og
erhvervsturisme og indlandsturisme. Den kystbaserede
turisme skal fastholdes og udvikles kvalitetsmæssigt
inden for primært eksisterende bygnings- og anlægsmæssige
rammer.
Der er derfor ikke mulighed for at udlægge arealer til
nye campingpladser i kystnærhedszonen, men eksisterende
campingpladser kan udvides, hvis det f.eks. er
begrundet i en forbedring af standarden, eller de
nuværende campingpladser er små. Det er en forudsætning,
at udvidelsen ikke vil få væsentlig indvirkning på
Kort 23.1.a. Reservation til udvidelse af campingplads, Hvidbjerg
Strand, Blåvandshuk Kommune.
156 V. Ferie og fritid
miljøet. Udvidelser, der må antages at kunne få væsentlig
indvirkning på miljøet, er omfattet af planlovens
VVM-bestemmelser og kan derfor ikke gennemføres,
medmindre der tilvejebringes særlige regionplanretningslinier
på baggrund af en vurdering for anlæggets
virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Ved Hvidbjerg Strand Feriepark udlægges et ca. 8 ha.
stort areal til campingplads og fritidsområde. Udlægget
er begrundet i, at en del af campingpladsen ønskes indrettet
med særlige hensyn til handicappede. Området
ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets
arealer. Udvidelsen skal derfor tilrettelægges
under hensyntagen hertil, jf. retningslinie 26.1.
Ved Baunhøj Camping, Blåvandshuk Kommune
udlægges et ca. 3 ha stort areal for at give mulighed for,
at campingpladsen kan udvide fra de nuværende 176
enheder til 300 enheder. Campingpladsen ligger inden
for et område, der må betegnes som robust landskab, og
samtidig relativt langt inde i landet. Kystnærhedszonen
Kort 23.1.b. Reservation til udvidelse af campingplads,
Baunhøj, Blåvandshuk Kommune.
er på dette sted ca. 10 km bred. Udvidelsen skal tilrettelægges
under hensyntagen til støjen fra en nærliggende
skydebane, jf. retningslinie 26.1.
På Fanø åbnes mulighed for at Rindby Camping og
Rødgård Camping kan udvide kapaciteten med henh. 50
og 20 enheder. Rindby Camping er godkendt til 78
enheder og Rødgård Camping til 270 enheder. En af de
øvrige campingpladser på øen er for nylig lukket, og den
samlede kapacitet på campingpladserne vil derfor ikke
blive øget. Ved Rindby Camping kan udvidelsen ske
inden for campingpladsens nuværende areal. Ved
Rødgård Camping udlægges et ca. 0,4 ha stort areal
umiddelbart nord for den nuværende campingplads.

Kort 23.1.c. Reservationer til udvidelse af campingpladser,
Fanø Kommune.
Uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen
I henhold til § 6a i lov om planlægning skal amterne
overveje at ophæve godkendte, men ikke længere aktuelle
reservationer til ferie- og fritidsbebyggelse i kystnærhedszonen.
Bortset fra reservationerne til udvidelse
af de tre ovennævnte campingpladser findes der ingen
reserverede arealer til campingpladser i kystnærhedszonen
i Ribe Amt.
Campingpladser uden for kystnærhedszonen
Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at
udlægge arealer til etablering af nye eller udvidelse af
eksisterende campingpladser i tilknytning til centerbyerne.
Retningslinie 23.2 har baggrund i hensynet til både
landskabet og det ønskede bymønster, jf. afsnit 1. Med
en bynær placering vil campisterne have lettere adgang
til butikker og anden service, samtidig med at de måske
vil kunne være med til at bevare grundlaget for, at disse
servicetilbud kan opretholdes i især de mindre byer.
Desuden vil der være bedre mulighed for en hensigtsmæssig
teknisk forsyning (kloak, vand, el mv.). Endelig
undgår man en spredning af anlæg i det åbne land.
Der må ikke udlægges nye arealer til campingpladser
i internationale naturbeskyttelsesområder eller de i
regionplanen udpegede naturområder. Hvis der ønskes
udlagt areal til campingpladser i områder, der er udpeget
som værdifuldt landskab eller bevaringsværdigt kulturmiljø
stiller det særlige krav til indpasningen i landskabet,
så der reelt bliver tale om så lille en påvirkning
som muligt.
Vurdering af virkninger på miljøet - VVM
Etablering eller udvidelser af campingpladser, der vil
kunne få væsentlig indvirkning på miljøet f.eks. på
grund af størrelsen eller beliggenheden, forudsætter, at
amtet udarbejder et regionplantillæg på baggrund af en
særlig vurdering af anlæggets virkninger på miljøet
(VVM-redegørelse),
Ved vurderingen af om en udvidelse af en campingplads
er omfattet af VVM-bestemmelserne, skal der
lægges vægt på placeringen, herunder den miljømæssige
sårbarhed i de områder, der kan blive berørt af
projektet. Desuden vil der skulle indgå overvejelser om
alternative placeringsmuligheder ud fra hensynet til
naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier
samt de landbrugsmæssige forhold.
Campingpladsernes størrelse
Som grundlag for beregning af campingpladsers arealforbrug
anvendes reglerne i Miljøministeriets campingcirkulære.
Heri tages der udgangspunkt i, at 1 campingenhed
svarer til 200 m 2 af campingpladsens samlede
bruttoareal, svarende til 100 m 2 nettoareal.
Ifølge campingreglementet skal nye campingpladser
have en kapacitet på mindst 100 campingenheder, medmindre
der foreligger ganske særlige omstændigheder,
der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre kapacitet.
Campinghytter
Ved at opstille campinghytter på campingpladser bliver
der mulighed for at udvide campingsæsonen. Campinghytter
kan derfor være et hensigtsmæssigt led i
bestræbelserne på at udvide turistsæsonen og dermed
formindske campingerhvervets traditionelle sæsonafhængighed.
Desuden kan opstilling af campinghytter
give en ekstra variation i udbuddet af overnatningsformer.
Normalt kan amterne kun tillade opstilling af campinghytter
i et antal, der svarer til op til 15% af pladsens
godkendte kapacitet. Amtet kan dog udpege særligt
beliggende campingpladser, hvor der kan tillades opført
campinghytter svarende til op til 30% af campingenhederne.
Sådanne pladser skal ligge ved større byer, større
turistattraktioner mv.
På den baggrund er der udpeget et antal campingpladser
uden for kystnærhedszonen, hvor der kan forventes
tilladelse efter campingreglementet til at anvende
op til 30% af campingenhederne til opstilling af campinghytter.
Der er tale om campingpladser, som enten
ligger ved større byer, større turistattraktioner eller
overordnede rekreative forbindelser. Pladserne, hvis
beliggenhed fremgår af kort 23.2, er:
• Billund Camping, Billund Kommune.
• Vorbasse Camping, Billund Kommune.
• Foldingbro Lystfisker Camping, Brørup Kommune.
• Grindsted Camping, Grindsted Kommune.
• Omme Å Camping, Grindsted Kommune.
• Holme Å Camping, Holsted Kommune
• Ribehøj Fiskepark, Bobøl, Holsted Kommune.
• Ribe Camping, Ribe Kommune.
• Villebøl Kongeå Camping, Ribe Kommune.
• Vejen Camping, Vejen Kommune.
• Ølgod Camping, Ølgod Kommune.
V. Ferie og fritid 157

Kort 23.2. Campingpladser med mulighed for op til 30%
campinghytter.
Autocampere
Et areal, der anvendes erhvervsmæssigt eller mere end 6
uger om året til opstilling af campingbiler/autocampere
med henblik på dag- og natophold, er i campingreglementets
forstand en campingplads. Der kræves derfor
udlejningstilladelse fra amtet til sådanne pladser.
Der er ikke fundet behov eller grundlag for at udpege
arealer til pladser, som specielt skal forbeholdes
autocampere. Derfor gælder retningslinierne 23.1-23.4
for både almindelige campingpladser og »autocamperpladser«
mv.
Som et led i administrationen af campingreglementet
vil amtet medvirke til at sikre, at de almindelige campingpladser
kan tilbyde relevant service for autocampere,
jf. tilkendegivelse herom.
Vinteropbevaring og vintercampering
Amtet vil som grundlag for tilladelser til vintercampering
lægge vægt på, at den enkelte campingplads ligger
i nærheden af seværdigheder eller kulturelle aktiviteter
mv., som kan benyttes året rundt. Samtidig skal der kunne
påvises særligt egnede faciliteter til vintercampering.
For at man i praksis kan skelne mellem permanent
opstillede campingvogne, vinteropbevarede campingvogne
og campingvogne, der anvendes til vintercampering,
skal vintercampering og vinteropbevaring af cam-
158 V. Ferie og fritid
pingvogne ske på en nøje afgrænset, mindre del af pladsen,
jf. tilkendegivelsen herom. I praksis vil der højst
blive givet tilladelse til vintercampering og/eller vinteropbevaring
på 50% af pladsens areal i overensstemmelse
med bestemmelserne i campingreglementet.
Primitive overnatningspladser
Primitive overnatningspladser er teltslagningspladser af
meget begrænset størrelse (5-8 telte) med minimum af
komfort, hvor der for ingen eller lav betaling er mulighed
for at overnatte i telt, og hvor opholdet kun er af kort
varighed (typisk 2 nætter). Pladserne ligger normalt på
steder, der ikke er tilgængelige med bil eller motorcykel,
f.eks. i tilknytning til det regionale cykel- og vandrestinet
og ved større vandløb, hvor der er mulighed for
kanosejlads. Primitive overnatningspladser kan også
stilles til rådighed af landmænd eller ligge i tilknytning
til naturskoler, højskoler eller lignende.
Primitive overnatningspladser (teltslagningspladser)
er ikke omfattet af campingreglementet. Pladser, der
indrettes til primitiv overnatning i telt og ikke forsynes
med faste konstruktioner til brug for pladsens brugere
(for eksempel hytter og sanitetsbygninger), og som ikke
drives erhvervsmæssigt, kan derfor indrettes uden
amtets tilladelse efter campingreglementet. Sådanne
primitive overnatningspladser kræver normalt heller
ikke landzonetilladelse.
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 5b, stk. 1, nr. 4, § 6, stk.
3, pkt. 10 og §§ 6a og 6c.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i
medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)
§ 3, stk. 2.
• Cirkulære om campingpladser (Miljø- og Energiministeriets
cirkulære nr. 98 af 04. september
1986 samt cirkulære nr. 19 af 05. februar
1990).
• Campingreglementet (Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000
om tilladelse til udlejning af arealer til campering
og om indretning og benyttelse af campingpladser).
• Lov om sommerhuse og campering mv. (lovbekendtgørelse
nr. 920 af 22. december 1989).

24. STORE FRITIDSANLÆG MV.
Amtsrådet er indstillet på, at der fortsat kan anlægges nye store fritidsanlæg under forudsætning
af, at der tages hensyn til naturen, miljøet og de landskabelige interesser.
Anlæg, der tiltrækker et stort publikum og dermed meget trafik, skal normalt placeres i eller
ved de større byer, hvor befolkningen i forvejen er koncentreret.
For at begrænse antallet af støjende anlæg skal eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før
der anlægges nye.
RETNINGSLINIER
24.1. Store fritidsanlæg mv. skal placeres og udformes under hensyntagen til miljøet, naturen, de
landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser.
Der må ikke placeres nye store fritidsanlæg mv. og udlægges areal til større udvidelser af bestående
anlæg i kystnærhedszonen, i internationalt naturbeskyttelsesområde eller i naturområde.
Dog kan der planlægges for følgende anlæg:
- Nødvendige faste anlæg til Ho Fåremarked, Blåvandshuk Kommune (kystnærhedszonen).
- Golfbane ved Eg, Grindsted Kommune under forudsætning af, at det kan ske, uden at de
hede- og mosearealer, der findes i området, berøres væsentligt (naturområde).
- Udvidelse af lystbådehavne i overensstemmelse med retningslinie 24.5 (kystnærhedszonen).
Ved etablering af nye og udvidelse af bestående store fritidsanlæg mv. i værdifuldt landskabsområde
skal der tages hensyn til de landskabsmæssige interesser.
24.2. Trafikskabende anlæg som store idræts- og sportsanlæg, forlystelsesanlæg med tilhørende
faciliteter samt kræmmermarkeder og lignende skal normalt placeres i eller ved de større centerbyer.
24.3. Golfbanearealer skal være alment tilgængelige for ophold og færdsel i videst muligt omfang.
24.4. Der må kun etableres nye civile skydebaner og flugtskydningsanlæg samt motorsportsbaner,
når kapaciteten på eksisterende anlæg i området er fuldt udnyttet, eller hvis behovet af andre
årsager kan sandsynliggøres.
24.5. Lystbådehavnen i Esbjerg kan udbygges i overensstemmelse med lokalplan nr. 381, Esbjerg
Kommune, hvorved det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde i Esbjerg
Kommune kan bringes op på højst 350.
På Fanø kan der foretages en udvidelse af havnekapaciteten for lystbåde inden for de bestående
moler i lystbådehavnen i Nordby.
I Ribe Kommune kan der foretages en udvidelse af havnekapaciteten for lystbåde ved Ribe
Kammersluse inden for diget. Det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde
må ikke overstige 250 i alt i Ribe Kommune.
V. Ferie og fritid 159

I Varde Kommune kan der foretages en udvidelse af havnekapaciteten for lystbåde ved de
eksisterende bådpladser ved Varde by. Det samlede antal bådpladser for kølbåde og større
motorbåde må ikke overstige 125 i alt i Varde Kommune.
Herudover kan der ikke etableres nye eller foretages udvidelser af lystbådehavne.
HENSTILLINGER
Der bør sikres velordnede passagemuligheder gennem
klitarealer til badestrande. (Miljøministeriet).
Ved badestrande bør der reserveres areal for parkeringspladser,
kiosk- og toiletbygninger mv. (Kommunerne).
TILKENDEGIVELSE
Der vil som hovedregel ikke kunne forventes dispensation
efter naturbeskyttelsesloven til at etablere lystfiskersøer
i eksisterende søer.
REDEGØRELSE
De fritidsanlæg mv., som retningslinierne omfatter, er
karakteriseret ved i større eller mindre omfang at være
miljøbelastende, arealkrævende og/eller publikumstiltrækkende/trafikskabende.
Til de anlæg, der er omfattet af retningslinierne,
hører:
- Golfbaner.
- Civile skydebaner og flugtskydningsanlæg.
- Motorbaner.
- Svømmehaller og andre svømmeanlæg, herunder
vandlande uden overnatningsfaciliteter.
- Andre store idræts- og sportsanlæg.
- Dyreparker mv.
- Forlystelsesparker (tivolilignende anlæg, sommerlande
mv.).
- Kræmmermarkeder og lignende.
- Store lystfiskersøer.
- Flyvepladser.
- Lystbådehavne.
Listen er ikke udtømmende.
Store fritidsanlæg mv. i kystnærhedszonen
Der er kun sket en begrænset udbygning med store fritidsanlæg
i områderne langs Vestkysten. I
kystnærhedszonen er der i dag golfbaner ved Esbjerg,
Henne og Ho samt på Fanø, og der er vandlande ved
Henne og Blåvand og på Fanø. Desuden findes der lystbådehavne
ved Esbjerg, Ribe, Ribe Kammersluse,
Varde og Nordby på Fanø. Der findes ingen sommerlande
eller andre større forlystelsesparker i kystnærhedszonen.
Ifølge planloven kan nye ferie- og fritidsanlæg kun
placeres i kystnærhedszonen efter sammenhængende
turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med
eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
160 V. Ferie og fritid
Amtsrådet ønsker generelt at udviklingen i turismen
rettes mod nye vækstområder, især by- og erhvervsturisme
og indlandsturismen. Den kystbaserede turisme
skal primært fastholdes og udvikles kvalitetsmæssigt
inden for eksisterende bygnings- og anlægsmæssige
rammer.
Der er derfor ikke mulighed for at udlægge nye arealer
til store fritidsanlæg i kystnærhedszonen, udover
mindre udvidelser af de eksisterende lystbådehavne.
Dog kan der planlægges for nødvendige faste anlæg til
Ho Fåremarked, der gennem mange år er blevet afviklet
den sidste weekend i august.
I områderne langs kysten kan der herudover opføres
vandland mv. ved Rindby, Fanø Kommune på grundlag
af den gældende lokalplan (lokalplan nr. 48 for et turisterhvervsområde
syd for Nordby).
Kort 24.1. Reservationer til store fritidsanlæg ved Rindby,
Fanø Kommune (lokalplan nr. 48).
Uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen
I henhold til § 6a i lov om planlægning skal amterne
overveje at ophæve godkendte, men ikke længere aktuelle
reservationer til ferie- og fritidsbebyggelse i kystnærhedszonen.
I Ribe Amt er de reserverede arealer til
store fritidsanlæg mv. imidlertid omfattet af en lokalplan.
Spørgsmålet om ophævelse af reservationerne er
derfor primært et kommunalt anliggende.
Store fritidsanlæg mv. uden for
kystnærhedszonen
Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at
udlægge arealer til etablering af nye eller udvidelse af

Kort 24.2. Store fritidsanlæg.
bestående store fritidsanlæg mv. Retningslinierne angiver
ikke de eksakte muligheder for nyanlæg og udvidelser
i indlandet. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at
kunne vurdere konkrete ønsker herom inden for rammerne
af generelle retningslinier samt inden for rammerne
af den areallovgivning, som amtet administrerer.
Da der kan være tale om anlæg af vidt forskellig
karakter og med vidt forskellige konsekvenser for omgivelserne,
skal de enkelte beskyttelseshensyn indgå med
forskellig vægt ved planlægningen afhængig af karakteren
af anlæggene.
Normalt vil det være tilstrækkeligt, at der tilvejebringes
lokal- og kommuneplangrundlag for nye store fri-
tidsanlæg. Hvis et fritidsanlægs størrelse, karakter og
beliggenhed kræver det, eller der på anden måde opstår
behov for det, kan det dog være nødvendigt at tilvejebringe
et regionplanmæssigt grundlag med en særlig
vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse).
Store idrætsanlæg, forlystelsesanlæg,
kræmmermarkeder mv.
Store idræts- og sportsanlæg, forlystelsesanlæg, kræmmermarkeder
og lignende tiltrækker et stort publikum
og dermed megen trafik. Sådanne anlæg skal normalt
placeres i eller ved de større byer, hvor befolkningen i
V. Ferie og fritid 161

forvejen er koncentreret. Ved en bynær placering vil et
kræmmermarked tillige kunne være med til at styrke
øvrige handelsvirksomheder.
Golfbaner
Golfbaner er særdeles arealkrævende, men samtidig
behøver en golfbane ikke at medføre større terrænændringer
eller byggeri i væsentligt omfang. Golfbaner vil
ofte kunne indpasses i det åbne land uden at påvirke de
landskabelige forhold negativt, men de kan influere på
lokale naturværdier.
Golfbaners arealbehov bevirker, at der ved placering
af nye baner skal tages hensyn til de landbrugsmæssige
interesser, så der ikke beslaglægges landbrugsjord i
unødvendigt omfang.
Arealbehovet og golfbaners karakter gør, at det er
værdifuldt at sikre offentlig adgang i videst muligt
omfang ved anlæg af nye golfbaner, specielt hvis der er
tale om baner nær byer og ferieområder.
Lystbådehavne
Med retningslinierne styres etablering og udvidelse af
lystbådehavne primært gennem kommune- og lokalplanlægningen,
idet man her - inden for de rammer, som
retningslinierne afstikker - mere konkret fastlægger
anlæggenes placering, udformning, udstrækning mv.
Ved placering af faste jollepladser og udsætningsramper
for småbåde langs kysten skal der blandt andet
tages hensyn til de natur- og landskabsmæssige forhold.
Anlæggene bør placeres på tilgængelige arealer ved
bebyggede områder.
Motorbaner og civile skydebaner
Retningslinierne omfatter motorsportsbaner for sportskørsel
med biler, motorcykler, gokarts, knallerter mv.,
dog ikke helt små baner uden publikumsfaciliteter til for
eksempel knallerter. Endvidere omfatter retningslinierne
civile skydebane- og flugtskydningsanlæg, men ikke
militære skydebaner mv.
Motorsportsbaner og civile skydebaner er særligt
støjende fritidsanlæg. Retningslinie 24.4 har blandt
andet til formål at begrænse antallet af anlæg til det nødvendige
og dermed reducere den miljømæssige belastning
af omgivelserne. Derfor indebærer retningslinien,
at de eksisterende anlæg så vidt muligt skal udnyttes, før
der anlægges nye. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser
af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af
andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være
acceptable.
For at reducere støjbelastningen kan nye motorsportsanlæg
og civile skydebaner mv. med fordel placeres
i færdiggravede råstofindvindingsområder. Forudsætningen
er blandt andet, at værdifulde grundvandsressourcer
ikke derved trues.
Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne
fra nye skydebaneanlæg og motorbaner skal
der udover støjhensyn endvidere tages vidtstrakte hensyn
til konsekvenserne i forhold til naturen samt de
landskabelige og kulturhistoriske værdier. For skydeba-
162 V. Ferie og fritid
ners vedkommende skal også den mulige forurening af
nedslagsområdet indgå i den samlede vurdering.
Forud for etablering af nye eller udvidelser af bestående
motorsportsanlæg skal amtet tage stilling til, om
projektet kræver udarbejdelse af et regionplantillæg
med en særlig vurdering af virkningerne på miljøet
(VVM).
Lystfiskersøer
Retningslinierne omfatter større lystfiskersøer. Herved
forstås som udgangspunkt søer,
- som har en vandflade på mere end 0,5 ha,
- hvor det samlede anlæg er på mere end 1 ha, eller
- hvor anlægget omfatter faciliteter som for eksempel
restaurant, cafeteria, større legeanlæg, minigolfbane
mv.
Brætsejlads, jetski, vandski mv.
Ribe Amt har i henhold til Vadehavsfredningen fastlagt
tre områder i Vadehavet, hvor det er tilladt at bruge sejlbræt
(Hvidbjerg Strand, Hjerting Strand og Rindby
Strand). Områderne er afmærket, og der er ved skiltning
henvist til dem. Der vil ikke blive udpeget yderligere
områder til brætsejlads i Vadehavet.
Sejlads med vandski kræver hastigheder på mere end
10 knob og er som udgangspunkt ikke tilladt i Vadehavet.
Skov- og Naturstyrelsen har dog givet dispensation
til vandskisport i sommerhalvåret inden for en afgrænset
del af Hjerting Løb i Ho Bugt. Desuden har Esbjerg
Havn i samarbejde med søsportsorganisationerne indgået
en aftale om etablering af en bane til sejlads med
jetski og vandscootere inden for Esbjerg Havns søområde.
Herudover ønsker amtet ikke udpeget områder, hvor
det er muligt at benytte jetski, vandscootere og lignende
- hverken i Vadehavet eller i Vesterhavet.
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 5b, stk. 1, nr. 4, § 6, stk.
3, pkt. 10 og §§ 6a og 6c.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i
medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)
§ 3.

25. GRØN TURISME
Den grønne turisme er den turisme, der knytter sig til aktiviteter og oplevelser i naturen som
vandreture, cykelture, lystfiskeri og sejlads. Amtsrådet ønsker at give både turister og den lokale
befolkning mulighed for gode oplevelser i naturen. Amtsrådet finder det væsentligt, at der
sigtes mod at videreudbygge natur- og vandrestisystemet og anlægge primitive overnatningspladser
ved stier og ved vandløb med mulighed for kanosejlads. Anlæggene bør først og fremmest
søges etableret på basis af frivillige aftaler med de berørte lodsejere.
Også udvikling af den grønne turisme kræver forudgående vurdering af naturens bæreevne
samt afvejning i forhold til andre interesser i det åbne land. Det sker mest hensigtsmæssigt i
samarbejde med andre berørte myndigheder og interesseorganisationerne.
RETNINGSLINIE
25.1. For at sikre mulighed for at etablere et regionalt natur- og vandrestisystem må der ikke ved de
stiforløb, som er vist på kortbilag 5, udlægges areal til formål, der kan virke hindrende for eller
vanskeliggøre anlæg af stierne.
HENSTILLINGER
Staten bør gennem tilskud, opkøb og fredning medvirke
til at forbedre adgangen til de bedst egnede fritidsområder
mv. (Miljøministeriet).
Etablerede natur- og vandrestier bør sikres opretholdt
gennem kommuneplanlægningen. Kommunerne bør
medvirke til vedligeholdelsen af stierne. (Kommunerne).
Der bør ikke skabes mulighed for ny organiseret sejlads
baseret på udlejning af robåde, kanoer, tømmerflåder
mv. på kommunale og private vandløb. (Kommunerne).
Kommuneplanerne bør indeholde redegørelser for de
initiativer, der påtænkes iværksat vedrørende naturinformation
til borgerne. (Kommunerne).
REDEGØRELSE
Natur- og vandrestier
I Ribe Amt findes sammenhængende natur- og vandrestier
langs Hærvejen og langs Holme Å og Varde Å med
forbindelse videre til Blåvandshuk - en del af ”Kyst til
Kyst Stien” fra Lillebælt til Vesterhavet. Fra ”Kyst til
Kyst Stien” er der desuden stiforbindelse gennem Marbæk-området
til Esbjerg.
Amtet ønsker det regionale natur- og vandrestisystem
videreført med følgende strækninger, der er vist
på kort 25.1 og kortbilag 5:
- Videreførelse af ”Vestkyststien” fra Nymindegab over
Oksbøl til Marbæk og sydover langs digerne ved
Vadehavet til Sønderjylland, så det bliver muligt at
vandre fra Skagen til den sydlige amtsgrænse ad
afmærkede vandrestier.
- Stiforbindelse fra Holme Å-stien mod nord over Vorbasse
Sønderhede til vestkanten af Randbøl Hede,
videre mod nordvest til det fredede område ved Grene
Sande/Utoft Plantage, via Grindsted langs Grindsted
Å til Kvie Sø og Ansager og tilbage til Holme Å-stien
øst for Karlsgårde Sø.
- Stiforbindelse fra Askov (Hærvejen) til Sønderskov
Hovedgård, videre langs Kongeåens nordside til
Gredstedbro og Vadehavet, hvor den støder til ”Vestkyststien”.
- Natursti fra Kammerslusen langs Ribe Å til Ribe, så
adgang til naturen kombineres med det kulturhistoriske
element, som findes i byområdet. I tilslutning til
stisystemet kan det overvejes at etablere en eller flere
primitive overnatningspladser i privat regi.
- Etablering af Drivvejen som vandrerute fra Rejsby i
syd til Strellev i nord med forbindelse til tilsvarende
nye vandresystemer i henholdsvis Sønderjyllands Amt
og Ringkjøbing Amt.
V. Ferie og fritid 163

Kort 25.1. Vandrestier og naturinformation.
Ved nedlæggelse af banestrækninger bør mulighederne
for at de kan anvendes til natur- og vandresti,
cykelsti, ridesti eller trolley-bane undersøges og i givet
fald udnyttes.
For at gennemføre et så omfattende stiprogram - selv
over en lang årrække - er det nødvendigt, at forskellige
myndigheder, interesseorganisationer og lodsejere
arbejder sammen i planlægnings-, anlægs- og driftsfasen.
Erfaringerne fra Holme Å-projektet, der for en stor
del er etableret på basis af frivillige aftaler og kontrakter
mellem amtet og de berørte lodsejere, har vist, at dette
er muligt. Holme Å-kontrakterne forhandles hvert 10.
år og løber nu frem til 2012
Det er hensigten, at det regionale natur- og vandrestisystem
skal anlægges og opretholdes dels som ”trampestier”
og dels på eksisterende stier og mindre,
befæstede veje. ”Trampestier” i det åbne land bør så vidt
164 V. Ferie og fritid
muligt placeres langs hegn eller andre naturlige skel, så
de er til mindst mulig gene for den almindelige landbrugsdrift.
Naturinformation
Med økonomisk støtte fra Ribe Amt er der etableret tre
naturcentre, hvor der er tilknyttet en fast naturvejleder.
Naturcentrene ligger i Blåvand, Vester Vedsted og Sønderskov.
Desuden er der naturvejleder/skoletjenesteordning
på Myrtuegaard nord for Esbjerg og på Fiskeri- og
Søfartsmuseet i Esbjerg, se kort 25.1. Endelig yder
amtet støtte til naturvejledningen på Fanø.
På naturcentrene vil amtet løbende søge at udbygge
informationen om regionens mangfoldighed af biotoper
for insekter, fisk, fugle og andet dyreliv. F.eks. kan samarbejdet
mellem fuglestationen ved Blåvand Fyr og
naturcentret i Blåvand om formidling af stedets unikke

Kort 25.2. Amtsvandløb med mulighed for sejlads.
fugletræk og landskab udbygges med en ny tidssvarende
naturskole til brug for områdets turister, skoler, institutioner
mv.
Herudover har amtet etableret en ubemandet naturudstilling
i Hovborg (Holme Å) og ydet støtte til oprettelsen
af tilsvarende i Bække (Hærvejen), ved Karlsgårde
Sø og på Mandø.
Udsigtstårne med informationstavler er opstillet ved
Ribe Østerå, Mosevrå ved Ho Bugt og Tane Sø ved
Børsmose. Amtet søger at etablere flere udsigtstårne
med naturinformation på andre lokaliteter.
Amtets naturinformationsindsats omfatter endvidere
udgivelse af foldere, plakater, information på hjemmeside
samt produktion og vedligeholdelse af informationstavler
ved fredede arealer og andre værdifulde
naturområder.
Besøgsmål
Ved mange af de fredede arealer og andre værdifulde
naturområder i amtet er der afmærket naturstier, opsat
informationstavler og etableret p-pladser.
Der er indgået aftaler med lodsejere om at åbne
adgangen til en række nationalt værdifulde fortidsminder,
hvor der også er opsat informationstavler.
Kanosejlads mv.
Regler for sejlads på amtets vandløb fremgår af ”Tillægsregulativ
vedrørende sejlads på amtsvandløb i Ribe
Amt”, 1999. Efter regulativet er der forbud mod kanosejlads
hele året på de øvre, smalle dele af amtsvandløbene.
På de nedre dele, hvor vandløbene er brede, må
der til gengæld sejles hele året. På de mellemliggende
strækninger er sejlads tilladt fra 15. maj til 31. december.
Der er særlige regler om etablering af udlejnings-
V. Ferie og fritid 165

På de brede vandløb er der gode muligheder for kanoture.
virksomhed og brug af udlejningsfartøjer og institutionsejede
fartøjer.
Motorbådssejlads må kun finde sted på Ribe Vesterå
og på Varde Å vest for jernbanebroerne i Varde. Efter
ansøgning kan amtet dog meddele tidsbegrænset personlig
dispensation til motorbådssejlads på Varde Å
mellem Vagtborg og Varde samt på Sneum Å vest for
Sneum Kirke. Generelt er sejlads på vandløbene kun tilladt
mellem solopgang og solnedgang.
166 V. Ferie og fritid
Lovhenvisning
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 5b, stk. 1, nr. 4, § 6, stk.
3, pkt. 10 og § 6a .