eksportfokus

analyse
Konkurrenceevne er ikke kun produktivitet
af cheføkonom jacob warburg
danmarks eksportråd
Den høje danske velstand skyldes, at vi indgår
i en nyttig arbejdsdeling med udlandet.
Vores samlede udenrigshandel er nominelt
lige så stor som det samlede BNP. Det er
udtryk for, på den ene side, at vi importerer
en række varer og tjenester, som enten ikke
kan frembringes i Danmark, eller som udlandet
kan producere bedre og billigere, end vi
selv kan – og på den anden side, at vi sælger
varer og tjenester til udlandet, som vi producerer
bedre og billigere, end de selv kan.
Denne arbejdsdeling øger velstanden både i
Danmark og hos vores samhandelspartnere.
Men samtidig viser tallene, at den danske
lønkonkurrenceevne er forringet med
op til 30 pct. siden 2000 i forhold til vores
samhandelspartnere, og at det for omkring
halvdelens vedkommende skyldes en lavere
dansk produktivitetsvækst end i udlandet.
Fortsætter udviklingen kan danske virksomheder
få vanskeligere ved at afsætte deres
varer og tjenester i udlandet, og det vil tilsvarende
forringe Danmarks muligheder for
at købe de varer og tjenester i udlandet, som
vi efterspørger.
Ikke eneafgørende
Heldigvis er lønkonkurrenceevne og produktivitet
ikke eneafgørende for danske virksomheders
eksport. Meget afhænger af sammensætningen
af eksporten. Man skal derfor
være varsom med at sammenligne produktivitetsudviklingen
mellem lande, som har en
forskellig sammensætning af eksporten. For
eksempel adskiller Danmark sig markant fra
Sverige og Finland, der begge er specialiseret
inden-for elektronik, fremstilling, tømmer
og mineindustri, hvor produktivitetsudviklin-
26
gen er høj, mens Danmark
har større tyngde på fødevarer,
lægemidler og energi og
miljø, hvor produktivitets-
1,3
udviklingen alt andet lige er
1,2
lavere. Danmark kan derfor i
en vis udstrækning lade sig 1,1
nøje med en lavere produkti-
1,0
vitetsudvikling, end Sverige
og Finland og alligevel beva- 0,9
re konkurrenceevnen.
0,8
Det er heller ikke sådan, at
en høj produktivitetsvækst i 0,7
eksportsektoren nødvendigvis
fører til højere velstand. Det
afhænger af priserne, som
eksporten afsættes til. Her
er det tydeligt, at en høj produktivitetsvækst
kan føre til,
at verdensmarkedspriserne konkurreres ned.
Det betyder, at man får lavere priser for sin
eksport, og det er netop, hvad der er sket for
blandt andet Sverige og Finland, jf. fi guren.
1995
Hård priskonkurrence
Figuren afspejler, at svensk og fi nsk industri
befi nder sig i en meget hård priskonkurrence
blandt andet med asiatiske producenter
inden for fremstillingsindustrien. Det stiller
store krav til høj produktivitetsudvikling
og kontrol med omkostningssiden. Alligevel
vil det på sigt være svært at klare sig i konkurrencen
efterhånden som lavtlønslandene
bevæger sig op gennem værdikæden på baggrund
af bedre uddannelser og teknologi.
Her er den danske model med specialisering
inden for sektorer med lavere produktivitetsudvikling
måske mere modstandsdygtig.
Den kræver til gengæld, at danske varer
og tjenester har en sådan unik karakter, at
udlandet ikke selv kan fremstille dem bedre
og billigere. Sådanne produkter har vi i
begrænset omfang i den danske undergrund
i form af olie og gas – men i meget større
udstrækning i den danske fødevareindustri,
lægemiddelsektor, inden for energi-, miljø-
og bioteknologi, shipping, design, arkitektur
og IT-softwaresektorer m.v. Karakteristisk for
disse sektorer er, at de tilbyder unikke pro-
Udvikling i forhold mellem priser på eksport og
import (2005 Index 100)
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Danmark Finland Sverige
2005
2006
2007
2008
dukter og tjenester, som typisk bygger på
mangeårig dansk innovation og knowhow
udviklet i selvforstærkende klynger. Sådanne
kompetenceklynger kan kun meget vanskeligt
kopieres i udlandet, og giver derfor danske
virksomheder mulighed for at tage relativt
højere priser, end man kan opnå inden
for mere standardprægede produktioner.
Kravene bliver dog ikke mindre af den
grund. For at opretholde det unikke islæt
kræves konstant innovation og produktudvikling.
Det stiller store krav til både ledelse
og medarbejdere, til både det offentlige
system og til de private forretningsmodeller.
Endvidere fjerner det naturligvis ikke behovet
for en fortsat produktivitetsudvikling,
hverken i de traditionelle sektorer eller i de
mere innovationsprægede sektorer. En 15
pct. lavere vækst i produktiviteten i Danmark
end i vores samhandelslande siden 2000 er
alvorligt, også selv om produktivitetsudviklingen
har været højere i de eksporterende
erhverv. På sigt har Danmark brug for en
højere produktivitetsvækst, både for at sikre
velstanden og for fortsat at være konkurrencedygtig
på eksportmarkederne.