eksportfokus
eksportfokus
eksportfokus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>eksportfokus</strong><br />
POTENTIALE I HJERTET AF EUROPA<br />
En række lande i Central- og Østeuropa rummer,<br />
trods fi nanskrise, stadig muligheder for danske virksomheder.<br />
Tema om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og<br />
Ungarn. På billedet er det Brennerpasset, der som<br />
bjergpas over Alperne forbinder Italien og Østrig.<br />
Side 30-53<br />
BANGLADESH:<br />
Investeringsmulighed<br />
eller bananrepublik?<br />
Side 22-24<br />
0509<br />
JAKARTA BAGDAD TEHERAN DUBLIN REYKJAVIK TEL AVIV MILANO VERDEN VENTER
Austrian Airlines AG bliver nu en del af Lufthansa koncernen og sikrer dermed en solid base for<br />
fremtiden. Dermed øger vi vores tilbud med de bedste fl yforbindelser til over 240 destinationer<br />
verden over. Med vores fokus på Østeuropa og Mellemøsten er Austrian i dag et vigtigt selskab for<br />
både forretnings-og ferierejsende til disse regioner, en position vi ønsker at beholde og udbygge.<br />
Men vigtigst er: Austrian bliver ved med at være Austrian – kendetegnet ved et højt serviceniveau,<br />
tryghed og den østrigske charme, er vi stadig her for dig.<br />
www.austrian.com
indhold<br />
mød en eksportrådgiver 04<br />
markedsnyt 06<br />
Markedsnyheder om blandt andet metaloutsourcing<br />
til Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien;<br />
dansk fremstød til Cambodja; nyhedsbrev om tysk<br />
fødevaremarked; Indien styrker forsvaret og Mexico<br />
efterspørger ekspertise på vand.<br />
synergi i tidligere<br />
sovjetrepublikker 20<br />
bangladesh som<br />
investeringsmulighed 22-24<br />
analyse: konkurrenceevne<br />
er ikke kun god produktivitet 26<br />
kommende eksportfremstød<br />
og messer 27<br />
TEMA<br />
østrig: attraktivt eksportmarked<br />
og døråbner<br />
mod øst 32-37<br />
"Vi kan dårligt få armene ned"<br />
Danfoss har stabil fremgang i Østrig<br />
tjekkiet: oplagt<br />
til produktion 38-47<br />
Videnparker gode for mindre virksomheder<br />
Færch tror på markedet i Mellemeuropa<br />
Rummer muligheder for designbranchen<br />
B&O produktudvikler i Tjekkiet<br />
slovakiet: det lysner<br />
forude 48-49<br />
På god fod med de lokale<br />
Det lange stræk<br />
ungarn: rutsjetur<br />
fl ader ud 50-53<br />
Billig arbejdskraft er ikke alt<br />
0509<br />
Sig fra over fra bureaukrater<br />
Østrigs købekraftige befolkning ser ud til at komme forholdsvis hurtigt ud af krisen. Samtidig er eksport til Østrig<br />
en god platform for eksport videre til de østeuropæiske lande. Tema om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.
mød en eksportrådgiver<br />
november<br />
2.-3. Island Ernst Hemmingsen<br />
12.-13. Kazahkstan Alma Baimuldina<br />
24. Tyskland Anemette Hansen<br />
24. Sverige Kristian Borg H. Hansen<br />
24. Storbritannien Carina Vester Simonsen<br />
24. Frankrig Sarah Chevalier<br />
24. Rusland Marina Mityanina<br />
24.-25. Spanien Heidi Ravn<br />
24.-25. Australien Lars-Christian Sørensen<br />
24.-25. Rusland Julia Mitusova<br />
24.-27. Rusland Poul Jacob Erikstrup<br />
24.-28. Agromek-udstilling<br />
i Herning Messecenter<br />
Danmarks Eksportråd står i Hal E, standnr. 4212. Der er eksportrådgivere hjemme fra fl ere<br />
lande. Book en samtale via hjemmesiden eller kom forbi vores stand og få gratis rådgivning<br />
om blandt andet eksportmuligheder.<br />
25.<br />
januar 2010<br />
Kina Hans Elkjær Halskov<br />
1.-16. Ukraine Bo Eske Nyhus<br />
14.-15. Schweiz Jonna Meier<br />
Individuelle møder aftales hos:<br />
Danmarks Eksportråd, Lis Nørskov Smidt, Tlf.: 33 92 14 79, moedeksporaad@um.dk<br />
NYT OM NAVNE I DANMARKS EKSPORTRÅD<br />
Anders Adamsen, eksportrådgiver, Fødevarer, Landbrug & Agro Business,<br />
Eksportrådets kontor for Kunderelationer (1/9)<br />
Eksportrådet (ude)<br />
Jens Jungersen Thomsen, eksportrådgiver, den danske ambassade i Moskva (1/9)<br />
Ole Gustafsson, eksportrådgiver, den danske ambassade i Riga (1/9)<br />
Niels W. Thomsen, Senior eksportrådgiver, Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,<br />
Generalkonsulatet i Sao Paolo (1/9)<br />
Michael Ryge, Senior eksportrådgiver, sundhed, den danske ambassade<br />
i Beijing (5/9)<br />
Bo Eske Nyhus, leder af handelsafdelingen, det danske handelskontor<br />
i Almaty (15/9)<br />
Ricki Toftelund Larsen (til venstre), leder af handelsafdelingen,<br />
det danske handelskontor i Bangalore (1/10)<br />
Sune Kjeldsen, leder af handelsafdelingen, det danske<br />
handelskontor i Tapei (1/11)<br />
Verdens førende business<br />
to business database<br />
• Find relevante kunde- og<br />
leverandøremner i mere end<br />
70 lande<br />
• Find producenter, distributører<br />
og serviceydere af et<br />
givent produkt/serviceydelse<br />
• Find opdaterede kontaktpersoner<br />
• Find konkurrenter af et specifikt<br />
produkt/serviceydelse<br />
Prøv et gratis<br />
demopassword til<br />
KOMPASS<br />
www.kompass.dk · kompass@kompass.dk · Tlf. 45 46 09 10<br />
nr. 5/2009<br />
<strong>eksportfokus</strong> udgives af<br />
danmarks eksportråd<br />
Udenrigsministeriet<br />
Asiatisk Plads 2<br />
1448 København K<br />
Telefon: 33 92 00 00<br />
ansvarshavende for <strong>eksportfokus</strong><br />
Louise Bang Jespersen<br />
Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret<br />
Danmarks Eksportråd<br />
abonnementsservice<br />
PortoService Aps<br />
<strong>eksportfokus</strong>@mailmak.com<br />
Telefon 96444508<br />
annoncer<br />
DG Media as<br />
Telefon: 70 27 11 55<br />
Telefax: 70 27 11 56<br />
E-mail: epost@dgmedia.dk<br />
www.dgmedia.dk<br />
redaktion<br />
Redaktør Claus Clausen<br />
Poul Kjar<br />
Anja Greve Solvang<br />
Line Louise Bahner<br />
E-mail: <strong>eksportfokus</strong>@um.dk<br />
design produktion og tryk<br />
Datagraf AS<br />
Schultz Grafi sk<br />
danmarks eksportråds hjemmeside<br />
www.eksportraadet.dk<br />
Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for<br />
oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt<br />
efter nærmere aftale med redaktionen.<br />
ISNN 1601-4669<br />
Kontrolleret oplag: 12.672<br />
i perioden 1. januar – 30. juni 2008<br />
Kontrolleret af
Search & Selection<br />
Strategic Recruitment<br />
Lederudvikling<br />
Business Coaching<br />
Talent Management<br />
Indien ▪ Kina ▪ Brasilien ▪ Singapore<br />
Samt i USA, Australien og 19 andre lande i Europa<br />
Se mere på www.mercuriurval.com
viden der giver merværdi<br />
I Danmarks Eksportråd arbejder vi hver dag på at<br />
give danske virksomheder bedre viden og grundlag<br />
for at træffe beslutninger om eksport og<br />
internationalisering. Det sker for eksempel ved<br />
markedsresearch, afdækning af potentielle samarbejdspartnere,<br />
identifi cering af salgskanaler<br />
og i det hele taget sikring af adgang til de rigtige<br />
netværk. Udenrigsministeriets globale netværk af<br />
ambassader, generalkonsulater og handelskontorer<br />
har en unik adgang til forretningsmiljøer og<br />
politiske beslutningstagere i hele verden. Det netværk<br />
kan virksomhederne gøre direkte brug af. Vi er lokalt til stede 90 steder<br />
verden over med cirka 250 rådgivere.<br />
Eksportfokus er for Danmarks Eksportråd en vigtig kommunikationskanal til<br />
at give danske virksomheder viden om, hvad der rører sig på markeder rundt<br />
om i verden. Som ansvarshavende redaktør på Eksportfokus er jeg derfor også<br />
særlig glad for en netop gennemført læserundersøgelse af magasinet. Tak for<br />
de mange svar og den gode opbakning til undersøgelsen. Undersøgelsen viser,<br />
at Eksportfokus bliver set som et interessant og relevant blad, der indbyder til<br />
læsning. Hovedparten af læserne anvender magasinet til at holde sig opdateret<br />
og langt størsteparten, knap ni ud af ti, synes, at indholdet er "up to date".<br />
Tre ud fi re læsere giver bladet videre til en kollega på grund af interessant stof<br />
i bladet, mens lidt over halvdelen altid eller af og til gemmer bladet til senere<br />
brug. Det fl ugter godt med, at vi i Eksportrådet som nævnt vil være leverandør<br />
af viden, der giver merværdi.<br />
I læsere er også kommet med konkrete anbefalinger til, hvordan bladet kan<br />
blive endnu bedre. I ønsker for eksempel endnu fl ere virksomhedscases samt<br />
fokus på markeds- og afsætningsvinklede artikler. Det vil vi naturligvis holde<br />
os for øje. Det samme gælder ønsket om en klarere synliggørelse af Eksportrådets<br />
struktur, sammensætning og ledelse samt information om de ydelser, som<br />
Eksportrådet tilbyder virksomhederne. Som et nyt element i bladet kan du derfor<br />
på dette opslag også fi nde et kort rids af Danmarks Eksportråd.<br />
En anden anbefaling er at udbygge indholdsfortegnelsen, så den fylder en hel<br />
side. Det råd har vi også fulgt, som det vil fremgå af side 3.<br />
I den kommende tid vil der desuden komme andre mindre justeringer og nye<br />
tiltag i bladet. Har I fl ere forslag til forbedringer af bladet, hører vi meget gerne<br />
fra jer på <strong>eksportfokus</strong>@um.dk.<br />
Vi vil gøre vort til, også med magasinet Eksportfokus, at danske virksomheder<br />
får viden og merværdi til at udnytte de mange muligheder, der fi ndes på de<br />
globale markeder.<br />
Louise Bang Jespersen<br />
Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret<br />
Danmarks Eksportråd<br />
6<br />
fakta om<br />
Eksportrådet har 350 medarbejdere. Heraf er cirka<br />
250 rådgivere til stede globalt på ambassader, handelskontorer,<br />
generalkonsulater og innovationscentre<br />
– i alt 90 repræsentationer på de væsentligste<br />
markeder i 64 lande.<br />
Det giver Danmarks Eksportråd specielle forudsætninger<br />
for at kunne yde politisk og kommerciel<br />
rådgivning til danske eksportvirksomheder.<br />
• Eksportfremme og internationalisering: Eksportrådet<br />
hjælper danske virksomheder til nye eller<br />
udbygning af eksisterende markeder og udnytte de<br />
globale muligheder for internationalisering.<br />
• Handelspolitik: Eksportrådet bekæmper protektionisme<br />
og nedbryder handelsbarrierer gennem en<br />
offensiv handelspolitik og gennem direkte politisk<br />
rådgivning for den enkelte virksomhed.<br />
• Investeringsfremme: Eksportrådet tiltrækker<br />
investeringer og vidensarbejdspladser til Danmark.<br />
• Innovation: Eksportrådet hjælper danske virksomheder<br />
og forskningsmiljøer med at få adgang til<br />
udenlandsk viden, teknologi, netværk, kapital og<br />
markeder.<br />
• Strategi frem mod 2015: Den nye strategi vil skabe<br />
værdi, vækst og viden for Danmark gennem en<br />
fokusering af Eksportrådets kommercielle og politiske<br />
kompetencer og viden samt Eksportrådets<br />
globale netværk.<br />
Danmarks Eksportråd har en egenfi nancering på<br />
25 procent.<br />
UDDRAG AF DANMARKS EKSPORTRÅDS<br />
RESULTATER I 2008<br />
• Bidrog til en samlet eksportfremgang på<br />
cirka 34 milliarder kroner<br />
• Skabte 1191 arbejdspladser gennem<br />
investeringsfremme<br />
• 263 virksomheder gennemgik eksportforberedelsesforløb<br />
• Udførte 130 eksportfremstød<br />
• Rådgav 3.500 virksomheder<br />
• 3.000 opgaver løst for små og mellemstore<br />
virksomheder.<br />
• 90 procent af virksomhederne var tilfredse eller<br />
meget tilfredse med samarbejdet med Danmarks<br />
Eksportråd<br />
• Over 100 markedsbarrierer blev identifi ceret
danmarks eksportråd<br />
Danmarks Eksportråd er en del af Udenrigsministeriet.<br />
Direktør for Danmarks Eksportråd og Koncernressourcer,<br />
Anne Steffensen, er en del af Udenrigsministeriets koncernledelse.<br />
Danmarks Eksportråds forretning ledes af<br />
chefen for Danmarks Eksportråd, Jarl Frijs-Madsen.<br />
For at sikre et tæt samspil med dansk erhvervsliv er<br />
Danmarks Eksportråds bestyrelse sammensat af aktive<br />
erhvervsfolk med international erfaring, som repræsenterer<br />
en bred vifte af brancher og små og store virksomheder.<br />
Sten Scheibye er formand for bestyrelsen.<br />
Sten Scheibye er formand for<br />
Eksportrådets bestyrelse<br />
Danmarks Eksportråd<br />
Anne Steffensen, direktør<br />
for Danmarks Eksportråd<br />
og Koncernressourcer<br />
Eksportrådets forretning<br />
ledes af chefen for Danmarks<br />
Eksportråd, Jarl Frijs-Madsen.<br />
Handelspolitik Eksportfremme Innovation<br />
Investeringsfremme<br />
DANMARKS EKSPORTRÅDS<br />
GLOBALE TILSTEDEVÆRELSE<br />
■ ambassader ■ generalkonsulater<br />
Algier<br />
Ankara<br />
Athen<br />
Bagdad<br />
Bangkok<br />
Beijing<br />
Beograd<br />
Berlin<br />
Bern<br />
Brasilia<br />
Bratislava<br />
Bruxelles<br />
Budapest<br />
Buenos Aires<br />
Bukarest<br />
Damaskus<br />
Lissabon<br />
Ljubljana<br />
London<br />
Luxembourg<br />
Dublin<br />
Madrid<br />
Haag<br />
Mexico<br />
Hanoi<br />
Moskva<br />
Helsingfors New Delhi<br />
Jakarta Nicosia<br />
Kairo<br />
Oslo<br />
Kiev<br />
Ottawa<br />
Kuala Lumpur Paris<br />
Prag<br />
Pretoria<br />
Reykjavik<br />
Riga<br />
Riyadh<br />
Rom<br />
Santiago<br />
Sarajevo<br />
Seoul<br />
Singapore<br />
Sofi a<br />
Stockholm<br />
Tallinn<br />
Teheran<br />
Tel Aviv<br />
Tirana<br />
Tokyo<br />
Vilnius<br />
Warszawa<br />
Washington<br />
Wien<br />
Zagreb<br />
DANMARKS EKSPORTRÅDS<br />
GLOBALE TILSTEDEVÆRELSE<br />
■ ambassader<br />
Algier<br />
Budapest<br />
Ankara Buenos Aires<br />
Athen<br />
Bukarest<br />
Bagdad Damaskus<br />
Bangkok Dublin<br />
Beijing<br />
Haag<br />
Beograd Hanoi<br />
Berlin<br />
Helsingfors<br />
Bern<br />
Jakarta<br />
Brasilia Kairo<br />
Bratislava Kiev<br />
Bruxelles Kuala Lumpur<br />
Lissabon<br />
Ljubljana<br />
London<br />
Luxembourg<br />
Madrid<br />
Mexico<br />
Moskva<br />
New Delhi<br />
Nicosia<br />
Oslo<br />
Ottawa<br />
Paris<br />
Prag<br />
Pretoria<br />
Reykjavik<br />
Riga<br />
Riyadh<br />
Rom<br />
Santiago<br />
Sarajevo<br />
Seoul<br />
Singapore<br />
Sofi a<br />
Stockholm<br />
Guangzhou<br />
Hamborg<br />
Hongkong<br />
Milano<br />
München<br />
New York<br />
São Paulo<br />
Shanghai<br />
Sankt Petersborg<br />
Tallinn<br />
Teheran<br />
Tel Aviv<br />
Tirana<br />
Tokyo<br />
Vilnius<br />
Warszawa<br />
Washington<br />
Wien<br />
Zagreb<br />
■ handelskontorer<br />
Almaty<br />
Atlanta<br />
Auckland<br />
Bangalore<br />
Barcelona<br />
Chicago<br />
Chongqing<br />
Dubai<br />
■ generalkonsulater<br />
Guangzhou<br />
Hamborg<br />
Hongkong<br />
Milano<br />
München<br />
New York<br />
São Paulo<br />
Shanghai<br />
Sankt Petersborg<br />
Istanbul<br />
Kuwait<br />
Los Angeles<br />
Montreal<br />
Silicon Valley<br />
Sydney<br />
Taipei<br />
Toronto<br />
■ handelskontorer<br />
Almaty<br />
Istanbul<br />
Atlanta<br />
Kuwait<br />
Auckland Los Angeles<br />
Bangalore Montreal<br />
Barcelona Silicon Valley<br />
Chicago Sydney<br />
Chongqing Taipei<br />
Dubai<br />
Toronto<br />
7
markedsnyt<br />
Forstærket indsats mod handelsbarrierer<br />
Udenrigsministeriet og Danmarks Eksportråd<br />
styrker indsatsen mod de barrierer,<br />
som danske varer, tjenesteydelser<br />
og investeringer møder på eksportmarkederne.<br />
Danmarks Eksportråd har på sin<br />
hjemmeside www.eksportraadet.dk<br />
åbnet en ny facilitet, hvor danske virksomheder<br />
kan anmelde de handelsbarrierer,<br />
som de støder ind i på eksportmarkederne.<br />
Udenrigsministeriet vil så<br />
sammen med EU arbejde for at få fjernet<br />
barriererne.<br />
Udenrigsminister Per Stig Møller peger<br />
på, at den internationale fi nanskrise har<br />
skabt øget opmærksomhed omkring protektionisme.<br />
"Alle er enige om, at handelshindringer<br />
ikke er vejen ud af krisen. Både<br />
stats- og regeringscheferne i G20 og<br />
Verdenshandelsorganisationen WTO<br />
har sagt det. Selv om det er lykkedes<br />
at holde protektionismen nogenlunde<br />
i skak, har det ikke været muligt fuldstændigt<br />
at undgå nye handelsbegrænsende<br />
tiltag. Forhåbentligt er det muligt<br />
snart at se lys for enden af tunnelen.<br />
Men det betyder ikke, at kampen mod<br />
protektionisme og handelsbarrierer er<br />
slut. Tværtimod tyder alt på, at tilbøjeligheden<br />
til protektionisme vil være en<br />
Den indledende markedsrådgivning fra Danmarks<br />
Eksportråd skal ikke koste penge. Det<br />
besluttede Eksportrådets bestyrelse på et<br />
kombineret strategiseminar og bestyrelsesmøde<br />
sidst i september.<br />
"Eksportrådet har gennem vores 90 repræsentationer<br />
i udlandet en masse viden om<br />
markedsmulighed og markedsforhold, som<br />
skal ud til så mange eksportvirksomheder<br />
som muligt. Derfor vil man fremover opleve<br />
et langt større udbud af gratisydelser på web<br />
og telefon fra os. Det handler om at få gang<br />
8<br />
reel trussel i den kommende tid," siger<br />
Per Stig Møller.<br />
Historien viser klart, at det ikke er<br />
vejen ud af krisen, at landene beskytter<br />
sig med begrænsninger for den internationale<br />
handel.<br />
"Resultatet i 1930´erne var, at krisen<br />
blev værre, når alle blot forsøgte<br />
at sende problemerne videre til andre<br />
lande. I dag hænger verdensøkonomien<br />
endnu tættere sammen, og landenes<br />
indbyrdes afhængighed er så meget<br />
desto større. Derfor er det vigtigt at få<br />
fjernet de protektionistiske skridt, der<br />
er fulgt i kølvandet på fi nanskrisen. Og<br />
derfor er det vigtigt også fremadrettet<br />
at være på vagt over for nye handelsbarrierer,"<br />
siger udenrigsministeren.<br />
yderligere information<br />
Danmarks Eksportråd<br />
Handelspolitik<br />
Souschef Martin Mikkelsen<br />
Tlf.: 33 92 19 56<br />
E-mail: marmik@um.dk<br />
Flere gratisydelser fra Eksportrådet<br />
FAKTA<br />
i eksporten. Der er stadig masser af uudnyttede<br />
muligheder – dem sætter vi øget lys<br />
på," siger Jarl Frijs-Madsen, chef for og daglig<br />
leder af Danmarks Eksportråd.<br />
Skal Eksportrådet lave noget individuelt og<br />
skræddersyet til virksomhederne er det fortsat<br />
mod betaling.<br />
"Det forstår vores kunder godt. Den fulde<br />
indtrængen på et marked kan ikke klares ved<br />
generelle oplysninger alene," siger Jarl Frijs-<br />
Madsen.<br />
Sten Scheibye, formand for bestyrelsen<br />
"Anmeld handelsbarrierer" er en ny facilitet på Danmarks<br />
Eksportråds hjemmeside (www.eksportrådet.<br />
dk). På siden kan virksomheder anmelde barrierer for<br />
dansk eksport. Med de oplysninger der kommer ind,<br />
vil Udenrigsministeriet med bistand fra de danske ambassader<br />
i udlandet og gennem samarbejdet i EU og i<br />
Verdenshandelsorganisationen WTO sætte ind over for<br />
handelsbarrierer, som belaster dansk eksport.<br />
Faciliteten understøtter samtidig EU’s strategi for<br />
markedsadgang og knytter an til det register, "Market<br />
Access Data Base", som allerede er etableret på europæisk<br />
plan (se: http://madb.europa.eu/mkaccdb2/<br />
indexPubli.htm). De danske barrierer vil derigennem<br />
blive del af en koordineret EU-indsats.<br />
Det nye danske handelsbarriere-site indeholder i<br />
tillæg til anmelde-funktionen en række baggrundsinformationer,<br />
analyser og redskaber, som kan være<br />
nyttige i forbindelse med den handelspolitiske indsats<br />
mod barrierer, for eksempel et leksikon med handelspolitiske<br />
ord og begreber.<br />
Udenrigsminister Per Stig Møller:<br />
"Tilbøjeligheden til protektionisme<br />
vil være en reel trussel i den kommende<br />
tid."<br />
i Danmarks Eksportråd, håber, at den nye<br />
strategi også vil gøre fl ere virksomheder<br />
opmærksomme på, hvad Eksportrådet kan<br />
tilbyde.<br />
"Vi vil gerne gennem gratis tilbud øge kontaktfl<br />
aden med de potentielle kunder, så de<br />
kommer til at kende Eksportrådet og dermed<br />
"lokkes ind i rusen". Det skal forstås positivt,<br />
fordi vi ved, at jo tættere kontakt virksomhederne<br />
har med os, desto større værdier<br />
skaber de for sig selv og for det danske<br />
samfund."<br />
>
www.ekf.dk<br />
Klima med garanti<br />
En klimagaranti fra EKF gør det lettere at få finansieret eksport<br />
af klimarigtige løsninger. Klimagarantien dækker de særlige risici,<br />
der kan opstå, når virksomheden handler med klimateknologi.<br />
Vi tager risikoen
markedsnyt<br />
Polen har åbnet licitationsrunden for LNG terminalprojekt i Swinoujscie<br />
Selskabet Polskie LNG har åbnet for licitationsrunden<br />
vedrørende LNG (liquefi ed natural<br />
gas) terminalprojektet i Swinoujscie. Efter<br />
planen skal terminalen stå færdig i juni 2014,<br />
og der er således lagt op til et længevarende<br />
forløb med eksportmuligheder for danske<br />
virksomheder.<br />
Polen arbejder i disse år aktivt på i fremtiden<br />
at kunne diversifi cere sine energiforsyningskilder<br />
samt at udvikle andre energikilder<br />
end dem, landet besidder i dag.<br />
Terminalprojektet indgår således i Polens<br />
energiforsyningsstrategi.<br />
Efter planen skal terminalen stå færdig i<br />
juni 2014, og med den nye licitationsrunde<br />
i 2009 er der lagt op til et længerevarende<br />
forløb med mange eksportmuligheder for<br />
danske virksomheder – både som hoved- og<br />
underleverandør i relation til enkeltstående<br />
dele af projektet og i konsortiesammen-<br />
98 procent af alt husholdningsaffald i Polen<br />
deponeres på lossepladser samtidig med,<br />
at Polen fra år 2010 af EU-direktiver vil blive<br />
tvunget til at sløjfe en lang række af disse<br />
pladser. Polen er derfor begyndt at forberede<br />
opførelsen af 8 - 10 nye forbrændingsanlæg,<br />
der ud over at forbrænde affaldet også skal<br />
producere energi til polske forbrugere. I et<br />
land, hvor godt 95 procent af elektriciteten<br />
produceres ved afbrænding af kul, og hvor<br />
energisektoren skal reducere udledningen<br />
af CO 2 kraftigt, arbejder den danske ambassade<br />
i Warszawa løbende på at formidle den<br />
danske energi-historie til polske beslutningstagere<br />
og dermed fremme dansk teknologi<br />
og knowhow. I den forbindelse organiserer<br />
ambassaden en dansk fællesstand samt<br />
en omfattende heldagskonference kaldet<br />
DANISH CLIMATE DAYS under den store miljømesse<br />
POLEKO, der fi nder sted i Poznan d.<br />
24. - 27. november 2009 i byen Poznan.<br />
Ambassaden vil her sammen med dan-<br />
10<br />
hæng. Den danske ambassade i Polen assisterer<br />
gerne interesserede virksomheder<br />
med at udforske disse muligheder.<br />
LNG-terminalen, der i første omgang vil<br />
have en kapacitet på 5 milliarder kubikmeter<br />
pr. år, vil i alt komme til at koste omkring 2<br />
milliarder euro, mens selve terminalbyggeriet<br />
heraf vil udgøre 600 - 700 millioner euro. Projektet<br />
er delvist fi nansieret af EU-midler (80<br />
millioner euro), og derudover stammer fi nansieringen<br />
i store dele fra det statsejede GAZ-<br />
System, EIB og EBRD samt private banker.<br />
Der er på nuværende tidspunkt en forventning<br />
om, at omkring 12 bud vil løbe ind på<br />
dette projekt, og en række virksomheder har<br />
udtrykt interesse – polske såvel som internationale.<br />
Tidsfristen for indledende tilbud er sat til<br />
den 31. december 2009, og hele licitationsprocessen<br />
forventes færdiggjort medio 2010.<br />
Dansk fællesstand på stor miljømesse i Polen<br />
ske udstillere og partnere formidle en række<br />
historier og projektløsninger til polakkerne.<br />
Der planlægges blandt andet fokus på<br />
affaldshåndtering, waste-to-energy og biogas<br />
samt på miljøløsninger til vandrensning<br />
og distribution i polske kommuner.<br />
Polen skal over de næste år reducere<br />
udledningen af CO 2 samt modernisere sin<br />
aldrende elsektor især i produktionsleddet.<br />
Men riget fattes penge, og polske aviser har<br />
da også for ganske nyligt skrevet om den<br />
omfattende privatiseringsproces af den polske<br />
elsektor, der nu er startet. Der skal rejses<br />
kapital til de store investeringer i ny og<br />
renere teknologi – områder hvor også danske<br />
leverandører kan spille en rolle.<br />
Kravet om reduktion i udledningen af drivhusgasser<br />
slår også igennem på projekter<br />
inden for Kyoto-mekanismen Joint Implementation,<br />
som trådte i kraft i Polen for godt<br />
en måned siden. Det betyder, at der nu kan<br />
søges om overførsel af udledningsenheder<br />
Den danske ambassade i Polen står til<br />
rådighed for danske virksomheder med yderligere<br />
oplysninger og kontakt til relevante<br />
myndigheder og markedsaktører. Ambassaden<br />
er i besiddelse af en engelsk udgave af<br />
licitationsmaterialet, som kan rekvireres ved<br />
kontakt til nedenstående personer.<br />
yderligere information<br />
Søren Juul Jørgensen<br />
Chef for handelsafdelingen<br />
Tlf.: +48 22 565 29 29<br />
E-mail: sorjor@um.dk<br />
samt<br />
Allan E. Mortensen<br />
Sektorekspert, energy & miljø<br />
Tlf.: +48 22 565 29 18<br />
E-mail: allmor@um.dk<br />
i projekter, der medvirker til reduktion af<br />
udledningen af drivhusgasser i Polen.<br />
Det er muligt at deltage i ambassadens<br />
fællesstand og konference under POLEKO<br />
i november.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Warszawa<br />
Eksportrådgiver<br />
Allan E. Mortensen<br />
Tlf.: +48 22 565 29 18<br />
E-mail: allmor@um.dk<br />
samt<br />
Eksportrådgiver<br />
Katarzyna Wojda<br />
Tlf.: +48 22 565 29 49<br />
E-mail: katwoj@um.dk
markedsnyt<br />
Rumænien investerer i<br />
agro- og energisektor<br />
Efter EU-medlemskabet i 2007 har<br />
Rumænien oplevet en stærk stigning i<br />
den økonomiske aktivitet og befolkningens<br />
købekraft. Selvom landet på det<br />
seneste er blevet hårdt ramt af krisen,<br />
fortsætter den dynamiske udvikling dog<br />
i fødevare- og agrosektoren godt hjulpet<br />
på vej af nye kommercielle aktiviteter<br />
og omfattende strukturfondsmidler. Den<br />
ekstremt lave selvforsyningsgrad af fødevarer<br />
(cirka 30 procent) gør landbrugsproduktion<br />
til et særligt indsatsområde<br />
for myndighederne, som bakkes op af<br />
EU-midler, der frem til 2015 udgør totalt<br />
cirka 15 milliarder euro.<br />
Landbrugssektoren kan derfor udvikles<br />
med massiv støtte fra EU’s fonde, som<br />
landets cirka fi re millioner landmænd<br />
også har fået øje på. Støtten giver samtidig<br />
gode forhold til etablering af farme<br />
og agroselskaber, der kræver ny og avanceret<br />
teknologi til blandt andet markbearbejdning,<br />
staldinventar, vandrensning,<br />
ventilation og genetisk materiale.<br />
Adgang til strukturfondsmidler frem<br />
til 2015 sætter investorer i stand til at få<br />
dækket op til 50 procent af projektomkostningerne,<br />
og de lokale banker viser<br />
desuden større forståelse for investeringer<br />
af denne art. Aktiviteterne følges op<br />
af fødevareindustrien, som EU kræver<br />
inden 2010 gennemgår et betydeligt kvalitetsløft,<br />
og som giver mulighed for leverancer<br />
af fødevareindustrielt udstyr.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Bukarest<br />
Eksportrådgiver Steen Steensen<br />
Tlf.: + 40 (21) 300 0800<br />
E-mail: steste@um.dk<br />
I Schweiz sælger kvalitetsprodukter godt. Da markedet ikke er blandt Europas største, overser mange<br />
danske virksomheder Schweiz, men forpasser dermed samtidig et marked med stort potentiale.<br />
Schweiz byder på fremgang<br />
De fl este brancher i Schweiz har klaret konjunkturkrisen<br />
uden de store skrammer og<br />
har fortsat en god økonomi.<br />
Produkter rettet mod forbedringer af<br />
bygningernes energiforbrug har et godt<br />
potentiale, da man ønsker at forbedre energieffektiviteten.<br />
Et område i fremgang er<br />
eksempelvis installation af varmepumper<br />
og opsætning af solfangere.<br />
Ligeledes ses stor fremgang inden<br />
for salget af økologiske produkter, hvor<br />
Schweiz har det næststørste forbrug pr.<br />
indbygger efter Danmark. Der er endvidere<br />
fokus på fairtrade; også i den offentlige<br />
sektor.<br />
Den schweiziske sundhedssektor viser<br />
også fortsat vækst. Hver lægepraksis er for<br />
eksempel veludrustet med udstyr, som man<br />
i Danmark normalt kun fi nder på hospitaler.<br />
Dette giver markedet en langt større volumen<br />
og efterspørgsel.<br />
I Schweiz sælger kvalitetsprodukter godt.<br />
Da markedet ikke er blandt Europas største,<br />
overser mange danske virksomheder<br />
Schweiz men forpasser dermed samtidig et<br />
marked med stort potentiale. I særdeleshed<br />
for SMV’ere er Schweiz et spændende<br />
testmarked, da fl ere sprog og kulturer kan<br />
afprøves i et og samme land. Forbrugerne<br />
er både loyale og stabile. Pris er – til en<br />
vis udstrækning – af sekundær betydning,<br />
da kvalitet, design, innovation og lignende<br />
parametre vægter tungere.<br />
yderligere information<br />
Den Danske Ambassade i Bern<br />
Handelsafdelingen<br />
Eksportrådgiver Mie Hansen<br />
Tlf.: +41 (0)31 350 54 67<br />
E-mail: miehan@um.dk<br />
samt<br />
Eksportrådgiver Jonna Meier<br />
Tlf.: +41 (0)43 818 73 39<br />
E-mail: jonmei@umgate.dk<br />
><br />
11
markedsnyt<br />
Metaloutsourcing til Bosnien-Herzegovina,<br />
Kroatien og Serbien<br />
De tidligere jugoslaviske republikker<br />
Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien<br />
går i nye retninger trods den økonomiske<br />
krise og markedsomstrukturering<br />
i Østeuropa. Det sker blandt andet inden<br />
for metalforarbejdningsindustrien, hvor<br />
de eks-jugoslaviske republikker er arvtagere<br />
fra en af de mest effektive og vestligt<br />
orienterede metalindustrier i Østeuropa.<br />
Som leverandør til meget krævende<br />
og udviklede industrier, som eksempelvis<br />
europæisk militær-, energi-, skibsbygnings-,<br />
landbrugs- og fødevareindustri,<br />
besidder landenes metalsektorer et højt<br />
uddannelsesniveau, praktisk erfaring og<br />
kompetente virksomheder.<br />
Metalindustriens andel i den samlede<br />
økonomi er fremtrædende i alle tre lande.<br />
I Bosnien-Herzegovina udgør den over 20<br />
procent, mens den står for 16 procent af<br />
den samlede økonomi i Kroatien. I Serbien<br />
udgør den årlige omsætning i metalindustrien<br />
næsten 6,2 procent af det samlede<br />
BNP og udgør næsten halvdelen af<br />
den samlede eksport.<br />
Der er mere end 5.000 virksomheder<br />
af forskellig størrelse i metalforarbejdningssektoren<br />
i de tre lande, hvoraf 80<br />
procent er små og mellemstore, og 20<br />
procent er store virksomheder. De fl este<br />
af de store virksomheder er nu i uden-<br />
Med en stadigt voksende middelklasse, og<br />
øget offentlig involvering i borgernes sundhed<br />
skabes der øget efterspørgsel i både<br />
den private og den offentlige del af den chilenske<br />
sundhedssektor. Det anslås, at der i<br />
2009 vil blive investeret 300 millioner dollars<br />
i sundhedssektoren, hvilket er en stigning på<br />
8,7 procent fra 2008.<br />
Det chilenske sundhedsmarked er kendetegnet<br />
ved en høj importandel på omkring 90<br />
procent. I 2008 var importandelen fra Dan-<br />
landsk ejerskab og har gennemgået<br />
store omstruktureringer, som har gjort<br />
dem produktive og eksportorienterede.<br />
De enkelte dele af metalindustrien har<br />
mange fælles karaktertræk. Metalproduktionen<br />
er kapital intensiv og afhængig<br />
af indenlandske mineralprodukter.<br />
Støbning og smedearbejde er arbejdsintensivt,<br />
hvilket giver landene på Vestbalkan<br />
en fordel i sammenligning med<br />
andre, mere løntunge lande.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Sarajevo,<br />
Bosnien-Herzegovina<br />
Eksportrådgiver<br />
Emir Sabic<br />
Tlf.: +387 33 665 901<br />
E-mail: emisab@um.dk<br />
Den danske ambassade i Zagreb, Kroatien<br />
Eksportrådgiver<br />
Damir Gasparovic<br />
Tlf.: +385 1 4924 540<br />
E-mail: damir@dtczagreb.hr<br />
Den danske ambassade i Beograd, Serbien<br />
Eksportrådgiver<br />
René Nygaard Jensen<br />
Tlf.: +381 11 3679 505<br />
E-mail: renyje@um.dk<br />
Vækst i den chilenske sundhedssektor<br />
mark på medicinske og farmaceutiske produkter<br />
på over 67,5 millioner kroner.<br />
Endelig ser man som følge af den stigende<br />
velfærd i landet en øget efterspørgsel for<br />
produkter som kosttilskud og naturmedicin.<br />
Chile er således et interessant vækstmarked<br />
for producenter af medicin samt medicinsk<br />
udstyr. Det er værd at bemærke, at<br />
på grund af frihandelsaftalen mellem EU og<br />
Chile er der i dag ingen importtold på langt<br />
de fl este varer fra Europa.<br />
PRODUKTION AF BIOMASSE<br />
I BOSNIEN-HERCEGOVINA<br />
Et af de varmeste emner i den bosniske miljøsektor<br />
er produktion af biomasseenergi. Udviklingen<br />
af en biomasseenergi-sektor i Bosnien-Hercegovina<br />
er dog stadig på et tidligt stadie, og dansk<br />
teknologi og "knowhow" kunne blive centralt i<br />
den videre udvikling. De konkrete projekter på<br />
området omfatter blandt andet installation af<br />
biomasseanlæg på adskillige offentlige og private<br />
bygninger over hele landet. Bosnien-Hercegovina<br />
er endvidere velsignet med meget rige biomasseressourcer,<br />
og befolkningen på landet er stadig<br />
afhængige af træbrændsel som deres primære<br />
energikilde.<br />
VESTBALKANS LANDBRUG<br />
I STADIG FREMDRIFT<br />
Serbien er, efter Rumænien, det største landbrugsland<br />
på Balkanhalvøen. Kroatien har set en<br />
særdeles succesfuld privatisering af statsejede<br />
kooperativer, som i dag er blandt regionens mest<br />
effektive producenter. Markedet for danske landbrugsmaskiner<br />
er stort, men overset.<br />
Landbrugsproduktionen på Vestbalkan, hovedsageligt<br />
i Kroatien og Serbien, domineres af<br />
konventionelle landbrugsprodukter som eksempelvis<br />
majs, sukkerroer, solsikker samt grøntsager og<br />
frugter. Derudover er regionen, primært Serbien,<br />
blandt Europas største producenter af frugt og<br />
grønt.<br />
Danmarks Eksportråd i Santiago har<br />
opbygget et godt netværk inden for sundhedssektoren<br />
og har hjulpet danske leverandører<br />
af medicin og medicinsk udstyr på<br />
markedet.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Santiago<br />
Eksportrådgiver Poul Erik Bligaard<br />
Tlf.: +56 8249 55 33<br />
E-mail: poulbl@um.dk<br />
><br />
13
markedsnyt<br />
Indien styrker forsvaret<br />
Indien har verdens tredjestørste militære styrke, og udgifterne er i de seneste<br />
år vokset støt. Den indiske regering har igangsat en vækstplan til 100 milliarder<br />
dollars, der i perioden 2007-2012 har til formål at forny det indiske forsvars<br />
udstyr.<br />
Indien oplever i disse år en kraftig økonomisk vækst, som ikke har<br />
ladet sig stoppe af den globale fi nanskrise. Således var væksten i<br />
BNP på 6,1 procent i første kvartal af 2009, og forventningerne ligger<br />
væsentligere højere for resten af året og for 2010.<br />
I takt med Indiens stigende økonomiske betydning på den globale<br />
Eksportrådet mødte erhvervslivet på karavane<br />
Eksportkaravanen satte fokus på de nye<br />
muligheder, der er opstået i forbindelse med<br />
fi nanskrisen. Budskabet til konferencedeltagerne<br />
lød blandt andet på at komme ud og<br />
kapre markedsandele på verdens eksportmarkeder<br />
i stedet for at kæmpe om et hjemmemarked<br />
med skærpet konkurrence. Det<br />
gælder om at være omstillingsparate, og ikke<br />
bare køre videre med business as usual. Et<br />
andet budskab lød, at virksomheder skal forsøge<br />
at forstå og udnytte den ændrede konkurrencesituation.<br />
Eksempelvis er krisetid et<br />
udmærket tidspunkt at danne nye strategiske<br />
samarbejder.<br />
På konferencen var to af de i alt fem timer<br />
afsat til individuel sparring med eksportrådgiverne<br />
fra Danmarks Eksportråd og kreditforsikringsselskabet<br />
Atradius. En stor del af<br />
14<br />
scene ser den indiske regering et behov for en markant styrkelse af<br />
det indiske forsvar. Derfor spås en stor vækst på forsvarsområdet i de<br />
kommende år.<br />
Indien har verdens tredjestørste militære styrke, og udgifterne er i<br />
de seneste år vokset støt. Den indiske regering har igangsat en vækstplan<br />
til 100 milliarder dollars, der i perioden 2007-2012 har til formål at<br />
forny det indiske forsvars udstyr. En væsentlig årsag hertil er, at 70 procent<br />
af det nuværende udstyr er russisk produceret og af ældre dato.<br />
Regeringen ønsker at købe 126 kampfl y til en værdi af 10 milliarder<br />
dollars. Yderligere arbejder den indiske fl åde på køb af seks Scorpene<br />
ubåde samt udskiftning af deres hangarskibe fra Viraat-klassen til Vikrant-klassen.<br />
Indien er afhængig af import af militære systemer, støttesystemer<br />
og lignende, da kompetencerne blandt indiske virksomheder på disse<br />
områder er begrænsede. Det giver muligheder for danske virksomheder<br />
beskæftiget i forsvarsindustrien.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i New Delhi<br />
Eksportrådgiver Peter Sand<br />
E-mail: petsan@um.dk<br />
Tlf.: +91 11 4209 0700<br />
Danmarks Eksportråd kørte sidst i september ud på de danske landeveje for at møde<br />
eksportvirksomheder til konferencer om mulighederne midt i en krisetid. I alt cirka<br />
200 deltagere mødte op til arrangementet.<br />
virksomhederne benyttede sig af muligheden.<br />
Eksportrådet forventer umiddelbart at<br />
igangsætte samarbejde med cirka 30 af de<br />
deltagende virksomheder, fortæller Steen<br />
Hommel, kontorchef for Kunderelationer i<br />
Danmarks Eksportråd.<br />
"Rigtig mange af virksomhederne kender<br />
i forvejen til Danmarks Eksportråd, men<br />
mange er ikke klar over alle de områder, hvor<br />
Danmarks Eksportråd kan hjælpe dem yderligere.<br />
Vi har forsøgt at vise vejen ud af krisen<br />
og hjælpe virksomheder til at fi nde konkrete<br />
løsninger og pege på nye markedsmuligheder,"<br />
siger Steen Hommel.<br />
Mange af deltagerne var små og mellemstore<br />
virksomheder og dermed berettiget til<br />
støtte under SMV-programmet. Et program<br />
der netop har fået bevilliget ekstra syv milli-<br />
oner kroner i 2009 i forbindelse med den nye<br />
Erhvervspakke. SMV-programmet omfatter<br />
blandt andet eksportforberedelse, eksportstartprogram,<br />
strategisk rådgivning og eksportfremstød.<br />
Eksportkaravanen stoppede i Aalborg hos<br />
RTX Telecom A/S, i Bjerringbro hos Grundfos<br />
A/S, i Kolding hos Rambøll Danmarks A/S og<br />
i København hos Carlsberg A/S.<br />
yderligere information<br />
Danmarks Eksportråd<br />
Udenrigsministeriet<br />
Asiatisk Plads 2<br />
1448 København K<br />
Tlf.: 33 92 05 00<br />
E-mail: eksportraadet@um.dk<br />
>
Visse vasse. Selvfølgelig gør vi det.<br />
Har du et fornuftigt projekt, får du<br />
<br />
Jyske Bank er lig med helhedsrådgivning. Det betyder, at din virksomhed<br />
kan være sikker på altid at være dækket ind i alt, lige fra indhentning af<br />
de nødvendige markedsinformationer, optimering af betalingssystemer,<br />
<br />
ning af generationsskifte – med meget mere.<br />
Er virksomhedens hjul velsmurte, er visionerne skarpslebne, og har vi en<br />
<br />
eringen heller ikke noget problem.<br />
Bestil et møde på jyskebank.dk – så kontakter vi dig.<br />
Jyske Bank er en anderledes<br />
bankoplevelse –<br />
også for erhvervskunder.<br />
Find inspiration i de<br />
mange erhvervspakker<br />
– og i en innovativ bank,<br />
der giver ideerne luft<br />
under vingerne.
markedsnyt<br />
Rapport om fi skeeksport til Tyskland<br />
Med henblik på at hjælpe danske fi skeeksportører<br />
i opstartsfasen på det tyske marked<br />
har den danske ambassade i Berlin<br />
udgivet rapporten Eksport af fi sk og fi skeriprodukter<br />
til Tyskland – vejledning og hjælp<br />
til opstart af fi skeeksport til Tyskland. Rapporten<br />
gennemgår de overordnede, centrale<br />
rammebetingelser for dansk eksport<br />
af fi sk og fi skeriprodukter til Tyskland og<br />
indeholder vejledende hjælp og tjeklister.<br />
Endvidere gennemfører ambassaden i Berlin<br />
i samarbejde med Dansk Fisk under DI<br />
Fødevarer den 2.-3. november 2009 en kontaktetablerings-<br />
og trendspottertur for danske<br />
fi skeproducenter med fokus på centrale<br />
aktører på både det tyske detail- og engrosmarked.<br />
Ifølge de nyeste tilgængelige tal fra fagforbundet<br />
Fisch-Informationszentrum har<br />
den tyske detailhandel oplevet en generel<br />
omsætningsstigning på 1,6 procent (493<br />
millioner euro) inden for produktsegmentet<br />
fi sk. Hertil kommer, at prisniveauet for<br />
fi sk i detailhandlen har været støt stigende<br />
i en årrække.<br />
Især for danske fi skeproducenter er det<br />
tyske marked attraktivt. Blandt tyske indkøbere<br />
er Danmark kendt som "en fi skeproducerende<br />
nation", ligesom danske<br />
produkter generelt har et godt kvalitetsry.<br />
Hertil kommer, at Tyskland langtfra er selvforsynende<br />
med fi sk og fi skeriprodukter – i<br />
2008 udgjorde den tyske egenproduktion<br />
af fi sk og fi skeriprodukter 325.000 tons,<br />
hvilket svarer til 15 procent af det samlede<br />
Med det nye nyhedsbrev "FødevareNYT fra<br />
Tyskland" får danske fødevareeksportører<br />
nu mulighed for på ukompliceret og overskuelig<br />
vis at holde sig up-to-date med tyske<br />
detail- og engrosvirksomheders udvikling.<br />
I kortfattede artikler informerer nyhedsbrevet<br />
én gang per kvartal om:<br />
16<br />
Især for danske fi skeproducenter er det tyske<br />
marked attraktivt. Blandt tyske indkøbere er Danmark<br />
kendt som "en fi skeproducerende nation",<br />
ligesom danske produkter generelt har et godt<br />
kvalitetsry. Hertil kommer, at Tyskland langtfra er<br />
selvforsynende med fi sk og fi skeriprodukter.<br />
tyske forbrug (2,2 millioner tons). 85 procent<br />
af det tyske forbrug er således baseret<br />
på import. Rundt regnet 41 procent af den<br />
tyske fi skeimport kommer fra EU-landene,<br />
og her tegner Danmark tegner sig alene<br />
for 10,1 procent. Danmark er således en af<br />
Tysklands nøglepartnere i forhold til import<br />
af fi sk og fi skeriprodukter.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Berlin<br />
Eksportrådgiver Anemette Hansen<br />
Tlf.: +49 30 50 50 – 21 23<br />
E-mail anmhan@um.dk<br />
Nyhedsbrev om tysk fødevaremarked<br />
• tyske detail- og engrosvirksomheders aktuelle<br />
udvikling, herunder nyt vedrørende<br />
virksomhedernes sortiment, organisationsforhold<br />
og struktur samt logistik og lagerfaciliteter<br />
• vigtige trends og andet aktuelt af betydning<br />
for salg, markedsføring og prissætning<br />
af fødevareprodukter på det tyske<br />
marked<br />
CeBIT 2010 i Tyskland<br />
Danmarks Eksportråd koordinerer sammen<br />
med IT-Branchen (ITB) en fællesstand<br />
for danske IT virksomheder på den<br />
kommende CeBIT, der fi nder sted i Hannover<br />
2.-6. marts 2010. CeBIT har gennemgået<br />
store ændringer og fremstår nu<br />
mere fokuseret mod bestemte kundegrupper<br />
og temaer.<br />
En del af fællesstanden vil have Green<br />
IT som hovedtema. Virksomheder, der<br />
beskæftiger sig med udnyttelse af informationsteknologi<br />
med henblik på miljøforbedringer,<br />
bedre energiudnyttelse og<br />
bedre styring af infrastruktur opfordres til<br />
at høre nærmere om mulighederne for at<br />
deltage på fællesstanden.<br />
Ud over de grønne temaer, der har stor<br />
bevågenhed i tiden, har Danmark fornemme<br />
kompetencer inden for generelle IT-<br />
og teknologitemaer, der fortjener at blive<br />
præsenteret på CeBIT. Eksportrådet og<br />
ITB sammensætter pakker for CeBIT 2010,<br />
der tillader hver enkelt virksomhed at tilpasse<br />
sin egen individuelle messeoptræden<br />
mht. muligheder og budget.<br />
yderligere information<br />
Det danske Generalkonsulat i München<br />
Eksportrådgiver Morten Frederiksen<br />
E-mail: morfre@um.dk<br />
Tlf. (direkte): +49 (89) 5458 5411<br />
Tlf. (direkte): +49 171 309 6071<br />
For yderligere info om "FødevareNYT fra<br />
Tyskland" og bestilling af prøveudgave samt<br />
information om ambassadens Fødevareklub<br />
kontakt venligst:<br />
Den danske ambassade i Berlin<br />
Eksportrådgiver Anemette Hansen<br />
Tlf.: +49 30 50 50 – 21 23<br />
E-mail: anmhan@um.dk<br />
>
7318<br />
NYHED: Interkontinental<br />
pakketransport<br />
Nu er der ingen grænser for<br />
hvor vi kan levere dine pakker!<br />
I mere end 30 år har DPD bragt pakker ud i hele Europa. Denne erfaring, kombineret<br />
med højteknologisk logistik og ansvarlige medarbejdere, giver dig 98,6 % sikkerhed for<br />
levering til tiden. Den 1. maj åbnede vi for interkontinental transport, så der er ingen<br />
grænser for, hvor i verden vi kan levere dine pakker.<br />
Men ikke nok med det: Fremover kan vi også hente dine paller dagligt og transportere<br />
dem hurtigt og sikkert til alle brofaste øer i Danmark, Norden og resten af Europa.<br />
Ring til vores salgsafdeling på tlf. 70 10 05 10 og få et godt tilbud på hurtig og sikker<br />
transport af pakker og paller.<br />
Ny service: Palletransport<br />
i hele Europa<br />
In time with business<br />
DPD Denmark A/S Venusvej 30 DK-6000 Kolding www.dpd.dk
markedsnyt<br />
Planer om dansk fremstød i Cambodja<br />
I sidste halvdel af januar 2010 planlægger<br />
ambassaden i Bangkok at afholde Danske<br />
Dage i Cambodjas hovedstad Phnom Penh.<br />
Cambodja er et af de relativt ukendte markeder<br />
i den hurtigt voksende Sydøstasiatiske<br />
region, hvor Cambodjas økonomi igennem<br />
mange år – indtil den fi nansielle krise også<br />
ramte landet – har haft tocifrede vækstrater.<br />
Ud over turistindustrien har specielt tekstilindustrien<br />
(drevet af udenlandske investeringer)<br />
været en af årsagerne til den hurtige<br />
vækst. Landbrugsektoren i Cambodja har<br />
været den tredje bidragyder til væksten.<br />
På trods af den kraftige vækst tilhører<br />
Cambodja stadig gruppen af mindst udviklede<br />
lande (LCD’s). Cambodja modtager derfor<br />
udviklingsbistand fra såvel bilaterale som<br />
multilaterale donorer. Både Verdensbanken,<br />
JICA, Den asiatiske Udviklingsbank og fl ere<br />
FN-organisationer er aktive med egne kontorer.<br />
Cambodjas LCD-status betyder endvidere,<br />
at produkter, herunder tekstiler, produceret<br />
i Cambodja nyder toldfrihed i EU.<br />
18<br />
De danske blandede kreditter er delvist<br />
åbne i Cambodja. Det samme gælder fi nansiering<br />
gennem IFU.<br />
De Danske Dage i Phnom Penh er rettet<br />
mod danske virksomheder, der ønsker at orienterer<br />
sig om mulighederne på det Cambodjanske<br />
marked generelt.<br />
Virksomheder inden for følgende kategorier<br />
kan have særlig interesse i at deltage i<br />
fremstødet:<br />
1. Landbrugs-, plantage- og tekstilvirksomheder<br />
med interesse for at etablere produktion<br />
i Cambodja.<br />
2. Virksomheder med interesse for multilateralt<br />
fi nansierede og donorfi nansierede<br />
projekter.<br />
3. Virksomheder, der ønsker at undersøge<br />
mulighederne for det lille, men voksende<br />
marked for konsumentvarer.<br />
Fremstødet vil omfatte generel information<br />
om Cambodja samt møder med myndighe-<br />
der og beslutningstagere. For virksomheder<br />
med fokus på multilateralt fi nansierede projekter<br />
vil der være særlige møder med donorer.<br />
For investeringsinteresserede virksomheder<br />
vil der være et specielt program rettet<br />
mod dette.<br />
Individuelle møder i Cambodja vil kunne<br />
arrangeres efter særskilt aftale i forlængelse<br />
af det skitserede fællesarrangement.<br />
Danske virksomheder, der ønsker at markere<br />
en forhåndsinteresse i de danske dage i<br />
Phnom Penh, bedes kontakte Bo Bjerregaard<br />
Rasmussen, eksportrådgiver på den danske<br />
ambassade i Bangkok, på e-mail borasm@<br />
um.dk med cc til bkkamb@um.dk.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Bangkok<br />
Eksportrådgiver Bo Bjerregaard Rasmussen<br />
E-mail: borasm@um.dk<br />
Tlf.: +66 (0) 2343 1125<br />
www.ambbangkok.um.dk<br />
Cambodja har store landbrugs- og plantagearealer. Et dansk erhvervsfremstød kan interessere blandt andet danske landbrugs-, plantage- og tekstilvirksomheder<br />
med interesse for at etablere produktion i Cambodja.<br />
>
Erhvervsgrunde til salg i Odense<br />
– med plads til vækst og slag med halen<br />
Er din virksomhed ved at vækste sig ud lokalerne, er fordelene<br />
ved at placere den i Tietgen Byen til at få øje på. Beliggenheden<br />
er ideel. Lige midt i Danmark med E20 som nærmeste nabo. Og<br />
halvanden time til København, Århus, Flensborg og lufthavnene.<br />
Samtidig er Tietgen Byens interne veje gearet til tung trafik<br />
og fremtidens modulvogntog.<br />
Placering tæt ved Odense sikrer desuden din virksomhed adgang<br />
til gode medarbejderressourcer på alle niveauer.<br />
Og med Syddansk Universitet og de tekniske skoler lige i nærheden<br />
er mulighederne for efteruddannelse gode.<br />
Tietgen Byen ligger i et grønt og naturskønt område. De ledige<br />
arealer kan du tjekke ud på vores website tietgenbyen.dk. Du er<br />
også velkommen til ringe til Odense Kommunes udviklingsteam<br />
på 6551 2659 og få endnu flere informationer.<br />
Vi behandler naturligvis alle henvendelser med fuld diskretion og<br />
sørger for, at du kun har én kontaktperson gennem hele forløbet.
sovjetrepublikker<br />
Synergi i tidligere<br />
sovjetrepublikker<br />
Markederne i de tidligere sovjetrepublikker er så ens, at har du som virksomhed først lært at begå dig i et af landene,<br />
kan du uden større problemer brede din forretning ud til de omkringliggende lande.<br />
af marta gramstrup rasmussen<br />
Kan du i Ukraine eller Kasakhstan, har du også<br />
forudsætningerne for at opnå succes i Rusland.<br />
Sådan lyder vurderingen fra Bo Nyhus, leder af<br />
det danske handelskontor i Almaty, Kasakhstan<br />
samt Jens Thomsen, handelsråd på den danske<br />
ambassade i Moskva.<br />
"Har man først fundet nøglen til at begå sig<br />
i et af landene, har man også redskabet til at<br />
opnå succes i de øvrige. Og omvendt bør man<br />
ikke bruge kræfter på at komme ind i Turkmenistan<br />
hvis man ikke kan begå sig i Kirgisistan<br />
– heller ikke selvom der i begge lande er et<br />
produktmæssigt match. Denne viden kan spare<br />
virksomhederne mange dyre lærepenge," siger<br />
Bo Nyhus.<br />
I en tid, hvor fi nanskrisen har fået et fast greb<br />
om de fl este økonomier, kan det betale sig at<br />
vende blikket mod nye og alternative markeder.<br />
Og på trods af at Rusland og de tidligere sovjetrepublikker,<br />
som for eksempel Aserbajdsjan,<br />
Tadsjikistan, Moldova og Georgien, indbyrdes er<br />
meget forskellige og geografi sk spredte, er de<br />
som markeder meget ens. Derfor er det også de<br />
samme kompetencer, man skal have i spil, uanset<br />
hvilket af landene man satser på.<br />
"Hvis du først er kommet godt i gang et sted,<br />
har du også gode forudsætninger for at etablere<br />
dig i de omkringliggende lande. Og når bare<br />
du fi nder de rigtige samarbejdspartnere, er der<br />
rig mulighed for at udvikle fi rmaet sammen med<br />
denne partner," siger Anders Bruhn, der til daglig<br />
leder Dansk Industris Moskva-kontor.<br />
Tror på opsving i økonomien<br />
Indtil for halvt år siden var det forholdsvis let at<br />
komme ind på markedet i de tidligere sovjetrepublikker.<br />
I dag kradser fi nanskrisen dog også<br />
på disse breddegrader, og derfor skal man ifølge<br />
Anders Bruhn se det som en investering at starte<br />
op her:<br />
"De fl este lande i området er ramt af krisen,<br />
men hvis man som virksomhed tror på, at<br />
der igen kommer gang i økonomien, er det nu,<br />
man skal slå til. Så er man klar, når opsvinget<br />
20<br />
kommer, og intet taler mod, at det sker. De tidligere<br />
sovjetrepublikker har mange ressourcer<br />
og generelt en veluddannet befolkning," siger<br />
Anders Bruhn og uddyber:<br />
"Der er brug for stort set alt herovre. Så har<br />
man et godt produkt, som man er villig til at<br />
arbejde for, kan man sagtens søge mod de tidligere<br />
sovjetrepublikker."<br />
Hverken Rusland, Ukraine eller Kasakh-stan<br />
fylder i dag meget i den samlede danske eksport,<br />
men også Bo Nyhus og Jens Thomsen<br />
mener, at det et godt tidspunkt at ekspandere:<br />
"Har man som virksomhed kompetencerne til<br />
at arbejde i randstaterne, er der lige nu mulighed<br />
for at vinde store markedsandele. Desuden<br />
ligger de partnere, det kan betale sig for danske<br />
virksomheder at gøre forretninger med, i den<br />
ende af skalaen, der kan kaldes best-practise.<br />
De er bedre forberedte og rammes derfor ikke så<br />
hårdt af krisen," pointerer Jens Thomsen.<br />
Produktet er ikke det afgørende<br />
At de tidligere sovjetrepublikkers markedsmekanismer<br />
er forholdsvis ens, betyder ikke, at de har<br />
de samme afsætningsmæssige muligheder. Hvor<br />
Kasakhstan er et eksempel på et marked for<br />
olie- og gasindustrien, er der gode muligheder<br />
inden for landbrugssektoren i Ukraine. Alligevel<br />
argumenterer Bo Nyhus og Jens Thomsen for, at<br />
det at kunne begå sig er vigtigere end produktet.<br />
"Selvfølgelig skal varen være god, men det<br />
er ikke det væsentligste. Det afgørende er den<br />
personlige kontakt og det at kunne agere i forretningsverdenen<br />
her," siger Jens Thomsen,<br />
som samtidig fremhæver, at der også på det<br />
praktiske plan er en række ting, man skal være<br />
opmærksom på. For eksempel skal man som forretningsmand<br />
ikke regne med at kunne begå sig<br />
på engelsk:<br />
"I alle landene er russisk det fælles forretningssprog,<br />
så det er en klar fordel at kunne<br />
begå sig på dette sprog. Samtidig skal man være<br />
opmærksom på fænomenet bestikkelse, som<br />
er et af de største problemer ved at gøre forretninger<br />
her. Hvis først man begynder at betale de<br />
toldere, som kræver bestikkelse, eskalerer det<br />
let, og så vil alle hurtigt afkræve en. Man er nødt<br />
til at stå imod presset," siger Jens Thomsen.<br />
En fortid i det sovjetiske styre<br />
Ifølge Bo Nyhus er det den fælles baggrund i det<br />
sovjetiske styre, der er årsag til de mange fællestræk<br />
i de sovjetiske randstaters forretningsførelse.<br />
Og blandt de fællestræk er et meget topstyret<br />
og patriarkalsk system, som det kan være<br />
tungt at komme igennem.<br />
"Alle forretninger skal ske fysisk og med den<br />
øverste chef, som har bemyndigelsen til at indgå<br />
aftaler. Man skal ikke regne med at kunne aftale<br />
forretninger via mail eller telefon," fortæller Bo<br />
Nyhus.<br />
Samtidig er forholdet til kunde og leverandør<br />
vigtigere end kontrakter:<br />
"Hvor man i Danmark kan gå ind til et møde<br />
og efter 15 minutter få en underskrift på en kontrakt<br />
uden at kende sin forretningspartner, handler<br />
salg her mere om personlige relationer. Her<br />
er det afgørende, at forretningsparterne kender<br />
hinanden, og derfor inkluderer det at gøre forretninger<br />
i randstaterne mange restaurantbesøg,<br />
socialisering og gerne besøg hos familien," siger<br />
Jens Thomsen.<br />
Og den karakteristik kan Anders Bruhn nikke<br />
genkendende til:<br />
"Selvom der er en række virksomheder, der<br />
arbejder på vestlige vilkår, er en mere gammeldags<br />
forretningsførelse stadig udbredt. Denne<br />
form for forretning er opbygget via forbindelser<br />
og tillidsforhold, der går langt tilbage, og er især<br />
fremherskende i provinsen. Hvis du kan fi nde<br />
dig til rette i denne form for forretningsførelse, er<br />
det også en kompetence, du kan bruge i de øvrige<br />
lande," siger Anders Bruhn.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Moskva<br />
Tlf.: + 7 (495) 642 6800<br />
E-mail: mowamb@um.dk<br />
www.ambmoskva.um.dk
armenien<br />
Befolkning: 2,9 millioner (2008)<br />
BNP pr. indbygger: 6,4 USD (2008)<br />
BNP vækst: 7,6 procent (2008)<br />
aserbajdsjan<br />
Befolkning: 8,2 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 9,0 USD (2008)<br />
BNP vækst: 11,6 procent (2008)<br />
hviderusland<br />
Befolkning: 9,6 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 11,8 USD (2008)<br />
BNP vækst: 9,2 procent (2008)<br />
georgien<br />
Befolkning: 4,6 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 4,7 USD (2008)<br />
BNP vækst: 2,4 procent (2008)<br />
kasakhstan<br />
Befolkning: 15,4 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 11,5 USD (2008)<br />
BNP vækst: 3,0 procent (2008)<br />
kirgisistan<br />
Befolkning: 5,4 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 2,1 USD (2008)<br />
BNP vækst: 6 procent (2008)<br />
moldova<br />
Befolkning: 4,3 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 2,5 USD (2008)<br />
BNP vækst: 7,3 procent (2008)<br />
rusland<br />
Befolkning: 140, 0 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 15,8 USD (2008)<br />
BNP vækst: 6 procent (2008)<br />
tadsjikistan<br />
Befolkning: 7,3 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 2,1 USD (2008)<br />
BNP vækst: 7,9 procent (2008)<br />
turkmenistan<br />
Befolkning: 4,9 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 6,1 USD (2008)<br />
BNP vækst: 10 procent (2008)<br />
ukraine<br />
Befolkning: 45,7 millioner (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 6,9 USD (2008)<br />
BNP vækst: 2,1 procent (2008)<br />
usbekistan<br />
Befolkning: 27,6 (2009)<br />
BNP pr. indbygger: 2,6 USD (2008)<br />
BNP vækst: 8,9 procent (2008)<br />
markedsnyt<br />
Mexico efterspørger ekspertise<br />
på vand<br />
Et kraftigt stigende vandforbrug i Mexico har bevirket, at de mexicanske myndigheder<br />
har problemer med levering af, og i særdeleshed kvaliteten på vandet. Billedet<br />
er fra Mexico City og viser et anlæg, som håndterer vand fra byens kloakeringsnet.<br />
De mexicanske vandleverandører<br />
er nu begyndt at efterspørge<br />
mere ekspertise og udstyr inden for<br />
behandling af spildevand og drikkevand.<br />
Dette giver gode muligheder<br />
for danske virksomheder med ekspertise<br />
på området.<br />
Et kraftigt stigende vandforbrug<br />
i Mexico har bevirket, at de mexicanske<br />
myndigheder har problemer<br />
med levering af, og i særdeleshed<br />
kvaliteten på vandet. Meget af den<br />
eksisterende infrastruktur i landet<br />
er gammelt, slidt og nogen steder<br />
decideret uegnet til at levere de<br />
mængder vand, som forbruges.<br />
Tiltag for at forbedre kvaliteten<br />
af vandet er derfor ofte på dagsordenen<br />
hos de mexicanske myndigheder<br />
og pressen. Vandmangel<br />
og problemer med rensning af<br />
eksisterende vand er grunden til,<br />
at regeringen sammen med vandorganisationerne<br />
er begyndt at<br />
kigge på, hvordan disse problemer<br />
kan løses.<br />
De forskellige delstater er<br />
ansvarlige for at levere hanevand<br />
til deres forbrugere, men nogle<br />
delstater varetager denne opgave<br />
mindre godt. Det skyldes, at der<br />
ofte ikke er nok ressourcer til at<br />
forbedre eller forny vandsystemerne<br />
rundt omkring i landet.<br />
Dette er dog ved at ændre sig,<br />
idet staten ønsker større investeringer<br />
i vandinfrastrukturen.<br />
Priserne på vand er planlagt<br />
til gradvis at skulle stige for på<br />
denne måde at kunne sikre midler<br />
til fornyelse og bedre faciliteter.<br />
Begrænsede offentlige fi nansielle<br />
ressourcer til sektoren gør, at<br />
virksomheder, der kan tilbyde en<br />
attraktiv fi nansieringsmulighed, vil<br />
stå godt konkurrencemæssigt.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade<br />
i Mexico City<br />
Eksportrådgiver<br />
Uffe Thrane Hejlesen<br />
Tlf.: +52 55 5255 3405<br />
E-mail: uffhej@um.dk<br />
21
angladesh<br />
Danske Stella Shipping fra Ærø er den første shippingvirksomhed, der har købt og bygget et ocean-going multi purpose containerskib i Bangladesh.<br />
Danmarks ambassadør i Bangladesh, Einar H. Jensen, klippede snoren over ved søsætningen.<br />
Bangladesh: Verdens bedste<br />
investeringsmulighed<br />
– eller blot en bananrepublik?<br />
Bangladesh er sjældent på radarskærmen, når danske virksomheder overvejer markedsekspansion,<br />
outsourcing eller internationale strategiske samarbejdspartnere. Og<br />
det er en stor fejl, påpeger både den danske ambassadør i Bangladesh samt en række<br />
danske virksomheder, som har kastet sig ud i et bengalsk forretningseventyr.<br />
af line louise bahner<br />
Med tæt på 155 millioner indbyggere er<br />
Bangladesh verdens 8. største nation. Den<br />
økonomiske vækst har de sidste 10 år ligget<br />
på over 6 procent årligt, og antallet af middelklassebengalere<br />
svarer i dag til antallet<br />
af indbyggere i Holland.<br />
Trods den positive økonomiske udvikling<br />
rammer Bangladesh sjældent de danske<br />
medier – og når det sker, er det typiske med<br />
de "negative" nyheder: oversvømmelser,<br />
cykloner eller andre naturkatastrofer.<br />
"Det er synd og skam, at Bangladesh har<br />
opnået et ret negativt image i den danske<br />
offentlighed. Bangladesh er andet – og langt<br />
mere – end blot konfl ikt og ulykker," siger<br />
ambassadør Einar H. Jensen fra den danske<br />
22<br />
ambassade i Dhaka. Ambassadøren underbygger<br />
påstanden med henvisning til blandt<br />
andet JP Morgen, Goldman Sachs og Investors<br />
Chronicle, som har udpeget Bangladesh som<br />
henholdsvis "One of the Frontier Five", "One<br />
of next 11 countries to watch" og "Among the<br />
seven hottest emerging markets".<br />
"Bangladesh har en række komparative fordele<br />
i forhold til lande som blandt andet Kina,<br />
Vietnam, Indien, Ukraine og de andre østeuropæiske<br />
lande. Arbejdskraften er ekstremt billig<br />
og ofte mere velkvalifi ceret. Engelsk tales<br />
af stort set alle, og der eksisterer en stærk<br />
arbejdsmoral samt en forretningsmæssig vilje<br />
og forståelse i landet," siger Einar H. Jensen,<br />
der også påpeger, at selv kinesiske virksomheder<br />
har fået øjnene op for Bangladesh og<br />
i meget stor stil er begyndt at outsource pro-<br />
duktion til landet for blandt andet at udnytte<br />
de lave produktionsomkostninger og landets<br />
strategiske placering.<br />
Gode muligheder i IT-sektoren<br />
Ambassadørens holdning deles af danske virksomheder,<br />
som allerede har kastet sig ud i et<br />
bengalsk eventyr. Mindworking og ClickHouse<br />
er eksempler på to danske virksomheder, som i<br />
dag er aktive i Bangladesh på IT-området.<br />
Mindworking har været i Bangladesh i 6<br />
år, fortæller administrerende direktør Jacob<br />
Ilkjær. "Vi startede i 2003 med en Danidafi<br />
nansieret besøgstur, og i 2005 indgik vi en<br />
joint venture aftale med en bengalsk virksomhed.<br />
Fokus var på desktoppublishing,<br />
og ambitionen var, at vi i 2008 skulle have<br />
50 mand. Det mål nåede vi efter et år, og nu
har vi 120 medarbejdere og opererer med en<br />
profi t på omkring 10 procent på den investerede<br />
kapital."<br />
Planen for Mindworking Asia er at fortsætte<br />
væksten og nå omkring 300 medarbejdere<br />
inden for de kommende år.<br />
Jacob Ilkjær påpeger, at det har krævet<br />
hårdt arbejde og især stort ledelsesmæssigt<br />
fokus at nå dertil, hvor man er i dag. "Vi<br />
har kunnet operere billigere i Bangladesh<br />
sammenlignet med Danmark, men resultaterne<br />
er langt fra kommet af sig selv. Nok er<br />
arbejdskraften kvalifi ceret og billig, men det<br />
kræver en daglig indsats på ledelsesniveau<br />
at opbygge en forretning fl ere tusinde kilometer<br />
fra Danmark og i en anderledes forretningskultur,<br />
hvor netværk og tålmodighed er<br />
afgørende egenskaber."<br />
Click-House Studio Ltd, som er en anden<br />
dansk IT-virksomhed i Bangladesh, er enig.<br />
"Vi har været her i snart 3 år nu. Vi havde en<br />
ambition om 30-40 ansatte på nuværende<br />
tidspunkt, men runder snart de 100. Vejen til<br />
succes har for os været tilstedeværelse, dialog,<br />
træning og opfølgning, i tæt samarbejde<br />
med vores lokale partner," fortæller Svend<br />
Aage Kirk, administrerende direktør for det<br />
danske selskab.<br />
Click-House havde, i lighed med andre,<br />
oprindelig påtænkt Bangladesh som DTP outsourcing<br />
mulighed. Dette er lykkedes over<br />
al forventning, og blandt andet har reklamebureauet<br />
Republica etableret egen produktionsafdeling<br />
hos Click-House. Efter kort tid<br />
stod det imidlertid klart, at kompetencerne<br />
i landet var til mere, og der blev derfor satset<br />
yderligere på 3D animation, med fokus<br />
på underholdningsmarkedet, som for eksempel<br />
3D fi lm og spil. Blandt de betydende kunder<br />
fi ndes LEGO Koncernen, hvor Click-House<br />
netop er blevet krediteret i et nyt LEGO BIO-<br />
NICLE on-line game. Den fokuserede satsning<br />
og samarbejdet med blandt andet LEGO Koncernen<br />
har betydet, at Click-House forventer<br />
at kunne ekspandere yderligere inden for 3D<br />
området allerede i indeværende år.<br />
15 procents besparelse på skibsbygning<br />
De fl este danske virksomheder i Bangladesh<br />
opererer inden for IT-sektoren. Men der er<br />
også aktivitet i en lang række andre sektorer<br />
– for eksempel inden for skibsbygning, hvor<br />
danske Stella Shipping fra Ærø pionerede<br />
ved som den første shippingvirksomhed at<br />
købe og bygge et ocean-going multi purpose<br />
containerskib i Bangladesh.<br />
"Vi tog en chance ved at producere vores<br />
første skib, Stella Maris, i Bangladesh frem<br />
for i eksempelvis Vietnam, men vi havde<br />
efter besøg i Bangladesh opnået tiltro til, at<br />
vores lokale partner kunne gennemføre projektet,<br />
og med støtte fra Danida planlagde<br />
vi selv en række træningskomponenter på<br />
skibsværftet," fortæller Jan Fabricius, CEO,<br />
Stella Shipping.<br />
Det har ifølge Jan Fabricius ikke været helt<br />
uproblematisk at producere skibe i Bangladesh.<br />
Industrien har brug for tid til at lære at<br />
begå sig i en international forretningssammenhæng.<br />
Der er simple procedurer og aftaler,<br />
som ikke ligger på rygraden hos de lokale<br />
værfter endnu. Men i forhold til selve det<br />
at få bygget skibe er Stella Shipping tilfreds.<br />
"Vi har ikke fortrudt vores valg og pionerarbejde<br />
i Bangladesh. Kvaliteten af det leverede<br />
skib har været i top, og vores beregninger<br />
viser, at vi sparede i størrelsesordnen 10-15<br />
fortsættes side 24<br />
Danmarks ambassadør i Bangladesh,<br />
Einar H. Jensen:<br />
"Bangladesh har en række komparative fordele i<br />
forhold til lande som blandt andet Kina, Vietnam,<br />
Indien, Ukraine og de andre østeuropæiske lande.<br />
Arbejdskraften er ekstremt billig og ofte mere velkvalifi<br />
ceret. Engelsk tales af stort set alle, og der<br />
eksisterer en stærk arbejdsmoral samt en forretningsmæssig<br />
vilje og forståelse i landet."<br />
DANSKE UNDERLEVERANDØRER BØR FØLGE MED I BANGLADESH<br />
Finanskrisen har kun i begrænset omfang ramt Bangladesh. Væksten i landet forventes i 2009<br />
at ligge på omkring 5 procent. Specifi kt for skibsbyggeriet har krisen betydet, at enkelte ordrer<br />
er sat i bero, men der er fortsat tiltro til sektoren på den lange bane. "Bangladesh bygger<br />
skibe på op til 10.000 DWT, og kan på lidt længere sigt bygge skibe på op til 25.000 DWT. I<br />
denne kategori af mindre skibe er mere end 55 procent af verdens fl åde ældre end 20 år, og<br />
nybygninger bliver nødvendige uanset fi nanskrise eller ej. Endvidere har etablerede skibsbygningsnationer<br />
som Vietnam, Sydkorea og Kina været meget tilbageholdende med at ville bygge<br />
disse mindre skibe, da gevinsten ved at bygge større skibe har været bedre. Disse forhold<br />
– sammenholdt med den betydelige omkostningsfordel – giver Bangladesh et godt udgangspunkt<br />
i skibsbygningsindustrien," siger Einar H. Jensen, Danmarks ambassadør i Bangladesh.<br />
At skibsbygningsindustrien har muligheder i Bangladesh tror man på hos den lokale<br />
skibsbyggerforening: "Tiderne er blevet hårdere for skibsbygningsindustrien internationalt,<br />
men vi har fået fodfæste. Der er mange ordrer i Bangladesh i øjeblikket, på grund af de lave<br />
omkostninger her, og bruger vi tiden fornuftigt frem til en ny optur, vil Bangladesh kunne nå<br />
langt. Derudover er der fortsat stor indenlandsk efterspørgsel, som holder gang i de mindre<br />
skibsbyggerier. Vi har en række klare fordele i konkurrencen med Indien, Vietnam og Kina. Vi<br />
er billigere, vi har kvalifi ceret arbejdskraft, vi er gode til engelsk, og vores historie med engelsk<br />
kolonistyre betyder, at vi kulturelt ikke ligger så langt væk fra Europa, som nogle måske tror,"<br />
forklarer præsidenten for skibsbygningsforeningen i Bangladesh, Mr. K. M. Mahmood Ur<br />
Rahman.<br />
Mr. Rahman opfordrer endvidere alle danske underleverandører og serviceudbydere til at<br />
være opmærksomme på Bangladesh. Opfattelsen er, at Bangladesh ikke kan gøre det alene.<br />
"Vores backward linkage industri er ikke stærk på nuværende tidspunkt. Vi bliver nødt til at<br />
importere måske 90 procent af de komponenter og services, vi anvender i nybyggeriet. Hvis<br />
vi kan få danske virksomheder til at etablere sig med lokale leverandørvirksomheder i for<br />
eksempel joint ventures og strategiske partnerskaber vil det, med den skibstradition Danmark<br />
har, være fantastisk for os alle."<br />
23
angladesh<br />
Ananda skibsværft i Bangladesh skal bygge yderligere<br />
to skibe til danske Stella Shipping.<br />
procent på at bygge skibet i Bangladesh sammenlignet<br />
med i for eksempel Vietnam,"<br />
fortæller Jan Fabricius fra Stella Shipping.<br />
Gode ordrebøger i den<br />
bengalske skibsindustri<br />
21. maj i år blev Stella Moon, det andet skib<br />
bestilt af Stella Shipping, søsat – et skib på<br />
2.900 DWT. Stella Shipping har derudover<br />
to skibe i ordre hos Ananda skibsværft samt<br />
yderligere 5 skibe i ordre hos et konkurrerende<br />
skibsværft, Western Marine. Her går samarbejdet<br />
så godt, at Stella Shipping netop<br />
har etableret et joint venture med selskabet.<br />
Dette joint venture skal omhandle teknisk<br />
management og bemanding af skibe i den<br />
internationale skibsfart.<br />
"Vi tror meget på skibsindustrien i Bangladesh,<br />
men der er fortsat en lang række ting,<br />
som kan blive bedre. Især vedrørende hele<br />
service- og leverandørindustrien samt i forhold<br />
til selve det at drive og servicere allerede<br />
søsatte skibe" siger Jan Fabricius.<br />
Ananda skibsværft har p.t. 22 internationale<br />
skibe i ordrebogen foruden skibe til<br />
Stella Shipping, mens Western Marine har<br />
16 skibe i ordrebogen foruden de nævnte 5<br />
skibe til Stella Shipping. Det er tyske, hollandske<br />
og fi nske konsortier, som har lagt<br />
ordrerne i Bangladesh. Hertil kommer bygningen<br />
af skibe til det lokale marked og<br />
enkelte mindre skibe til en kinesisk reder.<br />
Fiskeri, fødevareforarbejdning<br />
og miljørigtig energi<br />
Den danske ambassade er med B2B programmet<br />
(se faktaboks denne side) aktivt involveret<br />
i at åbne danske virksomheders øjne for<br />
investeringsmulighederne i Bangladesh.<br />
Programkoordinator Morten Siem Lynge er<br />
ansvarlig for B2B programmet på ambassaden:<br />
"Forretningspotentialet i Bangladesh er<br />
betydeligt – og ikke kun inden for IT og tekstiler,<br />
hvor de fl este danske projekter fi ndes<br />
i dag. Vi har også projekter inden for medicinal-<br />
og fødevareindustrien, og i den kom-<br />
24<br />
mende tid forventer vi at sætte øget fokus<br />
på forretningsmulighederne inden for fi skeriudstyr,<br />
fødevareforarbejdning og miljørigtig<br />
energi."<br />
Ambassaden har netop igangsat analyser<br />
af de nævnte forretningsområder, og tanken<br />
er at præsentere resultaterne og muligheder-<br />
B2B-PROGRAMMET I BANGLADESH<br />
ne over for danske virksomheder. Den 8. til<br />
13. november i år inviterer ambassaden alle<br />
interesserede virksomheder inden for fi skeri<br />
og skibsbygning med på en delegationsrejse<br />
til Bangladesh.<br />
B2B-programmet er fi nansieret af Danida og giver støtte til danske virksomheder, der ønsker<br />
at forfølge forretningsmuligheder i Danmarks programsamarbejdslande samt Kina og Sydafrika.<br />
Formålet med programmet er at støtte udviklingspotentialet i samarbejdslandene gennem<br />
teknologioverførsel fra danske virksomheder til lokale virksomheder.<br />
Der gives støtte i tre faser: Kontaktfasen, Pilotfasen og Projektfasen. Kun bestemte aktiviteter<br />
kan støttes, og der gives maksimalt støtte op til et samlet beløb på 5 millioner danske<br />
kroner (se mere på www.b2bprogramme.com).<br />
I Bangladesh har B2B programmet været aktivt siden 2000 og mere end 70 projekter har<br />
opnået støtte i perioden.<br />
For yderligere information om B2B i Bangladesh kan der rettes henvendelse til B2B-koordinator<br />
Morten Siem Lynge (morlyn@um.dk).<br />
DEN POLITISKE SITUATION<br />
Bangladesh er et homogent og moderat muslimsk samfund. Efter to år med et forretningsministerium<br />
støttet af militæret blev der gennemført frie og fair valg den 28. december 2008.<br />
Awarmi League med Sheik Hassina i spidsen vandt en jordskredssejr med 260 af 300 pladser i<br />
parlamentet. Det tidligere regeringsparti BNP fi k 30 pladser.<br />
Den nye regering har udpeget den private sektor som prioritetsområde for udvikling af<br />
landet. Fokusområder er blandt andet IT, skibsbygning, landbrug og energi.<br />
FISKERI- OG SKIBSBYGNINGSDELEGATION TIL BANGLADESH I NOVEMBER 2009<br />
I samarbejde med Dansk Eksport Forening og Håndværksrådet inviterer den danske ambassade<br />
i Bangladesh alle interesserede virksomheder med på en fi skeri- og skibsbygningsdelegation i<br />
dagene 8. – 13. november 2009. Mere information om delegationen kan fi ndes på www.ambdhaka.um.dk<br />
eller ved henvendelse til B2B-koordinator Morten Siem Lynge (morlyn@um.dk)
Nogen kalder det frokost – vi kalder det<br />
Indeklima-topmøde<br />
fra kr. 1150,- /m 2<br />
Alle priser er eksklusiv drift og moms.<br />
Fokusér på jeres kerneforretning og lad KLP levere den optimale ramme<br />
om jeres fremtid. Gennemført arkitektur, høj kvalitet, optimal lokalefleksibilitet<br />
og et inspirerende arbejdsmiljø. Fællesfaciliteter der matcher den<br />
moderne medarbejders worklife balance fx. sund og lækker personal erestaurant,<br />
fitness- og wellnesscenter, renseri-ordning, massør og frisør,<br />
samt nem og hurtig transport til og fra jobbet. Lejemål fra 744 til 26.000 m²<br />
til attraktive priser.<br />
Læs mere på www.klp.nu eller ring +45 70 26 26 61.<br />
aPersonalerestaurant aFitness & frisør aKonferencecenter<br />
aMetro og lufthavn aGæste-oplevelse
analyse<br />
Konkurrenceevne er ikke kun produktivitet<br />
af cheføkonom jacob warburg<br />
danmarks eksportråd<br />
Den høje danske velstand skyldes, at vi indgår<br />
i en nyttig arbejdsdeling med udlandet.<br />
Vores samlede udenrigshandel er nominelt<br />
lige så stor som det samlede BNP. Det er<br />
udtryk for, på den ene side, at vi importerer<br />
en række varer og tjenester, som enten ikke<br />
kan frembringes i Danmark, eller som udlandet<br />
kan producere bedre og billigere, end vi<br />
selv kan – og på den anden side, at vi sælger<br />
varer og tjenester til udlandet, som vi producerer<br />
bedre og billigere, end de selv kan.<br />
Denne arbejdsdeling øger velstanden både i<br />
Danmark og hos vores samhandelspartnere.<br />
Men samtidig viser tallene, at den danske<br />
lønkonkurrenceevne er forringet med<br />
op til 30 pct. siden 2000 i forhold til vores<br />
samhandelspartnere, og at det for omkring<br />
halvdelens vedkommende skyldes en lavere<br />
dansk produktivitetsvækst end i udlandet.<br />
Fortsætter udviklingen kan danske virksomheder<br />
få vanskeligere ved at afsætte deres<br />
varer og tjenester i udlandet, og det vil tilsvarende<br />
forringe Danmarks muligheder for<br />
at købe de varer og tjenester i udlandet, som<br />
vi efterspørger.<br />
Ikke eneafgørende<br />
Heldigvis er lønkonkurrenceevne og produktivitet<br />
ikke eneafgørende for danske virksomheders<br />
eksport. Meget afhænger af sammensætningen<br />
af eksporten. Man skal derfor<br />
være varsom med at sammenligne produktivitetsudviklingen<br />
mellem lande, som har en<br />
forskellig sammensætning af eksporten. For<br />
eksempel adskiller Danmark sig markant fra<br />
Sverige og Finland, der begge er specialiseret<br />
inden-for elektronik, fremstilling, tømmer<br />
og mineindustri, hvor produktivitetsudviklin-<br />
26<br />
gen er høj, mens Danmark<br />
har større tyngde på fødevarer,<br />
lægemidler og energi og<br />
miljø, hvor produktivitets-<br />
1,3<br />
udviklingen alt andet lige er<br />
1,2<br />
lavere. Danmark kan derfor i<br />
en vis udstrækning lade sig 1,1<br />
nøje med en lavere produkti-<br />
1,0<br />
vitetsudvikling, end Sverige<br />
og Finland og alligevel beva- 0,9<br />
re konkurrenceevnen.<br />
0,8<br />
Det er heller ikke sådan, at<br />
en høj produktivitetsvækst i 0,7<br />
eksportsektoren nødvendigvis<br />
fører til højere velstand. Det<br />
afhænger af priserne, som<br />
eksporten afsættes til. Her<br />
er det tydeligt, at en høj produktivitetsvækst<br />
kan føre til,<br />
at verdensmarkedspriserne konkurreres ned.<br />
Det betyder, at man får lavere priser for sin<br />
eksport, og det er netop, hvad der er sket for<br />
blandt andet Sverige og Finland, jf. fi guren.<br />
1995<br />
Hård priskonkurrence<br />
Figuren afspejler, at svensk og fi nsk industri<br />
befi nder sig i en meget hård priskonkurrence<br />
blandt andet med asiatiske producenter<br />
inden for fremstillingsindustrien. Det stiller<br />
store krav til høj produktivitetsudvikling<br />
og kontrol med omkostningssiden. Alligevel<br />
vil det på sigt være svært at klare sig i konkurrencen<br />
efterhånden som lavtlønslandene<br />
bevæger sig op gennem værdikæden på baggrund<br />
af bedre uddannelser og teknologi.<br />
Her er den danske model med specialisering<br />
inden for sektorer med lavere produktivitetsudvikling<br />
måske mere modstandsdygtig.<br />
Den kræver til gengæld, at danske varer<br />
og tjenester har en sådan unik karakter, at<br />
udlandet ikke selv kan fremstille dem bedre<br />
og billigere. Sådanne produkter har vi i<br />
begrænset omfang i den danske undergrund<br />
i form af olie og gas – men i meget større<br />
udstrækning i den danske fødevareindustri,<br />
lægemiddelsektor, inden for energi-, miljø-<br />
og bioteknologi, shipping, design, arkitektur<br />
og IT-softwaresektorer m.v. Karakteristisk for<br />
disse sektorer er, at de tilbyder unikke pro-<br />
Udvikling i forhold mellem priser på eksport og<br />
import (2005 Index 100)<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
Danmark Finland Sverige<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
dukter og tjenester, som typisk bygger på<br />
mangeårig dansk innovation og knowhow<br />
udviklet i selvforstærkende klynger. Sådanne<br />
kompetenceklynger kan kun meget vanskeligt<br />
kopieres i udlandet, og giver derfor danske<br />
virksomheder mulighed for at tage relativt<br />
højere priser, end man kan opnå inden<br />
for mere standardprægede produktioner.<br />
Kravene bliver dog ikke mindre af den<br />
grund. For at opretholde det unikke islæt<br />
kræves konstant innovation og produktudvikling.<br />
Det stiller store krav til både ledelse<br />
og medarbejdere, til både det offentlige<br />
system og til de private forretningsmodeller.<br />
Endvidere fjerner det naturligvis ikke behovet<br />
for en fortsat produktivitetsudvikling,<br />
hverken i de traditionelle sektorer eller i de<br />
mere innovationsprægede sektorer. En 15<br />
pct. lavere vækst i produktiviteten i Danmark<br />
end i vores samhandelslande siden 2000 er<br />
alvorligt, også selv om produktivitetsudviklingen<br />
har været højere i de eksporterende<br />
erhverv. På sigt har Danmark brug for en<br />
højere produktivitetsvækst, både for at sikre<br />
velstanden og for fortsat at være konkurrencedygtig<br />
på eksportmarkederne.
kommende eksportfremstød og messer<br />
Oversigt over de arrangementer, som Danmarks Eksportråd er involveret i. Der er blandt andet fælles eksportfremstød, messer i udlandet,<br />
seminarer i Danmark og i udlandet, konferencer og erhvervsfremstød. Du kan læse mere på www.eksportraadet.dk under<br />
"Eksportfremstød" i menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere information hos Danmarks Eksportråd på telefon 33 92 00 00.<br />
November 2009<br />
Mini-Mode Danois, fremstød<br />
for danske producenter af børnetøj<br />
Dato 5.<br />
Sted Paris<br />
Marked Frankrig<br />
Branche Mode & Tekstiler<br />
Fjernvarmefremstød<br />
Dato 9.-13.<br />
Sted Ufa, Orenburg<br />
Marked Rusland<br />
Branche Miljø og energi<br />
Elmia Subcontractor<br />
Dato 10.-13.<br />
Marked Sverige<br />
Medica 2009<br />
Dato 18.-21.<br />
Sted Düsseldorf<br />
Marked Tyskland<br />
Branche Sundhed<br />
Blickfang 2009<br />
Dato 20.-22.<br />
Sted Zürich<br />
Marked Schweiz<br />
Branche Design<br />
Chinese Fisheries and Seafoods Expo 2009<br />
Dato 24.-27.<br />
Sted Kina<br />
Branche Fødevarer, landbrug<br />
og agroindustri<br />
Jewels of Danish Design<br />
Dato. 24.-28.<br />
Sted Hong Kong<br />
Marked Hong Kong og Kina<br />
Branche Design & Mode<br />
Orprotec 2009 (Dansk Rehab Gruppe)<br />
Dato 26.-28.<br />
Marked Spanien<br />
Branche Sundhed, medico og biotech<br />
Danish Fairy Tales<br />
Dato. 29. november – 1. december<br />
Sted Beijing<br />
Marked Kina<br />
Branche Design og livsstil – børn og unge<br />
December 2009<br />
Marintec China 2009<br />
Dato 1.-4.<br />
Marked Kina<br />
Branche Maskinindustrien, underleverancer,<br />
sourcing og outsourcing<br />
IPTC 2009<br />
Dato 7.-9.<br />
Sted Qatar + nabolande, Doha (provinsen)<br />
Branche Energi & Miljø<br />
Januar 2010<br />
Genera 2010<br />
Dato 3.-30.<br />
Sted Madrid (Genera 2010)<br />
Marked Forenede Arabiske Emirater,<br />
Abu Dhabi<br />
Branche Miljø og energi<br />
Fremstød inden for forsvars-<br />
og sikkerhedsindustri<br />
Dato 12.-17.<br />
Marked Storbritannien<br />
Februar 2010<br />
Philippine Danish Water Days 2010<br />
Dato 10.-20.<br />
Marked Filippinerne<br />
Branche Energi & Miljø<br />
Eisenwarenmesse – Pratical World 2010<br />
Dato 15. februar - 15. marts<br />
Marked Tyskland<br />
Branche Bygge & Anlæg<br />
Mobile World Congress<br />
Dato 15.-18.<br />
Marked Spanien<br />
Branche IT, telekommunikation og elektronik<br />
Marts 2010<br />
Internorga 2010<br />
Dato 12.-17.<br />
Branche Fødevarer, landbrug og agroindustri<br />
Nordbygg 2010<br />
Dato 23.-26.<br />
Marked Sverige<br />
Branche Byggeri og anlæg<br />
Green Ship of the Future<br />
Dato 29.-31.<br />
Marked Singapore<br />
Branche Maskinindustrien, underleverancer,<br />
sourcing og outsourcing<br />
April 2010<br />
Hannover Industrimessen 2010<br />
Dato 19.-23.<br />
Sted Hannover<br />
Marked Tyskland<br />
Branche Energi & Miljø<br />
Hannover Industrimessen 2010<br />
Dato 19.-23.<br />
Sted Hannover<br />
Marked Tyskland<br />
Branche Subcontracting<br />
ECOTEC 2010<br />
Dato 22.-25.<br />
Sted Athen<br />
Marked Grækenland<br />
Branche Energi & Miljø<br />
Maj 2010<br />
OTC2010<br />
Dato 3.-6.<br />
Marked USA<br />
Branche Energi & Miljø<br />
Interzoo messe Nürnberg 2010<br />
Dato 15.-17.<br />
Sted Nürnberg<br />
Marked Tyskland<br />
27
BLIV FUNDET AF<br />
INTERNATIONALE INDKØBERE PÅ<br />
DANMARKS OFFICIELLE<br />
EKSPORTMARKEDSPLADS<br />
Få nye kontakter med DanishExporters.dk<br />
DanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere fra hele verden, der hver<br />
måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder,<br />
når de søger efter dine produkter og ydelser – og det gør du ved at blive en del<br />
af Danish Exporters.<br />
Synlighed på det globale<br />
eksportmarked<br />
Vi har gjort Danish Exporters let<br />
tilgængelig med et søgefelt på de danske<br />
ambassaders hjemmesider. Det gør<br />
Danish Exporters’ annoncører endnu<br />
mere synlige på det globale marked.<br />
Vil du vide mere om, hvordan du kan<br />
markedsføre dig internationalt gennem<br />
Danish Exporters, så kontakt os<br />
på telefon 88 38 38 00 eller mail til<br />
danishexporters@eniro.dk.
Skarrildhus<br />
Hotel Hot Ho Hotel<br />
el e<br />
Har Ha Haraldskær<br />
H HHaraldskær ald aldskæ ald al a ld d skæ kkær<br />
k<br />
Hotel Hot H Hot Ho Hotel ot<br />
el<br />
Sixtus Six Sixtus tus us<br />
Gl. Avernæs<br />
Sinatur Hotel Storebælt<br />
Hotel Hote<br />
Storebælt Stor<br />
De 6 Sinatur Konferencehoteller<br />
Hotel<br />
Frederiksdal<br />
Sinatur Hotel Haraldskær Si S Si Sina Sinatur Sinatur na n na tu tur tu tur u r Sk Skar Sk Skarrildhus<br />
Skarrildhus ar arri ar ri rild ri rild ld ldhu ld ldhu hu h hu h s<br />
Sinatur Hotel Sixtus<br />
De seks Sinatur konferencehoteller ligger fordelt som et smil hen over<br />
det danske landskab, og beliggenhederne er lige så smukke, som de er<br />
forskellige. Men alle er tæt på skov, strand, vand og naturens inspiration.<br />
Hvert hotel tilbyder de perfekte omgivelser for ethvert møde, kursus<br />
eller konference med kvalitets værelser og moderne faciliteter i et<br />
naturligt og inspirerende miljø.<br />
For mere information, kontakt Sinaturs hoteller eller besøg vores<br />
hjemme side på www.sinatur.dk<br />
Sinatur Hovedkontor · Rådhusstræde 15, 1. sal · 1466 Kbh. K · Tlf. 3369 0038<br />
Hotel Frederiksdal · Frederiksdalsvej 360 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4585 4333<br />
Gl. Avernæs · Helnæsvej 9 · 5631 Ebberup · Tlf. 6373 7373<br />
Hotel Sixtus · Teglgårdsvej 73 · 5500 Middelfart · Tlf. 6441 1999<br />
Hotel Storebælt · Østerøvej 121 · 5800 Nyborg · Tlf. 6531 4002<br />
Skarrildhus · Sdr. Ommevej 4 · Skarrild · 6933 Kibæk · Tlf. 9719 6233<br />
Hotel Haraldskær · Skibetvej 140 · 7100 Vejle · Tlf. 7649 6000<br />
– Smilet over Danmark<br />
Sinatur Gl. Avernæs Sinatur Hotel Frederiksdal<br />
6352_SIN_faelles_178x275.indd 1 05/06/08 10:42:00
central- og østeuropa<br />
Potentiale i hjertet af<br />
af claus clausen<br />
I Central- og Østeuropa er en række lande<br />
hårdt mærket af den økonomiske krise.<br />
Alligevel er der fortsat også potentiale<br />
at komme efter i disse lande for dansk<br />
erhvervsliv. På de kommende sider kan<br />
du læse om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og<br />
Ungarn; fi re lande i Central- og Østeuropa<br />
som hver især rummer muligheder for danske<br />
virksomheder.<br />
Østrig udmærker sig ved at være en af de<br />
mest solide og stabile økonomier i Europa.<br />
Den højtudviklede industrination er også<br />
ramt af fi nanskrisens dønninger, men ikke i<br />
en grad så det rokker faretruende ved fundamentet.<br />
Østrigs købekraftige befolkning, der<br />
lige nu holder igen på privatforbruget ser ud<br />
til at komme forholdsvis hurtigt ud af krisen.<br />
Samtidig er eksport til Østrig en god platform<br />
for eksport videre til de østeuropæiske<br />
lande. Dels ligger Østrig så centralt i Europa,<br />
at markeder med 70 millioner forbrugere kan<br />
nås i bil på cirka 3-4 timer; dels har Østrig på<br />
grund af sin beliggenhed altid været et knudepunkt<br />
mellem de store europæiske kultur-<br />
og handelsområder, og landets erhvervs-<br />
Mia kroner<br />
30<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
-<br />
DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL SLOVAKIET<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2009, 2010<br />
Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd<br />
europa<br />
liv forstår med stor succes at udnytte sine<br />
historiske og kulturelle bånd til de central-<br />
og østeuropæiske lande.<br />
Tjekkiet og Slovakiet betegnes af økonomer<br />
som nogle af de lande i Øst- og Centraleuropa,<br />
hvis økonomier bedst kan klare krisen. Ifølge<br />
en rapport fra analyseagenturet Standard &<br />
Pors har blandt andet Tjekkiet og Slovakiet<br />
langt bedre vilkår samt mere stabile offentlige<br />
fi nanser til at modstå krisen end for eksempel<br />
de baltiske lande, Bulgarien og Rumænien.<br />
Næsten alle de østeuropæiske lande har<br />
haft betydelige underskud på deres handels-<br />
og betalingsbalancer, efter at de gennem<br />
mange år har været i gang med en omstrukturering<br />
af deres økonomier, som har krævet<br />
meget store investeringer med optagelse af<br />
udenlandske lån.<br />
Ungarn er et eksempel på et land, der hurtigt<br />
har skullet omstille sig fra landbrugsland<br />
til produktion og industri. En stor del af landets<br />
kreditter er optaget i udenlandsk valuta,<br />
og det kan mærkes nu, hvor værdien af den<br />
ungarnske forint falder, og de udenlandske<br />
lån er blevet dyrere. Dog er den ungarnske<br />
økonomiske rutsjetur begyndt at fl ade ud.<br />
Cheføkonom i Danmarks Eksportråd,<br />
Mia kroner<br />
7,0<br />
6,0<br />
5,0<br />
4,0<br />
3,0<br />
2,0<br />
1,0<br />
-<br />
Jacob Warburg, tror på, at langt de fl este østeuropæiske<br />
lande på sigt vil komme sig oven<br />
på fi nanskrisen.<br />
"Generelt er der stadig mange muligheder i<br />
disse lande for danske virksomheder. Finansieringen<br />
er dog ofte et problem, men her må man<br />
tale grundigt med sin bank eller sin eksportkreditforsikringspartner,"<br />
siger Jacob Warburg.<br />
Tager man Eksportudsigten fra Danmarks<br />
Eksportråd, peger den i forhold til Østrig,<br />
Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn allerede i 2009<br />
og 2010 på bedring i den danske eksport (se<br />
søjlediagrammerne på dette opslag). Det<br />
skal bemærkes, at prognoserne i Eksportudsigten<br />
på enkeltlande er en hypotese om,<br />
hvordan en fortsættelse af de eksisterende<br />
tendenser vil påvirke eksporten. Svigt eller<br />
periodeforskydning af leverancer kan også<br />
give store ændringer i beregningerne.<br />
Som det fremgår af diagrammet "Produktionstilvækst<br />
1997-2007" på dette opslag,<br />
har lande som Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn<br />
oplevet solid vækst i produktiviteten. Du kan<br />
læse mere om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og<br />
Ungarn på de næste sider.<br />
DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL TJEKKIET<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2009, 2010<br />
Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd
PRODUKTIONSTILVÆKST 1997–2007 PRODUKTIONSTILVÆKST 1997–2007<br />
Slovakiet<br />
Polen<br />
Korea<br />
Tjekkiet<br />
Irland<br />
Ungarn<br />
Finland<br />
Sverige<br />
Storbritan.<br />
Island<br />
Grækenl.<br />
USA<br />
Japan<br />
Frankrig<br />
Østrig<br />
Canada<br />
Portugal<br />
Australien<br />
Norge<br />
Mexico<br />
Tyskland<br />
Holland<br />
New Zeal.<br />
Belgien<br />
Schweiz<br />
Danmark<br />
Spanien<br />
Italien<br />
0 2 4 6 pct.<br />
Kilde: Regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2009 og OECD<br />
grafik: gert gram<br />
Mia kroner<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
-<br />
frankrig<br />
Schweiz<br />
DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL UNGARN DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL ØSTRIG<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2009, 2010<br />
Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd<br />
tyskland<br />
italien<br />
Mia kroner<br />
4,6<br />
4,4<br />
4,2<br />
4,0<br />
3,8<br />
3,6<br />
3,4<br />
tjekkiet<br />
østrig<br />
slovenien<br />
kroatien<br />
polen<br />
slovakiet<br />
ungarn<br />
bosnien<br />
Hercegovina serbien<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2009, 2010<br />
Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd<br />
ukraine<br />
rumænien<br />
31
østrig<br />
østrig:<br />
velstand, købekraft og døråbner mod øst<br />
Østrig er et attraktivt eksportmarked for danske virksomheder på grund af landets store velstand. Samtidig gør Østrigs centrale<br />
beliggenhed i hjertet af Europa landet til et oplagt brohoved i forhold til Central- og Østeuropa. Inden for en radius af<br />
cirka 400 kilometer fra Wien kan man nå markeder med 70 millioner forbrugere.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Den østrigske økonomi er, trods den verserende<br />
fi nanskrise, en af Europas stærkeste.<br />
Når man spadserer ned ad indkøbsstrøgene<br />
Kärntnerstrasse, Graben og Kohlmarkt i<br />
hovedstaden Wien, ligger luksusforretningerne<br />
side om side. Velklædte wienere myldrer<br />
ind og ud af butikkerne – fi nanskrise eller ej.<br />
Den robuste østrigske økonomi er dog<br />
også ramt af fi nanskrisen. Udenrigshandelen,<br />
både eksport og import, viser store fald<br />
i 2009. Væksten i BNP ser i år ud til at blive<br />
minus 2,2 procent, men forventes i 2010 igen<br />
at blive positiv med 0,5 procent gradvist stigende<br />
til 2,3 procent i 2013.<br />
Østrig lider som andre lande under større<br />
arbejdsløshed og et mindre privatforbrug,<br />
men tallene ændrer dog ikke på, at der er<br />
oplagte markedsmuligheder for danske virksomheder,<br />
lyder budskabet fra handelsafdelingen<br />
på den danske ambassade i Wien.<br />
32<br />
"Der er et meget større potentiale for<br />
dansk erhvervsliv i Østrig, men landet har<br />
nok en tendens til at ligge lidt i skyggen af<br />
Tyskland. Det er imidlertid værd at overveje<br />
mulighederne i forhold til det østrigske<br />
marked, især for virksomheder, som allerede<br />
har etableret, eller er ved at etablere,<br />
eksport til Tyskland. Hvis kapaciteten er til<br />
stede, og man i forvejen er gearet til handel<br />
med et tysksproget land, det vil sige, at<br />
blandt andet hjemmeside, brugsvejledninger<br />
og godkendelser er klargjort til det tyske<br />
marked, skal der ofte ikke ret meget til for at<br />
udvide sin eksport til et nemt tilgængeligt og<br />
solidt marked med 8,4 millioner indbyggere,"<br />
siger eksportrådgiverne Christina Reinbacher<br />
og Angela Silke Petersen fra handelsafdelingen<br />
på den danske ambassade i Wien.<br />
Den danske eksport til Østrig var sidste år<br />
på 4,4 mia. kroner svarende til 0,75 procent<br />
af den samlede danske eksport. Det placerer<br />
Østrig som nr. 21 på listen over Danmarks<br />
100 største eksportmarkeder.<br />
Stor andel af millionærer<br />
Østrig, der er opdelt i ni forbundslande, er et<br />
højtudviklet industriland med en betydelig<br />
og veludviklet servicesektor. Servicesektoren<br />
udgør godt to tredjedele af BNP, industrisektoren<br />
knap en tredjedel, mens der er en lille,<br />
men højtudviklet, landbrugssektor på cirka<br />
et par procent af BNP.<br />
Østrig rangerer på 4. pladsen over EU's<br />
mest købekraftige lande. En gennemsnitlig<br />
østrigsk husholdning har godt 240.000 kroner<br />
til rådighed hvert år, og tæller man dollar-millionærer,<br />
er der ikke færre end 77.700<br />
af slagsen i Østrig. Det svarer til, at 1,9 procent<br />
af de erhvervsaktive østrigere har en<br />
formue på mere end én million dollar.
Østrigerne er dog konservative og forsigtige<br />
i pengesager. Krisen har betydet øget<br />
opsparing og mindre forbrug. Underskuddet<br />
på de offentlige fi nanser forventes i år at<br />
stige til 3,5 procent og fra 2010 til 4,7 procent.<br />
Først i 2013 forventes en forbedring<br />
til 3,9 procent. Arbejdsløsheden forventes i<br />
år at stige til 5,0 procent og at toppe i 2012<br />
med 6,3 procent for derefter at falde til 6,2<br />
procent i 2013.<br />
Østrigs håndtering af fi nanskrisen<br />
Danmarks ambassadør i Østrig, Hugo Østergaard-Andersen,<br />
peger på, at de østrigske<br />
skatteydere vil få skattelettelser svarende til<br />
3,2 milliarder kroner i løbet af i år. "Det skulle<br />
gerne yde et bidrag til at holde forbruget<br />
oppe. I krisen må det ikke overses, at Østrig<br />
fortsat er et af de mest velhavende lande i<br />
EU, og at befolkningen fortsat vil have forbrugsmuligheder,<br />
som er få lande i verden<br />
beskåret," siger Hugo Østergaard-Andersen.<br />
Fra østrigsk side har man reageret på<br />
fi nanskrisen med en række vækstpakker, der<br />
skal hjælpe virksomhederne gennem krisen.<br />
Bilindustrien er med sine cirka 600 virksomheder<br />
og 175.000 ansatte (10 procent af<br />
den samlede beskæftigelse i industrien) en<br />
vigtig økonomisk faktor i Østrig. Virksomhederne<br />
er underleverandører til især den<br />
tyske bilindustri med for eksempel motorer<br />
til BMW og gearkasser til VW. Senest har den<br />
østrigsk-canadiske underleverandør Magna,<br />
sammen med den russiske storbank Sberbank,<br />
købt sin tidligere kunde Opel. For at<br />
hjælpe bilindustrien gennem krisen er der<br />
aftalt en krisepakke. Først og fremmest gennemføres<br />
mere fl eksible dagpengeregler,<br />
således at virksomhederne løbende kan tilpasse<br />
produktionen og nedsætte arbejdstiden<br />
eller helt sende arbejderne hjem (med<br />
dagpenge) med kort varsel.<br />
Også byggeriet har fået en vækstpakke.<br />
En særlig pakke til støtte for beskæftigelsen<br />
i byggebranchen har samtidig klimaformål,<br />
blandt andet forbedring af varmeøkonomi<br />
ved isolering og udskiftning af vinduer, som<br />
en vigtig prioritet.<br />
Endelig har Østrig gennemført en bankpakke.<br />
Et vigtigt element i bankpakken er<br />
at sikre små og mellemstore virksomheders<br />
lånemuligheder.<br />
En vigtig erhvervssektor, turismen, synes i<br />
mindre grad umiddelbart ramt af fi nanskrisen.<br />
En port til Østeuropa<br />
Østrig, der arealmæssigt er cirka dobbelt<br />
så stor som Danmark, er begunstiget både<br />
af landets geografi ske, kulturelle og sprog-<br />
GODE RÅD<br />
• Det er vigtigt at salgsmateriale er på et<br />
velformuleret og korrekt tysk.<br />
98 procent af den østrigske befolkning<br />
er tysktalende.<br />
• Omgangssproget i forretningslivet er<br />
tysk, dog i stigende omfang, og især i de<br />
større virksomheder, engelsk.<br />
• Østrigske samarbejdspartnere værdsætter<br />
en formel omgangsform. Der tiltales<br />
med "De" og akademiske titler.<br />
• Påklædningen er forretningsmæssig.<br />
lige nærhed til den tyske økonomi, og af at<br />
være et naturligt centrum for Centraleuropa<br />
og Balkan. I en radius af godt 400 kilometer<br />
(3-4 timer i bil) kan man nå markeder med 70<br />
millioner forbrugere. Samtlige europæiske<br />
hovedstæder kan nås inden for godt to timers<br />
fl yrejse. Over 1.000 internationale virksomheder<br />
dækker deres central- og østeuropæiske<br />
interesser fra deres hovedsæde i Wien.<br />
"På grund af sin beliggenhed har landet<br />
altid været et knudepunkt mellem de store<br />
europæiske kultur- og handelsområder, og<br />
Østrigs erhvervsliv forstår med stor succes at<br />
HER SPARER ØSTRIGERNE UNDER<br />
FINANSKRISEN<br />
En undersøgelse fra tidligere i år har<br />
godtgjort, at 41,6 procent af de østrigske<br />
forbrugere nedsætter deres forbrug. Forbrugerne<br />
vil især spare på:<br />
• Rejser 41,2 procent<br />
• Underholdningselektronik 38,2 procent<br />
• Møbler 36 procent<br />
• Bil 32,8 procent<br />
• Beklædning 31,8 procent<br />
• Telefon, internet 26,8 procent<br />
• Sport 26,6 procent<br />
• Fødevarer 19,4 procent<br />
udnytte sine historiske og kulturelle bånd til<br />
de central- og østeuropæiske lande. Østrig er<br />
dét land i Europa, som har haft størst udbytte<br />
af udvidelsen mod øst. Når de østeuropæiske<br />
lande kommer ud på den anden side<br />
af fi nanskrisen, vil Østrig stadig have en stor<br />
fordel af sin centrale placering i Europa. Eksport<br />
til Østrig åbner derfor samtidig muligheden<br />
for at eksportere til hele Østeuropa,"<br />
siger Hugo Østergaard-Andersen.<br />
Danske varer og tjenesteydelser har generelt<br />
et godt ry i Østrig, og varer fra næsten alle<br />
brancher indgår i den danske eksport til Østrig.<br />
33
østrig<br />
Eksportrådgiverne i handelsafdelingen på den danske ambassade i Wien.<br />
Til venstre Angela Silke Petersen. Hovedansvarsområder: Miljø og energi. Sundhed og Farmaceutika.<br />
Telefon (direkte): +43 1 512 79 04-25, e-mail: angpet@um.dk<br />
Til højre Christina Reinbacher. Hovedansvarsområder: Maskiner, maskindele og underleverancer.<br />
Landbrug, føde- og drikkevarer. Telefon (direkte): +43 1 512 79 04-12, e-mail: chrrei@um.dk<br />
Handelsafdelingen på den danske ambassade<br />
i Wien peger på fødevarer, og især økologiske<br />
produkter som varegrupper, hvor der<br />
er særlige muligheder.<br />
"Den østrigske befolkning holder sig godt<br />
orienteret om økologi og om sunde og velsmagende<br />
fødevarer. Økologiske produkter<br />
er blevet så populære, at Østrig ikke som<br />
hidtil kan efterkomme den store efterspørgsel.<br />
Danmark har på dette område en oplagt<br />
platform, da vi som bekendt blev udnævnt<br />
til Årets Økologiske Land 2009 på verdens<br />
største økologimesse Biofach," siger eksportrådgiver<br />
Christina Reinbacher.<br />
Hun og kollegaen Angela Silke Petersen<br />
opfordrer danske virksomheder til at give<br />
Østrig særlig opmærksomhed. Mange danske<br />
eksportører lader deres tyske agenter og samarbejdspartnere<br />
dække det østrigske marked.<br />
"Det er vores vurdering, at potentialet<br />
på det østrigske marked ikke altid udnyttes<br />
fuldt ud på denne måde. Det kan derfor<br />
være en overvejelse værd at søge en særlig<br />
agent eller samarbejdspartner for det østrigske<br />
marked, der helt og holdent kan koncentrere<br />
sig om dette. Østrig er på mange måder<br />
et lidt overset marked – Tysklands lille nabo<br />
mod syd. Landet er imidlertid helt sit eget og<br />
34<br />
Danmarks ambassadør i Østrig, Hugo Østergaard-<br />
Andersen: "Når de østeuropæiske lande kommer<br />
ud på den anden side af fi nanskrisen, vil Østrig<br />
stadig have en stor fordel af sin centrale placering<br />
i Europa. Eksport til Østrig åbner derfor samtidig<br />
muligheden for at eksportere til hele Østeuropa."<br />
bør bearbejdes som et særskilt marked. Det<br />
sætter østrigske virksomheder pris på, og<br />
det giver de bedste resultater."<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Wien<br />
Tlf.: +43 1 512 7904<br />
Fax: +43 1 513 8120<br />
E-mail: vieamb@um.dk<br />
www.ambwien.um.dk<br />
ATTRAKTIVT KAPITALMARKED<br />
Østrigs banker har tætte forbindelser til<br />
Central- og Østeuropa. De fl este har datterselskaber<br />
i de nye vækstmarkeder. Der<br />
er også en lang række af udenlandske<br />
banker, som har etableret afdelinger i<br />
Østrig – fx. Citybank, Deutsche Bank,<br />
Bank of Tokyo-Mitsubishi Ltd. og American<br />
Express Bank.
MILJØ OG ENERGI<br />
Østrig er det land i EU-15, som efter Spanien og Luxembourg er længst fra at opfylde Kyoto-målet.<br />
Ifølge EU’s byrdefordelingsaftale er Østrig forpligtet til at reducere udslippet af drivhusgasser med 13<br />
procent i perioden 2008-2012 i forhold til 1990. Østrig skal dermed sænke sit udslip fra 79,1 til 68,8<br />
millioner tons CO2-ækvivalens.<br />
Når det er sagt, skal det imidlertid også tilføjes at Østrigs forsømmelser skal ses i forhold til regeringens<br />
ambitiøse miljøpolitik og de høje mål, som er sat. Sammenholder man således Østrigs placering<br />
i forhold til 46 individuelle indikatorer så som affald, vand, luft, biodiversitet, miljømanagement osv.,<br />
indtager Østrig en andenplads efter Sverige blandt EU-27. Denne placering skyldes hovedsageligt en<br />
forbilledlig affaldsrecycling, en stor andel af økologisk landbrug samt et effektivt miljømanagement.<br />
Østrigs miljøminister er optimistisk med henblik på, at landet stadig kan nå Kyoto-målet.<br />
Selv om Østrig halter bagefter, hvad angår udnyttelsen af energiressourcer og energieffi ciens, er<br />
landets byggebranche på mange måder et internationalt forbillede inden for energi og miljø. Branchen<br />
gør bestemt sit for at bidrage til, at Østrig lever op til Kyoto-forpligtelserne.<br />
Østrig har i dag den største tæthed af passivhuse i verden. I 2008 var 6 procent af alle nybyggede<br />
huse passivhuse. I Wien tilstræber man i 2009 en andel på 24 procent. Byggestandarden for passivhuse<br />
er en videreudvikling af lavenergihusstandarden. Et passivhus er kendetegnet ved et behageligt<br />
indeklima både i sommer- og vinterhalvåret – uden anvendelse af et traditionelt varmesystem. Det<br />
årlige energibehov til opvarmning må ikke overstige 15 kWh pr. m2.<br />
I år blev passivhus nummer 5.000 færdigbygget, det drejer sig om en bygning med 78 lejligheder<br />
i Wien-Favoriten. I forhold til et lavenergihus er CO2 besparelsen i dette byggeri på 75 tons, hvilket<br />
svarer til 12 jordomrundinger i bil. I de kommende år vil der oprettes mange fl ere passivhuse, specielt i<br />
boligbyggeri med stort beboelsesareal og i offentligt byggeri. I centrum af Wien er der således planlagt<br />
Europas største boligkompleks, det såkaldte Eurogate Wien. Indtil 2016 skal der færdigstilles 1.700<br />
lejligheder i passivhusbyggeri.<br />
15 procent af alle østrigske enfamiliehuse bruger solenergi. Anlæggene er enten installeret i nybyggeri<br />
eller monteret efterfølgende. Østrig har den højeste solfangerfl ade pr. indbygger i Europa med<br />
Grækenland på andenpladsen. Ved at erstatte fyringsolie med solenergi har Østrig nedsat udledningen<br />
af CO2 med en halv million tons.<br />
For tiden er der tre solare køleanlæg i Østrig; dels i en vinkælder i det sydlige Steiermark, i økoparken<br />
Hartberg og hos virksomheden SOLution i Sattledter, som også sælger solare kølesystemer. Den<br />
passive kontorbygning, Energy Base, i Wien bliver udstyret med et solart kølesystem. Energy Base er<br />
Østrigs teknisk mest komplekse bygning med en energibesparelse på 80 procent i forhold til normale<br />
kontorbygninger og en tilbagebetalingstid på energiinvesteringen på 15 år.<br />
SMV'ERE DOMINERER VIRKSOMHEDSSTRUKTUR<br />
Østrigs virksomhedsstruktur er – lige som Danmarks – domineret af små og mellemstore virksomheder<br />
(SMV).<br />
De små og mellemstore virksomheder har stor økonomisk betydning for Østrig, idet de danner<br />
rygraden af det østrigske virksomhedslandskab og øver en væsentlig indfl ydelse på den østrigske<br />
erhvervsstruktur. Af over 300.000 virksomheder i produktions- og serviceerhverv hører cirka 99<br />
procent til kategorien SMV. Kun cirka 1.400 virksomheder beskæftiger mere end 250 medarbejdere.<br />
I gennemsnit beskæftiger østrigske virksomheder færre end 10 medarbejdere. Sammenlagt beskæftiger<br />
SMV’erne ca. to tredjedele af alle beskæftigede og frembringer 50 procent af BNP.<br />
Særlig interessant er, at Østrigs SMV’ere yder et betydeligt bidrag i forsknings- og teknologisektoren,<br />
da SMV’ere er hurtige og dygtige til at overtage forskningsresultater. Andelen af SMV’ere med<br />
egne forskningsaktiviteter er i Østrig med 59 procent relativ høj i forhold til EU-gennemsnittet på<br />
44 procent.<br />
Særlig succesfulde modeller for samarbejde mellem erhverv og forskning som for eksempel dannelsen<br />
af kompetencecentre og clusterdannelse fi ndes inden for automobilteknik, trækonstruktion<br />
og byggeri, informationsteknologi, nanoteknologi (smudsafvisende overfl ader, selvrensende materialer),<br />
kemisk og farmaceutisk fremstilling.<br />
VELUDBYGGET<br />
SUNDHEDSSEKTOR<br />
Østrig har en meget veludbygget<br />
men også meget dyr sundhedssektor.<br />
Sundhedsudgifterne har i<br />
en årrække været stærkt stigende.<br />
I sammenligning med for eksempel<br />
Danmark og de fl este central- og<br />
østeuropæiske lande udnytter Østrig<br />
ikke endnu potentialet i generika<br />
fuldt ud. Den kommende reform i<br />
sundhedsvæsenet forventes da også<br />
at indeholde tiltag til substantielle<br />
besparelser på medicinudgifter, ikke<br />
mindst igennem indførelse af pligt<br />
til at udskrive generiske produkter<br />
i videst mulige omfang ("aut idem"<br />
blandt andet efter dansk model). Her<br />
er der oplagte muligheder for danske<br />
medicinalvirksomheder for at erobre<br />
et nyt marked.<br />
I et forsøg på at forbedre den<br />
offentlige service har Østrig, som et<br />
af de første europæiske lande, indført<br />
et elektronisk kort, som indeholder<br />
patientinformationer. Formålet med<br />
det såkaldte E-Card er at skabe en<br />
nemmere informationsoverførelse og<br />
en større fl eksibilitet i sundhedssystemet.<br />
Der er stor politisk fokus på<br />
sundhedssektoren, og den effektivisering,<br />
som den kommende reform<br />
tilstræber, vil medføre omfattende<br />
investeringer i sundhedsvæsenet.<br />
LAV VIRKSOMHEDSSKAT<br />
Et af Østrigs mest fremtrædende kendetegn<br />
som erhvervslocation er det<br />
erhvervsvenlige skattesystem.<br />
Erhvervsskatten er på 25 procent<br />
og det i international sammenligning<br />
smidige østrigske skattesystem, hvor<br />
en gruppe-beskatningsmodel gør det<br />
muligt for et østrigsk moderselskab<br />
at fratrække sine udenlandske virksomheders<br />
underskud fra det østrigske<br />
moderselskabs overskud, gør<br />
Østrig til et attraktivt investeringsland<br />
for multinationale virksomheder.<br />
Desuden har Østrig en meget fordelagtig<br />
lovgivning for private fonde.<br />
35
østrig<br />
"Vi kan dårligt få armene ned"<br />
Midt i en fi nanskrisetid øger Scandinavian<br />
Design House i Wien deres omsætning.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
At der i Østrig er stigende interesse for<br />
dansk design kan Michael Frost, indehaver af<br />
Scandinavian Design House i Wien, tale med<br />
om. I det indre Wien har han etableret sin<br />
500 kvadratmeter store forretning, der spækket<br />
med designmøbler og lamper, er kombineret<br />
showroom og butik.<br />
"Vi kan dårligt få armene ned. Det seneste<br />
års tid, hvor fi nanskrise har præget overskrifterne,<br />
har vi haft en fremgang i omsætningen<br />
på 20-25 procent. Vi har en rigtig god udvikling<br />
i Wien og forsøger nu at bringe vores skandinaviske<br />
designkoncept ud til andre designforretninger<br />
i Østrig," siger Michael Frost, der grundlagde<br />
sin designbutik i Wien tilbage i 2004.<br />
Michael Frost har tidligere i sin karriere gjort<br />
sig erfaringer i Schweiz, Tyskland og Østrig, og<br />
før han åbnede Scandinavian Design House,<br />
var han allerede aktiv på markedet med et<br />
agentur for østrigske forhandlere. Men et<br />
ønske om at være selvstændig fi k ham til<br />
at tage skridtet med egen butik. I dag har<br />
Michael Frost foruden butikken i Wien også et<br />
agentur med forhandlere rundt om i Østrig.<br />
"Østrigerne køber gerne mærkevarer. En<br />
stor del af vores kunder er fra det øvre segment,<br />
for eksempel akademikere, læger og<br />
advokater, men vi har også en række udenlandske<br />
kunder fra de mange internationale<br />
organisationer, som har base her i Wien. Du<br />
har i Wien hele FN-byen samt organisationer<br />
som OECD og OPEC."<br />
Kræver mod og udholdenhed<br />
For Michael Frost og Scandinavian Design<br />
House har det imidlertid også været hårdt<br />
arbejde at få hul på det østrigske marked.<br />
"Det har krævet mod og udholdenhed. I<br />
begyndelsen var det også svært at overbevise<br />
de østrigske forhandlere om konceptet. De<br />
købte kun en lille del af sortimentet, og det gav<br />
ikke kunderne indsigt i konceptets helhed."<br />
Michael Frost peger også på markedsføring<br />
som en vigtig parameter i Østrig.<br />
"I Danmark er vi gode til at producere kvalitetsvarer,<br />
men man fortæller ikke meget om<br />
det gennem markedsføringen i udlandet. For<br />
os har det blandt andet været vigtigt at få de<br />
36<br />
Michael Frost, indehaver af Scandinavian Design House i Wien:<br />
"Det seneste års tid, hvor fi nanskrise har præget overskrifterne, har vi haft en fremgang i omsætningen på<br />
20-25 procent. Vi har en rigtig god udvikling i Wien og oplever stigende interesse for det danske designkoncept."<br />
østrigske livsstilsmagasiner i tale, hvilket er<br />
lykkedes rigtigt godt. Vi har også gjort meget<br />
ud af at bruge vores lokaler som showroom<br />
for arrangementer og events – også for private<br />
virksomheder. For eksempel har nordiske<br />
selskaber som Volvo, SAS og Finnair<br />
holdt arrangementer her i vores showroom.<br />
Gennem netværk skabes kontakter, og når<br />
kræfterne slås sammen, er det ofte nemme-<br />
re at tiltrække fl ere interessenter," pointerer<br />
Michael Frost.<br />
Han råder også danske virksomheder, der<br />
vil ind på det østrigske marked, til at huske<br />
markedsføringsmateriale på tysk.<br />
"Der tales altså tysk i Østrig, og man skal<br />
have sit materiale på tysk – og korrekt og<br />
gennemarbejdet tysk."
Stabil fremgang for Danfoss i Østrig<br />
Efter nogle år med en østrigsk partner gik Danfoss<br />
i 1989 ind på det østrigske marked med en afdeling<br />
i Wien. Siden januar 2000 har virksomheden<br />
haft sit østrigske hovedsæde i en større kontorbygning<br />
med 60 medarbejdere i Guntramsdorf, en halv<br />
times kørsel fra Wien.<br />
Set over de seneste fem år er omsætningen for<br />
Danfoss mere end fordoblet på det østrigske marked,<br />
heraf skyldes mere end halvdelen virksomhedsopkøb<br />
og fusioner.<br />
I 2006 blev virksomheden Nopro Wärmesysteme<br />
GmbH i Steiermark købt af Danfoss og efterfølgende<br />
fusioneret med Danfoss GmbH. Lokationen,<br />
hvor man har en funderet viden om mindre biomasse-fjernvarmesystemer,<br />
har i dag cirka 35 medarbejdere.<br />
I Salzburg har Danfoss ligeledes et mindre<br />
kontor med fi re medarbejdere, der beskæftiger<br />
sig med salg af gulvvarmeprodukter.<br />
Finanskrisen har ikke ramt Danfoss’ aktiviteter<br />
i Østrig så hårdt. Det er dog forskelligt fra forretningsområde<br />
til forretningsområde. Inden for køle-<br />
og industrielle komponenter har Danfoss i det<br />
senere år oplevet en mindre tilbagegang i omsætningen,<br />
men det opvejes omtrent af en fortsat<br />
fremgang inden for varmeområdet.<br />
"Det er lykkedes os at sænke omkostningerne<br />
til det lidt lavere omsætningsniveau uden drastiske<br />
ændringer i vores organisation," siger administrerende<br />
direktør for Danfoss i Østrig, Susanne<br />
Schmidt-Henriksen.<br />
Danfoss Østrig har en fælles struktur for logistik<br />
og ordrehåndtering med resten af det tysktalende<br />
område.<br />
“Østrig har traditionelt haft en meget stabil og<br />
dynamisk økonomi. Størrelsesmæssigt er Østrig<br />
og Danmark meget lig hinanden, og kendetegnende<br />
for begge lande er det høje antal små og<br />
mellemstore virksomheder. Det høje niveau for<br />
den tekniske knowhow i både Danmark og Østrig<br />
åbner døre for samarbejde mellem matchende<br />
virksomheder," siger Susanne Schmidt-Henriksen.<br />
Forretningsrejsen til Polen har aldrig været nærmere!<br />
LOT Polish Airlines tilbyder hurtig og bekvem rejse fra København<br />
til Warszawa samt de øvrige destinationer i Polen.<br />
Flyv med LOT Polish Airlines - det bedst kendte luftfartselskab<br />
i Østeuropa - kom nærmere Polen og dine forretningsforbindelser.<br />
www.lot.com<br />
Susanne Schmidt-Henriksen, administrerende<br />
direktør for Danfoss i Østrig:<br />
"Det høje niveau for den teknologiske<br />
knowhow i både Danmark og Østrig<br />
åbner døre for samarbejde mellem<br />
matchende virksomheder."<br />
37<br />
Rece_prasa_Dania 178x135.indd 1 25-03-09 12:28:09
tjekkiet<br />
oplagt til<br />
produktion<br />
Den tjekkiske bilindustri er et lokomotiv i landets industri. Selvom den globale automobilsektor er hårdt ramt af den globale krise, er den tjekkiske bilindustri<br />
ikke så hårdt ramt som for eksempel de store bilkoncerner i USA. Den afgørende faktor for den tjekkiske bilindustri har været indførelsen af skrotpræmie i mange<br />
EU-lande. Både Skoda, Hyundai, Peugeot, Toyota og Citroen producerer nu på fabrikkerne seks dage om ugen, og Skoda har sågar skullet hyre slovakiske VWmedarbejdere,<br />
da bilfabrikken i Mlada Boleslav (billedet) har manglet arbejdskraft.<br />
38<br />
En central placering i Europa, billig produktion af høj kvalitet samt et stadig stigende<br />
fokus på forskning og udvikling gør Tjekkiet til en god base for produktion og<br />
afsætning i Central- og Østeuropa. Et voksende antal danske virksomheder har fået<br />
øjnene op for mulighederne i Tjekkiet, der, trods fi nanskrise, fortsat er en af Europas<br />
mest dynamiske økonomier. Om end privatforbruget er bremset op, rummer Tjekkiet<br />
også muligheder på afsætningssiden.<br />
foto: epa/scanpix
af claus clausen<br />
Floden Vltava fl yder langsomt under Karlsbroen<br />
i Tjekkiets hovedstad Prag, mens sensommersolen<br />
kaster dagens sidste stråler<br />
på byens markante og smukt belyste bygninger.<br />
Få europæiske hovedstæder kan byde<br />
på samme eventyrlige stemning som Prag.<br />
Man mærker historiens vingesus, samtidig<br />
med at man befi nder sig midt i en dynamisk<br />
storby. På mange måder er Prag et symbol<br />
på Tjekkiets hastige udvikling siden den tjekkiske<br />
fl øjlsrevolution i 1989. En talemåde<br />
siger, at der i Prag og Tjekkiet som sådan er<br />
sket mere de sidste 20 år end de foregående<br />
40 år.<br />
Tjekkiet har historisk set været en af de<br />
mest udviklede og industrialiserede økonomier<br />
i Central- og Østeuropa. Landets industrielle<br />
tradition kan dateres tilbage til det<br />
19. århundrede, da Bøhmen og Mähren var<br />
industrielt centrum i det østrig-ungarske<br />
rige. Erhvervsstrukturen er endnu i vore<br />
dage domineret af produktionsvirksomheder.<br />
Effektive økonomiske reformer og investeringer<br />
fra udlandet har givet Tjekkiet en dynamisk<br />
markedsøkonomi, og siden slutningen<br />
af 1990’erne har lave produktionsomkostninger,<br />
veluddannet arbejdskraft samt attraktive<br />
investeringsincitamenter gjort Tjekkiet<br />
tiltrækkende for udenlandske investorer. I<br />
en årrække har Tjekkiet haft årlige vækstrater<br />
på 5-6 procent og har fået status som det<br />
mest stabile marked i de nye EU-lande.<br />
Stigende dansk interesse<br />
På den danske ambassade i Prag melder<br />
handelsafdelingen om en stigende interesse<br />
for Tjekkiet hos dansk erhvervsliv både i forhold<br />
til eksport og sourcingmuligheder.<br />
"Flere og fl ere danske virksomheder får<br />
øjnene op for mulighederne i Tjekkiet. På<br />
eksportsiden ser vi især muligheder for<br />
afsætning til detailsektoren, maskiner til<br />
industri- og landbrugssektoren samt energi-<br />
og miljøteknologi. Produktionen er billig<br />
i Tjekkiet, og samtidig er kvaliteten af arbejdet<br />
meget høj. Tjekkiske virksomheder har<br />
en lang industritradition med særlige kompetencer<br />
inden for softwaredevelopment, fi nmekanik,<br />
metalforarbejdning, elektronik og<br />
plast. Den højere levestandard har bevirket,<br />
at stadig fl ere forbrugere værdsætter designmøbler<br />
og design i det hele taget. Tjekkiet<br />
har en meget veluddannet befolkning og<br />
uddanner for eksempel hvert år godt 7.000<br />
ingeniører. Her er over 64 universiteter. Flere<br />
og fl ere udenlandske virksomheder lægger<br />
deres forsknings- og udviklingsafdelinger i<br />
Tjekket," siger Jana Blazkova, eksportrådgiver<br />
i handelsafdelingen på ambassaden.<br />
Krise begynder at kradse<br />
I dag er knap 70 danske virksomheder etableret<br />
i Tjekkiet med salgs- eller produktionsfi<br />
lialer. Gennem de seneste ti år er Danmarks<br />
eksport til Tjekkiet vokset støt. Tjekkiet aftog<br />
i 2008 lidt under 1 procent af den danske eksport,<br />
hvilket placerer Tjekkiet som nr. 17 på<br />
listen over Danmarks største eksportmarkeder.<br />
Tjekkiet, der indtil nu kun har været mildt<br />
ramt af fi nanskrisen, ser dog ud til i 2009 at<br />
blive hårdere ramt. Bruttonationalproduktet<br />
forventes at falde med omkring 3,5 procent,<br />
og underskuddet på de offentlige fi nanser<br />
forventes at stige. Tjekkiets meget åbne økonomi<br />
har ikke undgået at kunne blive påvirket<br />
at den globale recession. Cirka 80 procent<br />
af bruttonationalproduktet er skabt af<br />
eksport, og specielt svingninger på andre<br />
markeder i Eurozonen har betydet direkte<br />
konsekvenser for Tjekkiets økonomi.<br />
"Det er specielt kritisk i forhold til Tyskland,<br />
som er nøglepartneren for de tjekkiske<br />
selskaber. Tyskland importerer 30 procent af<br />
Tjekkiets eksport og er dermed den største<br />
aftager af Tjekkiets varer, mens 60 procent<br />
af den samlede eksport går til hele Eurozonen,"<br />
siger Jana Blazkova.<br />
Bilindustrien et lokomotiv<br />
Den tjekkiske bilindustri er et lokomotiv i landets<br />
industri. Selvom den globale automobilsektor<br />
er hårdt ramt af den globale krise, er<br />
den tjekkiske bilindustri ikke så hårdt ramt<br />
som for eksempel de store bilkoncerner i<br />
USA. Den afgørende faktor for den tjekkiske<br />
bilindustri har været indførelsen af skrotpræmie<br />
i mange EU-lande. Både Skoda, Hyundai,<br />
Peugeot, Toyota og Citroen producerer nu på<br />
fabrikkerne seks dage om ugen, og Skoda<br />
har sågar skullet hyre slovakiske VW-medarbejdere,<br />
da bilfabrikken i Mlada Boleslav en<br />
stor del af foråret og sommeren har manglet<br />
arbejdskraft. Alligevel har Skoda bilfabrikkerne<br />
i år produceret 10 procent mindre biler<br />
end i tilsvarende periode i 2008.<br />
Til december ophører skrotpræmien imidlertid<br />
i fl ere europæiske lande. I denne forbindelse<br />
regner især Skodafabrikkerne med<br />
en nedgang i produktionen, men tallet er<br />
svært at estimere. De tjekkiske socialdemokrater<br />
har i lang tid kæmpet for at indføre<br />
skrotpræmien også i Tjekkiet, men indtil nu<br />
forgæves.<br />
I dagligdagen viser krisen sig ved færre<br />
hotel- og restaurantbesøg samt billigere<br />
indkøb i supermarkederne. De store kæder<br />
Ole E. Moesby, Danmarks ambassadør i Tjekkiet:<br />
"Den lave kurs på den tjekkiske møntfod, Korunaen,<br />
er indtil videre faldet ud til Tjekkiets fordel,<br />
da landet i eksportmæssig sammenhæng er blevet<br />
mere konkurrencedygtig."<br />
Albert og Hypernova har nedlagt en del af<br />
deres butikker.<br />
"De grupper af befolkningen, der har særlig<br />
risiko for at blive arbejdsløse, er mere tilbageholdende<br />
med at bruge penge. Detailsalget<br />
er generelt set også faldet en del i<br />
forhold til tidligere år. Folk udskyder også<br />
deres huskøb, idet de mener, at prisen på<br />
ejendomme vil falde. I det store og hele lever<br />
en tjekkisk gennemsnitsfamilie, der ikke har<br />
oplevet pludselige fyringer, dog på samme<br />
måde som sidste år. De tager stadig på ferie<br />
i udlandet og har råd til at passe deres fritidsaktiviteter,"<br />
siger Jana Blazkova.<br />
Politiske initiativer<br />
Den tjekkiske regering er fremkommet med<br />
foranstaltninger til at sætte skub i økonomien,<br />
blandt andet hurtigere afskrivningsregler<br />
for selskaber ved anskaffelse af nye biler<br />
og pc’er. Man vil sænke momsen i hotel- og<br />
restaurationsbranchen, og give tilskud til<br />
omskoling og videreuddannelse af medarbej-<br />
7.000 NYE TJEKKISKE<br />
INGENIØRER HVERT ÅR<br />
83.977 (december 2008) er lige nu i gang<br />
med en universitetsuddannelse i tekniske<br />
fag. Hvert år uddanner landet 18.000 tekniske<br />
kandidater, heraf 7.000 ingeniører.<br />
39
tjekkiet<br />
Karlsbroen i Prag. Som en lille åben økonomi i hjertet<br />
af Europa har Tjekkiets økonomiske vækst været<br />
stærkt påvirket af efterspørgslen på tjekkiske varer<br />
og tilstrømningen af udenlandske investeringer.<br />
dere. Regeringen har også lettet garantier for<br />
eksportkreditter.<br />
"En række lovforslag er yderligere ved at<br />
blive behandlet i det tjekkiske parlament,<br />
hvor koalitionspartierne forhandler om en<br />
samlet anti-krise pakke. De overordnede mål<br />
er at skabe mere tillid i banksektoren, stimulere<br />
den hjemlige efterspørgsel og gøre forretningsklimaet<br />
lettere for virksomheder. Den<br />
tjekkiske nationalbank har peget på, at landets<br />
banker er i en enestående stabil position.<br />
Det kan både tilskrives den konservative<br />
udlånspolitik, de tjekkiske banker har ført,<br />
bankernes stabile niveau af gebyrer og kurtager<br />
samt lave driftsomkostninger," siger Ole<br />
E. Moesby, Danmarks ambassadør i Tjekkiet.<br />
Tjekkiet blev ellers af blandt andet kreditvurderingsinstituttet<br />
Moody’s slået i hartkorn<br />
med mange andre Central- og Østeuropæiske<br />
lande, der er i store fi nansielle problemer.<br />
"Hvis man sammenligner Tjekkiets fi nansielle<br />
situation med andre lande, så er Tjekkiets<br />
store fordel, at landet har taget meget<br />
få lån i udenlandske valutaer. Husholdninger<br />
i for eksempel Letland og Ungarn har taget<br />
store lån i udenlandske valutaer – i særdeleshed<br />
schweizerfranc – da renten i disse<br />
valutaer var lavere end i deres egen valuta.<br />
Mange af husholdningerne havde imidlertid<br />
sat sig for hårdt og er kommet i store<br />
økonomiske problemer, efter at kursen på<br />
40<br />
foto: masterfile/scanpix<br />
schweizerfranc og euro er steget og værdien<br />
af deres egen valuta er faldet. Dette er ikke<br />
et problem i Tjekkiet, hvor husholdningernes<br />
låntagning kun udgør 0,1 procent af den<br />
samlede låntagning," siger Ole E. Moesby.<br />
Størstedelen af de tjekkiske banker oplever<br />
da heller ikke de samme likviditetsproblemer,<br />
som mange vestlige banker gør. De største<br />
långivere er placeret i en god likviditetsmæssig<br />
situation, idet de har været relativt tilbageholdende<br />
med at låne penge ud. De er derfor<br />
ikke afhængige af kortfristet fi nansiering<br />
fra det internationale banksystem.<br />
Pengepolitik<br />
Den tjekkiske nationalbank er primært fokuseret<br />
på at bekæmpe infl ation. Infl ationsmålet<br />
for 2009 ligger på tre procent og to procent<br />
i 2010. Som svar på den økonomiske<br />
recession har nationalbanken i sommeren<br />
2008 besluttet at forlade den stramme pengepolitik<br />
til fordel for en ekspansiv pengepolitik.<br />
Nationalbanken har i alt sænket renten<br />
2,50 procent fra august 2008 til i dag, så<br />
den nu ligger på 1,25 procent. Den ændrede<br />
pengepolitik har ført til, at den tjekkiske<br />
møntfod, korunaen er faldet en del, siden<br />
den i slutningen af juni 2008 nåede en historisk<br />
høj værdi. Men nu på det seneste er den<br />
tjekkiske valuta steget til det samme niveau<br />
som sidste år.<br />
"Den lave kurs er indtil videre faldet ud til<br />
Tjekkiets fordel, da landet i eksportmæssig<br />
sammenhæng er blevet mere konkurrencedygtig.<br />
Nationalbanken frygter imidlertid, at<br />
infl ationen kan stige kraftigt, hvis korunaen<br />
falder yderligere," siger Ole E. Moesby.<br />
På trods af den økonomiske krise kan<br />
Tjekkiet stadig tilbyde rigtigt mange muligheder<br />
for danske virksomheder.<br />
"Krisen har betydet, at de danske virksomheder<br />
nu har bedre mulighed for at<br />
rekruttere arbejdskraft end tidligere, hvor<br />
det har været svært i enkelte brancher, især<br />
IT. Tjekkerne begynder også at være mere<br />
mobile, de er nu villige til at fl ytte efter et<br />
godt job, hvilket var næsten umuligt, indtil<br />
krisen indtrådte. Det er også billigere at<br />
etablere sig. I Tjekkiet er der en del greenfi<br />
elds og miljøgodkendte brownfi elds til<br />
rådighed, og prisen på udlejning af kontorfaciliteter<br />
er gået en lille smule ned," siger<br />
Jana Blazkova.<br />
Generelt er det selskaber, der beskæftiger<br />
sig med research & development, der har de<br />
bedste muligheder i Tjekkiet. Landet råder<br />
over rigtig mange videnskabsparker og business<br />
incubators, hvor de danske selskaber<br />
med støtten fra den tjekkiske stat kan etableres.<br />
Men også danske produktionsvirksomheder<br />
med innovative ideer kan skabe sig<br />
succes i Tjekkiet.<br />
Jana Blazkova peger på, at danske virksomheder<br />
har en god platform i Tjekkiet.<br />
"Tjekkerne kan helt grundlæggende godt<br />
lide danskere og Danmark og føler, at de har<br />
meget tilfælles med danskerne. Det gælder<br />
for eksempel humor, kultur og livssyn. Også<br />
den vej rundt er Tjekkiet en oplagt destination<br />
for danske virksomheder."<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Prag<br />
Tlf.: + 420 257 531 600<br />
E-mail: prgamb@um.dk<br />
www.ambprag.um.dk<br />
Handelsafdelingen på den danske ambassade i Prag består af til venstre Jana Blazkova, eksportrådgiver<br />
med ansvar for IT, design og sundhedsområdet samt Alice Trakalova, eksportrådgiver med ansvar for<br />
miljø, energi og byggebranchen.
Videnparker gode for mindre,<br />
Et førende it-marked<br />
innovative virksomheder Tjekkiet er i øjeblikket et af de førende it-markeder<br />
i Central- og Østeuropa, med et betydeligt<br />
vækstpotentiale inden for softwareudvik-<br />
af claus clausen<br />
Som mindre virksomhed kan det være svært<br />
at overskue muligheder og udfordringer ved<br />
etablering på et nyt marked. Er man en mindre,<br />
højteknologisk virksomhed, kan det<br />
imidlertid være en stor fordel at gå efter<br />
etablering i en videnpark. Sådan lyder budskabet<br />
fra konsulentvirksomheden PDM<br />
Technology, der producerer software til<br />
industriproduktion. For tre år siden etablerede<br />
virksomheden sig i en videnpark i den<br />
tjekkiske by Pilsen.<br />
"Som andre IT-virksomheder har vi også<br />
været nødt til at kigge på vores omkostningsstruktur.<br />
Vi kom hurtigt frem til, at<br />
vi måtte lægge en del af vores aktiviteter<br />
til udlandet. Til at begynde med var det<br />
lande som Ukraine, Vietnam, Kina, Indien<br />
og Rumænien, der var i vores overvejelser,<br />
men via en dansk samarbejdspartner blev<br />
vi opmærksomme på mulighederne i Tjekkiet.<br />
Beliggenheden midt i Europa er god,<br />
Tjekkiet har masser af ingeniører og innovative<br />
miljøer på universiteterne," siger Jørgen<br />
Støttrup Schiønning Larsen, administrerende<br />
direktør i PDM Technology.<br />
Ingeniør-byen Pilsen<br />
Med assistance fra den danske ambassade<br />
i Prag fandt PDM Technology frem til, at en<br />
videnpark i Pilsen kunne være interessant i<br />
forhold til etablering. PDM Technology, der i<br />
Aalborg er etableret i NOVI forskerpark med<br />
otte mand, tog skridtet og lejede sig ind i<br />
videnparken i Pilsen. Med hjælp fra ambassaden<br />
fi k man rekrutteret tre ingeniører,<br />
herunder en daglig leder.<br />
"Pilsen er en rigtig ingeniør-by og har<br />
lange traditioner for industriproduktion med<br />
blandt andet bil- og togindustri, produktion<br />
af generatorer og knowhow i forhold til<br />
kraftværker. Det er dét helt rigtige sted at<br />
være for os, der jo lever af at udvikle software<br />
til industriproduktion. Samtidig er vi<br />
meget tæt på Tyskland, som er vores nøglemarked,<br />
og i køreafstand af andre, for os,<br />
interessante markeder. Inden for en radius<br />
af 500 kilometer har vi Østeuropa, Nord-<br />
Italien og Benelux. Vi er ekstremt glade for<br />
vores set-up i Tjekkiet," siger Jørgen Støttrup<br />
Schiønning Larsen.<br />
Jørgen Støttrup Schiønning Larsen, administreling,<br />
it, telekommunikation og elektronik.<br />
"Danske virksomheder kan nyde fordel<br />
af at outsource deres aktiviteter til Tjekkiet,<br />
da mange tjekkiske virksomheder er vant til<br />
at servicere internationale kunder med krav<br />
om kvalitetsløsninger og effektivitet. Ifølge<br />
en undersøgelse udført af Economist Intelligence<br />
Unit er Tjekkiet det tredjebedste sted i<br />
verden at opstarte ny forretning. Det skyldes<br />
en kombination af relativt lave omkostninger<br />
til arbejdskraft, veluddannet arbejdskraft, et<br />
attraktivt businessklima og den centrale placering<br />
i Europa," siger Jana Blazkova, leder af<br />
handelsafdelingen på den danske ambassade<br />
i Prag.<br />
Mange af de tekniske universiteter har<br />
opstartet forskerparker og business-inkubarende<br />
direktør i PDM Technology:<br />
torer, hvilket er specielt interessant for soft-<br />
"En lille virksomhed har ofte brug for at blive<br />
ware-udviklingsvirksomheder, som ønsker at<br />
pakket lidt ind, hvis man skal starte op i udlan- etablere sig. Udviklingen af forskerparker og<br />
det. For os har det været afgørende, at vi har<br />
business-inkubatorer bliver støttet økonomisk<br />
kunnet trække på den danske ambassade i Prag, af midler fra både den tjekkiske regering og fra<br />
og at vi har mødt meget stor hjælpsomhed i<br />
EU. Der er et tæt samarbejde med studerende<br />
videnparken i Pilsen."<br />
fra tekniske universiteter, der involverer sig i<br />
virksomhedernes R&D (forskning og udvikling,<br />
Godt at blive pakket ind<br />
Hvide kitler, red.), og og hårnet det anvendte er standardudstyr sprog i it for og medarbejsoftwareudderne på Færch Plast. Hver dag vikling produceres er engelsk. i snit I 800.000 løbet af emballager de sidste to til år har<br />
Jørgen Støttrup Schiønning fødevarer Larsen opfordrer på fabrikken i den it tjekkiske og softwaresektoren by Liberec. oplevet fortsat vækst i<br />
andre mindre højteknologiske virksomhe- Tjekkiet. Nye virksomheder har etableret sig på<br />
der til at tænke videnparker ind i, hvis man det tjekkiske marked, og de virksomheder, der<br />
overvejer etablering i udlandet.<br />
allerede var etableret, er fortsat med at udvide<br />
"En lille virksomhed har ofte brug for at driften.<br />
blive pakket lidt ind, hvis man skal starte<br />
"Især forventes software og it service mar-<br />
op i udlandet. For os har det været afgørenkedet at vokse betydeligt i 2009 og derefter,<br />
de, at vi har kunnet trække på den danske mens markedet for telekommunikation og net-<br />
ambassade i Prag, og at vi har mødt meget værksudstyr vil vokse støt, dog på et lavere<br />
stor hjælpsomhed i videnparken i Pilsen," niveau," siger Jana Blazkova.<br />
siger Jørgen Støttrup Schiønning Larsen.<br />
I 2008 var der for eksempel kun 48 procent<br />
Udover at de danske ambassader rundt af tjekkerne, der havde computer, hvilket er en<br />
om i verden kan hjælpe mindre, højtek-<br />
anelse over EU gennemsnittet. Dette tal forvennologiske<br />
virksomheder med at analysere tes at stige kraftigt, så der i 2013 vil være op til<br />
markedsmulighederne, har Danmarks Eks- 67 procent af tjekkerne, som har computer.<br />
portråd, Udenrigsministeriet, også skræd-<br />
Visse områder inden for it og kommunikadersyede<br />
tilbud til de innovative virksomhetion i Tjekkiet lever stadig ikke helt op til EUder.<br />
Blandt andet programmet Born Global, standarden, og nye initiativer der skal lette<br />
der har til formål at hjælpe små innovative adgang til computere og implementering af it<br />
vækstvirksomheder inden for it, biotek samt<br />
sundhed og medico med at udnytte deres<br />
er på vej i forhold til skoler og sundhedsvæsen.<br />
globale potentiale. Endvidere har Danmarks yderligere information<br />
Eksportråd, Udenrigsministeriet og Viden- Den danske ambassade i Prag<br />
skabsministeriet åbnet innovationscentre i Tlf.: + 420 257 531 600<br />
Silicon Valley, Shanghai og München. Disse E-mail: prgamb@um.dk<br />
centre har også inkubator-ordninger for<br />
mindre, innovative virksomheder.<br />
www.ambprag.um.dk<br />
41
tjekkiet<br />
Tror på markedet i<br />
Mellemeuropa<br />
For Færch Plast, der producerer fødevareemballage, har der været fl ere grunde til at<br />
etablere en ny fabrik i Tjekkiet: Lavere lønomkostninger, skattefordele samt produktion<br />
tæt på vigtige nøglemarkeder. Endelig tror koncernen også på, at markederne i<br />
Mellemeuropa, trods fi nanskrise, på den lange bane bliver lukrative.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Som kæmpemæssige runde halmballer står<br />
plastfolien i meterhøje stabler i den 8.800<br />
kvadratmeter store lagerbygning på Færch<br />
Plasts fabrik i den tjekkiske by Liberec cirka<br />
30 kilometer fra den tyske grænse. Fra lageret<br />
føres de op til 1.400 kg tunge plastruller videre<br />
til fabrikkens maskiner, såkaldte termoforme,<br />
som udstanser plastfolien til fødevareemballage.<br />
Hver dag bliver det til godt 800<br />
42<br />
tusinde stykker fødevareemballage, der bruges<br />
i for eksempel detailhandlen til færdigretter,<br />
fersk kød, kolde fødevarer og snacks.<br />
"Med fabrikken her i Tjekket har vi kunnet<br />
udvide produktionen med 15-20 procent, og<br />
samtidig kan vi producere tættere på vores<br />
kunder uden for Norden. Det er især Tyskland,<br />
Beneluxlandene, Frankrig, Schweiz<br />
og Østrig. Foruden at vi kommer tættere på<br />
vores nøglemarkeder, bliver vi også mere<br />
konkurrencedygtige på grund af det lavere<br />
lønniveau. Vi sparer i Tjekkiet cirka 50-70<br />
procent på lønomkostningerne, og samtidig<br />
har du i Tjekkiet en meget stabil produktion.<br />
Endelig har vi også en skattefordel, der betyder,<br />
at vi kan få skattefrihed svarende til 48<br />
procent af en del af den investering, som vi<br />
har foretaget i Tjekkiet," siger Anders Torbjørn<br />
Jensen, General Manager på Færchs<br />
fabrik i Tjekkiet.<br />
Foruden fabrikken i Tjekkiet, der beskæftiger<br />
60 mand, har Færch Plast også en fabrik
i Holstebro, og i alt er der cirka 500 ansatte.<br />
I Tjekkiet står man for cirka 15-20 procent af<br />
virksomhedens samlede produktion på årligt<br />
1,7 milliarder bakker, hvilket i 2008 gav en<br />
samlet omsætning på 927 millioner kroner.<br />
Af virksomhedens produktion går godt 86<br />
procent til eksport.<br />
Investerede 200 millioner<br />
Færch Plast åbnede fabrikken i Tjekkiet i<br />
2008 efter en investering på 200 millioner<br />
kroner.<br />
Forud var gået et grundigt researcharbejde,<br />
hvor topdirektionen i Færch Plast tog en stor<br />
runde til Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.<br />
Det blev Tjekkiet og Slovakiet, der stod tilbage,<br />
og med assistance fra handelsafdelingerne<br />
på de danske ambassader i Tjekkiet og<br />
Slovakiet blev der gennemført markedsundersøgelser.<br />
Derudover havde man i Tjekkiet<br />
også sparring fra Czechinvest under det tjekkiske<br />
industri- og handelsministerium. Efter<br />
fl ere gange at have besøgt industrizoner i<br />
Tjekkiet og Slovakiet besluttede Færch Plast<br />
sig for at etablere fabrik i Liberec.<br />
"Man kunne have lagt produktionen andre<br />
steder, hvor omkostningerne var endnu lavere,<br />
men så ville transporten have været dyrere<br />
og produktionen mere usikker. Tjekkiet<br />
har en stor fordel i forhold til transport; ikke<br />
mindst ligger Liberec tæt på Tyskland, Østrig<br />
og Schweiz," siger Anders Torbjørn Jensen.<br />
Finanskrisen kan mærkes<br />
Færch Plast har også mærket til fi nanskrisen,<br />
og der er sket en medarbejderreduktion på<br />
50 medarbejdere i Holstebro samt en medarbejderreduktion<br />
på 12-15 medarbejdere i<br />
Tjekkiet.<br />
"Vi mærker også krisen, men er dog ikke<br />
hårdt ramt på samme måde som mange<br />
andre. Uanset om der er krise eller ej, spiser<br />
folk fortsat mad, og derfor er der stabil efterspørgsel<br />
på emballage. Vores salg er som<br />
sådan ikke reduceret, men omsætningen er<br />
alligevel faldet. Især på valutakurserne har<br />
fi nanskrisen negative konsekvenser for os.<br />
Ikke mindst i forhold til det engelske pund,<br />
da England er et stort vigtigt marked for os.<br />
Vi oplever også øget prispres i markedet, og<br />
samtidig forlanger kunderne også prisreduktioner<br />
på grund af faldende råvarepriser. Vi<br />
oplever også, at kunder afl yser nye projekter,<br />
fordi deres villighed til investering i nye<br />
værktøjer er mindre på grund af fi nanskrisen,"<br />
siger Anders Torbjørn Jensen.<br />
Da fabrikken i Tjekkiet blev opført, var en<br />
Masterplan også klar for ekspansion. Fabrikken<br />
i Liberec er på 13.500 kvadratmeter sammenholdt<br />
med 46.000 kvadratmeter i Holstebro.<br />
Men grunden i Tjekkiet er på 100.000<br />
kvadratmeter, og planen var, at der i løbet af<br />
et år efter åbningen af fabrikken skulle udvides<br />
med en tilbygning.<br />
"Udvidelsen kommer ikke til at foregå så<br />
hurtigt, som det var planlagt. Vi forventer at<br />
genoptage vores oprindelige Masterplan om<br />
ét til to år. Vi har cirka 30 procent af den størrelse<br />
hernede, som vi på sigt gerne vil have."<br />
Skal nok komme…<br />
For Færch Plast er fabrikken i Tjekkiet også<br />
en ambition om på sigt at komme ind på<br />
markederne i Sydeuropa samt øge omsætningen<br />
i Østeuropa.<br />
"I øjeblikket er fokus at komme op i gear<br />
i Mellemeuropa og få et bedre salg på de<br />
eksisterende markeder. Der fokuseres sideløbende<br />
på nye markeder især i Østeuropa.<br />
Det skal nok komme, vi tror på, at der er et<br />
enormt potentiale i markederne i Øst- samt<br />
Sydeuropa."<br />
Anders Torbjørn Jensen, General Manager på<br />
Færchs fabrik i Tjekkiet:<br />
"Foruden at vi kommer tættere på vores nøglemarkeder,<br />
bliver vi også mere konkurrencedygtige på<br />
grund af det lavere lønniveau. Vi sparer i Tjekkiet<br />
cirka 50-70 procent på lønomkostningerne, og samtidig<br />
har du i Tjekkiet en meget stabil produktion."<br />
43
tjekkiet<br />
Tjekkiet rummer muligheder for designbranchen<br />
Krise eller ej – kvalitet og design vinder indpas<br />
i det tjekkiske forbrugsmønster. Og danske<br />
virksomheder kan nå at hoppe med på vognen.<br />
De førende udenlandske møbel-, tøj- og<br />
designselskaber etablerer sig i Tjekkiet med<br />
butikker, og der er en god chance for danske<br />
selskaber, der i øjeblikket taber markeder<br />
andre steder. Ambassaden planlægger i 2010<br />
at lave fl ere joint-export-promotions for netop<br />
dansk design- møbel- og modebranchen. I Prag<br />
er der mulighed for at vise dansk design og<br />
mode på begivenheder, der fi nder sted på cirka<br />
60 gallerier.<br />
Møbler<br />
Det tjekkiske møbelmarked kan tilbyde gode<br />
muligheder for danske virksomheder i fremtiden.<br />
Efterspørgslen efter møbler er vokset i<br />
takt med stigende levestandard i Tjekkiet, og<br />
tendensen ser generelt set ud til at fortsætte<br />
i de kommende år – selvom den globale økonomiske<br />
recession sætter en dæmper på forbruget<br />
i år.<br />
"Upper level" møbelsegment er kommet<br />
for at blive i Tjekkiet. Og her kan de danske<br />
selskaber med fordel gøre sig gældende –<br />
specielt hvis de store eksportmarkeder som<br />
Storbritannien, Tyskland eller Sverige svigter.<br />
Nu er tiden inde til at præsentere de danske<br />
designmøbler på det tjekkiske marked.<br />
Når den verdensomspændende krise slutter,<br />
vil det være de produkter, som allerede er i<br />
de tjekkiske kunders bevidsthed, der vil opleve<br />
den største afsætning.<br />
Derfor skal de danske virksomheder især<br />
fokusere på opmærksomhedsskabende marketing-<br />
og PR-aktiviteter og bruge de tjekkiske<br />
opinionsdannere som trendsættere for<br />
danske møbler. En del PR-aktiviteter må derfor<br />
påregnes.<br />
Den danske møbelindustri eksporterede i<br />
2008 for 60,8 millioner kroner til Tjekkiet. Det<br />
er næsten en fordobling i forhold til år 2005,<br />
hvor eksporten lå på 33,5 millioner kroner.<br />
I en rapport lavet om den tjekkiske møbelindustri<br />
nævnes Danmark sammen med Kina,<br />
Polen og Tyskland som nogle af de mest<br />
dominerende udenlandske leverandører til<br />
det tjekkiske møbelmarked.<br />
Hård konkurrence<br />
Der er dog en stor konkurrence på det tjekkiske<br />
møbelmarked. Virksomhederne er en<br />
blanding af tjekkiske familiefi rmaer, grund-<br />
44<br />
lagt i begyndelsen af det tyvende århundrede,<br />
og multinationale selskaber såsom Ikea,<br />
Kika, SCONTO og Asko etc.<br />
Uanset om det drejer sig om upper level<br />
design furniture eller de lidt billigere, men<br />
designmæssigt spændende møbler, rådes<br />
danske selskaber til at målrette deres markedsføring<br />
til specielle målgrupper. Den stadig<br />
voksende middelklasse stiller sig ikke<br />
længere tilfreds med møbler med anonymt<br />
design, uanset hvor billige de ellers er.<br />
Det tjekkiske møbelmarked voksede i perioden<br />
2003 til 2007 i gennemsnit 5,5 procent per<br />
år. Dette kan blandt andet tilskrives den store<br />
vækst i tjekkernes levestandard de seneste par<br />
år. Tjekkernes levestand stiger samtidig, og<br />
den ventes snart at nå EU-gennemsnittet. Levestandarden<br />
i Prag ligger dog på 164 procent<br />
af EU-gennemsnittet. En anden nøglegrund til<br />
den stabile markedsvækst er, at tjekkernes forbrugsmønster<br />
langsomt har ændret sig. De er i<br />
dag mere tilbøjelige til at købe højkvalitetsprodukter<br />
med stilfuldt design, end de har været<br />
tidligere. Tendenserne viser også, at de har et<br />
behov for oftere at ændre indretning af hjemmet<br />
end tidligere.<br />
Incoma Research inddelte forbrugerne i fi re<br />
grupper, bedømt ud fra deres indkøbsvaner:<br />
1) De prisbevidste forbrugere (26 procent) – der<br />
hovedsageligt ser på prisen, når de køber ind<br />
2) De krævende konservative forbrugere<br />
(28 procent) – forbrugere med en smag for<br />
traditionelt design og god kvalitet<br />
3) Krævende designere (24 procent) – forbrugere<br />
hvis præferencer er orienteret mod<br />
moderne smag og som foretrækker fl ot<br />
design og god kvalitet.
4) Trendshopperne (22 procent) – denne<br />
gruppe består af yngre forbrugere, som er<br />
interesseret i det nyeste design uden at<br />
have råd til det.<br />
Hver anden tjekkiske husstand har, ifølge et<br />
studie lavet af Incoma Research, købt møbler<br />
eller andet inventar til boligen inden for de<br />
seneste tre år. Den typiske køber er mellem<br />
26 og 45 år gammel og har som regel middel<br />
eller over middel indkomst. At netop denne<br />
købestærke gruppe er den mest dominerende<br />
på møbelmarkedet, forklarer, hvorfor kvalitet,<br />
bearbejdning og design er blandt de ting, tjekkerne<br />
går efter, når de køber møbler. For kun<br />
25 procent af respondenterne er prisen den<br />
mest afgørende faktor, når de køber møbler.<br />
Design<br />
Design i Tjekkiet bliver mere og mere populær.<br />
Det er især de uddannede yngre mennesker,<br />
der interesserer sig for design. Deres<br />
levestandard vokser, og deres orientering bliver<br />
mere og mere global.<br />
Den bedste måde at stifte bekendtskab<br />
med det tjekkiske designmarked er at deltage<br />
på en af de betydelige udstillingsbegivenheder<br />
eller messer, der fi nder sted i Prag.<br />
Der er to attraktive begivenheder for<br />
design, møbler og mode, der med succes<br />
vender tilbage hvert år:<br />
1) Designblok<br />
En original designfestival, som fi nder sted<br />
hvert år i oktober.<br />
I 2008 deltog 77 selskaber, 37 modeskabere,<br />
næsten 100 designere, designstudier,<br />
skoler og gallerier. Udstillingerne forløb<br />
på 83 steder i hele Prag, og der blev gen-<br />
Stor messe for energibesparelses-, varme- og miljøsektoren<br />
Tjekkiet rummer gode muligheder for virksomheder<br />
i power engineering-, varme- og<br />
energibesparelsessektoren. Særlig interessant<br />
er også messen Pragotherm, der foregår<br />
fra d. 11.-14. februar 2010 på Prague Exhibitions<br />
område. Med hovedemner som varmesystemer,<br />
aircondition, kølemålinger, isolering<br />
og energibesparelsessystemer har messen<br />
altid været velbesøgt. Koblingen mellem<br />
reguleringsteknologi-, elektroteknologi- og<br />
gasindustrien er højt værdsat af såvel udstillere<br />
som besøgende.<br />
nemført 101 specielle aktiviteter. Inden for<br />
DESIGNBLOCK ´08 gennemførte man for<br />
første gang Designblok Fashion Week, som<br />
var en stor succes. Programmet i hele Prag<br />
havde 32.000 besøgende, og alene de store<br />
gallerier Superstudio Dox og Corso tiltrak<br />
18.000 gæster. Selve Designblok Fashion<br />
Week opnåede 9.500 besøgende.<br />
Den danske ambassade i Prag hjælper<br />
gerne danske virksomheder med at organisere<br />
deltagelse i festivalen.<br />
2) Art Interior<br />
En prestigefyldt messe med seminarer om<br />
moderne møbler, indretning, arkitektur og<br />
belysning.<br />
Denne begivenhed har pressens og TV’s<br />
bevågenhed. Messens workshops og seminarer<br />
er desuden velbesøgte. Det er et træfpunkt<br />
for både arkitekter, designere, importører,<br />
og kunder, der sætter stor pris på designprodukter.<br />
Her vil danske selskaber kunne træffe<br />
egnede samarbejdspartnere eller distributører<br />
og præsentere deres produkter.<br />
I år viste det svenske selskab Kinnarps<br />
a.s. møbler fra Fritz Hansen i Tjekkiet. Velux<br />
var en af sparringspartnerne, og projektets<br />
seriøsitet understreges af samarbejdet med<br />
Det tjekkiske Kulturministerium, Prags Magistrat,<br />
Handelskammeret og Arkitektbrancheforeningen.<br />
Blandt udenlandske selskaber/<br />
mærker kan nævnes Artemide, Acro Real,<br />
Lindstram, Disemo, Aparici, Cesare, Orsei,<br />
Delta Light, Erco lighting GmbH, Hagos, Hülsta,<br />
Ligne Roset, Miele, Siemens, Gessi,<br />
Offi m, Innex, Hästens, Silestone m.fl .<br />
Pragotherm er forbundet med messen Pragointerier<br />
– New Design Fairs. Begge messer<br />
er en fremragende mulighed for virksomheder<br />
til at præsentere, hvad der hører til det<br />
moderne liv.<br />
En anden mulighed er at besøge eller deltage<br />
i en samling af industrielle messer;<br />
nemlig "FOR WASTE", "FOR INDUSTRY",<br />
"FOR 3P" og "FOR SURFACE". Disse fi nder<br />
sted den 30. marts - 1. april 2010 i Prag,<br />
og moderne teknologier inden for disse tæt<br />
beslægtede sektorer er udstillet hér.<br />
Beklædning<br />
Andelen af tjekkiske kvinder interesseret i<br />
designertøj er steget fra to procent i 2008 til<br />
seks procent i 2009. Efterspørgslen på det<br />
tjekkiske marked er ikke kun drevet af tjekker<br />
men i høj grad også af de cirka seks millioner<br />
turister, der besøger landet hvert år.<br />
Russerne er den turistgruppe, der bruger<br />
fl est penge i Tjekkiet efterfulgt af japanerne.<br />
I dag er langt de fl este store mærker<br />
repræsenteret i Prag. Det gælder fx. Hermes,<br />
Versace, Cartier, Gucci, Luios Vuitton, Christian<br />
Dior, Salvatore Ferragamo, Burberry,<br />
Dolce & Gabbana, Prada, Bottega Veneta,<br />
Tod’s. Også konceptbutikker vinder frem med<br />
talrige designermærker, såsom Givenchy,<br />
Lanvin, Vanessa Bruno, Dior Homme, Balenciaga,<br />
Alexander McQueen and Chloe.<br />
De danske mærker som Jackpot/Cottonfi eld,<br />
Vero Moda, Jack and Jones og Eccosko har allerede<br />
vundet indpas på det tjekkiske marked.<br />
Det er især beklædningen i mellemprisklassen<br />
– der kendetegnes af høj kvalitet og<br />
spændende design – som har stort potentiale<br />
i Tjekkiet. Markedet for tekstil- og beklædningsgenstande<br />
er vokset støt de sidste tre år.<br />
Danske selskaber kan introducere deres<br />
modetøj på Designblok Modefestival, som<br />
fi nder sted hvert år i oktober i Prag. Der er<br />
en udvælgelsesproces, som sikrer Designblokkens<br />
kvalitet.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Prag<br />
Tlf.: + 420 257 531 600<br />
E-mail: prgamb@um.dk<br />
www.ambprag.um.dk<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Prag<br />
Eksportrådgiver Alice Trakalova<br />
Direkte tlf.: (+420) 257 531 600 / ext. 130<br />
Email: alitra@um.dk<br />
www.ambprag.um.dk<br />
45
tjekkiet<br />
210 tjekker er beskæftiget på B&Os fabrik i tjekkiske Koprivnice.<br />
B&O producerer og produktudvikler<br />
Efter at have tilbagelagt 10.000 kilometer i bus på markedsresearch<br />
i fi re lande besluttede B&O i 2004 at etablere produktion<br />
i Tjekkiet. Den tjekkiske produktion er siden hen blevet udvidet<br />
til også at omfatte produktudvikling.<br />
af claus clausen<br />
Ønsket om at fl ytte volumenproduktion var<br />
hovedårsagen til, at B&O i 2006 etablerede<br />
en ny fabrik i tjekkiske Koprivnice. Forud gik<br />
omfattende markedsundersøgelser, hvor B&O<br />
rejste rundt i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og<br />
Ungarn.<br />
"Vi fi k de danske ambassader i de fi re<br />
lande til at foretage markedsanalyser, hvorefter<br />
vi fulgte op med rundrejse. Vi tilbragte<br />
14 dage i bus, hvor vi tilbagelagde 10.000<br />
kilometer med besøg hos virksomheder,<br />
kommunekontorer, amtskontorer, uddannelsesinstitutioner<br />
og universiteter. Ud fra<br />
parametre som logistik, kompetencer og<br />
økonomi pegede retningen mod Tjekkiet og<br />
Slovakiet," siger Martin Wingaa, seniordirektør<br />
i B&O.<br />
46<br />
Dernæst tog B&O hul på en ny stor runde<br />
med besøg på 50 potentielle sites i Tjekkiet<br />
og Slovakiet. "For os var det vigtigt at etablere<br />
produktion i et område, hvor man havde<br />
teknisk knowhow og erfaring med lignende<br />
industri. Fra første færd i processen har det<br />
været altafgørende, at der kvalitetsmæssigt<br />
ikke må være forskel i forhold til produktionen<br />
i Danmark. Kunderne må ikke kunne<br />
mærke forskel på, at B&O også har produktion<br />
i udlandet. Det var et formuleret krav hos<br />
topledelsen i B&O, inden vi overhovedet gik<br />
i gang med at kigge på produktion uden for<br />
Danmarks grænser," siger Martin Wingaa.<br />
Ville have "greenfi eld"<br />
De 50 sites blev vurderet og opdelt i kategorier<br />
umiddelbart efter besøgene. Her spillede<br />
det også ind, at B&O ville have fat i<br />
i Tjekkiet<br />
en "greenfi eld", altså uberørt jord, hvor de<br />
kunne opbygge fabrikken fra bunden. Desuden<br />
ville den danske koncern gerne etablere<br />
sig i et område, hvor de også kunne få tilstrækkelig<br />
lokal politisk bevågenhed.<br />
Efter besøg i en række industrielle zoner<br />
endte B&O op med en bruttoliste på 6-8 sites<br />
fordelt på Tjekkiet og Slovakiet. Valget faldt<br />
som nævnt indledningsvis på byen Koprivnice<br />
i det nordøstlige Tjekkiet tæt ved Ostrava.<br />
"Det var her, vi bedst kunne løse vores<br />
opgave. Man havde i området også opbygget<br />
kompetencer og erfaringer, som kunne bruges<br />
i forhold til vores produktion. Med baggrund<br />
i tidligere industri har man i Koprivnice<br />
stor erfaring i at lave bevægelig mekanik,<br />
ligesom man fra våbenindustri har stor erfaring<br />
med fi nmekanik," forklarer Martin<br />
Wingaa.
Høj kvalitet<br />
Et halvt år efter beslutningen begyndte B&O<br />
produktion i en lejet, nyrenoveret hal. Til at<br />
begynde med var der tale om montageopgaver<br />
af radio, højtalere og fjernbetjeninger for<br />
de første cirka 100 tjekkiske medarbejdere.<br />
Opstarten forløb uden større problemer, men<br />
dog med en række udfordringer, som alle<br />
hurtigt blev løst, fortæller Martin Wingaa.<br />
"Vi var meget hurtigt oppe på samme kvalitetsniveau,<br />
som vi producerede i Danmark.<br />
Det er primært audioprodukterne (radio,<br />
red.), der bliver håndteret i Tjekkiet, mens tvdelen<br />
stadigvæk ligger i Struer."<br />
Halvandet år efter blev B&O´s egen fabrik<br />
opført på en 100.000 kvadratmeter stor grund<br />
i den industrielle zone i Koprivnice. I 2007<br />
etablerede B&O desuden i Tjekkiet en udviklingsgruppe<br />
på 25 ingeniører, som har fokus<br />
på produktudvikling.<br />
I Tjekkiet har B&O måttet reducere medarbejderstaben<br />
fra 250 til 210 mand i kølvandet på<br />
fi nanskrisen. Martin Wingaa er forsigtig optimistisk<br />
på spørgsmålet om, hvorvidt B&O<br />
mærker bedring i forhold til krisen.<br />
"Det ser ud til, at tingene begynder at have<br />
en bedrende trend. Men det er for tidligt at<br />
sige noget håndfast om udviklingen," siger<br />
Martin Wingaa.<br />
Martin Wingaa, seniordirektør i B&O:<br />
"Kunderne må ikke kunne mærke forskel på, at<br />
B&O også har produktion i udlandet. Det var et<br />
formuleret krav hos topledelsen i B&O, inden vi<br />
overhovedet gik i gang med at kigge på produktion<br />
uden for Danmarks grænser."<br />
Den sikreste vej<br />
til international<br />
forsendelse<br />
af salgsartikler.<br />
Swiss Post tilbyder sikker forsendelse af<br />
breve og småpakker over hele verden.<br />
Løsningen hedder Business to Consumer<br />
International. Og den dækker fra forberedelse<br />
af forsendelsen og frem til levering<br />
med mulighed for Track & Trace og returstyring.<br />
Kontakt vores rådgiver og hør mere.<br />
Kontakt os på 36 44 00 45 eller<br />
www.swisspost.dk<br />
47
slovakiet<br />
Donau fl yder gennem Bratislava og sætter sit præg på byen.<br />
Det lysner forude<br />
Ingen lader til at komme uskadt igennem krisen. Prognoserne for fi nansåret 2009 i<br />
Slovakiet varierer fra skidt til værre. Der forventes dog opsving allerede fra foråret.<br />
af mikkel noel lanzky<br />
I mange måneder har kurverne peget én vej<br />
– nedad. Men nu begynder de negative tal at<br />
blive ledsaget af optimistiske udsyn. Nyheden<br />
om, at underskuddet på landets offentlige<br />
fi nanser i 2009 bliver på knap 6.3 procent<br />
af BNP, kunne således blive fulgt op med den<br />
noget mere positive historie om, at allerede<br />
i 2012 forventes det, at det offentlige underskud<br />
kommer under tre procent.<br />
Tre procent er den nye magiske grænse,<br />
efter Slovakiet indførte euroen d. 1. august<br />
i år, og det skorter ikke på forventninger til,<br />
hvad en stærk, fælles valuta kan gøre for landet.<br />
"Tilslutningen til euroen bliver set som<br />
en konkurrencemæssig fordel. Man er mindre<br />
afhængig af udenlandsk valuta. Slovakiets<br />
internationale samhandel vil få stor gavn<br />
af skiftet. Der er også håb om, at overgangen<br />
til euro vil komme almindelige slovakker til<br />
gode," vurderer Igor Paule, handelsmedarbejder<br />
ved Danmarks ambassade i Bratislava.<br />
Flere andre økonomiske indikatorer peger<br />
efterhånden også den rigtige vej.<br />
Arbejdsløsheden når formentlig 12,5 procent<br />
i år men vil toppe allerede næste år med<br />
48<br />
foto: © masterfile/scanpix<br />
lige knap 13 procent. I 2011 kommer det til at<br />
gå den rigtige vej igen.<br />
Selvom der er forskellige vurderinger af,<br />
hvordan det kommer til at gå med det slovakiske<br />
bruttonationalprodukt i 2009 – landets<br />
nationalbank mener et fald på 5,3 procent,<br />
mens fi nansminister Ján Pociatek siger hele<br />
6,2 procent – er de økonomiske institutioner<br />
i landet fælles om at forvente en fremgang i<br />
2010 på mellem fem og syv procent.<br />
Det samme billede gælder for eksporten.<br />
Lige nu ligger den 17,5 procent lavere end<br />
sidste år, men i 2010 forventes tendensen at<br />
vende.<br />
"Slovakiet blev ramt hårdt at den globale<br />
fi nansielle krise, men det ser ikke elendigt ud<br />
mere. Banksektoren er eksempelvis i ganske<br />
god form sammenlignet med andre lande.<br />
Problemerne er under kontrol, og man har<br />
håndteret risikoen for konkurser fornuftigt og<br />
dygtigt," siger Igor Paule, der ser gode muligheder<br />
for udenlandske fi rmaer i Slovakiet.<br />
"De udenlandske investeringer i landet<br />
steg faktisk i 2009, på trods af krisen. Med en<br />
lang industriel tradition er det et oplagt land<br />
at lægge sin produktion i. Lave lønninger og<br />
et af EU's mildeste beskatningsklimaer gør<br />
afgjort Slovakiet værd at overveje, hvis man<br />
Igor Paule, handelsmedarbejder ved den danske<br />
ambassade i Bratislava:<br />
"De udenlandske investeringer i Slovakiet steg<br />
faktisk i 2009 på trods af krisen. Med en lang industriel<br />
tradition er det et oplagt land at lægge sin<br />
produktion i."<br />
tænker på at skulle starte noget op udenlands.<br />
Helt generelt er det også et godt land<br />
at gøre forretninger i," fortsætter Igor Paule.<br />
Den slovakiske regering var inden krisen<br />
nervøs over, at en meget stor del af udenlandske<br />
investeringer sker i bilindustrien. Det<br />
blev set som risikabelt at være for afhængig<br />
af en bestemt industri, og man mærker konsekvensen<br />
nu, hvor bilsalget i Vesteuropa er<br />
stagneret kraftigt. Derfor har man gjort meget<br />
for at tiltrække andre typer virksomheder, og<br />
for nylig har både Sony og Samsung etableret<br />
sig i landet.<br />
"Man vil meget gerne have gjort gruppen<br />
af internationale virksomheder i Slovakiet<br />
mere alsidig. Det prøver regeringen at hjælpe<br />
på vej ved at udbygge og forbedre infrastrukturen,<br />
ligesom man udnytter mulighederne<br />
for som EU-land at tilbyde støtte til virksomheder,<br />
der bidrager til regional udvikling,"<br />
siger Igor Paule.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Bratislava<br />
Tlf: +421 (2) 5930 0200<br />
E-mail: btsamb@um.dk<br />
www.ambbratislava.um.dk<br />
foto: um
På god fod med de lokale<br />
Erfaringen fra etableringen af VELUX i Slovakiet viser en klar hovedregel:<br />
Sørg for at have et godt forhold til de lokale myndigheder.<br />
af mikkel noel lanzky<br />
"Vi skulle hurtigt i gang, og derfor var det vigtigt,<br />
at tilladelser og godkendelser kom på<br />
plads hurtigt," husker David P. Meyer, koncerndirektør<br />
i VELUX om opstarten af virksomhedens<br />
nye fabrik i Partizánske, godt hundrede<br />
kilometer nordøst for Bratislava.<br />
Lejeaftalen på fabriksgrunden blev underskrevet<br />
22. oktober 2007, og allerede 23.<br />
februar 2009 løber de første produkter af båndet<br />
på fabrikken, der både producerer fl adtagsvinduer<br />
og de traditionelle, kendte vinduer<br />
fra VELUX.<br />
"Det synes jeg, er et temmelig imponerende<br />
tempo, når man tager i betragtning, at der<br />
er bygget 34.000 kvadratmeter alt i alt. Samtidig<br />
er byggeriet sket under det budgetterede,<br />
selvom vi også har etableret et stort solfangeranlæg,<br />
som reducerer fabrikkens udledning<br />
af CO 2 med 11 ton om året," kommer det fra<br />
David P. Meyer, der ikke har fortrudt, at VELUX<br />
lagde produktion i Slovakiet. Erfaringer havde<br />
man masser af med anlæg i Ungarn, Tjekkiet,<br />
Polen og Rusland, så det var ikke på bar bund,<br />
at man tog beslutningen.<br />
"Kapaciteten skulle udvides, og Slovakiet<br />
stod bedst i vores øjne. Vi overvejede også at<br />
søge længere mod øst til Ukraine, men måden<br />
at drive forretning på der, er fortsat meget<br />
anderledes. Vi er meget tilfredse med Slovaki-<br />
Det lange stræk<br />
et og har ikke haft problemer med for eksempel<br />
korruption. Vi meldte også klart ud fra<br />
starten, at der ikke ville blive tale om noget af<br />
den slags. Vi støtter gerne lokal idræt – som vi<br />
eksempelvis er begyndt på i Partizánske – men<br />
det skal ske, fordi vi føler en forbindelse til<br />
byen; ikke som betingelse for at opnå en aftale,"<br />
understreger David P. Meyer.<br />
Hjælpsomme myndigheder<br />
Placeringen af fabrikken var en vigtig beslutning,<br />
og Partizánske havde netop mistet en<br />
arbejdsplads i form af en skoproducent, der<br />
lukkede. Det havde frigjort en del arbejdere,<br />
som ikke nødvendigvis brændte efter at bruge<br />
tiden på at pendle til arbejde på de store bilfabrikker<br />
længere mod vest.<br />
"Slovakere er glade for deres lokale områder.<br />
Man arbejder gerne nær sit hjem, så vi<br />
regnede med, at der ville være mange ansøgninger<br />
til en ny fabrik. Det lokale borgmesterkontor<br />
gjorde også meget for at byde os velkomne.<br />
Der var andre mulige placeringer, men<br />
Partizánske gik bare lidt længere for at opfylde<br />
vores behov. Eksempelvis hjalp borgmesteren<br />
fl ere gange, hvis vi stødte ind i tungt bureaukrati.<br />
Myndighederne er ikke så fl eksible og<br />
lette at kommunikere med, som vi er vant til<br />
i Danmark. Derfor var det afgjort en fordel,<br />
at borgmesteren var meget hjælpsom," siger<br />
David P. Meyer.<br />
Koncerndirektør for Velux, David P. Meyer:<br />
"Behandl de lokale myndigheder som mere end<br />
blot myndigheder. Delagtiggør dem i planerne, fortæl,<br />
hvorledes projektet skrider frem. Holder man<br />
dem underrettet, er de mere partnere i etableringen<br />
end en administrativ forhindring."<br />
At få stablet et godt samarbejde med de<br />
lokale myndigheder på benene er faktisk den<br />
afgørende faktor for et godt forløb, mener<br />
David P. Meyer.<br />
"Vi beskæftiger nu ca. 90 medarbejdere og<br />
regner med at udvide til 160 i løbet af næste år.<br />
På godt et halvt år har vi også opnået de vigtige<br />
certifi ceringer som ISO9001 og ISO14001.<br />
Vi var slet ikke kommet så godt fra land, hvis<br />
ikke vi havde haft de lokales velvilje," vurderer<br />
David P. Meyer, som har et godt råd til andre<br />
virksomheder, der overvejer Slovakiet:<br />
"Behandl de lokale myndigheder som mere<br />
end blot myndigheder. Delagtiggør dem i planerne,<br />
fortæl hvorledes projektet skrider frem.<br />
Holder man dem underrettet, er de mere partnere<br />
i etableringen end en administrativ forhindring."<br />
Affaldshåndteringsfi rmaet Marius Pedersen har været repræsenteret i Slovakiet siden før splittelsen af Tjekkoslovakiet.<br />
Gennem de mange år har strategien altid været at have et tæt samarbejde med kunderne.<br />
I 1991 startede Marius Pedersen sit datterselskab<br />
op i, hvad der nu er Slovakiet og Tjekkiet.<br />
I dag har man 3000 ansatte i Tjekkiet og<br />
1000 i Slovakiet, og fi rmaet er en stor og vægtig<br />
spiller på renovationsområdet. Succesen er<br />
kommet i stand ved fra starten at have et tæt<br />
samarbejde med lokale kommuner om affaldshåndtering.<br />
Det fortæller Claus Nyrop-Larsen,<br />
civilingeniør og international direktør i Marius<br />
Pedersen. Han blev ansat i 1990 med erfaring i<br />
international udvidelse fra andre virksomheder<br />
og fi k ansvaret for opbygningen af de nye selskaber<br />
i det daværende Tjekkoslovakiet.<br />
"Det handler om lokal indsigt. Alle de minutiøse<br />
forskelle i kommunernes behov for<br />
affaldshåndtering betyder, at vi skal skræddersy<br />
enhver løsning. Derfor har vi næsten ikke<br />
haft danskere ansat, men har kørt med slovakiske<br />
ledere og ingeniører. Vi driver ikke forretning<br />
for at fl ytte danskere rundt på kloden. På<br />
samme måde har vi aldrig reklameret med at<br />
være danske. Det er bare ikke en central del af<br />
vores identitet," beretter Claus Nyrop-Larsen.<br />
Imødekommende myndigheder<br />
"Vi gik ind i på et godt tidspunkt. Efter kommunismens<br />
fald blev der renset godt ud i administrationerne,<br />
og de nye ledere var i mange<br />
tilfælde overordentligt imødekommende og<br />
meget åbne over for at lave samarbejder med<br />
os. Offentlig-private joint ventures er en god<br />
løsning for vores branche, og det involverer<br />
også bystyrerne meget mere. Samtidig lærte vi<br />
hurtigt, at man skal gå uden om de helt store<br />
byer. Deres krav til affaldshåndtering er simpelthen<br />
for besværlige," siger Claus Nyrop-<br />
Larsen.<br />
Marius Pedersen er glade over det langvarige<br />
engagement i Slovakiet og har ikke mærket<br />
alt for meget til krisen.<br />
"Renovationsbranchen er ikke udpræget<br />
konjunkturafhængig, så selvom Slovakiet er<br />
blevet ramt hårdt, klarer vi os udmærket,"<br />
mener Claus Nyrop-Larsen.<br />
foto: © velux<br />
49
ungarn<br />
Budapest med fl oden Donau.<br />
Rutsjetur fl ader ud<br />
Ungarn er blevet ramt særdeles hårdt af den fi nansielle krise. Nu ser man de samme<br />
positive økonomiske tegn som i en række andre europæiske lande, og erhvervsklimaet<br />
ser gunstigere ud end længe.<br />
af mikkel noel lanzky<br />
Selvom butiksstrøgene i Budapest stadig er<br />
affolkede sammenlignet med sidste år, er<br />
der forsigtig optimisme over små lysglimt af<br />
gode nyheder. Arbejdsløsheden ligger lige<br />
under 10 procent, men lader til at stabilisere<br />
sig. Det samme gør sig gældende for statsbudgettet.<br />
Regeringens mål om at holde<br />
statsunderskuddet på 3,9 procent af BNI ser<br />
ud til at blive nået, og det tolkes som en succes<br />
for den førte politik. Det medfører dog<br />
stadig mange problemer, at den ungarske<br />
valuta – forint – har mistet over en tredjedel<br />
af sin værdi siden starten på krisen.<br />
Danmarks ambassadør i Ungarn, Mads<br />
Sandau-Jensen, ser to centrale årsager til, at<br />
krisen ramte Ungarn så hårdt.<br />
"For det første går tre fjerdedele af<br />
Ungarns eksport til Vesteuropa. Det bratte<br />
fald i disse landes import slog hurtigt igennem<br />
i et land, der blandt andet huser fabrikker<br />
for Audi og Suzuki. For det andet, de over<br />
en årrække optagne og betydelige udlandslån<br />
i schweizerfranc og euro. Det var længe<br />
meget dyrt at låne i Ungarn, så banker rådede<br />
i stor stil deres kunder til at optage lån<br />
i Schweiz eller Østrig. Da forinten faldt drastisk,<br />
blev det med ét endog meget dyrt for<br />
almindelige borgere at betale terminer. Så<br />
grelt blev det, at staten så sig nødsaget til at<br />
gå ind og yde statsgaranti for at begrænse<br />
50<br />
foto: © masterfile/scanpix<br />
antallet af personlige konkurser og tvangsauktioner,"<br />
forklarer Mads Sandau-Jensen.<br />
Danmarks eksport til Ungarn var på 3,5<br />
mia. kroner i 2008, hvilket næsten er en fordobling<br />
siden 2003. Krisen har dog sat en<br />
midlertidig stopper for væksten. Hvis resten<br />
af 2009 fortsætter takten fra første halvår,<br />
falder eksporten med ca. 700 millioner kroner<br />
– et fald på næsten 20 procent.<br />
Fremtiden ser dog bedre ud, så dansk<br />
erhvervsliv gør klogt i at holde øje med<br />
Ungarn, mener Stig Fugl Lund, handelsråd<br />
ved den danske ambassade i Budapest.<br />
"Investeringsklimaet bliver bedre snart.<br />
Regeringen har for nylig vedtaget en handlingsplan,<br />
der specifi kt handler om at tiltrække<br />
små og mellemstore virksomheder.<br />
Planen sigter særligt på at styrke og udvide<br />
landets logistik, lagerforhold og distribution.<br />
Der er også hjælp at hente fra ITD,<br />
Ungarns svar på InvestInDenmark, som kan<br />
skræddersy oplæg til den enkelte virksomhed<br />
med skattefordele og tilskudsordninger"<br />
siger Stig Fugl Lund. Han ser fl ere elementer<br />
ved Ungarn, som danske virksomheder kan<br />
drage fordel af.<br />
"Infrastrukturen er generelt god. Motorvejsnettet<br />
er af høj standard, og ungarernes<br />
bilpark er faktisk nyere og større end danskernes.<br />
Samtidig har Ungarn et udmærket<br />
uddannelsesniveau – særligt sammenholdt<br />
med lønningsniveauet – og en god tradition<br />
Danmarks ambassadør i Ungarn,<br />
Mads Sandau-Jensen:<br />
"Tre fjerdedele af Ungarns eksport går til Vesteuropa.<br />
Det bratte fald i disse landes import slog<br />
hurtigt igennem i et land, der blandt andet huser<br />
fabrikker for Audi og Suzuki."<br />
Stig Fugl Lund, leder af handelsafdelingen ved den<br />
danske ambassade i Budapest:<br />
"Regeringen har for nylig vedtaget en handlingsplan,<br />
der specifi kt handler om at tiltrække små og<br />
mellemstore virksomheder. Planen sigter særligt<br />
på at styrke og udvide landets logistik, lagerforhold<br />
og distribution."<br />
for teori og uddannelse. Desværre er der for<br />
få, som taler engelsk. Men de yngre generationer<br />
kommer efter det," siger Stig Fugl Lund.<br />
Ungarn kan blandt andet bryste sig af verdens<br />
ældste tekniske universitet og en god<br />
track record på Research and Development<br />
inden for medicinalindustrien.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Budapest<br />
Tlf: +36 (1) 487 9000<br />
E-mail: budamb@um.dk<br />
www.ambbudapest.um.dk<br />
foto: © mikkel noel lanzky
Baltic Accountants and Consultants<br />
STATE AUTHORIZED PUBLIC ACCOUNTANTS<br />
BIURO AUTORYZOWANYCH AUDYTORÓW I KONSULTANTÓW<br />
We have been present on the Polish market since 1990<br />
Our core services are:<br />
• Assistance in starting up in Poland<br />
• Bookkeeping and accounting<br />
• Payroll services<br />
• Audit<br />
• Tax assistance<br />
Our services extend to:<br />
• Establishing in Special Economic Zones<br />
• Transfer Pricing Documentation<br />
• Tax planning<br />
• Due diligence<br />
All of our staff has worked with foreign investors for years<br />
and are all English speaking.<br />
Contact:<br />
Kurt Iversen<br />
Ph.: +48 22 869 06 66<br />
Email: k.iversen@baac.com.pl<br />
Web: www.baltic.com.pl<br />
Baltic Accountants and Consultants employs a staff of 30 people<br />
and is licensed to provide audit, taxation and accounting services
ungarn<br />
László Török, General Manager for Grundfos<br />
i Ungarn, råder virksomheder med planer om<br />
produktion i Ungarn, til at gøre deres forarbejde<br />
og placere virksomheden i klynger af lignende<br />
virksomheder.<br />
af mikkel noel lanzky<br />
Tatabánya er en gammel, engang vigtig<br />
mineby i Ungarn, knap en times kørsel vest<br />
for Budapest. Her åbnede Grundfos sin første<br />
fabrik i år 2000. Dengang var man en del<br />
af den anden store bølge af udenlandske<br />
virksomheder, der kom til Ungarn efter Sovjetunionens<br />
sammenbrud. Grunden til udfl ytningen<br />
var i første omgang behovet for at<br />
bevare konkurrenceevne. Ungarns lave lønniveau<br />
trak altså. Samtidig er Ungarn placeret<br />
som en port mellem Centraleuropa og Balkan.<br />
Der er ikke langt til Østrig, og lande som<br />
Kroatien og Serbien kan nås nemt også.<br />
I dag har Grundfos tre fabrikker i landet,<br />
hvor man producerer pumper og motorer.<br />
Man varetager både produktion, Research<br />
and Development og distribution i, hvad der<br />
udgør koncernens næststørste division. Kun<br />
hovedkvarteret i Bjerringbro er større.<br />
52<br />
foto: © grundfos<br />
Der er knap så travlt ved samlebåndene som tidligere. Alligevel regner Grundfos med at bevare sorte tal<br />
på årets bundlinje.<br />
Billig arbejdskraft<br />
er ikke alt<br />
General Manager for Grundfos i Ungarn,<br />
László Török, understreger, at det hele tiden<br />
har været essentielt, at man opretholdt<br />
samme standard for produktet som i Danmark.<br />
Derfor var kvalifi ceret arbejdskraft lige<br />
så vigtig som billig arbejdskraft.<br />
"For at omskole tilstrækkeligt mange har<br />
vi lavet samarbejder med lokale tekniske<br />
skoler. Folk er generelt godt uddannet, men<br />
vi har eksempelvis brug for mange CNC-trænede,<br />
og det er ofte for specifi kt. Så vi bruger<br />
temmelig mange penge på at efteruddanne<br />
vores ansatte," fortæller László Török.<br />
Han råder virksomheder med planer om<br />
produktion i Ungarn til at gøre deres forarbejde<br />
og placere virksomheden i klynger af<br />
lignende virksomheder. På den måde kan<br />
man nemmere fi nde kvalifi ceret arbejdskraft<br />
i nærheden.<br />
"Man skal tage højde for, hvilken type<br />
ansatte man har brug for. Løn til blue collar<br />
foto: © grundfos<br />
workers er ikke det eneste parameter. Skal<br />
man bruge mange teknikere eller ingeniører,<br />
skal man placere sig, hvor de er. Selvom der<br />
er stort potentiale på arbejdsmarkedet, er<br />
arbejdsstyrken ikke synderligt mobil," pointerer<br />
László Török.<br />
At placere sig tæt på lignende virksomheder<br />
øger risikoen for, at de ansatte bevidst<br />
og målrettet hopper rundt efter jobs – shopper<br />
højeste løn eller bedste fryns. Det kæmpede<br />
Grundfos med i starten, men krisens<br />
indtog har betydet, at udskiftningen af<br />
ansatte er næsten forsvundet.<br />
"Nu er det vigtigere at have jobsikkerhed<br />
end at jagte en marginalt højere løn hele<br />
tiden. Det styrker selvfølgelig vores ansattes<br />
loyalitet," vurderer László Török.
Sig fra<br />
over for<br />
bureaukrater Rami<br />
af mikkel noel lanzky<br />
Ungarns administrative apparat kan være<br />
tungt at danse med. Men vedholdenhed,<br />
sund fornuft og høfl ighed får bugt med de<br />
forhindringer, en udenlandsk virksomhed<br />
måtte møde i landet. Det er den lektie, direktør<br />
Rami Jensen drager fra sit kontor i JYSK<br />
butikken i Sibrik-bydelen af Budapest.<br />
Rami Jensen gjorde tidligt en værdifuld<br />
erfaring i arbejdet med at etablere Jysk i<br />
Ungarn.<br />
"Man skal ikke bare acceptere ubegrundede<br />
krav fra myndighederne. Embedsmænd er<br />
modtagelige over for sund fornuft, det tager<br />
bare længere tid end i Danmark. I den sammenhæng<br />
har det været vigtigt at have en<br />
god portion dansk skepsis. De lokale ansatte<br />
har nok været mere tilbøjelige til at acceptere<br />
nye krav fra myndighederne. Der har<br />
jeg været mere tilbøjelig til at træde ind og<br />
spørge ’hvorfor er reglerne sådan?’, og det<br />
har givet pote mange gange," fortæller Rami<br />
Jensen.<br />
JYSK etablerede sig i Ungarn i 2005, hvor<br />
den første butik åbnede i april. Pr. 1. september<br />
2009 er antallet af butikker oppe på 56,<br />
hvilket svarer til mere end en ny butik om<br />
måneden. Etableringen har altså ikke oplevet<br />
slinger i valsen, selvom man har mødt en vis<br />
mængde bureaukrati undervejs.<br />
De 56 butikker er på omgangshøjde med<br />
den plan JYSK havde lagt for entré på det<br />
ungarske marked. Det har dog ikke været<br />
problemfrit.<br />
"Den ungarske forbruger er meget prisbevidst,<br />
og vi har derfor haft svært ved at<br />
opbygge en loyal kundegruppe på vores store<br />
kompetenceområder dyner, puder og madrasser.<br />
Vi rådgiver kunden i forhold til dennes<br />
behov, og i langt de fl este tilfælde betyder<br />
det et par skridt op ad prisstigen for at få den<br />
kvalitet, der passer til kunden. Produktet er<br />
stadig billigt i forhold til kvaliteten, men her<br />
er ungarere mere fokuserede på prisen i sig<br />
selv" siger Rami Jensen og fortsætter:<br />
"Vi sælger stort af eksempelvis havemøbler,<br />
og totalt er vi tredjestørst på markedet<br />
for boligindretning, så det er ikke ren jammer.<br />
Men vi så gerne, at vores afsætningsvolumen<br />
pr. butik voksede mere, så vi blev<br />
mindre sårbare over for udsving. Traditionelt<br />
klarer JYSK sig dog godt i forhold til markedet<br />
i tider, hvor økonomien er presset, hvilket<br />
også kan ses i Ungarn. Kunderne søger<br />
mere efter de helt rigtige tilbud, og JYSK vin-<br />
Jensen, direktør for JYSK i Ungarn: "Man skal<br />
ikke bare acceptere ubegrundede krav fra myndighederne."<br />
der markedsandele fra de kæder, der har<br />
en lidt dyrere profi l. Vi forventer derfor at<br />
komme ud på den anden side af krisen stærkere<br />
og bedre rustet til konkurrencen."<br />
Krisen kan skam mærkes<br />
Den økonomiske krise er selvsagt ikke ligegyldig<br />
for et fi rma med så stor vareafsætning.<br />
Nedgangen har da også kunnet mærkes<br />
hos JYSK.<br />
"Krisen kan helt klart ses på vores resultater.<br />
Hvis man udelukkende ser på salget i<br />
butikker, der har været åbne mere end et år,<br />
har JYSK mistet ca. 2 procent omsætning i<br />
forhold til sidste år. Det lyder jo umiddelbart<br />
ikke af meget, men året forinden havde vi en<br />
fremgang på 33 procent i de sammenlignelige<br />
butikker. Så stor fremgang er altså vendt<br />
til en lille tilbagegang," lyder det fra Rami<br />
Jensen, der samtidig tilføjer, at JYSK dog<br />
totalt set har en fremgang på 30 procent det<br />
seneste år pga. nye butiksåbninger.<br />
JYSK i Ungarn holder fast i den høje ekspansionsrate<br />
på trods af krisen. Som følge af<br />
manglende efterspørgsel er lejepriserne under<br />
pres, og da butiksleje er en afgørende post på<br />
budgettet, er der store penge at spare.<br />
53
Whether your company serves Denmark, Scandinavia,<br />
Europe or the rest of the World, the new Scandinavian<br />
Transport Centre at Køge is the perfect location.<br />
The Scandinavian Transport Centre at Køge -<br />
The smart place for your business!<br />
Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge<br />
ideally positioned for the major industrial areas of<br />
Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its<br />
location also provide fast and easy access to the new<br />
bridges for Sweden and over the Great Belt.<br />
Direct roads from the Centre link to the motorway<br />
system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail<br />
and ship via the port of Køge.<br />
The Centre offers full professional services including a<br />
secure parking area together with truck rental, service<br />
and repair, wash facilities and, for the inner man, an<br />
excellent cafeteria. The industrial area is large and offers<br />
tremendous flexibility, with plots from 4 to 25<br />
hectares and building heights of up to 25 m.<br />
Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63,<br />
he'll be happy to discuss the benefits of The Scandinavian<br />
Transport Centre at Køge and how your company<br />
could take advantage of them.<br />
It may be the smartest thing you do today<br />
Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge<br />
Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66<br />
E-mail: info@stc-koege.dk<br />
www.stc-koege.dk
Export Promotion Denmark<br />
Din professionelle event partner – i Danmark og i udlandet!<br />
One-stop event management.<br />
EPD er en professionel event operatør med<br />
in-house grask bureau.<br />
Med base ved Hovedbanegården i København er<br />
vort speciale styring af events af enhver type og<br />
størrelse, overalt i verden, også i Danmark.<br />
Vi har 33 års erfaring med alle typer events i<br />
mere end 85 lande i verden. Gennem tiden har vi<br />
leveret mere end 500 succesfulde events.<br />
Vor styrke er ganske enkelt vor eksibilitet og<br />
enorme erfaring fra vore mange år i branchen,<br />
overalt i verden.<br />
Hos EPD sammensætter vi for hver event den<br />
helt rigtige gruppe af in-house og eksterne<br />
ressourcer, så din event bliver afviklet så smidigt<br />
og billigt som muligt.<br />
Med EPD’s maksimale styring og kontrol med<br />
din event, opnår du en optimal fokus og effekt<br />
på dine mål og målgruppe – til den aftalte pris,<br />
hver gang.<br />
Vore kunder er private rmaer, erhvervsorganisationer,<br />
ambassader og ministerier.<br />
Vi har i 2008 og 2009 været involveret i events<br />
i Abu Dhabi, Bangkok, Berlin, Cannes, Dubai,<br />
Düsseldorf, København, Mexico City, Milano,<br />
Moskva, Stavanger, London, Hamborg, Kiev,<br />
Köln, New Delhi, Paris, Aalborg.<br />
Valget er dit: EPD kan styre hele din event, fra<br />
idé og koncept, over budget, planlægning og<br />
implementering til evaluering. Eller du kan vælge<br />
at lade EPD stå for udvalgte underleverancer i<br />
samarbejde med dig selv, eller dine egne event<br />
folk, eksterne eller in-house.<br />
Stiftet af: Danske Ark/ FRI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, VisitDenmark<br />
Export Promotion Denmark, Vesterbrogade 6D, 9 th oor, DK-1620 Copenhagen V<br />
Tel.: (+45) 3332 1711, Fax: (+45) 3332 1910, www.ees.dk, info@ees.dk<br />
EPD varetager event logistik i forbindelse med<br />
statsbesøg, samt ofcielle delegationsrejser.<br />
Vi har stor erfaring med konferencer, seminarer,<br />
workshops, udstillinger, kontaktmøder, galla<br />
middage & shows, delegationsrejser, presse<br />
arrangementer, håndtering af rejse og hotel<br />
logistik.<br />
Vore graske kompetencer er udstillingsdesign,<br />
scenogra & udsmykninger, 3D illustrationer,<br />
bannere & skilte & posters, logo design & logomanualer,<br />
web sites.<br />
Vi kan desuden hjælpe dig med ansøgning af<br />
tilskudsmidler til eksportfremstød.<br />
Kontakt os for en helt uforpligtende snak om<br />
din næste event!
ICT Logistics specialises in transportation and logistics to<br />
these areas.<br />
Services<br />
• Tailormade, individual logistic solutions<br />
• Regular services<br />
• Documentation<br />
• Customs procedures and border crossing issues<br />
Transport<br />
• Any kind of cargo or loads<br />
• Project shipments<br />
• Rail solutions in Russia and CIS<br />
• Barge and river solutions inside Russian water ways<br />
SMALL ENOUGH TO KNOW YOU - BIG ENOUGH TO SERVE YOU<br />
TRANSPORT TO RUSSIA, CIS, THE BALTICS OR CENTRAL EASTERN EUROPE?<br />
Own ofces in:<br />
Denmark, Lithuania,Latvia,<br />
Russia, Ukraine,Romania<br />
and Kazakhstan<br />
Equipment<br />
• Normal standard tilt- and reefer trailers<br />
• Extendable equipment/straight framed units up to 21,5<br />
metres and step deck extendable up to 19 metres<br />
• Trailers for transport of heavy cargo<br />
• Hanging garment units<br />
About ICT Logistics<br />
ICT Logistics has 20 years of experience in handling logistics<br />
and transportation for Russia, CIS, The Baltics or Central<br />
Eastern Europe. We have developed a high level of expertise<br />
and consider ourselves as one of the leading providers in<br />
these areas. Our multi lingual and highly experienced staff is<br />
based in our local ofces in 7 countries.<br />
ICT Logistics A/S<br />
HI - Park 31, DK-7400 Herning<br />
Phone: +45 70 266 288<br />
Fax: +45 70 266 250<br />
magasinpost UMM<br />
Id. nr. 42122
Change language