nyhed! - Kattens Værn

Kattens VENNER
NUMMER 1 · MARTS 2004
VIND ET ÅRS
FORBRUG AF HILL’S
KATTEFODER

LEDER AF JENS ARNVIG OG POUL HOLM
Leder
Først og vigtigst, vil vi gerne – selv om vi er
godt på vej i 2004 – ønske vore medlemmer
og læsere et rigtig godt nytår og takke for
den store støtte og interesse i det år, som vi
nu er gået ud af.
2003 var et særdeles turbulent år med masser
af opgaver, som vi har taget fat på. Det
har blandt andet givet sig udtryk i en stor
fremgang for antallet af medlemmer af
Kattens Værn. Medlemstallet er nu tæt på
19.000 medlemmer og er stadig stigende.
Der skal lyde et “velkommen” til alle de nye
medlemmer.
Vor kampagne for at hverve nye medlemmer
gennem konkurrencer i bladet har været en
stor succes, så husk også at deltage i konkurrencen
i dette nummer om 1 års forbrug af
kattefoder fra Hill’s.
Vort øremærkeregister har nu rundet
360.000 og stiger med 15-20.000 registreringer
om året, hvilket er et godt tegn på, at
antallet af ansvarlige katteejere øges samt et
tegn på den større respekt, der vises overfor
vore katte. Efter de seneste oplysninger fra
Gallup er kattene nu langt det mest udbredte
familiedyr i Danmark og det skønnes, at der
er op mod 650.000 katte i private hjem.
Hvor mange herreløse katte, der fortsat lever
i Danmark, er i sagens natur vanskeligt at
opgøre, men med vore 8 dygtige inspektørers
hjælp søger Kattens Værn efter bedste
evne at forbedre forholdene for de mange
vildtlevende katte. I den forbindelse ser
Kattens Værn med spænding frem til det
bebudede lovforslag om katte, som forventes
fremlagt i løbet af sommeren.
Kattens Værn har i lang tid, set sig om efter
en protektor, der kunne være vort ansigt
overfor offentligheden, varetage og værne
om de værdier, som Kattens Værn står for.
Det har vi nu fundet: nemlig en protektor
der nyder meget stor respekt i den brede
offentlighed for sin engagerede og folkelige
fremtrædende og selvfølgelig er katteejer!
Poul Holm, formand for Kattens Værn.
FOTO: EVA-PERNILLE POULSEN
Navnet på vor protektor vil blive offentliggjort
på et pressemøde i løbet af foråret. I det
hele taget, vil 2004 blive et år med mange
overraskelser og fornyelser for Kattens Værn.
Husk vi afholder årets generalforsamling
den 20. marts 2004, læs nærmere herom
på side 19. Vi opfordrer naturligvis alle vore
medlemmer til at deltage. Her får du lejlighed
til at høre om den seneste udvikling i
Kattens Værn og give din mening til kende.
Med venlig hilsen
Poul Holm, formand og Jens Arnvig, direktør
Jens Arnvig, direktør for Kattens Værn.
FOTO: CATCH FOTOGRAFI
INDHOLD KATTENS VÆRNS HVERVEKONKURRENCE
Portræt af den første vinder i Kattens Værns hvervekonkurrence
EN ILDSJÆLD FYLDER 80 ÅR
Vera Lange fylder 80 år d. 17. februar. I den anledning bringer
vi her et portræt af kattenes forkæmper i Ålborg.
“KATTEN” KOMMER
Den fantasifulde komedie “Katten” der er baseret på Dr. Seuss bog
“Katten i Hatten” har premiere i de danske biografer den 2. april.
SIDEN SIDST
BREVKASSEN
Spørgsmål og svar.
EU PAS TIL KATTEN
Hvad med katten, når du skal på ferie?
KONKURRENCE
Deltag i lodtrækningen om ét års forbrug af Hill’s kattefoder.
KÆR KAT HAR MANGE NAVNE
Eva Villarsen Meldgaard har forsket i danske kattenavne.
DER ER FORÅR I LUFTEN
Når katten bliver kønsmoden.
LÆSERNES SIDE
KATTENS HISTORIE
Forskere har fundet ud af, at vores tamkat stammer i direkte linje
fra den afrikanske vildkat.
GENERALFORSAMLING 2004
BØRNENES BREVKASSE
Ved brevkasseredaktør Yvonne Thomsen.
LOKALAFDELINGER
K AT TENS VÆRN
K AT TENS VÆRN
2 3
4
5
6
9
10
12
13
14
16
17
18
19
20
23

KATTENS VÆRNS HVERVEKONKURRENCE
Portræt af den første vinder i
Kattens Værns hvervekonkurrence
Vinderen af et ophold på Dansk Folkeferies Mellieha Holiday Centre i
Malta er fundet. Vinderen blev Bettina Bjørnseth.
Tekst og foto: Eva-Pernille Poulsen
Bettina Bjørnseth havde samlet familie,
hendes 3 katte samt de 2 nye medlemmer,
der var årsag til at hun kunne deltage i konkurrencen.
“Min veninde havde lige fået en
killing fra min ene kats kuld, da jeg så konkurrencen
i september-nummeret af Kattens
Venner. Jeg så straks mit snit og ringede til
hende med opfordring om at melde sig ind i
Kattens Værn – når nu hun også havde fået
kat”.
Ud over de 3 indekatte er Bettina Bjørnseth
fodervært for 4 vildtlevende katte, hvor
Pjuske kom på besøg under præmieoverrækkelsen
og fik lidt ekstra mad serveret.
Bettina Bjørnseth har rejst med Dansk
Folkeferie før og har bl.a. besøgt Mellieha
Holiday Centre. “Men det er mange år siden
– jeg kan huske at jeg havde mine børn med,
og de sad og lavede lektier på tagterrassen”
sagde Bettina og fortsatte “jeg har rejst med
flere charterselskaber, men fornemmer en
helt anden ro, når jeg har rejst med Dansk
Folkeferie – og roen er der allerede, når man
modtages af guiderne i lufthavnen”.
Bettina Bjørnseth sammen med de 2 nye medlemmer
Agnes Bjørnseth og Irene Rasmussen, der
skal med til Malta.
Venstre: Benny Overgaard, direktør for Dansk
Folkeferie og Poul Holm, formand for Kattens
Værn overrækker præmien til Bettina Bjørnseth.
Nedenfor: Kattene går på café i Mellieha
Holiday Centre.
Katte går på café i feriecentret
Centret i Malta har en bestand på ca. 80
– 90 katte. Kattens Værn har 2 år i træk
sendt en delegation ned med dyrlæge samt
katteinspektør, for at give kattene et sundhedstjek
og neutralisere de katte, der ikke
er neutraliseret endnu. Dansk Folkeferie
står som foderværter og fodrer kattene med
fuldfoder af meget høj ernæringsmæssig
kvalitet på specielt indrettede katte-caféer.
Derudover er det muligt for gæsterne at
købe tørfoder i centrets café, hvis de får lyst
til at forkæle kattene ekstra.
“Jeg glæder mig til at gense Malta og vise stedet
til min veninde, der skal med på rejsen”,
sluttede en glad vinder.
Husk at deltage i Kattens Værns
hvervekonkurrence på side 13.
I dette nummer kan man vinde et
års forbrug af kattefoder fra Hill’s.
En ildsjæl fylder 80 år
Vera Lange fylder 80 år d. 17. februar. I den anledning bringer vi her et
portræt af kattenes forkæmper i Ålborg.
Tekst: Eva-Pernille Poulsen
Foto: Lone Jørgensen
En ihærdig ildsjæl, der brænder for at kattene
skal have det godt i Ålborg og omegn fylder
80 år. Vera Lange begyndte at interessere sig
for kattenes forhold i Ålborg, da hun blev
vidne til at en kokkeskole blev nedlagt, og
over 40 herreløse katte pludselig stod uden
fodervært. Vera Lange gik til kommunen og
fik dem til at gå med til at dække regningen
for indfangning og neutralisering af de katte,
der ikke var for syge.
Historien om Vera Langes arbejde for de herreløse
katte rygtedes, og inden længe var der
mange, der henvendte sig om katte, der var
blevet tilovers. På den måde blev Vera Lange
mere og mere engageret i katteværnsarbejdet
i Ålborg, og fik kontakt til Karl Otto
Schmidt, der den dag i dag sidder i bestyrelsen
for Kattens Værn Aalborg afdeling.
Med en ihærdig indsats og gode argumenter
fik Vera stillet et lokale til rådighed på et
slagteri i Ålborg. Da dette blev opsagt gik
Vera på jagt efter nye lokaler, og det endte
med ejendommen på Struervej, hvor Kattens
Værn har til huse den dag i dag. Kattens
Værn Aalborg afdeling har altid haft
fantastisk opbakning af Aalborg Kommune,
i høj grad takket være Vera Langes evner til
at få folk i tale. Ud over kommunen har Vera
Lange også et godt samarbejde med de lokale
medier, der bl.a. har programmer, med
frem- og efterlysninger af ejere til katte, der
er blevet bragt ind på internatet.
I dag består Kattens Værn Aalborg afdeling
af en internatsdel og en indfangningsdel. Internatsdelen
tager sig først og fremmest af de
katte og killinger, som af den ene eller anden
årsag ikke har noget hjem mere eller er kommet
væk fra deres ejere. Først når kattene
trives findes der nye hjem til dem. Mange
breve, kort og fotografier fra de nye ejere
viser glæden over, at dyrene er faldet godt til
i deres nye hjem. I alt formidles der omkring
600 katte om året fra internatet i Aalborg.
Vera Langes store arbejdsindsats er og har
altid været frivillig, og hun er stadig aktiv
med at hjælpe kattene mellem 10 til 15
timer daglig. For sin store indsats har Vera
Lange modtaget Aalborg Kommunes højeste
udmærkelse “Aalborgmanden”.
Alle medarbejdere og frivillige i Kattens
Værn ønsker til lykke med den runde dag.
Du er altid velkommen til at kontakte
Kattens Værns Aalborg afdeling og til
at besøge internatet på Struervej.
Kattens Værn, Aalborg afd.
c/o Vera Lange
Struervej 80
9220 Aalborg
telefon: 98 15 12 88
Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17
og lørdag kl. 12 - 15. Eller efter aftale
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
4 5

BAG OM FILMEN “KATTEN”
“Katten” kommer
Det er ikke en helt almindelig kat, der kommer til Danmark d. 2. april,
men en kat i rød og hvidstribet høj hat. Den fantasifulde komedie “Katten”
der er baseret på Dr. Seuss bog “Katten i Hatten” har premiere i de
danske biografer den 2. april.
Tekst: Eva-Pernille Poulsen
Conrad og Sally er alene hjemme med deres
fisk og en sovende babysitter, mens mor er
på arbejde. Børnene har stuearrest, fordi de
normalt er meget uartige og har drevet deres
mor til vanvid. Det regner udenfor, og der
er intet at lave, indtil Katten træder ind ad
døren. Katten sætter gang i deres fantasi, og
i starten er det bare sjov og ballade, men lige
pludselig tager det overhånd, og børnene må
kæmpe for at slippe af med Katten og dens 2
tro tjenere “Ting 1” og “Ting 2”, inden mor
kommer hjem!
“The Cat in the Hat” blev udgivet i 1957,
og blev hurtig en af de mest elskede amerikanske
børnebøger, der stadig ligger på top
ti listen over mest solgte børnebøger i USA.
Bogen blev oprindelig skrevet som lærebog
til de yngste klasser, og skulle indeholde 220
nye ord til de små nye læsere.
Den blev imidlertid ikke populær som lærebog
i skolerne, men slog igennem som “god
nat” læsning for de amerikanske børn.
Skuespilleren Mike Myers var begejstret for
at få tilbudt rollen som katten. “Helt ærligt
har jeg ønsket at spille den kat hele mit liv.
Bogen er en af mine favoritter, og katten
er sådan en stor karakter. Du tror, han er
en anarkist og ballademager i starten, men
efterhånden går det op for én, at katten i
virkeligheden lærer børnene at have det sjovt
på en ansvarlig måde”, siger Mike Myers og
fortsætter “Min mor, der var skuespiller i
England, læste historien op for mig og mine
kammerater. Jeg elskede illustrationerne og
min mor læste den op med hendes Liverpool
accent”.
Mike Myers spiller rollen som kat iført et 11⁄2
kg tung kattekostume. For at holde hatten
på plads blev der isat en metalplade på kattens
hoved, så hatten kunne sættes fast med
kraftige magneter. Udover metalpladen,
blev kostumet udstyret med batterier og
fjernstyrede motorer, der skulle styre halen
samt ørerne. Samtidig blev der indlagt
aircondition i dragten, da en del af filmens
scener blev indspillet udenfor i Californiens
varme klima.
De enkelte figurer i filmen har hver deres
måde at bidrage til den opdragende historie.
Børnenes fisk er et symbol på fornuften, og
den animerede fisk føler, det er dens rolle at
minde børnene og katten om moderens husregler,
hver gang de bliver brudt. Kattens tro
tjenere Ting 1 og Ting 2 hjælper katten med
at udføre balladen og med at rydde op igen,
blandt andet ved hjælp af en fantasifuld
støvsuger kaldet “D.I.R.T.”
Filmen har dansk tale, så hele familien kan
nyde filmen sammen.
De danske stemmer er: Katten: Tom Jensen,
mor: Sophie Larsen, dreng: Marius Janischefska
og fisken: Søren Ulrik. “Katten” har
premiere i de danske biografer den 2. april.
FOTO: UIP FOTO: UIP
Den danske distributør af “Katten”
UIP Danmark, har bidraget med
præmier fra filmen, så Kattens
Værn kan lave en konkurrence
blandt læserne. Er du katte-ejer
og har en sjov historie at fortælle
(max 1⁄2 A4 side) eller et godt foto
af din kat, kan du være med i
konkurrencen om 2 fribilletter til
filmen. Læs mere om konkurrencereglerne
på ”Læsernes side”, side
17 i dette blad.
Mike Myers’ kattekostume:
> Der blev i alt lavet 3 kattekostumer
lavet af angora og hår fra
mennesker
> Hver kostume vejer 11⁄2 kg
> Halen og ørerne bliver styret ved
hjælp af batteridrevne motorer
> Kattekostumet har aircondition
> Det tog skuespilleren 21⁄2 time at
blive sminket og 10 minutter at
komme i kostumet.
> Det tog blot 15 minutter at fjerne
sminken igen efter optagelserne
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
6 7

Siden sidst
Tekst: Eva-Pernille Poulsen
Foto: Dorte & Jesper B. Wozniak
& Eva-Pernille Poulsen
www.katteregister.dk
Det Danske Katteregisters hjemmeside,
har siden starten været en succes. Dyrlæger,
Falck eller politi har været inde over 3000
gange for at søge oplysninger om katteejere.
Derudover har mange private besøgt siden
og set om de kunne finde frem til deres øremærkede
kat.
En anden ny og meget brugt tjeneste på
siden er, at man kan efterlyse katten, og
printe en efterlysningsplakat ud med det
samme. Dog vil foto af katten først komme
på efterlysningsplakaten, når redaktøren
af siden har godkendt det, (på den måde
undgår vi uønskede og uvedkomne fotos på
hjemmesiden).
Prøv at finde din egen kat ved at gå ind på
www.katteregister.dk. Hvis du ikke dukker
op på skærmen, når du søger på din kats
øremærke, kan det være fordi du ikke har
givet os tilladelse til at offentliggøre dine
oplysninger. Hvis du ønsker, at alle skal
kunne se dine ejeroplysninger så send os en
mail på kv@kattens-vaern.dk med angivelse
af øremærket samt et “JA TAK” til at vi må
offentliggøre dit navn og adresse.
Hvis du ikke ønsker dit navn og adresse
offentliggjort, skal du ikke foretage dig noget,
idet alt så fortsat vil gå via os. Når folk
søger din kat, vil de få oplyst at katten er
registreret i databasen, men henvises til vores
døgnvagtnr. 70 27 04 47.
Efterladte katte
Kattens Værns internat på Frederiksberg har
siden nytår fundet 9 katte efterladt i papkasser,
plastikposer på håndtaget eller direkte givet
i favnen på internatets leder Tine Fosdal.
”Ét er, at man sætter sin kat af og åbenbart
ikke har samvittighed til at stå ved sit ansvar
som katteejer. Alle 9 var voksne katte, dvs.
de har haft en rum tid i deres familie. Når
katten bliver sat af på den måde ved vores
dør, står vi med en nervøs kat, uden navn og
adresse eller andre oplysninger. Vi må starte
forfra uden fodervaner eller andet godt, der
Kattens Dag fejres
på Frederiksberg
Det er Kattens Dag d. 1. maj
– Kattens Værn fejrer dette ved
at holde åbent hus mellem kl.
13.00 og 15.00 på internatet
på Frederiksberg.
Lørdag d. 1. maj mellem kl. 13.00 og 15.00
er der åbent hus på Kattens Værns internat
på Frederiksberg.
Der vil som tidligere være lejlighed til at
hilse på vores internatskatte og få en snak
med personalet. Dog formidler internatet
kunne være med til at få katten til at falde til
ro og samtidig er alle oplysninger vigtige, når
vi skal finde et nyt hjem til katten” slutter
Tine Fosdal.
Kattens Værn finder et nyt hjem til et par
tusind katte om året via deres 11 internater.
ingen katte ved “åbent hus” arrangementet,
da dette skal foregå i fred og ro i internatets
normale åbningstid.
På gensyn den 1. maj på Dronning Olgas
Vej – vi håber mange vil møde op og hilse
på os.
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
8 9

BREVKASSEN
Brevkassen
- spørgsmål og svar
Det er muligt at stille spørgsmål om kattens helbred eller adfærd til foreningens eksperter.
Spørgsmålene skal enten sendes til Kattens Værns sekretariat, Mariendalsvej
5, 2000 Frederiksberg, mrk. ”brevkassen” eller via mail til redaktionen@kattensvaern.dk.
Vi kan ikke påtage os at svare hvert enkelt brev personligt, men svarene
vil løbende blive bragt i Kattens Venner.
Tom Kristensen,
dyrlæge
Vi har fået flere spørgsmål om
katte med kronisk diarré, blandt
andet fra Ditte Bjerrum. Her
følger dyrlægens svar:
!
Kære Ditte Bjerrum,
Tak for dit spørgsmål.
Det er ikke rart at have en kat
med kronisk diarré, hverken for
dig som katteejer eller for katten.
Jeg håber, at den er renlig,
så du ikke også må døje med
diarré kvitteret udenfor bakken.
Hvis katten ellers fungerer
og har det godt vil jeg anbefale
følgende strategi: Afføringen
undersøges hos dyrlægen eller
på et laboratorium for orm,
coccidiose og eventuelt for gi-
Tine Fosdal,
internatsleder Frederiksberg
ardia, der alle er parasitter, der
kan optræde i kattes afføring.
Hvis der kan påvises parasitter,
så skift foder i mindst 1 måned
til et højkvalitets tarmdiætfoder,
f.eks. fra Hill’s. Et sådant foder
kan udelukkende købes hos dyrlægerne.
Hvis dette ikke hjælper
så bør der tages en blodprøve
med henblik på undersøgelse af
lever og nyrefunktion, af B-12
vitamin og Folinsyre i serum.
Hvis dette heller ikke giver nogen
diagnose, så vil jeg anbefale
at der bliver lavet en histopatologisk
undersøgelse af tarmsystemet.
Det betyder, at katten
skal bedøves og at der via et snit
i bughulen udtages vævsprøver
af tynd- og tyktarm. Herved
opnås den ultimative diagnose
og en specifik behandling kan
sættes i gang.
Som hos mennesker findes der
hos katte kroniske tarmsygdomme,
hvor diagnosen kun
kan opnås ved histopatologisk
undersøgelse, f. eks. Inflammatorisk
tarmsygdom (IBD).
Der er gode muligheder for
behandling af denne sygdom.
Under alle omstændigheder er
det vigtig for din kats tilfælde,
at komme frem til en diagnose.
Ellers tror jeg ikke du kan få løst
problemet.
Med venlig hilsen
Tom Schantz Kristensen
?
Kære Tom Schantz
Kristensen,
Jeg har for nylig fået en usteriliseret
hunkat, og nu er jeg i tvivl
om jeg skal vælge p-piller eller
om jeg skal lade den sterilisere?
Med venlig hilsen
Jytte Schmidt
!
Kære Jytte Schmidt,
Efter 30 års erfaringer
med p-piller til katte, er det
min klare overbevisning, at
p-piller ikke er godt. Den opfattelse
deler jeg med dyrlæger og
eksperter fra ind og udland. Ved
længere tids forbrug, kan der
ses alvorlige bivirkninger. Det
kan være livstruende sygdomme
som livmoderbetændelse og
svulster i mælkekirtlerne, men
også cyster på æggestokkene
samt let tendens til aggressiv
adfærd og overvægt er nogle af
de problemer, der er ved brug
af p-piller. Skal katten ikke have
killinger, er det derfor meget
bedre at lade katten sterilisere.
?
Min kat kører ofte halen
hen ad gulvtæppet. Den
slikker sig meget ved endetarmen
og jævnligt lugter den rigtig
fælt. Har du en forklaring ?
!
Ja! Det er uden tvivl kattens
analkirtler, som ikke
fungerer helt normalt.
Katten har to endetarmskirtler,
en i hver side. Kirtlerne ligger
under huden ved siden af endetarmen.
Med en lille kanal
udmunder de på overgangen
mellem endetarmsslimhinden
og huden. Sekretet, der dannes
i kirtlerne udtømmes normalt
i forbindelse med afføringsprocessen.
Sekretet, der stinker
som rådden fisk, skal være let
vandigt, så det kan presses ud
af kirtlerne. Kirtlerne spiller en
mindre rolle i afmærknings øje
med, og kan sagtens undværes,
sådan som katten lever i dag.
Hvis kirtlerne af en eller anden
grund ikke tømmes normalt,
hobes sekretet op og når katten
føler irritation i området, vil
den på anden måde forsøge at
tømme kirtlerne. Den kan finde
på at “køre slæde” hen ad gulvet
eller vil slikke sig.
Nogle katte tømmer kirtlerne
spontant ved ophidselse, slåskamp
eller når den løftes eller
man har den hos sig. Sådanne
spontane tømninger kan være
særdeles ubehagelige for ejeren,
hvis man får sekretet på sig.
Nogle katte tømmer kirtlerne
så let, at de konstant går rundt
og “lugter”.
I sjældne tilfælde kan der dannes
byld i kirtlen. Katten hæver
op og når bylden springer dannes
et stort smertende sår ved
siden af endetarmen.
Hvis katten har problemer
med at tømme sine analkirtler,
kan dyrlægen i første omgang
forsøge at klemme kirtlerne ud
ved digital massage. Tømningen
giver normalt ingen varig løsning.
Hvis kirtlerne giver katten
vedvarende gener eller ubehaget
for ejeren er uacceptabelt, er en
kirurgisk fjernelse af kirtlerne
eneste løsning. Ved operationen
fjernes de i forvejen udstøbte
kirtler gennem to små snit i huden
på hver side af endetarmen.
Det er en lille teknisk præget
operation, der hvis den udføres
korrekt sjældent giver katten
problemer efter operation.
Tom Kristensen
dyrlæge
Skal man klippe kattens
kløer?
Det spørgsmål får man
ofte, når katten kommer
til undersøgelse. Der er ikke
noget entydigt svar.
Normalt passer katten selv sine
kløer. Ved den medfødte kradseadfærd,
som katten udøver på
kradsebrættet, på træstammer
eller andre steder (desværre også
jævnligt på uønskede steder som
møbler, tapeter og dørkarme)
fjernes løse gamle klokapsler.
Katten kan også fjerne nedslidte
klokapsler ved at bide dem af.
Kradseadfærden sikrer katten,
at den altid har skarpe og friske
kløer.
Hos nogle, især gamle katte,
finder den normale udskiftning
af klokapsler ikke sted og kløerne
vokser uhæmmet og ofte
krummende, således at kløerne
vokser ind i trædepuderne. Det
medfører naturligvis stort
ubehag og smerte for katten.
Jævnlig klipning er i de tilfælde
nødvendig.
Der kan ellers være mange
andre grunde til at katteejeren
ønsker at klippe kattens kløer.
Måske trækker katten løkker
ud af møbler og tæpper, når den
færdes i hjemmet eller måske
forårsager kattens kløer sår på
hænder og ben, når der leges
med den eller når den vil op til
sin ejer.
Klipning af kløerne vil selvfølgelig
reducere skaderne på møbler
og ejer, men kradseadfærden
mindskes ikke med klipning.
Tom Schantz Kristensen
i arbejde på klikken.
Hvis du vil klippe kattens kløer,
skal du passe på ikke at klippe så
tæt, at det bløder. Det gør ondt
på katten og du får nok ikke lov
næste gang. Nøjes med at klippe
spidsen af. Brug en 3-i-én eller
en særlig katte klosaks. Kloen
præsenteres lettest hvis du
trykker foroven og forneden på
trædepuden. Lad eventuelt dyrlægen
vise dig, hvordan det skal
gøres. Klipning hver eller hver
anden måned er tilstrækkeligt.
Hvis katten løber ude, er det
ikke nogen god ide at klippe
dens kløer, da den jo så mangler
en del af sine våben.
Enkelte betænksomme ejere
klipper kløerne på katten lige
inden den skal til dyrlæge – tak
for det!
Tom Kristensen
dyrlæge
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
10 11
?
!
FOTO: EVA-PERNILLE POULSEN
FOTO: EVA-PERNILLE POULSEN

SKAL KATTEN MED PÅ FERIE?
EU pas til katten
Hvad med katten, når du skal på ferie? Det er snart ferietid, og du skal tage stilling til, om katten skal blive
hjemme eller eventuelt skal med på ferie. Fra d. 3. juli skal Danmarks kæledyr have pas med, når de skal rejse
indenfor EU. Allerede nu skal man være opmærksom på at få vaccineret sit dyr i tide samt få ordnet papirerne,
hvis den skal med på ferie.
Tekst: Eva-Pernille Poulsen
Når katten bliver hjemme
Den bedste løsning for katten er oftest at
lade den blive hjemme og arrangere med
familie eller venner, at de kommer og bor
i huset/lejligheden. Det er trygt og rart for
katten at blive i sit vante miljø. Vælger du at
lade katten passe af naboer eller andre, der
kommer og fodrer katten hver dag, skal de
helst blive hos katten et par timer dagligt.
Ellers kan den føle sig helt forladt – trods
maden og den rene kattebakke.
En anden mulighed er at lade katten passe
ude hos familie eller venner – der naturligvis
bør kende og holde af katten i forvejen. Her
bør du være meget opmærksom på, at katten
ofte vil opleve det som at være bortført
og derfor vil gøre alt, hvad den kan for at
forsøge at flygte. Dette stiller ekstra krav til
dem, der passer katten: Ingen åbentstående
vinduer og døre, ekstra påpasselighed, når
man går ind og ud af døre.
Hvis familie og venner ikke kan træde til, er
en kattepension en god mulighed. De bedste
kattepensioner er ofte reserveret i lang tid
frem og derfor skal man starte i god tid med
at finde plads til katten. Spørg dig for og
besøg de forskellige pensioner – se også godt
efter, hvordan pensionen har sikret kattene,
så de ikke kan løbe væk.
12
K AT TENS VÆRN
Det er en god ide at lave en liste med oplysninger
om katten, fx øremærke, medicin og
hvilket foder, katten normalt får. Det er også
en god idé, at skrive telefonnummer til kattens
faste dyrlæge, samt et beløb katten må
behandles for, hvis den skulle blive syg, mens
I er bortrejst. Udover dyrlægens telefonnummer
er det også en god idé at Det Danske
Katteregisters telefonnummer 70 27 04 47,
så din øremærkede kat hurtigt kan blive efterlyst,
hvis den skulle løbe væk.
Katten i udlandet
Hvis man skal have sit kæledyr med, når man
rejser inden for EU, er der nye EU-regler fra
den 3. juli 2004. Blandt andet skal hunde,
katte og fritter have et pas med på rejsen.
For at få et pas, er der nogle regler, der skal
overholdes:
1. Dyrene skal kunne identificeres med
enten en letlæselig tatovering eller være
chipmærkede.
2. Dyrene skal ledsages af et pas udfærdiget
af en dyrlæge, hvor det attesteres, at der
er foretaget vaccinationer og eventuelt
revaccination mod rabies.
3. Katte, hunde og fritter under 3 måneder
gamle kan transporteres uvaccineret, hvis
de ledsages af et pas og siden fødslen
har befundet sig på fødselsstedet, uden
kontakt med vilde dyr eller ledsages af sin
moder, som det stadig er afhængig af.
Før du rejser, er det altid en god idé at
kontakte fødevaredirektoratet om de indførselsregler,
der gælder for det pågældende
land, samt for eventuelle lande, I skal køre
igennem.
Det er også nødvendigt at kontakte det fly-,
tog- eller busselskab, du skal rejse med, for at
høre deres regler for transport af katte. Langt
fra alle flyselskaber tillader at katte og andre
dyr opholder sig i passagerkabinen og oftest
vil katten blive henvist til særlige dyreområder
i last og fragtrummet.
Hvis katten skal med på hotel, er det også
nødvendigt at kontakte det i god tid, så
du ved om katten er velkommen. Husk at
medbringe rigeligt af kattens normale foder,
skåle til vand og mad, samt en kattebakke og
det sædvanlige kattegrus. Det vil også glæde
katten, hvis du medbringer et mindre kradsebræt
eller et tæppe, der dufter af hjem.
Fødevaredirektoratet arbejder i
øjeblikket på detaljerne omkring
passet. Du kan læse mere på
www.foedevaredirektoratet.dk.
Du kan få flere gode ferieråd i Kattens
Værns folder om Feriekatten.
Du kan bestille folderen via mail:
kv@kattens-vaern.dk eller på telefon
38881200.

Kær kat har mange navne
I sidste nummer af Kattens Venner, skrev vi om en engelsk hjemmeside,
hvor man kunne blive inspireret til hvad katten skulle hedde. Men Eva
Villarsen Meldgaard har forsket i danske kattenavne og udgivet bogen
”Kattens navn”. Her følger nogle eksempler fra bogen.
Tekst og foto:
Eva Villarsen Meldgaard, navneforsker
For nogle år siden fik jeg lov til at indsamle
kattenavne fra læserne af Kattens Venner,
og resultatet var overvældende: 4000 kattenavne
fordelt på 2000 forskellige navne.
De endte som en lille bog ”Kattens navn”,
og det er fra den de følgende eksempler på
kattenavne er taget.
Racekatte får stambogsnavne, almindelige
huskatte må nøjes med et hverdagsnavn.
Men også fornemme dyr som fx perserkatten
Tomboy of Great Yarmouth kan have
brug for et mere mundret kaldenavn (det
blev Tusse!). Og kært dyr kan have mange
navne. Vinderpladserne i den konkurrence
indtages vist af huskattene Kattrine og Markus
Aurelius som havde henholdsvis 76 og
94 navne.
De navne vi giver vores kæledyr afspejler i
høj grad vores egne interesser, hvilke bøger
vi læser, hvilke film vi ser, hvad vi spiser og
især drikker, hvilke sportsgrene vi dyrker. Så
kattenavnene fortæller faktisk også en hel del
om den danske kultur lige her og nu.
En stor navnegruppe er levende og afdøde
berømtheder: Alexander, Casimir, Cæsar,
Franco, Gorbatjov, Hannibal, Josefine,
Lenin, Mao, Napoleon, Nefertite, Picasso.
Ramses, Stalin, Uffe etc.
Også mytologien har inspireret mange
navngivere: Artemis, Balder, Freja, Herkules,
Hjalte, Jason, Loke, Odin, Sif, Tjalfe, Zeus
og mange andre.
Meldgaard Randolph eller Randi er opkaldt efter hankatten(!) Miranda.
Randolph er overbevist om at hyrdehunden Lulu
er hans mor. Her ventes der på aftensmaden
Fra bøger, film, teater og tv-serier kommer
navnene d’Artagnan, Balou, Batman, Bilbo,
Dracula, Frodo, Gizmo, Hamlet, Herbie,
Kitty, Mowgli, Ophelia, Pippi, Rambo,
Tarzan, Wimsey etc.
Mange katte får navn efter figurer i tegneserier
og tegnefilm hvilket ikke er så underligt,
da familiens børn ofte har det afgørende
ord ved navnevalget: Bambi, Cirkeline,
Duchesse, Felix, Figaro, Fritz, Futte, Garfield,
Lady, Mumi, Nuser, Rumle, Stoffer,
Woodstock etc.
Mad og drikke har inspireret til navnene
Chili, Chivas, Cognac, Cola, Fersken, Fitou,
Jolly, Lakrids, Martini, Muskat, Pepsi, Pernod,
Persille, Piratos, Sherry, Sovs, Tequila,
Whisky, Zulu etc.
Mange af disse navne (fx Cognac, Tequila)
går på kattens farve. Og netop udseendet
er en stor opkaldelsesgruppe: Bettemis,
Gråmis, Hagbarth Hageskæg, Hvidemis,
Plet, Pjuske, Røde, Silkesif, Snehvide, Sorte,
Sortemis, Stribe, Sølvpels, Tiger, Tot, Tykke
etc.
Musiknavne af alle arter begrundes med
“kattenes store musikalitet”: Aida, Callas,
Caruso, Danilo, Elvis, Figaro, Freddie (Mercury),
Fuzzy, Gazolin, Isolde, Lulu, Mimi,
Mozart Vivaldi Tchaikovsky af Skibbild,
Pamina, Papageno, Rodolfo, Sarastro, Stradivarius,
Strauss, Tosca, Tristan, Ziggy etc.
Kattenes “eminente boldbehandling” har
inspireret til navnene Ardiles, Creuffie, Da-
vidof, Diego, Elkjær, Kempes, Marco (van
Basten), Pelé, Preben, Puskas, Santes, Sasser,
Sepp, Zico.
Men kattenavne på Mi- slår alle andre grupper
med tolv spalter i “Kattens navn”: Mia,
Miaw, Micho, Miffi, Mika, Mikis, Mikkel,
Mikky, Mille, Milli, Milou, Mimse, Mingus,
Mini, Minna, Minou, Mio, Mir, Miranda,
Mischa, Mis, Misser, Misty, Mitte, Mitzy,
Miv, Miver, Mizart etc. etc. Den bogstavkombination
kan katte godt lide, siger
mange navngivere.
Og med Mizart er vi ovre i den sidste gruppe,
“vittige kattenavne”: Aramis, Aristocat,
Artemis, Batmis, Fellini, Jonatand, Kattekismus
Mississippi, Kattilak, Kompromis,
Kubismus, Misbet, Mismod, Missi og Sippi,
Mjau-ski, Mjaverick, Pyjamis, Semiramis
etc. Men man udfordrer skæbnen ved at give
katten et sådant navn: Aristocat endte som
Karl, Aramis som Raremis, Semiramis som
Strigle og Artemis slet og ret som Mis!
NYHED!
Kattens top-tyve
Den gode Katteejer sørger naturligvis for en Sygekasse til sit dyr.
Så imødegår du delvis uforudsete udgifter.
Det er billigere end du tror:
1/1 præmie kr. 700,-
(uændret præmie 2003 og 2004)
Tilmelding og information:
www.kattesygekassen.dk
eller
“DANMARK”
Sygekassen for Familiens Dyr
Hvidovrevej 109, Boks 191, 2650 Hvidovre
Tilmelding kan også ske på vores SERVICETELEFON 36751640:
Mandag - Torsdag kl. 10-12.00
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
14 15
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Pjevs
Misser
Pussi
Felix
Sorte
Rasmus
Bølle
Mis
Pelle
Pjuske
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Mille
Mischa
Sofus
Fie
Garfield
Mimi
Pusser
Lillemis
Kisser
Musse

PAS PÅ KATTEN I SOMMERVARMEN
Der er forår i luften
Tekst: Tine Fosdal
Når katten bliver
kønsmoden
Også kattene kan mærke at
foråret er her. De unge han- og
hun-katte fra efterårskuldene
bliver kønsmodne, med løbetid
og territoriale kampe til følge.
Det er nu, der skal bestilles
tid hos dyrlægen, hvis din kat
endnu ikke er neutraliseret og
øremærket. Det er ikke synd
at lade sin kat neutralisere. Den
vil stadig være lige legesyg, glad
og kælen, men den vil ikke læn-
Rundetårn
Gulv til loft system.
Skåner møblerne, glæder katten
og opfylder dens naturlige behov.
På en gang kradse- og klatretræ,
lege- og soveplads.
Dansk design og kvalitet.
Fås hos førende dyrehandlere.
Kattens No.1
Tlf: 38 74 42 40
email: kattensno1@kattensno1.dk
gere strejfe så langt omkring og
komme i slagsmål eller løbetid.
Hvis du har kønsmodne katte
anbefaler vi, du læser folderen
“Når katten bliver kønsmoden”,
som kan rekvireres hos Kattens
Værn. Kattens Værn anbefaler
sterilisation af hun-katte frem
for p-piller. Du kan læse mere
om dette emne i folderen
“Hvorfor sterilisation frem for
p-piller” samt se dyrlægens svar
på side 10 og 11 i dette nummer
af Kattens Venner.
Øremærkning af katte
Når katten er hos dyrlægen for
at blive neutraliseret anbefaler
vi, at den samtidig bliver øremærket.
En kat smutter hurtigt
ud af en åben dør eller et åbent
vindue. Når katten er øremærket
og registreret i Det Danske Katteregister,
er det let at genforene
den med dens ejer. Husk katten
ikke er registreret før du betaler
100 kr. for registreringen til Det
Danske Katteregister. Læs mere
på www.katteregister.dk
Undgå at katten
falder ned
Det er også vigtigt, du får sikret
døre og vinduer, så du kan lufte
ud med god samvittighed. Du
kan læse hvordan man sikrer
vinduerne i Kattens Værns
folder “Pas på katten i sommervarmen”.
Informationsmateriale:
Har du brug for at få tilsendt
de omtalte foldere, kan du få
dem ved at sende os en e-mail til
kv@kattens-vaern.dk. Vi sender
materialet hurtigst muligt, når
vi har fået din bestilling. Du kan
også ringe til os på telefonnr. 38
88 12 00 i administrationens
telefontid.
Søde kattetekstiler
Pudebetræk
100% polyester
38 x 38 cm
Kr. 85,-
Slips
100% polyester
Håndlavede
Kr. 98,-
Måtte
Str. 68x49 cm
Kr. 110,-
Alle modeller fås også
med hundemotiv!
Lone Alm Import
Telefon 36 70 42 44 • www.alm-import.dk
Boxershorts
100% polyester
One size
Kr. 98,-
Der tages forbehold for trykfejl!
Læsernes side
Kattens Venner har indført “læsernes
egen side”. Her bringer vi de
bedste kattehistorier og kattefotos
fra vores læsere.
OBS: i dette nummer er det muligt
at vinde billetter til filmen
“Katten”, som vi omtalte på side
6 og 7. Redaktøren vælger de 10
bedste og sjoveste historier eller
fotos, der belønnes med 2 fribilletter
til filmen. Historierne og fotos
vil blive bragt løbende i Kattens
Venner og skal være sekretariatet i
hænde senest den 16. april 2004.
Skriv max 1⁄2 A4 side eller indsend
dit bedste kattefoto – og husk altid
kun at sende os en kopi, da vi
ikke kan påtage os at returnere det
indsendte materiale. Kattens Værn
forbeholder sig ret til frit at bruge
alt indsendt materiale.
Send din kattehistorie eller foto til
Kattens Værns sekretariat, Mariendalsvej
5, 2000 Frederiksberg
og mærk kuverten ”læsernes side”.
Du kan også kontakte redaktøren
direkte på på e-mailadressen:
redaktionen@kattens-vaern.dk.
Hvis du sender fotos elektronisk,
skal de være i en høj opløsning.
FOTO: PALLE CHRISTENSEN
Vildkattene kunne tæmmes
Midt på sommeren 2002 så vi ofte et glimt
af en kat, der blev skræmt bort, når vi nærmede
os staudebedet i vores parcelhushave.
Det var en dejlig gråstribet ungkat. Et par
gange var den i voldsomme slagsmål med
vor gamle, trefarvede hunkat, som i øvrigt
er steriliseret. Vi var bortrejst et par uger i
august, men kort tid efter vores hjemkomst
fik vi en alvorlig overraskelse. Den gråstribede
kat mødte pludselig op med tre små
killinger i vores carport, en sort, en blå og en
gråstribet. Hun var meget sulten, men alle
så sunde og raske ud. Vi kunne jo ikke gøre
andet end at byde dem på noget mad, naturligvis
med det resultat, at de blev permanent
i nærheden.
Vi var klare over, at situation krævede et eller
andet indgreb. Vi henvendte os til Kattens
Værn, som kunne tilbyde aflivning af killingerne
og en sterilisation af hunkatten.
Sikkert et velment og fornuftigt forslag. Nu
har vi altid haft en overdreven aversion mod
at aflive velfungerende dyr, så vi traf stædigt
den beslutning at tæmme hele bundtet og så
håbe på, at vi kunne finde nogle hjem til killingerne,
når tiden var inde til det.
I oktober kunne killingerne spise selv. Vi
lokkede dem med mad ind i vores bryggers,
hvor killingerne så levede under skabene
under hvæsen og sprutten. Om natten stod
vinduet åbent, og så kom Missemor, som vi
nu var begyndt at kalde hende, ofte ind til
dem. Om dagen gik hun ofte lige udenfor
og kaldte på dem. Den mest modige af killingerne,
den sorte, blev hurtigt ret omgængelig,
når det så ud til fodring.
I november tog vi så imod tilbuddet fra
Kattens Værn om hjælp til indfangning af
Missemor. Katteinspektør Hanne Nygård,
en meget kompetent dame, fangede Missemor,
som blev steriliseret og øremærket og
derefter genudsat som fritlevende kat tilhørende
os. Samtidigt fik vi nogle gode råd om
tæmning af killingerne, der stadig var meget
håndsky. De blev skiftevis isoleret i nogle
dage, og i sådan en periode blev de langt
mere omgængelige. Vi fik meget mod på at
tæmme killingerne helt, da katteinspektøren
stillede os i udsigt, at Kattens Værn kunne
finde hjem til dem, når de var blevet helt
FOTO: PALLE CHRISTENSEN
tamme. Missemor blev fremover fodret 2
gange dagligt udenfor.
Lige efter jul var killingerne klar til at flytte
hjemmefra. De var nu ret store, men håndtamme
og fyldte på mere end en måde meget
i huset. Det var ikke nogen let situation, da
Hanne Nygaard drog af med dem, men vi
var fulde af tillid til, at det var den rette vej.
Vi var blevet meget fortrolige med dem alle
tre. De var meget forskellige, den sorte var
modig og den blå lidt forsagt og den gråstribede
ganske almindelig.
Næste trin var så Missemor. Hun fik god tid.
Hun kom hele vinteren 2 gang dagligt for at
spise. Det blev nu også muligt at komme tæt
på hende. Da foråret kom, og døren til haven
i godt vejr stod åben, smuttede hun nu
og da ind og tog en lur i skjul under sofaen.
Efter vores ferie på 12 dage i juli med kattepasning
ved venner og familie besluttede
Missemor sig så til at vælge at bo inde hos os,
så derefter har hun nu sin egen lænestol og
spiser inde mindst 2 gange om dagen. Hun
benyttede helst en åbentstående havedør.
Hun holder af at blive kløet bag ørerne og
strøget langs ad pelsen, men kun i hendes
egen stol. I løbet af efteråret er hun blevet så
tryg ved os, at hun nu og da kommer op og
lægger sig imellem os i sofaen foran fjernsynet
og inviterer til klap og kæl. I skrivende
stund står hun udenfor op ad ruden, hvor
jeg sidder, og banker på for at komme ind.
Det kan måske synes en lille ting, men det
har været en stor oplevelse at tæmme katte.
Især da mange havde fortalt mig, at det var
umuligt. Men måske har Missemor og hendes
børn haft nogle gode anlæg for at blive
tamkatte. Og så var der jo Hanne Nygaard,
uden hvis hjælp det hele ikke var lykkedes.
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
16 17
Med venlig hilsen
Palle Christensen

KATTENS UDVIKLING
Kattens historie
Forskere har fundet ud af, at vores tamkat stammer i direkte linie fra den
afrikanske vildkat. Her følger en artikel om kattens udvikling.
Tekst: Yvonne Thomsen
Det er efterhånden almindeligt kendt, at
vore dages tamme hunde alle stammer fra én
fælles forfader: Ulven. I dag er der udbredt
enighed blandt forskere om, at også kattene
har en fælles forfader, nemlig den afrikanske
vildkat; Felis silvestris libyca.
For bedre at kunne forstå vore tamme kattes
behov og adfærd, kan det være nyttigt at vide
noget om deres oprindelse. Den afrikanske
vildkat stammer fra Ægypten. Den lever,
som ulven, stadig den dag i dag, og den er
let at tæmme, hvis den kommer i menneskehænder
fra den er killing.
Man mener, at vildkattens udvikling til tamkat
begyndte, da ægypterne for ca. 4000 år
siden begyndte at dyrke og opbevare korn,
der - dengang som nu - tiltrak mus og andre
smågnavere. Katten lærte at udnytte det faktum,
at der var rigelig med føde i nærheden
af menneskene, og menneskene opdagede, at
det var meget nyttigt at have en kat i nærheden
til at holde musene fra kornet. Således
indgik katten og mennesket et noget-fornoget
forhold, hvis natur i dag kan få os til at
spørge os selv, hvem der mon i virkeligheden
har tæmmet hvem?
Datidens ægyptere har sandsynligvis taget
killinger til sig, som således har vænnet sig
til at omgås mennesker endnu tættere, og på
denne måde startede den proces, der kaldes
domesticeringsprocessen: Den proces, der
gjorde vildkatten til hus- eller tamkat.
Den kat, vi i dag kalder huskatten, ligner
meget sin vilde forfader, både af udseende og
af sind. Den er den fødte jæger, og er i alle
henseender “designet” til at jage smågnavere.
Sanserne er skarpe: Den ser godt og er aktiv
i tusmørke; netop det tidspunkt, hvor byttedyrene
også er mest aktive. Høresansen er
tilpasset byttedyrenes højfrekvente lyde, som
vi mennesker ikke er i stand til at høre, og
den reagerer lynhurtigt på små og hurtige
bevægelser, som pirrer dens jagtinstinkt.
Man siger, at katten er det mindst domesticerede
af alle domesticerede dyr, fordi den
har bevaret så mange af sine oprindelige adfærdstræk.
F.eks. har den bibeholdt den fuldstændige
jagtsekvens, hvilket vil sige, at vores
tamme huskatte, når de får lov at komme ud
i naturen, stadig evner og har behov for både
at se, snige sig ind på, angribe, gribe, bide og
dræbe byttet.
Domesticeringsprocessen har ikke foregået
over så lang tid eller i så høj grad for kattens
vedkommende, som for f.eks. hundens.
Man er først for nylig begyndt et egentligt
avlsarbejde, hvor man vælger, hvilke egenskaber,
man ønsker, baseret på udseende
eller adfærd. De forskellige hunderacer, vi
har i dag, er meget specialiserede. Alene på
de forskellige racers fysiske størrelse er der
en enorm forskel; alt fra Grand Danois til
dværgpinscher. Selvom vi i dag har mange
forskellige katteracer, er der ikke nær så stor
variation i størrelsen af de enkelte dyr. Også
adfærdsmæssigt er hundene meget mere specialiserede
end kattene: F.eks. er hyrdehunde
tilfredse med at vogte på “byttedyrene”, retrieverne
er tilfredse med at hente byttet ind,
andre racer nøjes med at opsøge vildtet osv.
Katten har derimod bibeholdt næsten alle
urformens adfærdstræk.
Katten – stamformen som husdyret – er et
solitært dyr. Dvs., den lever og jager alene.
Tamkatten lærer i løbet af sine første 12
leveuger alt, hvad den har behov for, af sin
mor, og derefter må den klare sig selv. Den
er ikke afhængig af en flok af artsfæller,
sådan som ulven er det, men den har brug
for et territorium, der kan forsyne den med
tilstrækkelig føde. “Katten er sin egen”, siger
man. Den kan vælge at leve sammen med
andre katte, hvis der er føde nok til alle, og
den kan vælge at leve i nærheden af mennesker
– eller at flytte fra dem, hvis fordelene
ikke er store nok.
I 1800-tallet begyndte man for alvor at
avle racekatte. Man udvalgte særlige katte,
som havde særlige træk, som man ønskede
at forstærke, og avlede på dem. Samtidigt
med, at man ændrer på kattens udseende via
avlen, kan adfærden også ændre sig. Nu til
dags avler man foruden på udseendet også
på kattens sind, og således skulle visse racekatte
f.eks. knytte sig tættere til sine ejere,
end huskatte normalt gør. Det ville være
interessant at se i krystalkuglen, i hvilken
retning kattens udvikling vil komme til at
gå i fremtiden.
Under alle omstændigheder viser tallene i
dag, at katten er ved at overhale hunden
som det foretrukne kæledyr i den vestlige
verden. Det er der naturligvis mange gode
grunde til: Katten er et meget fascinerende
dyr – ikke mindst, når man tager et naturhistorisk
blik på den.
Hvis du har lyst til at læse mere,
har Naturhistorisk Museum i Århus
udgivet et meget interessant
hæfte om katten; “Katten”, Natur
og Museum, 42. årgang, nr. 1 2003.
> 20-25 mio. år siden: De ældste kattelignende pattedyr opstår.
> 2-10 mio år siden: De katteslægter og –arter, vi kender i dag
opstår.
> 100.000 år siden: Ældste fund af Homo Sapiens, nutidsmennesket,
i Afrika.
> 8000-9000 år siden: Vildkatten kommer til Danmark.
> 4000 år siden: Den afrikanske vildkat indgår i et “noget-fornoget
forhold” til mennesket i Ægypten: Starten på udviklingen
til tamkat.
> 1570 f. Kr.: Katten gøres til et helligt dyr i Ægypten. Dødsstraf
for drab på kat.
> 2000 år siden: Romerne bringer tamkatten til Europa.
> År 200: Det ældste fund af tamkat i Danmark. (Fundet i Kastrup
ved Gram i Sønderjylland i 1937.)
> År 200: Vildkatten uddør i Danmark, på omtrænt samme tid
som tamkatten indvandrer til landet.
> Middelalderen: Katte forfølges systematisk i Europa for at stå
i ledtog med Djævelen.
> 1800-tallet: Den systematiske avl af racekatte begynder for
alvor.
> 1871: Verdens første katteudstilling; London, England.
> 1932: Den første racekatteudstilling i Danmark.
> 1933: Kattens Værn grundlægges.
> I dag: Katten har overhalet hunden som det foretrukne kæledyr
i den vestlige verden.
Generalforsamling 2004
Bestyrelsen indkalder herved til generalforsamling lørdag d. 20. marts
2004 kl. 14 i København Zoo restaurant Palmelunden, Roskildevej
34, Frederiksberg (parkering overfor).
Dagsorden i henhold til vedtægten:
1. Valg af dirigent og referent
2. Indlevering og godkendelse af fuldmagter
3. Bestyrelsens beretning
4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
5. Indkomne forslag
Bestyrelsen stiller forslag om, at vedtægtens § 3 ændres til:
“Foreningens hjemsted er i én af hovedstadskommunerne”
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Ved afstemning skal gyldig kvittering for indbetalt kontingent fremvises.
Årsregnskab 2003
Som tidligere år kan Kattens Værns medlemmer rekvirere årsregnskabet
ved indsendelse af en frankeret svarkuvert (størrelse A4 – porto
12,50) til Kattens Værns administration, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg,
mærket: “Årsregnskab 2003”.
Regnskabet vil ligge klar til udsendelse fra en uge før generalforsamlingen.
K AT TENS VÆRN K AT TENS VÆRN
18 19

BØRNENES EGEN SIDE
Børnenes brevkasse
Brevkasseredaktør Yvonne Thomsen er
veterinærsygeplejerske-elev og repræsentant
for Kattens Værn i Fredericia.
Få svar på dine spørgsmål
om katte: send os et brev og
helst med en tegning eller
et fotografi af dig og din
kat. Tegningen skal være på
hvidt A4 papir og tegnet
med klare farver.
Vi kan ikke love, at alle
spørgsmål og tegninger
bliver bragt i bladet, men
alle vil få et svar på deres
spørgsmål. Din tegning eller
fotografi vil ikke blive sendt
tilbage.
Send dit spørgsmål til Kattens
Værns sekretariat, Mariendalsvej
5, 2000 Frederiksberg,
og mærk kuverten
“børnenes brevkasse” Du
kan også sende en e-mail
til redaktionen@kattensvaern.dk
- husk at skrive dit
navn, adresse og din alder.
Hvis du sender fotos og tegninger
elektronisk, skal de
være i en høj opløsning – få
eventuelt din far eller mor
til at hjælpe.
?
SPØRGSMÅL:
Kære Brevkasse,
Jeg vil gerne vide, hvorfor min
kat hvæsser kløer i dens kradsebræt?
Med venlig hilsen
Jette Hansen, 9 år
!
SVAR:
Kære Jette,
Det er meget vigtigt for en kat,
at dens kløer hele tiden er friske
og skarpe: Ude i naturen skal
den bruge dem til at forsvare
sig mod fjender, og til at holde
fast, hvis den skal klatre højt op,
f.eks. hvis den bliver jaget af en
hund.
Kattens kløer vokser hele tiden,
og når den yderste del af kloen
blive slidt, falder den af, og frem
kommer en ny, frisk og meget
skarp klo.
Når katten hvæsser sine kløer,
fjerner den de yderste, slidte
dele af kloen. Du har måske
set dem ligge neden for kradsebrædtet.
Ellers kan du prøve at
kigge efter, næste gang, katten
har brugt kradsebrædtet. Ude i
naturen ville katten hvæsse kløer
i f.eks. et træ.
En anden grund til at katte
hvæsser kløer er, at de afsætter
duft fra nogle duftkirtler, som
de har mellem tæerne. Duftene
er en slags beskeder til andre
katte, der kunne komme forbi.
Et træ, der er fyldt med ridser
fra kattens kløer, kan også være
en besked til at andre katte:
“Her har jeg været!”, kan man
sige, at katten har ridset ind i
træet.
Det er meget vigtigt, at man
sørger for, at katten har et
godt sted at hvæsse kløer, især
hvis den lever som indekat.
Kradsetræer i forskellig størrelse
placeret forskellige steder i lejligheden,
er godt. Det hjælper også
til at forhindre, at katten i stedet
vælger sofaen eller en dørkarm
til hvæsse kløerne i.
Du får en hilsen fra os med posten,
som tak for dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Yvonne
?
SPØRGSMÅL:
Kære Brevkasse,
Jeg vil gerne vide, hvorfor katte
spinder?
Med venlig hilsen
Mette Søgård, 11 år
!
SVAR:
Kære Mette,
Der er mange mennesker, der
har forsøgt at finde ud af, præcist
hvorfor katte spinder. Man
ved, at killinger begynder at
spinde, før de kan åbne øjnene,
nemlig mens de sutter mælk
hos deres mor. kattemoderen
spinder også, mens killingerne
sutter hos hende.
Du har sikker oplevet, at din kat
spinder, når I sidder sammen og
hygger jer. Man har fundet ud
af, at katte, der spinder, får mennesker
til at blive mere rolige og
afslappede. Man kan altså sige,
at det er sundt for mennesker, at
sidde med en kat, der spinder.
Men det er ikke kun, når katten
har det godt, at den spinder.
Den kan også gøre det, hvis den
har ondt, f.eks. hvis den er kommet
til skade, eller mens den er
ved at føde sine killinger. Måske
virker det også beroligende på
katten selv at spinde, - nogle
mener endda, at der bliver frigivet
nogle stoffer, der virker
smertestillende, inde i kattens
krop, når den spinder.
Mange tak for dit spørgsmål.
Du får en hilsen fra os med
posten.
Med venlig hilsen
Yvonne
SPØRGSMÅL:
Kære Yvonne,
Hvorfor siger man, at en kat har
ni liv. – For det har den jo ikke i
virkeligheden, vel?
Med venlig hilsen
Thomas Kristensen, 6 år
SVAR:
Kære Thomas,
Tak for dit spørgsmål. Nej, du
har helt ret i, at en kat ikke har
ni liv i virkeligheden. Hvis en
kat dør, kan man ikke gøre den
levende igen – desværre.
Men katten er alligevel et meget
spændende dyr. Den er rigtig
god til at se, når det næsten
er helt mørkt. Den kan høre
lyde, som vi mennesker ikke
kan høre. Den kan forsvare sig
mod fjender, der er meget større
end den selv, med sine skarpe
kløer og tænder. Den kan klatre
højt op, og balancere på meget
smalle steder, og hvis den falder
ned, kan den nogle gange nå at
vende i luften, så den lander på
alle fire poter.
Katten er altså rigtig god til at
klare sig ud af situationer, der
ellers kunne være meget farlige
for den. Måske er det derfor,
at vi mennesker synes, den er
så heldig, at man næsten skulle
tro, at den havde hele ni liv.
Din hilsen fra Kattens Værn
kommer med posten.
Med venlig hilsen
Yvonne
K AT TENS VÆRN
K AT TENS VÆRN
20 21
?
!
VIND PRÆMIER! Hvis dit spørgsmål bliver bragt i
næste nummer af Kattens Venner, der udkommer i juni,
får du enten en hoppebold eller en frisbee fra børnefilmen
“Katten”, der kommer i biograferne d. 2. april.
For at være med i konkurrencen, skal du indsende
dit spørgsmål og tegning før d. 16. april.

Betænk Kattens Værn
Kattens Værn har brug for så mange midler
som muligt til vort arbejde med nødstedte
katte. Derfor betænk kattene, når du skriver
testamente.
Mange katte er herreløse uden mennesker
til at sikre, at de får mad og bliver plejet i
tilfælde af sygdom. Disse herreløse katte,
baggårdskatte og sommerhuskatte har brug
for din hjælp. I Kattens Værn søger vi for
at hjælpe, så meget vi kan. Men et så omfattende
arbejde koster mange penge. Din
hjælp til foreningens arbejde er afgørende
for, hvor mange katte vi kan hjælpe. Du kan
betænke kattene og Kattens Værn, når du
opretter testamente.
FOTO: B. BÆRENTZEN
Testamente oprettes gratis hos vores advokat
Jytte Holm-Larsen, Kongevejen 54, 2840
Holte, telefon 70267025, fax: 45469301.
Kattens Værn er fritaget
for arveafgift.
Lokalafdelinger
Internater
K AT TENS VÆRN
K AT TENS VÆRN
22 23
1
2
3
4
22
Kattens Værn Frederiksberg
Sekretariatet:
Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 88 12 00,
telefontid mandag – torsdag kl. 10 – 15 og fredag kl. 10 – 14,
dog lukket mellem 12 og 12.30
Internatet:
Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg
Telefon: 38 88 12 00, telefontid mandag – torsdag 10 – 13
Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13 - 18
Første lørdag i måneden kl. 13 - 16
OBS: Internatet er lukket for formidling lørdag d. 1. maj,
fredag d. 14. maj samt fredag d. 21. maj.
Kattens Værn Odense
Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S
Telefon: 65 95 71 75, telefontid: onsdag - lørdag kl. 13 - 14
Åben for formidling: onsdag – torsdag kl. 14 – 17
Fredag kl. 14 – 19 • Lørdag kl. 14 - 17
Kattens Værn Aalborg
Internatsleder Vera Lange
Struervej 80, 9220 Aalborg Ø
Telefon: 98 15 12 88
Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17 og lørdag kl. 12 - 15
Eller efter aftale
Kattens Værn Fredericia
Internatsleder Kirsten Vennevold
Prangervej 18, 7000 Fredericia
Telefon: 75 92 98 13
Åben for formidling: Lørdag kl. 11 - 15.
Andre dage efter aftale
Kattens Værn Nordsjælland
Blytækkervej 17, 3400 Hillerød
Telefon: 48 24 79 00, telefontid: alle hverdage kl. 12 – 14
Åben for formidling: Tirsdag og fredag kl. 16 - 18
eller efter aftale
6
4
3
8
7
11
12
13
2
9
10
5
1
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Kattens Værn Nordsjælland
Blytækkervej 17, 3400 Hillerød
Telefon: 48 24 79 00, telefontid: alle hverdage kl. 12 – 14
Åben for formidling: Tirsdag og fredag kl. 16 - 18
eller efter aftale
Tilknyttede internater
Kattens Værn Aabenraa
ved/Uve Madsen
Hesselroj 4, Tumbøl, 6200 Aabenraa
Telefon: 74 68 57 89 eller 40 54 06 65
Åben for formidling efter aftale
Vorup Dyrehospital
ved/Grete Garbus
Sallingvej 5, Vorup, 8900 Randers
www.vorupdyrehospital.dk
Telefon: 86 41 78 00, telefontid: hverdage kl. 8 – 17
Åben for formidling: Hverdage kl. 8 til 17
Sønderborg og Omegns Kattelaug
Damgade 92 A, 6400 Sønderborg
Telefon: 74 42 13 10
Åben for formidling:
Onsdag kl. 19 - 21
Lørdag 14 - 16
Kattens Værn Maribo
ved/Winnie Grahdin
Kirstinehøjvej 4, 4930 Maribo
Telefon: 54 78 23 30, træffes bedst kl. 18 - 19
Åben for formidling efter aftale.
Kattens Værn Hundested
ved/Gretha Nielsen
Ole Sørensvej 10, 3390 Hundested
Telefon 47 93 91 55
Åben for formidling efter aftale.
Kattens Værns repræsentanter
Lene Nielsen
Georgsvej 1, Værum, 8900 Randers
Telefon: 86 44 53 52
Formidler ikke katte men giver udelukkende rådgivning
Kattens Værns repræsentant
tilknyttet internatet i Fredericia
Kattens Værns repræsentant tilknyttet internatet i Fredericia
Yvonne Thomsen, Rodalsvej 7A, 5600 Faaborg
e-mail: y.fitting@mail.tele.dk
Formidler ikke katte, men giver udelukkende rådgivning.
Kattens Værn Århus
Internatets telefon: 86151773
Åben for formidling efter aftale.
Telefon 22 98 53 75, (på dette tlf.nr. formidles
der ikke katte, men der gives udelukkende
rådgivning).

Medlemsblad for
dyreværnsforeningen
Kattens Værn
Udkommer 4 gange årligt
Layout: Essens Kommunikation ApS
Tryk: JP-Trykservice A/S
Oplag: 23.000
ISSN 0902-9745
Kattens Venner 2/2004
Deadline den 3. maj 2004
Udkommer primo juni 2004
Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for
indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder
sig ret til at redigere og forkorte de indsendte
artikler. Indsendt materiale returneres ikke.
Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter
med videre, som indsendes uopfordret.
Ansvarshavende: Jens Arnvig
Direktør Kattens Værn
Redaktør: Eva-Pernille Poulsen
redaktionen@kattens-vaern.dk
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.
Postbefordret blad (0900 KHC11171)
Kattens Værns sekretariat
Åbent mandag til fredag
klokken 10 - 15
Sekretariets adresse:
Mariendalsvej 5
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 88 12 00
Fax: 38 88 12 05
e-mail: kv@kattens-vaern.dk
www.kattens-vaern.dk
Frem og efterlysning udelukkende af registrerede
øremærkede katte.
Telefon 70 27 04 47, telefonen er døgnbetjent.
Læs mere på www.katteregister.dk
Medlemskab af Kattens Værn
Det koster 150 kr. årligt at være medlem af
Kattens Værn. Medlemskab kan tegnes ved
at indbetale 150 kr. på gironr.
1 02 98 00, eller du kan kontakte sekretariatet
telefonisk i åbningstiden eller via mail:
kv@kattens-vaern.dk. Du kan læse mere om
foreningens arbejde på foreningens hjemmeside
www.kattens-vaern.dk.
Gavebeløb
Kattens Værn er godkendt til gave og
arveafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede
bidrag er årligt 5.000,- kr. Bidrag til
den enkelte forening skal andrage mindst
500,- kr. Obs.: de første 500,- kr af det
samlede bidrag er ikke fradragsberettigede.
Gaver kan indbetales på giro 1 02 98 00
eller du kan få tilsendt girokort ved at henvende
dig til Kattens Værns sekretariat.
Kattens Værn:
• Driver internater over hele landet
• Har landsdækkende formidling af katte
fra vores internater
• Støtter genudsætning af vildtlevende katte
• Hjælper kommuner og private med indfangning
af vildtlevende katte
• Driver Det Danske Katteregister (ca.
340.000 er registreret)
• Giver professionel rådgivning om katte