10.04.2013 Views

Se vores avis - Efterskolen Ådalen

Se vores avis - Efterskolen Ådalen

Se vores avis - Efterskolen Ådalen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nordkorea<br />

Bag facaden<br />

lurer utrygheden<br />

-side 2<br />

Fristaden. FOTO: MIKKEL TARIQ KHAN. (POLFOTO)<br />

Staten vil<br />

rydde staden<br />

Joseph Fritzl. FOTO: ROBERT JAEGER. CREDIT: AP<br />

Fritzl vil være<br />

advokat - side 5<br />

side 5<br />

PROJEK10DENDE<br />

folkemord i Rwanda. FOTO: JAN GRARUP. CREDIT: POLFOTO<br />

Folkemord i Rwanda<br />

Nedslagtning og blodspild<br />

FOTO: MOGENS FLINDT. CREDIT: POLFOTO<br />

X-factor<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010<br />

Skal<br />

man<br />

kunne<br />

synge<br />

for at<br />

vinde<br />

- side 6<br />

- side 7


ANARKI<br />

"Folk med land og en ak-47 er folk<br />

med magt"<br />

AF RASMUS DICHMANN BANG<br />

Somalia er et land drevet<br />

langt ud over grænserne<br />

for hvad et normalt<br />

samfund kan klare. Med<br />

deres såkaldte præsident<br />

Sheikh Sharif, har landet<br />

ført sig selv ud i et<br />

anarkistisk styre, hvor<br />

landet er blevet splittet i<br />

tre forskellige regioner. I<br />

det nordvestlige Somalia<br />

ligger somaliland som lige<br />

nu er det bedst<br />

fungerende område i<br />

Somalia. I det nordøstlige<br />

Somalia, også kaldet<br />

Puntland er området også<br />

på vej til nogenlunde<br />

politisk og økonomisk<br />

stabilitet, men er stadig<br />

langt fra et normalt<br />

samfund. I det centrale og<br />

sydlige Somalia er det<br />

militære grupper og<br />

Areal: 637.660 km2<br />

befolkning: 9,1 mio.<br />

Hovedstad:<br />

Mogadishu<br />

Korean Central News Agency (POLFOTO)<br />

bander der regerer. Folk<br />

der ejer land og en ak-47,<br />

er folk med magt. Herfra<br />

er der udviklet en slags<br />

borgerkrig mod en løs<br />

regering og de forskellige<br />

Sprog: Somalisk og<br />

arabisk<br />

Trosretning: Sunni<br />

Muslim<br />

Nordkoreas diktator Kim Jong Il, til en af de mange arrangementer han holder for<br />

at hylde sig selv.<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 2<br />

bander imellem.<br />

At der ikke har siddet en<br />

fast og central regering i<br />

Somalia, har forårsaget<br />

den 18 års lange<br />

rutschetur af forringet<br />

uddannelse- og<br />

helbredssituationer<br />

Somalia stadig sidder fast<br />

i. NGO (nongovernmental<br />

organization) eller<br />

ikkestatslig organisation<br />

har i mange år været i<br />

Somalia for at rette op på<br />

menneskerettighederne<br />

og miljøet blandt<br />

somaliere, men der er<br />

mange områder hvor<br />

NGO ikke er velkomne,<br />

fordi nogle Somaliere i<br />

form af militante grupper<br />

eller pirater har taget<br />

magten, Der dør flere og<br />

flere for hver dag der går.<br />

Somalia - en anarkistat.<br />

FOTO:ABDI WARSAMEH FARAH. CREDIT: AP (POLFOTO)<br />

Et stemningsbillede af dagligdagen i Somalia. Personen med den største riffel er<br />

af den grund lederen af gruppen.<br />

USA - Verdens panser<br />

USA er et demokratisk<br />

styret land, med valgte<br />

præsidenter og velfærd -<br />

eller er det?<br />

Den amerikanske drøm<br />

bygger på den<br />

kapitalistiske tankegang,<br />

hvor enhver mand<br />

kæmper for sig selv og<br />

hvor det gælder om at<br />

rage til sig. I et kritisk<br />

perspektiv kan man<br />

trække streger mellem de<br />

Et paradis af pap<br />

MAX KNAPEK<br />

Jeg havde ingen sympati<br />

overhovedet. Jeg mente<br />

de havde fortjent at dø.<br />

Sådan fortæller en<br />

tidligere fængselsleder om<br />

en gasning af kvinder og<br />

børn. Kwon Hyok har<br />

været leder for<br />

Nordkoreas berygtede<br />

Camp 22, en<br />

koncentrationslejr for<br />

politiske fanger i den<br />

nordlige del af det<br />

kommunistiske land.<br />

Flere direkte vidner, både<br />

fanger og ansatte,<br />

fortæller hvordan<br />

sådanne fængsler holder<br />

krige USA har været<br />

involveret i og deres<br />

finansielle interesser, da<br />

den tidligere præsident<br />

George W. Bush sad ved<br />

magten og startede krigen<br />

mod terrorisme, som vi<br />

stadig har store<br />

problemer med; han<br />

startede noget som vi<br />

andre må tage os af. Man<br />

valgte at bekæmpe<br />

terrorisme med krig i<br />

befolkningen i et jerngreb.<br />

Bare det at man taler<br />

dårligt om landets leder<br />

Kim Jong Il, eller endda<br />

hans afdøde far Kim Il<br />

Sung kan medføre at man<br />

bliver fængslet i et<br />

fængsel som Camp 22. Det<br />

gør at hele befolkningen<br />

lever i konstant frygt, og<br />

at ingen tør brokke sig<br />

over regeringen. Også<br />

dem der udfører<br />

rædslerne i fængslerne er<br />

der ikke frivilligt. Kwon<br />

Hyok fortæller om et<br />

såkaldt vagthunde<br />

system, hvor der bliver<br />

AF DANIEL ''THE THÜN'<br />

RASMUSSEN<br />

stedet for debat. Det er<br />

tankevækkende, den<br />

måde at USA er verdens<br />

''Storebror'' hvor de<br />

blander sig i alle verdens<br />

landes politik, og<br />

''hjælper'' dem. Desuden<br />

bliver deres fattige<br />

fattigere og deres rige<br />

rigere. USA - Demokrati<br />

der virker?<br />

sat fem vagter fra<br />

forskellige familier i<br />

samme gruppe, og hvis en<br />

i gruppen flygter, bliver<br />

alle familier i gruppen<br />

dræbt.<br />

Besøg udefra<br />

Når man rejser til landet<br />

er alt tomt. Man ser<br />

næsten ingen civile, og<br />

dem man ser, må man<br />

ikke snakke med og de<br />

holder blikket nede. Det<br />

hele virker som om alt er i<br />

den skønneste orden, men<br />

der lurer de frygteligste<br />

ting under overfladen.<br />

Ansvarshavende redaktør for denne <strong>avis</strong> er: Tore Liltorp. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør,<br />

herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som<br />

annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.<br />

Folkemord: Eddi Surya Petersen, Simon Press Nygaard. kultur: Ingrid Marie Buse, Sofie Hvitved Eskildsen. Nyhedsstof: Camilla Laursen, David Recke, Rasmus Lønnee. overlevelse: Anna Louise<br />

Malfilatre, Eskild Sloth Krogh. Pirates: Kathrine Rokkjær Lampe Jensen, Mathias Schouv Kjeldsen. Rettigheder og ligestilling: Bente S. Lund, Emma Sophie Mogensen. Strips: Daniel Rico<br />

Kristensen, Johannes Holm Veje, Kasper Kurek Jensen. Vold, magt og ødelæggelse: Ane Wintoniak-Bendtsen, Daniel Mohr Holm Thun-Rasmussen, Max Knapek, Rasmus Dichmann Bang.


Kvindernes<br />

internationale<br />

kampdag<br />

Trods sne, kulde og frost, skulle<br />

kvindernes kampdag fejres med bål,<br />

taler og sang.<br />

AF BENTE STOUGAARD LUND OG EMMA SOPHIE H. MOGENSEN<br />

En efter en kom pigerne<br />

løbene med brænde,<br />

tændstikker og <strong>avis</strong>papir i<br />

hænderne. Man kunne se<br />

på dem, at de var spændte<br />

og engagerede i hvad der<br />

skulle ske. Ingrid Marie<br />

Buse, elev på <strong>Ådalen</strong>,<br />

startede med at kaste sin<br />

gamle og forvaskede<br />

brystholder ind blandt de<br />

brændende gløder og<br />

flammer. "Denne<br />

brystholder fik jeg da jeg<br />

gik i syvende klasse fordi,<br />

mine veninder var<br />

begyndt at gå med<br />

brystholder og jeg ville<br />

være med på moden. Jeg<br />

husker, al den ubehag den<br />

har medført mine bryster,<br />

så nu er det NOK!" Alle<br />

pigerne klappede af denne<br />

helt almindelige<br />

Kvinde omskæring -<br />

et tabu<br />

6000 omskæringer om dagen.<br />

Hvert år bliver 2 mio. piger verden over omskåret. Det er 6.000 om<br />

dagen. Eller en hvert femtende sekund. Ifølge Amnesty<br />

International lever 130 mio. kvinder verden over i dag med<br />

lemlæstede kønsorganer efter omskæring.<br />

AF BENTE STOUGAARD LUND<br />

Omskæringer er mest<br />

udbredt i Afrika, og<br />

udføres typisk uden<br />

bedøvelse med grove<br />

hjemmelavede redskaber,<br />

glasskår, barberblade<br />

eller sågar skarpe sten, og<br />

oftest når pigen er mellem<br />

fire og otte år. I mere<br />

udviklede lande, hvor<br />

Kvindernes<br />

internationale kampdag<br />

blev stiftet i år 1910.<br />

Det er en dag, hvor der<br />

fokuseres på kvinders<br />

rettigheder, samt<br />

ligestilling mellem<br />

begge køn.<br />

Kvindernes første<br />

mærkesag var retten til<br />

at stemme til komunalog<br />

folketingsvalg.<br />

Kvinder fik senere et<br />

helt år tildelt. Det blev<br />

kaldt for kvindernes år<br />

(år 1975). p å trods af<br />

kolde temperaturer i år<br />

blev dagen fejret med<br />

taler, kampråb bål og<br />

sang<br />

.<br />

Muslimske piger i Mesjid<br />

Ampel<br />

FOTO: TOM COCKREM.<br />

LONELY PLANET IMAGES<br />

(POLFOTO)<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 3<br />

piges fortælling og løb<br />

derefter rundt omkring<br />

bålet i mens deres<br />

jublende munde råbte i<br />

kor: 1.. 2.. 3.. BARE<br />

PATTER.<br />

Det var dog ikke alle<br />

elever på <strong>Efterskolen</strong><br />

<strong>Ådalen</strong>, der var lige<br />

begejstrede over denne<br />

cermoni. Pludselig kom<br />

der store klumper af<br />

frossen sne flyvende<br />

gennem luften. Drengene<br />

gjorde oprør.<br />

"Jeg mener ikke, at denne<br />

cermoni har noget formål,<br />

kvinderne får snakket om<br />

deres bryster, men hvad<br />

gavner det?" udtaler<br />

Rasmus Dichmann Bang,<br />

elev på <strong>Efterskolen</strong><br />

<strong>Ådalen</strong>.<br />

Cermonien havde nået sin<br />

ende, og piger gik i samlet<br />

flok ind mod det anrettede<br />

middagsbord i spisesalen.<br />

kvindelig omskæring også<br />

finder sted, fx Iran, bliver<br />

indgrebet dog ofte<br />

foretaget på hospitaler og<br />

med lokalbedøvelse.<br />

Kvindelig omskæring<br />

omtales ofte i andre<br />

termer som f.eks. på<br />

engelsk "Female Genital<br />

Mutilation (FGM)"<br />

(Skamfering af de<br />

kvindelige kønsorganer)<br />

<strong>Ådalen</strong>s piger brændte deres brysteholdere af - en efter en.<br />

FOTO: JUSTINE GAROFALO<br />

Pigerne stod fælles, rundt om bålet. FOTO: SOFIE HVITVED<br />

Alle pigerne havde en god<br />

og behagelig følelse i<br />

kroppen. Velvidende om,<br />

at resterne af deres<br />

Alle former for kvindelig<br />

omskæring er forbudt ved<br />

lov i Danmark efter § 245<br />

stk. 2 og straffes med op til<br />

seks års fængsel, og ti år<br />

under skærpende<br />

omstændigheder. Forbud<br />

og strafansvar gælder<br />

også selvom indgrebet<br />

foretages uden for<br />

Danmarks grænser.<br />

Oftest begrundes<br />

kvindelig omskærelse ud<br />

fra æstetiske grunde og<br />

med at det skal styre<br />

kvindens seksualitet.<br />

Uomskårne kønsorganer<br />

anses for grimme og<br />

frastødende. Fjernelses af<br />

klitoris skal forhindre<br />

pigen bliver seksuelt<br />

opstemt ved at den<br />

kommer i berøring med<br />

tøjet, og skal modvirke<br />

masturbation. Det anses<br />

som en garant for at pigen<br />

forbliver jomfru til hun<br />

skal giftes. En pige, der<br />

ikke har fået fjernet<br />

brysteholdere forsvandt<br />

blandt flammerne i bålet.<br />

Clarissa Cornelly "Uanset<br />

størelse, brystmål, farve,<br />

FOTO: GREG BAKER.<br />

CREDIT: AP<br />

(POLFOTO)<br />

klitoris, anses som uren<br />

og vil ikke kunne finde en<br />

ægtemand<br />

<strong>Se</strong>lve omskærelsen er ofte<br />

del i et overgangsritual og<br />

følges med en<br />

festligholdelse. Inden for<br />

denne forståelsesramme<br />

opfattes kvinder, der ikke<br />

er omskårede, som børn.<br />

puder eller ikke puder har<br />

vi piger i fællesskab<br />

fundet frem til de indre<br />

værdier i os kvinder".<br />

Således måtte en<br />

kenyansk minister, Linah<br />

Kilimo, forsvare sig mod<br />

beskyldninger om at hun<br />

ikke var egnet til at holde<br />

offentlige hverv, som kun<br />

voksne kunne varetage,<br />

da hun ikke var omskåret<br />

og derfor ikke rigtig<br />

voksen.


Integration eller indoktrinering<br />

Dansk Folkeparti snakker hele tiden<br />

om, at indvandrerne skal integreres,<br />

men er det egentlig det, det handler<br />

om?<br />

AF SOFIE HVITVED<br />

Siden 1980erne er antallet<br />

af indvandrere til<br />

Danmark fordoblet.<br />

Indvandrerne er jævnt<br />

fordelt i Danmark, men<br />

over halvdelen er bosat i<br />

Københavns kommune.<br />

Det politiske parti, Dansk<br />

Folkeparti (DF), går<br />

meget op i, at<br />

indvandrerne skal være<br />

præcis som os danskere.<br />

Her mener de både, at det<br />

indre og det ydre skal<br />

være så dansk som<br />

muligt, for hvis de skal<br />

have lov til at bo i <strong>vores</strong><br />

land, må de også leve på<br />

samme vilkår, som vi gør.<br />

Dette betyder, at de<br />

muslimske<br />

indvandrerkvinder skal<br />

smide tørklædet og<br />

burkaen. Tom Behnke,<br />

som er tidligere medlem<br />

Anmeldelse<br />

"Alle somaliere<br />

burde sendes<br />

tilbage med fly -<br />

og så kastes ud<br />

over Somalia -<br />

uden<br />

faldskærm"<br />

Under en strålende sol<br />

Efter succesen med Drageløberen har Khaled<br />

Husseini endnu engang stillet skarpt på livet i<br />

Afghanistan.<br />

AF INGRID MARIE BUSE<br />

I en hjerteskærende fortælling<br />

om to afghanske<br />

kvinder, født under vidt<br />

forskellige kår, møder vi<br />

pigen Laila, der er datter<br />

af en højtuddannet<br />

professor, som igennem<br />

hele sin barndom har haft<br />

samme muligheder som<br />

en pige i vesten ville have<br />

haft, og den noget ældre<br />

kvinde Mariam, som er<br />

født uden for ægteskabet,<br />

aldrig har haft nogle<br />

af DF, sagde for cirka 10<br />

år siden i et interview<br />

med Berlingske Tidende,<br />

at alle somaliere burde<br />

sendes tilbage med fly - og<br />

så kastes ud over Somalia<br />

- uden faldskærm.<br />

Dansk Folkeparti mener<br />

ikke, at det hører hjemme<br />

i Danmark at bære noget,<br />

de har taget med fra deres<br />

tro i deres eget land.<br />

rettigheder og altid har<br />

levet hele sit liv i en<br />

ydmyg lille lerhytte, med<br />

en svag og bitter mor og<br />

en far der dårligt nok ville<br />

kendes ved hende.<br />

Da disse to kvinder, der<br />

ellers har været hinanden<br />

ukendte, begge rammes af<br />

krigens frygtelige følger,<br />

mødes deres veje, og de<br />

tvinges til at lære at<br />

arbejde sammen for at<br />

overleve krigens<br />

tyrannisering.<br />

Via disse to kvinders liv<br />

beskriver Khaled<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 4<br />

Partilederen for Dansk<br />

Folkeparti, Pia<br />

Kjærsgaard, har engang<br />

udtalt sig om tørklæder i<br />

Danmark, hvor hun<br />

sagde: "Jeg ønsker et<br />

tørklædefrit Danmark.<br />

Bestemt. Jeg synes, det er<br />

fuldstændigt utilstedeligt,<br />

at læger, sygeplejersker,<br />

Sosu-assistenter - og jeg<br />

kan gå videre - politifolk<br />

skal rende rundt med<br />

tørklæde. Det hører ingen<br />

steder hjemme<br />

overhovedet. Islamiske<br />

tørklæder og alt, hvad det<br />

repræsenterer, hører ikke<br />

hjemme i Danmark."<br />

Udtalelser som denne<br />

provokerer let<br />

muslimerne. Men lige<br />

meget hvor mange<br />

dødstrusler Pia<br />

Kjærsgaard får, holder<br />

hun aldrig sine<br />

holdninger for sig selv.<br />

Hun er døgnet rundt<br />

Husseini hvordan Mariam<br />

og Laila oplever krigens<br />

- Pressen samles om Pia Kjærsgaard. FOTO: JENS DRESLING<br />

beskyttet af Politiets<br />

Efterretningstjeneste.<br />

Samtidig går hun altid<br />

rundt med peberspray, og<br />

har før haft brug for den.<br />

Dansk Folkeparti mener,<br />

at indvandrerfamilierne<br />

skal tale dansk i hjemmet,<br />

hvis de vil give deres børn<br />

mulighed for at få en<br />

uddannelse. For hvis ikke<br />

familien kan dansk, har<br />

Rædsler. Via disse to<br />

kvinders liv beskriver<br />

Khaled Husseini hvordan<br />

Mariam og Laila oplever<br />

krigens følger i<br />

hovedstaden Kabul, som<br />

på det tidspunkt agerer<br />

legeplads for<br />

krigsherrenes bombadementer<br />

og magtkampe. ,,<br />

'.. hør efter kvinde, du må<br />

under ingen omstændigheder<br />

vise dit ansigt.<br />

Du skal være dækket<br />

af en burka når du færdes<br />

uden for hjemmet. Er du<br />

ikke det, vil du blive<br />

straffet strengt. Kvinder<br />

har forbud mod at arbejde.<br />

Hvis du bliver<br />

kendt skyldig i ægteskabsbrud<br />

vil du blive stenet til<br />

døde.'<br />

I Talibans øjne var det<br />

kun en smule mere foragteligt<br />

at være kommunist<br />

og leder af det frygtede<br />

KHAD end at være<br />

de ingen chance for at<br />

kunne blive til noget i<br />

Danmark. Hvis de<br />

snakker dansk i hjemmet,<br />

gør det alt nemmere for<br />

dem selv. Spørgsmålet er<br />

dog om hele svaret skal<br />

søges i at<br />

indvandrerfamilier<br />

tilpasser sig det danske<br />

samfund, eller om der<br />

også bliver plads til at<br />

bibeholde egne rødder,<br />

kvinde."<br />

Ligesom i Drageløberen<br />

følger romanen Afghanistans<br />

historie efter nøjagtige<br />

årstal, politiske skift<br />

og de forskellige attentater<br />

og msgtkampe.<br />

Sideløbende fortælles en<br />

rørende og medrivende<br />

historie om en families<br />

kamp for overlevelse på<br />

godt og ondt. På den måde<br />

lykkes det Khaled Husseini<br />

at vinkle konflikten<br />

med et helt andet indblik<br />

end det vi oftest oplever i<br />

vestens medier.<br />

Hvis du kunne lide Drageløberen,<br />

så er dette<br />

bestemt en bog du bør<br />

læse.<br />

Ligesom Drageløberen er<br />

dette en bog der sætter<br />

store tanker igang, om<br />

retfærdighed, ligestilling<br />

og et liv der ligger så<br />

sprog og tradition. Ingen<br />

tvivl om at deltagelse i<br />

samfundet og uddannelse<br />

er svarene på mange<br />

problemer, men at dette<br />

skulle udelukke samtaler<br />

på eget modersmål i<br />

hjemmet er måske mere<br />

tvivlsomt. Det kan<br />

samtidig diskuteres, om<br />

DF vil integrere<br />

indvandrene eller<br />

indoktrinere.<br />

Fakta om Afhganistan.<br />

1979-89: sovjetunionen<br />

besætter Afghanistan, for<br />

at sikre et kommunistisk<br />

styre.<br />

1989-94: mujahedinernes<br />

indbyrdes krig.<br />

1996: Taliban erobrer<br />

Kabul.<br />

1994-2001: Taliban styrer<br />

landet<br />

langt fra dit eget. Den<br />

rammer hele følelsesregistret,<br />

med afmagt,<br />

sorg, foragt vrede, afsky,<br />

men også med begejstring,<br />

varme og fryd.<br />

hvis du kunne lide<br />

Drageløberen så er Under<br />

en strålende sol bestemt<br />

en bog du bør læse.


STATEN VS. STADEN<br />

Staten<br />

vs.<br />

staden<br />

Christiania har været en<br />

konflikt i næsten 40 år i<br />

Danmark. En lovløs<br />

skamplet på det danske<br />

landkort, beliggende på<br />

grunde der er milliarder<br />

værd for den danske stat.<br />

Politiet er dagligt inde på<br />

Christiania eller lige uden<br />

for. Lovens forlængede<br />

arm og christianitterne<br />

har haft utallige store<br />

kampe på staden. F.eks. i<br />

2004 da Pusherstreet blev<br />

ryddet, grundet den<br />

åbenlyse handel med<br />

hash. Christiania er ikke<br />

en lovliglydig stad. Den er<br />

dog mere lovlig end den<br />

har været. Inde på staden<br />

er de i nyere tid begyndt<br />

og betale vand, el, varm,<br />

og husleje; men ikke skat.<br />

På trods af rydningen af<br />

Pusherstreet bliver der<br />

stadig røget en hel del<br />

hash der inde på staden,<br />

hvilket gør at det nogle<br />

gange er svært at forsvare<br />

at Christiania er lovlig<br />

og det skal forblive det<br />

unikke miljø det nu er.<br />

Men Christiania er også<br />

en stor hjælp for staten.<br />

Det er den anden største<br />

turistattraktion i<br />

Danmark og folk<br />

strømmer til landet for at<br />

se stedet. Ikke nok med<br />

det; Staden er virkelig et<br />

stykke historie.<br />

En frisindet historie<br />

Vi må faktisk 400 år<br />

Lilla Fingre trods<br />

granater<br />

MAX KNAPEK<br />

Irakerne gik den<br />

7. marts til valg i<br />

en regn af<br />

granater og<br />

trusler.<br />

<strong>Se</strong>lv da valgstederne var<br />

lukkede, stod folk stadig i<br />

kø for at stemme i meget<br />

store dele af Irak. Også i<br />

de Sunni-dominerede dele<br />

af landet, som boykottede<br />

de første forsøg på valg,<br />

stod folk klar til at sætte<br />

tilbage i tiden da Christiania<br />

blev oprettet. Det var<br />

Christian den 4. der ville<br />

lave en militærlejr på 34<br />

hektar. Placeringen lå ret<br />

godt for Danmark, så når<br />

svenskerne kom, blev<br />

Christiania stedet hvor de<br />

blev bombet sønner og<br />

sammen. Men den<br />

militære forpost blev<br />

lukket ned. Der blev sat et<br />

kæmpe stort hegn op så<br />

ingen kunne komme der<br />

ind. Det var lukket ind til<br />

1971. Der var nogle<br />

Kollektivistiske<br />

Anarkistiske,<br />

Socialistiske Anarkister<br />

der besatte stedet. Da de<br />

kom ind bag hegnet mødte<br />

de tonsvis af kugler, krudt<br />

og utallige bøtter med<br />

maling. Farverne var rød<br />

og guld, grundfarverne til<br />

det der i dag er deres helt<br />

eget flag. De ville faktisk<br />

bare gerne have en<br />

legeplads til deres børn,<br />

men folk flyttede stille og<br />

rolig ind hvilket blev<br />

opdaget af staten. I 1972<br />

lavede staten en aftale<br />

med de 900-1000 folk der<br />

var flyttet ind; betal for<br />

vand og el og I vil kunne<br />

bo på Christiania på<br />

ubestemt tid. Der gik ikke<br />

lang tid. Så begyndte de<br />

kampe som har været i<br />

gang fra 1972 til i dag. I<br />

1990 fik Christiania deres<br />

egen grundlov med ni hovedpunkter.<br />

Fristaden regler<br />

På trods af sin status som<br />

KARIM KARIM KARIM KADIM KADIM KADIM (POLFOTO)<br />

(POLFOTO)<br />

(POLFOTO)<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 5<br />

den frie stad i Danmark<br />

måtte visse regler til for at<br />

få hverdagen på<br />

Christiania til at fungere.<br />

1. Ingen vold. 2. Ingen<br />

våben. 3. Ingen hårde<br />

stoffer. 4 ingen skudsikre<br />

veste. 5. ingen biler. 6.<br />

ingen rygmærker. 7.<br />

ingen salg af fyrværkeri.<br />

8. ingen salg af kanonslag.<br />

9 og ingen hælervarer.<br />

En samling af regler der<br />

er kommet fordi der har<br />

været nogle problemer på<br />

områderne. F.eks. er<br />

forbuddet mod<br />

rygmærker rettet mod<br />

Rockerne. Der var en del<br />

kampe om hvem der<br />

skulle være inde på<br />

staden og hvem der skulle<br />

sælge hashen og de hårde<br />

stoffer i 70'erne. Dette<br />

kulminerede på et<br />

værtshus ved navn<br />

Månefiskeren, hvor de to<br />

Rockergrupper Bullshit<br />

og Hells Angels havde et<br />

opgør, der endte ud i en<br />

masse skyderier hvor<br />

BullShits leder Makrellen<br />

blev skudt. Derefter måtte<br />

folk med rygmærker ikke<br />

komme ind på staden.<br />

Christiania har altid<br />

været pladsen hvor det<br />

alternative miljø på kant<br />

en af loven, møder dem<br />

der er sat til at værne om<br />

den. Spørgsmålet er! Mon<br />

Christiania bliver som det<br />

er?<br />

deres kryds og få dyppet<br />

deres pegefinger i blæk.<br />

På valgdagen var der<br />

blandt andet angreb rettet<br />

mod et boligkvarter.<br />

De voldelige angreb er et<br />

forsøg på at skræmme<br />

befolkningen fra at<br />

stemme ved det tredje<br />

forsøg på et demokratisk<br />

valg i Irak, siden USAs<br />

invasion i 2003. " Irakerne<br />

er et folk der elsker<br />

udfordringer" , sagde den<br />

nuværende irakiske<br />

premierminister Nurial-<br />

Maliki, han mente ikke at<br />

folket ville blive videre<br />

skræmt af angrebene.<br />

Billedtekst Christiania flaget. her. FOTO: (POLFOTO)<br />

Daniel Rico<br />

FRISTADENS REGLER<br />

1. Ingen vold.<br />

2. Ingen våben.<br />

3. Ingen hårde stoffer.<br />

- Joseph Fritzl (POLFOTO)<br />

4 ingen skudsikre veste.<br />

5. ingen biler.<br />

6. ingen rygmærker.<br />

Fra voldtægtsforbryder<br />

til jura studerende<br />

7. ingen salg af<br />

fyrværkeri.<br />

8. ingen salg af<br />

kanonslag.<br />

9. ingen hælervarer.<br />

Josef Fritzl, blev sidste år<br />

dømt til livsvarigt fængsel<br />

for incest og fangeskab.<br />

Han voldtog sin datter<br />

gennem 24 år, og sammen<br />

fik de 7 børn. Nu vil han<br />

låne penge af hans anden<br />

datter til at studere jura<br />

fra sin fængselscelle i<br />

Østrig, for at kunne<br />

forsvare sig selv. Han<br />

skulle angiveligt have<br />

skrevet breve hvor han<br />

tigger og beder sin<br />

ældeste datter, Ulrike, om<br />

et lån på 30.000 kroner.<br />

Familien har afbrudt<br />

kontakten til ham, og han<br />

får derfor intet svar. Han<br />

er gået fra at være<br />

manden med kontrollen<br />

som indespærrede,<br />

voldtog og torturerede sin<br />

datter Elisabeth til selv at<br />

mærke hvordan det er, at<br />

være indespærret og<br />

hjælpeløs.<br />

Af Cami


Forbudt kærlighed<br />

Sara står i et dilemma. Hun skal tage<br />

et valg mellem to verdener; vælge<br />

mellem de mennesker der betyder<br />

mest for hende. Og hvordan ved hun<br />

så hvad der er det rigtige at vælge?<br />

AF CAMILLA LAURSEN<br />

Sara er en ganske normal<br />

pige på 16-17 år. Hun lever<br />

et fredeligt liv i Danmark<br />

med sin familie og sin tro.<br />

Familien er meget<br />

religiøs, og har altid fulgt<br />

Jehovas bud. Sammen<br />

med sine forældre og<br />

søskende har Sara gået<br />

fra hus til hus, og<br />

prædiket om dommedag<br />

og evig frelse for de<br />

udvalgte. Hun har også<br />

altid været god til at møde<br />

op til de ugentlig<br />

samlinger.<br />

Sara og hendes søskende<br />

bliver ubehageligt<br />

overraskede, da faren en<br />

dag må erkende overfor<br />

familien, at han har<br />

syndet og været moren<br />

utro. Børnene skal nu<br />

blive enige om, hvem der<br />

skal blive boende i huset<br />

sammen med dem. De<br />

vælger besynderligt nok<br />

Natteliv<br />

Hvem fester vi for<br />

AF Anna Louise Malfilatre<br />

Festfotograferne er nattelivet<br />

blitzende magtfaktor.<br />

Det seneste år er de<br />

sejeste klubber med de<br />

sejeste mennesker blevet<br />

fanget af nattelivsfotografernes<br />

blitzende kameraer.<br />

Med en øl i den ene hånd<br />

og et klikkende Canon i<br />

den anden, baner de sig<br />

vej gennem mængden af<br />

unge mennesker som<br />

slanger og vrider sig på<br />

dansegulvet, klædt i det<br />

fineste puds, med højt<br />

hår,<br />

kælne og bedøvede af<br />

aftenens rusmidler.<br />

ham, der var skyld i det.<br />

Der går ikke længe inden,<br />

Sara bliver nysgerrig, og<br />

selv får lyst til at smage<br />

på verden udenfor.<br />

Som Jehovas vidne er de<br />

typiske teenagebeskæftigelser<br />

som druk,<br />

fester, drenge og sex, en<br />

overtrædelse af Guds lov.<br />

Men Sara har netop nået<br />

den alder, hvor<br />

fristelserne er størst, og<br />

man har lettest ved at give<br />

efter. En aften tager<br />

hendes veninde Thea, som<br />

også er et af Jehovas<br />

vidner, hende med på<br />

diskotek. Her møder hun<br />

den ældre Teis, som<br />

finder Sara utrolig<br />

interessant. De bliver<br />

hurtigt meget glade for<br />

hinanden. I hemmelighed<br />

mødes de to og mens<br />

kærligheden vokser, må<br />

Sara kæmpe sin kamp<br />

mod sin samvittighed, tro<br />

og lidenskaber. De ved<br />

Fotograferne er blevet<br />

den primære<br />

promovering for en event,<br />

der med fri bar, weekend<br />

efter weekend tager<br />

kameraet under armen og<br />

går på jagt efter<br />

nattelivets unge der for en<br />

stund kan føle sig succesfulde,<br />

inden de igen fordrukne<br />

og ømme af dans,<br />

kan krybe hjem til deres<br />

toværelseslejligheder for<br />

at sove tømmermændene<br />

væk.<br />

Hvis billederne viser en<br />

god fest man er gået glip<br />

af, kommer man til den<br />

næste. De er øjet i natten<br />

som ikke kun vælger<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 6<br />

at det kun er et spørgsmål<br />

om tid, før de og deres<br />

forhold kommer i<br />

problemer. Det sker kort<br />

efter, da Sara en aften er<br />

på besøg hos Teis, og<br />

kommer for sent til det<br />

sidste tog. Hun må<br />

overnatte hos Teis. Også<br />

selvom at de ikke gør<br />

andet end at sove ved<br />

siden af hinanden, tager<br />

de ældste i Jehovas vidner<br />

affære.<br />

Sara er selvfølgelig dybt<br />

såret, og meget splittet<br />

mellem sin tro, sin familie<br />

og Teis. Saras far, der selv<br />

lige har splittet sin familie<br />

ved at være sin kone utro,<br />

er ikke til megen hjælp.<br />

For ham er det troen der<br />

betyder noget, kærlighed<br />

til familie, børn og alt<br />

andet kommer i anden<br />

række. Sara står nu<br />

overfor sit livs sværeste<br />

valg. Et valg mellem to<br />

verdener: Gud og familien<br />

hvem der var stjernerne<br />

den aften.<br />

Men er vi stoppet med at<br />

feste for <strong>vores</strong> egen og<br />

hinandens skyld? Klæder<br />

vi os ud for fotografen<br />

hvis billede kan give os<br />

klap på skulderen dagen<br />

efter, når ens navn står<br />

under billedet på Facebook?<br />

Slaget er dog ikke tabt,<br />

festerne er stadig gode og i<br />

undergrunden dukker<br />

nye fester op med fokus<br />

på fest, farver og god<br />

musik.<br />

Så hold øjnene åbne og<br />

nyd de gode fester sammen.<br />

Billede fra filmen "To Verdener" FOTO: JENS JUNCKER - JENSEN<br />

eller Teis og kærligheden.<br />

To verdener er en<br />

vellykket film, først og<br />

fremmest pga. historien,<br />

men også det gode<br />

skuespil mellem<br />

hovedpersonerne<br />

Rosalinde Mynster og<br />

Pilou Asbæk.<br />

Den egentlige handling er<br />

set mange gange før: to<br />

forelskede unge, som ikke<br />

må få hinanden, f.eks<br />

Romeo og Julie. Det der<br />

skiller denne film fra<br />

andre er at grundlaget bag<br />

er religion. For de fleste<br />

danskere er det<br />

uforståeligt at <strong>vores</strong> tro<br />

kan påvirke hvem man<br />

må være sammen med.<br />

Nogle gange kunne man<br />

tænke sig at se det fra et<br />

andet perspektiv. Man får<br />

lidt den opfattelse at<br />

Jehovas vidner er de<br />

onde. Der bliver sat meget<br />

- 8210<br />

(POLFOTO)<br />

fokus på de emner, som vi<br />

andre ikke forstår,<br />

blodtransfusion og<br />

udstødelse af<br />

familiemedlemmer. Der<br />

bliver aldrig vist hvorfor<br />

den tro er så ufattelig<br />

vigtig, at man ligefrem<br />

kan støde sine børn fra<br />

sig.<br />

Familiekonflikten i filmen<br />

kan man relatere til<br />

hvilken som helst familie,<br />

hvor forældrene stiller<br />

nogle krav, som deres<br />

børn ikke kan opfylde.<br />

F.eks vedrørende<br />

uddannelse eller<br />

seksualitet.<br />

To verdener handler ikke<br />

kun om hvordan troen<br />

påvirker og manipulere,<br />

men også om modet til<br />

selv at tage beslutninger<br />

og vælge livets vej.<br />

Falskt eller rent i X-factor<br />

Der er en diskussion i<br />

gang ved tv-kanalen DR.<br />

En debat mellem<br />

redaktion og seere. En<br />

diskussion om hvorvidt xfactor<br />

deltagere må<br />

bruger auto-tune. Autotune<br />

er et computer<br />

program der får falske<br />

stemmer til at lyde rene.<br />

Mange af DRs seere<br />

mener at i en sang<br />

konkurrence må man<br />

ikke snyde sig til bedre<br />

stemme. Ikke når det går<br />

- Dommerne: Remée,<br />

Pernille og Soulshock<br />

(POLFOTO)<br />

ud på at høre hvem der<br />

synger bedst. En DR seer<br />

siger at en<br />

sangkonkurrence med<br />

hjælp til stemmerne er det<br />

samme som: DM i<br />

cocktails uden alkohol.<br />

Formel1 med autopilot.<br />

Miss Wet-T-shirt i<br />

dynejakker. Kagemix ved<br />

kagekonkurrence.<br />

Men man kan også vende<br />

den og spørge sig selv, er<br />

Priser til<br />

"To verdener"<br />

- 1 pris ved Bodil festen:<br />

* Bedste kvindelige<br />

birolle<br />

- 4 priser ved Robert<br />

festen:<br />

* Bedste kvindelige<br />

birolle<br />

* Bedste mandlige<br />

birolle<br />

* Årets score (Musik)<br />

* Årets klipper<br />

-Jesper<br />

(POLFOTO)<br />

det ikke meget godt at de<br />

har autotune? Hjælper det<br />

ikke familien Danmark<br />

med at se hvilken<br />

performer de bedst kan<br />

lide? Det er jo den stemme<br />

de får på den CD der<br />

bliver udgivet. Og må Xfactor<br />

deltagere ikke<br />

bruge det nu hvor store<br />

sangerinder som Britney<br />

Spears og Beyonce bruger<br />

det?<br />

AF SC HOUW


1.000.000<br />

dræbt i<br />

Rwanda<br />

Naboer slagtede naboer<br />

i et brutalt folkemord i<br />

Rwanda<br />

AF SiIMON P.N. & EDDI S.<br />

"Disse mennesker er en<br />

beskidt race, vi bliver<br />

nødt til at udrydde dem.<br />

Vi må skille os af med<br />

dem. Det er den eneste<br />

løsning. Disse<br />

kakerlakker, som kaldte<br />

mig hid, hvor er de? De er<br />

blevet udryddet. Lad os<br />

synge: Lad os fryde os<br />

venner. Kakerlakker er<br />

blevet udryddet, lad os<br />

fryde os venner! Gud<br />

tager aldrig fejl."<br />

Dette er ikke om<br />

kakerlakker, men<br />

derimod om en etnisk<br />

folkegruppe i Rwanda ved<br />

navn tutsi, som i 1994 blev<br />

brutalt myrdet og<br />

undertrykt af en anden<br />

folkegruppe ved navn<br />

hutu. Personen der siger<br />

dette hedder Georges<br />

Ruggi; radiovært for en<br />

propagandaradio ved<br />

navn RTLM. Han<br />

opfordrede alle hutuer til<br />

at tage ud og slagte tutsier<br />

- så det gjorde de.<br />

Den 6. april 1994 blev<br />

Tyrkiet og<br />

Armenien<br />

slutter fred<br />

AF SIMON P.N<br />

Rwandas præsident<br />

Juvénal Habyiramanas<br />

fly skudt ned af<br />

huturebeller, hvilket blev<br />

startskuddet til 100 dages<br />

nedslagtning. I løbet af de<br />

100 dage mellem april og<br />

juni blev imellem 800.000<br />

og 1.000.000 tutsier<br />

misbrugt, undertrykt og<br />

slagtet. Dette var<br />

resultatet af mange års<br />

indebrændt had imellem<br />

de to største<br />

befolkningsgrupper i<br />

Rwanda.<br />

Optakt til folkemord<br />

Hadet startede allerede i<br />

det 14. århundrede da<br />

tutsierne invaderede og<br />

overtog Rwanda. Dette<br />

gjorde at hutuerne blev et<br />

underkuet folkefærd i<br />

samfundet. Det hele blev<br />

ikke meget bedre da<br />

tyskerne koloniserede<br />

landet. De mente at<br />

tutsierne skulle hjælpe<br />

dem med at styre landet,<br />

grundet deres lysere hud<br />

og mere kaukasiske træk.<br />

Efter 1. verdenskrig blev<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 7<br />

Mennesker ligger dræbt omkring en bil i vejkanten ved kigali. FOTO: JAN GRARUP. (POLFOTO)<br />

Rwanda overdraget til<br />

Belgien, dog skulle<br />

tutsierne stadig sidde ved<br />

magten sammen med<br />

belgierne. Hutuerne blev<br />

så vrede at de i 1959<br />

startede et oprør, hvilket<br />

resulterede i at de i 1962<br />

fik selvstændighed, og<br />

derved kom til magten.<br />

Tutsierne flygtede til<br />

landene der grænser op til<br />

Rwanda, i frygt for at<br />

blive undertrykt og<br />

mishandlet. I 1993 fik<br />

tutsierne en fredsaftale<br />

med FN og hutuerne om,<br />

at de kunne vende sikkert<br />

hjem til Rwanda, dog<br />

nægtede hutuerne at give<br />

dem indflydelse på<br />

samfundet.<br />

Den 6. april 1994 blev<br />

Rwandas præsident<br />

Juvénal Habyiramanas<br />

skudt ned af<br />

huturebellerne. RTML<br />

proklamerede at det var<br />

tutsierne der var skyld i<br />

mordet og opfordrede alle<br />

loyale hutuer til at dræbe<br />

alle tutsier de kendte til.<br />

Iskoldt blev tutsierne<br />

hakket ned af hutuernes<br />

machetter i tusindvis. Det<br />

mest brutale folkemord<br />

var ved at finde sted og<br />

hele omverdenen så bare<br />

den anden vej.<br />

Efter 3 måneders brutal<br />

nedslagtning af tutsier,<br />

havde tutsiernes<br />

modstandsstyrke, RPF,<br />

kæmpet sig ned gennem<br />

Rwanda fra Uganda og<br />

overtaget kontrollen.<br />

Rwanda i dag:<br />

I dag er Rwanda stadig<br />

ikke kommet sig efter<br />

folkedrabet. Mange<br />

mennesker bliver stadig<br />

dømt, og over 120.000<br />

afsoner eller har afsonet<br />

deres straf. Mange hutuer<br />

bliver stadig dømt i dag,<br />

ved brug af en metode der<br />

hedder gacaca. Denne<br />

metode består i, at den der<br />

skal dømmes bliver sat på<br />

en græsplæne foran den<br />

lokale bys kloge mænd og<br />

kvinder, og de pårørende<br />

til dem der er blevet<br />

Tyrkiske fodboldfans FOTO: LARS POULSEN<br />

(POLFOTO)<br />

myrdet. Her skal han<br />

undskylde for hvad han<br />

har gjort, og så skal de<br />

kloge og de pårørende<br />

afgøre denne mands<br />

skæbne. Denne metode<br />

har fået meget kritik af<br />

diverse lande i EU, men er<br />

stadig i brug. Rwanda er<br />

også i dag et af de fattigste<br />

lande i verdenen; på trods<br />

af det er de i gang med at<br />

opbygge nye huse, veje og<br />

skoler. Hutuer og tutsier<br />

er stadig i gang med at<br />

genopbygge tilliden, og er<br />

begyndt at leve i harmoni<br />

- så vidt muligt., dybe<br />

grøfter er i historiens løb<br />

blevet gravet med utallige<br />

ofre og megen smerte,<br />

men håbet spirer i det<br />

krigshærgede land. Der<br />

tages små skridt væk fra<br />

konflikternes tid hver<br />

dag. Fx står der hverken<br />

hutu eller tutsi på folkets<br />

pas mere, men derimod<br />

Rwandaner.<br />

Tilbage i første<br />

verdenskrig blev op til 1,5<br />

millioner armenere slået<br />

ihjel af tyrkere. Trods det<br />

underskrev begge lande<br />

sidste år en fredskontrakt,<br />

hvor de er enige om at<br />

slutte fred og genoptage<br />

diplomatiske handlinger<br />

imellem landene. Det var<br />

dog ikke alle der modtog<br />

denne fredsaftale med<br />

kyshånd. Tyrkerne vil<br />

nemlig stadig ikke<br />

erkende, at de begik et<br />

folkemord, og derfor ser<br />

Rwandas officielle sprog er<br />

kinyarwanda, engelsk og<br />

fransk.<br />

Der er tre etniske<br />

folkegrupper i Rwanda.<br />

Hutu, Tutsi og Twa.<br />

Majoriteten er hutu.<br />

Der lever 10.264.947<br />

mennesker i Rwanda i<br />

øjeblikket.<br />

Hovedstaden er Kigali.<br />

Rwanda er 26.338 km2<br />

stort.<br />

Ca 65% af Rwandas<br />

befolkning lever i aboslut<br />

fattigdom.<br />

man stadig frustration i<br />

Armenien.<br />

I forbindelse med denne<br />

forsoning tog den<br />

armenske præsident til<br />

med til en fodboldkamp<br />

imellem et armensk og<br />

tyrkisk hold i Bursa.<br />

Efterfølgende har den<br />

tyrkiske præsident også<br />

været i Armenien for at se<br />

fodbold. Disse møder skal<br />

ses som en stærk<br />

forbedring imellem de to<br />

lande.


Psykolog Hjørnet Med Lønnee & Recke<br />

Jeg hedder Carsten og er<br />

17 år, jeg kan høre uklare<br />

lyde som bliver ved med<br />

at være der, når jeg er<br />

alene bliver det mere<br />

tydeligt, som stemmer der<br />

hvisker, eller snakker<br />

meget stille. Det er ved at<br />

gøre mig sindsyg, og jeg<br />

vil gerne have hjælp. Jeg<br />

ved simpelt hen ikke hvad<br />

jeg skal stille op. Jeg er<br />

også konstant plaget af<br />

onde tilbagevendende<br />

drømme om natten. Jeg<br />

kan ikke falde i søvn før<br />

jeg er så træt at kroppen<br />

- James Bulger<br />

FOTO: DAILY MAIL<br />

(POLFOTO)<br />

<strong>Se</strong>x<br />

Sælges<br />

AF KUREK<br />

Det mest værdifulde<br />

domænenavn<br />

www.sex.com, skal på<br />

auktion. forige gang det<br />

blev solgt, gik det for $14<br />

millioner --> 76 millioner<br />

kroner. Det var i 2006.<br />

Siden er der blevet<br />

skrevet en bog, hvor det<br />

blev offenliggjort at ejeren<br />

af domænet tjener cirka<br />

80.000 danske kroner hver<br />

dag på grund af siden.<br />

Andre værdifulde<br />

domæner er:<br />

Fund.com: 54 millioner<br />

DKK, porn.com: 52<br />

millioner DKK og<br />

diamonds.com:<br />

41 millioner DKK.<br />

- kilde Dr's nyheder.<br />

sover af sig selv. Jeg ved<br />

ikke hvad der kan være<br />

skyld i mine problemer og<br />

jeg håber jeg kan få hjælp.<br />

Håber i har et forslag<br />

Hilsen Carsten<br />

Hej Carsten,<br />

Har du en travl hverdag?<br />

Dine symtomer lyder som<br />

efterfølgere fra<br />

overarbejde og stress,<br />

hvis du føler du hører<br />

stemmer i dit hoved,<br />

burde du opsøge en<br />

psykiater for<br />

FOTO: Recke & Lønnee<br />

Bulgers morder sigtes for grov<br />

børneporno<br />

Barnemorderen, tidligere<br />

kendt som Jon Venables<br />

blev forleden meldt til<br />

politiet. Ameldelsen lød<br />

påatVenables computer<br />

var fyldt med børneporno.<br />

Pornoen var voldsom, og<br />

politiet har slået fast at<br />

det var den værste af<br />

slagsen. Jon Venables var<br />

HOOLIGANS I DEN<br />

VIRKELIGE VERDEN<br />

"FUCK DE SORTE"<br />

De ovenstående danske<br />

grupper, White Pride,<br />

South Side og Copenhagen<br />

Ultras er de grupper man<br />

mærker mest til i det<br />

danske samfund. Et<br />

sammenstød mellem f.eks<br />

Brøndby og AGF, ville<br />

altid skabe en slags frygt i<br />

byen hvor kampen<br />

foregår. South Side har<br />

flere gange smadret hele<br />

tribuner ved deres vilde<br />

opførsel. White Pride<br />

bliver betegnet som en<br />

<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 8<br />

viddergående hjælp, jo før<br />

desto bedre. Dine<br />

søvnproblemer, lyder som<br />

symtomer der er meget<br />

almene i det moderne<br />

samfund. Vi mennesker<br />

har en travl dag, med<br />

arbejde, skole,<br />

børnepasning, indkøb og<br />

lign. For at få bugt med<br />

dine søvnproblemer råder<br />

vi dig til at tage et par<br />

fridage fra skole/<br />

gymnasium, måske med<br />

en ven som du stoler på.<br />

Vi foreslår derfor at tage<br />

din ven med<br />

én af de to drenge som i<br />

1993 bortførte, torterede<br />

og myrdede den kun toårige<br />

James Bulger. Efter<br />

otte år i fængsl mente det<br />

britiske retssystem, at der<br />

ikke var noget formål med<br />

at de var fængslet. I 2001<br />

blev drengene Robert<br />

Thompson og Jon<br />

"white pride world wide"<br />

står der på denne<br />

fodboldhooligans<br />

elefanthue.<br />

FOTO: ERNST VAN NORDE<br />

nynazistisk gruppe, der<br />

støtter nationalisme. De<br />

giver også deres mening<br />

til kende, da man<br />

formoder at det er et<br />

White Pride medlem der<br />

har skrevet med grafitti<br />

på en bro i det indre<br />

Århus: "Fuck de sorte".<br />

A F ASLAN<br />

til en samtale med<br />

psykiateren. Det kan godt<br />

virke lidt overrumplende<br />

første gang så det er godt<br />

Venables løsladt, og de fik<br />

nye identiteter. 70.000<br />

englændere har allerede<br />

skrevet under på en<br />

indsamling, hvis hensigt<br />

er at få Jon Venables<br />

dømt igen og sat bag<br />

tremmer resten af livet.<br />

James Bulgers far har<br />

aldrig været i tvivl om, at<br />

at have nogen at støtte sig<br />

til.<br />

Recke & Lønnee<br />

Konfliktfyldt udvikling<br />

At arbejde med konflikter,<br />

er at klarlægge og<br />

fokusere på de sider af<br />

livet hvor historiens<br />

mørkeste kapitler bliver<br />

skrevet. Samtidig er det<br />

netop i dette<br />

konfliktfyldte<br />

Jon Venables ville begå<br />

ny kriminalitet.<br />

"Politikerne må snart<br />

indse, at han ikke længere<br />

er en 10-årig dreng, men<br />

en 27-årig mand hvor det<br />

er loven der gælder".<br />

A F CAMILLA L.<br />

- Fra højre mod venstre: Sam Raimi, Tobey MAguire,<br />

Kirsten Dunst og Avi Arad.<br />

FOTO: FRANCOIS MORI (POLFOTO)<br />

spændingsfelt at<br />

fremskridtene ofte er at<br />

finde. Forfærdelige krige,<br />

konflikter på<br />

arbejdspladsen eller i<br />

parforholdet; alle rummer<br />

sider af smerte, men<br />

samtidig er det her<br />

PRO<br />

JEK<br />

10<br />

DEN<br />

DE<br />

Spider<br />

man<br />

fyret<br />

Sam Raimi og Tobey<br />

Maguire er blevet smidt<br />

ud fra settet til den nye<br />

spiderman film. det vil<br />

sige at der skal castes en<br />

ny spiderman/ Peter<br />

Parker, og ny instuktør<br />

skal hyres. filmen er sat<br />

til en gang i 2012. det<br />

bliver spændende at se om<br />

det lykkes.<br />

AF KUREK<br />

potentialet til at rykke<br />

mod nye og bedre<br />

horisonter ligger.<br />

Af FRIIS


CHRISTIANIA<br />

Danmarks problembarn;<br />

frihed og forbud<br />

dame ryger hash på Christiania. FOTO: THOMAS BORBERG. CREDIT: POLCREATIVE<br />

ULOVLIG FRISTAD<br />

marts 2010

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!