eksportfokus

eksportfokus 

AFRIKANSK 

LØVEVÆKST 

Det afrikanske kontinent er et epicenter for vækst. Inden for det 

seneste årti har seks ud af verdens ti hurtigst voksende økonomier 

været afrikanske, og den tendens ser kun ud til at blive stærkere. 

Tema side 16-29. 

NAIROBI LONDON ATLANTA OSLO TORONTO SHANGHAI RIGA MOSKVA VERDEN VENTER 

0611 december

Land with the 

snowflakes – 

in the Alps. 

Fly with Austrian Airlines to the most beautiful ski regions 

in Austria and enjoy award-winning service and traditional 

Austrian hospitality. 

Book your ticket on austrian.com, conditions apply.

december, nr. 6 /2011 

redaktionen afsluttet 29. november 

redaktion 

Redaktør Charlotte Dahlsgaard 

Rikke Bech-Pedersen 

Tina Ravn 

Anja Solvang 

E-mail: eksportfokus@um.dk 

Telefon: 33 92 01 34 

eksportfokus udgives af 

Eksportrådet 

Udenrigsministeriet 

Asiatisk Plads 2 

1448 København K 

Telefon: 33 92 05 00 

ansvarshavende for eksportfokus 

Merete Juhl 

Chef for Invest in Denmark, Innovation 

og Partnerskaber 

Eksportrådet 

abonnementsservice 

PortoService Aps 

eksportfokus@mailmak.com 

Telefon: 96 44 45 08 

annoncer 

DG Media as 

Telefon: 70 27 11 55 

Telefax: 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

www.dgmedia.dk 

design produktion og tryk 

Datagraf AS 

Rosendahls Schultz Grafi sk 

eksportrådets hjemmeside 

eksportraadet.um.dk 

Få et gratis abonnement 

Bestil på: eksportfokus.um.dk 

Eksportfokus udgives af udenrigsministeriet, 

Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet 

kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, 

end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt 

ved kildeangivelse. 

ISNN 1601-4669 

Kontrolleret oplag: 16.994 

i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010 

Forsidefoto: Shutterstock 

Kontrolleret af 

indhold 

tænk nyt og smart 14-15 

Danmark skal satse på smart vækst, lød budskabet 

fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr 

på Dansk Eksportdag. 

afrika på spring 16-29 

Det store kontinent er midt i et væksteventyr, der 

bare bliver ved. Læs om eksportmulighederne til 

blandt andet Ghana, Kenya og Burkina Faso. 

danske delikatesser 

får vindue 34 

Nyt dansk showroom skal være udstillingsvindue 

for danske fødevarer i Kina. 

fuld volumen på 

salg til kina 36-37 

Højttalerproducenten Scan-Speak har knækket 

koden. Eksporten til Kina er nærmest eksploderet. 

boom i bæredygtigt byggeri 38-39 

Danske byggefi rmaer med fokus på bæredygtighed 

har fremgang på det britiske marked. 

FOKUS: eksport af musik 

Den danske musikbranche har internationalt potentiale. A Friend in London er et af 

de bands, der med Eksportrådets hjælp er godt i gang med at erobre verden. 32-33 

3 

foto: steen brogaard

forord 

4 

foto: scanpix 

nye tider, nye markeder 

Det er nye tider i udenrigsministeriet. Vi har fået fi re nye ministre 

til at varetage Danmarks internationale anliggender. For 

dansk erhvervsliv må det betegnes som lidt af en julegave, 

at Danmark har fået en handels- og investeringsminister. Det 

giver nye muligheder, at Pia Olsen Dyhr hver dag stiller op for 

at gøre en indsats for at øge dansk eksport. Og skabe endnu 

stærkere handelsbånd til landene omkring os. 

Ministerens budskab på Dansk Eksportdag i Hobro 17. november 

var utvetydigt: Der skal særligt fokus på højvækstmarkederne. 

Det giver god mening. Danmark har i fl ere hundrede år været 

godt placeret i Europa. Vi har nydt godt af denne geografi ske 

placering og er blevet et rigt samfund. Men væksten er ikke 

længere i Europa. Den er fl yttet andre steder hen – særligt til 

Asien. 

Også Afrika oplever i disse år en eksplosiv økonomisk vækst, der kan komme danske virksomheder til 

gode. Her kan de fi re ministre i udenrigsministeriet skabe en synergi, der kan komme danske eksportvirksomheder 

til gavn. 

Vi kan koble viden fra udviklingsbistanden til de kommercielle muligheder og rådgivningsbehov. Danmark 

har fra årtiers indsats på bistandssiden opbygget en indgående viden om sektorer, aktører, behov, 

muligheder og udfordringer, som i dag kan bruges til at promovere danske styrkepositioner – også kommercielt. 

Blandt andet kan 'bunden af pyramiden' (BOP) – som man nu kalder verdens 4,5 milliarder fattigste 

mennesker – udgøre et interessant, nyt markedssegment for danske virksomheder. Og så kan vi slå to 

fl uer med ét smæk: forfølge det traditionelle danske ønske om at bistå verdens fattigste og samtidig 

skabe nye, danske arbejdspladser. 

Som dette nummer af Eksportfokus illustrerer, er de afrikanske økonomier fremadstormende. Faktisk 

er landene syd for Sahara i dag blandt de hurtigere-voksende økonomier i verden. Regionen har også 

været overraskende immun over for den globale fi nansielle krise, så vækstraterne er fortsat høje. 

Vi kan kun opfordre vores læsere til at tage bestik af de nye tider. Tænk også Afrika ind, når den langsigtede 

eksportstrategi skal lægges. 

Rigtig glædelig jul og god læsning. 

Direktør i Eksportrådet 

Lars Thuesen 

foto: gerd kieffer-døssing

Vi har siden 1999 haft speciale i transporter på de baltiske lande, 

Rusland, Hviderusland, Ukraine og Kina. Dette område er stadig vores speciale, 

og i dag udføres disse transporter med egne lastbiler og trailere. 

Vi har egne kontorer i Mazeikiai, Klaipeda, Litauen, Riga samt Moskva, 

hvor vi koordinerer transporterne på de lokale markeder. 

På fjernøsten kan vi tilbyde ugentlig stykgods og fullload-service på alle hovedbyer. 

Vi anstrenger os altid for at yde den bedste service til dig som kunde... 

All the way – www.unotransport.com

markedsnyt · verden 

rusland 

Russerne genoptager forbrugsfesten 

Russerne har lagt krisen bag sig og 

skruer nu op for forbrugsknappen. 

Krisen er glemt i Rusland, og russerne er 

vendt tilbage til butikkerne. Shoppingcentrene 

ser kunderne vende tilbage, og danske 

butikker i landet kan mærke den genvundne 

forbrugslyst. 

Et stort shoppingcenter i Moskva har 

alene fem millioner besøgende om måneden, 

og byen er netop blevet hjemsted for 

Østeuropas største center på 241.000 m 2 . 

Rusland er et stort land med 14 millionbyer, 

og landet har således meget at tilbyde 

dansk detailhandel. 

Den russiske middelklasse er hastigt 

voksende, i dag tilhører omkring 70 millioner 

mennesker dette segment. De har 

ganske vist færre penge at bruge end den 

gennemsnitlige dansker, men det opvejes 

af et helt anderledes forbrugsmønster; op 

imod 70 procent af russernes indtægt går 

til forbrug. 

Også industrien har oplevet en pæn 

vækst over de seneste måneder, så noget 

tyder på, at krisen snart kan begraves 

endeligt. 

Der er mange måder at komme i gang 

i Rusland afhængigt af produktet og den 

lokale indkomst og infrastruktur. Ambassaden 

vil gerne hjælpe danske virksomheder 

i gang. 

for yderligere information, 

kontakt venligst: 

Den danske ambassade i Moskva 

Peter Mygind Rasmussen 

Tlf.: +7 495 642 68 05 

E-mail: pemyra@um.dk 

6 

De russiske forbrugere 

er igen 

begyndt at svinge 

med kreditkort og 

indkøbsposer. 

foto: colourbox

Hvis eksporteventyret 

skal ende lykkeligt 

må det have en god 

begyndelse 

En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere for 

jeres kreditter i banken. Så har I penge til at producere jeres 

varer og kan holde fast i vigtige eksportordrer. 

EKF - STØRRE SIKKERHED, BEDRE FINANSIERING, MERE SALG.


canada 

Handelschef: 

"Canada sælger sig selv" 

Ny handelschef skal styrke dansk 

eksport til fjernmarkedernes Skandinavien. 

Morten Siem Lynge er per 1. september tiltrådt som 

chef for det danske generalkonsulat i Canada. Med 

titlen følger også ansvaret for dansk eksportfremme 

til Canada; en opgave, han ser frem til: 

"Det bliver spændende, men i princippet bør 

Canada kunne sælge sig selv," siger den ny handelschef 

og uddyber: 

"Canada har den stærkeste økonomi i G8. Forbrugernes 

præferencer og forretningskulturen ligger 

tæt op ad de danske. Tilmed er kommunikationen 

simpel – alle i Canada taler engelsk. Lovgivningen 

minder om dansk lovgivning, og korruption er nærmest 

ikke-eksisterende. Og med 34 millioner købe- 

foto: colourbox 

8 

canada 

Mineindustri med muligheder 

Med 80 procent af verdens samlede mineaktiviteter 

er Canada centrum for mineindustrien, 

og generalkonsulatet i Toronto sætter i 2012 

spot på Canadas potentiale for danske virksomheder, 

der kan levere til mineindustrien. 

stærke indbyggere bør Canada være et af de lande, 

alle danske eksportvirksomheder overvejer, når de 

skal ud i verden." 

Pointen er, at Canada er et relativt let land at eksportere 

til sammenlignet med mange andre fjernmarkeder. 

Generalkonsulatet omtaler ofte Canada som 

fjernmarkedernes Skandinavien. Canada er et oplagt 

sted for virksomhederne at høste eksporterfaring, 

inden de kaster sig over vanskeligere markeder. 



Generalkonsulatet i Toronto 

Morten Siem Lynge 

Tlf. +1 (416) 962 5661 

E-mail: morlyn@um.dk 

Danske virksomheder med mineaktiviteter 

kan med fordel rette 

fokus mod Canada. Vigtig messe 

i marts giver virksomhederne 

synlighed. 

Canada er verdens centrum for mineindustri. 

Mere end 980 miner fi ndes i 

Canada, og landet står for 40 procent 

af verdens mineudforsknings-aktiviteter. 

Industrien boomer, den har masser 

af ressourcer og er langt hen ad vejen 

årsag til Canadas positive økonomiske 

udvikling. 

I 2012 stiller det danske generalkonsulat 

i Toronto skarpt på mineindustrien. 

Målet er at få danske virksomheder 

gjort aktive i den canadiske mineindustri 

– eller canadiske mineindustrier 

aktive i den grønlandske mineindustri 

sammen med danske virksomheder. 

Verdens største minemesse, PDAC, 

fi nder sted 4.-7. marts 2012 i Toronto. 

Morten Siem Lynge har en fortid 

i fi nansministeriet samt hos The 

Boston Consulting Group. 

Generalkonsulatet hjælper gerne danske 

virksomheder med at få mest muligt 

ud af PDAC-messen ved for eksempel 

at identifi cere og arrangere møder med 

relevante partnere og kunder. Senere i 

2012 forventes etableret en 'fact fi nding 

delegation' til Canada. 





Tlf.: +1 (416) 804 2816 

E-mail: morlyn@um.dk

canada 

Canadas enorme arktiske område skal udvikles som en del af løsningen på, at landets eksisterende 

minefelter ikke varer evigt. Det giver muligheder for danske virksomheder. 

Iskold eksportmulighed 

Canada har øget fokus på udviklingen af de arktiske områder. I januar afholdes 

et møde i Aalborg om mulighederne for danske og grønlandske virksomheder. 

Canada er et land rigt på naturressourcer, men restlevetiden for eksisterende felter og 

miner bliver kortere og kortere. Canadierne er opmærksomme på udfordringen, og en af 

strategierne er at udforske og udvikle de nordlige og arktiske egne af den enorme landmasse, 

der er verdens næststørste. 

Som et eksempel har provinsen Quebec annonceret, at der de næste 20-25 år investeres 

440 milliarder kroner i provinsens arktiske egne. Fokus er på infrastruktur- og 

erhvervsudvikling. Energi, minedrift, skovdrift, jagt, turisme og fødevarer er særlige indsatsområder 

udpeget under erhvervsudviklingen. 

En af de store udfordringer for de canadiske aktiviteter i de arktiske områder er mangel 

på kvalifi ceret arbejdskraft og knowhow. Derfor er der stor åbenhed over for udenlandske 

virksomheder. 

Den danske ambassadør i Canada og den danske handelschef i Toronto afholder sammen 

med Arctic Business Network i Aalborg et informationsmøde om mulighederne i 

Canada den 25. januar 2012 i Aalborg. 

for yderligere information og 

tilmelding, kontakt venligst: 



Tlf.: +1 (416) 804 2816 


Arctic Business Network 

Karl Otto Nicolajsen 

Tlf.: +45 9931 15 75 

E-mail: dk@arcticbusinessnetwork.com 


canada 

verden · markedsnyt 

Fødevarer i front 

på forårsmesse 

Canadierne elsker danske produkter, 

men Danmark er underrepræsenteret 

på markedet. Et fremstød på Canadas 

største fødevaremesse skal 

hjælpe danske virksomheder på vej. 

SIAL Canada, der fi nder sted den 9.-11. 

maj 2012, er Canadas mest betydningsfulde 

fødevaremesse, og generalkonsulatet 

i Toronto arbejder nu på etablering af en 

dansk pavillon på messen. Messen havde 

i 2011 cirka 700 udstillere og over 12.000 

besøgende. 

Det canadiske fødevaresalg forventes 

at vokse med 4,6 procent årligt frem til 

2014. Danmark har et stærkt brand i Canada, 

og dansk eksport til landet er vokset 

støt i perioden 2000-2010. På fødevareområdet 

er Danmark dog underrepræsenteret 

sammenlignet med vores nabolande. 

Den danske ambassadør i Canada og 

den danske handelschef i Toronto afholder 

i samarbejde med Håndværksrådet to 

informationsmøder om SIAL samt mulighederne 

i Canada den 23. og 24. januar i 

henholdsvis København og Århus. 

for yderligere information og 

tilmelding, kontakt venligst: 



Tlf.: +1 (416) 804 2816 


Håndværksrådet 

Nicholas Enersen 

Tlf.: +45 50 96 58 40 

E-mail: Enersen@hvr.dk 

På trods af et stort potentiale, og at danske 

produkter nyder stor popularitet i Canada, har 

de danske fødevarer endnu ikke sat sig på det 

canadiske marked. 


9 

>


taiwan 

Dansk bjældeklang i Taiwan 

Der er danske produkter bag lågerne i en julekalender, som 

handelskontoret i Taipei står for. 

Taiwan kan snart stifte bekendtskab med en dansk juletradition. I 

december løber nemlig et dansk julekalenderarrangement af stablen 

i det eksklusive stormagasin Eslite i hovedstaden Taipei. Fra den 1. til 

den 24. december vil der hver dag blive åbnet en låge, hvor danske 

virksomheder får mulighed for at promovere deres produkter for de 

mere end en million månedlige besøgende i stormagasinet. 

Julekalenderkonceptet blev lanceret sidste år af Danmarks ambassade 

i Tokyo, men har i år spredt sig til Seoul og Taipei. Julekalenderen 

giver danske virksomheder en enestående mulighed for at brande 

sig selv i en tradition, der hidtil har været ukendt i Taiwan. Arrangementet 

giver mulighed for at promovere Danmark og dansk kultur og 

derigennem skærpe interessen for danske produkter. Foruden selve 

julekalenderen afholdes juleklip med smagsprøver på traditionelt 

julebagværk for at sprede julestemning hos taiwanerne. 

For at øge omtalen af de respektive danske virksomheder tages 

sociale medier som Facebook også i brug. Julekalenderen vil blive 

lanceret på sin egen Facebook-side, som giver de besøgende mulighed 

for at vinde en af de 24 danske præmier ved at "synes godt om" 

julekalenderen. Ud over at nå ud til et yngre segment af befolkningen 

er formålet med brugen af sociale netværkstjenester at styrke de danske 

virksomheders guanxi, det kinesiske begreb for socialt netværk. 

10 

kina 

Pas på dit varemærke! 

Danske virksomheder med kort- 

eller langsigtet interesse for Kina 

bør lade sig registrere i landet for 

ikke at miste rettighederne til deres 

egne varemærker. 

At have et unikt varemærke er ingen 

garanti for rettigheden til at bruge dette 

varemærke i Kina. En undersøgelse foretaget 

af Eksportrådet i Kina viser, at 21 ud 

af de 156 virksomheder står i den uheldige 

situation at skulle forhandle deres 

varemærke tilbage eller lade sig registrere 

under et andet navn. 

For at undgå at ende i samme situation 

anbefales danske virksomheder at lade 

sig registrere i Kina. Uanset om man allerede 

har produktion eller salg i Kina eller 

ønsker at udforske det kinesiske marked i 

fremtiden, så er det vigtigt at registrere sit 

varemærke. Hvis en entreprenant kineser 

kommer virksomheden i forkøbet, kan han 

blokere for det danske fi rmas salg i Kina. 

Hvis varemærkeregistreringen derimod 

for yderligere information, kontakt venligst: 

Handelskontoret i Taipei 

Alev Vural 

Tlf.: +886-2-2718 2101 ext.24 

E-mail: alevur@um.dk 

Martin Henriksen 

Tlf.: +886-2-2718 2101 ext.17 

E-mail: marhenk@um.dk 

Med en nytænkning af en gammel dansk kending, julekalenderen, præsenterer 

handelskontoret i Taipei i december taiwanerne for danske produkter. 

er på plads, så er vejen banet for salg og 

produktion i Kina. Det er hverken besværligt 

eller dyrt at registrere sit varemærke, 

og Eksportrådet bistår gerne. 



Generalkonsulatet i Guangzhou 

Jane Cen (henvendelse på engelsk) 

Tlf.: +86-20-8666 0795 +36 

E-mail: jancen@um.dk

USA råder over store arealer med frugtbar landbrugsjord. Væksten i landbruget er mest markant i de amerikanske midtveststater. 

usa 

Landbrug i vækst kalder 

på danske maskiner 

Viden om landbrugssektoren samles 

i Atlanta til gavn for danske virksomheder. 

Traktorerne kører godt på de amerikanske 

marker. Landets eksport af landbrugsvarer 

er fra januar til juli steget med 23 procent i 

forhold til sidste år. Det giver muligheder for 

dansk eksport af maskiner til landbrugs- og 

fødevareindustrien i USA. 

Væksten i eksporten skyldes især stigende 

efterspørgsel fra Asien, Mexico og Canada 

samt den lave dollarkurs. Handelskontoret i 

Atlanta har taget konsekvensen af fremgangen 

i den amerikanske landbrugssektor og 

sat øget fokus på værdikæden 'fra jord til 

bord'. Værdikæden dækker over alt lige fra 

landbrugsmaskiner, maskiner til fødevareforarbejdning 

og produktion samt færdige fødevarer 

til detailhandel. Ideen er at koncentrere 

sektorspecifi k viden, sparring og netværk i 

Atlanta til gavn for virksomheder, der ønsker 

at benytte sig af Eksportrådets services 

inden for denne værdikæde i USA. 

Handelskontoret kan assistere danske 

virksomheder med alt lige fra koncepttests, 

verden · markedsnyt 

partner- og distributørsøgninger, introduktioner 

til større organisationer, opsætning af 

amerikansk datterselskab, rekruttering og 

meget mere. 



Det danske handelskontor i Atlanta 

Carsten Rosendahl 

Tlf.: (+1) 404 588 1588 

E-mail: carros@um.dk 

11 


>

foto: auckland council markedsnyt · verden 

new zealand 

Danske storbyer inspirerer 

Aucklands havneområde er et af de første områder, der er blevet renoveret 

i forbindelse med byens udviklingsstrategi. 

12 

Mød nye kunder på nettet 

E-handel rummer et stort eksportpotentiale. 

Foreningen for Distance- 

og Internethandel arrangerer i januar 

en konference, der klæder 

virksomheder på til at bevæge sig 

længere ud på nettet. 

At internettet er fremtiden er en gammelkendt 

nyhed. Således kan det også være 

online, at en virksomhed kan nå nye markeder. 

Alene i EU er 300 millioner forbrugere 

klar til at handle digitalt. 

Foreningen for Distance- og Internethandel 

(FDIH) er den 26. januar vært for 

en konference i Århus, der giver danske 

virksomheder gode råd og inspiration til 

deres færd ud på nettet. Eksportrådets 

rådgivere deltager i konferencen, der 

Den danske storbymodel er 

forbillede i New Zealand. 

De newzealandske byer, Auckland, 

Wellington og Christchurch, 

skal alle igennem stort anlagte 

byudviklingsprojekter. Projekterne 

omfatter blandt andet modernisering 

af bydele, bedre offentlig 

transport, cykelstier, parker 

og bæredygtighed. Disse udviklingsplaner 

og strategier udføres 

over de næste 30 år og skal 

ruste New Zealand til at følge 

med det stigende indbyggertal 

i byerne. 

Danmark er et førende land 

inden for effektiv og menneskevenlig 

byudvikling, noget som 

er blevet bemærket i New Zealand. 

Danske Gehl Architects har 

været involveret i den strategiske 

plan for byudviklingen af 

Christchurch, og to danske virk- 

fokuserer på, hvordan en etableret virksomhed 

kan udvide sin onlineforretning 

til nye markeder og lande, og præsenterer 

virksomheder, der er foregangsmænd 

inden for e-handel. 

Konferencen giver virksomhederne 

værktøjer til at løse de udfordringer, der 

er ved at starte op på nye markeder, og 

indsigt i EU-lovgivningen og de forskellige 

markeder. 



Foreningen for Distance- og Internethandel 

(FDIH) 

Henrik Theil 

Tlf.: 72255667/20965667 

E-mail: het@fdih.net 

somheder er blevet opfordret til 

at give tilbud på et fjernvarmeprojekt, 

der er under udvikling i 

samme by. På samme måde vil 

byudviklingen i de tre byer give 

muligheder for andre danske 

virksomheder, når byrumsinventar, 

legepladser, offentlig transport 

og konsulentydelser sendes 

i offentligt udbud. 



Det danske handelskontor 

i Auckland, New Zealand 

Daniel Kampmann 

Tlf: (+64) 9 379 3119 

E-mail: dankam@um.dk

Hvordan vil I 

udnytte væksten 

i udlandet? 

Kom tættere på væksten 

Lande som f.eks. Norge, Polen, Rusland og Kina kan give danske virksomheder 

øgede eksport- og vækstmuligheder. Men hvordan minimerer jeres virksomhed 

risikoen på de nye markeder? Og hvordan finansierer I aktiviteterne? Hvis din 

virksomhed vil udnytte væksten i udlandet, så kan Danske Bank hjælpe med en 

række ydelser, som kan optimere og sikre dine internationale forretninger. 

Indgangen til vores eksperter inden for risiko-afdækning, likviditetsstyring, 

eksport-finansiering, etablering af konti og vores unikke online services er lige 

så enkel, som du kender det fra din daglige kontakt med banken. Kom tættere 

på væksten. 

danskebank.dk/international 

Forventede vækstrater for BNP i 2012. 

Kilde: IMF World Economic Outlook, september 2011

foto: niels reiter 

dansk eksportdag 

VIRKSOMHEDER SKAL 

TÆNKE NYT OG SMART 

Der skal satses på nye markeder og 

på smart vækst, lød budskabet fra 

handels- og investeringsminister 

Pia Olsen Dyhr på Dansk Eksportdag 

i Hobro. 

Med sig havde hun budskabet om, 

at der er afsat yderligere 50 millioner 

kroner til indsatsen på vækstmarkederne. 

af anja solvang 

Cirka 150 virksomhedsledere og eksportchefer 

fra hele landet var den 17. november 

mødt frem til Dansk Eksportdag, der i 

år blev afholdt i Hobro hos virksomheden 

SpaceCom. I rå og netop færdigbyggede 

produktionshaller hos satellitantennevirksomheden 

stod dagen i eksportens tegn med 

networking, rådgivning og oplæg om eksport. 

Fra handels- og investeringsminister Pia 

Olsen Dyhr lød opfordringen, at virksomhederne 

skal blive bedre til at komme ud på 

eksportmarkederne. Danmark skal skabe 

smart vækst, der både løser nogle af verdens 

store udfordringer samtidig med, at vi sikrer 

vækst og beskæftigelse i Danmark. 

14 

foto: niels reiter 

Anna Thygesen, dir. i Prime Time DIVA, var konferencier. Fra venstre: Borgmester i Mariagerfjord Kommune, ejer af SpaceCom Peter Nielsen og kommunikationskoordinator 

i SpaceCom Birger Axen. 

Danske løsninger på globale udfordringer 

"Danmark skal i stigende grad satse på at 

koble globale udfordringer og efterspørgsel 

med danske spidskompetencer," sagde hun 

og fortsatte: 

"Mit bud på fremtidige satsningsområder 

for Danmark er: vand og miljø, sundhed og 

velfærd, klima og energi, kreative erhverv og 

bæredygtige fødevarer." 

Verden oplever i dag stor knaphed på ressourcer, 

samtidig med at efterspørgslen på 

basale ting som rent vand, energi, rent miljø 

og adgang til fødevarer og sundhed er stigende. 

Derfor skal der satses ekstra på disse 

vækstsektorer, understregede ministeren. 

"Danmark står godt rustet på netop de 

områder, som bliver de store knappe ressourcer 

i fremtiden. Det skal vi udnytte mere 

målrettet og ambitiøst," sagde hun. 

Eksportér til nye vækstmarkeder 

Verdenskortet har de senere år forskubbet 

sig, og væksten findes nu i høj grad på BRIKmarkederne 

og på nye vækstmarkeder som 

Indonesien, Mexico og Tyrkiet. Her forventer 

udenrigsministeriet fortsat tociferede vækstrater 

i eksporten, mens væksten er gået i 

stå i Europa. Mens hele 71 procent af Danmarks 

eksport går til nærmarkederne i Europa 

og syv procent til USA, så tegner de fjernere 

vækstmarkeder sig kun for 22 procent. 

Derfor skal eksporten øges til BRIK-landene, 

hvor væksten er større. 

"Det betyder ikke, at vi skal save grenen 

over, som vi sidder på, i form af nærmarkederne, 

men at det er bydende nødvendigt, 

at vi gør en ekstra indsats for at opdyrke 

vækstmarkederne," sagde handels- og investeringsministeren. 

Eksportrådet har netop fået bevilget ekstra 

50 millioner kroner over to år på finansloven 

til initiativer for at styrke eksport- og 

investeringsfremmeindsatsen i BRIK-lande 

og andre højvækstlande som Sydafrika, 

Sydkorea, Mexico, Indonesien, Vietnam 

og Tyrkiet. 

Vindere af Vitus-pris 

På programmet for Dansk Eksportdag var 

også at kåre vinderne af Vitus-prisen. Gennem 

solid forberedelse og samarbejde med 

en eksportrådgiver på et udvalgt marked 

sætter programmet virksomheder i stand til 

på blot ni måneder at få en eksportordre i

Gode råd om eksport til Indonesien fra eksportrådgiver Karina 

Mosgart (t.v.) til en af de 150 deltagende virksomheder. 

hus. To hold har indtil nu været gennem forløbet, 

og 19 ud af de 20 deltagende virksomheder 

har allerede fået en ordre eller forventer 

at få det inden for det næste halve år. 

Fra det første Vitus-hold modtog SafeCom 

prisen for sin succes på det tyske marked. 

SafeCom producerer printstyringssystemer, 

der reducerer papirforbrug og dermed mindsker 

miljøbelastningen. Virksomheden har på 

kort tid opnået salg til store tyske koncerner 

som Bayer og Deutsche Bank. Det har kastet 

arbejdspladser af sig i Danmark, i 2011 skabte 

virksomheden 15 nye arbejdspladser, og i 

det kommende år forventer virksomheden at 

udvide medarbejderstaben med yderligere 

20 ansatte. 

"Vi ønskede at starte et nyt marked op i 

Tyskland og fik hjælp til at lave en professionel 

forretningsplan. Vi brugte ambassaden i 

Tyskland til at komme i kontakt med potentielle 

kunder, og udenrigsministeriets brand 

var en ekstremt effektiv måde for os til at nå 

ud til kunderne. Vi har efterfølgende kopieret 

nøjagtig den samme model fra Vitusprogrammet 

til Kina, Hong Kong og er nu i 

gang med Singapore," sagde CEO i SafeCom, 

Hugo Marqvorsen. 

foto: erik røgild 

MIT BUD PÅ 

FREMTIDIGE 

SATSNINGSOMRÅDER 

FOR DANMARK ER: 

VAND OG MILJØ, 

SUNDHED OG VELFÆRD, 

KLIMA OG ENERGI, 

KREATIVE ERHVERV 

OG BÆREDYGTIGE 

FØDEVARER 

Alene i år har virksomheden haft en vækst 

på 40 procent og ser optimistisk på fremtiden. 

Med Danmark i ryggen 

Vinder af anden omgang af Vitus blev Team 

Online, der tilbyder it-løsninger til bosteder 

for handicappede. Team Online har gennem 

Vitus-programmet etableret flere kontorer på 

det amerikanske marked, hvor virksomheden 

er markedsførende. Nu har firmaet fået mod 

på mere eksport. 

"Vi er i gang med at researche på det 

australske marked, og vi har aftalt med 

udenrigsministeriet at komme med på det 

Handels- og investeringsministeren (t.h.) var hovedtaler. Her en hun og Vibeke 

Rovsing, chef for Eksportrådet dog med på en lytter. 

Pia Olsen Dyhr, 

handels- og investeringsminister 

næste eksportfremstød dertil. Med service 

desk-kontorer i både Danmark, USA og 

i Australien kan Team Online sikre, at de 

handicappede får service i 24 timer i døgnet," 

sagde administrerende direktør, 

Michael Sandal. 

Prioritering af SMV'er 

På Dansk Eksportdag tilkendegav Pia Olsen 

Dyhr, at hun vil have særligt fokus på tiltag, 

der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder 

til at vokse og finde fodfæste på eksportmarkederne. 

Blandt de nye initiativer 

er blandt andet skræddersyet rådgivning til 

højteknologiske virksomheder, mere målrettet 

rådgivning samt et tilbud om en in-house 

salgsmedarbejder med lokalt netværk til at 

jagte konkrete eksportordrer. 

Herudover vil ministeren arbejde for at få 

flere store og små virksomheder til at arbejde 

sammen i virksomhedskonsortier, der kan 

gå målrettet efter konkrete projekter på de 

store vækstmarkeder. På den måde trækkes 

de mindre virksomheder med af de store. 

Dansk Eksportdag blev arrangeret af Eksportrådet, 

Væksthus Nordjylland og Mariagerfjord 

Erhvervsråd. 

15 

foto: niels reiter


afrika 

Øget urbanisering, en øget ung arbejdsstyrke og især en hastigt voksende, købedygtig middelklasse gør blandt andet Ghana interessant for danske virksomheder. 

AFRIKA PÅ 

SPRING 

Afrika er midt i et væksteventyr, der 

bare bliver ved. Nu har danske virksomheder 

fået øjnene op for kontinentet, 

der er på nippet til at gøre Asiens 

tigerøkonomier kunsten efter. 

af jeppe villadsen 

Det har indtil for nylig været en velbevaret 

hemmelighed – gemt bag overskrifter om 

sult, korruption, konflikter og uduelige regeringer. 

Men hemmeligheden er så småt ude: 

Afrika boomer. Overalt på kontinentet buldrer 

16 

foto: scanpix/klaus holsting 

økonomierne frem, og mange lande kan fejre 

årlige vækstrater i nærheden af ti procent. 

Efter årtiers økonomisk dødvande er Afrika 

omsider blevet et højvækstområde, der giver 

mindelser om Østasiens økonomiske tigerspring. 

Ja, Afrika optager faktisk seks ud af de ti 

øverste pladser blandt de lande i verden, som 

de sidste ti år har oplevet den højeste vækst. 

"Afrika syd for Sahara er tydeligvis inde i 

sin bedste periode med vedvarende vækst 

siden uafhængigheden," har Den Internationale 

Valutafond, IMF, fastslået i sin økonomiske 

halvårsoversigt. 

Nye industrier myldrer frem 

Hver dag flyves et halvt hundred tons friskfangede 

fisk ud af Uganda, og blomster for 

et tocifret millionbeløb fra lande som Kenya 

og Etiopien når de europæiske forbrugere. 

'Nollywood' – Nigerias filmindustri – har for 

længst overgået både Hollywood og Bollywood 

i antal nye filmtitler, og filmindustrien 

sikrer job til over én million mennesker. 

Mens Ghana effektivt har taget kampen op 

mod Indiens succesfulde it-industri. 

Også den gennem mange år hensygnende 

afrikanske tekstilindustri er på vej frem. Fak-

tisk er produktiviteten på de afrikanske tekstil- 

og beklædningsfabrikker næsten lige så 

høj nu, som hos deres kinesiske konkurrenter, 

vurderer IMF. 

Og med en langt større spredning af de 

afrikanske økonomier er væksten bredere 

funderet end under tidligere vækstperioder. 

Som storstilet råstofleverandør har Afrika 

naturligvis nydt godt af eksplosionen i råstofpriserne 

de senere år. Men naturressourcerne 

står faktisk kun for en fjerdedel af Afrikas BNItilvækst 

fra 2000 til 2008. Den øvrige vækst 

kommer fra udviklingen i blandt andet handel, 

transport, telekommunikation og byggeri. 

Dansk erhvervsliv flytter ind 

Efter at være blevet overset i årevis er Afrika 

derfor pludselig blevet interessant for danske 

virksomheder og investorer. 

Den voksende interesse fra dansk 

erhvervsliv mærker man tydeligt på den danske 

ambassade i Ghana – landet, som i år ser 

ud til at blive den hurtigst voksende økonomi 

i verden med en vækst på hele 14 procent. 

"Jeg har lige holdt møde med en større 

gruppe af danske forretningsfolk hernede, 

hvor vi blandt andet aftalte, hvordan vi skal 

holde kontakt fremover. Også virksomheder 

hjemme i Danmark kontakter os i stigende 

omfang på ambassaden," fortæller Dan- 

IFU I AFRIKA 

• Bidrager med rådgivning og risikovillig 

kapital og er typisk med i en investering 

fra planlægning over etablering og indtil 

det oprettede selskab er økonomisk 

bæredygtigt. 

• Har sammen med danske virksomheder 

investeret i 223 selskaber i Afrika 

fordelt på 36 lande. 

• Investeringerne har bidraget til at skabe 

knap 40.000 direkte arbejdspladser. 

NÅR DET 21. ÅRHUNDREDES HISTORIE 

SKAL SKRIVES, STÅR DET MÅSKE KLART, 

AT AFRIKA I DAG BEFINDER SIG, HVOR ØSTASIEN 

VAR I 1950'ERNE: LIGE PÅ NIPPET TIL AT FOR- 

BLØFFE VERDEN. Michael Klein, Verdensbanken 

marks ambassadør i Ghana, Carsten Nilaus 

Pedersen. 

Ambassaden står klar til at bistå nye danske 

investorer. For selv om der er mange 

penge at tjene i Afrika, så kræver det også 

noget benarbejde at etablere sig. Som Carsten 

Nilaus formulerer det, er det 'sværere 

end at sidde i Slesvig-Holsten'. 

"Vi har heldigvis en bred vifte af instrumenter 

på ambassaden til at hjælpe potentielle 

investorer med: Danida Business Partnerships 

Programmet, Investeringsfonden 

For Udviklingslande (IFU) har kontor på 

ambassaden, vi har et stort erhvervssektorprogram, 

hvor vi støtter generelle forbedringer 

af erhvervsklimaet, opbygning af værdikæder 

mv. Og så har vi desuden mulighed for 

at yde rent kommerciel rådgivning på ambassaden," 

siger Carsten Nilaus Pedersen. 

Ghana har siden 2000 haft en stabil høj 

økonomisk vækst med syv procent vækst 

årligt i bruttonationalproduktet. Det seneste 

højdespring til 14 procents vækst skyldes stigende 

olieproduktion og voksende priser på 

eksportvarer som guld, kakao og tømmer. 

Olie, landbrug og lægemidler 

Mærsk driver allerede en stor containerterminal 

i Ghana, den danskejede mejerigigant 

Fan Milk har sit afrikanske hovedsæde i landet, 

og så er der en stor underskov af mindre 

virksomheder. 

Hertil kommer en række virksomheder, 

der er startet som Danida-projekter, men i 

dag fungerer på kommercielle vilkår, blandt 

andet et stort fiskeopdræt, fortæller Carsten 

Nilaus Pedersen. Han ser store muligheder 

for danske virksomheder i Ghana: 

"Offshore-olien boomer – det er et område 

med en meget høj dansk ekspertise. Der 

er nogle meget store infrastrukturarbejder 

på vej blandt andet inden for energi, også 

vedvarende energi, hvilket også er noget, vi 

kan. Og inden for landbrug satser regeringen 

i Ghana på udvikling af større og mere effektive 

landbrug – det er også en dansk niche. 

Endelig er der efterspørgsel på laboratorier 

og udstyr, der gør Ghana i stand til at certificere 

sin egen produktion af farmaceutiske 

produkter," siger ambassadøren. 

I fodsporene på Asien 

For virksomhederne er der gode økonomiske 

grunde til at engagere sig i Afrika. Afkastet 

på udenlandske investeringer er i dag større 

i landene syd for Sahara end i nogen anden 

udviklingsregion, og investeringerne vokser 

hurtigere end nogensinde tidligere. De direkte 

udenlandske investeringer (FDI) i Afrika er 

eksploderet fra ni milliarder dollars i 2000 til 

62 milliarder dollars i 2008. Det er næsten 

lige så meget som den årlige pengestrøm til 

Kina, hvis man tager højde for størrelsen på 

bruttonationalprodukterne. 

Udviklingen får mange topøkonomer til at 

tro på, at Afrika kan følge i fodsporene på de 

asiatiske sprinternationer. Som Neuma Grobbelaar 

fra tænketanken South African Institute 

for International Affairs udtrykker det: 

"Jeg tror ikke et øjeblik på, at der er en 

stærkere iværksætterånd i Asien end i Afrika," 

siger hun til The Economist. 

Hun peger dog også på, at der fortsat er 

brug for reformer for at gøre det lettere at 

gøre forretning i Afrika. 

Kontinentet har samtidig været overraskende 

robust over for den globale finansielle 

krise. Efter et styrtdyk i den økonomiske 

vækst til 1,2 procent i 2009, genvandt Afrika 

i 2010 en gennemsnitlig vækst på knap fem 

procent i 2010 – tæt på niveauet før den økonomiske 

krise. 

Et overset kontinent 

Mens den danske eksport til Afrika syd for 

Sahara med to milliarder kroner i 2009 fortsat 

er beskeden, er der til gengæld en voldsomt 

stigende interesse for at investere i 

Afrika hos dansk erhvervsliv. Det mærker de 

hos Investeringsfonden For Udviklingslande 

(IFU), der hjælper danske virksomheder med 

finansiering og rådgivning i udviklingslande. 

17 

>

afrika 

"For bare 5-10 år siden var Afrikastrategien 

hos mange danske virksomheder, at 

'vi skal ikke til Afrika'. Men de sidste par 

år ser vi, at virksomhederne synes, de er 

nødt til at have en strategi for Afrika, for det 

er altså der, væksten er!" siger Catherine 

Isabelle Cax, seniorinvesteringsrådgiver for 

vestafrika i IFO. 

IFU hjælper både med at tage en fi nansiel 

risiko og med rådgivning undervejs. Investeringsfonden 

står typisk for op til cirka en 

tredjedel af den samlede fi nansieringspakke, 

og deltager i de første 6-8 år, hvor 'børnesygdommene' 

typisk opstår. Herefter sælger 

IFU sin aktiebeholdning tilbage til den danske 

virksomhed. 

"Når en dansk virksomhed beslutter sig 

for at etablere sig på det afrikanske marked, 

kan vi gå ind som sparringspartner og hjælpe 

med at 'syreteste' forretningsplanen. Vi har 

jo eksisteret siden 1967 og lavet 223 investeringer 

i Afrika, så vi har en bred erfaring med 

de risikofaktorer, som eksisterer, og hvad 

man skal være opmærksom på for at få en 

forretning ud af det," siger Catherine 

Isabelle Cax. 

Hun understreger, at IFU ikke kommer 

med støttekroner, men opererer på kommercielle 

vilkår. 

Vil forbløffe verden 

Afrika befi nder sig ganske vist stadig i bunden 

af Verdensbankens liste over, hvor i verden 

det er lettest at gøre forretninger – Sydafrika, 

Namibia, Botswana og Maldiverne 

undtaget. Men Kina og Indien befi nder sig 

også forholdsvis langt nede af listen og er 

alligevel investeringsmagneter. Topøkonomen 

Michael Klein, der indtil for nylig var 

vicepræsident i Den internationale Finansieringsinstitution, 

IFC, under Verdensban- 

18 

MEN DET ER KLART, AT DET 

OGSÅ ER ET KONTINENT, 

HVOR MAN ER NØDT TIL AT SE 

SIG FOR 

Catherine Isabelle Cax, IFU. 

ken, mener, at det skyldes, at investorerne er 

overbeviste om, at Kina og Indien bevæger 

sig i den rigtige retning og derfor ønsker at 

få tidligt fodfæste på de to store markeder. 

Og netop det investeringsmønster, påpeger 

han, giver grund til optimisme på vegne 

af de afrikanske økonomier. Afrika er nemlig 

hoppet op på tredjepladsen på Verdensbankens 

liste over regioner, der har igangsat 

økonomiske og politiske reformer – og 

det er nyt. Lande som Tanzania og Ghana 

har iværksat omfattende økonomiske reformer, 

mens der i lande som Nigeria, Zambia 

og Rwanda bliver slået langt hårdere ned på 

korruption end for blot få år siden. 

Så man kan håbe, at Michael Klein får ret i 

sin forhåbning for Afrika: 

"Når det 21. århundredes historie skal 

skrives, står det måske klart, at Afrika i dag 

befi nder sig, hvor Østasien var i 1950'erne: 

lige på nippet til at forbløffe verden." 

Afrikas løver er sat i bevægelse. 

LØVEVÆKST 

• Det samlede privatforbrug i Afrika syd 

for Sahara nåede op på næsten 600 

milliarder dollars i 2010 og ventes at 

passere 1 billion dollars i 2020. 

• Privatforbruget i Afrika stiger 2-3 gange 

hurtigere end privatforbruget i OECDlandene. 

• I 2010 passerede antallet af mobiltelefon-brugere 

i Afrika 500 millioner – næsten 

dobbelt så mange som i USA. 

• Afrikas har 60 procent af verdens 

samlede uopdyrkede dyrkbare jord. 

• Den økonomiske vækst er størst i 

Øst- og Vestafrika, mens den er noget 

langsommere i det centrale Afrika, 

østaterne og det sydlige Afrika. Afrikas 

vækstmotorer ligger spredt over 

kontinentet. Især Sydafrika, men også 

Kenya, Senegal, Nigeria og Angola er 

vigtige vækstcentre. 

• Dansk eksport til Afrika syd for Sahara 

udgjorde to milliarder kroner i 2009. 

Heraf for 1,25 milliarder kroner til 

Sydafrika, efterfulgt af henholdsvis 

Nigeria, Kenya, Ghana, Senegal og 

Namibia. 

Kilder: McKinsey Global Institute, Den Internationale 

Valutafond og Udenrigsministeriet 

AFRIKA PÅ VEJ 

En ny bog – Afrikas vej – fra bistand til velstand? – giver et opmuntrende 

overblik over Afrikas økonomiske situation, både i 

dag, og i en fremtid, hvor kontinentet vil komme til at spille en 

langt mere fremtrædende rolle i den globaliserede verden. 

Bogen viser, hvordan kontinentet forsat er plaget af alvorlige 

problemer. Men også hvordan problemerne efterhånden 

overskygges af opmuntrende historier om økonomisk 

udvikling, sociale fremskridt og større selvbevidsthed. 

Bogen kan være et nyttigt redskab for danske Bogen Afrikas vej – fra bistand til vel- 

virksomheder, der påtænker at investere i Afrika og stand? udkom 1. september og er skre- 

få del i, hvad der er blevet kaldt globaliseringens vet af Sven Riskær, Jørgen Dan Jensen, 

sidste bølge. 

Poul Schultz og Mathias Gredal Nørvig.

Ram bunden 

af pyr miden 

BOP hedder et nyt tilbud fra Eksportrådet, 

der sigter mod bunden af 

befolkningspyramiden. 

af jeppe villadsen 

Eksportrådet har et nyt tilbud om rådgivning 

til virksomheder, der ønsker at fokusere 

på lavindkomstsegmenter i udviklingslande 

i hastig vækst: BOP – Base Of the 

Pyramid. Formålet er blandt andet at ramme 

de mange fattige mennesker i bunden af 

befolkningspyramiden med et produkt, der 

matcher. 

BOP har fokus på verdens 4,5 milliarder 

lavindkomstpersoner. Fattige mennesker, der 

hver især har beskeden købekraft, men som 

gruppe har et enormt forbrug. 

"De er alle sammen forbrugere – om det 

så bare er et lille stykke sæbe, lidt mel, 

medicin og så videre. Og den gruppe, som 

tjener 4-10 dollars om dagen, forbruger faktisk 

en del, og i områder med vækst bliver 

disse personer på et tidspunkt til middelklasse. 

Det kræver en anden forretningsmodel at 

bringe dette segment i spil," siger Dorthea 

Damkjær, chefkonsulent i Eksportrådet. 

Eksportrådet kan hjælpe virksomheder 

med at identificere og kortlægge kunder, det 

vil sige finde ud af, hvordan de potentielle 

kunder er skruet sammen i form af forbrugsvaner, 

købekraft og betalingsvillighed samt 

identificere mulige distributionskanaler, 

etablere relationer samt skaffe platforme for 

dialog med andre stakeholdere, for eksempel 

at skabe kontakt til det politiske niveau. 

"En stor udfordring ligger i at finde et produkt, 

som folk ønsker at købe. Det kræver, 

at du kender dine kunder. Det handler om at 

kende deres behov og købekraft, at tænke 

i anderledes markedsføring, utraditionelle 

distributionskanaler og finansieringskanaler," 

siger Dorthea Damkjær. 

Eksportrådet yder rådgivningen på kommercielle 

vilkår, det vil sige, at der er tale om 

en betalingsydelse. 

MAN SKAL SØRGE FOR AT FÅ TROVÆRDIGE KONTAKTER. 

OG HER ER VI, MENER VI SELV, EN GOD RESSOURCE, 

FORDI VI KENDER LANDET TIL BUNDS Carsten Nilaus Pedersen, Danmarks ambassadør i Ghana. 

KINA 9,5 

VERDENS 10 HURTIGST VOKSENDE 

ØKONOMIER: 2011-2015 

INDIEN 8,2 

ETHIOPIEN 8,1 

MOZAMBIQUE 7,7 

TANZANIA 7,2 

VIETNAM 7,2 

CONGO 7,0 

GHANA 7,0 

ZAMBIA 6,9 

NIGERIA 6,8 

19 

Kilde: Economist, IMF

foto: scanpix/mikkel østergaard 

afrika 

Kenya har 

fundet nøglen 

Karen Blixen tabte sit hjerte til Kenya. Det samme er en 

række danske virksomheder nu godt på vej til. 

Landet kæmper stadig med fattigdom og korruption, men bejler 

med sin hastigt voksende middelklasse, 32 millioner indbyggere 

og imponerende vækstrater til dansk erhvervsliv. 

af bo simonsen 

"Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong". Således 

begynder Karen Blixens bog 'Den afrikanske farm' om den senere verdenskendte 

danske forfatters omtumlede liv i Britisk Østafrika, det 

nuværende Kenya. I dag kan man stadig se bjerget fra baronessens 

Forretningslivet i Kenya er meget anderledes end i 

Danmark. Alt skal skrives ned, og transport tager 

tid, da trafikken i landet er kaotisk. 

20 

tidligere have, men i klart vejr også seks kæmpevindmøller, der er 

opsat på bjerget. Kører man op på bjerget Ngong, der er masailand, 

og hvor flokke af får græsser, høres snart suset fra møllevingerne 

gennem den hylende blæst. Helt oppe på bjergkammen ser man, at 

møllehovederne har navnet 'Vestas' skrevet på siden. 

Ser man mod øst, anes den hastigt voksende hovedstad Nairobi. 

Det er et sted dernede ad bjergskråningen, at Blixen og hendes 

elskede Denys Finch-Hatton skød to løver. Karen Country Club, Karen 

Church og Karen Shopping Center hedder nogle af lokaliteterne her 

omkring i dag. Men måske bliver navnet Vestas snart lige så berømt 

som baronessen, der i 1931 måtte forlade sit fallitbo af en kaffefarm 

og tage hjem og skrive bøger i Danmark. De seks møller på Ngong

jerget er forsøgsopstillinger til noget, der kan blive endnu større i 

det såkaldte Lake Turkana Wind Power Project. Målet er, at vindmølleparken 

skal dække op mod 12 procent af Kenyas energiforbrug. 

Forbedret forretningsklima 

Mens danske Vestas' leverancer til Lake Turkana-projektet i skrivende 

stund afventer de sidste underskrifter, har et andet dansk firma ved 

navn iSys Software stærk medvind Kenya. Efter at virksomheden har 

åbnet lokaler i Nairobis hastigt voksende forretningskvarter, er iSys 

software vokset fra tre til 20 medarbejdere. 

"Vi begyndte samarbejdet med Kenya for tre år siden med støtte 

fra Danidas Business to Business program. Vi kom fint fra start, og 

2011 har været virkelig godt. Det er ikke for at prale, men vi har haft 

succes med at få denne virksomhed til at vokse," siger Paul Mwachi, 

der er iSys kenyanske landechef. 

Paul Mwachi ser flere eksempler på, at Kenya udvikler sig eksplosivt 

i disse år: Det kenyanske handelskammer fungerer langt bedre 

end tidligere, dommere til højesteret udpeges først efter tv-transmitterede 

høringer af kandidaterne, en kenyansk statsborger skal ikke 

længere vente månedsvis på at få et pas, men kan afhente det inden 

for nogle uger. Udbredelse af mobilnetværk og internet er eksploderet 

inden for de seneste få år, og specielt Nairobi er én stor byggeplads. 

Alt dette bidrager til et bedre forretningsklima i et land, der ellers 

traditionelt har været kendt for politisk vold, en seriøs mulighed for 

at få frastjålet sin tegnebog og nødvendigheden af penge under bor- 

fotos: scanpix/mikkel østergaard 

Væksten i 

Kenya anslås 

at blive fem 

procent i 2011. 

Nairobi rummer cirka 

2.800.000 indbyggere. 

De officielle sprog er 

engelsk og swahili. 

Commercial Bank of Africa 

ligger i Upper Hill-kvarteret 

i Nairobi. 

DER ER RIGTIG 

STORE MULIG- 

HEDER FOR, AT DANSKE 

VIRKSOMHEDER KAN 

KOMME IND PÅ DET 

KENYANSKE MARKED 

Geert Aagaard Andersen, ambassadør 

det. I følge Danmarks ambassadør i Kenya, Geert Aagaard Andersen, 

har gennemførslen af en række reformer betydet, at Kenya i dag er 

en attraktiv indgang til det afrikanske marked – også for danske virksomheder. 

"Der er rigtig store muligheder for, at danske virksomheder kan 

komme ind på det kenyanske marked både i forhold til at investere 

og at handle med kenyanske virksomheder," siger ambassadøren og 

fortsætter: 

"De seneste 6-8 år har vi set en høj vækstrate og en hastigt voksende 

middelklasse med en levestandard, der ligner, hvad man finder 

i dele af Europa. De varer, der efterspørges, er nogle, som danske 

virksomheder kan levere for eksempel inden for medicinalbranchen, 

it- og fødevareområdet. Også inden for grøn energi og eksport af 

landbrugsvarer har danske virksomheder gode muligheder for at 

være med." 

Den danske ambassade i Nairobi har haft mange henvendelser fra 

danske og kenyanske virksomheder om forretningsmuligheder. Det 

er baggrunden for, at ambassaden netop har ansat en ny kommerciel 

medarbejder. 

Attraktiv indgang til Afrika 

Ifølge Carole Kariuki, direktør for Kenya Private Sector Alliance, den 

kenyanske udgave at Dansk Industri, er Kenya intet mindre end "Afrikas 

midtpunkt". 

"For alle, der vil ind på det østafrikanske marked, er Kenya stedet 

at starte. I Østafrika har vi den største lufthavn, der snart skal udbyg- 

21 

>

afrika 

ges og den største havn. Og vi har veluddannet 

og fagligt dygtig arbejdskraft," tilføjer 

Carole Kariuki fra sit kontor i Nairobi. 

Hun nævner blandt andet fødevaresektoren 

som en sektor med åbenlyse forretningsmuligheder 

for danske virksomheder. 

"Kenya – der har masser af glimrende 

landbrugsjord – kan ikke brødføde sig selv 

og må importere fødevarer. Distributionen 

er for dårlig. Store mængder af fødevarer 

rådner simpelthen op, inden de når at blive 

transporteret til købedygtige forbrugere," 

forklarer hun. 

Korruption stadig et problem 

Ved en folkeafstemning sidste år sagde syv 

ud af ti kenyanere ja til en ny forfatning, der 

i hvert fald på papiret gør op med korruption 

og baner vejen for et stærkere demokrati. 

"Det går i den rigtige retning" siger Geert 

Aagaard Andersen, der dog erkender, at korruption 

stadig er et problem i Kenya. 

"For år tilbage var der måske en del udenlandske 

firmaer, der accepterede korruption 

og indgåelse af lyssky aftaler, men forretningskulturen 

er nu sådan for de fleste vest- 

Ny eksportrådgiver skal bane vejen for 

mere dansk eksport til Kenya og den 

østafrikanske region. Dansk erhvervsdelegation 

besøgte Østafrika i november. 

Den danske ambassade i Kenya tilbyder nu 

danske virksomheder eksportrådgivning. 

Ambassaden har ansat Carolyne Olale som 

eksportrådgiver. Carolyne Olale har i adskillige 

år rådgivet skandinaviske virksomheder 

om deres eksportmuligheder i Kenya og den 

østafrikanske region. 

Kenyas vedvarende økonomiske vækst 

skaber nye muligheder for dansk erhvervsliv 

inden for en række sektorer. I november 

besøgte en dansk erhvervsdelegation regionen 

for at udforske muligheder inden for 

lige virksomheder, at hvis de skal arbejde 

her, så er korruption no-go. Vi kan se nogle 

af de største, mest respekterede og succesrige 

kenyanske virksomheder vise vejen," 

siger ambassadøren, og fremhæver virksomheder 

som Safaricom, Kenya Airways og East 

African Breweries Limited. 

Når det gælder bureaukrati, er der ifølge 

Paul Mwachi fra iSys Software sket store 

fremskridt: 

"Indtil for få år siden skulle en udenlandsk 

virksomhed, der ønskede at starte forretning, 

besøge op til 30 forskellige kontorer 

for at få diverse tilladelser og dokumenter. 

Eksporten sparkes i gang 

22 

energisektoren. Energiproduktion og energieffektivitet 

er nogle af de vigtigste drivkræfter 

bag regionens vækst, og behovet for 

alternative energiløsninger er stort. Desuden 

er der potentiale for dansk erhvervsliv i sektorerne 

for it, tele og kommunikation samt 

agro-processing. 

Dansk eksport til Kenya udgjorde i 2010 

cirka 170 millioner kroner og var primært fordelt 

på maskiner og transportmidler samt 

farmaceutiske produkter. 



Den danske ambassade i Nairobi 

Carolyne Olale 

Tlf.: + 254 700 418 407 

E-mail: carola@um.dk 

VI KAN SE NOGLE AF 

DE STØRSTE, MEST 

RESPEKTEREDE OG SUCCESRIGE 

KENYANSKE VIRKSOMHEDER 

VISE VEJEN 

Geert Aagaard Andersen, ambassadør 

Det er nu reduceret til otte. Virksomhederne 

kan få hjælp fra Kenya Investment Authority, 

så bureaukratiet kan yderligere reduceres til 

blot et par kontorbesøg." 

Paul Mwanchi vedgår, at den nation han 

øser sin optimisme ud over, er et af verdens 

ti mest ulige lande, at fattigdomsproblemerne 

er enorme, ungdomsarbejdsløsheden en 

kilde til voksende desperation. Men forretningsmulighederne 

inden for it og kommunikation 

er Paul Mwachi ikke i tvivl om: 

"Kenya er det ny Sillicon Valley", siger han 

med kun et lidt skævt smil. 

Ambassaden i Kenya har ansat Carolyne Olale som 

eksportrådgiver.

foto: scanpix/mikkel østergaard 

DØR PÅ KLEM FOR 

INSULIN TIL ØSTAFRIKA 

I 2030 vil 18 millioner afrikanere lide af diabetes, anslår 

OECD. De færreste har råd til behandling. 

Novo Nordisk er på vej til at finde en løsning i Kenya. 


Hvis man kan sælge tilstrækkelig mange enheder og samtidig 

mindske omkostningerne i leddene mellem producent og forbruger, 

så er det muligt at lave en profitabel forretning. 

Det er rationalet bag det danske medicinalfirma Novo Nordisks 

forretninger i Kenya. 

Ifølge projektleder i Novo Nordisk, Peter Brønd, er Kenya valgt, 

fordi det er et foregangsland for hele den østafrikanske region. 

"Fra Kenya er det muligt at skalere til de omkringliggende 

lande. Så med en løsning i Kenya er vi godt på vej til at løse problemet 

for hele Østafrika," forklarer Peter Brønd. 

I Kenya findes over en million diabetikere, hvoraf cirka 100.000 

har brug for insulin. Patienterne har en indtægt på under 50 kroner 

per dag, så for dem er behandlingen meget dyr. Prisen drives 

op på grund af mange mellemhandlere og begrænset holdbarhed 

af produktet. I den ny forretningsmodel vil prisen komme 

ned på omkring en tredjedel af den nuværende pris, fordi antallet 

af patienter i behandling forventes at stige. Dermed bliver 

der mulighed for, at de lidt bedre stillede patienter i 'Base of the 

Pyramid' kan købe insulin. Det er planen, at prisen trykkes tydeligt 

på pakningen, så salg til overpris begrænses. 

Hjælp fra ambassaden 

Novo Nordisk rettede blikket mod Kenya efter et møde i udenrigsministeriet 

i København og en forudgående dataanalyse af kontinentet. 

I dag har firmaet løbende samarbejde med den danske 

ambassade i Nairobi, der har kunnet trække på erfaringerne fra 

mange års dansk-kenyansk udviklingssamarbejde inden for sundhedssektoren. 

"Ambassadens medarbejdere har et ekstremt godt netværk," 

siger projektleder Peter Brønd. 

"De kender de rigtige folk, og de kan gennemskue, om vi får 

de rigtige informationer eller er ved at få bundet en historie på 

ærmet." 

WHO anslår, at kontinentet i 2030 når op på over 18 millioner 

diabetikere. 

Novo Nordisk har valgt Kenya, da det regnes 

som foregangsland for hele Østafrika. 

23

afrika 

Lille kop gør 

stor forskel 

Tre unge, danske kvinder har fået en ide til et produkt, der for 

en billig penge kan ændre tilværelsen for mange afrikanske 

kvinder. 

De har opgivet deres studier for at bo i Kenya og er godt på 

vej til at udleve deres forretningside. 


Egentlig er det den klassiske historie om at få en god forretningside 

og så sætte formue og måneders arbejde ind på at realisere den. Den 

gode ide og hårdt slid er da også hovedingredienser i denne historie 

om et gammelkendt, men tabuiseret produkt, der nu skal udbredes til 

afrikanske kvinder. 

Men den er mere end en klassisk iværksætterhistorie. Det er også 

en idealistisk historie om tre studerende, der forlader deres trygge 

studier i Business, Language and Culture på Copenhagen Business 

School for at flytte ind i et beskedent rækkehus i Kenyas hovedstad 

Nairobi, fordi de vil ændre verden og samtidig tjene penge på det. 

De tre studerende er Maxie Matthiessen, Julie Weigaard-Kjær og 

Veronica D'Souza. Produktet, der skal sælges med marginal fortjeneste, 

men i store mængder til 'Base of the Pyramid' – det vil sige de 

fattigste af de kenyanske kvinder – er en menstruationskop: En silikonebeholder, 

der sættes op i skeden og opsamler menstruationsblodet 

og erstatter forbrug af dyre bind og tamponer i ti år. 

Ideen udspringer af en tro på, at globale samfundsproblemer 

kan løses samtidig med, at man driver forretning og får profit. 

"Vi vil gøre en forskel, redde verden og samtidig tjene penge," 

siger Veronica D'Souza, og de andre nikker. 

Rød rubin til billig penge 

"Det begyndte med, at vi skulle finde et emne til et speciale om at 

udvikle en forretningside. Jeg har i mange år brugt en menstruationskop, 

og så fik vi ideen til, at den måske kunne sælges andre 

steder end på et vestligt marked," forklarer Maxie Matthiesen. 

I mange udviklingslande har fattige kvinder ikke råd til bind og tamponer. 

Det betyder blandt andet, at skolepiger bliver hjemme fra skole op til 

en uge hver måned. Desuden bruger mange med katastrofale konsekvenser 

for hygiejnen mudder og bark, sokker og klude til at opsuge blodet. 

Navnet på menstruationskoppen er Ruby Cup. Ruby betyder rød 

rubin, og navnet er et bevidst valg på baggrund af de markedsundersøgelser, 

som Veronica D'Souza og Maxie Matthiesen foretog i Kenya, 

mens Julie Weigaard-Kjær blev i Danmark og repræsenterede deres 

ny firma Makit derfra. 

24 

Ruby Cup er et billigt alternativ til eksempelvis hygiejnebind. 

Makits feltstudie viser, at kenyanske kvinder er meget mærkebevidste. 

Hvis de kenyanske kvinder skal kunne købe koppen, skal den under 30 kroner. 

fotos: makit

VI VIL GØRE EN 

FORSKEL, REDDE 

VERDEN OG SAMTIDIG 

TJENE PENGE Veronica D'Souza, Makit 

"Da vi tog til Kenya, fandt vi hurtigt ud af, 

at kenyanere er meget brand-fokuserede. 

Også blandt meget fattige mennesker er det 

vigtigt, at det er det rigtige mærke af et produkt. 

Vi spurgte for eksempel kvinderne, hvilken 

farve, indpakningen skulle være, og de 

syntes, at den skulle være turkis eller pink. 

Vi vil lave et eksklusivt produkt, der skal konkurrere 

med Allways. Det skal ikke bare være 

en klam kop, men et billigt alternativ til de 

dyre bind og til det traditionelle mudder og 

stofstrimlerne," forklarer Veronica D'Souza. 

Coloplast rådgiver gratis 

Og netop prisen er selvfølgelig afgørende. 

De tre forretningskvinder vil ikke ud med 

detaljer om indkøbs- og salgspris. Men i 

Europa koster en menstruationskop typisk 

mellem 150 og 200 kroner. 

Hvis det kenyanske marked for at 'Base of 

the Pyramid' skal have en chance for at købe 

koppen, skal den ned under 30 kroner. Ruby 

Cup har en levetid på ti år, og vil i sammenligning 

med brug af de dyre hygiejnebind 

have tjent sig selv ind på fem måneder. 

Den danske virksomhed Coloplast har 

som et led i deres CSR-strategi stillet gratis 

ekspertise og kontakter til rådighed for de 

tre kvinder. Coloplast har blandt andet hjulpet 

med at finde en producent i Kina, der nu 

er i gang med at producere de første 10.000 

Ruby Cub. De tre iværksættere regner med at 

påbegynde salget i begyndelsen af 2012. 

Bind og tamponer er dyre for de fattigste kenyanske kvinder. Mange skolepiger bliver derfor hjemme fra skole, når de har menstruation. 

Det skal de tre danske kvinders forretningside nu ændre på. Fra v. ses Julie Weigaard-Kjær, Veronica D'Souza og Maxie Mathiessen. 

25 

foto: nanna hillig

afrika 

Vestafrika er sultent 

efter danske investeringer 

På trods af de senere års høje vækstrater 

er danske virksomheder stort set 

fraværende på det frankofone, vestafrikanske 

marked. 

I Burkina Faso er det især markedet for 

fødevaresikring, der er sultent efter 

danske investeringer. 

af gerd kieffer-døssing 

Det bliver stadig dyrere at leve. Siden 2000 

er verdens fødevarepriser steget to en halv 

gang, og ligesom mange andre lande på kontinentet 

har vestafrikanske Burkina Faso indset, 

at der skal rykkes inden for landbrugssektoren 

og produktionen af fødevarer, hvis 

de seneste års vækstrater skal fortsætte. 

Det kræver investeringer og import af udenlandsk 

knowhow. 

Issaka Kargougou er en tilfreds mand. Han 

er direktør for Maison de L'Entreprise (Virksomhedernes 

hus) i Burkina Faso, der rådgiver 

virksomheder, som gerne vil ind på det 

burkinske marked. Siden begyndelsen af 

2002 er det kun gået fremad. 

"Burkina Faso ligger klart over middel i 

forhold til de øvrige lande i regionen. Lige nu 

er her virkelig basis for vækst og for investeringer 

inden for stort set alle områder," siger 

Issaka Kargougou. 

Det sidste årti har været godt for Vestafrika. 

Ifølge tal fra Verdensbanken voksede 

Burkina Fasos BNP med 9,2 procent i år 

2010, og nabolande som Mali og Niger viser 

samme opadgående tendens. Issoukou Kargougou 

fortæller, at mange virksomheder i 

første omgang ser det som et problem, at 

Burkina Faso er en indlandsstat uden direkte 

adgang til havn: 

26 

DET GÆLDER OM, AT DANSKE VIRKSOMHEDER 

FÅR ØJNENE OP FOR DE AFRIKANSKE MARKE- 

DER, OG SER DEM SOM EN DEL AF VERDENSMARKE- 

DET. DET ER BARE MED AT KOMME I GANG Birgitte Nygaard Markussen 

"Men efterhånden indser de, at det også 

har sine fordele. Med sin placering er Burkina 

et knudepunkt i regionen med korte 

afstande til nabolandene og gode forbindelser 

til havne i både Ghana, Côte d'Ivoire og 

Bénin." 

Hele paletten 

Summen af udenlandske investeringer i Burkina 

Faso mere end tredobledes mellem 

1999 og 2008, men danske virksomheder 

skal man lede længe efter. 

Det ærgrer Danmarks ambassadør i Burkina 

Faso, Birgitte Nygaard Markussen. Selvom 

landets koloniale historie ikke fornægter 

sig i form af en mængde franske virksomheder, 

er hun overbevist om, at også danskerne 

har gode muligheder i det frankofone Afrika: 

"Det gælder om, at danske virksomheder 

får øjnene op for de afrikanske markeder, og 

ser dem som en del af verdensmarkedet. Det 

er bare med at komme i gang." 

Ifølge ambassadøren er det særlig udviklingen 

af landbrug og styrkelse af værdikæder 

(produktion, forarbejdning og transport 

af et produkt), der kunne have dansk interesse. 

Efter de senere års prishop på fødevarer 

er det for alvor ved at gå op for de afrikanske 

regeringer, hvor altafgørende det er at satse 

på og forbedre landsbrugssektoren. 80 procent 

af den burkinske befolkning er beskæftiget 

inden for denne sektor. 

"Danske virksomheder kan levere på hele 

paletten – hvad enten det er knowhow, innovation, 

logistik, eller den fornødne viden til 

at tage et dansk produkt og gøre det salgbart 

i Burkina Faso," siger Birgitte Nygaard 

Markussen og tilføjer: 

"Og så har Danmark et godt ry hernede – 

vi behandler vores ansatte godt, har en god 

social profil og tolererer ikke korruption." 

KORT OM 

BURKINA FASO 

Areal: 274.200 km2 (Danmarks areal er 43.000 km2 ) 

Hovedstad: Ouagadougou 

Indbyggertal: 15,8 millioner (2009) 

Årlig befolkningsvækst: 3,4 procent 

Bruttonationalindkomst: 510 USD (2009), 

svarende til knap 3000 danske kroner. 

Eksport: De to største eksportvarer er guld 

og bomuld. 

Kilder: Udenrigsministeriet og UNDP 

BNP, PROCENTVÆKST, 2010 

Burkina: 9,2 

Mali: 4,5 

Niger: 8,8 

Kilde: Verdensbanken

Henley CBL på 1 år 

Henley MBA på 2 år 


3 af verdens bedste lederuddannelser 

Hvilken er bedst for dig? 

”På Henley Business School er studiet tæt relateret til dit 

arbejde, så jeg har haft lejlighed til at gå i dybden med 

problemstillinger, der specifi kt har handlet om NIRAS. 

Samtidig har jeg fået opfyldt mine ønsker om en 

international uddannelse og et internationalt netværk.” 

CBL MBA 

Stage 1 Stage 1 

Stage 2 

Stage 3 

Tjek www.henley.dk og se filmen med 

Carsten Toft Boesen, 

CEO hos rådgivervirksomheden NIRAS. 

Han valgte Henley MBA 

– hør om overvejelserne og erfaringerne. 

Har Henley 

 

den rigtige 

 

til dig? 

Henley CBL på 1 år 

Et studie for den erfarne leder, der ønsker redskaber til at træffe de rigtige beslutninger gennem analyse og 

avanceret ledelsestænkning. En selvstændig uddannelse, der giver direkte adgang til Stage 2 af Henley MBAuddannelsen. 

Workshops og forelæsninger fi nder sted på hverdage. Uddannelsen kræver ca. 12 timers studieindsats 

om ugen. 


Samme indhold og internationale, akkrediterede standard som den 3-årige Henley MBA. Organiseret i et mere 

intenst forløb med fl ere forelæsningsaktiviteter, fl ere øvelser og opgaver i lærings-teams og mindre selvstudie. 

Programmet indeholder to studieture til Cape Town og Shanghai. Workshops og forelæsninger fi nder sted på 

fredage og lørdage. Uddannelsen er normeret til 1800 studietimer – ca. 20 timers studieindsats om ugen. 


En international lederuddannelse, hvor de nyeste teorier og værktøjer bruges til at løse opgaver for din egen 

organisation. Uddannelsen er krævende, men disponeret så den kan tages sideløbende med et fuldtidsjob og 

et familieliv. Programmet indeholder en studietur til den sydafrikanske bush, hvor der på utraditionel vis 

arbejdes med deltagernes lederskabs mæssige fundament. Workshops og forelæsninger fi nder sted på 

hverdage. Uddannelsen normeret til 1800 studietimer – ca. 12 timers studieindsats om ugen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Akkreditering 

Henley Business School er 

akkre di teret af alle tre 

internationale akkrediteringsinstitutioner 

– britiske AMBA, 

amerikanske AACSB og 

europæiske EQUIS. 

www.moesgaard-as.dk

afrika 

foto: vestergard-frandsen 

Insektshegn sikrer 

sundt kvæg 

I Vestafrika er der penge i at sikre, 

at køerne har det godt, så de giver 

mere mælk og bedre kød. 

Det nyder det danske firma 

Vestergaard-Frandsen godt af. 

af gerd kieffer-døssing 

Det ligner mest af alt et stift, sort myggenet. 

Det er svært at tro, at et et meter højt hegn 

lavet af dette net kan forbedre et helt lands 

landbrug. Men ikke desto mindre forholder 

det sig sådan. Livestock Fence er imprægneret 

med en særlig gift, der efter et par berøringer 

tager livet af myg og fluer, der sjældent 

flyver højere over jorden end netop en 

enkelt meter. 

For køer er insekter et konstant irritationsmoment. 

Deres stik gør kreaturerne stressede 

og urolige og er skyld i, at dyrene optager 

mindre føde, at landmanden har høje veterinærudgifter, 

og at han risikerer flere kvæg- 

28 

aborter. For en burkinsk Zebu-ko betyder 

det, at dagens mælkeudbytte ligger på 2-3 

liter om dagen – hvorimod en dansk malkeko 

leverer 50-70 liter. 

"Jeg har følt, at det var rigtigt med produktet 

her i Afrika – det er enkelt, og det kan 

hurtigt forbedre landmændenes indtægt," 

siger Torben Vestergaard-Frandsen, der 

arbejdet for firmaet Vestergaard-Frandsen 

som Market Development Manager for fødevaresikring 

i Afrika. 

Billigt og brugbart 

I en OECD-rapport fra juli 2011 slår man fast, 

at nøglen til Burkinas økonomi ligger i agroindustri 

og iværksætteri. Vestergaard-Frandsen 

har indtil nu koncentreret sig om at 

udvikle produkter til sygdomsbekæmpelse 

og sikring af menneskers helbred, og derfor 

er sikring af fødevarer en helt ny niche for firmaet. 

Men uanset om de producerer myggenet 

eller hegn, arbejder virksomheden efter 

Fødevaresikring er populært 

i Burkino Faso. På billedet ses 

et insektnet der forhindrer, 

at kvæger stresses af fluer. Nettet 

er et dansk eksporthit i Afrika. 

KORT OM 

VESTERGAARD-FRANDSEN 

• Bedst kendt for sugerørsfilteret 

LifeStraw samt myggenettet PermaNet, 

som er det bedst sælgende net på 

markedet. 

• Grundlagt i 1957 af Torben 

Vestergaard-Frandsens far. 

• Er siden vokset til et internationalt 

firma med hovedkvarter i Schweiz og 

landekontorer i adskillige lande. 

et fast mønster, hvor produktet tilpasses 

markedet og køberen. 

"Når vi udvikler produkter, gør vi det altid 

med udgangspunkt i den lille mand på landet, 

der hverken har adgang til elektricitet,

foto: vestergard-frandsen 

For mange afrikanske køer er insekter et konstant irritationsmoment. Fluesværme 

er blandt andet med til at nedsætte køernes mælkeproduktion og 

give dårligere kød. 

reservedele eller forbrugsartikler," siger Torben 

Vestergaard-Frandsen. 

Og så skal produktet være både billigt 

og brugbart. Lifestock Fence koster 1 dollar 

per meter og holder effekten i cirka to år. 

Beregninger viser, at hegnet vil have tjent sig 

selv ind efter omkring 2,5 måneder igennem 

eksempelvis øget mælkeproduktion, færre 

udgifter til veterinærbesøg samt en bedre 

kilopris på kødet, da dyrene lettere tager på i 

vægt, når de ikke bliver generet af fluer. 

Timing er vigtig 

Vestafrika er ikke ukendt land for Vestergaard-Frandsen. 

Firmaet har i mere end ti 

år arbejdet i Ghana, og her ligger også det 

regionale hovedkontor. Det er også i Ghana, 

at Lifestock Fence er blevet afprøvet første 

gang, og det er her, at den første ordre er 

landet. Den ghanesiske regering satser så 

stærkt på at sikre fødevarer, at de har bestilt 

hegn til landmænd i hele landet. 

Og nu er turen kommet til Burkina Faso, 

hvor Livestock Fence bliver præsenteret for 

det lokale marked i løbet af de sidste måneder 

i 2011. Cirka samtidig forventer Torben 

Vestergaard-Frandsen, at deres registrering går igennem, og de burkinske 

myndigheder giver virksomheden grønt lys. 

"Vi forventer ikke den samme ordre som i Ghana, men markedet 

her er stort. Faktisk er Burkina Faso sammen med Nigeria de lande 

i Vestafrika, der har den største mængde grise og køer i indhegninger," 

siger Torben Vestergaard-Frandsen og slår fast: 

"Handel skal foregå, hvor der er mulighed for det." De sidste par 

år har Burkina Faso vist gode vækstrater, en stabil udvikling, og i 

modsætning til mange nabolande, er der ro og fred i landet. Dertil 

kommer, at fødevarepriserne siden år 2000 er fordoblet to en halv 

gang, hvilket har gjort fødevaresikring endnu mere populært: 

"Det lader til, at flere afrikanske regeringer er ved at indse, at det 

gælder om at rykke inden for landbrugssektoren og fødevareproduktionen 

– i stedet for at importere ost fra Frankrig og smør fra Danmark, 

så kan landene selv producere det. Det gælder om at slå til på 

det rigtige tidspunkt." 

ER DU 

KLÆDT PÅ TIL 

EKSPORT? 

LARSEN & BIRKEHOLM A/S 

Skandinavisk Patentbureau 

OVERALT I VERDEN 

PATENTER 

BRUGSMODELLER 

DESIGNS 

VAREMÆRKER 

DOMÆNENAVNE 

www.lbpatent.dk 

29

eksportkredit 

10 milliarder kroner 

til dansk eksport 

Nyt samarbejde mellem PensionDanmark 

og EKF (Eksport Kredit Fonden) 

stiller 10 milliarder kroner til rådighed 

for danske eksportvirksomheder. 

af ole lindhardt, eksport kredit fonden 

Fremover får danske eksportvirksomheder 

bedre muligheder for at tilbyde deres udenlandske 

kunder adgang til finansiering, når 

kunderne overvejer at lægge en ordre i Danmark. 

Og når danske virksomheder kan tilbyde 

deres udenlandske kunder en attraktiv 

finansiering, øger det chancen for at vinde 

ordren. 

Det er essensen af en ny aftale, som betyder, 

at PensionDanmark låner op til 10 milliarder 

kroner ud til udenlandske virksomheder, 

så de kan købe varer og ydelser hos 

danske virksomheder. Pengene bliver lånt ud 

i samarbejde med EKF (Eksport Kredit Fon- 

den), som garanterer over for PensionDanmark, 

at lånene bliver betalt tilbage. 

Direktør Anette Eberhard, EKF, siger om 

aftalen: 

"Dansk vækst og dansk eksport hænger 

uløseligt sammen. Hos EKF arbejder vi for at 

gøre Danmarks eksportvirksomheder mere 

konkurrencedygtige, og med aftalen skaber 

vi et nyt, stærkt værktøj til at understøtte 

fremtidens vækst." 

I første omgang er det ny samarbejde særlig 

interessant for de største danske virksomheder, 

da PensionDanmark foretrækker projekter 

på minimum 250 millioner kroner. Det 

er det første projekt et godt eksempel på: 

Danske Vestas skal levere 66 vindmøller til 

en vindmøllepark i Jädraås i Sverige, som bliver 

opført af firmaerne Arise Windpower og 

Platina Partners. PensionDanmark låner projektet 

cirka 1 milliard kroner, mens en norsk 

og en svensk bank sammen står for et tilsva- 

KORT OM EKF 

• EKF (Eksport Kredit Fonden) er Danmarks 

eksportkreditinstitut og forsikrer 

både store og små virksomheder mod 

de risici, der kan være ved at handle 

internationalt. 

• I 2010 udstedte EKF garantier for ni 

milliarder kroner. 

• www.ekf.dk 

rende beløb. 

Aftalen er dog også en rigtig god nyhed 

for de små og mellemstore virksomheder. 

For når en stor dansk eksportvirksomhed 

vinder nye ordrer, bidrager det til at skabe 

eller bevare arbejdspladser hos de danske 

underleverandører, som jo ofte er små og 

mellemstore virksomheder. Analysefirmaet 

Copenhagen Economics har for EKF beregnet, 

at når de store danske virksomheder 

vinder eksportordrer for 100 kroner, øger det 

omsætningen hos deres underleverandører 

med 40 kroner.

musik 

Op på beatet, 

ud i verden 

Den danske musikbranche har masser 

af internationalt potentiale. A Friend in 

London er et af de bands, der er i fuld 

sving med at erobre verden. 

Sammen med eksportforberedelseskonsulent 

Kristian Riis har de fi ntunet 

deres internationale strategi. 

af kit kjølhede laursen 

32 

Driv bandet som en virksomhed, identifi cer 

de bedste eksportmarkeder og skab netværk. 

Det er koden til at få succes i udlandet 

som band, og det er nøjagtig, hvad bandet A 

Friend in London er i færd med. 

Popbandet, som blev dannet i 2005, har 

i løbet af efteråret 2011 fået lavet en handlingsplan 

for dets internationale aktiviteter. 

Planen er blevet til i samarbejde med Kri- 

A Friend in London 

arbejder målrettet på 

succes i udlandet. Fra 

venstre mod højre ses: 

Esben Svane (trommer 

& kor), Aske Bramming 

(bas & kor), Tim Schou 

(forsanger & guitar) og 

Sebastian Vinther (guitar 

& kor). 

stian Riis, som er hyret af Eksportrådet til 

netop at rådgive inden for musik- og underholdningsbranchen. 

Med en fortid som direktør 

for Music Export Denmark og en nutid 

som blandt andet guitarist i Nephew og partner 

i musikselskabet Volcano, har han rygsækken 

fuld af erfaringer og gode råd. Men 

ikke mindst af gode spørgsmål. 

"Min rolle er at fungere som coach. At stil- 

foto: steen brogaard

FAKTA OM 

EKSPORTFORBEREDELSE 

Eksportforberedelse tilbyder individuelle 

forløb, der forbereder bands og virksomheder 

bedst muligt til eksport og 

internationale aktiviteter. En konsulent 

med indgående brancheerfaring – som 

for eksempel Kristian Riis – står for rådgivningen, 

der munder ud i en konkret og 

skræddersyet handlingsplan. Det er gratis 

at deltage i Eksportforberedelse. 

www.eksportraadet.dk 

le spørgsmål, der sætter fokus på evner, mål 

og ambitioner," siger Kristian Riis. 

Bandet er en virksomhed 

Ifølge A Friend in Londons trommeslager 

Esben Svane, der også fungerer som daglig 

leder, besluttede bandet tidligt at professionalisere 

sig. 

"I starten kunne vi ikke forstå, at der ikke 

kom nogen og tilbød os en fed kontrakt, men 

sådan fungerer det jo ikke. Vi vil leve af det 

her i de næste mange år, så vi har valgt at 

være meget målrettede i stedet for at sidde 

og vente på, at noget sker. Faktisk opererer 

vi ikke med en Plan B." 

I praksis betyder det, at bandet er registreret 

og fungerer som en virksomhed. At 

rollerne er fordelt mellem bandets medlemmer. 

At alt fra produktion til markedsføring 

er nøje gennemtænkt og struktureret. 

Det lyder måske indlysende, men er alligevel 

usædvanligt i branchen. Kristian Riis 

forklarer: 

"Det at lave musik er lystbetonet. Som 

kunstner skal man lave sin musik, fordi man 

ikke kan lade være. Derfor kan det være 

svært at se sin musik som et produkt og som 

noget kommercielt. Men når musikken først 

er skabt, bliver man nødt til at se sit eget 

produkt udefra, ellers er det meget svært at 

sælge." 

A Friend in London har i flere år – via branchefestivaler, 

messer, internettet og meget 

andet – arbejdet på at få deres musik ud i 

verden. Helt i tråd med Kristian Riis anbefalinger 

om at skabe sig internationale netværk 

og erfaringer: 

"Pinpoint hvilket netværk, der er relevant, 

og hvem man selv kan tilbyde noget – og gå 

"Sammen med bandet finder vi deres internationale 

strategi. Jeg vejleder ud fra deres udgangspunkt," 

fortæller Kristian Riis, der rådgiver med 

speciale i musik. 

efter det. Og kom ud og spil. Pak bussen og 

tag til Hamburg!" 

Kristian Riis fremhæver, at Danmark ofte 

er for lille for bands og virksomheder i den 

kreative branche, og de dermed med fordel 

kan tænke længere ud i verden fra starten. 

Både han og A Friend in London påpeger, at 

det hele naturligvis begynder med en afklaring 

af ambitionerne. 

"Man skal først og fremmest ville det," 

siger Esben Svane. 

"Selvfølgelig skal man have godt materiale. 

Men tro, ambitioner, mål og mindset er 

vigtige." 

Danmark = Toronto 

I 2011 førte A Friend in London Danmark til 

en flot femteplads i det internationale Melodi 

Grand Prix. Men bandet har måttet sande, 

at massiv eksponering ikke automatisk medfører 

et internationalt gennembrud. Derfor 

fortsætter de det lange seje træk med at 

komme ud i verden, og samarbejdet med Kristian 

Riis har bekræftet dem i, at strategien 

og retningen er rigtig. 

Lige nu gælder det Danmark og Canada. 

Canada kom lidt tilfældigt til for nogle år 

siden via en branchefestival, men bandet 

har både pladekontrakt, manager og et stort 

publikum i Canada, så indsatsen her fortsætter. 

"Vi tænker ikke Danmark som vores 

hovedmarked," fortæller Esben Svane og 

fortsætter: 

"Vores canadiske manager siger tit til 

os: "It's fine that you wanna nurse Denmark, 

but I've got five million people right here 

in Toronto. Desuden har vi altid tænkt, at 

vi ikke passer til Danmark. Vores forsanger, 

foto: jatin das gupta 

I MUSIKBRAN- 

CHEN KAN MAN 

IKKE FORUDSE, HVAD 

DER SKER. MEN ET 

PROFESSIONELT SET-UP 

ØGER SANDSYNLIGHE- 

DEN FOR SUCCES 

Kristian Riis 

Tim, er meget udansk. Han har ikke janteloven 

inde i sit hoved." 

Den næste prioritet hedder Tyskland. Det 

tyske marked er stort målt i antal indbyggere, 

men der købes også stadig mange fysiske 

eksemplarer af musikken, ligesom det er et 

stort marked for koncerter, som ligger tæt på 

Danmark. Og så er A Friend in London allerede 

kendte på grund af Grand Prix'et. 

Ambitioner og attitude 

A Friend in London indledte samarbejdet 

med Kristian Riis for at stille skarpt på egne 

styrker og svagheder. Der er ikke noget, som 

for alvor har overrasket bandmedlemmerne i 

forløbet. Bortset fra, at man overhovedet kan 

få den form for rådgivning, og at det tilmed 

er gratis. 

"Det har været rigtig rart at kunne snakke 

med én, som er neutral, og som ikke har en 

økonomisk interesse i os. Og det har været 

interessant for os at se på, hvordan vi skal 

se os selv som en eksportvare," fortæller 

Esben. 

Ifølge Kristian Riis har A Friend in London 

den rette attitude. 

"De tør have store ambitioner og at tænke 

kommercielt. De er heller ikke bange for at 

samarbejde med erhvervslivet og lave sponsoraftaler. 

Jeg tror helt sikkert, at de vil 

formå at skabe sig et navn, men om de også 

vil få en professionel karriere, det må tiden 

vise. I musikbranchen kan man ikke forudse, 

hvad der sker. Men et professionelt set-up 

øger sandsynligheden for succes." 

33

foto :generalkonsulatet i shanghai Danske 

kina 

delikatesser 

får vindue 

mod Shanghai 

Nyt dansk showroom skal være udstillingsvindue 

for danske kvalitetsfødevarer 

i Kina. 

Udstillingslokalet er blevet til gennem 

et samarbejde mellem Eksportrådet i 

Kina, danske DC Companys og kinesiske 

distributionspartnere. 

af daniel panduro wang olesen 

Det kan næppe overraske, at Kina med en 

befolkning på over 1,3 mia. mennesker udgør 

verdens største forbrugermarked. Alligevel er 

mange danske virksomheder fortsat tøvende, 

når det gælder etablering på det kinesiske 

marked. Der er mange udfordringer og 

34 

hensyn at tage, før man beslutter sig for at 

bevæge sig ind på markedet. Intens konkurrence, 

prisfokus, produktforhold, skarpe kulturkontraster 

og mangel på gennemsigtighed 

er blot nogle af de forhold, der er med til at 

afskrække potentielle eksportører. 

'Danish Showroom' skal være med til at 

vende denne tendens. 

"Dansk fødevareproduktion er innovativ 

og danske fødevareproducenter er konstant 

fokuseret på at udvikle fødevareprodukter, 

der er endnu bedre, endnu mere interessante 

og endnu mere smagfulde. Dette er også 

tilfældet for de produkter, der præsenteres 

på Danish Showroom i dag. Det åbner op for 

en ny måde at præsentere danske fødevarer 

Der var trængsel om de danske smagsprøver, da Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, bød 

indenfor i det nye showroom for danske fødevarer. 

på i Kina, og jeg er sikker på, at udstillingslokalet 

vil kunne markedsføre danske fødevarer 

endnu bedre i Kina i fremtiden", sagde 

Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne 

Petersen, der var med til at klippe snoren, da 

'Danish Showroom' blev indviet 17. november 

i Shanghai. 

Med en placering tæt på Shanghais 

Hongqiao lufthavn, der i 2009 havde 25 millioner 

rejsende, er det showroomets formål at 

give danske fødevarevirksomheder en relativt 

risikofri mulighed for at få udnyttet deres 

produkter på det kinesiske marked. 

Smagssansen udfordret 

Over 100 gæster, herunder dansk og kinesisk 

presse, fi k ved den stort anlagte indvielse 

mulighed for at se og smage på noget 

af det bedste, dansk fødevareindustri kan 

fremvise. Et bredt udvalg af førende danske 

virksomheder havde valgt at benytte muligheden 

til at fremvise deres produkter. Blandt 

andet blev gæsterne budt på mejeriprodukter, 

kød, grøntsager, chokolade, øl og alt 

godt fra havet. De deltagende virksomheder 

havde det til fælles, at de repræsenterer danske 

fødevareværdier: kvalitet, fødevaresikkerhed, 

fokus på helbredet samt respekt for 

forbrugeren og miljøet. 

Ud over at fungere som udstillingsvindue, 

skal lokalet være mødested for erhvervslivet. 

Blandt andet er det meningen, at forskellige 

VIP-events skal øge eksponeringen af og 

kendskabet til danske fødevareprodukter. 

Der er allerede indgået aftaler om TV-shopping 

og med udvalgte forretningsklubber, 

eksklusive hoteller, butikker og fi tnesscentre. 

Næste arrangement i kalenderen er allerede 

i midten af december, når lokalet skal 

lægge hus til den årlige juleevent i Shanghai.

Gør vi forskel på 

erhvervskunder? 

Ja, selvfølgelig gør vi det. 

Kundernes behov er forskellige. 

Det gælder naturligvis også dig og din virksomhed – med de særlige 

behov, udfordringer og muligheder, som det fører med sig. Vi byder på 

målrettet og professionel rådgivning, der giver handlekraft. Erhvervsrådgiveren 

er omdrejningspunktet og trækker specialister på banen, 

når det er nødvendigt. 

Bestil et møde på jyskebank.dk/erhvervskunde – så laver vi et uforpligtende 

oplæg.

kina 

36 

Fuld volumen 

på højttalersalg 

til Kina 

Højttalerproducenten Scan-Speak i Videbæk 

har knækket koden. Eksporten fra 

Vestjylland til Kina er nærmest eksploderet. 

Der er nemlig prestige i de danske 

produkter. 

af astrid wierzba 

Valgkampen handlede om vækst, om outsourcing 

af arbejdspladser, og om hvordan vi dog 

skal kunne konkurrere med den billige arbejdskraft 

i Kina. 

Virksomheden Scan-Speak i Videbæk taler 

ikke så meget om hvordan, de gør det bare. 

Med en produktion af dele til det ypperste 

markedssegment af højtalere har virksomheden 

skabt en eksportsucces i Kina, og det med 

et produkt, der fremstilles i Videbæk og oven i 

købet er markant dyrere end de kinesiske konkurrenters. 

"Da vores konkurrenter rykkede produktionen 

mod Østen, valgte vi at blive i Danmark, og 

det har nu vist sig at være det helt rigtige valg. 

Vi har de rigtige medarbejdere, kan levere en 

unik kvalitet, og har patenter og viden, der gør, 

at kineserne ikke kan levere det samme niveau," 

forklarer direktør og medejer hos Scan-Speak, 

Jan A. Nielsen. 

Prestige i 'made in Denmark' 

Scan-Speak har gennem de seneste 12 måneder 

sat et massivt fremstød i gang i Kina. Det er en 

satsning, som blandt andet tages ud fra en viden 

om, at Kina er et af de helt store vækstmarkeder, 

og at den stadig voksende gruppe af velhavende 

kinesere ser danskproducerede varer som prestigeprodukter, 

der udstråler luksus. 

"Vi har haft en dansker og en lokal kineser fra

foto: scan-speak 

VITUS KORT FORTALT 

• Tæt parløb med en erfaren eksportrådgiver, bosiddende på netop det marked, der skal indtages 

• To måneders strategiudvikling, syv måneders eksekvering 

• 265 rådgivningstimer 

• Sparring med andre eksportiværksættere 

• Årlig event med overrækkelse af den ny eksportpris 'Vitus-prisen' 

• Plads til 10 udvalgte virksomheder to gange om året 

Direktør hos Scan-Speak, 

Jan A. Nielsen, har ramt 

plet med eksport af 

denne specialdesignede 

højttalerenhed til 

kinesiske forbrugere. 

generalkonsulatet i Guangzhou til at bane 

vejen for os, både når det handler om kommunikation, 

kontakter, kulturbarrierer og de 

papirmæssige formaliteter," siger Jan A. Nielsen. 

Samarbejdet er et resultat af Scan-Speaks 

deltagelse i eksportprogrammet Vitus, der 

hører under udenrigsministeriet. "Samarbejdet 

med generalkonsulatet i Guangzhou 

har klart medvirket til, at vi kan ekspandere i 

Kina med stor hastighed, ligesom vi også har 

set en stor markedsføringsmæssig fordel, 

som vi aktivt har anvendt i forbindelse med 

blandt andet kundearrangementer," udtaler 

Jan A. Nielsen videre. 

Vitus Vækst – et nyt eksportværktøj 

Tonny Danielsen, der er projektleder på det 

landsdækkende Vitus-program, er mere end 

tilfreds med Scan-Speaks resultater og vurderer, 

at mange flere virksomheder har store 

eksportmuligheder, og at de også kan få stor 

gavn af Vitus-programmet. 

"Succesen med Vitus-programmet betyder, 

at vi sætter et nyt program i gang, der 

hedder Vitus Vækst. Her kan virksomheder 

med eksportambitioner og potentiale 

ud over nærmarkederne også få gavn af det 

korps af eksportrådgivere, som Eksportrådet 

og udenrigstjenesten har verden rundt." 

Scan-Speak har netop her i september 

måned åbnet verdens første Scan-Speak 

flagskibsbutik i Kina sammen med den kinesiske 

distributør og foreløbig ansat yderligere 

fem medarbejdere i Videbæk. Lige nu 

leder virksomheden efter nye produktionslokaler, 

så de kan levere det stadig stigende 

antal kinesiske ordrer. 

37

foto: scandek storbritannien 

BOOM 

Danske byggefirmaer med fokus på 

bæredygtighed klarer sig godt på det 

britiske marked. 

En af dem er tagspecialisterne Skan- 

Dek, der netop har leveret de første 

tagelementer til et lufthavnsbyggeri 

i Heathrow. 

af tina ravn 

Sjældent er en mail blevet modtaget med så 

stor glæde. 

Hver eneste ordre modtages med kyshånd i 

Hobro-virksomheden SkanDek, der i det seneste 

årti har leveret præfabrikerede tagelementer 

til en række danske bygninger. Men 

denne ene ordre var alligevel helt speciel. 

Denne gang skulle elementerne nemlig 

hverken fragtes til Ørestaden eller Esbjerg, 

men til et byggeri i Heathrow Lufthavn i London, 

og ordren var den allerførste – klimakset 

på flere års hårdt arbejde på at få foden 

38 

inden for på den anden side af Nordsøen. 

Den dag i juli 2011 var der store smil, tårer og 

kage i kantinen. 

"Det var en god dag, for den første ordre 

kan bryde isen til resten af markedet," siger 

administrerende direktør i SkanDek Jan Marcussen. 

Selvom det på denne regntunge og disede 

efterårsdag er et halvt år siden, mailen dumpede 

ind, får den da også stadig smilet til at 

bryde frem på produkt- og marketingschef 

Flemming Hvidberg Madsens ansigt: 

"Jeg måtte læse mailen nogle gange. Forud 

havde vi arbejdet meget, meget intenst, så 

jeg fældede lige en tåre. Yes, we did it!" 

Grøn interesse 

SkanDek er ikke den eneste danske virksomhed, 

som er i gang i Storbritannien. 

I Skandinavien har der i flere år været 

fokus på at bygge både energibesparende 

og bæredygtigt, og nu, hvor briterne – hvor- 

Fremover er det ikke kun danske huse, der får lagt låg på af SkanDek. Hobro-virksomheden er nemlig i 

gang med at eksportere deres præfabrikerede tagelementer til Storbritannien. 

i bæredygtigt 

byggeri 

af mange bor i huse med enkeltglas i vinduerne 

og mangelfuld isolering – i stadig højere 

grad er optaget af det samme, giver det 

muligheder for danske virksomheder. 

"I Danmark har vi i de sidste mange år 

udviklet knowhow, bæredygtige løsninger og 

en lang række energirigtige byggematerialer, 

så vi ligger godt til det britiske marked," 

siger Louise Kirketerp, der er sektorekspert 

inden for arkitektur og byggeri på den danske 

ambassade i London. 

Briternes nyvundne interesse for grønt 

byggeri var da også grunden til, at SkanDek 

– hvis tagelementer på baggrund af høj holdbarhed, 

praktisk udformning og genbrugelige 

materialer bliver markedsført som bæredygtige 

– efter en markedsanalyse valgte at 

starte på netop dette marked. 

Det var i 2009, at den 35-mand store virksomhed 

lagde ud med at få tagelementerne 

CE-mærket (Conformité Européenne, der 

garanterer at produktet lever op til EU's regulativer). 

Da dokumentationen således var i 

orden, deltog virksomheden med hjælp fra 

den danske ambassade i London herefter på 

den store, britiske byggemesse EcoBuild. Her 

fik SkanDek kontakt til både en engelsk agent 

og flere firmaer, som var interesserede i at 

sælge de danske tagelementer. At finde en 

partner var særligt vigtigt for Jan Marcussen: 

"Der var kunder, der ville købe direkte af 

os, men det ville være svært, for så ville vi 

skulle sætte os ind i alle britiske regler," siger 

han, før Flemming Hvidberg Madsen tilføjer: 

"Der er det en kæmpe fordel at have en 

lokal partner." 

Ikke desto mindre gik de to frem med forsigtighed, 

for det er før set, at virksomheder 

indgår partnerskaber og derefter sylter produktet 

– ganske enkelt for at rydde en konkurrent 

af vejen. Det garderede SkanDek sig 

imod ved at lave faste aftaler om, hvor mange 

kvadratmeter tag deres ny, walisiske partnervirksomhed 

som minimum skal afsætte. 

"Det er en lang proces, hvor mange ting 

kan gå galt, så det var vildt fedt at få det 

hele på plads," siger Jan Marcussen.


I Storbritannien er der en nyvundet efterspørgsel på grønne byggematerialer og –metoder. Det kan danske byggevirksomheder godt hjælpe med. 

Ind til videre har kombinationen af jysk og 

walisisk fungeret godt, og Flemming Hvidberg 

Madsens mavefornemmelse er god. 

Men virksomheden har også brugt en del 

krudt på at finde den rigtige partner. 

"Det er det samme som at finde en ægtefælle, 

for man skal have samme værdier," 

siger han. 

Springbræt til andre markeder 

Ud over forretning på et marked, der er over ti 

gange så stort som det danske, kan Storbritannien 

også byde på adgang til resten af verden. 

London er arkitektverdenens hovedstad, 

og stort set alle fagets store navne har kontor 

i byen. Derfor bliver mange af verdens 

store byggerier – for eksempel i BRIK-landene 

– tegnet i London, og en dansk virksomheds 

tilstedeværelse på det britiske marked 

kan derfor medføre, at netop deres produkt 

eller rådgivning kommer i spil. 

"Ud over commonwealth-landene kan Storbritannien 

derfor også åbne døre til de store 

vækstøkonomier," fortæller Louise Kirketerp. 

SkanDek er da også allerede på vej mod 

nye markeder. Målet er, at de danske tagele- 

menter skal pryde bygninger i to lande mere 

inden for de næste to år. 

"Og Sjælland tæller ikke med," siger Flemming 

Hvidberg Madsen med et glimt i øjet. 

Den nuværende plan er at udvide forretningen 

til Holland og Tyskland, ligesom 

SkanDek satser på at få godt fat i England. 

Det skal blandt andet ske ved at invitere over 

80 interesserede britiske arkitekter, entre- 

GANG I BRITISK BYGGEBRANCHE 

• Det totale britiske marked for byggeri er 

det femtestørste i verden og omsætter 

hvert år for over 100 milliarder pund. 

• Heraf udgør offentligt og privat byggeri 

henholdsvis 35 procent og 65 procent. 

På grund af den konservative regering 

forventes det offentlige byggeri at falde 

de næste år. 

• Til gengæld regner man med, at det 

private byggeri stiger med 23 procent 

frem til 2015. 

prenører og ingeniører til København for at 

se bygninger med SkanDek-tag – og nå ja, så 

skal de første tagelementer lægges. 

"Det er lige nøjagtig nu," siger Jan Marcussen 

og dikker kuglepennen i sin hånd mod 

armbåndsuret, der viser lidt over 11. 

På trods af disen er der usædvanlig god 

udsigt fra Hobro til resten af verden. 

CENTRAL MESSE I MARTS 

• Den vigtigste begivenhed i sektoren for 

bæredygtigt byggeri er messen EcoBuild 

i marts 2012. 

• Messen er verdens største af sin art og 

har mere end 1.300 udstillere og 55.000 

besøgende. 

• Den danske ambassade i London står 

bag en dansk fællesstand, hvor over 20 

danske virksomheder tidligere har udstillet. 

Kontakt handelsmedarbejder Louise 

Kirketerp for yderligere information: 

loukir@um.dk. 

39


analyse 

Europa ved en korsvej 

af cheføkonom jacob warburg 

eksportrådet 

Mørke udsigter om stagnerende vækst 

i Europa bliver kun lysere, hvis EU går 

sammen om at ændre konstruktionen 

omkring den fælles mønt. 

I Europakommissionens efterårsprognose fra 

primo november 2011 tegnes kedelige perspektiver 

for den økonomiske vækst i Europa. 

Realvæksten forventes at gå i stå ved 

udgangen af i år og for nogle landes vedkommende 

blive negativ. Første halvdel af 

2012 vil ikke være meget bedre, men man 

håber, at vi får en gradvis og tøvende fremgang 

i andet halvår af 2012. EU-prognosen 

lægger sig hermed tæt op ad OECD's vurdering 

fra ultimo oktober, som også forudser 

en mild recession i euro-området på kort 

sigt, hvor væksten vurderes på årsbasis at 

blive 0,3 pct. i 2012 og 1,5 pct. i 2013. Som 

om disse prognoser ikke var ubehagelige 

nok i sig selv, så har de som forudsætning, 

at statsgældsproblemerne i euro-området 

40 

gradvist kommer under kontrol, og at den 

grundlæggende tillid til økonomien og den 

fi nansielle sektor genskabes. Sker det ikke, 

og kommer man i en situation med kaotiske 

statsbankerotter, er det OECD's vurdering, at 

væksten kan blive omkring fem procent point 

lavere, det vil sige en recession på linje med 

situationen efter Lehman Brothers i 2008-09. 

Det var dette risikoscenarie, som fi k IMF's 

direktør, Christine Lagarde, til på et internationalt 

fi nansmøde i Beijing den 9. november 

at sige: "Hvis vi ikke handler, og handler 

sammen, så kan vi komme ind i en nedadgående 

usikkerhedsspiral med fi nansiel ustabilitet 

og et kollaps i den globale efterspørgsel. 

I sidste instans kan vi stå over for et tabt 

årti med lav vækst og høj arbejdsløshed." 

Finanssektoren har betalt gildet 

Hvorfor er Euro-området endt i denne situation? 

Og hvad er midlerne til og sandsynlighederne 

for, at man kan arbejde sig ud? 

Årsagerne er for så vidt kendte nok. Igennem 

omkring et årti har en række europæiske 

lande levet over evne, og fi nanssektoren 

har været for gavmild med at fi nansiere 

festen. Dette gælder for næsten alle vestlige 

lande med undtagelse af Tyskland. Mange 

lån er nu nødlidende. Hvis låntagerne ikke 

kan eller vil betale, så vil långiverne lide 

meget store tab. Tabene kan blive så store, 

at det bringer AAA-kreditværdigheden på 

spil for lande som Frankrig og Tyskland og 

kan føre til usikkerhed om euroen som fælles 

møntfod. Det er ingen løsning at låne endnu 

fl ere penge ud til låntagere, som i forvejen 

ikke kan betale. Det udskyder blot problemet 

og øger usikkerheden i mellemtiden. I stedet 

er der er behov for strukturelle reformer 

som øger den økonomiske vækst, reducerer 

de offentlige udgifter og forhøjer skatte- og 

afgiftsprovenuet. 

Falder euroen, falder EU 

Kan det lade sig gøre? Det ved ingen endnu. 

Men der er en klart voksende erkendelse af, 

at Europa står ved en korsvej. Angela Merkel, 

den tyske forbundskansler, vurderede på 

en partikongres i Leipzig medio november, at 

Europa kan være i den værste krise på kontinentet 

siden Anden Verdenskrig og, at hvis 

euroen falder, så falder også EU. 

Hermed er svaret formentligt også givet: 

Der bliver fundet en løsning. EU er simpelthen 

for værdifuld en ramme til, at de ledende 

lande i Europa vil tillade et sammenbrud. Her 

har både europæiske kreditorer og debitorer 

fælles interesse. 

Men samtidig er det også givet, at konstruktionen 

omkring den fælles mønt, euroen, 

vil blive ændret ganske meget i de kommende 

år. Det bliver en vanskelig proces, 

men kan også i sig bære kimen til et revitaliseret 

og økonomisk stærkere Europa.

markedsnyt · europa 

letland 

En attraktiv forretningszone 

I den lettiske region Rezekne er 

der fordelagtige tilbud til danske 

virksomheder, som ønsker at 

etablere sig i Letland. 

I 1997 introducerede Letland den specielle 

økonomiske zone Rezekne, der 

udgør en af fi re økonomiske zoner i 

Letland. Rezekne blev i 2010/2011 kåret 

som verdens sjette mest omkostningseffektive 

zone af Financial Times, og 

regionen har har for nylig været igennem 

et større promoveringsfremstød. 

Rezekne ligger godt i forhold til det 

42 

letland 

Boligmesse giver vindue mod Europa 

Handelskontoret i Riga arrangerer i dagene 

15.-18. marts 2012 en fællesstand på 

messen 'House I', der er Letlands største 

messe inden for bygningsindustrien. 

'House l-messen' er en god mulighed for at 

promovere danske byggevirksomheder ikke 

alene over for Baltikum, men også for øvrige 

dele af Europa. 

Messen har en bred målgruppe og vil repræsentere 

mange sektorer, som alle viser udviklingstendenserne 

inden for bygningsindustrien. 

Messen er en årlig begivenhed, der i 2011 

havde 347 deltagende virksomheder. Ud over 

messedeltagere og besøgende fra de baltiske 

lande var dele af det øvrige Europa også repræsenteret. 

Blandt andet deltog Tyskland, Danmark, 

Frankrig, Sverige, Rusland, Hviderusland, 

Finland, Italien, Polen, Østrig, Irland og USA. 



Den danske ambassade i Riga 

Kerija Paukina 

Tlf.: + +371 67226210 (direkte 32) 

E-mail: kerpau@um.dk 

østeuropæiske marked med sin placering 

tæt på grænserne til Rusland og 

Hviderusland. Infrastrukturen er også 

god; den internationale motorvej fra 

Riga til Moskva og fl ere internationale 

jernbaneforbindelser går igennem 

regionen. 



Den danske ambassade Riga 

Kerija Paukina 

Tlf.: +371 67226232 

E-mail: kerpau@um.dk 

Placeret mellem Riga og Moskva ligger den økonomiske zone 

Rezekne godt for handel med Østeuropa, og det er blot nogle af 

de fordele, zonen kan byde på. 

Tietgenkollegiet på Amager er en af de danske bygninger, som udlandet har fået øje på. 

foto: lundgaard og tranberg arkitekter 

foto: visitaalborg/rosdahls

finland 

Finnerne vil have 

økologi på bordet 

Salget af økologiske produkter 

stiger markant i Finland, og de 

lokale producenter har svært 

ved at følge med. 

Det fi nske udbud af økologiske varer 

er mangelfuldt, og det giver gode 

muligheder for danske producenter. 

Den fi nske dagligvarehandel har for 

tiden stor efterspørgsel på nye økologiske 

produkter. 

Finlands største dagligvarekæde, 

S-gruppen, havde i første halvår af 

2011 en stigning i salget af økologiske 

produkter på over 50 procent. 

Væksten i salget af økologiske varer 

skyldes til dels S-gruppens øgede 

økologiske produktsortiment, som 

gik fra 400 til 1500 varenumre. 

De fi nske forbrugere sætter pris 

på produkter uden tilsætningsstoffer 

og på miljøvenlige produktionsmetoder. 

Kunderne efterspørger et større 

udvalg af økologiske færdigretter, 

kød og kødprodukter. 



Den danske ambassade i Helsinki 

Jonas Rosenberg 

Tlf.: +358 9 684 10522 

E-mail: jonros@um.dk 

foto: rosdahls 

grækenland 

europa · markedsnyt 

Det store 

græske ostebord 

Grækenland importerer fortrinsvis osteprodukter fra Holland, Tyskland og Danmark. 

Ost udgør en vigtig del af den græske 

kost – også i krisetider. Græske indkøbere 

til supermarkeder køber fortsat 

dansk ost. 

Importen af ost til det græske marked har i 

de senere år været støt stigende og ligger i 

dag på cirka 360 millioner euro svarende til 

knap 40 procent af markedet. 

Grækerne er blandt de største forbrugere 

af ost i Europa, hvilket gør Grækenland til 

et attraktivt marked også for udenlandske 

producenter. Detailhandelen tegner sig for 

cirka 80 procent af markedet, mens salget til 

hotel-, restaurations- og cateringbranchen 

står for de sidste 20 procent. Ambassaden 

i Athen har været i kontakt med indkøbere 

i nogle af de største supermarkedskæder i 

Grækenland, der fortæller, at ostesalget via 

supermarkedskæderne er upåvirket af den 

økonomiske krise. Kædernes salgstal ligger 

på nogenlunde samme niveau som før krisen. 

Supermarkedskæderne indkøber fortrinsvis 

ost i løsvægt til deres osteafdelinger i 

butikkerne og i mindre grad i indpakning 

til køledisken. I nogle tilfælde sker indkøbet 

direkte fra en udenlandsk producent og 

i andre går salget gennem en lokal repræsentant. 



Den danske ambassade i Athen 

Ida Enemark 

Tlf.: +30 210 72 56 455 

E-mail: idaene@um.dk 

43 

>


polen 

Økologisk mad på vej frem 

Polakkerne har fået øjnene op for økologi, som de gerne shopper i specialbutikker. 

I takt med at den polske befolkning opnår øget købekraft 

vokser interessen for økologiske fødevarer. 

Polakkerne vil have økologi på bordet, og tendensen fortsætter i de 

kommende år. Siden 2000 er værdien af markedet for økologiske 

fødevarer i Polen steget kraftigt. 

I 2013 forventes markedet at være 1,7 milliarder kroner værd. Salget 

af økologiske fødevarer har i fl ere år primært foregået i de store fødevarekæder, 

men i det seneste års tid er der kommet 100 ekstra specialbutikker 

til. De fl este af de nu i alt 500 specialbutikker ligger i de stør- 

44 

luxembourg 

Dansk cleantech til NATO 

Eksportfremstød i Luxembourg skal 

brande dansk cleantech og grøn 

energi hos NATO. 

Den danske ambassade i Luxembourg og 

forsvarets forbindelsesoffi cer ved NATO's 

forsynings- og vedligeholdelsesagentur 

(NAMSA) sætter i samarbejde med DI en 

grøn dagsorden, når danske virksomheder 

i begyndelsen af 2012 deltager i et besøg 

hos NAMSA i Luxembourg. Besøget henvender 

sig til virksomheder inden for forsvars-og 

sikkerhedsindustrien, cleantech, 

energi, klima og miljø. 

NAMSA står blandt andet for organise- 

ring af fælles indkøb, forsyninger af reservedele 

og vedligeholdelse af våbensystemer. 

NAMSAs nye produktindkøb løber 

årligt op i fem milliarder kroner. Større 

ordrer sendes i internationalt udbud, 

mens mindre ordrer generelt sendes i 

begrænset udbud. 

I NATO spiller fokus på udvikling og 

implementering af bæredygtige teknologier 

en stadig større rolle for det strategiske 

mål om at blive mindre afhængige 

af olie og gas i de militære operationer. 

Inden for dette felt har danske virksomheder 

gode løsninger at tilbyde – også uden 

for den etablerede forsvarsbranche. Besø- 

re byer. Den største kæde melder om en stigning i salget på 52 procent 

i 2011 sammenlignet med sidste år. Sammenlignet med andre lande er 

der ganske få forhandlere af økologiske fødevarer i Polen. 



Den danske ambassade i Warszawa 

Marzena Dabrowska-Olewniczak 

Tlf.: +48 22 565 29 46 

E-mail: mardab@um.dk 

get giver danske virksomheder muligheden 

for at præsentere deres produkter for 

de relevante indkøbere og beslutningstagere 

i NAMSA. Samtidig får virksomhederne 

et indblik i NAMSAs indkøbsprocedurer 

og de krav, agenturet stiller til sine 

leverandører. 



Den danske ambassade i Luxembourg 

Anne Lindkvist Callesen 

Tlf.: +352 22 21 22 37 

E-mail: anncal@um.dk 

foto: den danske ambassade i warszawa

norge 

Der er gang i boreplatformene på den norske sokkel, og den udvikling vil fortsætte. Op mod 1000 milliarder 

kroner forventes investeret frem til 2015. Den danske olie- og gasklub i Norge arbejder for, at danske 

virksomheder får del i dette svimlende beløb. 

Olie- og gasklub 

er godt i gang 

Netværket Dansk Olie og Gas Klub 

med lokal forankring i Norge gør 

status over det første år. 

Siden efteråret 2010 har ambassaden i Oslo 

tilbudt danske virksomheder at være en del 

af netværket, Dansk Olie & Gas Klub. Ambassaden 

har kontakt til de norske kunder og 

offentlige organer i olie- og gassektoren, og 

netværket er en mulighed for medlemmerne 

for i fællesskab at promovere sig over for det 

norske marked, som forventes at investere 

samlet 1.000 milliarder kroner frem til 2015. 

På et år har klubben fået 18 medlemmer, 

og målet er at nå 25-30 i 2012. Medlemmerne 

modtager med jævne mellemrum nyhedsbreve 

med markedsinformation, og som 

sidegevinst byder netværket i sig selv på 

spændende interne samarbejdsmuligheder. 



Den danske ambassade i Oslo 

Martin Amdi Pedersen 

Tlf.: +47 2254 0791 

E-mail: marped@um.dk 

foto: mærsk a/s 

europa · markedsnyt 

polen 

Bæredygtighed 

brandes 

Kampagnen 'Danish Sustainable 

Living' skal brande danske 

virksomheder med energi- 

og miljøfokus. 

Ambassaden i Polen afholder igen 

i 2012 en brandingkampagne for 

energi og miljø under titlen 'Danish 

Sustainable Living'. Initiativet er 

tænkt som et salgsværktøj for danske 

virksomheder, der arbejder med 

energi og miljø. I 2011 var de fem 

hovedpartnere Danfoss, DONG Energy, 

Grundfos, Rockwool og VELUX. 

Hovedområderne for kampagnen er 

bioenergi, energieffektivitet, varme og 

køling, intelligent energi, solenergi og 

andre vedvarende energikilder, vand 

& miljø (inkl. affaldshåndtering) og 

endelig vindkraft. Disse emner er også 

hovedområderne i Danmarks ny klimabranding 

under 'State of Green'. 

Baggrunden er, at de hidtil største 

investeringer inden for energi og 

miljø i Polen iværksættes i de kommende 

år. En række danske virksomheder 

inden for energi og miljø 

er allerede aktive i Polen. Derudover 

har mange andre virksomheder 

længe holdt øje med udviklingen i 

Polen, dog uden at fokusere aktivt på 

dette store nærmarked i vækst. Brandingkampagnen 

kan hjælpe disse 

virksomheder med på vognen. 

Som noget nyt kommer Danish 

Sustainable Living næste år til at 

indeholde arbejde med relevante 

pressekontakter og potentielle kunder 

i Polen. Kampagnen blev i 2011 

støttet af både danske og polske 

myndigheder. I 2012 forventes denne 

støtte udvidet til også at inkludere 

relevante brancheorganisationer. 



Den danske ambassade i Warszawa 

Dennis Holte Albertsen 

Tlf.: +48 22 565 29 18 

E-mail: denalb@um.dk 

45 

>

foto: scanpix 


tjekkiet 

Fremtidens soldat er 

midtpunkt på messe 

Dansk fællesstand på international messe for forsvar 

og sikkerhed. 

Siden 1985 er forsvars- og sikkerhedsmessen Future Soldier blevet 

afholdt forskellige steder i verden. I 2012 afholdes messen ligesom 

de seneste år i Prag, og et samarbejde mellem de danske ambassader 

i Prag og Berlin vil i 2012 bringe den første danske fællesstand til 

messen. 

Future Soldier er en førende international fagmesse inden for forsvars- 

og sikkerhedsudstyr, et marked som de seneste år er blevet 

tildelt stigende opmærksomhed. Messen henvender sig til forhandle- 

46 

mød en eksportrådgiver 

Eksportrådet i udenrigsministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over. 

Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer: 

re og producenter fra blandt andet militær og politi i alle NATOs medlemslande. 

Flere end 7.000 deltagere fra hele verden besøger hvert 

år messen, og Future Soldier giver således danske virksomheder 

muligheden for at nå et bredt internationalt marked. 

Messen fi nder sted 17.-19. oktober 2012 i Prag, Tjekkiet. 

for yderligere information, kontakt venligst: 

Den danske ambassade i Berlin 

Bo Ulrik Andersen 

Tlf.: +49 (0) 175 2993 204 

E-mail: boande@um.dk 

23. - 25. januar: Ambassadør, Erik Lorentzen og Morten Siem Lynge fra Canada; morlyn@um.dk 

Individuelle møder aftales ved at kontakte den pågældende eksportrådgiver per mail.

Den direkte vej til 

USA går via Island 

Stop-over i Island uden ekstra billetomkostninger 

NEW YORK I BOSTON I ORLANDO I SEATTLE I MINNEAPOLIS I TORONTO I HALIFAX I WASHINGTON D.C. I DENVER I REYKJAVIK 

Husk! 4 ugentlige afgange til Denver fra maj 2012 

+ Mere information på icelandair.dk

ICT Logistics specialises in transportation and logistics to 

these areas. 

Services 

Tailormade, 

individual logistic solutions 

Regular 

services 

Documentation 

Customs 

procedures and border crossing issues 

Transport 

Any 

kind of cargo or loads 

Project 

shipments 

Rail 

solutions in Russia and CIS 

Barge 

and river solutions inside Russian water ways 

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU - BIG ENOUGH TO SERVE YOU 

TRANSPORT TO RUSSIA, CIS, THE BALTICS OR CENTRAL EASTERN EUROPE? 

Ownin: 

Denmark, Lithuania,Latvia, 

Russia, Ukraine,Romania 

and Kazakhstan 

Equipment 

Normal 

standard tilt- and reefer trailers 

Extendable 

equipment/straight framed units up to 21,5 

metres and step deck extendable up to 19 metres 

Trailers 

for transport of heavy cargo 

Hanging 

garment units 

About ICT Logistics 

ICT Logistics has 20 years of experience in handling logistics 

and transportation for Russia, CIS, The Baltics or Central 

Eastern Europe. We have developed a high level of expertise 

and consider ourselves as one of the leading providers in 

these areas. Our multi lingual and highly experienced staff is 

basedinourlocalin7countries. 

ICT Logistics A/S 

HI-Park31,DK-7400Herning 

Phone:+4570266288 

Fax:+4570266250

eksportfokus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?