KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

2O12 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 

UDGIvET Af REALDANIA BYG

2O12 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

Om REALDANIA ByG 

REALDANIA ByG A/S – uDvIkLER OG BEvARER 

REALDANIA ByG uDvIkLER NyByGGERI 

REALDANIA ByG BEvARER umISTELIGE EjENDOmmE 

REALDANIA ByG SIkRER SINE EjENDOmmE ET fREmTIDIGT BæREDyGTIGT GRuNDLAG 

REALDANIA ByG vISER NyE vEjE 

Realdania Byg er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. 

Realdania Bygs formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i 

Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 20 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi 

og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realdania Byg screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.

fORORD 

2012 har været et år præget af formidling med 

godt 10.000 besøgende i vores huse. 

Vi har inviteret indenfor til åbent hus i Statshusmandsbruget 

i Skovbølling ved Haderslev, 

Tvedes rådhus i Sorø, Fæstningens Materialgård 

i København, Kalines Tanghus på Læsø og 

arkitekt Knud Friis’ eget hus i Brabrand. 

Også Realdania Byg Klubben har haft et aktivt 

år med over 40 arrangementer. I august 

kunne vi for første gang byde medlemmerne 

indenfor i Halldor Gunnløgssons verdensberømte 

hus på Rungsted Strandvej. Og i oktober 

satte klubben medlemmerne stævne i Arne 

Jacobsens eget sommerhus i Gudmindrup, før 

restaureringen gik i gang. Sidst på året indgik 

klubben en aftale med herregården Nørre Vosborg, 

der giver alle klubmedlemmer mulighed 

for at bestille herregårdsophold i privat regi til 

særpris. 

I august kunne Realdania Byg byde velkommen 

på en ny mere billedbåret hjemmeside. På 

siden kan man bl.a. se alle Realdania Bygs projekter, 

mere end 60 webfilm og bestille pladser 

til klubarrangementer. Siden knytter sig også til 

vores Facebookside, hvor flere end 2.000 mennesker 

nu følger Realdania Bygs aktiviteter. 

Ved at invitere indenfor, hvad enten det sker 

fysisk eller gennem hjemmesiden, det mobile 

website, film eller bøger, vil Realdania Byg gøre 

arkitekturen og den byggede kulturarv nærværende. 

Vi ønsker gennem husene at give et 

bidrag til fortællingen om dansk arkitekturhistorie; 

lade ejendommene og den indsigt, som 

vores daglige arbejde giver, komme andre til 

gavn som brugbar viden, inspirerende oplevelser 

og sjove anekdoter. 

Mens mange projekter er afsluttet, er nye kommet 

til. Allerede i 2011 kunne Realdania Byg 

løfte sløret for projektet Upcycle House, og i 

år kunne vi så afsløre den samlede plan for 

projektet MiniCO 2 -husene, som tæller seks 

ejendomme: Upcycle House, Det Foranderlige 

Hus, Det Vedligeholdelsesfri Hus (som består 

af to bygninger), Kvotehuset og MiniCO 2 -huset. 

Projektet opføres på en villavej i Nyborg, og opførelsesperioden 

strækker sig over 2013 og ind 

i 2014. Målet med projektet er at give byggebranchen 

og private husejere et konkret bud på 

et moderne parcelhus, der aktivt forholder sig 

til nutidens klimaudfordringer. MiniCO 2 -huset, 

som skal opføres i samarbejde med et typehusfirma, 

skal baseres på erfaringerne fra de første 

fem projekter, der hver især kredser om et 

delaspekt i de udfordringer, som parcelhuset 

står overfor i bestræbelserne på at mindske 

CO 2 -aftrykket. 

Med MiniCO 2 -husene har Realdania Byg taget 

hul på endnu en udviklingsopgave, som sammen 

med restaureringen og bevaringen af den 

ældre bygningsmasse udgør vores fokusområde. 

Af andre udviklingsprojekter kan nævnes 

Bryghusprojektet, Bolig+ og Det Moderne Tanghus 

– alle har de som mål at afsøge grænser og 

vise nye veje, for måden vi bor, bygger og bevarer 

på. 

Realdania Byg 2012

REALDANIA ByGS EjENDOmmE 

OG pROjEkTER I TIDSpERSpEkTIv 

1500 1600 1700 1800 

1 

2 

3 

4 

5 

7 9 16 

6 10 

År: 1504 og senere 


År: 1853 

År: 1892 

1 

Odense Adelige 

Jomfrukloster 

6 

Fæstningens Materialgård, 

København 

11 

Bindesbølls Rådhus 

i Thisted 

16 

Ambergs Rådhus 

i Esbjerg 

År: 1542-2007 

År: 1777-1779 

År: 1854 

År: 1905 

2 

Nørre Vosborg, 

Vemb 

7 

Digegrevens Hus, 

Tønder 

12 

Søetatens Pigeskole, 

København 

17 

Havnemesterboligen, 

Skagen 

År: 1580 

År: 1784-1785 

År: 1860 

År: 1907-1908 

3 

Taarnborg, 

Ribe 

8 

Hindsgavl Slot, 

Middelfart 

13 

Meldahls Rådhus 

i Fredericia 

18 

J.F. Willumsens Hus, 

Hellerup 


År: 1838 

År: 1860 

År: 1910 

4 

Oluf Bagers 

Mødrene Gård, Odense 

9 

Kochs Tinghus 

i St. Heddinge 

14 

Riises Landsted, 

Frederiksberg 

19 

Amtmandsboligen, 

Hjørring 

År: 1663-1669 

År: 1843-1845 

År: 1880 

År: 1913 

5 

Det Harboeske Enkefruekloster, 

København 

10 

Kornerups Rådhus 

i Vordingborg 

15 

Tvedes Rådhus 

i Sorø 

20 

Rosenhuset, 

Hellerup 

8 

11 

12 

13 

14 

15

17 

18 

1900 2000 

19 

20 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

År: 1924 

År: 1953 

År: 1958 

2008-2010 

21 

Edvard Heibergs Hus, 

Virum 

26 

Clemmensens Hus, 

Gentofte 

31 

Knud Friis’ Hus, 

Brabrand 

36 

EnergiParcel, 

Tilst 

År: 1929/1931 

År: 1954 

År: 1960 

År: 2011-13 

22 

Arne Jacobsens Hus, 

Charlottenlund 

27 

Esken, 

Fårevejle 

32 

Romerhuset, 

Helsingør 

37 

BOLIG+ 

År: 1934 

År: 1956 

År: 2004-2006 

År: 1865-2011 

23 

Statshusmandsbrug, 

Skovbølling 

28 

Bertel Udsens Hus, 

Lyngby 

33 

Bispebjerg Bakke, 

København 

38 

Tanghuse 

på Læsø 

År: 1936 

År: 1956-1959 

År: 2006-2010 

År: 2010-2014 

24 

Arne Jacobsens 

sommerhus, Højby 

29 

Jarmers Plads, 

København 

34 

Tietgens Ærgrelse, 

København 

39 

Parkeringsanlæg, 

Århus 

År: 1951 

År: 1958 

År: 2006-2013/14 

År: 2012-2013 

25 

Arne Jacobsens Hus, 

Klampenborg 

30 

Gunnløgssons Hus, 

Rungsted Kyst 

35 

Bryghusprojektet, 

København 

MiniCO -husene, 

2 40 

Nyborg 

28 

29 

30 

31 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

38 

39 

40

fORÅR 

STATSHuSmANDSBRuGET I SkOvBØLLING 

kNuD fRIIS’ EGET HuS 

ODENSE ADELIGE jOmfRukLOSTER

8 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12 

Artiklen “Det er næsten som dengang vi var børn” er skrevet 

af Michael Mogensen og bragt i Jydske Vestkysten den 14. april 2012.

Gensynsglæde: Et nænsomt renoveret statshusmandsbrug 

trak i går nysgerrige til i stort tal, da der var åbent hus. 

Nu skal ejendommen på Skovbøllingvej lejes ud som beboelse. 

DET ER NæSTEN 

SOm DENGANG vI 

vAR BØRN 

Af Michael Mogensen, Jydske Vestkysten 

HADERSLEV: – Jamen, det er jo som dengang, 

vi var børn. 

Gæsterne går rundt – nogle med dukket hoved 

– i den lave stald. 

Ude på Skovbøllingvej holder bilerne i lange 

rækker i rabatten: 

– Der er i hvert fald kommet 300 mennesker, 

konstaterer administrerende direktør Peter 

Cederfeld fra Realdania Byg, der står mellem 

stuehuset og stalden. 

Selskabet købte i 2010 det tidligere statshusmandsbrug 

og renoverede bygningerne 

med mild hånd, så det i dag står som dengang, 

Christian Mink og familie opførte det i 1934. 

I dag 78 år efter står hans søn Laurids Mink 

på gårdspladsen: 

fORÅR / 9

ImpONERENDE 

– Imponerende. Dengang lå det mere frit i landskabet, 

og oppe fra hovedvejen har det virkelig 

lyst op, siger han om sit barndomshjem, der 

er blevet renoveret, så bygningen nu står som 

et af de få tilbageblevne monumenter over de 

flere end 20.000 statshusmandsbrug, der skød 

op af det danske landskab i årene fra 1899 til 

1940’erne. De var samfundets bidrag til at sikre 

de fattige på landet en rimelig tilværelse. Staten 

greb ind med Husmandsloven i 1899, i 1919 

blev den revideret, og frem til 1967 blev yderligere 

800 landbrug oprettet efter denne lov. 

Skovbøllingvej 35 blev fredet i 2004. Da Realdania 

Byg overtog stedet i 2010, havde Christian 

Mink indtil 1972 drevet et alsidigt landbrug. 

Nu skal huset lejes ud til private, der kommer 

til at sidde for en husleje på lidt over 5000 kroner, 

men der er restriktioner på brugen af huset. 

Endelig skal lejerne acceptere to årlige rundvisninger 

af gæster, som Realdania Byg arrangerer. 


LæS mERE… 

Gennem 76 år har det 

lille Statshusmandsbrug 

været ramme om 

familien Minks liv. Da 

Realdania Byg overtog 

huset i 2010, stod det 

endnu med husmandskorrespondance 

og den originale ådring på 

træværket. Bogen er fortællingen om et 

jævnt, beskedent liv fortalt og illustreret 

med fotos af arkitekt Jan Knudsen. 

Bogen koster 149 kr. og kan købes på 

hjemmesiden eller downloades gratis. 

For medlemmer af Realdania Byg 

Klubben koster bogen 75 kr.

Modsatte side tv.: Der var trængsel i de små stuer. Ilse til højre voksede op i huset, 

og i går mødte hun også en gammel barndomsveninde. Th. Den bevarede, tidstypiske 

’husmandskorrespondance’, der gjorde det muligt at betjene lyset fra sengen. 

Nedenfor: Stalden vakte også gensynsglæde hos mange gæster, 

og flere fik en hilsen med ud i form af kalkpletter på tøjet. 

fORÅR / 11

12 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12

Restaureringen af et hus byder altid på overraskelser; nogen gode, nogen dårlige. 

Der er dem, der ændrer husets historie, og dem der fører projektet i en helt ny retning. 

Fælles er dog, at hver lille opdagelse rummer en god fortælling om huset og arbejdet 

med at bevare arkitekturarven. 

fORTIDEN GENOpDAGET I TAGSTENENE 

Under restaureringen af Statshusmandsbruget 

i Skovbølling måtte arkitekter og håndværkere 

pludselig stoppe op og sætte projektet på pause 

efter at have gjort en trist opdagelse: De gamle 

tagsten fra husets fødsel, som man i første omgang 

havde håbet på at kunne bevare, kunne 

ikke mere og måtte kasseres. De oprindelige 

tagsten var udført i beton og med et særligt 

svung, som ikke fabrikeres længere, og så var 

gode råd dyre! 

Et detektivarbejde blev sat i gang for at finde 

en løsning, og anstrengelserne betalte sig. På 

loftet hos et lokalt betonstøberi lå forme til 

tagsten nøjagtig magen til de, der havde været 

anvendt i Skovbølling. Støberiet tog opgaven på 

sig, og gode råd hos en ældre medarbejder førte 

til, at støbningen blev sat i gang. At genoptage 

fabrikationen af en for længst aflagt vare var 

ikke ligetil, men det lykkedes, og det lille statshusmandsbrug 

fik et nyt tag. 

EN LILLE fORSkEL … 

Selvom de nye tagsten både i form, udseende 

og størrelse er identiske med de oprindelige, så 

er der dog en lille forskel. Da huset i 1934 fik 

sit første tag, var stenene svummede røde. Det 

vil sige, at man havde farvet tagstenen med en 

svamp efter hærdningen, hvilket havde et både 

økonomisk og praktisk sigte. Dette medførte 

dog, at farven var mindre holdbar, og de sten, 

som blev taget ned ved restaureringen, var da 

også efterhånden blevet helt grå. Under processen 

med fremstillingen af de nye tagsten valgte 

støberiet at indfarve stenene – selvfølgelig i den 

rigtige røde farve. Dette giver ganske vist taget 

et mere ensartet udseende end det oprindelige, 

men til gengæld holder farven og dermed også 

husets karakter længere. 

fORÅR / 13


Artiklen “Betonkassen er et arkitektonisk mesterværk” er skrevet af 

Flemming Krogh og bragt i Århus Stiftstidende den 7. april 2012.

I bakkerne i Brabrand ligger et særligt parcelhus: 

Arkitekten Knud Friis’ eget hus fra 1958. 

Huset er overtaget af Realdania Byg og bliver bevaret i sin oprindelige form. 

BETONkASSEN ER 

ET ARkITEkTONISk 

mESTERvæRk 

Af Flemming Krogh, Århus Stiftstidende 

Gule kridtstreger på de grå skiferfliser i et 

køkkenalrum i en ældre betonbolig i Brabrand 

afslører, at denne bygning er noget særligt. 

I dag åbner arkitekt Frants Frandsen fra Realdania 

Byg for første gang huset for offentligheden, 

og her vil han fortælle om hvilke udfordringer, 

der har været ved at renovere huset. 

“Vi går ned i de mindste detaljer. Varmerørene 

her i køkkenalrummet var utætte, og derfor 

skulle de udskiftes. For at bevare de oprindelige 

gulvklinker nummererede vi dem, inden 

vi forsigtigt løsnede dem og tog dem op. Nu er 

der nye rør under fliserne, og alle klinker ligger 

præcis som før”, forklarer Frants Frandsen. 

fORÅR / 15

fAkTA 

n Knud Friis, 1926-2010, blev arkitekt fra 

Kunstakademiet i 1950, og sammen med 

arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede 

han tegnestuen Friis & Moltke i 1954. 

n Fra 1967-70 var Friis professor ved Arkitektskolen 

i Aarhus. Og fra 1979-89 havde 

Friis & Moltke udover tegnestuen i Danmark 

også tegnestue i USA. 

n Friis & Moltke er især kendt for deres 

mange institutionsbyggerier, rådhuse, 

gymnasier og har også bygget for Scanticon 

både herhjemme og i udlandet. Blandt 

andet har de tegnet Hotel Lakolk på Rømø, 

Viborg Gymnasium, Odder Rådhus samt 

Entrepreneurskolen i Ebeltoft, men derudover 

står Friis & Moltke også bag en masse 

villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger. 

n Stilen er typisk en kassematarkitektur med 

store robuste bygningslegemer, der trykkes 

ned i landskabet og domineres af rå betonelementer 

og synlige konstruktioner. 

n Villaen i Brabrand med tilbygning, anneks, 

havemure og indre gårdrum blev fredet i 

2008, og Realdania Byg køber huset for at 

sikre det for eftertiden. 


Nogle røde jerndragere i loftet i det samme rum 

er også malet op på ny. De giver en smuk kontrast 

til de hvide vægge. ”Okseblodsrød kalder 

vi den røde farve, som går igen flere steder i 

huset. Knud Friis bruger også en karakteristisk 

blå farve, som vi har genskabt, så loftet i gangen 

mellem den oprindelige bygning og tilbygningen 

(som Knud Friis opførte i 1970, red.) 

kan friskes op. Havedøren ud til atriumgården 

får den samme blå farve som loftet. Det var den 

oprindeligt”. 

Jerndragerne i huset er malet i okseblodsrød. 

En farve, som Knud Friis allerede brugte i 1958.

TEGNET I 1958 

Frem til 2010 boede Knud Friis sammen med 

sin kone i huset, som han selv tegnede tilbage 

i 1958. Efter Knud Friis’ død, kort tid efter sin 

kones død, overtog Realdania Byg huset. Kontakten 

mellem Knud Friis og selskabet havde 

været undervejs i flere år, og derfor var det naturligt, 

at Realdania Byg skulle købe huset for 

at restaurere og bevare det. “Jeg har haft lejlighed 

til at drøfte overtagelsen med Knud Friis 

flere gange. Han var spændende at snakke med 

og virkede meget mild og imødekommende. Jeg 

tror, han ville have været tilfreds med projektet, 

vi er i gang med”. Knud Friis boede i huset 

sammen med sin familie, der udover hans kone 

bestod af tre børn. Familieforøgelsen var en af 

årsagerne til, at huset fik en tilbygning. Han 

havde også en mindre tegnestue på 2. sal i huset. 

“Han sad og arbejdede i det her rum, som 

vender mod nord. Det giver et godt arbejdslys, 

når man skal sidde og tegne”, forklarer Frants 

Frandsen. 

Detaljebilleder fra husets in- og exteriør. Huset er overalt karakteriseret 

ved Friss & Moltkes kendetegn – den rå, grove beton og de enkle, åbne rum. 

Gennem brugen af klare farver og gode materialer skabes en raffineret taktilitet og ro. 

fORÅR / 17

fORRyGENDE uDSIGT 

I det andet rum på 1. sal er der et stort opholdsrum 

med en forrygende udsigt til Brabrand Sø 

fra to store vinduer, som vender mod syd. Væggene 

i dette rum er beklædt med Douglas-fyr, 

som kun har fået en næsten usynlig kalkbehandling. 

“Du kan se, at der har hængt billeder 

flere steder på trævæggene. Nogle steder er der 

lyst, andre steder har solen mørknet træet. Nu 

forsøger vi at lysne træværket op, så det bliver 

smukt og jævnt. Men det er svært. Hvis vi bru- 


ger en rystepudser, varmer den træet op og gør 

det mørkt. Men vi skal nok få det til at lykkes”, 

lyder det fortrøstningsfuldt fra projektets leder. 

Når huset står færdigt og ligner sig selv, som 

da det blev opført, flytter nye beboere ind. “Vi 

lejer huset ud på særlige vilkår. Huset er fredet, 

og det skal de nye lejere naturligvis respektere. 

Trævæggene her på 1. sal må ikke bare males 

over, hvis man får lyst til det. Desuden forpligter 

de nye lejere sig til, at der bliver åbnet for offentligheden 

op til to gange om året”. 

Knud Friis’ hus er opført i 1958 med en tilbygning 

i 1970 på en stor smuk naturgrund.

ET pOpuLæRT kIG IND I DE HELLIGE HALLER I BRABRAND 

Da arkitekten Knud Friis døde, overtog Realdania Byg hans hus, som ligger med 

den skønneste udsigt i Brabrand Bakker. Nu bliver huset bevaret og nænsomt renoveret. 

Grå beton virker ikke altid tillokkende. 

Men for folk med nysgerrighed for arkitektur 

kan det rå materiale virke tillokkende. 

På en solbeskinnet hverdag er 

folk fra hele Jylland kørt til Brabrand, 

hvor der er rundvisning i den legendariske 

Aarhus-arkitekt Knud Friis’ eget hus. 

“Det er et spændende og anderledes hus. 

Beton var et meget alternativt materiale til 

parcelhusbyggeri dengang (huset er bygget 

i 1958, red.). På den måde virker huset 

meget nutidigt”, mener Linda Møllegaard, 

som er kørt fra Viborg udelukkende for at 

se huset lokket af sin mand, som dyrker 

arkitekturfotografi. “Jeg er medlem af Realdania 

Bygs klub. På deres hjemmeside læste 

jeg om muligheden for at se huset både 

indvendig og udvendig i dag. Det er stort”, 

forklarer Michael Møllegaard og knipser 

løs med sit kamera af huset ude fra den 

store græsplæne, hvor der også er udsigt 

til Brabrand Sø. En ældre dame fra Sæby 

er også kørt herned og er meget begejstret. 

For den unge århusianske arkitekt Rasmus 

Thrane, som til daglig arbejder med 

restaurering, er projektet med Knud Friis’ 

villa et oplagt sted at bruge et par timer. 

“Det er spændende, at man nu skal til at 

restaurere de moderne byggerier. Huset er 

et hovedværk fra dengang, og var på den 

tid banebrydende. Det var virkelig anderledes, 

da det blev bygget, og man må sige, at 

Knud Friis var fast i troen”, smiler Rasmus 

Thrane med en kommentar til, hvor spe- 

cielt og gennemført anderledes huset var 

i 1958. For den unge århusianer er Knud 

Friishuset også et nostalgisk bekendtskab. 

“Mine forældres sommerhus, hvor jeg er 

kommet gennem mange år, er tegnet af 

Friis & Moltke. Mange af detaljerne og linjerne 

i huset her går igen i mine forældres 

sommerhus. Det er interessant”, forklarer 

Rasmus Thrane, som har taget sine forældre 

med denne dag, så de også kan få et 

gensyn med Knud Friis måde at arbejde 

på. Knud Friis’ hus bliver åbnet igen for 

offentligheden som afslutning på restaureringen 

i sensommeren august/september. 

Afstanden mellem Aarhus og Viborg er ikke lang, 

når man kan få lov til at komme ind og se huset, 

som arkiteken Knud Friis selv tegnede og boede i. 

Viborg-ægteparret Linda og Michael Møllegaard 

har taget turen til Aarhus. 

fORÅR / 19


Artiklen “Lag på lag i jomfruklostret” er skrevet af 

Martin K.I. Christensen og bragt i Byggeriet den 29. maj 2012.

Det er en meget kompleks opgave at restaurere Odense Adelige Jomfrukloster. 

Der er mange historiske lag i bygningen, hvor de ældste er mere end 500 år gamle. 

Og der er bygget til og bygget om gang på gang for at tilpasse huset 

til de forskellige tiders behov. 

LAG pÅ LAG I 

jOmfRukLOSTRET 

Af Martin K.I. Christensen, Byggeriet 

Det var den ugifte adelsdame Karen Brahe, der 

i 1716 omdannede bygningen til en stiftelse for 

otte ugifte adelsfrøkener. Den øverste etage var 

oprindeligt to store rum, der blev delt op for at 

indrette lejligheder til de adelige beboere. Og frem 

til 1972, hvor den sidste frøken flyttede ud, er der 

malet et nyt lag maling eller sat et nyt tapet op 

oven på de gamle, hver gang en ny flyttede ind. 

– Vi fik et team af danske og norske konservatorer 

til at afdække og registrere de forskellige 

lag og dokumentere, hvordan rummene har 

set ud i de forskellige perioder. Herefter har vi 

skullet tage stilling til, hvad der skulle restaureres 

for at kunne vises frem, og hvad der skulle 

bevares for eftertiden, siger arkitekt Frants 

Frandsen, der er Realdania Bygs projektleder 

på istandsættelsen. 

fORÅR / 21

ByGNINGENS HISTORIE 

De ældste dele af den nuværende 

bygning stammer tilbage fra 1504, 

hvor biskop Jens Andersen Beldenak 

byggede sin bispegård i udkanten 

af byen. Efter Reformationen blev 

ejendommen en del af kronens gods, 

og den havde forskellige ejere, indtil 

Jørgen Brahe købte den i 1630. 

Hans barnebarn, Karen Brahe, 

stiftede 1716 jomfruklostret, som 

fungerede frem til 1972, hvor Odense 

Kommune overtog det. Realdania Byg 

købte det i 2004 og brugte perioden 

frem til 2007 til at få gennemført en 

grundig registrering af de mange lag 

i bygningen og udarbejde en plan for 

istandsættelsen. 


Øverst: I sidefløjen indrettes et moderne auditorium med handicapadgang. 

Nederst: En træplade bag flere lag tapet afslører adgangen 

til renæssancens for længst nedrevne trappetårn.

– På første sal har vi valgt farvesætningen fra 

Karen Brahes tid og frem, som giver et meget 

spraglet udtryk, men samtidig på en meget god 

måde viser bygningens historiske udvikling, 

når man går fra rum til rum. 

LEjER mED kLAuSuLER 

– Den øverste etage er en hel labyrint. Men vi 

har ikke fjernet senere tilføjede skillevægge for 

at føre bygningen tilbage til en bestemt tidslomme. 

Herved er rummene heller ikke gjort større 

og dermed mere anvendelige til de fremtidige 

kontorformål, fortæller Frants Frandsen. 

Realdania Byg har indgået en aftale med Syddansk 

Universitet, der overtager lejemålet på 

bygningen i september 2013 og vil indrette og 

bruge lokalerne til et internationalt H.C. Andersen-forskningscenter. 

Derfor vil der bliver installeret centralvarme 

og moderne it-udstyr, men under hensyntagen 

til den fredede bygnings arkitektoniske og 

kulturhistoriske værdier. Installationer udføres 

derfor så vidt muligt trådløst og vil ellers blive 

ført i panelerne langs væggene, under gulvet el- 

Tv.: Et af førstesalens beboelsesrum med spor af fortidens hang til dekoration. 

Th.: Fordelingsgang mellem beboelsesrum på første sal. 

ler loftet. Desuden vil lejekontrakten indeholde 

bestemmelser om, at der ikke må hænges ting 

op på væggene i de historiske interiører. 

Til gengæld bliver der kun ét toilet på første 

sal – i den ende, hvor det var muligt at oprette 

en ny føringsvej til faldstamme. 

fLERE ETApER 

– Vi begyndte i 2007 med at sætte sidebygningen 

fra 1700-tallet i stand. Den er i bindingsværk 

og var ved at vælte. Derfor skulle der støbes 

et nyt fundament, men det kunne vi ikke 

umiddelbart få lov til, da grunden er fredet som 

fortidsminde. Området er nemlig noget af det 

ældste, der findes i Odense, fortæller Frants 

Frandsen. 

– Til sidst fik vi dog lov til at grave ned og 

lægge et lag sand ovenpå resterne af fundamentet 

fra det middelalderbyggeri, der ligger op 

til tre meter under jorden, og så støbe fundamentet 

oven på. Metoden var skånsom for den 

middelalderlige ruin, og man vil altid kunne 

komme ned til det oprindelige, uberørte lag 

igen. 

fORÅR / 23

Næste skridt var at skifte det ødelagte bindingsværk 

ud og rette bygningen op, så den 

ikke længere var i fare for at vælte. Og nu er der 

indrettet foredragssal og toiletter med niveaufri 

adgang til blandt andet et handicaptoilet. 

– Vi har ikke kunnet gøre hele bygningen 

fuldt tilgængelig, dels af fredningshensyn 

og dels på grund af de mange forskellige niveauforskelle 

på gulve i stueetagen og første 

sal, siger Frants Frandsen. 

ByGNINGSSpOR fRA mIDDELALDEREN 

I kælderen under hovedhuset stødte man på et 

middelaldergulv, da gulvet skulle lægges om. 

– Her kunne vi se, at der var gjort plads til 

hvælvingerne i den del af bygningen, der stammer 

fra 1504, og vi fandt en brønd fra 1200-tallet, 

siger Frants Frandsen og fortæller, at der 

indrettes kantine, anretterkøkken og lagerfaciliteter 

i kælderen. 

Den udvendige facade er også blevet sat i 

stand. Huset er udvidet og bygget om mange 

gange. 

– Vi fandt ti forskellige typer mørtel og mange 

forskellige slags murstensformater. Der, hvor 


det var nødvendigt, blev mørtlen skiftet ud, 

vinduerne blev repareret og malet med linoliefarver 

og ruderne sat i, der, hvor de oprindeligt 

havde siddet. Skorstenspiberne blev vi nødt til 

at mure op helt på ny – her har vi brugt munkesten 

som på de gamle piber. 

SAmmE TEAm 

I øjeblikket er håndværkerne ved at sætte de 

to øverste etager i hovedhuset i stand, så de er 

klar til, at konservatorerne kan rykke ind og gå 

i gang med restaureringen af de forskellige lag, 

som vi har bestemt skal bevares. 

Realdania Byg har udvalgt håndværkerne 

gennem en indbudt licitation, hvor man 

udvalgte en række lokale virksomheder med 

referencerne i orden, og de billigste blev 

valgt. 

– Vi har været så heldige, at det stort set var 

de samme virksomheder, der har været med i 

alle etaperne. Det har stor betydning for samarbejdet 

og det endelige resultat, at de har 

interesse for opgaven, kan deres håndværk og 

kender både hinanden og opgavens karakter 

som helhed, slutter Frants Frandsen. 

Tv.: Huset rummer to smukt udskårne baroktrapper, 

der erstattede en udvendig renæssancetrappe. 

Th.: Restaureringen af Karen Brahes bibliotek, hvor hendes 

betydelige og omfangsrige bogsamling har stået.

HvEm vAR kAREN BRAHE? 

Karen Brahe var kendt som en fremsynet 

godsadministrator og grundlægger af Odense 

Adelige Jomfrukloster. Hun samlede sin 

tids største bogsamling på dansk, tysk, 

islandsk og nederlandsk. Samlingen blev 

grundlagt, da hun arvede 1.100 bøger fra sin 

mors faster Anne Gøye. Karen Brahe satte 

5 % af sine indtægter af til nye indkøb, så 

samlingen nåede op på 3.600 trykte titler og 

1.100 håndskrifter. Bogsamlingen har national 

betydning, fordi det er den eneste danske 

adelige bogsamling fra 1600-1700-tallet, der 

er bevaret næsten intakt. 

fØLG RESTAuRERINGEN 

Gennem hele processen 

har TV2/FYN fulgt arbejdet 

med at restaurere det 

gamle kloster. På Realdania 

Bygs hjemmeside 

kan man se alle afsnittene, 

og flere lægges op efterhånden, som de 

bliver vist på TV. Følg arkitekten, tømreren, 

mureren, konservatoren og alle de andre i 

deres bestræbelser på at give den gamle 

ejendom nyt liv. 

Med en smartphone kan man scanne 

koden og se filmene direkte på telefonen. 

Eller man kan se filmene på hjemmesiden 

www.realdaniabyg.dk – find dem under 

’Udgivelser’ – ’Film’ og ’Middelalder’. 

Øverst: Husets tykke mure i kælderen stammer fra den tid, hvor ejendommen husede en bisp. 

Nedest: På sidefløjen prøvemales gavlen for at finde den helt rette røde faver. 

fORÅR / 25

SOmmER 

TvEDES RÅDHuS I SORØ 

upcycLE HOuSE 

fæSTNINGENS mATERIALGÅRD 

kALINES TANGHuS pÅ LæSØ

Over 2.000 gæster kiggede inden for, da Tvedes rådhus i Sorø 

fredag den 8. juni blev genåbnet efter to års restaurering. 

Begejstringen over den fornemme forvandling var tydelig hos enhver 

– ikke mindst hos Sorøs borgmester, der sammenlignede 

det forvandlede rådhus med en smuk prinsesse. 

INDvIELSE Af 

TvEDES RÅDHuS I SORØ 

Smuk OG EvENTyRLIG fORvANDLING 

“Her står vi så med vores smukke prinsesse 

Vilhelmine Tvede af Sorø von Realdania Byg. 

En smuk ung dame, der bærer sine 130 år 

med fornyet ynde og glans. Frisuren er sat 

med skiffer, hjemført fra to spanske stenbrud. 

Sin egen kønne kulør har hun fået igen, og 

makeuppen er lagt nænsomt og i fuld overensstemmelse 

med svundne tiders modeluner. Ja, 

selv hendes dyrebare arvesmykker er på plads 

– i form af de smukke lysekroner, vi ser både 

i indgangspartiet og ovenpå. Ja, vores kære 

Vilhelmine stråler og kaster glans over Torvet 

og vores by.” 


“Vinter blev til vår, sommer til høst, og vinter blev til vår igen. 

Og bag det hvide forhæng, der skjulte prinsessens åsyn for tilfældigt forbipasserende, 

blev der pudset og poleret til den store guldmedalje” sagde Sorøs borgmester 

Ivan Hansen ved indvielsen af rådhuset den 8. juni 2012. 

SOmmER / 29

ARkITEkTEN BAG SORØ RÅDHuS: 

fREDERIk vILHELm TvEDE 

Skomagersønnen Frederik Vilhelm Tvede blev 

født i København i 1826 og uddannet snedker. 

Han var kun 13 år gammel, da han begyndte 

arkitektstudiet, hvor han studerede hos 

G. F. Hetch, som havde titel af Overordentlig 

professor i perspektivtegning og var blandt 

datidens arkitektelite i Danmark. Tvede afsluttede 

sin arkitektuddannelse fra Kunstakademiet 

i 1846 og blev sidenhen kendt for 

sit utrolige tegnetalent. 

Mellem 1860 og 1880 opførte Vilhelm Tvede 

råd-, ting- og arresthuse i Stubbekøbing, 

Nakskov, Nykøbing Falster, Ringsted og Sorø. 

Vilhelm Tvede har også tegnet kirkerne i 

Vedbæk, Humlebæk og Hjulby ved Nyborg. 

På Knuthenborg Gods har han tegnet de to 

flintehuse og skovridderboligen, og i København 

kendes han bedst for de engelske rækkehuse 

i Toldbodgade. 


Tv.: Arkitekt F.V. Tvedes originale tegninger af rådhuset. 

Øverst th.: Endnu en af husets mange originale detaljer, som er med til 

at bringe den historicistiske, 1800-tals ånd tilbage efter restaureringen. 

Nederst Tt.: Rådhusets facade mod torvet efter restaureringen.

Sorøs borgmester Ivan Hansen havde været 

tilbage i eventyrbøgerne for at hente inspiration 

til den tale, han holdt for byens borgere 

og inviterede gæster, da Sorøs gamle rådhus 

efter måneders forvandling blev genåbent og 

indviet. 

I borgmesterens udlægning var det gamle 

rådhus prinsessen, som igennem flere år havde 

levet en kummerlig tilværelse. 

Realdania Byg var den ædle prins, der i 2010 

kom hende til undsætning og købte den forsømte 

bygning af Sorø Kommune, fordi kommunen 

– den smukke prinsesses fædrene 

ophav – ikke havde kunnet magte opgaven 

økonomisk. 

INTET ER OvERLADT TIL TILfæLDIGHEDERNE 

Efter to år bag presenninger og stilladser blev 

sløret løftet fredag den 8. juni, og selv lidt gråvejr 

og regnbyger kunne ikke lægge en dæmper 

på den begejstring, som både borgmester og 

bysbørn gav udtryk for. Det blev bemærket og 

beundret, at ikke en eneste detalje var blevet 

overladt til tilfældighederne. 

Og det er ganske vist: Udvendig stråler nu 

et nyt tofarvet skifertag magen til det oprindelige, 

kun brudt af de originale, små kviste 

med zinktag og finurlige kupler. Det gamle 

rådhus-ur er igen faldet i slag, og de karakteristiske 

spidsbuede vinduer er nymalede og 

nypudsede. 

Tv: Bænk og spejl i husets entré. Noget af husets ældre interiør, som er bevaret under restaureringen. 

I midten: Gæster på dagen. Vue fra rådhussalen gennem udvalgsværelserne til arresten. 

Th: Rådhusets gavl og facade mod den tidligere fangegård. 

SOmmER / 31

Indvendig er alle de oprindelige farver genskabt. 

De originale lysekroner er fundet frem og 

bragt til ære og værdighed igen, og også buster 

af kong Chr. IX og dronning Louise er hentet 

frem fra museumsmagasinerne. De havde i fordums 

tid stået i byrådssalen ved kakkelovnene, 

men da ovnene røg ud, gjorde busterne også. 

Nu er de kommet hjem igen, hvor de sammen 

med smukke papirtapeter, originale vægfarver 

og fint bemalet træværk danner en smuk ramme 

om de fremtidige brugere, der bliver byens 

turister, byrådsmedlemmer, brudepar og brugere 

af biblioteket. Sorøs borgmester lagde ved 

indvielsen ikke skjul på, at han glædede sig til 

det fremtidige samarbejde med “prinsessen på 

Torvet”: 

“Og som med alle gode eventyr kender vi 

allerede slutningen “Og de levede lykkeligt til 


deres dages ende.” Men hvad der kommer til 

at ske før deres dages ende, det er nu op til os. 

Det er os, der må byde prinsessen op til dans. 

Sørge for, at der bliver liv og lystighed omkring 

hende. At hun kommer til at danne den smukke 

og værdige ramme om mange spændende 

begivenheder i årene, som kommer. At hun får 

lejlighed til at charmere både turister, besøgende 

og borgere og vise dem sin prægtighed. 

At hun bliver det folkekære og levende aktiv for 

byen, som både hun og byen fortjener. Det er 

en opgave, vi her i byen må tage på os, og det 

er en opgave, vi tager på os med megen stor 

glæde – og også med stor ydmyghed over for 

den ære, det er.” 

Hele huset var på dagen åbent for alle interesserede, 

og interessen var stor for at se det i byen så kendte hus igen.

LæS mERE… 

Dyk ned i fortællingen 

om 

’Tvedes rådhus 

i Sorø’ – magtens 

hus og virke 

gennem 130 år. Bogen indeholder 

tekst af arkitekt Asger Aabenhus, 

arkitekturhistoriker, ph.d. Badeloch 

Vera Noldus, historiker Helge 

Torm og Realdania Byg og er illustreret 

med fotos af fotograf Jens 

Markus Lindhe. Bogen koster 149 

kr. og kan købes på hjemmesiden 

eller downloades gratis. For medlemmer 

af Realdania Byg Klubben 

koster bogen 75 kr. 

Hall, arrest og rådhussal efter restaureringen, 

hvor rummene har fået deres oprindelige stemning og karakter tilbage. 

SOmmER / 33


Artiklen “Bæredygtigt byggeri kræver omtanke og nytænkning” 

er skrevet af Ulrik Andersen og bragt i Ingeniøren den 17. august 2012.

Intuition må vige for kom plicerede beregninger, 

hvis man skal sænke CO 2 -belastningen fra byggematerialer. 

Men det er muligt at nå langt, viser et nyt projekt. 

BæREDyGTIGT ByGGERI 

kRævER OmTANkE OG 

NyTæNkNING 

Af Ulrik Andersen, Ingeniøren 

Et spritnyt parcelhus i lavenergiklasse 2015 

kan bygges med mindst 75 procent lavere 

klima- og miljøbelastning end et standardhus, 

uden at det koster bygherren en krone ekstra. 

Det viser et eksperimentalbyggeri fra Realdania 

Byg, der skal opføres i Nyborg til foråret. 

“Vi har fra starten besluttet, at huset skulle 

ligne et almindeligt parcelhus, og at det ikke 

måtte koste mere end 1 mio. kr. plus moms 

at opføre. Vi ville ikke lave et hus, hvor alt er 

miljømæssigt optimalt, der så ender med en 

pris på 8 mio. kr., for så er det uinteressant,” 

fortæller projektleder Jørgen Søndermark fra 

Realdania Byg. 

SOmmER / 35

GENBRUG SIKRER LAV 

MILJØPÅVIRKNING 

Upcycle House er et eksperimentelt 

byggeri fra Realdania, der skal opføres 

i Nyborg til foråret. Det er fyldt med 

Huset opføres af genbrugsmaterialer genanvendte som plastikflasker byggematerialer, og korkpropper. 

udvalgt 

for at minimere CO2-aftrykket. 

Numrene refererer til materialerne nedenfor. 

2 

GENBRUG SIKRER LAV 

MILJØPÅVIRKNING 

Upcycle House er et eksperimentelt 

byggeri fra Realdania, der skal opføres 

i Nyborg til foråret. Det er fyldt med 

genanvendte byggematerialer, udvalgt 

for at minimere CO2-aftrykket. 

Plastflasker PoliBrick 


3 

4 

7 

Plast UPM ProFi-facade 

6 

11. Facade 44. Indervæg, gulve 66. 

Gulve 

2. 2 Facadebeklædning 55. Tagbeklædning 77. 

Lofter/vægge 


33. 

Isolering, ydervægge 

Avis/papir Papirisolering 

4. Indervæg, gulve 

Genbrugstræ OSB-plader 

5. Tagbeklædning 

1. Facade 

Plastflasker PoliBrick 

2. Facadebeklædning 

3. Isolering, ydervægge 



Genbrugsstål Stålplader 

6. Gulve 

Korkpropper Korkgulv 

Brugt gips Gipsplader 

5 

7. Lofter/vægge 

Genbrugsmaterialerne får nyt liv som isolering, gulv og beklædning, 

Upcycle House er tegnet af Lendager 

2. Facadebeklædning 


3. Isolering, ydervægge 


4. Indervæg, gulve 


5. Tagbeklædning 

Genbrugsstål Stålplader 

Korkpropper Korkgulv 

Brugt gips Gipsplader 

Upcycle House er tegnet af Lendager 

Arkitekter, og DTU Management 

Engineering har bidraget med livscyklusanalyser 

af byggematerialernes 

CO2-aftryk og miljøpåvirkning. 

og de indgår derved i en ny livscyklus. 

1

Upcycle House, som byggeriet hedder, er tegnet 

af Lendager Arkitekter, der har fået hjælp af 

DTU Management Engineering til at lave livscyklusanalyser 

af mulige byggematerialers CO 2 - 

aftryk og miljøpåvirkning. 

Livscyklusanalyserne er nemlig en øjenåbner 

– selv for folk, der længe har beskæftiget sig 

med bæredygtigt byggeri, siger arkitekt Anders 

Lendager. 

“Tanken var, at vi ville bruge så mange genbrugsmaterialer 

som muligt, men vi frygtede, at 

Rendering af huset med have. Husets hovedkonstruktion udgøres af 

to containere beklædt og udbygget med en isolerende klimaskærm. 

vi ville få svært ved at reducere CO 2 -belastningen, 

hvis vi ikke byggede et træhus. Men livscyklusanalyserne 

viste, at de største gevinster 

kunne hentes ved at genbruge materialer som 

aluminium, beton og stål.” 

SvæRT AT GENNEmSkuE 

Netop det kontra-intuitive er noget af det, der 

gør det svært at bygge miljø- og klimarigtigt, 

fortæller adjunkt Morten Birkved fra DTU Management 

Engineering: 

SOmmER / 37

“Det er svært at gennemskue, hvilke konsekvenser 

ens valg får. Hvis man eksempelvis 

kigger på nogle typer superlavenergiruder, så 

viser analyserne, at den yderligere energi, du 

bruger på at producere de nye vinduer, faktisk 

under visse energimæssige forudsætninger svarer 

til det, du sparer i husets levetid. Hvis du 

ikke holder de to ting op mod hinanden, så vil 

du tro, at det er en rigtig god idé at investere 

i superlavenergivinduer. Men pengene kunne 

måske bruges bedre på noget andet.” 

Det gode ved en del af de materialer, som vil 

blive brugt i Upcycle House, er, at de kan blive 

returneret til materialekredsløbet, når huset en 

dag skal rives ned. 

“Når man eksempelvis bruger gamle containere, 

så tager man dem bare ud af kredsløbet 

i de 60 år, som huset måske skal stå. Bagefter 

kan man så smelte dem om og lave dem til nye 

containere. Containerne erstatter nye byggematerialer, 

men skal ikke selv erstattes, fordi de 

senere vil vende tilbage til materialekredsløbet,” 

fortæller Morten Birkved. 


fLERE EkSEmpLER pÅ vEj 

Huset i Nyborg er det første danske eksempel 

på, hvor langt man kan komme med livscyklusanalyser, 

men flere er på vej, fortæller Anders 

Lendager. “Eksemplet her viser, at der er et 

operationelt system, man kan bruge til at bygge 

efter denne tankegang. 

Vores næste projekt er et kombineret kontor 

og sportshotel på 2.300 m 2 i Kolding Designcity. 

De vil gerne lave et bæredygtigt byområde, 

og de vil gerne have det igangsat. Men bygningen 

skal kun stå der i otte år, og hvad gør man 

så, hvis man er bæredygtig byudvikler? Man 

kan ikke være ligeglad med, at byggematerialerne 

ikke har en livscyklus efter otte år. Derfor 

har vi taget konceptet endnu videre og sagt: 

Hvad nu, hvis alt, hvad vi bruger af materialer, 

er leasede eller lejede? Det giver en bedre 

økonomi og en sikkerhed for, at størstedelen vil 

blive genanvendt, når bygningen skal rives ned. 

For Realdania Byg er Upcycle House det første 

bud på, hvordan man kan reducere CO 2 - 

udledningen fra byggeri, når man kigger ud 

Rendering af huset med hoveddør og terrasse. Husets form er et samarbejde 

mellem arkitekten og ingeniøren for at opnå det bedst mulige resultat.

over bygningsreglementets energikrav”, siger 

Jørgen Søndermark. 

“Frem mod næste sommer vil vi opføre fem 

huse i Nyborg. De er optimeret efter hver deres 

parameter: For Upcycle House er det indbygget 

CO 2 og økonomi, og for de næste handler det 

om at minimere vedligehold, gøre husene nemme 

at ombygge, øge levetiden og få beboerne til 

at leve så klima- og miljøvenligt som muligt.“ 

Til sidst vil Realdania Byg indsamle alle erfaringerne 

og forsøge at få de store danske typehusfirmaer 

til at konkurrere om at opføre et sjette 

hus, hvor al den opsamlede viden bliver brugt. 

“Typehusfirmaerne har en enormt optimeret 

produktion, så tanken er, at vi nok ikke får 

dem til at ændre så meget. Men hvis vi kan vise 

dem, at de – uden at ændre deres produktion 

eller økonomi nævneværdigt – kan vælge materialer 

med et lavere CO 2 -aftryk og længere 

levetid samt gøre huset nemt at leve i, så vil de 

måske bygge huse med ti procent lavere klimabelastning 

fremover. Det betyder altså noget, 

når de opfører tusindvis af huse om året.” 

Her tages det første spadestik til bygeriet 

af Upcycle House – i en lade i Ringsted. 

Om ByGGERIET 

I vinteren 2013 begynder arbejdet på 

de to containere, som udgør hovedkonstruktionen 

i Upcycle House. Det 

første spadestik foretages dog ikke i 

Nyborg, hvor huset egentlig skal stå, 

men i en lade i Ringsted. Fordi hovedkonstruktionen 

består af containere, 

er det muligt at begynde byggeriet 

indendørs, og så senere flytte dem. 

Arbejdet starter med, at en smed med 

en kraftig vinkelsliber skærer huller i 

skroget til døre og vinduer, og dernæst 

omdanner to tømrere elementerne 

til værelser, bad, toilet og køkken. 

Senere, når containerne er på plads 

i Nyborg, installeres resten af konstruktionen, 

og huset beklædes. 

SOmmER / 39


Fæstningens Materialgård ligger i hjertet af København 

og var oprindelig et militært anlæg.

På en regnfuld junidag blev offentligheden for første gang i 300 år 

inviteret indenfor i Fæstningens Materialgård i København. 

Anledningen var afslutningen på fire års nænsom restaurering og en 

banebrydende energirenovering af det fredede bygningsværk. 

Skønt mange mennesker sikkert kender ejendommen, var det første gang, 

at de grønne porte stod åbne for alle interesserede. 

Ny ENERGI TIL EN 

HISTORISk OASE 

For enden af Frederiksholms Kanal i København 

næsten på hjørnet af Bryghusgade fortæller 

messingbogstaver på en grøn port, at 

her ligger Fæstningens Materialgård. Normalt 

er porten lukket – det har den været siden 

1700-tallet og i de mere end 250 år, hvor militæret 

har haft til huse i de gule bygninger. Men 

søndag den 24. juni var porten åben for alle. 

Efter at Forsvaret solgte anlægget til Realdania 

Byg i 2007, har det undergået en omfattende 

restaurering. De fire bygningskroppe, der er 

opført mellem 1740 og 1925, er alle blevet gennemgået 

fra kælder til kvist; dårligt materiale er 

SOmmER / 41

fORmIDLINGEN fORTSATTE… 

I dagene efter åbent hus arrangementet afholdt 

Realdania Byg Klubben et fyraftensarrangement, 

hvor klubbens medlemmer og andre 

interesserede kunne høre alle projektets 

parter fortælle om deres bidrag og oplevelser. 

Også det internationale samarbejdsforum 

3encult kom forbi i forbindelse med et 

tre dage langt seminar i Danmark. 3encult 

arbejder med netop dette emnefelt, og da 

Fæstningens Materialgård et et af de få realiserede 

projekter i verden af sin art, havde 

projektet naturligvis deres bevågenhed. 

Læs mere om 3encult, deres arbejde og 

engagement i Fæstningens Materialgård på 

hjemmesiden www.3encult.eu. 


skiftet ud, det brugbare restaureret, og husets 

udtryk og charme gemt til eftertiden. Men det 

er ikke det eneste! 

Hele restaureringsprocessen har været et 

parløb mellem restaureringen af et fredet hus 

og ønsket om en energirenovering; et forsøg der 

har skullet vise muligheder for at nedbringe 

CO 2 -udledningen i fredede huse. Forsøget er 

kørt i samarbejde med Kulturstyrelsen, og projektet 

har haft stor international bevågenhed 

blandt fagfolk. Denne søndag var det dog den 

alment interesseredes tur til at kigge indenfor. 

NyHEDERNE ER GEmT BAG SkjuLERE, 

GuLvE OG BRæDDEvæGGE 

Skønt et lidt ustadigt junivejr havde lagt en kold 

dis over hele byen, fornægtede anlæggets karakter 

som en historisk, frodig oase midt i en pulserende 

by sig ikke. Her er det, som om det hurtige 

liv næsten har glemt denne lille plet, hvor 

kun kastanjetræernes højde afslører, at tiden 

Den gamle vognport har fået sin åbne, grove karakter tilbage, 

dog med et moderne islæt og mulighed for daglig brug som kontor.

går. Ejendommens lange liv ses overalt: Det barokke 

hus med mansardtag, kasselåse, paneler 

og forkrøblede gerichter; det klassicistiske magasin 

med højt til loftet, stuk og elegant lethed; 

bindingsværket med kraftige stolpekonstruktioner 

og staldlåger. Men hvordan bevarer man 

dette, samtidig med at man skal energirenovere 

og skabe en moderne kontorarbejdsplads? 

Gennem fire år har et hold bestående af arkitekter, 

ingeniører, teknikere og embedsmænd 

stillet sig selv dette spørgsmål. Og løsningerne 

har udfordret både vanetænkningen og faglighederne. 

For de, der havde valgt at lægge vejen 

forbi Fæstningens Materialgård den lidt regnvåde 

søndag i juni, var det nu tid til at se resultatet 

af anstrengelserne. 

For den besøgende var oplevelsen præget af 

to ting – alt det, man kunne se, og alt det, man 

netop ikke kunne se! Ejendommens stemning, 

karakter og husenes historiske udtryk var netop, 

hvad man ved første øjekast møder. 

En af dagens hovedattraktioner var den utraditionelle vinduesløsning udviklet 

specifikt til dette hus og projekt. Ved at vippe rækker af tegl til en nær vandret 

position opnår førstesalen nok lys til at fungere som kontorlokale. 

Men bag bræddevægge, radiatorskjulere og 

gulve gemmer sig alt det, man kun skal fornemme, 

men ikke se. Det er her, at de elementer 

og CO 2 -besparende tiltag befinder sig, som 

forvandler bygningen til en moderne kontorarbejdsplads 

og som bidrager til et markant forbedret 

CO 2 -regnskab. 

vINDuESLAmELLER, fAN-cOILS OG EN TuR TIL RINGSTED … 

En afgørende faktor for restaureringen og energirestaureringen 

af ejendommen har været at 

afstemme forholdene, så muligheder og krav 

gik op i en højere løsning med den enkelte bygnings 

karakter. 

En væsentlig opgave i processen var indpasningen 

af kabler. For ikke at kompromittere de 

fredede bygninger og deres æstetik og samtidig 

løse behovet for moderne installationer har elektrikerne 

trukket omkring 70 km kabler – hvilket 

svarer til en tur fra København og til Ringsted og 

tilbage igen – under gulvbrædder, bag radiator- 

SOmmER / 43


Øverst: Stemningsbilleder fra ejendommen. 

Nederst.: Projektchef i Realdania Byg, Peter Fangel Poulsen, 

viser modellen for husets kommende nabo, Bryghusprojektet, frem.

skjulere og i mellemrummet mellem en ny bræddevæg 

af gamle gulvbrædder og en vinduesløs 

bagvæg, der samtidig er blevet isoleret. 

Bag helt nye og ikke tidligere eksisterende radiatorskjulere 

har arkitekterne fået plads til en 

fan coil – en varme/køle unit, som giver varme til 

de kolde måneder og samtidig kan producere køling 

til de måneder, hvor der er behov for køling. 

For selvom vi befinder os i det kolde nord, og 

regnvejrsdagene er mange, så giver den stigende 

mængde computere, lamper og printere behov 

for køling. Rørføringen er nænsomt indpasset i 

bjælkelaget, og selvom radiatoren med skjuler er 

en nyskabelse, så falder helheden smukt ind i 

både det barokke og det klassicistiske hus. 

En kontroversiel nyskabelse, som også på 

åbent-hus-dagen fik mange kommentarer 

fra de besøgende, er et vinduesbånd indsat i 

de skrå tagflader på bindingsværkhuset fra 

LæS mERE… 

Hvordan forener man 

tanken om at bevare et 

fredet hus med ønsket 

om at mindske et hus’ 

CO 2 -udledning? Det 

er ’Fæstningens Materialgård’ et bud 

på. Bogen, med tekst af arkitekt Jens 

Chr. Varming og arkitekt Birgitte 

Kleis, beskriver ejendommens historie, 

restaureringsprocessen og resultatet 

af arbejdet og er illustreret med 

fotos af Lars Gundersen. Bogen koster 

199 kr. og kan købes på hjemmesiden 

eller downloades gratis. For medlemmer 

af Realdania Byg Klubben koster 

bogen 99 kr. 

1700-tallet. Et par rækker tagsten er vippet i 

en nær vandret position, og på indersiden er 

der isat vinduer i en skunkvæg. Mellemrummet 

er afskærmet, og der er derved skabt en indadgående 

vinduesniche. Dette har givet nok dagslys 

til førstesalen, der herved kan udnyttes, og 

samtidig fastholdes en tillempet variant af en 

ubrudt tagflade. 

TO uDSTILLINGER 

For de besøgende til åbent hus var der ikke alene 

mulighed for at se og opleve projektet Fæstningens 

Materialgård, hvor en udstilling om 

hele projektet afsluttede turen rundt i anlægget. 

Før turen var slut, blev der også lejlighed 

til at stifte bekendtskab med husets kommende 

nabo, Bryghusprojektet, via modeller, plancher 

og historier fortalt af projektchef i Realdania 

Byg, Peter Fangel Poulsen. 

SOmmER / 45

Cyklerne og solhattene var fundet frem, da Realdania Byg 

en bagende varm sommerdag inviterede indenfor hos Kaline på Læsø. 

Knap 500 læsøboere og feriegæster lagde vejen forbi. 

TANGHuSET pÅ LæSØ 

kALINE BØD INDENfOR 

Med sine knap 118 kvadratkilometer og sit 

flade terræn er den lille ø midt i Kattegat oplagt 

til cykeludflugter, og mange af de knap 500 

læsøboere og feriegæster, som onsdag den 

4. juli begav sig ned af Tangborgvej i Østerby 

for at besøge Kaline, ankom da også på cykel. 

Det var nu ikke Kaline, der tog imod, men 

derimod Realdania Bygs administrerende direktør 

og de medarbejdere, der havde været 

involveret i den to år lange restaurering af det 

lille beskedne tanghus. Navnet Kaline stammer 

fra en af husets tidligere beboere, som i 

1940’erne boede i det lille tanghus. Og det er 

ikke tilfældigt, at huset er navngivet “Kalines 

Hus”. Navnet har rod i tanghusenes unikke 

historie. 


Arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Jørgen Søndermark, 

fortæller dagens åbent-hus-gæster om det nye tangtag. 

SOmmER / 47

De historiske tangtage er udtænkt og udført 

af kvinder for mere end 300 år siden – dengang 

de fleste mænd på Læsø var sømænd og derfor 

på havet det meste af tiden. Det var kvinderne, 

der tog sig af alt det daglige og praktiske arbejde: 

Landbrug, bygninger, dyrehold, husholdning 

og børn, og også tængningen var først og 

fremmest et kvindearbejde. Det var kvinderne, 

der hentede tangen ved stranden i hestevogne, 

kørte det op i klitterne, fik det tørret og kørt 

hjem. Og når dagen oprandt, hvor der skulle 

nyt tag på, var langt de fleste af de fremmødte 

kvinder. Det var derfor med god grund, at husene 

gik i arv fra mor til datter, og med god 

grund at husene fik navne som “Kalines Hus”, 

“Andrines Hus” og “Hedvigs Hus”. 

HÅB fOR TANGHuSENE pÅ LæSØ 

Engang var der 300 tanghuse. I dag er der kun 

ca. 20 tilbage. Tanghusene og tanggårdene er 

ved at forsvinde. Dermed forsvinder også et 


LæS mERE… 

Fortællingen om 

’Kalines Tanghus på 

Læsø’ er historien 

om et af øens sidste 

tanghuse og arbejdet 

med at sikre den ældgamle tradition 

med ’at tænge’ for eftertiden. Bogen indeholder 

tekst af arkitekt Søren Kibsgaard, 

journalist Jørgen Kaarup og Realdania 

Byg og er illustreret med fotos af Helene 

Høyer Mikkelsen. Bogen koster 149 kr. og 

kan købes på hjemmesiden eller downloades 

gratis. For medlemmer af Realdania 

Byg Klubben koster bogen 75 kr. 

unikt stykke kulturhistorie og en bygningstype, 

som ikke findes andre steder i verden, og som 

kan betragtes som et fysisk vidnesbyrd om den 

kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget 

udviklingen på Læsø. 

Men heldigvis er der håb forude. En gruppe 

ildsjæle er ved at lære sig det gamle håndværk 

“at tænge med tang”, og Læsø kommune og 

lokalbefolkningen er gået aktivt ind i arbejdet 

med at bevare denne del af Danmarks kulturarv 

– godt støttet af diverse fonde og Kulturstyrelsen. 

Senest er der også kommet international 

bevågenhed om det lille stykke kulturhistorie, 

idet tanghusene i juni 2012 fik den såkaldte 

Europa Nostra-pris, som hvert år uddeles af 

den europæiske organisation for frivillige bevaringsforeninger. 

Med købet af Kalines Hus er Realdania Byg 

også gået ind i denne bevarelse. I 2010 købte 

Realdania Byg det lille beskedne tanghus, som 

Ved åbent hus arrangementet fik alle 

besøgende en gratis bog om huset.

efter 150 års tro tjeneste trængte til en kærlig 

hånd, og efter to års nænsom restaurering og 

frisk tang på taget var Kaline i begyndelsen af 

juli 2012 klar til at byde indenfor. 

DEN ORIGINALE fARvE 

I Kalines Hus er både bindingsværk og murtavl 

blevet eftergået; det dårlige træ er blevet fjernet 

og erstattet af nyt, ligesom ukorrekt og dårligt 

murværk er blevet forbedret og udskiftet. Samtidig 

er vinduerne blevet repareret, og den originale 

farve fundet frem og genanvendt, så huset 

har fået sit oprindelige udtryk tilbage. 

Også indenfor er huset blevet restaureret. 

De gamle gulvbrædder er nænsomt løftet op, 

der er blevet isoleret, og brædderne er ét for ét 

lagt tilbage. 

Huset har fået nyt badeværelse som erstatning 

for det badeværelse med toilet, som på et 

tidspunkt var blevet sat ind i et rum i stalden i 

den ene ende af huset. Det nye badeværelse er 

sat ind i en ’kasse’ i huset, så det til enhver tid 

kan tages ud igen og dermed ikke kompromitterer 

det fredede hus. 

Ny æRA SOm fRITIDSBOLIG 

Kalines Hus er nu klar til en ny æra som fritidsbolig, 

og snart får huset også ny nabo. På 

en ubebygget nabogrund ved siden af Kalines 

Hus opfører Realdania Byg nemlig et splinternyt 

fritids-tanghus – nænsomt placeret i landskabet 

og med en udformning, der respekterer 

det gamle nabo-tanghus. Tanken med det nye 

tanghus er at skaffe ny viden om tang – ikke 

kun som tagbeklædning, men også som f.eks. 

isolering. 

Et korrekt lagt tangtag kan holde i op til 300 

år, og tangtage kan derfor vise sig at blive en 

interessant brik i en nær fremtid, hvor bæredygtighed, 

klima og miljø står højt på den internationale 

dagsorden. 

Billeder af det nyrestaurerede hus. 

I midten: Kaline ca. 1960 – en af husets tidligere beboere, som i dag har lagt navn til huset. 

SOmmER / 49

Kaline har aldrig ejet det lille tanghus på Læsø, men hun har lejet det i mere end 15 år, 

og navnet “Kalines Hus” er skabt i folkemunde. På den måde vidste alle, hvilket hus der var tale om. 

Husene eller stedernes navne tog ikke hensyn til ejerforhold. Det handlede mere om, 

hvem der var kendt i lokalsamfundet. 

pÅ OpDAGELSE I ARkIvERNE 

Af konsulent og arkivleder Kurt Dahl 

Kalines Hus er bygget af landarbejder og senere 

strandfoged Peder Jørgensen i 1869. Peder Jørgensen 

ejede fra 1854 til 1886 den gård, Bakkegården, 

og den grund, hvorpå Kalines Hus 

blev opført. Huset blev bygget som aftægtsbolig 

for Peder Jørgensen og hans hustru. 

Hvor Peder Jørgensen fik materialerne til sit 

hus fra, kan der kun gisnes om. Det vides dog, 

at Peder Jørgensen har haft sin gang tæt på 

vandet, og at der på Læsø gennem tiderne har 

været afholdt mange auktioner, hvor der kunne 

købes alverdens vraggods fra strandede skibe 

og materialer fra nedrevne gårde og huse. Realdania 

Bygs opmåling af Kalines Hus viste også, 

at huset var bygget efter de forhåndenværende 

søms princip, og ikke to bjælker eller to døre 

er ens, ligesom årstallet “1787” var hugget ind 

i en bindingsværksstolpe – måske fra et stykke 

skibsvrag. 

HuSET BLEv LEjET uD 

Da huset var færdigopført i 1869, blev det lejet 

ud til Fyrskibskaptajn Farrer. 

Fyrskibskaptajnen boede imidlertid kun i 

huset i ganske kort tid, for ved folketællingen i 


februar 1870 havde han forladt øen. Det vides 

ikke, om Peder Jørgensen og hans hustru nogensinde 

nåede at bo i deres aftægtsbolig, men 

frem til 1886, hvor de sælger gården og aftægtsboligen, 

er huset skiftevis ubeboet eller lejet ud. 

Husets køber er svigersønnen Lars Jacob 

Jespersen, som sammen med sin hustru Ane 

Kathrine ejer ejendommene frem til 1921, hvor 

de sælger dem til sønnen Peder Alfred Charles 

Jespersen. Han opdeler herefter den jordlod, 

som Kalines Hus ligger på, og i 1949 sælger 

han huset til adjunkt Ole Ørnsholt. Denne 

sælger senere huset til Ruth og Poul Rude, som 

bor på Sjælland og har sommerhus på Læsø et 

par hundrede meter fra tanghuset, og i 2011 

køber Realdania Byg så huset og den ubebyggede 

nabogrund af familien Rude. 

kALINE HAR ALDRIG EjET HuSET 

Mens Peder Alfred Charles Jespersen og hustru 

ejede huset fra 1921 til 1949, blev det i en 

periode givetvis fra 1932 lejet til Kaline og Gunnar 

Eriksen. Kaline – med det borgerlige navn 

Karoline Marie Nielsen – blev født i Østerby i 

december 1912 og gift med fisker Hakon Gunnar 

Eriksen i 1929. Sammen fik de fire børn. 

Gunnar døde i 1962 og Kaline i 1977.

Stemningsbilleder fra Kalines hus og historiske fotos af 

mænd og kvinder i gang med tængningen af to andre tangtage på Læsø. 

SOmmER / 51

EfTERÅR 

HALLDOR GuNNLØGSSONS EGET HuS 

kNuD fRIIS’ EGET HuS 

j.f. WILLumSENS ATELIERvILLA

“At restaurere er en dynamisk proces. 

Vi véd aldrig helt, hvad der dukker op i forløbet, eller hvor vi præcist ender.” 

Sådan sagde projektleder og arkitekt Frants Frandsen til de 35 medlemmer af 

Realdania Byg Klubben, som en solrig sensommerdag havde fået chancen for at komme 

indenfor i arkitekt Halldor Gunnløgssons eget hjem ved Rungsted Kyst. 

AT RESTAuRERE ER EN DyNAmISk pROcES 

HAvES: HISTORISkE HuSE 

ØNSkES: BERETNINGER OG BILLEDER 

Selvom Gunnløgssons intakte og smukt bevarede 

hus havde været en forholdsvis enkel 

restaureringsproces for arkitekterne, dengang 

Realdania Byg købte huset i 2006, så kan der 

alligevel meget vel dukke nye oplysninger og 

udfordringer op undervejs. 

Få dage før arkitekt og projektleder i Realdania 

Byg, Frants Frandsen, mødte de 35 klubmedlemmer 

i Gunnløgssons hus på Rungsted 

Strandvej, havde huset været åbent ved tre 

rundvisninger med Realdania Byg Klubben, og 

ved den lejlighed kiggede Halldor Gunnløgssons 

ene søn og børnebørn forbi. De kunne fortælle 

mange historier og detaljer om huset og haven 

på Rungsted Strandvej – også historier, som 

Frants Frandsen ikke havde hørt før. 


Arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Frants Frandsen, 

fortæller deltagerne om huset og arkitekten Halldor Gunnløgsson. 

EfTERÅR / 55

HyBENROSER mED LILLE BÅLpLADS 

Om haven fortalte familien, at den tætte bevoksning 

af hybenroser på skråningen ned 

mod vandet i sin tid havde været klippet, så 

buskene flugtede med terrassen. Buskene 

havde altså været ganske lave tæt ved terrassen 

og højere og højere ned mod stranden. Set 

indefra huset havde de rosafarvede hybenroser 

dengang virket som en naturlig fortsættelse 

af terrassedækket mod vandet, og midt inde i 

det tætte buskads havde Halldor Gunnløgsson 

etableret en lille “gryde”, hvor der altid var læ 

for vinden. Her havde børnene haft en fin bålplads. 


– Selv om dette hus har været i Realdania 

Bygs ejendomssamling i seks år, så var denne 

oplysning ny for mig. Vi overvejer nu at genskabe 

rosenbuskene, som de så ud dengang, 

fortalte Frants Frandsen, der som restaureringsarkitekt 

altid glæder sig over sådanne oplysninger, 

der kan være med til at kaste nyt lys 

over de tanker, arkitekterne gjorde sig, da de 

tegnede og byggede deres huse. 

ANNONcERING EfTER BILLEDER OG BERETNINGER 

Noget kan undersøges via tegninger, gamle 

fotos, farvearkæologiske undersøgelser og 

kendskab til gamle håndværksteknikker,

mens andet – som for eksempel fortællingen 

om Halldor Gunnløgssons hybenroser og bålpladsen 

– ofte kun dukker frem, når de bliver 

videregivet af folk, som har haft en tilknytning 

til huset. 

– Vi har overvejet, om vi i forbindelse med køb 

af en ny ejendom – og inden vi går i gang med 

at restaurere – skulle indrykke en annonce i 

den lokale avis under overskriften “Beretninger 

og billeder efterlyses”. Vi oplever ofte, at de 

gode historier, billeder og effekter dukker op 

efter restaureringen, og det ville være sjovere 

og nyttigt at få denne viden som supplement 

til de klassiske, arkivalske og tekniske forun- 

Billeder fra klubbens besøg i huset. 

I midten: Halldor Gunnløgssons søn og børnebørn, 

der også aflagde huset et besøg på dagen. 

dersøgelser, fortalte Frants Frandsen, da han 

blev spurgt om, hvordan Realdania Byg skaffer 

viden om de historiske huse. 

GuNNLØGSSONS HuS 

Arkitekt og professor Halldor Gunnløgsson 

byggede huset til sig selv og sin kone Lillemor 

i 1959, og de nåede at få 25 år sammen i huset, 

inden Halldor døde i 1985. Lillemor blev 

boende – også efter at Realdania Byg købte 

huset i 2006 – og først for nylig er den mere 

end 90-årige Lillemor Gunnløgsson flyttet ud 

af det smukke hus. Nu skal huset lejes ud til 

andre, men ifølge Frants Frandsen forbliver 

EfTERÅR / 57


Stemningsbilleder fra huset, der nu står tomt, efter at Lillemor Gunnløgsson flyttede. 

Den fastmonterede sofa var Lillemor Gunnløgssons yndligsplads i huset, hvorfra hun 

kunne nyde udsigten. Både sofaen og stranden blev nydt af klubbens medlemmer.

huset uforandret autentisk og intakt i sin arkitektur. 

– Huset er en klasse over mange af de andre 

huse fra samme periode. Det er så enkelt og 

elegant, og alle materialer er udvalgt og behandlet 

så smukt og sublimt i sammensætning 

og stofligt udtryk, sagde arkitekten til de interesserede 

klubmedlemmer og lagde ikke skjul 

på, at netop dette hus hører til blandt hans 

egne, helt personlige favoritter i Realdania Bygs 

samling af ejendomme. Det er rendyrket æstetik 

og sublim arkitektur. 

EN ÅBENBARING AT kOmmE IND 

Netop fordi huset i alle henseender fremstod 

gennemført autentisk, da Realdania Byg i sin 

tid overtog det, har der ikke været meget at 

gøre for hverken arkitekter eller håndværkere. 

Samtidig har ønsket om at tage størst mulig 

hensyn til Lillemor Gunnløgsson ligget arkitekterne 

stærkt på sinde, og de har derfor blot 

sørget for, at huset blev passet og plejet, mens 

hun boede i huset. Nu er huset tomt, og selv 

uden møbler er det – med Frants Frandsen 

mED REALDANIA ByG kLuBBEN pÅ pIcNIc 

Picnic i et af Realdania Bygs smukt beliggende 

huse er en årligt tilbagevendende begivenhed 

for medlemmerne af Realdania Byg Klubben. 

I år gik udflugten til Rungsted Strandvej, 

hvor medlemmerne for første gang nogensinde 

fik mulighed for at komme indenfor i arkitekt 

Halldor Gunnløgssons eget hus, der er kendt 

langt ud over landets grænser og hyldet i 

alverdens arkitekturkredse. 

ord – “en åbenbaring at komme ind i og opleve 

det arkitektoniske helhedsgreb med panoramaudsigten 

og samspillet mellem ude og 

inde”. 

– Det åbne rum, den smukke pejs, soveværelset 

og køkkenet, der er elementer for sig. Det 

er udtryk for en rendyrket holdning til tingene. 

Lige meget, hvor man ser hen, så hviler øjet. 

Den måde at planlægge og tilrettelægge et hjem 

og liv for to personer med æstetikken som højeste 

fællesnævner og den enkelthed, der er lagt 

for dagen i udtrykket, er næppe blevet overgået 

i skønhed af andre siden hen. 

Skønheden og autenticiteten er uforandret, 

og der er stadig ikke meget at gøre for arkitekten 

og håndværkerne – måske bortset fra at 

lade hybenbuskene beskære som på Halldor 

Gunnløgssons tid og eventuelt lade huset undergå 

en farvearkæologisk undersøgelse. Det 

kunne jo være, at huset gemte på farvelag, der 

kunne kaste endnu mere lys over dets historiske 

udvikling, herunder også om den berømte 

arkitekts personlige opfattelse og ønsker om 

rammer og indretning af sit eget hjem. 

EfTERÅR / 59


Skal man tro de mennesker, der kendte den danske arkitekt Knud Friis 

og hans familie, ville det uden tvivl have glædet Friis-parret, 

at Realdania Byg valgte at holde åbent hus henover en hel uge. 

2.200 gæster kiggede indenfor i Knud Friis’ eget hus. 

Både fagfolk, familie, naboer og almindeligt interesserede besøgte huset 

i løbet af åbent hus dagene. Alle blev budt velkommen af repræsentanter 

fra både Realdania Byg og tegnestuen Friis & Moltke. 

STOR GæSTfRIHED HOS 

fAmILIEN fRIIS 

“Højen 13 var et meget åbent og gæstfrit hus. 

Vi børn havde næsten dagligt venner med 

hjem. De deltog i måltiderne, og ofte fik vi lov 

at sove sammen. De voksne havde også mange 

gæster. Der var gæster, som kom til middag, 

gæster, som blev inviteret til fester, og så var 

der de mange danske og udenlandske gæster, 

som boede hos os i kortere eller længere perioder. 

De mere kortvarigt boende gæster var for 

det meste forelæsere og gæsteprofessorer med 

tilknytning til arkitektskolen. ’Fastliggere’ 

på Højen 13 var personer, der i flere uger var i 

Danmark for at samarbejde omkring tegnestuens 

internationale projekter.” 

Sådan skriver Anne og Søren Friis – to af 

Friis-parrets børn – i den bog om Knud Friis’ 

egen private villa, som Realdania Byg netop 

har udgivet. Og når man læser om den gæstfrihed 

og åbenhed, som kendetegnede arkitekten 

Knud Friis og hans hustru Buller i al deres 

EfTERÅR / 61

færden, så virker det ganske naturligt og oplagt 

at åbne dørene en hel uge og lade folk komme 

helt tæt på og helt indenfor i arkitektparrets 

eget private hjem gennem 53 år. 

Og det var netop, hvad Realdania Byg gjorde, 

da en nænsom restaurering var gennemført 

og husets fine detaljer og kvaliteter genopfrisket. 

En uge i september kunne folk fra nær og 

fjern gå på opdagelse i arkitektens egen villa 

på toppen af Højen i Brabrand og samtidig 

se en udstilling af billeder og møbeldesign fra 

arkitektfirmet Friis & Moltke, som Knud Friis 

grundlagde i 1954 sammen med arkitektkollegaen 

Elmar Moltke Nielsen. 

EN LET AfLæSELIG kONSTRukTION 

Huset i Aarhus-forstaden Brabrand afspejler 

på fornem vis mange af Knud Friis’ tanker om 

arkitektur og indretning. Det er et hus, hvis 

konstruktion er let aflæselig, og det er et fint 

eksempel på Knud Friis’ fortolkning af 1950’ernes 

arkitektoniske retning, brutalismen; den 

såkaldte kasematarkitektur med rå betonmure 

og store, robuste bygningslegemer, der trykker 


LæS mERE… 

I hæftet ’Knud Friis’ eget Hus’ 

fortæller arkitekterne Søren og 

Anne Friis levende om deres 

forældre og livet i huset, der 

bl.a. bød på rulleskøjteløb 

indendørs og en mængde 

besøgende til det gæstfrie par. 

Hæftet er illustreret med fotos af Adam Mørk 

og koster 75 kr. og kan købes på hjemmesiden 

eller downloades gratis. For medlemmer af 

Realdania Byg Klubben koster bogen 45 kr. 

sig ned i landskabet. Huset er på én og samme 

tid et meget lukket, privat hus og samtidig et 

hus, der i sit indre åbner sig, og som – modsat 

flere af sin samtids internationale brutalismeeksempler 

– ligger mere velplaceret i sine omgivelser 

på en naturskøn højt beliggende grund. 

Villaen, der er opført i 1958 som bolig og tegnestue, 

består af tre parallelle længer, der er 

orienteret nord-syd: En hovedfløj og en udhusfløj, 

som er bundet sammen med havemure, 

der tilsammen danner en kvadratisk, brolagt 

gårdhave, og længst mod øst rummer huset en 

værelsesfløj, der blev bygget til i 1970. Kendetegnende 

for hele huset er de rå vægge i beton 

med tydelige spor af forskallingsbrædder samt 

de iøjnefaldende blå elementer som døre og vinduesskodder. 

pLANEN ER ENkEL OG ÅBEN 

Hvor huset i sit ydre kan forekomme tillukket 

og afvisende, udtrykker dets indre en ganske 

anden imødekommenhed og åbenhed. Planen 

er enkel og åben. I underetagen findes toilet og 

fyrrum/bryggers samt køkken og spisestue i 

I stuen og spistuen kunne gæsterne se Knud Friis’ 

originale tegninger af huset og egne oliemalerier af græssende køer.

åben forbindelse med hinanden og med udsigt 

til gårdhaven og skoven. Inden tilbygningen 

kom til i 1970, var der to børneværelser i stueplan. 

Mod gårdhaven og i hele underetagens 

længde ligger et gangareal, hvis åbenhed og 

gennemsigtighed er med til at skabe selve den 

rumlighed, som opleves i huset. Gangen indeholder 

entré med garderobe samt trappe til 1. 

sal, hvor der findes et soverum afgrænset af 

skabsvægge, stuen og Knud Friis’ arbejdsrum. 

I 1970 fik huset en tilbygning i form af en lav 

længe mod øst helt ind mod skoven. Fra det oprindelige 

hus er der fire trin ned til tilbygningen, 

som er opført i beton, støbt på stedet i ru bræddeforskalling. 

Tilbygningen indeholder et forældresoveværelse 

med bad samt tre børneværelser, 

og mellem fløjen og det oprindelige hus løber en 

forbindelsesgang, belagt med store, sorte skiferfliser 

og med glaspartier mod syd og nord. 

ET fATTIGT HuS mED DATIDENS ØjNE 

”Først i vores voksenliv er det for alvor gået op for 

os, hvor moderne huset på Højen 13 var og stadig 

er – for os var det jo bare vores barndomshjem! 

Gennem hele opvæksten kom der ganske vist 

mange interesserede udenlandske arkitekter 

og arkitektstuderende, der gerne ville se huset, 

men det hørte ligesom med […] Buller tog gæstfrit 

imod dem alle og viste rundt i hus og have. 

I det hele taget havde vi et meget åbent hus 

– både i overført og bogstavelig forstand. Om 

sommeren stod døre og port åbne til have, gård 

og skov, og unger rendte ind og ud af huset. 

Ofte også via børneværelsesvinduerne. Vi oplevede 

et meget funktionelt og robust hus, hvor 

der ikke var så meget med “sko af i dag”, og 

hvor det var tilladt at stå på rulleskøjter på underetagens 

stengulv – dog ikke før rulleskøjterne 

var blevet produktforbedret med gummihjul! 

Alt var imidlertid ikke altid ren idyl. Flere af 

vore skolekammerater syntes, at det var synd 

for os. Familien var jo helt øjensynligt fattig!” 

Sådan beskriver Anne og Søren omgivelsernes 

reaktion på deres barndomshjem i 1960’erne. 

50 år senere er ordet ’fattig’ for længst skiftet ud 

med ordene ’enkelt’, ’funktionelt’, ’gennemført’ og 

’åbent’ – også blandt de mange gæster, som i løbet 

af åbent-hus-ugen lagde vejen forbi Højen 13. 

EfTERÅR / 63

mALERENS vILLA 

fIk fARvEN TILBAGE 

Realdania Byg overtog J.F. Willumsens Ateliervilla restaureret i 

2003 og har siden lejet huset ud som kunstneratelier og bolig. 

Huset er løbende blevet vedligeholdt, men i år var det blevet tid 

til at give facaden en ekstra kærlig hånd, da den efterhånden var 

kommet til at se lidt træt ud. Malere, murere og Realdania Bygs 

driftsafdeling blev i forsommeren sat på sagen, og her gjorde de 

en sjov opdagelse. Genopretningen af facaden afslørede nemlig, at 

husets så karakteristiske sarte lyserøde farve slet ikke var den oprindelige! 

Bag flere lag gemte sig en mørk rosa nuance – den farve, 

som Willumsen selv i sin tid valgte til huset. 

Facaderestaureringen bestod i første omgang af en afrensning af 

den gamle maling og en grundig gennemgang af pudslaget. Løbende 

reparationer gennem husets mere end 100 år lange liv prægede 

pudset, og det var derfor nødvendigt at genoprette overfladen til et 

ensartet og jævnt udtryk. Herefter bestod arbejdet i at forsøge at 

genskabe en farve magen til den oprindelige, så huset igen kunne 

få sit originale udtryk. Første skridt var at lade Nationalmuseets 

eksperter gennemgå facaden og lave en farvearkæologisk undersøgelse. 

Herefter fulgte mange diskussioner og endnu flere farveprøver, 

før arkitekten og bygherren fandt frem til en kalkfarve i 

stil med den oprindelige. Huset i Hellerup fremstår nu igen i den 

støvede rosa nuance, som det blev født med i 1906, og som danner 

et smukt modspil til det irgrønne tag. 


Farveforskellen på facaden før og efter. 

Nu står huset igen i sin originale farve.

J. F Willumsens Aterliervilla i Hellerup er opført i 1906-08 

som privatbolig for kunstneren og hans hustru. 

EfTERÅR / 65

vINTER 

GODE HISTORIER SkAL fORTæLLES 

DET fORANDERLIGE HuS 

DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS 

BRyGHuSpROjEkTET

fLERE fORmER fOR fORmIDLING 

For medarbejderne hos Realdania Byg spiller formidling og fortælling en stor rolle. 

I bestræbelserne på hele tiden at vise nye veje for udvikling og bevaring af bygningskulturen 

tages en lang række fortælleformer hver dag i brug, og siden selskabets 

start i 2003 har formidlingen fundet stadig nye former og udtryk. 

Bogudgivelser, website, mobilt website, film, fyraftensmøder, koncerter, slots- og 

herregårdsophold, åbent hus, rundvisninger, foredrag og udstillinger. Listen over fortælleformer 

er lang, men alle tiltag peger i samme retning: At udbrede kendskabet til de enkelte projekter 

og give et indblik i den viden og de historier, der knytter sig til vores arbejde med arkitektur. 

fORmIDLING 

fOR DE SØGENDE 

Hjemmesiden er et af 

hovedværktøjerne for 

Realdania Bygs formidling, 

og i august 

gik vi i luften med et nyt design. Siden er blevet 

mere billedbåren med nem adgang til projekter, 

film, arrangementer og meget mere. 

fORmIDLING fORAN Tv-SkæRmEN 

Film rummer noget ganske andet 

end det skrevne ord og det fotografiske 

øjebliksbillede. Der er 

efterhånden lavet film om næsten 

alle Realdania Bygs projekter, og ved særlige 

lejligheder har et filmhold fulgt processen 

f.eks. på Nørre Vosborg, Odense Adelige 

Jomfrukloster og EnergiParcel. Filmene kan 

ses på hjemmesiden og via mobilsitet. 


fORmIDLING fOR DE fORBIpASSERENDE 

Realdania Byg har i 2012 taget initiativ til at 

sætte skilte op ved hver ejendom både under 

restaurerings- eller byggeprocessen, hvor et 

banner hænges op på stilladset, og ved det færdige 

projekt i form af et smukt stationært skilt. 

Begge skilte giver den forbipasserende indsigt i 

huset og processen via tekst, billeder og mobile 

adgangskoder. 

fORmIDLING pÅ fARTEN 

Det mobile website 

minder om hjemmesiden, 

men er specielt målrettet 

en smartphone. Via det 

mobile website kan den 

interesserede få hurtig 

adgang til viden om et 

projekt her og nu!

fORmIDLING mED fORDyBELSE 

Lige fra begyndelsen har Realdania Byg i forbindelse med afslutningen på et projekt udgivet 

en bog eller et hæfte om det enkelte hus. Bøgerne uddeles gratis ved åbent hus arrangementerne 

og sælges herefter i boghandlere og på hjemmesiden, hvor de også kan 

downloades gratis. 

fORmIDLING fOR DE SæRLIGT INTERESSEREDE 

Realdania Byg Klubben blev oprettet i 2008, og 

siden er medlemsskaren vokset støt. I 2012 inviterede 

klubben til slotsophold, rundvisninger 

før, under og efter projektstart og foredrag med 

kaffe, picnic eller middag; over 40 arrangementer 

jævnt fordelt over hele landet. 

fORmIDLING pÅ STEDET 

Som afslutning på et nybyggeri eller en restaureringen 

giver Realdania Byg altid alle mulighed for 

at komme indenfor ved et åbent hus arrangement 

for at se resultatet og møde folkene bag. I 2012 

afholdt Realdania Byg åbent hus i København, 

Sorø, Haderslev, Aarhus og på Læsø, og over 

6.000 mennesker lagde i de dage vejen forbi. 

fORmIDLING fOR 

’vENNERNE’ 

For mange er 

Facebook et 

oplagt sted at 

orientere sig og finde information om 

foreninger, butikker og virksomheder. 

Realdania Bygs profil tilbyder en vej 

ind til ejendomssamlingen med billeder, 

film og links. Over 2000 interesserede 

følger Realdania Bygs facebookaktiviteter 

med kommentarer og indspark. 

vINTER / 69


En smuk messingplade vidner om den 

flotte pris til Agerumsladen, der stod færdig i 2011. 

kOmmuNAL ARkITEkTuRpRIS TIL HINDSGAvL SLOT 

Den internationale mærkedag, Arkitekturens 

Dag, der markeres over hele Europa, havde i år 

også fundet vej til Middelfart. På Hindsgavl Slot 

blev den smukt restaurerede lade, svinestald og 

kostald tildelt Middelfart Kommunes egen kommunale 

Arkitekturpris 2012. 

Prisen blev givet for den årelange og “særdeles 

vellykkede restaurering og transformation 

af den tidligere avlsgårds bygningsmasse til 

et moderne hotel- og konferencecenter.” Den 

gamle Agerumslade huser i dag en moderne 

konferencesal og en restaurant, som servicerer 

konferencecentrets mange gæster, og de to sidefløje 

– den tidligere Kostald og Svinestald – er 

på rustik og nytænkende vis indrettet til værelsesfløje 

og møderum. 

Arkitekturprisen, der skal sætte fokus på aktuelle 

emner inden for arkitekturen, gives til et 

markant arkitektonisk arbejde, som er færdiggjort 

i det seneste år. Det er andet år i træk, at Middelfart 

Kommune tildeler sin arkitekturpris, og 

ud over Hindsgavl Slot modtog også Brogården i 

Strib årets kommunale arkitektpris for sit nybyggede 

familieafsnit, der har fået navnet Brohuset.

LOkAL BEvARINGSpRIS TIL TvEDES RÅDHuS I SORØ 

“Restaureringen er udført på allerbedste vis 

med respekt for den historiske og fredede bygning. 

Så vidt muligt er alt det originale, der var 

tilbage i bygningen ved restaureringens begyndelse, 

blevet restaureret. Resultatet er overmåde 

tilfredsstillende for alle parter. Et væsentligt 

stykke kulturarv er blevet bevaret på fornemste 

vis.” Sådan lød begrundelsen fra formanden for 

Sorø Bevaringsforening, historiker Helge Torm, 

da Sorø Rådhus blev tildelt den årlige bevaringspris 

for nænsom og smuk istandsættelse. 

Formanden for Sorø Bevaringsforening, Helge Torm, overrækker prisen 

til Realdania Bygs adm. direktør Peter Cederfeld og arkitekt Per Troelsen. 

Siden 1990 har Sorø Bevaringsforening hvert 

år uddelt en bevaringspris til de bygninger, som 

efter foreningens mening er sat eksemplarisk 

i stand med nænsom hånd og respekt for bygningens 

oprindelige sjæl og udseende. 

Til Tvedes rådhus i Sorø, som ifølge bevaringsforeningens 

formand er “kronen på værket, 

når det gælder restaurering og byfornyelse 

i Sorø midtby”, var der både diplom og en 

kobberplakette, som nu skal pryde det 130 år 

gamle rådhus. 

vINTER / 71


Rendering af Det Foranderlige Hus, der er et 

af de seks huse, som udgør projektet MiniCO 2 -husene.

fREmTIDENS mEST mILjØvENLIGE 

TypEHuS ByGGES I NyBORG 

Et hus, der ikke skal vedligeholdes i 50 år og et hus, der kan forandres på få dage, 

så det matcher nye behov og ny livsstil? Det lyder som ren ønsketænkning. 

Dog ikke for Realdania Byg, som lige nu eksperimenterer med både 

et vedligeholdelsesfrit og et foranderligt hus. 

Hvad kræver det at bygge et hus, der er så fleksibelt, 

at det uden problemer kan tilpasses de 

forandringer, der typisk finder sted henover en 

periode på 50 år? Og hvad kræver det at bygge 

et hus, der ikke skal vedligeholdes i de første 

50 år og samtidig får en levetid på minimum 

150 år? Svarene giver arkitekterne Jørgen Søndermark 

og Frants Frandsen, projektledere i 

Realdania Byg, på de næste par sider. 

De to delprojekter er en del af det samlede 

projekt “MiniCO 2 -husene”. I alt bygges seks 

huse – alle med det overordnede formål at vise, 

hvordan CO 2 -udledningen kan reduceres, når 

der tænkes kreativt i måden, husene bygges og 

bruges på. Når de første fem huse er bygget, 

samles alle de bedste erfaringer og opnåede 

CO 2 -besparelser i det sjette hus: Fremtidens 

optimale MiniCO 2 -typehus. 

fAkTA 

De fem MiniCO 2 -huse skal på hver sin måde 

vise, hvordan CO 2 -udledningen kan reduceres: 

+ Upcycle House skal vise betydningen af 

’genbrug og forædling’. 

+ Det Foranderlige Hus skal vise betydningen 

af ’fleksibilitet og tilpasning’. 

+ Det Vedligeholdelsesfri Hus skal vise betydningen 

af ’vedligehold og levetid’. 

+ Kvotehuset skal vise betydningen af 

’beboeradfærd og forbrugsmønstre’. 

= MiniCO 2 -huset skal samle al det bedste fra 

de fem huse og skabe fremtidens optimale 

MiniCO 2 -typehus. 

vINTER / 73


– fLEkSIBILITET OG TILpASNING mINDSkER cO 2 -AfTRykkET 

Realdania Bygs projektleder Jørgen Søndermark 

forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre at 

skabe et foranderligt hus. 

HvAD ER DET fORANDERLIGE HuS? 

Projektleder Jørgen Søndermark: 

Det Foranderlige Hus er et hus, der i videst muligt 

omfang kan tilpasses beboernes skiftende 

krav og behov uden at tilføre materialer udefra, 

og uden at ødelægge de materialer, som allerede 

er i huset. Det er ikke et hus, hvor inventaret 

kan klappes op og ned og ud og ind, sådan som 

man ser det i f.eks. en båd eller en campingvogn. 

Det Foranderlige Hus giver et bud på, hvordan 

et enfamiliehus kan tænkes fleksibelt fra starten, 

så der spares materialer til ombygninger 

og tilbygninger, og dermed også spares CO 2 . 



Huset er fra opførelsen klargjort til de forandringer, 

der typisk finder sted henover en periode 

på 50 år. 

Når familien vokser, bliver der brug for et 

ekstra værelse, og der må derfor sættes en skillevæg 

op. Når livsstilen dikterer åbne samtalekøkkener, 

må vægge rives ned, og stuernes 

funktion byttes rundt. Og når samtalekøkkenet 

efter nogle år viser sig at være upraktisk, skal 

nye vægge opføres. Alt dette og mere til er Det 

Foranderlige Hus forberedt til. 

HvEm kAN fÅ GLæDE Af DET fORANDERLIGE HuS? 


Alle kan i princippet få glæde af Det Foranderlige 

Hus, netop fordi huset kan forandres og 

tilpasses, så det matcher nuværende beboeres 

n Skal rette fokus mod betydningen af fleksibilitet og tilpasningsdygtighed, når den 

samlede bæredygtighed for et hus skal vurderes, herunder CO 2 -udledningen. 

n Skal nemt og hurtigt kunne forandres, så det henover en periode på 50 år kan 

matche skiftende livssituationer og behov, med et minimum af miljøpåvirkninger 

og ressource-forbrug. 

n Skal skabe kendskab til materialer, komponenter og konstruktioner, som fra husets 

opførelse er klargjort til rumlige forandringer. 

n Skal rumme mulighed for nemt at integrere ny, endnu ukendt teknologi. 

n Skal opføres til en pris, der svarer til markedsprisen for et tilsvarende enfamiliehus, 

der er opført af almindelige standardmaterialer uden tanke på fleksibel tilpasning.

skiftende behov eller nytilkomne beboeres nye 

behov. Huset kan tilpasses tiden med små 

børn, store børn, delebørn og børnebørn og 

tiden med behov for hjemmekontor, rum til 

pladskrævende hobbyer, ny teknologi osv. Og 

har man bare mest lyst til at have et lukket 

køkken, når man steger fisk, men ellers i øvrigt 

glæder sig over et åbent samtalekøkken, klarer 

huset også det. Det er samtidig hensigten, at 

huset skal opføres til en almindelig parcelhuspris 

og med brug af velkendte og tilgængelige 

komponenter og byggematerialer. 

HvORDAN kAN DET fORANDERLIGE HuS fORANDRE SIG? 


Huset bliver forsynet med skydevægge og flytbare 

skabsvægge, der er relativt nemme at flytte, 

og der bliver kun få faste vægge og få faste 

døre. 

Desuden føres al teknik i et hult “teknologidæk” 

mellem stueplan og 1. sal. Der kan åbnes 

til dækket både oppefra og nedefra, og ny, 

fremtidig teknologi kan nemt implementeres. 

Rendering af Det Foranderlige Hus. 

Udvendigt er vinduer og døre i både stueplan 

og på 1. sal konstrueret og isat, så de kan flyttes 

og dermed genbruges, hvis huset skal udvides. 

En af kongstankerne med Det Foranderlige Hus 

er netop, at de udskiftede dele kan genanvendes. 

I sin yderste konsekvens er det målet, at huset 

er så fleksibelt, at selv der, hvor et almindeligt 

hus vil have udtømt forandringsmulighederne 

med traditionelle ombygninger og tilbygninger, 

vil Det Foranderlige Hus fortsat kunne 

tilpasse sig. 

HvORfOR OvERHOvEDET BRuGE kRæfTER 

pÅ ET fORANDERLIGT HuS? 


Huset skal ses i sammenhæng med tidens ønske 

om tilpasningsdygtighed og bæredygtighed 

forstået som evnen til fleksibelt og enkelt at 

kunne matche de skiftende behov og krav, vi 

livet igennem stiller til vores bolig, og evnen til 

at minimere miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, 

når husets indre og ydre rammer løbende 

skal tilpasses. 

vINTER / 75

DET vEDLIGEHOLDELSESfRIE HuS 

– vEDLIGEHOLDELSESfRIHED OG LANG LEvETID mINDSkER cO 2 -AfTRykkET 

DE vEDLIGEHOLDELSESfRIE HuSE 

n Skal rette fokus mod betydningen 

af ’vedligehold og levetid’, når den 

samlede bæredygtighed for et hus, 

herunder CO 2 -udledningen, skal 

vurderes. 

n Skal skabe kendskab til byggemetoder 

og materialer, som kan give 

almindelige enfamliehuse en levetid 

på op til 150 år. 

n Skal skabe kendskab til materialer 

og komponenter, der er vedligeholdelsesfrie 

og ikke skal udskiftes 

eller vedligeholdes i de første 50 år 

af husets levetid. 

n Skal i det ene hus vise vedligholdelsesfrihed 

og lang levetid via anvendelse 

af historiske byggemetoder og 

traditionelle materialer. 

n Skal i det andet hus vise vedligholdelsesfrihed 

og lang levetid via 

anvendelse af nyeste forskning og 

nyeste udvikling inden for materialer 

og teknologi. 

n Skal opføres til en pris, der svarer 

til markedsprisen for et tilsvarende 

enfamiliehus med almindelig 

standardlevetid og standardholdbarhed. 


Realdania Bygs projektleder Frants Frandsen 

forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre at 

skabe et vedligeholdelsesfrit hus. 

HvAD ER DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS? 

Projektleder Frants Frandsen: 

Det Vedligeholdelsesfri Hus er i virkeligheden to 

huse. På hver sin måde skal de vise, hvordan 

et hus kan bygges og konstrueres, så det ikke 

skal vedligeholdes i de første 50 år og samtidig 

får en levetid på minimum 150 år. 

HvEm kAN fÅ GLæDE Af DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS? 


Det Vedligeholdelsesfri Hus skal opføres i en 

størrelse og til en pris som et almindeligt parcelhus, 

og derfor kan alle i princippet få råd til 

og glæde af huset. Men det vil nok især tiltale 

de huskøbere, som helst vil undgå løbende 

istandsættelse og gør-det-selv-projekter, og 

dem bliver der flere og flere af. 

Hidtil har det især været de energivenlige boliger, 

som huskøbere har efterspurgt. Nu går 

interessen også i retning af de vedligeholdelsesvenlige 

boliger. 

HvORDAN ER DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS 

vEDLIGEHOLDELSESfRIT? 


Tanken er at opføre to huse, som kan have 

sammenfald i forhold til indretning og overordnet 

design men med anvendelse af vidt forskellige 

materialer, konstruktioner og byggemetoder.

På den måde kan de to huse vise ligheder og 

forskelle. Det ene hus skal baseres på klassiske 

byggemetoder og traditionelle materialer, og der 

skal hentes inspiration og lærdom i traditionelle, 

historiske ejendomme. Derved kan håndværksmetoder, 

som gennem tiden er blevet 

glemt eller kasseret grundet det industrialiserede 

byggeri, måske få nyt liv og mening – i en 

nyfortolkning anno 2012. 

Traditionelle materialer kan f.eks. være brugen 

af klassiske teglsten og flettet murværk, 

hvor særlige teglblokke flettes med almindelige 

mursten i én ydervægskonstruktion. På den 

måde skabes en ny version af den klassiske, 

massive murede ydervæg i et fornyet arkitektonisk 

udtryk, men med langt bedre termiske 

egenskaber i forhold til energiforbrug, indeklima 

og komfort. 

Til det andet hus skal inspirationen hentes 

fra nyeste forskning og fra resultater, der er opnået 

ved byggerier andre steder på kloden som 

f.eks. i ørkenen eller i arktiske områder. 

Også erfaringer fra flyindustri, rumarkitektur 

og lignende skal tænkes med sammen med 

den nyeste udvikling inden for materialer og 

Rendering af Det Vedligeholdelsefri Hus, som består af to huse 

– et i mursten og et i træ. 

teknologi. Det kan f.eks. være anvendelse af 

genbrugsglas til tag og facader, dvs. knuste og 

genskabte glaselementer, der har ekstremt høj 

vedligeholdelsesfrihed, og som kan beskytte 

husets indvendige konstruktioner som f.eks. 

krydsfinér-moduler og soltørrede lersten i husets 

indre kerner. 

HvORfOR OvERHOvEDET BRuGE kRæfTER 

pÅ vEDLIGEHOLDELSESfRIE HuSE? 


Der er ingen tvivl om, at jo længere tid et hus 

kan holde, og jo mindre det skal vedligeholdes, 

desto mere spares der på den energi, der 

belaster miljøet. Forsøgene skal altså vise 

eksempler på, hvilke tiltag der kan iværksættes 

for at sikre husene både en maximal levetid 

og minimum vedligehold – til en opførelsespris 

som almindelige huskøbere vil betale. 

Tanken er, at Det Vedligeholdelsesfri Hus 

skal holde op til tre gange så længe som et almindeligt 

hus og således spare CO 2 alene på 

grund af sin lange levetid. Samtidig vil et hus, 

der kan stå 50 år uden at blive rørt, også 

spare CO 2 . 

vINTER / 77


Rendering af Bryghusprojektet set fra Søren Kierkegaards Plads. 

I baggrunden ses den gule bygning, som er en del af Fæstningens Materialgård, 

og som projekthotellet nu er flyttet ind i.

Bryghusprojektets medarbejdere er flyttet på hotel. 

Kun et stenkast fra den endnu ubebyggede Bryghusgrund 

har de indrettet et såkaldt ’projekthotel’, hvorfra de kan styre 

og overvåge det store udviklingsprojekt på Københavns havn. 

Projekthotellet har fået til huse i den gamle Fæstningens Materialgård. 

BRyGHuSpROjEkTET ER 

fLyTTET pÅ HOTEL 

Midt i august flyttede de faste Bryghusprojektmedarbejdere 

fra bygherren og rådgiverne på 

hotel sammen – og tilmed et hotel med en beliggenhed, 

de ikke kunne ønske sig bedre: Lige 

over for den tomme Bryghusgrund ved Christians 

Brygge i København har de indlogeret sig i 

den tidligere Fæstningens Materialgård, som Realdania 

Byg overtog i 2007 og genåbnede i sommeren 

2012 efter en omfattende restaurering. 

Her har de indrettet sig med computere, tegneborde, 

bygningsmodeller og skitser, og herfra har 

de frit udsyn til den byggegrund, der om fire år 

vil være omdannet til et stykke enestående arkitektur 

og domicil for Dansk Arkitektur Center, 

udstillinger, boghandel, café, boliger og kontorer. 

vINTER / 79

ENERGI OG SyNERGI 

Projekthotellet giver ifølge Realdania Bygs projektchef 

Peter Fangel Poulsen netop den energi 

og synergi, som er altafgørende for et byggeprojekt 

af den størrelse. 

– Ideen med et projekthotel er at give optimale 

rammer for et innovativt projektsamarbejde. 

I et projekt med dette arkitektoniske og 

tidsmæssige omfang medvirker en lang række 

mennesker – også mange udenlandske rådgivere. 

Når de involverede samles under samme 

tag, bliver alle en integreret del af hele udviklings- 

og byggeforløbet – både fysisk, fagligt og 

socialt. Projekthotellet giver mulighed for en 

daglig, uformel dialog med kolleger, eksterne 

samarbejdspartnere og besøgende – hvad enten 

det sker ved mødebordet, i frokostpausen eller 

hen over kaffeautomaten. 

Bryghusprojektet har været i gang siden 

2006, hvor Realdania og Realdania Byg købte 

grunden af Ørestadsselskabet. Siden har der 

kørt en dialogproces med byens borgere, områ- 


dets kulturinstitutioner og naboerne omkring 

Bryghusprojektet, og i 2009 vedtog Borgerrepræsentationen 

en lokalplan for Bryghusgrunden. 

Herefter har Naturklagenævnet behandlet 

projektet, og i slutningen af 2010 gik projekteringsarbejdet 

for alvor i gang. 

SELvE ByGGERIET TAGER fORm 

Indtil videre har det store Bryghusprojekt primært 

handlet om at tilrettelægge byggeriet, og 

siden den spæde start i 2006 er planer, tegninger 

og modeller gradvist blevet mere og mere 

detaljerede. Sideløbende er der udviklet en omfattende 

strategi for bæredygtighed, der omfatter 

begrebet i alle dets aspekter og berører alle 

dele af Bryghusprojektet. 

Nu er projektet nået dertil, hvor der begynder 

at ske noget på selve grunden. Fra april 

2012 til begyndelsen af 2013 omlægges ledninger 

med kloak, el, gas, vand og telekommunikation, 

og herefter begynder selve byggeriet 

at tage form. Først med udgravningen af 

Interiørbilleder fra projekthotellet, som er flyttet ind 

i Magasinbygningen på Fæstningens Materialgård.

projektets mere end 14 meter dybe kælder og 

senere med opførelse af de seks etager over, 

der skal rumme boliger, kontorer, legepladser 

– og naturligvis det nye Dansk Arkitektur 

Center. 

– Selv om Bryghusprojektet forgrener sig i 

mange retninger, er der også en lang række 

faktorer, der går på tværs. Vi forsøger at få 

huset til at samle byen på det lidt glemte sted 

i København, og vi vil gerne skabe nye forbindelser, 

som gør det muligt at komme til og fra 

Bryghusprojektet. Som næste skridt i projektet 

vil vi undersøge, hvordan vi endnu bedre kan 

forbinde byen og havnen til bygningen. I disse 

projektarbejder kommer det fælles mødested 

– projekthotellet – os til stor gavn, og det giver 

god mening, at medarbejdere og samarbejdspartnere 

hver dag tjekker ind på samme adresse, 

understreger Peter Fangel Poulsen. 

Rendering af Bryghusprojektet set fra Vester Voldgade. 

pROjEkTHOTELLETS pLuSSER 

n I projekthotellet samles relevante medarbejderressourcer 

og beslutningstagere om 

samme bord på samme tid. 

n I projekthotellet skabes et miljø, hvor udviklingsprojektet 

har fuldt fokus. 

n I projekthotellet skabes en høj fremdrift i 

projektet. 

n I projekthotellet kommer udviklingsprocessen 

hurtigere i mål, og dermed reduceres 

omkostningerne. 

n I projekthotellet skabes en nærhed, der 

sætter skub i videndeling. 

n I projekthotellet skabes en form for eksperimentarium 

for nytænkning og idéudvikling. 

vINTER / 81

I 2013 SER vI fREm TIL… 

Mens 2012 lakker mod enden, står konturerne 

af 2013 stærkere og stærkere, og til de nysgerrige 

kommer her et lille indblik i året, hvor Realdania 

Byg kan fejre sit 10 års jubilæum. 

Allerede i det tidlige forår kan vi med et åbent 

hus arrangement fejre det første af en lang 

række projektafslutninger, når vi indvier Jørn 

Utzons Romerhus i Helsingør, der er den verdensberømte 

arkitekts første forsøg på et tætlav-byggeri 

i Danmark. 

Senere på foråret afsluttes Upcycle House, 

som er et af i alt seks huse, der skal opføres 

i Nyborg. Henover 2013 vil flere af eksempelhusene, 

som udgør demonstrationsprojektet 

MiniCO 2 -husene, også kunne indvies. 

Til august kan vi fejre afslutningen på den fire 

år lange restaurering af Odense Adelige Jomfrukloster 

– et af de mest spektakulære restaureringsprojekter 

i Danmark i nyere tid. 


Sidst på året kan vi indvie Arne Jacobsens 

eget sommerhus i Gudmindrup. Huset er et 

enestående værk fra mesterens hånd opført i 

1936 og med klare modernistiske træk, som 

trækker tråde til resten af hans virke. 

Til de særligt interesserede inviterer Realdania 

Byg Klubben også i 2013 indenfor til bl.a. 

foredrag om 1700-tallets mest berømte arkitekter 

– Thurah og Eigtved, restaureringsrundvisning 

i Arne Jacobsens eget sommerhus, levende 

historiefortælling med byvandring på Københavns 

vestvold, weekender på Hindsgavl Slot og 

herregården Nørre Vosborg, koncerter, picnic og 

meget mere. 

Realdania Byg ser frem til at kunne tage fat 

på en masse nye projekter, og vi glæder os sig 

til at byde dig velkommen. 

På gensyn i det nye år.

Fotograf Jens Markus Lindhe har taget billeder af Jørn Utzons Romerhus 

før restaureringen gik i gang. I 2013 vender Jens Markus Lindhe tilbage til huset, 

når det står færdigrestaureret og klar til at byde interesserede indenfor. 

vINTER / 83

Forside fotos: 

Første række: 

Lendager Arkitekter 

Realdania Byg 

Adam Mørk 


Anden række: 

Jens Lindhe 

Martin K.I. Christensen 

Helene Høyer Mikkelsen 

Henning Larsen Architects 

Tredje række: 

Jacob Schultz 



Lars Gundersen 

kOLOfON 

2012 Årets gang i ord og billeder 

© Realdania Byg A/S 2012 

Tekst og redaktion: Realdania Byg 

Layout og opsætning: Realdania Byg og OAB Tryk a/s 

ISBN: 978-87-92230-46-1 

Bogen er trykt af OAB Tryk a/s, Odense 

Bogens fotos: 

Side 8, 10v. og 11: Jacob Schultz, Jydske Vestkysten 

Side 10h.: Jan Knudsen 

Side 12: Jørn Overbys Tegnestue 

Side 14, 16h., og 19: Flemming Krogh, Århus Stiftstidende 

Side 16v.: Jens Thaysen 

Side 17 og 18: Adam Mørk 

Side 20, 21, 22ø, 23h, 24v og 25n: Roberto Fortuna 

Side 22n, 23v, 24h, 25ø: Martin K.I. Christensen, Dansk Byggeri 

Side 30v: Originaltegning af F.V. Tvede 

Side 30h, 31h, 31v og 33: Jens Lindhe 

Side 34, 37 og 38: Lendager Arkitekter 

Side 36: Ulrik Andersen, Ingeniøren 

Side 40, 42, 44ø og 45: Lars Gundersen 

Side 49v, 49h, 51øv og 51nh: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 49m: Privateje, Familien Eriksen 

Side 51øh: Læsø Museum 

Side 51nv: Nationalmuseet 

Side 64ø og 65: Lars Gundersen 

Side 64n: Jannik Weylandt 

Side 70v: Hindsgavl Slot 

Side 70h: Kurt Rodahl Hoppe 

Side 71v: Jens Lindhe 

Side 72 og 75: Henning Larsen Architects 

Side 77v: Leth & Gori 

Side 77h: Arkitema Architects 

Side 78 og 81: Rem Koolhaas og OMA 

Side 80: Lars Gundersen 

Side 83: Jens Lindhe 

Øvrige fotos: Realdania Byg

2012 har været et år præget af formidling. Godt 10.000 mennesker har besøgt vores 

ejendomme, når vi har åbnet dørene ved åbent hus og klubarrangementer i hele landet 

bl.a. Halldor Gunnløgssons eget hus på Rungsted Kyst, Arne Jacobsens eget sommerhus 

i Gudmindrup og Tvedes rådhus i Sorø. Årbogen viser et udpluk af årets mange 

arrangementer og giver samtidig et indblik i en række af Realdania Bygs igangværende 

projekter. 2012 var også året, hvor vi kunne løfte sløret for demonstrationsprojektet 

MiniCO 2 -husene, der skal give byggebranchen og private husejere et konkret bud på et 

moderne parcelhus, der aktivt forholder sig til nutidens klimaudfordringer. 

Realdania Byg er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle 

en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende nybyggeri 

– konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri. 

Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige 

eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. 

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?