En historie om foranderlighed - Historisk Tidsskrift

314 Heidi Funder
ville slå den ortodokse moral til jorden, ganske som Kopernikus’ lære
havde slået den ortodokse dogmatik til jorden. 13
I forbindelse med det moderne gennembrud fremvoksede også en
bredere interesse for darwinismen. Dette var nok stærkest repræsenteret
hos J.P. Jacobsen, der i 1868 havde påbegyndt en magisterkonferens
i naturhistorie med botanik som speciale, men som bekendt endte
som skønlitterær forfatter. I perioden 1871-74 skrev Jacobsen en række
artikler om Darwins teorier i Nyt Dansk Maanedsskrift, samt oversatte
både Origin of Species og Descent of Man. Blandt naturvidenskabsmænd
i 1870erne blev teorien fortsat debatteret, f.eks. hos den imødekommende
botaniker Eugenius Warming (1841-1924), og zoologen J.M.C.
Schiödte (1815-1884) og hans elev entomologen F. Meinert (1833-1912).
Schiödte var redaktør af et andet tidsskrift, nemlig Naturhistorisk Tidsskrift,
mens Meinert polemiserede mod Jacobsen i Fædrelandet. Debatten
om darwinisme fortsatte ind i 1880erne. Zoologen J.E.V. Boas (1855-
1935) udgav i 1880 Decapodernes Slægtskabsforhold, der betegnes som
»darwinismens manifest« herhjemme. Næsten samtidig benyttede geolog
og rektor for Københavns Universitet, Frederik Johnstrup (1818-94),
årsfesten 1882 til at advare mod ukritisk brug af darwinismen. Fra midten
af 1880erne bredte debatten om darwinismen sig til at blive en
omfattende debat om livsanskuelse, der omfattede politik, religion og
kultur, og dermed bevæger sig uden for rammerne af nærværende
undersøgelse. 14
For debatten om evolutionsteorien blandt danske naturvidenskabsfolk
1860-80 kan de nævnte videnskabsmænd betragtes som repræsentative
og deres synspunkter rakte vidt 15 De var alle, med undtagelse af
13 Denne reference til Kopernikus er et godt eksempel på en anden »myte« i international
videnskabshistorie. Astronomen Kopernikus (1473-1543) mente i modsætning til
sin samtid, at universet var opbygget med solen som midte og planeterne kredsende
rundt omkring. Dette fremstiller Brandes som i konflikt med samtiden, mens det faktisk
først var på Galileos tid 100 år senere, at det blev anset for kætterisk at fremsætte sådanne
synspunkter. Men det er en anden historie. Til gengæld illustrerer det netop, at Brandes
havde en vis evne til at sætte sagen på spidsen, til fremme af egne synspunkter. Kristian
Peder Moesgaard: ‘Kopernikus’ i Den store danske encyklopædi, bd. 11, 1998, p. 177.
14 Jespersen (1982), p. 170, Robson (1982), pp. 224-36, Robson (1985) pp. 365-82. Hos
Robson (1982) medtages geologen Frederik Johnstrup som repræsentant for den sene
idealistiske modstand mod evolutionsteorien. Da Johnstrups første melding om Darwinismen
kommer efter denne artikels tidsramme, er han ikke behandlet indgående her.
Det samme gælder Boas’ samtidige, f.eks. zoologerne R.S. Berg (1859-1924) og Herluf
Winge (1857-1923), der tilhører den næste generation af videnskabsmænd. Johnstrups
tale vil dog blive behandlet i afsnittet ‘Kontroverser’ nedenfor.
15 Af øvrige naturvidenskabsfolk, der bidrog til debatten, kan nævnes botanikerne Hj.
Kiærskou (1835-1900), J.A. Dybdahl (1832-79), og A.S. Ørsted (1816-72) Disse er ikke
behandlet i denne undersøgelse, da de for de to førstes vedkommende ikke spillede sam-