En historie om foranderlighed - Historisk Tidsskrift

En historie om foranderlighed
331
Hos Meinert er billedet mere forvirret. Han fastsatte art på samme
måde, som blandt andre Darwin gjorde, men afviste ubegrænset variation.
Han var klar over jordens høje alder og sammenhængen med forekomsten
af forskellige dyreformer og tog i den forbindelse afstand fra
en Bibelsk/Cuviersk fortolkning. Men han så ingen forbindelse mellem
nulevende og uddøde arter, selvom nogle kunne spores tilbage til kridttiden.
Dermed fastholdt han, at hver enkelt art er skabt for sig, hvilket
atter nærmede sig en bibelsk fortolkning, som så alligevel suppleredes
med en materialistisk »kamp for tilværelsen« som forklaring på, at de
var uddøde.
»Dette behøver imidlertid ikke at føre os hen til at betragte dem
som efterhaanden udviklede og saa uddøde Overgangsformer,
de kunne meget godt være skabt selvstændigt for sig selv, og saa
være gaaet til Grunde i Kampen for Tilværelsen, lige som nu i
vore Dage [...] f.eks. Gejrfuglen.« 61
Sidst, men ikke mindst anerkendte Meinert, at mennesket var et pattedyr.
Hos ham var forskellen mellem det og aberne kun fysiologiske, han
berørte slet ikke moralske eller intellektuelle kapaciteter. 62 Meinerts
evolutionsteoretiske standpunkt var derfor langtfra entydigt hverken
afvisende eller tilsluttende.
Hos Boas findes endelig en interessant divergens i budskabets styrke.
I hans første lærebog, Lærebog i Zoologien fra 1888 var han meget klar i
sit udviklingsteoretiske standpunkt. Han skrev blandt andet om arternes
indbyrdes slægtskab:
»For faae Decenier siden havde Forskningen intet Svar at give
herpå. Nutildags lyder Svaret, at denne Sammenhæng efter al
mulig Sandsynlighed er Udslag af den samme Lov [...] nemlig
Arvelighedens Lov. [...] alle nedstammer fra den samme Art, der
efterhaanden har spaltet sig i flere Arter [...] En konsekvent
Gjennemførelse af denne Opfattelse fører os til det Resultat, at
alle Dyr nedstammer fra en fælles Urform, der antageligt har
haft Skikkelse omtrent som en Amøbe. Dette er Nedstamningslærens,
den saakaldte Darwinismes, væsentligste Indhold; at alle
61 Meinert: Dyrlære. Nedskrevet efter Foredragene på Den kongelige Veterinære og Landbohøjskole.
Gennemset og rettet af Fr. Meinert, 1884. passim, første citat p. 47, andet citat p.
49. 62 Ibid. Passim.