Se vores avis - Efterskolen Ådalen
Se vores avis - Efterskolen Ådalen
Se vores avis - Efterskolen Ådalen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nordkorea<br />
Bag facaden<br />
lurer utrygheden<br />
-side 2<br />
Fristaden. FOTO: MIKKEL TARIQ KHAN. (POLFOTO)<br />
Staten vil<br />
rydde staden<br />
Joseph Fritzl. FOTO: ROBERT JAEGER. CREDIT: AP<br />
Fritzl vil være<br />
advokat - side 5<br />
side 5<br />
PROJEK10DENDE<br />
folkemord i Rwanda. FOTO: JAN GRARUP. CREDIT: POLFOTO<br />
Folkemord i Rwanda<br />
Nedslagtning og blodspild<br />
FOTO: MOGENS FLINDT. CREDIT: POLFOTO<br />
X-factor<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010<br />
Skal<br />
man<br />
kunne<br />
synge<br />
for at<br />
vinde<br />
- side 6<br />
- side 7
ANARKI<br />
"Folk med land og en ak-47 er folk<br />
med magt"<br />
AF RASMUS DICHMANN BANG<br />
Somalia er et land drevet<br />
langt ud over grænserne<br />
for hvad et normalt<br />
samfund kan klare. Med<br />
deres såkaldte præsident<br />
Sheikh Sharif, har landet<br />
ført sig selv ud i et<br />
anarkistisk styre, hvor<br />
landet er blevet splittet i<br />
tre forskellige regioner. I<br />
det nordvestlige Somalia<br />
ligger somaliland som lige<br />
nu er det bedst<br />
fungerende område i<br />
Somalia. I det nordøstlige<br />
Somalia, også kaldet<br />
Puntland er området også<br />
på vej til nogenlunde<br />
politisk og økonomisk<br />
stabilitet, men er stadig<br />
langt fra et normalt<br />
samfund. I det centrale og<br />
sydlige Somalia er det<br />
militære grupper og<br />
Areal: 637.660 km2<br />
befolkning: 9,1 mio.<br />
Hovedstad:<br />
Mogadishu<br />
Korean Central News Agency (POLFOTO)<br />
bander der regerer. Folk<br />
der ejer land og en ak-47,<br />
er folk med magt. Herfra<br />
er der udviklet en slags<br />
borgerkrig mod en løs<br />
regering og de forskellige<br />
Sprog: Somalisk og<br />
arabisk<br />
Trosretning: Sunni<br />
Muslim<br />
Nordkoreas diktator Kim Jong Il, til en af de mange arrangementer han holder for<br />
at hylde sig selv.<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 2<br />
bander imellem.<br />
At der ikke har siddet en<br />
fast og central regering i<br />
Somalia, har forårsaget<br />
den 18 års lange<br />
rutschetur af forringet<br />
uddannelse- og<br />
helbredssituationer<br />
Somalia stadig sidder fast<br />
i. NGO (nongovernmental<br />
organization) eller<br />
ikkestatslig organisation<br />
har i mange år været i<br />
Somalia for at rette op på<br />
menneskerettighederne<br />
og miljøet blandt<br />
somaliere, men der er<br />
mange områder hvor<br />
NGO ikke er velkomne,<br />
fordi nogle Somaliere i<br />
form af militante grupper<br />
eller pirater har taget<br />
magten, Der dør flere og<br />
flere for hver dag der går.<br />
Somalia - en anarkistat.<br />
FOTO:ABDI WARSAMEH FARAH. CREDIT: AP (POLFOTO)<br />
Et stemningsbillede af dagligdagen i Somalia. Personen med den største riffel er<br />
af den grund lederen af gruppen.<br />
USA - Verdens panser<br />
USA er et demokratisk<br />
styret land, med valgte<br />
præsidenter og velfærd -<br />
eller er det?<br />
Den amerikanske drøm<br />
bygger på den<br />
kapitalistiske tankegang,<br />
hvor enhver mand<br />
kæmper for sig selv og<br />
hvor det gælder om at<br />
rage til sig. I et kritisk<br />
perspektiv kan man<br />
trække streger mellem de<br />
Et paradis af pap<br />
MAX KNAPEK<br />
Jeg havde ingen sympati<br />
overhovedet. Jeg mente<br />
de havde fortjent at dø.<br />
Sådan fortæller en<br />
tidligere fængselsleder om<br />
en gasning af kvinder og<br />
børn. Kwon Hyok har<br />
været leder for<br />
Nordkoreas berygtede<br />
Camp 22, en<br />
koncentrationslejr for<br />
politiske fanger i den<br />
nordlige del af det<br />
kommunistiske land.<br />
Flere direkte vidner, både<br />
fanger og ansatte,<br />
fortæller hvordan<br />
sådanne fængsler holder<br />
krige USA har været<br />
involveret i og deres<br />
finansielle interesser, da<br />
den tidligere præsident<br />
George W. Bush sad ved<br />
magten og startede krigen<br />
mod terrorisme, som vi<br />
stadig har store<br />
problemer med; han<br />
startede noget som vi<br />
andre må tage os af. Man<br />
valgte at bekæmpe<br />
terrorisme med krig i<br />
befolkningen i et jerngreb.<br />
Bare det at man taler<br />
dårligt om landets leder<br />
Kim Jong Il, eller endda<br />
hans afdøde far Kim Il<br />
Sung kan medføre at man<br />
bliver fængslet i et<br />
fængsel som Camp 22. Det<br />
gør at hele befolkningen<br />
lever i konstant frygt, og<br />
at ingen tør brokke sig<br />
over regeringen. Også<br />
dem der udfører<br />
rædslerne i fængslerne er<br />
der ikke frivilligt. Kwon<br />
Hyok fortæller om et<br />
såkaldt vagthunde<br />
system, hvor der bliver<br />
AF DANIEL ''THE THÜN'<br />
RASMUSSEN<br />
stedet for debat. Det er<br />
tankevækkende, den<br />
måde at USA er verdens<br />
''Storebror'' hvor de<br />
blander sig i alle verdens<br />
landes politik, og<br />
''hjælper'' dem. Desuden<br />
bliver deres fattige<br />
fattigere og deres rige<br />
rigere. USA - Demokrati<br />
der virker?<br />
sat fem vagter fra<br />
forskellige familier i<br />
samme gruppe, og hvis en<br />
i gruppen flygter, bliver<br />
alle familier i gruppen<br />
dræbt.<br />
Besøg udefra<br />
Når man rejser til landet<br />
er alt tomt. Man ser<br />
næsten ingen civile, og<br />
dem man ser, må man<br />
ikke snakke med og de<br />
holder blikket nede. Det<br />
hele virker som om alt er i<br />
den skønneste orden, men<br />
der lurer de frygteligste<br />
ting under overfladen.<br />
Ansvarshavende redaktør for denne <strong>avis</strong> er: Tore Liltorp. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør,<br />
herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som<br />
annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.<br />
Folkemord: Eddi Surya Petersen, Simon Press Nygaard. kultur: Ingrid Marie Buse, Sofie Hvitved Eskildsen. Nyhedsstof: Camilla Laursen, David Recke, Rasmus Lønnee. overlevelse: Anna Louise<br />
Malfilatre, Eskild Sloth Krogh. Pirates: Kathrine Rokkjær Lampe Jensen, Mathias Schouv Kjeldsen. Rettigheder og ligestilling: Bente S. Lund, Emma Sophie Mogensen. Strips: Daniel Rico<br />
Kristensen, Johannes Holm Veje, Kasper Kurek Jensen. Vold, magt og ødelæggelse: Ane Wintoniak-Bendtsen, Daniel Mohr Holm Thun-Rasmussen, Max Knapek, Rasmus Dichmann Bang.
Kvindernes<br />
internationale<br />
kampdag<br />
Trods sne, kulde og frost, skulle<br />
kvindernes kampdag fejres med bål,<br />
taler og sang.<br />
AF BENTE STOUGAARD LUND OG EMMA SOPHIE H. MOGENSEN<br />
En efter en kom pigerne<br />
løbene med brænde,<br />
tændstikker og <strong>avis</strong>papir i<br />
hænderne. Man kunne se<br />
på dem, at de var spændte<br />
og engagerede i hvad der<br />
skulle ske. Ingrid Marie<br />
Buse, elev på <strong>Ådalen</strong>,<br />
startede med at kaste sin<br />
gamle og forvaskede<br />
brystholder ind blandt de<br />
brændende gløder og<br />
flammer. "Denne<br />
brystholder fik jeg da jeg<br />
gik i syvende klasse fordi,<br />
mine veninder var<br />
begyndt at gå med<br />
brystholder og jeg ville<br />
være med på moden. Jeg<br />
husker, al den ubehag den<br />
har medført mine bryster,<br />
så nu er det NOK!" Alle<br />
pigerne klappede af denne<br />
helt almindelige<br />
Kvinde omskæring -<br />
et tabu<br />
6000 omskæringer om dagen.<br />
Hvert år bliver 2 mio. piger verden over omskåret. Det er 6.000 om<br />
dagen. Eller en hvert femtende sekund. Ifølge Amnesty<br />
International lever 130 mio. kvinder verden over i dag med<br />
lemlæstede kønsorganer efter omskæring.<br />
AF BENTE STOUGAARD LUND<br />
Omskæringer er mest<br />
udbredt i Afrika, og<br />
udføres typisk uden<br />
bedøvelse med grove<br />
hjemmelavede redskaber,<br />
glasskår, barberblade<br />
eller sågar skarpe sten, og<br />
oftest når pigen er mellem<br />
fire og otte år. I mere<br />
udviklede lande, hvor<br />
Kvindernes<br />
internationale kampdag<br />
blev stiftet i år 1910.<br />
Det er en dag, hvor der<br />
fokuseres på kvinders<br />
rettigheder, samt<br />
ligestilling mellem<br />
begge køn.<br />
Kvindernes første<br />
mærkesag var retten til<br />
at stemme til komunalog<br />
folketingsvalg.<br />
Kvinder fik senere et<br />
helt år tildelt. Det blev<br />
kaldt for kvindernes år<br />
(år 1975). p å trods af<br />
kolde temperaturer i år<br />
blev dagen fejret med<br />
taler, kampråb bål og<br />
sang<br />
.<br />
Muslimske piger i Mesjid<br />
Ampel<br />
FOTO: TOM COCKREM.<br />
LONELY PLANET IMAGES<br />
(POLFOTO)<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 3<br />
piges fortælling og løb<br />
derefter rundt omkring<br />
bålet i mens deres<br />
jublende munde råbte i<br />
kor: 1.. 2.. 3.. BARE<br />
PATTER.<br />
Det var dog ikke alle<br />
elever på <strong>Efterskolen</strong><br />
<strong>Ådalen</strong>, der var lige<br />
begejstrede over denne<br />
cermoni. Pludselig kom<br />
der store klumper af<br />
frossen sne flyvende<br />
gennem luften. Drengene<br />
gjorde oprør.<br />
"Jeg mener ikke, at denne<br />
cermoni har noget formål,<br />
kvinderne får snakket om<br />
deres bryster, men hvad<br />
gavner det?" udtaler<br />
Rasmus Dichmann Bang,<br />
elev på <strong>Efterskolen</strong><br />
<strong>Ådalen</strong>.<br />
Cermonien havde nået sin<br />
ende, og piger gik i samlet<br />
flok ind mod det anrettede<br />
middagsbord i spisesalen.<br />
kvindelig omskæring også<br />
finder sted, fx Iran, bliver<br />
indgrebet dog ofte<br />
foretaget på hospitaler og<br />
med lokalbedøvelse.<br />
Kvindelig omskæring<br />
omtales ofte i andre<br />
termer som f.eks. på<br />
engelsk "Female Genital<br />
Mutilation (FGM)"<br />
(Skamfering af de<br />
kvindelige kønsorganer)<br />
<strong>Ådalen</strong>s piger brændte deres brysteholdere af - en efter en.<br />
FOTO: JUSTINE GAROFALO<br />
Pigerne stod fælles, rundt om bålet. FOTO: SOFIE HVITVED<br />
Alle pigerne havde en god<br />
og behagelig følelse i<br />
kroppen. Velvidende om,<br />
at resterne af deres<br />
Alle former for kvindelig<br />
omskæring er forbudt ved<br />
lov i Danmark efter § 245<br />
stk. 2 og straffes med op til<br />
seks års fængsel, og ti år<br />
under skærpende<br />
omstændigheder. Forbud<br />
og strafansvar gælder<br />
også selvom indgrebet<br />
foretages uden for<br />
Danmarks grænser.<br />
Oftest begrundes<br />
kvindelig omskærelse ud<br />
fra æstetiske grunde og<br />
med at det skal styre<br />
kvindens seksualitet.<br />
Uomskårne kønsorganer<br />
anses for grimme og<br />
frastødende. Fjernelses af<br />
klitoris skal forhindre<br />
pigen bliver seksuelt<br />
opstemt ved at den<br />
kommer i berøring med<br />
tøjet, og skal modvirke<br />
masturbation. Det anses<br />
som en garant for at pigen<br />
forbliver jomfru til hun<br />
skal giftes. En pige, der<br />
ikke har fået fjernet<br />
brysteholdere forsvandt<br />
blandt flammerne i bålet.<br />
Clarissa Cornelly "Uanset<br />
størelse, brystmål, farve,<br />
FOTO: GREG BAKER.<br />
CREDIT: AP<br />
(POLFOTO)<br />
klitoris, anses som uren<br />
og vil ikke kunne finde en<br />
ægtemand<br />
<strong>Se</strong>lve omskærelsen er ofte<br />
del i et overgangsritual og<br />
følges med en<br />
festligholdelse. Inden for<br />
denne forståelsesramme<br />
opfattes kvinder, der ikke<br />
er omskårede, som børn.<br />
puder eller ikke puder har<br />
vi piger i fællesskab<br />
fundet frem til de indre<br />
værdier i os kvinder".<br />
Således måtte en<br />
kenyansk minister, Linah<br />
Kilimo, forsvare sig mod<br />
beskyldninger om at hun<br />
ikke var egnet til at holde<br />
offentlige hverv, som kun<br />
voksne kunne varetage,<br />
da hun ikke var omskåret<br />
og derfor ikke rigtig<br />
voksen.
Integration eller indoktrinering<br />
Dansk Folkeparti snakker hele tiden<br />
om, at indvandrerne skal integreres,<br />
men er det egentlig det, det handler<br />
om?<br />
AF SOFIE HVITVED<br />
Siden 1980erne er antallet<br />
af indvandrere til<br />
Danmark fordoblet.<br />
Indvandrerne er jævnt<br />
fordelt i Danmark, men<br />
over halvdelen er bosat i<br />
Københavns kommune.<br />
Det politiske parti, Dansk<br />
Folkeparti (DF), går<br />
meget op i, at<br />
indvandrerne skal være<br />
præcis som os danskere.<br />
Her mener de både, at det<br />
indre og det ydre skal<br />
være så dansk som<br />
muligt, for hvis de skal<br />
have lov til at bo i <strong>vores</strong><br />
land, må de også leve på<br />
samme vilkår, som vi gør.<br />
Dette betyder, at de<br />
muslimske<br />
indvandrerkvinder skal<br />
smide tørklædet og<br />
burkaen. Tom Behnke,<br />
som er tidligere medlem<br />
Anmeldelse<br />
"Alle somaliere<br />
burde sendes<br />
tilbage med fly -<br />
og så kastes ud<br />
over Somalia -<br />
uden<br />
faldskærm"<br />
Under en strålende sol<br />
Efter succesen med Drageløberen har Khaled<br />
Husseini endnu engang stillet skarpt på livet i<br />
Afghanistan.<br />
AF INGRID MARIE BUSE<br />
I en hjerteskærende fortælling<br />
om to afghanske<br />
kvinder, født under vidt<br />
forskellige kår, møder vi<br />
pigen Laila, der er datter<br />
af en højtuddannet<br />
professor, som igennem<br />
hele sin barndom har haft<br />
samme muligheder som<br />
en pige i vesten ville have<br />
haft, og den noget ældre<br />
kvinde Mariam, som er<br />
født uden for ægteskabet,<br />
aldrig har haft nogle<br />
af DF, sagde for cirka 10<br />
år siden i et interview<br />
med Berlingske Tidende,<br />
at alle somaliere burde<br />
sendes tilbage med fly - og<br />
så kastes ud over Somalia<br />
- uden faldskærm.<br />
Dansk Folkeparti mener<br />
ikke, at det hører hjemme<br />
i Danmark at bære noget,<br />
de har taget med fra deres<br />
tro i deres eget land.<br />
rettigheder og altid har<br />
levet hele sit liv i en<br />
ydmyg lille lerhytte, med<br />
en svag og bitter mor og<br />
en far der dårligt nok ville<br />
kendes ved hende.<br />
Da disse to kvinder, der<br />
ellers har været hinanden<br />
ukendte, begge rammes af<br />
krigens frygtelige følger,<br />
mødes deres veje, og de<br />
tvinges til at lære at<br />
arbejde sammen for at<br />
overleve krigens<br />
tyrannisering.<br />
Via disse to kvinders liv<br />
beskriver Khaled<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 4<br />
Partilederen for Dansk<br />
Folkeparti, Pia<br />
Kjærsgaard, har engang<br />
udtalt sig om tørklæder i<br />
Danmark, hvor hun<br />
sagde: "Jeg ønsker et<br />
tørklædefrit Danmark.<br />
Bestemt. Jeg synes, det er<br />
fuldstændigt utilstedeligt,<br />
at læger, sygeplejersker,<br />
Sosu-assistenter - og jeg<br />
kan gå videre - politifolk<br />
skal rende rundt med<br />
tørklæde. Det hører ingen<br />
steder hjemme<br />
overhovedet. Islamiske<br />
tørklæder og alt, hvad det<br />
repræsenterer, hører ikke<br />
hjemme i Danmark."<br />
Udtalelser som denne<br />
provokerer let<br />
muslimerne. Men lige<br />
meget hvor mange<br />
dødstrusler Pia<br />
Kjærsgaard får, holder<br />
hun aldrig sine<br />
holdninger for sig selv.<br />
Hun er døgnet rundt<br />
Husseini hvordan Mariam<br />
og Laila oplever krigens<br />
- Pressen samles om Pia Kjærsgaard. FOTO: JENS DRESLING<br />
beskyttet af Politiets<br />
Efterretningstjeneste.<br />
Samtidig går hun altid<br />
rundt med peberspray, og<br />
har før haft brug for den.<br />
Dansk Folkeparti mener,<br />
at indvandrerfamilierne<br />
skal tale dansk i hjemmet,<br />
hvis de vil give deres børn<br />
mulighed for at få en<br />
uddannelse. For hvis ikke<br />
familien kan dansk, har<br />
Rædsler. Via disse to<br />
kvinders liv beskriver<br />
Khaled Husseini hvordan<br />
Mariam og Laila oplever<br />
krigens følger i<br />
hovedstaden Kabul, som<br />
på det tidspunkt agerer<br />
legeplads for<br />
krigsherrenes bombadementer<br />
og magtkampe. ,,<br />
'.. hør efter kvinde, du må<br />
under ingen omstændigheder<br />
vise dit ansigt.<br />
Du skal være dækket<br />
af en burka når du færdes<br />
uden for hjemmet. Er du<br />
ikke det, vil du blive<br />
straffet strengt. Kvinder<br />
har forbud mod at arbejde.<br />
Hvis du bliver<br />
kendt skyldig i ægteskabsbrud<br />
vil du blive stenet til<br />
døde.'<br />
I Talibans øjne var det<br />
kun en smule mere foragteligt<br />
at være kommunist<br />
og leder af det frygtede<br />
KHAD end at være<br />
de ingen chance for at<br />
kunne blive til noget i<br />
Danmark. Hvis de<br />
snakker dansk i hjemmet,<br />
gør det alt nemmere for<br />
dem selv. Spørgsmålet er<br />
dog om hele svaret skal<br />
søges i at<br />
indvandrerfamilier<br />
tilpasser sig det danske<br />
samfund, eller om der<br />
også bliver plads til at<br />
bibeholde egne rødder,<br />
kvinde."<br />
Ligesom i Drageløberen<br />
følger romanen Afghanistans<br />
historie efter nøjagtige<br />
årstal, politiske skift<br />
og de forskellige attentater<br />
og msgtkampe.<br />
Sideløbende fortælles en<br />
rørende og medrivende<br />
historie om en families<br />
kamp for overlevelse på<br />
godt og ondt. På den måde<br />
lykkes det Khaled Husseini<br />
at vinkle konflikten<br />
med et helt andet indblik<br />
end det vi oftest oplever i<br />
vestens medier.<br />
Hvis du kunne lide Drageløberen,<br />
så er dette<br />
bestemt en bog du bør<br />
læse.<br />
Ligesom Drageløberen er<br />
dette en bog der sætter<br />
store tanker igang, om<br />
retfærdighed, ligestilling<br />
og et liv der ligger så<br />
sprog og tradition. Ingen<br />
tvivl om at deltagelse i<br />
samfundet og uddannelse<br />
er svarene på mange<br />
problemer, men at dette<br />
skulle udelukke samtaler<br />
på eget modersmål i<br />
hjemmet er måske mere<br />
tvivlsomt. Det kan<br />
samtidig diskuteres, om<br />
DF vil integrere<br />
indvandrene eller<br />
indoktrinere.<br />
Fakta om Afhganistan.<br />
1979-89: sovjetunionen<br />
besætter Afghanistan, for<br />
at sikre et kommunistisk<br />
styre.<br />
1989-94: mujahedinernes<br />
indbyrdes krig.<br />
1996: Taliban erobrer<br />
Kabul.<br />
1994-2001: Taliban styrer<br />
landet<br />
langt fra dit eget. Den<br />
rammer hele følelsesregistret,<br />
med afmagt,<br />
sorg, foragt vrede, afsky,<br />
men også med begejstring,<br />
varme og fryd.<br />
hvis du kunne lide<br />
Drageløberen så er Under<br />
en strålende sol bestemt<br />
en bog du bør læse.
STATEN VS. STADEN<br />
Staten<br />
vs.<br />
staden<br />
Christiania har været en<br />
konflikt i næsten 40 år i<br />
Danmark. En lovløs<br />
skamplet på det danske<br />
landkort, beliggende på<br />
grunde der er milliarder<br />
værd for den danske stat.<br />
Politiet er dagligt inde på<br />
Christiania eller lige uden<br />
for. Lovens forlængede<br />
arm og christianitterne<br />
har haft utallige store<br />
kampe på staden. F.eks. i<br />
2004 da Pusherstreet blev<br />
ryddet, grundet den<br />
åbenlyse handel med<br />
hash. Christiania er ikke<br />
en lovliglydig stad. Den er<br />
dog mere lovlig end den<br />
har været. Inde på staden<br />
er de i nyere tid begyndt<br />
og betale vand, el, varm,<br />
og husleje; men ikke skat.<br />
På trods af rydningen af<br />
Pusherstreet bliver der<br />
stadig røget en hel del<br />
hash der inde på staden,<br />
hvilket gør at det nogle<br />
gange er svært at forsvare<br />
at Christiania er lovlig<br />
og det skal forblive det<br />
unikke miljø det nu er.<br />
Men Christiania er også<br />
en stor hjælp for staten.<br />
Det er den anden største<br />
turistattraktion i<br />
Danmark og folk<br />
strømmer til landet for at<br />
se stedet. Ikke nok med<br />
det; Staden er virkelig et<br />
stykke historie.<br />
En frisindet historie<br />
Vi må faktisk 400 år<br />
Lilla Fingre trods<br />
granater<br />
MAX KNAPEK<br />
Irakerne gik den<br />
7. marts til valg i<br />
en regn af<br />
granater og<br />
trusler.<br />
<strong>Se</strong>lv da valgstederne var<br />
lukkede, stod folk stadig i<br />
kø for at stemme i meget<br />
store dele af Irak. Også i<br />
de Sunni-dominerede dele<br />
af landet, som boykottede<br />
de første forsøg på valg,<br />
stod folk klar til at sætte<br />
tilbage i tiden da Christiania<br />
blev oprettet. Det var<br />
Christian den 4. der ville<br />
lave en militærlejr på 34<br />
hektar. Placeringen lå ret<br />
godt for Danmark, så når<br />
svenskerne kom, blev<br />
Christiania stedet hvor de<br />
blev bombet sønner og<br />
sammen. Men den<br />
militære forpost blev<br />
lukket ned. Der blev sat et<br />
kæmpe stort hegn op så<br />
ingen kunne komme der<br />
ind. Det var lukket ind til<br />
1971. Der var nogle<br />
Kollektivistiske<br />
Anarkistiske,<br />
Socialistiske Anarkister<br />
der besatte stedet. Da de<br />
kom ind bag hegnet mødte<br />
de tonsvis af kugler, krudt<br />
og utallige bøtter med<br />
maling. Farverne var rød<br />
og guld, grundfarverne til<br />
det der i dag er deres helt<br />
eget flag. De ville faktisk<br />
bare gerne have en<br />
legeplads til deres børn,<br />
men folk flyttede stille og<br />
rolig ind hvilket blev<br />
opdaget af staten. I 1972<br />
lavede staten en aftale<br />
med de 900-1000 folk der<br />
var flyttet ind; betal for<br />
vand og el og I vil kunne<br />
bo på Christiania på<br />
ubestemt tid. Der gik ikke<br />
lang tid. Så begyndte de<br />
kampe som har været i<br />
gang fra 1972 til i dag. I<br />
1990 fik Christiania deres<br />
egen grundlov med ni hovedpunkter.<br />
Fristaden regler<br />
På trods af sin status som<br />
KARIM KARIM KARIM KADIM KADIM KADIM (POLFOTO)<br />
(POLFOTO)<br />
(POLFOTO)<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 5<br />
den frie stad i Danmark<br />
måtte visse regler til for at<br />
få hverdagen på<br />
Christiania til at fungere.<br />
1. Ingen vold. 2. Ingen<br />
våben. 3. Ingen hårde<br />
stoffer. 4 ingen skudsikre<br />
veste. 5. ingen biler. 6.<br />
ingen rygmærker. 7.<br />
ingen salg af fyrværkeri.<br />
8. ingen salg af kanonslag.<br />
9 og ingen hælervarer.<br />
En samling af regler der<br />
er kommet fordi der har<br />
været nogle problemer på<br />
områderne. F.eks. er<br />
forbuddet mod<br />
rygmærker rettet mod<br />
Rockerne. Der var en del<br />
kampe om hvem der<br />
skulle være inde på<br />
staden og hvem der skulle<br />
sælge hashen og de hårde<br />
stoffer i 70'erne. Dette<br />
kulminerede på et<br />
værtshus ved navn<br />
Månefiskeren, hvor de to<br />
Rockergrupper Bullshit<br />
og Hells Angels havde et<br />
opgør, der endte ud i en<br />
masse skyderier hvor<br />
BullShits leder Makrellen<br />
blev skudt. Derefter måtte<br />
folk med rygmærker ikke<br />
komme ind på staden.<br />
Christiania har altid<br />
været pladsen hvor det<br />
alternative miljø på kant<br />
en af loven, møder dem<br />
der er sat til at værne om<br />
den. Spørgsmålet er! Mon<br />
Christiania bliver som det<br />
er?<br />
deres kryds og få dyppet<br />
deres pegefinger i blæk.<br />
På valgdagen var der<br />
blandt andet angreb rettet<br />
mod et boligkvarter.<br />
De voldelige angreb er et<br />
forsøg på at skræmme<br />
befolkningen fra at<br />
stemme ved det tredje<br />
forsøg på et demokratisk<br />
valg i Irak, siden USAs<br />
invasion i 2003. " Irakerne<br />
er et folk der elsker<br />
udfordringer" , sagde den<br />
nuværende irakiske<br />
premierminister Nurial-<br />
Maliki, han mente ikke at<br />
folket ville blive videre<br />
skræmt af angrebene.<br />
Billedtekst Christiania flaget. her. FOTO: (POLFOTO)<br />
Daniel Rico<br />
FRISTADENS REGLER<br />
1. Ingen vold.<br />
2. Ingen våben.<br />
3. Ingen hårde stoffer.<br />
- Joseph Fritzl (POLFOTO)<br />
4 ingen skudsikre veste.<br />
5. ingen biler.<br />
6. ingen rygmærker.<br />
Fra voldtægtsforbryder<br />
til jura studerende<br />
7. ingen salg af<br />
fyrværkeri.<br />
8. ingen salg af<br />
kanonslag.<br />
9. ingen hælervarer.<br />
Josef Fritzl, blev sidste år<br />
dømt til livsvarigt fængsel<br />
for incest og fangeskab.<br />
Han voldtog sin datter<br />
gennem 24 år, og sammen<br />
fik de 7 børn. Nu vil han<br />
låne penge af hans anden<br />
datter til at studere jura<br />
fra sin fængselscelle i<br />
Østrig, for at kunne<br />
forsvare sig selv. Han<br />
skulle angiveligt have<br />
skrevet breve hvor han<br />
tigger og beder sin<br />
ældeste datter, Ulrike, om<br />
et lån på 30.000 kroner.<br />
Familien har afbrudt<br />
kontakten til ham, og han<br />
får derfor intet svar. Han<br />
er gået fra at være<br />
manden med kontrollen<br />
som indespærrede,<br />
voldtog og torturerede sin<br />
datter Elisabeth til selv at<br />
mærke hvordan det er, at<br />
være indespærret og<br />
hjælpeløs.<br />
Af Cami
Forbudt kærlighed<br />
Sara står i et dilemma. Hun skal tage<br />
et valg mellem to verdener; vælge<br />
mellem de mennesker der betyder<br />
mest for hende. Og hvordan ved hun<br />
så hvad der er det rigtige at vælge?<br />
AF CAMILLA LAURSEN<br />
Sara er en ganske normal<br />
pige på 16-17 år. Hun lever<br />
et fredeligt liv i Danmark<br />
med sin familie og sin tro.<br />
Familien er meget<br />
religiøs, og har altid fulgt<br />
Jehovas bud. Sammen<br />
med sine forældre og<br />
søskende har Sara gået<br />
fra hus til hus, og<br />
prædiket om dommedag<br />
og evig frelse for de<br />
udvalgte. Hun har også<br />
altid været god til at møde<br />
op til de ugentlig<br />
samlinger.<br />
Sara og hendes søskende<br />
bliver ubehageligt<br />
overraskede, da faren en<br />
dag må erkende overfor<br />
familien, at han har<br />
syndet og været moren<br />
utro. Børnene skal nu<br />
blive enige om, hvem der<br />
skal blive boende i huset<br />
sammen med dem. De<br />
vælger besynderligt nok<br />
Natteliv<br />
Hvem fester vi for<br />
AF Anna Louise Malfilatre<br />
Festfotograferne er nattelivet<br />
blitzende magtfaktor.<br />
Det seneste år er de<br />
sejeste klubber med de<br />
sejeste mennesker blevet<br />
fanget af nattelivsfotografernes<br />
blitzende kameraer.<br />
Med en øl i den ene hånd<br />
og et klikkende Canon i<br />
den anden, baner de sig<br />
vej gennem mængden af<br />
unge mennesker som<br />
slanger og vrider sig på<br />
dansegulvet, klædt i det<br />
fineste puds, med højt<br />
hår,<br />
kælne og bedøvede af<br />
aftenens rusmidler.<br />
ham, der var skyld i det.<br />
Der går ikke længe inden,<br />
Sara bliver nysgerrig, og<br />
selv får lyst til at smage<br />
på verden udenfor.<br />
Som Jehovas vidne er de<br />
typiske teenagebeskæftigelser<br />
som druk,<br />
fester, drenge og sex, en<br />
overtrædelse af Guds lov.<br />
Men Sara har netop nået<br />
den alder, hvor<br />
fristelserne er størst, og<br />
man har lettest ved at give<br />
efter. En aften tager<br />
hendes veninde Thea, som<br />
også er et af Jehovas<br />
vidner, hende med på<br />
diskotek. Her møder hun<br />
den ældre Teis, som<br />
finder Sara utrolig<br />
interessant. De bliver<br />
hurtigt meget glade for<br />
hinanden. I hemmelighed<br />
mødes de to og mens<br />
kærligheden vokser, må<br />
Sara kæmpe sin kamp<br />
mod sin samvittighed, tro<br />
og lidenskaber. De ved<br />
Fotograferne er blevet<br />
den primære<br />
promovering for en event,<br />
der med fri bar, weekend<br />
efter weekend tager<br />
kameraet under armen og<br />
går på jagt efter<br />
nattelivets unge der for en<br />
stund kan føle sig succesfulde,<br />
inden de igen fordrukne<br />
og ømme af dans,<br />
kan krybe hjem til deres<br />
toværelseslejligheder for<br />
at sove tømmermændene<br />
væk.<br />
Hvis billederne viser en<br />
god fest man er gået glip<br />
af, kommer man til den<br />
næste. De er øjet i natten<br />
som ikke kun vælger<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 6<br />
at det kun er et spørgsmål<br />
om tid, før de og deres<br />
forhold kommer i<br />
problemer. Det sker kort<br />
efter, da Sara en aften er<br />
på besøg hos Teis, og<br />
kommer for sent til det<br />
sidste tog. Hun må<br />
overnatte hos Teis. Også<br />
selvom at de ikke gør<br />
andet end at sove ved<br />
siden af hinanden, tager<br />
de ældste i Jehovas vidner<br />
affære.<br />
Sara er selvfølgelig dybt<br />
såret, og meget splittet<br />
mellem sin tro, sin familie<br />
og Teis. Saras far, der selv<br />
lige har splittet sin familie<br />
ved at være sin kone utro,<br />
er ikke til megen hjælp.<br />
For ham er det troen der<br />
betyder noget, kærlighed<br />
til familie, børn og alt<br />
andet kommer i anden<br />
række. Sara står nu<br />
overfor sit livs sværeste<br />
valg. Et valg mellem to<br />
verdener: Gud og familien<br />
hvem der var stjernerne<br />
den aften.<br />
Men er vi stoppet med at<br />
feste for <strong>vores</strong> egen og<br />
hinandens skyld? Klæder<br />
vi os ud for fotografen<br />
hvis billede kan give os<br />
klap på skulderen dagen<br />
efter, når ens navn står<br />
under billedet på Facebook?<br />
Slaget er dog ikke tabt,<br />
festerne er stadig gode og i<br />
undergrunden dukker<br />
nye fester op med fokus<br />
på fest, farver og god<br />
musik.<br />
Så hold øjnene åbne og<br />
nyd de gode fester sammen.<br />
Billede fra filmen "To Verdener" FOTO: JENS JUNCKER - JENSEN<br />
eller Teis og kærligheden.<br />
To verdener er en<br />
vellykket film, først og<br />
fremmest pga. historien,<br />
men også det gode<br />
skuespil mellem<br />
hovedpersonerne<br />
Rosalinde Mynster og<br />
Pilou Asbæk.<br />
Den egentlige handling er<br />
set mange gange før: to<br />
forelskede unge, som ikke<br />
må få hinanden, f.eks<br />
Romeo og Julie. Det der<br />
skiller denne film fra<br />
andre er at grundlaget bag<br />
er religion. For de fleste<br />
danskere er det<br />
uforståeligt at <strong>vores</strong> tro<br />
kan påvirke hvem man<br />
må være sammen med.<br />
Nogle gange kunne man<br />
tænke sig at se det fra et<br />
andet perspektiv. Man får<br />
lidt den opfattelse at<br />
Jehovas vidner er de<br />
onde. Der bliver sat meget<br />
- 8210<br />
(POLFOTO)<br />
fokus på de emner, som vi<br />
andre ikke forstår,<br />
blodtransfusion og<br />
udstødelse af<br />
familiemedlemmer. Der<br />
bliver aldrig vist hvorfor<br />
den tro er så ufattelig<br />
vigtig, at man ligefrem<br />
kan støde sine børn fra<br />
sig.<br />
Familiekonflikten i filmen<br />
kan man relatere til<br />
hvilken som helst familie,<br />
hvor forældrene stiller<br />
nogle krav, som deres<br />
børn ikke kan opfylde.<br />
F.eks vedrørende<br />
uddannelse eller<br />
seksualitet.<br />
To verdener handler ikke<br />
kun om hvordan troen<br />
påvirker og manipulere,<br />
men også om modet til<br />
selv at tage beslutninger<br />
og vælge livets vej.<br />
Falskt eller rent i X-factor<br />
Der er en diskussion i<br />
gang ved tv-kanalen DR.<br />
En debat mellem<br />
redaktion og seere. En<br />
diskussion om hvorvidt xfactor<br />
deltagere må<br />
bruger auto-tune. Autotune<br />
er et computer<br />
program der får falske<br />
stemmer til at lyde rene.<br />
Mange af DRs seere<br />
mener at i en sang<br />
konkurrence må man<br />
ikke snyde sig til bedre<br />
stemme. Ikke når det går<br />
- Dommerne: Remée,<br />
Pernille og Soulshock<br />
(POLFOTO)<br />
ud på at høre hvem der<br />
synger bedst. En DR seer<br />
siger at en<br />
sangkonkurrence med<br />
hjælp til stemmerne er det<br />
samme som: DM i<br />
cocktails uden alkohol.<br />
Formel1 med autopilot.<br />
Miss Wet-T-shirt i<br />
dynejakker. Kagemix ved<br />
kagekonkurrence.<br />
Men man kan også vende<br />
den og spørge sig selv, er<br />
Priser til<br />
"To verdener"<br />
- 1 pris ved Bodil festen:<br />
* Bedste kvindelige<br />
birolle<br />
- 4 priser ved Robert<br />
festen:<br />
* Bedste kvindelige<br />
birolle<br />
* Bedste mandlige<br />
birolle<br />
* Årets score (Musik)<br />
* Årets klipper<br />
-Jesper<br />
(POLFOTO)<br />
det ikke meget godt at de<br />
har autotune? Hjælper det<br />
ikke familien Danmark<br />
med at se hvilken<br />
performer de bedst kan<br />
lide? Det er jo den stemme<br />
de får på den CD der<br />
bliver udgivet. Og må Xfactor<br />
deltagere ikke<br />
bruge det nu hvor store<br />
sangerinder som Britney<br />
Spears og Beyonce bruger<br />
det?<br />
AF SC HOUW
1.000.000<br />
dræbt i<br />
Rwanda<br />
Naboer slagtede naboer<br />
i et brutalt folkemord i<br />
Rwanda<br />
AF SiIMON P.N. & EDDI S.<br />
"Disse mennesker er en<br />
beskidt race, vi bliver<br />
nødt til at udrydde dem.<br />
Vi må skille os af med<br />
dem. Det er den eneste<br />
løsning. Disse<br />
kakerlakker, som kaldte<br />
mig hid, hvor er de? De er<br />
blevet udryddet. Lad os<br />
synge: Lad os fryde os<br />
venner. Kakerlakker er<br />
blevet udryddet, lad os<br />
fryde os venner! Gud<br />
tager aldrig fejl."<br />
Dette er ikke om<br />
kakerlakker, men<br />
derimod om en etnisk<br />
folkegruppe i Rwanda ved<br />
navn tutsi, som i 1994 blev<br />
brutalt myrdet og<br />
undertrykt af en anden<br />
folkegruppe ved navn<br />
hutu. Personen der siger<br />
dette hedder Georges<br />
Ruggi; radiovært for en<br />
propagandaradio ved<br />
navn RTLM. Han<br />
opfordrede alle hutuer til<br />
at tage ud og slagte tutsier<br />
- så det gjorde de.<br />
Den 6. april 1994 blev<br />
Tyrkiet og<br />
Armenien<br />
slutter fred<br />
AF SIMON P.N<br />
Rwandas præsident<br />
Juvénal Habyiramanas<br />
fly skudt ned af<br />
huturebeller, hvilket blev<br />
startskuddet til 100 dages<br />
nedslagtning. I løbet af de<br />
100 dage mellem april og<br />
juni blev imellem 800.000<br />
og 1.000.000 tutsier<br />
misbrugt, undertrykt og<br />
slagtet. Dette var<br />
resultatet af mange års<br />
indebrændt had imellem<br />
de to største<br />
befolkningsgrupper i<br />
Rwanda.<br />
Optakt til folkemord<br />
Hadet startede allerede i<br />
det 14. århundrede da<br />
tutsierne invaderede og<br />
overtog Rwanda. Dette<br />
gjorde at hutuerne blev et<br />
underkuet folkefærd i<br />
samfundet. Det hele blev<br />
ikke meget bedre da<br />
tyskerne koloniserede<br />
landet. De mente at<br />
tutsierne skulle hjælpe<br />
dem med at styre landet,<br />
grundet deres lysere hud<br />
og mere kaukasiske træk.<br />
Efter 1. verdenskrig blev<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 7<br />
Mennesker ligger dræbt omkring en bil i vejkanten ved kigali. FOTO: JAN GRARUP. (POLFOTO)<br />
Rwanda overdraget til<br />
Belgien, dog skulle<br />
tutsierne stadig sidde ved<br />
magten sammen med<br />
belgierne. Hutuerne blev<br />
så vrede at de i 1959<br />
startede et oprør, hvilket<br />
resulterede i at de i 1962<br />
fik selvstændighed, og<br />
derved kom til magten.<br />
Tutsierne flygtede til<br />
landene der grænser op til<br />
Rwanda, i frygt for at<br />
blive undertrykt og<br />
mishandlet. I 1993 fik<br />
tutsierne en fredsaftale<br />
med FN og hutuerne om,<br />
at de kunne vende sikkert<br />
hjem til Rwanda, dog<br />
nægtede hutuerne at give<br />
dem indflydelse på<br />
samfundet.<br />
Den 6. april 1994 blev<br />
Rwandas præsident<br />
Juvénal Habyiramanas<br />
skudt ned af<br />
huturebellerne. RTML<br />
proklamerede at det var<br />
tutsierne der var skyld i<br />
mordet og opfordrede alle<br />
loyale hutuer til at dræbe<br />
alle tutsier de kendte til.<br />
Iskoldt blev tutsierne<br />
hakket ned af hutuernes<br />
machetter i tusindvis. Det<br />
mest brutale folkemord<br />
var ved at finde sted og<br />
hele omverdenen så bare<br />
den anden vej.<br />
Efter 3 måneders brutal<br />
nedslagtning af tutsier,<br />
havde tutsiernes<br />
modstandsstyrke, RPF,<br />
kæmpet sig ned gennem<br />
Rwanda fra Uganda og<br />
overtaget kontrollen.<br />
Rwanda i dag:<br />
I dag er Rwanda stadig<br />
ikke kommet sig efter<br />
folkedrabet. Mange<br />
mennesker bliver stadig<br />
dømt, og over 120.000<br />
afsoner eller har afsonet<br />
deres straf. Mange hutuer<br />
bliver stadig dømt i dag,<br />
ved brug af en metode der<br />
hedder gacaca. Denne<br />
metode består i, at den der<br />
skal dømmes bliver sat på<br />
en græsplæne foran den<br />
lokale bys kloge mænd og<br />
kvinder, og de pårørende<br />
til dem der er blevet<br />
Tyrkiske fodboldfans FOTO: LARS POULSEN<br />
(POLFOTO)<br />
myrdet. Her skal han<br />
undskylde for hvad han<br />
har gjort, og så skal de<br />
kloge og de pårørende<br />
afgøre denne mands<br />
skæbne. Denne metode<br />
har fået meget kritik af<br />
diverse lande i EU, men er<br />
stadig i brug. Rwanda er<br />
også i dag et af de fattigste<br />
lande i verdenen; på trods<br />
af det er de i gang med at<br />
opbygge nye huse, veje og<br />
skoler. Hutuer og tutsier<br />
er stadig i gang med at<br />
genopbygge tilliden, og er<br />
begyndt at leve i harmoni<br />
- så vidt muligt., dybe<br />
grøfter er i historiens løb<br />
blevet gravet med utallige<br />
ofre og megen smerte,<br />
men håbet spirer i det<br />
krigshærgede land. Der<br />
tages små skridt væk fra<br />
konflikternes tid hver<br />
dag. Fx står der hverken<br />
hutu eller tutsi på folkets<br />
pas mere, men derimod<br />
Rwandaner.<br />
Tilbage i første<br />
verdenskrig blev op til 1,5<br />
millioner armenere slået<br />
ihjel af tyrkere. Trods det<br />
underskrev begge lande<br />
sidste år en fredskontrakt,<br />
hvor de er enige om at<br />
slutte fred og genoptage<br />
diplomatiske handlinger<br />
imellem landene. Det var<br />
dog ikke alle der modtog<br />
denne fredsaftale med<br />
kyshånd. Tyrkerne vil<br />
nemlig stadig ikke<br />
erkende, at de begik et<br />
folkemord, og derfor ser<br />
Rwandas officielle sprog er<br />
kinyarwanda, engelsk og<br />
fransk.<br />
Der er tre etniske<br />
folkegrupper i Rwanda.<br />
Hutu, Tutsi og Twa.<br />
Majoriteten er hutu.<br />
Der lever 10.264.947<br />
mennesker i Rwanda i<br />
øjeblikket.<br />
Hovedstaden er Kigali.<br />
Rwanda er 26.338 km2<br />
stort.<br />
Ca 65% af Rwandas<br />
befolkning lever i aboslut<br />
fattigdom.<br />
man stadig frustration i<br />
Armenien.<br />
I forbindelse med denne<br />
forsoning tog den<br />
armenske præsident til<br />
med til en fodboldkamp<br />
imellem et armensk og<br />
tyrkisk hold i Bursa.<br />
Efterfølgende har den<br />
tyrkiske præsident også<br />
været i Armenien for at se<br />
fodbold. Disse møder skal<br />
ses som en stærk<br />
forbedring imellem de to<br />
lande.
Psykolog Hjørnet Med Lønnee & Recke<br />
Jeg hedder Carsten og er<br />
17 år, jeg kan høre uklare<br />
lyde som bliver ved med<br />
at være der, når jeg er<br />
alene bliver det mere<br />
tydeligt, som stemmer der<br />
hvisker, eller snakker<br />
meget stille. Det er ved at<br />
gøre mig sindsyg, og jeg<br />
vil gerne have hjælp. Jeg<br />
ved simpelt hen ikke hvad<br />
jeg skal stille op. Jeg er<br />
også konstant plaget af<br />
onde tilbagevendende<br />
drømme om natten. Jeg<br />
kan ikke falde i søvn før<br />
jeg er så træt at kroppen<br />
- James Bulger<br />
FOTO: DAILY MAIL<br />
(POLFOTO)<br />
<strong>Se</strong>x<br />
Sælges<br />
AF KUREK<br />
Det mest værdifulde<br />
domænenavn<br />
www.sex.com, skal på<br />
auktion. forige gang det<br />
blev solgt, gik det for $14<br />
millioner --> 76 millioner<br />
kroner. Det var i 2006.<br />
Siden er der blevet<br />
skrevet en bog, hvor det<br />
blev offenliggjort at ejeren<br />
af domænet tjener cirka<br />
80.000 danske kroner hver<br />
dag på grund af siden.<br />
Andre værdifulde<br />
domæner er:<br />
Fund.com: 54 millioner<br />
DKK, porn.com: 52<br />
millioner DKK og<br />
diamonds.com:<br />
41 millioner DKK.<br />
- kilde Dr's nyheder.<br />
sover af sig selv. Jeg ved<br />
ikke hvad der kan være<br />
skyld i mine problemer og<br />
jeg håber jeg kan få hjælp.<br />
Håber i har et forslag<br />
Hilsen Carsten<br />
Hej Carsten,<br />
Har du en travl hverdag?<br />
Dine symtomer lyder som<br />
efterfølgere fra<br />
overarbejde og stress,<br />
hvis du føler du hører<br />
stemmer i dit hoved,<br />
burde du opsøge en<br />
psykiater for<br />
FOTO: Recke & Lønnee<br />
Bulgers morder sigtes for grov<br />
børneporno<br />
Barnemorderen, tidligere<br />
kendt som Jon Venables<br />
blev forleden meldt til<br />
politiet. Ameldelsen lød<br />
påatVenables computer<br />
var fyldt med børneporno.<br />
Pornoen var voldsom, og<br />
politiet har slået fast at<br />
det var den værste af<br />
slagsen. Jon Venables var<br />
HOOLIGANS I DEN<br />
VIRKELIGE VERDEN<br />
"FUCK DE SORTE"<br />
De ovenstående danske<br />
grupper, White Pride,<br />
South Side og Copenhagen<br />
Ultras er de grupper man<br />
mærker mest til i det<br />
danske samfund. Et<br />
sammenstød mellem f.eks<br />
Brøndby og AGF, ville<br />
altid skabe en slags frygt i<br />
byen hvor kampen<br />
foregår. South Side har<br />
flere gange smadret hele<br />
tribuner ved deres vilde<br />
opførsel. White Pride<br />
bliver betegnet som en<br />
<strong>Ådalen</strong> Lilleskolernes Efterskole Projek10L - marts 2010 - side 8<br />
viddergående hjælp, jo før<br />
desto bedre. Dine<br />
søvnproblemer, lyder som<br />
symtomer der er meget<br />
almene i det moderne<br />
samfund. Vi mennesker<br />
har en travl dag, med<br />
arbejde, skole,<br />
børnepasning, indkøb og<br />
lign. For at få bugt med<br />
dine søvnproblemer råder<br />
vi dig til at tage et par<br />
fridage fra skole/<br />
gymnasium, måske med<br />
en ven som du stoler på.<br />
Vi foreslår derfor at tage<br />
din ven med<br />
én af de to drenge som i<br />
1993 bortførte, torterede<br />
og myrdede den kun toårige<br />
James Bulger. Efter<br />
otte år i fængsl mente det<br />
britiske retssystem, at der<br />
ikke var noget formål med<br />
at de var fængslet. I 2001<br />
blev drengene Robert<br />
Thompson og Jon<br />
"white pride world wide"<br />
står der på denne<br />
fodboldhooligans<br />
elefanthue.<br />
FOTO: ERNST VAN NORDE<br />
nynazistisk gruppe, der<br />
støtter nationalisme. De<br />
giver også deres mening<br />
til kende, da man<br />
formoder at det er et<br />
White Pride medlem der<br />
har skrevet med grafitti<br />
på en bro i det indre<br />
Århus: "Fuck de sorte".<br />
A F ASLAN<br />
til en samtale med<br />
psykiateren. Det kan godt<br />
virke lidt overrumplende<br />
første gang så det er godt<br />
Venables løsladt, og de fik<br />
nye identiteter. 70.000<br />
englændere har allerede<br />
skrevet under på en<br />
indsamling, hvis hensigt<br />
er at få Jon Venables<br />
dømt igen og sat bag<br />
tremmer resten af livet.<br />
James Bulgers far har<br />
aldrig været i tvivl om, at<br />
at have nogen at støtte sig<br />
til.<br />
Recke & Lønnee<br />
Konfliktfyldt udvikling<br />
At arbejde med konflikter,<br />
er at klarlægge og<br />
fokusere på de sider af<br />
livet hvor historiens<br />
mørkeste kapitler bliver<br />
skrevet. Samtidig er det<br />
netop i dette<br />
konfliktfyldte<br />
Jon Venables ville begå<br />
ny kriminalitet.<br />
"Politikerne må snart<br />
indse, at han ikke længere<br />
er en 10-årig dreng, men<br />
en 27-årig mand hvor det<br />
er loven der gælder".<br />
A F CAMILLA L.<br />
- Fra højre mod venstre: Sam Raimi, Tobey MAguire,<br />
Kirsten Dunst og Avi Arad.<br />
FOTO: FRANCOIS MORI (POLFOTO)<br />
spændingsfelt at<br />
fremskridtene ofte er at<br />
finde. Forfærdelige krige,<br />
konflikter på<br />
arbejdspladsen eller i<br />
parforholdet; alle rummer<br />
sider af smerte, men<br />
samtidig er det her<br />
PRO<br />
JEK<br />
10<br />
DEN<br />
DE<br />
Spider<br />
man<br />
fyret<br />
Sam Raimi og Tobey<br />
Maguire er blevet smidt<br />
ud fra settet til den nye<br />
spiderman film. det vil<br />
sige at der skal castes en<br />
ny spiderman/ Peter<br />
Parker, og ny instuktør<br />
skal hyres. filmen er sat<br />
til en gang i 2012. det<br />
bliver spændende at se om<br />
det lykkes.<br />
AF KUREK<br />
potentialet til at rykke<br />
mod nye og bedre<br />
horisonter ligger.<br />
Af FRIIS
CHRISTIANIA<br />
Danmarks problembarn;<br />
frihed og forbud<br />
dame ryger hash på Christiania. FOTO: THOMAS BORBERG. CREDIT: POLCREATIVE<br />
ULOVLIG FRISTAD<br />
marts 2010