En historie om foranderlighed - Historisk Tidsskrift

334 Heidi Funder
materialet som muligt har jeg her valgt de parametre der helt indlysende
rejser sig heraf. 68 Det vil sige, at medlemssammensætningen i Naturhistorisk
Forening ændrer sig i perioden fra et blandet borgerligt publikum
til en altovervejende fagligt relateret medlemsskare, at det populærvidenskabelige
tidsskrift Tidsskrift for Populære Fremstillinger af Naturvidenskaben
ophørte med at udkomme i 1883, samt endelig at der sidst
i perioden blandt videnskabsmændene kan observeres en afstandstagen
fra diverse endnu bredere eller såkaldt uvidenskabelige udlægninger
af evolutionsteorien. Det betyder naturligvis ikke, at naturvidenskabsmændene
holdt op med at beskæftige sig med teorien, men det betyder,
at de begyndte at definere deres egen formidling anderledes end
andres såkaldte ukritiske/uvidenskabelige brug. Dermed var der opstået
en forskel på den videnskabelige udlægning og den populære
udlægning, som ikke med samme styrke havde gjort sig gældende de
første tyve år af forløbet, og som indirekte kan være med til at forklare
at disse forløb mere fredeligt. 69
Konklusion
På baggrund af denne undersøgelse af de danske naturvidenskabsmænds
stillingtagen til evolutionsteorien og videreformidling heraf
68 Samme parametre findes dog f.eks. hos Inga Floto, der i Historie. En videnskabshistorisk
Undersøgelse. 1996, definerer historiefagets professionalisering således: Processen
opstod i det 18. århundrede hvor de lærde fandt sammen om forskning og analyse, men
tog først for alvor fart i det 19. århundrede. Den betegnes som en proces, hvori de enkelte
videnskaber fastlagde deres særlige genstandsområde – og dermed trak grænser til
nabovidenskaben, fastlagde deres metodologi og dermed blev mere specialiserede. Samtidig
krævedes etablering af en videnskabelig uddannelse på universitetsniveau, samt af
særlige forskningsinstitutioner og særlige tidsskrifter. Ved en gennemført professionalisering
vil amatøren enten være forsvundet eller blevet uddannet og færdes indenfor
fagets infrastruktur pp. 13-17. Hertil kan føjes de overordnede strukturelle ændringer.
På Københavns Universitet grundlagdes det Naturvidenskabelige fakultet i 1850, to år
tidligere i 1848 blev en magisterkonferens i naturhistorie indført, og i 1883 indførtes
endelig en Skoleembedseksamen i Naturhistorie. For en ny, kritisk tilgang til professionaliseringen
af naturvidenskaberne i England, se Peter C. Kjærgaard: ‘Competing
Allies. Professionalisation and the Hierarchy in Science in Victorian Britain’ i Centaurus
2002. Professionaliseringen af de danske naturvidenskaber er relativt sporadisk behandlet
og kalder på mere dybtgående undersøgelser. I nærværende artikel har hensigten
været at henlede opmærksomheden på nogle interessante kildemæssige træk og deres
indflydelse specifikt på formidlingen af evolutionsteorien. Det er dog sandsynligt, at de
konturer, der tegner sig, har haft en betydning for naturvidenskaberne som helhed.
69 Tendensen til at skelne mellem den videnskabelige teori og dens samfundsmæssige
anvendelse, er også observeret af Robson (1982) p. 232, der dog ser den som et udtryk
for, at Darwin omkring 1880, sammenlignet med radikale strømninger og den tyske form
for darwinisme, ‘der Haeckelismus’, var blevet respektabel. Dette kan ikke afvises, men
som jeg ser det, spillede den voksende videnskabelige selvbevidsthed også ind.