Publikation

for deres indplacering i de hvide styrker ved ankomsten til Seinäjoki hvor de i første
omgang blev stillet til rådighed for oberst Wilkman i den såkaldte Jämsägruppe.
Clauson-Kaas fortæller i sine erindringer at han rent tilfældigt kom til at høre om de
fire akademiske skytters hensigter og straks besluttede sig for ligeledes at melde
sig 55 .
De drog til Finland i marts, og med Mannerheims dagorder n:o 28, Vilppula 22.
marts 1918 indførtes Clauson Kaas og Iver Gudme som løjtnanter, Pontoppidan,
Borre Larsen og Peter Gudme som fænrikker. 56
Ritmester Jørgen H. Rantzau
9 dage tidligere var Jørgen H. Rantzau blevet indrulleret som ritmester under
hovedkvarteret. Tilsvarende dokumentation for Poul Pollners tiltrædelse er ikke
fundet. Clauson Kaas blev efter eget ønske overført til flyvertropperne, i første
omgang til flyvestation 1 nord for Tammerfors, dernæst forflyttet til flyvestation 2
ved Antrea nord for Viborg; Borre Larsen, Pontoppidan og Peter Gudme blev
udkommanderet til Wasa Grenadererne ved Länkipohja og deltog i fremrykningen
mod Lembois, mens Iver Gudme fungerede i 5. sprængningskommando. Peter
Gudme deltog i spidsen for sin deling i stormen på Tammerfors skærtorsdag; både
Pontoppidan og Borre Larsen såredes. Clauson Kaas refererer at Jørgen Rantzau
skal have været den første der etablerede direkte kontakt mellem hovedkvarteret
og de tyske styrker, åbenbart kort efter erobringen af Helsingfors, 57 en oplysning
det foreliggende kildemateriale ikke synes at være i stand til at be- eller afkræfte. 58
Ritmester Rantzau var efter en sygeorlov blevet forbindelsesofficer hos generalmajor
M. Wetzer, den øverstbefalende for vestarmeen. Før sin sygeorlov havde Rantzau i
en periode været stabschef hos oberst H. Hjalmarson på frontafsnittet nordvest for
Tammerfors. 59
Ritmester Rantzau er tilsyneladende den danske frivillige der hyppigst er omtalt
i det finlandske materiale; særligt hans deltagelse som observatør i den første
flyvning på hvid side over Tammerforsfronten figurerer på gengivelser af et
dokumentationsfoto, således i Aarne Bremer: “Ilmavoimien osallistuminen Suomen
Vapaussotaan vuonna 1918” Helsinki 193460 og i det flyhistoriske tidskrift
Aero. 61 Flyvetogtet fandt sted den 18.3.1918 om formiddagen. Tre dage senere,
__________
55 Kaas 1941 p.76.
56 Ved en tilfældighed kom den rigssvenske journalist Ernst Klein, Svenska Dagbladets korrespondent,
til at overvære deres møde med Mannerheim på perronen i Seinäjoki, op. cit. p. 144.
57 Kaas 1940 p. 23.
58 Iflg. Arimo kan der være tale om en kontakt med Brandenstein Detachementet ved Lahtis den
20.4., iflg. von der Goltz (sv.udg. Hfors 1920 p. 120) kan det også ved Tavastehus ugedagen
derefter, dvs. den 27.4. I hvert fald én af de frivillige danske, muligvis Iver Gudme, deltog i erobringen
af Tavastehus.
59 Sotaarkisto Ryhmä Hjalmarsonin esikunta 17.3.–18.5. 1918.
60 Pp 59 og 60.
61 N:o 6 p. 82, ligeledes i en artikel af A. Bremer, anvendt af M.Matikainen i sammenstillingen Ilmavoimien
kokoonpanoa ja henkilöstöä koskevaa aineistoa vv 1918–1959 (Krigsarkivet).
151